Om slagene - DGI

Kursus 2
DGI badminton

Badminton kursus 2
2. udgave 2005
[ 2 ]

Indholdsfortegnelse K2
Indledning ................................................................ side 4
“Fagsprog for fagidioter” ............................................. side 5
Programskitse ........................................................... side 6
Lektionsoversigt ........................................................ side 7
Teoridel
1. Tekniske elementer
• Slagteknik............…………………………………… side 8-13
• Appetitvækkerslag .......................................... side 14-18
• Benarbejde ..................................................... side 19-26
2. Taktiske elementer
• Mixdouble............…………………………………… side 27-32
• Single ..................…………………………………… side 33-35
• Samspil taktisk / teknisk træning ............……… side 36-37
3. Fysiske elementer
• Skader .................…………………………………… side 38-42
4. Undervisningsdel
• Undervisningslære .......................................... side 43-47
• Træningsplanlægning...................................... side 48-53
[ 3 ]

For år tilbage kunne man betegne de eksisterende materialer om
badmintonteknik og badmintontaktik som ”manualer”. Trænerens
undervisning af spillere lagde uvægerligt op til instruktionsmetoden,
hvor indlæringen foregik ved præsentation af ”det rigtige”, som
spillerne roligt og trygt kunne kopiere - og som trænerne let kunne
undervise i.
I dag er det ganske anderledes.
Alle foreslåede retningslinier, som er beskrevet i dette materiale,
kan diskuteres - og bør diskuteres.
Det gør alt andet lige trænergerningen - og rollen som badmintonbegynder
- langt mere kompliceret, men også langt mere nuanceret
og dynamisk.
[ 4 ]
Indledning til kursusmaterialet
Badminton bliver dermed en idræt i konstant udvikling - en udvikling,
som smitter af på de mennesker, som involverer sig i den - en
udvikling hvori holdning, oplysning og kvalitet vil være nøglebegreber,
ligesom eksperimentering, leg og fællesskab vil være bærende
elementer.
Brug materialet konstruktivt og tilføj selv dine erfaringer og ideer.
God fornøjelse!

Frimærket
Grøften Grøften
Grøften
Ulige servefelt
Lige servefelt
“Fagsprog for fagidioter”
Mixfeltet
Mixfeltet
Lige servefelt
Ulige servefelt
Mixfeltet
Grøften
Mixfeltet
Grøften
Grøften
Frimærket Frimærket
[ 5 ]
Frimærket
Grøften
Grøften

Lørdag K1 K2
09.15-09.45 Start på kurset Start på kurset
1 09.45-10.30 Før teknik 1 Slagteknik 1 ”Gennemgang af slag”
2 10.30-11.15 Før teknik 2 Slagteknik 2 ”Gennemgang af slag”
3 11.15-12.00 Før teknik 3 Slagteknik 3 ”Gennemgang af slag”
12.00-13.00 Frokost Frokost
4 13.00-13.45 Kroppens udvikling Træningsplanlægning
5 13.45-14.30 Benarbejde 1 Benarbejde 1
6 14.30-15.15 Benarbejde 2 Benarbejde 2
15.15-15.45 Kaffe Kaffe
7 15.45-16.30 Opvarmning Den positive idrætsoplevelse
8 16.30-17.15 Slagteknik 1 ”Indledning til teknik” Slagteknik 4 ”Gennemgang af slag”
9 17.15-18.00 Slagteknik 2 ”Gennemgang af slag” Slagteknik 5 ”Efter instruktionen”
18.00-19.00 Aftensmad Aftensmad
10 19.00-19.45 Dialogspil 1 Idræt og samfund 1
11 19.45-20.30 Dialogspil 2 Idræt og samfund 2
12 20.30-21.15 Slagteknik 3 ”Gennemgang af slag” Slagteknik 6 ”Appetitvækkerslag”
Søndag K1 K2
07.45-08.45 Morgenmad Morgenmad
13 08.45-09.30 Slagteknik 4 ”Gennemgang af slag” Singletaktik
14 09.30-10.15 Slagteknik 5 ”Gennemgang af slag” Mixdoubletaktik
10.15-10.30 Kaffe Kaffe
15 10.30-11.15 Doubletaktik 1 Undervisningslære
16 11.15-12.00 Doubletaktik 2 Elevøvelser 1
12.00-13.00 Middagsmad Middagsmad
17 13.00-13.45 Ledelsesformer Skadeforebyggelse 1
18 13.45-14.30 Elevøvelser 1 Skadeforebyggelse 2
14.30-14.45 Kaffe Kaffe
19 14.45-15.15 Elevøvelser 2 Elevøvelser 2
20 15.15-16.00 Slut på kurset Elevøvelser 3
21 16.00-16.45 Slut på kurset
[ 6 ]
Programskitse

Oversigt over K1 og K2 indhold
Område Lektioner Indhold K1- lektioner K2- lektioner Lektioner
Teknik 18 Før teknik 3 3
Benarbejde 2 2 4
Slagteknik 5 6 11
Taktik 4 Double 2 2
Single 1 1
Mixeddouble 1 1
Fysik 4 Kroppens udvikling 1 1
Opvarmning 1 1
Skadeforebyggelse 2 2
Elevøvelser 4 Elevøvelser 1 1 /2 2 1 /2 4
Alment stof 11 Start på kurset 1
/2
1
/2 1
Slut på kurset 1 1 2
Dialogspil 2 2
Ledelsesformer
Den positive
1 1
idrætsoplevelse 1 1
Undervisningsmetoder 1 1
Træningsplanlægning 1 1
Idræt og samfund 2 2
Lektioner i alt 41 21 20
[ 7 ]

CLEAR
Formål
Clear er et overhåndsslag, som i sin optimale form går fra egen baglinie
til modstanders baglinie. I badminton på lavere niveau må vi
nok betegne det som bagerste del af egen bane til bagerste del af
modstanderens bane.
Greb
Udgangsgreb.
Udgangsstilling
Spilleren står med siden til nettet. Venstre fod er forrest pegende i
boldens retning, og højre fod er ca. en skulderbredde bag pegende
skråt ud mod sidelinien.
Ketsjeren ligger foran kroppen - med grebet i skulderhøjde - pegende
skråt opad.
Svingsløjfe
I tilbagesvinget føres ketsjeren opad og fra at være foran kroppen
føres albuen nu opad - bagud.
Over- og underarm udadroteres, så ketsjeren cirkles ind over hovedet.
Idet ketsjeren er lige over hovedet, begynder albuen en bevægelse
opad/fremad, og vægtforskydning og rotation af kroppen begynder.
Når albuen når øjenhøjde, begyndes en udretning af albuen samtidig
med en indadrotation i både over- og underarm.
Bolden træffes lige over eller lidt foran skulderen.
Efter træfpunktet fortsættes indadrotationen til den er næsten
maksimal, og ketsjeren ender med at være parallel med sidelinien.
Herfra føres ketsjeren fra højre mod venstre ind i klarstilling.
Venstre arm ligger i skulderhøjde og følger med i kropsdrejningen
under hele slaget.
[ 8 ]
Teknik i badminton
Om slaget
Grundstenen i clearslaget er spillerens placering med siden til nettet.
Opnås denne ikke, må der korrigeres i grebet, eller svingsløjfen
må antage “alternative” former.
Sørg derfor altid for at være opmærksom på udgangsstillingen.
Fixpunktet, med at ketsjeren ender parallelt med sidelinien, er
meget vigtigt i træningsfasen - og det er garantien for, at der har
været roteret i svingsløjfen. Træn gerne dette element separat ved
at lade spilleren klappe en makkers hånd med sin ketsjer efter
svingsløjfen eller lignende.
[ ]
Endelig vil du hos mange begyndere se
problemer med meget skiftende boldbaner.
Højden på bolden kan være svær at styre.
Dette kan afhjælpes ved fokus på træfpunktet.
Er bolden for flad, rammes den for langt fremme, og der indadroteres
således for hurtigt. Spilleren kan afhjælpe dette ved at udadrotere
kraftigere i tilbagesvinget eller indadrotere blødere/langsommere
i fremsvinget.
Det modsatte gør sig naturligvis gældende, hvis bolden er for høj.
Her er spilleren for længe om at nå frem til bolden, og den rammes
således bag kroppen. Nu må spilleren indadrotere kraftigere/hurtigere
i fremsvinget eller skære ned på udadrotationen i tilbagesvinget.
Det sidstnævnte dog kun hvis udadrotationen virkelig er for
kraftig - ellers mistes al forspænding!

[ 9 ]

DROP
Formål
Et drop er et stejlt nedadgående slag, som slås fra bagerste del af
egen bane til forreste del af modstanderens bane.
Greb
Grebet drejes fra udgangsgreb en anelse over mod “tæppebankergreb”.
Eventuelt kan du vælge at rykke grebet lidt op for at få en kortere
svingsløjfe.
Udgangsstilling og svingsløjfe
Et drop ligner et clear, men er kortet ned i alle faser. I princippet
laves samme svingsløjfe, men med alle rotationer og vægtoverførsler
i svagere grad.
Der er to konkrete forskelle:
Træfpunktet
Det ligger lidt længere fremme end i clear - ca. 10 cm (derfor grebsskiftet).
Gennemsvinget
Efter træfpunktet fortsætter indadrotationen ganske let, og albuen
trækkes ind foran kroppen, således at slaget ender med en ketsjer
pegende lige op foran kroppen, og en albue der er lige under eller i
brysthøjde (se billede).
Om slaget
Det netop omtalte gennemsving er det vigtigste for dropslaget.
Trækkes gennemsvinget længere igennem, vil bolden slås i nettet.
Træn gennemsvingsfasen intensivt.
Problemer med højden af bolden over nettet kan afhjælpes ud fra
samme retningslinier som nævnt under clear.
[ 10 ]
Et drop er et forholdsvis nemt slag - derfor er det vigtigt at sætte finte
på, lige så snart spilleren mestrer selve grundbevægelsen.
Dette gøres ved at få droppet til at ligne et hårdt slag (smash eller
clear) - og i sidste øjeblik tages farten af slaget, så det bliver et drop
i stedet.
SMASH
Formål
Et smash er et stejlt nedadgående slag, som slås på banens forreste
to tredjedele. Slaget bruges både til at afgøre direkte og til at lægge
pres på modstanderen, så øget vindermulighed opnås.
Greb
Fra udgangsgreb drejes små 45 grader mod tæppebankergreb.
Udgangsstilling og svingsløjfe
Smashet ligner et clear, der er accelereret op i alle faser.
Således er alle rotationer - inklusiv dem i kroppen - større, kraftigere
og hurtigere end i clearet.
Igen ses de største forskelle i træfpunkt og gennemsving.
Træfpunktet ligger i smashet endnu længere fremme - ca. 30 cm.
Gennemsvinget er tydeligt anderledes (se billede).
Grundet den store kraft i slaget vil kropsrotationen blive mere end
180 grader - nok op mod 210. Ketsjeren vil derfor efter træfpunktet
fortsætte sin indadrotation og gå med kroppen fra højre mod venstre
og ende helt nede ved venstre ben.
Om slaget
Mange spillere vil have tendens til at overdrive kropsrotationen - og
især til at gennemføre den for tidligt.
Det er vigtigt, at vægtoverførslen times således, at den er maksimal,
idet bolden træffes. Således vil kroppen også først “falde sammen”

efter træfpunktet, hvorved det undgås, at bolde skrabes i nettet.
Det er vigtigt at være AFSLAPPET under et smash - jo mere kroppen
spænder, jo mindre overskud er der til smashet.
Slap af under hele tilbagesvinget - og eksplodér så i fremsvinget. I
den sammenhæng kan det være meget sjovt at lege lidt med åndedrættet:
Træk langsomt vejret ind i tilbagesvinget og første del af
fremsvinget for så at puste kraftigt ud i sidste del af fremsvinget og
træfpunktet.
Tit ses problemer med, at slaget bliver langt, men til gengæld ikke
særligt stejlt. Dette skyldes oftest, at spilleren bruger meget kraft
fra kroppen uden at indadrotere ret kraftigt i underarmen. Ønskes
stejlere smash, skal der altså indadroteres kraftigere.
Generelt kan det - lidt tillempet - siges, at kroppen giver hårdheden i
slaget, mens underarmen giver stejlheden.
Lang smashopsamling i baghånden
Formål
Slaget er et defensivt slag, der bruges, når modstanderen er i offensiven
og smasher på en. Den lange smashopsamling skal være høj
og lande i grøften – det vil sige mellem de to baglinier.
Greb
Baghåndsgreb. Ketsjeren er drejet ca. 45° med uret.
Udgangsstilling
Man står med front mod nettet og en god bredstående stilling i
benene (ca. en ketsjers bredde mellem fødderne). Let bøjede knæ så
man har god balance, hvilket er meget vigtigt for at udføre slaget
korrekt. Ketsjeren peger skråt fremad til venstre, og albuen er lidt
bøjet og skal været et godt stykke foran kroppen og ud for højre hofteben.
Svingsløjfe
Fra udgangsstilling starter tilbagesvinget med, at albuen føres op,
og man laver en indadrotation i over- og underarm, indtil overarmen
er vandret, og ketsjeren peget lodret ned mod gulvet. Umiddelbart
efter tilbagesvinget starter fremsvinget, hvor albuen strækkes
lidt fremad til venstre, og albuen er lidt bøjet og skal være et godt
stykke foran kroppen og ud for højre hofteben.
Om slaget
Man skal være opmærksom på at have den rigtige udgangsstilling.
Hvis ketsjeren ikke peger fremad og er langt ude fra kroppen, vil bolden
have tendens til ikke at nå så langt, da man ikke kan reagere så
hurtigt og få den kraftige rotation i underarmen, der skal til for at
udføre slaget korrekt. Modstanderen vil dermed udbygge initiativet
i duellen.
En anden faktor kan være, at bolden går en smule diagonalt mod
højre, hvis indadrotationen i underarmen bliver for lille. Dette skyldes
at albuen er nede. Man kan regulere højden ved hjælp af albuen.
En hyppig fejl er netop at albuen er nede og ikke lang fremme.
Kort smashopsamling i baghånden
Formål
Slaget er et defensivt slag, der bliver brugt, når modstanderen er i
offensiven og smasher på en. Ved kort opsamling er formålet at
lægge bolden så tæt på nettet, som muligt og kun lige over netkanten.
Greb
Baghåndsgreb. Ketsjeren er drejet ca. 45° med uret.
Udgangsstilling
Man står med front mod nettet og en god bredstående stilling i
benene (ca. en ketsjers bredde mellem fødderne). Let bøjede knæ så
man har god balance, hvilket er meget vigtigt for at udføre slaget
helt korrekt. Ketsjeren peger skråt fremad til venstre, og albuen er
lidt bøjet og langt ude fra kroppen.
Svingsløjfe
Fra udgangsstilling starter tilbagesvinget med at albuen føres lidt
op og til højre, samtidig med at man laver en lille indadrotation i
over- og underarmen, indtil ketsjeren peger til venstre, og ketsjerens
strenge er parallelle med nettet. Hvis det er muligt, behøves
der intet tilbagesving, idet man kan bruge smashets fart og dermed
blot lave en fremad bevægelse samtidig med, at man kører lidt ind
over bolden. Man løfter samtidig overarmen lidt og strækker skulderleddet
en anelse frem mod træfpunktet. Efter træfpunktet føres
ketsjeren tilbage til udgangsstilling ved en lille udadrotation. Der er
intet gennemsving efter træfpunktet.
Om slaget
Man bruger kraften i bolden til at få bolden over nettet, så man må
ikke bruge rotation i over- og underarm, idet bolden derved vil komme
langt over netkanten og ned i banen, hvilket ikke er formålet
med dette slag.
Hvis bolden går i nettet, kan man dreje grebet lidt tilbage mod
udgangsstilling. Man skal igen huske at have ketsjeren langt ude fra
kroppen ved udgangsstilling, da man skal have tid til at reagere
samt have muligheden for at lave den lange smashopsamling for at
finte modstanderen.
[ 11 ]

HØJ BAGHÅND [a]
Formål
Slaget er som clear, et slag der slås fra den bagerste del af egen bane
til den bagerste del af modstanderens bane.
Greb
Baghåndsgreb.
Udgangsstilling
Ketsjeren ligger klar foran kroppen pegende lige op i luften som følge
af en vinkel på næsten 90 grader i albuen.
Første del af slaget udføres med venstre ben forrest, og det egentlige
stemskridt på højre ben sættes i samtidig med eller umiddelbart
efter træfpunktet.
Svingsløjfe
Fra klarstilling føres albuen ind foran navlen, og der begynder en
indadrotation i over- og underarm.
Albuen føres nu udad-opad, til indadrotationen i over- og underarm
er maksimal, og ketsjeren peger lige ned i jorden.
Albuen rettes ud, og over- og underarm udadroterer, så bolden træffes
lige over skulderen.
Efter træfpunktet fortsætter udadrotationen, og ketsjeren ender
med at være parallel med sidelinien.
[ 12 ]
[a]

DROP I BAGHÅNDEN
Formål
Droppet er - som fra forhåndssiden - et nedadgående slag fra den
bagerste del af egen bane til den forreste del af modstanderens
bane.
Udgangsstilling og svingsløjfe
Som i forhåndssiden er udførelsen af drop næsten identisk med
clear.
Svingsløjfen til baghåndsdrop er identisk med clearet frem til punktet,
hvor over- og underarm er indadroteret, og ketsjeren peger lige
ned i gulvet.
Herfra tages farten af ketsjeren i fremsvinget, og der udadroteres
blødere i over- og underarm.
Efter træfpunktet fortsætter ketsjeren blødt og kort i boldens bane,
hvorefter den falder tilbage i klarstilling.
Det kan være en fordel at træffe bolden lidt længere fremme end ved
clearet, og dermed vil det også være hensigtsmæssigt at dreje grebet
en lille smule mere mod rent tommelfingergreb.
Om baghåndsslag
At få rettet grebet væk fra tommelfingergreb - som mange spillere
stadig forsøger at slå slaget med - er grundlæggende for at slå en
høj baghånd.
Det samme gælder fixpunktet med maksimal indadrotation i overog
underarm og ketsjeren pegende lige ned i gulvet - dette sikrer, at
der er roteret i tilbagesvinget og dermed “er nødt til” at blive det i
fremsvinget.
Netop de manglende rotationer ses tit som “fejl” hos spillere - “fejlfrekvensen”
kan være meget høj!
Albuen i slaget kan også tit give problemer. Timing i hvornår albuen
føres op mod bolden, og i det hele taget at få den højt nok op, kan
drille voldsomt.
Her kan to små nemme tricks hurtigt hjælpe.
Timing kontrolleres ved at lade spilleren starte slaget, hvor albuen
er ført ind i navleniveau. Her placeres så en genstand (gerne lidt
tung) mellem mave og albue. Spillerens mål er at ramme bolden
samtidig med bumpet fra genstanden, der falder ned fra albuen.
At få albuen “smidt” højt nok op kan klares ved at lade spilleren placere
sin venstre hånd mellem mave og albue og så simpelthen “kaste
den op” mod bolden, når denne skal træffes.
Et problem, som også ofte forekommer, er manglende “snert” i slagene.
De kommer til at mangle længde, kraft og præcision. Du føler
ikke, at du rammer bolden helt rigtigt.
Problematikken er her ofte, at spilleren “bukker over” i skulderen
samtidig med at bolden rammes. Således mistes timingen i både
sidste del af fremsving, træfpunkt og gennemsving.
Omkring baghåndsslag er der endnu et forhold at bemærke: DE ER
IKKE SVÆRE!! - de bliver bare trænet for lidt!
Alt for mange trænere undgår at undervise i slagene, og alt for mange
spillere undgår at bruge dem.
GØR NOGET VED DET!
I baghånden ses slaget nok oftest brugt - i alt fald af begyndere - som et defensivt slag i
pressede situationer, hvor spilleren ikke føler sig i stand til at slå bolden langt væk. I denne
situation bør spilleren dog overveje at slå droppet 1-2 meter ind i modstanderens bane
for ikke at give denne mulighed for optimale netdrop og tap.
Væn spillerne til også at bruge baghåndsslag, når de bare står og
slår før og efter træning, løb den anden vej omkring nettet, når der
spilles “Rundt om nettet” og lav spil med små “baghåndsrestriktioner”.
At clearslaget er verdens nemmeste slag skyldes ikke, at det
teknisk er nemmere end alle andre - blot at det er trænet 1000 gange
mere.
[ 13 ]

APPETITVÆKKER-SLAG
Nedenstående slag hører som sådan ikke med til “pensum” på disse
grundkurser.
De skal ses som appetitvækkere til arbejdet med mere avanceret
teknik.
Alligevel har de dog deres berettigelse, idet de alle - trods deres
karakter af lidt mere avancerede slag - er lette at gå til for begyndere.
Teknikken passer fint til begynderens kendetegn, og så er det oven i
købet slag, som nemt giver stor offensiv effekt.
Spindende netdrop
I netdrop, hvor spilleren bevæger ketsjeren fra højre mod venstre
under bolden, kan man få bolden til at “spinde”. Det betyder, at bolden
kommer til at dreje hurtigere omkring sin længdegående akse -
man forstærker så at sige det spind, som er i bolden, når den flyver
gennem luften.
Dette bevirker, at bolden vil komme til at stå oprejst i luften, når
den passerer nettet, og vil gå hurtigt i gulvet, idet den tipper over.
Disse to ting medfører, at bolden bliver meget svær at returnere.
[ 14 ]
FORHÅND
Formål
Slaget anvendes som offensivt netdrop, når spilleren selv har god tid
på nettet - og modstanderen er væk fra nettet.
At modstanderen skal være et stykke væk skyldes, at bolden har en
forholdsvis høj bane over nettet.
Greb
Udgangsgrebet drejes ca. 30-40 grader mod uret.
Udgangsstilling
Spilleren står i stemskridt på højre ben. Ketsjeren ligger i almindelig
klarstilling pegende let fremad/opad foran kroppen.
Svingsløjfe
Fra klarstilling udadroteres i over- og underarm samtidig med at
albuen strækkes og trækkes let ind foran maven.
For at komme godt ind under bolden kan det være en fordel at bukke
let bagover i håndleddet.
Bolden træffes lige fremme foran kroppen med ketsjeren pegende
en lille smule nedad.
Efter træfpunktet fortsætter udadrotationen en smule, hvorefter
ketsjeren via en indadrotation i over- og underarm føres tilbage i
klarstilling.

Baghånd [a]
Formål
Slaget er et offensivt netdrop, der kan anvendes, når spilleren selv er
højt på nettet.
Slaget har lavere boldbane end forhåndsdroppet og kan anvendes,
selv om modstanderen er tæt på nettet.
Greb
Baghåndsgreb.
Udgangsstilling
Spilleren står i stemskridt på højre ben med ketsjeren i almindelig
klarstilling pegende fremad foran kroppen.
[a]
Svingsløjfe
Der indadroteres let i over- og underarm, således at ketsjeren kommer
til at pege lige frem mod nettet, men med skrå slagflade hvor
højre side af ketsjeren er øverst.
Herfra udadroteres blidt i over- og underarm, således at ketsjeren
kører en halvmånebevægelse under og rundt om bolden.
Træfpunktet ligger lige fremme foran kroppen med ketsjeren pegende
let nedad, og svingsløjfen slutter lidt oppe på venstre side af bolden.
Herfra trækkes ketsjeren tilbage i klarstilling.
Om slagene
Generelt er de to spindende (og spændende!) netdrop nemme at gå
til og giver hurtigt succesoplevelser.
Der er dog tre forhold, som oftest giver problemer:
Bolden nås for lavt. Har bolden nået at tippe i luften, således at den
peger med korken nedad, kan man ikke få spind i den med den
beskrevne teknik. En forudsætning for at få slagene til at lykkes er
altså, at bolden nås, mens den endnu ligger fladt i luften, eller er let
stigende.
Der slås for kraftigt. Er bevægelsen for hurtig eller kraftig, spinder
bolden ikke. Slagene skal slås roligt og med jævn blød bane
under/rundt om bolden.
Bolden går på kryds. Det skyldes, at bevægelsen ind under bolden er
en anelse for langsom, så bolden træffes lidt på højre side. Dette
undgås ganske enkelt ved at lave en lidt hurtigere/kraftigere rotation.
Spind for venstrehåndede
I disse slag er der en betydelig forskel på højre- og venstrehåndede.
Udfører venstrehåndede ovenstående teknik, vil de bevæge sig fra
venstre mod højre under bolden, og den vil således ikke spinde!!!
Venstrehåndede skal også bevæge sig fra højre mod venstre under
bolden, for at den spinder.
I forhånden slås slaget således med grebet drejet en anelse mod
baghåndsgreb.
Fra klarstilling udadroteres let, så ketsjeren peger næsten vandret
(venstresiden en anelse øverst) frem mod nettet. Herfra bevæger
ketsjeren sig ved en blød indadrotation under og rundt om bolden.
Også her kan det være en fordel at bukke håndleddet lidt nedad.
I baghånden slås slaget med almindelig baghåndsgreb.
Fra klarstillingen laves ganske enkelt blot en stor indadrotation
under bolden samtidig med at albuen strækkes og trækkes lidt væk
fra kroppen.
[ 15 ]

Krydscut fra forhånden
Formål
Slaget er en finte. Man viser et hårdt slag (smash/clear) lige ned ad
linien, men slår i stedet bolden kort på kryds.
Slaget er offensivt og slås, når man er “ovenpå” og i god tid.
Greb
Drejes en anelse med uret - altså lidt over mod baghåndsgreb.
Udgangsstilling og svingsløjfe
Da slaget skal ligne et smash, er både udgangsstilling og første del
af svingsløjfen magen til smashet.
Forskellen kommer i sidste del af fremsvinget.
Her går indadrotationen over i en udadrotation, således at bolden
ikke rammes rent, men på dens venstre side (højre side for spilleren).
Effekten kan forstærkes ved at lade håndleddet knække nedad
mod lillefingersiden, idet bolden træffes.
Bolden træffes som i clear lige over skulderen, og efter træfpunktet
fortsætter udadrotationen, mens ketsjeren bevæger sig så længe
som muligt lige fremad for stadig at vise det lige slag - ketsjeren vil
dog ende mod venstre side af kroppen pga. kraften i slaget.
Om slaget
Teknisk kan slaget lyde kompliceret, men det er ganske enkelt et
“urent clear”.
Spilleren skal som sådan bare tænke på et smash, hvor bolden skal
rammes på siden frem for lige på korken.
Finten i slaget kan forstærkes lidt ved at gennemføre hofterotationen
lidt hurtigere/tidligere end i clear og smash.
Hvis bolden slås i nettet, skyldes det oftest to ting:
Enten rammes bolden for lavt. Det er meget vigtigt at komme højt
på bolden i et cut.
Eller også slås der for hårdt. Det lyder lidt som den omvendte verden,
men ved et hårdt slag cuttes meget, og dermed tages meget af
farten af bolden. Herved kommer den ikke over nettet. Slås lidt blødere,
cuttes der mindre, og der kommer mere fart i bolden!
[ 16 ]
Lige cut fra Round the head
Formål
Et offensivt slag med finte. Cuttet skal ligne et hårdt slag på kryds.
Det slås dog i stedet kort lige over.
Greb
Drejet med uret - lidt mere end til krydscuttet.
Udgangsstilling og svingsløjfe
Slaget er i bund og grund magen til krydscuttet fra forhånden. Man
slår så at sige et krydscut mod den side, man står i!
Der er dog tre vigtige forskelle:
• Udgangsstillingen er pegende diagonalt - da man skal vise et
krydsslag. Således vil man stå med venstre skulder pegende mod
højre netstolpe.
• Svingsløjfen er helt magen til krydscuttet - men træfpunktet forskydes
mod højre (ind i banen) for ikke at slå bolden ud over sin
egen sidelinie.
• Af samme årsag skal man i dette slag ikke slå nær så hårdt.
Diagonale netdrop
Et diagonalt netdrop er et slag, der er godt at kunne som variation
på nettet.
Slaget er en finte, som først viser et almindeligt lige netdrop, der så
ændres til et diagonalt netdrop.
Slaget anvendes når modstanderen er på vej frem mod nettet og
befinder sig på den forreste del af banen - her vil et retningsskifte
mod det korte diagonale hjørne være vanskeligt.

Forhånd
Greb
Udgangsgreb som eventuelt drejes en anelse mod tæppebankergreb.
Grebet er afgørende for, hvilken højde bolden får over nettet. Drejes
grebet for langt mod “tæppebankergreb”, vil bolden gå i nettet. Drejes
grebet for meget med uret, flyver bolden for højt over nettet.
Udgangsstilling
Spilleren slår slaget i stemskridt på højre ben.
Ketsjeren ligger i normal klarstilling foran kroppen.
Svingsløjfe
Fra udgangsstilling udadroteres over- og underarm, til ketsjerhovedet
peger lidt nedad ved netkanten. Håndleddet er bukket lidt bagover.
Ketsjeren holdes lidt her for at markere netdrop.
Umiddelbart før bolden træffes, sænkes ketsjeren cirka 30 cm.
Fremsvinget starter så med en blød indadrotation i over- og underarm.
Bolden træffes cirka 15 cm under netkanten og til højre for
kroppen. I gennemsvinget fortsætter indadrotationen.
[ 17 ]

BAGHÅND
Greb
Almindeligt baghåndsgreb.
Også her styres højden af bolden over nettet i grebet. Drejes mod
tommelfingergreb, bliver boldbanen lav, drejes mod tæppebanker,
bliver banen højere.
Udgangsstilling
I stemskridt på højre ben. Ketsjeren i almindelig klarstilling foran
kroppen.
Svingsløjfe
Fra udgangsstilling indadroteres over- og underarm, således at
ketsjeren let nedad pegende markerer et almindeligt netdrop. Her
holdes ketsjeren stille lidt.
Ketsjer og albue sænkes 30 cm umiddelbart før netdroppets
træfpunkt.
I fremsvinget udadroteres over- og underarm, så bolden træffes cirka
15 cm under netkanten på venstre side af kroppen.
I gennemsvinget udadroteres lidt, og ketsjeren ender pegende lige
frem mod nettet.
[ 18 ]
Om slagene
Til de diagonale netdrop - som er uhyre effektive, og meget lette at
lære - er der fem guldkorn, som er vigtige at kunne, og som spillerne
skal have meget feedback omkring.
1) Greb
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan boldens højde over
nettet styres i grebet.
Et for højt diagonalnetdrop er det rene “selvmord”.
2) Træfpunkt
Træfpunktet i forhold til kroppen er meget vigtig. Dette styrer boldens
vinkel ind i banen.
Jo længere ud mod sidelinien bolden træffes, jo længere ind i banen
vil bolden gå. Jo længere frem foran kroppen, jo tættere på nettet vil
bolden ligge. Det ideelle træfpunkt er således lidt ud mod sidelinien,
så bolden ikke kommer for langt væk fra nettet i banen (og bliver let
at nå), men heller ikke bliver for parallel med nettet (med risiko for
ikke at komme over).
3) Vinkel i håndled
I dette slag er det vigtigt, at håndleddet ligger i lige forlængelse af
armen. Er håndleddet knækket for meget opad, skal ketsjeren sænkes
meget langt ned i boldbanen, for at rotationerne ikke gør, at
man slår “over” bolden.
4) Ben
Der skal være fokus på benene. Stemskridtet skal sættes i, så det
passer til det viste netdrop - finten! Og altså ikke først når diagonalbolden
slås.
5) Tid
Jo længere ketsjeren kan holdes stille og vise netdrop, jo bedre bliver
finten. Træn dette moment grundigt. Lad spilleren overbevise
sig selv om, at slaget kan holdes “lidt længere”.

Indledende betragtninger
På dette kursus arbejder vi kun med benarbejde bagud i banen.
Benarbejde fremme i banen er gennemgået på kursus 1.
Når vi beskæftiger os med benarbejde i badminton i et overordnet
perspektiv, ses et aspekt af spillet, som kan gøres meget komplekst,
såfremt man tager hensyn til de mange bevægelsesvarianter, der er
til hvert slag. Nærværende afsnit skal give en forståelse af denne
kompleksitet, men mere på et overordnet niveau end opdelt på de
enkelte slags muligheder for bevægelse.
Indledningsvis vil der blive opbygget en forståelsesramme gennem
en kort præsentation af begreber og termer, som siden hen bliver
taget i anvendelse under den mere konkrete gennemgang.
Dernæst bliver der opstillet nogle generelle betragtninger, som bliver
uddybet i de enkelte afsnit, men som skaber et overblik over visse
emneområder. Den egentlige bevægelse på banen tager sit
udgangspunkt i bevægelsen til og fra 4 hjørner på banen. Dermed
BEGYNDEREN
Benarbejde
også sagt, at der ikke er tale om en udtømmende gennemgang af
alle aspekter af bevægelse på badmintonbanen.
Afslutningsvis bliver der givet eksempler på, hvordan man som
træner kan arbejde med sine spilleres bevægelse på banen. Herunder
hvordan man griber dette aspekt af træningen an på det mere
formidlingsmæssige plan.
Kendetegn på niveauer
Kendetegnene er store bevægelser, som umiddelbart kan virke klodsede. Desuden er der
manglende evne til at arbejde med et lavt tyngdepunkt, og der mangler styrke i benene, hvilket
resulterer i mange bagudhink ved baglinien og fald ud over stemskridtet. Der er ikke
nogen fornemmelse for rytme i bevægelserne, som er konstant mod næste bold.
Det er umiddelbart svært at dele spillere op på niveauer omkring
benarbejdet i badminton ved hjælp af gængse termer, som begynder,
øvet og god. Det hænger sammen med, at en begynder kan
have tilegnet sig bevægelsesmæssige fortrin gennem anden aktivitet
end badminton. Herved vil bevægelsesniveauet umiddelbart
være højere end andre begynderes uden samme forudsætninger.
Grundlæggende kan forskellene beskrives som følger:
DEN ØVEDE
Kendetegnene er en god kropsbeherskelse, når man er i balance. Man er i stand til at bevæge sig ubesværet rundt
til banens 4 hjørner, og man behersker diverse afsæt, saks og stemskridt. Ofte er der tendens til faste benarbejdsmønstre
og dermed færre variationsmuligheder i forhold til spilsituationen. Man har opbygget en styrke i benene,
der giver hurtigere afsæt og hurtighed. Tyngdepunktet er lavt, og man bevæger sig rytmisk.
DEN GODE
Kendetegnene er en perfekt kropsbeherskelse, der gør at man lynhurtigt kan genvinde balancen selv i pressede
situationer. Bevægelsen på banen er optimeret i og med, at man anticiperer modstanderens næste
træk og tilpasser sine bevægelser hertil – udpræget rytmisk. Man har opbygget stor eksplosiv styrke i
benene og kan omsætte denne styrke til hurtigere spil. Bevægelsen er automatiseret hos den gode spiller,
og man vælger instinktivt, hvilken type bevægelse der er mest hensigtsmæssig.
[ 19 ]

Tekniske grundelementer
Indledningsvis skal det præciseres at al teknik er beskrevet ud fra
en højrehåndsspiller. Hvis ikke andet er anført kan
bevægelserne/slagene frit overføres til venstrehåndede med præcis
samme formål og effekt blot ved at skifte alle højre/venstre betegnelser
ud.
Som udgangspunkt for de kommende beskrivelser af benarbejdet
til banens 4 hjørner følger her en række generelle definitioner.
Chassetrin
Sidelænsløb, hvor det ene ben
føres op til det andet, som flyttes
videre i bevægelsesretningen.
Spillecentrum
Er det sted på banen, hvor
man udfører sit
forspændingshop.
Krydsløb
Som chassetrin, men nu føres
benet enten foran eller bagved det
andet ben, som flyttes videre i
bevægelsesretningen.
Et- og tobens-afsæt
Bruges ved overhåndsslag med forhånden. Et hop enten
med foden der er nærmest bevægelsesretningen eller med
begge ben, som bruges til at ”skære” ind i boldens bane. Ved
landingen skal man være opmærksom på, at bagerste fod
peger mod hjørnet, således at bevægelsen kan stoppes og
minimum belastning påføres benet.
Korrektionsskridt
Vender man ”forkert” efter sit forspændingshop
bruges korrektionsskridt
til at få den ”rette” benstilling.
Stemskridt
Bruges ved alle slag ved nettet, og når
man er presset i yderstillinger andre steder
på banen. Der er tale om et længere
udfald på højre ben, som sættes i gulvet
foran kroppen inden slagets udførelse.
Forspændingshop
Er forberedelsen til at bevæge sig
til næste slag.
Forspændingshoppet behandles
særskilt i kommende afsnit.
Hink
Hop på støttefoden i bevægelsesretningen,
som kan bruges til at
give længde i bevægelsen og til at
dreje kroppens positur.
Klarstilling
Er en bredstående positur, svagt bøjede
ben med lavt tyngdepunkt og vægten
på det forreste af fødderne.
Saks
Bruges ved overhåndsslag med forhånden. Formålet er at få
kraft i slaget gennem kropsrotationen samt at nå bolde i det
lange baghåndshjørne med forhånden. Sakset er en kropsrotation,
hvor man sætter af på højre ben. Mens man er i luften, drejer
man nærved 180º, hvorefter man lander på venstre ben. Venstre
fod skal lande nogenlunde parallelt med baglinien, således at
bevægelsen bagud stoppes, og belastningen på benet minimeres.
Højre ben sættes herefter i gulvet foran kroppen.
Generelle betragtninger
omkring benarbejde
Ved gennemgang og arbejde med al konkret benarbejde
er der tre forhold, der er vigtige at holde sig for
øje. Et godt benarbejde er karakteriseret ved at:
Være flydende og rytmisk.
Spilleren hele tiden er i bevægelse.
Spilleren ønsker at nå næste bold så tidligt som
muligt.

Forspændingshop
Som tidligere nævnt er forspændingshoppet selve forberedelsen til
at bevæge sig til næste slag. Gennem forspændingen udvikler man
kraft, som vil være optimal ved en vinkel på 130º i knæene. Det kan
diskuteres, om der er tale om et egentligt hop, eller om det snarere
er en slags synken ned i klarstilling. Man kan sige, at jo mere
bevægelse der er krævet efter forspændingshoppet, jo kraftigere bør
det være, og man udfører således et forholdsvis højt forspændingshop.
Er der ikke brug for ret meget bevægelse, vil det ikke
kræve den store forspænding, og man hopper således ikke ret
meget - i yderste konsekvens så godt som slet ikke. Dette vil syne
som en “synken ned i klarstilling”.
Forspændingshoppet foretages lige før modstanderen slår til bolden.
Efter slag fra hjørnerne vil spilleren oftest søge mod et område
omkring banens midte og forspændingshoppet vil typisk blive foretaget
her. Dog ses det, at man i nogle situationer foretager forspændingshoppet
allerede umiddelbart efter slaget i hjørnet. Dette
sker når man har forudset - anticiperet - hvor næste bold kommer.
Da forspændingshoppet foretages før modstanderen slår til bolden,
ved man som udgangspunkt ikke, hvor bolden bliver slået hen. Derfor
skal man lande på samme måde hver gang, dvs. med højre ben
en anelse foran venstre. Derved vil man som højrehåndsspiller lande
uhensigtsmæssigt i forhold til slag ved kort baghåndshjørne og
langt forhåndshjørne, hvorfor man må korrigere sin benstilling
efterfølgende.
Ved et givent niveau vil spilleren efterhånden få en fornemmelse af,
hvor den næste bold vil blive spillet hen. Spilleren anticiperer spillets
gang.
Denne anticipering gør, at spilleren kan dreje sig i luften, således at
man vender i den retning, hvor næste bold skal slås. Det betyder i
praksis, at spilleren vælger den netop beskrevne fodstilling til kort
forhåndshjørne og langt baghåndshjørne, mens man til langt forhåndshjørne
og kort baghåndshjørne vælger at lande med venstre
fod lidt foran højre. Dog ses det, at spillere, der forventer at kunne
slå offensivt i kort baghåndshjørne, lander med højre fod forrest og
pegende ud mod hjørnet.
Spillecentrum
Spillecentrum er defineret, som
[ ]
det sted på banen hvor
forspændingshoppet
foretages.
Udfra ovenstående betragtninger ses det, at spillecentrum således
ikke er et fast punkt, men typisk ligger i et område omkring banens
midte.
I de følgende beskrivelser af benarbejde til de enkelte hjørner tages
der således udgangspunkt i et forspændingshop, der foretages nær
banens midte.
Bevægelse til 4 hjørner
Når man beskæftiger sig med bevægelsen fra spillecentrum og ud til
de to forreste og de to bagerste hjørner, er det vigtigt at gøre sig
klart, at der er flere mulige bevægelsesmønstre. Hvilken bevægelse
man vælger, afhænger af hvor langt man er fra det pågældende hjørne,
hvor presset man er – altså hvor meget tid man har, og i hvilken
vinkel man bevæger sig mod hjørnet.
I de næste afsnit bliver de forskellige muligheder til hvert hjørne
beskrevet nærmere. Benarbejdet vil som udgangspunkt blive
beskrevet ud fra en forudsætning om, at der ikke anticiperes
omkring næste bold, således at man hver gang lander på samme
måde i sit forspændingshop - altså med højre ben forrest. Dette
gøres ud fra en betragtning om, at eneste forskel er et korrektionsskridt
ved bevægelse mod kort baghåndshjørne og ved langt forhåndshjørne.
Derefter er benarbejdet det samme.
[ 21 ]

Langt forhåndshjørne
Der er også forskellige bevægelsesmønstre til slag fra langt forhåndshjørne.
Her vil de forskellige løbeformer blive beskrevet, men
måske mere interessant er det, hvilke muligheder man har i forhold
til afsæt, saksebevægelse og stemskridt. Disse forhold vil samtidig
blive beskrevet med en diskussion af, i hvilke situationer man vælger
hvilke muligheder.
Chasseløb
- anvendes typisk i forbindelse med et sidelæns afsæt på højre ben,
hvor man hopper ud i boldens bane og dermed forcerer spillet, da
man laver temposkift ved at nå bolden hurtigere end normalt.
I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre.
Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, da man nærmest lander med
ryggen til hjørnet. Derfor laver man et korrektionsskridt.
Venstre fod føres op til højre fod.
Højre fod føres nu bagud, så man opnår at få den optimale benstilling,
hvor højre hofte peger ud mod hjørnet.
Venstre fod føres nu op til højre fod.
Højre fod flyttes nu mod hjørnet.
[ 22 ]
Kryds bagom [a]
- kan bruges i de fleste tilfælde og kan efterfølges af et saks, et afsæt
eller et stemskridt.
Starten er identisk med benarbejdet under chasseløb.
Venstre fod føres bag om og forbi højre fod.
Højre fod flyttes nu mod hjørnet.
Kryds forover / almindelig løbeskridt [b]
[a]
- anvendes typisk når man er under pres og har langt til hjørnet. Det
kan dog også bruges i andre tilfælde, eksempelvis ved servereturnering,
da det giver mulighed for at få kroppen med i slaget, hvorved
der kan udvikles mere kraft i slaget.
Starten er identisk med benarbejdet under chasseløb.
Venstre fod føres ind foran højre fod. Højre fod flyttes nu mod hjørnet.
Bevægelsen tilbage mod banens midte vil enten være chassetrin
eller almindeligt løb.
[b]

Langt baghåndshjørne
Når man beskæftiger sig med det lange baghåndshjørne, skelnes
der mellem forhånds- eller baghåndsslag.
Forhåndsslag
Der er typisk to bevægelsesmønstre til forhåndsslag i det lange baghåndshjørne.
Det ene er en slags almindelig baglæns løb. Det andet
kaldes Hartono-benarbejde efter en tidligere indonesisk topspiller,
der som den første tog dette bevægelsesmønster i anvendelse.
Hartono-benarbejdet er det mest anvendte. Det er det hurtigste,
men det stiller også lidt større krav til spilleren, når det skal indlæres.
Baglæns-løb [c]
I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre.
Dernæst foretages en kropsrotation på venstre fod højre om denne,
og højre fod sættes i gulvet bag venstre fod.
Venstre fod føres nu bagom højre fod.
Højre fod føres bag venstre fod og sættes i gulvet, hvorefter der sakses.
[c]
[ 23 ]

Hartono-benarbejde [d]
I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre.
Venstre fod flyttes og drejes en smule ud mod hjørnet.
Der hinkes bagud på venstre fod, samtidig med at kroppen drejes,
så venstre skulder peger mod nettet.
Højre fod sættes i gulvet, og derefter sakses der direkte.
Bevægelsen tilbage mod banens midte vil enten være chassetrin
eller almindeligt løb.
[ 24 ]
[d]

Baghåndsslag
Bevægelserne til baghåndsslag i baghåndssiden varierer kun en
smule, så der vil ikke blive knyttet andre kommentarer hertil, end at
forskellen ligger i, hvor langt man har behov for at nå ud i hjørnet.
Bevægelse til baghåndsslag i baghåndssiden [a]
I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre.
Et lille skridt på venstre fod, hvorved kroppen drejes mod hjørnet.
Højre fod sættes ud i stemskridt i hjørnet.
[a]
[b]
Med hink [b]
I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran
venstre.
Lille skridt på venstre fod, hvorved kroppen drejes mod hjørnet.
Hink på venstre fod.
Højre fod sættes ud i stemskridt i hjørnet.
[ 25 ]

Almindelig løb [c]
I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre.
Lille skridt på venstre fod, hvorved kroppen drejes mod hjørnet.
Skridt på højre fod.
Skridt på venstre fod. Højre fod sættes ud i stemskridt i hjørnet.
Bevægelsen tilbage mod banens midte vil enten være chassetrin
eller almindeligt løb.
[ 26 ]
[c]

Mixdouble
Serv og returnering
Som i enhver double spiller servesituationen i mix en central rolle.
Det er her, initiativet i duellen kan vindes eller tabes, og således her,
man danner sit udgangspunkt for succes i duellen.
I en mixdouble er opstillingen for både servende og returnerende
par bestemt af den tydelige rollefordeling mellem herre og dame.
Således forsøger man allerede her at opnå idealopstillingen med
damen ved nettet og herren ved baglinien.
Servepars opstilling
Når herren server, står han således ca. en halv meter bag servelinien,
så han har nemmere ved at kunne trække bagud efter sin serv
og dække banens bagerste del.
Damen placerer sig med hævet ketsjer foran ham (omkring servelinien).
Hun stiller sig på venstre side af herren, så hun ikke generer
hverken udsyn eller slag [a].
[a]
Taktik
Damen afgiver sin serv umiddelbart bag servelinien. Hun placerer
sig ligeledes mod midterlinien for at opnå en serv med kortest
mulig boldbane til modstanderen.
Herren står som makker umiddelbart bag damen, med en fod på
hver side af midterlinien [b].
Hvor langt der skal være imellem herre og dame - altså hvor langt
herren skal stille sig mod baglinien - afgøres af hans hurtighed.
Generelt kan det siges, at jo hurtigere herre, jo længere fremme kan
han tillade sig at stå.
Modtagerpars opstilling
[b]
Når herren skal modtage en serv, placerer han sig så tæt på servelinien
som muligt for at kunne presse på sin returnering. Han skal
naturligvis have for øje, at han skal kunne komme tilbage og dække
banens bagerste del efter sin returnering, men der er ingen grund til
at trække sig mere end højst nødvendigt og dermed afgive angrebsmulighed
på serven.
En placering ca. 20 cm fra servelinien vil grundlæggende kunne
betragtes som et godt udgangspunkt.
Når herren modtager, står damen foran servelinien omkring midten
af banen - orienteret mod modsatte side af serven, for ikke at stå i
vejen for hverken denne, udsyn eller returnering fra herren.
Hvis herren satser og presser meget på sine servereturneringer, kan
[ 27 ]

det være en fordel for et par, hvis man aftaler indbyrdes, at damen
stiller sig lidt længere tilbage, for at kunne hjælpe på en eventuel
lang eller dyb 3. bold [c].
Damen skal som modtager fokusere på at kunne holde initiativet i
servereturneringen og selv kunne følge til net. Således bør hun placere
sig tættest muligt på servelinien med ketsjeren løftet.
Da der i mixdouble ofte svippes på damen, kan det være en fordel, at
hun - hvis hun udsættes for mange svip - trækker en anelse tilbage
for bedre at kunne dække disse. Før hun har registreret dette forhold,
er der dog ingen grund til at give afkald på offensive muligheder
helt fremme ved servelinien.
Regler for afgivelse af serv og returnering
Fra ovenstående opstillinger vil de her følgende server være gode at
afgive.
Den primære og også oftest sete servemulighed fra både herre og
dame er kort, fladt mod midten af servefeltet. Herved opnås, at alle
returneringer vil passere ind over midten af egen bane, hvor både
[ 28 ]
[c]
server og makker står placeret. Denne effekt vil naturligvis kunne
øges ved at placere serven så tæt som muligt mod midterlinien. Dog
skal man her overveje hvor meget man vil opnå ved dette frem for
risikoen for at serven går ud.
En sekundær mulighed er at sende bolden ud mod servefeltets sidelinie.
Denne serv kan bruges som overraskelse og variation til den
primære og bør kun afgives, når man er sikker på at ens makker er
helt klar, idet man bliver meget sårbar for en returnering lige ned ad
linien.
For begge serveres vedkommende gælder det, at det er optimalt at
stå så langt fremme på banen som muligt for at forkorte boldbanen
og dermed modstanderens reaktionstid. Har man en usikker serv,
kan det dog være en fordel at rykke en anelse tilbage på banen.
Boldbanen bliver således en anelse længere, men har så også mere
tid til at “flade ud”, hvorved den bold modstanderen modtager ikke
er så stigende og nem at angribe på.
Vælger man som server at lave en svipserv, vil den primære løsning
fra højre servefelt være at slå ud mod sidelinien, så modtageren
tvinges til diagonalt tilbageløb og dermed til at slå slaget uden fuld
kropsrotation og saks. Slaget vil således ikke blive særlig kraftfuldt.
Fra venstre servefelt vil modtageren kunne opnå lige tilbageløb og
saks både langs midterlinien, midt i feltet og langs sidelinien. Alle
svip vil altså kunne returneres med stor kraft. Over for disse facts vil
den primære løsning være at svippe midt i feltet, da en returnering
herfra typisk vil gå lige ned mod egen makker uden dog at ligge helt
ude langs sidelinien. Altså forholdsvis nem at håndtere for det servende
par.
Omkring svipservene bør man gøre sig to overvejelser. Af ovenstående
kan det udelades, at et svip mod modstanders forhåndsside
umiddelbart vil være det mest hensigtsmæssige.
I mixdouble er det vigtigste dog at holde sig for øje, at man ved et
svip kan ødelægge modstanderparrets idealopstilling og få den
mindre hårdtslående dame på baglinien ved at svippe til hende. Svip
til damen bør man således anvende ofte.
Servereturnering
Kort serv
Forholdene omkring returnering af korte server er ens for damer og
herrer. Den primære returnering vil være en nedadgående bold mod
mellemdistancen - mixpunktet.
Når herren server, kan man med fordel satse på i stedet at returnere
fladt og dybt mod baglinien, da det vil være svært for ham at nå tilbage
og lave et konstruktivt slag på en sådan returnering.
En sekundær returneringsmulighed er at lægge bolden kort til nettet.
Man skal dog her være opmærksom på, at der i en mixdouble

stilles store krav til et sådant netdrop, da man over for sig har en
spiller, der står tæt på og er meget orienteret mod nettet.
Om begge returneringsmuligheder kan det siges, at herren primært
bør returnere lige, for at holde spillet i sin egen side. Han trækker
sig efter sin returnering tilbage i banen for at dække sit primære
arbejdsområde, men bliver dog fremme efter god offensiv returnering
og forsøger at afgøre bolden fra nettet.
Damen bør følge både egen og makkers returnering op ved at gå
mod hjørnet, den er spillet til, og således dække af for den lette lige
korte retur fra modstanderne.
Svipserv
Ved returnering af svipserver opleves forskelle for herren og damen.
Herrens primære returnering vil være et smash lige ned ad linien
eller mellem modstanders herre og dame - eller ved et dårligt svip
lige på kroppen af enten server eller makker.
Når der svippes til damen, er hendes primære opgave hurtigst
muligt at komme væk fra baglinien, så serverne ikke lykkes med
hensyn til at ødelægge modtagerparrets idealopstilling.
Kan hun slå offensivt til serven, bør hun smashe lige ned ad linien
og straks følge med lige frem. Løftes der langt på denne, skal herren
dække baglinien.
Når hun svippet og er nødt til at slå defensivt, vil det være optimalt,
at hun clearer væk på kryds. Herved lægges presset over på herren,
og hun vil selv have tid og ro til at trække fremad i banen og dække
krydssmashet.
For både herre og dame gælder det, at den sekundære returnering
vil være et drop lige ned mellem servende herre og dame. Igen skal
damen følge med frem på banen efter sit slag.
Defensiv
De defensive retningslinier i en mix er ganske enkle og kan i hovedtræk
beskrives i én eneste regel.
Således må herren altid holde sig for øje at holde presset på sig selv
ved at løfte lige, mens damen skal forsøge at få presset væk fra sig
selv ved at løfte diagonalt.
Således bør den optimale defensive opstilling være med herren lige
for smasher og damen diagonalt. Omkring den defensive opstilling
kan det tilføjes, at forsvarende dame ved gode angrebsmuligheder
for modstanderen trækker helt med ned og står i traditionel defensiv
opstilling ved siden af herren. Herren vil dog typisk dække et
større område - hele feltet lige over for smasher - end damen [a].
Er modstanderen i en knap så god angrebsposition, eller er den
angribende herre ikke så hårdt slående, kan damen trække længere
frem i boldbanen og måske ligefrem have ketsjeren klar i hovedhøjde.
Hermed har hun god mulighed for at bryde boldbanen og vende
den defensive situation til en offensiv [b].
[b]
[a]
[ 29 ]

Offensiv
Et angreb i mix kan foregå på forskellige niveauer alt efter spillernes
placering, boldens placering, hastighed osv. Alt sammen bestemmende
for, hvor overbevisende et angreb man kan levere, og dermed
hvilke slag og bevægelsesmuligheder man har.
Angrebsniveau 1 betegner situationen, hvor modstanderne har
formået at lave et godt løft langt ned ad det offensive pars bane,
eller en situation hvor smasheren ikke er i god position grundet
manglende balance, udsyn eller tid.
Et typisk eksempel vil være, at herren skal slå et smash helt fra
baglinien efter et tilbageløb.
I en sådan situation bør han vælge at slå tungt smash lige ned ad
linien, lige stiksmash eller som variation et hurtigt fladt krydsclear
ind over modstanderdamen.
Damen, som naturligvis er placeret ved nettet, trækker en lille smule
ud mod den side, herren smasher fra, for at kunne dække den korte
lige opsamling, men hun kan ikke tillade sig at gå langt ud, idet
hun også skal kunne dæmme op for de øvrige sandsynlige returneringsmuligheder,
modstanderne vil have på et halvdårlig smash.
Hun vil typisk ikke trække længere ud, end at hun har venstre fod på
midterlinien.
Hendes slagmuligheder vil typisk være tap eller stop/drop ved nettet.
Optimalt vil det være, om hun kan vælge mellem disse slag
efter hvor langt fremme modstanderen står. Ser hun, at modstanderen
er trukket tilbage i banen, vil et stop ved nettet være langt
mere effektivt - og let - end et tap.
[ 30 ]
Angrebsniveau 1
Er løftet fra modstanderne mindre godt, eller har egen smasher bedre
tid, balance og position, tales om angrebsniveau 2. Typisk vil dette
være et angreb lige foran forreste baglinie.
Angrebsniveau 2
Herren bør her slå tunge smash lige eller kryds og variere disse med
smash lige mellem modstanderne. Herren bør være orienteret fremad
på banen og trækker efter sine slag således et skridt fremad.
Damen bevæger sig ved nettet omkring midten af banen - orienteret
mod den side, smashet slås fra, for at dække for de korte lige
opsamlinger, der kan forventes på gode smash. Hun må dog ikke
trække for langt ud, da der ofte vil forekomme krydssmash og
smash mellem modstanderne.
Efter ethvert smash - lige som kryds - søger hun mod at dække den
lige korte opsamling.
Herren dækker alle lange opsamlinger og korte kryds.
Angrebsniveau 3 tales der om, når det angribende par modtager et
rigtig dårligt løft, og smasheren står i optimal smashposition med
rigelig tid og overblik. Typisk vil det være på halvhøje, halvlange bolde
midt på banen.
Angrebsniveau 3

Herren slår herfra tungt smash lige eller kryds. Ved godt lige smash
følger herren selv med frem og afgør ved nettet, hvorved der faktisk
opnås 2 netspillere. Damen gør plads til herrens fremrykning ved at
trække lidt til siden. Rykker herren frem, skal han være sikker på, at
han kan afgøre ved nettet, da parret vil være solgt på en lang
opsamling fra modstanderne. Er smashet således af en kvalitet, at
der stadig er mulighed for en lang opsamling, bliver herren tilbage.
Damen følger normalt op på korte opsamlinger, mens herren dækker
de lange.
Krydssmash gør fremrykning sværere, men der slås til gengæld
typisk mod damen, og der kan forventes dårligere opsamling. Et
krydssmash kræver dog hurtig indsats fra egen dame, og herren bør
således være opmærksom på hendes position, før han vælger at slå
kryds. Ligeledes er krydssmashet generelt et sværere og mere usikkert
slag, som således kun bør anvendes som variation, eller i det
tilfælde at forsvarende herre er meget stærk eller damen er meget
svag i defensiven.
Efter krydssmash vil angribende dame dække den lige korte opsamling,
mens herren dækker de tre øvrige.
Kontra
Kontrasituationen er den fase, hvor parret vender en defensiv situation
til en offensiv.
Det centrale slag i denne fase er indiskutabelt den flade opsamling,
der går hurtigt forbi den angribende dame på nettet.
I kontrafasen gælder det igen om at opnå optimal udgangsposition
med damen til at afgøre på nettet og herren til at arbejde bagfra.
Således skal herren ved optimale kontrachancer, hvor han kan slå til
bolden i eller over navlehøjde, slå diagonalt, så damen kan rykke
lige frem og afgøre ved nettet.
Er chancen knap så optimal, men smashet alligevel for ringe til at
han vil løfte på det, vælger han at slå fladt lige, og selv tage det flade
spil og kampen om initiativet med modstanderherren.
Først når denne kamp ender med afgivelse af initiativ fra en af siderne,
rykker egen dame i position ved net (hvis modstander løfter)
eller i defensiv (hvis egen herre løfter).
For damen gælder naturligvis de modsatte regler. Hun bør slå den
optimale kontra lige, så hun kan rykke direkte frem og afgøre ved
nettet.
Er hendes kontramulighed begrænset, bør hun slå den flade opsamling
på kryds og igen lade herren tage kampen om initiativet.
Igen venter hun på, at det ene par overtager initiativet, og rykker
derefter i optimal position.
Arbejdsområder
Som det bør fremgå af ovenstående, arbejder man i mixdouble med
to meget fast definerede arbejdsområder. Ét for herren, og ét for
damen. Hvor spillerne befinder sig og hvordan de handler er naturligvis
situationsbestemt, men generelt kan mixspillerne karakteriseres
som nedenstående.
Damen arbejder altid foran kroppen, og vender aldrig ryggen til nettet.
Hun dækker på denne måde banens forreste trediedel - svarende til
et område fra nettet til ca. 1 /2 meter bag servelinien.
Generelt kan hendes bevægelsesmønster fastlægges efter, at hun i
offensive situationer dækker lige returneringer fra modstanderen
og i defensive situationer de diagonale.
Damen skal i sine sideværts bevægelser tydeligt vise sin makker,
hvor hun bevæger sig hen, og således undgå små skridt og for
megen trippen omkring midten af banen.
Teknisk set har den gode mixdame mange slagvariationer på nettet,
hurtig ketsjerføring og mange grebsmuligheder, der sikrer hende
offensive slag fra nettet. Hun må være hurtig i sideværts bevægelser
samt både fysisk, teknisk og mentalt indstillet på hurtige fremløb
fra baglinien.
Herren dækker generelt banens bagerste 2 /3 og derudover oftest
mixpunkter og typisk krydsclear over damen, medmindre der er
indbyrdes aftaler om disse to områder.
Herren skal have mange slagmuligheder på den bagerste del af
banen, kunne slå hårdt, men ligeledes have hurtig ketsjerføring og
mange grebsmuligheder til det flade spil.
Den gode mixherre har stor springstyrke og er bevægelig i alle retninger
på banen.
[ 31 ]

Almengyldige regler
Ud over de ovenfor nævnte situationsbestemte retningslinier, kan
man for en mixdouble opstille en række almengyldige regler og
generelle overvejelser, som kan og bør indgå i alle spilsituationer.
Ryk damen bagud
Som det er beskrevet flere gange i ovenstående, vil et mixpar være
godt stillet, hvis man kan få spoleret modstanderparrets idealopstilling
med damen ved nettet og herren ved baglinien.
Får man flyttet damen bagud, åbnes der muligheder for nemme
point ved at stoppe af på den forreste del af banen, da herren i sine
bestræbelser på at komme tilbage og dække sit egentlige arbejdsområde
ved baglinien sjældent vil trække helt med frem.
Samtidig har man med modstanderpigen ved baglinien en smashtrussel,
der er betydeligt mindre end med herren ved baglinien,
hvilket gør at hurtige flade kontraslag og direkte angreb på nedadgående
slag fra baglinien bliver en reel mulighed.
Gode måder at flytte damen væk fra nettet er ved svipserver, hurtige
krydsclear ind over hovedet på hende, og at “putte” mange bolde
lige ind bag hende.
Mixpunktet
Området mellem herren og damen ude langs siderne kaldes som
bekendt mixpunktet. I dette område vil der ofte - især for urutinerede
par - opstå tvivl om, hvem der skal tage bolden. Skal herren
rykke frem eller damen tilbage. Resultatet bliver ofte, at ingen gør
noget, eller at begge trækker derover, hvorved der åbnes for lette
angreb på resten af banen.
En mixdouble der kan spille så mange bolde som muligt i mellemspillet
mod modstandernes mixpunkter vil kunne fremprovokere
mange point som følge af misforståelser og fejl - der er ikke noget
at sige til, at punktet på engelsk går under betegnelsen “The Divorce
Area” (skilsmissefeltet).
Variation er vigtig
Som i al anden taktik er variation vigtigt i mixdoublen. Spilles
samme slag altid med samme styrke, vinkel og placering, bliver
spillet for let forudsigeligt, og modstanderen kan lave modtræk.
Sørger man for hele tiden at variere blot en smule, har modstanderen
aldrig et “fast udgangspunkt”. Mest oplagt er at variere mest
muligt på vinklen i sine server og placeringen af sine smash.
Smash højt, lavt, på venstre side af kroppen, højre side af kroppen,
hårdt, blødt osv.
Initiativ
Hvis man som par skal kunne leve op til ovenstående betragtnin-
ger om variation, brug af mixpunkt og bevidst flytten rundt med
regler
damen, må man besidde en stor del af initiativet i duellen. Dette
[ 32 ]
opnås som i alle andre badmintonkategorier ved at nå boldene så
tidligt som muligt.
Herren må således efter alle sine slag sørge for at søge lidt fremad
på banen og ikke “blive hængende på baglinien”, mens damen skal
fokusere på hele tiden at arbejde med hævet ketsjer, og gerne i
god afstand til nettet. Kommer hun for tæt på nettet, er hendes
udsyn og reaktionstid for dårlig, og hun vil så at sige blive sat ud af
spillet. Herved bliver alt for mange bolde brudt for sent eller nået
for lavt, da herren så må frem og hente dem.
Husk den forreste 1 /3 af banen
I en mixdouble har man tit tendens til at presse meget mod
banens dybe hjørner. Herren presser fladt fra midten, og damen
tapper fra nettet.
Herved vil modstanderparret automatisk rykke en smule tilbage
på banen, hvorved der åbnes områder på banens forreste tredjedel
- og her er der mange billige point at hente.
Herren må således huske at variere sine smash og flade presbolde
med stop til nettet, ligesom damen ikke for enhver pris skal søge
at slå bolde fra nettet i gulvet. Mange gange er et helt almindeligt
netdrop også en succesrig løsning.
Kommunikation
Mixdouble er et spil med to tænkende individer på hver side af nettet
- og tanker hører som bekendt kun én selv. Det er derfor vigtigt,
at man i doublen får snakket med sin makker undervejs og gjort
vedkommende opmærksom på de ting, man registrerer hos både
modstander og hos én selv. Skal der ændres eller opnås noget i en
double, kræver det en indsats fra begge spillere, og dette opnås
naturligvis kun, hvis begge spillere er bekendt med, hvad man
søger at opnå.
Samtidig er en god mixdouble kendetegnet ved, at spillerne er i
stand til at opmuntre hinanden, støtte hinanden og “trække makkeren
op” i både gode og dårlige perioder af kampen. Små opløftende
bemærkninger, øjenkontakt og skulderklap mellem spillerne
er derfor også essentielle for succes.
Aftaler
Endelig skal det bemærkes, at det enkelte par naturligvis skal forholde
sig til alle de her nævnte regler ud fra egne stærke og svage
sider og modstanders ditto.
Parret kan indbyrdes lave aftaler om andre opstillinger, slag der
ofte anvendes, slag der ikke anvendes, og hvordan der rykkes efter
disse, hvis man pga. egne eller modstanders forudsætninger
mener at have større gavn af dette. Typisk vil dette omhandle ting
som hvor meget damen trækker med ned, hvor stort et område
herren dækker i defensiven, eller hvordan man anvender sine
krydsslag og dækker returneringer af disse.

Single taktik
Taktik er et spørgsmål om at vælge
- om at vælge rigtigt!
For at kunne træffe et valg rigtigt, må man være god til at analysere
den enkelte spilsituation og ud fra denne afgøre, hvordan man nu
vil spille.
I double er det forholdsvis let at forholde sig til dette. Her arbejdes
der oftest med faste opstillinger i nogle faste situationer, og der er
ligeledes så godt som faste bevægelsesmønstre under kampen. Det
er således enkelt at forholde sig til, hvor bolden skal spilles hen i den
givne situation. Det er let af forholde sig til, hvad der er “taktisk rigtigt”
og “taktisk forkert”.
Helt på samme måde forholder det sig ikke i single. Her arbejdes der
ikke på samme måde efter faste mønstre, og det at der kun er én på
hver side af nettet giver langt flere slagmuligheder i en given situation.
Derfor er det svært, på samme måde som i double, at opstille retningslinier
for, hvor det enkelte slag skal spilles hen - der er ganske
enkelt alt for mange muligheder. I stedet handler singletaktik i
højere grad om, hvordan bolden spilles i en given situation.
Ud fra disse overvejelser er der opstillet en række huskeregler for
singlespil. Reglerne tager udgangspunkt i fem forskellige spilsituationer
og forholder sig så til, hvordan bolden optimalt skal spilles i
den givne situation.
Reglerne er korte, enkle, klart formulerede og indiskutable påstande.
Kender spilleren disse regler, giver det to klare fordele:
1. Reglerne kan indlæres og trænes, så de udføres næsten automatisk.
2. Den taktiske overvejelse i spil bliver reduceret til en overvejelse,
om man kan udføre den optimale regel, eller man skal slå “panikslag”.
Ligeledes har reglerne den klare fordel, at de er gode og klare beskeder
at anvende eksempelvis i en coaching situation, og de er gode
til at “analysere” en modstander ud fra: “Følger spilleren reglerne,
eller er der steder, spilleren kan fanges?“
Retningslinier for spillets faser
Servesituationen
Servesituationen i single har i mange år være meget undervurderet.
Selv på meget højt niveau har de første to til tre bolde oftest haft til
hensigt blot at få spillet i gang. I dag fokuseres meget på at komme
ud af servesituationen med initiativet hos sig selv.
• Varier serven
Skifter man mellem lange og korte server, server ud mod siden, server
ind mod midten, lidt flade server, lidt høje server etc., vil man
opnå, at modstanderen aldrig ved, hvilken slags bold der kommer,
og vil derfor ikke kunne indtage en fast fordelagtig udgangsstilling,
som hvis der altid serves lang serv.
• Angrib på serven
Efter en serv vil serveren stå midt på banen - svarende til en
defensiv position - og alle hjørner vil være åbne for modtageren.
Dette bør benyttes til at lægge pres allerede på det første slag.
Smash langs siderne, drop, slå flade clear eller cut.
Man får næsten ikke bedre angrebsoplæg end en lang serv.
Offensive regler
I single kan der ikke tales om en decideret offensiv situation som i
double. Grænsen er lidt mere flydende, så reglerne skal ses som
huskeregler, når der slåes offensive slag, hvilket vil sige slag, hvor
der er god tid og typisk mulighed for at slå nedad på bolden.
• Følg med frem efter et godt angrebsslag
Har man slået et godt angrebsslag lige ned ad linien, bør man umiddelbart
efter løbe direkte frem på banen. Jo bedre angrebsslag, jo
længere frem kan man tillade sig at løbe. Dette bunder naturligvis i
det forhold, at jo bedre angrebsslaget er, jo sværere vil modstanderen
have ved at samle langt op eller diagonalt kort op.
[ 33 ]

• Spil frem til angrebet
Det er - især på lavere niveau - en god ide at bruge lidt kræfter på at
spille sig frem til en optimal angrebschance. Brug således flade
clear, drop og cut til at “flytte på modstanderen” inden det endelige
angreb sættes ind.
• Varier angrebet
Det der kendetegner de rigtig gode offensive spillere er, at de er i
stand til at slå utrolig mange angrebsslag fra den samme position.
Selv på lavere niveau er der mange point at hente ved bare at variere
lidt på sine offensive slag. Bruger man det samme slag flere gange i
træk, vil modstanderen hurtigt finde den optimale udgangsposition
og slagteknik til at returnere slaget.
Varier derfor både styrke, højde og vinkel i angrebsslaget.
Defensive regler
Som det gælder i den offensive situation, gælder det i den defensive
- det er mere diffust og indirekte end i en double. Alligevel kan der
nemt opstilles en række gyldige huskeregler:
• Saml lige op på et krydssmash, og kryds op på et lige smash
En offensiv spiller, der har slået et lige smash, vil næsten naturligt
bevæge sig lige fremad på banen. Derfor vil en krydsopsamling på et
lige smash være at foretrække.
Omvendt forholder det sig naturligvis med krydssmash - her vil det
være en fordel at samle lige op, og dermed give modstanderen den
længste vej til næste slag.
• Krydsløb er oftest det optimale defensive løb
Er man presset langt fremme på banen, kan det ofte være en fordel
at lobbe på kryds - forudsat at modstanderen har angrebet med lige
bolde.
Herved opnås en bold, der er længe i luften, og som modstanderen
skal bevæge sig for at nå. Ligeledes kommer krydslobbet rent teknisk
næsten af sig selv, hvilket kan være en fordel, når man er presset.
[ 34 ]
Nettet
I single er nettet i allerhøjeste grad et kapitel for sig selv. Det er her,
spilleren har de mange muligheder, og det er her, mange point skabes
og grundlægges.
• Brug ikke finter for langt fra nettet
Alle former for rul, spind og andre netfinter skal laves tæt på nettet -
ellers kommer de ikke over. I det hele taget er det vigtigt at koncentrere
sig om at udføre alle sine netslag så højt og tæt på nettet som
muligt.
• Spil igen på nettet
Specielt på lavere niveau - og især i damesingle - ses det tit, at spillerne
ikke bruger nettet. Oftest lobber de bare væk.
En god huskeregel er, at et helt almindeligt netdrop oftest er bedre
end et lob.
Mellemspil
Til spilfasen “mellemspil” hører alle de regler, som ikke umiddelbart
hører ind under nogen fast spilsituation, men er gode at huske
under alle omstændigheder.
• Lige på kryds og kryds på lige
Reglen er nævnt tidligere, men er god at huske i alle sammenhænge.
Man vil altid opnå at spille bolden væk fra modstanderen og bryde
løbemønsteret.
• Temposkift
I alle henseender bør man være opmærksom på at anvende temposkift.
En variation mellem øget og nedsat tempo i kortere perioder.
Et enkelt slag i andet tempo er ofte nok til at bryde modstanderens
rytme og gøre ham usikker på, hvad der venter.
En god og let situation at lave offensivt temposkift i er på modstanderens
flade clear. Her kan der satses på at komme hurtigt ud til
dem, og “bryde” med et stiksmash.
Her er det så oplagt at følge “lige på kryds og kryds på lige” reglen.
• Vaneslag
Faste slag i faste situationer eller positioner bør undgås. Det gør det
for let for modstanderen at forudse spillet.
Selv på lavt niveau er der point at hente ved blot at variere en lille
smule i længde, hårdhed eller vinkel på sine slag. Det er dog vigtigt
at holde sig for øje, at variationerne er hensigtsmæssige. Man skal
ikke bringe sig selv i en dårligere position ved bare at variere for
variationens skyld.

• Anticipering - at bevæge sig taktisk
For overhovedet at komme i situationer, hvor de taktiske huskeregler
kan anvendes, er det nødvendigt, at man også bevæger dig taktisk
korrekt på banen.
Dette betyder, at man så vidt muligt altid søger at bevæge sig direkte
mod det næste slag - uanset hvor man selv kommer fra.
At kunne gøre dette kræver naturligvis en taktisk overvejelse om,
hvor modstanderen slår hen - det kræver, at man forudser - anticiperer
slagene.
Hvad der skal vurderes efterfølgende, er omkring spillerens egne
slag - tid og position.
Det kan altså hurtigt konkluderes, at huskereglerne kan anvendes
på såvel eget som modstanderens spil og derved anticipere spillets
udvikling.
Et taktisk godt benarbejde følger således nedenstående regler:
• Man bevæger sig så vidt muligt mod næste forventede slag; næste
sandsynlige område.
• Hvis man har spillet defensivt, og modstanderen har mange slagmuligheder,
bevæger man sig mod banens midte.
Overvejelser specielt
om damesingle
• Overvejelser specielt om damesingle
Alle hidtidige taktiske overvejelser gælder både for herre- og damesingle.
Alligevel er der en række forhold i damesingle, som det specielt
som træner kan være fornuftigt at holde sig til.
• Bruger nettet mindre
Damer har tendens til meget hurtigt at spille bolden væk fra nettet.
De vil få meget ud af teknisk at træne flere slagmuligheder på nettet,
som så opfølges med taktisk træning af korrekt anvendelse.
En dame, der på middelniveau bruger nettet, vil vinde mange nemme
points!
• Krydslobbe
Damer har tendens til at krydslobbe - så godt som altid uanfægtet
spilsituationen.
Dette giver to åbenlyse træningsmuligheder.
• Variation i løb
Der kan med fordel trænes et løbemønster på tværs efter selv at
have slået et godt drop fra baglinien. Her vil der være gode muligheder
for hurtigt at kunne slå offensivt på lobbet.
[ ]
Større mulighed for at bryde clear
Damernes mindre slagstyrke vil oftere give
mulighed for at bryde clear og lave temposkift
med stiksmash. Omvendt ses denne situation
sjældent i en herresingle. Der er derfor oplagte
træningsmuligheder omkring denne situation.
[ 35 ]

Samspil mellem taktisk træning
og teknisk træning
Den enkelte spillers taktiske muligheder er og vil altid være begrænset
af vedkommendes tekniske niveau. At kunne følge en taktisk
regel kræver naturligvis, at man rent teknisk behersker det/de
påkrævede slag.
Ovenstående regler er beskrevet som “optimale” uden hensyntagen
til niveau, og de forudsætter således, at teknikken ikke er en begrænsende
faktor.
Når reglerne er formuleret på den måde, har det den styrke, at man
ved at træne efter disse, vil opnå en stor effekt på sigt.
Dette skal forstås således, at der parallelt med den tekniske træning
sagtens kan trænes noget, der ligner de “optimale” taktiske regler,
uden at teknikken endnu er helt dertil. Herved opnås der, at blot en
lille teknisk fremgang vil give stor spillemæssig effekt, da man ikke
bare kan slå et nyt slag, men også udnytte det optimalt og korrekt.
BEGYNDEREN
[ 36 ]
Eksempelvis kan man sagtens træne valg mellem lige og diagonale
netdrop efter modstanderens placering uden, at det diagonale netdrop
måske er 100% teknisk korrekt endnu, og uden at det på spillerens
givne niveau måske vil udgøre den helt store gevinst.
Men den dag spilleren teknisk behersker det diagonale netdrop og
spiller på et niveau, hvor et sådant valg kan være afgørende for
point eller ej, så har vedkommende en kæmpe fordel i forhold til
sine konkurrenter.
Essensen i taktisk træning er således, at lade det være en integreret
og parallel del af den tekniske træning, så begge dele prioriteres
højt, og ingen af delene er tydeligt forudgående.
Begynderen har ikke mulighed for at styre og kontrollere sine slag i særlig høj grad. Beskederne skal derfor være meget overordnede
og generelle. Samtidig gælder det om at udnytte de “huller”, som modstanderens (manglende) slagteknik åbner.
• Lang - lang - kort
Begynderen er kendetegnet ved at have svært ved at bevæge sig hensigtsmæssigt rundt på banen. Især har spilleren svært
ved at komme væk fra hjørnerne.
At spille et par lange bolde mod baglinien vil “parkere” modstanderen dernede, og der vil så være helt åbent for lette points
på en kort - ikke engang særlig stejl - bold.
• Langs linierne
For begynderen gælder det om at spille så overskueligt som muligt. Hvis man selv spiller bolden langs linierne, opnår man,
at banen bliver “mindre” og let overskuelig samtidig med, at man tvinger modstanderen væk fra banens midte, hvor der er
bedst tid og dermed flest “slagmuligheder”.
• Søg frem på banen
Et godt råd til ens spiller er altid at søge fremad på banen. Herved undgår spilleren selv at blive offer for lang-lang-kort taktikken,
ligesom der kan være nemme points at hente på de høje korte bolde, som spilleren således kan få mulighed for at slå
nedad på.

DEN ØVEDE
Her har spilleren mulighed for - til en rimelig grænse - at styre sine slag. Der kan gives mere specifikke beskeder.
• Baghånd
På dette niveau vil baghåndsslag ofte have store begrænsninger - især er den lange baghånd meget svag. At spille modstanderen
i dennes baghåndsside er således et gammelt, men alligevel effektivt trick.
• Dybt i forhånden
Kan modstanderen presses dybt mod sin forhånd, kan dette også være fordelagtigt for én selv - især hvis man kan slå slaget
fra nettet. Herfra vil modstanderen ofte forsøge at slå bolden langt lige tilbage - tro at han kan “slå sig fri”. Teknikken vil dog
medføre en halvhøj, halvlang bold, som man selv let kan slå ned på.
• Mod kroppen
Det kan eventuelt være en fordel at angribe meget lige mod kroppen af sin modstander. Denne har svært ved hurtige grebsskifter
og korte svingsløjfer. Mange bolde tæt mod kroppen vil medføre lette fejl.
• Følg frem efter angreb
På dette niveau er lange opsamlinger på smash så godt som udelukket. Man kan derfor som hovedregel følge hurtigt lige
frem mod nettet efter et angrebsslag.
DEN GODE
Som udgangspunkt kan disse spillere fuldt ud anvende alle ovenstående huskeregler. Betragtes de
“gode” ungdomsspillere, er der måske lige et par forhold, der kan være gode at have i baghovedet.
• Hold igen
Mange gode unge spillere kan have tendens til at “slå på alt, hvad der rør’ sig” og spille meget aggressivt
med mange smash og tap. Herved kan de tit komme ud for, at de presser spillet op i et tempo,
hvor de slet ikke selv kan være med, og hvor modstanderen pludselig vinder på ens egne fejl.
Vær opmærksom på, at de bygger op fra baglinien og nogle gange også “holder igen” på nettet med en
stopbold eller et almindeligt netdrop.
• Brug den forreste tredjedel
Lidt affødt af førnævnte regel kan det siges, at det er vigtigt, at disse spillere udnytter den forreste
tredjedel af banen - og ikke blot spiller mod baglinien.
Spillet skal varieres med stiksmash, cut og stejle drop, ligesom det er vigtigt at holde spillet ved nettet,
når man har muligheden. Herved får man flyttet godt rundt på modstanderen og derved begrænset
slagmulighederne.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at singletaktik er en meget individuel
og uskematisk størrelse, der er meget afhængig af de involverede
spilleres tekniske og spillemæssige formåen.
Skal spillet sættes lidt i system, kan man se de førstnævnte huskeregler
som de optimale løsninger, der principielt kan anvendes på
alle niveauer, og de sidstnævnte som regler, der udelukkende gælder
specifikt for hvert af de tre niveauer. Tager man udgangspunkt i disse,
har man et fornuftigt fundament for træning og coaching - hvis
man ligeledes husker at tage udgangspunkt i den aktuelle situation!
[ 37 ]

Indledning
Næsten alle idrætsudøvere har prøvet at være skadet, og det er
bestemt ikke spor spændende. Det er en realitet, at der hvert år opstår
mange idrætsskader i Danmark. Disse er både til ulempe for
den enkelte og for samfundet, da det betyder udgifter til behandling
og tabte arbejdstimer.
Nogle af dem kunne være undgået, men det kræver, at vi får en
viden om hvordan. Det kan ske ved at påvirke idrætspraksis, så risikoen
for skader bliver mindst mulig. Der skal sættes ind på flere felter.
Vigtigst er en veltilrettelagt træning, som er tilpasset målgruppen.
Gode materialer og rekvisitter samt rigtigt underlag har stor
betydning. Endelig har de gældende normer for, hvad man gør og
ikke gør en stor indflydelse. Vi skal som trænere ikke kun være
opmærksomme på træningsplanlægningen, men også den generelle
holdning i forhold til skader. Det er vigtigt at få såvel klubben som
den enkelte spiller til at tage skaderne alvorligt. Det forudsætter, at
der sker en oplysning om konsekvenserne ved at fortsætte med at
dyrke idræt på trods af en skade. Viden om skader er dog ikke meget
værd, hvis vi ikke gør noget ved det. Dernæst er det vigtigt, at de
skader, som opstår, får den bedst mulige behandling hurtigst
muligt, og sidst men ikke mindst at enhver skade så vidt muligt bliver
100% helbredt.
Størstedelen af de skader, der sker, er overbelastningsskader, og disse
kan alle forebygges med bl.a. en korrekt træningsplanlægning.
Årsager til akutte skader:
1. Utilstrækkelig opvarmning/nedvarmning
2. Manglende restitution efter maks. træning
3. Nedsat bevægelighed/smidighed
4. Utilstrækkelig muskelbalance
5. Dårlig koordination/balance
6. Dårlig træningstilstand
7. Væskebalancen
8. Udstyr
[ 38 ]
Idrætsskader
Opvarmning/nedvarmning
Det er vigtigt at varme kroppen op for at kunne yde en optimal
fysisk præstation. I forhold til skader er det også vigtigt, at kroppen
er 100% klar.
De fleste starter i dag træningen med opvarmningen på de anbefalede
15-20 min., men desværre bliver den let ufuldstændig. Det
skyldes, at mange ikke varmer specielt op til den idræt, som de skal
dyrke. Det er vigtigt, at opvarmningen bliver generel for hele kroppen,
men også kommer til at bestå af en speciel del. I den sidste del
skal der fokuseres på de muskler og led, der specielt belastes i den
pågældende idræt. Specialdelen for badmintonspillere kan nemt
bestå af lette benarbejdsøvelser og slagøvelser, hvor spillerne ikke
presses ud i yderstillinger.
Efter en fysisk præstation er det vigtigt for kroppen at geare ned,
sådan at blodet kan fjerne affaldsstoffer fra musklerne. En god måde
at nedvarme på er at lunte et par omgange i hallen og bagefter at
udstrække alle musklerne.
Restitution efter træning
Hver gang vi dyrker idræt, udsætter vi kroppen for en belastning. Vi
forbruger energi, næringsstoffer og muskelfibrenes funktionsevne
reduceres en smule. Målet med vores træning er, at vi skal forbedre
vores fysiske præstationsevne. Det kræver, at efter aktiviteten skal
kroppen have tid og mulighed for at genopbygge sig igen. Jo hårdere
træning, desto længere tid kræves til at opnå den fulde træningsvirkning.
Desværre tilsidesættes restitutionen ofte, og det sker på
såvel elite- som motionsplan. Dette resulterer ofte i overbelastningsskader
eller træthedsreaktioner.
Efter maksimal belastning kræver kroppen 1-3 døgns restitution før
samme aktivitet trænes igen. Dette varierer dog alt efter den
træningstilstand, spillerne befinder sig i. Træning med moderat
belastning kan af personer, der er i god form/træningstilstand,
udføres dagligt, mens utrænede skal holde 2-3 dages pause.

Bevægelighed og smidighed
Mange idrætter glemmer bevægelighedstræningen,
men den er lige så vigtig som kondition
og styrketræning. Vi kender alle sammen
godt til strækøvelser, men ikke ret mange
laver dem. Vi har som trænere et stort ansvar
for at gøre strækøvelser (nedvarmning) til en
fast del af træningen. Det er vigtigt, at spillerne
fra starten bliver vænnet til at strække ud.
Børn under 14 år har dog ikke behov for
strækøvelser, men derimod kan tiden bruges
til at få en fælles, god afslutning på træningen.
Det er vigtigt, at du bruger tid på at lære spillerne
at lave strækøvelsernes sammensætning
rigtigt. Sådan at de allerede fra starten kender
til de rigtige udgangsstillinger for at få det
mest optimale stræk. Dette forudsætter, at
træneren har et kendskab til kroppens anatomi
og ved, hvor musklerne har deres udspring
og hæfte.
Der er to former for strækøvelser, den mest
kendte er sejstrækning, og den anden er stretching.
Udførelser af disse to er
følgende:
Sejstrækning: Musklen strækkes i minimum
30 sek. Dette gøres i
et langt konstant stræk
uden at hugge.
Stretching: Først spændes musklen
statisk i ca. 10 sek. Herefter
afslappes musklen, og
den udspændes i ca. 30
sek.
Utilstrækkelig muskelbalance
Badminton er en meget ensidig sport, ment på
den måde at den ene side af vores krop fortrinsvis
bruges. Det medfører, at mange spillere
får en utilstrækkelig muskelbalance mellem
højre og venstre side af kroppen. Hvis denne
manglende balance bliver alt for udpræget,
kan det give problemer i form af skader i hele
kroppen. Det er derfor vigtigt, at træningen
planlægges således, at der sker en generel
træning af hele kroppen.
Musklerne i vores krop er delt op i to muskelsystemerb,
det posturale og det fasiske.
De posturale muskler har den primære opgave
at holde os oprejste imod tyngdekraften. Dette
gør, at de næsten hele tiden arbejder, og det er
fortrinsvis statisk. De har derfor tendens til at
blive for korte. Du skal derfor være opmærksom
på at udspænde især disse muskler.
De fasiske muskler bruger vi primært til
bevægelser, de arbejder altså dynamisk. Hvis vi
ikke bruger og træner disse muskler, har de en
tendens til at blive svage. Det er derfor vigtigt,
at vi her er opmærksomme på at styrke dem.
Selvom de to systemer skal henholdsvis udspændes
og styrkes, så er det meget vigtigt, at
der kommer en balance, så de er lige stærke. Et
eksempel herpå er rygmusklerne (rygstrækkerne)
og mavemusklerne. Rygstrækkerne er
posturaler, og mavemusklerne er fasiske. Her er
det vigtigt, at disse to muskelgrupper er lige
stærke, for ellers kommer der en skæv belastning
omkring vores rygsøjle, hvilket kan give
rygsmerter.
Det samme gør sig gældende omkring knæet,
selvom både hasemuskulaturen og quadriceps
(knæstrækkeren) er posturale muskler. Det er
her meget vigtigt, at alle muskler rundt om
knæet er lige stærke, da det skæve træk, der
ellers kommer rundt om knæet, kan give
knæproblemer i form af smerter omkring knæskallen.
Den muskelbalance, vi skal være opmærksomme
på i vores træning, er altså både imellem
højre og venstre side, på begge sider af vores
led og forholdene imellem stærke posturale
muskler og svage fasiske muskler.
Vi skal i vores valg af styrkeøvelser være
opmærksomme på, om vi træner de ønskede
muskler. Nogle øvelser kan resultere i, at vi
træner posturale muskler, og på den måde får
vi yderligere forrykket muskelbalancen.
Eksempler herpå er træning af mavemusklerne,
hvor benene løftes til lodret og sænkes, til der
er ca. 10 cm over gulvet, og holdes der. Denne
øvelse er usund for ryggen, da lændesvajet
forøges kraftigt, og det er ikke mavemusklerne,
der trænes, men den posturale hoftebøjer.
Den store
brystmuskel
Hoftebøjer
Den lange
knæstrækker
Kappemuskler
Dybe rygmuskler
Hasemusklerne
Dybe
lægmuskler
Det postaurale system
Halsmuskler
Bugmuskler
[ 39 ]
Den store
rhombemuskel
Den
savtakkede
brystmuskel
Den store
sædemuskel
Den indre brede
lår-muskel
Den forreste
skinnebensmuskel
Det fasiske system

[ 40 ]
Koordination og balance
Evnen til at koordinere har en stor betydning for præstationsudviklingen
og for udførelsen af teknikker. Koordinationen er også vigtig i
forhold til at holde balancen. Et eksempel herpå er vores evne til at
koordinere vores muskler over fodleddet. Her er det et samarbejde
mellem muskler, ledbånd og nerver, der gør, at vi ikke vrider om på
foden, når vi lander. Desværre er denne form for træning en smule
overset. Selvom balancetræning foregår i alle former for bevægelser,
burde det være en fast del af specialtræningen på lige fod med styrke-
og konditionstræning.
Et godt middel til at lave balancetræning er et vippebræt, hvilket
også er vigtigt i vores genoptræning af fod-, knæ- og hofteled.
Eksempler på balanceøvelser
med og uden vippebræt
Uden vippebræt
Gå rundt i hallen med en ærtepose på hovedet.
Stå stille på et ben stadig med ærteposen på hovedet, prøv måske at
lukke øjnene.
Gå ned i knæ, stående på et ben. Dette gentages på begge ben.
Sammen to og to, stå på et ben over for hinanden og læn jer frem.
Prøv eventuelt med ærteposen på hovedet.
Hop fra side til side og frem og tilbage.
Med vippebræt
Find balancen på vippebrættet.
Vip frem og tilbage, kanten må gerne røre gulvet. Dernæst gøres
samme øvelse, hvor kanten ikke må røre gulvet.
Ovenstående øvelse gentages, nu vippes der bare fra side til side.
Drej hele vejen rundt på brættet, først hvor kanten rører, dernæst
uden den rører. Husk drej begge veje rundt.
Alle øvelserne laves med begge fødder
på brættet. Videreudviklingen kan så
være, at du kan lave øvelserne på et ben
eller med lukkede øjne. Det er vigtigt,
at alle øvelserne mestres, inden det
næste niveau prøves. Husk at være
meget opmærksom på træthed. Når
den melder sig, skal du stoppe. For at
give den bedste virkning bør øvelserne
laves både på bare fødder og med sko
på.

Træningstilstand og planlægning
Træningsplanlægningen skal følge den træningstilstand, som
idrætsudøveren er i, ellers er der risiko for skader i form af overbelastning.
Den enkelte spiller skal være bevidst om sin egen
træningstilstand, så træningen ikke starter på et for højt niveau.
I sin træningsplanlægning skal der tages højde for følgende:
• Træningsomfanget skal stige, før intensiteten sættes i vejret
• Træningshyppigheden sættes gradvist i vejret
• Træningspauserne skæres kun gradvist ned og overholdes
• Undgå rykvis træning, så der kun trænes i perioder
• Undgå ensidig belastning af kroppen
En god ide kan være at lave sig en træningsdagbog, hvor der hver
gang noteres:
• Intensitet
• Hvor lang tid der trænes, og hvor lang tid hver enkelt øvelse laves
• Type af træning
• Symptomer på eventuelle skader
• Ændringer i træning
Dette kan være med til at give et overblik over træningen, og på den
måde hjælpe den enkelte udøver til at undgå skader.
Væskebalancen
Ved længerevarende fysisk aktivitet skal man være opmærksom på
væskebalancen, da den har en stor betydning for præstationen. Ved
aktivitet udskiller vi mere væske end i hvile, og det sker primært i
form af sved. Undersøgelser har vist, at allerede ved et væsketab
(dehydrering) på 2% af kropsvægten er den fysiske præstationsevne
forringet. Ligeledes vil man opleve, at pulsen og kroppens temperatur
kan stige, samt koordinationen og reaktionen forringes. Alle disse
fysiologiske forandringer vil være med til at øge risikoen for skader.
Når dehydreringen bliver større, er der fare for varmekollaps,
hvor man begynder at miste kontrollen over sine bevægelser og
ender i bevidstløshed.
Som tommelfingerregel kan man sige, at:
• Ved fysisk aktivitet med en varighed på mindre end 1 /2 time, er der
ingen fysiologisk grund til at drikke under præstationen.
• Ved en varighed imellem 1 /2 og 1 time må der vurderes, om det er
nødvendigt at drikke under præstationen. Det er her vigtigt at se
på, hvor hårdt arbejdet er, og hvor varme omgivelserne er.
• Når varigheden er længere end 1 time, skal der drikkes under
præstationen.
Det er vigtigt at drikke vand, inden idrætsaktiviteten påbegyndes,
og helst 1 /2 l en halv time før starten. Bagefter skal der drikkes, så
meget som muligt. Under aktiviteten skal der ikke indtages meget
væske på en gang, men drik hellere lidt og tit, da det føles ubehageligt
at have for meget væske i maven.
Udstyr
Det rigtige udstyr kan være af
afgørende betydning i forhold
til skader. For en badmintonspiller
er det vigtigt at have
sko, der giver den rette støtte
og stødabsorbering. Kravene til
badmintonsko er:
• Forreste 1 /3 skal være fleksibel
og bøjelig.
• De må ikke kunne roteres i
bageste del.
• Hælkappen skal være stiv.
• Sålen (fra hælen og fremad) må ikke være nedadgående, da man så
rutsjer frem i skoen ved fremadbevægelse.
• Snøring må ikke gå for langt frem, da det nedsætter tæernes
mulighed for at gribe, når der landes.
• Overlæderet skal være godt kraftigt, så det er stabilt ved retningsskift.
• Skoene må ikke være for glatte, men de må på den anden side heller
ikke stå alt for fast på gulvet. Det kan give problemer i knæene,
da der i badminton er mange retningsskift.
Grebet på ketsjeren må hverken være for tykt eller tyndt. I begge
tilfælde kommer underarmsmuskulaturen til at spænde meget, for
at fingrene kan holde fast om grebet. Dette kan medføre smerter i
albuen eller skulderen. Desuden kan det indvirke på den tekniske
udførelse af slagene. Det er meget individuelt for den enkelte spiller,
hvor tykt eller tyndt grebet kan være, men som rettesnor skal tommelfingeren
kunne nå et stykke ind over langfingeren.
Grebet skal altså være af en sådan tykkelse, at der er “god føling med
ketsjeren”.
Generelt gælder det om at bruge det rigtige udstyr i forhold til den
idræt, der dyrkes, men også at bruge det rigtigt.
Skadestyper
1
/4 af alle idrætsskader er akutte. Det er en beskadigelse af vævet, og
de præsenterer sig ofte voldsomt. Symptomerne på disse er smerte
(ved belastning, bevægelse og berøring) og hævelse.
3
/4 af skaderne er overbelastningsskader, og de kommer snigende.
Symptomer på disse er ømhed/smerte, hævelse og startbesvær om
morgenen.
Selv om skader skal forebygges frem for behandles, så kan vi ikke
undgå, at der sker nogle skader. Hvis uheldet er ude, er det vigtigt
at iværksætte hurtig og korrekt behandling med det samme. Det er
af afgørende betydning for, hvor hurtigt skaden heles igen. Vi skal
forsøge at smertelindre, begrænse hævelsen og begrænse blødningen
i vævet.
[ 41 ]

Akutte bløddelsskader behandles efter RICE-princippet:
R - ro = ro, hvile stop aktiviteten
I - is = koldt kommes på den skadede legemsdel
C - compression = elastisk forbinding
E - elevation = hæve skadesstedet opad
Ro
Det er vigtigt, at aktiviteten stoppes omgående, sådan at det er
muligt at udføre RICE-princippet og få en fornemmelse af skadens
omfang. De følgende dage er det vigtigt at holde den skadede
legemsdel i fuldkommen ro afhængig af skadens omfang og smerterne.
Det er vigtigt, at gøre det man kan inden for smertegrænsen
og ellers følge lægens råd.
Is
Nedkøling af det skadede område skal ske i 20 min. pr. time, og derefter
en pause på 40 min. de første 6 timer efter skaden. Derefter
nedkøles der 15-20 min. hver anden til hver tredje time de næste 48
timer. Derefter skal nedkølingen ske efter behov. Isen lægges på, da
det er smertedæmpende, samt at kulden får de små blodkar i området
til at trække sig sammen, sådan at blødningen mindskes. Kulden
må ikke lægges direkte på huden, men gerne uden på den elastiske
forbinding. Sørg for at holde personen varm på resten af kroppen,
da spillerne ofte er varme og svedige.
Der kan i sportsforretninger købes genbrugs- og engangs- køleposer,
som alle er gode. Dybfrosne ærter eller en pose flydende brun
sæbe, der har været i fryseren, er også ganske udmærkede.
De velkendte kühlsprays bør ikke anvendes til nedkøling, da virkningen
ikke kommer ind i det beskadigede væv. Den køler kun 3-4 mm
ind i huden, desuden er der risiko for forfrysningsskader.
Kompression
Kompressionsforbindingen lægges med et elastisk støttebind og
startes neden for det skadede sted og slutter ovenfor. Forbindingen
skal lægges til, men må ikke være for stramt. Desuden skal bindet
lægges i en ottetalsforbinding i stedet for en cirkulær, da dette kan
medføre aflukning af blodtilførslen til resten af legemsdelen. Kompressionen
bibeholdes også, når kulden tages af.
Forbindingen lægges for at mindske hævelsen.
Elevation
Den skadede legemsdel hæves over hjertehøjde, sådan at blodet kan
løbe tilbage til hjertet. Dette gøres for at fremme fjernelsen af
affaldsstoffer samt mindske hævelsen. Elevationen bibeholdes i 1-2
døgn, efterfølgende skal det være efter behov.
De første døgn, efter skaden er sket, er de vigtigste. Det er derfor af
afgørende betydning, at man får den korrekte behandling. Søg læge
så hurtigt som muligt efter den første vurdering af skadens omfang.
[ 42 ]
Forhør dig hos lægen om, hvordan du skal forholde dig de næste
dage. En lille huskeliste, der kan bruges hos lægen, er:
• Diagnose
• Hvordan skal du forholde dig?
• Hvor længe varer det ca.?
• Hvor meget må du lave, og hvordan skal du helst genoptræne?
• Kan du lave alternative idrætsformer, f.eks. cykling, svømning eller
lignende?
1.-2. døgn
RICE-behandling
• Spænd og slap af i musklerne omkring - dog uden at bevæge den
skadede del, medmindre det kan ske inden for smertegrænsen.
Det holder venepumpen i gang og hjælper til at fjerne hævelsen.
• Lette aktive bevægelser i elevationsstillingen.
• Det er vigtigt, at øvelserne ikke giver smerte.
3.-4. døgn
• Nedkøling og kompression efter behov
• Aktive bevægelser
• Lette udspændingsøvelser
• Vigtigt at det stadig er inden for smertegrænsen.
Hvis ikke smerte og hævelse er i bedring inden for de næste 4 døgn,
så søg læge igen. Den egentlige genoptræning kan starte, når
hævelse og smerter tillader det og er aftagende. Igennem hele genoptræningsforløbet
skal disse to faktorer være indikatorer for, om
øvelserne passer i niveau.
Hvis der er mistanke om knoglebrud, ledskred eller anden alvorlig
skade, så:
• Flyt ikke den tilskadekomne
• Tilkald omgående ambulance
• Sørg for at holde personen varm
• Rør ikke ved den skadede legemsdel
• Lad en professionel foretage akut behandling
Husk, vrid aldrig i en skade for at se, hvor alvorlig den er.

Indledning
Enhver vil som træner blive stillet over for bl.a. følgende krav:
A. Vi må have viden om vores specialidrætsgren.
B. Vi må have indsigt i den almindelige træningslære.
C. Vi må have et godt kendskab til børn, unge eller voksne - alt efter,
hvilken kategori vi beskæftiger os med.
D. Vi må kunne tilrettelægge og lede undervisning.
Sagt på en anden måde: En god træner må have både faglig, pædagogisk
og psykologisk viden og kunnen. Kun gennem indsigt i ovennævnte
områder vil træneren kunne lede frem mod de arbejdsmål,
som foreningen og den enkelte træner har sat for arbejdet.
I det følgende skal vi beskæftige os med punkt D: Tilrettelæggelse
og ledelse af idrætsundervisning.
10 grundsætninger
om badmintonundervisning
1. Motivationen er fundamentet
Udøvere må være aktive for at lære noget, og der må være en igangsættende
drivkraft, en grund til aktiviteten er motivation. Du kan
også sige, at der må være en lyst til eller interesse for en sag for at
gå i gang med den.
”Motivering - sætte i gang”
Du ved, at den vigtigste betingelse for at lære noget hurtigt og godt
er, at du interesserer dig for emnet. Spilleren møder altså til træning
af lyst, dvs. han er motiveret (sat i gang) allerede, når han kommer.
Det gælder om at bevare denne lyst og forsøge at forstærke den.
Hvis den naturlige interesse af en eller anden grund ikke er til stede,
eller hvis den forsvinder undervejs eller for en tid, kan det betale sig
at oparbejde træningslysten på en eller anden måde.
En motivation til at øve fx en lang singleserv kan være, at du forkla-
Undervisningslære
rer spilleren nødvendigheden af at slå bolden så langt og så højt, at
et forspil eller træning kan begynde.
En motivation til fortsat at øve og forbedre slaget kan forklares ved
de taktiske fordele ved præcision, højde og længde.
En begrundelse for at øve et bestemt slag før et andet, fx clear før
smash, kan være, at første slag er forholdsvis nemmere at lære.
Desuden indeholder de fælles bevægelser, som er nødvendige for at
indøve det mere vanskelige slag.
En træner vil i en periode lægge stor vægt på konditionstræning.
Spillerne derimod vil hellere spille. For at undgå modvilje, surhed og
dårlig resultat af konditionstræningen må træneren derfor prøve at
motivere spillerne, fx ved at forklare dem, at det er vanskeligt at
spille sig til en god kondition, men lettere at løbe sig til den osv.
2. Motivering må følges op med aktivering
Det er altså motiveringen, der sætter idrætstræningen i gang. Det,
der skal foregå for at holde undervisningen i gang, kaldes aktivering.
Deltagerne lærer kun, når de er aktive. Passivitet må undgås i
idrætsundervisningen. Med aktiv menes aktiv såvel psykisk som
fysisk. Det er trænerens opgave og kunst at gøre idrætsfolkene aktive.
Han/hun må fremlægge det teoretiske stof således, at idrætsudøverens
tanker kommer i gang, og han/hun må omgående derefter
give mulighed for, at de kan øve sig. Det må fremhæves, at i
idræt forventer deltagerne, at de i overvejende grad skal være fysisk
aktive.
”Aktivering - holde i gang”
Mange trænere taler og taler - ofte om mindre væsentlige detaljer.
Resultatet bliver, at spillerne er passive - de falder ”i søvn”, og
træningen har ikke haft nogen værdi. Man lærer ikke at svømme
ved at høre trænerens forklaring om sagen; men heller ikke ved
uden videre at blive smidt i vandet. Der skal være en vekselvirkning
mellem fremlæggelse af stof og træning, mellem tankemæssig og
fysisk aktivitet. Idrætsudøveren skal selv tænke, træne, eksperimentere,
opleve osv.
3. Anvend ros
[ 43 ]

Anvend ros som middel til at skabe motivering og aktivitet. Mange
former for belønning virker gunstigt for indlæringen. Med belønning
menes ikke kun materielle ting som præmier, mærker, diplomer
m.m., men også ros, anerkendelse, opmuntring og selvkontrolleret
fremgang. Det er derfor af største vigtighed, at træneren
anvender positiv forstærkning, dvs. han roser for at stimulere den
færdighed, der ønskes indlært (fx Hartono-benarbejde, præcision i
slagene mv.).
Anerkendelse skal ske umiddelbart efter den korrekte præstation, så
har den størst værdi.
Navnlig bør du rose under den del af træningen, som interesserer
mindst. Her kan du også overveje, om træningen kan tilrettelægges
således, at deltagerne selv kan se og kontrollere deres fremgang.
Eksempelvis kan du teste fremgangen ved styrketræning og sammenligne
med tidligere resultater. En eventuel fremgang vil som
oftest motivere til yderligere træningsindsats. Anvend endvidere
personens navn i stedet for en tilfældig betegnelse.
4. Anvend kun konstruktiv kritik
Kritik kan næppe undgås, men bør altid anvendes med forsigtighed.
Den bør ikke være negativ, idet du kun påpeger fejl. ”Din indsats var
elendig, jeg regnede med, at du let kunne have vundet.” Derimod
bør træneren anvende en positiv kritisk form, dvs. at du ikke alene
påpeger fejl, men også måden hvorpå de kan rettes: ”Jeg tror, du kan
vinde næste gang I mødes, men det kræver, at du arbejder mere
med dit netspil, specielt i forhåndssiden. Det vil vi træne noget
mere de næste gange. Så skal du se, det vil gå bedre.”
Det må pointeres, at det ved holdidræt er særdeles uheldigt med
negativ kritik. ”Det er din skyld, vi tabte i dag. Hvis du havde været
vågen ved de 2 kæmpechancer, John og Erik serverede for dig i 2.
halvleg, havde vi vundet!” En sådan kritik styrker ikke selvtilliden.
Du skal snarere trække ”synderen” lidt til side næste træningsaften
og prøve at forklare ham, hvad han burde have gjort. Vær altid en
forsigtig kritiker. Idrætsfolk ved som regel, når de har været ”mindre
heldige”. De kan ofte være meget nærtagende - især umiddelbart
efter konkurrencen.
5. Varier undervisningen
Efter nogen tids undervisning efter samme plan og på samme måde
vil nogle af deltagernes opmærksomhed ofte gå tabt.
Der kan være tale om såvel legemlig som psykisk træthed - kedsommelighed
som resultat af en ensformig træning og undervisning.
Inden dette sker, bør træneren skifte undervisningsform. At variere
undervisningen fra gang til gang og inden for en lektions rammer er
et uomgængeligt undervisningskrav. Varieret undervisning virker
motiverende.
[ 44 ]
6. Skab sammenhæng og forståelse
Sørg for, at der er sammenhæng i undervisningen og brug ikke stof,
hvis anvendelse ikke begrundes. Anvend fx ikke styrketræning, der
er løsrevet fra idrætssammenhængen uden at forklare, hvorfor det
gøres. Sammenhæng er afgørende for spillernes forståelse og dermed
for motivation og aktivitet.
Væn ikke idrætsudøverne til blind lydighed, men lær dem at tænke
selv. På lang sigt vil de (også i konkurrencesituationer) kun kunne
klare sig på egen forståelse og omtanke.
7. Indlæring bør ikke forceres
Gå gradvis frem med al færdighedsindlæring. Erfaringen siger, at du
ikke ustraffet kan springe vigtige trin på indlæringsstigen over. Hvis
komplicerede øvelser skal læres, så koncentrer instruktionen om det
væsentlige, og lad detaljerne ligge for en tid. Skal du fx undervise i
et baghåndsslag, skal du ikke begynde med at fortælle alt, hvad du
ved om dette slag, men trække et eller to vigtige træk frem. Med
børn kan du næsten ikke forenkle instruktionen nok.
Det er vigtigt for træneren at vide, at indlæringen af en masse færdigheder
foregår i spring. Perioder med stor fremgang afløses af
perioder med stilstand. Det er altså naturligt, at spillere under
optræning står i stampe af og til. En forceret indlæring af idrætsudøvelser
vil ofte medføre, at en masse fejl ikke bliver rettet - og fejl
er meget vanskelige at udrydde senere.
Væsentlige fejl skal derfor rettes på stedet, inden de indarbejdes.
8. Vurdér ofte arbejdet
De fleste idrætsfolk vil være interesseret i at blive bedre til deres
idræt; dette gælder især børn og helt unge. Det gælder om at udnytte
denne interesse. Træneren må prøve at opstille nogle opnåelige
mål for den enkelte, gennem undervisningen lede ham/hende mod
målene samt påvise og kontrollere fremgangen.
En vurdering kan bruges til at motivere det fortsatte arbejde.
Omvendt kan manglende vurdering føre til, at spilleren står i stampe
- og at lysten mistes. Det er vigtigt at slå fast, at der er to til at
vurdere: Idrætsudøveren og træneren. Det er vigtigere, at idrætsudøveren
er tilfreds med det opnåede resultat, end at træneren er
det.
Ligeledes må du være opmærksom på, at der er flere måder at vurdere
på. Du kan vurdere udøveren i forhold til en eller anden norm,
du kan fx vurdere en svømmers opnåede tider i forhold til måletiderne.
Eller du kan vurdere deltagerne på holdet i forhold til hinanden
og finde ud af, hvem der er nr. 1, og hvem der er nr. sjok.
De to nævnte vurderingsformer og konkurrencer hører idrætten til.
Men vi må bestandigt forsøge at udnytte dette moment således, at
kun virkelig jævnbyrdige mødes.

En tredje form for bedømmelse får du ved at bedømme spillernes
personlige fremgang. Du anvender en slags selvkonkurrence, hvor
idrætsudøveren konkurrerer med egne præstationer alene for at nå
videre frem. Viden om at der gøres fremskridt, virker motiverende til
fornyet indsats. Denne form for vurdering må anses for at være
meget værdifuld, idet alle vil kunne være med: ”Du er meget bedre
nu, end du var for 6 uger siden.”
9. Tag individuelle hensyn
Enhver træner må lære at tage individuelle hensyn, for på de fleste
hold vil der være meget store individuelle forskelle på deltagerne.
De fysiske forskelle er lettest at få øje på, men også de forskelle, der
ikke kan måles, må der tages hensyn til. En deltager er livlig og
munter, en anden alvorlig og indesluttet. Det nederlag, som den
ene opfatter som en bagatel, tager den anden sig meget nær. En har
svært ved at omgås kammerater, en anden er populær alle vegne. En
har svært ved at rette sig efter de almindelige idrætsregler, en
anden er der aldrig problemer med. Hele den følelsesmæssige tilstand
vil have betydning for den enkeltes opfattelse af, hvad der sker
på idrætsbanen. Særligt i arbejdet med børn og unge spiller disse
forhold en stor rolle.
Vi må forsøge at tjene alle interesser. Især må vi forsøge at give alle
en fornemmelse af, at hans/hendes indsats lykkes.
Som i resten af livet undgås heller ikke i idræt nederlag, men en
fortsat række nederlag tåler kun få.
Trænerens opgaver over for den enkelte er vanskelige: Han/hun må
forsøge at give hver enkelt idrætsudøver en overvægt af positive
oplevelser ved at dyrke idræt.
10. Fællesskab
Følelsen af, at man hører til en gruppe og er med i et fællesskab, at
man kommer godt ud af det med ledere og kammerater, betyder
noget afgørende i idrætsforeningerne, mange vil forsøge at finde
det fællesskab i foreningerne, som de måske mangler i hjemmet
eller på arbejdspladsen.
Det kan derfor være en hård straf, hvis man bliver sat/er uden for
klubfællesskabet.
Hvad enten der er tale om holdidrætter eller individuelle idrætter,
må træneren i det daglige idrætsarbejde sørge for, at der opstår
situationer, hvor alle kan føle, at de er en del af et fællesskab.
Afslutning
Vi har nu været igennem 10 grundsætninger eller 10 vigtige principper,
som der bør tages hensyn til i undervisningen. Der har været
overlapninger mellem flere af punkterne, og det må også nævnes, at
rækken af grundsætninger nemt kan udvides.
I enhver idrætslektion vil de 10 grundsætninger ikke træde lige
stærkt frem. Men prøver du at se på din undervisning over nogen
tid, vil du opdage, at grundsætningerne kan benyttes eller bliver
benyttet. Spørgsmålet er så, om du benytter dem hensigtsmæssigt,
så de fremmer de mål, du har sat for dit arbejde.
Undervisningsmetode
Indledning
Det forrige afsnit indeholdt en kort gennemgang af idrætsundervisning,
og vi opstillede 10 grundsætninger - principper - for instruktion.
Det fremgik af disse principper, at idrætsudøveren må motiveres,
aktiveres og vurderes, at der må være sammenhæng i undervisningen,
og at der må tages individuelle hensyn samt skabes en atmosfære
af fællesskab.
Vi skal nu se på nogle forskellige fremgangsmåder eller metoder, der
kan anvendes i praksis.
[ ]
Den leksikale betydning af ordet metode er:
”En planmæssig fremgangsmåde til opnåelse
af formål.”
[ 45 ]

I alle fag - og altså også i idræt - vil træneren kunne vælge mellem
forskellige metoder at gennemføre undervisningen på. Disse metoder
kan kombineres på mange måder.
Det er umuligt at give en klar anvisning på, hvilken metode der i
situationen vil være den bedste. Følgende regel må gælde:
Du skal forsøge at vælge den metode, den fremgangsmåde,
der i det enkelte tilfælde er mest hensigtsmæssig.
Undervisningsmetoder
- organisation
Du kan lære deltagerne på dit hold færdigheder i idræt på forskellige
måder: Gennem idrætsudøverens egne eksperimenter eller gennem
instruktion.
A. Eksperimentmetoden (opgaveløsning)
Træneren lader spilleren eksperimentere
med den aktuelle aktivitet - han/hun lader
spilleren (den trænende) ”selv finde ud af det”.
Dette må ikke forstås således, at træneren lader stå til, ikke interesserer
sig for spilleren eller ikke er fagligt dygtig. Tværtimod skal
træneren både være energisk og have indsigt for at kunne lede
træningen på denne indirekte måde.
Selvfølgelig har træneren viden om, hvordan teknikken er i den
aktuelle øvelse, men han/hun lader blot ikke denne gå videre direkte,
i al fald ikke i første omgang. Træneren prøver i stedet at bringe
idrætsudøveren i situationer, hvor han eller hun må prøve sig frem,
tænke efter.
Spilleren har en forudgående egenerfaring. Denne ”udfordres” i eksperimenteringen
af nyt stofområde - og indgår som fundament for
den videre læring.
Inden for folkeskolens idrætsundervisning anvendes eksperimentmetoden
meget i ”rendyrket” form, især i de første skoleår.
Læreren giver børnene bevægelsesopgaver, som de skal finde løsninger
på, fx:
1. Kan I bevæge jer rundt i salen med støtte af både hænder og fødder?
[ 46 ]
2. Kan I komme fra stående til liggende på maven uden at røre gulvet
med hænderne og komme op at stå igen uden at bruge hænderne?
Der ligger i menneskets natur noget eksperimenterende, og de fleste
kender til følelserne: Skaberglæde og opdagerglæde. Denne lyst til at
finde personlige løsninger, for at finde nye bevægelsesmuligheder,
bør ikke stækkes ved en alt for instruktionsledet undervisning.
Eks.: For en del år siden begyndte en amerikansk højdespringer at
eksperimentere med en ny højdespringteknik. Han forsøgte sig
frem med at passere overliggeren med ryggen nedad. Han har åbenbart
trænet i omgivelser, der har muliggjort denne prøven sig frem.
I al fald førte hans træning efter eksperimentmetoden til en olympisk
guldmedalje i Mexico i 1968 - til det berømte Fosbury-spring.
B. Instruktionsmetoden
Undervisningen efter instruktionsmetoden er den mest benyttede
og naturlige inden for idræt.
Ved instruktion overføres trænerens viden om de
forskellige idrætsfærdigheder direkte til deltagerne.
Fordelen ved denne metode - frem for eksperimentmetoden - er, at
der ofte spares tid.
Ulempen er, at du vænner deltagerne fra at tænke og handle selvstændigt.
Metoden må derfor anvendes på en måde, der ikke står i modsætning
til de pædagogiske grundsætninger.
De to metoder, eksperiment- og instruktionsmetoden, benyttes
sjældent rene, men blandes mere eller mindre sammen i:
C. Kombinationsmetoden
En kombination af ”instruktion” og ”egen eksperimentering”
vil ofte være en givtig metode i badmintonundervisningen.
Således kan en instruktion med efterfølgende ”afprøvning” føres
videre over i, at de involverede spillere selv skal forsøge at udvide
emnet, de er blevet instrueret i.
Kombinationsmetoden lægger altså kraftigt op til:
• at spillerne får tildelt en viden via instruktion
• at spillerne afprøver denne
• at spillerne sammenstiller disse erfaringer med allerede kendte,
personlige erfaringer

• at spillerne herefter arbejder delvist selvhjulpet med videreudvikling
af emnet via dialog og opgaveløsning i par/grupper
Rækkefølgen af disse delelementer kan eventuelt ændres.
Undervisningsmetoder
- indhold
Ovenstående undervisningsmetoder omhandler meget den organisatoriske
del. Bearbejdelsen af indholdet er en anden del af undervisningslæren,
hvortil der også tilknytter sig forskellige metoder.
Delelementmetoden og helhedsmetoden kan sættes op som modsætninger.
A. Delelementmetoden
Ved delelementmetoden
opdeler træneren stoffet i passende dele,
som så til sidst samles til et hele.
Metodens brugbarhed er afhængig af færdighedernes sværhed og
omfang. Lad os tage et par eksempler på almindelig anvendelse af
elementmetoden.
Eks. 1: Round-the-head-slag er en vanskelig færdighed for en
begynder. Erfaring siger tilmed, at det er svært at pille fejl
ud, hvis de først er indlært. Derfor går de fleste trænere som
oftest til værks på følgende måde: Først læres benarbejdet;
dernæst slaget. Elementerne sammensættes til slut til det,
der var målet med RTH-clear.
Eks. 2: Flik-Flak efter tilløb er ikke alene en svær øvelse med hensyn
til koordinationen, men også en farlig øvelse. Derfor opdeles
indlæringen på forskellige måder:
Først læres buen bagud-rundt med modtagning.
Så armsving og spring rundt med modtagning.
Efterhånden når du gennem endnu flere forøvelser frem til at
træne tilløb, rondatflikflak med modtagning.
Nogle når til vejs ende og kan til sidst udføre øvelsen uden
modtagning.
B. Helhedsmetoden
Ved helhedsmetoden
tages udgangspunkt i den færdige idrætsaktivitet.
Ved at analysere denne finder du frem til enkeltheder, der skal speci-
altrænes, men der vendes atter tilbage til den færdige øvelse. Der
bliver derfor stadige skift mellem helhedstræning og specialtræning.
Fordelen ved helhedsmetoden er den, at deltagerne let opfatter hensigten
med specialtræningen, og at de fra starten får glæde af at
dyrke idrætten i sin virkelige form.
Et eks.: Nogle børn skal i gang med at lære at spille håndbold.
Træneren laver 2 hold, giver en kort instruktion og sætter spillet i
gang. Indimellem tages træningsøvelser, regler og taktik, men der
er et stadigt skift mellem disse aktiviteter og det rigtige håndboldspil.
I nogle situationer vil det være meningsløst at arbejde med den fær-
[ ]
På samme vis - som det organisatoriske -
kan disse to metoder at angribe
undervisningsindholdet på kombineres.
dige idrætsøvelse, fordi den er for vanskelig; du må derfor gå over en
indøvelsesfase og træne på lang sigt, inden færdigheden kan anvendes
- altså anvende elementmetoden.
Men i alle situationer, hvor det kan lade sig gøre, bør du vælge helhedsmetoden,
idet deltagerne motiveres ved den direkte lystbetonede
igangsætning.
[ 47 ]

Indledning
[ 48 ]
Træningsplanlægning
Som ny træner kan man ofte være nervøs og usikker i rollen som
underviser. Det kan give mange forskellige udslag, fx kan man have
stort besvær med at udføre acceptabel forevisning af slag, man forfalder
til at holde lange foredrag eller tiden løber fra en, så ikke alle
spillere får øvet og bliver rettet.
Planlægning kan her være en stor hjælp, ikke blot for den nye
træner, men også for den mere rutinerede træner.
Hvorfor skal du planlægge?
At planlægge sin undervisning vil sige at gøre sig overvejelser om
emnets omfang, udvælge stof til den pågældende undervisning,
opstille en rækkefølge og lave en tidsinddeling.
Ved god planlægning opnås der flere fordele, hvoraf nogle her skal
trækkes frem som særlig betydningsfulde:
1. Undervisningen får en logisk og funktionel opbygning, som letter
både forståelse og motivation hos spillerne.
2. Lektionstiden inddeles, så der bliver rimelig god tid til aktivitet
og fejlkorrektion, hvilket giver den bedste indlæring.
3. Træneren kan føle sig mere frigjort og benytte lektionstiden til
egentlig undervisning, trække paralleller til det foregående, sammenfatte
og lægge op til næste emne.
Til god planlægning hører også en vurdering af spillernes niveau og
behov, så undervisningen virkelig hjælper dem og skaber fortsat lyst
til at lære badminton.

Instruktør/
træner
Mål
PLANLÆGNINGSOVERVEJELSER
Deltagernes
forudsætninger
Aktivitetens
indhold
Udførelse
Organisation
Mål
Deltagernes
ønsker
Aktivitetens
planlægning og
tilrettelæggelse
Forening
Udøver
[ 49 ]

Nu løser planlægning i sig selv ikke noget problem. Det er stadig
den faglige og pædagogiske dygtighed, der er afgørende for en vellykket
undervisning, men det er en stor fordel med en god rammeinddeling.
Planen må ikke blive en spændetrøje. Mange er nok tilbøjelige til for
enhver pris at ville aflevere alt det stof, som de omhyggeligt har forberedt
og planlagt at skulle nå. Det kan let give undervisning for
undervisningens skyld, hvor man glemmer tilbagemeldingen fra
spillerne.
Der må også være tid og mod til at ændre planen undervejs, såfremt
spillernes behov for undervisning kræver en anden prioritering end
planlagt. Vær heller ikke for bundet af nedskrevne notater og oversigter.
Efterhånden lærer man i sin planlægning til en vis grad at tage tidsmæssig
højde for uventede situationer og at afsætte tid til spørgsmål
og svar.
Det kan også anbefales, at ved længere undervisningsforløb helt
eller delvis tager spillerne med i planlægningen, hvilket som regel
skaber et bedre arbejdsklima og en mere demokratisk ledelsesform.
Glem ikke at gøre status efter hvert undervisningsforløb, kun derigennem
forbedres evnen til at planlægge og gennemføre god undervisning.
Det kan så igen give sikkerhed og rutine, så du tør påtage
dig nye og spændende opgaver, der udvikler en selv både som
træner og som menneske.
Forud for afviklingen af en træningslektion er der mange overvejelser
og praktiske forhold, der skal vendes. Det kan være små detaljer,
der udgør forskellen mellem succes og fiasko. Uanset hvor godt du
har forberedt dig, er det surt at hedde Kurt, hvis du
• har cyklet 3 km til hallen
• ankommer i sidste øjeblik, fordi telefonen ringede lige da du skulle
ud ad døren (afbud til holdkampen på lørdag)
og
• du har glemt dine nøgler!
Liden tue kan vælte stort læs, og du vil aldrig kunne gardere dig
fuldstændigt mod svipsere, men du kan gøre meget gennem god
planlægning.
Nedenfor er forsøgt samlet noget af det, du skal overveje/huske i
forbindelse med træning. Selvom vi har forsøgt at få det meste med,
kan listen selvsagt ikke være udtømmende, da der er forskel på, hvilke
opgaver der skal løses som træner fra forening til forening.
[ 50 ]
Før træning
Notater fra sidste træning checkes.
Planlægning og inddeling af træningens indhold og varighed af de
enkelte dele fx:
Organisering af træningen.
Specielle hensyn til nogle spillere.
Rekvisitter, der skal anvendes.
Informere eventuelle hjælpere, uddelegere opgaver.
Indbydelse/programmer til stævner.
Kampsedler til holdkampe.
Arrangere kørsel til kampe/stævner.
Under træning
Møde i god tid, være omklædt, snakke med spillerne før træningen
starter.
Skabe glæde og motivation.
Sikre at både sociale og faglige forhold tilgodeses, dvs. sammensætte
grupper, så spillerne har det godt.
Sørge for at have kontakt med alle i løbet af træningen og samtidig
have overblik over helheden.
Rose spillerne, støtte de svage, løse eventuelle konflikter.
Går det som det skal?
Sikre at du får trænet de ting, du har planlagt, lave justeringer, sørge
for at der er ro, og at alle kan se og høre, hvad der bliver vist/sagt
ved fælles instruktion.
Husk at give korte og klare instruktioner.
Uddele kampsedler, programmer, indbydelser til stævner, køresedler.
Oprydning sammen med spillerne.
Efter træning
Hyggesnakke med spillerne, hvis du har mulighed for det.
Checke omklædningsrum. Bliver nogen drillet?
Hvordan gik det?
Er du og spillerne tilfredse?
Nåede du det hele?
Skal noget repeteres næste gang?
Ændringer i sammensætning af spillere?
Eventuelle løfter til spillerne?
Sætte hold.
Tage notater til brug for planlægning af næste træning.
Organisation/ordensregler
For at få den daglige træning til at fungere er det nødvendigt med
nogle rammer. Hvor snævre/vide disse skal være, er en personlig
sag, men det er vigtigt, at alle kender dem.
Par-/gruppesammensætninger bør i de fleste tilfælde foretages af
instruktøren. Dette for at forebygge klikedannelser, hvis børnene
selv finder sammen hver gang.

Væn børnene til, at ”gode” og ”dårlige” spillere udmærket kan træne
sammen med udbytte. Børnene skal forstå, at når der spilles, må de
gerne ”tæve” hinanden, men når der trænes slag, skal de hjælpe hinanden,
så alle får det størst mulige udbytte. Krav om denne gensidige
hjælpsomhed har også til formål at opdrage børnene til tolerance
og forståelse for de forskelle, der er iblandt dem.
Med hensyn til ordensregler bør der stilles få og enkle krav, som børnene
kan forstå. Disse regler kan variere fra træner til træner, men
følgende punkter vil normalt indgå:
• Ro/opmærksomhed (også uden for banerne), når der instrueres
• Møde til tiden
• Underrette træneren, hvis der er behov for at forlade hallen
• Eventuelle cafeteriabesøg foregår før eller efter træning
Listen kan selvsagt udvides efter temperament.
Børn er ikke modstandere af regler, tværtimod. Deres udvikling beror
bl.a. på, at de stedse træner indlærte færdigheder og forsøger at
komme videre drevet af en iboende nysgerrighed. Dette gælder
såvel fysisk som psykisk udvikling.
Derfor er det naturligt for børn at ”afprøve” deres omgivelser, søge
grænser for hvor langt de kan gå.
Vor opgave bliver at afstikke nogle rammer inden for hvilke børnenes
udvikling, fysisk som psykisk, kan fremmes, og som giver alle -
børn som voksne - mulighed for trivsel.
Vedrørende opstilling af regler er det væsentligt, at de begrundes
over for børnene. Børnene skal opleve reglerne som meningsfyldte.
Den psykiske barriere, de skal over inden en regel overtrædes, vil
være større, hvis reglen forekommer rimelig, end hvis den opfattes
som meningsløs.
I den forbindelse er information vigtig. Især børn har behov for en
god forklaring. En god træner taler med børnene - ikke til dem.
De konflikter, der opstår i idræt som i andre sammenhænge, hvor
mennesker omgås hinanden, skal behandles seriøst. Små hoveder
kan godt rumme store problemer. De individuelle forskelle er imidlertid
store. Nogle har behov for lidt hyggesnak, andre et klap på
skulderen, og andre igen en verbal ”opstrammer”.
På næste side finder du et skema, der kan anvendes ved den daglige
træning af spillere. Gør dig dine overvejelser og noter dem ind i skemaet.
Efterfølgende er beskrevet et eksempel på, hvorledes en sæsonplan
kan se ud for spillere i 6-8 års alderen. Principperne kan dog videreføres
til andre aldersgrupper.
[ 51 ]

Træningsplan for: Dato: Kl.:
Opvarmning/startaktivitet Tid
Teknik/Taktik
Spil
Fysisk træning
Strækøvelser
[ 52 ]

Eksempel på en sæsonplan
Ca. 16 spillere, 6-8 år. Nybegyndere og let øvede (spillet en sæson).
Træner en gang om ugen i 1 time.
Foreningen ønsker at spillerne skal få en god start på badmintonspillet.
De skal lære noget, men det må ikke gå ud over det sociale
klima.
Træneren vil gerne lægge vægt på, at spillerne føler sig trygge og
godt tilpas under træningen. De skal alle sammen have lyst til at
komme hver gang.
Hver gang skal træningen indeholde:
• En maskot (lille tøjdyr), som går på omgang blandt spillerne. Hver
træningstime startes med at spørge, hvad maskotten har oplevet.
• Opvarmning i form af lege, inddrage badmintonlignende bevægelser,
især baglæns og sidelæns løb, kast, løb stopbevægelser.
• En afsluttende aktivitet for alle.
• Differentieret slagtræning, dvs. slagtræning baseret på den enkelte
spillers kunnen. Så mange oplæg fra træneren som muligt.
Husk at 10 gode oplæg fra træneren er bedre end 100 dårlige fra
en medspiller.
• Ikke fokusere for meget på banen og nettet.
September og oktober
Greb
Øvelser hvor der fokuseres på forskellige greb og rotationer. Mange
enkeltvise øvelser (dribleøvelser).
Boldfornemmelse og boldsikkerhed
Dribleøvelser som under “greb”. Mange oplæg fra træneren. Primært
underhåndsslag.
Småspil
Præcisionsøvelser med hulahopringe (skyde til måls), forhindringsbaner
(øje-hånd koordination). Der begyndes at introducere regler.
November og december
Boldfornemmelse og boldsikkerhed. Dribleøvelser med fokus på
rotation og vinkel mellem ketsjer og arm. Spil 2 og 2 med underhåndsslag
uden net. Både forhånd og baghånd.
Slag
Oplæg fra træneren til overhåndsslag, primært øvelse til clear.
Fokus på siden til nettet og underarmsrotation.
Småspil
Forskellige måder at spille sammen 2 og 2 på samt 3 og 3. Bevægelse
til bolden.
Regler
Lære at tælle i single.
Januar og februar
Boldfornemmelse og boldsikkerhed. Slagene sættes sammen med
1-2 skridt. Fokus på benarbejdet, at “lande” rigtigt inden man slår til
bolden. Stationær og bevægende spiller, forståelse for at man godt
kan hjælpe hinanden til at lære noget, øve sig.
Slag
De lærte slag øves med benarbejde. (1-2 skridt). Oplæg fra træneren,
et ad gangen.
Småspil
Spil hvor man løber/går samtidig med at man skal slå til bolden.
Rundt om nettet med forskellige slag. Mere kamplignende spil.
Marts
Alt efter om børnene er mætte af badminton for i år, kan træningen
overgå mere til leg, flere småspil/matchformer. Lave en lille
forårsturnering. Inviter evt. forældre med.
Huskeliste
Det kan virke uoverskueligt med alle disse ting, som man skal huske
til hver træningstime. Brug derfor “dagsskemaet” som en huskeliste.
Det kan være godt at have hængende på døren derhjemme. Man
skal nødvendigvis ikke have nedskrevet alle punkterne i detaljer,
men listn er meget god lige at “løbe” igennem.
Husk det handler om at blive bedre – uanset hvor på skalaen, den
enkelte spiller befinder sig.
[ 53 ]

Egne noter
[ 54 ]

[ 55 ]

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger
Vingsted Skovvej 1 · 7100 Vejle
Tlf. 79 40 40 40 · Fax 79 40 40 80
E-mail: info@dgi.dk · www.dgi.dk