Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
AALBORG BUGT, ST. 409
PLANTEPLANKTONBIOMASSE
µg C/l
0
j f m a m j j a s o n d
Figur 6.3.5-8 Mængden af planteplankton på station 409,
Aalborg Bugt i 2002. Auto- og mixotrof kulstofbiomasse
(µg C/l) fordelt på grupper.
Efter forårsopblomstringen fra april til juni var
det div. nanoflagellater, der dominerede biomassen
sammen med ubestemte thekate furealger og
arter som Dictyocha speculum. I denne periode var
vandsøjlen stærkt lagdelt med lavere saltholdighed
i det øverste lag pga. en nordgående transport af
Østersøvand af lav saltholdighed. I en sådan situation
vil nanoflagellater, der har en større overflade:
volumen ratio have en fordel, idet de vil have lettere
ved at optage næringssalte end større arter.
I sommerperioden samt under efterårsopblomstringen
i midten af oktober dominerede kiselalgerne
herefter igen på begge stationer. I august og september
hvor biomassen ikke var så høj, var det
imidlertid furealgerne, der dominerede. På station
409 først og fremmest Ceratium tripos, mens man
på st. 190004 også fandt arterne Ceratium furca og
Prorocentrum micans.
Sammenlignet med de foregående år udgjorde furealgerne
generelt en lavere del af biomassen i 2002
på begge stationer end i de tidligere år. Kiselalger
dominerer ofte, når der er høje koncentrationer af
næringssalte. Dette kan have været forklaringen i
2002, hvor iltsvindet gav frigivelse af næringssalte
fra bunden.
I Hevring Bugt optrådte masseopblomstringer af
enkelte arter af kiselalger, dvs. koncentrationer på
mere end 200 µg C/l, som en del af de ovenfor
beskrevne opblomstringer forår, sommer og efterår
(se tabel 6.3.5-1). To gange i løbet af 2002 var der
ligeledes tale om masseopblomstringer i Aalborg
Bugt, ligeledes af kiselalger.
Side 88
Kiselalger Furealger Myrionecta rubra Nanoflagellater Andet
6. Vestlige Kattegat
Station Art Dato Biomasse
(µg C/l)
Hevring Skeletonema costa- 05-03-02 204
Bugt, st.
190004
tum
Thalassiosira nordenskioldii
05-03-02 293
Rhizosolenia fragilissima
26-06-02 263
- 09-07-02 382
Pseudo-nitzschia
seriata-gr.
15-10-02 500
Rhizosolenia setigera
29-10-02 205
Aalborg
Bugt, st.
409
Thalassiosira nordenskioldii
Rhizosolenia fragilissima
18-3-02 270
4-7-02 240
Tabel 6.3.5-1. Masseforekomster (>200 µg C/l) dannet
af én art i 2002 på st. 190004, Hevring Bugt og st. 409,
Aalborg Bugt.
Giftige alger
Forekomsterne af potentielt giftige planteplanktonarter
i 2002 på st. 190004, Hevring Bugt og st.
409, Aalborg Bugt er vist i bilag 3.4.6.
Indenfor artskomplekserne Pseudonitzschia delicatissima-gr.
og Pseudonitzschia seriata-gr. findes flere
potentielt giftige arter som kan lave en nervegift,
som ophober sig i muslinger der spiser algen. Giften
hedder domoinsyre og kan give ASP-forgiftning
(amnesic shellfish poisoning). Det vil sige at den kan
fremkalde hukommelsestab. I forhold til muslingeforgiftninger
anses niveauer på henholdsvis 500000
og 200000 celler pr. liter for kritiske. I Hevring Bugt
optrådte arter fra henholdsvis Pseudonitzschia delicatissima-
og Pseudonitzschia seriata-gruppen på
næsten alle prøvetagningsdatoer. Antallet af celler
af Pseudonitzschia delicatissima-gr. var højere end
det kritiske niveau i perioden 28/5-6/8 og for celler
af Pseudonitzschia seriata-gruppen var d. 6/8. Arter
fra disse to grupper blev også fundet løbende på st.
409, Aalborg Bugt i perioden fra marts til november.
D.15/10 oversteg antallet af celler af Pseudonitzschia
seriata-gruppen den angivne kritiske grænse
med en koncentration på 387987 celler pr. liter.
Af giftige furealger optrådte arter fra slægten Dinophysis
store dele af året i både Hevring Bugt og Aalborg
Bugt. Dinophysis arter kan producere DSP-gift
(diarrhetic shellfish poison), der kan give diarré og