Integrationsnet

integrationsnet.dk

Integrationsnet

Integrationsnet

En del af Dansk Flygtningehjælp

I dialog med skolen

– Metoder til et anderledes samarbejde

med etniske minoritetsforældre


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

I dialog med skolen

Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

Udgivet af

Integrationsnet – En del af Dansk Flygtningehjælp

Rådmandshaven 4

4000 Roskilde

Februar 2011

Læs mere om os og vores arbejde på

www.integrationsnet.dk

2


Forord

Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp har

siden 2004 arbejdet på at udvikle egnede metoder til

at styrke et ligeværdigt samarbejde mellem etniske minoritetsforældre

og professionelle, primært lærere og

pædagoger. ’I dialog med skolen’ er Integrationsnets

tredje udviklingsprojekt inden for feltet.

Baggrunden for projektet er undersøgelsen ’Dette

virker på vores skole’ 1) med over 20 deltagende skoler.

Den viste, at forældresamarbejdet med etniske minoriteter

fortsat er en af de største udfordringer i forhold

til at øge børnenes trivsel og faglige resultater.

Resultaterne blev i 2010 bekræftet i en skoleforløbsundersøgelse

2) blandt 11-15 årige, der konkluderede, at op

mod hvert fjerde etniske minoritetsbarn ikke føler sig

tryg i skolen. Det samme gælder under en tiendedel af

etnisk danske.

Formål med ’I dialog med skolen’

Det overordnede formål med ’I dialog med skolen’ har

været at øge etniske minoritetsbørns trivsel i den danske

folkeskole ved at styrke samarbejdet mellem forældrene

og skolens lærere og ledelse.

Tre folkeskoler i henholdsvis Korsør, Kalundborg og

Gladsaxe har deltaget i projektet, der er gennemført

med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

og Integration.

1) Undersøgelsen blev gennemført af Undervisnings- og Integrationsministeriet i 2007-2009. Læs mere på www.dettevirker.dk

2) Skoleforløbsundersøgelse, Institut for Folkesundhed 2010, Helene Nordahl Jensen m.fl.

I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

Den primære målgruppe har været lærere og ledelse

på de tre skoler samt somaliske forældre fra Gladsaxe

og arabisk-talende forældre fra Korsør og Kalundborg.

Den sekundære målgruppe er andre minoritetsforældre,

etnisk danske forældre og skolebestyrelser.

Processen og resultaterne i ’I dialog med skolen’ har

været vidt forskellige afhængig af konteksten og skolernes

tilgang til projektet. Det samme gælder opfølgning

på- og forankring af dialogen. Alle skoler har dog

gennemgået følgende fire trin:

1. Møde for forældre fra én sproggruppe på deres

’egen banehalvdel’

2. Møde for lærere, ledelse og pædagoger omkring

intern holdnings- og værdiafklaring

3. Dialogmøde, hvor parterne mødes og drøfter

fælles problemstillinger rejst på de to forudgående

møder.

4. Forankring af dialogen

Alle møder starter med fokus på det, der fungerer

godt i samarbejdet, så det der fungerer mindre godt

og hvordan, man kommer videre.

Dette metodehæfte gennemgår trin for trin målet

med- og gode råd til afholdelse af de enkelte møder.

3


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

4

Tidligere metodehæfter kan downloades fra nettet:

www.integrationsnet.dk (under • ’På børn Bølgelængde’ og familier (2008) –

’publikationer’):

• ’På Bølgelængde’ (2008)

• ’Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner’

Bølgelængde’ skrev:

(2006)

• ’Metoder til styrkelse af samarbejdet med

tosprogede forældre’ (2006)

Den eksterne evaluator af Integrationsnets tidligere

projekt ’På Bølgelængde’ skrev:

‘Et meget vigtigt produkt af projektet er desuden, at

det er lykkedes at udvikle et godt bud på en konkret

metodisk tilgang til en styrkelse stemning af dialogen i foreninger. med

tosprogede forældre og til en værdiafklaring på

skolerne. Denne metode er nedfældet i projektets

metodehæfte, der er blevet en vellykket manual til

Tidligere metodehæfter kan downloades fra nettet:

www.integrationsnet.dk (under børn og familier – ’publikationer’):

• ’Tosprogede børn i skoler og daginstitutioner’ (2006)

• ’Metoder til styrkelse af samarbejdet med

tosprogede forældre’ (2006) rammer’ (Als Research 2009)

Den eksterne evaluator af Integrationsnets tidligere projekt ’På

‘Et meget vigtigt produkt af projektet er desuden, at det er lykkedes

at udvikle et godt bud på en konkret metodisk tilgang til en styrkelse

af dialogen med tosprogede forældre og til en værdiafklaring på

skolerne. Denne metode er nedfældet i projektets metodehæfte, der

er blevet en vellykket manual til brug for andre skoler og

institutioner. Projektet har dermed på fornem vis skabt grobund for

en større potentiel effekt, der rækker langt ud over projektets

rammer’. (Als Research 2009)

Metoderne er også relevante i forbindelse med foreningsarbejde og

sidstnævnte hæfte indeholder konkrete forslag til forventningsaf-

Dette metodehæfte er en opdatering og videreudvikling af forudgående

hæfter og er baseret på de seneste erfaringer med gennemførelsen

af projektet ’I dialog med skolen’.

I forhold til det seneste metodehæfte, fokuseres der i dette hæfte

yderligere på forankringsdelen, der er et omdrejningspunkt i forhold

til at få fulgt op på- og holdt fast i den dialog, der bliver sat i

gang på møderne.

brug for andre skoler og institutioner. Projektet har

dermed på fornem vis skabt grobund for en større

potentiel effekt, der rækker langt ud over projektets

Metoderne er også relevante i forbindelse med foreningsarbejde

og sidstnævnte hæfte indeholder konkrete

forslag til forventningsafstemning i foreninger.

Dette metodehæfte er en opdatering og videreudvikling

af forudgående hæfter og er baseret på de

seneste erfaringer med gennemførelsen af projektet

’I dialog med skolen’.

I forhold til det seneste metodehæfte, fokuseres

der i dette hæfte yderligere på forankringsdelen,

der er et omdrejningspunkt i forhold til at få fulgt

op på- og holdt fast i den dialog, der bliver sat i

gang på møderne.


1. Mødet i forældregruppen

Integrationsnets erfaringer viser, at forældrene gerne

vil inddrages i skolens liv og gerne engagerer sig, når

de som gruppe føler sig set, hørt og mødt. Det er helt

afgørende, at det første møde arrangeres i trygge

rammer, da en del af forældrene har negative oplevelser

med i bagagen – enten fra egen skolegang, i

eksisterende samarbejde med skolen eller en følelse af

utryghed og marginalisering i forhold til etnisk danske

forældre.

Mødets mål er at få forældrene i tale og høre dem om,

hvad de synes om folkeskolen og forældresamarbejdet.

Fokusér på en god dialog frem for at viderebringe en

masse information. Hvis først dialogen er etableret,

kan I altid vende tilbage med yderligere information eller

spørgsmål.

Forberedelse til mødet med forældrene

Inviter den sproggruppe som skolen vurderer, som

mest vanskelig at skabe god kontakt til. Ved at tage

udgangspunkt i én sproggruppe er det lettere at have

tolk på og det har en afgørende indflydelse på mødets

succes og dybden i indholdet. Tolkens tilstedeværelse

sikrer, at alle forstår, hvad der bliver sagt, og alle har

lige muligheder for at bidrage i diskussionerne. Det

skaber stor tryghed at høre andre – ligesindede – fortælle

om udfordringerne ved at være forældre i Danmark.

Langt de fleste forældre føler sig særligt udvalgt

snarere end stigmatiseret ved at udvælge en sproggruppe

og det er altid muligt for skolen at forklare fordelen

herved.

I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

Vi anbefaler, at lade rekrutteringen af forældre foregå

igennem tosprogede medarbejdere og forældre, som

er aktive i etniske foreninger eller i kommunens integrationsråd.

Erfaringer viser, at det er uhyre vigtigt, at

skolen bakker hundrede procent op omkring processen,

deler invitationer ud på modersmålet og på dansk

og arrangerer at ildsjæle ringer eller sms’er rundt til

forældrene dagen før mødet. Jo mere der bliver gjort

for rekrutteringen, des bedre fremmøde.

Det er vigtigt at I holder det første møde med forældrene

på ’deres egen banehalvdel’, fx i et beboerhus

eller en etnisk forening i det område, hvor mange af

forældrene bor. På den måde møder I forældrene ’der,

hvor de er’ og signalerer som skole, at I også er villige

til at flytte jer.

For at skabe størst mulig tryghed og neutralitet er det

en god idé at lade en anden aktør afholde mødet, fx

den lokale tosprogs- eller integrationskonsulent eller

Integrationsnet. Dvs. at skolen venter med at møde

forældrene til dialogmødet.

’Jeg kender 90 procent af somalierne i mit boligområde, og de siger

alle, at sproget er hovedårsagen til at de bliver væk fra forældremøder

og aktiviteter på skolen. De kommer oftere, hvis andre somaliske

forældre kommer, men mange er ikke klar over, hvor vigtigt det er at

deltage og føler sig ikke velkomne, når de kommer’. (Somalisk mor og

lærerstuderende)

5


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

6

’Det er karakteristisk, at det er de i forvejen meget engagerede og

velfungerende forældre, der møder op. Derfor har vi nu givet en skole/

hjem-vejleder den opgave at opsøge hjemmene og få alle tosprogede

forældre med’. (Skoleleder)

På mødet

Mødet åbnes med en illustration, der medvirker til at

forklare projektets formål: Hvis forældre og skolen

’trækker i hver sin retning’ bliver barnet revet midt

over og splittet mellem to kulturer.

Derfor er dialog og samarbejde vigtig. Figuren sikrer

også, at mødet tager udgangspunkt i det, som er sagens

kerne: Nemlig barnets trivsel og ikke om skolen

eller forældrene ønsker at holde fast i deres normer

eller traditioner. Det er vigtigt, at understrege at alle

voksne omkring barnet har et ansvar for, at det kan

begå sig i flere kulturer. (Se figur på næste side)

For at indsatsen skal blive en succes, er det vigtigt at

dialogen kommer godt fra start. Tilrettelæg mødet, så

forældrene får størst mulig taletid. Dvs. tag udgangspunkt

i noget, de kender til, vær god til at lytte, spørge

ind og sætte det i relation til skolens hverdag. Herefter

kan mødelederen, med udgangspunkt i de emner som

forældrene bringer op, komme ind på relevante emner

som skolens pædagogik og værdier, deres pligter og

rettigheder som forældre og de instanser, de kan henvende

sig til i tilfælde af problemer med skolen/ SFO.

Dagsordenen bør være fleksibel.

Ovennævnte rækkefølge er ikke tilfældig, og erfaring

fra projektet viser, at det er vigtigt at være påpasselig

med mængden af information. Mange forældre savner

viden, men der er grænser for, hvor meget ny information

de kan rumme. Derfor er det vigtigt i første omgang

at begrænse sig til det, der har særlig relevans.

En del af forældrene kan have problemer, der fylder

mere end deres barns trivsel i skolen, fx opholdstilladelse

eller dårlig økonomi. Giv derfor plads til at

enkelte kan ’lufte deres frustrationer’. Dvs. anerkend

deres problem, henvis til mulig hjælp, men lad det ikke

’fylde’ på mødet.

Forældrenes forventninger til folkeskolen

Ofte vil det vise sig, at forventningerne mellem de

professionelle og de tosprogede forældre er uklare,

når de diskuterer forældresamarbejde. Derfor er det

vigtigt at afstemme, hvad parterne hver især forventer

af hinanden. I den forbindelse kan det være en god idé

at åbne op for sammenligninger med forældrenes egen

skoletid. Dette emne kan alle relatere til og har en mening

om (måske lige på nær de få, der aldrig har gået i

skole). Sammenligningen kan også danne en forståelsesramme

for, hvorfor forventningerne indimellem kan

være mere forskellige end man lige tror.

Start med at diskutere i små grupper for at sikre, at

alle kommer i tale og give forældrene fornemmelsen af

at blive hørt og set. Dette er centralt, hvis det videre

samarbejde skal forbedres.


Forældre

(normer)

Forældre

(normer)

I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

Institution

Skole

Forening

(normer)

Institution

Skole

Forening

(normer)

7


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

8

’I skolen i Somalia møder jeg nogle, der ligner mig. Der er ikke nogen,

der siger, at jeg er mørk eller anderledes. Skolen er tryg. Læreren er

en landsmand, som forstår alt, hvad jeg siger’. (Somalisk forælder)

Eksempler på spørgsmål om forældrenes forventninger

og oplevelser af folkeskolen generelt:

• Hvordan var jeres egen barndom sammenlignet

med den, jeres børn får i Danmark?

• Hvilke forventninger har I til skolen/SFO?

• Hvordan kan I ruste jeres børn til at klare sig godt i

det danske uddannelsessystem?

• Hvad synes I om de aktiviteter, der er i skolen/SFO?

− Hvad er godt?

− Hvad er skidt?

Efter gruppediskussionerne er det vigtigt at samle op

i plenum for at afklare hvilke muligheder og barrierer

der er i det videre forældresamarbejde. I den forbindelse

er det særligt vigtigt at spørge ind og ikke bare

konstatere lighederne og forskellene:

Hvorfor er deltagelse i fødselsdage og lejrskole vigtige?

Er det godt/skidt at børnene ikke kan ’dumpe’? Er alle

I andre enige i dette udsagn? Sådanne spørgsmål viser

dels interesse og imødekommenhed, dels skaber det

større forståelse over for de forskellige former for pædagogik.

’Den danske skole er god til at motivere børnene, hvis de har

det fagligt svært. Fx ved at tilbyde ekstra timer i dansk’. (Arabisk

forælder)

’Det er ikke fordi jeg har noget imod kristendom, det er måden og

metoden der bliver anvendt i kristendomsundervisningen’. (Arabisk

forælder)

’Jeg synes generelt godt om det danske undervisningssystem, for de

tager sig godt at børnene og forsøger hele tiden at gøre børnene

interesseret i undervisningen’. (Arabisk forælder)

Oplysning om henvendelsesmuligheder

Afslutningsvis kan det være givtigt at fortælle lidt om

forældrenes rettigheder og pligter i den danske folkeskole.

Mange tosprogede forældre ved ikke, hvor de

kan henvende sig, hvis ikke de kan løse et eventuelt

opstået problem hos klasselæreren.

Desuden er det vigtig at understrege over for forældrene,

at de også har pligt til at gå i dialog, fx at gøre

skolen opmærksom på, at det ikke er smart at lægge

et forældremøde dagen før en vigtig helligdag eller at

de har problemer med at forstå undervisningsmetoden

i Kristendom.


2. Mødet i lærergruppen

Forudsætningen for øget dialog er en vis forståelse af

de værdier og den pædagogik, der udøves i folkeskolen.

Derfor er det afgørende, at skolen tager stilling

til, hvilke holdninger og værdier der er vigtige at formidle

til etniske minoritetsforældre, og hvorvidt disse

er genkendelige i den daglige praksis i skolen – blandt

børnene, lærerne, ledelse, administration, forældre og

indbyrdes mellem disse grupper.

Vi anbefaler, at alle lærere, SFO-pædagoger og ledelse

på skolen deltager i mødet, så alle føler ejerskab over

for processen og det materiale, der eventuelt udarbejdes.

Sæt fokus på barnet (benyt figur 1) og anerkend

og lyt til hinandens argumenter. Skab en god dialog

ved at tage udgangspunkt i det, I allerede gør godt i

samarbejdet med tosprogede forældre.

Formålet med mødet er en intern afklaring af værdier.

En intern holdningsafklaring hjælper lærere og pædagoger

til at reflektere over egen praksis og finde ’fælles

fodslag’. Det sikrer, at forventninger og svar til forældrene

bliver helt klare og ikke afhænger af den enkelte

medarbejders holdning.

Gruppeøvelse

Ofte anses forældresamarbejdet med tosprogede

som en udfordring. En af udfordringerne består i at få

forældrene til at deltage i skolens arrangementer, og

når det lykkes, at få dem til at interagere og byde ind.

Samarbejdet kan dels op i tre trin:

I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

1. Deltagelse

2. Interaktion

3. Integration

Trinene kan bruges til en diskussion omkring mål med

forældresamarbejdet: Ønsker vi blot, at forældrene

deltager i skolens arrangementer? Ønsker vi, at de forstår,

hvad der foregår, både sprogligt og begrebsmæssigt,

så de rent faktisk kan deltage i en dialog? Ønsker

vi, at skolen ’flytter sig’ og ændrer praksis på baggrund

af input fra de tosprogede forældre? Først da er der

tale om egentlig integration.

Udfordringen består i at fastholde det, som fungerer

godt i forældresamarbejdet, samtidig med at være

åben for at tænke samarbejdet ind i nye rammer. Følgende

spørgsmål lægger op til dette:

• Hvilke mål har I med forældresamarbejdet?

• Hvad gør I for at opfylde målene?

• Hvad fungerer godt I arbejdet med tosprogede forældre?

• Hvad fungerer mindre godt i samarbejdet med tosprogede

forældre?

• Hvordan kan rammerne for det nuværende forældresamarbejde

ændres, så flere tosprogede forældre

inkluderes? Det kan fx være i form af praktiske,

sportslige og kreative oplevelser eller, spise/legegrupper,

hvor danske og tosprogede familier mødes

på skift i hinandens hjem. En god idé kan også

være at indføre bordplan/’bordkort’ til forældremøderne.

9


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

• Hvilke spørgsmål/perspektiver vil I arbejde videre

med i skole/hjem samarbejdet med tosprogede forældre?

Intern holdningsafklaring

Mange tosprogede forældre mangler en dybere forståelse

af folkeskolens virke. Derfor er det vigtigt, at

personalet kan formidle og konkretisere ofte abstrakte

værdier og formidle den ofte usynlige pædagogik, der

er kendetegnet ved det danske skolesystem. Med en

intern holdningsafklaring blandt personalet vil den

enkelte lærer eller pædagog stå stærkere, når pædagogikken

eller skolens værdigrundlag skal videreformidles

til forældrene. Der er ofte uenighed om værdierne, når

de går fra at være abstrakte til konkrete. Fx kan man

hurtigt blive enige om, at respekt er en væsentlig værdi,

men betyder det, at der udelukkende skal serveres

halalslagtet kød i kantinen? Eller at forældrenes utryghed

skal føre til en ændring af undervisningsmetoder i

faget kristendom?

Overvej følgende spørgsmål, der kan hjælpe til at afklare

internt:

− Hvordan kan I synliggøre den ’usynlige pædagogik’?

− Hvordan kan I tydeliggøre normer og værdier?

− Lever I selv op til disse værdier? Internt i personalegruppen,

i ledelsen, blandt det administrative personale?

Fremgår det tydeligt af skolens hjemmeside

og indretning?

− Anerkender i forældrenes normer og værdier?

− Anerkender i forskelle i normer for kommunikation?

10

− På hvilken måde har forældrene mulighed for at

forstå det, I gør?

− Kan forældremøder og arrangementer ændres, så

de tager højde for ovenstående?

En gruppeøvelse kaldet ’fodafstemning’ eller ’parlamentsøvelsen’

tvinger de enkelte medarbejdere til at

konkretisere værdierne, tage stilling og argumentere

for dem.

Parlamentsøvelsen – konkretisering af værdierne

Fodafstemningen skal være godt gennemtænkt og skal

illustrere aktuelle problemstillinger. På en af de skoler,

der deltog i ’I dialog med skolen’, fortæller forældre fx,

at de tidligere oplevede at få forskellige svar fra lærere

på samme spørgsmål, fx omkring fridage i forbindelse

med Ramadan.

Når man bringer en sådan leg i spil med en skoles

medarbejdere, er det vigtigt at være helt klar på, hvad

den skal bruges til, og at udsagnene bliver formuleret

så præcist som muligt samt provokerer til forskellig

stillingtagen.

Eksempler på udsagn:

− Der skal være mulighed for at vaske sig bag forhæng

eller i enerum efter gymnastik! - Børnene

skal vaskes efter gymnastik!

− Det er ok, at bruge sit modersmål i skolen! - Alle

børn skal deltage i kristendom! - Børn under 12 år

må ikke faste under ramadanen!


− Forældrearrangementer skal ligge udenfor den månedlange

ramadan!

− Det er ok, at lærere og pædagoger bærer tørklæde i

arbejdstiden!

− Skolen blander sig ikke i elevernes påklædning!

− De tosprogede forældre skal møde op til forældremøder,

uanset om de forstår, hvad der foregår, eller ej!

− Skolen/SFO bør markere ramadanens afslutning –

fx holde en fest!

− De danske forældre har et ansvar i integrationen af

tosprogede børn!

− Børnene må lære at omgås svinekød, så det er ok

at have leverpostej på ta’ selv bordet!

− Skolen skal afsætte resurser til at oversætte breve

fra dansk til modersmålet!

− I vores skole/SFO/institution er vi generelt gode til

skole/hjem samarbejde med etniske minoritetsforældre!

Personalet står midt i et stort rum. Hvis de går til venstre,

er de uenige i ovennævnte enkelte udsagn, hvis

de går til højre, er de enige. Hvis de er uafklarede, bliver

de stående på midten. Når alle har placeret sig efter

hvert enkelt udsagn, spørger ordstyreren udvalgte

personer i hver gruppe og beder dem begrunde deres

valg. Måske leder argumenterne til, at nogle får lyst til

at flytte sig. Herefter går alle tilbage til midten af rummet

igen, og et nyt udsagn læses op.

Øvelsen er god som udgangspunkt for en diskussion,

da den kan tydeliggøre uenigheder i personalegruppen,

som kan have bidraget til uklarhed i kommuni-

I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

kationen med forældrene. Den holdning, som skolen

i sidste ende vedtager i forhold til en udfordring, behøver

ikke være i overensstemmelse med den enkelte

lærers egen holdning. Det vigtige er at have fælles retningslinjer.

Dialogspil – diskussion af skolens værdigrundlag

Dialogspillet er en øvelse, som kan igangsætte vigtige

refleksioner over skolens værdisæt. Spillet tvinger

hver enkelt lærer til at reflektere over, hvorfor skolen

gør, som den gør, og kan derfor være med til at skabe

afklaring omkring de væsentlige værdier og samtidig

luge ud i de mindre væsentlige. Denne refleksion samt

sortering af værdier kan være en stor hjælp ift at lette

formidlingen af pædagogikken.

Nedskriv en række værdier fra skolens værdigrundlag

på nogle store stykker papir. Spred dem på gulvet

udover hele rummet og fordel jer ud to og to. Forklar

overfor hinanden, hvordan I forstår den enkelte værdi

og argumentér for, hvad det fx vil sige at være respektfuld,

selvstændig, tage ansvar for egen læring osv.

I en diskussion omkring forskelle i normer for kommunikation:

’Når en somalisk kvinde pakker sin hånd ind, inden hun giver den til

mig, så bliver min personlige grænse udfordret i meget høj grad. Det

går langt over min personlige grænse’. (Lærer)

’Vi gør ikke tingene anderledes for at være besværlige eller genere

nogen. Vi har ikke noget land – vi har kun vores kultur, og vi vil gerne

give vores børn noget af vores kultur’. (Somalisk mor)

11


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

3. Dialogmøde

Dialogmødet er et opfølgningsmøde på den proces,

forældre og professionelle har været igennem forinden.

Derfor bør mødet tage udgangspunkt i de problemstillinger,

som er dukket op undervejs. Undgå at

tænke mødet som en platform for en ensidig gennemgang

af skolens forventninger og krav til forældrene,

men tag udgangspunkt i dialogen.

Inden mødet bør ledelsen og en mindre lærer/pædagog

gruppe holde et møde, hvor de samler op på mødet

for de professionelle og strukturerer programmet for

dialogmødet.

I forberedelsesfasen er det væsentligt at være opmærksom

på det magtforhold, som uundgåeligt eksisterer

mellem forældrene og de professionelle, hvorfor

det anbefales, at der i programmet gives særlig plads

til, at forældrene kommer i tale med deres punkter.

Husk at det altid er de professionelle, der er ’den

stærke part’, som kender systemet, normerne og de

uskrevne regler og er ansvarlige for at opretholde dialogen.

Det er vigtigt, at de professionelle er ordentlig

forberedte på svar og forklaringer på, hvorfor de gør,

som de gør i den pædagogiske praksis.

På dialogmødet bør der deltage så mange professionelle,

at der er mindst 1-2 i hver gruppe af 5-6 forældre,

når der er gruppediskussion. Der bør også være en

repræsentant fra skolebestyrelsen til stede. Desuden

skal der være en tolk, som kan oversætte alt i plenum

og gå ind i gruppearbejdet efter behov.

12

’Dette er efter min mening et vigtigt møde, fordi vi har snakket om

nogle problemer, som vi gik og tænkte på derhjemme og hver især

var tavse omkring. Og fordi der blev talt om vores børns fremtid’.

(Somalisk forælder)

’Vi er nok ikke så gode til at forklare, at fx lejrskole også er skole, at

man lærer noget, fx sprog. Vi kommer nok bare til at forvente, at I

godt ved hvad en lejrskole og en fødselsdag er’. (Lærer)

Forældrenes mulige undren

Dialogmøderne viser, at der ofte er punkter i forhold til

skolens praksis, som forældrene undrer sig over. Fx:

• Hvorfor får børnene lov til at forlade 9. klasse uden

at være gode nok?

• Hvorfor er der ikke mulighed for modersmålsundervisning

i skolen på hverdage, i stedet for i weekenden

i privat regi?

• Hvorfor bliver mit barn henvist til specialtilbud eller

specialskole?

• Hvorfor anvendes psykolog i skolen?

• Hvorfor må nogle børn få fri i forbindelse med

muslimske helligdage, medens andre ikke må?

• Hvorfor bliver mit barn bedt om at tegne Gud i kristendom,

når det ikke er tilladt ifølge islam?

• Hvorfor er fødselsdage så vigtige?

• Hvorfor oplever jeg som forælder, at læreren bliver

ved med at presse mig, selvom jeg har sagt, at jeg

ikke ønsker at mit barn skal bade nøgen sammenmed

andre børn?


I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

13


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

Start med at lade forældrene undre sig og stille spørgsmål

i små grupper med en professionel repræsentant i

hver gruppe. Bed grupperne referere til plenum, så alle

kan bidrage til svarene og lære af diskussionerne.

14

Forældrene fortalte fx, at det faktisk ikke var så vigtigt, at børn under

tolv år faster i hverdagen under ramadanen. Det er jo en stor lettelse

af vores arbejde, eftersom vi så ikke længere behøver at bruge

kræfter på at holde børnene væk fra kantinen under ramadanen eller

stå med børn, der er sultne og ved at bryde fuldstændig sammen

sidst på dagen’. (Skoleleder)

En god diskussion kan tage udgangspunkt i et arrangement

på skolen, hvor samarbejdet fungerer godt. Få

forældrene til at forklare, hvorfor specielt dette arrangement

er godt, og diskutér, hvorvidt erfaringer herfra

kan bruges til at gøre andre møder og arrangementer

mere inkluderende for forældrene.

’Det var tydeligt at se forældrenes glæde og det gav for en gangs

skyld en fællesstemning’. (Lærere efter kursus om arabisk sprog og

kultur samt udstilling på skolen om islamisk kunst og arabisk dans

for forældrene)

Opsamling

Afslut mødet ved at samle op på de problemstillinger

og uklarheder, som der bør arbejdes videre med i en

arbejdsgruppe, som primært består af tosprogede

forældre samt ledelse og tosprogsansvarlige. Det er

vigtigt, at alle får en fornemmelse af, at der arbejdes

videre med emnerne, og at man har bidraget til en

proces, der kan føre til mere dialog og ændringer af

praksis.


4. Forankring af dialogen

Forhåbentlig giver dialogmødet lyst til og interesse for,

at flere forældre og lærere ønsker at arbejde videre

på at styrke samarbejdet. Det er vigtigt både for forældrenes

tillid og entusiasme omkring et øget samarbejde

med skolen, at der ’sker noget’ og følges op på

de udfordringer og løsninger, der er kommet frem til

dialogmødet.

Der kan arbejdes med skriftligt at nedfælde gensidige

forventninger og få dem oversat til hovedsprogene,

at formulere en egentlig integrationspolitik for skolen,

forberede et særligt inkluderende forældrearrangement

og/ eller at nedsætte et etnisk råd, der inkluderer

flere forskellige etniske minoriteter og kan være et

rådgivende organ for skolen og skolebestyrelsen. Hvis

skolelederen ikke selv har mulighed for at følge op, bør

ansvaret uddelegeres til en medarbejder så processen

ikke går i stå.

I projekt: ’I dialog med skolen’ har de involverede skoler

valgt forskellige strategier til fortsættelse af dialogen.

I Høje Gladsaxe har skolen valgt at tage imod Integrationsnets

tilbud om at formulere et udkast til ’Principper

for Integration’ på skolen. Principperne har været

igennem en grundig høringsproces hos de tre største

etniske forældregrupper samt lærere og pædagoger og

er endelig godkendt af skolebestyrelsen.

Indholdet i principperne har taget udgangspunkt i de

emner, som den somaliske forældregruppe har rejst, og

som blev genkendt af de andre etniske grupper.

I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

I Kalundborg vil skolen etablere en lektiecafé for forældrene,

hvor de bl.a. lærer at gå på forældreintra på

computeren, så de kan følge med i deres børns lektier.

Caféen har skiftende tolke og stiger i besøgstal. Desuden

har skolen søgt midler til et sprogværksted for

SFO-børnene og er i gang med at planlægge dialogmøder

med de somaliske forældre.

I Korsør har Integrationsnet lavet et udkast til en velkomstpjece

til forældrene, hvor de gensidige forventninger

bliver trukket mere klart op – også hvad skolen

forventer af lærerne og de danske forældre. Desuden

skal det årlige forældremøde være mere inkluderende –

fx ved at tænke over hvor forældrene skal sidde, når de

kommer, og at indholdet bliver mindre sprogtungt og

mindre envejskommunikation.

Eksempel fra forventningspjece

I kan forvente af skolen:

− At der skabes tryghed om barnets hverdag i skolen

i dialog med forældrene

− At lærerne har positive forventninger til alle elever

uanset social, kulturel eller religiøs baggrund

− At børnene undervises i...

− At alle elevers sprog og religion inddrages som ressourcer

i undervisningen

− At lærerne er villige til tage individuelle hensyn fx til

kost- og badevaner, hvis forældrene indgår i en dialog

omkring behovet

− At der afholdes minimum en forældresamtale og et

forældremøde om året, hvor forældre har mulighed

15


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

for at gå i dialog med lærerne og de andre forældre

i klassen

− At der tilbydes ekstra støtte til børn, der vurderes

at have behov fx lektiehjælp i SFO og undervisning i

dansk som andetsprog

− At I kan få udleveret en idéliste til hvorledes I kan

støtte jeres barns skolegang – fagligt, praktisk og

socialt

Integrationsnets metoder bliver i årene 2010-2011 udbredt

til syv forskellige europæiske partnere i seks lande

under projektet: ’PARTEA’ – parents and teachers in

intercultural dialogue (se www.partea.eu). I projektet

deltager både repræsentanter fra skoleverdenen og for

minoritetsforældre.

16

’Den største udfordring i forældresamarbejdet er, at sætte mig selv

i deres sted’. (Belgisk lærer)

I 2011 videreudvikler Integrationsnet metoderne fra

’I dialog med skolen’ i et samarbejde med et seminarium

og en folkeskole.


I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

17


Integrationsnet – en del af dansk flygtningehjælp

Eksempel på invitation

Høje Gladsaxe Skole

18

Høje Gladsaxe Skole

Integrationsnet

En del af Dansk Flygtningehjælp

INVITATION TIL DIALOGMØDE

INVITATION FOR ALLE TIL SOMALISKE DIALOGMØDE FORÆLDRE

FOR ALLE SOMALISKE FORÆLDRE

Torsdag, den 24. september 2009

Kl. 19:00 – 22:00

Torsdag, på Høje den 24. Gladsaxe september Skole 2009 i kantinen

Kl. 19:00 – 22:00

Dette møde er en opfølgning på Høje på Gladsaxe det vellykkede Skole møde i kantinen for somaliske forældre i maj måned i

Selskabslokalet på Høje Gladsaxe Torv - og et nylig afholdt møde for lærerne på skolen. På dette

møde skal vi diskutere emner, der er aktuelle dels for de somaliske forældre og dels for lærerne,

Dette møde tale er om en hvilke opfølgning forventninger på det vellykkede I har til hinanden møde og for hvordan somaliske samarbejdet forældre og i maj dialogen måned kan i styrkes

Selskabslokalet og vedligeholdes på Høje Gladsaxe i fremtiden. Torv - og et nylig afholdt møde for lærerne på skolen. På dette

møde skal vi diskutere emner, der er aktuelle dels for de somaliske forældre og dels for lærerne,

tale om hvilke Program: forventninger I har til hinanden og hvordan samarbejdet og dialogen kan styrkes

og vedligeholdes i fremtiden.

19:00 – 19:15 Velkommen og kort præsentation af baggrunden for projektet v/

Program:

skoleleder Kirsten Haase og projektleder Eva Ahrensburg, Dansk

Flygtningehjælp

19:00 – 19:15 Velkommen og kort præsentation af baggrunden for projektet v/

19:15 – 20:00 Gruppearbejde omkring formålet med forældresamarbejde og hvilke

skoleleder

forventninger

Kirsten Haase

har vi

og

til

projektleder

hinanden? Opsamling

Eva Ahrensburg,

i plenum

Dansk

Flygtningehjælp

20:00 – 20:30 Emner og problemstillinger fra henholdvis forældrene og skolen

19:15 – 20:00 Gruppearbejde præsenteret omkring af Eva formålet Ahrensburg, med Dansk forældresamarbejde Flygtningehjælp. og hvilke

forventninger har vi til hinanden? Opsamling i plenum

20:30 – 20:45 Kaffepause

20:00 – 20:30 Emner og problemstillinger fra henholdvis forældrene og skolen

20:45 – 21:15 præsenteret Gruppearbejde af Eva Ahrensburg, – hvorledes Dansk oplever Flygtningehjælp.

gruppen ovennævnte

problemstillinger? Hvilke forslag til løsninger har gruppen?

20:30 – 20:45 Kaffepause

21:15 – 21:45 Opsamling i plenum og diskussion/beslutning omkring hvorledes

20:45 – 21:15 Gruppearbejde dialogen – mellem hvorledes de somaliske oplever gruppen forældre ovennævnte og skolen kan fortsætte

problemstillinger? Hvilke forslag til løsninger har gruppen?

21:45 – 22:00 Afslutning og evaluering

21:15 – 21:45 Opsamling i plenum og diskussion/beslutning omkring hvorledes

dialogen mellem de somaliske forældre og skolen kan fortsætte

* ’I dialog med skolen’ er et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tre folkeskoler på Sjælland,

21:45 – 22:00 Afslutning og evaluering

deriblandt Høje Gladsaxe Skole. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.

* ’I dialog med skolen’ er et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tre folkeskoler på Sjælland,

deriblandt Høje Gladsaxe Skole. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.

Høje Gladsaxe Skole

MARTIQAAD KULAN WADAHADAL

Integrationsnet

En del af Dansk Flygtningehjælp

DHAMMAAN INVITATION WAALIDKA TIL DIALOGMØDE

SOOMAALIDA

MARTIQAAD KULAN WADAHADAL

FOR ALLE SOMALISKE FORÆLDRE

DHAMMAAN

Khamiista,

WAALIDKA

24ka. sebtambar

SOOMAALIDA

2009

19:00 – 22:00 saac

Torsdag, den 24. september 2009

Kantiinka dugsiga

Kl.

Høje

19:00

Gladsaxe

– 22:00

Skole

på Høje Gladsaxe Skole i kantinen

Khamiista, 24ka. sebtambar 2009

Kulankani wuxuu daba socdaa shirkii guusha laga gaadhay ee waalidka soomaalida ee bishii may

lagu qabtay hoolka xafladaha ee Høje Gladsaxe 19:00 – Torv 22:00 – iyo saac kulan dhawaan macallimiintu ku qabteen

Dette møde er en opfølgning

dugsiga. Kulankan waxaynnu Kantiinka på

ku falanqaynaynaa dugsiga det vellykkede Høje mawduucyo, Gladsaxe møde for somaliske

qaarkood Skole forældre i maj måned i

ka yimaaddeen waalidka

Selskabslokalet på Høje Gladsaxe Torv - og et nylig afholdt møde for lærerne på skolen. På dette

soomaalida qaarkoodna macallimiinta, oo lagaga hadlayo waxyaabaha aad kala filaysaan iyo sida loo

møde skal vi diskutere emner, der er aktuelle dels for de somaliske forældre og dels for lærerne,

xoojinayo wada shaqaynta iyo wada hadalka, mustaqbalkana loogu gogolxaadhayo.

Kulankani tale wuxuu om hvilke daba socdaa forventninger shirkii I guusha har til laga hinanden gaadhay og hvordan ee waalidka samarbejdet soomaalida og dialogen ee bishii kan may styrkes

Borogaraamka:

lagu qabtay

og

hoolka

vedligeholdes

xafladaha

i fremtiden.

ee Høje Gladsaxe Torv – iyo kulan dhawaan macallimiintu ku qabteen

dugsiga. Kulankan waxaynnu ku falanqaynaynaa mawduucyo, qaarkood ka yimaaddeen waalidka

19:00 soomaalida

Program:

– 19:15 qaarkoodna macallimiinta, Soo dhawayn oo iyo lagaga warbixin hadlayo kooban waxyaabaha oo la xidhiidha aad kala mashruuca, filaysaan iyo waxa sida soo loo

xoojinayo wada shaqaynta iyo jeedinaya/ wada hadalka, maamulaha mustaqbalkana dugsiga Kirsten loogu Haase gogolxaadhayo.

19:00 – 19:15 Velkommen og kort præsentation af baggrunden

iyo hoggaamiyaha

for projektet v/

mashruuca skoleleder Eva Ahrensburg, Kirsten Haase Hayadda og projektleder Qaxootiga Dheenishka Eva Ahrensburg, Dansk

Borogaraamka:

Flygtningehjælp

19:15 – 20:00 Koox koox loo diyaarinayo ujeedada iskaashiga waalidka iyo

19:00 – 19:15 waxyaabaha Soo dhawayn la iyo kala warbixin filanayo? kooban Gunaanadka oo la xidhiidha waxyaabaha mashruuca, laga hadlay waxa soo

19:15 – 20:00 Gruppearbejde omkring formålet med forældresamarbejde og hvilke

jeedinaya/

forventninger

maamulaha dugsiga

har vi til

Kirsten

hinanden?

Haase

Opsamling

iyo hoggaamiyaha

i plenum

20:00 – 20:30 mashruuca Mawduucyada Eva iyo Ahrensburg, arrimaha la Hayadda xidhiidha Qaxootiga waalidka Dheenishka iyo dugsiga, waxa soo

20:00 – 20:30 bandhigaysa Emner Eva og Ahrensburg, problemstillinger Hayadda fra henholdvis Qaxootiga forældrene Dheenishka og (Dansk skolen

19:15 – 20:00 Flygtningehjælp).

Koox koox præsenteret loo diyaarinayo af Eva Ahrensburg, ujeedada iskaashiga Dansk Flygtningehjælp.

waalidka iyo

waxyaabaha la kala filanayo? Gunaanadka waxyaabaha laga hadlay

20:30 – 20:45 20:30 – 20:45 Biririf la Kaffepause kaafiyaynayo

20:00 – 20:30 Mawduucyada iyo arrimaha la xidhiidha waalidka iyo dugsiga, waxa soo

20:45 – 21:15 20:45 – 21:15 bandhigaysa Hawl kooxeed Gruppearbejde Eva – siday Ahrensburg, kooxdu – hvorledes Hayadda u arkaan oplever Qaxootiga arrinta gruppen la tilmaamo? Dheenishka ovennævnte Maxaa (Dansk lagu

xallili Flygtningehjælp). karaa problemstillinger? ayay kooxdu qabaan? Hvilke forslag til løsninger har gruppen?

21:15 20:30 – 21:45 20:45 21:15 – 21:45 Gunaanadka Biririf la Opsamling kaafiyaynayo waxyaabaha i plenum laga og wada diskussion/beslutning hadlay iyo doodaha/goaamada omkring hvorledes la

xidhiidha dialogen sidii loo mellem sii socodsiin de somaliske lahaa waxyaabaha forældre og ay skolen ka wada kan fortsætte hadleen

20:45 – 21:15 waalidka Hawl kooxeed soomaalida – siday iyo kooxdu dugsigu u arkaan arrinta la tilmaamo? Maxaa lagu

21:45 – 22:00 xallili karaa Afslutning ayay kooxdu og evaluering qabaan?

21:45 – 22:00 Gebogebo iyo qiimayn

21:15 – 21:45 Gunaanadka waxyaabaha laga wada hadlay iyo doodaha/goaamada la

xidhiidha sidii loo sii socodsiin lahaa waxyaabaha ay ka wada hadleen

waalidka soomaalida iyo dugsigu

* ’I dialog med skolen’ er et projektsamarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tre folkeskoler på Sjælland,

deriblandt Høje Gladsaxe Skole. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.

21:45 – 22:00 Gebogebo iyo qiimayn

* ’Wadahadalka dugsigu’ waa mashruuc ay wadajir isaga kaashadeen Hayadda Qaxootiga Dheeishka (Dansk

Flygtningehjælp) iyo dugsiyada Sheelland (Sjælland), kuwaasoo uu ka mid yahay dugsiga Høje Gladsaxe. Mashruuca

waxa maalgeliyay wasaaradda qalabixinrta.

* ’Wadahadalka dugsigu’ waa mashruuc ay wadajir isaga kaashadeen Hayadda Qaxootiga Dheeishka (Dansk

Flygtningehjælp) iyo dugsiyada Sheelland (Sjælland), kuwaasoo uu ka mid yahay dugsiga Høje Gladsaxe. Mashruuca

waxa maalgeliyay wasaaradda qalabixinrta.


I dialog med skolen – Metoder til et anderledes samarbejde med etniske minoritetsforældre

Integrationsnet er en del af Dansk Flygtningehjælp. Mange medarbejdere

har en årelang tilknytning til organisationen, og vi har mulighed

for at trække på organisationens ekspertise i eksempelvis

asyl- og repatrieringsafdelingen og frivilligafdelingen. Desuden har

Integrationsnet et tæt samarbejde med Center for Udsatte Flygtninge

(CUF).

Integrationsnet har stor erfaring i at arbejde med flygtninge og

andre marginaliserede borgere. Vores medarbejdere er uddannede

socialrådgivere, socialpædagoger, psykologer, terapeuter, sproglærere,

jobkonsulenter samt akademikere og støttepersoner med

interkulturelle kompetencer.

Alle vores medarbejdere modtager supervision og deltager løbende

i opkvalificering og videreudvikling med henblik på at sikre den højeste

kvalitet på de forskellige indsatsområder.

Integrationsnet deltager løbende i udviklings- og dokumentationsarbejde

i form af projektdeltagelse, evalueringer, undersøgelser,

interviews og forskningsarbejde.

Kontaktoplysninger:

Integrationsnet findes i hele landet.

Find os på www.integrationsnet.dk eller kontakt os på 8880 8070.

19


Integrationsnet

En del af Dansk Flygtningehjælp

Syddanmark

Integrationsnet

Skibhusvej 52

5000 Odense C

T: +45 8880 8070

Midt- og Nordjylland

Integrationsnet

Vester Alle 26

8000 Århus C

T: +45 8880 8070

Sjælland og Hovedstadsregionen

Integrationsnet

Rådmandshaven 4

4000 Roskilde

T: +45 8880 8070

www.integrationsnet.dk

info@integrationsnet.dk

20

More magazines by this user
Similar magazines