Årsberetning 2007 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Årsberetning 2007 - Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets årsberetning 2007


Indholdsfortegnelse

VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

BEREDSKABSFORBUNDET I 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

BERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

EKSTREmT VEjR I 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

SNESTORm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

FRIVILLIGE INDSAT mOD VANDmASSERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

KREDS SKANDERBORG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

KREDS STEVNS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

KREDS jAmmERBUGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

DE FRIVILLIGES OPGAVER 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

FRIVILLIGPRISERNE FOR 2006 UDDELT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

HÆDERSTEGN 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

REDNINGSBEREDSKABSFORLIG 2007-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

HVERVEKONcEPT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

BEREDSKAB – ET FÆLLES ANSVAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

SøNDERjySK FRIVILLIGE BRANDVÆRNSFORBUND & BEREDSKABSFORBUNDET . . . . . . . . . . . . . . . . 28

SPONSORER, FONDE OG DELEGEREDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

PROjEKT øSTBøRN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

BEDRE ÆLDRESIKKERHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

FOREByGGELSE AF BRANDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

FøRSTEHjÆLPSPROjEKTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

REGNSKAB 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

NOTER TIL REGNSKAB 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

PÅTEGNING AF ÅRSRAPPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

ORGANISATION OG DELEGEREDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Foto: Henrik Freek Christensen, Bent Kirt Hansen, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Niels Nyholm, Per M . Olesen, Polfoto, Martin R . Rasmussen,

Thomas Sigurdsson, Stevns Brandvæsen, www .brandogredning .dk

3


VI er frIVIllIge

I det danske

rednIngsberedskab

FRIVILLIGE I DET

DANSKE REDNINGSBEREDSKAB

UDGøR KNAP 50 % AF

ALT PERSONEL I DET DANSKE

REDNINGSBEREDSKAB

Vi er over 6.000 borgere, der

• er brandmænd

• er katastrofeberedskab ved orkan/

storm, ulykker, stormflod og miljøforurening

• er specialiserede i hundetjeneste, sø-

redning, eftersøgning etc.

• sørger for evakuering, transport og

indkvartering ved ulykker/katastrofer

• uddanner befolkningen i førstehjælp,

brandbekæmpelse og hjertestart.

Beredskabsforbundets mission er at

repræsentere de frivillige i det danske

redningsberedskab . Vi er en frivillig

orga nisation, der arbejder uegennyttigt

til samfundets fordel . Vi skaber tryghed

gennem hjælp, forebyggelse, information

og uddannelse . Vi organiserer

de frivillige og fremmer frivilligtanken i

samfundet .

Beredskabsforbundets vision er at skabe

øget tryghed i samfundet .

Der er indgået organisatorisk samarbejde

med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

. Det betyder, at deres

medlemmer nu også er medlemmer i

Beredskabs forbundet, samtidig med at

deres egen organisation er opretholdt.

VI ER FRIVILLIGE, FORDI VI

øNSKER AT GøRE EN FORSKEL

• Vi er frivillige og arbejder med meningsfyldte

opgaver til samfundets fordel

• I nødsituationer maksimerer vi beredskabet

med engagerede og veluddannede

frivillige

• Vi arbejder både med opgaver, der

kræver råstyrke i betydelig volumen og

med mindre enheder, der er uddannet

til højt specialiserede opgaver

• Samfundsmæssigt er vi en billig, dygtig

og motiveret arbejdskraft

• Vi forebygger ulykker og skaber tryghed

med opsøgende arbejde, information

og prisbillige førstehjælpskurser

• Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet

information om og opretholdelse

af det frivillige element

• Vi koordinerer de frivilliges indsats

med det statslige og kommunale beredskab

lokalt og på landsplan

• I internationale nødsituationer bidrager

vi aktivt med viden og personel

• Vi arbejder internationalt med andre organisationer,

hvor vi kan være til gavn

og udvikle det internationale frivillige

beredskab

• Vi organiserer de frivillige, og vi taler

de frivilliges sag i samfundet . n

5


eredskabsforbundet

I 2007

Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet

Regnskabet skal gøres op for 2007, og alle aktiviteter for året

skal sættes i perspektiv. Nåede Beredskabsforbundet sine

mål? Kigger jeg tilbage på året, så kan jeg med stolthed konstatere,

at Beredskabsforbundet mere end nåede sine mål for

2007. Sammenholdt med de foregående år er organisationen

fortsat på det udviklende spor, som forbundet har kørt på med

fokus på at skabe en dynamisk organisation. Det sker for at

imødekomme de krav, som det omgivende samfund har til en

organisation af vores karakter . På en lang række områder har

vi derfor fokuseret på at styrke forbundet yderligere.

Udvikling er et kodeord

Et af midlerne til at styrke og udvikle Beredskabsforbundet har

været udarbejdelsen af den årlige strategiske handlingsplan.

Beredskabsforbundet skal som frivillig organisation udvikles

og udbygges inden for særligt udvalgte målområder, der samlet

skal bidrage til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk

og samfundskendt organisation, der er synonym med

frivillighed og tryghed .

BEREDSKABSFORBUNDET HAR SOm mÅL

AT ImPLEmENTERE NyE INDSATSOmRÅDER,

DER SKAL BIDRAGE TIL øGET SIKKERHED

OG FOREByGGELSE I SAmFUNDET OG

I HjEmmET

Beredskabsforbundet havde ved udgangen af året omkring

5.000 medlemmer. Målet er en årlig tilgang af nye medlemmer.

For at opnå dette er der udviklet et hvervekoncept, der

6 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

er blevet implementeret på lands- og lokalplan. Det har været

et ønske fra mange kommunale beredskaber, at der blev

udarbejdet en form for idébank til hvervning af frivillige . Det

har således på forbundets hjemmeside været muligt at hente

inspiration til forberedelse og lancering af lokale hvervekampagner.

Øget internationalt samarbejde med relevante organisationer,

der kan styrke de frivilliges internationale indsats, er et mål .

Beredskabsforbundet har i 2007 intensiveret samarbejdet

med udenlandske organisationer, og der er dermed blevet

arbejdet hårdt på i juni 2008 at forberede og afholde en international

konference i Roskilde for frivilligorganisationerne i

Europa i samarbejde med Civilförsvarsförbundet i Sverige. Det

økonomiske fundament for konferencen er tilvejebragt via midler

fra EU . Målet er at forbedre organisationernes virksomhed

i de respektive hjemlande gennem gensidig nytte af hinandens

kompetencer samt løfte den samlede europæiske frivillige ressource

i forbindelse med sikkerhed og beredskab. Nøgleord

er frivillighed og medborgerperspektiv. Desuden blev de første

spadestik med Beredskabsforbundet som initiativtager taget

til et grænsenært samarbejde ved den dansk-tyske grænse .

Her gælder det om at lære hinandens kompetencer at kende

og indgå et samarbejde, hvis det skulle blive nødvendigt at

trække på ressourcer fra den ene eller anden side af grænsen

.

Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet

afhængig af økonomiske midler gennem blandt andet annoncesalg

og sponsorater. En lang række fonde og sponsorer har

tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der

har været med til at søsætte projekter. Beredskabsforbundet

vil derfor intensivere sponsorarbejdet de kommende år. Gen


nem den fortsatte udbygning og videreudvikling

vil Beredskabsforbundet aktivt

fremme opfattelsen af organisationen

som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret

.

Et af de væsentligste projekter, som vi

har fået økonomisk støtte til, er Bedre

Ældresikkerhed . Med midler fra Foreningen

Østifterne, Velfærdsministeriet

samt en lang række sponsorer kan vi

nu sætte fokus på forebyggelse af ulykker

hos ældre i eget hjem . Det er et

initiativ, som jeg ser et stort behov for i

det danske samfund. Indsatsen er rettet

mod at skabe et trygt miljø for de

ældre over 60 år, som bor i eget hjem.

I sidste kvartal af 2007 blev der med

stor succes kørt et pilotprojekt i Allerød

Kommune . Tilbagemeldingen var, at

kursisterne havde taget rigtig godt imod

de forebyggende foredrag .

Fokus på det samlede redningsberedskab

Der har været rettet fokus mod redningsberedskabet

som helhed . Her har

det for mig personligt været vigtigt at

sørge for, at de personer, der er med til

at passe på det danske samfund, også

arbejder under respektable vilkår, hvad

enten der er tale om frivillige, fuld- eller

deltidsansatte . Der har således været

sager i 2007, hvor jeg har følt, at Beredskabsforbundet

har måttet gribe ind for

at markere en holdning i et forsøg på at

ændre tingenes tilstand .

DET VÆSENTLIGSTE OmRÅDE

I LøBET AF ÅRET HAR VÆRET

INDGÅELSEN AF DEN POLITI SKE

AFTALE Om REDNINGS -

BE REDSKABET EFTER 2006

– BEREDSKABSFORLIGET

Vores agenda var selvfølgelig som det

primære mål at styrke frivilligområdet,

men også at det samlede danske redningsberedskab

blev styrket . Som bekendt

blev resultatet ikke helt, som vi

havde håbet på, og frivilligområdet blev

ikke styrket med de økonomiske midler

og initiativer, som det er nødvendigt for

at kunne sikre frivilligressourcen i fremti-

den . Redningsberedskabet er i høj grad

afhængigt af, at frivillige kan træde til –

specielt med de risici, som vi skal kunne

imødegå i fremtiden . Beredskabsforbundet

vil skabe politisk dialog, og op mod

indgåelsen af beredskabsforliget fik

forbundet flere lejligheder til at indgå i

konstruktive dialoger med det politiske

landskab . Dialoger, som det er vigtigt

at vedligeholde og udbygge i fremtiden .

Samtidig gav forliget også mulighed for,

at Beredskabsforbundet kunne komme

i dialog med en lang række aktører inden

for redningsberedskabet . Der blev

dannet fælles grundlag for en række

holdninger, og der blev skabt forståelse

for hinandens synspunkter. Der blev således

skabt grundlag for et fremtidigt og

konstruktivt samarbejde redningsberedskabets

aktører imellem .

Vi oplever i stigende grad vold mod redningsmandskab,

og der er derfor brug

for en indsats på dette område. De folk,

som gør hverdagen tryg for resten af den

danske befolkning, skal kunne arbejde

uden at frygte for deres helbred på grund

af volden fra tilskuere eller urostiftere .

Flere steder har redningsmandskabet

således i løbet af året måttet trække sig

tilbage og lade ildens flammer rase ud .

Heldigvis har det ikke kostet menneskeliv

endnu – men det kan det i værste

tilfælde ende med…

Den klare holdning til vold mod redningsfolk

er, at indsatspersonellet skal

returnere i samme øjeblik, de udsættes

for vold. I sådanne tilfælde vil redningsarbejdet

kun kunne genoptages under

politibeskyttelse. Der skal ikke gås på

kompromis med indsatspersonellets

egen sikkerhed, når en gruppe ønsker at

udøve vold mod dem . Det kan få fatale

konsekvenser, at redningsfolkene ikke

kan komme frem uden politibeskyttelse.

Ingen udrykninger uden politibeskyttelse

– og det vil være medvirkende til

længere responstider, hvilket i yderste

konsekvens kan koste menneskeliv .

Vi skal arbejde for, at redningsmandskaberne

kan udføre deres arbejde uden at

skulle bekymre sig om deres egen sikkerhed

på grund af vold. Udefra kommende

elementer skal ikke have mulighed for

at forstyrre og udsætte redningsmandskabets

arbejde, når det blot forsøger at

forhindre, at brande og ulykker får katastrofale

udfald. I sidste ende kan det få

fatale følger, da f .eks . brandfolkene kan

være forhindret i at komme frem til en

brand, eller hvis de må trække sig fra

en brand . Det første trin til at fremme

en dialog med myndigheder og politikere

om problemstillingen og derigennem

søge løsninger er derfor taget .

For første gang i 2007 blev Den Danske

Redningsberedskabspris uddelt. I den

forbindelse tildeles personen, som skal

hædres for en særlig indsats, en check

på kr. 75.000,-. Men problemet er, at

personen skal betale skat af dette beløb,

og det har vi været uforstående

overfor . Hvorfor skal hædersbeviser i

form af pengegaver til personer, der har

reddet et andet menneskes liv, være

skattepligtige? Hvert eneste år tildeles

en lille gruppe modige mænd, kvinder

og undertiden også børn og unge

hædersbevisninger for en usædvanlig

modig indsats, der har været med til at

redde menneskeliv . Men det er urimeligt,

at de skal betale skat af hædersprisen.

I en konkret sag fik Mogens Christensen

i april 2007 som den første tildelt Den

Danske Redningsberedskabspris af forsvarsminister

Søren Gade. Med prisen

fulgte også en kontant belønning på kr.

75.000,- for den livreddende indsats.

I november 2006 reddede Mogens

Christensen en knallertkørers liv, da

vedkommende en blæsende dag blev

overrumplet af bølgerne på en mole på

Løkken Havn . Mogens Christensen kunne

ikke vente på, at redningsbåden nåede

frem og sprang derfor resolut ud i

de høje bølger for at redde knallertkørerens

liv . For denne heltemodige indsats

blev Mogens Christensen således hyldet

og tildelt det kontante beløb – som

han skulle betale skat af…

Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt,

at personer, der redder andre menneskers

liv, skal beskattes af den økonomiske

hædersbevisning, som de eventuelt

vil modtage. I situationen, hvor de

med livet som indsats redder andres liv,

7


spekulerer de jo på intet tidspunkt på det økonomiske aspekt,

som eventuelt venter forude . De handler rent medmenneskeligt

og instinktivt . Jeg mener derfor, at de ikke skal beskattes,

hvis organisationer el. lign. økonomisk vil hædre den prisværdige

indsats. Jeg har derfor arbejdet politisk for, at der kan

fremsættes et lovforslag, der skal fjerne denne beskatning . Til

sammenligning kan det nævnes, at hæderspriser til skabende

eller udøvende kunstnere er skattefri, når de ydes af offentlige

midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet

eller udlandet, hvis hædersprisen udelukkende har karakter

af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester

og ydes som et uansøgt engangsbeløb . Sammenligner man

med kriterierne for kunstnere, der modtager økonomiske hæderspriser,

så skal samme regler kunne tilpasses personer,

der modtager hæderspriser for at have reddet andre menneskers

liv. Hædersprisen har jo karakter af en anerkendelse

for deres livreddende indsats og ydes som et uansøgt beløb .

Derfor burde samme regler også gælde for hverdagens helte .

De skal ikke beskattes for gerninger, som de har udført til gavn

for andre .

En anden sag, der bestemt vedkommer hele redningsberedskabet,

er forholdene og den efterfølgende sikring af personer,

der kommer til skade under indsats . Deltidsbrandmanden Laurits

Madsen, Støvring, tabte i oktober 2007 ved Vestre Landsret

en ankesag, hvor Falck og den tidligere Støvring Kommune

blev frikendt for ethvert ansvar i forbindelse med, at en skorsten

væltede ned over ham under en brandslukning i 2003.

Byretten i Aalborg havde i september 2006 ellers tilkendt ham

en erstatning på kr. 308.000. Nu må Laurits Madsen i stedet

betale sagens omkostninger på kr. 139.000.

AT EN BRANDmAND UNDER EN INDSATS KOmmER

TIL SKADE, OG EFTERFøLGENDE IKKE KAN

FÅ DÆKKET SIN TABTE ARBEjDSFORTjENE STE,

KAN VISE SIG AT VÆRE EN REEL BOmBE UN-

DER DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB

En stor del af redningsberedskabet herhjemme består af deltidsansatte

og frivillige brandfolk . Vi er nødt til at kunne fastholde

dem i beredskabet for at kunne bevare trygheden for samfundets

borgere . Det gør vi kun ved at sikre dem gode vilkår . Men

denne sag kan vise sig at få alvorlige følger for fremtidens beredskab,

da det kan blive svært at hverve brandfolk i fremtiden,

hvis de risikerer at miste deres førlighed uden at få erstatning .

Hændelsen har fået Laurits Madsen til at stoppe som deltidsbrandmand

ved Falck. Frygten er, at andre helt vil afholde sig fra

at starte som brandfolk . Det er klart, at dette skader vores muligheder

for at kunne opretholde et nødvendigt redningsberedskab

i fremtiden, hvis det ikke er muligt at drage de involverede

parter til ansvar. Vi er nødt til at sikre, at hvis uheldet er ude

under indsatser, og brandfolk kommer til skade, så skal de have

erstatning. Vi er ganske enkelt nødt til at finde en løsning på

dette problem. Derfor vil jeg tage sagen op med både forsvars-

8 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

ministeren, som er øverste chef for redningsberedskabet og

beskæftigelsesministeren vedrørende arbejdsskadelovgivningen.

Den enkelte person skal ikke kunne stå alene tilbage med

mistet førlighed og ingen erstatning. Der skal kunne placeres

et ansvar hos arbejdsgiveren, da den enkelte person udfører en

opgave under dennes ledelse. Beslutningerne er således truffet

af arbejdsgiveren, som skal kunne drages til ansvar, når denne

har et ansvar .

Kredssammenlægninger

Den 1. januar 2007 så det kommunale landkort anderledes

ud. 271 kommuner blev til 98 storkommuner, og 14 amter

blev til 5 regioner . Det medførte store ændringer, hvilket i høj

grad også kom til at påvirke Beredskabsforbundet, da det ville

være naturligt, at forbundets regioner og kredse fulgte de nye

grænser . Det betød således den største organisatoriske ændring,

som Beredskabsforbundet har gennemgået i nyere tid,

da en masse kreds- og regionssammenlægninger samt nye

sammensætninger af kreds- og regionsledelser skulle falde

på plads.

Kigger vi tilbage på sammenlægningerne, er der ingen tvivl om, at

de har givet os mulighed for at skabe et styrket forbund med udgangspunkt

i de større kredse, der kan være endnu mere synlige

og slagkraftige i kommunerne. Ressourcemæssigt er der blevet

mulighed for at samle kræfterne til gavn for lokalsamfundene .

Der kan drages nytte af de enkelte kredses spidskompetencer

for derved at skabe en ny stærk kreds, der kan dække flere opgaveområder

. Vi skal drage fordel af synergieffekten og skabe en

organisation, der i endnu højere grad kan være med til at sætte

dagsordenen for de frivillige i redningsberedskabet .

Samlet har det medført en reducering af regioner fra otte til

fem samt sammenlægninger af kredse, så antallet nu er 75

kredse i stedet for 102. De nye kredse dækker sammenlagt

85 af landets nye kommuner, så der er god grund til at være

optimistiske omkring brugen af frivillige i de kommunale beredskaber

i fremtiden .

Desværre er en række kommuner stadig tilbageholdende med

at anvende frivillige . En undersøgelse, som Beredskabsforbundet

har lavet, viser, at kun 61 af de nye 98 kommuner foreløbigt

har ønsket at tegne kontrakt med frivillige om tjeneste

i det kommunale redningsberedskab . Der ligger dermed et

arbejde med at få ændret denne holdning, så kommunerne

kan få øje på nytteværdien i at have frivillige tilknyttet det kommunale

beredskab .

Førstehjælp

Førstehjælpsområdet er i høj grad blevet styrket, og Beredskabsforbundet

har gennem året cementeret sin position, som

en af landets største udbydere inden for området . Årligt uddannet

vi mere end 25.000 personer, og der er således sket

en vækst inden for dette felt i det forgangne år . Kurser inden

for førstehjælp, hjertestart og elementær brandbekæmpelse

har været et område i vækst for Beredskabsforbundet i 2007,

og det skyldes i høj grad en beslutning om at satse inten-


sivt på området. Vi arbejder hårdt for

at fremme førstehjælpen herhjemme

både igennem kontakt til medierne og

kampagner rettet mod befolkningen og

virksomheder .

Der har været en stigende interesse for

førstehjælp, og det er klart en tendens,

som vil fortsætte de kommende år . Virksomheder

er blevet mere bevidste om

det signal, de sender til omverdenen

ved at tilbyde deres medarbejdere uddannelse

. Desuden har der været stort

fokus fra mediernes side på danskernes

manglende førstehjælpskunnen, hvilket

også har været med til at skabe stor efterspørgsel

på kurser i førstehjælp. Det

virker som om, danskerne gerne vil kunne

træde til og kunne agere, hvis uheldet

er ude og ikke kun se passivt til.

En række nye initiativer er blevet realiseret,

og det sker ud fra et ønske fra

virksomheder og samfundet om at få

specialiserede kurser, der er skræddersyede

og tilpassede de enkeltes

behov .

Beredskabsforbundet vil som noget nyt

afholde førstehjælpskurser for forældre

(og bedsteforældre) til spædbørn. Kurserne

skal gøre forældrene i stand til at

yde førstehjælp til spædbørn. Derudover

er en ny kursusaktivitet etablering af førstehjælpskurser

for nydanskere.

ET cENTRALT EmNE I 2007 HAR

VÆRET OPSÆTNINGEN OG

BRUGEN AF HjERTESTARTERE

En hjertestarterkampagne blev i samarbejde

med TrygFonden lanceret i 2006

og fortsatte hele 2007. Formålet med

kampagnen var at få danskernes opmærksomhed

rettet mod, at flere og flere

hjertestartere kommer op at hænge i

det offentlige rum. Kampagnen har foreløbigt

skabt stor fokus i medierne, hvor

der har været artikler og debat omkring

ophængningen af hjertestartere i det

offentlige rum . Beredskabsforbundets

samarbejde med TrygFonden i forbindelse

med uddannelse af befolkningen

i hjertestarter var højt prioriteret. Vi har

i løbet af året mærket stor efterspørgsel

fra især virksomheder og offentlige

instanser, der har ønsket at indkøbe

hjertestartere og uddanne medarbejderne

i anvendelsen af disse .

Den frivillige indsats

I løbet af året har den frivillige del af redningsberedskabet

gang på gang bevist, at

de er en uundværlig ressource. Der har

været både store og mindre indsatser,

hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet.

Der har været både skarpe indsatser

og planlagte arrangementer, som

de frivillige har deltaget i . Det kan som

eksempel være slukningsarbejdet ved

brande, pumpeopgaver i forbindelse med

oversvømmelser eller samaritervagter

ved lokale sportsarrangementer. Deres

vilje og engagement til at gøre en forskel

og skabe tryghed er al ære og respekt

værd . Og det skal vi i høj grad værne om

i fremtiden .

Det bør ikke være til diskussion, at de

frivillige skal være en fast ingrediens af

redningsberedskabet, og derfor fortjener

de frivillige respekt. De er symbol på noget,

som vi stadig – og måske i endnu

højere grad – vil have brug for i fremtiden:

Frivilligtanken . Det er ikke kun i redningsberedskabet,

at samfundet har brug for

frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet

har en funktion og udfører en

indsats, som i værste tilfælde kan betyde

forskellen mellem liv og død .

Året har endnu en gang vist, at frivillige

kan træde til, når det hele brænder på. I

2007 har specielt ekstreme vejrforhold

herhjemme eksemplificeret redningsberedskabets

akilleshæl . Uden de frivillige

ville redningsberedskabet drukne i

opgaver, som ikke ville kunne håndteres

og klares . Samfundet skal derfor

prise sig lykkelig for, at en ganske lille

del af befolkningen har valgt at træde

frem, når der er behov for indsats og

handlekraft .

Fremtiden

Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle

os . Vi er nødt til at stille krav til

os selv, men samtidig også være realistiske

omkring vores formåen . Men der

skal ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet

med alle sine frivillige ildsjæle

besidder et kæmpe potentiale, som skal

komme det danske samfund til gode . Vi

skal fortsætte med at fokusere på områderne

omkring frivilligtanken samt forebyggelse

og førstehjælp. Det er specielt

på disse områder, at vi står stærkt og

har vores kompetencer. Vi skal kunne

gå forrest og være nyskabende på disse

områder. Vi har en forpligtelse til at sikre

de frivillige gode vilkår og sikre samfundet

tryghed .

VORES STRATEGI FORDRER, AT

VI FORTSAT UDVIKLER EN STyR-

KET OG DyNAmISK ORGANISATION,

DER ER SyNLIG I REDNINGSBE-

REDSKABET OG I mEDIERNE

Vi skal arbejde for at opretholde frivilligressourcen

i redningsberedskabet.

Vi skal kunne hverve og fastholde nye

såvel som nuværende frivillige ved at

sikre dem gode vilkår og udfordrende

opgaver, herunder deltagelse i forebyggende

projekter.

2008 har følgende projekter:

• Bedre Ældresikkerhed

• Brandsikkerhed i sommerhuse

• Førstehjælp og hjertestart

• Hvervning af frivillige til redningsberedskabet

Vores dagsorden er at skabe tryghed i

samfundet, og derfor skal hele den frivillige

del af redningsberedskabet blive

ved med at lægge det engagement og

de kræfter i dens udførelse af det redningsmæssige

arbejde, som den hidtil

har gjort . Det signalerer vilje, og det vil

bringe os langt i fremtiden og være med

til at cementere vores plads som den

foretrukne ressource at trække på.

Samfundet stiller krav og har behov,

som vi skal kunne opfylde. Vi lever i

en verden, hvor verdenssituationen

og trusselsbilledet kan ændres på

ekstrem kort tid . Vi skal derfor være

omstillingsparate og forberedte på at

kunne tilpasse os. Vi skal være den

aktør, som borgerne forbinder med

tryghed og frivillighed . Det er heller ikke

tilfældigt, at vores payoff er:

Når hjælp er en æressag.

n

9


Beredskabsforliget endte efter forbundets opfattelse med

forholdsvis beskedne landvindinger både for redningsberedskabet

som helhed og for Beredskabsforbundets frivillige, herunder

en øget årlig bevilling på ca. 1,5 mio. kroner. Mest væsentligt

for forliget er måske imidlertid, at politikerne har vist

stort engagement for de frivilliges situation og værdi . Og det er

værd at bygge på frem mod det næste beredskabsforlig.

2007 har dog langt fra alene stået i forligets stjernetegn. Vi

har løst en række andre opgaver, og vi har skabt de resultater,

vi havde sat os for ved indgangen til 2007. Til eksempler skal

nævnes:

• Gennemførelse af en brandforebyggende landsdækkende

kampagne i kolonihaver i samarbejde med Kolonihaveforbundet

i Danmark

• Færdiggørelse af det landsdækkende ældresikkerhedskoncept

og opstart af det landsdækkende arbejde. Konceptet er

udviklet og gennemføres i samarbejde med Falck A/S

• Opnåelse af EU kommissionens accept af en plan for og

finansiering af en international frivilligkonference (VACPE),

der gennemføres i 2008 i Roskilde

• Gennemførelse af hovedindsatsen i førstehjælpsuddannelser

på de danske småøer. Projektet løber frem til den 1.

april 2008

• Styrkelse af de frivilliges situation i de kommunale beredskabskommissioner.

Ved udgangen af 2007 var Beredskabsforbundets

frivillige repræsenteret i 82 ud af de nye

98 kommuner

• Gennemførelse på 2. år af kampagnen for uddannelse af

borgerne i brug af hjertestartere. Kampagnen stopper den

1. marts 2008

• Forøgelse af antallet af delegerede for Beredskabsforbundet

• Udvikling og gennemførelse af et pilotkoncept for et udvidet

samarbejde mellem Falck A/S og de frivillige med henblik på at

understøtte Falck i situationer med et stort kapacitetsbehov

• Uddannelse af befolkningen i primært førstehjælp. Samlet har

forbundet uddannet knap 25.000 personer i løbet af 2007

• Styrkelse af infrastrukturen ved overtagelse af egne løn- og

regnskabsopgaver.

beretnIng

SELV Om BEREDSKABSFORLIGET BLEV INDGÅET DEN 24. APRIL, BLEV 2007 ENDNU ET ÅR, DER

I Høj GRAD BLEV PRÆGET AF FORLIGSARBEjDET OG AF FøLGEBESLUTNINGERNE. ET ARBEjDE,

DER I øVRIGT VIL FORTSÆTTE IND I 2008 qUA DE EFTER FORLIGET NEDSATTE ARBEjDS-

GRUPPER VEDRøRENDE DImENSIONERING AF REDNINGSBEREDSKABET OG FRIVILLIGANALySEN

10 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

På det organisatoriske plan var det vigtigste nok det stykke

grundarbejde, der i 2007 blev gennemført med det resultat,

at bestyrelsen for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

den 20. januar 2008 besluttede at indgå et medlemssamarbejde

med Beredskabsforbundet .

Om 2008

2008 byder også på en lang række aktiviteter, hvoraf mange

er lokale og regionale. Af de lidt mere landsdækkende bør følgende

dog nævnes:

• Gennemførelse af en landsdækkende kampagne for forebyggelse

af brand i sommerhuse

• Gennemførelse af en landsdækkende hverve- og kendskabskampagne

for de frivillige på landets postkontorer

• Udbredelse af ældresikkerhedskonceptet og herunder en

omfattende kursusvirksomhed

• Gennemførelse af en ny kommunal analyse af behovet for

frivillige i de enkelte redningsberedskaber

• Etablering af nye kredse i de kommuner, der endnu ikke har

en forbundskreds

• Intensivering af det grænsenære samarbejde med tyske

partnere

• Udvikling af førstehjælpsuddannelserne, såvel over for den

enkelte borger som over for kommuner, organisationer og

virksomheder

• Styrkelse og udvikling af samarbejdet med Sønderjysk Frivillige

Brandværnsforbund

Finansiering og økonomi

Vi modtager hovedparten af vores indtægter fra det offentlige.

Det sker via Finansloven og under Forsvarsministeriet . Udover

det offentlige tilskud har forbundet indtægter qua kursussalg,

annoncering og sponsorater fra organisationer og virksomheder,

der deler vort syn på frivilligt ansvar i samfundet.

Følgende er vist de overordnede regnskabsmæssige nøgletal .

Der henvises i øvrigt til resultatopgørelse og balance:

Hovedposter mDKK

Indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20,4

Udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20,2

Resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2

Egenkapital ultimo 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0

n


ekstremt Vejr

I 2007

PÅ BLOT ET ÅR ER KLImAET BLEVET ET DOmINERENDE PUNKT PÅ DEN INTERNATIONALE

OG NATIONALE POLITISKE DAGSORDEN

Tilpasning til klimaændringer er blevet

en opgave, som de fleste aktører må

forholde sig til . Klimaforandringerne vil

sætte krav til en lang række sektorer i

det danske samfund om at kunne imødegå

følgerne af ekstremt vejr .

I 2007 har vi været vidne til ekstreme

vejrforhold, som er et fingerpeg om,

hvad vi kan forvente i fremtiden, og hvilke

ressourcer der skal til for at kunne

imødegå naturens kræfter. Vi oplevede

stormfloder i starten af året, en snestorm

i februar, og en lang række oversvømmelser

over hele landet, hvor det

viste sig, at nogle kommuner ikke helt

var forberedte på omfanget og følgerne

af de nye risici. Det gjaldt for eksempel

Gribskov Kommune, der i sommeren

2007 måtte sande, at det kommunale

beredskab ikke alene kunne klare oversvømmelserne.

Specielt fordi Gribskov

ikke har frivillige i det kommunale redningsberedskab

og derfor måtte spørge

nabokommunerne om hjælp. Men

de andre nordsjællandske kommuner

havde på samme tidspunkt også travlt

med oversvømmelserne, så assistancen

måtte komme helt fra Vejle.

Frivillige spiller en central rolle

I fremtiden vil frivillige i redningsberedskabet

uden tvivl komme til at spille en

central rolle. De er netop den ressource,

der kan trækkes på, når det ekstreme

vejr rammer landet . Frekvensen af alvorlige

hændelser og behovet for mandskab

er nærmest umuligt at forudsige

fra gang til gang, så frivillige er derfor en

fantastisk styrke at have stående til rådighed

. De kan træde til i stort antal, når

behovet er til stede . Det kommunale beredskab

skal selvfølgelig have sikret sig,

at det har den nødvendige ressource.

I perioder, hvor der ikke er behov for at

indsætte de frivillige i skarpe situationer,

vil de ikke være en økonomisk byrde for

kommunen, så på alle punkter er brugen

af frivillige i redningsberedskabet en

optimal løsning. Som regeringens strategi

lægger op til, så skal der på en lang

række punkter træffes de forholdsregler,

der skal til for at kunne imødegå det ekstreme

vejr. 2007 har for alvor vist, at det

er vigtigt, at samfundet får sikret, at det

danske redningsberedskab har den frivillige

kapacitet, som kræves for at kunne

varetage alle tænkelige katastrofer . n

FAKTA

Uddrag fra regeringens Strategi for tilpasning

til klimaændringer i Danmark,

side 33-34:

Hyppigere og alvorligere storme, stormfloder,

kraftige regnskyl, tørkeperioder

mv . kan medføre behov for flere og mere

ressourcekrævende indsatser og assistancer

fra redningsberedskabet. Redningsberedskabet

kan indsættes ved

sådanne hændelser for at forebygge, begrænse

og afhjælpe skader på personer,

ejendom og miljø . Redningsberedskabet

kan endvidere assistere i spidsbelastningssituationer,

hvor andre aktører med

beredskabsansvar ikke fuldt ud er i stand

til at håndtere konsekvenserne .

11


sne

torm FRIVILLIGE

12 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

INDSAT UNDER SNESTORmEN

En snestorm ramte den 21. – 23. februar Danmark, og det

skabte store trafikale problemer over hele landet. Frivillige fra

redningsberedskabet i bl.a. Allerød, Roskilde, Vesthimmerland

og Århus var indsat for at komme mange af de nødstedte bilis t er

til undsætning og hjælpe kommunens hjemmepleje.

Frivillige ved Århus Brandvæsen hjalp nødstedte bilister. Således

assisterede ni mand personer, der sad fast i sneen med deres

biler. Det førte således også til indkvartering af 100 personer.

I Vesthimmerland brugte ni frivillige over 260 timer på at køre

hjemmeplejen rundt til kommunens ældre borgere. Frivillige i

Allerød Redningsberedskab havde også en travl uge. Fem frivillige

var i forhøjet beredskab fra onsdag den 21. februar til søndag

den 25. februar. Den aktive indsats dækkede følgende opgaver

for hjemmeplejen i Allerød kommune: Kørsel til nødkald, kørselsopgaver

for natsygeplejersken, kørsel til hjemmeplejens normale

rutiner og madudbringning. Under kørslen for hjemmeplejen blev

der stoppet ved alle strandede biler for at se, om der var personer,

som havde behov for hjælp. På Beredskabsstationen i Roskilde

blev der oprettet et indkvarterings- og forplejningsområde,

så beredskabet var klar til at modtage personer, der blev fragtet

ind til stationen fra Roskilde og omegn. I løbet af natten bragte

politiet og forsvaret personer ind, som var strandede på motorvejen,

og der blev taget sig kærligt af dem med tæpper, soveposer

og varme drikke . Der blev end videre serveret morgenmad, formiddagskaffe

med brød og inden afrejse kl. 12 et måltid varm mad.

n


frIVIllIge Indsat

mod Vandmasserne

REDNINGSFOLK VAR FOR ALVOR

AKTIVE I LøBET AF SOmmEREN

2007. KRAFTIGE REGNSKyL

SKABTE STORE OVERSVømmELSER,

HVILKET GAV ARBEjDE

mED PUmPEOPGAVER TIL DE

FRIVILLIGE I REDNINGS-

BEREDSKABET mANGE STEDER

I LANDET

Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i

Hedehusene havde de første dage 55

frivillige i indsats. I Ishøj var der på Ishøj

Skole trængt vand ind i kælderen,

hvor der således blev indsat dykpumper.

Samtidig blev en af frivilligcentrets andre

enheder sendt til Taastrup Landsby,

hvor de skulle forsøge at beskytte et

vandværk mod at blive oversvømmet .

Der blev indsat to pumper med en lænsekapacitet

på i alt ca. 3.000 liter pr.

minut. 6. juli var der oversvømmelse på

Frederikssundsmotorvejen/-Jyllingevej,

så begge spor var spærret. Her skulle

vandstanden sænkes, så vejen igen

blev farbar. Senere på måneden var Motorring

3, der går rundt om København,

oversvømmet . Her blev frivillige ligeledes

indsat for at pumpe vandet væk.

I Vordingborg var børnefestivalen Vilde

Vulkaner ved at drukne i regn . Der kom

tæpper fra Beredskab Næstved, mens

kredsens egne frivillige kom med ca.

300 madrasser, så børnene kunne sove

inde i hallen i Vordingborg i stedet for i

telte. Alt var vådt på pladsen, så det var

rigtigt godt for børnene at kunne sove

tørt og godt inden døre .

I Frederikssund havde de frivillige også

travlt med at forhindre vandskader . Den

28. juni blev kredsen anmodet om at

pumpe 300.000 liter overfladevand på

Slangerup Speedwaybane væk. Opgaven

blev løst med to brandpumper og

to dykpumper. Indsatsen involverede

8 frivillige, og der blev brugt 70 mandtimer

. Den 5 . juli rykkede frivillige ud

med brandpumpe og dykpumper for

at forhindre en oversvømmelse på en

lokal højskole, og dagen efter blev de

frivillige indsat på fem forskellige indsatssteder

i Hillerød Kommune med

slanger, pumper, lysmast og mandskab,

og indsatsen fortsatte lørdag, hvor beredskabet

fra Frederikssund blev indsat

på et 6. indsatssted i Hillerød. 18 frivillige

nåede at blive involveret, hvilket løb

op i 374 mandtimer.

Også i Greve havde det frivillige beredskab

og herunder det lokale støttepunktsberedskab

haft nogle travle dage

i starten af juli måned . På grund af omfanget

af oversvømmelserne var man

her nødt til at prioritere indsatsen, så

beredskabet koncentrerede sin hovedindsats

om at lede mest muligt overfladevand

bort ad de normale afvandingsveje.

Beredskabets indsats var primært

rettet mod at sikre rådhuset og midtbyen

med gymnasiet mod indtrængende

vand samt at assistere borgerne i

Greve Landsby og Kildebrønde Landsby

med pumpeberedskab og sandsække.

Kreds Nordsjælland havde hænderne fulde

i juli måned . Den 5 . juli blev der over

fire dage ydet assistance til Helsingør

Kommune og Fredensborg Kommune,

der havde brug for materiel og sandsække

i Kokkedal, Snekkersten og Hornbæk .

Sammenlagt blev der brugt 14 frivillige

og 136 timer. Senere på måneden den

22. juli var der igen brug for frivillige og

pumperne. Der blev pumpet fem steder

i og omkring Snekkersten, som flere steder

var truet af forhøjet vandstand. 22

frivillige rykkede ud for at dæmme op

for vandmasserne. I alt brugte kredsen

158 mandtimer de fem dage, det tog at

pumpe vandet væk.

n

15


kreds skanderborg

SKANDERBORG KREDS ER KENDT SOm KREDSEN,

DER ALDRIG SIGER NEj TIL EN OPGAVE

FAKTA

Kredsleder: Michael Lassen

Antal frivillige: 75 frivillige

Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering · Brand og

Redning · Pumpe- og lænseopgaver · Belysning

16 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Der er 75 frivillige i alt, og af dem er der omkring 35 aktive

frivillige, som gladeligt stiller op, når der er brug for hjælp i

kommunen. De frivillige hjælper dog også ofte til, når der sker

noget uden for kommunen, for eksempel i Århus. Ved fyrværkeriulykken

i Seest i 2004 trådte 24 frivillige fra kredsen ligeledes

til og sørgede for forplejning af de udmattede brandfolk

i omkring seks dage .

Kredsen har et godt samarbejde med både beredskabschefen

og med kommunen, og de står for at skulle have deres egen

afdeling på brandstationen samt nyt udstyr. For tiden er det

ofte forplejningsopgaver, kredsen arbejder med, og de frivillige

mener, at det er en meget vigtig opgave, som ofte bliver overset.

Kredsen bruger meget tid på forplejning og har stået ved

gryderne i forbindelse med DM for Politiorkestre og VM i Orienteringsløb

i Silkeborg. Derudover har de stået for væskedepot,

kommunikation og været førstehjælpsvagter til halv-maraton.

I 2008 vil kredsen ifølge den risikobaserede dimensionering

skulle hjælpe til med belysning og nødvandsforsyning. I 2007

har kredsen brugt 4.214 timer på frivilligt arbejde, hvilket er

lidt færre timer end normalt. De frivillige er fra omkring 30 år

til ca. 65 år. I kredsen oplever man, at det ofte kan være svært

at få de helt unge til at blive i kredsen .

I FORBINDELSE mED KOmmUNE-

SAmmENLÆGNINGERNE BLEV SKANDER-

BORG KOmmUNE LAGT SAmmEN mED Ry,

HøRNING OG GALTEN KOmmUNER

Det betyder, at der er nogle nye områder i for eksempel Galten,

som kredsen gerne vil rekruttere nye frivillige fra . Kredsen vil

nemlig gerne have lidt flere frivillige især i forhold til de nye

opgaver, som er defineret i den risikobaserede dimensionering.

Men kredsen ønsker sig ikke frivillige for enhver pris. Der

stilles krav til de frivillige, de skal gerne kunne lidt af hvert, og

de skal ikke være bange for at tage fat. I kredsen tager alle

nemlig del i alle opgaver. n


Igennem en lang årrække har de frivillige

i Stevns Brandvæsen været et stort aktiv

i det kommunale beredskab . Her har

man nemlig forstået at få den frivillige

del integreret som et naturligt element

i det samlede beredskab . Det betyder,

at de frivillige er yderst veluddannede

og indgår som en vigtig ressource i en

lang række opgaver. I Stevns Brandvæsen

satses der hårdt på kompetenceudvikling

og uddannelse af frivillige for

at følge samfundets udvikling og de risici,

som hele tiden ændrer sig. Man

er således opmærksom på både at øge

de frivilliges teoretiske kendskab og de

praktiske færdigheder.

De frivillige ved Stevns Brandvæsen uddannes

inden for det beredskabsfaglige

område . Stevns Brandvæsen uddanner

både inden for indsatslinien og støttelinien.

I indsatslinien indgår uddannelserne

Brand- og Redningsuddannelse

og Bådføreruddannelse . Støttelinien beskæftiger

sig med Kommunikations-, Indkvarterings-

og Forplejningsuddannelse

. Sideløbende uddannes alle frivillige

i Førstehjælp og Elementær Brandbekæmpelse,

og kan efterfølgende bl.a.

deltage som førstehjælpsvagter.

De frivillige på vagtholdet er uddannede

i indsatslinien og kører med på

udrykninger, hvor der er behov for supplerende

vandforsyning eller et ekstra

slukningstog . Herudover løser de frivilliges

vagthold selvstændigt følgende opgaver

for Stevns Brandvæsen: Kystnær

søredning, miljøforureningsbekæmpelse

m.m. og frigørelse ved trafikuheld.

Herudover deltager samtlige frivillige

bl.a. ved arrangementer og assistancer,

hvor der er behov for forplejning, trafikregulering,

førstehjælpsvagter, brandvagter,

pumper og belysning mv.

Stevns Brandvæsen er kendt for at

have et godt og velfungerende beredskab

med engagerede, ambitiøse og

professionelle frivillige. De udfører et

stort ulønnet arbejde for at kunne gøre

en forskel og hjælpe, hvor der er behov.

De får stor ros for den indsats, som de

yder til gavn for samfundet . De frivillige

bliver brugt til en lang række skarpe

indsatser, så i Stevns Brandvæsen forstår

man til fulde at udnytte den samfundsnyttige

ressource, som de frivillige

kan være og i dette tilfælde er .

n

kreds

steVns

DE FRIVILLIGE I STEVNS KREDS

BLIVER BRUGT TIL EN LANG RÆKKE

SKARPE INDSATSER

FAKTA

Kredsleder: Helene Brusch Pedersen

Antal frivillige: 49

Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering ·

Førstehjælpsvagter · Brand og Redning · Søredning ·

Frigørelse

17


FAKTA

Kredsleder: Tonny Mikkelsen

Antal frivillige: 7 frivillige

Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering ·

Førstehjælpsvagter · Brand og Redning

18 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

kreds jammerbugt

DEN NyE KREDS jAmmERBUGT BLEV

OPRETTET I mAj 2007. AF SAmmE GRUND

TÆLLER KREDSEN OGSÅ KUN 7 FRIVILLIGE

– INDTIL VIDERE, DA DER ER PLANER Om AT

SKAFFE FLERE FRIVILLIGE

Kredsen drømmer især om at få flere medlemmer til brand

og redning, så der kan oprettes en brandgruppe. På nuvæ-

rende tidspunkt er der nemlig kun én med disse kompetencer

i kredsen . Derudover har kredsen mange tanker og idéer, og

på sigt kunne der måske oprettes et ungdomsbrandkorps.

Kredsens frivillige er fra 20 til 66 år, og for dem er det humøret

og lysten, der driver værket .

Trods det, at kredsen er ny, har de frivillige allerede været på

mange opgaver. Blandt andet førstehjælpsvagt ved en Lars

Lilholt-koncert og Nibe Festivalen og på forplejningsopgaver

ved et spejdertræf i Jægerup Søpark, hundestævne i Herning

og Åbent Hus for beredskab, politi og hjemmeværn i Hobro

samt deltagelse ved et par messer. De frivillige i kredsen er

også blevet en del af Projekt Østbørn, og i 2007 hjalp de til

i Liljelejren i Hjørring . Derudover har kredsen en observatør i

beredskabskommissionen, og her oplever man, at der bliver

lyttet til de frivillige og deres ønsker. I alt har kredsen brugt

362 timer i 2007.

Jammerbugt kreds har fået en masse beredskabsudstyr fra

andre kredse, og kommunen har købt en personbil, som kan

bruges i forbindelse med kurser og en lastbil til beredskabsopgaver.

Så selv om det tager tid at bygge en kreds op, så er

de frivillige aldrig blege for at hjælpe andre kredse, nu hvor

udstyret er ved at være på plads. Kredsen ønsker ikke at blive

alt for stor, men hvis den kan bestå af 20 aktive frivillige, så vil

man være tilfreds i kredsen . n


de frIVIllIges opgaVer 2007

FRIVILLIGE I REDNINGSBEREDSKABET ER EN yDERST VIGTIG DEL FOR TRyGHEDEN

OG SIKKERHEDEN I DET DANSKE SAmFUND. DE ER UDDANNEDE TIL AT KUNNE VARETAGE

FORSKELLIG ARTEDE REDNINGSOPGAVER

Her er et lille udpluk af de opgaver og

indsatser, som de frivillige har varetaget .

Oversigten skal give en idé om, hvilke

opgaver de frivillige har udført i løbet af

året og ikke mindst, hvor mange timer

der er blevet brugt .

jANUAR

Den 1. januar, Frivilligcentret Hedehusene,

14 frivillige: Anmodning om assistance.

To højhuse i Rødovre blev evakueret,

idet myndighederne frygtede, at

husene kunne styrte sammen i stormvejret.

Opgaven var at tage hånd om de omtrent

70 evakuerede personer, der havde

taget imod tilbuddet om at opholde sig på

Hendriksholm Skole . De frivillige sørgede

for, at de evakuerede fik mad og drikke.

Desuden blev der leveret aftensmad til

det redningsmandskab, der havde været

indsat for at evakuere beboerne .

Den 13. januar, Fredericia, 8 frivillige, forbrug:

48 timer: Assistance ved oversvømmelse

. Udlægning af sandsække for sikring

af bygninger ved Gl. Havn i Fredericia.

Den 13. januar, Århus, 6 frivillige, forbrug:

20 timer: Belysning og fyldning

af flasker med luft ved gårdbrand. Oplysning

af skadestedet ved gårdbrand

(stuehus). Fyldning af 11 stk. flaskesæt.

Desuden assistance med tankvogn.

Den 17. - 21. januar, Frivilligcentret Hedehusene,

forbrug 1548 timer: Assistance

med nødvandforsyning i Køge, efter at

et vandværk var blevet forurenet. Opgaven

var at bemande tappestederne, hvor

de berørte borgere kunne hente rent

drikkevand. Den 10. - 11. februar assisterede

Frivilligcentret Køge Redningsberedskab

ved den endelige indsats efter

drikkevandsforureningen i januar .

Den 19. januar, Grenaa, 14 frivillige, forbrug:

64 timer: Suge vand fra sø, som

var ved at oversvømme en gård med

heste. Der blev pumpet med pumpe fra

kørestel og tender. Godt 300 m 3 vand

svarende til 20 cm fra søen blev pumpet

op.

Den 20. januar, Herning, 5 frivillige, forbrug

20 timer: Fyldning og udlægning

af sandsække for forebyggelse af indtrængende

vand ved kommunal institution

i Aulum.

Den 24. januar - 18. marts, København,

235 frivillige: Vagt på Christiansborg

Slot i forbindelse med særudstillingen

Kongerækken i Kunsten . Billedserien

var sat i scene i De Kongelige Repræsentationslokaler,

hvor man kunne opleve,

hvordan kunst og historiesyn har

forandret sig gennem tiden . Frivillige fra

Beredskabsforbundet var blevet bedt

om at stå vagt ved udstillingen . Der

skulle være fem på vagt hver dag fra

tirsdag til søndag i hele perioden.

FEBRUAR

Den 19. februar, Århus, 9 frivillige,

forbrug 108 timer: Oprettelse af rensepunkt.

Tre medarbejdere i særskilt

skurvogn til poståbning havde åbnet

brev med pulver. Personel i totalbeskyttelsesdragter

til fotografering af skadested.

Oprettelse af rensepunkt.

Den 1. - 6. februar, København, 14 frivillige,

forbrug 340 timer: Samaritervagt

ved 6-dagesløbet i Ballerup Super

Arena. København NordVest-kredsen har

for andet år i træk fået opgaven som

samaritervagt ved det traditionsrige cykelløb

i Ballerup Super Arena. Udover

egne frivillige er der bistand fra frivillige i

Frederikssund, Allerød, Frederiksberg og

København Øst/Amager.

mARTS

Den 1. - 2. marts, Århus, 6 frivillige, forbrug

70 timer: Fyldning af sandsække og

forstærkning af dige . Dige er ved at skride

sammen. Fyldning af 300 sandsække

som efterfølgende transporteres til diget

til forstærkning af diget. Inspektion af truet

dige. Diger langs Viengevej/Lystrupvej

truet grundet smeltevand . Digerne skal

inspiceres en gang i timen fra midnat til

kl. 8.00 næste morgen.

Den 21. marts, Vesthimmerland, 12 frivillige,

forbrug 100 timer: En stor brand

hærgede fabrikken Løgstør Rør . Flere

frivillige fra Vesthimmerland Kreds var

heldigvis lige om hjørnet, da alarm en

indløb. Fra opkaldet blev modtaget og

til det første vand ramte flammerne, gik

der kun tre minutter, hvilket må siges

at være en yderst hurtig responstid.

Da indsatsen var på sit højeste, var op

mod 160 brandmænd i gang med at bekæmpe

flammerne.

APRIL

Den 3. april, Frederikssund, 2 frivillige,

forbrug 4 timer: Vandforsyning. Efter

henvendelse fra Egnsmuseet Færgegården

til Frederikssund Brand- og Redningsberedskab

blev vi bedt om at løse

en opgave med en alternativ vandforsyning

til museum pga. nedbrud på forsyningsnettet.

Der blev opstillet en 700

liter vandtank på en trailer ved museet,

som de ansatte så selv kunne fylde .

Den 5. april, Herning, 6 frivillige, forbrug

36 timer: Vandtransport, bistand

til brandslukning. Brand i 50 rundballer

tæt ved landejendom mellem Herning

19


og Sunds . Seks frivillige blev alarmeret lidt over middag til at

etablere slangevej med seriepumpning fra åløb til brandstedet.

Herefter hjælp med slukningsarbejdet.

Den 18. april, Herning, 10 frivillige, forbrug 73 timer: Bistand

til brandslukning. Brand i stort sorteringsanlæg ved Østdeponi,

Fasterholt syd for Herning. Fire frivillige alarmeret kl. 00.07 til

assistance til slukning af stor brand i industrihal med sorteringsanlæg.

Der var i alt indsat mellem 45-50 brandfolk på stedet,

hvor også ca. 300 tons affald skulle efterslukkes. Seks

frivillige blev yderligere alarmeret ca. kl. 1.00. Opgaven var at

bringe forplejning og drikkevarer ud til de i alt 50 brandfolk og

frivillige fra Herning Brand & Redning, Falck fra Brande og Nørre

Snede samt Beredskabsstyrelsen Herning .

Den 27. april, Aggersund, 1 frivillig, forbrug 4 timer: Trafikregulering

og førstehjælp, rekvirere ambulance, yde førstehjælp,

standse blødning fra knæ, psykisk førstehjælp til tilskadekommen,

rekvirere Miljøredning, trafikregulering i samråd med Politiet.

Den 29. april, Fanø, 17 frivillige, forbrug 174 timer: De frivillige

i Fanø Redningsberedskab havde en opgave, der gik ud på at

planlægge, kommunikere og uddele forplejning i forbindelse

med Ren Ø-dag . Fanø Erhvervs- og Turistforening er ansvarlig

for denne opgave sammen med Fanø Kommune. Der er planlagt

forskellige ruter på øen, hvor der trænger til at blive indsamlet

affald. Det største areal, der skal rengøres, er ca. 20

km strand. Der mødte ca. 300 borgere op denne dag. I løbet

af 4 timer var der indsamlet ca. 7 tons affald. De frivillige kørte

rundt med brød og drikkevarer på de planlagte ruter. Indsamlingen

afsluttedes med fælles forplejning. Denne del foregik på

Rindby Strand, hvor de frivillige havde stillet borde og bænke

op og sørget for, at der blev uddelt mad og drikkevarer.

mAj

Den 12. maj, Århus, 9 frivillige, forbrug 66 timer: Afstivning/

afdækning, supplerende vandforsyning, afsøgning med redningshunde.

Bygning med tribune afstivet efter gaseksplosion.

Levering af vand til slukning med vandtankvogn . Bygning afsøgt

med to redningshunde for evt . tilskadekomne .

Den 19. maj, Ringkøbing-Skjern, 3 frivillige, forbrug 8 timer:

vandforsyning + efterslukning. Assistance med tankvogn til

vandforsyning og efterslukning af gårdbrand .

20 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Den 19. maj, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 11 timer: Forplejning

af indsatsmandskab ifm. olieforurening i vand. Kl.

5.12 natten til lørdag blev de frivillige alarmeret til forplejningsopgave

i forbindelse med en olieforurening på Kyndbyværket.

Opgaven lød på bespisning af ca. 12 personer fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland. Indsatsen varede til 9.00.

Den 21. maj, Helsingør, 5 frivillige, forbrug 18 timer: Bistand til

brandslukning . Slukning af overskud fra skovrydning – stød og

grene . Slukket af miljøhensyn, idet der udvikledes megen røg .

Indsats med brandbil, 1 b-rør og 1 c-rør til støtte for Station Tikøb

og Station Hornbæk. Vand leveret af Støttepunkt Fredensborg.

Den 28. maj, Helsingør, 19 frivillige, forbrug 76 timer: Eftersøgning

af bortgået. Assistance for Nordsjællands Politi til søgning

af bortgået kvinde . Nærområdets bebyggelse, institutioner og

udenomsanlæg gennemsøgt .

jUNI

Den 5. juni, Frederikssund, 2 frivillige, forbrug 4 timer: Pumpeopgave.

Afværgelse af mulig oversvømmelse på en højskole i kommunen.

To frivillige indsat med brandpumpe og dykpumper.

Den 9. juni, Fredericia, 6 frivillige, forbrug 46 timer: Storbrand

på Penta Plast i Erritsø. De frivillige bemandede 3. slukningstog

fra Fredericia Brandvæsen og udførte under indsatsen

brandslukning, vandtransport, fyldning af røgdykkerflasker på

højtrykskompressor, belysning og førstehjælp.

Den 12. juni, Slagelse, to frivillige, forbrug 10 timer: Tankvognsassistance

til brand. I forbindelse med brand i beboelsesejendom

deltog to frivillige fra Skælskør i indsatsen . De leverede

vand til slukningsarbejdet. Endvidere lavede de trafikregulering

og var med i slukningsarbejdet .

Den 13. - 16. juni, Fanø, 14 frivillige, forbrug 282 timer: Opgaven

var kommunikation, p-pladser og trafikregulering i forbindelse

med Danmarks største dragefestival .

Den 14. juni, Slagelse, 26 frivillige, forbrug 110 timer: I forbindelse

med brand på Glasfiberfabrikken i Korsør blev de frivillige

fra kommunen indsat . De frivilliges arbejde i indsatsen bestod

af: Slukningsarbejde, stand-by på to stationsområder klar til

indsættelse samt forplejningsopgaver.


Den 16. juni, Ringkøbing-Skjern, 20

frivillige, forbrug 106 timer: Flytning af

skinker. 23 ton rå skinker flyttet fra væltet

kølebil til ny kølebil . Derefter lukning

af kørebane mens den havarerede lastbil

blev bjærget .

Den 27. juni, Slagelse, 8 frivillige, forbrug

16 timer: Træfældning og oprydning

af nedfaldne grene i forbindelse

med kraftig blæst . De frivillige fra Stationsområde

Skælskør blev kaldt ud til

oprydning af nedfaldne grene og væltede

træer i forbindelse med kraftigt

blæsevejr . Endvidere sad de standby til

pumpeopgave.

Den 30. juni - 1. juli, København, 12 frivillige,

forbrug 144 timer: Førstehjælpsvagt

ved EM i triatlon i København . Kreds

København NordVest var med hjælp fra

København Nord og Frederiksberg på

pletten med førstehjælp til de 1.400

deltagere. En førstehjælpspost på Rådhuspladsen

samt to mindre poster ude

på ruten. Arrangørerne bad forbundet

om hjælp til bemanding af en fremskudt

skadestue oprettet af to læger og tre

sygeplejersker fra Amager Hospital.

Skadestuen var placeret på Christians

Brygge tæt på Den sorte Diamant.

jULI

Den 3. - 8. juli, Beredskabsstyrelsen

Sjælland, 56 frivillige, forbrug 1098 timer:

Vig Festival 2007. Oppakning og

klargøring til assistance: Førstehjælp,

brandvagt, bårehold. Nedpakning og retablering

efter assistance.

Den 19. – 22. juli, København, 15 frivillige,

forbrug 700 timer: Brand- og

førstehjælpsvagt. Kreds København

NordVest har med hjælp fra Frederiks-

berg og København Øst/Amager udført

brand- og førstehjælpsvagt ved Ballerup

Kræmmerfestival . Brandvagten havde

24 timers vagt i fire dage. Kredsen havde

til lejligheden lejet en fuldt oppakket

autosprøjte.

AUGUST

Den 1. – 4. august, Herning, 8 frivillige,

forbrug 64 timer: Brandvagt under Vildbjerg

Cup på campingområderne, hvor

ca. 8.000 deltagere var indkvarteret i

campingvogne og telte, ronderede to

frivillige fra kl. 23.00 - 7.00.

Den 4. august, Fredericia, 44 frivillige,

forbrug 614 timer: Deltagelse med førstehjælps-

og nødbehandlingsenhed

ved triatlon-stævne i Fredericia. Der var

assistance fra frivillige i Ringkøbing,

Herning og Odense samt fastansatte

og deltidsansatte brandfolk fra Fredericia.

Vi etablerede vores ”TRI-koncept”

med nødbehandlingstelt i mål med

to læger og frivillige, førstehjælpsenheder

på motorcykler, i busser og på

mountainbikes samt afskylning fra

vandtankvogn og egen udviklet vandportal

af triatleter efter svømning. Der

blev givet førstehjælp til såvel tilskuere

som triatleter. Tre patienter måtte

med ambulance til videre behandling

på sygehus.

Den 21. august, Frederikshavn, 43 frivillige,

forbrug 709 timer: Slukning af

losseplads. De frivillige hjalp Frederikshavn

Brandvæsen med at slukke og

efterslukke lossepladsen vest for Frederikshavn

. Det tog fem dage at slukke

de ca. 400 m 3 affald . Der var desuden

hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Thisted

og Herning, som lavede vandforsyning

med to gange 2,2 km A-slanger.

Den 25. august, Frederikssund, 3 frivillige,

forbrug 15 timer: Pumpeopgave. Kl.

12.01 blev det frivillige supplerende beredskab

alarmeret af vagthavende ved

Frederikssund Brand- & Redningsberedskab

til følgeskadebekæmpelse i forbindelse

med en vandskade i en institution

på Møllevej i Frederikssund. Opgaven

lød på 20 cm vand i kælderen.

Den 25. august, Fredericia, 4 frivillige,

forbrug 25 timer: Førstehjælp Spar

Nord sportsdag. Førstehjælpsvagt i

Fredericia Idrætscenter ved Spar Nords

sportsdag med 900 deltagere.

Den 26. august, Fredericia, 6 frivillige,

forbrug 36 timer: Førstehjælp ved Hannerupløbet

2007. Førstehjælpsvagt

ved det årlige motionsløb i Fredericia.

To faste poster og en førstehjælper på

mountainbike .

Den 27. august, Herning, 10 frivillige,

forbrug 35 timer: Vandtransport, lys

og forplejning. Frivillige fra Herning

blev alarmeret til assistance ved en

gårdbrand i Ørnhøj . Her var i forvejen

Falck fra stationerne i Ørnhøj og Aulum

indsat . Fire frivillige lavede en slangevej

til Falck. Tre frivillige sørgede for lys

omkring gården . To frivillige sørgede for

forplejning til hele indsatsstyrken. En

frivillig var radiovagt hjemme på Beredskabsgården

i Herning .

SEPTEmBER

Den 23. september, Fredericia, 2 frivillige,

forbrug 18 timer: Førstehjælpsassistance

til Odense Brandvæsen. To

frivillige fra Fredericia Brandvæsen assisterede

frivillige fra Odense Brandvæsen

med førstehjælpsvagt ved H.C. Andersen

Maratonløbet 2007 i Odense.

21


Den 28. september, Beredskabsstyrelsen Sjælland, 8 frivillige,

forbrug 106 timer: Brandslukning. Brand på KAVOs miljøanlæg

i Forlev (Slagelse). Afløsning af vagtholdet. Vandforsyning via

2 km A-slange, lukket seriepumpning, slukning af affaldsbjerge

med vandkanoner, belysning af skadested .

Den 28. september, Slagelse, 8 frivillige, forbrug 56 timer:

Bistand til brandslukning. Kl. 4.15 var der brug for de frivillige

til brand på Forlev Losseplads. To tankvogne med frivillige

transporterede vand til brandfolkene. Samtidig var der brug for

morgenmad. Dette klarede to mand til 60 brandmænd, Beredskabsstyrelsen,

Falck, kommunale folk og Politiet.

Den 29. september, Lemvig, 4 frivillige, forbrug 24 timer: Førstehjælp.

Samaritervagt ved motocross-stævne. Kun én alvorlig

skade, der til gengæld krævede transport til skadestue

med ambulance.

OKTOBER

Den 8. oktober, Sønderborg: Indsats ved brand på Dybbølskolen,

hvor en fløj udbrændte . Beredskabsforbundet deltog

i indsatsen med vores kommunikationshold, som i sikker stil

koordinerede kommunikationen mellem enhederne . Ud over

kommunikationsholdet deltog vi også med vores Psykosociale

Støtteteam, som dagen efter branden førte samtaler med personale

og elever, så disse kunne få bearbejdet deres oplevelser.

Den 28. oktober, Slagelse, 11 frivillige, forbrug 66 timer: Bistand

til brandslukning. Bistand til slukning af losseplads,

indsat med en autosprøjte samt to vandtankvogne.

NOVEmBER

Den 12. - 13. november, Skive, 23 frivillige, forbrug 74 timer:

Assistance til Skive Rådhus i forbindelse med Folketingsvalg

2007 på fem valgsteder i Skive by og opland. Opstilling og

nedtagning af valgbokse samt transport af stemmesedler fra

valgsted til Rådhus. Transport af stemmesedler seks valgsteder

i kommunen til Skive Rådhus’ sikkerhedsboks .

Den 12. november, Nordfyn, 6 frivillige, 45 timer: Ved varsel

om forhøjet vandstand langs den nordfynske kyst på ca. 1,50

meter over normal vandstand blev de frivillige i Nordfyns Kommune

varslet til indsats . Seks frivillige uddannet i digeberedskab

deltog i indsatsen, der startede kl. 17.00 og var i indsats

til kl. ca. 0.30. Fyldte sandsække samt plastic blev brugt

22 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

til afskærmning af vigtige el-standere rundt om på Bogense

Havn, hvor der ved sidste års oversvømmelse var sket flere

kortslutninger i disse el-standere . Flere borgere ved Bogense

Havn var nervøse for deres beboelse . Da man var færdig med

afdækning af Bogense Havn, drog man til Klintebjerg Havn,

hvor vandet var ved at være oppe på et kritisk niveau. Ved

ankomst til Klintebjerg Havn omkring kl. 23.30 kunne det konstateres,

at vandet så ud til at have nået sit maksimale niveau

for denne gang .

Den 13. november, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 30 timer:

Vagtopgave. Brand- og redningsberedskabet var af kommunen

blevet bedt om at assistere ifm . afviklingen af folketingsvalget,

og natten efter valget bistod tre frivillige med tilsyn af stemmesedlerne

samt klargøring til fintælling.

DEcEmBER

Den 4. december, Århus, 7 frivillige, forbrug 64 timer: Skadestedsbelysning

og pumpning i forbindelse med eksplosionsulykke

. Skadested belyst med Hiomoinsa-lysmaskine . Vand

(700.000 ltr.) fra bygning (udløst af sprinkleranlæg) pumpet

til separationstank grundet stort indhold af skumvæske i slukningsvandet

(frygt for udløb i havnebassin og kloak-system) .

Den 29. december, Frederikssund, 6 frivillige, forbrug 12 timer:

Forplejning. Kl. 14.20 blev de frivillige alarmeret af ISL til forplejning

med varm kaffe og suppe til ca. 20 kolde brandfolk i

forbindelse med en større brand i en beboelsesejendom i Frederikssund

. Der var indsat styrker fra både Station Frederikssund,

Station Jærgerspris og Roskilde Brandvæsen. n


frIVIllIgprIserne for 2006 uddelt

VED EN HøjTIDELIGHED I FORSVARS mINISTERIET TIRSDAG DEN 20. mARTS BLEV ET FRIVIL-

LIGBEREDSKAB OG EN FRIVILLIG HÆDRET FOR DERES INDSATS I REDNINGSBEREDSKABET.

DET ER FjERDE GANG, PRISERNE BLIVER UDDELT

Desværre kunne forsvarsminister Søren

Gade ikke være til stede ved overrækkelsen

af priserne. Denne opgave var

derfor overtaget af Forsvarsministeriets

departementschef, Anders Troldborg.

Formålet med uddelingen af frivilligpriserne

er for det første at påskønne

det store arbejde og den indsats, som

udføres af både frivilligberedskaberne

og de enkelte frivillige . For det andet

skal priserne være medvirkende til at

støtte op om anvendelsen af frivillige i

redningsberedskabet og at skabe opmærksomhed

på området, pointerede

Forsvarsministeriets departementschef,

Anders Troldborg.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse,

at de frivillige udgør et væsentligt potentiale

for redningsberedskabet, og at

der er stor brug for de mange frivillige

hænder, der kan være med til at yde

en indsats til gavn for samfundet, når

uforudsete – og måske voldsomme –

menneske- eller naturskabte hændelser

pludselig er en realitet, forklarede

Anders Troldborg.

Priserne er en anerkendelse til de frivillige

og til de redningsberedskaber, der

målrettet anvender frivillige i deres beredskab

. En anerkendelse af, at de frivillige

som engagerede danske borgere

yder en stor indsats til gavn for sam-

fundet og dermed udgør en ressource,

som alle i redningsberedskabet kan

drage nytte af, sluttede Anders Troldborg,

inden han gik over til prisoverrækkelserne

.

Frederikssund og Aalborg i centrum

I 2006 gik frivilligpriserne til Frederikssund

Brand- og Redningsberedskab

(Årets Frivilligberedskab) og Frits Stevns

Sørensen, Beredskabscenter Aalborg

(Årets Frivillig) .

Betingelserne for at modtage prisen

er henholdsvis:

• At et kommunalt eller statsligt redningsberedskab

i 2006 har gjort en

særlig indsats for at inddrage og

nyttiggøre frivillige i løsningen af redningsberedskabets

opgaver.

• At en person i 2006 har ydet en

særlig indsats for at nyttiggøre det

potentiale, som de frivillige udgør for

redningsberedskabet .

De frivillige i Frederikssund fik bl.a. tildelt

prisen som Året Frivilligberedskab

ud fra følgende begrundelse:

Tildelingen af prisen er begrundet med,

at de frivillige ved Frederikssund Brand-

og Redningsberedskab har udmærket

sig ved at tilpasse sig opgaverne og

været et godt supplement til det daglige

beredskab . Det frivillige beredskab

ved Frederikssund Brand- og Rednings-

beredskab har i 2006 eksempelvis

været indsat til forplejning af indsatsstyrker,

belysning af skadesteder og

i forbindelse med vandforsyning til en

dyrebesætning . Der er i Frederikssund

Brand- og Redningsberedskab mange

gode eksempler på, at samarbejdet

mellem det daglige kommunale beredskab

og det frivillige beredskab fungerer

godt i løsningen af de mange forskellige

opgaver, som samfundet stiller

til redningsberedskabet i dag .

Som baggrund for tildelingen af frivilligprisen

til Frits Stevns Sørensen,

Aalborg, lå der også tungtvejende begrundelser

for, at han har fortjent at få

prisen for 2006:

I sin begrundelse for at tildele Frits

prisen har Frivilligkontaktudvalget lagt

vægt på, at Frits har den helt rette indstilling

til at være frivillig i beredskabet .

Han er et skoleeksempel på en frivillig:

En ildsjæl, som brænder for sagen, og

som giver sig fuldt ud, når der er behov

for hjælp, uanset opgaven. Med sit

store engagement og utrolige kontakt

i lokalområdet samt sit smittende væsen

er Frits en af årsagerne til, at beredskabet

i Nibe igennem mange år har

opnået en sådan størrelse og en sådan

kvalitet, at det kan måles med mange

større beredskaber, forklarede Anders

Troldborg .

n

23


Foto: Niels Nyholm

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSLEDELSE HAR I ÅR TILDELT

TI PERSONER FORBUNDETS HÆDERSTEGN FOR ANERKENDELSESVÆRDIG

INDSATS INDEN FOR DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB

24 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

hæderstegn 2007

På billedet ses de ni modtagere, som fik overrakt hæderstegnet

af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsrådsmøde

i Nyborg .

På billedet ses fra nr. 3 til venstre:

Viceregionsleder Irene Bonde Christensen, Region Syddanmark

Beredskabsmester Jørgen Kragh, Beredskabsstyrelsens Tekniske

Skole i Tinglev

Kolonnechef Martin Thomsen, skolechef Beredskabsstyrelsens

Højskole i Snekkersten

Regionsleder John Larsen, Region Sjælland

Beredskabschef Ole Borch, Vejle Kommune

Frivillig Lis Sonne, Bornholm Kreds

Brandchef Tommy Bøgh Sillemann, Frederiksberg Kommune

Kredsleder Christina Refshauge Foged, Rudersdal-Hørsholm

Kreds

Frivillig Lena Kaas Gluver, Allerød Kreds

Yderst til venstre ses Beredskabsforbundets landschef Bent

Mortensen og vicelandschef Nina Lindhardt og yderst til højre

forbundets præsident Bjarne Laustsen.

Den tiende hæderstegnmodtager, viceberedskabsinspektør

Hans Jørgen Pedersen, Frederikshavn, kunne ikke være til

stede på landsrådsmødet og fik derfor overrakt hæderstegnet

ved en senere lejlighed . n


ednIngsberedskabsforlIg

2007-2010

DEN 24. APRIL 2007 UDSENDTE FORSVARSmINISTER SøREN GADE EN PRESSEmEDDELELSE

Om, AT HAN SAmmE DAG HAVDE INDGÅET AFTALE Om REDNINGSBEREDSKABET FOR PERIODEN

2007-2010

I pressemeddelelsen udtalte Søren Gade

bl.a. ”Jeg er meget tilfreds med, at der

nu er forhandlet en aftale på plads”.

Efter Beredskabsforbundets opfattelse

indeholder forliget både gode og knap

så gode resultater . På den brede vinkel

er der grund til at se positivt på den

styrkelse, som forliget indeholder bl .a .

vedrørende:

• Etablering af et CBRN-institut

• Styrkelse af atomberedskabet

• Udvidelse af indsatslederuddannelsen

• Forbedring af befolkningsinformationen

i krisesituationer

• Fornyelse og tilførsel af materiel til

beredskabscentrene.

Alt sammen forhold, der skal være med

til at sikre et kvalificeret redningsberedskab

i et samfund, hvor trusler og risici

konstant ændrer sig og til at understøtte

vores muligheder for internationale

indsatser . På samme måde kan man

håbe, at den uddannelsesreform, som

ligger implicit i forliget, også vil medvirke

til fremover at styrke redningsberedskabet

.

På den brede vinkel er det også Beredskabsforbundets

håb, at det arbejde,

der som følge af forliget blev iværksat

i to arbejdsgrupper under forsvarsministeriet,

kan munde ud i langsigtede

fordele for det samlede redningsberedskab:

• AG DIMSUN, hvis formål er at gennemføre

en dimensioneringsundersøgelse

af det statslige redningsberedskab

med særlig vægt på støttepunkterne

• AG FRIVUN, hvis formål er at analysere

værdien af de frivillige i redningsberedskabet

og søge en styrkelse af

frivilligheden i redningsberedskabet .

Arbejdsgrupperne påbegyndte arbejdet

medio 2007 og skal aflevere rapporter

inden sommerferien i 2008. Beredskabsforbundet

er repræsenteret i begge

arbejdsgrupper.

Om resultatet af forliget i øvrigt, set

med Beredskabsforbundets øjne og

med fokus på de frivillige, var det overvejende

en skuffelse . Kort og godt blev

Beredskabsforbundets otte ønsker/forslag

imødekommet med

• At der etableres et landsdækkende

kompetenceregister for de frivillige

dækkende både statslige og kommunale

frivillige til både nationale og

internationale indsatser

• At de frivillige tilføres 1,5 mDKK årligt

i forligsperioden.

Dette resultat til trods for, at alle de

individuelle drøftelser, som vores følgegruppe

har gennemført med både forsvarspolitiske

og beredskabspolitiske

ordførere ved alle partier, kun er forløbet

konstruktivt og med stor lydhørhed

for de frivilliges behov og for betydningen

af de frivillige for det danske redningsberedskab

. Retfærdigvis skal det

dog nævnes, at adskillige af vores partnere

i redningsberedskabet ikke forstår

vores skuffelse, men faktisk synes, at

vi fik et godt forlig. Det er selvfølgelig

alt sammen et spørgsmål om forventninger

. Man må så bare konstatere, at

vores forventninger – ikke mindst efter

de mange positive politiske tilkendegivelser

– var betragteligt større .

Udover de forhold, som vi anmeldte, var

der dog også andre positive elementer

for de frivillige, herunder:

• De nedsatte to arbejdsgrupper til hhv.

dimensionering af det statslige red-

ningsberedskab og gennemførelse af

en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet

styrkes

• Frivilligcentret i Hedehusene videreføres

og styrkes materielmæssigt

• Hverveindsatserne ved de to DFI’er i

Hedehusene og Herning styrkes

• Hverveindsatsen af de kommunale

frivillige skal have øget fokus .

Uanset at forløbet omkring beredskabsforliget

tidsmæssigt har været usædvanligt

langstrakt, har processen denne

gang alligevel medført en fordel . Det kan

måske umiddelbart lyde lidt bagvendt,

men netop fordi forløbet har været så

langstrakt, har forbundets følgegruppe

haft en meget tæt dialog med folketingspolitikerne

i løbet af de mere end

18 måneder processen tog, før forliget

var en realitet . Det har betydet, at følgegruppen

har været i direkte dialog med

Forsvarsudvalget og gentagne gange i

individuel mødedialog med de enkelte

medlemmer af forsvarsudvalget fra

alle partier i Folketinget. Processen har

gjort, at vi gentagne gange har fået mulighed

for at redegøre og argumentere

for forbundets og de frivilliges behov

med politikerne, og det har medført, at

Christiansborg-kendskabet til de frivillige

i redningsberedskabet nok har nået et

højdepunkt i forhold til de sidste mange

år . Bemærkelsesværdigt har det været,

at vi stort set over alt er blevet modtaget

meget positivt og lydhørt, og selv om

resultaterne efter vores opfattelse ikke

helt har modsvaret indsatsen, så er det

sikkert, at fundamentet for fremtidige

politiske drøftelser er lagt i forbindelse

med forligsarbejdet .

n

25


hVerVe

koncept

BEREDSKABSFORBUNDET HAR I

SAmARBEjDE mED FORENINGEN

AF KOmmUNALE BEREDSKABScHEFER OG

LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE

BRANDFOLK UDARBEjDET ET

NyT KONcEPT TIL HVERVNING AF FRIVILLIGE

I KOmmUNERNE

Målet er at give inspiration til kommunale beredskaber, når der

skal hverves frivillige . Beredskabsforbundet ønsker således at

skabe det bedst mulige udgangspunkt for lancering af lokale

hvervekampagner.

For at en hvervekampagne kan lykkes med succes, er det af

stor vigtighed, at kampagnen har opbakning både af beredskabschefen

i kommunen og i kredsledelsen og ikke mindst,

at kampagnen gennemføres i et tæt samarbejde. Beredskabschefen

og kredslederen bør i fællesskab udpege relevante

personer, herunder eventuelt en kommunal tovholder,

der skal planlægge, gennemføre og deltage i kampagnen.

Såfremt det skønnes nødvendigt, kan der anvendes fastansat/deltidsansat

personel i kampagnen f.eks. til belysning af

den tjenestegren, der hverves til. Inden hvervekampagnens

påbegyndelse er det særdeles vigtigt at afklare en del forhold

som f .eks .:

• Hvor mange frivillige ønskes

• Hvilke tjenesteområder skal der hverves til

• Hvilke krav skal der stilles til de frivillige

• Hvad kan beredskabet tilbyde de frivillige

• Efterfølgende økonomi

I hvervekonceptet er der links til eksempler på lokalt udarbejdede

brochurer, der kan tages udgangspunkt i. Lokalt udarbejdede

brochurer vil ofte have den største effekt blandt befolkningen,

da der kan informeres om specifikke lokale forhold og

andre lokale islæt . Endvidere vil der ofte være mulighed for at

udarbejde lokale brochurer i samarbejde med den kommunale

informationsafdeling . Der er selvfølgelig også mulighed for at

rekvirere plakater, brochurer mv. på Beredskabsforbundets

landskontor. Der er links til Beredskabsforbundets brochurer

og plakater i hvervekonceptet.

Hvervekonceptet giver endvidere anvisning på, hvorledes det

kommunale beredskab kan udvælge de bedst egnede frivillige.

Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om metoder

til udvælgelse fra Roskilde Brandvæsen og DFI, Hedehusene,

der særdeles velvilligt har stillet deres viden til rådighed for

arbejdsgruppen vedrørende hvervning.

Hvervekonceptet kan findes på www.beredskab.dk under fanebladet

”Beredskab i samfundet – For beredskabschefer”. Hvervekonceptet

er punktvis og forholdsvis kronologisk opbygget og

med links til relevante hjemmesider og oplysninger. På denne

måde skulle arbejdet med en hvervekampagne være rimeligt

overskueligt .

n


eredskab

– et fælles ansVar

mED BEREDSKABSFORBUNDET SOm INITIATIVTAGER BLEV DER UDARBEjDET DET,

SOm KAN KALDES EN OPLySNINGSBROcHURE TIL ARBEjDSGIVERE

Målet med brochuren er at informere

arbejdsgivere om vigtigheden af, at

danske borgere har taget arbejde i redningsberedskabet

som bijob eller fritidsbeskæftigelse.

Hovedparten af det

daglige beredskab er baseret på deltidsansatte

og frivillige, og langt størstedelen

af disse personer har således

et civilt job. Det betyder indirekte, at en

arbejdsgiver kan være med til at afgøre,

hvor robust det danske redningsberedskab

skal være ved at lade sine medarbejdere

forlade arbejdspladsen, hvis

der er brug for det .

Brande og andre ulykker kender ikke

forskel på arbejdstid og fritid og tager

ikke hensyn til produktion og driftstab.

Derfor er det nødvendigt med et samarbejde

mellem arbejdsgiver og den

ansatte . Det er vigtigt for sikkerheden

i samfundet, at den deltidsansatte

brandmand og den frivillige i redningsberedskabet

kan få fri fra arbejde for at

hjælpe, når ulykken sker.

For såvel deltidsansatte som frivillige er

indsatsen ved ulykker og hjælpen til det

omgivende samfund et udtryk for en

humanitær holdning. At kunne slukke

brande og gøre en indsats i sin fritid er

ikke nok . Der skal også slukkes brande

i arbejdstiden . Derfor er det vigtigt, at

arbejdsgiveren har forståelse for, at

den ansatte forlader arbejdspladsen,

når der er behov for det .

En arbejdsgiver har også et

samfundsansvar

På arbejdsmarkedet kræves stadig mere

effektivitet, og det kan være svært for en

arbejdsgiver at acceptere, at en medarbejder

uden varsel forlader sit arbejde

for at slukke en ildebrand . Men det er

imidlertid nødvendigt, og det er et fælles

ansvar. Med uddelingen af brochuren har

det således været Beredskabsforbundets

håb at skabe forståelse blandt arbejdsgiverne

for, at det danske samfund ikke

kan undvære deltidsansatte og frivillige

i redningsberedskabet . Desuden er det

også vigtigt at pointere, at de med deres

beredskabsfaglige viden kan være værdifulde

medarbejdere – specielt hvis der

skulle ske en ulykke på arbejdspladsen.

DET ER VIGTIGT AT NÆVNE FOR

ARBEjDSGIVERNE, AT DET IKKE

VIL KOSTE VIRKSOmHEDEN

LøNKRONER, NÅR ANSATTE

FORLADER ARBEjDSPLADSEN

FOR AT RyKKE UD

FOR REDNINGSBEREDSKABET

Deltidsansatte brandfolk afl ønnes nemlig

af det brandvæsen, hvor de er ansat,

og de frivillige får i langt de fl este tilfælde

dækket den tabte arbejdsfortjeneste .

Brochuren skal således give arbejdsgiverne

den information, der kan være medvirkende

til, at samfundet fortsat kan have

deltidsansatte og en frivillig ressource

stående til rådighed for redningsberedskabet

– også i den normale arbejdstid . n

27


sønderjysk frIVIllIge

brandVærnsforbund &

beredskabsforbundet

GENNEm LÆNGERE TID I 2007 HAR BEREDSKABSFORBUNDET OG SøNDERjySK

FRIVILLIGE BRANDVÆRN ARBEjDET PÅ AT UNDERSøGE mULIGHEDERNE FOR

ET STRUKTURELT SAmARBEjDE, DER KUNNE VÆRE TIL GAVN FOR BEGGE PARTER

Den overordnede målsætning var at analysere, om der kunne

skabes et stærkere og mere sikkert fundament for de frivillige

i det danske redningsberedskab .

Beredskabsforbundets konklusion var, at et samarbejde ville

medføre væsentlige synergier såfremt de frivillige organisationer

i redningsberedskabet i Danmark kunne etablere en form

for fælles organisatorisk base .

Medio december 2007 var de to organisationers ledelser blevet

enige om en model for et fremtidigt organisatorisk samarbejde.

I løbet af januar måned blev denne model behandlet på

årsmøderne i hvert af de sønderjyske brandværn .

Den 20. februar 2008 behandlede bestyrelsen i Sønderjysk

Frivillige Brandværn tilbagemeldingerne fra de enkelte brandværn

og vedtog et organisatorisk samarbejde med Beredskabsforbundet.

Forslaget har været til høring ved 70 brandværn,

der alle tilkendegav deres mening . Minimum 66 af de

ca. 70 brandværn har tilsluttet sig et organisatorisk samarbejde

med Beredskabsforbundet, hvilket betyder, at ca. 1.500

– 1.600 af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds samlede

medlemstal på mellem 1.600 og 1.700 bliver medlemmer i

Beredskabsforbundet .

Samarbejdet indebærer konkret, at medlemmerne i Sønderjysk

Frivillige Brandværn bliver optaget som medlemmer i

Beredskabsforbundet samtidig med, at Sønderjysk Frivillige

Brandværns egen organisation opretholdes uændret. Som

et led i samarbejdet vil Sønderjysk Frivillige Brandværn blive

repræsenteret i ledelsesstrukturen i Beredskabsforbundet

både regionalt og landsdækkende plan.

28 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Aftalen indebærer specifikt at

Sønderjysk Frivillige Brandværn:

• indmeldes som tilsluttet forening i Beredskabsforbundet

• får mødedeltagelse på landsrådsmødet med op til 27 delegerede

• kan indtræde med et medlem i regionsledelsen i Region

Syddanmark

• kan indtræde med et medlem i landsledelsen.

Aftalen medfører, at Beredskabsforbundet skal gennemføre

vedtægtsændringer. Disse vil blive behandlet på Landsrådsmødet

i 2008.

Baggrunden for samarbejdet skal for begge parter ses i lyset

af ønsket om at skabe en stærkere platform for frivilligheden i

redningsberedskabet, herunder i relation til andre organisationer

i redningsberedskabet, myndigheder, Forsvarsministeriet,

politikere m.v. samt i forhold til fremtidige politiske beslutninger

vedrørende redningsberedskabet .

Beredskabsforbundet har betydelige forventninger til det fremtidige

samarbejde, ikke mindst fordi de to organisationer til

sammen mønstrer knap 7.000 medlemmer, hvoraf godt 6.000

er aktive i det danske redningsberedskab . n


sponsorer, fonde og delegerede

BEREDSKABSFORBUNDET SKyLDER EN STOR TAK TIL ALLE DE SPONSORER, FONDE

OG DELEGEREDE, DER VALGTE AT STøTTE VORES SAG I 2007

Beredskabsforbundet har i 2007 lagt ekstra kræfter i søgning af sponsor- og fondsmidler, og anstrengelserne har båret frugt.

Top 10 for 2007 vedr. førstehjælpsdukker og hjertestarter

Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål 130.000 Hjertestarter

Foreningen Østifterne 51.500 Førstehjælpsdukker

Axel Pitzner Fonden 48.750 Hjertestarter

C.A.C. Fonden 39.000 Hjertestarter

NTI Fonden 34.500 Hjertestarter

Henrik Henriksens Fond 32.500 Hjertestarter

Brødrene Hartmanns Fond 32.500 Hjertestarter

Generalkonsul Friedrich Bøhm og datter Else Bøhm’s Fond 32.500 Hjertestarter

Snedkermester Sophus Jacobsen og hustru Astrid Jacobsens Fond 32.500 Hjertestarter

Oticon Fonden 25.000 Hjertestarter

Bedre Ældresikkerhed

I forhold til konceptet Bedre Ældresikkerhed er der også blevet søgt midler, og her har der også været stor interesse.

Socialministeriet 450.000 Tilskud

Foreningen Østifterne 160.000 Hovedsponsor

G4S Security Services A/S 30.000 Sponsor

Opti-Safe 25.000 Sponsor

Handicare A/S 25.000 Sponsor

Phonic Ear A/S 25.000 Sponsor

Vitaris 20.000 Sponsor

JO-EL Electric A/S 20.000 Sponsor

Ergolet A/S 15.000 Sponsor

Ergoterapeutforeningen 15.000 Sponsor

A.P. Botved 15.000 Sponsor

Otto Bock Danmark 15.000 Sponsor

Procare 10.000 Sponsor

Etac A/S 10.000 Sponsor

VAcPE (Voluntary Activities towards improved Civil Preparedness in Europe)

EU 645.000 Tilskud

I alt fra sponsorer, fonde og puljer: kr. 2.271.375

Heraf er der overført ca. kr. 1,3 mio til igangværende projekter for fremmed regning jf. note 10 i regnskabet.

Beredskabsforbundet er meget taknemmelig for al den støtte, som er blevet ydet i årets løb . Midlerne gavner ikke blot befolkningen

og beredskabet, men også fondene og sponsorerne, idet de dermed viser, at de vil gøre en forskel, og at de tager ansvar for det

omgivende samfund .

Delegerede

Beredskabsforbundets delegerede har altid været en vigtig del af forbundet . De delegerede er et bredt udsnit af organisationer, foreninger,

kommuner og virksomheder, som varetager forbundets interesser, og som samtidig giver forbundet berøringsflade i samfundet .

I skrivende stund er der 38 delegerede. På side 39 er der en liste over dem. Beredskabsforbundet sætter stor pris på de delegerede

og vil gerne sige tak for den indsats, de har gjort, og den interesse, som de har vist forbundet i 2007. n

29


Hver sommer siden 1992 har Beredskabsforbundets frivillige

brugt noget af deres egen sommerferie på at skabe de bedste

rammer for børnehjemsbørn fra først Rusland og siden Polen .

Siden 1994 har det således været en fast tradition, at omkring

180 polske børnehjemsbørn tilbragte to uger i juli i Danmark.

De polske børn inviteres til at tilbringe sommerferien på én af

fem lejre, som ligger i henholdsvis Hjørring, Holstebro, Kolding,

Ishøj og Greve. Hver lejr er selv ansvarlig for at skabe rammerne

for børnene. Under opholdet oplever børnene således

mange forskellige ting, som de aldrig har haft mulighed for at

opleve derhjemme, f.eks. besøg i en forlystelsespark, zoologisk

have eller bare det at cykle eller bade i havet. Hvert år

forsøger lejrene at komme op med nogle nye aktiviteter for

børnene .

Sommerlejrene gør en forskel

Selv om åbningen mod øst har bevirket fremgang for de østeuropæiske

lande, så er der stadig mange, der lever under

forhold, som vi slet ikke kender til i Danmark . Når børnene er i

Danmark, oplever de en helt anden side af tilværelsen.

– Børnene har lært at smile, mens de har været i Danmark,

fortalte en polsk børnehjemsleder efter en lejrtur.

Støtte er nødvendig

Beredskabsforbundet må ikke selv bruge økonomiske midler

på Projekt Østbørn, og projektet er derfor selvfinansierende.

Projektets eksistens bygger dermed på, at virksomheder og

private personer vil støtte med økonomisk hjælp og gratis

ydelser . Der har ingen grænser været for ihærdigheden og fantasien

hos de frivillige i bestræbelserne på at samle ind og

sikre aftaler til børnenes ophold. Det er en oplagt mulighed for

private virksomheder, enkeltpersoner eller fonde til at gøre en

forskel . Et bidrag kan f .eks . være et virksomhedsbesøg, gaver

til børnene, tøj, mad eller økonomisk bistand til projektets fortsatte

beståen. Indtil videre har mange valgt at støtte projektet,

men der er altid brug for hjælp til, at de polske børn kan få en

oplevelsesrig sommerferie.

n

projekt østbørn

BEREDSKABSFORBUNDETS FRIVILLIGE BRUGER HVERT ÅR TO UGER AF

DERES EGEN SOmmERFERIE PÅ AT SKABE DE BEDSTE RAmmER FOR OmKRING

180 POLSKE BøRNEHjEmSBøRN FRA ”DEN SORTE TREKANT”,

ET KULmINEDISTRIKT I KATOwIcE I DET SyDLIGE POLEN

30 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Lejrledere 2007 Fra venstre: Kirsten Nielsen (repræsentant for

Jesper Janholm, Ishøj-lejren, Ishøj); Lene Krüger Schade, Liljelejren,

Hjørring; Jan Rønne, Tulipanlejren, Greve; Else Ernst (repræsentant

for Maren Stausholm, Holstebro-lejren, Holstebro. Ikke repræsenteret

på billedet Else Højsager, Frydenborg-lejren, Kolding

Et projekt bliver til

I efteråret 1992 begyndte Civilforsvars-Forbundet, som det hed

dengang, at gøre de indledende forberedelser til Projekt Østbørn

. Landsledelsen var blevet enig om, at der skulle inviteres

omkring 250 børn i alderen 7 til 14 år. Forbundet havde i sommeren

1992 hjulpet ASF Dansk Folkehjælp med at indkvartere

og forpleje 400 Tjernobyl-børn i Holeby på Lolland, men forbundets

landsledelse mente, at børnene ville have mest gavn

af at blive delt op i mindre hold. Det blev således besluttet at

oprette ni lejre over hele landet, og mange frivillige skulle involveres

i arbejdet. Man skulle finde det ideelle sted for lejrene,

og der skulle sikres penge, naturalier og andet til den enkelte

lejr. Kommuner, fonde, virksomheder og privatpersoner blev

bedt om at støtte. Det er denne proces, som man gentager

hver sommer, og Beredskabsforbundet vil gerne takke alle de

mange frivillige, som har brugt deres sommerferie på at give

’østbørnene’ en oplevelse for livet.


edre ældresIkkerhed

Sådanne overskrifter ses desværre

ofte i medierne. I 2007 satte Beredskabsforbundet

ældres brand- og faldulykker

på dagsordenen. Disse ulykker

er nemlig nogle af de hyppigste årsager

til skadestuebesøg blandt ældre .

Beredskabsforbundet lancerede således

Bedre Ældresikkerhed, et fagligt

koncept udarbejdet i samarbejde med

Falck, som fortsættes i 2008.

Risikoen stiger med alderen

Risikoen for faldulykker stiger med alderen,

og faldulykker blandt personer på

60 år og derover medfører årligt mere

end 45.000 henvendelser til skadestuer,

hvoraf ca. 13.000 tilskadekomne efterfølgende

bliver indlagt på sygehus. Yderligere

resulterer faldulykker i ca. 1.350 dødsfald

om året blandt den ældre befolkning .

Ældre er også særligt udsatte ved brand,

og desværre er det også den gruppe, som

har færrest røgalarmer . Dette er bl .a . medvirkende

til, at størstedelen af brandofre er

60 år eller derover. I 2007 var 32 af de 71,

der omkom i dødsbrande, over 67 år. Men

en stor del af disse ulykker kan undgås

med information og undervisning .

Foredrag og sikkerhedstjek

Bedre Ældresikkerhed er et landsdækkende

projekt, som målretter sikkerhedsindsatsen

til de områder, hvor den ældre

befolkning er særligt udsat: I hjemmet.

Formålet er at forebygge og mindske ulykker

blandt ældre samt at sikre dem og

deres hjem. Ældresikkerhedskonceptet

omfatter et 3 timers foredrag om forebyggelse

af ulykker, brand samt personlig

sikkerhed og et fysisk sikkerhedstjek af

hjemmet, herunder brand- og el-sikkerhed,

tyveri/kriminalitet m.m. Målgruppen

er borgere på 60 år og opefter, som er

velfungerende i eget hjem. Med konceptet

er det Beredskabsforbundets mål, at

oplysning og forebyggelse kan være med

til at hindre ulykker og i sidste ende redde

liv .

målrettet ældresikkerhedsindsats

Beredskabsforbundets frivillige er specielt

uddannede til at afholde foredrag

om ældresikkerhed og til at foretage sikkerhedstjek

i ældres hjem i samarbejde

med Falck. Der er endvidere etableret

samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen

og Ergoterapeutforeningen,

og der er givet økonomisk støtte fra

bl.a. Velfærdsministeriet (tidl. Socialministeriet)

og Foreningen Østifterne samt

en række sponsorer inden for sikkerhed

og hjælpemidler til ældre. Beredskabsforbundet

har desuden udarbejdet et

informationskatalog samt en plakat om

konceptet, som kan rekvireres hos forbundet.

Foredragene holdes for grupper

på 10-30 personer, og tilmelding sker

som gruppe.

Få mere information på

www.bedre-aeldresikkerhed.dk n

”75-ÅRIG mAND DøD I BRAND”

ӮLDRE KVINDE FALDT OG

BRÆKKEDE ARm”

31


Det varme vejr får det til at summe af i liv i de danske kolonihaver.

Men der er også grund til at være opmærksom:

Der er mange brandfælder i kolonihaven . Med nogle få gode

råd kan man gøre sin kolonihave til et sikkert sted at være .

Beredskabsforbundet lancerede derfor en kampagne, der

skulle sikre kolonihaverne mod brande .

forebyggelse af brande

5 % AF ALLE BRANDE I BEBOELSE SKER I KOLONIHAVER OG SOmmERHUSE

Beredskabsforbundet satte i forårs- og sommermånederne fokus

på brande i kolonihaver. Med midler fra Redningsberedskabets

Informations- og Oplysningspulje var projektets formål at

nedbringe antallet af brande samt minimere værditabene i forbindelse

med brande via en informationskampagne. Der findes

omkring 62.000 kolonihavehuse i Danmark. I 2005 omkom tre

personer ved brand i kolonihavehuse og sommerhuse, så der er

god grund til at sætte fokus på dette område.

Formålet med kampagnen har været at mindske brandhyppigheden

i kolonihaver – primært af brande, der er opstået som

følge af uforsigtighed . Det fremgår af Redningsberedskabets

Statistiske Beretning for 2006, at 5 % af alle brande i beboelse

sker i kolonihaver og sommerhuse . Cirka en tredjedel af

disse brande skyldes uforsigtighed primært i forbindelse med

el-installationer . Det viser sig, at mange kolonihaveejere selv

udfører deres el-installationer, hvilket i visse tilfælde kan forårsage

brand på grund af forkert materialeanvendelse, overbelastning

eller kortslutning. En anden årsag er påsatte brande,

som kan være svære at gardere sig imod . Dog kan man sørge

for, at benzin, olie og andre brandfarlige væsker ikke står frit

tilgængeligt, men opbevares i et aflåst skur. Knap en tredjedel

af alle brande i kolonihaver viser sig at være påsatte, så derfor

er det også vigtigt, at kolonihaveejerne holder øje med de personer,

der færdes i områderne .

10 brandgode råd

Beredskabsforbundet nåede ud til kolonihaveejerne via en oplysningsartikel

i Havebladet, der udkom i uge 19, samt via distribution

af en dørhænger med 10 brandgode råd. Den blev

tilsendt de kolonihaveforeninger, som havde rekvireret den fra

Beredskabsforbundets Landskontor. Interessen for at modtage

informationsmaterialet var stor fra alle dele af landet . Dørhængeren

gav den enkelte ejer gode råd til, hvordan man mindsker

risikoen for, at der skal udbryde brand. Kampagnen blev suppleret

med muligheden for at komme på et tre timers kursus i elementær

brandbekæmpelse, hvor man lærer at slukke mindre

brande og tage forholdsregler i forbindelse med brugen af åben

ild . Forebyggelse af brand handler om sund fornuft, og man skal

bruge ild med respekt. Det kan lynhurtigt gå galt, da en brand

kan udvikle sig med eksplosiv hastighed.

n

33


førstehjælpsprojekter

I 2007 HAR DER VÆRET STORT FOKUS PÅ FORSKELLIGE FøRSTEHjÆLPSPROjEKTER

Færdselsrelateret førstehjælp

Undersøgelser viser, at hver femte person kan reddes, hvis der

ydes færdselsrelateret førstehjælp ved trafikulykker. 1. oktober

2006 blev det gjort lovpligtigt, at køreelever skal have et gyldigt

førstehjælpsbevis, inden de kan blive indstillet til køreprøven.

Ifølge Politiet udstedes der omkring 60.000 førstegangskørekort

om året, så kravet betyder, at langt flere mennesker får kendskab

til førstehjælp. Beredskabsforbundet tilbyder færdselsrelateret

førstehjælp og har ca. 270 instruktører fordelt over hele landet.

Alle instruktørerne er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Færdselsrelateret førstehjælp er af syv timers varighed

og er sammensat af to moduler

• Modul 1 – Hjerte-Lunge-Redning på tre timer

• Modul 2 – Færdselsrelateret førstehjælp på fire timer

Hjertestarter

I 2007 blev der for alvor sat fokus på Beredskabsforbundets

hjertestarterkampagne, som startede i 2006. En lang række

initiativer skulle få danskernes øjne op for hjertestarteren og

dens gavnlighed .

Hvert år rammes 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalerne,

kun 4-5 % overlever, og for hvert minut, der går, mindskes

chancen for overlevelse uden mén med 7-10 %. Derfor er det

helt essentielt med hurtig hjælp. Hjertestarteren er et effektivt

og billigt genoplivningsredskab, som giver valuta for pengene.

Hjertestarteren kan betjenes af alle, idet en stemme guider

brugeren trin for trin . Men øvelse gør som bekendt mester, og

derfor anbefaler Beredskabsforbundet, at man tager et kursus

i brugen af hjertestarteren for at få kendskab til og tryghed ved

brugen af den . Befolkningen skal have adgang til en hjertestarter,

uanset om de bor på en ø, på landet eller i storbyen. Håbet

er derfor, at der i fremtiden vil være adskillige hjertestartere

placeret i det offentlige rum landet over.

ø-kurser

På småøer er der ofte langt til hjælpen, når uheldet er ude.

Der er intet hospital, og man er måske afhængig af en helikopter

eller en færge, hvilket tager tid, og netop tiden er knap,

hvis en person får hjertestop. I 2006 blev der i forbindelse

med finanslovsforhandlingerne afsat 1 million kroner til gratis

førstehjælpskurser på småøerne. Beredskabsforbundet har

til opgave at afholde de gratis kurser for øboere såvel som

fritidshusejere på småøerne. Kurserne indeholder 12 timers

grundlæggende førstehjælp og 3 timers kursus i hjertestart.

Det samlede resultat er, at 9 % af øboerne har deltaget i førstehjælpskurser,

og det er faktisk ret imponerende. Der findes

ingen eksakte opgørelser, der viser hvor mange borgere i

Danmark, der årligt gennemgår et førstehjælpskursus; men

Dansk Førstehjælpsråd anslår, at det drejer sig om ca. 1-2 %.

Så beboerne på de danske småøer har gjort det flot. Kurserne

fortsætter i 2008, så tallet vil endda stige yderligere.

Spædbarnsførstehjælp

Hvilke farer er der i hjemmet for småbørn? Hvad er symptomerne

på akutte, livstruende sygdomme? Hvordan giver man

førstehjælp til spædbørn? Disse spørgsmål er relevante for

enhver kommende eller nybagt forælder. Derfor lancerede Beredskabsforbundet

Spædbarnsførstehjælp i 2007, som er et

tre timers kursus, der skal skabe tryghed for forældre og barn .

Det er intensionen, at Spædbarnsførstehjælp skal indgå som

et permanent kursustilbud fra Beredskabsforbundet.

Virksomhedskurser

Beredskabsforbundet tilbyder en række forskellige kurser til

virksomheder og organisationer. Heriblandt førstehjælpskurser

på Minimum, Mellem og Højt Niveau, Hjertestarterkurser,

Elementær brandbekæmpelse, Rutinerings- og Vedligeholdelseskurser

m .v .

n

35


RESULTATOPGøRELSE

Note

1

2

3

4

2007 2006

Ordinære driftsindtægter

Salg af varer og tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.153.050,19 5.452.227,13

Øvrige overførselsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.067.600,00 11.200.000,00

Andre driftsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.210.099,54 342.657,79

Ordinære driftsindtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20.430.749,73 16.994.884,92

Ordinære driftsudgifter

Husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -603.770,08 -655.697,77

Andre forbrugsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -8.456.521,58 -6.282.172,67

Forbrugsudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -9.060.291,66 -6.937.870,44

Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -10.278.968,49 -9.834.785,91

Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -746.662,54 -754.333,90

Lønrefusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 699.901,92 1.129.836,55

Andre personaleudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00 -8.739,40

Personaleudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -10.325.729,11 -9.468.022,66

Tilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -906.561,01 -899.634,46

Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -20.292.581,78 -17.305.527,56

Renter

Finansielle indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.847,54 59.154,04

Finansielle udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -6.397,28 -3.825,58

Renter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65.450,26 55.328,46

Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203.618,21 -255.314,18

BALANcE PR. 31. DEcEmBER 2007

2007 2006

Note Aktiver

Omsætningsaktiver

5 Tilgodehavende vedr . salg af varer mv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.845.740,29 1.571.820,46

6 Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.513.124,54 1.145.581,34

Omsætningsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.358.864,83 2.717.401,80

7

8

9

10

11

regnskab 2007

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.358.864,83 2.717.401,80

Passiver

Egenkapital

Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 975.452,34 771.834,13

Gæld

Gæld vedr. køb af varer / tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 885.021,98 483.978,17

Anden kortfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 628.832,56 662.920,50

Igangværende arbejder for fremmed regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.314.313,70 798.669,00

Systemteknisk mellemregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 555.244,25 0,00

Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.383.412,49 1.945.567,67

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.358.864,83 2.717.401,80

36 Beredskabsforbundets årsberetning 2007


noter tIl regnskab 2007

1 SKIFT I OPGøRELSE AF UDGIFTSPOSTER

Beredskabsforbundet har i 2007 ændret metoden til opgørelse

af udgiftsposter grundet Økonomistyrelsens implementering af

ny SKS og Navision kontoplan, således at virksomhedsregnska-

bet er direkte komparabelt med regnskab dannet i Navision Stat

regnskabssystemet . Beredskabsforbundet anvender uændret det

udgiftsbaserede regnskabsprincip.

For sammenlignelighedens skyld er Beredskabsforbundets regnskab

for 2006 udarbejdet efter den ændrede metode.

2 ORDINÆRE DRIFTSINDTÆGTER

Beredskabsforbundet har i 2007 haft øgede indtægter på ca. kr.

3.436.000. Den øgede indtjening skal findes i følgende 3 forhold:

Salg af virksomhedskurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.507.000

Salg af annoncer, effekter og sikkerhedsbutik mv. . 62.000

Øget finanslovsbevilling incl. førstehjælp på småøer 1.867.000

I alt ................................... 3.436.000

3 FORBRUGSUDGIFTER

Forskydningen mellem 2006 og 2007 på kr. 2.122.000 skal findes

i følgende forhold:

Indkøb af tjenestevogne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443.000

Indkøb af hjertestartere til videresalg . . . . . . . . . . . 529.000

Materialer mv. til ældresikkerhedskampagne . . . . . . 463.000

Materialer mv. til hjertestarterkampagne . . . . . . . . . 187.000

Materialer mv. til hvervekampagne . . . . . . . . . . . . . 133.000

Materialer mv . til brandforebyggelse i kolonihaver . . 91.000

Materialer mv. til førstehjælp på småøer . . . . . . . . . 87.000

Materialer mv. til spædbarnsførstehjælp . . . . . . . . . 46.000

Medlemsfordele LogBuy samt udsendelse . . . . . . . 46.000

Bannerreklamer i idrætshaller mv . . . . . . . . . . . . . . 54.000

Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43.000

I alt ................................... 2.122.000

4 PERSONALEUDGIFTER

Merudgiften i løn 2007 i forhold til løn 2006 skyldes en merudgift

i instruktørlønninger mv. primært med baggrund i forøgelse i antallet

af virksomhedskurser, øgede personaleudgifter i forbindelse

med projekter samt ordinære lønreguleringer inkl. timelønnede

instruktører .

5 TILGODEHAVENDE VEDR. SALG AF VARER mV.

Stigningen i tilgodehavender skyldes en øget debitorpost, som

følge af mersalg af virksomhedskurser .

6 LIKVIDE BEHOLDNINGER

Forskydningen mellem 2006 og 2007 i Beredskabsforbundets

likvide beholdninger på kr. 1.368.000 skyldes overvejende indbetalinger

i forbindelse med forøgede indtægter. (Se note 2).

7 EGENKAPITAL

Egenkapital pr. 1. januar 2007 . . . . . . . . . . . . . 771.834,13

Overskud 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203.618,21

Egenkapital pr. 31. december 2007 . . . . . . . . 975.452,34

8 GÆLD VEDR. KøB AF VARER/TjENESTEyDELSER

Forøgelsen af gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser skyldes en

øget kreditorpost som følge af merudgifter til virksomhedskurser

og projekter.

9 ANDEN KORTFRISTET GÆLD 2007 2006

RB-Stævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .658,16 -1.728,37

Projekt Førstehjælp Fyn . . . . . . . . . . . . . .0,00 31.727,25

DGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .- 10.402,75 - 6.075,00

Redningsberedskabspris . . . . . . . .- 48.452,16 -727,00

Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .383,36 3.170,48

Lønkreditorer . . . . . . . . . . . . . . . .591.281,29 636.553,14

Skyldig moms . . . . . . . . . . . . . . . . .95.364,66 0,00

Anden kortfristet gæld i alt ..... 628.832,56 662.920,50

10 IGANGVÆRENDE ARBEjDER FOR FREmmED REGNING

Hjertestarterkampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436.000,00

Ældresikkerhedskampagne . . . . . . . . . . . . . . . 300.000,00

VACPE international konference . . . . . . . . . . . . 386.688,70

Medlemskartotek, periodisering af udgift . . . . . . 200.000,00

Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 8.375,00

Igangværende arbejder for fremmed regning i alt 1.314.313,70

11 SySTEmTEKNISK mELLEmREGNING

Lønudgifter vedrørende 2007. Udlignes i 2008. Modposteres på

balancekonto lønkreditorer (Se note 9).

Hedehusene, den 15. april 2008

Per Kjærholt Solveig Andersen

Direktør Vicedirektør

37


påtegnIng af årsrapport

Vi har revideret årsrapporten for Beredskabsforbundet for perioden 1.

januar – 31. december 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelses-

beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og

noter. Årsrapporten aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprin-

cipper. Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsrapporten

for 2007 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål ved-

rørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser.

I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give

anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påteg-

ning, bliver vurderet på ny.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der

giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede

regnskabsprincipper. Dette ansvar omfatter udformning,

implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante

for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede

uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes

besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig

regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er

rimelige efter omstændighederne . Herudover er det ledelsens ansvar,

at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag

af vores revision . Vi har udført vores revision i overensstemmelse

med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik . Disse

standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og

udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at

årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de be-

løb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger

afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for

væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen

skyldes besvigelser eller fejl . Ved risikovurderingen overvejer revisor

interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og

aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik

på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,

men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om

effektiviteten af institutionens interne kontrol . En revision omfatter

endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis

er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige

skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af

årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der

er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt

omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt

og egnet som grundlag for vores konklusion . Revisionen har ikke givet

anledning til forbehold .

38 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af

Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december

2007 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsperioden

1. januar – 31. december 2007 i overensstemmelse med de

af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper. Det er ligeledes

vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller,

der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet

af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Erklæring om udført forvaltningsrevision

I forbindelse med den finansielle revision af Beredskabsforbundets

årsrapport for 2007 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for

udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen

af Beredskabsforbundet, og om oplysningerne i årsrapporten om

mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets

virksomhed i 2007.

Ledelsens ansvar

Beredskabsforbundets ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer

og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske

hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten

om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets

virksomhed i 2007.

Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision

I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen

af statens regnskaber m .m . har vi for udvalgte forvaltningsområder

undersøgt, om Beredskabsforbundet har etableret forretningsgange, der

i videst muligt omfang sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning .

Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Beredskabsforbundets rapportering

om opfyldelse af resultatmålene for Beredskabsforbundet.

Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for,

at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk

hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsrapporten om opfyldelse

af resultatmålene er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets

virksomhed i 2007.

Konklusion

Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold,

der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2007

på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk

hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om mål

og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets

virksomhed i 2007.

København, den 15. april 2008

Rigsrevisionen

yvan Pedersen

Kontorchef


organisation delegerede

Præsident Bjarne Laustsen, MF

Vicepræsident Anders Samuelsen, MF

Landschef Bent Mortensen

Vicelandschef Nina Lindhardt

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen

Region Sjælland, regionsleder John Larsen

Region Syddanmark, regionsleder Else Højsager

Region Midtjylland, regionsleder Poul Erik Lassen

Region Nordjylland, regionsleder Hardy Wounlund

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand

Arne Christensen

Direktør Per Kjærholt

Vicedirektør Solveig Andersen

Informationschef Mads Jakobsen

Ambassadører

Per Bødker Andersen, borgmester, Kolding

Line Barfod, MF

Søren Enemark, borgmester, Glostrup

Tom Kähler, bestyrelsesformand, Rockwool International A/S

David Owe, skuespiller

René la Cour Sell, direktør, Normativ A/S

Jens Vibjerg, MF

Rådgivende revisorer

PricewaterhouseCoopers

Advokat

Advokatfirmaet Kromann Reumert

ASF – Dansk Folkehjælp

Banestyrelsen

BF – Barakkens Venner

Brandfolkenes Organisation

Dansk Brand- & Sikringsteknisk Institut

Dansk Landbrug

Dansk Røde Kors

Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Det Konservative Folkeparti

Falck Danmark A/S

Folk & Forsvar

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Foreningen af Politimestre i Danmark

Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Frederiksberg Brandvæsen

Frederikshavn Kommune

Gentofte Brandvæsen

Gentofte Kommune

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Kolding Byråd

Københavns Brandvæsen

Københavns Politi

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Odense Kommune

Politiforbundet i Danmark

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Rigspolitiet

Roskilde Kommune

Rudersdal Hørsholm Kommune

Sammenslutningen af Virksomhedsberedskab

Sammenslutningen af Bedriftværnsledere

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Venstres Landsorganisation

Aalborg Kommune

Århus Kommune

39


Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene

Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

More magazines by this user
Similar magazines