Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Køn, etnicitet og barrierer for integration, Fokus på uddannelse ... - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
For de etniske minoritetspiger ser manøvreringen mellem <strong>uddannelse</strong>ssystemets<br />
krav <strong>og</strong> de krav, der møder dem i familien <strong>og</strong> den etniske gruppe ud til at <strong>for</strong>egå<br />
lettere end den gør <strong>for</strong> de etniske minoritetsdrenge. Meget tyder således <strong>på</strong>, at piger<br />
med anden etnisk baggrund i højere grad end drengene med samme baggrund<br />
<strong>og</strong> i højere grad end danske/norske unge bryder den sociale arv <strong>og</strong> tager mere <strong>uddannelse</strong><br />
end deres <strong>for</strong>ældre (Lødding, 2003, Knocke <strong>og</strong> Hertzberg, 2000, Seeberg,<br />
2002a, Pihl 1998, Larsen, 2004, Schmidt <strong>og</strong> Jakobsen, 2000, Husted et al., 2000,<br />
Hummelgaard et al., 2002 <strong>og</strong> Rosholm et al., 2002).<br />
Mændenes kønsroller – en ulempe i <strong>uddannelse</strong>ssystemet?<br />
Mændene har altså i modsætning til kvinderne større frihed til at deltage i et ungdomsliv<br />
uden <strong>for</strong> familien <strong>og</strong> er i højere grad sammen med kammerater i fritiden.<br />
Dette fritidsliv koster både penge <strong>og</strong> tid, som medfører, at der er mindre overskud<br />
til lektielæsningen. Derudover henter etniske minoritetsdrenge i højere grad end<br />
etniske minoritetspiger personlig bekræftelse <strong>og</strong> identitet i fritidslivets fællesskab<br />
med kammerater <strong>og</strong> kompenserer derved <strong>for</strong> deres lave status i <strong>uddannelse</strong>ssystemet.<br />
Det betyder, at deres muligheder <strong>for</strong> at få frihed <strong>og</strong> identitet i fritiden er med<br />
til at modarbejde deres <strong>integration</strong> i <strong>uddannelse</strong>ssystemet (Knocke <strong>og</strong> Hertzberg,<br />
2000).<br />
Mændene synes derudover at have nemmere ved at få adgang til arbejde, der ikke<br />
kræver så lang en <strong>uddannelse</strong>, <strong>og</strong> de traditionelt mandlige ungdoms<strong>uddannelse</strong>sretninger<br />
er mere praktisk betonede <strong>og</strong> lettere at bruge uden videre<strong>uddannelse</strong> <strong>på</strong><br />
arbejdsmarkedet til en højere løn, end kvinderne vil kunne opnå med en tilsvarende<br />
mængde <strong>uddannelse</strong> (Opheim <strong>og</strong> Støren, 2001). Derudover har <strong>for</strong>sørgerrollen<br />
blandt n<strong>og</strong>le etniske minoritetsgrupper meget høj status, hvilket får især tyrkiske<br />
mænd til at fravælge <strong>uddannelse</strong> <strong>for</strong> hurtigere at kunne bidrage til familiens <strong>for</strong>sørgelse.<br />
Det gælder den familie, de er vokset op i <strong>og</strong> især, hvis de selv stifter familie<br />
(Knocke <strong>og</strong> Hertzberg, 2000). Tidlige ægteskaber har der<strong>for</strong>, som allerede<br />
nævnt, <strong>og</strong>så en betydning <strong>for</strong> mændenes muligheder <strong>for</strong> at fuldføre en <strong>uddannelse</strong>.<br />
En del etniske minoritetsgrupper lægger d<strong>og</strong> stor vægt <strong>på</strong>, at deres børn <strong>og</strong> især<br />
mændene får en prestigegivende <strong>uddannelse</strong>. På grund af indvandrer<strong>for</strong>ældrenes<br />
begrænsede kendskab til de skandinaviske <strong>uddannelse</strong>ssystemer er det få <strong>uddannelse</strong>r,<br />
de kender <strong>og</strong> sætter pris <strong>på</strong>, at deres sønner tager. Medicinstudiet er fx i høj<br />
kurs ligesom jura er det. Da disse <strong>uddannelse</strong>r kræver høje karakterer <strong>og</strong> en meget<br />
stor arbejdsindsats, sker det, at mændene falder fra disse <strong>uddannelse</strong>r <strong>og</strong> får et<br />
selvtillidsknæk ved ikke at have kunnet leve op til deres <strong>for</strong>ældres ambitioner<br />
(Seeberg, 2002). Seeberg hævder, at den mindre fokus <strong>på</strong> kvindernes <strong>uddannelse</strong><br />
kan være en hjælp <strong>for</strong> kvinderne, der måske får et mere harmonisk ungdomsud-<br />
38 UDDANNELSE