Systemisk Forum 0107.indd - STOK – Dansk forening for systemisk ...
Systemisk Forum 0107.indd - STOK – Dansk forening for systemisk ...
Systemisk Forum 0107.indd - STOK – Dansk forening for systemisk ...
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
SYSTEMISK FORUM<br />
Dorthe Nicolajsen på<br />
Art Fischer-kursus<br />
s. 6<br />
Agnethe Braad: Familien efter kernefamiloien<br />
s. 8<br />
Dorte Nikolajsen:<br />
Årsmøde på finsk<br />
s. 16<br />
Dorte Nikolajsen:<br />
Årsmøde på finsk<br />
s. 18<br />
<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />
<strong>Systemisk</strong> Terapi Og Konsultation<br />
Hans Jørgen Jensen: familiern på vej<br />
mod nye <strong>for</strong>tællinger og begreber<br />
s. 19<br />
Bodil Burian:<br />
Hvad har vi gang i?<br />
s. 25<br />
Lisbeth Villumsen:<br />
IFTA 2006 på Island<br />
s. 26<br />
<strong>STOK</strong>’s general<strong>for</strong>samling<br />
Referat<br />
s. 28<br />
To boganmeldelser<br />
s 33<br />
Lokalgrupperne og debat<br />
s. 36
Medlemsblad <strong>for</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> <strong>Systemisk</strong> Terapi Og Konsultation<br />
Bestyrelsen<br />
Ole Nygaard, <strong>for</strong>mand 86 17 13 15 ole@wiol.dk<br />
Havgårdsvej 43, 8240 Risskov<br />
Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />
Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk<br />
Susan Harnow 22 19 59 79 harnow@karlebo.dk<br />
Jacob Mosgaard 45 28 12 82 jacob.mosgaard@gmail.com<br />
Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadialog.dk<br />
Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@stofanet.dk<br />
Henvendelse til <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />
Vedrørende indmeldelse og kontingent<br />
Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />
Vedrørende indholdet i bladet<br />
Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk<br />
Vedrørende hjemmesiden<br />
Mikael Brauner 35 26 49 90 admin@danskstok.dk<br />
Vedrørende <strong><strong>for</strong>ening</strong>en i øvrigt<br />
Ole Nygaard 86 17 13 15<br />
Medlemsskab (gældende <strong>for</strong> et kalenderår).<br />
Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-.<br />
Støttemedlemskab <strong>for</strong> institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,-<br />
Indbetales på Giro 4 568 826 til <strong>STOK</strong> v. Irene Berri, Joensuuvej 146, 4000 Roskilde<br />
Medlemsskabet dækker året<br />
Kursusudvalg<br />
Giro 3 58 34 57<br />
Lokale kontaktpersoner<br />
Per Wermouth Fyn 66 19 31 44 pw@psykologernefilosofgangen3.dk<br />
Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk<br />
Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 39 marion.sul@stofanet.dk<br />
Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk<br />
Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com<br />
Dorthe Damgaard Jensen Nordjylland 98 58 92 10 info@dorthedamgaard.dk<br />
Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com<br />
Bettina Vestergaard, Nordsjælland 48 25 08 20 familiekons@yahoo.dk<br />
Margit Kristiansen, Nordsjælland. 59 93 23 01<br />
Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> udgives af bestyrelsen og redigeres af bladudvalget.<br />
Sendes til alle medlemmer af <strong><strong>for</strong>ening</strong>en. Oplag 500 stk.<br />
2 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Bladudvalget består af<br />
Svend Aage Rasmussen<br />
35 38 45 04<br />
Fie Lønborg<br />
48 24 82 40<br />
Susan Harnow<br />
22 19 59 79<br />
Mikael Brauner<br />
35 26 49 90<br />
Manuskripter sendes til<br />
e-mail:<br />
redaktionen@danskstok.dk<br />
Send materialet som en vedhæftet<br />
fil på e-mail.<br />
Artikler o.lign. skal gerne ledsages<br />
af et digitalt foto og en kort<br />
beskrivelse af <strong>for</strong>fatteren.<br />
Annoncepriser <strong>for</strong> medlemmer<br />
1 side 2.500 kr., ½ side 1250 kr.<br />
1/4 side 625 kr<br />
Priser <strong>for</strong> ikke-medlemmer <strong>for</strong>handles.<br />
Hjemmesiden<br />
www.danskstok.dk<br />
webmaster<br />
Mikael Brauner<br />
E-mail:<br />
admin@danskstok.dk<br />
Forsideillustration:<br />
Bente Christensen,<br />
Billedkunstner i Risskov,<br />
tlf. 86 17 05 76.<br />
Deadlines i 2007<br />
1. marts<br />
1. juni<br />
1. september<br />
1. december<br />
Bladet udkommer 6-7 uger senere<br />
Redaktionelt<br />
I de sidste to år har vores bestyrelse valgt at mødes med arbejdsog<br />
lokalgrupper. dagen før årsmødet og den indlagte general<strong>for</strong>samling.<br />
Hvert år har jeg oplevet dette møde som meget inspirerende.<br />
Tænk, hvilken luksus at blive spurgt om, hvilken indsats fra<br />
bestyrelsen, der vil kunne berige og støtte min <strong>for</strong>tsatte arbejdsindsats.<br />
På denne plads har jeg lyst til at sige tak til jer <strong>for</strong> dette<br />
initiativ.<br />
Det er desuden både dejligt og nyttigt at lære de andre gruppers<br />
medlemmer at kende.<br />
Jeres spørgsmål, der selvfølgelig er meget, meget <strong>systemisk</strong>e,<br />
giver mig mulighed <strong>for</strong> at anskue mine natlige udskejelser /<br />
kampe og <strong>for</strong>nøjelser med er redigeringsprogram, der er så omfattende,<br />
at jeg nok aldrig lærer at bruge alle mulighederne og<br />
med div. indlæg og artikler fra helt andre positioner, end dem, der<br />
opstår under selve arbejdet. Det er faktisk vildt inspirerende, skal<br />
I bare lige vide!<br />
Denne gang resulterede spørgsmålene i, at jeg tog en faglig<br />
kontakt med en veninde, der til daglig arbejder med layout og<br />
reklamer.<br />
Juletravlheden har begrænset vores samarbejde omkring det<br />
aktuelle blad, men hun kastede dog et hurtigt blik på et par ældre<br />
numre og sagde, at tre spalter ville gøre det hele meget sjovere at<br />
arbejde med. Og det har hun helt ret i.<br />
Jeg håber at også I læsere synes, at vores fælles blad er blevet lidt<br />
bedre?<br />
Næste nr vil være endnu mere <strong>for</strong>skellig fra sædvanen, <strong>for</strong> vi vil<br />
fremover kunne arbejde med en farve inde i bladet. Det vil give<br />
mange muligheder <strong>for</strong> at styrke læsbarheden.<br />
Men uden jeres artikler og indlæg ville bladet være helt ligegyldig,<br />
uanset hvor mange farver og spalter jeg kunne arbejde med.<br />
Oh, overflod! Det har været ren <strong>for</strong>nøjelse denne gang. En spændende<br />
artikel må ovenikøbet “ligge over” til næste nr, men så<br />
kommer der til gengæld color på.<br />
Med håb om at vi sammen kan gøre bladet endnu bedre i det kommende<br />
år ønske hele redaktionen jer alle et rigtig godt nytår.<br />
Fie Lønborg<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 3
NYT FRA<br />
BESTYRELSEN<br />
400.000 danskere kan ikke tage fejl<br />
<strong>–</strong> eller kan de?<br />
Nytårshilsen fra <strong>for</strong>manden<br />
Cirka så mange mennesker er på de såkaldte ”lykkepiller” i Danmark <strong>–</strong> og et stigende antal heraf er børn og unge.<br />
Skulle der virkelig findes 400.000 egentligt deprimerede indbyggere i Danmark <strong>–</strong> eller er det <strong>for</strong> mange behandlere<br />
blevet så bekvemt at sige til deres patienter/klienter med problemer i tilværelsen: ”Du er deprimeret/Du har en<br />
depression”?<br />
I vores klinik har vi mange klienter med livskriser, eksistentielle kriser, overgangskriser, belastningskriser, akutte<br />
problemer i privatlivet eller deres professionelle karriere etc., som hos deres behandlere er blevet diagnosticeret med<br />
”Depression” <strong>–</strong> og hvis deres behandler er en læge eller psykiater <strong>–</strong> er blevet ordineret ”lykkepiller” <strong>–</strong> og <strong>for</strong> nogle<br />
med beskeden, at dem skal de have resten af deres liv = en ”livstidsdom” !<br />
Naturligvis findes der mennesker, der er så langt nede i deres liv, at de behøver medicin <strong>for</strong> overhovedet at kunne<br />
klare at gå i terapi <strong>–</strong> og derved få arbejdet med livets besværligheder og de tragedier, som kan ramme os alle. Men er<br />
de syge?<br />
Lad mig nævne to eksempler:<br />
1. Danmarks berømte ”Rock-Mama”, Sanne Salomonsen, stod <strong>for</strong>an 50 koncerter og julegala i både Sverige<br />
og Danmark, da hun i maj blev ramt af en blodprop i hjernen. Den medicinske side af blodproppen og<br />
blodkarsprængningen i halsen blev imødegået med en ”trombolysebehandling”, som er årsagen til, at hun<br />
har fået sin fulde førlighed tilbage. Den psykiske side beskriver Sanne Salomonsen (interview i Jyllands-<br />
Posten d. 19. nov. 06: ”Ud af mørket”) således: ”Den mentale side af genoptræningen har sandelig været<br />
noget helt andet. Jeg fik at vide, at en efterfølgende depression er kendetegnende <strong>for</strong> patienter efter en<br />
blodprop i hjernen. Min depression gik ud på at finde ud af, hvem jeg egentlig er, når jeg ikke kan synge.<br />
Jeg ved jo godt, hvem jeg er, men arbejdsdyret Sanne Salomonsen var pludseligt sat ud af spillet ved ikke<br />
at kunne synge. Det var en identitetskrise, og det var bare så smertefuld. Jeg blev tilbudt lykkepiller, men<br />
nægtede at tage dem …… selvom det er hårdt og gør ondt, så hellere leve det igennem end at gå bedøvet<br />
gennem krisen. Jeg nægtede at overdøve mine sanser, <strong>for</strong> jeg ville i kontakt med mig selv, selv om det var<br />
den hårde vej gennem krisen.”<br />
2. I TV blev <strong>for</strong> nylig vist en udsendelse med en kvinde, som levede i et særdeles voldeligt <strong>for</strong>hold. Hun var<br />
bange <strong>for</strong> sin mand og turde - gul og blå med slagmærker i ansigtet og på kroppen - kun kontakte sin læge<br />
4 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
<strong>for</strong> at få hjælp. Han sendte hende hjem med diagnosen, depression, og tilbød lykkepiller, som hun ikke ville<br />
have.<br />
Disse to tilfælde er naturligvis ikke repræsentative <strong>for</strong>, hvad belastede mennesker udsættes <strong>for</strong>, men disse<br />
beretninger kan måske vække stof til eftertanke!<br />
Alle terapeuter <strong>–</strong> hvad enten de arbejder ud fra en <strong>systemisk</strong>, narrativ eller anden orientering <strong>–</strong> har her en opgave at<br />
yde over<strong>for</strong> mennesker, som er ramt af livets <strong>for</strong>skelligartede ubehagelige vilkår.<br />
Og hvad kan en <strong>systemisk</strong> orienteret terapeut tilbyde klienter, så de får andre valg en lykkepiller? Masser af<br />
muligheder <strong>for</strong> at få bearbejdet <strong>for</strong>skellige livskriser og livsbelastninger gennem samtaler.<br />
Jeg vil nævne nogle fra et <strong>systemisk</strong> perspektiv:<br />
1. At arbejde med folks PRÆMISSER. Hvad er det <strong>for</strong> præmisser, der her er truet <strong>–</strong> eller som ikke længere<br />
udgør et tilstrækkeligt fundament til at komme videre med i livet? Hvad er det <strong>for</strong> værdier eller leveregler,<br />
som er kommet på kollisionskurs med livet? Et eksempel: En<br />
pensioneret læge, som jeg har haft i terapi <strong>for</strong> et flerårigt problem med ”livsopgivenhed og blokeringer <strong>for</strong><br />
at kunne hengive sig helt til en kvinde”, (og som i en kort periode havde indvilget i at tage lykkepiller, men<br />
som kvittede dem, <strong>for</strong>di de bedøvede ham yderligere og ikke hjalp ham videre i livet). Gennembruddet<br />
kom, da vi arbejdede med en særdeles ”hårdt programmeret præmisse”, som han tidligt i livet var blevet<br />
belært om (fra sin afdøde far, som havde været indremissionsk præst): ”Husk det ikke drejer sig om det<br />
timelige, men om det egentlige!” Jeg vil vove en oversættelse <strong>for</strong> ikke bibelkyndige: ”Husk det ikke drejer<br />
sig om de nutidige behov og lyster, men om det evige liv hinsides!” Via refleksive spørgsmål bragte vi<br />
hans far på banen igen til et møde med sin søns liv og hvad præmissen havde betydet <strong>for</strong> ham, og de fik<br />
”gen<strong>for</strong>handlet og justeret præmissen til begges tilfredshed”. Lægen livede op, startede netdating og sendte<br />
mig en måned efter en livsbekræftende mail om hans nye liv med sin kæreste, hvor ”livsopgivenheden og<br />
blokeringerne var <strong>for</strong>dampet”.<br />
2. At give klienten ”en pause” fra sit lukkende perspektiv ved at blive inviteret til andre positioner om,<br />
hvordan <strong>for</strong>skellige betydningsfulde mennesker i klientens liv ville beskrive, og <strong>for</strong>stå vedkommendes<br />
situation samt have ideer til at komme videre i livet.<br />
3. At arbejde med ”eksternalisering af plageånden” <strong>–</strong> og få gen<strong>for</strong>fattet nye fyldigere historier om identiteter<br />
- skulle ligge lige <strong>for</strong>.<br />
4. Ud fra Peter Langs udsagn: ”Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm!” - at arbejde med<br />
”Fremtidshuset” <strong>–</strong> at arbejde med håb, drømme, ønsker, visioner etc. <strong>for</strong> at springe ud i fremtiden og<br />
arbejde med ”Vejen hertil”.<br />
Ovenstående er ikke tænkt som ”sandheden og kuren” vedr. depressioner <strong>–</strong> eller et angreb på lykkepiller, men nogle<br />
tanker om mulige alternativer.<br />
Som afslutning vil jeg <strong>for</strong> første gang i mit liv (frit) citere Dronning Margrethe:<br />
På vegne af Bestyrelsen<br />
Ole Nygaard.<br />
GUD BEVARE DANMARK!<br />
GODT NYTÅR!<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 5
Artikel<br />
PÅ ART FISCHER-KURSUS<br />
KURSUS I AVANCERET NARRATIV TERAPI<br />
Arr. <strong>STOK</strong>, 2006<br />
Dorte Nikolajsen, Lillegade 25, Grenaa.<br />
Medlem af bestyrelsen <strong>for</strong> <strong>STOK</strong>.<br />
Sundhedsplejerske<br />
<strong>Systemisk</strong> terapeut og supervisor.<br />
Marte Meo Supervisor.<br />
” Klienterne får <strong>for</strong>talt de dominerende<br />
historier, men får også de skjulte frem.<br />
Ofte ender de skjulte med at være de<br />
dominerende og de dominerende de<br />
skjulte.”<br />
Art Fisher <strong>for</strong>talte på et 3 dages kursus<br />
om sin måde at få bredt klienternes<br />
liv ud, så både de dominerende<br />
og skjulte historier kom frem.<br />
Samtidigt blev vi bragt på en introduktionsrejse<br />
i Art Fishers liv. Han<br />
bredte sit eget liv og sin egen tunge<br />
gang <strong>for</strong> at blive accepteret <strong>–</strong> mest<br />
af alle af sig selv <strong>–</strong> som bøsse - ud.<br />
Han brugte sig selv og teori til at<br />
<strong>for</strong>tælle, om de levede historier og<br />
de <strong>for</strong>talte historier. Hele kurset<br />
blev en <strong>for</strong>tælling om Arts liv og<br />
tilpasning til det. Sideløbende med<br />
at han <strong>for</strong>talte om sin måde, at brede<br />
klienternes historier ud.<br />
I sin egen historie <strong>for</strong>talte han om,<br />
hvordan hans mangel på tro på, at<br />
der var andre som han, bragte ham<br />
på selvmordets rand som teenager.<br />
Hvordan han, efter det han troede<br />
var accepten, havde ”homofobi”.<br />
Ville ikke på bøssebarer, ikke se<br />
dragshows, ikke være som ”de”.<br />
Hvordan han gemte sine håndbevægelser,<br />
når han mødte macho mænd.<br />
Han var ikke den slags bøsse.<br />
Hvordan hans levede historie, var en<br />
anden end den historie, han <strong>for</strong>talte<br />
om. Men gennem livet fik han større<br />
og større sammenhæng mellem de<br />
to dele.<br />
Art Fisher arbejder i et lille fiskersamfund<br />
i Øst Canada. Han arbejder<br />
med mænd, som har været voldelige<br />
i deres familier. Mænd som bliver<br />
tvunget til at gå i behandling hos<br />
ham. Han arbejder med de laveste<br />
klasser og med en synlig fattigdom.<br />
Ekspertise er ikke en dårlig ting.<br />
”Jeg har en masse viden, de har en<br />
masse oplevelser.”<br />
Art Fisher laver et kort over klientens<br />
problem. En transparent. Han<br />
pakker identitetshistorien ud gennem<br />
nysgerrighed og det at lytte og<br />
åbne ord.<br />
Han skriver sig frem til problemet.<br />
Pakker det ud ord <strong>for</strong> ord. Han bruger<br />
tid på at finde det sammen med<br />
klienten.<br />
”Det, at man dekonstruerer et begreb<br />
gør, at man står ansigt til ansigt<br />
med problemets enkelte dele. For at<br />
få et <strong>for</strong>hold til de enkelte dele.”<br />
Han lytter dagligt til ideer om<br />
livshistorier, til multihistorier om<br />
kærlighed og smerte. Han taler med<br />
klienterne om deres identitets historier.<br />
Sammen pakker de identitetshistorierne<br />
ud.<br />
Det handler meget om vold. Historier<br />
om vold, smerte og kærlighed.<br />
Art Fisher hjælper klienterne med at<br />
generobre autoriteten i eget liv.<br />
Fra ”The known and familiar” til<br />
“The possible to know”.<br />
Art Fisher gav en grundig indføring<br />
i, hvordan han bruger whitebord.<br />
Han deler tavlen op i 4. Det er 4<br />
territorier.<br />
Han <strong>for</strong>søger at gøre det simpelt.<br />
(den er som en 4 pladet kogeplade).<br />
Det er ikke en lineær øvelse, men<br />
cirkulær.<br />
6 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
4. Hvad er det, der<br />
gør, at jeg har det<br />
sådan? Noter<br />
dilemmaet i ”hvad<br />
jeg ønsker og hvad<br />
jeg gør”<br />
3. Dokumenter<br />
hvordan klienten<br />
har det med<br />
effekten af sine<br />
handlinger/ sin<br />
væremåde. Vise<br />
kompleksiteten.<br />
Denne model bruger Art Fisher i<br />
alle sine samtaler, pilene kan vende<br />
den anden vej, man kan tale hvorfra<br />
og hvorhen man vil.<br />
Whiteborden bruges til at lave<br />
notater på og til at dokumentere<br />
klientens liv. Whiteborden kommer<br />
til at indeholde både de dominerende<br />
historier og de historier, som<br />
er knapt så synlige. Det bedste Art<br />
Fisher mener, han kan gøre er, at<br />
dokumentere, hvad klienterne siger.<br />
Han skriver ordene, sætningerne,<br />
præcis, som klienterne siger dem.<br />
Bruger deres ord. Og går så på opdagelse<br />
i ordene.<br />
Whiteboarden er det sted, hvor diskursen<br />
kommer frem.<br />
Klienterne får <strong>for</strong>talt de dominerende<br />
historier, men får også de skjulte<br />
frem. Ofte ender de skjulte med at<br />
blive de dominerende og de dominerende<br />
de skjulte.<br />
Ved at bevæge sig i de 4 felter kommer<br />
der ofte historier frem, som<br />
aldrig før har været <strong>for</strong>talt. Pilene<br />
kan vendes om, retningen kan skifte<br />
2. Kortlægning af<br />
effekten af<br />
problemet. Her<br />
fremdrages håb,<br />
drømme, hvad det<br />
gør ved konen, at jeg<br />
slår m.v.<br />
mange gange under en enkelt samtale.<br />
Historier om de afsavn og den<br />
vold manden selv har oplevet. Historier<br />
om, hvordan han har prøvet<br />
at holde styr på sit liv. Hvilke følger<br />
det har haft. Hvad han gerne vil<br />
med sit liv.<br />
Art Fisher <strong>for</strong>tæller om sig selv i<br />
terapierne, når han føler, der er parallelle<br />
historier. Når det kan betyde<br />
noget <strong>for</strong> samtalen. Når han får lov.<br />
Så åbner han lidt <strong>for</strong> sin egen historie,<br />
som en slags outsider witness<br />
story.<br />
Efter hver seance fotograferer A:F<br />
whiteboarden og lægger billedet ind<br />
på sin PCér. Gemmer det ved familiens<br />
notater. Bruger det eventuelt<br />
som udgangspunkt ved næste terapi,<br />
ellr osse starter de på en ny.<br />
Art Fishers tilgang til klienterne bar<br />
præg af en meget, meget stor respekt<br />
<strong>for</strong> klienterne og deres liv. De<br />
liv, som var præget af vold, smerte<br />
og utilstrækkelighedsfølelse. Han<br />
sammenlignede det at få klienter til<br />
at åbne sig - at brede sine historier<br />
1. Dokumentation af<br />
problemet. Den<br />
tynde historie.<br />
Nedskriv ”jeg slår<br />
min kone”, ”jeg<br />
drikker”, hun er en<br />
led kone”.<br />
ud <strong>–</strong> med den fantastiske følelse<br />
man havde, hvis man fik en vild fugl<br />
til at spise af hånden.<br />
Til slut vil jeg lade nogle citater af<br />
Art Fisher stå og glimte <strong>for</strong> sig selv:<br />
”Det duer ikke at tænke kon<strong>for</strong>mt i<br />
terapi. Økonomer får os til at tænke<br />
kon<strong>for</strong>mt.”<br />
”Hvordan kan vi ære folk med deres<br />
<strong>for</strong>færdelige historier?”<br />
”Min egen historie om kærlighed<br />
og sårethed har gjort mig, til den<br />
jeg er.”<br />
”Som terapeut skal man ikke udøve<br />
en heroisk indsats, men skal have<br />
lyst til at være nysgerrig, have den i<br />
sig. For hvis man er heroisk i terapi,<br />
må klienten være det modsatte, en<br />
skurk, en fej, en kryster eller andet.”<br />
”Problemet ved at arbejde meget<br />
narrativt kan være, at det bliver teknikken,<br />
der fylder i hjernen og ikke<br />
nysgerrigheden.”<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 7
Artikel<br />
Familien efter kernefamilien<br />
”Ægteskabet kan adskilles fra seksualiteten, som på sin side kan adskilles fra <strong>for</strong>ældreskabet; <strong>for</strong>ældreskabet mul-<br />
tipliceres med skilsmissen; det hele divideres afhængigt af, om man lever sammen eller hver <strong>for</strong> sig; hvorefter det<br />
løftes op i anden potens som følge af muligheden <strong>for</strong> at bo <strong>for</strong>skellige steder og hele tiden tage tingene op til revision.<br />
Til højre <strong>for</strong> lighedstegnet giver dette regnestykke et temmelig stort tal, som hele tiden <strong>for</strong>andres. Tallet udtrykker den<br />
mangfoldighed af umiddelbare og indbyrdes <strong>for</strong>bundne livs<strong>for</strong>mer, som i dag i stadig større udstrækning skjuler sig<br />
bag de så velkendte og u<strong>for</strong>anderlige ord `ægteskab´ og `familie´”(Beck 1986:190).<br />
Tyve år efter ovenstående citats<br />
problematisering af familien, er det<br />
spørgsmålet, om vi i dag ved hvad<br />
vi taler om, når vi henholdsvis diskuterer,<br />
analyserer, kritiserer, dyrker<br />
og eksponerer familien i vor tid.<br />
På den baggrund er det mit ærinde i<br />
nærværende artikel, at rydde lidt op<br />
i <strong>for</strong>ståelsen af familiebegrebet 1 .<br />
Først gør jeg kort rede <strong>for</strong> kernefamiliens<br />
idéhistoriske opkomst,<br />
hvorefter jeg giver nogle eksempler<br />
på hvordan kernefamiliens ’<strong>for</strong>fald’,<br />
’opløsning’ eller ’<strong>for</strong>andring’<br />
beskrives af nutidige samfundsteoretikere.<br />
Til sidst beskrives hvilke<br />
implikationer familiens <strong>for</strong>andring<br />
får <strong>for</strong> den offentlige fælles <strong>for</strong>ståelse<br />
af hvad familien er, og som<br />
berører eksempelvis familiepolitik,<br />
pædagogik, familieterapi og ændrer<br />
pædagogens, lærerens, familieterapeutens<br />
eller psykologens rolle.<br />
Agnete Braad er idehistoriker fra århus Universitet.<br />
Hendes speciale er familiens idehistorie. Agnete har<br />
bidraget med kronikker i politikken og In<strong>for</strong>mation i<br />
<strong>for</strong>bindelse med den offentlige debat om familien. I<br />
oktober inviterede <strong>STOK</strong>-Østjylland Agnet Braad til at<br />
igangsætte den lokale debat om: ”Hvordan skal vi<br />
<strong>for</strong>stå, at der netop nu er to hovedstrømninger i familie-<br />
og børnebehandlingsarbejdet?”<br />
Agnetes oplæg (nedenstående artikel) rejste<br />
spørgsmålet: ”Hvor skal man overhovedet hjælpe<br />
familien hen?” Et presserende spørgsmål <strong>for</strong> alle os, der<br />
arbejder med familiebehandling og lignende, både i<br />
den offentlige og den private sektor.<br />
Historie<br />
For at beskrive kernefamiliens idehistoriske<br />
opkomst griber jeg til to<br />
klassiske hovedværker inden <strong>for</strong><br />
familiens socialhistorie: Edward<br />
Shorters Kernefamiliens historie<br />
(1975) og Philippe Ariès’ Barndommens<br />
historie (1960 på dansk 1982).<br />
Overordnet set placerer de begge<br />
kernefamiliens opståen i oplysningstiden<br />
i 1700-tallet hvor Kant<br />
og Rousseau dominerer filosofien<br />
og udgiver hver deres pædagogik<br />
i henholdsvis 1803 og 1762. Kernefamilien<br />
opstår således parallelt<br />
med pædagogikkens indtog, <strong>for</strong>di<br />
pædagogikken er kundskaben om,<br />
hvordan man danner mennesker, og<br />
familien er stedet hvor disse mennesker,<br />
der skal kultiveres, udklækkes.<br />
Der<strong>for</strong> hænger kernefamiliens historie<br />
sammen med pædagogikkens<br />
Og det vender jeg tilbage til.<br />
I overgangen fra den traditionelle<br />
storfamilie til kernefamiliens opståen<br />
identificerer Shorter en sentimentalitetsbølge,<br />
der gør sig gældende<br />
på tre områder af den menneskelige<br />
tilværelse og muliggør kernefamiliens<br />
fremkomst: Den romantiske<br />
kærlighed mellem mand og kvinde,<br />
den moderlige kærlighed til barnet<br />
og familiens afgrænsning fra det<br />
omgivende samfund og fællesskab.<br />
I en kombination af disse elementer<br />
opstår kernefamilien som et udtryk<br />
<strong>for</strong> en bevidsthedstilstand i familien,<br />
hvor disse tendenser kan komme til<br />
udfoldelse. Kernefamiliens strukturering<br />
<strong>–</strong> at man afgrænser sig fra<br />
de kollektive fællesskaber - imødekommer<br />
de nye behov <strong>for</strong> intimitet,<br />
som knytter sig til netop den romantiske<br />
kærlighed, moderkærligheden<br />
og hjemliggørelsen.<br />
Når Shorter beskriver kernefamilien<br />
som en bevidsthedstilstand refererer<br />
8 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
det til familiens selv<strong>for</strong>ståelse. Der<br />
knytter sig en ny solidaritetsfølelse<br />
til kernefamilien, der binder hvert<br />
enkelt medlem til denne enhed i en<br />
afskærmning fra fællesskabet.<br />
Man gifter sig i stigende grad med<br />
den, man elsker, på trods af fællesskabets<br />
råd og <strong>for</strong>maninger, og den<br />
romantiske kærlighed har således en<br />
socialt ekskluderende effekt. Den<br />
følelsesmæssige hengivenhed medfører<br />
nemlig at ægteparrene gør sig<br />
fri af overvågning og fællesskabets<br />
<strong>for</strong>domme.<br />
Moderkærligheden er ligeledes et<br />
værn mod fællesskabet, idet det <strong>for</strong><br />
moderen med kernefamiliens standardiserede<br />
arbejdsdeling <strong>for</strong> første<br />
gang bliver et ideal at tage sig af<br />
sine børn, pleje dem og interessere<br />
sig <strong>for</strong> deres velbefindende. Udfoldelsen<br />
af moderkærligheden hænger<br />
sammen med en ny viden om børneopdragelse<br />
og hygiejne, der når<br />
<strong>for</strong>ældrene i oplysningstiden.<br />
Solidariteten og hjemliggørelsen af<br />
familielivet skaber således ifølge<br />
Shorter en attraktiv enhed, der<br />
udelukker den traditionelle vekselvirkning<br />
med omverdenen og det<br />
omgivende fællesskab.<br />
Man tilbringer mere og mere tid i<br />
hjemmet og med familien og langt<br />
mindre tid med kammeratskabsgrupper,<br />
naboer, arbejdsfæller og<br />
andre. Familiens intimsfære opstår<br />
og privatlivets intimitet sejrer over<br />
fællesskabet. Der bliver således tale<br />
om, at kernefamilien samler sig om<br />
sig selv, og at de bånd, der tidligere<br />
pga. gensidige støttefunktioner<br />
knyttede familien til bekendte og<br />
folk i nabolaget, svækkes betydeligt.<br />
Kernefamilien fungerer som tilflugtssted<br />
fra den fremvoksende<br />
konkurrencebetonede og ofte brutale<br />
handels- og industri verden og<br />
mand og kone skal i kernefamilien<br />
finde trøst og åndelig energi i hinandens<br />
selskab. Især skulle kvinden<br />
med et godt slidt udtryk fra det nittende<br />
århundrede, fungere som en<br />
`trøstens engel´.<br />
Kernefamiliens strukturering baserer<br />
sig naturligvis på industrialiseringens<br />
og urbaniseringens stigende<br />
opdeling hjem og arbejde som<br />
ikke var til stede i det traditionelle<br />
samfund, og hermed også på den<br />
opdeling af kønsrollerne, der bliver<br />
kernefamiliens varemærke i 200 år<br />
frem.<br />
Ariès kommer i Barndommens historie<br />
naturligvis med nogle af de<br />
samme historiske betragtninger som<br />
Shorter, men hans fokus er et andet.<br />
Ifølge Philippe Ariès er ’opfindelsen<br />
af barndommen’ helt central i kernefamiliens<br />
idé.<br />
Han mener simpelthen, at kernefamilien<br />
opstår i en centrering omkring<br />
og fokusering på barnet, der<br />
er ny. Hans påstand er, at barndommen<br />
ikke fandtes i det traditionelle<br />
samfund, men opfindes på grund af<br />
pædagogikkens og skolens indtog<br />
eller groft sagt oplysningsprojektet.<br />
For oplysningens tro på fremtiden<br />
er naturligvis en tro på barnet.<br />
De pædagogiske ideers udvikling<br />
og den heraf følgende skolarisering<br />
er altså ifølge Ariès hovedårsag til<br />
<strong>for</strong>andringen af middelalderfamilien<br />
og opkomsten af kernefamilien og<br />
det, der så at sige får kernefamilien<br />
til at trække sig sammen om barnet,<br />
som sit nye projekt.<br />
Barnet var i middelalderen ikke adskilt<br />
fra de voksne og deres sociale<br />
omgængelighed, hvor<strong>for</strong> barndommen<br />
ikke tænktes radikalt anderledes<br />
end voksenlivet. Man kendte<br />
ikke til uddannelse, og der var endnu<br />
ikke tale om den adskillelse af<br />
privatliv og arbejdsliv, der kommer<br />
til at kendetegne industrialiseringen.<br />
Ifølge Ariès var der groft sagt ikke<br />
tale om kærlighed mellem <strong>for</strong>ældre<br />
og børn i det traditionelle samfund.<br />
Shorter taler modsat Ariès ikke decideret<br />
om manglende kærlighed i<br />
middelaldersamfundet, men snarere<br />
at kernefamiliens ekskluderende<br />
rum ikke var defineret, og at man<br />
der<strong>for</strong> så at sige ikke havde plads til<br />
at dyrke sin individuelle <strong>for</strong>ældrebarn<br />
relation.<br />
I de fattige familier, hvor børnene<br />
blev sendt ud <strong>for</strong> at tjene, kunne familien<br />
ifølge Ariès ikke give næring<br />
til nogen dyb, eksistentiel følelse<br />
mellem <strong>for</strong>ældre og børn. Familien<br />
var der<strong>for</strong> blot en samfundsmæssig<br />
snarere end en følelsesmæssig realitet,<br />
i den <strong>for</strong>stand at <strong>for</strong>ældrenes<br />
interesse i børnene alene skyldtes<br />
<strong>for</strong>håbningen om, at mindst et af<br />
dem skulle føre navnet, gården og<br />
slægten videre.<br />
Der bliver ifølge Ariès lige så<br />
langsomt tale om en ændret familiefølelse<br />
i løbet af 1600-tallet, som<br />
ændrer synet på barnet og herved<br />
også familiens karakter, idet den<br />
centrerer sig om barnets opdragelse<br />
og moralisering. Begrebet barndom<br />
opstår som en betegnelse <strong>for</strong> en<br />
art karantæneperiode, hvor skolen<br />
<strong>for</strong>bereder barnet på indlemmelse i<br />
voksenlivet.<br />
Det er netop adskillelsen mellem<br />
den private opdragelse og skolens,<br />
der fører den ændrede familiefølelse<br />
med sig. At sende børnene i skole er<br />
en ny måde at tage vare på dem på,<br />
som markerer, at de skal noget andet<br />
end de voksne.<br />
Kernefamilien isolerer sig altså i<br />
stigende grad fra andre familier i en<br />
optagethed af dens egne børn, hvilket<br />
hos Shorter blev defineret som<br />
’etableringen af den hjemlige rede’.<br />
En besættende kærlighed til børnene<br />
kommer til at dominere samfundet<br />
fra 1700-tallet, da privatlivet og<br />
en øget intimitet vinder frem og<br />
familien i stigende grad holder den<br />
bredere familie og det sociale netværk<br />
på afstand. Pædagogikkens og<br />
skolens fremtogt sår herved ifølge<br />
Ariés frøene til kernefamilien. Om<br />
skolens betydning <strong>for</strong> ændringer i<br />
familien siger han: ”Det følelsesmæssige<br />
klima var herefter et helt<br />
andet og nærmede sig vores, som<br />
om den moderne familie [kernefamilien]<br />
opstod, samtidig med<br />
skolen, eller i det mindste samtidig<br />
med den almindelige vane med at<br />
opdrage børnene gennem skolen”<br />
(Ariès 1960: 236).<br />
Barndommen bliver gjort til noget<br />
særegent, og får mere og mere<br />
plads i dannelseslitteraturen efter<br />
1750, hvor håndbøger vedrørende<br />
<strong>for</strong>ældrenes og familiens pligter og<br />
ansvar over <strong>for</strong> barnet dukker op.<br />
’Barndommens konstruktion’ får<br />
der<strong>for</strong> betydning <strong>for</strong> familiefølelsen,<br />
idet barnet nu er et særegent og<br />
uerstatteligt væsen, som <strong>for</strong>ældrene<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 9
elsker og bekymrer sig om.<br />
”Man trøster sig ikke [længere] over<br />
tabet af et barn, med håbet om et<br />
nyt” (Ariès 1960: 275).<br />
Denne tanke er radikaliseret i det<br />
senmoderne samfund, hvor alle børn<br />
er ønskebørn, som næsten ingen<br />
mister. Forældrenes fokus skifter således<br />
fra at <strong>for</strong>lade sig på børnenes<br />
skæbne, til at blive bevidst om, hvad<br />
de kan gøre <strong>for</strong> deres børn og disses<br />
fremtid. Dette sker fx: via hygiejne,<br />
der øger overlevelsesmulighederne,<br />
og skolegang, der sikrer deres fremtid<br />
som oplyste borgere, der kan<br />
begå sig i samfundet. Forholdet til<br />
barnet på baggrund af skolens og<br />
oplysningspædagogikkens indtog er<br />
altså ifølge Ariès nøgleordet i <strong>for</strong>ståelsen<br />
af ideen om kernefamilien.<br />
Kernefamiliens opstod og fik således<br />
sin glansperiode på baggrund af<br />
nogle specifikke historiske <strong>for</strong>udsætninger.<br />
Andre <strong>for</strong>udsætninger får<br />
igen kernefamilien til at <strong>for</strong>andre sig<br />
radikalt to hundrede år efter dens<br />
opståen.<br />
Shorter er den af de to der kommer<br />
med et bud på, hvad der afstedkommer<br />
kernefamiliens <strong>for</strong>trængning<br />
efter 1960. De tre aspekter i hans<br />
fremtidsscenarium lyder således: En<br />
intensivering af det erotiske element<br />
i par<strong>for</strong>holdet, kvindens økonomiske<br />
uafhængighed, ødelæggelsen af<br />
den hjemlige rede.<br />
Den seksuelle frigørelse medfører<br />
ifølge Shorter at par<strong>for</strong>holdet får<br />
den seksuelle tiltrækning som et<br />
centralt grundlag, og <strong>for</strong>di et sådant<br />
grundlag er let at ryste, stiger<br />
risikoen <strong>for</strong> ægteskabets opløsning.<br />
For det andet medfører kvindernes<br />
økonomiske uafhængighed muligheden<br />
<strong>for</strong>, at de kan trække sig ud<br />
af uønskede eller problematiske<br />
<strong>for</strong>hold, hvor<strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet skal være<br />
mere attraktivt end førhen, <strong>for</strong> at<br />
kvinden vil blive i det. Det tredje<br />
aspekt - ødelæggelsen af den hjemlige<br />
rede- sigter til dette at den spirende<br />
ungdomskultur fra 1960´erne<br />
begynder at trække teenagere ud af<br />
familiekredsen. Sidstnævnte <strong>for</strong>hold<br />
kombineret med dette at moderen<br />
ikke længere føler personlig tilfredsstillelse<br />
ved hjemlige sysler og<br />
børnepasning, er med til at opløse<br />
reden og den familiære intimsfære,<br />
<strong>for</strong>di der ganske enkelt mangler deltagere<br />
til opretholdelsen af samme.<br />
Der begynder groft sagt at blive<br />
mere interessant uden <strong>for</strong> hjemmet.<br />
Shorter leverer således et bud på tre<br />
historisk nye tendenser, der <strong>for</strong> ham<br />
at se vil opløse kernefamilien og<br />
tegne den senmoderne familie.<br />
Aktualitet<br />
Hvis man med Ariés og Shorter i<br />
ryggen bevæger sig frem i tiden til<br />
to fremtrædende senmoderne sociologer,<br />
kan man se, at kernefamilien,<br />
der i sin storhedstid var et selvfølgeligt<br />
og privat rum <strong>for</strong> intimitet, trøst<br />
og socialisering, i dag overordnet<br />
set er blevet et frivilligt, provisorisk<br />
og et velovervejet snarere end et<br />
selvfølgeligt fællesskab.<br />
De tendenser til kernefamiliens<br />
opløsning som Shorter identificerede,<br />
er simpelthen radikaliseret i<br />
det senmoderne. Ulrich Beck karakteriserer<br />
i sin verdensberømte bog<br />
Risikosamfundet i 1986 familien således:<br />
Ӯgteskabet kan adskilles fra<br />
seksualiteten, som på sin side kan<br />
adskilles fra <strong>for</strong>ældreskabet; <strong>for</strong>ældreskabet<br />
multipliceres med skilsmissen;<br />
det hele divideres afhængigt<br />
af, om man lever sammen eller hver<br />
<strong>for</strong> sig; hvorefter det løftes op i anden<br />
potens som følge af muligheden<br />
<strong>for</strong> at bo <strong>for</strong>skellige steder og hele<br />
tiden tage tingene op til revision.<br />
Til højre <strong>for</strong> lighedstegnet giver<br />
dette regnestykke et temmelig stort<br />
tal, som hele tiden <strong>for</strong>andres. Tallet<br />
udtrykker den mangfoldighed af<br />
umiddelbare og indbyrdes <strong>for</strong>bundne<br />
livs<strong>for</strong>mer, som i dag i stadig<br />
større udstrækning skjuler sig bag<br />
de så velkendte og u<strong>for</strong>anderlige<br />
ord `ægteskab´ og `familie´”(Beck<br />
1986:190). Familien er således<br />
ifølge Beck som en følge af individualiseringen<br />
blevet en størrelse,<br />
hvis ud<strong>for</strong>mning, betydning, konsekvenser<br />
og paradokser den enkelte<br />
selv må definere og løse. Individet<br />
skal vælge sine familiære relationer<br />
aktivt til, eftersom den traditionelle<br />
binding til kernefamilien, hjemmet<br />
og lokalsamfundet, der var<br />
karakteristisk i industrisamfundet er<br />
ophævet.<br />
Men familien efter kernefamilien er<br />
ifølge Beck ikke blevet fuldstændig<br />
vilkårlig, men er altså <strong>for</strong>andret.<br />
Kernefamilien er afløst af det, som<br />
Beck og hans kone Beck-Gernsheim<br />
betegner:<br />
’The normal Chaos of Love’. Hermed<br />
mener de, at ’familien’ altid<br />
afløses af: ”The family (…) Only<br />
different, more, better: the negotiated<br />
family, the alternating family,<br />
the multiple family, new arrangements<br />
after divorce, remarriage, divorce<br />
again, new assortments from<br />
your, my, our children, our past and<br />
present families”(Beck/Beck-Gernsheim<br />
1995:2).<br />
Ud over kvindefrigørelsen, den<br />
seksuelle revolution, og velfærdsstatens<br />
udvikling der har øget omsorgsprofessionernes<br />
overtagelse af<br />
familiens funktioner, har det træk<br />
ved moderniteten som man kalder<br />
individualisering siden 1960´erne<br />
ændret individets selv<strong>for</strong>hold og<br />
herved også <strong>for</strong>ståelsen af familien.<br />
Individualisering er den overordnede<br />
betegnelse <strong>for</strong> en proces, der<br />
frisætter det enkelte individ fra<br />
kollektive tvangssammenhænge til<br />
<strong>for</strong>del <strong>for</strong> et liv, hvor alle afgørelser<br />
fra små valg i hverdagslivet til<br />
store eksistentielle spørgsmål som<br />
`hvem er jeg?´ og `hvilket liv skal<br />
jeg leve?´, skal træffes og besvares<br />
af det individuelle menneske selv.<br />
Individualisering betyder at livs<strong>for</strong>løbet<br />
ikke er <strong>for</strong>ud givet, men må<br />
skabes af hver enkelt.<br />
Den første fase i Becks <strong>for</strong>ståelse af<br />
individualisering er: En frisættelse<br />
af individet i kraft af en løsrivelse<br />
fra traditionen og feudale samfundsmæssige<br />
bindinger stænder, lands-<br />
10 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
yfællesskaber etc. samt en integration<br />
eller opsamling af individet i en<br />
ny <strong>for</strong>m <strong>for</strong> socialisering. Det sidste<br />
betyder først og fremmest nationalstatsfællesskabet,<br />
de sociale klasser,<br />
kernefamilien og lønarbejdet.<br />
Ifølge Beck gør der sig efter 1960<br />
en ny fase af individualiseringen<br />
gældende. Det er den, han kalder<br />
’institutionaliseret individualisering’,<br />
som repræsenterer et massivt<br />
udbredt og demokratiseret vilkår.<br />
Velfærdstatens sociale sikkerhedsnet,<br />
stigende velstand, uddannelsesboom,<br />
øget arbejdsmarkedsdeltagelse<br />
har mindsket afhængigheden<br />
af kollektive livs<strong>for</strong>mer, hvor<strong>for</strong> de<br />
førnævnte erstatnings-fællesskaber<br />
som kernefamilien og klassen ændrer<br />
karakter og ikke længere har<br />
betydning. Metafysikkritikken sejr<br />
har afstedkommet at individet kun<br />
har sin egen autoritet at <strong>for</strong>lade sig<br />
på, idet alle andre henvisningsinstanser<br />
er <strong>for</strong>svundet. Nivelleringen<br />
af fællesskabernes naturlige autoritet<br />
fører således til en opskrivning af<br />
den enkeltes autoritet som herre i sit<br />
eget liv. Fællesskaberne er desuden<br />
ikke længere hierarkiske som i det<br />
klassiske verdensbillede men sideordnede,<br />
hvor<strong>for</strong> bestemte fællesskaber<br />
i princippet ikke kan udråbes<br />
som værende bedre, mere naturlige,<br />
gyldige etc. end andre. På den baggrund<br />
skal halvfjerdsernes kritik af<br />
og opgør med kernefamilien <strong>for</strong>stås.<br />
At individualiseringen er institutionaliseret<br />
betyder, at de centrale<br />
institutioner i Vestens moderne<br />
samfund er rettet mod det enkelte<br />
individ og ikke mod familier eller<br />
andre fællesskaber.<br />
I den samfundsmæssige orden og<br />
kategorisering eksisterer man så at<br />
sige kun individuelt, hvilket ifølge<br />
Beck er med til at indprogrammere<br />
en individualisme i samfundet. Politiske<br />
og sociale grundrettigheder<br />
er nu rettet mod det enkelte individ<br />
som eksempelvis retten til at få et<br />
barn eller det <strong>for</strong>hold, at dagpengesatsen<br />
er uafhængig af en eventuel<br />
samlevers indkomst.<br />
Der<strong>for</strong> tilskynder samfundets indretning<br />
så at sige til at leve sit eget liv,<br />
uden at være bundet af eller skulle<br />
referere til ens familiemæssige<br />
<strong>for</strong>hold. På traditionens, fællesskabets<br />
og ikke mindst kernefamiliens<br />
plads, indfinder der sig nogle nye<br />
strukturer <strong>–</strong> arbejdsmarked, velfærdsstat,<br />
uddannelse, lovgivninger<br />
etc. der alt sammen binder den enkelte<br />
på nye måder, men samtidig<br />
opbløder individets bindinger til<br />
sociale fællesskaber som eksempelvis<br />
klassen eller familien.<br />
Dette har naturligvis store konsekvenser<br />
<strong>for</strong> familien som fællesskabsfigur.<br />
Beck hævder, at den institutionaliserede<br />
individualisering<br />
ligefrem modarbejder familiære<br />
fællesskaber, og rejser spørgsmålet<br />
om, hvorvidt individualiseringen<br />
overhovedet leverer et grundlag <strong>for</strong><br />
`varige sociale livssammenhænge´.<br />
Individualiseringen vilkår medfører<br />
fx at vi ikke gifter os <strong>for</strong>di traditionen<br />
påbyder det, men på baggrund<br />
af et individuelt valg, som vi <strong>for</strong>etager<br />
med bevidstheden om at man<br />
kan lade være. Et ægteskab er der<strong>for</strong><br />
blot én mulighed blandt andre<br />
livs<strong>for</strong>mer og vi bringer hele tiden<br />
bevidstheden om at det kunne være<br />
anderledes med ind i <strong>for</strong>holdet.<br />
Eksempelvis betyder andres skilsmisser<br />
at det bliver en mulighed<br />
<strong>for</strong> en selv. Når familiens fællesskab<br />
ikke længere er givet, skal det<br />
løbende legitimeres af den enkelte<br />
selv under henvisning til følelsen af<br />
kærlighed og personlig lykke.<br />
Den ny familie<br />
Hvad betyder det, at kernefamiliens<br />
selvfølgelige fællesskab er ophævet,<br />
og at vi selv skal definere hvad en<br />
familie er og hvordan, med hvem,<br />
hvornår og hvor mange gange vi vil<br />
danne familie?<br />
Det betyder først og fremmest, at<br />
familien er blevet et individuelt gørdet-selv-fællesskab.<br />
Der er ikke tale om en ny stor <strong>for</strong>tælling,<br />
der erstatter kernefamiliens<br />
ide. Men selvom vi ikke har fået<br />
en ny kulturel nøgle<strong>for</strong>tælling om<br />
familien giver det efter min overbevisning<br />
ikke længere mening at tale<br />
om kernefamilien. Man henviser<br />
med kernefamiliens begreb til en<br />
bestemt utidssvarende <strong>for</strong>estilling,<br />
der baserer sig på en sammentænkning<br />
af romantisk kærlighed, par<strong>for</strong>hold,<br />
ægteskab og <strong>for</strong>ældreskab,<br />
som ikke længere er selvfølgelig.<br />
I et <strong>for</strong>søg på at identificere, hvad<br />
der gør sig gældende i familien efter<br />
kernefamilien, kan man analysere<br />
familiens skelet som stadig udgøres<br />
af de centrale elementer: kærlighed,<br />
par<strong>for</strong>hold og <strong>for</strong>ældreskab. Spørgsmålet<br />
er, hvad vi ifølge de senmoderne<br />
teoretikere kan <strong>for</strong>stå ved<br />
disse størrelser i dag? Beck og hans<br />
kone Elisabeth Beck-Gernsheim<br />
(The normal Chaos of Love 1995)<br />
og Giddens (Intimitetens <strong>for</strong>andring<br />
1992) har nogle bud. Beck og Beck-<br />
Gernsheim karakteriserer vor tid<br />
som en ny æra kendetegnet ved: ”a<br />
collision of interests between love,<br />
family and personal freedom”(Beck/<br />
Beck-Gernsheim1995:1).<br />
Den personlige frihed som et positivt<br />
træk ved individualiseringen,<br />
er samtidig det, der kolliderer med<br />
fællesskaber som familien. I <strong>for</strong>bindelse<br />
med kærlighedens status argumenterer<br />
både Beck, Beck-Gernsheim<br />
og Giddens overordnet <strong>for</strong>, at<br />
vi har fået mere behov <strong>for</strong> kærligheden,<br />
men at den har vanskelige betingelser<br />
i senmoderne par<strong>for</strong>hold.<br />
Kærligheden er det eneste kit, der<br />
skal holde sammen på <strong>for</strong>holdet<br />
<strong>for</strong>di vi ikke længere er afhængige<br />
af at leve sammen <strong>for</strong> at klare os,<br />
hvilket overbelaster kærligheden.<br />
Der<strong>for</strong> er familien:<br />
‘The normal Chaos of Love’: ”it<br />
is no longer possible to pronounce<br />
in some binding way what family,<br />
marriage, parenthood, sexuality<br />
or love mean, what they should or<br />
could be; rather, these vary in substance,<br />
exceptions, norms and morality<br />
from individual to individual<br />
and from relationship to relation-<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 11
ship” (Beck og Beck-Gernsheim<br />
1995:5).<br />
De sociale bindinger, der tidligere<br />
fulgte en bestemt skabelon, er nu<br />
uddifferentieret på den enkeltes<br />
valg, hvilket medfører variationer<br />
over temaet kærlighed og par<strong>for</strong>hold.<br />
Kærligheden fremstår mere<br />
central i dag, <strong>for</strong>di konflikterne i<br />
familie- og kærligheds<strong>for</strong>hold som<br />
en følge af velfærdsstaternes øgede<br />
<strong>for</strong>sørgelse og ligestillingen ikke<br />
længere kan gemmes bag kampen<br />
<strong>for</strong> det daglige brød. Der<strong>for</strong> er det<br />
åbenlyst kærligheden der svigter,<br />
hvis familier går i opløsning nu til<br />
dags. Men ifølge Beck har vi mere<br />
brug <strong>for</strong> kærlighed intimitet og tryghed<br />
end nogensinde før. Han mener<br />
ligefrem at kærligheden er blevet<br />
vor tids sekulære religion:<br />
”A lot of people speak of love and<br />
family as earlier centuries spoke<br />
of God. The longing <strong>for</strong> salvation<br />
and affection, the fuss made over<br />
them, the unrealistic pop-song truisms<br />
hidden deep in our hearts<br />
<strong>–</strong> all this smack of religiosity, of a<br />
hope of transcendence in everyday<br />
life”(Beck og Beck-Gernsheim<br />
1995:12)<br />
Vi lever sammen under henvisning<br />
til kærligheden, og det er ikke moralsk<br />
<strong>for</strong>kasteligt at blive skilt under<br />
henvisning til kærligheden. Når vi<br />
elsker en anden, så går vi, og går<br />
altså igen efter kærligheden. Vi dyrker<br />
og bekender os så at sige ifølge<br />
Beck til den romantiske kærligheds<br />
ide, og vores morale er at følge<br />
vores hjerte. Håbet om at kærligheden<br />
kan få transcendent karakter,<br />
- at lynet slår ned - er paradoksalt<br />
nok ifølge Beck blevet <strong>for</strong>stærket,<br />
jo vanskeligere folk har fået ved at<br />
opretholde livslange kærligheds<strong>for</strong>hold.<br />
Der<strong>for</strong> mener han at ”jo mere<br />
traditionen smuldrer, desto større<br />
<strong>for</strong>håbninger stilles der til par<strong>for</strong>holdet”<br />
(Beck 1986:186).<br />
Giddens er sådan set enig med det<br />
sidste citat af Beck, men han mener,<br />
at vi som en følge af de mange<br />
brudte <strong>for</strong>hold og skilsmisser vi<br />
er vidne til, simpelthen begynder<br />
at elske anderledes <strong>for</strong>beholdent i<br />
udgangspunkt. For ham er kærlighe-<br />
den blevet anti-romantisk.<br />
I Intimitetens <strong>for</strong>andring (1992)<br />
lancerer Giddens begrebet konfluerende<br />
kærlighed (min overs.):<br />
”Confluent love is active, contingent<br />
love, and there<strong>for</strong>e jars with the<br />
`<strong>for</strong>-ever´, `one-and-only´ qualities<br />
of the romantic love complex” (Giddens1992:61).<br />
På senmoderne vilkår kommer vi<br />
ifølge Giddens ikke langt med den<br />
romantiske kærlighed, hvor<strong>for</strong> kærligheden<br />
har fået en anden karakter,<br />
der er <strong>for</strong>bundet med vores nye refleksive<br />
måde at indgå i par<strong>for</strong>hold<br />
på. Det kan ikke længere nytte noget<br />
at tro på den eneste ene, når det<br />
viser sig, at der finde flere `eneste<br />
ene´r´ i løbet af de fleste moderne<br />
menneskers liv. Konsekvensen er, at<br />
håbet om den livslange romantiske<br />
kærlighed til et andet menneske bliver<br />
utidssvarende. Det ligger netop<br />
i Giddens begreb om konfluerende<br />
kærlighed, at kærligheden er betinget<br />
modsat betingelsesløs. Den konfluerende<br />
kærlighed er der<strong>for</strong> selvstændiggjort<br />
i <strong>for</strong>hold til ideen om<br />
familien. Det samme er par<strong>for</strong>holdet<br />
ifølge Giddens <strong>for</strong>di det har karakter<br />
af et `indtil videre´. Giddens kalder<br />
det <strong>for</strong> det `rene <strong>for</strong>hold´ og sigter<br />
hermed til:<br />
“a social relationship [which] is entered<br />
into <strong>for</strong> its own sake, <strong>for</strong> what<br />
can be derived by each person from<br />
a sustained association with another;<br />
and which is continued only in so<br />
far as it is thought by both parties to<br />
deliver enough satisfactions <strong>for</strong> each<br />
individual to stay within it”(Giddens<br />
1992:58).<br />
At <strong>for</strong>holdet er rent, betyder at det<br />
er anti-romantisk. Man revurderer<br />
hele tiden <strong>for</strong>holdet mens det står<br />
på, <strong>for</strong> at være parat til at vælge det<br />
fra, hvis det ikke giver det <strong>for</strong>ventede<br />
afkast.<br />
De involverede parter <strong>for</strong>handler sig<br />
frem til betingelserne <strong>for</strong> lige præcis<br />
deres relation. Det er ikke blot selve<br />
det at være sammen, man skal være<br />
enige om, men også hvorledes dette<br />
samvær skal være. Når par<strong>for</strong>holdet<br />
ikke er givet af normer, bliver disse<br />
intime relationer ifølge Giddens<br />
konstant underkastet individets re-<br />
fleksivitet. Der<strong>for</strong> er et senmoderne<br />
kærligheds<strong>for</strong>hold i Giddens optik<br />
mere en kontinuerlig <strong>for</strong>handlingsrelation<br />
og som sådan en del af<br />
selvets refleksive identitetsdannelse,<br />
end det er et romantisk skæbnefællesskab,<br />
der nødvendigvis fører<br />
ægteskab og børn med sig.<br />
At kærligheden alene har svært<br />
ved at binde, er <strong>for</strong>bundet med den<br />
ambivalens der er knyttet til samlivet<br />
i det senmoderne, og som er<br />
med til at overbelaste kærligheden:<br />
Kærligheden til den anden trækker<br />
i retning af pardannelse, mens<br />
personlig frihed, individualisering<br />
og trangen til at realisere sig selv<br />
undergraver <strong>for</strong>estillingen om det<br />
fælles liv. I ændringen af familien<br />
efter kernefamilien spiller ligestillingen<br />
og kvindens <strong>for</strong>andrede liv<br />
en stor rolle. Beck er inde på, at<br />
kernefamilien baserede sig på den<br />
ulighed eller den bestemte <strong>for</strong>deling<br />
af livsopgaver i <strong>for</strong>hold til<br />
kønnet, der dengang herskede mellem<br />
mænd og kvinder. Ifølge Beck<br />
ændres og problematiseres familien<br />
som en følge af ligestillingen, <strong>for</strong>di<br />
man ved ligestillingens fremme<br />
dræber en af kernefamiliens væsentligste<br />
<strong>for</strong>udsætninger. Kernefamilien<br />
som ide var fuldstændig<br />
afhængig af kønnenes ulighed.<br />
Becks tese er der<strong>for</strong>, at ”jo mere<br />
den faktiske ligestilling øges desto<br />
mere sættes der spørgsmålstegn ved<br />
familiens grundlag (ægteskab, seksualitet,<br />
<strong>for</strong>ældreskab osv.)”(Beck<br />
1986:174). Kønsrevolutionen har så<br />
at sige hevet gulvtæppet væk under<br />
kernefamilien, og det er der<strong>for</strong><br />
absurd at fastholde ideen om kernefamilien<br />
når kønnenes ulighed var<br />
dens væsentligste <strong>for</strong>udsætning:<br />
”The tension in the family today<br />
is the fact that equality of men and<br />
women cannot be created in an<br />
institutional family structure which<br />
presupposes and en<strong>for</strong>ces their<br />
inequality” (Beck 2002: <strong>for</strong>ord).<br />
Kvinderne er efter Becks mening<br />
dem, der har det sværest i de senmoderne<br />
familier, <strong>for</strong>di de skal<br />
balancere mellem at stifte familie,<br />
gøre karriere og bruge deres<br />
personlige frihed. De er så at sige<br />
12 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
fanget et sted i individualiseringsprocessen,<br />
hvor kernefamiliens<br />
kvinderolle er outdated samtidig<br />
med at den nye, selvstændige,<br />
selv<strong>for</strong>sørgende kvinde endnu ikke<br />
har rystet ansvarsfølelsen <strong>for</strong> hjem<br />
og børn fuldstændig af sig endsige<br />
defineret sig udelukkende som karrieremenneske.<br />
Kvindens frigørelse fra kernefamiliens<br />
husmoderidentitet har<br />
desuden undergravet <strong>for</strong>estillingen<br />
om at kærlighed er lig med ægteskab<br />
og børn. Der<strong>for</strong> skal kvinden<br />
som autonomt individ konstruere<br />
en ny refleksiv selvopfattelse, som<br />
inkluderer en <strong>for</strong>holden sig til<br />
moderskab, kærlighedspartner og<br />
arbejdsliv som selvstændige størrelser.<br />
Det er ikke kun ligheden<br />
og den manglende afhængighed<br />
parterne imellem, der er problematisk<br />
<strong>for</strong> familien i dag. Beck mener<br />
også, at den samlede arbejdsbyrde<br />
<strong>for</strong> den enkelte familie er blevet<br />
større, hvilket presser det familiære<br />
fællesskab og særlig kvinden yderligere:<br />
”Jobs are designed in such a way<br />
that employees are supposed to<br />
be relieved of everyday chores by<br />
someone else working silently in<br />
the background <strong>–</strong> but women who<br />
go out to work, instead of being relieved<br />
of these chores, have to per<strong>for</strong>m<br />
them not only <strong>for</strong> themselves<br />
but to a large extent also <strong>for</strong> their<br />
husband and children”(Ibid:66).<br />
Ifølge Beck er det moderne arbejdsmarked<br />
så krævende, at det<br />
burde <strong>for</strong>udsætte at ens partner<br />
gik derhjemme. Men når begge er<br />
udearbejdende, er det kvinden, der i<br />
de fleste tilfælde så at sige kommer<br />
på overarbejde. Hvor kærlighed,<br />
ægteskab og børn var <strong>for</strong>bundne<br />
elementer i <strong>for</strong>estillingen om kernefamilien,<br />
er disse størrelser således<br />
ikke nødvendigvis <strong>for</strong>bundne<br />
i <strong>for</strong>estillingen om familien i det<br />
senmoderne. Familiens struktur er<br />
i dag mangfoldig, og familiens ide<br />
er ikke længere en sammentænkning<br />
af kernefamiliens elementer.<br />
Kærlighed, par<strong>for</strong>hold, ægteskab<br />
og <strong>for</strong>ældreskab kan i dag tænkes<br />
selvstændigt og skal legitimeres<br />
selvstændigt under henvisning til<br />
individuelle ønsker.<br />
Forældreskabet er i højsædet<br />
Det at få børn er i dag et personligt,<br />
gennemtænkt og planlagt projekt<br />
som qua den moderne fertilitetsteknologi<br />
og udvidede muligheder<br />
<strong>for</strong> adoption ikke altid hænger sammen<br />
med et ægteskab eller med en<br />
partner i det hele taget. Forældreskabet<br />
er nu en selvstændig idé,<br />
hvis realisering har mangfoldige<br />
<strong>for</strong>mer. Forældreskabet er der<strong>for</strong> i<br />
vore dage hverken biologisk betinget<br />
eller betinget af et samliv, men<br />
er en individuel rettighed som man<br />
på den ene eller anden vis kan gøre<br />
brug af. Dette influerer på <strong>for</strong>estillingen<br />
om familien, <strong>for</strong>di det nu<br />
bliver uklart hvorvidt <strong>for</strong>ældreskab<br />
relaterer sig til familien eller til den<br />
enkeltes liv:<br />
”It is no longer clear wheather<br />
one should conceive and raise a<br />
child inside or outside the family,<br />
whether the father is the man one<br />
should live with or the man one<br />
loves who is living with somone<br />
else or wheather one should do<br />
any of these things be<strong>for</strong>e, after<br />
or while concentrating on one´s<br />
career”(Beck/Beck-Gernsheim<br />
1995:15).<br />
Forældreskabets ud<strong>for</strong>mning er<br />
således langt fra entydigt eller<br />
selvfølgeligt <strong>for</strong> de senmoderne<br />
individer, <strong>for</strong>di der er langt flere<br />
muligheder og herved afgørelser<br />
<strong>for</strong>bundet med at sætte børn i verden<br />
end det var tilfældet i 1950.<br />
Fertilitetsstatistikkerne i de højtudviklede<br />
europæiske kulturer beretter<br />
om faldende fødselstal gennem sidste<br />
tredjedel af det 20. århundrede.<br />
Samtidig er der dog intet der tyder<br />
på, at folk er holdt op med at ønske<br />
sig børn. Tværtimod vidner homoseksuelles<br />
kamp <strong>for</strong> retten til adoption<br />
og kunstig befrugtning samt de<br />
mange og omkostningsfulde fertilitetsbehandlinger<br />
der i det hele taget<br />
<strong>for</strong>etages i disse år om, at <strong>for</strong>ældreskabet<br />
er blevet uhyre vigtigt i det<br />
senmoderne liv. Der er der<strong>for</strong> ifølge<br />
Beck og Beck-Gernsheim tale om<br />
et paradoks i udviklingen angående<br />
<strong>for</strong>ældreskabet.<br />
Som sagt kan kærligheden i det<br />
senmoderne tænkes adskilt fra ægteskabet<br />
og <strong>for</strong>ældreskabet tænkes<br />
adskilt fra par<strong>for</strong>holdet. Men inden<br />
da fandt den radikale adskillelse af<br />
sex og <strong>for</strong>plantning sted med præventionens<br />
opfindelse, med P-pillen<br />
og den frie abort. Og det er måske<br />
netop denne adskillelse der har<br />
banet vejen <strong>for</strong> de andre. Giddens<br />
hævder at seksualiteten nu er blevet<br />
’plastisk’, idet der så at sige ikke<br />
risikeres noget med den, idet seksualiteten<br />
ikke peger naturligt frem<br />
mod reproduktion og <strong>for</strong>ældreskab.<br />
Børn er følgelig ikke længere nogle<br />
der kommer dumpende, men er veltilrettelagte<br />
og timede ønske-børns<br />
projekter. Hvis man har realiseret<br />
sig selv <strong>for</strong> længe til at man kan få<br />
dem af naturlig vej, så kan man få<br />
hjælp af fertilitetsteknologien, eftersom<br />
<strong>for</strong>ældreskab er en rettighed<br />
i vore dage. En individuel rettighed<br />
vel at mærke. Når jeg hævder, at<br />
<strong>for</strong>ældreskabet er adskilt fra <strong>for</strong>estillingen<br />
om familien, så er det <strong>for</strong>di,<br />
at en kvinde i dag kan vælge om<br />
hun vil have et barn med en mand<br />
hun lever sammen med, få et barn<br />
med ham og dele <strong>for</strong>ældreskabet<br />
uden et leve i par<strong>for</strong>hold eller eventuelt<br />
- pga. den sociale stigmatiserings<br />
<strong>for</strong>svinden - få et barn alene<br />
med eller uden kendskab til barnets<br />
far. Forholdet til barnet når det først<br />
er der, er derimod ubrydeligt og<br />
ikke til <strong>for</strong>handling. Og netop det<br />
ubrydelige bånd som <strong>for</strong>ældreskabet<br />
udgør, er ifølge Beck noget af det<br />
eneste der kan <strong>for</strong>ankre individet i<br />
et gennemindividualiseret samfund.<br />
Der<strong>for</strong> er <strong>for</strong>ældreskabet kommet i<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 13
høj kurs. Forældreskabet er ligefrem<br />
ifølge en dansk social<strong>for</strong>sker i modsætning<br />
til ægteskabet kommet i<br />
højsædet som den ultimative <strong>for</strong>ankrende,<br />
meningsfulde og ubrydelige<br />
relation. Noget tyder altså ifølge<br />
Beck og Beck-Gernsheim på, at<br />
væksten i antal af mennesker der vil<br />
gå gennem adskillige behandlinger<br />
<strong>for</strong> barnløshed skyldes, at barnet er<br />
blevet dén eneste mulige <strong>for</strong>ankring<br />
i verden og <strong>for</strong>di barnet er blevet en<br />
følelsesmæssig <strong>for</strong>brugsgenstand i<br />
individets eget personlige projekt:<br />
”having children is no longer primarily<br />
understood as a service, a kind<br />
of devotion or social obligation.<br />
Instead it is admitted to be a way of<br />
life in which one pursues one´s own<br />
interests”(Münz 1983:39 i Beck og<br />
Beck-Gernsheim 1995:105).<br />
Det at sætte børn i den senmoderne<br />
verden er tilsyneladende i mindre<br />
grad end på kernefamiliens tid baseret<br />
på den enkeltes følelse af at være<br />
socialt <strong>for</strong>pligtet over <strong>for</strong> skabelsen<br />
af en fælles fremtid af nye borgere.<br />
Aftraditionaliseringen, afstandardiseringen<br />
og pluraliseringen af vores<br />
samlivs<strong>for</strong>mer har således ført nye<br />
<strong>for</strong>ståelser af familien med sig, der<br />
har splittet ideen om kernefamilien<br />
ad.<br />
I dag er <strong>for</strong>ældreskab ikke nødvendigvis<br />
<strong>for</strong>bundet med kærlighed og<br />
par<strong>for</strong>hold, og kærligheden er ikke<br />
nødvendigvis knyttet til familie eller<br />
ægteskab. Familien er groft sagt<br />
blevet et personligt gør-det-selv fællesskab.<br />
Man lever i familien <strong>for</strong> sin<br />
egen skyld, hvor<strong>for</strong> elementer som<br />
<strong>for</strong>ældreskab, par<strong>for</strong>hold og kærlighed<br />
er en del af individets måde at<br />
<strong>for</strong>stå sig selv på.<br />
Strategi<br />
Selvom <strong>for</strong>estillingen om kernefamilien<br />
som beskrevet med Shorter<br />
og Ariès i realiteten hører <strong>for</strong>tiden<br />
til, så lever kernefamilien som værdi<br />
stadigvæk. Kernefamilien har som<br />
’socialt paradigme’ hersket i ca. 250<br />
år, og har nu karakter af en romantisk<br />
<strong>for</strong>estilling om den ’naturlige’<br />
og ’rigtige’ familie, selvom familien<br />
opleves anderledes i dag, og det<br />
kaster <strong>for</strong>skellige problemstillinger<br />
af sig.<br />
I det private opleves skilsmisser og<br />
samlivsproblemer eksempelvis som<br />
en personlig fiasko, selvom der er<br />
tale om, at samfundets udvikling, ligestilling<br />
og arbejdsmarkedets krav<br />
og strukturer besværliggør familiens<br />
harmoniske samliv ’til døden os<br />
skiller’.<br />
Teoretisk spærrer begrebet om<br />
kernefamilien på uhensigtsmæssig<br />
vis <strong>for</strong> nye <strong>for</strong>ståelser inden <strong>for</strong> det<br />
familieteoretiske felt, <strong>for</strong>di man<br />
<strong>for</strong>veksler familiens struktur med<br />
familiens ide. Der<strong>for</strong> lyder min<br />
diagnose af familien i dag: at familien<br />
har ondt i selv<strong>for</strong>ståelsen. Det<br />
viser sig ved, alle de kontraster der<br />
gør sig gældende i vores kultur angående<br />
familien. Eksempelvis opretter<br />
vi et familieministerium præcis<br />
i de år, hvor det er blevet allermest<br />
utydeligt hvad familien er. Her laver<br />
man på den ene side anti-skilsmisse<br />
kampagner der skal <strong>for</strong>ebygge brud<br />
(kernefamiliens opløsning) samtidig<br />
med at lave nye tidssvarende lovgivninger,<br />
der giver lesbiske ret til<br />
adoption og insemination til enlige<br />
etc. DR har tårnhøje seertal til Krøniken<br />
og Matador og de sender samtidig<br />
en masse populære programmer,<br />
hvor eksperter lærer os at leve<br />
sammen og at opdrage vores børn =<br />
altså at lære at være en familie. Men<br />
der findes sågar også et program,<br />
hvor man bare ser en familie leve sit<br />
liv, med alle de sorger og glæder det<br />
byder på <strong>–</strong> som om det var interessant<br />
eller eksotisk.<br />
Ikke bare populærkulturen og familiepolitiken<br />
er fyldt med kontraster.<br />
Forældreskabs<strong>for</strong>estillingen er også<br />
ambivalent: folk venter alt <strong>for</strong> længe<br />
med at få deres velovervejede ønskebørn<br />
og skal der<strong>for</strong> i stigende<br />
grad have hjælp fra fertilitetsteknologien,<br />
hvilket ikke længere er<br />
tabu-belagt, men snarere en ’service’<br />
man har ret til. Der findes nu<br />
mulighed <strong>for</strong> at bestille et barn med<br />
et bestemt køn, og man kan også i<br />
fx USA vælge sæddonorer der skal<br />
ligne bestemte Hollywood-stjerner.<br />
Der er tale om en øget bevægelse i<br />
retning af <strong>for</strong>skellige slags ’kunstigt<br />
<strong>for</strong>ældreskab’, men på den anden<br />
side kan man i disse år registrere en<br />
øget interesse <strong>for</strong> slægts<strong>for</strong>skning<br />
og at adoptivbørn vil finde deres<br />
rødder. Fortalere <strong>for</strong> at sæddoner<br />
registrene skal åbnes, mener, at det<br />
allervigtigste <strong>for</strong> et menneske er at<br />
vide, hvor dets gener og blod stammer<br />
fra.<br />
En anden kontrast i <strong>for</strong>estillingen<br />
om familien viser sig ved, at alt det,<br />
man skal opfylde <strong>for</strong> at få lov til at<br />
adoptere, jo ikke altid er opfyldt hos<br />
familier, der får børn af naturlig vej,<br />
eller går i en sædbank.<br />
Forestillingen om hvad en familie<br />
er, er således kontrastfyldt selvom<br />
vi har tonsvis af eksperter i par<strong>for</strong>hold,<br />
sex, børneopdragelse, rengøring,<br />
madlavning, konfliktmægling<br />
osv., der burde kunne optimere<br />
samlivet og skabe den perfekte harmoniske<br />
familie.<br />
Men hvor<strong>for</strong> dyrker vi så offentligt<br />
kernefamilien som værdi i dag?<br />
Fordi staten har det svært uden en<br />
fælles ide om familien. Kernefamilien<br />
fødtes jo i oplysningstiden hvor<br />
staten var afhængig af familien <strong>for</strong><br />
at uddelegere viden til folket gennem<br />
skolebørnene <strong>for</strong> den fælles<br />
fremtids bedste. Kernefamilien stod<br />
så at sige i almendannelsens tjeneste.<br />
Det er jo alt andet lige lettere<br />
at lave en almen dannelse, hvis<br />
man har en fælles grund som eksempelvis<br />
dette at reproduktionens<br />
socialisering varetages i en homogen<br />
familietype. Kernefamilien var<br />
i udgangspunkt <strong>for</strong>bundet med den<br />
politisk hensigtsmæssige <strong>for</strong>estilling<br />
at <strong>for</strong>ældrene opfattede børnene<br />
som statens borgere, og ikke som<br />
deres egne private følelsesmæssige<br />
<strong>for</strong>brugsgenstande, som ingen andre<br />
har <strong>for</strong>stand på.<br />
Når der ikke er én slags familie<br />
men alle mulige <strong>for</strong>skellige måder<br />
14 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
at leve sammen, elske, få børn, dele<br />
bolig og økonomi på, så får offentligheden<br />
i <strong>for</strong>m af pædagoger,<br />
lærere, terapeuter, psykologer etc.<br />
et problem. Alle i omsorgsprofessionerne<br />
er ansat i almenhedens<br />
tjeneste og skulle gerne komme<br />
med en eller anden fælles autoritet<br />
eller henvisningsinstans i ryggen.<br />
Men efter kernefamiliens <strong>for</strong>andring<br />
har vi ikke en bestemt ’rigtig’ homogen<br />
<strong>for</strong>estilling om familien at<br />
komme med og som vi kan <strong>for</strong>søge<br />
at almengøre. For hvem definerer<br />
egentlig hvilket familiært fællesskab<br />
der er hensigtsmæssigt? Og hvad en<br />
velfungerende familie er i dag?<br />
Der er mange eksempler på, at<br />
lærere og pædagogers problemer i<br />
folkeskolen og i daginstitutionerne<br />
udspringer af, de moderne familiers<br />
ændrede selv<strong>for</strong>ståelse: at de <strong>for</strong>står<br />
deres egne børn som helt særlige.<br />
Der<strong>for</strong> siger Lars-Henrik Schmidt,<br />
rektor <strong>for</strong> Danmarks Pædagogiske<br />
Universitet at der har sneget sig den<br />
mis<strong>for</strong>ståelse ind mellem <strong>for</strong>ældrene<br />
og pædagogerne/lærere, at børnenes<br />
ret til ikke at lide nederlag af <strong>for</strong>ældrene<br />
<strong>for</strong>veksles med hvert barns ret<br />
til succes (stjerne <strong>for</strong> en aften-syndromet).<br />
Fra at familien var til <strong>for</strong><br />
at varetage statens opgaver, såsom<br />
at udgøre en hensigtsmæssig ramme<br />
om skabelse af nye samfundsborgere,<br />
uddelegerer familierne i dag<br />
ifølge Schmidt nu opgaver til staten,<br />
<strong>for</strong>di den ikke selv har tid til at løse<br />
dem. Og <strong>for</strong>di familierne tror, at<br />
staten er til <strong>for</strong> dem, ligesom eleven<br />
tror, at læreren er til <strong>for</strong> ham eller<br />
hende. Der er således en tendens til<br />
at hver familie kræver særbehandling<br />
eller individuel behandling i<br />
de ting der angår deres børn. Vores<br />
manglende orientering mod fællesskabet<br />
kan undergrave enhver<br />
familiepolitik, <strong>for</strong>di der altid er<br />
nogle der ikke føler sig omfattet af<br />
eller tilgodeset af de tiltag, love og<br />
<strong>for</strong>anstaltninger man laver på området.<br />
Der<strong>for</strong> er det naturligvis en<br />
trussel mod velfærdsstaten, hvis der<br />
ved familiepolitik <strong>for</strong>stås en vifte af<br />
særlige hensyn til alle de samlivs<strong>for</strong>mer<br />
som mennesket anno 2006<br />
Husk<br />
praktiserer. Det kan umiddelbart<br />
afværges ved at staten i mangel af<br />
bedre <strong>for</strong>søger at holde kernefamilien<br />
ide i hævd. Men dyrkelsen af<br />
kernefamilien som værdi, er udtryk<br />
<strong>for</strong> samme strategi som at tisse i<br />
bukserne <strong>for</strong> at holde varmen. For<br />
de 250 år gamle idealer, er ude af<br />
trit med det liv, folk faktisk lever.<br />
Det <strong>for</strong>hold at familien fostrer individer<br />
og ikke borgere, og at familien<br />
opfatter sig selv som brugere af<br />
samfundets servicesystem i henhold<br />
til dens egne behov som individer,<br />
åbner op <strong>for</strong> en kritik af familien<br />
som institution. Familien kan nemlig<br />
ikke få særstatus som den samlivs<strong>for</strong>m<br />
alle ønsker eller bør ønske<br />
sig, hvis vi ikke kan blive enige om<br />
hvad det er <strong>for</strong> et fællesskab, og<br />
hvad der skal varetages her. Der<strong>for</strong><br />
er spørgsmålet om, hvor man overhovedet<br />
skal hjælpe familien hen i<br />
dag presserende.<br />
(Footnotes)<br />
1 Denne artikel er den skriftlige<br />
udgave af mit oplæg i <strong>STOK</strong> Østjylland<br />
torsdag den. 26. okt. 2006<br />
at betale kontingent,<br />
ellers er dette<br />
det sidste blad,<br />
du modtager...<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 15
ÅRSMØDE PÅ FINSK<br />
v/ Dorte Nikolajsen, <strong>STOK</strong>’s bestyrelse<br />
Jeg deltog som bestyrelsens repræsentant<br />
fra <strong>STOK</strong> i det finske årsmøde<br />
i <strong>for</strong>året 2006. Jeg har gået lidt<br />
og gemt på mine oplevelser og synes<br />
ikke at medlemmerne af <strong>STOK</strong> skal<br />
snydes <strong>for</strong>, at høre lidt om hvad der<br />
rører sig, højt mod nord.<br />
Årsmødet <strong>for</strong>egik i Oulu, den<br />
fjerdestørste finske by, en<br />
universitetsby, 150 km. syd <strong>for</strong><br />
polargrænsen.<br />
Finland er på nogenlunde<br />
samme størrelse som vi indbyggermæssigt,<br />
med 5 millioner<br />
indbyggere.<br />
Der er1500 medlemmer i den<br />
terapeutiske <strong><strong>for</strong>ening</strong>. Der er<br />
kun en terapeutisk <strong><strong>for</strong>ening</strong> i<br />
Finland, den er også er også<br />
en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>. Den<br />
samler således alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />
terapeutiske retninger, der er<br />
anerkendt.<br />
Der 562 deltagere i årsmødet.<br />
Alle finsktalende.1 gæst udefra.<br />
Det var mig.<br />
Det var en helt speciel oplevelse<br />
at være alene i et land <strong>–</strong> et nordisk<br />
land, og så ikke <strong>for</strong>stå et ord af det,<br />
der blev sagt og stod skrevet. Det<br />
prægede hele min tur, naturligvis.<br />
Denne artikel bærer også en del med<br />
sig: Jeg tog programmet med hjem<br />
<strong>for</strong> at kunne skrive om overskrifter<br />
og oplægsholdere, men da jeg ikke<br />
<strong>for</strong>stod, hvad der stod i programmet,<br />
blev denne del ikke mulig.<br />
Allerede ved ankomsten om natten<br />
tegnede der sig et billede af en helt<br />
speciel tur: Taxa chaufføren <strong>for</strong>stod<br />
mig ikke, hotel portieren kunne kun<br />
få ord engelsk. En kommunikations<br />
brist mellem den finske <strong><strong>for</strong>ening</strong> og<br />
hotellet betød, at der ikke var et værelse<br />
reserveret til mig Men jeg fik<br />
dog som den finske <strong><strong>for</strong>ening</strong>s gæst et<br />
værelse, jeg kunne vise en bekræftelse.<br />
Så det blev en anden, der måtte<br />
sove på gangen.<br />
Næste morgen startede konferencen i<br />
universitetets lokaler i Oulu. Heldigvis<br />
kunne en enkelt ansat på hotellet<br />
engelsk, så jeg blev sendt med taxa<br />
til det rigtige sted. For hvad hjalp<br />
det, at jeg kunne læse på skiltet, at<br />
der var 1,7 km til Koskikeskus. Jeg<br />
vidste ikke, om det var et navn på<br />
en by, en hotel eller om det betød<br />
centrum.<br />
Vel fremme ved universitetet sad<br />
min redningsmand i <strong>for</strong>m af en<br />
kvinde: Beryl. Det blev Beryl som<br />
tolkede <strong>for</strong> mig i disse dage, uden<br />
hendes trans<strong>for</strong>mering af et sprog til<br />
et andet, ville jeg have været ude af<br />
stand til at få noget som helst ud af<br />
konferencen.<br />
Jeg har valgt at beskrive enkelte af<br />
de <strong>for</strong>edrag jeg var med til. Da den<br />
finske psykoterapeut<strong><strong>for</strong>ening</strong> som<br />
tidligere nævnt indeholder alle terapeutiske<br />
retninger betyder det, at der<br />
var mange af disse retninger repræsenteret<br />
på årsmødet. De workshops<br />
jeg har valgt at beskrive, passer<br />
bedst til <strong>STOK</strong>´s grundlag.<br />
Familien som ekspert i sin<br />
egen hverdag.<br />
Paula, en leder af handikaphjælpen<br />
i Helsing<strong>for</strong>s <strong>for</strong>talte om, hvordan<br />
man her havde flyttet fokus i organisering<br />
af hjælpen til de familier,<br />
som har handikappede børn. Man<br />
arbejder med familien som ekspert i<br />
sin egen hverdag.<br />
I Paula´s Center laver man et meget<br />
grundigt <strong>for</strong>arbejde ud fra en<br />
øko - kulturel teori. I denne teori<br />
arbejder man ud fra, at arbejdet<br />
med barnet ikke bare skal være<br />
centreret omkring familien, men<br />
udgå fra familien. At familien med<br />
hjælp fra hjælperne får bygget en<br />
hverdag op med barnet. At der tages<br />
udgangspunkt i hvad <strong>for</strong>ældrene er<br />
urolige <strong>for</strong>. Erfaringen herfra er, at<br />
de handikappede børn, som klarer<br />
sig bedst er de, hvor de professionelle<br />
kan samarbejde med familien<br />
om en god stabil hverdag. Det, at<br />
familiens basisliv er i fokus, og ikke<br />
de professionelles møde skemaer og<br />
ideer om hvad de tænker, der kan<br />
være godt <strong>for</strong> familien, har givet en<br />
stor <strong>for</strong>andring af arbejdet i familier<br />
med handikappede børn. Familierne<br />
føler sig som omdrejningspunktet<br />
<strong>for</strong> hjælpen, hvilket de også er. De<br />
16 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
føler sig set hørt og <strong>for</strong>stået og er<br />
der<strong>for</strong> lette at samarbejde med.<br />
Formålet med at arbejde på denne<br />
måde er, at skabe / genskabe en<br />
relativ balance i familien.<br />
For terapeuterne er det vigtigt at<br />
hjælpe og samtidigt holde en passende<br />
afstand, så familien <strong>for</strong>tsat<br />
har deres egen identitet. Og det er<br />
vigtigt, at det bliver muligt at bevare<br />
håb og drømme eller at genskabe<br />
dem med familien.<br />
Paula har skabt et rum uden et hun<br />
kaldte: <strong>for</strong> ”intimitetens terrorister”:<br />
Professionelle, som trænger sig <strong>for</strong><br />
meget på.<br />
Det var berigende og inspirerende<br />
at høre, hvor meget det kan gøre,<br />
at fokus flyttes i samarbejde med<br />
familier, der har et hårdt liv. Hvad<br />
det betyder, at familiens ekspertrolle<br />
respekteres.<br />
Forskning i arbejdet med deprimerede<br />
patienter.<br />
Narrativ tilgang til deprimerede <strong>for</strong>ældre<br />
- kontra traditionel medicinsk<br />
behandling.<br />
I et antal lægeklinikker i Finland er<br />
man i gang med et <strong>for</strong>skningsprojekt,<br />
som skal afdække, hvilke af<br />
de to metoder, der hjælper patienter<br />
med depression bedst.<br />
Formålet er dels denne afdækning,<br />
men også at klarlægge: Hvordan<br />
kan familielægen, lægehusene og<br />
familieterapeuterne samarbejde<br />
bedre. Er det en ide, at lægehusene<br />
får familieterapeuter tilknyttede?<br />
I <strong>for</strong>skningsprojektet indgår to behandlingsmetoder<br />
til patienter, der<br />
har en depression:<br />
Den ene gruppe bliver tilbudt en<br />
traditionel behandling. Her får<br />
patienterne medicinsk behandling,<br />
samt højst 10 konsultationer a´ max.<br />
30 minutter gennem 1½ år.<br />
Den anden gruppe patienter får tilbudt<br />
mellem 10 og 20 terapeutiske<br />
samtaler a´ cirka en time igennem<br />
1½ år. I disse samtaler bliver ægtefælle<br />
og familie inddraget.<br />
Herudover er der en kontrolgruppe,<br />
hvor hver læge behandler patienten<br />
som tidligere.<br />
Det har været svært at finde en metode,<br />
hvor man kan <strong>for</strong>ske ligeså<br />
effektivt i familie terapi, som i den<br />
traditionelle medicinske. Det er<br />
svært, <strong>for</strong>di terapien kræver meget<br />
individuelt arbejde med familierne,<br />
alt efter hvordan medlemmerne har<br />
det.<br />
Hele familien tages som sagt med i<br />
samtale<strong>for</strong>løbet. Samtalerne <strong>for</strong>egår<br />
i hjemmet, og der er børnene jo<br />
hjemme.<br />
Depressionens betydning <strong>for</strong> parterne.<br />
Depression er en monologisk erfaring.<br />
Den indre dialog er blevet<br />
stille.<br />
I familien bliver dialogen mellem<br />
parterne også <strong>for</strong>hindret - eller meget<br />
ensidig.<br />
Målet med samtalerne er, at skabe /<br />
genskabe en naturlig polyfoni. Fordi<br />
”Ingen ting er værre end et ord der<br />
ender blindt”.<br />
Hver partner har sin egen <strong>for</strong>tælling<br />
om sit liv, og de har en fælles. Depression<br />
påvirker hele familien.<br />
Der bliver set på vold i deprimerede<br />
familier. Og <strong>for</strong>brug af alkohol.<br />
Den narrative tilgang.<br />
Terapeuten opbygger med familien<br />
en <strong>for</strong>tælling om depressionen.<br />
Hvilken del har depression i dette<br />
pars / denne families liv?<br />
Hvilken rolle har partneren /familien<br />
i den andens depression.?<br />
Hvilken rolle har depressionen i<br />
partnerens / familiens liv?<br />
Parrene bygger en <strong>for</strong>tælling om<br />
depression op, tyngden i arbejdet<br />
bestemmes af dette.<br />
Den måde parret taler om depression.<br />
Depression rolle i <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>hold er meget <strong>for</strong>skellig.<br />
I nogle betyder den ikke så meget - i<br />
andre <strong>for</strong>holder det en voldsom faktor.<br />
Depression er ofte en ting, som<br />
påvirker et menneske meget. Og<br />
dermed partneren, den kan <strong>for</strong>årsage<br />
en stor følelse af magtesløshed.<br />
Nyorientering som begreb indføres,<br />
og der findes alternative historier.<br />
De depressive kender knapt sig selv<br />
og <strong>for</strong>står ikke, hvordan de skal<br />
blive sig selv igen. Der<strong>for</strong> skal de<br />
depressive opbygge en ny <strong>for</strong>tælling<br />
om sig selv. Det kan <strong>for</strong>årsage en<br />
stor konflikt i par<strong>for</strong>holdet, så også<br />
i denne fase er det meget værdifuldt<br />
at begge parter er med til samtalerne.<br />
Ved begyndelse og afslutning af<br />
<strong>for</strong>løbet samt efter hver konsultation<br />
udfylder både terapeut / læge<br />
og familien skalaspørgsmål til<br />
bedømmelse af, hvordan det går.<br />
Skalaspørgsmål til bedømmelse af<br />
symptomer. Og til bedømmelse af<br />
par<strong>for</strong>holdet.<br />
De professionelle, der gennemfører<br />
dette projekt, synes det er besværlig<br />
at arbejde med blanketterne, men<br />
nødvendig. For at lave undersøgelsen,<br />
<strong>for</strong> at dokumentere. Patienterne<br />
derimod føler det, som at bliver<br />
taget alvorligt. Føler det værdifuldt<br />
at gøre op hver gang: Hvor er jeg nu<br />
i <strong>for</strong>hold til sidst?<br />
Smugkig i undersøgelsen viser<br />
<strong>for</strong>eløbigt, at 80 % af familierne får<br />
et bedre ved et familieterapeutisk<br />
<strong>for</strong>løb.<br />
Der blev anbefalet følgende bog<br />
om depessionen, der lå som en sort<br />
hund mellem ægtefællerne : Matthew<br />
Johnstone: ” I had a black<br />
dog”. isbn 0 33042183 2.<br />
At møde besvær med<br />
unges skolegang sammen<br />
med familien og netværket.<br />
Et lokalpsykiatrisk team som arbejdede<br />
<strong>for</strong>ebyggende <strong>for</strong>talte om<br />
grundlaget <strong>for</strong> deres arbejdsmetoder.<br />
Målet er, at de unge ikke skulle<br />
ende i psykiatrien, men klare sig<br />
uden. At man når at sætte ind før<br />
problemerne er <strong>for</strong> store.<br />
Grundtanken er dialog. Teamet arbejder<br />
ikke efter en speciel arbejdsmetode,<br />
men ønsker at skabe dialog.<br />
Målet er ikke at <strong>for</strong>andre familien,<br />
men at få systemerne til at arbejde<br />
bedre sammen, respektere hinanden.<br />
Åbne øjne hos de involverede.<br />
Da teamet arbejder i et kæmpe område<br />
geografisk, er det stortset altid<br />
telefoniske henvendelser der kommer<br />
til teamet. Det er oftest mødrene<br />
der ringer, de unge er mellem<br />
14 og 21 år.<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 17
Teamets nøgleord er: Hurtig hjælp<br />
og let hjælp. Fleksibilitet og hurtighed.<br />
Der bliver indkaldt til netværksmøde,<br />
meget bredt netværksmøde.<br />
Forældrene skal være med. Skolen<br />
er altid med til det første møde.<br />
Møderne og arbejdes tilrettelægges,<br />
så det passer <strong>for</strong> familierne. Det<br />
betyder, at teamet må være meget<br />
fleksible med deres arbejdstider.<br />
Den, som har taget mod kontakt på<br />
telefon, er ansvarlig <strong>for</strong> at indkalde<br />
til det første møde. Den, som tager<br />
kontakt til teamet, moderen, læreren<br />
eller andet, skal være med til første<br />
møde. Hvis den unge er selvmordstruet,<br />
skal der indkaldes til møde<br />
inden<strong>for</strong> et døgn. Andre indkaldes<br />
inden<strong>for</strong> en uge.<br />
Ingen må stå alene i modtagelsen<br />
af en ung. De unge bliver ikke set<br />
af en psykiater de første gange, det<br />
kunne blive en flaskehals.<br />
Ved møderne skal alle komme til<br />
udtryk. Der arbejdes ikke med diagnoser.<br />
Derimod arbejdes der med:<br />
Hvad er spørgsmålet i dette menneskes<br />
liv? Hvilken betydning har<br />
symptomerne? Løsninger som kommer<br />
fra klienterne eller via dialog.<br />
Udover netværksmøderne kommer<br />
teamet også i hjemmet. Her får man<br />
syn <strong>for</strong> eventuelle søskende, og<br />
hvordan de klarer sig.<br />
Ofte har <strong>for</strong>ældrene brug <strong>for</strong> hjælp<br />
til at tage lederskabet, så den unge<br />
kommer i skole. De har ikke tænkt<br />
på, at den unge behøver hjælp. Det<br />
er ret ofte små ting der mangler,<br />
f.eks. at sedler til <strong>for</strong>ældremøder,<br />
ikke bliver afleveret hjemme.<br />
Fravær er ofte årsag til et dårligt<br />
skole<strong>for</strong>løb. Teamet arbejder også<br />
ude på skolerne, hvis der er brug<br />
<strong>for</strong> det. Det er det samme team, der<br />
arbejder med den enkelte unge i<br />
hele <strong>for</strong>løbet. Det blev fremhævet<br />
som et must.<br />
Teamet og de unge er meget tilfredse<br />
med <strong>for</strong>løbene, de har haft 400<br />
indstillede klienter, kun i 5 fungerer<br />
samarbejdet ikke.<br />
Epilog<br />
Som officiel gæst i den finske<br />
<strong><strong>for</strong>ening</strong> skulle jeg holde en tale<br />
til festmiddagen den sidste aften.<br />
For at anskueliggøre det sproglige<br />
dilemma jeg havde befundet mig<br />
i, bad jeg tolken lade være med at<br />
tolke en del af talen. Så kunne de<br />
lære det. Hvordan det er at være til<br />
et <strong>for</strong>edrag, hvor man ikke <strong>for</strong>står et<br />
eneste ord. Det vakte megen morskab<br />
At jeg var langt hjemmefra fik jeg<br />
bekræftet, også privat. Første dag<br />
fik jeg en sms om, at jeg var blevet<br />
bedstemor til en lille pige (ikke<br />
ganske uventet).<br />
På andendagen skrev min yngste<br />
Årsrapport fra <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />
2006: Året der gik:<br />
Det er hvert år en <strong>for</strong>nøjelse at<br />
evaluere ”året der gik” i Net-værket<br />
i Nordjylland.<br />
Netværksgruppen har igen haft et<br />
år med 5 berigende arrangementer,<br />
vi har desværre måttet aflyse<br />
ét arrangement.<br />
Netværksgruppen har med succes<br />
<strong>for</strong>tsat med <strong>for</strong>skellige aktuelle<br />
temaer, hvor et lille oplæg fra aftenens<br />
ansvarlige danner udgangspunkt<br />
<strong>for</strong> aftenens workshop.<br />
Det har også været et år præget<br />
af snakke omkring omstruktureringer<br />
på vore <strong>for</strong>skellige<br />
arbejdspladser i <strong>for</strong>bindelse med<br />
den kommende kommunalre<strong>for</strong>m.<br />
En omstrukturering, der<br />
<strong>for</strong> de flestes vedkommende er<br />
godt i gang, <strong>for</strong> nogen meget<br />
frustrerende, <strong>for</strong> de fleste meget<br />
tidskrævende.<br />
Enkelte har på grund af tidspres<br />
ikke kunnet nå at bidrage med<br />
planlagte oplæg og har måttet<br />
aflyse oplægget i sidste øjeblik.<br />
Andre i gruppen har været hurtige<br />
til at tage over, så aftenen<br />
alligevel er blevet indholdsrig<br />
og givende.<br />
Atmosfæren er god. Humøret<br />
er højt. Samtalerne er konstruktive,<br />
engagerede og<br />
lærerige.<br />
Der er godt 30 interesserede<br />
personer på vores mail-liste.<br />
Til arrangementerne møder 8<br />
<strong>–</strong> 15 deltagere pr. gang.<br />
Blandt temaerne der har været<br />
drøftet kan jeg bl.a. nævne<br />
vidensdeling omkring:<br />
•<br />
Værdsættende samtaler i<br />
skolen<br />
•<br />
Amerikansk aften: MST<br />
<strong>–</strong> PMT <strong>–</strong> Webster Stratton<br />
modellen. Licenskontrakternes<br />
indtog i vores arbejde<br />
•<br />
Supervision<br />
2007: Året der kommer: se på<br />
lokalsiderne.<br />
18 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Artikel<br />
Temakurser <strong>–</strong> familier på vej mod nye<br />
<strong>for</strong>tællinger og begreber.<br />
Familiecentret Spiren har gennem<br />
flere år tilbudt familier at komme<br />
på temaweekendkurser. Temakurserne<br />
sigter mod at give familierne<br />
nye oplevelser og nye <strong>for</strong>tællinger<br />
om sig selv som familie, og <strong>for</strong><br />
den enkelte en ny beskrivelse af<br />
”mig i min familie”. Familierne<br />
bliver via en legende og humoristisk<br />
tilgang introduceret til nye<br />
begreber og handlemuligheder.<br />
Mange <strong>for</strong>ældre oplever at deres<br />
børn ikke lytter til dem, de føler<br />
sig magtesløse i <strong>for</strong>hold til at få et<br />
godt og positivt samspil med deres<br />
børn. For mange <strong>for</strong>ældre er det<br />
uklart hvad der er årsagen til, at<br />
de ikke kan komme igennem med<br />
deres ønsker over<strong>for</strong> børnene. Børnene<br />
oplever, at <strong>for</strong>ældrene stiller<br />
flere og flere krav, de føler sig ikke<br />
set, anerkendt og accepteret <strong>for</strong> det<br />
de gør.<br />
Når <strong>for</strong>ældrene beskriver deres familieliv<br />
med børn og ægtefælle, er<br />
sproget ofte præget af, anklagende<br />
og negative beskrivelser. Ordene<br />
”aldrig og altid” optræder konstant<br />
i <strong>for</strong>ældrenes beskrivelser. F.eks.<br />
mine børn plager altid om at få<br />
slik, - de vil aldrig rydde op efter<br />
sig. Min mand kommer altid sent<br />
Hans Jørgen Jensen er socialpædagog/familiete-<br />
rapeut og er ansat på Familiecenteret Spiren, Godthåbsvej 1<br />
7500 Holstebro.<br />
Uddannet socialpædagog 1986, diplomuddannelse i<br />
familieterapi og i pædagogik.<br />
Har tidligere arbejdet på Børnehjemmet Toften i Herning og i<br />
Familiecentret i Herning<br />
hjem, min kone kritisere altid det<br />
jeg gør, hun siger aldrig at noget er<br />
godt nok.<br />
Temakurserne tager udgangspunkt i<br />
et tema som er generel <strong>for</strong> alle familier,<br />
nemlig familiens kommunikation.<br />
For så vidt kunne man godt<br />
beskrive kurserne som kommunikationskurser.<br />
Al adfærd er jo kommunikation.<br />
Vi har lært af Bateson, at<br />
vi ”ikke kan, ikke-kommunikere”.<br />
Vi mener dog at det er alt <strong>for</strong> ukonkret<br />
og abstrakt at benævne kurserne<br />
som kommunikationskurser,<br />
der<strong>for</strong> har vi valgt temaet: ”Gode<br />
beskeder <strong>–</strong> gode svar”.<br />
På temakurserne er målet, at vise<br />
<strong>for</strong>skellige kommunikationsmønstre<br />
i familier. Vi <strong>for</strong>søger at give<br />
begreber og ord <strong>for</strong> det negative og<br />
positive samspil, uden at komme<br />
løfte en belærende og moraliserende<br />
pegefinger.<br />
”Hvis du har et projekt/mål med en<br />
familie - bliver du en lærer, - når<br />
du begynder at undervise bliver du<br />
moralist, - som moralist har du tabt<br />
interessen <strong>for</strong> familiens synspunkt”<br />
sådan udtrykte Cecchin sig sidste<br />
gang, vi havde besøg af ham på<br />
Spiren.<br />
Med rollespillene, opgaverne, legene,<br />
turbogen og de andre elementer<br />
som jeg senere vil beskrive, er det<br />
vores hensigt, at tilbyde familierne<br />
et <strong>for</strong>skelligartet ”tag selv bord”. På<br />
bordet er nye begreber og ord, som<br />
familierne kan anvende i deres interne<br />
kommunikation fremover. Det<br />
er vort håb at familierne tager hjem<br />
fra kurset med en ide om, at det er<br />
muligt at påvirke/vælge, hvilken<br />
kommunikation der skal være fremherskende<br />
i deres familie.<br />
Vi <strong>for</strong>søger med andre ord, at undgå<br />
at have bestemte projekter med den<br />
enkelte familie, men at tilbyde nye<br />
begreber, beskrivelser og oplevelser<br />
til inspiration <strong>for</strong> fremtiden.<br />
I den følgende beskrivelse benævner<br />
jeg medarbejderne der leder kurset<br />
med <strong>for</strong>skellige betegnelser, kursusinstruktør,<br />
kursusleder eller familieterapeut.<br />
De enkelte betegnelser<br />
refererer til at der er <strong>for</strong>skellige roller<br />
og positioner personalet indtager<br />
under de <strong>for</strong>skellige aktiviteter.<br />
Fra problem til tema.<br />
Temakurser repræsenterer en anden<br />
vej i familiebehandlingen. Den traditionelle<br />
tænkning er ofte, at vi må<br />
kende den enkelte families specifik-<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 19
udbytte af at være med.<br />
I vore kurser har deltaget familier<br />
med meget <strong>for</strong>skellige problemtyper,<br />
social status og uddannelse,<br />
uden at det har været en hindring<br />
<strong>for</strong>, at familierne kan have udbytte<br />
af at være i samme gruppe.<br />
I vore kurser deltager mellem 5-8<br />
familier lidt afhængig af familiernes<br />
størrelse, men ofte er vi omkring 25<br />
<strong>–</strong> 30 deltagere, vi er normalt 4 kursusledere.<br />
Kursets opbygning:<br />
Kurset er opbygget i 4 overordnede<br />
moduler.<br />
Modul 1. (Fredag eftermiddag)<br />
Velkomst og præsentation.<br />
Introduktion til kursets tema. Rollespillet:<br />
”Ulvetimen”<br />
Etablering af begreber og fælles<br />
sprog. (sort kasket og rød kasket)<br />
Iagttagelse og benævnelse af adfærd.<br />
Modul 2 (Lørdag <strong>for</strong>middag)<br />
Fra ord til handling, - fra iagttager<br />
til deltager<br />
Arbejde med effekten af rød og sort.<br />
Dele erfaringer med andre familier.<br />
Familiemedlemmer i samme position:<br />
Mor til mor - far til far - ung til<br />
ung <strong>–</strong> barn til barn.<br />
Refleksioner over effekten af adfærd.<br />
Modul 3 (Lørdag eftermiddag)<br />
Øve samarbejde og valgsituationer<br />
i familier.<br />
Træne håndtering af stress og beslutningsprocesser<br />
i familier.<br />
Sjov <strong>for</strong> alle.<br />
Modul 4 (Søndag <strong>for</strong>middag)<br />
”Så hatten passer” - Nye rollespil<br />
med kursusdeltagere som spillere.<br />
Træne anerkendelse.<br />
Fastholde de nye begreber.<br />
Familien mod nye mål.<br />
Kursusafslutning.<br />
Udlevering af turbog.<br />
Beskrivelse af de enkelte<br />
elementer i temakurset.<br />
Jeg vil i det følgende gennemgå de<br />
enkelte elementer i temakurset. For<br />
at læseren kan få en indtryk af stemningen<br />
og den tone, vi søger at have<br />
ke problemer og målrette behandlingen<br />
ud fra en analyse af samspillet i<br />
den konkrete familie.<br />
Temakurset tager udgangspunkt<br />
i, at det har afgørende betydning,<br />
hvordan vi taler til hinanden, uanset<br />
hvilke <strong>for</strong>udsætninger vi har, og<br />
hvilke problemer der i øvrigt kan<br />
være på spil i den enkelte familie.<br />
Med valget af overskriften ”Gode<br />
beskeder <strong>–</strong> Gode svar” har vi et<br />
konkretiseret fokuspunkt.<br />
Ved at arbejde med temaet i <strong>for</strong>skellige<br />
lege og øvelser, er det vort mål,<br />
at familierne skal opnå en bedre<br />
<strong>for</strong>ståelse af deres kommunikation<br />
og samspil. Kurset slutter med, at<br />
familierne aftaler mål <strong>for</strong>, hvad de<br />
vil arbejde med i deres familier i<br />
tiden fremover.<br />
Rammerne omkring kurset.<br />
Vi har valgt at afholde vore kurser<br />
som weekendkurser, der begynder<br />
fredag eftermiddag og slutter søndag<br />
middag. Kurserne afholdes i et<br />
feriecenter. Hver familie bor i eget<br />
hus, alle måltider spises på restaurant,<br />
og i fritiden kan familierne frit<br />
benytte vandland og andre fritidsfaciliteter<br />
i tilknytning til feriecentret.<br />
Der er på den måde et skær af<br />
luksus omkring opholdet, på samme<br />
måde som, når andre f.eks. familieterapeuter<br />
tager på efteruddannelse.<br />
Kurserne er gratis <strong>for</strong> deltagerne og<br />
tilbydes familier, der alle deltager i<br />
ambulante familiebehandlings<strong>for</strong>løb<br />
på familiecentret.<br />
Temakurser er <strong>for</strong> flere familier i<br />
samme <strong>for</strong>løb. Både børn og voksne<br />
deltager i gruppen. Vi har erfaring<br />
<strong>for</strong>, at børn allerede fra 4-5års alderen<br />
kan følge <strong>for</strong>løbet og have<br />
på kurset, har jeg valgt at gengive<br />
instruktionerne som direkte tale.<br />
For hvert punkt vil jeg efterfølgende<br />
give en beskrivelser af de tanker/intentioner,<br />
der knytter sig til denne<br />
konkrete praksis. Instruktionerne er<br />
fremhævet med fed skrift.<br />
Velkomst og præsentation.<br />
Vi har valgt at starte kurset med en<br />
kop kaffe og fællessang. For at alle<br />
kan føle sig trygge og velkomne, er<br />
der reserveret plads til alle familier<br />
med navneskilt ved små borde.<br />
Man bliver ikke med det omgående<br />
sat i gruppe med andre, men kan<br />
sidde sammen med sin egen familie<br />
og se på de andre.<br />
Det næste der sker, er at kursusinstruktørerne<br />
præsenterer hinanden.<br />
Ole siger: ”Her ser I Karen, hun<br />
arbejder her på Spiren, nogle af jer<br />
kender hende i <strong>for</strong>vejen. Hun bor i<br />
et hus sammen med sin mand, og de<br />
har 3 børn og 5 børnebørn. Karen er<br />
rigtig god til at bage og lave lækker<br />
hjemmelavet marmelade”. Karen<br />
præsenterer herefter på samme<br />
måde en anden kursusinstruktør osv.<br />
Instruktion:<br />
”Tal sammen i familien og aftal<br />
hvem der skal præsentere hinanden.<br />
Vi vil gerne vide: Navn og<br />
alder på børnene, men <strong>for</strong>tæl også<br />
to ting som du ved, den anden<br />
er godt til, eller godt kan lide at<br />
gøre.”<br />
Formålet med denne lille øvelse ud<br />
over at præsenterer hinanden er, at<br />
alle oplever sig positivt beskrevet af<br />
et andet familiemedlem, samt at alle<br />
har muligheden <strong>for</strong> at sige noget i<br />
en <strong>for</strong>samling. Det at sige noget i en<br />
stor <strong>for</strong>samling er <strong>for</strong> nogle <strong>for</strong>ældre<br />
i sig selv en grænseoverskridende<br />
handling.<br />
Rollespillet som oplæg.<br />
Jeg har tidligere refereret til Cecchin,<br />
hvor han talte om at undgå<br />
at blive underviser og dermed at<br />
komme i rollen som bedrevidende<br />
ekspert og i værste fald blive opfattet<br />
som moralist. For at undgå dette<br />
har vi valgt, at introducere kursets<br />
tema via et rollespil kursusinstruktørerne<br />
opfører <strong>for</strong> deltagerne.<br />
20 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Rollespillet ”Ulvetimen”<br />
”Ulvetimen” <strong>for</strong>egår i en ganske<br />
almindelig familie og udspiller<br />
sig på det tidspunkt på dagen,<br />
hvor alle i familien kommer hjem<br />
fra arbejde, skole, fritidsklub<br />
osv. Rollespillet vises i to afsnit.<br />
Første del <strong>for</strong>egår i en meget dysfunktionel<br />
familie. Alle i familien<br />
råber og skændes, <strong>for</strong>ældrene<br />
skælder ud, og kritiserer uden<br />
at lytte. Alle skuespillere bærer<br />
sorte kasketter.<br />
Anden del af rollespillet <strong>for</strong>egår<br />
i samme familie med de samme<br />
konflikter, men her er kommunikationen<br />
bedre, der lyttes til<br />
hinanden, sproget er præget af<br />
anerkendelse og børnene bliver<br />
vejledt/guidet i <strong>for</strong>hold til, hvad<br />
de voksen ønsker af dem. Alle<br />
skuespillere bærer rød kasket.<br />
For at understrege <strong>for</strong>skellen på<br />
kommunikationen de to <strong>for</strong>skellige<br />
rollespil bærer skuespillerne alle<br />
enten er sort eller en rød kasket.<br />
Den sorte kasket bliver kontekstmarkør<br />
<strong>for</strong> negativ kommunikation/<br />
dårlige beskeder. Den røde kasket<br />
bliver symbol <strong>for</strong> den anerkendende<br />
og gode kommunikation/god besked.<br />
For at kunne aflære en uønsket<br />
adfærd må man kende det, man vil<br />
slippe af med, der må gives en beskrivelse,<br />
en <strong>for</strong>tælling om det uønskede.<br />
Samtidig må man have en<br />
ide/en <strong>for</strong>tælling om det ønskede.<br />
Det uønskede er den adfærd, der<br />
ofte beskrives med ordene, ”aldrig<br />
og altid”. Fortællinger der ofte peger<br />
på en syndebuk, en skyldig og<br />
dermed <strong>for</strong>tællinger, hvortil der er<br />
knyttet skyld og skam. Med rollespillene<br />
ønsker vi at vise et eksempel<br />
på, og invitere til en anden og<br />
bedre <strong>for</strong>tælling. En <strong>for</strong>tælling der<br />
gennem kurset bliver udvidet ved,<br />
at deltagerne sættes i <strong>for</strong>skellige situationer,<br />
hvor der er mulighed <strong>for</strong><br />
at eksperimentere med nye roller og<br />
handlemuligheder.<br />
Vi har erfaret at rollespillet med<br />
de sorte og røde kasketter, skaber<br />
synlige kontekstmarkører <strong>for</strong> <strong>for</strong>tællinger,<br />
der taler til <strong>for</strong>ståelse og<br />
håb, uden at de samtidig kalder på<br />
følelser af skam og skyld.<br />
Beskrivelse og benævnelse af adfærd.<br />
Efter rollespillene bliver deltagerne<br />
bedt om at komme med deres beskrivelser<br />
af, hvad de blev opmærksom<br />
på ved at se rollespillene. De<br />
udsagn kursusdeltagerne kommer<br />
med noteres på plancher som resten<br />
af kurset hænger på væggen i kursuslokalet.<br />
Instruktion:<br />
”Tal sammen i jeres familie om de<br />
to rollespil I lige har set.<br />
Hvad var <strong>for</strong>skelligt <strong>–</strong> hvad var<br />
godt, - hvad synes I ikke om?<br />
Hvad gjorde personerne i rollespillene?”<br />
Det er vigtigt at såvel børns som<br />
voksnes udsagn bliver taget alvorlig,<br />
kursuslederen er ansvarlig <strong>for</strong><br />
at hjælpe med at <strong>for</strong>mulere og anerkende<br />
de udsagn som fremkommer.<br />
Plancherne skrives naturligvis med<br />
rød og sort tusch <strong>for</strong> at understrege,<br />
hvor der hører til.<br />
Formålet med denne øvelse er,<br />
at deltagerne med deres egne ord<br />
beskriver, hvad de har set. Ved udarbejdelsen<br />
er der vægt på det beskrivende<br />
og lineære niveau. Først<br />
senere skal vi arbejde på det reflekterende<br />
niveau.<br />
Følgende bemærkninger er fremkommet<br />
efter rollespillene:<br />
Sort Kasket.<br />
De er alle sammen sure.<br />
Der er ingen, der lytter til hinanden.<br />
De tænker kun på sig selv<br />
Man kan kende noget af sig selv (er<br />
det os I har været hjemme ved??)<br />
Børnene bliver bange, når mor og<br />
far skændes.<br />
Rød Kasket.<br />
De lytter til hinanden.<br />
Selv om der er konflikter, bliver de<br />
ikke vrede.<br />
Der er en god stemning.<br />
De siger ”hej”, når de kommer hjem<br />
(sagt af en 5årig dreng)<br />
Der er nogen, som bliver rost.<br />
Forældrene er mere tydelige.<br />
Vi har nu skabt to begreber og visuelle<br />
udtryk: Sort og rød kasket.<br />
Begreber der er neutrale og ikke<br />
giver skyld til nogen, men som kan<br />
<strong>for</strong>stås af alle både børn og voksne.<br />
Begreberne er udtryk <strong>for</strong> både positivt<br />
og negativt samspil, men også et<br />
udtryk <strong>for</strong> de følelser, der er knyttet<br />
til de to typer af samspil, og som<br />
alle kender fra deres hverdag.<br />
Modul 2<br />
Fra ord til handling - fra iagttager<br />
til deltager.<br />
Andet modul i kurset har to mål,<br />
dels at komme til at arbejde med de<br />
<strong>for</strong>skellige typer af kommunikation,<br />
dels en reflekterende samtale om effekten<br />
af de røde og sorte kasketter.<br />
Instruktion:<br />
Tag SORTE kasketter på.<br />
”I får nu en kasse med små<br />
træklodser - I skal bygge et tårn,<br />
- så højt som muligt. Når I gør det<br />
skal I kritisere hinandens ideer og<br />
<strong>for</strong>slag, skælde ud på hinanden,<br />
irettesætte og lege at I er vrede på<br />
hinanden. I har 20 minutter til at<br />
løse opgaven.”<br />
Det er meget vigtigt at understrege,<br />
at dette er en leg, særligt i <strong>for</strong>hold til<br />
små børn.<br />
Ved at beskrive opgaven som en leg<br />
bliver det tilladt <strong>for</strong> børn at svare<br />
igen i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>ældre, det bliver<br />
tilladt <strong>for</strong> <strong>for</strong>ældrene at skælde ud<br />
og være ”primitive” i <strong>for</strong>hold til<br />
børnene. Den ydre kontekstmarkør<br />
- den sorte kasket - understreger<br />
dette. Forældre og børn mindes<br />
konstant om, at det vi laver sammen<br />
nu, er et rollespil. En leg hvor en del<br />
af opgaven er at være grove over<strong>for</strong><br />
hinanden.<br />
Opgaven løses med flere familier i<br />
samme rum, herved har familierne<br />
mulighed <strong>for</strong> at iagttage, hvad der<br />
sker i de andre familier. Er der f.eks.<br />
nogle der går så vidt, at de vælter et<br />
tårn?<br />
Det er vigtigt, at der er mange klodser<br />
til rådighed, herved bliver det<br />
spændende <strong>for</strong> alle i familien, hvad<br />
sker der, når tårnet når op til lamperne<br />
i rummet, og man må stå på<br />
en stol <strong>for</strong> at lægge de sidste klodser<br />
på tårnet??<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 21
Rød kasket.<br />
Næste opgave er, at familierne skal<br />
bygge et køretøj af legoklodser.<br />
Under øvelsen skal deltagerne bære<br />
de røde kasketter.<br />
Instruktion:<br />
”I får nu en kasse med legoklodser,<br />
I skal bygge et køretøj. I bestemmer<br />
selv, hvordan det skal se<br />
ud. Der er ingen byggevejledning<br />
i kassen. Det gælder om at bruge<br />
så mange klodser som muligt. Når<br />
I bygger, skal I hjælpe hinanden,<br />
være venlige, nysgerrige, og sørge<br />
<strong>for</strong> at alle ideer og <strong>for</strong>slag bliver<br />
hørt. I skal være imødekommende,<br />
anerkendende osv. - I skal<br />
lege, at I er den perfekte familie.<br />
I har 20 minutter til at løse opgaven.”<br />
Ofte ser vi, at <strong>for</strong>ældre beder børn<br />
om at stoppe en negativ adfærd<br />
uden at børnene samtidig henvises<br />
til en ønsket adfærd. Forældrene<br />
siger, ”hold op med det”, men glemmer<br />
at <strong>for</strong>tælle, hvad de ønsker at<br />
barnet skal gøre. Under denne opgave<br />
kan <strong>for</strong>ældre sige: ”Husk du har<br />
den røde kasket på, så nu skal du<br />
vente på, at det bliver din tur”. Ligesom<br />
den voksne, ved at føle den<br />
røde kasket på sit hoved, mindes om<br />
at lytte til barnet.<br />
Det er vigtigt, at der er mange legoklodser<br />
til rådighed, og at opgaven<br />
ikke kan løses entydig, men at løsningen<br />
i højere grad bygger på en<br />
fælles <strong>for</strong>handling i familien.<br />
Familieterapeutens rolle under<br />
øvelserne med kasketterne er at<br />
understrege og støtte samspillet med<br />
henblik på at <strong>for</strong>stærke konteksten.<br />
Det reflekterende niveau.<br />
Næste del af modul 2 er, at deltagerne<br />
deles op i gruppe bestående<br />
af personer, der har samme familieposition.<br />
Det vil sige fædre i en<br />
gruppe, mødre i en anden gruppe,<br />
og at børnene deles op i grupper<br />
efter alder.<br />
Instruktion:<br />
”Tal sammen om, hvordan der<br />
var at løse opgaver med de røde<br />
og sorte kasketter på hovedet.<br />
Hvad lagde I mærke til? Hvilken<br />
effekt havde det på jer selv og de<br />
andre i jeres familie, at I havde<br />
henholdsvis sorte eller røde kasketter<br />
på?”<br />
Ved at tale om effekten, bevæger vi<br />
os ind på det reflekterende niveau.<br />
Hvordan føltes det at have de <strong>for</strong>skellige<br />
roller? Er der noget, der<br />
ligner det, vi kender hjemmefra?<br />
Hvor<strong>for</strong> er det så let at komme til at<br />
kritisere, være negativ og irettesættende?<br />
Hver gruppe udarbejder en planche,<br />
som fremlægges i fælles plenum.<br />
En kursusdeltager fremlægger <strong>for</strong> de<br />
øvrige grupper i plenum evt. støttet<br />
af kursusleder. Det at skulle fremlægge,<br />
hvad der har været talt om<br />
i gruppen, ser vi som en mulighed<br />
<strong>for</strong> at en kursusdeltager kan afprøve<br />
sig selv i en ny rolle, - at overskride<br />
en grænse. Vi har set og hørt <strong>for</strong>ældre<br />
være meget stolte af at se deres<br />
”vanskelige” barn, pludselig står<br />
frem <strong>for</strong>an alle deltagere og <strong>for</strong>tæller<br />
noget om effekten af at have en<br />
sort kasket eller rød kasket på.<br />
Der er en kursusleder i hver gruppe,<br />
som har til opgave at støtte samtalen,<br />
og hjælpe med at skrive og<br />
fremlægge plancher.<br />
Inddelingen af deltagerne i grupper<br />
efter familieposition gør der nemt<br />
<strong>for</strong> gruppens medlemmer at koble<br />
sig på hinanden. Særlig <strong>for</strong> mændene<br />
er det noget nyt at tale med andre<br />
mænd om, hvordan det er at være<br />
far eller papfar.<br />
Modul 3.<br />
”Reality Matador”<br />
Overskriften hentyder til at der er<br />
tale om et spil, hvor det handler om<br />
at tjene penge. Familierne er deltagere<br />
i et spil, hvor de valg der træffes<br />
har betydning <strong>for</strong>, hvor mange<br />
penge man tjener.<br />
Instruktion:<br />
I skal nu deltage i et spil. Der er<br />
25 poster/opgaver. Hver opgave<br />
skal løses af jer i samarbejde med<br />
hinanden i familien. Alle opgaver<br />
er <strong>for</strong>skellige, nogle opgaver kræ-<br />
ver at man tænker, andre opgaver<br />
kræver at man handler, er lidt<br />
modig, eller har en god fantasi.<br />
Hver opgave skal købes i banken,<br />
de billige opgaver er man sikker<br />
på at kunne løse, men man tjener<br />
heller ikke så mange penge. De<br />
dyre opgaver kan være lidt vanskeligere<br />
at løse, men til gengæld<br />
tjener man mange penge. Der er<br />
særlig mange penge at tjene, hvis<br />
man kan købe et skattekort og<br />
retten til at grave efter guld. Spillet<br />
slutter kl. 16.00. Hvis guldet<br />
ikke er vekslet til penge inden<br />
banken lukker, er det ikke noget<br />
værd.<br />
I kan altid købe hjælp og vejledning,<br />
men det koster jo penge.<br />
Det er i dette spil meget vigtigt,<br />
hvilke valg I som familie træffer.<br />
I kan ikke inden<strong>for</strong> spilletiden nå<br />
alle opgaver, ligesom det er vigtigt,<br />
at I ikke tager <strong>for</strong> store chancer.<br />
I banken kan I få hjælp til<br />
at finde de opgaver, der vil passe<br />
bedst til jeres familie.<br />
I får 400 kr. i startpenge.<br />
Husk at dette er en leg/et spil.<br />
Det er vigtigt at alle i familien får<br />
en god oplevelse og har det sjovt<br />
med opgaverne. Det gælder om<br />
at huske at have de røde kasketter<br />
på under hele legen. Mange<br />
af opgaverne kan kun løses, hvis<br />
man hjælper hinanden.<br />
For at kunne <strong>for</strong>stå indholdet i spillet<br />
vil jeg give et par eksempler på<br />
de opgaver, som familien bliver<br />
stillet over<strong>for</strong>.<br />
Eks. 1<br />
Fang metalfisk med en magnet, der<br />
hænger i 5 snore. Fiskene er i et<br />
lille akvarium, som står midt i en<br />
cirkel, som man ikke må betræde.<br />
Deltagerne skal nu ved fælles hjælp<br />
få magneten hen til fiskene. For<br />
hver fisk der bliver fanget, tjenes<br />
25 kr.<br />
Eks.2<br />
Skyd balloner med dartpile, det<br />
koster 100 kr. at leje en pil. Inde i<br />
ballonen er der 1000 kr. - rammer<br />
man ved siden af, er pengene tabt.<br />
Eks 3.<br />
Alle i familien skal stå på et stort<br />
22 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
stykke plastik. Dette skal nu foldes<br />
på midten uden at nogen træder på<br />
jorden ved siden af. Hver gang man<br />
folder plastikken midt over, har man<br />
tjent 50 kr.<br />
Eks 4<br />
Byg et tårn ved hjælp af spagetti<br />
og limpistol. Ekstra spagetti kan<br />
købes. Vi giver 10 kr <strong>for</strong> hver cm<br />
tårnet måler i højden.<br />
Andre opgaver kan være et løse<br />
en Soduko, en labyrint, eller finde<br />
planter i naturen.<br />
Opgaverne er meget <strong>for</strong>skellige og<br />
udarbejdet således, at der er noget<br />
<strong>for</strong> både store og små børn, samt at<br />
det ikke spiller den store rolle om<br />
familien består af to eller fem medlemmer.<br />
Hensigten med opgaverne er, at<br />
give familierne mulighed <strong>for</strong> at øve<br />
samarbejde, og træne i at lytte og<br />
tage hensyn til hinanden. Vi har set<br />
en familie spille sig fallit, <strong>for</strong>di en<br />
far ville blive ved med at løse den<br />
samme opgave, selv om de andre i<br />
familien syntes noget andet.<br />
Vore erfaringer er, at alle hurtigt bliver<br />
opslugt af spillet, og der dystes<br />
med alle kræfter. For mange familier<br />
bliver det en positiv oplevelse,<br />
at være sammen og få øje på nye<br />
kompetencer hos hinanden.<br />
Terapeuternes rolle under spillet<br />
er, ud over at være spilleledere, at<br />
hjælpe familierne med at løse de<br />
konflikter, der kan opstå i valgsituationer<br />
og opgaveløsninger. Det er en<br />
vigtig opgave konstant at minde <strong>for</strong>ældre<br />
og børn om at holde den røde<br />
kasket på hovedet. Terapeuterne er i<br />
deres kommunikation til familierne<br />
positive og anerkendende, og derved<br />
et eksempel på god kommunikation<br />
og gode beskeder.<br />
Spillet sluttes af med, at alle tæller<br />
penge, og at der klappes af vinderne.<br />
Der er ingen præmier, det vigtigste<br />
er at deltage og have en positiv<br />
oplevelse i familien.<br />
Modul 4.<br />
Der er to hovedtemaer i modul 4,<br />
rollespillet ”Så hatten passer” og<br />
kursusafslutningen. Formål med<br />
sidste modul er at fastholde oplevelserne<br />
fra kurset, samt at sætte mål<br />
<strong>for</strong> fremtiden i familierne.<br />
Instruktion:<br />
”Vi skal nu spille ”Så hatten<br />
passer”. Vi har fået ideen fra<br />
et program fjernsynet. I denne<br />
(spillelederen viser en hat), ligger<br />
nogle kort med beskrivelser af<br />
situationer, der kan være i enhver<br />
familie.<br />
Vi skal nu prøve at spille de situationer,<br />
der er beskrevet på<br />
kortene. Vi bruger både de sorte<br />
og de røde kasketter. Alle jer, der<br />
sidder i rundkredsen, skal hjælpe<br />
skuespillerne med at finde de gode<br />
beskeder.”<br />
Terapeuten er spilleleder, og skal<br />
sørge <strong>for</strong>, at ingen føler sig udstillet,<br />
og at der kommer en rar og munter<br />
stemning.<br />
Spillets gang:<br />
En deltager trækker et kort fra hatten.<br />
Teksten med en familiesituation<br />
læses højt. Det kan f.eks. være: ”Du<br />
er mor til en dreng på 5 år, som vil<br />
have korte bukser på i børnehaven,<br />
men det er snevejr uden<strong>for</strong>. Tiden<br />
går og I skal snart ud af huset, ellers<br />
kommer du <strong>for</strong> sent på arbejde.<br />
Hvad gør du??”<br />
Vi skal nu have en deltager, der vil<br />
spille et barn på 5 år, og en der vil<br />
spille mor. Den der spiller barn får<br />
en sort kasket på hovedet, og den<br />
der spiller mor en rød kasket. (Det<br />
gør ikke noget om det er et barn, der<br />
spille den voksne, og en voksen der<br />
spiller barn) Når rollespillet er begyndt,<br />
er spillelederen opmærksom<br />
på, hvornår der er brug <strong>for</strong> hjælp fra<br />
kredsen. Spillelederen stopper skuespillet<br />
og henvender sig tilskuerne<br />
og beder om <strong>for</strong>slag til, hvad skuespillerne<br />
nu skal gøre eller sige.<br />
Hvis ingen melder sig med <strong>for</strong>slag,<br />
vælger spillelederen en tilfældig fra<br />
kredsen. Lægger en rød kasket på<br />
hovedet af denne, og taler nu med<br />
tilskueren om, hvad der kunne siges.<br />
Skuespillerne <strong>for</strong>tsætter spillet med<br />
den nye replik. Alle ser hvad der<br />
sker, og måske skal der straks hjælp<br />
til den næste replik. Når situationen<br />
er gennemspillet, hvilket højst må<br />
tage nogle få minutter, trækkes et<br />
nyt kort. Der vælges nye skuespillere<br />
og spilles ud fra det nye tema.<br />
Tanken med spillet er at bryde de<br />
vante mønstre i konfliktsituationer.<br />
Opgaverne er ud<strong>for</strong>met med situationer,<br />
som de fleste <strong>for</strong>ældre og børn<br />
kan genkende. Øvelsen ”Så hatten<br />
passer” retter sig imod at hjælpe<br />
familierne med at finde nye handlemuligheder<br />
i konfliktsituationerne.<br />
Alle hjælper hinanden med at finde<br />
nye svar/beskeder i de situationer,<br />
der virker så bekendte.<br />
En positiv sideeffekt er, at deltageren<br />
på egen krop prøver at spille<br />
skuespil. Flere har sagt, at de aldrig<br />
havde troet, at de kunne stå <strong>for</strong>an en<br />
stor <strong>for</strong>samling, men nu skete det<br />
bare.<br />
Kursusafslutningen.<br />
Fra fravalg til tilvalg.<br />
Instruktion:<br />
”I skal nu tale sammen om, hvad<br />
I har oplevet som det mest betydningsfulde<br />
<strong>for</strong> Jer som familie<br />
de sidste to dage. Hvad vil I tage<br />
med hjem fra dette kursus? Er<br />
der noget, som I vil blive bedre<br />
til hjemme? Skriv det ned som en<br />
målsætning på det lille skilt, der<br />
skal hænge på jeres køleskab.”<br />
Formålet med denne øvelse er, at<br />
familierne tager en målsætning med<br />
hjem. Tidligere har vi lavet familieweekendkurser,<br />
hvor vi inden<br />
kurset bad familierne om at komme<br />
med målsætninger til, hvad de gerne<br />
ville arbejde med på kurset. Vi<br />
erfarede, at det var overordentligt<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 23
vanskeligt at være tro over<strong>for</strong> de<br />
målsætninger, som familierne kom<br />
med. Ofte var målsætninger meget<br />
<strong>for</strong>skellige og der<strong>for</strong> vanskelige at<br />
indpasse i et kursusprogram uden,<br />
at man skulle tolke i målsætningerne.<br />
De gamle målsætninger beskrev<br />
problemer og uønsket adfærd. Nu<br />
arbejder vi på, at målsætningerne<br />
bliver <strong>for</strong>muleret, som beskrivelser<br />
af adfærd som familierne gerne vil<br />
have mere af. Et tilvalg frem <strong>for</strong> et<br />
fravalg.<br />
Familierne ofte bruger ord<br />
og begreber fra kurset, når de<br />
<strong>for</strong>mulerer deres målsætninger.<br />
En familie <strong>for</strong>mulerede det således:<br />
”Jeg (mor) vil blive bedre til at<br />
anerkende børnene og lytte til dem<br />
- Jeg skal ikke tro, at jeg på <strong>for</strong>hånd<br />
ved, hvad de vil sige! - Vi skal alle<br />
blive bedre til at samarbejde.”<br />
En anden familie skrev på deres<br />
skilt:<br />
”Vi vil tale mere om hvad vi gerne<br />
vil, - ikke hvad vi ikke vil have.”<br />
Farvel og <strong>for</strong>længelse af<br />
kurset.<br />
Alle samles til slut i en rundkreds.<br />
Vi beder hver familie om at læse<br />
deres målsætninger op.<br />
Denne tilbagemelding får ofte præg<br />
af at være en lille højtidelig ceremoni.<br />
Det er betydningsfuldt, at det<br />
bevidnes hvilke mål den enkelte<br />
familie har sat sig. Stemningen er<br />
præget af, at alle ønsker det bedste<br />
<strong>for</strong> hinanden og sig selv.<br />
Herefter får hver familie en turbog.<br />
Turbogen er et lille fotoalbum med<br />
billeder af den pågældende familie<br />
fra de to <strong>for</strong>egående dage. Billederne<br />
er optaget, således at man så vidt<br />
muligt ser glade mennesker, der<br />
har det sjovt sammen. Af hensyn til<br />
tavshedspligten, bliver alle billeder<br />
optaget, så der kun er personer fra<br />
den samme familie på billederne.<br />
Ingen skal optræde i andre familiers<br />
fotoalbums. Ud over billeder<br />
fra kurset er der afskrift af alle<br />
plancher, der har været hængt op i<br />
kursuslokalet.<br />
Formålet med turbogen er at <strong>for</strong>længe<br />
effekten af kurset, men også<br />
at familien bliver iagttager til sig<br />
selv. Turbogen er med til at <strong>for</strong>tælle<br />
en lidt anden historie om familien<br />
end den historie, de kom med fredag<br />
eftermiddag. Historien må gerne<br />
være noget i retningen af:<br />
”VI fik et fotoalbum med billeder af<br />
OS som familie, at VI bliver set af<br />
andre mennesker, der har fokuseret<br />
på OS, og der er billeder, hvor VI<br />
er glade. - Det vi ser her, er også en<br />
side af vores familie.”<br />
Kurset slutter med et kollektiv<br />
håndtryk til farvel.<br />
Alle står i rundkredsen med hinanden<br />
i hænderne, og der sendes nu et<br />
synligt håndtryk rundt i kredsen.<br />
Evalueringer.<br />
Turbogen medbringes til den næste<br />
aftale med familieterapeuterne på<br />
Spiren. Familien skal <strong>for</strong>tælle de<br />
familieterapeuter, der ikke har været<br />
med på temakurset, hvad de har<br />
oplevet, hvad der gjorde indtryk på<br />
dem osv.<br />
Når vi ved efterfølgende evalueringer<br />
har spurgt familierne om, hvad<br />
de har taget med fra kurserne, har<br />
nogle af svarene været:<br />
” Vi havde fået ord <strong>for</strong> hvad vi skulle<br />
kalde det, vi oplever i vores familie.<br />
Sammen med børnene havde<br />
vi en fælles oplevelse, vi kunne tage<br />
udgangspunkt,i da vi skulle snakke<br />
om, hvad vi ville have anderledes<br />
hjemme hos os, - hvad vi vil nå frem<br />
til.”<br />
”Vi overskred nogle grænser. Jeg<br />
havde aldrig troet, at jeg skulle stå<br />
og spille rollespil <strong>for</strong>an 34 mennesker.”<br />
” Jeg blev meget stolt, da jeg så<br />
mine to store børn fremlægge, hvad<br />
de havde talt om i deres gruppe.”<br />
”Det er godt at have en rød kasket<br />
på hovedet, - det vil jeg gerne, - men<br />
den får så hurtig en sort skygge!”<br />
”Det var godt at være sammen med<br />
andre familier og se, hvordan de<br />
gør med deres børn.”<br />
”Det er jo underligt, at man skælder<br />
så meget ud, når man kan se at det<br />
hjælper mere med at give ros og<br />
være anerkendende”<br />
”Børnene er meget glade <strong>for</strong> turbogen,<br />
de har vist den til både<br />
bedste<strong>for</strong>ældre, deres pædagoger og<br />
lærerne på skolen.”<br />
Vi har endnu ikke erfaring med<br />
at tilbyde kurset til familier ”fra<br />
gaden”. Vi har en <strong>for</strong>estilling om,<br />
at kurset og tænkningen bag elementerne<br />
i kurset sagtens kunne<br />
tilbydes andre familiegrupper, f.eks.<br />
<strong>for</strong>ældre tilknyttet en daginstitution,<br />
skole, familieklasse eller andet. Det<br />
er ikke en <strong>for</strong>udsætning, at familierne<br />
kender hinanden eller kursuslederne.<br />
Hvis man vil vide mere om Familiecenteret<br />
Spiren kan man gå ind på<br />
hjemmesiden: www.Familiecentretspiren.dk<br />
24 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
H V A D H A R V I G A N G I ?<br />
Hvad er en<br />
familie?<br />
Det spørgsmål<br />
stiller<br />
familiebehandlerne<br />
..<br />
<strong>STOK</strong>- Østjylland har indledt<br />
en spændende debat, som<br />
stiller skarpt på, hvordan<br />
vi kan udvikle en <strong>systemisk</strong><br />
familieterapi, som matcher den<br />
sen-moderne families oplevede<br />
virkelighed<br />
_________________________<br />
___<br />
Af Bodil Burian<br />
En almindelig hverdagsaften i<br />
oktober mødtes 45 mennesker i<br />
DISPUKs lokaler i Århus <strong>for</strong> at<br />
diskutere, hvor familiebehandlingen<br />
er på vej hen. Hvilket spor skal vi<br />
følge? Den manualbaserede eller<br />
den <strong>systemisk</strong>-narrative? Efterårets<br />
debat blev indledt med et oplæg<br />
af idéhistorikeren Agnete Braad.<br />
Vi kan ikke diskutere hvilken vej,<br />
vi skal gå i familieterapien, hvis<br />
vi ikke først får diskuteret, hvad<br />
vi mener, når vi siger familie her<br />
i 2006. Og om vi overhovedet<br />
kan sige, at vi har et fælles<br />
familiebegreb i Danmark i dag.<br />
Aftenens deltagere var noget stille<br />
og virkede lidt trætte, da de ankom.<br />
Måske på grund af en lang arbejdsdag.<br />
Alle satte sig i mindre grupper<br />
ved de runde borde. Der var folk<br />
fra hele regionen. Kolding i syd,<br />
Holstebro i vest og Djursland i øst,<br />
og naturligvis også folk fra Århus.<br />
Dejligt at der både var frugt, slik og<br />
mineralvand på bordene.<br />
Agnete Braads oplæg startede kl.<br />
19. Stilfærdigt og lidt reserveret.<br />
Det er et seriøst tema, og alle<br />
ønsker, at der er respekt om<br />
emnet. Efterhånden blev de ideer<br />
og påstande, som blev fremlagt<br />
via oplægget, tilpas pirrende<br />
og provokerende. Vi oplevede<br />
materialet så vedkommende og<br />
relevant, at der i løbet af den første<br />
time blev skabt et godt og fælles<br />
grundlag <strong>for</strong> aftenens debat.<br />
Kernefamilien som idé er udtømt.<br />
Vi skal <strong>for</strong>stå at, at voksne og<br />
børn i dag flytter sammen i en<br />
”kernefamilie som struktur; men<br />
ikke i en kernefamilie som ide”.<br />
Sammen med individualiseringen<br />
op gennem 60’erne er den enkelte<br />
blevet frisat, hvilket samtidig<br />
betyder, at familien er blevet et<br />
frivilligt og personligt projekt, der<br />
har karakter af et ’indtil videre’.<br />
Aftenens debat frembragte fire<br />
centrale fokusfelter, som bliver<br />
belyst i en sammenskrevet tekst,<br />
som kan hentes på <strong>STOK</strong>s<br />
hjemmeside. Teksten hviler på de<br />
udsagn deltagerne kom med i løbet<br />
af aftenen.<br />
1. Børnene vil bare gerne<br />
være sammen med deres<br />
mor eller far, eller dem de<br />
er opdraget til at tænke er<br />
deres mor og far.<br />
2. Hvilke familiebilleder<br />
arbejder vi ud fra, når vi<br />
samarbejder med <strong>for</strong>ældre<br />
og børn, der bliver tilbudt<br />
familieterapeutisk støtte?<br />
3. Vi mangler et sprog <strong>for</strong><br />
de <strong>for</strong>hold, som knytter<br />
sig til det at vokse op<br />
i ’den ny familie’ efter<br />
kernefamilien.<br />
4. Den enkelte påtager sig at<br />
søge individuelle løsninger<br />
på samfundsskabte<br />
problemer.<br />
.<br />
.. læs videre på www.danskstok.dk<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 25
Rejsebrev Fra Island.XV:<br />
IFTA’s World Family Therapy Congress<br />
d. 4.-7. okt, 2006 Reykjavik, Iceland.<br />
Tænk at være så heldig at deltage i<br />
en så spændende kongres.<br />
Velkomst. Toby Sigrun Herman<br />
President <strong>for</strong> IFTA bød hjertelig<br />
velkommen. Hun var så glad <strong>for</strong>,<br />
at det var lykkedes at overbevise<br />
alle om, at Island var stedet <strong>for</strong> en<br />
sådan kongres. Hun sagde, at de<br />
under planlægningen af, hvor det<br />
skulle <strong>for</strong>egå havde sagt, at vejret<br />
på Island i oktober var rigtig godt,<br />
hvortil hun tilføjede ” Vi LØJ.”<br />
Helga Porqardottir som er præsident<br />
<strong>for</strong> den Islandske <strong><strong>for</strong>ening</strong> bød også<br />
hjertelig velkommen.<br />
Reflection, Hope&Resilience.<br />
Program.<br />
Jeg ankom i silende regn, men resten<br />
af tiden var vejret nu alligevel<br />
fint. Ikke at det havde den store<br />
betydning, <strong>for</strong> programmet var så<br />
spændende, at jeg stort set ikke var<br />
uden <strong>for</strong> hotellet i de dage. Den fantastiske<br />
blå lagune fik dog et besøg<br />
på en friaften. Det eneste problem<br />
med programmet var, at hver gang<br />
jeg havde valgt, hvad jeg ville høre,<br />
var der mange andre steder, jeg også<br />
gerne ville have været samtidig.<br />
Men det er jo et luksusproblem.<br />
Besøgende Klagende Kunde<br />
”Min mand har sendt mig <strong>–</strong> han<br />
synes det ville være godt <strong>for</strong> mig<br />
at tale med dig!”<br />
”Jeg kan ikke sove. Mit<br />
barn er urolig du må som<br />
sundhedsplejerske kunne gøre<br />
noget.”<br />
Insoo Kim Berg havde en 1-dags<br />
workshop om solution focused brief<br />
family therapy<br />
Hun talte om si opdeling af klienterne<br />
i følgende grupper: den<br />
besøgende (der ikke har et problem<br />
og ingen ansvar <strong>for</strong> løsning), den<br />
klagende (der har et problem, men<br />
ingen ansvar <strong>for</strong> løsning) og kunden<br />
(der har et problem og som også<br />
føler ansvar <strong>for</strong> løsningen).<br />
Omsat i mit arbejde i familierne<br />
kunne denne viden se ud på følgende<br />
måde:<br />
”Jeg har problemer med mit<br />
humør. Jeg har måske en<br />
efterfødselsreaktion.<br />
Jeg vil gerne vide, hvad der kan<br />
gøres, som du ser det, og hvad jeg<br />
selv kan gøre <strong>for</strong> at få det bedre.”<br />
Klientens position: Klientens position: Klientens position:<br />
÷ problem + problem + problem<br />
÷ ansvar ÷ ansvar + ansvar<br />
Insoo <strong>for</strong>talte om sit arbejde i familierne. Her er nogle stikord fra hendes værktøjskasse:<br />
Hvad er hjælpsomt <strong>for</strong> dig? Hvordan<br />
er det hjælpsomt? Hvilke andre<br />
muligheder ser du?<br />
”Hvad kan du gøre i stedet <strong>for</strong> det,<br />
du gør nu, eller det du ikke vil<br />
gøre?”<br />
”Hvis du gjorde noget andet, hvad<br />
ville det sætte dig i stand til?”<br />
Hun arbejder også meget med mirakelspørgsmål.<br />
”Hvis han via et mirakel<br />
holdt op med at drikke, hvad<br />
ville han sige om, hvordan du ville<br />
blive defineret anderledes?”<br />
”Hvis du gjorde --- Hvad ville så<br />
ske----”<br />
”Hvad ville du gøre som du ikke<br />
gjorde i morges?” ” Hvad hvis ----?<br />
” ”Hvis det skete, hvad ville du så<br />
gøre som du ikke gør nu?” ” Hvad<br />
er det letteste, du kan komme i<br />
gang med? ” ” Hvordan komme i<br />
gang med det?” Første lille skridt?<br />
Små ting klienten kan gøre med det<br />
samme.<br />
Insoo demonstrerede sin metode<br />
med en af workshoppens deltagere,<br />
der spillede en af sine klienter:<br />
”Hvad har du gjort til nu? Hvad<br />
ønsker du at gøre ved det? Er der<br />
en løsning? Hvordan kan jeg være<br />
hjælpsom? Hvad skulle der komme<br />
ud af denne samtale, <strong>for</strong> at du synes,<br />
det er hjælpsomt <strong>for</strong> dig? Det lyder<br />
som om du har prøvet mange ting.<br />
Er der en vej ud?”<br />
Herefter brugte hun mirakelspørgsmålene:<br />
” Når du vågner, hvad vil være det<br />
første--- hvad vil du se, smage,<br />
opdage, høre, der gør dig opmærksom<br />
på, at, problemet er løst? Små<br />
tegn. Hvad vil du/ andre gøre? Og<br />
derefter? Hvad skal der til <strong>for</strong> at<br />
gøre <strong>for</strong>andring mulig i den retning<br />
du gerne vil? Hvad ville ændre sig,<br />
hvis det skete? Hvad ville være den<br />
26 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
enkleste ting, du kunne starte med?”<br />
Brug af nøgleord fra samtalen og<br />
skalaspørgsmål er også en vigtig del<br />
af hendes arbejde. Se efter menneskers<br />
gode grunde til, at de gør som<br />
de gør.<br />
Hvad har KLIENTERNE gjort<br />
ved problemet? (det må ikke blive<br />
terapeutens problem.) Hun siger, vi<br />
kun skal arbejde med dem, der er<br />
motiveret.<br />
Hun siger også, ”at det er det, der<br />
sker mellem mennesker, vi som<br />
terapeuter kan hjælpe med.” Det,<br />
der sker inde i mennesker, synes<br />
hun er svært at ændre, også selv om<br />
klienterne er motiverede.<br />
Hun <strong>for</strong>søger at få familien til at<br />
arbejde som et team. Hvordan eksponerer<br />
vi det, de har, i stedet <strong>for</strong><br />
det de ikke har. Hendes råd er: ”<br />
Mindst mulig indgriben. Hvis noget<br />
virker gør mere af det, hvis noget<br />
ikke virker, så gør noget helt uventet.<br />
Flytter vi en lille bid, flytter vi<br />
også resten.”<br />
En rigtig spændende dag.<br />
Næste dag optrådte hun igen, denne<br />
gang i plenum <strong>for</strong> alle deltagere.<br />
Spændende.<br />
Nu nogle stikord om de kortere<br />
workshops, jeg deltog i<br />
Tom Andersen talte bl.a. om:<br />
”Ikke tænke men se. se, høre, føle.<br />
Først derefter tænke. Det vigtigste<br />
ser vi ikke, <strong>for</strong> det er lige <strong>for</strong>an os.<br />
Hvad, hvordan, ikke <strong>for</strong>klare, men<br />
beskriv, se engang til. Usynlige<br />
bevægelser, synlige bevægelser,<br />
Vi kan <strong>for</strong>klare, hvordan terapeuten<br />
undersøger, den ikke bevægelige del<br />
af verden. Vores verden siger enten<br />
eller. Det kunne være bedre at bruge<br />
verber.<br />
Problemer skaber systemer omkring<br />
sig. Hvis vi møder et par, der har<br />
stærke og meget <strong>for</strong>skellige meninger,<br />
så bring ikke din egen mening<br />
ind, de har meninger nok. Hav aldrig<br />
en mening om deres meninger.<br />
Jeg søger det, jeg skal søge. Tilgive<br />
hinanden, men tilgiv også sig selv.”<br />
Tom Andersen <strong>for</strong>talte også om sit<br />
arbejde i fængsler, hvor håb har stor<br />
betydning. Et lille håb kan blive<br />
base <strong>for</strong> et større håb. Solution focus<br />
terapi. Implicit håb. Hvor mirakler<br />
var i dit liv.<br />
Eija-liisa Rautiainen Finland:<br />
Narrative and dialogical processes<br />
in couple therapy of depression:<br />
Hun talte om at finde nye måder at<br />
<strong>for</strong>tælle historier om sig selv. De følelser<br />
klienterne har, taler de måske<br />
ikke med hinanden om i familien.<br />
Terapeuten taler med den ene ægtefælle,<br />
mens den anden lytter. Eija<br />
siger:” Der er mere håb, når der er<br />
flere personer i rummet.”<br />
Overleve på trods af. Brug af humor.<br />
Positioner.<br />
Hvilken position indtager du nu?<br />
Hvordan vil det være at være glad?<br />
Hvem tilhører du? Hvad har været<br />
hjælpsomt <strong>for</strong> dig?<br />
Vis via tegninger, hvordan depressionen<br />
ser ud: Arbejde med billeder<br />
fra før depressionen, før klienten fik<br />
problemet. Not <strong>–</strong> knowing.<br />
Klienterne laver selv genogram. Jeg<br />
(terapeuten) er interesseret, jeg vil<br />
gerne se jeres styrker og muligheder.<br />
Creating connections. Kreere<br />
håbefulde historier. Håb drømme.<br />
Bruno Hillewaere talte om genogrammets<br />
styrker og de <strong>for</strong>skellige<br />
familiemedlemmers interesser.<br />
Forskellen på at arbejde som ekspert<br />
(voksen- barn relation) <strong>for</strong>klaret<br />
som at have et ”MOR- gen” og det,<br />
man kan gøre i stedet, nemlig at<br />
arbejde med ligeværdighed (og voksen-<br />
voksen relation).<br />
Dr. Zara Marovic Fra Sydafrika<br />
Om postmodernism and the future of<br />
systemic psychotherapy.<br />
Programmet i øvrigt:<br />
I det lille program er beskrevet 506<br />
abstracts, så I tilgiver nok, at I ikke<br />
får en beskrivelse af dem alle. Men<br />
antallet alene siger jo også noget om<br />
den mangfoldighed, vi var udsat <strong>for</strong>.<br />
Hjemmesiden www.ifta2006.org<br />
fungerer stadig, og I kan se præsentationer<br />
af workshopsene der.<br />
Møde med Nordiske samarbejdspartnere:<br />
Vi havde også møde alle os fra de<br />
<strong>for</strong>skellige Nordiske <strong><strong>for</strong>ening</strong>er der<br />
var tilstedet. Det er dejligt og lærerigt<br />
at mødes og udveksle erfaringer.<br />
Kongressen var en oplevelse, rig på<br />
mennesker og mangfoldighed.<br />
En anden gang må jeg se den fantastiske<br />
islandske natur.<br />
Venlig hilsen.<br />
Lisbeth Villumsen<br />
www.livviadialog.dk<br />
Medlem af <strong>STOK</strong>S bestyrelse.<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 27
Dagsorden<br />
General<strong>for</strong>samling i <strong>STOK</strong><br />
General<strong>for</strong>samlingen afholdes<br />
Fredag d. 10. november 2006 kl 17 <strong>–</strong> 19.<br />
på Munkebjerg Hotel, Vejle<br />
1. Valg af dirigent (mødeleder). Der kan vælges 2 dirigenter<br />
2. Valg af referent (-er)<br />
3. Forelæggelse og godkendelse af <strong>for</strong>mandens beretning<br />
4. Beretning fra udvalgene<br />
5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab<br />
6. Fastlæggelse af kontingent samt budget <strong>for</strong> nyt regnskabsår.<br />
7. Forslag til vedtægtsændringer<br />
8. Valg til bestyrelsen<br />
9. Valg af bestyrelsessuppleanter<br />
10.Valg af kursusudvalg <strong>for</strong> Vestdanmark<br />
11.Valg af kursusudvalg <strong>for</strong> Østdanmark<br />
12.Valg af to revisorer<br />
13.Evt.<br />
28 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Referat<br />
Formand Ole Nygaard byder<br />
velkommen<br />
1. Valg af dirigent (mødeleder):<br />
Svend Aage Rasmussen og<br />
Solvejg Rosenkilde<br />
SVAA konstaterer general<strong>for</strong>samlingens<br />
lovlighed<br />
2. Referenter: Susan Harnow og<br />
Fie Lønborg<br />
3. Forelæggelse og godkendelse af<br />
<strong>for</strong>mandens beretning.<br />
FORMANDENS BERETNING 2006.<br />
Vel mødt til alle jer, der ved dette<br />
fremmødet har valgt muligheden <strong>for</strong><br />
direkte indflydelse på <strong>STOK</strong>’s kurs<br />
fremover.<br />
Der er blevet slået mange nye<br />
strenge an det sidste år <strong>–</strong> og <strong>for</strong> at<br />
begynde med højdepunktet, er vi i<br />
Bestyrelsen stolte af, det <strong>for</strong> første<br />
gang i <strong>STOK</strong>’s historie er lykkes<br />
at få hele Danmark dækket ind<br />
på det <strong>systemisk</strong>e landkort. Dette<br />
<strong>for</strong>stået sådan, at med de sidste<br />
3 lokale kontaktpersoner fra hhv.<br />
Nord- og Sydsjælland <strong>–</strong> nemlig<br />
Bettina Vestergaard, Helle Johnsston<br />
og Bente Steen <strong>–</strong> er hver en krog<br />
af Danmark dækket ind af en<br />
kontaktperson i <strong>STOK</strong>.<br />
Rent <strong>systemisk</strong> er også nye<br />
landområder blevet gjort aktive, idet<br />
Sydjylland har afholdt 2 succesfulde<br />
aftenmøder af makkerparret,<br />
Karin og Stig Friis, der med<br />
oplægsholderne Jørgen Riber og<br />
Bodil Burian har kunnet trække 30<br />
til 50 deltagere.<br />
Desværre har Karin og Stig meddelt,<br />
at de pta. succesen må indstille<br />
deres virke, da organisatoriske<br />
fagområder rent professionelt skal<br />
opprioriteres. Til gengæld har to<br />
nye meldt sig som interesserede til<br />
at videreføre <strong>systemisk</strong> inspiration i<br />
Sydjylland, nemlig Martin Oksbjerg<br />
og Marion Sulmann <strong>–</strong> velkommen<br />
til jer.<br />
Også Fyn er blevet <strong>systemisk</strong><br />
aktiveret i <strong>STOK</strong>, ved Per Wermouth<br />
sammen med Formanden har<br />
afholdt aftenmøde i mandags med<br />
ca. 30 deltagere <strong>–</strong> og heraf er der<br />
nu oprettet en aktivitetsgruppe på<br />
4 personer omkring Per mhp. at<br />
arrangere <strong>systemisk</strong>e aktiviteter på<br />
Fyn.<br />
Med disse <strong>–</strong> og andre tiltag <strong>–</strong> er det<br />
lykkes Bestyrelsen at opfylde 6 ud<br />
af de 7 missioner, som jeg opstillede<br />
ved min tiltrædelsestale som<br />
<strong>for</strong>mand sidste år, nemlig:<br />
1. Styrkelse af lokalindsatsen<br />
i hele danmark <strong>–</strong> lige<br />
omtalt!<br />
2. Få 1 <strong>–</strong> 2 kontaktpersoner<br />
fra Sjælland <strong>–</strong> og her er<br />
kommet hele 3.<br />
3. Kursusudvalg i såvel Øst-<br />
som Vestdanmark <strong>–</strong> hvilket<br />
allerede er en realitet.<br />
4. Udarbejdelsen af det første<br />
af 2 kommissorier <strong>for</strong><br />
udvalg i <strong>STOK</strong>.<br />
5. Afholdelse af et 2-dages<br />
møde i Bestyrelsen i et<br />
”Reflekterende rum”.<br />
6. Arbejde <strong>for</strong> en<br />
vedtægtsændring til<br />
udvidelse af <strong>STOK</strong>’s<br />
<strong>for</strong>måls-paragraf, hvilket<br />
kan ses på dagsordenen.<br />
7. Kun dette punkt<br />
<strong>–</strong> som jeg måske lidt<br />
naivt <strong>for</strong>mulerede sidste<br />
år som <strong>–</strong> at det bliver<br />
naturligt <strong>for</strong> medlemmerne<br />
at kontakte Bestyrelsen<br />
med spørgsmål, ideer<br />
og inspiration, har vi<br />
stadig til gode. Måske det<br />
udbyggede netværk via<br />
kontaktpersoner opfylder<br />
denne mission. Skulle<br />
I her til stede <strong>–</strong> eller i<br />
øvrige medlemmer af<br />
<strong>STOK</strong> have bud på denne<br />
tilbageholdenhed, er vi<br />
meget interesserede heri.<br />
HJEMMESIDEN:<br />
Vi har fået en ny hjemmeside og en<br />
klar fokusering på, at dette er en<br />
kommunikationsmåde som tilhører<br />
fremtiden. Plus at man snart kan<br />
betale <strong>for</strong> kurser og medlemskab<br />
direkte fra hjemmesiden - Irene og<br />
Jacob siger mere om dette senere.<br />
UDVALGENE.<br />
Som oplyst på sidste<br />
General<strong>for</strong>samling har vi i<br />
Bestyrelsen pålagt os selv at<br />
udarbejde et kommissorium <strong>for</strong><br />
udvalgene under <strong>STOK</strong>.<br />
Baggrunden her<strong>for</strong> er, at skabe<br />
klare rammer <strong>for</strong> udvalgenes<br />
kompetencer, pligter og rettigheder.<br />
Vi er blevet opmærksomme på, at<br />
udvalgene i alt <strong>for</strong> lang tid har<br />
skullet navigere på egen hånd<br />
uden klare retningslinier <strong>for</strong> deres<br />
mandat, hvilket er utilfredsstillende<br />
både <strong>for</strong> udvalgene og <strong>for</strong> <strong>STOK</strong><br />
som <strong><strong>for</strong>ening</strong>.<br />
Første udvalg, vi har fokuseret på,<br />
er Kursusudvalget. Dette er der<br />
flere grunde til: For det første kan<br />
det være ret store beløb, der er på<br />
spil, når kurser med annoncering<br />
bliver arrangeret <strong>–</strong> ikke mindst<br />
når vi nu har arrangeret kurser<br />
med undervisere langvejs fra som<br />
f.eks. Australien og New Zealand.<br />
Vi har heldigvis en pæn kapital<br />
at gøre med i <strong>STOK</strong>, men da det<br />
er betroede midler, vi modtager<br />
via medlemmernes kontingenter,<br />
giver det en særlig <strong>for</strong>pligtelse på<br />
udgiftssiden i <strong><strong>for</strong>ening</strong>en.<br />
For det andet har vi modtaget<br />
<strong>for</strong>espørgsler fra medlemmer - dels<br />
om ikke det er muligt med større<br />
geografisk spredning på kurserne,<br />
så de ikke kun holdes i Kbh. <strong>–</strong> og<br />
dels om ikke vi også kunne afholde<br />
kurser på dansk, og dels <strong>for</strong> alle<br />
faggrupper i <strong>STOK</strong>.<br />
Her har vi gjort en indsats på flere<br />
områder:<br />
1. Vi har knyttet et medlem<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 29
fra Bestyrelsen <strong>–</strong> pt. Kirsten<br />
Bjerregaard <strong>–</strong> som fast medlem af<br />
Kursusudvalget. Dels <strong>for</strong> at have<br />
øjeblikkelig kommunikationskanal<br />
til Bestyrelsen under<br />
Kursusudvalgets møder <strong>–</strong> dels<br />
<strong>for</strong> at kunne servicere udvalget<br />
kontinuerligt.<br />
2. Vi har udarbejdet et<br />
kommissorium, som i <strong>for</strong>året blev<br />
præsenteret <strong>for</strong> Kursusudvalget.<br />
De har imidlertid - efter fælles<br />
drøftelse indbyrdes og med<br />
Bestyrelsen - meddelt, at de<br />
ønsker at ophøre som medlemmer<br />
af Kursusudvalget. Dette er<br />
beklageligt fra Bestyrelsens<br />
perspektiv <strong>–</strong> og i direkte modstrid<br />
med Bestyrelsens intentioner<br />
om en positiv effekt ved klare<br />
regler <strong>for</strong> udvalget og med en<br />
udstrakt servicering af udvalgets<br />
medlemmer, men det er jo et<br />
frivilligt arbejde, der lægges i<br />
udvalgene, og der<strong>for</strong> naturligvis<br />
fair, at udvalgsmedlemmer kan<br />
trække sig.<br />
Jeg vil dog her gerne takke<br />
udvalgets medlemmer <strong>for</strong> de mange<br />
kurser af høj faglig kvalitet, som<br />
de i årenes løb har arrangeret <strong>–</strong> og<br />
<strong>for</strong> den åbning til hele verden,<br />
de har udvist ved f.eks. at hente<br />
verdensberømte kursusholdere<br />
<strong>–</strong> specielt fra den anden side af<br />
jorden.<br />
Dette indebærer, at vi skal have<br />
nye medlemmer til at indgå i<br />
kursusudvalg <strong>–</strong> og her har vi aht.<br />
ønsket om geografisk spredning<br />
med kurserne valgt at oprette to<br />
nye kursusudvalg <strong>–</strong> nemlig et <strong>for</strong><br />
Østdanmark og et <strong>for</strong> Vestdanmark.<br />
Dette punkt vender vi tilbage til<br />
senere på General<strong>for</strong>samlingen.<br />
Nordisk samarbejde: Præsenteres<br />
senere af Lisbeth Villumsen.<br />
INTERNATIONALT:<br />
EFTA er stadig under opbygning og<br />
således præget af:<br />
- på den ene side fælles pionerånd<br />
og<br />
- på den anden side <strong>for</strong>skelligheder<br />
i landenes ambitionsniveauer og<br />
nationale ønsker og behov.<br />
Vi <strong>for</strong>søger i <strong>STOK</strong> stadig at<br />
finde vores rolle og udbytte af<br />
medlemskabet, men der er flere<br />
lovende tiltag i gang - <strong>for</strong> os<br />
vigtigste er NFTO’s (National<br />
Family Therapy Organisation)<br />
arbejde med en fælles europæisk<br />
certificering <strong>for</strong> terapeuter.<br />
BRANCHEFORENING.<br />
May Scharling og Bodil Burian<br />
har i år <strong>for</strong>tsat deres indsats<br />
<strong>for</strong> en <strong>for</strong>mel godkendelse af<br />
terapeuter med anden uddannelse<br />
end psykologerne. Som det ser<br />
ud pt. er det mest realistiske, at<br />
det bliver en <strong>systemisk</strong> afdeling<br />
under Psykoterapeut Foreningen.<br />
May in<strong>for</strong>merer herom på<br />
General<strong>for</strong>samlingen.<br />
Til slut en stor tak til alle aktive<br />
i <strong>STOK</strong> <strong>–</strong> og en særlig tak til Fie<br />
og Irene, <strong>for</strong> en kæmpe indsats<br />
som Fie yder <strong>for</strong> bladet og Irene<br />
yder <strong>for</strong> økonomi, regnskaber og<br />
medlemsregistrering og service.<br />
En stor anerkendelse til denne og<br />
tidligere General<strong>for</strong>samlinger, der<br />
har været med til at sammensætte<br />
den nuværende Bestyrelse. Som<br />
Formand må jeg indrømme,<br />
at vi har været myreflittige og<br />
er et bragende godt team. Tak<br />
bestyrelsesmedlemmer <strong>for</strong> jeres<br />
indsat hertil.<br />
Tak <strong>for</strong> endnu et godt <strong>STOK</strong>-år.<br />
Ole Nygaard<br />
Formand <strong>for</strong> <strong>STOK</strong>.<br />
Debat m. salen:<br />
Henning Nielsen: Hvordan står<br />
det til med medlemstilgang? Irene<br />
Berri: vi har måttet slette en del<br />
ikke-betalende medlemmer, men<br />
vi får til stadighed nye og pt.<br />
ligger det på 466, hvoraf der er 9<br />
studerende og ? institutioner. Jacob<br />
Moesgaard: vi har stadig til hensigt<br />
at få flere nye. May Scharling:<br />
uddannelsesstederne kunne måske<br />
have glæde af ½-times præsentation<br />
af <strong>STOK</strong> v. et bestyrelsesmedlem.<br />
Dorthe Nicolaisen: Ideen om badges<br />
med ”Ny på årsmødet” kunne tages<br />
op.<br />
De tilstedeværende lokalkontakter<br />
præsenterer sig på op<strong>for</strong>dring<br />
4. Beretning fra udvalgene<br />
a. Kursusudvalget<br />
Udvalget er ikke til stede og er trådt<br />
af. Tak til udvalget, <strong>for</strong> kurser af<br />
særdeles høj kvalitet. 2 nye udvalg<br />
skal vælges (p.p. 10 og 11) Ole<br />
Nygård læser det kommissorium<br />
op, som bestyrelsen har vedtaget <strong>for</strong><br />
udvalgets arbejde. Der spørges om<br />
kurserne har været i erensstemmelse<br />
med medlemmernes ønsker? Vigtigt<br />
at udvalgene spørger sig selv herom.<br />
May vil gerne konsulteres. Jesper<br />
Hejl: Det er også vigtigt at overveje,<br />
hvad der kunne være spændende at<br />
udbyde til medlemmerne. Henning<br />
Nielsen: Ved ammensætning af<br />
udvalgene er det tillige vigtigt, at<br />
smedlemmerne kan lide hinanden.<br />
Hvor<strong>for</strong> kan man ikke have flere<br />
udvalg? Kunne grupper ikke<br />
nedsætte sig mhp at tilbyde fx<br />
3 kurser med en bestemt profil?<br />
Hvor<strong>for</strong> et ommissorium? Dorthe<br />
Nikolajsen: bestyrelsen ønsker<br />
at have tøjler i udvalgene pga de<br />
store pengebeløb. Merete ?: kunne<br />
Hennings <strong>for</strong>slag ikke udbydes?<br />
Dorthe Nikolajsen: mulighederne er<br />
mange. Jesper Hejl: hvor er legen<br />
her på årsmødet? Hvor er åben<br />
space?<br />
b. Bladudvalget<br />
Udvalget består af Mikael Brauner,<br />
der ikke er her i dag p.g.a.<br />
familie<strong>for</strong>øgelse, Svend Aage<br />
Rasmussen, der også er vores<br />
repræsentant i Fokus-redaktionen,<br />
Susan Harnow, der er bestyrelsens<br />
medlem, og mig som redaktør.<br />
De korte facts er at vi igen i år har<br />
produceret 4 blade og at vi har fået<br />
annonceindtægter på 31.925 kr.,<br />
hvilket vist nok svarer til udgifterne<br />
<strong>for</strong> at udsende 1 blad.<br />
Et fælles nordisk blad har været<br />
på ønskesedlen længe, men det<br />
koster penge at producere, bl.a.<br />
<strong>for</strong>di vi i redaktionen har prioriteret<br />
højt at alle udvalgsmedlemmerne<br />
30 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
deltager i hele processen <strong>–</strong> altså<br />
mødeaktiviteterne i de 2 øvrige<br />
lande.<br />
Vi vil lægge de gl. blade ud på<br />
hjemmesiden - i første omgang<br />
bliver det årgang 2006, og vi håber<br />
at kunne rekonstruere så mange<br />
af de ældre som muligt, men de<br />
tidligere er i nogen grad blevet<br />
redigeret videre på trykkeriet.<br />
c. Hjemmesideudvalget v. Jacob<br />
Mosegaard og Irene Berri.<br />
Gennemgang af hvorledes hjemmesiden<br />
fungerer: Log ind med medlemsnr.<br />
og kodeord (”stokbruger”<br />
ved første indgang <strong>–</strong> siden ændrer<br />
man til et personligt kodeord)<br />
d. Brancheudvalget<br />
May Scharling og Bodil Burian<br />
<strong>for</strong>talte om deres <strong>for</strong>eløbige arbejde.<br />
Deres overvejelser kan findes her i<br />
bladet som et debatoplæg.<br />
e. 3 lokalgrupper:<br />
<strong>STOK</strong> Vestjylland,<br />
I Stok Vestjylland har der siden<br />
sidste Årsmøde været planlagt 4<br />
aften arrangementer med emnerne:<br />
PMT ( Parents managements<br />
training). Børn der lever<br />
med psykisk syge <strong>for</strong>ældre.<br />
Familiebehandling, heldagsskole og<br />
Børnegrupper. To sidstnævnte har<br />
desværre måttet aflyses.<br />
Af kommende arrangementer er<br />
der planlagt: Dialog i hverdagen<br />
( nov. 2006) og Narrativ terapi og<br />
outsider wittness group ( 2 maj<br />
2007). Endvidere planlægges at<br />
afholde en temaaften med focus<br />
på de processer der opstår med<br />
kommunesammenlægningen og en<br />
aften med metoden ”De utrolige år.<br />
Der er mulighed <strong>for</strong> at tilmelde sig<br />
på en mail liste hos kontaktpersonen<br />
<strong>for</strong> Stok Vestjylland, og dermed<br />
få tilsendt Nyhedsbrev og løbende<br />
blive orienteret om kommende<br />
arrangementer .<br />
<strong>STOK</strong> Bornholm v/Solvejg<br />
Rosenkilde Nielsen, Lokal<br />
kontaktperson<br />
Aktiviteter i 2006.<br />
På Bornholm har der været afholdt<br />
et arbejdsplads arrangement i det<br />
<strong>for</strong>løbne år.<br />
Temaet var ”Løsningsfokuserede<br />
samtaler i daginstitutionsregi”<br />
Der var 14 deltagere, heraf var de<br />
4 oplægsholdere som kom med<br />
eksempler fra egen arbejdsplads.<br />
Der var eksempler fra<br />
sygehus, familiepleje, skole og<br />
daginstitutionsregi.<br />
Dialogen omhandlede hvordan<br />
metoderne kan omsættes til praksis.<br />
Alle deltagere udtrykte stor glæde<br />
over arrangementet og der er ønske<br />
om flere arrangementer.<br />
Flere <strong>STOK</strong> medlemmer deltog i<br />
en 2 dages workshop i Rønne med<br />
Elspeth McAdam i maj 2006, hvor<br />
temaet var ”Værdsættende samtaler<br />
i arbejdet med klienter, kollegaer og<br />
i organisationer”<br />
I september 2006 blev der afholdt<br />
en 2 dages workshop i Rønne med<br />
Tom Andersen og Judit Wagner med<br />
temaet ”Reflekterende samtaler”<br />
Ved begge workshops var de<br />
bornholmske deltagere enige om,<br />
at der er behov <strong>for</strong> at mødes og<br />
udveksle erfaringer og få dialog om<br />
faglige temaer inden<strong>for</strong> <strong>systemisk</strong><br />
tænkning.<br />
5. Forelæggelse og godkendelse<br />
af revideret regnskab v. Irene<br />
Berri (Se næste side)<br />
a. Henning Nielsen: Er der store<br />
aktiviteter <strong>for</strong>ude? Det er jo<br />
vigtigt, at der er et sikkert økonomisk<br />
rygstød, når den slags<br />
skal arrangeres? Bestyrelsen<br />
oplyser, at der ingen større<br />
arrangementer er i udsigt de<br />
første mange år.<br />
Regnskabet godkendes.<br />
6. Forelæggelse af kontingent<br />
samt budget <strong>for</strong> nyt regnskabsår<br />
v. Irene Berri<br />
Kontingent & budget vedtages.<br />
7. Forslag til vedtægtsændringer<br />
a. Bestyrelsen har ønsket § 2.1<br />
ændret med tilføjelsen ”og narrativ”.<br />
Der spørges, om dette<br />
udelader andre <strong>systemisk</strong>e<br />
retninger? Er det ikke nok at<br />
kalde sig ”<strong>systemisk</strong>”. Ved at<br />
nævne en speciel kategori udelukkes<br />
andre retninger, og vi<br />
vil være nødt til at ændre, hver<br />
gang der opstår noget nyt. Ole:<br />
det narrative fylder meget i det<br />
faglige liv over hele verden,<br />
og flere narrative betragter sig<br />
ikke som <strong>systemisk</strong>e. Vi vil<br />
gerne inkludere alle.<br />
Forslaget vedtaget med 31<br />
stemmer <strong>for</strong>, 4 imod, 4 undlod<br />
at stemme<br />
8. Valg til bestyrelsen<br />
a. Irene Berri, Kirsten Bjerregård<br />
og Lisbeth Willumsen genvalgt<br />
9. Valg af bestyrelsessuppleanter<br />
a. Helle Riisgård<br />
10. Nedsættelse af kursusudvalg<br />
<strong>for</strong> Vestdanmark. Se kommissoriet<br />
på hjemmesiden.<br />
Birgitte Thorbjørnsen, Århus +<br />
en af hendes bekendte, + Jesper<br />
Hejl, Århus, + evt Eva Søndergaard,<br />
Randers og Kirsten<br />
Børsting<br />
11. Nedsættelse af kursusudvalg<br />
<strong>for</strong> Østdanmark<br />
a. Helle Riisgård og Margit<br />
Kristiansen<br />
12. Valg af to revisorer<br />
a. Mats Widsel og Judith<br />
Klitgaard<br />
13. Evt.<br />
a. Nordisk samarbejde v/<br />
Lisbeth Villumsen<br />
b. Branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>en v. May<br />
Scharling og Bodil Burian.<br />
Dorthe Nissen <strong>for</strong>eslår, at<br />
man slår pjalterne sammen<br />
m uddannelsesinstitutionerne,<br />
der står over<strong>for</strong><br />
c. Den Nordiske redaktion<br />
ved Fokus på Familien v.<br />
Sv. Aage<br />
Mødet sluttes i god ro & orden<br />
kl. 19.00<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 31
32 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Boganmeldelse<br />
Semantiske polariteter og positioner :<br />
samtaler i organisationer<br />
Marianne Grønbæk, DK og David Campbell,<br />
UK, oversættelse Henrik Pors<br />
2006. 196 sider<br />
Forlag: MG-Udvikling<br />
Samme bog er udkommet på Karnac. Den engelske<br />
titel er: Taking Positions in Organisations.<br />
På bagsiden af den engelske udgave har Peter<br />
Lang, Director at KCC, London og et kendt ansigt<br />
og oplægsholder i DK om Den værdsættende<br />
tankegang, skrevet nedenstående ”bagord”:<br />
Here is a rich treasury of experience, collaboration<br />
and presentation <strong>for</strong> managers, organisational staff,<br />
leaders and organisational cultures. The authors,<br />
coming from two different cultures, Danish and<br />
English, blend together their experiences of working<br />
in organisations creatively. They present terms<br />
which could look daunting, ”semantic polarities”,<br />
”discourses” and ”positioning”. They set out very<br />
clearly how people could use these terms, going<br />
step by step, to make sense of what his happening in<br />
organisations whilst opening up ways <strong>for</strong> productive<br />
change. They identify how the fixed can become fluid,<br />
dialogues can develop and respectful commitment<br />
can grow.<br />
Three main sections give the reader the freedom<br />
to read the book wholly or to dive into one of the<br />
sections. Ways of thinking and working out how to<br />
act are followed by 17 examples (yes 17 not one<br />
or two!!) of lived practice full of instructive detail.<br />
Finally they interview customers who have used<br />
the practices that are presented. So it becomes like<br />
a handbook. The practice examples are inspiring,<br />
making it possible to work in similar ways without<br />
difficulty. So complexity is honoured and ways of<br />
going on productively are created.<br />
This book is <strong>for</strong> living with. I can imagine referring<br />
to it again and again to learn ways of giving working<br />
people energy and direction to go <strong>for</strong>ward in fruitful<br />
ways.<br />
I just love THE book <strong>–</strong> it is so fresh and inspiring<br />
<strong>–</strong> introduces something new into the systemic<br />
narrative appreciative way of working. Nobody else<br />
that I know of has begun to explore the possibilities<br />
created through looking at s-polarities, discourse and<br />
positioning. It is so refreshing and is one of the few<br />
ways that I have come across that is grounded in the<br />
power of language and uses language and ways that<br />
it can work to engage with people in organisations.<br />
Marianne and David have put in a lot of work <strong>–</strong> we<br />
can be appreciative of that as well as of the way you<br />
have put it together.<br />
Much success with the book!!<br />
Begge bøger kan købes ved henvendelse til<br />
MG-UDVIKLING på<br />
det@virker.dk / www.virker.dk .<br />
Pris: kr. 250,00 incl. Moms.<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 33
Boganmeldelse<br />
Materialet fra <strong>for</strong>laget præsenterer bogens intention som<br />
at beskrive <strong>for</strong>skellige eksempler på best practice. Og det<br />
er bestemt lykkedes på den fede måde: der beskrives gode<br />
praksisser i læring og vejledning samtidig med at der også<br />
fremstilles teorier, der kan give svar på spørgsmålet om,<br />
hvordan det kan være, netop denne praksis virker lige<br />
netop her og nu.<br />
Artiklerne er udsprunget af ”Munkebjergkonferencerne”<br />
som igennem de sidste 5-6 år er en årlig tilbagevendende<br />
begivenhed med store <strong>for</strong>edragsholdere fra ind - og ud-<br />
land.<br />
Fantastiske <strong>for</strong>bindelser<br />
- relationer i<br />
undervisning og<br />
læringssamvær<br />
en antologi fra Dafolo<br />
Ekstern redaktør og<br />
oversætter: Adjunkt René<br />
Kristensen<br />
Jeg har <strong>for</strong>stået, at kernetilhørerne på disse konferencer<br />
fra starten var undervisere på de amtskommunale<br />
folkeskoler med udgangspunkt i Vejle Amt. Siden har<br />
kredsen udvidet sig til ikke blot at omfatte lærere i det<br />
specialpædagogiske felt men til også at omfatte udøvere<br />
af pædagogik mere bredt.<br />
Redaktøren har anmodet flere af disse <strong>for</strong>edragsholdere<br />
om at skrive en artikel til bogen her. Og det har de gjort<br />
enten i en nyskrivelse eller i en noget anden <strong>for</strong>m end de<br />
tidligere har skrevet om deres emne i.<br />
Redaktøren kick- starter bogen med et interview med<br />
Daniel Stern: Et fantastisk nuværende øjeblik. I det<br />
interview både siger og gør redaktøren det der er intentionen<br />
med bogen: redaktøren lader teksten i interviewet<br />
gøre læsningen nuværende, således at tekstens gøren og<br />
sigen falder sammen. Redaktøren mestrer her at interviewe<br />
Daniel Stern på en meget respektfuld måde samt<br />
at videregive denne respektfuldhed til læseren, i en <strong>for</strong>m<br />
så netop tekstens gøren og sigen bliver ét: På en måde<br />
lidt naivt og på den anden side gevaldigt troværdig. Lad<br />
os få mere af det i den danske pædagogiske faglitteratur.<br />
Artiklernes <strong>for</strong>fattere er følgende:<br />
Stein Bråten, Jan Tønnesvang, Jesper Juul og Helle Jensen,<br />
Peter Lang og Elspeth McAdam, Allan Holmgren,<br />
Ole Løw, Maria og Josje Aarts, Jytte Birk Sørensen,<br />
Karsten Hundeide, Susan Hart, Håkon Hårtveit, Thomas<br />
Armstrong og René Kristensen.<br />
En stærk opstilling inden <strong>for</strong> relations- pædagogikken<br />
anno 2006. Flere <strong>for</strong>skellige lix - tal gør artikelsamlingen<br />
både spændende og afvekslende at læse i et stræk<br />
og vil gøre den nyttig som en slags kompendium på<br />
både pædagogiske grunduddannelser og på videregående<br />
uddannelser.<br />
Bogens artikler udspiller sig tematisk i trekanten:<br />
lærer (pædagog)-elev-relation.<br />
På individniveauet er det meget vigtigt at vi får Susan<br />
Hart med en neuropsykologisk vinkel. Hun ser indgående<br />
på relationens betydning <strong>for</strong> kognitionen og dannelsen<br />
af følelsen af selvet på de tre <strong>for</strong>skellige hjerneniveauer:<br />
Frontallapsystemet, Det limbiske system, Det<br />
autonome nervesystem.<br />
Jan Tønnesvang fremskriver sin teori om selvet kort og<br />
fyndigt og opholder sig meget ved læreren (pædagogen)<br />
i trekanten<br />
Jytte Birk Sørensen ser på relationen med Marte Meo<br />
briller, og får her indskrevet både noget teori og praksis<br />
i metoden med meget fine eksempler på brug af metoden<br />
i klasseværelset. Hermed lægger hun i sin fremstilling<br />
her mest vægten på læreren i bogens trekant. Jytte<br />
Birk Sørensen opdeler sit bidrag i tre.<br />
1. Marte Meo metodens menneske- og dannelsesyn<br />
2. Marte Meo som en kommunikationsmetode.<br />
3. Marte Meo metoden som en vejlednings- supervisions-<br />
og behandlingsmetode<br />
Jytte Birk Sørensen gør naturligt nok ikke meget ud af<br />
det sidste, idet hun gør opmærksom på at der <strong>for</strong> at blive<br />
Marte Meo terapeut kræves en særlig uddannelse.<br />
Relationen er også fokus i artiklen skrevet af de to søskende<br />
Aarts,(Maria og Josje) som i øvrigt bevæger sin<br />
udelukkende på et praksis niveau<br />
Jesper Juul og Helle Jensen sætter fokus på relationen<br />
lærer elev samt i denne <strong>for</strong>bindelse på lærerens adgang<br />
til supervision.<br />
Allan Holmgren har i sin meget teoretisk orienterede artikel<br />
fokus på pædagogen som underviser og <strong>for</strong>midler.<br />
Artiklen indeholder mange spændende teoretiske afsæt<br />
og en stor optagethed af Ole Fogh Kirkeby. En optagethed<br />
som det vil være spændene om Allan Holmgren<br />
udfolder yderligere i fremtiden.<br />
Ole Løw fokuserer i denne artikel på relationen mellem<br />
lærer og elev og på den del af relationen, der skal være<br />
anerkendende. Citerer Løvlie Schibby ”(om) at vi ikke<br />
er anerkendende lærere, men at vi hele tiden prøver at<br />
blive det.”<br />
Om anerkendelsen delelementer.<br />
34 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
At lytte<br />
At <strong>for</strong>stå<br />
At acceptere<br />
At bekræfte<br />
Løw argumenterer i artiklen <strong>for</strong>, at det at mestre <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> (selv) <strong>for</strong>tællinger har betydning <strong>for</strong><br />
vores relationer. Dette fører frem til at intervision, som<br />
er Løws begreb om supervision blandt ligestillede, er en<br />
iscenesættelse, der kan udvikle den enkeltes evne til at<br />
mestre <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> <strong>for</strong>tællinger. Så han peger<br />
på intervison som øvebane til dette.<br />
Karsten Hundeide fokuserer i sin artikel på kvaliteten af<br />
samspillet mellem pædagogen og den pædagogiserede.<br />
Han har arbejdet i ICDP ( International Child Development<br />
Programs) programmet siden 1996.<br />
Artiklen er meget konkret og meget praktisk lige til at<br />
anvende. Appendikset side 121 indeholder 6 velbeskrevne<br />
faser i interventionsoplægget med underoverskriften<br />
(<strong>for</strong>um <strong>for</strong> selvrefleksion og selvanalyse)<br />
120: ” lærerne ud fra egen erfaring og vurdering kan<br />
udveksle konkrete samspilserfaringer og diskutere alternative<br />
fremgangsmåder og rutiner med kolleger uden at<br />
føle sig truet”<br />
Samme fokus/ trend som ovenstående følges i Håkon<br />
Hårtveits artikel med den meget sigende titel: Ann-<br />
Karins kattepine. En struktur <strong>for</strong> lærervejledning uden<br />
vejleder.<br />
Denne artikel var jeg mest optaget af i denne samling.<br />
Den beskriver en helt konkret lærervejledningspraksis<br />
samtidig med at den får <strong>for</strong>talt læseren om de teoretiske<br />
positioner, der ligger bag lige netop denne praksis. Så<br />
<strong>for</strong> mig står denne artikel som et strålende eksempel<br />
på, at tekstens sigen (det teoretiske) og tekstens gøren<br />
(praksisniveauet) kan flettes sammen som billedet af den<br />
dobbelte helix i DNA molekylet.<br />
Helt konkret vil det være muligt <strong>for</strong> grupper af pædagoger/lærere<br />
at anvende artiklens Appendiks på side 149:<br />
”En enkel vejledningsstruktur ” og gå frem efter den.<br />
Jeg har tænkt at medbringe den næste gang, jeg skal arbejde<br />
med instruktion af kollegavejledning i lærer eller<br />
pædagoggrupper.<br />
Bogens sidste bidrag af Thomas Armstrong og René<br />
Kristensen er <strong>for</strong> mig ikke særlig interessant, idet det er<br />
gentagelser af konceptet om de mange intelligenser. Og<br />
dog.<br />
Hvis dette bidrag anskues som et <strong>for</strong>søg på at fylde<br />
noget mere på bogens 3 dimensioner: pædagog(lærer)elev-<br />
relation, giver det god mening.<br />
Idet det kan være indsnævrende <strong>for</strong> opfattelsen af pædagogikkens<br />
væsen slet ikke at fokusere på indholdet<br />
<strong>–</strong> sagen - i det pædagogiske øjeblik.<br />
I den klassiske pædagogiske trekant: lærer - elev - indhold.<br />
Med ”indhold” menes her, det der skal læres,<br />
pædagogiseres om man vil. Her hører jeg altid <strong>for</strong> mit<br />
indre øre professor Carl Åge Larsens, DLH, let nasale<br />
diktion: ”Øvestoffets betydning”!<br />
I bogen her er det relationen der er det tredje ben i<br />
trekanten og øvestoffet er næsten glemt. Dog kommer<br />
det frem i denne sidste artikel hvor der oven på Gardners<br />
intelligenser bygges en anerkendende tilgang i<br />
vejledning af lærere i at undervise i og med de mange<br />
intelligenser. Så her kommer indholdet delvist med.<br />
Ellers er det <strong>for</strong> mig, den vigtigste indvendig mod<br />
bogen, at der lægges så lidt vægt på ”øvestoffet” og så<br />
meget vægt på relationen <strong>for</strong> relationens skyld!<br />
Det rokker ikke ved, at det er en meget læseværdig og<br />
inspirerende artikelsamling, som helt sikkert vil blive<br />
læst og citeret mange steder.<br />
Skynd dig at købe den og få den læst før dine studerende<br />
eller dine kolleger!<br />
Formelt virker det godt med litteraturhenvisninger/litteraturlister<br />
i <strong>for</strong>bindelse med de enkelte artikler, og<br />
det øger læsbarheden med de gode oplysende fodnoter<br />
fra redaktørens hånd.<br />
Det er meget brugervenligt, at der bagest i bogen er<br />
indsat foto og en kort biografi over artiklernes <strong>for</strong>fattere.<br />
Det gør artikelsamlingen særdeles anven-delig til<br />
studiebrug. Artikelsamlingen kan i <strong>for</strong>bindelse med<br />
studie<strong>for</strong>løb - som nævnt - betragtes som en slags<br />
kompendium, hvor de enkelte artikler kan læses i<br />
<strong>for</strong>bindelse med f.eks. Diplomuddannelserne i Specialpædagogik<br />
og i Psykologi.<br />
Karen Kyndrup<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 35
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
<strong>STOK</strong>-Østjylland<br />
Debat og tre workshops <strong>for</strong>tsat ...<br />
Gamle sandheder krydser vores spor<br />
og nye spørgsmål om magt og afmagt opstår<br />
Debataftenen i den 26. oktober var godt besøgt.<br />
Agnetes Braads oplæg kan læses her i bladet.<br />
Debatten <strong>for</strong>tsætter den 25. januar. Vi stiller<br />
spørgsmålet: Hvilken vej skal vi gå, når en<br />
familie med svære alkoholproblemer, skal<br />
tilbydes familiebehandling. Aftenen vil lede<br />
efter svar i de to hovedstrømninger, som aktuelt<br />
synes at dominere relations- og netværksbaseret<br />
familieterapi.<br />
o USA-inspirerede og manualbaserede<br />
adfærdsmodificerende terapi. (MST,<br />
PMT & DUÅ)<br />
o Australien-inspirerede <strong>systemisk</strong>narrativ<br />
terapi.<br />
Anden aften handler om familiebehandling<br />
og DRUK<br />
En autentisk og kompleks familiesag,<br />
hvor hovedproblemet er en mors massive<br />
afhængighed af alkohol, sætter rammen <strong>for</strong><br />
aftenens faglige overvejelser. Familiens<br />
komplekse problemer sammenholdes med de<br />
muligheder, vi ser, at en manualbaseret eller en<br />
narrativ behandlings<strong>for</strong>m måske kan rumme.<br />
o Familiebehandler Poul Gamborg giver<br />
en kort præsentation af grundideerne<br />
ved de to terapiretninger.<br />
o Familiebehandler Hanne Eriksen<br />
<strong>for</strong>tæller familiens historie.<br />
De fleste familiebehandlere i vores kreds<br />
kender til at stå med børnefamilier, hvor de<br />
kendte behandlingsmetoder kommer til kort.<br />
Denne aften samler vi vores viden, debattere<br />
og søger nye veje via de to hovedstrømninger.<br />
Hvad kan vi få gang i, som er nyttigt, relevant og<br />
hjælpsomt <strong>for</strong> denne familie og deres børn, hvis<br />
der tilbydes familiebehandling?<br />
Vi søger holdninger - viden - nye spørgsmål<br />
- ideer, inspiration og nye bud på, hvad vi kan<br />
gøre, når det er allerværst.<br />
TID:<br />
Torsdag den 25. januar 2007, kl. 19.00 <strong>–</strong> 22.00<br />
STED:<br />
DISPUK’s lokaler:<br />
Kongsvangs Alle 43, bygning 17, Århus<br />
PRIS:<br />
25,00 Kr. til kaffe m.m.<br />
TILMELDING:<br />
burian@burian.eu.com<br />
senest mandag den 22. januar.<br />
Hold øje med www.danskstok.dk. Send din mail<br />
adresse til burian@burian.eu.com og du kommer<br />
med på invitationslisten til <strong>STOK</strong>-øsyjylland.<br />
De to følgende aftener med fokus på TÆSK<br />
og VANVID er hhv. 1. marts og 19. april, mere<br />
herom senere, men sæt allerede X i din kalender.<br />
Idegruppe: Inge Kjærgaard, Poul Gamborg og<br />
Bodil Burian<br />
Kontaktperson <strong>STOK</strong>-Østjylland: Bodil Burian,<br />
Elverdalsvej 68, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 47 23<br />
36 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
I 2006 er <strong>STOK</strong>-Sydjylland kommet godt i<br />
gang igen. Karin og Stig har som kontaktpersoner<br />
gjort et stort arbejde. Som de nye<br />
kontaktpersoner håber vi, at kunne videreføre<br />
dette til det kommende år. For at denne succes<br />
videreudvikler sig, håber vi på, at både <strong>STOK</strong>medlemmer<br />
og andre interesserede vil bakke<br />
op omkring kommende arrangementer.<br />
Vores mål er, at arrangere nogle aftener, hvor<br />
der både vil komme oplæg og hvor der bliver<br />
plads til debat og diskussion. Vi regner med, at<br />
der vil blive 4 <strong>–</strong> 5 arrangementer det kommende<br />
år. Det første arrangement vil nok løbe af<br />
<strong>STOK</strong> - Sydjylland<br />
Nyhedsbrev, efteråret 2006<br />
staben i marts måned. Vi har en ikke helt fastlagt<br />
aftale med Ole Nygaard om en aften med emnet<br />
Narrativ terapi og outsider wittness.<br />
Vi har flere ideer til oplægsholdere og dem arbejder<br />
vi videre med det næste stykke tid. Men vi<br />
vil hjertens gerne have ideer fra dig. Både hvis<br />
du kender en god oplægsholder, eller hvis du er<br />
interesseret i et bestemt emne.<br />
Vi har overtaget Karins og Stigs mail-liste, men<br />
det vil alligevel være en god ide at kontakte os<br />
<strong>for</strong> at sikre, at I stadig er på. Det vil sikre, at I<br />
også fremover vil modtage vores nyhedsbreve.<br />
Hvis du kender nogen, som vil være interesseret i<br />
at komme på listen, vil vi gerne kontaktes.<br />
Vi glæder os til et spændende år!<br />
Vel mødt!<br />
Med venlig hilsen<br />
Marion Sullmann Martin Oksbjerg<br />
Frydvej 8 Hollændervej 27, 1.<br />
6000 Kolding 6000 Kolding<br />
75 52 72 39 20 67 90 44<br />
26 70 76 45<br />
marion.sul@stofanet.dk oksbjerg@stofanet.dk<br />
<strong>STOK</strong>-Nordsjælland<br />
Vedr. næste arrangement og optagelse på mailliste henvendelse til<br />
lokalgruppens kontaktpersoner<br />
Bettina Vestergaard, & Margit Kristiansen,<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 37
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
<strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />
Dilemmaer er overskriften <strong>for</strong> alle arrangementer<br />
i 2007!<br />
* 06.02.2007: At arbejde med de ikke-<strong>for</strong>talte<br />
historier<br />
* 12.04.2007: Gruppearbejde med unge med<br />
identitetsproblemer og selvmordstanker<br />
* 06.06.2007: Kan diagnoser være<br />
hjælpsomme og på hvilke måder?<br />
* 21.09.2007: De to-kulturelle familier<br />
* 11.10.2007: Ud<strong>for</strong>dringer i at arbejde under<br />
samme tag med <strong>for</strong>skellige terapeutiske/<br />
behandlingsmæssige udgangspunkter<br />
* 05.12.2007: Hvordan kan vi bevare vores<br />
nysgerrighed i et samfund med fokus på det<br />
målbare?<br />
Temaerne er tænkt som <strong>for</strong>slag andre ideer og<br />
muligheder står åbne <strong>for</strong> de, der ikke deltog i<br />
planlægningen.<br />
Velkommen til alle nye som ”gamle” <strong>systemisk</strong>/<br />
narrativt interesserede. Som ny kan du tilmelde<br />
dig netværksgruppen ved at henvende dig til mig.<br />
Alle møder starter kl. 19.00 og afholdes <strong>for</strong>tsat<br />
på ”Løvenborg”, Løvenborgparken 145, 9400<br />
Nørresundby. Tlf.: 9819 0366.<br />
Dorthe Damgaard<br />
Søndermarksvej 21<br />
9510 Arden<br />
tlf: 98 58 92 10/ mobil: 3031 1790<br />
info@dorthedamgaard.dk<br />
<strong>STOK</strong>-Bornholm<br />
Næste arrangement er<br />
d. 19. marts kl 16.30-19<br />
Emne:<br />
Udveksling af erfaringer med<br />
brug af løsningsfokuserede metoder<br />
i socialt arbejde.<br />
Også ikke-medlemmer er velkomne<br />
Kontaktperson <strong>for</strong> lokalgruppen er<br />
Solvejg Rosenkilde Nielsen<br />
Tempelvej 7<br />
3740 Svaneke<br />
56 49 65 62<br />
rosenkil@tiscali.dk<br />
<strong>STOK</strong>-Fyn<br />
Vedr. næste arrangement og optagelse på<br />
mailliste henvendelse til<br />
lokalgruppens kontaktperson<br />
Per Wermouth<br />
tlf 66 19 31 44<br />
pw@psykologernefilosofgangen3.dk<br />
38 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
Vi er en åben gruppe, hvor vi har det til fælles,<br />
at vi alle er interesserede i <strong>systemisk</strong><br />
terapi, supervision og konsultation. Vi ønsker<br />
også at fremme anerkendelsen af, og være<br />
med til at sprede den <strong>systemisk</strong>e tænkning.<br />
Således er møderne åbne <strong>for</strong> alle interesserede.<br />
Vi holder 4 -6 møder om året. Hvis nogen har<br />
behov <strong>for</strong> at mødes oftere, <strong>for</strong> eksempel lave<br />
en supervisionsgruppe, kan vi hjælpe hinanden<br />
med at etablere dette.<br />
I <strong>STOK</strong> Vestjylland er der lavet en NET-<br />
VÆRKSGRUPPE <strong>for</strong> selvstændige, og de<br />
der overvejer at blive selvstændige. Møder i<br />
denne gruppe holdes inden aftenarrangementerne.<br />
Hvis du har ideer og ønsker til programmet så<br />
kom endelig frem med dem.<br />
Ved henvendelse til undertegnede kan du få<br />
Nyhedsbrev fra <strong>STOK</strong> Vestjylland sendt pr.<br />
mail i <strong>for</strong>bindelse med afholdelse af hvert enkelt<br />
arrangement. Endvidere tilstræbes det at<br />
<strong>STOK</strong>-Midtvestjylland<br />
<strong>STOK</strong>-Sydsjælland<br />
in<strong>for</strong>mationerne vil være at finde på <strong>STOK</strong>´s<br />
hjemmeside .<br />
I Stok Vestjylland´s arrangementer har emnerne<br />
i det sidste år <strong>for</strong> eksempel været ”<strong>Systemisk</strong><br />
tilgang til at arbejde med efterfødsels<br />
reaktioner”, ”PMT, Parent management<br />
Training <strong>–</strong> er det muligt med en <strong>systemisk</strong><br />
holdning, at kunne give gode råd og samtidig<br />
<strong>for</strong>midle, at det ikke er sandheden, terapeuten<br />
kommer med”, ”Familierådslagning”, ”Forberedelse<br />
til Nordisk kongres”, ”Bevar barndommen<br />
<strong>–</strong> et tilbud til <strong>for</strong>ældre med psykisk<br />
sygdom”.<br />
Næste arrangement bliver f. 2. maj, hvor<br />
emnet er narrativ terapi og outsider wittness<br />
group . Endvidere planlægges at afholde en<br />
temaaften med focus på de processer der<br />
opstår med kommunesammenlægningen og<br />
en aften med metoden ”De utrolige år.<br />
Kontaktperson <strong>for</strong> <strong>STOK</strong> Vestjylland<br />
Mette Westergaard<br />
mette_west@hotmail.com<br />
tlf. priv. 97429076<br />
Det første arrangement vil nok løbe af staben i marts måned. Vi har en ikke helt fastlagt aftale med<br />
Ole Nygaard om en aften med emnet Narrativ terapi og outsider wittness.<br />
Henvend jer <strong>for</strong> yderligere oplysninger og <strong>for</strong> optagelse på mailliste til<br />
lokalgruppens lontaktperson<br />
Bente Steen<br />
56 66 30 48<br />
bentesteen@hotmail.com<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 39
Debat<br />
Branche<strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> godkendte<br />
relations-, familie- og<br />
netværksterapeuter<br />
Har vi brug <strong>for</strong> en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>1 <strong>for</strong> terapeuter, der arbejder<br />
med et relations- familie- eller netværksfokus?<br />
Hvordan kan vores fagpolitiske interesser og vores muligheder<br />
<strong>for</strong> at praktisere som terapeuter i fremtiden blive sikret?<br />
Det er spørgsmål, som bliver aktuelle <strong>for</strong> de ikke universitetsudannede<br />
terapeuter, når begrebet godkendt psykoterapeut i løbet<br />
af nogle år vil slå igennem.<br />
Ved general<strong>for</strong>samlingen <strong>for</strong>talte<br />
May Scharling om initiativgruppens<br />
2 arbejde med<br />
ideen om en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>.<br />
Det følgende beskriver kort<br />
noget om baggrunden <strong>for</strong> ideen,<br />
lidt om overvejelserne, og<br />
endelig gruppens <strong>for</strong>eløbige<br />
konklusion.<br />
Hvor<strong>for</strong> en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>?<br />
I juli 2004 blev der vedtaget<br />
kvalitetskriterier <strong>for</strong> private<br />
uddannelsesinstitutter <strong>for</strong><br />
psykoterapeuter i Danmark.<br />
Kriterierne er udarbejdet af<br />
Socialministeriet i samarbejde<br />
med Undervisningsministeriet<br />
og Indenrigs- og sundhedsministeriet.<br />
Med kvalitetskriterierne<br />
ønsker ministeriet at<br />
regulere psykoterapiområdet.<br />
Hensigten er at skabe et <strong>for</strong>bedret<br />
beslutningsgrundlag<br />
<strong>for</strong> kommunerne, når de vælger<br />
at henvise til en privat-<br />
praktiserende psykoterapeut.<br />
Og samtidig bliver det muligt,<br />
at oplyse borgerne om, hvad<br />
de skal være opmærksomme<br />
på, når de selv vælger at gå i<br />
behandling hos en psykoterapeut.<br />
Terapeuter, som ikke er uddannet<br />
som psykologer eller<br />
psykiatere, må der<strong>for</strong> i fremtiden<br />
<strong>for</strong>ventes at søge uddannelse<br />
i <strong>for</strong>hold til de vedtagne<br />
kvalitetskriterier, således at de<br />
får betegnelsen godkendte, og<br />
dermed kommer i betragtning<br />
når kommunerne eller private<br />
søger terapeuter til behandlingsopgaver.<br />
Kvalitetskriterierne er <strong>for</strong>muleret<br />
bredt <strong>for</strong> at tilgodese, at<br />
der er <strong>for</strong>skellige teoretiske<br />
og metodiske tilgange til psykoterapien.<br />
En terapeutisk<br />
uddannelse skal tilrettelægges<br />
således, at den har et sammen-<br />
hængende <strong>for</strong>løb af minimum<br />
4 år med minimum 800 lektioner<br />
<strong>for</strong>delt med: 450 timer<br />
teori og metode, 150 timer<br />
egen terapi/refleksion, 200<br />
timer supervision og dertil<br />
kommer færdighedstræning i<br />
at udøve terapi. Der er særlige<br />
krav til eksaminer og opgaver,<br />
som både har fokus på praksis<br />
og teori.<br />
Psykiatere og psykologer har<br />
i deres faglige organisationer<br />
kriterier <strong>for</strong> hvordan, de kan<br />
godkendes til at praktisere<br />
psykoterapi. Her i landet har<br />
vi en stor gruppe ikke universitetsuddannede<br />
terapeuter<br />
med en social- og sundhedsfaglig<br />
basisuddannelse, typisk<br />
socialrådgivere, pædagoger,<br />
sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter<br />
m.fl., som f.eks. er<br />
efteruddannet som <strong>systemisk</strong>e<br />
og narrative familieterapeuter.<br />
Denne gruppes mulighed<br />
40 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
<strong>for</strong> at få godkendelse som<br />
psykoterapeuter bliver, så<br />
vidt vi ved, ikke varetaget af<br />
de respektive fag<strong><strong>for</strong>ening</strong>er<br />
som DS, BUPL m.fl. Hvem<br />
varetager så denne opgave?<br />
Er der brug <strong>for</strong> en særlig<br />
branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>?<br />
Initiativgruppens overvejelser<br />
Vi hilser det velkomment,<br />
at der nu også i Danmark<br />
bliver taget officielt stilling<br />
til de ikke universitetsuddannede<br />
terapeuters uddannelse,<br />
og dermed deres<br />
placering og anerkendelse<br />
i praksis. Vi er optaget af,<br />
hvordan de <strong>systemisk</strong> og<br />
narrativt uddannede terapeuter<br />
kan få en markant og<br />
tydelig plads i det fremtidige<br />
behandlingsarbejde som<br />
godkendte psykoterapeuter.<br />
Der er en stigende tendens<br />
til, at meget behandlingsarbejde<br />
bliver individualiseret<br />
og drejet i retning af, at<br />
indsatsen primært skal ydes<br />
til det enkelte menneske.<br />
Vi mener der<strong>for</strong>, at der er<br />
stærkt brug <strong>for</strong> at sikre de<br />
særlige faglige og fagpolitiske<br />
interesser en terapeut<br />
med et relations- familie- og<br />
netværksfokus har.<br />
Der er således behov <strong>for</strong><br />
at drøfte, hvor de kommende<br />
4-årigt uddannede<br />
<strong>systemisk</strong>e og narrative<br />
terapeuter skal organiseres.<br />
Dertil kommer, at der er<br />
brug <strong>for</strong> at tage stilling til<br />
mulige overgangsregler <strong>for</strong> de<br />
kvalificerede terapeuter, som<br />
har praktiseret i årevis, men<br />
som ikke er udannet under<br />
de nye kvalitetskriterier. Det<br />
er vigtigt, at de kan søge optagelse<br />
i en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong><br />
<strong>for</strong> godkendte psykoterapeuter,<br />
<strong>for</strong> dermed at sikre deres<br />
mulighed <strong>for</strong> <strong>for</strong>tsat at kunne<br />
praktiserer.<br />
De <strong>for</strong>eløbige konklusioner<br />
Undervejs i initiativgruppens<br />
arbejde er der naturligvis opstået<br />
en del spørgsmål. Der<br />
er enighed om, at fokus er de<br />
terapeuter, som i deres tænkning<br />
og deres praksis arbejder<br />
med kontekster, hvor flere<br />
aktører optræder samtidigt. Vi<br />
er enige om, at medlemskabet<br />
skal være attraktivt, hvilket<br />
vil indebære at <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />
skal tage sig af områder som<br />
kurser, netværk, litteratur,<br />
juridisk bistand, <strong>for</strong>sikring,<br />
<strong>for</strong>handlingsret, links osv.<br />
Vi er enige om, at der skal<br />
være overgangsregler, som<br />
betyder at erfarne og veluddannede<br />
terapeuter kan søge<br />
optagelse. Der skal nedsættes<br />
optagelsesudvalg m.m. Og der<br />
skal naturligvis udarbejdes<br />
vedtægter og etikregler, og<br />
endelig skal der opstilles en<br />
tidsplan frem til en stiftende<br />
general<strong>for</strong>samling.<br />
Det største spørgsmål i initiativgruppens<br />
arbejde blev<br />
imidlertid: Hvor mange medlemmer<br />
kan vi <strong>for</strong>vente at få<br />
til en branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>?<br />
Initiativgruppens eget svar er,<br />
at der er <strong>for</strong> få terapeuter, som<br />
har dette særlige relations-,<br />
familie- og netværksfokus til,<br />
at vi kan skabe en stærk nok<br />
branche<strong><strong>for</strong>ening</strong>. Det betyder,<br />
at vi nu har tænkt alternativt,<br />
nemlig at rette henvendelse til<br />
Psykoterapeut<strong><strong>for</strong>ening</strong>en <strong>for</strong><br />
at undersøge muligheden <strong>for</strong><br />
at oprette en særlig gruppe<br />
i Psykoterapeut<strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />
<strong>for</strong> de terapeuter, vi mener at<br />
repræsentere.<br />
May Scharling har fremlagt<br />
initiativgruppens <strong>for</strong>slag <strong>for</strong><br />
<strong>STOK</strong>s bestyrelse med henblik<br />
på at få <strong>STOK</strong>s opbakning<br />
til at rette henvendelse<br />
til Psykoterapi<strong><strong>for</strong>ening</strong>en.<br />
Bestyrelsen er positiv over <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>slaget, og vil gerne støtte<br />
initiativet. Konklusionen er, at<br />
initiativgruppen får planlagt<br />
et møde med Psykoterapi<strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />
i begyndelsen af det<br />
nye år, og at <strong>STOK</strong>s <strong>for</strong>mand,<br />
Ole Nygård, deltager i dette<br />
møde.<br />
Initiativgruppen, november<br />
2006<br />
May Scharling, Vivian Hamstrup<br />
og Bodil Burian<br />
(Footnotes)<br />
1 May Scharling rejste spørgsmålet på<br />
<strong>STOK</strong>´s general<strong>for</strong>samling i 2004.<br />
2 Initiativgruppen mødtes første gang i<br />
<strong>for</strong>året 2005. Bestræbelser på at udvide<br />
gruppen med nye medlemmer fra en<br />
bredere kreds end den <strong>systemisk</strong>e og<br />
narrative er opgivet.<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 41
Anmeldelse af et lokalarrangement<br />
En aften med<br />
lokalgruppen <strong>STOK</strong>-Vestjylland.<br />
Familiekonsulent Annette W. Pedersen har været til et<br />
lokalarrangement og <strong>for</strong>tæller her om sine indtryk<br />
Med overskriften ”Dialog i<br />
hverdagen” gav familiekonsulent<br />
Ulla Thing Andersen et<br />
inspirerende oplæg, hvor hun tog<br />
udgangspunkt i sit daglige arbejde.<br />
Ud fra værdigrundlag som<br />
”alle gør det bedste, de <strong>for</strong>mår”<br />
og ”alle er født med lige store<br />
råderum, men har haft ulige betingelser<br />
<strong>for</strong> at kunne udvikle sig<br />
i dem” udfører Ulla sit behandlingsarbejde<br />
blandt familier i en<br />
mindre vestjysk kommune.<br />
Hun vælger ofte en visuel tilgang<br />
i sit arbejde med familierne.<br />
Eksempelvis at hvert<br />
familiemedlem får sit eget kort<br />
(et firkantet stykke pap med hver<br />
sin farve og kendemærke), som<br />
symboliserer den enkeltes råderum.<br />
Disse kort giver anledning<br />
til mange spørgsmål, svar og<br />
refleksioner omkring såvel eget<br />
råderum som fællesrum med andre<br />
- i og uden<strong>for</strong> familien. Ulla<br />
ønsker gennem disse samtaler at<br />
Kære Medlemmer!<br />
støtte dem i at bevæge sig fra en<br />
”offer-attityde” til en bevidsthed<br />
om, at der er noget, jeg bestemmer<br />
- og ad den vej udvide det<br />
personlige råderum mere og<br />
mere og således tage ansvar <strong>for</strong><br />
og kunne agere i eget liv.<br />
Et spændende oplæg, der gav<br />
stof til eftertanke <strong>–</strong> både på det<br />
faglige og personlige plan!<br />
Under den efterfølgende diskussion<br />
fik vi i fællesskab koblet<br />
Ulla´s ideer og arbejdsmetoder<br />
med mange af de <strong>systemisk</strong>e<br />
begreber. På den måde hjælper<br />
vi hinanden med at holde det, vi<br />
har lært, ved lige og at reflektere<br />
over egen og andres praksis i<br />
<strong>for</strong>hold til teorien.<br />
To af mødets deltagere refererede<br />
fra det nylig afholdte <strong>STOK</strong>årsmøde,<br />
og vi fik en snak om<br />
ønsker i <strong>for</strong>hold til de kommen-<br />
de møder i lokalgruppen.<br />
Således bevægede også dette<br />
arrangement i <strong>STOK</strong>-Midtvestjylland<br />
sig op på et niveau, der<br />
betyder, at jeg fik, hvad jeg kom<br />
efter: ”En tilpas <strong>for</strong>styrrelse” i<br />
<strong>for</strong>m af<br />
• ny inspiration til egen<br />
praksis i hverdagen<br />
• vedligeholdelse og udbygning<br />
af <strong>systemisk</strong><br />
teori og tænkning<br />
• diskussioner og refleksioner<br />
i et uhøjtideligt<br />
miljø med andre interesserede<br />
• nyt fra den lidt større<br />
<strong>systemisk</strong>e verden.<br />
Jeg kommer igen næste gang<br />
og op<strong>for</strong>drer hermed andre til at<br />
gøre det samme!<br />
Annette W. Pedersen<br />
Familiekonsulent<br />
På <strong>STOK</strong>’s nye hjemmeside: www.danskstok.dk kan du nu logge dig ind på den del, som er <strong>for</strong>beholdt medlemmer.<br />
På <strong>for</strong>siden er der 2 felter: brugernavn og kodeord.<br />
Dit brugernavn er dit medlemsnummer (står bag på bladet), og kodeord er stokbruger, men kodeordet skal du ændre<br />
første gang du er inde.<br />
Du kan herefter rette i dine egne oplysninger, og se den åbne medlemsliste (medlemmer der har givet egne<br />
oplysninger fri).<br />
Der vil hen ad vejen blive flere rum, som er <strong>for</strong>beholdt medlemmer.<br />
Hilsner<br />
Irene Berri<br />
42 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Externa<br />
Narrativt center <strong>for</strong> terapi, konsultation, undervisning og supervision<br />
www.externa.dk<br />
Introduktion til narrativ terapi<br />
Rebildhus, Skørping den 19.-21. marts 2007.<br />
Hvad er narrativ terapi?<br />
Hvad er eksternalisering og hvordan praktiseres det?<br />
Externa inviterer til 3 spændende og intensive dage med oplæg, øvelser og videoeksempler.<br />
Pris 3500 kr. + moms inklusive kursusmaterialer samt morgenmad, frokost, te og kaffe..<br />
Tilmelding på e-mail elena@externa.dk senest den 20. februar 2007<br />
Efteruddannelse i narrativ terapi<br />
Nyt hold starter til efteråret 2007<br />
2- årigt praksisbaseret efteruddannelses<strong>for</strong>løb <strong>for</strong> professionelle behandlere. 19 dage pr. år. Efterår<br />
2007 til juni 2009<br />
Sted: Rebildhus, Skørping. Tilmeldingsfrist 1. juli 2007<br />
Pris pr. år 21.000 kr. + moms<br />
Narrativ træning og supervision<br />
Har du <strong>systemisk</strong>/ narrativ efteruddannelse og savner du faglig opfølgning og sparring med<br />
ligesindede?<br />
Externa tilbyder 4 gange tre dages intensiv færdighedstræning med udgangspunkt i egen praksis.<br />
Max 12 deltagere.<br />
Undervisere: Elena Smith og Dorthe Damgaard.<br />
Pris pr modul 3900 kr. + moms<br />
For alle 4 moduler 12.000 kr. + moms.<br />
Datoer 17.-19. september 2007. 5.-7. november 2007. 11.-13. februar 2008. 21.-23. april 2008.<br />
Alle dage fra 9.00 -16.00<br />
Sted: Rebildhus. Skørping.<br />
For alle tre tilbud gælder at yderligere oplysninger og tilmelding sker på elena@externa.dk.<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 43
DANSK INSTITUT FOR IMAGOTERAPI<br />
Eneste certificeringsprogram til<br />
Imagoterapeut i Danmark.<br />
Institut <strong>for</strong> imagoterapi og institute <strong>for</strong> couples therapy tilbyder<br />
weekendseminar <strong>for</strong> par samt træning til Imago parreleationsterapeut.<br />
• Videreuddannelsen er godkendt som led i<br />
specialistuddannelserne I <strong>Dansk</strong> Psykolog Forening.<br />
• Der kan opnås certificering som Imagoterapeut<br />
• Der tilbydes ud over træningen til parrelationsterapeut,<br />
træning til workshoppresenter <strong>for</strong> de terapeuter, som er<br />
certificeret og træning til klinisk instruktør<br />
Introduktion til Imago Relationsterapi:<br />
24. april 2006 i Nordjylland<br />
12. juni 2006 i København<br />
Weekendseminar <strong>for</strong> par:<br />
29. og 30. april 2006 i Nordjylland<br />
20. og 21. maj 2006 i Svendborg JS og Mette Fenger.<br />
16. og 17. september 2006 i København<br />
Efteruddannelsesprogram til<br />
Imago parrelationsterapeut: (hold 15)<br />
For psykologer og psykiatere<br />
1. modul: 07.06.06 <strong>–</strong> 10.06.06<br />
2. modul: 06.09.06 <strong>–</strong> 09.09.06<br />
3. modul: 27.11.06 <strong>–</strong> 30.11.06<br />
Sted: København<br />
Efteruddannelsesprogram til<br />
Imago parrelationsterapeut; (Hold 16)<br />
1. modul: 06.11.06 <strong>–</strong> 09.11.06<br />
2. modul: 13.02.07 <strong>–</strong> 16.02.07<br />
3. modul: 08.05.07 <strong>–</strong> 11.05.07<br />
Sted: Hadsund<br />
Efteruddannelsesprogram til<br />
Imago parrelationsterapeut: (hold 17)<br />
1. modul: 06.02.07 <strong>–</strong> 09.02.07<br />
2. modul: 02.05.07 <strong>–</strong> 05.05.07<br />
3. modul: 21.08.07 <strong>–</strong> 24.08.07<br />
Sted: København<br />
For Imagoterapeuter:<br />
Imago-relationsterapi i gruppe:<br />
14. <strong>–</strong> 18. juni 2006 i København<br />
Workshop Presenter:<br />
1. modul: 27.08.06 <strong>–</strong> 30.08.06 Kroatien<br />
2. modul: 01.12.06 <strong>–</strong> 03.12.06 København<br />
3. modul: 27.04.07 <strong>–</strong> 29.04.07 København<br />
Tid, sted og pris: Kontakt Imagokoordinator Lone Overgaard<br />
på e-mail: loh@naldalhus.dk eller 98 57 35 35. Træffes bedst<br />
mellem 8.15 og 9.00.<br />
Kursuskalender, artikler og alle yderligere oplysninger på<br />
www.jettesimon.com<br />
Ny bog:<br />
Jette Simon: ”Kærlighedens terapi” er udkommet.<br />
44 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
Kompetencegivende <strong>systemisk</strong>e lederuddannelser<br />
- nu med ECTS-point<br />
Normalt er det <strong>for</strong>beholdt universiteter og det øvrige officiele uddannelsessystem at<br />
udbyde godkendte uddannelser med ECTS-point. MacMann Berg har gennem de sidste<br />
seks år arbejdet tæt sammen med Kensington Consultation Centre (KCC) og University<br />
of Bed<strong>for</strong>dshire i England og er der<strong>for</strong> blevet godkendt til at udbyde et, to og tre årige<br />
godkendte <strong>systemisk</strong>e leder- og konsulentuddannelser med de afgørende<br />
kompetencegivende ECTS-point.<br />
Seneste tiltag er en 5-dages suppleringsuddannelse - til dig der allerede har en<br />
grundlæggende <strong>systemisk</strong> leder- og konsulentuddannelse fra MacMann Berg eller<br />
anden tilsvarende <strong>systemisk</strong> uddannelse. Gennemført suppleringsuddannelse inkl.<br />
opgaveskrivning og eksamen udløser en Certificategrad (60 ECTS-point) in Systemic<br />
Leadership and Organisation Studies.<br />
Diploma eller Master of Science fra MacMann Berg<br />
Suppler Certificategraden med et år og opnå en diplomgrad (Diploma of Science) med<br />
120 ECTS-point. Endnu et år og du kan opnå en mastergrad (Master of Science) med<br />
180 ECTS-point in Systemic Leadership and Organisation Studies.<br />
”Uddannelsen er exceptionel veldisponeret i balancen mellem teoretiske input og<br />
praktiske øvelser. Desuden er den <strong>systemisk</strong>e tilgang særdeles virkningsfuld i <strong>for</strong>hold<br />
til at reflektere over, hvad jeg selv er medskaber af som leder, og som et konkret<br />
organisatorisk værktøj til at optimere såvel produktion som trivsel.”<br />
(Camilla Rask, centerleder Misbrugscenter Midtjylland)<br />
<strong>Systemisk</strong> organisationudvikling og tilpassede <strong>for</strong>løb<br />
Herudover tilbyder MacMann Berg en bred vifte af kurser, temadage og proces<strong>for</strong>løb<br />
om <strong>systemisk</strong> teori og praksis. Fra teamudvikling, teamsamtaler, værdiskabende møder,<br />
minimering af sygefravær - læring af fremmøde, konflikthåndtering, <strong>systemisk</strong><br />
coaching, Appreciative Inquiry og mange andre muligheder.<br />
Se mere på www.macmannberg.dk<br />
www.macmannberg.dk<br />
adm@macmannberg.dk<br />
Tlf. +45 8676 1344<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 45
8TH INTERNATIONAL NARRATIVE THERAPY<br />
& COMMUNITY WORK CONFERENCE<br />
KRISTIANSAND, NORWAY • 20TH <strong>–</strong> 22ND JUNE 2007<br />
Previous narrative therapy conferences have been held in Australia, USA, Mexico, UK and Hong Kong … now this event is to be<br />
held in Scandinavia <strong>for</strong> the first time! Over three days and two evenings this conference will feature presentations in relation to:<br />
issues of abuse & violence<br />
mental health concerns <strong>–</strong> depression, psychosis, children of those with mental health difficulties<br />
creative and hopeful work with individuals, couples, families and communities<br />
narrative responses to trauma<br />
considerations of culture, history and the politics of practice<br />
innovative ways of ‘deconstructing addiction’<br />
narrative responses to grief and loss<br />
links between the fields of therapy, community work, per<strong>for</strong>mance, drama, poetry and the written word<br />
This will be a welcoming and vibrant gathering of practitioners from different parts of the world. Song and music will be heard<br />
throughout the days and evenings!<br />
Featuring presenters from all the continents (except perhaps Antarctica!) including: Jill Freedman, Michael White, Shona Russell,<br />
David Epston, Gene Combs, Ncazelo Ncube, Allan Holmgren, Maggie Carey, America Bracho, John Winslade, Lorraine Hedtke,<br />
Charles Waldegrave, Taimalie Kiwi Tamasese, Tangihaere Walker (Just Therapy Team). As well as a range of local Norweigan<br />
presenters including: Geir Lundby, Anne Kathrine Løge & Esben Esther Pirelli Benestad.<br />
Pre-conference Events<br />
Institute of Narrative Practice<br />
INP - Norway<br />
Post-conference Workshop<br />
We look <strong>for</strong>ward to seeing you<br />
in Kristiansand in June!<br />
17th <strong>–</strong> 19th Latest Developments in Narrative Practice: Three-day workshop by Michael White<br />
This workshop will be of particular interest to those working in the mental health field.<br />
18th <strong>–</strong> 19th Introduction to Narrative Therapy (in Norweigan): Two days with Anne Kathrine Løge & Geir Lundby<br />
featuring examples of work with couples, and work with children and their families.<br />
18th <strong>–</strong> 19th Responding to violence: considerations of gender and culture: One and a half days with the Just Therapy<br />
Team ~ Taimalie Kiwi Tamasese, Charles Waldegrave & Tangihaere Walker. This workshop will begin on<br />
Monday afternoon to enable people time to get to Kristiansand in the morning.<br />
19th June FREE One day introduction to narrative therapy (in English): Helene Grau & Magnus Brammer. If you are new<br />
to narrative ideas this workshop will provide an introduction so that you get the most from the conference.<br />
23rd June Re-membering lives <strong>–</strong> Narrative responses to grief and loss.<br />
*Summer Solstice* A one day workshop with Lorraine Hedtke & John Winslade<br />
Welcoming events will include a women’s lunch, queer welcoming dinner with<br />
Esben Esther Pirelli Benestad, tours <strong>for</strong> non-locals and a free talk on the evening of 18th June!<br />
TO REGISTER<br />
It’s now possible to register! Early bird registration (until 1st of November):<br />
NOK 2950 (approx USD$485)<br />
Full registration: NOK 3600 (approx USD$585)<br />
(registration includes three lunches)<br />
Pre-conference workshops: NOK 750 (approx USD$120) per day<br />
For more in<strong>for</strong>mation see www.dulwichcentre.com.au<br />
For registration <strong>for</strong>ms email: dulwich@senet.com.au<br />
This conference is to be hosted by Dulwich Centre Publications (Australia), Institute <strong>for</strong> Narrative Practice (Norway) & Høgskolen I Agder (Norway).<br />
46 <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007
KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER<br />
25. jan. Medlemsarrangement 14.-15. Når alt er prøvet og intet virker - håb og samarbejde<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Østjylland maj i de vanskeligste sager<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet Seminar med Yvonne Dolan, USA<br />
Arrangør: Solution<br />
31. jan - Årskonferanse 2007 Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk<br />
2. feb. Når barn og familier trenger hjælp Ulike <strong>for</strong>ståelser - mange veier.<br />
Arrangør: Norsk <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familieterapi (NFFT) 23.-24. 3 -dages workshop med Laura Fruggeri om terapi<br />
Nærmere oplysninger: www.nfft.no maj Arrangør: Inpraxis<br />
Nærmere oplysninger: www.inpraxis.dk<br />
5.- 7. Lederen som coach<br />
feb. Arrangør: Locus 6. Medlemsarrangement<br />
Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk juni Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
6. Medlemsarrangement<br />
feb. Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland 6.-8. Advanced Narrative Practice v/ Art Fischer, Canada<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet juni Sted: Toldkammeret, Helsingør<br />
arrangør: Dispuk<br />
19. ØF-dage - Åbne dage i DISPUK i Århus Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk<br />
feb. Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk<br />
14.-15. Risør-seminaret<br />
26. - 27. Signs of safety - løsningsfokuseret undersøgelse juni New models <strong>for</strong> communication v/ Barnett Pearce<br />
feb. Kursus med Andrew Turnell, Australien Sted: Risør, Norge.<br />
Sted: København Arrangør: NFFT, se www.nfft.no<br />
Arrangør: Solution<br />
Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk 20.-22- 8. International Narrative Therapy & Community Work<br />
juni Arrangør: Dulwich Centre, Høgskolen i Agder, INP - Norge<br />
1. Medlemsarrangement Sted: Kristiansand, Norge<br />
marts Arrangør: <strong>STOK</strong>-Østjylland Nærmere oplysninger: www.dulwichcentre.com.au/norway<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
3. Jeg Kan - løsningfokuseret samtale med børn<br />
5.-7. Løsninger med den ledige - udvikling af løsninger med sept. Seminar med Ben Furman, Institut <strong>for</strong> Korttidsterapi, Finland<br />
marts ledige og sygemeldte Sted: København<br />
Kursus med Mette Vesterhauge-Petersen, Solution Arrangør: Solution<br />
Sted: København Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk<br />
Arrangør: Solution<br />
Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk 3.-4. Kollegial coaching<br />
sept. Sted: Attractor København<br />
19. Medlemsarrangement Arrangør: Attractor<br />
marts Arrangør: <strong>STOK</strong>-Bornholm Nærmere oplysninger: www.attractor.dk<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
10.-11. Anerkende praksis i supervision og i mødet mellem<br />
28.-29. Narrativ praksis i supervision Sept. professionelle, klienter, familier og børn<br />
marts 2-dages workshop m. Maggie Carey 2 dages workshop m. Elspeth McAdam<br />
Arrangør: DISPUK Arrangør: Svaneke Kurser & Rådgivning<br />
Nærmere oplysninger: www.dispuk.dk Nærmere oplysninger: Solvejg R. Nielsen, tlf. 56 49 65 62 (aften & we)<br />
Mail: rosenkil@tiscali.dk<br />
29. -30. OUT OF CONTROL, Managing "impossible" children,<br />
marts teenagers & systems 25,-26 Workshop med Tom Andersen & John Shotter.<br />
2 dages Workshop med Eia Asen og Haim Omer Sept. Arrangør: Inpraxis<br />
Sted: Helsingør Nærmere oplysninger: www.inpraxis.dk<br />
29.- 30. mars, 2007<br />
www.nordicinterventions.com 10.-11. Værdsættende Samtaler med børn<br />
sept. Arrangør: Locus<br />
12. Medlemsarrangement Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk<br />
april Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet 4.-6. Beyond oppositions: Individuals, Families, Communities<br />
okt. 6th Congress of the EFTA<br />
16.-17. Værdsættende Samtaler Sted: Glasgow, Skottland<br />
april Arrangør: Locus Nærmere oplysninger: www.EFTA2007.com<br />
Nærmere oplysninger: www.locus-videnscenter.dk<br />
8.-9. Løsningsfokuseret samtale<br />
19. Medlemsarrangement nov Seminar med Insoo Kim Berg<br />
april Arrangør: <strong>STOK</strong>-Østjylland Sted: København<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet Arrangør: Solution<br />
Nærmere oplysninger: www.solutionfocus.dk<br />
2. Medlemsarrangement<br />
Maj Arrangør: <strong>STOK</strong>-Midtvestjylland 19.-23 Narrativ terapi, Level III v/ Maggie Carey<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet nov. Arrangør: <strong>STOK</strong><br />
Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk<br />
10.- 11. Selvskadende unge<br />
maj 2-dages workshop med Matthew Selekman 27. - 30- Nordisk Kongress, Bergen<br />
Arrangør: Familieterapeutisk Center Aalborg Aug. 08 Arrangør: Norsk <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familieterapi (NFFT)<br />
Oplysning og tilmelding: dfo@fuaalborg.dk Nærmere oplysninger: www.nfft.no<br />
<strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong> 1/2007 47
<strong>STOK</strong> inviterer …<br />
Maggie Carey<br />
LEVEL III: 19. <strong>–</strong> 23. november 2007<br />
ID-nr 91761<br />
En intensiv workshop i narrativ terapi<br />
Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis<br />
Her er chancen <strong>for</strong> at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens metoder. Det er en<br />
workshop <strong>for</strong> terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver enkelt<br />
deltager mulighed <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>ske teorien og dens metoder gennem undervisning og øvelser. Fokus er<br />
på at deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. Nogle af de metoder, der<br />
undervises i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring og re-membering og praksisser som<br />
eksternalisering og outsiderwitness.<br />
Maggie Carey er internationalt kendt og har ry <strong>for</strong> at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet<br />
Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser. Gennem mange år har Maggie Carey<br />
arbejdet sammen med Michael White.<br />
Pågældende workshop er en <strong>for</strong>tsættelse af level I og level II, der blev afholdt i hhv. 2005 og 2006 med<br />
Maggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde sig level III. Andre kursister, der ønsker at<br />
deltage, skal kunne dokumentere hvilke andre narrative kurser, de har deltaget i, som kvalificerer dem<br />
til deltage på level III niveau. Efter aftale med Maggie Carey vil der i 2008 blive afholdt et 5 dages<br />
narrativ kursus level IV og i 2009 vil et to ugers kursus (level V og VI) blive afholdt i Adelaide i<br />
Australien.<br />
Ligeledes efter - aftale med Maggie Carey - påtænkes et nyt level I kursus i uge 46 eller 48 i november<br />
2007, som kommer til at <strong>for</strong>egå i Jylland. Se nærmere herom i næste nummer af <strong>Systemisk</strong> <strong>Forum</strong>.<br />
Forløb: Alle dage fra kl. 9 <strong>–</strong> 16.<br />
Max. deltagere: 35 personer.<br />
Tilmeldingsfrist: 6. august 2007.<br />
Sted: I København.<br />
Pris: 5.800 kr. <strong>for</strong> medlemmer af <strong>STOK</strong> og 6.500 kr. <strong>for</strong> ikke-medlemmer.<br />
Tilmelding sker ved giroindbetaling til <strong>STOK</strong>, BG Bank, konto nr. 4568826 eller ved bankoverførsel<br />
reg. nr. 3434 og konto nr. 4568826. Husk dit navn, medlemsnummer, adresse og mailadresse samt<br />
arbejdssted.<br />
For nærmere oplysninger:<br />
Fra Bestyrelsen: Kirsten Bjerregaard, Lisbeth Villumsen, Dorte Nikolaisen.<br />
Afsender:<br />
<strong>STOK</strong> v/ Irene Berri<br />
Joensuuvej 146,<br />
4000 Roskilde<br />
Eftersendes til ovenstående adresse ved varig<br />
flytning<br />
2007 , 20. årgang nr. 1<br />
ISSN 1600-2954