Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 2000 1500 1000 500 80 60 40 20 0 0 250 200 150 100 Figur 4.3.2.1-2 Tilførsel af kvælstof, fosfor og vand fra land og atmosfære til Mariager Fjord i perioden 1978-2001. Kvælstof- og fosfortilførslen er opsplittet på de enkelte kilder til stoftilførslen. niveauet i 1980’erne var dermed ikke opfyldt for Mariager Fjord. Landbruget bidrog i 2002 med omkring 80 % af kvælstoftilførslen, mens renseanlæg, regnvandsbetingede afløb og dambrug ialt bidrog med omkring 5 %. Fosfor Året der gik Fosfortilførslen har i 2002 svinget omkring langtidsgennemsnittet for 1992-2001 (figur 4.3.2.1-1). Fosfortilførslen var korreleret med ferskvandsafstrømningen, der kan forklare den meget store tilførsel i februar og i juli og august. Side 24 TILFØRSEL AF KVÆLSTOF TON KVÆLSTOF 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 TILFØRSEL AF FOSFOR 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 50 0 TILFØRSEL AF FERSKVAND Q MILL M3 TON FOSFOR 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 0 2 Renseanlæg Regnvandsbetingede afløb Industri/kap.5 Dambrug Spredt bebyggelse Atmosfærisk bidrag på fjorden Baggrundsbidrag Landbrug 4. Mariager Fjord Tidslig udvikling Den samlede tilførsel af fosfor fra land og atmosfære til Mariager Fjord var i 2002 på ca.28 tons. Denne tilførsel er høj i forhold til de øvrige år i perioden efter udbygningen af renseanlæggene med undtagelse af de nedbørsrige år 1994-95 samt 1999-2000 (figur 4.3.2.1-2). Fosfortilførslerne har i undersøgelsesperioden ligget mellem 18 tons/år og 83 tons/år. Fosfortilførslen i 2002 var reduceret med 55-65 % i forhold til tilførslerne i perioden 1978-85, og dermed var vandmiljøplanens mål om 80 % reduktion ikke opfyldt. Faldet i fosfortilførslerne i 1990’erne skyldtes dels en væsentlig forbedring af spildevandsrensningen, der reducerede udledningen fra renseanlæg fra ca. 37 til ca. 3 tons, og dels en reduktion i udledningen fra dambrug fra ca.16 til ca. 2 tons. Udledningen fra punktkilder er således reduceret med mere end 80 %. Den relativt store tilførsel i 2002 skyldtes et forholdsvis stort landbrugs- og baggrundsbidrag p.g.a. megen nedbør. Renseanlæg, regnvandsbetingede afløb og dambrug bidrog i 2002 med omkring 22 % af fosfortilførslen, mens baggrunds- og landbrugs bidraget udgjorde h.h.v. ca. 35 % og ca. 33 %. Det er bemærkelsesværdigt at regnvandsbetingede udløb, altså udledninger af urenset spildevand, bidrager med næsten dobbelt så meget (10 %) som selve spildevandsudledningen (6 %). 4.3.2.2 Vand- og stoftransport I Mariager Fjord er der udført beregning af vand- og stoftransport på de indsamlede data siden 1985. Beregningerne er gennemført for at finde sammenhængen mellem de ydre påvirkninger af fjorden og dens aktuelle tilstand. Beregningerne giver et groft skøn over sammenhængene, da der er foretaget en del antagelser og forsimplinger, blandt andet er de biologiske parametre ikke medtaget. Modelopsætning Beregningerne for 1990-2002 er foretaget med en 3-boks-model. I denne model-opsætning er fjorden opdelt i tre bokse, der er indbyrdes afhængige og hvor den yderste står i forbindelse med Kattegat. Desuden er der i modellen indbygget en mulighed for indstrømning af vand med en højere saltholdighed fra Kattegat direkte til det nedre lag i Inderfjorden. Fjorden er opdelt vertikalt i to bokse, Inder- og
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord Yderfjorden. Inderfjorden er derefter inddelt horisontalt i to bokse. Skillefladen mellem den øvre og nedre boks i Inderfjorden er lagt fast i 12,5 meters dybde ud fra en vurdering af en »gennemsnitlig« placering af lagdelingen over årene. Volumener i de forskellige bokse regnes som konstante, hvilket er vurderet til at være en acceptabel antagelse. Modellen og dens usikkerheder er beskrevet detaljeret i Mariager Fjord, udvikling og status 1997 (Århus og Nordjyllands amter, 1998). Beregningerne er udført på månedsgennemsnit dannet ud fra tidsvægtede data. De beregnede månedsvise transporter i 2002 sammenlignes med median10 % og 90 % fraktiler for perioden 1990-2001. Medianværdien anvendes, da den med de anvendte datasæt giver det bedste udtryk for den generelle tilstand. Nogle datasæt indeholder enkelte meget høje værdier. De vil påvirke en beregning af gennemsnittet kraftigt, mens beregningen af en median ikke påvirkes betydende. Kvælstof På baggrund af beregningerne er det fundet, at den månedlige tilbageholdelse i fjorden, som følge af sedimentation og denitrifikation, var omkring 50 tons pr. måned i første kvartal, svarende til en tredjedel af tilførslen fra land. (figur 4.3.2.2.-1.). I sommerhalvåret blev der månedligt tilbageholdt 100 – 150 tons, hvilket stort set svarede til tilførslen fra land. Tilbageholdelsen var større end normalt i april, juni og juli, og større end 90 % fraktilen i august og september, muligvis som følge af at vandtemperaturen og dermed omsætningen var væsentligt højere end normalt. I fjerde kvartal aftog tilbageholdelsen markant og den var under den normale i november og december, antageligt som følge af at temperaturen i denne periode var lavere end normalt. På årsbasis blev 1045 tons kvælstof svarende til ca. 60 % af tilførslen fra land og atmosfære fjernet ved denitrifikation eller ved sedimentation. Omkring 597 tons svarende til ca. 34 % af tilførslen blev ført ud i Kattegat. Den øvrige kvælstofmængde medførte en markant stigning i koncentrationen af kvælstof i bundvandet i løbet af 2002. Fosfor Tilbageholdelsen af fosfor som følge af sedimentation og binding i sedimentet steg fra omkring 1 ton pr. måned i januar til omkring 10 tons pr.måned i april. (figur 4.3.2.2-2.) ton N 50 0 -50 -100 -150 -200 Intern kvælstof til- og fraførsel J F M A M J J A S O N D Figur 4.3.2.2-1: Månedlig intern til-og fraførsel af kvælstof (i ton) i 2002 sammenholdt med median og 10 og 90 % fraktiler i perioden 1990-2001. Tilbageholdelsen i det tidlige forår var dermed tæt på det normale og betydeligt over tilførslen fra land på 2 - 3 tons pr. måned. Den betydelige tilbageholdelse bevirkede, at koncentrationen af uorganisk fosfor faldt til et niveau, der anses for at være potentielt begrænsende for væksten af planteplankton. ton P 20 15 10 5 0 -5 -10 -15 Intern fosfor til- og fraførsel J F M A M J J A S O N D Figur 4.3.2.2-2: Månedlig intern til- og fraførsel af fosfor (i ton) i 2002 sammenholdt med median og 10 og 90 % fraktiler i perioden 1990-2001. Afgivelsen af fosfor fra bunden var på omkring 5 tons pr. måned i juli og august, og den var dermed lidt lavere end normalt, til trods for udbredt iltsvind og forhøjet vandtemperatur. Til gengæld aftog afgivelsen ikke som ofte i september, men fortsatte på omkring 5 tons pr. måned. Også i oktober var afgivelsen lidt større end normalt. Fra juni til september var afgivelsen af fosfor fra bunden ca. dobbelt så stor som tilførslen af fosfor fra land og afgivelsen fra bunden havde derfor en stor andel i den stigende koncentration af orthofosfat, der blev observeret fra juli måned. På årsbasis blev der frigivet ca. 8 tons fosfor fra 4 Side 25
Page 1 and 2: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 23: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 75 and 76:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?