Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

mariager.fjord.dk

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Vestlige Kattegat

og tilstødende

fjorde 2002

Tilstand og udvikling


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2001

Udgiver: Nordjyllands Amt & Århus Amt

Teknik og Miljø Natur- og Miljøkontoret

Niels Bohrs Vej 30 Lyseng Allé 1

9220 Aalborg Øst 8270 Højbjerg

tlf. 96 35 10 00 tlf. 89 44 66 66

Udgivelsesår: 2003

Titel:

Forfatter:

Side 2

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Tilstand og udvikling

Klimatiske forhold Svend Åge Bendtsen (Nordjyllands Amt)

Mariager Fjord Redaktion: Helene Munk Sørensen (Århus Amt) og

Else Hvas (Nordjyllands Amt)

Stoftilførsel: Jørgen Erik Larsen (Århus Amt)

Svovlbrinte: Finn Andersen (Nordjyllands Amt)

Hydrografi, ilt og vandkemi: Finn Andersen (Nordjyllands Amt)

Vand- og næringsstoftransport: Finn Andersen (Nordjyllands Amt)

Plankton: Maria Pécseli (Nordjyllands Amt)

Bundvegetation: Karen Andersen (Nordjyllands Amt)

Bundfauna: Bent Sømod (Århus Amt)

Randers Fjord Redaktionog tekst: Bent Sømod (Århus Amt)

Vand- og næringsstoftransport: Christina Ellegaard (Århus Amt)

Bundvegetation: Dorte F. Hansen (Århus Amt)

Miljøfremmende stoffer: Christian A. Jensen (Århus Amt)

Vestlige Kattegat Redaktion: Svend Bråten og Christen Jensen (Nordjyllands Amt)

Hydrografi og vandkemi: Christina Ellegaard (Århus Amt)

Ilt (temarapportering): Christen Jensen, Svend Åge Bendtsen og

Maria Pécseli (Nordjyllands Amt)

Plankton: Maria Pécseli (Nordjyllands Amt)

Stoftilførsel: Svend Bråten (Nordjyllands Amt)

Bundfauna: Bent Sømod (Århus Amt)

Hevring Bugt, Hydrografi

(temarapportering): Christina Ellegaard (Århus Amt)

Layout: Tommy Skov (Nordjyllands Amt)

Forside: Forsiden viser en sammensmeltning af en række korttemaer fra Nordjyllands Amts geografiske

informationssystem, der efterfølgende er kreativt farvelagt.

Emneord: Hydrografi, eutrofiering, iltsvind, miljøtilstand, Vestlige Kattegat, Randers Fjord, Mariager

Fjord, Hevring Bugt.

ISBN: 87-7775-528-6

Oplag: 50

Sidetal: ???

Tryk: Nordjyllands Amt

Titelblad


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2001 Indhold

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 5

2. Sammenfatning 7

3. Klimatiske forhold 15

4. Mariager Fjord 19

4.1 Geografiske, geologiske og hydrografiske forhold ..........................................................................19

4.2 Prøvetagningsprogram...................................................................................................................19

4.3 Miljøtilstand og udvikling ...............................................................................................................21

4.3.1 Fysiske forhold ...............................................................................................................................21

4.3.2 Stoftilførsler og vand- og stoftransport ..............................................................................................23

4.3.3 Næringsstoffer i vandet ...................................................................................................................26

4.3.4 Iltforhold og svovlbrinte bufferkapacitet ............................................................................................29

4.3.5 Plankton ........................................................................................................................................31

4.3.6 Bundvegetation ..............................................................................................................................35

4.3.7 Bundfauna.....................................................................................................................................38

4.4 Diskussion.....................................................................................................................................42

4.4.1 Miljøtilstand og udvikling ................................................................................................................42

4.4.2 Målsætninger.................................................................................................................................45

5. Randers Fjord 47

5.1 Geografiske, geologiske og hydrografiske forhold ..........................................................................47

5.2 Prøvetagningsprogram...................................................................................................................47

5.3 Miljøtilstand og udvikling ...............................................................................................................49

5.3.1 Fysiske forhold ...............................................................................................................................49

5.3.2 Stoftilførsel.....................................................................................................................................50

5.3.3 Næringsstoffer i vandet ...................................................................................................................53

5.3.4 Ilt..................................................................................................................................................57

5.3.5 Plankton ........................................................................................................................................59

5.3.6 Bundvegetation ..............................................................................................................................60

5.3.7 Miljøfarlige stoffer ..........................................................................................................................62

5.4 Diskussion.....................................................................................................................................68

5.4.1 Miljøtilstand og udvikling ................................................................................................................68

5.4.2 Målsætninger.................................................................................................................................71

6. Vestlige Kattegat 75

6.1 Geografiske, geologiske og hydrografiske forhold ..........................................................................75

6.2 Oversigt over gennemførelse af NOVA-programmet for året 2002..................................................76

6.3 Miljøtilstand og udvikling ...............................................................................................................78

6.3.1 Fysiske forhold ...............................................................................................................................78

6.3.2 Stoftilførsler....................................................................................................................................81

6.3.3 Næringsstoffer i vandet ...................................................................................................................83

6.3.4 Ilt..................................................................................................................................................85

6.3.5 Plankton ........................................................................................................................................85

6.3.6 Bundfauna.....................................................................................................................................90

6.4.1 Miljøtilstand og udvikling ...............................................................................................................95

6.4.2 Målsætninger.................................................................................................................................97

7. Konklusion 99

Side 3


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2001

8. Temarapportering 101

8.1 Hydrografi i Hevring Bugt -påvirkning fra lokale kilder ..................................................................101

8.1.1 Hevring Bugt................................................................................................................................102

8.1.2 Datamateriale..............................................................................................................................102

8.1.3 Model for Hevring Bugt.................................................................................................................105

8.1.4 Hydrografi i Hevring Bugt..............................................................................................................106

8.1.5 Spredning af udstrømmende vand fra Randers Fjord........................................................................110

8.1.6 Samlet vurdering ..........................................................................................................................115

8.2 Vestlige Kattegat – iltsvind, effekter og årsagssammenhænge ........................................................ 115

8.2.1 Beskrivelse af iltsvindet .................................................................................................................115

8.2.2 Iltforholdene i Vestlige Kattegat i tidligere år ..................................................................................118

8.2.3 Sammenligning af feltdata og modeller ..........................................................................................120

8.2.4 Iltsvindets påvirkning af bundfauna i Vestlige Kattegat, efterår 2002 .................................................121

8.2.5 Fisk .............................................................................................................................................124

8.2.6 Fugle...........................................................................................................................................124

8.2.7 Sammenfatning............................................................................................................................125

9. Referencer 127

Side 4


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 1. Indledning

1. Indledning

Denne rapport indeholder en beskrivelse af status

for miljøtilstanden i Vestlige Kattegat og i de tilstødende

fjorde, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Rapporten vil, sammen med tilsvarende rapporter

fra de øvrige amter, indgå i DMU’s samlede landsdækkende

statusbeskrivelse af danske fjorde og

kystnære områder.

Miljøtilstanden i det vestlige Kattegat og i de tilstødende

fjorde, Randers Fjord og Mariager Fjord, er

blevet undersøgt siden 1978. I perioden 1989-97

indgik hovedparten af undersøgel serne i Vandmiljøplanens

Overvågningsprogram. Fra og med 1998

har undersøgelserne været en del af NOVA 2003,

og i den forbindelse har Randers Fjord, st. 230902,

og Mariager Fjord, st. 5503, været udpeget som

»repræsentativt område«. Hevring Bugt, st. 190004,

Aalborg Bugt, st. 409, og Læsø Rende, st. 40302, er

tilsvarende udpeget som »Åbne farvande«.

Formålet med undersøgelserne er, gennem en tidslig

beskrivelse af udviklingen i tilførslen af næringsstoffer

til området og miljøtilstanden i området, at

følge effekterne af vandkvalitetsplanerne i Århus- og

Nordjyllands Amter, samt af Vandmiljøplan I og

II. Dette gøres ved at klarlægge sammenhængen

mellem reduktionerne i udledningen af næringsstoffer

og vandkvaliteten i havområdet.

I nærværende rapport beskrives og vurderes miljøtilstanden

i det vestlige Kattegat og tilstødende

fjorde i året 2002, med baggrund i undersøgelser

af næringstoftilførsler, hydrogra fi, vandkemi,

plankton, bundvegetation og bundfauna. Udover

resultater fra det nationale overvågningsprogram

er relevante resultater fra de regionale programmer

inddraget. Resulta ter fra året 2002 er, i det omfang

datagrundlaget er tilstrækkeligt, sammenholdt med

data fra lange tidsserier. For det vestlige Kattegat er

dette gjort for data fra st. 190004, Hevring Bugt og

st. 4410, Dokkedal, hvor data for begge stationer

findes tilbage fra 1989.

Detaljerede beskrivelser af undersøgelser og udviklingstendenser

i henholdsvis de frie vandmasser,

bundfauna og bundvegetation i det vestlige Kattegat

og tilstødende fjorde, 1978-2001, findes i en række

rapporter udarbejdet af Århus Amt og Nordjyllands

Amt. I 1997 blev det vestlige Kattegat første gang

rapporteret til DMU som et samlet farvand, og siden

1997 er der udgivet årlige rapporter for farvandsområdet.

Dette års rapport adskiller sig fra tidligere års rapporter,

ved ikke af følge normal paradigmaet for

afrapportering af marine områder. I stedet er DMU’s

landsdækkende rapport anvendt som skabelon -

ifølge aftale med styringsgruppen.

Med i årets rapport er kommet 2 spændende temaer;

et om hydrografi i Hevring Bugt og et om det kraftige

iltsvind i Kattegat i 2002. Det er amternes håb, at vi

med den nye struktur i rapporten, har gjort det både

lettere og mere spændende for læseren.

Rapporten kan også findes via amterne hjemmesider

på www.nja.dk eller www.aaa.dk.

Side 5


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Side 6

1. Indledning


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 2. Sammenfatning

2. Sammenfatning

Nordjyllands Amt og Århus Amt fører som led i det

nationale overvågningsprogram (NOVA) tilsyn med

fjorde og kystnære områder. Denne rapport indeholder

en beskrivelse af status for miljøtilstanden i

Vestlige Kattegat og i de tilstødende fjorde, Randers

Fjord og Mariager Fjord i året 2002, med baggrund

i undersøgelser af næringstoftilførsler, hydrogra fi,

vandkemi, plankton, bundvegetation og bundfauna.

Udover resultater fra det nationale overvågningsprogram

er relevante resultater fra de regionale

programmer inddraget. Sammenfatning for temarapporteringerne

om hydrografi i Hevring Bugt og om

det kraftige iltsvind i Kattegat i 2002 findes i afsnit

8.1 og 8.2.

Klimatiske forhold

De klimatiske forhold er af væsentlig betydning for de

fysiske og biologiske forhold i vandområderne. Nedbøren

har betydning for afstrømning af ferskvand og

dermed udvaskning af næringsstoffer. Vindenergien

har betydning for opblanding af vandmasserne og

er desuden af betydning for vandskiftet. I 2002 var

nedbøren især stor i perioderne januar-februar og

juni-juli og var i Nordjyllands og Århus amter 25-30

% større end normalt. De seneste 5 år har nedbøren

i gennemsnit ligget omkring 20 % over normalnedbøren.

I 2002 var nedbøren især stor i perioderne

januar-februar og juni-juli.

Der har tilsyneladende vist sig en tendens i vores

vindklima til en øget hyppighed af østenvind. Til trods

for den større hyppighed af østenvind, er det stadig

dage med vestenvind, der repræsenterer den største

andel af vindenergien. I 2002 var august og især

september præget af svag vind og kun få dage med

kraftig vestlig vind. Vestenvindens andel af den samlede

vindenergi udgjorde i 2002 64 %. Denne andel

har i perioden 1982-2002 varieret fra 59 % i 1999

til 92 % i 1989. Erfaringen har vist, at få dage med

kraftig vestenvind har stor betydning for nedblanding

af iltholdigt vand og nedbrydning af springlaget.

Mariager Fjord

Fysiske forhold

Saltholdigheden i Mariager Fjord var i 2002 lavere

end normalt både ved overflade og bund. Årsgennemsnittet

af saltholdigheden ved overfladen på

14,3 ‰ var blandt de laveste i perioden 1989-

2002 (14,1-17,2 ‰), mens årsgennemsnittet

ved bunden på 18,9 ‰ var det laveste i samme

periode (18,9-22,5 ‰). Saltholdigheden har været

faldende siden 1998. Årsagen var antageligt en

kombination af stor afstrømning, lille tilførsel fra

Kattegat og relativt lav saltholdighed i Kattegat som

følge af stor udstrømning fra Østersøen ved sydøstlige

vindretninger.

Temperaturen i den øvre vandmasse var i 2002

højere end normalt, specielt i august-september.

Sommergennemsnittet på 18,1 °C var det højeste

i perioden 1989-2002 (15,3-17,5 °C). Temperaturen

i den dybe del af fjorden var hele året nær

langtidsgennemsnittet.

Sigtdybden i Mariager Fjord var i 2002 lavere end

normal, specielt i august-oktober. Sommergennemsnittet

på 2,2 m var det laveste i perioden 1989-

2002 (2,2-4,0 m). Fra begyndelsen af 1980’erne

til begyndelsen af 1990’erne var der en signifikant

stigning i sommergennemsnittet fra ca. 2 m til ca.

3,5 m. Stigningen skyldes et fald i mængden af

planteplankton som følge af forbedret spildevandsrensning.

I perioden 1989-2002 var sigtdybden

signifikant faldende. Dette fald skyldtes store

mængder af planteplankton i årene efter iltsvindet i

1997, dels på grund af nedsat muslingegræsning,

og dels på grund af store næringssalttilførsler i de

nedbørsrige år.

Stoftilførsler

Kvælstof

Den samlede tilførsel af kvælstof fra land og atmosfære

til Mariager Fjord var i 2002 på i alt 1733

tons, og dermed den højeste i undersøgelsesperioden.

Store tilførsler blev målt i årene 1984-

88, 1994-95 samt 1999-2001 (ca. 1450-1700

tons/år), mens tilførslerne i de øvrige år lå på et

relativt ensartet niveau (ca. 1100-1300 tons/år).

Variationerne skyldtes primært forskelle i nedbøren.

Hvis der korrigeres for variationen i nedbøren er

der en reduktion i den samlede tilførsel af kvælstof

på 5 - 10 %, som skyldes den forbedrede spildevandsrensning.

Vandmiljøplanens mål om en 50 %

reduktion af kvælstoftilførslen i forhold til niveauet

Side 7


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

i 1980’erne var dermed ikke opfyldt for Mariager

Fjord. Landbruget bidrog i 2002 med omkring 80

% af kvælstoftilførslen, mens renseanlæg, regnvandsbetingede

afløb og dambrug ialt bidrog med

omkring 5 %.

Modelberegninger har vist, at 1045 tons kvælstof

svarende til omkring 60 % af tilførslen fra land og

atmosfære sedimenterede i fjorden eller blev fjernet

ved denitrifikation. Tilbageholdelsen af kvælstof i

fjorden var i 2002 større end normalt i april-september.

Dette skyldes sandsynligvis en kombination

af større kvælstoftilførsler til fjorden, øget sedimentation

som følge af stor mængde af planteplankton og

øget denitrifikationen som følge af højere vandtemperaturer

end normalt. 597 tons kvælstof svarende

til omkring 34 % af tilførslen fra land og atmosfære

blev ført ud i Kattegat. Den øvrige kvælstofmængde

førte til en markant stigning i koncentrationen af

kvælstof i bundvandet i løbet af 2002.

Fosfor

Den samlede tilførsel af fosfor fra land og atmosfære

til Mariager Fjord var i 2002 på ca. 28 tons.

Denne tilførsel er høj i forhold til de øvrige år i

perioden efter udbygningen af renseanlæggene

med undtagelse af de nedbørsrige år 1994-95 samt

1999-2000. Fosfortilførslerne har i undersøgelsesperioden

1978-2002 ligget mellem 18 tons/år og

83 tons/år. Fosfortilførslen i 2002 var reduceret med

55-65 % i forhold til tilførslerne i perioden 1978-

85, og dermed var Vandmiljøplanens mål om 80

% reduktion ikke opfyldt. Faldet i fosfortilførslerne i

1990’erne skyldtes en væsentlig forbedring af spildevandsrensningen

og en reduktion i udledningen

fra dambrug. Udledningen fra punktkilder er reduceret

med mere end 80 %. Den relativt store tilførsel

i 2002 skyldtes et forholdsvis stort landbrugs- og

baggrundsbidrag p.g.a. megen nedbør. Renseanlæg,

regnvandsbetingede afløb og dambrug bidrog

i 2002 med omkring 22 % af fosfortilførslen, mens

baggrunds- og landbrugs bidraget udgjorde hhv.

ca. 35 % og ca. 33 %. Regnvandsbetingede udløb

bidrog med næsten dobbelt så meget (10 %) som

selve spildevandsudledningen (6 %).

Modelberegninger viste, at der blev frigivet ca. 8

tons fosfor fra sedimentet svarende til ca. 26 % af

den tilførte fosformængde fra land. Tilbageholdelsen

af fosfor i det tidlige forår var betydeligt større

end tilførslen fra land. Omvendt var afgivelsen af

fosfor fra bunden i juni-september ca. dobbelt så

Side 8

2. Sammenfatning

stor som tilførslen af fosfor fra land. Udbredt iltsvind

og høj vandtemperatur var årsag til forholdsvis stor

frigivelse af fosfor fra bunden i september-oktober.

30 tons fosfor svarende til omkring 104 % af tilførslen

fra land og atmosfære blev ført ud i Kattegat.

Den øvrige fosformængde medførte store stigninger

i koncentrationen af fosfor i bundvandet i løbet af

2002.

Næringssalte

I den øvre vandmasse var koncentrationen af total

kvælstof, ammonium+ammoniak, total fosfor og

orthofosfat i 2002 lavere end normalt næsten hele

året, mens koncentrationen af nitrit+nitrat og silicium

var nær det normale.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 1361

og 126 µg N pr. l var koncentrationen af total kvælstof

og ammonium+ammoniak blandt de laveste i

perioden 1989-2002. Der var ikke nogen signifikant

udvikling i koncentrationen af total kvælstof og

uorganisk kvælstof i undersøgelsesperioden, hvilket

er i overensstemmelse med, at der ikke har været

nogen udvikling i tilførslen af kvælstof fra land.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 73

og 48 µg P pr. l var koncentrationen af total fosfor

og orthofosfat ligeledes blandt de hidtil laveste.

Koncentrationen af total fosfor og orthofosfat var

signifikant faldende i perioden 1989-2002. Faldet

afspejler det tilsvarende fald i tilførslen fra land som

følge af den forbedrede spildevandsrensning.

Koncentrationen af orthofosfat i den øvre vandmasse

var potentielt begrænsende for væksten af

planteplankton fra begyndelsen af april til udgangen

af juni. Koncentrationen af kvælstof samt silicium var

på intet tidspunkt potentielt begrænsende. Længden

af perioden med næringssaltbegrænsning var

dermed relativt kort i 2002, hvilket antageligt kan

tilskrives de store tilførsler af fosfor og kvælstof.

I den nedre vandmasse var koncentrationen af total

kvælstof, ammonium+ammoniak, total fosfor og

orthofosfat mindre end normalt næsten hele året,

mens koncentrationen af nitrit+nitrat var større end

normalt i først halvdel af 2002. Årsagen var, at der

i efteråret 2001 var indstrømning af vand fra Kattegat

med høj saltholdighed, højt iltindhold og lave

koncentrationer af næringssalte.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 1764

og 574 µg N pr. l var koncentrationen af total kvælstof

og ammonium+ammoniak de laveste i perio-


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 2. Sammenfatning

den 1989-2002. Tilsvarende var årsgennemsnittet

af koncentrationen af total fosfor og orthofosfat på

henholdsvis 363 og 353 µg P pr. l blandt de laveste

i undersøgelsesperioden. Koncentrationen af fosfor

og kvælstof i bundvandet steg dog markant i løbet af

2002 som følge af tilførsler fra land og sediment.

Der var ikke nogen signifikant udvikling i koncentrationen

af næringssalte i bundvandet i perioden

1989-2002, idet koncentrationerne blandt andet er

stærkt påvirket af indstrømningerne af Kattegatvand,

der forekommer med års mellemrum.

Ilt

Iltmætningen i den øvre vandmasse var i 2002

højere end normalt i sommerhalvåret på grund af

stor primærproduktion. I juni bevægede iltsvindet i

bundvandet sig gradvist op i vandsøjlen som følge

af ringe opblanding i en periode med stille vejr.

Udbredelsen kulminerede i slutningen af august,

hvor der blev registreret iltsvind på dybder større end

9 meter, og kraftigt iltsvind i 10 meters dybde. I den

vestlige del af Inderfjorden var der iltsvind på dybder

større end ca. 5 meter. Det svarer til de kritiske situationer

observeret med få års mellemrum i perioden

1979-2002. Inderfjorden var således igen tæt på

totalt iltsvind, men grænsen til iltsvindet bevægede

sig igen gradvis ned mod 15 meters dybde i løbet

af efteråret.

Der var tendens til en stigning i sommergennemsnittet

af iltmætningen ved overfladen i perioden

1989-2002 som følge af høj primærproduktion i de

senere år. Der var ingen generel udvikling i iltmætningen

ved bunden i perioden 1989-2002.

Svovlbrinte

På bunden af Inderfjorden i 26 meters dybde kunne

der i foråret 2002 ikke registreres en svovlbrintefront

og sedimentets svovlbrinte-bufferkapacitet

var forsvindende til trods for, at der i efteråret 2001

strømmede iltrigt vand ind ved bunden, og at der

stadig var små mængder af ilt i bundvandet til hen

midt på foråret. Om efteråret var forholdene uændrede,

da der var iltfrit på dybder større end 15 - 20

meter fra midt på foråret og resten af året.

På en station på 12 meters dybde kunne der om

foråret heller ikke registreres en svovlbrintefront, og

svovlbrinte-bufferkapaciteten var ligeledes forsvindende.

Det indikerer, at bundens indhold af reducerende

stoffer også på ringere vanddybder var så

stort, at sedimentet ikke var blevet iltet til trods for, at

der siden efteråret 2001 havde været iltede forhold

på 12 meters dybde. Om efteråret kunne der heller

ikke registreres en svovlbrinte-front og sedimentets

svovlbrintebufferkapacitet var meget lille, antageligt

som følge af de dårlige iltforhold, der blev registreret

i august med iltfrie forhold på dybder over 10

meter.

Plankton

Mængden af planteplankton var i 2002 meget stor

(op til 1466 µg C pr. l) i august-september. Den

høje biomasse skyldes usædvanlig stor tilførsel af

næringsstoffer fra land i juli-august kombineret med,

at denne periode var varmere og mere solrig end

normalt. Endvidere kan blåmuslingernes græsning

have været nedsat pga. dårlige iltforhold i den øvre

vandmasse. Mængden af planteplankton i februarmarts

var ligeledes større end normalt på grund af

usædvanligt stor tilførsel af næringsstoffer fra land i

februar kombineret med en høj solindstråling. I de

øvrige måneder var mængden af planteplankton

mindre end eller tæt på gennemsnittet for 1991-

2001.

Med et årsgennemsnit på 296 µg C pr. l var mængden

af planteplankton i 2002 tæt på gennemsnittet

for perioden 1991-2002. Årsgennemsnittet var

lavest i 1994 (197 µg C pr. l) og højest i 1998

(436 µg C pr. l), hvor bestanden af blåmuslinger

endnu ikke var retableret. Der var ingen signifikant

udvikling i mængden af planteplankton i perioden

1991-2002.

Biomassen af planteplankton var ligesom i foregående

år domineret af få arter, og kiselalgen Skeletonema

costatum var hyppigst forekommende.

Artssammensætningen afveg stadig fra det normale

mønster inden det store iltsvind i 1997, hvor ciliaten

Myrionecta rubra dominerende specielt i vintermånederne.

Siden iltsvindet har ubestemte flagellater

og centriske kiselalger været dominerende i vinterperioden.

Der blev løbende registreret forekomster af potentielt

giftige planteplanktonarter i løbet af året bl.a.

Pseudonitzschia delicatissima-gruppen, Pseudonitzschia

seriata-gruppen og Chrysochromulina spp.

Arterne forekom i lave koncentrationer, og der var

ingen skadevirkninger.

Primærproduktionen i 2002 var på 840 g C pr. m²

pr. år, og dermed tæt på gennemsnittet for perio-

Side 9


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

den 1989-2002, hvor årsproduktionen har ligget

mellem 660 og 1274 g C pr. m² pr. år. Der var

ingen signifikant udvikling i årsproduktionen i perioden

1989-2002. Årsproduktionen faldt i løbet af

1990erne, men steg igen i 2001-2002. Variation i

afstrømning fra land, indstråling og temperatur kan

ifølge DMU forklare over 99 % af variationen i primærproduktionen

i danske fjorde siden 1993.

Bundvegetation

Undersøgelserne i 2002 viste, at ålegræsset var

etableret i både Inder- og Yderfjorden, der blev

fundet ålegræs på 8 af de 10 undersøgte transekter.

Dybdegrænsen varierede mellem 0,3 og 2,0 m,

og dækningsgraden varierede mellem 0 % og op

til 35%. Den gennemsnitlige dækningsgrad i Yderfjorden

har været stigende siden 1999, hvilket kan

indikere, at ålegræsbevoksningerne er blevet mere

stabile.

Der blev registreret spredte forekomster af havgræs

på lavt vand på 7 af de 10 undersøgte transekter,

hvilket svarer til tidligere års resultater. Dækningsgraden

varierede mellem 0 og 100 %, og dybdegrænsen

var 0,2 – 1,0 m.

Løstliggende makroalger (søsalat, rørhinde og krølhårstang)

dominerede især på lavt vand. I både

Inder- og Yderfjorden fandtes der områder med 100

% dækning. Når den hurtigtvoksende vegetation

nedbrydes og synker til bunds, giver det anledning

til lokale områder med iltsvind, døde bunddyr og

svovlbakterier på sedimentoverfladen.

De store lavvandene områder i Yderfjorden var tidligere

dækket af ålegræs, og fungerede derved som

skjulested og yngel/opvækst område for fisk. Nu

vurderes bundvegetationen i Mariager Fjord at være

domineret af eutrofieringsbetingede makroalger, og

giver dermed forringede muligheder for at genetablere

et varieret dyre- og planteliv.

Bundfauna

Stationsområde MF01, Skovsgaard Hage dækker

et område på vanddybder mellem 6 og 10 m,

sedimentet i området har et meget højt indhold af

organisk stof på omkring 25 %.

Bundfaunaen i området var i 2002 domineret af

blåmuslinger, der udgjorde omkring 99 % af den

samlede biomasse af bunddyr i området. Blåmuslingerne

udgjorde dog kun omkring 40 % af det

Side 10

2. Sammenfatning

samlede individantal. Der fandtes således en række

små arter af børsteorm, trådregnorme, slimbændler

og insekter, der var meget hyppige, men udgjorde

en ubetydelig andel af biomassen.

Store dele af området blev antagelig ramt af iltsvind i

4–6 uger i august-september 2002, hvilket medførte

betydelige reduktioner i bestanden af bundfauna.

Det samlede artsantal blev reduceret fra 26 til 19

arter, hvor specielt antallet af arter af muslinger,

snegle og krebsdyr blev reduceret.

Bundfaunaen i Mariager Fjord har siden iltsvindet

i 1997 været under retablering. Udviklingen i faunaens

individantal og biomasse har vist, at der er

sket en betydelig opbygning af faunabiomasse siden

iltsvindet udslettede næsten alt liv i fjorden. Opbygningen

af biomasse skyldes først og fremmest, at blåmuslingerne

igen har etableret sig med stor succes

i fjorden. De tilbagevendende iltsvind i de senere år

har dog indskrænket bankernes udbredelse.

Udviklingen i bundfaunaen i Mariager Fjord siden

iltsvindet i 1997 viser, at fjordens balance stadig er

meget sårbar. De periodiske iltsvind medfører umiddelbart

reduktioner i bundfaunaens udbredelse i

fjorden og forhindrer etableringen af en varieret og

stabil bundfaunabestand.

Målsætning og handlingsplan

Undersøgelserne af miljøtilstanden i 2002 viste, at

målsætningen om et svagt til upåvirket plante- og

dyreliv langt fra var opfyldt i Mariager Fjord. Den

fortsatte påvirkning af plante- og dyrelivet skyldtes

primært den lokale tilførsel af næringsstoffer fra

land, kombineret med det begrænsede vandskifte

med Kattegat. Tilførsel af næringsstoffer fra Kattegat

var af mindre betydning. En forbedring af miljøtilstanden

vil kræve en markant reduktion i tilførslen

af næringsstoffer fra land. En handlingsplan for

Mariager Fjord og opland er under udarbejdelse i

Nordjyllands Amt og Århus Amt.

Randers Fjord

Saltholdighed, temperatur og sigtdybde

Vandmasserne i Randers Fjord var i 2002 generelt

mere ferske og varmere end normalt.

Sigtdybden var i forårsperioden som følge af lav

tilførsel af planteplankton fra oplandets søer bedre

end normalt. I sidste halvår var sigtdybden ringere


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 2. Sammenfatning

end normalt som følge af højere tilførsler af organisk

stof til fjorden.

Stoftilførsel

Den vandføringsvægtede gennemsnitlige årlige

kvælstofkoncentration i tilførslerne til Randers Fjord

var igen i 2002 lav. Kun i 2001 og i den meget

nedbørsfattige periode 1996 - 1997 var den vandføringsvægtede

årsgennemsnit af kvælstofkoncentrationen

i tilførslerne lavere.

Tilførslerne af fosfor var i de fleste måneder i 2002

højere end månedsgennemsnit beregnet for perioden

1992-00. Tilførslerne af fosfor til Randers Fjord

er generelt styret af ferskvand safstrømningen til fjorden.

I forhold til perioden 1978 – 1992 er der sket

markante reduktioner i tilførslerne af fosfor på 50

– 60 %.

Som følge af en forbedret miljøtilstand i søerne i

oplandet til Randers Fjord og en forbedret spildevandsrensning

er tilførslerne af organisk stof til fjorden

målt som BOD faldet signifi kant.

Tilførslerne af fosfor og organisk stof er faldet signifikant

set over årrækken 1978 - 2002 som følge af

den forbedrede spildevandsrensning i oplandet. I de

senere år er der også set signifi kante fald i tilførslerne

af kvælstof til fjorden. De meget lave kvælstoftilførsler

i de senere år kan til en vis grad tilskrives

faldende udvaskninger fra landbrugsarealerne i

oplandet. De lave kvælstoftransporter i de seneste

år relativt set i forhold til de høje ferskvandstilførsler

er nok først og fremmest en følge af en vis udludningseffekt,

der følger af flere på hinanden følgende

våde år. Desuden kan en forbedret denitrifikation i

renere søer og vandløb i oplandet til Randers Fjord

formentlig også betyde en del for de faldende kvælstoftilførsler.

Som følge af de dårlige iltforhold i Randers Fjord i

2002 skete der er markant aflastning af kvælstof-

og fosforpuljerne i fjorden. Dette resulterede i en

forholdsvis ringe tilbageholdelse af kvælstof på kun

5 % og en netto intern belastning med fosfor på

omkring 20 % af de samlede eksterne tilførsler.

Næringsstoffer i vandet

Koncentrationerne af både kvælstof og fosfor var

i 2002 generelt lave set i forhold til gennemsnitskoncentrationen

over årene 1991 – 2001. De lave

koncentrationer afspejler de reducerede tilførsler. I

de sommermåneder, hvor der var iltsvind i fjorden,

var kvælstof- og fosforkoncentrationerne dog højere

end normalt som følge af interne frigivelser fra fjordens

sedimenter.

Reduktionerne i fosforkoncentrationen er markant

og signifikant faldende over årene 1991 – 2002.

Reduktionerne i kvælstofkoncentrationen er noget

mindre udtalt, og der er i de statistiske test ikke

generelt tale om signifikante fald.

Der var relativt få dage med vækstbegrænsende

næringsstofkoncentrationer i fjorden i 2002, men

dog en højere hyppighed end i de seneste år. Dette

skyldes, at niveauet for næringsstof koncentrationerne

i fjorden stadig er høje. Der er dog en tendens til, at

hyppigheden og længden af perioder med vækstbegrænsende

næringsstofkoncentrationer er stigende.

I yderfjorden er det sket en signifikant stigning i

antallet af dage med vækstbegrænsende koncentrationer

af orthofosfat.

Iltforhold

I 2002 var Randers Fjord ramt af det værste iltsvind

der er registreret i fjorden. Iltsvindet ramte kun den

inderste del af fjorden på vanddybder over 3,5 m.

Yderfjorden var ikke påvirket af iltsvindet. Iltsvindet

medførte store interne frigivelser af kvælstof og

fosfor fra sedimentets puljer af næringsstoffer.

Plankton

Som i de seneste år var klorofylkoncentrationerne

i inderfjorden generelt lave. De lave klorofylkoncentrationer

ses også som en forbedret sigtdybde i

vandmas serne i inderfjorden. De lave klorofylkoncentrationer

skyldes lavere tilførsler af ferskvandsplanteplankton

fra Gudenåen, der igen sandsynligvis

skyldes en lavere primærproduktion i oplandets søer

og et forbedret vegetationsdække i Gudenåen nedre

løb. Klorofylkoncentratio nen i inderfjorden har været

signifikant faldende i årrækken 1991 - 2002.

Bundvegetation

Ålegræsset blev voldsom reduceret i Randers

Fjord i begyndelsen af 1990’erne sandsynligvis

som følge af iltsvind. Efterfølgende er der kun sket

en begrænset retablering af ålegræsbestanden. I

2002 var omkring 0,01 km² dækket af ålegræs

– en begrænset andel af fjordens areal på 14 km²

med vanddybder fra 0 – 4 m. Den mest almindelige

blomsterplante i fjorden var Langstilket Havgræs,

der dækkede omkring 0,5 km².

Side 11


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Miljøfarlige stoffer

Tungmetalindholdet i blåmuslinger er på et niveau

svarende fra ubetydelig til moderat belastet.

Organiske chlorerede stoffer: PCB, HCH og DDT,

forekommer i blåmuslinger på et niveau svarende til

ubetydelig belastning. I perioden 1998 til 2002 kan

der registreres en generel faldende koncentration af

chlorerede forbindelser.

Indholdet af TBT i blåmuslinger er på et niveau, som

kan medføre effekter i Randers Fjord. Belastningen

med TBT umiddelbart ved fjordens udmunding viser,

at koncentrationen her er reduceret til et niveau, som

kun i meget begrænset omfang medføre effekter på

dværgkonk (5 % udviser tegn på imposex).

Belastningen med antibegroningsmidlerne irgarol

og diuron viser en faldende tendens for diuron og et

uforandret lavt niveau for irgarol. Der kan konstateres

en stigende tendens for indholdet af simazin.

Miljøtilstand

Randers Fjord er blandt de mest eutrofierede fjordområder

i Danmark. Koncentrationerne af næringsstoffer

er generelt meget høje på trods af, at der er

sket drastiske fald i tilførslerne af fosfor og organisk

stof og mindre reduktioner i tilførslerne af kvælstof.

Der er i fjorden konstateret faldende koncentrationer

af fosfor og i inderfjorden også faldende koncentrationer

af kvælstof. Niveauet for næringsstofkoncentrationerne

er dog stadig højt. Koncentrationerne af

næringsstoffer er kun sjældent så lave i fjorden, at de

er potentielt begrænsende for primærproduktionen.

Miljøtilstanden i fjorden påvirkes også af de høje

tilførsler af organisk stof fra oplandet, primært i

form af ferskvandsplanteplankton fra søerne i den

nedre del af oplandet. Tilførslerne af organisk stof

har dog været signifikant faldende i perioden 1978

- 2002 og var i 2002 lave. Der måles ofte iltsvind

i de dybere vandmasser i sejlrenden i Inderfjorden.

I 2002 blev det mest omfattende iltsvind i Randers

Fjord registreret.

Fjordens plante- og dyreliv er kraftigt påvirket af

eutrofieringen af fjorden. Bundvegetationen har en

meget begrænset udbredelse i fjorden, som følge af

ringe lysforhold, og bundfaunaen er stærkt påvirket

af tilførslerne af organiske stof. Målsætningerne om

et ikke eller kun svagt påvirket plante- og dyreliv er

ikke opfyldte.

Århus Amt har ikke fastsatte mål for forekomsten af

tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffer i blåmuslinger.

Indholdet i blåmuslingerne er generelt på

Side 12

2. Sammenfatning

et lavt niveau, og kun forekomsten af TBT er på et

niveau hvor effekter kan forventes.

Vestlige Kattegat

Fysiske forhold

2002 var karakteriseret ved kraftig vind fra vest i

årets første måneder og opstuvning af vand i Østersøen.

I april skiftede vinden over i øst, hvilket resulterede

i en kraftig udstrømning af vand fra Østersøen

i april og maj og lave saltholdigheder i overfladen

langt under langtidsgennemsnittet. Sidste halvdel

af 2002 var præget af usædvanlig hyppig vind fra

sydøstlige retninger som resulterede i en stabil, ofte

skarp lagdeling af vandmasserne og lave saltholdigheder

i overfladen. Denne lagdeling af vandmasserne

fik stor betydning for iltforholdene i Kattegat.

Vandtemperaturen var noget over middel i starten af

året og over sommeren.

Stoftilførsel

Opgørelserne over stoftilførsel i denne rapport,

dækker ikke over samtlige belastningskilder til det

vestlige Kattegat, men kun over belastningen fra den

åbne kyst fra Djursland til Skagen og fra de store

fjorde: Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord.

Der er i perioden 1990-2002 ikke sket en signifikant

reduktion i den totale belastning til det vestlige Kattegat.

Kvælstof- og fosfor tilførslen lå i 2002 3-7

% under gennemsnittet for perioden 1990-2001. I

starten af året lå eksporten af kvælstof og fosfor dog

noget over middel pga. den megen nedbør og den

lange periode med kraftige vestenvinde. Den største

kvælstof og fosfor tilførsel til det vestlige Kattegat

kom også i 2002 fra Limfjorden.

Der er i perioden 1990-2002 ikke registreret en signifikant

udvikling i eksporten af kvælstof eller fosfor

fra Limfjorden, Mariager Fjord eller Randers Fjord.

Den store reduktion i fosforbelastningen, som følge

af den mere effektive spildevandsrensning slog, for

oplandet til fjordene, kraftigst igennem i 80’erne og

ligger derfor før den betragtede periode.

For de åbne kyster fandt reduktionen i fosforbelastningen

sted senere, og der ses en signifikant

faldende belastning i perioden 1990-2002. For den

åbne kyst fra, det nordlige Djursland op til Mariager

Fjord, er der fundet et signifikant fald i kvælstofbelastningen.

Ligeledes kan ses en tendens til en

faldende kvælstoftilførsel fra den åbne kyst nord for


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 2. Sammenfatning

Mariager Fjord. En tendens der træder tydeligt frem,

hvis tilførslen klimakorrigeres for nedbørsmængden.

Næringsstoffer i vandet

Året 2002 var centralt i Aalborg Bugt karakteriseret

ved næringssaltkoncentrationer tydeligt lavere end

langtidsgennemsnittet i overfladen. I Hevring Bugt

var koncentrationerne derimod omkring middel.

Det kraftige iltsvind i efteråret 2002 resulterede i

usædvanligt høje koncentrationer af ammonium

+ ammoniak, orthofosfat og silicium i bundvandet

i august-oktober som følge af frigivelser fra sedimentet.

Frigivelse af næringssalte i forbindelse med

iltsvindet gav anledning til store algeopblomstringer

i oktober-november i store dele af det vestlige Kattegat.

På st. 4410, Dokkedal ses der de seneste 10 år et

signifikant fald i koncentrationen af total-kvælstof

og ammonium+ammoniak. Der er et signifikant

fald i koncentrationerne af både vinter, sommer og

årsgennemsnit for fosfor og orthofosfat på station

4410, Dokkedal. På station 190004, Hevring Bugt

er der kun registreret et fald i årsmiddelkoncentrationen

af orthofosfat.

Ilt

Det vestlige Kattegat var i 2002 ramt af et kraftigt

og langvarigt iltsvind. Iltsvindet varede fra starten

af august til midten af oktober. Den 1. oktober

kulminerede iltsvindet, idet vestenvind blæste overfladelaget

over mod Sverige, hvorved der blev skabt

en modsat gående bundstrøm og det iltfattige bundvand

blev dermed presset helt ind mod den danske

østkyst. Hændelsen fik omfattende konsekvenser

for en række dyr. Der skyllede døde fisk op på den

nordjyske Kattegatkyst fra Øster Hurup i syd til Hals

i nord. Ved Øster Hurup blev der fundet døde og

døende fisk i tusindtal. I opskyllet blev noteret arter,

såsom kutling, tobis, ålekvabbe, tangspræl, ulk,

skrubbe og rødspætteyngel. Desuden var der store

mængder af hesterejer i opskyllet. Alle sammen arter

der er tilknyttet livet i den kystnære zone ud til 3-4

m’s vanddybde.

For både station 4410, Dokkedal og station

190004, Hevring Bugt var iltkoncentrationerne

i 2002 det laveste, der er registreret i perioden

1989-2002. På begge stationer er der en tendens

til faldende minimums iltkoncentrationerne gennem

årene, men tendensen er ikke signifikant.

På st. 4410, Dokkedal sås imidlertid en signifikant

stigning i det tidsvægtede gennemsnit for iltkoncentrationen

i forsommeren i den pågældende periode.

Udviklingen i eftersommerens iltkoncentration på

st. 4410 viste derimod en faldende tendens, der

imidlertid ikke var signifikant. På station 190004,

Hevring Bugt var der ingen signifikant udvikling i iltforholdene

målt som det gennemsnitligt iltindhold.

Plankton

I 2002 fulgte mængden af planteplankton generelt

samme udvikling på begge stationer i Kattegat (station,

190004, Hevring Bugt og station 409, Aalborg

Bugt). Forårsopblomstringen fandt sted i marts, derefter

var der en nedgang i biomassen fulgt af endnu

en stigning midt på sommeren i juni-juli, og slutteligt

kom efterårsopblomstringen i oktober.

Biomassen af planteplankton på st. 190004, Hevring

Bugt lå generelt højt i løbet af 2002 i forhold til

perioden 1989-2001. De tidsvægtede månedsgennemsnit

af klorofylkoncentrationen på st. 190004

fulgte i 2002 samme mønster som i de foregående

år og lå stort set på samme niveau.

Planteplankton biomassen på station 409 adskilte

sig i 2002 fra tidligere år ved høje koncentrationer i

marts måned, hvilket kan hænge sammen med høj

tilførsel af næringssalte til Kattegat i januar-marts

2002. Årsproduktion på st. 409 var i 2002 på 218

g C/m²/år, hvilket er i samme størrelsesorden som

de foregående år. Variationen i primærproduktionen

over året stemte godt overens med udviklingen i

mængden af planteplankton.

På st. 190004 i Hevring Bugt var der en signifikant

stigning i mængden af planteplankton forår og

efterår i perioden 1985-2002. Tidsserien på st.

409, Aalborg Bugt er endnu for kort til at kunne

analyseres statistisk på tilsvarende vis.

Planteplanktonets artssammensætning og dynamik

svarede stort set til, hvad man har observeret i de

foregående år, dog udgjorde furealgerne i 2002

generelt en lavere del af biomassen i forhold til

kiselalgerne end i tidligere år. Kiselalger dominerer

ofte, hvis der er høje koncentrationer af næringssalte.

Dette kan have været forklaringen i 2002

hvor iltsvindet medførte frigivelse af næringssalte

fra bunden. Masseopblomstringer (> 200 µg C/l)

af enkelte arter af kiselalger optrådte forår, sommer

og efterår i Hevring Bugt såvel som Aalborg Bugt. I

Side 13


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

oktober var der således masseopblomstring af arter

af det potentielt giftige artskompleks Pseudo-nitzschia

seriata-gr. i Hevring Bugt. Andre potentielt giftige

arter blev ligeledes løbende registreret i vestlige

Kattegat i 2002, bl.a. arter indenfor Pseudonitzschiadelicatissima-gruppen

samt forskellige Dinophysis

arter blev registreret i høje koncentrationer. Der blev

imidlertid ikke konstateret skadevirkninger forbundet

med potentielt giftige alger i Kattegat i 2002.

Det overordnede billede viser, at planktonets sammensætning

og populationsdynamikken i det vestlige

Kattegat ikke afviger fra, hvad der kan forventes

i et eutrofieret kystnært farvand.

Bundfauna

I forbindelse med det kraftige iltsvind i Aalborg Bugt

i efteråret 2002, blev der lavet ekstra bundfaunaundersøgelser

for at vurdere effekten af iltsvindet.

Undersøgelserne viste, at iltsvindet havde haft en

tydelig effekt på bundens dyreliv i store dele af det

vestlige Kattegat.

Sammenholdt med tidligere regionale bundfaunadata

var artsantallet ved Dokkedal lavt, men alle

prøver indeholdt levende bundfauna. Individantallet

var ligeledes reduceret markant, mest udtalt på

vanddybder fra 6-10 meter. Krebsdyr og sømus var

forsvundet fra store områder. Bortfaldet af sømus

har tillige bevirket et tydeligt fald i biomassen på

disse vanddybder. Det var tydeligvis de arter, der

er mest følsomme over for lavt iltindhold, der døde

under iltsvindet i 2002.

Supplerende data fra et antal ekstra stationer

gående fra Dokkedal til Hou, understreger iltsvindets

effekt på krebsdyr og sømus, og viser at iltsvindet

i 2002 påvirkede bundfaunaen i negativ retning

i store områder.

For de bundfaunaarter, der helt er forsvundet fra

området, skal bestanden genopbygges ved rekolonisering

gennem rekruttering fra overlevende

bestande fra de omkringliggende vandområder.

Ved undersøgelserne af bundfaunabestanden i

stationsområde i Hevring Bugt (HB01) i maj-juni

2002 fandtes der en varieret fauna domineret af

muslinger og børsteorme. Også krebsdyr, sømus og

slangestjerner var hyppige i området. Hyppigheden

af krebsdyr var dog reduceret i forhold til 2001.

Side 14

2. Sammenfatning

Bundfaunabestanden i Skidtrenden ved stationsområde

HB01 har tidligere vist sig at være sårbar over

de periodiske iltsvind, der forekommer i området.

Desuden har toksiske alger også medført reduktioner

i bestanden af bundfauna.

Baseret på undersøgelserne i stationsområde HB01

i foråret 2002 kan det konkluderes, at miljøtilstanden

har været forbedret de seneste år. Ekstensive

observationer i forbindelse med indsamlingen af

bundfaunaprøver i april 2003 har dog vist, at iltsvindet

i efteråret 2002 også her medførte betydelige

skadevirkninger på bundfaunabestanden. Tilsyneladende

er de mest iltsvindsfølsomme arter udryddet i

området.

Fugle

Det kan frygtes, at iltsvindet og fiskedøden i Kattegat

også har haft betydning for fødegrundlaget for

de store bestande af fugle, der lever i området på

forskellige tidspunkter af året. De åbne dele af det

nordlige Kattegat rummer træk- og overvintringslokaliteter

af international betydning for en række

fuglearter: Gråstrubet Lappedykker, Rødstrubet

Lom, Sortstrubet Lom, Bjergand, Hvinand, Havlit,

Fløjlsand, Sortand, Edderfugl, Ride, Alk og Lomvie.

Mange af fuglene lever af muslinger, som de henter

på havbunden. Dykkerobservationer viste, at en del

muslinger var døde, men bundfaunaundersøgelserne

viste efterfølgende, at der også var muslinger

og andre bunddyr, som havde overlevet iltsvindet.

De fugle der lever af fisk på de lavvandede områder

kan også være påvirket negativt, da de kan få problemer

med at finde tilstrækkelig med føde til deres

unger i de kommende år.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 3. Klimatiske forhold

3. Klimatiske forhold

De klimatiske forhold er af væsentlig betydning for

de fysisk og biologiske forhold i Kattegat og de tilstødende

fjorde.

Afstrømningen af ferskvand og næringssalte fra

land afhænger af nedbørsforholdene. Vinden har

afgørende betydning for vandskiftet med Skagerrak,

Østersøen og de tilstødende fjorde, samt vandskifte

og opblanding i de enkelte vandområder. Endelig er

lufttemperaturen sammen med solindstrålingen afgørende

for opvarmning af vandet og solindstrålingen

afgørende som energikilde i det biologiske system.

I det følgende er vist flere klimatidsserier. Med undtagelse

af nedbør er klimadata vist som døgnmidler/

-sum eller ugemidler/-sum. Dette gør det muligt at

overskue 1 års data samtidig med at meteorologiske

enkelthændelser over få dage stadig fremstår tydeligt

i tidsserierne.

Datagrundlagt for nedbør og lufttemperatur er

DMI’s uge- og månedsrapporter. Desuden er brugt

vinddata hver 3. time fra Aalborg Lufthavn og døgnmidler

fra Tirstrup samt døgnsum af global solindstråling

ved Hornum/Års i Vesthimmerland.

Langtidsmidler er beregnet af DMI på baggrund af

nedbørsdata fra perioden 1961-90, vinddata fra

perioden 1961-1995(Aalborg Lufthavn), solindstrålingsdata

fra 1989-95 og lufttemperaturdata for

perioden 1982-95.

Vind ved Aalborg Lufthavn.

Vindklimaet i 2002 har været præget af usædvanlig

hyppig vind fra syd-østlig retninger, se figur 3.1.

Fra årsskiftet til midten af marts var vejrforholdene

præget af kraftige vinde fra sydvestlig retning. I

marts skiftede vinden til sydlige retninger og er generelt

svag. I juni skifter vinden igen til vestlig retning,

der generelt er kraftigere, men allerede fra juli skifter

vinden til syd-østlig retning, afløst af enkelte uger

med vestenvind.

Figur 3.1: Vindvektorgraf for Aalborg Luft havn, 2002.

Grafen starter i (0,0) og skifter farve for hver uge, grå i

ulige uger hvor uge nr. er angiver for enkelte uger og sort

for lige uger. Længden af den enkelte farvestreng er altså

udtryk for den gennemsnitlige vindstyrke og retning den

pågældende måned.

Den hyppige østenvind i 2002 er tilsyneladende en

tendens i vores vindklima der gradvist har udviklet

sig. I figur 3.2 er vist en 21 års tidsserie med antal

dage med henholdsvis øst- og vestenvind i sommerperioden

1. maj til 30. september. Der ses en tydelig

tendens til øget hyppighed af østenvind. Udviklingen

er signifikant og betyder at antallet af dage med

østenvind er øget med knap 50% i perioden. Årene

1988, 1994-95, 1997, 1999 og 2002 har stor

andel af østenvind og er samtidig år hvor nogle af

farvandene var ramt af omfattende iltsvind.

Østenvind er om sommeren forholdsvis svag og

varm. Vindenergien pr. dag ved østenvind er som

gennemsnit over sommerperioden godt 40% mindre

end ved vestenvind, se figur 3.3.

På trods af den større hyppighed af østenvind, er

det stadig de resterende dage med vestenvind, der

repræsenterer den største andel af vindenergien. I

Side 15


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

2002 var vestenvindens andel af vindenergien på

64%, men varierer i perioden 1982-2002 fra 59% i

1999 til 92% i 1989.

Erfaringerne fra iltovervågningen i fjordene viser

desuden at enkeltdage med vestenvind har stor

betydning for nedblanding af iltholdigt vand til

bunden. Dette forhold skyldes netop, at energiindholdet

i vestenvinden normalt er væsentlig større end

i østenvinden. F.eks var 1996 præget af stor hyppighed

af østenvind ligesom årene før og efter, men

enkelte dag med vestenvind i juli og august gav fuld

opblanding af vandmasserne og dermed geniltning

af bundvandet.

I 2002 var august og september måned præget af

meget svag vind, se figur 3.4. Specielt september

Side 16

3. Klimatiske forhold

Figur 3.2: Summen af dage

med vindretning fra øst (0-

180°) eller vest(180-360°)

for sommerperioden 1. maj

- 30. september ved Aalborg

Lufthavn, 1982-2002. Vindretningen

er beregnet som

den resulterende døgnmiddelretning.

havde meget få dage med kraftig vind. Først slutningen

af september gav 4 dage med vestlig vind med

en styrke på op til 9 m/s.

Nedbør i Nordjyllands og Århus amt.

I 2002 udgjorde nedbørsmængden i Nordjyllands

og Århus amter henholdsvis 916 og 809 mm, eller

25-33 % mere end normalt. De seneste 5 år har

alle givet store nedbørsmængder, som middel 20 %

mere end normalt. Det hydrologiske år (juni 01- maj

02) gav henholdsvis 815 og 729 mm nedbør.

Januar-februar og juni-juli 2002 gav store nedbørmængder,

som gennemsnit mere end det dobbelte

af normalen. Også månederne august og oktobernovember

gav nedbør over normalen. Kun forårsmånederne

marts-maj samt september og december

Figur 3.3: Middelvindenergi

pr. dag (m³/s³) for vind fra

henholdsvis øst (0-180°) og

vest (180-360°) for sommerperioden

1. maj - 30. september

ved Aalborg Lufthavn,

1982-2002.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 3. Klimatiske forhold

Figur 3.4 Døgn- og ugemiddelvindhastighed

(m/s) fra

2002 sammenholdt med langtidsmedian

og 10/90% fraktiler

af ugeværdier fra Aalborg Lufthavn

1961-1995.

Figur 3.5: Årsnedbør 1974-

2002 for Århus og Nordjyllands

Amt i forhold til langtidsmidlen

for 1961-90.

Side 17


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

var forholdsvis tørre med knap 30 % mindre nedbør

end normalt.

Solindstråling ved Hornum/Års.

Målingen af globalstråling ved Hornum er stoppet

den 9. oktober 2002. Stationen er derfor fra den

10. oktober 2002 erstattet af målinger fra Års.

Solindstrålingen har frem til midten af april 2002

været over normalen og har dermed været medvirkende

til de forholdsvis høje lufttemperaturer i

samme periode. Fra midten af april til begyndelsen

af august lå indstrålingen generelt lav, dog undtaget

de først par uger af juni. Den lave indstråling

var sammenfaldende med østenvind, der har givet

mere skyet vejr. Fra august til begyndelsen af oktober

ligger solindstrålingen igen over normalen, og var

medvirkende til den varme sensommer.

Side 18

3. Klimatiske forhold

Lufttemperatur ved Aalborg.

Lufttemperaturen var generelt meget høj i 2002.

Først fra begyndelsen af oktober falder temperaturen

til under normalen.

Vinter 2002 var igen meget mild, med lufttemperaturer

på 3-7 °C i det meste af januar og februar.

I forårs- og sommermånederne var den høje lufttemperatur

sammenfaldende med vind fra sydøstlige

regninger. De høje temperaturer var således forårsaget

at tilførsel af varm luft og ikke direkte solindstråling,

hvilket også bekræftes af lave indstrålingstal for

perioden. I oktober-december fik vi fortsat vind fra

sydøstlig retning. Vind fra denne regning er generelt

kold i vinterperioden, hvilket også præger temperaturudviklingen.

Figur 3.6: Globalstråling

(Mj/m²/dag) som døgnsum

og ugemiddel for Hornum/

Års i Vesthimmerland, 2002

i forhold til langtidsmidlen

for 1989-95.

Figur 3.7: Ugemiddeltemperatur

(°C), 2002 ved

Aalborg lufthavn i forhold til

langtidsmidlen for 1982-95.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

4. Mariager Fjord

4.1 Geografiske, geologiske og

hydrografiske forhold

Fjorden

Mariager Fjord er med sine 42 km den længste af

de østjyske fjorde. Den indre del fra Hobro til Dania

kaldes Inderfjorden, mens den ydre del fra Dania til

Als Odde kaldes Yderfjorden.

Inderfjorden er dannet som en tunneldal under sidste

istid, og vanddybden er stor (op til ca. 30 m ud for

Mariager). Yderfjorden er lavvandet (0- ca. 2 m) med

en smal naturlig strømrende, hvor vanddybden er

omkring 7 m. Bunden i Yderfjorden danner tærskel

mellem Inderfjorden og Kattegat, og Mariager Fjord

er således en tærskelfjord.

Mariager Fjord har et samlet areal på ca. 47 km².

Heraf udgør Inderfjordens areal ca. 19,4 km² (40

%), mens Yderfjordens areal udgør ca. 27,7 km² (60

%). Dele af de lavvandede områder i den yderste del

af fjordens sydside blev inddæmmet i begyndelsen af

1960’erne.

Fjordens samlede volumen er på ca. 235 mio. m³,

heraf findes ca. 200 mio. m³ (85 %) i Inderfjorden,

mens kun ca. 35 mio. m³ (15 %) findes i Yderfjorden.

Fjordens udformning som en tærskelfjord medfører,

at det tilførte vand opholder sig længe i fjorden. I

Inderfjordens nedre lag udskiftes halvdelen af vandet

i løbet af 17 måneder, mens halvdelen af vandet i

det øvre lag udskiftes i løbet af 3 måneder. I Yderfjorden

udskiftes to trediedele af vandet inden for en

måned.

Oplandet

Oplandet til Mariager Fjord er på 572 km². Undergrunden

består overvejende af kalk, der formentlig

har mange sprækker. Jordlaget over kalken er flere

steder tyndt.

Jordbunden er forholdsvis sandet. 57 % af jorden

udgøres af grov- og finsandet jord, 30 % af lerblandet

sandjord. Kun 4 % af oplandet har mere leret

jordbund.

Arealanvendelsen i oplandet til Mariager Fjord

afviger ikke væsentligt fra gennemsnittet i Århus og

Nordjyllands Amt. 66 % af oplandet er opdyrket,

17 % er dækket af skov, 9 % er bebygget, mens

resten udgøres af vådområder, andre naturområder,

ferskvand m.v.

4.2 Prøvetagningsprogram

Miljøtilstanden i Mariager Fjord er blevet undersøgt

siden 1979. I perioden 1979-88 blev undersøgelserne

udført som led i recipienttilsynet i Nordjyllands

Amt og Århus Amt. I perioden 1989-97 indgik

hovedparten af undersøgelserne i vandmiljøplanens

overvågningsprogram og fra 1998 indgår en

del af undersøgelserne i NOVA 2003.

Omfanget af undersøgelser ifølge NOVA 2003 i

Mariager Fjord og placeringen af stationer fremgår

af tabel 4.2-1, mens placeringen af stationer

fremgår af figur 4.1. Stationerne til undersøgelser

af bundfauna og sediment er indgået i overvågningsprogrammet

fra 1998, mens øvrige stationer

er VMP-stationer. Hovedparten af undersøgelserne

foregår på st. 5503 i Dybet med en vanddybde på

ca. 26 m.

Udover prøvetagningsprogrammet ifølge NOVA

2003 har Nordjyllands amt og Århus amt gennemført

en række supplerende undersøgelser i Mariager

fjord i 2002. disse undersøgelser er angivet

i tabel 4.2-2.

Side 19


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Mariager Fjord

3 km

Side 20

Inderfjor

Hobro

Område til undersøgelse af

bundfauna

X

Mariager

As

Dania

St. 5503, Dybet O St. 240024

10-20 m

> 20 m

O

X

Hadsund

Hadsund

Syd

Yderfjord

Figur 4.1 Mariager Fjord med angivelse af stationer og transekter anvendt ved undersøgelser i 2002.

Aktivitet Antal stationer /

transekter

Profi lmålinger

1

(salt, temperatur, ilt og fl uorescens)

Vandkemi og chlorofyl

(1 m og 25 m)

Primærproduktion

Planteplankton

Bundvegetation

Bundfauna

Sediment (svovlbrintebufferkapacitet)

Aktivitet Antal stationer /

transekter

Profi lmålinger

1

Vandkemi og chlorofyl

(0-10 m/15 m, 20 m)

Primærproduktion + chlorofyl

Planteplankton

Dyreplankton

Bakterier (protozooplankton)

Bundfauna

Muslinger

H 2S i vandsøjle

1

1

1

1

1

1 (45 prøver)

Tabel 4.2-2 Regionale undersøgelser i Mariager Fjord i 2002.

7

1

1

1

1

10

1 (45 prøver)

2

4. Mariager Fjord

Als

Odde

Planlagt prøvetagning pr. station eller transekt

St. 5503, Dybet, 28x, svarende til

prøvetagning hver 2. uge

»

»

»

1x (august)

St. MF01 Skovsgård Hage, 1x (oktober)

2x (oktober)

Tabel 4.2-1 Prøvetagningsprogram ifølge NOVA 2003 i Mariager Fjord i 2002.

Planlagt prøvetagning pr. station eller transekt

St. 5503, Dybet, 6x, supplement til NOVA i perioden 1/6-

1/10

St. 5503, Dybet, 28x/12x

St. 5503, Dybet, 6x

St. 5503, Dybet 6x

St. 5503, Dybet 19x

St. 5503, Dybet 34x

St. MF02, Dania, 1x (oktober)

2x (november, december)

St. 5503, Dybet, 12 dybdeintervaller, 39x

K a t t e g a t


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

4.3 Miljøtilstand og udvikling

4.3.1 Fysiske forhold

Saltholdighed

Saltholdigheden ved overfladen aftog gennem året

og var under gennemsnit minus standardafvigelse

fra juni og året ud. Saltholdigheden ved bunden

aftog ligeledes gennem året og var under gennemsnit

minus standardafvigelse hele året. (figur 4.3.1-

1). Saltholdigheden både ved overflade og bund har

været aftagende siden 1998 og årsgennemsnittet i

2002 var blandt de laveste i perioden 1989–2002.

Årsgennemsnittet af saltholdigheden ved overfladen

var i 2002 på 14,3 ‰, mens intervallet i perioden

1989-2002 var på 14,1-17,2 ‰. Ved bunden var

saltholdigheden i 2002 på 18,9 ‰, mens intervallet

i perioden 1989-2002 var på 18,9-22,5 ‰.

Saltholdigheden ved bunden stiger brat med års

mellemrum ved indstrømning af vand med høj

saltholdighed fra Kattegat. Saltholdigheden aftager

langsomt i den følgende periode på grund af nedblanding

af ferskere vand fra overfladelaget.

Figur 4.3.1-1 Saltholdighed ved overflade og bund på

station 5503, Dybet. Tidsvægtet månedsgennemsnit 2002

samt månedsgennemsnit og standardafvigelse i perioden

1989-2001.

Der var en tydelig saltholdighedslagdeling af vandmasserne

gennem hele året. Grænsen mellem den

øvre omrørte vandmasse og den nedre stillestående

lå som i de tidligere år ofte i omkring 10-15 meters

dybde. (figur 4.3.1-2.)

Dybde (m)

0

-5

-10

-15

-20

-25

SALINITET 2002

MARIAGER FJORD, ST. 5503 promille

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.3.1-2. Saltholdighed (‰) i 2002 på station 5503,

Dybet.

Temperatur

Temperaturen ved overfladen var over langtidsgennemsnittet

i de første tre kvartaler og over gennemsnit

plus standardafvigelse i august og september.

Temperaturen ved bunden var nær langtidsgennemsnittet

hele året. (figur 4.3.1- 3.)

Års- og sommergennemsnittet af temperaturen ved

overfladen på henholdsvis 10,7 og 18,1 °C var

blandt de højeste i perioden 1989-2002.

19

18

17

16

15

14

13

12

11

Side 21


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Figur 4.3.1- 3. Temperatur (°C) ved overflade og bund på

station 5503, Dybet. Tidsvægtet månedsgennemsnit 2002

samt månedsgennemsnit og standardafvigelse i perioden

1989-2001.

Dybde (m)

0

-5

-10

-15

-20

-25

Side 22

TEMPERATUR 2002

MARIAGER FJORD, ST. 5503 ° C

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.3.1- 4. Temperatur (°C) i 2002 på station 5503,

Dybet.

22

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

4. Mariager Fjord

I sommerhalvåret var der, som i de foregående år,

en tydelig temperaturlagdeling af vandmasserne.

(figur 4.3.1-4.)

Sigtdybde

Året der gik

Lysforholdene beskrevet vha. sigtdybden udviste i

2002 det sædvanlige forløb over året med høj sigt

i vinterperioden, lav sigt fra forårsopblomstringen i

april og det meste af sommeren og derefter igen

stigende sigtdybde fra oktober-november. Over

året svingede sigtdybden mellem 1,1 og 9,0 meter,

se bilag 3.2.1. Sigtdybden lå i 2002 inden for

variationen af langtidsgennemsnittet for perioden

1989-2001, med undtagelse af perioden august til

oktober, hvor sigtdybden i 2002 var usædvanligt lav.

Denne periode med ringe sigtdybde falder sammen

med en periode med usædvanligt høj planteplanktonbiomasse

(se afsnit 4.3.5).

Figur 4.3.1-5 Tidsvægtet månedsgennemsnit af sigtdybden

(meter) i 2002 i forhold til tidsvægtede gennemsnit

for perioden 1989-2001 ± std. afv. på station 5503,

Dybet.

Tidslig udvikling

Med et sommergennemsnit på 2,2 m var sigtdybden

i 2002 blandt de laveste i perioden 1989-2002 hvor

den gennemsnitlige sigtdybde i sommer perioden har

været 2,2-4,0 m (figur 4.3.1-6). I 2002 var den gennemsnitlige

sommersigtdybde således lige så lav som

i 1998, hvor sigtdybden var usædvanligt lav grundet

iltsvindet i 1997, der forårsagede muslingedød og

dermed manglende græsning af planteplankton.

Sigtdybden på st. 5503, Dybet var i perioden

1989-2002 signifikant faldende analyseret som

det tidsvægtede sommergennemsnit (P=0,002)

(Kendall-Tau analyse). Den lavere sigtdybde afspej-


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

ler en stigende tendens i sommergennemsnittet for

planteplanktonbiomassen på stationen i perioden

1991-2002. Denne stigning var imidlertid ikke signifikant

(P=0,373), se afsnit 4.3.5. I modsætning

til det beskrevne fald i sigtdybden i perioden 1989-

2002 sås i løbet af 80erne en signifikant stigning i

sigtdybden (Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1998),

som sandsynligvis afspejlede de forbedringer i spildvandsrensningen,

der skete på dette tidspunkt.

Figur 4.3.1-6 Tidsvægtede sommergennemsnit (1/5-30/

9) af sigtdybden (meter) på station 5503, Dybet i perioden

1989-2002. På figuren er desuden for hvert år vist

minimum og maksimum i perioden.

Lyssvækkelseskoefficient

Lyssvækkelseskoefficienterne for station 5503, Dybet

er fremsendt til FDC som datafiler i Standatformat.

4.3.2 Stoftilførsler og vand- og stoftransport

4.3.2.1 Stoftilførsler

Kvælstof

Året der gik

Tilførslen af kvælstof var stor i 2002 og i alle måneder

på nær december større end gennemsnittet for

perioden 1989-01, (figur 4.3.2.1-1). Den store

tilførsel skyldtes primært, at afstrømningen fra land

var usædvanlig stor (4.3.2.1-2). Årstidsvariationen

afviger væsentligt fra normalen i kraft af meget store

tilførsler i juli og august, der i 2002 var over middel

for vintermånederne.

30,0

FERSKVANDSTILLEDNING

Mill. m

25,0

3

Q Middel 89-01 Tilførsel i 2002

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Januar

Februar

Marts

April

Maj

KVÆLSTOFTILFØRSEL

250,0

TON N

200,0

150,0

100,0

50,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

0,0

Januar

Februar

Marts

April

FOSFORTILFØRSEL

TON P

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Maj

Juni

Juni

Juli

Juli

August

August

September

September

Oktober

Middel 89-01 N Tilførsel i 2002

Oktober

Middel 92-01 Tilførsel i 2002

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

November

November

December

December

December

Figur 4.3.2.1-1 Månedsmiddel for tilførslen af fosfor,

kvælstof og vand til Mariager Fjord i 2002. Kvælstof og

vand er sammenholdt med månedsgennemsnit for tilførsel

af vand og kvælstof i perioden 1989-2001. For fosfor er

2002 sammenholdt med gennemsnit for perioden efter

spildevandsrensning, 92 - 01

Tidslig udvikling

Den samlede tilførsel af kvælstof fra land og atmosfære

til Mariager Fjord var i 2002 på i alt 1733

tons, og dermed den højeste i undersøgelsesperioden.

Store tilførsler blev målt i årene 1984-88,

1994-95 samt 1999-2001 (ca. 1450-1700 tons/

år), mens tilførslerne i de øvrige år lå på et relativt

ensartet niveau (ca. 1100-1300 tons/år) (figur

4.3.2.1-2). Variationerne skyldtes primært forskelle i

nedbøren. Hvis der korrigeres for variationen i nedbøren

er der en reduktion i den samlede tilførsel af

kvælstof på 5 - 10 %, som skyldes den forbedrede

spildevandsrensning. Vandmiljøplanens mål om

en 50 % reduktion af kvælstoftilførslen i forhold til

Side 23


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

2000

1500

1000

500

80

60

40

20

0

0

250

200

150

100

Figur 4.3.2.1-2 Tilførsel af kvælstof, fosfor og vand

fra land og atmosfære til Mariager Fjord i perioden

1978-2001. Kvælstof- og fosfortilførslen er opsplittet på

de enkelte kilder til stoftilførslen.

niveauet i 1980’erne var dermed ikke opfyldt for

Mariager Fjord.

Landbruget bidrog i 2002 med omkring 80 % af kvælstoftilførslen,

mens renseanlæg, regnvandsbetingede

afløb og dambrug ialt bidrog med omkring 5 %.

Fosfor

Året der gik

Fosfortilførslen har i 2002 svinget omkring langtidsgennemsnittet

for 1992-2001 (figur 4.3.2.1-1).

Fosfortilførslen var korreleret med ferskvandsafstrømningen,

der kan forklare den meget store tilførsel

i februar og i juli og august.

Side 24

TILFØRSEL AF KVÆLSTOF

TON

KVÆLSTOF

1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002

TILFØRSEL AF FOSFOR

1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

50

0

TILFØRSEL AF FERSKVAND

Q MILL M3

TON FOSFOR

78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 0 2

Renseanlæg Regnvandsbetingede afløb

Industri/kap.5 Dambrug

Spredt bebyggelse Atmosfærisk bidrag på fjorden

Baggrundsbidrag Landbrug

4. Mariager Fjord

Tidslig udvikling

Den samlede tilførsel af fosfor fra land og atmosfære

til Mariager Fjord var i 2002 på ca.28 tons.

Denne tilførsel er høj i forhold til de øvrige år i

perioden efter udbygningen af renseanlæggene

med undtagelse af de nedbørsrige år 1994-95 samt

1999-2000 (figur 4.3.2.1-2). Fosfortilførslerne har

i undersøgelsesperioden ligget mellem 18 tons/år

og 83 tons/år. Fosfortilførslen i 2002 var reduceret

med 55-65 % i forhold til tilførslerne i perioden

1978-85, og dermed var vandmiljøplanens mål om

80 % reduktion ikke opfyldt.

Faldet i fosfortilførslerne i 1990’erne skyldtes dels en

væsentlig forbedring af spildevandsrensningen, der

reducerede udledningen fra renseanlæg fra ca. 37

til ca. 3 tons, og dels en reduktion i udledningen fra

dambrug fra ca.16 til ca. 2 tons. Udledningen fra

punktkilder er således reduceret med mere end 80

%. Den relativt store tilførsel i 2002 skyldtes et forholdsvis

stort landbrugs- og baggrundsbidrag p.g.a.

megen nedbør.

Renseanlæg, regnvandsbetingede afløb og dambrug

bidrog i 2002 med omkring 22 % af fosfortilførslen,

mens baggrunds- og landbrugs bidraget udgjorde

h.h.v. ca. 35 % og ca. 33 %. Det er bemærkelsesværdigt

at regnvandsbetingede udløb, altså udledninger

af urenset spildevand, bidrager med næsten

dobbelt så meget (10 %) som selve spildevandsudledningen

(6 %).

4.3.2.2 Vand- og stoftransport

I Mariager Fjord er der udført beregning af vand- og

stoftransport på de indsamlede data siden 1985.

Beregningerne er gennemført for at finde sammenhængen

mellem de ydre påvirkninger af fjorden og

dens aktuelle tilstand. Beregningerne giver et groft

skøn over sammenhængene, da der er foretaget en

del antagelser og forsimplinger, blandt andet er de

biologiske parametre ikke medtaget.

Modelopsætning

Beregningerne for 1990-2002 er foretaget med en

3-boks-model. I denne model-opsætning er fjorden

opdelt i tre bokse, der er indbyrdes afhængige og

hvor den yderste står i forbindelse med Kattegat.

Desuden er der i modellen indbygget en mulighed

for indstrømning af vand med en højere saltholdighed

fra Kattegat direkte til det nedre lag i Inderfjorden.

Fjorden er opdelt vertikalt i to bokse, Inder- og


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

Yderfjorden. Inderfjorden er derefter inddelt horisontalt

i to bokse.

Skillefladen mellem den øvre og nedre boks i Inderfjorden

er lagt fast i 12,5 meters dybde ud fra en

vurdering af en »gennemsnitlig« placering af lagdelingen

over årene. Volumener i de forskellige bokse

regnes som konstante, hvilket er vurderet til at være

en acceptabel antagelse. Modellen og dens usikkerheder

er beskrevet detaljeret i Mariager Fjord,

udvikling og status 1997 (Århus og Nordjyllands

amter, 1998). Beregningerne er udført på månedsgennemsnit

dannet ud fra tidsvægtede data.

De beregnede månedsvise transporter i 2002 sammenlignes

med median10 % og 90 % fraktiler for

perioden 1990-2001. Medianværdien anvendes,

da den med de anvendte datasæt giver det bedste

udtryk for den generelle tilstand. Nogle datasæt

indeholder enkelte meget høje værdier. De vil

påvirke en beregning af gennemsnittet kraftigt, mens

beregningen af en median ikke påvirkes betydende.

Kvælstof

På baggrund af beregningerne er det fundet, at den

månedlige tilbageholdelse i fjorden, som følge af

sedimentation og denitrifikation, var omkring 50

tons pr. måned i første kvartal, svarende til en tredjedel

af tilførslen fra land. (figur 4.3.2.2.-1.). I sommerhalvåret

blev der månedligt tilbageholdt 100

– 150 tons, hvilket stort set svarede til tilførslen fra

land. Tilbageholdelsen var større end normalt i april,

juni og juli, og større end 90 % fraktilen i august og

september, muligvis som følge af at vandtemperaturen

og dermed omsætningen var væsentligt højere

end normalt. I fjerde kvartal aftog tilbageholdelsen

markant og den var under den normale i november

og december, antageligt som følge af at temperaturen

i denne periode var lavere end normalt.

På årsbasis blev 1045 tons kvælstof svarende til ca.

60 % af tilførslen fra land og atmosfære fjernet ved

denitrifikation eller ved sedimentation. Omkring

597 tons svarende til ca. 34 % af tilførslen blev ført

ud i Kattegat. Den øvrige kvælstofmængde medførte

en markant stigning i koncentrationen af kvælstof i

bundvandet i løbet af 2002.

Fosfor

Tilbageholdelsen af fosfor som følge af sedimentation

og binding i sedimentet steg fra omkring 1 ton

pr. måned i januar til omkring 10 tons pr.måned i

april. (figur 4.3.2.2-2.)

ton N

50

0

-50

-100

-150

-200

Intern kvælstof til- og fraførsel

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.3.2.2-1: Månedlig intern til-og fraførsel af kvælstof

(i ton) i 2002 sammenholdt med median og 10 og 90

% fraktiler i perioden 1990-2001.

Tilbageholdelsen i det tidlige forår var dermed tæt

på det normale og betydeligt over tilførslen fra land

på 2 - 3 tons pr. måned. Den betydelige tilbageholdelse

bevirkede, at koncentrationen af uorganisk

fosfor faldt til et niveau, der anses for at være potentielt

begrænsende for væksten af planteplankton.

ton P

20

15

10

5

0

-5

-10

-15

Intern fosfor til- og fraførsel

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.3.2.2-2: Månedlig intern til- og fraførsel af fosfor

(i ton) i 2002 sammenholdt med median og 10 og 90 %

fraktiler i perioden 1990-2001.

Afgivelsen af fosfor fra bunden var på omkring 5

tons pr. måned i juli og august, og den var dermed

lidt lavere end normalt, til trods for udbredt iltsvind

og forhøjet vandtemperatur. Til gengæld aftog afgivelsen

ikke som ofte i september, men fortsatte på

omkring 5 tons pr. måned. Også i oktober var afgivelsen

lidt større end normalt.

Fra juni til september var afgivelsen af fosfor fra

bunden ca. dobbelt så stor som tilførslen af fosfor

fra land og afgivelsen fra bunden havde derfor en

stor andel i den stigende koncentration af orthofosfat,

der blev observeret fra juli måned.

På årsbasis blev der frigivet ca. 8 tons fosfor fra

4

Side 25


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

sedimentet svarende til ca. 26 % af den tilførte

fosformængde fra land og atmosfære. Ca. 30 tons

svarende til 104 % af tilførslen fra land blev ført ud i

Kattegat. Den øvrige tilførte fosformængde medførte

store stigninger i koncentrationen af fosfor i bundvandet

i løbet af 2002.

Side 26

4.3.3 Næringsstoffer i vandet

4. Mariager Fjord

Øvre vandmasse (0-10 meter)

Koncentrationen af ammonium+ammoniak, total

kvælstof, total fosfor og ortho-fosfat var i 2002

under langtidsgennemsnittet næsten hele året. Koncentrationen

af ammonium+ammoniak var endda

Figur 4.3.3-1. Koncentration af total kvælstof, nitrit+nitrat, ammonium+ammoniak (µg N/l), total fosfor og orthofosfat

(µg P/l) og silicium (mg Si/l) i den øvre vandmasse på station 5503, Dybet. Tidsvægtet måneds gennemsnit i 2002 samt

månedsgennemsnit og standardafvigelse i perioden 1989-2001.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

under langtidsgennemsnit minus standardafvigelse i

februar og marts. Koncentrationen af nitrit +nitrat

og silicium var nær langtidsgennemsnittet hele året.

(figur 4.3.3-1)

Tidslig udvikling

I 2002 svarede sommer- og vintergennemsnittene

af koncentrationerne af næringssalte til niveauerne

i de sidste 4 år, idet koncentrationerne generelt har

været stabile siden 1999.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 1361

og 126 µg N/l var koncentrationen af total kvælstof

og ammonium+ammo niak blandt de laveste

i perioden 1989-2002. Der var i perioden 1989-

2002 ingen statistisk signifikant udvikling i koncentrationen

af nitrit+nitrat, ammonium+ammo niak

eller total-kvælstof, se bilag. Det er i overensstemmelse

med, at der ikke har været nogen udvikling i

perioden i tilførslen af kvælstof fra land.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 73

og 48 µg P/l var koncentrationen af total fosfor og

Figur 4.3.3-2. Tidsvægtede årsgennemsnit af koncentrationen

af total-fosfor og orthofosfat (µg P/l) i perioden

1989-2002 på station 5503, Dybet.

orthofosfat ligeledes blandt de laveste. I perioden

1989-2002 var koncentrationen af total fosfor og

orthofosfat signifikant faldende; (Kendalls tau-b,

P=0,05). Det afspejler, at tilførslen fra land aftog

gennem perioden. (figur 4.3.3-2).

Begrænsende faktorer

Koncentrationen af orthofosfat i den øvre vandmasse

var under det niveau på 6 µg P/l, som normalt anses

for at være potentielt begrænsende for væksten hos

planteplankton fra begyndelsen af april til udgangen

af juni.

Koncentrationen af nitrit +nitrat + ammonium

+ammoniak i den øvre vandmasse var på intet tidspunkt

nede på det niveau på 28 µg N/l, som anses

for at være potentielt begrænsende.

Ej heller koncentrationen af silicium var på noget

tidspunkt nede på det niveau på 56 µg Si/l, som

normalt anses for at være potentielt begrænsende.

Nedre vandmasse (25 meter)

Næringssaltkoncentrationerne i den nedre vandmasse

i 2002 var præget af, at der i efteråret 2001

strømmede vand med højt saltindhold og med lavt

næringssaltindhold fra Kattegat ind i Mariager Fjord

og erstattede bundvandet. Derfor var koncentrationen

af total fosfor, orthofosfat og silicium under gennemsnittet

de tre første kvartaler. Koncentrationen af

kvælstof og ammonium + ammoniak var det meste

af året endda under langtidsgennemsnit minus standardafvigelse.

(figur 4.3.3-3).

I 2002 var koncentrationen af nitrit+nitrat over

langtidsgennemsnit plus standardafvigelse i første

halvår. Det skyldtes, at det vand, der strømmede

ind i efteråret 2001 havde en koncentration af

nitrat+nitrit svarende til overfladekoncentrationen i

Kattegat.

Set over en længere årrække er koncentrationen

af nitrat+nitrit ved bunden som gennemsnit meget

lav. Det skyldes, at den mængde nitrat+ nitrit, der

tilføres ved en indstrømning ofte denitrificeres i løbet

af få måneder som følge af det lave iltindhold. Dernæst

går der som regel mange måneder inden der

sker en ny indstrømning og nyt nitrat+nitrit tilføres.

Side 27


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Side 28

4. Mariager Fjord

Figur 4.3.3-3. Koncentration af total kvælstof, nitrit+nitrat, ammonium+ammoniak (µg N/l), total fosfor og orthofosfat

(µg P/l) og silicium (mg Si/l) i den nedre vandmasse på station 5503, Dybet. Tidsvægtet måneds gennemsnit i 2002 samt

månedsgennemsnit og standardafvigelse i perioden 1989-2001.

Tidslig udvikling

Koncentrationen af næringssalte i den nedre vandmasse

var sandsynligvis styret af flere forhold.

Indstrømning af vand fra Kattegat, sedimentation

af organisk materiale med efterfølgende mineralisering

og frigivelse, samt intern omrøring var blandt de

mest betydende parametre.

Koncentrationen af næringssalte i bundvandet

har været aftagende siden 1998. Årsgennemsnittene

af koncentrationen af total kvælstof og

ammonium+ammoniak på henholdsvis 1764 og

574 µgN/l i 2002 var de laveste i perioden 1989–

2002. Årsgennemsnittet af koncentrationen af totalfosfor

og orthofosfat på henholdsvis 363 og 353

µgP/l i 2002 var tilsvarende blandt de laveste i perioden

1989-2002. Der var ingen signifikant udvikling i

koncentrationen af næringssalte i bundvandet.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

4.3.4 Iltforhold og svovlbrinte bufferkapacitet

Iltforhold

Iltmætningen var over langtidsgennemsnittet i sommerhalvåret,

og i august og september endda over

gennemsnit + standardafvigelse, på grund af stor primærproduktion,

mens iltmætningen var tæt på langtidsgennemsnittet

i vinterhalvåret. (figur 4.3.4-1.)

Figur 4.3.4-1. Iltmætningen ved overfladen på station

5503, Dybet. Tidsvægtet måneds gennemsnit i 2002

samt månedsgennemsnit og standardafvigelse i perioden

1989-2001.

Der var en markant lagdeling i vandets iltindhold

som følge af saltholdigheds- og temperatur lagdelingen

(figur 4.3.4-2.)

Dybde (m)

0

-5

-10

-15

-20

-25

ILTMÆTNING 2002

MARIAGER FJORD, ST. 5503 %

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.3.4-2. Iltmætning (%) i 2002 på station 5503,

Dybet. De sorte prikker angiver målepunkter.

220

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

Der var iltsvind (iltmætning mindre end ca. 40 %)

og kraftigt iltsvind (iltmætning mindre end ca. 20 %)

på dybder større end ca. 20-25 meter fra januar til

og med maj. I juni bevægede iltsvindet sig gradvist

op i vandsøjlen som følge af ringe opblanding i en

periode med stille vejr.

Iltsvindets udbredelse kulminerede i slutningen af

august, hvor der blev registreret iltsvind på dybder

større end 9 meter, og kraftigt iltsvind i 10 meters

dybde. I den vestligste del af fjorden, 2 km øst for

Hobro var der iltsvind på dybder større end 5 meter og

ud for Bramslev Bakker var der iltsvind på dybder større

end 5,5 meter. Det svarer til de kritiske situationer

observeret med få års mellemrum i perioden 1979-

2001. I 1997 udviklede situationen sig katastrofalt til et

omfattende iltsvind i hele vandsøjlen i løbet af kort tid.

Inderfjorden var således igen tæt på totalt iltsvind, men

grænsen til iltsvindet bevægede sig igen gradvis ned

mod 15 meters dybde i løbet af efteråret.

Tidslig udvikling

Der er en tendens til, at sommergennemsnittet af

iltmætningen ved overfladen er stigende i perioden

1989-2002 (figur 4.3.4-3.) Det er i overensstemmelse

med, at der er konstateret høj primærproduktion

i 2001 og 2002.

Figur 4.3.4-3. Tidsvægtet sommergennemsnit af iltmætningen

ved overfladen i perioden 1989-2002 på station

5503, Dybet.

Der var ingen generel udvikling i iltmætningen ved

bunden på Dybet, st. 5503 i perioden 1989-2002.

Dette gælder både i perioden april-juni og i perioden

juli-oktober. Der var næsten konstant iltfrit ved

bunden, kun afbrudt af korte perioder i forbindelse

med indstrømning af iltrigt vand fra Kattegat.

Side 29


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Svovlbrinte bufferkapacitet

Målinger af svovlbrinte-zonens udbredelse og svovlbrinte-bufferkapacitet

i sedimentet er foretaget på

st. 5503, Dybet og st. 240024 i foråret og efteråret

2002. Resultaterne er angivet i tabel 4.3.4-1 og

4.3.4-2

På st. 5503, Dybet viste forårsmålingen på sediment

fra 26 meters dybde, at der ikke kunne registreres

en svovlbrinte-front og at sedimentets svovlbrintebufferkapacitet

var 0 µmol H 2S cm-². Det indikerer,

at bundens indhold af reducerende stoffer var så

stort, at sedimentet ikke var blevet iltet til trods for, at

der i efteråret 2001 strømmede iltrigt vand ind ved

bunden, og at der stadig var små mængder af ilt i

bundvandet til hen midt på foråret.

Om efteråret kunne der heller ikke registreres en

svovlbrinte-front og sedimentets svovlbrintebufferkapacitet

var stadig 0 µmol H 2S cm-². Det stemmer

overens med, at der var iltfrit på dybder større end

15 - 20 meter på stationen fra midt på foråret og

resten af året.

St.

5503

Forår

(12/3 )

Efterår

(4/11)

Side 30

Svovlbrintezone Svovlbrintebufferkapacitet

(mm)

(μmol H2S cm-2 )

0 0

0 0

Tabel 4.3.4-1 Resultater fra målinger af svovlbrintezone

og svovlbrintebufferkapacitet i sedimentet på Dybet,

st. 5503 i foråret og efteråret 2002 (gennemsnit ±

standardafvi gelse).

Også på st. 240024 viste målingerne på sediment

fra 12 meters dybde, at der ikke kunne registreres en

svovlbrintefront og at svovlbrinte-bufferkapaciteten

var 0 µmol H 2S cm-².

Det indikerer, at bundens indhold af reducerende

stoffer også på ringere vanddybder var så stort, at

sedimentet ikke var blevet iltet til trods for, at der

siden efteråret 2001 havde været iltede forhold på

12 meters dybde.

Om efteråret kunne der heller ikke registreres en

svovlbrinte-front og sedimentets svovlbrintebufferkapacitet

var meget lille, kun 4 +/- 7 µmol H 2S cm-².

Det indikerer, at de dårlige iltforhold, der blev registreret

i august med iltfrie forhold på dybder mindre

end 10 meter, blev afløst af forbedrede iltforholdene

i løbet af efteråret.

4. Mariager Fjord

St. Svovlbrintezone Svovlbrintebufferkapacitet

240024 (mm)

(μmol H2S cm-2 )

Forår

(14/5 )

0 0

Efterår

(1/10)

0 47

Tabel 4.3.4-2. Resultater fra målinger af svovlbrintezone

og svovlbrintebufferkapacitet i sedimentet på st. 240024

i foråret og efteråret 2002 (gennemsnit ± standardafvigelse).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

4.3.5 Plankton

Plankton i Mariager Fjord beskrives vha. flere

parametre der giver supplerende informationer om

mængde, sammensætning og funktion af planktonsamfundet.

I dette afsnit om planktonparametre er

valgt at behandle data fra blandingsprøven fra 0 til

10 meter for at beholde tidsserien fra 1991. Prøver

fra 1 m’s dybde er kun udtaget i 1992 samt i årene

fra 1998.

Planteplankton-biomasse og klorofyl

Mængden af planteplankton målt som kulstofbiomassen

af auto- og mixotroft plankton er blevet

opgjort siden 1991. Til opgørelsen anvendes såvel

tælling i omvendt mikroskop som epifluorescensmikroskopi.

Sideløbende med biomassebestemmelserne

er lavet analyser af koncentrationen af

klorofyl, som et alternativt mål for den stående

mængde planteplankton. Pga. en nyligt opdaget

analysefejl hos det af Nordjyllands Amt benyttede

laboratorium er klorofylkoncentrationer bestemt

før 1. juni 2002 imidlertid generelt for lave, og kun

klorofylkoncentrationer målt efter denne dato er diskuteret

i det følgende.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

DYBET, ST. 5503

PLANTEPLANKTONBIOMASSE OG KLOROFYL

µg C/l

Året der gik

Figur 4.3.5-1 viser månedsgennemsnit af planteplankton

biomassen i 2002. I februar-marts var

månedsgennemsnittene af planktonbiomassen

højere end langtidsgennemsnittet (op til 674 µg C

pr. l). Hvilket skyldes højere tilførsel af næringssalte i

februar end normalt kombineret med en høj solindstråling.

Mængden af planteplankton var desuden

usædvanligt stor (op til 1466 µg C pr. l) i augustseptember.

Den høje biomasse skyldes usædvanlig

stor tilførsel af næringsstoffer fra land i juli-august

kombineret med, at netop denne periode var varmere

og mere solrig end normalt. Lufttemperaturen

lå således over 90% fraktilen fra midten af juli til

midten af september, og den globale solindstråling

var ligeledes over middel i dette tidsrum (se kapitel

3). En anden forklaring kan være, at populationen

af blåmuslinger, som normalt effektivt græsser planteplankton

tog skade af de dårlige iltforhold, som

fandtes i de øverste vandmasser sidst på sommeren

og efteråret.

I de øvrige måneder af 2002: januar, april-juli samt

november-december var mængden af planteplankton

mindre end eller tæt på gennemsnittet for 1991-

2001.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Planteplanktonbiomasse, Tidsv. månedsgen. 1991-2001 ±std. afv. Planteplanktonbiomasse, Tidsv. månedsgen. 2002

Klorofyl, Tidsv. månedsgen. 2002

µg klorofyl/l

Figur 4.3.5-1. Planteplankton kulstofbiomassen (µg C/l) og klorofyl a (µg klorofyl/l) angivet som tidsvægtede månedsgennemsnit

for 2002 på station 5503 Dybet. For kulstofbiomassen er desuden vist tidsvægtede langtidsgennemsnit for

perioden 1991-2001 ±std. afv.

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Side 31


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

På figur 4.3.5-1 er klorofylkoncentrationen indtegnet

sammen med kulstofbiomassen. Det ses, at de to

parametre fulgtes ad fra august til december. I juni

og juli var der imidlertid et højere forhold mellem

klorofyl og kulstofbiomasse end i de andre måneder.

Dette er det modsatte af det mønster man ellers

typisk ser om sommeren, fordi algerne i de måneder

hvor indstrålingen er høj, kan fiksere den samme

mængde energi vha. mindre klorofyl.

Tidslig udvikling

I 2002 varierede planteplanktonbiomassen mellem

1,3 og 1466 µg C pr. liter. Med et tidsvægtet sommergennemsnit

på 476 µg C pr. liter lå kulstofbiomassen

i 2002 på niveau med, hvad der er observeret de

foregående år, hvor sommergennemsnittet har ligget

i intervallet 327-733 µg C pr. liter. På tilsvarende

vis lå også det tidsvægtede årsgennemsnit af planteplanktonbiomassen,

der i 2002 var 296 µg C pr.

liter indenfor variationen i den forudgående periode,

197-436 µg C pr. liter (Se bilag 3.2.1). Der er ingen

signifikant udvikling i mængden af planteplankton på

station 5503, Dybet i perioden 1991-2002. Dette

gælder for både det tidsvægtede årsgennemsnit

(P=0,09) såvel som for det tidsvægtede sommergennemsnit

(P=0,21) (Kendalls Tau analyse).

DYBET, ST. 5503

PLANTEPLANKTON BIOMASSE

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

Side 32

µg C/l

4. Mariager Fjord

Sammensætning og masseforekomster

Biomassen af planteplankton i Mariager Fjord har

i alle år, hvor der er foretaget undersøgelser været

domineret af få arter, særligt kiselalger, der til gengæld

har forekommet i store mængder. I 2002

dominerede kiselalgen Skeletonema costatum da

også på 20 ud af 34 prøvetagningsdage, hvor arten

udgjorde mellem 43 og 98 % af den samlede auto-

og mixotrofe biomasse. På 3 prøvetagningsdage

domineredes algebiomassen af furealgen Heterocapsa

triquetra (se tabel 4.3.5-1). Denne fordeling

mellem arterne stemmer godt overens med artssammensætningen

de foregående år 1999-2001.

Artssammensætningen afviger dog stadig fra hvad

man så inden det store iltsvind i 1997. I 1997 var

hele vandsøjlen iltfri på stationen Dybet i Mariager

Fjord, hvilket gav anledning til en betydelig forstyrrelse

i fjordens biologi. Før 1997 udgjorde ciliaten

Myrionecta rubra således op til 30% af biomassen,

hvor den var dominerende specielt i vintermånederne.

Efter 1997 har arten imidlertid kun udgjort

1-3 % (DMU, rapport nr. 419, Kap. 26), dette er

stadig tilfældet i 2002. I vintermånederne domineres

prøverne nu fortrinsvis af ubestemte flagellater og

centriske kiselalger.

j f m a m j j a s o n d

Kiselalger Furealger Myrionecta rubra Nanoflagellater Andet

Figur 4.3.5-2 Mængden af planteplankton på station 5503, Dybet i 2002. Auto- og mixotrof kulstofbiomasse (µg C/l)

fordelt på grupper.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

Mængden af planteplankton på st. 5503, Dybet ligger

generelt på et meget højt niveau i forhold til andre

danske fjorde. Dette var også tilfældet i 2002. Som

det fremgår af tabel 4.5.3-2 var der derfor også igen

i 2002 mange tilfælde af såkaldt masseforekomster,

hvor én art forekom i mængder på mere end 200 µg

C/l. Alle arter, der dannede masseopblomstringer på

st. 5503, Dybet i 2002 var kiselalger.

Tidspunkt

Januar

Biomasse

(µg C/l )

Dominerende art(er) % Subdominerende art(er) %

17-01-2002

Februar

4 Coscinodiscus spp. 71 Ubest. fl agellater (A) (< 5 µm) 12

07-02-2002

Marts

2 Ubest. fl agellater (A) (25µm) 1,3

02-05-2002 347 Skeletonema costatum 84 Myrionecta rubra (>25µm) 15

16-05-2002 370 Skeletonema costatum 79 Myrionecta rubra (>25µm) 19

23-05-2002 242 Skeletonema costatum 88 Cryptophyceae spp. (15-20 µm) 3,9

29-05-2002

Juni

787 Skeletonema costatum 98 Chaetoceros solitær spp. 0,4

06-06-2002 248 Heterocapsa triquetra 51 Chaetoceros socialis 26

20-06-2002 374 Chaetoceros socialis 59 Skeletonema costatum 21

27-06-2002

Juli

315 Skeletonema costatum 66 Chaetoceros socialis 28

04-07-2002 428 Skeletonema costatum 96 Chaetoceros socialis 2,1

11-07-2002 50 Skeletonema costatum 75 Heterocapsa triquetra 13

18-07-2002 87 Heterocapsa triquetra 76 Ubest. fl agellater (A) (< 5 µm) 8,1

25-07-2002 122 Heterocapsa triquetra 51 Myrionecta rubra (>25µm) 15

30-07-2002

August

1203 Skeletonema costatum 43 Chaetoceros spp. 38

08-08-2002 573 Skeletonema costatum 82 Chaetoceros socialis 13

15-08-2002 150 Skeletonema costatum 71 Cerataulina pelagica 4,9

22-08-2002 223 Skeletonema costatum 33 Rhizosolenia fragilissima 27

29-08-2002

September

966 Ditylum brightwelli 84 Rhizosolenia fragilissima 12

05-09-2002 1466 Ditylum brightwelli 98 Cerataulina pelagica 1,3

12-09-2002 795 Ditylum brightwelli 72 Cerataulina pelagica 22

19-09-2002 743 Ditylum brightwelli 54 Cerataulina pelagica 29

26-09-2002

Oktober

438 Cerataulina pelagica 48 Coscinodiscus spp. 18

03-10-2002 606 Skeletonema costatum 55 Coscinodiscus spp. 26

09-10-2002 186 Skeletonema costatum 71 Coscinodiscus spp. 10

17-10-2002 136 Skeletonema costatum 86 Coscinodiscus granii 4,0

24-10-2002

November

70 Skeletonema costatum 83 Coscinodiscus spp. 6,0

14-11-2002 10 Cryptophyceae spp. (15-20µm) 26 Katodinium rotundatum

23

December

Cryptophyceae spp. (10-15 µm)

15

16-12-2002 1 Ubest. fl agellater (A) (


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Tidspunkt Art Biomasse (µg C/l)

19/9-02 Cerataulina pelagica 215

26/9-02 - 209

20/6-02 Chaetoceros socialis 221

6/3-02 Chaetoceros spp. 446

30/7-02 - 453

29/8-02 Ditylum brightwellii 815

5/9-02 - 1430

12/9-02 - 573

19/9-02 - 404

4/4-02 Skeletonema costatum 247

11/4-02 - 760

24/4-02 - 515

2/5-02 - 290

16/5-02 - 291

23/5-02 - 214

29/5-02 - 773

27/6-02 - 207

4/7-02 - 411

30/7-02 - 523

8/8-02 - 471

3/10-02 - 335

Tabel 4.3.5.-2 Masseforekomster (>200 µg C/l) dannet

af én art i 2002 på station 5503, Dybet.

Giftige alger

Forekomsterne af potentielt giftige planteplanktonarter

på st. 5503, Dybet i 2002 er vist i bilag 3.2.4.

Alle algegrupper blev registreret i relativt lave koncentrationer

i 2002.

Indenfor artskomplekset Pseudonitzschia delicatissima-gruppen

og Pseudonitzschia seriata-gruppen

findes flere potentielt toksiske arter. De højeste koncentrationer,

der blev målt i 2002 på st. 5503 var

henholdsvis 7600 og 12000 celler pr. liter for de to

artskomplekser. De registrerede koncentrationer var

dermed langt lavere end de koncentrationer, der anses

for kritiske i forhold til muslingeforgiftning, nemlig henholdsvis

500000 og 200000 celler pr. liter.

Blandt de potentielt giftige furealger blev Prorocentrum

minimum samt Dinophysis acuminata og

Alexandrium ostenfeldii registreret i lave niveauer

i henholdsvis oktober og november og maj/juni (i

koncentrationer på 400 celler pr. liter eller derunder).

Dinophysis-arter er potentielt DSP-producerende

(DSP = Diarrheic Shellfish Poisoning), mens

den toksiske virkning af Prorocentrum minimum ikke

er afklaret.

Side 34

4. Mariager Fjord

Ubestemte arter af slægten Chrysochromulina

optrådte ved adskillige prøvetagninger i løbet af

året, den højeste registrerede koncentration var

1,151 *106 celler pr. liter, hvilket imidlertid ikke

medførte registrerede tilfælde af fiskedød.

Der blev ikke konstateret skadevirkninger forbundet

med giftige alger i Mariager Fjord i 2002.

Fluorescens

Fluorescens måles med CTD ned gennem vandsøjlen

og kan bruges til at få overblik over planteplanktonets

vertikale fordeling. Fluorescensmålingerne

på st. 5503, Dybet viste, at planteplankton var

koncentreret i den øverste opblandede vandmasse

(figur 4.3.5-3), hvor de højeste fluorescensværdier

generelt blev registreret i de øverste 4-6 m vandsøjle.

Fluorescens målingerne fra 2002 stemmer

godt overens med, hvad man har fundet i de tidligere

år. Årets højeste fluorescens blev registreret i

juli-august, mens der i januar-marts og novemberdecember

blev registreret meget lav fluorescens. De

målte værdier er dog kun et relativt mål for mængden

af planteplankton da bl.a. humusstoffer i vandet

også kan fluorescere. Desuden vil forskellige arter af

planteplankton fluorescere med forskellig intensitet.

Der er da heller ikke et fuldstændigt sammenfald

mellem tidspunkter med maksimal planteplanktonbiomasse

og de højeste fluorescensværdier.

Dybde (m)

0

-5

-10

-15

-20

-25

FLUORESCENS 2002

MARIAGER FJORD, ST. 5503

J F M A M J J A S O N D

Figur 4.3.5-3 Fluorescens på st. 5503, Dybet i 2002. Prikker

angiver målepunkter.

35

30

25

20

16

12

8

5

2

0


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

Primærproduktion

For at kunne sammenligne 2002 med de tidligere

år behandles her primærproduktion, der er beregnet

efter samme metode, som er anvendt siden 1989,

den metode der betegnes »Classic«. Pga. de tidligere

omtalte problemer med klorofylanalyserne er

primærproduktionsindekset, PPI ikke udregnet for st.

5503 i 2002.

Året der gik

Primærproduktionen fulgte i 2002 på st. 5503

samme udvikling som langtidsgennemsnittet

1989-2001 (figur 4.3.5-4) og de tidsvægtede

månedsgennemsnit lå i alle måneder inden for standardafvigelsen

i forhold til langtidsgennemsnittet.

Den gennemsnitlige produktion af planteplankton

var lav i januar-marts, hvorefter produktionen steg

i løbet af april, sammenfaldende med starten af

vækstsæsonen. Primærproduktionen toppede i juni,

for herefter at aftage. I april-juni 2002 var den

gennemsnitlige primærproduktionen højere end

gennemsnittet, mens den i juli og august lå lavere.

I september og oktober var produktionen kun lidt

højere end langtidsgennemsnittet.

De store mængder af planteplankton i august til

oktober afspejles ikke i det tidsvægtede gennemsnit

for primærproduktionen i denne periode. Gennemsnittet

over perioden dækker imidlertid over store

udsving i produktionen. D. 30/7, hvor mængden

af planteplankton er meget stor, har produktionen

således et lokalt maksimum på 4785 mg C/m²/

dag bestemt ved »Classic« metoden. Bestemt ved

»NOVA« metoden« er produktionen d. 30/7 8225

mg C/m²/dag, et estimat der stemmer bedre overens

med det forventede (bilag 3.2.4). Iltmætningen

i overfladen var meget høj d. 30/7 og 8/8: 219 og

226 %, hvilket ligeledes indikerer en høj produktion

disse datoer. Sandsynligvis har primærproduktionen

desuden været høj i dagene op til prøvetagningerne,

hvorved den store biomasse af planteplankton blev

dannet. Den store planteplanktonbiomasse er ydermere

ikke bare et resultat af en høj produktion men

som nævnt sandsynligvis også af et lavere græsningstryk

fra muslinger end normalt i sensommeren.

Tidslig udvikling

Der ses ikke nogen signifikant udvikling i årsproduktionen

på st. 5503, Dybet over årrækken 1989-

2002 analyseret vha. Kendall-Tau (P=0,38). I 2002

var årsproduktionen 840 g C/m²/år, hvilket er inden

for det interval, der er observeret de foregående år,

DYBET, ST. 5503

PRIMÆRPRODUKTION

10000

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

mg C/m2/dag

j f m a m j j a s o n d

Tidsvægtede månedsgennemsnit 1989-2001 ±std. afv Tidsv. Månedsgennemsnit 2002

Figur 4.3.5-4 Primærproduktion (mg C/m²/dag) på st.

5503, Dybet. Tidsvægtede månedsgennemsnit 2002 i

forhold til tidsvægtede gennemsnit 1989-2001 ±std. afv.

hvor produktionen har ligget i intervallet fra 660 til

1274 g C/m²/år. Pga. vandets lange opholdstid i

Inderfjorden og den store afstrømning af næringssalte

til fjorden er primærproduktionen generelt

meget høj på st. 5503, Dybet, ca. 2-4 gange højere

end i andre danske fjorde.

Udviklingen i årsproduktionen på st. 5503 stemmer

godt overens med udviklingen på landsplan

(DMU, rapport nr.419). Fra 1980 til 1998 var der et

generelt fald i primærproduktionen i fjordene, men i

2001 var primærproduktionen igen steget til samme

niveau som omkring 1990. Variation i afstrømning,

indstråling og temperatur kan ifølge DMU forklare

over 99% af variationen mellem årene siden

1993. 2001, hvor den registrerede årsproduktion

i Mariager Fjord var usædvanlig høj, var således

karakteristisk ved høje indstrålinger i januar-maj og

oktober-december.

DYBET, ST. 5503

ÅRSPRODUKTION

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

g C/m2/år

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Figur 4.3.5-5 Årlig primærproduktion (g C/m C/m²/år) /år) på st.

5503, Dybet.

4.3.6 Bundvegetation

I Mariager Fjord blev der i 1998 udlagt 3 ålegræstransekter

i Inderfjorden og 3 i Yderfjorden, som derefter er

undersøgt hvert år. I 2001 blev antallet udvidet til 10

Side 35


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

5591

Inderfj. Nord 1

transekter i alt, og der er nu 4 transekter i Inderfjorden

og 6 transekter i Yderfjorden, placering og angivelse

af transektnumre ses på fig. 4.3.6-1. Positioner for

de enkelte transekter findes i bilag 2.3.2. I de tekniske

anvisninger anbefales antallet af transekter ligeligt fordelt

i Inder- og Yderfjord; men da ålegræsset har bedst

vækstbetingelser i Yderfjorden, er hovedvægten lagt

i dette område. Alle transekter er ålegræstransekter,

som er undersøgt fra strandkanten og ud til blomsterplanternes

dybdegrænse. Data er behandlet samlet for

hvert fjordafsnit og er afbildet i forlængelse af resultaterne

fra de foregående års undersøgelser.

Transekter

I Inderfjorden er transekterne korte med svagt stigende

vanddybde ud til ca. 4 m, hvorefter vanddybden

hurtigt øges. Bunden varierer fra transekt

til transekt; men generelt er der blød sandbund

med enkelte sten og blåmuslingebanker ud til ca. 1

meters vanddybde, hvorefter tætheden af blåmuslingebanker

øges og dækker bunden ud til ca.10 m.

Yderfjorden består af store, lavvandede områder med

0 - 2 m og en stejl skrænt fra 2 - 4 m ned til en smal

sejlrende med 7 - 10 meters vanddybde. Transekterne

er lange med lav vanddybde på 0 – 1 m indtil skrænten

ned mod sejlrenden. Bunden består overvejende

af blød sandbund med få sten og blåmuslingebanker

langs transekterne, og hele Yderfjorden er dermed

velegnet substrat for blomsterplanter.

Transekterne er kun undersøgt ud til blomsterplanternes

dybdegrænse på 0,4 - 2,0 m, observationerne

af blåmuslingebankerne stammer fra tidligere

undersøgelser.

Side 36

5592

Inderfj. Øst

5596

Inderfj. Nord 2

Inderfj. syd

5590

5593

Yderfj. Vest

5594

Yderfj. Øst

Yderfj. Bugt

5595

5598

Als Odde N

Als Odde S II

5597

Figur 4.3.6-1 Placering af vegetationstransekter i Mariager Fjord med angivelse af transektnumre.

4. Mariager Fjord

5599

Als Odde S I

Ålegræs

I Inderfjorden blev der i 2002 registreret ålegræs

på de 2 transekter: 5591 Luftledningerne nord 1

og 5596 Luftledningerne nord 2. I 2001 var der

ålegræs på de samme 2 transekter. På de 2 øvrige

transekter, 5590 Luftledningerne syd og 5592 Langs

Odde, er der ikke fundet ålegræs i perioden 2000

- 2002.

I Yderfjorden blev der i 2002 registreret ålegræs på

alle 6 transekter. I de foregående år blev der ligeledes

registreret ålegræs på de transekter, som har

indgået i overvågningsprogrammet.

Ålegræssets dybdegrænse

I Inderfjorden varierer ålegræssets maksimale dybdegrænse

i 2002 mellem 0,6 og 2,0 m på de 4

undersøgte transekter, bilag 3.2.3. Den gennemsnitlige

maksimale dybdegrænse for 2002 er 0,9

m. I hele undersøgelsesperioden har den maksimale

dybdegrænse for transekter, hvor der blev registreret

ålegræs, varieret mellem 0,3 og 2,0 m, men på

grund af store forskelle mellem transekterne, ligger

ændringer fra år til år indenfor standardafvigelsen. I

databehandlingen indgår også transekter, hvor der

ikke er registreret ålegræs. Gennemsnittet for ålegræssets

maksimale dybdegrænse for alle transekter

er præsenteret i figur 4.3.6-2.

I Yderfjorden varierer ålegræssets maksimale dybdegrænse

i 2002 mellem 0,7 og 2,0 m . bilag 3.2.3.

Gennemsnittet for ålegræssets maksimale dybdegrænse

for 2002 er 1,6 m, hvilket svarer til niveauet

for tidligere år. Gennemsnittet for ålegræssets maksimale

dybdegrænse er præsenteret i figur 4.3.6-3.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

Ålegræs max. dybdegrænse +/- 2SE

2.0

1.5

1.0

0.5

Mariager Fjord Indre

0.0

1998 1999 2000

År

2001 2002

Figur 4.3.6-2 Gennemsnitlig dybdegrænse for ålegræssets

maksimale udbredelse i Inderfjorden i årene 1998 -

2002 med angivelse af +/- 2 gange standardafvigelsen.

Der er ikke foretaget statistisk analyse af ålegræssets

dybdegrænse, idet datagrundlaget vurderes at

være for sparsomt. Dels fordi tidsserien for en del af

transekterne kun er på 3 år, dels fordi forekomsterne

er ålegræs er meget spredte og med meget store

variationer selv indenfor et meget lille område.

Ålegræs dækningsgrad(%) +/- 2SE

50

40

30

20

10

0

50

40

30

20

10

0

1998 1999 2000 2001 2002

Ålegræs max. dybdegrænse +/- 2SE

2.0

1.5

1.0

0.5

0.0

Mariager Fjord Ydre

1998 1999 2000 2001 2002

År

1998 1999 2000 2001 2002

Mariager Fjord Indre Mariager Fjord Indre

0,0-1,0 m 1,0-2,0 m

Mariager Fjord Indre Mariager Fjord Indre

2,0-4,0 m 4,0-6,0 m

Mariager Fjord Indre Mariager Fjord Indre

6,0-8,0 m 8,0-10,0 m

Figur 4.3.6-3 Gennemsnitlig dybdegrænse for ålegræssets

maksimale udbredelse i Yderfjorden i årene 1998 -

2002 med angivelse af +/- 2 gange standardafvigelsen.

Ålegræssets dækningsgrader

I Inderfjorden er den gennemsnitlige dækningsgrad

på de 2 transekter, hvor der blev registreret ålegræs,

under 5 % i intervallerne 0,0 - 1,0 meter og 1,0 -2,0

m. Dækningsgraden i de enkelte dybdeintervaller er

afbildet i figur 4.3.6-4.

År

Figur 4.3.6-4 Ålegræssets gennemsnitlige dækningsgrad i Inderfjorden, angivet i % for hvert dybdeinterval i årene 1998

- 2002, samt angivelse af +/- 2 gange standardafvigelsen.

50

40

30

20

10

0

Side 37


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

I Yderfjorden er den gennemsnitlige dækningsgrad

i 2002 i dybdeintervallet 0,0 - 1,0 m under 5 %.

I intervallet 1,0 - 2,0 m er den gennemsnitlige

dækningsgrad 35 %, og i intervallet 2 – 4 m 10 %.

Årsagen til den ringere udbredelse på helt lavt vand

kan skyldes, at der ved østlig vind kan være længere

perioder med kraftig lavvande og tørlægning af

ålegræssets rødder, som derfor svækkes eller dør.

Dækningsgraden i de enkelte dybdeintervaller er

afbildet i figur 4.3.6-5.

DYBET, ST. 5503

ÅRSPRODUKTION

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

Side 38

g C/m2/år

1989

1990

Figur 4.3.6-5 Ålegræssets gennemsnitlige dækningsgrad

i Yderfjorden, angivet i % for hvert dybdeinterval i årene

1998 - 2002, samt angivelse af +/- 2 gange standardafvigelsen.

4.3.7 Bundfauna

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Bundfaunastationen MF01 er udlagt på 6 - 10

meters dybde ved Skovsgaard Hage (figur 4.3.7-1).

Området ligger inden for Dybet i den inderste del

af fjorden, hvor vanddybden maksimalt er omkring

10 meter. I området findes de såkaldte »tørv«, der

er gamle blåmuslingebanker. Disse »tørv« hæver sig

lokalt 2 - 10 meter over den omgivende fjordbund

(Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1998). Indsamlingen

af bundfaunaprøver blev foretaget d. 31.

4. Mariager Fjord

oktober og d. 1. november 2002 på 6 – 10 meters

dybde og de omtalte »tørv« blev undgået ved indsamlingen

af bundfaunaprøver.

I forbindelse med det regionale tilsyn i Mariager

Fjord blev der indsamlet prøver i stationsområdet

i september 1997, og området blev derefter inddraget

som en del af NOVA programmet fra 1998

med årlige undersøgelser i efteråret. I det følgende

er resultaterne fra disse undersøgelser inddraget.

Sedimentet ved MF01

Sedimentet ved bundfaunastationen MF01 består,

som sedimentet generelt inden for Dania, overvejende

af dynd præget af pellets (ekskrementer) fra

blåmuslinger. Dyndet er sort, meget blødt og rigt på

organisk materiale. Det organiske indhold er typisk

mellem 20 og 35 % (Århus Amt og Nordjyllands

Amt, 1998). Analyser af sedimentet i stationsområde

MF01 i 1998 viste et gennemsnitligt tørstofindhold

på 13,2 % og et gennemsnitligt indhold af organisk

stof (glødetab) på 26,2 %.

Iltforhold ved MF01

Det permanente iltsvind i fjorden i 2002 var fra

omkring starten af sommerperioden udbredt fra 20

meters dybde og nedefter. I løbet af juni - juli bredte

iltsvindet sig opad i vandsøjlen og kulminerede d.

23. august med iltsvind i 7,5 meters dybde. Store

dele af området med vanddybder mindre en 10

meter var fra medio august til ultimo september ramt

af iltsvind. Bortset fra 2000 har der årligt været konstateret

iltsvind på vanddybder mindre en 10 meter i

perioden 1997 – 2002. Iltsvindene har typisk berørt

områder på dybder til omkring 8 meter, men f.eks.

Mariager Fjord MF01 2002. Individtæthed på delprøver

M40

M31

M32 M33 M39 M26 M25

M3

M10

M41

M30

M34

M12M5

M23

M17

M15 M16 M11

M18

M2

M43

M36

M19

M38

M6

M9

M7

M44

M37

M20

M35

M21

M13

M27

M4

M14

M22

M1

Stress: 0,15

Figur 4.3.7-1. Stationsområde MF01. Placering af delprøver i stationsområde MF01 ved Skovsgaard Hage i Inderfjorden.

Ved siden af kortet er indsat MDS plot baseret på 4. rods transformerede individtætheder på artsniveau fra prøvetagningen

31. oktober 2002.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

i august 1999 blev der målt iltsvind helt ind på 6

meters dybde.

Det må derfor formodes, at store dele af stationsområde

MF01 var ramt af iltsvind i omkring 4 – 6 uger i

august-september 2002. I forbindelse med dykkerbesigtigelser

i fjorden d. 10. september blev der i stationsområde

MF01 konstateret svovlbakterier allerede

fra 5 – 6 meters dybde, og der blev fundet enkelte

døde blåmuslinger og børsteorm på 5 meters dybde.

Fra omkring 5- 6 meters dybde blev udbredelsen af

svovlbakterier mere dominerende, men der blev og

fundet levende muslinger på disse dybder.

I november måned blev udbredelsen af blåmuslinger

i Inderfjorden undersøgt som del af de regionale

undersøgelser af blåmuslingebestanden i Mariager

Fjord. Disse undersøgelser viste, at der omkring stationsområde

MF01 ikke fandtes levende muslinger

på dybder større end 8,1 meter. I oktober 2001

fandtes blåmuslingerne ved stationsområde MF01

kun ned til omkring 6,5 meters dybde. Der var altså

sket en øget dybdeudbredelse af blåmuslingerne fra

efteråret 2001 og frem til efteråret 2002.

Bundfauna ved MF01

I 2002 ses der fortsat en udvikling i bestanden af

bunddyr ved MF01. En udvikling fra »død fjord« efter

iltsvindet i 1997, efterfølgende rekruttering af nye

bestande af bunddyr og vækst i disse bestande frem

til 2002 (figur 4.3.7-2). De første år efter iltsvindet

i 1997 fandtes der ekstremt høj tæthed af juvenile

individer af bunddyr. I 2002 var tætheden af bunddyr

atter reduceret i forhold til foregående år, og

samtidig var biomassen uændret eller stigende.

Mollusca (muslinger og snegle) er den helt klart

dominerende taksonomiske gruppe i stationsområdet

MF01. Mollusca – primært blåmuslinger

- udgør mere end 99 % af den samlede biomasse.

I forhold til det samlede individantal har andelen

af Mollusca været faldende fra rekoloniseringen

af fjorden og frem til i dag. Fra at have udgjort

omkring 80 % af det totale individantal er andelen

nu faldet til omkring 40 % (tabel 4.3.7-1). De faldende

individtætheder skyldes foruden konkurrence

om plads i takt med muslingernes vækst i størrelse

også prædation fra bundlevende fisk (Århus Amt og

Nordjyllands Amt 2001b). Samtidig med faldende

individtætheder ses der en kraftig stigning i biomassen

som følge af muslingernes individuelle størrelsesvækst

(figur 4.3.7-2).

St. MF01

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Individantal m -2

0

jul-97 jan-98 jul-98 jan-99 jul-99 jan-00 jul-00 jan-01 jul-01 jan-02 jul-02

St. MF01

g tørvægt m -2

0

jul-97 jan-98 jul-98 jan-99 jul-99 jan-00 jul-00 jan-01 jul-01 jan-02 jul-02

Polychaeta Mollusca Echinodermata Crustacea Øvrige

Figur 4.3.7-2. Stationsområde MF01. Individantal (antal

pr. m²) og biomasse (g tørvægt pr. m²) er fordelt på taksonomiske

hovedgrupper af bunddyr i stationsområde

MF01 fra september 1997 og til oktober 2002. På figuren

er desuden vist ± S.E. af totaler.

Udover Mollusca indtager Polychaeta (børsteorm)

også en position som et dominerende element i

bundfaunaen. Polychaeta udgør ikke nogen betydelig

andel af biomassen, men en væsentlig andel

af det samlede individantal på omkring 20 %. I

modsætning til tidligere år var børsteormen Heteromastus

filiformis i 2002 den mest almindelige børsteorm.

De tidligere så hyppige arter af Polydora sp.

var i 2002 reduceret betydeligt i antal.

Side 39


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Side 40

4. Mariager Fjord

Station MF01 22.09. 97 09.11. 98 02-03-99 24-11-99 18-10-00 30-10-01 31-10-02

Polychaeta artsantal 0 6 6 6 13 12 10

Polychaeta antal 0 1028 997 258 717 515 237

Polychaeta biomasse 0,00 0,02 0,33 0,28 1,26 0,91 0,87

Echinodermata artsantal 0 0 0 0 0 0 0

Echinodermata antal 0 0 0 0 0 0 0

Echinodermata biomasse 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Mollusca artsantal 0 4 5 3 6 7 4

Mollusca antal 0 1973 4488 1902 1716 746 540

Mollusca biomasse 0,00 42,81 76,42 262,66 448,16 395,57 590,89

Crustacea artsantal 1 3 3 0 4 3 1

Crustacea antal 4 29 43 0 22 11 2

Crustacea biomasse 0,00 0,00 0,02 0,00 0,01 0,00 0,00

Øvrige artsantal 1 4 2 5 5 4 4

Øvrige antal 8 54 170 780 981 923 573

Øvrige biomasse 0,02 0,02 0,09 0,52 0,51 0,41 0,22

Total artsantal 2 17 16 14 28 26 19

Totalt antal 12 3084 5698 2940 3436 2195 1351

Total biomasse 0,00 42,85 76,86 263,46 449,94 396,89 591,98

Tabel 4.3.7-1 Station MF01, artsantal, individantal (antal pr. m²) og biomasse (g tørvægt pr. m²) er fordelt på taksonomiske

hovedgrupper af bunddyr september 1997 - oktober 2002.

Den taksonomiske gruppe »Øvrige« dækker over en

række mindre taksonomiske grupper som trådregnorme

(Oligochaeta), slimbændler (Nemertinea) og

insekter (Insecta). Gruppen »Øvrige« domineres helt

af myggelarver (Chironomidea). De tætte bestande

af myggelarver skyldes den faldende saltholdighed

i overfladevandet i perioden 1998 – 2002, idet

myggelarverne trives bedst ved lave saltholdigheder.

Myggelarverne fandtes i de højeste tætheder i den

inderste del af fjorden i stationsområdet MF01, hvor

saltholdigheden også var lavest.

Crustacea (krebsdyr) udgjorde også i 2002 en

meget ubetydelig andel af det samlede individantal,

og har aldrig været hyppige i den inderste del

af fjorden ved stationsområdet MF01. Krebsdyrene

tåler dårligt de periodisk dårlige iltforhold og den

lave saltholdighed i inderfjorden.

Echinodermata (pighuder) er ikke en faunagruppe,

der indgår i Mariager Fjord - dertil er saltholdigheden

generelt for lav. Desuden er pighuder ikke

særligt robuste over for lave iltkoncentrationer, som

indtræffer årligt over størstedelen af fjordens bundareal.

En MDS analyse af, hvor meget de enkelte prøver i

stationsområdet indsamlet i 2002 ligner hinanden,

viste, at der generelt var stor lighed mellem prøverne

(figur 4.3.7-1). En enkelt prøve adskilte sig

markant fra de øvrige prøver, og blev derfor udeladt

af præsentationen i figur 4.3.7-1. Prøven MF01-24

indeholdt kun et individ af en ubestemt nemertin.

Foruden denne prøve var 5 af prøverne (delprøve 8,

28, 29, 42 og 45) helt uden liv og kunne derfor ikke

indgå i analysen. Prøver uden liv kommer primært

fra det sydøstlige hjørne af stationsområde MF01

ud for Skovsgaard Hage, hvor der også ved dykkerbesigtigelser

i september måned blev konstateret

iltsvindseffekter på fjordbunden.

En MDS analyse foretaget på baggrund af bundfaunaundersøgelserne

på st. MF01 i perioden

1997 - 2002 viste, at der skete signifikante skift i

bundfaunaens sammensætning fra prøvetagning til

prøvetagning som udtryk for den udvikling (succession),

der indtraf efter iltsvindet i august 1997 (figur

4.3.7-3).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

Figur 4.3.7-3. Stationsområde MF01. MDS plot baseret

på 4. rods transformerede individtætheder på artsniveau

fra november 1998 til oktober 2002 (data fra 1997 er

udeladt af plot for overskuelighedens skyld). Delprøver

uden levende dyr indgår ikke i analysen.

MDS analysens grupperinger af de enkelte prøvetagninger

er signifikant forskellige (ANOSIM, P

≤ 0,01) indbyrdes, men forskellene fra år til år er

blevet mindre og mindre siden iltsvindet i 1997

(tabel 4.3.7-2).

Art (dissimilaritet %) 97-98 98-99 99-00 00-01 01-02

Hydrobia ulvae +30 +19 -13 -12 -9

Oligochaeta

-28

Corophium sp. -12

Chironomidae +7 +27 -10

-15

Mytilus edulis +5 -15 -15 -13 -12

Polydora ciliata

-8

-9 -10

Tubifi coides benedii

+5

Harmothoe impar

+12 -11

Polydora cornuta

+10 -9

Heteromastus

fi liformis

+10

Samlet dissimilaritet (%) 82 72 60 53 56

Tabel 4.3.7-2 Station MF01. Tabellen viser de 5 mest betydende

arters bidrag til dissimilariteten mellem de enkelte

prøvetagninger i stationsområdet MF01 baseret på

SIMPER analyse på 4. rods transformerede individtætheder.

Alle prøvetagninger i området er i oktober/november

måned bortset fra 1997, hvor der blev indsamlet prøver i

september måned. + betyder, at der er sket en stigning i

tætheden og – betyder, at der er sket et fald i tætheden af

den pågældende art.

Undersøgelsen fra iltsvindet i 1997, hvor der næsten

ikke fandtes noget liv i fjorden, adskilte sig naturligt

nok markant fra undersøgelserne i fjorden året efter.

Den signifikante forskel (ANOSIM, p < 0,01) skyldtes

etableringen af nye arter i området (tabel 4.3.7-

2) og at de ganske få arter, der blev fundet under

iltsvindet var forsvundet året efter. Ændringerne fra

november 1998 til november 1999 var primært en

fortsat stigning i tætheden af dyndsnegle (Hydrobia

ulvae) og myggelarver (Chironomidae) og des-

uden en faldende individtæthed af blåmuslinger

(tabel 4.3.7-2). Efter den indledende retablering af

bestandene af blåmuslinger og dyndsnegle skyldes

ændringerne i de følgende år (1999 – 2002) primært

faldende individtætheder. Foruden blåmuslinger

og dyndsnegle reduceredes også bestanden af

myggelarver i denne periode. En anden væsentlig

årsag til ændringerne fra år til år fra 1999 – 2002

var også retablering og efterfølgende reduktion af

børsteormene Harmothoe impar og Polydora cornuta.

Harmothoe impar findes typisk som ledsagefauna

i blåmuslingebanker og eksistensen af denne

børsteorm skyldtes sandsynligvis, at bankerne havde

nået en struktur, der passede Harmothoe impar. Fra

2000 – 2002 var ændringerne knyttet til reduktioner

i individtætheden i bestandene af bunddyr bortset

fra en stigning i tætheden af Heteromastus filiformis

(tabel 4.3.7-2). I både 2001 og 2002 var der periodisk

kraftigt iltsvind i fjorden på vanddybder mellem

8 og 15 meter og permanent iltsvind på vanddybder

større end 15 meter, hvilket har været medvirkende

årsag til reduktionerne i bestandstætheden.

Iltsvindet i 2002 medførte så markante reduktioner

i bestanden af bunddyr, at der i område MF01

kunne konstateres en reduktion i antallet af arter af

bunddyr fra 26 til 19 arter (tabel 4.3.7-1). Specielt

antallet af arter af muslinger/snegle (Mollusca) og

krebsdyr (Crustacea) blev reduceret.

Side 41


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

4.4 Diskussion

4.4.1 Miljøtilstand og udvikling

Fysiske forhold

Saltholdigheden i Mariager Fjord var i 2002

lavere end normalt både ved overflade og bund.

Årsgennemsnittet af saltholdigheden ved overfladen

på 14,3 ‰ var blandt de laveste i perioden

1889-2002 (14,1-17,2 ‰), mens årsgennemsnittet

ved bunden på 18,9 ‰ var det laveste i perioden

(18,9-22,5 ‰). Saltholdigheden har været faldende

siden 1998. Årsagen er antageligt en kombination

af megen nedbør, få saltvandsindstrømninger og

relativt lav saltholdighed i Kattegat som følge af stor

udstrømning fra Østersøen.

Temperaturen i den øvre vandmasse var i 2002

højere end normalt, specielt i august-september.

Sommergennemsnittet på 18,1 °C var det højeste i

perioden 1989 - 2002. Temperaturen i den dybe del

af fjorden var hele året nær langtidsgennemsnittet.

Sigtdybden i Mariager Fjord var i 2002 lavere end

normal, specielt i august-oktober. Sommergennemsnittet

på 2,2 m var det laveste i perioden 1989-

2002 (2,2-4,0 m). Fra begyndelsen af 1980’erne

til begyndelsen af 1990’erne var der en signifikant

stigning i sommergennemsnittet fra ca. 2 m til ca.

3,5 m. Stigningen skyldes et fald i mængden af

planteplankton som følge af forbedret spildevandsrensning.

I perioden 1989-2002 var sigtdybden signifikant

faldende. Dette fald skyldtes store mængder

af planteplankton i årene efter iltsvindet i 1997, dels

på grund af nedsat muslingegræsning og dels på

grund af store næringssalttilførsler i de nedbørsrige

år.

Stoftilførsler

Kvælstof

Den samlede tilførsel af kvælstof fra land og atmosfære

til Mariager Fjord var i 2001 på i alt 1733

tons, og dermed den største i undersøgelsesperioden.

Store tilførsler blev målt i årene 1984-88,

1994-95 samt 1999-2001 (ca. 1450-1700 tons/

år), mens tilførslerne i de øvrige år lå på et relativt

ensartet niveau (ca. 1100-1300 tons/år). Variationerne

skyldtes primært nedbøren. Hvis der korrigeres

for variationen i nedbøren er der en reduktion i

den samlede tilførsel af kvælstof på 5 - 10 %, som

skyldes den forbedrede spildevandsrensning. Vand-

Side 42

4. Mariager Fjord

miljøplanens mål om en 50 % reduktion af kvælstoftilførslen

i forhold til niveauet i 1980’erne var

dermed ikke opfyldt for Mariager Fjord. Landbruget

bidrog i 2002 med omkring 80 % af kvælstoftilførslen,

mens renseanlæg, regnvandsbetingede afløb

og dambrug ialt bidrog med omkring 5 %.

Modelberegninger har vist, at 1045 tons kvælstof

svarende til omkring 60 % af tilførslen fra land og

atmosfære sedimenterede i fjorden eller blev fjernet

ved denitrifikation. Tilbageholdelsen af kvælstof i

fjorden var i 2002 større end normalt i april-september.

Dette skyldes sandsynligvis en kombination

af større kvælstoftilførsler til fjorden, øget sedimentation

som følge af stor mængde af planteplankton og

øget denitrifikationen som følge af højere vandtemperaturer

end normalt. 597 tons kvælstof svarende

til omkring 34 % af tilførslen fra land og atmosfære

blev ført ud i Kattegat.

Fosfor

Den samlede tilførsel af fosfor fra land og atmosfære

til Mariager Fjord var i 2002 på ca. 28 tons.

Denne tilførsel er høj i forhold til de øvrige år i

perioden efter udbygningen af renseanlæggene

med undtagelse af de nedbørsrige år 1994-95 samt

1999-2000. Fosfortilførslerne har i undersøgelsesperioden

1978-2001 ligget mellem 18 tons/år og

83 tons/år. Fosfortilførslen i 2002 var reduceret med

55-65 % i forhold til tilførslerne i perioden 1978-

85, og dermed var Vandmiljøplanens mål om 80

% reduktion ikke opfyldt. Faldet i fosfortilførslerne i

1990’erne skyldtes en væsentlig forbedring af spildevandsrensningen

og en reduktion i udledningen

fra dambrug. Udledningen fra punktkilder er reduceret

med mere end 80 %. Den relativt store tilførsel

i 2002 skyldtes et forholdsvis stort landbrugs- og

baggrundsbidrag p.g.a. megen nedbør. Renseanlæg,

regnvandsbetingede afløb og dambrug bidrog

i 2002 med omkring 22 % af fosfortilførslen, mens

baggrunds- og landbrugs bidraget udgjorde hhv.

ca. 35 % og ca. 33 %. Regnvandsbetingede udløb,

bidrog med næsten dobbelt så meget (10 %) som

selve spildevandsudledningen (6 %).

Modelberegninger viste, at der blev frigivet ca. 8

tons fosfor fra sedimentet svarende til ca. 26 % af

den tilførte fosformængde fra land. Tilbageholdelsen

af fosfor i det tidlige forår var betydeligt større

end tilførslen fra land. Omvendt var afgivelsen af

fosfor fra bunden i juni-september ca. dobbelt så

stor som tilførslen af fosfor fra land. Udbredt iltsvind


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

og høj vandtemperatur var årsag til forholdsvis stor

frigivelse af fosfor fra bunden i september-oktober.

30 tons fosfor svarende til omkring 104 % af tilførslen

fra land og atmosfære blev ført ud i Kattegat.

Næringssalte

I den øvre vandmasse var koncentrationen af total

kvælstof, ammonium+ammoniak, total fosfor og

orthofosfat i 2002 lavere end normalt næsten hele

året, mens koncentrationen af nitrit+nitrat og silicium

var nær det normale.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 1361

og 126 µg N pr. l var koncentrationen af total kvælstof

og ammonium+ammoniak blandt de laveste

i perioden 1989-2002. Der var ikke nogen signifikant

udvikling i koncentrationen af total kvælstof

og uorganisk kvælstof i undersøgelsesperioden,

hvilket er i overensstemmelse med, at der ikke har

været væsentlige ændringer i tilførslen af kvælstof

fra land.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 73

og 48 µg P pr. l var koncentrationen af total fosfor

og orthofosfat ligeledes blandt de hidtil laveste.

Koncentrationen af total-fosfor og orthofosfat var

signifikant faldende i perioden 1989-2002. Faldet

afspejler det tilsvarende fald i tilførslen fra land som

følge af den forbedrede spildevandsrensning.

Koncentrationen af orthofosfat i den øvre vandmasse

var potentielt begrænsende for væksten af

planteplankton fra begyndelsen af april til udgangen

af juni. Koncentrationen af kvælstof samt silicium var

på intet tidspunkt potentielt begrænsende. Længden

af perioden med næringssaltbegrænsning var

dermed relativt kort i 2002, hvilket antageligt kan

tilskrives de store tilførsler af fosfor og kvælstof.

I den nedre vandmasse var koncentrationen af total

kvælstof, ammonium+ammoniak, total fosfor og

orthofosfat mindre end normalt næsten hele året,

mens koncentrationen af nitrit+nitrat var større end

normalt i først halvdel af 2002. Årsagen var, at der

i efteråret 2001 var indstrømning af vand fra Kattegat

med høj saltholdighed, højt iltindhold og lave

koncentrationer af næringssalte.

Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 1764

og 574 µg N pr. l var koncentrationen af total kvælstof

og ammonium+ammoniak de laveste i perioden

1989-2002. Tilsvarende var årsgennemsnittet

af koncentrationen af total fosfor og orthofosfat på

henholdsvis 363 og 353 µg P pr. l blandt de laveste

i undersøgelsesperioden. Koncentrationen af

næringssalte i bundvandet er blandt andet stærkt

påvirket af indstrømningerne af Kattegatvand, og

der var ikke nogen signifikant udvikling i perioden

1989-2002.

Ilt

Iltmætningen var i 2002 højere end normalt i sommerhalvåret

på grund af stor primærproduktion. I

juni bevægede iltsvindet sig gradvist op i vandsøjlen

som følge af ringe opblanding i en periode med

stille vejr. Udbredelsen kulminerede i slutningen af

august, hvor der blev registreret iltsvind på dybder

større end 9 meter, og kraftigt iltsvind i 10 meters

dybde. I den vestlige del af Inderfjorden var der

iltsvind på dybder større end ca. 5 meter. Det svarer

til de kritiske situationer observeret med få års mellemrum

i perioden 1979-2001. Inderfjorden var

således igen tæt på totalt iltsvind, men grænsen til

iltsvindet bevægede sig igen gradvis ned mod 15

meters dybde i løbet af efteråret.

Der var en tendens til en stigning i sommergennemsnittet

af iltmætningen ved overfladen i perioden

1989 - 2002, som følge af høj primærproduktion

i de senere år. Der var ingen generel udvikling i iltmætningen

ved bunden i perioden 1989-2002.

Svovlbrinte

På bunden af Inderfjorden i 26 meters dybde kunne

der i foråret 2002 ikke registreres en svovlbrintefront

og sedimentets svovlbrinte-bufferkapacitet

var forsvindende til trods for, at der i efteråret 2001

strømmede iltrigt vand ind ved bunden, og at der

stadig var små mængder af ilt i bundvandet til hen

midt på foråret. Om efteråret var forholdene uændrede,

da der var iltfrit på dybder større end 15 - 20

meter fra midt på foråret og resten af året.

På en station på 12 meters dybde kunne der om

foråret heller ikke registreres en svovlbrintefront, og

svovlbrinte-bufferkapaciteten var ligeledes forsvindende.

Det indikerer, at bundens indhold af reducerende

stoffer også på ringere vanddybder var så stort,

at sedimentet ikke var blevet iltet til trods for, at der

siden efteråret 2001 havde været iltede forhold på 12

meters dybde. Om efteråret kunne der heller ikke registreres

en svovlbrinte-front og sedimentets svovlbrintebufferkapacitet

var meget lille, antageligt som følge af

de dårlige iltforhold, der blev registreret i august med

iltfrie forhold på dybder mindre end 10 meter.

Side 43


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Plankton

Mængden af planteplankton var i 2002 usædvanligt

stor (op til 1466 µg C pr. l) i august-september. Den

høje biomasse skyldes usædvanlig stor tilførsel af

næringsstoffer fra land i juli-august kombineret med,

at denne periode var varmere og mere solrig end

normalt. Endvidere kan blåmuslingernes græsning

have været nedsat pga. dårlige iltforhold i den øvre

vandmasse. Mængden af planteplankton i februarmarts

var ligeledes større end normalt på grund af

usædvanligt stor tilførsel af næringsstoffer fra land i

februar kombineret med en høj solindstråling. I de

øvrige måneder var mængden af planteplankton

mindre end eller tæt på gennemsnittet for 1991-

2001.

Med et årsgennemsnit på 296 µg C pr. l var mængden

af planteplankton i 2002 tæt på gennemsnittet

for perioden 1991-2002. Årsgennemsnittet var

lavest i 1994 (197 µg C pr. l) og højest i 1998

(436 µg C pr. l), hvor bestanden af blåmuslinger

endnu ikke var retableret. Der var ingen signifikant

udvikling i mængden af planteplankton i perioden

1991-2002.

Biomassen af planteplankton var ligesom i foregående

år domineret af få arter, og kiselalgen Skeletonema

costatum var hyppigst forekommende.

Artssammensætningen afveg stadig fra det normale

mønster inden det store iltsvind i 1997, hvor ciliaten

Myrionecta rubra dominerende specielt i vintermånederne.

Siden iltsvindet har ubestemte flagellater

og centriske kiselalger været dominerende i vinterperioden.

Der blev løbende registreret forekomster af potentielt

giftige planteplanktonarter i løbet af året bl.a.

Pseudonitzschia delicatissima-gruppen, Pseudonitzschia

seriata-gruppen og Chrysochromulina spp.

Arterne forekom i lave koncentrationer, og der var

ingen skadevirkninger.

Primærproduktionen i 2002 var på 840 (erstattes)

g C pr. m³ pr. år, og dermed tæt på gennemsnittet

for perioden 1989-2002, hvor årsproduktionen har

ligget mellem 660 og 1274 g C pr. m³ pr. år. Der

var ingen signifikant udvikling i årsproduktionen i

perioden 1989-2002. Årsproduktionen faldt i løbet

af 1990erne, men steg igen i 2001-2002. Variation

i afstrømning fra land, indstråling og temperatur kan

ifølge DMU forklare over 99 % af variationen i primærproduktionen

i danske fjorde siden 1993.

Side 44

4. Mariager Fjord

Bundvegetation

Undersøgelserne i 2002 viste, at ålegræsset var etableret

i både Inder- og Yderfjorden, selv om der kun blev

fundet ålegræs på 8 af de 10 undersøgte transekter.

Dybdegrænsen varierede mellem 0,3 og 2,0 m, og

dækningsgraden varierede mellem 0% og op til 35%.

Den gennemsnitlige dækningsgrad i Yderfjorden har

været stigende siden 1999, hvilket kan indikere, at

ålegræsbevoksningerne er blevet mere stabile.

Der blev registreret spredte forekomster af havgræs

på lavt vand på 7 af de 10 undersøgte transekter,

hvilket svarer til tidligere års resultater. Dækningsgraden

varierede mellem 0 og 100 %, og dybdegrænsen

var 0,2 – 1,0 m.

Løstliggende makroalger (søsalat, rørhinde og krølhårstang)

dominerede især på lavt vand. I både

Inder- og Yderfjorden fandtes der områder med 100

% dækning. Når den hurtigtvoksende vegetation

nedbrydes og synker til bunds, giver det anledning

til lokale områder med iltsvind, døde bunddyr og

svovlbakterier på sedimentoverfladen.

De store lavvandene områder i Yderfjorden var tidligere

dækket af ålegræs, og fungerede derved som

skjulested og yngel/opvækst område for fisk. Nu

vurderes bundvegetationen i Mariager Fjord at være

domineret af eutrofieringsbetingede makroalger, og

giver dermed forringede muligheder for at genetablere

et varieret dyre- og planteliv.

Bundfauna

Stationsområde MF01, Skovsgaard Hage dækker

et område på vanddybder mellem 6 og 10 m,

sedimentet i området har et meget højt indhold af

organisk stof på omkring 25 %.

Bundfaunaen i området var i 2002 domineret af

blåmuslinger, der udgjorde omkring 99 % af den

samlede biomasse af bunddyr i området. Blåmuslingerne

udgjorde dog kun omkring 40 % af det

samlede individantal. Der fandtes således en række

små arter af børsteorm, trådregnorme, slimbændler

og insekter, der var meget hyppige, men udgjorde

en ubetydelig andel af biomassen.

Store dele af området blev antagelig ramt af iltsvind i

4–6 uger i august-september 2002, hvilket medførte

betydelige reduktioner i bestanden af bundfauna.

Det samlede artsantal blev reduceret fra 26 til 19

arter, hvor specielt antallet af arter af muslinger,

snegle og krebsdyr blev reduceret.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord

Bundfaunaen i Mariager Fjord har siden iltsvindet

i 1997 været under retablering. Udviklingen i faunaens

individantal og biomasse har vist, at der er

sket en betydelig opbygning af faunabiomasse siden

iltsvindet udslettede næsten alt liv i fjorden. Opbygningen

af biomasse skyldes først og fremmest, at blåmuslingerne

igen har etableret sig med stor succes

i fjorden. De tilbagevendende iltsvind i de senere år

har dog indskrænket bankernes udbredelse.

Udviklingen i bundfaunaen i Mariager Fjord siden

iltsvindet i 1997 viser, at fjordens balance stadig er

meget sårbar. De periodiske iltsvind medfører umiddelbart

reduktioner i bundfaunaens udbredelse i

fjorden og forhindrer etableringen af en varieret og

stabil bundfaunabestand.

4.4.2 Målsætninger

I Regionplan 2001 er der fastsat følgende målsætninger

for Mariager Fjord:

Skærpet målsætning

-Yderfjorden fra Hadsundbroen og ud til Kattegat

har skærpet målsætning, idet der knytter sig væsentlige

beskyttelsesinteresser til denne del af fjorden.

Området er udlagt som EU-fuglebeskyttelses- og

habitatområde, Ramsarområde og vildtreservat.

-Desuden er de områder i Inderfjorden, der er udpeget

som særlige badeområder, udlagt med skærpet

målsætning.

Generel målsætning

Resten af Inderfjorden fra Hadsundbroen til Hobro

har generel målsætning.

Lempet målsætning

Omkring Dansk Salt, havne og marinaer er der

mindre områder med lempet målsætning.

Endvidere er der fastsat følgende kvalitetskrav

- Ålegræssets maksimale dybdeudbredelse skal

være over 3 meter i Yderfjorden og over 2 meter

i Inderfjorden.

- Den gennemsnitlige sigtdybde om sommeren

skal være over 4 meter i Inderfjorden.

- Iltindholdet fra overfladen ned til 10 meter skal

være over 4 mg ilt/l i Inderfjorden.

Vurdering af tilstand i forhold til målsætninger

Undersøgelserne af tilførslen af næringssalte viste,

at vandmiljøplanens mål om en 50 % reduktion af

kvælstoftilførslen i forhold til tilførslerne i 1980’erne

ikke er opfyldt. Det skyldtes tilførslen fra landbruget.

Vandmiljøplanens krav om 80 % reduktion af fosfortilførslen

fra punktkilderne er opfyldt, mens den

samlede reduktion for oplandet til Mariager Fjord

kun var 55-65 %.

Undersøgelserne af miljøtilstanden i 2002 viste, at

målsætningen om et svagt til upåvirket plante- og

dyreliv langt fra var opfyldt i Mariager Fjord:

- planktonsamfundet var domineret af få arter

- der var flere masseforekomster af

planteplankton

- der blev registreret store forekomster af søsalat

og rørhinde

- ålegræssets dybdeudbredelse var begrænset

som følge af dårlige lysforhold (lav sigtdybde)

- rekoloniseringen af bundfaunaen efter iltsvindet

i 1997 var begrænset af det permanente iltsvind

i de dybere dele af fjorden og af de periodiske

iltsvind på lavere vanddybder i sommerperioden.

Årsager

Den fortsatte påvirkning af plante- og dyrelivet

skyldtes primært den lokale tilførsel af næringsstoffer

fra land, kombineret med det begrænsede

vandskifte med Kattegat. Tilførsel af næringsstoffer

fra Kattegat var af mindre betydning. En forbedring

af miljøtilstanden vil kræve en markant reduktion i

tilførslen af næringsstoffer fra land.

Initiativer til forbedring af tilstanden

For at reducere fosfortilførslen har Nordjyllands Amt

og Århus Amt i Regionplan 2001 fastsat krav om

reduktion af fosforudledningerne fra renseanlæggene

i form af et bindende udlederkrav på 0,4 mg

P/l på anlæg større end 200 PE. Desuden skal spildevandet

fra spredt bebyggelse renses bedre. Lukkes

et dambrug i oplandet nedsættes fosforkvoten til

dambrugsdrift tilsvarende.

Nordjyllands Amt og Århus Amt arbejder for yderligere

at begrænse næringssalttilførslen og har i

2002 udarbejdet et debatoplæg om Mariager Fjord,

som findes på hjemmesiden www.mariager-fjord.dk.

En handlingsplan for Mariager Fjord og opland er

under udarbejdelse.

Side 45


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Side 46

4. Mariager Fjord


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

5. Randers Fjord

5.1 Geografiske, geologiske og

hydrografiske forhold

Geografi

Randers Fjord udgør Danmarks mest typiske flodmunding,

hvor det udstrømmende ferske vand fra

Gudenåen og Alling Å blandes med indstrømmende

salt kattegatvand. Fjorden er 27 km lang fra Randers

Bro i vest til udmundingen øst for Udbyhøj. Inderfjorden,

mellem Randers og Uggelhuse, har et smalt

kanallignende forløb, som kun består af sejlrenden.

Fjorden er meget lavvandet. Vanddybder større end

1,5 m findes kun i og ved den 7 m dybe sejlrende.

Sedimentationsforhold

Fjorden tilføres store mængder sedimentært og organisk

materiale, der bundfælder i den inderste del af

fjorden ud til omkring nord for Kanalen. Sejlrendens

dybde på 7 m opretholdes ved oprensninger hvert 4

år. Der er i 2000 oprenset 460.000 m³ sediment fra

sejlrenden i Randers Fjord.

Vandstand

Tidevandet forplanter sig relativt langsomt i Yderfjorden

p.g.a.. de store lavvandede områder, hvorimod

udbredelseshastigheden er væsentligt hurtigere i

Inderfjorden fra Uggelhuse til Randers. På grund af

fjordbassinets udformning forstærkes tidevandsamplituden

fra 20 cm ved Udbyhøj til 30 cm ved Randers.

Tidevandsamplituden overlejres i perioder af

meteorolo giske betingede vandstandsvariationer,

der kan betyde højvande på over 1,5 m i fjorden.

På grund af stuvning ses de højeste vandstande ved

Randers, hvor højvandet kan være op til 0,3 m højere

end ved Udbyhøj (Århus Amt, 1999).

Lagdeling

Overfladevandet er generelt næsten ferskt fra Randers

og til Uggelhuse. Herefter stiger saltholdigheden

hurtigt ud mod Udbyhøj til omkring 13 l. Der er en

betydelig saltvandspå virkning af bundvandet i fjorden.

Således er saltholdigheden omkring 12 l ved

Randers og stiger til 22 l ved Udbyhøj (Århus Amt,

1999).

Vandmasserne i Randers Fjord er næsten altid lagdelte

B i Inderfjorden er vandmasserne lagdelte i

omkring 90 % af tiden, og ved Udbyhøj er der altid

lagdelte vandmasser. Springla get skråner, som en

følge af opblandingen af de lagdelte vandmasser,

fra Inderfjorden og ud mod Yderfjorden således,

at springlaget ligger dybest ved Randers (4 m) og

højest ved Udbyhøj (1 m) (Århus Amt, 1999).

Opholdstid

Opholdstiden, defineret som den tid, det tager

førend 50 % af ferskvandet har forladt fjorden,

er 3-8 døgn, hvor de korteste opholdstider indtræffer

når ferskvandsafstrømningen er stor og

saltholdigheden varierer kraftigt i Kattegat. De

længste opholdstider indtræffer i roligt vejr med

ringe afstrømning til fjorden. Opholdstiden, defineret

som den tid det tager førend 95 % af vandet

er udskiftet, for de samlede vandmasser i fjorden

(ferskvand og saltvand), er som gennemsnit betragtet

omkring 13 døgn (Århus Amt, 1999).

5.2 Prøvetagningsprogram

I Vandmiljøplanens nuværende overvågningsprogram

er Randers Fjord udpeget som et repræsentativt

område. Overvågningen af de pelagiske

forhold udføres på to stationer (figur 5.2-1.), hvoraf

st. 230902 ved Uggelhuse indgår i NOVA 2003

undersøgelsesprogrammet for Randers Fjord. Desuden

udføres der regionale undersøgelser af de

pelagiske forhold ved Udbyhøj st. 230905 i Randers

Fjord. Resultaterne fra denne station indgår,

hvor det skønnes relevant som supplement til data

fra NOVA stationen 230902, Uggelhuse. De målte

parametre er vist i tabel 5.2-1.

Side 47


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002




Side 48













5. Randers Fjord

Figur 5.2-1 Kort over Randers Fjord med angivelser af placeringen af NOVA stationen 230902, Uggelhuse, placering af

NOVA ålegræstransekter i Randers Fjord 2002, samt placering af NOVA stationer for undersøgelser af miljøfremmede

stoffer. Desuden er den regionale vandkemistation st. 230905, Udbyhøj vist. Transekterne er på figuren nummereret med

de sidste 2 cifre af transektnavnet: RAN00XX.

St. 230902, Uggelhuse

St. 230902, Uggelhuse blev undersøgt systematisk

første gang i 1978 og herefter igen i 1983. Først

fra 1991 blev der foretaget årlige tilbagevendende

undersøgelser på stationen. Indtil april 1991 blev der

kun foretaget indsamling af vandkemiprøver i overfladen

og herefter er der altid indsamlet såvel overflade-

som bundvandsprøve. Langtidsgennemsnit på

stationen beskrives af perioden 1991 – 2001, men

for sommergennemsnit for overfladen indgår og

årene 1978 og 1983. Stationen ved Uggelhuse er i

høj grad præget af afstrømningen fra Gudenåen og

repræsenterer oftest meget ferskvandsprægede forhold

i overfladen og opblandet fjordvand i bunden.











































St. 230905, Udbyhøj

St. 230905, Udbyhøj blev som st. 230902, Uggelhuse

undersøgt i 1978 og 1983, men er herefter

undersøgt årligt siden 1989. Det gælder dog og

for st. 230905, Udbyhøj, at der først fra april 1991

er foretaget systematisk indsamling af såvel overflade-

som bundvandsprøve. Langtidsgennemsnit på

stationen beskrives af perioden 1989 – 2001, dog

kun fra 1991 - 2001 for bundvandet. På stationen

ved Udbyhøj finder man det opblandede fjordvand

i overfladen, og under springlaget finder man overfladevand

fra Hevring Bugt.

Vegetationen blev sidst undersøgt i 2002 i forbin-


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

Randers Fjord - NOVA2003-undersøgelser i 2002

Aktivitet Stationsantal

St. 230902, Uggelhuse.

Profi lmålin ger (saltholdighed,

temperatur, ilt og fl uorescens)

St. 230902, Uggelhuse.

Vandkemi og klorofyl (top og

bund)

delse med NOVA programmet. Ved undersøgelserne

i 2002 blev arealudbredelsen af vegetation for

første gang foretaget med metoderne ifølge NOVA

programmet. Tidligere arealudbredelser er foretaget

på baggrund af luftfoto.

I forbindelse med amtets regionale overvågning af

miljøtilstanden i Randers Fjord foretages der med

års mellemrum undersøgelser af bundfaunaen i fjorden.

Der er sidst rapporteret undersøgelser af bundfaunaen

fra 1996. Ligeledes blev der i 1994-95

foretaget intensive undersøgelser af de hydrografiske

og stoftransportmæssige forhold i fjorden (Århus

Amt, 1999).

5.3 Miljøtilstand og udvikling

5.3.1 Fysiske forhold

1 23

1 23

Prøvetagninger

pr. station /

transekt i 2002

Miljøfremmede stoffer 8 1

Vegetation 20 Hvert 3. år (sidst

2002)

Randers Fjord - Regionale undersøgelser 2001

St. 230905, Udbyhøj.

Profi lmålin ger (saltholdighed,

temperatur, ilt og fl uorescens)

1 25

St. 230905, Udbyhøj. Vandkemi

og klorofyl (top og bund)

1 25

Bundfauna 25 Hvert. 4-5 år

(sidst 2002)

Tabel 5.2-1. NOVA 2003 og regionale undersøgelser i

Randers Fjord i 2002.

Temperatur

Temperaturen i overfladevandet i Randers Fjord

var i 2002 noget højere end normalt. Specielt i de

varme sensommermåneder august – september var

vandtemperaturen væsentligt højere (2 – 3 ºC) end

normalt (figur 5.3.1-1). I årets sidst kvartal betød

det kolde vejr, at vandtemperaturen var noget lavere

end normalt. De varme somre i 1990’erne og i de

seneste par varme somre har medført, at der kan

UGGELHUSE, ST. 230902

TEMPERATUR (overflade)

25

º C Tidsv. månedsgennemsnit 91-01 ± std. afv.

20

15

10

5

0

Tidsv. månedsgennemsnit 2002

J F M A M J J A S O N D

Figur 5.3.1-1. St. 230902, Uggelhuse. Månedsgennemsnit

af temperaturen i overfladen i 2002 sammenholdt

med månedsgennemsnit ± st.afv. for perioden 1991

– 2001.

konstateres en signifikant stigning i sommergennemsnit

(1/5 – 30/9) temperaturen i overfaldevandet i

Randers Fjord (bilag 3.3.8).

Saltholdighed

Saltholdigheden i Randers Fjord var usædvanligt

lave i sidste halvdel af 2002 (figur 5.3.1-2). Den

meget lave saltholdighed i denne periode skyldtes

stor afstrømning sammenfaldende med meget lave

saltholdigheder i Kattegat (se afsnit 6.3) i samme

periode.

Nedbør over gennemsnit siden 1998 har medført, at

der set over perioden 1991 – 2002 kan konstateres

et fald i saltholdigheden i overfladen ved Uggelhuse

målt som sommergennemsnit (bilag 3.3.8).

Figur 5.3.1-2. St. 230902, Uggelhuse. Månedsgennemsnit

af saltholdigheden i overfladen i 2002 sammenholdt

med månedsgennemsnit ± st.afv. for perioden 1991

– 2001.

Side 49


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Sigtdybde

Sigtdybden var i 2002 bedre end normalt i månederne

marts – juni og var resten af året fra juli

– december ringere end normalt (figur 5.3.1-3).

Sigtdybden ved st. 230902, Uggelhuse afhænger

i høj grad af tilførslen af suspenderet organisk stof

med afstrømningen fra Gudenåens opland. Gudenåen

fører i forårsperioden store mængder af henfaldende

ferskvandsplankton fra søerne i oplandet til

Randers Fjord. Set som gennemsnit over perioden

1978 – 2001 skete de største tilførsler af organisk

stof til fjorden i marts – maj. I 2002 var tilførslerne

væsentligt lavere i april – maj. Dette forklarer for en

stor del den gode sigtdybde i disse måneder i 2002.

Tilsvarende var tilførslen af organisk stof højere end

normalt i det meste af sidste halvår, hvilket forklarer

den ringe sigtdybde ved st. 230902, Uggelhuse fra

juli – december.

Figur 5.3.1-3. St. 230902, Uggelhuse. Månedsgennemsnit

af sigtdybde i 2002 sammenholdt med månedsgennemsnit

± st.afv. for perioden 1991 – 2001.

Sammenlignes den tidslige udvikling i sigtdybden

ved st. 230902, Uggelhuse over perioden 1991

2002 er der sket en signifikant stigning (Kendalls

tau-b) i sigtdybden (figur 5.3.1-4 og bilag 3.3.8)

målt som forårsgennemsnit (1/3 – 30/4). Der kan

desuden, hvis man inddrager ældre målinger fra

1978 og 1983, også konstateres en signifikant stigning

i sigtdybden målt som sommergennemsnit (1/5

– 30/9). Den forbedrede sigtdybde i forårs- og sommerperioden

skyldes, at der i netop den del af året er

sket betydelige reduktioner i tilførslerne af organisk

stof til fjorden (se afsnit 5.3.2). Det organiske stof

der tilføres fjorden består primært af henfaldende

ferskvandsplankton fra søerne i oplandet. Der kan

ikke konstateres signifikante udviklinger i sigtdybden

målt som års-, efterårs- eller vintergennemsnit.

Side 50

5.3.2 Stoftilførsel

5. Randers Fjord

Figur 5.3.1-4. St. 230902, Uggelhuse. Sigtdybde som

forårsgennemsnit (1/3 – 30/4) for perioden 1991 – 2002

og sommergennemsnit (1/5 – 30/9) for perioden 1978

2002. På figurerne er også vist minimum og maksimum

i perioderne for de enkelte år. NB! I 1991 og 1992 er der

kun foretaget en enkelt måling i forårsperioden.

Ferskvandstilførsel

Den samlede afstrømning af ferskvand til Randers

Fjord i 2002 var omkring 20 % højere end

normalafstrømnin gen beregnet som den gennemsnitlige

årlige afstrømning i perioden 1978-2002

(figur 5.3.2-1 og bilag 3.3.1). Dette svarede til

afstrømningen i nedbørsrige år. Den høje afstrømning

til Randers Fjord i 2002 afspejlede en nedbør,

der var omkring 30 % højere end normalt.

Afstrømningen af ferskvand til fjorden var højere end

normalt i næsten alle årets måneder. I april, og december

var nedbøren dog noget mindre end normalt (figur

5.3.2-2). Den høje afstrømning medførte også højere

tilførsler af næringsstoffer og organisk stof.

Tilførslerne af ferskvand til Randers Fjord har ikke

ændret sig signifikant i perioden 1978 - 2001 (bilag

3.3.1). Dette er væsentligt at fastslå, da variationerne

i tilførslerne af kvælstof, fosfor og organisk

stof i større eller mindre grad er korreleret med ferskvandsafstrømningen.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

Figur 5.3.2-1. Årlige tilførsler af ferskvand, kvælstof, fosfor

og organisk stof til Randers Fjord. Tilførslerne af kvælstof,

fosfor og organisk stof er opdelt i bidrag fra vandløb,

direkte udledninger og atmosfærisk bidrag.

Kvælstoftilførsel

Den samlede afstrømning af kvælstof til Randers

Fjord i 2002 var 4956 ton, hvilket var 8 % mindre

end den gennemsnitlige årlige tilførsel af kvælstof i

perioden 1978-2002 (bilag 3.3.1), men 1000 ton

højere end tilførslen i 2001. Altså en forholdsvis

lav kvælstoftilførsel set på baggrund af nedbør og

ferskvand safstrømning til fjorden, der var væsentligt

højere end normalt. Afstrømningen af kvælstof

i de enkelte måneder i 2002 var overord net styret

af afstrømningen af ferskvand (figur 5.3.2-2), men

niveauet for kvælstofafstrøm ningen var forholdsvist

væsentligt lavere i de fleste af årets måneder.

Specielt i foråret var afstrømningen af kvælstof forholdsvis

normal trods en meget høj afstrømning. Tilførslerne

af kvælstof til Randers Fjord, beregnet som

årsgennemsnit og vintergennemsnit faldt signifikant

over årrækken 1978-2002 (figur 5.3.2-1 og bilag

3.3.1). Desuden var der en kraftig tendens til et fald i

kvælstoftilførslen beregnet som sommergennemsnit.

De relativt lave kvælstoftilførsler trods en høj afstrømning

resulterede i, at den vandføringsvægtede gennemsnitlige

årlige kvælstofkoncentration var meget

lav. Denne koncentration er faldet signifikant over

årene 1978 – 2002. Selv hvis man betragter den

korte årrække 1991 – 2002 er der sket et markant

signifikant fald i den vandføringsvægtede kvælstofkoncentration

i tilførslerne til fjorden (bilag 3.3.1).

Kun i den meget nedbørsfattige periode 1996 -

1997 var den vandføringsvægtede gennemsnitlige

årlige kvælstofkoncentration på omtrent samme

niveau (bilag 3.3.1). De meget lave kvælstoftilførsler

i de senere år kan til en vis grad tilskrives faldende

udvaskninger fra landbrugsarealerne i oplandet. De

lave kvælstoftransporter i de seneste år relativt set

i forhold til de høje ferskvandstilførsler er nok først

og fremmest en følge af en vis udludningseffekt, der

følger af flere på hinanden følgende våde år (Århus

Amt 2001). Desuden kan en forbedret denitrifikation

i renere søer og vandløb i oplandet til Randers

Fjord formentlig også betyde en del for de faldende

kvælstoftilførsler.

Mere end 99 % af det kvælstof, der tilførtes Randers

Fjord i 2002 kom fra vandløbene i fjordens opland

(figur 5.3.2-1). Tilførslerne fra direkte punktkilder og

fra atmosfæren udgjorde således samlet under 1 %

af tilførslerne til Randers Fjord i 2002.

Af den kvælstof, der tilførtes fjorden med afstrømningen

fra oplandet, stammede 74 % fra afstrømningen

fra landbrugsarealer og omkring 19 % fra

afstrømningen fra naturarealer. Kun omkring 6 % af

kvælstoffet fra oplandet stammede fra udledninger

fra punktkilder (bilag 3.3.1).

Side 51


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Figur 5.3.2-2. Månedlige tilførsler af ferskvand, kvælstof,

fosfor og organisk stof til Randers Fjord i 2002 samt gennemsnitlige

månedlige tilførsler ± st.afv. for perioden

1978 – 2001. For fosfor er der dog anvendt perioden

1991 – 2001.

Side 52

5. Randers Fjord

Fosfortilførsel

Fosforafstrømningen i 2002 til Randers Fjord

udgjorde 175 ton, hvilket var omkring 20 % højere

end den årlige gennemsnitlige afstrømning af fosfor

til fjorden i perioden 1992 - 2002 (bilag 3.3.1). De

månedlige tilførsler af fosfor var som ferskvandsafstrømningen

generelt højere end normalt i næsten

alle årets måneder. Kun april-maj og december

havde fosfortilførsler under normalt for perioden

1992 – 2001 (figur 5.3.2-2).

Fosfortilførslerne til Randers Fjord faldt signifikant i

perioden 1978-2002 (figur 5.3.2-1 og bilag 3.3.1).

Den tidslige udvikling er testet (Kendalls tau-b) for

års-, sommer- og vintergen nemsnit samt for vandføringsvægtet

koncentration som årsgennemsnit. De

faldende tilførsler af fosfor til fjorden skyldes først

og fremmest den forbedrede spildevandsrensning i

oplandet til fjorden og en betydelig reduktion i de

direkte udledninger til fjorden.

Mere end 99 % af fosfortilførslerne til Randers Fjord

i 2002 stammede fra vandløbenes afstrømningen

til fjorden. Under 1 % af fosfor kom fra de direkte

punktkilder og atmosfæren (figur 5.3.2-1).

Af fosfortilførslerne fra oplandet kom 20 % fra landbruget

og 47 % fra baggrundsbidraget. Resten, 33

%, stammede fra punktkilderne og spredt bebyggelse

i oplandet (bilag 3.3.1).

Tilførsel af organisk stof

Tilførslerne af organisk stof (BOD) til fjorden fulgte

i høj grad ferskvandsafstrømningen til fjorden. De

højeste tilførsler af organisk stof ses normalt i månederne

marts B maj i forbindelse med afstrømning af

ferskvandsplanteplankton fra oplandets søer (figur

5.3.2-2). I 2002 var tilførslerne i forårsperioden

højere end normalt i marts måned og væsentligt

mindre end normalt i april-maj. De højere tilførsler

i juli-august og november afspejler den højere

afstrømning til fjorden.

Tilførslerne af organisk stof målt som års-, sommer-

og vintergennemsnit samt som vand føringsvægtet

koncentration som årsgennemsnit faldt signifikant

over perioden 1978-2002 (figur 5.3.2-1 og bilag

3.3.1). De faldende tilførsler skyldes, at tilførslerne

af organisk stof fra direkte spildevandsudledninger

og fra primærproduktionen i søerne i oplandet er

faldet (Nielsen et al 1998). Primærproduktionen i

søerne i oplandet til fjorden er faldet som følge af


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

den forbedrede spildevandsrensning, der primært

har medført faldende fosforkoncentrationer.

5.3.3 Næringsstoffer i vandet

Kvælstof

Kvælstofkoncentrationerne i Randers Fjord ved

st. 230902, Uggelhuse målt som månedsgennemsnit

af total-kvælstof, nitrit+nitrat og

ammonium+ammoniak var i 2002 i næsten alle

årets måneder lavere end de beregnede månedsgennemsnit

over perioden 1991 - 2001 (figur

5.3.3-1). I sommermånederne juli og august var

kvælstofkoncentrationerne dog højere end normalt

Figur 5.3.3-1. St. 230902, Uggelhuse. Månedsgennemsnit

af total-kvælstof og nitrit-nitrat i overfladen og af

ammonium-ammoniak ved bunden i 2002. Månedsgennemsnit

± st.afv. for perioden 1991 – 2001 er desuden

vist på figurerne.

som følge af lave iltkoncentrationer i bundvandet og

følgende frigivelser af ammonium-ammoniak. De

højere kvælstofkoncentrationer i juli og august forklares

også for en stor del af, at tilførslerne af kvælstof

i disse måneder var større end normalt (figur

5.3.2-2). Undersøgelser har vist, at koncentrationen

af total-kvælstof i Randers Fjord er stærkt korreleret

til både ferskvandsafstrømning og kvælstofkoncentration

i tilstrømmende ferskvand (Le et al, 2001).

De generelt lave kvælstofkoncentrationer i 2002

afspejler således også de lave tilførsler af kvælstof

(figur 5.3.2-2). I de situationer, hvor vandmasserne

ved st. 230902, Uggelhuse er domineret af saltvand

fra Kattegat forventes der relativt lave kvælstofkoncentrationer.

De lave kvælstofkoncentrationer i

januar måned kan derfor for en stor del forklares

med, at vandmasserne var domineret af saltholdigt

næringsfattigt kattegatvand (se figur 5.3.1-2). Det er

desuden bemærkelsesværdigt, at de lave kvælstofkoncentrationer

i 2002 kunne konstateres på trods

af, at vandmasserne ved st. 230902, Uggelhuse

generelt var mere præget af næringsrigt ferskvand

end normalt for perioden 1991 – 2001.

På trods af de faldende tilførsler af kvælstof til

Randers Fjord kan der generelt ikke konstateres

tilsvarende fald i koncentrationerne af kvælstof i

fjorden (bilag 3.3.8). Dette skyldes for en stor del,

at vurderingerne primært foretages på en relativ kort

tidsserie fra 1991 – 2002, og at den varierende

opblanding af ferskvand med næringsfattigt kattegatvand

medfører relativt store usikkerheder på

korrelationen mellem koncentrationen i fjordvandet

og tilførslerne af kvælstof. Der kan dog konstateres

signifikante fald i koncentrationerne af ammoniumammoniak

beregnet som års- (1/1 – 31/12) og vintergennemsnit

(1/12 – 28/2) (figur 5.3.3-2)

For sommerperioden (1/5 – 30/9) er det muligt at

inddrage data fra de tidligere undersøgelser i fjorden

i 1978 og 1983. Når disse data inddrages i analyserne

af den tidslige udvikling kan det konstateres,

at der er sket signifikante fald i koncentrationen af

total-kvælstof og ammonium-ammoniak beregnet

som sommergennemsnit i årene 1978, 1983 og

1991 – 2002 (figur 5.3.3-3). Som forventet viser

inddragelsen af ældre data fra den periode, hvori

der er set signifikante fald i tilførslerne af kvælstof

også signifikante fald i koncentrationerne i fjordvandet

ved st. 230902, Uggelhuse.

Side 53


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Figur 5.3.3-2. St. 230902, Uggelhuse. Signifikante (Kendalls

tau-b, P < 5 %) fald i koncentrationerne af ammonium-ammoniak

i Randers Fjord i perioden 1991 - 2002.

Koncentrationer beregnet som års- (1/1 – 31/12) og

vintergennemsnit (1/12 – 28/2).

Fosfor

Koncentrationerne af total-fosfor og orthofosfat

var generelt lave - normale i Randers Fjord i 2002

(figur 5.3.3-4). August afveg ved at have høje

koncentrationer af total-fosfor, som formentlig kan

henføres til en høj tilførsel af organisk stof til fjorden

i denne måned. Generelt var koncentrationerne af

total-fosfor og orthofosfat højest i sidste halvår, hvor

forholdene ved st. 230902, Uggelhuse også var

mest præget af ferskvand (se figur 5.3.1-2). I forbindelse

med de lave iltkoncentrationer i bundvandet

i august – september sås der høje koncentrationer

i bundvandet af orthofosfat som følge af frigivelser

fra sedimentet (figur 5.3.3-4). Målinger af fluxe af

orthofosfat på sedimentker ner fra Randers Fjord i

1995 samt beregninger af fosformassebalance i

en hydraulisk baseret massebalancemodel viste, at

netto frigivelser af fosfor fra fjordens sediment til

vandmasserne skete i perioden juli B oktober (Århus

Amt 1999).

De markante fald i tilførslen af fosfor til Randers

Fjord over årene 1978 – 2002 giver sig også udslag

i signifikant faldende koncentrationer beregnet som

sommergennemsnit af total-fosfor og orthofosfat i

Side 54

5. Randers Fjord

Figur 5.3.3-3. St. 230902, Uggelhuse. Signifikante (Kendalls

tau-b, P < 5 %) fald i koncentrationerne af totalkvælstof

og ammonium-ammoniak i Randers Fjord i årene

1978, 1983 og 1991 - 2002. Koncentrationer beregnet

som sommergennemsnit (1/5 – 30/9).

inderfjorden ved st. 230902, Uggelhuse, hvor der

er tilgængelige data fra årene 1978, 1983 og 1991

2002 (figur 5.3.3-5 og bilag 3.3.8).

Betragtes udviklingen i års- og vintergennemsnit

er det kun muligt at anvende data fra årene 1991

2002. I denne periode kan der kun konstateres

et signifikant fald i koncentrationen af total-fosfor

beregnet som årsgennemsnit (bilag 3.3.8). Sommergennemsnit

af total-fosfor er også signifikant

faldende for den korte periode fra 1991 til 2002.

Den manglende respons i koncentrationerne af

total-fosfor og orthofosfat over årene 1991 – 2002

for øvrige periodegennemsnit skyldes, at der er tale

om en kort årrække og at de varierende opblandingsforhold

mellem ferskvand fra Gudenåen og

saltvand fra Kattegat medfører en betydelig usikkerhed

på korrelationen mellem koncentrationer ved st.

230902, Uggelhuse og tilførslerne af fosfor.

Næringsstofbegrænsning

Inderfjorden ved st. 230902, Uggelhuse er kraftigt

påvirket af afstrømningen af kvælstofrigt vand fra

Gudenåen. Derfor er der aldrig konstateret koncentrationer

af uorganisk kvælstof der kan være begrænsende


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

Figur 5.3.3-4. St. 230902, Uggelhuse. Månedsgennemsnit

af total-fosfor og orthofosfat i overfladen og af orthofosfat

ved bunden i 2002. Månedsgennemsnit ± st.afv. for

perioden 1991 – 2001 er desuden vist på figurerne.

for væksten af plankton (< 28,012 µg nitrit+nitrat +

ammonium-ammoniak l-1). Derimod kan der ofte i

perioden marts – juni konstateres koncentrationer af

orthofosfat, der kan være begrænsende for væksten af

plankton (tabel 5.3.3-1). I de seneste år og i 2002 har

der kun været ganske kortvarige perioder i inderfjorden

med vækstbegrænsende koncentrationer af orthofosfat.

De lave koncentrationer af orthofosfat i forårsperioden

skyldes, at væksten af plankton i oplandets søer

forbruger orthofosfat og dermed tilbageholder dette

næringsstof i oplandet.

I yderfjorden ved st. 230905, Udbyhøj bestemmes

koncentrationerne af næringsstoffer dels af

Figur 5.3.3-5. St. 230902, Uggelhuse. Signifikante

(Kendalls tau-b, P < 5 %) fald i koncentrationerne af

total-fosfor og orthofosfat blev beregnet som sommergennemsnit

(1/5 – 30/9) i Randers Fjord i årene 1978, 1983

og 1991 – 2002 og af total-fosfor beregnet som årsgennemsnit

(1/1 – 31/12) for årene 1991 - 2002.

afstrømningen fra Gudenåen og dels af indstrømmende

kattegatvand. Derfor ses der i yderfjorden

også i nogle år perioder med vækstbegrænsende

koncentrationer af uorganisk kvælstof. I 2002 var

der dog ikke vækstbegrænsende koncentrationer

af uorganisk kvælstof i yderfjorden (tabel 5.3.3-1).

Den nedbørsfattige periode 1995 – 1997 var kendetegnet

ved vækstbegrænsende koncentrationer af

uorganisk kvælstof, hvilket viser, at der er muligt med

forholdsvis moderate reduktioner i afstrømningen af

kvælstof at opnå vækstbegrænsende koncentrationer

af uorganisk kvælstof.

Side 55


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

I 2002 var der en usædvanlig lang perioder fra marts

– juni med vækstbegrænsende koncentrationer af

orthofosfat i yderfjorden ved st. 230905, Udbyhøj

(tabel 5.3.3-1) på i alt 55 dage. Set over årene 1978,

1983 og 1989 – 2002 er antallet af dage med vækstbegrænsende

koncentrationer af orthofosfat ved st.

230905, Udbyhøj steget signifikant (Kendalls tau-b,

P < 1 %). Det skal dog tages med i betragtning, at

prøvetagningsfrekvensen var lav i 1978 og 1983 (7-9

prøvetagninger), fra 1989 – 1993 lidt højere (10 – 14

prøvetagninger) og fra 1994 høj (26 prøvetagninger).

Dette betyder, at der alene som følge af stigende prøvetagningsfrekvens

har været en øget sandsynlighed

for at måle vækstbegrænsende koncentrationer.

Næringsstoftransport

Nettoeksporten af næringsstoffer fra Randers Fjord

er beregnet vha. af en numerisk model, baseret på

modelværktøjet MIKE 12 (DHI, 1995). Modellen

omfatter dels et hydrodynamisk beregningsmodul til

beregning af saltholdigheder, temperatur, vandstande

og vandføringer og et eutrofieringsmodul til beregning

af koncentrationer af næringssalte, organisk stof

og ilt. Eutrofieringsmodellen beskriver produktion,

Side 56

5. Randers Fjord

respiration, sedimentation og henfald af alger samt

sedimentets tilbageholdelse/frigivelse af næringssalte.

Beregningerne foretages i en række punkter ud

gennem fjorden i to lag, hhv. over og under springlaget

(en dimension; horisontalt to dimensioner; vertikalt).

Den opstillede model kræver informationer om fjordens

dybdeforhold samt data i form af tidsserier af

vindhastighed og -retning i området, vandstandsvariationen

ved Udbyhøj, saltholdigheder og temperatur

variationer i Kattegat samt koncentrationer af næringssalte,

organisk stof, iltindhold, saltholdigheder og temperaturer

fra samtlige kilder til Randers Fjord. Kilderne

til Randers Fjord er rensningsanlæg, overløbsbygværker,

afstrømning fra det åbne land og afstrømning via

vandløb. Modellerne og datagrundlaget for modellerne

er løbende blevet forbedret.

Tidligere blev nettoeksporten fra Randers Fjord beregnet

på grundlag af hydrografiske undersøgelser fra

1994-95, som blandt andet omhandlede opstillingen

af en stoftransportmodel (MIKE 12 AD). I årene 1994-

2002 har tilbageholdelsen af kvælstof varieret mellem

14 og 30 % af tilførslen, mens fosfor tilbageholdelsen

Uggelhuse st. 230902 Udbyhøj st. 230905

Orthofosfat Orthofosfat Uorganisk kvælstof

År Dato Antal dage Dato Antal dage Dato Antal dage

1978 0 0 0

1983 0 0 0

1989 Ikke målt 0 0

1990 Ikke målt 0 0

1991 24.04 - 27.04 4 0 17.07 - 23.07 7

1992 0 0 0

1993 12.03 - 25.04 45 0 0

1994 24.04 - 31.05 05.07 39 0 0

1995 0 01.04 - 06.04 11.05

- 20.05 12.06 - 17.06

11.07 - 13.07

25 20.07 - 11.08 23

1996 08.04 - 24.04 17 0 28.07 - 29.07 2

1997 01.04 - 24.04 03.05 64 17.02 - 22.02 04.06 18 23.06 - 28.06

10

- 11.06

- 15.06

18.07 - 21.07

1998 30.04 - 21.05 21 07.04

03.06

29.06

3 29.06 1

1999 30.04 - 15.05 16 0 0

2000 0 23.05 1 0

2001 13.05 - 16.05 4 02.04 - 08.04

24.07 - 25.07 2

10.06 - 18.06 16

2002 27.05 - 30.05 4 18.03 - 25.03

11.04 - 19.04

20.05 - 26.06

55 0

Tabel 5.3.3-1. Antal dage, hvor der er beregnet næringsstofbegrænsning i Randers Fjord på st. 230902, Uggelhuse og

st. 230905, Udbyhøj i perioden 1978 - 2002. Anvendte grænseværdier er: 6,195 µg orthofosfat/l, 28,012 µg uorganisk

kvælstof/l og 56,170 µg silicium/l. Antal dage er beregnet ved tidsvægtet lineær interpolation mellem koncentrationsmålinger

i overfladevandet.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

har varieret mellem 0 % og 42 %. Det er hensigten,

at genberegne perioden fra 1994 og frem med ens

forudsætninger for derved at udelukke at anvendelsen

af forskellige metoder og varierende datagrundlag kan

være skyld i en del af år til år variationerne.

Kvælstof

I 2002 var tilbageholdelsen i fjorden omkring middel

for perioden 1994-2002, men markant lavere end

de to foregående år. Tilbageholdelsen var på 8 % i

gennemsnit for vinterperioden januar-marts og november-december

og 26 % i gennemsnit for perioden

apruil-oktober. Den største tilbageholdelse fandt sted i

oktober måned. For hele året var tilbageholdelsen på

ca. 14 % af den tilførte kvælstof.

Fosfor

I perioden januar til august blev der tilbageholdt fosfor

i Randers Fjord, i gennemsnit 15 % af den tilførte fosfor

blev tilbageholdt ved sedimentation, svarende til ca.

3 ton pr. måned. Der var dog tale om store variationer

fra måned til måned (0-42 %). Resten af året var

præget af meget store frigivelser fra sedimentet på

grund af lave iltkoncentrationer. Totalt var der i 2002

kun en netto frigivelse på 0,4 ton fosfor svarende til 0,2

% af den samlede tilførsel.

Tabel 5.3.3-2 viser de opgjorte tilførsler af total-kvælstof

og total-fosfor sammenholdt med beregnede nettotransporter

og tilbageholdelses procenter, figurer er

vist i bilag 3.3.2.

Kvælstof Fosfor

Tilledning

(ton)

Netto eksport

(ton)

Netto tilbageholdelse

(%)

5.3.4 Ilt

Iltkoncentrationen i Randers Fjord var i juli – september

2002 væsentligt lavere end normalt (figur 5.3.4-

1). Iltsvindet var det værste, der er målt i Randers

Fjord, og der er kun i 1994 og i 1999 set iltsvind

af sammenligneligt omfang. Den 7. august blev der

målt 3,7 mg O ² l -1 og ved den følgende prøvetagning

d. 20. august blev der målt den hidtil lavest

iltkoncentration ved st. 230902, Uggelhuse på 1,4

mg O ² l -1 (figur 5.3.4-2) Den 4. september var der

stadig iltsvind ved st. 230902, Uggelhuse, hvor der

blev målt 2,2 mg O² l -1 . Der er tidligere år kun målt

iltkoncentration under 2 mg O ² l -1 i august 1999.

I yderfjorden ved st. 230905, Udbyhøj blev der ikke

konstateret iltsvind i 2002. Der er aldrig målt iltsvind

i yderfjorden. Iltsvindet har formentlig påvirket sejlrenden

fra omkring Kanalen og de dybeste områder

langs med sejlrenden ved Tjærby Bredning. Det ses af

figur 5.3.4-1, at der blev målt iltsvind fra bunden og

op til omkring 3,5 m dybde i starten af september.

Tidligere undersøgelser af den geografiske variation

i iltkoncentrationerne i fjorden har vist, at iltkoncentrationen

i bundvandet inden for Uggelhuse normalt

er lavere end koncentrationen ved Uggelhuse (Århus

Amt, 1999). Det er derfor sandsynligt, at iltsvindet

mellem Randers Havn og st. 230902, Uggelhuse

har være mere omfattende og med lavere iltkoncentrationer

end der er målt ved Uggelhuse.

Tilledning

(ton)

Netto eksport

(ton)

Netto tilbageholdelse

(%)

Januar 679,8 546,0 19,7 24,5 22,7 7,3

Februar 851,8 787,4 7,6 20,5 20,9 -2,0

Marts 830,2 818,8 1,4 22,6 19,5 13,7

April 286,3 249,4 12,9 7,9 5,0 36,7

Maj 212,4 168,1 20,9 7,2 4,2 41,7

Juni 198,6 139,3 29,9 9,1 8,3 8,8

Juli 248,1 193,9 21,8 13,7 13,6 0,7

August 193,5 129,6 33,0 14,6 12,9 11,6

September 159,2 114,6 28,0 13,6 16,2 -19,1

Oktober 319,5 196,7 38,4 12,6 17,5 -38,9

November 471,3 437,4 7,2 14,1 17,2 -22,0

December 435,0 420,2 3,4 14,0 16,0 -14,3

Total 4885,7 4201,4 14,0 174,4 174,0 0,2

Tabel 5.3.3-2 Opgjorte tilførsler af total-kvælstof og total-fosfor sammenholdt med beregnede nettotransporter og tilbageholdelsesprocenter.

Tilbageholdelse (regnet positiv) af kvælstof og fosfor inkluderer fjernelse af kvælstof fra vandfasen

ved sedimentation og denitrifikation. Negativ tilbageholdelse er således et udtryk for frigivelser fra sedimentet.

Side 57


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Figur 5.3.4-1. St. 230902, Uggelhuse. Isoplet af iltkoncentrationen

i 2002 og månedsgennemsnit af iltkoncentration

ved bunden i 2002. Månedsgennemsnit ± st.afv.

for perioden 1991 – 2001 er desuden vist på figurerne.

Figur 5.3.4-2. Kort over de lavest målte

iltkoncentrationer i Randers Fjord i 2002.

Dato for målinger og iltsvindets estimerede

udbredelse angivet.

Side 58





5. Randers Fjord

Der er fra 1991 – 2002 sket et signifikant fald i minimum

iltkoncentration målt i perioden 1/7 – 31/10

ved bunden ved st. 230902, Uggelhuse (Kendalls

tau-b, P < 5 %) (figur 5.3.4-3 og bilag 3.3.8).

De faldende minimum iltkoncentrationer ved st.

230902, Uggelhuse skal tages med det væsentlige

forbe hold, at prøvetagningsfrekvensen er ændret i

perioden. Således blev der i perioden 1/7 - 31/10

foretaget 4-5 prøvetagninger i årene 1991-1993,

hvorimod der i årene 1994-2000 er foretaget 8-10

prøvetagninger i denne periode. En stigning i prøvetagningsfrekvensen

vil betyde, at sandsynligheden

for at registrere de lave iltkoncentrationer, der forekommer

i sensommeren, er større.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

5.3.5 Plankton

I Randers Fjord består overvågningen af plankton

af målinger af klorofylkoncentrationen. Der

er i forbindelse med intensive undersøgelser af

de hydrografiske og pelagiske forhold i 1994-95

foretaget yderligere undersøgelser af plankton i

fjorden (Århus Amt, 1999). Disse undersøgelser

viste, at forekomsten af plankton i Randers Fjord

afspejler, at fjorden er et udstrømningsområde for

store mængder ferskvand fra Gudenåen og Alling Å.

Planteplankton i Randers Fjord er derfor en blanding

af ferskvandsarter og marine arter. Desuden findes

der enkelte brakvand sarter, der har deres egentlige

opvækstområde i fjorden. Planteplanktonet er i

forårsopblomstrin gen domineret af kiselalger, som

i løbet af sommeren afløses af høje biomasser af

blågrønal ger.

Figur 5.3.4-3. St. 230902, Uggelhuse. Udvikling i den

lavest målte iltkoncentration i perioden 1/7 – 31/10 i

årene 1991 – 2002.

Planktonsammensætningen ved Uggelhuse er

fuldstændig domineret af ferskvandsplankton, der

tilføres fjorden med afstrømningen fra Gudenåen.

Ved Udbyhøj er der et mere markant islæt af marint

plankton, idet forholdene her er mere domineret af

forholdene i Hevring Bugt (Århus Amt, 1999).

Mængden af planteplankton ved st. 230902, Uggelhuse

var i 2002 fra januar - juli lavere end normalt

for perioden 1991 – 2001 (figur 5.3.5-1). Specielt

i månederne marts - maj måned var koncentrationerne

væsentligt lavere end normalt. I resten af

2002 fra august – december var koncentrationerne

af klorofyl normale eller lidt højere end normalt.

De største forekomster af planteplankton fandtes

i april og august måned, hvor koncentrationen af

klorofyl var op til 25 – 30 µg/l. I august var de høje

koncentrationer af klorofyl sammenfaldende med

Figur 5.3.5-1. St. 230902, Uggelhuse. Målte klorofylkoncentrationer

i overfladen og ved bunden, månedsgennemsnit

af klorofyl i overfladen samt isoplet af fluorescens

i 2001. I graf med månedsgennemsnit er desuden vist

månedsgennemsnit for perioden 1991 – 2001 ± st.afv..

koncentrationer af total-fosfor og total-kvælstof, der

var højere end normalt. Dette skyldes formentlig,

at en stor del af total-fosfor og total-kvælstof var

bundet i planteplankton. De højere klorofylforekomster

ved st. 230902, Uggelhuse i foråret ses årligt,

og hænger sammen med afstrømninger af algeopblomstringer

fra søerne i oplandet til Gudenåen.

Der er i de seneste år set generelt lave klorofylkoncentrationer

i forårsperioden (figur 5.3.5-2) og der

kan over årene 1991 – 2002 konstateres signifikante

fald i koncentrationen af klorofyl målt som års- (1/1

– 31/12) og forårsgennemsnit (1/3 – 30/4) (figur

Side 59


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

5.3.5-3 og bilag 3.3.8). Dette stemmer godt overens

med, at der kunne konstateres en signifikant

stigning i sigtdybde ved St. 230902, Uggelhuse i

forårsperioden (1/3 – 30/4). De seneste års fald

i tilførslerne af kvælstof, fosfor og organisk stof og

tendenser til faldende næringsstofkoncentrationer

ved st. 230902, Uggelhuse kan dog ikke umiddelbart

forklare så markante fald i koncentrationen af

klorofyl i foråret.

Figur 5.3.5-2. St. 230902, Uggelhuse. Koncentrationen

af klorofyl i overfladen og ved bunden i årene 1991

2002.

Vegetationsundersøgelser i den nederste del

Gudenåen i 2001 viste, at der var en udbredt bundvegetation

(Gudenåkomiteen 2002). Det har ikke

været muligt at vurdere, om der var sket væsentlige

ændringer i bundvegetationens udbredelse

i de seneste år, men den nuværende udbredelse

blev på baggrund af sammenligninger med gamle

undersøgelser vurderet til at være sammenlignelig

med udbredelsen ved århundredeskiftet. En forøget

udbredelse af bundvegetation i Gudenåens nedre

løb ville forventes at medføre lavere tilførsler af

ferskvandsplanteplankton til Randers Fjord. Der er

desuden kraftige indikationer på, at der er sket en

væsentlig reduktion i næringsstof- og klorofylkoncentrationerne

i Tange Sø (Nielsen et al. 1998).

5.3.6 Bundvegetation

Ålegræs (Zostera marina) kan kun vokse i den yderste

del af Randers Fjord p.g.a. for lav saltholdighed

længere inde. Ålegræssets indergrænse var omkring

1915 1 km nord for Mellerup og var dengang

sandsynligvis alene reguleret af saltholdigheden. I

1990’erne er indergrænsen rykket længere udad i

fjorden til området ved starten af Kanalen.

På den baggrund er undersøgelsen i 2002 af åle-

Side 60

5. Randers Fjord

Figur 5.3.5-3. St. 230902, Uggelhuse. Signifikant udvikling

(Kendalls tau-b, P < 5 %) i klorofylkoncentrationen

målt som års- (1/1 – 31/12) og forårsgennemsnit (1/3

– 30/4). På figurerne er desuden vist periodens minimum

og maksimum for de enkelte år.

græssets arealudbredelse alene foretaget i området

fra Udbyhøj til Kanalen (figur 5.2-1).

Metode

Ved undersøgelsen i 2002 blev der foretaget dykkerundersøgelser

af 18 transekter jævnt fordelt i

området fra Udbyhøj til Kanalen. 5 af disse transekter

er undersøgt 1-3 gange i perioden 1990-2001,

de resterende 13 transekter er nye arealundersøgelsestransekter.

Alle 18 transekter blev undersøgt ved dykning som

beskrevet for ålegræstransekter i retningslinier for

marin overvågning. Da der ikke fandtes egnede nye

flyfoto til eventuel beskrivelse af nultransekter.

Ålegræs

Dybdegrænse

I 2002 var der kun på 2 transekter så store bevoksninger

af ålegræs, at det var muligt at fastlægge en maksimal

dybdegrænse i flere punkter (tabel 5.3.6-1).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

År RAN

0006

1990 1,8

(n=1)

1996 ikke

undersøgt

RAN

0007

2,2

(n=1)

ikke

undersøgt

RAN RAN RAN

0008 0009 0010

2,5 3,0 ikke

(n=1) (n=1) undersøgt

- - 1,0

(n=1)

1998 - - - - ikke

undersøgt

1999 1,2

(n=1)

2002 1,9

(n=4)

- - - ikke

undersøgt

- - - 1,6

(n=10)

Tabel 5.3.6-1 Oversigt over registreringer af ålegræssets

maksimale dybdegrænse i Randers Fjord.

Ved undersøgelsen i 1990 blev der registreret ålegræs

på fire transekter i yderfjorden, og ålegræssets

gennemsnitlige dybdegrænse i yderfjorden var 2,4

m. I begyndelsen af 1990-erne skete der en voldsom

reduktion i ålegræssets udbredelse i fjorden,

sandsynligvis som følge af iltsvind. Ved undersøgelsen

i 1996 blev der ikke fundet ålegræs på nogen

af de undersøgte transekter. I 1999 blev der kun

fundet ålegræs på transekt RAN0006. Ålegræssets

dybdegrænse var her 1,2 m. I 2002 var ålegræssets

udbredelse øget på dette transekt, og dybdegrænsen

svarede til dybdegrænsen registreret i 1990.

På grund af den ringe udbredelse af ålegræs i Randers

Fjord, og dermed meget sparsomme talmateriale,

er der ikke foretaget yderligere analyser af

ålegræssets dybdeudbredelse.

Arealudbredelse

Arealudbredelsen af ålegræs i Randers Fjord er

meget lille i 2002 (tabel 5.3.6-2). Den største

udbredelse fandtes i intervallet fra 1 til 2 m, hvor

den gennemsnitlige dækningsgrad var 0,18 %.

Ålegræs blev registreret på transekterne 6, 10, 11,

19, 21, 22 og 23, hvor den største udbredelse fandtes

på transekterne 6, 10 og 23 i området tættest på

Dybdeinterval

Bundareal (km²) Ålegræs gennemsnitligdækningsgrad

(% ± 2xS.E.)

Kanalen. Ved de seneste vegetationsundersøgelser

i fjorden er det også i området ved Kanalen, at der

er fundet de største bevoksninger med ålegræs.

Bevoksningerne på transekt 19, 21 og 22 var meget

små og kom ikke med i punktregistreringerne (figur

5.3.6-1).

C.H. Ostenfeld har i årene 1915-16 registreret

udbredelsen af ålegræssets i Randers Fjord. Ostenfeld

observerede mægtige undersøiske enge af ålegræs

på ca. 1-2 m’s dybde. Der var ingen ålegræs

på dybder større end 2-2,5 m, og heller ingen ålegræs

på dybder lavere end 1 m. På den baggrund

er ålegræssets arealudbredelse i 1915-16 anslået til

ca. 3,5 km², svarende til bundarealet fra Udbyhøj til

Kanalen i dybdeintervallet fra 1-2 m.

På baggrund af flyfoto fra 1988 og dykkerundersøgelser

i 1990 er ålegræssets arealudbredelse i 1988

beregnet (tabel 5.3.6-3 og figur 5.3.6-1). I 1993,

1997 og 1999 er der foretaget flyfotograferinger og

punktdyk.

Alle registreringer af ålegræssets arealudbredelse er

behæftet med nogen usikkerhed, men størrelsesordenen

af udbredelsen vurderes at være korrekt.

Undersøgelsen i 2002 viste, at der er spredte pletter/

bælter med ålegræs i Randers Fjord. Bevoksningerne

er dog meget små, og mange af disse vil

derfor ikke kunne registreres på flyfoto. Ålegræssets

arealudbredelse vurderes at have været uændret i de

seneste 5 år. Der er således ikke tegn på forbedring

af ålegræssets arealudbredelse efter tilbagegangen

i begyndelsen af 1990’erne.

Ålegræs arealudbredelse

(km²)

Havgræs gennemsnitligdækningsgrad

(% ± 2xS.E.)

Havgræs arealudbredelse

(km²)

0-1 m 7,77 0 0 6,60 ± 0,02 0,51

1-2 m 3,52 0,18 ± 0,12 0,01 0,29 ± 0,02 0,01

2-4 m 3,10 0 0 0 0

Total 14,39 0,01 0,52

Tabel 5.3.6-2. Arealudbredelse af Ålegræs og Havgræs blev fordelt på dybdeintervaller i Randers Fjord 2002.

Side 61


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

År Ålegræs arealudbredelse (km²)

1915-16 3,5 anslået ud fra beskrivelse

1988 0,90 opmålt fra fl yfoto

1993 0,09 opmålt fra fl yfoto

1997 0,01 opmålt fra fl yfoto

1999 0,02 opmålt fra fl yfoto

2002 0,01 beregnet på baggrund af 18

transekter

Tabel 5.3.6-3. Arealmæssig udbredelse af ålegræs i

perioden 1915-2002.

Havgræs

Udbredelsen af Havgræs blev registreret og beregnet

som for ålegræs. Ved undersøgelsen blev der

foretaget artsbestemmelser af havgræsset på 4 af

transekterne, som alle viste, at der var tale om Langstilket

Havgræs (Ruppia cirrhosa).

Den samlede arealudbredelse af Havgræs er ikke

tidligere opgjort. Det vurderes, at bevoksninger af

Havgræs, med lille dækningsgrad i bevoksningerne,

ikke kan skelnes på flyfoto.






Side 62









Figur 5.3.6-1 Udbredelsen af ålegræs i Randers Fjord i

1915-16, 1988, 1993, 1997, 1999 og 2002. For året

2002 er alene angivet på hvilke transekter, der blev registreret

ålegræs.










Arealudbredelsen af Havgræs i Randers Fjord fremgår

af tabel 5.3.6-2. Den største udbredelse findes

på lav vanddybde (0-1 m).

Arealudbredelse af hård bund

I Randers Fjord er der ikke egnet hård bund til vækst af

flerårige alger. I intervallet fra 0 til 1 m er der på 2 af de

undersøgte transekter registreret under 0,1 % dækning

af hård bund. Derudover er der ikke registreret hård

bund på nogen af de undersøgte 18 transekter.


5.3.7 Miljøfarlige stoffer

5. Randers Fjord

Indledning

I NOVA 2003 indgår en udbygget overvågning af

miljøfremmede stoffer og tungmetallers forekomst i

marint vand, sediment og biota.

Århus Bugt og Randers Fjord er udpeget som områder

for overvågning i Århus Amt.

Ud over den kemiske overvågning indgår effektundersøgelser

på snegle for kønsskifte (imposex), som

følge af eksponering af antibegroningsmidlet TBT.

Området og prøvetagningsprogram

Randers Fjord

Stationerne til undersøgelse for forekomsten af miljøfremmede

stoffer og tungmetaller i Randers Fjord,

skal give viden om variationen i koncentrationen af

de enkelte stoffer og stofgrupper i fjorden. Stationerne

er placeret i en gradient i forhold til potentielle

kilder under hensyntagen til tidligere undersøgelser i

fjorden (Århus Amt, 1991 og Århus Amt, 1998).

De potentielle kilder er Randers By, Randers Havn og

Gudenåen med tilhørende opland.

Positionerne for de enkelte stationer er vist i bilag

5.9.1

Det er ikke alle elementer af overvågningen af miljøfremmede

stoffer der skal undersøges hvert år. I år

2002 har Århus Amt undersøgt vand for indholdet af

antibegroningsmidler, blåmuslinger for indholdet af

miljøfremmede stoffer, samt foretaget effektundersøgelser

på dværgkonk.

Vand

Vandprøver er indsamlet henholdsvis 500 meter

nedstrøms Randers Havn samt på 2 stationer i den

yderste 1/3 af fjorden.

Vandprøverne er analyseret for indholdet af antibegroningsmidlerne

diuron, irgarol, simazin og

antrazin.

Stationernes placering kan ses på figur 5.3.7-1 (st.

230960, 230220 og 230222).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

Blåmuslinger

For undersøgelse af blåmuslinger har forekomsten

af disse i Randers Fjord været afgørende for placeringen

af stationerne. Blåmuslinger forekommer kun

i den yderste 1/3-del af Randers Fjord.

Der er taget prøver af blåmuslinger på 2 stationer.

På hver station er der indsamlet 3 delprøver med

hver 50 - 70 muslinger.

Stationernes placering kan ses af figur 5.3.7-1 (st.

230987 og 230906).

Muslingerne er analyseret for tungmetaller, PCB=er,

pesticiderne DDT og HCH, PAH=er og organiske

tinforbindelser. På grund af analyseproblemer er

data for PAH=er, ikke medtaget i dette års afrapportering,

men vil blive behandlet sammen med

2003 data i afrapporteringen for 2003.

Effektundersøgelser

Da der ikke har kunnet fanges dværgkonk i selve

Randers Fjord, er der indsamlet snegle på 2 stationer

i Hevring Bugt umiddelbart udenfor fjorden.

Stationernes placering kan ses på figur 5.3.7-1 (S4

og S5).

Figur 5.3.7-1. Stations

placering for blåmuslinger

station 230987 og 230906.

Vandprøver til antibegronig

stationerne 230960, 230220

og 230222. Sneglestationer

til bestemmelse af imposex

stationer S4 og S5 udenfor

Randers Fjord.

Resultater

Nedenstående analyseresultater af de undersøgte

parametre i 2002, er sammenlignet med værdierne

målt i 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002.

Resultaterne er givet som gennemsnitsværdier og

standardafvigelse på de forskellige stationer. For

værdier mindre end detektionsgrænsen er værdien

sat til nul.

Vand: Antibegroning

Diuron er påvist på alle 3 stationer, og er det antibegroningsmiddel,

som er målt i højeste koncentrationer.

Indholdet varierer mellem 0,028 til 0,045 µg.

pr. liter. Irgarol er ikke påvist på nogle af de tre stationer

(< 0,04 µg pr. liter).

Simazin er påvist på alle 3 stationer med et indhold

mellem 0,011 til 0,091 µg pr. liter. Atrazin er påvist

på en station med et indhold på 0,009 µg pr. liter,

medens der på de 2 øvrige stationer ikke er påvist

atrazin (< 0,007 µg pr. liter).

Indholdet af pesticider viser ikke tendens til en koncentrationsgradient

gennem fjorden, niveauet er ens

i en afstand på 0,5, 20,5 og 25 km fra Randers




Side 63


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Havn. I figur 5.2.1-1 er vist den tidslige udvikling

i det gennemsnitlige indhold i perioden 1998

2002.

Resultaterne i perioden 1998 til 2002 viser, at fra

2000 er der sket en halvering i indholdet af diuron

fra 0,075 µg/l i 2000 til 0,03 µg/l. Irgarol er ikke

påvist ( Cu > Ni > Cd > Pb > Hg.

Blåmuslinger, indholdet af organiske miljøfarlige

stoffer

Indholdet af PCB er i figur 5.3.7-4 angivet som

summen af 10 forbindelser. De enkelte analyseresultater

er angivet i bilag 5.9.3 Resultaterne viser en

klar faldende belastning som tydeligst viser sig på

station 230987, hvor indholdet fra år til år er faldet

fra ca. 4 µg/kg til ca.2 µg/kg vådvægt.

Belastningen på de to stationer er nu på samme

niveau.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

25

20

15

10

5

0

RANDERS FJORD

BLY

mg/kg TS

St. 230987

St. 230906

1998 1999 2000 2001 2002

RANDERS FJORD

CADMIUM

mg/kg TS

St. 230987

St. 230906

1998 1999 2000 2001 2002

RANDERS FJORD

KOBBER

mg/kg TS

St. 230987

St. 230906

1998 1999 2000 2001 2002

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

8

6

4

2

0

150

125

100

75

50

25

0

RANDERS FJORD

KVIKSØLV

mg/kg TS

St. 230987

St. 230906

1998 1999 2000 2001 2002

RANDERS FJORD

NIKKEL

mg/kg TS St. 230987

St. 230906

1998 1999 2000 2001 2002

RANDERS FJORD

ZINK

mg/kg TS

St. 230987

St. 230906

1998 1999 2000 2001 2002

Figur 5.3.7-3. Indholdet i blåmuslinger fra station 230987 og 230906 i 1998 - 2002 af zink, kobber, kviksølv, cadmium,

nikkel og bly som mg pr. kg tørstof.

Side 65


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

5

4

3

2

1

0

RANDERS FJORD

PCB

Figur 5.3.7-4. Indholdet af summen af PCB (10 forbindelser)

i µg pr. kg vådvægt i blåmuslinger fra station 230987

og 230906 i 1998 - 2002. Værdierne er gennemsnitsværdier

angivet med standardafvigelsen.

HCH og DDT er i figur 5.3.7-5 og 5.3.7-6 angivet

som sumfunktionen af stofgrupperne. De enkelte

analyseresultater er angivet i bilag 3.9.3.

Indholdet af HCH er tæt på detektionsgrænsen (0,1

µg/kg vådvægt) og er ikke påvist på station 230906

i 2002.

Indholdet af DDT viser, som for PCB, et klart fald i

perioden, hvor indholdet er ca. halveret fra 1 til 0,5

µg/kg vådvægt. Belastningen på de to stationer er

nu på samme niveau.

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

µg/kg vådvægt

Side 66

St.230987

St.230906

1998 1999 2000 2001 2002

RANDERS FJORD

HCH

µg/kg vådvægt

St.230987

St.230906

1988 1999 2000 2001 2002

Figur 5.3.7-5. Indholdet af summen af HCH (4 komponenter)

i µg pr. kg vådvægt i blåmuslinger fra station

230987 og 230906 i 1998 - 2002. Værdierne er gennemsnitsværdier

angivet med standardafvigelsen.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

Hevring

Bugt

Dværg

konk

år Afstand fra

udmunding

af Randers

Fjord

Antal

hunner

undersøgt

Gennemsnitlig

skalhøjde

Indholdet af TBT, DBT og MBT er i figur 5.3.7-7

angivet som XBT- Sn µg pr. kg vådvægt. De enkelte

analyseresultater er givet i bilag 5.9.3.

Belastningen med TBT har i perioden 1998 til 2001

været konstant med et ens niveau på de to stationer.

I 2002 er indholdet på station 230906 steget fra ca.

5 til 15 µg/kg. Det kan muligvis forklares ved lokale

kilder ved Udbyhøj (evt. nymaling af færgen).

Sediment

Sedimentanalyser indgår ikke i undersøgelsesprogrammet

for 2002.

Imposex hos dværgkonk

Resultaterne af imposex undersøgelserne af de

enkelte snegle er vist i bilag 5.9.4. Parameterværdierne:

Frekvens af imposex, VDSI og MSI er vist i

tabel 5.3.7-1.

I figur 5.3.7-8 er vist frekvensen af imposex i 2002

% hunner

med imposex

Gennemsnitlig

penislængde

Relativ

penis

længde

Station km mm mm RPLI VDSI MSI

S4 1999 3 20 18,96 5 0,07 0,54 0,10 0,15

S4 2000 3 20 20,90 5 0,09 0,10 0,10 0,10

S4 2001 3 17 19,30 6 0,04 0,30 0,12 0,12

S4 2002 3 20 20,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00

S5 1999 6 20 16,23 0 0,00 0,00 0,00 0,00

S5 2000 6 20 20,00 0 0,00 0,00 0,00 0,00

S5 2001 6 20 21,40 10 0,06 0,40 0,20 0,20

S5 2002 6 20 20,90 5 0,01 0,10 0,10 0,10

Tabel 5.3.7-1. Imposex hos dværgkonk på station S4 og S5 fra Hevring Bugt 1999 - 2002.

HevringBugt

Dværgkonk

Mariager Fjord

5 %

S4 10 %

S5

Randers Fjord

Hevring Bugt

15 km

I Hevring Bugt ved Randers Fjords udmunding er der

på stationen S4 (ca. 3 km syd øst for udmundingen) i

2002 ikke påvist imposex . På station S5, ca. 6 km fra

Randers Fjords udløb, er frekvensen af imposex 5 %.

Effektgraden udtrykt ved MSI og VDSI indekset er vist

i figur 5.3.7-9.

I undersøgelsesperioden har frekvensen af imposex

på de to stationer varieret mellem 0% til 10 %.

I 1999 og 2000 lå frekvensen højest på stationen

nærmest udmundingen af Randers Fjord. I 2001 og

2002 er situationen skiftet med størst frekvens på

station S5, som ligger i størst afstand fra udmundingen.

De fundne frekvenser på op til 10 % afspejler måske

en metodeusikkerhed som betyder, at der ikke kan

ses en entydig udvikling over tid og mellem de to

stationer.

Anholt

GRENAA

Figur 5.3.7-8. Frekvensen i % af

imposex i 1999 - 2002 hos dværg-

konk fra station S4 og S5 i Hevring

Bugt.

Side 67


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

Figur 5.3.7-9. Sammenhængen mellem MSI og VDSI

hos dværgkonk og afstanden til Randers Fjords udløb i

år 2002.

Side 68

RANDERS FJORD

TBT-INDEX

Indeks værdi

3 6

Afstand fra Randers Fjords udmunding (km)

VDSI MSI

5.4 Diskussion

5.4.1 Miljøtilstand og udvikling

5. Randers Fjord

Tilførsler af næringsstof og organisk stof

Randers Fjord, der har et meget stort opland i

forhold til fjordens størrelse, tilføres årligt mellem

4000-6000 ton kvælstof, 140-180 ton fosfor og

organisk stof svarende til et biologisk iltforbrug

på 2000-3000 ton ilt. Dette medfører meget høje

næringsstofkoncentrationer i fjorden, og placerer

Randers Fjord blandt de mest eutrofierede fjorde

i Danmark B specielt med hensyn til kvælstof. De

mange nedbørsfattige år i 90=erne sammen med

en effektiv indsats over for udledningerne af fosfor

har betydet, at tilførslerne af næringsstoffer og organisk

stof til fjorden er faldet. Specielt tilførslerne af

fosfor og organisk stof er faldet drastisk, men der er

også konstateret signifikant faldende kvælstoftilførsler.

I 2002 blev der, som det har været tilfældet i de

seneste år, igen målt en lav vandføringsvægtet gennemsnitlig

årlig kvælstof koncentration i tilførslen til

fjorden. Den vandføringsvægtede kvælstofkoncentration

i 2002 var på niveau med koncentrationen

i den meget nedbørsfattige periode omkring 1996.

De faldende kvælstoftilførsler kan sandsynligvis til en

vis grad tilskrives faldende udvaskninger af kvælstof

fra landbrugsjorden, der i øvrigt bidrager med langt

hovedparten af de tilførte kvælstofmængder. Desuden

betyder renere søer og vandløb i oplandet en

forbedret retention af kvælstof. For de senere meget

nedbørsrige år kan flere på hinanden følgende år

med høj udvaskning medføre en »udludning« af

næringsstofpuljerne i jorden, der betyder relativt

lavere udvaskninger i de sidste år i perioden.

Tilførslerne af organisk stof er faldet i sommermånederne

over perioden 1978 - 2002 som følge af

faldende algeproduktion i søerne i den nedre del

af Gudenåens opland (Nielsen et al. 1998). Sigtdybden

er forbedret signifikant i forårs- og sommerperioden

ved Uggelhuse bl.a. som respons på de

faldende tilførsler af organisk stof. Ligeledes har de

faldende tilførsler af organisk stof medført signifikant

faldende klorofylkoncentrationer ved Uggelhuse.

Næringsstofkoncentrationer og ilt i fjorden

Der kan konstateres markante signifikante fald

i fosforkoncentrationerne i fjorden som følge

af et fald i tilførsler af fosfor på omkring 50

%. Total-fosfor i overfladen ved st. 230902,

Uggelhuse blev reduceret med 60 - 70 % fra


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

omkring 280 µg P/l i sommerperioden i 1978,

1983 til en sommergennemsnits koncentration

på 90 - 110 µg P/l de seneste år. I 2002 var

sommergennemsnitskoncentra tionen af total-fosfor

105 µg P/l ved st. 230902, Uggelhuse. I yderfjorden

er fosforkoncentrationen reduceret signifikant

med omkring 50 %. Sommergennemsnit af totalfosfor

var her i 2002 på 80 µg P/l.

Der kan ikke konstateres generelle fald i kvælstofkoncentrationerne

i Randers Fjord, men f.eks. er

koncentrationerne i sommerperioden af total-kvælstof

faldet signifikant. Tendensen til faldende kvælstofkoncentrationer

er forventet på baggrund af fald

i tilførslerne af kvælstof på omkring 15 %.

Reduktionerne i næringsstofkoncentrationerne er set

på trods af, at der ved st. 230902, Uggelhuse kunne

konstateres et signifikant fald i saltholdigheden og

dermed en øget ferskvandspåvirkning i området i

sommerperioden over årene 1991 - 2002.

Trods reduktionerne i tilførslerne af fosfor og organisk

stof til fjorden er tilførslerne på grund af oplandets

størrelse stadig så store, at næringsstofkoncentrationerne

i Randers Fjord generelt er høje. Normalt

indtræffer næringsstofbegrænsning af primærproduktionen

kun i korte perioder. Dog var der i den

nedbørsfattige periode medio 1995 – medio 1997

længere varende perioder med vækstbegrænsende

næringsstofkoncentrationer. I yderfjorden er der

konstateret en signifikant stigning i antallet af dage

med fosforbegrænsning af primærproduktionen.

De meteorologiske forhold i 2002 var medvirkende

årsag til, at der kunne observeres det hidtil værste

iltsvind i Randers Fjord. Iltsvind i Randers Fjord

påvirkede inderfjorden på vanddybder over 3 m og

medførte store næringsstoffrigivelser fra sedimenterne

med resulterende høje næringsstofkoncentrationer

i vandmasserne. De store næringsstoffrigivelser

betød, at Randers Fjord, der traditionelt tilbageholder

store mængder kvælstof på årsbasis i 2002 kun

tilbageholdet omkring 5 % svarende til 220 ton af

den samlede kvælstoftilførsel på 4950 ton kvælstof.

Iltsvindet medførte også, at der fra Randers Fjord

i 2002 var en stor aflastning af fosfor på 35 ton

fosfor til Kattegat udover en afstrømning af fosfor fra

oplandet på 175 ton fosfor.

Randers Fjord har med høje nitratkoncentrationer,

høj tilførsel af organisk stof og et godt vandskifte

ideelle betingelser for en effektiv denitrifikation og

dermed en stor kvælstoftilbageholdelse (Nielsen et

al. 2001). Desuden sker der en stor sedimentation

af organisk stof og næringsstoffer i fjorden, der

betyder, det er nødvendigt at oprense sejlrenden

omkring hvert 4. år. Tilbageholdelserne er tidligere

med en mere simpel metode beregnet til at udgøre

omkring 10 % for både kvælstof og fosfor (Århus

Amt 1999, Nielsen et al. 2001). De fundne tilbageholdelser

af næringsstoffer er sammenlignelige

med tilbageholdelser fundet for andre danske fjorde

(Dalsgaard et al. 1999; Kaas et al. 1996).

Plankton

Koncentrationerne af klorofyl er faldet signifikant i

inderfjorden ved st. 230902, Uggelhuse i de seneste

år. De faldende klorofylkoncentrationer skyldes først

og fremmest faldende tilførsler af ferskvandsplanteplankton

fra oplandets søer og Gudenåens nedre

løb. Her er der sket forbedringer i miljøtilstanden i

form af øget udbredelse af rodhæftet vegetation og

øget tilbageholdelse i Tange Sø (Gudenåkomiteen

2002, Nielsen et al. 1998). Koncentrationerne af

kvælstof og fosfor i Randers Fjord er generelt så

høje, at planteplankton produktionen sjældent er

begrænset af tilgængeligheden af næringsstof. Der

har dog været en tendens til stigende hyppighed af

perioder med vækstbegrænsende koncentrationer

af orthofosfat i inderfjorden, og næsten årligt opstår

der kortvarige perioder med vækstbe grænsende

koncentrationer af orthofosfat. Dette indtræffer, når

der findes aktivt ferskvandsplanteplankton i overfladevandet

i Inderfjorden. Kun i særlige tilfælde, hvor

forholdene yderst i fjorden er domineret af næringsfattigt

Kattegatvand, er der set kortvarige perioder

med vækstbegrænsen de koncentrationer af uorganisk

kvælstof eller fosfor.

Vandets korte opholdstid og de meget varierende

saltholdighedsforhold betyder, at biomassen af

aktivt levende planteplankton er relativt lav i Randers

Fjord. Derimod ses der høje koncentrationer af

klorofyl i fjordvandet, der har oprindelse i planteplankton

fra oplandets søer. Ferskvandsplanktonet

trives kun i inderfjorden og tåler ikke påvirkningen

fra saltvand.

Vegetation

Udbredelsen af ålegræs blev i begyndelsen af

1990’erne voldsomt reduceret sandsynligvis som

følge af iltsvind. Efterfølgende er der ikke sket nogen

betydelig retablering af ålegræsbestanden. De

Side 69


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

største forekomster af ålegræs var i 2002 at finde

i området omkring Kanalen. Tidligere var ålegræs

vidt udbredt i fjorden og dækkede på dybder mellem

1 og 2 m omkring 3,5 km². I dag er udbredelsen af

ålegræs anslået til at være mindre end 0,01 km².

Langstilket Havgræs var mere almindelig end ålegræs

i 2002 og dækkede omkring 0,5 km² primært

på dybder fra 0 – 1 m.

Metaller

Resultaterne viser, at der er forskelle i koncentrationerne

mellem de 2 stationer med hensyn til

indholdet af cadmium og zink. Belastningen på station

230987, beliggende 1/3 inde i fjorden, er for

cadmium op til 60 %, og zink 30 % højere end på

station 230906 ved fjordens udmunding.

Indholdet af cadmium overstiger ikke grænseværdien

fastsat af EU (EF nr. 466/2001) for konsum

af muslinger på 1 mg pr. kg friskvægt. Indholdet

af cadmium i muslinger fra station 230987 er gennemsnitlig

3,5 mg/kg tørvægt, med et tørstofindhold

på 8% svare det til et indhold af cadmium på 0,28

mg/kg friskvægt.

For indholdet af bly i muslinger findes en tilsvarende

grænseværdi på 1 mg pr. kg friskvægt. Indhold af

bly var i 2002 i gennemsnit 0,05 mg pr. kg friskvægt,

og blyindholdet ligger derfor væsentlig under

grænseværdien.

De nu målte koncentrationer af tungmetaller i blåmuslinger

fra Randers Fjord ligger på et forholdsvist

lavt niveau, og svarer til OSPAR (Oslo-Paris Kommissionen)

betegnelse for baggrundsni veau.

Sammenholdt med den norske klassificering af miljøkvaliteten

i kystvande, er indholdet af tungmetaller

i muslinger fra Randers Fjord at sammenligne med

tilstandsklassen I »ubetydelig til lidt forurenet«, med

undtagelse af kobber (> 10 mg/kg ts.) og cadmium

(> 2 mg/kg ts.) hvor indholdet svarer til tilstandsklasse

II »moderat forurenet« ( SFT 1997).

Organiske miljøfarlige stoffer

Resultaterne viser, at der i perioden 1998 til 2002

ses en generel faldende tendens for indholdet af de

chlorerede forbindelser PCB og DDT.

Indholdet af PCB i blåmuslinger var i 2002, 2 µg pr.

kg vådvægt. Indholdet i muslinger ligger inden for

OSPAR vejledende økotoksikologiske vurderingskri-

Side 70

5. Randers Fjord

terium (EAC) for sum af 7 PCB=er på 1 - 10 µg pr

kg vådvægt musling. Det vil sige, at de målte koncentrationer

af PCB, svarende til EAC betyder, at der

kan forekomme effekter i miljøet.

Sammenholdt med den norske klassificering af miljøkvaliteten

i kystvande, er indholdet af PCB=er i

muslinger fra Randers Fjord at sammenligne med

tilstandsklassen I (PCB


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

Antibegroningsmidler i vand

Diuron er fundet i højeste koncentrationer (0,057 µg

pr. l) af de 4 undersøgte pesticider. Der er ingen gradient

gennem fjorden, hvilket sandsynligvis afspejler

den forholdsvise korte opholdstid af vandet i fjorden.

Indholdet af diuron overstiger ikke forslag til vandkvalitetskrav

på 0,1µg pr. l.

Irgarol er ikke påvist i vandprøver udtaget i 2001.

Diuron og irgarol har siden 1. januar 2000 været

forbudt anvendt, som biocid i bundmalinger til skibe

mindre end 25 m.

Irgarol er ikke påvist i 2002 (


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

og fosfor, er Vandmiljøplanens mål således ikke

opfyldte.

Opfyldelse af målsætningen

En opfyldelse af målsætningen for fjorden, der bl.a.

forventes at indebære en forøget udbre delse af ålegræsset

til dybder svarende til tilstanden ved en kun

svag påvirkning af vandmiljø et. Dybdeudbredelsen

af ålegræs ved århundredeskiftet var omkring 2,5

m i yderfjorden. Dybdeudbredelsen af ålegræs er

begrænset af sejlrenden i fjorden. Kun i sejlrenden

findes dybder større end 2,5 m, men her er vækst

af ålegræs ikke mulig på de stejle skrænter langs

sejlrenden. En dybdeudbredelse af ålegræs til 2,5 m

vil kræve en gennemsnitlig sigtdybde på 2,7 m og

en gennemsnitlig koncentration af total-kvælstof på

omkring 900 µg N/l i gennemsnit i vækstsæsonen

fra marts til og med oktober (Sand-Jensen et al.,

1994).

Figur 5.4.2-1 viser udviklingen i den gennemsnitlige

sigtdybde og total-kvælstof koncentra tion i vækstperioden

(1/3 - 31/10) i inderfjorden ved st. 230902,

Uggelhuse og i yderfjorden ved st. 230905, Udbyhøj

sammenlignet med de beregnede krav for opfyldelse

af målsætningen for henholdsvis koncentration

af total-kvælstof og sigtdybde. Det fremgår heraf, at

sigtdybde ved st. 230905, Udbyhøj i de fleste år er

på et niveau, hvor man kunne forvente en dybdeudbredelse

af ålegræs op til omkring 2,5 m, men

koncentrationen af total-kvælstof er stadig for høj.

Forholdene forværres hurtigt ind gennem fjorden,

og ved st. 230902, Uggelhuse er sigtdybden generelt

mindst 1 m for ringe og koncentrationen af totalkvælstof

mere end dobbelt så høj, som den burde

være. Forskellene i vurderingen af betingel serne

for vækst af ålegræs til 2,5 m vurderet i relation til

sigtdybde eller total-kvælstof afspejler nok usikkerhederne

ved de anvendte relationer (Sand-Jensen et

al., 1994).

Virkning af tørre år

I den ekstremt tørre periode fra oktober 1995 til

september 1996 var tilførslerne af kvælstof til fjorden

i ålegræssets vækstsæson fra marts til og med

oktober 171 ton kvælstof. Det svarer til 56 % af

gennemsnittet af tilførslerne for samme periode over

årrækken 1989-94 (305 ton kvælstof). Dette svarer

nogenlunde til Vandmiljøplanens mål om en halvering

af kvælstofud ledningerne til vandmiljøet. I 1996

var koncentrationerne af total-kvælstof i vækstperioden

i yderfjorden tilstrækkeligt lave til at give betin-

Side 72

5. Randers Fjord

Figur 5.4.2-1. St. 230902, Uggelhuse og st. 230905,

Udbyhøj. Koncentrationen af total-kvælstof og sigtdybde

som gennemsnit for vækstperioden (1/3 – 31/10). De

vandrette linier repræsenterer kravværdier for koncentrationen

af total-kvælstof og sigtdybden beregnet på baggrund

af Sand-Jensen et al. (1994) for opfyldelse af målsætningen

for dybdeudbredelsen af ålegræs til 2,5 m.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 5. Randers Fjord

gelser for vækst af ålegræs til 2,5 m (figur 5.4.2-1).

I inderfjorden var koncentrationen af total-kvælstof

stadig omkring dobbelt så høje som forudsat for

vækst af ålegræs til 2,5 m. Tilsyneladende kan den

forventede øgede udbredelse af ålegræs i fjorden

således kun nås i yderfjorden med en halvering af

kvælstoftil førslerne. Koncentrationen af kvælstof i

fjorden vil dog formentlig ved en permanent halvering

af kvælstoftilførslen nå et lavere niveau end

forholdene i 1996 alene afspejler.

Virkning af spildevandsrensning

Ved udgangen af 1997 var der etableret fosforfjernelse

på alle renseanlæg med over 200 personer tilsluttet.

Dette har mindsket fosfortilførslen til Randers Fjord og

har medført fald i fosforkoncentrationerne i fjorden.

Hyppigheden af perioder med vækstbegrænsende

koncen trationer af orthofosfat er steget signifikant i

yderfjorden, men fosforkoncentrationerne i fjorden er

generelt stadig høje. Spildevandsrensningen har ikke

haft nogen effekt på tilførsler eller koncentrationer af

kvælstof, da disse er helt domineret af udvaskningen

af kvælstof i oplandet. I amtets re gionplan er der

formuleret yderligere krav til rensning for fosfor fra

spildevandskilderne i oplandet. En yderligere reduktion

i tilførslerne af fosfor vil kunne øge hyppigheden

af perioder med vækstbegrænsende koncentrationer

af orthofosfat i fjorden.

Som følge af bl.a. den forbedrede spildevandsrensning

er tilførslen af alger med Gudenåen faldet,

hvilket også har medført faldende klorofylkoncentrationer

i inderfjorden.

Formindskelse af landbrugsbidrag

Opfyldelse af Vandmiljøplanens mål om at halvere

nitratudvaskningen fra dyrkede arealer, vil

bidrage til at mindske algemængden i den ydre

del af fjorden, hvor kvælstof kan blive begrænsende

for primærproduktionen. Amtet tilskynder

landmændene til at anvende de Miljøvenlige

Jordbrugsforanstaltninger til at ekstensivere driften

og dermed mindske udvaskningen af kvælstof fra

markerne. Amtet arbejder også for, at der gennem

naturgeno pretningsprojekter nedlægges diger langs

Gudenåen og Randers Fjord, så der ved oversvømmelse

af enge kan tilbageholdes organisk stof og

næringsstoffer.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

I Århus Amt findes der ingen konkrete målsætninger

m.h.t. indholdet af tungmetaller og organiske miljø-

fremmede stoffer i muslinger og vand. For forekomst

i vand gælder dog vandkvalitetskravene fastsat efter

bekendtgørelse 921.

Generelt er de målte koncentrationer af tungmetaller

og organiske forbindelser i muslinger på et

niveau svarende til ubetydelig og moderat forurenings-niveau.

Indholdet af cadmium og bly overstiger ikke grænseværdierne

for indholdet i skaldyr.

Indholdet i blåmuslinger af de chlorerede forbindelser

PCB, DDT og HCH viser fra 1997 til 2002 en

generel faldende tendens.

De målte koncentrationer af TBT i muslinger fra

Randers Fjord, er på et niveau, som kan medføre

effekter på det biologiske system i fjorden.

Effekten af TBT på sneglene i Hevring Bugt viser, at

TBT-belastningen i Randers Fjord ikke umiddel bart

påvirker dværgkonk ved fjordens udmunding i Kattegat.

Indholdet af antibegroningsmidlerne diuron og irgarol

har siden 2000 vist en faldende tendens. Dette

fald er i overensstemmelse med at stofferne blev forbudet

pr. 1. januar 2000. For de målte pesticider er

kvalitetskravene i henhold til bekg. 921 overholdt.

Side 73


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Side 74

5. Randers Fjord


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

6. Vestlige Kattegat

6.1 Geografiske, geologiske

og hydrografiske forhold

Geografi og geologi

Det åbne havområde, der afrapporteres

samlet for Århus og Nordjyllands Amter,

består af Hevring Bugt og Aalborg Bugt,

se figur 6.1-1.

Hevring Bugt afgrænses mod syd af Djurslands

nordkyst, og mod vest af kystlinien

op til og med udløbet af Randers Fjord.

Mod nord går Hevring Bugt over i Aalborg

Bugt, der mod vest afgrænses af Nordjyllands

østkyst, og strækker sig mod nord til

Læsø Rende udfor Sæby.

Aalborg Bugt kan karakteriseres som et forholdsvis

lavvandet område med jævn svagt

skrånende bund mod øst. I en afstand af

ca. 10 sømil fra kysten er vanddybden kun

ca. 10m. Vanddybden i Aalborg Bugt når

ikke over 12-14 m. Øst for Limfjordens

udmunding ligger der 10-15 sømil fra

land et fossilt nord-sydgåen de revlesystem

med vanddybder på 6-8 m. Mod nord går

området gradvist over i den dybere Læsø

Rende, hvor dybdeforhold og hydrografi

adskiller sig meget fra forholdene i Aalborg

Bugt. Vanddybden i Læsø Rende er

15-40 m. Gennemstrøm ningstværsnittet er

i den vestlige del begrænset af det lavvandede

område omkring Dvalegrun den og

på den østlige side af lavvandede områder

ud for Læsø, blandt andet Læsø NW-rev

med vanddybder på kun 1-1,5 m.

Hevring Bugt er i åben forbindelse med

Kattegat, men afskæres i nogen grad

herfra af flere lavvandede flak. Bugten har

en middelvanddybde på 7-9 m. De mest

markante lavvandede områder er Boels

Plade mod nord med en vanddybde på

5-6 m og Tangen, hvor vanddybden er

2-5 m. Strømning til og fra bugten foregår

gennem området mellem Tangen og

Kattegat

Limfjorden

Dvale

Grund

40302

EF-habitatområde 4410

EF-fuglebeskyttelsesområde

Ramsarområde

Mariager Fjord

Randers Fjord

Frederikshavn

Asaa

Ingerslev

Aalborg Bugt

190004

Sæby

Skagen

Ålbæk Bugt

Hevring Bugt

L æ s ø r e n d e

Læsø

NW-rev

409

Læsø

Figur 6.1-1 Placering af stationer i det vestlige Kattegat

Signaturforklaring:

5000 m

Sejlrenden

2 m

4 m

6 m

10 m

20 m

40 m

N

Side 75


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Djursland, hvor vanddybden er 7-9 m samt de to

render, »Skidtrenden« med en dybde på 10-13 m og

»Vesterrenden« med en vanddybde på 6-8 m.

Kysten fra udmundingen af Randers Fjord til Stensnæs

syd for Sæby er lavvandet og har på lange

strækninger barriereøer med lavtvandede laguner

indenfor. På landsiden består kysten af vidtstrakte

strandengsområder. Kysten er præget af kystparallel

sedimenttransport, hvilket bl.a. flere steder ses

på kystkonturerne, bl. a. forlægning af åudløb,

og i havbundens geomorfologiske udformning af

revlesystemer o. lign. Det flade kystområde gennemskæres

af kunstigt vedligeholdte sejlrender ved

indsejlingerne til Limfjorden, Mariager Fjord og

Randers Fjord.

En stor del af det kystnære farvand i det vestlige Kattegat

er udpeget som Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde.

Hydrografi

De hydrografiske forhold i Aalborg Bugt afspejler de

overordnede forhold i Kattegat. Aalborg Bugt er at

betragte som et forholdsvis lavvandet overvejende

velblandet estuarie, medens Læsø Rende mod nord

er et lagdelt estuarie med en skillefladedybde i ca.

15 m’s dybde.

Ved udstrømning fra Østersøen strømmer brakt

vand med en saltholdighed på 12-25 ud gennem

de danske stræder. Vandet fortsætter som overfladevand

op gennem Kattegat. Strømningen fordeles

øst (Dybe Rende) og vest (Læsø Rende) om Læsø.

Læsø Rende tilføres primært vand fra Storebælt med

saltholdigheder på 20-25 l.

Det noget mindre gennemstrømningsareal i Læsø

Rende (ca. 1/10) sammenlignet med gennemstrømningsarealet

i Dybe Rende (9/10), øst for Læsø,

giver anledning til en større modstand end tilfældet

er øst om Læsø. Desuden vil Corioliskraften søge at

koncentrere udstrømmende vand i det østlige Kattegat,

langs den svenske kyst. Resultatet er en ofte stor

øst-vest gående gradient i overfladelaget i Kattegat

med de største saltholdigheder i den vestlige del af

Kattegat (Aalborg Bugt).

Læsø Rende og Aalborg Bugt’s forskellige karakteristika

med hensyn til, dybdeforhold og lagdeling

resulterer i en trykgradient under øst- og vestlige

vinde, der er i stand til at drive en henholdsvis nord-

Side 76

6. Vestlige Kattegat

eller sydgående strøm i Læsø Rende, og dermed

delvis kompenserer for den større friktion (Poulsen,

1991). Resultatet er store strømhastigheder i Læsø

Rende, hvilket er i overenstemmelse med observationer

under profilmålinger og indsamlede data fra

bøjen, men underbygges også af at alt fint materiale

på bunden er »spulet« væk.

På grund af bathymetrien i Hevring Bugt opfører

bugten sig som et delvist lukket bassin forbundet

med Kattegat gennem smalle kanaler, der giver stor

modstand mod strømningen ind og ud af bugten.

Hydrografiske målinger har vist, at strømningen i

bugten er styret af de lokale vindforhold og i mindre

grad af den overordnede strømretning i Kattegat.

Vandet i Hevring Bugt er ofte svagere lagdelt end i

Aalborg Bugt fordi opblandingen i bugten er stor på

grund af den lokale vindgenerede strømning.

6.2 Oversigt over gennemførelse

af NOVA-programmet for

året 2002

Hevring Bugt

I Hevring Bugt har der i årene 1985 og 1989-2002

været gennemført en række målinger, dels som led i

det Regionale Overvågningsprogram, dels som led i

Vandmiljøplanens Overvåg ningsprogram og NOVA

2003. Målingerne er foretaget på st. 190004,

Hevring Bugt bortset fra fladebeskrivelserne af

bundfauna og sediment, som også er foretaget på

en række andre stationer i bugten. Vanddybden på

stationen er 8,8 m.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

HEVRING BUGT - st. 190004, Prøvetagningsprogram

2002

Aktivitet Stations- Frekvens Periode

antal i 2002

Profi lmålinger

1989

(Salinitet,Temeratur, Ilt,

Flourescens)

1 25 – 2002

Vandkemi

1

1989

(1m, 1m o. bund)

25 – 2002

Klorofyl

1

1989

(1m, 1m o. bund)

25 – 2002

Primær produktion 1

1985,

25 1989 – 97

Fytoplankton 1 25 1989

2002

Bundfauna

1

1989

(Kvallitativ- og kvanti- 5 (10),

2002

tativ)

45*

Vegetation

90, 92, 94

Transeker

3**

96, 99, 01

Ålegræstr.

5***

Planlagt frekvens i 2002: 26 prøvetagninger.

* I 1998 blev indsamlingen ændret, i henhold til Vandmiljøplanen,

fra at omfatte 14 stationer med hver 10

HAPS prøver pr. st., til 10 stationer med 10 HAPS prøver

pr. station, samt 45 hapsprøver indsamlet i et stationsnet i

Skidtrenden i Hevring Bugt

** I 1999 blev der som led i det regionale program

indsamlet prøver fra 3 af de 4 transekter. Resultaterne er

rapporteret særskilt.

***I 2001 er der som led i det regionale program gennemført

ålegræsundersøgelser langs 5 transekter.

Togtdatoer i 2002 på Hevring Bugt st. 190004,

Århus amt

8/1, 22/1, 5/2, 19/2, 5/3, 12/3, 19/3, 3/4, 16/

4, 30/4, 14/5, 29/5, 26/6, 9/7, 7/8, 20/8, 4/9,

17/9, 2/10, 15/10, 29/10, 12/11, 25/11, 10/12,

23/12

Aalborg Bugt

Stationen 409 i Aalborg Bugt er fra og med 1998

indgået i det overvågningsprogram som Nordjyllands

Amt er ansvarlig for. Stationen (HELCOM 409)

har tidligere været besøgt af DMU. Vand dybden på

st. 409 er ca. 14 m.

Nordjyllands Amt havde i årene 1985-97 en stationsrække,

fra 2m til 10m´s vanddybde, med det

formål at beskrive de hydrografiske og vandkemiske

forhold i den kystnære del af Aalborg Bugt. Disse

stationer blev nedlagt fra og med NOVA programmets

begyndelse 1. januar 1998.

Bestemmelse af sedimentets sulfidbufferkapacitet er

foretaget på sedimentkerner udtaget i februar og

september.

ALBORG BUGT - st. 409, Prøvetagningsprogram

2002

Aktivitet Stations- Frekvens Periode

antal i 2002

Profi lmålinger

1 21 1998

(Salinitet,Temperatur, Ilt,

Flourescens)

- 2003

Vandkemi

1 21 1998

(1m, 5m, 1m o. bund)

- 2003

Klorofyl

1 21 1998

(Dybder som vandkemi,

og på PP prøver)

- 2003

Primær produktion

1 21 1998

(Integreret prøve, 0-

10m, og 2% lysdybde)

– 2003

Fytoplankton

1 21 1998

(Kvali- og kvantitativ)

- 2003

Zooplankton 1 0 1998

- 2003

Planlagt frekvens: 30 prøvetagninger. Indsamling af

zooplankton er fortsat ikke udført.

St. 4410 har til og med 1997 været under VMPprogrammet,

men er ikke indeholdt i NOVA 2003.

Nordjyllands Amt har bibeholdt stationen som led i

den regionale overvågning af de kystnære farvende.

Som følge af den lange tidsserie på denne station,

sammenhol des data herfra med data fra st. 409,

hvor det skønnes fagligt relevant. Vanddybden på

stationen er ca. 11m.

AALBORG BUGT - st. 4410 (tidl. Dokkedal 10m)

Prøvetagningsprogram 2002

Aktivitet Stations- Frekvens Periode

antal i 2002

Profi lmålinger

1 21 1989

(Salinitet,Temperatur, Ilt,

Flourescens)

- 2003

Vandkemi

1 21 1989

(1m, 1m o. bund)

- 2003

Klorofyl

1 21 1989

(1m, 1m o. bund )

- 2003

Planlagt frekvens: 30 prøvetagninger.

Togtdatoer i 2002 på Aalborg Bugt st.409 (Helcom

409) og st. 4410 (Dokkedal), Nordjyllandsamt.

1/1-17/3 ingen togter, 18/3, 25/3, 2/4, 8/4, 15/5,

10/6, 4/7, 9/7, 31/7, 15/8, 28/8, 9/9, 17/9, 25/

9, 3/10, 15/10, 30/10, 7/11, 20/11, 18/12

Læsø rende

Stationen 40302 i Læsø Rende er fra og med 1998

indgået i det overvågningsprogram som Nordjyllands

Amt er ansvarlig for. Stationen har tidligere været

Side 77


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

besøgt af DMU (HELCOM 403). Nordjyllands Amt

har ikke før 1998 haft stationer med det formål at

beskrive de hydrografiske og vandkemiske forhold i

Læsø rende. Vanddybden på st. 40302 er ca. 22 m.

Den selvregistrerende bøje på st. 40302 i Læsø

Rende blev udlagt d. 30. marts 2000.

Omkring 1. juni 2002 opstod en fejl, der bevirkede,

at dele af anlægget blev taget ind for reparation.

Bøjen led efterfølgende december 2002 havari, og

er gået tabt. Etablering af ny målestreng er planlagt

til at finde sted i foråret 2003.

LÆSØ RENDE - st. 40302, Prøvetagningsprogram

2002

Aktivitet Stations- Frekvens Periode

antal i -2002

Profi lmålinger

1 26 1998

(Salinitet, Temperatur, Ilt,

Flourescens)

- 2003

Vandkemi

1 26 1998

(1m, 5m, 10m, 15m og

1m o. bund)

- 2003

Klorofyl

1 26 1998

(1m, 5m, 10m, 15m og

1m o. bund)

- 2003

Læsø Rende st. 40302 (Ændret position i forhold til

Helcom 403), Nordjyllands Amt.

Togtdatoer i 2002 på st. 40302, Læsø Rende.

9/1, 25/2, 5/3, 26/3, 4/4, 10/4, 2/5, 7/5, 16/5, 27/

5, 3/6, 18/6, 1/7, 15/7, 1/8, 8/8, 14/8, 26/8, 3/9,

10/9, 16/9, 1/10, 21/10, 29/10, 18/11, 10/12

Afvigelser fra NOVA-programmet i året 2002 skyldes

helt overvejende ugunstige vejrforhold for sejllads

og prøvetagning.

Der indgår ikke bundfauna- eller bundvegetationsundersøgelser

i NOVA-programmet for Aalborg

Bugt eller Læsø Rende.

6.3 Miljøtilstand og udvikling

6.3.1 Fysiske forhold

De fysiske forhold i Kattegat er bestemt af de overordnede

strømninger mellem Østersøen og Nordsøen.

Strømningen af let ferskvand fra Østersøen og tungt

saltvand fra Nordsøen resulterer i, at vandmasserne

i Kattegat er lagdelt i størstedelen af tiden.

Strømningen mellem Østersøen og Nordsøen er

drevet af de vindfelter der passerer Skandinavien.

Side 78

6. Vestlige Kattegat

De første 2-3 måneder af 2002 var domineret af kraftig

vind fra vest som sammen med en stor afstrømning

fra land resulterede i opstuvning af vand i Østersøen.

I april skiftede vinden over i øst og resultatet blev en

kraftig udstrømning fra Østersøen og saltholdigheder

i overfladen i det vestlige Kattegat langt under

langtidsgennemsnittet, se figur 6.3.1-1 og 6.3.1-2.

Resten af 2002 var præget af usædvanlig hyppig vind

fra sydøstlige retninger, som tilmed var meget svag

hen over sommeren. De usædvanlige vindforhold

resulterede i en lang periode fra april-september med

en stabil, ofte skarp lagdeling af vandmasserne og

lave saltholdigheder i overfladen til følge, 6.3.1-3.

De fysiske forhold i Hevring Bugt adskiller sig fra forholdene

i det øvrige Kattegat Vest område. Forholdene

i bugten er præget af lokale strømforhold og den store

udstrømning af ferskvand fra Gudenåen. De fysiske

forhold i Hevring Bugt var ikke væsentlig forskellige fra

tidligere år, dog med forholdsvis lave saltholdigheder i

overfladen i perioden april-oktober, se figur 6.3.1-1

Vandtemperaturer i hele området var noget over

middel i begyndelsen af året januar-februar og juli/

august-september 2002.

Der er ingen signifikant udvikling i de fysiske forhold

i det vestlige Kattegat.

35

30

25

20

15

10

5

HEVRING BUGT, ST. 190004, 2002

SALTHOLDIGHED


Overflade Bund

0

j f m a m j j a s o n d

35

30

25

20

15

10

5

AALBORG BUGT, ST. 409, 2002

SALTHOLDIGHED


Overflade Bund

0

j f m a m j j a s o n d

Figur 6.3.1-1 Saltholdigheden (‰) i overfladen og ved

bunden på st. 409, Aalborg Bugt og st.190004, Hevring

Bugt i 2002.


Vestlige Kattegat og tilstødende Figur 6.3.1-2 Salt 4410 top fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

35

30

25

20

o/oo

15

10

5

0

DOKKEDAL, ST. 4410

SALTHOLDIGHED (overflade)

Tidsv. månedsgennemsnit 85-01 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2002

J F M A M J J A S O N D

Figur 6.3.1-2 Tidsvægtet månedsgennemsnit Page 1

af saltholdigheden

(‰) i 2002 samt gennemsnit og standardafvigelse

for perioden 1985-2001 på st. 4410, Dokkedal.


Figur 6.3.1-3 Isoplet af saltholdigheden (‰) på st. 4410,

Dokkedal i 2002.

Sigtdybde

Da lyssvækkelseskoefficienten kun er målt på stationerne

siden 1998 er det valgt at beskrive lysforholdene

i vandsøjlen udfra sigtdybden.

Året der gik

De tidsvægtede månedsgennemsnit for sigtdybden

på de fire stationer i vestlige Kattegat fremgår af

figur 6.3.1-4 til 6.3.1-7. Sigtdybden på de fire vestlige

Kattegat stationer fulgte i store træk det samme

mønster og månedsgennemsnittene for 2002 fulgte

generelt langtidsgennemsnittet. Sigtdybden var lav i

perioderne februar-marts, juni-juli og oktober i hvilke

perioder, der var opblomstring af planteplankton (se

afsnit 6.3.5).

På st. 190004, Hevring Bugt varierede sigtdybden i

løbet af 2002 mellem 2,1 og 9,0 meter (figur 6.3.1-

4). Det fald man ser i sigtdybden midt på sommeren

på de andre stationer i Kattegat ses ikke i Hevring

Bugt. Dette skyldes at opblomstringen på denne station

i juni-juli lå relativt dybt i vandsøjlen (se fluorescens

isopletdiagrammet figur 6.3.5-9).

På st. 4410, Dokkedal lå sigtdybden i 2002 i intervallet

3,5-9,5 meter. I oktober var sigtdybden usædvanlig

lav i forhold til perioden 1989-2001 (figur 6.3.1-5),

hvor biomassen under efterårsopblomstringen netop

var markant højere end langtidsgennemsnittet.

I løbet af 2002 varierede sigtdybden på st. 40302,

Læsø Rende mellem 3,0 og 13,0 meter. De tidsvægtede

månedsgennemsnit for 2002 var højere

end langtidsgennemsnittet for 1998-2001 plus

standardafvigelse i april samt i oktober-november

(figur 6.3.1-6). I april lå fluorescens maximum på st.

40302 under og omkring springlaget, der lå relativt

dybt nemlig i 14 meters dybde, således at planteplanktonet

trods dets tilstedeværelse ikke forringede

sigtdybden. I oktober-november var fluorescensen lav

i hele vandsøjlen (se figur 6.3.5-11).

Over året svingede sigtdybden på st. 409, Aalborg

Bugt mellem 4,3 og 11,25 meter. I september og

november var sigtdybden usædvanlig høj i forhold

til langtidsgennemsnittet (figur 6.3.1-7), hvilket falder

sammen med lave mængder af planteplankton før og

efter efterårsopblomstringen (se afsnit 6.3.5).

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

METER

HEVRING BUGT, ST. 190004

SIGTDYBDE

Fig 631-4 Diagram 1

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

Figur 6.3.1-4 Tidsvægtede Page månedsgennemsnit 1

af sigt-

dybden i 2002 i forhold til gennemsnit 1989-2001 (m)

±std. afv. på st. 190004, Hevring Bugt.

Side 79


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

12

10

8

6

4

2

0

Figur 6.3.1-5 Tidsvægtede Page månedsgennemsnit 1

af sigtdybden

i 2002 i forhold til gennemsnit 1989-2001 (m)

±std. afv. på st. 4410, Dokkedal.

12

10

8

6

4

2

0

Side 80

DOKKEDAL, ST. 4410

SIGTDYBDE

METER

Fig 631-5 Diagram 1

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. Månedsgennemsnit 1985-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

LÆSØ RENDE, ST. 40302

SIGTDYBDE

METER

Fig 631-6 Diagram 1

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. Månedsgennemsnit 1998-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

Figur 6.3.1-6 Tidsvægtede Page 1månedsgennemsnit

af sigtdybden

i 2002 i forhold til gennemsnit 1998-2001 (m)

±std. afv. på st. 40302, Læsø Rende.

14

12

10

8

6

4

2

0

METER

AALBORG BUGT, ST. 409

SIGTDYBDE

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. Månedsgennemsnit 1998-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

Figur 6.3.1-7 Tidsvægtede månedsgennemsnit af sigtdybden

i 2002 i forhold til gennemsnit 1998-2001 (m)

±std. afv. på st. 409, Aalborg Bugt.

Tidslig udvikling

Der er ikke nogen signifikant udvikling i sigtdybden

på st. 190004, Hevring Bugt i perioden 1985-2002

(Kendalls Tau, P>0,05). Så man imidlertid på samme

periode på st. 4410, Dokkedal, er der en signifikant

stigning i sigtdyben udtrykt som tidsvægtet års- og

sommergennemsnit (se figur 6.3.1-8 og 9) (Ken-

6. Vestlige Kattegat

dalls Tau, P


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

6.3.2 Stoftilførsler

Næringsstoftilførslen til det vestlige Kattegat kan

opdeles på fire kilder:

• eksport fra fjorde, (Randers Fjord, Mariager

Fjord og Limfjorden).

• afstrømning fra små vandløbsoplande, langs de

åbne kystafsnit.

• bidrag fra atmosfæren.

• udveksling med omkringliggende havområder.

Der er i denne beskrivelse kun medtaget tilførsel fra

den åbne kyst og eksport fra fjordene.

Nettoeksporten fra Mariager Fjord og Limfjorden

er estimeret på grundlag af beregninger med

boksmodeller. Beregningerne er specielt i perioden

1990-92, behæftet med relativt store usikkerheder

på grund af et beskedent datagrundlag af varierende

kvalitet. Nettoeksporten fra Randers Fjord er

beregnet ved brug af en numerisk MIKE 12 model. I

perioden 1994-2002 har der været anvendt forskellige

beregningsmetoder og varierende datagrundlag

til beregningerne, som kan have betydning for

resultaterne. Det er hensigten, at genberegne hele

perioden med samme forudsætninger, indtil da skal

den tidslige udvikling i eksporten af næringsstoffer

fra Randers Fjord tages med forbehold.

Året der gik

Belastningen med kvælstof var i 2002 på ca.

17.500 tons, hvilket er 7 % under gennemsnittet for

perioden 1990-2001 (mindste belastning i perioden

var 9.975 ton, største belastning var 27.116 ton).

Belastningen med fosfor var i 2002 på ca. 900 tons,

hvilket er 3 % under gennemsnittet for perioden

1990-2001 (mindste belastning i perioden var 577

ton, største belastning var 1263 ton).

6000

5000

4000

3000

2000

1000

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

0

TOTAL TILFØRSEL

AF KVÆLSTOF

tons N/mdr Tidsv. månedsgennemsnit 1990-2001 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2002

J F M A M J J A S O N D

TOTAL TILFØRSEL

AF FOSFOR

tons P/mdr Tidsv. månedsgennemsnit 1990-2001 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2002

J F M A M J J A S O N D

Figur 6.3.2-1. Total tilførsel af kvælstof og fosfor (tons/

måned) som månedsgennemsnit for 2002 samt gennemsnit

± standardafvigelse for perioden 1990-2001.

Eksporten af kvælstof og fosfor fra Randers Fjord og

Mariager Fjord varierer i mere eller mindre grad med

afstrømningen. Limfjorden adskiller sig fra de øvrige

fjorde idet eksporten her er styret af om strømningen

er øst eller vestgående i Limfjorden.

Årets variation i den totale tilførslen afhænger således

både af nedbøren og de aktuelle vind- og strømningsforhold,

f.eks. resulterede den megen nedbør og den lange

periode med kraftige vestlige vinde i starten af året i en

stor eksport af både kvælstof og fosfor (se figur 6.3.2-1).

Figur 6.3.2-2 viser, hvorledes tilførslen af kvælstof

og fosfor i 2002 var fordelt på kilder, for den åbne

kyst nord for Mariager Fjord. Der er ikke lavet kildefordeling

på eksport fra fjordene.

Side 81


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Kvælstofbelastningen i 2002

fra den åbne kyst nord for Mariager Fjord fordelt på kilder.

Landbrug

63,2%

Side 82

Dambrug

0,1%

Renseanlæg

4,2%

Industri

5,4%

Spredt bebyggelse

0,5%

Naturbidrag

26,6%

Fosforbelastningen i 2002

fra den åbne kyst nord for Mariager Fjord fordelt på kilder.

Landbrug

47,3%

Dambrug

0,4%

Renseanlæg

17,7%

Naturbidrag

30,9%

Industri

0,1%

Spredt bebyggelse

3,6%

Figur 6.3.2-2 Kvælstof- og fosfortilførslen fordelt på kilder

i 2002 for det åbne land nord for Mariager Fjord.

Tidslig udvikling - kvælstof

Der er ingen signifikant udvikling i total tilførslen af

kvælstof til det vestlige Kattegat.

Limfjordens relative bidrag til den samlede tilførsel af kvælstof

til det vestlige Kattegat, ligger mellem 50-64 % gennem

perioden, Randers Fjord mellem 16-23 % og Mariager

Fjord bidrager med 2-5 %. Der er i perioden 1990-2002

ikke registreret en signifikant udvikling i nettoeksporten af

kvælstof fra fjordene til det vestlige Kattegat.

6. Vestlige Kattegat

Figur 6.3.2-3. Total tilførsel af kvælstof og fosfor (tons/år)

til det vestlige Kattegat i perioden 1990-2002 fordelt på

fjorde og åben kyst.

Den direkte tilførsel fra de åbne kystområder omfatter

området fra det nordlige Djursland til Skagen.

Bidraget fra det nordlige Djursland op langs Jyllands

østkyst til mundingen af Mariager Fjord udgør 2-4

% af den totale tilførsel. Bidraget fra de nordjyske

kyster, nord for Mariager Fjord, der omfatter en

række større åoplande og punktkilder, såsom Frederikshavn

og en stor del af den østjyske fiskeindustri,

ligger i perioden på 14-19 % af den totale tilførsel

(figur 6.3.2-3).

I perioden 1990-2002 er der registreret et signifikant

fald i kvælstoftilførslen fra det nordlige Djursland op

til Mariager Fjord. Ligeledes kan ses en tendens

til en faldende tilførsel fra den åbne kyst nord for

Mariager Fjord, hvor specielt spildevandsbidraget er

faldet i perioden.

Tidslig udvikling – fosfor

Der er ikke registreret nogen signifikant udvikling i

den total tilførslen af fosfor til det vestlige Kattegat.

Limfjordens relative bidrag til den samlede tilførsel

af fosfor til det vestlige Kattegat, ligger mellem 59-

74 % gennem perioden, Randers Fjord mellem 8-17

% og Mariager Fjord bidrager med 3-7 %. Der er i

perioden 1990-2002 ikke registreret en signifikant


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

udvikling i nettoeksporten af fosfor fra fjordene til

det vestlige Kattegat. Effekten af den forbedrede

spildevandsrensning i slutningen af 80’erne slog i

oplandet til fjordene, kraftigst igennem forud for den

betragtede periode 1990-2002 (figur 6.3.2-3).

Den direkte tilførsel fra de åbne kystområder omfatter

området fra det nordlige Djursland til Skagen.

Bidraget fra det nordlige Djursland er mindre end

3 % af den totale tilførsel. Der kunne i perioden

1990-2002 registreres et signifikant fald i fosfortilførslen

fra den åbne kyst langs det nordlige Djursland.

Bidraget fra de nordjyske kyster, der omfatter en

række større åoplande og punktkilder, såsom Frederikshavn

og en stor del af den østjyske fiskeindustri,

udgør mellem 12-24 % af den totale tilførsel.

Udviklingstendenser i perioden 1990-2002 viser, et

signifikant fald i bidraget fra den åbne kyst nord for

Mariager Fjord. Det skyldes først og fremmest en

forbedret spildevandsrensning både fra industri og

byområder.

Ændringer i udviklingstendenser for kvælstof og

fosfor kan være sløret pga. varierede klimaforhold.

Korrigeres belastningen fra det åbne land nord for

Mariager Fjord for variationen i ferskvandsafstrømning

ses en tydelig tendens til faldende belastning

(figur 6.3.2-4). Den anvendte metode til at korrigere

belastningen med fremgår af Nordjyllands

Amt, 2001. Betragtes hele Kattegat viser klimakorrigerede

tal fra Danmarks Miljøundersøgelser og

et fald i belastningen med kvælstof og fosfor til Kattegat

(Ærtebjerg et al., 2002).

(%)

120

100

80

60

40

20

0

Kvælstof

Fosfor

Ændring i tilførsel for åben kyst nord for Mariager Fjord -

nedbørskoorigeret

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Figur 6.3.2-4. Ændring i tilførslen korrigeret i forhold til

nedbørsmængden for den åbne kyst nord for Mariager

Fjord.

6.3.3 Næringsstoffer i vandet

Det store iltsvind i august-oktober 2002 resulterede

i usædvanligt høje koncentrationer af

ammonium+ammoniak, orthofosfat og silicium i

bundvandet, som følge af frigivelser fra sedimentet,

figur 6.3.3-1. St. 40302, Læsø Rende blev påvirket

af iltsvindet tidligere, her var næringssaltkoncentrationerne

høje allerede i juli-august, mens de var lave

i september-oktober. På st. 4410, 409 og 190004

gav de høje koncentrationer i sensommeren anledning

til store alge opblomstringer i oktober-november.

Derudover var 2002 karakteriseret ved lave næringssaltkoncentrationer

i overfladen på de åbne stationer

(st. 4410, st. 409 og st. 40302), figur 6.3.3-2 og

6.3.3-3. Koncentrationerne var tydeligt lavere end

langtidsmånedsmidlerne, til trods for, at der var tale

om et år med en afstrømning fra land noget over

middel. St. 190004 i Hevring Bugt er påvirket af en

enkelt stor kilde, udstrømningen fra Gudenåen. Her

var koncentrationerne omkring middel over året dog

med en top i total-fosfor og total-kvælstof i februar i

forbindelse med en meget kraftig afstrømning.

Vurderingen af den tidslige udvikling i koncentrationen

af næringssalte vanskeliggøres af forhold

omkring prøvetagning og vandkemiske analyser:

• på st. 409 og st. 40302 foreligger der kun data

fra og med 1998

• på st. 190004, Hevring Bugt er der usikkerhed

omkring koncentrationen af total-fosfor som

følge af et laboratorieskifte. Interkalibrering har

vist, at forskellige metodikker har betydet en

stigning i koncentrationen af total-fosfor på 5-

10 µg/l fra maj 2000.

• på st. 4410, Dokkedal er der usikkerhed

omkring analyseresultaterne for total-kvælstof

og ammonium+ammoniak fra årene 1989-

1990. I perioden 1989-1993 er der fundet

store udsving i koncentrationerne og niveauerne

ligger højt sammenlignet med andre stationer.

I år er den tidslige udvikling vurderet på

baggrund af perioden 1991-2002 for total

kvælstof og ammonium + ammoniak. De

fundne usikkerheder er derfor ved at ligge før

den betragtede periode, og det vurderes ikke,

at der er grund til at tage forbehold overfor de

præsenterede tidslige udviklinger. For alle andre

Side 83


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

parametre er perioden 1989 - 2002 anvendt.

På st. 4410, Dokkedal er der for perioden 1991-

2002 fundet et signifikant fald i koncentrationen

af total-kvælstof og ammonium+ammoniak på

års- og sæsonmidler, figur 6.3.3-4. Faldet i koncentrationerne

er sket til trods for at den betragtede

periode er præget af flere tørre år i begyndelsen af

perioden og de sidste 5 år med nedbør over middel.

Faldet må derfor betragtes som et udtryk for et reelt

fald i belastningen til havet. Der er et signifikant

fald i koncentrationerne af både vinter, sommer og

årsgennemsnit for fosfor og orthofosfat på station

4410, Dokkedal.

På st. 4410, Dokkedal var årsmiddel koncentrationen

af total-kvælstof i 2002: 277 µg/l, mens den i

middel for perioden 1991-2001 var 378 µg/l, for

total-fosfor var de tilsvarende tal i 2002: 17,6 µg/l,

og for perioden 1991-2001: 22,3 µg/l.

På st. 190004, Hevring Bugt er der ikke fundet

nogen signifikant udvikling i koncentrationen af

kvælstof, mens der er fundet et signifikant fald i

årsmiddel koncentrationen af ortho fosfat. I perioden

1991-2002 er der sket et signifikant fald i de

vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer fra

Gudenåen, men ikke et fald i den absolutte transport

af kvælstof fra Gudenåen.

På st. 190004, Hevring Bugt var årsmiddel koncentrationen

af total-kvælstof i 2002: 329 µg/l, mens

den i middel for perioden 1991-2001 var 323 µg/l,

for total-fosfor var de tilsvarende tal i 2002: 26,8

µg/l, og for perioden 1991-2001: 22,4 µg/l. Stigningen

i fosfor koncentrationen kan sandsynligvis

tilskrives usikkerhederne i forbindelse med laboratorieskiftet.

På st. 190004 er der fundet en signifikant stigning i

sommermiddel koncentrationene af silicium.

Side 84

6. Vestlige Kattegat

Figur 6.3.3-1 Koncentration af ammonium+ammoniak

(µg/l), orthofosfat (µg/l) og silicium (µg/l) ved bunden

på st. 4410, Dokkedal. Tidsvægtet månedsgennemsnit

for 2002 samt gennemsnit og standardafvigelse for

perioden 1991-2001, for silicium dog kun for perioden

1998-2001.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

Figur 6.3.3-2 Koncentration af total-kvælstof (µg/l) i overfladen

og ved bunden på st. 4410, Dokkedal. Tidsvægtet

månedsgennemsnit for 2002 samt gennemsnit og standardafvigelse

for perioden 1991-2001.

µg P/l

µg P/l

60

50

40

30

20

10

0

60

50

40

30

20

10

0

DOKKEDAL, ST. 4410

TOTAL-FOSFOR (overflade)

J F M A M J J A S O N D

DOKKEDAL, ST. 4410

TOTAL-FOSFOR (bund)

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 91-01 ± std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit 2002

Figur 6.3.3-3 Koncentration af total-fosfor (µg/l) i overfladen

og ved bunden på st. 4410, Dokkedal. Tidsvægtet

månedsgennemsnit for 2002 samt gennemsnit og standardafvigelse

for perioden 1991-2001.

Figur 6.3.3-4 Års- og vintergennemsnit af koncentrationen

af total-kvælstof på st. 4410, Dokkedal. Signifikant faldende

i perioden 1991-2002. Der er usikkerhed omkring

analyseresultaterne i perioden 1989-1990.

6.3.4 Ilt

Se temaafsnit 8.2.

6.3.5 Plankton

Mængden og sammensætningen af planteplankton

undersøges under NOVA 2003 på to stationer i

vestlige Kattegat: st. 190004, Hevring Bugt og st.

409 Aalborg Bugt. Plankton beskrives her vha. flere

parametre der giver supplerende informationer om

mængde, sammensætning og funktion af planktonsamfundet.

På st. 190004 behandles data fra

blandingsprøven taget fra top til bund, mens blandingsprøven

for 409 er taget fra 0-10 m. Udover de

to stationer med deciderede planteplanktonundersøgelser

måles fluorescens og klorofyl på yderligere

to stationer: st. 40302, Læsø Rende og st. 4410,

Dokkedal.

Planteplankton-biomasse og klorofyl

Biomassen og artssammensætningen af planteplankton

opgøres vha. tælling i omvendt mikroskop.

Sideløbende med biomassebestemmelserne

bestemmes koncentrationen af klorofyl (algernes

grønne pigment), som et alternativt mål for den

Side 85


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

stående biomasse af planteplankton. Pga. en nyligt

opdaget analysefejl hos det af Nordjyllands Amt

benyttede laboratorium er klorofylkoncentrationer

fra st. 409 Aalborg Bugt bestemt inden 1. juni 2002

imidlertid generelt for lave, og kun klorofyl koncentrationer

målt efter denne dato er behandlet i det følgende.

Klorofylkoncentrationerne for Hevring Bugt

er bestemt af et andet laboratorium og alle data

tilbage til 1989 kan derfor medtages.

Året der gik

Mængden af planteplankton i 2002 på st.190004,

Hevring Bugt og st. 409, Aalborg Bugt i forhold til

tidligere år fremgår af figur 6.3.5-1 og 6.3.5-3.

Udviklingen over året følges stort set ad på de to

stationer. Forårsopblomstringen optrådte i marts,

herefter var der en nedgang i biomassen fulgt af

endnu en stigning midt på sommeren i juni-juli, og

slutteligt kom efterårsopblomstringen i oktober.

På st. 190004 var de tidsvægtede månedsgennemsnit

af biomassen generelt højere end gennemsnittet

for de foregående år. Kun i september var biomassen

på denne station lavere end gennemsnittet.

Klorofyl koncentrationen på st. 190004 følger i

store træk forløbet af kulstofbiomassen og er højest

under forårsopblomstringen i februar-marts og

efterårsopblomstringen i oktober-november (se figur

6.3.5-2). Den høje kulstofbiomasse, der blev målt

midt på sommeren afspejler sig ikke i tilsvarende

høje klorofylværdier. Når indstrålingen er høj kan

planteplankton fiksere den samme mængde energi

vha. en mindre mængde klorofyl. De tidsvægtede

månedsgennemsnit af klorofylkoncentrationen på

st. 190004 fulgte i 2002 samme mønster som i de

foregående år og lå stort set på samme niveau.

Planteplankton biomassen på station 409 adskilte

sig i 2002 fra tidligere år ved de høje koncentrationer

målt i marts måned under forårsopblomstringen.

I årets første måneder er frekvensen af prøvetagninger

på denne station ofte lav pga. hårdt vejr, og

derfor har man måske ikke fået taget prøver mens

forårsopblomstringen var på sit højeste de foregående

år. Det er imidlertid heller ikke usandsynligt, at

forårsopblomstringen rent faktisk var højere i 2002

end de foregående år, pga. en usædvanlig stor

tilførsel af næringssalte til Kattegat i januar-marts.

I juli var planteplanktonbiomassen ligeledes usædvanligt

høj i forhold til perioden 1998-2001. Det

ser på denne måde ud til, at sommerens produktion

toppede lidt senere i 2002 end i de foregående år.

Side 86

6. Vestlige Kattegat

I resten af 2002 lå biomassen på niveau med, hvad

der blev registreret i 1998-2001. Af figur 6.3.5-3

ses at klorofylkoncentrationen havde samme forløb

som biomassen i løbet af sidste halvår af 2002

st. 409, blot var klorofyl/kulstof forholdet som forventet

lavest om sommeren.

700

600

500

400

300

200

100

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

PLANTEPLANKTONBIOMASSE

µg C/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

Figur 6.3.5-1 Tidsvægtede månedsgennemsnit af planteplanktonbiomassen

(µg C/l) 2002 på st. 190004, Hevring

Bugt i forhold til gennemsnit 1989-2001 ±std. afv.

16

14

12

10

8

6

4

2

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

KLOROFYL

µg/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

Figur 6.3.5-2 Tidsvægtede månedsgennemsnit af klorofyl

(µg /l) 2002 på st. 190004, Hevring Bugt i forhold til gennemsnit

1989-2001 ±std. afv.

600

500

400

300

200

100

0

AALBORG BUGT, ST. 409

PLANTEPLANKTONBIOMASSE OG KLOROFYL

µg C/l

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit kulstofbiomasse 1989-2001 ±std. afv.

Tidsv. månedsgennemsnit kulstofbiomasse 2002

Tidsv. månedsgennemsnit klorofyl 2002

Figur 6.3.5-3 Planteplanktonbiomassen (µg C/l) og klorofyl

a (µg klorofyl/l) angivet som tidsvægtede månedsgennemsnit

for 2002 på st. 409, Aalborg Bugt. For

kulstofbiomassen er desuden vist tidsvægtede langtidsgennemsnit

for perioden 1998-2001 ±std. afv.

µg/l

6

5

4

3

2

1

0


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

Tidslig udvikling

Pga. den korte tidsserie er det endnu for tidligt at

sige noget om den tidslige udvikling af mængden af

planteplankton på st. 409, Aalborg Bugt. I perioden

1985-2002 er der på st. 190004, Hevring Bugt en

signifikant stigning i efterårskoncentrationen af klorofyl

(P=0,026) samt en signifikant stigning i mængden

af planteplankton forår (P=0,010) og efterår

(P=0,014) (Kendalls Tau).

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

KLOROFYL, EFTERÅR

µg/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Figur 6.3.5-4 Tidsvægtede efterårsgennemsnit (1/10-30/

11) af klorofyl (µg/l) på station 190004, Hevring Bugt i

perioden 1989-2002. På figuren er desuden for hvert år

vist minimum og maksimum i perioden.

800

700

600

500

400

300

200

100

0

HEVRING BUGT, ST. 190004

PLANTEPLANKTONBIOMASSE, FORÅR

µg C/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Figur 6.3.5-5 Tidsvægtede forårsgennemsnit (1/3-30/4)

af planteplanktonbiomasse (µg C/l) på station 190004,

Hevring Bugt i perioden 1989-2002. På figuren er desuden

for hvert år vist minimum og maksimum i perioden.

800

700

600

500

400

300

200

100

0

HEVRING BUGT,ST. 190004

PLANTEPLANKTONBIOMASSE, EFTERÅR

µg C/l

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Figur 6.3.5-6 Tidsvægtede efterårsgennemsnit (1/10-

30/11) af planteplanktonbiomasse (µg C/l) på station

190004, Hevring Bugt i perioden 1989-2002. På figuren

er desuden for hvert år vist minimum og maksimum i

perioden.

Sammensætning og masseforekomster

Planktonets sammensætning og populationsdynamikken

i det vestlige Kattegat afviger ikke fra det,

der kan forventes i et eutrofieret kystnært farvand.

En samlet oversigt over dominerende arter på de

to plankton stationer i vestlige Kattegat findes i

bilag 3.4.6. Forårsopblomstringen var på både st.

190004 og st. 409 domineret af kiselalger, hvilket

er hvad man typisk ser, idet der på dette tidspunkt er

rigeligt med næringssalte og silicium. Dette svarer

til, hvad man har observeret i tidligere år på disse

stationer. I Hevring Bugt var forårsopblomstringen

domineret af arterne Thalassiosira nordenskioldii,

Skeletonema costatum, Rhizosolenia hebetata var.

semispina og Coscinodiscus concinnus. På st. 409 i

Aalborg Bugt var forårsopblomstringen, lige som de

foregående år domineret af arter som Thalassiosira

nordenskioldii og Skeletonema costatum.

HEVRING BUGT, ST. 190004

PLANTEPLANKTONBIOMASSE

900

800

700

600

500

400

300

200

100

µg C/l

0

j f m a m j j a s o n d

Kiselalger Furealger Myrionecta rubra Nanoflagellater Andet

Figur 6.3.5-7 Mængden af planteplankton på station

190004, Hevring Bugt i 2002. Auto- og mixotrof kulstofbiomasse

(µg C/l) fordelt på grupper.

Side 87


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

AALBORG BUGT, ST. 409

PLANTEPLANKTONBIOMASSE

µg C/l

0

j f m a m j j a s o n d

Figur 6.3.5-8 Mængden af planteplankton på station 409,

Aalborg Bugt i 2002. Auto- og mixotrof kulstofbiomasse

(µg C/l) fordelt på grupper.

Efter forårsopblomstringen fra april til juni var

det div. nanoflagellater, der dominerede biomassen

sammen med ubestemte thekate furealger og

arter som Dictyocha speculum. I denne periode var

vandsøjlen stærkt lagdelt med lavere saltholdighed

i det øverste lag pga. en nordgående transport af

Østersøvand af lav saltholdighed. I en sådan situation

vil nanoflagellater, der har en større overflade:

volumen ratio have en fordel, idet de vil have lettere

ved at optage næringssalte end større arter.

I sommerperioden samt under efterårsopblomstringen

i midten af oktober dominerede kiselalgerne

herefter igen på begge stationer. I august og september

hvor biomassen ikke var så høj, var det

imidlertid furealgerne, der dominerede. På station

409 først og fremmest Ceratium tripos, mens man

på st. 190004 også fandt arterne Ceratium furca og

Prorocentrum micans.

Sammenlignet med de foregående år udgjorde furealgerne

generelt en lavere del af biomassen i 2002

på begge stationer end i de tidligere år. Kiselalger

dominerer ofte, når der er høje koncentrationer af

næringssalte. Dette kan have været forklaringen i

2002, hvor iltsvindet gav frigivelse af næringssalte

fra bunden.

I Hevring Bugt optrådte masseopblomstringer af

enkelte arter af kiselalger, dvs. koncentrationer på

mere end 200 µg C/l, som en del af de ovenfor

beskrevne opblomstringer forår, sommer og efterår

(se tabel 6.3.5-1). To gange i løbet af 2002 var der

ligeledes tale om masseopblomstringer i Aalborg

Bugt, ligeledes af kiselalger.

Side 88

Kiselalger Furealger Myrionecta rubra Nanoflagellater Andet

6. Vestlige Kattegat

Station Art Dato Biomasse

(µg C/l)

Hevring Skeletonema costa- 05-03-02 204

Bugt, st.

190004

tum

Thalassiosira nordenskioldii

05-03-02 293

Rhizosolenia fragilissima

26-06-02 263

- 09-07-02 382

Pseudo-nitzschia

seriata-gr.

15-10-02 500

Rhizosolenia setigera

29-10-02 205

Aalborg

Bugt, st.

409

Thalassiosira nordenskioldii

Rhizosolenia fragilissima

18-3-02 270

4-7-02 240

Tabel 6.3.5-1. Masseforekomster (>200 µg C/l) dannet

af én art i 2002 på st. 190004, Hevring Bugt og st. 409,

Aalborg Bugt.

Giftige alger

Forekomsterne af potentielt giftige planteplanktonarter

i 2002 på st. 190004, Hevring Bugt og st.

409, Aalborg Bugt er vist i bilag 3.4.6.

Indenfor artskomplekserne Pseudonitzschia delicatissima-gr.

og Pseudonitzschia seriata-gr. findes flere

potentielt giftige arter som kan lave en nervegift,

som ophober sig i muslinger der spiser algen. Giften

hedder domoinsyre og kan give ASP-forgiftning

(amnesic shellfish poisoning). Det vil sige at den kan

fremkalde hukommelsestab. I forhold til muslingeforgiftninger

anses niveauer på henholdsvis 500000

og 200000 celler pr. liter for kritiske. I Hevring Bugt

optrådte arter fra henholdsvis Pseudonitzschia delicatissima-

og Pseudonitzschia seriata-gruppen på

næsten alle prøvetagningsdatoer. Antallet af celler

af Pseudonitzschia delicatissima-gr. var højere end

det kritiske niveau i perioden 28/5-6/8 og for celler

af Pseudonitzschia seriata-gruppen var d. 6/8. Arter

fra disse to grupper blev også fundet løbende på st.

409, Aalborg Bugt i perioden fra marts til november.

D.15/10 oversteg antallet af celler af Pseudonitzschia

seriata-gruppen den angivne kritiske grænse

med en koncentration på 387987 celler pr. liter.

Af giftige furealger optrådte arter fra slægten Dinophysis

store dele af året i både Hevring Bugt og Aalborg

Bugt. Dinophysis arter kan producere DSP-gift

(diarrhetic shellfish poison), der kan give diarré og


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

som ophober sig i muslinger der spiser algen. Derfor

lukker man det kommercielle fiskeri af muslinger når

mængden af alger er over 500 celler pr. liter for D.

acuminata og D. acuta, og ved 1000 celler pr. liter

for D. norvegica. Disse niveauer blev overskredet

28/5, 9/7 samt i september-oktober i Hevring Bugt,

og i Aalborg Bugt i september-oktober.

Af andre potentielt giftige furealger registrerede man

i løbet af 2002 arterne, Prorocentrum minimum og

Prorocentrum micans. De højeste koncentrationer

blev målt i Aalborg Bugt d. 28/8, hvor koncentrationen

af de to arter var henholdsvis 11000 og 11200

celler pr. liter.

Stilkalgen Chrysochromulina optrådte på næsten

alle prøvetagningsdage på st. 190004, Hevring Bugt

i koncentrationer på op til 765 760 celler pr. liter. På

st. 409 optrådte arter af slægten Chrysochromulina

d. 31/7 og 15/10 i koncentrationer på henholdsvis

2 698 890 og 619 420 celler pr. liter. Toxinet fra

denne gruppe af alger er ukendt, men de er påvist

at kunne påvirke gællefunktionen hos fisk. En række

andre arter, der ligeledes kan give anledning til

fiskedød Dictyocha speculum, Chattonella spp. og

Phaeocystis spp. blev ligeledes løbende observeret

Kattegatstationerne i 2002. Skadevirkninger i

form af fiskedød blev dog ikke registreret.

Der blev ikke konstateret skadevirkninger forbundet

med giftige alger i Kattegat i 2002.

Fluorescens

Fluorescens måles med CTD i profiler ned gennem

vandsøjlen og kan bruges til at få overblik over planteplanktonets

vertikale fordeling. De målte værdier

er dog kun et relativt mål, da bl.a. humusstoffer i

vandet også kan fluorescere.

Fluorescensprofiler for de fire stationer i Kattegat er

vist på figur 6.3.5-9 til 6.3.5-12. På de mest kystnære

stationer Hevring Bugt (st. 190004) og Dokkedal (st.

4410) ses, at fluorescens niveauet generelt var lavt

hele året med de højeste koncentrationer under

springlaget. De højeste fluorescensniveauer blev

registreret i forbindelse med forårsopblomstringen

i februar-marts og efterårsopblomstringen i oktober-november,

hvor fluorescensmålingerne viste at

planteplanktonet befandt sig i hele den opblandede

vandsøjle. Høje fluorescens værdier blev desuden

registreret på dybder over 6 m i løbet af sommeren,

sammenfaldende med perioder med springlag.

På havstationerne 409, Aalborg Bugt og 40302,

Læsø rende følger fluorescensen samme mønster

som ses på stationerne tættere ved kysten. De højeste

fluorescensværdier blev her registreret på dybere

vand under og omkring springlaget.

Figur 6.3.5-9 Fluorescensmålinger på st. 190004, Hevring

Bugt i 2002. Prikker angiver målepunkter.

Dybde (m)

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Station 4410 - Dokkedal

Fluorescens 2002

J F M A M J J A S O N D

Figur 6.3.5-10 Fluorescensmålinger på st. 4410, Dokkedal

i 2002. Prikker angiver målepunkter.

35

30

25

20

16

12

8

5

2

0

Side 89


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Dybde (m)

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

-20

-22

Side 90

Station 40302 Læsø Rende

Fluorescens 2002

J F M A M J J A S O N D

Figur 6.3.5-11 Fluorescensmålinger på st. 40302, Læsø

Rende i 2002. Prikker angiver målepunkter.

Dybde (m)

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

Station 409 - Aalborg Bugt

Fluorescens 2002

J F M A M J J A S O N D

Figur 6.3.5-12 Fluorescensmålinger på st. 409, Aalborg

Bugt i 2002. Prikker angiver målepunkter.

Primærproduktion

Året der gik

Primærproduktionen på st. 409 er skaleret i dybden

i forhold til klorofylniveauerne ned gennem vandsøjlen.

Pga. den tidligere nævnte underestimering af

klorofylkoncentrationerne må de her præsenterede

værdier for primærproduktionen også vurderes med

visse forbehold.

De tidsvægtede månedsgennemsnit for arealproduktionen

i 2002 lå i de fleste måneder tæt på

langtidsgennemsnittet. I marts, juni og oktober var

28

24

20

16

12

8

5

2

1

0

28

24

20

16

12

8

5

2

1

0

6. Vestlige Kattegat

primærproduktionen imidlertid markant højere end

langtidsgennemsnittet. Det ses altså at primærproduktionen

følger samme forløb gennem året som

mængden af planteplankton. I forbindelse med

forårsopblomstringen kan den høje produktion som

nævnt forklares med en periode med megen nedbør

i løbet af vinteren 2001-2002, der gav anledning

til en højere afstrømning af næringssalte. I oktober

var vækstforholdene ligeledes som nævnt gunstigere

end normalt pga. høj indstråling og høje temperaturer,

samtidig med at iltsvindet (se kapitel 8) forårsagede

frigivelse af næringssalte fra bunden.

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

AALBORG BUGT, ST. 409

AREALPRODUKTION

mg C/m2/dag

J F M A M J J A S O N D

Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2001 ±std. afv Tidsvægtet månedsgennemsnit 2002

Figur 6.3.5-10 Tidsvægtede månedsgennemsnit af primærproduktionen

2002 i forhold til gennemsnit 1989-

2001 angivet som arealproduktion (mg C / m² / døgn)

på station 409, Aalborg Bugt.

Tidslig udvikling

Årsproduktion på st. 409 var i 2002 på 218 g C/

m²/år, hvilket er i samme størrelsesorden som de

forgående år, hvor primærproduktionen har ligget

i intervallet 191-224 g C/m²/år. Da Nordjyllands

Amt kun har forestået overvågningen af st. 409,

Aalborg Bugt siden 1998, er der ikke lavet statistiske

analyser på data fra denne station.

6.3.6 Bundfauna

I 2002 blev der indsamlet bundfaunaprøver i NOVA

stationsområdet HB01 i perioden fra d. 23. maj til

d. 19. juni (figur 6.3.6-1). Stationsområdet HB01

blev etableret i forbindelse med opstarten af NOVAprogram

met i 1998. I stationsområdet indsamles der

årligt 45 hapsprøver (0,0123 m²). Stationsområdet

HB01 er udlagt i den dybeste del af Hevring Bugt

kaldet »Skidtrenden«. Stationsområdet er udlagt i

denne del af bugten, da det er her, de største forbedringer

i bundfaunaens miljøtilstand forventes at

indtræffe ved en opfyldelse af vandmiljøplanerne.

Skidtrenden fungerer som sedimentationsområde og


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

har vanddybder (8 – 15 m) omkring og større end

springlagsdybden. Dette betyder, at området oftere

end den øvrige del af bugten rammes af iltsvind.

Foruden indsamlingen af bundprøver i stationsområde

HB01 blev der også indsamlet 10 hapsprøver

på station 190037 i forbindelse med Århus Amts

regionale tilsyn. Station 190037 er undersøgt årligt

tilbage fra 1989 og ligger i samme område som

stationsområde HB01 (figur 6.3.6-1).

Sedimentforhold

Sedimentforholdene i stationsområdet HB01 er

undersøgt i 1998. Undersøgelserne af sedimentets

tørstof og glødetab i HB01 i maj 1998 viste et tørstof

på 71 % og et glødetab på 1,2 % som gennemsnit

for området. Sedimentet i Skidtrenden består primært

af sand/silt med et lavt indhold af organisk

stof. I forbindelse med indsamlingen af prøver i

2002 blev der observeret en iltet sedimentoverflade,

hvor den »oxiderede« brune zone oftest udgjorde de

øverste 1⁄2 – 1 cm af sedimentet. Sedimentet var i

2002 mindre iltet end i 2001, hvor den iltede zone

typisk udgjorde de øverste 2 – 4 cm af sedimentet.

Iltforhold ved HB01

Da indsamlingen af prøver i stationsområde HB01

foregår i foråret er det iltsvindshændelser i året forinden,

der kan have betydning for bundfaunaen i

området. I efteråret 2001 blev der iltsvind på station

190004 i Hevring Bugt d. 1. oktober. Her blev der

målt en iltkoncentration på 2,4 mg O2 pr. l ved

















bunden. Iltsvindet har formentligt været ganske

kortvarigt, men varigheden af iltsvindet i stationsområde

HB01 kan ikke bedømmes med sikkerhed, da

iltsvindsmålingerne er foretaget på station 190004

med en vanddybde på kun 9 meter. I stationsområde

HB01 er vanddybden 8 – 15 meter.

Bundfaunaen ved HB01

Prøverne indsamlet i 2002 i stationsområde HB01 og

på den regionale station 190037 er underkastet en

MDS analyse baseret på 4. rods transformerede individtætheder

i delprøverne på artsniveau (figur 6.3.6-

2). Som det fremgår af MDS plottet og stationskortet

er der en gradient i stationsområde, idet de nordligste

delprøver ligger øverst i MDS plottet og de sydligste

nederst i plottet. Gradienten har ikke været konstateret

så tydeligt i de tidligere indsamlinger i stationsområdet.

Der må forventes en gradient i området, da

dybden stiger fra syd mod nordøst i stationsområdet.

Desuden er der generelt også dybdeforskel på tværs

af Skidtrenden med de største dybder midt i renden.

Der er signifikant forskel mellem delprøver indsamlet

i HB01 og delprøverne fra den regionale station

(ANOSIM ONE WAY, P = 0,001). Forskellen mellem

de to stationer skyldes først og fremmest (SIMPER),

at børsteormen Galathowenia oculata og muslingen

Spisula subtruncata forekommer i væsentligt højere

tætheder på station 190037. Desuden forekommer

børsteormene Scoloplos armiger, Spiophanes bombyx

og Scalibregma inflatum i væsentligt højere tætheder i

stationsområde HB01.

Figur 6.3.6-1. Hevring Bugt, stationsområde

HB01 og station 190037. Geografisk

placering af delprøverne der indgår i stationsområdet

HB01. Desuden er placeringen

af den regionale station 190037 vist.

På den regionale station er der indsamlet

10 delprøver på samme position.

Side 91


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Bundfaunabestanden i stationsområde HB01 var i

maj/juni 2002 antalsmæssigt domineret af børsteormene

Spiophanes bombyx, Scoloplos armiger og

Scalibregma inflatum (tabel 6.3.6-1). Spiophanes

bombyx og

Scoloplos armiger er »gamle kendinge« i

stationsområdet, hvor de normalt findes i betydelige

bestande. Børsteormen Scalibregma inflatum er, som

det også har været tilfældet for f.eks. Århus Bugt,

steget voldsomt i tæthed i de seneste år. De to arter

af muslinger Fabulina fabula og Abra alba forekom

også i meget høj individtæthed i 2002. Desuden var

det særegne bunddyr Phoronis, der er i familie med

mosdyr, også meget hyppig i stationsområdet.

Bestanden af sømus (Echinocardium cordatum)

udgjorde omkring 50 % af den samlede biomasse

af bunddyr i stationsområdet i maj/juni 2002. Andre

bunddyr med et betydeligt bidrag til den samlede

biomasse var børsteormen Lanice conchilega, Phoronis

og muslingerne Macoma calcarea og Chamelea

gallina. . Desuden var pelikanfodssneglen (Aporrhais (

pespelecani), om end ikke særlig hyppig, betydende

for den samlede biomasse (tabel 6.3.6-1).

2001

Art Individer m -2 g tørvægt m -2

Fabulina fabula 424 4,27

Spiophanes bombyx* 369 8,57

Echinocardium cordatum 72 75,15

Lanice conchilega 81 15,73

Phoronis sp* 385 12,75

Scoloplos armiger 351 0,72

Scalibregma infl atum 273 0,22

Macoma calcarea 92 9,90

Abra alba 197 0,15

Aporrhais pespelecani 5 9,71

Chamelea gallina 45 5,65

Tabel 6.3.6-1. Hevring Bugt, stationsområde HB01.

Dominerende arter i 2002. Det samlede individantal og

den samlede biomasse pr. art er vist. * betyder, at vægt for

disse rørboende arter er beregnet inkl. rør.

Side 92

6. Vestlige Kattegat

Figur 6.3.6-2. (stationskort med delprøverne i

HB01, placering af st. 190037 og st. 190004.

Den mest markante ændring i 2002 i forhold til tidligere

år var, at bestanden af krebsdyret Ampelisca

brevicornis var markant reduceret i HB01. Ampelisca

brevicornis har en cyklisk forekomst i Hevring

Bugt, hvor den i visse år er ekstremt almindelig for

herefter at være mere eller mindre forsvundet i en

årrække. I 2001 var tætheden af Ampelisca omkring

1000 individer pr. m² – tætheden var i 2002 faldet

til omkring 100 individer pr. m². Dette medførte et

tydeligt fald i forekomsten af den samlede bestand

af Crustacea i forhold til tidligere år (figur 6.3.6-3

og tabel 6.3.6-2). Generelt var den totale biomasse

af bunddyr i HB01 uændret til stigende fra 2001 til

2002, hvorimod den totale individtæthed var faldet

fra omkring 5000 til 4000 individer pr. m² (figur

6.3.6-3).

Den tidslige udvikling i bundfaunaen i Skidtrenden i perioden

1989 - 2002 kan vurderes på baggrund af data

fra den regionale station 190037 og stationsområdet

HB01. På figur 6.3.6-3 ses den tidslige udvikling i individantal

og biomasse fordelt på taksonomiske hovedgrupper

fra 1989 - 2002 for station 190037 og fra 1998

2002 for station HB01. Det fremgår ved sammenligning

af undersøgelserne på begge stationer fra 1998

- 2002, at den gennemsnitlige forekomst af bundfauna i

HB01 er noget større end på station 190037. Polychaeta

og Mollusca udgør over hele perioden et væsentligt element

i bundfaunabestanden, hvorimod Echinodermata

og Crustacea forekom mer mere periodisk. Crustacea

udgjorde i starten af 1990’erne og omkring årtusindeskiftet

en betydelig andel af individantallet, men er nu

altså igen mere sjælden. Variationerne i forekomsten

af Crustacea skyldes først og fremmest bestandssvingninger

hos Ampelisca brevicornis. Echinodermata er

generelt ikke særlig hyppig, men har periodisk udgjort

en væsentlig andel af den samlede biomasse. Echinodermata

er igen i de senere år blevet betydende for den

samlede biomasse, hvilket skyldes en stabil forekomst af

sømus (Echinocardium cordatum).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

Station HB01 14.05.98 05.05.99 08.05.00 08.05.01 23.05.02

Polychaeta artsantal 36 27 37 45 46

Polychaeta antal 1259 2031 3259 2305 1779

Polychaeta biomasse 7,3922 19,6735 34,5744 22,2811 31,8134

Echinodermata artsantal 3 2 4 5 5

Echinodermate antal 36 38 63 159 188

Echinodermate biomasse 15,3398 41,4296 75,6025 55,2004 77,3883

Mollusca artsantal 29 22 25 25 32

Mollusca antal 715 1140 1657 963 1207

Mollusca biomasse 31,6526 33,5964 81,3930 32,3565 31,9987

Crustacea artsantal 6 9 13 8 4

Crustacea antal 251 217 585 1113 121

Crustacea biomasse 0,4313 0,3153 1,8392 1,6997 0,3324

Andre artsantal 6 10 8 8 8

Andre antal 154 157 385 450 482

Andre biomasse 3,1229 3,3919 17,7285 16,4930 13,5427

Total artsantal 80 70 87 91 95

Totalt antal 2416 3583 5949 4990 3778

Total biomasse 57,9388 98,4067 211,1375 128,0307 155,0755

Tabel 6.3.6-2. Hevring Bugt, stationsområde HB01. Artsantal, individantal (antal pr. m²) og biomasse (g tørvægt pr. m²)

er fordelt på taksonomiske hovedgrupper af bunddyr fra 1998 - 2002.

Individantal m -2

Biomasse g tv m -2

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

300

250

200

150

100

50

0

0


1989


1989

1990

1990

Polychaeta Mollusca Echinodermata Crustacea Andre

1991

1992

1993

1994

1995

Polychaeta Mollusca Echinodermata Crustacea Andre

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1996

1997

1997

1998

1998

1999

1999

2000

2000

2001

2001

2002

2002

Individantal m -2

Biomasse g tv m -2

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

300

250

200

150

100

50

0

0

1989

1989


1990

1990

Polychaeta Mollusca Echinodermata Crustacea Andre

1991

1992

1993

1994

1995

Polychaeta Mollusca Echinodermata Crustacea Andre

Figur 6.3.6-3. Hevring Bugt, stationsområde HB01 og den regionale station 190037. Individantal og biomasse (g tørvægt)

pr. m². i perioden 1989 – 2002. Individantal og biomasse er fordelt på taksonomiske hovedgrupper. Gruppen

»Andre« udgør en restgruppe. På figuren er vist S.E. for de totale individantal og biomasser.


1991

1992

1993

1994

1995

1996

1996

1997

1997

1998

1998

1999

1999

2000

2000

2001

2001

2002

2002

Side 93


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Bestanden af bunddyr i området har været reduceret

markant i årene 1991, 1996 og 1998. De

reducerede bundfaunaforekomster i 1991 og 1998

skyldtes masseopblomstringer af den toksiske alge

Gyrodinium aureolum (mikomotoi) i efteråret 1990

og efteråret 1997 (Århus Amt og Nordjyllands Amt

1998). Reduktionerne skyldtes formentlig en kombination

af toksiske effekter og kortvarige kraftige fald

i iltkoncentrationen i forbindelse med sedimenta tion

af masseopblomstringerne. Effekterne af masseopblomstringerne

ses først i det følgende års data,

da indsamlingerne af bundfauna blev foretaget i

foråret. Den forholdsvis ringe bestand af bunddyr i

1996 kan formentlig sættes i forbindelse med den

meget begrænsede afstrømning til de indre danske

farvande i perioden medio 1995 - medio 1997 og

en deraf følgende begrænset vækst og svigtende

rekruttering til bundfaunabestanden.

Side 94

6. Vestlige Kattegat

Den tidslige udvikling i området HB01 og på den regionale

station 190037 er analyseret i en MDS analyse

baseret på 4. rods transformerede individtætheder af

årlige gennemsnitlige forekomster pr. m² (figur 6.3.6-

4). Det fremgår af analysen, at der fra 1991 - 1992

og fra 1995 - 1996 skete relativt store skift i bundfaunabestandens

fordeling af individer på arter. Reduktionerne

i bundfaunabestanden i forbindelse med

masseopblomstringen af Gyrodinium aureolum samt

iltsvind i 1991 var således medvirkende årsag til, at der

her indtraf et regulært skifte i bundfau nabestandens

sammensætning i området. Der indtraf ligeledes et

tydeligt skifte i bundfaunabestandens sammensætning

fra 1995 til 1996. De markante ændringer i bundfaunabestandens

sammensætning i denne periode skyldes

formentlig for en stor del effekterne af den tidligere

omtalte ekstremt lave afstrømning til de indre danske

farvande i perioden medio 1995 – medio 1997.

Figur 6.3.6-4. Hevring Bugt, stationsområde

HB01 og station 190037. MDS plot baseret

på 4. rods transformerede individtætheder

pr. m² for prøvetagninger i perioden 1989

2002. 37-X er station 190037 i år X og HX

er stationsområde HB01 i år X.

Figur 6.3.6-5. Hevring Bugt, stationsområde

HB01. MDS plot baseret på 4. rods transformerede

individantal pr. delprøve for prøvetagninger

i perioden 1998 – 2002.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

Udviklingen i stationsområdet HB01 fra 1998 – 2002

er analyseret med MDS (figur 6.3.6-5). MDS analysen

viser, at der er signifikant forskel på forekomsten

af bundfauna fra år til år i perioden 1998 - 2002

(ANOSIM, P < 0,01). De 10 mest betydende arter

for MDS analysens beregnede forskel (dissimilariteten)

mellem prøvetagninger fra år til år er vist i

tabel 6.3.6-3. Som det fremgår af figur 6.3.6-3 steg

den samlede individtæthed i stationsområde HB01

fra 1998 til 1999 og fra 1999 til 2000. Derfor er

det også primært stigende individtætheder af dominerende

arter, der betyder mest for ændringerne i

stationsområdet i perioden 1998 – 2000. Specielt

bestandene af børsteormene Spiophanes bombyx,

Scoloplos armiger og

Galathowenia oculata samt

muslingerne Abra alba, Fabulina fabula, Corbula

gibba, Chamelea gallina og Mysella bidentata

voksede i denne periode. Fra 1999 – 2000 var en

kraftig stigning i bestanden af krebsdyret Ampelisca

brevicornis også betydningsfuld. Denne stigning i

bestanden af Ampelisca fortsatte frem til 2001, men

generelt var forskellene mellem årene i perioden

fra 2000 til 2002 baseret på reduktioner i individtæthederne

af de dominerende arter, der i den

forudgående periode fra 1998 – 2000 var steget i

bestandsstørrelse (tabel 6.3.6-3).

Det fremgår af figur 6.3.6-3 og tabel 6.3.6-2, at

bestandsreduktionerne er sket samtidig med en relativ

stabil biomasse af de forskellige taksonomiske

hovedgrupper og et stigende artsantal.

Det er derfor ikke sandsynligt, at bestandsreduktionerne

primært skyldes de sporadiske iltsvindshændelser,

der ramte Hevring Bugt i 2000 og

2001. Reduktionerne skyldes nok nærmere, at de

bestande, der blev rekrutteret til område i perioden

1998 – 2000 har været udsat for en reduktion i

størrelse som følge af prædation og konkurrence

om plads.

Den stabile forekomst af sømus (Echinocardium

cordatum) tyder på relativt gode iltforhold i

Skidtrenden/Hevring Bugt i de seneste år. Det skal

dog bemærkes, at effekterne af iltsvindet i 2002

først vil kunne konstateres i forbindelse med undersøgelserne

af bundfaunabestanden i foråret 2003.

Ekstensive observationer i forbindelse med indsamlingen

af prøver i april 2003 i HB01 viste, at der var sket

markante reduktioner i bestanden af sømus (Echinocardium

cordatum) ) og krebsdyr (Ampelisca ( brevicornis)

i forbindelse med iltsvindet i efteråret 2002.

Art (dissimilaritet

%)

98-99 99-00 00-01 01-02

Scoloplos armiger (+) 7,23

Spiophanes bombyx (+) 5,34 (+) 3,85 (-) 3,97

Macoma calcarea (+) 4,99 (-) 4,17

Polydora caeca (-) 4,36 (+) 3,29 (-) 3,90 (-) 3,16

Galathowenia

oculata

(+) 4,07 (-) 3,36 (-) 3,21

Ampelisca

brevicornis

(-) 4,01 (+) 3,96 (+) 3,12 (-) 4,26

Pholoe inornata (+) 3,75 (-) 2,88

Fabulina fabula (-) 3,51 (+) 3,73 (-) 2,92 (+) 2,85

Phoronis sp. (-) 3,34 (+) 3,75

Abra alba (+) 3,12 (+) 3,13 (-) 3,18

Corbula gibba (+) 3,84 (-) 3,06 (-) 2,76

Chamelea gallina (+) 3,64 (-) 2,95

Mysella bidentata (+) 3,36 (-) 3,16 (+) 2,76

Prionospio fallax (+) 3,86 (-) 3,86

Scalibregma

infl atum

(+) 3,30

Nephtys hombergii (-) 2,74

Samlet dissimilaritet 68,46 56,28 51,79 57,39

Tabel 6.3.6-3 Station HB01. Tabellen viser de 10 mest

betydende arters procentuelle bidrag til dissimilariteten

mellem de enkelte prøvetagninger i stationsområdet

HB01 baseret på SIMPER analyse på 4. rods transformerede

individtætheder. Et »+« betyder, at bestandstætheden

er steget og et »-« betyder, at bestandstætheden er

faldet. Nederst i tabellen ses den samlede dissimilaritet

mellem prøvetagningerne.

6.4.1 Miljøtilstand og udvikling

Fysiske forhold

2002 var karakteriseret ved kraftig vind fra vest i

årets første måneder og opstuvning af vand i Østersøen.

I april skiftede vinden til at komme fra øst,

hvilket resulterede i en kraftig udstrømning af vand

fra Østersøen i april og maj og lave saltholdigheder

langt under langtidsgennemsnittet i overfladen.

Sidste halvdel af 2002 var præget af usædvanlig

hyppig vind fra sydøstlige retninger som resulterede

i en stabil, ofte skarp lagdeling af vandmasserne og

lave saltholdigheder i overfladen. Denne lagdeling

af vandmasserne fik stor betydning for iltforholdene

i Kattegat. Der er ingen signifikant udvikling i de

fysiske forhold.

Stoftilførsel

Kvælstof- og fosfor tilførslen til det vestlige Kattegat

lå i 2002 3-7 % under gennemsnittet for perioden

1990-2001, til trods for at 2002 var et meget vådt

år. Der er i perioden 1990-2002 ikke sket en signifikant

reduktion i den totale belastning til det vestlige

Kattegat.

Side 95


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Der er ikke sket et signifikant fald i eksporten af

kvælstof og fosfor fra fjordene, Limfjorden, Mariager

Fjord og Randers Fjord i perioden 1990-2002.

Den store reduktion i fosforbelastningen, som følge

af den mere effektive spildevandsrensning slog, for

oplandet til fjordene, kraftigst igennem i 80’erne og

ligger derfor før den betragtede periode.

For de åbne kyster fandt reduktionen i fosforbelastningen

sted senere, og der ses en signifikant

faldende belastning i perioden 1990-2002. For den

åbne kyst fra det nordlige Djursland op til Mariager

Fjord, er der fundet et signifikant fald i kvælstofbelastningen.

Ligeledes kan ses en tendens til en

faldende kvælstoftilførsel fra den åbne kyst nord for

Mariager Fjord. En tendens der træder tydeligt frem,

hvis tilførslen klimakorrigeres for nedbørsmængden.

Næringsstoffer i vandet

Året 2002 var centralt i Aalborg Bugt karakteriseret

ved næringssaltkoncentrationer tydeligt lavere end

langtidsgennemsnittet i overfladen. I Hevring Bugt

var koncentrationerne derimod omkring middel.

På st. 4410, Dokkedal ses der de seneste 10 år et

signifikant fald i koncentrationen af total-kvælstof og

ammonium+ammoniak. Faldet i koncentrationerne

er sket til trods for at den betragtede periode er

præget af flere tørre år i begyndelsen af perioden

og de sidste 5 år med nedbør over middel. Faldet

skyldes ikke et fald i den totale tilførsel fra oplandet

til det vestlige Kattegat idet der ikke er fundet et signifikant

fald i den samlede belastning fra Limfjorden,

Randers Fjord, Mariager Fjord + den åbne kyst fra

Djursland til Skagen, men må derimod skyldes faldene

koncentrationer i de omkringliggende havområder

og evt. et fald i den atmosfæriske deposition.

Det vurderes, at Danmarks tilførsel af kvælstof og

fosfor til de danske kystvande i perioden 1989-2001

er faldet med henholdsvis 14 % og 60 % i forhold

til 1990 og depositionen fra atmosfæren skønnes at

være faldet med 15 % i perioden (Ærtebjerg et al.

2003). Atmosfære depositionen til Kattegat og Bælthavet

udgør ca. 1/3 af de direkte kvælstofkilder.

På station 190004, Hevring Bugt er der ingen signifikant

udvikling i koncentrationen af kvælstof. Det

skyldes, at forholdene i Hevring Bugt adskiller sig

fra forholdene i det øvrige Kattegat Vest område.

Bugten er præget af lokale strømforhold og den

store udstrømning af ferskvand fra Gudenåen.

Side 96

6. Vestlige Kattegat

Der er et signifikant fald i koncentrationerne af

både vinter, sommer og årsgennemsnit for fosfor og

orthofosfat på station 4410, Dokkedal. På station

190004, Hevring Bugt er der kun registreret et fald

i årsmiddelkoncentrationen af orthofosfat. Forskellen

på udviklingstendenserne mellem de 2 stationer

skyldes igen, at Hevring Bugt er mere påvirket af en

enkelt kilde end det øvrige Kattegat Vest område.

Endvidere er der problemer med tidsserieanalyserne

for totalfosfor på stationen i Hevring Bugt pga. analyseusikkerhed.

Ilt

Det vestlige Kattegat var i 2002 ramt af et kraftigt

og langvarigt iltsvind. Iltsvindet fik omfattende

konsekvenser for en række bunddyr og fisk. Også

det sydlige Kattegat og Bælthavet var i 2002 ramt

af kraftigt iltsvind, og også her havde iltsvindet en

række negative konsekvenser for bundfauna og fisk

(Ærtebjerg et al. 2003b). Iltsvindet i Kattegat 2002

anses som det værste iltsvind,der er målt indenfor de

sidste 30 år. For både station 4410, Dokkedal og

station 190004, Hevring Bugt var iltkoncentrationerne

i 2002 de laveste, der er registreret i perioden

1989-2002.

Det kraftige og langvarige iltsvind i 2002 skyldes en

kombination af flere forhold. En relativ høj næringssaltbelastning

i vinter- og sommermånederne førte

til en høj produktion af planteplankton og et stort

iltforbrug ved bunden under den efterfølgende

nedbrydning. Transporten af ilt til bundvandet var

begrænset af et kraftigt springlag gennem sommeren

og efteråret, som forhindrede nedblanding af ilt

til bundvandet og samtidig medførte den svage vind,

primært fra øst, i perioden juli til midten af oktober,

at Kattegat ikke fik tilført nyt iltrigt bundvand fra Skagerrak

(Ærtebjerg et al. 2003b).

På st. 4410, Dokkedal er den gennemsnitlige iltkoncentration

i forsommeren signifikant stigende i bundvandet

i perioden 1989-2002. Samme tendens har

DMU fundet i Kattegat (Ærtebjerg et al. 2003). Men

alligevel er Kattegat i de sidste ti år jævnligt blevet

ramt af iltsvind. På station 190004, Hevring Bugt er

der ingen signifikant udvikling i de periodemidlede

iltforhold.

Plankton

Planteplanktonets artssammensætning og dynamik

svarede stort set til, hvad man har observeret i de

foregående år. Forårsopblomstringen fandt sted i


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 6. Vestlige Kattegat

marts, derefter var der et fald i biomassen fulgt af

endnu en stigning midt på sommeren i juni-juli, og

slutteligt kom efterårsopblomstringen i oktober. Frigivelse

af næringssalte i forbindelse med iltsvindet

gav gode vækstbetingelser for efterårsopblomstringen.

Planteplanktonets sammensætning og populationsdynamik

i det vestlige Kattegat afviger ikke fra, hvad

der kan forventes i et eutrofieret kystnært farvand.

Bundfauna

Det kraftige iltsvind i 2002 betød at bundens dyreliv

blev tydeligt påvirket. En screening i det vestlige Kattegat

viste, at store områder var påvirket af iltsvindet.

Der var liv i alle prøverne, men de arter, der er

mest følsomme over for lavt iltindhold, døde under

iltsvindet.

De dybe dele af Hevring Bugt ved stationsområde

HB01 har ikke i de seneste år frem til undersøgelsen

i maj – juni 2002 været ramt af iltsvind eller opblomstringer

af toksiske alger, der har medført væsentlige

påvirkninger af bundfaunabestanden.

Bestanden af bundfauna i Hevring Bugt, st. HB01

har derfor i de seneste år været stabil og har fået et

stigende islæt af iltsvindsfølsomme arter af pighude

og krebsdyr. Specielt arterne sømus (Echinocardium

cordatum) og krebsdyret Ampelisca brevicornis er

vokset i antal og udbredelse.

Baseret på undersøgelserne i stationsområde HB01

i foråret 2002 kan det konkluderes, at miljøtilstanden

har været forbedret de seneste år. Ekstensive

observationer i forbindelse med indsamlingen af

bundfaunaprøver i april 2003 har dog vist, at iltsvindet

i efteråret 2002 har medført betydelige skadevirkninger

på bundfaunabestanden.

6.4.2 Målsætninger

Miljøtilstanden i Aalborg Bugt og Hevring Bugt er

målsat med en skærpet målsætning inden for EFhabitat-,

EF-fuglebeskyttelses- og RAMSAR-områder

og generel målsætning i områderne længere væk

fra kysten. Den generelle målsætning forudsætter,

at plante- og dyrelivet ikke eller kun svagt påvirkes

af kulturbetingede faktorer. Områder med skærpet

målsætning er udlagt med skærpede krav i forhold

til basismålsætningen.

I regionplan 2001 for Nordjyllands Amt er der for

det vestlige Kattegat endvidere opstillet målsætninger

om at sommersigtdybden skal være større end

6 meter og at iltindholdet ved bunden ikke må være

under 4 mg/L. I perioden 1989-2002 er der i 6

af årene registreret kortvarigt iltsvind og adskillige

år med en sommersigtdybde på under 6 m. Pga.

det kraftige iltsvind i 2002, og dets negative påvirkninger

af dyrelivet, er målsætningerne ved station

4410, Dokkedal og i en stor del af det vestlige Kattegat

ikke opfyldt.

Station 409, Aalborg Bugt og station 40302, Læsø

Rende er beliggende så langt fra kysten, at de ikke

er målsat i regionplanen for Nordjyllands Amt. De

åbne farvande er ikke specifikt målsat gennem nationale

retningslinjer, men skal som udgangspunkt

opfylde basis målsætningen.

Der er i Århus Amts Vandkvalitetsplan 2001stillet

krav om at miljøtilstanden i Hevring Bugt forbedres.

Den skærpede og generelle målsætning for Hevring

Bugt er ikke opfyldt, fordi området er præget af store

næringsstoftilførsler fra land og fra Kattegat, som i

perioder medfører iltsvind.

Indikatorer for forbedringer i miljøtilstanden i Hevring

Bugt er

• at udbredelsen af ålegræs ud for Ingerslev øges

• at dækningsgraden af eutrofieringsbetingede

enårige alger på den flerårige vegetation

reduceres, samt at antallet af flerårige algearter

øges i forhold til antallet af enårige arter

• krebsdyr og pighuder skal forekomme med flere

arter, et højere antal og en større biomasse end

det var tilfældet i 1989 - 1999

Da der ikke er lavet vegetationsundersøgelser i

2002, er det ikke muligt at vurdere vegetationens

udvikling. For krebsdyr og pighuder er der observeret

stor variation i udviklingen og over tid. De seneste år

har vist stigende bestande af krebsdyr og pighuder,

men iltsvindet i 2002 medførte betydelige reduktioner

i bestandene af både krebsdyr og pighuder. De

tilbagevendende iltsvind i Hevring Bugt betyder, at

den ønskede miljøtilstand ikke er opnået.

Side 97


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Side 98

6. Vestlige Kattegat


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 7. Konklusion

7. Konklusion

Mariager Fjord

I 2002 var der omkring 30 % mere nedbør end i

et normalt år, og dermed også stor afstrømning til

Mariager Fjord. Kvælstoftilførslen var den største i

undersøgelsesperioden 1978-2002.

Vandmiljøplanens mål om en 50 % reduktion af

kvælstoftilførslen i forhold til tilførslerne i 1980’erne

var ikke opfyldt. Det skyldtes, at tilførslen fra landbruget

ikke var mindsket. Vandmiljøplanens krav om

80 % reduktion af fosfortilførslen fra punktkilderne

var opfyldt, mens den samlede reduktion af tilførslen

fra oplandet til Mariager Fjord kun var på 55-65

%.

Sigtdybden i Mariager Fjord var i 2002 lavere end

normalt, og sommergennemsnittet på 2,2 m var det

laveste i perioden 1989-2002. Fra begyndelsen af

1980’erne til begyndelsen af 1990’erne var der

en signifikant stigning i sommergennemsnittet fra

ca. 2 m til ca. 3,5 m. Stigningen skyldes et fald i

mængden af planteplankton som følge af forbedret

spildevandsrensning. I perioden 1989-2002 var sigtdybden

signifikant faldende. Dette fald skyldtes store

mængder af planteplankton i årene efter iltsvindet i

1997, dels på grund af nedsat muslingegræsning

og dels på grund af store næringssalttilførsler i de

nedbørsrige år.

Det permanente iltsvind i den dybe del af Mariager

Fjord bevægede sig i juni gradvist op i vandsøjlen

som følge af ringe ilttilførsel i en periode med

stille vejr. Udbredelsen kulminerede i slutningen af

august, hvor der blev registreret iltsvind på dybder

større end 9 meter, og kraftigt iltsvind i 10 meters

dybde. I den vestlige del af Inderfjorden var der iltsvind

på dybder større end ca. 5 meter. Inderfjorden

var således igen tæt på iltsvind i hele vandsøjlen,

men iltsvindet bevægede sig igen gradvis ned mod

15 meters dybde i løbet af efteråret. Årsagen til de

kritiske iltforhold var et stort iltforbrug på grund af

stor mængde af planteplankton og makroalger som

følge af store næringssalttilførsler, mens varmt og

stille vejr var udløsende faktorer.

Bundvegetationen i Mariager Fjord var domineret

af løstliggende hurtigtvoksende makroalger, som

på grund af det høje næringsaltniveau havde gode

vækstbetingelser. Makroalgerne skygger for de rodhæftede

planter, og nedbrydningen af makroalgerne

giver anledning til lokale områder med iltsvind og

døde bunddyr. Dette forringer mulighederne for at

genetablere et varieret plante- og dyreliv. Ålegræsset

var etableret i både Inder- og Yderfjorden, men

forekomsterne var stadig meget spredte. Udbredelsen

af ålegræsset begrænses af de dårlige lysforhold

i fjorden (lav sigtdybde).

Bundfaunaen i Mariager Fjord har siden iltsvindet i

1997 været under retablering, og biomassen i blåmuslingebankerne

var i 2002 på niveau med, hvad

den var før iltsvindet. Iltsvindet i 2002 medførte dog

betydelige reduktioner i bestanden af bundfauna,

og specielt antallet af arter af muslinger, snegle og

krebsdyr blev reduceret. De tilbagevendende iltsvind

begrænser bundfaunaens udbredelse i fjorden, og

forhindrer etableringen af en varieret og stabil bundfaunabestand.

Undersøgelserne af miljøtilstanden i 2002 viste, at

målsætningen om et svagt til upåvirket plante- og

dyreliv langt fra var opfyldt i Mariager Fjord:

• planktonsamfundet var domineret af få arter

• der var flere masseforekomster af

planteplankton.

• der blev registreret store forekomster af søsalat,

rørhinde og krølhårstang

• ålegræssets dybdeudbredelse var begrænset

som følge af dårlige lysforhold (lav sigtdybde)

• rekoloniseringen af bundfaunaen efter iltsvindet i

1997 var begrænset af det permanente iltsvind i

de dybere dele af fjorden og af periodisk iltsvind

på lavere vanddybder i sommerperioden.

Randers Fjord

På trods af at de seneste 5 år har været nedbørrige,

er tilførslerne af næringsstoffer til Randers Fjord

reduceret som følge af forbedret spildevandsrensning

og reduceret udvaskning af kvælstof og forbedret

kvælstofretention i oplandet. Koncentrationerne

af næringsstoffer og klorofyl i inderfjorden var generelt

lave i 2002 i forhold til perioden 1991 - 2001.

Niveauet for næringsstofkoncentrationerne i fjorden

er dog fortsat meget højt. Randers Fjord er derfor

stadig kraftig eutrofieret. Udbredelsen af bundvege-

Side 99


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

tation i fjorden er stærkt reduceret og bundfaunaen

er kraftigt påvirket af høje tilførsler af organisk stof

og periodiske iltsvind.

Belastningen af Randers Fjord med tungmetaller og

chlorerede organiske forbindelser er generelt på

et lavt niveau. TBT forekommer på et niveau som

kan medføre effekter. Effekter i form af imposex hos

dværgkonk forekommer kun i beskedent omfang

umiddelbart uden for Randers Fjord. Belastningen

med antibegroningsmidlet diuron udviser en faldende

tendens, medens belastningen med simazin

er stigende.

Vestlige Kattegat

Målsætningen for de vestlige Kattegat var i 2002

ikke opfyldt. Der blev i 2002 konstateret et langvarigt

og kraftigt iltsvind efter en lang periode med

lagdelte vandmasser. Bundfaunaen i store dele af

det vestlige Kattegat blev tydelig påvirket af iltsvindet

og der blev ved en enkelt hændelse observeret fiskedød.

I Hevring Bugt har bundfaunaen ellers været i

fremgang de seneste år, men iltsvindet i 2002 medførte

betydelige skader.

I perioden 1990-2002 er der ikke sket et signifikant

fald i den totale kvælstof- og fosforbelastning til det

vestlige Kattegat fra fjordene og den åbne kyst. Den

forbedrede spildevandsrensning på landsplan har

gennem flere år betydet mindsket tilførsel af fosfor

til de indre danske farvande. Det har resulteret i

signifikant lavere fosforkoncentrationer i dele af

det vestlige Kattegat. Ligeledes ses der et fald i

kvælstofkoncentrationen i de mere åbne dele af det

vestlige Kattegat, som formodentlig også kan tilskrives

faldende koncentrationer i de omkringliggende

havområder og eventuelt et fald i den atmosfæriske

deposition. Den samme udvikling kan ikke ses i Hevring

Bugt, sandsynligvis på grund af den store lokale

påvirkning fra eksporten fra Randers Fjord.

Der er flere tegn på, at miljøtilstanden i det vestlige

Kattegat er på vej i den rigtige retning. I Hevring

Bugt har bundfaunaen været i fremgang i de seneste

år, dog betød iltsvindet i efteråret 2002 en tilbagegang

for visse arter. Ved Dokkedal er sigtdybden

øget og næringssaltkoncentrationer faldende. En

forbedring af miljøtilstanden i retning af et upåvirket

havområde, kan først forventes efter yderligere

reduktion i tilførslen af næringssalte - specielt kvælstoftilførslerne.

Side 100

7. Konklusion


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

8. Temarapportering

8.1 Hydrografi i Hevring Bugt

-påvirkning fra lokale kilder

Hevring Bugt er beliggende nord for Djursland ud for

mundingen af Randers Fjord. Bugten har gennem årene

vist tegn på eutrofiering dels i form af uønsket begroning

på bundvegetationen, og dels ved i perioder at være

præget af iltsvind især i de dybeste dele. Iltsvindet kan

dels skyldes indtrængning af iltfattigt bundvand fra Kattegat,

der lægger sig som et tyndt lag i de dybeste render

ind mod bugten, dels den store næringssaltpåvirkning

fra Gudenåen som giver anled ning til store algeopblomstringer

og deraf følgende iltforbrug ved nedbrydning.































Randers Fjord modtager vand fra Gudenåens opland

og det samlede oplandsareal til Randers Fjord er

3270 km² svarende til næsten 10 % af Danmarks

samlede areal. Årligt eksporteres mellem 2500 og

6000 tons kvælstof og 100-200 tons fosfor fra Randers

Fjord til det nord-vestlige hjørne af Hevring Bugt,

tilførslen fra det øvrige opland til bugten er i størrelsesordenen

500 tons kvælstof og 100 tons fosfor.








Figur 8.1.1-1 Geografisk placering af Hevring Bugt, i hjørnet mellem Djurslands nordkyst og Nordjyllands østkyst.

Side 101


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

I 2000 blev der igangsat en undersøgelse af de

hydrografiske forhold i bugten med det formål, at

få en større viden om strømforholdene i området og

dermed et bedre grundlag for at vurdere i hvor stort

et omfang bugten er påvirket af udstrømningen fra

Gudenåen.

Strømforholdene i bugten er i dette tema undersøgt

ved, at analysere materiale indsamlet ved en række

hydrografiske undersøgelser i området i perioden

april 2000 til januar 2001 og ældre datamateriale,

samt gennem modelberegninger.

8.1.1 Hevring Bugt

Hevring Bugt er beliggende i hjørnet mellem Djurslands

nordlige kyst og Nordjyllands østkyst op til

nord for udmundingen af Randers Fjord. Bugten har

siden 1989 indgået i det regionale overvågningsprogram

og siden 1998 i det nationale overvågningsprogram.

Bugten er udpeget som internationalt

fuglebeskyttelsesområde og EU-habitat område,

fordi området udgør et vigtigt overvintrings- og

fældningsområde for havdykænder, specielt edderfugl,

sortand og fløjlsand.

8.1.1.1 Dybdeforhold og udveksling med

Kattegat

Hevring Bugt er en forholdsvis lavvandet bugt på ca.

250 km², der står i åben forbindelse med Kattegat.

Udvekslingen af vand med Kattegat begrænses dog

i nogen grad af flere lavvandede flak, der omkranser

bugten, figur 8.1.1-1. Middel vanddybden i bugten

er 7-9 m, mens de to største flak der omgiver bugten

er Boels Plade mod nord med en middel dybde på

5-6 m og Tangen mod nord-øst med en vanddybde

på 2-5 m. Strømningen til og fra bugten foregår

primært gennem de tre dybere render, den smalle

Vesterrenden med vanddybder på 7-8 m, »Skidtrenden«

med dybder på 10-11 m ved indgangen

til bugten og renden mellem Tangen og Djurslands

nordkyst med dybder ned til 11 m. Sidstnævnte

rende er i det følgende benævnt østrenden.

Udvekslingen af vand med Kattegat og strømforholdene

i bugten i øvrigt er styret af tilførslen af

ferskvand fra Gudenåen, tidevands variationer, den

lokale vind og de overordnede variationer i strømforhold,

vandstand og saltholdigheder i Kattegat.

Side 102

8.1.2 Datamateriale

8. Temarapportering

8.1.2.1 Hydrografisk målekampagne 2000

For at udvide det noget sparsomme hydrografiske

datagrundlag i Hevring Bugt blev der i perioden

maj 2000 til januar 2001 gennemført en række

supplerende hydrografiske målinger i bugten. For

positioner se figur 8.2.1-1.

Kampagnen omfattede:

- kontinuert registrering af strømmen i flere

dybder i et punkt i østrenden (17.11.20 00 -

12.01.2001)

- kontinuert registrering af saltholdighed og

temperatur i fire dybder på st. 190004 (16.05.

- 20.12.2000). Denne registrering havde og

det formål, at skaffe data til at analysere mulighederne

for at opstille randbetingelser til brug

for den eksisterende hydrodynamiske model for

Randers Fjord. I dag anvendes 14 dages profilmålinger

af saltholdighed og temperatur til

opstilling af randbetingelserne for densitetsvariationen.

- gennemsejling af transekter med profilerende

strømmåler og scanfisk til registrering af variationer

i strømmen og saltholdigheden gennem

bugten og på tværs af de render, der forbinder

bugten med Kattegat.

Beskrivelse af perioden maj 2000 - januar

2001

Året 2000 startede med kraftig vind fra vest og indstrømning

til Østersøen. Sidst i marts aftog vinden og

opstuvet vand fra Østersøen strømmede ud gennem

de indre danske farvande, dog mest koncentreret i

den centrale og østlige del af Kattegat og mindre i

Aalborg Bugt.

I april var vinden skiftende, fra sidst i maj til sidst i

juni blæste det op fra vest, mens perioden juli – midt

september var forholdsvis rolig, fortrinsvis med vind

fra vest. Perioden var præget af indstrømning til

Østersøen.

I september skiftede vinden retning til østlig. Fra

oktober og året ud optrådte usædvanligt meget

vind fra syd og syd-østlige retninger, figur 8.1.2-2.

Resultatet var en kraftig udstrømning fra Østersøen,

velblandede vandmasser og udskiftning af vandet,

denne gang også i den vestlige del af Aalborg

Bugt.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering



























Figur 8.1.2-2 Vindroser for perioderne 1.12 1998 - 1.1 2002 (højre rose) og perioden for de

kontinuerte strømmålinger i østrenden 17.11.2000 - 12.01.2001 (venstre rose). I perioden for

strømmålingerne kom vinden overvejende fra sydlige retninger.















Figur 8.1.2-1 Positioner for hydrografiske målinger udført i perioden maj 2000 til januar 2001 og i 1984.












Side 103


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Udstrømningen fra Gudenåen var i 2000 over langtidsgennemsnittet,

figur 8.1.2-3. Fra maj til oktober

var udstrømningen i størrelsesordenen 23.000 l/s,

dog med en top i september på over 40.000 l/s. Fra

november steg udstrømningen markant til i gennemsnit

45.000 l/s med en top i december på 67.000 l/s.





















Side 104






Figur 8.1.2-3 Vandføringen (l/s) i Gudenåen ved st.

70216 opstrøms udløbet til Randers Fjord. Tidsvægtet

månedsgennemsnit for 2000 og gennemsnit for perioden

1989-99. Daglig vandføring (l/s) i perioden for de hydrografiske

undersøgelser maj 2000 til januar 2001.

Målinger 2000

Figur 8.1.2-4 og 8.1.2-5 viser resultaterne fra de

kontinuerte målinger af saltholdigheder (st. 190004)

og strøm (østrenden).

I perioden maj til august var vandsøjlen på st. 190004

lagdelt med 5-8 ppt. I september blev vandmassserne

kortvarigt opblandet i forbindelse med at vinden skif-





















8. Temarapportering







Figur 8.1.2-4 Kontinuerte målinger af saltholdighed (ppt)

i tre dybder ved st. 190004. Den ene af de fire sensorer

var defekt i perioder, hvorfor det er valgt kun at vise saltholdigheden

fra tre dybder.

tede til øst, derefter var vandsøjlen igen lagdelt frem

til midt november, hvor vinden tog til igen.

8.1.2.2 Øvrige data

I 1984 blev der målt saltholdighed, temperatur og

strøm i to dybder på to positioner i bugten, for positioner

se figur 8.1.2-1 (Pos A og Pos B). Målingerne

fandt sted i perioden 24. juli - 7. november 1984.

I denne periode var der en større andel af nordlige

vinde end i gennemsnit gennem de sidste 30 år.

Derudover har en række stationer i Kattegat været

inddraget i analysen. Tabel 8.1.2-1 viser de benyttede

målinger samt datadækningen på stationerne.

I de tilfælde hvor det har været muligt er huller i

tidsserierne udfyldt ved brug af modelresultater fra

Farvandsmodellen (DHI, Resultater fra farvandsmodellen

2000/2001). Det drejer sig blandt andet om

station Østrenden Syd i Storebælt.

Figur 8.1.2-5 Kontinuerte

målinger af strømmen målt 3 m

under overfladen i østrenden,

øverst: strømhastighed (m/s),

nederst: strømretning (grd.

nord).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

Måling Periode

Strøm

Kontinuert måling i østrenden

56°33,204’ N; 10°41,601’ E (WGS 84)

Transekter gennem østrende, Vesterrenden

og »Skidtrenden« (ADCP og Scanfi sk)

Kontinuert måling ved Gjerril Flak (Pos. A)

56° 33’ N; 10° 49’ 7« Ø

Kontinuert måling tæt på st.190004 (Pos. B)

56° 36’ 6« N; 10° 26’ 5« Ø

Østerrenden Syd (Storebælt)

55,325° N; 11,04° Ø

Modelresultater, Østerrenden Syd

(Far vandsmodellen)

Saltholdighed og temperatur

17/11-2000 11:03 - 12/1-2001 14:30

målinger hver halve time

ADCP placeret på 11 m vand, første måling 1,5 m over bunden derefter hver 0,5 m.

6/12, 11/12, 18/12-2000, 3/1, 8/1, 10/1-2001

26/7 - 25/10 1984 (længerevarende udfald),

målinger hhv. 2,4 og 5,4 m over bunden på ca. 7,5 m dybde

25/7 - 5/11 1984, målinger hhv. 1,85 og 5,85 m over bunden på ca. 8 m

dybde

1/1-1999 -

1/1-1999 – 4/11-2001

St. 190004, Hevring Bugt

16/5-2000 15:30 - 20/12-2000 13:30

56° 36,564’ N; 10° 26,522’ Ø (WGS 84) målinger hver halve time i fi re dybder 2,5 4,2, 6 og 8,2 m under overfl aden på 9 m dybde

St. 230905, Udbyhøj

56° 36,364’ N; 10° 17,752’ Ø (WGS 84)

Profi lmålinger hver 14. dag

Kontinuert måling ved Gjerril Flak (Pos. A) 26/7 - 25/10 1984 (længerevarende udfald),

56° 33’ N; 10° 49’ 7« Ø

målinger hhv. 2,4 og 5,4 m over bunden på ca. 7,5 m dybde

Kontinuert måling tæt på st.190004 (Pos. B) 25/7 - 5/11 1984, målinger hhv. 1,85 og 5,85 m over bunden på ca. 8 m

56° 36’ 6« N; 10° 26’ 5« Ø

dybde

Tabel 8.1.2-1 Oversigt over samtlige anvendte hydrografiske målinger og data dækningen på de enkelte stationer.

8.1.3 Model for Hevring Bugt

For at øge forståelsen af strømningsforholdene

i Hevring Bugt er der opstillet en hydrodyna misk

model for området. Modellen er baseret på DHI=s

MIKE 3 model, som er en 3 dimensio nal fuldt dynamisk

model. Modellen beregner tidsserier af vandstand,

saltholdighed, temperatur og strøm i et givent

beregningsnet.

Modellen er beskrevet i et net med en horisontal

opløsning på 205 m og en vertikal opløsning på

0,5 m. Modellen drives ved hjælp af randbetingelser

udtrukket fra resultater af beregnin ger med

Århus Amts amtsvandsmodel, som er integreret i

Danmarksmodellen (DHI, Danmarksmodel). Derudover

er input til modellen udstrømningen fra Randers

Fjord og vindforholdene i området.

Figur 8.1.3-1 viser modelområdet, mens figur

8.1.3-2 viser sammenligninger mellem målte og

beregnede strømhastigheder- og retninger. Modelopsætningen

har været koncentreret omkring perioden

for strømmålingerne, og kalibreringen fokuseret

på at gengive de målte strømforhold. (Der vil i den

kommende tid blive arbejdet videre med modellen

således, at samtlige målinger fra 2000 inddrages i

kalibrering og verificering af modellen.)

Side 105


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002













8.1.4 Hydrografi i Hevring Bugt

Tidevand

Tidevandet forplanter sig fra Nordsøen ind i Kattegat.

Tidevandsbølgens hastighed afhænger af

vanddybden og bremses under transporten ind

over den lavvandede Aalborg Bugt samtidig med at

amplituden forøges. Ved Hals (mundingen af Limfjorden)

er gennemsnits tidevandsamplituden ca. 15

cm, ved Udbyhøj (mundingen af Randers Fjord) er

den 20 cm, mens den er 14 cm ved Grenaa. Figur

8.1.4-1 viser tidsforskydningen mellem Hals, Udbyhøj

og Grenå, højvande optræder næsten samtidigt

ved Udbyhøj og Grenå, ca. 1 time senere end ved

Hals.

For vindhastigheder under 4-5 m/s er strømmønsteret

primært genereret af variationer i tidevandet.

Analyser af sammenhørende data for vandstandsvariationer

og strømmen målt på Pos. B i 1984,

strømmen målt i østrenden i 2000 samt modelberegninger

viser følgende overordnede mønster. Ved

stigende vandstand strømmer vand ind i bugten

Side 106













Figur 8.1.3-2 Strøm (m/s) i østrenden i perioden 17. november 2000 - 12. januar 2001, 1,5

m under overfladen. Højre: modelleret, venstre: målt.
















8. Temarapportering

Figur 8.1.3-1 Modelområde i

et horisontalt 205 m net.
























Figur 8.1.4-1 Eksempel på vandstandsvariation ved Hals

(mundingen af Limfjorden), Udbyhøj (udmundingen af

Randers Fjord) og Grenå i en periode med svag vind.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

gennem østrenden og »Skidtrenden«, i Vesterrenden

vil strømretningen afhænge af en kombination af

vandstand og udstrømningen af vand fra Randers

Fjord, den kan således både være syd- og nordgående.

Ved faldende vandstand løber vandet ud af

alle tre kanaler.

Strømsituationer af længere varighed

Ved vind fra sydlige retninger presses vandet ud af

Hevring Bugt og mod nord gennem Vestrenden og

sandsynligvis også »Skidtrenden« samtidig »trækkes«

der vand ind fra Kattegat gennem østrenden (kompensationsstrøm).

I situationer med vind fra vest ligger bugten i læ for

land. Vinden vil forårsage en skilleflade tipning i

Kattegat som resulterer i, at der strømmer vand fra

Kattegat ind i Hevring Bugt ved bunden og samtidig

presses overfladevand fra bugten mod nord ud

gennem Vesterrenden og til dels ud i overfladen i

østrenden.

I perioder med overvejende vind fra øst presses vand

fra Kattegat ind i Hevring Bugt gennem østrenden

og mod nord gennem Vesterrenden, samtidig stiger

vandstanden ved den jyske østkyst og en del af det

vand der presses ind mod kysten nord for Hevring

Bugt vil dreje af mod syd. De to modsatrettede tryk

resulterer i, at der i situationer med vind fra øst

både kan forekomme ind- og udstrømning gennem

østrenden og både nord- og sydgående strøm i

Vesterrenden afhængig af varigheden og styrken af

vinden. Det oftest forekommende strømmønster (ca.

50 % af tiden med vind fra øst) er indstrømning i

overfladen i østrenden, kompensationsstrømning ud

ved bunden i østrenden og strømning mod nord i

Vesterrenden.

Ved vind fra nord presses vandet mod syd gennem

Vesterrenden og ud mod Kattegat gennem østrenden.

Figur 8.1.4-2 viser eksempler på tre strømsituationer,

som blev målt med amtets skibsbaserede

profilerende strømmåler. Strømpilene repræsenterer

strømmen i ca. 2 m dybde. De viste strømsituationer

er ikke øjeblikssituationer, men dækker perioder på

ca. 6 timer.

11. december 2000: En situation med vind fra syd

5-8 m/s. Målinger foretaget omkring lavvande,

sejlet fra øst mod vest. Indstrømning i østrenden og

»Skidtrenden« , udstrømning i Vesterrenden.

18. december 2000: Vind under 2 m/s, dvs.

primært tidevandsgenereret strøm. Målinger foretaget

ved stigende vandstand, over højvande til

begyndende faldende vandstand. Sejlet nord over

østrenden, »Skidtrenden«, Vesterrenden og gennem

bugten retur. Begyndende indstrømning i »Skidtrenden«

og indstrømning i Vesterrendens centrale

del. Transektet ind gennem bugten er målt fra stigende

vandstand med indstrømning i Vesterrenden

over højvande til faldende vandstand og dermed

udstrømning i østrenden.

3. januar 2001: Vind 3-6 m/s fra syd. Målinger

foretaget fra 1 time før lavvande til højvande. Sejlet

nord over østrenden, gennem den centrale del af

bugten, mod øst over Vesterrenden og »Skidtrenden«.

Svag indstrømning i østrenden mod nord ud af

Vesterrenden. Stigende vandstand og begyndende

indstrømning i centrale del af Vesterrenden (vind

< 5 m/s, dvs. tidevandsdomineret), indstrømning i

»Skidtrenden«.

Analyser af sammenhæng mellem vind og

strøm

Der er foretaget analyser af samtidige målinger

af vind, strømmålinger i Hevring Bugt og

strømmålinger/beregninger i Storebælt. I analyserne

er der korrigeret for at fordelingen af vindretninger

i måleperioden har været forskellig fra vinden

i et normal år (baseret på vind observationer fra

Tirstrup 1971-2000). Resultaterne repræsenterer

således strømforholdene i et år med en gennemsnitlig

fordeling af strømretninger. Resultaterne

viser, at strømmøn steret i Hevring Bugt er udpræget

afhængig af vindens retning og styrke, resultaterne

er givet i figur 8.1.4-3 og bilag 8.1. Samlet viser

analyserne:

- i Vesterrenden er strømmen i overfladen nord eller

vestgående i 73 % af tiden, heraf nordgående i 51 %

af tiden og rettet ind i Randers Fjord i 22 % af tiden.

I de resterende 27 % af tiden er strømmen rettet ind

i bugten (syd-øst). I 76 % af tiden er strømmen ved

bunden i Vesterrenden enten rettet mod nord eller

ind i Randers Fjord.

- i østrenden er strømmen i overfladen afgjort af de

lokale vindforhold, variationer i tidevandet og skillefladevipninger

i Kattegat. Strømretningen er stort

set uafhængig af de overordnede strømforhold i

Side 107


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002




















Side 108

8. Temarapportering




























Figur 8.1.4-2 Strømmønstre målt i forskellige vind- og vandstandssituationer ved brug af ADCP. Strømpilene repræsenterer

forholdene i ca. 2 m dybde.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering




































































































































Figur 8.1.4-3 Strømretninger i % af tiden med vind fra enten nord, øst, syd eller vest. Baseret på målinger fra juli - oktober

1984 (Pos A og Pos B) og østrenden 17. november 2000 - 12. januar 2001. De angivne procenter med vind fra en given

retning er baseret på vindobservationer fra Tirstrup i perioden 1971-2000. Retninger repræsenterer 90 grd., fx repræsenterer

retningen øst intervallet fra 45 grd. til 135 grd.


Side 109


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Kattegat. I et år med gennemsnitlige vindforhold

vil strømmen være rettet ind i bugten (mod vest i

østrenden) i overfladen i 46 % af tiden. Ved bunden

er hovedstrømretningen ved indstrømning til bugten

rettet mere mod nord-vest. Strømmen er rettet ind i

bugten ved bunden i 61 % af tiden.

- Pos. A er placeret på det nord-østlige hjørne af

Djursland og repræsenterer i højere grad de overordnede

strømforhold i Kattegat, her er strømmen

mod nord-vest i 64 % af tiden ved bunden og 58 %

af tiden i overfladen svarende til den gennemsnitlige

fordeling af strømretninger i Kattegat.

8.1.5 Spredning af udstrømmende vand

fra Randers Fjord

Modelberegninger

På baggrund af de hydrodynamiske modelberegninger

for perioden 17. november til 9. december

2000 er der foretaget beregninger af spredningen

af udstrømmende vand fra Randers Fjord. Figur

8.1.5-1 viser udvalgte resultater. I den modellerede

periode er vinden fra syd og syd-østlige retninger i

ca. 80% af tiden. Strømmen i Vesterrenden er enten

rettet ind i Randers Fjord eller mod nord. Beregningerne

er udført ved, at det vand der løber til Randers

Fjord fra Gudenåen har fået en koncentration af et

opløst konservativt stof på 1 x/m3.

Beregningerne viser, at det brakke vand fra Randers

Fjord strømmer mod nord op langs kysten, efter

nogen dage vender en del af fanen fra Randers

Fjord mod syd gennem »Skidtrenden«. Det udstrømmende

vand fra Randers Fjord påvirker således, i

denne situation, kun i mindre grad forholdene i

Hevring Bugt.

Analyser af målinger

I figur 8.1.5-2 er de kontinuert målte saltholdigheder

på st. 190004 sammenlignet med saltholdigheden

målt hver 14. dag på st. 230905, Udbyhøj i mundingen

af Randers Fjord i hele den målte periode 16.

maj til 20. december 2000. Omkring 5. juli og 20.

september er der registreret fald i saltholdigheden i

2,5 m dybde ved Udbyhøj, mønsteret genfindes ikke

på st. 190004. Hvilket igen er en indikation på, at

fanen fra Randers Fjord ikke altid når ind i Hevring

Bugt til st. 190004. Der er en større samvariation

mellem saltholdighederne målt ved bunden på de

to stationer.

Side 110

8. Temarapportering


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering
































































Figur 8.1.5-1 Beregnet spredning af udstrømmende vand fra Randers Fjord. Beregningen dækker perioden 17. november

- 9. december 2000 hvor vinden fortrinsvis kom fra syd og syd-øst.

Side 111


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002











Figur 8.1.5-2 Saltholdigheden (ppt) målt på st. 230905,

Udbyhøj (i udmundingen af Randers Fjord) hver 14. dag

og kontinuert på st. 190004, Hevring Bugt (Sonde 63 og

64) i overfladen (-2,5 m) og ved bunden (-8 m).

Figur 8.1.5-3 viser eksempler på målte profiler af

saltholdighed fra Vesterrenden, eksemplerne er

sammenfaldende med de strømsituationer, der er

præsenteret i figur 8.1.4-2.

Målingerne 18. december 2000 er foretaget i en

situation med svag vind og ved stigende vandstand.

Forud for den målte sydgående i Vesterrenden formodes

strømmen at have været nordgående ved

faldende vandstand. Fanen af Gudenåvand ses

tydeligt i Vesterrenden, formodentlig fordi fra at

have strømmet mod nord nu er tvunget mod syd ind

i bugten.

På målingerne fra 11. december 2000 og 3. januar

2001 kan fanen af udstrømmende vand fra Randers

Fjord ikke spores, variationerne i saltholdigheden

over tværsnittet og dybden er under 1 ppt.11.

december 2000 var strømmen i Vesterrenden

nordgående, hvilket vil betyde at fanen af udstrømmende

vand fra Randers Fjord strømmer mod nord

i Vesterrenden. Grunden til at fanen ikke ses kan

enten være at det udstrømmende vand fra Randers

Fjord er fuldstændig opblandet over vandsøjlen og

tværsnittet, hvilket er mindre sandsynligt når man

Side 112







8. Temarapportering

betragter situationen fra 18 december, eller at fanen

strømmer mod nord mere kystnært, på dybder under

7 m, som modelberegningerne også antyder.

Opholdstid

For at kunne vurdere hvorvidt det udstrømmende

Gudenåvand har en stor indflydelse på miljøtilstanden

i Hevring Bugt er opholdstiden af vandet

i bugten en nyttig parameter. Figur 8.1.5-3 viser

et eksempel på en beregning der kan benyttes til

vurdering af opholdstiden i Hevring Bugt. I dette

eksempel er perioden 17. oktober til 26. oktober

betragtet. Ved beregningens start er der udlagt et

konservativt stof med en koncentration på 1 i hele

bugten, efterhånden som tiden går udskiftes og

fortyndes vandet. Det fremgår af plottene, at vandet

i den centrale del af Hevring Bugt udskiftes meget

hurtigt i løbet af 1-2 dage ved, at der strømmer vand

ind gennem »Skidtrenden« og østrenden.

Det skal understreges at dette kun er et eksempel,

og at beregningerne skal gentages, når modelgrundlaget

er forbedret.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering
























































































Figur 8.1.5-3 Profiler af saltholdighed

(ppt) målt langs transekter

på tværs af Vesterrenden og

»Skidtrenden« ved brug af en

scanfisk.

Side 113


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002






















Figur 8.1.5-4 Eksempel på opholdstidsberegning i Hevring Bugt i perioden 17. oktober - 26. oktober 2000.

Side 114



8.1.5.1 Fremtidigt arbejde

Hele 2000 gennemregnes og der laves en mere

detaljeret kalibrering af modellen mht. beskrivelsen

af saltholdigheder. Derefter beregnes spredningen

af udstrømmende vand fra Gudenåen i forskellige

vind- og strømningssituationer.
























8. Temarapportering







Endelig beregnes opholdstiden for en uge af gangen

gennem hele 2000 for at beskrive variationen i

opholdstiden i Hevring Bugt.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

8.1.6 Samlet vurdering

Analyser af målinger viser, at udstrømmende vand

fra Randers Fjord i ca. 50 % af tiden strømmer mod

nord ud gennem Vesterrenden, ud af Hevring Bugt.

Kun i ca. 20 % af tiden vil det udstrømmende vand

fra Randers Fjord strømme direkte mod syd-øst ind

i bugten.

Udstrømmende vand fra Gudenåen resulterer imidlertid

i en generel påvirkning af det vestlige Kattegat

i form af højere næringssaltniveauer. Vand, der

strømmer til Hevring Bugt gennem Vesterrenden og

»Skidtrenden«, vil derfor i nogen grad være påvirket

af det vand, der tidligere strømmede ud af Randers

Fjord.

Analyser af de lokale hydrografiske forhold i Hevring

Bugt har vist, at disse analyser kan give en ny, og

i nogle tilfælde afgørende viden, om spredningen

af forurenende stoffer, og dermed en forbedret

mulighed for at planlægge og vurdere effekten af

en indsats.

Endvidere har analysen af de hydrografiske forhold i

Hevring Bugt været væsentlig i vurderingen af randbetingelser

og kilder til tilstødende farvande. Det er

således vist, at stof med oprindelse i Randers Fjords

opland kan ende i Mariager Fjords Yderfjord, og at

randbetingelserne til Randers Fjord modellen ikke er

optimalt beskrevet ved at anvende målinger fra st.

190004.

Analyser af lokale hydrografiske forhold kan og

være vigtige i forbindelse med overvejelser om placeringen

af overvågningsstationer. Resultaterne af

analyserne har vist, at st. 190004 ikke er optimalt

placeret, hvis formålet er at vurdere effekten af

udstrømmende vand fra Randers Fjord.

8.2 Vestlige Kattegat – iltsvind,

effekter og årsagssammenhænge

Sommeren 2002 var præget af en lang periode med

dårlige iltforhold i de indre danske farvande. Arealet

ramt af iltsvind var i august og september omkring

13.000-14.000 km2 i alt, hvorefter det gradvist aftog

i løbet af oktober til ca. 800km2 midt i november

(DMU, iltsvindsrapport, november 2002). I vestlige

Kattegat kulminerede denne periode med lave iltkoncentrationer

den 1. oktober, da iltsvindet nåede ind

på helt lavt vand, hvilket resulterede i opskyl af store

mængder døde fisk langs kysten. De undersøgelser,

der indgår som en fast del af det regionale tilsyn samt

NOVA 2003, er brugt til at beskrive iltsvindets forløb.

I november 2002 blev der desuden foretaget ekstra

undersøgelser af bundfaunaen i området for at belyse

iltsvindets effekter på længere sigt.

8.2.1 Beskrivelse af iltsvindet

Figur 8.2.1-1 viser udviklingen i iltindholdet ved

bunden på stationerne i vestlige Kattegat i løbet af

2002. Det ses her, at man i en længere periode fra

starten af august til midten af oktober registrerede

kritiske iltniveauer (< 4mg/l) på alle stationerne

undtagen st. 4411, Hals Havn helt tæt ved kysten.

Iltforholdene var relativt gode på st. 4411 indtil d.

25/9, efter denne dato faldt iltkoncentrationen nær

bunden meget hurtigt for derefter at stige hurtigt

igen i løbet af første halvdel af oktober. De laveste

iltmålinger registreret i Kattegat i perioden 1/7-31/

10 2002 fremgår af Figur 8.2.1-2.

VESTLIGE KATTEGAT

ILTKONCENTRATIONER (BUND) 2002

14

12

10

8

6

4

2

mg/l

0

j f m a m j j a s o n d

2 mg/l, kraftigt iltsvind 4 mg/l, moderat iltsvind Hevring Bugt, st. 190004

Læsø Rende, st. 40302 Hals Havn, st. 4411 Dokkedal, st. 4410

Aalborg Bugt, st. 409

Figur 8.2.1-1 Udvikling i iltkoncentrationen (mg/l) i løbet

af 2002 på stationerne i det vestlige Kattegat, st. 40302

Læsø Rende, st. 409 Aalborg Bugt, st. 4410 Dokkedal, st.

4411 Hals Havn og st.190004 Hevring Bugt. Grænseværdierne

for moderat iltsvind (4 mg/l) og kraftigt iltsvind

(2 mg/l) er angivet.

Side 115


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002





Side 116



















































Figur 8.2.1-2 Laveste iltmålinger i perioden 1/7-31/10

2002 på stationerne i vestlige Kattegat, st. 40302 Læsø

Rende, st. 409 Aalborg Bugt, st. 4410 Dokkedal og

st.190004 Hevring Bugt.

På figur 8.2.1-3 ses tidsvægtede månedsgennemsnit

for iltkoncentrationen ved bunden på stationerne i

det vestlige Kattegat i 2002 i forhold til gennemsnittet

for perioden 1998-2001/1989-2001. Heraf

ses det tydeligt, hvordan iltkoncentrationen i bundvandet

i 2002 var usædvanlig lav på alle stationer











8. Temarapportering

fra juli-august måned og frem. I oktober

steg iltkoncentrationen igen men blev på

st. 4410, Dokkedal og st. 40302 Læsø

Rende ved med at ligge lavt i forhold

til de foregående år resten af 2002.

Efterårsstormene formåede altså ikke at

ilte bundvandet fuldstændig igennem,

sandsynligvis fordi sedimentet på disse

stationer var blevet reduceret mere end

normalt under iltsvindet og dermed

repræsenterer en »iltgæld«.

På station 4410, Dokkedal, st. 190004,

Hevring Bugt og st. 409, Aalborg Bugt

var der i 2002 fra midten af april og

frem til oktober en periode med uafbrudt

springlag med forskelle i salinitet fra få

og op til 10-15 ‰ forskel mellem top

og bund. På st. 40302, Læsø Rende var

top og bundlag adskilt hele perioden af

et tydeligt springlag i 7-15 meters dybde

(se isopletdiagrammer for salinitet i afsnit

6.3.1). Kattegat danner overgangen

mellem Østersøen og Nordsøen, derfor

strømmer brakt vand fra Østersøen og

Bælthavet nordpå i overfladen, mens

mere salt og dermed tungere vand fra

Nordsøen strømmer gennem Skager- Skager-

rak langs bunden sydpå mod Bælterne

og Østersøen. En situation med lange

perioder med springlag er derfor typisk

for vestlige Kattegat.

I en lagdelt vandmasse kan der ikke tilfø- tilfø-

res ilt ovenfra til bundlaget, da forskellen

i vægtfylde mellem de to vandmasser for-

hindrer blanding. Derfor har bunddyr og

bakterier kun en begrænset mængde ilt

til rådighed i bundvandet, når der er lag-

deling. Hvis mængden af planteplankton,

der synker ned fra overfladelaget og skal

nedbrydes ved bunden, er stor, falder iltindholdet

hurtigt.

Iltindholdet i det salte og tunge bundvand, der

synker ned fra overfladen i Skagerrak og glider

langs bunden sydpå, skal deles af bunddyr over en

lang strækning. Bundvandet kan være flere måneder

undervejs, før det når Aalborg Bugt. Fra Himmerlands

østkyst til Anholt er en stor flad slette med

dybder på 10 – 15 meter. I perioden med moderat

til kraftigt iltsvind varierede dybden af springlaget


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

12

10

8

6

4

2

0

14

12

10

8

6

4

2

0

LÆSØRENDE, ST. 40302

ILTINDHOLD (BUND)

mg/l

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

DOKKEDAL, ST. 4410

ILTINDHOLD (BUND)

mg/l

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

Figur 8.2.1-3 Iltkoncentrationen (mg/l) på stationerne i det vestlige Kattegat, st. 40302 Læsø Rende, st. 409 Aalborg

Bugt, st. 4410 Dokkedal og st.190004 Hevring Bugt. Tidsvægtet månedsgennemsnit for 2002 samt tidsvægtet gennemsnit

±std. afv. for perioden 1989-2001/1998-2001.

mellem 3 og 10 meters dybde på st. 409 og 4410.

De laveste iltkoncentrationer blev målt på disse

stationer i august og oktober på tidspunkter, hvor

bundlaget kun var få meter tykt.

Som ovenfor beskrevet er iltforholdene i det vestlige

Kattegat i meget høj grad styret af den overordnede

hydrografi i Kattegat og tilstødende havområder. To

andre faktorer spiller en stor rolle nemlig meterologiske

forhold og næringssaltbelastning.

Baggrund for iltsvindet

Det er tidligere beskrevet hvordan iltkoncentrationen

i bundlaget i de indre danske farvande afhænger af

farvandets kvælstofbelastning, opholdstid samt temperaturen.

De to sidste parametre kunne i en model

beskrevet af Rasmussen et al. (DMU nr. 375, Kap. 23)

forklare 63-69% af den samlede variation i iltkoncentrationen,

resten forklares af kvælstofbelastningen.

Vejrforhold er altså af afgørende betydning for udviklingen

af iltsvind som det i Kattegat i 2002.

Sensommeren 2002 var, som det fremgår af kapitel

3, varmere end normalt. Lufttemperaturen lå såle-

14

12

10

8

6

4

2

0

16

14

12

10

8

6

4

2

0

AALBORG BUGT, ST. 409

ILTINDHOLD (BUND)

mg/l

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2001 ±std. afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

HEVRING BUGT, ST. 190004

ILTINDHOLD (BUND)

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Tidsv. månedsgennemsnit 1989-2001 ±std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2002

des over 90% fraktilen fra midten af juli til midten af

september. Dette afspejlede sig også i vandtemperaturerne

på stationerne i vestlige Kattegat, generelt lå

højt i tiden op til iltsvindet i forhold til tidligere år.

Ud over temperaturen spillede vindforholdene og

en væsentlig rolle. I august til september var der en

lang periode med relativt stille vejr. Dermed blev der

ikke blandet ilt ned i vandsøjlen. Dette kombineret

med de høje temperaturer, der forårsagede en øget

nedbrydningshastighed og dermed øget iltforbrug,

gav de lave iltkoncentrationer, der kunne måles på

dybt vand allerede fra starten af august. I denne

periode med relativt stille vejr var iltsvindet med

andre ord begrænset til dybere vand. I de sidste

dage af september skete imidlertid det, man kalder

en springlagstipning, hvorved iltsvindet kom helt ind

til kysten. Fra den 27. til den 30. september tiltog

vinden gradvist fra 0 til 8,8 m/s i vestlig retning,

hvorved overfladevandet blev blæst østpå mod Sverige.

Herved opstod der en modsatrettet bundstrøm,

hvor det iltfattige bundvand gradvist blev presset

vestpå mod den danske kyst (se figur 8.2.1-4).

Denne vindhændelse forklarer altså det bratte fald

Side 117


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

i iltkoncentrationen ved bunden man ser på station

4411 tæt ved kysten på dette tidspunkt (figur 8.2.1-

1). Bundlevende fisk flygtede foran den iltfattige og

svovlbrinteholdige vandmasse. Da fiskene nåede

kysten, blev de fanget i en fælde og døde.

Vesten vind

Vesten vind

Side 118

Figur 1

Figur 2

Figur 3

iltrigt vand

iltrigt vand

iltrigt vand

iltfattigt vand

iltfattigt vand

iltfattigt vand

Figur 8.2.1-4 Skematisk fremstilling af springlagstipningen

i det vestlige Kattegat efteråret 2002.

Udover vejrforholdene er næringsstofbelastningen

imidlertid også af betydning. Bidraget af biologisk

aktivt kvælstof til Kattegat og Bælthavet kommer dels

fra de tilstødende farvande Østersøen og Skagerrak

(33%), dels fra Danmark (33%) og fra Sverige og

Tyskland (33%). Det totale danske kvælstof bidrag er

på 70.000 tons pr. år, heraf udgør landbrugets bidrag

75%, hvilket svarer til 25% af det biologisk aktive

kvælstof. I ovenfor omtalte model var der en signifikant

sammenhæng mellem restvariationen og den totale

tilførte mængde kvælstof både samme kalender år og

i endnu stærkere grad året før. Den forsinkede effekt

kan skyldes at organisk materiale, der dannes i de øvre

vandmasser (den fotiske zone), kan have en nedbrydningstid

i bundlaget på over et år. Blandt andet har

sedimenterede kiselalger, karakteristiske for forårsopblomstringen,

vist sig at nedbrydes langsommere end

hidtil antaget (DMU nr. 375, Kap. 24).

0

2

4

6

8

10

0

2

4

6

8

10

0

2

4

6

8

10

8. Temarapportering

Aalborg Bugt tilføres ferskvand og næringssalte

fra Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord.

Oplandet til disse tre fjordsystemer udgør tilsammen

lidt over 25% af Danmarks areal. Derudover

tilføres næringssalte via afstrømning fra de åbne

kystafsnit samt fra de tilstødende havområder og

i form af atmosfærisk deposition. Som beskrevet i

afsnit 4.2.2 var den samlede næringsstofbelastning

til det vestlige Kattegat fra fjordene og de åbne

kyststrækninger henholdsvis 7 og 3% lavere end

gennemsnittet (1990-2002) for kvælstof og fosfor i

2002. I 2001 var næringsstofbelastningen ligeledes

lidt lavere end gennemsnittet. Dette stemmer ikke

umiddelbart overens med ovenfor beskrevne model.

Imidlertid var tilførslen af næringssalte til det vestlige

Kattegat usædvanligt høj i januar-marts, hvilket gav

en usædvanligt stor mængde planteplankton under

forårsopblomstringen, som når den sank til bunds

har kunnet give anledning til forhøjet iltforbrug (se

afsnit 6.3.5).

Man kan konkludere at værdierne for både vind,

temperatur og kvælstofudledninger i 2002 har

trukket i samme retning og givet anledning til det

kraftige iltsvind.

8.2.2 Iltforholdene i Vestlige Kattegat i

tidligere år

I undersøgelsesperioden 1989-2002 er der på st.

190004, Hevring Bugt registreret iltsvindssituationer,

dvs. iltkoncentrationer under 4 mg/l, i 9 ud af

14 år, mens der på st. 4410, Dokkedal er målt

iltsvindssituationer i 6 ud af 14 år (se figur 8.2.1-1).

For begge stationer gælder at den laveste iltkoncentration

for hele perioden blev målt i 2002. På begge

stationer ser der ud til at være en faldende tendens i

minimums iltkoncentrationerne gennem årene, men

denne tendens er dog ikke signifikant (P>0,05, Kendalls-Tau).

På station 409 og 40302 er tidsserien

1998-2002 endnu for kort til at kunne analyseres

statistisk på tilsvarende vis.

På st. 190004 Hevring Bugt var der ingen signifikant

udvikling i iltforholdene målt som gennemsnitligt

iltindhold i bundvandet forsommer (1/4-30/6) og

eftersommer (1/7-31/10) i perioden 1985-2002.

På st. 4410, Dokkedal sås imidlertid en signifikant

stigning i det tidsvægtede gennemsnit for bundvandets

iltkoncentration i forsommeren (P


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

12

10

8

6

4

2

HEVRING BUGT, ST. 190004

MINIMUM ILTINDHOLD (BUND)

0

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

12

10

8

6

4

2

mg/l

DOKKEDAL, ST. 4410

MINIMUM ILTINDHOLD

mg/l

1/4-30/6 1/7-31/10

0

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

1/4-30/6 1/7-31/10

Figur 8.2.2-1 Laveste iltkoncentrationer (mg/l) i det bundnære

vandlag i forsommer( 1/4-30/6) og eftersommer

(1/7-31/10) for perioden 1989-2002 på st. 190004,

Hevring Bugt og st. 4410, Dokkedal.

tegat generelt (Ærtebjerg et al. 2003). Udviklingen i

bundvandets iltkoncentration i eftersommeren på st.

4410 viste derimod en faldende tendens, der imidlertid

ikke var signifikant. På station 409 og 40302

er tidsserien 1998-2002 endnu for kort til at kunne

analyseres statistisk på tilsvarende vis.

Figur 8.2.2-2 Tidsvægtede forsommergennemsnit (1/4 -

30/6) for iltkoncentrationen (mg/l) på st. 4410, Dokkedal

for perioden 1985-2002.

Figur 8.2.2-3 viser variationen i iltkoncentration på

st. 4410 i løbet af den samlede undersøgelsesperiode

1985-2002. Dette illustrerer ikke blot at de i

2002 registrerede iltkoncentrationer, var de laveste,

der er set i løbet af perioden, det ses også at der

ikke tidligere i undersøgelsesperioden har været en

tilsvarende lang periode med dårlige iltforhold på

stationen. Samtidig er 2002 det første år, hvor der

blev registreret iltsvind i overfladelaget.

Figur 8.2.2-3 Iltindhold (mg/l) ved overflade og bund på

st. 4410, Dokkedal i perioden 1985-2002.

Sulfidbufferkapacitet

Måling af sedimentets sulfidbufferkapacitet er

endnu en måde at vurdere iltforholdene i et vandområde.

Sulfidbufferkapaciteten er et mål for overfladesedimentets

kapacitet til at binde og dermed

tilbageholde sulfid, også opfattet som sedimentets

iltningsevne. Samlet består målingen af registrering

af sulfidfrontens beliggenhed i sedimentet og måling

af sulfidbufferkapaciteten i det sulfidfrie overfladesediment

over sulfidfronten. Ved at følge sedimentets

tilstand gennem flere år kan man få et billede af

forandringer i havmiljøet. Sedimentet repræsenterer

de produktionsforhold der eksisterer i vandsøjlen og

i modsætning til vandsøjlen er sedimentet områdespecifikt.

Det betyder at det samme stykke havbund

kan studeres år efter år.

På st. 409, Aalborg Bugt er der i februar og september

i perioden 1999-2002 bestemt sulfidbufferkapacitet

i sedimentet. I februar 2002 lå sulfidfronten

som for årene 1999-2001 relativt dybt i sedimentet,

og sulfidbufferkapaciteten lå lidt højere end målt

de tidligere år. I september 2002 lå sulfidfronten

stadig så dybt at den ikke kunne detekteres i de

udtagne sedimentkerner. Sulfidbufferkapacite-

Side 119


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

ten var i september 2002 den hidtil laveste og

lavere end i februar samme år. Dette fald skyldes

sandsynligvis perioden med dårlige iltforhold sidst

på sommeren. Hvis ilten forsvinder i sedimentet,

fortsætter bakterier i havbunden omsætningen af

organisk stof vha. sulfat i stedet for O2, hvorved

der dannes svovlbrinte. Prøverne blev taget 20/9

dvs. inden iltsvindet havde toppet. Sulfidbufferkapaciteten

vil typisk falde i løbet af sommeren hvor

organisk materiale sedimenterer og kræver ilt ved

nedbrydningen. Når vandtemperaturen falder, og

nedbrydningsprocessernes hastighed dermed og

nedsættes, samtidig med at efterårsstormene bringer

nyt ilt til bundvandet, vil sulfidbufferkapaciteten

typisk stige igen. Sulfidfronten lå i februar 2003 tættere

på sedimentoverfladen end på samme årstid de

foregående år, hvilket kunne tyde på en vis »iltgæld«

i sedimentet. Sulfidbufferkapaciteten lå imidlertid

på samme niveau som de foregående år. Pga. den

korte tidsserie (1999-2002) er det ikke muligt at

teste en tidslig udvikling på tværs af årene.

8.2.3 Sammenligning af feltdata og

modeller

Det vestlige Kattegat er omfattet af 2 modelkomplekser,

der bygger på DHI’s modellerings system

Mike 3. Modellerne skal integrere den viden, der

løbende opsamles om de pågældende farvande,

og er dermed et centralt værktøj i forbindelse med

beslutninger angående Vandmiljøplanerne. Modellerne

skulle dermed også kunne beskrive hydrografiske

hændelser såsom iltsvind. Inputtet til modellerne

er bl.a. meterologiske data, vandstandsmålinger og

klimatologiske næringssaltværdier. Den ene model

»Vandudsigten« er udviklet af DHI under det fællesnordiske

projekt NO COMENTS (DHI 2003). Århus Amt

har bestilt en videreudvikling af Vandudsigten, med

bedre horisontal og vertikal opløsning, som ligeledes

kører hos DHI (Teknisk notat til Århus Amt, 2003).

Side 120

8. Temarapportering

Formålet med denne model er at kunne modellerere

marine områder i Århus Amt, og modellens nordlige

afgrænsning ligger derfor ca. 10 km nord for Mariager

Fjords udmunding ved Als Odde.

Formålet med dette afsnit er at sammenligne data

fra de to modeller og feltdata fra iltsvindsperioden.

Vandudsigten:

Den horisontale opløsning i nordlige Kattegat er 3

nm (5556 m). Vertikalt er modellen opløst i et toplag

ned til -6 meter og herefter 2 meter til -80 meter.

Figur 8.2.3-1 viser kun et udsnit af modelområdet.

Figur 8.2.3-1. Udsnit af griddata fra Vandudsigten, viser

iltindhold (mg/l) ved bunden den 2. oktober 2002 kl. 0.

Amtsvandmodel – Århus Amt:

Den horisontale opløsning i den åbne del af Kattetat

er 1 nm (1852 m) og i Århus Bugt 1/3 nm.

Vertikalt er modellen opløst i et toplag ned til -21⁄2

meter og herefter med 1 meter lag til bunden.

Figur 8.2.3-2 viser hele modelområdet.

Forår Efterår

År Sulfi dfront (mm) Sulfi dbuffer (µmol H 2 S/cm2 ) Sulfi dfront (mm) Sulfi dbuffer (µmol H 2 S/cm2 )

1999 77, 67, >80 5 ±5 60 ±16 51 ±12

2000 >80, 75, >80 23 ±4 62 ±17 14 ±25

2001 >65,>65, >65 14 ±8 65 ±11 19 ±6

2002 >75, >75, >75 30 ±14 > 70, > 70, >70 9 ± 9

2003 42 ±24 17 ±11

Tabel 8.2.2-1 Sulfidfront og sulfidbufferkapacitet forår og efterår på st. 409, Aalborg Bugt. Simpelt gennemsnit ± std.

afv. (n=3).


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

Figur 8.2.3-2. Udsnit af griddata fra Amtsvandmodellen

– Århus Amt, viser iltindhold (mg/l) ved bunden den 2.

oktober 2002 kl. 0.

Den 2. oktober 2002, et døgn efter det dramatisk

opskyl af døde fiske ved Ør. Hurup, viste feltundersøgelser,

at det iltfrie bundlag havde trukket sig

tilbage og lå med skilleflade i -3,5 meter, hvilket

ved Ør. Hurup var nogle få hundrede meter fra

land. Vandudsigten og Amtsvandmodellen viste tilsvarende,

at området med iltindhold under 4 mg/l

lå henholdsvis 3 og 13 km fra land. Den vertikale

opløsning af toplaget i Vandudsigten betyder, at lagdelingssituationer

med skilleflade over -6 meter ikke

kan modelleres tilfredsstillende.

Modelresultaterne fra Vandudsigten er som nævnt

i indledningen blevet brugt til at vurdere det arealmæssige

omfang af iltsvindsområdet. Iltforholdene

modelleret med Amtsvandmodellen viser for den 2.

oktober et større område med iltsvind end Vandudsigten,

og i bedre overensstemmelse med målte

forhold. Eksempelvis er et stort område fra Hevring

Bugt til den ydre del af Århus Bugt under 4 mg ilt/l.

Det skal dog bemærkes, at Amtsvandmodellen kan

simulere skillefladetipningen, der er omtalt i afsnit

8.2.1.

Udover problemer med toplaget og omfanget af

iltsvindsområdet i Vandudsigten, viser modelresulta-

terne fra september-oktober 2003, at saltholdigheden

i bundlaget ligger ca. 6 PSU under det niveau,

der er målt ved feltmålinger i Aalborg Bugt. Dette

forhold er observeret over flere uger og indikerer, at

transporten af vand fra Skagerrak ikke modelleres

tilfredsstillende.

Formålet med den nationale farvandsmodel

Vandudsigten har bl.a. været at lave en model til

beskrivelse af hydrografiske/biologiske hændelser.

Iltsvindshændelsen i 2002 viser imidlertid, at modellen

ikke kan bruges til at beskrive kritisk lave iltkoncentrationer

langs kysten. Der er desuden væsentlig

uoverensstemmelse mellem målte og modellerede

hydrografiske data. Såfremt Vandudsigten i fremtiden

detaljeret skal kunne beskrive iltsvindshændelser

er der behov for en videreudvikling af modellen.

8.2.4 Iltsvindets påvirkning af bundfauna

i Vestlige Kattegat, efterår 2002

For at undersøge virkningen af iltsvindet på bundfaunaen,

blev der i november 2002 lavet en

bundfaunaundersøgelse på de regionale stationer

i Aalborg Bugt udfor Dokkedal. Som supplement

hertil blev der desuden indsamlet 1 - 2 prøver på

7 ekstra stationer i et kystområde, der strækker sig

fra Dokkedal op til Hou, nord for Limfjordens udløb

i Kattegat. Disse undersøgelser blev udført for at

vurdere, hvor store områder af det vestlige Kattegat,

der var påvirket af iltsvindet.

Indsamlingen af bundfaunaprøver blev udført d.

26-27. november 2002 af Nordjyllands Amt. Der

blev indsamlet én prøve på 10 stationer i hvert af

stationsnettene 4404, 4406 og 4410. På ekstrastationerne

blev der to steder (x-1 og x-2) indsamlet

1 prøve, hvorimod der på de øvrige ekstrastationer

blev indsamlet 2 prøver. (For beskrivelse af metoder

for oparbejdning og beregninger henvises til »Nordjyllands

Amt, 2002«)

Områdebetegnelser, datoer og positioner for prøvetagningslokaliteterne

fremgår af oversigtskort figur

8.2.4-1 og stationsliste, tabel 8.2.4-1.

Side 121


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Figur 8.2.4-1 Prøvetagningslokaliteter i Kattegat efteråret

2002. Stationerne i område 4404, 4406 og 4410, hvor

der er indsamlet prøver i efteråret 2002, er fremhævet i

de 3 detailkort.

Resultater

Ud for Dokkedal har Nordjyllands Amt siden

1983 haft 3 regionale stationer for overvågning

af bundfaunaen, beliggende på hhv. 4, 6 og 10

m’s dybde. Indsamlingsmetodikken blev ændret i

1998, og undersøgelser er siden blevet foretaget

i april måned hvert andet år. Resultaterne af bundfaunaundersøgelsen

fra november 2002 er primært

sammenlignet med resultaterne fra indsamlingerne

i 1998, 2000 og 2002 ved Dokkedal, og det er

udelukkende disse data, der er benyttet i den tidslige

sammenligning. Resultaterne af bundfaunaundersøgelser

fra før 1998 er kun benyttet ved beregning af

visse gennemsnitsværdier.

Side 122

8. Temarapportering

Udvikling i artsantal

I forbindelse med rutineundersøgelserne om foråret

ved Dokkedal har der været store udsving i artsantallet

i alle 3 områder. Tendensen har dog været stigende,

når indsamlingerne fra før 1998 tages med

i beregningerne.

Iltsvindet betød ikke et drastisk fald i artsantallet,

men der blev dog i alle områder fundet færre arter

end i de foregående indsamlinger. Artsantallet lå

også klart under gennemsnittet for de årlige rutineindsamlinger

i perioden 1983 - 2002. Der skal desuden

tages højde for, at der i en efterårsindsamling,

som her i november 2002, normalt vil være flere

arter end i en forårsindsamling.

Reduktionen i artsantallet var mest udtalt i det dybeste

område, figur 8.2.4-2. Der var især krebsdyr

(Crustacea) og pighude (Echinodermata), der var

blevet færre af efter iltsvindet. De 12 prøver, der

blev indsamlet nord for Dokkedal-transektet, har

et højt samlet artsantal, hvilket skyldes stationernes

varierende dybde. Manglen på krebsdyr og pighude

i disse prøver er dog iøjnefaldende, og understreger

den udstrakte effekt af iltsvindet.

Lokalitet Område Dybdeinterval (meter) Dato Positioner

Datum WGS84

Dokkedal 4404 (4m) 4,4-5,0 26.11.2002 56 o 50,220’N → 56 o 50,520’N

10 o 18,640’E → 10 o 19,440’E

4406 (6m) 6,0-7,3 26.11.2002 56 o 51,050’N → 56 o 51,350’N

10 o 24,610’E → 10 o 25,410’E

4410 (10m) 9,2-12,8 26.11.2002 56 o 51,880’N → 56 o 52,180’N

10 o 30,660’E → 10 o 31,460’E

Ekstra prøver x-1 5,3 26.11.2002 56 o 53,000’N - 10 o 20,00’E

x-2 4,0 26.11.2002 56 o 56,000’N - 10 o 21,00’E

x-3 4,5 26.11.2002 57 o 03,000’N - 10 o 24,00’E

x-4 6,9 26.11.2002 57 o 03,000’N - 10 o 34,00’E

x-5 9,5 26.11.2002 56 o 58,000’N - 10 o 34,00’E

x-6 12,0 26.11.2002 56 o 59,000’N - 10 o 28,00’E

x-7 7,0 26.11.2002 57 o 03,000’N - 10 o 29,00’E

Tabel 8.2.4-1 Positioner, vanddybder og indsamlingsdato for de undersøgte områder og stationer.


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

Figur 8.2.4-2 Arterne fordelt efter antal på taxonimiske

hovedgrupper, 1998-2002. F = forår, E = efterår.

Udvikling i individantal

Områderne ved Dokkedal har i perioden været

karakteriseret ved ganske voldsomme udsving i

individantal/m². Tendensen har i perioden været

stigende, men usikkerheden er meget stor. Indsamlinger

med høje totale individantal har oftest været

præget af arter med masseforekomst. Generelt

forekommer de fleste arter kun med få individer i de

enkelte indsamlinger.

Ved indsamlingen i efteråret 2002 var det totale

individantal/m² på de 3 stationer af samme størrelsesorden,

i modsætning til en sammenligning af

forårsindsamlingerne 1998 – 2002, figur 8.2.4-3.

I område 4404 var individantallet i efteråret 2002

højere end ved indsamlingerne i 1998 og foråret

2002, og det var kun en smule lavere end ved indsamlingen

i 2000. I forhold til forårsindsamlingen i

2002, blev der i efteråret samme år set mange individer

af børsteormen Nephtys hombergii (91 ˆ 356

indv./m²), saddelbørsteormene Oligochaeta (475

ˆ 1251 indv./m²), muslingen Tellina fabula (70 ˆ

685 indv./m²). Disse arter har tilsyneladende været

i stand til at overleve iltsvindet, da individerne har

en størrelse, hvor de er settlet i løbet af sommeren.

Iltsvindets effekt var tydelig på mere følsomme arter

som krebsdyret Ampelisca brevicornis, der næsten

var forsvundet siden registreringen i april 2002 (852

ˇ 21 indv./m²).

I de dybere områder 4406 og 4410 blev der fundet

markant færre arter i november 2002 i forhold til

indsamlingen i april 2002. Her var effekten af iltsvindet

tydeligt, da den mest almindelige art om foråret,

krebsdyret Ampelisca brevicornis, var reduceret fra

2438 til 7 indv./m² i område 4406 og fra 5086 til 0

indv./m² i område 4410.

Den markante effekt af iltsvindet på krebsdyrene sås

også i prøverne, mrk. x- , fra området nord for

Dokkedal, hvor der ikke blev fundet krebsdyr.

Sømusen, Echinocardium cordatum, der er en vigtig

art i det vestlige Kattegat, er også praktisk talt forsvundet.

Sømusen er på grund af sin størrelse normalt

ikke særlig talrig. De individer, der blev fundet i

ekstra prøverne, var i så nedbrudt en tilstand, at de

sandsynligvis var døde på indsamlingstidspunktet.

Figur 8.2.4-3 Antal individer/m², fordelt på taxonomiske

hovedgrupper, 1998- 2002. F = forår, E = efterår.

Udvikling i biomasse

I alle 3 områder var biomassen noget lavere i efterårsindsamlingen

i forhold til forårsindsamlingen

2002, og den lå også noget under det gennemsnitlige

niveau for perioden 1983 - foråret 2002.

Faldet i biomassen var mest iøjnefaldende i de 2

dybe områder, hvor det især var de manglende

sømus, Echinocardium cordatum, der var årsag til

reduktionen i biomassen, figur 8.2.4-4.

Figur 8.2.4-4 Biomasse i vådvægt/m², fordelt på taxonomiske

hovedgrupper, 1998-2002. F = forår, E = efterår.

Der er udarbejdet en sammenlignende oversigt over

indsamlingen i efteråret 2002 og de tidligere indsamlinger

på st. 4404, 4406 og 4410, med angivelse af

individantal pr. m² af hver art, og totalt for samtlige

arter. For detaljer se Nordjyllands Amt, 2002.

Side 123


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Rekolonisering

De fleste bundfaunaarter har et fritsvømmende

(pelagisk) æg-larve stadie inden de slår sig ned på

og i havbunden. Tidspunktet på året for tilstedeværelsen

af disse stadier er derfor af stor betydning

for hvornår en rekolonisering vil kunne finde sted i

havområdet. Blandt de 15 mest betydende bundfaunaarter

i det vestlige Kattegat, ses de fritsvømmende

stadier fra i det tidlige forår og nogle få måneder

frem.

Afhængig af forplantningssuccesen hos de enkelte

arter og indbyrdes konkurrence, skønnes det at

vare flere år inden bunddyrsamfundene opnår den

oprindelige sammensætning med hensyn til arts- og

aldersfordeling.

Sammenfattende påviste bundfaunaundersøgelserne

i vestlige Kattegat i efteråret 2002 en tydelig negativ

påvirkning af bundens dyreliv i store dele af området.

Alle prøver indeholdt levende bundfauna, men

individantal og biomasse var reduceret markant,

mest udtalt på områder med 6-10m´s vanddybde.

Iltsvindet gik særlig hårdt ud over krebsdyr og pighude,

særligt sømusen, Echinocardium cordatum,

hvilket er de arter, der er mest følsomme over for

lavt iltindhold.

For de bundfaunaarter, der helt er forsvundet fra

området, skal bestanden genopbygges ved rekolonisering

gennem tilførsel af pelagiske livsformer fra

de omkringliggende vandområder.

8.2.5 Fisk

Iltsvindets effekt på bundlevende fisk i området var

meget synlig. Den 1. oktober 2002 skyllede døde

fisk op på den nordjyske Kattegatkyst fra Øster

Hurup i syd til Hals i nord, en kyststrækning på ca.

20 km.

Nordjyllands Amt fik i tiden op til den 1. oktober melding

fra flere steder langs Østkysten om usædvanligt

store fangster. Baggrunden for dette var sandsynligvis

at bundlevende fisk flygtede foran den iltfattige

og svovlbrinteholdige vandmasse. Da fiskene nåede

kysten, blev de fanget i en fælde og døde.

Nord for vejdæmningen til Øster Hurup havn, på

det lave vand og på den delvist tørlagte bund ved

lavvande, lå døde og døende fisk spredt i tusindtal

i et bredt bånd, så langt man kunne se. I opskyllet

Side 124

8. Temarapportering

blev noteret arterne kutling, tobis, ålekvabbe, tangspræl,

ulk, skrubbe og rødspætteyngel i forskellige

størrelser samt enkelte store individer. Desuden var

der store mængder af hesterejer i opskyllet. Der er

tale om dyr, der er knyttet til livet i den kystnære zone

og ud til typisk 3-4 m’s vanddybde.

Figur 8.2.5-1 Døde fisk skyllet i land langs kysten.

8.2.6 Fugle

Det kan frygtes, at iltsvindet og fiskedøden i Kattegat

også har haft en betydning for de store bestande af

fugle, der lever i området på forskellige tidspunkter

af året.

Aalborg Bugt, området syd om Læsø, farvandet rundt

om Nordre Rønner og Hirsholmene er udpeget til EF

fuglebeskyttelses-områder og de sidstnævnte er tillige

Ramsarområder.

Sammen med en række lokaliteter med rev er de alle

også EF-habitatområder. Det betyder, at Danmark er

forpligtiget til at sikre, at fuglene og deres levesteder

trives. Mest aktuelt er, at de åbne dele af det nordlige

Kattegat rummer træk- og overvintringslokaliteter af

international betydning for en række fuglearter:

Gråstrubet Lappedykker, Rødstrubet Lom, Sortstrubet

Lom, Bjergand, Hvinand, Havlit, Fløjlsand, Sortand,

Edderfugl, Ride, Alk og Lomvie. Om vinteren ses

hyppigt over en million Fløjlsænder og Sortænder i

det vestlige Kattegat. Det svarer til op imod 80 % af

den nordvest-europæiske bestand af Fløjlsænder og

75 % af bestanden af Sortænder.

Fuglene lever af muslinger, som de henter på havbunden.

Foruden blåmuslinger er det arter af slægterne

Venusmusling, Hjertemusling, Trugmusling


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 8. Temarapportering

(Spisula) og Tallerkenmusling (Tellina), der udgør

fødegrundlaget. Trugmuslinger findes normalt i tætheder

på flere tusinde pr. m² bund.

Over 50 % af den nordvest-europæiske bestand af

Edderfugl opholder sig i en del af vinterhalvåret i

Kattegat. Edderfugle lever hovedsageligt af blåmuslinger,

og et af de vigtigste fødeområder ligger ved

Hals Barre. Såfremt antallet af blåmuslinger i dette

område er reduceret, må det forventes, at bestanden

af edderfugle bliver hårdt ramt.

Dykkerobservationer udfor Øster Hurup viste at en

del muslinger var døde, men bundfauna undersøgelserne

viste dog, at en del muslinger ud for

Dokkedal havde overlevet iltsvindet. Specielt tallerkenmuslinger

blev fundet i stort antal.

Bjergand træffes især ud for Sæby, og Hvinand især

omkring Læsø, hvor der ikke er rapporteret om iltsvind.

Lommer, Lappedykker og alkefugle opholder sig midt

i Kattegat og lever af fisk. De rammes antageligt ikke

direkte, men da fødegrundlaget for flere fiskearter

langs kysten sandsynligvis er påvirket negativt flere

år frem, kan det på længere sigt påvirke fødegrundlaget

for disse fugle.

Havterne, Splitterne og Dværgterne hører ligeledes

til blandt de arter, der udgør grundlaget for udpegningen

af de internationale beskyttelsesområder.

Ternerne lever af småfisk, som de fanger på lavt

vand langs kysten. Alle tre arter af terner er på

dette tidspunkt af året trukket til sydligere himmelstrøg.

Men ternerne rammes sandsynligvis alligevel

af iltsvindet. Småfisk, som kutlinger og hundestejler,

yngler først i løbet af forsommeren. De kan derfor

ikke nå at gendanne bestandene inden ternerne i

april vender tilbage til ynglepladserne på sandøerne

langs kysten. Ternerne kan derfor få svært ved at

finde tilstrækkelige mængder af føde til deres unger

i det kommende forår.

8.2.7 Sammenfatning

I 2002 optrådte fra starten af august til midten af

oktober en periode med dårlige iltforhold i store dele

af det vestlige Kattegat. Dette var en periode med stille

vejr, hvor vandet ud for den nordjyske Kattegatkyst var

lagdelt i et brakt, iltrigt overfladelag og et mere salt

og iltfattigt bundlag på dybder over 8-9 meter. Den

1. oktober kulminerede iltsvindet, idet vestenvind

blæste overfladelaget over mod Sverige, hvorved der

blev skabt en modsatgående bundstrøm af iltfattigt

bundvand mod den danske kyst. Sommeren 2002

var præget af flere perioder med svag vind, og temperaturen

i bundvandet var over gennemsnittet. Desuden

var tilførslen af næringssalte til Kattegat højere

end gennemsnittet i januar til marts 2002, hvilket gav

anledning til større mængder af planteplankton end

normalt, som når de sank til bunds har kunnet give

anledning til forhøjet iltforbrug. Det vil sige at værdierne

for både vind, temperatur og næringssaltudledninger

trak i samme retning og herved gav anledning

til de lave iltkoncentrationer.

I forbindelse med iltsvindet i Aalborg Bugt, blev der,

fundet en tydelig negativ påvirkning af bundens dyreliv

i store dele af området. Sammenholdt med tidligere

regionale bundfaunadata fra Dokkedal var artsantallet

lavt, men alle prøver indeholdt levende bundfauna.

Individantallet var ligeledes reduceret markant, mest

udtalt på områder med 6-10m´s vanddybde. Krebsdyr

var, ligesom pighuden sømusen (Echinocardium

cordatum), forsvundet helt fra det undersøgte område.

Bortfaldet af denne relativt store art har tillige bevirket

et tydeligt fald i biomassen på disse vanddybder. Det er

tydeligvis de arter, der er mest følsomme over for lavt

iltindhold, der er forsvundet.

Supplerende data fra et antal ekstra stationer, understreger

iltsvindets negative indvirkning på krebsdyr

og sømus. Arternes fordeling på hovedgrupperne

børsteorme, bløddyr og øvrige var ikke entydigt

påvirket af iltsvindet. Områdets diversitet synes ikke

at være påvirket af iltsvindet. For de bundfaunaarter,

der helt er forsvundet fra området, skal bestanden

genopbygges ved rekolonisering gennem tilførsel af

pelagiske livsformer fra de omkringliggende vandområder.

Iltsvindets effekt på bundlevende fisk i området var

meget synlig. Den 1. oktober 2002 skyllede døde fisk

op på den nordjyske Kattegatskyst fra Øster Hurup

i syd til Hals i nord, en kyststrækning på ca. 20 km.

I opskyllet blev noteret arterne kutling, tobis, ålekvabbe,

tangspræl, ulk, skrubbe og rødspætte yngel.

Det nordlige Kattegat rummer træk- og overvintringslokaliteter

af international betydning for en

række fuglearter. Bunddyr der enten direkte eller

som føde for fisk udgør fødegrundlaget for disse

Side 125


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

fugle er påvirket negativt flere år frem. Derfor kan

det ikke udelukkes at iltsvindet også vil skade visse

fuglebestande i Kattegat i de kommende år.

Modelresultater fra iltsvindsperioden viser, at der

er væsentlig uoverensstemmelse mellem målte og

modellerede værdier af ilt og saltholdighed. Såfremt

den nationale farvandsmodel »Vandudsigten« i fremtiden

detaljeret skal kunne beskrive iltsvindshændelser

er der behov for en videreudvikling af modellen.

Side 126

8. Temarapportering


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 9. Referencer

9. Referencer

Dalsgaard T, Christensen PB, Rysgaard S, Risgaard-

Petersen N (1999). Kvælstoffjernelse i danske kystnære

farvande: betydning og regulering. I: Lomstein

B (ed). Havmiljøet ved årtusindskiftet. Olsen &

Olsen, Fredensborg, s. 101 - 118.

DHI, 1995. MIKE 11, ver. 3.11. Users Guide and

Reference Manual.

DHI 2003, Balsic Sea – North Sea Transition Area.

NO COMENTS projekt. Nordisk Ministerråd, Tekniske

noter, DHI februar 2003.

DMU 2002, Iltsvind i de danske farvande,

november 2002, http://www.dmu.dk/1_viden/

2_Miljoe-tilstand/3_vand/4_iltsvind/rapporter/

rapport.asp#Rapport

Gudenåkomiteen 2002. Vegetation i Gudenåen

2001. Gudenåkomiteen - Rapport nr. 22. 105 s.

Henriksen, P., Andersen, J., Carstensen, J., Christiansen,

T., Conley, D., Dahl, K., Dahllöf, I.,

Hansen, J.L.S., Josefson, A., Larsen, M.M., Lundsgaard,

C., Markager, S., Nielsen, T.G.,

Pedersen, B., Rasmussen, B., Strand, J., Ærtebjerg,

G., Fossing, H., Krause-Jensen, D.,

Middelboe, A.-L., Risgaard-Petersen, N., Ellermann,

T., Hertel, O., Skjøth, C.A., Ovesen, N.B.,

Glasius, M., Pritzl, G. & Gustafsson, B.G. 2001:

Marine områder 2000 - Miljøtilstand og udvikling.

NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 110 s.

- Faglig rapport fra DMU nr. 375.

http://faglige-rapporter.dmu.dk

Kaas, H., Møhlenberg, F., Josefson, A., Rasmussen,

B., Krause-Jensen, D., Jensen, H.S., Svendsen,

L.M., Windolf, J., Middelboe, A.L., Sand-Jensen, K.

& Folager Pedersen, M. (1996). Marine områder.

Danske Fjorde - status over miljøtilstand, årsagssammenhænge

og udvikling. Vandmiljøplanens

Overvågningsprogram 1995. Danmarks Miljøundersøgelser.

205 s. - Faglig rapport fra DMU nr.

179.

Le, T.T.D., H. Madsen, B. Rasmussen & B. Sømod.

Modellering af analyse af kvælstof i Randers Fjord.

DTU, Technical reports 2001, no. 1/2001. 61 pp.

Nielsen, K., Risgaard-Petersen, N., Sømod, B.,

Rysgaard, S. & Bergø, T. (2001). Nitrogen and

phosphorus retention estimated independently by

flux measurements and dynamic modelling in the

estuary, Randers Fjord, Denmark. Mar. Ecol. Prog.

Ser., Vol. 219, pp. 25 - 40, 2001.

Nielsen, K., Jensen, J.P. & Skriver, J. (1998). Miljøforholdene

i Tange Sø og Gudenåen. Danmarks

Miljøundersøgelser. 66 s. - Faglig rapport fra DMU

nr. 244.

Nordjyllands Amt, 2001. Vandmiljømiljøovervågning.

Vandløb og kilder i Nordjyllands Amt 2001.

Nordjyllands Amt 2002, Bundfaunamonitering

Kattegat efterår 2002, Teknisk rapport, 16 s (eks.

bilag.)

Ærtebjerg, G., Andersen, J., Carstensen, J., Christiansen,

T., Dahl, K., Dahllöf, I., Fossing, H., Greve,

T.M., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A.,

Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Markager, S.,

Nielsen, T.G., Pedersen, B., Petersen, J.K., Risgaard-

Petersen, N., Rysgaard, S., Strand, J., Ovesen, N.B.,

Ellermann, T., Hertel, O., Skjøth, C.A. 2002: Marine

områder 2001 – Miljøtilstand og udvikling. NOVA-

2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 94 s. – Faglig

rapport fra DMU nr. 419.

http://fagligerapporter.dmu.dk

Ærtebjerg, G., Andersen, J.H. & Hansen, O.S. (Eds.).

2003. Nutrients and Eutrophication

in Danish Marine Waters. A Challenge for Science

and Management. National Environmental

Research Institute. 126 pp.

Ærtebjerg, G. Carstensen, J., Andersen, J. H.,

Hansen, O. S, Axe, P.,, Druuon, J-N. 2003b. The

2002 oxygen depletion event in the Kattegat, Belt

Sea and Western Baltic. Helsinki commission, Baltic

Marine Environment Protection Commission 2003

– 2 nd. Draft.

Århus Amt 2001. Vandløb & Kilder, Vandmiljøovervågning

2000. Teknisk Rapport 98 s (excl. bilag).

Århus Amt 1999. Vandmiljøet i Randers Fjord 1997.

Side 127


Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002

Århus Amt, Natur og Miljø. Teknisk rapport, 152

pp.

Århus Bugt model og operationel amtsvandmodel,

Opsætning og grovkalibrering af operationel

amtsvandmodel. Teknisk notat til Århus Amt, marts

2003.

Århus & Nordjyllands Amt, 2000. Vestlige Kattegat

og tilstødende fjorde 1999. Tilstand og udvikling.

Afrapportering ifølge NOVA 2003. Teknisk rapport,

147 pp.

Århus & Nordjyllands Amt, 1999. Vestlige Kattegat

og tilstødende fjorde 1998. Tilstand og udvikling.

Afrapportering ifølge NOVA 2003. Teknisk rapport,

77 pp.

Side 128

9. Referencer