Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Vestlige</strong> <strong>Kattegat</strong> <strong>og</strong> <strong>tilstødende</strong> <strong>fjorde</strong> <strong>2002</strong> 4. <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong><br />
Primærproduktion<br />
For at kunne sammenligne <strong>2002</strong> med de tidligere<br />
år behandles her primærproduktion, der er beregnet<br />
efter samme metode, som er anvendt siden 1989,<br />
den metode der betegnes »Classic«. Pga. de tidligere<br />
omtalte problemer med klorofylanalyserne er<br />
primærproduktionsindekset, PPI ikke udregnet for st.<br />
5503 i <strong>2002</strong>.<br />
Året der gik<br />
Primærproduktionen fulgte i <strong>2002</strong> på st. 5503<br />
samme udvikling som langtidsgennemsnittet<br />
1989-2001 (figur 4.3.5-4) <strong>og</strong> de tidsvægtede<br />
månedsgennemsnit lå i alle måneder inden for standardafvigelsen<br />
i forhold til langtidsgennemsnittet.<br />
Den gennemsnitlige produktion af planteplankton<br />
var lav i januar-marts, hvorefter produktionen steg<br />
i løbet af april, sammenfaldende med starten af<br />
vækstsæsonen. Primærproduktionen toppede i juni,<br />
for herefter at aftage. I april-juni <strong>2002</strong> var den<br />
gennemsnitlige primærproduktionen højere end<br />
gennemsnittet, mens den i juli <strong>og</strong> august lå lavere.<br />
I september <strong>og</strong> oktober var produktionen kun lidt<br />
højere end langtidsgennemsnittet.<br />
De store mængder af planteplankton i august til<br />
oktober afspejles ikke i det tidsvægtede gennemsnit<br />
for primærproduktionen i denne periode. Gennemsnittet<br />
over perioden dækker imidlertid over store<br />
udsving i produktionen. D. 30/7, hvor mængden<br />
af planteplankton er meget stor, har produktionen<br />
således et lokalt maksimum på 4785 mg C/m²/<br />
dag bestemt ved »Classic« metoden. Bestemt ved<br />
»NOVA« metoden« er produktionen d. 30/7 8225<br />
mg C/m²/dag, et estimat der stemmer bedre overens<br />
med det forventede (bilag 3.2.4). Iltmætningen<br />
i overfladen var meget høj d. 30/7 <strong>og</strong> 8/8: 219 <strong>og</strong><br />
226 %, hvilket ligeledes indikerer en høj produktion<br />
disse datoer. Sandsynligvis har primærproduktionen<br />
desuden været høj i dagene op til prøvetagningerne,<br />
hvorved den store biomasse af planteplankton blev<br />
dannet. Den store planteplanktonbiomasse er ydermere<br />
ikke bare et resultat af en høj produktion men<br />
som nævnt sandsynligvis <strong>og</strong>så af et lavere græsningstryk<br />
fra muslinger end normalt i sensommeren.<br />
Tidslig udvikling<br />
Der ses ikke n<strong>og</strong>en signifikant udvikling i årsproduktionen<br />
på st. 5503, Dybet over årrækken 1989-<br />
<strong>2002</strong> analyseret vha. Kendall-Tau (P=0,38). I <strong>2002</strong><br />
var årsproduktionen 840 g C/m²/år, hvilket er inden<br />
for det interval, der er observeret de foregående år,<br />
DYBET, ST. 5503<br />
PRIMÆRPRODUKTION<br />
10000<br />
9000<br />
8000<br />
7000<br />
6000<br />
5000<br />
4000<br />
3000<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
mg C/m2/dag<br />
j f m a m j j a s o n d<br />
Tidsvægtede månedsgennemsnit 1989-2001 ±std. afv Tidsv. Månedsgennemsnit <strong>2002</strong><br />
Figur 4.3.5-4 Primærproduktion (mg C/m²/dag) på st.<br />
5503, Dybet. Tidsvægtede månedsgennemsnit <strong>2002</strong> i<br />
forhold til tidsvægtede gennemsnit 1989-2001 ±std. afv.<br />
hvor produktionen har ligget i intervallet fra 660 til<br />
1274 g C/m²/år. Pga. vandets lange opholdstid i<br />
Inder<strong>fjorde</strong>n <strong>og</strong> den store afstrømning af næringssalte<br />
til <strong>fjorde</strong>n er primærproduktionen generelt<br />
meget høj på st. 5503, Dybet, ca. 2-4 gange højere<br />
end i andre danske <strong>fjorde</strong>.<br />
Udviklingen i årsproduktionen på st. 5503 stemmer<br />
godt overens med udviklingen på landsplan<br />
(DMU, rapport nr.419). Fra 1980 til 1998 var der et<br />
generelt fald i primærproduktionen i <strong>fjorde</strong>ne, men i<br />
2001 var primærproduktionen igen steget til samme<br />
niveau som omkring 1990. Variation i afstrømning,<br />
indstråling <strong>og</strong> temperatur kan ifølge DMU forklare<br />
over 99% af variationen mellem årene siden<br />
1993. 2001, hvor den registrerede årsproduktion<br />
i <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong> var usædvanlig høj, var således<br />
karakteristisk ved høje indstrålinger i januar-maj <strong>og</strong><br />
oktober-december.<br />
DYBET, ST. 5503<br />
ÅRSPRODUKTION<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
g C/m2/år<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
<strong>2002</strong><br />
Figur 4.3.5-5 Årlig primærproduktion (g C/m C/m²/år) /år) på st.<br />
5503, Dybet.<br />
4.3.6 Bundvegetation<br />
I <strong>Mariager</strong> <strong>Fjord</strong> blev der i 1998 udlagt 3 ålegræstransekter<br />
i Inder<strong>fjorde</strong>n <strong>og</strong> 3 i Yder<strong>fjorde</strong>n, som derefter er<br />
undersøgt hvert år. I 2001 blev antallet udvidet til 10<br />
Side 35
Change language