Organisation Personale

bcnord.dk

Organisation Personale

Organisation

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK)

er en selvejende institution, som varetager konserveringsopgaver

og rådgivning i bevaringsspørgs-

mål for de kulturhistoriske museer og andre offentlige

institutioner i Nordjyllands Amt. NAK's ordinære

drift finansieres via tilskud fra Nordjyllands

Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske museer

i amtet. Amtstilskuddet er på ca. 60% af driftsmidlerne,

og museernes tilskud på ca. 40%. Derudover

kan NAK opnå en mindre indtægt ved arbejde

for associerede medlemmer af Museumsrådet

for Nordjyllands Amt og for kunder udenfor

museumsverdenen, f.eks. lokalhistoriske arkiver,

kirker og private.

NAK ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8 i

Vodskov. Bygningen ejes af Nordjyllands Amt og

udlejes til Konserveringsværkstedet.

Bestyrelse

Nordjyllands Amts Konserveringsværksted ledes af

en bestyrelse på 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges

af amtsrådet blandt medlemmerne af Undervisnings-

og Kulturudvalget, 2 medlemmer udpeges

Personale

Sekretær Ane Hvorslev har i 2001 været ansat 15

timer om ugen i stedet for de 10 timer, som er afsat

i normeringen. De ekstra timer er blevet betalt af

overheadet fra det rekvirerede arbejde i 2000. Det

rekvirerede arbejde har i en årrække haft et omfang,

som nødvendiggør en udvidelse af timetallet for

NAK's sekretær, hvis ikke det skal gå ud over

basisdriften. Siden 1997 har vi derfor af overheadet

fra det rekvirerede arbejde afsat lønmidler til 5

ekstra timers sekretærhjælp om ugen. Desværre må

vi erkende, at NAK's behov for sekretærhjælp i forbindelse

med basisdriften stadig ikke kan dækkes

med de 10 timer om ugen, som blev fastlagt i starten.

Dette problem er der endnu ikke fundet en

løsning på.

Konserveringstekniker Tina Kramer Moltke Jensen

var på barselsorlov i perioden fra den 20. april til

den 11. december. Orlovsperioden blev en meget

"produktiv" tid for Tina, som foruden at blive mor

til en lille søn også fuldførte sine 2.-dels studier ved

Konservatorskolen og opnåede afgang som konservator

med et speciale om vaskemetoder og vaskemidler

til hvide cellulosetekstiler.

Konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl var

ansat hele året. Ansættelsen blev betalt af barsels-

1

af Museumsrådet for Nordjyllands Amt, således at

1 medlem udpeges blandt de fagligt uddannede, og

1 medlem blandt museernes bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen vælges for den kommunale valgperiode.

(Museumsrådets repræsentanter dog forskudt 3

måneder frem i henhold til museumslovens bestemmelser

om museumsrådenes valgperioder.)

Siden valget til Amtsrådet i slutningen af 1997 har

NAK's bestyrelse bestået af følgende medlemmer:

• Amtsrådsmedlem Gunhild Bach Nielsen

(formand)

• Amtsrådsmedlem Kurt Borregaard

• Amtsrådsmedlem Bjørn Danielsen

• Museumsinspektør Bent Bang Larsen

• Bestyrelsesmedlem Ole Loell

Bestyrelsens medlemmer er valgt frem til udgangen

af 2001. NAK's daglige leder, konservator Marianne

T. Hadsund, fungerer som sekretær for bestyrelsen.

I 2001 blev der afholdt 3 møder i NAK's

bestyrelse. Mødernes emner var især økonomi og

værkstedets 10-års jubilæum.

refusion og af rekvirerede opgaver indenfor det arkæologiske

område, bl.a. Aalborg Historiske Museums

udgravninger ved Sorthøj og i Nr. Tranders.

Fotograf Kirsten Nijkamp var ansat fra den 18. juni

til den 29 juni. Kirsten er en erfaren museumsfotograf,

og vi var glade for at kunne ansætte hende til

at fotografere de genstande, som skulle indgå i

værkstedets jubilæumsbog.

Konserveringstekniker Lisbeth P. Jensen var ansat i

perioden fra den 22. oktober til den 30. november.

Lisbeths ansættelse blev betalt af rekvirerede opgaver

indenfor det grafiske område, bl.a. en samling

af daguerreotypier fra Aalborg Stadsarkiv.

Konserveringstekniker Henriette Havsteen-Mikkelsen

var ansat fra den 15. oktober til den 14. december.

Henriettes ansættelse var knyttet til en enkelt

rekvireret opgave, nemlig restaureringen af inventar

fra Nørrresundby Kirke.

Mona Claesson, studerende på den almene kulturhistoriske

linje på Den svenske Konservatorskole

ved Göteborgs Universitet, var i praktik på værkstedet

i perioden fra den 3. september til den 9.

november. Mona deltog i en lang række forskellige


konserveringsopgaver og arbejdede bl.a. med monteringer

og fremstilling af specialtilpassede opbevaringsæsker.

Det fastansatte personale i 2001 bestod af:

• Marianne T. Hadsund, konservator

• Hanne Billeschou Juhl, konserveringstekniker

• Anders Moltke Jensen, møbelsnedker

• Tina Kramer Moltke Jensen, kons.tekniker

Barselsorlov 20.04.-11.12.

• Ane Hvorslev, sekretær

Deltid 15 timer om ugen

• Karsten Ø. Andersen, pedel og medhjælp

Deltid 32 timer om ugen

Det løstansatte personale i 2001 bestod af:

• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker

01.01.-31.12.

2

• Kirsten Nijkamp, fotograf

18.06. - 29.06.

• Lisbeth P. Jensen, konserveringstekniker

22.10.- 30.11.

• Henriette Havsteen-Mikkelsen,

konserveringstekniker

15.10. - 14.12.

• Mona Claesson, praktikstuderende

03.09. - 09.11.

• Andrea Jensen, praktikant

05.03. - 09.03.

Rengøringen på værkstedet blev varetaget af

Pernille Købsted fra Nr. Tranders Rengøring med 6

timer ugentligt.

Fragment af forgyldt, ligearmet spænde med gribedyrsornamentik. ÅHM. Sorthøj. Vikingetid.

Medlemskab af organisationer

• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren

• Dansk Husflidsselskab

• Dansk Konserveringspersonales Fællesudvalg

(DKF)

• Dansk tekstilhistorisk Forening

• International Council of Museums

• The International Institute for Conservation of

Historic and Artistic Works

• Museumstjenesten

• Nordisk Konservatorforbund

• Svenska Hemslöjdsforeningarnas Riksförbund

• The Institute of Paper Conservation

NAK deltager i Museumsrådets møder.

Marianne Hadsund er valgt til Statens Museumsnævns

Konserveringsfaglige Referencegruppe.

Hanne Billeschou Juhl er medlem af DKF's bestyrelse.


Økonomi

Værkstedets drift er baseret på tilskud fra Nordjyllands

Amt og fra de statsanerkendte kulturhistoriske

museer i Nordjylland. Desværre er der

grund til bekymring, når udviklingen i budgettet

betragtes over en årrække. Trods et øget driftstilskud

fra Nordjyllands Amt, som NAK opnåede i

2000, går udviklingen den forkerte vej. Løn- og

prisudviklingen er fortsat større end fremskrivningen

af driftstilskuddet fra amt og museer. Samtidig

er lønstigningerne fortsat p.g.a. overenskomstmæssige

forbedringer, også efter at NAK ansøgte

om udvidelse af driftstilskuddet. Værkstedet

bliver således efterhånden afhængig af indtægter fra

rekvireret arbejde for at få den ordinære drift til at

hænge sammen økonomisk.

Det rekvirerede arbejde har i 2001 givet mulighed

for ekstraordinære tiltag; renovering af udsugnings-

3

anlægget (se også afsnittet om lokaler) og udgivelse

af en jubilæumsbog i forbindelse med NAK's 10-års

fødselsdag. I budgettet for 2002 indgår indtægter

fra rekvireret arbejde i den ordinære drift.

Mængden af rekvireret arbejde er bl.a. afhængig af

omfanget af museernes arkæologiske virksomhed

og af fundenes karakter. Også en lang række andre

forhold spiller ind, herunder rene tilfældigheder.

F.eks. var omsætningen i 2001 ca. dobbelt så stor

som i 2000. Der vil altså være gode år og mindre

gode år, men det er ikke noget, værkstedet har

indflydelse på. Også derfor vil det være uheldigt,

om værkstedets basale drift bliver baseret på

ekstraordinære indtægter.

Yderligere oplysninger fremgår af årsregnskabet.

Rektangulær pladefibula med ornamentplade i presblikteknik og bagplade af jern. ÅHM. Sorthøj. Yngre germansk jernalder.


Arbejdet på værkstedet

Lokaler

I 2001 har vi koncentreret indsatsen om arbejdsmiljøet.

Det største problem var, at lovgivningen

var blevet skærpet på en række områder, siden

værkstedet blev indrettet for 10 år siden. Dette

gjaldt specielt for udsugningsanlægget. Selvom vi

ved etableringen søgte at "fremtidssikre", var det nu

på tide med en større renovering. Af overheadet fra

det rekvirerede arbejde har værkstedet gennem flere

år sparet et beløb op til dette formål. I 2001 var det

endelig muligt at sætte arbejdet i gang.

Hele udsugningsanlægget blev gennemgået og serviceret,

så det igen fungerede optimalt. I maskinsnedkeriet

og sandblæsningsrummet måtte der dog

en større ombygning og forbedring til. Spånsugningsanlægget

blev flyttet udendørs, og der blev opsat

nye, fleksible punktsug ved maskinerne i snedkeriet.

Til sandblæsningsrummet blev der anskaffet et nyt

filter med ventilator, som blev opsat udendørs

under halvtaget ved siden af spånfilteret. Alle kanaler

skulle nu også føres den vej ud. Desuden

benyttede vi lejligheden til at indrette en arbejdsplads

til slibearbejde i sandblæsningsrummet med

en sugeflade indsat i et hæve-sænke bord. Sandblæsning

og slibning med mini-drill bruges i kombination

som afrensningsmetode til jordfundet jern,

men hidtil har det været nødvendigt at vandre frem

og tilbage mellem sandblæsningsrummet og sugefladerne

i "flex"-rummet. For at mindske støjgenerne

i rummet blev vibratoranlægget bygget ind i

et isoleret kabinet, som blev anbragt på et mobilt

bord, så kabinettet kan anbringes hensigtsmæssigt i

forhold til den person, der sidder ved sandblæsningskabinen.

Da vi nu var i gang med at forbedre udsugningsanlægget,

valgte vi samtidig også at få opfyldt et lille

ekstra ønske. I "flex-rummet" blev to arbejdspladser

med sugeflade i bordet forsynet med en mobil

sugearm som supplement til bordsuget.

Alle disse forbedringer kostede tilsammen ca.

115.000 kr., som blev betalt af flere års overskud

fra det rekvirerede arbejde. Uden denne ekstra indtægt

ville det ikke have været muligt at leve op til

lovens krav på arbejdsmiljøområdet.

NAK har ikke installeret et egentligt brandalarmeringsanlæg;

kun røgalarmer, som kan varsko os i

arbejdstiden, hvis noget går galt. Men værkstedet er

selvfølgelig godt udstyret med slukningsudstyr.

Udstyret bliver tjekket og serviceret årligt af brandmyndighederne,

men det er jo ikke nok at have det

hængende. Derfor afholder vi med mellemrum

4

brandøvelser, hvor udstyret bliver demonstreret, og

personalet får mulighed for at lære at betjene det. I

år blev der holdt brandøvelse med demonstration og

vejledning af Frode Jensen fra Dansk Brandteknik.

Konservering

Desværre nåede vi ikke det forventede antal konserveringstimer

"på kvoten" i 2001. Der manglede

knap 400 timer. Der er flere årsager til dette. En

væsentlig grund er det store arbejde, som fulgte af

aktiviteterne i forbindelse med værkstedets 10-års

fødselsdag. Andre årsager er den øgede administration,

som løbende pålægges institutioner samt

indførelsen af 3 feriefridage for alle ansatte. Endelig

måtte værkstedets konserveringsassistent Karsten

Ø. Andersen, som er ansat i flex-job, erkende,

at benene ikke længere kunne holde til fuldtidsarbejde.

Siden januar 2001 har han derfor været

ansat på deltid, 32 timer om ugen. Jubilæumsaktiviteterne

er selvfølgelig ikke et tilbagevendende

fænomen, men de øvrige elementer vil fortsat være

tilstede og gøre det vanskeligt at leve op til de aftaler,

som oprindeligt blev indgået. De manglende

timer fra 2001 vil blive tillagt kvoten for 2002.

Nedenfor følger en samlet oversigt over de konserveringsopgaver,

som blev afsluttet i 2001. Enkelte

af disse vil blive omtalt i artiklerne sidst i beretningen.

Nogle opgaver byder først og fremmest

på hektisk travlhed; bl.a. modtog vi i efteråret 31

arkæologiske præparater i den samme uge! Men der

var også mange andre spændende opgaver, som

kunne fortjene nærmere omtale.

Gennem flere år havde vi gået og kigget til den flotte

dykkerdragt fra 1940'erne, som stod i udstilling-


en på Limfjordsmuseet. Den tunge bronzehjelm

havde tynget dragten ned, så den stod og faldt

sammen i sin krog, og i det gummierede lærred var

der kommet en del skarpe folder, som var ved at

udvikle sig til egentlige revner. Dykkerdragten er

en vital del af udstillingen på museet, og det havde

derfor været svært at tage den ud til behandling,

men i år fik vi endelig lov. Dragten viste sig at være

udstoppet med alverdens materialer lige fra uhøvlede

lægter til gamle aviser og bobleplast fyldt med

cementaffald. Lægterne havde gnavet huller ved

skuldrene, og dragten var meget snavset. Alt det

gamle fyld blev taget ud, og dragten blev grundigt

rengjort. Herefter blev den igen fyldt, men denne

gang med krøyer-kugler, som fylder uden at veje.

Kuglerne blev fyldt i lærredsposer, som var faconsyet

efter dragten. Til sidst blev der monteret en

vire bag på hjelmen, så den kan fæstnes på væggen

og ikke længere tynger dragten. Dykkeren står nu

igen i sit gamle hjørne med ryggen ret.

En opgave, som kom til at strække sig over et par

år, var restaureringen af Hadsunds første telefonapparat.

Telefonen var ved ankomsten på værkstedet

meget ramponeret og bar tydeligt præg af en

uheldig opbevaring. Den var vandskadet, fineren

sad løs og manglede delvist. Skrivepultpladen

manglede helt finer og var adskilt p.g.a. defekte

hængsler. Skrivepultkassen var gået op i limningen

og bagpladen var flækket på langs. Alle jerndele

var kraftigt korroderede og messingdelene var

irrede. Høretragten var gennemtæret og i flere stykker,

som ikke kunne samles. Afbryderarmen var

knækket. Gaflen og ledningerne til høretragten

manglede ligesom taletragten. Kontaktpladen med

drejeapparatet var knækket og træhåndtag og skrue

på håndsvinget manglede. Så det så ikke for godt

ud!

Telefonen blev først frysedesinficeret. Derefter blev

den adskilt, og alle dele blev renset og overfladebehandlet

afhængigt af materiale. Den løse finer

blev lagt fast med varm harelim. De manglende

partier blev udfyldt med ny finer, som blev udskåret,

indfarvet og overfladebehandlet, så den passede

til den originale finer. Defekte dele blev limet

eller loddet sammen, og telefonen blev samlet igen.

Undervejs i hele denne proces blev det klart, at telefonen

ville komme til at fremstå meget flot, og de

manglende dele sprang mere i øjnene. Det blev

derfor en hel sport at prøve at skaffe originale reservedele

fra samme model. Med stort engagement og

hjælpsomhed fra private samlere og Tele Danmark i

Århus lykkedes det efterhånden at fremskaffe både

en høretragt og ophængsgaffel samt svingarmshåndtag

med tilhørende skrue. Det er meget sjældent,

at vi på denne måde erstatter manglende dele

på en museumsgenstand, men i dette tilfælde blev

vi enige med museet om at gøre et forsøg. Og resultatet

blev da også rigtig fint!

For Vesthimmerlands Museum lavede vi bl.a. et

smukt dekoreret, trefliget spænde i forgyldt bronze

5

fra vikingetid. Spændet var yderst skrøbeligt, forgyldningen

havde sluppet bronzeunderlaget og

spændet var delvist dækket af vævet tekstil.

Vi begyndte med at røntgenfotografere spændet for

at se, hvad der gemte sig under tekstilet. Røntgenbillederne

blev ikke helt gode, da røntgenstråler har

svært ved at trænge igennem guld. Derefter blev

tekstilet forsigtigt løsnet og løftet af. Det blev dog

efterladt på den ene af fligene, hvor det ikke kunne

fjernes, uden at spændets overflade fulgte med.

Spændet blev nu afrenset under mikroskop og behandlet

med incralak. Vi måtte opgive at imprægnere

med lakken under vakuum, da der var fare for,

at guldet ville falde af under processen.

Til sidst blev der fremstillet et podium til udstillingsbrug.

Under afrensningen af spændet fremkom ikke blot

et meget smukt smykke med en rig dekoration, men

også noget af en overraskelse. Ved læsning af artikler

om tilsvarende fund faldt vi ved et tilfælde

over en beskrivelse af et ganske lignende spænde

fra Vorbasse.

Trefliget bronzespænde. VMÅ.

Næsby Østergaard. Vikingetid

I første omgang registrerede vi, at ornamentikken

var helt ens på de to spænder, og at den ene flig på

begge spænder var en smule længere end de to

andre. Efter nøjere studier var der så mange paralleller

mellem de to spænder, at det indikerede, at

der her var tale om ikke bare to smykker, som

lignede hinanden, men to som kom fra samme

støbeform!

Vi kontaktede nu Vorbasse-spændets ejerinstitution,

for om muligt at kunne foretage en nøjere

sammenligning. Stor var derfor skuffelsen, da det

viste sig, at dette spænde var blevet meldt stjålet

engang i 1970'erne, og at også rapporten manglede.

Vi havde nu kun fotografiet i artiklen som reference,

men alle de forhold, som vi hermed kunne

undersøge, peger i samme retning. De to spænder er


med stor sandsynlighed støbt i samme form men er

derefter endt i hver sin ende af landet.

I Silkeborg Museums særudstilling "Mosens Guder"

indgik der genstande fra både Aalborg Historiske

Museum og Vendsyssel Historiske Museum. I

begge tilfælde var der tale om mosefundne træfigurer.

Fra Aalborg kom "Frøya fra Rebild", en

menneskelignende figur afskåret under hoften og

med udskårne streger på tværs af maven. Figuren er

fundet i 1940'erne og stammer antageligt fra den

sidste del af bronzealderen.

Fra Hjørring kom en egepæl, som angiveligt forestiller

en fallos. Figuren er fundet i 1930'erne og er

dateret til jernalder. De to figurer er siden optagningen

blevet behandlet med alverdens midler i et

forsøg på at bevare dem. Desværre er der ikke

bevaret optegnelser over behandlingerne. Ud fra

lugten, som er meget påtrængende, kan man konstatere,

at der er tale om et skønsomt udvalg af

olier, træbeskyttelsesmidler og vokser, ligesom der

er en del udfyldninger og limninger med forskellige

materialer. Selvom alle disse midler ikke har været

lige virkningsfulde, kan man dog konstatere, at genstanden

faktisk har overlevet, og det er i sådanne

tilfælde ikke meningsfuldt at forsøge at fjerne alt,

hvad der tidligere er tilsat. Fallosen skulle først og

fremmest afrenses. Da dette ikke var sket inden de

forskellige behandlinger, sad der en del snavs klistret

fast i overfladen. Desuden blev enkelte fragmenter

fastlagt med lim.

Også "Frøya" var snavset og fedtet i overfladen. Figuren

havde en gammel skade på hovedet, som var

limet lidt klodset med en ukendt lim. Desuden var

der en ny skade, også på hovedet, som var gået i

flere stykker. Indeni figuren er træet "kollapset", en

form for tørringsskade, som medfører, at træet er

fyldt med huller og revner og er svært at lime, så

det holder. Der blev derfor lagt en langsgående støtte

ind i figuren. P.g.a. det komplicerede brud med

mange løsdele og flige, måtte limningen af alle dele

udføres på en gang, hvor delene blev holdt på plads

af elastiske spændebånd. Gamle rynkede udfyldninger

med linoliekit blev fjernet og erstattet med

indfarvet voks. Endelig blev opbevaringskassen

indrettet til transportkasse, og de to figurer var nu

parate til at tage på udstilling i Silkeborg.

Limning af lerkar

6

Konserveringsopgaver afsluttet i 2001:

• Bangsbo Museum og Arkiv

• Undersøgelse af havfundet lommeur

• Hvid læreklud

• Syklud med silkebånd og papirbagklædning

Hadsund Egns Museum

• Dækken brugt til "Den hvide Hest"

• Danske Lov

• Svingplov

• Kørepose af lammeskind

• Vogndækken

• Pelskrave

• Telefonapparat med mahognikabinet

Limfjordsmuseet

• Fremkaldelse af film incl. kontaktkopi

• Dykkerdragt

Skagen By og Egns Museum

• Guache

• Arkæologiske bronzer, 45 numre

Sydhimmerlands Museum

• Fremstilling af gine til cirkusdragt

• Mindre reparationer på 2 cirkusdragter

Sæby Museum

• Ildslukker

• Model af vod

• Dukke med vokshoved

• Dukke

• Væglampe med halmskærm

• Tepotte

• Lysestage

• Dukke

• Protokol fra 1600-tallet

Try Museum

• Farvet tryk i ramme

Vendsyssel Historiske Museum

• Frysedesinfektion af tekstiler, 18 stk.

• Arkæologisk træfigur, fallos

• Arkæologiske fragmenter af bronze,

Løkkegårde

• Jernnål og diverse fragmenter, Løkkegårde

• Arkæologiske jernfragmenter, Østergård

• Natskjorte af bomuld

• Knap af bronze med dyremotiv, Slottet

(løsfund)

• Lille fortinnet urnesfibula, forgyldt cirkulær fibula,

oval pladefibula, Nørlev Østergård

• Cirkulær bronzefibula samt knivskæfte af jern

med ornamenteret bronzeblik, Trudslev

• Arkæologiske genstande, bl.a. næbfibula,

hængesmykke af bly, ligearmet fibula, Gårestrup


• Ornamenteret bronzeblik, Vrejlev Kloster

• Knop fra fibula samt berloklignende genstand

af bronze, Trudslev

• Arkæologiske genstande af bronze, bly, sølv og

guld, bl.a. ringhængt thorshammer, sølvbarre,

fejlstøbninger, seglstampe fra Priorinde Christina

af Vrejlev Kloster 1556. I alt 23 numre

• Remfordeler samt fragment af fortinnet bronze,

Børglum Kloster

• Kranium gennemboret af spiger, "Thomas

Bisp"

• Bestemmelse af organisk materiale

• 4-delt jernbeslag, Vrejlev Kloster

• Jerngenstande (bl.a. høvl, lansespids, økse),

keramikurne, perler af glas og rav m.v. i alt 18

numre, Vrejlev Kloster

• Øreklapstol af træ og læder

• Hjørnestol af træ

• Rensning, undersøgelse og ompakning af arkæologiske

genstande fra magasin, i alt 109

numre

• Rensning, undersøgelse og ompakning af arkæologiske

genstande fra magasin, i alt 130

numre

• Legetøjsklaver

• Fremstilling af kombineret udstillings- og magasinkasse

til stort kalkstenskar fra Rubjerg

(vikingetid)

Vesthimmerlands Museum

• Arkæologisk jernkniv, Næsby

• Forgyldt, trefliget bronzespænde med bevaret

tekstil, Næsby

• Bistand ved udgravning af keramikovn fra

stenalder, Brokhøj

• Ravperler fra stenalder, 27 numre. Malle

Langhøj

Aalborg Historiske Museum

• Istandsættelse af to klimaskabe til magasinering

af jordfundne metalgenstande

• Præparat med birkebark

• Afformning af to romanske søjlekapitæler fra

Aalborg Gråbrødrekloster samt støbning af

kopier

• Fremstilling af ca. 120 individuelle monteringer

til genstande til Aalborg Gråbrødrekloster

• Rengøring af ruin og retouch af jordprofiler,

Aalborg Gråbrødrekloster

• 27 sølvmønter fra skattefund, Aalborg Gråbrødrekloster

• Kranie med rester af metalbroderet tekstil,

Aalborg Gråbrødrekloster

• Soldaterkasket i uld med læderskygge

• Lågkrus af saltglaseret stentøj

• Englehoved af bly

• 5 jordfundne jerngenstande, bl.a. hammer og

fiskekrog, Østerå

7

• "Frøya", træfigur fra sen bronzealder, omkonserveret

i forbindelse med udlån.

Transportkasse nyindrettet

• Stort håndkoloreret kort fra 1700-tallet over

Buderupholms jorder

• Indramning af ligvognsbillede

Rekvireret arbejde

Det rekvirerede arbejde i 2001 var især præget af

store arkæologiske udgravninger foretaget af Aalborg

Historiske Museum.

Konserveringsværkstedets mangeartede arbejde i

forbindelse med etableringen af Aalborg Historiske

Museums nye udstilling under jorden, Museet

Aalborg Gråbrødre Kloster, er beskrevet senere i

årsberetningen i artikler skrevet af Lone Billeschou

Juhl og Hanne Billeschou Juhl. En anden væsentlig

opgave var restaureringen af kirkeinventar fra Nørresundby

Kirke. Denne opgave er nærmere beskrevet

i Henriette Havsteen-Mikkelsens artikel senere i

årsberetningen.

Det rekvirerede arbejde har haft et relativt stort omfang

i 2001, i modsætning til 2000, som var et mere

stille år. Det er i den forbindelse en stor glæde, at vi

gang på gang har mulighed for at trække på de

samme gode kollegaer ved midlertidige ansættelser.

Både Lone Billeschou Juhl og Lisbeth Jensen er

gamle kendinge af huset og kunderne, og de arbejder

derfor selvstændigt og effektivt fra den første

dag i en ny ansættelsesperiode.

2001 var også året, hvor vi for første gang kunne

ansætte en malerikonservator. Det er altid både

spændende og lærerigt for det øvrige personale, når

der kommer et nyt speciale i huset. Malerikonserveringen

grænser op til mange af de øvrige fagområder;

der er jo bemaling på mange genstande,

og det gav basis for mange gode diskussioner. Fra

2002 og et par år frem vil vi igen kunne bemande

maleriværkstedet, da vi forventer en større opgave

med konservering og restaurering af portrætter fra

Sæbygaard.

I denne sammenhæng er det i øvrigt glædeligt at

bemærke, at også de nordjyske kunstmuseer er begyndt

at få øje på mulighederne på det lokale konserveringsværksted.

I årets løb har vi løst mindre

opgaver indenfor papir- og stenkonservering for

alle kunstmuseerne.

Rekvirerede opgaver afsluttet i 2001

Herregården Hessel

• 5 lithografier

LANA

• 4 konsulentbesøg


Nordjyllands Kunstmuseum

• Marmorskulptur af Poul Gernes. "Rosa"


Nordjyllands Kunstmuseum/Arken

• Skulptur af Niki de Saint Phalle

Skagens Museum

• Kultegning af P. S. Krøyer

Vendsyssel Kunstmuseum

• Ommontering af 30 tegninger

Vesthimmerlands Museum

• Optagning af præparat

Aalborg Historiske Museum

• Præparat fra brandtomt med en lille grisling,

Nr. Tranders

• Præparat fra brandtomt med drægtigt får, Nr.

Tranders

• Fornemt lukke med bronzestifter ved remendebeslaget

og stort ringspænde, Nr. Tranders

• Genstande af jern, bl.a. skaftlapkniv, slagger og

remendebeslag, i alt 15 numre. Nr. Tranders

Fragment med øre fra ornamenteret kæmpekar,

Nr. Tranders

• Jordfundet jern, bl.a. knive, 14 numre, Nr.

Tranders

• Jordfundet jern, bl.a. hakke, økse, ringspænde,

fibula. 12 numre, Nr. Tranders

• Præparat med bronze og tak, Nr. Tranders

• Jordfundet jern, bl.a. dølleøkse og segl, 21

numre, Nr. Tranders

• 2 støbte knækfibulaer med gennembrudt fod,

slagge og kantbeslag af jern, Nr. Tranders

• Jordfundet jern, bl.a. pincet, dragtnåle, beslag,

lanser, i alt 45 numre, Nr. Tranders

• Præparat med kniv, knogle og keramik, Nr.

Tranders

• Præparat med bronzefibula, Nr. Tranders

• Pincet af bronze og lansespids af jern, Nr.

Tranders

• Jordfundet glas fra vinduer og diverse genstande,

9 numre, Bredegade

• Jordfundne genstande af knogle, tak og glas, 15

numre, Bredegade

• Jordfundne genstande fortrinsvis af jern, bl.a.

forgyldt og fortinnet ligearmet bronzespænde

med gribedyrsornamentik, overfald til skrin,

jernfibula, sav, skebor, afbarkningsjern, tenkrog,

tænder til uldkamme, kødgaffel, i alt 73

numre, Sorthøj

• Jordfundet jern, bl.a. krog og fragment af

piglyster, 4 numre, Sorthøj

• Rektangulær pladefibula i presblikteknik med

bagplade af jern, Sorthøj

• Diverse jordfund, bl.a. dyreformet skålfibula,

pladefibula med bagplade af jern, smedeskæl,

pincet, i alt 16 numre, Sorthøj

• 5 stykker uforarbejdet rav, Sorthøj

8

• Jordfundne genstande af bronze, sølv og

klæbersten, bl.a. spænder, vægtlod, mønter og

klæberstensskår med madskorpe, 13 numre,

Sorthøj

• Genstande af jern og bronze, bl.a. fil, pile,

lansespidser, smukt ornamenteret kniv, nøgle, i

alt 72 numre, Sorthøj

• Rektangulær pladefibula med geometrisk stempelornamentik

og belægning af hvidmetal på

forsiden samt lansespids med modhagere,

Sorthøj

• Præparat med ildpåvirket lanse og pilespidser

fra stolpehul samt præparat med lansespids,

Sorthøj

• Jordfundne genstande fortrinsvis af jern, bl.a.

del af rektangulær pladefibula, vægtlodder af

kobber omsluttet af jernblik, i alt 57 numre,

Sorthøj

• Jordfundne jerngenstande, bl.a. sav, fiskekrog,

lystertand, lille nittet ring, remendebeslag, knive,

i alt 47 numre, Sorthøj

• Genstande af jern og bronze, bl.a. buksehægter

med tekstil og brikvævning bevaret, torn til

spænde, syl, lille pren, kniv og nitte, 12 numre,

Sorthøj

• Jerngenstande, bl.a. lillebitte kniv (bladets

længde 2 cm.), vedhæng af snoet jerntråd med

ophængningsringe, øksebladsfragment, syl med

træskaft, 45 numre, Sorthøj

• Præparat med ornamenteret bronzespiral, Sorthøj

• Præparat med bronzegenstand, muligvis armbånd,

Sorthøj

• Rektangulær, ornamenteret pladefibula i presblikteknik

med bagplade af jern samt jernkniv,

Sorthøj

• Jordfundet jern, bl.a. beslag, nøgle, mundingsrand

til fad el. gryde, nitteplade og nagler, stifter

til kam, i alt 31 numre, Sorthøj

• Jordfundne genstande fortrinsvis af jern, bl.a.

attache, kniv med læderskede, vægtlod udformet

som perle, nåle, kløverformet fortinnet

pyntesøm i alt 42 numre, Sorthøj

• Delvist kløvet stålbarre (fingerjern) og saks,

Sorthøj

• Jerngenstande bl.a. tand til uldkam, knive, nitteplade,

synål, i alt 20 numre, Sorthøj

• Jerngenstande, bl.a. billedskærerjern, økseformet

jernbarre, tenkrog, synåle, knive, nittet

ring til brynje, grydeophæng, i alt 76 numre,

Sorthøj

• Genstande af jern og bronze, bl.a. fibula, knive,

vægtlod, beslag, nåle med ombøjet hoved, i alt

77 numre, Sorthøj

Aalborg Stadsarkiv

• 10 daguerreotypier

Nørresundby Kirke

• Restaurering af epitafium, lydhimmel og altertavle


Skærum Kirke

• 4 billedskærerarbejder af egetræ

Øster Velling Kirke

• Krusifiks

Privat

• Foret træskrin med små saltkar af sølv

Privat

• Silkebillede

Privat

• Dåbskjole

Privat

• Empireskuffe

Privat

• Ramme til maleri (forgyldning)

Privat

• Egetræschatol

Privat

• Kirkebænk

Privat

• Ramme til maleri

Konsulentbesøg

NAK var på i alt 8 konsulentbesøg i 2001 på de

statsanerkendte og associerede museer i amtet. Desuden

var der 4 konsulentbesøg rekvireret af LANA

på nordjyske arkiver.

Besøgene bruges til at måle og diskutere lys- og klimaforhold

i udstillinger og magasiner, vurdere

monteringsformer og magasinerings- og pakkematerialer

for museumsgenstandene. Formålet kan og-

Møder

Udover møderne i NAK's bestyrelse har værkstedets

personale deltaget i følgende møder:

Marianne T. Hadsund

16.01. Møde for Amtskonserveringerne om DKM

02.05. NKF's arbejdsgruppe vedr. minimumsstandarder

22.05. Museumsrådets forårsmøde

13.06. Brugerrådet for bygningerne i Hammer

Bakker

20.06. Konservatorgruppen

9

så være at give vejledning i behandling af en

genstandsgruppe, f.eks. overfladebehandling af recent

jern eller pakning af tekstiler. Besøgene giver

også mulighed for, i fællesskab med museernes personale,

at vurdere konserveringsbehovet, både generelt

og for enkelte genstande, og udtage de mest

nedbrydningstruede genstande til behandling på

NAK. Besøgene munder ud i en rapport, som også

indeholder anvisninger på, hvordan problemerne

kan løses.

Gennem konsulentbesøgene skabes et overblik over

bevaringsforholdene på de nordjyske museer. For

museerne giver besøgene og rapporterne mulighed

for at vurdere, hvor det er mest påkrævet at sætte

ind med bevaringstiltag. For NAK er overblikket

vigtigt ved planlægning af nye initiativer, anskaffelser

og midlertidige ansættelser. Det er derfor vigtigt,

at museerne modtager besøg med jævne mellemrum,

også selvom de ikke selv føler, at der er

akutte problemer at tage stilling til.

Der en tendens til, at besøgene først og fremmest

bliver brugt til specielle opgaver frem for en generel

vurdering af forholdene. Det kan f.eks. være i

forbindelse med nye magasiner, skadedyrsangreb

eller klimaregulering.

Med mellemrum udgiver NAK metodeblade om

udvalgte emner. Metodebladene er grundige vejledninger

til museerne om bevaringsarbejde, som museernes

eget personale kan udføre. I 2001 blev der

udarbejdet et metodeblad om feltkonservering.

"Skurvognstips" blev udsendt i en almindelig papirudgave

til metodebladsmappen men udkom også

som en stor, farvestrålende, plastlamineret plakat til

ophængning i skurvognene på arkæologiske udgravninger

i Nordjylland. Her fortælles kortfattet

om førstehjælp for arkæologiske fund og om pakning

og opbevaring, indtil fundene kan afleveres på

konserveringsværkstedet.

08.11. Konservatorgruppen

23.11. Museumsrådets møde for "Den Faglige

Forsamling" (indlæg)

26.11. Statens Museumsnævns konserveringsfaglige

referencegruppe

04.12. NKF's emnegruppe om magasiner

Hanne B. Juhl

22.01. DKF bestyrelsesmøde

26.04. DKF bestyrelsesmøde

22.08. DKF bestyrelsesmøde


Kurser

NAK's personale har deltaget i følgende kurser:

Marianne T. Hadsund

05.03. Konservering af arkæologisk tekstil

Arrangør: Emnegruppe under NKF

12.10. APV for museer

Arrangør: Museumshøjskolen

01.11-02.11. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Arrangør: Museumshøjskolen

26.11.-27.11. do.

13.11.-14.11. Udstillingsmaterialer

Arrangør: DKF

Hanne B. Juhl

01.03. Overfladebehandling af jern

Arrangør: Raadvadcenteret

01.03. Fotodokumentation

Arrangør: DKF

03.05.-04.05. Røntgenfotografering af museumsgenstande

Arrangør: DKF

22.10. Seminar på Hollufgård

Metalhåndværk og håndværks-

13.11.-14.11.

pladser fra yngre germansk jernalder,

vikingetid og tidlig middelalder

Arrangør: Odense Bys Museer

Udstillingsmaterialer

Arrangør: DKF

DKF's fotodokumentationskursus på NAK med John Lee som underviser

10

Anders Moltke

15.02. Polering af møbler.

Arrangør: DKF

01.11.-02.11. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Arrangør: Museumshøjskolen

26.11.-27.11. do.

Lone B. Juhl

03.03. Fotodokumentation

Arrangør: DKF

03.05.-04.05. Røntgenfotografering af museumsgenstande

Arrangør: DKF

13.11. Seminar på Hollufgård

Metalhåndværk og håndværkspladser

fra yngre germansk jernalder,

vikingetid og tidlig middelalder.

Arrangør: Odense Bys Museer

13.11.-14.11. Udstillingsmaterialer

Arrangør: DKF

Henriette Havsteen-Mikkelsen

28.11. Seminar. Bevaring af historisk kirkeinventar

Arrangør: Nationalmuseet


Foredrag

Værkstedets personale har i årets løb holdt følgende

foredrag:

Tina Kramer Moltke Jensen

04.04 Foredrag på "Krea-Stedet" i

Frederikshavn om konservering af

historiske tekstiler

Andet

Den 2. oktober fyldet værkstedet og den nordjyske

konserveringsordning 10 år. Fødselsdagen blev fejret

på forskellig vis. Først i oktober udkom jubilæumsbogen

"Med kærlig hånd". Den blev bl.a. udsendt

til Amtsrådet, museerne og en mængde forskellige

institutioner og enkeltpersoner. Bogen affødte

mange og positive reaktioner fra alle sider.

Bogen blev udgivet med tilskud fra Nordjyllands

Amt. NAK måtte dog selv betale ca. 60.000 kr.,

som blev taget af overheadet fra rekvireret arbejde.

Lørdag den 20. oktober holdt vi et velbesøgt Åbent-

Hus arrangement. Vi havde fået en god foromtale i

pressen; Nordjyske Stiftstidene, Nordjyllands Radio

og TV-Aalborg, og TV-Nord bragte et indslag om

arrangementet på selve dagen. Med bogen, medieomtalen

og de mange interesserede gæster håber vi,

at der er blevet udbredt et godt kendskab til NAK

og en bedre forståelse for konserveringsværkstedets

rolle i den nordjyske museumsverden. Alle

disse aktiviteter har krævet en stor arbejdsindsats af

værkstedets personale. Men selvom det på mange

måder koster ressourcer, er det alligevel vigtigt, at

Afslutning

Trods visse vanskeligheder i årets løb, først og

fremmest arbejdspres og bekymringer over økonomien,

har det været et spændende år med mange

gode opgaver. Der har været en stor mængde rekvirerede

opgaver, og det giver altid nogle ekstra

muligheder.

I 2002 påbegynder vi en omfattende rekvireret opgave,

som vil komme til at strække sig over et par

år. Det er lykkedes Sæbygaard-fonden at skaffe

midler til restaurering af 29 af Sæbygaards portrætter;

ca. halvdelen af samlingen. Denne opgave

11

24.10 Foredrag for Svenska Föreningen

för Textilkonservering på Konstmuseet

i Göteborg om "Vaskekemi

i forbindelse med vask af historiske

textiler".

værkstedet ind i mellem gør en indsats for at blive

kendt udenfor museernes verden.

Også Amtets tidsskrift "Rundt om Nordjylland"

bragte i april 2001 en artikel om NAK.

NAK lagde i årets løb lokaler til to kurser, nemlig

DKF's kursus om fotodokumentation og Museumshøjskolens

kursus om APV for museer. Personale

fra NAK og museerne deltog i begge kurser.

Der var også andre gæster. Bl.a. havde vi 7 grupper

på rundvisning; f.eks. historiestuderende fra AAU,

personale fra nordjyske museer og Stadsarkivet i

Aalborg.

Museumsrådet for Nordjyllands Amt har indenfor

de seneste par år fået 3 nye associerede medlemmer

- Gasmuseet, Godthaab Hammerværk og Aalborg

Søfarts- og Marinemuseum. Vi ser frem til at lære

disse nye museer at kende gennem bl.a. konsulentbesøg.

betyder bl.a., at vi som tidligere nævnt kan ansætte

en farvekonservator i et langt forløb, og vi glæder

os til at få det nye speciale i huset.

I det kommende år vil NAK få en ny bestyrelse,

museerne får en ny lov, og landet har fået en ny

regering. Det er svært at forudsige, hvad alt dette

vil komme til at betyde for museerne og for NAK,

men foreløbig ser vi fortrøstningsfuldt frem til et

nyt arbejdsår med nye opgaver og udfordringer. Der

er heldigvis altid noget, som man aldrig har prøvet

før!


To måneders intenst arbejde med

historisk kirkeinventar

Af Henriette Havsteen–Mikkelsen

I efteråret 2001 fik jeg til opgave at konservere og

delvis restaurere historisk kirkeinventar fra Nørresundby

Kirke. Opgaven lød på at behandle en altertavle,

en lydhimmel (en slags baldakin, der hænger

over prædikestolen) og til sidst et epitafium, et bemalet

træskærerarbejde, hvor f.eks. præsterne og

deres fælles kone kan være afbildet, som tilfældet

er ved dette epitafium.

Arbejdet skulle dels foregå i kirken og dels på

værkstedet, da der var genstande, som ikke kunne

afmonteres og tages ud fra kirken. Arbejdet på altertavlen

og epitafiet foregik på stillads i kirken.

Tømrerfirmaet HOK var med til at tage de løse genstande

ned og transportere dem til værkstedet, da de

har erfaring med transport af skrøbelige og værdifulde

genstande.

Inden man går i gang med et sådant arbejde, er det

en god ide at tage på topografisk arkiv i København.

Her kan man, hvis man er heldig, finde tidligere

konserveringsrapporter og avisartikler, der omhandler

kirken og kirkeinventarets historie. Ud fra

det materiale jeg fandt, viste det sig, at alle genstandene

var blevet konserveret tidligere, og at den

sidste konservering fandt sted i 1977. Jeg fandt

blandt andet en rapport med farveundersøgelser fra

en tidligere konservator. Rapporten fortalte mig

hvilke genstande, der var blevet overmalet hvornår.

På den måde blev der sparet en masse tid.

Det historiske kirkeinventar

Lydhimlen, der hører sammen med prædikestolen

fra 1707, er hovedsagelig af egetræ. Den har en grågrøn

farve. Øverst har den en række trekantgavle,

der er udsmykket med stjerner i gult og rødt. På

yderkantens underside hænger en nyforgyldt udsmykning

og på himlens underside en nyforgyldt

due.

Under konserveringen i 1977 lavede man en farveundersøgelse

på lydhimlen. Det viste sig, at den

oprindelige farve på lydhimlen havde været overmalet

fire gange. Samtidig med den første overmaling

formodes det, at trekantgavlene blev tilført.

Dette kan man netop se ved en farveundersøgelse.

Ved en farveundersøgelse på inventar, fjerner man

på et mindre område farvelag efter farvelag med

eddikesyre eller ammoniak, så det til sidst ligner en

lagkage, der er skåret igennem på tværs. En lagkage

af de farver, genstanden er blevet bemalet med. På

denne måde kan man ofte finde ud af hvilket af farvelagene,

der er det originale og se, hvornår nye

detaljer er tilført genstanden.

12

På korets nordvæg hænger epitafiet. Det er ligeledes

af eg og må være udført i 1600-tallets sidste

halvdel. Billedfeltet på epitafiet er malet med olie

på kridteret træ og viser Maren Christensdatter og

hendes mænd, H. Hansen Ware, L. Jensen Lemvig

og L. Jakobsen Beeske. Når man overtog et præsteembede

dengang, så overtog man også ofte præstekonen

fra den afdøde præst.

Epitafiets billedfelt

Den nuværende staffering på rammeværket synes

ikke at være original. I papirerne fra topografisk arkiv

kan læses at: ”Stafferingen synes at være den

eneste bevarede og er antagelig fra 1800-1850.

Under den er mange af de større enkeltheder hvidmalet,

mens der ikke er sporet farve på resten, udover

at der i enkelte fordybninger er bevaret meget

små rester af oprindelig kridtgrund….”. Det vil

sige, at på et tidspunkt er hele farvelaget og krideringen

fjernet fra epitafiets ramme. Herefter er

det malet hvidt og i 1800-tallet stafferet på ny.

Altertavlen er fra 1772 og blev i sin tid skænket til

Nørresundby Kirke af pastor Knud Skott. Billedfeltet

er malet af Aalborgmaleren Lauritz Frederik

Weise. Motivet forestiller Kristi Himmelfart og

genkomst. Det er malet i rokokostil og udført i olie

på træ. Træpladen, hvorpå billedet er udført, er

samlet af fem brædder, og iagttager man billedet

nærmere, kan man se samlingerne. Altertavlen består

af et rammeværk med korinthiske søjler, og

øverst er der en stor strålekrans.


Selve altertavlens billede har en sjov historie. Billedet

er det oprindelige altertavlebillede fra dengang,

altertavlen blev skænket til kirken. Men i

slutningen af 1800-tallet skulle kirken restaureres,

og det blev besluttet, at kirken skulle have en ny

altertavle malet af den populære kirkemaler Frantz

Schwartz. (Dette maleri forestiller Getsemane og

hænger stadig i kirken på sydvæggen). Weisemaleriet

blev kasseret og sat op på loftet over

ligkapellet i Nørresundby og var næsten glemt. Men

i 1958 blev det fundet frem af den daværende

graver C. Holm, fordi konservator Grantzau fra

Aalborg Historiske Museum havde spurgt til dets

eksistens. Grantzau interesserede sig meget for

Aalborgmaleren og havde fundet frem til, at der

havde eksisteret et Weise-maleri som alterbillede,

men man vidste ikke, hvor det var blevet af. Det

viste sig at have ligget på loftet i ca. 75 år. Efterladt

til sig selv og alle former for nedbrydning. Det blev

reddet fra fuldkommen ødelæggelse.

Genstandenes tilstand

Farvelaget på genstandene havde delvist løftet sig

fra træet, enkelte steder var det faldet af, og

generelt var det hele meget snavset. Det var forskelligt

fra genstand til genstand, hvor løst farvelaget

sad. For eksempel kunne man på epitafiet ikke

med det blotte øje se, at farvelaget havde løsnet sig

på epitafiets rammeværk, man havde kun iagttaget

opskalninger på epitafiets malerifelt under en besigtigelse

i marts 2000.

Detalje af øverste venstre side af epitafiets billedfelt, hvor

farvelaget har løftet sig. Foto H. Havsteen-Mikkelsen

Men under rensningen af rammeværket så jeg til

min rædsel, at der sad farveskaller på min rensepind.

Rensningen af epitafiet måtte vente, indtil

farvelaget var fastlagt.

De korintiske søjler på altertavlen var en helt anden

sag. Her var træet, hvor farven sad, krympet så

meget, at der ikke længere var plads til farvelaget.

13

Det resulterede i, at farven stod op i store aflange

bobler. Den længste var på 15 cm.

På lydhimlen havde farvelaget rejst sig i store

flager, og så ud som om det snart ville falde af, hvis

der ikke blev foretaget en sikring.

Nogle vil nok mene, at man kunne nøjes med at

skrabe det løse farvelag af og bemale genstandene

på ny, for det vil være nemmere og måske fremstå

kønnere. Men det er ikke velset af malerikonservatorer.

I dag higer man efter at bevare så meget

originalt materiale som muligt, og tingene må godt

se så gamle ud, som de i virkeligheden er.

Tidligere kunne konservatorerne eller malerne vælge

at overmale den originale staffering. Men dengang

havde kirkeinventar også en anden betydning.

Det skulle se overdådigt ud. På et tidspunkt valgte

man at fjerne hele stafferingen. Denne handling er

mere ødelæggende end en overmaling, fordi man

fjerner noget ”historie”, og så er det ikke muligt at

se, hvilke farvelag genstanden har haft gennem

tiderne.

Behandling af genstandene

Inden jeg begynder at forklare, hvad jeg foretog

mig under behandlingen, vil jeg kort definere, hvad

begreberne konservering og restaurering indebærer

indenfor malerikonservering i dag.

Konservering betyder en behandling, hvis hensigt

er at standse nedbrydningen og stabilisere genstandens

materialer. Det indbefatter alt fra stabilisering

af et lærred, som f.eks. ved at reparere en

flænge, til fastlægning af løst farvelag.

Restaurering vil jeg forklare på den måde, at man

genskaber genstandens helhed til et givent tidspunkt.

Man kan selvfølgelig aldrig føre et maleri

100% tilbage til sit oprindelige udseende. Krakeleringer

i farvelaget kan der for eksempel ikke

gøres noget ved. Man vil altid kunne se tidens tand

på genstanden. En restaurering kan indbefatte en

udkitning af lakuner 1 , retouchering af udkitningen

og til sidst en fernisering.

Restaurering er, modsat konservering, ikke nødvendig

for maleriets fysiske bevaring, men udføres

af hensyn til formidling og anskueliggørelse af

maleriets motiv eller udseende.

Det kan diskuteres, hvorvidt en rensning hører

under konservering eller restaurering. I visse tilfælde

kan snavs på en malet genstand have en

nedbrydende effekt. Snavset hæfter sig til farvelaget,

hvorved det kan få farvelaget til at trække sig

sammen. Det vil så løsne sig fra grunderingen eller

det bærende underlag og falde af. Når dette er tilfældet,

så hører rensning under konservering, da

man hermed sikrer maleriet mod fortsat nedbrydning.

På den anden side kan rensning også høre

under restaurering, fordi man søger at fremdrage de

originale farver.

Rensning kan dog også beskadige overfladen, hvis

den renses forkert eller med de forkerte midler. En

1 Det område hvor der mangler farve.


fugtig klud med lidt sulfo er noget af det værste,

man kan udsætte en bemalet overflade for. Sulfo

kan misfarve farvelaget. Kluden kan rive pastost 2

eller løst farvelag af, og vandet kan sætte sig i

fordybningerne, hvor der ligger snavs. Det er ikke

så godt, fordi snavset fæstnes til farvelaget, så snart

vandet trænger ind i maleriet, og så bliver snavset

endnu sværere at fjerne fra overfladen.

Konserveringsarbejdet indebar, at det opskallede

farvelag skulle lægges ned. Farvelaget blev først

sikret med et stykke meget tyndt japanpapir, hvorefter

der blev sprøjtet størlim ind under farven med

en kanyle. Jeg lod limen trække lidt ind, for derefter

at behandle med varme og lidt pres, hvorved farveskallerne

blev lagt ned og limen tørret. De steder,

hvor der ikke var plads til farvelaget, var jeg

nødsaget til at fjerne lidt af farvelaget, for at kunne

lægge det ned. Først skulle opskalningerne sikres.

Farven ville springe af, hvis jeg skar i den uden

sikring. Med en skalpel blev der skåret et par

millimeter af langs opskalningen, hvorefter farvelaget

kunne limes og trykkes på plads.

Herefter blev genstandene restaureret. De blev alle

renset for snavs, fordi de havde fået en mat og

grumset overflade af alt det støv, der hvirvler rundt

i en kirke.

Detalje af altertavlen, hvor den ene halvdel er blevet renset.

Foto H. Havsteen-Mikkelsen

2 Pastost farvelag betyder at farven er lagt tykt på. Farve, der er

trukket op i en spids, er ofte udsat for slitage.

14

Genstandene blev renset med saliva 3 . Resultatet af

behandlingen var, at genstandene blev mere farvestrålende,

og at dekorationerne stod tydeligere.Det

var forskelligt fra genstand til genstand, hvor langt

jeg gik med restaureringen. Ved lydhimlen var det

vigtigt, at den efter behandlingen stadig korresponderede

med prædikestolen, som var i fin stand og

derfor ikke skulle behandles. Derfor blev der udkittet,

hvor der manglede farvelag, og kittet blev

efterfølgende retoucheret, så det faldt ind i det

øvrige farvelag. De ældre mørknede retoucheringer

blev lysnet, så overfladen blev mere ensartet. Dette

blev også gjort ved altertavlen. Kittet bestod af harelim

og porcelænsjord, og til retoucheringen benyttede

jeg ”Maimeri” fernisfarver 4

Epitafiet havde som nævnt et par sporadiske

afskalninger. Jeg valgte kun at udfylde og retouchere

de lakuner, som kunne ses fra gulvet, så indgrebet

blev så minimalt som muligt, således at jeg

kunne stå inde for det.

Arbejdet skulle være afsluttet et par dage før jul, så

kirkeinventaret kunne stå færdigt og strålende til

juleaften. På trods af de mange arrangementer, der

forgik i kirken omkring jul, nåede jeg det lige

akkurat.

Det var så mine to første måneder på NAK. Det var

meget spændende, dels fordi jeg ikke har været

udsat for en lignende opgave før, og dels fordi jeg

skulle stå for det hele selv. Jeg ville ikke kunne

have klaret det så godt uden den formidable støtte,

jeg fik rundt omkring. I januar 2002 blev arbejdet

godkendt af Nationalmuseet.

Fra den 4. februar 2002 er jeg blevet genansat på

NAK til et projekt, der lyder på at konservere cirka

halvdelen af Sæbygaards portrætsamling. Det er

malerier fra 1600-tallet til sidste århundrede. De

fleste af dem er i meget dårlig stand med flænger,

huller, farve der er gået tabt og store deformationer

i lærredet. Det bliver en spændende og udfordrende

opgave at skulle løse.

3 Saliva er den latinske betegnelse for spyt. Spyt er et godt

rensemiddel, da det indeholder egnede enzymer. Det er dog

meget vigtigt at gå efter med en hårdt opvredet vatpind for at

rense affaldsstofferne væk.

4 ”Maimeri” fernisfarver er meget gode til retouchering, da de er

reversible og bevarer farven længere. Det foretrækkes at benytte

fernisfarver fremfor oliefarver. Oliefarver er ikke lysægte og er

vanskelige at fjerne.


Konservatorer under jorden

Museet Aalborg Gråbrødrekloster

Af Lone Billeschou Juhl

I 1994 foretog Aalborg Historiske Museum en arkæologisk

undersøgelse af grunden Algade 19 i

Aalborg bymidte. Ved den lejlighed fik museet mulighed

for at foretage en større undersøgelse af

byens gråbrødrekloster. Store dele af en bevaret

kælder samt kirkefundamenter, begravelser og nogle

meget illustrative jordvægge med lag tilbage til

800-tallet, kom for dagens lys. Da den arkæologiske

undersøgelse var afsluttet, blev den del af

anlægget, som skulle bevares, fyldt op med sand og

en ny H&M forretning blev bygget ovenpå. Udgravningsområdet

blev efter opførelsen af huset atter

tømt for sand og stod nu i nogle år urørt som en

slags kælder under nybygningen.

I 1998 blev det muligt med midler fra EU, private

og Aalborg Kommune at lave et museum om gråbrødrene

i Aalborg. I maj 2001 stod det nye museum

klar til indvielse.

I perioden 1994–2001 var konserveringsværkstedets

personale indraget i dette arbejde på forskellig

vis. Fra 1994 til 1996 konserverede værkstedet genstande,

som var fundet under udgravningen. På dette

tidspunkt var vi dog ikke klar over, at genstandene

skulle indgå i en ny udstilling, og at vi i en

periode på 3 måneder i foråret 2001 skulle være

med i den afsluttende fase med klargøring og montering

af genstande i udstillingen.

Det er ikke forsøgt andre steder at bygge et museum

op omkring mure og jordvægge. Ruinerne og

jordvæggene kræver hver for sig specielle betingelser

for at kunne bevares. Ruinen kræver en

meget høj luftfugtighed, som vil være problematisk

for jordvæggen.

Per Thorling Hadsund, museets konservator, fik til

opgave at finde en måde, hvorpå klosterruinen og

jordvægge kunne bevares for fremtiden og samtidig

vises for publikum.

Midlertidige skillevægge af kraftigt plastik blev sat

op og området delt i to. Den ene halvdel med de

mange jordvægge blev tørret med varme og affugtning.

Klimaet i afdelingen med ruinerne blev holdt

fugtigt, da målinger viste, at murene ikke kunne tørres

uden nedbrydning. Årsagen til dette var, at murfundamenterne

sugede vand fra undergrunden, fordi

grundvandspejlet står meget højt i området omkring

Algade.

Efter en langsom tørring af jordvæggene blev der

opsat permanente glasvægge som adskillelse mellem

de to områder, og et stort klimaanlæg blev

installeret. Flere hold håndværkere gik i gang med

15

at omdanne rummene til et museum. Der blev isoleret

loft og betonvægge, installeret lys og trukket

kabler mm. En underjordisk tunnelgang, der forbinder

en elevator i gågaden med det nye museum

under jorden, blev udgravet og bygget under gågaden.

Da de fleste håndværkere var væk, rykkede vi og et

par medhjælpere ind med koste, støvsugere og

spande. Mange hundrede kilo affald og bygningsstøv

fra opbygningsarbejdet blev fjernet. Vi var stive

af skidt og støv under arbejdet. Der var isnende

koldt i rummene og specielt i ruinområdet, hvor

fugtigheden var oppe på næsten 100%. Vi følte os i

en helt anden verden end ekspedienterne på høje

hæle, hvis små hurtige skridt kunne høres fra forretningen

over os.

Ruinen blev vasket sten for sten. De fine detaljer

som kalkstænk og misfarvninger af gulvet, som vidnede

om kælderens funktion, tonede frem og gav

murene og gulvet liv.

Jordprofilerne i det andet rum blev renset med

graveskeer. Udragende knogler fra de mange begravelser

og affald som keramikskår og dyreknogler,

som området igennem tiden også var fyldt

op med, blev rengjort. Litervis af lak i rent sprit

blev herefter sprayet på jorden for at stabilisere og

for at fremkalde farverne i de mange forskellige

jordlag. Hermed fremstod de mange forskelligartede

aktiviteter, som er foregået i området siden

800-tallet, meget tydeligere.

Revnedannelser i jordprofilerne efter optørringen

og ar efter arbejdet med opbygningen af udstillingen

blev repareret og udfyldt med forskelllige

blandinger af polyfilla, sand og jord, trækul, kridt

og pigmenter m.m. alt efter jordtypens karakter i de

forskellige lag.

To af de mange begravelser i kirken og klostret var

bevaret in situ af arkæologerne. Gennem århundreder

havde jordtrykket forårsaget, at knogler og især

kranierne fra de to skeletter var knust. Derfor blev

knoglematerialet rengjort og de mange brud limet

sammen, inden en glasmontre blev sat over begravelserne.

Da de sidste håndværkere var rykket ud, rykkede

Karsten Andersen fra NAK ind med sin specialbyggede

arbejdsvogn. Vognen indeholdt værktøj,

arbejdsbord, loddemetal og -kolbe samt rustfri

stålstænger i mange dimensioner. Arbejdsvognen

indeholdt alt, hvad der skulle til for at fremstille de


ca. 120 individuelle monteringer til genstandsmaterialet

på stedet. Lige fra den vikingetidige kammagers

produkter til et parti af klosterets tag. Kun

én af de mange monteringer blev lavet på konserveringsværkstedet,

da den var meget kompliceret

og krævede en nøjagtig tilpasning.

Én montre skulle illustrerer og sammenfatte nogle

af de sygdomme, ulykker og vold, som middelalderens

mennesker var udsat for. Skeletdele fra

flere forskellige individer blev opstillet samlet, opsat

på en legemsstor silhouet af et menneske.

Særlig vanskelig var monteringen af et kranie fra en

mand, som var dræbt med to hug fra et blankvåben,

som havde kløvet hans isse og kløvet hovedet fra

højre øre, knust næsepartiet og var gået igennem

venstre side af kæben. Det var et stort tilpasningsarbejde

og krævede en tredelt montering, hvor

rustfri beslag skulle tilpasses og korrespondere med

hinanden. En frygteligt deformeret rygsøjle skulle

samtidig placeres anatomisk korrekt udfra nakken

af kraniet. Rygsøjlen, der er deformeret i en kraftig

foroverbøjet s-form, blev monteret på en kraftig

Den færdige stålkonstruktion før montering af kraniet

16

kobberstang, tilpasset led for led. Rygsøjlens deformitet

skyldes en medfødt lidelse, forværret ved

svær leddegigt, som har været årsag til den form,

ryggen var stivnet i. Resten af skelettet, som gudskelov

var sammensat af dele fra forskellige individer,

bestod af et skulderparti, der var gået permanent

af led. En hofte med udpræget slidgigt og lårknogler,

der var vokset forkert sammen efter et

brud, blev monteret på stedet.

Vi har ved flere lejligheder haft midlertidig arbejdsplads

ude på museerne i forbindelse med større

projekter. Arbejdsopgaverne har bestået af alt fra

simpel rengøring og pakning til mere specielle opgaver.

Det er altid inspirerende og spændende at

indgå i større projekter på museerne, da vi gennem

arbejdet kommer tættere på museet og dets personale.

Det er dejligt at arbejde sammen med folk fra andre

fagområder, så som håndværkere, arkitekter og antropologer

med mulighed for at lære af hinanden.

Arbejdet med klosterkælderen var et godt eksempel

på et vellykket samarbejde.

Det sønderhuggede kranie monteret på pladen


Afformning og afstøbning af to

romanske søljekapitæler

Af Hanne Billeschou Juhl

I forbindelse med udgravningen af Aalborg Gråbrødrekloster

blev der fundet en 2 meter høj romansk

granitsøjle, som var genbrugt som midtpunkt

for kælderens fire krydshvælv. Søjlen var vendt på

hovedet, således at det dekorerede kapitæl var begravet

under jorden. Kapitælet er prydet med løver

på to sider.

Under en anden udgravning ved Roldgyde, ikke

langt fra Klosterkælderne, blev der nogle år tidligere

fundet en granitsøjle af akkurat samme størrelse

og karakter. Søjlen var på tilsvarende vis

prydet med to mandspersoner.

De to søjledele er fundet hver for sig, men må formentligt

have indgået i søjleportalen i en 1100-tals

romansk kvaderstenskirke, som har stået i området,

hvor klosteret senere blev bygget. Det er museets

ønske på et senere tidspunkt at rekonstruere søjleportalen

til brug i den permanente udstilling. Det

blev derfor besluttet at lave kopier af begge kapitæler

til udstillingen i Gråbrødrekloster Museet.

Arbejdet foregik på Aalborg Historiske Museum i

samarbejde med museets konservator, Per Thorling

Hadsund. I et hjørne af udstillingen kunne museets

besøgende følge processen. Gulve og borde blev

dækket til, da man i selve processen arbejder med

store mængder silikone og gips.

Støbeformene blev fremstillet i silikonegummi som

er et overordentligt nøjagtigt afstøbningsmateriale,

der er istand til at gengive en hvilken som helst

overflade til mindste detalje. Omkring silikoneformen

blev der lavet en støttekappe i gips for at

holde formen på plads under støbningen. Kopien

blev støbt i fiberbeton, som er glasfiberforstærket

mørtel.

Mørtelen blev tilsat pigment for at opnå den

ønskede farve. Der blev lavet en række farveprøver,

hvor pigment og mørtel nøje blev målt og

afstemt.

Processen er tidskrævende, da den indebærer, at

man er meget nøjagtig og omhyggelig i alle delprocesser.

Sker der fejl under afformningen, skal

det hele laves om. I arbejdet indgår der desuden en

del tørretider, hvilket forlænger forløbet yderligere.

Hele projektet med afformning og afstøbningen løb

over 3 måneder og resultatet var vellykket ved

første afformning og afstøbning.

17

Til afstøbning og afformning blev der i alt brugt 50

kg gips og 15 kg silikone. De færdige afstøbninger

vejer hver 25 kg.

Afstøbning og kopiering kan i museumssammenhæng

anvendes til forskellige formål. Kopiering

kan f.eks. foretages, hvis en genstand ikke tåler udstilling.

Ligeledes kan kopiering være en mulighed

ved erstatning af manglede dele, eller hvis man ønsker

at følge nedbrydningsprocessen på en genstand

for senere at kunne sammenligne den med originalen.

Endelig er det selvfølgelig muligt at fremstille

en kopi til salg i museumsbutikken.

I dette tilfælde var formålet at gøre det muligt at

udstille en genstand på flere lokaliteter.

Herunder følger en billedserie over afformnings- og

afstøbningsprocessen:

Fig. 1. Originalen påføres tre lag tapetklister. Tapetklisteret fungerer

som slipmiddel, således at silikonegummien ikke hænger

fast i stenen.

Fig. 2. Der påføres et lag tyndtflydende silikone med pensel for

at undgå luftbobler og hulrum. Efterfølgende påføres et 1,5 cm

tykt lag silikone med spatel. Der laves en krave omkring stenen,

hvori der indsættes et antal pasnøgler. Kravens og pasnøglernes

funktion er at holde formen på plads i støttekappen under

støbningen. Til sidst glattes formen med brun sæbe.


Fig. 3. Støttekappen, som laves i tre dele, fremstilles i gips

armeret med vævet jute. Som slipmiddel mellem de enkelte dele

af støttekappen bruges kopattesalve.

Fig. 4. Der sættes bolte i støttekappens vinger.

.

Fig. 7. Formen er fjernet og afstøbningen er færdig.

Formen kan genbruges.

18

Fig. 5. Afformningen er færdig og slilikoneafstøbningen rulles

af originalen. Originalen afvaskes med varmt vand for at fjerne

tapetklisteret

Fig. 6. Fiberbeton iblandet pigment, arbejdes ind på alle formens

sider i 3-4 mm tykkelse med en pensel. Der er forinden lavet en

række farveprøver. Flamingoplader sættes i spænd op ad formens

sider, for at holde disse i position til fiberbetonen er helt tør.

Formen fyldes med fiberbeton. For at mindske vægten "indmures"

flamingoblokke i formen.

.

More magazines by this user
Similar magazines