Da Hugo slog en ski' fyldt med kologi - Coop

om.coop.dk

Da Hugo slog en ski' fyldt med kologi - Coop

Da Hugo slog en ski’

fyldt med kologi


2

Da Hugo slog en ski’ fyldt med kologi

Hugo og Asta går i 1. klasse på Æblebakkeskolen.

En dag i det store spisefrikvarter

kommer Asta til at kigge ned i Hugos madkasse.

- Nej, Hugo altså, hvad er det for noget mad,

du har med?

- Det er da bare en bolle med leverståhej, det

æææælsker jeg bare. Og så en pose vingummi

til dessert.

- Jamen det er da ikke særlig sundt.

- Og..!

- Jeg synes, du skal tage med mig hjem en

dag og se, hvordan man kan lave sund mad,

der også smager godt.

- Den er jeg med på, svarede Hugo med

munden fuld af mad.

Hjem til Asta

Et par dage efter skal Hugo med Asta hjem

efter skole. De hopper op på hver sin cykel

og suser af sted – eller det vil sige – Asta

suser af sted. Hugo pruster og stønner og

kan ikke følge med.

- Din rugbrødsmotor har det vist ikke for

godt, hva’? råber Asta fra toppen af bakken.

- Rugbrødsmotor. Hvad mener hun med det?

tænker Hugo, for han har ikke luft nok til at

råbe noget tilbage.

Da Hugo endelig når toppen af bakken,

står Asta og peger på en stor gård et stykke

derfra.

- Der bor jeg, på Økogården, siger hun glad.

- Er du gal mand, svarer Hugo, det er godt

nok en megastor gård.

- Sidste mand er en kylliiiiiing, råber Asta og

fiser af sted.

Resten af vejen går nedad, så de ræser ind

på gårdspladsen på næsten samme tid. Asta

vinder dog med et halvt cykelhjul. De når

lige at bremse, inden de kører ind i Astas far,

der springer for livet.

Hæftet er støttet af EU og Fødevareministeriet

- Hov hov, I to motorbøller, griner han.

- Hej, du må være Hugo. Jeg hedder Tore og

er Astas far.

- Hej, siger Hugo, er det dig, der laver god

mad?

- Ha ha, ja, det kan man på en måde godt

sige, svarer han, men ikke på den måde du

måske tror. Kom, så skal jeg vise dig, hvad

jeg mener.

- Far, tror du ikke, vi skal finde noget andet til

Hugos fødder, spørger Asta.

Tore kigger ned på Hugos hvide gummisko.

- Jo, det er vist en god idé, siger Tore og

henter et par gummistøvler til ham.

- Så er vi vist klar til en tur rundt på gården,

siger Tore og går ind i stalden.

3


4

Ligger blødt og godt

Tore står og peger henen række tomme

båse. - Her står alle køerne, siger han.

- Eller det gør de normalt, men lige nu er de

ude på marken og spise græs i det dejlige vejr.

- Når køerne er inde i stalden, skal de have

god plads, siger Tore.

I en af båsene ligger der en kat og slænger

sig i en kæmpe bunke halm.

- Ah, det ser rart ud, siger Hugo.

- Ja, siger Asta, økologiske køer skal ligge

blødt og godt.

Økologiske køer på græs

Nede for enden af stalden er der en stor

dobbeltdør, som de går ud af, og så står de

pludselig ude på en mark. På marken står der

en masse køer og gumler.

- Økologiske køer bliver lukket ud lige så

snart, det bliver godt vejr om foråret, siger

Tore, og så går de ude på marken og hygger

sig hele sommeren.

- Ja, siger Asta, og de elsker så meget at blive

lukket ud, at de danser rundt på marken.

- Orv, jeg vil gerne se en ko danse, siger Hugo.

- Jamen, det kan du sagtens komme til, svarer

Tore, for de bliver lukket ud på Økodagen.

- Kom bare med hele familien, så kan de alle

se køerne danse, tilføjer Asta.

Våde gummistøvler

Mens Tore fortæller, går de rundt mellem køerne,

der bare står og glor på dem, mens de

gumler og gumler. Køer er meget nysgerrige.

Hugo lytter til Tore, så han har slet ikke opdaget,

at de står lige bag ved en ko. Men lige

pludselig lyder der en høj og plaskende lyd,

og så bliver der meget varmt i hans gummistøvle

... Og vådt!!!

Han drejer hurtigt rundt, og der står en ko

og tisser direkte ned i hans gummistøvle.

Asta knækker totalt sammen af grin.

- Ha ha, ja så er du kommet på landet, hva’,

siger Asta, med tårer trillende ned af kinderne.

- Godt du fik støvler på, så de rigtig kunne

blive fyldte. Hugo tømmer grinende støvlen.

- Ja, resten af turen bliver vist kun med en

strømpe!

De plukker en stor tot græs og går hen og

fodrer en ko med det.

- Køer elsker græs og så giver det meget

sundere mælk, siger Asta.

K erne passer sammen og .

Kan du finde de 4 par?

5


Glade grise i mudderbad

- Kom unger, lad os gå videre, råber Tore, der

allerede er gået videre. De løber hurtigt hen

til ham og fortsætter på en sti. Efter en lille

gåtur, kommer de til en mark med grise.

Grisene ligger og nyder solen, nogle går og

grynter og roder i jorden med trynen. Og

så ligger der nogle og vælter sig rundt i en

mudderpøl.

- Nej, hvor ulækkert, siger Hugo.

- Slet ikke, svarer Tore, de køler sig bare ned.

Grise elsker mudderbad. Og mudderet er slet

ikke ulækkert, for de går på toilettet et andet

sted.

- Hurra, så kan jeg få kølet mine tæer, siger

Hugo. Og inden Tore kan nå at stoppe dem,

har begge børn smidt både gummistøvler

og strømper og hopper grinende rundt i

mudderpølen.

Tore griner også, for pyt, når tæerne lige

bliver skyllet rene med vand, tørrer de jo

hurtigt i det dejlige vejr.

Krølle på halen

- Se lige på grisenes haler, siger Tore, da de

går videre. - Er der krølle på den, er de glade.

Det er ligesom en hund, der logrer.

- En økologisk gris har altid krølle på halen,

siger Asta.

- Ja, siger Tore, det er nemlig også forbudt at

klippe halen på økologiske grise.

- Klippe halen af? spørger Hugo forskrækket.

- Hvorfor skulle man gøre det?

- Grise kan godt finde på at bide hinanden

i halen, når de har for lidt plads og ikke har

det godt, forklarer Asta.

- Nej, hvor øv, sagde Hugo, det er da synd.

- Derfor har økologiske grise bedre plads i

stalden, så de ikke så nemt får stress og bider

hinanden, fortsætter Asta.

- Så vil jeg da helst være en økologisk gris,

siger Hugo.

- Ja, ikk’, svarer Asta.

Hvor mange smågrise har grisemor?

Smågrise

- Det er også her i hytterne på marken, at

soen føder sine unger, siger Tore og peger på

en so, der ligger på jorden, mens en masse

bitte små grise kæmper for at komme til at få

mælk.

- Nårh, hvor er de søde, siger Hugo.

De sætter sig og kigger på de søde, små

grise, mens de spiser økologiske gulerødder,

som Tore er kommet med.

6 7


Hønsegården

De går tilbage mod gården og kommer til en

indhegning med en masse høns. De sætter

sig på hug ved hegnet og ser på hønsene,

der går og pikker i jorden.

- Øh, jeg troede da, at høns var i bur, siger

Hugo, ligesom min mosters kanariefugl.

- Nej da, svarer Asta, der er ikke burhøns i et

økologisk landbrug.

- Nemlig, tilføjer Tore, en økologisk høne

skal have mulighed for at komme ud. Det er

naturligt for høns at gå og pikke efter mad

i jorden. De fanger orm, spiser græs og det

korn, der bliver drysset ud til dem.

- Ok, svarer Hugo.

Hønsebad

- Hov, hvad søren sker der derovre? spørger

han, og peger på en støvsky lidt derfra.

- Det er da bare en høne, der tager et støvbad,

griner Asta.

- Et bad? siger Hugo og ryster på hovedet.

- Det ser ikke ud som om, den bliver særlig

ren af det.

Tore griner - Nej, det kan godt se sådan ud.

Men sådan bader høns. De skraber et lille

hul, lægger sig i det og skraber sand og jord

op, så de får det ind mellem fjerene. Bagefter

ryster de sig og pudser fjer, så de er fine, når

de er færdige med at støvbade.

- Sjovt, svarer Hugo, men jeg tror desværre

ikke, min mor ville hoppe på den,

hvis jeg gik i bad på den måde!

Høns på pind

- Kom, så skal du se , hvor hønsene sover,

siger Tore.

De går ind i hønsehuset, hvor der ligger

høns i kasser med halm, og andre sidder

på pinde.

- Nej, hvor træls, siger Hugo, jeg gad da

ikke sidde på en pind.

- Nu er du jo heller ikke en høne, griner

Asta.

- Høns elsker faktisk at sidde på en pind

og sove, forklarer Tore, og det har økologiske

høns mulighed for, lige når de har lyst.

- Jeg synes, det er mærkeligt, de ikke

falder ned, siger Hugo, mens de går ud af

hønsehuset.

Lækre frugter

Omme bag huset er der en dejlig have

med masser af frugttræer. Hugo

plukker et dejligt, rødt æble.

- Hvor kan jeg skylle det? spørger han,

det gør min mor altid.

- Du behøver ikke skylle det, siger

Asta, æblerne er jo også økologiske,

så der er ikke sprøjtet noget på dem.

- Lækkert, siger Hugo, tørrer æblet af i

bukserne og gnasker løs, mens han lige

tager et par stykker i lommen.

Hvilken orm har h nen fat i?

8 9


10

Hygge i skyggen

Tore skulle vist ind og tisse, for

han er gået. Imellem to træer

hænger en hængekøje.

Den kaster Asta og Hugo sig i.

Fuglene pipper, og insekterne

summer omkring dem.

- Nå, det er her, I gemmer jer,

siger Astas mor Lisbeth.

- Jeg tænkte, at I måske var blevet

sultne, så her er nogle nybagte boller.

- Tak, siger de i kor.

- Øh, siger Hugo, da han får en brun bolle

stukket i hånden, sådan plejer min mors boller

altså ikke at se ud.

- Det er en grovbolle, siger Lisbeth smilende.

- Og det er godt for din rugbrødsmotor,

griner Asta, og de smager altså megagodt.

De ligger og gynger frem og tilbage, mens

de spiser. På et tidspunkt hopper Asta ned

og henter nogle jordbær fra et lille bed i

haven. Hun giver et rødt bær til Hugo.

- Så er der dessert, siger hun.

- Hold da op, det er det bedste jordbær, jeg

nogensinde har smagt, svarer Hugo.

- Jamen, det er helt naturligt, siger Tore, der

er kommet tilbage.

Økologiske landmænd må ikke bruge

kunstgødning, så frugt og grønt vokser med

naturlig fart i stedet for at blive store på

rekordtid. Måske bliver de ikke kæmpestore,

men til gengæld er de sundere og har ekstra

meget smag.

- Ja, mon ikke, siger Hugo og tager et jordbær

mere.

Aftensmad ved bålet

- Kommer I og hjælper med at lave bål?

kalder Tore.

- Jaaaaa, råber Asta og Hugo tilbage.

Det er dog ikke helt så nemt at komme

hurtigt ud af en hængekøje, så Astas ene

fod hænger fast, og hun ender på jorden.

- Ha ha ha, griner Hugo, endelig var det din

tur til at være uheldig.

De henter brænde til bålet, mens Lisbeth

snitter grøntsager og laver dej til snobrød.

- Uhm, hvor smager det der økologi godt, siger

Hugo lidt senere med munden fuld af mad.

- Ja, svarer Asta med et smil, det sagde jeg jo.

Lækker natmad

- Vil I lave smoothies? spørger Lisbeth, da de

har spist. Og det vil de selvfølgelig gerne.

- Jeg skal kun have de megagode jordbær

i min, siger Hugo, da de står i køkkenet.

- Så bliver det da en kedelig smoothie, griner

Asta, jeg skal også have blåbær, banan, nødder

og yoghurt og æblejuice i min.

- Man kan faktisk også putte grøntsager i,

siger Lisbeth, og vifter med en gulerod, men

man kan ikke smage det, fordi frugterne smager

så kraftigt.

- Smart, siger Hugo og kyler en gulerod i

blenderen. Hvordan ved jeg den er økologisk?

spørger han.

- Det er nemt, svarer Lisbeth, i butikkerne har

økologiske varer sådan et rødt mærke, der

ligner et stort Ø med en krone i midten.

- Smart, siger Hugo igen, og skal lige til at

tænde blenderen, men Asta er heldigvis

lynhurtig.

- STOOOP, råber hun, husk låget!

- Orv, så kunne vores natmad være blevet

til jordbærfarvet smatmad i loftet,

griner Hugo.

De tager deres smoothies med ud

til bålet, hvor de bager snobrød og

hygger sig, mens sommerhimlen

langsomt bliver mørkeblå.

11


Godnat

Ude i haven er der en hytte ligesom grisenes.

Der har Asta og Hugo fået lov til at sove.

De ligger længe og snakker om alt det sjove,

de har oplevet i løbet af dagen.

Pludselig buldrer det i hele hytten. Det er

Hugo, der har slået en kæmpeski’!

- Puuuuha, hviner Asta og holder sig for

næsen, føj, for en hørmer.

- Ja, prutter lugter åbenbart også, selvom jeg

har spist økologisk hele dagen.

De ruller rundt af grin og fniser længe, indtil

de falder i søvn efter en rigtig god dag.

Slut, prut, finale!

FDB, COOP og Økologisk Landsforening samarbejder om at fremme økologien til børnefamilierne.

bureaufrydensberg.dk

More magazines by this user
Similar magazines