Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 Side 98 6. Vestlige Kattegat
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 7. Konklusion 7. Konklusion Mariager Fjord I 2002 var der omkring 30 % mere nedbør end i et normalt år, og dermed også stor afstrømning til Mariager Fjord. Kvælstoftilførslen var den største i undersøgelsesperioden 1978-2002. Vandmiljøplanens mål om en 50 % reduktion af kvælstoftilførslen i forhold til tilførslerne i 1980’erne var ikke opfyldt. Det skyldtes, at tilførslen fra landbruget ikke var mindsket. Vandmiljøplanens krav om 80 % reduktion af fosfortilførslen fra punktkilderne var opfyldt, mens den samlede reduktion af tilførslen fra oplandet til Mariager Fjord kun var på 55-65 %. Sigtdybden i Mariager Fjord var i 2002 lavere end normalt, og sommergennemsnittet på 2,2 m var det laveste i perioden 1989-2002. Fra begyndelsen af 1980’erne til begyndelsen af 1990’erne var der en signifikant stigning i sommergennemsnittet fra ca. 2 m til ca. 3,5 m. Stigningen skyldes et fald i mængden af planteplankton som følge af forbedret spildevandsrensning. I perioden 1989-2002 var sigtdybden signifikant faldende. Dette fald skyldtes store mængder af planteplankton i årene efter iltsvindet i 1997, dels på grund af nedsat muslingegræsning og dels på grund af store næringssalttilførsler i de nedbørsrige år. Det permanente iltsvind i den dybe del af Mariager Fjord bevægede sig i juni gradvist op i vandsøjlen som følge af ringe ilttilførsel i en periode med stille vejr. Udbredelsen kulminerede i slutningen af august, hvor der blev registreret iltsvind på dybder større end 9 meter, og kraftigt iltsvind i 10 meters dybde. I den vestlige del af Inderfjorden var der iltsvind på dybder større end ca. 5 meter. Inderfjorden var således igen tæt på iltsvind i hele vandsøjlen, men iltsvindet bevægede sig igen gradvis ned mod 15 meters dybde i løbet af efteråret. Årsagen til de kritiske iltforhold var et stort iltforbrug på grund af stor mængde af planteplankton og makroalger som følge af store næringssalttilførsler, mens varmt og stille vejr var udløsende faktorer. Bundvegetationen i Mariager Fjord var domineret af løstliggende hurtigtvoksende makroalger, som på grund af det høje næringsaltniveau havde gode vækstbetingelser. Makroalgerne skygger for de rodhæftede planter, og nedbrydningen af makroalgerne giver anledning til lokale områder med iltsvind og døde bunddyr. Dette forringer mulighederne for at genetablere et varieret plante- og dyreliv. Ålegræsset var etableret i både Inder- og Yderfjorden, men forekomsterne var stadig meget spredte. Udbredelsen af ålegræsset begrænses af de dårlige lysforhold i fjorden (lav sigtdybde). Bundfaunaen i Mariager Fjord har siden iltsvindet i 1997 været under retablering, og biomassen i blåmuslingebankerne var i 2002 på niveau med, hvad den var før iltsvindet. Iltsvindet i 2002 medførte dog betydelige reduktioner i bestanden af bundfauna, og specielt antallet af arter af muslinger, snegle og krebsdyr blev reduceret. De tilbagevendende iltsvind begrænser bundfaunaens udbredelse i fjorden, og forhindrer etableringen af en varieret og stabil bundfaunabestand. Undersøgelserne af miljøtilstanden i 2002 viste, at målsætningen om et svagt til upåvirket plante- og dyreliv langt fra var opfyldt i Mariager Fjord: • planktonsamfundet var domineret af få arter • der var flere masseforekomster af planteplankton. • der blev registreret store forekomster af søsalat, rørhinde og krølhårstang • ålegræssets dybdeudbredelse var begrænset som følge af dårlige lysforhold (lav sigtdybde) • rekoloniseringen af bundfaunaen efter iltsvindet i 1997 var begrænset af det permanente iltsvind i de dybere dele af fjorden og af periodisk iltsvind på lavere vanddybder i sommerperioden. Randers Fjord På trods af at de seneste 5 år har været nedbørrige, er tilførslerne af næringsstoffer til Randers Fjord reduceret som følge af forbedret spildevandsrensning og reduceret udvaskning af kvælstof og forbedret kvælstofretention i oplandet. Koncentrationerne af næringsstoffer og klorofyl i inderfjorden var generelt lave i 2002 i forhold til perioden 1991 - 2001. Niveauet for næringsstofkoncentrationerne i fjorden er dog fortsat meget højt. Randers Fjord er derfor stadig kraftig eutrofieret. Udbredelsen af bundvege- Side 99
Page 1 and 2:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 79 and 80: Vestlige Kattegat og tilstødende F
Page 97: Vestlige Kattegat og tilstødende f
show all

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2002 ... - Mariager Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?