september 2006

Inteo 

• Få et mere diskret høreapparat 

- uden at gå på kompromis 

• Forstå alt omkring dig 

• Oplev uovertruffen 

taleforståelighed i støj 

• Genopdag lyde, du ikke har 

hørt i årevis 

1/1 Widex 

En spændende ny verden 

af lyde — skræddersyet til dig 

Udviklet af Widex – teknologisk førende inden for høreapparatindustrien. 

Inteo er en helt ny måde at bringe verdens lyde til 

dig. Det er det første høreapparat, som hele tiden skræddersyr 

din verdens lyde efter dine personlige behov og ønsker. Hver 

dag. Hver time. Hvert sekund. 

Hvis du vil have det bedste, skal du have Inteo. 

For yderligere information kontakt os på tlf. 44 35 56 00

Søren Dalmark, 

landsformand 

 

Så er sommerferien forbi over hele landet, og der 

er lige nu særligt vigtige opgaver, som skal løses. 

Internt i LBH drejer det sig om afslutningen 

på mere end 2 års strukturarbejde. I det første år 

blev der diskuteret vidt og bredt om forskellig behov 

og ønsker. Sidste år besluttede repræsentantskabet, 

at der skulle udarbejdes et konkret forslag 

til bl.a. samling af de landsdækkende afdelinger 

og de lokale kredse, så vi fremover kan fremstå 

som én forening med ét navn, ét logo o.s.v. 

Desuden skal der etableres nye lokale afdelinger, 

som bygger på de nye grænser efter kommunalreformen, 

hvor kommunerne som noget 

nyt får ansvaret for en hel del, der vedrører hørerområdet. 

Strukturudvalgets forslag har nu været til debat 

et godt stykke tid, og senest har hovedbestyrelsen 

behandlet forslag til nye vedtægter. 

Den 30. september holdes der et ekstraordinært 

repræsentantskabs-møde, som skal tage endelig 

stilling til LBH´s fremtid. 

På medlemsniveau har hovedbestyrelsen godkendt 

et 3-årigt projekt, hvor vi opbygger netværksgrupper 

som et tilbud til alle medlemmer. 

Formålet er at give medlemmerne mulighed for 

at komme i kontakt med andre medlemmer med 

samme problemstillinger og interesser, således 

som det kendes i dag hos EAHH - Erhvervs Aktive 

Høre Hæmmede. 

På det politiske plan skal vi én gang for alle 

have skabt tålelige ventetider på offentlige høreklinikker, 

og vi skal have mål for en 100 % tekstning 

af danske TV programmer ved de kommende 

forhandlinger om en ny medieaftale med de to 

public-service kanaler. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redaktion: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@lbh.dk 

Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580 

Teksttelefon: 3638 8573 

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) 

Aktivitetsoversigt: Helle Simonsen 

Layout: Brandpunkt 

Tryk: Scanprint 

 

Teknikken 

Aktiviteter og adresser 

 

 

 

 

Annoncer: media-people 

Annoncetelefon: 39200855 

mail: info@media-people.dk 

Deadline for oktober-nummeret: 

Annoncer: 14.09.06 

Aktiviteter: 04.09.06 

Oplag: 12.600 • ISSN 0018-4934. 

Forsidefoto: Tinie W. Rasmussen

Af journalist Eva Helena Andersen 

Foto: Tinie W. Rasmussen 

rønnegårdsteatrets udendørs 

scene med ægte bøgetræer 

og fugle hensætter publikum 

til stemningen fra 1700-tallets København. 

Hvor der var skarpt skel mellem 

rig og fattig, hvor natmænd var lavest 

på rangstigen, halshugning hverdagskost 

og sproget fyldt med saftigheder. 

Den ene skælmske og underfundige replik 

afløses af næste, og der leges med 

ordene i en strøm, der får latteren til at 

bryde frem blandt tilskuerne. 

Da klapsalverne på denne premiereaften 

har lagt sig, kommer en glad 

Nikoline Werdelin, som både har skrevet 

og instrueret ’Natmandens Datter’, 

hen og hilser. Hun løfter op i håret og 

viser et par i-øret apparater. 

- Jeg har masser af historier om dem 

her, ler hun men foretrækker alligevel 

at tage apparaterne af under interviewet. 

Og så begynder Nikoline at fortælle 

sin egen utrolige historie. Om en familie, 

hvor far og brødre også havde 

problemer med hørelsen, og hvor man 

måtte råbe og gestikulere for at få opmærksomhed. 

Om da hun som 14-årig snød sig fra 

at få høreapparat. Med det resultat, at 

hun måtte klare sig med mundaflæsning 

og somme tider gætte sig til, hvad 

der blev sagt. 

- I virkeligheden er det ret anstrengende 

at skulle høre. Jeg elsker familier. 

Men jeg ville ikke kunne fungere i en 

familie, hvor alle småsnakker og vender 

ryggen til, mens de laver te, siger 

Nikoline. Hun forklarer, hvordan det er 

at lave dramatik og instruere, når man 

har et høretab. 

Pludselig rejser hun sig og sætter 

sig på hug meget tæt ved siden af ’hørelsens’ 

udsendte, som trækker sig en 

anelse og krymper forlegent under det 

intense blik fra de grønne øjne. 

- Ville du bryde dig om, at jeg sad sådan 

hele tiden? griner hun og trækker 

sig tilbage, mens journalisten tøvende 

ryster på hovedet. 

- Mange skuespillerne har ikke noget 

imod, at man går tæt på, men jeg kunne 

ikke stå på Tommy Kenters fødder gennem 

hele stykket og mundaflæse. Man 

er nødt til at kunne følge med fra 20. 

række også, når man skal instruere. 

Derfor blev jeg nødt til at gøre noget 

ved mit høreproblem. Ellers kunne jeg 

ikke overskue hele scenen på én gang. 

 

Nikoline er af den opfattelse, at mennesket 

i bund og grund er alene: 

- Det har noget at gøre med ørerne. 

Jeg tror, du føler dig meget ude af 

kontrol med verden, når du ikke kan 

høre. Du får en følelse af isolation og 

forsøger at skabe orden i kaos ved at 

lave dit eget fiktive univers, hvor du for 

en gangs skyld ved, hvad der bliver sagt 

– og hvad der ikke bliver sagt, smiler 

Nikoline. 

Når hun skriver sine teaterstykker, rejser 

hun væk og isolerer sig. Under skriveprocessen 

i Natmandens Datter tog hun 

en måned til Norge i en lille hytte. 

- Så sidder jeg og skriver hele formiddagen. 

Og om eftermiddagen står 

jeg på ski med mine bokserhunde. Det 

er pragtfuldt med alt det hvide, stilheden 

og øjnene, der bare ser. Jeg tror på 

en måde, at det er en mærkelig hjælp, 

at jeg ikke kan høre så meget. For så 

har jeg fred inde i hovedet til at høre 

alt det indre. Pludselig kan jeg inde i 

mit lydtætte rum høre Madam Münsters 

replik og lade hele sceneriet folde 

sig ud, forklarer Nikoline.

Nikoline bruger meget sine øjne som kompensation 

for den manglende hørelse: 

- Da jeg startede min tegneserie i 84, 

sad jeg jo og studerede folk. Det har jeg 

gjort hele mit liv, for jeg bruger øjnene 

mere end ørerne. Det er sikkert hele 

nøglen til det, jeg laver. At jeg kigger. 

Så forestiller jeg mig, at de siger alt 

muligt, fordi min intuition fortæller 

mig psykologisk, når jeg studerer folks 

ansigter. Men det sjove er, at når jeg 

rent faktisk hører, hvad der bliver sagt, 

siger folk tit noget, som ikke er i pagt 

med, hvordan de ser ud. Og det er mellemrummet 

mellem, hvordan vi ser ud 

og det, der kommer ud af munden, der 

interesserer mig i dramatik og tegneserier. 

At man kan sidde og sige: "Ih 

hvor dejligt for dig, at du skal giftes på 

lørdag. Rasmus og jeg skal også giftes 

til maj". Og samtidig se tvivlen i pigens 

øjne, fordi hun slet ikke er sikker på, 

at det med Rasmus er så godt alligevel. 

Hendes glæde over venindens bryllup 

er blandet med hendes egen tvivl. Det 

lægger jeg mere mærke til, fordi jeg 

ikke kan høre hvad hun siger. 

 

En anden afgørende grund til, at Nikoline 

fik høreapparater for seks år siden 

er vennernes trillinger, som hun er 

nært tilknyttet. 

- Det kan være sjovt, når jeg misforstår 

voksne. Men jeg kan ikke regne ud, 

hvad børnene siger. Jeg må have deres 

små hjemmelavede ord. Så for seks år 

siden besluttede jeg mig for at gå den 

tunge vej til hørelægen, fortæller Nikoline. 

Og denne gang snød hun ikke 

med prøven. 

- Den dag, jeg fik apparaterne, blev 

jeg helt forvirret over de mange nye lyde. 

Jeg kunne ikke finde ud af at starte min 

bil, for motoren larmede helt vildt, da 

jeg skulle koble ud, fortæller Nikoline.

Da hun endelig kom hjem i lejligheden 

vendte hun sig hele tiden om, for hun 

troede der fulgte nogen efter hende. 

- Jeg var jo ikke vant til lyden af mine 

egne skridt, griner hun og tilføjer: 

- Og jeg rendte rundt og ledte efter 

støvsugeren, som jeg troede jeg havde 

glemt at slukke. Det viste sig at være 

mine hunde. Jeg havde jo aldrig før 

hørt dem trække vejret og snorke, siger 

Nikoline, som synes, at det er alle 

tiders at kunne høre ordentligt, men 

at det også kan være en stressfaktor at 

vænne sig til alle lydene: 

- Lyde i vores postmoderne samfund 

er jo et helt inferno. Jeg kan godt 

forstå, at jeg brugte 20 år på at undgå 

dem. Det er smadderskønt at kunne 

høre. Men det er også belastende. Også 

fordi den lille historie jeg plejer at digte 

om, hvad er mon bliver sagt, nogle 

gange er sjovere end virkeligheden. 

 

Nikoline har ofte klaret sig ud af situationer 

ved at mundaflæse og gætte sig 

frem til konteksten. 

I forbindelse med premieren blev hun 

interviewet i ’God Morgen Danmark’ 

- Det ene batteri til høreapparatet 

er gået, men jeg ved jo jeg skal sidde 

tæt på intervieweren og kan mundaflæse, 

så jeg er ikke nervøs. Mens jeg får 

mikrofon på og gøres klar, skal Peter 

Brixtofte på, og da han går forbi, hilser 

han pænt på mig. Jeg kan ikke høre 

hvad de snakker om, så jeg tænker, at 

Peter Brixtofte nok er i TV, fordi han 

har skrevet en selvbiografi om sine år i 

Farum. Jeg har jo nærmest levet i 1700- 

tallet de sidste mange måneder og ikke 

fulgt med i medierne. Uanset hvad jeg 

ellers måtte tænke, vil jeg gerne være 

venlig. Så jeg vinker tilbage og råber 

"Tillykke" med et stort smil. Lige som 

for at bakke ham op omkring den ny 

bog. Først bagefter ser jeg overskriften 

i Ekstrabladet:" Peter Brixtofte idømt 

to års ubetinget fængsel." 

 

 

 

 

 

 

 

Sommeren igennem har Lovise fra 

Natmandens Datter sagt farvel til byen 

som sin sidste replik, og for få dage siden 

var det sidste aften i Grønnegårdsteatret. 

Snart er det Nikolines tur til at 

tage afsked med København: 

- Jeg elsker København så højt, men 

hvor har vi kendt hinanden længe, sukker 

Nikoline med et lille smil. Hun har 

købt en lejlighed i Berlin og her starter 

et helt nyt kapitel i hendes liv. Det 

betyder blandt andet, at Nikoline nu 

skal til at mestre de tyske gloser. Men i 

modsætning til hovedpersonen Lovise, 

som er analfabet, har Nikoline øre for 

sprog og elsker at læse bøger. 

- Tysk er et fantastisk smukt sprog. 

Der er lang vej, før jeg kan læse tysk 

litteratur og aviser uden ordbøger. 

Men stik modsat mange andre sprog 

tror jeg, at hvis man først får grammatikken 

på plads, bliver det nemmere

efterhånden. Berlinerne er også hurtige 

til at hjælpe. Og kærlige. Det kan vi 

godt lære lidt af, siger hun med en lille 

skælmsk stemme. 

Nikoline slipper ikke helt det danske 

sprog. Hun fortsætter kontakten med 

sine læsere som brevkasseredaktør på 

ugebladet Søndag: 

- Jeg elsker dialogen med normale 

danske kvinder og mænd og ikke kun 

den fiktive verden fra teatret eller et 

særligt akademisk segment. At komme 

med råd om konfirmationer, fladskærme 

og hvad man stiller op med 

utro ægtemænd og koner, siger Nikoline. 

Samtidig skal hun i gang med at 

skrive et stykke, som skal opsættes her 

i landet i 2008. Men der skal også være 

plads til de muligheder, der nu åbner sig: 

- Jeg skal ned til Berlin og mærke. 

Både med stregen og hvad jeg ellers har 

på hjerte. Og jeg er helt sikker på jeg 

har noget, der er på vej. Ad den vej. 

 

1960 Nikoline fødes i København 

1986 Får gennembrud som tegner 

med Café-striben i Politiken 

- senere ’Homo Metropolis’ 

og ’Her på bjerget’, og ’Rose’ 

og ’Laura og Nugga’ i Alt for 

Damerne 

1987 Skriver musicalen ’Under de 

gule måner’ 

1997 Manuskriptforfatter til stykket 

’Liebhaverne’ 

1999 Skriver og instruerer selv ’Den 

Blinde Maler’, ’Mine to Søstre’, 

’Boblerne i Bækken’, ’Martas’ 

Tema’, ’Akvariefuglen’ og 

’Natmandens Datter’ 

2006 Brevkasseredaktør ved ugebladet 

Søndag 

Firmaet Phonic Ear, der sælger og opsætter 

høretekniske hjælpemidler, er 

stødt på et nyt problem omkring opsætning 

af teleslynger hjemme hos folk. 

Danskerne er i stor stil begyndt at købe 

fladskærms-TV. Når Phonic Ear kommer 

ud for at tilslutte teleslyngen til 

fjernsynets scartstik, passer lyd og billede 

ikke længere sammen. 

- Producenterne har gjort meget ud 

af, at der skal være en god billedkvalitet. 

Men det tager tid. Derfor er der sat en 

tidsforsinkelse på lyden i fjernsynet. Men 

det er der ikke på scartstikket. Så folk får 

lyden for hurtigt ud gennem teleslyngen, 

fortæller Palle Sørensen fra Phonic Ear. 

LBH’s tilbud om støjkasser til folkeskolen 

har været en kæmpe succes i det 

forgangne skoleår. Flere gange har vi 

måtte udvide antallet af støjkasser, og 

lærernes tilbagemeldinger har vist, at 

der er et stort behov for at tale om støj 

og høreproblemer på skolerne. Derfor 

fortsætter tilbuddet om støjkasser også 

i dette skoleår. Nye undersøgelser fra 

det svenske universitetshospital Sahlgrenska 

viser bl.a. at op mod 60% af de 

7-årige børn har haft tinnitus-lignende 

 

 

 

Fredericiaskolen har taget initiativ til 

en nordisk konference om børn og 

høretekniske hjælpemidler den 7. og 8. 

marts næste år. Et stigende antal hørehæmmede 

børn sendes ud i de almindelige 

folkeskoler, fordi teknologien 

kan støtte dem i undervisningen. 

Det betyder, at alle brugere af fladskærme 

må betale 1000 kroner ekstra 

for at få sat en lydforsinkelse på scartstikket. 

- Vi formoder, at problemet skyldes 

producenterne ønske om at spare penge. 

Men man kan selvfølgelig frygte, at 

nogle kommuner afviser at betale beløbet, 

hvis teleslyngen fungerede med det 

gamle TV, siger Palle Sørensen. 

Problemet er endnu et i rækken 

af problemstillinger omkring ny teknologi. 

Bl.a. kan nye DVD-optagere 

ikke optage TV-tekster, ligesom det 

kniber med danske tekster på danske 

DVD-film. 

symptomer. Også i de danske daginstitutioner 

er lydniveauerne for høje. 

Arbejdsmiljøinstituttet har med en undersøgelse 

vist, at 80% af pædagogerne 

arbejder i for meget støj – støj som det 

er påvist giver skader på sundheden i 

form af stress, forhøjet blodtryk m.v. 

 

Men hvordan sikres den fornødne 

pædagogiske og tekniske assistence? 

Fredericiaskolen vil med konferencen 

gerne hjælpe til med at udbrede forståelsen 

for den øgede betydning af 

høretekniske hjælpemidler. Se mere på: 

www.fredericiaskolen.dk/konference/

Af Irene Scharbau/betina Hjeds 

Foto: Tinie W. Rasmussen 

å flere af landets offentlige 

høreklinikker må man skære i 

udleveringen af høreapparater, 

fordi tilskuddene til de private høreklinikker 

er steget voldsomt. 

Men hvorfor hænger disse to ting 

sammen? I bl.a. Københavns amt og 

Fyns amt ligger pengene til borgernes 

høreapparater i samme budget, uanset 

hvor man får dem udleveret. 

Det har denne sommer medført 

uholdbare forhold på Gentofte amtssygehus, 

hvor man i august meddelte, 

at al udlevering af høreapparater var 

stoppet undtagen til børnene. 

Men tilsyneladende er der også forvirring 

omkring budgetterne. I Københavns 

amt godkendte politikerne i juni 

måned en tillægsbevilling på 11 mio 

kroner netop på grund af de manglende 

midler. 

- Så det lyder underligt. Der bør ikke 

være en øvre grænse for, hvad man kan 

udlevere, siger formanden for sundhedsudvalget, 

Leif Flemming Jensen. 

 

I maj viste en prognose lavet på Gentofte 

amtssygehus, at de private i 2006 

ville bruge 25 mill af de knap 38 mill, 

der var i budgettet. I juli er denne prognose 

ændret til, at de private høreklinikker 

bruger 30 mill, og derved er der 

kun mindre end 8 mill kr tilbage til den 

offentlige høreklinik i amtet. De penge 

havde Gentofte allerede brugt inden 

første halvdel af 2006 er gået, så Gentofte 

holder igen. Men kan det virkelig 

være rigtigt, har LBH spurgt Gentofte: 

- Ja, desværre. Puljen til udlevering 

af høreapparater skal vi dele med de 

private høreklinikker, og desværre 

er det dem, der tager først. Det betyder, 

at vi ikke ved, hvor meget vi kan 

råde over. Først på året udarbejdede 

vi planer for, hvordan vi kunne nedbringe 

vores ventetid. Men da den 

fælles pulje til tilskud til udlevering 

af høreapparater forbruges af de 

private klinikker, har vi været nødsaget 

til at tage disse planer af bordet 

igen. Forudsætningerne har ændret 

sig, siger oversygeplejeske på audiologisk 

afdeling Aase Svenningsen. 

Det betyder, at ventelisterne stiger 

igen. Ved redaktionens slutning var 

ventetiden på forundersøgelse til et høreapparat 

på Getofte 98 uger, hvilket er 

en stigning på 50% på et år. 

Landsforeningen for Bedre Hørelse 

har i forvejen sendt en klage til Ombudsmanden 

over Fyns amt, som også 

praktiserer fællesbudgetter, og hvor 

ventetiden er 100 uger. I praksis betyder 

det. at der er nogle borgere, som 

aldrig kommer til, har overlæge Ture 

Andersen tidligere fortalt. 

LBH mener det er ulovligt at standse 

de offentlige klinikkers udlevering af 

høreapparater. 

- Man kan ikke sammenblande 

pengene på denne måde. Det interessante 

er jo, at hvis regeringen i morgen 

fordoblede tilskuddet til de private, så 

skulle man også fordoble ventetiden i 

det offentlige. Det holder jo ikke. Der 

er fulgt penge med fra regeringen til de 

private tilskud. Man må slet ikke røre 

ved hospitalernes penge til offentlig 

behandling af borgerne, siger LBHs 

formand Søren Dalmark. 

 

I Danske Regioner/Amtsrådsforeningen 

bekræfter sundhedskontorchef 

Peter Ring, at staten har givet amterne 

særlige penge til tilskuddene til private 

høreklinikker. Og hver gang tilskuddet 

er blevet hævet, er der fulgt penge med. 

- Det der ikke følge penge med til, er 

hvis flere ønsker høreapparat, end man 

har beregnet, siger han. 

Så prisreguleringer og bloktilskud 

er en ting, en anden ting er, hvis flere 

ønsker at købe høreapparat privat. Og 

det har flere tilsyneladende gjort. 

 

Ifølge avisen Børsen er flere folketingspolitikere 

bekymrede over udviklingen. 

Ikke mindst fordi tilskuddet til høreapparater 

er steget, men indkøbsprisen er 

faldet. Alligevel har de private forhandlere 

ikke sænket priserne. 

- Det lugter det her. Spørgsmålet er, 

hvor meget man skal tjene på folk, der 

har et hørehandicap, sagde sundhedspolitisk 

ordfører Preben Rudiengaard 

til avisen. Han vil se på sagen. 

Endnu en udvikling i sagen om 

høreapparaternes økonomi bliver 1. 

januar, når 98 kommuner skal overtage 

betalingen for høreapparatsbehandlingen 

fra amterne. De bliver kompenseret. 

Men hvad nu, hvis kommunen synes, 

det er for dyrt? Fortsættelse følger 

med garanti her i bladet. 

Se ventelisterne for hele Danmark på 

www.lbh.dk

Af Benny Lauridsen 

o høreklinikker har stoppet 

for udlevering af høreapparater 

under henvisning til, at 

udgiften til tilskud til privat indkøbte 

høreapparater har opbrugt hele amtets 

bevilling. Det har fået ‘hørelsen’ til at 

undersøge, hvordan det ser ud i resten 

af landet 

Nordjyllands Amt: Bodil Kusk fra 

amtets økonomiafdeling oplyser, at 

pengene til såvel det private tilskud 

som de offentligt indkøbte høreapparater 

stammer fra samme kasse. Hvis 

den løber tør, får man en tillægsbevilling 

- sådan som man en enkelt gang 

hár fået, da tilskuddet til private apparater 

løb løbsk og overskred den budgetterede 

udgift. 

Ringkøbing Amt: - Det, der bliver 

brugt, bliver brugt. En økonomisk 

 

 

 

model med et fast årligt beløb til høreapparater 

har aldrig været gældende hos 

os, så vi har heller ikke haft behov for 

tillægsbevillinger, fortæller Ole Arndal, 

daglig leder af Høreklinikken på Holstebro 

Sygehus, og oplyser, at der i amtet 

ikke har været ret mange tilskud til 

privat indkøbte apparater - "så få så det 

årligt næsten kan tælles på een hånd". 

Viborg Amt: Jan Væring, fuldmægtig i 

amtets sundhedsforvaltning forklarer, 

at amtets to høreklinikker har hver 

deres pengekasse til henholdsvis køb af 

egne apparater og til betaling af tilskud 

til privat indkøbte apparater. Han siger: 

- Vi havde en meget lang ventetid 

pga. mangel på audiologiassistenter. 

Det medførte voksende udgifter til 

tilskud til privat indkøbte apparater. 

Men de meromkostninger blev dækket 

ind gennem det, at personaleflaskehalsen 

i det offentlige system medførte 

 

lavere omkostninger. Men vi har ikke 

haft lukket ned for udlevering af apparater 

fra det offentlige pga. voksende 

udgifter til det private tilskud. 

Århus Amt: Niels Rasmus Jensen, 

konsulent i amtet, siger 

- Tilskud til privat indkøbte apparater 

kører over en speciel konto under 

sygesikringen. Og selv om der har 

været et merforbrug på den konto, så 

har det ikke påvirket udleveringen af 

apparater i det offentlige. Der er altså 

ingen risiko for at vi fjerner underlaget 

for vores eget system. 

Vejle Amt: Overlæge Frank Marker fra 

amtets høreklinik har arbejdet der i fem 

år, og oplyser, at man aldrig har haft 

den slags problemer, så man har aldrig 

haft lukket ned for udleveringen af høreapparater 

- og forventer heller ikke at 

komme til at gøre det. Heller ikke selv 

om pengene til det private tilskud og 

til indkøb af apparater i det offentlige 

stammer fra samme kasse i amtet. 

Ribe Amt: Økonomichef Jens Peter 

Kusk fra Esbjerg Sygehus, hvor den 

audiologiske afdeling er hjemme-

hørende, fortæller, 

at tilskuddet til 

privat indkøbte 

høreapparater 

kommer fra samme 

kasse som den, 

der betaler høreapparater udleveret på 

audiologisk afdeling. 

- Vi har en enkelt gang været i nærheden 

af loftet i den kasse, men der 

fik vi grønt lys til at bruge flere penge, 

mod vi hentede dem hjem fra andre 

områder. Så vi fik mulighed for bare 

at fortsætte derudaf, og det har vi stadigvæk, 

selv om vi siden ikke har ramt 

loftet og heller ikke kommer til det i år, 

siger han. 

Sønderjyllands Amt: Preben Skellgaard, 

afdelingsleder på Center for Hjælpemidler 

og Kommunikation, siger: 

- Udgifterne til det private tilskud 

har været jævnt stigende over årene. De 

udgifter kan ikke stoppes uden at man 

bryder loven. Men stigningen i de udgifter 

har ikke haft effekt på udleveringen 

af apparater i det offentlige system 

på noget tidspunkt. Og at gøre den 

slags er ulovligt og absurd. For man må 

ikke nægte borgere hjælpemidler ud fra 

en sådan økonomisk begrundelse. 

Vestsjællands Amt: Fra høreklinikkens 

side oplyses det, at man har de 

apparater afdelingen skal bruge og forventer 

at bruge året ud. 

Lisbet Slipkjær fra amtet supperer: 

- Vi har adskilte budgetter her i amtet 

– så hvis mange ønsker tilskud til 

privat indkøbte apparater, som vi ifølge 

loven jo skal give tilskud til under visse 

forudsætninger, går det ikke ud over 

høreklinikkens arbejde. Men de enkelte 

sygehuse har selvstændige budgetter, 

og hvis man overskrider dem eet sted, 

skal der spares et andet. 

Roskilde Amt, Storstrøms Amt, 

Roskilde Amt og Frederiksborg Amt: 

Alle amter oplyser, at selv om udgifterne 

til private tilskud er store og 

stigende, så har det ikke påvirket det 

offentlige system i form af opbremsninger 

i udleveringen af apparater fra 

høreklinikkerne. 

Københavns Kommune: Vibeke Vestager, 

leder af rehabiliteringsafsnittet på 

 

LBH finder det urimeligt, at Kirke ministeriet 

fjerner krav om teleslynger i kirkerne. 

Det var med dyb overraskelse, at LBH i sommerferien opdagede, 

at kirkeminister Berthel Haarder den 2. juni havde 

sløjfet det såkaldte teleslyngecirkulære. Uden at spørge 

handicaporganisationerne. Uden at erstatte det med et nyt. 

Cirkulæret har pålagt landets kirker at have teleslyngeanlæg, 

så landets 300.000 høreapparatsbrugere kan følge med 

i kirken. Som landsformand Søren Dalmark skrev i et læserbrev 

i Kristeligt Dagblad, er det ikke nok at sidde på første 

række, hvis man vil følge med i præstens ord: En del af den 

kirkelige handling foregår med ryggen vendt til menigheden. 

Blandt andet derfor har det været nødvendigt med tele- 

audiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, 

oplyser, at pengene til såvel tilskud 

til privat indkøbte apparater som til 

offentligt udleverede kommer fra den 

samme kasse i kommunen. Hun siger: 

- Kommunens budget på området ligger 

hos Hjælpemiddelcentralen - uden 

for sygehusvæsenet - hvor vi sender regningen 

for apparater hen. Så selv om 

der har været stigende udgifter til private 

tilskud, så har vi ikke været presset 

på vores udlevering af apparater og 

bliver det heller ikke. 

Bornholms Regionskommune: Ørelæge 

Erik Keller Sørensen, den ene af 

øens to privatpraktiserende ørelæger, 

der varetager regionskommunens arbejde 

på området, fortæller, at man slet 

ikke har den slags problemer på øen. 

- Vi klarer selv det hele og har kun cirka 

seks ugers ventetid. Sidste år udleverede 

vi mere end 400 apparater, og kun cirka 

ti tog over til København. To af dem 

fik høreapparater med privat tilskud, 

mens resten var børn som vi kun laver 

forundersøgelser på her på øen. 

slynge i kirkerne. Og Landsforeningen for Bedre Hørelse 

var af samme årsag særdeles involveret i udarbejdelsen af 

det tidligere cirkulære i 1986. 

LBH har rettet henvendelse til Kirkeministeriet, som 

har svaret, at cirkulæret er ophævet som et led i Kirkeministeriets 

løbende arbejde med at forenkle og modernisere 

eksisterende regelsæt. Hensigten har ikke været at signalere 

over for menighedsrådene, at det ikke længere er en 

opgave for dem at sørge for at installere, vedligeholde og 

benytte teleslynger i kirkerne. Efter henvendelsen fra LBH 

og DSI er ministeriet blevet opmærksomt på, at der er 

behov for fortsat at præcisere, at menighedsrådene fortsat 

skal sørge for, at der er teleslynger i kirkerne. Men det er 

ikke godt nok, mener LBH, der arbejder videre med sagen.

De danske biblioteker har en service 

for døve, døvblevne og hørehæmmede. 

Hvis man taler med bibliotekarerne, 

kan de finde film med 

undertekster og tegnsprogstolkning 

til dig. Servicen køres fra Danmarks 

Blindebibliotek. 

Informationsbrochure om CI 

Videnscentret for døvblevne, døve og 

hørehæmmede har udgivet en pjece til 

personer, som søger information om 

Cochlear Implant – især til døvblevne og 

svært hørehæmmede, som overvejer CI. 

Pjecen fortæller bl.a. om, 

- hvordan lyd, høresans og CI hænger 

sammen, 

- hvad en implantation i øresneglen 

består i, og hvilken hørelse den teknisk 

set giver, 

- hvorfor tilvænning og udbytte ad CI 

varierer fra person til person, 

Lovgiv mod forskelsbehandling 

Regeringens handicappolitik, der bygger 

på "De gode viljers vej" virker ikke. 

Handicaporganisationerne kræver nu 

lovgivning, der skal forbyde og forhindre 

forskelsbehandling af handicappede. 

Rettighedslovgivning virker i England, og 

den er også på vej i både Norge og Sverige. 

- Mennesker med handicap er den eneste 

minoritet, det i Danmark stadig politisk 

er tilladt at diskriminere og fastholde 

som en svag gruppe uden rettigheder, udtaler 

Stig Langvad formand for De Samvirkende 

Invalideorganisationer (DSI). 

Derfor har DSI nu henvendt sig til 

statsminister Anders Fogh Rasmussen 

og vicestatsminister Bendt Bendtsen for 

at få dem til at tage initiativ til en lov, 

der forbyder diskrimination af mennesker 

med handicap i Danmark. 

 

 

12.-13. september afholder Hjælpemiddelinstituttet 

Hitmesse på Hotel 

Nyborg Strand. Hitmessen er den 

største specialudstilling inden for området 

kommunikation og specialundervisning 

i hele Norden. Se mere på 

www.hmi.dk/hitmesse. 

- hvorfor både egen træning og genoptræning 

sammen med en hørepædagog 

er vigtigt efter implantationen, 

- hvilke hjælpemidler, man kan have 

brug for som CI-bruger, 

- hvilke forandringer, der kan ske med 

en og i forhold til ens omgivelser 

efter, man har fået CI, 

- hvilke rådgivnings- og støttemuligheder, 

man har som CI-bruger. 

Kilde: Videnscenter for døvblevne, 

døve og hørehæmmede. 

LBHs landsformand Søren Dalmark er 

enig i, at de gode viljer ikke er nok: 

- Målet med handicappolitik er, at man 

kompenserer bedst muligt både menneskeligt 

og teknisk, udtaler Søren Dalmark. 

At det ikke er tilfældet i dag, kan 

Søren Dalmark hurtigt nævne to helt 

aktuelle eksempler på: Regeringens 

udspil til en ny medieaftale, hvor man 

ikke sørger for tekstning af alle danske 

udsendelser, selv om det er både 

teknisk og menneskeligt muligt. Samt 

tolkeområdet, hvor vi med de forskellige 

offentlige myndigheder oplever 

manglende smidighed og menneskelig 

forståelse for at sikre optimal tolkning 

for brugerne - såvel skrivetolkning som 

tolkning på tegnsprog eller tegnstøttet 

kommunikation.

Diagnose på APD godkendt 

APD (Audiotory Processing Disorder) 

er vanskelighed med at bearbejde, det 

man hører. En høreprøve kan vise, at 

personer hører fint. Men hjernen kan 

ikke høre det godt nok. Nu er APD 

godkendt som lidelse, skriver Phonak i 

sit blad Phorum. 

 

 

 

Aalborg Universitet har udviklet en 

dukke, som kan måle, hvor højt netop 

din musikafspiller spiller. 

De små transportable musikafspillere 

kan være skadelige for hørelsen. 

Men det afhænger af to faktorer: 

Oticon, Siemens og Phonak nævnt 

som mulige købere. Det vil give forandringer 

på markedet 

Midt i sommerferien meddelte GN, at 

man i realiteten var indstillet på at sælge 

høreapparatdelen Resound fra for at 

koncentrere sig om virksomheden Netcom, 

der sælger headsets til hele verden. 

GN-Resound er et af verdens store 

høreapparatselskaber sammen med 

Siemens, Oticon, Phonak, Starkey og 

danske Widex. 

Til de danske medier har Oticon 

meldt ud, at man er interesseret i et 

køb. Også andre, som Phonak, Siemens 

og såmænd også den amerikanske medicinalgigant 

Johnson & Johnson, der 

ikke tidligere har haft med høreappa- 

Dukken er 1,70 høj 

og hedder Valdemar 

Hvor højt spiller du på den, og hvor 

længe hører du musik om dagen. 

Hvor højt man spiller, kan man ikke 

selv måle. Nu har Aalborg Universitet 

udviklet en dukke, hvor lyden måles i 

dukkens øregang, hvorefter en computer 

udregner, hvor højt der spilles. 

På brystet af dukken er der et display, 

som viser både lydtrykket og oplyser 

dig, hvor lang tid du kan lytte til 

 

rater at gøre, er tilsyneladende interesserede 

i GN’s markedsandel. 

Aktieanalytikere forudser ifølge DR, 

at det vil skabe turbulens på markedet. 

Høreklinikkerne, der normalt har to, tre 

forskellige mærker høreapparater, herunder 

GN, skal måske ud og finde et andet 

mærke, hvis to af de mest solgte kommer 

til at høre under samme firma. Dette 

vil alt efter, hvem køberen bliver, rykke 

rundt på markedsandelene. Den, der vinder 

GN Resound, vinder markedet. Ifølge 

Berlingske Tidende mener bankernes 

analytikere, at især hørepparatfirmaet 

Widex kan blive presset. Hos Widex tager 

man dog situationen med ro. 

- Der er mange variationer af den 

sag. Det er jo heller ikke sikkert at 

kunderne ønsker at blive afhængig 

af så stor en spiller, siger adm. Direktør 

Jan Tøpholm til Berlingeren. 

din musikafspiller om dagen uden at 

risikere nedsat hørelse eller tinnitus. 

Dukken vil være med til sommerens 

musikfestivaller. Der får du mulighed 

for at få målt, hvor højt du selv spiller 

på din egen musikafspiller. 

Efter sommerferien tilbydes dukken 

også til landets skoler og gymnasier. 

Skoler og gymnasier kan lave aftale 

om at låne Valdemar hos Mette Marie 

Abildgaard på telefon 96 35 73 38. 

Der er ikke lavet undersøgelser i Danmark 

om musik og lyttevaner. Men i 

Australien har en undersøgelse i 2005 

vist, at ca 25% af brugerne af transportable 

musikafspillere overskriver den 

grænse, som øret kan tåle, og derfor 

risikerer varigt høretab og tinnitus. 

Der er forskere, som mener, at de unge 

i dag allerede hører dårligere, end dem 

som nu er mellem 30 og 50 år. Betina 

Bliver det Oticon/William Demant, 

som køber GN Resound, får vi noget 

nær en mastodont på høreapparatsområdet. 

Markedet har de seneste år i øvrigt 

været præget af lancering af en lang 

række nye høreapparater, bl.a. fra GN 

Resound. Apparaterne har mest været 

nye modeller og ikke som sådan landvindinger 

eller epokegørende opfindelser 

i forhold til de hørehæmmede. De 

mange nye såkaldte "devices" stiller 

krav til audiologipersonalet om at være 

opdaterede i forhold til de enkelte apparaters 

tilpasningsprogrammer. Jo 

flere modeller, jo flere programmer 

at holde styr på. Hvis GN købes af et 

andet høreapparatfirma, vil antallet af 

nye modeller, som lanceres af konkurrencehensyn, 

måske falde en smule. 

Og det er måske til brugernes og høreapparattilpassernes 

fordel. is

Af journalist Merete Rømer Engel 

er ikke det samme 

som dansk 

tegnsprog. Dansk tegnsprog anvendes 

hovedsageligt af mennesker, der er født 

døve og derfor kun har lidt eller intet 

sprog. Tegnstøttet Kommunikation 

derimod anvendes i højere grad af mennesker, 

der behersker sproget, men enten 

har mistet hørelsen pludseligt, eller 

gradvist har mistet så meget hørelse, at 

høreapparaterne ikke længere er nok. 

– Tegnstøttet Kommunikation en 

stor hjælp for mange, men for at der 

virkelig skal være noget ved det, skal ikke 

bare den stærkt hørehæmmede men 

også vedkommendes familie lære TSK, 

og her opstår der desværre tit problemer, 

siger Per Nielsen. Han er viceforstander 

i Center for Specialundervisning – CSV i 

Frankrigsgade i København, som er et af 

de Kommunikationscentre/høreinstitutter 

i landet med størst ekspertise inden 

for TSK-undervisning. 

 

Per Nielsen fortæller, at CSV ved flere 

lejligheder har haft lang venteliste til 

TSK-undervisning. Grunden er oftest, 

at man ikke har kunnet sammensætte 

hold, som typisk består af den hørehæmmede 

og dennes nærmeste familie 

og evt. nære venner. 

– Den hørehæmmede selv er i sagens 

natur meget motiveret for at komme i 

gang – men når så de øvrige familiemedlemmer 

og pårørende bliver kontaktet 

for at få lavet et hold, der kan mødes 

f.eks. en gang om ugen til undervisning, 

så opstår der ofte en masse problemer. 

Alle har travlt. Nogle gange lykkes det 

simpelthen ikke finde et undervisningstidspunkt, 

hvor alle kan være med, selv 

om vi fra CSV er meget fleksible med 

tidspunkter, siger Per Nielsen. 

Han undrer sig over, at familierne 

ofte har så svært ved at overkomme 

dette nye og kan kun få øje på én årsag. 

– Problemet må være, at de dybest 

set ikke forstår, hvor vigtigt det er for 

den hørehæmmede at kunne kommunikere 

på højt niveau med sine nærmeste, 

siger Per Nielsen. 

 

Men kunne jo så spørge, om det ikke 

netop er CSV og de øvrige høreinstitutter 

og kommunikationscentres opgave 

at motivere de pårørende til at lære 

TSK. For hvem har ellers ansvaret? 

spørger vi Per Nielsen. 

– Ansvaret ligger jo langt hen ad vejen 

hos os i det offentlige system, som 

naturligvis skal informere om undervisningstilbuddene 

– og om hvor vigtigt 

det er, at alle relevante kommunikationspartnere 

lærer TSK, når det handler 

om at tale med svært hørehæmmede. 

Men ansvaret for velfungerende kommunikation 

ligger også hos os alle sammen. 

Vi kan jo på høreinstitutter og kommunikationscentre 

ikke tvinge folk til at gå 

til undervisning, siger Per Nielsen. 

Der er efter hans opfattelse ofte en 

svær balance mellem at informere tilstrækkeligt 

og samtidig lade folk tage 

stilling selv. 

– Det at blive svært hørehæmmet 

er en stor omstilling både for den der 

rammes og for resten af familien. Det 

medfører desværre ofte brud og skilsmisser. 

Familierne slås med hele denne 

omstilling af deres liv, og i den proces 

orker de måske ikke at gå i gang med 

at lære TSK også. Men det er ærgerligt, 

for en god kommunikation kunne 

netop afhjælpe nogle af disse vanskeligheder, 

siger viceforstanderen. 

 

Sådan ser problematikkerne ud set fra 

viceforstander Per Nielsens udkigspost. 

Fra de hørehæmmede selv hører LBH 

ofte, at det rundt i landet kan være et 

problem, at så forholdsvis få hørepædagoger 

overhovedet behersker TSK. 

Det gør det svært at få kurser, ligesom 

der ofte mangler en god information 

om mulighederne i TSK. Er man så 

kommet i gang, kan det i nogle tilfælde 

ikke lade sig gøre at komme op på et 

tilstrækkeligt højt niveau. 

Det kræver nemlig lang tids undervisning 

og højt kvalificerede undervisere 

at komme op på et niveau, så man 

rent faktisk kan debattere og tale om 

følelser med sin familie og er i stand til 

at aflæse en TSK-tolk. 

Information og mere information 

om TSK er vigtig også over for de hørehæmmede 

selv, som også kan have 

nogle barrierer i forhold til at kaste sig 

ud i et nyt sprog med tegn. Og det er 

grænseoverskridende. Læs Vickis beretning 

på den følgende side...

Af journalist Merete Rømer Engel 

Fotos: Tinie W. Rasmussen 

 

et lyder måske banalt, men 

jeg vil gerne have med i artiklen, 

at uden TSK havde 

jeg ikke haft det så godt i dag, som 

jeg har det. Kommunikation er jo fantastisk 

væsentlig. Jeg kunne ikke leve 

uden, siger Vickie Mølgaard-Madsen 

fra sofaen i sin lille charmerende lejlighed 

på Nørrebro i København. 

I går var hun til mundtlig eksamen på 

fortsættes på næste side…

Suhrs Seminarium og fik 9. Hun er ikke 

helt tilfreds, ville egentlig gerne have haft 

10, men okay, nu er der dømt sommerferie. 

Med til eksamen havde Vickie som 

den største selvfølge en TSK-tolk, ligesom 

der også er en TSK-tolk med 

til interviewet her og på seminariet i 

hverdagen. 

– Indtil for to år siden brugte jeg 

mest skrivetolk, men det er jeg helt 

holdt op med. Jeg oplever, at TSKtolkene 

kan få mere med. Det bliver 

simpelthen mere nuanceret. Især i 

situationer, hvor en gruppe sidder 

og snakker på kryds og tværs, får jeg 

flere informationer af en TSK-tolk, 

siger Vickie. 

 

Netop gruppearbejde har hun tidligere 

været lidt bange for i forbindelse med en 

tidligere medieuddannelse. Men i februar 

skiftede hun studie og påbegyndte 

en ny 3 _-årig uddannelse til "professionsbachelor 

i ernæring og sundhed" på 

Suhrs Seminarium, og samtidig besluttede 

hun sig for en "ny stil". 

– Jeg ville bruge flere kræfter på det 

sociale på den ny uddannelse. Ville turde 

engagere mig i gruppearbejde med 

hjælp fra en TSK-tolk. Det er meget 

vigtigt at have nogle at snakke fag med, 

siger Vickie. 

Derfor sagde hun ja tak til gruppearbejde 

med den viden, at det ville blive 

lidt besværligt. 

 

 

 

– Men det gik faktisk rigtig godt. 

Jeg havde TSK-tolk med undtagen 

til nogle af gruppemøderne sent om 

aftenen. Der måtte jeg mundaflæse og 

enkelte gange have ting skrevet på en 

lap, fortæller Vickie. 

 

Gruppearbejdet betød faktisk at flere 

af hendes medstuderende blev så interesserede 

i TSK, at de gerne vil lære 

mere. Vickie arbejder nu på, at få bevilliget 

timer til basisundervisning af 

studiekammeraterne og har sendt en 

liste rundt i klassen, hvor man kunne 

skrive sig på. 

– Omkring halvdelen af mine klassekammerater 

har skrevet sig på. Det 

er fantastisk positivt at opleve. De skal 

selvfølgelig ikke bruge al deres tid på 

det. Men bare det, at de har lyst til at 

lære alfabetet og får en følelse af, at det 

ikke er farligt at bruge alle de naturlige 

tegn, er stort. Det giver mig pludselig 

mange flere at kommunikere med, 

siger Vickie. 

 

Men alt er selvfølgelig ikke bare nemt. 

RUS-turen gik skidt. Vickie havde ikke 

umiddelbart lyst til at tage med, fordi 

det er en svært at være sammen med så 

mange fremmede i flere døgn og ikke 

kunne høre, hvad de siger. Men hun 

besluttede sig alligevel for at give det 

en chance. 

– Desværre kunne jeg ikke få en 

tolk med, og efter to dage måtte jeg 

tage hjem igen. Det meste gik simpelthen 

hen over hovedet på mig. Det var 

umiddelbaret et nederlag, men jeg 

gjorde da forsøget, siger Vickie. 

Senere har hun været til fest på skolen, 

hvor hun bevidst kom uden tolk. 

– Til mere private eller personlige 

ting synes jeg, det er svært at have en 

tolk med – at skulle snakke privat gennem 

et andet menneske er underligt. 

Så til festen måtte jeg klare mig med 

at mundaflæse. Det gik faktisk rigtig 

godt, men nu kendte jeg jo også klassekammeraterne. 

Det hjælper meget, når 

jeg skal mundaflæse. 

 

Vennerne uden for skolen kan TSK på 

forskellige niveauer og har taget undervisning 

sammen med Vickie. 

– Det har egentlig været ret problemløst. 

Det har været langt mere besværligt 

for min familie at få bevilliget

undervisning. Det skyldes dels, at jeg 

er over 18 år, og dels at min familie bor 

i Jylland – og altså i et andet amt end 

jeg. Men det betyder jo ikke, at vi er 

mindre i familie eller har et mindre behov 

for at kommunikere, siger Vickie. 

 

 

 

 

Lidt undervisning har familien dog 

fået hjemme i Hedensted. Moderen 

og den yngste bror på 13 har desuden 

gjort en masse for at træne TSK og bl.a. 

Selskabsdans 

Jade 

En aften i operaen 

Bowling 

mødtes regelmæssigt med en gruppe 

døvblevne i Fredericia, ligesom hele 

familien med stedfaderen og endnu en 

bror sammen med Vickie har deltaget i 

flere TSK–weekender på Castbergård. 

– Min mor og jeg kan snakke om 

alt på TSK og min yngste bror er fantastisk 

god til det. Det har virkelig 

Må vi præsentere Delta – et splinternyt høreapparat 

specielt udviklet til mennesker, som har planer om at 

leve et langt og aktivt liv. 

Du er bevidst om både krop og sind, sætter selv 

tempoet og tilpasser dig nye ting. 

Men der er én ting, du endnu ikke har været ude for 

– et høreapparat, som vil styrke din kommunikationsevne 

og dermed forbedre kontakten med verdenen 

omkring dig. 

Kontakt din høreklinik, for at høre mere om dine 

muligheder for at bruge Delta. 

Lad Delta gøre dig til noget specielt 

www.delta.oticon.dk 

 

betydet noget for vores forhold, fordi 

jeg føler mig så afslappet og godt tilpas 

sammen med ham. Min anden bror, 

som er 21 år, kan ikke så meget TSK. 

Han kan simpelthen ikke lide at bruge 

mimik og kropssprog, så ham kommunikerer 

jeg mest med via sms og nettet, 

men vi kan godt kommunikere, når 

fortsættes på næste side…

Vickies historie – kort: 

For fem år siden var Vickie 20 år og 

hørte ganske udmærket. Hun var lige 

kommet hjem fra et højskoleophold, 

havde fået et midlertidigt job og en 

drømmelejlighed – livet føltes let. 

Men så blev alting vendt på hovedet. 

Vickie fik konstateret svulster på begge 

vi ses. Min stedfar kan lidt mere. Han 

prøver virkelig, siger Vickie. 

 

 

I dag har hun svært ved at forstå de 

barrierer hun selv havde over for at 

gå i gang med TSK – og så alligevel. 

Jeg havde jo set de døves tegnsprog i 

TV, og jeg var genert over for at skulle 

bruge så meget mimik. Bange for at 

se fjollet ud. Og så oplevede jeg slet 

ikke mig selv som døv. Jeg ville ikke 

acceptere, at jeg var næsten helt døv, og 

at jeg sandsynligvis ville blive helt døv, 

siger Vickie. 

I dag er hun 100% døv, men føler sig 

stadig ikke som sådan. 

– Min identitet nu er, at jeg er døvbleven, 

men hører til i den hørende 

verden. Det er den jeg føler mig hjem- 

hørenerver. Efter operationen var hun 

næsten døv og lam i dele af ansigtet. 

En hård tid fulgte, men med en enorm 

viljestyrke og støtte fra familie, venner 

og et såkaldt akut-team bestående af 

en hørepædagog, en specialkonsulent, 

en psykolog og en konsulent fra talehøreinstituttet 

gik det hurtigt fremad, 

og TSK blev et vigtigt redskab til kommunikation. 

Læs evt. mere om Vickies historie i bogen 

"Tab af hørelse – et skred i livet". 

Bogen kan bestilles på biblioteket. 

 

Har du og din familie et ønske om at 

lære TSK eller om at høre nærmere om 

mulighederne, kan du henvende dig til 

det kommunikationscenter/høreinstitut, 

som du hører til. 

me i. Jeg hører jo også en masse lyde 

indeni. Når jeg ser, at du sætter et glas, 

så hører jeg lyden, fordi jeg kender den. 

Fremtiden kan godt bekymre Vickie, 

hvad med familie, børn...? 

– Jeg ser mig selv med en hørende 

familie, og jeg forventer selvfølgelig, at 

min kæreste lærer TSK. Mine forældre 

synes, det ville være fint, hvis jeg fik en 

døv kæreste. "Hvorfor dog det?" Tænker 

jeg. De mener det selvfølgelig ud 

fra, at det ville være nemmere for mig, 

men sådan ser jeg altså ikke på det, 

siger Vickie, som for øvrigt har haft en 

hørende kæreste, efter hun blev døv. 

 

 

Eller også er det klor! En australsk 

undersøgelse har vist, at en tur i 

svømmepølen nedsætter antallet 

af øreinfektioner med 40%. Også 

antallet af hudinfektioner faldt 

kraftigt blandt grupper af indfødte, 

der begyndte at besøge to nybyggede 

svømmepøle. Forskere fulgte 

børnene og blev overraskede over 

resultaterne, der har reddet hørelsen 

for mange børn. Bladet Dagens 

Medicin skriver, at andre australske 

delstater overvejer at bygge nye 

svømmepøle af denne årsag.

Ny pjece om høreguider 

LBH har, som tidligere omtalt, uddannet en gruppe 

høreguider, der tager ud og fortæller om støj, hørelse og 

høretab. En ny pjece er netop trykt, som skal præsenterer 

høreguiderne overfor virksomheder, uddannelsesinstitutioner 

m.v. Høreguiderne kommer fra hele landet 

og har været igennem et uddannelsesforløb i foråret, 

som sammen med deres egne erfaringer med høreproblemer 

gør dem i stand til at formidle høresagens 

vigtige budskaber. En høreguide kan bestilles gennem 

LBH’s sekretariat. 

 

 

Nordeas travle filial på 

Nørreport skal deltage i et 

pilotprojekt om sundere arbejdsliv 

- Nørreport er en meget 

hektisk arbejdsplads med 

placering ved strøg og station. 

Støjen i ekspeditionslokalet 

skal undersøges, og 

de 10-14 kundemedarbejdere 

skal høretestes. Støjproblemer 

er nemlig ikke kun noget, der findes i den tunge industri, 

fortæller privatkundedirektør Sven Aage Kristensen til 

Finansforbundets blad Kreds Nordea. 

Støj i storrumskontorer er et undervurderet problem, 

som stresser medarbejderne og er beskrevet i adskillige 

undersøgelser. Høreprojektet foregår i samarbejde med 

høreapparatfirmaet Phonak, som stiller sin ekspertise til 

rådighed med støjmålinger og høretests. 

- Undersøgelser viser, at blot en ganske lille stigning i 

antallet af decibel virker stressende på folk. Vi kan gå ind 

som rådgivere og informere om de personlige konsekvenser 

af et høretab, om mulighederne for at få høreapparat og 

hjælpemidler. Nogle gange kan en hverdag lettes alene ved 

hjælp af en forstærkertelefon. Og vi har samarbejdspartnere, 

der er eksperter i rumindretning og akustik, fortæller 

Phonaks direktør Søren Hougaard. 

 

 

 

Handicappede og herunder hørehæmmede og døvblevnes 

muligheder for at anvende teletjenester er med den 

nuværende TDC-ordning alt for stiv og ufleksibel, skriver 

bladet Lighedstegn, som udgives af Center for Ligebehandling 

af Handicappede. Den gamle forsyningspligt-aftale 

udløber snart. I den forbindelse har centret 

sammen med handicaporganisationerne foreslået, at det 

skal være muligt for alle at få f.eks. hurtigt bredbånd, så 

man som døv eller døvbleven har mulighed for at kommunikere 

på nettet. 

”I realiteten har det vist sig at være svært at få handicaptjenesterne 

til at følge med den teknologiske udvikling, 

og det har været helt umuligt at få nye tjenester ind 

under forsyningspligten”, skriver Lighedstegn. 

Derfor foreslår man, at man pålægger alle teleselskaber 

at indbetale penge til en ny enhed under IT- og 

Telestyrelsen, som skal indkøbe de særtjenester, handicappede 

har behov for – bedst og billigst. 

Gode resultater hos CI-børn 

Børn, som har fået en cochlear implant operation 

klarer sig lige så godt i skolen og socialt, som normalthørende 

børn. Det skriver hoerelse.info. En 

britisk undersøgelse af småbørn fra 2-7, viser at børnenes 

kognitive evner var fulgt på højde med andre 

børns. En amerikansk undersøgelse af teenagere 

med CI viste ligeledes, at de fungerer godt. De blev 

testet i både tekstforståelse, naturfaglige fag samt i 

sociale færdigheder. 

 

Selv om de værste mistanker om mobiltelefoner og hjernesvulster 

efterhånden er manet til jorden, er der stadig 

grund til at være tilbageholdende med mobilsnakken. 

De elektromagnetiske stråler, som mobiltelefoner og 

andet trådløst udstyr udsender, påvirker det auditive 

system, og det giver risiko for bl.a. høretab. En tyrkisk 

undersøgelse af voksne mænd har vist, at hyppigt brug 

af mobil gav nedsat hørelse. Kilde: Hoerelse.info.

Af Irene Scharbau 

andsforeningen for Bedre Hørelse 

står ved en skillevej. Den 

30. september skal foreningen 

stemme om en ny struktur. En struktur, 

der efter planen skal give en stærkere 

høresag og som kan matche de 

nye kommuner, der skal til at bestemme 

rigtig meget - også når det gælder 

mennesker med høreproblemer. 

Lørdag den 12. august var ca. 100 

LBH'ere mødt til et informationsmødet 

om foreningens nuværende opbygning 

og økonomi. 

- Vi fandt ud af, at der rundt omkring 

var meget forskellige opfattelser 

af, hvordan LBH er opbygget i dag. 

Og det er jo vigtigt at have sammen 

udgangspunkt, når vi skal behandle 

forslaget til en strukturændring, siger 

landsformand Søren Dalmark. 

Foreningens advokat gennem 30 år 

Mogens Klausen fortalte om LBH's opbygning 

og konstaterede, at foreningen 

ikke hører til blandt de nemmeste rent 

juridisk. Han viste en oversigt over, 

hvordan LBH er bygget op og understregede, 

at man som medlem ikke kun 

kan være medlem af en lokalkreds eller 

en landsdækkende afdeling. Man er 

altid med i LBH. 

Advokaten kunne også fortælle forsamlingen, 

at LBH ikke er en paraplyorganisation. 

Vi har ikke organisationer som 

medlemmer, kun kredse og afdelinger. 

Og så kunne han fortælle om det specielle 

ved foreningens økonomiske struktur: 

Kredse og afdelinger er "økonomisk 

selvstændige personer", som det hedder i 

 

 

 

advokatsprog. De kan eje og arve midler. 

- Foreningspolitisk er kredse og afdelinger 

underordnet LBHs kompetente 

og ledende myndighed. Men man kan 

ikke fra LBHs ledelse tvinge kredse til 

at handle på en bestemt økonomisk 

måde, så længe strukturen er som den 

er. Det har givet mange diskussioner 

gennem årene, sagde advokaten. 

De efterfølgende spørgsmål fra salen 

viste, at der bl.a. er bekymring for økonomien, 

hvis kredsene skal se anderledes ud. 

Mogens Klausen understregede, at det er 

politiske beslutninger, der skal tages, men 

sagde også, at man ikke kan beslutte noget 

økonomisk med tilbagevirkende kraft. 

 

Herefter gennemgik revisor Søren 

Møller foreningens samlede økonomi, 

inklusiv kredse og afdelingers aktiver. 

Landsforeningen for Bedre Hørelse har 

efter hans mening en sund økonomi. 

I alt har foreningen med kredse og 

landsdækkende afdelinger aktiver og 

passiver for ca. 27.5 mio kroner. 

- Det er en velfunderet organisation, 

der har formået at samle penge sammen, 

konstaterede revisoren, som også 

kunne vise, at der er en lidt større formue 

ude i landet end i LBH centralt. 

 

Herefter fortalte DSI's organisationskonsulent, 

Henrik Søndergaard om de 

erfaringer DSI har haft med at tilpasse 

sin struktur til kommunalreformen. Han 

kunne i øvrigt oplyse, at LBH ligger på en 

flot 4. plads blandt DSI-organisationerne 

i de lokale DSI-afdelinger. LBH er med i 

75 afdelinger og er formand 4 steder. 

Han fortalte om baggrunden for, at 

man havde skabt de 98 lokale afdelinger, 

at kommunerne bl.a har overtaget 

80% af amternes opgaver. Og at de 

store sygdomsforeninger som Kræftens 

Bekæmpelse, Ældresagen og Hjerteforeningen 

allerede har tilpasset sig. 

- Hvis DSI skal pippe med, er vi nødt 

til at være lokalt. DSI er også for pligtet 

til at varetage LBHs interesser. Men 

hvis der ikke er nogen til at give lokal 

viden på høreområdet, får politikerne 

og embedsmænd det heller ikke, sagde 

Henrik Søndergaard og tilføjede, at 

enighed og en masse information har 

været en stor del af opskriften på en 

succesfuld ændring af DSIs struktur. 

 

Herefter fortalte tidligere redaktør i LBH 

Jørn Carl om forandringsprocesser. Det 

var et underholdende og tankevækkende 

indlæg, der bl.a. handlede om LBH's tidligere 

omstruktureringer. Omlægninger, 

der var nødvendige, men som også skabte 

utryghed og vrede mennesker, der ikke 

kunne være i stue sammen bagefter. 

- Det vigtige er, at I forstår, at forandringer 

er noget besværligt noget. Men 

man bliver nødt til at rykke sig nogle 

gange, selv om det er mest bekvemt at 

blive stående. Strukturændringer i LBH 

fyldte i 1988 så meget, at man glemte 

at føre handicappolitik med mistet indflydelse 

til følge. Det var spild af energi. 

Den fælde ryger foreningen ikke i igen, 

mente Jørn Carl, da LBH efter hans vurdering 

står langt stærkere i dag. 

Efter infomødet tog nogle af deltagerne 

lidt skuffede hjem, fordi de troede, at 

de skulle klædes mere på til strukturdebatten 

lokalt. Andre var glade for, at have 

fået forenings opbygning forklaret. 

- Det var et informationsmøde og 

ikke et debatmøde. Det var vigtigt bl.a. 

at få erfaringer fra andre organisationer, 

sagde Søren Dalmark.


andsforeningen for Bedre Hørelse 

står ved en skillevej. Den 

30. september skal foreningen 

stemme om en ny struktur. En struktur, 

der efter planen skal give en stærkere 

høresag og som kan matche de 

nye kommuner, der skal til at bestemme 

rigtig meget - også når det gælder 


Lørdag den 12. august var ca. 100 

LBH'ere mødt til et informationsmødet 

om foreningens nuværende opbygning 

og økonomi. 

- Vi fandt ud af, at der rundt omkring 

var meget forskellige opfattelser 

af, hvordan LBH er opbygget i dag. 

Og det er jo vigtigt at have sammen 

udgangspunkt, når vi skal behandle 

forslaget til en strukturændring, siger 

landsformand Søren Dalmark. 

Foreningens advokat gennem 30 år 

Mogens Klausen fortalte om LBH's opbygning 

og konstaterede, at foreningen 

ikke hører til blandt de nemmeste rent 

juridisk. Han viste en oversigt over, 

hvordan LBH er bygget op og understregede, 

at man som medlem ikke kun 

kan være medlem af en lokalkreds eller 

en landsdækkende afdeling. Man er 

altid med i LBH. 

Advokaten kunne også fortælle forsamlingen, 

at LBH ikke er en paraplyorganisation. 

Vi har ikke organisationer som 

medlemmer, kun kredse og afdelinger. 

Og så kunne han fortælle om det specielle 

ved foreningens økonomiske struktur: 

Kredse og afdelinger er "økonomisk 

selvstændige personer", som det hedder i 

 

 

 

advokatsprog. De kan eje og arve midler. 

- Foreningspolitisk er kredse og afdelinger 

underordnet LBHs kompetente 

og ledende myndighed. Men man kan 

ikke fra LBHs ledelse tvinge kredse til 

at handle på en bestemt økonomisk 

måde, så længe strukturen er som den 

er. Det har givet mange diskussioner 

gennem årene, sagde advokaten. 

De efterfølgende spørgsmål fra salen 

viste, at der bl.a. er bekymring for økonomien, 

hvis kredsene skal se anderledes ud. 

Mogens Klausen understregede, at det er 

politiske beslutninger, der skal tages, men 

sagde også, at man ikke kan beslutte noget 

økonomisk med tilbagevirkende kraft. 

 

Herefter gennemgik revisor Søren 

Møller foreningens samlede økonomi, 

inklusiv kredse og afdelingers aktiver. 

Landsforeningen for Bedre Hørelse har 

efter hans mening en sund økonomi. 

I alt har foreningen med kredse og 

landsdækkende afdelinger aktiver og 

passiver for ca. 27.5 mio kroner. 

- Det er en velfunderet organisation, 

der har formået at samle penge sammen, 

konstaterede revisoren, som også 

kunne vise, at der er en lidt større formue 

ude i landet end i LBH centralt. 

 

Herefter fortalte DSI's organisationskonsulent, 

Henrik Søndergaard om de 

erfaringer DSI har haft med at tilpasse 

sin struktur til kommunalreformen. Han 

kunne i øvrigt oplyse, at LBH ligger på en 

flot 4. plads blandt DSI-organisationerne 

i de lokale DSI-afdelinger. LBH er med i 

75 afdelinger og er formand 4 steder. 

Han fortalte om baggrunden for, at 

man havde skabt de 98 lokale afdelinger, 

at kommunerne bl.a har overtaget 

80% af amternes opgaver. Og at de 

store sygdomsforeninger som Kræftens 

Bekæmpelse, Ældresagen og Hjerteforeningen 

allerede har tilpasset sig. 

- Hvis DSI skal pippe med, er vi nødt 

til at være lokalt. DSI er også for pligtet 

til at varetage LBHs interesser. Men 

hvis der ikke er nogen til at give lokal 

viden på høreområdet, får politikerne 

og embedsmænd det heller ikke, sagde 

Henrik Søndergaard og tilføjede, at 

enighed og en masse information har 

været en stor del af opskriften på en 

succesfuld ændring af DSIs struktur. 

 

Herefter fortalte tidligere redaktør i LBH 

Jørn Carl om forandringsprocesser. Det 

var et underholdende og tankevækkende 

indlæg, der bl.a. handlede om LBH's tidligere 

omstruktureringer. Omlægninger, 

der var nødvendige, men som også skabte 

utryghed og vrede mennesker, der ikke 

kunne være i stue sammen bagefter. 

- Det vigtige er, at I forstår, at forandringer 

er noget besværligt noget. Men 

man bliver nødt til at rykke sig nogle 

gange, selv om det er mest bekvemt at 

blive stående. Strukturændringer i LBH 

fyldte i 1988 så meget, at man glemte 

at føre handicappolitik med mistet indflydelse 

til følge. Det var spild af energi. 

Den fælde ryger foreningen ikke i igen, 

mente Jørn Carl, da LBH efter hans vurdering 

står langt stærkere i dag. 

Efter infomødet tog nogle af deltagerne 

lidt skuffede hjem, fordi de troede, at 

de skulle klædes mere på til strukturdebatten 

lokalt. Andre var glade for, at have 

fået forenings opbygning forklaret. 

- Det var et informationsmøde og 

ikke et debatmøde. Det var vigtigt bl.a. 

at få erfaringer fra andre organisationer, 

sagde Søren Dalmark.


iden Lotte Rømer for syv år 

siden udsendte sin første bog 

”Hva’?” har hun mødt tusindvis 

af mennesker med høreproblemer 

på sine foredrag rundt om i landet. 

Desuden har hun været brevkasseredaktør 

på www.hoerelse.info. Det har 

givet hende et indblik i en række fælles 

problemer, når man har nedsat hørelse 

eller tinnitus. Og derfor kommer der 

nu en bog nummer to. Den kan jo næsten 

ikke hedde andet end ”Hva’ så?”, 

og det er såmænd også en lang række 

spørgsmål, man får svar på, når man 

læser bogen. 

- Jeg oplever, at der er nogle fundamentale 

problemstillinger, når man 

mister hørelse – blandt andet bliver 

man ramt på kommunikationen. Og 

selv efter nogle år, hvor hørelse egentlig 

har været meget på dagsordenen, så er 

høreproblemer stadig et usynligt problem. 

Man kan gøre høreapparaterne 

nok så smarte, men er accepten og 

erkendelsen ikke på plads, er det lige 

meget. Og vi skal stadig forholde os til, 

at vi kan virke langsomme i opfattelsen 

og tunge at danse med. Det har slået 

mig alle disse år, at det psykologiske 

 

 

 

 

 

 

aspekt ofte overses, især af brugerne 

selv. Et høreproblem sidder ikke kun i 

ørerne, men berører det hele menneske. 

Men mange overser dette. De føler sig 

trætte, nedslidte og kede af det, uden 

at have gjort sig klart, hvilket stort 

tab, de har været ude for. En væsentlig 

del af den nye bog handler derfor om 

det psykologiske – at kunne tackle de 

forandringer i livet, vi bliver udsat for, 

fortæller Lotte Rømer. 

Bogen er bygget op af fire dele om 

psykologi, høretaktik, lyd og høreapparater 

og en del, der handler om konsekvenserne 

af at få et hørehandicap. 

Den er både fagligt orienteret med forklaringer 

på lyd og høreapparater, men 

afsnittene er også fyldt med gode råd og 

praktiske øvelser til at få en bedre hverdag. 

Hver del efterfølges af et resume, 

hvor de gode tanker gentages – f.eks.: 

”Du kan ikke ændre dit høreproblem, 

men du kan ændre dit syn på det”. 

 

- Bogen handler om, hvordan man 

kan arbejde sig ud af offerrollen, som 

utroligt mange ender i. At turde forandringer 

og tage ansvar for sit eget 

liv - det er ikke let, men det handler 

bl.a. om at komme godt i gang med 

høreapparaterne – og få det godt med 

dem, fortæller Lotte Rømer, der i høj 

grad også kommer ind på sine egne 

erfaringer. 

Lotte Rømer blev som 29-årig musiker 

ramt på hørelsen og har i dag 

et arveligt, svært høretab. Omkring 

høretaktikken sætter hun fokus på den 

dagligdags kommunikation – færdselsregler 

i livet, der kan gøre det lettere at 

kommunikere. 

- Der findes jo nogle uskrevne love 

mellem mennesker, som rammer netop 

os. Vi reagerer f.eks. ikke altid, når folk 

siger noget til os. Derfor må vi tage 

ansvar for at formidle de bedst mulige 

kommunikationsbetingelser for os selv. 

Til det skal vi være opfindsomme, og 

vi skal inspireres. Og det er svært, hvis 

man sidder med hovedet i et sort hul. 

Med bogen vil jeg gerne gøre den viden 

og indsigt, der er på området, mere tilgængelig, 

siger Lotte Rømer. 

 

Hun understreger, at bogen ikke er ”en 

afgangseksamen i psykologi”. 

- Men jeg håber, jeg kan give folk 

nogle nye redskaber - mod, energi og 

inspiration - til at tage hul på livet med 

høreapparater. Statistisk tager det 7 år 

at erkende og lære at leve med sit høreproblem, 

men det behøver slet ikke 

tage så lang tid. Bogen er tænkt som en 

støtte til at komme videre med livet - 

og trods det faglige og informative har 

jeg bestræbt mig på at gøre indholdet 

let tilgængeligt og underholdende 

Det er i høj grad også Lotte Rømers 

håb, at hun kan nå de professionelle 

behandlere med bogen. Hun er nervøs 

for, at den nært forestående kommunalreform 

kan gøre livet sværere for


- Hjælpen er tilgængelig i systemet. 

Men man skal kende mulighederne, 

ellers får man dem ikke tilbudt. Og vi 

skal sørge for at gøre opmærksom på 

os selv, ellers risikerer vi, at ekspertisen 

ikke bliver videreført i det nye system, 

mener hun. 

I bogen slår Lotte Rømer bl.a. på 

vigtigheden af, at vi tager imod hjælp, 

når vi har brug for den. 

- At miste hørelse er et tab, der skaber 

forandringer i livet, og som giver 

en ret til at sørge. Og det gælder om at 

finde nye måder at tackle livet på – helt 

ned i dagligdagen, siger hun. 

For den, som vil inspireres – høreproblemer 

eller ej - er der mange fine 

pointer i bogen, bl.a. om at ”tænke om 

igen” - at give sig selv chancen for at se 

situationen i et andet lys. Selv om denne 

artikel ikke som sådan er en anmeldelse 

af bogen, er det på sin plads at 

Efter seks måneders flyvning og 60 

stop landede Johan Hammerström og 

hans to kammerater den 19. august i 

Sverige igen. Dermed er World Flight 

for Hearing projektets første del – flyveturen 

jorden rundt – fuldført. Johan 

Hammerström, der har en hørenedsættelse 

på 50-60db har gennemført sin 

pilotopgave og undervejs mødt tusinde 

af børn og voksne hørehæmmede fra 

hele verden. 

– Et af mine mål var at få hørehæmmede 

børn til at gå efter deres 

Lotte Rømer 

 

skrive, at ”Hva’ så?” ikke kun kan læses 

en gang, men vil være god at tage ned 

af reolen, når disse mindre håndgribelige 

ting som erkendelse, sorg, fordomme 

og forholdet til andre mennesker 

giver anledning til spekulation. 

Lotte Rømer har i øvrigt forladt jobbet 

som brevkasseredaktør til fordel for 

 

drømme. Få dem til at tro på, at næsten 

alt kan lade sig gøre, selv om man 

er hørehæmmet – f,eks. fik jeg efter 

mange års kamp lov at uddanne mig til 

erhvervspilot. Og jeg tror virkelig, det 

er lykkedes at mindske fordommene 

om, hvad hørehæmmede kan. 

Teamet er blevet interviewet i tv-shows og 

radioprogrammer over hele verden, hvor 

de har talt de hørehæmmedes sag. Men 

én begivenhed på turen gjorde et særligt 

indtryk på Johan Hammerström. 

 

et job hos høreapparatfirmaet Widex, 

hvor hun står i spidsen for en ny afdeling, 

EarVision by Widex, der skal 

udvikle og igangsætte projekter, som 

støtter mennesker med høreproblemer. 

- Firmaet har valgt at lægge en del 

af sit sociale ansvar i denne afdeling, 

uafhængigt af salg og marketing. Så 

jeg skal ikke sælge høreapparater, men 

fortsætter mit hidtidige foredragsarbejde 

og i det hele taget udbrede kendskabet 

til høreproblemer. EarVision er 

desuden en opfordring til samarbejde, 

meget gerne med LBH. Vi har ressourcer, 

og vi vil have ting til at ske, siger 

Lotte Rømer. 

Widex har med EarVision også åbnet 

et nyt, lille forlag, der som det første 

udgiver ”Hva’ så?”. 

Bogen kan købes i boghandlen til 

169 kroner. 

– De flere hundrede leende hørehæmmede 

børn, som vi mødte i Vietnam, 

glemmer jeg aldrig, siger han. 

Johan Hammerström vil nu frem til 

årsskiftet tage rundt til organisationer 

og skoler og fortælle om sine oplevelser 

og høresagen. 

Johan Hammerström kan kontaktes 

på: johan@worldflightforhearing.com

Af journalist Eva Helena Andersen 

ørevejlederne er brugerne et 

svar skyldig, når spørgsmålet 

drejer sig om mobiltelefoner, 

der er særligt velegnede sammen med 

et høreapparat. 

Hørekonsulent Berit Nielsen på Videncenter 

for Specialpædagogik i Storstrøms 

Amt henvendte sig flere steder 

for at finde ud af, om er findes særligt 

velegnede mobiltelefoner til hørehæmmede. 

Det gav idéen til undersøgelsen. 

På telefonmarkedet er der adskillige 

gode stationære telefoner til personer 

med nedsat hørelse. 

Efterhånden som fastnet-telefonerne 

bliver skiftet ud med mobiltelefoner og 

trådløse telefoner, er der imidlertid opstået 

en øget interesse for de forskellige 

Samsung model Sgh E360 er p.t. bedste bud 

på en mobiltelefon, der er egnet til mennesker 

med høretab, på grund af sin gode 

volumen og en kraftig højttaler man kan 

slå direkte til. Motorola L6 og Nokia 6125 

kommer ind på en samlet andenplads. 

udbud fra personer med nedsat hørelse. 

Mobilmarkedet er desværre knap så 

overskueligt som markedet for de 

stationære telefoner, fordi der sker en 

konstant teknisk forbedring og udskiftning. 

Endnu har der ikke været sammenlignelige 

undersøgelser af forskellige mobiltelefoners 

egnethed til hørehæmmede. 

Derfor blev mobilselskaberne opfordret 

til at deltage i et forsøg på at finde en eller 

flere mobiltelefoner, som kan være til 

glæde for mennesker med høretab. 

 

Både Nokia, Ben Q/Siemens, Motorola 

og Samsung deltog i undersøgelsen 

med op til flere ’kandidater’. Testresultatet 

ses af tabellen, hvor der er et 

bredt hovedfelt med maxvolumen på 

80-90 dB. 

Enkelte af telefonerne, Samsung 

Sgh-E360, Motorola L6 og Nokia 6125 

skiller sig ud med en kraftig ekstra 

højttaler der kan gøre dem til særligt 

egene for hørehæmmede: 

- Der er kun et acceptabelt niveau på telefonerne, 

når den ekstra højttalerfunktion 

er aktiv, konkluderer lydingeniør og testleder 

Carsten Daugaard og tilføjer: 

- Kun få af telefonerne har imidlertid 

placeret den ekstra højttaler samme 

sted som lyden normalt kommer ud. 

En enkelt telefon (Samsung Sgh-E360 

red.) kombinerer en hensigtsmæssig 

placering af højttaleren med en ekstra 

kraftig volumen, der gør den særligt 

egnet til hørehæmmede, konkluderer 

Carsten Daugaard. 

Tilsyneladende findes der ikke en 

specielt designet mobiltelefon, der fungerer 

sammen med høreapparater eller 

en forstærker mobiltelefon. 

Til gengæld er det muligt at få halsslynger 

til mobiltelefoner, og Nokia har 

som det eneste mobiltelefonselskab 

udviklet en teleslynge, der kan kobles 

direkte til mobiltelefonen. 

 

På baggrund af undersøgelsen mener 

Carsten Daugaard derfor, at der er 

gode muligheder for at udvide markedet 

til mere brugervenlige mobiltelefoner 

for hørehæmmede: 

- Der er et klart behov for telefoner 

med kraftigere lydstyrke. Man kunne 

forestille sig telefoner med et kraftigere 

output, hvor det at skrue ned kan være 

et valg. Hellere det end en telefon, man 

ikke kan bruge, fordi den ikke er kraftig 

nok i lyden. Vi har en halv million 

mennesker med dårlig hørelse alene i 

Danmark, så der må være et behov på 

markedet for den type telefoner, vurderer 

Carsten Daugaard og tilføjer: 

- De kan laves. Det kan vi jo se.

Undersøgelsen er et samarbejde 

mellem LBH og DELTA: Dansk 

Elektronik, Lys og Akustik er et 

internationalt udviklings- og testcenter 

www.delta.dk 

Et ikke uvæsentligt aspekt, der ville 

have været for omfattende at få med i 

undersøgelsen, er mobiltelefonens elektromagnetiske 

indstråling i høreapparatet. 

Mange kender den klikkende lyd, 

som mobiltelefonernes antenne sender 

ind i høreapparatet. 

En tommelfingerregel siger, at jo 

længere væk fra høreapparatet man 

kan placere antennen, enten i selve telefonen 

eller via en halsslynge, des mindre 

forstyrrelser vil man opleve. 

Husk at: 

Det er individuelt hvilken type mobiltelefon 

man har mest glæde af, uanset 

om det er med eller uden høreapparater, 

så test altid i butikken inden du 

køber. 

Hvis du vælger en Bluetooth mobiltelefon 

med FM sender, skal du være 

opmærksom på, at du ikke kan anvende 

den sammen med i-øret apparater. 

Lydtryk/dB SPL 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kan være som at lede efter en nål i en 

høstak at finde den rigtige mobiltelefon, når 

man har et høretab. 

Højttaler output 

125,00 

160,00 

200,00 

250,00 

315,00 

400,00 

500,00 

630,00 

800,00 

1000,00 

1250,00 

1600,00 

2000,00 

2500,00 

3150,00 

4000,00 

5000,00 

6300,00 

8000,00 

Frekvens /Hz 

 

Motorola L6 

Samsung SGH-E360 

Samsung SGH-D600 

Samsung SGH-D8020 

Samsung SGH-X700 

Siemens/BenQ 

Nokia 6030 

Nokia 6125 

Nokia 6670 

Nokia 71-1 

Nokia 7360 

Nokia N90

ørnehørekursus 

Af Sebastian Swiatecki 

Fotos: Palle Peter Skov 

Besøg i Legoland, kanotur og udflugt 

til Vesterhavet samt dybt seriøs afklaring 

omkring ens høreapparat er en del 

af programmet ved det årlige børnehørekursus 

i Oksbøl. 

Deltagerne er 9 til 15-årige børn, 

der bruger høreapparat, og som går i 

almindelig skole. Hvis man bor i den 

sydvestlige del af Danmark inklusive 

Fyn, kan man være heldig at komme 

med. Kurserne er altid overtegnede. 

Med forskellige variationer bliver 

der afholdt lignende kurser rundt om 

i landet. 

Børnehørekurset i Oksbøl har form 

som en uges lejrskoleophold. En vigtig 

pointe er, at børnene får lejlighed til at 

etablere venskaber og netværk med an- 

dre, der ligesom dem selv ved, hvad det 

vil sige at bruge høreapparat i detaljer, 

fortæller lærer og hørekonsulent, Ida 

Regel Poulsen. 

En pointe er også at checke op på de 

enkelte børns høreapparater og problemer 

med at bruge udstyret i en social 

sammenhæng. Dette er baseret på Fredericiaskolens 

store erfaring med børn 

og høreapparater. Børnene lærer også 

noget om ørets opbygning og lignende 

i løbet af ugen. 

 

Høreteknisk ekspert Finn Petersen 

var i sving, da Hørelsen var på besøg i 

Oksbøl. Han var sammen med en hørekonsulent 

i gang med en individuel 

samtale med en pige i tiårs-alderen. 

De tre var i gang med at teste teknik 

omkring høreapparatet, og afklare 

de behov og ønsker, pigen lagde på 

bordet, inklusive nogle ting, der pinte 

hende grundigt. 

- Når vi har børnene en uge, kan 

vi sammen med Finn vende tilbage 

og tilbage og tilbage, når der er nogle 

problematikker omkring den enkeltes 

brug af høreapparat, vi skal have løst, 

fortæller Ida Regel Poulsen. Hun er 

også rådgiver omkring hørehæmmede 

skolebørn på landsplan. 

Efter kurset bliver der lavet en rapport 

for hvert enkelt barn om teknik 

og sproglig udvikling. En rapport som 

blandt andet forældre og PPR-får, ligesom 

de Audiologiske Afdelinger ofte 

er meget interesserede. Som afslutning 

bliver der også holdt samtaler med 

forældrene, når de henter børnene om 

lørdagen efter en uges lejrskole og børnehørekursus.

Børnene er bevidste om, at de er sammen 

med eksperter på feltet. De benyttede 

flere gange lejligheden til at 

spørge Ida Regel Poulsen og de andre 

voksne om ting vedrørende deres høreapparater, 

da Hørelsen var på besøg. 

De 32 børn var inddelt i fire hold efter 

alder, og der var lærerstuderende og 

hørekonsulent, tilknyttet grupperne. 

Meget af tiden går med sjove aktiviteter 

inklusive sport. 

Mange af børnene har været med 

flere gange. De bor tre sammen på 

hvert værelse. Faciliteterne er gode med 

en stor have. Svømmehallen ligger lige 

overfor. Beliggenheden giver mulighed 

for at opleve Vesterhavet. 

Børnene er med til at lave blå bog 

med fotos, navn og kontaktoplysninger 

om deltagerne. Formålet er at gøre det 

let at holde kontakten ved lige efter 

kurset. 

- Der er øget behov for sådanne kurser, 

når der kommer flere og flere hørehæmmede 

børn i folkeskolen, siger Ida 

Regel Poulsen. Hun har været med til 

at arrangere børnehørekursus i Oksbøl 

i 6 år. 

 

For de 9-årige, der er med for første 

gang, kan det måske være lidt uoverskueligt 

at skulle væk fra far og mor 

en hel uge. 

Også derfor er der et årligt familiekursus 

på Fredericiaskolen. Her kommer 

børnene sammen med deres 

forældre en weekend. De får lejlighed 

til at møde nogle af dem, som de senere 

kommer på børnehørekursus 

sammen med. 

Kurserne er et 30 år gammelt tilbud. 

Desværre må man sige nej til nogle 

børn hvert år. Der var omkring 10, som 

der ikke var plads til i Oksbøl, denne 

gang i august. 

Er man førstegangsansøger, kan 

man dog være ret sikker på at få plads. 

Det er amterne, der via PPR, forslår 

hvilke børn, der kan komme med. Det 

koster ikke noget. Forældre kan også 

gøre noget aktivt via deres tale-hørepædagog 

for at komme på ansøgerlisten. 

Ida Regel Poulsen har selv fået 

nedsat hørelse som voksen, og har 

familie, der også har det. Så hun kender 

til brug af høreapparat personligt 

og professionelt. Da hun fik sin egen 

hørenedsættelse som folkeskolelærer, 

rettede hun sin uddannelse og sit arbejdsliv 

ind mod at arbejde med hørehæmmede 

børn. 

 

To af veteran-eleverne, Simon Qvick 

Nielsen og Henriette Bøgh Strøger 

Hansen på 14 år har været med flere 

gange. Simon interesserer sig for fodbold 

og havde en mindre udgave af sit 

mobile diskotek med. Han skulle stå 

for noget af underholdningen en aften. 

Henriette er en aktiv pige, der dyrker 

latindans på 7. år. Hun har også opnået 

at blive nr. 2 som skytte på Danmarksplan 

i sin ungdomsklasse. 

Børnene på kurset er ikke tegnsprogsbrugere. 

Ud over høreapparat 

supplerer mange deres hørelse med 

mundaflæsning. 

Ida Regel Poulsen fortæller om de 

gode oplevelser nogle børn får, når 

de ikke skal kæmpe for at være med i 

 

gruppen, når alle bruger høreapparat. 

Og om den værdi nogle af pigerne tillægger 

de venindesnakker de får på 

værelserne. 

 

Ida Regel Poulsen vil gerne slå et slag 

for de fordele, som brug af bag-øret 

apparat kan give, hvad angår muligheder 

og hørekvalitet i forhold til i-øret 

apparater. Herunder bedre mulighed 

for at bruge teleslynge. 

FM-anlæg versus teleslynge er aktuelle 

problematikker på tekniksiden, ligesom 

i-øret og bag-øret apparater er det. 

Det var sjovt at se det flotte kulørte 

design, som nogle af bag-øret apparaterne 

havde. 

- I haven, såvel som i spisesalen i 

Oksbøl, er der teleslynge og mikrofon 

på. Det sidste så vi kan given nogle 

fællesinformationer ved måltiderne. 

Det er en stor oplevelse for mange. 

Der er nogle af børnene, der ikke er 

vant til at bruge noget. 

- Fordi der kan blive kigget, og det 

alligevel "ikke er værre end 40 dB." 

Men det kræver nogle ekstra kræfter 

uden, konstaterer Ida Regel Poulsen. 

Fredericiaskolen arrangerer også 

kurser, og vejleder folkeskolelærere, der 

har fået en høreapparatbruger i klassen. 

Lærerne er et vigtigt led, hvis den 

teknik børnene er afhængig af, skal 

fungere i det daglige i en skoleklasse.

Af freelanceskribent Erik Bach 

 

i havde stadig halvdelen af ferien 

tilbage, da det skete. Noget 

af min høreteknik svigtede. 

Når man er helt afhængig af høreteknik, 

skal man altid have dobbelt af 

alle vitale dele, primært høreapparater. 

Men uanset hvor godt man sikrer 

sig, kan der opstå problemer. 

Problemet opstod med tilhørende 

teknik. Det var min SmartLink fra PHO- 

NAK, der ikke kunne lades op. Smart- 

Link gør, at jeg kan udelukke en del af 

støjen, når vi f.eks. er på restaurant. 

Kombinationen af larmen på restaurationer 

og ønsket om at høre, hvad min 

hustru siger, kan medføre, at jeg får tinnitus 

i mange timer, måske dage efter. 

Når teknikken fungerer, foregår det 

på den måde, at min hustru får Smart- 

Link enheden hængt om halsen. Den 

er forsynet med mikrofon og en sender, 

der sender signalet til FM-modtagere 

på mine høreapparater. Jeg fortæller 

hende, at SmartLink ligner et flot 

smykke. Jeg er ikke sikker på, at hun 

tror på det, men vi er begge glade for 

at kunne kommunikere og nyde de 

kulinariske frembringelser, uden at jeg 

- på grund af tinnitus – går, inden vi 

har fået hovedretten. 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk for 

LBH's officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkommne. 

Adr.: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 7533 1543 efter kl. 19. 

E-mail: ebb@post5.tele.dk 

under rejse 

Med et defekt SmartLink var der nu 

udsigt til, at jeg nok skulle grille hver 

aften resten af ferien. Hvis der dertil 

lægges min kusines udtalelse: "Mænd 

kan ødelægge hvad som helst på en 

grill", så er det forståeligt, at min hustru 

ikke udstrålede ferieglæde, da jeg 

fortalte hende, at jeg ikke kunne få 

SmartLink til at fungere. 

 

Hvad kan man gøre, hvis teknikken 

svigter i Danmark eller i udlandet? 

Jeg har engang fået det råd, at man 

skal medbringe brugsanvisning med 

oversigt over leverandørens hovedkontorer 

i de forskellige lande. Så kan man 

rette direkte henvendelse for at spørge 

om hjælp. Man kan også slå op på producentens 

hjemmeside for yderligere 

information. 

Nævnte råd betinger, at man enten 

har omtalte adresseoversigt eller adgang 

til Internet, og at man kan tale det 

sprog, der tales i det pågældende land. 

Jeg opfyldte ingen af disse betingelser. 

Hvad gør man så? Jeg kontaktede 

PHONAK i Danmark. Det skulle vise 

sig at være effektivt. Det var så heldigt, 

at vi senere på den planlagte rute 

kom tæt på PHONAKs hovedkontor 

i Schweiz. PHONAK i Danmark satte 

straks den schweiziske serviceafdeling 

ind i situationen. Jeg skulle bare kontakte 

en bestemt person, så skulle vedkommende 

nok tage sig af problemet. 

Som sagt så gjort. Få minutter efter 

vores ankomst var problemet klaret af 

yderst venlige mennesker. Frustration 

var vendt til en god oplevelse. 

Det er naturligvis en oplevelse, jeg 

gerne vil videregive til andre, der kan 

komme ud for lignende problem. 

Jeg sidder dog tilbage med spørgsmålet 

om, hvorvidt jeg har været særlig 

heldig. 

For at få det belyst har jeg kontaktet 

nogle af de største leverandører af høreapparater 

i Danmark. 

De fortæller alle, at de er vant til 

at klare høretekniske problemer for 

rejsende, enten det er her i landet eller 

i udlandet. Alle leverandører af høreapparater, 

jeg har talt med, har serviceafdelinger 

i mange lande. 

Da høreapparater i udlandet mest 

sælges fra private butikker, vil det ofte 

være muligt at få defekt høreteknik repareret 

hos lokale forhandlere. 

Salgschef Ove Jensen fra Widex foreslår, 

at man inden afrejse orienterer sig 

om servicemuligheder i det land, man 

rejser til. 

Alle er enige i, at hvis uheldet sker, 

er det en god ide at ringe til producentens 

danske afdeling. 

 

Servicechef Erik Vikkelsøe: Al reparation 

i Danmark laves på Oticons serviceafdeling 

i Thisted. Telefonnummeret 

er: 3917 7100. Det er også nummeret, 

hvis man har problemer i udlandet. 

 

Salgs- og marketingschef René 

Kongedam: PHONAK har en serviceafdeling 

i Middelfart og i København. 

Tlf. 6441 7887 

 

Marketingchef Søren Møller Kristensen: 

I Danmark skal man kontakte serviceafdelingen 

på telefon 6315 4010. Fra 

udlandet kan man ringe til Rexton i 

Danmark, tlf. 6315 4000.

Servicechef hos PHONAK 

i Schweiz, Pierre Kohler, 

klarede de tekniske problemer 

på få minutter. 

 

Servicechef Torben Jakobsen: Kontakt 

den danske serviceafdeling. Den ligger 

i Århus. Tlf. 4575 2222. 

 

I Danmark bliver al service / reparation 

lavet på Widex´ hovedafdeling i Værløse. 

Her vil problemer normalt kunne 

klares, medens man venter. Det er nødvendigt 

at bestille tid på Tlf.: 44 35 56 80. 

 

Årsagen til omtalte problem var, at jeg 

kom til at benytte en forkert lader til 

SmartLink. 

Det er utroligt tåbeligt, at der ikke 

findes internationale standarder til sikring 

af, at der aldrig kan tilsluttes en 

forkert lader. 

Laderen fra NOKIA mobiltelefonen har 

samme stik som laderen til PHONAK 

SmartLink. 

Efter at have eksperimenteret lidt er 

jeg kommet frem til, at PHONAK laderen 

godt kan benyttes til min NOKIA 

mobiltelefon. Det modsatte kan altså 

være ødelæggende for SmartLink. 

For at være sikker på, at jeg ikke 

igen kommer til at sætte forkert 

lader til, benytter jeg nu kun laderen 

fra PHONAK til både mobiltelefon 

NOKIA 6230I og SmartLink. Hos 

PHONAK var man overrasket over 

problemet. René Kongedam havde 

ikke hørt om det før. PHONAK vil nu 

indskærpe, at der kun må anvendes 

PHONAK laderen til opladning af 

SmartLink. 

 

Høreteknik i forbindelse med rejse 

a. Hav reservehøreapparater med. 

Når man får nye høreapparater, så 

bed om at beholde de gamle. 

b. Medbring batterier og evt. lader. 

c. Hvis man benytter bag øret apparater, 

så husk slange til at sætte mellem 

høreapparatet og øreprop. (slangen 

kan flække) 

d. Husk telefonnr. på høreapparatproducentens 

danske serviceafdeling. 

e. Under ferien: Pas på, at høreapparater 

ikke udsættes for vand. Det er f.eks. en 

dårlig ide at opholde sig tæt på swimmingpool, 

hvor der er risiko for vandsprøjt. 

Tilsvarende med forlystelser, 

hvor det er en del af morskaben, at 

man bliver oversprøjtet med vand. 

Speciel garantiordning 

i Danmark 

I Danmark er der normalt 4 års 

garanti på høreapparater. Det er 

specielt for Danmark. Det kan 

være vigtigt at være opmærksom 

på dette, hvis man beder om 

at få sit høreapparat repareret 

i udlandet. Ring evt. til firmaets 

danske afdeling og forhør, 

hvad man gør med betaling. 

Hvis man betaler for reparation 

i udlandet, er det vigtigt at få 

kvittering.

Mindeord om Svend Degn 

Svend Degn døde den 7. august på Hobro 

sygehus efter længere tids sygdom. 

Mit venskab med Svend Degn er fra 

samværet og samarbejdet i LBH, men 

også gennem privat venskab med 

Svend og Irene Degn i mange år. 

Svend Degns livsopgave har været 

MTF, hvor han har udført et meget 

stort arbejde, både i bestyrelsen og som 

landsformand i mange år. 

Han havde desuden mange tillidsposter 

og har i flere perioder været 

medlem af LBH’s hovedbestyrelse og 

forretningsudvalg. 

Svend Degn var endvidere medlem 

af bestyrelsen for Videnscentret for 

Døvblevne, døve og hørehæmmede, i 

bestyrelsen for Høreinstituttet i Nordjyllands 

amt, suppleant i Nordisk Høre- 

 

Lørdag den 11. til søndag den 12. november 2006 

Socialt samvær – spil – festmiddag med musik og dans 

Tilmelding og program: Se DBA nyt eller www.doevblevne. 

dk eller www.latedeaf.dk 

Evt. indlægges en ekstraordinær generalforsamling i forlængelse 

af stævnet – afhængig af resultatet af LBHs ekstraordinære 

repræsentantskabsmøde i efteråret. Der vil i givet 

fald blive udsendt rettidig indkaldelse. 

Spørgsmål om pris samt tilmelding til formand Palle Søvsø, 

mail: ps@kc.dk eller kasserer Rosanna Schleusener, mail: 

time4ros@hotmail.com 

Med venlig hilsen 

DBAs bestyrelse 

skadedes Samarbejdskomité (NHS) og 

har deltaget i alle møder. 

I det seneste år har han udført et 

stort arbejde i LBH’s strukturudvalg. 

Ved min samtale med ham i sidste uge 

var det et størt ønske at færdiggøre 

denne vigtige proces. 

Svend Degn var også formand for 

MTF’s amtskreds i Nordjylland. Sammen 

med hustruen Irene har han arrangeret 

debataftener i alle kredse i 

Nordjylland. 

Hovedemnet var altid Ménière og 

Tinnitus. Altid sammen med en dygtigt 

team fra Høreinstituttet og Høreklinikken 

i Nordjyllands amt. 

"Kommer der ikke mellem 60 og 

80 deltagere, bliver jeg skuffet". Svend 

Degn blev sjældent skuffet. Som 

medlem af LBH’s amtsafdeling i Nordjylland 

ydede han ligeledes en stor 

indsats. 

Svend Degn var afholdt og meget 

pligtopfyldende. Han var en "lun jyde", 

og mange vil også huske ham for de 

små anekdoter og historier. 

Men Svend Degn vil først og fremmest 

blive husket for sit kendskab til 

Ménière og Tinnitus og hans store interesse 

og viden om høreomsorgen som 

helhed. 

Han deltog i mange møder og konferencer 

og var altid på forkant med 

den problematik, som der er på dette 

område. 

Vores tanker går til Irene og familien. 

Æret være Svends minde. 

Jørgen S. Hansen 

 

Jeg har nu været på Castberggård på et Natur og Motion 

kursus. Skal senere i år på et kursus for døvblevne og hørehæmmede. 

Nu har jeg fået deltagerlisten for ugerne 23 og 24 

Der burde være mange flere af os hørehæmmede og døvblevne 

som vælger Castberggård. 

I kan jo tage jeres normalthørende mænd, koner eller 

kærester med. 

Skolen er dejlig med lærer og forstander som virkelig forsøger 

at give os nogle ferie og kursus dage med indhold. 

Pas godt på vores skole og det gøres kun ved at bruge den. 

Den er bestemt værd at bruge. 

Tak for alle de kurser som jeg har deltaget i. 

Ekstra tak til Ole Vestergård for din tålmodighed med mig 

og mit besvær med at huske og bruge TSK. 

Med venlig hilsen 

Lisbeth Johansen

Mindeord 

Svend Degn er ikke mere blandt os. 

Når man siger MTF – Ménière og Tinnitus 

Foreningen – må man også sige 

Svend Degn. 

Jeg lærte Svend at kende på et meget 

tidligt tidspunkt i foreningens historie, 

dengang vi endnu kun hed "Danmarks 

Ménièreforening", og hvor organisationen 

var i sin vorden. 

Svend blev omgående formand for 

Nordjyllands amt, en post han bestred i 

alle årene til sin død. 

Fra han i 1996 blev landsformand, 

forblev han på denne meget vanskelige 

og ofte utaknemmelige post frem til 

foråret 2005. 

I den periode voksede MTF gennem 

Svends åbne og visionære ledelse fra at 

være en "lille bolcheforretning" til at 

blive en forening, hvis navn var kendt 

og respekteret i vide kredse i såvel indsom 

udland. 

Jeg skal ikke her fordybe mig i alle de 

ting, der ved Svends initiativ blev iværksat 

og skabte den forening vi kender i 

dag. Alt det kunne læses i MTF-NYT ved 

hans afskedsreception i maj 2005. 

Men jeg vil gerne sige et par ord om 

mennesket Svend Degn. 

 

Hvis du mener, at du er medlem af DBA - Døvblevneafdelingen, 

og du ikke har fået vores lille blad i 

august måned 2006, som er du meget velkommen 

til at kontakte formand Palle Søvsø, mail: ps@kc.dk 

eller kasserer Rosanna Schleusener, mail: 

time4ros@hotmail.com. 

Enhver der – måske specielt i frivilligt 

arbejde – indtager en magtfuld post, vil 

blive mødt med kritik. 

En kritik, der ikke altid er lige velbegrundet. 

Svend reaktion herpå var 

– "nå ja, vend den anden kind til". 

Han blev aldrig aggressiv og besvarede 

aldrig hårdt med hårdt. 

Til gengæld rummede han en stor 

livsglæde og optimisme. Faktisk tror 

jeg, han altid bevarede troen på det 

bedste i mennesket. 

Vi kunne naturligvis have sorte stunder 

i MTF, hvor tingene ikke føjede sig som vi 

havde håbet. Men Svend så fremad. 

 

 

Organisationen MTF var vigtig for 

ham. Ikke som et mål i sig selv, men 

som et middel. I stort og småt var det 

altid de ménière-og tinnitusramtes sag 

dette menneske med det store, varme 

hjerte brændte for. 

Det seneste år med svær sygdom har 

været hårdt for både Svend og familien. 

Vore tanker går i disse dage til hans 

hustru Irene og børn og børnebørn. 

Det er hårdt, at miste et menneske 

som Svend. 

Svend, vi vil altid mindes dig med 

både respekt og glæde. 

Birgit Elk 

Sidst i maj måned fik vi meddelelse om, at mangeårigt medlem 

og gennem en del år formand for LBH Horsens Kredsen, 

Hanne Skovgaard Pedersen var meget syg. Hun døde den 

30. maj 2006. Hanne og hendes mand Viggo gjorde et stort 

arbejde for Horsens Kredsen. Viggo døde for ca. 1 år siden. 

Æret være deres minde. 

På kredsens vegne 

Rosa Bach

Det overraskede mig en hel del, da jeg 

fik at vide, at vores repræsentantskabsmøde 

er skåret ned til en dag, når man 

tænker på, at det er den nye struktur, 

der er på dagsordenen, hvilket berører 

hele vores fremtid i foreningen. 

Min overraskelse blev ikke mindre, 

da vi blev inviteret til informationsmøde 

i Odense og oplevede, at det vi 

blev informeret om, var noget, vi alle 

vidste i forvejen. Alle tilstedeværende 

var tillidsfolk, og skulle der være en enkelt 

ting, som nogen ikke var vidende 

om, finder jeg, at det havde været 

hensigtsmæssigt at informere gennem 

Hørelsen. 

At bruge penge på et sådant møde 

finder jeg direkte forkasteligt. Jeg formoder, 

at det i pæne runde tal har kostet 

ca. kr. 50.000,- + transportudgifter. 

Jeg finder, at det var spild af vores tid, 

af sekretariatsmedarbejdernes tid (det 

var for dem overtid til 100% timer) og 

ikke mindst af foreningens penge, som 

jo også er vores, d.v.s. medlemmernes. 

Der var på ingen måde tid til nogen 

form for debat, hvilket vi også blev 

 

 

 

strukturen 

gjort opmærksom på. Kun til spørgsmål 

til det gennemgåede, hvilket vi var 

bekendt med, så som følge deraf, var 

spørgsmålene ganske få. 

Jeg har så efterfølgende fået at vide, 

at der blev lukket af for debatten på 

det forudgående HB-møde, inden den 

overhovedet kom i gang. Det finder jeg, 

er meget lidt demokratisk. 

At strukturændringerne er udarbejdet 

af nogen, der bor i provinsen, bærer 

de meget præg af, men hvad med os 

der bor København? Det er meget nemt 

at sige, at der skal være en kreds i hver 

kommune, hvilket også hurtigt lader 

sig gøre i f.eks. Køge eller Silkeborg, 

men grænserne er noget mere flydende 

i København. 

At vi kommer i tidsnød til repræsentantsskabsmødet, 

er vel ingen i tvivl 

om. Det virker som direkte manipulation 

af reneste vand, der vil ikke være 

tid til debat, og jeg tror, at man derved 

håber at få den nye struktur tromlet 

igennem uden for mange sværdslag, 

for det er der ikke tid til. Men et intetsigende 

møde i Odense er der både tid 

og penge til, jeg må indrømme, at jeg 

er noget fortørnet. 

At der skal ske noget med vores forening, 

er ingen i tvivl om, men måden 

finder jeg er dårlig. I foråret inden vores 

generalforsamlinger kunne vi ikke 

få nogen form for information. Først 

hen på forsommeren blev der meldt 

ud, men der kom ingen vedtægter, de 

kom først i august. Forklaringen på 

denne sene fremkomst, fik vi at vide, 

var at de skulle diskuteres, men jeg 

spørger med hvem? For det var ikke 

med de almindelige tillidsfolk og åben- 

bart heller ikke med HB-medlemmer, 

er jeg blevet informeret om. 

Jeg ved ikke om dem, der har udarbejdet 

disse vedtægter, er klar over, at 

stavnsbåndet er ophævet, ellers burde 

de gå ind og kigge på Frihedsstøtten 

ved Københavns Hovedbanegård. 

Eva Baunsgård, LBH Vestegnen 

Svar fra landsformand Søren Dalmark: 

For et år siden på vores ordinære repræsentantskabsmøde 

sluttede vi af 

med at vedtage, at vi skulle afholde et 

ekstraordinært møde den 30.september. 

Det har hele tiden være planlagt, at 

dette møde skal vare en dag. 

Vi har talt om en ny foreningsstruktur 

i to år. I næsten et år er der arbejdet 

med et konkret forslag, der har ligget 

ude hos kredsene til kommentarer. 

I april tilrettede hovedbestyrelsen forslaget 

med bemærkninger. Det blev 

sendt ud i hele organisationen. Her i 

august skulle vi blot skrive forslaget 

om til vedtægter. 

Baggrunden for, at forretningsudvalget 

valgte at indbyde så mange til 

informationsmøde, var netop oplevelsen 

af, at der blandt tillidsfolkene var 

meget stor forskel på opfattelsen af, 

hvad der er for en struktur, foreningen 

har i dag. Når der skal stemmes om en 

ny struktur, er det vigtigt, at alle lokale 

tillidsfolk har samme vidensniveau om 

vores nuværende struktur. 

Struktur-udvalget har til stadighed 

opfordret til lokale diskussioner. Og 

vi stiller os fortsat til rådighed frem til 

den 30. september, hvis nogle kredse 

ønsker besøg, så vi kan diskutere oplægget 

til forandringer. 

Der har intet lukket været i arbejdet 

med strukturen. Ofte bliver organisationer 

kritiseret for ikke at informere. 

Men vi har informeret. Og jeg er meget 

glad for, at næsten 100 LBH’ere deltog i 

vores informationsmøde.

Af Benny Lauridsen 

Engang i efteråret får en skare hørehæmmede 

og døve mulighed for at 

sende en SMS til et bestemt nummer, 

hvis de får brug for hjælp, f.eks. i form 

af en ambulance. 

Muligheden opstår som et led i et 

forsøgsprojekt, der skal finde et alternativ 

til brug for hørehæmmede og 

døve, der kan have endog meget svært 

ved at benytte sig af det normale nødkaldsnummer 

på 112. 

Rigspolitiet oplyser til Hørelsen 

først i august, at politi og brandvæsen 

i øjeblikket arbejder med den tekniske 

del af forsøgsprojektet, mens politiet i 

samarbejde med Danske Døves Landsforbund 

er i gang med at udforme det 

informationsmateriale, der skal gives 

til et endnu ukendt antal deltagere i 

forøgsprojektet. 

I praksis vil man så skrive en SMS til 

det specielle nummer til alarmcentralen. 

Centralen vil kvittere på SMS, eller 

stille yderligere spørgsmål, hvis det er 

nødvendigt. 

Hovedbestyrelsesmedlem Ole Matthesen, 

der er LBH's repræsentant på 

feltet, siger: 

- Den mulighed har vi efterlyst længe, 

så det her er et skridt i den rigtige 

retning. Men vi mener dog, det stadig 

er et problem, at vi ikke har fået en 

prioriteret løsning fremfor den valgte, 

hvor man i værste fald kan risikere ens 

SMS står i kø i det vanlige SMS-system 

i flere timer. Med en prioriteret SMS- 

løsning ville SMS'er t il alarmcentralen 

ryge forrest i ekspeditionskøen. Men 

det kan åbenbart ikke lade sig gøre. 

Undersøgelser viser dog, at den 

gennemsnitlige transmissionstid for 

SMS'er er på 6-7 sekunder, så løsningen 

bør kunne fungere uden problemer 

til dagligt. Alligevel anbefaler Rigspolitiet 

at man ringer selv, eller får en anden 

til at ringe for sig, så man undgår 

selv den minimale risiko ved at sende 

en SMS. 

Fra Rigspolitiets side vurderes det, at 

SMS-tjenesten over tid vil have 15.000 

potentielle brugere. 

 

Een ting er, når man vil tilkalde nødhjælp 

via SMS. Den anden vej, f.eks. 

ved varsling af katastrofer, har man 

også arbejdet med en SMS-løsning, der 

i praksis bliver udformet sådan, at døve 

og hørehæmmede via tilmelding til en 

database kan få deres alarmmeldinger 

vis SMS'er, hvor hørende bl.a. får den 

via det landsdækkende net af sirener.. 

Den tekniske løsningsplan, som Beredskabsstyrelsen 

har sendt til forsvarsministeren, 

skal dog først drøftes med 

justitsministeren, og senere gennem 

forsvarsudvalget som en del af et beredskabsforlig. 

Det sker dog først, når 

Folketinget kommer fra sommerferie. 

Rigspolitiet har i mellemtiden vurderet 

den tekstbaserede varslingsform 

og mener ikke, det er tilstrækkeligt sikkert 

og præcist. 

- Det er helt utilfredsstillende, siger 

LBH’s Ole Matthesen, der har arbejdet 

med varsling i årevis. 

- Vi har forhandlet med Beredskabsstyrelsen 

sammen med DDL og har 

herunder sagt god for SMS-løsningen. 

Selv om det ikke er det ultimativt bedste, 

kan det dog varsle mange mennesker, 

der er uden lydmæssig kontakt til 

omverdenen. Det er forstemmende, at 

man negligerer brugeroganisationernes 

ønske, siger han.

LBH Kursusafdeling tilbyder kurser i efteråret. 

Kurserne var slået op i juninummeret af ’hørelsen’ 2006. 

Almene kurser 

Uge 39 "Word, mail, internet" Venteliste 

Uge 42 "Få Kørekort til dit høretab" Venteliste 

Uge 46 "Krop & Kunst" Få pladser 

Uge 48 "Kreativt Skrivekursus" Få pladser 

Tilmelding via tilmeldingsblanket eller via hjemmesiden 

Tillidsmandskurser 

Uge 36 "Kursus for nyere Tillidsfolk" Stadig plads 

Uge 40 "Regnskabskursus" Stadig plads 

Uge 46 "Kursus i modul 3 – Projektarbejde" Stadig plads 

NB! Tilmelding til Tillidsmandskurser foregår via tilmeldingsblanket, 

som er sendt til kreds- og amtsformænd samt til formændene for de 

landsdækkende afdelinger. 

 

Tirsdag den 12. september kl. 18-21 

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for borgere med hørenedsættelse? 

Sted: Klostergade 37, 2. sal, Århus C 

Program: 

18.00-19.00 Foreningen er vært ved en bid brød 

19.00-19.15 Officiel åbning ved Søren Dalmark, formand for Landsforeningen for Bedre Hørelse 

19.15-20.45 Paneldebat 

20.45-21.00 Afrunding og afslutning 

Paneldeltagere: 

Søren Dalmark, Landsforeningen for Bedre Hørelse 

Leif Kjærulf Madsen, forstander for Høreinstituttet 

Susan Arac, formand for Socialudvalget i Århus Kommune 

Margrethe Bogner, formand for Sundheds- og omsorgsudvalget i Århus Kommune 

Arrangør: LBH amtsafdeling i Århus 

 

 

Der vil være skrivetolk under hele debatten, Teleslyngeanlæg i salen

Deadline for Oktober 

nummeret 2006: 

Mandag d. 4. september. 

Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@lbh.dk 

eller pr. post. 

 

Amtsformand: Jørgen S. 

Hansen, Skræddervej 19, 

Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

HB-medlem: Svend P. 

Kristensen, Klitgårdsvej 1, 

9240 Nibe, tlf. 98350325 

 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, Gærum, 

9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

Onsdag d. 20. september 

kl. 10 – 12 i Rådhuscentret, 

Paralelvej starter E.D.B.kursus. 

Slut d. 20. december. 

Max. 6 deltagere. 

Pris: kr. 50,-. Tilmelding 

til formanden senest d. 7. 

september. 

Torsdag d. 28. september 

kl. 10 fra rutebilstationen 

går udflugten UD I DET 

BLÅ. Der køres i private 

biler. Vi slutter i Tornby gl. 

købmandsgård, hvor der 

serveres kaffe, boller og 

lun kringle. Pris: kr. 100,inkl. 

3 stk. håndmadder, 

kaffe, te og brød. Øl/vand 

kan købes. Tilmelding til 

formanden senest d. 18. 

september. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 9850 

Hirtshals, tlf. 98941619 


kl.15 – 17 i Forsamlingsbygningen, 

Østergade 9 

i Hjørring: Oplysninger 

vedr. ventetider på høreapparater 

i offentlig og 

privat regi. Demonstration 

af teleslynge. Mange høreapparatbrugere 

kan få 

installeret teleslynge gratis. 

FM-udstyr til 5 personer 

og teleslynge til større arrangementer 

kan lånes. 

HOBRO 

Formand: Ruth Pedersen, 

Rosenparken 8, 9500 Hobro. 

tlf. 98521216. e-mail: 

rosenparken8@webspeed.dk 


kl. 19 fra Hobro rutebilstation 

(kl. 18.30 fra Hadsund 

rutebilstation)er der 

LØVFALDSTUR. Pris: kr. 

50,- inkl. kaffebord. Teleslynge. 

Tilmelding på tlf. 

98521216 senest onsdag d. 

20. september. 

SKAGEN 

Formand: Esther Mose 

Pedersen, Hedevej 9, 9990 

Skagen, tlf. 98444415. 

Mødested: Virkelyst kl. 

14.30. Transportmulighed 

ved henvendelse til kassereren: 

Gertrud Hansen, tlf. 

98444882. 

Bemærk: Transportmuligheder 

kun for foreningens 

medlemmer. 

Tirsdag d. 12. september 

afholder vi Bankospil 

– HUSK PAKKER. 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Svend P. 

Kristensen,Klitgårdsvej 1, 

9240 Nibe, tlf. 98350325 

AALBORG 

Formand: Nancy Knøss, 

Danagården 66, 9230 Svenstrup, 

tlf. 98 38 38 33 

Vi mødes fast den 1. og 3. 

torsdag i måneden kl. 13.30 

- 16.30 i "Huset", Hasserisgade 

10, I sidebygn. th. 1. 

sal, "Den Røde Bar" 


kl. 13.30 i Huset i Hasserisgade 

er vi klar til at starte 

på en frisk. Håber alle har 

haft en god sommer. 

 

 

Næstformand: Ib Hansen, 

Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, 

tlf.: 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

Kontaktpersoner: 

70104929 

 

Club 96 - Nordjyderne 

Formand: Niels Grøn, 

Østkystvej 438, 9340 Asaa, 

tlf./tekst.tlf. 98851244 

Vi beder vores medlemmer 

holde øje med 

vores hjemmeside www. 

dba-nord.dk for herved at 

holde sig orienteret om, 

hvad der sker i klubben. 

Brug hjemmesiden flittigt 

og kom selv med ideer 

til, hvordan vi kan gøre 

siderne endnu bedre. Har 

du adgang til Internet og 

har du en Email-adresse, 

må du meget gerne sende 

denne til formanden, som 

sender informationer, når 

der er noget nyt via denne 

kanal. 

 

 

Formand: Kenneth Holmager, 

Terpsvej 12, 9440 Åbybro, 

tlf. 98243839, e-mail: 

ann_holmager@ofir.dk 

 

Amtsformand: 

Kaj Strømgaard Jensen, 

Sennelsvej 145, Hov, 7700 

Thisted, tlf./fax 97985219 

HB-medlem: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro, 

tlf. 86688274 

 

BJERRINGBRO 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 

Bjerringbro, tlf. 86688274 

Onsdag d. 4. oktober 

kl. 14 i Kirkecentret i 

Nørregade 33 B finder vi 

ud af: "Hvad laver en gadepræst?" 

Præst Iben Munksgaard 

Davids kommer og 

fortæller om sit arbejde 

som gadepræst, mellem 

bl.a. de af vores medmennesker, 

som delvist lever 

på gaden i en større provinsby. 

Alle er velkomne. 

Kaffe/te kr. 35,-. 

 

 

MORSØ 

Formand: Erik Nielsen, 

Fuglsøparken 118, 7900 

Nykøbing M, tlf./fax. 

97710351, e-mail: 

erik@nielsen-privat.dk 

SKIVE 

Formand: Frode Thomsen, 

Bøgevænget 55, 7800 

Skive, tlf. 97521061 

THISTED 

Formand: Åse J. Jensen, 

Nørregade 51, st. th., 7700 

Thisted, tlf. 97921894 

 

 

Formand: Kaj Strømgaard 

Jensen, Sennelsvej 145, 

Hov, 7700 Thisted, tlf./fax. 

97985219 

Kontaktperson: 70104929 

 

 

Formand: Tommy Nielsen, 

Hovedgaden 12, 

7870 Roslev, tlf. 

7592431/28942431, 

e-mail: t.nielsen@besked.com 

 

Amtsformand: Gunnar 

Kristensen, 

Kobberupvej 95, Mejdrup, 

7500 Holstebro, tlf. 

97428613 

HB-medlem: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 

Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 

 

HERNING 

Formand: Thomas Rasmussen, 

Ole Rømers Vej 1, 

7400 Herning, 

tlf. 97129507, e-mail: tlr@ 

post10.tele.dk 


kl. 19 i Codanhus, Fredensgade 

10 i Herning. "Hørehæmmet 

og erhvervsaktiv". 

Handicapkonsulent 

Carsten Nielsen, AF 

Herning og projektleder 

Vibeke Møller, Castberggård 

orienterer om mulighederne 

for praktisk hjælp 

og vejledning til HH på 

arbejdsmarkedet. Aftenen 

er også relevant for 

arbejdsgivere og kolleger til 

HH. Mulighed for at stille 

spørgsmål. Gratis kaffe/te 

m. brød. Teleslynge og forhåbentlig 

skrivetolk. 


kl. 19 – 21 i Codanhus, 

Fredensgade 10 i Herning 

har vi Hyggeligt samvær 

– Kom og vær med. 

HOLSTEBRO 

Formand: Petra Broholm, 

Prins Burisvej 53, 7500 

Holstebro, tlf. 97422594. 

LEMVIG/THYBORØN/ 

HARBOØRE 

Formand: Anne Lis Lund 

Pedersen, Toldbodgade 5, 

2.sal, 7620 Lemvig, 

tlf. 97823399. 

Fredag d. 1. september 

kl. 14 – 17 i Handelsskolens 

kantine er der HØRE- 

DAG. Hører du godt nok? 

Ikke høreapparatbrugere 

kan blive testet. Demonstration 

af tolk og hjælpemidler. 

Alle er velkomne. 

PS! Der er kaffe på kanden. 

RINGKØBING 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, Rindum, 

6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 


SKJERN 

Formand: Hans Særkjær, 

Østervang 1 B , 6900 

Skjern, tlf. 97354736, 

e-mail: saerkjaer@skjernnet.dk 

Torsdag d. 5. oktober kl. 

15 i Seniorgården i Tarm 

indbydes til Oplysningsmøde 

om høreproblemer. 

Søren Dalmark, Ole 

Arndal og Kaj Feldborg 

deltager. De vil hver især 

fortælle om det, at miste 

hørelsen, og hvilke muligheder 

der er for hjælp. Man 

kan få foretaget høreprøve 

på stedet. Gratis kaffe m. 

brød. Alle er velkomne.

STRUER 

Formand: Simon Balleby, 

Kirketoft 8, Asp, 7600 

Struer, tlf. 97865098 

THYHOLM 

Formand: Birthe Møller, 

Rønvej 45, Jegindø, 7790 

Thyholm, tlf. 97871386, 

e-mail: birthemoller@mail.dk 

 

 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, Rindum, 

6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 


 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaardsdal, 

Engbjerg 144, 7400 Herning, 

fax. 97168149, e-mail: 

trine.benny@tele2adsl.dk 

 

 

Formand: Tommy 

Nielsen, Hovedgaden 12, 

7870 Roslev, tlf. 

97592431/ 

28942431, e-mail: 

t.nielsen@besked.com 

 

Amtsformand og HB-medlem: 

Bent Jensen, Sonnesgade 

14, lejl. 5515, 8000 

Århus C, 

tlf. 86980596, e-mail: 

bent-jensen@stofanet.dk 


kl. 18 – 21 i Klostergade 37 

afholder amtsafd. paneldebat: 

"Konsekvenserne 

af kommunalreformen for 

borgere med hørenedsættelse". 

Paneldeltagere: Søren 

Dalmark, forstanderen for 

Høreinstituttet samt 2 lokalpolitikere. 

Kl. 18: Fællesspisning 

for medlemmer. Kl. 19: 

Paneldebat. Der er teleslynge 

og skrivetolk. Tilmelding til 

spisning nødvendig og senest 

d. 8. september til Bent 

Jensen på tlf. 86980596. 

 

ODDER 

Formand: Meta Pedersen, 

Smedegade 70, 8300 

Odder, tlf. 86554727 



afholder amtsafd. paneldebat. 

Se under Århus Amtsafd. 

RANDERS 

Formand: Magnus Brandt, 

Thorsgade 24, Lejl. 37, 

8900 Randers, tlf. 

86404960 





Torsdag d. 5. oktober kl. 

10 fra Dragon Parken er 

der afgang til kredsen udflugt. 

Vi skal til Hadsund 

og spise ål. Derefter drikkes 

kaffen i Bramslev Bakker. 

Medlemspris: kr. 50,-. 

Ikke medlemmer: kr. 100,-. 

Tilmelding senest d. 20. 

september til formanden 

eller til Grethe Jensen på 

tlf. 86467056. 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, 

Byvejen 21, Haarmark, 

8305 Samsø, tlf. 86593267 




Se under Århus 

Amtsafd. 

ÅRHUS 

Formand: Bent Jensen, 

Sonnesgade 14, st. Lejl. 

5515, 8000 Århus C, 

tlf. 86980596, Fax. 

86980596, 

e-mail: bent-jensen@stofanet.dk 





Lørdag d. 16. september 

kl. 12.30 er der busafgang 

fra Musikhuset til Kredsens 

Stiftelsesfest som 

foregår på Lillering. 2-retters 

menu, inkl. drikkeva- 

rer og kaffe m. kransekage: 

kr. 200,- pr. medlem. Tilmelding 

senest d. 10. september 

til formanden eller 

til Inger på tlf. 86154395. 

 

 

Formand: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 

Silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@mail.dk 





Amtsafd. 

GRENÅ 

Café Grenaa, Kulturhuset 

Pavillonen, Kærvej 11, 

8500 Grenaa. 

Cafeværter: Rie Markussen, 

tlf. 86323215, e-mail: 

RH.Markussen@mail.tele.dk 

Åbent tirsdag i lige uger kl. 

19.00. 

SILKEBORG 

MénièreTinnitus Cafè 

Medborgerhuset, Søvej 3, 

lokale 5, Silkeborg. 

Cafevært: Kirsten Jensen, 

tlf. 86 82 03 89, e-mail: 

ki.jensen@mail.dk 

Åben tirsdag i ulige uger 

kl. 16-18, hvis ikke andet er 

angivet. 


siges: Velkommen til 

interesserede, som lider 

af Ménière, tinnitus og 

høreproblemer i det hele 

taget. Vi mødes over en 

kop kaffe/te, og drøfter 

evt. problemer med de drilske 

ører. Medlemmer samt 

ikke medlemmer er lige 

velkomne. Kr. 25,-. 

 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Lykke Vibeke 

Jensen, Sonnesgade 14, st. 

Lejl. 5515, 8000 Århus C, 

fax. 86980596, 

e-mail: vibeke45@stofanet.dk 

Mødested: Klostergade 37, 

Århus, når andet ikke er 

angivet. 



afholder amtsafd. panel- 

debat. Se under Århus 

Amtsafd. 

 

 

Formand: Johnny Kiim, 

Lethenborgvej 1, 8355 

Solbjerg, tlf. 41483464, 

e-mail: jk@h-b-f-dk 





Amtsafd. 

 

UHA - Unge hørehæmmedes 

Aktivitetsklub i Århus 

Formand: Kim Sørensen, 

Herredsvej 60A, st. nr. 7, 

8210 Århus V, tlf. 60896995, 

e-mail: uha@hu.dk 





Amtsafd. 

 

Amtsformand: Lars Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 63, 

Skibelund, 6600 Vejen, 

tlf. 75362201, e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

HB-medlem: Mette Bang 

Jeppesen, samme som 

ovenstående. 

Amtets hørepædagoger 

træffes kun efter aftale på 

tlf. 76106069 eller teksttlf. 

75125741, man.- tors. 

mellem kl. 8.30 - 10.30. 

 

ESBJERG 

Formand: Anders Chr. 

Lund, Holmevej 6, 6700 

Esbjerg, tlf. 75451322, 

e-mail: alund@esenet.dk 

VARDE 

Formand/Kasserer: Klara 

Pedersen, Østergade 20, st., 

6800 Varde, tlf. 75211031 

Mødested: Medborgerhuset, 

Storegade 57, 1. sal 

VEJEN 

Formand: : Lars Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

63, Skibelund, 6600 

Vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: 



kl. 19 – 22 i Rødding 

Centret, Søndergyden 15 

i Rødding er der "Oplysningsmøde 

om høreproblemer". 

Orientering om LBH 

og høretekniske hjælpemidler 

samt miniforedrag, 

Rødding kommune bliver 

jo en del af Ny Vejen kommune. 

Der er kaffe og småkager. 

Der vil også være 

teleslynge og skrivetolk. 

Se nærmere i den lokale 

ugeavis. 

 

 

Formand: Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 6760 

Ribe 

tlf. 75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

 

MHS-klubben Ribe amt 

Formand: Mette Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

63, 6000 Vejen, tlf./ 

teksttlf. 75362201, 

Fax 75362205, e-mail: 


 

 

Ribe & Sønderjyllands amt: 

Formand Conny Larsen, 

Egebjerg Landevej 19, 

Krogager, 7200 Grindsted, 

tlf. 75335945, e-mail: 

benner@newmail.dk 

Hørehæmmedes Informationskontorer: 

Der henvises til rådgivning 

på tlf.nr.: 30130712 

Hørehæmmedes Informationskontor 

i Ribe 

Ribe Sundhedscenter, 

Tangesvej 6, 6760 Ribe.

Amtsformand og HBmedlem: 

Anders Kjær, 

Vesterenden 16, Hornborg, 

8762 Flemming, 

tlf. 75673373, e-mail: 

ajk@post4.tele.dk 

Mandag d. 4. september 

kl. 18.30 – 20.30 på Center 

for Kommunikation og 

Hjælpemidler, Vestre Engvej 

56 i Vejle er der foredrag 

v. Torbjørn Jørgensen: 

"Tinnitus – mening og 

mestring". Torbjørn har 

selv tinnitus. Der er også 

Åben Rådgivning med 

mulighed for samtale m. 

CKHM’s medarbejdere og 

repræsentanter fra MTF 

og LBH. Vi byder på kaffe 

og småkager. Der er både 

skrive- og tegnsprogstolke 

v. foredraget. Arrangementet 

er gratis. 

 

FREDERICIA 

Formand: Ingemann Olsen, 

Dalgårdsvænget 12, 7000 

Fredericia, tlf. 75933295, 

e-mail: bsi@olsen.mail.dk 

fax/teksttlf. 75933295, 

telefontid: mandag-fredag 

kl. 16-18. 


kl. 19.30 – 22.00 på Fredericia 

Skolen, Merkurvænget 

2 i Fredericia starter vi 

sæsonen med klubaftnerne. 

Hver onsdag (undtagen 

i skoleferier) mødes vi til 

forskellige arrangementer: 

Kortspil, kriblekryds eller 

bare hyggesnak over en kop 

kaffe, en øl eller en vand. 

Gymnastiksal og svømmehal 

er åben kl. 20.15 

– 22.00 for badminton og 

svømning. 

HORSENS 

Formand: Rosa Bach, Frederik 

Bajers Gade 12, 2.tv. 8700 

Horsens, tlf. 75645025, 

e-mail: 

rosa.bach@get2net.dk 


kl. 14 i Klostergården starter 

vi sæsonen igen efter 

sommerferien. Vi får besøg 

af Eva og Henning, som vil 

vise lysbilleder, og fortælle 

om en tur til Grønland. 

Husk! Medbring brød, vi 

giver kaffen. 

Ons.- og Torsdag d. 13. 

& 14. september kl. 10 

– 15.30 i Rådhusets forhal 

har vi TEMADAGE sammen 

med mange andre. Se 

de lokale blade – og kom 

og vær med. Det bliver interessant. 


kl. 14 på Kildebakken kommer 

Borgerkonsulent Jesper 

Nielsen fra Sund By, og 

fortæller om Sund By og 

andre frivillige foreninger i 

Horsens. Kaffe og brød: kr. 

25,-. 

KOLDING 

Formand og kontaktperson: 

Poul Erik Højgaard 

Hansen, Bredgade 22, 1. 

tv., 6000 Kolding, 

tlf. 75504080, e-mail: 

pe.hojgaard@stofanet.dk 

I forbindelse med LBH’s 

nye struktur søger Kolding 

Kredsen medlemmer til 

frivilligt arbejde i den nye 

kreds. Henvendelse på tlf. 

75504080. 

VEJLE 

Formand: Ilse Andresen, 

Lærkevej 1, 7184 Vandel 

tlf. 75885547, e-mail: johnilse@city.dk 

 

 

Formand: Else Hansen, 

Hans Jensens Vej 7, 7160 

Tørring, tlf. 75 80 18 80 

Kontaktpersoner: 

tlf.70104929 

Vil du høre mere om Ménière, 

tinnitus eller lydoverfølsomhed? 

Åben anonym 

rådgivning på Center for 

Kommunikation og 


56, 7100 Vejle. 


kl. 18.30 – 20.30 på Center 

for Kommunikation og 


56 i Vejle er der foredrag 

v. Torbjørn Jørgensen: 

"Tinnitus – mening og 

mestring". Torbjørn har 

selv tinnitus. Der er både 

skrive- og tegnsprogstolke 

v. foredraget. Arrangementet 

er gratis. 

Café Méni-Susen, 

Vejle Handicapcenter (gennem 

porten eller fra Grønnegade), 

Kirkegade 11, 

Vejle Cafevært: Annelise 

Madsen og Johnna Kyed. 

www.mtf.dk/vejle, 

E-mail: vejle@mtf.dk 

Åbningstid: Onsdag i ulige 

uger fra kl. 16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. 


kl. 16. Caféen åbner igen 

med Hyggecafé. 

 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, 

Annavej 29, 7000 Fredericia, 

fax. 75912406, e-mail: 

75929235@mail.tele.dk 

 

 

Formand: Unni Bjertnæs 

Maegaard, Bøghsvej 

2, 5300 Kerteminde, 

tlf. 65324733, e-mail: 

unni@parko.dk 

 

 


Ingeborg Pedersen, 

Søndergade 16, 6780 

Skærbæk, tlf. 74752916, 

hverdage fra 16 – 18. 

e-mail: i.bruhn@mail.dk 

 

HADERSLEV 

Formand: Marie Jørgensen, 

Højgade 1, 3. sal, 6100 

Haderslev, tlf. 74528268 

Træffes bedst kl. 8-9 og 

17-18. 


kl. 14 i Bispen, lokale 1 

(over gården) starter vi aktiviteterne 

igen efter sommerferien 

med et Lottospil. 

Kaffe/te m. brød kan købes 

 

 

til 15 kr. Lottokort koster 

10 kr. Vel mødt! 

SØNDERBORG 

Formand: Harry Sønnichsen, 

Østerkobbel 36, 6400 

Sønderborg, 

tlf. 74423037, Mobil. 

40826919, 


kl. 13 holder vi Lotto på 

Alléen. Som altid med de 

gode gevinster. 


kl. 13 er der igen Lotto på 

Alléen. 

TØNDER 

Formand: Jens Abild- 

Jensen, Mellemgade 1A, 

2. th., 6780 Skærbæk, 

tlf. 74752730, e-mail: 

abild2@mail.tele.dk 

ÅBENRÅ 

Formand: Mogens Nærum, 

Forstallé 30A, 6200 

Aabenraa, tlf.: 73623648, 

e-mail: kimon@mail.tele.dk 

 

 

Bestyrelse: Pt. ikke oplyst 

 

 

Ribe & Sønderjyllands amt: 

Formand: Conny Margrethe 

Larsen, 

Egebjerg Landevej 19, 

Krogager, 7200 Grindsted, 

tlf. 75335945, e-mail: benner@newmail.dk 

 

Amtsformand: 

Arne Larsen, Thorvaldsvej 

12, 5471 Søndersø, tlf. 

64892289 

HB-medlem: Preben Hedegård 

Jørgensen, 

Østrupvej 5, 5210 Odense 

NV, tlf. 66145766. 

 

FÅBORG 

Formand: Else Nielsen, 

Alleskovvej 10, 5600 

Fåborg, tlf. 62611064 

 

NYBORG 

Formand: Ellen Meier, 

Bjergbakken 12, 5871 Frørup, 

tlf. 65372012 

ODENSE 

Formand: Claus Hansen, 

Carl Blochsvej 145, 3. t.v., 

5230 Odense M, tlf. 

66137732, fax. 66137732 

Træffes bedst efter kl. 

17.00. 


kl. 18 på Stadionvej 50 i 

Bolbro åbner vi sæsonen 

med hyggeligt samvær m. 

smørrebrød og kaffe samt 

orientering og debat om 

LBH’s nye strukturændring. 

Tilmelding nødvendig 


til Henry Jacobsen på tlf. 

66164291, fax. 66161716 

eller til Gunnar Schmidt 

på tlf. 66158288, fax. 

66158266. 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie 

Rosengren, Tvedhaven 

115, 5700 Svendborg, tlf. 

62216375 


kl. 9 – 17 skal vi på heldagstur. 

Vi kører ad de små 

veje over Fåborg op mod 

Assens og spiser middag på 

Fjeldsted Skovkro. Derefter 

besøg på Humlemagasinet 

i Harndrup. Rundvisning 

i udstilling og 2 museer. 

Kaffe og lagkage i "De Private 

Stuer" fra 1908. Pris: 

kr. 200,-. Tilmelding senest 

torsdag d. 7. september til 

formanden. 

 

 

Formand: Pt. ingen oplysninger 

 

 

Formand: Unni Bjertnæs 

Maegaard, Bøghsvej 2, 

5300 Kerteminde, 

tlf. 65324733, e-mail: 

unni@parko.dk 

Informationskontor for hørehæmmede 

Åben Rådgivning mandag 

kl. 14 – 16 og torsdag kl.

16-18. Gratis, åben og anonym 

rådgivning for alle 

med et høreproblem. 

Hver mandag vil der være 

en medarbejder tilstede 

med speciel erfaring i Ménière 

og Tinnitus. 

Sted: Odense Banegård 

Center, 2. sal, bag Nærpoliti-stationen, 

tlf. 6127032, 

teksttlf./fax. 66120032, 

e-mail: hh.info@post.opasia.dk. 

Denne åbne rådgivning 

drives i et samarbejde 

mellem LBH Odense kreds, 

Dansk Handicap Forbund 

og Odense Kommune. 

 

Amtsformand: Inga Lind- 

Madsen, Teglgårdsvej 849, 

1 th., 3050 Humlebæk, tlf. 

49193976, fax. 49193977, 

e-mail: ilm@mail.tele.dk 

HB-medlem: Judith Hansen, 

Fjordstien 12, 3310 

Ølsted, tlf. 47765003, 

e-mail: 

judith.hansen@get2net.dk 

 

FREDERIKSSUND/FREDE- 

RIKSVÆRK 

Formand: Bruno Jensen, 

Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke, 

tlf. 47101430, e-mail: 

bruno.connie@mail.dk 

HELSINGØR 

Kasserer: Edith Dolleris, 

Gefionsvej 114, 2., 3000 

Helsingør, tlf. 49214612, 

e-mail: k.dolleris@privat. 

tele.dk 

Vi har fast medlemsmøde 

den 3. mandag i måneden 

i vores mødelokale i Fiolgade 

17 A, lige over for 

bycentrets parkeringshus 

(i stueplan). 


kl. 14 starter vi efteråret 

med en hyggelig snak om 

den fine sommer, vi håber, 

rigtig mange vil møde 

op til vores kaffebord.. I 

den forbindelse er der en 

orientering om Strukturreformens 

udvikling, som 

den tager sig ud inden det 

ekstraordinære repræsentantskabsmøde. 

Det vil 

sikkert blive genstand for 

debat. 

HILLERØD 

Formand: Lonneke Nørrung, 

Pinievangen 23, 3450 

Allerød, SMS: 40112201, 

e-mail: lonneke.kainoerrung@tiscali.dk 

Næstformand: Carsten 

Hussing, Pinievangen 

64, 3450 Allerød, tlf. 

48176228. 


kl. 14 – 16 i Pensionisthuset, 

Skovensvej 6 i Lillerød 

fortsætter vi samarbejdet 

med Ældresagen. Vi lægger 

ud med: "Fra Jægerkorps 

til prædikestol". Fhv. sognepræst 

Stephen Egede 

Glahn fortæller om sit liv, 

og giver svar på, hvad der 

får en soldat til at skifte 

uniformen ud med præstekjolen. 

 

 

Formand: Torben Kirckhoff-Hansen, 

Falkenborgvej 8, 2. th. 

3600 Frederikssund, 

tlf. 47317308, 

e-mail: torbenkirckhoffhansen@hotmail.dk 

 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 Espergærde, 

tlf. 27357510, 

fax. 49132686 e-mail: 

c.n.garboe@get2net.dk 

Mødested: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 

lokale 223, plan 2, 

1.t.v., 3400 Hillerød 


kl. 19 – 22 begynder 

vi sæsonen igen. Så kære 

medemmer, vi håber, at i 

har rigtig bløde fingre, så i 

kan lave tegn. Vi skal nok 

begynde langsomt. 

 

 

Klub EH 

Kontaktperson: Marianne 

Karas, Solparken 6, 3320 

Skævinge, tlf. 48210623, 

e-mail: mkaras-@mail.dk 

Mødested: Kommunikationscentret, 

Skansevej 2D, 3400 Hillerød. 

Lokalenummer ændres 

fra gang til gang - se 

under aktuelt 

arrangement. 


starter vi igen. 

 

 

Formand: Ulrik Sørbye 

Friis, Stærevej 7, 2970 

Hørsholm, tlf. 45761904, 

e-mail: usf@hbf-kbh.dk 

 

Amtsformand: Ruth Hansen, 

Bøgevej 12, 4100 

Ringsted, tlf. 57614620, 

e-mail: 

ringsted@hansen.mail.dk 

HB-medlem: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 

 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk,, 

tlf. 59440023, 

e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 


kl. 11 startes fra Administrationscentret 

på en 

"Skælskørtur". Vi finder 

et hyggeligt sted i det fri, 

hvor vi spiser Ingas velsmurte 

sandwich. Drikkevarer 

kan købes. Videre til 

Julemærkehjemmet, hvor 

vi hører om hjemmet og 

dagligdagens aktiviteter. 

Her drikker vi også kaffen. 

Medlemspris: kr. 

80,-. Gæstepris: kr. 110,-. 

Tilmelding senest d. 11. 

september til formanden. 

KALUNDBORG 

Formand: Rosa Abrahamsen, 

Nyvangsvej 28, st. th., 

4400 Kalundborg, 

tlf. 59516945 

INFOBUTIK I 

KALUNDBORG, 

Lindegade 3, med LBH og 

MTF: mandage fra kl. 10 - 

kl. 13 med Karl Dirksen og 

Leif Pedersen tlf. infobutik: 

59511160 eller www.infobutik.dk 

Samtidig er der Åbent Hus 

for en kop kaffe eller te og 

en snak med ligestillede 

- både unge og ældre - om 

Ménière og tinnitus i en 

afslappet atmosfære. 

ODSHERRED 

Formand: Jakob Amdal, 

Stationsvej 3, 4560 Vig, 

tlf. 59316215 


kl. 19 i Pakhuset siger vi 

velkommen til nye som 

gamle medlemmer. Vi 

håber, at se rigtig mange i 

den nye sæson. Vi starter 

med Signe Ryge Petersen, 

som er kendt fra TV2. Hun 

vil fortælle om dette. Mød 

op til en hyggelig aften. 

Søndag d. 1. oktober kl. 

10 i Egebjerg Kirke skal vi 

huske Gudstjenesten for 

hørehæmmede. Prædiken 

v. Michael Nissen. Vi drikker 

kaffe i menighedshuset 

bagefter. Kirkebilen kan 

bestilles senest dagen før 

på tlf. 40754242. 

RINGSTED/HASLEV 

Formand: Ruth Hansen, 

Bøgevej 12, 4100 Ringsted, 

tlf. 57614620, e-mail: 

ringsted@hansen.mail.dk 

Selvhjælpsgruppe den 

sidste torsdag i hver måned 

på Hyldegården, Hyldegårdsvej 

42, Ringsted. 

Kl. 10 - ca. 11.30. 

Kredsmøder afholdes almindeligvis: 

Sognegården, 

Klostervænget 2 A, Ringsted. 


kl. 14 – 16 glæder vi os til 

at se jer igen til et foredrag 

m. billeder af SSP Gunnar 

Christiansen, som fortæl- 

ler om Fultons livshistorie, 

og en sejltur med skibet 

og 6. B fra Valdemarskolen 

i aug. 2005. Kaffe/te kan 

købes. Der er skrivetolk 

og storskærm. Alle er velkomne. 

SLAGELSE/KORSØR 

Formand: Birgith 

D.Nielsen, Løvegade 29, 

st. tv., 4200 Slagelse, tlf. 

58526562, Bedst eft. kl.18. 

e-mail: johncnielsen@ 

stofanet.dk 

SORØ 

Formand: Finn Grønholt, 

Søndergade 25, 4180 Sorø, 

tlf. 57820620 


kl. 14 i Kaaesbergcentret 

i Sorø holder vi det første 

møde i den nye sæson. 

Sognepræst i Lynge Kirsten 

Holm kommer og fortæller: 

"Fra skuespiller til 

præst". Her skal man også 

helst tilmelde og betale til 

UDFLUGTEN…. 


kl. 10 fra Busterminalen, 

hvorfra vi skal "Ud i det 

blå" og spise middag på 

Hotel Præstekilde på Møn. 

Kaffe ved bussen på hjemvejen. 

Knud finder nok 

borde og bænke et kønt 

sted. Medlemspris: Kr. 

250,-. Gæstepris: Kr. 300,- 

ABSOLUT sidste tilmelding 

og betaling i øvrigt 

senest d. 20 september til 

Ragnhild Sørensen, tlf. 

57833868 

 

 

Formand: Grethe Hassø, 

Egevej 14, 4220 Korsør, 

tlf. 58380595, e-mail: 

g.hassoe@mail.dk 

INFOBUTIK I 

KALUNDBORG 

Lindegade 3, med LBH og 

MTF 

mandage fra kl. 10 - kl. 13 

med Karl Dirksen og Leif 

Pedersen tlf. infobutik: 

59511160 eller 

www.infobutik.dk 

Samtidig er der Åbent Hus

for en kop kaffe eller te og 

en snak med ligestillede - 

både unge og ældre 

om Ménière og tinnitus i en 

afslappet atmosfære. 

 

 

Formand: Brian W. Sørensen, 

Becksvej 8, 4600 Køge, 

tlf. 56659140, e-mail: 

bws@hbf-rvs.dk 

 

 

Amtsformand: Erik Hansen, 

Tobrukvej 16, 2770 

Kastrup, tlf. 32532762, fax. 

32532763, e-mail: doriserikhansen@mail.tele.dk 

HB-medlem: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2800 

Lyngby, tlf. 43522518, 

e-mail: wilsen@mail.dk 

 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kurt Viktor 

Gamst-Halle, Stengårdsvænge 

26, 2800 Kgs. Lyng- 

by, tlf. 44987373, tlf. tid: 

tirs- ons- og fredag mellem 

10 - 12. 

Kredsens møder afholdes i 

Lyngby Kirkes Sognegård, 

Stades Krog 9, Kgs. Lyngby. 

NORDVEST 

Formand og hørevejleder: 

Edy Leerbeck, Vindebyvej 

22A, st. tv., 2730 Herlev, 

tlf. 44911593, fax. 

44911596, 

e-mail: e.leerbeck@mail.dk 

VESTEGNEN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 2605 

Brøndby, tlf. 43451218 

Esther Neistgård fra København 

Kredsen og Knud Poulsen 

fra Vestegnen er gået sammen 

om at drive en rådgivning. 

Rådgivningen er 

åben hver tirsdag kl. 11-12 

på Cafe Biblioteket, Nørrekær 

8, 2610 Rødovre. 

Husk: Knud kan træffes på 

tlf. 36414471 eller e-mail: 

rkpo@webspeed.dk 

Kredsens mødested: 

 

 

 

 

 

Kulturhuset "Kilden", 

Nygårds Plads 31, 2605 

Brøndby. Bus nr. 13 og 123 

lige ved. 


kl. 18.30 – 21.30 i Kilden 

siger vi, velkommen tilbage 

med "Signes frække deller". 

Medlemspris: 75 kr. 

Gæstepris: 100 kr. Tilmelding 


til Knud på tlf. 36414471, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk 


kl. 11 starter vi igen ekskursionerne 

med: Cisterne 

i Søndermarken, entre: 50 

kr. ( husk solidt fodtøj). 

Bagefter er der socialt 

samvær i De små Haver på 

egen regning. Tilmelding 

senest d. 18. september til 

Knud på tlf. 36414471, email: 

rkpo@webspeed.dk 

 

 

Formand: Bent Wilsen, 


Taastrup, tlf. 43522516, 


 

 

Kontaktpersoner: tlf. 

70104929 

Se vor lokale hjemmeside 

for København på www. 

mtf.dk Hold 

øje med vores lokale cafeer 

og se hvad der sker. 

MTF Caféer 

Café Lyngby 

Cafévært Marianne Kruse, 

Holmeparken 29, 2830 

Virum, tlf. 45853652, 

e-mail: krusemor@tiscali.dk 

Ring/skriv gerne for yderligere 

information eller hvis 

du ønsker, at høre om et 

bestemt emne til et cafémøde. 

Er der tilstrækkelig 

tilslutning, så arrangerer 

vi en aften – og du bliver 

indbudt. 

Tinnituscaféen på Vestegnen 

Medborgerhuset, Køgevej 

71, 2630 Tåstrup. 

Cafévært: Bent Wilsen, 


Tåstrup, tlf. 43522516, 


Se www.mtf.dk under 

cafeer. 

NUCLEUS FREEDOM 

Få oplysninger og hjælp 

på Kontakttelefonen 

70104929 eller på hjemmesiden. 


kl. 19 i Medborgerhuset 

stiller vi spørgsmål til 

Høje-Taastrup Kommune, 

for at få at vide, hvordan 

den vil takle de mange 

ydelser på høre- tale- og 

specialundervisningsområdet. 

Søren Dalmark og 

vores aktive mødedeltagere 

vil stille kontante spørgsmål, 

og Socialudvalgsformand 

Aspaslan Özkan vil 

besvare. Stil krav til fremtiden! 

 

Klub Hellerupperne 

Formand: Flemming 

Madsen, 

Ordrupvej 32, 2920 

Charlottenlund, e-mail: 

ma.flemming@wanadoo 

dk Klubbens formål er at 

samle døvblevne og svært 

hørehæmmede samt pårørende 

i alle aldre til samvær 

Nucleus Freedom er det første vandafvisende 

Cochlear Implant system – så lad bare ungerne pjaske! 

Kontakt Danaflex på telefon 45 81 40 04 eller 

via mail danaflex@danaflex.com hvis du vil vide mere. 

Danaflex AS • Nørrevang 2 • 3460 Birkerød • Fax 45 82 14 04 • www.danaflex.com

med ligestillede. Har du 

lyst til at indgå i det sociale 

samvær, er du velkommen i 

vor klub – kontakt venligst 

bestyrelsen. Et minimumaf 

kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er 

påkrævet. 

Se DBA´s hjemmeside: 

www.latedeaf.dk 

under klubberne for orientering 

om arrangementer. 

 

 





 

 

Amtsformand: Jytte 

Pedersen, Tagensvej 25, 

1 th., 2200 Kbh. N., tlf. 

35358460 

HB-medlem: Bente 

Winckler, Sallingvej 25, 

2. tv., 2720 Vanløse, tlf. 

38162064 

Høreundervisning i 

København: 

Center for specialundervisning 

for voksne (CSV), 

Frankrigsgade 4, 2300 

Kbh S. Tlf. 32860686 kl. 

9-14, teksttlf. 32583232 

Personlig henv. man-, ons., 

og fredag kl. 10-11.30 i 

Frankrigsgade 4. Telefonisk 

henv. daglig kl.12-13.30 på 

tlf. 32860690 

Høreundervisning på 

Frederiksberg: 

Kommunikationscentret, 

Dronningensvej 4, 2000 F. 

tlf. 38211170 kl. 10-12, 

teksttlf. 38211193 

Den Tværfaglige Sundhedsklinik 

Anne Mette Mohr og 

Eva Brix 

Info: 33255455 eller 

www.sundhedsklinik.dk 

Tinnitus, Ménière, Høretab, 

Lydoverfølsomhed? 

Kom til "Åbent Hus" i Den 

Tværfaglige Sundhedsklinik 

og få råd og vejledning af 

psykolog, afspændingspædagog, 

socialrådgiver, 

hørepædagog, akustiker og 

ligestillede om, hvordan du 

kan tackle dine øre/høreproblemer. 

Arrangementet 

er gratis. Se også hjemmeside 

for tider. 


kl. 16 – 19 er der "Åbent 

Hus". 

 

LBH KØBENHAVN 

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 

1903 Frederiksberg C, 

tlf./fax 33247547, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , giro 

700 32 69. Telefon- og ekspeditionstidalle 

hverdage 

kl. 10-12.Udenfor 

kontortid modtager tlf.svarerenbesked. 

Formand: 

Bent Rye Nilson. 


kl. 12 er der foredrag v. fhv. 

dyrepasser Aage Brock om 

chimpanser. Der serveres 

smørrebrød, man skal selv 

medbringe drikkevarer. 

KK-medlemspris: 50 kr. 

Ikke-medlemmer: 100 kr. 

Tilmelding og betaling 

senest mandag d. 18. september. 

Filmklubben 

Eftermiddagsaktiviteter, 

fredage kl. 14.30 - 17.00 på 

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903 

Frederiksberg. 

Kontaktperson: Arne 

Blessing, tlf. 38790150 

Fredag d. 22. september 

kl. 14.30. "Tsunami" – den 

katastrofale vandmur. 

 

 

Club 88 (for hørehæmmede 

i den erhvervsaktive 

alder). 

Kontaktpersoner: Inge- 

Lise Blixt, tlf. 33228314 

og Kirsten Sørensen, tlf. 

32577853. 

Mødested: Sankt Knuds 

Vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag 

i lige uger, hvis ikke andet 

er oplyst. 


kl. 19 siger vi velkommen 

igen efter sommerferien. 

 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse 

for Mund- og Håndsystemet 

samt visuel kommunikation 

(støttetegn 

m.m.) Frankrigsgade 4, 

2300 Kbh. S. Formand: 

Karin Sørup Rasmussen, 

Ruten 173, 1. dør 4, 

2700 Brønshøj, tlf./fax. 

38817485, (helst aften) 

e-mail: karinsrasmussen@ 

hotmail.com 

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, 

tlf. 38795587, 

SMS: 50992721 

Møde i ulige uger torsdag 

kl. 18.30, hvis ikke andet er 

angivet. 


kl. 18.30 mødes vi igen og 

taler sikkert om ferien. 

Husk! Kom med emner 

til….. 


"Debataften". 

 

 





 


Inge Boisen, Gymnasievej 

81, 3., th., 4600 

Køge, tlf. 56660989, 

e-mail: boiseni@mail.tele.dk 

 

KØGE 

Formand: Inge Boisen, 

Gymnasievej 81,3, th., 

4600 Køge, tlf. 56660989, 

e-mail: boiseni@mail.tele.dk 


skal i huske UDFLUGTEN. 


kl. 19 i Teaterbygningen, 

Bag Haverne 1 i Køge har 

vi et spændende foredrag: 

"Lillians rejseoplevelser" v. 

Lillian Court. Der serveres 

kaffe/te m. kage. Pris: 20 

kr. Der er teleslynge og 

skrivetolk. Vel mødt! 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, 

Ny Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, 

fax.46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 

Mødested: Sct. Maria 

Park, Frederiksborgvej 2, 

hvor andet ikke er angivet. 


kl. 9 er der afgang fra busholdepladsen 

i Ny Østergade 

til sommerudflugten 

til Næstved. Bl.a. Herlufsholm 

Kirken, Klostergården 

, v. Susåen de berømte 

træskulpturer af skolens 

stifter. Byrundtur på egen 

hånd. Frokost i "Det Røde 

Pakhus". Gisselfeld til 

eftermiddagskaffe. Hjemkomst 

ca. kl. 18. Medlemspris: 

195 kr. Gæstepris: 450 

kr. Drikkevarer betaler alle 

selv. Tilmeldingsfrist var d. 

28. august. 


kl. 19 får vi igen besøg af 

fhv. kordegn, foredragsholder 

Anne-Lise Arnstrup, 

Odense. Emnet: "Humoren 

i dansk litteratur". 

Reserver denne aften, da 

det garanteret bliver en 

både lære- og udbytterig 

oplevelse. Kaffe/te og 

kage til sædvanlig pris. Vel 

mødt! 


kl. 15 siger vi velkommen 

til det første efterårssæsonmøde 

i Hyggeklubben. 

Kom og vær med denne 

eftermiddag, hvor vi hygger 

os sammen, som altid 

på hørehæmmedes betingelser. 

Kaffe/te og kager til 

15 kr. 

Torsdag d. 10. maj 2007 

kan du komme med kredsen 

til Berlin. Da turen er 

med busselskab (Prima 

Rejser), skal vi allerede nu 

bede om tilmelding. Der er 

et begrænset antal pladser. 

Pris: 2.000 kr. inkl. morgenmad 

+ 375 kr. ekstra v. 

enkeltværl. Tag familie og 

venner med. Kontakt Gitte 

– tlf. 46366425, mobil. 

26290910, e-mail.: hartvig- 

1@webspeed.dk 

 

 

Formand: Kenneth 

Sødergren, Klitrosevej 11, 

4600 Køge, 

tlf. 21475749 


kl. 10 – 17 i Aktivitetshus 

Olsbæk, Olsbæk Strandvej 

43 i Greve er der 

Åbent Hus-arrangement 

for tinnitus- og Ménièreplagede. 

Rådgivning 

om Ménière, tinnitus og 

høreproblemer i øvrigt. 

Stift bekendtskab med 

og afprøv: Maling, silkemaling, 

decopage, Tai- 

Chi. Slægtsforskning, 

Raikihealing og Digital 

fotografering og efterbehandling 

af foto på pc. 

 

Formand: Jørgen Føhns, 

Boholtevej 15, 2.tv., 

4600 Køge, 

teksttlf. 56654386, 

e-mail: foensebasse@ 

mail.dk 

 

 

Formand: Brian W. 

Sørensen, 

Becksvej 8, 4600 Køge, 

tlf. 56659140, e-mail: 


 

Amtsformand: Lars Bo 

Ammitzbøll, Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, 

tlf. 55440956, email: 

lba@post9.tele.dk 

HB-medlem: Marie 

Krogsten, Poppelvænget 

6, 4800 Nykøbing Falster, 

tlf. 54856288 

 

NAKSKOV 

Formand: Sonny Johansen, 

Løjtoftevej 264, 

4900 Nakskov, 

tlf. 54926294 

Else, tlf. 54927669

NYKØBING FALSTER 

Formand/kontaktperson: 

Marie Krogsten, 

Poppelvænget 6, 4800 

Nykøbing F, tlf. 54856288 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 

49, 4700 Næstved, tlf. 

55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 


kl. 10 –15 på Værestedet, 

Birkebjerg Allé 3 i Næstved 

er der "Åbent Hus 

for Hørehæmmede". Vi 

har samlet nogle vidende 

personer til at fortælle om 

bl.a. operationsmuligheder 

for en bedre hørelse, og om 

"Støjproblemer i fritiden". 

Næstved Høreafdeling vil 

besvare spørgsmål hele 

dagen. Sidst er der en gennemgang 

af høretekniske 

hjælpemidler, hvad de kan 

og især ikke kan. 

STEVNS 

Formand: Jytte Jørgensen, 

Ærtevænget 7, Dalby, 4690 

Haslev, tlf. 56398679 

SYDSJÆLLAND- 

MØN-KREDSEN 

Formand: Jørn Nielsen, 

Ilder-vænget 4, Nyråd, 

4760 Vordingborg. 

tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 

 

 

Formand: Mogens Østergård-Nielsen, 

Aagaardsvej 29, 4760 Vordingborg, 

tlf. 55370711, 

e-mail: oestergaardnielsen@webspeed.dk 

Kontaktperson: tlf. 

70104929 

 

 

Formand: Brian W. Sørensen, 

Becksvej 8, 4600 

Køge, tlf. 56659140, email: 


 

Amtsformand og HBmedlem: 

Lisbeth Persson, 

Midgårdsvej 51, 3700 

Rønne, tlf. 56955664 

Første Onsdag i måneden 

kl. 15 – 16.30 på 

Kommunikationscentret, 

Sveavej 8 i Rønne har MTF 

ÅBEN ANONYM RÅDGIV- 

NING. Støj i hovedet (tinnitus), 

Svimmelhed? Alle 

dage kontakttlf. 70104929 

 

Formand og hørevejleder: 

Lisbeth Persson, Midgårdsvej 

51, 3700 Rønne, tlf. 

56955664. 


kl. 14.30 tager vi fat 

på efterårets aktiviteter. 

Vi besøger Bornholms 

Tekniske Samling, Borelyngsvejen 

48, Rutsker, 

3770 Allinge. Foreningen 

betaler indgang og kaffe. 

Har du plads i bilen, så 

tag nogen med. Ring på 

tlf. 56955664, hvis du 

har plads i bilen, hvis du 

mangler kørsel og for tilmelding. 

Senest d. 11. september. 

 

 

Formand: Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 

3700 Rønne, 

tlf. 56950691. 

Kontakt tlf.: 70104929 

 

 





 

 

 

 

 

Landsforeningen for Bedre Hørelses 

repræsentantskab besluttede i 2005 at afholde 

et ekstraordinært repræsentantskabsmøde med 

et punkt på dagsordenen: 

Foreningens fremtidige struktur. 

Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde 

afholdes den 30. september 

i Odense Kongres Center. 

 

 

 

KØBENHAVN 

Søndag den 3. september 

(12. søndag efter trinitatis) kl. 14.00 

kl. 14.00. Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 

148,1123 København K. 

Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten. Transport: 

henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor, tlf. 

33 37 65 40 (ma-lø 

10-12, to +17-18), 

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

SORØ 

Søndag den 17. september 

(14. søndag efter trinitatis) kl. 14.00 

Sorø Kirke, Akademigrunden, 

4180 Sorø. 

Peter Hansen. Kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: henv. t. Sorø Klosterkirkes kontor, 

Munkevænget 22, 4180 Sorø, Tlf. 57 83 26 20 

(ti-fr 10-13, to +15-18), fax 57 83 58 12. 

 

 

FJERRITSLEV 

Søndag, den 24. september 2006 kl. 10:30 i 

Kollerup kirke (Svinkløvvej 96C, 9690 Fjerritslev) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst 

Ejler Winkel. Frokost efter gudstjenesten (25 kroner). 

Der er skrivetolkning ved frokosten, og der 

er information fra projektleder Erik Brodersen 

om Det sociale Tolkeprojekt. Tilmelding til transport 

og frokost, 

tlf. 98 21 70 51 eller fax. 65 92 30 64 

eller e-post: ewi@km.dk eller SMS: 

29 66 06 50.

Foreningens formål er dels gennem forebyggende 

arbejde at virke for bevarelse af 

hørelsen, dels at varetage hørehæmmedes 

og døvblevnes interesser udadtil over for 

myndigheder og indadtil over for den 

enkelte hørehæmmede ved målrettet 

arbejde lokalt og på landsplan. 

Foreningen er stiftet den 7. marts 1912. 

Den omfatter hele landet og består af 

60 lokalkredse og tre landsdækkende 

afdelinger. Foreningen er tilsluttet De 

Samvirkende Invalideorganisationer. 

 

LBH: Kontingent: 225 kr. årligt. 

LBH+ DBA: 280 kr. LBH+ MTF: 275 kr. 

LBH+HBF: Varierer i amterne. 

Kontingent til DBA, MTF og HBF 

inkluderer obligatorisk centralt 

medlemsskab af LBH (uden 

kredstilknytning) 

Søren Dalmark 

 

Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, e-mail: lbh@lbh.dk 

 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 73 

Giro: 7 00 20 17 

 

(sæt X) 

Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) 

 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Lisbeth Helgogaard, regnskab 

Helle Simonsen, medlemsafdelingen 

Teksttlf: 36 38 85 73 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Betina Hjeds, webmaster/information 

Lotte Davidsen, informationsmedarbejder 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Jacob Brønnum, kursusafdelingen 

 

Tolkeformidler Fyn og Jylland: 

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82 

Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster: Ulla 

Monrad Telefon: 36 38 85 76 


Telefax: 36 38 85 80 

e-mail: tolkeformidling@lbh.dk 

 

 

Jeg vil også gerne være medlem af (sæt X) n Døvblevneafdelingen (DBA) 

Ménière og Tinnitus Foreningen (MTF) Hørehæmmede Børns 

Forældreforening (HBF) 

 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: Email: 

 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: Født år: 

 

er medlemsblad for Landsforeningen for Bedre Hørelse. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke nødvendigvis af LBH. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

(HBF-medl).: Barns navn og fødselsår: Ægtefællemedlemsskab (sæt kryds): 

Send kuponen i lukket kuvert til: Landsforeningen for Bedre Hørelse, Sekretariatet 


 

 

 

MTFs kontor 

Kløverprisvej 10 B 

2650 Hvidovre 

Tlf. og fax: 3635 9635 

Åbent tirs. og tors. kl. 10-13 

Information: www.mtf.dk 

Kontaktpersoner: 7010 4929 

Landsformand: Niels Peter Christensen 

Maglevænget 7, 2680 Solrød Strand 

tlf: 56 14 37 34, mail: ncp@mtf.dk 

 

 

Landsformand 

Johnny Kiim 

Lethenborgvej 1 

8355 Ny Solbjerg 

Tlf. 87 49 39 89 

Mobil. 60 29 08 21 

Mail. jk@h-b-f.dk 

www.h-b-f.dk 

 

 

www.doevblevne.dk - 

eller www.latedeaf.dk 

Formand: Jens Palle Søvsø Nielsen 

Snerlevej 3, 2820 Gentofte 

Mobil: 20 13 56 60 

E-mail: ps@kc.dk

Foreningens formål er dels gennem forebyggende 

arbejde at virke for bevarelse af 

hørelsen, dels at varetage hørehæmmedes 

og døvblevnes interesser udadtil over for 

myndigheder og indadtil over for den 

enkelte hørehæmmede ved målrettet 

arbejde lokalt og på landsplan. 

Foreningen er stiftet den 7. marts 1912. 

Den omfatter hele landet og består af 

60 lokalkredse og tre landsdækkende 

afdelinger. Foreningen er tilsluttet De 

Samvirkende Invalideorganisationer. 

 

LBH: Kontingent: 225 kr. årligt. 

LBH+ DBA: 280 kr. LBH+ MTF: 275 kr. 

LBH+HBF: Varierer i amterne. 

Kontingent til DBA, MTF og HBF 

inkluderer obligatorisk centralt 

medlemsskab af LBH (uden 

kredstilknytning) 

Søren Dalmark 

 

Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, e-mail: lbh@lbh.dk 

 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 


Giro: 7 00 20 17 

 

(sæt X) 

Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) 

 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Lisbeth Helgogaard, regnskab 

Helle Simonsen, medlemsafdelingen 

Teksttlf: 36 38 85 73 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Betina Hjeds, webmaster/information 

Lotte Davidsen, informationsmedarbejder 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Jacob Brønnum, kursusafdelingen 

 

Tolkeformidler Fyn og Jylland: 

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82 

Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster: Ulla 

Monrad Telefon: 36 38 85 76 


Telefax: 36 38 85 80 

e-mail: tolkeformidling@lbh.dk 

 

 

Jeg vil også gerne være medlem af (sæt X) n Døvblevneafdelingen (DBA) 

Ménière og Tinnitus Foreningen (MTF) Hørehæmmede Børns 

Forældreforening (HBF) 

 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: Email: 

 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: Født år: 

 

er medlemsblad for Landsforeningen for Bedre Hørelse. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke nødvendigvis af LBH. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

(HBF-medl).: Barns navn og fødselsår: Ægtefællemedlemsskab (sæt kryds): 

Send kuponen i lukket kuvert til: Landsforeningen for Bedre Hørelse, Sekretariatet 


 

 

 

MTFs kontor 

Kløverprisvej 10 B 

2650 Hvidovre 

Tlf. og fax: 3635 9635 

Åbent tirs. og tors. kl. 10-13 

Information: www.mtf.dk 

Kontaktpersoner: 7010 4929 

Landsformand: Niels Peter Christensen 

Maglevænget 7, 2680 Solrød Strand 

tlf: 56 14 37 34, mail: ncp@mtf.dk 

 

 

Landsformand 

Johnny Kiim 

Lethenborgvej 1 

8355 Ny Solbjerg 

Tlf. 87 49 39 89 

Mobil. 60 29 08 21 

Mail. jk@h-b-f.dk 

www.h-b-f.dk 

 

 

www.doevblevne.dk - 

eller www.latedeaf.dk 

Formand: Jens Palle Søvsø Nielsen 

Snerlevej 3, 2820 Gentofte 

Mobil: 20 13 56 60 

E-mail: ps@kc.dk

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42049 

 

Afsender: Postbox 7777 

7000 Fredericia 

Udgiver:Landsforeningen for Bedre Hørelse 

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 

Returneres ved varig adresseændring

september 2006

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?