Historama - Bornholms Middelaldercenter

bornholmsmiddelaldercenter.dk

Historama - Bornholms Middelaldercenter

Historama

Gør historien levende på en helt ny måde

1


Indhold

Historama - historiske oplevelser på en ny måde 3

Respekt for Middelalderen 4

En helt ny historisk formidlingsform 5

Spor i udstillingen 6

De store aktiviteter 7

• Slaget om Lilleborg 8

• Den arkæologiske udgravning 11

• Bavnevagten slår alarm 13

Udstillingens historiske rum 14

Temahuse med værkstedsaktiviteter 15

De enkelte historiske rum i Historama 16

Digitale lag i udstillingen 19

Særlige tilbud til skolerne 20

Øvrige faciliteter 20

Idéoplæg 260309 udformet af: poco piu design, poco piu og Fenris Film & Multimedia ApS

2


Historama - historiske oplevelser på en ny måde

De har taget deres særlige billetter på. Moren og faren har en halskæde – drengen og pigen har hver sin flotte Middelalder ring.

Halskæderne og ringene indeholder nogle tags, som bl.a. kan bruges til at finde særlige elektroniske nøgler til udstillingens rum. De starter i

den arkæologiske udgravning, hvor de kan lede efter spor, som kan føre dem tilbage til udstillingens historiske rum. Drengen og pigen

håber, de finder noget, der fører dem til ”Slaget om Lilleborg”. Den aktivitet har de hørt om på forhånd. Den lyder både dramatisk og sjov.

Moren og faren vil nok hellere tilbage til rummet med Bornholms første hospital eller måske rummet om tekniske opfindelser, hvor man selv

kan prøve at samle nogle middelalder-konstruktioner. Men nu må de se, hvad de finder – det er genstandene, der viser vej.

3


Respekt for Middelalderen

Historama skal være et oplevelses univers for både børn og

voksne. Det vil tage fat i fascinationen af fortiden og på en

sansemættet måde bringe de besøgende tæt på en fortælling om

Middelalderen. Her bruges historiske fakta som fundamentet til

også at formidle spændende fiktive historier, baseret på

historiske hændelser og vidnesbyrd. Oplevelserne vil være

mange og forskellige, og der vil være en vekslen mellem action

og fordybelse.

I det følgende er der en beskrivelse af en grundidé for Historama.

Grundideen omfatter en mulig tematisering af indholdet i

Historama. Denne tematisering skal betragtes som et

arbejdsredskab for den videre udvikling og detaljering af indhold

og form for Historama.

Fokus på Bornholm

Historama beskriver med et respektfuldt blik Middelalderen fra

år 1050 til år 1536. Centrets fortælling om denne historiske

periode skal bl.a. fremhæve det farverige, det innovative og det

kreative, der karakteriserer tiden. Den besøgende skulle gerne

forlade Historama med en erkendelse af, at Middelalderen var

både frodig og levende og på mange områder langt mere

spændende end sit nutidige ry.

Historierne i Historama skal så vidt muligt være specifikke for

Bornholm. På den måde leverer Historama en konkret historie

om Middelalderen netop på det sted, hvor du står lige nu. Der

inddrages – når det kan lade sig gøre – lokale personer og

begivenheder i fortællingerne. Denne konkrete og stedbundne

vinkel gør historierne mere vedkommende og lettere at leve sig

ind i – og samtidig kan historierne stadig fint være eksempler,

som publikum kan bruge i en mere generel forståelse af

Middelalderen som historisk periode.

En af de centrale aktiviteter i Historama er ”Den arkæologiske

udgravning”. Den kan dels opleves som det, den er: en iscenesat

udgravnings- og udforskningsplads. Men ”Den arkæologiske

udgravning” bruges også som en helt særlig indgang, der åbner

dørene til resten af udstillingens rum og temaer.

I ”Den arkæologiske udgravning” kan publikum gå på opdagelse

efter genstande fra fortiden. De forskellige genstande skal

vælges, så de hver især peger tilbage på specifikke historiske

perioder og begivenheder, samt på forhold, som udstillingen

ønsker at belyse. Et skår fra en karakteristisk lerkolbe fører f.eks.

tilbage til alkymistens værksted. En stump stof fører tilbage til

skrædderen. Et fiskeredskab fører tilbage til sildefiskerens

historie. Et våben eller en pilespids fører tilbage til smedjen eller

slagmarken. En stump af et konstruktionstegning fører tilbage til

en gammel opfindelse, og en mønt fører tilbage til Bornholms

handel med andre lande.

Med dette greb tager Historama udgangspunkt i nutidens

fascination af fortiden. Historama bruger nutidens historiske

opdagelses-rejsende – arkæologerne – som indgang til det

historiske univers. Og herfra foldes historier og fakta ud med

udgangspunkt i den viden og indsigt, vi har i dag.

Frihed til at opleve historien på sin egen måde

Den røde tråd, hvor ”Den arkæologiske udgravning” fører tilbage

i historien og hen til Historamas forskellige historiske, vil ikke

være den eneste indgang til udstillingen. Det ville give

unødige flaskehalsproblemer, og det vil ikke være alle, der har

mod på at skulle starte med en efterforskning/udforskning.

Derfor arbejdes der også med alternative indgange til

udstillingen, så man ikke føler, at der kun er én vej i

udstillingen. Det kan være forskellige tematiserede rutekort

eller ganske enkelt en grundplan, hvor man kan vælge sine

oplevelser helt ud fra egne interesser.

4


En helt ny historisk formidlingsform

Baggrund

Det skriver Niller

International attraktionsværdi

Ambitionen er, at Historama skal være en attraktion, som både

nationalt og internationalt vil være nyskabende i sin

formidlingsform. Det handler om at belyse faget ”historie” og

Middelalderen på en oplevelsesrig, sansemættet og dramatisk

måde, der samtidig er solidt forankret i historiske data. Der skal

tales til både intellekt og følelser, ligesom der skal arbejdes med

iscenesættelse og fiktive beretninger på en måde, der stadig

bygger på en historisk soberhed.

Målgrupper

Der er flere potentielle målgrupper med forskellige behov og

forudsætninger. De primære målgrupper er:

• Mødeturister

• Familieturister

• Familier fra Bornholm

• Skoler fra Bornholm

• Skoler fra resten at landet – lejrskoler

• Pensionister (seniorer og 60+)

Udbytte for de enkelte målgrupper

Familier på ferie vil især være familier med børn. Når

ferieturisterne besøger Historama, vil de via oplevelser få et

indblik i Middelalderen. Nogle familier vil bo på Temahotellet

og have afsat flere dage til et besøg. Andre familier vil bo andre

steder og kun komme forbi på éndags-besøg.

Besøgende fra skoler og uddannelsescentre vil især være børn og

unge fra Folkeskolens mellemtrin og overbygning samt

gymnasier, tekniske skoler og HF. Disse unge vil både komme

fra bornholmske skoler, men også fra skoler fra øvrige dele af

landet samt fra vores nabolande. Skolerne kan både besøge

Historama på et kortere skolebesøg af f.eks. 2-3 timers varighed.

Men de vil også kunne tilbydes workshops eller lejrskoleophold,

hvor eleverne kan komme langt mere i dybden i deres arbejde

med Middelalderen.

Erhvervsturister kan komme fra vidt forskellige virksomheder og

institutioner. Der kan være en direkte faglig begrundelse for at

lægge et møde eller en konference på Historama og

Temahotellet. Eller der kan ”blot” være et ønske om at afholde et

møde/en konference i en inspirerende og anderledes kontekst.

Pensionisterne kan både være lokale borgere, eller det kan være

ferieturister i grupper eller sammen med andre aldersgrupper.

Flere niveauer i udstillingen skal tilgodese forskellige besøgende

Med de forskellige målgrupper skal det både være muligt at få

noget meningsfuldt og sammenhængende ud af et dagsbesøg.

Samtidig skal der være oplevelser nok til, at man kan fylde flere

dage i Historama og Middelaldercentret. Her skal der tænkes i,

at de samme aktiviteter kan opleves i forskellige fordybelsesgrader.

I rummet for de tekniske opfindelser kan man f.eks. prøve

at ringe med forskellige modeller af kirkeklokker, for at opleve

deres forskellige lyde. Men man kan også forestille sig, at man

kan deltage i en længerevarende workshop, hvor man kan prøve

at støbe en model af en kirkeklokke efter Middelaldermetode, og

når klokken er hærdet, kan man få den med sig hjem.

Antal besøgende

Der arbejdes med et forventet besøgstal på 120.000 – 150.000

om året.

5


Spor i udstillingen

Når man har fundet en genstand i ”Den arkæologiske

udgravning”, kan man enten vælge den hurtige informations–

søgning på udstillingens computere. Her kan man få mere at

vide i tekst og billeder om den givne genstand. Men hvis man vil

opleve og vide mere, skal man følge sin genstands spor tilbage i

historien. For de genstande, der peger langt tilbage i tiden, er

vandringen af udstillingens stier måske også længere end, hvis

genstanden er af nyere dato. På den måde kan udstillingen på en

ikke snærende måde give indsigt i hele perioden 1050 – 1536.

Der kan arbejdes med forskellige typer af spor i udstillingen.

Fælles for dem alle er, at de ikke må blive for lange. Det skal

være muligt at opleve et helt og afrundet spor i udstillingen,

uden at man skal investere det meste af et besøg i det. Her skal

sporene snarere tænkes som oplevelser, man kan plukke af for

selv at sammensætte sin palet af spor og oplevelser.

Udgravningen viser også vej til Historamas ”Mona Lisa” –

”Slaget om Lilleborg”. I dette slag skal man måske vælge side.

Det kan være, at man har fundet et spor, som entydigt fører

tilbage til Kongens borg. Eller man har fundet et spor, der fører

tilbage til fyrst Jaromars lejr. Undervejs tilbage i tiden bliver man

”varmet indholdsmæssigt op”, så man føler, at man hører til

netop dette hold.

Særlige ”nøgler” åbner udstillingen

Som en gennemgående idé arbejdes der med, at publikum skal

finde ”nøgler” til et nøglebundt, der efterhånden kan blive stort.

Nøglerne opsamles på en elektronisk billet, og de skal bruges til

at åbne bestemte hemmelige rum eller adgangsveje mellem

udstillingens forskellige rum. Hvis man ikke har en nøgle – kan

man heller ikke komme ind af disse finurlige adgangsveje. Måske

går man ind gennem en port, hvor der er stemmer, som hjælper

eller forskrækker. Eller måske skal man en tur gennem et

forvandlingsrum, som fordrejer verdensbilledet. Hvis man samler

de rigtige nøgler, kan de også låse op for skatte i udstillingen,

hvor man får en ekstra belønning for sin indsats.

Det skal dog være muligt at gå ind i alle udstillingens rum

uanset, om man har kvalificeret sig eller ej. Nøglerne lægger blot

et ekstra lag til udstillingen, og de oplevelser de åbner, må ikke

være absolut nødvendige for en god oplevelse af Historama. I

det følgende er der eksempler på spor og ruter i udstillingen.

Spor 1: Hvor stammer dokumentet fra – og hvad fortæller det?

I et kloster-bibliotek i tilknytning til ”Den arkæologiske

udgravning” har du fundet en stump af et dokument. Det er ikke

til at se nøjagtigt, hvad det forestiller – men ved en

informationsstand ved udgravningen finder du ud af, at sporet

peger tilbage til en teknisk opfindelse. Du går nu tilbage i

udstillingen og finder temarummet ”Tekniske opfindelser”. Her

må du søge blandt flere muligt dokumenter for at finde den

dokument-stump, der fuldender det stykke, du har fundet. Det

viser sig, at dokumentet er en konstruktionstegning til en blide.

Og det fører dig videre i udstillingen, for nu er det din opgave at

konstruere en model af en blide og teste den i et tilstødende

udstillingslokale. Når testen af bliden er færdig, har du

kvalificeret dig til at gå videre. Herefter kan du åbne den særlige

dør ind til ”Slaget om Lilleborg”, som du kan deltage i. Og

hermed slutter sporet.

Spor 2: Hvor kommer mønten fra?

Du finder en mønt i udgravningen, som ikke er dansk. Men hvor

kommer den så fra? Du må sammenligne med andre mønter ved

en af udgravningens informationsstande, og her opdager du, at

mønten er tysk. Mønten fører dig nu tilbage til temarummet om

”Søfart, handel og rejser”. Her finder du ud af, at mønten er fra

Lübeck og opgaven er nu at opklare, hvorfor der ligger tyske

penge i en bornholmsk udgravning. Har der været tyskere på

Bornholm – eller har der været bornholmere i Tyskland og

hjembragt en mønt? Det viser sig, at mønten stammer fra en tysk

handelsmand, som er kommet til Bornholm for at købe sild.

6


Dette spor fører nu ind i et aflukke, hvor man kan se, hvordan

man saltede sild, og hvor man kan få en smagsprøve. Herfra kan

sporet fører videre til temaet ”Medicin og sygdom”, hvor man

hører, hvorfor sildene blev saltet, og hvilke sygdomme man

kunne få, hvis man spiste ukonserveret mad. Her slutter sporet.

Sanser i fokus

Alle de historiske rum er indrettet, så publikums sanser bringes i

spil, når man tilegner sig indsigt. I lazarettet lugter der, og man

hører måske nogen trøste et menneske, der vånder sig. I smedjen

høres høje slag af metal mod metal, og der lugter eventuelt også

af ildsted.

De forskellige historiske rum kan også pege videre til hinanden,

så man ikke hele tiden behøver vende tilbage til udgravningen.

Et historisk rum kan føre videre til det næste på en overraskende

måde. Måske er adgangen ikke altid åben – man kan f.eks. først

komme videre, når man har fundet et bestemt spor, som

kvalificerer den besøgende til at gå videre. Eller måske kravler

man ind gennem ildstedet i ét rum, mens man kommer ud af en

klæde-kiste i det næste rum.

Mellem fakta og fiktion

I mange tilfælde vil der ikke være ægte og uddybende historiske

data at hænge fortællingerne op på. Her arbejdes der i stedet

med ”velunderbygget fiktion”. Det kan være en dialog mellem

mand og kone – mellem soldat og fange – eller mellem læge og

patient. Eller det kan være en dramatiseret fortælling, om den nat

silde-båden var ved at kæntre og kun i sidste øjeblik blev reddet

af fiskeren Peder. I denne type fortællinger vil det tydeligt blive

markeret overfor publikum, at der er tale om dramatisering og

fiktion, og at man ikke med sikkerhed kan sige om dette og hint

er korrekt. Men det bliver også understreget at historierne ikke er

det rene gætværk, og at der ligger vidnesbyrd, der peger på

bestemte sammenhænge eller omgangsformer. På den måde kan

Historama fortælle mæssigt bevæge sig længere ned i

spektakulære detaljer – blot publikum hele tiden orienteres om,

hvad præmissen er.

Retursystem for nøgler og genstande

Der skal tænkes i et fornuftigt retursystem, så publikum afleverer

genstandene fra den arkæologiske udgravning efter brug og ikke

kommer til at tage udstillingens effekter med hjem. F.eks. kan

man indføre, at genstandene skal afleveres et sted i sporforløbet,

for at man kan komme videre.

Udstillingens areal

Historama består af en udstillingshal samt 5 aktivitetshuse. Det

samlede udstillingsareal er omkring 2500 m2 fordelt på følgende

måde:

Oplevelseshallen 2000 m2

Temahusene 5 x 90 m 2450 m2

Spilleområde/middelalder-computerspil 75 m2

4D-biograf med plads til 100 personer 150 m2

Hertil kommer område til skoletjeneste, museumsbutik, cafeteria

og toiletter, som bringer det samlede publikums areal op på

omkring 4000 m2.

De store aktiviteter

Udvalgte af Historamas aktiviteter er store og spektakulære. De

lægger op til en længere oplevelse eller en oplevelse med særlig

dybde. Her følger en præsentation af 3 af disse aktiviteter.

7


Slaget om Lilleborg

Der lyder skramlen af våben og rustninger. Baune-vagten har

netop slået alarm. Få øjeblikke før har han set bålet blive tændt

ved Vang Baune. Et dårligt tegn. I bedste fald er det soldater til

fods. I værste fald er det et angreb fra søsiden. Mange soldater

har allerede sat sig klar ved skydeskårene. Kvinder, børn og

gamle myldrer ind bag borgens beskyttende mure. Bare angrebet

nu ikke bliver lige så brutalt som for to år siden. Så kommer de

første skibe til syne, imens de sniger sig ind fra den nordlige

søside. Om ganske få øjeblikke går det løs.

8


De hører allerede armbrøstens pile suse af sted mod borgens

mure. De ser angriberne lade de håndholdte kanoner og affyre

kugle efter kugle. De mærker borgens mure give efter og ryste

under de buldrende træfninger. Flere af borgens krigere er

allerede faldet for fjendens pile. Der råbes og skriges efter mere

ammunition. Sårede bliver båret væk. Luften er tyk af aggression

og angst.

Heldigvis er det en kamp man, som enhver nutidsperson kan

forlade efter få minutter. Og i aften kan hele familien gå i

biografen og se klip fra kampene, hvor forældre og børn selv

optræder som skuespillere i scenariet. Disse film kan også hentes

Historamas hjemmeside, når de engang er kommet hjem.

”Slaget om Lilleborg” udvikles som en af Historamas helt unikke

og dramatiske aktiviteter. ”Slaget om Lilleborg” er en aktivitet,

som ikke findes tilsvarende andre steder. Det er en aktivitet, som

mange gerne vil rejse for at opleve. Det er en stor aktivitet, som

både taler til børn og voksne, og den er skabt til at give

publikum mulighed for at leve sig ind i Middelalderen, ”som

om” man var der selv.

Lilleborg bliver angrebet!

Aktiviteten er udviklet som en kamp mellem to hold:

• Soldaterne/folkene på borgen

• Angriberne af borgen

Der kan deltage op til 20 personer med f.eks. 10 personer på

hvert hold.

Aktiviteten er stor og rummer flere scenarier. Og der er mange

muligheder for roller. Man kan være den, der forsvarer Lilleborg,

mens man oplever, hvordan det er at blive beskudt af fjenden.

Man kan deltage som angriber og prøve at beskyde borgens

tunge bygningsværk med middelalderens våben som f.eks. blide,

armbrøst og kanoner. Man kan være bartskærer, (”middelalderlæge”)

som forsøger at redde de sårede krigeres liv. Eller man

kan få den farlige rolle som den person, der så ubemærket som

muligt skal hente forsyninger under en langvarig belejring.

Der arbejdes med store spektakulære kulisser af borgen og

eventuelt også af angribende skibe. Der arbejdes også med at

lave baggrundsfilm for kulisserne, så man kan introducere mere

miljø og middelalderstemning i disse ”filmiske kulisser”. Man

skal kunne komme op på borgen, og selve indretningen skal

opfylde krav om faldhøjder og materialer for f.eks. legepladser,

da publikum kan bevæge sig rundt i borgkulissen. Der skal også

være mulighed for, at publikum kan klæde sig ud i

middelaldertøj.

Aktiviteten skal på en legende og engagerende måde formidle

forskellige forhold om kampe i middelalderen som f.eks.:

• Hvilke våben brugte man?

• Hvor tæt var man på fjenden?

• Hvad kunne man gøre for at læge de sår, soldaterne fik?

• Hvordan opdagede man, at et angreb var på vej?

Wii-teknologi

Aktiviteten er baseret på Wii-lignende teknologi, samt filmiske

teknikker og virkemidler. Man arbejder med virtuelle våben,

som kommunikerer med sensorer, der kan registrere, om og hvor

henholdsvis kanonkugler eller pile træffer. Systemet indrettes, så

hver deltager f.eks. har tre liv. Når disse liv er brugt, lyser

personens skjold f.eks. op for at signalere, at man er død. Der er

ingen point-tavle, som viser, hvilket af de to hold der fører. Men

der kan være en ”voice over”, hvor man hører en soldat skrige :

”Åh nej – vi har kun tre levende skytter tilbage”. Eller: ”Jeg kan

se, at fjenden er ved at trække sig tilbage – de har kun få mand,

der stadig står på benene”.

9


Se dig selv som middelalderkriger

Udvalgte steder i aktivitetens scenografi er der indbygget

kameraer, som kan optage publikum, mens de agerer. De klip,

der optages, sættes automatisk ind i en noget større filmisk

sammenhæng. Disse små film-forløb vises om aftenen i

Historamas biograf, så de gæster, der overnatter og bor i

området, kan opleve sig selv som middelalder-krigere.

Konkret historisk hændelse

Udgangspunktet for aktiviteten og dens scenarie skal være en

konkret historisk hændelse. Det kan f.eks. være året 1259, hvor

den katolske kirke havde fået så stor magt, at den ikke længere

anerkendte kongens ret til at udnævne biskopperne.

Ærkebiskoppen Jacob Erlandsen og den danske konge Christoffer

var kommet i strid med hinanden, og det endte med at kongen

fængslede Jacob Erlandsen. De førte til et oprør mod kongen,

hvor hans borg Lilleborg blev indtaget og nedbrændt af Anders

Erlandsen, bror til ærkebiskoppen. Anders Erlandsen fik hjælp af

fyrst Jaromar af Rügen. Det kostede 200 af kongens mænd livet.

Hvert forløb varer 5-8 minutter for at sikre, at der kan afvikles en

reel fortælling med optakt, optrapning, plot og afslutning. Når

man køber billet til Historama, får man samtidig en tid for,

hvornår man kan deltage i ”Slaget om Lilleborg”. Man kan ikke

selv vælge det scenarie, man deltager i, med mindre man har

købt en særlig eksklusiv billet. Samlet vil aktiviteten med dette

flow kunne sluse omkring 700-800 personer igennem på en dag

med en åbningstid på 7 timer.

Kom i træning som middelaldersoldat

Som optakt til at deltage i ”Slaget om Lilleborg” er der en række

aktiviteter, hvor man træner som soldat. Her kan man skyde

med bue og pil, og efter et vist antal træfninger, har man optjent

de point = den erfaring, som kræves for at deltage i ”Slaget om

Lilleborg”. Der kan også være træning i kanonskydning,

armbrøstskydning og måske tilmed i lægehjælp. Disse

kvalifikationer spares sammen på den elektroniske billet. Her

kan man eventuelt også optjene særlige ”levels” eller ”skills”,

som får betydning for, hvor længe man kan holde i kampen på

selve borgen.

10


Den arkæologiske udgravning

Hun har jord helt op til albuerne – men hvad gør det, når man lige

har fundet en sjælden pilespids fra Middelalderen? Hun holder den

op så resten af familien kan se den. Endelig er der et spor, som de

kan følge tilbage i tiden. De må først finde ud af noget mere om

pilespidsen. Er den fra den tidlige Middelalder eller den sene? Er

den fra en jægers pil eller fra en soldats armbrøst? Nogle af svarene

kan findes i udgravningens ”Hovedkontor”. Og når de har lidt flere

data på pilespidsen, kan de starte vandringen tilbage i tiden –

tilbage til den situation, der bragte pilespidsen ned i mulden.

Aktiviteten er indrettet i en stor kulisse, der repræsenterer en

udgravning i en gammel ruin – f.eks. med en smule af et

klosterbibliotek ved siden af. Måske skal man arbejde under

tidspres i konkurrence med andre besøgende. Måske leder man

efter en specifik ting – nemlig spor efter en skat, der er gemt i

forbindelse med en plyndring eller en brandskatning af øen, som

der har været rigtig mange af på Bornholm i løbet af

middelalderen, og som der også findes fine skriftlige beretninger

om fra senmiddelalderen. Eller måske skal man bare søge stille

og roligt, til der dukker noget op.

11


Find et spor

Ideen er, at publikum skal på jagt efter ”oprindelige genstande”,

som ligger gemt i f.eks. jorden eller i klippesiden. Nogle stumper

kan man samle op, andre spor sidder fast i klippen, så man i

stedet – på et lille stykke papir - skal skrabe et mønster af fra et

relief eller et smykke. Og nogle spor skal man finde i det klosterbiblioteksrum,

som ligger lige ved siden af. I selve udgravningen

arbejdes der af praktiske grunde med sand som ”erstatning” for

jord. Sandet farves mørkt for at signalere ”jord”. Sporene og

opgaverne fører hver især tilbage til Historamas øvrige historiske

rum. Sporene kan være meget forskellige. Man kan:

• sigte ”jord” og finde genstande.

• stikke hovedet ind i selve klippe-kulissen og grave

derinde for at finde noget, der er gemt.

• lave opgaver med kopier af mønter, der trækker spor til

f.eks. Tyskland, som Bornholm har haft samhandel med.

• finde remedier, som har været brugt, da man saltede sild

– og som vidner om, at der var en stor handel med

saltede sild til det katolske Europa, hvor man ikke måtte

spise kød i fasteperioden.

• finde potteskår, som kan dateres, fordi man kan

sammenligne med et originalmønster på en hel krukke.

• finde et stykke klæde, som afslører en særlig væveteknik,

en særlig indfarvningsteknik eller et særligt materiale.

• finde klæde eller potteskår, som kommer fra f.eks.

Tyskland eller Holland, som bl.a. handlede med

Danmark i Middelalderen.

• undersøge mørtel og bestemme den historiske tid, det er

lavet på.

Uddybende viden om alle genstande

De forskellige genstande, som publikum kan finde, er ”tagget”,

så man kan gå hen til en computer og scanne genstanden for at

få mere at vide.

Computerstandene giver informationer indtil et vist niveau. Og

hvis man vil dybere ned i historien, kan man få et hint om

hvilket historisk rum i udstillingen, der gemmer på flere

informationer og oplevelser knyttet til den aktuelle genstand.

Arbejdet med at analysere de forskellige fund kan bl.a. også vise,

at arkæologer samarbejder med mange andre forskningsgrene

for at afdække historierne bag de forskellige genstande.

For at understrege det tværfaglige aspekt samt arkæologiens

grænseflader til andre fag, kan der desuden udvikles et mere

workshop-præget lag til aktiviteten. Den slags workshops kan

sætte yderligere fokus på, hvordan man får mening ud af mange

tilsyneladende usammenhængende stumper af informationer.

Når man har bestemt en genstand, afleveres den til udstillingens

”historiske arkiv”, som er en skjult opsamlingskasse, hvorfra

udstillingspersonalet hele tiden kan forny udstillingen ved at

lægge friske genstande ud i udstillingen.

12


Bavnevagten slår alarm

Det kom meget pludseligt. Hele rummet i Historama ændrede

sig. Mørket lagde sig over udstillingen. Var der ikke også nogle

råb i det fjerne? Var det meningen? Nu var der buldermørkt, og

man kunne næsten ikke se noget. Og ja – der var råb. En høj

mandsstemme gjaldede om at fjenden var set nord om

Hammershus. Publikum stod meget stille, hvad skete der

egentlig. Så blussede det første bavnebål op og lagde et sært lys

over hele udstillingsrummet. Så blussede det næste bål op. Og et

tredje og et fjerde. Man kunne stå og se, hvordan bavnerne

skabte en kommunikationsrute, som endte i den fjerne ende af

udstillingen. Herfra lød meldingen, at forstærkninger var ved at

blive gjort klar. Alt hvad der var af mænd, ville komme

Hammershus til undsætning.

En særlig aktivitet i Historama fortæller om, hvordan man i

Middelalderen brugte bavner som kommunikations- og

alarmeringsredskab. Når bavnevagten havde opdaget en

fjendtlig flåde, tændte han sit bål, som så kunne ses på lang

afstand og helt hen til den næste bavnevagt. Bål for bål susede

beskeden om et angreb af sted og hidkaldte hjælp. Aktiviteten

består dels af en mindre model, hvor publikum kan

eksperimentere med placeringen af bavner i forhold til

landskabets kuperinger og i forhold til, hvor byerne ligger.

Denne aktivitet er placeret i nær tilknytning til ”Slaget om

Lilleborg”.

Men på særlige tidspunkter vil bavnehistorien blive fortalt som

en form for total iscenesættelse af Historama. Udstillingen

mørklægges, og særlige bavne-fakler rundt om i hele

udstillingsrummet bliver tændt i et både dramatisk og poetisk

spil suppleret af en lydkulisse, der antyder, hvad det hele

handler om.

13


Udstillingens historiske rum

Historama er bygget op om en række forskellige historiske nedslag.

Temaerne for Historamas historiske rum kunne f.eks. være:

• Byggeri og Arkitektur – med konkret udgangspunkt i ”En

byggeplads ved Å-kirke eller Hammershus”.

• Tekniske opfindelser

• Våben og krig – med konkret udgangspunkt i ”Slaget om

Lilleborg i 1259”

• Bavner som alarmerings- og kommunikationsmiddel, der

har været meget anvendt på Bornholm. Bavnehøje ses

stadig i landskabet.

• Søfart, handel og rejser - med konkret udgangspunkt i

den bornholmske samhandel med de omkringliggende

lande.

• Medicin og sygdomme med konkret udgangspunkt i

”Spidlegårds-hospitalet ved Åkirkeby” og ”Pest,

spedalskhed og Syfilis”.

• Bogtrykkeri samt papir og skrift

• Mad og drikke med udgangspunkt i ”Bornholmske sild.

• Sådan boede man i Middelalderen – med særligt fokus

på ”Livet på borgene Hammershus/Lilleborg”, fordi den

mere almindelige hverdag er skildret udenfor i

middelaldercentret.

• Tro med konkret udgangspunkt i ”Helligdoms ved

Gudhjem” – ”Bornholmske kirker” samt ”Kalkmalerier i

Bornholmske kirker”.

Historama har sin egen døgnrytme

Mange af de historiske rum i Historama handler om udendørs

forhold. Det vil blive understreget ved at skabe en scenografisk

døgnrytme i de enkelte rum. Rummene vil således stå og veksle

mellem et dagslys setup og et aften/natte setup. Om dagen er

himlen blå, og om natten ser man stjernehimlen og måske et

stjerneskud suse hen over den natsorte himmelhvælving.

Aktiviteterne i rummet veksler også med døgnrytmen og

afspejler at livet i middelalderen fulgte en anden tid, hvor man i

langt højere grad tilpassede sig dag og nat. Denne

foranderlighed gør også, at man kan se udstillingen mange

gange uden at have set alt.

Nogle af rummene kan desuden have en lydkulisse, som

understreger det tema, der belyses. En sådan lydkulisse kan

skabe stemninger ved hjælp af ”vejr-lyde” som f.eks. tordenvejr,

vindens piben eller stormens pisken i havet. Denne form for

scenografi kan også udvides til at omfatte årstider. Det sidste vil

især være en oplevelse, som kommer Temahotellets gæster til

gode. Hvis man kun er på besøg én dag, dumper man f.eks. ned

i vinter, fordi udstillingen denne dag kører i vinter-mode. Men er

man der flere dage, kan man komme på anden-dagen, og opleve

hvad foråret betød for arbejdet på byggepladsen eller for antallet

af handelsskibe, der kom til Bornholm for at handle sild.

14


Temahuse med værkstedsaktiviteter

Ud over de historiske rum arbejdes der med 5 tema-huse, som

sætter fokus på hver sit Middelaldertema. Aktiviteterne i disse

huse skal være mere værkstedsprægede. Eksemplerne på

aktiviteter i husene er udvalgt, så de introducerer nye aktiviteter i

forhold til det, der i forvejen foregår i Middelaldercentret.

Et af husene kan helliges en mindre udstilling om Bornholms

middelalderhistorie. Nogle af de øvrige emner i temahusene

kunne være:

Temahus om: Alkymistens værksted

• Alkymi: laboratorium med prøv-selv genstande og

opstillinger

• Tidsregning og astronomi – og verdensbilledet i

Middelalderen

• Kunst og fornøjelse med konkret udgangspunkt i

”Udvalgte bornholmske kirkers udsmykning” samt

musikinstrumenter, dans, skuespil, lege og brætspil

Hvert hus har sin egen formidler/instruktør tilknyttet. Disse

guider kan både hjælpe publikum i gang, men de kan også

forankre oplevelsen og aktiviteterne i en Middelalder-kontekst.

15


De enkelte historiske rum i Historama

Byggeri og Arkitektur

De mangler kun at placere den sidste sten. Bare den nu passer

og fuldender hvælvingen, så den kan bære sig selv. Heldigvis er

”stenene” så lette at der ikke sker noget, hvis man får dem i

hovedet.

Under Bygge og Arkitektur kan der f.eks. indrettes en

byggeplads, som den kunne have set ud, da man byggede Å-

Kirke eller Hammershus. Her kan publikum betjene hejseværk,

de kan lægge sten og de kan konstruere hvælvinger med

materialer, der er så lette at de ikke er farlige at få i hovedet. På

særlige tidspunkter af dagen kan man blande mørtel og brænd

sin egen mursten – eventuelt med en ”indgravering” i – som et

håndværkerstempel.

Man kan f.eks. arbejde med:

• Geometri i arkitekturen

• Labyrinter

• Hemmelige rum

• Broer

Man kan eventuelt også arbejde med emner som glasmaleri og

lysvirkningen i en katedral. For selv om der ikke har været

katedraler på Bornholm, er disse udsmykninger karakteristiske

for Middelalderen, og de kan være med til at give en relevant og

perspektiverende kontekst rundt om det Bornholmske.

Tekniske opfindelser

De er i gang med at hæve ”søen” for at se, hvad det betyder for

vandmøllens kraft. Mon den kan male kornet til mel?

Udviklingen af energi-teknik i form af vandmøller i perioden fra

1100 til 1300 omtales som ” "Europas første industrielle

revolution". Dette rum tager så vidt muligt udgangspunkt i

tekniske opfindelser, der har været brugt på Bornholm. Det

gælder bl.a. vandmøllerne men også militærtekniske opfindelser

som kastemaskiner og fæstninger. Men rummet vil også kaste et

blik ud i verden for at dels at belyse, hvilke opfindelser der var

gjort på verdensplan, samt hvordan og hvor hurtigt disse ideer

blev spredt.

Her kan vises tegninger og rekonstruktioner af tekniske apparater

og maskiner fra Middelalderen. Her kan publikum også arbejde

med vandmøller og se, hvor meget energi møllerne kan

producere, mens man eksperimenterer med f.eks. den betydning

vandets faldhøjde har for vandets hastighed og for hjulets

funktion. Man kan også arbejde med vindmøller og

eksperimentere med energiproduktionen under forskellige

vindforhold frembragt af en vind-kilde – en vindkanon. Eller

man kan arbejde med af aflæse eller ligefrem konstruere et solur.

Men rummet kan også sætte fokus på, hvordan ganske enkelte -

men ret geniale - opfindelser, var med til at forme

middelaldermenneskets hverdag eller gøre den nemmere. Det

kan f.eks. være ildstål, låse, seletøj, hjulplov, hestesko,

spindehjul.

Våben og krig

Råbene gjalder, pilene suser og murene gungrer da stenen fra

bliden træffer øverst oppe.

Det historiske rum om våben og krig knytter sig til slaget om

Lilleborg. I denne aktivitet kan publikum prøve forskellige

våbentyper, de kan træne som krigere og de kan lære noget om,

hvordan man angreb, belejrede og forsvarede en borg som

Lilleborg. (Se også separat beskrivelse af ”Slaget om Lilleborg”).

16


Sådan boede man på borgene i Middelalderen

Det er hårdt ved hænderne – men rebet skal laves færdigt inden

aften. Det skal bruges som erstatning for det gamle slidte reb i

brønden. Ellers er det umuligt at hejse drikkevand op til de

mange mand på borgen.

Aktiviteten giver et indblik i, hvordan det var at leve på en borg.

Hvordan sov man? Hvad og hvor spiste man? Hvad lavede

mændene og kvinderne i løbet af dagen? Hvad lavede børnene?

Man møder f.eks. rebslageren, skomageren og smeden, der

smeder våben eller værktøj.

Dette historiske rum belyser bl.a., hvordan børn i Middelalderen

var “små voksne” og en vigtig del af arbejdskraften.

Søfart, handel og rejser

De er ved at kravle ombord på en middelalderskude, som skal til

søs. Hvis de stiller sig i fronten af skibet kan de i kikkerten tjekke

om der skulle være nogle fjendtlige skibe på vej.

Historien om handel og søfart tager sit udgangspunkt i den

Bornholmske sild som var en eftertragtet vare i Middelalderen. I

det katolske Europa måtte man ikke spise kød i fasteperioden –

men fisk var tilladt. Det gjorde den Bornholmske sild til en store

handelsvare. Der blev handlet med både sild, salt, smør og

meget andet.

I dette historiske rum møder publikum bl.a. redskaber til

sildefangst. Der er konkrete rejsebeskrivelser, og der er søkort og

kompas, som fortæller, hvordan søfolkene navigerede og fandt

vej.

Rummet præsenterer også Middelalderens skibstyper – landskib,

knarre, skude og kogge. Det fortælles, hvordan man styrede et

skib, og hvordan man byggede skibene. Der kan sættes fokus på

sørøvere, brandskatning og plyndringer. Og der kan være

konkrete dramatiske beretninger fra søen – fra f.eks. forlis,

stormvejr eller den store fangst.

Tro

De sidder lige så koncentrerede og forsøger at male et kalkmaleri

på en hvælving. Det er svært – men det bliver hamrende flot.

Når de er færdige kan de forevige maleriet på et nutidigt foto, så

de kan få værket med sig hjem.

Dette historiske rum kan tage udgangspunkt i ”Helligdoms ved

Gudhjem”, bornholmske kirker samt kalkmalerier i bornholmske

kirker.

Rummet belyser, hvordan den katolske kristendom var den

ubetinget største og dominerende religion, og at den prægede

alle dele af samfundet. Der var fokus på hele verden mere end

på det enkelte menneske.

Det historiske rum om ”tro” kan også grænse op til det rum der

handler om ”byggeri og arkitektur” og vise, at de bornholmske

kirker alle er/var romanske. Det, som er kendetegnene for

Danmarks øvrige kirker: de gotiske, kamtakkede kirketårne og

hvælvene i kirkerne, findes næsten ikke på Bornholm.

Medicin og sygdomme

De hører nogen jamre ovre i krogen. Det er gamle Anna. Hun er

spedalsk og er sendt her til hospitalet af hendes egen familie.

Hun har ikke langt igen.

Rummet kan f.eks. tage udgangspunkt i ”Spidlegårds-hospitalet”

ved Åkirkeby, som i Middelalderen var Bornholms eneste

hospital.

Rummet belyser nogle af de sygdomme, som var udbredte i

Middelalderen. Det kan f.eks. være gigt, Sekaleforgiftning, som

17


kom af svampesporer i brød, og som kunne give

synsforstyrrelser, svimmelhed og medføre døden eller

tandsygdomme, som ofte udviklede sig alvorligt.

Der kan også fortælles om nogle af de epidemier, som tog

mange liv - ofte på kort tid. Det gælder pest, spedalskhed og

Syfilis.

Rummet kan desuden belyse, hvordan munke på klostre dyrkede

helbredende planter og urter, og hvordan klostrene arbejde ud

fra en såkaldt ”videnskabelig medicin” og ikke overtro og magi.

Bogtrykkeri samt papir og skrift

De arbejder med vand og papirmasse, som på forhånd er lavet

af gammelt papir, der er revet i strimler, kogt og blendet til en

jævn masse. Om lidt er papiret færdigt. Så skal det bare

udsmykkes.

Dette historiske rum sætter både fokus på papir og bogtryk.

Publikum kan bl.a. fremstille deres eget papir og tegne på det.

Temaet belyser papirproduktionens historie i Danmark. Det

fortælles bl.a., at papir har været kendt i Danmark siden 1300tallet,

men at man i starten importerede papir og først

producerede papiret selv i Danmark nogle hundrede år senere.

Rummet handler også om bogtryk og sætter bl.a. fokus på, hvad

man kan med et trykt medie: Trykte tekster og beskrivelser kan

pludselig nå længere ud end det talte ord, og man kan gemme

tekster på anden måde end blot i hukommelsen.

Mad og drikke

De rynker lidt på næsen – bare for en sikkerheds skyld. Men da

de først får tygget på den saltede sild, smager den egentlig meget

godt.

I dette historiske rum skal der arbejdes med en vinkel, som ikke

konkurrerer med de aktiviteter, der i forvejen findes udenfor på

Middelaldercentret.

Her er det oplagt at belyse den bornholmske sildefangst, samt

hvordan man konserverede fisken. Men andre madvarer og

madvaner vil også blive belyst. Her kan der bl.a. sættes fokus på

øl, som noget selv børnene fik, fordi det ofte var renere end

drikkevandet. Man kan snuse til – og eventuelt smage på –

varerne.

Bavner

Et lys flammer op. Så ét mere. Det er bavnevagterne, der sender

deres alarm af sted via bål i nattens mørke.

Bavner har været meget benyttet på Bornholm som i kraft af sin

placering ofte har været under angreb fra søsiden. Temaet skal

bl.a. belyse, hvor effektiv en alarmeringsteknik bavnerne var. Se

separat beskrivelse af ”Bavne-vagten slår alarm”.

18


Digitale lag i udstillingen

Udstillingen i Historama vil have flere aktiviteter, som er teknisk

avancerede og mange af aktiviteterne vil være koblet sammen i

et digitalt og serverbaseret netværk. Det skal både sikre en større

publikumsoplevelse men det skal også gøre det lettere at afvikle

aktiviteter som ”Slaget om Lilleborg smidigt samt at opdatere

indholdsmæssigt.

Forskellige spor i udstillingen – RFID

Der kan f.eks. arbejdes med forskellige spor rundt i udstillingen

som baseres på f.eks. RFID-teknologi eller magnetkort. Måske får

man en elektronisk billet udformet som en ring eller en

halskæde med et RFID-tag indbygget. Genstande fra Den

arkæologiske udgravning kan på samme måde mærkes. Her kan

der arbejdes med forskellige ruter og spor rundt i udstillingen.

Der kan også arbejdes med forskellige grader af besøg, så man

på den måde kan differentiere de besøgende, der ønske

fordybelse frem for de besøgende, der er på et hurtige besøg.

Denne differentiering kan også bruges til at lave forskellige typer

af besøg som f.eks. ”det eksklussive” besøg med tre ture i ”Slaget

om Lilleborg” frem for det ”almindelige besøg”, som ”kun”

inkluderer et besøg i denne centrale attraktion.

Publikum kan tage udstillingsoplevelsen med sig hjem

Via netværket kan publikum bære rundt på informationer fra

aktivitet til aktivitet. Det kan være point, man har optjent i

træning som kriger i en aktivitet, eller det kan være oplysninger

om en genstand man har fundet i “Den arkæologiske

udgravning”.

Publikum vil også få adgang til deres informationer på deres

egne computere derhjemme. Via en person-kode kan man f.eks.

finde deres egen “log-bog” over de genstande, man har fundet

og opsøgt viden om. Men man kan også downloade filmklip fra

“Slaget om Lilleborg”, hvor man selv optræder som kriger.

Oplysninger om publikums adfærd

Det digitale netværk giver også Historama mulighed for at hente

vigtige informationer for de personer, der driver og

videreudvikler udstillingen. Her kan f.eks. hentes data om:

• Hvad den enkelte besøgende har lavet

• Hvor den enkelte besøgende har været

• Hvad den enkelte besøgende har interesseret sig for.

Det digitale netværk er kompliceret at opbygge, men det giver

meget rige muligheder for formidling, og mange praktiske

fordele i drift.

Systemet bør udvikles med et sikkerhedsniveau, hvor hver del

kan fungere som enkeltstående aktiviteter uden sammenhæng

med hinanden, hvis de centrale databaser midlertidigt er ude af

drift.

19


Særlige tilbud til skolerne

Der skal udvikles særlige tilbud til skolerne, som

kvalificerer besøgene på Historama. Her skal der bl.a. tænkes i

tværfaglige forløb, der bygger bro over flere fag, som f.eks.

historie, dansk og naturfag.

Aktiviteterne for skolerne kan f.eks. være værkstedaktiviteter, hvor

skoleklasser kan komme og fordybe sig i et guidet forløb, der

f.eks. strækker sig over 2-3 timer – eller flere dage – i lokaler med

faciliteter, der ikke normalt findes på skolerne. Det kan også være

særlige skolekonkurrencer, som involverer skoler fra det nære

opland eller fra hele landet. Der skal også udvikles undervis–

ningsmateriale, som giver læreren ideer til:

• hvordan man kan forberede et besøg

• hvad man kan lave undervejs, så besøget kommer til at

matche den faglige vinkel, som den enkelte lærer kommer

med

• hvordan man kan samle op på besøget, når man er

hjemme på skolen igen.

Øvrige faciliteter

Særudstillingsområde

Et permanent særudstillingsområde åbner mulighed for at huse

særudstillinger med aktuelle temaer. Det kan være

egenproducerede eller lejede udstillinger fra andre institutioner.

Scene inde i selve udstillingsområdet

Centralt i udstillingsområdet vil der være en mindre scene, hvor

udstillingsguider kan afvikle små demonstrationer af fænomener,

der knytter sig til udstillingen, som f.eks. hvordan man

analyserer sig frem til alderen på noget mørtel eller hvordan man

bestemmer oprindelsen af et potteskår.

Biograf/konference-sal

Historama skal med sin tætte tilknytning til Temahotellet kunne

huse større grupper, der ønsker at bruge en konferencesal og en

biograf. Derfor etableres en biograf med plads til cirka 150

personer. Denne biograf kan både servicere det almindelige

publikum med f.eks. middelalderfilm og foredrag. Men

biografen/konferencesalen skal også kunne benyttes af f.eks.

konferencer med et dybere fagligt formål.

Café

Cafeen skal primært betjene det almindelige publikum, men den

skal også kunne huse større selskaber i forbindelse med

konferencer og erhvervsbesøg, hvor man ønsker utraditionelle

og inspirerende rammer. Der skal desuden være mulighed for at

spise en medbragt madpakke et sted i huset af hensyn til

skolebesøg.

Butik

Butikken i Historama skal have et varesortiment med sjove,

lærerige og relevante ting, der knytter an til Middelalderen f.eks.

bøger, kort, smykker, redskaber og andre souvenirs.

20

More magazines by this user
Similar magazines