Referat fra dialogmøde den20. marts 2012 - Faxe Kommune

faxekommune.dk

Referat fra dialogmøde den20. marts 2012 - Faxe Kommune

Dialogmøde den 20. marts 2012 i Dalby Børnehuse,

Heeringvej 3 Dalby

Tilstede:

Steen K. Gunnarsen, Formand for Børne- og Familieudvalget

Steen E. Andersen fra Børne- og Familieudvalget

Birgit Larsen leder af Dalby Børnehus. Forældrebestyrelsesformand

Maj-Britt Lorentsen Dalby Børnehus.

Per Stenkløv leder af Maglegården. Forældrebestyrelsesformand

Jesper Doktor Maglegården.

Gitte Jensen leder af Sct. George. Forældrebestyrelsesmedlem Stine

Pedersen Sct. George. Bestyrelsesformand for Sct. Georgegilde, Erik

Christoffersen.

Jytte Munk leder af Frøgården. Forældrebestyrelsesformand Nikolaj

Scoomaker Frøgården.

Forældrebestyrelsesformand Christel Kristoffersen Småfolket

Anette Nygaard Bang konsulent fra Center for Børn & Familie

(referent)

Afbud:

Småfolket souschef Tom Foght

Velkomst ved Birgit Larsen Dalby Børnehus og en kort

præsentationsrunde.

Arbejdet med den forebyggende alkoholindsats – hvordan

oplever dagtilbuddene deres indsats?

Steen G. lægger ud med, at han som formand er meget stolt

af, at der i Faxe Kommune er en alkoholpolitik, som én af de få

i landet og at der arbejdes med denne indsats helt ude i

institutionerne.

Steen A. spørger om, hvor stort problematikken med alkohol er

i hverdagen?

Gitte oplever at det er relativt sjældent og problematikken er

ikke blevet større eller mindre gennem årene. Vi møder denne

problematik som de andre vanskelige problematikker. Vi har i

forældrebestyrelsen drøftet om alkohol skal afskaffe til fælles

arrangementer og det blev besluttet, at det fortsat skal være

muligt at nyde et glas vin til en sommerfest.

Per supplerer med at det er et svært emne, som er meget

tabu belagt og det kan være svært at vurdere, hvornår det er

et problem. Fremhæver at det er institutionens opgave at

observere, hvordan børnene trives.

Birgit oplever ikke, at det er et stort problem og det til trods for,

at Dalby Børnehus er en stor institution. Birgit understreger at

hvis institutionen oplever, at der er et problem, viger personalet


ikke tilbage for at tale med den pågældende forælder om

problemet.

Steen G. supplerer med at alkoholproblematikken koster

samfundet rigtig mange penge og informerer om, at der den

23. april 2012 er en konference om alkohol. Herudover

fremhæver Steen, at personalet ude i institutionerne er

professionelle og er dermed også i stand til, at vurderer om

alkohol fylder for meget i hjemmet. Understreger at det er

vigtigt, at tage udgangspunkt i børnenes tarv.

Birgit tilføjer at det tænkeligt også kan være en større

belastning i nogle områder end andre.

Jytte supplerer med, at hun ikke de sidste 5-6 år har oplevet, at

det har været et stort problem og ser at der er en

kulturændring på dette område.

Per tilføjer at vi ikke skal underkende, at der ikke er et problem.

Nogle formår at skjule det. Der er de familier som vi ”kender”

og der har vi naturligvis en skærpet opmærksomhed.

Christel tilføjer at bestyrelsen i Småfolket har drøftet, at

forældre også har et ansvar for om forældre sætter sig ind i

bilen og kører med børnene beruset og/ eller påvirket.

Steen A. oplever, at området omkring Frøgården har ændret

sig. Ser at der er sket en ændring i befolkningens holdning til

alkohol. Der er ikke længere en accept

af, at man kører i bil beruset. Det er centralt at institutionerne

har redskaber til, at håndterer situationen.

Birgit bekræfter at alle institutioner har modtaget materialet

vedr. håndtering af alkohol. I materiale er der konkrete

redskaber til, hvordan personalet kan håndterer

problematikken omkring alkohol. Hermed sendes der også et

signal om at det er legat at personalet tager fat om

problematikken og det kan ligeledes have en forebyggende

effekt.

Nikolaj under sig over, hvorfor er der kun fokus på alkohol og

ikke andet misbrug.

Steen G. Der er korrekt, at det er et problem. Alkohol er

umiddelbart nemmere, at gå til, men vi skal selvfølgelig være

opmærksomme på øvrige rusmidler. Den er ikke glemt, men

det kan være vanskeligere at opdage.


Nikolaj tilføjer at der også er et forebyggende element i at

have fokus på, hvordan man som forældre taler med sit barn.

Antager at måde, hvorpå vi taler med vores børn sender et

signal om, hvordan børn trives.

Birgit supplerer med, at institutionerne også vejleder forældre i

deres samspil med deres børn.

Generelt er der tilfredshed rundt om bordet omkring at

alkoholproblematikken har fået opmærksomhed.

Læringsmiljøer i dagtilbuddet – hvordan arbejdes der med

dette – med særligt fokus på sprogarbejdet.

Per indleder med at fortælle, at Maglegården har haft en

pædagogisk lørdag med en musikpædagog, hvor det blev

meget tydeligt, hvordan der kan arbejdes med sproget ved

inddragelse af musik. Herudover har Maglegården en

sproggruppe, der har særligt fokus på børnenes sprog og

sproglige udvikling. Per er stolt af det arbejder, der finder sted

omkring sprog.

Maj-Britt fortæller at dagen i Dalby Børnehus starter med fysisk

aktivitet og der arbejdes med sprog og bogstaver. Der er en

fin opmærksomhed på børnenes sprogudvikling i Dalby

Børnehus. Synes at det er ærgerligt, at alle børn ikke længere

bliver sprogscreenet.

Jytte tilføjer at der i Marte Meo metoden som anvendes i

Frøgården er meget sprogarbejde, fordi der i denne metode

sættes ord på børnenes handlinger og herved er der implicit

sprogstimulering. Herudover arbejdes der med sprog i både

vuggestue og børnehave med de børn, der har brug for et

særligt løft. Der er en del tosprogede børn, hvor forældrene

inddrages i barnets sproglige udvikling. Jytte understreger at

det er den sproglige opmærksomhed som central for barnets

sproglige udvikling frem for udtalen.

Et sprogligt læringsmiljø kan også være sidemandsoplæring -

børn og børn imellem. I sprogarbejdet er det væsentligt, at

være opmærksom på barnets nærmeste udviklingszone -

hvad er det næste skridt samt at være tålmodighed og se det

enkelte barn.

Gitte supplerer med, at de også har fokus på indlæring og at

børnene får kendskab til tal og bogstaver. Ser også at børnene


lærer af hinanden store og små, men det er også centralt at

have aldersopdelte grupper. Er obs på skolegruppen og

oplever, at det er en meget bred sammensat gruppe. Der er

fin opmærksomhed på den tidlige sproglige indsats i Faxe

Kommune.

Per tilføjer at der er en udvikling i gang omkring sprogarbejdet.

Oplever at der er flere og flere børn, der har sproglige

vanskeligheder. Ser at dagtilbuddet har en væsentlig opgave i

forhold til barnets sprogtilegnelse.

Birgit tilføjer at teknologien har en betydning for barnets

sprogtilegnelse og ser at institutionerne har en stor opgave i, at

informere forældrene om, at samværet mellem børn og

forældre har en central betydning for barnets sproglige

udvikling.

Jytte gør politikerne opmærksomme på, at der er brug for en

særlig indsats til tosprogede børn. Der er brug for, at de får en

tidlig indsat. Fremhæver at det er en udfordring at finde ud af,

om et arabisktalende barn har et alderssvarende ordforråd på

eget sprog? På baggrund heraf er der brug for noget særligt i

de institutioner, der har tosprogede børn.

Anette informerer om, at omkring 60 pædagoger og

pædagogmedhjælper i Faxe Kommune har gennemgået et 4

dages kursusforløb vedr. barnets tidlige sprogtilegnelse

(Sprogpakken) og der bliver arbejdet videre med

sprogarbejdet i sprognetværk. Faxe Kommune har tilmeldt sig

til, at være en del at et større forskningsprojekt vedr. sprog og

sprogstimulering for de 3-6 års børn (SPELL) og afventer svar

om, hvorvidt vi skal deltage.

Stine oplever at institutionerne arbejder med sprog og der er

meget fin vejledning at få i institutionen. Der bliver fulgt op om

sprogarbejdet på det enkelte barn. Stine

”tager hatten af for personalets indsats”.

Christel spørger, hvad er der sket mht. sprogscreening af alle

børn?

Birgit oplyser at før juli 2010 var det lovpligtigt, at screene alle

børn. Nu er det kun, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige

eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan

have behov jf. (§ 11 stk. 1). Herudover arbejdes der i Dalby

Børnehus også med sproget og sprogstimulering.


Per tilføjer at det er givende, at talepædagogerne er ude i

institutionerne, hvor de vejleder personalet og forældrene.

Gitte supplerer med at det er en fornøjelse at

talepædagogerne er ude på institutionerne og vejleder og

guider forældrene. Gitte er enig i, at det er en vigtig opgave

at formidle til forældrene, at det er nødvendigt at de har en

dialog med barnet. Det arbejdes skal tages alvorligt.

Forældreinddragelse og forældresamarbejde. Hvordan

arbejdes der med dette tema, hvilke forventninger er der til

dette arbejde i fremtiden?

Birgit oplever at der bliver mere og mere fokus på

forældrearbejdet. Der er sket en udvikling på dette felt og vi er

blevet gode til at gribe fat i hinanden (forældre/ personale)

og vi har det princip ”heller en snak for meget end én for lidt”.

Oplever at unge forældre efterspørger råd og vejledning i

forhold til forældrerollen. Birgit er meget tilfreds med, at der

tilbydes børnekonferencer med psykolog til forældrene.

Steen G. spørger om det er vanskeligt, at få forældre til at

deltage i forældrebestyrelsesarbejdet?

Jesper oplever at der er en fin tilslutning til

forældrebestyrelsesarbejdet.

Steen G. ser at der er en tendens til at tilslutning til

forældrebestyrelsesarbejdet er størst, når børnene er mindre.

Det bliver vanskeligere at rekruttere forældre, når børnene

bliver større.

Jytte roser børnekonferencen (dialog med forældre og

psykolog) og synes, at det er modigt, at forældrene møder op

og modtager vejledning. Der er en positiv stemning over for

tilbuddet. Det er ufarligt at deltage, man bliver som forældre

ikke ”en sag”, men det er et forum, hvor man som forældre

kan få vejledning. Tænker at det netop kan forebygge, at

forældrene ikke bliver en sag.

Jytte oplever ikke, at der er store tilslutning til stuemøderne i

vuggestuen. Frøgården er derfor begyndt at have fælles

stuemøder. Der er større tilslutning i børnehave. Generelt er det

lavest i vuggestuen, hvor halvdelen af forældrene i en

børnegruppe deltager ved forældremøder. Forældre deltager

gerne til en forældresamtale vedr. deres eget barn.


Per ser at der er en stor forebyggende indsats i

børnekonferencen, hvor forældrene kan få en kvalificeret

sparring. Ser at der er et behov for, at være i dialog med

forældrene.

Christel oplever at forældredeltagelsen er svingende. I

perioder er der aktive forældre og andre perioder er der

forældre, der er mere passive. I år er der god opbakning

blandt forældrene i Småfolket.

Mai-Britt fortæller at i Dalby har de valgt, at lægge

generalforsamling sammen forældremøderne.

Forældredeltagelsen er svingende – i perioder er der stor

tilslutning og i andre er der færre. Tænker at det må være trist

for personalet, når man har forberedt et forældre møde og

kun 4 forældre dukker op.

Gitte oplever ikke at det er noget problem, at få forældre til at

deltage i forældrebestyrelsen. Sidste år var der kamp valg.

Der er mange forskellige interesser på spil for forældrene. I

forhold til forældrearbejdet oplever Gitte, at der kan være et

dilemma mellem, hvad der er kerneopgaven forældrene eller

børnene, men at børnene ikke er noget uden deres forældre.

Understreger at det er vigtigt, at have en fornemmelse af

forældrene og at have en god kontakt for også at kunne sige

de svære ting.

Nikolaj oplever at forældre deltager, men det er ofte de

samme forældre der deltagere. Der er fin tilslutning til

sommerarrangement, hvor børnene typisk optræder med

teater o. lign. Ser at der er en tendens til at, når det handler

om det enkelte barn har forældrene langt større lyst til at

deltage. Forældrene deltager gerne i samtaler vedr. deres

eget barn. Efterlyser større kontinuitet i fælles

forældrearrangementer.

Steen G. oplever at der er mindre fokus på fællesskabet og

mere på den enkelte.

Ser en opgave i at vi skal have fokus på hele gruppens ve og

vel.

Christel fortæller at forældrebestyrelsen har været meget

optaget af, at få udarbejdet en kostpolitik i Småfolket. Ser ikke

at kostpolitikken bliver overholdt blandt forældrene.

Bestyrelsen har på baggrund her af udarbejdet en lille

overskuelig pjece og vil lave en sundheds uge i uge 17. I

denne uge laves der mad med børnene.


Steen G. tilføjer at forældrebestyrelsen skal være opmærksom

på, at det kan virke provokerende på nogle forældre, hvis

man kommer for meget frem med pegefingeren om, hvad

man må og ikke må.

Per supplerer med at forældresamarbejdet er en del af vores

kerneopgaver og at Maglegården også er optaget af kost.

Nikolaj tilkendegiver at fokus skal være på samarbejde og

dialog.

Overførelser fra budget 2010 samt 2012

Birgit fortæller at Dalby Børnehus er ramt af besparelser

grundet faldende børnetal og harmonisering af løn. Det er

vanskeligt af sparer 450.000,- kr. Det betyder at der skal

reduceres i personalet. Birgit undre sig over, at man ikke kan

benytte sig af overførelser. At det ene overskud kan dække

underskuddet.

Birgit spørger politikkerne, hvorfor det ikke kan lade sig gøre?

Steen G. jeg tror ikke på, at vi har set det fulde omfang af

besparelsen. Vi har underskud og tror ikke på, at der bliver

tilførte midler til at dække dette. Kan følge at det kan være

frustrerende, at befindes sig i Birgits situation, hvor det ikke er

muligt at overfører penge fra den ene konto til den anden.

Det er benhårdt. Vi vil helst ikke have, at vi skal tilbagebetale

gæld til staten. Vi tager med videre at I føler jer presset

økonomisk. Faxe Kommune gnaver en gammel gæld af. Efter

2013 kommer der mere luft i budgettet.

Birgit tilføjer at det virker ulogisk, at når man har arvet en gæld,

at man så ikke kan bruge opsparingen til at afdrage gælden.

Tage stilling til det! Det er almindeligt købmands regnskab.

Steen G. supplerer. Vi er alle meget opmærksomme på denne

problematik.

Nikolaj har været med i arbejdet omkring planstrategi for Faxe

Kommune, men har vanskeligheder ved at genkende den og

undre sig over prioriteringerne.

Steen G svarer, at der mangler en harmonisering i Haslev

området. Planstrategien er i gang, men det er et langsigtet

projekt.


Christel spørger til kommende åbningstider og ser at der er et

behov for tidlige og sene tider også i SFO erne.

Birgit oplyser at der er en undersøgelse i gang om, hvilke

behov forældrene har for åbningstider i institutionerne.

Christel antager at det ikke kan være børnefamilien, der bliver

satset på i Faxe Kommune med de forventede åbningstider.

Birgit supplerer med at der er en tanke om, at der i de

forskellige distrikter vil være åbningstider, der tilgodeser

pendlere.

Gitte tilføjer at det er fint, at der er en undersøgelse i gang af

behovet for åbningstiderne, så der er et grundlag at træffe en

beslutning ud fra.

Per ser en tendens til, at arbejdsløsheden har en betydning for,

hvornår børnene kommer og går. Påpeger at det er

væsentligt at medtænke dette element.

Evt.

Samtlige ledere giver udtryk for, at det er blevet meget

besværligt efter at de nye centre er kommet til pr. 1. januar

2012. Det er bl.a. blevet meget besværligt, at få ordnet en

vandhane mv. fordi det skal gå gennem Center for

Ejendomme.

Steen G. supplerer med at det ikke har været hensigten. Er

sikker på, at der kommer en løsning over tid.

Steen og Steen er enige om, at det naturligvis skal evalueres

og blive lang mere effektiv end det som bliver beskrevet.

Nikolaj tilføjer at han ikke er i tvivl om, at der er mange gode

intentioner. Understreger at der er stor forskel på tegnebords

arbejde og virkelighed. Det skal tænkes bedre ind.

Steen G. supplerer med at vedligeholdelse af bygninger skal

afholdes af fagfolk. Det er tanken med et samlet center. Det

er en stor opgave og der er nogle logistiske problemer, der skal

på plads.

Gitte supplerer med at det er dejligt, at der bliver evalueret.

Steen G. spørger afslutningsvis om det skal være et større fora

til dialogmødet. Svaret bordet rundt er - nej det skal det ikke.


Birgit takker af for i aften.

More magazines by this user
Similar magazines