28.07.2013 Views

Systemisk Forum 0107.indd - STOK – Dansk forening for systemisk ...

Systemisk Forum 0107.indd - STOK – Dansk forening for systemisk ...

Systemisk Forum 0107.indd - STOK – Dansk forening for systemisk ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

SYSTEMISK FORUM<br />

Dorthe Nicolajsen på<br />

Art Fischer-kursus<br />

s. 6<br />

Agnethe Braad: Familien efter kernefamiloien<br />

s. 8<br />

Dorte Nikolajsen:<br />

Årsmøde på finsk<br />

s. 16<br />

Dorte Nikolajsen:<br />

Årsmøde på finsk<br />

s. 18<br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

<strong>Systemisk</strong> Terapi Og Konsultation<br />

Hans Jørgen Jensen: familiern på vej<br />

mod nye <strong>for</strong>tællinger og begreber<br />

s. 19<br />

Bodil Burian:<br />

Hvad har vi gang i?<br />

s. 25<br />

Lisbeth Villumsen:<br />

IFTA 2006 på Island<br />

s. 26<br />

<strong>STOK</strong>’s general<strong>for</strong>samling<br />

Referat<br />

s. 28<br />

To boganmeldelser<br />

s 33<br />

Lokalgrupperne og debat<br />

s. 36


Medlemsblad <strong>for</strong><br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> <strong>Systemisk</strong> Terapi Og Konsultation<br />

Bestyrelsen<br />

Ole Nygaard, <strong>for</strong>mand 86 17 13 15 ole@wiol.dk<br />

Havgårdsvej 43, 8240 Risskov<br />

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />

Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk<br />

Susan Harnow 22 19 59 79 harnow@karlebo.dk<br />

Jacob Mosgaard 45 28 12 82 jacob.mosgaard@gmail.com<br />

Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadialog.dk<br />

Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@stofanet.dk<br />

Henvendelse til <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

Vedrørende indmeldelse og kontingent<br />

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />

Vedrørende indholdet i bladet<br />

Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk<br />

Vedrørende hjemmesiden<br />

Mikael Brauner 35 26 49 90 admin@danskstok.dk<br />

Vedrørende <strong><strong>for</strong>ening</strong>en i øvrigt<br />

Ole Nygaard 86 17 13 15<br />

Medlemsskab (gældende <strong>for</strong> et kalenderår).<br />

Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-.<br />

Støttemedlemskab <strong>for</strong> institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,-<br />

Indbetales på Giro 4 568 826 til <strong>STOK</strong> v. Irene Berri, Joensuuvej 146, 4000 Roskilde<br />

Medlemsskabet dækker året<br />

Kursusudvalg<br />

Giro 3 58 34 57<br />

Lokale kontaktpersoner<br />

Per Wermouth Fyn 66 19 31 44 pw@psykologernefilosofgangen3.dk<br />

Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk<br />

Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 39 marion.sul@stofanet.dk<br />

Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk<br />

Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com<br />

Dorthe Damgaard Jensen Nordjylland 98 58 92 10 info@dorthedamgaard.dk<br />

Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com<br />

Bettina Vestergaard, Nordsjælland 48 25 08 20 familiekons@yahoo.dk<br />

Margit Kristiansen, Nordsjælland. 59 93 23 01<br />

Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> udgives af bestyrelsen og redigeres af bladudvalget.<br />

Sendes til alle medlemmer af <strong><strong>for</strong>ening</strong>en. Oplag 500 stk.<br />

2 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Bladudvalget består af<br />

Svend Aage Rasmussen<br />

35 38 45 04<br />

Fie Lønborg<br />

48 24 82 40<br />

Susan Harnow<br />

22 19 59 79<br />

Mikael Brauner<br />

35 26 49 90<br />

Manuskripter sendes til<br />

e-mail:<br />

redaktionen@danskstok.dk<br />

Send materialet som en vedhæftet<br />

fil på e-mail.<br />

Artikler o.lign. skal gerne ledsages<br />

af et digitalt foto og en kort<br />

beskrivelse af <strong>for</strong>fatteren.<br />

Annoncepriser <strong>for</strong> medlemmer<br />

1 side 2.500 kr., ½ side 1250 kr.<br />

1/4 side 625 kr<br />

Priser <strong>for</strong> ikke-medlemmer <strong>for</strong>handles.<br />

Hjemmesiden<br />

www.danskstok.dk<br />

webmaster<br />

Mikael Brauner<br />

E-mail:<br />

admin@danskstok.dk<br />

Forsideillustration:<br />

Bente Christensen,<br />

Billedkunstner i Risskov,<br />

tlf. 86 17 05 76.<br />

Deadlines i 2007<br />

1. marts<br />

1. juni<br />

1. september<br />

1. december<br />

Bladet udkommer 6-7 uger senere<br />

Redaktionelt<br />

I de sidste to år har vores bestyrelse valgt at mødes med arbejdsog<br />

lokalgrupper. dagen før årsmødet og den indlagte general<strong>for</strong>samling.<br />

Hvert år har jeg oplevet dette møde som meget inspirerende.<br />

Tænk, hvilken luksus at blive spurgt om, hvilken indsats fra<br />

bestyrelsen, der vil kunne berige og støtte min <strong>for</strong>tsatte arbejdsindsats.<br />

På denne plads har jeg lyst til at sige tak til jer <strong>for</strong> dette<br />

initiativ.<br />

Det er desuden både dejligt og nyttigt at lære de andre gruppers<br />

medlemmer at kende.<br />

Jeres spørgsmål, der selvfølgelig er meget, meget <strong>systemisk</strong>e,<br />

giver mig mulighed <strong>for</strong> at anskue mine natlige udskejelser /<br />

kampe og <strong>for</strong>nøjelser med er redigeringsprogram, der er så omfattende,<br />

at jeg nok aldrig lærer at bruge alle mulighederne og<br />

med div. indlæg og artikler fra helt andre positioner, end dem, der<br />

opstår under selve arbejdet. Det er faktisk vildt inspirerende, skal<br />

I bare lige vide!<br />

Denne gang resulterede spørgsmålene i, at jeg tog en faglig<br />

kontakt med en veninde, der til daglig arbejder med layout og<br />

reklamer.<br />

Juletravlheden har begrænset vores samarbejde omkring det<br />

aktuelle blad, men hun kastede dog et hurtigt blik på et par ældre<br />

numre og sagde, at tre spalter ville gøre det hele meget sjovere at<br />

arbejde med. Og det har hun helt ret i.<br />

Jeg håber at også I læsere synes, at vores fælles blad er blevet lidt<br />

bedre?<br />

Næste nr vil være endnu mere <strong>for</strong>skellig fra sædvanen, <strong>for</strong> vi vil<br />

fremover kunne arbejde med en farve inde i bladet. Det vil give<br />

mange muligheder <strong>for</strong> at styrke læsbarheden.<br />

Men uden jeres artikler og indlæg ville bladet være helt ligegyldig,<br />

uanset hvor mange farver og spalter jeg kunne arbejde med.<br />

Oh, overflod! Det har været ren <strong>for</strong>nøjelse denne gang. En spændende<br />

artikel må ovenikøbet “ligge over” til næste nr, men så<br />

kommer der til gengæld color på.<br />

Med håb om at vi sammen kan gøre bladet endnu bedre i det kommende<br />

år ønske hele redaktionen jer alle et rigtig godt nytår.<br />

Fie Lønborg<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 3


NYT FRA<br />

BESTYRELSEN<br />

400.000 danskere kan ikke tage fejl<br />

<strong>–</strong> eller kan de?<br />

Nytårshilsen fra <strong>for</strong>manden<br />

Cirka så mange mennesker er på de såkaldte ”lykkepiller” i Danmark <strong>–</strong> og et stigende antal heraf er børn og unge.<br />

Skulle der virkelig findes 400.000 egentligt deprimerede indbyggere i Danmark <strong>–</strong> eller er det <strong>for</strong> mange behandlere<br />

blevet så bekvemt at sige til deres patienter/klienter med problemer i tilværelsen: ”Du er deprimeret/Du har en<br />

depression”?<br />

I vores klinik har vi mange klienter med livskriser, eksistentielle kriser, overgangskriser, belastningskriser, akutte<br />

problemer i privatlivet eller deres professionelle karriere etc., som hos deres behandlere er blevet diagnosticeret med<br />

”Depression” <strong>–</strong> og hvis deres behandler er en læge eller psykiater <strong>–</strong> er blevet ordineret ”lykkepiller” <strong>–</strong> og <strong>for</strong> nogle<br />

med beskeden, at dem skal de have resten af deres liv = en ”livstidsdom” !<br />

Naturligvis findes der mennesker, der er så langt nede i deres liv, at de behøver medicin <strong>for</strong> overhovedet at kunne<br />

klare at gå i terapi <strong>–</strong> og derved få arbejdet med livets besværligheder og de tragedier, som kan ramme os alle. Men er<br />

de syge?<br />

Lad mig nævne to eksempler:<br />

1. Danmarks berømte ”Rock-Mama”, Sanne Salomonsen, stod <strong>for</strong>an 50 koncerter og julegala i både Sverige<br />

og Danmark, da hun i maj blev ramt af en blodprop i hjernen. Den medicinske side af blodproppen og<br />

blodkarsprængningen i halsen blev imødegået med en ”trombolysebehandling”, som er årsagen til, at hun<br />

har fået sin fulde førlighed tilbage. Den psykiske side beskriver Sanne Salomonsen (interview i Jyllands-<br />

Posten d. 19. nov. 06: ”Ud af mørket”) således: ”Den mentale side af genoptræningen har sandelig været<br />

noget helt andet. Jeg fik at vide, at en efterfølgende depression er kendetegnende <strong>for</strong> patienter efter en<br />

blodprop i hjernen. Min depression gik ud på at finde ud af, hvem jeg egentlig er, når jeg ikke kan synge.<br />

Jeg ved jo godt, hvem jeg er, men arbejdsdyret Sanne Salomonsen var pludseligt sat ud af spillet ved ikke<br />

at kunne synge. Det var en identitetskrise, og det var bare så smertefuld. Jeg blev tilbudt lykkepiller, men<br />

nægtede at tage dem …… selvom det er hårdt og gør ondt, så hellere leve det igennem end at gå bedøvet<br />

gennem krisen. Jeg nægtede at overdøve mine sanser, <strong>for</strong> jeg ville i kontakt med mig selv, selv om det var<br />

den hårde vej gennem krisen.”<br />

2. I TV blev <strong>for</strong> nylig vist en udsendelse med en kvinde, som levede i et særdeles voldeligt <strong>for</strong>hold. Hun var<br />

bange <strong>for</strong> sin mand og turde - gul og blå med slagmærker i ansigtet og på kroppen - kun kontakte sin læge<br />

4 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


<strong>for</strong> at få hjælp. Han sendte hende hjem med diagnosen, depression, og tilbød lykkepiller, som hun ikke ville<br />

have.<br />

Disse to tilfælde er naturligvis ikke repræsentative <strong>for</strong>, hvad belastede mennesker udsættes <strong>for</strong>, men disse<br />

beretninger kan måske vække stof til eftertanke!<br />

Alle terapeuter <strong>–</strong> hvad enten de arbejder ud fra en <strong>systemisk</strong>, narrativ eller anden orientering <strong>–</strong> har her en opgave at<br />

yde over<strong>for</strong> mennesker, som er ramt af livets <strong>for</strong>skelligartede ubehagelige vilkår.<br />

Og hvad kan en <strong>systemisk</strong> orienteret terapeut tilbyde klienter, så de får andre valg en lykkepiller? Masser af<br />

muligheder <strong>for</strong> at få bearbejdet <strong>for</strong>skellige livskriser og livsbelastninger gennem samtaler.<br />

Jeg vil nævne nogle fra et <strong>systemisk</strong> perspektiv:<br />

1. At arbejde med folks PRÆMISSER. Hvad er det <strong>for</strong> præmisser, der her er truet <strong>–</strong> eller som ikke længere<br />

udgør et tilstrækkeligt fundament til at komme videre med i livet? Hvad er det <strong>for</strong> værdier eller leveregler,<br />

som er kommet på kollisionskurs med livet? Et eksempel: En<br />

pensioneret læge, som jeg har haft i terapi <strong>for</strong> et flerårigt problem med ”livsopgivenhed og blokeringer <strong>for</strong><br />

at kunne hengive sig helt til en kvinde”, (og som i en kort periode havde indvilget i at tage lykkepiller, men<br />

som kvittede dem, <strong>for</strong>di de bedøvede ham yderligere og ikke hjalp ham videre i livet). Gennembruddet<br />

kom, da vi arbejdede med en særdeles ”hårdt programmeret præmisse”, som han tidligt i livet var blevet<br />

belært om (fra sin afdøde far, som havde været indremissionsk præst): ”Husk det ikke drejer sig om det<br />

timelige, men om det egentlige!” Jeg vil vove en oversættelse <strong>for</strong> ikke bibelkyndige: ”Husk det ikke drejer<br />

sig om de nutidige behov og lyster, men om det evige liv hinsides!” Via refleksive spørgsmål bragte vi<br />

hans far på banen igen til et møde med sin søns liv og hvad præmissen havde betydet <strong>for</strong> ham, og de fik<br />

”gen<strong>for</strong>handlet og justeret præmissen til begges tilfredshed”. Lægen livede op, startede netdating og sendte<br />

mig en måned efter en livsbekræftende mail om hans nye liv med sin kæreste, hvor ”livsopgivenheden og<br />

blokeringerne var <strong>for</strong>dampet”.<br />

2. At give klienten ”en pause” fra sit lukkende perspektiv ved at blive inviteret til andre positioner om,<br />

hvordan <strong>for</strong>skellige betydningsfulde mennesker i klientens liv ville beskrive, og <strong>for</strong>stå vedkommendes<br />

situation samt have ideer til at komme videre i livet.<br />

3. At arbejde med ”eksternalisering af plageånden” <strong>–</strong> og få gen<strong>for</strong>fattet nye fyldigere historier om identiteter<br />

- skulle ligge lige <strong>for</strong>.<br />

4. Ud fra Peter Langs udsagn: ”Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm!” - at arbejde med<br />

”Fremtidshuset” <strong>–</strong> at arbejde med håb, drømme, ønsker, visioner etc. <strong>for</strong> at springe ud i fremtiden og<br />

arbejde med ”Vejen hertil”.<br />

Ovenstående er ikke tænkt som ”sandheden og kuren” vedr. depressioner <strong>–</strong> eller et angreb på lykkepiller, men nogle<br />

tanker om mulige alternativer.<br />

Som afslutning vil jeg <strong>for</strong> første gang i mit liv (frit) citere Dronning Margrethe:<br />

På vegne af Bestyrelsen<br />

Ole Nygaard.<br />

GUD BEVARE DANMARK!<br />

GODT NYTÅR!<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 5


Artikel<br />

PÅ ART FISCHER-KURSUS<br />

KURSUS I AVANCERET NARRATIV TERAPI<br />

Arr. <strong>STOK</strong>, 2006<br />

Dorte Nikolajsen, Lillegade 25, Grenaa.<br />

Medlem af bestyrelsen <strong>for</strong> <strong>STOK</strong>.<br />

Sundhedsplejerske<br />

<strong>Systemisk</strong> terapeut og supervisor.<br />

Marte Meo Supervisor.<br />

” Klienterne får <strong>for</strong>talt de dominerende<br />

historier, men får også de skjulte frem.<br />

Ofte ender de skjulte med at være de<br />

dominerende og de dominerende de<br />

skjulte.”<br />

Art Fisher <strong>for</strong>talte på et 3 dages kursus<br />

om sin måde at få bredt klienternes<br />

liv ud, så både de dominerende<br />

og skjulte historier kom frem.<br />

Samtidigt blev vi bragt på en introduktionsrejse<br />

i Art Fishers liv. Han<br />

bredte sit eget liv og sin egen tunge<br />

gang <strong>for</strong> at blive accepteret <strong>–</strong> mest<br />

af alle af sig selv <strong>–</strong> som bøsse - ud.<br />

Han brugte sig selv og teori til at<br />

<strong>for</strong>tælle, om de levede historier og<br />

de <strong>for</strong>talte historier. Hele kurset<br />

blev en <strong>for</strong>tælling om Arts liv og<br />

tilpasning til det. Sideløbende med<br />

at han <strong>for</strong>talte om sin måde, at brede<br />

klienternes historier ud.<br />

I sin egen historie <strong>for</strong>talte han om,<br />

hvordan hans mangel på tro på, at<br />

der var andre som han, bragte ham<br />

på selvmordets rand som teenager.<br />

Hvordan han, efter det han troede<br />

var accepten, havde ”homofobi”.<br />

Ville ikke på bøssebarer, ikke se<br />

dragshows, ikke være som ”de”.<br />

Hvordan han gemte sine håndbevægelser,<br />

når han mødte macho mænd.<br />

Han var ikke den slags bøsse.<br />

Hvordan hans levede historie, var en<br />

anden end den historie, han <strong>for</strong>talte<br />

om. Men gennem livet fik han større<br />

og større sammenhæng mellem de<br />

to dele.<br />

Art Fisher arbejder i et lille fiskersamfund<br />

i Øst Canada. Han arbejder<br />

med mænd, som har været voldelige<br />

i deres familier. Mænd som bliver<br />

tvunget til at gå i behandling hos<br />

ham. Han arbejder med de laveste<br />

klasser og med en synlig fattigdom.<br />

Ekspertise er ikke en dårlig ting.<br />

”Jeg har en masse viden, de har en<br />

masse oplevelser.”<br />

Art Fisher laver et kort over klientens<br />

problem. En transparent. Han<br />

pakker identitetshistorien ud gennem<br />

nysgerrighed og det at lytte og<br />

åbne ord.<br />

Han skriver sig frem til problemet.<br />

Pakker det ud ord <strong>for</strong> ord. Han bruger<br />

tid på at finde det sammen med<br />

klienten.<br />

”Det, at man dekonstruerer et begreb<br />

gør, at man står ansigt til ansigt<br />

med problemets enkelte dele. For at<br />

få et <strong>for</strong>hold til de enkelte dele.”<br />

Han lytter dagligt til ideer om<br />

livshistorier, til multihistorier om<br />

kærlighed og smerte. Han taler med<br />

klienterne om deres identitets historier.<br />

Sammen pakker de identitetshistorierne<br />

ud.<br />

Det handler meget om vold. Historier<br />

om vold, smerte og kærlighed.<br />

Art Fisher hjælper klienterne med at<br />

generobre autoriteten i eget liv.<br />

Fra ”The known and familiar” til<br />

“The possible to know”.<br />

Art Fisher gav en grundig indføring<br />

i, hvordan han bruger whitebord.<br />

Han deler tavlen op i 4. Det er 4<br />

territorier.<br />

Han <strong>for</strong>søger at gøre det simpelt.<br />

(den er som en 4 pladet kogeplade).<br />

Det er ikke en lineær øvelse, men<br />

cirkulær.<br />

6 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


4. Hvad er det, der<br />

gør, at jeg har det<br />

sådan? Noter<br />

dilemmaet i ”hvad<br />

jeg ønsker og hvad<br />

jeg gør”<br />

3. Dokumenter<br />

hvordan klienten<br />

har det med<br />

effekten af sine<br />

handlinger/ sin<br />

væremåde. Vise<br />

kompleksiteten.<br />

Denne model bruger Art Fisher i<br />

alle sine samtaler, pilene kan vende<br />

den anden vej, man kan tale hvorfra<br />

og hvorhen man vil.<br />

Whiteborden bruges til at lave<br />

notater på og til at dokumentere<br />

klientens liv. Whiteborden kommer<br />

til at indeholde både de dominerende<br />

historier og de historier, som<br />

er knapt så synlige. Det bedste Art<br />

Fisher mener, han kan gøre er, at<br />

dokumentere, hvad klienterne siger.<br />

Han skriver ordene, sætningerne,<br />

præcis, som klienterne siger dem.<br />

Bruger deres ord. Og går så på opdagelse<br />

i ordene.<br />

Whiteboarden er det sted, hvor diskursen<br />

kommer frem.<br />

Klienterne får <strong>for</strong>talt de dominerende<br />

historier, men får også de skjulte<br />

frem. Ofte ender de skjulte med at<br />

blive de dominerende og de dominerende<br />

de skjulte.<br />

Ved at bevæge sig i de 4 felter kommer<br />

der ofte historier frem, som<br />

aldrig før har været <strong>for</strong>talt. Pilene<br />

kan vendes om, retningen kan skifte<br />

2. Kortlægning af<br />

effekten af<br />

problemet. Her<br />

fremdrages håb,<br />

drømme, hvad det<br />

gør ved konen, at jeg<br />

slår m.v.<br />

mange gange under en enkelt samtale.<br />

Historier om de afsavn og den<br />

vold manden selv har oplevet. Historier<br />

om, hvordan han har prøvet<br />

at holde styr på sit liv. Hvilke følger<br />

det har haft. Hvad han gerne vil<br />

med sit liv.<br />

Art Fisher <strong>for</strong>tæller om sig selv i<br />

terapierne, når han føler, der er parallelle<br />

historier. Når det kan betyde<br />

noget <strong>for</strong> samtalen. Når han får lov.<br />

Så åbner han lidt <strong>for</strong> sin egen historie,<br />

som en slags outsider witness<br />

story.<br />

Efter hver seance fotograferer A:F<br />

whiteboarden og lægger billedet ind<br />

på sin PCér. Gemmer det ved familiens<br />

notater. Bruger det eventuelt<br />

som udgangspunkt ved næste terapi,<br />

ellr osse starter de på en ny.<br />

Art Fishers tilgang til klienterne bar<br />

præg af en meget, meget stor respekt<br />

<strong>for</strong> klienterne og deres liv. De<br />

liv, som var præget af vold, smerte<br />

og utilstrækkelighedsfølelse. Han<br />

sammenlignede det at få klienter til<br />

at åbne sig - at brede sine historier<br />

1. Dokumentation af<br />

problemet. Den<br />

tynde historie.<br />

Nedskriv ”jeg slår<br />

min kone”, ”jeg<br />

drikker”, hun er en<br />

led kone”.<br />

ud <strong>–</strong> med den fantastiske følelse<br />

man havde, hvis man fik en vild fugl<br />

til at spise af hånden.<br />

Til slut vil jeg lade nogle citater af<br />

Art Fisher stå og glimte <strong>for</strong> sig selv:<br />

”Det duer ikke at tænke kon<strong>for</strong>mt i<br />

terapi. Økonomer får os til at tænke<br />

kon<strong>for</strong>mt.”<br />

”Hvordan kan vi ære folk med deres<br />

<strong>for</strong>færdelige historier?”<br />

”Min egen historie om kærlighed<br />

og sårethed har gjort mig, til den<br />

jeg er.”<br />

”Som terapeut skal man ikke udøve<br />

en heroisk indsats, men skal have<br />

lyst til at være nysgerrig, have den i<br />

sig. For hvis man er heroisk i terapi,<br />

må klienten være det modsatte, en<br />

skurk, en fej, en kryster eller andet.”<br />

”Problemet ved at arbejde meget<br />

narrativt kan være, at det bliver teknikken,<br />

der fylder i hjernen og ikke<br />

nysgerrigheden.”<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 7


Artikel<br />

Familien efter kernefamilien<br />

”Ægteskabet kan adskilles fra seksualiteten, som på sin side kan adskilles fra <strong>for</strong>ældreskabet; <strong>for</strong>ældreskabet mul-<br />

tipliceres med skilsmissen; det hele divideres afhængigt af, om man lever sammen eller hver <strong>for</strong> sig; hvorefter det<br />

løftes op i anden potens som følge af muligheden <strong>for</strong> at bo <strong>for</strong>skellige steder og hele tiden tage tingene op til revision.<br />

Til højre <strong>for</strong> lighedstegnet giver dette regnestykke et temmelig stort tal, som hele tiden <strong>for</strong>andres. Tallet udtrykker den<br />

mangfoldighed af umiddelbare og indbyrdes <strong>for</strong>bundne livs<strong>for</strong>mer, som i dag i stadig større udstrækning skjuler sig<br />

bag de så velkendte og u<strong>for</strong>anderlige ord `ægteskab´ og `familie´”(Beck 1986:190).<br />

Tyve år efter ovenstående citats<br />

problematisering af familien, er det<br />

spørgsmålet, om vi i dag ved hvad<br />

vi taler om, når vi henholdsvis diskuterer,<br />

analyserer, kritiserer, dyrker<br />

og eksponerer familien i vor tid.<br />

På den baggrund er det mit ærinde i<br />

nærværende artikel, at rydde lidt op<br />

i <strong>for</strong>ståelsen af familiebegrebet 1 .<br />

Først gør jeg kort rede <strong>for</strong> kernefamiliens<br />

idéhistoriske opkomst,<br />

hvorefter jeg giver nogle eksempler<br />

på hvordan kernefamiliens ’<strong>for</strong>fald’,<br />

’opløsning’ eller ’<strong>for</strong>andring’<br />

beskrives af nutidige samfundsteoretikere.<br />

Til sidst beskrives hvilke<br />

implikationer familiens <strong>for</strong>andring<br />

får <strong>for</strong> den offentlige fælles <strong>for</strong>ståelse<br />

af hvad familien er, og som<br />

berører eksempelvis familiepolitik,<br />

pædagogik, familieterapi og ændrer<br />

pædagogens, lærerens, familieterapeutens<br />

eller psykologens rolle.<br />

Agnete Braad er idehistoriker fra århus Universitet.<br />

Hendes speciale er familiens idehistorie. Agnete har<br />

bidraget med kronikker i politikken og In<strong>for</strong>mation i<br />

<strong>for</strong>bindelse med den offentlige debat om familien. I<br />

oktober inviterede <strong>STOK</strong>-Østjylland Agnet Braad til at<br />

igangsætte den lokale debat om: ”Hvordan skal vi<br />

<strong>for</strong>stå, at der netop nu er to hovedstrømninger i familie-<br />

og børnebehandlingsarbejdet?”<br />

Agnetes oplæg (nedenstående artikel) rejste<br />

spørgsmålet: ”Hvor skal man overhovedet hjælpe<br />

familien hen?” Et presserende spørgsmål <strong>for</strong> alle os, der<br />

arbejder med familiebehandling og lignende, både i<br />

den offentlige og den private sektor.<br />

Historie<br />

For at beskrive kernefamiliens idehistoriske<br />

opkomst griber jeg til to<br />

klassiske hovedværker inden <strong>for</strong><br />

familiens socialhistorie: Edward<br />

Shorters Kernefamiliens historie<br />

(1975) og Philippe Ariès’ Barndommens<br />

historie (1960 på dansk 1982).<br />

Overordnet set placerer de begge<br />

kernefamiliens opståen i oplysningstiden<br />

i 1700-tallet hvor Kant<br />

og Rousseau dominerer filosofien<br />

og udgiver hver deres pædagogik<br />

i henholdsvis 1803 og 1762. Kernefamilien<br />

opstår således parallelt<br />

med pædagogikkens indtog, <strong>for</strong>di<br />

pædagogikken er kundskaben om,<br />

hvordan man danner mennesker, og<br />

familien er stedet hvor disse mennesker,<br />

der skal kultiveres, udklækkes.<br />

Der<strong>for</strong> hænger kernefamiliens historie<br />

sammen med pædagogikkens<br />

Og det vender jeg tilbage til.<br />

I overgangen fra den traditionelle<br />

storfamilie til kernefamiliens opståen<br />

identificerer Shorter en sentimentalitetsbølge,<br />

der gør sig gældende<br />

på tre områder af den menneskelige<br />

tilværelse og muliggør kernefamiliens<br />

fremkomst: Den romantiske<br />

kærlighed mellem mand og kvinde,<br />

den moderlige kærlighed til barnet<br />

og familiens afgrænsning fra det<br />

omgivende samfund og fællesskab.<br />

I en kombination af disse elementer<br />

opstår kernefamilien som et udtryk<br />

<strong>for</strong> en bevidsthedstilstand i familien,<br />

hvor disse tendenser kan komme til<br />

udfoldelse. Kernefamiliens strukturering<br />

<strong>–</strong> at man afgrænser sig fra<br />

de kollektive fællesskaber - imødekommer<br />

de nye behov <strong>for</strong> intimitet,<br />

som knytter sig til netop den romantiske<br />

kærlighed, moderkærligheden<br />

og hjemliggørelsen.<br />

Når Shorter beskriver kernefamilien<br />

som en bevidsthedstilstand refererer<br />

8 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


det til familiens selv<strong>for</strong>ståelse. Der<br />

knytter sig en ny solidaritetsfølelse<br />

til kernefamilien, der binder hvert<br />

enkelt medlem til denne enhed i en<br />

afskærmning fra fællesskabet.<br />

Man gifter sig i stigende grad med<br />

den, man elsker, på trods af fællesskabets<br />

råd og <strong>for</strong>maninger, og den<br />

romantiske kærlighed har således en<br />

socialt ekskluderende effekt. Den<br />

følelsesmæssige hengivenhed medfører<br />

nemlig at ægteparrene gør sig<br />

fri af overvågning og fællesskabets<br />

<strong>for</strong>domme.<br />

Moderkærligheden er ligeledes et<br />

værn mod fællesskabet, idet det <strong>for</strong><br />

moderen med kernefamiliens standardiserede<br />

arbejdsdeling <strong>for</strong> første<br />

gang bliver et ideal at tage sig af<br />

sine børn, pleje dem og interessere<br />

sig <strong>for</strong> deres velbefindende. Udfoldelsen<br />

af moderkærligheden hænger<br />

sammen med en ny viden om børneopdragelse<br />

og hygiejne, der når<br />

<strong>for</strong>ældrene i oplysningstiden.<br />

Solidariteten og hjemliggørelsen af<br />

familielivet skaber således ifølge<br />

Shorter en attraktiv enhed, der<br />

udelukker den traditionelle vekselvirkning<br />

med omverdenen og det<br />

omgivende fællesskab.<br />

Man tilbringer mere og mere tid i<br />

hjemmet og med familien og langt<br />

mindre tid med kammeratskabsgrupper,<br />

naboer, arbejdsfæller og<br />

andre. Familiens intimsfære opstår<br />

og privatlivets intimitet sejrer over<br />

fællesskabet. Der bliver således tale<br />

om, at kernefamilien samler sig om<br />

sig selv, og at de bånd, der tidligere<br />

pga. gensidige støttefunktioner<br />

knyttede familien til bekendte og<br />

folk i nabolaget, svækkes betydeligt.<br />

Kernefamilien fungerer som tilflugtssted<br />

fra den fremvoksende<br />

konkurrencebetonede og ofte brutale<br />

handels- og industri verden og<br />

mand og kone skal i kernefamilien<br />

finde trøst og åndelig energi i hinandens<br />

selskab. Især skulle kvinden<br />

med et godt slidt udtryk fra det nittende<br />

århundrede, fungere som en<br />

`trøstens engel´.<br />

Kernefamiliens strukturering baserer<br />

sig naturligvis på industrialiseringens<br />

og urbaniseringens stigende<br />

opdeling hjem og arbejde som<br />

ikke var til stede i det traditionelle<br />

samfund, og hermed også på den<br />

opdeling af kønsrollerne, der bliver<br />

kernefamiliens varemærke i 200 år<br />

frem.<br />

Ariès kommer i Barndommens historie<br />

naturligvis med nogle af de<br />

samme historiske betragtninger som<br />

Shorter, men hans fokus er et andet.<br />

Ifølge Philippe Ariès er ’opfindelsen<br />

af barndommen’ helt central i kernefamiliens<br />

idé.<br />

Han mener simpelthen, at kernefamilien<br />

opstår i en centrering omkring<br />

og fokusering på barnet, der<br />

er ny. Hans påstand er, at barndommen<br />

ikke fandtes i det traditionelle<br />

samfund, men opfindes på grund af<br />

pædagogikkens og skolens indtog<br />

eller groft sagt oplysningsprojektet.<br />

For oplysningens tro på fremtiden<br />

er naturligvis en tro på barnet.<br />

De pædagogiske ideers udvikling<br />

og den heraf følgende skolarisering<br />

er altså ifølge Ariès hovedårsag til<br />

<strong>for</strong>andringen af middelalderfamilien<br />

og opkomsten af kernefamilien og<br />

det, der så at sige får kernefamilien<br />

til at trække sig sammen om barnet,<br />

som sit nye projekt.<br />

Barnet var i middelalderen ikke adskilt<br />

fra de voksne og deres sociale<br />

omgængelighed, hvor<strong>for</strong> barndommen<br />

ikke tænktes radikalt anderledes<br />

end voksenlivet. Man kendte<br />

ikke til uddannelse, og der var endnu<br />

ikke tale om den adskillelse af<br />

privatliv og arbejdsliv, der kommer<br />

til at kendetegne industrialiseringen.<br />

Ifølge Ariès var der groft sagt ikke<br />

tale om kærlighed mellem <strong>for</strong>ældre<br />

og børn i det traditionelle samfund.<br />

Shorter taler modsat Ariès ikke decideret<br />

om manglende kærlighed i<br />

middelaldersamfundet, men snarere<br />

at kernefamiliens ekskluderende<br />

rum ikke var defineret, og at man<br />

der<strong>for</strong> så at sige ikke havde plads til<br />

at dyrke sin individuelle <strong>for</strong>ældrebarn<br />

relation.<br />

I de fattige familier, hvor børnene<br />

blev sendt ud <strong>for</strong> at tjene, kunne familien<br />

ifølge Ariès ikke give næring<br />

til nogen dyb, eksistentiel følelse<br />

mellem <strong>for</strong>ældre og børn. Familien<br />

var der<strong>for</strong> blot en samfundsmæssig<br />

snarere end en følelsesmæssig realitet,<br />

i den <strong>for</strong>stand at <strong>for</strong>ældrenes<br />

interesse i børnene alene skyldtes<br />

<strong>for</strong>håbningen om, at mindst et af<br />

dem skulle føre navnet, gården og<br />

slægten videre.<br />

Der bliver ifølge Ariès lige så<br />

langsomt tale om en ændret familiefølelse<br />

i løbet af 1600-tallet, som<br />

ændrer synet på barnet og herved<br />

også familiens karakter, idet den<br />

centrerer sig om barnets opdragelse<br />

og moralisering. Begrebet barndom<br />

opstår som en betegnelse <strong>for</strong> en<br />

art karantæneperiode, hvor skolen<br />

<strong>for</strong>bereder barnet på indlemmelse i<br />

voksenlivet.<br />

Det er netop adskillelsen mellem<br />

den private opdragelse og skolens,<br />

der fører den ændrede familiefølelse<br />

med sig. At sende børnene i skole er<br />

en ny måde at tage vare på dem på,<br />

som markerer, at de skal noget andet<br />

end de voksne.<br />

Kernefamilien isolerer sig altså i<br />

stigende grad fra andre familier i en<br />

optagethed af dens egne børn, hvilket<br />

hos Shorter blev defineret som<br />

’etableringen af den hjemlige rede’.<br />

En besættende kærlighed til børnene<br />

kommer til at dominere samfundet<br />

fra 1700-tallet, da privatlivet og<br />

en øget intimitet vinder frem og<br />

familien i stigende grad holder den<br />

bredere familie og det sociale netværk<br />

på afstand. Pædagogikkens og<br />

skolens fremtogt sår herved ifølge<br />

Ariés frøene til kernefamilien. Om<br />

skolens betydning <strong>for</strong> ændringer i<br />

familien siger han: ”Det følelsesmæssige<br />

klima var herefter et helt<br />

andet og nærmede sig vores, som<br />

om den moderne familie [kernefamilien]<br />

opstod, samtidig med<br />

skolen, eller i det mindste samtidig<br />

med den almindelige vane med at<br />

opdrage børnene gennem skolen”<br />

(Ariès 1960: 236).<br />

Barndommen bliver gjort til noget<br />

særegent, og får mere og mere<br />

plads i dannelseslitteraturen efter<br />

1750, hvor håndbøger vedrørende<br />

<strong>for</strong>ældrenes og familiens pligter og<br />

ansvar over <strong>for</strong> barnet dukker op.<br />

’Barndommens konstruktion’ får<br />

der<strong>for</strong> betydning <strong>for</strong> familiefølelsen,<br />

idet barnet nu er et særegent og<br />

uerstatteligt væsen, som <strong>for</strong>ældrene<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 9


elsker og bekymrer sig om.<br />

”Man trøster sig ikke [længere] over<br />

tabet af et barn, med håbet om et<br />

nyt” (Ariès 1960: 275).<br />

Denne tanke er radikaliseret i det<br />

senmoderne samfund, hvor alle børn<br />

er ønskebørn, som næsten ingen<br />

mister. Forældrenes fokus skifter således<br />

fra at <strong>for</strong>lade sig på børnenes<br />

skæbne, til at blive bevidst om, hvad<br />

de kan gøre <strong>for</strong> deres børn og disses<br />

fremtid. Dette sker fx: via hygiejne,<br />

der øger overlevelsesmulighederne,<br />

og skolegang, der sikrer deres fremtid<br />

som oplyste borgere, der kan<br />

begå sig i samfundet. Forholdet til<br />

barnet på baggrund af skolens og<br />

oplysningspædagogikkens indtog er<br />

altså ifølge Ariès nøgleordet i <strong>for</strong>ståelsen<br />

af ideen om kernefamilien.<br />

Kernefamiliens opstod og fik således<br />

sin glansperiode på baggrund af<br />

nogle specifikke historiske <strong>for</strong>udsætninger.<br />

Andre <strong>for</strong>udsætninger får<br />

igen kernefamilien til at <strong>for</strong>andre sig<br />

radikalt to hundrede år efter dens<br />

opståen.<br />

Shorter er den af de to der kommer<br />

med et bud på, hvad der afstedkommer<br />

kernefamiliens <strong>for</strong>trængning<br />

efter 1960. De tre aspekter i hans<br />

fremtidsscenarium lyder således: En<br />

intensivering af det erotiske element<br />

i par<strong>for</strong>holdet, kvindens økonomiske<br />

uafhængighed, ødelæggelsen af<br />

den hjemlige rede.<br />

Den seksuelle frigørelse medfører<br />

ifølge Shorter at par<strong>for</strong>holdet får<br />

den seksuelle tiltrækning som et<br />

centralt grundlag, og <strong>for</strong>di et sådant<br />

grundlag er let at ryste, stiger<br />

risikoen <strong>for</strong> ægteskabets opløsning.<br />

For det andet medfører kvindernes<br />

økonomiske uafhængighed muligheden<br />

<strong>for</strong>, at de kan trække sig ud<br />

af uønskede eller problematiske<br />

<strong>for</strong>hold, hvor<strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet skal være<br />

mere attraktivt end førhen, <strong>for</strong> at<br />

kvinden vil blive i det. Det tredje<br />

aspekt - ødelæggelsen af den hjemlige<br />

rede- sigter til dette at den spirende<br />

ungdomskultur fra 1960´erne<br />

begynder at trække teenagere ud af<br />

familiekredsen. Sidstnævnte <strong>for</strong>hold<br />

kombineret med dette at moderen<br />

ikke længere føler personlig tilfredsstillelse<br />

ved hjemlige sysler og<br />

børnepasning, er med til at opløse<br />

reden og den familiære intimsfære,<br />

<strong>for</strong>di der ganske enkelt mangler deltagere<br />

til opretholdelsen af samme.<br />

Der begynder groft sagt at blive<br />

mere interessant uden <strong>for</strong> hjemmet.<br />

Shorter leverer således et bud på tre<br />

historisk nye tendenser, der <strong>for</strong> ham<br />

at se vil opløse kernefamilien og<br />

tegne den senmoderne familie.<br />

Aktualitet<br />

Hvis man med Ariés og Shorter i<br />

ryggen bevæger sig frem i tiden til<br />

to fremtrædende senmoderne sociologer,<br />

kan man se, at kernefamilien,<br />

der i sin storhedstid var et selvfølgeligt<br />

og privat rum <strong>for</strong> intimitet, trøst<br />

og socialisering, i dag overordnet<br />

set er blevet et frivilligt, provisorisk<br />

og et velovervejet snarere end et<br />

selvfølgeligt fællesskab.<br />

De tendenser til kernefamiliens<br />

opløsning som Shorter identificerede,<br />

er simpelthen radikaliseret i<br />

det senmoderne. Ulrich Beck karakteriserer<br />

i sin verdensberømte bog<br />

Risikosamfundet i 1986 familien således:<br />

Ӯgteskabet kan adskilles fra<br />

seksualiteten, som på sin side kan<br />

adskilles fra <strong>for</strong>ældreskabet; <strong>for</strong>ældreskabet<br />

multipliceres med skilsmissen;<br />

det hele divideres afhængigt<br />

af, om man lever sammen eller hver<br />

<strong>for</strong> sig; hvorefter det løftes op i anden<br />

potens som følge af muligheden<br />

<strong>for</strong> at bo <strong>for</strong>skellige steder og hele<br />

tiden tage tingene op til revision.<br />

Til højre <strong>for</strong> lighedstegnet giver<br />

dette regnestykke et temmelig stort<br />

tal, som hele tiden <strong>for</strong>andres. Tallet<br />

udtrykker den mangfoldighed af<br />

umiddelbare og indbyrdes <strong>for</strong>bundne<br />

livs<strong>for</strong>mer, som i dag i stadig<br />

større udstrækning skjuler sig bag<br />

de så velkendte og u<strong>for</strong>anderlige<br />

ord `ægteskab´ og `familie´”(Beck<br />

1986:190). Familien er således<br />

ifølge Beck som en følge af individualiseringen<br />

blevet en størrelse,<br />

hvis ud<strong>for</strong>mning, betydning, konsekvenser<br />

og paradokser den enkelte<br />

selv må definere og løse. Individet<br />

skal vælge sine familiære relationer<br />

aktivt til, eftersom den traditionelle<br />

binding til kernefamilien, hjemmet<br />

og lokalsamfundet, der var<br />

karakteristisk i industrisamfundet er<br />

ophævet.<br />

Men familien efter kernefamilien er<br />

ifølge Beck ikke blevet fuldstændig<br />

vilkårlig, men er altså <strong>for</strong>andret.<br />

Kernefamilien er afløst af det, som<br />

Beck og hans kone Beck-Gernsheim<br />

betegner:<br />

’The normal Chaos of Love’. Hermed<br />

mener de, at ’familien’ altid<br />

afløses af: ”The family (…) Only<br />

different, more, better: the negotiated<br />

family, the alternating family,<br />

the multiple family, new arrangements<br />

after divorce, remarriage, divorce<br />

again, new assortments from<br />

your, my, our children, our past and<br />

present families”(Beck/Beck-Gernsheim<br />

1995:2).<br />

Ud over kvindefrigørelsen, den<br />

seksuelle revolution, og velfærdsstatens<br />

udvikling der har øget omsorgsprofessionernes<br />

overtagelse af<br />

familiens funktioner, har det træk<br />

ved moderniteten som man kalder<br />

individualisering siden 1960´erne<br />

ændret individets selv<strong>for</strong>hold og<br />

herved også <strong>for</strong>ståelsen af familien.<br />

Individualisering er den overordnede<br />

betegnelse <strong>for</strong> en proces, der<br />

frisætter det enkelte individ fra<br />

kollektive tvangssammenhænge til<br />

<strong>for</strong>del <strong>for</strong> et liv, hvor alle afgørelser<br />

fra små valg i hverdagslivet til<br />

store eksistentielle spørgsmål som<br />

`hvem er jeg?´ og `hvilket liv skal<br />

jeg leve?´, skal træffes og besvares<br />

af det individuelle menneske selv.<br />

Individualisering betyder at livs<strong>for</strong>løbet<br />

ikke er <strong>for</strong>ud givet, men må<br />

skabes af hver enkelt.<br />

Den første fase i Becks <strong>for</strong>ståelse af<br />

individualisering er: En frisættelse<br />

af individet i kraft af en løsrivelse<br />

fra traditionen og feudale samfundsmæssige<br />

bindinger stænder, lands-<br />

10 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


yfællesskaber etc. samt en integration<br />

eller opsamling af individet i en<br />

ny <strong>for</strong>m <strong>for</strong> socialisering. Det sidste<br />

betyder først og fremmest nationalstatsfællesskabet,<br />

de sociale klasser,<br />

kernefamilien og lønarbejdet.<br />

Ifølge Beck gør der sig efter 1960<br />

en ny fase af individualiseringen<br />

gældende. Det er den, han kalder<br />

’institutionaliseret individualisering’,<br />

som repræsenterer et massivt<br />

udbredt og demokratiseret vilkår.<br />

Velfærdstatens sociale sikkerhedsnet,<br />

stigende velstand, uddannelsesboom,<br />

øget arbejdsmarkedsdeltagelse<br />

har mindsket afhængigheden<br />

af kollektive livs<strong>for</strong>mer, hvor<strong>for</strong> de<br />

førnævnte erstatnings-fællesskaber<br />

som kernefamilien og klassen ændrer<br />

karakter og ikke længere har<br />

betydning. Metafysikkritikken sejr<br />

har afstedkommet at individet kun<br />

har sin egen autoritet at <strong>for</strong>lade sig<br />

på, idet alle andre henvisningsinstanser<br />

er <strong>for</strong>svundet. Nivelleringen<br />

af fællesskabernes naturlige autoritet<br />

fører således til en opskrivning af<br />

den enkeltes autoritet som herre i sit<br />

eget liv. Fællesskaberne er desuden<br />

ikke længere hierarkiske som i det<br />

klassiske verdensbillede men sideordnede,<br />

hvor<strong>for</strong> bestemte fællesskaber<br />

i princippet ikke kan udråbes<br />

som værende bedre, mere naturlige,<br />

gyldige etc. end andre. På den baggrund<br />

skal halvfjerdsernes kritik af<br />

og opgør med kernefamilien <strong>for</strong>stås.<br />

At individualiseringen er institutionaliseret<br />

betyder, at de centrale<br />

institutioner i Vestens moderne<br />

samfund er rettet mod det enkelte<br />

individ og ikke mod familier eller<br />

andre fællesskaber.<br />

I den samfundsmæssige orden og<br />

kategorisering eksisterer man så at<br />

sige kun individuelt, hvilket ifølge<br />

Beck er med til at indprogrammere<br />

en individualisme i samfundet. Politiske<br />

og sociale grundrettigheder<br />

er nu rettet mod det enkelte individ<br />

som eksempelvis retten til at få et<br />

barn eller det <strong>for</strong>hold, at dagpengesatsen<br />

er uafhængig af en eventuel<br />

samlevers indkomst.<br />

Der<strong>for</strong> tilskynder samfundets indretning<br />

så at sige til at leve sit eget liv,<br />

uden at være bundet af eller skulle<br />

referere til ens familiemæssige<br />

<strong>for</strong>hold. På traditionens, fællesskabets<br />

og ikke mindst kernefamiliens<br />

plads, indfinder der sig nogle nye<br />

strukturer <strong>–</strong> arbejdsmarked, velfærdsstat,<br />

uddannelse, lovgivninger<br />

etc. der alt sammen binder den enkelte<br />

på nye måder, men samtidig<br />

opbløder individets bindinger til<br />

sociale fællesskaber som eksempelvis<br />

klassen eller familien.<br />

Dette har naturligvis store konsekvenser<br />

<strong>for</strong> familien som fællesskabsfigur.<br />

Beck hævder, at den institutionaliserede<br />

individualisering<br />

ligefrem modarbejder familiære<br />

fællesskaber, og rejser spørgsmålet<br />

om, hvorvidt individualiseringen<br />

overhovedet leverer et grundlag <strong>for</strong><br />

`varige sociale livssammenhænge´.<br />

Individualiseringen vilkår medfører<br />

fx at vi ikke gifter os <strong>for</strong>di traditionen<br />

påbyder det, men på baggrund<br />

af et individuelt valg, som vi <strong>for</strong>etager<br />

med bevidstheden om at man<br />

kan lade være. Et ægteskab er der<strong>for</strong><br />

blot én mulighed blandt andre<br />

livs<strong>for</strong>mer og vi bringer hele tiden<br />

bevidstheden om at det kunne være<br />

anderledes med ind i <strong>for</strong>holdet.<br />

Eksempelvis betyder andres skilsmisser<br />

at det bliver en mulighed<br />

<strong>for</strong> en selv. Når familiens fællesskab<br />

ikke længere er givet, skal det<br />

løbende legitimeres af den enkelte<br />

selv under henvisning til følelsen af<br />

kærlighed og personlig lykke.<br />

Den ny familie<br />

Hvad betyder det, at kernefamiliens<br />

selvfølgelige fællesskab er ophævet,<br />

og at vi selv skal definere hvad en<br />

familie er og hvordan, med hvem,<br />

hvornår og hvor mange gange vi vil<br />

danne familie?<br />

Det betyder først og fremmest, at<br />

familien er blevet et individuelt gørdet-selv-fællesskab.<br />

Der er ikke tale om en ny stor <strong>for</strong>tælling,<br />

der erstatter kernefamiliens<br />

ide. Men selvom vi ikke har fået<br />

en ny kulturel nøgle<strong>for</strong>tælling om<br />

familien giver det efter min overbevisning<br />

ikke længere mening at tale<br />

om kernefamilien. Man henviser<br />

med kernefamiliens begreb til en<br />

bestemt utidssvarende <strong>for</strong>estilling,<br />

der baserer sig på en sammentænkning<br />

af romantisk kærlighed, par<strong>for</strong>hold,<br />

ægteskab og <strong>for</strong>ældreskab,<br />

som ikke længere er selvfølgelig.<br />

I et <strong>for</strong>søg på at identificere, hvad<br />

der gør sig gældende i familien efter<br />

kernefamilien, kan man analysere<br />

familiens skelet som stadig udgøres<br />

af de centrale elementer: kærlighed,<br />

par<strong>for</strong>hold og <strong>for</strong>ældreskab. Spørgsmålet<br />

er, hvad vi ifølge de senmoderne<br />

teoretikere kan <strong>for</strong>stå ved<br />

disse størrelser i dag? Beck og hans<br />

kone Elisabeth Beck-Gernsheim<br />

(The normal Chaos of Love 1995)<br />

og Giddens (Intimitetens <strong>for</strong>andring<br />

1992) har nogle bud. Beck og Beck-<br />

Gernsheim karakteriserer vor tid<br />

som en ny æra kendetegnet ved: ”a<br />

collision of interests between love,<br />

family and personal freedom”(Beck/<br />

Beck-Gernsheim1995:1).<br />

Den personlige frihed som et positivt<br />

træk ved individualiseringen,<br />

er samtidig det, der kolliderer med<br />

fællesskaber som familien. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med kærlighedens status argumenterer<br />

både Beck, Beck-Gernsheim<br />

og Giddens overordnet <strong>for</strong>, at<br />

vi har fået mere behov <strong>for</strong> kærligheden,<br />

men at den har vanskelige betingelser<br />

i senmoderne par<strong>for</strong>hold.<br />

Kærligheden er det eneste kit, der<br />

skal holde sammen på <strong>for</strong>holdet<br />

<strong>for</strong>di vi ikke længere er afhængige<br />

af at leve sammen <strong>for</strong> at klare os,<br />

hvilket overbelaster kærligheden.<br />

Der<strong>for</strong> er familien:<br />

‘The normal Chaos of Love’: ”it<br />

is no longer possible to pronounce<br />

in some binding way what family,<br />

marriage, parenthood, sexuality<br />

or love mean, what they should or<br />

could be; rather, these vary in substance,<br />

exceptions, norms and morality<br />

from individual to individual<br />

and from relationship to relation-<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 11


ship” (Beck og Beck-Gernsheim<br />

1995:5).<br />

De sociale bindinger, der tidligere<br />

fulgte en bestemt skabelon, er nu<br />

uddifferentieret på den enkeltes<br />

valg, hvilket medfører variationer<br />

over temaet kærlighed og par<strong>for</strong>hold.<br />

Kærligheden fremstår mere<br />

central i dag, <strong>for</strong>di konflikterne i<br />

familie- og kærligheds<strong>for</strong>hold som<br />

en følge af velfærdsstaternes øgede<br />

<strong>for</strong>sørgelse og ligestillingen ikke<br />

længere kan gemmes bag kampen<br />

<strong>for</strong> det daglige brød. Der<strong>for</strong> er det<br />

åbenlyst kærligheden der svigter,<br />

hvis familier går i opløsning nu til<br />

dags. Men ifølge Beck har vi mere<br />

brug <strong>for</strong> kærlighed intimitet og tryghed<br />

end nogensinde før. Han mener<br />

ligefrem at kærligheden er blevet<br />

vor tids sekulære religion:<br />

”A lot of people speak of love and<br />

family as earlier centuries spoke<br />

of God. The longing <strong>for</strong> salvation<br />

and affection, the fuss made over<br />

them, the unrealistic pop-song truisms<br />

hidden deep in our hearts<br />

<strong>–</strong> all this smack of religiosity, of a<br />

hope of transcendence in everyday<br />

life”(Beck og Beck-Gernsheim<br />

1995:12)<br />

Vi lever sammen under henvisning<br />

til kærligheden, og det er ikke moralsk<br />

<strong>for</strong>kasteligt at blive skilt under<br />

henvisning til kærligheden. Når vi<br />

elsker en anden, så går vi, og går<br />

altså igen efter kærligheden. Vi dyrker<br />

og bekender os så at sige ifølge<br />

Beck til den romantiske kærligheds<br />

ide, og vores morale er at følge<br />

vores hjerte. Håbet om at kærligheden<br />

kan få transcendent karakter,<br />

- at lynet slår ned - er paradoksalt<br />

nok ifølge Beck blevet <strong>for</strong>stærket,<br />

jo vanskeligere folk har fået ved at<br />

opretholde livslange kærligheds<strong>for</strong>hold.<br />

Der<strong>for</strong> mener han at ”jo mere<br />

traditionen smuldrer, desto større<br />

<strong>for</strong>håbninger stilles der til par<strong>for</strong>holdet”<br />

(Beck 1986:186).<br />

Giddens er sådan set enig med det<br />

sidste citat af Beck, men han mener,<br />

at vi som en følge af de mange<br />

brudte <strong>for</strong>hold og skilsmisser vi<br />

er vidne til, simpelthen begynder<br />

at elske anderledes <strong>for</strong>beholdent i<br />

udgangspunkt. For ham er kærlighe-<br />

den blevet anti-romantisk.<br />

I Intimitetens <strong>for</strong>andring (1992)<br />

lancerer Giddens begrebet konfluerende<br />

kærlighed (min overs.):<br />

”Confluent love is active, contingent<br />

love, and there<strong>for</strong>e jars with the<br />

`<strong>for</strong>-ever´, `one-and-only´ qualities<br />

of the romantic love complex” (Giddens1992:61).<br />

På senmoderne vilkår kommer vi<br />

ifølge Giddens ikke langt med den<br />

romantiske kærlighed, hvor<strong>for</strong> kærligheden<br />

har fået en anden karakter,<br />

der er <strong>for</strong>bundet med vores nye refleksive<br />

måde at indgå i par<strong>for</strong>hold<br />

på. Det kan ikke længere nytte noget<br />

at tro på den eneste ene, når det<br />

viser sig, at der finde flere `eneste<br />

ene´r´ i løbet af de fleste moderne<br />

menneskers liv. Konsekvensen er, at<br />

håbet om den livslange romantiske<br />

kærlighed til et andet menneske bliver<br />

utidssvarende. Det ligger netop<br />

i Giddens begreb om konfluerende<br />

kærlighed, at kærligheden er betinget<br />

modsat betingelsesløs. Den konfluerende<br />

kærlighed er der<strong>for</strong> selvstændiggjort<br />

i <strong>for</strong>hold til ideen om<br />

familien. Det samme er par<strong>for</strong>holdet<br />

ifølge Giddens <strong>for</strong>di det har karakter<br />

af et `indtil videre´. Giddens kalder<br />

det <strong>for</strong> det `rene <strong>for</strong>hold´ og sigter<br />

hermed til:<br />

“a social relationship [which] is entered<br />

into <strong>for</strong> its own sake, <strong>for</strong> what<br />

can be derived by each person from<br />

a sustained association with another;<br />

and which is continued only in so<br />

far as it is thought by both parties to<br />

deliver enough satisfactions <strong>for</strong> each<br />

individual to stay within it”(Giddens<br />

1992:58).<br />

At <strong>for</strong>holdet er rent, betyder at det<br />

er anti-romantisk. Man revurderer<br />

hele tiden <strong>for</strong>holdet mens det står<br />

på, <strong>for</strong> at være parat til at vælge det<br />

fra, hvis det ikke giver det <strong>for</strong>ventede<br />

afkast.<br />

De involverede parter <strong>for</strong>handler sig<br />

frem til betingelserne <strong>for</strong> lige præcis<br />

deres relation. Det er ikke blot selve<br />

det at være sammen, man skal være<br />

enige om, men også hvorledes dette<br />

samvær skal være. Når par<strong>for</strong>holdet<br />

ikke er givet af normer, bliver disse<br />

intime relationer ifølge Giddens<br />

konstant underkastet individets re-<br />

fleksivitet. Der<strong>for</strong> er et senmoderne<br />

kærligheds<strong>for</strong>hold i Giddens optik<br />

mere en kontinuerlig <strong>for</strong>handlingsrelation<br />

og som sådan en del af<br />

selvets refleksive identitetsdannelse,<br />

end det er et romantisk skæbnefællesskab,<br />

der nødvendigvis fører<br />

ægteskab og børn med sig.<br />

At kærligheden alene har svært<br />

ved at binde, er <strong>for</strong>bundet med den<br />

ambivalens der er knyttet til samlivet<br />

i det senmoderne, og som er<br />

med til at overbelaste kærligheden:<br />

Kærligheden til den anden trækker<br />

i retning af pardannelse, mens<br />

personlig frihed, individualisering<br />

og trangen til at realisere sig selv<br />

undergraver <strong>for</strong>estillingen om det<br />

fælles liv. I ændringen af familien<br />

efter kernefamilien spiller ligestillingen<br />

og kvindens <strong>for</strong>andrede liv<br />

en stor rolle. Beck er inde på, at<br />

kernefamilien baserede sig på den<br />

ulighed eller den bestemte <strong>for</strong>deling<br />

af livsopgaver i <strong>for</strong>hold til<br />

kønnet, der dengang herskede mellem<br />

mænd og kvinder. Ifølge Beck<br />

ændres og problematiseres familien<br />

som en følge af ligestillingen, <strong>for</strong>di<br />

man ved ligestillingens fremme<br />

dræber en af kernefamiliens væsentligste<br />

<strong>for</strong>udsætninger. Kernefamilien<br />

som ide var fuldstændig<br />

afhængig af kønnenes ulighed.<br />

Becks tese er der<strong>for</strong>, at ”jo mere<br />

den faktiske ligestilling øges desto<br />

mere sættes der spørgsmålstegn ved<br />

familiens grundlag (ægteskab, seksualitet,<br />

<strong>for</strong>ældreskab osv.)”(Beck<br />

1986:174). Kønsrevolutionen har så<br />

at sige hevet gulvtæppet væk under<br />

kernefamilien, og det er der<strong>for</strong><br />

absurd at fastholde ideen om kernefamilien<br />

når kønnenes ulighed var<br />

dens væsentligste <strong>for</strong>udsætning:<br />

”The tension in the family today<br />

is the fact that equality of men and<br />

women cannot be created in an<br />

institutional family structure which<br />

presupposes and en<strong>for</strong>ces their<br />

inequality” (Beck 2002: <strong>for</strong>ord).<br />

Kvinderne er efter Becks mening<br />

dem, der har det sværest i de senmoderne<br />

familier, <strong>for</strong>di de skal<br />

balancere mellem at stifte familie,<br />

gøre karriere og bruge deres<br />

personlige frihed. De er så at sige<br />

12 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


fanget et sted i individualiseringsprocessen,<br />

hvor kernefamiliens<br />

kvinderolle er outdated samtidig<br />

med at den nye, selvstændige,<br />

selv<strong>for</strong>sørgende kvinde endnu ikke<br />

har rystet ansvarsfølelsen <strong>for</strong> hjem<br />

og børn fuldstændig af sig endsige<br />

defineret sig udelukkende som karrieremenneske.<br />

Kvindens frigørelse fra kernefamiliens<br />

husmoderidentitet har<br />

desuden undergravet <strong>for</strong>estillingen<br />

om at kærlighed er lig med ægteskab<br />

og børn. Der<strong>for</strong> skal kvinden<br />

som autonomt individ konstruere<br />

en ny refleksiv selvopfattelse, som<br />

inkluderer en <strong>for</strong>holden sig til<br />

moderskab, kærlighedspartner og<br />

arbejdsliv som selvstændige størrelser.<br />

Det er ikke kun ligheden<br />

og den manglende afhængighed<br />

parterne imellem, der er problematisk<br />

<strong>for</strong> familien i dag. Beck mener<br />

også, at den samlede arbejdsbyrde<br />

<strong>for</strong> den enkelte familie er blevet<br />

større, hvilket presser det familiære<br />

fællesskab og særlig kvinden yderligere:<br />

”Jobs are designed in such a way<br />

that employees are supposed to<br />

be relieved of everyday chores by<br />

someone else working silently in<br />

the background <strong>–</strong> but women who<br />

go out to work, instead of being relieved<br />

of these chores, have to per<strong>for</strong>m<br />

them not only <strong>for</strong> themselves<br />

but to a large extent also <strong>for</strong> their<br />

husband and children”(Ibid:66).<br />

Ifølge Beck er det moderne arbejdsmarked<br />

så krævende, at det<br />

burde <strong>for</strong>udsætte at ens partner<br />

gik derhjemme. Men når begge er<br />

udearbejdende, er det kvinden, der i<br />

de fleste tilfælde så at sige kommer<br />

på overarbejde. Hvor kærlighed,<br />

ægteskab og børn var <strong>for</strong>bundne<br />

elementer i <strong>for</strong>estillingen om kernefamilien,<br />

er disse størrelser således<br />

ikke nødvendigvis <strong>for</strong>bundne<br />

i <strong>for</strong>estillingen om familien i det<br />

senmoderne. Familiens struktur er<br />

i dag mangfoldig, og familiens ide<br />

er ikke længere en sammentænkning<br />

af kernefamiliens elementer.<br />

Kærlighed, par<strong>for</strong>hold, ægteskab<br />

og <strong>for</strong>ældreskab kan i dag tænkes<br />

selvstændigt og skal legitimeres<br />

selvstændigt under henvisning til<br />

individuelle ønsker.<br />

Forældreskabet er i højsædet<br />

Det at få børn er i dag et personligt,<br />

gennemtænkt og planlagt projekt<br />

som qua den moderne fertilitetsteknologi<br />

og udvidede muligheder<br />

<strong>for</strong> adoption ikke altid hænger sammen<br />

med et ægteskab eller med en<br />

partner i det hele taget. Forældreskabet<br />

er nu en selvstændig idé,<br />

hvis realisering har mangfoldige<br />

<strong>for</strong>mer. Forældreskabet er der<strong>for</strong> i<br />

vore dage hverken biologisk betinget<br />

eller betinget af et samliv, men<br />

er en individuel rettighed som man<br />

på den ene eller anden vis kan gøre<br />

brug af. Dette influerer på <strong>for</strong>estillingen<br />

om familien, <strong>for</strong>di det nu<br />

bliver uklart hvorvidt <strong>for</strong>ældreskab<br />

relaterer sig til familien eller til den<br />

enkeltes liv:<br />

”It is no longer clear wheather<br />

one should conceive and raise a<br />

child inside or outside the family,<br />

whether the father is the man one<br />

should live with or the man one<br />

loves who is living with somone<br />

else or wheather one should do<br />

any of these things be<strong>for</strong>e, after<br />

or while concentrating on one´s<br />

career”(Beck/Beck-Gernsheim<br />

1995:15).<br />

Forældreskabets ud<strong>for</strong>mning er<br />

således langt fra entydigt eller<br />

selvfølgeligt <strong>for</strong> de senmoderne<br />

individer, <strong>for</strong>di der er langt flere<br />

muligheder og herved afgørelser<br />

<strong>for</strong>bundet med at sætte børn i verden<br />

end det var tilfældet i 1950.<br />

Fertilitetsstatistikkerne i de højtudviklede<br />

europæiske kulturer beretter<br />

om faldende fødselstal gennem sidste<br />

tredjedel af det 20. århundrede.<br />

Samtidig er der dog intet der tyder<br />

på, at folk er holdt op med at ønske<br />

sig børn. Tværtimod vidner homoseksuelles<br />

kamp <strong>for</strong> retten til adoption<br />

og kunstig befrugtning samt de<br />

mange og omkostningsfulde fertilitetsbehandlinger<br />

der i det hele taget<br />

<strong>for</strong>etages i disse år om, at <strong>for</strong>ældreskabet<br />

er blevet uhyre vigtigt i det<br />

senmoderne liv. Der er der<strong>for</strong> ifølge<br />

Beck og Beck-Gernsheim tale om<br />

et paradoks i udviklingen angående<br />

<strong>for</strong>ældreskabet.<br />

Som sagt kan kærligheden i det<br />

senmoderne tænkes adskilt fra ægteskabet<br />

og <strong>for</strong>ældreskabet tænkes<br />

adskilt fra par<strong>for</strong>holdet. Men inden<br />

da fandt den radikale adskillelse af<br />

sex og <strong>for</strong>plantning sted med præventionens<br />

opfindelse, med P-pillen<br />

og den frie abort. Og det er måske<br />

netop denne adskillelse der har<br />

banet vejen <strong>for</strong> de andre. Giddens<br />

hævder at seksualiteten nu er blevet<br />

’plastisk’, idet der så at sige ikke<br />

risikeres noget med den, idet seksualiteten<br />

ikke peger naturligt frem<br />

mod reproduktion og <strong>for</strong>ældreskab.<br />

Børn er følgelig ikke længere nogle<br />

der kommer dumpende, men er veltilrettelagte<br />

og timede ønske-børns<br />

projekter. Hvis man har realiseret<br />

sig selv <strong>for</strong> længe til at man kan få<br />

dem af naturlig vej, så kan man få<br />

hjælp af fertilitetsteknologien, eftersom<br />

<strong>for</strong>ældreskab er en rettighed<br />

i vore dage. En individuel rettighed<br />

vel at mærke. Når jeg hævder, at<br />

<strong>for</strong>ældreskabet er adskilt fra <strong>for</strong>estillingen<br />

om familien, så er det <strong>for</strong>di,<br />

at en kvinde i dag kan vælge om<br />

hun vil have et barn med en mand<br />

hun lever sammen med, få et barn<br />

med ham og dele <strong>for</strong>ældreskabet<br />

uden et leve i par<strong>for</strong>hold eller eventuelt<br />

- pga. den sociale stigmatiserings<br />

<strong>for</strong>svinden - få et barn alene<br />

med eller uden kendskab til barnets<br />

far. Forholdet til barnet når det først<br />

er der, er derimod ubrydeligt og<br />

ikke til <strong>for</strong>handling. Og netop det<br />

ubrydelige bånd som <strong>for</strong>ældreskabet<br />

udgør, er ifølge Beck noget af det<br />

eneste der kan <strong>for</strong>ankre individet i<br />

et gennemindividualiseret samfund.<br />

Der<strong>for</strong> er <strong>for</strong>ældreskabet kommet i<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 13


høj kurs. Forældreskabet er ligefrem<br />

ifølge en dansk social<strong>for</strong>sker i modsætning<br />

til ægteskabet kommet i<br />

højsædet som den ultimative <strong>for</strong>ankrende,<br />

meningsfulde og ubrydelige<br />

relation. Noget tyder altså ifølge<br />

Beck og Beck-Gernsheim på, at<br />

væksten i antal af mennesker der vil<br />

gå gennem adskillige behandlinger<br />

<strong>for</strong> barnløshed skyldes, at barnet er<br />

blevet dén eneste mulige <strong>for</strong>ankring<br />

i verden og <strong>for</strong>di barnet er blevet en<br />

følelsesmæssig <strong>for</strong>brugsgenstand i<br />

individets eget personlige projekt:<br />

”having children is no longer primarily<br />

understood as a service, a kind<br />

of devotion or social obligation.<br />

Instead it is admitted to be a way of<br />

life in which one pursues one´s own<br />

interests”(Münz 1983:39 i Beck og<br />

Beck-Gernsheim 1995:105).<br />

Det at sætte børn i den senmoderne<br />

verden er tilsyneladende i mindre<br />

grad end på kernefamiliens tid baseret<br />

på den enkeltes følelse af at være<br />

socialt <strong>for</strong>pligtet over <strong>for</strong> skabelsen<br />

af en fælles fremtid af nye borgere.<br />

Aftraditionaliseringen, afstandardiseringen<br />

og pluraliseringen af vores<br />

samlivs<strong>for</strong>mer har således ført nye<br />

<strong>for</strong>ståelser af familien med sig, der<br />

har splittet ideen om kernefamilien<br />

ad.<br />

I dag er <strong>for</strong>ældreskab ikke nødvendigvis<br />

<strong>for</strong>bundet med kærlighed og<br />

par<strong>for</strong>hold, og kærligheden er ikke<br />

nødvendigvis knyttet til familie eller<br />

ægteskab. Familien er groft sagt<br />

blevet et personligt gør-det-selv fællesskab.<br />

Man lever i familien <strong>for</strong> sin<br />

egen skyld, hvor<strong>for</strong> elementer som<br />

<strong>for</strong>ældreskab, par<strong>for</strong>hold og kærlighed<br />

er en del af individets måde at<br />

<strong>for</strong>stå sig selv på.<br />

Strategi<br />

Selvom <strong>for</strong>estillingen om kernefamilien<br />

som beskrevet med Shorter<br />

og Ariès i realiteten hører <strong>for</strong>tiden<br />

til, så lever kernefamilien som værdi<br />

stadigvæk. Kernefamilien har som<br />

’socialt paradigme’ hersket i ca. 250<br />

år, og har nu karakter af en romantisk<br />

<strong>for</strong>estilling om den ’naturlige’<br />

og ’rigtige’ familie, selvom familien<br />

opleves anderledes i dag, og det<br />

kaster <strong>for</strong>skellige problemstillinger<br />

af sig.<br />

I det private opleves skilsmisser og<br />

samlivsproblemer eksempelvis som<br />

en personlig fiasko, selvom der er<br />

tale om, at samfundets udvikling, ligestilling<br />

og arbejdsmarkedets krav<br />

og strukturer besværliggør familiens<br />

harmoniske samliv ’til døden os<br />

skiller’.<br />

Teoretisk spærrer begrebet om<br />

kernefamilien på uhensigtsmæssig<br />

vis <strong>for</strong> nye <strong>for</strong>ståelser inden <strong>for</strong> det<br />

familieteoretiske felt, <strong>for</strong>di man<br />

<strong>for</strong>veksler familiens struktur med<br />

familiens ide. Der<strong>for</strong> lyder min<br />

diagnose af familien i dag: at familien<br />

har ondt i selv<strong>for</strong>ståelsen. Det<br />

viser sig ved, alle de kontraster der<br />

gør sig gældende i vores kultur angående<br />

familien. Eksempelvis opretter<br />

vi et familieministerium præcis<br />

i de år, hvor det er blevet allermest<br />

utydeligt hvad familien er. Her laver<br />

man på den ene side anti-skilsmisse<br />

kampagner der skal <strong>for</strong>ebygge brud<br />

(kernefamiliens opløsning) samtidig<br />

med at lave nye tidssvarende lovgivninger,<br />

der giver lesbiske ret til<br />

adoption og insemination til enlige<br />

etc. DR har tårnhøje seertal til Krøniken<br />

og Matador og de sender samtidig<br />

en masse populære programmer,<br />

hvor eksperter lærer os at leve<br />

sammen og at opdrage vores børn =<br />

altså at lære at være en familie. Men<br />

der findes sågar også et program,<br />

hvor man bare ser en familie leve sit<br />

liv, med alle de sorger og glæder det<br />

byder på <strong>–</strong> som om det var interessant<br />

eller eksotisk.<br />

Ikke bare populærkulturen og familiepolitiken<br />

er fyldt med kontraster.<br />

Forældreskabs<strong>for</strong>estillingen er også<br />

ambivalent: folk venter alt <strong>for</strong> længe<br />

med at få deres velovervejede ønskebørn<br />

og skal der<strong>for</strong> i stigende<br />

grad have hjælp fra fertilitetsteknologien,<br />

hvilket ikke længere er<br />

tabu-belagt, men snarere en ’service’<br />

man har ret til. Der findes nu<br />

mulighed <strong>for</strong> at bestille et barn med<br />

et bestemt køn, og man kan også i<br />

fx USA vælge sæddonorer der skal<br />

ligne bestemte Hollywood-stjerner.<br />

Der er tale om en øget bevægelse i<br />

retning af <strong>for</strong>skellige slags ’kunstigt<br />

<strong>for</strong>ældreskab’, men på den anden<br />

side kan man i disse år registrere en<br />

øget interesse <strong>for</strong> slægts<strong>for</strong>skning<br />

og at adoptivbørn vil finde deres<br />

rødder. Fortalere <strong>for</strong> at sæddoner<br />

registrene skal åbnes, mener, at det<br />

allervigtigste <strong>for</strong> et menneske er at<br />

vide, hvor dets gener og blod stammer<br />

fra.<br />

En anden kontrast i <strong>for</strong>estillingen<br />

om familien viser sig ved, at alt det,<br />

man skal opfylde <strong>for</strong> at få lov til at<br />

adoptere, jo ikke altid er opfyldt hos<br />

familier, der får børn af naturlig vej,<br />

eller går i en sædbank.<br />

Forestillingen om hvad en familie<br />

er, er således kontrastfyldt selvom<br />

vi har tonsvis af eksperter i par<strong>for</strong>hold,<br />

sex, børneopdragelse, rengøring,<br />

madlavning, konfliktmægling<br />

osv., der burde kunne optimere<br />

samlivet og skabe den perfekte harmoniske<br />

familie.<br />

Men hvor<strong>for</strong> dyrker vi så offentligt<br />

kernefamilien som værdi i dag?<br />

Fordi staten har det svært uden en<br />

fælles ide om familien. Kernefamilien<br />

fødtes jo i oplysningstiden hvor<br />

staten var afhængig af familien <strong>for</strong><br />

at uddelegere viden til folket gennem<br />

skolebørnene <strong>for</strong> den fælles<br />

fremtids bedste. Kernefamilien stod<br />

så at sige i almendannelsens tjeneste.<br />

Det er jo alt andet lige lettere<br />

at lave en almen dannelse, hvis<br />

man har en fælles grund som eksempelvis<br />

dette at reproduktionens<br />

socialisering varetages i en homogen<br />

familietype. Kernefamilien var<br />

i udgangspunkt <strong>for</strong>bundet med den<br />

politisk hensigtsmæssige <strong>for</strong>estilling<br />

at <strong>for</strong>ældrene opfattede børnene<br />

som statens borgere, og ikke som<br />

deres egne private følelsesmæssige<br />

<strong>for</strong>brugsgenstande, som ingen andre<br />

har <strong>for</strong>stand på.<br />

Når der ikke er én slags familie<br />

men alle mulige <strong>for</strong>skellige måder<br />

14 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


at leve sammen, elske, få børn, dele<br />

bolig og økonomi på, så får offentligheden<br />

i <strong>for</strong>m af pædagoger,<br />

lærere, terapeuter, psykologer etc.<br />

et problem. Alle i omsorgsprofessionerne<br />

er ansat i almenhedens<br />

tjeneste og skulle gerne komme<br />

med en eller anden fælles autoritet<br />

eller henvisningsinstans i ryggen.<br />

Men efter kernefamiliens <strong>for</strong>andring<br />

har vi ikke en bestemt ’rigtig’ homogen<br />

<strong>for</strong>estilling om familien at<br />

komme med og som vi kan <strong>for</strong>søge<br />

at almengøre. For hvem definerer<br />

egentlig hvilket familiært fællesskab<br />

der er hensigtsmæssigt? Og hvad en<br />

velfungerende familie er i dag?<br />

Der er mange eksempler på, at<br />

lærere og pædagogers problemer i<br />

folkeskolen og i daginstitutionerne<br />

udspringer af, de moderne familiers<br />

ændrede selv<strong>for</strong>ståelse: at de <strong>for</strong>står<br />

deres egne børn som helt særlige.<br />

Der<strong>for</strong> siger Lars-Henrik Schmidt,<br />

rektor <strong>for</strong> Danmarks Pædagogiske<br />

Universitet at der har sneget sig den<br />

mis<strong>for</strong>ståelse ind mellem <strong>for</strong>ældrene<br />

og pædagogerne/lærere, at børnenes<br />

ret til ikke at lide nederlag af <strong>for</strong>ældrene<br />

<strong>for</strong>veksles med hvert barns ret<br />

til succes (stjerne <strong>for</strong> en aften-syndromet).<br />

Fra at familien var til <strong>for</strong><br />

at varetage statens opgaver, såsom<br />

at udgøre en hensigtsmæssig ramme<br />

om skabelse af nye samfundsborgere,<br />

uddelegerer familierne i dag<br />

ifølge Schmidt nu opgaver til staten,<br />

<strong>for</strong>di den ikke selv har tid til at løse<br />

dem. Og <strong>for</strong>di familierne tror, at<br />

staten er til <strong>for</strong> dem, ligesom eleven<br />

tror, at læreren er til <strong>for</strong> ham eller<br />

hende. Der er således en tendens til<br />

at hver familie kræver særbehandling<br />

eller individuel behandling i<br />

de ting der angår deres børn. Vores<br />

manglende orientering mod fællesskabet<br />

kan undergrave enhver<br />

familiepolitik, <strong>for</strong>di der altid er<br />

nogle der ikke føler sig omfattet af<br />

eller tilgodeset af de tiltag, love og<br />

<strong>for</strong>anstaltninger man laver på området.<br />

Der<strong>for</strong> er det naturligvis en<br />

trussel mod velfærdsstaten, hvis der<br />

ved familiepolitik <strong>for</strong>stås en vifte af<br />

særlige hensyn til alle de samlivs<strong>for</strong>mer<br />

som mennesket anno 2006<br />

Husk<br />

praktiserer. Det kan umiddelbart<br />

afværges ved at staten i mangel af<br />

bedre <strong>for</strong>søger at holde kernefamilien<br />

ide i hævd. Men dyrkelsen af<br />

kernefamilien som værdi, er udtryk<br />

<strong>for</strong> samme strategi som at tisse i<br />

bukserne <strong>for</strong> at holde varmen. For<br />

de 250 år gamle idealer, er ude af<br />

trit med det liv, folk faktisk lever.<br />

Det <strong>for</strong>hold at familien fostrer individer<br />

og ikke borgere, og at familien<br />

opfatter sig selv som brugere af<br />

samfundets servicesystem i henhold<br />

til dens egne behov som individer,<br />

åbner op <strong>for</strong> en kritik af familien<br />

som institution. Familien kan nemlig<br />

ikke få særstatus som den samlivs<strong>for</strong>m<br />

alle ønsker eller bør ønske<br />

sig, hvis vi ikke kan blive enige om<br />

hvad det er <strong>for</strong> et fællesskab, og<br />

hvad der skal varetages her. Der<strong>for</strong><br />

er spørgsmålet om, hvor man overhovedet<br />

skal hjælpe familien hen i<br />

dag presserende.<br />

(Footnotes)<br />

1 Denne artikel er den skriftlige<br />

udgave af mit oplæg i <strong>STOK</strong> Østjylland<br />

torsdag den. 26. okt. 2006<br />

at betale kontingent,<br />

ellers er dette<br />

det sidste blad,<br />

du modtager...<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 15


ÅRSMØDE PÅ FINSK<br />

v/ Dorte Nikolajsen, <strong>STOK</strong>’s bestyrelse<br />

Jeg deltog som bestyrelsens repræsentant<br />

fra <strong>STOK</strong> i det finske årsmøde<br />

i <strong>for</strong>året 2006. Jeg har gået lidt<br />

og gemt på mine oplevelser og synes<br />

ikke at medlemmerne af <strong>STOK</strong> skal<br />

snydes <strong>for</strong>, at høre lidt om hvad der<br />

rører sig, højt mod nord.<br />

Årsmødet <strong>for</strong>egik i Oulu, den<br />

fjerdestørste finske by, en<br />

universitetsby, 150 km. syd <strong>for</strong><br />

polargrænsen.<br />

Finland er på nogenlunde<br />

samme størrelse som vi indbyggermæssigt,<br />

med 5 millioner<br />

indbyggere.<br />

Der er1500 medlemmer i den<br />

terapeutiske <strong><strong>for</strong>ening</strong>. Der er<br />

kun en terapeutisk <strong><strong>for</strong>ening</strong> i<br />

Finland, den er også er også<br />

en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>. Den<br />

samler således alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

terapeutiske retninger, der er<br />

anerkendt.<br />

Der 562 deltagere i årsmødet.<br />

Alle finsktalende.1 gæst udefra.<br />

Det var mig.<br />

Det var en helt speciel oplevelse<br />

at være alene i et land <strong>–</strong> et nordisk<br />

land, og så ikke <strong>for</strong>stå et ord af det,<br />

der blev sagt og stod skrevet. Det<br />

prægede hele min tur, naturligvis.<br />

Denne artikel bærer også en del med<br />

sig: Jeg tog programmet med hjem<br />

<strong>for</strong> at kunne skrive om overskrifter<br />

og oplægsholdere, men da jeg ikke<br />

<strong>for</strong>stod, hvad der stod i programmet,<br />

blev denne del ikke mulig.<br />

Allerede ved ankomsten om natten<br />

tegnede der sig et billede af en helt<br />

speciel tur: Taxa chaufføren <strong>for</strong>stod<br />

mig ikke, hotel portieren kunne kun<br />

få ord engelsk. En kommunikations<br />

brist mellem den finske <strong><strong>for</strong>ening</strong> og<br />

hotellet betød, at der ikke var et værelse<br />

reserveret til mig Men jeg fik<br />

dog som den finske <strong><strong>for</strong>ening</strong>s gæst et<br />

værelse, jeg kunne vise en bekræftelse.<br />

Så det blev en anden, der måtte<br />

sove på gangen.<br />

Næste morgen startede konferencen i<br />

universitetets lokaler i Oulu. Heldigvis<br />

kunne en enkelt ansat på hotellet<br />

engelsk, så jeg blev sendt med taxa<br />

til det rigtige sted. For hvad hjalp<br />

det, at jeg kunne læse på skiltet, at<br />

der var 1,7 km til Koskikeskus. Jeg<br />

vidste ikke, om det var et navn på<br />

en by, en hotel eller om det betød<br />

centrum.<br />

Vel fremme ved universitetet sad<br />

min redningsmand i <strong>for</strong>m af en<br />

kvinde: Beryl. Det blev Beryl som<br />

tolkede <strong>for</strong> mig i disse dage, uden<br />

hendes trans<strong>for</strong>mering af et sprog til<br />

et andet, ville jeg have været ude af<br />

stand til at få noget som helst ud af<br />

konferencen.<br />

Jeg har valgt at beskrive enkelte af<br />

de <strong>for</strong>edrag jeg var med til. Da den<br />

finske psykoterapeut<strong><strong>for</strong>ening</strong> som<br />

tidligere nævnt indeholder alle terapeutiske<br />

retninger betyder det, at der<br />

var mange af disse retninger repræsenteret<br />

på årsmødet. De workshops<br />

jeg har valgt at beskrive, passer<br />

bedst til <strong>STOK</strong>´s grundlag.<br />

Familien som ekspert i sin<br />

egen hverdag.<br />

Paula, en leder af handikaphjælpen<br />

i Helsing<strong>for</strong>s <strong>for</strong>talte om, hvordan<br />

man her havde flyttet fokus i organisering<br />

af hjælpen til de familier,<br />

som har handikappede børn. Man<br />

arbejder med familien som ekspert i<br />

sin egen hverdag.<br />

I Paula´s Center laver man et meget<br />

grundigt <strong>for</strong>arbejde ud fra en<br />

øko - kulturel teori. I denne teori<br />

arbejder man ud fra, at arbejdet<br />

med barnet ikke bare skal være<br />

centreret omkring familien, men<br />

udgå fra familien. At familien med<br />

hjælp fra hjælperne får bygget en<br />

hverdag op med barnet. At der tages<br />

udgangspunkt i hvad <strong>for</strong>ældrene er<br />

urolige <strong>for</strong>. Erfaringen herfra er, at<br />

de handikappede børn, som klarer<br />

sig bedst er de, hvor de professionelle<br />

kan samarbejde med familien<br />

om en god stabil hverdag. Det, at<br />

familiens basisliv er i fokus, og ikke<br />

de professionelles møde skemaer og<br />

ideer om hvad de tænker, der kan<br />

være godt <strong>for</strong> familien, har givet en<br />

stor <strong>for</strong>andring af arbejdet i familier<br />

med handikappede børn. Familierne<br />

føler sig som omdrejningspunktet<br />

<strong>for</strong> hjælpen, hvilket de også er. De<br />

16 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


føler sig set hørt og <strong>for</strong>stået og er<br />

der<strong>for</strong> lette at samarbejde med.<br />

Formålet med at arbejde på denne<br />

måde er, at skabe / genskabe en<br />

relativ balance i familien.<br />

For terapeuterne er det vigtigt at<br />

hjælpe og samtidigt holde en passende<br />

afstand, så familien <strong>for</strong>tsat<br />

har deres egen identitet. Og det er<br />

vigtigt, at det bliver muligt at bevare<br />

håb og drømme eller at genskabe<br />

dem med familien.<br />

Paula har skabt et rum uden et hun<br />

kaldte: <strong>for</strong> ”intimitetens terrorister”:<br />

Professionelle, som trænger sig <strong>for</strong><br />

meget på.<br />

Det var berigende og inspirerende<br />

at høre, hvor meget det kan gøre,<br />

at fokus flyttes i samarbejde med<br />

familier, der har et hårdt liv. Hvad<br />

det betyder, at familiens ekspertrolle<br />

respekteres.<br />

Forskning i arbejdet med deprimerede<br />

patienter.<br />

Narrativ tilgang til deprimerede <strong>for</strong>ældre<br />

- kontra traditionel medicinsk<br />

behandling.<br />

I et antal lægeklinikker i Finland er<br />

man i gang med et <strong>for</strong>skningsprojekt,<br />

som skal afdække, hvilke af<br />

de to metoder, der hjælper patienter<br />

med depression bedst.<br />

Formålet er dels denne afdækning,<br />

men også at klarlægge: Hvordan<br />

kan familielægen, lægehusene og<br />

familieterapeuterne samarbejde<br />

bedre. Er det en ide, at lægehusene<br />

får familieterapeuter tilknyttede?<br />

I <strong>for</strong>skningsprojektet indgår to behandlingsmetoder<br />

til patienter, der<br />

har en depression:<br />

Den ene gruppe bliver tilbudt en<br />

traditionel behandling. Her får<br />

patienterne medicinsk behandling,<br />

samt højst 10 konsultationer a´ max.<br />

30 minutter gennem 1½ år.<br />

Den anden gruppe patienter får tilbudt<br />

mellem 10 og 20 terapeutiske<br />

samtaler a´ cirka en time igennem<br />

1½ år. I disse samtaler bliver ægtefælle<br />

og familie inddraget.<br />

Herudover er der en kontrolgruppe,<br />

hvor hver læge behandler patienten<br />

som tidligere.<br />

Det har været svært at finde en metode,<br />

hvor man kan <strong>for</strong>ske ligeså<br />

effektivt i familie terapi, som i den<br />

traditionelle medicinske. Det er<br />

svært, <strong>for</strong>di terapien kræver meget<br />

individuelt arbejde med familierne,<br />

alt efter hvordan medlemmerne har<br />

det.<br />

Hele familien tages som sagt med i<br />

samtale<strong>for</strong>løbet. Samtalerne <strong>for</strong>egår<br />

i hjemmet, og der er børnene jo<br />

hjemme.<br />

Depressionens betydning <strong>for</strong> parterne.<br />

Depression er en monologisk erfaring.<br />

Den indre dialog er blevet<br />

stille.<br />

I familien bliver dialogen mellem<br />

parterne også <strong>for</strong>hindret - eller meget<br />

ensidig.<br />

Målet med samtalerne er, at skabe /<br />

genskabe en naturlig polyfoni. Fordi<br />

”Ingen ting er værre end et ord der<br />

ender blindt”.<br />

Hver partner har sin egen <strong>for</strong>tælling<br />

om sit liv, og de har en fælles. Depression<br />

påvirker hele familien.<br />

Der bliver set på vold i deprimerede<br />

familier. Og <strong>for</strong>brug af alkohol.<br />

Den narrative tilgang.<br />

Terapeuten opbygger med familien<br />

en <strong>for</strong>tælling om depressionen.<br />

Hvilken del har depression i dette<br />

pars / denne families liv?<br />

Hvilken rolle har partneren /familien<br />

i den andens depression.?<br />

Hvilken rolle har depressionen i<br />

partnerens / familiens liv?<br />

Parrene bygger en <strong>for</strong>tælling om<br />

depression op, tyngden i arbejdet<br />

bestemmes af dette.<br />

Den måde parret taler om depression.<br />

Depression rolle i <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>hold er meget <strong>for</strong>skellig.<br />

I nogle betyder den ikke så meget - i<br />

andre <strong>for</strong>holder det en voldsom faktor.<br />

Depression er ofte en ting, som<br />

påvirker et menneske meget. Og<br />

dermed partneren, den kan <strong>for</strong>årsage<br />

en stor følelse af magtesløshed.<br />

Nyorientering som begreb indføres,<br />

og der findes alternative historier.<br />

De depressive kender knapt sig selv<br />

og <strong>for</strong>står ikke, hvordan de skal<br />

blive sig selv igen. Der<strong>for</strong> skal de<br />

depressive opbygge en ny <strong>for</strong>tælling<br />

om sig selv. Det kan <strong>for</strong>årsage en<br />

stor konflikt i par<strong>for</strong>holdet, så også<br />

i denne fase er det meget værdifuldt<br />

at begge parter er med til samtalerne.<br />

Ved begyndelse og afslutning af<br />

<strong>for</strong>løbet samt efter hver konsultation<br />

udfylder både terapeut / læge<br />

og familien skalaspørgsmål til<br />

bedømmelse af, hvordan det går.<br />

Skalaspørgsmål til bedømmelse af<br />

symptomer. Og til bedømmelse af<br />

par<strong>for</strong>holdet.<br />

De professionelle, der gennemfører<br />

dette projekt, synes det er besværlig<br />

at arbejde med blanketterne, men<br />

nødvendig. For at lave undersøgelsen,<br />

<strong>for</strong> at dokumentere. Patienterne<br />

derimod føler det, som at bliver<br />

taget alvorligt. Føler det værdifuldt<br />

at gøre op hver gang: Hvor er jeg nu<br />

i <strong>for</strong>hold til sidst?<br />

Smugkig i undersøgelsen viser<br />

<strong>for</strong>eløbigt, at 80 % af familierne får<br />

et bedre ved et familieterapeutisk<br />

<strong>for</strong>løb.<br />

Der blev anbefalet følgende bog<br />

om depessionen, der lå som en sort<br />

hund mellem ægtefællerne : Matthew<br />

Johnstone: ” I had a black<br />

dog”. isbn 0 33042183 2.<br />

At møde besvær med<br />

unges skolegang sammen<br />

med familien og netværket.<br />

Et lokalpsykiatrisk team som arbejdede<br />

<strong>for</strong>ebyggende <strong>for</strong>talte om<br />

grundlaget <strong>for</strong> deres arbejdsmetoder.<br />

Målet er, at de unge ikke skulle<br />

ende i psykiatrien, men klare sig<br />

uden. At man når at sætte ind før<br />

problemerne er <strong>for</strong> store.<br />

Grundtanken er dialog. Teamet arbejder<br />

ikke efter en speciel arbejdsmetode,<br />

men ønsker at skabe dialog.<br />

Målet er ikke at <strong>for</strong>andre familien,<br />

men at få systemerne til at arbejde<br />

bedre sammen, respektere hinanden.<br />

Åbne øjne hos de involverede.<br />

Da teamet arbejder i et kæmpe område<br />

geografisk, er det stortset altid<br />

telefoniske henvendelser der kommer<br />

til teamet. Det er oftest mødrene<br />

der ringer, de unge er mellem<br />

14 og 21 år.<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 17


Teamets nøgleord er: Hurtig hjælp<br />

og let hjælp. Fleksibilitet og hurtighed.<br />

Der bliver indkaldt til netværksmøde,<br />

meget bredt netværksmøde.<br />

Forældrene skal være med. Skolen<br />

er altid med til det første møde.<br />

Møderne og arbejdes tilrettelægges,<br />

så det passer <strong>for</strong> familierne. Det<br />

betyder, at teamet må være meget<br />

fleksible med deres arbejdstider.<br />

Den, som har taget mod kontakt på<br />

telefon, er ansvarlig <strong>for</strong> at indkalde<br />

til det første møde. Den, som tager<br />

kontakt til teamet, moderen, læreren<br />

eller andet, skal være med til første<br />

møde. Hvis den unge er selvmordstruet,<br />

skal der indkaldes til møde<br />

inden<strong>for</strong> et døgn. Andre indkaldes<br />

inden<strong>for</strong> en uge.<br />

Ingen må stå alene i modtagelsen<br />

af en ung. De unge bliver ikke set<br />

af en psykiater de første gange, det<br />

kunne blive en flaskehals.<br />

Ved møderne skal alle komme til<br />

udtryk. Der arbejdes ikke med diagnoser.<br />

Derimod arbejdes der med:<br />

Hvad er spørgsmålet i dette menneskes<br />

liv? Hvilken betydning har<br />

symptomerne? Løsninger som kommer<br />

fra klienterne eller via dialog.<br />

Udover netværksmøderne kommer<br />

teamet også i hjemmet. Her får man<br />

syn <strong>for</strong> eventuelle søskende, og<br />

hvordan de klarer sig.<br />

Ofte har <strong>for</strong>ældrene brug <strong>for</strong> hjælp<br />

til at tage lederskabet, så den unge<br />

kommer i skole. De har ikke tænkt<br />

på, at den unge behøver hjælp. Det<br />

er ret ofte små ting der mangler,<br />

f.eks. at sedler til <strong>for</strong>ældremøder,<br />

ikke bliver afleveret hjemme.<br />

Fravær er ofte årsag til et dårligt<br />

skole<strong>for</strong>løb. Teamet arbejder også<br />

ude på skolerne, hvis der er brug<br />

<strong>for</strong> det. Det er det samme team, der<br />

arbejder med den enkelte unge i<br />

hele <strong>for</strong>løbet. Det blev fremhævet<br />

som et must.<br />

Teamet og de unge er meget tilfredse<br />

med <strong>for</strong>løbene, de har haft 400<br />

indstillede klienter, kun i 5 fungerer<br />

samarbejdet ikke.<br />

Epilog<br />

Som officiel gæst i den finske<br />

<strong><strong>for</strong>ening</strong> skulle jeg holde en tale<br />

til festmiddagen den sidste aften.<br />

For at anskueliggøre det sproglige<br />

dilemma jeg havde befundet mig<br />

i, bad jeg tolken lade være med at<br />

tolke en del af talen. Så kunne de<br />

lære det. Hvordan det er at være til<br />

et <strong>for</strong>edrag, hvor man ikke <strong>for</strong>står et<br />

eneste ord. Det vakte megen morskab<br />

At jeg var langt hjemmefra fik jeg<br />

bekræftet, også privat. Første dag<br />

fik jeg en sms om, at jeg var blevet<br />

bedstemor til en lille pige (ikke<br />

ganske uventet).<br />

På andendagen skrev min yngste<br />

Årsrapport fra <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />

2006: Året der gik:<br />

Det er hvert år en <strong>for</strong>nøjelse at<br />

evaluere ”året der gik” i Net-værket<br />

i Nordjylland.<br />

Netværksgruppen har igen haft et<br />

år med 5 berigende arrangementer,<br />

vi har desværre måttet aflyse<br />

ét arrangement.<br />

Netværksgruppen har med succes<br />

<strong>for</strong>tsat med <strong>for</strong>skellige aktuelle<br />

temaer, hvor et lille oplæg fra aftenens<br />

ansvarlige danner udgangspunkt<br />

<strong>for</strong> aftenens workshop.<br />

Det har også været et år præget<br />

af snakke omkring omstruktureringer<br />

på vore <strong>for</strong>skellige<br />

arbejdspladser i <strong>for</strong>bindelse med<br />

den kommende kommunalre<strong>for</strong>m.<br />

En omstrukturering, der<br />

<strong>for</strong> de flestes vedkommende er<br />

godt i gang, <strong>for</strong> nogen meget<br />

frustrerende, <strong>for</strong> de fleste meget<br />

tidskrævende.<br />

Enkelte har på grund af tidspres<br />

ikke kunnet nå at bidrage med<br />

planlagte oplæg og har måttet<br />

aflyse oplægget i sidste øjeblik.<br />

Andre i gruppen har været hurtige<br />

til at tage over, så aftenen<br />

alligevel er blevet indholdsrig<br />

og givende.<br />

Atmosfæren er god. Humøret<br />

er højt. Samtalerne er konstruktive,<br />

engagerede og<br />

lærerige.<br />

Der er godt 30 interesserede<br />

personer på vores mail-liste.<br />

Til arrangementerne møder 8<br />

<strong>–</strong> 15 deltagere pr. gang.<br />

Blandt temaerne der har været<br />

drøftet kan jeg bl.a. nævne<br />

vidensdeling omkring:<br />

•<br />

Værdsættende samtaler i<br />

skolen<br />

•<br />

Amerikansk aften: MST<br />

<strong>–</strong> PMT <strong>–</strong> Webster Stratton<br />

modellen. Licenskontrakternes<br />

indtog i vores arbejde<br />

•<br />

Supervision<br />

2007: Året der kommer: se på<br />

lokalsiderne.<br />

18 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Artikel<br />

Temakurser <strong>–</strong> familier på vej mod nye<br />

<strong>for</strong>tællinger og begreber.<br />

Familiecentret Spiren har gennem<br />

flere år tilbudt familier at komme<br />

på temaweekendkurser. Temakurserne<br />

sigter mod at give familierne<br />

nye oplevelser og nye <strong>for</strong>tællinger<br />

om sig selv som familie, og <strong>for</strong><br />

den enkelte en ny beskrivelse af<br />

”mig i min familie”. Familierne<br />

bliver via en legende og humoristisk<br />

tilgang introduceret til nye<br />

begreber og handlemuligheder.<br />

Mange <strong>for</strong>ældre oplever at deres<br />

børn ikke lytter til dem, de føler<br />

sig magtesløse i <strong>for</strong>hold til at få et<br />

godt og positivt samspil med deres<br />

børn. For mange <strong>for</strong>ældre er det<br />

uklart hvad der er årsagen til, at<br />

de ikke kan komme igennem med<br />

deres ønsker over<strong>for</strong> børnene. Børnene<br />

oplever, at <strong>for</strong>ældrene stiller<br />

flere og flere krav, de føler sig ikke<br />

set, anerkendt og accepteret <strong>for</strong> det<br />

de gør.<br />

Når <strong>for</strong>ældrene beskriver deres familieliv<br />

med børn og ægtefælle, er<br />

sproget ofte præget af, anklagende<br />

og negative beskrivelser. Ordene<br />

”aldrig og altid” optræder konstant<br />

i <strong>for</strong>ældrenes beskrivelser. F.eks.<br />

mine børn plager altid om at få<br />

slik, - de vil aldrig rydde op efter<br />

sig. Min mand kommer altid sent<br />

Hans Jørgen Jensen er socialpædagog/familiete-<br />

rapeut og er ansat på Familiecenteret Spiren, Godthåbsvej 1<br />

7500 Holstebro.<br />

Uddannet socialpædagog 1986, diplomuddannelse i<br />

familieterapi og i pædagogik.<br />

Har tidligere arbejdet på Børnehjemmet Toften i Herning og i<br />

Familiecentret i Herning<br />

hjem, min kone kritisere altid det<br />

jeg gør, hun siger aldrig at noget er<br />

godt nok.<br />

Temakurserne tager udgangspunkt i<br />

et tema som er generel <strong>for</strong> alle familier,<br />

nemlig familiens kommunikation.<br />

For så vidt kunne man godt<br />

beskrive kurserne som kommunikationskurser.<br />

Al adfærd er jo kommunikation.<br />

Vi har lært af Bateson, at<br />

vi ”ikke kan, ikke-kommunikere”.<br />

Vi mener dog at det er alt <strong>for</strong> ukonkret<br />

og abstrakt at benævne kurserne<br />

som kommunikationskurser,<br />

der<strong>for</strong> har vi valgt temaet: ”Gode<br />

beskeder <strong>–</strong> gode svar”.<br />

På temakurserne er målet, at vise<br />

<strong>for</strong>skellige kommunikationsmønstre<br />

i familier. Vi <strong>for</strong>søger at give<br />

begreber og ord <strong>for</strong> det negative og<br />

positive samspil, uden at komme<br />

løfte en belærende og moraliserende<br />

pegefinger.<br />

”Hvis du har et projekt/mål med en<br />

familie - bliver du en lærer, - når<br />

du begynder at undervise bliver du<br />

moralist, - som moralist har du tabt<br />

interessen <strong>for</strong> familiens synspunkt”<br />

sådan udtrykte Cecchin sig sidste<br />

gang, vi havde besøg af ham på<br />

Spiren.<br />

Med rollespillene, opgaverne, legene,<br />

turbogen og de andre elementer<br />

som jeg senere vil beskrive, er det<br />

vores hensigt, at tilbyde familierne<br />

et <strong>for</strong>skelligartet ”tag selv bord”. På<br />

bordet er nye begreber og ord, som<br />

familierne kan anvende i deres interne<br />

kommunikation fremover. Det<br />

er vort håb at familierne tager hjem<br />

fra kurset med en ide om, at det er<br />

muligt at påvirke/vælge, hvilken<br />

kommunikation der skal være fremherskende<br />

i deres familie.<br />

Vi <strong>for</strong>søger med andre ord, at undgå<br />

at have bestemte projekter med den<br />

enkelte familie, men at tilbyde nye<br />

begreber, beskrivelser og oplevelser<br />

til inspiration <strong>for</strong> fremtiden.<br />

I den følgende beskrivelse benævner<br />

jeg medarbejderne der leder kurset<br />

med <strong>for</strong>skellige betegnelser, kursusinstruktør,<br />

kursusleder eller familieterapeut.<br />

De enkelte betegnelser<br />

refererer til at der er <strong>for</strong>skellige roller<br />

og positioner personalet indtager<br />

under de <strong>for</strong>skellige aktiviteter.<br />

Fra problem til tema.<br />

Temakurser repræsenterer en anden<br />

vej i familiebehandlingen. Den traditionelle<br />

tænkning er ofte, at vi må<br />

kende den enkelte families specifik-<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 19


udbytte af at være med.<br />

I vore kurser har deltaget familier<br />

med meget <strong>for</strong>skellige problemtyper,<br />

social status og uddannelse,<br />

uden at det har været en hindring<br />

<strong>for</strong>, at familierne kan have udbytte<br />

af at være i samme gruppe.<br />

I vore kurser deltager mellem 5-8<br />

familier lidt afhængig af familiernes<br />

størrelse, men ofte er vi omkring 25<br />

<strong>–</strong> 30 deltagere, vi er normalt 4 kursusledere.<br />

Kursets opbygning:<br />

Kurset er opbygget i 4 overordnede<br />

moduler.<br />

Modul 1. (Fredag eftermiddag)<br />

Velkomst og præsentation.<br />

Introduktion til kursets tema. Rollespillet:<br />

”Ulvetimen”<br />

Etablering af begreber og fælles<br />

sprog. (sort kasket og rød kasket)<br />

Iagttagelse og benævnelse af adfærd.<br />

Modul 2 (Lørdag <strong>for</strong>middag)<br />

Fra ord til handling, - fra iagttager<br />

til deltager<br />

Arbejde med effekten af rød og sort.<br />

Dele erfaringer med andre familier.<br />

Familiemedlemmer i samme position:<br />

Mor til mor - far til far - ung til<br />

ung <strong>–</strong> barn til barn.<br />

Refleksioner over effekten af adfærd.<br />

Modul 3 (Lørdag eftermiddag)<br />

Øve samarbejde og valgsituationer<br />

i familier.<br />

Træne håndtering af stress og beslutningsprocesser<br />

i familier.<br />

Sjov <strong>for</strong> alle.<br />

Modul 4 (Søndag <strong>for</strong>middag)<br />

”Så hatten passer” - Nye rollespil<br />

med kursusdeltagere som spillere.<br />

Træne anerkendelse.<br />

Fastholde de nye begreber.<br />

Familien mod nye mål.<br />

Kursusafslutning.<br />

Udlevering af turbog.<br />

Beskrivelse af de enkelte<br />

elementer i temakurset.<br />

Jeg vil i det følgende gennemgå de<br />

enkelte elementer i temakurset. For<br />

at læseren kan få en indtryk af stemningen<br />

og den tone, vi søger at have<br />

ke problemer og målrette behandlingen<br />

ud fra en analyse af samspillet i<br />

den konkrete familie.<br />

Temakurset tager udgangspunkt<br />

i, at det har afgørende betydning,<br />

hvordan vi taler til hinanden, uanset<br />

hvilke <strong>for</strong>udsætninger vi har, og<br />

hvilke problemer der i øvrigt kan<br />

være på spil i den enkelte familie.<br />

Med valget af overskriften ”Gode<br />

beskeder <strong>–</strong> Gode svar” har vi et<br />

konkretiseret fokuspunkt.<br />

Ved at arbejde med temaet i <strong>for</strong>skellige<br />

lege og øvelser, er det vort mål,<br />

at familierne skal opnå en bedre<br />

<strong>for</strong>ståelse af deres kommunikation<br />

og samspil. Kurset slutter med, at<br />

familierne aftaler mål <strong>for</strong>, hvad de<br />

vil arbejde med i deres familier i<br />

tiden fremover.<br />

Rammerne omkring kurset.<br />

Vi har valgt at afholde vore kurser<br />

som weekendkurser, der begynder<br />

fredag eftermiddag og slutter søndag<br />

middag. Kurserne afholdes i et<br />

feriecenter. Hver familie bor i eget<br />

hus, alle måltider spises på restaurant,<br />

og i fritiden kan familierne frit<br />

benytte vandland og andre fritidsfaciliteter<br />

i tilknytning til feriecentret.<br />

Der er på den måde et skær af<br />

luksus omkring opholdet, på samme<br />

måde som, når andre f.eks. familieterapeuter<br />

tager på efteruddannelse.<br />

Kurserne er gratis <strong>for</strong> deltagerne og<br />

tilbydes familier, der alle deltager i<br />

ambulante familiebehandlings<strong>for</strong>løb<br />

på familiecentret.<br />

Temakurser er <strong>for</strong> flere familier i<br />

samme <strong>for</strong>løb. Både børn og voksne<br />

deltager i gruppen. Vi har erfaring<br />

<strong>for</strong>, at børn allerede fra 4-5års alderen<br />

kan følge <strong>for</strong>løbet og have<br />

på kurset, har jeg valgt at gengive<br />

instruktionerne som direkte tale.<br />

For hvert punkt vil jeg efterfølgende<br />

give en beskrivelser af de tanker/intentioner,<br />

der knytter sig til denne<br />

konkrete praksis. Instruktionerne er<br />

fremhævet med fed skrift.<br />

Velkomst og præsentation.<br />

Vi har valgt at starte kurset med en<br />

kop kaffe og fællessang. For at alle<br />

kan føle sig trygge og velkomne, er<br />

der reserveret plads til alle familier<br />

med navneskilt ved små borde.<br />

Man bliver ikke med det omgående<br />

sat i gruppe med andre, men kan<br />

sidde sammen med sin egen familie<br />

og se på de andre.<br />

Det næste der sker, er at kursusinstruktørerne<br />

præsenterer hinanden.<br />

Ole siger: ”Her ser I Karen, hun<br />

arbejder her på Spiren, nogle af jer<br />

kender hende i <strong>for</strong>vejen. Hun bor i<br />

et hus sammen med sin mand, og de<br />

har 3 børn og 5 børnebørn. Karen er<br />

rigtig god til at bage og lave lækker<br />

hjemmelavet marmelade”. Karen<br />

præsenterer herefter på samme<br />

måde en anden kursusinstruktør osv.<br />

Instruktion:<br />

”Tal sammen i familien og aftal<br />

hvem der skal præsentere hinanden.<br />

Vi vil gerne vide: Navn og<br />

alder på børnene, men <strong>for</strong>tæl også<br />

to ting som du ved, den anden<br />

er godt til, eller godt kan lide at<br />

gøre.”<br />

Formålet med denne lille øvelse ud<br />

over at præsenterer hinanden er, at<br />

alle oplever sig positivt beskrevet af<br />

et andet familiemedlem, samt at alle<br />

har muligheden <strong>for</strong> at sige noget i<br />

en <strong>for</strong>samling. Det at sige noget i en<br />

stor <strong>for</strong>samling er <strong>for</strong> nogle <strong>for</strong>ældre<br />

i sig selv en grænseoverskridende<br />

handling.<br />

Rollespillet som oplæg.<br />

Jeg har tidligere refereret til Cecchin,<br />

hvor han talte om at undgå<br />

at blive underviser og dermed at<br />

komme i rollen som bedrevidende<br />

ekspert og i værste fald blive opfattet<br />

som moralist. For at undgå dette<br />

har vi valgt, at introducere kursets<br />

tema via et rollespil kursusinstruktørerne<br />

opfører <strong>for</strong> deltagerne.<br />

20 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Rollespillet ”Ulvetimen”<br />

”Ulvetimen” <strong>for</strong>egår i en ganske<br />

almindelig familie og udspiller<br />

sig på det tidspunkt på dagen,<br />

hvor alle i familien kommer hjem<br />

fra arbejde, skole, fritidsklub<br />

osv. Rollespillet vises i to afsnit.<br />

Første del <strong>for</strong>egår i en meget dysfunktionel<br />

familie. Alle i familien<br />

råber og skændes, <strong>for</strong>ældrene<br />

skælder ud, og kritiserer uden<br />

at lytte. Alle skuespillere bærer<br />

sorte kasketter.<br />

Anden del af rollespillet <strong>for</strong>egår<br />

i samme familie med de samme<br />

konflikter, men her er kommunikationen<br />

bedre, der lyttes til<br />

hinanden, sproget er præget af<br />

anerkendelse og børnene bliver<br />

vejledt/guidet i <strong>for</strong>hold til, hvad<br />

de voksen ønsker af dem. Alle<br />

skuespillere bærer rød kasket.<br />

For at understrege <strong>for</strong>skellen på<br />

kommunikationen de to <strong>for</strong>skellige<br />

rollespil bærer skuespillerne alle<br />

enten er sort eller en rød kasket.<br />

Den sorte kasket bliver kontekstmarkør<br />

<strong>for</strong> negativ kommunikation/<br />

dårlige beskeder. Den røde kasket<br />

bliver symbol <strong>for</strong> den anerkendende<br />

og gode kommunikation/god besked.<br />

For at kunne aflære en uønsket<br />

adfærd må man kende det, man vil<br />

slippe af med, der må gives en beskrivelse,<br />

en <strong>for</strong>tælling om det uønskede.<br />

Samtidig må man have en<br />

ide/en <strong>for</strong>tælling om det ønskede.<br />

Det uønskede er den adfærd, der<br />

ofte beskrives med ordene, ”aldrig<br />

og altid”. Fortællinger der ofte peger<br />

på en syndebuk, en skyldig og<br />

dermed <strong>for</strong>tællinger, hvortil der er<br />

knyttet skyld og skam. Med rollespillene<br />

ønsker vi at vise et eksempel<br />

på, og invitere til en anden og<br />

bedre <strong>for</strong>tælling. En <strong>for</strong>tælling der<br />

gennem kurset bliver udvidet ved,<br />

at deltagerne sættes i <strong>for</strong>skellige situationer,<br />

hvor der er mulighed <strong>for</strong><br />

at eksperimentere med nye roller og<br />

handlemuligheder.<br />

Vi har erfaret at rollespillet med<br />

de sorte og røde kasketter, skaber<br />

synlige kontekstmarkører <strong>for</strong> <strong>for</strong>tællinger,<br />

der taler til <strong>for</strong>ståelse og<br />

håb, uden at de samtidig kalder på<br />

følelser af skam og skyld.<br />

Beskrivelse og benævnelse af adfærd.<br />

Efter rollespillene bliver deltagerne<br />

bedt om at komme med deres beskrivelser<br />

af, hvad de blev opmærksom<br />

på ved at se rollespillene. De<br />

udsagn kursusdeltagerne kommer<br />

med noteres på plancher som resten<br />

af kurset hænger på væggen i kursuslokalet.<br />

Instruktion:<br />

”Tal sammen i jeres familie om de<br />

to rollespil I lige har set.<br />

Hvad var <strong>for</strong>skelligt <strong>–</strong> hvad var<br />

godt, - hvad synes I ikke om?<br />

Hvad gjorde personerne i rollespillene?”<br />

Det er vigtigt at såvel børns som<br />

voksnes udsagn bliver taget alvorlig,<br />

kursuslederen er ansvarlig <strong>for</strong><br />

at hjælpe med at <strong>for</strong>mulere og anerkende<br />

de udsagn som fremkommer.<br />

Plancherne skrives naturligvis med<br />

rød og sort tusch <strong>for</strong> at understrege,<br />

hvor der hører til.<br />

Formålet med denne øvelse er,<br />

at deltagerne med deres egne ord<br />

beskriver, hvad de har set. Ved udarbejdelsen<br />

er der vægt på det beskrivende<br />

og lineære niveau. Først<br />

senere skal vi arbejde på det reflekterende<br />

niveau.<br />

Følgende bemærkninger er fremkommet<br />

efter rollespillene:<br />

Sort Kasket.<br />

De er alle sammen sure.<br />

Der er ingen, der lytter til hinanden.<br />

De tænker kun på sig selv<br />

Man kan kende noget af sig selv (er<br />

det os I har været hjemme ved??)<br />

Børnene bliver bange, når mor og<br />

far skændes.<br />

Rød Kasket.<br />

De lytter til hinanden.<br />

Selv om der er konflikter, bliver de<br />

ikke vrede.<br />

Der er en god stemning.<br />

De siger ”hej”, når de kommer hjem<br />

(sagt af en 5årig dreng)<br />

Der er nogen, som bliver rost.<br />

Forældrene er mere tydelige.<br />

Vi har nu skabt to begreber og visuelle<br />

udtryk: Sort og rød kasket.<br />

Begreber der er neutrale og ikke<br />

giver skyld til nogen, men som kan<br />

<strong>for</strong>stås af alle både børn og voksne.<br />

Begreberne er udtryk <strong>for</strong> både positivt<br />

og negativt samspil, men også et<br />

udtryk <strong>for</strong> de følelser, der er knyttet<br />

til de to typer af samspil, og som<br />

alle kender fra deres hverdag.<br />

Modul 2<br />

Fra ord til handling - fra iagttager<br />

til deltager.<br />

Andet modul i kurset har to mål,<br />

dels at komme til at arbejde med de<br />

<strong>for</strong>skellige typer af kommunikation,<br />

dels en reflekterende samtale om effekten<br />

af de røde og sorte kasketter.<br />

Instruktion:<br />

Tag SORTE kasketter på.<br />

”I får nu en kasse med små<br />

træklodser - I skal bygge et tårn,<br />

- så højt som muligt. Når I gør det<br />

skal I kritisere hinandens ideer og<br />

<strong>for</strong>slag, skælde ud på hinanden,<br />

irettesætte og lege at I er vrede på<br />

hinanden. I har 20 minutter til at<br />

løse opgaven.”<br />

Det er meget vigtigt at understrege,<br />

at dette er en leg, særligt i <strong>for</strong>hold til<br />

små børn.<br />

Ved at beskrive opgaven som en leg<br />

bliver det tilladt <strong>for</strong> børn at svare<br />

igen i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>ældre, det bliver<br />

tilladt <strong>for</strong> <strong>for</strong>ældrene at skælde ud<br />

og være ”primitive” i <strong>for</strong>hold til<br />

børnene. Den ydre kontekstmarkør<br />

- den sorte kasket - understreger<br />

dette. Forældre og børn mindes<br />

konstant om, at det vi laver sammen<br />

nu, er et rollespil. En leg hvor en del<br />

af opgaven er at være grove over<strong>for</strong><br />

hinanden.<br />

Opgaven løses med flere familier i<br />

samme rum, herved har familierne<br />

mulighed <strong>for</strong> at iagttage, hvad der<br />

sker i de andre familier. Er der f.eks.<br />

nogle der går så vidt, at de vælter et<br />

tårn?<br />

Det er vigtigt, at der er mange klodser<br />

til rådighed, herved bliver det<br />

spændende <strong>for</strong> alle i familien, hvad<br />

sker der, når tårnet når op til lamperne<br />

i rummet, og man må stå på<br />

en stol <strong>for</strong> at lægge de sidste klodser<br />

på tårnet??<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 21


Rød kasket.<br />

Næste opgave er, at familierne skal<br />

bygge et køretøj af legoklodser.<br />

Under øvelsen skal deltagerne bære<br />

de røde kasketter.<br />

Instruktion:<br />

”I får nu en kasse med legoklodser,<br />

I skal bygge et køretøj. I bestemmer<br />

selv, hvordan det skal se<br />

ud. Der er ingen byggevejledning<br />

i kassen. Det gælder om at bruge<br />

så mange klodser som muligt. Når<br />

I bygger, skal I hjælpe hinanden,<br />

være venlige, nysgerrige, og sørge<br />

<strong>for</strong> at alle ideer og <strong>for</strong>slag bliver<br />

hørt. I skal være imødekommende,<br />

anerkendende osv. - I skal<br />

lege, at I er den perfekte familie.<br />

I har 20 minutter til at løse opgaven.”<br />

Ofte ser vi, at <strong>for</strong>ældre beder børn<br />

om at stoppe en negativ adfærd<br />

uden at børnene samtidig henvises<br />

til en ønsket adfærd. Forældrene<br />

siger, ”hold op med det”, men glemmer<br />

at <strong>for</strong>tælle, hvad de ønsker at<br />

barnet skal gøre. Under denne opgave<br />

kan <strong>for</strong>ældre sige: ”Husk du har<br />

den røde kasket på, så nu skal du<br />

vente på, at det bliver din tur”. Ligesom<br />

den voksne, ved at føle den<br />

røde kasket på sit hoved, mindes om<br />

at lytte til barnet.<br />

Det er vigtigt, at der er mange legoklodser<br />

til rådighed, og at opgaven<br />

ikke kan løses entydig, men at løsningen<br />

i højere grad bygger på en<br />

fælles <strong>for</strong>handling i familien.<br />

Familieterapeutens rolle under<br />

øvelserne med kasketterne er at<br />

understrege og støtte samspillet med<br />

henblik på at <strong>for</strong>stærke konteksten.<br />

Det reflekterende niveau.<br />

Næste del af modul 2 er, at deltagerne<br />

deles op i gruppe bestående<br />

af personer, der har samme familieposition.<br />

Det vil sige fædre i en<br />

gruppe, mødre i en anden gruppe,<br />

og at børnene deles op i grupper<br />

efter alder.<br />

Instruktion:<br />

”Tal sammen om, hvordan der<br />

var at løse opgaver med de røde<br />

og sorte kasketter på hovedet.<br />

Hvad lagde I mærke til? Hvilken<br />

effekt havde det på jer selv og de<br />

andre i jeres familie, at I havde<br />

henholdsvis sorte eller røde kasketter<br />

på?”<br />

Ved at tale om effekten, bevæger vi<br />

os ind på det reflekterende niveau.<br />

Hvordan føltes det at have de <strong>for</strong>skellige<br />

roller? Er der noget, der<br />

ligner det, vi kender hjemmefra?<br />

Hvor<strong>for</strong> er det så let at komme til at<br />

kritisere, være negativ og irettesættende?<br />

Hver gruppe udarbejder en planche,<br />

som fremlægges i fælles plenum.<br />

En kursusdeltager fremlægger <strong>for</strong> de<br />

øvrige grupper i plenum evt. støttet<br />

af kursusleder. Det at skulle fremlægge,<br />

hvad der har været talt om<br />

i gruppen, ser vi som en mulighed<br />

<strong>for</strong> at en kursusdeltager kan afprøve<br />

sig selv i en ny rolle, - at overskride<br />

en grænse. Vi har set og hørt <strong>for</strong>ældre<br />

være meget stolte af at se deres<br />

”vanskelige” barn, pludselig står<br />

frem <strong>for</strong>an alle deltagere og <strong>for</strong>tæller<br />

noget om effekten af at have en<br />

sort kasket eller rød kasket på.<br />

Der er en kursusleder i hver gruppe,<br />

som har til opgave at støtte samtalen,<br />

og hjælpe med at skrive og<br />

fremlægge plancher.<br />

Inddelingen af deltagerne i grupper<br />

efter familieposition gør der nemt<br />

<strong>for</strong> gruppens medlemmer at koble<br />

sig på hinanden. Særlig <strong>for</strong> mændene<br />

er det noget nyt at tale med andre<br />

mænd om, hvordan det er at være<br />

far eller papfar.<br />

Modul 3.<br />

”Reality Matador”<br />

Overskriften hentyder til at der er<br />

tale om et spil, hvor det handler om<br />

at tjene penge. Familierne er deltagere<br />

i et spil, hvor de valg der træffes<br />

har betydning <strong>for</strong>, hvor mange<br />

penge man tjener.<br />

Instruktion:<br />

I skal nu deltage i et spil. Der er<br />

25 poster/opgaver. Hver opgave<br />

skal løses af jer i samarbejde med<br />

hinanden i familien. Alle opgaver<br />

er <strong>for</strong>skellige, nogle opgaver kræ-<br />

ver at man tænker, andre opgaver<br />

kræver at man handler, er lidt<br />

modig, eller har en god fantasi.<br />

Hver opgave skal købes i banken,<br />

de billige opgaver er man sikker<br />

på at kunne løse, men man tjener<br />

heller ikke så mange penge. De<br />

dyre opgaver kan være lidt vanskeligere<br />

at løse, men til gengæld<br />

tjener man mange penge. Der er<br />

særlig mange penge at tjene, hvis<br />

man kan købe et skattekort og<br />

retten til at grave efter guld. Spillet<br />

slutter kl. 16.00. Hvis guldet<br />

ikke er vekslet til penge inden<br />

banken lukker, er det ikke noget<br />

værd.<br />

I kan altid købe hjælp og vejledning,<br />

men det koster jo penge.<br />

Det er i dette spil meget vigtigt,<br />

hvilke valg I som familie træffer.<br />

I kan ikke inden<strong>for</strong> spilletiden nå<br />

alle opgaver, ligesom det er vigtigt,<br />

at I ikke tager <strong>for</strong> store chancer.<br />

I banken kan I få hjælp til<br />

at finde de opgaver, der vil passe<br />

bedst til jeres familie.<br />

I får 400 kr. i startpenge.<br />

Husk at dette er en leg/et spil.<br />

Det er vigtigt at alle i familien får<br />

en god oplevelse og har det sjovt<br />

med opgaverne. Det gælder om<br />

at huske at have de røde kasketter<br />

på under hele legen. Mange<br />

af opgaverne kan kun løses, hvis<br />

man hjælper hinanden.<br />

For at kunne <strong>for</strong>stå indholdet i spillet<br />

vil jeg give et par eksempler på<br />

de opgaver, som familien bliver<br />

stillet over<strong>for</strong>.<br />

Eks. 1<br />

Fang metalfisk med en magnet, der<br />

hænger i 5 snore. Fiskene er i et<br />

lille akvarium, som står midt i en<br />

cirkel, som man ikke må betræde.<br />

Deltagerne skal nu ved fælles hjælp<br />

få magneten hen til fiskene. For<br />

hver fisk der bliver fanget, tjenes<br />

25 kr.<br />

Eks.2<br />

Skyd balloner med dartpile, det<br />

koster 100 kr. at leje en pil. Inde i<br />

ballonen er der 1000 kr. - rammer<br />

man ved siden af, er pengene tabt.<br />

Eks 3.<br />

Alle i familien skal stå på et stort<br />

22 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


stykke plastik. Dette skal nu foldes<br />

på midten uden at nogen træder på<br />

jorden ved siden af. Hver gang man<br />

folder plastikken midt over, har man<br />

tjent 50 kr.<br />

Eks 4<br />

Byg et tårn ved hjælp af spagetti<br />

og limpistol. Ekstra spagetti kan<br />

købes. Vi giver 10 kr <strong>for</strong> hver cm<br />

tårnet måler i højden.<br />

Andre opgaver kan være et løse<br />

en Soduko, en labyrint, eller finde<br />

planter i naturen.<br />

Opgaverne er meget <strong>for</strong>skellige og<br />

udarbejdet således, at der er noget<br />

<strong>for</strong> både store og små børn, samt at<br />

det ikke spiller den store rolle om<br />

familien består af to eller fem medlemmer.<br />

Hensigten med opgaverne er, at<br />

give familierne mulighed <strong>for</strong> at øve<br />

samarbejde, og træne i at lytte og<br />

tage hensyn til hinanden. Vi har set<br />

en familie spille sig fallit, <strong>for</strong>di en<br />

far ville blive ved med at løse den<br />

samme opgave, selv om de andre i<br />

familien syntes noget andet.<br />

Vore erfaringer er, at alle hurtigt bliver<br />

opslugt af spillet, og der dystes<br />

med alle kræfter. For mange familier<br />

bliver det en positiv oplevelse,<br />

at være sammen og få øje på nye<br />

kompetencer hos hinanden.<br />

Terapeuternes rolle under spillet<br />

er, ud over at være spilleledere, at<br />

hjælpe familierne med at løse de<br />

konflikter, der kan opstå i valgsituationer<br />

og opgaveløsninger. Det er en<br />

vigtig opgave konstant at minde <strong>for</strong>ældre<br />

og børn om at holde den røde<br />

kasket på hovedet. Terapeuterne er i<br />

deres kommunikation til familierne<br />

positive og anerkendende, og derved<br />

et eksempel på god kommunikation<br />

og gode beskeder.<br />

Spillet sluttes af med, at alle tæller<br />

penge, og at der klappes af vinderne.<br />

Der er ingen præmier, det vigtigste<br />

er at deltage og have en positiv<br />

oplevelse i familien.<br />

Modul 4.<br />

Der er to hovedtemaer i modul 4,<br />

rollespillet ”Så hatten passer” og<br />

kursusafslutningen. Formål med<br />

sidste modul er at fastholde oplevelserne<br />

fra kurset, samt at sætte mål<br />

<strong>for</strong> fremtiden i familierne.<br />

Instruktion:<br />

”Vi skal nu spille ”Så hatten<br />

passer”. Vi har fået ideen fra<br />

et program fjernsynet. I denne<br />

(spillelederen viser en hat), ligger<br />

nogle kort med beskrivelser af<br />

situationer, der kan være i enhver<br />

familie.<br />

Vi skal nu prøve at spille de situationer,<br />

der er beskrevet på<br />

kortene. Vi bruger både de sorte<br />

og de røde kasketter. Alle jer, der<br />

sidder i rundkredsen, skal hjælpe<br />

skuespillerne med at finde de gode<br />

beskeder.”<br />

Terapeuten er spilleleder, og skal<br />

sørge <strong>for</strong>, at ingen føler sig udstillet,<br />

og at der kommer en rar og munter<br />

stemning.<br />

Spillets gang:<br />

En deltager trækker et kort fra hatten.<br />

Teksten med en familiesituation<br />

læses højt. Det kan f.eks. være: ”Du<br />

er mor til en dreng på 5 år, som vil<br />

have korte bukser på i børnehaven,<br />

men det er snevejr uden<strong>for</strong>. Tiden<br />

går og I skal snart ud af huset, ellers<br />

kommer du <strong>for</strong> sent på arbejde.<br />

Hvad gør du??”<br />

Vi skal nu have en deltager, der vil<br />

spille et barn på 5 år, og en der vil<br />

spille mor. Den der spiller barn får<br />

en sort kasket på hovedet, og den<br />

der spiller mor en rød kasket. (Det<br />

gør ikke noget om det er et barn, der<br />

spille den voksne, og en voksen der<br />

spiller barn) Når rollespillet er begyndt,<br />

er spillelederen opmærksom<br />

på, hvornår der er brug <strong>for</strong> hjælp fra<br />

kredsen. Spillelederen stopper skuespillet<br />

og henvender sig tilskuerne<br />

og beder om <strong>for</strong>slag til, hvad skuespillerne<br />

nu skal gøre eller sige.<br />

Hvis ingen melder sig med <strong>for</strong>slag,<br />

vælger spillelederen en tilfældig fra<br />

kredsen. Lægger en rød kasket på<br />

hovedet af denne, og taler nu med<br />

tilskueren om, hvad der kunne siges.<br />

Skuespillerne <strong>for</strong>tsætter spillet med<br />

den nye replik. Alle ser hvad der<br />

sker, og måske skal der straks hjælp<br />

til den næste replik. Når situationen<br />

er gennemspillet, hvilket højst må<br />

tage nogle få minutter, trækkes et<br />

nyt kort. Der vælges nye skuespillere<br />

og spilles ud fra det nye tema.<br />

Tanken med spillet er at bryde de<br />

vante mønstre i konfliktsituationer.<br />

Opgaverne er ud<strong>for</strong>met med situationer,<br />

som de fleste <strong>for</strong>ældre og børn<br />

kan genkende. Øvelsen ”Så hatten<br />

passer” retter sig imod at hjælpe<br />

familierne med at finde nye handlemuligheder<br />

i konfliktsituationerne.<br />

Alle hjælper hinanden med at finde<br />

nye svar/beskeder i de situationer,<br />

der virker så bekendte.<br />

En positiv sideeffekt er, at deltageren<br />

på egen krop prøver at spille<br />

skuespil. Flere har sagt, at de aldrig<br />

havde troet, at de kunne stå <strong>for</strong>an en<br />

stor <strong>for</strong>samling, men nu skete det<br />

bare.<br />

Kursusafslutningen.<br />

Fra fravalg til tilvalg.<br />

Instruktion:<br />

”I skal nu tale sammen om, hvad<br />

I har oplevet som det mest betydningsfulde<br />

<strong>for</strong> Jer som familie<br />

de sidste to dage. Hvad vil I tage<br />

med hjem fra dette kursus? Er<br />

der noget, som I vil blive bedre<br />

til hjemme? Skriv det ned som en<br />

målsætning på det lille skilt, der<br />

skal hænge på jeres køleskab.”<br />

Formålet med denne øvelse er, at<br />

familierne tager en målsætning med<br />

hjem. Tidligere har vi lavet familieweekendkurser,<br />

hvor vi inden<br />

kurset bad familierne om at komme<br />

med målsætninger til, hvad de gerne<br />

ville arbejde med på kurset. Vi<br />

erfarede, at det var overordentligt<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 23


vanskeligt at være tro over<strong>for</strong> de<br />

målsætninger, som familierne kom<br />

med. Ofte var målsætninger meget<br />

<strong>for</strong>skellige og der<strong>for</strong> vanskelige at<br />

indpasse i et kursusprogram uden,<br />

at man skulle tolke i målsætningerne.<br />

De gamle målsætninger beskrev<br />

problemer og uønsket adfærd. Nu<br />

arbejder vi på, at målsætningerne<br />

bliver <strong>for</strong>muleret, som beskrivelser<br />

af adfærd som familierne gerne vil<br />

have mere af. Et tilvalg frem <strong>for</strong> et<br />

fravalg.<br />

Familierne ofte bruger ord<br />

og begreber fra kurset, når de<br />

<strong>for</strong>mulerer deres målsætninger.<br />

En familie <strong>for</strong>mulerede det således:<br />

”Jeg (mor) vil blive bedre til at<br />

anerkende børnene og lytte til dem<br />

- Jeg skal ikke tro, at jeg på <strong>for</strong>hånd<br />

ved, hvad de vil sige! - Vi skal alle<br />

blive bedre til at samarbejde.”<br />

En anden familie skrev på deres<br />

skilt:<br />

”Vi vil tale mere om hvad vi gerne<br />

vil, - ikke hvad vi ikke vil have.”<br />

Farvel og <strong>for</strong>længelse af<br />

kurset.<br />

Alle samles til slut i en rundkreds.<br />

Vi beder hver familie om at læse<br />

deres målsætninger op.<br />

Denne tilbagemelding får ofte præg<br />

af at være en lille højtidelig ceremoni.<br />

Det er betydningsfuldt, at det<br />

bevidnes hvilke mål den enkelte<br />

familie har sat sig. Stemningen er<br />

præget af, at alle ønsker det bedste<br />

<strong>for</strong> hinanden og sig selv.<br />

Herefter får hver familie en turbog.<br />

Turbogen er et lille fotoalbum med<br />

billeder af den pågældende familie<br />

fra de to <strong>for</strong>egående dage. Billederne<br />

er optaget, således at man så vidt<br />

muligt ser glade mennesker, der<br />

har det sjovt sammen. Af hensyn til<br />

tavshedspligten, bliver alle billeder<br />

optaget, så der kun er personer fra<br />

den samme familie på billederne.<br />

Ingen skal optræde i andre familiers<br />

fotoalbums. Ud over billeder<br />

fra kurset er der afskrift af alle<br />

plancher, der har været hængt op i<br />

kursuslokalet.<br />

Formålet med turbogen er at <strong>for</strong>længe<br />

effekten af kurset, men også<br />

at familien bliver iagttager til sig<br />

selv. Turbogen er med til at <strong>for</strong>tælle<br />

en lidt anden historie om familien<br />

end den historie, de kom med fredag<br />

eftermiddag. Historien må gerne<br />

være noget i retningen af:<br />

”VI fik et fotoalbum med billeder af<br />

OS som familie, at VI bliver set af<br />

andre mennesker, der har fokuseret<br />

på OS, og der er billeder, hvor VI<br />

er glade. - Det vi ser her, er også en<br />

side af vores familie.”<br />

Kurset slutter med et kollektiv<br />

håndtryk til farvel.<br />

Alle står i rundkredsen med hinanden<br />

i hænderne, og der sendes nu et<br />

synligt håndtryk rundt i kredsen.<br />

Evalueringer.<br />

Turbogen medbringes til den næste<br />

aftale med familieterapeuterne på<br />

Spiren. Familien skal <strong>for</strong>tælle de<br />

familieterapeuter, der ikke har været<br />

med på temakurset, hvad de har<br />

oplevet, hvad der gjorde indtryk på<br />

dem osv.<br />

Når vi ved efterfølgende evalueringer<br />

har spurgt familierne om, hvad<br />

de har taget med fra kurserne, har<br />

nogle af svarene været:<br />

” Vi havde fået ord <strong>for</strong> hvad vi skulle<br />

kalde det, vi oplever i vores familie.<br />

Sammen med børnene havde<br />

vi en fælles oplevelse, vi kunne tage<br />

udgangspunkt,i da vi skulle snakke<br />

om, hvad vi ville have anderledes<br />

hjemme hos os, - hvad vi vil nå frem<br />

til.”<br />

”Vi overskred nogle grænser. Jeg<br />

havde aldrig troet, at jeg skulle stå<br />

og spille rollespil <strong>for</strong>an 34 mennesker.”<br />

” Jeg blev meget stolt, da jeg så<br />

mine to store børn fremlægge, hvad<br />

de havde talt om i deres gruppe.”<br />

”Det er godt at have en rød kasket<br />

på hovedet, - det vil jeg gerne, - men<br />

den får så hurtig en sort skygge!”<br />

”Det var godt at være sammen med<br />

andre familier og se, hvordan de<br />

gør med deres børn.”<br />

”Det er jo underligt, at man skælder<br />

så meget ud, når man kan se at det<br />

hjælper mere med at give ros og<br />

være anerkendende”<br />

”Børnene er meget glade <strong>for</strong> turbogen,<br />

de har vist den til både<br />

bedste<strong>for</strong>ældre, deres pædagoger og<br />

lærerne på skolen.”<br />

Vi har endnu ikke erfaring med<br />

at tilbyde kurset til familier ”fra<br />

gaden”. Vi har en <strong>for</strong>estilling om,<br />

at kurset og tænkningen bag elementerne<br />

i kurset sagtens kunne<br />

tilbydes andre familiegrupper, f.eks.<br />

<strong>for</strong>ældre tilknyttet en daginstitution,<br />

skole, familieklasse eller andet. Det<br />

er ikke en <strong>for</strong>udsætning, at familierne<br />

kender hinanden eller kursuslederne.<br />

Hvis man vil vide mere om Familiecenteret<br />

Spiren kan man gå ind på<br />

hjemmesiden: www.Familiecentretspiren.dk<br />

24 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


H V A D H A R V I G A N G I ?<br />

Hvad er en<br />

familie?<br />

Det spørgsmål<br />

stiller<br />

familiebehandlerne<br />

..<br />

<strong>STOK</strong>- Østjylland har indledt<br />

en spændende debat, som<br />

stiller skarpt på, hvordan<br />

vi kan udvikle en <strong>systemisk</strong><br />

familieterapi, som matcher den<br />

sen-moderne families oplevede<br />

virkelighed<br />

_________________________<br />

___<br />

Af Bodil Burian<br />

En almindelig hverdagsaften i<br />

oktober mødtes 45 mennesker i<br />

DISPUKs lokaler i Århus <strong>for</strong> at<br />

diskutere, hvor familiebehandlingen<br />

er på vej hen. Hvilket spor skal vi<br />

følge? Den manualbaserede eller<br />

den <strong>systemisk</strong>-narrative? Efterårets<br />

debat blev indledt med et oplæg<br />

af idéhistorikeren Agnete Braad.<br />

Vi kan ikke diskutere hvilken vej,<br />

vi skal gå i familieterapien, hvis<br />

vi ikke først får diskuteret, hvad<br />

vi mener, når vi siger familie her<br />

i 2006. Og om vi overhovedet<br />

kan sige, at vi har et fælles<br />

familiebegreb i Danmark i dag.<br />

Aftenens deltagere var noget stille<br />

og virkede lidt trætte, da de ankom.<br />

Måske på grund af en lang arbejdsdag.<br />

Alle satte sig i mindre grupper<br />

ved de runde borde. Der var folk<br />

fra hele regionen. Kolding i syd,<br />

Holstebro i vest og Djursland i øst,<br />

og naturligvis også folk fra Århus.<br />

Dejligt at der både var frugt, slik og<br />

mineralvand på bordene.<br />

Agnete Braads oplæg startede kl.<br />

19. Stilfærdigt og lidt reserveret.<br />

Det er et seriøst tema, og alle<br />

ønsker, at der er respekt om<br />

emnet. Efterhånden blev de ideer<br />

og påstande, som blev fremlagt<br />

via oplægget, tilpas pirrende<br />

og provokerende. Vi oplevede<br />

materialet så vedkommende og<br />

relevant, at der i løbet af den første<br />

time blev skabt et godt og fælles<br />

grundlag <strong>for</strong> aftenens debat.<br />

Kernefamilien som idé er udtømt.<br />

Vi skal <strong>for</strong>stå at, at voksne og<br />

børn i dag flytter sammen i en<br />

”kernefamilie som struktur; men<br />

ikke i en kernefamilie som ide”.<br />

Sammen med individualiseringen<br />

op gennem 60’erne er den enkelte<br />

blevet frisat, hvilket samtidig<br />

betyder, at familien er blevet et<br />

frivilligt og personligt projekt, der<br />

har karakter af et ’indtil videre’.<br />

Aftenens debat frembragte fire<br />

centrale fokusfelter, som bliver<br />

belyst i en sammenskrevet tekst,<br />

som kan hentes på <strong>STOK</strong>s<br />

hjemmeside. Teksten hviler på de<br />

udsagn deltagerne kom med i løbet<br />

af aftenen.<br />

1. Børnene vil bare gerne<br />

være sammen med deres<br />

mor eller far, eller dem de<br />

er opdraget til at tænke er<br />

deres mor og far.<br />

2. Hvilke familiebilleder<br />

arbejder vi ud fra, når vi<br />

samarbejder med <strong>for</strong>ældre<br />

og børn, der bliver tilbudt<br />

familieterapeutisk støtte?<br />

3. Vi mangler et sprog <strong>for</strong><br />

de <strong>for</strong>hold, som knytter<br />

sig til det at vokse op<br />

i ’den ny familie’ efter<br />

kernefamilien.<br />

4. Den enkelte påtager sig at<br />

søge individuelle løsninger<br />

på samfundsskabte<br />

problemer.<br />

.<br />

.. læs videre på www.danskstok.dk<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 25


Rejsebrev Fra Island.XV:<br />

IFTA’s World Family Therapy Congress<br />

d. 4.-7. okt, 2006 Reykjavik, Iceland.<br />

Tænk at være så heldig at deltage i<br />

en så spændende kongres.<br />

Velkomst. Toby Sigrun Herman<br />

President <strong>for</strong> IFTA bød hjertelig<br />

velkommen. Hun var så glad <strong>for</strong>,<br />

at det var lykkedes at overbevise<br />

alle om, at Island var stedet <strong>for</strong> en<br />

sådan kongres. Hun sagde, at de<br />

under planlægningen af, hvor det<br />

skulle <strong>for</strong>egå havde sagt, at vejret<br />

på Island i oktober var rigtig godt,<br />

hvortil hun tilføjede ” Vi LØJ.”<br />

Helga Porqardottir som er præsident<br />

<strong>for</strong> den Islandske <strong><strong>for</strong>ening</strong> bød også<br />

hjertelig velkommen.<br />

Reflection, Hope&Resilience.<br />

Program.<br />

Jeg ankom i silende regn, men resten<br />

af tiden var vejret nu alligevel<br />

fint. Ikke at det havde den store<br />

betydning, <strong>for</strong> programmet var så<br />

spændende, at jeg stort set ikke var<br />

uden <strong>for</strong> hotellet i de dage. Den fantastiske<br />

blå lagune fik dog et besøg<br />

på en friaften. Det eneste problem<br />

med programmet var, at hver gang<br />

jeg havde valgt, hvad jeg ville høre,<br />

var der mange andre steder, jeg også<br />

gerne ville have været samtidig.<br />

Men det er jo et luksusproblem.<br />

Besøgende Klagende Kunde<br />

”Min mand har sendt mig <strong>–</strong> han<br />

synes det ville være godt <strong>for</strong> mig<br />

at tale med dig!”<br />

”Jeg kan ikke sove. Mit<br />

barn er urolig du må som<br />

sundhedsplejerske kunne gøre<br />

noget.”<br />

Insoo Kim Berg havde en 1-dags<br />

workshop om solution focused brief<br />

family therapy<br />

Hun talte om si opdeling af klienterne<br />

i følgende grupper: den<br />

besøgende (der ikke har et problem<br />

og ingen ansvar <strong>for</strong> løsning), den<br />

klagende (der har et problem, men<br />

ingen ansvar <strong>for</strong> løsning) og kunden<br />

(der har et problem og som også<br />

føler ansvar <strong>for</strong> løsningen).<br />

Omsat i mit arbejde i familierne<br />

kunne denne viden se ud på følgende<br />

måde:<br />

”Jeg har problemer med mit<br />

humør. Jeg har måske en<br />

efterfødselsreaktion.<br />

Jeg vil gerne vide, hvad der kan<br />

gøres, som du ser det, og hvad jeg<br />

selv kan gøre <strong>for</strong> at få det bedre.”<br />

Klientens position: Klientens position: Klientens position:<br />

÷ problem + problem + problem<br />

÷ ansvar ÷ ansvar + ansvar<br />

Insoo <strong>for</strong>talte om sit arbejde i familierne. Her er nogle stikord fra hendes værktøjskasse:<br />

Hvad er hjælpsomt <strong>for</strong> dig? Hvordan<br />

er det hjælpsomt? Hvilke andre<br />

muligheder ser du?<br />

”Hvad kan du gøre i stedet <strong>for</strong> det,<br />

du gør nu, eller det du ikke vil<br />

gøre?”<br />

”Hvis du gjorde noget andet, hvad<br />

ville det sætte dig i stand til?”<br />

Hun arbejder også meget med mirakelspørgsmål.<br />

”Hvis han via et mirakel<br />

holdt op med at drikke, hvad<br />

ville han sige om, hvordan du ville<br />

blive defineret anderledes?”<br />

”Hvis du gjorde --- Hvad ville så<br />

ske----”<br />

”Hvad ville du gøre som du ikke<br />

gjorde i morges?” ” Hvad hvis ----?<br />

” ”Hvis det skete, hvad ville du så<br />

gøre som du ikke gør nu?” ” Hvad<br />

er det letteste, du kan komme i<br />

gang med? ” ” Hvordan komme i<br />

gang med det?” Første lille skridt?<br />

Små ting klienten kan gøre med det<br />

samme.<br />

Insoo demonstrerede sin metode<br />

med en af workshoppens deltagere,<br />

der spillede en af sine klienter:<br />

”Hvad har du gjort til nu? Hvad<br />

ønsker du at gøre ved det? Er der<br />

en løsning? Hvordan kan jeg være<br />

hjælpsom? Hvad skulle der komme<br />

ud af denne samtale, <strong>for</strong> at du synes,<br />

det er hjælpsomt <strong>for</strong> dig? Det lyder<br />

som om du har prøvet mange ting.<br />

Er der en vej ud?”<br />

Herefter brugte hun mirakelspørgsmålene:<br />

” Når du vågner, hvad vil være det<br />

første--- hvad vil du se, smage,<br />

opdage, høre, der gør dig opmærksom<br />

på, at, problemet er løst? Små<br />

tegn. Hvad vil du/ andre gøre? Og<br />

derefter? Hvad skal der til <strong>for</strong> at<br />

gøre <strong>for</strong>andring mulig i den retning<br />

du gerne vil? Hvad ville ændre sig,<br />

hvis det skete? Hvad ville være den<br />

26 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


enkleste ting, du kunne starte med?”<br />

Brug af nøgleord fra samtalen og<br />

skalaspørgsmål er også en vigtig del<br />

af hendes arbejde. Se efter menneskers<br />

gode grunde til, at de gør som<br />

de gør.<br />

Hvad har KLIENTERNE gjort<br />

ved problemet? (det må ikke blive<br />

terapeutens problem.) Hun siger, vi<br />

kun skal arbejde med dem, der er<br />

motiveret.<br />

Hun siger også, ”at det er det, der<br />

sker mellem mennesker, vi som<br />

terapeuter kan hjælpe med.” Det,<br />

der sker inde i mennesker, synes<br />

hun er svært at ændre, også selv om<br />

klienterne er motiverede.<br />

Hun <strong>for</strong>søger at få familien til at<br />

arbejde som et team. Hvordan eksponerer<br />

vi det, de har, i stedet <strong>for</strong><br />

det de ikke har. Hendes råd er: ”<br />

Mindst mulig indgriben. Hvis noget<br />

virker gør mere af det, hvis noget<br />

ikke virker, så gør noget helt uventet.<br />

Flytter vi en lille bid, flytter vi<br />

også resten.”<br />

En rigtig spændende dag.<br />

Næste dag optrådte hun igen, denne<br />

gang i plenum <strong>for</strong> alle deltagere.<br />

Spændende.<br />

Nu nogle stikord om de kortere<br />

workshops, jeg deltog i<br />

Tom Andersen talte bl.a. om:<br />

”Ikke tænke men se. se, høre, føle.<br />

Først derefter tænke. Det vigtigste<br />

ser vi ikke, <strong>for</strong> det er lige <strong>for</strong>an os.<br />

Hvad, hvordan, ikke <strong>for</strong>klare, men<br />

beskriv, se engang til. Usynlige<br />

bevægelser, synlige bevægelser,<br />

Vi kan <strong>for</strong>klare, hvordan terapeuten<br />

undersøger, den ikke bevægelige del<br />

af verden. Vores verden siger enten<br />

eller. Det kunne være bedre at bruge<br />

verber.<br />

Problemer skaber systemer omkring<br />

sig. Hvis vi møder et par, der har<br />

stærke og meget <strong>for</strong>skellige meninger,<br />

så bring ikke din egen mening<br />

ind, de har meninger nok. Hav aldrig<br />

en mening om deres meninger.<br />

Jeg søger det, jeg skal søge. Tilgive<br />

hinanden, men tilgiv også sig selv.”<br />

Tom Andersen <strong>for</strong>talte også om sit<br />

arbejde i fængsler, hvor håb har stor<br />

betydning. Et lille håb kan blive<br />

base <strong>for</strong> et større håb. Solution focus<br />

terapi. Implicit håb. Hvor mirakler<br />

var i dit liv.<br />

Eija-liisa Rautiainen Finland:<br />

Narrative and dialogical processes<br />

in couple therapy of depression:<br />

Hun talte om at finde nye måder at<br />

<strong>for</strong>tælle historier om sig selv. De følelser<br />

klienterne har, taler de måske<br />

ikke med hinanden om i familien.<br />

Terapeuten taler med den ene ægtefælle,<br />

mens den anden lytter. Eija<br />

siger:” Der er mere håb, når der er<br />

flere personer i rummet.”<br />

Overleve på trods af. Brug af humor.<br />

Positioner.<br />

Hvilken position indtager du nu?<br />

Hvordan vil det være at være glad?<br />

Hvem tilhører du? Hvad har været<br />

hjælpsomt <strong>for</strong> dig?<br />

Vis via tegninger, hvordan depressionen<br />

ser ud: Arbejde med billeder<br />

fra før depressionen, før klienten fik<br />

problemet. Not <strong>–</strong> knowing.<br />

Klienterne laver selv genogram. Jeg<br />

(terapeuten) er interesseret, jeg vil<br />

gerne se jeres styrker og muligheder.<br />

Creating connections. Kreere<br />

håbefulde historier. Håb drømme.<br />

Bruno Hillewaere talte om genogrammets<br />

styrker og de <strong>for</strong>skellige<br />

familiemedlemmers interesser.<br />

Forskellen på at arbejde som ekspert<br />

(voksen- barn relation) <strong>for</strong>klaret<br />

som at have et ”MOR- gen” og det,<br />

man kan gøre i stedet, nemlig at<br />

arbejde med ligeværdighed (og voksen-<br />

voksen relation).<br />

Dr. Zara Marovic Fra Sydafrika<br />

Om postmodernism and the future of<br />

systemic psychotherapy.<br />

Programmet i øvrigt:<br />

I det lille program er beskrevet 506<br />

abstracts, så I tilgiver nok, at I ikke<br />

får en beskrivelse af dem alle. Men<br />

antallet alene siger jo også noget om<br />

den mangfoldighed, vi var udsat <strong>for</strong>.<br />

Hjemmesiden www.ifta2006.org<br />

fungerer stadig, og I kan se præsentationer<br />

af workshopsene der.<br />

Møde med Nordiske samarbejdspartnere:<br />

Vi havde også møde alle os fra de<br />

<strong>for</strong>skellige Nordiske <strong><strong>for</strong>ening</strong>er der<br />

var tilstedet. Det er dejligt og lærerigt<br />

at mødes og udveksle erfaringer.<br />

Kongressen var en oplevelse, rig på<br />

mennesker og mangfoldighed.<br />

En anden gang må jeg se den fantastiske<br />

islandske natur.<br />

Venlig hilsen.<br />

Lisbeth Villumsen<br />

www.livviadialog.dk<br />

Medlem af <strong>STOK</strong>S bestyrelse.<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 27


Dagsorden<br />

General<strong>for</strong>samling i <strong>STOK</strong><br />

General<strong>for</strong>samlingen afholdes<br />

Fredag d. 10. november 2006 kl 17 <strong>–</strong> 19.<br />

på Munkebjerg Hotel, Vejle<br />

1. Valg af dirigent (mødeleder). Der kan vælges 2 dirigenter<br />

2. Valg af referent (-er)<br />

3. Forelæggelse og godkendelse af <strong>for</strong>mandens beretning<br />

4. Beretning fra udvalgene<br />

5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab<br />

6. Fastlæggelse af kontingent samt budget <strong>for</strong> nyt regnskabsår.<br />

7. Forslag til vedtægtsændringer<br />

8. Valg til bestyrelsen<br />

9. Valg af bestyrelsessuppleanter<br />

10.Valg af kursusudvalg <strong>for</strong> Vestdanmark<br />

11.Valg af kursusudvalg <strong>for</strong> Østdanmark<br />

12.Valg af to revisorer<br />

13.Evt.<br />

28 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Referat<br />

Formand Ole Nygaard byder<br />

velkommen<br />

1. Valg af dirigent (mødeleder):<br />

Svend Aage Rasmussen og<br />

Solvejg Rosenkilde<br />

SVAA konstaterer general<strong>for</strong>samlingens<br />

lovlighed<br />

2. Referenter: Susan Harnow og<br />

Fie Lønborg<br />

3. Forelæggelse og godkendelse af<br />

<strong>for</strong>mandens beretning.<br />

FORMANDENS BERETNING 2006.<br />

Vel mødt til alle jer, der ved dette<br />

fremmødet har valgt muligheden <strong>for</strong><br />

direkte indflydelse på <strong>STOK</strong>’s kurs<br />

fremover.<br />

Der er blevet slået mange nye<br />

strenge an det sidste år <strong>–</strong> og <strong>for</strong> at<br />

begynde med højdepunktet, er vi i<br />

Bestyrelsen stolte af, det <strong>for</strong> første<br />

gang i <strong>STOK</strong>’s historie er lykkes<br />

at få hele Danmark dækket ind<br />

på det <strong>systemisk</strong>e landkort. Dette<br />

<strong>for</strong>stået sådan, at med de sidste<br />

3 lokale kontaktpersoner fra hhv.<br />

Nord- og Sydsjælland <strong>–</strong> nemlig<br />

Bettina Vestergaard, Helle Johnsston<br />

og Bente Steen <strong>–</strong> er hver en krog<br />

af Danmark dækket ind af en<br />

kontaktperson i <strong>STOK</strong>.<br />

Rent <strong>systemisk</strong> er også nye<br />

landområder blevet gjort aktive, idet<br />

Sydjylland har afholdt 2 succesfulde<br />

aftenmøder af makkerparret,<br />

Karin og Stig Friis, der med<br />

oplægsholderne Jørgen Riber og<br />

Bodil Burian har kunnet trække 30<br />

til 50 deltagere.<br />

Desværre har Karin og Stig meddelt,<br />

at de pta. succesen må indstille<br />

deres virke, da organisatoriske<br />

fagområder rent professionelt skal<br />

opprioriteres. Til gengæld har to<br />

nye meldt sig som interesserede til<br />

at videreføre <strong>systemisk</strong> inspiration i<br />

Sydjylland, nemlig Martin Oksbjerg<br />

og Marion Sulmann <strong>–</strong> velkommen<br />

til jer.<br />

Også Fyn er blevet <strong>systemisk</strong><br />

aktiveret i <strong>STOK</strong>, ved Per Wermouth<br />

sammen med Formanden har<br />

afholdt aftenmøde i mandags med<br />

ca. 30 deltagere <strong>–</strong> og heraf er der<br />

nu oprettet en aktivitetsgruppe på<br />

4 personer omkring Per mhp. at<br />

arrangere <strong>systemisk</strong>e aktiviteter på<br />

Fyn.<br />

Med disse <strong>–</strong> og andre tiltag <strong>–</strong> er det<br />

lykkes Bestyrelsen at opfylde 6 ud<br />

af de 7 missioner, som jeg opstillede<br />

ved min tiltrædelsestale som<br />

<strong>for</strong>mand sidste år, nemlig:<br />

1. Styrkelse af lokalindsatsen<br />

i hele danmark <strong>–</strong> lige<br />

omtalt!<br />

2. Få 1 <strong>–</strong> 2 kontaktpersoner<br />

fra Sjælland <strong>–</strong> og her er<br />

kommet hele 3.<br />

3. Kursusudvalg i såvel Øst-<br />

som Vestdanmark <strong>–</strong> hvilket<br />

allerede er en realitet.<br />

4. Udarbejdelsen af det første<br />

af 2 kommissorier <strong>for</strong><br />

udvalg i <strong>STOK</strong>.<br />

5. Afholdelse af et 2-dages<br />

møde i Bestyrelsen i et<br />

”Reflekterende rum”.<br />

6. Arbejde <strong>for</strong> en<br />

vedtægtsændring til<br />

udvidelse af <strong>STOK</strong>’s<br />

<strong>for</strong>måls-paragraf, hvilket<br />

kan ses på dagsordenen.<br />

7. Kun dette punkt<br />

<strong>–</strong> som jeg måske lidt<br />

naivt <strong>for</strong>mulerede sidste<br />

år som <strong>–</strong> at det bliver<br />

naturligt <strong>for</strong> medlemmerne<br />

at kontakte Bestyrelsen<br />

med spørgsmål, ideer<br />

og inspiration, har vi<br />

stadig til gode. Måske det<br />

udbyggede netværk via<br />

kontaktpersoner opfylder<br />

denne mission. Skulle<br />

I her til stede <strong>–</strong> eller i<br />

øvrige medlemmer af<br />

<strong>STOK</strong> have bud på denne<br />

tilbageholdenhed, er vi<br />

meget interesserede heri.<br />

HJEMMESIDEN:<br />

Vi har fået en ny hjemmeside og en<br />

klar fokusering på, at dette er en<br />

kommunikationsmåde som tilhører<br />

fremtiden. Plus at man snart kan<br />

betale <strong>for</strong> kurser og medlemskab<br />

direkte fra hjemmesiden - Irene og<br />

Jacob siger mere om dette senere.<br />

UDVALGENE.<br />

Som oplyst på sidste<br />

General<strong>for</strong>samling har vi i<br />

Bestyrelsen pålagt os selv at<br />

udarbejde et kommissorium <strong>for</strong><br />

udvalgene under <strong>STOK</strong>.<br />

Baggrunden her<strong>for</strong> er, at skabe<br />

klare rammer <strong>for</strong> udvalgenes<br />

kompetencer, pligter og rettigheder.<br />

Vi er blevet opmærksomme på, at<br />

udvalgene i alt <strong>for</strong> lang tid har<br />

skullet navigere på egen hånd<br />

uden klare retningslinier <strong>for</strong> deres<br />

mandat, hvilket er utilfredsstillende<br />

både <strong>for</strong> udvalgene og <strong>for</strong> <strong>STOK</strong><br />

som <strong><strong>for</strong>ening</strong>.<br />

Første udvalg, vi har fokuseret på,<br />

er Kursusudvalget. Dette er der<br />

flere grunde til: For det første kan<br />

det være ret store beløb, der er på<br />

spil, når kurser med annoncering<br />

bliver arrangeret <strong>–</strong> ikke mindst<br />

når vi nu har arrangeret kurser<br />

med undervisere langvejs fra som<br />

f.eks. Australien og New Zealand.<br />

Vi har heldigvis en pæn kapital<br />

at gøre med i <strong>STOK</strong>, men da det<br />

er betroede midler, vi modtager<br />

via medlemmernes kontingenter,<br />

giver det en særlig <strong>for</strong>pligtelse på<br />

udgiftssiden i <strong><strong>for</strong>ening</strong>en.<br />

For det andet har vi modtaget<br />

<strong>for</strong>espørgsler fra medlemmer - dels<br />

om ikke det er muligt med større<br />

geografisk spredning på kurserne,<br />

så de ikke kun holdes i Kbh. <strong>–</strong> og<br />

dels om ikke vi også kunne afholde<br />

kurser på dansk, og dels <strong>for</strong> alle<br />

faggrupper i <strong>STOK</strong>.<br />

Her har vi gjort en indsats på flere<br />

områder:<br />

1. Vi har knyttet et medlem<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 29


fra Bestyrelsen <strong>–</strong> pt. Kirsten<br />

Bjerregaard <strong>–</strong> som fast medlem af<br />

Kursusudvalget. Dels <strong>for</strong> at have<br />

øjeblikkelig kommunikationskanal<br />

til Bestyrelsen under<br />

Kursusudvalgets møder <strong>–</strong> dels<br />

<strong>for</strong> at kunne servicere udvalget<br />

kontinuerligt.<br />

2. Vi har udarbejdet et<br />

kommissorium, som i <strong>for</strong>året blev<br />

præsenteret <strong>for</strong> Kursusudvalget.<br />

De har imidlertid - efter fælles<br />

drøftelse indbyrdes og med<br />

Bestyrelsen - meddelt, at de<br />

ønsker at ophøre som medlemmer<br />

af Kursusudvalget. Dette er<br />

beklageligt fra Bestyrelsens<br />

perspektiv <strong>–</strong> og i direkte modstrid<br />

med Bestyrelsens intentioner<br />

om en positiv effekt ved klare<br />

regler <strong>for</strong> udvalget og med en<br />

udstrakt servicering af udvalgets<br />

medlemmer, men det er jo et<br />

frivilligt arbejde, der lægges i<br />

udvalgene, og der<strong>for</strong> naturligvis<br />

fair, at udvalgsmedlemmer kan<br />

trække sig.<br />

Jeg vil dog her gerne takke<br />

udvalgets medlemmer <strong>for</strong> de mange<br />

kurser af høj faglig kvalitet, som<br />

de i årenes løb har arrangeret <strong>–</strong> og<br />

<strong>for</strong> den åbning til hele verden,<br />

de har udvist ved f.eks. at hente<br />

verdensberømte kursusholdere<br />

<strong>–</strong> specielt fra den anden side af<br />

jorden.<br />

Dette indebærer, at vi skal have<br />

nye medlemmer til at indgå i<br />

kursusudvalg <strong>–</strong> og her har vi aht.<br />

ønsket om geografisk spredning<br />

med kurserne valgt at oprette to<br />

nye kursusudvalg <strong>–</strong> nemlig et <strong>for</strong><br />

Østdanmark og et <strong>for</strong> Vestdanmark.<br />

Dette punkt vender vi tilbage til<br />

senere på General<strong>for</strong>samlingen.<br />

Nordisk samarbejde: Præsenteres<br />

senere af Lisbeth Villumsen.<br />

INTERNATIONALT:<br />

EFTA er stadig under opbygning og<br />

således præget af:<br />

- på den ene side fælles pionerånd<br />

og<br />

- på den anden side <strong>for</strong>skelligheder<br />

i landenes ambitionsniveauer og<br />

nationale ønsker og behov.<br />

Vi <strong>for</strong>søger i <strong>STOK</strong> stadig at<br />

finde vores rolle og udbytte af<br />

medlemskabet, men der er flere<br />

lovende tiltag i gang - <strong>for</strong> os<br />

vigtigste er NFTO’s (National<br />

Family Therapy Organisation)<br />

arbejde med en fælles europæisk<br />

certificering <strong>for</strong> terapeuter.<br />

BRANCHEFORENING.<br />

May Scharling og Bodil Burian<br />

har i år <strong>for</strong>tsat deres indsats<br />

<strong>for</strong> en <strong>for</strong>mel godkendelse af<br />

terapeuter med anden uddannelse<br />

end psykologerne. Som det ser<br />

ud pt. er det mest realistiske, at<br />

det bliver en <strong>systemisk</strong> afdeling<br />

under Psykoterapeut Foreningen.<br />

May in<strong>for</strong>merer herom på<br />

General<strong>for</strong>samlingen.<br />

Til slut en stor tak til alle aktive<br />

i <strong>STOK</strong> <strong>–</strong> og en særlig tak til Fie<br />

og Irene, <strong>for</strong> en kæmpe indsats<br />

som Fie yder <strong>for</strong> bladet og Irene<br />

yder <strong>for</strong> økonomi, regnskaber og<br />

medlemsregistrering og service.<br />

En stor anerkendelse til denne og<br />

tidligere General<strong>for</strong>samlinger, der<br />

har været med til at sammensætte<br />

den nuværende Bestyrelse. Som<br />

Formand må jeg indrømme,<br />

at vi har været myreflittige og<br />

er et bragende godt team. Tak<br />

bestyrelsesmedlemmer <strong>for</strong> jeres<br />

indsat hertil.<br />

Tak <strong>for</strong> endnu et godt <strong>STOK</strong>-år.<br />

Ole Nygaard<br />

Formand <strong>for</strong> <strong>STOK</strong>.<br />

Debat m. salen:<br />

Henning Nielsen: Hvordan står<br />

det til med medlemstilgang? Irene<br />

Berri: vi har måttet slette en del<br />

ikke-betalende medlemmer, men<br />

vi får til stadighed nye og pt.<br />

ligger det på 466, hvoraf der er 9<br />

studerende og ? institutioner. Jacob<br />

Moesgaard: vi har stadig til hensigt<br />

at få flere nye. May Scharling:<br />

uddannelsesstederne kunne måske<br />

have glæde af ½-times præsentation<br />

af <strong>STOK</strong> v. et bestyrelsesmedlem.<br />

Dorthe Nicolaisen: Ideen om badges<br />

med ”Ny på årsmødet” kunne tages<br />

op.<br />

De tilstedeværende lokalkontakter<br />

præsenterer sig på op<strong>for</strong>dring<br />

4. Beretning fra udvalgene<br />

a. Kursusudvalget<br />

Udvalget er ikke til stede og er trådt<br />

af. Tak til udvalget, <strong>for</strong> kurser af<br />

særdeles høj kvalitet. 2 nye udvalg<br />

skal vælges (p.p. 10 og 11) Ole<br />

Nygård læser det kommissorium<br />

op, som bestyrelsen har vedtaget <strong>for</strong><br />

udvalgets arbejde. Der spørges om<br />

kurserne har været i erensstemmelse<br />

med medlemmernes ønsker? Vigtigt<br />

at udvalgene spørger sig selv herom.<br />

May vil gerne konsulteres. Jesper<br />

Hejl: Det er også vigtigt at overveje,<br />

hvad der kunne være spændende at<br />

udbyde til medlemmerne. Henning<br />

Nielsen: Ved ammensætning af<br />

udvalgene er det tillige vigtigt, at<br />

smedlemmerne kan lide hinanden.<br />

Hvor<strong>for</strong> kan man ikke have flere<br />

udvalg? Kunne grupper ikke<br />

nedsætte sig mhp at tilbyde fx<br />

3 kurser med en bestemt profil?<br />

Hvor<strong>for</strong> et ommissorium? Dorthe<br />

Nikolajsen: bestyrelsen ønsker<br />

at have tøjler i udvalgene pga de<br />

store pengebeløb. Merete ?: kunne<br />

Hennings <strong>for</strong>slag ikke udbydes?<br />

Dorthe Nikolajsen: mulighederne er<br />

mange. Jesper Hejl: hvor er legen<br />

her på årsmødet? Hvor er åben<br />

space?<br />

b. Bladudvalget<br />

Udvalget består af Mikael Brauner,<br />

der ikke er her i dag p.g.a.<br />

familie<strong>for</strong>øgelse, Svend Aage<br />

Rasmussen, der også er vores<br />

repræsentant i Fokus-redaktionen,<br />

Susan Harnow, der er bestyrelsens<br />

medlem, og mig som redaktør.<br />

De korte facts er at vi igen i år har<br />

produceret 4 blade og at vi har fået<br />

annonceindtægter på 31.925 kr.,<br />

hvilket vist nok svarer til udgifterne<br />

<strong>for</strong> at udsende 1 blad.<br />

Et fælles nordisk blad har været<br />

på ønskesedlen længe, men det<br />

koster penge at producere, bl.a.<br />

<strong>for</strong>di vi i redaktionen har prioriteret<br />

højt at alle udvalgsmedlemmerne<br />

30 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


deltager i hele processen <strong>–</strong> altså<br />

mødeaktiviteterne i de 2 øvrige<br />

lande.<br />

Vi vil lægge de gl. blade ud på<br />

hjemmesiden - i første omgang<br />

bliver det årgang 2006, og vi håber<br />

at kunne rekonstruere så mange<br />

af de ældre som muligt, men de<br />

tidligere er i nogen grad blevet<br />

redigeret videre på trykkeriet.<br />

c. Hjemmesideudvalget v. Jacob<br />

Mosegaard og Irene Berri.<br />

Gennemgang af hvorledes hjemmesiden<br />

fungerer: Log ind med medlemsnr.<br />

og kodeord (”stokbruger”<br />

ved første indgang <strong>–</strong> siden ændrer<br />

man til et personligt kodeord)<br />

d. Brancheudvalget<br />

May Scharling og Bodil Burian<br />

<strong>for</strong>talte om deres <strong>for</strong>eløbige arbejde.<br />

Deres overvejelser kan findes her i<br />

bladet som et debatoplæg.<br />

e. 3 lokalgrupper:<br />

<strong>STOK</strong> Vestjylland,<br />

I Stok Vestjylland har der siden<br />

sidste Årsmøde været planlagt 4<br />

aften arrangementer med emnerne:<br />

PMT ( Parents managements<br />

training). Børn der lever<br />

med psykisk syge <strong>for</strong>ældre.<br />

Familiebehandling, heldagsskole og<br />

Børnegrupper. To sidstnævnte har<br />

desværre måttet aflyses.<br />

Af kommende arrangementer er<br />

der planlagt: Dialog i hverdagen<br />

( nov. 2006) og Narrativ terapi og<br />

outsider wittness group ( 2 maj<br />

2007). Endvidere planlægges at<br />

afholde en temaaften med focus<br />

på de processer der opstår med<br />

kommunesammenlægningen og en<br />

aften med metoden ”De utrolige år.<br />

Der er mulighed <strong>for</strong> at tilmelde sig<br />

på en mail liste hos kontaktpersonen<br />

<strong>for</strong> Stok Vestjylland, og dermed<br />

få tilsendt Nyhedsbrev og løbende<br />

blive orienteret om kommende<br />

arrangementer .<br />

<strong>STOK</strong> Bornholm v/Solvejg<br />

Rosenkilde Nielsen, Lokal<br />

kontaktperson<br />

Aktiviteter i 2006.<br />

På Bornholm har der været afholdt<br />

et arbejdsplads arrangement i det<br />

<strong>for</strong>løbne år.<br />

Temaet var ”Løsningsfokuserede<br />

samtaler i daginstitutionsregi”<br />

Der var 14 deltagere, heraf var de<br />

4 oplægsholdere som kom med<br />

eksempler fra egen arbejdsplads.<br />

Der var eksempler fra<br />

sygehus, familiepleje, skole og<br />

daginstitutionsregi.<br />

Dialogen omhandlede hvordan<br />

metoderne kan omsættes til praksis.<br />

Alle deltagere udtrykte stor glæde<br />

over arrangementet og der er ønske<br />

om flere arrangementer.<br />

Flere <strong>STOK</strong> medlemmer deltog i<br />

en 2 dages workshop i Rønne med<br />

Elspeth McAdam i maj 2006, hvor<br />

temaet var ”Værdsættende samtaler<br />

i arbejdet med klienter, kollegaer og<br />

i organisationer”<br />

I september 2006 blev der afholdt<br />

en 2 dages workshop i Rønne med<br />

Tom Andersen og Judit Wagner med<br />

temaet ”Reflekterende samtaler”<br />

Ved begge workshops var de<br />

bornholmske deltagere enige om,<br />

at der er behov <strong>for</strong> at mødes og<br />

udveksle erfaringer og få dialog om<br />

faglige temaer inden<strong>for</strong> <strong>systemisk</strong><br />

tænkning.<br />

5. Forelæggelse og godkendelse<br />

af revideret regnskab v. Irene<br />

Berri (Se næste side)<br />

a. Henning Nielsen: Er der store<br />

aktiviteter <strong>for</strong>ude? Det er jo<br />

vigtigt, at der er et sikkert økonomisk<br />

rygstød, når den slags<br />

skal arrangeres? Bestyrelsen<br />

oplyser, at der ingen større<br />

arrangementer er i udsigt de<br />

første mange år.<br />

Regnskabet godkendes.<br />

6. Forelæggelse af kontingent<br />

samt budget <strong>for</strong> nyt regnskabsår<br />

v. Irene Berri<br />

Kontingent & budget vedtages.<br />

7. Forslag til vedtægtsændringer<br />

a. Bestyrelsen har ønsket § 2.1<br />

ændret med tilføjelsen ”og narrativ”.<br />

Der spørges, om dette<br />

udelader andre <strong>systemisk</strong>e<br />

retninger? Er det ikke nok at<br />

kalde sig ”<strong>systemisk</strong>”. Ved at<br />

nævne en speciel kategori udelukkes<br />

andre retninger, og vi<br />

vil være nødt til at ændre, hver<br />

gang der opstår noget nyt. Ole:<br />

det narrative fylder meget i det<br />

faglige liv over hele verden,<br />

og flere narrative betragter sig<br />

ikke som <strong>systemisk</strong>e. Vi vil<br />

gerne inkludere alle.<br />

Forslaget vedtaget med 31<br />

stemmer <strong>for</strong>, 4 imod, 4 undlod<br />

at stemme<br />

8. Valg til bestyrelsen<br />

a. Irene Berri, Kirsten Bjerregård<br />

og Lisbeth Willumsen genvalgt<br />

9. Valg af bestyrelsessuppleanter<br />

a. Helle Riisgård<br />

10. Nedsættelse af kursusudvalg<br />

<strong>for</strong> Vestdanmark. Se kommissoriet<br />

på hjemmesiden.<br />

Birgitte Thorbjørnsen, Århus +<br />

en af hendes bekendte, + Jesper<br />

Hejl, Århus, + evt Eva Søndergaard,<br />

Randers og Kirsten<br />

Børsting<br />

11. Nedsættelse af kursusudvalg<br />

<strong>for</strong> Østdanmark<br />

a. Helle Riisgård og Margit<br />

Kristiansen<br />

12. Valg af to revisorer<br />

a. Mats Widsel og Judith<br />

Klitgaard<br />

13. Evt.<br />

a. Nordisk samarbejde v/<br />

Lisbeth Villumsen<br />

b. Branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>en v. May<br />

Scharling og Bodil Burian.<br />

Dorthe Nissen <strong>for</strong>eslår, at<br />

man slår pjalterne sammen<br />

m uddannelsesinstitutionerne,<br />

der står over<strong>for</strong><br />

c. Den Nordiske redaktion<br />

ved Fokus på Familien v.<br />

Sv. Aage<br />

Mødet sluttes i god ro & orden<br />

kl. 19.00<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 31


32 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Boganmeldelse<br />

Semantiske polariteter og positioner :<br />

samtaler i organisationer<br />

Marianne Grønbæk, DK og David Campbell,<br />

UK, oversættelse Henrik Pors<br />

2006. 196 sider<br />

Forlag: MG-Udvikling<br />

Samme bog er udkommet på Karnac. Den engelske<br />

titel er: Taking Positions in Organisations.<br />

På bagsiden af den engelske udgave har Peter<br />

Lang, Director at KCC, London og et kendt ansigt<br />

og oplægsholder i DK om Den værdsættende<br />

tankegang, skrevet nedenstående ”bagord”:<br />

Here is a rich treasury of experience, collaboration<br />

and presentation <strong>for</strong> managers, organisational staff,<br />

leaders and organisational cultures. The authors,<br />

coming from two different cultures, Danish and<br />

English, blend together their experiences of working<br />

in organisations creatively. They present terms<br />

which could look daunting, ”semantic polarities”,<br />

”discourses” and ”positioning”. They set out very<br />

clearly how people could use these terms, going<br />

step by step, to make sense of what his happening in<br />

organisations whilst opening up ways <strong>for</strong> productive<br />

change. They identify how the fixed can become fluid,<br />

dialogues can develop and respectful commitment<br />

can grow.<br />

Three main sections give the reader the freedom<br />

to read the book wholly or to dive into one of the<br />

sections. Ways of thinking and working out how to<br />

act are followed by 17 examples (yes 17 not one<br />

or two!!) of lived practice full of instructive detail.<br />

Finally they interview customers who have used<br />

the practices that are presented. So it becomes like<br />

a handbook. The practice examples are inspiring,<br />

making it possible to work in similar ways without<br />

difficulty. So complexity is honoured and ways of<br />

going on productively are created.<br />

This book is <strong>for</strong> living with. I can imagine referring<br />

to it again and again to learn ways of giving working<br />

people energy and direction to go <strong>for</strong>ward in fruitful<br />

ways.<br />

I just love THE book <strong>–</strong> it is so fresh and inspiring<br />

<strong>–</strong> introduces something new into the systemic<br />

narrative appreciative way of working. Nobody else<br />

that I know of has begun to explore the possibilities<br />

created through looking at s-polarities, discourse and<br />

positioning. It is so refreshing and is one of the few<br />

ways that I have come across that is grounded in the<br />

power of language and uses language and ways that<br />

it can work to engage with people in organisations.<br />

Marianne and David have put in a lot of work <strong>–</strong> we<br />

can be appreciative of that as well as of the way you<br />

have put it together.<br />

Much success with the book!!<br />

Begge bøger kan købes ved henvendelse til<br />

MG-UDVIKLING på<br />

det@virker.dk / www.virker.dk .<br />

Pris: kr. 250,00 incl. Moms.<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 33


Boganmeldelse<br />

Materialet fra <strong>for</strong>laget præsenterer bogens intention som<br />

at beskrive <strong>for</strong>skellige eksempler på best practice. Og det<br />

er bestemt lykkedes på den fede måde: der beskrives gode<br />

praksisser i læring og vejledning samtidig med at der også<br />

fremstilles teorier, der kan give svar på spørgsmålet om,<br />

hvordan det kan være, netop denne praksis virker lige<br />

netop her og nu.<br />

Artiklerne er udsprunget af ”Munkebjergkonferencerne”<br />

som igennem de sidste 5-6 år er en årlig tilbagevendende<br />

begivenhed med store <strong>for</strong>edragsholdere fra ind - og ud-<br />

land.<br />

Fantastiske <strong>for</strong>bindelser<br />

- relationer i<br />

undervisning og<br />

læringssamvær<br />

en antologi fra Dafolo<br />

Ekstern redaktør og<br />

oversætter: Adjunkt René<br />

Kristensen<br />

Jeg har <strong>for</strong>stået, at kernetilhørerne på disse konferencer<br />

fra starten var undervisere på de amtskommunale<br />

folkeskoler med udgangspunkt i Vejle Amt. Siden har<br />

kredsen udvidet sig til ikke blot at omfatte lærere i det<br />

specialpædagogiske felt men til også at omfatte udøvere<br />

af pædagogik mere bredt.<br />

Redaktøren har anmodet flere af disse <strong>for</strong>edragsholdere<br />

om at skrive en artikel til bogen her. Og det har de gjort<br />

enten i en nyskrivelse eller i en noget anden <strong>for</strong>m end de<br />

tidligere har skrevet om deres emne i.<br />

Redaktøren kick- starter bogen med et interview med<br />

Daniel Stern: Et fantastisk nuværende øjeblik. I det<br />

interview både siger og gør redaktøren det der er intentionen<br />

med bogen: redaktøren lader teksten i interviewet<br />

gøre læsningen nuværende, således at tekstens gøren og<br />

sigen falder sammen. Redaktøren mestrer her at interviewe<br />

Daniel Stern på en meget respektfuld måde samt<br />

at videregive denne respektfuldhed til læseren, i en <strong>for</strong>m<br />

så netop tekstens gøren og sigen bliver ét: På en måde<br />

lidt naivt og på den anden side gevaldigt troværdig. Lad<br />

os få mere af det i den danske pædagogiske faglitteratur.<br />

Artiklernes <strong>for</strong>fattere er følgende:<br />

Stein Bråten, Jan Tønnesvang, Jesper Juul og Helle Jensen,<br />

Peter Lang og Elspeth McAdam, Allan Holmgren,<br />

Ole Løw, Maria og Josje Aarts, Jytte Birk Sørensen,<br />

Karsten Hundeide, Susan Hart, Håkon Hårtveit, Thomas<br />

Armstrong og René Kristensen.<br />

En stærk opstilling inden <strong>for</strong> relations- pædagogikken<br />

anno 2006. Flere <strong>for</strong>skellige lix - tal gør artikelsamlingen<br />

både spændende og afvekslende at læse i et stræk<br />

og vil gøre den nyttig som en slags kompendium på<br />

både pædagogiske grunduddannelser og på videregående<br />

uddannelser.<br />

Bogens artikler udspiller sig tematisk i trekanten:<br />

lærer (pædagog)-elev-relation.<br />

På individniveauet er det meget vigtigt at vi får Susan<br />

Hart med en neuropsykologisk vinkel. Hun ser indgående<br />

på relationens betydning <strong>for</strong> kognitionen og dannelsen<br />

af følelsen af selvet på de tre <strong>for</strong>skellige hjerneniveauer:<br />

Frontallapsystemet, Det limbiske system, Det<br />

autonome nervesystem.<br />

Jan Tønnesvang fremskriver sin teori om selvet kort og<br />

fyndigt og opholder sig meget ved læreren (pædagogen)<br />

i trekanten<br />

Jytte Birk Sørensen ser på relationen med Marte Meo<br />

briller, og får her indskrevet både noget teori og praksis<br />

i metoden med meget fine eksempler på brug af metoden<br />

i klasseværelset. Hermed lægger hun i sin fremstilling<br />

her mest vægten på læreren i bogens trekant. Jytte<br />

Birk Sørensen opdeler sit bidrag i tre.<br />

1. Marte Meo metodens menneske- og dannelsesyn<br />

2. Marte Meo som en kommunikationsmetode.<br />

3. Marte Meo metoden som en vejlednings- supervisions-<br />

og behandlingsmetode<br />

Jytte Birk Sørensen gør naturligt nok ikke meget ud af<br />

det sidste, idet hun gør opmærksom på at der <strong>for</strong> at blive<br />

Marte Meo terapeut kræves en særlig uddannelse.<br />

Relationen er også fokus i artiklen skrevet af de to søskende<br />

Aarts,(Maria og Josje) som i øvrigt bevæger sin<br />

udelukkende på et praksis niveau<br />

Jesper Juul og Helle Jensen sætter fokus på relationen<br />

lærer elev samt i denne <strong>for</strong>bindelse på lærerens adgang<br />

til supervision.<br />

Allan Holmgren har i sin meget teoretisk orienterede artikel<br />

fokus på pædagogen som underviser og <strong>for</strong>midler.<br />

Artiklen indeholder mange spændende teoretiske afsæt<br />

og en stor optagethed af Ole Fogh Kirkeby. En optagethed<br />

som det vil være spændene om Allan Holmgren<br />

udfolder yderligere i fremtiden.<br />

Ole Løw fokuserer i denne artikel på relationen mellem<br />

lærer og elev og på den del af relationen, der skal være<br />

anerkendende. Citerer Løvlie Schibby ”(om) at vi ikke<br />

er anerkendende lærere, men at vi hele tiden prøver at<br />

blive det.”<br />

Om anerkendelsen delelementer.<br />

34 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


At lytte<br />

At <strong>for</strong>stå<br />

At acceptere<br />

At bekræfte<br />

Løw argumenterer i artiklen <strong>for</strong>, at det at mestre <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> (selv) <strong>for</strong>tællinger har betydning <strong>for</strong><br />

vores relationer. Dette fører frem til at intervision, som<br />

er Løws begreb om supervision blandt ligestillede, er en<br />

iscenesættelse, der kan udvikle den enkeltes evne til at<br />

mestre <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> <strong>for</strong>tællinger. Så han peger<br />

på intervison som øvebane til dette.<br />

Karsten Hundeide fokuserer i sin artikel på kvaliteten af<br />

samspillet mellem pædagogen og den pædagogiserede.<br />

Han har arbejdet i ICDP ( International Child Development<br />

Programs) programmet siden 1996.<br />

Artiklen er meget konkret og meget praktisk lige til at<br />

anvende. Appendikset side 121 indeholder 6 velbeskrevne<br />

faser i interventionsoplægget med underoverskriften<br />

(<strong>for</strong>um <strong>for</strong> selvrefleksion og selvanalyse)<br />

120: ” lærerne ud fra egen erfaring og vurdering kan<br />

udveksle konkrete samspilserfaringer og diskutere alternative<br />

fremgangsmåder og rutiner med kolleger uden at<br />

føle sig truet”<br />

Samme fokus/ trend som ovenstående følges i Håkon<br />

Hårtveits artikel med den meget sigende titel: Ann-<br />

Karins kattepine. En struktur <strong>for</strong> lærervejledning uden<br />

vejleder.<br />

Denne artikel var jeg mest optaget af i denne samling.<br />

Den beskriver en helt konkret lærervejledningspraksis<br />

samtidig med at den får <strong>for</strong>talt læseren om de teoretiske<br />

positioner, der ligger bag lige netop denne praksis. Så<br />

<strong>for</strong> mig står denne artikel som et strålende eksempel<br />

på, at tekstens sigen (det teoretiske) og tekstens gøren<br />

(praksisniveauet) kan flettes sammen som billedet af den<br />

dobbelte helix i DNA molekylet.<br />

Helt konkret vil det være muligt <strong>for</strong> grupper af pædagoger/lærere<br />

at anvende artiklens Appendiks på side 149:<br />

”En enkel vejledningsstruktur ” og gå frem efter den.<br />

Jeg har tænkt at medbringe den næste gang, jeg skal arbejde<br />

med instruktion af kollegavejledning i lærer eller<br />

pædagoggrupper.<br />

Bogens sidste bidrag af Thomas Armstrong og René<br />

Kristensen er <strong>for</strong> mig ikke særlig interessant, idet det er<br />

gentagelser af konceptet om de mange intelligenser. Og<br />

dog.<br />

Hvis dette bidrag anskues som et <strong>for</strong>søg på at fylde<br />

noget mere på bogens 3 dimensioner: pædagog(lærer)elev-<br />

relation, giver det god mening.<br />

Idet det kan være indsnævrende <strong>for</strong> opfattelsen af pædagogikkens<br />

væsen slet ikke at fokusere på indholdet<br />

<strong>–</strong> sagen - i det pædagogiske øjeblik.<br />

I den klassiske pædagogiske trekant: lærer - elev - indhold.<br />

Med ”indhold” menes her, det der skal læres,<br />

pædagogiseres om man vil. Her hører jeg altid <strong>for</strong> mit<br />

indre øre professor Carl Åge Larsens, DLH, let nasale<br />

diktion: ”Øvestoffets betydning”!<br />

I bogen her er det relationen der er det tredje ben i<br />

trekanten og øvestoffet er næsten glemt. Dog kommer<br />

det frem i denne sidste artikel hvor der oven på Gardners<br />

intelligenser bygges en anerkendende tilgang i<br />

vejledning af lærere i at undervise i og med de mange<br />

intelligenser. Så her kommer indholdet delvist med.<br />

Ellers er det <strong>for</strong> mig, den vigtigste indvendig mod<br />

bogen, at der lægges så lidt vægt på ”øvestoffet” og så<br />

meget vægt på relationen <strong>for</strong> relationens skyld!<br />

Det rokker ikke ved, at det er en meget læseværdig og<br />

inspirerende artikelsamling, som helt sikkert vil blive<br />

læst og citeret mange steder.<br />

Skynd dig at købe den og få den læst før dine studerende<br />

eller dine kolleger!<br />

Formelt virker det godt med litteraturhenvisninger/litteraturlister<br />

i <strong>for</strong>bindelse med de enkelte artikler, og<br />

det øger læsbarheden med de gode oplysende fodnoter<br />

fra redaktørens hånd.<br />

Det er meget brugervenligt, at der bagest i bogen er<br />

indsat foto og en kort biografi over artiklernes <strong>for</strong>fattere.<br />

Det gør artikelsamlingen særdeles anven-delig til<br />

studiebrug. Artikelsamlingen kan i <strong>for</strong>bindelse med<br />

studie<strong>for</strong>løb - som nævnt - betragtes som en slags<br />

kompendium, hvor de enkelte artikler kan læses i<br />

<strong>for</strong>bindelse med f.eks. Diplomuddannelserne i Specialpædagogik<br />

og i Psykologi.<br />

Karen Kyndrup<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 35


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

<strong>STOK</strong>-Østjylland<br />

Debat og tre workshops <strong>for</strong>tsat ...<br />

Gamle sandheder krydser vores spor<br />

og nye spørgsmål om magt og afmagt opstår<br />

Debataftenen i den 26. oktober var godt besøgt.<br />

Agnetes Braads oplæg kan læses her i bladet.<br />

Debatten <strong>for</strong>tsætter den 25. januar. Vi stiller<br />

spørgsmålet: Hvilken vej skal vi gå, når en<br />

familie med svære alkoholproblemer, skal<br />

tilbydes familiebehandling. Aftenen vil lede<br />

efter svar i de to hovedstrømninger, som aktuelt<br />

synes at dominere relations- og netværksbaseret<br />

familieterapi.<br />

o USA-inspirerede og manualbaserede<br />

adfærdsmodificerende terapi. (MST,<br />

PMT & DUÅ)<br />

o Australien-inspirerede <strong>systemisk</strong>narrativ<br />

terapi.<br />

Anden aften handler om familiebehandling<br />

og DRUK<br />

En autentisk og kompleks familiesag,<br />

hvor hovedproblemet er en mors massive<br />

afhængighed af alkohol, sætter rammen <strong>for</strong><br />

aftenens faglige overvejelser. Familiens<br />

komplekse problemer sammenholdes med de<br />

muligheder, vi ser, at en manualbaseret eller en<br />

narrativ behandlings<strong>for</strong>m måske kan rumme.<br />

o Familiebehandler Poul Gamborg giver<br />

en kort præsentation af grundideerne<br />

ved de to terapiretninger.<br />

o Familiebehandler Hanne Eriksen<br />

<strong>for</strong>tæller familiens historie.<br />

De fleste familiebehandlere i vores kreds<br />

kender til at stå med børnefamilier, hvor de<br />

kendte behandlingsmetoder kommer til kort.<br />

Denne aften samler vi vores viden, debattere<br />

og søger nye veje via de to hovedstrømninger.<br />

Hvad kan vi få gang i, som er nyttigt, relevant og<br />

hjælpsomt <strong>for</strong> denne familie og deres børn, hvis<br />

der tilbydes familiebehandling?<br />

Vi søger holdninger - viden - nye spørgsmål<br />

- ideer, inspiration og nye bud på, hvad vi kan<br />

gøre, når det er allerværst.<br />

TID:<br />

Torsdag den 25. januar 2007, kl. 19.00 <strong>–</strong> 22.00<br />

STED:<br />

DISPUK’s lokaler:<br />

Kongsvangs Alle 43, bygning 17, Århus<br />

PRIS:<br />

25,00 Kr. til kaffe m.m.<br />

TILMELDING:<br />

burian@burian.eu.com<br />

senest mandag den 22. januar.<br />

Hold øje med www.danskstok.dk. Send din mail<br />

adresse til burian@burian.eu.com og du kommer<br />

med på invitationslisten til <strong>STOK</strong>-øsyjylland.<br />

De to følgende aftener med fokus på TÆSK<br />

og VANVID er hhv. 1. marts og 19. april, mere<br />

herom senere, men sæt allerede X i din kalender.<br />

Idegruppe: Inge Kjærgaard, Poul Gamborg og<br />

Bodil Burian<br />

Kontaktperson <strong>STOK</strong>-Østjylland: Bodil Burian,<br />

Elverdalsvej 68, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 47 23<br />

36 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

I 2006 er <strong>STOK</strong>-Sydjylland kommet godt i<br />

gang igen. Karin og Stig har som kontaktpersoner<br />

gjort et stort arbejde. Som de nye<br />

kontaktpersoner håber vi, at kunne videreføre<br />

dette til det kommende år. For at denne succes<br />

videreudvikler sig, håber vi på, at både <strong>STOK</strong>medlemmer<br />

og andre interesserede vil bakke<br />

op omkring kommende arrangementer.<br />

Vores mål er, at arrangere nogle aftener, hvor<br />

der både vil komme oplæg og hvor der bliver<br />

plads til debat og diskussion. Vi regner med, at<br />

der vil blive 4 <strong>–</strong> 5 arrangementer det kommende<br />

år. Det første arrangement vil nok løbe af<br />

<strong>STOK</strong> - Sydjylland<br />

Nyhedsbrev, efteråret 2006<br />

staben i marts måned. Vi har en ikke helt fastlagt<br />

aftale med Ole Nygaard om en aften med emnet<br />

Narrativ terapi og outsider wittness.<br />

Vi har flere ideer til oplægsholdere og dem arbejder<br />

vi videre med det næste stykke tid. Men vi<br />

vil hjertens gerne have ideer fra dig. Både hvis<br />

du kender en god oplægsholder, eller hvis du er<br />

interesseret i et bestemt emne.<br />

Vi har overtaget Karins og Stigs mail-liste, men<br />

det vil alligevel være en god ide at kontakte os<br />

<strong>for</strong> at sikre, at I stadig er på. Det vil sikre, at I<br />

også fremover vil modtage vores nyhedsbreve.<br />

Hvis du kender nogen, som vil være interesseret i<br />

at komme på listen, vil vi gerne kontaktes.<br />

Vi glæder os til et spændende år!<br />

Vel mødt!<br />

Med venlig hilsen<br />

Marion Sullmann Martin Oksbjerg<br />

Frydvej 8 Hollændervej 27, 1.<br />

6000 Kolding 6000 Kolding<br />

75 52 72 39 20 67 90 44<br />

26 70 76 45<br />

marion.sul@stofanet.dk oksbjerg@stofanet.dk<br />

<strong>STOK</strong>-Nordsjælland<br />

Vedr. næste arrangement og optagelse på mailliste henvendelse til<br />

lokalgruppens kontaktpersoner<br />

Bettina Vestergaard, & Margit Kristiansen,<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 37


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

<strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />

Dilemmaer er overskriften <strong>for</strong> alle arrangementer<br />

i 2007!<br />

* 06.02.2007: At arbejde med de ikke-<strong>for</strong>talte<br />

historier<br />

* 12.04.2007: Gruppearbejde med unge med<br />

identitetsproblemer og selvmordstanker<br />

* 06.06.2007: Kan diagnoser være<br />

hjælpsomme og på hvilke måder?<br />

* 21.09.2007: De to-kulturelle familier<br />

* 11.10.2007: Ud<strong>for</strong>dringer i at arbejde under<br />

samme tag med <strong>for</strong>skellige terapeutiske/<br />

behandlingsmæssige udgangspunkter<br />

* 05.12.2007: Hvordan kan vi bevare vores<br />

nysgerrighed i et samfund med fokus på det<br />

målbare?<br />

Temaerne er tænkt som <strong>for</strong>slag andre ideer og<br />

muligheder står åbne <strong>for</strong> de, der ikke deltog i<br />

planlægningen.<br />

Velkommen til alle nye som ”gamle” <strong>systemisk</strong>/<br />

narrativt interesserede. Som ny kan du tilmelde<br />

dig netværksgruppen ved at henvende dig til mig.<br />

Alle møder starter kl. 19.00 og afholdes <strong>for</strong>tsat<br />

på ”Løvenborg”, Løvenborgparken 145, 9400<br />

Nørresundby. Tlf.: 9819 0366.<br />

Dorthe Damgaard<br />

Søndermarksvej 21<br />

9510 Arden<br />

tlf: 98 58 92 10/ mobil: 3031 1790<br />

info@dorthedamgaard.dk<br />

<strong>STOK</strong>-Bornholm<br />

Næste arrangement er<br />

d. 19. marts kl 16.30-19<br />

Emne:<br />

Udveksling af erfaringer med<br />

brug af løsningsfokuserede metoder<br />

i socialt arbejde.<br />

Også ikke-medlemmer er velkomne<br />

Kontaktperson <strong>for</strong> lokalgruppen er<br />

Solvejg Rosenkilde Nielsen<br />

Tempelvej 7<br />

3740 Svaneke<br />

56 49 65 62<br />

rosenkil@tiscali.dk<br />

<strong>STOK</strong>-Fyn<br />

Vedr. næste arrangement og optagelse på<br />

mailliste henvendelse til<br />

lokalgruppens kontaktperson<br />

Per Wermouth<br />

tlf 66 19 31 44<br />

pw@psykologernefilosofgangen3.dk<br />

38 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

Vi er en åben gruppe, hvor vi har det til fælles,<br />

at vi alle er interesserede i <strong>systemisk</strong><br />

terapi, supervision og konsultation. Vi ønsker<br />

også at fremme anerkendelsen af, og være<br />

med til at sprede den <strong>systemisk</strong>e tænkning.<br />

Således er møderne åbne <strong>for</strong> alle interesserede.<br />

Vi holder 4 -6 møder om året. Hvis nogen har<br />

behov <strong>for</strong> at mødes oftere, <strong>for</strong> eksempel lave<br />

en supervisionsgruppe, kan vi hjælpe hinanden<br />

med at etablere dette.<br />

I <strong>STOK</strong> Vestjylland er der lavet en NET-<br />

VÆRKSGRUPPE <strong>for</strong> selvstændige, og de<br />

der overvejer at blive selvstændige. Møder i<br />

denne gruppe holdes inden aftenarrangementerne.<br />

Hvis du har ideer og ønsker til programmet så<br />

kom endelig frem med dem.<br />

Ved henvendelse til undertegnede kan du få<br />

Nyhedsbrev fra <strong>STOK</strong> Vestjylland sendt pr.<br />

mail i <strong>for</strong>bindelse med afholdelse af hvert enkelt<br />

arrangement. Endvidere tilstræbes det at<br />

<strong>STOK</strong>-Midtvestjylland<br />

<strong>STOK</strong>-Sydsjælland<br />

in<strong>for</strong>mationerne vil være at finde på <strong>STOK</strong>´s<br />

hjemmeside .<br />

I Stok Vestjylland´s arrangementer har emnerne<br />

i det sidste år <strong>for</strong> eksempel været ”<strong>Systemisk</strong><br />

tilgang til at arbejde med efterfødsels<br />

reaktioner”, ”PMT, Parent management<br />

Training <strong>–</strong> er det muligt med en <strong>systemisk</strong><br />

holdning, at kunne give gode råd og samtidig<br />

<strong>for</strong>midle, at det ikke er sandheden, terapeuten<br />

kommer med”, ”Familierådslagning”, ”Forberedelse<br />

til Nordisk kongres”, ”Bevar barndommen<br />

<strong>–</strong> et tilbud til <strong>for</strong>ældre med psykisk<br />

sygdom”.<br />

Næste arrangement bliver f. 2. maj, hvor<br />

emnet er narrativ terapi og outsider wittness<br />

group . Endvidere planlægges at afholde en<br />

temaaften med focus på de processer der<br />

opstår med kommunesammenlægningen og<br />

en aften med metoden ”De utrolige år.<br />

Kontaktperson <strong>for</strong> <strong>STOK</strong> Vestjylland<br />

Mette Westergaard<br />

mette_west@hotmail.com<br />

tlf. priv. 97429076<br />

Det første arrangement vil nok løbe af staben i marts måned. Vi har en ikke helt fastlagt aftale med<br />

Ole Nygaard om en aften med emnet Narrativ terapi og outsider wittness.<br />

Henvend jer <strong>for</strong> yderligere oplysninger og <strong>for</strong> optagelse på mailliste til<br />

lokalgruppens lontaktperson<br />

Bente Steen<br />

56 66 30 48<br />

bentesteen@hotmail.com<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 39


Debat<br />

Branche<strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> godkendte<br />

relations-, familie- og<br />

netværksterapeuter<br />

Har vi brug <strong>for</strong> en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>1 <strong>for</strong> terapeuter, der arbejder<br />

med et relations- familie- eller netværksfokus?<br />

Hvordan kan vores fagpolitiske interesser og vores muligheder<br />

<strong>for</strong> at praktisere som terapeuter i fremtiden blive sikret?<br />

Det er spørgsmål, som bliver aktuelle <strong>for</strong> de ikke universitetsudannede<br />

terapeuter, når begrebet godkendt psykoterapeut i løbet<br />

af nogle år vil slå igennem.<br />

Ved general<strong>for</strong>samlingen <strong>for</strong>talte<br />

May Scharling om initiativgruppens<br />

2 arbejde med<br />

ideen om en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>.<br />

Det følgende beskriver kort<br />

noget om baggrunden <strong>for</strong> ideen,<br />

lidt om overvejelserne, og<br />

endelig gruppens <strong>for</strong>eløbige<br />

konklusion.<br />

Hvor<strong>for</strong> en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>?<br />

I juli 2004 blev der vedtaget<br />

kvalitetskriterier <strong>for</strong> private<br />

uddannelsesinstitutter <strong>for</strong><br />

psykoterapeuter i Danmark.<br />

Kriterierne er udarbejdet af<br />

Socialministeriet i samarbejde<br />

med Undervisningsministeriet<br />

og Indenrigs- og sundhedsministeriet.<br />

Med kvalitetskriterierne<br />

ønsker ministeriet at<br />

regulere psykoterapiområdet.<br />

Hensigten er at skabe et <strong>for</strong>bedret<br />

beslutningsgrundlag<br />

<strong>for</strong> kommunerne, når de vælger<br />

at henvise til en privat-<br />

praktiserende psykoterapeut.<br />

Og samtidig bliver det muligt,<br />

at oplyse borgerne om, hvad<br />

de skal være opmærksomme<br />

på, når de selv vælger at gå i<br />

behandling hos en psykoterapeut.<br />

Terapeuter, som ikke er uddannet<br />

som psykologer eller<br />

psykiatere, må der<strong>for</strong> i fremtiden<br />

<strong>for</strong>ventes at søge uddannelse<br />

i <strong>for</strong>hold til de vedtagne<br />

kvalitetskriterier, således at de<br />

får betegnelsen godkendte, og<br />

dermed kommer i betragtning<br />

når kommunerne eller private<br />

søger terapeuter til behandlingsopgaver.<br />

Kvalitetskriterierne er <strong>for</strong>muleret<br />

bredt <strong>for</strong> at tilgodese, at<br />

der er <strong>for</strong>skellige teoretiske<br />

og metodiske tilgange til psykoterapien.<br />

En terapeutisk<br />

uddannelse skal tilrettelægges<br />

således, at den har et sammen-<br />

hængende <strong>for</strong>løb af minimum<br />

4 år med minimum 800 lektioner<br />

<strong>for</strong>delt med: 450 timer<br />

teori og metode, 150 timer<br />

egen terapi/refleksion, 200<br />

timer supervision og dertil<br />

kommer færdighedstræning i<br />

at udøve terapi. Der er særlige<br />

krav til eksaminer og opgaver,<br />

som både har fokus på praksis<br />

og teori.<br />

Psykiatere og psykologer har<br />

i deres faglige organisationer<br />

kriterier <strong>for</strong> hvordan, de kan<br />

godkendes til at praktisere<br />

psykoterapi. Her i landet har<br />

vi en stor gruppe ikke universitetsuddannede<br />

terapeuter<br />

med en social- og sundhedsfaglig<br />

basisuddannelse, typisk<br />

socialrådgivere, pædagoger,<br />

sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter<br />

m.fl., som f.eks. er<br />

efteruddannet som <strong>systemisk</strong>e<br />

og narrative familieterapeuter.<br />

Denne gruppes mulighed<br />

40 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


<strong>for</strong> at få godkendelse som<br />

psykoterapeuter bliver, så<br />

vidt vi ved, ikke varetaget af<br />

de respektive fag<strong><strong>for</strong>ening</strong>er<br />

som DS, BUPL m.fl. Hvem<br />

varetager så denne opgave?<br />

Er der brug <strong>for</strong> en særlig<br />

branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>?<br />

Initiativgruppens overvejelser<br />

Vi hilser det velkomment,<br />

at der nu også i Danmark<br />

bliver taget officielt stilling<br />

til de ikke universitetsuddannede<br />

terapeuters uddannelse,<br />

og dermed deres<br />

placering og anerkendelse<br />

i praksis. Vi er optaget af,<br />

hvordan de <strong>systemisk</strong> og<br />

narrativt uddannede terapeuter<br />

kan få en markant og<br />

tydelig plads i det fremtidige<br />

behandlingsarbejde som<br />

godkendte psykoterapeuter.<br />

Der er en stigende tendens<br />

til, at meget behandlingsarbejde<br />

bliver individualiseret<br />

og drejet i retning af, at<br />

indsatsen primært skal ydes<br />

til det enkelte menneske.<br />

Vi mener der<strong>for</strong>, at der er<br />

stærkt brug <strong>for</strong> at sikre de<br />

særlige faglige og fagpolitiske<br />

interesser en terapeut<br />

med et relations- familie- og<br />

netværksfokus har.<br />

Der er således behov <strong>for</strong><br />

at drøfte, hvor de kommende<br />

4-årigt uddannede<br />

<strong>systemisk</strong>e og narrative<br />

terapeuter skal organiseres.<br />

Dertil kommer, at der er<br />

brug <strong>for</strong> at tage stilling til<br />

mulige overgangsregler <strong>for</strong> de<br />

kvalificerede terapeuter, som<br />

har praktiseret i årevis, men<br />

som ikke er udannet under<br />

de nye kvalitetskriterier. Det<br />

er vigtigt, at de kan søge optagelse<br />

i en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong><br />

<strong>for</strong> godkendte psykoterapeuter,<br />

<strong>for</strong> dermed at sikre deres<br />

mulighed <strong>for</strong> <strong>for</strong>tsat at kunne<br />

praktiserer.<br />

De <strong>for</strong>eløbige konklusioner<br />

Undervejs i initiativgruppens<br />

arbejde er der naturligvis opstået<br />

en del spørgsmål. Der<br />

er enighed om, at fokus er de<br />

terapeuter, som i deres tænkning<br />

og deres praksis arbejder<br />

med kontekster, hvor flere<br />

aktører optræder samtidigt. Vi<br />

er enige om, at medlemskabet<br />

skal være attraktivt, hvilket<br />

vil indebære at <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

skal tage sig af områder som<br />

kurser, netværk, litteratur,<br />

juridisk bistand, <strong>for</strong>sikring,<br />

<strong>for</strong>handlingsret, links osv.<br />

Vi er enige om, at der skal<br />

være overgangsregler, som<br />

betyder at erfarne og veluddannede<br />

terapeuter kan søge<br />

optagelse. Der skal nedsættes<br />

optagelsesudvalg m.m. Og der<br />

skal naturligvis udarbejdes<br />

vedtægter og etikregler, og<br />

endelig skal der opstilles en<br />

tidsplan frem til en stiftende<br />

general<strong>for</strong>samling.<br />

Det største spørgsmål i initiativgruppens<br />

arbejde blev<br />

imidlertid: Hvor mange medlemmer<br />

kan vi <strong>for</strong>vente at få<br />

til en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>?<br />

Initiativgruppens eget svar er,<br />

at der er <strong>for</strong> få terapeuter, som<br />

har dette særlige relations-,<br />

familie- og netværksfokus til,<br />

at vi kan skabe en stærk nok<br />

branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>. Det betyder,<br />

at vi nu har tænkt alternativt,<br />

nemlig at rette henvendelse til<br />

Psykoterapeut<strong><strong>for</strong>ening</strong>en <strong>for</strong><br />

at undersøge muligheden <strong>for</strong><br />

at oprette en særlig gruppe<br />

i Psykoterapeut<strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

<strong>for</strong> de terapeuter, vi mener at<br />

repræsentere.<br />

May Scharling har fremlagt<br />

initiativgruppens <strong>for</strong>slag <strong>for</strong><br />

<strong>STOK</strong>s bestyrelse med henblik<br />

på at få <strong>STOK</strong>s opbakning<br />

til at rette henvendelse<br />

til Psykoterapi<strong><strong>for</strong>ening</strong>en.<br />

Bestyrelsen er positiv over <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>slaget, og vil gerne støtte<br />

initiativet. Konklusionen er, at<br />

initiativgruppen får planlagt<br />

et møde med Psykoterapi<strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

i begyndelsen af det<br />

nye år, og at <strong>STOK</strong>s <strong>for</strong>mand,<br />

Ole Nygård, deltager i dette<br />

møde.<br />

Initiativgruppen, november<br />

2006<br />

May Scharling, Vivian Hamstrup<br />

og Bodil Burian<br />

(Footnotes)<br />

1 May Scharling rejste spørgsmålet på<br />

<strong>STOK</strong>´s general<strong>for</strong>samling i 2004.<br />

2 Initiativgruppen mødtes første gang i<br />

<strong>for</strong>året 2005. Bestræbelser på at udvide<br />

gruppen med nye medlemmer fra en<br />

bredere kreds end den <strong>systemisk</strong>e og<br />

narrative er opgivet.<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 41


Anmeldelse af et lokalarrangement<br />

En aften med<br />

lokalgruppen <strong>STOK</strong>-Vestjylland.<br />

Familiekonsulent Annette W. Pedersen har været til et<br />

lokalarrangement og <strong>for</strong>tæller her om sine indtryk<br />

Med overskriften ”Dialog i<br />

hverdagen” gav familiekonsulent<br />

Ulla Thing Andersen et<br />

inspirerende oplæg, hvor hun tog<br />

udgangspunkt i sit daglige arbejde.<br />

Ud fra værdigrundlag som<br />

”alle gør det bedste, de <strong>for</strong>mår”<br />

og ”alle er født med lige store<br />

råderum, men har haft ulige betingelser<br />

<strong>for</strong> at kunne udvikle sig<br />

i dem” udfører Ulla sit behandlingsarbejde<br />

blandt familier i en<br />

mindre vestjysk kommune.<br />

Hun vælger ofte en visuel tilgang<br />

i sit arbejde med familierne.<br />

Eksempelvis at hvert<br />

familiemedlem får sit eget kort<br />

(et firkantet stykke pap med hver<br />

sin farve og kendemærke), som<br />

symboliserer den enkeltes råderum.<br />

Disse kort giver anledning<br />

til mange spørgsmål, svar og<br />

refleksioner omkring såvel eget<br />

råderum som fællesrum med andre<br />

- i og uden<strong>for</strong> familien. Ulla<br />

ønsker gennem disse samtaler at<br />

Kære Medlemmer!<br />

støtte dem i at bevæge sig fra en<br />

”offer-attityde” til en bevidsthed<br />

om, at der er noget, jeg bestemmer<br />

- og ad den vej udvide det<br />

personlige råderum mere og<br />

mere og således tage ansvar <strong>for</strong><br />

og kunne agere i eget liv.<br />

Et spændende oplæg, der gav<br />

stof til eftertanke <strong>–</strong> både på det<br />

faglige og personlige plan!<br />

Under den efterfølgende diskussion<br />

fik vi i fællesskab koblet<br />

Ulla´s ideer og arbejdsmetoder<br />

med mange af de <strong>systemisk</strong>e<br />

begreber. På den måde hjælper<br />

vi hinanden med at holde det, vi<br />

har lært, ved lige og at reflektere<br />

over egen og andres praksis i<br />

<strong>for</strong>hold til teorien.<br />

To af mødets deltagere refererede<br />

fra det nylig afholdte <strong>STOK</strong>årsmøde,<br />

og vi fik en snak om<br />

ønsker i <strong>for</strong>hold til de kommen-<br />

de møder i lokalgruppen.<br />

Således bevægede også dette<br />

arrangement i <strong>STOK</strong>-Midtvestjylland<br />

sig op på et niveau, der<br />

betyder, at jeg fik, hvad jeg kom<br />

efter: ”En tilpas <strong>for</strong>styrrelse” i<br />

<strong>for</strong>m af<br />

• ny inspiration til egen<br />

praksis i hverdagen<br />

• vedligeholdelse og udbygning<br />

af <strong>systemisk</strong><br />

teori og tænkning<br />

• diskussioner og refleksioner<br />

i et uhøjtideligt<br />

miljø med andre interesserede<br />

• nyt fra den lidt større<br />

<strong>systemisk</strong>e verden.<br />

Jeg kommer igen næste gang<br />

og op<strong>for</strong>drer hermed andre til at<br />

gøre det samme!<br />

Annette W. Pedersen<br />

Familiekonsulent<br />

På <strong>STOK</strong>’s nye hjemmeside: www.danskstok.dk kan du nu logge dig ind på den del, som er <strong>for</strong>beholdt medlemmer.<br />

På <strong>for</strong>siden er der 2 felter: brugernavn og kodeord.<br />

Dit brugernavn er dit medlemsnummer (står bag på bladet), og kodeord er stokbruger, men kodeordet skal du ændre<br />

første gang du er inde.<br />

Du kan herefter rette i dine egne oplysninger, og se den åbne medlemsliste (medlemmer der har givet egne<br />

oplysninger fri).<br />

Der vil hen ad vejen blive flere rum, som er <strong>for</strong>beholdt medlemmer.<br />

Hilsner<br />

Irene Berri<br />

42 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Externa<br />

Narrativt center <strong>for</strong> terapi, konsultation, undervisning og supervision<br />

www.externa.dk<br />

Introduktion til narrativ terapi<br />

Rebildhus, Skørping den 19.-21. marts 2007.<br />

Hvad er narrativ terapi?<br />

Hvad er eksternalisering og hvordan praktiseres det?<br />

Externa inviterer til 3 spændende og intensive dage med oplæg, øvelser og videoeksempler.<br />

Pris 3500 kr. + moms inklusive kursusmaterialer samt morgenmad, frokost, te og kaffe..<br />

Tilmelding på e-mail elena@externa.dk senest den 20. februar 2007<br />

Efteruddannelse i narrativ terapi<br />

Nyt hold starter til efteråret 2007<br />

2- årigt praksisbaseret efteruddannelses<strong>for</strong>løb <strong>for</strong> professionelle behandlere. 19 dage pr. år. Efterår<br />

2007 til juni 2009<br />

Sted: Rebildhus, Skørping. Tilmeldingsfrist 1. juli 2007<br />

Pris pr. år 21.000 kr. + moms<br />

Narrativ træning og supervision<br />

Har du <strong>systemisk</strong>/ narrativ efteruddannelse og savner du faglig opfølgning og sparring med<br />

ligesindede?<br />

Externa tilbyder 4 gange tre dages intensiv færdighedstræning med udgangspunkt i egen praksis.<br />

Max 12 deltagere.<br />

Undervisere: Elena Smith og Dorthe Damgaard.<br />

Pris pr modul 3900 kr. + moms<br />

For alle 4 moduler 12.000 kr. + moms.<br />

Datoer 17.-19. september 2007. 5.-7. november 2007. 11.-13. februar 2008. 21.-23. april 2008.<br />

Alle dage fra 9.00 -16.00<br />

Sted: Rebildhus. Skørping.<br />

For alle tre tilbud gælder at yderligere oplysninger og tilmelding sker på elena@externa.dk.<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 43


DANSK INSTITUT FOR IMAGOTERAPI<br />

Eneste certificeringsprogram til<br />

Imagoterapeut i Danmark.<br />

Institut <strong>for</strong> imagoterapi og institute <strong>for</strong> couples therapy tilbyder<br />

weekendseminar <strong>for</strong> par samt træning til Imago parreleationsterapeut.<br />

• Videreuddannelsen er godkendt som led i<br />

specialistuddannelserne I <strong>Dansk</strong> Psykolog Forening.<br />

• Der kan opnås certificering som Imagoterapeut<br />

• Der tilbydes ud over træningen til parrelationsterapeut,<br />

træning til workshoppresenter <strong>for</strong> de terapeuter, som er<br />

certificeret og træning til klinisk instruktør<br />

Introduktion til Imago Relationsterapi:<br />

24. april 2006 i Nordjylland<br />

12. juni 2006 i København<br />

Weekendseminar <strong>for</strong> par:<br />

29. og 30. april 2006 i Nordjylland<br />

20. og 21. maj 2006 i Svendborg JS og Mette Fenger.<br />

16. og 17. september 2006 i København<br />

Efteruddannelsesprogram til<br />

Imago parrelationsterapeut: (hold 15)<br />

For psykologer og psykiatere<br />

1. modul: 07.06.06 <strong>–</strong> 10.06.06<br />

2. modul: 06.09.06 <strong>–</strong> 09.09.06<br />

3. modul: 27.11.06 <strong>–</strong> 30.11.06<br />

Sted: København<br />

Efteruddannelsesprogram til<br />

Imago parrelationsterapeut; (Hold 16)<br />

1. modul: 06.11.06 <strong>–</strong> 09.11.06<br />

2. modul: 13.02.07 <strong>–</strong> 16.02.07<br />

3. modul: 08.05.07 <strong>–</strong> 11.05.07<br />

Sted: Hadsund<br />

Efteruddannelsesprogram til<br />

Imago parrelationsterapeut: (hold 17)<br />

1. modul: 06.02.07 <strong>–</strong> 09.02.07<br />

2. modul: 02.05.07 <strong>–</strong> 05.05.07<br />

3. modul: 21.08.07 <strong>–</strong> 24.08.07<br />

Sted: København<br />

For Imagoterapeuter:<br />

Imago-relationsterapi i gruppe:<br />

14. <strong>–</strong> 18. juni 2006 i København<br />

Workshop Presenter:<br />

1. modul: 27.08.06 <strong>–</strong> 30.08.06 Kroatien<br />

2. modul: 01.12.06 <strong>–</strong> 03.12.06 København<br />

3. modul: 27.04.07 <strong>–</strong> 29.04.07 København<br />

Tid, sted og pris: Kontakt Imagokoordinator Lone Overgaard<br />

på e-mail: loh@naldalhus.dk eller 98 57 35 35. Træffes bedst<br />

mellem 8.15 og 9.00.<br />

Kursuskalender, artikler og alle yderligere oplysninger på<br />

www.jettesimon.com<br />

Ny bog:<br />

Jette Simon: ”Kærlighedens terapi” er udkommet.<br />

44 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


Kompetencegivende <strong>systemisk</strong>e lederuddannelser<br />

- nu med ECTS-point<br />

Normalt er det <strong>for</strong>beholdt universiteter og det øvrige officiele uddannelsessystem at<br />

udbyde godkendte uddannelser med ECTS-point. MacMann Berg har gennem de sidste<br />

seks år arbejdet tæt sammen med Kensington Consultation Centre (KCC) og University<br />

of Bed<strong>for</strong>dshire i England og er der<strong>for</strong> blevet godkendt til at udbyde et, to og tre årige<br />

godkendte <strong>systemisk</strong>e leder- og konsulentuddannelser med de afgørende<br />

kompetencegivende ECTS-point.<br />

Seneste tiltag er en 5-dages suppleringsuddannelse - til dig der allerede har en<br />

grundlæggende <strong>systemisk</strong> leder- og konsulentuddannelse fra MacMann Berg eller<br />

anden tilsvarende <strong>systemisk</strong> uddannelse. Gennemført suppleringsuddannelse inkl.<br />

opgaveskrivning og eksamen udløser en Certificategrad (60 ECTS-point) in Systemic<br />

Leadership and Organisation Studies.<br />

Diploma eller Master of Science fra MacMann Berg<br />

Suppler Certificategraden med et år og opnå en diplomgrad (Diploma of Science) med<br />

120 ECTS-point. Endnu et år og du kan opnå en mastergrad (Master of Science) med<br />

180 ECTS-point in Systemic Leadership and Organisation Studies.<br />

”Uddannelsen er exceptionel veldisponeret i balancen mellem teoretiske input og<br />

praktiske øvelser. Desuden er den <strong>systemisk</strong>e tilgang særdeles virkningsfuld i <strong>for</strong>hold<br />

til at reflektere over, hvad jeg selv er medskaber af som leder, og som et konkret<br />

organisatorisk værktøj til at optimere såvel produktion som trivsel.”<br />

(Camilla Rask, centerleder Misbrugscenter Midtjylland)<br />

<strong>Systemisk</strong> organisationudvikling og tilpassede <strong>for</strong>løb<br />

Herudover tilbyder MacMann Berg en bred vifte af kurser, temadage og proces<strong>for</strong>løb<br />

om <strong>systemisk</strong> teori og praksis. Fra teamudvikling, teamsamtaler, værdiskabende møder,<br />

minimering af sygefravær - læring af fremmøde, konflikthåndtering, <strong>systemisk</strong><br />

coaching, Appreciative Inquiry og mange andre muligheder.<br />

Se mere på www.macmannberg.dk<br />

www.macmannberg.dk<br />

adm@macmannberg.dk<br />

Tlf. +45 8676 1344<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 45


8TH INTERNATIONAL NARRATIVE THERAPY<br />

& COMMUNITY WORK CONFERENCE<br />

KRISTIANSAND, NORWAY • 20TH <strong>–</strong> 22ND JUNE 2007<br />

Previous narrative therapy conferences have been held in Australia, USA, Mexico, UK and Hong Kong … now this event is to be<br />

held in Scandinavia <strong>for</strong> the first time! Over three days and two evenings this conference will feature presentations in relation to:<br />

issues of abuse & violence<br />

mental health concerns <strong>–</strong> depression, psychosis, children of those with mental health difficulties<br />

creative and hopeful work with individuals, couples, families and communities<br />

narrative responses to trauma<br />

considerations of culture, history and the politics of practice<br />

innovative ways of ‘deconstructing addiction’<br />

narrative responses to grief and loss<br />

links between the fields of therapy, community work, per<strong>for</strong>mance, drama, poetry and the written word<br />

This will be a welcoming and vibrant gathering of practitioners from different parts of the world. Song and music will be heard<br />

throughout the days and evenings!<br />

Featuring presenters from all the continents (except perhaps Antarctica!) including: Jill Freedman, Michael White, Shona Russell,<br />

David Epston, Gene Combs, Ncazelo Ncube, Allan Holmgren, Maggie Carey, America Bracho, John Winslade, Lorraine Hedtke,<br />

Charles Waldegrave, Taimalie Kiwi Tamasese, Tangihaere Walker (Just Therapy Team). As well as a range of local Norweigan<br />

presenters including: Geir Lundby, Anne Kathrine Løge & Esben Esther Pirelli Benestad.<br />

Pre-conference Events<br />

Institute of Narrative Practice<br />

INP - Norway<br />

Post-conference Workshop<br />

We look <strong>for</strong>ward to seeing you<br />

in Kristiansand in June!<br />

17th <strong>–</strong> 19th Latest Developments in Narrative Practice: Three-day workshop by Michael White<br />

This workshop will be of particular interest to those working in the mental health field.<br />

18th <strong>–</strong> 19th Introduction to Narrative Therapy (in Norweigan): Two days with Anne Kathrine Løge & Geir Lundby<br />

featuring examples of work with couples, and work with children and their families.<br />

18th <strong>–</strong> 19th Responding to violence: considerations of gender and culture: One and a half days with the Just Therapy<br />

Team ~ Taimalie Kiwi Tamasese, Charles Waldegrave & Tangihaere Walker. This workshop will begin on<br />

Monday afternoon to enable people time to get to Kristiansand in the morning.<br />

19th June FREE One day introduction to narrative therapy (in English): Helene Grau & Magnus Brammer. If you are new<br />

to narrative ideas this workshop will provide an introduction so that you get the most from the conference.<br />

23rd June Re-membering lives <strong>–</strong> Narrative responses to grief and loss.<br />

*Summer Solstice* A one day workshop with Lorraine Hedtke & John Winslade<br />

Welcoming events will include a women’s lunch, queer welcoming dinner with<br />

Esben Esther Pirelli Benestad, tours <strong>for</strong> non-locals and a free talk on the evening of 18th June!<br />

TO REGISTER<br />

It’s now possible to register! Early bird registration (until 1st of November):<br />

NOK 2950 (approx USD$485)<br />

Full registration: NOK 3600 (approx USD$585)<br />

(registration includes three lunches)<br />

Pre-conference workshops: NOK 750 (approx USD$120) per day<br />

For more in<strong>for</strong>mation see www.dulwichcentre.com.au<br />

For registration <strong>for</strong>ms email: dulwich@senet.com.au<br />

This conference is to be hosted by Dulwich Centre Publications (Australia), Institute <strong>for</strong> Narrative Practice (Norway) & Høgskolen I Agder (Norway).<br />

46 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007


KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER<br />

25. jan. Medlemsarrangement 14.-15. Når alt er prøvet og intet virker - håb og samarbejde<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Østjylland maj i de vanskeligste sager<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet Seminar med Yvonne Dolan, USA<br />

Arrangør: Solution<br />

31. jan - Årskonferanse 2007 Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk<br />

2. feb. Når barn og familier trenger hjælp Ulike <strong>for</strong>ståelser - mange veier.<br />

Arrangør: Norsk <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familieterapi (NFFT) 23.-24. 3 -dages workshop med Laura Fruggeri om terapi<br />

Nærmere oplysninger: www.nfft.no maj Arrangør: Inpraxis<br />

Nærmere oplysninger: www.inpraxis.dk<br />

5.- 7. Lederen som coach<br />

feb. Arrangør: Locus 6. Medlemsarrangement<br />

Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk juni Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

6. Medlemsarrangement<br />

feb. Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland 6.-8. Advanced Narrative Practice v/ Art Fischer, Canada<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet juni Sted: Toldkammeret, Helsingør<br />

arrangør: Dispuk<br />

19. ØF-dage - Åbne dage i DISPUK i Århus Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk<br />

feb. Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk<br />

14.-15. Risør-seminaret<br />

26. - 27. Signs of safety - løsningsfokuseret undersøgelse juni New models <strong>for</strong> communication v/ Barnett Pearce<br />

feb. Kursus med Andrew Turnell, Australien Sted: Risør, Norge.<br />

Sted: København Arrangør: NFFT, se www.nfft.no<br />

Arrangør: Solution<br />

Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk 20.-22- 8. International Narrative Therapy & Community Work<br />

juni Arrangør: Dulwich Centre, Høgskolen i Agder, INP - Norge<br />

1. Medlemsarrangement Sted: Kristiansand, Norge<br />

marts Arrangør: <strong>STOK</strong>-Østjylland Nærmere oplysninger: www.dulwichcentre.com.au/norway<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

3. Jeg Kan - løsningfokuseret samtale med børn<br />

5.-7. Løsninger med den ledige - udvikling af løsninger med sept. Seminar med Ben Furman, Institut <strong>for</strong> Korttidsterapi, Finland<br />

marts ledige og sygemeldte Sted: København<br />

Kursus med Mette Vesterhauge-Petersen, Solution Arrangør: Solution<br />

Sted: København Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk<br />

Arrangør: Solution<br />

Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk 3.-4. Kollegial coaching<br />

sept. Sted: Attractor København<br />

19. Medlemsarrangement Arrangør: Attractor<br />

marts Arrangør: <strong>STOK</strong>-Bornholm Nærmere oplysninger: www.attractor.dk<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

10.-11. Anerkende praksis i supervision og i mødet mellem<br />

28.-29. Narrativ praksis i supervision Sept. professionelle, klienter, familier og børn<br />

marts 2-dages workshop m. Maggie Carey 2 dages workshop m. Elspeth McAdam<br />

Arrangør: DISPUK Arrangør: Svaneke Kurser & Rådgivning<br />

Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk Nærmere oplysninger: Solvejg R. Nielsen, tlf. 56 49 65 62 (aften & we)<br />

Mail: rosenkil@tiscali.dk<br />

29. -30. OUT OF CONTROL, Managing "impossible" children,<br />

marts teenagers & systems 25,-26 Workshop med Tom Andersen & John Shotter.<br />

2 dages Workshop med Eia Asen og Haim Omer Sept. Arrangør: Inpraxis<br />

Sted: Helsingør Nærmere oplysninger: www.inpraxis.dk<br />

29.- 30. mars, 2007<br />

www.nordicinterventions.com 10.-11. Værdsættende Samtaler med børn<br />

sept. Arrangør: Locus<br />

12. Medlemsarrangement Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk<br />

april Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet 4.-6. Beyond oppositions: Individuals, Families, Communities<br />

okt. 6th Congress of the EFTA<br />

16.-17. Værdsættende Samtaler Sted: Glasgow, Skottland<br />

april Arrangør: Locus Nærmere oplysninger: www.EFTA2007.com<br />

Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk<br />

8.-9. Løsningsfokuseret samtale<br />

19. Medlemsarrangement nov Seminar med Insoo Kim Berg<br />

april Arrangør: <strong>STOK</strong>-Østjylland Sted: København<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet Arrangør: Solution<br />

Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk<br />

2. Medlemsarrangement<br />

Maj Arrangør: <strong>STOK</strong>-Midtvestjylland 19.-23 Narrativ terapi, Level III v/ Maggie Carey<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet nov. Arrangør: <strong>STOK</strong><br />

Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk<br />

10.- 11. Selvskadende unge<br />

maj 2-dages workshop med Matthew Selekman 27. - 30- Nordisk Kongress, Bergen<br />

Arrangør: Familieterapeutisk Center Aalborg Aug. 08 Arrangør: Norsk <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familieterapi (NFFT)<br />

Oplysning og tilmelding: dfo@fuaalborg.dk Nærmere oplysninger: www.nfft.no<br />

<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 47


<strong>STOK</strong> inviterer …<br />

Maggie Carey<br />

LEVEL III: 19. <strong>–</strong> 23. november 2007<br />

ID-nr 91761<br />

En intensiv workshop i narrativ terapi<br />

Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis<br />

Her er chancen <strong>for</strong> at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens metoder. Det er en<br />

workshop <strong>for</strong> terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver enkelt<br />

deltager mulighed <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>ske teorien og dens metoder gennem undervisning og øvelser. Fokus er<br />

på at deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. Nogle af de metoder, der<br />

undervises i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring og re-membering og praksisser som<br />

eksternalisering og outsiderwitness.<br />

Maggie Carey er internationalt kendt og har ry <strong>for</strong> at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet<br />

Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser. Gennem mange år har Maggie Carey<br />

arbejdet sammen med Michael White.<br />

Pågældende workshop er en <strong>for</strong>tsættelse af level I og level II, der blev afholdt i hhv. 2005 og 2006 med<br />

Maggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde sig level III. Andre kursister, der ønsker at<br />

deltage, skal kunne dokumentere hvilke andre narrative kurser, de har deltaget i, som kvalificerer dem<br />

til deltage på level III niveau. Efter aftale med Maggie Carey vil der i 2008 blive afholdt et 5 dages<br />

narrativ kursus level IV og i 2009 vil et to ugers kursus (level V og VI) blive afholdt i Adelaide i<br />

Australien.<br />

Ligeledes efter - aftale med Maggie Carey - påtænkes et nyt level I kursus i uge 46 eller 48 i november<br />

2007, som kommer til at <strong>for</strong>egå i Jylland. Se nærmere herom i næste nummer af <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong>.<br />

Forløb: Alle dage fra kl. 9 <strong>–</strong> 16.<br />

Max. deltagere: 35 personer.<br />

Tilmeldingsfrist: 6. august 2007.<br />

Sted: I København.<br />

Pris: 5.800 kr. <strong>for</strong> medlemmer af <strong>STOK</strong> og 6.500 kr. <strong>for</strong> ikke-medlemmer.<br />

Tilmelding sker ved giroindbetaling til <strong>STOK</strong>, BG Bank, konto nr. 4568826 eller ved bankoverførsel<br />

reg. nr. 3434 og konto nr. 4568826. Husk dit navn, medlemsnummer, adresse og mailadresse samt<br />

arbejdssted.<br />

For nærmere oplysninger:<br />

Fra Bestyrelsen: Kirsten Bjerregaard, Lisbeth Villumsen, Dorte Nikolaisen.<br />

Afsender:<br />

<strong>STOK</strong> v/ Irene Berri<br />

Joensuuvej 146,<br />

4000 Roskilde<br />

Eftersendes til ovenstående adresse ved varig<br />

flytning<br />

2007 , 20. årgang nr. 1<br />

ISSN 1600-2954

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!