Mariebladet februar 2012 - Mariehjemmene

MarieBladet
FONDEN HJEMMENE
kommunikation
– er det noget med os?
Friplejeboliger
– en anderledes og
mere fri hverdag?
Friplejehjem set med
forskellige briller
Bestyrelsen
har et ansvar
Flere varme hænder
skaber trivsel og
medarbejderudvikling
FEBRUAR 2012

FONDEN MARIEHJEMMENE
Virumgårdsvej 18
2830 Virum, 39 62 23 33
ROSE MARIEHJEMMEt
Brodersens Alle 16
2900 Hellerup, 39 62 88 57
ELSE MARIEHJEMMEt
Kystvej 33
3050 Humlebæk, 49 19 08 62
DORtHE MARIEHJEMMEt
Rødovrevej 325
2610 Rødovre, 36 70 53 00
ELLEN MARIEHJEMMEt
Vesterbrogade 3 C
3250 Gilleleje, 48 30 03 65
KIRStEN MARIE
Vinkelvej 3
2800 Lyngby, 45 88 19 28
KAREN MARIE
Skovvej 7, Nyrup
4262 Sandved, 55 42 19 00
MEttE MARIE
Hyltebjerg Allé 73
2720 Vanløse, 38 76 13 75
LOUISE MARIEHJEMMEt
Svenskelejren 1
2700 Brønshøj, 38 60 55 00
HANNE MARIEHJEMMEt
– K VINDELY
Ringstedvej 57-59
4000 Roskilde, 46 32 19 92
LINE MARIE
Stationsvej 4
3550 Slangerup, 47 33 00 39
BIRtHE MARIE
Liselundager 13 A
2640 Hedehusene, 73 30 03 10
SOFIE MARIE
Skansen 3
4100 Ringsted, 57 67 07 50
INGE MARIE
Skansen 1
4100 Ringsted, 57 67 33 70
CAROLINE MARIE
Godhersgade 141
1123 København K, 33 12 09 13
LISELUND FRIPLEJEBOLIGER
Hüttel Sørensens Vej 61
9310 Vodskov, 98 29 34 00
REDAKtION
Jesper Maarbjerg
jespermaarbjerg@gmail.com
Heinz Reugboe
hreugboe@msn.com
Kristian Wedel Andersen
kwa@mariehjem.dk
Dorthe Perlt
dop@mariehjem.dk
Sussie Lysholm
sus@mariehjem.dk
Bo Kristiansen
ansvarshavende
bk@mariehjem.dk
MarieBladet trykkes i et oplag
på 900 stk. og sendes til medarbejdere
og bestyrelsesmedlemmer
samt samarbejdspartnere.
Desuden udleveres MarieBladet
til interessede beboere og
på rørende.
FONDEN
MARIEHJEMMENE
Virumgårdsvej 18
2830 Virum
Tlf. 3962 2333
Fax. 3962 5729
www.mariehjem.dk
Citat og gengivelse tilladt
med tydelig kildeangivelse.
ISSN 1604-7419
Tryk: Kailow
Mariehjemmenes webmaster
gør opmærksom på, at Marie-
Bladet også kan læses på
www.mariehjem.dk
Forsiden:
Livstræet ved
Liselund Friplejeboliger
Jesper Maarbjerg, formand
Fonden Mariehjemmene
Kommunikation
– er det noget med os?
Læsere af MarieBladet kan måske ikke lige se det, men for tiden er der i Mariehjemmene
og Hovedkontoret en række overvejelser i gang for at se på vores samlede kommunikationsopgaver.
Vi skal sikre at Mariehjemmene er velinformerede om forhold der er centrale for arbejdet,
men det er ligeså vigtigt, at der sker en dialog og kommunikation på kryds og tværs
af hele organisationen til gensidig inspiration og udvikling.
Det er vigtigt at omverdenen kender os. Vi skal ikke nødvendigvis prale, men hvis vi er
ukendte og vi ikke er kendte for kvalitet, så har vi i en stadig mere markedsgjort virkelighed
ikke, mange muligheder for at leve op til vores ønsker om at skabe gode forhold
for vores beboere.
Det vil blive et vigtigt led i vores kommunikationsopgaver, at vi er klare på hvem vi er
og hvad vi står for – vi skal have understreget vores fælles særkender på en måde der
er klar og umiddelbart forståelig. I det moderne sprog hedder det, at vi skal »brandes«
klarere.
Vore kommunikationsmidler vil formentlig også komme til at påvirke MarieBladet.
Skal vi udkomme sjældnere, men med mere dybtgående artikler? Skal vi udvikle et
egentligt nyhedsbrev? Skal vi danne nye samarbejdsmønstre? Skal vi arrangere faglige
konferencer for både os selv og vores såkaldte interessenter?
Mange ting vil blive taget op, og det vigtigste er, at behovet for forskellige former for
kommunikation ikke vil blive mindre i fremtiden.
Godt nytår og god læselyst ønskes af
Redaktionsgruppen

Liselund - friplejeboliger med indbygget hygge, fagl lighed, tryghed og frihed Liselund
Liselund Friplejeboliger i Vodskov
er skabt ved hjælp af loven om det
frie valg i 2002. Liselund blev friplejeboliger
i 2010. Det er et anderledes
plejehjem og et alternativ til offentlige
plejeboliger. Der er lagt
vægt på hjemlig hygge, faglighed,
tryghed og stor frihed til den enkelte
borger. Samtidig er det også et
anderledes sted at arbejde for
FOAs medlemmer på sundhedsområdet.
Forstander Lone Leth fortæller, at Liselund
Friplejeboliger består af 49 moderne plejeboliger
med en gennemsnitsstørrelse på
75 kvm. indeholdende opholdsstue, soveværelse
og stort moderne badeværelse,
hvor både borgere og medarbejdere har
optimale forhold.
Eget køkken
Liselund har eget køkken, og borgerne
kan bestille fuldkost, der er prissat som
Aalborg Kommunes priser på området, og
det vil sige 95 kr. om dagen. Men ønsker
borgerne selv at lave mad, kan det også
lade sig gøre, for der er køkkenniche i alle
lejligheder. Ligeledes kan borgerne vælge
at lave noget af maden selv og tilkøbe resten.
Pensionister i Vodskov kan også
købe og spise maden på plejehjemmet
eller tage den med hjem. Der bringes ikke
ud. -Liselund Friplejeboliger har i dag ad-
20 FOA AALBORG NYT . NOVEMBER 2011
Tillidsrepræsentant Kirsti Andersen og forstander Lone Leth foran Livstræet, udført af kunstneren
Renal Bache. Liselunds kunst er næsten uudtømmelig og går igen inde på plejehjemmet.
ministrationsaftale med »Fonden Mariehjemmene«,
der er uden politisk eller religiøs
tilknytning og administrerer 18
selvejende institutioner, fortæller forstander
Lone Leth.
-Vi var for små til at klare alt selv, og derfor
valgte vi »Mariehjemmene«, der har de
nødvendige kompetencer i forhold til administration.
Også fordi »Mariehjemmenes«
værdigrundlag lignede vores.
-Selv om vi er en friplejebolig, er det ikke
dyrere for borgerne at bo her. Hvis borgeren
visiteres til en plejebolig, kan Liselund
Når
LISELUND FRIPLEJEBOLIGER
være et godt valg. Vi udøver pleje, omsorg
og træning efter beboernes individuelle
ønsker og behov, og vi er certificerede på
alle områder. Vi kan give borgerne en værdig
livsafslutning. Vi sikrer, at pårørende
tager del i det daglige liv, og vores medarbejdere
er både fagligt og menneskeligt
veluddannede.
Thyra Frank er ikke den eneste
-Det skal ligne et almindeligt hyggeligt
hjem, og vi får også et glas rødvin til
maden eller et glas portvin. Thyra Frank
Flot omtale af Liselund Fri plejeboliger
i november­nummeret
af FOA Aalborg Nyt
Under overskriften »Anderledes og mere
frit på Liselund« udtaler tillidsrepræsentant
for social- og sundhedshjælperne
Kirsti Andersen til bladet, at hun lægger
vægt på at alle faggrupper på Liselund
får lov til at bruge det, de er uddannede
til. Der foregår løbende undervisning,
vejledning og rådgivning via deres
teamledere, som er sygeplejerskeuddannede,
således at de føler sig kompetente
til at udføre god pleje og omsorg. »Jeg
LISELUND FRIPLEJEBOLIGER
Friplejeboliger
Liselund Friplejeboliger i Vodskov
blev dannet i 2010 og er et
ikke profiterende alternativ til
det offentliges plejeboliger til
ældre med stort plejebehov.
skal ikke løbe med æren. Der er altså FO-dage. Vores samarbejde med Aalborg
også andre plejehjem, hvor borgerne har Kommune handler om visitation til pleje-
det hjemligt, siger Lone Leth.
bolig og visitation af den enkelte beboer
-Vi vægter høj faglighed,
til pleje/omsorg, praktisk
hvorfor vi f.eks. har lidt
hjælp, genoptræning efter
flere social- og sund-
§86, ledsagerordningen og
hedsassistenter end de
socialpædagogisk bistand.
kommunale plejehjem.
Kommende beboere og på-
Til gengæld er vi nok lidt
rørende kontakter os, efter
færre hænder. Det skyl-
at have set vores annonce i De 49 plejeboliger ligger i Pensionistdes,
at vores medarbej-
avisen, vores hjemmeside byen Liselund og blev oprindelig taget
dere er veluddannede. I
eller vi er blevet anbefalet. i brug i 1970 på initiativ af diakon Hüt-
alt er der 61 medarbej-
Vi skal indgå i en positiv
tel-Sørensen.dere
på Liselund Friple-
konkurrence med de komjeboliger.
Heraf 54, som
munale plejehjem og der- Pensionistbyen er skabt ud fra et hel-
tilhører social- og sundmed
gøre tingene lidt
hedssyn om at skabe tryghed og
hedsområdet med social- og sundheds- bedre, lidt hyggeligere, lidt mere profes- sammenhæng i alderdommen.
assistenter, social- og sundhedshjælpere, sionelt og rationelt.
sygehjælpere, rengøringsassistenter, og
Efter friplejeboligloven har alle, der er
en teknisk serviceleder.
Et venligt hus
kommunalt visiteret til en plejebolig,
Helhedsindtrykket af Liselund Friplejeboli- mulighed for indflytning i en friplejebo-
Bestemmer selv
ger er meget positivt. Der er hyggelige
lig.
-I forhold til et kommunalt plejehjem, hvor kroge overalt i huset. Der er rent, der er et
meget besluttes oppefra, har vi en meget højglanspoleret køkken i rustfrit stål, og Bestyrelsen
høj grad af selvbestemmelse. En forvalt- borgerne ser ud til at hygge sig ved bor- Gunver Folmand, formand
ning kommer ikke og nedlægger vores dene. Det gælder ikke mindst Betty, som Jesper Maarbjerg, næstformand
køkken – som vi i øvrigt er meget stolte af vi besøgte i hendes dejlige lejlighed, be- Anna-Grethe Krohn
– og vi bestemmer også selv sammenstående af en stor stue, lille køkkenniche, Orla Hav
sætningen af medarbejdere og prioritering soveværelse og flot, rummeligt toilet.
Minna Skriver Bach
af udviklingstiltag.
Betty er kunstmaler og væggene er deko- Lene Torp Jørgensen
Økonomien
reret med egen kunst. Et eksempel på, at Peter Duetoft
Som Friplejeboligleverandør tjener vi kun beboerne har frie tøjler og kan udfolde sig
penge, når vi har beboere. Det betyder at kreativt. Vi har god støtte af Liselunds
der sættes ekstra ressourcer ind ved stor venner, der tilbyder socialt samvær og un- Se også næste side
tyngde. Ved mindre tyngde sparer vi på derholdning i weekenden, hvor der er
ressourcerne ved at lade stillinger være stille.
vakante, afvikler ferie, afspadsering og
»Thyra Frank skal
ikke have æren for
det hele«
Lone Leth, forstander, Liselund
Anderledes og mere frit på Liselund
Kirsti Andersen er social- og sundhedshjælper
på Liselund og FOAs
nyvalgte tillidsrepræsentant for social-
og sundhedsmedarbejderne.
»Jeg skal ikke holde øje
med, om der er gjort
rent, for det har rengøringsmedarbejderne
gjort, og her er skinnende
rent«
-Jeg har tidligere arbejdet kommunalt,
men mener, at normeringen på Liselund er
bedre. Vi er et plejehjem med fire boenheder,
og vi arbejder i teams. Vi er rigtig
gode til at udnytte hinandens kompetencer
og hjælpe hinanden, når det kniber. Vi
har altid en leder, vi kan kontakte, uanset
hvornår det er på døgnet. Det er en stor
fordel.
Kirsti lægger også vægt på, at alle faggrupper
på Liselund får lov til at bruge
det, de er uddannede til. Der foregår løbende
undervisning, vejledning og rådgivter arbejdsgrupper, hvis opgave det er at
ning via vores teamledere, som er
afdække bestemte emner, indhente viden
sygeplejerskeuddannede, således at vi og formidle videre til kollegerne. Vores
føler os kompetente til at udføre god pleje pleje- og omsorgsplaner er næsten 100%
og omsorg. –Jeg skal ikke holde øje med, opdaterede, så vi er altid klar over, hvad vi
om der er gjort rent, for det har rengø- skal lave.
ringsmedarbejderne gjort. Og her er skin- -Som tidligere arbejdsmiljørepræsentant
nende rent, siger Kirsti – og det må vi give synes jeg også, at vi har gode forhold. Vi
hende ret i.
er hjælpsomme og hensynsfulde kolleger
og synlig ledelse. Vi overlapper på vag-
Styr på arbejdet
terne, så vi altid er klar over, hvad der er
-Jeg skal kun koncentrere mig om at pleje sket på den tidligere vagt, og endelig har
borgeren, og det kan jeg godt li’.
vi gode fysiske rammer med moderne fa-
-Jeg synes også, at arbejdet er godt orgaciliteter og hjælpemidler. Der er også stor
niseret. Vi har onsdagsmøder, hvor vi gen- medbestemmelse omkring vagtplaner, frinemgår
brugernes behov, og hvor der dage og afspadsering.
gives forskellige informationer. Vi nedsæti- -Det er et privat plejehjem, og derfor fyl-
22 FOA AALBORG NYT . NOVEMBER 2011
Kirsti Andersen, social- og sundhedshjælper
Liselund
livet som
Social- og sundhedshjælper Kirsti Andersen,
Liselund er også tillidsrepræsentant.
der økonomien meget. Vi er tæt på økonomien,
og det må vi så forholde os til.
I det offentlige kommer pengene jo heller
ikke flyvende ind gennem vinduet.
Nyvalgt som TR
Som ansat siden november 2010 føler jeg,
at jeg har fået stor viden om ting, jeg ikke
vidste noget om før. Som nyvalgt tillidsrepræsentant
har jeg aftalt med forstanderen,
at vi holder et månedligt møde.
Derudover har vi SU-møder fire gange årligt
samt de førnævnte onsdagsmøder, så
vi er godt dækket ind, siger Kirsti Andersen,
der glæder sig til at komme på TRgrundkurserne
i FOA, som hun er tilmeldt.
FOA AALBORG NYT . NOVEMBER 2011 21
Kirsti kan glæde sig over at arbejde på et plejehjem
fyldt med kunst. Her er det maskotterne
Lise og Lund!
friplejebolig-
leverandør
er hverdag
skal kun koncentrere mig om at pleje
borgeren, og det kan jeg godt lide«.
»Jeg synes også, at arbejdet er godt
organiseret. Vi har onsdagsmøder, hvor
vi gennemgår borgernes behov, og hvor
der gives forskellige informationer. Vi
nedsætter arbejdsgrupper, hvis opgave
det er at afdække bestemte emner,
indhente viden og formidle videre til
kollegerne«. »Som tidligere arbejdsmiljørepræsentant
synes jeg også, at vi
har gode forhold. Vi er hjælpsomme og
hensynsfulde kolleger og har en synlig
ledelse. Vi overlapper på vagterne, så
vi altid er klare over, hvad der er sket
på den tidligere vagt, og endelig har
vi gode fysiske rammer med moderne
faciliteter og hjælpemidler. Der er også
stor medbestemmelse omkring vagtplaner,
fridage og afspadsering«. Det
er et privat plejehjem, og derfor fylder
økonomien meget. Vi er tæt på økonomien,
og det må vi så forholde os til. I
det offentlige kommer pengene jo heller
ikke flyvende ind gennem vinduet.
Thyra Frank skal ikke have æren for det
hele«.
Forstander Lone Leth bekræfter i samme
nummer af FOA Aalborg Nyt, at »vi
vægter høj faglighed, og veluddannede
medarbejdere, ligesom vi f.eks. har lidt
flere social- og sundhedsassistenter end
de kommunale plejehjem.«. Lone Leth
fortæller videre: »I forhold til et kommunalt
plejehjem, hvor meget besluttes
oppefra, har vi en meget høj grad af
selvbestemmelse. En forvaltning kommer
ikke og nedlægger vores køkken
– som vi i øvrigt er meget stolte af – og
vi bestemmer også selv sammensætningen
af medarbejdere og prioritering af
udviklingstiltag«. »Som friplejeboligleverandør
tjener vi kun penge, når vi har
beboere. Det betyder, at der sættes ekstra
ressourcer ind ved stor tyngde. Ved
mindre tyngde sparer vi på ressourcerne
ved at lade stillinger være vakante,
afvikler ferie, afspadsering og FO-dage.
Vores samarbejde med Aalborg Kommune
handler om visitation til plejebolig
og visitation af den enkelte beboer
til pleje/omsorg, praktisk hjælp, genoptræning
efter § 86, ledsagerordningen
og socialpædagogisk bistand. Kommende
beboere kontakter os, efter at
have set vores annonce i avisen, vores
hjemmeside eller vi er blevet anbefalet.
Vi skal indgå i en positiv konkurrence
med de kommunale plejehjem, og dermed
gøre tingene lidt hyggeligere, lidt
mere professionelt og rationelt«.
FOA bladets medarbejder kunne fortælle
om et meget positivt helhedsindtryk
af Liselund Friplejeboliger. Der er
hyggelige kroge overalt i huset. Der er
rent, det er et højglanspoleret køkken
i rustfrit stål, og borgerne ser ud til at
hygge sig ved bordene. Det gælder ikke
mindst Betty, bladet besøgte i hendes
dejlige lejlighed. Betty er kunstmaler og
væggene er dekoreret med egen kunst.
Et eksempel på, at beboerne har frie tøjler
og kan udfolde sig kreativt. I weekenden
er der god støtte af Liselunds
Venner, der tilbyder socialt samvær og
underholdning, hvor der ellers er stille.
Friplejehjem i
brille-perspektiv
Da jeg fik opfordringen til at skrive en
artikel om Louise Mariehjemmets vej
til at blive et friplejehjem, tænkte jeg,
»hvordan skal jeg dog skrive dette?«.
Det er mange vinkler at se det fra, når
man skal igennem en så kompleks
udvikling. Efter lidt »tanketomhed« besluttede
jeg, at bruge forskellige briller
for at prøve at fortælle historien.
Der findes en proces med forskellige
trin, som man skal igennem for at blive
et friplejehjem. For det første skal man
certificeres som plejehjem, og derefter
skal man ansøge om at få del i kvoten af
friplejeboliger. Denne del af processen
har jeg valgt ikke at beskrive, da der er
mange i organisationen som til, enhver
tid vil kunne fortælle om dette både
bedre og mere interessant, end jeg kan.
Som chef skal man tænke både praktisk
og visionært. Hvad er godt og hvad er
mindre godt i denne situation? Forandringer
medfører ofte usikkerhed om
fremtiden, så det er vigtigt at gøre det
rigtigt fra starten, så uro og angst blandt
beboere og personale undgås.
Baggrund
Det var i foråret 2011, at det gik op for
os, at Louise Mariehjemmets aftale med
Københavns Kommune ikke kunne
videreføres i sin nuværende form. Kommunen
ønskede, at vilkårene blev mere
ensartede for »spillerne på banen«. Med
en driftsoverenskomst vidste vi hver
måned, hvilke indtægter som kom ind.
Alle andre plejehjem i Københavns
Kommune lever efter BUM-modellen,
hvor plejetyngden bestemmer, hvor
meget eller lidt man får. At kunne rette
»madsæk efter mund« er en gammel
svensk talemåde, og uanset om man får
meget eller lidt, så er det en fordel at
vide, hvad man får.
De muligheder som lå foran os var
fire-foldige: 1) At blive et kommunalt
plejehjem; 2) At indgå en driftsoverenskomst
med kommunen; 3) At blive et
friplejehjem; eller 4) At sætte hjemmet i
udbud efter modellen: »Hvem vil drive
dette hjem?«. Bestyrelsen og jeg var
enige om, at friplejehjem var den eneste
mulige fremtid for os.
Beboerbriller
Hvad betyder friplejehjem for den enkelte
beboer og de pårørende? Hvad er
vigtige oplysninger, og hvad skal man
huske, når man skal informere? Som
med al information er det vigtigt, at
informationen er enslydende, og at den
ikke giver plads til spekulationer. Her
hos os har vi oplevet, at det vigtigste
var information omkring, at huslejen
ikke blev forandret i forhold til, at vi
overgår til friplejehjem. Mange spørgsmål
kom omkring økonomi. Skal vi nu
selv betale det hele? At kommunen betaler
en sum penge pr. døgn pr. beboer,
var også nyt for mange. Det var meget
vigtigt at informere om, at alle beboere
skulle revisiteres.
I forbindelse med beslutningen om at
blive et friplejehjem, blev boligbestyrelsen
med repræsentation af to beboere
nedlagt. I fremtiden skal beboerne
derfor inddrages på en anden måde i
husets beslutninger om udsmykning og
andre praktiske foranstaltninger. Det er
f.eks. et beboerønske, at vi fik indrettet
et toilet på tagterrassen.
Personalebriller
Det gik ikke lang tid efter, at jeg var
informeret, før det var klart og tydeligt,
at man fra personalegruppen så at noget
var »i gang«. En fjer bliver hurtigt til
10 (marie)høns, så her skulle hurtigt
laves en indsats. Jeg skrev et brev til
alle ansatte, hvor jeg inviterede til et
personalemøde. I brevet fortalte jeg, at
jeg på mødet skulle informere om noget
nyt, som gjaldt for alle plejehjem i Danmark.
Mødet var velbesøgt og her slap
bomben »Vi kan ikke fortsætte med
aftalen med Københavns Kommune«.
Der blev stille i rummet, og jeg er sikker
på, at mange begyndte at frygte for
deres arbejde.
Når man står over for forandringer, er
det vigtigt, at man kan stole på hinanden.
Ingen skjult dagsorden, »svesken
på disken«, som Louises personale genkender
så godt, og svar på alle spørgsmål.
Vi havde en spørgekasse i personalerummet,
hvor det var muligt for alle
medarbejdere at stille anonyme spørgsmål.
Svar kom i den informationsbog,
som vi har på computeren.
I løbet af sommeren og efteråret har vi
udarbejdet en ny vision. Vi har dygtiggjort
os i forhold til dokumentation og
lavet nye arbejdsgange. Her vil jeg rette
en stor tak til alle medarbejdere, som
har bidraget til at forberede huset til de
nye tider. g
4 5

Økonomi-briller
Hvordan bevæger man sig fra overblik
til uforudsigelighed? En trøst for
tigerhjerter er, at vi er mange (dog
ikke alle), som kan lide forandring. Vi
er stadig i fasen, hvor vi skal regne og
simulere forskellige situationer – uden
at kunne se de reelle resultater. Men vi
har haft en fantastisk hjælp fra søsterhjemmet
Liselund i Vodskov, som
har bistået med svar på både kloge og
tåbelige spørgsmål. Vi er ved at blive
klogere, men er endnu novicer. Økonomien
skal hænge sammen, for at det
kan fungere. Men det er mennesker, vi
arbejder med, og det er svært at se ind
i fremtiden.
Vi kan se, at det er kvaliteten af dokumentationen,
som giver et økonomisk
plus – eller minus. Det er nemlig dokumentationen,
som afgør fra hvilket
tidspunkt, en takst træder i kraft. Vi får
penge for den pleje, vi kan dokumentere
er givet. Jo mere plejebehov der
er, jo flere penge gives pr. døgn.
Vi skal lære, at det er visitationen som
bestemmer, hvad der skal udføres. Vi
skal blive endnu bedre til at forklare
for beboere og pårørende, hvordan det
hele hænger sammen.
Er jeg så urolig? Nej, urolig vil være
det forkerte udtryk. Man er nødt til
at lære sig at kunne lide situationen
og få det bedste ud af det. Udvikling
sker, og tiden kan ikke skrues tilbage.
Louise Mariehjemmet har en personalegruppe,
som udviser forståelse for
kompleksiteten i opgaven. Vi kan lave
fejl, og det vil gøre ondt. Vi vil naturligvis
løbende blive klogere. Men gå,
det skal det.
Maria Hedin, Forstander
Louise Mariehjemmet
»Mod fjerne
horisonter!«
En lille ferie fra Else Mariehjemmet,
til Dr. Ferieby ved
Grenå fra 15. til 17. juni 2011
Bussen pakkes med bagage. Og der
hygges med fælles morgenmad. Ca. kl.
10 er det afgang mod Sjællands Odde,
hvor vi skal til Ebeltoft med færgen.
Humøret er højt, og solen skinner fra en
skyfri himmel, da vi gør holdt i havnebyen,
og spiser frokost med lækre
indkøb fra den lokale fiskehandel.
Forventningens glæde skinner igennem,
da vi ankommer til færgehavnen,
hvor katamaranen til Ebeltoft ligger og
venter på os.
Ups! Hvad nu? Røde advarselslamper
markerer at bussen er for høj. Damen
i billetlugen mener ikke, at bussen kan
være der i højden. Der bliver dog målt
efter. Medens dette foregår, bliver der
planlagt en ny rute over Fyn. Heldigvis
viser en manuel måling af bussen,
at være til vores fordel, og vi får lov at
køre ombord. Pyha!
Damerne nyder en lille øl under den rolige
overfart, med færgen til Ebeltoft.
Turen fortsætter mod Grenå, hvor vi
kl. 15 ankommer til Dr. Ferieby. Vi får
en varm velkomst i receptionen, og får
anvist det sommerhus vi skal bo i. Huset
ligger ud til Klitterne og er indrettet
handicapvenligt. Damerne, Anna på 85
år og Marie Louise på 84 år, skal sove
i enkeltsenge i samme værelse. Og vi,
personalet, sover i køjesenge.
Efter udpakning af bagagen, og et kort
hvil til damerne, spiser vi kl. 18 aftensmad
i feriebyens restaurant. Efter
maden, er der stadig energi tilbage i
Anna og Marie Louise. Vi spadserer
en tur til stranden, hvor vi sætter os på
en bænk, og får en lille snak om den
smukke udsigt.
Tilbage i sommerhuset nydes et glas
rødvin på terrassen, og trætheden begynder
så småt at indfinde sig hos alle.
Efter en god nats søvn, bliver Anna og
Marie Louise vækket til en kop friskbrygget
kaffe på terrassen. Herefter
bades der, inden turen går op til feriebyens
Café, og morgenbuffet.
Under morgenmaden planlægger vi i
fællesskab, hvad dagen skal indeholde.
Først besøger vi Gl. Estrup Herregård
og Landbrugsmuseum. Derefter går
turen videre til Kalø Slotsruin.
På Slotskroen nyder vi en husets
platte, hvorefter turen går over Mols
Bjerge til Ebeltoft by. Damerne får en
lille power nap på vejen. I Ebeltoft ser
vi det smukke gamle rådhus, og på
et »listigt« sted på gågaden, indtages
kaffe og »røgtobak«. Under kaffen
tales der om, hvor aftensmaden skal
indtages. Og der er enighed om, at
finde et godt sted i Grenå by.
Turen mod Grenå går ad Margueritruten,
hvor en jættehøj 49 m høj, og
med udsigt til øen Hjelm passeres. Der
indkøbes friske jordbær på landet, som
bare smager himmelsk.
Efter aftensmåltidet er det tid til lidt
tvkikkeri, og et lille glas rødvin inden
sengetid.
Efter en urolig nat med regn og rusk,
var vi tidligt oppe for at pakke til
hjemturen.
Ved morgenbuffet’en blev dagen planlagt.
Der var stemning for et besøg på
Ebeltoft glaspusteri. Og både det og
Glasgalleriet blev besøgt.
Der blev købt flere jordbær, inden en
lille frokost blev indtaget ved Fregatten
Jylland.
Turen gik hjem via færgen i Ebeltoft.
Men både Anna og Marie Louise
mente, at vi sagtens kunne være blevet
weekenden over.
Tak for en god tur.
Ann-Gerd & Joan,
Else Marie Hjemmet
Forstander Ole Nilsson
Bofællesskabet Kirsten Marie
Nu har du været forstander
siden 1. december. Er der
noget, der har overrasket dig?
Jeg er blevet positivt overrasket over at
møde et personale, der er så dedikeret
til deres arbejdsplads som tilfældet er på
Bofællesskabet Kirsten Marie. Det, at
være omgivet af medarbejdere med høj
integritet og virkelyst, er en stor glæde
og motivation for mig som leder.
Jeg er ligeledes overrasket over omfanget
af systemer og administrative
opgaver, der har mødt mig, og jeg må
erkende, at der ligger et ganske stort
stykke arbejde i at danne mig det store
overblik over de systemer Kirsten Marie
har benyttet sig af gennem mange
år! Heldigvis er jeg ganske fortrøstningsfuld,
da jeg møder god hjælp både
blandt medarbejderne i Kirsten Marie
og hos de mange dygtige medarbejdere
jeg kan trække på i hovedkontoret.
Hvad er god ledelse for dig?
Det er vanskeligt at komme med et
enkelt svar på, hvad god ledelse er for
mig, men jeg er meget inspireret af
værdibaseret ledelse. Jeg tænker, at min
væsentligste rolle som leder er at skabe
en forståelige sammenhæng og balance
mellem vision, mission og de strategiske
initiativer vi har i Kirsten Marie
og engagere personalet, så hver enkelt
medarbejders engagement, præstation
og trivsel er i top.
Samtidig har jeg som leder fokus på
at sikre, at medarbejderen hele tiden
udvikler sig fagligt, da jeg har erfaret,
hvor stor betydning det har, at fremtidssikre
den enkelte medarbejder i forhold
til de krav og forventninger, de væsentligste
interessenter stiller til en moderne
institution som Kirsten Marie.
Hvad motiverede dig til at søge
stillingen som forstander for
Bofællesskabet Kirsten Marie?
Jeg stod et sted i min karriere, hvor jeg
havde stor lyst til og mod på at blive
udfordret i forhold til at tage driftsansvar
for en organisation, og samtidig
var jeg i gang med en lederuddannelse,
hvor vi havde fokus på forandringsledelse
både på et personligt og organisationelt
plan. Lederuddannelsen har
været en vigtig motivation i forhold til
at søge udfordringen, som forstander i
Kirsten Marie, da mine refleksioner og
læringer har gjort, at jeg føler mig parat
til at tage det ansvar, der skal til for at
bestride et job som forstander.
Det var endvidere motiverende at stillingen
var i en fond, da jeg tidligere har
haft gode erfaringer med at arbejde i en
sådan struktur, da jeg har erfaret, at der
sjældent er langt fra tanke til handling,
hvilket jeg finder stærkt motiverende i
mit arbejdsliv.
Ole Nilsson
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet socialpædagog, og jeg
har i hele min karriere arbejdet med
borgere, der er marginaliserede – særligt
borgere med stofmisbrug har været
et gennemgående arbejdsområde. Jeg
har arbejdet med forebyggelse, behandling
og opsøgende arbejde blandt
stofmisbrugere, og det har været fra det
pæne Nordsjælland til den kendte drug
scene på Vesterbro og Christiania.
Igennem årene er jeg løbende blevet
kompetenceudviklet, således at jeg
har været godt rustet til at håndtere de
udfordringer, jeg har kastet mig ud i, da
jeg har erfaret vigtigheden af at være
på forkant med den udvikling mine
skiftende arbejdspladser og borgere har
forventet af mig.
Jeg har været særlig interesseret i
den systemiske og løsningsfokuserede
tilgang, og det er bl.a. inden for
dette område jeg er efteruddannet. Jeg
er ligeledes uddannet supervisor fra
Kempler Instituttet og så har jeg været
aktiv i fagpolitisk arbejde og haft en
række bestyrelsesposter.
Privat bor jeg sammen med min kæreste
Nille og vores 3 måneder gamle datter
Selma på det centrale Frederiksberg.
Fritiden bliver brugt på tennis i KB og
politisk arbejde i Radikale Venstre.
6 7

Hvorledes er ledelsesansvaret
i Mariehjemmene?
Den selvejende institution skal have
en bestyrelse, der har den overordnede
ledelse af institutionens drift og virksomhed.
Denne ledelseskompetence og
dette ledelsesansvar omfatter normalt
såvel institutionens administration og
økonomiske drift, som de øvrige aktiviteter,
som institutionen ifølge sit formål
varetager.
Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for
kommunen for, at institutionens drift og
virksomhed udøves i overensstemmelse
med de regler og øvrige vilkår, som er
fastsat i loven og i administrative regler.
Hvad er bestyrelsens opgave?
Som overordnet ledelse skal bestyrelsen
varetage institutionens interesser i
enhver henseende. Bestyrelsens hovedopgave
er at sikre optimale rammer for
institutionens aktiviteter.
Bestyrelsen skal i samarbejde med lederen
og andre (Fonden Mariehjemmene),
tilstræbe en høj kvalitet af aktiviteter,
eksempelvis ved at tiltrække gode
personaleressourcer, sørge for optimale
lokaleforhold, samarbejde med det omgivende
samfund og andre institutioner
samt sikre en økonomisk forsvarlig drift
af institutionen.
Som overordnet ledelse skal bestyrelsen
fastlægge retningslinjer for institutionens
virksomhed og træffe alle
beslutninger af væsentlig betydning
for institutionen og beslutninger, som i
øvrigt er af usædvanlig art. Bestyrelsen
skal påse, at formueforvaltning og regnskabsføring
er forsvarlig og tilfredsstillende.
Bestyrelsen skal udpege revisor
og påse, at denne udfører sit arbejde
korrekt.
Bestyrelsen skal ikke deltage i institutionens
daglige drift. Den daglige drift
forestås af institutionens leder.
Erstatningsansvar
Kan man som bestyrelsesmedlem bliver
erstatningsansvarlig?
Ovenfor er i meget korte træk beskrevet
bestyrelsens ledelsesansvar. Har bestyrelsen
svigtet dette ledelsesansvar, kan
sanktioner komme på tale.
Bestyrelsens arbejde
i en selvejende institution
Strafansvar kan kun blive aktuelt,
hvis bestyrelsesmedlemmer gør sig
skyldige i strafbare handlinger under
udførelsen af deres bestyrelseshverv.
Et eventuelt strafansvar beror på det
enkelte medlems subjektive forhold.
Bestyrelsen kan dog ikke ifalde strafansvar
som kollektiv enhed.
Hvornår bliver bestyrelsen
erstatningsansvarlig?
Erstatningsansvar kan opstå, når bestyrelsesmedlemmer
handler på den
selvejende institutions vegne og f.eks.
træffer beslutninger i strid med regler
eller lignende.
Afgørelsen, om der skal gøres et erstatningsansvar
gældende, hører under
domstolene.
Erstatningsansvar forudsætter et økonomisk
tab. Det kan være en udenforstående,
en ansat, institutionen selv
eller en offentlig instans, der har lidt
et tab.
Er der regler for ikendelse af
erstatningsansvar?
Normalt indeholder Mariehjemmenes
vedtægt en bestemmelse om,
at medlemmerne af bestyrelsen er
erstatningsansvarlige efter dansk rets
almindelige regler, og at de i øvrigt
ikke hæfter personligt for institutionens
gæld. De almindelige (ulovbestemte)
erstatningsregler gælder også
for institutioner, der ikke omtaler
spørgsmålet i deres vedtægt, samt for
lederen, andre ansatte m.fl. og tillige
for institutionens revisor, som i øvrigt
er ansvarlig efter reglerne om det særlige
professionsansvar for revisorer.
Når man alligevel omtaler den almindelige
erstatningsregel i vedtægten,
er det for at gøre bestyrelsesmedlemmerne
opmærksom herpå, og på at
bestyrelseshvervet er et ansvarsfuldt
tillidshverv.
Hvad går dansk rets almindelige
regler ud på?
Dansk rets almindelige erstatningsregler
går ud på, at erstatningsansvar kun
pådrages, såfremt en person ved en
retsstridig handling eller undladelse,
der kan tilregnes den pågældende som
forsætlig eller (groft) uagtsom, har påført
nogen et tab (culpareglen). Endvidere
er det et normalt princip i dansk
ret, at skadelidte har bevisbyrden.
Jeg kender ikke til domstolsafgørelser
om bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar
for de selvejende sociale
institutioner. Det antages, at domstolene
vil anlægge en mild ansvarsbedømmelse
for medlemmer af bestyrelser
for almennyttige institutioner,
herunder sociale institutioner.
Hvor stor er risikoen for at
ifalde erstatningsansvar?
Bestyrelsens medlemmer vil normalt
ikke pådrage sig et erstatningsansvar,
såfremt de gør en hæderlig indsats og
bruger deres sunde fornuft. Bestyrelsen
er ikke forpligtet til at have en detaljeret
viden om reglerne og normalt
heller ikke om f.eks. regnskabsreglerne.
Bestyrelsen har ret til at lægge
ekspertudtalelser til grund. En kritisk
revisionsrapport må altid kræve en
særlig opmærksomhed fra bestyrelsesmedlemmernes
side. Oplysninger
eller vedvarende rygter om mistænkelige
eller uacceptable forhold bør
undersøges nærmere.
Hvis bestyrelsen ved sine beslutninger,
dispositioner eller undladelser
påfører institutionen et tab, vil der
i givet fald kunne rejses et erstatningskrav
til dækning af det tab, som
institutionen har lidt, mod de ansvarlige
bestyrelsesmedlemmer. Det er
op til Fondens bestyrelse at beslutte
søgsmål mod den enkelte institutions
bestyrelse.
Er skadelidte en udenforstående tredjemand,
kan den pågældende rejse
erstatningskrav mod institutionen,
på hvis vegne bestyrelsen eller den
ansatte har optrådt. Bliver institutionen
dømt til at betale erstatning, kan
institutionen i princippet søge beløbet
godtgjort af de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer
eller ansatte, men det
må dog antages, at domstolene kun vil
anerkende et sådant regreskrav, hvis
de pågældende har gjort sig skyldige i
et meget groft forhold.
Hvis det er institutionen selv, der lider
et tab ved bestyrelsens eller bestyrelsesmedlemmers
eller ansattes dispositioner
eller adfærd, kan de ansvarlige
i princippet drages erstatningsretligt
til ansvar. Der opstår imidlertid et problem,
hvis det er hele bestyrelsen, der
har gjort sig skyldig i et erstatningspådragende
forhold, eller hvis bestyrelsen
ikke ønsker at rejse erstatningskrav
mod enkelte, ansvarlige bestyrelsesmedlemmer
eller ansatte, eller ikke
ønsker at gennemføre et tilbagesøgningskrav
mod ansatte eller andre, der
ulovligt har modtaget ekstra lønbeløb,
vederlag eller lignende.
Det må antages, at hovedbestyrelsen
i disse tilfælde kan rejse en sådan
sag. Såfremt flere bestyrelsesmedlemmer
pålægges et erstatningsansvar
for den samme
handling, hæfter de solidarisk,
dvs. at hele kravet kan søges
gennemført mod hvert enkelt
bestyrelsesmedlem.
Udgangspunktet er dog, at det er
det enkelte bestyrelsesmedlem, der
kan pålægges erstatningskrav uden at
den øvrige bestyrelse hæfter. Derfor
er det vigtigt, at eventuelle indsigelser
med mere af bevismæssige grunde
klart fremgår af bestyrelsesmødernes
referater.
Skal bestyrelsen tegne en
ansvars forsikring?
Der kan for tiden næppe svare sig, at
Fonden Mariehjemmene eller det enkelte
mariehjem tegner ansvarsforsikringer
for bestyrelsesmedlemmer.
Hvis det bliver en udbredt praksis i sociale
selvejende institutioner at tegne
en ansvarsforsikring, må det antages,
at domstolene ville være mere tilbøjelige
til at ikende erstatningsansvar for
bestyrelsesmedlemmer.
Heinz Reugboe, Formand
Sofie Marie
Kilde:
Teddy Wivel: Bestyrelsesarbejde i den
selvejende institution
U-vending på
Sofie Marie
Under denne overskrift fortalte fagbladet
Socialpædagogen den 23. december
2011 en usædvanlig og bevægende
historie om ledelse, der gør en forskel.
På forsiden af bladet står to stolte ledere
Rikke Christensen og Anne-Grete
Houmøller.
Tillidsrepræsentant Sabrina Lagermann
fortæller til bladet om fortiden: »Vi har
ikke begået omsorgssvigt, for vi har
altid haft etikken i orden. Men på et
tidspunkt tænkte jeg: Enten skal der ske
en radikal forandring eller også bliver
det en sag for Arbejdstilsynet eller en
historie i Ekstra Bladet«. Da botilbud-
det stod uden fast ledelse sendte hun
sammen med tre andre kolleger et brev
til bestyrelsen og Fonden Mariehjemmene,
hvor de skrev, hvilken leder, de
havde behov for. »Det skulle være en,
der havde ledelsesmæssige og organisatoriske
kompetencer, og samtidig havde
en høj faglighed med kendskab til autismeområdet«,
fortæller hun.
Som tillidsrepræsentant var Sabrina
Lagermann også med til at læse ansøgningerne
igennem til stillingen som
forstander – sammen med arbejdsmiljørepræsentanten
og repræsentanter fra
pårørenderåd og bestyrelse. »Og jeg må
sige, at vi læste dem med meget kritiske
øjne«.
Valget faldt på Rikke Christensen, der
kom fra en stilling som teamleder inden
for autismeområdet.
»Jeg havde længe overvejet at søge en
forstanderstilling, og da jeg så tilsynsrapporten
fra Sofie Marie blev jeg
sikker i min sag. Da jeg læste om højt
sygefravær, frustrationer blandt medarbejdere
og en voldspolitik, der gik ud
på at ringe efter politiet eller vagtlægen,
tænkte jeg: »Det kan jeg gøre bedre«.
Og der var nok at tage fat på.
Som noget af det første ansatte Rikke
Christensen en souschef Anne-Grete
Houmøller, der også kom fra en stilling
som teamleder. Når forstanderparret ser
tilbage, har 2011 været det sjoveste og
mest hektiske år i deres arbejdsliv.
Rikke Christensen fortæller: »Vi har
lavet 7000 ting. Lige fra organisering af
teams til en ny telefonbog med numre
på pårørende, sagsbehandlere osv. Fra
sommerhustur med fælles udviklingssamtaler
til en ny arbejdsplan, nye faste
aktiviteter for beboerne og ansættelse af
en kost- og ernæringsassistent«.
Forstanderparret har haft tre overskrifter
for deres arbejde: Organisering,
teamsamarbejde og faglighed: »Og
det skulle vel at mærke komme i den
nævnte rækkefølge. For det nytter ikke
at bruge mange penge på store dyre
autismekurser, hvis du ikke kan finde
telefonnummeret på en beboers mor
og/eller personalet ikke kan finde ud af
at samarbejde. Og den tankegang har
været lidt af en øjenåbner for forældre
og personale, for jeg tror, at de fleste
tænkte, at fagligheden skulle komme
først,« sige Rikke Christensen, der bliver
suppleret af Anne-Grete Houmøller:
»Når man er velorganiseret, er der
tid og overskud til det andet. For som
vi siger: Vi vil da meget hellere diskutere
pædagogik end rende og lede efter
telefonnumre«.
Læs mere i Socialpædagogen, som du
kan finde på www.socialpaedagogen.
dk/ da/Arkiv/ 2011/26-2011.aspx, hvor
du også kan finde medarbejder Hannekia
Fogeds fortælling og en række gode
råd til, hvad du kan gøre som TR, medarbejder
eller leder, hvis din arbejdsplads
ikke fungerer godt nok.
8 9

Findes der arbejdsglæde
og medarbejderudvikling?
Beboerbladet har talt med
en række medarbejdere
Af Charlotte Bach,
Journalist
Der er næsten ingen ende på arbejdsglæden
hos de ansatte på Dorthe Mariehjemmet.
De er glade for beboerne,
glade for kollegerne og føler, at de
udvikler sig fagligt. Desuden berømmes
den plads og det rum, der gives til
improvisationer og forslag. Social- og
sundhedshjælper Winnie Bernbom
arbejdede på Dorthe Mariehjemmet
fra 2002 til 2008.
Det var i den periode, at
plejehjemmet blev ombygget,
og Winnie Bernbom
syntes, hun havde fået nok
af byggerodet, og trængte
til at se noget andet. Det
gjorde hun på et kommunalt
plejehjem i Rødovre,
hvor hun arbejdede i 15
måneder. Her fik hun sat
tingene i perspektiv og
opdagede, hvor stor forskel
der kan være på plejehjem.
»Vi var tre ansatte til det, vi er seks om
her på Dorthe Mariehjemmet. Beboerne
kom op om morgenen til morgenmad,
blev anbragt i sofaen indtil frokost, sat
tilbage i sofaen efter frokost og igen
hen til spisebordet til aftensmad. Derefter
i seng. Det gav triste beboere og
stressede medarbejdere«, fortæller Winnie
Bernbom.
Hun følte det som en stor glæde og
lettelse, da hun kunne vende tilbage til
Dorthe Mariehjemmet.
»Her er mange flere varme hænder,
og vi har det godt i personalegruppen.
Også med humor. Det smitter af på beboerne.
Selvfølgelig kan vi have travlt,
men vi bliver ikke stressede. Vi dækkes
fint ind under fravær. Som selvejende
institution kan Dorthe Mariehjemmet jo
selv bestemme, hvordan man vil bruge
pengene. Beboerne er i centrum, og her
er masser af hjertevarme«, siger hun.
Winnie Bernbom fremhæver fleksibilitet
som et af nøgleordene. Der er plads
til små improvisationer og afbræk i
hverdagen. En samtale, højtlæsning,
en tur ud i Rødovre eller en udflugt til
København. For nylig blev det indført,
at beboerne på deres fødselsdag kan
bestemme menuen.
Kursusaktiviteten er høj: demens, arbejde
med pårørende, anerkendende
kommunikation, supervision, digitaldokumentation
og flytteteknik. Winnie
Bernbom, der også er sikkerhedsrepræsentant,
påpeger at man hele tiden
udvikler sig som medarbejder.
»Vi løfter en stor menneskelig opgave,
og vi højner vores faglighed. Og vi er
stolte af det«, fastslår hun.
Social- og sundhedsassistent Lone
Frantzen har arbejdet to år på Dorthe
Mariehjemmet. Hun kommer fra et bofællesskab,
hvor hun var afdelingsleder.
Men hun blev træt af lederjobbet.
»Jeg er rigtig glad for at arbejde på
Dorthe Mariehjemmet. Man får lov at
udvikle sig, at bruge sine kompetencer,
f.eks. i forbindelse med medicin og
lægekontakt. Og kollegerne kan man
virkelig sparre med. Læsse af på. Diskutere
vanskeligheder med. Vi bruger
hinanden meget. Og vi kommer ofte på
kursus. Jeg har lige været på kursus om
den værdige død. Det var et emne, der
fangede os alle«.
Ligesom Winnie Bernbom fremhæver
Lone Frantzen det høje aktivitetsniveau
samt det faktum, at der gives rum og
plads til at gøre forskellige, individuelle
ting med den enkelte beboer. Læse avisen
højt, tage en længere snak, smutte
over i supermarkedet med beboeren.
»Jeg tager ofte ud på sofacyklen med
en beboer. Mens vi kører, har vi mange
gode samtaler. Vi kender vores beboere
godt. Kender deres livshistorie. Men
man skal passe på, man ikke bliver
farvet af livshistorien. Jeg foretrækker
at se på den enkelte som et individ og
anvende livshistorien med omhu«, siger
Lone Frantzen.
Social- og sundhedsassistent Annette
Damberg er aftenvagt og ansvarshavende
på 2. sal. Hun har blot været ansat tre
måneder på Dorthe Mariehjemmet og
har mange roser til stedet – ikke mindst
når hun sammenligner med andre plejehjem.
»De fysiske rammer er virkelig fine.
Der er rum og plads, også til at lave
afskærmninger og grupperinger, hvis
det skulle blive aktuelt. Der er en dejlig
atmosfære, og de beboere jeg har talt
med, er glade for at bo her«, siger hun.
Annette Damberg understreger, hvordan
ting kan lade sig gøre. Der er sjældent
langt fra idé til handling og »plejer« er
død. Hun føler, at ledelsen er synlig,
også for en aftenvagt, som kan støde
på personalelederen sent om eftermiddagen.
»Ledelsen virker meget engageret, og
der bliver lyttet til én«, siger hun.
For nattevagt Sanne Mai Jeppesen har
de fine ord fra Dorthe Mariehjemmets
trivsel
på Dorthe Mariehjemmet
hjemmeside om respekt og værdighed
rod i virkeligheden. Hun er for nylig
blevet ansat som social- og sundhedshjælper
og har tidligere arbejdet på
kommunale plejehjem.
»Jeg ønskede at finde et sted at arbejde,
hvor man ikke altid var presset og følte,
man manglede tid til det, man gerne ville.
Og det har jeg fundet her. De enkelte
leve-bo-miljøer fungerer meget fint,
synes jeg, og det virker, som om alting
kan lade sig gøre. I hvert fald undersøger
man det grundigt«, siger Sanne Mai
Jeppesen.
Hun fortæller med glæde i stemmen,
hvordan hun forleden havde mulighed
for at sidde med en beboer og se tennis
på tv til kl. 02.30. Beboeren fik øl og
popcorn, og de hyggede sig gevaldigt
mellem Sanne Mai Jeppesens øvrige
gøremål.
Hun er også glad for det fine samspil
mellem kollegerne og føler, at hun er
blevet taget godt imod.
Medarbejderne er håndplukkede, og
man skal godkendes i gruppen som
kollega. Det synes social- og sundhedshjælper
Lene Andreasen godt
om. Ansættelsessamtalen handler ikke
mindst om, hvorvidt man er god til
nærvær med beboerne. Lene Andreasen
har tidligere arbejdet på plejehjem
i Gladsaxe og Brønshøj, og hun er
ikke mindst glad for, at normeringen
er i top på Dorthe Mariehjemmet.
»Det er dejligt, at man kan komme
med forslag til, hvad vi skal lave.
Jeg har f.eks. foreslået, at vi så Paul
Hammerichs Danmarkskrøniken ét
afsnit om dagen. Det har bragt mange
klare øjeblikke frem hos beboerne.
Lidt ligesom erindringskasser.
Man kan bryde om bag demensen og
pludselig opleve en ny verden«, siger
Lene Andreasen.
Hun vil gerne gøre mere ud af
gymnastikken og eventuelt får en
pianist til at komme og spille gamle
schlagere a la Kai Normann Andersen.
Desuden har hun en drøm om
at få en vuggestue på besøg en gang
imellem. Det har hun oplevet på
plejehjemmet Betania på Frederiksberg,
og det gjorde et stort indtryk på
hende, hvordan de ganske små børn
og de gamle mennesker havde meget
at give hinanden.
»At kunne bryde rutinen er rart, selv
om det selvfølgelig er en balance. Vi
skal respektere, at en beboer måske
ikke har lyst til at deltage i alt det,
vi finder på«, siger Lene Andreasen.
Hun finder nedenstående citat
af Søren Kierkegaard rammende for
arbejdet på Dorthe Mariehjemmet.
»At hjælpe
er at forstå«
Hvis det skal lykkes mig at føre et
menneske mod et bestemt mål,
må jeg først finde derhen, hvor han
befinder sig og begynde lige der.
Den, som ikke kan det, snyder sig
selv, når han tror, at han kan hjælpe
andre.
For at hjælpe nogen, må jeg visselig
forstå mere, end han gør, men først
og fremmest forstå, hvad han forstår.
Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det
ikke, at jeg kan og ved mere.
Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg
kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig
og hovmodig, og at jeg egentlig
gerne vil blive beundret af andre i
stedet for at hjælpe.
Al ægte hjælpsomhed begynder
med ydmyghed overfor den, jeg vil
hjælpe, og dermed må jeg forstå, at
dette med at hjælpe, ikke er at ville
herske, men at ville tjene.
Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller
ikke hjælpe.
Innovations camp
om fremtidens ældrepleje
på Birkerød Gymnasium
Direktør Bo Kristiansen
deltog i dommerpanelet, da
skolens erhvervsøkonomiske
klasser holdt innovationsdag
den 23. november 2011
Udfordringen var klar for de 75 elever
fra Birkerød Gymnasiums erhvervsøkonomiske
klasser og den internationale
linie, som skulle bruge dagen på
at udvikle idéer, der kunne forbedre
fremtidens ældrepleje: Hvad gør vi i
fremtiden, hvor der bliver flere ældre,
og der bliver færre hænder til at tage sig
af dem?
Det var spændende og givende at opleve
elevernes store engagement i et
tema, som formentlig ikke optager dem
synderligt i hverdagen: de ældres levevilkår.
De fleste af de ti grupper opfandt
nye gadgets, der kunne støtte og hjælpe
den ældre til et bedre og mere selvhjulpent
liv. Andre grupper foreslog nye
sociale medier, der kunne mindske ensomheden
blandt ældre. Dommerpanelet
gav førsteprisen for den bedste idé til
en gruppe, der under sloganet »Keep It
Human« opfandt en kombination af en
dating site og en bolig site, der kunne
skabe kontakt mellem ensomme ældre
i store boliger og boligsøgende studerende/unge,
der som modydelse skulle
hjælpe den ældre med forskellige praktiske
gøremål, som at slå græs, købe ind
etc. Til gengæld har den ældre en masse
viden, som han eller hun kan dele med
den unge. Idéen kaldte de »Mutually
Beneficial Roommates«. Forretningsmodellen
var ikke særlig udviklet, men
vi syntes om idéen, da gruppen ikke var
faldet for det meget nærliggende – og
i tråd med ungdomslivet – at udvikle
en ny gadget eller app til smartphonen.
De havde i stedet fundet ind til det, der
virkelig betyder noget for alle mennesker
uanset alder: menneskelig kontakt,
Keep It Human.
Anden præmien for den bedste præsentation
gik til »Pill Dispenser Project«,
hvor gruppen sågar havde fået lavet en
prototype.
Dagen blev ledet af tre energiske og
dygtige konsulenter fra firmaet Sputnik
5. Firmaet arbejder med systematisk
kreativitet, innovation og idéudvikling.
Firmaets mål er at udbrede systematisk
kreativitet i de danske virksomheder
og uddannelsesinstitutioner. Arbejdssproget
hele dagen var udelukkende
engelsk. Alle præsentationer foregik
derfor på engelsk. Konsulenterne lærte
eleverne på en effektiv måde at komme
fra idé til udvikling af et færdigt forretningskoncept.
Du kan læse mere om
Sputnik 5 på www.sputnik5.com.
Til Frederiksborg Amtsavis udtaler lærer
Klaus Jakobsen fra skolen: »Jeg synes
innovationsdagen viste, at eleverne
var super dygtige til at tænke kreativt,
og de lavede nogle flotte præsentationer.
Til gengæld viste dagen også, at
eleverne vil have godt af mere indsigt i
de ældres hverdag og situation«.
Dommerpanelet bestod ud over undertegnede
af en pensionist, en plejehjemsleder
fra Rudersdal Kommune og en
virksomhedsleder. Det var spændende
at komme ud blandt helt almindelige
unge mennesker og »vise flaget«. Forhåbentlig
kan det bidrage til at større
kendskab til os, og det vi står for. Så opfordringen
her fra skal blot lyde: Gå ud
og bland jer i debatten, også i sammenhænge
hvor vi normalt ikke kommer.
10
Bo Kristiansen, Direktør,
Fonden Mariehjemmene
11

Lone Markussen, sygeplejerske, formand
for Pensionatet Mette Marie,
tidligere udviklingskonsulent i Fonden
Mariehjemmene, tidligere repræsentant
i Patientklagenævnet for Dansk Sygeplejeråd,
hustru og mor, er død, 64 år.
De sidste par måneder har Lone Markussen
døjet med sin ryg og haft mange
smerter, og natten mellem tirsdag og
onsdag den 26.oktober 2011 døde hun
pludseligt.
En person, der ofte var i fokus, når det
handlede om Mariehjemmene. Lone
Godt nok hører Samy ikke til de største,
men hans hjælpsomhed bl.a. i VIFsammenhæng
er stor. Lørdag fik han
Arbejdernes Landsbank og Lokalavisen
Vanløse Postens 2720 pris. Det foregik
på Vanløse Stadion til VIFs hjemmekamp.
»Trods sin liden højde, er dagens modtager
af 2720 prisen, et af Vanløses fyrtårne«,
hed det i talen fra Lokalavisens
ansvarshavende redaktør/direktør Ib
Helge, der blev læst op fra højttalerne
på stadion af speakeren.
»Samy Visvanathan, der er forstander
på Pensionatet Mette Marie her i Vanløse,
er manden der gør en stor forskel.
Samy er meget engageret i det sociale
arbejde på lokalt plan med beboerne
på Matte Mariehjemmet, der af men-
til minde om
Lone Markussen
Markussen var ansat i Fondens hovedkontor
i 10 år, og efterfølgende har hun
været bestyrelsesformand på pensionatet
Mette Marie, bestyrelsesmedlem på
Ellen Mariehjemmet og siddet i fondens
bestyrelse. Hun var dedikeret, arbejdsom
og et varmt menneske. Hun har
været en del af Mariehjemmene tilbage
fra starten, hvor hun som 17-årig var
i huset hos fru Rørdam Holm (Mariehjemmenes
stifter).
Efter sin sygeplejeuddannelse og en
ansættelse på Gentofte Amtssygehus
kom hun atter til Mariehjemmene – nu
til Berthe Marie, hvor hun som 25-årig
blev forstander. Senere kom hun på
Dorthe Mariehjemmet og Rikke Mariehjemmet
– begge steder som forstander.
Hun fik i samme periode tre børn.
I firserne var Lone Markussen ansat i
Hillerød Kommune og endte som ældrechef.
Altid hjælpsomme
Samy fik 2720 prisen
12
tale grunde har svært ved at klare sig i
hverdagen«.
»Samy har, sammen med sine medarbejdere,
gennem årene udviklet et
helt unikt samarbejde med de mentale
borgeres pårørende. Samy’s hjælpsoimhed
over for de svage i vores samfund
er fantastisk. Hans lange engagement på
Kofoeds Skole gav ham en stor ballast,
og har sammen med hans egen sociale
indstilling og hjælpsomhed, været meget
givende for beboerne på Mette Marie,
men samtidig også på lokalt plan.«
»Samy er næsten altid klar til at løfte en
opgave, hvis han bliver spurgt. Samy er
en meget stor hjælper i Vanløse Idrætsforening,
til klubbens hjemmekampe,
til forskellige arrangementer i byen for
bl.a. VIF«.
I 1997 kom hun tilbage til Mariehjemmenes
hovedkontor, hvor hun sluttede i
2006, da hun gik på pension. Men helt
på pension gik hun ikke, da hun stadig
deltog aktivt i flere bestyrelser.
Lone Markussen havde i kraft af sit store
socialpolitiske engagement og sine
strategiske evner givet et stort bidrag
til Mariehjemmenes positive udvikling.
Ligeledes havde hun et betydeligt kommunalt
og fagligt netværk, som kunne
bruges til at positionere Mariehjemmene
i forskellige sammenhænge.
Lone Markussen alt for bratte og urimelige
død kommer fuldstændig uventet
og fremstår komplet uvirkeligt for Mariehjemmene.
Det er blevet sagt, men
Lone Markussen var central for Mariehjemmene.
Nekrolog bragt i Politiken
Af Kristian Wedel Andersen,
Fonden Mareihjemmene
»Samy – vi er stolte af dig som Vanløse-borger
– vi er dig taknemmelig
for, alt hvad du yder for os. Du har på
fornemmeste vis gjort, at dit bosted er
totalt smeltet sammen med det lokale
boligmiljø. Derfor har vi i dag med
mange Vanløsefolk på stadion, valgt
VIFs hjemmekamp til at hylde dig. Tak,
Samy, og tillykke med 2720 prisen«.
Vanløse Posten
den 14. september 2011