Patientsikkerhed i Kræftforløb - Kræftens Bekæmpelse
Patientsikkerhed i Kræftforløb - Kræftens Bekæmpelse
Patientsikkerhed i Kræftforløb - Kræftens Bekæmpelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Der er i alt formuleret 43 anbefalinger med udgangspunkt i de syv temaer. Anbefalingerne<br />
retter sig mod forskellige modtagere, heriblandt Danske Regioner, Patientombuddet,<br />
Sundhedsstyrelsen, <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> og Den Nationale Arbejdsgruppe for <strong>Patientsikkerhed</strong><br />
i <strong>Kræftforløb</strong>. Nogle af anbefalingerne involverer flere interessenter - enten<br />
med tanke på samarbejde eller som samtidige parallelle aktiviteter.<br />
Der er i forbindelse med denne afrapportering foretaget en foreløbig prioritering af anbefalingerne.<br />
Prioriteringen baserer sig på en samlet vurdering af vigtighed, gennemførlighed<br />
og evt. sammenfald/-stød med allerede igangværende aktiviteter. Ressourcespørgsmål<br />
er ikke inddraget i prioriteringen. Det kan således vise sig nødvendigt, at aktiviteterne<br />
spredes over tid for at få bemanding, økonomi og opgaver til at passe sammen.<br />
Information og støtte til patient og pårørende, patientadgang til egen journal, stærkere<br />
organisatorisk forankring af patientsikkerhedsindsatsen i klinikken, behov for itunderstøttelse,<br />
optimeret brug af/adgang til eksisterende data samt anvendelse af patientrapporterede<br />
oplysninger nævnes på tværs af undergrupperne. Behov for mere viden<br />
om både sikkerhedsproblemer og løsninger går ligeledes igen, specifikt i forhold til overgange,<br />
rehabilitering, kontrol, palliation, identifikation og håndtering af senfølger, samt<br />
metoder til monitorering af patientsikkerhed i kræftforløbet.<br />
Grupperne er nået langt i arbejdet. I forhold til kommissorierne er der dog stadig ubesvarede<br />
spørgsmål, især i forhold til monitoreringsstrategier. Der er således behov for et<br />
særligt fokus på vurdering af aktiviteternes effekt på patientsikkerheden, når anbefalingerne<br />
realiseres.<br />
Nogle af anbefalingerne kan påbegyndes umiddelbart, andre har karakter af forsknings-<br />
eller udviklingsprojekter. Tidshorisonten for realiseringen af anbefalingerne varierer også<br />
fra ’her & nu’ til godt tre år. Overordnet set er der noget for alle at gå i gang med i morgen,<br />
men anbefalingerne viser også, at der er behov for en fortsat indsats i årene fremover.<br />
Med udgangspunkt i undergruppernes anbefalinger foreslås det videre arbejde prioriteret<br />
som følger:<br />
1. Sikring af kontinuitet og kvalitet i overgange i udrednings-, behandlings- og efterforløb<br />
som rummer risiko for sikkerhedsbrist<br />
2. Reduktion af fejl ved ordination/gennemførsel af medicinsk kræft- og strålebehandling<br />
3. Reduktion af postoperative infektioner, samt infektioner i relation til medicinsk kræftbehandling<br />
4. Sikring af at patientsikkerhedsaspekterne indgår i rekommandationer vedrørende alle<br />
interventioner for den enkelte kræftsygdom<br />
5. Integration af patientsikkerhedsaspekter i de sundhedsprofessionelle uddannelser<br />
6. Inddragelse af patienter og pårørende som aktive aktører i samspil med de sundhedsprofessionelle<br />
7. Oprettelse af nationale netværk i relation til stråleterapi og medicinsk kræftbehandling<br />
8. Ændringer i Dansk <strong>Patientsikkerhed</strong>sdatabase som muliggør identifikation af utilsigtede<br />
hændelser i relation til kræftforløb<br />
Side | 6