Kvalitetskoncept for Niels Brocks erhvervsuddannelser

brock.dk

Kvalitetskoncept for Niels Brocks erhvervsuddannelser

EUD

Koncept for kvalitetsudvikling 2013


Koncept for kvalitetsudvikling 2013

Kvalitetskonceptet har som overordnet formål at beskrive udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på Niels

Brocks erhvervsuddannelser, og hvordan det er konceptualisret i forlængelse heraf.

Her er et link til en video, der viser nogle af de væsentlige elementer i den del af kvalitetsarbejdet, der

knytter sig til elevtrivselsundersøgelserne: http://www.youtube.com/watch?v=B4h9pMXtycE

Det organisatoriske udgangspunkt for EUD på Niels Brock

I forsøget på at implementere Niels Brocks mission om at sikre dansk erhvervsliv de rette kompetencer og

at optimere mulighederne for den enkelte på EUD, bliver læringsaktiviteterne internt planlagt i et

decentralt orienteret system, hvor delvist selvstyrende lærerteams er omdrejningspunktet.

På et overordnet niveau ønsker Niels Brocks erhvervsuddannelser at udbyde tonede linjer inden for

henholdsvis salgs-, iværksætter og kontorområdet. Iværksætterlinjen og kontorlinjen er begge for de meget

afklarede elever, der med sikkerhed ved at de vil specialisere sig på hovedforløbet enten inden for

iværksætteri, innovation eller kontorområdet. Salgslinjen er lidt mere åben og retter sig både mod de

afklarede og de lidt uafklarede elever. Den pædagogiske toning på de tre linjer er differentieret, og er her

skitseret i følgende skema:

Særlige

karakteristika

ved

elevgruppen

Indholdsmæssig

toning af

læringsaktiviteterOrganisering

af

læringsaktiviteter

Hg Ung

Salgslinjen

Unge elever

med meget

forskellige

deltagerforudsætninger.

Ca. 50 % er

piger.

Særligt tonede grundforløb på Niels Brocks erhvervsuddannelser

Hg Ung

Kontorlinjen

Relativt

afklarede og

motiverede

unge elever,

hvoraf ca. 80

% er piger.

Salgsorienteret Kontororienteret

Høj grad af

differentiering

med hensyn til

faglige niveauer

og læringsstile.

Orienteret

mod højt

fagligt niveau

og

forholdsvist

meget

deltagerorientering.

Hg Ung

Iværksætter

-linjen

Unge elever,

hvoraf ca. 50

% er piger.

Orienteret

mod

innovation

og iværksætteri.

Moderne

pædagogik

præget af

høj grad af

deltagerstyring

Side 1 af 7

Hg-

Voksen

Voksne elever

over 25 år,

hvoraf ca. 80 %

er kvinder.

Merkantilt

orienteret

Orienteret mod

højt fagligt

niveau og

forholdsvist

meget deltagerorientering.

Hg-

Student

Elever på

19 – 25 år

med

studentereksamen.

Merkantilt

orienteret

12 ugers

kursuspræ

get forløb.

HgP

Differentieret

elevgruppe.

Fællesnævneren

er, at alle har

praktikplads ved

start på

grundforløbet.

Salgsorienteret

Høj grad af

deltagerorientering.

Udformning af den pædagogiske toning på de forskellige linjer på et mere konkret niveau udarbejdes

decentralt i samarbejde mellem den pædagogiske ledelse og de enkelte lærerteams.

Udarbejdelse af pædagogiske årsplaner kan sammen med udarbejdelse af handleplaner i forlængelse af

elevtrivselsundersøgelser og undervisningsevalueringer opleves som en administrativ byrde for lærerne,

men de skal altså ses som fælles referencerammer for lærere og ledere om, hvad der foregår på skolen, så

vi i fællesskab fremadrettet kan bruge planerne konstruktivt som pædagogiske redskaber.


Koncept for kvalitetsudvikling 2013

Ud over den pædagogiske og organisatoriske dimension som kort er beskrevet ovenfor, er der i forhold til

udarbejdelse og diverse undervisnings- og handleplaner på Niels Brock også en mere kontrol-orienteret

dimension, hvor det juridiske grundlag for EUD stiller en række krav til kvalitets- og udviklingsarbejdet på

Niels Brocks erhvervsuddannelser.

Det juridiske grundlag for EUD på Niels Brock

Det juridiske grundlag, der relaterer til Niels Brocks erhvervsuddannelser består primært af følgende love,

bekendtgørelser og interne styringsredskaber (de mest overordnede nævnes først):

1. Love og regler på erhvervsuddannelsesområdet 1

2. Bekendtgørelser på erhvervsuddannelsesområdet 2

3. Uddannelsesordninger http://www.eud-adm.dk 3

4. De lokale undervisningsplaner

5. De pædagogiske årsplaner i de forskellige teams på Niels Brocks erhvervsuddannelser

6. Selvevaluering og handleplaner på teamniveau i forlængelse af elevtrivselsundersøgelserne

7. MUS og handleplaner på lærerniveau i forlængelse af undervisningsevalueringerne

I det følgende beskrives, først hvilke elementer i det juridiske grundlag på de tre øverste niveauer ovenfor,

der stiller høje krav til Niels Brocks interne styringsredskaber. Derefter beskrives nytteværdien ved de

enkelte styringsredskaber, herunder udarbejdelse af undervisnings- og handleplaner på de nederste fire

niveauer:

1. Loven om erhvervsuddannelser

I lovens Kapitel 1 (§1) slås tonen an med en overordnet formålsbeskrivelse, der stiller hyperkomplekse krav

til uddannelserne om blandt andet at motivere unge til uddannelse og tilbyde dem en reel flerhed af

uddannelser, at fremtidssikre elevernes kompetenceudvikling, at fremme de unges personlige udvikling og

evne til medborgerskab, at imødekomme arbejdsmarkedets skiftende behov m.m.

I Kapitel 3 om uddannelsernes struktur stilles i § 15 krav om at ”de enkelte uddannelser skal som

ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion,

med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give

grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse”.

Loven bærer i høj grad præg af, at erhvervsuddannelserne anses som et af de mest væsentlige

uddannelsesområder i forhold til de globale udfordringer det danske uddannelsessystem står over for.

Niels Brock har valgt at arbejde med de meget differentierede udfordringer ved at tilbyde eleverne en

variation af forskellige uddannelsesforløb, hvor delvist selvstyrende lærerteams som nævnt ovenfor er et

centralt omdrejningspunkt. I forsøget på at udvikle kvaliteten i det enkelte team i henhold til loven er det

skriftlige arbejde med diverse undervisnings- o g handleplaner væsentlige redskaber.

2. Hovedbekendtgørelsen

Det er især i Hovedbekendtgørelsens Kapitel 1, 2, 4 og 6, der stilles store krav til Niels Brocks interne

styringsredskaber på EUD-området. Det gælder især i forhold til krav vedrørende fokus på elevernes

1 Se venligst http://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Love%20og%20regler.aspx (01-01-2013).

2 Se venligst http://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Love%20og%20regler/Bekendtgoerelser.aspx (01-01-2013).

3 For at se de relevante uddannelsesordninger skal man klikke på ”Find EUD-uddannelsesordning”. Herefter kan man definere

søgningen på de uddannelsesordninger, man ønsker at se. Til sidst klikkes på ”Vis udskrift”.

Side 2 af 7


Koncept for kvalitetsudvikling 2013

kompetenceudvikling, relationen mellem grund- og hovedforløb i relation til diverse uddannelsesordninger,

udarbejdelse af lokale undervisningsplaner og skolens kvalitetssystematik.

3. Uddannelsesordningerne

Et afgørende paradigmeskift i erhvervsuddannelsessystemet inden for de sidste år har været skiftet fra et

pensumorienteret paradigme til et kompetenceorienteret paradigme. Arbejdet med uddannelsesordninger

er især nævnt i Hovedbekendtgørelsens Kapitel 1, § 4 og i de enkelte uddannelsesordninger.

I forhold til aktiviteter på grundforløbet har paradigmeskiftet blandt andet betydet, at skolen skal sikre, at

den enkelte elevs kompetenceudvikling skal passe til, hvilket hovedforløb eleven ønsker at fortsætte

uddannelsen på. Hvis elever på et hold har forskellige uddannelsesmål betyder det eksempelvis, at

læringsaktiviteter i fx temaprojekter skal tage forbehold for dette, hvilket igen stiller krav til udformningen

og dokumentationen af de enkelte læringsaktiviteter.

4. De lokale undervisningsplaner

Udarbejdelsen af lokale undervisningsplaner på EUD tager blandt andet udgangspunkt i

Hovedbekendtgørelsens Kapitel 6, § 41.

Den lokale undervisningsplan skal herunder indeholde beskrivelse af:

1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og

praktikuddannelsen.

2) De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder

valg af undervisnings- og arbejdsformer.

3) Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen,

hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten.

4) Skolens tilbud om valgfag og valgfri undervisning, herunder påbygning samt retningslinier for skolens

vejledning i forbindelse hermed.

5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det

tydeligt fremgår, at kravet i § 56, stk. 2, er opfyldt.

6) Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår.

Undervisningsministeriet har produceret en række skabeloner til udarbejdelse af de lokale

undervisningsplaner på henholdsvis grund- og hovedforløb, skolerne skal anvende. De første og mere

overordnede niveauer i undervisningsplanen udfyldes bedst af skolens ledelse, mens særligt det sidste

afsnit om, hvordan man lokalt udmønter og toner arbejdet med læringsaktiviteter og elevernes

kompetencemål udfyldes bedst af de forskellige lærerteams på et mere konkret niveau. På Niels Brock har

vi valgt at gøre de såkaldte pædagogiske årsplaner til ramme for dette arbejde.

5. De pædagogiske årsplaner

De pædagogiske årsplaner har gennem de seneste år været et centralt styringsredskab på Niels Brocks

erhvervsuddannelser.

Niels Brock anvendes en bottom-up-orienteret model, hvor de enkelte lærerteams dokumenterer,

hvordan teamets semester-/årsplaner tones pædagogisk. I forlængelse heraf får uddannelsescheferne

lokalt mulighed for at udøve synlig pædagogisk ledelse.

Der kan generelt konstateres en sammenhæng mellem kvaliteten af de pædagogiske årsplaner og

semesterplaner i de forskellige lærerteams og den kvalitet, der bliver målt i de årlige

elevtrivselsundersøgelser. Som eksempel kan Team 3 på Islands Brygge fremhæves for at have udarbejdet

det bedste og mest veldokumenterede pædagogiske årsplaner m.m. samtidig med at teamet kunne

Side 3 af 7


Koncept for kvalitetsudvikling 2013

dokumentere den største fremgang med hensyn til resultater i elevtrivselsundersøgelserne. I håbet om at

sprede god praksis fik alle lærere med grundforløb på EUD derfor adgang til Team 3’s rum på Fronter

allerede i december 2010, så de kunne blive inspireret i den forbindelse.

Ud fra en ressourcemæssig betragtning bør det være indlysende, at udarbejdelsen af teamenes

pædagogiske årsplaner er mest krævende at gennemføre første gang. Når der først ligger en

gennemarbejdet pædagogisk årsplan i et team, bør der kun være tale om at gennemføre justeringer fra det

ene skoleår til det næste.

De pædagogiske årsplaner opdateres i forbindelse med starten af et nyt skoleår, så de kan indgå som

element i de lokale undervisningsplaner og være med til at opfylde de krav, der stilles til disse.

6. Selvevaluering og handleplaner på teamniveau i forlængelse af elevtrivselsundersøgelserne på EUD

Undervisningsministeriet stiller i stigende grad krav til uddannelsesinstitutionerne om at dokumentere

arbejdet med kvalitet. Hvad der startede med Lov om Gennemsigtighed og Åbenhed i 2002 er blevet til et

stort kompleks af krav om kvalitetsudvikling på skolerne. Niels Brock indgår i den forbindelse i et

netværkssamarbejde med mange andre uddannelsesinstitutioner i Uddannelsesbenchmark.dk om

gennemførelsen af trivselsundersøgelser og det efterfølgende kvalitetsarbejde. I netværksarbejdet

præsenteres Niels Brock af Einer Lyduch, Julie Ingemann Jensen og Jan Christensen.

Vi er ifølge både Hovedbekendtgørelsen og Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne

forpligtet til at gennemføre og synliggøre aktuelle evalueringer af kvaliteten af undervisning. Ifølge

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal der desuden mindst hver 3. år udarbejdes en

skriftlig undervisningsmiljø-vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene

vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Undersøgelsen giver mulighed for at identificere god praksis. I den forbindelse udarbejdes

handlingsplaner til forbedring af kvaliteten.

Niels Brock anerkender eleverne og de studerende som medaktører på skolen og anvender i den

forbindelse deres tilfredshed med skolen som parameter for kvalitetsudvikling.

Data på grundforløbet indsamles på hg og de fleste andre ungdomsuddannelser i uge 41-45. På

hovedforløbene indsamles data løbende over året. Data fra elevtrivselsundersøgelser på både grund- og

hovedforløb formidles i november/december. Opfølgningsarbejdet, herunder udarbejdelse af handleplaner

udarbejdes bedst i direkte forlængelse af præsentationen af data fra undersøgelserne.

På grund af den store variation af læringsaktiviteter har Niels Brock valgt at arbejde bottom-up-orienteret.

Hvert team bliver herefter bedt om at gøre status på de målbare succeskriterier i sidste års handlingsplan i

det omfang det er muligt, og derefter udarbejde en handlingsplan for det kommende skoleår med mål

specielt i forhold til organiseringen af undervisningen i det næste skoleår. Teamet skal i den forbindelse

være opmærksom på god praksis: Hvordan kan vi sprede de positive erfaringer i nogle klasser/teams til

andre? Den enkelte teamkoordinator har sammen med sin uddannelsesleder ansvaret for, at teamets

handlingsplan bliver indskrevet i teamets pædagogiske årsplan.

Det nævnes ofte, at man til en vis grad får det man måler. Arbejdet med handleplaner i forlængelse af

elevtrivselsundersøgelserne fremmer i den forbindelse især det tværfaglige samarbejde i det enkelte

lærerteam, men det kan være vanskeligt at identificere den enkelte lærers bidrag til kvaliteten. Derfor

suppleres elevtrivselsundersøgelserne af de såkaldte undervisningsevalueringer, der især kan anvendes til

medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

Side 4 af 7


Koncept for kvalitetsudvikling 2013

7. MUS og handleplaner på lærerniveau

Et af indsatsområderne i Niels Brocks kvalitetsstrategi er, at det taktiske ledelsesniveau skal have mere

fokus på personaleledelse for derigennem at kunne engagere sig mere i medarbejdernes arbejde og give

bedre sparring i lærernes opgaveløsning. Flere evalueringer på tværs af Niels Brocks uddannelsesområder

viser tydeligt, at der er behov for mere og bedre dialog mellem ledere og medarbejdere om det daglige

arbejde. For at give mere tid til personaleledelse frigøres uddannelsescheferne for en del af deres

nuværende administrative opgaver.

Som et led i bedre personaleledelse, og dermed bedre samspil mellem ledere og medarbejdere, har Niels

Brock i de senere år ønsket at prioritere medarbejdersamtalerne (MUS og 1-1) højere end tidligere. For at

få bedre medarbejdersamtaler vil man mere systematisk end tidligere inddrage resultater fra

elevtrivselsundersøgelser, undervisningsevalueringer og eventuelt andre evalueringer, sådan at der i alle

medarbejdersamtaler, uanset om det er med lærere, administrative medarbejdere, skolebetjente osv.,

indgår resultater fra målingerne. Under medarbejdersamtalerne aftales konkrete mål for forbedring og

udvikling og der følges løbende op på aftalerne. Formålet er dobbelt: Højere kvalitet i Niels Brocks ydelser

og bedre trivsel blandt medarbejderne.

Når resultater fra tilfredshedsmålinger og evalueringer inddrages i medarbejdersamtaler skal det være

nemt og overskueligt for alle parter - der er jo tale om en stor datamængde - og derfor gennemføres der

fremover en elektronisk evaluering af undervisningen hvert forår og som hidtil en bredere

tilfredshedsundersøgelse i benchmark-regi om efteråret.

Den nye årlige evaluering af undervisningen indgår som en integreret del af de evalueringer, man i forvejen

har på de enkelte uddannelser. På Niels Brocks erhvervsuddannelser har ledelsen besluttet, at

undervisningsevalueringen supplerer de øvrige evalueringer på de forskellige erhvervsuddannelser.

Samlet tidsplan og årshjul for kvalitetsarbejdet på hg

I nedenstående skema er en oversigt over de mest væsentlige aktiviteter, der knytter sig til

elevtrivselsundersøgelser, undervisningsevalueringer og udarbejdelse af pædagogiske årsplaner og lokale

undervisningsplaner.

Orange farve angiver aktiviteter med primær relation til elevtrivselsundersøgelsen.

Grøn farve angiver aktiviteter med primær relation til undervisningsevalueringerne.

Rød farve angiver aktiviteter med primær relation til udarbejdelse af pædagogiske årsplaner og lokale

undervisningsplaner.

Side 5 af 7


Koncept for kvalitetsudvikling 2013

Nr. Beskrivelse Dato Ansvarlige

1. Dataindsamling i forbindelse med den årlige

elevtrivselsundersøgelse på hg.

2. Præsentation af data fra elevtrivselsundersøgelser

på både grund og hovedforløb over for lærere og

elever.

3. Udarbejdelse af handlingsplaner på teamniveau,

som koordineres med og godkendes af

uddannelseslederne.

4. Implementering af handleplaner på teamniveau i

relation til elevtrivselsundersøgelsen.

5. Handlingsplaner på teamniveau integreres i

strategiarbejdet med tilhørende handleplaner på

strategisk/taktisk niveau.

6. Spørgerammerne for undervisningsevaluering

justeres med henblik på at kunne identificere

operative mål omkring undervisningen fra

elevtrivselsundersøgelsen i

undervisningsevalueringen.

7. Undervisningsevalueringen gennemføres i alle fag i

alle klasser/på alle hold.

8. Lærerne bruger de rapporter, de har modtaget fra

deres uddannelseschefer, som udgangspunkt for en

mere kvalitativt orienteret evaluering af

undervisningen i samtale med eleverne.

9. Pædagogiske årsplaner opdateres/justeres med

input fra blandt andet teamets handleplan i

forlængelse af elevtrivselsundersøgelsen.

10. Pædagogiske årsplaner integreres i de lokale

undervisningsplaner.

Side 6 af 7

Uge 43-44 Niels Brock, Aspekt

Uge 45-06 Ledelse og studielektor

Januar Teams på HG

Fra januar og frem Uddannelsescheferne

på hg

Ca. fra uge 10 Ledelsen

Februar Ledelsen

Marts/april Lærerne

Maj Lærerne

Juni Lærerteamene

Juni-august Ledelsen

11. Strategiske handlingsplaner trykkes i På vej August Ledelse

12. Handleplaner fra På vej implementeres. Fra august Alle

13. Underisningsevalueringsrapporterne anvendes ved

1-1- og medarbejderudviklingssamtaler.

Rapporterne relateres både kortsigtet til den

kommende elevtrivselsundersøgelse og i forhold til

tilrettelæggelsen af undervisningen på længere sigt.

August /

september

Ledelsen


Koncept for kvalitetsudvikling 2013

Indholdet i ovenstående skema er her visualiseret i et årshjul for kvalitetsarbejdet på EUD:

Sommer

Forår

8

Strategisk niveau

Taktisk niveau

9

7

10

6

11

5

12

13

Side 7 af 7

1

Operativt niveau

Brugerniveau

2

4

3

6

7

Efterår

Vinter

More magazines by this user
Similar magazines