Børn med autisme skal støttes visuelt - Hjælpemidler

Visuelle støttesystemer
Mette Bonde
Jensen,
pædagog,
Specialbørnehaven
„Skovbrynet“,
afd. Skovbo,
Højbjerg, Århus
Susanne Toft,
sygeplejerske
Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Hospital, Risskov
10
Børn med autisme
skal støttes visuelt
Begrebet visuelle støttesystemer dækker her over
en række pædagogiske tiltag, hvor man anvender
konkreter (ting), billeder eller skriftsprog. Forfatterne
arbejder begge med børn med autisme i
aldersgruppen 2- 7 år på henholdsvis afsnit B,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital og i
specialbørnehaven Skovbrynet, begge i Århus.
Derfor har de også valgt at fokusere på børn med
autisme i denne artikel.
Støtte i en kaotisk verden
Visuel støtte har vist sig at være særdeles brugbart til at
støtte børn med forskellige kommunikative og kognitive
vanskeligheder – fx børn med autisme og nogle børn med
DAMP. Fælles for alle disse børn er, at vanskelighederne
optræder i større eller mindre sværhedsgrad, og at de derudover
kan have andre vanskeligheder – eller ressourcer.
Det betyder, at der ikke bare kan overføres en type støttesystem
fra et barn til et andet. Udgangspunktet er altid
det enkelte barns behov og niveau.
Børn med autisme oplever verden omkring sig som
usammenhængende, forvirrende, kaotisk og uden mening.
De har alle afvigelser i socialt samspil, i kommunikation
og har indskrænkede og stereotype adfærdsmønstre
og/eller særinteresser. Børn med autisme har sociale og
kommunikative vanskeligheder blandt andet pga. kognitive
og social-kognitive dysfunktioner.
Det omfatter både vanskeligheder med følelsesmæssig
indlevelse og med forståelse af andre menneskers tanker,
intentioner, ønsker, forestillinger osv. De reagerer derfor
ikke på kommunikationssignaler, der er ikke-verbale som
fx blik. De følger ikke automatisk en andens blikretning,
nuancer i mimik og gestus. Børn med autisme bruger selv
kun disse i begrænset eller indlært form.
Gensidighed og fælles opmærksomhed er således begrænset
eller ikke til stede, når barnet ikke er i stand til at
forstå, at andre mennesker er selvstændige væsener med
andre forudsætninger, ideer, tanker og følelser. Børn med
autisme har også svært ved at generalisere, at forestille
sig, at skabe sammenhænge, uddrage mening og har en
ringe fornemmelse for forløb og tid.
Når verden er uforudsigelig og uforståelig, bliver den
utryg, og dette forsøger barnet at kompensere for ved at
lave sine egne rutiner og systemer og finde tryghed heri.
Det er ofte rutiner eller ritualer, vi andre finder bizarre eller
meningsløse. Bryder vi dem uden at sætte noget andet
i stedet, efterlader vi barnet forvirret og utrygt. Og de fleste
vil reagere mod disse indgreb i ritualerne med utrolig
styrke.
For at støtte autistiske børn har vi udviklet forskellige
visuelle hjælpemidler til forskellige situationer, som skitseres
i det følgende:
Dagskemaer
I børnehaven Skovbrynet og på afd. B Børne- og Ungdomshospitalet
har hvert barn deres eget skema. Det er et
visuelt dagsskema med enten konkreter (en genstand, der
symboliserer hvad barnet skal – fx en tallerken i en boks
eller en kurv, som viser, at det er spisetid). Det kan også
være fotos, Boardmaker-billeder, pictogrammer eller skrift
– afhængig af barnets udviklingstrin.
Det fortæller barnet, hvad det skal i dag. Om barnet
skal på tur, til gymnastik eller i værkstedet og i hvilken
rækkefølge. Det fortæller også barnet, hvor længe det skal
være i børnehaven. Om det er taxa eller mor og far, der
henter dem i dag. Det giver barnet den struktur, forudsigelighed,
overblik og tryghed, som barnet har brug for i
sin hverdag. Og det er med til at udvikle forløbs– og tidsfornemmelse.
Barnet kan flytte en knap fra billede til billede, så barnet
kan se, hvor det er kommet til, og hvad barnet skal bagefter.
Knappen kan i sig selv være en af deres interesser. For
nogle børn er det godt med et foto af sig selv til at udvikle
Jeg–støtte, „jeg skal …….“ Nogle børn har brug for at tage
et billede eller konkret med sig for at fastholde koncentrationen:
„Hvad er det, jeg skal nu“.
Formål med brug af visuelle støttesystemer
til børn med autisme:
skabe forudsigelighed/struktur og hensigtsmæssige
rutiner
lære fleksibilitet
udvikle relevant leg
støtte udviklingen gennem indlæring
udvide handlerepetoiret ved eks. leg, spisning og
påklædning
udvikle kommunikation
lære at vælge
styrke socialt samspil
lære rækkefølge og forløb
deltage i ukendte aktiviteter
øge selvstændighed
HIT4 2002

Mange børn vil insistere på ens forløb og indhold. Det er
den voksnes opgave at udvikle barnets fleksibilitet i forhold
til dette ved at variere i skemaets rækkefølge og introducere
nye aktiviteter.
Forløb til aktiviteter
Når man ikke hæfter sig ved det logiske og meningen i en
handling, er det svært at huske forløbet. Fx hvad kommer
først: vaske hænder eller tisse? Mange af børnene har derfor
brug for at få synliggjort små forløb i de enkelte aktiviteter.
Dels for at fastholde koncentrationen, dels for at
hjælpe med at tydeliggøre, hvad de skal og til at udvikle
selvstændighed.
De små forløb fortæller barnet: Hvad skal jeg i hvilken
rækkefølge, og hvornår er jeg færdig. Eksempler på små
forløb er ved toiletbesøg, vaske hænder, spisning og tage
tøj af eller på.
Mange af disse aktiviteter organiseres således, at der både
er en tydelig start og en tydelig afslutning. Hvor det ikke
er tilfældet - fx ved leg og computeraktiviteter - kan det
være en hjælp for barnet med et ur, der angiver, hvornår
aktiviteten ophører. Hertil kan anvendes minuture og et
billede af at rydde op, når uret ringer. Børnene har ikke
tidsfornemmelse. „Om lidt“, „mange“, „i går“, „på mandag“,
„i morgen“ er begreber, de ikke forstår. De tænker
meget konkret.
For at afhjælpe nogle af de vanskeligheder har vi det
sidste år givet nogle af børnene en kalender. Her sættes
små Boardmaker-billeder ind, der viser, hvad barnet skal
og hvornår - og i hvor mange dage. Kalenderen giver barnet
forudsigelighed, noget at glæde sig til og forståelse af
tid. Nogle børn kan fx forstå: „Jeg skal sove 2 gange, så
FOTO: KLAUS LASVILL-MORTENSEN
skal jeg i cirkus“. Med kalenderen foran sig giver det også
barnet mulighed for at fortælle om i går, i dag og i morgen.
Det giver barnet flere muligheder for at fortælle om
oplevelser. En færdighed de fleste børn med autisme har
svært ved.
Kommunikation
Når man ikke kan forestille sig, at andre mennesker har
tanker, følelser osv., er man heller ikke nysgerrig efter at
stifte bekendtskab med dem og kommunikere med dem.
Derfor har mange af børnene afvigelser i kommunikationen
og begynder ofte sent at anvende det talte sprog.
Hos os er der hele tiden fokus på at udvikle barnets lyst
og færdigheder i at henvende sig til andre mennesker om
hjælp, ønsker og behov. Hertil anvendes bl.a. PECS - et
kommunikationssystem med billeder/foto og/eller Boardmaker,
der er udviklet til børn uden talesprog eller som
ikke udnytter deres talesprog til direkte kommunikation.
PECS består af en personlig mappe med fotos eller Boardmaker-billeder,
som helt konkret danner grundlag for barnets
kommunikation til andre mennesker. Børn med autisme
siger ofte ting ud i luften uden at tjekke om modtageren
har hørt budskabet. Ved hjælp af PECS bliver barnet
mere rettet i sin handling. Billederne er også med til at
fastholde, hvad barnet ønsker og hvad tingene hedder.
Mange af børnene har ved spiseplads, arbejdsbord eller
garderobe et kort, hvorpå der står „hjælp mig“. Nogle har
det på sig via en nøglering. Hvis barnet fx ikke kan „lyne
sin jakke“, kan det gå helt i stå, blive fjern og rituel. Nu
har barnet mulighed for at blive mindet om, at det kan
hente hjælp.
Visuelle støttesystemer
To drenge
leger med
dukkehus,
efter en
legeopskriftsbog:
“Det er
morgen og
mor vækker
barnet der
skal i skole“
HIT4 2002 11

Visuelle støttesystemer
Opskrift til
legeforløb
med Byggemand
Bob.
12
Nogle børn har ikke evnen eller lysten til at dele oplevelser,
så de kan have brug for hjælp til at fastholde forløb
og indhold i oplevelsen. Hertil anvendes en tegnedagbog,
hvor barnet tegner, eller hvor der sættes foto eller Boardmaker-billeder
ind, som fortæller, hvad barnet har oplevet.
Det motiverer barnet til at fortælle om og dele med andre,
hvad der er sket hjemme eller i børnehaven.
Barnet kan have brug for historier til at forstå andre
menneskers tanker, hensigter, følelser og forventninger i
leg og socialt samvær. Hertil anvendes sociale historier,
som både er fortællende, visuelle og handlingsvisende.
Det kan være den første bustur, hvad skal man gøre, hvis
der ingen tomme sæder er? Når man sidder ned, hvor skal
ens taske være? Hvad skal man lave i bussen, mens man
sidder på sædet? Alt dette er noget, vi andre aflæser ved
at se andre gøre det, få en sproglig anvisning eller selv har
erfaring med.
Udflugter/fødselsdage
Når man ikke forstår sammenhænge, kan forestille sig, generalisere
og opfatte mening og helhed, får man ikke det
samme ud af en begivenhed som alle andre. Det er sværere
at glæde sig til noget, når man ikke kan forestille sig,
hvad det er, man skal opleve. Det bliver tværtimod en
trussel mod trygheden.
Børn med autisme er gode til at huske og bearbejde
konkrete delinformationer uden meningsbærende indhold,
og barnet kan opfatte forskellige indtryk som lige
betydningsfulde. Børn med autisme hæfter sig ved detaljer
og visuelle indtryk og har således sværere ved at danne
sig overordnede „opskrifter“ for begivenheder.
Har barnet været til en fødselsdag, vil det næste gang
have en forventning, der bygger på helt konkrete visuelle
indtryk eller detaljer, som nøje svarer til den sidste fødselsdag,
barnet var til. Fx at man skal have en kagemand med
gule knapper af smarties. Fødselsdagsbarnet skal have en
firkantet pakke, gul med røde bånd, og indeni en blå traktor
osv. Vi anvender små forløb til hver udflugt/fødselsdag,
som fortæller barnet, hvad der skal ske og hjælper
det til at fokusere på helheder frem for detaljer. Forløbet
gennemgås med barnet og er med under hele udflugten/
fødselsdagen.
Leg
Når barnet ikke kan forestille sig, kan
det heller ikke se muligheden i nyt legetøj.
Det kan ikke lege „som-om-lege“
og fantasilege. Barnet foretrækker
det kendte legetøj. Legene vil være opstillingslege,
sorteringslege, enkelte
funktionslege, regellege – eller nøjagtig
kopi af sekvenser fra tegnefilm o. lign.
Derfor kan barnet have brug for at
organisere sin tid på legepladsen, til at
variere handlemuligheder og til at lære
nyt - fx at cykle. Hertil anvendes legeskemaer.
I begyndelsen, når barnet skal
lære om nye muligheder for aktivitet
og leg, laver den voksne skemaet. Se-
Børn med autisme skal nogen gange have konkrete ting som
skema.
nere lærer barnet selv at vælge på en måde, så fleksibilitet
bevares, og der åbnes mulighed for at støtte barnet til
yderligere at udvikle sit legerepertoire.
Til at afhjælpe den manglende forestillingsevne – „hvad
kan jeg lege med legetøjet“ – anvender vi opskrifter til legeforløb.
Til leg med dukkehuset vises, hvor man sætter
møblerne, hvad man leger med dukkerne, og hvad indholdet
er i legen. Eller til LEGO med Byggemand Bob, er
der ikke alene en opskrift på, hvordan man bygger en
mand, en garage eller et hus, men ligeså vigtigt - hvad
kan indholdet i legen være?
Barnet har svært ved at forestille sig, hvilke muligheder
der er ved valg af legetøj eller computerspil og kan være
meget ensidig i sine valg. Hertil anvender vi tavler med
billeder af de muligheder, barnet har for at vælge. For at
støtte barnet til fleksibilitet bør man skifte nogle af mulighederne
ud. Ligeledes bør man være opmærksom på, at
nogle børn kun magter at vælge mellem to ting.
Muligheder for at fremstille
visuelle støttesystemer
Til at fremstille visuelle støttesystemer på computer
anvendes digitalt kamera, skanner og netadgang.
Vi bruger følgende programmer:
PIC database
Boardmaker
Et billedbehandlingsprogram
(fx Paint Shop Pro, Irfan View el. lign.)
På Internettet kan man nemt finde billeder, der svarer
til den udflugt, man skal på. Fx Cirkus Benneweis,
Kvickly og Zoo. Men med et stykke papir og en blyant
kan du også støtte barnet. Irfan View er desuden et
gratis program (freeware), som man kan bruge til at
justere billedstørrelse, før man indsætter billeder i
Boardmaker.
Til forældre, der gerne vil arbejde med visuel støtte i
hjemmet, kan vi varmt anbefale bogen: Hverdagspædagogik
– om visuel støtte til børn med autisme
Af Pernille Dyrberg og Maria Vedel
Udgivet af Center for Autisme, 2002.
HIT4 2002