Årsberetning 2007 - Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Indholdsfortegnelse 

VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

BEREDSKABSFORBUNDET I 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

BERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

EKSTREmT VEjR I 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

SNESTORm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

FRIVILLIGE INDSAT mOD VANDmASSERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

KREDS SKANDERBORG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

KREDS STEVNS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

KREDS jAmmERBUGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

DE FRIVILLIGES OPGAVER 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

FRIVILLIGPRISERNE FOR 2006 UDDELT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

HÆDERSTEGN 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

REDNINGSBEREDSKABSFORLIG 2007-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

HVERVEKONcEPT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

BEREDSKAB – ET FÆLLES ANSVAR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

SøNDERjySK FRIVILLIGE BRANDVÆRNSFORBUND & BEREDSKABSFORBUNDET . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

SPONSORER, FONDE OG DELEGEREDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

PROjEKT øSTBøRN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

BEDRE ÆLDRESIKKERHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

FOREByGGELSE AF BRANDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

FøRSTEHjÆLPSPROjEKTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

REGNSKAB 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

NOTER TIL REGNSKAB 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

PÅTEGNING AF ÅRSRAPPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

ORGANISATION OG DELEGEREDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

Foto: Henrik Freek Christensen, Bent Kirt Hansen, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Niels Nyholm, Per M . Olesen, Polfoto, Martin R . Rasmussen, 

Thomas Sigurdsson, Stevns Brandvæsen, www .brandogredning .dk 

3

VI er frIVIllIge 

I det danske 

rednIngsberedskab 

FRIVILLIGE I DET 

DANSKE REDNINGSBEREDSKAB 

UDGøR KNAP 50 % AF 

ALT PERSONEL I DET DANSKE 

REDNINGSBEREDSKAB 

Vi er over 6.000 borgere, der 

• er brandmænd 

• er katastrofeberedskab ved orkan/ 

storm, ulykker, stormflod og miljøforurening 

• er specialiserede i hundetjeneste, sø- 

redning, eftersøgning etc. 

• sørger for evakuering, transport og 

indkvartering ved ulykker/katastrofer 

• uddanner befolkningen i førstehjælp, 

brandbekæmpelse og hjertestart. 

Beredskabsforbundets mission er at 

repræsentere de frivillige i det danske 

redningsberedskab . Vi er en frivillig 

orga nisation, der arbejder uegennyttigt 

til samfundets fordel . Vi skaber tryghed 

gennem hjælp, forebyggelse, information 

og uddannelse . Vi organiserer 

de frivillige og fremmer frivilligtanken i 

samfundet . 

Beredskabsforbundets vision er at skabe 

øget tryghed i samfundet . 

Der er indgået organisatorisk samarbejde 

med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 

. Det betyder, at deres 

medlemmer nu også er medlemmer i 

Beredskabs forbundet, samtidig med at 

deres egen organisation er opretholdt. 

VI ER FRIVILLIGE, FORDI VI 

øNSKER AT GøRE EN FORSKEL 

• Vi er frivillige og arbejder med meningsfyldte 

opgaver til samfundets fordel 

• I nødsituationer maksimerer vi beredskabet 

med engagerede og veluddannede 

frivillige 

• Vi arbejder både med opgaver, der 

kræver råstyrke i betydelig volumen og 

med mindre enheder, der er uddannet 

til højt specialiserede opgaver 

• Samfundsmæssigt er vi en billig, dygtig 

og motiveret arbejdskraft 

• Vi forebygger ulykker og skaber tryghed 

med opsøgende arbejde, information 

og prisbillige førstehjælpskurser 

• Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet 

information om og opretholdelse 

af det frivillige element 

• Vi koordinerer de frivilliges indsats 

med det statslige og kommunale beredskab 

lokalt og på landsplan 

• I internationale nødsituationer bidrager 

vi aktivt med viden og personel 

• Vi arbejder internationalt med andre organisationer, 

hvor vi kan være til gavn 

og udvikle det internationale frivillige 

beredskab 

• Vi organiserer de frivillige, og vi taler 

de frivilliges sag i samfundet . n 

5

eredskabsforbundet 

I 2007 

Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet 

Regnskabet skal gøres op for 2007, og alle aktiviteter for året 

skal sættes i perspektiv. Nåede Beredskabsforbundet sine 

mål? Kigger jeg tilbage på året, så kan jeg med stolthed konstatere, 

at Beredskabsforbundet mere end nåede sine mål for 

2007. Sammenholdt med de foregående år er organisationen 

fortsat på det udviklende spor, som forbundet har kørt på med 

fokus på at skabe en dynamisk organisation. Det sker for at 

imødekomme de krav, som det omgivende samfund har til en 

organisation af vores karakter . På en lang række områder har 

vi derfor fokuseret på at styrke forbundet yderligere. 

Udvikling er et kodeord 

Et af midlerne til at styrke og udvikle Beredskabsforbundet har 

været udarbejdelsen af den årlige strategiske handlingsplan. 

Beredskabsforbundet skal som frivillig organisation udvikles 

og udbygges inden for særligt udvalgte målområder, der samlet 

skal bidrage til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk 

og samfundskendt organisation, der er synonym med 

frivillighed og tryghed . 

BEREDSKABSFORBUNDET HAR SOm mÅL 

AT ImPLEmENTERE NyE INDSATSOmRÅDER, 

DER SKAL BIDRAGE TIL øGET SIKKERHED 

OG FOREByGGELSE I SAmFUNDET OG 

I HjEmmET 

Beredskabsforbundet havde ved udgangen af året omkring 

5.000 medlemmer. Målet er en årlig tilgang af nye medlemmer. 

For at opnå dette er der udviklet et hvervekoncept, der 

6 Beredskabsforbundets årsberetning 2007 

er blevet implementeret på lands- og lokalplan. Det har været 

et ønske fra mange kommunale beredskaber, at der blev 

udarbejdet en form for idébank til hvervning af frivillige . Det 

har således på forbundets hjemmeside været muligt at hente 

inspiration til forberedelse og lancering af lokale hvervekampagner. 

Øget internationalt samarbejde med relevante organisationer, 

der kan styrke de frivilliges internationale indsats, er et mål . 

Beredskabsforbundet har i 2007 intensiveret samarbejdet 

med udenlandske organisationer, og der er dermed blevet 

arbejdet hårdt på i juni 2008 at forberede og afholde en international 

konference i Roskilde for frivilligorganisationerne i 

Europa i samarbejde med Civilförsvarsförbundet i Sverige. Det 

økonomiske fundament for konferencen er tilvejebragt via midler 

fra EU . Målet er at forbedre organisationernes virksomhed 

i de respektive hjemlande gennem gensidig nytte af hinandens 

kompetencer samt løfte den samlede europæiske frivillige ressource 

i forbindelse med sikkerhed og beredskab. Nøgleord 

er frivillighed og medborgerperspektiv. Desuden blev de første 

spadestik med Beredskabsforbundet som initiativtager taget 

til et grænsenært samarbejde ved den dansk-tyske grænse . 

Her gælder det om at lære hinandens kompetencer at kende 

og indgå et samarbejde, hvis det skulle blive nødvendigt at 

trække på ressourcer fra den ene eller anden side af grænsen 

. 

Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet 

afhængig af økonomiske midler gennem blandt andet annoncesalg 

og sponsorater. En lang række fonde og sponsorer har 

tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der 

har været med til at søsætte projekter. Beredskabsforbundet 

vil derfor intensivere sponsorarbejdet de kommende år. Gen

nem den fortsatte udbygning og videreudvikling 

vil Beredskabsforbundet aktivt 

fremme opfattelsen af organisationen 

som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret 

. 

Et af de væsentligste projekter, som vi 

har fået økonomisk støtte til, er Bedre 

Ældresikkerhed . Med midler fra Foreningen 

Østifterne, Velfærdsministeriet 

samt en lang række sponsorer kan vi 

nu sætte fokus på forebyggelse af ulykker 

hos ældre i eget hjem . Det er et 

initiativ, som jeg ser et stort behov for i 

det danske samfund. Indsatsen er rettet 

mod at skabe et trygt miljø for de 

ældre over 60 år, som bor i eget hjem. 

I sidste kvartal af 2007 blev der med 

stor succes kørt et pilotprojekt i Allerød 

Kommune . Tilbagemeldingen var, at 

kursisterne havde taget rigtig godt imod 

de forebyggende foredrag . 

Fokus på det samlede redningsberedskab 

Der har været rettet fokus mod redningsberedskabet 

som helhed . Her har 

det for mig personligt været vigtigt at 

sørge for, at de personer, der er med til 

at passe på det danske samfund, også 

arbejder under respektable vilkår, hvad 

enten der er tale om frivillige, fuld- eller 

deltidsansatte . Der har således været 

sager i 2007, hvor jeg har følt, at Beredskabsforbundet 

har måttet gribe ind for 

at markere en holdning i et forsøg på at 

ændre tingenes tilstand . 

DET VÆSENTLIGSTE OmRÅDE 

I LøBET AF ÅRET HAR VÆRET 

INDGÅELSEN AF DEN POLITI SKE 

AFTALE Om REDNINGS - 

BE REDSKABET EFTER 2006 

– BEREDSKABSFORLIGET 

Vores agenda var selvfølgelig som det 

primære mål at styrke frivilligområdet, 

men også at det samlede danske redningsberedskab 

blev styrket . Som bekendt 

blev resultatet ikke helt, som vi 

havde håbet på, og frivilligområdet blev 

ikke styrket med de økonomiske midler 

og initiativer, som det er nødvendigt for 

at kunne sikre frivilligressourcen i fremti- 

den . Redningsberedskabet er i høj grad 

afhængigt af, at frivillige kan træde til – 

specielt med de risici, som vi skal kunne 

imødegå i fremtiden . Beredskabsforbundet 

vil skabe politisk dialog, og op mod 

indgåelsen af beredskabsforliget fik 

forbundet flere lejligheder til at indgå i 

konstruktive dialoger med det politiske 

landskab . Dialoger, som det er vigtigt 

at vedligeholde og udbygge i fremtiden . 

Samtidig gav forliget også mulighed for, 

at Beredskabsforbundet kunne komme 

i dialog med en lang række aktører inden 

for redningsberedskabet . Der blev 

dannet fælles grundlag for en række 

holdninger, og der blev skabt forståelse 

for hinandens synspunkter. Der blev således 

skabt grundlag for et fremtidigt og 

konstruktivt samarbejde redningsberedskabets 

aktører imellem . 

Vi oplever i stigende grad vold mod redningsmandskab, 

og der er derfor brug 

for en indsats på dette område. De folk, 

som gør hverdagen tryg for resten af den 

danske befolkning, skal kunne arbejde 

uden at frygte for deres helbred på grund 

af volden fra tilskuere eller urostiftere . 

Flere steder har redningsmandskabet 

således i løbet af året måttet trække sig 

tilbage og lade ildens flammer rase ud . 

Heldigvis har det ikke kostet menneskeliv 

endnu – men det kan det i værste 

tilfælde ende med… 

Den klare holdning til vold mod redningsfolk 

er, at indsatspersonellet skal 

returnere i samme øjeblik, de udsættes 

for vold. I sådanne tilfælde vil redningsarbejdet 

kun kunne genoptages under 

politibeskyttelse. Der skal ikke gås på 

kompromis med indsatspersonellets 

egen sikkerhed, når en gruppe ønsker at 

udøve vold mod dem . Det kan få fatale 

konsekvenser, at redningsfolkene ikke 

kan komme frem uden politibeskyttelse. 

Ingen udrykninger uden politibeskyttelse 

– og det vil være medvirkende til 

længere responstider, hvilket i yderste 

konsekvens kan koste menneskeliv . 

Vi skal arbejde for, at redningsmandskaberne 

kan udføre deres arbejde uden at 

skulle bekymre sig om deres egen sikkerhed 

på grund af vold. Udefra kommende 

elementer skal ikke have mulighed for 

at forstyrre og udsætte redningsmandskabets 

arbejde, når det blot forsøger at 

forhindre, at brande og ulykker får katastrofale 

udfald. I sidste ende kan det få 

fatale følger, da f .eks . brandfolkene kan 

være forhindret i at komme frem til en 

brand, eller hvis de må trække sig fra 

en brand . Det første trin til at fremme 

en dialog med myndigheder og politikere 

om problemstillingen og derigennem 

søge løsninger er derfor taget . 

For første gang i 2007 blev Den Danske 

Redningsberedskabspris uddelt. I den 

forbindelse tildeles personen, som skal 

hædres for en særlig indsats, en check 

på kr. 75.000,-. Men problemet er, at 

personen skal betale skat af dette beløb, 

og det har vi været uforstående 

overfor . Hvorfor skal hædersbeviser i 

form af pengegaver til personer, der har 

reddet et andet menneskes liv, være 

skattepligtige? Hvert eneste år tildeles 

en lille gruppe modige mænd, kvinder 

og undertiden også børn og unge 

hædersbevisninger for en usædvanlig 

modig indsats, der har været med til at 

redde menneskeliv . Men det er urimeligt, 

at de skal betale skat af hædersprisen. 

I en konkret sag fik Mogens Christensen 

i april 2007 som den første tildelt Den 

Danske Redningsberedskabspris af forsvarsminister 

Søren Gade. Med prisen 

fulgte også en kontant belønning på kr. 

75.000,- for den livreddende indsats. 

I november 2006 reddede Mogens 

Christensen en knallertkørers liv, da 

vedkommende en blæsende dag blev 

overrumplet af bølgerne på en mole på 

Løkken Havn . Mogens Christensen kunne 

ikke vente på, at redningsbåden nåede 

frem og sprang derfor resolut ud i 

de høje bølger for at redde knallertkørerens 

liv . For denne heltemodige indsats 

blev Mogens Christensen således hyldet 

og tildelt det kontante beløb – som 

han skulle betale skat af… 

Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, 

at personer, der redder andre menneskers 

liv, skal beskattes af den økonomiske 

hædersbevisning, som de eventuelt 

vil modtage. I situationen, hvor de 

med livet som indsats redder andres liv, 

7

spekulerer de jo på intet tidspunkt på det økonomiske aspekt, 

som eventuelt venter forude . De handler rent medmenneskeligt 

og instinktivt . Jeg mener derfor, at de ikke skal beskattes, 

hvis organisationer el. lign. økonomisk vil hædre den prisværdige 

indsats. Jeg har derfor arbejdet politisk for, at der kan 

fremsættes et lovforslag, der skal fjerne denne beskatning . Til 

sammenligning kan det nævnes, at hæderspriser til skabende 

eller udøvende kunstnere er skattefri, når de ydes af offentlige 

midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet 

eller udlandet, hvis hædersprisen udelukkende har karakter 

af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester 

og ydes som et uansøgt engangsbeløb . Sammenligner man 

med kriterierne for kunstnere, der modtager økonomiske hæderspriser, 

så skal samme regler kunne tilpasses personer, 

der modtager hæderspriser for at have reddet andre menneskers 

liv. Hædersprisen har jo karakter af en anerkendelse 

for deres livreddende indsats og ydes som et uansøgt beløb . 

Derfor burde samme regler også gælde for hverdagens helte . 

De skal ikke beskattes for gerninger, som de har udført til gavn 

for andre . 

En anden sag, der bestemt vedkommer hele redningsberedskabet, 

er forholdene og den efterfølgende sikring af personer, 

der kommer til skade under indsats . Deltidsbrandmanden Laurits 

Madsen, Støvring, tabte i oktober 2007 ved Vestre Landsret 

en ankesag, hvor Falck og den tidligere Støvring Kommune 

blev frikendt for ethvert ansvar i forbindelse med, at en skorsten 

væltede ned over ham under en brandslukning i 2003. 

Byretten i Aalborg havde i september 2006 ellers tilkendt ham 

en erstatning på kr. 308.000. Nu må Laurits Madsen i stedet 

betale sagens omkostninger på kr. 139.000. 

AT EN BRANDmAND UNDER EN INDSATS KOmmER 

TIL SKADE, OG EFTERFøLGENDE IKKE KAN 

FÅ DÆKKET SIN TABTE ARBEjDSFORTjENE STE, 

KAN VISE SIG AT VÆRE EN REEL BOmBE UN- 

DER DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB 

En stor del af redningsberedskabet herhjemme består af deltidsansatte 

og frivillige brandfolk . Vi er nødt til at kunne fastholde 

dem i beredskabet for at kunne bevare trygheden for samfundets 

borgere . Det gør vi kun ved at sikre dem gode vilkår . Men 

denne sag kan vise sig at få alvorlige følger for fremtidens beredskab, 

da det kan blive svært at hverve brandfolk i fremtiden, 

hvis de risikerer at miste deres førlighed uden at få erstatning . 

Hændelsen har fået Laurits Madsen til at stoppe som deltidsbrandmand 

ved Falck. Frygten er, at andre helt vil afholde sig fra 

at starte som brandfolk . Det er klart, at dette skader vores muligheder 

for at kunne opretholde et nødvendigt redningsberedskab 

i fremtiden, hvis det ikke er muligt at drage de involverede 

parter til ansvar. Vi er nødt til at sikre, at hvis uheldet er ude 

under indsatser, og brandfolk kommer til skade, så skal de have 

erstatning. Vi er ganske enkelt nødt til at finde en løsning på 

dette problem. Derfor vil jeg tage sagen op med både forsvars- 


ministeren, som er øverste chef for redningsberedskabet og 

beskæftigelsesministeren vedrørende arbejdsskadelovgivningen. 

Den enkelte person skal ikke kunne stå alene tilbage med 

mistet førlighed og ingen erstatning. Der skal kunne placeres 

et ansvar hos arbejdsgiveren, da den enkelte person udfører en 

opgave under dennes ledelse. Beslutningerne er således truffet 

af arbejdsgiveren, som skal kunne drages til ansvar, når denne 

har et ansvar . 

Kredssammenlægninger 

Den 1. januar 2007 så det kommunale landkort anderledes 

ud. 271 kommuner blev til 98 storkommuner, og 14 amter 

blev til 5 regioner . Det medførte store ændringer, hvilket i høj 

grad også kom til at påvirke Beredskabsforbundet, da det ville 

være naturligt, at forbundets regioner og kredse fulgte de nye 

grænser . Det betød således den største organisatoriske ændring, 

som Beredskabsforbundet har gennemgået i nyere tid, 

da en masse kreds- og regionssammenlægninger samt nye 

sammensætninger af kreds- og regionsledelser skulle falde 

på plads. 

Kigger vi tilbage på sammenlægningerne, er der ingen tvivl om, at 

de har givet os mulighed for at skabe et styrket forbund med udgangspunkt 

i de større kredse, der kan være endnu mere synlige 

og slagkraftige i kommunerne. Ressourcemæssigt er der blevet 

mulighed for at samle kræfterne til gavn for lokalsamfundene . 

Der kan drages nytte af de enkelte kredses spidskompetencer 

for derved at skabe en ny stærk kreds, der kan dække flere opgaveområder 

. Vi skal drage fordel af synergieffekten og skabe en 

organisation, der i endnu højere grad kan være med til at sætte 

dagsordenen for de frivillige i redningsberedskabet . 

Samlet har det medført en reducering af regioner fra otte til 

fem samt sammenlægninger af kredse, så antallet nu er 75 

kredse i stedet for 102. De nye kredse dækker sammenlagt 

85 af landets nye kommuner, så der er god grund til at være 

optimistiske omkring brugen af frivillige i de kommunale beredskaber 

i fremtiden . 

Desværre er en række kommuner stadig tilbageholdende med 

at anvende frivillige . En undersøgelse, som Beredskabsforbundet 

har lavet, viser, at kun 61 af de nye 98 kommuner foreløbigt 

har ønsket at tegne kontrakt med frivillige om tjeneste 

i det kommunale redningsberedskab . Der ligger dermed et 

arbejde med at få ændret denne holdning, så kommunerne 

kan få øje på nytteværdien i at have frivillige tilknyttet det kommunale 

beredskab . 

Førstehjælp 

Førstehjælpsområdet er i høj grad blevet styrket, og Beredskabsforbundet 

har gennem året cementeret sin position, som 

en af landets største udbydere inden for området . Årligt uddannet 

vi mere end 25.000 personer, og der er således sket 

en vækst inden for dette felt i det forgangne år . Kurser inden 

for førstehjælp, hjertestart og elementær brandbekæmpelse 

har været et område i vækst for Beredskabsforbundet i 2007, 

og det skyldes i høj grad en beslutning om at satse inten-

sivt på området. Vi arbejder hårdt for 

at fremme førstehjælpen herhjemme 

både igennem kontakt til medierne og 

kampagner rettet mod befolkningen og 

virksomheder . 

Der har været en stigende interesse for 

førstehjælp, og det er klart en tendens, 

som vil fortsætte de kommende år . Virksomheder 

er blevet mere bevidste om 

det signal, de sender til omverdenen 

ved at tilbyde deres medarbejdere uddannelse 

. Desuden har der været stort 

fokus fra mediernes side på danskernes 

manglende førstehjælpskunnen, hvilket 

også har været med til at skabe stor efterspørgsel 

på kurser i førstehjælp. Det 

virker som om, danskerne gerne vil kunne 

træde til og kunne agere, hvis uheldet 

er ude og ikke kun se passivt til. 

En række nye initiativer er blevet realiseret, 

og det sker ud fra et ønske fra 

virksomheder og samfundet om at få 

specialiserede kurser, der er skræddersyede 

og tilpassede de enkeltes 

behov . 

Beredskabsforbundet vil som noget nyt 

afholde førstehjælpskurser for forældre 

(og bedsteforældre) til spædbørn. Kurserne 

skal gøre forældrene i stand til at 

yde førstehjælp til spædbørn. Derudover 

er en ny kursusaktivitet etablering af førstehjælpskurser 

for nydanskere. 

ET cENTRALT EmNE I 2007 HAR 

VÆRET OPSÆTNINGEN OG 

BRUGEN AF HjERTESTARTERE 

En hjertestarterkampagne blev i samarbejde 

med TrygFonden lanceret i 2006 

og fortsatte hele 2007. Formålet med 

kampagnen var at få danskernes opmærksomhed 

rettet mod, at flere og flere 

hjertestartere kommer op at hænge i 

det offentlige rum. Kampagnen har foreløbigt 

skabt stor fokus i medierne, hvor 

der har været artikler og debat omkring 

ophængningen af hjertestartere i det 

offentlige rum . Beredskabsforbundets 

samarbejde med TrygFonden i forbindelse 

med uddannelse af befolkningen 

i hjertestarter var højt prioriteret. Vi har 

i løbet af året mærket stor efterspørgsel 

fra især virksomheder og offentlige 

instanser, der har ønsket at indkøbe 

hjertestartere og uddanne medarbejderne 

i anvendelsen af disse . 

Den frivillige indsats 

I løbet af året har den frivillige del af redningsberedskabet 

gang på gang bevist, at 

de er en uundværlig ressource. Der har 

været både store og mindre indsatser, 

hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. 

Der har været både skarpe indsatser 

og planlagte arrangementer, som 

de frivillige har deltaget i . Det kan som 

eksempel være slukningsarbejdet ved 

brande, pumpeopgaver i forbindelse med 

oversvømmelser eller samaritervagter 

ved lokale sportsarrangementer. Deres 

vilje og engagement til at gøre en forskel 

og skabe tryghed er al ære og respekt 

værd . Og det skal vi i høj grad værne om 

i fremtiden . 

Det bør ikke være til diskussion, at de 

frivillige skal være en fast ingrediens af 

redningsberedskabet, og derfor fortjener 

de frivillige respekt. De er symbol på noget, 

som vi stadig – og måske i endnu 

højere grad – vil have brug for i fremtiden: 

Frivilligtanken . Det er ikke kun i redningsberedskabet, 

at samfundet har brug for 

frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet 

har en funktion og udfører en 

indsats, som i værste tilfælde kan betyde 

forskellen mellem liv og død . 

Året har endnu en gang vist, at frivillige 

kan træde til, når det hele brænder på. I 

2007 har specielt ekstreme vejrforhold 

herhjemme eksemplificeret redningsberedskabets 

akilleshæl . Uden de frivillige 

ville redningsberedskabet drukne i 

opgaver, som ikke ville kunne håndteres 

og klares . Samfundet skal derfor 

prise sig lykkelig for, at en ganske lille 

del af befolkningen har valgt at træde 

frem, når der er behov for indsats og 

handlekraft . 

Fremtiden 

Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle 

os . Vi er nødt til at stille krav til 

os selv, men samtidig også være realistiske 

omkring vores formåen . Men der 

skal ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet 

med alle sine frivillige ildsjæle 

besidder et kæmpe potentiale, som skal 

komme det danske samfund til gode . Vi 

skal fortsætte med at fokusere på områderne 

omkring frivilligtanken samt forebyggelse 

og førstehjælp. Det er specielt 

på disse områder, at vi står stærkt og 

har vores kompetencer. Vi skal kunne 

gå forrest og være nyskabende på disse 

områder. Vi har en forpligtelse til at sikre 

de frivillige gode vilkår og sikre samfundet 

tryghed . 

VORES STRATEGI FORDRER, AT 

VI FORTSAT UDVIKLER EN STyR- 

KET OG DyNAmISK ORGANISATION, 

DER ER SyNLIG I REDNINGSBE- 

REDSKABET OG I mEDIERNE 

Vi skal arbejde for at opretholde frivilligressourcen 

i redningsberedskabet. 

Vi skal kunne hverve og fastholde nye 

såvel som nuværende frivillige ved at 

sikre dem gode vilkår og udfordrende 

opgaver, herunder deltagelse i forebyggende 

projekter. 

2008 har følgende projekter: 

• Bedre Ældresikkerhed 

• Brandsikkerhed i sommerhuse 

• Førstehjælp og hjertestart 

• Hvervning af frivillige til redningsberedskabet 

Vores dagsorden er at skabe tryghed i 

samfundet, og derfor skal hele den frivillige 

del af redningsberedskabet blive 

ved med at lægge det engagement og 

de kræfter i dens udførelse af det redningsmæssige 

arbejde, som den hidtil 

har gjort . Det signalerer vilje, og det vil 

bringe os langt i fremtiden og være med 

til at cementere vores plads som den 

foretrukne ressource at trække på. 

Samfundet stiller krav og har behov, 

som vi skal kunne opfylde. Vi lever i 

en verden, hvor verdenssituationen 

og trusselsbilledet kan ændres på 

ekstrem kort tid . Vi skal derfor være 

omstillingsparate og forberedte på at 

kunne tilpasse os. Vi skal være den 

aktør, som borgerne forbinder med 

tryghed og frivillighed . Det er heller ikke 

tilfældigt, at vores payoff er: 

Når hjælp er en æressag. 

n 

9

Beredskabsforliget endte efter forbundets opfattelse med 

forholdsvis beskedne landvindinger både for redningsberedskabet 

som helhed og for Beredskabsforbundets frivillige, herunder 

en øget årlig bevilling på ca. 1,5 mio. kroner. Mest væsentligt 

for forliget er måske imidlertid, at politikerne har vist 

stort engagement for de frivilliges situation og værdi . Og det er 

værd at bygge på frem mod det næste beredskabsforlig. 

2007 har dog langt fra alene stået i forligets stjernetegn. Vi 

har løst en række andre opgaver, og vi har skabt de resultater, 

vi havde sat os for ved indgangen til 2007. Til eksempler skal 

nævnes: 

• Gennemførelse af en brandforebyggende landsdækkende 

kampagne i kolonihaver i samarbejde med Kolonihaveforbundet 

i Danmark 

• Færdiggørelse af det landsdækkende ældresikkerhedskoncept 

og opstart af det landsdækkende arbejde. Konceptet er 

udviklet og gennemføres i samarbejde med Falck A/S 

• Opnåelse af EU kommissionens accept af en plan for og 

finansiering af en international frivilligkonference (VACPE), 

der gennemføres i 2008 i Roskilde 

• Gennemførelse af hovedindsatsen i førstehjælpsuddannelser 

på de danske småøer. Projektet løber frem til den 1. 

april 2008 

• Styrkelse af de frivilliges situation i de kommunale beredskabskommissioner. 

Ved udgangen af 2007 var Beredskabsforbundets 

frivillige repræsenteret i 82 ud af de nye 

98 kommuner 

• Gennemførelse på 2. år af kampagnen for uddannelse af 

borgerne i brug af hjertestartere. Kampagnen stopper den 

1. marts 2008 

• Forøgelse af antallet af delegerede for Beredskabsforbundet 

• Udvikling og gennemførelse af et pilotkoncept for et udvidet 

samarbejde mellem Falck A/S og de frivillige med henblik på at 

understøtte Falck i situationer med et stort kapacitetsbehov 

• Uddannelse af befolkningen i primært førstehjælp. Samlet har 

forbundet uddannet knap 25.000 personer i løbet af 2007 

• Styrkelse af infrastrukturen ved overtagelse af egne løn- og 

regnskabsopgaver. 

beretnIng 

SELV Om BEREDSKABSFORLIGET BLEV INDGÅET DEN 24. APRIL, BLEV 2007 ENDNU ET ÅR, DER 

I Høj GRAD BLEV PRÆGET AF FORLIGSARBEjDET OG AF FøLGEBESLUTNINGERNE. ET ARBEjDE, 

DER I øVRIGT VIL FORTSÆTTE IND I 2008 qUA DE EFTER FORLIGET NEDSATTE ARBEjDS- 

GRUPPER VEDRøRENDE DImENSIONERING AF REDNINGSBEREDSKABET OG FRIVILLIGANALySEN 


På det organisatoriske plan var det vigtigste nok det stykke 

grundarbejde, der i 2007 blev gennemført med det resultat, 

at bestyrelsen for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 

den 20. januar 2008 besluttede at indgå et medlemssamarbejde 

med Beredskabsforbundet . 

Om 2008 

2008 byder også på en lang række aktiviteter, hvoraf mange 

er lokale og regionale. Af de lidt mere landsdækkende bør følgende 

dog nævnes: 

• Gennemførelse af en landsdækkende kampagne for forebyggelse 

af brand i sommerhuse 

• Gennemførelse af en landsdækkende hverve- og kendskabskampagne 

for de frivillige på landets postkontorer 

• Udbredelse af ældresikkerhedskonceptet og herunder en 

omfattende kursusvirksomhed 

• Gennemførelse af en ny kommunal analyse af behovet for 

frivillige i de enkelte redningsberedskaber 

• Etablering af nye kredse i de kommuner, der endnu ikke har 

en forbundskreds 

• Intensivering af det grænsenære samarbejde med tyske 

partnere 

• Udvikling af førstehjælpsuddannelserne, såvel over for den 

enkelte borger som over for kommuner, organisationer og 

virksomheder 

• Styrkelse og udvikling af samarbejdet med Sønderjysk Frivillige 

Brandværnsforbund 

Finansiering og økonomi 

Vi modtager hovedparten af vores indtægter fra det offentlige. 

Det sker via Finansloven og under Forsvarsministeriet . Udover 

det offentlige tilskud har forbundet indtægter qua kursussalg, 

annoncering og sponsorater fra organisationer og virksomheder, 

der deler vort syn på frivilligt ansvar i samfundet. 

Følgende er vist de overordnede regnskabsmæssige nøgletal . 

Der henvises i øvrigt til resultatopgørelse og balance: 

Hovedposter mDKK 

Indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20,4 

Udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20,2 

Resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 

Egenkapital ultimo 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 

n

ekstremt Vejr 

I 2007 

PÅ BLOT ET ÅR ER KLImAET BLEVET ET DOmINERENDE PUNKT PÅ DEN INTERNATIONALE 

OG NATIONALE POLITISKE DAGSORDEN 

Tilpasning til klimaændringer er blevet 

en opgave, som de fleste aktører må 

forholde sig til . Klimaforandringerne vil 

sætte krav til en lang række sektorer i 

det danske samfund om at kunne imødegå 

følgerne af ekstremt vejr . 

I 2007 har vi været vidne til ekstreme 

vejrforhold, som er et fingerpeg om, 

hvad vi kan forvente i fremtiden, og hvilke 

ressourcer der skal til for at kunne 

imødegå naturens kræfter. Vi oplevede 

stormfloder i starten af året, en snestorm 

i februar, og en lang række oversvømmelser 

over hele landet, hvor det 

viste sig, at nogle kommuner ikke helt 

var forberedte på omfanget og følgerne 

af de nye risici. Det gjaldt for eksempel 

Gribskov Kommune, der i sommeren 

2007 måtte sande, at det kommunale 

beredskab ikke alene kunne klare oversvømmelserne. 

Specielt fordi Gribskov 

ikke har frivillige i det kommunale redningsberedskab 

og derfor måtte spørge 

nabokommunerne om hjælp. Men 

de andre nordsjællandske kommuner 

havde på samme tidspunkt også travlt 

med oversvømmelserne, så assistancen 

måtte komme helt fra Vejle. 

Frivillige spiller en central rolle 

I fremtiden vil frivillige i redningsberedskabet 

uden tvivl komme til at spille en 

central rolle. De er netop den ressource, 

der kan trækkes på, når det ekstreme 

vejr rammer landet . Frekvensen af alvorlige 

hændelser og behovet for mandskab 

er nærmest umuligt at forudsige 

fra gang til gang, så frivillige er derfor en 

fantastisk styrke at have stående til rådighed 

. De kan træde til i stort antal, når 

behovet er til stede . Det kommunale beredskab 

skal selvfølgelig have sikret sig, 

at det har den nødvendige ressource. 

I perioder, hvor der ikke er behov for at 

indsætte de frivillige i skarpe situationer, 

vil de ikke være en økonomisk byrde for 

kommunen, så på alle punkter er brugen 

af frivillige i redningsberedskabet en 

optimal løsning. Som regeringens strategi 

lægger op til, så skal der på en lang 

række punkter træffes de forholdsregler, 

der skal til for at kunne imødegå det ekstreme 

vejr. 2007 har for alvor vist, at det 

er vigtigt, at samfundet får sikret, at det 

danske redningsberedskab har den frivillige 

kapacitet, som kræves for at kunne 

varetage alle tænkelige katastrofer . n 

FAKTA 

Uddrag fra regeringens Strategi for tilpasning 

til klimaændringer i Danmark, 

side 33-34: 

Hyppigere og alvorligere storme, stormfloder, 

kraftige regnskyl, tørkeperioder 

mv . kan medføre behov for flere og mere 

ressourcekrævende indsatser og assistancer 

fra redningsberedskabet. Redningsberedskabet 

kan indsættes ved 

sådanne hændelser for at forebygge, begrænse 

og afhjælpe skader på personer, 

ejendom og miljø . Redningsberedskabet 

kan endvidere assistere i spidsbelastningssituationer, 

hvor andre aktører med 

beredskabsansvar ikke fuldt ud er i stand 

til at håndtere konsekvenserne . 

11

sne 

torm FRIVILLIGE 


INDSAT UNDER SNESTORmEN 

En snestorm ramte den 21. – 23. februar Danmark, og det 

skabte store trafikale problemer over hele landet. Frivillige fra 

redningsberedskabet i bl.a. Allerød, Roskilde, Vesthimmerland 

og Århus var indsat for at komme mange af de nødstedte bilis t er 

til undsætning og hjælpe kommunens hjemmepleje. 

Frivillige ved Århus Brandvæsen hjalp nødstedte bilister. Således 

assisterede ni mand personer, der sad fast i sneen med deres 

biler. Det førte således også til indkvartering af 100 personer. 

I Vesthimmerland brugte ni frivillige over 260 timer på at køre 

hjemmeplejen rundt til kommunens ældre borgere. Frivillige i 

Allerød Redningsberedskab havde også en travl uge. Fem frivillige 

var i forhøjet beredskab fra onsdag den 21. februar til søndag 

den 25. februar. Den aktive indsats dækkede følgende opgaver 

for hjemmeplejen i Allerød kommune: Kørsel til nødkald, kørselsopgaver 

for natsygeplejersken, kørsel til hjemmeplejens normale 

rutiner og madudbringning. Under kørslen for hjemmeplejen blev 

der stoppet ved alle strandede biler for at se, om der var personer, 

som havde behov for hjælp. På Beredskabsstationen i Roskilde 

blev der oprettet et indkvarterings- og forplejningsområde, 

så beredskabet var klar til at modtage personer, der blev fragtet 

ind til stationen fra Roskilde og omegn. I løbet af natten bragte 

politiet og forsvaret personer ind, som var strandede på motorvejen, 

og der blev taget sig kærligt af dem med tæpper, soveposer 

og varme drikke . Der blev end videre serveret morgenmad, formiddagskaffe 

med brød og inden afrejse kl. 12 et måltid varm mad. 

n

frIVIllIge Indsat 

mod Vandmasserne 

REDNINGSFOLK VAR FOR ALVOR 

AKTIVE I LøBET AF SOmmEREN 

2007. KRAFTIGE REGNSKyL 

SKABTE STORE OVERSVømmELSER, 

HVILKET GAV ARBEjDE 

mED PUmPEOPGAVER TIL DE 

FRIVILLIGE I REDNINGS- 

BEREDSKABET mANGE STEDER 

I LANDET 

Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i 

Hedehusene havde de første dage 55 

frivillige i indsats. I Ishøj var der på Ishøj 

Skole trængt vand ind i kælderen, 

hvor der således blev indsat dykpumper. 

Samtidig blev en af frivilligcentrets andre 

enheder sendt til Taastrup Landsby, 

hvor de skulle forsøge at beskytte et 

vandværk mod at blive oversvømmet . 

Der blev indsat to pumper med en lænsekapacitet 

på i alt ca. 3.000 liter pr. 

minut. 6. juli var der oversvømmelse på 

Frederikssundsmotorvejen/-Jyllingevej, 

så begge spor var spærret. Her skulle 

vandstanden sænkes, så vejen igen 

blev farbar. Senere på måneden var Motorring 

3, der går rundt om København, 

oversvømmet . Her blev frivillige ligeledes 

indsat for at pumpe vandet væk. 

I Vordingborg var børnefestivalen Vilde 

Vulkaner ved at drukne i regn . Der kom 

tæpper fra Beredskab Næstved, mens 

kredsens egne frivillige kom med ca. 

300 madrasser, så børnene kunne sove 

inde i hallen i Vordingborg i stedet for i 

telte. Alt var vådt på pladsen, så det var 

rigtigt godt for børnene at kunne sove 

tørt og godt inden døre . 

I Frederikssund havde de frivillige også 

travlt med at forhindre vandskader . Den 

28. juni blev kredsen anmodet om at 

pumpe 300.000 liter overfladevand på 

Slangerup Speedwaybane væk. Opgaven 

blev løst med to brandpumper og 

to dykpumper. Indsatsen involverede 

8 frivillige, og der blev brugt 70 mandtimer 

. Den 5 . juli rykkede frivillige ud 

med brandpumpe og dykpumper for 

at forhindre en oversvømmelse på en 

lokal højskole, og dagen efter blev de 

frivillige indsat på fem forskellige indsatssteder 

i Hillerød Kommune med 

slanger, pumper, lysmast og mandskab, 

og indsatsen fortsatte lørdag, hvor beredskabet 

fra Frederikssund blev indsat 

på et 6. indsatssted i Hillerød. 18 frivillige 

nåede at blive involveret, hvilket løb 

op i 374 mandtimer. 

Også i Greve havde det frivillige beredskab 

og herunder det lokale støttepunktsberedskab 

haft nogle travle dage 

i starten af juli måned . På grund af omfanget 

af oversvømmelserne var man 

her nødt til at prioritere indsatsen, så 

beredskabet koncentrerede sin hovedindsats 

om at lede mest muligt overfladevand 

bort ad de normale afvandingsveje. 

Beredskabets indsats var primært 

rettet mod at sikre rådhuset og midtbyen 

med gymnasiet mod indtrængende 

vand samt at assistere borgerne i 

Greve Landsby og Kildebrønde Landsby 

med pumpeberedskab og sandsække. 

Kreds Nordsjælland havde hænderne fulde 

i juli måned . Den 5 . juli blev der over 

fire dage ydet assistance til Helsingør 

Kommune og Fredensborg Kommune, 

der havde brug for materiel og sandsække 

i Kokkedal, Snekkersten og Hornbæk . 

Sammenlagt blev der brugt 14 frivillige 

og 136 timer. Senere på måneden den 

22. juli var der igen brug for frivillige og 

pumperne. Der blev pumpet fem steder 

i og omkring Snekkersten, som flere steder 

var truet af forhøjet vandstand. 22 

frivillige rykkede ud for at dæmme op 

for vandmasserne. I alt brugte kredsen 

158 mandtimer de fem dage, det tog at 

pumpe vandet væk. 

n 

15

kreds skanderborg 

SKANDERBORG KREDS ER KENDT SOm KREDSEN, 

DER ALDRIG SIGER NEj TIL EN OPGAVE 

FAKTA 

Kredsleder: Michael Lassen 

Antal frivillige: 75 frivillige 

Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering · Brand og 

Redning · Pumpe- og lænseopgaver · Belysning 


Der er 75 frivillige i alt, og af dem er der omkring 35 aktive 

frivillige, som gladeligt stiller op, når der er brug for hjælp i 

kommunen. De frivillige hjælper dog også ofte til, når der sker 

noget uden for kommunen, for eksempel i Århus. Ved fyrværkeriulykken 

i Seest i 2004 trådte 24 frivillige fra kredsen ligeledes 

til og sørgede for forplejning af de udmattede brandfolk 

i omkring seks dage . 

Kredsen har et godt samarbejde med både beredskabschefen 

og med kommunen, og de står for at skulle have deres egen 

afdeling på brandstationen samt nyt udstyr. For tiden er det 

ofte forplejningsopgaver, kredsen arbejder med, og de frivillige 

mener, at det er en meget vigtig opgave, som ofte bliver overset. 

Kredsen bruger meget tid på forplejning og har stået ved 

gryderne i forbindelse med DM for Politiorkestre og VM i Orienteringsløb 

i Silkeborg. Derudover har de stået for væskedepot, 

kommunikation og været førstehjælpsvagter til halv-maraton. 

I 2008 vil kredsen ifølge den risikobaserede dimensionering 

skulle hjælpe til med belysning og nødvandsforsyning. I 2007 

har kredsen brugt 4.214 timer på frivilligt arbejde, hvilket er 

lidt færre timer end normalt. De frivillige er fra omkring 30 år 

til ca. 65 år. I kredsen oplever man, at det ofte kan være svært 

at få de helt unge til at blive i kredsen . 

I FORBINDELSE mED KOmmUNE- 

SAmmENLÆGNINGERNE BLEV SKANDER- 

BORG KOmmUNE LAGT SAmmEN mED Ry, 

HøRNING OG GALTEN KOmmUNER 

Det betyder, at der er nogle nye områder i for eksempel Galten, 

som kredsen gerne vil rekruttere nye frivillige fra . Kredsen vil 

nemlig gerne have lidt flere frivillige især i forhold til de nye 

opgaver, som er defineret i den risikobaserede dimensionering. 

Men kredsen ønsker sig ikke frivillige for enhver pris. Der 

stilles krav til de frivillige, de skal gerne kunne lidt af hvert, og 

de skal ikke være bange for at tage fat. I kredsen tager alle 

nemlig del i alle opgaver. n

Igennem en lang årrække har de frivillige 

i Stevns Brandvæsen været et stort aktiv 

i det kommunale beredskab . Her har 

man nemlig forstået at få den frivillige 

del integreret som et naturligt element 

i det samlede beredskab . Det betyder, 

at de frivillige er yderst veluddannede 

og indgår som en vigtig ressource i en 

lang række opgaver. I Stevns Brandvæsen 

satses der hårdt på kompetenceudvikling 

og uddannelse af frivillige for 

at følge samfundets udvikling og de risici, 

som hele tiden ændrer sig. Man 

er således opmærksom på både at øge 

de frivilliges teoretiske kendskab og de 

praktiske færdigheder. 

De frivillige ved Stevns Brandvæsen uddannes 

inden for det beredskabsfaglige 

område . Stevns Brandvæsen uddanner 

både inden for indsatslinien og støttelinien. 

I indsatslinien indgår uddannelserne 

Brand- og Redningsuddannelse 

og Bådføreruddannelse . Støttelinien beskæftiger 

sig med Kommunikations-, Indkvarterings- 

og Forplejningsuddannelse 

. Sideløbende uddannes alle frivillige 

i Førstehjælp og Elementær Brandbekæmpelse, 

og kan efterfølgende bl.a. 

deltage som førstehjælpsvagter. 

De frivillige på vagtholdet er uddannede 

i indsatslinien og kører med på 

udrykninger, hvor der er behov for supplerende 

vandforsyning eller et ekstra 

slukningstog . Herudover løser de frivilliges 

vagthold selvstændigt følgende opgaver 

for Stevns Brandvæsen: Kystnær 

søredning, miljøforureningsbekæmpelse 

m.m. og frigørelse ved trafikuheld. 

Herudover deltager samtlige frivillige 

bl.a. ved arrangementer og assistancer, 

hvor der er behov for forplejning, trafikregulering, 

førstehjælpsvagter, brandvagter, 

pumper og belysning mv. 

Stevns Brandvæsen er kendt for at 

have et godt og velfungerende beredskab 

med engagerede, ambitiøse og 

professionelle frivillige. De udfører et 

stort ulønnet arbejde for at kunne gøre 

en forskel og hjælpe, hvor der er behov. 

De får stor ros for den indsats, som de 

yder til gavn for samfundet . De frivillige 

bliver brugt til en lang række skarpe 

indsatser, så i Stevns Brandvæsen forstår 

man til fulde at udnytte den samfundsnyttige 

ressource, som de frivillige 

kan være og i dette tilfælde er . 

n 

kreds 

steVns 

DE FRIVILLIGE I STEVNS KREDS 

BLIVER BRUGT TIL EN LANG RÆKKE 

SKARPE INDSATSER 

FAKTA 

Kredsleder: Helene Brusch Pedersen 

Antal frivillige: 49 

Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering · 

Førstehjælpsvagter · Brand og Redning · Søredning · 

Frigørelse 

17

FAKTA 

Kredsleder: Tonny Mikkelsen 

Antal frivillige: 7 frivillige 

Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering · 

Førstehjælpsvagter · Brand og Redning 


kreds jammerbugt 

DEN NyE KREDS jAmmERBUGT BLEV 

OPRETTET I mAj 2007. AF SAmmE GRUND 

TÆLLER KREDSEN OGSÅ KUN 7 FRIVILLIGE 

– INDTIL VIDERE, DA DER ER PLANER Om AT 

SKAFFE FLERE FRIVILLIGE 

Kredsen drømmer især om at få flere medlemmer til brand 

og redning, så der kan oprettes en brandgruppe. På nuvæ- 

rende tidspunkt er der nemlig kun én med disse kompetencer 

i kredsen . Derudover har kredsen mange tanker og idéer, og 

på sigt kunne der måske oprettes et ungdomsbrandkorps. 

Kredsens frivillige er fra 20 til 66 år, og for dem er det humøret 

og lysten, der driver værket . 

Trods det, at kredsen er ny, har de frivillige allerede været på 

mange opgaver. Blandt andet førstehjælpsvagt ved en Lars 

Lilholt-koncert og Nibe Festivalen og på forplejningsopgaver 

ved et spejdertræf i Jægerup Søpark, hundestævne i Herning 

og Åbent Hus for beredskab, politi og hjemmeværn i Hobro 

samt deltagelse ved et par messer. De frivillige i kredsen er 

også blevet en del af Projekt Østbørn, og i 2007 hjalp de til 

i Liljelejren i Hjørring . Derudover har kredsen en observatør i 

beredskabskommissionen, og her oplever man, at der bliver 

lyttet til de frivillige og deres ønsker. I alt har kredsen brugt 

362 timer i 2007. 

Jammerbugt kreds har fået en masse beredskabsudstyr fra 

andre kredse, og kommunen har købt en personbil, som kan 

bruges i forbindelse med kurser og en lastbil til beredskabsopgaver. 

Så selv om det tager tid at bygge en kreds op, så er 

de frivillige aldrig blege for at hjælpe andre kredse, nu hvor 

udstyret er ved at være på plads. Kredsen ønsker ikke at blive 

alt for stor, men hvis den kan bestå af 20 aktive frivillige, så vil 

man være tilfreds i kredsen . n

de frIVIllIges opgaVer 2007 

FRIVILLIGE I REDNINGSBEREDSKABET ER EN yDERST VIGTIG DEL FOR TRyGHEDEN 

OG SIKKERHEDEN I DET DANSKE SAmFUND. DE ER UDDANNEDE TIL AT KUNNE VARETAGE 

FORSKELLIG ARTEDE REDNINGSOPGAVER 

Her er et lille udpluk af de opgaver og 

indsatser, som de frivillige har varetaget . 

Oversigten skal give en idé om, hvilke 

opgaver de frivillige har udført i løbet af 

året og ikke mindst, hvor mange timer 

der er blevet brugt . 

jANUAR 

Den 1. januar, Frivilligcentret Hedehusene, 

14 frivillige: Anmodning om assistance. 

To højhuse i Rødovre blev evakueret, 

idet myndighederne frygtede, at 

husene kunne styrte sammen i stormvejret. 

Opgaven var at tage hånd om de omtrent 

70 evakuerede personer, der havde 

taget imod tilbuddet om at opholde sig på 

Hendriksholm Skole . De frivillige sørgede 

for, at de evakuerede fik mad og drikke. 

Desuden blev der leveret aftensmad til 

det redningsmandskab, der havde været 

indsat for at evakuere beboerne . 

Den 13. januar, Fredericia, 8 frivillige, forbrug: 

48 timer: Assistance ved oversvømmelse 

. Udlægning af sandsække for sikring 

af bygninger ved Gl. Havn i Fredericia. 

Den 13. januar, Århus, 6 frivillige, forbrug: 

20 timer: Belysning og fyldning 

af flasker med luft ved gårdbrand. Oplysning 

af skadestedet ved gårdbrand 

(stuehus). Fyldning af 11 stk. flaskesæt. 

Desuden assistance med tankvogn. 

Den 17. - 21. januar, Frivilligcentret Hedehusene, 

forbrug 1548 timer: Assistance 

med nødvandforsyning i Køge, efter at 

et vandværk var blevet forurenet. Opgaven 

var at bemande tappestederne, hvor 

de berørte borgere kunne hente rent 

drikkevand. Den 10. - 11. februar assisterede 

Frivilligcentret Køge Redningsberedskab 

ved den endelige indsats efter 

drikkevandsforureningen i januar . 

Den 19. januar, Grenaa, 14 frivillige, forbrug: 

64 timer: Suge vand fra sø, som 

var ved at oversvømme en gård med 

heste. Der blev pumpet med pumpe fra 

kørestel og tender. Godt 300 m 3 vand 

svarende til 20 cm fra søen blev pumpet 

op. 

Den 20. januar, Herning, 5 frivillige, forbrug 

20 timer: Fyldning og udlægning 

af sandsække for forebyggelse af indtrængende 

vand ved kommunal institution 

i Aulum. 

Den 24. januar - 18. marts, København, 

235 frivillige: Vagt på Christiansborg 

Slot i forbindelse med særudstillingen 

Kongerækken i Kunsten . Billedserien 

var sat i scene i De Kongelige Repræsentationslokaler, 

hvor man kunne opleve, 

hvordan kunst og historiesyn har 

forandret sig gennem tiden . Frivillige fra 

Beredskabsforbundet var blevet bedt 

om at stå vagt ved udstillingen . Der 

skulle være fem på vagt hver dag fra 

tirsdag til søndag i hele perioden. 

FEBRUAR 

Den 19. februar, Århus, 9 frivillige, 

forbrug 108 timer: Oprettelse af rensepunkt. 

Tre medarbejdere i særskilt 

skurvogn til poståbning havde åbnet 

brev med pulver. Personel i totalbeskyttelsesdragter 

til fotografering af skadested. 

Oprettelse af rensepunkt. 

Den 1. - 6. februar, København, 14 frivillige, 

forbrug 340 timer: Samaritervagt 

ved 6-dagesløbet i Ballerup Super 

Arena. København NordVest-kredsen har 

for andet år i træk fået opgaven som 

samaritervagt ved det traditionsrige cykelløb 

i Ballerup Super Arena. Udover 

egne frivillige er der bistand fra frivillige i 

Frederikssund, Allerød, Frederiksberg og 

København Øst/Amager. 

mARTS 

Den 1. - 2. marts, Århus, 6 frivillige, forbrug 

70 timer: Fyldning af sandsække og 

forstærkning af dige . Dige er ved at skride 

sammen. Fyldning af 300 sandsække 

som efterfølgende transporteres til diget 

til forstærkning af diget. Inspektion af truet 

dige. Diger langs Viengevej/Lystrupvej 

truet grundet smeltevand . Digerne skal 

inspiceres en gang i timen fra midnat til 

kl. 8.00 næste morgen. 

Den 21. marts, Vesthimmerland, 12 frivillige, 

forbrug 100 timer: En stor brand 

hærgede fabrikken Løgstør Rør . Flere 

frivillige fra Vesthimmerland Kreds var 

heldigvis lige om hjørnet, da alarm en 

indløb. Fra opkaldet blev modtaget og 

til det første vand ramte flammerne, gik 

der kun tre minutter, hvilket må siges 

at være en yderst hurtig responstid. 

Da indsatsen var på sit højeste, var op 

mod 160 brandmænd i gang med at bekæmpe 

flammerne. 

APRIL 

Den 3. april, Frederikssund, 2 frivillige, 

forbrug 4 timer: Vandforsyning. Efter 

henvendelse fra Egnsmuseet Færgegården 

til Frederikssund Brand- og Redningsberedskab 

blev vi bedt om at løse 

en opgave med en alternativ vandforsyning 

til museum pga. nedbrud på forsyningsnettet. 

Der blev opstillet en 700 

liter vandtank på en trailer ved museet, 

som de ansatte så selv kunne fylde . 

Den 5. april, Herning, 6 frivillige, forbrug 

36 timer: Vandtransport, bistand 

til brandslukning. Brand i 50 rundballer 

tæt ved landejendom mellem Herning 

19

og Sunds . Seks frivillige blev alarmeret lidt over middag til at 

etablere slangevej med seriepumpning fra åløb til brandstedet. 

Herefter hjælp med slukningsarbejdet. 

Den 18. april, Herning, 10 frivillige, forbrug 73 timer: Bistand 

til brandslukning. Brand i stort sorteringsanlæg ved Østdeponi, 

Fasterholt syd for Herning. Fire frivillige alarmeret kl. 00.07 til 

assistance til slukning af stor brand i industrihal med sorteringsanlæg. 

Der var i alt indsat mellem 45-50 brandfolk på stedet, 

hvor også ca. 300 tons affald skulle efterslukkes. Seks 

frivillige blev yderligere alarmeret ca. kl. 1.00. Opgaven var at 

bringe forplejning og drikkevarer ud til de i alt 50 brandfolk og 

frivillige fra Herning Brand & Redning, Falck fra Brande og Nørre 

Snede samt Beredskabsstyrelsen Herning . 

Den 27. april, Aggersund, 1 frivillig, forbrug 4 timer: Trafikregulering 

og førstehjælp, rekvirere ambulance, yde førstehjælp, 

standse blødning fra knæ, psykisk førstehjælp til tilskadekommen, 

rekvirere Miljøredning, trafikregulering i samråd med Politiet. 

Den 29. april, Fanø, 17 frivillige, forbrug 174 timer: De frivillige 

i Fanø Redningsberedskab havde en opgave, der gik ud på at 

planlægge, kommunikere og uddele forplejning i forbindelse 

med Ren Ø-dag . Fanø Erhvervs- og Turistforening er ansvarlig 

for denne opgave sammen med Fanø Kommune. Der er planlagt 

forskellige ruter på øen, hvor der trænger til at blive indsamlet 

affald. Det største areal, der skal rengøres, er ca. 20 

km strand. Der mødte ca. 300 borgere op denne dag. I løbet 

af 4 timer var der indsamlet ca. 7 tons affald. De frivillige kørte 

rundt med brød og drikkevarer på de planlagte ruter. Indsamlingen 

afsluttedes med fælles forplejning. Denne del foregik på 

Rindby Strand, hvor de frivillige havde stillet borde og bænke 

op og sørget for, at der blev uddelt mad og drikkevarer. 

mAj 

Den 12. maj, Århus, 9 frivillige, forbrug 66 timer: Afstivning/ 

afdækning, supplerende vandforsyning, afsøgning med redningshunde. 

Bygning med tribune afstivet efter gaseksplosion. 

Levering af vand til slukning med vandtankvogn . Bygning afsøgt 

med to redningshunde for evt . tilskadekomne . 

Den 19. maj, Ringkøbing-Skjern, 3 frivillige, forbrug 8 timer: 

vandforsyning + efterslukning. Assistance med tankvogn til 

vandforsyning og efterslukning af gårdbrand . 


Den 19. maj, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 11 timer: Forplejning 

af indsatsmandskab ifm. olieforurening i vand. Kl. 

5.12 natten til lørdag blev de frivillige alarmeret til forplejningsopgave 

i forbindelse med en olieforurening på Kyndbyværket. 

Opgaven lød på bespisning af ca. 12 personer fra Beredskabsstyrelsen 

Sjælland. Indsatsen varede til 9.00. 

Den 21. maj, Helsingør, 5 frivillige, forbrug 18 timer: Bistand til 

brandslukning . Slukning af overskud fra skovrydning – stød og 

grene . Slukket af miljøhensyn, idet der udvikledes megen røg . 

Indsats med brandbil, 1 b-rør og 1 c-rør til støtte for Station Tikøb 

og Station Hornbæk. Vand leveret af Støttepunkt Fredensborg. 

Den 28. maj, Helsingør, 19 frivillige, forbrug 76 timer: Eftersøgning 

af bortgået. Assistance for Nordsjællands Politi til søgning 

af bortgået kvinde . Nærområdets bebyggelse, institutioner og 

udenomsanlæg gennemsøgt . 

jUNI 

Den 5. juni, Frederikssund, 2 frivillige, forbrug 4 timer: Pumpeopgave. 

Afværgelse af mulig oversvømmelse på en højskole i kommunen. 

To frivillige indsat med brandpumpe og dykpumper. 

Den 9. juni, Fredericia, 6 frivillige, forbrug 46 timer: Storbrand 

på Penta Plast i Erritsø. De frivillige bemandede 3. slukningstog 

fra Fredericia Brandvæsen og udførte under indsatsen 

brandslukning, vandtransport, fyldning af røgdykkerflasker på 

højtrykskompressor, belysning og førstehjælp. 

Den 12. juni, Slagelse, to frivillige, forbrug 10 timer: Tankvognsassistance 

til brand. I forbindelse med brand i beboelsesejendom 

deltog to frivillige fra Skælskør i indsatsen . De leverede 

vand til slukningsarbejdet. Endvidere lavede de trafikregulering 

og var med i slukningsarbejdet . 

Den 13. - 16. juni, Fanø, 14 frivillige, forbrug 282 timer: Opgaven 

var kommunikation, p-pladser og trafikregulering i forbindelse 

med Danmarks største dragefestival . 

Den 14. juni, Slagelse, 26 frivillige, forbrug 110 timer: I forbindelse 

med brand på Glasfiberfabrikken i Korsør blev de frivillige 

fra kommunen indsat . De frivilliges arbejde i indsatsen bestod 

af: Slukningsarbejde, stand-by på to stationsområder klar til 

indsættelse samt forplejningsopgaver.

Den 16. juni, Ringkøbing-Skjern, 20 

frivillige, forbrug 106 timer: Flytning af 

skinker. 23 ton rå skinker flyttet fra væltet 

kølebil til ny kølebil . Derefter lukning 

af kørebane mens den havarerede lastbil 

blev bjærget . 

Den 27. juni, Slagelse, 8 frivillige, forbrug 

16 timer: Træfældning og oprydning 

af nedfaldne grene i forbindelse 

med kraftig blæst . De frivillige fra Stationsområde 

Skælskør blev kaldt ud til 

oprydning af nedfaldne grene og væltede 

træer i forbindelse med kraftigt 

blæsevejr . Endvidere sad de standby til 

pumpeopgave. 

Den 30. juni - 1. juli, København, 12 frivillige, 

forbrug 144 timer: Førstehjælpsvagt 

ved EM i triatlon i København . Kreds 

København NordVest var med hjælp fra 

København Nord og Frederiksberg på 

pletten med førstehjælp til de 1.400 

deltagere. En førstehjælpspost på Rådhuspladsen 

samt to mindre poster ude 

på ruten. Arrangørerne bad forbundet 

om hjælp til bemanding af en fremskudt 

skadestue oprettet af to læger og tre 

sygeplejersker fra Amager Hospital. 

Skadestuen var placeret på Christians 

Brygge tæt på Den sorte Diamant. 

jULI 

Den 3. - 8. juli, Beredskabsstyrelsen 

Sjælland, 56 frivillige, forbrug 1098 timer: 

Vig Festival 2007. Oppakning og 

klargøring til assistance: Førstehjælp, 

brandvagt, bårehold. Nedpakning og retablering 

efter assistance. 

Den 19. – 22. juli, København, 15 frivillige, 

forbrug 700 timer: Brand- og 

førstehjælpsvagt. Kreds København 

NordVest har med hjælp fra Frederiks- 

berg og København Øst/Amager udført 

brand- og førstehjælpsvagt ved Ballerup 

Kræmmerfestival . Brandvagten havde 

24 timers vagt i fire dage. Kredsen havde 

til lejligheden lejet en fuldt oppakket 

autosprøjte. 

AUGUST 

Den 1. – 4. august, Herning, 8 frivillige, 

forbrug 64 timer: Brandvagt under Vildbjerg 

Cup på campingområderne, hvor 

ca. 8.000 deltagere var indkvarteret i 

campingvogne og telte, ronderede to 

frivillige fra kl. 23.00 - 7.00. 

Den 4. august, Fredericia, 44 frivillige, 

forbrug 614 timer: Deltagelse med førstehjælps- 

og nødbehandlingsenhed 

ved triatlon-stævne i Fredericia. Der var 

assistance fra frivillige i Ringkøbing, 

Herning og Odense samt fastansatte 

og deltidsansatte brandfolk fra Fredericia. 

Vi etablerede vores ”TRI-koncept” 

med nødbehandlingstelt i mål med 

to læger og frivillige, førstehjælpsenheder 

på motorcykler, i busser og på 

mountainbikes samt afskylning fra 

vandtankvogn og egen udviklet vandportal 

af triatleter efter svømning. Der 

blev givet førstehjælp til såvel tilskuere 

som triatleter. Tre patienter måtte 

med ambulance til videre behandling 

på sygehus. 

Den 21. august, Frederikshavn, 43 frivillige, 

forbrug 709 timer: Slukning af 

losseplads. De frivillige hjalp Frederikshavn 

Brandvæsen med at slukke og 

efterslukke lossepladsen vest for Frederikshavn 

. Det tog fem dage at slukke 

de ca. 400 m 3 affald . Der var desuden 

hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Thisted 

og Herning, som lavede vandforsyning 

med to gange 2,2 km A-slanger. 

Den 25. august, Frederikssund, 3 frivillige, 

forbrug 15 timer: Pumpeopgave. Kl. 

12.01 blev det frivillige supplerende beredskab 

alarmeret af vagthavende ved 

Frederikssund Brand- & Redningsberedskab 

til følgeskadebekæmpelse i forbindelse 

med en vandskade i en institution 

på Møllevej i Frederikssund. Opgaven 

lød på 20 cm vand i kælderen. 


forbrug 25 timer: Førstehjælp Spar 

Nord sportsdag. Førstehjælpsvagt i 

Fredericia Idrætscenter ved Spar Nords 

sportsdag med 900 deltagere. 


forbrug 36 timer: Førstehjælp ved Hannerupløbet 

2007. Førstehjælpsvagt 

ved det årlige motionsløb i Fredericia. 

To faste poster og en førstehjælper på 

mountainbike . 

Den 27. august, Herning, 10 frivillige, 

forbrug 35 timer: Vandtransport, lys 

og forplejning. Frivillige fra Herning 

blev alarmeret til assistance ved en 

gårdbrand i Ørnhøj . Her var i forvejen 

Falck fra stationerne i Ørnhøj og Aulum 

indsat . Fire frivillige lavede en slangevej 

til Falck. Tre frivillige sørgede for lys 

omkring gården . To frivillige sørgede for 

forplejning til hele indsatsstyrken. En 

frivillig var radiovagt hjemme på Beredskabsgården 

i Herning . 

SEPTEmBER 

Den 23. september, Fredericia, 2 frivillige, 

forbrug 18 timer: Førstehjælpsassistance 

til Odense Brandvæsen. To 

frivillige fra Fredericia Brandvæsen assisterede 

frivillige fra Odense Brandvæsen 

med førstehjælpsvagt ved H.C. Andersen 

Maratonløbet 2007 i Odense. 

21

Den 28. september, Beredskabsstyrelsen Sjælland, 8 frivillige, 

forbrug 106 timer: Brandslukning. Brand på KAVOs miljøanlæg 

i Forlev (Slagelse). Afløsning af vagtholdet. Vandforsyning via 

2 km A-slange, lukket seriepumpning, slukning af affaldsbjerge 

med vandkanoner, belysning af skadested . 

Den 28. september, Slagelse, 8 frivillige, forbrug 56 timer: 

Bistand til brandslukning. Kl. 4.15 var der brug for de frivillige 

til brand på Forlev Losseplads. To tankvogne med frivillige 

transporterede vand til brandfolkene. Samtidig var der brug for 

morgenmad. Dette klarede to mand til 60 brandmænd, Beredskabsstyrelsen, 

Falck, kommunale folk og Politiet. 

Den 29. september, Lemvig, 4 frivillige, forbrug 24 timer: Førstehjælp. 

Samaritervagt ved motocross-stævne. Kun én alvorlig 

skade, der til gengæld krævede transport til skadestue 

med ambulance. 

OKTOBER 

Den 8. oktober, Sønderborg: Indsats ved brand på Dybbølskolen, 

hvor en fløj udbrændte . Beredskabsforbundet deltog 

i indsatsen med vores kommunikationshold, som i sikker stil 

koordinerede kommunikationen mellem enhederne . Ud over 

kommunikationsholdet deltog vi også med vores Psykosociale 

Støtteteam, som dagen efter branden førte samtaler med personale 

og elever, så disse kunne få bearbejdet deres oplevelser. 

Den 28. oktober, Slagelse, 11 frivillige, forbrug 66 timer: Bistand 

til brandslukning. Bistand til slukning af losseplads, 

indsat med en autosprøjte samt to vandtankvogne. 

NOVEmBER 

Den 12. - 13. november, Skive, 23 frivillige, forbrug 74 timer: 

Assistance til Skive Rådhus i forbindelse med Folketingsvalg 

2007 på fem valgsteder i Skive by og opland. Opstilling og 

nedtagning af valgbokse samt transport af stemmesedler fra 

valgsted til Rådhus. Transport af stemmesedler seks valgsteder 

i kommunen til Skive Rådhus’ sikkerhedsboks . 

Den 12. november, Nordfyn, 6 frivillige, 45 timer: Ved varsel 

om forhøjet vandstand langs den nordfynske kyst på ca. 1,50 

meter over normal vandstand blev de frivillige i Nordfyns Kommune 

varslet til indsats . Seks frivillige uddannet i digeberedskab 

deltog i indsatsen, der startede kl. 17.00 og var i indsats 

til kl. ca. 0.30. Fyldte sandsække samt plastic blev brugt 


til afskærmning af vigtige el-standere rundt om på Bogense 

Havn, hvor der ved sidste års oversvømmelse var sket flere 

kortslutninger i disse el-standere . Flere borgere ved Bogense 

Havn var nervøse for deres beboelse . Da man var færdig med 

afdækning af Bogense Havn, drog man til Klintebjerg Havn, 

hvor vandet var ved at være oppe på et kritisk niveau. Ved 

ankomst til Klintebjerg Havn omkring kl. 23.30 kunne det konstateres, 

at vandet så ud til at have nået sit maksimale niveau 

for denne gang . 

Den 13. november, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 30 timer: 

Vagtopgave. Brand- og redningsberedskabet var af kommunen 

blevet bedt om at assistere ifm . afviklingen af folketingsvalget, 

og natten efter valget bistod tre frivillige med tilsyn af stemmesedlerne 

samt klargøring til fintælling. 

DEcEmBER 

Den 4. december, Århus, 7 frivillige, forbrug 64 timer: Skadestedsbelysning 

og pumpning i forbindelse med eksplosionsulykke 

. Skadested belyst med Hiomoinsa-lysmaskine . Vand 

(700.000 ltr.) fra bygning (udløst af sprinkleranlæg) pumpet 

til separationstank grundet stort indhold af skumvæske i slukningsvandet 

(frygt for udløb i havnebassin og kloak-system) . 

Den 29. december, Frederikssund, 6 frivillige, forbrug 12 timer: 

Forplejning. Kl. 14.20 blev de frivillige alarmeret af ISL til forplejning 

med varm kaffe og suppe til ca. 20 kolde brandfolk i 

forbindelse med en større brand i en beboelsesejendom i Frederikssund 

. Der var indsat styrker fra både Station Frederikssund, 

Station Jærgerspris og Roskilde Brandvæsen. n

frIVIllIgprIserne for 2006 uddelt 

VED EN HøjTIDELIGHED I FORSVARS mINISTERIET TIRSDAG DEN 20. mARTS BLEV ET FRIVIL- 

LIGBEREDSKAB OG EN FRIVILLIG HÆDRET FOR DERES INDSATS I REDNINGSBEREDSKABET. 

DET ER FjERDE GANG, PRISERNE BLIVER UDDELT 

Desværre kunne forsvarsminister Søren 

Gade ikke være til stede ved overrækkelsen 

af priserne. Denne opgave var 

derfor overtaget af Forsvarsministeriets 

departementschef, Anders Troldborg. 

Formålet med uddelingen af frivilligpriserne 

er for det første at påskønne 

det store arbejde og den indsats, som 

udføres af både frivilligberedskaberne 

og de enkelte frivillige . For det andet 

skal priserne være medvirkende til at 

støtte op om anvendelsen af frivillige i 

redningsberedskabet og at skabe opmærksomhed 

på området, pointerede 

Forsvarsministeriets departementschef, 

Anders Troldborg. 

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, 

at de frivillige udgør et væsentligt potentiale 

for redningsberedskabet, og at 

der er stor brug for de mange frivillige 

hænder, der kan være med til at yde 

en indsats til gavn for samfundet, når 

uforudsete – og måske voldsomme – 

menneske- eller naturskabte hændelser 

pludselig er en realitet, forklarede 

Anders Troldborg. 

Priserne er en anerkendelse til de frivillige 

og til de redningsberedskaber, der 

målrettet anvender frivillige i deres beredskab 

. En anerkendelse af, at de frivillige 

som engagerede danske borgere 

yder en stor indsats til gavn for sam- 

fundet og dermed udgør en ressource, 

som alle i redningsberedskabet kan 

drage nytte af, sluttede Anders Troldborg, 

inden han gik over til prisoverrækkelserne 

. 

Frederikssund og Aalborg i centrum 

I 2006 gik frivilligpriserne til Frederikssund 

Brand- og Redningsberedskab 

(Årets Frivilligberedskab) og Frits Stevns 

Sørensen, Beredskabscenter Aalborg 

(Årets Frivillig) . 

Betingelserne for at modtage prisen 

er henholdsvis: 

• At et kommunalt eller statsligt redningsberedskab 

i 2006 har gjort en 

særlig indsats for at inddrage og 

nyttiggøre frivillige i løsningen af redningsberedskabets 

opgaver. 

• At en person i 2006 har ydet en 

særlig indsats for at nyttiggøre det 

potentiale, som de frivillige udgør for 

redningsberedskabet . 

De frivillige i Frederikssund fik bl.a. tildelt 

prisen som Året Frivilligberedskab 

ud fra følgende begrundelse: 

Tildelingen af prisen er begrundet med, 

at de frivillige ved Frederikssund Brand- 

og Redningsberedskab har udmærket 

sig ved at tilpasse sig opgaverne og 

været et godt supplement til det daglige 

beredskab . Det frivillige beredskab 

ved Frederikssund Brand- og Rednings- 

beredskab har i 2006 eksempelvis 

været indsat til forplejning af indsatsstyrker, 

belysning af skadesteder og 

i forbindelse med vandforsyning til en 

dyrebesætning . Der er i Frederikssund 

Brand- og Redningsberedskab mange 

gode eksempler på, at samarbejdet 

mellem det daglige kommunale beredskab 

og det frivillige beredskab fungerer 

godt i løsningen af de mange forskellige 

opgaver, som samfundet stiller 

til redningsberedskabet i dag . 

Som baggrund for tildelingen af frivilligprisen 

til Frits Stevns Sørensen, 

Aalborg, lå der også tungtvejende begrundelser 

for, at han har fortjent at få 

prisen for 2006: 

I sin begrundelse for at tildele Frits 

prisen har Frivilligkontaktudvalget lagt 

vægt på, at Frits har den helt rette indstilling 

til at være frivillig i beredskabet . 

Han er et skoleeksempel på en frivillig: 

En ildsjæl, som brænder for sagen, og 

som giver sig fuldt ud, når der er behov 

for hjælp, uanset opgaven. Med sit 

store engagement og utrolige kontakt 

i lokalområdet samt sit smittende væsen 

er Frits en af årsagerne til, at beredskabet 

i Nibe igennem mange år har 

opnået en sådan størrelse og en sådan 

kvalitet, at det kan måles med mange 

større beredskaber, forklarede Anders 

Troldborg . 

n 

23

Foto: Niels Nyholm 

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSLEDELSE HAR I ÅR TILDELT 

TI PERSONER FORBUNDETS HÆDERSTEGN FOR ANERKENDELSESVÆRDIG 

INDSATS INDEN FOR DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB 


hæderstegn 2007 

På billedet ses de ni modtagere, som fik overrakt hæderstegnet 

af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsrådsmøde 

i Nyborg . 

På billedet ses fra nr. 3 til venstre: 

Viceregionsleder Irene Bonde Christensen, Region Syddanmark 

Beredskabsmester Jørgen Kragh, Beredskabsstyrelsens Tekniske 

Skole i Tinglev 

Kolonnechef Martin Thomsen, skolechef Beredskabsstyrelsens 

Højskole i Snekkersten 

Regionsleder John Larsen, Region Sjælland 

Beredskabschef Ole Borch, Vejle Kommune 

Frivillig Lis Sonne, Bornholm Kreds 

Brandchef Tommy Bøgh Sillemann, Frederiksberg Kommune 

Kredsleder Christina Refshauge Foged, Rudersdal-Hørsholm 

Kreds 

Frivillig Lena Kaas Gluver, Allerød Kreds 

Yderst til venstre ses Beredskabsforbundets landschef Bent 

Mortensen og vicelandschef Nina Lindhardt og yderst til højre 

forbundets præsident Bjarne Laustsen. 

Den tiende hæderstegnmodtager, viceberedskabsinspektør 

Hans Jørgen Pedersen, Frederikshavn, kunne ikke være til 

stede på landsrådsmødet og fik derfor overrakt hæderstegnet 

ved en senere lejlighed . n

ednIngsberedskabsforlIg 

2007-2010 

DEN 24. APRIL 2007 UDSENDTE FORSVARSmINISTER SøREN GADE EN PRESSEmEDDELELSE 

Om, AT HAN SAmmE DAG HAVDE INDGÅET AFTALE Om REDNINGSBEREDSKABET FOR PERIODEN 

2007-2010 

I pressemeddelelsen udtalte Søren Gade 

bl.a. ”Jeg er meget tilfreds med, at der 

nu er forhandlet en aftale på plads”. 

Efter Beredskabsforbundets opfattelse 

indeholder forliget både gode og knap 

så gode resultater . På den brede vinkel 

er der grund til at se positivt på den 

styrkelse, som forliget indeholder bl .a . 

vedrørende: 

• Etablering af et CBRN-institut 

• Styrkelse af atomberedskabet 

• Udvidelse af indsatslederuddannelsen 

• Forbedring af befolkningsinformationen 

i krisesituationer 

• Fornyelse og tilførsel af materiel til 

beredskabscentrene. 

Alt sammen forhold, der skal være med 

til at sikre et kvalificeret redningsberedskab 

i et samfund, hvor trusler og risici 

konstant ændrer sig og til at understøtte 

vores muligheder for internationale 

indsatser . På samme måde kan man 

håbe, at den uddannelsesreform, som 

ligger implicit i forliget, også vil medvirke 

til fremover at styrke redningsberedskabet 

. 

På den brede vinkel er det også Beredskabsforbundets 

håb, at det arbejde, 

der som følge af forliget blev iværksat 

i to arbejdsgrupper under forsvarsministeriet, 

kan munde ud i langsigtede 

fordele for det samlede redningsberedskab: 

• AG DIMSUN, hvis formål er at gennemføre 

en dimensioneringsundersøgelse 

af det statslige redningsberedskab 

med særlig vægt på støttepunkterne 

• AG FRIVUN, hvis formål er at analysere 

værdien af de frivillige i redningsberedskabet 

og søge en styrkelse af 

frivilligheden i redningsberedskabet . 

Arbejdsgrupperne påbegyndte arbejdet 

medio 2007 og skal aflevere rapporter 

inden sommerferien i 2008. Beredskabsforbundet 

er repræsenteret i begge 

arbejdsgrupper. 

Om resultatet af forliget i øvrigt, set 

med Beredskabsforbundets øjne og 

med fokus på de frivillige, var det overvejende 

en skuffelse . Kort og godt blev 

Beredskabsforbundets otte ønsker/forslag 

imødekommet med 

• At der etableres et landsdækkende 

kompetenceregister for de frivillige 

dækkende både statslige og kommunale 

frivillige til både nationale og 

internationale indsatser 

• At de frivillige tilføres 1,5 mDKK årligt 

i forligsperioden. 

Dette resultat til trods for, at alle de 

individuelle drøftelser, som vores følgegruppe 

har gennemført med både forsvarspolitiske 

og beredskabspolitiske 

ordførere ved alle partier, kun er forløbet 

konstruktivt og med stor lydhørhed 

for de frivilliges behov og for betydningen 

af de frivillige for det danske redningsberedskab 

. Retfærdigvis skal det 

dog nævnes, at adskillige af vores partnere 

i redningsberedskabet ikke forstår 

vores skuffelse, men faktisk synes, at 

vi fik et godt forlig. Det er selvfølgelig 

alt sammen et spørgsmål om forventninger 

. Man må så bare konstatere, at 

vores forventninger – ikke mindst efter 

de mange positive politiske tilkendegivelser 

– var betragteligt større . 

Udover de forhold, som vi anmeldte, var 

der dog også andre positive elementer 

for de frivillige, herunder: 

• De nedsatte to arbejdsgrupper til hhv. 

dimensionering af det statslige red- 

ningsberedskab og gennemførelse af 

en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet 

styrkes 

• Frivilligcentret i Hedehusene videreføres 

og styrkes materielmæssigt 

• Hverveindsatserne ved de to DFI’er i 

Hedehusene og Herning styrkes 

• Hverveindsatsen af de kommunale 

frivillige skal have øget fokus . 

Uanset at forløbet omkring beredskabsforliget 

tidsmæssigt har været usædvanligt 

langstrakt, har processen denne 

gang alligevel medført en fordel . Det kan 

måske umiddelbart lyde lidt bagvendt, 

men netop fordi forløbet har været så 

langstrakt, har forbundets følgegruppe 

haft en meget tæt dialog med folketingspolitikerne 

i løbet af de mere end 

18 måneder processen tog, før forliget 

var en realitet . Det har betydet, at følgegruppen 

har været i direkte dialog med 

Forsvarsudvalget og gentagne gange i 

individuel mødedialog med de enkelte 

medlemmer af forsvarsudvalget fra 

alle partier i Folketinget. Processen har 

gjort, at vi gentagne gange har fået mulighed 

for at redegøre og argumentere 

for forbundets og de frivilliges behov 

med politikerne, og det har medført, at 

Christiansborg-kendskabet til de frivillige 

i redningsberedskabet nok har nået et 

højdepunkt i forhold til de sidste mange 

år . Bemærkelsesværdigt har det været, 

at vi stort set over alt er blevet modtaget 

meget positivt og lydhørt, og selv om 

resultaterne efter vores opfattelse ikke 

helt har modsvaret indsatsen, så er det 

sikkert, at fundamentet for fremtidige 

politiske drøftelser er lagt i forbindelse 

med forligsarbejdet . 

n 

25

hVerVe 

koncept 

BEREDSKABSFORBUNDET HAR I 

SAmARBEjDE mED FORENINGEN 

AF KOmmUNALE BEREDSKABScHEFER OG 

LANDSKLUBBEN FOR DELTIDSANSATTE 

BRANDFOLK UDARBEjDET ET 

NyT KONcEPT TIL HVERVNING AF FRIVILLIGE 

I KOmmUNERNE 

Målet er at give inspiration til kommunale beredskaber, når der 

skal hverves frivillige . Beredskabsforbundet ønsker således at 

skabe det bedst mulige udgangspunkt for lancering af lokale 

hvervekampagner. 

For at en hvervekampagne kan lykkes med succes, er det af 

stor vigtighed, at kampagnen har opbakning både af beredskabschefen 

i kommunen og i kredsledelsen og ikke mindst, 

at kampagnen gennemføres i et tæt samarbejde. Beredskabschefen 

og kredslederen bør i fællesskab udpege relevante 

personer, herunder eventuelt en kommunal tovholder, 

der skal planlægge, gennemføre og deltage i kampagnen. 

Såfremt det skønnes nødvendigt, kan der anvendes fastansat/deltidsansat 

personel i kampagnen f.eks. til belysning af 

den tjenestegren, der hverves til. Inden hvervekampagnens 

påbegyndelse er det særdeles vigtigt at afklare en del forhold 

som f .eks .: 

• Hvor mange frivillige ønskes 

• Hvilke tjenesteområder skal der hverves til 

• Hvilke krav skal der stilles til de frivillige 

• Hvad kan beredskabet tilbyde de frivillige 

• Efterfølgende økonomi 

I hvervekonceptet er der links til eksempler på lokalt udarbejdede 

brochurer, der kan tages udgangspunkt i. Lokalt udarbejdede 

brochurer vil ofte have den største effekt blandt befolkningen, 

da der kan informeres om specifikke lokale forhold og 

andre lokale islæt . Endvidere vil der ofte være mulighed for at 

udarbejde lokale brochurer i samarbejde med den kommunale 

informationsafdeling . Der er selvfølgelig også mulighed for at 

rekvirere plakater, brochurer mv. på Beredskabsforbundets 

landskontor. Der er links til Beredskabsforbundets brochurer 

og plakater i hvervekonceptet. 

Hvervekonceptet giver endvidere anvisning på, hvorledes det 

kommunale beredskab kan udvælge de bedst egnede frivillige. 

Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om metoder 

til udvælgelse fra Roskilde Brandvæsen og DFI, Hedehusene, 

der særdeles velvilligt har stillet deres viden til rådighed for 

arbejdsgruppen vedrørende hvervning. 

Hvervekonceptet kan findes på www.beredskab.dk under fanebladet 

”Beredskab i samfundet – For beredskabschefer”. Hvervekonceptet 

er punktvis og forholdsvis kronologisk opbygget og 

med links til relevante hjemmesider og oplysninger. På denne 

måde skulle arbejdet med en hvervekampagne være rimeligt 

overskueligt . 

n

eredskab 

– et fælles ansVar 

mED BEREDSKABSFORBUNDET SOm INITIATIVTAGER BLEV DER UDARBEjDET DET, 

SOm KAN KALDES EN OPLySNINGSBROcHURE TIL ARBEjDSGIVERE 

Målet med brochuren er at informere 

arbejdsgivere om vigtigheden af, at 

danske borgere har taget arbejde i redningsberedskabet 

som bijob eller fritidsbeskæftigelse. 

Hovedparten af det 

daglige beredskab er baseret på deltidsansatte 

og frivillige, og langt størstedelen 

af disse personer har således 

et civilt job. Det betyder indirekte, at en 

arbejdsgiver kan være med til at afgøre, 

hvor robust det danske redningsberedskab 

skal være ved at lade sine medarbejdere 

forlade arbejdspladsen, hvis 

der er brug for det . 

Brande og andre ulykker kender ikke 

forskel på arbejdstid og fritid og tager 

ikke hensyn til produktion og driftstab. 

Derfor er det nødvendigt med et samarbejde 

mellem arbejdsgiver og den 

ansatte . Det er vigtigt for sikkerheden 

i samfundet, at den deltidsansatte 

brandmand og den frivillige i redningsberedskabet 

kan få fri fra arbejde for at 

hjælpe, når ulykken sker. 

For såvel deltidsansatte som frivillige er 

indsatsen ved ulykker og hjælpen til det 

omgivende samfund et udtryk for en 

humanitær holdning. At kunne slukke 

brande og gøre en indsats i sin fritid er 

ikke nok . Der skal også slukkes brande 

i arbejdstiden . Derfor er det vigtigt, at 

arbejdsgiveren har forståelse for, at 

den ansatte forlader arbejdspladsen, 

når der er behov for det . 

En arbejdsgiver har også et 

samfundsansvar 

På arbejdsmarkedet kræves stadig mere 

effektivitet, og det kan være svært for en 

arbejdsgiver at acceptere, at en medarbejder 

uden varsel forlader sit arbejde 

for at slukke en ildebrand . Men det er 

imidlertid nødvendigt, og det er et fælles 

ansvar. Med uddelingen af brochuren har 

det således været Beredskabsforbundets 

håb at skabe forståelse blandt arbejdsgiverne 

for, at det danske samfund ikke 

kan undvære deltidsansatte og frivillige 

i redningsberedskabet . Desuden er det 

også vigtigt at pointere, at de med deres 

beredskabsfaglige viden kan være værdifulde 

medarbejdere – specielt hvis der 

skulle ske en ulykke på arbejdspladsen. 

DET ER VIGTIGT AT NÆVNE FOR 

ARBEjDSGIVERNE, AT DET IKKE 

VIL KOSTE VIRKSOmHEDEN 

LøNKRONER, NÅR ANSATTE 

FORLADER ARBEjDSPLADSEN 

FOR AT RyKKE UD 

FOR REDNINGSBEREDSKABET 

Deltidsansatte brandfolk afl ønnes nemlig 

af det brandvæsen, hvor de er ansat, 

og de frivillige får i langt de fl este tilfælde 

dækket den tabte arbejdsfortjeneste . 

Brochuren skal således give arbejdsgiverne 

den information, der kan være medvirkende 

til, at samfundet fortsat kan have 

deltidsansatte og en frivillig ressource 

stående til rådighed for redningsberedskabet 

– også i den normale arbejdstid . n 

27

sønderjysk frIVIllIge 

brandVærnsforbund & 

beredskabsforbundet 

GENNEm LÆNGERE TID I 2007 HAR BEREDSKABSFORBUNDET OG SøNDERjySK 

FRIVILLIGE BRANDVÆRN ARBEjDET PÅ AT UNDERSøGE mULIGHEDERNE FOR 

ET STRUKTURELT SAmARBEjDE, DER KUNNE VÆRE TIL GAVN FOR BEGGE PARTER 

Den overordnede målsætning var at analysere, om der kunne 

skabes et stærkere og mere sikkert fundament for de frivillige 

i det danske redningsberedskab . 

Beredskabsforbundets konklusion var, at et samarbejde ville 

medføre væsentlige synergier såfremt de frivillige organisationer 

i redningsberedskabet i Danmark kunne etablere en form 

for fælles organisatorisk base . 

Medio december 2007 var de to organisationers ledelser blevet 

enige om en model for et fremtidigt organisatorisk samarbejde. 

I løbet af januar måned blev denne model behandlet på 

årsmøderne i hvert af de sønderjyske brandværn . 

Den 20. februar 2008 behandlede bestyrelsen i Sønderjysk 

Frivillige Brandværn tilbagemeldingerne fra de enkelte brandværn 

og vedtog et organisatorisk samarbejde med Beredskabsforbundet. 

Forslaget har været til høring ved 70 brandværn, 

der alle tilkendegav deres mening . Minimum 66 af de 

ca. 70 brandværn har tilsluttet sig et organisatorisk samarbejde 

med Beredskabsforbundet, hvilket betyder, at ca. 1.500 

– 1.600 af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds samlede 

medlemstal på mellem 1.600 og 1.700 bliver medlemmer i 

Beredskabsforbundet . 

Samarbejdet indebærer konkret, at medlemmerne i Sønderjysk 

Frivillige Brandværn bliver optaget som medlemmer i 

Beredskabsforbundet samtidig med, at Sønderjysk Frivillige 

Brandværns egen organisation opretholdes uændret. Som 

et led i samarbejdet vil Sønderjysk Frivillige Brandværn blive 

repræsenteret i ledelsesstrukturen i Beredskabsforbundet på 

både regionalt og landsdækkende plan. 


Aftalen indebærer specifikt at 

Sønderjysk Frivillige Brandværn: 

• indmeldes som tilsluttet forening i Beredskabsforbundet 

• får mødedeltagelse på landsrådsmødet med op til 27 delegerede 

• kan indtræde med et medlem i regionsledelsen i Region 

Syddanmark 

• kan indtræde med et medlem i landsledelsen. 

Aftalen medfører, at Beredskabsforbundet skal gennemføre 

vedtægtsændringer. Disse vil blive behandlet på Landsrådsmødet 

i 2008. 

Baggrunden for samarbejdet skal for begge parter ses i lyset 

af ønsket om at skabe en stærkere platform for frivilligheden i 

redningsberedskabet, herunder i relation til andre organisationer 

i redningsberedskabet, myndigheder, Forsvarsministeriet, 

politikere m.v. samt i forhold til fremtidige politiske beslutninger 

vedrørende redningsberedskabet . 

Beredskabsforbundet har betydelige forventninger til det fremtidige 

samarbejde, ikke mindst fordi de to organisationer til 

sammen mønstrer knap 7.000 medlemmer, hvoraf godt 6.000 

er aktive i det danske redningsberedskab . n

sponsorer, fonde og delegerede 

BEREDSKABSFORBUNDET SKyLDER EN STOR TAK TIL ALLE DE SPONSORER, FONDE 

OG DELEGEREDE, DER VALGTE AT STøTTE VORES SAG I 2007 

Beredskabsforbundet har i 2007 lagt ekstra kræfter i søgning af sponsor- og fondsmidler, og anstrengelserne har båret frugt. 

Top 10 for 2007 vedr. førstehjælpsdukker og hjertestarter 

Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål 130.000 Hjertestarter 

Foreningen Østifterne 51.500 Førstehjælpsdukker 

Axel Pitzner Fonden 48.750 Hjertestarter 

C.A.C. Fonden 39.000 Hjertestarter 

NTI Fonden 34.500 Hjertestarter 

Henrik Henriksens Fond 32.500 Hjertestarter 

Brødrene Hartmanns Fond 32.500 Hjertestarter 

Generalkonsul Friedrich Bøhm og datter Else Bøhm’s Fond 32.500 Hjertestarter 

Snedkermester Sophus Jacobsen og hustru Astrid Jacobsens Fond 32.500 Hjertestarter 

Oticon Fonden 25.000 Hjertestarter 

Bedre Ældresikkerhed 

I forhold til konceptet Bedre Ældresikkerhed er der også blevet søgt midler, og her har der også været stor interesse. 

Socialministeriet 450.000 Tilskud 

Foreningen Østifterne 160.000 Hovedsponsor 

G4S Security Services A/S 30.000 Sponsor 

Opti-Safe 25.000 Sponsor 

Handicare A/S 25.000 Sponsor 

Phonic Ear A/S 25.000 Sponsor 

Vitaris 20.000 Sponsor 

JO-EL Electric A/S 20.000 Sponsor 

Ergolet A/S 15.000 Sponsor 

Ergoterapeutforeningen 15.000 Sponsor 

A.P. Botved 15.000 Sponsor 

Otto Bock Danmark 15.000 Sponsor 

Procare 10.000 Sponsor 

Etac A/S 10.000 Sponsor 

VAcPE (Voluntary Activities towards improved Civil Preparedness in Europe) 

EU 645.000 Tilskud 

I alt fra sponsorer, fonde og puljer: kr. 2.271.375 

Heraf er der overført ca. kr. 1,3 mio til igangværende projekter for fremmed regning jf. note 10 i regnskabet. 

Beredskabsforbundet er meget taknemmelig for al den støtte, som er blevet ydet i årets løb . Midlerne gavner ikke blot befolkningen 

og beredskabet, men også fondene og sponsorerne, idet de dermed viser, at de vil gøre en forskel, og at de tager ansvar for det 

omgivende samfund . 

Delegerede 

Beredskabsforbundets delegerede har altid været en vigtig del af forbundet . De delegerede er et bredt udsnit af organisationer, foreninger, 

kommuner og virksomheder, som varetager forbundets interesser, og som samtidig giver forbundet berøringsflade i samfundet . 

I skrivende stund er der 38 delegerede. På side 39 er der en liste over dem. Beredskabsforbundet sætter stor pris på de delegerede 

og vil gerne sige tak for den indsats, de har gjort, og den interesse, som de har vist forbundet i 2007. n 

29

Hver sommer siden 1992 har Beredskabsforbundets frivillige 

brugt noget af deres egen sommerferie på at skabe de bedste 

rammer for børnehjemsbørn fra først Rusland og siden Polen . 

Siden 1994 har det således været en fast tradition, at omkring 

180 polske børnehjemsbørn tilbragte to uger i juli i Danmark. 

De polske børn inviteres til at tilbringe sommerferien på én af 

fem lejre, som ligger i henholdsvis Hjørring, Holstebro, Kolding, 

Ishøj og Greve. Hver lejr er selv ansvarlig for at skabe rammerne 

for børnene. Under opholdet oplever børnene således 

mange forskellige ting, som de aldrig har haft mulighed for at 

opleve derhjemme, f.eks. besøg i en forlystelsespark, zoologisk 

have eller bare det at cykle eller bade i havet. Hvert år 

forsøger lejrene at komme op med nogle nye aktiviteter for 

børnene . 

Sommerlejrene gør en forskel 

Selv om åbningen mod øst har bevirket fremgang for de østeuropæiske 

lande, så er der stadig mange, der lever under 

forhold, som vi slet ikke kender til i Danmark . Når børnene er i 

Danmark, oplever de en helt anden side af tilværelsen. 

– Børnene har lært at smile, mens de har været i Danmark, 

fortalte en polsk børnehjemsleder efter en lejrtur. 

Støtte er nødvendig 

Beredskabsforbundet må ikke selv bruge økonomiske midler 

på Projekt Østbørn, og projektet er derfor selvfinansierende. 

Projektets eksistens bygger dermed på, at virksomheder og 

private personer vil støtte med økonomisk hjælp og gratis 

ydelser . Der har ingen grænser været for ihærdigheden og fantasien 

hos de frivillige i bestræbelserne på at samle ind og 

sikre aftaler til børnenes ophold. Det er en oplagt mulighed for 

private virksomheder, enkeltpersoner eller fonde til at gøre en 

forskel . Et bidrag kan f .eks . være et virksomhedsbesøg, gaver 

til børnene, tøj, mad eller økonomisk bistand til projektets fortsatte 

beståen. Indtil videre har mange valgt at støtte projektet, 

men der er altid brug for hjælp til, at de polske børn kan få en 

oplevelsesrig sommerferie. 

n 

projekt østbørn 

BEREDSKABSFORBUNDETS FRIVILLIGE BRUGER HVERT ÅR TO UGER AF 

DERES EGEN SOmmERFERIE PÅ AT SKABE DE BEDSTE RAmmER FOR OmKRING 

180 POLSKE BøRNEHjEmSBøRN FRA ”DEN SORTE TREKANT”, 

ET KULmINEDISTRIKT I KATOwIcE I DET SyDLIGE POLEN 


Lejrledere 2007 Fra venstre: Kirsten Nielsen (repræsentant for 

Jesper Janholm, Ishøj-lejren, Ishøj); Lene Krüger Schade, Liljelejren, 

Hjørring; Jan Rønne, Tulipanlejren, Greve; Else Ernst (repræsentant 

for Maren Stausholm, Holstebro-lejren, Holstebro. Ikke repræsenteret 

på billedet Else Højsager, Frydenborg-lejren, Kolding 

Et projekt bliver til 

I efteråret 1992 begyndte Civilforsvars-Forbundet, som det hed 

dengang, at gøre de indledende forberedelser til Projekt Østbørn 

. Landsledelsen var blevet enig om, at der skulle inviteres 

omkring 250 børn i alderen 7 til 14 år. Forbundet havde i sommeren 

1992 hjulpet ASF Dansk Folkehjælp med at indkvartere 

og forpleje 400 Tjernobyl-børn i Holeby på Lolland, men forbundets 

landsledelse mente, at børnene ville have mest gavn 

af at blive delt op i mindre hold. Det blev således besluttet at 

oprette ni lejre over hele landet, og mange frivillige skulle involveres 

i arbejdet. Man skulle finde det ideelle sted for lejrene, 

og der skulle sikres penge, naturalier og andet til den enkelte 

lejr. Kommuner, fonde, virksomheder og privatpersoner blev 

bedt om at støtte. Det er denne proces, som man gentager 

hver sommer, og Beredskabsforbundet vil gerne takke alle de 

mange frivillige, som har brugt deres sommerferie på at give 

’østbørnene’ en oplevelse for livet.

edre ældresIkkerhed 

Sådanne overskrifter ses desværre 

ofte i medierne. I 2007 satte Beredskabsforbundet 

ældres brand- og faldulykker 

på dagsordenen. Disse ulykker 

er nemlig nogle af de hyppigste årsager 

til skadestuebesøg blandt ældre . 

Beredskabsforbundet lancerede således 

Bedre Ældresikkerhed, et fagligt 

koncept udarbejdet i samarbejde med 

Falck, som fortsættes i 2008. 

Risikoen stiger med alderen 

Risikoen for faldulykker stiger med alderen, 

og faldulykker blandt personer på 

60 år og derover medfører årligt mere 

end 45.000 henvendelser til skadestuer, 

hvoraf ca. 13.000 tilskadekomne efterfølgende 

bliver indlagt på sygehus. Yderligere 

resulterer faldulykker i ca. 1.350 dødsfald 

om året blandt den ældre befolkning . 

Ældre er også særligt udsatte ved brand, 

og desværre er det også den gruppe, som 

har færrest røgalarmer . Dette er bl .a . medvirkende 

til, at størstedelen af brandofre er 

60 år eller derover. I 2007 var 32 af de 71, 

der omkom i dødsbrande, over 67 år. Men 

en stor del af disse ulykker kan undgås 

med information og undervisning . 

Foredrag og sikkerhedstjek 

Bedre Ældresikkerhed er et landsdækkende 

projekt, som målretter sikkerhedsindsatsen 

til de områder, hvor den ældre 

befolkning er særligt udsat: I hjemmet. 

Formålet er at forebygge og mindske ulykker 

blandt ældre samt at sikre dem og 

deres hjem. Ældresikkerhedskonceptet 

omfatter et 3 timers foredrag om forebyggelse 

af ulykker, brand samt personlig 

sikkerhed og et fysisk sikkerhedstjek af 

hjemmet, herunder brand- og el-sikkerhed, 

tyveri/kriminalitet m.m. Målgruppen 

er borgere på 60 år og opefter, som er 

velfungerende i eget hjem. Med konceptet 

er det Beredskabsforbundets mål, at 

oplysning og forebyggelse kan være med 

til at hindre ulykker og i sidste ende redde 

liv . 

målrettet ældresikkerhedsindsats 

Beredskabsforbundets frivillige er specielt 

uddannede til at afholde foredrag 

om ældresikkerhed og til at foretage sikkerhedstjek 

i ældres hjem i samarbejde 

med Falck. Der er endvidere etableret 

samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen 

og Ergoterapeutforeningen, 

og der er givet økonomisk støtte fra 

bl.a. Velfærdsministeriet (tidl. Socialministeriet) 

og Foreningen Østifterne samt 

en række sponsorer inden for sikkerhed 

og hjælpemidler til ældre. Beredskabsforbundet 

har desuden udarbejdet et 

informationskatalog samt en plakat om 

konceptet, som kan rekvireres hos forbundet. 

Foredragene holdes for grupper 

på 10-30 personer, og tilmelding sker 

som gruppe. 

Få mere information på 

www.bedre-aeldresikkerhed.dk n 

”75-ÅRIG mAND DøD I BRAND” 

”ÆLDRE KVINDE FALDT OG 

BRÆKKEDE ARm” 

31

Det varme vejr får det til at summe af i liv i de danske kolonihaver. 

Men der er også grund til at være opmærksom: 

Der er mange brandfælder i kolonihaven . Med nogle få gode 

råd kan man gøre sin kolonihave til et sikkert sted at være . 

Beredskabsforbundet lancerede derfor en kampagne, der 

skulle sikre kolonihaverne mod brande . 

forebyggelse af brande 

5 % AF ALLE BRANDE I BEBOELSE SKER I KOLONIHAVER OG SOmmERHUSE 

Beredskabsforbundet satte i forårs- og sommermånederne fokus 

på brande i kolonihaver. Med midler fra Redningsberedskabets 

Informations- og Oplysningspulje var projektets formål at 

nedbringe antallet af brande samt minimere værditabene i forbindelse 

med brande via en informationskampagne. Der findes 

omkring 62.000 kolonihavehuse i Danmark. I 2005 omkom tre 

personer ved brand i kolonihavehuse og sommerhuse, så der er 

god grund til at sætte fokus på dette område. 

Formålet med kampagnen har været at mindske brandhyppigheden 

i kolonihaver – primært af brande, der er opstået som 

følge af uforsigtighed . Det fremgår af Redningsberedskabets 

Statistiske Beretning for 2006, at 5 % af alle brande i beboelse 

sker i kolonihaver og sommerhuse . Cirka en tredjedel af 

disse brande skyldes uforsigtighed primært i forbindelse med 

el-installationer . Det viser sig, at mange kolonihaveejere selv 

udfører deres el-installationer, hvilket i visse tilfælde kan forårsage 

brand på grund af forkert materialeanvendelse, overbelastning 

eller kortslutning. En anden årsag er påsatte brande, 

som kan være svære at gardere sig imod . Dog kan man sørge 

for, at benzin, olie og andre brandfarlige væsker ikke står frit 

tilgængeligt, men opbevares i et aflåst skur. Knap en tredjedel 

af alle brande i kolonihaver viser sig at være påsatte, så derfor 

er det også vigtigt, at kolonihaveejerne holder øje med de personer, 

der færdes i områderne . 

10 brandgode råd 

Beredskabsforbundet nåede ud til kolonihaveejerne via en oplysningsartikel 

i Havebladet, der udkom i uge 19, samt via distribution 

af en dørhænger med 10 brandgode råd. Den blev 

tilsendt de kolonihaveforeninger, som havde rekvireret den fra 

Beredskabsforbundets Landskontor. Interessen for at modtage 

informationsmaterialet var stor fra alle dele af landet . Dørhængeren 

gav den enkelte ejer gode råd til, hvordan man mindsker 

risikoen for, at der skal udbryde brand. Kampagnen blev suppleret 

med muligheden for at komme på et tre timers kursus i elementær 

brandbekæmpelse, hvor man lærer at slukke mindre 

brande og tage forholdsregler i forbindelse med brugen af åben 

ild . Forebyggelse af brand handler om sund fornuft, og man skal 

bruge ild med respekt. Det kan lynhurtigt gå galt, da en brand 

kan udvikle sig med eksplosiv hastighed. 

n 

33

førstehjælpsprojekter 

I 2007 HAR DER VÆRET STORT FOKUS PÅ FORSKELLIGE FøRSTEHjÆLPSPROjEKTER 

Færdselsrelateret førstehjælp 

Undersøgelser viser, at hver femte person kan reddes, hvis der 

ydes færdselsrelateret førstehjælp ved trafikulykker. 1. oktober 

2006 blev det gjort lovpligtigt, at køreelever skal have et gyldigt 

førstehjælpsbevis, inden de kan blive indstillet til køreprøven. 

Ifølge Politiet udstedes der omkring 60.000 førstegangskørekort 

om året, så kravet betyder, at langt flere mennesker får kendskab 

til førstehjælp. Beredskabsforbundet tilbyder færdselsrelateret 

førstehjælp og har ca. 270 instruktører fordelt over hele landet. 

Alle instruktørerne er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. 

Færdselsrelateret førstehjælp er af syv timers varighed 

og er sammensat af to moduler 

• Modul 1 – Hjerte-Lunge-Redning på tre timer 

• Modul 2 – Færdselsrelateret førstehjælp på fire timer 

Hjertestarter 

I 2007 blev der for alvor sat fokus på Beredskabsforbundets 

hjertestarterkampagne, som startede i 2006. En lang række 

initiativer skulle få danskernes øjne op for hjertestarteren og 

dens gavnlighed . 

Hvert år rammes 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalerne, 

kun 4-5 % overlever, og for hvert minut, der går, mindskes 

chancen for overlevelse uden mén med 7-10 %. Derfor er det 

helt essentielt med hurtig hjælp. Hjertestarteren er et effektivt 

og billigt genoplivningsredskab, som giver valuta for pengene. 

Hjertestarteren kan betjenes af alle, idet en stemme guider 

brugeren trin for trin . Men øvelse gør som bekendt mester, og 

derfor anbefaler Beredskabsforbundet, at man tager et kursus 

i brugen af hjertestarteren for at få kendskab til og tryghed ved 

brugen af den . Befolkningen skal have adgang til en hjertestarter, 

uanset om de bor på en ø, på landet eller i storbyen. Håbet 

er derfor, at der i fremtiden vil være adskillige hjertestartere 

placeret i det offentlige rum landet over. 

ø-kurser 

På småøer er der ofte langt til hjælpen, når uheldet er ude. 

Der er intet hospital, og man er måske afhængig af en helikopter 

eller en færge, hvilket tager tid, og netop tiden er knap, 

hvis en person får hjertestop. I 2006 blev der i forbindelse 

med finanslovsforhandlingerne afsat 1 million kroner til gratis 

førstehjælpskurser på småøerne. Beredskabsforbundet har 

til opgave at afholde de gratis kurser for øboere såvel som 

fritidshusejere på småøerne. Kurserne indeholder 12 timers 

grundlæggende førstehjælp og 3 timers kursus i hjertestart. 

Det samlede resultat er, at 9 % af øboerne har deltaget i førstehjælpskurser, 

og det er faktisk ret imponerende. Der findes 

ingen eksakte opgørelser, der viser hvor mange borgere i 

Danmark, der årligt gennemgår et førstehjælpskursus; men 

Dansk Førstehjælpsråd anslår, at det drejer sig om ca. 1-2 %. 

Så beboerne på de danske småøer har gjort det flot. Kurserne 

fortsætter i 2008, så tallet vil endda stige yderligere. 

Spædbarnsførstehjælp 

Hvilke farer er der i hjemmet for småbørn? Hvad er symptomerne 

på akutte, livstruende sygdomme? Hvordan giver man 

førstehjælp til spædbørn? Disse spørgsmål er relevante for 

enhver kommende eller nybagt forælder. Derfor lancerede Beredskabsforbundet 

Spædbarnsførstehjælp i 2007, som er et 

tre timers kursus, der skal skabe tryghed for forældre og barn . 

Det er intensionen, at Spædbarnsførstehjælp skal indgå som 

et permanent kursustilbud fra Beredskabsforbundet. 

Virksomhedskurser 

Beredskabsforbundet tilbyder en række forskellige kurser til 

virksomheder og organisationer. Heriblandt førstehjælpskurser 

på Minimum, Mellem og Højt Niveau, Hjertestarterkurser, 

Elementær brandbekæmpelse, Rutinerings- og Vedligeholdelseskurser 

m .v . 

n 

35

RESULTATOPGøRELSE 

Note 

1 

2 

3 

4 

2007 2006 

Ordinære driftsindtægter 

Salg af varer og tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.153.050,19 5.452.227,13 

Øvrige overførselsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.067.600,00 11.200.000,00 

Andre driftsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.210.099,54 342.657,79 

Ordinære driftsindtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20.430.749,73 16.994.884,92 

Ordinære driftsudgifter 

Husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -603.770,08 -655.697,77 

Andre forbrugsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -8.456.521,58 -6.282.172,67 

Forbrugsudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -9.060.291,66 -6.937.870,44 

Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -10.278.968,49 -9.834.785,91 

Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -746.662,54 -754.333,90 

Lønrefusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 699.901,92 1.129.836,55 

Andre personaleudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00 -8.739,40 

Personaleudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -10.325.729,11 -9.468.022,66 

Tilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -906.561,01 -899.634,46 

Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -20.292.581,78 -17.305.527,56 

Renter 

Finansielle indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.847,54 59.154,04 

Finansielle udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -6.397,28 -3.825,58 

Renter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65.450,26 55.328,46 

Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203.618,21 -255.314,18 

BALANcE PR. 31. DEcEmBER 2007 

2007 2006 

Note Aktiver 

Omsætningsaktiver 

5 Tilgodehavende vedr . salg af varer mv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.845.740,29 1.571.820,46 

6 Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.513.124,54 1.145.581,34 

Omsætningsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.358.864,83 2.717.401,80 

7 

8 

9 

10 

11 

regnskab 2007 

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.358.864,83 2.717.401,80 

Passiver 

Egenkapital 

Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 975.452,34 771.834,13 

Gæld 

Gæld vedr. køb af varer / tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 885.021,98 483.978,17 

Anden kortfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 628.832,56 662.920,50 

Igangværende arbejder for fremmed regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.314.313,70 798.669,00 

Systemteknisk mellemregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 555.244,25 0,00 

Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.383.412,49 1.945.567,67 

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.358.864,83 2.717.401,80 

36 Beredskabsforbundets årsberetning 2007

noter tIl regnskab 2007 

1 SKIFT I OPGøRELSE AF UDGIFTSPOSTER 

Beredskabsforbundet har i 2007 ændret metoden til opgørelse 

af udgiftsposter grundet Økonomistyrelsens implementering af 

ny SKS og Navision kontoplan, således at virksomhedsregnska- 

bet er direkte komparabelt med regnskab dannet i Navision Stat 

regnskabssystemet . Beredskabsforbundet anvender uændret det 

udgiftsbaserede regnskabsprincip. 

For sammenlignelighedens skyld er Beredskabsforbundets regnskab 

for 2006 udarbejdet efter den ændrede metode. 

2 ORDINÆRE DRIFTSINDTÆGTER 

Beredskabsforbundet har i 2007 haft øgede indtægter på ca. kr. 

3.436.000. Den øgede indtjening skal findes i følgende 3 forhold: 

Salg af virksomhedskurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.507.000 

Salg af annoncer, effekter og sikkerhedsbutik mv. . 62.000 

Øget finanslovsbevilling incl. førstehjælp på småøer 1.867.000 

I alt ................................... 3.436.000 

3 FORBRUGSUDGIFTER 

Forskydningen mellem 2006 og 2007 på kr. 2.122.000 skal findes 

i følgende forhold: 

Indkøb af tjenestevogne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443.000 

Indkøb af hjertestartere til videresalg . . . . . . . . . . . 529.000 

Materialer mv. til ældresikkerhedskampagne . . . . . . 463.000 

Materialer mv. til hjertestarterkampagne . . . . . . . . . 187.000 

Materialer mv. til hvervekampagne . . . . . . . . . . . . . 133.000 

Materialer mv . til brandforebyggelse i kolonihaver . . 91.000 

Materialer mv. til førstehjælp på småøer . . . . . . . . . 87.000 

Materialer mv. til spædbarnsførstehjælp . . . . . . . . . 46.000 

Medlemsfordele LogBuy samt udsendelse . . . . . . . 46.000 

Bannerreklamer i idrætshaller mv . . . . . . . . . . . . . . 54.000 

Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43.000 

I alt ................................... 2.122.000 

4 PERSONALEUDGIFTER 

Merudgiften i løn 2007 i forhold til løn 2006 skyldes en merudgift 

i instruktørlønninger mv. primært med baggrund i forøgelse i antallet 

af virksomhedskurser, øgede personaleudgifter i forbindelse 

med projekter samt ordinære lønreguleringer inkl. timelønnede 

instruktører . 

5 TILGODEHAVENDE VEDR. SALG AF VARER mV. 

Stigningen i tilgodehavender skyldes en øget debitorpost, som 

følge af mersalg af virksomhedskurser . 

6 LIKVIDE BEHOLDNINGER 

Forskydningen mellem 2006 og 2007 i Beredskabsforbundets 

likvide beholdninger på kr. 1.368.000 skyldes overvejende indbetalinger 

i forbindelse med forøgede indtægter. (Se note 2). 

7 EGENKAPITAL 

Egenkapital pr. 1. januar 2007 . . . . . . . . . . . . . 771.834,13 

Overskud 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203.618,21 

Egenkapital pr. 31. december 2007 . . . . . . . . 975.452,34 

8 GÆLD VEDR. KøB AF VARER/TjENESTEyDELSER 

Forøgelsen af gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser skyldes en 

øget kreditorpost som følge af merudgifter til virksomhedskurser 

og projekter. 

9 ANDEN KORTFRISTET GÆLD 2007 2006 

RB-Stævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .658,16 -1.728,37 

Projekt Førstehjælp Fyn . . . . . . . . . . . . . .0,00 31.727,25 

DGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .- 10.402,75 - 6.075,00 

Redningsberedskabspris . . . . . . . .- 48.452,16 -727,00 

Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .383,36 3.170,48 

Lønkreditorer . . . . . . . . . . . . . . . .591.281,29 636.553,14 

Skyldig moms . . . . . . . . . . . . . . . . .95.364,66 0,00 

Anden kortfristet gæld i alt ..... 628.832,56 662.920,50 

10 IGANGVÆRENDE ARBEjDER FOR FREmmED REGNING 

Hjertestarterkampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436.000,00 

Ældresikkerhedskampagne . . . . . . . . . . . . . . . 300.000,00 

VACPE international konference . . . . . . . . . . . . 386.688,70 

Medlemskartotek, periodisering af udgift . . . . . . 200.000,00 

Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 8.375,00 

Igangværende arbejder for fremmed regning i alt 1.314.313,70 

11 SySTEmTEKNISK mELLEmREGNING 

Lønudgifter vedrørende 2007. Udlignes i 2008. Modposteres på 

balancekonto lønkreditorer (Se note 9). 

Hedehusene, den 15. april 2008 

Per Kjærholt Solveig Andersen 

Direktør Vicedirektør 

37

påtegnIng af årsrapport 

Vi har revideret årsrapporten for Beredskabsforbundet for perioden 1. 

januar – 31. december 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelses- 

beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og 

noter. Årsrapporten aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprin- 

cipper. Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsrapporten 

for 2007 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål ved- 

rørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. 

I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give 

anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påteg- 

ning, bliver vurderet på ny. 

Ledelsens ansvar for årsrapporten 

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der 

giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede 

regnskabsprincipper. Dette ansvar omfatter udformning, 

implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante 

for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede 

uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes 

besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig 

regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er 

rimelige efter omstændighederne . Herudover er det ledelsens ansvar, 

at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse 

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med 

indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 

Revisors ansvar og den udførte revision 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag 

af vores revision . Vi har udført vores revision i overensstemmelse 

med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik . Disse 

standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og 

udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at 

årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de be- 

løb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger 

afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for 

væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen 

skyldes besvigelser eller fejl . Ved risikovurderingen overvejer revisor 

interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og 

aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik 

på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, 

men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om 

effektiviteten af institutionens interne kontrol . En revision omfatter 

endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis 

er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige 

skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af 

årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der 

er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt 

omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i 

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter 

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt 

og egnet som grundlag for vores konklusion . Revisionen har ikke givet 

anledning til forbehold . 


Konklusion 

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af 

Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 

2007 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsperioden 

1. januar – 31. december 2007 i overensstemmelse med de 

af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper. Det er ligeledes 

vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, 

der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet 

af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og 

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 

Erklæring om udført forvaltningsrevision 

I forbindelse med den finansielle revision af Beredskabsforbundets 

årsrapport for 2007 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for 

udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen 

af Beredskabsforbundet, og om oplysningerne i årsrapporten om 

mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets 

virksomhed i 2007. 

Ledelsens ansvar 

Beredskabsforbundets ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer 

og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske 

hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten 

om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets 


Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision 

I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen 

af statens regnskaber m .m . har vi for udvalgte forvaltningsområder 

undersøgt, om Beredskabsforbundet har etableret forretningsgange, der 

i videst muligt omfang sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning . 

Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Beredskabsforbundets rapportering 

om opfyldelse af resultatmålene for Beredskabsforbundet. 

Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, 

at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk 

hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsrapporten om opfyldelse 

af resultatmålene er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets 


Konklusion 

Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, 

der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2007 

på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk 

hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om mål 

og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets 


København, den 15. april 2008 

Rigsrevisionen 

yvan Pedersen 

Kontorchef

organisation delegerede 

Præsident Bjarne Laustsen, MF 

Vicepræsident Anders Samuelsen, MF 

Landschef Bent Mortensen 

Vicelandschef Nina Lindhardt 

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen 

Region Sjælland, regionsleder John Larsen 

Region Syddanmark, regionsleder Else Højsager 

Region Midtjylland, regionsleder Poul Erik Lassen 

Region Nordjylland, regionsleder Hardy Wounlund 

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand 

Arne Christensen 

Direktør Per Kjærholt 

Vicedirektør Solveig Andersen 

Informationschef Mads Jakobsen 

Ambassadører 

Per Bødker Andersen, borgmester, Kolding 

Line Barfod, MF 

Søren Enemark, borgmester, Glostrup 

Tom Kähler, bestyrelsesformand, Rockwool International A/S 

David Owe, skuespiller 

René la Cour Sell, direktør, Normativ A/S 

Jens Vibjerg, MF 

Rådgivende revisorer 

PricewaterhouseCoopers 

Advokat 

Advokatfirmaet Kromann Reumert 

ASF – Dansk Folkehjælp 

Banestyrelsen 

BF – Barakkens Venner 

Brandfolkenes Organisation 

Dansk Brand- & Sikringsteknisk Institut 

Dansk Landbrug 

Dansk Røde Kors 

Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Det Konservative Folkeparti 

Falck Danmark A/S 

Folk & Forsvar 

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab 

Foreningen af Politimestre i Danmark 

Frederiksberg Kommunalbestyrelse 

Frederiksberg Brandvæsen 

Frederikshavn Kommune 

Gentofte Brandvæsen 

Gentofte Kommune 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

Kolding Byråd 

Københavns Brandvæsen 

Københavns Politi 

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket 

Odense Kommune 

Politiforbundet i Danmark 

Region Hovedstaden 

Region Midtjylland 

Rigspolitiet 

Roskilde Kommune 

Rudersdal Hørsholm Kommune 

Sammenslutningen af Virksomhedsberedskab 

Sammenslutningen af Bedriftværnsledere 

Vejen Kommune 

Vejle Kommune 

Venstres Landsorganisation 

Aalborg Kommune 

Århus Kommune 

39

Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene 

Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001 

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk 

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Årsberetning 2007 - Beredskabsforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?