Alling Kloster - Kommuneplan - Silkeborg

kommuneplan.silkeborg.dk

Alling Kloster - Kommuneplan - Silkeborg

Alling Kloster

Klosterruin på de lave enge syd for Alling Sø.

middelalder 1050-1536

Alling Kloster blev opført af benedictinermunke omkring

1230-60 og eksisterede som kloster frem til

Reformationen. Før Alling Kloster blev oprettet fandtes der

et kloster i Vejerslev 8 km mod vest. Klostret i Vejrslev

blev nedlagt og munkene overflyttet til Alling Kloster.

Klosterkirken i Vejerslev eksisterer fremdeles, men nu som

sognekirke.

Det bærende element i udpegningen er klosterruinen og

landskabet omkring de lave enge syd for Alling Sø.

Sårbarhed:

Som i middelalderen ligger Alling Kloster også i dag isoleret

i området syd for Alling Sø, og området bør friholdes for

beplantning så synligheden af den karakteristiske

beliggenhed bevares.


Allinggård

Herregårdslandskab med hovedgård fra den sene periode

1725-1900

storlandbrug 1536-1750

Allinggård ligger på kanten af Gudenådalen og Alling Å

dalen, omgivet af skov og et stort parkanlæg.

Allinggård kan muligvis skrive sin historie tilbage til

middelalderen, hvor den skulle have været ladegård til

Alling Kloster.

Hovedgården er opført i palæstil i 1919-1920 og

avlsbygningerne stammer fra samme periode. Et lille

elektricitetsværk har udnyttet vandkraften i Alling Å.

Kulturmiljøet omfatter hele ejerlavet.

Sårbarhed:

nybygning, om og tilbygning, nedrivning


Bryrup-Vrads jernbane

Jernbanestrækning og station.

Jernbanen fra Horsens til Bryrup blev indviet den 22. april

1899 med to daglige afgange i hver retning. I 1929 blev

banen forlænget til Silkeborg.

Togdriften blev indstillet igen i 1968.

Horsens-Bryrup-Silkeborgbanen transporterede

passagerer, gødnings- og foderstoffer og desuden dyr til

slagteriet i Horsens.

Strækningen mellem Bryrup og Vrads er bevaret som

veteranbane og den smukke Vrads Station fungerer som

sommerrestaurant.

Det bærende element i udpegningen er Baneforløbet og

stationen i Vrads.

Kulturmiljøet er en strækningsudpegning.

Sårbarhed:

Både station og jernbanestrækningens overlevelse

forudsætter lokalt engagement som nu. Det er vigtigt, at

stationsbygningen bevarer sin ensomme beliggenhed og at

den i øvrigt ikke bygges, udvides eller på anden måde

ændres.


Gjessø Forsamlingshus

Forsamlingshuset i Gjessø er landets ældste fungerende

forsamlingshus, opført i 1874.

Huset står i marksten med rundbuede "staldvinduer" i

støbejern og med en lille tværstillet våbehuslignende

entrefløj.

Det bærende element i udpegningen er Bygningen.

Afgrænsning: Kulturmiljøet omfatter forsamlignshuset.

Sårbarhed: Sårbar over for om- og tilbygning og

modernisering.


Grane Plantage

Kuperet område med stor koncentration af høje.

Forhistorisk tid - 1050

I det kuperede plantageområde i den sydlige del af Grane

Plantage omkring Tingdalen og Rævsø ligger en stor

koncentration af især små bronzealderhøje. Højenes synes

anlagt langs de to Hærvejsforløb, som går gennem

området og som mødes syd for Grane Plantage.

Syd for Rævsø ligger de små høje tæt og flere af dem kan

ses fra vejen.

Syd for det udpegede kulturmiljø, på en hede i Kongsø

Plantage, ligger et område med mange høje.

Det bærende element i udpegningen er højene og

Hærvejsforløbene.

Mod syd er kulturmiljøet afgrænset af skoven og mod vest

og øst primært af skovveje og brandbælter gennem

området.

Området er sårbart over for tilgroning og tungt maskinel.


Grauballegård

Herregårdslandskab fra den mellemste periode 1625-1725.

Grauballegård ligger nord for Grauballe på højtliggende og

noget sandede jorder.

Gården er skabt i 1600-tallet ved sammenlægning af fire

store gårde.

Den nuværende hovedbygning er en grundmuret

rødstensbygning i ét stokværk og med to sidefløje.

Det bærende element i udpegningen er hovedbygningen.

Kulturmiljøet er afgrænset til hovedbygningen og haven.

Området er sårbart over for om- og tilbygning.


Hesselskov

Skovområde med stor koncentration af høje.

forhistorisk tid -1050

I den beskedne Hesselskov vest for Mollerup ligger et stor

antal velbevarede gravhøje side om side inde i skoven.

Højene stammer formodentlig fra bronzealderen.

Det bærende element i udpegningen er antallet og

tætheden af højene.

Omkring Hesselskov følger afgrænsningen skoven mens

den længere nordpå omkring Ligeskov er mere blødt

afgrænset. Kulturmiljøet strækker sig helt ind til Linå af

hensyn til et par markante høje umiddelbart øst for denne.

Området er sårbart over for hårdhændet skovdrift,

dybdepløjning og grøftning. Der bør udvises forsigtighed

ved fældning af de store bøgetræer i Hesselskov.


Hjortsballe Them

Tidligere hedeområde, nu plantageområde som rummer

fine jernalderagre.

Forhistorisk tid - 1050

På det der indtil for et par generationer siden var et

hedeområde omkring Hjortsballe og Fogstrup, har der i

jernalderen været et udstrakt og sammenhængende

agersystem, som stadig træder tydeligt frem på luftfotos

fra 1960'erne. Store dele af dette agersystem er i løbet af

de seneste årtier plantet til med nåletræ.

Et fredet område med agre fra førromersk jernalder er

bevaret inde i skoven. Her ses agrene som flade områder

omgivet af lave volde, de såkaldte digevoldninger.

Adskellige steder i områder er der desuden store

rydningsrøser og nogle karakteristiske små gravhøje, som

man kender dem fra det midtjyske område, bl.a. længere

sydpå i Grane og Kongsø Plantager.

Agrene blev dyrket i perioden ca. 500 f. Kr. til 200 e. Kr.

Agrene er bevaret, fordi området ikke har været opdyrket i

den efterfølgende periode.

Det bærende element er agrene, højene og stenrøserne.

Afgrænsning: Kulturmiljøet, hvis kerne er det fredede

område med agre inde i skoven er afgrænset således, at

det øst for liggende skov- og hedeområde Gavlbanker

ligeledes er omfattet, hvilket også gælder for en del af


Elmelys marker. Det vil formodentlig stadig være muligt at

finde flere overleverede agerormåder inden for

kulturmiljøet.

Sårbar over for opdyrkning og beplantning, hvilket dog

ikke gælder den fredede del af kulturmiljøet.


Hærvejen i Silkeborg kommune

Omfattende vejsystem fra Viborg og ned i Nordtyskland.

Hærvejen er på visse stræk et entydigt og kendt vejforløb,

mens det på andre stræk er et system af paralleltløbende

veje. I de århundreder, hvor Hærvejen blev benyttet til

studedrift fra godserne i Jylland til markederne i

Nordtyskland var der på flere strækninger både en

sommervej og en vintervej.

Hærvejen løber på vandskellene ned midt gennem Jylland.

Dens historie går formodentlig langt tilbage i tiden, hvad

ikke mindst de mange gravhøje langs Hærvejen indikerer,

men især i Middelalderen og i 16- og 1700-tallet var

Hærvejen kendt viden om. Pilgrimmene på vej til Rom eller

Santiago - eller Tronheim - benyttede vejen. Konger,

gejstlige og handelsfolk kendte og benyttede Hærvejen og i

storlandbrugets århundreder var det den foretrukne drivvej

for kvægdrifterne fra nord- og østjylland.

I løbet af 1800-tallet mistede vejen sin betydning. På nogle

strækninger er den blevet asfalteret, f.eks. i amtets

vestligste del, hvor i hvert fald ét spor af Hærvejen er

blevet til hovedvej A13. Andre steder er den forfaldet og

groet til. Forbløffende mange steder ligger sporene af

Hærvejen imidlertid tilbage i landskabet. Det gælder ikke

kun vejsporene men også kroer, studefolde,

stenbrolægninger, dæmninger, stenkistebroer og andre

spor fra århundredes leben på og omkring Hærvejen.


Det bærende element i udpegningerne er Vejforløbene,

gravhøje m.v.

Kulturmiljøet er afgrænset som flere forløb ned gennem

den vestlige del af kommunen.

I den sydlige del omkring Hjøllund Plantage er der såvel et

vestligt forløb (hovedvej A13) som et østligt forløb omkring

Vrads og længere nordpå, omkring Sepstrup Sande er der

flere forløb som samler og deler sig.

En del af strækningen går via Kragelund og genforenes

senere med hovedforløbet syd for Funder Kirkeby.

En del af strækningen går via Kragelund og genforenes

senere med hovedforløbet syd for Funder Kirkeby.

Mod nord forgrenes vejforløbet. Et forløb, der går forbi

Kong Knaps diger ved hærvejspassagen over Haller Å. Et

østligt forløb passerer hjemstedet, hvor slaget på Grathe

Hede fandt sted. Hærvejsforløbet går gennem Thorning og

videre mod Viborg øst og vest om Hald sø.

Det er således Hærvejsforløbet mere end de konkrete spor,

der er afgrænset og hærvejudpegningerne falder flere

steder sammen med forhistoriske udpegninger.


Områderne er sårbare over for tilplantning, intensiv

landbrugsdrift, tilgroning og nye bebyggelser og anlæg

som beboelse og vejanlæg.


Høgdal, Them

Husmandssted

1750-1850

Høgdal er et intakt skovhusmandssted som formidler

skovlovringernes (skovhusmænd i det midtjyske område)

kultur og levevilkår. Stedet har kun i beskedent omfang

ændret sig siden tiden omkring 1900, selvom det har

været beboet op til midten af forrige århundrede.

Fungerer nu som levende museum over

skovhusmandskulturen.

Det bærende element i udpegningen er husmandsstedet og

de omgivende skovområder.

Kulturmiljøet er afgrænset til ejerlavet.

Ophør af museumsdrift er den største trussel mod stedet

mange kulturhistoriske værdier


Højkold og Høvild

Plantager og plantagevillaer.

Fra slutningen af 1700-tallet blev der gjort tilløb til at

nyttiggøre heden gennem plantageplantning, men det var

først med tabet af Slesvig og Sønderjylland i 1864, at

plantningssagen for alvor fik vind i sejlene med oprettelsen

af Det danske Hedeselskab i 1866.

Hedeselskabets rolle var først og fremmest at virke som

katalysator for plantageanlæggelse i privat regi. Nogle af

de første plantager blev anlagt i Midt- og Vestjylland.

Det bærende element i udpegningerne er Plantagevillaerne

og de tilhørende store skovområder.

Kulturmiljøet omfatter villaer og plantageområder.

Sårbare over for om- og tilbygning.


Klosterlund ved Kragelund

Kuperet moseområde med mange høje og bopladser.

forhistorisk -1050

På højdedragene rundt om mosen og især i egeskoven

Stenholt Skov findes der en del høje, bl.a. et par

usædvanlige gravhøje hvor fra der udgår lange

stenrækker. De fleste af højene i området formodes at

stamme fra bronzealderen. En helleristningssten har

indhugget skåltegn.

Der er fundet spor fra Ahrensburgkulturen, som er en tidlig

jægerstenalderkultur, og bopladser fra Maglemosekulturen

og Ertebøllekulturen.

En overgang af trædesten er lagt ud i mosen. Et broanlæg

stammer oprindeligt fra jernalderen.

Flere nyere tids kulturhistoriske elementer i og omkring

skoven.

Det bærende element i udpegningen er trædestenene og

bopladsområdet.

Afgrænsningen følger på visse dele skoven, andre steder

veje i området og andre steder igen terrænnet.

Sårbarhed: Ved genetableringen af Bølling Sø er der taget

hensyn til områdets forhistoriske værdier.


Kongsø Plantage ved Vrads

Hedeområde med fritliggende høje.

forhistorisk tid - 1050

På de jævne skrånende sider af et større dalområde, hvori

Grane Langsø, Kalgård Sø og Kongsø ligger, findes et

åbent hedeområde med en koncentration af høje.

Højene stammer formodentlig fra bronzealderen.

Hærvejen har passeret tæt forbi området.

Det bærende element i udpegningen er højene.

Kulturmiljøet er overvejende afgrænset til hedeområdet.

Området er sårbart over for ændret skovdrift, skovrejsning

og tilgroning.


Linå Vesterskov, Linå

Kuperet område med stor koncentration af høje og

jernalderagre.

Tid: forhistorisk -1050

Kulturhistorisk hovedtræk:

Kulturmiljøets hovedtræk: Det kuperede skovområde er rig

på høje fra bondestenalderen og bronzealderen.

På det skrånende terræn omkring Høgholt findes et område

med agerterrasser fra jernalderen.

Bærende element: Højene og terrasserne.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er afgrænset efter mindre veje

i området og terrænet.

Sårbarhed: Sårbar over for skovdrift med tungt materiel,

grøftning og dybdepløjning.


Løve

Tid: forhistorisk tid - 1050

Kulturhistorisk hovedtræk: Område med mange høje.

Kulturmiljøets hovedtræk: Meget kuperet moræneområde

mellem de to ådale, hvor henholdsvis Kulsø og Kvindsø,

Grane Langsø og Kalgård Sø ligger.

Et område med stor koncentration af store og små høje,

som ligger ganske frit og synligt på markerne mellem

områdets gårde og huse.

Ganske mange af højene har sigende navne som Svinhøj

og Klovenhøje, Ulvehøje, Store Granhøj og Lille Granhøj,

Harbo Høj og Giverkonen, der er en markant langhøj (jf.

billedet).

Bærende element: De fritliggende høje.

Afgrænsning: Afgrænsningen følger dels vejen, dels skel og

hegn i landskabet.

Sårbarhed: Sårbar over for skovrejsning, hegnsplantning,

intensiveret landbrugsdrift og tilgroning.


Løvenholt

Tid: landboreformerne 1750-1850

Kulturhistorisk hovedtræk: En sen herregård som blev

skabt ved sammenlægning af tre bøndergårde o. 1830.

Hovedbygningen er i ét stokværk med frontispice og

karakteristiske kamtakkede gavle.

Avlsgården, hvoraf den østlige længe er væk, er opført i

grundmur i 1830'erne.

Løvenholt var i begyndelsen af 1900-tallet grundtvigiansk

højskole. Højskolens gymnastiksal ligger fremdeles bevaret

i forlængelse af hovedbygningen.

Et område syd for haven har været byens markedsplads.

Kulturmiljøets hovedtræk: Bygninger, have og

herregårdslandskab.

Bærende element: Bygningerne og haven.

Afgrænsning: Afgrænsningen omfatter ejerlavet.

Sårbarhed: Nedrivning og til og ombygninger


Navn: Mollerup

Tid: middelalder 1050-1536

Kulturhistorisk hovedtræk: Landsby.

Kulturmiljøets hovedtræk: Mollerup ligger placeret på en

nordvendt skråning på en ådal.

Landsbyens kerne udgøres af 6 meget tætliggende gårde,

et træk, der er atypisk for områdets landsbyer, hvor

gårdene typisk ligger mere spredt.

Flere af gårdene har længer i kampesten.

Omkring gårdene, mod nord og vest, ligger landsbyens

småhuse. Der ligger også enkelte småhuse syd for Linåvej

og på den anden side af ådalen.

Mollerup omtales første gang i 1423 som Maalerup.

Ifølge Frits Hastrup er Mollerup en uregelmæssig

vejforteby.

Bærende element: Strukturen og gårdene.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er afgrænset til landsbyen.

Sårbarhed: Sårbar over for nybyggeri, om- og tilbygning,

overflødiggørelse og nedrivning.


Nårup

Tid: forhistorisk tid - 1050

Kulturhistorisk hovedtræk: Område med bronzealderhøje.

Kulturmiljøets hovedtræk: Landskabsmæssigt flot placeret

række af bronzealderhøje, hvor især de fire høje NØ for

Nårup Højgård udgør en fin enhed.

Bærende element: Bronzealderhøjene.

Afgrænsning: Mod SV er området afgrænset af hovedvejen

mod S og NØ af småveje fra Mølkær i syd og omkring

Doverhøj mod nord.

Sårbarhed: Højene skal først og fremmest være synlige fra

hovedvejen og der bør derfor ikke ske beplantning omkring

dem.


Sejlgård

Tid: Storlandbruget 1536-1750

Kulturhistorisk hovedtræk: Herregårdslandskab fra den

mellemste periode 1625-1725.

Kulturmiljøets hovedtræk: Sejlgård ligger på det skrånende

moræneplateauet oven for den dybe Funder Ådal.

Hovedgårdens skovområder ligger fortrinsvis på de sydlige

skråninger ned mod Funder Å.

Sejlgård var i 1598 en bondegård under Silkeborg Slot.

Hovedbygningen er opført i 1723 i egebindingsværk på

kampestenssokkel. Bygningerne er i ét stokværk med

sadelkvist og tegltag.

Bærende element: Hovedbygningen.

Afgrænsning: Kulturmiljøet omfatter ejerlavet.

Sårbarhed: Bygningsmassen er sårbar over for nybyggeri,

om- og tilbygning, overflødiggørelse og nedrivning.


Serup Skov

Tid: forhistorisk tid -1050

Kulturhistorisk hovedtræk

Kulturmiljøets hovedtræk: Serup Skov ligger på kanten af

den lille ådal hvor igennem Alling Å løber igennem.

Området er ret kuperet.

I Serup Skov findes flere gravhøje, bl.a. Troldhøj og Sørhøj

samt flere overpløjede høje og ikke mindst bevarede

jernalderagre.

Bærende element: Jernalderagrene.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er afgrænset til skoven.

Sårbarhed: Sårbar over for hårdhændet skovdrift, tunge

maskiner, rendrift og dybdegående jordbehandling.


Silkeborg Kurbad

Tid: Industrialisering andelstid, nyere tid

Kulturmiljøets hovedtræk: Silkeborg Vandkuranstalt blev

grundlagt i 1883. Kuranstalten skiftede i 1918 navn til

Silkeborg Bad. I dag holder KunstCentret Silkeborg Bad til i

den nyklassicistiske badebygning, mens andre af

kurbadeanstaltens bygninger tilsvarende har fået andre

funktioner (restaurant, børnehave, udstillingsbygning)

Silkeborg Kurbad ligger på de skovklædte skrænter ned

mod Ørnsø. I et større parkområde ligger flere forskellige

bygninger, som har været en del af kurbadeanstalten, bl.a.

en skovvilla og en søvilla og det oprindelige hovedbygning

kaldet Societetshuset. De nævnte bygninger - bortset fra

badebygningen - er opført i slutningen af 1900-tallet i

nationalromantisk stil med inspiration og lån fra

centraleuropæisk byggestil.

I tilknytning til kurbadet fandtes der en række pensionater

bl.a. det nærliggende Aggerholm.

Fra Anden Verdenskrig findes nogle bunkeranlæg i

området.

Bærende element: Kurbadets bygninger og parken.

Afgrænsning: Kulturmiljøet omfatter bygningerne og

parken samt Aggerholm og bunkerne.

Sårbarhed: Om- og tilbygning og nybyggeri.


Sminge Kloster

Klosterområde ved Gudenåen.

Tid: Middelaldedr 1050-1536

Kulturmiljøets hovedtræk: I 1165 grundlagde

cisterciensermunkene et lille kloster her ved Sminge Sø.

Klostret eksisterede kun ganske kort tid, hvorefter

munkene i 1166 flyttede til Veng.

Umiddelbart syd for Sminge Sø kan man i dag se resterne

af klostret.

Bærende element: Landskabet omkring klosterområdet

Afgrænsning: Mod N-NV afgrænset af søen og Gudenåen,

mod Ø-SØ afgrænset af vejen.

Sårbarhed: Sårbar over for skovrejsning, hegnsplantning

og tilgroning.


Sommerhusbebyggelsen Vesterlund

Tid: nyere tid 1920-

Kulturmiljøets hovedtræk: Indlandssommerhusområde i

Vesterskoven på en skråning ned mod Thorsø.

I modsætning til mange nyere sommerhusområder ligger

husene her spredt og "tilfældigt" i skovområdet.

Sommerhusene repræsenterer flere perioder og der er

såvel små sorttjærede hytter som store og moderne

helårssommerhuse i området.

Langs bredden af Thorsø finder man muligvis landets

tætteste koncentration af private bådebroer.

Bærende element: Landskabet og bebyggelsen.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er løst afgrænset omkring

sommerhusområdet.


Stat-ene

Område med markant beliggende højrække.

Tid: forhistorisk tid -1050

Kulturmiljøets hovedtræk: Meget kuperet og

højtbeliggende moræneområde syd for Salten Ådal.

De seks tilbageværende bronzealderhøje i højgruppen

Ottehøje udgør en flot og ret markant beliggende

højgruppe, som kan ses viden om. Vejen mellem Addit og

Vinding skærer midt igennem højrækken og gør det derfor

muligt at komme på tæt hold af højene.

I den nærliggende Stat-ene skov findes et område med

jernalderagre og en markant hulvej fra nyere tid.

Bærende element: Højgruppen Ottehøje.

Afgrænsning: Afgrænsningen følger højdekurver i

terrænet. Afgrænsningen har til hensigt at undgå

elementer i kulturmiljøet, der forstyrrer oplevelsen af

højene så som master, møller og elledninger.

Sårbarhed: Sårbar over for tekniske anlæg som

sendemaster og vindmøller, skovrejsning og

hegnsplantning der på forskellig vis kan forringe den

uforstyrrede indsigt til højene.


Svejbæk Træskofabrikker

Tid: Industrialisering, andelstid

Kulturmiljøets hovedtræk: Træskomageri og

træskoproduktion har spillet en vigtig rolle i Søhøjlandet i

1800-tallet og et godt stykke op i det 20. århundrede.

Skovhusmændene - de såkaldte skovlovringer -

fremstillede træsko som håndgjort hjemmeproduktion,

mens der i Gl. Rye og ved Svejbæk var tale om egentlig

fabriksproduktion.

Træskofabrikken i Svejbæk, Svejbæk Træskofabrikker, var

i drift fra 1919-1946 og producerede op omkring en 1/4

million træsko om året og har beskæftiget omkring 30

mand.

Bærende element: Fabriksbygningen.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er afgrænset til

fabriksbygningen.

Sårbarhed: Sårbar over for om- og tilbygning.


Svostrup Kro

Landevejskro.

Tid: landboreformarne 1750-1850

Kulturhistorisk hovedtræk:

Kulturmiljøets hovedtræk: Svostrup Kro er en gammel

kongelig privilegeret kro som dels har betjent de

vejfarende, som er kommet gennem Svostrup, men nok så

vigtigt sejladsen på Gudenåen ikke mindst pramkarlene.

Svostrup Kro er en firlænget gård, og var en af de meget

søgte pramdragerkroer langs Gudenåen. I længen tættest

på Gudenåen, var der indrettet kro i den ene ende af

bygningen og købmandshandel i den anden.

Bærende element: Krobygningen

Afgrænsning: Kulturmiljøet er fagrænset til kroen.

Sårbarhed: Sårbart over for nybyggeri og om- og

tilbygninger.


Søbyvad Vandmølle

Vandmølle.

Tid: Industrialisering andelstid

Kulturmiljøets hovedtræk: Ved det gamle vadested over

Søbygård Å ligger en større kornmølle som i sit nuværende

anlæg blev opført i 1855. Der har dog været mølleri på

stedet helt tilbage i middelalderen, hvor møllen i 1349

omtales som Søbyuadsmølle. Indtil 1962 var der også kro

ved Søbyvad.

Møllebygningen, som er i tre etager, er stilmæssigt et

tidligt industribyggeri og som sådant sjældent. På møllen

er der ud over møllevirksomheden også blevet produceret

brød.

Bærende element: Møllebygningen.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er afgrænset til selve møllen.

Sårbarhed: om- og tilbygninger


Tovstrup

Stærkt kuperet område på kanten af en ådal.

Tid: Forhistorisk tid og middelalder – 1050 og 1050-1536

Kulturmiljøets hovedtræk: I Sønderskov findes et

agersystemer fra jernalderen. Desuden en ikke dateret

dæmning/vej over dalbunden vest for hovedvejen ved

Langvad Bro og neden for Langvad Bakke. Sønderskov

rummer desuden nogle meget markante og dybe nordsydgående

hulveje.

Bærende element: Hulvejene og agrene.

Afgrænsning: Området omfatter den vestligste del af

Sønderskov, mod øst afgrænset af Skovvej mod vest af

hovedvejen og mod nord af skoven. Desuden er området

omkring dæmningen med i udpegningen.

Sårbarhed: Sårbar over for hårdhændet skovdrift, rydning

og rendrift med tunge maskiner.


Trækstien

Træksti langs Gudenåen.

Kulturmiljøets hovedtræk: Gennem en årrække i 1800tallet

fungerede Gudenåen som en til tider meget benyttet

vandvej på strækningen mellem Randers og Silkeborg.

På en del af Gudenåen kunne prammene stages, mens de

på andre strækninger måtte trækkes enten af heste, hvor

de kunne komme til, eller af pramkarle, der blev hyret fra

opgave til opgave. Op til Hornbæk Enge kunne prammene

stages, og herfra tog lejesvendene over indtil Bjerringbro,

hvor hestene blev spændt for.

Ned ad Gudenåen kunne prammen flyde af sig selv.

Da pramfarten var på sit højeste i perioden mellem 1850

og 1880, var der over 200 pramme i drift på Gudenåen.

Etableringen af jernbaneforbindelse fra Horsens til

Silkeborg og fra Langå til Silkeborg fjernede grundlaget for

pramdriften, der fik det endelige dødsstød da Tangeværket

blev anlagt omkring 1920. Fra da af var det uigenkaldeligt

slut med at besejle Gudenåen fra Randers til Silkeborg med

pram. Netop ved Tangeværket står i øvrigt en original

Gudenåpram til beskuelse.

Bærende element: Trækstien.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er afgrænset som et

strækningsanlæg.

Sårbarhed: Så længe stien plejes er der ingen fare for, at

den forsvinder.


Tvilum

Tid: forhistorisk tid og middelalder

Kulturhistorisk hovedtræk: Område med lavtliggende

sandede terrasser langs Gudenåen og med en stor

koncentration af fortidsminder fra yngre stenalder til ældre

bronzealder, germansk jernalder og middelalderen.

Kulturmiljøets hovedtræk: Den særegne klosterkirke

Tvilum kirke.

Bærende element: Den særegne klosterkirke Tvilum kirke.

Afgrænsning: Mod vest afgrænset af Gudenåen mens

afgrænsningen mod syd, nord og øst ikke følger naturlige

grænser i landskabet, men er trukket med henblik på at

sikre de forhistoriske områder.

Sårbarhed: En del af de forhistoriske områder er truet af

landbrugsdrift. Der bør ikke plantes yderligere i området

mellem Kirkeskov og landevejen, hvorved indsigten til

kirken vil blive sløret. Området er udpeget som

kirkeindsigtsområde.


Tvilumgård

Herregård oprindelig fra den tidlige periode 1500-1625.

Tid:Storlandbrug 1536-1750

Kulturmiljøets hovedtræk: Tvilumgård ligger på kanten af

det bakkede og temmelig sandede moræneplateau. Neden

for Tvilumgård mod Gudenåen sporer man en

karakteristisk terrasseformation som Gudenådalen er kendt

for.

Tvilumgård var oprindelig ladegård til Tvilum Kloster.

Gårdens navn kendes som Lathegurth fra 1428.

Ved Reformationen blev Tvilumgård inddraget af kronen og

Frederik II lod gården omdanne til jagtområde. Senere blev

der gården lagt ind under Skanderborg Rytterdistrikt.

Den nuværende hovedbygning er fra 1870'erne og står i

grundmur over høj kælder.

Avlsbygningerne er et trelænget anlæg.

Bærende element:

Afgrænsning: Kulturmiljøet omfatter ejerlavet.

Sårbarhed: Sårbar over for nybyggeri, om- og tilbygning,

nedrivning, overflødiggørelse og efterfølgende forfald og

nedrivning.


Velling Skov området

Skovområde i Midtjylland.

Tid: landboreformerne og industrialisering 1750-1850 og

1850-1920

Kulturmiljøets hovedtræk: Området, der strækker sig fra

Velling via Lystrupminde til Katrinedal rummer under ét

mange elementer, der tilsammen anskueliggør områdets

nyere kulturhistorie. Til de mere interessante elementer

hører de beskedne husmandsteder, Kathrinedal Mølle og

den nedlagte Lystrupminde Savmølle samt det ret forfaldne

Kathrinedal Teglværk med karakteristisk ringovn.

Turismens betydning for området fremgår af

vandrehjemmet i Kathrinedal, der i øvrigt er indrettet i et

tidligere mejeri samt Kulsø Hotel, der har haft en noget

omskiftelig tilværelse.

Bærende element: Samspillet mellem områdets forskellige

elementer.

Afgrænsning: Kulturmiljøet omfatter et større område

omkring Velling Skov.

Sårbarhed: Forfald i bygningmassen og om- og tilbygning.


Vrads

Landsby på de karrige hedeområder i midtjylland.

Tid: Middelalder

Kulturhistorisk hovedtræk:

Kulturmiljøets hovedtræk: Landsbyen Vrads ligger i et kuperet og

sandet bakkeland i et område som tidligere for størstepartens

vedkommende var hede, men som i dag mestendels er tilplantet

med nåletræsplantager. Sandflugt har tidligere givet store

problemer for befolkningen i Vrads. Umiddelbart vest for byen

ligger den store indsande Vrads Sande som i dag fremtræder

som et naturskønt og søgt område.

En gren af Hærvejen går gennem Vrads, og byen har i det hele

taget mange veje til og fra den noget isoleret beliggende

landsby.

Vrads er en kirkelandsby med en lille middelalderlig kirke uden

tårn og en bevaret præstegård.

Jernbanen mellem Silkeborg og Horsens gik forbi Vrads i en

østlig liggende ådal men jernbaneforbindelsen synes ikke at have

fået den store betydning for landsbyen.

Vrads omtales første gang i 1343 som Wradtz.

Ifølge Frits Hastrup er Vrads en slynget vejby, og ikke

overraskende med et meget beskedent hartkorn.

Bærende element: Samspillet mellem landsby og

naturgrundlaget.

Afgrænsning: Kulturmiljøet er afgrænset til selve landsbyen.

Sårbarhed: Sårbar over for større udstykninger.


Vium

Landsbyen, der er Blichers fødeby

(mangler billede)

Middelalder

Landsbyen Vium ligger i et meget kuperet bakkeland med

skovområder. Området var også meget vandrigt med flere

søer og vådområder. Bl.a. kan nævnes Vium Mose, Nipgård

Sø, Papsø og Kongemosen.

Vium er en kirkelandsby med en middelalderlig kirke tårn

og en bevaret præstegård. Det var i denne præstegård

Steen Steensen Blicher blev født.

Vium er en forteby, hvor gårdbebyggelsen er placeret

omkring byen forte, en grønning der ligger midt i byen.

Vejenes krumme forløb giver sammen med bebyggelsen og

de store træbeplantning byen karakter.

Navnet Vium kommer af Vie, som er betegnelsen for et

hedensk offersted.


Aunsbjerg - Vium

billede

Tid: middelalder og storlandbruget 1536-1750

Aunsbjerg Hovedgård og ladegården ligger nord for

Kjellerup. Landevejen fra Viborg mod syd gik i ældre tid

kun til Aunsbjerg og herfra mod vest til Vium og mod øst til

Sjørslev og Levring.

Herregården er omgivet af store markflader, opdelt af diger

og hegn og større sammenhængende skovområde.

Aunsbjerg ligger på et rummeligt voldsted, der delvist har

bevaret de gamle grave. Bygningernes ældste dele er fra

første halvdel af 1500erne.

Ved Aunsbjerg ligger Liselund en går der er udstykket

Det bærende element i herregårdslandskabet er præget af

store markflader, opdelt af diger og hegn og skovarealer,

smålunde og alleer. I området ligger også Liselund og

Marsvinlund der tidligere har hørt under Aunsbjerg. Til

herregårdsmiljøer hører også usmandsudstykningerne i

Duelund.

Vium

Landsbyen Vium og området omkring er udpeget med

vægt på den relativt velbevarede forteby og

stjerneudstykningen.

Kulturmiljøet omfatter begge ejerlav .


Grønbæk

billede

Tid: Middelalder

Landsbyen Grønbæk ligger strategisk ved Gudenåen og

den gamle landevej har været en betydelig ligger ved den

gamle landevej fra Viborg til Silkeborg og på mellem Ans

og Silkeborg, en strategisk på kanten af Allingådalen med

skovklædte stejle dalsider. Modsat Gudenådalen, hvor

terrasseniveauerne, der blev skabt under istiden, ses

tydeligt mod nordvest.

De bærende elementer i kulturmiljøet er byens struktur,

hvor edr er tydelig en, hvor den ældste del

tydeligtlandsbyen Grønbæk, kirken, hospitalet, kongens

jagthus og vildtbane.

Området er afgrænset nord og vest for Grønbæk ned til

Alling Å og Alling Klosterruin

Kulturmiljøet er sårbart over for dårlig vedligeholdelse af

delelementerne samt udbygning.


Grønbæk

billede

Tid: Middelalder

Grønbæk ligger med en strategisk god placering ved den

gamle kongevej fra Viborg til Skanderborg.

Kirken ligger ved den gamle kongevej Skanderborg-Viborg,

med Kong Erik Glippings jagthytte nord for kirken.

Den oprindelige by består af den betydelige og seværdige

kirke, præstegård, skole, hospital og gamle gårdanlæg, der

udgør den nordlige del af byen. I den sydlige del af byen er

bebyggelsen opført på begge sider af Præstevangen.

De bærende elementer i landsbyen er

Grønbæk kirken, der også kaldes for egnens domkirke.

Kirken er en middelalder kirke og har en anseelig størrelse,

og er særlig rig på udsmykning både udvendig og

indvendig.

Grønbæk præstegård ligger syd for kirken og opført i 1757

af provst Hurtigkarl. Provsten har selv tegnet gården og

fået murstenene fremstillet i en speciel stor størrelse, der

minder om munkesten.

Bygningen er fredet.

Grønbæk Hospital ligger overfor kirken og blev opført i

1778 som plejehjem skænket af Fischer fra Allinggård.

Plejehjemmet blev overtaget af Dialyseforeningen i 1965

og anvendes i dag som feriehjem.

Kongen Erik Glippings jagthus ligger nord for kirken.

Historien fortæller at det var her at kongen opholdt sig

natten inden han blev myrdet i Finderup Lade i 1286.

Området er afgrænset omkring byen.

More magazines by this user
Similar magazines