Mariebladet februar 2012 - Mariehjemmene

mariehjem.dk

Mariebladet februar 2012 - Mariehjemmene

MarieBladet

FONDEN HJEMMENE

kommunikation

– er det noget med os?

Friplejeboliger

– en anderledes og

mere fri hverdag?

Friplejehjem set med

forskellige briller

Bestyrelsen

har et ansvar

Flere varme hænder

skaber trivsel og

medarbejderudvikling

FEBRUAR 2012


FONDEN MARIEHJEMMENE

Virumgårdsvej 18

2830 Virum, 39 62 23 33

ROSE MARIEHJEMMEt

Brodersens Alle 16

2900 Hellerup, 39 62 88 57

ELSE MARIEHJEMMEt

Kystvej 33

3050 Humlebæk, 49 19 08 62

DORtHE MARIEHJEMMEt

Rødovrevej 325

2610 Rødovre, 36 70 53 00

ELLEN MARIEHJEMMEt

Vesterbrogade 3 C

3250 Gilleleje, 48 30 03 65

KIRStEN MARIE

Vinkelvej 3

2800 Lyngby, 45 88 19 28

KAREN MARIE

Skovvej 7, Nyrup

4262 Sandved, 55 42 19 00

MEttE MARIE

Hyltebjerg Allé 73

2720 Vanløse, 38 76 13 75

LOUISE MARIEHJEMMEt

Svenskelejren 1

2700 Brønshøj, 38 60 55 00

HANNE MARIEHJEMMEt

– K VINDELY

Ringstedvej 57-59

4000 Roskilde, 46 32 19 92

LINE MARIE

Stationsvej 4

3550 Slangerup, 47 33 00 39

BIRtHE MARIE

Liselundager 13 A

2640 Hedehusene, 73 30 03 10

SOFIE MARIE

Skansen 3

4100 Ringsted, 57 67 07 50

INGE MARIE

Skansen 1

4100 Ringsted, 57 67 33 70

CAROLINE MARIE

Godhersgade 141

1123 København K, 33 12 09 13

LISELUND FRIPLEJEBOLIGER

Hüttel Sørensens Vej 61

9310 Vodskov, 98 29 34 00

REDAKtION

Jesper Maarbjerg

jespermaarbjerg@gmail.com

Heinz Reugboe

hreugboe@msn.com

Kristian Wedel Andersen

kwa@mariehjem.dk

Dorthe Perlt

dop@mariehjem.dk

Sussie Lysholm

sus@mariehjem.dk

Bo Kristiansen

ansvarshavende

bk@mariehjem.dk

MarieBladet trykkes i et oplag

på 900 stk. og sendes til medarbejdere

og bestyrelsesmedlemmer

samt samarbejdspartnere.

Desuden udleveres MarieBladet

til interessede beboere og

på rørende.

FONDEN

MARIEHJEMMENE

Virumgårdsvej 18

2830 Virum

Tlf. 3962 2333

Fax. 3962 5729

www.mariehjem.dk

Citat og gengivelse tilladt

med tydelig kildeangivelse.

ISSN 1604-7419

Tryk: Kailow

Mariehjemmenes webmaster

gør opmærksom på, at Marie-

Bladet også kan læses på

www.mariehjem.dk

Forsiden:

Livstræet ved

Liselund Friplejeboliger

Jesper Maarbjerg, formand

Fonden Mariehjemmene

Kommunikation

– er det noget med os?

Læsere af MarieBladet kan måske ikke lige se det, men for tiden er der i Mariehjemmene

og Hovedkontoret en række overvejelser i gang for at se på vores samlede kommunikationsopgaver.

Vi skal sikre at Mariehjemmene er velinformerede om forhold der er centrale for arbejdet,

men det er ligeså vigtigt, at der sker en dialog og kommunikation på kryds og tværs

af hele organisationen til gensidig inspiration og udvikling.

Det er vigtigt at omverdenen kender os. Vi skal ikke nødvendigvis prale, men hvis vi er

ukendte og vi ikke er kendte for kvalitet, så har vi i en stadig mere markedsgjort virkelighed

ikke, mange muligheder for at leve op til vores ønsker om at skabe gode forhold

for vores beboere.

Det vil blive et vigtigt led i vores kommunikationsopgaver, at vi er klare på hvem vi er

og hvad vi står for – vi skal have understreget vores fælles særkender på en måde der

er klar og umiddelbart forståelig. I det moderne sprog hedder det, at vi skal »brandes«

klarere.

Vore kommunikationsmidler vil formentlig også komme til at påvirke MarieBladet.

Skal vi udkomme sjældnere, men med mere dybtgående artikler? Skal vi udvikle et

egentligt nyhedsbrev? Skal vi danne nye samarbejdsmønstre? Skal vi arrangere faglige

konferencer for både os selv og vores såkaldte interessenter?

Mange ting vil blive taget op, og det vigtigste er, at behovet for forskellige former for

kommunikation ikke vil blive mindre i fremtiden.

Godt nytår og god læselyst ønskes af

Redaktionsgruppen


Liselund - friplejeboliger med indbygget hygge, fagl lighed, tryghed og frihed Liselund

Liselund Friplejeboliger i Vodskov

er skabt ved hjælp af loven om det

frie valg i 2002. Liselund blev friplejeboliger

i 2010. Det er et anderledes

plejehjem og et alternativ til offentlige

plejeboliger. Der er lagt

vægt på hjemlig hygge, faglighed,

tryghed og stor frihed til den enkelte

borger. Samtidig er det også et

anderledes sted at arbejde for

FOAs medlemmer på sundhedsområdet.

Forstander Lone Leth fortæller, at Liselund

Friplejeboliger består af 49 moderne plejeboliger

med en gennemsnitsstørrelse på

75 kvm. indeholdende opholdsstue, soveværelse

og stort moderne badeværelse,

hvor både borgere og medarbejdere har

optimale forhold.

Eget køkken

Liselund har eget køkken, og borgerne

kan bestille fuldkost, der er prissat som

Aalborg Kommunes priser på området, og

det vil sige 95 kr. om dagen. Men ønsker

borgerne selv at lave mad, kan det også

lade sig gøre, for der er køkkenniche i alle

lejligheder. Ligeledes kan borgerne vælge

at lave noget af maden selv og tilkøbe resten.

Pensionister i Vodskov kan også

købe og spise maden på plejehjemmet

eller tage den med hjem. Der bringes ikke

ud. -Liselund Friplejeboliger har i dag ad-

20 FOA AALBORG NYT . NOVEMBER 2011

Tillidsrepræsentant Kirsti Andersen og forstander Lone Leth foran Livstræet, udført af kunstneren

Renal Bache. Liselunds kunst er næsten uudtømmelig og går igen inde på plejehjemmet.

ministrationsaftale med »Fonden Mariehjemmene«,

der er uden politisk eller religiøs

tilknytning og administrerer 18

selvejende institutioner, fortæller forstander

Lone Leth.

-Vi var for små til at klare alt selv, og derfor

valgte vi »Mariehjemmene«, der har de

nødvendige kompetencer i forhold til administration.

Også fordi »Mariehjemmene

værdigrundlag lignede vores.

-Selv om vi er en friplejebolig, er det ikke

dyrere for borgerne at bo her. Hvis borgeren

visiteres til en plejebolig, kan Liselund

Når

LISELUND FRIPLEJEBOLIGER

være et godt valg. Vi udøver pleje, omsorg

og træning efter beboernes individuelle

ønsker og behov, og vi er certificerede på

alle områder. Vi kan give borgerne en værdig

livsafslutning. Vi sikrer, at pårørende

tager del i det daglige liv, og vores medarbejdere

er både fagligt og menneskeligt

veluddannede.

Thyra Frank er ikke den eneste

-Det skal ligne et almindeligt hyggeligt

hjem, og vi får også et glas rødvin til

maden eller et glas portvin. Thyra Frank

Flot omtale af Liselund Fri plejeboliger

i november­nummeret

af FOA Aalborg Nyt

Under overskriften »Anderledes og mere

frit på Liselund« udtaler tillidsrepræsentant

for social- og sundhedshjælperne

Kirsti Andersen til bladet, at hun lægger

vægt på at alle faggrupper på Liselund

får lov til at bruge det, de er uddannede

til. Der foregår løbende undervisning,

vejledning og rådgivning via deres

teamledere, som er sygeplejerskeuddannede,

således at de føler sig kompetente

til at udføre god pleje og omsorg. »Jeg

LISELUND FRIPLEJEBOLIGER

Friplejeboliger

Liselund Friplejeboliger i Vodskov

blev dannet i 2010 og er et

ikke profiterende alternativ til

det offentliges plejeboliger til

ældre med stort plejebehov.

skal ikke løbe med æren. Der er altså FO-dage. Vores samarbejde med Aalborg

også andre plejehjem, hvor borgerne har Kommune handler om visitation til pleje-

det hjemligt, siger Lone Leth.

bolig og visitation af den enkelte beboer

-Vi vægter høj faglighed,

til pleje/omsorg, praktisk

hvorfor vi f.eks. har lidt

hjælp, genoptræning efter

flere social- og sund-

§86, ledsagerordningen og

hedsassistenter end de

socialpædagogisk bistand.

kommunale plejehjem.

Kommende beboere og på-

Til gengæld er vi nok lidt

rørende kontakter os, efter

færre hænder. Det skyl-

at have set vores annonce i De 49 plejeboliger ligger i Pensionistdes,

at vores medarbej-

avisen, vores hjemmeside byen Liselund og blev oprindelig taget

dere er veluddannede. I

eller vi er blevet anbefalet. i brug i 1970 på initiativ af diakon Hüt-

alt er der 61 medarbej-

Vi skal indgå i en positiv

tel-Sørensen.dere

på Liselund Friple-

konkurrence med de komjeboliger.

Heraf 54, som

munale plejehjem og der- Pensionistbyen er skabt ud fra et hel-

tilhører social- og sundmed

gøre tingene lidt

hedssyn om at skabe tryghed og

hedsområdet med social- og sundheds- bedre, lidt hyggeligere, lidt mere profes- sammenhæng i alderdommen.

assistenter, social- og sundhedshjælpere, sionelt og rationelt.

sygehjælpere, rengøringsassistenter, og

Efter friplejeboligloven har alle, der er

en teknisk serviceleder.

Et venligt hus

kommunalt visiteret til en plejebolig,

Helhedsindtrykket af Liselund Friplejeboli- mulighed for indflytning i en friplejebo-

Bestemmer selv

ger er meget positivt. Der er hyggelige

lig.

-I forhold til et kommunalt plejehjem, hvor kroge overalt i huset. Der er rent, der er et

meget besluttes oppefra, har vi en meget højglanspoleret køkken i rustfrit stål, og Bestyrelsen

høj grad af selvbestemmelse. En forvalt- borgerne ser ud til at hygge sig ved bor- Gunver Folmand, formand

ning kommer ikke og nedlægger vores dene. Det gælder ikke mindst Betty, som Jesper Maarbjerg, næstformand

køkken – som vi i øvrigt er meget stolte af vi besøgte i hendes dejlige lejlighed, be- Anna-Grethe Krohn

– og vi bestemmer også selv sammenstående af en stor stue, lille køkkenniche, Orla Hav

sætningen af medarbejdere og prioritering soveværelse og flot, rummeligt toilet.

Minna Skriver Bach

af udviklingstiltag.

Betty er kunstmaler og væggene er deko- Lene Torp Jørgensen

Økonomien

reret med egen kunst. Et eksempel på, at Peter Duetoft

Som Friplejeboligleverandør tjener vi kun beboerne har frie tøjler og kan udfolde sig

penge, når vi har beboere. Det betyder at kreativt. Vi har god støtte af Liselunds

der sættes ekstra ressourcer ind ved stor venner, der tilbyder socialt samvær og un- Se også næste side

tyngde. Ved mindre tyngde sparer vi på derholdning i weekenden, hvor der er

ressourcerne ved at lade stillinger være stille.

vakante, afvikler ferie, afspadsering og

»Thyra Frank skal

ikke have æren for

det hele«

Lone Leth, forstander, Liselund

Anderledes og mere frit på Liselund

Kirsti Andersen er social- og sundhedshjælper

på Liselund og FOAs

nyvalgte tillidsrepræsentant for social-

og sundhedsmedarbejderne.

»Jeg skal ikke holde øje

med, om der er gjort

rent, for det har rengøringsmedarbejderne

gjort, og her er skinnende

rent«

-Jeg har tidligere arbejdet kommunalt,

men mener, at normeringen på Liselund er

bedre. Vi er et plejehjem med fire boenheder,

og vi arbejder i teams. Vi er rigtig

gode til at udnytte hinandens kompetencer

og hjælpe hinanden, når det kniber. Vi

har altid en leder, vi kan kontakte, uanset

hvornår det er på døgnet. Det er en stor

fordel.

Kirsti lægger også vægt på, at alle faggrupper

på Liselund får lov til at bruge

det, de er uddannede til. Der foregår løbende

undervisning, vejledning og rådgivter arbejdsgrupper, hvis opgave det er at

ning via vores teamledere, som er

afdække bestemte emner, indhente viden

sygeplejerskeuddannede, således at vi og formidle videre til kollegerne. Vores

føler os kompetente til at udføre god pleje pleje- og omsorgsplaner er næsten 100%

og omsorg. –Jeg skal ikke holde øje med, opdaterede, så vi er altid klar over, hvad vi

om der er gjort rent, for det har rengø- skal lave.

ringsmedarbejderne gjort. Og her er skin- -Som tidligere arbejdsmiljørepræsentant

nende rent, siger Kirsti – og det må vi give synes jeg også, at vi har gode forhold. Vi

hende ret i.

er hjælpsomme og hensynsfulde kolleger

og synlig ledelse. Vi overlapper på vag-

Styr på arbejdet

terne, så vi altid er klar over, hvad der er

-Jeg skal kun koncentrere mig om at pleje sket på den tidligere vagt, og endelig har

borgeren, og det kan jeg godt li’.

vi gode fysiske rammer med moderne fa-

-Jeg synes også, at arbejdet er godt orgaciliteter og hjælpemidler. Der er også stor

niseret. Vi har onsdagsmøder, hvor vi gen- medbestemmelse omkring vagtplaner, frinemgår

brugernes behov, og hvor der dage og afspadsering.

gives forskellige informationer. Vi nedsæti- -Det er et privat plejehjem, og derfor fyl-

22 FOA AALBORG NYT . NOVEMBER 2011

Kirsti Andersen, social- og sundhedshjælper

Liselund

livet som

Social- og sundhedshjælper Kirsti Andersen,

Liselund er også tillidsrepræsentant.

der økonomien meget. Vi er tæt på økonomien,

og det må vi så forholde os til.

I det offentlige kommer pengene jo heller

ikke flyvende ind gennem vinduet.

Nyvalgt som TR

Som ansat siden november 2010 føler jeg,

at jeg har fået stor viden om ting, jeg ikke

vidste noget om før. Som nyvalgt tillidsrepræsentant

har jeg aftalt med forstanderen,

at vi holder et månedligt møde.

Derudover har vi SU-møder fire gange årligt

samt de førnævnte onsdagsmøder, så

vi er godt dækket ind, siger Kirsti Andersen,

der glæder sig til at komme på TRgrundkurserne

i FOA, som hun er tilmeldt.

FOA AALBORG NYT . NOVEMBER 2011 21

Kirsti kan glæde sig over at arbejde på et plejehjem

fyldt med kunst. Her er det maskotterne

Lise og Lund!

friplejebolig-

leverandør

er hverdag

skal kun koncentrere mig om at pleje

borgeren, og det kan jeg godt lide«.

»Jeg synes også, at arbejdet er godt

organiseret. Vi har onsdagsmøder, hvor

vi gennemgår borgernes behov, og hvor

der gives forskellige informationer. Vi

nedsætter arbejdsgrupper, hvis opgave

det er at afdække bestemte emner,

indhente viden og formidle videre til

kollegerne«. »Som tidligere arbejdsmiljørepræsentant

synes jeg også, at vi

har gode forhold. Vi er hjælpsomme og

hensynsfulde kolleger og har en synlig

ledelse. Vi overlapper på vagterne, så

vi altid er klare over, hvad der er sket

på den tidligere vagt, og endelig har

vi gode fysiske rammer med moderne

faciliteter og hjælpemidler. Der er også

stor medbestemmelse omkring vagtplaner,

fridage og afspadsering«. Det

er et privat plejehjem, og derfor fylder

økonomien meget. Vi er tæt på økonomien,

og det må vi så forholde os til. I

det offentlige kommer pengene jo heller

ikke flyvende ind gennem vinduet.

Thyra Frank skal ikke have æren for det

hele«.

Forstander Lone Leth bekræfter i samme

nummer af FOA Aalborg Nyt, at »vi

vægter høj faglighed, og veluddannede

medarbejdere, ligesom vi f.eks. har lidt

flere social- og sundhedsassistenter end

de kommunale plejehjem.«. Lone Leth

fortæller videre: »I forhold til et kommunalt

plejehjem, hvor meget besluttes

oppefra, har vi en meget høj grad af

selvbestemmelse. En forvaltning kommer

ikke og nedlægger vores køkken

– som vi i øvrigt er meget stolte af – og

vi bestemmer også selv sammensætningen

af medarbejdere og prioritering af

udviklingstiltag«. »Som friplejeboligleverandør

tjener vi kun penge, når vi har

beboere. Det betyder, at der sættes ekstra

ressourcer ind ved stor tyngde. Ved

mindre tyngde sparer vi på ressourcerne

ved at lade stillinger være vakante,

afvikler ferie, afspadsering og FO-dage.

Vores samarbejde med Aalborg Kommune

handler om visitation til plejebolig

og visitation af den enkelte beboer

til pleje/omsorg, praktisk hjælp, genoptræning

efter § 86, ledsagerordningen

og socialpædagogisk bistand. Kommende

beboere kontakter os, efter at

have set vores annonce i avisen, vores

hjemmeside eller vi er blevet anbefalet.

Vi skal indgå i en positiv konkurrence

med de kommunale plejehjem, og dermed

gøre tingene lidt hyggeligere, lidt

mere professionelt og rationelt«.

FOA bladets medarbejder kunne fortælle

om et meget positivt helhedsindtryk

af Liselund Friplejeboliger. Der er

hyggelige kroge overalt i huset. Der er

rent, det er et højglanspoleret køkken

i rustfrit stål, og borgerne ser ud til at

hygge sig ved bordene. Det gælder ikke

mindst Betty, bladet besøgte i hendes

dejlige lejlighed. Betty er kunstmaler og

væggene er dekoreret med egen kunst.

Et eksempel på, at beboerne har frie tøjler

og kan udfolde sig kreativt. I weekenden

er der god støtte af Liselunds

Venner, der tilbyder socialt samvær og

underholdning, hvor der ellers er stille.

Friplejehjem i

brille-perspektiv

Da jeg fik opfordringen til at skrive en

artikel om Louise Mariehjemmets vej

til at blive et friplejehjem, tænkte jeg,

»hvordan skal jeg dog skrive dette?«.

Det er mange vinkler at se det fra, når

man skal igennem en så kompleks

udvikling. Efter lidt »tanketomhed« besluttede

jeg, at bruge forskellige briller

for at prøve at fortælle historien.

Der findes en proces med forskellige

trin, som man skal igennem for at blive

et friplejehjem. For det første skal man

certificeres som plejehjem, og derefter

skal man ansøge om at få del i kvoten af

friplejeboliger. Denne del af processen

har jeg valgt ikke at beskrive, da der er

mange i organisationen som til, enhver

tid vil kunne fortælle om dette både

bedre og mere interessant, end jeg kan.

Som chef skal man tænke både praktisk

og visionært. Hvad er godt og hvad er

mindre godt i denne situation? Forandringer

medfører ofte usikkerhed om

fremtiden, så det er vigtigt at gøre det

rigtigt fra starten, så uro og angst blandt

beboere og personale undgås.

Baggrund

Det var i foråret 2011, at det gik op for

os, at Louise Mariehjemmets aftale med

Københavns Kommune ikke kunne

videreføres i sin nuværende form. Kommunen

ønskede, at vilkårene blev mere

ensartede for »spillerne på banen«. Med

en driftsoverenskomst vidste vi hver

måned, hvilke indtægter som kom ind.

Alle andre plejehjem i Københavns

Kommune lever efter BUM-modellen,

hvor plejetyngden bestemmer, hvor

meget eller lidt man får. At kunne rette

»madsæk efter mund« er en gammel

svensk talemåde, og uanset om man får

meget eller lidt, så er det en fordel at

vide, hvad man får.

De muligheder som lå foran os var

fire-foldige: 1) At blive et kommunalt

plejehjem; 2) At indgå en driftsoverenskomst

med kommunen; 3) At blive et

friplejehjem; eller 4) At sætte hjemmet i

udbud efter modellen: »Hvem vil drive

dette hjem?«. Bestyrelsen og jeg var

enige om, at friplejehjem var den eneste

mulige fremtid for os.

Beboerbriller

Hvad betyder friplejehjem for den enkelte

beboer og de pårørende? Hvad er

vigtige oplysninger, og hvad skal man

huske, når man skal informere? Som

med al information er det vigtigt, at

informationen er enslydende, og at den

ikke giver plads til spekulationer. Her

hos os har vi oplevet, at det vigtigste

var information omkring, at huslejen

ikke blev forandret i forhold til, at vi

overgår til friplejehjem. Mange spørgsmål

kom omkring økonomi. Skal vi nu

selv betale det hele? At kommunen betaler

en sum penge pr. døgn pr. beboer,

var også nyt for mange. Det var meget

vigtigt at informere om, at alle beboere

skulle revisiteres.

I forbindelse med beslutningen om at

blive et friplejehjem, blev boligbestyrelsen

med repræsentation af to beboere

nedlagt. I fremtiden skal beboerne

derfor inddrages på en anden måde i

husets beslutninger om udsmykning og

andre praktiske foranstaltninger. Det er

f.eks. et beboerønske, at vi fik indrettet

et toilet på tagterrassen.

Personalebriller

Det gik ikke lang tid efter, at jeg var

informeret, før det var klart og tydeligt,

at man fra personalegruppen så at noget

var »i gang«. En fjer bliver hurtigt til

10 (marie)høns, så her skulle hurtigt

laves en indsats. Jeg skrev et brev til

alle ansatte, hvor jeg inviterede til et

personalemøde. I brevet fortalte jeg, at

jeg på mødet skulle informere om noget

nyt, som gjaldt for alle plejehjem i Danmark.

Mødet var velbesøgt og her slap

bomben »Vi kan ikke fortsætte med

aftalen med Københavns Kommune«.

Der blev stille i rummet, og jeg er sikker

på, at mange begyndte at frygte for

deres arbejde.

Når man står over for forandringer, er

det vigtigt, at man kan stole på hinanden.

Ingen skjult dagsorden, »svesken

på disken«, som Louises personale genkender

så godt, og svar på alle spørgsmål.

Vi havde en spørgekasse i personalerummet,

hvor det var muligt for alle

medarbejdere at stille anonyme spørgsmål.

Svar kom i den informationsbog,

som vi har på computeren.

I løbet af sommeren og efteråret har vi

udarbejdet en ny vision. Vi har dygtiggjort

os i forhold til dokumentation og

lavet nye arbejdsgange. Her vil jeg rette

en stor tak til alle medarbejdere, som

har bidraget til at forberede huset til de

nye tider. g

4 5


Økonomi-briller

Hvordan bevæger man sig fra overblik

til uforudsigelighed? En trøst for

tigerhjerter er, at vi er mange (dog

ikke alle), som kan lide forandring. Vi

er stadig i fasen, hvor vi skal regne og

simulere forskellige situationer – uden

at kunne se de reelle resultater. Men vi

har haft en fantastisk hjælp fra søsterhjemmet

Liselund i Vodskov, som

har bistået med svar på både kloge og

tåbelige spørgsmål. Vi er ved at blive

klogere, men er endnu novicer. Økonomien

skal hænge sammen, for at det

kan fungere. Men det er mennesker, vi

arbejder med, og det er svært at se ind

i fremtiden.

Vi kan se, at det er kvaliteten af dokumentationen,

som giver et økonomisk

plus – eller minus. Det er nemlig dokumentationen,

som afgør fra hvilket

tidspunkt, en takst træder i kraft. Vi får

penge for den pleje, vi kan dokumentere

er givet. Jo mere plejebehov der

er, jo flere penge gives pr. døgn.

Vi skal lære, at det er visitationen som

bestemmer, hvad der skal udføres. Vi

skal blive endnu bedre til at forklare

for beboere og pårørende, hvordan det

hele hænger sammen.

Er jeg så urolig? Nej, urolig vil være

det forkerte udtryk. Man er nødt til

at lære sig at kunne lide situationen

og få det bedste ud af det. Udvikling

sker, og tiden kan ikke skrues tilbage.

Louise Mariehjemmet har en personalegruppe,

som udviser forståelse for

kompleksiteten i opgaven. Vi kan lave

fejl, og det vil gøre ondt. Vi vil naturligvis

løbende blive klogere. Men gå,

det skal det.

Maria Hedin, Forstander

Louise Mariehjemmet

»Mod fjerne

horisonter!«

En lille ferie fra Else Mariehjemmet,

til Dr. Ferieby ved

Grenå fra 15. til 17. juni 2011

Bussen pakkes med bagage. Og der

hygges med fælles morgenmad. Ca. kl.

10 er det afgang mod Sjællands Odde,

hvor vi skal til Ebeltoft med færgen.

Humøret er højt, og solen skinner fra en

skyfri himmel, da vi gør holdt i havnebyen,

og spiser frokost med lækre

indkøb fra den lokale fiskehandel.

Forventningens glæde skinner igennem,

da vi ankommer til færgehavnen,

hvor katamaranen til Ebeltoft ligger og

venter på os.

Ups! Hvad nu? Røde advarselslamper

markerer at bussen er for høj. Damen

i billetlugen mener ikke, at bussen kan

være der i højden. Der bliver dog målt

efter. Medens dette foregår, bliver der

planlagt en ny rute over Fyn. Heldigvis

viser en manuel måling af bussen,

at være til vores fordel, og vi får lov at

køre ombord. Pyha!

Damerne nyder en lille øl under den rolige

overfart, med færgen til Ebeltoft.

Turen fortsætter mod Grenå, hvor vi

kl. 15 ankommer til Dr. Ferieby. Vi får

en varm velkomst i receptionen, og får

anvist det sommerhus vi skal bo i. Huset

ligger ud til Klitterne og er indrettet

handicapvenligt. Damerne, Anna på 85

år og Marie Louise på 84 år, skal sove

i enkeltsenge i samme værelse. Og vi,

personalet, sover i køjesenge.

Efter udpakning af bagagen, og et kort

hvil til damerne, spiser vi kl. 18 aftensmad

i feriebyens restaurant. Efter

maden, er der stadig energi tilbage i

Anna og Marie Louise. Vi spadserer

en tur til stranden, hvor vi sætter os på

en bænk, og får en lille snak om den

smukke udsigt.

Tilbage i sommerhuset nydes et glas

rødvin på terrassen, og trætheden begynder

så småt at indfinde sig hos alle.

Efter en god nats søvn, bliver Anna og

Marie Louise vækket til en kop friskbrygget

kaffe på terrassen. Herefter

bades der, inden turen går op til feriebyens

Café, og morgenbuffet.

Under morgenmaden planlægger vi i

fællesskab, hvad dagen skal indeholde.

Først besøger vi Gl. Estrup Herregård

og Landbrugsmuseum. Derefter går

turen videre til Kalø Slotsruin.

På Slotskroen nyder vi en husets

platte, hvorefter turen går over Mols

Bjerge til Ebeltoft by. Damerne får en

lille power nap på vejen. I Ebeltoft ser

vi det smukke gamle rådhus, og på

et »listigt« sted på gågaden, indtages

kaffe og »røgtobak«. Under kaffen

tales der om, hvor aftensmaden skal

indtages. Og der er enighed om, at

finde et godt sted i Grenå by.

Turen mod Grenå går ad Margueritruten,

hvor en jættehøj 49 m høj, og

med udsigt til øen Hjelm passeres. Der

indkøbes friske jordbær på landet, som

bare smager himmelsk.

Efter aftensmåltidet er det tid til lidt

tvkikkeri, og et lille glas rødvin inden

sengetid.

Efter en urolig nat med regn og rusk,

var vi tidligt oppe for at pakke til

hjemturen.

Ved morgenbuffet’en blev dagen planlagt.

Der var stemning for et besøg på

Ebeltoft glaspusteri. Og både det og

Glasgalleriet blev besøgt.

Der blev købt flere jordbær, inden en

lille frokost blev indtaget ved Fregatten

Jylland.

Turen gik hjem via færgen i Ebeltoft.

Men både Anna og Marie Louise

mente, at vi sagtens kunne være blevet

weekenden over.

Tak for en god tur.

Ann-Gerd & Joan,

Else Marie Hjemmet

Forstander Ole Nilsson

Bofællesskabet Kirsten Marie

Nu har du været forstander

siden 1. december. Er der

noget, der har overrasket dig?

Jeg er blevet positivt overrasket over at

møde et personale, der er så dedikeret

til deres arbejdsplads som tilfældet er på

Bofællesskabet Kirsten Marie. Det, at

være omgivet af medarbejdere med høj

integritet og virkelyst, er en stor glæde

og motivation for mig som leder.

Jeg er ligeledes overrasket over omfanget

af systemer og administrative

opgaver, der har mødt mig, og jeg må

erkende, at der ligger et ganske stort

stykke arbejde i at danne mig det store

overblik over de systemer Kirsten Marie

har benyttet sig af gennem mange

år! Heldigvis er jeg ganske fortrøstningsfuld,

da jeg møder god hjælp både

blandt medarbejderne i Kirsten Marie

og hos de mange dygtige medarbejdere

jeg kan trække på i hovedkontoret.

Hvad er god ledelse for dig?

Det er vanskeligt at komme med et

enkelt svar på, hvad god ledelse er for

mig, men jeg er meget inspireret af

værdibaseret ledelse. Jeg tænker, at min

væsentligste rolle som leder er at skabe

en forståelige sammenhæng og balance

mellem vision, mission og de strategiske

initiativer vi har i Kirsten Marie

og engagere personalet, så hver enkelt

medarbejders engagement, præstation

og trivsel er i top.

Samtidig har jeg som leder fokus på

at sikre, at medarbejderen hele tiden

udvikler sig fagligt, da jeg har erfaret,

hvor stor betydning det har, at fremtidssikre

den enkelte medarbejder i forhold

til de krav og forventninger, de væsentligste

interessenter stiller til en moderne

institution som Kirsten Marie.

Hvad motiverede dig til at søge

stillingen som forstander for

Bofællesskabet Kirsten Marie?

Jeg stod et sted i min karriere, hvor jeg

havde stor lyst til og mod på at blive

udfordret i forhold til at tage driftsansvar

for en organisation, og samtidig

var jeg i gang med en lederuddannelse,

hvor vi havde fokus på forandringsledelse

både på et personligt og organisationelt

plan. Lederuddannelsen har

været en vigtig motivation i forhold til

at søge udfordringen, som forstander i

Kirsten Marie, da mine refleksioner og

læringer har gjort, at jeg føler mig parat

til at tage det ansvar, der skal til for at

bestride et job som forstander.

Det var endvidere motiverende at stillingen

var i en fond, da jeg tidligere har

haft gode erfaringer med at arbejde i en

sådan struktur, da jeg har erfaret, at der

sjældent er langt fra tanke til handling,

hvilket jeg finder stærkt motiverende i

mit arbejdsliv.

Ole Nilsson

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet socialpædagog, og jeg

har i hele min karriere arbejdet med

borgere, der er marginaliserede – særligt

borgere med stofmisbrug har været

et gennemgående arbejdsområde. Jeg

har arbejdet med forebyggelse, behandling

og opsøgende arbejde blandt

stofmisbrugere, og det har været fra det

pæne Nordsjælland til den kendte drug

scene på Vesterbro og Christiania.

Igennem årene er jeg løbende blevet

kompetenceudviklet, således at jeg

har været godt rustet til at håndtere de

udfordringer, jeg har kastet mig ud i, da

jeg har erfaret vigtigheden af at være

på forkant med den udvikling mine

skiftende arbejdspladser og borgere har

forventet af mig.

Jeg har været særlig interesseret i

den systemiske og løsningsfokuserede

tilgang, og det er bl.a. inden for

dette område jeg er efteruddannet. Jeg

er ligeledes uddannet supervisor fra

Kempler Instituttet og så har jeg været

aktiv i fagpolitisk arbejde og haft en

række bestyrelsesposter.

Privat bor jeg sammen med min kæreste

Nille og vores 3 måneder gamle datter

Selma på det centrale Frederiksberg.

Fritiden bliver brugt på tennis i KB og

politisk arbejde i Radikale Venstre.

6 7


Hvorledes er ledelsesansvaret

i Mariehjemmene?

Den selvejende institution skal have

en bestyrelse, der har den overordnede

ledelse af institutionens drift og virksomhed.

Denne ledelseskompetence og

dette ledelsesansvar omfatter normalt

såvel institutionens administration og

økonomiske drift, som de øvrige aktiviteter,

som institutionen ifølge sit formål

varetager.

Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for

kommunen for, at institutionens drift og

virksomhed udøves i overensstemmelse

med de regler og øvrige vilkår, som er

fastsat i loven og i administrative regler.

Hvad er bestyrelsens opgave?

Som overordnet ledelse skal bestyrelsen

varetage institutionens interesser i

enhver henseende. Bestyrelsens hovedopgave

er at sikre optimale rammer for

institutionens aktiviteter.

Bestyrelsen skal i samarbejde med lederen

og andre (Fonden Mariehjemmene),

tilstræbe en høj kvalitet af aktiviteter,

eksempelvis ved at tiltrække gode

personaleressourcer, sørge for optimale

lokaleforhold, samarbejde med det omgivende

samfund og andre institutioner

samt sikre en økonomisk forsvarlig drift

af institutionen.

Som overordnet ledelse skal bestyrelsen

fastlægge retningslinjer for institutionens

virksomhed og træffe alle

beslutninger af væsentlig betydning

for institutionen og beslutninger, som i

øvrigt er af usædvanlig art. Bestyrelsen

skal påse, at formueforvaltning og regnskabsføring

er forsvarlig og tilfredsstillende.

Bestyrelsen skal udpege revisor

og påse, at denne udfører sit arbejde

korrekt.

Bestyrelsen skal ikke deltage i institutionens

daglige drift. Den daglige drift

forestås af institutionens leder.

Erstatningsansvar

Kan man som bestyrelsesmedlem bliver

erstatningsansvarlig?

Ovenfor er i meget korte træk beskrevet

bestyrelsens ledelsesansvar. Har bestyrelsen

svigtet dette ledelsesansvar, kan

sanktioner komme på tale.

Bestyrelsens arbejde

i en selvejende institution

Strafansvar kan kun blive aktuelt,

hvis bestyrelsesmedlemmer gør sig

skyldige i strafbare handlinger under

udførelsen af deres bestyrelseshverv.

Et eventuelt strafansvar beror på det

enkelte medlems subjektive forhold.

Bestyrelsen kan dog ikke ifalde strafansvar

som kollektiv enhed.

Hvornår bliver bestyrelsen

erstatningsansvarlig?

Erstatningsansvar kan opstå, når bestyrelsesmedlemmer

handler på den

selvejende institutions vegne og f.eks.

træffer beslutninger i strid med regler

eller lignende.

Afgørelsen, om der skal gøres et erstatningsansvar

gældende, hører under

domstolene.

Erstatningsansvar forudsætter et økonomisk

tab. Det kan være en udenforstående,

en ansat, institutionen selv

eller en offentlig instans, der har lidt

et tab.

Er der regler for ikendelse af

erstatningsansvar?

Normalt indeholder Mariehjemmenes

vedtægt en bestemmelse om,

at medlemmerne af bestyrelsen er

erstatningsansvarlige efter dansk rets

almindelige regler, og at de i øvrigt

ikke hæfter personligt for institutionens

gæld. De almindelige (ulovbestemte)

erstatningsregler gælder også

for institutioner, der ikke omtaler

spørgsmålet i deres vedtægt, samt for

lederen, andre ansatte m.fl. og tillige

for institutionens revisor, som i øvrigt

er ansvarlig efter reglerne om det særlige

professionsansvar for revisorer.

Når man alligevel omtaler den almindelige

erstatningsregel i vedtægten,

er det for at gøre bestyrelsesmedlemmerne

opmærksom herpå, og på at

bestyrelseshvervet er et ansvarsfuldt

tillidshverv.

Hvad går dansk rets almindelige

regler ud på?

Dansk rets almindelige erstatningsregler

går ud på, at erstatningsansvar kun

pådrages, såfremt en person ved en

retsstridig handling eller undladelse,

der kan tilregnes den pågældende som

forsætlig eller (groft) uagtsom, har påført

nogen et tab (culpareglen). Endvidere

er det et normalt princip i dansk

ret, at skadelidte har bevisbyrden.

Jeg kender ikke til domstolsafgørelser

om bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar

for de selvejende sociale

institutioner. Det antages, at domstolene

vil anlægge en mild ansvarsbedømmelse

for medlemmer af bestyrelser

for almennyttige institutioner,

herunder sociale institutioner.

Hvor stor er risikoen for at

ifalde erstatningsansvar?

Bestyrelsens medlemmer vil normalt

ikke pådrage sig et erstatningsansvar,

såfremt de gør en hæderlig indsats og

bruger deres sunde fornuft. Bestyrelsen

er ikke forpligtet til at have en detaljeret

viden om reglerne og normalt

heller ikke om f.eks. regnskabsreglerne.

Bestyrelsen har ret til at lægge

ekspertudtalelser til grund. En kritisk

revisionsrapport må altid kræve en

særlig opmærksomhed fra bestyrelsesmedlemmernes

side. Oplysninger

eller vedvarende rygter om mistænkelige

eller uacceptable forhold bør

undersøges nærmere.

Hvis bestyrelsen ved sine beslutninger,

dispositioner eller undladelser

påfører institutionen et tab, vil der

i givet fald kunne rejses et erstatningskrav

til dækning af det tab, som

institutionen har lidt, mod de ansvarlige

bestyrelsesmedlemmer. Det er

op til Fondens bestyrelse at beslutte

søgsmål mod den enkelte institutions

bestyrelse.

Er skadelidte en udenforstående tredjemand,

kan den pågældende rejse

erstatningskrav mod institutionen,

på hvis vegne bestyrelsen eller den

ansatte har optrådt. Bliver institutionen

dømt til at betale erstatning, kan

institutionen i princippet søge beløbet

godtgjort af de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer

eller ansatte, men det

må dog antages, at domstolene kun vil

anerkende et sådant regreskrav, hvis

de pågældende har gjort sig skyldige i

et meget groft forhold.

Hvis det er institutionen selv, der lider

et tab ved bestyrelsens eller bestyrelsesmedlemmers

eller ansattes dispositioner

eller adfærd, kan de ansvarlige

i princippet drages erstatningsretligt

til ansvar. Der opstår imidlertid et problem,

hvis det er hele bestyrelsen, der

har gjort sig skyldig i et erstatningspådragende

forhold, eller hvis bestyrelsen

ikke ønsker at rejse erstatningskrav

mod enkelte, ansvarlige bestyrelsesmedlemmer

eller ansatte, eller ikke

ønsker at gennemføre et tilbagesøgningskrav

mod ansatte eller andre, der

ulovligt har modtaget ekstra lønbeløb,

vederlag eller lignende.

Det må antages, at hovedbestyrelsen

i disse tilfælde kan rejse en sådan

sag. Såfremt flere bestyrelsesmedlemmer

pålægges et erstatningsansvar

for den samme

handling, hæfter de solidarisk,

dvs. at hele kravet kan søges

gennemført mod hvert enkelt

bestyrelsesmedlem.

Udgangspunktet er dog, at det er

det enkelte bestyrelsesmedlem, der

kan pålægges erstatningskrav uden at

den øvrige bestyrelse hæfter. Derfor

er det vigtigt, at eventuelle indsigelser

med mere af bevismæssige grunde

klart fremgår af bestyrelsesmødernes

referater.

Skal bestyrelsen tegne en

ansvars forsikring?

Der kan for tiden næppe svare sig, at

Fonden Mariehjemmene eller det enkelte

mariehjem tegner ansvarsforsikringer

for bestyrelsesmedlemmer.

Hvis det bliver en udbredt praksis i sociale

selvejende institutioner at tegne

en ansvarsforsikring, må det antages,

at domstolene ville være mere tilbøjelige

til at ikende erstatningsansvar for

bestyrelsesmedlemmer.

Heinz Reugboe, Formand

Sofie Marie

Kilde:

Teddy Wivel: Bestyrelsesarbejde i den

selvejende institution

U-vending på

Sofie Marie

Under denne overskrift fortalte fagbladet

Socialpædagogen den 23. december

2011 en usædvanlig og bevægende

historie om ledelse, der gør en forskel.

På forsiden af bladet står to stolte ledere

Rikke Christensen og Anne-Grete

Houmøller.

Tillidsrepræsentant Sabrina Lagermann

fortæller til bladet om fortiden: »Vi har

ikke begået omsorgssvigt, for vi har

altid haft etikken i orden. Men på et

tidspunkt tænkte jeg: Enten skal der ske

en radikal forandring eller også bliver

det en sag for Arbejdstilsynet eller en

historie i Ekstra Bladet«. Da botilbud-

det stod uden fast ledelse sendte hun

sammen med tre andre kolleger et brev

til bestyrelsen og Fonden Mariehjemmene,

hvor de skrev, hvilken leder, de

havde behov for. »Det skulle være en,

der havde ledelsesmæssige og organisatoriske

kompetencer, og samtidig havde

en høj faglighed med kendskab til autismeområdet«,

fortæller hun.

Som tillidsrepræsentant var Sabrina

Lagermann også med til at læse ansøgningerne

igennem til stillingen som

forstander – sammen med arbejdsmiljørepræsentanten

og repræsentanter fra

pårørenderåd og bestyrelse. »Og jeg må

sige, at vi læste dem med meget kritiske

øjne«.

Valget faldt på Rikke Christensen, der

kom fra en stilling som teamleder inden

for autismeområdet.

»Jeg havde længe overvejet at søge en

forstanderstilling, og da jeg så tilsynsrapporten

fra Sofie Marie blev jeg

sikker i min sag. Da jeg læste om højt

sygefravær, frustrationer blandt medarbejdere

og en voldspolitik, der gik ud

på at ringe efter politiet eller vagtlægen,

tænkte jeg: »Det kan jeg gøre bedre«.

Og der var nok at tage fat på.

Som noget af det første ansatte Rikke

Christensen en souschef Anne-Grete

Houmøller, der også kom fra en stilling

som teamleder. Når forstanderparret ser

tilbage, har 2011 været det sjoveste og

mest hektiske år i deres arbejdsliv.

Rikke Christensen fortæller: »Vi har

lavet 7000 ting. Lige fra organisering af

teams til en ny telefonbog med numre

på pårørende, sagsbehandlere osv. Fra

sommerhustur med fælles udviklingssamtaler

til en ny arbejdsplan, nye faste

aktiviteter for beboerne og ansættelse af

en kost- og ernæringsassistent«.

Forstanderparret har haft tre overskrifter

for deres arbejde: Organisering,

teamsamarbejde og faglighed: »Og

det skulle vel at mærke komme i den

nævnte rækkefølge. For det nytter ikke

at bruge mange penge på store dyre

autismekurser, hvis du ikke kan finde

telefonnummeret på en beboers mor

og/eller personalet ikke kan finde ud af

at samarbejde. Og den tankegang har

været lidt af en øjenåbner for forældre

og personale, for jeg tror, at de fleste

tænkte, at fagligheden skulle komme

først,« sige Rikke Christensen, der bliver

suppleret af Anne-Grete Houmøller:

»Når man er velorganiseret, er der

tid og overskud til det andet. For som

vi siger: Vi vil da meget hellere diskutere

pædagogik end rende og lede efter

telefonnumre«.

Læs mere i Socialpædagogen, som du

kan finde på www.socialpaedagogen.

dk/ da/Arkiv/ 2011/26-2011.aspx, hvor

du også kan finde medarbejder Hannekia

Fogeds fortælling og en række gode

råd til, hvad du kan gøre som TR, medarbejder

eller leder, hvis din arbejdsplads

ikke fungerer godt nok.

8 9


Findes der arbejdsglæde

og medarbejderudvikling?

Beboerbladet har talt med

en række medarbejdere

Af Charlotte Bach,

Journalist

Der er næsten ingen ende på arbejdsglæden

hos de ansatte på Dorthe Mariehjemmet.

De er glade for beboerne,

glade for kollegerne og føler, at de

udvikler sig fagligt. Desuden berømmes

den plads og det rum, der gives til

improvisationer og forslag. Social- og

sundhedshjælper Winnie Bernbom

arbejdede på Dorthe Mariehjemmet

fra 2002 til 2008.

Det var i den periode, at

plejehjemmet blev ombygget,

og Winnie Bernbom

syntes, hun havde fået nok

af byggerodet, og trængte

til at se noget andet. Det

gjorde hun på et kommunalt

plejehjem i Rødovre,

hvor hun arbejdede i 15

måneder. Her fik hun sat

tingene i perspektiv og

opdagede, hvor stor forskel

der kan være på plejehjem.

»Vi var tre ansatte til det, vi er seks om

her på Dorthe Mariehjemmet. Beboerne

kom op om morgenen til morgenmad,

blev anbragt i sofaen indtil frokost, sat

tilbage i sofaen efter frokost og igen

hen til spisebordet til aftensmad. Derefter

i seng. Det gav triste beboere og

stressede medarbejdere«, fortæller Winnie

Bernbom.

Hun følte det som en stor glæde og

lettelse, da hun kunne vende tilbage til

Dorthe Mariehjemmet.

»Her er mange flere varme hænder,

og vi har det godt i personalegruppen.

Også med humor. Det smitter af på beboerne.

Selvfølgelig kan vi have travlt,

men vi bliver ikke stressede. Vi dækkes

fint ind under fravær. Som selvejende

institution kan Dorthe Mariehjemmet jo

selv bestemme, hvordan man vil bruge

pengene. Beboerne er i centrum, og her

er masser af hjertevarme«, siger hun.

Winnie Bernbom fremhæver fleksibilitet

som et af nøgleordene. Der er plads

til små improvisationer og afbræk i

hverdagen. En samtale, højtlæsning,

en tur ud i Rødovre eller en udflugt til

København. For nylig blev det indført,

at beboerne på deres fødselsdag kan

bestemme menuen.

Kursusaktiviteten er høj: demens, arbejde

med pårørende, anerkendende

kommunikation, supervision, digitaldokumentation

og flytteteknik. Winnie

Bernbom, der også er sikkerhedsrepræsentant,

påpeger at man hele tiden

udvikler sig som medarbejder.

»Vi løfter en stor menneskelig opgave,

og vi højner vores faglighed. Og vi er

stolte af det«, fastslår hun.

Social- og sundhedsassistent Lone

Frantzen har arbejdet to år på Dorthe

Mariehjemmet. Hun kommer fra et bofællesskab,

hvor hun var afdelingsleder.

Men hun blev træt af lederjobbet.

»Jeg er rigtig glad for at arbejde på

Dorthe Mariehjemmet. Man får lov at

udvikle sig, at bruge sine kompetencer,

f.eks. i forbindelse med medicin og

lægekontakt. Og kollegerne kan man

virkelig sparre med. Læsse af på. Diskutere

vanskeligheder med. Vi bruger

hinanden meget. Og vi kommer ofte på

kursus. Jeg har lige været på kursus om

den værdige død. Det var et emne, der

fangede os alle«.

Ligesom Winnie Bernbom fremhæver

Lone Frantzen det høje aktivitetsniveau

samt det faktum, at der gives rum og

plads til at gøre forskellige, individuelle

ting med den enkelte beboer. Læse avisen

højt, tage en længere snak, smutte

over i supermarkedet med beboeren.

»Jeg tager ofte ud på sofacyklen med

en beboer. Mens vi kører, har vi mange

gode samtaler. Vi kender vores beboere

godt. Kender deres livshistorie. Men

man skal passe på, man ikke bliver

farvet af livshistorien. Jeg foretrækker

at se på den enkelte som et individ og

anvende livshistorien med omhu«, siger

Lone Frantzen.

Social- og sundhedsassistent Annette

Damberg er aftenvagt og ansvarshavende

på 2. sal. Hun har blot været ansat tre

måneder på Dorthe Mariehjemmet og

har mange roser til stedet – ikke mindst

når hun sammenligner med andre plejehjem.

»De fysiske rammer er virkelig fine.

Der er rum og plads, også til at lave

afskærmninger og grupperinger, hvis

det skulle blive aktuelt. Der er en dejlig

atmosfære, og de beboere jeg har talt

med, er glade for at bo her«, siger hun.

Annette Damberg understreger, hvordan

ting kan lade sig gøre. Der er sjældent

langt fra idé til handling og »plejer« er

død. Hun føler, at ledelsen er synlig,

også for en aftenvagt, som kan støde

på personalelederen sent om eftermiddagen.

»Ledelsen virker meget engageret, og

der bliver lyttet til én«, siger hun.

For nattevagt Sanne Mai Jeppesen har

de fine ord fra Dorthe Mariehjemmets

trivsel

på Dorthe Mariehjemmet

hjemmeside om respekt og værdighed

rod i virkeligheden. Hun er for nylig

blevet ansat som social- og sundhedshjælper

og har tidligere arbejdet på

kommunale plejehjem.

»Jeg ønskede at finde et sted at arbejde,

hvor man ikke altid var presset og følte,

man manglede tid til det, man gerne ville.

Og det har jeg fundet her. De enkelte

leve-bo-miljøer fungerer meget fint,

synes jeg, og det virker, som om alting

kan lade sig gøre. I hvert fald undersøger

man det grundigt«, siger Sanne Mai

Jeppesen.

Hun fortæller med glæde i stemmen,

hvordan hun forleden havde mulighed

for at sidde med en beboer og se tennis

på tv til kl. 02.30. Beboeren fik øl og

popcorn, og de hyggede sig gevaldigt

mellem Sanne Mai Jeppesens øvrige

gøremål.

Hun er også glad for det fine samspil

mellem kollegerne og føler, at hun er

blevet taget godt imod.

Medarbejderne er håndplukkede, og

man skal godkendes i gruppen som

kollega. Det synes social- og sundhedshjælper

Lene Andreasen godt

om. Ansættelsessamtalen handler ikke

mindst om, hvorvidt man er god til

nærvær med beboerne. Lene Andreasen

har tidligere arbejdet på plejehjem

i Gladsaxe og Brønshøj, og hun er

ikke mindst glad for, at normeringen

er i top på Dorthe Mariehjemmet.

»Det er dejligt, at man kan komme

med forslag til, hvad vi skal lave.

Jeg har f.eks. foreslået, at vi så Paul

Hammerichs Danmarkskrøniken ét

afsnit om dagen. Det har bragt mange

klare øjeblikke frem hos beboerne.

Lidt ligesom erindringskasser.

Man kan bryde om bag demensen og

pludselig opleve en ny verden«, siger

Lene Andreasen.

Hun vil gerne gøre mere ud af

gymnastikken og eventuelt får en

pianist til at komme og spille gamle

schlagere a la Kai Normann Andersen.

Desuden har hun en drøm om

at få en vuggestue på besøg en gang

imellem. Det har hun oplevet på

plejehjemmet Betania på Frederiksberg,

og det gjorde et stort indtryk på

hende, hvordan de ganske små børn

og de gamle mennesker havde meget

at give hinanden.

»At kunne bryde rutinen er rart, selv

om det selvfølgelig er en balance. Vi

skal respektere, at en beboer måske

ikke har lyst til at deltage i alt det,

vi finder på«, siger Lene Andreasen.

Hun finder nedenstående citat

af Søren Kierkegaard rammende for

arbejdet på Dorthe Mariehjemmet.

»At hjælpe

er at forstå«

Hvis det skal lykkes mig at føre et

menneske mod et bestemt mål,

må jeg først finde derhen, hvor han

befinder sig og begynde lige der.

Den, som ikke kan det, snyder sig

selv, når han tror, at han kan hjælpe

andre.

For at hjælpe nogen, må jeg visselig

forstå mere, end han gør, men først

og fremmest forstå, hvad han forstår.

Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det

ikke, at jeg kan og ved mere.

Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg

kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig

og hovmodig, og at jeg egentlig

gerne vil blive beundret af andre i

stedet for at hjælpe.

Al ægte hjælpsomhed begynder

med ydmyghed overfor den, jeg vil

hjælpe, og dermed må jeg forstå, at

dette med at hjælpe, ikke er at ville

herske, men at ville tjene.

Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller

ikke hjælpe.

Innovations camp

om fremtidens ældrepleje

på Birkerød Gymnasium

Direktør Bo Kristiansen

deltog i dommerpanelet, da

skolens erhvervsøkonomiske

klasser holdt innovationsdag

den 23. november 2011

Udfordringen var klar for de 75 elever

fra Birkerød Gymnasiums erhvervsøkonomiske

klasser og den internationale

linie, som skulle bruge dagen på

at udvikle idéer, der kunne forbedre

fremtidens ældrepleje: Hvad gør vi i

fremtiden, hvor der bliver flere ældre,

og der bliver færre hænder til at tage sig

af dem?

Det var spændende og givende at opleve

elevernes store engagement i et

tema, som formentlig ikke optager dem

synderligt i hverdagen: de ældres levevilkår.

De fleste af de ti grupper opfandt

nye gadgets, der kunne støtte og hjælpe

den ældre til et bedre og mere selvhjulpent

liv. Andre grupper foreslog nye

sociale medier, der kunne mindske ensomheden

blandt ældre. Dommerpanelet

gav førsteprisen for den bedste idé til

en gruppe, der under sloganet »Keep It

Human« opfandt en kombination af en

dating site og en bolig site, der kunne

skabe kontakt mellem ensomme ældre

i store boliger og boligsøgende studerende/unge,

der som modydelse skulle

hjælpe den ældre med forskellige praktiske

gøremål, som at slå græs, købe ind

etc. Til gengæld har den ældre en masse

viden, som han eller hun kan dele med

den unge. Idéen kaldte de »Mutually

Beneficial Roommates«. Forretningsmodellen

var ikke særlig udviklet, men

vi syntes om idéen, da gruppen ikke var

faldet for det meget nærliggende – og

i tråd med ungdomslivet – at udvikle

en ny gadget eller app til smartphonen.

De havde i stedet fundet ind til det, der

virkelig betyder noget for alle mennesker

uanset alder: menneskelig kontakt,

Keep It Human.

Anden præmien for den bedste præsentation

gik til »Pill Dispenser Project«,

hvor gruppen sågar havde fået lavet en

prototype.

Dagen blev ledet af tre energiske og

dygtige konsulenter fra firmaet Sputnik

5. Firmaet arbejder med systematisk

kreativitet, innovation og idéudvikling.

Firmaets mål er at udbrede systematisk

kreativitet i de danske virksomheder

og uddannelsesinstitutioner. Arbejdssproget

hele dagen var udelukkende

engelsk. Alle præsentationer foregik

derfor på engelsk. Konsulenterne lærte

eleverne på en effektiv måde at komme

fra idé til udvikling af et færdigt forretningskoncept.

Du kan læse mere om

Sputnik 5 på www.sputnik5.com.

Til Frederiksborg Amtsavis udtaler lærer

Klaus Jakobsen fra skolen: »Jeg synes

innovationsdagen viste, at eleverne

var super dygtige til at tænke kreativt,

og de lavede nogle flotte præsentationer.

Til gengæld viste dagen også, at

eleverne vil have godt af mere indsigt i

de ældres hverdag og situation«.

Dommerpanelet bestod ud over undertegnede

af en pensionist, en plejehjemsleder

fra Rudersdal Kommune og en

virksomhedsleder. Det var spændende

at komme ud blandt helt almindelige

unge mennesker og »vise flaget«. Forhåbentlig

kan det bidrage til at større

kendskab til os, og det vi står for. Så opfordringen

her fra skal blot lyde: Gå ud

og bland jer i debatten, også i sammenhænge

hvor vi normalt ikke kommer.

10

Bo Kristiansen, Direktør,

Fonden Mariehjemmene

11


Lone Markussen, sygeplejerske, formand

for Pensionatet Mette Marie,

tidligere udviklingskonsulent i Fonden

Mariehjemmene, tidligere repræsentant

i Patientklagenævnet for Dansk Sygeplejeråd,

hustru og mor, er død, 64 år.

De sidste par måneder har Lone Markussen

døjet med sin ryg og haft mange

smerter, og natten mellem tirsdag og

onsdag den 26.oktober 2011 døde hun

pludseligt.

En person, der ofte var i fokus, når det

handlede om Mariehjemmene. Lone

Godt nok hører Samy ikke til de største,

men hans hjælpsomhed bl.a. i VIFsammenhæng

er stor. Lørdag fik han

Arbejdernes Landsbank og Lokalavisen

Vanløse Postens 2720 pris. Det foregik

på Vanløse Stadion til VIFs hjemmekamp.

»Trods sin liden højde, er dagens modtager

af 2720 prisen, et af Vanløses fyrtårne«,

hed det i talen fra Lokalavisens

ansvarshavende redaktør/direktør Ib

Helge, der blev læst op fra højttalerne

på stadion af speakeren.

»Samy Visvanathan, der er forstander

på Pensionatet Mette Marie her i Vanløse,

er manden der gør en stor forskel.

Samy er meget engageret i det sociale

arbejde på lokalt plan med beboerne

på Matte Mariehjemmet, der af men-

til minde om

Lone Markussen

Markussen var ansat i Fondens hovedkontor

i 10 år, og efterfølgende har hun

været bestyrelsesformand på pensionatet

Mette Marie, bestyrelsesmedlem på

Ellen Mariehjemmet og siddet i fondens

bestyrelse. Hun var dedikeret, arbejdsom

og et varmt menneske. Hun har

været en del af Mariehjemmene tilbage

fra starten, hvor hun som 17-årig var

i huset hos fru Rørdam Holm (Mariehjemmenes

stifter).

Efter sin sygeplejeuddannelse og en

ansættelse på Gentofte Amtssygehus

kom hun atter til Mariehjemmene – nu

til Berthe Marie, hvor hun som 25-årig

blev forstander. Senere kom hun på

Dorthe Mariehjemmet og Rikke Mariehjemmet

– begge steder som forstander.

Hun fik i samme periode tre børn.

I firserne var Lone Markussen ansat i

Hillerød Kommune og endte som ældrechef.

Altid hjælpsomme

Samy fik 2720 prisen

12

tale grunde har svært ved at klare sig i

hverdagen«.

»Samy har, sammen med sine medarbejdere,

gennem årene udviklet et

helt unikt samarbejde med de mentale

borgeres pårørende. Samy’s hjælpsoimhed

over for de svage i vores samfund

er fantastisk. Hans lange engagement på

Kofoeds Skole gav ham en stor ballast,

og har sammen med hans egen sociale

indstilling og hjælpsomhed, været meget

givende for beboerne på Mette Marie,

men samtidig også på lokalt plan.«

»Samy er næsten altid klar til at løfte en

opgave, hvis han bliver spurgt. Samy er

en meget stor hjælper i Vanløse Idrætsforening,

til klubbens hjemmekampe,

til forskellige arrangementer i byen for

bl.a. VIF«.

I 1997 kom hun tilbage til Mariehjemmenes

hovedkontor, hvor hun sluttede i

2006, da hun gik på pension. Men helt

på pension gik hun ikke, da hun stadig

deltog aktivt i flere bestyrelser.

Lone Markussen havde i kraft af sit store

socialpolitiske engagement og sine

strategiske evner givet et stort bidrag

til Mariehjemmenes positive udvikling.

Ligeledes havde hun et betydeligt kommunalt

og fagligt netværk, som kunne

bruges til at positionere Mariehjemmene

i forskellige sammenhænge.

Lone Markussen alt for bratte og urimelige

død kommer fuldstændig uventet

og fremstår komplet uvirkeligt for Mariehjemmene.

Det er blevet sagt, men

Lone Markussen var central for Mariehjemmene.

Nekrolog bragt i Politiken

Af Kristian Wedel Andersen,

Fonden Mareihjemmene

»Samy – vi er stolte af dig som Vanløse-borger

– vi er dig taknemmelig

for, alt hvad du yder for os. Du har på

fornemmeste vis gjort, at dit bosted er

totalt smeltet sammen med det lokale

boligmiljø. Derfor har vi i dag med

mange Vanløsefolk på stadion, valgt

VIFs hjemmekamp til at hylde dig. Tak,

Samy, og tillykke med 2720 prisen«.

Vanløse Posten

den 14. september 2011

More magazines by this user
Similar magazines