Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4.4 Diskussion 4.4.1 Miljøtilstand og udvikling Fysiske forhold Saltholdigheden i Mariager Fjord var i 2002 lavere end normalt både ved overflade og bund. Årsgennemsnittet af saltholdigheden ved overfladen på 14,3 ‰ var blandt de laveste i perioden 1889-2002 (14,1-17,2 ‰), mens årsgennemsnittet ved bunden på 18,9 ‰ var det laveste i perioden (18,9-22,5 ‰). Saltholdigheden har været faldende siden 1998. Årsagen er antageligt en kombination af megen nedbør, få saltvandsindstrømninger og relativt lav saltholdighed i Kattegat som følge af stor udstrømning fra Østersøen. Temperaturen i den øvre vandmasse var i 2002 højere end normalt, specielt i august-september. Sommergennemsnittet på 18,1 °C var det højeste i perioden 1989 - 2002. Temperaturen i den dybe del af fjorden var hele året nær langtidsgennemsnittet. Sigtdybden i Mariager Fjord var i 2002 lavere end normal, specielt i august-oktober. Sommergennemsnittet på 2,2 m var det laveste i perioden 1989- 2002 (2,2-4,0 m). Fra begyndelsen af 1980’erne til begyndelsen af 1990’erne var der en signifikant stigning i sommergennemsnittet fra ca. 2 m til ca. 3,5 m. Stigningen skyldes et fald i mængden af planteplankton som følge af forbedret spildevandsrensning. I perioden 1989-2002 var sigtdybden signifikant faldende. Dette fald skyldtes store mængder af planteplankton i årene efter iltsvindet i 1997, dels på grund af nedsat muslingegræsning og dels på grund af store næringssalttilførsler i de nedbørsrige år. Stoftilførsler Kvælstof Den samlede tilførsel af kvælstof fra land og atmosfære til Mariager Fjord var i 2001 på i alt 1733 tons, og dermed den største i undersøgelsesperioden. Store tilførsler blev målt i årene 1984-88, 1994-95 samt 1999-2001 (ca. 1450-1700 tons/ år), mens tilførslerne i de øvrige år lå på et relativt ensartet niveau (ca. 1100-1300 tons/år). Variationerne skyldtes primært nedbøren. Hvis der korrigeres for variationen i nedbøren er der en reduktion i den samlede tilførsel af kvælstof på 5 - 10 %, som skyldes den forbedrede spildevandsrensning. Vand- Side 42 4. Mariager Fjord miljøplanens mål om en 50 % reduktion af kvælstoftilførslen i forhold til niveauet i 1980’erne var dermed ikke opfyldt for Mariager Fjord. Landbruget bidrog i 2002 med omkring 80 % af kvælstoftilførslen, mens renseanlæg, regnvandsbetingede afløb og dambrug ialt bidrog med omkring 5 %. Modelberegninger har vist, at 1045 tons kvælstof svarende til omkring 60 % af tilførslen fra land og atmosfære sedimenterede i fjorden eller blev fjernet ved denitrifikation. Tilbageholdelsen af kvælstof i fjorden var i 2002 større end normalt i april-september. Dette skyldes sandsynligvis en kombination af større kvælstoftilførsler til fjorden, øget sedimentation som følge af stor mængde af planteplankton og øget denitrifikationen som følge af højere vandtemperaturer end normalt. 597 tons kvælstof svarende til omkring 34 % af tilførslen fra land og atmosfære blev ført ud i Kattegat. Fosfor Den samlede tilførsel af fosfor fra land og atmosfære til Mariager Fjord var i 2002 på ca. 28 tons. Denne tilførsel er høj i forhold til de øvrige år i perioden efter udbygningen af renseanlæggene med undtagelse af de nedbørsrige år 1994-95 samt 1999-2000. Fosfortilførslerne har i undersøgelsesperioden 1978-2001 ligget mellem 18 tons/år og 83 tons/år. Fosfortilførslen i 2002 var reduceret med 55-65 % i forhold til tilførslerne i perioden 1978- 85, og dermed var Vandmiljøplanens mål om 80 % reduktion ikke opfyldt. Faldet i fosfortilførslerne i 1990’erne skyldtes en væsentlig forbedring af spildevandsrensningen og en reduktion i udledningen fra dambrug. Udledningen fra punktkilder er reduceret med mere end 80 %. Den relativt store tilførsel i 2002 skyldtes et forholdsvis stort landbrugs- og baggrundsbidrag p.g.a. megen nedbør. Renseanlæg, regnvandsbetingede afløb og dambrug bidrog i 2002 med omkring 22 % af fosfortilførslen, mens baggrunds- og landbrugs bidraget udgjorde hhv. ca. 35 % og ca. 33 %. Regnvandsbetingede udløb, bidrog med næsten dobbelt så meget (10 %) som selve spildevandsudledningen (6 %). Modelberegninger viste, at der blev frigivet ca. 8 tons fosfor fra sedimentet svarende til ca. 26 % af den tilførte fosformængde fra land. Tilbageholdelsen af fosfor i det tidlige forår var betydeligt større end tilførslen fra land. Omvendt var afgivelsen af fosfor fra bunden i juni-september ca. dobbelt så stor som tilførslen af fosfor fra land. Udbredt iltsvind
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 4. Mariager Fjord og høj vandtemperatur var årsag til forholdsvis stor frigivelse af fosfor fra bunden i september-oktober. 30 tons fosfor svarende til omkring 104 % af tilførslen fra land og atmosfære blev ført ud i Kattegat. Næringssalte I den øvre vandmasse var koncentrationen af total kvælstof, ammonium+ammoniak, total fosfor og orthofosfat i 2002 lavere end normalt næsten hele året, mens koncentrationen af nitrit+nitrat og silicium var nær det normale. Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 1361 og 126 µg N pr. l var koncentrationen af total kvælstof og ammonium+ammoniak blandt de laveste i perioden 1989-2002. Der var ikke nogen signifikant udvikling i koncentrationen af total kvælstof og uorganisk kvælstof i undersøgelsesperioden, hvilket er i overensstemmelse med, at der ikke har været væsentlige ændringer i tilførslen af kvælstof fra land. Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 73 og 48 µg P pr. l var koncentrationen af total fosfor og orthofosfat ligeledes blandt de hidtil laveste. Koncentrationen af total-fosfor og orthofosfat var signifikant faldende i perioden 1989-2002. Faldet afspejler det tilsvarende fald i tilførslen fra land som følge af den forbedrede spildevandsrensning. Koncentrationen af orthofosfat i den øvre vandmasse var potentielt begrænsende for væksten af planteplankton fra begyndelsen af april til udgangen af juni. Koncentrationen af kvælstof samt silicium var på intet tidspunkt potentielt begrænsende. Længden af perioden med næringssaltbegrænsning var dermed relativt kort i 2002, hvilket antageligt kan tilskrives de store tilførsler af fosfor og kvælstof. I den nedre vandmasse var koncentrationen af total kvælstof, ammonium+ammoniak, total fosfor og orthofosfat mindre end normalt næsten hele året, mens koncentrationen af nitrit+nitrat var større end normalt i først halvdel af 2002. Årsagen var, at der i efteråret 2001 var indstrømning af vand fra Kattegat med høj saltholdighed, højt iltindhold og lave koncentrationer af næringssalte. Med et årsgennemsnit i 2002 på henholdsvis 1764 og 574 µg N pr. l var koncentrationen af total kvælstof og ammonium+ammoniak de laveste i perioden 1989-2002. Tilsvarende var årsgennemsnittet af koncentrationen af total fosfor og orthofosfat på henholdsvis 363 og 353 µg P pr. l blandt de laveste i undersøgelsesperioden. Koncentrationen af næringssalte i bundvandet er blandt andet stærkt påvirket af indstrømningerne af Kattegatvand, og der var ikke nogen signifikant udvikling i perioden 1989-2002. Ilt Iltmætningen var i 2002 højere end normalt i sommerhalvåret på grund af stor primærproduktion. I juni bevægede iltsvindet sig gradvist op i vandsøjlen som følge af ringe opblanding i en periode med stille vejr. Udbredelsen kulminerede i slutningen af august, hvor der blev registreret iltsvind på dybder større end 9 meter, og kraftigt iltsvind i 10 meters dybde. I den vestlige del af Inderfjorden var der iltsvind på dybder større end ca. 5 meter. Det svarer til de kritiske situationer observeret med få års mellemrum i perioden 1979-2001. Inderfjorden var således igen tæt på totalt iltsvind, men grænsen til iltsvindet bevægede sig igen gradvis ned mod 15 meters dybde i løbet af efteråret. Der var en tendens til en stigning i sommergennemsnittet af iltmætningen ved overfladen i perioden 1989 - 2002, som følge af høj primærproduktion i de senere år. Der var ingen generel udvikling i iltmætningen ved bunden i perioden 1989-2002. Svovlbrinte På bunden af Inderfjorden i 26 meters dybde kunne der i foråret 2002 ikke registreres en svovlbrintefront og sedimentets svovlbrinte-bufferkapacitet var forsvindende til trods for, at der i efteråret 2001 strømmede iltrigt vand ind ved bunden, og at der stadig var små mængder af ilt i bundvandet til hen midt på foråret. Om efteråret var forholdene uændrede, da der var iltfrit på dybder større end 15 - 20 meter fra midt på foråret og resten af året. På en station på 12 meters dybde kunne der om foråret heller ikke registreres en svovlbrintefront, og svovlbrinte-bufferkapaciteten var ligeledes forsvindende. Det indikerer, at bundens indhold af reducerende stoffer også på ringere vanddybder var så stort, at sedimentet ikke var blevet iltet til trods for, at der siden efteråret 2001 havde været iltede forhold på 12 meters dybde. Om efteråret kunne der heller ikke registreres en svovlbrinte-front og sedimentets svovlbrintebufferkapacitet var meget lille, antageligt som følge af de dårlige iltforhold, der blev registreret i august med iltfrie forhold på dybder mindre end 10 meter. Side 43
Page 1 and 2: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 93 and 94:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?