061-14 Kilimanjaro.pub - Felix Rejser

felixrejser.dk

061-14 Kilimanjaro.pub - Felix Rejser

Toppen af Afrika

- Kilimanjaro 12/3 — 23/3 2014

Vandretur

fra tropisk regnskov til polarklima


Vandretur til toppen af Afrika - Kilimanjaro ad Lemosho-Shira ruten

En naturoplevelse ud over det sædvanlige ad den flotteste rute på Kilimanjaro - verdens højeste fritstående

bjerg. Ad en rute på ca. 70 km fra vestsiden til opstigningen på østsiden og ned går du i løbet af kun

7 dage gennem fem klimazoner fra tropisk regnskov i godt 2.000 m højde, gennem alpint maki, øde lavaørken,

til polarklima på Afrikas top 5.895 m.o.h. og retur til regnskoven.

Vi vælger den lange rute for at få god tid til at vænne os til højden. Det giver større mulighed for at nå

helt til tops. Hemmeligheden for at nå målet er at gå langsomt hele vejen.

Undervejs sørger et lokalt hjælpeteam af dygtige og erfarne guider, bærere og kokke for, at alle har det

godt på hele turen.

REJSEPLAN

Onsdag d. 12.3: Udrejse

Vi flyver fra Kastrup til Tanzania

med to flyskift undervejs.

Torsdag d. 13.3: Ankomst Kilimanjaro,

Tanzania

Efter ankomst til Kilimanjaro Lufthavn

kører vi til Hotel Springland i

Moshi. Byen ligger sydøst for Kilimanjaro

og er nærmeste nabo til Afrikas

mægtigste bjerg. I løbet af dagen

holder vi et kort forberedelsesmøde

til selve Kilimanjaro-trekket. Overnatning

på Hotel Springla nd.

Fredag d. 14.3: Londorossi Gate til

Big Tree Camp 2.685 meter

Efter morgenmad kører vi til den

vestlige indgang til Kilimanjaro Nationalpark

ved Londorossi Gate næsten

1.900 m.o.h. Her er der indskrivning

og information om reglerne i

parken. Vi kører 45 min. ad et gammelt

jeep-spor til Lemosho Glades i

ca. 2.000 meters højde. Her begynder

trekket, som først går gennem smuk

skov, hvor der lever elefanter, aber,

bøfler og leopard. Dyrene ses dog

kun meget sjældent. Området her er

noget rigere og mere varieret end på

de øvrige ruter: Rongai, Marangu og

Machame – det er kort sagt fantastisk

smukt. Efter 3-4 timer ankommer vi

til Mti Mkubwa, også kaldet Big Tree

Camp, beliggende 2.685 m.o.h.

Morgenmad, frokost og aftensmad er

inkluderet.

Lørdag d. 15.3: Shira Plateauet til

Shira 1, 3.400 meter

Vi vandrer op gennem tæt, smuk

skov, hvor der lever elefanter, aber,

bøfler og måske leoparder, men vi ser

dem næppe. Landskabet åbner op, og

omtrent i 3.000 meters højde kommer

vi til det mægtige Shira Plateau. Med

ét ændres landskabet, og vore tanzanianske

hjælpere slår vores lejr op

med smuk udsyn til hele kraterkanten,

kaldet caldera’et, og selve Kibo,

Kilimanjaros tinde.

Morgenmad, frokost og aftensmad er

inkluderet.

Søndag d. 16.3: Shira Plateau med

Katedralen og Shira Hut 3.840 meter

For at nyde det store smukke plateau,

går vi ikke ad de normale stier, men

fortsætter direkte mod kanten og de

to dramatiske småbjerge, Shira Needle

og Shira Katedralen. Undervejs er

der måske mulighed for at se den

smukke eland-antilope, klippespringere

eller ræve. De første af dagens

timer går med at krydse det berømte

Moorland, der ligger i højden fra

2.800 m til ca. 4.000 m. Det er karakteriseret

ved lav buskvækst, specielle

planter og mosser, som vi især møder

i området ved Barranco-lejren.

Efter et par timers jævn og let vandring

kommer vi til den dramatiske

Shira Katedral 3.900 m.o.h., som vi

"bestiger" for at øge akklimatiseringen,

og fordi der er en fantastisk flot

udsigt deroppefra. Fra toppen er der

et yderst flot fald direkte ned til lavlandet

og Machame-ruten. På den anden

side ligger Shira-plateauet for

vores fødder. Længere mod nord kan

vi se vores lejrplads under Kilimanjaros

top. Nedstigningen fra Shira Katedralen

er let. Vi vandrer tværs igennem

området og ankommer efter 6-7

timers herlig vandring til lejren, som

ligger i 3.840 m højde.

Morgenmad, frokost og aftensmad er

inkluderet.


Mandag d. 17.3: Via Lava Tower

til Barranco Hut 3.950 meter

Allersidste del af Shira-plateauet

rejser sig dovent over lejren, vi går

ad en lille fin sti med herlig udsigt

til gårsdagens top, Shira Katedralen,

og til Mount Meru i baggrunden.

Landskabet bliver en anelse mere råt

og bart. Vi fortsætter i ca. 3 timer til

den store, smukke klippe Lava Tower

4.500 m.o.h. Toppen af klippen

4.600 m.o.h. kan nås af let øvede

klatrere – og udsigten er formidabel.

Også det lille pas, hvor stien ned til

lejren ligger, er fantastisk smukt. Vi

holder en pause, og herfra er der to

muligheder.

Hovedgruppen fortsætter nedad en

god sti, hvor der ofte ses lammegrib

og småfugle, inden vi kommer ned

gennem en smuk dalsænkning, hvor

vi ser to af Kilimanjaros mest berømte

blomster: Den store træagtige

Giant Groundsel og den kuglerunde

sukolent, Giant Lobelia, som er åben

om dagen og lukket om aftenen. Den

sidste del af ruten er frodig og smuk.

Ved ankomst til lejren Barranco Hut

i 3.950 m er der en storslået udsigt til

toppen af Kilimanjaro, et smukt drop

ned til dalbunden og - ikke mindst -

mod øst til den 300 m høje Barranco

væg.

For de stærke og velakklimatiserede

er der mulighed for at gå endnu højere

efter Lava Tower. Det går ad en

stejl sti til 4.800 m og den spektakulære

lejrplads, Arrow Glacier Camp,

der ligger ved foden af Western

Breach væggen. Herfra udgår der flere

klatreruter på Kilimanjaro. Det er

en hård tur, så man skal have ekstra

overskud, for at tage denne tur, men

det er pinen værd. Udsigten til Kilimanjaro

er i særklasse. Fra Arrow

Glacier Camp går det stejlt nedad i 2

timer til Barranco Camp.

Morgenmad, frokost og aftensmad er

inkluderet.

Tirsdag d. 18.3: Over Barranco

væg til Barafu lejren i 4.600 meters

højde

Efter en smuk morgen med udsigter i

verdensklasse er der omtrent et par

timers vandring over den stejle og

smukke Barranco væg. Det kan se

skræmmende ud i begyndelsen, men

stien er faktisk ret god. Et par steder

skal der holdes fast, men ellers er

”faren” et optisk bedrag.

Efter ca. 2 timers vandring står vi på

toppen af væggen med verden for

vores fødder. Landskabet har igen

skiftet karakter. Vi er i den afroalpine

bjergørken, hvor det er store

plateauer, vulkansk klippe og Kilimanjaros

top, som er i fokus.

Vi går den sidste anstrengende stig-

ning op til Barafu 4.600 m.o.h. Lejren

ligger øde og barsk på et fremspring.

Barafu betyder sne, men det

er adskillige årtier siden, der sidst

var permanent sne i Barafu, om overhovedet

nogensinde. Går man et lille

stykke, kommer det meget smukke

bjerg, Mawenzi, til syne med sine

takkede og vilde klippespidser. Det

er Kilimanjaros næsthøjeste top, som

er 5.149 m. Desuden ser vi Maranguruten

og vores vej mod toppen af Kilimanjaro

med Stella Point som højeste

udsyns-top. Eftermiddagen er fri.

Nogen vil være anspændt inden topforsøget.

Vi spiser aftensmad omkring

kl. 16.30 for at sikre et godt

hvil inden opstigningen.

Morgenmad, frokost og aftensmad er

inkluderet.

Onsdag d. 19.3: Toppen af Kilimanjaro

5.895 meter, Millenium

Camp 3.825 meter

Kort efter kl. 23 bliver vi vækket med

te til lidt morgenmad samt frisk drikkevand

og en lille madpakke. Det er

ubetinget turens klimaks og hårdeste

tørn. Det er en drøj omgang at nå toppen

af Afrikas højeste bjerg, og der

skal beregnes en dag på mellem 12

og 16 timer.

Første del af opstigningen går relativt

let opad. Efter en lille times vandring

bliver det stejlere, og vi vinder flere

højdemeter. Det er mørkt og kan være

koldt. Vi går i pandelampens skær

og tænker mest på, hvor smuk solopgangen

fra Stella Point mon er. Efter

6-7 timers stejl vandring kommer vi


til kraterkanten og Stella Point 5.700

m.o.h. Først føler vi træthed, men

ved ankomsten til kraterkanten kommer

der fornyede kræfter, og den sidste

gode times vandring til Afrikas

højeste top er i den forbindelse småting.

Det går ad en smuk, bred sti. I

klart vejr er der udsigter i verdensklasse

til selve krateret, Afrikas store

savannelandskab og ikke mindst

isklipperne, der ligger ved Northern-

og Southern Icefield, samt Rebman

gletsjeren. Den globale opvarmning

får isen til at smelte hurtigere, og

måske er gletsjerne helt forsvundne i

løbet af et par år. Selve toppen er

markeret med et stort skilt.

Alt afhængig af tiden og vejret bliver

vi 15-20 minutter på toppen, inden

vi begynder nedstigningen til Stella

Point og derefter 2-3 timer ned til

lejren ved Barafuhytten. Her er der et

velfortjent hvil, inden vi trætte går

nedad mod Millenium Camp 3.825

m.o.h. Første del er hård, fordi vi er

trætte i benene, ellers er vandringen

let. Vi kommer hurtigt ned under

4.000 meters højde. Derefter kommer

der skov igen og efter 2½ time ses

Millenium Camp, hvor vi overnatter.

Alternativt går vi ned gennem en

lav cypres-skov en god times gang

ned til Mweka Camp 3.100 m.o.h.

Her ligger teltpladserne spredt i skoven,

hvor der er masser af fugle. Vi

skriver os ind i nationalparkbogen og

får mulighed for at købe øl og vand.

Alt i alt en af de hårdeste vandredage,

vi vil opleve – men også en af de

mest oplevelsesrige.

Morgenmad, frokost og aftensmad er

inkluderet.

Torsdag d. 20.3: Til Nationalpark

Gaten og Moshi

Vi kommer ned i en bemærkelsesværdig

smuk og tæt bevokset skov

med store tropetræer behængt med

guirlandemos. Her kan vi være heldige

at se små aber og den store, smukke

colobusabe højt i træerne. Det tager

normalt 3-4 timer at gå de 1.000

højdemeter ned fra Mweka til nationalparkens

hovedkvarter. Ben og

knæ er trætte af gårsdagens strabadser,

men den bemærkelsesværdige

skov gør, at vi nemt glemmer besværlighederne.

Vi får et bevis på bestigningen

af enten Uhuru Peak eller

Stella Point, inden vi kører ca. 1-2

timer ad god vej gennem kaffeplantag

e r t i l b ag e t i l Mo s h i .

Vel tilbage på hotellet nyder vi eftermiddagen

og kan med ro sidde og se

Kilimanjaro og Afrikas sne.

Morgenmad er inkluderet.

Fredag d. 21.3: Moshi eller tilkøb

af heldags safaritur til Arusha Nationalpark

Dagen er til fri disposition, hvor der

er mulighed for at slappe af ved hotellets

pool eller gå en tur ind til

Moshi, som er en typisk afrikansk by

med masser af butikker og ikke

mindst små markeder, hvor kvinderne

sidder og sælger deres flotte stabler

af agurker, gulerødder, æbler og

lokale grøntsager og urter.

Vi kan anbefale en heldags safaritur

til Arusha Nationalpark, der er et af

Tanzanias mindste safariområder,

men til gengæld er parken en af de

smukkeste med betagende udsigt til

Mount Meru, Kilimanjaro, bjergskove

og mindre sodasøer, hvor mængder

af fugle holder til og indimellem

også de lyserøde flamingoer. Parken

er særligt kendt for sine mange giraffer,

men vi finder også zebraer, bøfler,

aber, vortesvin, gazeller, elefanter

og flodheste. Vi tager picnicpakken

med og bruger det meste af

dagen på safarioplevelser med en

lokal guide.

Turen til Arusha Nationalpark skal

bestilles hjemmefra og koster 680 kr.

pr. person. Prisen inkluderer picnicfrokost,

engelsktalende chauffør/

guide samt nationalpark afgifter.

Drikkepenge til chauffør og guide

betales ekstra. Forbehold for prisstigning

i nationalpark-afgift.

Morgenmad er inkluderet.

Lørdag d. 22.3: Hjemrejse til Danmark

begynder

Efter morgenmad kører vi til Kilimanjaro

Lufthavn for at påbegynde

hjemrejsen til Kastrup.

Søndag d. 23.3: Hjemkomst til Kastrup

Flytiderne oplyses senere.

Måltider på fly ud og hjem er inkluderet.

Felix Rejser benytter Kipling Travel

som teknisk arrangør af opholdet i

Tanzania.

Forbehold for ændringer


PRAKTISKE OPLYSNINGER

KILIMANJARO-VANDRINGEN

For at kunne koncentrere os om den

smukke trekkingtur og forberedelse

til toppen har vi godt udstyr og superdygtige

lokalguider med på turen.

Der vil i snit være 2 bærere pr.

person, desuden 1 guide og 1 assisterende

guide pr. 4 personer. Et

seriøst arrangement er et nøgleord

for en god tur – og for at komme på

toppen af et næsten 6.000 meter højt

bjerg.

Vores valg af Lemosho-ruten vil altså

i sig selv være øgende for topchancerne,

men du skal være i god

fysisk form og villig til at gå i træning

inden afgang.

Erfaringen siger, at man skal overholde

de vise ord om at gå langsomt

og drikke rigeligt. Er kombinationen

i orden, er det også mere end sandsynligt,

at du kommer op.

Vores rute på Kilimanjaro er længere

end de flestes. Dette giver en større

oplevelse og ikke mindst en større

topchance og under alle omstændigheder

en bedre topdag. Vores

ekstrature til Shira Katedral, Lava

Tower og evt. Arrow Glacier Camp

giver den akklimatisering, der gør

Kilimanjaro til en god tur.

Turen er omhyggeligt planlagt for at

give deltagerne den bredeste indsigt

i Afrikas højeste bjerg. Vi kommer

gennem flere klimabælter og landskaber,

da Lemosho-Shira ruten traverserer

halvvejs rundt om bjerget.

Vi kommer til at gå i varme som

kulde, i skov som tundra og moorland

og ikke mindst i den afroalpine

ørken.

Kilimanjaro kræver ingen forkundskaber

- du behøver altså ikke at

være klatrer eller bjergbestiger for at

deltage, turene er planlagt så alle

med normal fysik kan være med. Vi

er dog på Afrikas højeste bjerg, og

det går op, op og op, men terrænet

er varieret - og selvfølgelig kan det

til tider blive hårdt. Især topdagen

er en lang nyser med op til 12-16

timers vandring.

På rejsen er et større lokalt hold

med til at få tingene til at køre. Det

består af bjergguider, kok, bærere og

de danske rejseledere, der binder

det hele sammen. Dette hold vil sørge

for alt det praktiske, som at finde

en lejrplads, slå teltene op, lave

mad, bære al bagage, f.eks. kogegrej,

mad, borde, stole, telte, brændstof

m.m. Du bærer selv et minimum af

bagage. Kun det, der skal bruges i

løbet af dagen, som f.eks. et kamera,

trøje, penge og pas, 2-4 liter vand og

lignende. Der er bærere til at tage

sig af mad, fælles udstyr og din bagage.

Vi er selvforsynende på hele trekket,

Kilimanjaros sårbare egne

ikke belastes af skovhugst til brænde,

affaldsproblemer m.m. Det er

derfor vigtigt, at vi holder bjerget

rent, og vi har en central affaldsspand

på hver tur.

EN DAG PÅ KILIMANJARO

På en normal vandredag bliver vi

vækket ved solopgang med en kop

varm te og efter 5 minutter kommer

der en balje varmt vaskevand pr.

telt. Vi pakker sammen, morgenmaden

bliver serveret, og vandringen

begynder ca. kl. 7.30-8.00 efter en

kort morgenandagt.

Formiddagsvandringen varer omkring

2-4 timer, hvorefter vi holder

frokost et sted undervejs. Vi har

madpakker med og kan derfor selv

bestemme stedet. Herefter vandres

indtil ca. kl. 15.00 - 16.00, hvor lejren

- med en kop te - nås. Resten af

eftermiddagen går med at studere

naturen rundt om de herlige lejre

eller slappe af. Du kan koncentrere

dig om at opleve, nyde det og suge

til dig. Vi slutter dagen med en kort

andagt efter aftensmaden.

SVÆRHEDSGRAD

Turen på Kilimanjaro er en krævende

vandretur, men den er ikke tek-

nisk svær. Der er ikke brug for nogen

form for klatreudstyr, kun vandrestøvler

og evt. vandrestave.

De fleste dage vandrer vi i højden

2.000 - 4.000 m.o.h., og det tager 5 -

8 timer inklusive alle pauser. Terrænet

er kuperet, og vi vandrer både

op og ned alle dage. Topvandringen

sker om natten og kommer over

5.000 m.o.h. Det er den mest anstrengende

del af turen, fordi vi stiger

1.300 højdemeter i ”tynd luft”.

Højdetilvænning og akklimatisering

• Højder kræver tid!

De fleste danskere er af gode grunde

ikke trekkere eller bjergbestigere og

har derfor ingen eller kun lidt erfaring

med højder. Den gode vandretur

i højden kræver den bedst mulige

akklimatiseringsplan. Netop derfor

har vi valgt den højeste kvalitet

og ekspertise for vores rejse. Vores

lokale guider og medhjælpere har

meget stor erfaring med danske vandregrupper

Kilimanjaro. De holder

øje med den enkelte deltager, og

de giver den nødvendige vejledning

undervejs, så alle har størst mulighed

for at gennemføre turen.

Vores tekniske arrangør af turen på

bjerget har tilrettelagt vandringer i

mere end 25 år, og vi drager nytte af

deres erfaringer med at tilrettelægge

de enkelte dage, så alle opnår den

størst mulige tilvænning til højderne.

Det sker bl.a. ved, at vi hver dag

går i højden og overnatter lidt længere

nede.

Højdetilvænning, akklimatisering,

højdesyge, ødemer og andre tekniske

betegnelser kan virke afskrækkende

og uforståelige. Men at forstå

højdens betydning på den menneskelige

krop og psyke er stadigvæk

et medicinsk speciale med mange

ubekendte faktorer.

Lidt om højdesyge og forebyggelse

Kilimanjaro begynder lidt populært

sagt først for alvor, hvor Alperne

holder op. Kraterkanten ligger i me-


e end 5.600 meters højde – over

1.000 meter højere end Matterhorn i

Schweiz! Det kan indebære en risiko

for højdesyge, som også bliver kaldet

AMS (Acute Mountain Sickness)

samt i de værre former HAPE samt

HACE, der er hhv. lunge- og hjerneødemer.

Der forskes livligt i problematikken

omkring menneskers tilvænning til

højden, men man kender endnu ikke

nøjagtigt til mekanismerne. Man ved,

at det ikke direkte har noget med

kondition og fysisk form at gøre. Højdesyge

kan ramme selv den mest veltrænede,

(og gør det ofte), hvis man

overbelaster sig selv i stor højde.

Populært sagt findes der tre måder at

forebygge højdesyge effektivt på: Gå

langsomt, gå langsomt og gå langsomt.

Derudover bør du drikke rigeligt

vand og te (men ikke alkohol). Du

bør tage to hviledage, inden du når

5.000 meter, og det er klogest ikke at

stige mere end 500 meter om dagen

over 3.000 meter, selvfølgelig i det

omfang overnatningsmulighederne

tillader det. Af og til er der dog alligevel

rejsende, der føler de lette symptomer

som hovedpine, appetitmangel

og søvnløshed, men det går ofte hurtigt

over med den rette akklimatiseringsplan/program

for højdetilvænningen.

De sværere symptomer inkluderer

ekstrem træthed, svær hovedpine,

svimmelhed, opkastning. Indfinder

de symptomer sig, er det på høje tid

at søge hjælp til at komme ned. Også

hvis du skal bæres ned midt om natten!

Der findes nemlig også kun tre

virkelige effektive midler at blive rask

på: Gå ned, gå ned og gå ned.

Medikamentet Diamox kan hjælpe

med at ”kickstarte din akklimatisering

– måske sågar forebygge og delvis

behandle højdesyge. 125 mg efter

et måltid morgen og aften, men vi kan

ikke anbefale det til en trekkingtur,

hvor der er hviledage nok.

Lad være med at være unødigt bekymret.

De fleste vandrere og trekkere

har ingen problemer – altså når ruten

er gennemtænkt og veltilrettelagt.

Børn på Kilimanjaro trekking

Nationalparkens regler siger at man

kan bestige Kilimanjaro fra 12 år. Det

vil vi dog på det kraftigste fraråde - og

du kan ikke umiddelbart tage børn

under 15 år med på Kilimanjaro med

Felix Rejser.

Børn akklimatiserer væsentlig dårligere

og langsommere, end voksne.

Det er måske ikke videnskabeligt bevist,

men erfaringsmæssigt er der ikke

noget at komme efter.

Derfor skal du seriøst overveje, om du

vil udsætte dit barn for den store højde

i så tidlig en alder - højderne er

kort sagt ikke til at spøge med.

Men fra ca. 15 år anbefaler vi meget

gerne Kilimanjaro på 8 dages ruten

Lemosho. Den giver fabelagtig højdetilvænning

- som også kommer de

voksne til gode - og understøtter derved

den sikkerhedsmargen, som der

retteligt bør være i bjergene.

Du er altid velkommen til at kontakte

Felix Rejser for nærmere oplysninger

om turenes sværhedsgrad.

UDSTYR TIL KILIMANJARO-TUR

Vores forslag til pakkeliste på Kilimanjaro

er baseret på erfaring og gode

råd fra rejseledere og rejsende. Der

findes ingen facitliste for udstyr til

Kilimanjaro, men nogle ting du kan

overveje og andre små gode råd, der

kan gøre rejsen bedre.

Helt basalt handler det om at holde

sig varm og have noget godt at vandre

i. Det vil sige en god sovepose og gode

vandrestøvler. Alt andet kan du

stort set improvisere.

Vi anbefaler, at du rådfører dig med

specialbutikker inden for friluftsudstyr

som for eksempel: Eventyrsport,

Fjeld og Fritid eller Spejdersport. De

har god erfaring inden for vandre- og

bjergture og har det rette vandreudstyr

til Kilimanjaro.

Generelle overvejelser om udstyr og

personlig beklædning

Benyt eventuelt pakkelisten på næste

side, når du skal pakke. Ved første

øjekast kan den måske se voldsom

ud. Det normale er omkring 15 kg til

en tur til Kilimanjaro. Du skal ikke

tage for meget med, men på den anden

side skal du heller ikke have for

lidt varmt tøj med.

I Moshi er der dejlig varmt. Her er let

bomuldstøj eller trekkingtøj klart at

foretrække. Husk en trøje til aftenerne.

På trekkingturene kommer vi op i

store højder, og derfor er det nødvendigt

med meget udstyr og at kigge på

denne vejledende pakkeliste.

Tænk over følgende inden du pakker

• Pak i pakposer eller plastikposer

for at holde vand ude (pas, penge,

medicin osv. i lynlåsposer, der er

vandtætte).

• Sørg for at holde vægten nede og

tag kun det nødvendige med.

Levn gerne nogle kg til eventuelle

indkøb, som måske frister dig på

rejsen.

• Tag gerne gammelt tøj med, som

du kan forære til bærerne ved

Kilimanjaro trekkingturens afslutning

– det er til stor gavn, og de

bliver meget glade for det. Medbring

kun lidt "bytøj", da påklædningen

generelt er afslappet.

• Begræns dine udgifter ved at tjekke,

hvad du allerede har af udstyr.

Skiløbere kan f.eks. bruge

meget af deres udstyr på Kilimanjaro.

Tænk på, om du ikke kender

nogen, der har lidt udstyr, som

du kan låne.

• Tøj til solrigt og varmt vejr er absolut

lige så vigtigt som tøjet til

højderne i Afrika og den dertilhørende

kulde.

• Du bør højst have 15 kg i den bagage,

som bærerne skal transportere

for dig.


Andre gode råd

Mange har en sovepose, der akkurat

ikke er varm nok til at være behagelig

til en Kilimanjaro-bestigning. En

ny sovepose kan være en stor investering

til flere tusinde kroner. En

fornuftig og billig løsning kan være

en fleece-inderpose, der øger komforten

med 6-8 grader. Med fleeceposen

FORSLAG TIL PAKKE OG UDSTYRSLISTE

Hoved

Kroppen

Solhat (husk nakke, næse og ører)

Hue (evt. ulden)

Turtleneck (halsedisse, halstørklæde e.l.)

Solbriller med højt UV-filter

Goretex eller tilsvarende vandtæt, åndbar jakke

Fleecetrøje eller anden form for varm trøje

Evt. fleecebukser til topnatten

Svedtransporterende undertøj

T-shirts (gerne svedtransporterende)

Trekkingbukser

Regnbukser i åndbar kvalitet

Trekkingtrøje/skjorte

Shorts

Tøj til bytur

Evt. varm jakke (goretexjakken er super, hvis man

vælger lag-på-lag metoden)

Hænder og fødder

Sovegrej

Vanter/fingerhandsker

Kraftigere og varmende vanter (må gerne kunne gå

udover fingerhandskerne - mest til topdagen)

Vandrestøvler af god kvalitet

Vandre/kondisko

Sandaler

Indersokker/vandresokker

Vandresokker

Kraftige sokker, uld-ragsok eller coolmax etc.

Sovepose (dun er lettest og lækrest, desværre også

dyrest. Soveposen skal gerne gå ned til -15°C)

kan du også nøjes med at sove i den

ene del i de lavere områder. På den

måde får du faktisk sovepose til alle

højder og temperaturer. Ved soveposekøb

skal du være opmærksom på,

at fabrikanterne har forskellige temperaturopgivelser.

Nogle fabrikanter

bruger overlevelsestemperatur og

andre komforttemperatur!

Vi anbefaler lag på lag (varmt undertøj,

fleece og en skal – noget vindtæt)

Kilimanjaro, men en dunjakke er

selvfølgelig en dejlig (ikke helt nødvendig)

luksus. Vælg også resten af

det varme tøj ud med rimelig omhu.

Har du gammelt termoundertøj, behøver

du ikke uldent undertøj osv.

Lagenpose (hvis du vil spare din sovepose for

mange problemer, silke er lettest og lækrest)

Inderpose i fleece (hvis soveposen ikke er varm

nok, varmer med ca. 8°C)

Liggeunderlag, Thermarest er at foretrække

Paksæk mm.

Generelt

Rejsesæk, kraftig sportstaske eller rygsæk til bagage

Opbevaringssæk til tøj på hotellet

Dagturs rygsæk (evt. med regnovertræk)

Pakposer til at holde orden

Vandflaske og evt. camelbag, gerne 3-4 liter i alt

Pas, penge m.m.

Vandrestave, teleskop typen

Solcreme med høj faktor og læbepomade med sol

beskyttelse

Toiletsager inkl. neglesaks

Håndklæde

Lommekniv

Personlig førstehjælpsudstyr og desinficerende

håndsprit (gel)

Kamera (ekstra batteri og stort hukommelseskort)

Pandelampe (evt. ekstra batterier)

Førstehjælpsgrej og medicin (højde, mave, sports-

tape, plaster etc.)

Dagbog og kuglepen/blyant

Læsebog

Liste med kontaktadresser


FAKTA

Rejsenr: 61

Dato: 12–23/3-2014, 12 dage/11 nætter

Rejseledere: Ninna T. Rasmussen og

Selma Schou, Fredericia og Vejle,

rejsekonsulenter

Udrejse: Kastrup

VEJLEDENDE PRIS PR PERSON

Kr. 24.000 Forbehold for flyafgift og

nationalpark-afgift.

INKL. I PRISEN

• 2 danske rejseledere

• Fly Kastrup – Kilimanjaro t/r

• Visum

• 3 nætter på hotel i dobbeltværelse

med bad og toilet

• 6 nætter i to-mandstelt

• 9 x morgenmad, 6 x frokost og

6 x aftensmad samt mad på fly

• Professionelle guider, bærere

og kokke på vandreturen (2-3

pr. deltager)

• Drikkepenge til guider, bærere

og kokke

• Afgift til Nationalpark

• Skatter, moms og bidrag til

rejsegarantifonden

IKKE INKL.

• Frokost, aftensmad og drikkevarer

13/3, 20/3, 21/3 og 22/3

Min. deltagerantal: 14 personer.

Begrænset antal

Min. alder: 12 år (se også praktiske

oplysninger side 6)

ORIENTERINGSMØDER

Rejseleder Ninna T. Rasmussen afholder rejseaften med orientering om

rejsen følgende steder:

Aalborg:

Mandag d. 11. marts - 2013 kl. 19

Bethesda, Jernbanegade 16

9000 Aalborg

København:

Mandag d. 18. marts - 2013 kl. 19

Bethesda, Rømersgade 17

1362 København K

Fredericia:

Mandag d. 8. april - 2013 kl. 19.30

Indre Missions Hus, Korskærvej 25

7000 Fredericia

Fri adgang. Mulighed for at købe kaffe/te og vand.

Korskærvej 25, 7000 Fredericia

Tlf.: 75 92 20 22

E-mail: Fxr@felixrejser.dk

Hjemmeside: www.felixrejser.dk

More magazines by this user
Similar magazines