ikoner georg jensen skønvirke guldalderfund jørn utzon mogens ...

bruun.rasmussen.dk

ikoner georg jensen skønvirke guldalderfund jørn utzon mogens ...

EGON SOMMERS

IKONER

100 ÅR MED SØLV

GEORG JENSEN

NATURENS FORMER

SKØNVIRKE

HVAD SEKRETÆREN GEMTE

GULDALDERFUND

UDSTILLINGSAUKTUEL

JØRN UTZON

PÅ AUKTION MED

MOGENS RUKOV

KUNST I VERDENSKLASSE

OLESEN SAMLINGEN

FIELDS OG FARVERNE

GJERDEVIK INTERVIEW

NUMMER 5

APRIL 2004


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Forsidefoto: "Dame med Klingen" af Olaf Rude. Se artikel side 14

UDGIVER

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

BREDGADE 33 Tel 33 43 69 11

1260 KØBENHAVN K

info@bruun-rasmussen.dk

Redaktion

CLAUS POULSEN Ansvarshavende

SEBASTIAN HAUGE LERCHE Chefredaktør

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 39

PETER BECK Faglig redaktør

p.beck@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 52

MALENE DYBBØL Faglig redaktør

m.dybbol@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 97

FREDERIK BRUUN RASMUSSEN Koordinator

fbr@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 70

HELENA VESTERGAARD Marketing

h.vestergaard@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 26

Layout

LENE KLIBO

l.klibo@bruun-rasmussen.dk Tel 33 43 69 15

Foto

BENT LANGE OG HENRIK WICHMANN

LENNART SØGÅRD-HØYER, UNLTD

Tryk

SALOGRUPPEN

Annoncer

JUNGERSTED & BROSTRØM ATT. GITTE SCHÜLER

gis@jungerstedogbrostrom.dk Tel 33 85 30 22

Oplag

AuktionsLiv trykkes i et oplag på 35.000 ex. og distribueres til kunder

og andre interesserede. Magasinet kan afhentes i alle vores afdelinger

så længe lager haves.

Udkommer primo april og oktober - denne gang dog 24. marts 2004.

ISSN: 1602-3358

KONTAKT

København – Bredgade

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K

Tel 33 43 69 11 . Fax 33 43 69 66

info@bruun-rasmussen.dk

København – Havnen

AMERIKA PLADS 11 . 2100 KØBENHAVN Ø

Tel 70 27 60 80 . Fax 70 27 60 90

havnen@bruun-rasmussen.dk

Vejle – Pedersholm

PEDERSHOLMS ALLÉ 42 . 7100 VEJLE

Tel 79 43 69 11 . Fax 79 43 69 10

vejle@bruun-rasmussen.dk

Aarhus

FREDERIKS ALLÉ 116 . 8000 ÅRHUS C

Tel 70 20 69 11 . Fax 70 20 69 12

aarhus@bruun-rasmussen.dk

København – Thomas Høiland Auktioner

FRYDENDALSVEJ 27 . 1809 FREDERIKSBERG C

Tel 33 86 24 24 . Fax 33 86 24 25

info@thauctions.com

København – Bruun Rasmussen Estates

BREDGADE 33 . 1260 KØBENHAVN K

Tel 70 11 71 72 . Fax 70 11 71 77

etc@br-estates.dk

Web

www.bruun-rasmussen.dk


INDHOLD

AuktionsLederen

– Jesper Bruun Rasmussen side 3

Michael von Essen

– med begejstringen som ballast side 4

Georg Jensen

– et besøg på smedjen side 10

Olesen Samlingen

– moderne kunst i verdensklasse side 14

Breve fra Guldalderen

– hvad sekretæren gemte side 20

Hammerslag I

– fra de seneste auktioner side 26

Nils Erik Gjerdevik

– Fields og farverne side 28

Utzons univers

– udstillingsaktuel på Louisiana side 32

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Ikoner

– Egon Sommers ikonsamling side 38

Hammerslag II

– fra de seneste auktioner side 44

Erobringens kunst

– på auktion med Mogens Rukov side 46

Den direkte kontakt

– spørg en sagkyndig side 50

Skønvirke

– naturens former og farver side 52

Katalog-abonnement

– få katalogerne tilsendt side 59

Highlights

– fra de kommende auktioner side 60

Auktionskalender

– kommende auktioner side 65

AUKTIONSLIV 1


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

2 AUKTIONSLIV


A uktionsLederen

Bruun Rasmussen er et auktionshus med traditioner, kultur og oplevelser - og på samme

tid en dynamisk virksomhed, som på få år har iværksat en række nye tiltag, der har gjort

os mere synlige over hele landet og styrket vores position i udlandet.

Vores jyske afdeling på herregården Pedersholm har netop modtaget Vejle Erhvervsklubs

“Well done” pris, som hvert år uddeles til en virksomhed i trekantsområdet, der har

gennemført et ekstraordinært initiativ i Danmark eller udlandet.

Det er på baggrund af de mange, nye tiltag, at vi har introduceret et nyt logo - tegnet af én

af Danmarks bedste grafikere - Bent Rohde - der forener fornyelsen med de traditioner og

værdier, som Bruun Rasmussen har stået for gennem mere end et halvt århundrede. Logoet

skal signalere en virksomhed, hvor troværdighed, engagement og fornyelse står i højsædet.

For ganske nylig har Bruun Rasmussen erhvervet sig retten til at videreføre auktionsfirmaet

Kunsthallens aktiviteter, især inden for moderne kunst og design. Kunsthallen blev grundlagt

i 1926 og har gennem årene - længe før min far, Arne Bruun Rasmussen, startede i

1948 - opnået status som etableret institution i dansk kunst- og kulturliv.

Bruun Rasmussen i Bredgade afholder her i foråret den største auktion over moderne kunst

i nyere tid - med hovedvægten på Erik Olesens samling af dansk og udenlandsk maleri og

grafik - omtalt på side 14.

Ud over den moderne kunst har vi denne gang sat fokus på det håndværk, der ligger bag

de kunstneriske produkter, som købes og sælges på vores auktioner. Vi har kastet et blik

på de håndværksmæssige tanker, der lå til grund for den danske skønvirke og lagt et besøg

omkring Georg Jensens sølvsmedje i Smallegade, der i år fejrer 100 år.

Rigtig god fornøjelse!

Jesper Bruun Rasmussen

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

TRADITION OG FORNYELSE

- EN STYRKELSE AF DANSK KUNSTLIV

AUKTIONSLIV 3


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

MED

BEGEJST

Blegevand til vaskemaskiner!

Sådan begyndte Michael von

Essen sin karriere i reklamebranchen.

I dag er von

Essen leder af Georg Jensen

Antiques på Amagertorv og

den fremmeste ekspert på

området. AuktionsLiv har i

anledning af Georg Jensens

100 års jubilæum talt med

eksperten om passionen for

det traditionsrige håndværk.

Af Malene Dybbøl og

Alexa Bruun Rasmussen

Tidligt i sin karriere havde Michael

von Essen et ønske om at beskæftige

sig med salg af ting, hvor man

ikke kun havde en holdning til

måden at sælge på, men også til

selve produktet. Efter endt handelsuddannelse

tilbragte han nogle år

hos Form & Farve, men arbejdede

også et år i reklamebranchen som

sælger af blegevand til vaskemaskiner.

Et år, han ikke vil være foruden,

og som har givet ham en erfaring

han dagligt bruger i sit nuværende

arbejde. Alligevel var det ikke en

verden, han ønskede at forblive i.

Efter nogle år hos Hofjuveler A.

Michelsen begyndte von Essen hos

Georg Jensen.

4 AUKTIONSLIV

SOM BALLAST

”Jeg er meget bevidst om, at jeg står på skuldrene af 4. generation af Georg Jensen.

De har bragt det så langt, at vi som medarbejdere kan få en flot og indholdsrig dag ud af det.

Der er skabt en sammenhæng, og den holdning, vi har til helheden, skal skinne igennem.”


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

RINGEN

“Den glæde vi har - os der arbejder

med og omgås smukke ting i hverdagen

- er "øjenglæden" og "håndglæden".

Man kan røre ved tingene

og man kan nyde dem” siger

Michael von Essen og supplerer:

“Som der står i det citat, som jeg

har hængende på min opslagstavle:

"Man må omgås kvalitet for selv at

blive det!". I sit daglige arbejde er

det dejligt at have begejstringen

med som ballast. Det er ikke noget

man bare lærer. Til det skal man

have en mentor, der åbner øjnene

for en. En eller anden person, der

siger "Rør ved det her, forstå det!".

Det er som når man går en tur på

Strøget. De fleste kigger på vinduer

og butikker, og mange kan ikke

beskrive bygningerne for mig, for

de har aldrig kigget op. Det er da

synd, for bygningerne fortsætter

uendelig højt op og har ofte alle

mulige pudsige detaljer; sjove nedløbsrør,

underlige væsner, der kigger

ud hist og her osv”.

Georg Jensen

- sølv eller metal?

Ud over von Essens åbenlyse glæde

ved det gode håndværk og entusiasmen

for sit felt ligger der også en

stor respekt for de traditioner, der

er forbundet med Georg Jensen.

Idag, som i 1904, er holdningen til

håndværkets høje kvalitet stadig en

bærende grundsætning. Men ét er

håndværket, noget andet er produktionsforholdene.

Disse kan ændre

sig med tiden og skabe nye muligheder

eller udfordringer for det færdige

resultat.

“Jeg synes, at de diskussioner, der

er sjove om design og kunst, er dem,

hvor man kan se, hvor meget økonomien

og verden omkring os spiller

ind på designhistorien. Tag nu

To smukke Koppel klassiskere;

bestikket “New York” og

kanden “Den gravide and”.

tiden under Anden Verdenskrig. Man

kan ikke importere sølv til Danmark

i fem år. Der er intet sølv. Georg Jensen

har 300 medarbejdere på det

tidspunkt; skal de bare fyres? Nej,

man får i stedet den idé at lave stålbestik

hos Georg Jensen. Det er jo

udelukkende et spørgsmål om at

have ekspertisen til at kunne behandle

metallerne. Det har intet at

gøre med sølv eller guld”.

Fra idé til produkt

Mange af de kunstnere der igennem

tiden har været tilknyttet Georg

Jensen, har ikke haft stor forkundskab

til branchen. Samspillet mellem

sølvsmed og kunstner er derfor

en stor del af de indledende øvelser,

inden det ender med et færdigt

produkt.

“Med nye kunstnere der kommer til

huset er der ofte en meget lang

periode, hvor designeren og håndværkeren

skal fornemme en masse

ting. Efter at have formidlet deres

ideer via modeller i sølvpapir, bøjet

ståltråd, eller hvad det måtte være

skal kunstnerne også lære, hvilke

muligheder der ligger i værktøjer

og teknikker. Med andre ord; hvad

man kan, og hvad man ikke kan uden,

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 5


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

BEGEJST

at det bliver for kostbart. Det er en

lang og nødvendig proces. Det var

sådan set denne “proces” imellem

håndværker og kunstner, der skabte

Henning Koppels bedste ting”.

Koppel og kanderne

Henning Koppel begyndte sit livslange

samarbejde hos Georg Jensen

i 1945 efter at have at have ernæret

sig som tegner og billedhugger

i flere år, bl.a. i Sverige. Grundet

mangel på sølv i efterkrigstiden,

indledte Koppel sin karriere med at

tegne små sølvsmykker. Hans formsprog

var anderledes moderne. Med

sin organisk svungne og nærmest

amøbelignende stil, tegnede Koppel

senere karakteristiske korpusstykker

som ”Den gravide and” og bestikket

”New York”, klassikere der stadig

er i produktion idag.

Grundet stigninger på indkøbsprisen

af sølv i starten af 1980’erne,

hvor priserne steg til henved det tidobbelte,

søgte man efter alternativer

til produktionen af sølvbestik.

“Man bad Henning Koppel om at

lave et bestik, hvor alle skafterne var

hule og alle fronterne af stål. Et

ganske pudsigt bestik, der helt klart

afspejler en virkelighed omkring os.

Det var ikke fordi der fra vores side

var et ønske om at lave endnu et

dobbeltriflet bestik. Det var af nød,

at projektet blev sat igang på et tidspunkt,

hvor vi som fabrikanter ikke

6 AUKTIONSLIV

Sølvbestikket “Bernadotte” er en klassiker, men også

“Margretheskålen”, som stadig findes i stort set alle

danske køkkener, er designet til Rosti af Sigvard

Bernadotte.

Koppels dobbeltriflede ”Bestik 101” af stål og sølv

fra 1981.

vidste, om en enkelt sølvgaffel ville

komme op og koste 3000 kroner”.

Design og plastik

Sigvard Bernadotte var en anden af

de store designere, som var tilknyttet

Georg Jensen. Han begyndte i

smedjen i 1930 og tegnede en del

smukke korpusstykker foruden bestikket

”Bernadotte”, men han var

også manden bag den populære

”Margretheskål”! På en udstilling

om designeren for seks år siden på

Stockholms Nationalmuseum var

Michael von Essen delvis ansvarlig

for at finde Bernadottes sølvarbejder

hos private, hos samlere og på

museer verden over. Dette voldte

ingen problemer; sølvet havde folk

passet på gennem årene. Derimod

viste det sig at være yderst svært at

finde Bernadottes brugsgenstande

af plastik fra efterkrigstiden. Til

forskel fra sølvet havde plastikken

ikke haft samme levedygtighed.

Plastikgenstandene var blevet flittigt

brugt, derefter slidt, og meget

var af den grund smidt ud.

“Det interessante var jo alle de ting,

Bernadotte tegnede til "picnic" i

1950'erne. Og så tænker man, hvorfor

nu plastik? Jamen, det er da

ikke så svært; Vespaen er kommet

på markedet, danskerne er kommet

ud af skyggen af krigen, man tager

i skoven med fruen og tager en

plaid med og sidder og spiser en

dårlig frokost i det grønne, mens


RING

myrerne pisker omkring. Det gør

man så først på Vespaen, så får

man en Fiat 500, og så kan klapbordet

pludselig komme med, og

man sidder mere komfortabelt i

grøftekanten. Og dernæst kommer

en masse nye plastikting, der kan

stables, og som det første termokanden,

hvor toppen er koppen”!

Den skandinaviske stil

Den 19. april 2004 er det 100 år

siden, at Georg Jensen åbnede sin

første smedje med et lille udsalg i

Bredgade 36 i København. Til at

markere Georg Jensens 100 år har

man bl.a. valgt at lade den engelske

smykkekunstner Jacqueline

Rabun tegne en kollektion. På

spørgsmålet om, hvorfor man har

valgt en udenlandsk kunstner til at

fejre en dansk institutions jubilæum

svarer Michael von Essen, at

Georg Jensen ikke skal ses som specifik

dansk, men mere som en eksponent

for den skandinaviske stil.

Desuden fremhæver von Essen to

af de vigtigste designere hos Georg

Jensen i nyere tid, nemlig Sigvard

Bernadotte og Vivianna Torun

Bülow-Hübe, som mange ville anse

for at være danske og som svenskerne

hårdnakket påstår er svenske!

Formsproget i Rabuns smykker falder,

ved selvsyn, netop godt ind i

den skandinaviske stil.

Hvad er det, der efter mere end 30

år i sølvbranchen stadig betager

Michael von Essen i hans arbejde

som leder af Georg Jensen Antiques?

“Da jeg var butikchef i hovedforretningen

var det glæden ved at sælge

en ting til kunden, der efter en god

udveksling af viden siger tak for

købet, når hun går. Så er noget af

den rigtige kontakt opnået. Alle er

glade. Det, som kunden ofte ikke

tænker på, er, at sælgeren har lige

så stor glæde ved at ringe ud til

smedjen og bestille en ting. For

derved er ringen også sluttet. Når

vi har gjort et stykke arbejde i

hovedforretningen, giver det også

arbejde til Per, Poul eller Nina eller

Jesper. Vi kender alle hinanden. Det

er ikke for at få et klap på skulderen,

det er mere en viden om, at så

har vi også været med til at sikre,

at det smukke håndværk bliver

videreført.

Da Michael von Essen solgte blegevand

til vaskemaskiner lærte han

noget om at markedsføre detaljen,

så også helheden fungerer. Det tog

han med sig i sølvbranchen, hvis

håndværk han hurtigt lærte at

sætte pris på, og stadig i dag fra

sin base på Amagertorv rådgiver

om og sælger. Med sin smittende

entusiasme for faget og store viden

er han, i lige så høj grad som de

120 guld- og sølvsmede hos Georg

Jensen, med til at videreføre det

traditionsrige håndværk og dets

verdensberømte kvalitet.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Henning Koppel

(1918-1981) - født i København.

Uddannet på Kunstakademiet

og i Paris. boede under Anden

Verdenskrig i Stockholm, 1945

ansat hos Georg Jensen. Har desuden

arbejdet for Bing og Grøndahl,

Louis Poulsen samt lavet

glas for Orrefors i Sverige.

Vivianna

Torun Bülow-Hübe

(1927-) - født i Sverige, første

kvindelige sølvsmed i Sverige

med eget studie fra 1951-56, i

Frankrig studie fra 1956-68

sidenhen Tyskland i 10 år og til

slut Indonesien. Har arbejdet

freelance for Georg Jensen

siden 1967.

Sigvard Bernadotte

(1907-2002) - svensk prins, søn

af Kong Gustav VI Adolf og bror

til Dronning Ingrid. Læst historie

på Uppsala Universitet, derefter

optaget på Konsthögskolan

i Stockholm. 1930 begynder

Bernadotte hos Georg

Jensen og designer i løbet af 15

år mere end 150 forskellige

korpusarbejder.

AUKTIONSLIV 7


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

8 AUKTIONSLIV

DET GODE

HÅNDVÆRK

BETALER SIG

Sølv og smykker søges til Bruun Rasmussens

Georg Jensen tema-auktion i juni

INDLEVERING FINDER STED NU

Kontakt:

Sølv: Malene Dybbøl telefon: 3343 6997 mail: m.dybbol@bruun-rasmussen.dk

Smykker: Kirstine Lind telefon: 3343 6971 mail: k.lind@bruun-rasmussen.dk


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

RUNDTUR PÅ

SMEDJEN

Georg Jensens sølvsmedje

ligger i Smallegade på

Frederiksberg. De ansatte

smede og ciselører producerer

dagligt bestik, smykker

og korpussølv til virksomhedens

butikker verden

over. Vi har besøgt smedjen,

der i dag viderefører

et traditionsrigt håndværk

med stærke rødder tilbage

i tiden.

Af Malene Dybbøl

Da Georg Jensen i 1904 åbnede sin

første sølvsmedje i Bredgade 36 –

blot tre huse fra den ejendom, hvor

Bruun Rasmussen i dag har sit hovedsæde

- var han stærkt inspireret

af sin engelske foregangsmand,

William Morris og dennes idealer.

Jensen ville, som Morris, dyrke det

gode håndværk og gøre det tilgængeligt

for alle samfundslag. I

dag er den tanke stadig en af virksomhedens

grundsætninger. Der

skal ikke slækkes på det gode håndværk

og dets kvaliteter.

Da AuktionsLiv besøger smedjen en

10 AUKTIONSLIV

I SMALLEGADE

Årssmykket 2004 peger selvfølgelig helt tilbage til

starten af Georg Jensens virke for 100 år siden, hvor

Jensen selv tegnede dette smykke bestående af sølv

og sort onyx. Serien består desuden af ørenringe,

armbånd, manchetknapper, brocher samt en ring.

Centralt i ciselørernes arbejde

er en plastisk masse, der kan

fiksere den ting, man arbejder

på. Tidligere brugte man beg i

denne proces, men for et år

siden blev den trukket ud af

handlen. Man havde fundet ud

af, at beg var giftigt og desuden

kræftfremkaldende. På

daværende tidspukt var der på

guldsmedeværkstedet blevet

ansat en japansk ciselør, Yuki,

der bragte en viden om sølvsmede

teknikker i Japan med

sig. Heriblandt viden om en harpiksmasse

man brugte til fiksering.

På ciselørværkstedet begyndte

man inspireret af de

japanske metoder at eksperimentere

og fandt frem til en

”opskrift” på en lignende masse,

bestående bl.a. af harpiks,

jute, sod og brændt ler.

råkold vinterdag, bliver vi mødt af

sølvsmedene Flemming Eskildsen og

John Petersen, der tager os på

rundvisning i smedjens tre afdelinger.

De to smede har begge et halvt

århundredes erfaring og øser ud af

deres store viden og sjove historier

om deres forgængere i smedjen:

Harald Nielsen, Sigvard Bernadotte,

Henning Koppel m.fl. Alle folk, de

har kendt personligt og arbejdet på

tæt hold med. Flemming sidder

desuden med en del af produktudviklingen

og tager dermed stilling

til design- og materialestrategier.

Gymnastik og håndværk

På anden sal træder vi lige ind i

ciselørernes formiddagsgymnastik,

og vi mødes med muntre tilråb om

at deltage. Gymnastikken afløser

arbejdet med at udføre dekorationerne

på de forskellige typer korpus,

som drueopsatse, skåle, lysestager

m.m. Dekorationerne bankes

ud i relief med små punsler, et lille

stanglignende stålværktøj. Punslerne

har mange navne, der hver især

henviser til en særlig funktion:


Navnet på Jacqueline Rabuns smykkeserie til jubilæet er

“100 kollektionen”. Serien tager konkret udgangspunkt i

de geometriske former i tallet 100.

Formene til alle de skeer, der produceres hos

Georg Jensen.

skråede-, hammer-, vugge-, perleog

trækpunsler. m.m. Arbejdet er

her som hos de andre smede fysisk

krævende med mange ensartede små

bevægelser, hvorfor gymnastikken er

blevet en del af den daglige rutine.

Da vi lidt efter besøger korpussmedene,

der holder til på samme etage,

er alle i fuld sving med kendte klassikere:

En 5-armet lysestage tegnet

af Georg Jensen selv, et asymmetrisk

”bølgende” fad af Koppel og

en kande af Johan Rohde. Sidst-

I Kolding tilvirkes Georg Jensens smykker i guld. Her

er det en af de klassiske brocher nr. 159, med månesten,

der forarbejdes af Gitte Baess.

nævnte, får vi forklaret, tager 60

arbejdstimer at bearbejde. Hanken

på en anden kande tager hele tre

dage at bevikle med sølvtråd, og der

lægges intet mindre end 450 arbejdstimer

før Henning Koppels

mesterværk af et fiskefad (designet

i 1954) er færdigt!

Hver smed har sit speciale, f.eks. er

det kun to af smedene, der mestrer

arbejdet i netop Koppels fiskefad.

Alle er lavet efter de samme tegninger,

og alligevel er der forskel i

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Her tilvirker guldsmedene Rabuns halsring til “100

kollektionen” med vedhæng. Forrest er det Helle Larsen,

der har været 6 år hos Georg Jensen inklusive 4

år i lære.

Hammeren, der er en af sølvsmedenes mest centrale

værktøjer, findes ikke kun i én eller to udgaver, men

er varieret i det uendelige. Hver enkelt smed udvikler

sit eget værktøj, der passer til netop dem og

deres arbejdsform.

eksempelvis hammerslåningen. Sættes

tre mand på den samme opgave,

kommer der også tre løsninger ud

af den. Det trænede øje kan kende

én kollegas arbejde fra en andens.

Det er håndværkernes signatur.

Lige inden for døren i bestiksmedjen

hænger skabeloner i messing af

hver enkelt type bestik, alle angivet

med den nøjagtige tykkelse og mål.

Mønstre, tegninger eller fysiske skabeloner

af alle de ting, der er produceret

hos Georg Jensen, er såle-

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 11


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

RUNDTUR PÅ

SMEDJEN

des nøje organiseret og dokumenterer

smedjens 100-årige virke.

John, der er bestiksmed og læremester,

forklarer os om de mange

trin i bearbejdningen af et bestik.

Lige fra valsning af en plade, til

drivning, hvorefter der smedes, bankes,

glødes ud (metallet gøres smidigt

igen) osv. Processen er indviklet,

og man får god indsigt i de

mange mandetimer, der ligger i at

producere en enkelt del til eksempelvis

Magnolia-bestikket. Her er

selve liljeblomsten presset ud og

skal derefter formes op i knop, et

arbejde, der foregår manuelt og

ikke på maskine. Magnolia er det

mest arbejdskrævende og dyreste,

og derfor det mest eksklusive

bestik.

I dag er Georg Jensen det eneste

sted i landet, man kan blive uddannet

som bestiksmed. Her sidder tre

unge mennesker, der har besluttet

sig for at gå i lære i det håndværk,

der kræves for at kunne smede

eksempelvis en kagekniv. Et håndværk,

de vel at mærke skal leve af

resten af livet.

12 AUKTIONSLIV

I SMALLEGADE

Spisepinde i “Kongemønster” til det asiatiske marked.

I forbindelse med Georg Jensens jubilæum lanceres

et nyt bestik i stål af arkitekten Jean Nouvel, som

også står bag det nye hus til Danmarks Radios koncertsal

beliggende i Ørestaden.

Korpussmedjen beskæftiger i

dag 10 smede og tre korpuslærlinge.

På bestiksmedjen sidder

7 smede og tre bestiklærlinge.Guldsmedeværkstedet

rummer 31 guldsmede og 6

lærlinge, derudover er der 4

ciselører og én ciselørlærling

ansat. På de forskellige værksteder

optages én lærling om

året, der, efter et indledende år

på Københavns Tekniske Skole,

kommer i praktik i tre år på en

smedje, inden man er udlært.

Fra sølv til stål

På Georg Jensens fødselsdag d. 19.

april lanceres et nyt bestik af stål

tegnet af arkitekten Jean Nouvel.

Om bestikket der bærer samme navn

som designeren, lyder det i firmaets

pressemeddelelse, at Nouvel har

udviklet et design, der ”vil fængsle

de fleste æstetikere”.

Flemming påpeger, at valget af netop

et stålbestik som jubilæumsbestik

afspejler en global tendens. Stålet

satte ind allerede med 1930’-ernes

fokus på funktionalitet. Fabrikken

Cohr satte standard med deres stålbestik

til fængsler, skoler og hospitaler.

Hos Georg Jensen vendte man

sig også mod dette nye materiale.

Særligt i 1940’erne var stålet et

godt alternativ p.g.a. mangel på

sølv, men også fordi produktionen

og dermed varerne blev billigere. I

1960’erne oplevede man et økonomisk

opsving, som for Georg Jensen

betød, at folk igen investerede i

sølvtøj. I den periode var der 40

mennesker ansat på bestiksmedjen;

til sammenligning er der i dag

ca. 15.


Selv bittesmå ørestikker kræver meget forarbejdning.

I dette tilfælde tager det 21 timer at lave 34

par. Alle ørestikkerne stemples med hele 4 stempler.

Hanken på Johan Rohdes kande nr. 432 kalder smedene

for ”Den Skæve Kande”. Tage Hansen, der både

er uddannet sølv- og guldsmed laver omtrent 6

stykker om året. Det har han gjort siden 1989, og

han er stadig stolt af arbejdet. ”Det her er et ædelt

stykke korpus”, som han siger.

En del af udviklingen hos Georg

Jensen har indebåret en reduktion

af sortimentet inden for de forskellige

klassiske bestikmønstre. 1 1954,

ved Georg Jensens 50 års jubilæumsudstilling

på Kunstindustrimuseet i

København, kunne man stolt præsentere

mere end 200 dele til Kongemønstret,

tegnet af Johan Rohde. I

dag er det ca. 80 af Kongemønstrets

dele, der stadig er i produktion.

Eksempelvis er det ikke længere

nødvendigt at producere en bestikdel

som en ”kagebrækker”! Til gen-

gæld opleves en stigende efterspørgsel

på nye typer bestik fra især

det asiatiske marked. Således har

Georg Jensen udviklet spisepinde i

Kongemønster, der sælges til bl.a.

Taiwan!

Smedjen i Smallegade har været

med i udviklingen fra kagebrækker

til spisepinde og har i årenes løb videreført

et smukt håndværk.

Smedjen er således stadig en del af

et unikt dansk stykke kulturhistorie

i international klasse.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Kim bevikler her håndtaget på Henning Koppels kande med sølvtråd, en proces der tager omkring 25

arbejdstimer. Da hankens inderside er kortere end ydersiden, skal der for hver vinding files af sølvtråden

for at opnå samme afstand mellem tråden på inder- og ydersiden.

I bestiksmedjen hænger skabeloner i messing til

hver enkelt bestikdel.

Her ses et udvalg af de stempler, der bruges til de

produkter, der laves på smedjen. I dag er stemplet

ovalt med perlekant og teksten ”Georg Jensen”.

Bruun Rasmussen markerer

Georg Jensens 100 års jubilæum

med en tema-auktion

i juni måned.

AUKTIONSLIV 13


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

OLESEN SAMLINGEN

MODERNE

I VERDENSKLASSE

Det er ikke hverdagskost, at

værker af surrealismens verdensnavne

som Max Ernst,

Yves Tanguy og Oscar

Dominguez dukker op i

Danmark. Nu præsenteres

de i en enestående samling,

der også rummer hovedværker

af Asger Jorn samt

sjældne grafiske blade af

Matisse, Munch, Picasso og

Toulouse-Lautrec.

Af Peter Beck

I efteråret fik Bruun Rasmussen en

af de henvendelser, der gør auktionsbranchen

så uforudsigelig og

fascinerende. Det, der i første omgang

så ud til at være en vurdering

i et almindeligt hjem, skulle snart vise

sig at blive en opgave med mange

måneders spændende arbejde.

Det var leder af Moderne Afdeling,

Peter Christmas-Møller, der var den

første til at få indblik i Direktør Erik

Olesens samling, og det stod ham

hurtigt klart, at Olesen via sin livslange

passion for kunsten havde

sikret sig en helt unik kunstsamling:

“Det er få forundt at få direk-

14 AUKTIONSLIV

te berøring med en så sjælden og

intakt kunstsamling af høj international

kaliber. Besøget i Olesens smukke

hjem og det efterfølgende arbejde

med samlingen har været en uforglemmelig

oplevelse.”

Arbejde og passion

Som direktør for det litografiske værksted

I. Chr. Sørensen havde Olesen

daglig berøring med en lang række

betydende kunstnere. En stor del af

"Dame med Klingen".

En uovertruffen kubistisk figurkomposition malet af

Olaf Rude i 1919. Mål: 87 x 71.

Vurdering: 150.000–200.000.

Olesens danske grafiksamling bærer

dedikationer, som vidner om kunstnernes

respekt for Olesens kunstsans.

Olesens blik for kvalitet rakte

imidlertid også ud over landets

grænser, og som leder af et litografisk

værksted var det naturligt at

sikre sig arbejder af de store mestre

på dette felt: Munch, Picasso, Matisse,

Chagall og Toulouse-Lautrec.

Erik Olesen havde også stor interesse

for oliemaleriet og erhvervede sig

"Siddende model ved opstilling".

Et af de overbevisende danske værker som Olesensamlingen

indeholder. Mål: 130 x 97.

Vurdering: 300.000–400.000.


KUNST

"Sommerland" er Jorns titel på den genfundne didaskakomposition fra 1944.

I sin tid udbudt på Tokantens åbningsudstilling til 500 kr.

Mål: 97 x 130.

Vurdering: 3.000.000 – 4.000.000

et repræsentativt udsnit af det 20.

århundredes vigtige danske kunstnere.

Fra Olaf Rudes opvisning af

kubistisk elegance Dame med Klingen

over Lundstrøms Siddende model

ved opstilling, vægtige værker af

Richard Mortensen og Robert Jacobsen

til de farverige hovedværker

fra 1940’erne af Asger Jorn.

Særligt to malerier af Asger Jorn

skal her fremhæves, da de repræsenterer

noget af det bedste, Jorn

har bedrevet. Værket Sommerland

har hidtil været anset for tabt, idet

maleriet aldrig har været registreret

i nogen samling. Stor var glæden

derfor også hos den danske Jornekspert

og tidligere direktør for Silkeborg

Kunstmuseum Troels Andersen,

da Bruun Rasmussen ringede

og fortalte om fundet. Troels Andersen

havde hidtil kun set maleriet

anført som en parentes i et udstillingskatalog.

Fantasiens Torveplads er titlen på

det andet vigtige Jorn-værk, som

samlingen indeholder. Maleriet er

et mangfoldigt mylder af de fabulerende

figurer, der bebor Jorns malerier

i 1940’erne. I dette billede er

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

“Fantasiens Torveplads” er den rammende titel på den

farverige kavalkade af figurer, der har indtaget Jorns

maleri fra 1941. Mål: 100 x 81.

Vurdering: 3.000.000-4.000.000

de alle linet op, klar til at indtage

de næste lærreder hos Danmarks

mest betydningsfulde kunstner i det

20. århundrede.

Surrealismens verdensnavne

International interesse vil der ganske

givet være for de sjældne surrealistiske

værker, som Olesen samlingen

indeholder. Som medstifter af den

surrealistiske bevægelse i 1920’erne

var Yves Tanguy en central skikkelse,

og hans karakteristiske drømmelandskaber

gjorde ham snart til et

beundret medlem af gruppen.

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 15


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Mennesketomme landskaber befolket af amorfe figurer var Yves Tanquys

kendemærke. “Fremmedlegemer” er malet i 1938, hvor surrealismen for alvor er

ved at vinde fodfæste. Mål: 35 x 27 cm.

Vurdering: 1.000.000-1.500.000

Verdensnavne blev også Max Ernst

og Oscar Dominguez, og det er en

mindre sensation, at to værker fra

disse mestre nu dukker op i Danmark.

Le conversation du feu og Paysage

cosmique hidrører ikke blot fra den

samme samling; de har også en række

fællestræk, der kunsthistorisk binder

dem sammen.

Max Ernsts værk er et af en serie

junglebilleder og hans første forsøg

med “décalcomanien”, en teknik opfundet

af Dominguez, der pudsigt

nok er inspireret af den frottagemetode,

som Ernst udvikler i slutningen

af 1920’erne.

16 AUKTIONSLIV

Tilfældets teknik

“Décalcomanien” er baseret på én

af grundstenene i surrealismens filosofi:

Tilfældighedens princip. Teknikken

består i at påføre et stykke

papir oliefarve og tvære det ud over

lærredet. De mønstre, der herved opstår,

danner klangbund for kunstnerens

underbevidsthed og raffineres

til fantasirige former og figurer.

For surrealismen er décalcomanien

ikke blot en teknisk landvinding, men

billedkunstens svar på og ækvikalent

til bevægelsens litterære fundament:

Automatskriften. Fælles for

teknikkerne er tilfældighedsprincip-

Oscar Dominguez opfinder i slutningen af 1930’erne “décalcomanien”:

En overføringsteknik, der danner grundlag for nogle af de mest betydningsfulde

værker fra såvel hans egen som Max Ernsts hånd.

“Kosmisk fantasi” af Max Ernst er fra 1938. Mål: 147 x 97.

Vurdering: 1.000.000-1.200.000

pet og ambitionen om at skabe direkte

adgang til det ubevidste.

Décalcomanieteknikken blev det tekniske

afsæt for Dominguez kosmiske

periode. Billederne fra denne tid er

senere blevet fremhævet for deres

lyriske indfaldsvinkel til det mekaniske

univers, som ofte danner grundlag

for surrealismen. Også Max Ernst

brugte teknikken til at skabe en motivverden,

hvor de organiske elementer

i højere grad er fremtrædende.

Metoden forstærker således indtrykket

af en foruligende stillestående

verden på kanten mellem uhæmmet

kvælende organisk vækst og iboende

fortsættes side 18


Detalje af Max Ernsts “La conversion du feu”

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

“La conversion du feu” er blot en af de hele tre titler, der er blevet Max Ernsts vægtige surrealistiske værk til dels.

Maleriet indgår i serien af junglebilleder, der var skelsættende i deres videreudvikling af den frottageteknik, som

Ernst i sin tid opfandt. Ernst koblede sin metode sammen med Oscar Dominguez’ overføringsteknik. Den giver sig til

udtryk i den lettere slidte overflade, der vel at mærke er tilsigtet. Det har givetvis været mange en kilde til

forundring, at F.C. Boldsen på Osloudstillingen i 1938 spenderede 4.000 kr. på Ernsts maleri og målt i datidens

målestok var der naturligvis også tale om et stort beløb. Ikke desto mindre har den surrealistiske komposition været

en guldrandet investering, der i 2004 er vurderet til 2-2.5 mio. kr.


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

opløsning. På nedslående vis efterlader

de indtrykket af en efterverden

uden for tid og rum, hvor civilisationen

har måttet give fortabt.

Junglebillederne hører til Max Ernsts

mest symbolladede værker, og der

er almen enighed om, at deres klaustrofobiske

univers delvis kan tolkes

som den tyske malers reaktion på

at være blevet erklæret entartet

kunstner. Den skelsættende serie

blev til, mens Ernst var i landflygtighed

i USA. I forlængelse heraf

kan serien også ses som et ængsteligt

varsel om og en kommentar til

de rædsler, som den forestående verdenskrig

førte med sig.

To samleres fremsynethed

Erik Olesen delte sin store interesse

for kunst med en anden stor kunstsamler:

Direktør F.C. Boldsen. Ved

dennes dødsboauktion i 1955 sikrede

Olesen sig, at store dele af samlingen

forblev på danske hænder.

Boldsen var en betydende samler, der

havde blik for det 20. århundredes

nyskabende kunstretninger. Det var

langtfra alle, der kunne forlige sig

med kunstens nye udtryk, og i slutningen

af 1930’erne var der ikke

mange købere til værkerne af Dominguez,

Ernst og Tanguy. I udgivelsen

Kunst i privat Eje (1945) fremhæves

den daværende ejer imidlertid

for sin fremsynethed:

“Foreløbig har næppe andre end Direktør

F.C. Boldsen haft Mod og Mandshjerte

til at indrømme Surrealismen

en stor Vægplads i sin betydelige

Samling. Han har i Erkendelse af det

nye, Surrealismen har bragt: Underbevidsthedens

Drømmeland taget ind

18 AUKTIONSLIV

under kunstnerisk Behandling, modigt

søgt at skaffe sig en Repræsentation

af dansk, svensk og fransk Surrealisme,

der giver et godt Begreb om

denne Kunstretnings Maal og Midler.

Hvor stor en Betydning denne Fase i

Kunstens Udvikling vil faa, er Fremtidens

Sag at afgøre; vi har den i Øjeblikket

for nær ind paa Livet. Vi er Medvidere

i dens Fødselskvaler og Børnetrængsel,

hvorfor det er os umuligt at

placere den rigtigt i kunstnerisk Perspektiv.

Men den er født af vor mærkelige,

urolige Tid, den henvender sig til

os i sin Søgen bort fra den nøgterne

Virkelighed, den giver os gennem sine

Symboler et Tankeindhold, en mærkelig,

af Kunstneren selvskabt Verden,

udtrykt i Farve og Form, som vi maa

søge at forstaa.”

I dag kan vi med rette takke F.C.

Boldsen og senere Erik Olesen for

deres fremsynethed. Desværre er de

to samlere ikke længere blandt os,

men deres livslange veneration for

kunsten sikrer os i dag et sjældent

indblik i en fremragende samling af

moderne kunst i verdensklasse.

Direktør, dr. Erik Olesens

samling sælges i forbindelse

med forårets internationale

moderne auktion i Bredgade

29. marts til 2. april og indeholder

omkring 100 katalognumre.

Bruun Rasmussen har udarbejdet

et separat katalog

over samlingen, som kan

erhverves ved henvendelse.

For yderligere information

om samlingen kontakt venligst

Peter Christmas-Møller

på 3343 6951.

Også Robert Jacobsen er fornemt repræsenteret

i samlingen. “Konkretion” er fra 1950. H. 60.

Vurdering: 200.000 – 250.000.


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

AUKTIONSLIV 19


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

HVAD SEKRETÆREN GEMTE...

BREVE FRA

For nylig blev en kasse med

gamle breve indleveret i

afdelingen for bøger og

manuskripter hos Bruun

Rasmussen. Stor var overraskelsen,

da kassen viste sig

at indeholde over 300 breve

fra Guldalderen, som hidtil

har været anset for tabt.

Samlingen, der indeholder

breve fra 1800-tallets væsentligste

kunstnere og kulturpersonligheder

som f.eks.

H.C. Andersen, Bertel Thorvaldsen,

H.C. Ørsted og August

Bournonville, er vurderet

til en kvart million

kroner og kommer under

hammeren den 26. april.

Af Sebastian Hauge Lerche

og Lærke Bøgh

I Nordjylland boede for nogle år

siden en fjern slægtning til folkemindesamleren

Just Mathias Thiele

(1795-1874). Hun havde arvet

nogle af Thieles møbler, heriblandt

en gammel sekretær. I dette møbel

havde der i en skuffe altid ligget et

arkiv med gamle breve indpakket i

anonymt brunt papir, uden at brevene

nogensinde havde påkaldt sig

slægtningens nysgerrighed eller

interesse. Et par år inden hun døde,

forærede hun nogle af sine ejende-

20 AUKTIONSLIV

le bort til venner og bekendte, således

også de gamle breve. Den nye

ejer havde imidlertid læst om Thiele

og mente nok, at brevene kunne

have interesse for andre. Han bad

derfor Bruun Rasmussen om at formidle

et salg.

Just Mathias Thiele (1795-1874) efterlod sig ved

sin død fire bind med erindringer. En mindre del af

de nyopdukkede breve er citeret i erindringerne,

hvorfor arkivet efter al sandsynlighed har været

anvendt som støtte til udarbejdelsen af Thieles

erindringer. Også interessante breve fra Guldaldermaleren

Wilhelm Marstrand (1810-73), som her har

portrætteret Thiele, indgår i samlingen. Maleriet

kan til daglig opleves på Thorvaldsens Museum.

Central skikkelse

Men hvem var egentlig Just Mathias

Thiele? Titlerne er mange: Bibliotekar,

folklorist, digter, etatsråd, stifter

af Kobberstiksamlingen, profes-

sor, kunsthistoriker m.m., men i dag

huskes Thiele først og fremmest for

indsamlingen og udgivelsen af Danske

Folkesagn I-IV (1818-23) samt

sit store værk om Thorvaldsen Bertel

Thorvaldsen og hans Værker I-IV

(1831-50). Fordyber man sig bare

en smule i Thieles historie, forstår

man straks, at han med en venneog

bekendtskabskreds, der rummede

alle tidens store digtere og kulturpersonligheder,

spillede en central

rolle i den periode af 1800-tallets

åndsliv, som har fået betegnelsen

Guldalder. Han blev født i 1795, 10

år før H.C. Andersen, og døde i slutningen

af året 1874, blot få måneder

før Andersens død. Tilknytningen

til den verdensberømte eventyrdigter

skal vi senere komme tilbage til.

Danmarks folkesagn

Just Mathias Thiele blev allerede i

1817 ansat som assistent ved Det

kongelige Bibliotek. I sine erindringer

Af mit Livs Aarbøger (påbegyndt

i 1860’erne og afsluttet i 1871)

skriver Thiele: “Ved den lejlighed, jeg

havde til at snuse mellem gamle

bøger og manuskripter, opstod snart

den tanke i mig at samle på danske

folkesagn, som indtil den tid var så

lidet påagtede, at hvis jeg ikke havde

kunnet støtte mig til, at brødrene

Grimm allerede havde samlet de tyske


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

GULDALDEREN

folkesagn, ville de fleste i Danmark

have betragtet mit forehavende som

dårskab.” Thiele besluttede således

at indsamle og udgive de danske

folkesagn med brødrene Grimms

banebrydende værk Deutsche Sagen

(1816-18) som forbillede.

Efter et større indsamlingsarbejde fra

skriftlige og mundtlige kilder udkom

i årene 1818-23 værket Danske Folkesagn,

som var den første egentlige

registrant af hele den ældre danske

sagnoverlevering tilbage fra Saxos

tid. Mange år senere udsendte Thiele

en forøget og gennemarbejdet udgave

under titlen Danmarks Folkesagn

(1843-60). Samlet forblev dette

værk i flere årtier en afgørende inspirationskilde

for tidens forfattere,

malere og billedkunstnere, som hentede

en række af deres motiver fra

disse folkesagn.

Folkemindeforskeren Hans Ellekilde

vover i artiklen “Thieles Folkesagn”

den påstand, at eksempelvis H.C.

Andersen “aldrig var blevet Æventyrdigter,

men blot Novelle- og Romanforfatter,

hvis han ikke i sin tidlige

Ungdom havde lært Thieles Folkesagn

at kende”. Så galt var det nu

nok ikke gået, men at folkesagnene

havde en enorm indflydelse på datidens

digterkunst er helt åbenbar.

Et faktum, der underbygges af de

netop opdukkede breve, hvori Thieles

folkesagn ofte er et af omdrejningspunkterne.

Dette gælder bl.a. flere

af brevene fra en af den litterære

Guldalders mest karakteristiske skikkelser,

B.S. Ingemann.

Guldaldertidens konge

og mæcen

Over 60 af de ca. 300 breve er skrevet

af prins Christian Frederik (1786-

1848), den senere Chr. VIII. Brevene

fortæller i detaljer om en række væsentlige

begivenheder i perioden og

må anses for en vigtig kilde til for-

fortsættes næste side

Prins Christian Frederik (1786-1848), den senere Chr.

VIII, er en af de mest portrætterede danske monarker.

Her er han malet af Hornemann i 1810 (Rosenborgs

samling). Prins Christian stod Thiele meget nær, og

samlingen rummer over 60 breve fra hans hånd, som

bl.a. dokumenterer prinsens rolle som mæcen for

Guldalderens kunstnere. Ligeledes foreligger en række

breve fra hans anden hustru, Caroline Amalie af

Augustenborg.

Hvordan Sjælland blev til

“På den tid da kong Gylfe regerede i

Sverige, kom en vejfarende kvinde til

ham og forlystede ham således med sin

liflige sang, at han lovede hende så stor

en del af sit rige, som hun på ét døgn

kunne lægge under plov med sine fire

okser. Kvinden hed Gefion og var af

asernes slægt. Hun tog da sine fire sønner,

som hun havde avlet med en

kæmpe i Jotunheim, omskabte dem til

okser og spændte dem for ploven. Nu

pløjede hun en fure omkring det stykke

land hun havde udset sig, og den var så

dyb, at hele ageren blev revet løse af

grunden. Derefter spændte hun sine

okser for jordstykket og lod dem trække

det ud i havet, hvor det blev liggende i

et sund og blev den ø, der hedder

Sjælland. Men inde i Sverige, hvor dette

stykke land således var blevet pløjet ud,

blev der en sø, som fik navnet Mälaren,

og den kan kendes på, at hvor Sjælland

har en odde, har søen en vig, og

omvendt, og både søen og øen har derfor

den dag i dag næsten samme skikkelse.”

Gengivet efter Just Mathias Thiele:

Danmarks Folkesagn. Bd. 1, 1968.

(Opr. 1818 og 1843).

AUKTIONSLIV 21


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

ståelse af den rolle, Christian VIII

spillede som mæcen for Guldalderens

kunstnere.

Prins Christian var officer af uddannelse,

men havde stor interesse for

kunst, videnskab, historie og litteratur.

Thiele beskriver ham i sine erindringer

som et menneske, der “havde

Kobberstiksamlingens

redningsmand

På det Kongelige Bibliotek

henlå i begyndelsen af 1800tallet

en imponerende samling

af over 70.000 kobberstik, hvoraf

de fleste var brutalt opklæbede

på papir. Man sagde,

at Frederik V som barn havde

moret sig med at klistre alle

disse kunstværker fast, men

som Thiele skriver i sine erindringer

“[dette] Arbejde har

været for stort for en lille kongelig

Prins, og maa vel snarere

tilskrives en eller anden kammertjenlig

Idiot i Kunsten.” I

1831 besluttede Christian VIII,

at kobberstiksamlingen skulle

adskilles fra biblioteket og

udgøre en selvstændig samling.

Thiele udarbejdede en effektiv

metode til at aflime kobberstikkene,

og i 1835 overtog

Thiele inspektørembedet ved

den nyoprettede Kgl. Kobberstiksamling.

22 AUKTIONSLIV

det mærkeligste Kendskab til alle Ting,

og fik næsten bestandig Ret ved

sin forunderlige Hukommelse, selv

over for Folk af Faget.” Tidligt

havde prinsen sin gang hos kunstnerne,

hvilket ikke mindst skyldtes

hans post som formand (præces)

for Kunstakademiet, som gav ham

talrige forbindelser i kunstverdenen

og hyppig lejlighed til at yde indflydelse

på kunsten i Danmark.

Prins Christian var begejstret for

Thieles arbejde og ville gerne knytte

ham som sekretær for akademiet.

Thiele fik i det hele taget en ivrig

talsmand i prinsen, som frem til sin

død forblev hans trofaste og begejstrede

velynder. I et brev dateret d.

28. marts 1823 skriver prinsen således

til Thiele: “Ved det Kald, De føler

til at uddanne sig for Kunstens Studium,

vil jeg tilraade Dem at forberede

sig til at reise, for at studere

Kunst-Historien, og til næste Aar at

ansøge allernaadigst Understøttelse

til en saadan Reises Udførelse, hvilken

Ansøgning jeg paa det Varmeste

skal anbefale [...]. Jeg ønsker, at

De maa gjøre sig duelig til at beklæde

en af de benævnte Poster

[sekretær- eller bibliotekarposten].”

Thiele fik således bevilget midler til

en dannelsesrejse til Rom, så han

kunne kvalificere sig til jobbet. Denne

rejse skulle vise sig at få stor betydning

både for Thiele selv, men

også for én af de helt store skikkelser

i dansk kunst: Billedhuggeren

Bertel Thorvaldsen.

Thiele og Thorvaldsen

Den 25. april 1824 ankom Thiele til

Rom, som igennem hele 1800-tallet

fastholdt sin position som cen-

Thieles arkiv, hvis opdukken må betegnes som et

af nyere tids største Guldalderfund, rummer også

dette manuskript på 175 håndskrevne sider til et

aldrig offentliggjort lystspil, betitlet “Et Frieri i

Avisen”, dateret Charlottenborg 1854. Thiele har i

sine erindringer (“Af mit Livs Aarbøger”, bd. II, s.

147-149) fortalt om baggrunden for dette lystspil,

som blev til i sommeren 1851, efter at Thiele

havde stiftet bekendtskab med én af tidens store

dramatiske begavelser, teaterinstruktøren F.L. Høedt

(1820-85). Thiele forlod aldrig helt drømmen om

at slå igennem som digter og vendte i sine senere

år tilbage til at skrive dramatik.

Schack Staffeldt (1769-1826) nåede først meget

sent digterisk anerkendelse, hvilket var ufortjent

og splittede ham menneskeligt. Hans Digte 1804

hører idag, sammen med Oehlenschlägers Digte

1803, til blandt toppræstationerne i den danske

romantik. Staffeldt opmuntrede vedholdende

Thiele til at blive “Kunsten tro”, måske fordi han

selv fortrød at have svigtet den. I et af de opdukkede

breve (dateret 23.12.1818) udtrykker han sin

store lyst til at give Thieles netop udkomne folkesagn

“et poetisk Colorit”, men beklager at have

bragt sig “saa vidt i det æsthetiske Selvmord”

p.g.a. sine “antipoetiske” forretninger, at han ikke

kan dyrke kunsten. Staffeldt sukker “Og dog elsker

jeg Kunsten saa inderligt, saa rent, saa uegennyttigt,

som den Dydige elsker Dyden, som den

Fromme elsker Gud!”

Bertel Thorvaldsen (1770-1844) havde i over 40

år boet i Rom og vendte først hjem til København

nogle få år før sin død. Allerede fra slutningen af

1820’erne havde Thiele arbejdet på et værk om

billedhuggerens liv og værk og blev i 1844, efter

Thorvaldsens død, sendt til Rom for at ordne alle

praktiske ting. Thiele gennemgik her alle Thorvaldsens

breve og optegnelser og brugte det som

baggrundsmateriale til sin biografi om Thorvaldsen,

der udkom 1851-56. Brevene fra Thorvaldsen,

hvori der indgår en interessant fortegnelse over

udførte skulpturer, stammer sandsynligvis fra

Thieles oprydning i Rom.


trum for de kunstneriske strømninger.

Allerede næste dag mødte han

Thorvaldsen og sluttede sig til kunstnerkredsen

omkring den feterede

billedhugger. Under dette ophold

blev Thiele Thorvaldsens fortrolige

ven, og på et tidspunkt henimod

slutningen af hans ophold i Italien,

havde Thiele en afgørende samtale

med Thorvaldsen, der undrede sig

over, at ingen endnu havde tænkt

på at skrive hans levnedsforløb.

Thiele erindrer tydeligt episoden:

“Denne Ytring slog ned i mig. [...]

Jeg greb altså Haanden, han rakte

mig, og erklærede, at jeg under hans

Bistand vilde overtage et så hæderligt

Hverv og meddeelte ham, at jeg

allerede var i Besiddelse af de

første Materialer.”

Løftet blev

holdt og opbakning

fik han

også fra prins

Christian. Efter sin

hjemkomst, der,

som ét af brevene

dokumenterer, blev

fremskyndet af prinsen,

ansattes Thiele i 1825

som sekretær og bibliotekar

ved Kunstakademiet, og i 1828

udnævntes han til professor i kunsthistorie

og kunne installere sig i

tjenesteboligen på Charlottenborg.

I 1838 blev Thiele Prins Christians

håndbibliotekar og blev samme år

opfordret til at fungere som Thorvaldsens

privatsekretær, eftersom

denne samme år var hjemvendt fra

Rom. I årene 1831-50 udkom

Thieles store arbejde Bertel Thorvaldsen

og hans Værker i fire bind,

der efter Thorvaldsens død suppleredes

med Thorvaldsens Biographi

I-IV (1851-56).

Erindringer fra Bakkehuset

Imidlertid var det ikke som kunsthistoriker,

at Thiele oprindeligt selv

havde tænkt sig sin karriere. Som

ung havde han ambitioner om at

blive digter, og det første han fik

trykt var en digterisk fortælling om

Bjergmandsdalen (1817). Det litterære

miljø tiltrak ham meget, hvorfor

han i begyndelsen af 1820’erne

søgte ophold på Bakkehuset hos

ægteparret Kamma og Knud Lyne

Rahbek. Bakkehuset på Frederiksberg

var på det tidspunkt centrum

for Guldaldertidens

store per-

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

sonligheder som Adam Oehlenschläger,

Johan Ludvig Heiberg,

Schack Staffeldt og C.E.F. Weyse.

Som de efterladte breve viser, fik

Thiele et tæt og personligt forhold

til alle disse herrer. Opholdet på

Bakkehuset, som strakte sig over et

par år, var af stor personlig betydning

for Thiele. Dette fremgår af

den lille bog Erindringer fra Bakkehuset

(1869), hvori Thiele har beskrevet

miljøet omkring det rahbekske

hjem. Især var Thiele knyttet til

Kamma Rahbek, som han hurtigt

regnede for sin “nye, varme Veninde”.

Et udsagn, der bekræftes af

de breve, som Thiele delvist har

gengivet i sin bog, og som netop

er dukket op. Kamma Rahbeks breve

er intense, drilagtige og kærlige,

fortsættes næste side

H.C. Andersen skrev d. 11. juni 1869 et brev til

Thiele på fire tætskrevne sider med sine tidlige

erindringer fra Bakkehuset. Brevet, som hidtil har

været anset for tabt, er nu dukket op i Thieles

efterladte arkiv og udbydes særskilt på auktionen

den 26. april. Vurdering: 40-50.000 kr.

H.C. Andersens erindringer fra Bakkehuset

“Jeg kom saaledes ogsaa snart ned i Fru Rahbeks Stue, hvor den livlige,

aandfulde Kone morede sig med at tale med mig og høre paa mine

første, dramatiske Forsøg. Jeg havde skrevet en Slags Comedie, den

læste jeg for hende, og strax ved de første Scener udbrød hun: “Men der

er jo hele Stykker deri, De har skrevet ud af Oehlenschlæger og

Ingemann!” - “Ja, men de er ogsaa saa deilige!” svarede jeg i al Uskyldighed,

og læste videre. En Dag, da jeg fra hende vilde gaae op til Fru

Colbjørnsen, rakte hun mig en Haandfuld Roser og sagde: “Vil De tage

dem med op, - det vil vist fornøie Conferentsraadinden at faae dem af

en Digters Haand!” Det var tilvisse i Spøg at disse Ord bleve sagte, men

det var første Gang mit Navn blev sat i Forbindelse med Digter-Navnet,

- der kom Taarer i mine Øine, og jeg veed, at fra dette Øieblik var min

Tanke vakt for at skrive Digte, - det havde før kun været en Leeg, nu var

det Maalet.”

(Citeret efter H.C. Andersens brev til Thiele d. 11. juni 1869).

AUKTIONSLIV 23


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

I Guldalderens København færdedes tidens store

personligheder i de samme miljøer og lærte dermed

hinanden at kende på kryds og tværs af fagområder

og virkefelter. Naturvidenskabsmænd,

musikere, litterater og malere havde indbyrdes

tætte relationer, hvilket Thieles store kontaktnet i

særlig grad vidner om. Netop sammenhængen

mellem ånd og natur var én af Guldalderens kongstanker,

som tog udgangspunkt i tidens romantiske

tankegang. Alt i universet stod i forhold til hinanden,

og dermed kunne naturvidenskab og kunst

drage gensidig nytte - en tankegang, som elektromagnetismens

opdager H.C. Ørsted (1777-1851)

mere populært formidlede i sit værk “Aanden i

Naturen” (1851). Blandt brevene i Thieles arkiv er

det således interessant at støde på fire tætskrevne

sider af H.C. Ørsted, hvori han med stort engagement

kommenterer Thieles biografiske optegnelser

om Bertel Thorvaldsen.

Blandt brevene i Thieles arkiv dukkede også denne

tegning op, som efter al sandsynlighed er udført

af H.C. Ørsted. Ørsted var meget optaget af magnetfelter

og deres gavnlige indvirken på den menneskelige

krop - en idé, som tegningen her muligvis

er et forsøg på at illustrere.

24 AUKTIONSLIV

J.M. Thiele fik i 1859 sat sit folkesagnsdrama “Klaus Rigmands Skat” op på Det Kgl. Teater,

hvortil Niels W. Gade (1817-90) komponerede ovenstående lille melodi. Gade var

sammen med komponisten C.E.F. Weyse (1774-1842) blandt Guldalderens mest

fremtrædende komponister og begge gode venner med Thiele. Weyse, som i dag måske

bedst er kendt for musikken til Ingemanns “I Østen stiger Solen op”, skrev også selv vers.

I Thieles arkiv er dukket et digt op, som kærligt slutter “Forresten er og forbliver,

som Du veed,/ C.E.F. Weyse Din Ven i Evighed”.

Den norske digter og folkemindesamler P.Chr.

Asbjørnsen (1812-85) var dybt inspireret af

Thieles folkesagn og udgav selv sammen med

Jørgen Moe (1813-82) “Norske Folkeeventyr”

(1841-44). Brevet her, som er dateret 1843

(samme år som Thiele udsendte sin nye udgave af

“Danmarks Folkesagn”) er væsentligt, da det bl.a.

beretter om Asbjørnsens interesse for folkesagn i

Jylland og hans forsøg på at få St.St. Blicher til at

oplyse herom. Asbjørnsen skriver bl.a. “Molbechs

nye Eventyrsamling og nogle af Hammerichs

Eventyr i Oehlenschlägers Prometheus have

bekræftet den Formodning, vi nærede om at der

ogsaa i Danmark, og fornemmelig i Jyllands mere

uspolerede Egne endnu findes eiendommelige

med vore nær beslægtede Eventyr”. Et par år efter

dette brev udgav Asbjørnsen de to meget anerkendte

samlinger af “Norske Huldreeventyr og

Folkesagn” (1845-47).

og veksler mellem melankoli, fjolleri

og til tider gennemgribende sarkasme.

Som litteratur betragtet har de

stor kunstnerisk kvalitet: et faktum,

som Thiele selv har fremhævet:

“Brevskriveriet var endnu mere charakteristisk

for Fru Rahbek, end selve

Æskemageriet. En frugtbarere Correspondent

fandtes, efter min Erfaring,

neppe i Danmark.” En anden

hyppig gæst på Bakkehuset, som

med en vis ret kunne gøre Kamma

Rahbek rangen stridig som kunstfærdig

brevskriver, var H.C. Andersen.

Thiele og H.C. Andersen

Thiele var 25 år, da han første gang

i 1820 blev opsøgt af den 15-årige

Andersen. Halvtreds år senere, da

Thiele skrev sine erindringer, havde

han ikke glemt dette første møde,

der indledte et langt og fortroligt

venskab: En formiddag blev Thiele

overrasket på sit kontor af den unge

digterspire med de “smaa chinesiske

Øjne, der trængte til en chirurgisk

Operation for at faa fri Udsigt bagved

en stor fremragende næse.”

Thiele skriver: “I min Overraskelse

indlod jeg mig ikke engang paa en

Bevægelse, førend han [Andersen]

var midt inde i Deklamationen, og

da han havde sluttet med en anden

Bukning, fulgte umiddelbart Anmeldelsen

af en Scene af Hagbarth

og Signe, en Forestilling, hvori han

overtog alle Rollerne. [...] Det var

Hans Christian Andersen! Men han

var min Ven, førend han blev verdensberømt,

og førend man i hans

Fødeland havde faaet Øinene op

for den i ham boende Genius”. Da

Thiele mange år senere skrev sin

lille bog om Bakkehuset, bad han

H.C. Andersen om at bidrage her-


Den lille Idas blomster

med. Andersen sendte ham derefter

fire tætskrevne sider med sine tidlige

digteriske indtryk i det rahbekske

miljø, som siden er blevet et af

H.C. Andersens mere berømte erindringstykker.

Brevet, som hidtil har

været anset for tabt, er nu dukket

op i Thieles efterladte arkiv, og udbydes

særskilt på auktionen den

26. april.

H.C. Andersen havde selv stor respekt

for Thiele. I sine erindringer i Mit

Livs Eventyr (1857) skriver Andersen:

”Jeg var lykkelig ved at tale med

ham. Han havde Følelse, Begeistring

og Deeltagelse; stille, opmærksom

har han fulgt mig, indtil vi nu staae

som Venner. Han var Éen af de Faa

dengang, som sagde mig Sandheden,

naar Andre kun gjorde sig lystige på

min Bekostning og kun havde Øie

for det Pudseerlige i min Naturtilstand.”

Perspektiv på Guldalderen

Just Mathias Thiele var, som vi har

set, en central placeret figur i 1800tallets

åndsliv og havde tæt kontakt

med en række af de kunstnere, hvis

værker, vi nyder godt af i dag. Thieles

nyopdukkede arkiv rummer ikke

alene breve fra H.C. Andersen, Bertel

Thorvaldsen, H.C. Ørsted, August

Bournonville, Wilhelm Marstrand,

Niels W. Gade, Chr. VIII og Caroline

Amalie, Christian Winther, Adam

Oehlenschläger, H.V. Bissen, B.S.

Ingemann, Johan Ludvig Heiberg,

C.E.F. Weyse, P.Chr. Asbjørnsen, m.fl.

men også breve fra en række af de

kunstnere og forfattere, hvis værker

- med rette eller urette - ikke kan

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

J.M. Thieles første store kærlighed var Ida

Holten, datter af den rige godsejer og kunstmæcen

Nicolai Abraham Holten. Ida døde

allerede kort efter sin 17-års fødselsdag af

mæslinger, hvorfor det i stedet blev Idas lillesøster

Sophie, der i 1929 blev gift med Thiele.

Året efter fik parret datteren Ida, som blev

udødeliggjort med det senere meget berømte

barneportræt, som Christen Købke malede af

pigen i 1832. Også H.C. Andersen har sikret

Thieles datter et eftermæle med eventyret

om “Den lille Idas Blomster”. Idas mor Sophie Thiele døde af skarlagensfeber allerede i 1835.

Det fortælles, at H.C. Andersen, der ofte kom i Thieles hjem, har fortalt Ida eventyret om

blomsterne for at forberede hende på tabet af sin mor.

ses på museerne eller er indlemmet

i dansktimernes læsepensum. Kunsthistoriker

og direktør for Ny Carlsbergfondet

Hans Edvard Nørregård-

Nielsen har med rette kaldt Guldalderen

for “en af vor kulturhistories

vældigste og langtfra udforskede

perioder”. Samlet kan fundet af de

over 300 breve nu bidrage til at kaste

mere lys over Guldalderen og forhåbentligt

se perioden i et videre

perspektiv.

Brevsamlingen sælges på

Bruun Rasmussens auktion

over bøger og manuskripter

mandag d. 26. april kl. 18.

For katalog og yderligere

oplysninger kontakt venligst

Sebastian Hauge Lerche på

3343 6939.

AUKTIONSLIV 25


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Dette danske rococo standur med dobbelt

skive og spilleværk stammer fra

Hendes Majestæt Kejserinde Dagmar af

Rusland og Hendes Majestæt Dronning

Alexandra af Englands fælles villa Hvidøre

ved Klampenborg, 1929. Urværket

er signeret Jens Ewaldt Hans Ballum,

1767. Kassen har form som de gamle

bornholmere, er hvidmalet og forgyldt

og angiver på sine to skiver måned, dag

og klokkeslæt meget præcist. Uret stod

midt i hall’en og var så karakteristisk

for huset, at alle der har besøgt dette,

husker det. Dronning Alexandra havde

ord for at være meget upræcis, og Kejserinde

Dagmar var punktligheden selv.

Uret stod lige under et stort maleri, et

dobbeltportræt af de to søstre. Det blev

sagt paa Hvidøre, at hele husordenen

rettedes efter dette ur - det var husets

centrum, og hver time hørte man det

spille en lille melodistump med kønne,

sølvklare toner.

Vurdering Hammerslag

50-75.000 62.000

26 AUKTIONSLIV

HAMM

I 1904 påbegyndte Thorvald Bindesbøll et

samarbejde med sølvsmeden Holger Kyster.

Bindesbøll lavede tegninger med sine

karakteristiske ornamenter til bl.a. skåle,

smykker og bestik, som Holger Kyster udformede

i sølvet. Det fine samarbejde

mellem kunstneren og håndværkeren ses

bl.a. i denne tesi og brevåbner.

Vurdering Hammerslag

2-3.000 11.000

Dette originale håndskrevne

og signerede nodeark af Carl

Nielsen blev komponeret til en

anden stor danskers værk,

nemlig Adam Oehlenschlägers

digt “Det er et yndigt Land”.

Kompositionen blev solgt med

et brev fra Carl Nielsen.

Vurdering Hammerslag

4.000 19.000

En vandmaskine som denne

var en praktisk anordning og

desuden et flot stykke pragtsølv

at have stående i ethvert

bedre hjem i det 18. århundrede.

Maskinen blev – som

navnet antyder – brugt til at

opbevare varmt vand til te,

punch eller måske en varm

toddy!

Vurdering Hammerslag

4.000 6.000

Et dansk klenodie kom

under hammeren, da denne

N.A. Abildgaard sekretær

af mahogny blev solgt. Christian Waagepetersen

skriver i Danske møbler efter 1848: “Dette kunstnermøbel

må være det ene af et par skabe, der er tegnet

af N.A. Abildgaard til grosserer Johan Friederich

Tuteins nybyggede gård på hjørnet af Vimmelskaftet

og Badstuestræde, der lå færdigt i 1802”.

Vurdering Hammerslag

75-100.000 75.000


Et udvalg af de seneste hammerslag

hos Bruun Rasmussen

Dette Steinway & Sons flygel fra Hamborg 1922 trængte

til at blive stemt, men fandt dog alligevel melodien ved

årets sidste auktion. Oprindeligt har flygelet tilhørt Albert

Fischer (1891-1956), en pionér inden for dansk celleforsk-

Smykker fra Torben Harning,

som efter sigende skulle have spillet på flygelet

denberg´s fantasifulde

sammen med bl.a Albert Einstein.

verden dukker desværre sjældent

Vurdering Hammerslag

100-125.000 105.000

Poul Henningsens lamper

findes i talrige varianter.

“Stjernekronen” her, med de

smukke ravfarvede skærme, er

ikke blot sjælden, men også en

af de mest elegante.

Vurdering Hammerslag

50-75.000 95.000

op på auktion. Dog solgtes fornylig

et af hans tidlige værker: En hals-

kæde af sølv og guld med vedhæng

i form kors, prydet med granat.

Vurdering Hammerslag

5.000 4.500

Det er ikke ualmindeligt, at norske, bemalede almuemøbler

opnår høje salgspriser og disse armstole, begge

signeret Lars Kinsarvik og udført i Hardanger 1912, blev

der da kæmpet bravt om blandt de potentielle købere.

Vurdering Hammerslag

4-6.000 40.000

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

ERSLAG

Dan Turèlls hat

var vel nok den mest markante

del af hans sorte image. På auktionen over

Turèlls efterladenskaber kom digterhatten

under hammeren - uden alt for mange buler.

Vurdering Hammerslag

1.000 17.000

I sidste nr. af AuktionsLiv beskrev vi under

rubrikken “Highlights” denne store Wanli

tempelvase af porcelæn, dekoreret i blå

underglasur fra Kina 1573-1620. Og her må

man sige, at highlight er det rette ord - vasen

skiftede nemlig ikke ejer, før hammeren faldt

på et beløb, som var 6 gange større end

vurderingen.

Vurdering Hammerslag

50-75.000 375.000

Poul Kjærholm samarbejdede med flere

snedkermestre, heriblandt E. Kold Christensen.

Det er de tidlige møbler fra denne

duo, der for øjeblikket giver gode priser på

auktion, som f.eks. denne chaiselongue.

Vurdering Hammerslag

60.000 68.000

AUKTIONSLIV 27


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

GJERDEVIK

Billedkunstneren Nils Erik

Gjerdevik har i de seneste tre

måneder haft nok at se til.

Opgave: At udsmykke gangene

i det 120.000 kvadratmeter

store indkøbscenter

Fields. AuktionsLiv fik lov at

følge processen og bevæbnet

med notesblok og sikkerhedshjelm

begav vi os ind

i den enorme bygning, som

skal trække publikum til

Ørestaden.

Af Peter Beck

Gangene i Fields summer af hektisk

aktivitet. Der er kun en måned til

28 AUKTIONSLIV

- FIELDS OG

FARVERNE

åbningen,

og rundt

omkring

os myldrer

det

med

håndværkere,

der

regerer med

gipsplader,

spartelmasse og

glaspartier for at

færdiggøre de mange

rum, der snart vil stå som

færdige butikker. Nils Erik Gjerdevik

(f.1962) har fået til opgave at

udsmykke de store tværgående bjælker,

der er spændt ud over gangene.

Et forløb der strækker sig over flere

hundrede meter med forskellig loftshøjde

og forskudte vinkler. Da vi er

på besøg, er kunstneren og hans tre

assistenter allerede kommet langt,

og der tegner sig et fint billede af

de farvestærke kompositioner, som

kunstneren har valgt.

Som Gjerdevik viser os igennem

centeret står det klart, at han i høj

grad arbejder med bevægelse: Det,

der i første omgang ligner en detalje,

afslører sig skridt for skridt som

dele af en større helhed. Men kunstværket

virker også den anden vej:

En grøn cirkel bliver 50 meter læn-

gere fremme til et sandt virvar af

farvede prikker. Nye former åbenbares,

og blikket fortaber sig i kulørte

konstellationer af mangfoldighed.

Vi er ofre for op-arten: En raffineret

kunstnerisk kispus, der fødtes af

1960’ernes psykedeliske eksperimenter

og en kunstform, der blev raffineret

af verdensnavne som Vasarely,

Riley og Soto. Det vil imidlertid

være forkert at kalde Gjerdevik for

rendyrket op-art kunstner; dertil er

hans værker for sprælske, impulsive

og uregerlige. Gjerdevik betjener sig

af et system, men modsat de klassiske

op-art kunstnere bryder han

den matematisk/geometriske formel

og lukker fantasiens umiddelbare

nedslag ind i kompositionen. Mønstret

bliver med andre ord på én og

samme tid holdt åben for den skematiske

og intuitive sammenstilling

af former, farver og linieføring.

Gjerdevik arbejder meget med at aktivere formene:

En stillestående cirkel bliver gennemskåret af en

mindre cirkel, og pludselig er den på vej et sted

hen. Den optiske leg former sig tillige

som de små overraskelser, kunstneren

lægger ind i kompositionerne. Lige

som man tror at have fået det

hele med, afslører der sig en

detalje i et hjørne af billedet,

der forykker hele balancen.


Udsmykningens filosofi

Med en udsmykningsopgave som Fields

indtræder du i et kunsthistorisk selskab

med bl.a. Poul Gernes og Albert Mertz,

der også var udprægede kolorister. Er

du som Gernes drevet af politiske motiver

om at gøre kunsten tilgængelig

for et bredere publikum?

”Ja, ellers ville jeg ikke have lavet

noget her. Nu har jeg jo lavet udsmykninger

på bl.a. Københavns Universitet,

i Landsretten og på Panum

Instituttet. Nogle af stederne kommer

folk ikke frivilligt, andre steder

gør de.”

Hvordan adskiller en udsmykning i

det offentlige rum sig fra dit daglige,

private arbejde i atelieret?

”For det første ved det forhold, at

udsmykningen ikke er mobil. For det

andet ved at folk ikke har valgt at

se den, men bliver tvunget til at se

den. Udsmykningen er en form for

diktatur. Den er et sted, hvor man

tilfældigvis kommer for at skulle

gøre noget andet. I bedste tilfælde

kommer de besøgende hen for at

se det pågældende værk. Omvendt

er kunstværket, der fødes i atelieret

en mobil størrelse. Det bliver højst

sandsynligt købt af en privat, der

vælger at beskæftige sig med det,

det er forskellen. En udsmykning er

stedsbestemt, og den må forholde

sig til omgivelserne, til brugerne, til

arkitekturen. Det ironiske er, at sådanne

begrænsninger faktisk kan

give en stor frihed”.

Poul Gernes satte blandt meget andet

kulør på et sterilt miljø som Herlev

Sygehus. Visuelt må det være noget

vanskeligere at trænge igennem i et

indkøbscenter?

”Et hospital har som udgangspunkt

tysthed. Gernes giver det et billede

ved hjælp af farver og energi. Et

stormagasin har jo en helt anden

funktion. Det skal appellere til de

besøgende, så de kommer ind og

køber varer i de forskellige butikker;

det skal være en oplevelse. Hvis jeg

skulle gå i gang med at konkurrere

med det visuelle bombardement,

der bliver fra alle butikkerne og fra

alt det andet, der ellers kommer til

at forgå her på stedet, så ville opgaven

være umulig. Min intention er

at bidrage til og samarbejde med stedet,

men også at vise et alternativ i

form af både komposition, kolorisme,

tematikken og måden at løse opgaven

på. Udsmykningen skal ikke

bare være føjelig, den skal have sin

egen integritet, det er afgørende.”

Farvernes politik

Dine værker indeholder et væld af farver.

Kan du komme nærmere ind på

dit arbejde med dem?

”Jeg er interesseret i, hvor langt

man kan presse farverne i maleriet,

og der kommer jo overvejelser ind

om farvernes traditionelle tilhørselsforhold:

Blå, tilhører

det mandlige – rød det

kvindelige, for at sige

det meget banalt.

fortsættes næste side

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

At Gjerdevik tager hensyn til det arkitektoniske

forlæg, bliver endnu tydeligere tilbage på Fields’

gange: Hvor der er tydelige akcentureringer af

bygningen, forsøger han ikke at overdøve, men

tværtimod at understrege det arkitektoniske forløb.

På de mere anonyme steder skruer kunstneren

omvendt op for kompositionerne. Ambitionen er

at gøre bjælken til skulptur, at aktivere fladen og

formerne og derved hele rummet.

Gjerdevik forklarer Peter Beck fra Bruun Rasmussens

afdeling for moderne kunst, om tankerne bag

udsmykningen af Fields.

AUKTIONSLIV 29


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Blandingen mellem de to farver er

violet, og den er måske dybest set

androgyn. Den violette farve er besynderlig.

Jeg har set tonsvis af

monochrome billeder, men jeg har

aldrig set et violet. Det kan undre,

for den violette farve er en, som alle

har et forhold til. Der er meget få,

der har et forhold til gul, men med

violet er det enten had eller kærlighed.

Hvordan kan det så være, at

der, så vidt jeg ved, ikke er nogle

billedkunstnere, der har lavet et selvstændigt

violet maleri? Måske er det

fordi, violet har en tendens til at

blive

grå, til at dø.

Jeg er optaget af den

violette farve, fordi den repræsenterer

det androgyne, det apolitiske

og det ukønslige. Et interessant

link hertil er, at kampuniformen

for rødstrømpebevægelsen var

den lilla ble på hovedet. Makeup forsvandt,

alt hvad der repræsenterede

sex forsvandt. Hvad valgte man?

Man valgte intetkøn. Det var den

ultimative negligering af kønnet og

meget forståeligt i den tid. Ellers op-

30 AUKTIONSLIV

“Enkeltheden er omvendt proportional med den tid,

det har taget. Jeg holder i virkeligheden meget af, at

det ikke er en iboende logik, at et enkelt billede er

hurtigt at lave. Det modsætningsforhold er dybest set

det, der er i mine malerier”.

træder den violette farve i kirkemæssig

sammenhæng. Det er en sakral

ophøjet farve. Den er æterisk. Den

violette farve er måske noget af det

mest anti-modernistiske, i hvert fald

hvis man tænker på modernismen

som værende baseret på poler, en

maskulin power-play tradition. Den

violette farve har erobret noget inbetween;

denne mellemposition er

noget, jeg kan bruge i mit arbejde.

Der er så mange, der har stået og

spillet bold op af en maskulin tradition.

Ved at placere sit arbejde i

midten kan alt ske. Jeg får ikke bolden

tilbage i hovedet, men kan sende

den i alle mulige retninger. Det er

der, jeg tror, at nogle af mulighederne

for maleriet af i dag ligger.

Ikke at det er muligheden,

men at det

er et af

de steder, hvor det stadigvæk er ræsonnabelt

at arbejde med maleriet”.

Traditionen

Det klassiske nordiske maleri er baseret

på gråtonerne og arbejdet med

lyset, og først med modernismen fik

farverne for alvor lov at gjalde.

Hvordan placerer du dig selv i forhold

til traditionen?

”Jeg ser mit arbejde som udpræget

nordisk, selv om mange nok ved

første øjekast ser dem som værende

noget dekadence fra L.A. og

U.S.A.. De er nordiske i forhold til

måden, lyset er blevet behandlet

på, at farven kan have lys. Og de er

nordiske i deres fokusering på det

klodsede – på en form for overmod,

i deres insisteren på det skæve. Så

på den måde er de ikke cool i


amerikansk tradition; det er klart, at

de benytter sig af en del referencer

fra malertraditionen, både i Europa

og i USA, men jeg opfatter dem

som nordiske”.

Kan du nævne nogle nordiske forbilleder?

”Ja, jeg kan nævne flere. Jeg har

altid været optaget af Edvard

Munch, den norske maler Lars

Hertervig synes jeg er exceptionel

– bedre end Munch. Jeg holder

meget af de skæve malere som

Josefsson, Carl Frederik Hill. Olle

Baertling synes jeg er fænomenal,

han er på top fem. Der er mange,

man kan nævne; det kommer an på

hvilken epoke. Jeg

holder meget af Niels Hansen

Jacobsens værker. Jeg synes, Richard

Mortensen er en fremragende kunstner.

På den måde kan man blive ved.

Det, som tiltaler mig ved den nordiske

kunst, er, at den har en form

for uopdagethed i sig. Det er, som

om den prøver at være kontrær i

forhold til den generelle udvikling i

Europa. Det er en ørken, det nordiske

område og alligevel, det er

et ønske om at være i opposition,

hvorpå man kan skabe

nogle ret interessante bidrag til

kunsthistorien: Hammershøi er

et særdeles glimrende eksempel”.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Koblingen til det levende og det organiske afslører sig i Gjerdeviks tilgang til materialerne. Han arbejder i fri

hånd og varierer farvens brug: Nogle steder er malingen tubetyk, andre er den et næsten usynligt lag, der er i

fare for at blive opslugt af lærredet eller bjælkens flade. Selv om det er farverne, der springer i øjnene, arbejder

Gjerdevik i lige så høj grad med den hvide baggrund og det rum, den danner omkring kompositionerne.

Du arbejder også med keramiske

skulpturer. Er det som afveksling til

maleriet?

”Maleriet kan per tradition overmales

igen og igen. Jeg er imidlertid

ikke interesseret i overmaling. Jeg

maler hen til det, jeg bruger som

motiv. Det er en lidt omvendt proces,

jeg arbejder ikke lag på lag på

lag. Keramikken er det nøjagtigt

det samme med. Når den er brændt,

kan man ikke gøre noget; man kan

glasere den en gang til og smide

den i ovnen, men der kommer

sjældent noget godt ud af det. Det

er enten eller. Man arbejder lidt i

blinde – tingene bliver brændt, og

så må man se, om det holder; det

er en meget fundamental proces.

Keramikken er spontan. Den har

selvfølgelig begrænsninger i form

af tyngdekraftens love, og den er

skrøbelig. Så har den faktisk den

fordel inden for billedkunsten, at

ingen rigtigt accepterer den som

materiale, og derfor har man den

optimale frihed. Havde det været

bronze eller marmor, havde der ligget

en meget lang tradition, der

måske kunne have hæmmet udtrykket.

Når jeg arbejder med keramikken,

føler jeg mig faktisk allermest

fri. Det er en proces, hvor jeg

kan gøre stort set, hvad jeg vil. Det

er utroligt vigtigt for mig med disse

parallelle spor, selv om jeg har mange

produktioner i gang. Man kan godt

ride på mange heste, bare de rider i

samme retning”.

AUKTIONSLIV 31


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

utz

32 AUKTIONSLIV


Sidste år modtog Jørn Utzon

Pritzker-prisen, arkitekturens

Nobelpris om man vil.

Fra den 2. april kan man

opleve hans enestående

bygningsverden foldet ud

på Louisiana. Læs her om

Utzons fantastiske univers.

Af Mette Marcus

I virkeligheden behøver man vel

slet ikke at forklare, hvorfor Louisiana

så længe har ønsket at præsentere

denne helt særegne arkitekts

værk. Det burde være åbenlyst.

Jørn Utzon har i Sydney skabt et af

verdens mest kendte bygningsværker.

Et operahus, der i løbet af de 30 år,

det har stået færdigt, er blevet et

symbol for en verdensdel.

Men der er mere, og måske er det

især dette mere, der gør en udstilling

spændende og helt nødvendig.

Selv om det signifikante operabyggeri

ofte overskygger hans øvrige

projekter, så er det langtfra det

eneste, han har bidraget til arkitekturhistorien

med. Han har fået bygget

en kirke, en parlamentsbygning

og en bank, han har lavet enfamiliehuse,

klyngehuse, møbler og lamper,

og så er der de huse, han har tegnet

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

ns

U N I V E R S

til sig selv og sin familie. Foruden

de mange projekter, der er forblevet

på papiret. Bygninger, der aldrig

blev opført, men findes dokumenteret

på store ruller med blyantstegninger

på manifold eller i modeller

i træ og pap. For at give

museets gæster et overblik over

Utzons samlede produktion må også

de uopførte værker, der er ukendte

for de fleste, præsenteres.

Genistregerne taler for manges vedkommende

for sig selv, men Louisianas

udstilling vil naturligvis ikke

blot lægge tingene frem til beskuelse;

den fortolker og giver bud

på nye sammenhænge. Her kan man

eksempelvis illustrere arkitektens

arbejdsmetode: Hvordan får Utzon

omsat sine ideer på papiret til bygninger?

Hvilke konstruktive principper

danner baggrunden? Hvordan

er hans forhold til materialer? Og

hvor får han sin inspiration fra?

Mere end blot moderne

I forhold til andre af det 20. århundredes

store arkitekter adskiller

Utzon sig blandt andet ved sin arbejdsmetode.

Fra de mange yngre

arkitekter, der gennem tiden har

været medarbejdere hos Utzon,

hører man ofte om, hvordan tegnestuen

i Hellebæk var anderledes.

Det var ikke en typisk tegnestue,

mere et laboratorium. Et laboratorium

for kreativ tankevirksomhed,

hvor der ikke, som det ellers var

normen, ustandselig blev skelet til

tidens arkitektoniske trendsættere.

I stedet for aktuelle arkitekturtidsskrifter,

viste Utzon her sine medarbejdere

opslagsværker med fotos

og billeder fra fremmede kulturer.

Sjældne bøger om kinesiske templer,

japanske huse og islamiske kupler

blev brugt til at illustrere andre

fortsættes næste side

Jørn Utzon. Foto: © Ole Haupt

AUKTIONSLIV 33


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

34 AUKTIONSLIV

Bagsværd kirke, interiør, 1968-76

Foto: © Bent Ryberg, Planet Foto

Parlamentsbygningen i Kuwait, 1972-82

Foto: © Hans Munk Hansen

måder at tænke konstruktive løsninger

og æstetiske udtryk på.

Og det blev ikke ved bøgerne. Utzon

foretog specielt i sine unge år en

række rejser, der skulle vise sig produktive

for hans videre arbejde. En

af disse rejser gik i 1949 til Mexico,

hvor han blev særligt fascineret af

den præcolumbianske arkitektur, som

den blandt andet ses i anlægget i

Yucatan i Uxmal. Her har mayafolket

bygget platforme op i niveau

med toppen af junglen, hvorpå de

kunne bygge deres templer. Disse

langstrakte plateauer blev bygget

for at få arkitekturen til at korrespondere

med det eksisterende landskab.

Utzon har oversat disse oplevelser

og videregivet dem i nogle af

sine arkitektoniske værker. Operahuset

i Sydney (1957-1973) viser

på eksemplarisk vis hans arbejde

med platformen eller plateauet som

et fundament for anlæggelsen af

bygningen. Platformen har her det

funktionelle formål at afdække tilkørslen

til bygningen og skjule diverse

tekniske funktioner, men den

er også med til at give den besøgende

en helt speciel oplevelse. Når

man ankommer til operaen til fods

skal man bestige platformens hundredvis

af trapper, en procession, der

er med til at forstærke oplevelsen

af den bygning, man bevæger sig

op imod.

Naturen som læremester

I arbejdsprocessen hos Utzon indgik

også studier af og sammenligninger

med naturen. Fra hjemmet i Hellebæk

gik turene ud i den omkringliggende

bøgeskov for at studere

botaniske vækster og plantestrukturer,

og for at undersøge rumlige


og lysmæssige forhold som f.eks. den

helt særlige måde, hvorpå lyset filtreres

gennem bladene i trækronerne.

En tydelig naturmetafor ses i en af

Utzons tidlige skitser til Bagsværd

Kirke (1973-76). Her ser man en

række personer, der er samlet under

nogle store hvide skyer, som gennemtrænges

af solens stråler. I den

komplementære skitse har Utzon

transformeret skyerne til en tegning

af det store hvælvede kirkeloft, der

på samme måde som skyerne vil

gøre lyset indenfor indirekte og diffust

- præcis som det nu kan opleves

i det sakrale rum i kirken i Bagsværd.

Naturen har altid været et vigtigt udgangspunkt

for Utzon, ikke mindst

når det gælder det landskab eller det

sted, han har skullet bygge på. Med

sine to kendte danske klyngehusbebyggelser,

Kingohusene (1956- 58)

og Fredensborghusene (1959-65), er

det tydeligt at se, hvordan han har

bebygget landskabet ved at tilpasse

arkitekturen det pågældende steds

topografi og eksisterende natur.

Husene synes næsten at gro ud af

landskabet. En stærk stedbundethed

kommer også til udtryk ved, at Utzon

altid har forholdt sig reflekteret til

de forskellige opførelsessteders byggetradition.

Ofte har resultatet været

brug af lokale byggematerialer,

som det er tilfældet med de to huse,

han har bygget til sig selv på øen

Mallorca. Huset Can Lis (1971-73),

som ligger på kanten af en skrænt

ned mod Middelhavet, er skabt af

sten hugget af samme type klippe

som den, huset står på, og dermed

skabes en fin helhed i forhold til

den omkringliggende natur.

Additiv arkitektur

Ud af Utzons studier af naturens

og planternes principper kan man

også hente ideen om det, han selv

kalder for additiv arkitektur. En arkitektur

baseret på det modulære,

oftest dannet ved gentagelse af

ensartede elementer. Grundtanken

er, at det arkitektoniske system ikke

skal begrænse dets funktioner, men

ved hjælp af enkle former være

fleksibelt og derved sætte fokus på

det liv, der leves i det. Utzons idé

om additiv arkitektur argumenterer

også for, at elementerne kan samles

på byggepladsen uden videre

bearbejdning.

Disse tanker ligger til grund for

Utzons arbejde med Kuwait Parlament

(1972-82). En bygning, der

er placeret helt ud til vandet, hvor

den kæmpemæssige skyggegivende

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

baldakin fungerer som bindeled

mellem det åbne rum over havet

og resten af parlamentsbygningen.

Med bygningen af dette projekt

rettede Utzon sig for alvor mod en

udnyttelse af den industrielle byggeproces.

Der blev etableret en fabrik

på en nærliggende grund, så bygningsdelene

kunne produceres så

tæt på byggepladsen som muligt.

De færdigproducerede dele kunne

dernæst samles på stedet. Resultatet

er en enestående bygning, der

Fredensborg gårdhusene, 1962-65

Foto: © Keld Helmer-Petersen

samler idéer om konstruktive principper

med respekten for det sted,

den ligger, og ikke mindst den kultur

og de funktioner, den danner

rammen om.

International arkitekt

At man med rette kan kalde Utzon

en international arkitekt skyldes ikke

kun, at mange af hans byggeprojek-

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 35


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

36 AUKTIONSLIV

Utzons private hus, Can Lis, Mallorca, 1971-73

Foto: © Bent Ryberg. Planet Foto

ter ligger i udlandet, men snarere

at hans tanker aldrig har været begrænset

af en hjemlig byggetradition.

Der har været højt til loftet, når

Utzon har udtænkt nye ideer. Centralt

er det dog, at han samtidig altid

har haft en humanistisk tilgang til

arkitekturen. Han har ikke stræbt

efter det monumentale, når det er

opstået, skyldes det oftest en samtænkning

af bygningens funktion

og konstruktive æstetik. Utzons

univers er både smukt og varieret

med dets indlevelse i fjerne landes

arkitektur og visuelle kultur og genklange

af naturens principper og

strukturer. Men inspirationerne er

aldrig blevet overført direkte. De er

altid blevet bearbejdet og transformeret

til et helt eget formsprog,

hvormed der er blevet tænkt, tegnet

og heldigvis også bygget fantastisk

arkitektur.

Mette Marcus er museumsinspektør

ved Louisiana Museum for Moderne

Kunst.

Udstillingen

Jørn Utzon –

Arkitektens univers

der er skabt i samarbejde

med Jørn Utzon og hans

søn Jan Utzon vises på

Louisiana Museum for

Moderne Kunst

i Humlebæk fra den

2. april til den 29. august.


AUKTIONSLIV 37


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

EGON SOMMERS

I K O N E R

Bruun Rasmussen udbyder

nu en af Skandinaviens

mest enestående privatsamlinger

af russiske ikoner.

Samlingen, som flere gange

har været udstillet, er skabt

af Egon Sommer, der gennem

40 år har samlet på

ikoner. Men hvad er ikoner

egentlig, hvad forestiller de

– og hvorfor har de i de

seneste år fået en renæssance?

Ph.d. Annika Hvithamar

har talt med Egon

Sommer.

Af Annika Hvithamar

Hvordan kommer man til at samle

ikoner?

Jeg har altid samlet på noget.

Som dreng samlede jeg på sommerfugle,

som senere blev skiftet

ud med frimærker. Min frimærkesamling

solgte jeg senere, fordi

jeg var blevet bidt af de russiske

ikoner. I begyndelsen af 1960’erne

befandt jeg mig i London, hvor

jeg tilfældigt kom i kontakt med

en antikvitetshandler, der skulle

realisere en stor samling af ikoner.

Jeg købte et par stykker uden

dengang at kende ret meget til

sagerne. Imidlertid faldt jeg kort

tid efter over Kjellins bog Rysska

Ikoner i Norsk og Svensk Eie, som

virkelig fik mig interesseret i emnet.

38 AUKTIONSLIV

Denne 1600-tals ikon stammer fra

den berømte Hann Collection, der

blev solgt i 1980 hos Christies i New

York. Den amerikanske forretningsmand

George A. Hann (1891-1979)

købte i 1930’ernes Moskva en række

uvurderlige ikoner, mange fra Tretjakov-galleriets

samlinger. De afbildede

motivers glorier er udført med metalglorier,

en såkaldt ”venets”. Ikonen er

desuden forsynet med en ”basma”, en

slags ramme også lavet af metal.


Og sådan startede det. Siden da

har jeg købt ikoner, fortrinsvis fra

auktionshuse og gallerier i London,

men også fra Tyskland og hos Bruun

Rasmussen, hvorfra blandt andet

den store ikonostase stammer. Jeg

har derimod aldrig selv udført ikoner

fra Rusland. De ikoner, som

findes der, skal russerne have lov til

at beholde. Det er deres kulturarv.

Det var altså tilfældigt, at det blev

ikoner, som blev mit yndlingssamleobjekt.

Jeg er ikke ortodoks kristen,

og jeg har ikke religiøse følelser

over for ikonerne. Men ikoner er

jo særligt fascinerende, fordi de

har betydet så meget for russerne.

De er ikke bare billeder, de er religiøse

brugsgenstande. De har hængt

overalt i Rusland, i kirker og i pri-

fortsættes næste side

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Egon Sommer (f. 1921) er oprindeligt uddannet

inden for træbranchen og har i en årrække drevet

egen virksomhed inden for import og eksport af træ.

Allerede i begyndelsen af 1960’erne begyndte han

at samle på ikoner og har gennem årene opbygget

en meget væsentlig samling. Egon Sommer anses

for at være en af vores bedste kendere af ikoner og

har på dansk bl.a. udgivet bogen ”Russiske ikoner

(1988, genudgivet 1998).

Opstandelsen, 17. århundrede. Novgorodskolen. I

ortodoks tradition vises opstandelsen altid som en

nedstigning til dødsriget, hvor Kristus bryder Helvedes

korslagte porte og rækker hånden frem mod Adam

(nederst) og med den opstandne Kristus (øverst). Ud

over opstandelsen afbildes også en række historier

fra Bibelen eller fra den byzantinske og russiske

kirkehistorie på de såkaldte festikoner. Disse ikoner

har både hængt i hjemmene og i kirkerne og har

tjent som en måde at formidle de kristne dogmer og

levendegøre de mange fortællinger fra Bibelen og

kirkehistorien.

Rejseikonostase, ca. 1700. Moskva. De russiske kirkers midtpunkt er ikonostasen, en særlig russisk frembringelse fra

det 15. århundrede, der skiller alteret fra kirkerummet. En ikonostase er en billedvæg, hvorpå der indgår et væld af

ikoner, der fortæller hele Bibelhistorien fra verdens skabelse og frem til i dag, centreret om en Kristus-ikon. Ikonostaserne

fylder, i deres helt udbyggede version, hele endevæggen af kirken fra loft til gulv og er derfor kun flytbare som

enkeltikoner. Til rejsebrug og gudstjenester i det fri er der blevet fremstillet ikonostaser i mindre format.

AUKTIONSLIV 39


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

vate hjem. De er blevet tilbedt,

blevet bragt i processioner, blevet

givet til bryllupper og barnedåb.

Mange ikoner har fulgt en person

fra vugge til grav eller er blevet

givet i arv fra generation til generation.

Samtidig er de også et enestående

udtryk for ortodoks kristendom,

den religion, som har været

dominerende i store dele af Østeuropa

og Rusland. Netop ikoner

er formentlig det mest originale

teologiske bidrag, som Østkirken

har givet til kristendommen og er

derfor et sublimt udtryk for østeuropæisk

kultur. Men dertil må vi

jo ikke glemme, at ikoner også er

billeder. Som kunstværker besidder

motiverne en sjælden charme. En

af grundene til, at de er så fascinerende

også i dag, er kombinationen

af den smukke forarbejdning, deres

lange historie og deres betagende

motiver.

40 AUKTIONSLIV

Hvad er en ikon?

Ordet ”ikon” er græsk og betyder

egentligt blot ”billede”. Definitionen

på en ikon i denne sammenhæng

er et billede med Jesus,

Maria eller helgener, oftest malet

på en træplade. I middelalderen var

fremstillingen af en ikon en religiøs

foreteelse. Arbejdet blev udført af

munke som en form for meditation,

hvor munken bad og fastede i

forbindelse med udførelsen af

maleriet. Skabelsen af en ikon blev

betragtet som et religiøst vidnesbyrd,

som en bøn, og på russisk

taler man således også om, at man

“skriver” en ikon.

Denne 1600-tals ikon af Sankt Peter er blevet

renset i begyndelsen af det 20. århundrede.

Øverst i venstre side har konservatoren bevaret

små kvadrater, der viser, at der tidligere har

været fire eller fem lag oven på den ikon, vi her

ser.

Ikoner i Danmark

I modsætning til vores naboer i

f.eks. Tyskland og Sverige har Danmark

underligt nok ikke nogle større

offentligt tilgængelige samlinger

af ikoner. Glyptoteket ejer en

samling, som primært består af

ikoner fra 1800-tallet. Samlingen er

Sankt Nikolaj. Novgorodskolen 17. århundrede.

Visse helgener er særligt populære. Det gælder

f.eks. Sankt Nikolaus – hos os bedre kendt som

Julemanden – der regnes for Ruslands beskytter i

almindelighed og for rejsende og søfarende i særdeleshed,

og har stor udbredelse. Han kan kendes

på sin skaldede, rynkede pande, det korte krøllede

skæg, bibelen og sin bispedragt (den ternede kjortel,

en “sakkos” og en såkaldt omoforion, der

udgør det aflange stykke stof, som bæres rundt

om halsen).

professionelt beskrevet og katalogiseret

af Jens Fleischer (1995). Vestsjællands

Kunstmuseum har fået en

pæn samling stillet i udsigt, men

ud over nogle få ikoner spredt

rundt om på enkelte andre danske

kunstmuseer, er de fleste ikoner i

Danmark på private hænder.


Hvorfor er der ikke så mange ikoner

i Danmark?

Det er også mærkeligt. Efter revolutionen

i 1917 konfiskerede bolsjevikkerne

den kejserlige families,

adelens og de velhavende købmænds

ejendele, og gennem 20’erne og

30’erne blev størstedelen af de

russiske kirker og klostre lukkede.

Den sovjetiske stat besad derfor store

mængder af ikoner, som de i de

første årtier solgte ud af. For udenlandske

samlere var der derfor rig

mulighed for at erhverve meget fine

ikoner. Flere af ikonerne i min samling

stammer fra den italienske Grev

Lanza, der var ambassadør i Moskva

og herved fik lov til at købe en række

fantastiske ikoner med hjem.

Men måske skyldes det lille antal

ikoner i Danmark først og fremmest,

at interessen for ikoner er

af nyere dato. Det er først fra

1960’erne, at Vesten for alvor får

øjnene op for ikoners værdi. Efter

Sovjetunionens sammenbrud er

der kommet mange flere ikoner i

handlen. Men i modsætning til

tidligere, hvor det var muligt med

en vis sikkerhed at stole på ikonernes

ægthed, er der nu mange nye

ikoner i handlen, ikke mindst

gennem den illegale eksport fra

Rusland. Det er stadig gældende

ved lov, at ikoner, der er fra før

1945 ikke må udføres uden særlig

tilladelse.

Hvordan sikrer en samler sig, at

ikonen er, hvad den giver sig ud for

at være ?

Først må det siges, at en ikon jo

ikke bliver mindre ægte, selvom

f.eks. tidsfæstningen er forkert.

Også i dag fremstilles ikoner i Rusland

og Grækenland, som de tro-

fortsættes næste side

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Triptychon med Kristus-ikke-berørt-af-menneskehænder. Ikonen her er en rejseikon, hvilket forklarer, hvorfor

Kristus er flankeret af Gudsmoder Pokrov’ - Maria med sløret (”pokrov’”) - et motiv, der traditionelt er blevet

regnet for beskyttende, samt Sankt Nikolaj. Triptychonens ramme er lavet af den berømte russiske guldsmed

Pavel Ovtjinikov.

Ikonernes oprindelse

Ikonernes oprindelse er uklar. Formentlig stammer de første ikoner fra de billeder,

som de første kristne malede af deres martyrer i katakomberne. Det er ligeledes

muligt, at én af inspirationskilderne har været de ægyptiske mumieportrætter,

hvor brugen af temperafarver og kompositionen med de store mandelformede

øjne genfindes i ikonerne. Ifølge den kristne tradition henføres den

første Kristus-ikon til en fortælling om kongen af Edessa, der var syg og følgelig

sendte bud til Jesus, for at han kunne komme og helbrede ham. Jesus var

imidlertid optaget, men for at sendebuddet ikke skulle vende tomhændet hjem,

tog Jesus et klæde, tørrede sit ansigt heri, hvorefter et billede aftegnede sig i

klædet. Denne ikontype er forblevet én af de meget brugte Kristus-ikoner, de

såkaldte ”Kristus-uberørt-af-menneskehænder”-ikoner.

En af grundene til, at vi kender så lidt til de tidlige ikoner, er den såkaldt

ikonoklastiske strid i det 8. og 9. århundrede. I 726 besluttede den byzantinske

kejser Leo III, at ikonerne skulle fjernes fra kirkerne, fra gaderne og fra husene.

Årsagen var, at dele af kirken anså tilbedelsen af ikonerne for at være afgudsdyrkelse.

Disse billedstormere (benævnt som ”ikonoklaster”, heraf stridens

navn) mente ikke, at det var muligt at afbilde Gud eller Kristus. Ikonernes folkelige

popularitet lod sig dog ikke knægte, og i 843 blev striden - efter langt

over hundrede års rasen - bilagt. I mellemtiden var en stor del af de gamle ikoner

imidlertid blevet destrueret.

Hvordan laves en ikon

For at fremstille en ikon bruges godt lagrede trætavler. Sorten er derimod ligegyldig.

Ikonerne bliver fremstillet på det træ, som findes i det lokale område.

Bagsiden af træet stives ofte af med sponki, tværrigler af hårdt træ, der forhindrer

tavlen i at bøje. Herudover forarbejdes bagsiden af tavlen ikke. På

meget gamle ikoner kan ses rå mærker efter den økse, som er brugt til at tilhugge

tavlen. Tavlens forside slibes fint og overstryges med gesso, en blanding

af fiskelim og gips. Derover lægges ofte lærred, for bedre at kunne opsuge farverne.

Nogle ikoner forsynes med et lag bladguld, eventuelt kun på dele af ikonen,

således at ikonen kan udstråle ”det himmelske lys”. Herpå males så endelig

selve motivet. Dertil bruges temperafarver, hvis farvestoffer i middelalderen

blev hentet lokalt fra naturen. Ofte er det således muligt på de middelalderlige

ikoner at stedfæste dem efter hvilke farver, der er brugt.

AUKTIONSLIV 41


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Johannes Døberens halshugning, 17. århundrede. Jaroslavlskolen. Ikoner har ofte flere historier i

samme billede. På denne ikon ses eksempelvis på én gang en engel, der overbringer martyrkronen

til Johannes, halshugningen af Johannes, hans hovedløse legeme og soldaten, der overbringer

Johannes hoved på et fad til Herodes.

Treenighedsikon, 1500-tallet. Novgorod-skolen. Gud sidder med udbredte arme med Kristus på

skødet og Helligånden i form af en due på brystet. Den ikonoklastiske strid medførte bl.a. et kirkeligt

forbud mod at afbilde Gud. Den såkaldte ”Nytestamentlige Treenighed” er derfor egentlig

en forbudt ikon – men ikke mindre populær af den grund.

42 AUKTIONSLIV

ende køber med hjem eller som

hænger i kirkerne. I det tilfælde

bruges ikonen til sit virkelige formål,

og her er kvaliteten og alderen

underordnet. Men når man ellers

taler om forfalskninger, plejer man

at tale om nye ikoner, der er malet

på gamle træplader, eller som er

blevet tilført falsk patina, for at få

dem til at se ældre ud. Der kan også

være tale om ikoner, der består af

mange billeder sammensat af forskellige

stykker. I så fald kan de

være malet af forskellige malere,

uden nogen indbyrdes forbindelse.

Der kan også være tale om ældre

metalbeslag (benævnt som f.eks.

riza, basma og oklad) anbragt på en

ikon, hvor det ikke hører hjemme.

Det er altid en god idé at købe

ikoner, hvis proveniens, d.v.s. forhistorie

og tidligere ejerforhold,

underbygger ens egne undersøgelser

om ikonens autencitet. Dette

er et princip, som jeg selv så vidt

muligt har efterlevet.

Hvis man skal undgå forfalskninger,

skal man sikre sig, at ikonen ikke er

blevet repareret med oliefarver, men

kun med tempera (vandfarve tilsat

æggehvide), og at tavlen, hvis den

er revnet, ikke er repareret med voks.

Reparationer, der er foretaget med

respekt for ikonernes egenart, er

ikke noget, der trækker ned i ikonens

værdi. Igen må man huske på,

at ikoner er brugsgenstande. Gennem

århundreder er de blevet båret

med i kirkelige processioner i al slags

vejr, i storm, regn og snefog. Sådan

noget går ikke sporløst hen over en

gammel trætavle. Konserveringer skal

derfor ikke altid føre ikonen tilbage

til dens oprindelige udseende. Gamle

ikoner er ofte blevet overmalede,

når de er blevet for kedelige at se


på. Dette er tit sket af andre, men

ikke nødvendigvis bedre, kunstnere

med andre farver og endda andre

motiver, og derfor kan det være interessant

at komme tilbage til det

oprindelige lag. Dygtige konservatorer

efterlader ofte et lille felt, som

synliggør alle de lag af maling, der

igennem tiden er lagt oven på den

oprindelige ikon.

Har du nogen favoritmotiver?

Jeg kan godt lide, at der er bevægelse

i ikonerne, at de fortæller

en historie. Så for mig er det nok

festdagsikonerne, eller de ikoner,

som fremstiller helgenernes liv, der

er de mest interessante. Men det

er jo endnu en grund til, at ikonerne

er så fascinerende. Alt efter

temperament og sindelag kan man

finde sin egen favorit.

Egon Sommers ikoner udbydes

som ét katalognummer

i forbindelse med

Bruun Rasmussens internationale

auktion i begyndelsen

af juni. Vurderingen

er 2-3 mio. kr. Særskilt katalog

over samlingen kan

bestilles og nærmere oplysninger

fås ved henvendelse

til Sebastian Hauge Lerche,

tel 3343 6939.

Cand. mag & Ph.d. Annika Hvithamar er

ansat ved Institut for Religionshistorie,

Københavns Universitet, hvor hun siden

1998 har undervist og forsket i den

russiske ortodokse kirke. Om russiske

ikoner har hun senest skrevet ”Mellem

Himmel og Jord. Ikonostasen i den ortodokse

kirke.” (Bruun og Istoft, Museum

Tusculanum 2004).

Evangelisten Johannes med skriveren Prokhor,

18. århundrede. Novgorod-skolen. Ikoner fra

Novgorod i det nordlige Rusland har ofte gult

og zinnober-rødt som baggrundsfarver

Gudsmoder Rsjavetsk, 1700-tallet.

Moskvaskolen. Der er tre hovedtyper på

Gudsmoder-ikonerne: Gudsmoder-Hodegetria

(græsk: vejviser), som betegner typer, hvor Gudsmoderen

med hånden viser hen mod Jesusbarnet.

Ovenstående ikon er en variant af

Hodegetriatyen. Derudover findes Gudsmoderumilenje

(russisk: henrivelse), hvor mor og barn

fremstilles kind mod kind, og nærheden mellem

dem er centralt. Den tredje hovedtype fremstiller

Maria unden Jesusbarn.

Marias fødsel, ca. 1600. Tsarskolen. Marias fødsel

fejres i den ortodokse kirke den 8. september og

vises her som et eksempel på en festdagsikon. På

ikonen ses både selve fødselslejet, hvor tre kvinder

kommer med gaver til den nyfødte, Maria, der

vaskes af tjenestepigerne og Marias forældre

Anna og Joachim, som sidder med den lille Maria.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Ikonmotiver

De mest populære motiver på ikoner

er Kristus og Gudsmoderen,

altså afbildninger af Jomfru Maria.

Alene af Gudsmoder-ikonerne findes

der over 300 forskellige typer.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det

er Maria, kan man se efter stjernerne

på hendes hovedklæde. De

symboliserer hendes jomfruelighed

før, under og efter fødslen –

sådan er ikoner altid ladet med

symboler. Dernæst er der ikoner af

forskellige helgener. De kan være

svære at bestemme, da der ofte

ikke er navn på. Det er dog muligt

at se, hvilken kategori af helgener

de tilhører. Martyrer bærer rød

kappe, biskopper er i ornat, eremitter

bærer laset tøj, royale helgener

bærer kroner og er rigt klædt osv.

Alle ikonmotiver er fastlagt af traditionen.

Så snart en person er blevet

helgenkåret skabes en ikon. Fra

middelalderen kendes der såkaldte

podliniki, som er en slags skitsebøger,

hvor kendetegnene for en

given helgen skrives ned. Derfor er

det, med lidt øvelse, muligt at genkende

i hvert fald de mest populære

helgener, idet de er malet i

overensstemmelse med traditionen.

Dette gør sig ligeledes gældende

for den tredje store gruppe

af ikoner: Festdagsikonerne. Det

ortodokse kirkeår er opdelt i en

række fester, hvor særligt vigtige

begivenheder i kirkehistorien fejres.

Centralt står Jesu fødsel, dåb,

korsfæstelse og opstandelse.

AUKTIONSLIV 43


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Efterspørgslen på Cobra er stor, og

på efterårets tema-auktion manifesterede

Jorn sig endnu engang

som gruppens prismæssige højdespringer.

Det viser sig er titlen på

det kraftfulde værk fra 1971, der er

et af de sidste fra kunstnerens hånd.

Vurdering Hammerslag

3 mill. 3.4 mill.

Måske gemte der sig en skat i den gamle godt

brugte Louis Vuitton rejsekuffert fra herregården

Engestofte. Den blev solgt for

40.000 kr og dét til trods for at den

var låst, og nøglen manglede.

Vurdering Hammerslag

3.000 40.000

44 AUKTIONSLIV

© Asger Jorn/Copy-Dan Billedkunst 20040105

Ubekendt maler, 17. årh.: Et par interessante allegoriske

fremstillinger af Kirsten Munks utroskab over for Christian

IV blev købt af samlingen på Rosenborg. Der er mange

spændende indfaldsvinkler til den endelige tolkning af disse

to malerier, så det bliver interessant at følge museumsfolkenes

udforskning af de to malerier.

Vurdering Hammerslag

75-125.000 100.000

HAMM

Harald Nielsen fik allerede som 17-årig

en elevplads hos Georg Jensen og er i

dag især kendt som manden bag ”Pyramide”-bestikket.

Her en bakke, der i sin

enkle formgivning i høj grad appellerer til

et nutidigt publikum. Kaffeservicet i forgrunden

er ligeledes tegnet af Harald

Nielsen.

Vurdering Hammerslag

8-10.000 28.000

Den danske maler Albert Bertelsen har helt

sin egen, underfundige stil, som tiltaler et

stort publikum. Dette fine maleri “Fjellbonden”

er et godt eksempel, og hammerslaget

bekræfter da også den store interesse.

Vurdering Hammerslag

25-30.000 43.000

Fajance-bakkeborde har lige siden opfindelsen

i 1700-tallet kun været for de få

og har været forbundet med prestige og

velstand. Bakkebordene var til at servere

varme drikke som kaffe, te og chokolade

som var på højeste mode. De nye drikke

blev hentet hjem fra bl.a Kina, og derfor

er dette fajance-bord, som er signeret fra

den svenske fabrik Marieberg, dekoreret

med kinesiske motiver.

Vurdering Hammerslag

150-200.000 350.000


Et udvalg af de seneste hammerslag

hos Bruun Rasmussen

P.S. Krøyers indtagende motiv forestillende

Marie i blå kjole, der plukker blomster på

engen, opnåede et hammerslag på det dob-

belte af vurderingen. P.S. Krøyer er her helt

på højde med de store franske impressioniske

malere; både i motiv og komposition minder

Krøyer f.eks. om Claude Monet.

Vurdering Hammerslag

1.2-1.5 mio. 2.4 mio.

Kjærhoms foldetaburet “PK-91” er et stu-

die i diskret elegance. Et tidligt eksemplar

fra den oprindelige producent, Kold

Christensen, er særdeles eftertragtet.

Vurdering Hammerslag

12-15.000 44.000

Arne Ungermann illustrerede i 1932

Jørgens Hjul. En moderne billedbog for

børn og benyttede sig af den for

30’erne karakteristiske teknik med

fotomontage. Bogen er eftertragtet

blandt Ungermann-samlere.

Vurdering Hammerslag

500 1.300

De rygaardske rococo-kommoder: Første

gang man hører om herregården Ryegaard

er i 1350. Valdemar Atterdag fik

ryddet et stykke jord for træer ved Roskilde

og deraf navnet Ryegaard. Dette par

smukke rococo-kommoder stammer fra

Ryegaard og er kommet til herregården

omkring 18. årh.s midte. Her har de stået

urørte til begyndelsen af det 20. årh. og

er derfor meget velbevarede med en smuk

patinering der vidner om forgangne tider.

Vurdering Hammerslag

400.000 350.000

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

ERSLAG

Rekordhammerslag på I.E.C. Rasmussens maleri

En Junidag paa Godthaabsfjorden. Grønlændere på

Sommerreise. "Grønlands-Rasmussen” blev maleren

kaldt. Han rejste flere gange til Grønland og boede

der i længere perioder, hvor han med stor kærlighed,

indlevningsevne og respekt for det grønlandske

folk skildrede deres dagligdag på godt og ondt.

Vurdering Hammerslag

200-250.000 1.3 mio.

Morian-figurer

kendes fra

1600-tallet og

var meget

brugt i 1700-tallet.

I empireperioden så man dem

sjældent, men figurerne genopstod i

anden halvdel af det 19. årh. Disse to

smukt dekorerede figurer byder med en

venlig gestus hver en gæst velkommen.

Vurdering Hammerslag

100-125.000 120.000

AUKTIONSLIV 45


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

PÅ AUKTION MED MOGENS RUKOV

EROBRINGE

46 AUKTIONSLIV

Mogens Rukov henter inspiration til sine film fra kunstens verden.

”Kunst er at dyrke indsigt. Man bliver ikke et bedre menneske. Men livet bliver bedre.”


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

NS KUNST

I løbet af et halvt sekund

havde Mogens Rukov taget

en beslutning. Han ville

have det grafiske kunstværk

af Henry Moore.

AuktionsLiv har besøgt filmmageren

Mogens Rukov, som

her fortæller om sit forhold

til auktioner og om lysten til

at besidde den kunst, som

kan inspirere ham, når han

skal skrive sine filmmanuskripter.

Af Michala Mentze

”Når jeg har stået med en førsteudgave

af en bog eller et godt billede,

føler jeg, at jeg har en forpligtelse

til at opbevare det. Jeg er vild

med gemmeting, jeg er et museumsmenneske,”

siger Mogens Rukov,

leder af Filmskolens manuskriptlinie,

og medforfatter til flere af de

succesombruste danske film i de

seneste år: Mifunes sidste sang,

Idioterne, Festen, Arven, Reconstruction

m.fl. Men der er andet end

film, der fylder i Mogens Rukovs

liv. Musik, kunst, politik, samfundsdebat

- og auktioner. Det sidste er

en passion, han kun har haft i to,

tre år. ”Jeg troede egentlig ikke, at

auktioner var noget for mig. Det

var noget meget fint og dyrt. Men

sådan er det jo ikke i virkeligheden,”

siger han.

Hvad er det, der tiltrækker dig ved at

gå på auktion?

”Ud over at udvalget på auktionerne

er stort og prisen ofte den halve

til en tredjedel af nyprisen, tror jeg,

at der ligger en drøm om at besidde

bag ved. Det er som at sætte sig i

besiddelse af den verden, som man

anser for at være af værdi. Der er

meget lave motiver bag ved, griskhed

og jalousi. Det kan godt sammenlignes

med forholdet til en

kvinde. Det store kick er erobringens

øjeblik. Resten er beskuelsens

muligheder.”

Hvad går du efter?

”Det er meget interessant. Jeg

køber det samme og det samme og

det samme. Moderne figurativt, de

unge vilde. Menneskeskikkelsen.

Gerne kvinden. En del kvindelige

malere. Af bøger: det dybt traditionelle

for en person af min årgang. I

kunsten tror jeg, abstraktionen er

færdig for en tid. Den holdes kun

oppe af markedets mekanismer, så

investeringerne kan holde. Jeg vender

tilbage til en aggressiv realisme.

Jeg elsker at se byer og mennesker

foran mig.”

Mogens Rukov nævner gerne nogle

af de kunstnere, han synes bedst om.

Det er Nils Erik Gjerdevik (f. 1962),

Knud Odde (f. 1955) og Michael

Kvium (f. 1955). Gjerdevik er han

særlig glad for og har flere værker

af. Nogle af de første købte han hos

Bruun Rasmussen, og dem var han

overbevist om, at han ville have. Det

er to et halvt år siden, og da var

Gjerdevik endnu ikke kendt i bredere

kredse.

”Jeg mødte Gjerdevik allerede for

16-17 år siden, og vi havde en rar

samtale over en kop kaffe. Han er en

af de blændende, fascinerende kunstnere

i dag.”

Men plakater og grafik interesserer

også Rukov. Palle Nielsen (1920-

2000) er en af hans foretrukne. ”I

starten gik jeg til Clausen Kunsthandel

for at få hans grafiske blade, i

dag køber jeg dem også på auktion”,

siger Mogens Rukov og viser en

meget fin grafisk serie, Passion af

Palle Nielsen, købt hos Bruun Rasmussen.

Hvilket køb er du mest glad for?

”Jeg har et lille stykke grafik af Henry

Moore (1898-1986). Jeg gik forbi

montren, hvor det lå i, blikket gled

bare hen over tingene, der lå der,

og lod tingene lige så hurtigt forsvinde

fra synsfeltet. Der lå Moore.

Jeg havde set det ukoncentreret i

et halvt sekund. Da jeg gik væk fra

montren, var jeg ikke i tvivl om, at

jeg ville prøve at få den Moore. Jeg

gik ikke engang tilbage for at se på

billedet. Jeg fik det. Det er et af de

smukkeste billeder, jeg har.”

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 47


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Hvad samler du på?

”Jeg samler på ting, der

er efterladt af andre, med

spor af andre. Jeg samler

på malere, der ikke

rigtigt lykkedes, og viser

dem således post mortem

en fortjent respekt

eller de samtidige en

anden fortjent respekt,

hvis man kan sige det

sådan. Det ”etablerede”

glider af på mig. Det

som enhver, der har

penge nok, kan købe,

tiltrækker mig ikke så

meget. Det er så at sige

allerede set, det ser ud

til at være set til døde.

Af bøger samler jeg til

gengæld det mest traditionelle,

forfattere jeg

har læst og vil læse igen i pæne

udgaver eller førsteudgaver.

Et heldigt menneske

Mogens Rukov er ikke en offentligt

kendt person i populær forstand.

Han fortæller helst ikke om sig selv,

men giver gerne sin mening til

kende. I artikler og læserbreve.

En del af dem er samlet i bogen

Festen og andre skandaler. På et

spørgsmål om hans syn på verden,

svarer han: ”Jeg synes, verden er

den verden, vi har. Vi må forstå

den, ikke lyve om den. Det er det

samme, jeg gør med filmen og de

karakterer, der optræder i den, de

handlinger der opstår. Jeg prøver at

forstå.”

Mogens Rukov er lidt af en kultfigur,

en guru for sine elever på

Filmskolen. Har for nylig været på

Berlinalen med eleverne - for deres

48 AUKTIONSLIV

”Der er en stor ro, styrke og kraft over dette lille stykke grafik af Henry Moore,

den store engelske billedhugger”, siger Mogens Rukov.

skyld. Selv bryder han sig ikke om

festivaler. De film, som han har været

med til at skrive manuskript til,

er blevet nogle af de mest populære

og prisbelønnede i de seneste

år. Hertil siger Mogens Rukov:

”Jeg er et meget heldigt menneske.

I en sen alder har jeg oplevet accept,

venlige reaktioner, bud efter

mig, og jeg har meget stor fornøjelse

af at arbejde med andre.”

I øjeblikket har Mogens Rukov gang

i flere filmmanuskripter, sammen

med andre og alene. En af dem er

Den jødiske legetøjsgrossist. Mogens

Rukov har skrevet manuskript til

den sammen med instruktøren

Jacob Grønlykke. Optagelserne er

færdige, og den er ved at blive klippet.

Har du nogen opskrift på den succesbølge,

dansk film er inde i?

”Den erfaring vi har gjort er, at det,

der har hjulpet os, er at

undersøge, tale om, lede

efter, opstille enkle mål,

at ville underholde, at

ville have stil, at anse

lovmæssighed for et stort

gode, at have fortællemæssig

disciplin, at være

æstetisk, formbevidst ad

helvede til. Og at være

personer, mennesker,

fanden-i-voldske.”

Liv og kunst

”Når man er vild, et kaosmenneske,

bliver man

nødt til at være disciplineret.

Notater, telefonnumre,

tidspunkter bliver

væk for mig, men

nu har jeg besluttet at

lære dem udenad eller føre dem ind

i mobilen.”

Den udprægede sans for disciplin

har også gjort, at Mogens Rukov

har lagt cigaretterne på hylden fra

den ene dag til den anden.

”Jeg ville ikke længere ydmyges.

Jeg hader at blive ydmyget.

Ingen steder må

man ryge. Jeg er også

bange for, at man snart

vil blive afvist og nægtet

behandling på hospital,

hvis man er ryger. I tre

dage havde jeg abstinenser,

og nu er jeg

helt kureret. Jeg er

også stoppet med

rødvin, efter at jeg

faldt på cykel. En

gammel fulderik.

Heller ikke her vil

jeg ydmyges.

Jeg har været ude


ved nogle kanter, men er aldrig faldet

ned. I dag har jeg det meget

bedre. Jeg er meget klarere, skriver

bedre film end jeg længe har gjort.”

Du efterlyser regler, som kan give tilstrækkeligt

rum til at være menneske.

Er det et udtryk for selvransagelse?

”Måske. Eller også er det en lille

note for af minde om, at livet er

andet end det, kalenderen normalt

omfattes af. Kalenderen indholder

kun noget praktisk og dybest set

overflødigt: møder, forpligtelser,

indkøb, service. Kærlighed derimod,

nydelse af kultur, eftertanke, skep-

tiske overvejelser, forholdet til andre

mennesker, omsorg og trøst er det

vigtigste og skulle være det, som

kalenderen påbød os. Hvis min

kalender var vigtig ville den omfatte

sådanne ting, f.eks. en søndag:

9.00 • Vågne op,

læse Jørgen Leth.

• Gå en tur omkring Søerne.

• Skrive treatment til

“Træneren”.

12.00 • Seneca, 3 breve.

• Glyptoteket, Delacroix

(sammenlign slagbilledet

med mit billede af Lundstrøm:

Toscas slutscene).

• Hjemme: læse et par

afsnit af Baudelaire.

16.00 • Være sammen med NN.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

19.00 • Læse op på Anselm Kiefer

(til brug for rundgang på

Nationalgalleriet i Berlin

med mine elever, under

Berlinalen).

• Kigge i bogen om Kitaj,

den anden store i nutidig

kunst.

• Læse afsnit af Joyce

Carol Oates:

“The Tattoed Girl”.

At se ned over en sådan kalender

er at se ned over et stort forløb på

én dag. Det er meget rigt. Jeg føler,

at jeg vil leve, at dagen er fuld af liv.

Jeg kan også korrigere noget ved

den. Jeg synes, Senecas breve er

fremmede i sammenhængen. Det

er ligesom stof fra en anden historie.

Jørgen Leth og Anselm Kiefer

og Kitaj har jeg ikke tænkt sammen.

Det er inspirerende, at de står sammen.

Jeg får ideer af, at de optræder

i en sådan kalender. Måske skulle

man begynde at lave kalender over

sådan noget, ikke bare dagbog, men

en planlæggende kalender.”

AUKTIONSLIV 49


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

DEN DIREKTE KONTAKT

BRUUN RASMUSSENS SAGKYNDIGE STÅR ALTID TIL RÅDIGHED MED VEJLEDNING OG VURDERING.

RING, SKRIV ELLER KOM FORBI ÉN AF VORES AFDELINGER. ADRESSER FINDES FORREST I BLADET.

INDBOVURDERINGER

Hans Ruben

3343 6974

h.ruben@bruun-rasmussen.dk

50 AUKTIONSLIV

Vagn Erik Krogsøe

3343 6991

v.krogsoe@bruun-rasmussen.dk

Lars Fuglsang-Madsen Henry Frederik Pedersen

7943 6923

7943 6922

l.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk h.f.pedersen@bruun-rasmussen.dk

MODERNE KUNST OG DESIGN

Peter Christmas-Møller

3343 6951

pcm@bruun-rasmussen.dk

Frederik Bruun Rasmussen

2570 6970

fbr@bruun-rasmussen.dk

Peter Beck

3343 6952

p.beck@bruun-rasmussen.dk

Anneline Schjødt Pedersen

3343 6953

a.s.pedersen@bruun-rasmussen.dk

ÆLDRE MALERIER, TEGNINGER OG KOBBERSTIK

Birte Stokholm

3343 6976

b.stokholm@bruun-rasmussen.dk

Kasper Nielsen

3343 6988

k.nielsen@bruun-rasmussen.dk

Jeannette Trefzer

3343 6975

j.trefzer@bruun-rasmussen.dk

Ralph Lexner

3343 6992

r.lexner@bruun-rasmussen.dk

Kasper Nielsen

3343 6988

k.nielsen@bruun-rasmussen.dk

Nick Messmann

2142 2205

n.messmann@bruun-rasmussen.dk

Ole Ravn

3343 6950

o.ravn@bruun-rasmussen.dk

Lise Miller

3343 6955

l.miller@bruun-rasmussen.dk

Bettina Sinnet

3343 6977

b.sinnet@bruun-rasmussen.dk

Henry Frederik Pedersen

7943 6922

h.f.pedersen@bruun-rasmussen.dk

Ralph Lexner

3343 6992

r.lexner@bruun-rasmussen.dk

Sven Juhl Jørgensen

7943 6924

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk

Niels Raben

3343 6957

n.raben@bruun-rasmussen.dk

Peter Tholstrup

2570 6942

p.tholstrup@bruun-rasmussen.dk

Signe Rosenvinge Thürmer

3343 6983

s.r.thurmer@bruun-rasmussen.dk

Sven Juhl Jørgensen

7943 6924

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk


ÆLDRE MØBLER, BRONCER OG URE

Thomas Lembourn

3343 6973

t.lembourn@bruun-rasmussen.dk

Per Koefoed

3343 6993

p.koefoed@bruun-rasmussen.dk

Kasper Nielsen

3343 6988

k.nielsen@bruun-rasmussen.dk

Charlotte Hviid

3343 6982

c.hviid@bruun-rasmussen.dk

SØLV

Malene Dybbøl

3343 6997

m.dybbol@bruun-rasmussen.dk

Anders Fredsted

3343 6964

a.fredsted@bruun-rasmussen.dk

Liselotte Toxværd Balle

3343 6978

ltb@bruun-rasmussen.d

Ralph Lexner

3343 6992

r.lexner@bruun-rasmussen.dk

Lars Fuglsang-Madsen Finn Meesenburg

7943 6923

7943 6925

l.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk f.meesenburg@bruun-rasmussen.dk

Sven Juhl Jørgensen

7943 6924

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk

Jakob Olsen

7943 6920

j.olsen@bruun-rasmussen.dk

PORCELÆN, GLAS OG ORIENTALSK

Lei Ipsen

3343 6979

l.ipsen@bruun-rasmussen.dk

Alexa Bruun Rasmussen

3343 6981

alexa@bruun-rasmussen.dk

Kirstine Lind

3343 6971

k.lind@bruun-rasmussen.dk

TÆPPER

Erik Haunstrup Clemmensen

3343 6996

e.clemmensen@bruun-rasmussen.dk

Lars Bjørslev

3343 6948

l.bjorslev@bruun-rasmussen.dk

Suzanne Holm-Petersen

7027 6080

s.holm-petersen@bruun-rasmussen.dk

Sabrina Ulrich-Vinther

2570 5941

s.vinther@bruun-rasmussen.dk

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

BØGER, BREVE OG MANUSKRIPTER

Sebastian Hauge Lerche

3343 6939

s.h.lerche@bruun-rasmussen.dk

SMYKKER

Anders Bjerggaard

3343 6980

abj@bruun-rasmussen.dk

VÅBEN

VIN LEGETØJ

Lærke Bøgh

3343 6940

l.boegh@bruun-rasmussen.dk

Bolette Fuglsang-Madsen

7943 6917

b.fuglsang-madsen@bruun-rasmussen.dk

Sven Juhl Jørgensen

7943 6924

s.juhl-jorgensen@bruun-rasmussen.dk

Jesper Godvin

3343 6949

j.godvin@bruun-rasmussen.dk

Sabrina Ulrich-Vinther

2570 5941

s.vinther@bruun-rasmussen.dk

Finn Meesenburg

7943 6925

f.meesenburg@bruun-rasmussen.dk

Mette Nielsen

7943 6927

m.nielsen@bruun-rasmussen.dk

AUKTIONSLIV 51


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

skønv

NATURENS FORMER

Fugle, dyr og planter

befolkede keramikken, der

blev skabt af tidens malere,

arkitekterne lavede helhedsløsninger,

og tidens idealer

blev udtrykt i bygningsværker.

Trods sine 100 år

er den danske skønvirkestil

stadig en kilde til inspiration

og en stor nydelse.

Af Michala Mentze

Den franske Art Nouveau og den

tysk-østrigske Jugend er stilarter,

de fleste nikker genkendende til.

Men navnet Skønvirke lyder mere

diffust og gammeldags i vores ører.

Men i virkeligheden dækker det over

en samtidig dansk stilperiode, der

som en plante har rødder tilbage i

tiden og stængler, der griber om de

52 AUKTIONSLIV

næste årtiers stilarter, især funktionalismen.

Thorvald Bindesbøll, Martin Nyrop,

J.F. Willumsen, Anton Rosen, Johan

Rohde er nogle af de store navne,

som har tegnet perioden, og som

står lyslevende for eftertiden. Københavns

Rådhus, Palads Hotellet

lige overfor samt Århus Teater er

bare et udpluk af de rige vidnesbyrd

fra denne periode.

Kunsthåndværket blomstrede, men

også kunstindustrien fandt sit eget

udtryk, frigjort af nationalromantikken,

og fik international anerkendelse.

Her kan nævnes Den Kgl. Porcelainsfabrik,

Bing & Grøndahl og

Georg Jensen Sølvsmedie.

De store kunstnerpersonligheder

blev dyrket for deres nye normer

for åndslivet og skønheden. Resultatet

var en række kunstnere, der

Denne Johan Rohde-sofa fra ca. 1900 af cubamahogny er et

smukt eksempel på et skønvirke-møbel, som med sit delikate

og kompromisløse håndværk til stadighed vækker stor beundring.

Solgt hos Bruun Rasmussen i 2002 for 180.000 kr.

som de første siden Bertel Thorvaldsen

(1768-1844) skabte museer

over sig selv. For eksempel billedhuggerne

Niels Hansen Jacobsen

(1861-1941) og Rudolph Tegner

(1873-1950) i hhv. Vejen og Dronningmølle,

fynboerne, der fik deres

eget museum i Faaborg og Skagensmalerne

i Skagen.

Århundredskiftet var også privatsamlingernes

epoke. Nivaagaard,

Ordrupgaard, Hirschsprungs Museum

og Ny Carlsberg Glyptotek

åbnede. Arkitekten Vilhelm Dahlerup

(1836-1907) havde tegnet

Glyptoteket, og året før Statens

Museum for Kunst i Sølvgade.

Impulser fra England

Skønvirkebevægelsen udsprang af

den industrielle revolution – i England

hvor en kreds af prærafaelitter

søgte en individuel udtryksform kontra

masseproduktion. Man søgte at

genskabe respekten for håndværket,

hvis skønhed skulle virke opdragende

i et samfund, hvor materialismen

havde fortrængt æstetik og ånd.

Bevægelsen ledte til tidens idealer

og videre til Bauhaus-bevægelsen i

1920’erne.

En ledende skikkelse var maleren,

poeten, arkitekten og kunsthånd-


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

irke

OG FARVER

værkeren William Morris (1834-96).

Britisk ”modern style” opstod med

tidsskriftet ”The Studio” som omdrejningspunkt.

Arts and Crafts-bevægelsen

bredte sig til Paris, Bruxelles,

München, Weimar og Wien,

hvor stilen fik andre navne som

Jugend og Art Nouveau, alt efter

hvilket land og hvilket sprog, der

stod bag fortolkningen.

Morris’ teorier havde rødder i middelalderen

og det gode håndværks

traditioner, men havde også et socialt,

idealistisk sigte. Kvaliteten af

dagligdagens brugsgenstande skulle

højnes, og Morris skabte værksteder

for møbler, tekstiler, glasmosaikarbejder

osv.

Også i Danmark blev hjemmet rammen

om kunstnerens personlige iscenesættelse.

Tænk blot på J.F. Willumsen

(1863-1958) i Hellerup, Johannes

Larsen (1867-1961) i Kerteminde

og L.A. Ring (1854-1933)

i Roskilde. Eller på den svenske

kunstner Carl Larsson (1853-1919),

der skabte sit hjem Sundborn i

Dalarna efter Morris’ teorier.

Skønvirke og den symbolistiske kunstbevægelse

havde således en enestående

indflydelse på tidens stil og

levevis. Idealet om kunstværket, der

omsluttede tilværelsen og dens for

tolkning, rakte lige fra den lille historie

i familien og hjemmet til den

store historie i kirker, museer, rådhuse

osv. En fælles betegnelse for

dette ideal var “Gesamtkunstwerk”

– egentlig et ord,

den tyske komponist

Richard Wagner

(1813-83) brugte

om sine

operaer.

Dansk

skønvirke

Skønvirke afløste historicismen

og klunkestilen omkring

1890 og varede til ca. 1920. Den

fik dog først sit navn i 1914 efter

tidsskiftet ”Skønvirke”, som blev udgivet

første gang dette år af Selskabet

for Dekorativ Kunst. At den

danske bevægelse fik sit eget navn,

var ikke så underligt, for den havde

en anden karakter og var ikke helt

så ”vild” som i andre lande.

Grundstenen til skønvirke må dog

siges blev lagt allerede ved den

Thorvald Bindesbøll udførte, blandt meget andet, en række skønvirke

tegninger som forlæg til broderi- og væverivirksomheden Rosenstand.

Dette ornament, med blomster på en stjerneformet

bund, er signeret “Thorvald Bindesbøll, Mali 1871”

blev solgt hos Bruun Rasmussen

i oktober 2002 for 2.800 kr.

fortsættes næste side

AUKTIONSLIV 53


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Dette er et mesterligt eksempel på et dansk skønvirkebind

omkring år 1900. Bindet er af pergament

med flerfarvet mosaik i intarsia udført af bogbinderen

Jacob Ludvig Flyge (1849-1913), som vandt en

række priser for sine forgylder- og intarsiaarbejder.

Binddekorationen er efter tegning af maleren Jens

Lund. Solgt sidste år på Bruun Rasmussens bogauktion

for 28.000 kr.

nordiske udstilling i København i

1888, holdt i anledning af Industriforeningens

50 års jubilæum. Året

før var Dekorationsforeningen stiftet,

og dens medlemmer, en gruppe

frie kunstnere, keramikere, tekstilkunstnere

og møbelarkitekter, havde

en fælles stand på udstillingen. De

ville adskille kunsthåndværk og

kunstindustri - hylde det fri håndværk

og den kunstneriske kvalitet

frem for den tekniske kvalitet og

leflen for ”folks smag”. Kunstneren

skulle dominere kunsthåndværket –

ikke blot ved at levere fortegninger

men ved en aktiv medvirken i produktionen.

Udstillingen blev holdt i

arkitekten Martin Nyrops meget

dekorative udstillingsbygninger i

træ ved Rådhuspladsen, og dens

motto var ”Aandens og Haandens

mangfoldige Frugt”.

54 AUKTIONSLIV

De to vigtigste inspirationskilder for

skønvirketidens kunstnere var japanismen

og naturalismen, to ismer,

som faldt fint i tråd med hinanden.

Siden midt i 1800-tallet, da Japan

åbnede sine havne, var interessen

for japansk kunst og kunsthåndværk

steget gevaldigt. I Danmark

var det først keramikken, der tog

imod de nye impulser fra Østen.

Flere år senere fulgte dansk arkitektur

og boligindretning efter og

lod sig inspirere af den japanske

enkelhed, klarhed og ro.

Dyrene i keramikken

Keramikken havde sin store opblomstringstid

under skønvirkeperioden.

Det gælder både porcelænsindustrien

og den mere eksperimenterende

lertøjskeramik. Pottemagerværksteder

var der mange af i begyndelsen

af århundredet, men der

var kun de to omtrent lige store

porcelænsfabrikker, Den kongelige

Porcelainsfabrik, hvor Arnold Krog

(1856-1931) var kunstnerisk leder

og genoplivede det gamle underglasurmaleri,

og Bing & Grøndahl.

Her var Pietro Krohn (1840-1905)

kunstnerisk leder. Han markerede

gennembruddet for naturalismen,

inspireret af japansk kunst, med sit

Hejrestel. Stellet var dekoreret med

hejren, flyvende, stående og hvilende.

Krohn skrev samtidig en naturhistorisk

afhandling om hejrens liv.

Det var særlig fuglens bevægelser,

der fascinerede og var med til at

skabe dynamikken i designet. Stellet

blev malet af de to debuterende

kunstnere, Fanny Garde (1855-1928)

og Effie Hegermann-Lindencrone

(1860-1945) og præsenteret på den

store nordiske udstilling i 1888 og

på Verdensudstillingen i Paris i 1889.

Her blev det tolket som en forløber

for Art Nouveau-stilen.

Fanny Garde var ikke blot betaget

af hejren men også af mågen. Hun

brugte den flyvende måge som

motiv på et nok så kendt stel, lanceret

i 1901. Formen var den såkaldte

skælform, som også var blevet

brugt til musselmønsteret. Sammen

med Musselmønster og Blå

Blomst er mågestellet blevet det

mest udbredte danske porcelænsservice.

J.F. Willumsen havde eksperimenteret

med keramik allerede i starten

af 1890’erne, hvor han boede i

Paris. Fra 1897 til 1900 blev han

kunstnerisk leder på Bing & Grøndahl

efter Pietro Krohn. Han var

ikke selv særlig produktiv i denne

periode, men var den store inspirator

og igangsætter.

Lertøj, fajance og porcelæn havde

der været en gammel tradition for i

Danmark – lertøj fra stenalderen,

fajance og porcelæn fra 1700-tallet

– mens stentøjet først blev fremstillet

i begyndelsen af 1900-tallet.

Blandt pionererne var Willumsen,

Georg Jensen, den senere berømte

sølvsmed, de føromtalte frøkener

Garde og Hegermann-Lindencrone

samt Kathinca Olsen (1868-1947).

Arkitekter og malere

som keramikere

Arkitekten Thorvald Bindesbøll

(1846-1908) begyndte allerede i

1883 at arbejde med keramik. Leret

passede til hans temperament og

kraftige hånd, og han var uhyre

produktiv på dette område. Han fik

også gjort brødrene Joakim (1856-

1933) og Niels Skovgaard (1858-


1938) og dyremaleren Th. Philipsen

(1840-1929) interesserede. De arbejdede

bl.a. hos Wallmann i Utterslev,

hos Københavns Lervarefabrik

i Valby og hos Kähler i Næstved.

Herman A. Kähler (1846-1917)

samarbejdede med mange af tidens

arkitekter og kunstnere, som var

med til at udvide værkstedets produktion

til andet og mere end kakkelovne

og give den international

anerkendelse. Nævnes kan Vilhelm

Klein, H.A. Brendekilde (1857-1942),

maleren L.A. Ring samt Karl Hansen

Reistrup.

Fra Karl Hansen Reistrups (1863-

1929) hånd findes mange fine eksempler

skønvirkestilen, udført

på Kählers keramiske Værksted. For

eksempel en krukke med ørne og

ornamentale bølgeskvulp og en hel

serie uglevaser. Fugle var i det hele

taget et yndet motiv for Hansen

Reistrup – fra John Hunovs samling

(se AuktionsLiv nr. 2) kendes

en grønglaseret pragtvase i kalabasform,

hvor fire ægyptere bevogtes

af gribbe.

Hansen Reistrups keramik kan også

opleves i stort format. Billedhugger,

som han var, formåede han at skabe

keramiske billedfriser, bl.a. til Københavns

Rådhus, Århus Teater

og Ny Carlsberg Glyptoteket.

Sidst men ikke mindst tegnede

han elefanterne til Carlsberg Bryggeriets

port.

Også L. Hjorth’s Terracottafabrik i

Rønne var påvirket af skønvirke.

Med sortbrændt terracotta – og

stentøj. Hans Hjorth gjorde de

første forsøg med stentøj i 1902,

og omkring 1905 var han nået så

vidt, at fabrikken kunne sælge

stentøjsvaser og -skåle med flammede

glasurer.

Også sølvsmedene fremtryllede vidunderlige

kreationer i skønvirke-perioden. Den

mest kendte er Georg Jensen, der med værker

som denne champagnekøler af hammerslået

sterlingsølv blev både berømt og

beundret langt ud over landets grænser, og

som her 100 år efter stadig er en meget

eftertragtet kunstner. Solgt hos Bruun

Rasmussen i 2002 for 240.000 kr.

Gesamtkunstwerker

Tidens arkitekter rejste meget, især

til Italien, læste de førende tidsskrifter,

som nu var tilgængelige på

Møblerne fra Johan Rohdes hånd er fyldt med

raffinerede detaljer og er den dag i dag nogle af

de smukkeste møbler, som er blevet skabt i Danmark.

Dette skrivebord af citrontræ med messingsko er udført

i 1900 som en del af et større møblement, bestilt af doktor

Hugo Halberstadt. Solgt hos Bruun Rasmussen i år 2000 for 390.000 kr.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Kunstindustrimuseet. Det engelske

”Studio”, det franske ”Art et Décoration”

og det tyske ”Jugend”. En

af tidens førende navne og fadder

til Bauhaus-bevægelsen, den belgiske

arkitekt Henry van de Velde

(1863-1957), udstillede endog i

København, på Kunstindustrimuseet

i 1907.

Københavns rådhus er et af de første

Gesamtkunstwerker her hjemme.

Arkitektur og billedkunst gik op i

en højere helhed – og arkitekten,

Martin Nyrop (1849-1921), satte sit

fingeraftryk i stort som i småt og

fik hjælp af håndværkere og kunstnere

til udsmykningen. Rådhuset

opførtes i 1892-1905 netop der,

hvor Den frie Udstilling havde sit

første hus, tegnet af Bindesbøll i

1898, og hvor symbolismen og

skønvirkestilen manifesterede sig.

Paladshotellet fra 1910 på Rådhuspladsen

og Tuborgs administrationsbygning

fra 1914 er andre af tidens

Gesamtkunstwerker. De står i dag

som dekorative, tomme skaller, in-

fortsættes side 57

AUKTIONSLIV 55


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

56 AUKTIONSLIV


terieurerne er ombygget eller kasseret.

Arkitekten var Anton Rosen (1859-

1928), som Silkeborg Bad har sat

fokus på i år med udstillingen ”Anton

Rosen – arkitekt og kunstner”.

Det er ikke uden grund, at netop

Silkeborg Bad valgte en udstilling

om Rosen. Han har tegnet Skovvilla

i Kuranstaltens store park og har

været med til at præge Silkeborg

med et væld af personlige og markante

bygninger.

Anton Rosen var en meget flittig

arkitekt – tegnede alt, lige fra velhavervillaer

til etageejendomme med

lejligheder for husvilde i København.

Han stod for udstillingsbygningerne

til Landsudstillingen i Århus 1909.

Han var meget præget af strømninger

udefra, især fra ”Chicagoskolen”

i USA og de engelske ”Garden

Cities”, hvor der blev lagt vægt på

lys, luft og grønne områder omkring

boligerne. Rosen var også en

alsidig kunstner – tegnede bl.a.

møbler, ovne, ure, sølvarbejder,

lamper, logoer og køkkensager.

Malere som møbeldesignere

Dansk møbelkunst fra denne

periode var ikke i så høj

grad præget af udlandet.

Den var mere en national

fortolkning af

tidens tendenser. Man

brugte løs af forskellige

stilarter, og i modsætning

til i f.eks. England

og Østrig, hvor

perioden var et stilbrud, forekom

skønvirkeperioden som et barn af

historicismen, og i mange tilfælde

var tidens møbler svære at stilbestemme.

Nogle af de store navne på møbelkunstens

område var ikke arkitekter

– men malere. En af de første var

Lorenz Frølich (1820-1908), udannet

maler på Kunstakademiet hos

Eckersberg og Købke. Han gav tidligt

udtryk for Morris’ teorier – ubevidst

eller ej – og et af hans hovedværker

er et skab, han lavede til sine

malerrekvisitter i 1882. Det blev vist

på den nordiske udstilling i 1888

og fremstår i dag som et symbol på

tiden.

Johan Rohde (1856-1935) var også

maler og initiativtager til Kunstnernes

Studieskole, hvor han virkede

som lærer. Han var dybt forankret i

symbolismen men forlod maleriet for

at blive kunstnerisk formgiver, bl.a.

af møbler og sølv.

Også kunstneren Karin Blom tegnede omkring århundredeskiftet skønvirke-ornamenter til

broderi- og væverivirksomheden Rosenstand, de fleste med blomstermotiver som dette.

Solgt sammen med to andre motiver hos Bruun Rasmussen i oktober 2002 for i alt 7.000 kr.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

På Den fri Udstilling i 1894 blev en

vugge, rigt bemalet med efeuranker,

inskriptioner m.m., udstillet i selskab

med ikke blot malerier og skulpturer

men også med keramik af bl.a.

Willumsen samt altertavler af Joakim

Skovgaard. Vuggen var tegnet

og udført af maleren Harald Slott-

Møller (1864-1937) til hans datter

Lykke Marie.

Bindesbøll lavede et væld af tegninger

og udkast til møbler. Kunstindustrimuseet

ejer mere end 500

tegninger fra 1885-1906, men det

tidligst kendte møbel fra hans hånd

er fra 1898, altså sent i hans liv.

Kunstindustrimuseet har en lille, udsøgt

samling af Bindesbølls møbler,

og Københavns Bymuseum har et

helt dagligstuemøblement, tegnet i

1898-1900 til kunsthandler Valdemar

Kleis. Grundtvigskirken arkitekt,

P.V. Jensen-Klint (1853-1930) var

bred og mangfoldig som Bindesbøll

og Johan Rohde, men hans stil gik

mod de enklere møbler, hvor formen

og konstruktionen var vigtig. En tradition,

som først for alvor blev

videreført af sønnen, Kaare Klint.

Arkitekten Carl Brummer (1853-

1930) skabte til flere af sine

nybarokke murstensvillaer

hele interieurer i en blanding

af middelalder og

barok – fine eksempler

på Gesamtkunstwerke,

hvor forskellige kunstarter

og teknikker til

sammen dannede en

helhed.

AUKTIONSLIV 57


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Auktions Kataloger

Kataloger til Bruun Rasmussens førstkommende

auktioner kan bestilles her.

Udfyld blot kuponen til højre, så vil katalogerne

blive fremsendt sammen med et girokort ca. én

uge før eftersynets start.

De nævnte priser er i danske kroner og inkl. forsendelse

i Danmark. Ved forsendelse til udlandet

vil portoen – og dermed prisen – være forhøjet.

Det er også muligt at abonnere på Bruun

Rasmussens auktionskataloger. Ved at tegne

abonnement på den eller de kategorier som har

interesse, ydes en betydelig rabat i forhold til

løssalg på såvel kataloger som forsendelse,

uanset hvor i verden katalogerne ønskes leveret.

Abonnementsformular kan bestilles alle

hverdage fra kl. 9-17 på telefon 33 43 69 11,

på fax 33 43 69 66 eller på mail

info@bruun-rasmussen.dk

Bredgade, København











Moderne kunst 29. marts - 2. april 200,-

Moderne design 29. marts - 2. april 200,-

Internationale malerier 2. - 15. juni 225,-

Internationale antikviteter 2. - 15. juni 250,-

Vin 2. juni 50,-

Internationale malerier August/september 225,-

Internationale antikviteter August/september 250,-

Vin September 50,-

Moderne kunst Oktober 200,-

Moderne design Oktober 200,-

Havnen, København





Kunst og indbo 24. - 27. april 60,-

Bøger og manuskripter 26. april 60,-

Kunst og indbo 12. - 15. juni 60,-

Våben 14. juni 60,-

Pedersholm, Vejle

❏ Malerier, møbler, design 10. - 13. maj 150,-

Katalogerne sendes til:

Navn

Evt. firma

Adresse

Postnr.

By.

Telefon

Mail

AUKTIONSLIV 59


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

60 AUKTIONSLIV

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

KATALOGABONNEMENT

BREDGADE 33

1260 KØBENHAVN K

PORTO

HIGH

Grosserer Louis F. Foghts samling

Grosserer og kunstmæcen Louis Frederik

Foght (1891-1959) var allerede i sin ungdom

meget interesseret i kunst. Han

skabte tidligt en betydelig samling af

kinesisk keramik og porcelæn. Senere

omfattede denne samling også sølv og

malerier, primært af de franske impressionister,

men også Picasso og Braque var

repræsenterede.

Louis Foght havde i første halvdel af det

20. årh. stor indflydelse på den københavnske

kunst- og museeumsverden. Han

havde desuden en vennekreds, der omfattede

flere af samtidens store navne

inden for det danske kunstliv, heriblandt

Olaf Rude, William Scharff og Axel Salto.

Foght sad i bestyrelsen for det Danske

Kunstindustrimuseum og for Landsforeningen

Dansk Kunsthåndværk.

I årenes løb støttede Louis Foght kunsten

med betydelige midler, både Nationalmuseet

samt museer i Island, Norge og

Sverige.

Efter hans død blev en stor del af Foghts

enestående kunstsamling solgt på Arne

Bruun Rasmussens Kunstauktion nr. 118,

i 1960.

På sommerens internationale auktion i juni

sælges en række effekter fra den omfattende

samling.


Et udvalg fra de kommende auktioner

hos Bruun Rasmussen

LIGHTS

George III lygteur i kasse af rødmalet træ. Dekoreret med

kineserier i guld i let relief, i form ar personscenerier. Skiven

er af messing med gennembrudt hjørneornamentik signeret

John Bryant, London. Timekransen er af tin med romertal.

Værket indeholder strike- silent og repetetionsfunktion og

datoviser. Bagsiden af værket er smukt ciseleret med bladværk

og ornamentik. England, 18. århundredes midte.

54 x 32 cm.

Louis F. Foghts samling.

Vurdering: 40-50.000 kr.

Sælges på den internationale auktion i Bredgade, juni 2004.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Lille interessant George II kartelur af forgyldt bronce. Støbt med tidssymbolerne

ugle, hane, døden og engel samt bladværk, rocailler og

kæmninger. Urværkt er signeret Paul Chotard, London. Fungerede som

urmager fra 1742- 1747. England, 18. århundredes midte.

31 x 14,5 cm.

Louis F. Foghts samling.

Vurdering: 15-20.000 kr.

Sælges på den internationale auktion i Bredgade, juni 2004.

AUKTIONSLIV 61


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Civilingeniør Bjarne Saxhof afgik ved døden i december

2003 og efterlader et stort savn i alle de kredse, han

færdedes i. Saxhof var i en årrække ansat ved DTU, hvor

han fungerede som forskningsleder og var behjælpelig

med at skaffe midler til forskningen. Særlig kendt var

Saxhof blandt bogsamlere, idet hans helt store lidenskab

var at samle på bøger. I næste nummer af AuktionsLiv

bringer vi et portræt af samleren og mæcenen, hvis

omfattende samling af bøger og manuskripter vil blive

formidlet til salg på Bruun Rasmussens auktioner .

62 AUKTIONSLIV

HIGH

Savannen summer af liv i Hans Scherfigs komposition fra 1950

med giraffer, zebraer og næsehorn. Maleriet af den naivistiske

mester udbydes på efterårets moderne auktion i Bredgade.

61 x 122 cm.

Vurdering: 80.000 – 100.000

Et par meget store, sjældne træfigurer,

forestillende to grønlandske fangere.

Figurerne er udskåret af den kendte

billedskærer Johannes

Kreutzmann, født i

Kangamiut 1862.

Højde ca. 70 cm.

Vurdering:

80.000 - 120.000 kr.

Sælges på den

internationale auktion

i Bredgade, juni 2004.


Et udvalg fra de kommende auktioner

hos Bruun Rasmussen

LIGHTS

"Det Classenske stel" rund terrin af ostindisk porcelæn,

dekoreret i farver og guld med medaillon hvori Frederik V's

rytterstatue. Modsatte side med inskription: Divo Friderico

Qvinto populi sui patri generis humani amico. Hanke og

lågknop i form af kranse. Låg med inskription: Til Erindring

af Det Danske Asiatiske Compagni

Den XXI October MDCCLXXIV.

Udført på bestilling af Det Asiatiske

Compagnie ca. 1774.

Diameter 27 cm.

Vurdering: 20.000 kr.

Sælges på den

internationale auktion

i Bredgade, juni 2004.

BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

Maleri af Emanuel A Petersen:

Sejlskibe i grønlandsk fjord. 120 x 140 cm.

Vurdering: 25.000 kr.

Sælges på den internationale auktion

i Bredgade, juni 2004.

I foråret 2004 har Bruun Rasmussen fornøjelsen af at præsentere flere store samlinger. Med

flere tusinde numre repræsenterer direktør Erling Hansens samling et imponerende bredt

udvalg af dansk moderne kunst.

Samlingen sælges løbende på Bruun Rasmussens auktioner og indeholder malerier,

skulpturer og grafik af: Bjørn T. Hansen, Finn Mickelborg, Klaus Bojesen, Lise Honoré,

Erik Rasmussen, Bjarke Regn Svendesen, Niels Macholm, Erik Torp Øckenholt m.fl.

AUKTIONSLIV 63


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

64 AUKTIONSLIV


BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

KOMMENDE AUKTIONER

FORÅR - SOMMER 2004

MODERNE KUNST OG DESIGN 731 Eftersyn: 25. - 29. marts

Auktion: 29. marts - 2. april

INTERNATIONALE Eftersyn: 27. maj - 1. juni

MALERIER OG ANTIKVITETER 732 Auktion: 2. - 15. juni

VIN AUKTION 733 Eftersyn: 1. - 2. juni

Auktion: 2. juni

INTERNATIONALE Eftersyn: August/september

MALERIER OG ANTIKVITETER 734 Auktion: September

VIN AUKTION 735 Eftersyn: September

Auktion: September

MODERNE KUNST OG DESIGN 736 Eftersyn: Oktober

Auktion: Oktober

KUNST OG INDBO AUKTION 42 Eftersyn: 22. - 24. april

Auktion: 24. - 27. april

BØGER OG MANUSKRIPTER 43 Eftersyn: 22. - 24. april

Auktion: 26. april

KUNST OG INDBO AUKTION 44 Eftersyn: 10. - 12. juni

Tema: våben Auktion: 12. - 16. juni

KUNST OG INDBO AUKTION 96 Eftersyn: 5. - 9. maj

Auktion: 10. - 13. maj

THOMAS HØILAND FRIMÆRKE AUKTION 47 Børsen Kbh. Auktion: 26. - 28. april

AUKTIONER MØNT AUKTION 27+28 Børsen Kbh. Auktion: 29. april - 1. maj

More magazines by this user
Similar magazines