Hefte 1 1912

dietrich.sophia39

Hefte 1 1912

FORORD. Det er nu lidt over 6 Aar siden,' "Foreningen til Svampekundskabens Fremme" stiftedes i København - Navnet antyder med hvilket Formaal. De Midler, hvorved Foreningen hidtil har søgt at vække Interessen for de større, mere almen-interessante Svampe _ . thi kun paa disse har man taget Sigte - har væsentlig været Ekskursioner, Udstillinger og Foredrag. Efterhaanden har det mere og mere vist sig, at disse Midler ikke er tilstrækkelige; 'det er kun de i København og Omegn bosatte Medlemmer, som normalt kan nyde godt af dem, og udenbys boende har egentlig ingen Glæde haft af at være Medlemmer af Foreningen udover den derved at støtte en god Sag. For at raade Bod herpaa begynder vi hermed Udgivelsen af 'et lille Skrift, der , som vi haaber, tillige vil bidrage til at styrke Interessen for Svampene og forøge Tilslutningen til vor Forening. "Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme" vil bringe Smaa-Afhandlinger, Ekskursionsberetninger, Referater af . Møder og af saadan inden- og udenlandsk Literatur, som maatte have Interesse for Medlemmerne, Meddelelser om Fund af sjældne Svampe saavcl som andre mykologiske Iagttagelser fra Naturen ­ samt smaa praktiske Vink om Dyrkning, Indsamling og Anvendelse af Svampe. Tillige vil hvert Hefte være ledsaget af et Bilag med særlig Paginering og bestemt til selvstændig Indbinding. Det er Hensigten med denne Bilagsserie at forskaffe vore Medlemmer mindre Værker af populær-videnskabeligt Indhold, Bøger, som maa antages at have Interesse for Svampevenner. Vi mener at have truffet det rette Valg ved at indlede Serien med en rigt illustreret Bog, der giver en praktisk og letfattelig Vejledning til at bestemme saadanne større Svampe, som man almindelig finder paa sin Vej. Denne Bog, som forfattes af d'Hrr. C. FERDINANDSEN og O.WINGE og faar Navnet "Mykologisk Ekskursionsflora, en populær Vejledning til Bestemmelse af større danske Svampe", bliver antagelig noget 1 PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com


over 150 Sider stor og komm er hl at omfatte ca. 500 Arter, del' saa vidt muligt alle illustreres med originale Figurer i Teksten. - For ikke at overanstrenge Foreningen vil man til en Begyndelse indskrænke sig til at udgive ca. 50 Tryksider om Aaret, hvoraf de 213 falder paa Bilaget. -- Vi forventer dog i Løb et af kortere Tid at kunne bringe mere, idet vi gør Regning paa, at Foreningens Medlemmer vil omfatte vort Forehavende med Interesse og bevise dette baade ved at indsende til Optagelse i "Meddelelserne", hvad de maatte finde egnet dertil, og ved at virke kraftigt for Foreningens Udbredelse. København, Januar 1912. Bestyrelsen.


Hvorledes man dyrker Champignoner. Af O. Winge. I disse Tider, hvor Tendensen gaar saa udpræget i Retning af at ophjælpe vort Lands Industri paa mange Felter, hvor hidtil Udlandet har udkonkurreret vore egne Produkter, er der Grund til at spørge: "Hvorfor køber vi egentlig -hermetisk hen syltede Champignons fra Udlandet i Stedet for at dyrke dem selv ?" Vel er det ikke svimlende Værdier, der anvendes paa Champignons herhjemme hos os, og Spørgsmaalet er ikke af større social Betydning, men sikkert er det, at der i Champignon-Dyrkningen ligger et Felt, der saa uhyre let kunde udnyttes til vor egen Fordel. Ikke blot kunde nogle Familier leve og ernære sig derved, men det vilde for mange Familier være en Kilde til megen Fornøjelse at fremel ske disse Lækkerbidskener og krydre den daglige Mad med dem. Sagen er, at der kræves saa ringe Arbejde for at indrette nogle Svampebede og ringe Plads. Naar enkelte ivrige har forsøgt sig og er bleven skuffede i deres Forventninger om en rig Høst, ligger det altid i, at de ikke har haft Forstaaelsen af at anlægge Bedene, som de bør anlægges. Men Sagen er ikke desto mindre saa simpel, at det er langt lettere at gøre det end at forklare, hvordan det skal gøres. Vi skal her give en kort Vejledning, som er beregnet paa alle og enhver, der blot har enten et Kælderrum, en Stald, et Udhus, Drivhus, Mistbænk eller et Haveskur til sin Raadighed og Lysten til at spise Champignons -- eller til en Ekstra-Indtægt. Med andre Ord: der kræves blot en Lokalitet, der ikke er helt udsat for Vejr og Vind, et Rum, hvor Temperaturen ikke svinger alt for livligt, for at Svampedyrkning er mulig. Man kan ogsaa dyrke Champignoner ude i det frie, men vil man være uafhængig af Tilfældigheder, gør man bedst i at finde et lukket Rum; Temperaturen maa nemlig nødig synke under 10° Cels. - og paa den anden Side nødig stige over 20°. Som bekendt er det Gødning, man alminde- 1*


5 - koldere Rummet er, des mere Gødning maa anv endes. - aar Bedet er færdigt, stiger dets Temperatur normalt atter de følgende Dage. Er Gødningen efter denne Temperaturstigning over 30°, ruaa den have Lov at afsvales, før man gaar videre. Svampemycelet. Tiden er nu kommen, da Plantningen af Champignon-Mycelet foregaar. Dette kan forskaffes paa forskellig Vis. Foruden at det kan købes hos enkelte Gartnere her til Lands eller forskrives fra Sverrig, Paris eller andetsteds, kan man selv personlig samle sit Mycelium paa Steder, hvor man finder Champignoner; og det, man tager direkte ude i Naturen, anses af erfarne Dyrkere for at være fuldt saa værdifuldt som det fra gamle Kulturer stammende. Mycelet er, naar man køber det, at se til som graalig-hvide, tykkere og tyndere Traade, der gennemvæver en Grundrnasse af Gødnin g eller en Blanding af Ler og Gødnin g. Et lignende Udseende har det forøvrigt, hvor man end finder det i Naturen. Indtørret Mycelium har Evne til at bevare Livet i en lang Aarrække, naar det opb evares paa et koldt og tørt Sted. Det anbefales at lade Champignon-M ycelium gennemgaa en Indtørrin g, selv om det drejer sig om frisk, tilsyneladende livskraftigt Materiale, som man har fund et i Naturen eller taget af en ældre Champignon­ Kultur. En Indtørring paa nogle faa Dage er tilstrækkeligt, men længere Tid skader som sagt ikke. - Naar Mycelet skal anvendes til Saaning, lægges det paa et fugtigt Sted et Par Dage, hvorefter de graalige Traade vil have antaget en hvidere Farve og vil vær e svulmede op til der es normale Størrelse. Plantningen. Man deler den svampeholdige Gødning eller Jord med Haanden i Stykker, der er saa store som Spillekort og 2-3 Cm. tykk e. Stykkerne anbringes nu i Gødningsbedene paa forskellig Vis alt efter Bedets Form. Anvend er man de stærkt skraanende Bede, lægges Mycelet i to Rækker over hinanden hen gennem Bedet, den nederste Række i en Haandsbreds Afstand fra Gulvet , og Stykkerne med en indbyrdes Afstand af 15-20 Cm. ; øverste Række af Mycelstykker indplantes i de førstes Mellemrum, men 10 Cm. højere oppe i Bedet. Stykkerne, som lægges vandret, stikkes ikke længere ind , end at der es yderste Ende næsten naar ud til Overflad en, og anbringes derved, at man med den ene Haand letter lidt paa Gødningen, med den anden anbringer Mycelet. Paa fritstaaend e Aspargesbed-formede Dynger plantes to saadanne Rækker paa hver Side. Drejer det sig om mindre stejle Bede paa Hylder, kan St ykkern e plantes i flere Rækker alt efte r


-6- Bedets Bredde og i samme Dybde i Forhold til Bedets Overflad e som ovenfor beskrevet. - Naar Plantningen er tilend ebragt, venter man taalmodigt nogle Uger, oftest en lille Maaned; Mycelet vil da have bredt sig ud i den nye Gødning, og i Reglen ses ud for hvert udsaaet Stykke Mycelium et skimmelagtigt, hvidt Spindelvæv paa Gødningbedets Overflade. Har man Formodning om, at der enkelte Steder endnu ikke er Vækst i Mycelet, foretager man en Efterplantning. - Slutbehandling og Tildækning af Bedene. Naar det fremvoksende Mycelium har bredt sig omtrent en Lillefingers Længde ud i alle Retninger fra det indplantede Stykk e - dette kan man undersøge ved at lette lidt paa Gødningen hist og her - , udtages de gamle plantede Stykker , saa kun det nye bliver tilbage. Gødningen bearbejdes nu atter med Hænderne, trykkes lidt fastere sammen, og Bedet forme s atter og klapp es fast paa Overfladen. Tilbage er nu blot at beklæd e Beden e med et tyndt Lag Jord . Dett e Jordlags Sammensætning pr ikke helt uvigtig; man vælger en Blanding, som er rig paa baade Kalk og Muld. Man kan blande kalkrig, leret Jord ligelig med Muldjord og give Blandingen en passende Fugtighedsmængde - trykket i Haanden bør den kunne hold e sammen ­ hvoreft er Jorden anbringes som et 2 Cm. tykt, jævnt Lag overalt paa Bedene. Jorden klappes og stryges fast til Gødnin gen. - Forberedelserne er hermed færdige; kun maa man huske at bruse Bedene lidt over ved Hjælp af en Blomster-Vandkande, hvis de skulde have Tilb øjelighed til at tørre paa Overfladen. Høsten. - Efter atter en Snes Dages Forløb vil de unge Champi gnon er begynde at bryde frem, d. v. s. noget absolut sikkert om Tidsrummet, der er fornødent, kan ikke siges. Sandt er det, at Champignon-Dyrkere ofte har maattet vente et Par eller flere Maaneder, før Svampene tog Fart, - og vi har hørt flere Eksempler paa, at Amatører, som det har skortet paa Taalmodighed, har tro et Forsøget mislykket og er begyndt at køre deres kostbare Gødning i Haven til bedre Anvendelse, da plud selig Champignonerne er myldret frem. Naar først Svampene er begyndt, kan man fortsætte at høste 2-5 Maaneder; jo lavere Temperatur, des lan gvarigere Høst. Champignons skal som bekendt tage s, "medens de endnu er uoplukkede, altsaa før Hattens Rand er løsnet fra Stokken. Man griber med højre Haand ned om Grunden af Svampens Fod og vrider rundt. Det lille Hul i Jordsmonnet, som fremkommer,


-7- dækker man til igen med lidt Jord. - Under hele Høst-Perioden sørges ved Vand ing for en passende Fugtighed paa Bedenes Overflade, men Vandingen maa paa den anden Side ikke overdrives og særlig ikke i kolde Rum. - Der bør altid sørges for god Ventilation i det anvendte Rum, Lys derimod synes snarere at skade end at gavne. Formering af udvalgte Champignon-Sorter. - Der skal her til Slut meddeles, hvorledes de franske Champignon-Dyrkere sørger for stadig at have rigeligt Forraad af Champignon-Mycelium til deres ny-anlagte Bede. Paa samme Maade kan enhver bære sig ad i mindre Stil. Ved Flid og Forstand kan man opnaa altid at have gode Sorter og rigeligt Materiale. - Hvis man i Stedet for at købe sig den første Portion Mycelium foretrækker at hjemføre noget myce lholdig Jord fra en Loka litet, hvor man af Erfaring ved, at Champignonerne er kraftige og gode, kan man let opnaa en større Mængde af samme Sort, end det vilde være mul igt at skaffe direkte fra Naturen. Man gør dette bedst ved i Vintermaanederne at indplante det Mycelium, man ønsker formeret, i et Aspargesbed-formet Gødningsbed, hvis Dimensioner er som ovenfor beskrevet, og som anlægges i det frie eller dog paa et koldt Sted. Den hertil anvendte Gødning maa gerne være halmfyldt. Naar de Mycel-Stykker, man er i Besiddelse af, plantes som ovenfor beskrevet i to Rækker pa a begge Sider af Bedet, og dette dæ kkes med et Lag Halm, vil Mycelet vokse indad imod Bedets Midte, og Bedet efter 2-4 Maaneders Forløb være gennemvokset af det hvide Mycelium. Paa Grund af den lave Temperatur, Mangel af Jordlag etc. vil Mycelet ikke danne Frugtlegemer, men kun brede sig rent vegetativt. Naar det fra begge Bedets Sider ses at være naaet sammen i Midten, kan den myce lfyldte Gødning anvendes til Indplantning i Champignon-Bede, - eller hvis man ikke i Øjeblikket trænger til det, kan man udtage, hvad man mener at faa Brug for , og henlægge det paa et tørt Sted, til det tiltrænges. Det siger sig selv, at man, hvis man ønsker at dyrke Champignoner kun til eget Forbrug, ikke bør anlægge alt for mange Bede paa een Gang. Hvis man an lægger et Bed hver tredje Maaned, vil man normalt kunne have Champignons hele Aaret rundt, idet da Bed Nr. 2 begynder at "bære ", naar Nr. 1 netop el' ophørt dermed, og saa fremdeles. Den een Gang anvendte Gødnin g kan ikke anvendes igen, men kan udmærket bruges i Hav en.


8- Uden al Tvivl vil den, der een Gang har forsøgt sig i Champignon-Avl, fortsætte dermed. Naar man har set, hvor utrolige Masser af lækre Champignoner Franskmændene forstaar at fremlokke, faar man Trang til at slaa til Lyd for Avlen her hjemme. Nogle faa Kvadratmeter Gødnings-Overflade kan frembringe Hundreder af Champignoner. Bedene maa give 5 Kg. gode Svampe pr. Kvadratmeter Gødningsoverflade, for at Høsten skal kunne kaldes vellykket ; ofte giver de mer e. - Naar Bedenes Produktionsevne synes at forrin ges, vil som Regel en Vanding med fortyndet Ajle hjælpe. - Finder man det for besværligt at dyrke Champignoner hele Aaret rundt, har man jo den Udvej een Gang aarlig - og da helst i Sensommeren - at anlægge Svampebede og hensylte Høsten til Brug for hele det følgend e Aar. Forenings-Meddelelser. l Aaret 1911 er følgende E k s k u r s io n e r af holdte: Søndag den 3. September. Farum, Nørreskov og Hare skov ; circa 30 Deltagere. ,Svampeudbyttet meget ringe paa Grund af vedholdende stærk Tørke. Søndag den 24. September. Holte, Geel Skov og Ruder Hegn ; circa 50 Deltagere. Trods det tørre Vejr fandte s dog cirea 60 Arter. Af Sjældenh eder kan noteres Boletus lividus (ved Løgsøen) og Sp arassis erispa (ved Aggersøen). Søndag den 8. Oktober. Lillerød, Tokkekjøb Hegn, Donse ; circa 30 Deltagere. Svampefloraen lidt mindre fattig end hidtil ; ingen særlig interess ante F und. Søndag den 22. Oktober. Sprin gforbi, Eremit agen, Raavad, Skodsborg. Regn hele Dagen, derfor kun 12 Deltagere. Paa Eremitagesletten fandtes en Del Hygrophot·us­ Arter og enkelte Psalliota aruensis, ved Bøllemosen et Par store Boletue edulis, som ellers har været meget svagt repræsenteret i Aar.


-0- Offentli ge For edra g i 1 91 1. Den 31. Januar talte Magister O. \tVINGE over Emnet: Sval11,pedY"7cning i Udlandet, den 30. Marts Læge C. MUNDT : Om Soainpeforqiftninqer, og den 17. Maj Magister C. FERDINA DSEN om: Vor e Foraars soampe. Smaa Notitser. Sildige Svampe. Den lange Tørke, som vil sikre Sommeren 1911 en varig Plads i vor Erindring, gjorde Aaret til et yder st slet Svampeaar. En ring e Er statning bragte dog Efteraaret, som holdt ud med mildt og fugtigt Vejr lige til Jul og fremel skede et lille Efterflor. Mange Arter vegeterede livligt, ti] Frosten i Julen tog dem; 1. Juledag noterede jeg saaledes følgende Bladhatte i Charlottenlund Skov , alle i fuld Vækst: Clitocybe claoipes, C. ph/fllophil a, .;.:. Collybia oelu tipes, Crep idotus mollis, H ypholoma [asciculare, H . sublateritium, Mycena qalericulaia, *Pieurotus ostreatus, e n ca. 4 m. høj Bevoksning paa en Bøgestamme. (De med * mærkede er sædvanlige Vintersvampe.) C. F. Det er Hensigten und er denne Rubrik at meddele saadanne smaa Iagttagelser , som maa antages at interessere Foreningens Medlemmer. Redaktionen vil sætte me gen Pri s paa at modtage Bidrag hertil fra alle interesserede. Svampene i Husholdningen. Henkogte Svampe anvendt i de daglige Retter. Svampe er en herli g Spis e, en pikant Tilsætning til Re tterne, som vi, der selv konserverer vore Svampe til Vinterforbrug, kan tillade os at bruge i den saakaldte daglige Husholdning. At mange Husmødre, der køber de h enko gte, indførte, kostbare Svampe, anser disse for en Luksusartikel, kan jeg fuldt ud forstaa , thi de betal er en urimelig Pris for disse Sydens Vækster, der jo dog vokser her paa vore egne Marker og i Skovene. Den Agitation for Udnyttelsen af Svampe, der gennem " Foreningen til Svampekundskabens Fremme" er rej st i de senere Aar , vil sikkert sætte Spor og bidra ge til, at Kend skab et til de spiselige Arter trænger ud i de br ede Lag. Nu vil jeg blot nævne et Par Retter, hvori vore kon server ede Svampe er af stor Virknin g, sammensat med vore billigste Kødsorter. Se her blot den af saa mange foragted e

More magazines by this user
Similar magazines