ØGER VI KVALITETEN - Danske Erhvervsskoler

INNOVATION 

GENNEM 

PARTNERSKAB 

KOLD COLLEGE: 

SÅDAN 

ØGER VI 

KVALITETEN 

nr. 2 juni 2012 

SUNDHED PÅ 

SKEMAET 

+ 

Teams er nøglen til indlæring 

Kursus for formænd

INDHOLD 

02 LEDER: Uden uddannelse duer vi ikke 

03 Kurser for fremtidens bestyrelsesformand - og andre 

04 Kort nyt 

07 Årsmøde hos Danske Erhvervsskoler - Lederne 

TEMA 

10 Kvalitet 

12 Kvalitet og vækst går hånd i hånd 

14 Tag kontrol over din kvalitet 

18 VOXPOP: Hvad er kvalitet for dig? 

20 INTERVIEW: Claus Nyggaard 

22 Aktive og professionelle 

24 Innovation gennem partnerskab med erhvervslivet 

26 Teams er nøglen til indlæring og mindre frafald 

28 Tabere eller overlevere 

32 Nyt skoleløb for ungdomsuddannelse 

33 Sund livsstil på erhvervsskolen 

34 ELEVPORTRÆT: Zacharias Polonius 

36 KLUMME: SkillsDenmark viser vejen 

InnovatIon 

gennem 

partnerskab 

Kold College: 

SÅDAN 

ØGER VI 

KVALITETEN 

nr. 2 juni 2012 

+ 

sUnDHeD pÅ 

skemaet 

Teams er nøglen til indlæring 

Kursus for formænd 

Danske Erhvervsskoler er 

erhvervsskolernes blad og 

udgives af Danske Erhvervsskoler. 

ISSN: 1904-9927 

Forside: Stine Willadsen 

Foto: Kasper Kamuk 

Redaktion: 

Ingrid Behrndt Andersen 

(ansvarshavende redaktør) 

Tlf. 33 86 23 17 

E-mail iba@danskeerhvervsskoler.dk 

Annika Yderstræde 

(journalist) 

Tlf. 33 86 23 14 

E-mail ay@danskeerhvervsskoler.dk 

Jørn Ibsen (DE-B) 

Dorte Skovgaard Wihre (DE-L) 

Mogens Jørgensen (AMU) 

Adresse: 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne 

Vigerslev Allé 18 

2500 Valby 

2 | Danske Erhvervsskoler | Nr. 2 2012 

Annoncer: 

AC Annoncer 

Tlf. 86 28 03 15 

Abonnement: 

Charlotte Berg 

Tlf. 33 86 23 20 

E-mail cb@danskeerhvervsskoler.dk 

Abonnement 2012: 

212,50 kr. inkl. moms 

Oplag: 

4.300 eksemplarer 

Layout og grafisk produktion: 

Magasinværkstedet 

Jernholmen 42A, 2650 Hvidovre 

Tryk: 

KLS Grafisk Hus A/S 

UDEN UDDANNELSE 

DUER 

VI KAN SOM LAND IKKE LEVE MED, at en stigende del af befolkningen 

er uden for arbejdsmarkedet eller må konkurrere med Kina og 

Indien på timelønnen. Uanset politisk ståsted forekommer de sociale 

omkostninger ganske enkelt for høje. Skal vi sikre den største del af 

den voksne befolkning en blivende plads på arbejdsmarkedet, forekommer 

det derfor indlysende, at et kontinuerligt uddannelsesløft 

er nødvendigt. Derfor har LO ret, når man taler varmt for behovet for 

det såkaldt dobbelte løft, hvor ufaglærte løftes til faglært niveau og 

faglærte samtidig løftes. 

Men på trods af at Danmark i mange år har haft et af verdens mest 

fleksible og gunstige efteruddannelsessystemer – AMU – så har det 

AMU-systemet er verdens bedste til at 

flytte arbejdskraft horisontalt, men knap 

så godt til at opkvalificere vertikalt 

ikke i tilstrækkelig grad opnået den folkelige opmærksomhed, det 

kunne fortjene. AMU-systemet er verdens bedste 

til at flytte arbejdskraft horisontalt, men knap så 

godt til at opkvalificere vertikalt. Her ser jeg dog 

udviklingsmuligheder, og jeg noterer mig med 

tilfredshed en politisk vilje i den nuværende 

regering til at nytænke uddannelsessystemets 

evne til at flytte ufaglærte til faglært niveau. 

For nylig igangsatte MBU også en kampagne 

for kendskab til VEU-centrene, fordi 

”for få danskere kender til centrene 

og mulighederne for at få råd og 

vejledning om voksen- og efteruddannelse.” 

Opmærksomhed om VEU er centralt 

og vigtigt. Et massivt kompetenceløft af 

arbejdsstyrken stiller også nye krav til 

vejledningsindsatsen, og her har vi brug for 

at få undersøgt, hvordan vi vejleder dem, 

der har været længe på arbejdsmarkedet 

og nu skal have uddannelse for at blive 

faglærte. Gøres det bedst via e-vejledning, 

som har særdeles gode resultater generelt 

eller skal der satses yderligere på fysisk 

vejledning over for denne gruppe? 

Vejledningsområdet herhjemme fremstår i 

forvejen for den enkelte – sagt i al respekt 

– temmelig fragmenteret. Måske var det en 

overvejelse værd at undersøge hele systemet 

og finde ud af, hvem der faktisk løfter opgaven 

med held? 

Peter Amstrup 

Formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne 

VI IKKE

Kurser for 

fremtidens 

bestyrelsesformand 

– og andre… 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne tilbyder nu kursus i godt formandsarbejde. 

Af Ingrid Behrndt Andersen 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne (DE-B) har sammen 

med Pluss – Leadership udviklet et kursus under titlen, "Fremtiden 

bestyrelsesformand – leder af bestyrelsesmødet eller 

leder af bestyrelsen"s? 

Kurset er målrettet formænd, næstformænd og andre interesserede 

bestyrelsesmedlemmer, der sidder i bestyrelserne på de selvejende 

erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. 

Hvorfor et formandskursus? 

Baggrunden for kurset er et stadig øget fokus på udvikling og professionalisering 

af skolernes bestyrelsesarbejde, og det kræver særlige 

kompetencer, ikke mindst af formanden. 

- Bestyrelsesformanden gør en kolossal forskel på det gode og 

det mindre gode bestyrelsesarbejde. Den gode formand skal være 

kompetent på mange fronter. Han eller hun skal kunne aktivere 

bestyrelsen, sikre at de enkelte medlemmer kommer i spil, tænke 

langsigtet strategisk, og over for direktør og ansatte skal han kunne 

udøve sparring måske ligefrem coaching, fortæller Jørn Ibsen, chefkonsulent 

i Danske Erhvervsskoler. 

NYHED | KURSUS 

Indhold på kurset 

Kurset for fremtidens bestyrelsesformand bliver af én dags varighed, 

og som deltager vil man med afsæt i det professionelle 

og værdiskabende bestyrelsesarbejde få input til udvikling af formandsrollen. 

- Deltagerne vil blandt andet blive præsenteret for konkrete 

værktøjer, der kan hjælpe en til at træde tydeligere i karakter som 

formand, fx over for den samlede bestyrelse,. Der vil blive fokus 

på, hvordan man kan udvikle sin rolle som strateg og bindeled 

mellem centrale samarbejdspartnere og aktører i omgivelserne 

samt, hvordan man kan udvikle samarbejdet med den daglige leder 

på skolen, fortæller Jørn Ibsen. 

Første kursus afholdes i Købnhavn den 27. september. Info 

om tilmelding vil følge i DE-B’s nyhedsbrev i juni. 

Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på www.danskeerhvervsskoler.dk 

Nr. 2 2012 | Danske Erhvervsskoler | 3

KORT NYT 

MARKEDSFØRINGSKONFERENCE 

Mere end 80 markedsførings- og 

kommunikationsansvarlige fra en 

lang række erhvervsskoler var sam- 

let i Odense i begyndelsen af maj til 

markedsføringskonference. Konferen- 

cen blev afholdt af Erhvervsskolernes 

Forlag, og det overordnede tema var 

brug af sociale medier i markedsfø- 

ringen af erhvervsuddannelser. 

Ud over networking skolerne imellem var der en lang række af interessante 

oplæg,blandt andet fra Niels Brock, der fortalte om deres brug af sociale medier i 

årets kampagne, der skal få flere unge til at vælge handelsgymnasiet. Du kan se deres 

kampagnefilm på www.brockspot.dk 

Ønsker du at læse mere om konferencen og se nogle af oplæggene, ligger de på 

www.ef.dk 

FRA UVM.DK: EN IHÆRDIG INDSATS GAV FLERE UDDANNELSESAFTALER 

I 2010 gik Region Nordjylland og de nordjyske erhvervsskoler ind i kampen 

om flere praktikpladser. Det gjorde de med kampagnen ”Ta’ en elev. Det 

betaler sig”. Visionen var i 2010 at skaffe 20 procent flere praktikpladser end i 

2009. Og det nåede man. 

Projektet blev til i et samarbejde mellem Region Nordjylland og alle de 

nordjyske erhvervsskoler. I fællesskab fik de gjort opmærksom på, at den 

lokale udbyder af erhvervsuddannelserne kan være behjælpelig med at få en 

uddannelsesaftale i stand hurtigt og problemfrit. 

UDSATTE UNGE FIK SMAG FOR UDDANNELSE 

Siden starten af januar har otte unge fra Roskilde smagt på 

forskellige uddannelser på Roskilde Tekniske Skole. De unge 

kommer fra Daruplund, som er et beskæftigelsestilbud for 

skrøbelige unge 18-25-årige i Roskilde Kommune. 

Over godt tre måneder har de otte unge været på forskellige 

afdelinger på Roskilde Tekniske Skole for at "smage" lidt på de 

mange erhvervsuddannelser, som skolen tilbyder. 


Anne Samuelsen, der er virksomhedskonsulent på Roskilde 

Tekniske Skole håber på, at forløbet kan give de unge mod på 

at starte på en uddannelse: 

- Målet med ”skoleøvebanen”, som vi kalder det, har været at 

give de unge lysten tilbage. Og det ser ud til, at flere af dem 

har fået smag for at gå i skole igen, hvilket er meget glæde- 

ligt, fortæller hun. 

KØBENHAVN SÆTTER IND 

FOR AT SKAFFE 

PRAKTIKPLADSER 

Næsten 4000 unge i hovedstadsområdet 

mangler en praktikplads, og derfor sætter 

landets største kommune nu ind med en 

ekstraordinær indsats for at skaffe flere 

praktikpladser. 

Indsatsen består i det, som kommunen 

kalder en ”offensiv kontakt til små og 

mellemstore virksomheder”. Konkret tilbyder 

kommunen blandt andet administrativ 

bistand til små virksomheder, der 

gerne vil have lærlinge. Derudover yder 

man en særlig indsats for at skabe et 

godt match mellem lærling og mester, så 

arbejdsgiveren også har lyst til fremover 

at have lærlinge. Kommunen forsøger 

også at gøre firmaerne opmærksomme 

på, at de kan dele en lærling. For 

mange firmaer er udfordringen, at 

de ikke tør binde sig til en lærling i 

flere år, hvis de er usikre på, om der 

er arbejde nok. Det problem kan 

firmaerne slippe for ved at have 

lærlinge til deling. På landsplan 

mangler næsten 10.000 unge 

på erhvervsuddannelserne en 

praktikplads, viser de nyeste tal 

fra Undervisningsministeriet.

NY KAMPAGNE SKAL 

UDBREDE KENDSKABET 

TIL VEU-CENTRENE 

Ministeriet for Børn og Undervisning og Social- og 

Integrationsministeriet har lanceret undervisningspak- 

ken ”I 7 sind”, der kan hjælpe unge til valg af fremtidig 

uddannelse. Hvordan griber jeg fremtiden an? Hvad er 

mine kompetencer? Hvad vil jeg? Det er bare nogle af 

de mange spørgsmål, unge stiller sig selv, når de 

skal vælge en uddannelse. 

Pakken, der består af syv korte film med tilhø- 

rende opgavesæt og lærermateriale, henven- 

der sig til elever i udskolingen og de første 

årgange i ungdomsuddannelserne. 

De syv film portrætterer primært unge med 

Børne- og undervisningsmini- 

steren vil med en ny kampag- 

ne sikre, at flere bruger lan- 

dets VEU-centre som indgang 

til voksen- og efteruddannel- 

se. Regeringen har som mål, 

at medarbejdere og ledige 

skal opkvalificeres i tæt sam- 

arbejde med virksomhederne. 

Kampagnen om VEU-centrene 

kører i maj og juni 2012 og vil 

blandt andet bestå af reklamer på busser og togstationer, annoncer i 

fagblade samt videoklip på VEU-centrenes hjemmeside. 

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini understreger, at 

et øget kendskab til VEU-centrene blandt danskerne er vigtigt – ikke 

bare for den enkelte, men også for, at Danmark kan stå stærkt i konkur- 

rencen om dygtig arbejdskraft: 

- Med VEU-centrene er der skabt én indgang til voksen- og efterud- 

dannelse i Danmark. Det er med andre ord gjort nemt for både virk- 

somheder, ansatte og ledige, der ønsker opkvalificering. Det er regerin- 

gens målsætning, at flere ufaglærte skal have en kompetencegivende 

uddannelse. Samtidig ønsker vi, at både ufaglærte og faglærte skal 

have mulighed for at løfte deres faglighed gennem løbende praksisnær 

efteruddannelse. De målsætninger skal VEU-centrene være med til at 

løfte, og derfor er det vigtigt, at danskerne kender til centrene, siger 

Christine Antorini. 

BERLINSPECIALISTEN 

Danmarks førende i grupperejser til Berlin 

Kombinerer studietur og undervisning 

Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk 

www.berlinspecialisten.dk 

UDDANNELSE BETALER SIG 

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

viser, at erhvervsuddannelserne generelt er de uddannel- 

sesretninger, der hurtigst er betalt tilbage til statskassen. En 

elektriker skal fx kun være på arbejdsmarkedet i gennem- 

snit 0,3 år, for at tjene sig selv hjem. Til sammenligning lig- 

ger tilbagebetalingstiden i gennemsnit på 6,4 år for de korte 

videregående uddannelser, på 7,7 år for de mellemlange og 

syv år for de lange uddannelser. 

Tallene skal dog tages med visse forbehold. Noget af det, 

der spiller ind, er størrelsen af udbuddet af de uddannede 

inden for de forskellige fag. Tallene stammer da også fra 

2009 – et år præget af økonomisk krise. 

Når unge er i syv sind om uddannelse 

Foto: Jacob Gyldenløve Aaen 

etnisk minoritetsbaggrund, men opgavesættene 

henvender sig til alle unge. Materialet kan bruges i 

fagene dansk, samfundsfag, uddannelses-, erhvervs- 

og arbejdsmarkedsorientering (UEA), UU-vejled- 

ning samt tværgående projekter. 

Materialet (publikation og film) kan frit 

hentes på www.emu.dk 

Hele undervisningspakken med publi- 

kation og dvd kan bestilles gratis mod 

betaling af porto og ekspedition på 

www.schultzboghandel.dk 


KORT NYT 

RUBEN KROGH FRA VEJLE HANDELSSKOLE 

FIK REG LAB’S ERHVERVSUDVIKLERPRIS 

Ruben Krogh, uddannelsesvejleder på Vejle 

Handelsskole, modtog i maj måned REG 

LAB’s Erhvervsudviklerpris. Ruben Krogh fik 

prisen for sin helt ekstraordinære indsats for 

unge iværksættere. 

REG LAB’ bestyrelse begrundede deres 

valg af Vejle Handelsskole og Ruben Krogh 

med følgende ord: 

”REG LAB’s bestyrelse har valgt at give 

årets erhvervsudviklerpris til Ruben Krogh for 

hans indsats på Vejle Handelsskole. Det skyldes, 

at hans indsats og initiativer er exceptionelle 

og bør udbredes til hele erhvervssko- 

Erhvervsskolen Tradium i Randers er et 

mønstereksempel på, hvordan man aktivt 

og konkret ruster både studerende og un- 

dervisere til globaliseringens udfordringer. 

Derfor har skolen nu fået FUHUs Internatio- 

naliseringspris på 100.000 kr. 


lesektoren. Erhvervsudviklerprisen er også til 

skolen, da de har skabt mulighederne for et 

særligt innovations- og iværksættermiljø – 

og for at skabe en stærk infrastruktur for de 

unge iværksættere, så de fremadrettet kan 

udvikle deres virksomheder. Indsatsen i Vejle 

udmærker sig ved at bygge på et personligt 

engagement og kombineret med de unges 

gå-på-mod, så de kommer igennem en vigtig 

læringsproces om iværksætteri, som kan 

medvirke til at gøre dem til succesrige iværksættere. 

Disse aspekter er meget vigtige for 

Danmarks fremtid. ” 

TRADIUM FIK FUHU’S INTERNATIONALISERINGSPRIS 

Her overrækkes prisen til Tradiums adm. direktør Tage Andersen af formand for FUHU, Charlotte 

Mark. Til venstre FUHUs protektor, H.K.H. Prins Joachim, og Tradiums vicedirektør Lars Michael 

Madsen med blomster. Internationaliseringsprisen gives til nyskabende initiativer, der kan videreudvikle 

internationaliseringen på uddannelsesområdet. Foto: FUHU. 

Årsagen til, at Tradium får Internationali- 

seringsprisen er ifølge FUHU (Foreningen 

til unge handelsmænds uddannelse), at 

Tradium meget aktivt og konkret møder 

udfordringerne fra globaliseringen i under- 

visningen. 

REG LABS 

ERHVERVSUDVIKLERPRIS 

2012 

REG LAB uddeler hvert år ”REG LABs Erhvervsudviklerpris”. I år går prisen til Uddannelses- 

leder Ruben Krog, Vejle Handelsskole, for en fantastisk indsats for unge iværksættere. 

Ruben Krog inspirerer, uddanner og giver forretningsmæssige kompetencer til de unge 

iværksættere. Det er en exceptionel indsats, der rækker langt ud over skolen selv og 

medvirker til at etablere nye og innovative virksomheder i hele Danmark. 

REG LABs Erhvervsudviklerpris 2012 

Med erhvervsudviklerprisen ønsker REG LABs bestyrelse 

at sætte fokus på personer, organisationer og initiativer, der 

fortjener anerkendelse for at have gjort en forskel for den regionale 

erhvervsudvikling. Vejle Handelsskoles indsats – og særligt 

Ruben Krogs personlige indsats - lever til fulde op til dette. 

Begrundelse 

REG LABs bestyrelse begrunder deres valg af Vejle Handelsskole 

og Ruben Krogs iværksætterindsats på denne måde: 

REG LABs bestyrelse har valgt at give årets 

erhvervsudviklerpris til Ruben Krog for hans indsats 

på Vejle Handelsskole. Det skyldes, at hans 

indsats er exceptionel og bør udbredes til hele 

erhvervsskolesektoren. Erhvervsudviklerprisen gives til skolen 

for at skabe mulighederne for et særligt innovations- og iværksættermiljø 

– og for at skabe en stærk infrastruktur for de unge 

iværksættere, så de fremadrettet kan udvikle deres virksomheder. 

Indsatsen i Vejle udmærker sig ved at bygge på et personligt 

engagement og kombineret med de unges gå-på-mod, så de 

kommer igennem en vigtig læringsproces om iværksætteri, som 

kan medvirke til at gøre dem til succesrige iværksættere. Disse 

aspekter er meget vigtige for Danmarks fremtid! 

Hvad består iværksætterindsatsen i? 

Vejle Handelsskole har i 10 år arbejdet professionelt og 

fokuseret med at skabe et stærkt iværksætter- og innovationsmiljø. 

Konkret har skolen udviklet en bred palet af tilbud til børn 

og unge, der opmuntrer og udvikler kompetencer inden for 

innovation og iværksætteri – og skaber reel mulighed for, at 

unge mennesker kan udvikle deres virksomheder. 

Vejle Handelsskole har sammen med centrale erhvervsfremmeaktører 

skabt en unik kobling mellem innovations- og iværksættermiljøet 

på skolen, Young Enterprise (Fonden for Entreprenørskab), 

Vejle Erhvervsudviklings tilbud til iværksættere bl.a. 

gennem initiativet Åbne Faciliteter og IDEA House i Vejle, der 

tilbyder et kontor- og rådgivningsmiljø for iværksættere under 

uddannelse. 

– I FUHUs priskomite ønsker vi at aner- 

kende en uddannelsesinstitution, som 

har en klar vision om internationalise- 

ring af uddannelserne. En skole, hvor alle 

uddannelser skal have et internationalt 

aspekt – også de tekniske uddannelser, 

der måske er kendetegnet ved en min- 

dre grad af internationalisering. Tradium 

leverer omfattende udveksling både af 

elever og undervisere og god integra- 

tion af de studerende både i uddannelser 

og praktik og indkvartering hos lokale 

familier, hvilket giver en meget direkte 

oplevelse af lokal kultur, siger Charlotte 

Mark, formand for FUHUs priskomité og 

til daglig managing director i Microsoft 

Denmark. 

– Vi er meget beærede og stolte over at 

modtage så flot en pris for vores arbejde 

med at give uddannelserne på Tradium 

et internationalt præg. Prisen bekræfter 

os i, at Tradium gør det helt rigtige, når 

vi satser på det internationale, siger ad- 

ministrerende direktør Tage Andersen, 

Tradium.

DE-L | ÅRSMØDE 

Af Dorte Skovgaard Wihre, Foto: Johnny Wichmann 

ÅRSMØDE HOS 

Danske Erhvervsskoler - Lederne 

Danske Erhvervsskoler – Lederne holdt årsmøde. Temaet var det erhvervsrettede DNA, 

hvilket blev diskuteret flittigt på en række meget forskelligartede sessioner. Læs her et 

par udpluk fra dagen. 

8 | Danske Erhvervsskoler | Nr. 2 2012

Erhvervsskoler 

nytænker praktik 

En lang række erhvervsskoler har søgt midler til udvikling af 

nye samarbejdsformer, klyngemodeller og praktikpladscen- 

tre. Og på DE-L’s årsmøde præsenterede flere skoler deres 

konkrete initiativer. Selv om skolerne kun har været i gang 

nogle få måneder, tegner der sig allerede et spændende bil- 

lede med nogle interessante og meget positive erfaringer. 

Skive Handelsskole, IBC Kolding og EUC fortalte om deres 

erfaringer med partnerskabsaftaler, samproduktion og ud- 

dannelsesgaranti-teams. 

Man kan følge og læse meget mere om de enkelte projek- 

ter og deres resultater på www.skolepraktik.dk. 

De unge skal have praktik- 

pladser, mens de voksne 

skal bruge deres tidligere 

praktiske erfaringer og 

kombinere dem med mere 

skolegang. Det var et af de 

forslag, de to uddannelses- 

ministre, børne- og under- 

visningsminister Christine Antorini og uddannelsesminister Morten 

Østergaard, kom med på årsmødet. Forslaget skal medvirke til at 

gennemføre uddannelsesgaranti for alle på erhvervsuddannelser- 

ne, sagde Christine Antorini. 

Unge og voksne skal 

behandles forskelligt 

- Derfor er det så vigtigt at få god praktikaftale på plads i 

forbindelse med trepartsforhandlingerne, så man som ung har 

en oplevelse af, at man også kan blive færdig. I den forbindelse 

skal vi også med uddannelsesgaranti som overskrift overveje at 

etablere henholdsvis et ungdomsspor og et voksenspor på er- 

hvervsuddannelserne. De voksne har måske noget erhvervserfa- 

ring i forvejen, så man kunne forestille sig, at praktik er noget, 

de unge skal have, mens de voksne har brug for mere skole og 

vi kunne revitalisere GVU, sagde Antorini med henvisning til, at 

gennemsnitsalderen nu er 21 år på erhvervsuddannelserne, så 

der bliver flere voksne elever. 

”Alle burde have en 

erhvervsklasse” 

Årsmødet i Danske Erhvervsskoler-Lederne havde det er- 

hvervsrettede DNA som tema i år. Derfor åbnede Daniel Lar- 

sen, elev i 9. klasse og erhvervsklassen Føniks i Fuglebjerg 

ved Næstved, årsmødet med at fortælle, hvorfor netop det 

erhvervsrettede og muligheden for praktikophold allerede 

i folkeskolens sidste klasser havde været så værdifuldt for 

ham. 

- Alle folkeskoler burde have en erhvervsklasse, fordi det 

motiverer, og jeg er blevet meget gladere for 

at komme i skole. Nu kommer jeg hver 

dag, men inden erhvervsklassen havde 

jeg nok pjækket halvandet år, fortalte 

Daniel Larsen, som også havde skif- 

tet uddannelsesplaner undervejs i er- 

hvervsklassen. Fra starten ville han være 

mekaniker, men nu gik planerne i ret- 

ning af at blive tjener efter et prakti- 

kophold på DFDS-færgen til Oslo. 

Daniels lærer og leder af 

erhvervsklassen, Kenneth 

Smith, fortalte om et 

godt samarbejde med 

den lokale erhvervssko- 

le, der gav mulighed 

for at give eleverne 

en lettere overgang 

fra folkeskolen til ung- 

domsuddannelsen.

T E M A 



TEMA | KVALITET 

Kvalitet 

vækst 

og 

går hånd i hånd 

Fokus på vækst på erhvervsskolerne bidrager 

ikke kun til udvikling i det lokale erhvervsliv. 

Det er også med til at øge kvaliteten på de 

erhvervsrettede uddannelser. 


En arbejdsgruppe under Danske Erhvervsskoler 

– Lederne (DE-L) har netop nu fokus på at kortlægge, 

hvordan erhvervsskolerne bedst muligt 

kan bidrage til at skubbe væksten i Danmark i gang. 

- Og det er ikke kun til gavn for erhvervslivet, det 

højner også kvaliteten på uddannelserne. 

Peter Enevold, direktør på TietgenSkolen, næstformand 

i DE-L og formand for Ledernes vækst-arbejdsgruppe 

fortæller her om gruppens foreløbige 

konklusioner. 

- Vi har nedsat vækstgruppen, fordi vi ønsker øget 

fokus på, hvordan erhvervsskolerne kan bidrage til 

væksten i Danmark, både på foreningsplan, på det 

politiske plan og ikke mindst på den enkelte skole, 

fortæller Peter Enevold. 

Mere end uddannelse 

Fra politisk hold har erhvervsskolerne hidtil primært 

været tiltænkt en rolle i forhold til at sikre det fremtidige 

uddannelsesniveau først på ungdomsuddannelserne, 

men selvfølgelig også på voksen- og efteruddannelsesområdet. 

- Selv om vi ønsker mere fokus på vækst er kerneydelsen 

naturligvis fortsat at levere uddannelse på 

højt niveau. Men erhvervsskolerne har langt mere 

at tilbyde i forhold til en vækstdagsorden, og det er 

helt nødvendigt at udvikle på de muligheder, ikke 

mindst fordi det samtidig styrker det erhvervsfag- 


lige DNA, der kendetegner vores erhvervsrettede 

uddannelser og højner kvaliteten i uddannelserne, 

siger Peter Enevold. 

Men hvordan? 

Men hvad er det så, erhvervsskolerne kan spille 

ind med på en vækstdagsorden? Ja, ifølge 

DE-L er der rigtig mange veje at gå, men det 

handler primært om fire områder foruden naturligvis 

egentlig uddannelse. 

- Arbejdsgruppens anbefalinger kommer 

til at gå i retning af, at erhvervsskolerne bør 

målrette en del af undervisningen, så de bevidst 

danner grobund for det, vi kalder vækstiværksættere. 

Vi bør have fokus på at styrke 

innovation, både som fag for de studerende, 

men også som formidlere af ny viden ud til 

virksomhederne, siger Peter Enevold. 

Derudover anbefaler gruppen, at skolerne 

kan bidrage til at højne produktivitet i små og 

mellemstore virksomheder, fx via tilbud om 

brugerdreven kompetence gennem partnerskaber. 

Ligesom der er et stort behov for, at 

skolerne bidrager i forbindelse med udvikling 

og sparring i forhold til udvikling af ny teknologi 

og prototyper, fortæller Peter Enevold. 

Vækst i praksis 

Et eksempel på en meget vellykket kombination 

af kvalitetsløft, innovation og vækst er 

det nye nul-energihus på EUC Nord i Thisted. 

- Nul-energihuset i Thisted er et meget 

vellykket eksempel på, hvordan innovation, 

vækst og spændende undervisning går hånd 

i hånd. Klimahuset er tegnet af en elev, og 

bygget med de nyeste teknologier inden for 

klimavenligt byggeri. I praksis giver det nu 

lokale håndværkere mulighed for at stifte bekendtskab 

med disse teknologier, og eleverne 

er sikret den nyeste viden inden for området. 

Den slags projekter ser jeg store potentialer i, 

forklarer Peter Enevold. 

En lang række andre erhvervsskoler har gjort 

sig værdifulde erfaringer inden for vækst og 

innovation, erfaringer andre skoler kan have 

gavn af. 

- Mange erhvervsskoler er allerede i fuld 

gang og har nogle meget spændende projekter 

i gang, blandt andet Tech College Aalborg, 

Herningsholm og Selandia er nogle af dem, 

der er langt fremme i forhold til at tænke 

vækst ind i skolens arbejde. Men der er også 

skoler, der endnu ikke tænker i vækst og innovation, 

og deres bestyrelser og ledelser vil 

vi meget gerne inspirere til at gå i gang, til 

gavn for både elever og lokalmiljø, understreger 

Peter Enevold 

Vækstgruppen planlægger at komme med 

en række konkrete ideer og opfordringer til 

erhvervsskolerne på DE-L’s direktørmøde i 

oktober. 

DANSKE ERHVERVSSKOLER HAR 

FOKUS PÅ VÆKST 

Danske Erhvervsskolers vækstgruppe 

arbejder i to retninger: Den interne oprustning, 

som skal munde ud i en række 

anbefalinger til erhvervsskolerne i 

forhold til, hvordan de kan gribe arbejdet 

med vækst og innovation an, samt 

politisk lobbyarbejde, der skal sikre 

politikernes velvilje og opbakning til 

erhvervsskolernes bidrag til væksten i 

Danmark. 

Vækstgruppen planlægger ast offentliggøre 

en række konkrete ideer 

og opfodringer til erhvervsskolerne på 

deres direktørmøde i oktober. 

DEA: ”LAV EN STRATEGI FOR ARBEJ- 

DET MED VÆKST” 

Vækst var et af temaerne på en session 

på Danske Erhvervsskoler – Ledernes 

årsmøde i maj. Der præsenterede 

Bjarne Lundager, vicedirektør 

i tænketanken DEA, resultaterne fra 

undersøgelsen ”Erhvervsskoler på nyt 

arbejde” som DEA, i samarbejde med 

Danske Erhvervsskoler, offentliggjorde 

tidligere på året. Undersøgelsen handler 

om erhvervsskolernes samspil med 

erhvervslivet om innovation og vækst. 

Den viser, der er et stort potentiale 

på erhvervsskolerne. 97 procent af 

alle uddannelsescheferne mener fx, 

at erhvervsskolerne skal være aktive 

medspillere i erhvervslivet, og hele 84 

procent mener, at det er erhvervsskolernes 

opgave at bidrage til innovation 

og vækst i erhvervslivet. 

- Men kun halvdelen af alle erhvervsskoler 

har en strategi for, hvordan 

de vil gøre det, så det er et af de 

steder, hvor vi med afsæt i undersøgelsen 

opfordrer til, at skolerne skal 

tage fat, sagde Bjarne Lundager. 

- Ligesom det ville være en rigtig 

god ide, hvis sektoren, fx Danske Erhvervsskoler, 

udarbejdede en national 

strategi for samspil mellem erhvervslivet 

om innovation og vækst. 

Opfordringen er hermed givet videre… 

DEA’s undersøgelsen kan downloades 

på www.dea.dk 


TEMA | TREPARTSFORHANDLINGER 

KVALITET 


Tag 

kontrol 

over din 

kval

På Kold College arbejder 

man systematisk med 

kvalitet. Det har blandt 

andet medført bedre 

undervisning, bedre 

karakterer og en af de 

bedste trivselsrapporter i 

landet. 

Af Anders Birch Breuning, 

Magasinværkstedet 

Foto: Kasper Kamuk 

itet 

Hans Skjerning, direktør for Kold College. 

Det er morgen på Kold College i Odense, 

og forårssolen stråler ind gennem 

klasseværelsets vinduer. Denne 

morgen er ligesom alle andre, og hold T1 

på grundforløbet ”Mad til mennesker” har 

faglig læsning og skrivning. Men selvom 

undervisningen finder sted i et almindeligt 

klasselokale, er her ingen klassisk tavleundervisning. 

Undervisningen er temainddelt 

og handler for tiden om grøntsager og frugter. 

Underviseren hæver stemmen: 

- T1, I ved, hvad I skal. Så det er bare at 

gå i gang. 

Eleverne sidder i grupper af fire og løser 

forskellige opgaver. I en af grupperne læser 

en elev højt af fagbogen, en anden refererer 

teksten og en tredje i gruppen identificerer 

de vigtigste ord. Så skifter rollerne, og 

den næste i gruppen læser op. Grupperne 

er sammensat af holdets underviser efter 

principperne om cooperative learning, så 

der er stærke og svage elever i hver gruppe. 

En anden gruppe sætter ord sammen med 

billeder af alverdens grøntsager og frugter, 

og en tredje gruppe besvarer spørgsmål til 

dagens tekst og finder på nye spørgsmål til 

den næste gruppe. 

- T1, så skifter vi, siger underviseren, og 

grupperne skifter, så de alle prøver alle aktiviteter, 

inden timen er forbi. 

Systematikken er fundamentet 

Denne form for undervisning er tilpasset 

T1-eleverne, der har svært ved at modtage 

traditionel undervisning. Skolens undervisere 

kunne se, at den klassiske undervisning 

ikke var effektiv nok, og at elevernes 

KOLD COLLEGE 

Kold College ligger i Odense og 

udbyder uddannelser inden for 

levnedsmiddel, jordbrug og me- 

jeri, HTX, akademiuddannelser 

og kurser. Skolen har cirka 1100 

årselever og 180 ansatte. 

faglige udbytte ikke var tilfredsstillende. 

Det skulle laves om. Det krævede en ekstra 

indsats af underviserne at omlægge undervisningen 

og udvikle nye undervisningsmaterialer, 

men resultatet er tydeligt. Eleverne 

får højere karakterer og klarer sig bedre til 

eksamen. Den nye undervisningsform er et 

resultat af den systematiske og analytiske 

tilgang til alle dele af uddannelsen. Kold College 

er den eneste erhvervsskole i Danmark, 

der lever op til kravene i ISO 9001:2008. En 

globalt anerkendt standard inden for kvalitetsstyring, 

der stiller en lang række krav til, 

hvordan man arbejder med kvalitet. 

- Vi er sat i verden for at udbyde uddannelse 

af bedste kvalitet - overhovedet, siger 

Hans Skjerning, direktør for Kold College. 

- Derfor er den systematiske tilgang alfa 

og omega. Det betyder, at vi har en klart 

formuleret politik omkring vores kvalitet, 

og at vi forpligter os til at følge udviklingen 

og handle på baggrund af det, vi ser. 

Vi italesætter på den måde vores problematikker, 

lærer af dem, bliver klogere og er 

i stand til at handle proaktivt i fremtiden, 

siger han. 

Den systematiske tilgang gælder ikke kun 

det, der foregår i undervisningslokalet. Det 

er alle processer, der har med uddannelsen 

at gøre. Lige fra vareindlevering og skolens 

køkken til rengøring og receptionen. 

- Alle facetter af uddannelsen er en del af 

elevernes uddannelse og derfor også en del 

af kvaliteten. Det systematiske værktøj har 

sneget sig ind alle steder og bliver brugt 

overalt i uddannelsen for at forbedre kvaliteten, 

siger Hans Skjerning. 



Vi er sat i 

verden for at 

udbyde uddannelse 

af 

bedste kvalitet 

- overhovedet, 


Lyt og lær – af dine elever 

Det er blevet formiddag, og hold T3 fra 

”Sundhed og idræt”-forløbet er i gang med 

øvelsen ”mise-en-place” i et af køkkenerne 

på Kold College. Det er processen før den 

endelige madlavning i en restaurant. Man 

forbereder sig og snitter ingredienser, for at 

være så klar som muligt, når bestillingerne 

begynder at komme. Inden længe begynder 

underviseren at kalde bestillinger ind til de 

enkelte grupper. Grupperne ved, hvad der 

er på menuen, men ikke hvilke retter de får 

bestilling på eller hvor mange. Retterne er 

nu ikke helt tilfældige – underviseren ved, at 

mange af eleverne gerne vil lave pandekager, 

så det er der blevet plads til på dagens 

menu. 

I takt med at underviseren begynder at 

give bestillinger, stiger tempoet i køkkenet. 

Det minder om en rigtig restaurant, og det 

er også meningen. Eleverne sætter pris på, 

at undervisningen er tæt på den opgave, der 

venter dem. 

Det ved man, fordi man spørger. Evaluering 

er en central del af det systematiske 

arbejde. Kold College har sammen med andre 

danske ungdomsuddannelser udviklet 

et spørgeskema, som de bruger årligt for at 

undersøge elevernes trivsel. Elevernes feedback 

indgår i skolens årlige kvalitetsrapport, 

der også indeholder statistik om det faglige 

niveau og fuldførelse. Evalueringen fremlægges 

for underviserne og bruges i tilrettelæggelsen 

af den fremtidige undervisning. 

Men en spørgeundersøgelse er ikke nok. 

- Vi kan måle på mange ting, men det 

giver os udelukkende kvantitative data. Det 

er kun et skema, og det er svært at bruge 

alene, siger kvalitetskoordinator Anette 

Chur. 

- Derfor er undersøgelsen også grundlag 

for en dialog med eleverne, hvor eventuelle 

problemer kan komme på banen direkte fra 

elevens egen mund. Hvis undersøgelsen viser, 

at de er utilfredse, kan vi finde årsagen 

i dialogen og derefter ændre det for at for-

edre undervisningskvaliteten, sige Anette 

Chur. 

Den form for elevkommunikation medvirker 

til, at Kold College for femte år i træk 

har de HTX-elever i landet, som ifølge trivselsundersøgelsen 

trives bedst. 

Lige så vigtigt som i en virksomhed 

Det betyder nu ikke, at kvalitetsudviklingen 

er i mål og stopper. Det er konstant 

nødvendigt at forbedre kvaliteten. Både 

til gavn for elever og samfund, men også 

fordi der er mere konkurrence om de unge 

end tidligere. Her er kvaliteten af uddannelsen 

central for at tiltrække elever. 

- Vi er overbevist om, at det betaler sig, 

for vores kvalitetssystem hjælper os med 

at udføre vores opgave så godt som muligt 

for hele tiden, at blive bedre, siger Hans 

Skjerning. 

- De unge kommer ikke af sig selv længere. 

Man skal have et godt renommés 

for at tiltrække dem. Kvalitet er dermed 

lige så gældende for os, som det er for en 

produktionsvirksomhed – hvis den ikke udvikler 

sig, forsvinder kunderne og hos os 

eleverne, siger han. 

ISO 9001:2008 

Certifikatet ISO 9001:2008 er 

bevis på, at man opfylder en 

række systematiske krav i ens 

kvalitetsarbejde. For Kold Col- 

lege betyder det blandt andet, 

at man har en klart formuleret 

kvalitetspolitik, at alle med- 

arbejdere arbejder efter den, 

at deres arbejde bliver målt 

ligesom elevernes trivsel og 

tilfredshed også måles og at 

alle beslutninger – der vedrører 

kvaliteten – skal træffes med 

baggrund i den indsamlede 

viden. 

Anette Chur, kvalitetskoordinator på Kold College. 



kvalitet 

Hvad er 

Magasinet Danske Erhvervsskoler 

har spurgt en række elever og 

undervisere på Kold College om, hvad 

kvalitet i undervisningen er for dem. 

MATHIAS DIUF, 17 ÅR, MAD TIL MENNESKER-GRUNDFORLØBET: 

STINE WILLADSEN, 21 ÅR, SUNDHED OG IDRÆT: 


- Det er, når jeg får mest muligt ud af under- 

visningen. Det gør jeg, når undervisningen er 

tilpasset mig – det vil sige, at der bliver taget 

hensyn til, hvordan jeg lærer bedst. For ek- 

sempel er vores boglige undervisning meget 

aktiv, og jeg har mulighed for at strække be- 

nene, hvis jeg har lyst. Kvalitet handler også 

for dig? 

Jeg skal motiveres og have stort udbytte 

- Det er kvalitet, når lærerne forsøger at finde 

nye alternative måder at lære os tingene på. 

Da vi for eksempel skulle lære om mineraler 

og vitaminer, skulle vi tegne og være krea- 

tive i stedet for at læse en bog og modtage 

gammeldags tavleundervisning. Det betyder, 

at man ikke kører sur i det. Men det er ikke 

Af Anders Birch Breuning, Magasinværkstedet 

om, at lærerne ikke forsøger at tvinge os, 

men prøver at motivere os. Jeg synes, det er 

lidt en blanding mellem motivation og tvang 

lige nu, men vi skal nok sige vores mening, 

og lærerne lytter også til os og tager det ind. 

Det er vigtigt. 

Både lærere og elever er ansvarlige 

kun lærernes ansvar at sørge for høj kvalitet. 

De kan ikke gøre noget uden eleverne. Det 

er elevernes ansvar at fortælle lærerne, hvis 

der er noget, som ikke fungerer, og det er læ- 

rerens ansvar at lytte. På den måde er både 

elever og lærere ansvarlige for undervisnin- 

gen og kvaliteten.

RASMUS JENSEN, 18 ÅR,DYREPASSER-GRUNDFORLØBET: 

KRISTIAN KARLBY, UNDERVISER, JORDBRUG: 

Jeg vil have et 

indblik i fremtiden 

- Det er kvalitet for mig, når undervisningen lig- 

ger tæt på det virkelige liv – erhvervslivet – og 

på den måde introducerer mig for de opgaver, vi 

skal ud og løse. For eksempel har vi åbent værk- 

sted her på dyrepasser-forløbet, hvor vi i grupper 

passer de dyr, vi har på skolen. Det giver et godt 

indblik i fremtiden, og jeg får en god mulighed for at prøve teori af i praksis. Det 

sociale på uddannelsen betyder også meget. Der er et godt sammenhold, og jeg 

går ikke alene. 

SUSANNE MEYER, UNDERVISER, LEVNEDSMIDDEL, KOLD COLLEGE: 

Vi skal være sikre på, 

at de kommer videre 

- Det er kvalitet, når undervisningen er tæt på 

det, der venter dem derude, og når man kom- 

binerer elevernes ønsker med undervisningsmå- 

lene. Det er også en stærkt motiverende faktor, 

at der bliver lyttet til deres ønsker. For eksempel 

har vi lavet en restaurant, hvor eleverne tjente 

penge, som gik til deres studietur. Det ligner er- 

hvervet meget med betalende kunder og serveringer, og de fik selv noget ud af 

det. Kvalitet er også, at vi sender dem videre på en ansvarlig måde. Nogle forløb 

svarer til en 10. klasses eksamen, og så skal eleverne vide, hvad de vil bagefter 

- om de vil i praktik eller for eksempel på gymnasiet. De skal også have en b-plan, 

så vi og de er sikre på, at de kommer videre i deres uddannelse. 

Vi skal være rollemodeller 

Det er kvalitet, når undervisningen gøres til 

en oplevelse. Det er nemt at gentage sin un- 

dervisning, når man har tilrettelagt den en 

gang, men så forsvinder nærværet og tæn- 

dingen. Så taber man lynhurtigt eleverne. 

Underviseren skal være en rollemodel for 

at inspirere og undervise eleverne bedst 

muligt. De sker kun, hvis vi taler elevernes 

PER OBLING, FAGLÆRER, SKOVBRUG: 

Klare mål giver 

overskuelighed 

Nogle af vores elever er frafaldstru- 

ede, og når vi hjælper dem, er der 

tale om kvalitet. Det betyder, at de 

får klare mål, rammer og tilbagemel- 

dinger på deres arbejde. Når tingene 

er klare og målbare, er det nemt for 

eleverne at se, om de er endt på det 

rette fag. Og når alle ved, præcist 

hvad de skal lave, kan de stærke ele- 

ver køre stort set uden hjælp, mens 

underviseren kan koncentrere sig 

om de elever, der kan have specielle 

behov. Det er undervisningskvalitet. 

sprog. Vi bruger for eksempel online-chat på 

mobiltelefonerne, når grupperne er spredt 

i dyreholdene og samler op på smartboard, 

så alle lærer af alles spørgsmål. Når jeg kan 

se, de er på Facebook, er jeg ikke bleg for at 

skrive til dem på Facebook, at de skal se at 

komme i gang. Vi skal ind på deres bane og 

spille kampen. 


INTERVIEW | CLAUS NYGAARD 

Pejlemærker og dialog giver 

kvalitet 

Strategisk udvikling kan give uddannelseskvaliteten et 

løft. Men det kræver systematik og dialog med alle parter. 

Det forklarer professor i Management Education ved CBS, 

Claus Nygaard. 

Af Anders Birch Breuning, Foto: Carsten Snejbjerg 

Hvorfor er strategisk udviklingsarbejde 

interessant for erhvervsskolerne i forhold til 

kvalitet? 

Efter jeg har afholdt kurser for ledere inden 

for uddannelsessektoren, viser min erfaring, 

at man godt ved, hvor man vil hen – målene 

er på plads. Men mange mangler den 

systematiske tilgang, der sikrer, at de bliver 

til virkelighed. Der er strategisk udviklingsarbejde 

et nyttigt værktøj. Man sætter et 

mål for sit produkt og finder ud af, hvor man 

skal bruge hvilke ressourcer for at nå det. En 

erhvervsskoles produkt er dens uddannelser. 

Ved hjælp af strategisk udviklingsarbejde 

kan man målrette den og derigennem forbedre 

kvaliteten. 

Hvordan hjælper strategisk udviklingsarbejde 

med det? 

Når man har identificeret målet for sit produkt, 

ser man på, hvad der skal til for at nå 

det. Hvis en erhvervsuddannelse f.eks. har 

et mål om at have den tømreruddannelse 

i landet, der er tættest på erhvervslivet, 

skal man stille sig selv en række spørgsmål: 

Hvilke ressourcer kræver det? Hvilke undervisere 

har vi brug for? Hvordan inkluderer vi 

erhvervslivet i uddannelsen? På baggrund af 

de overvejelser skal der laves en række pejlemærker. 

Det kunne være, at man vil have 

undervisere fra erhvervslivet på besøg fire 

gange på hvert forløb eller oplæg fra iværk- 


sættere. Og så sætter man processer i gang, 

så man bevæger sig mod de pejlemærker. 

Hvem skal stå for udviklingsarbejdet? 

I de fleste tilfælde nedsætter ledelsen en 

projektgruppe. Det er vigtigt, at man ikke 

bemander gruppen efter positioner, men 

efter kompetencer. Hvis en underviser er 

kendt for at levere undervisning af høj kvalitet, 

er han afgjort mere værd end en viceinspektør, 

der til gengæld sidder i samtlige 

styregrupper på skolen. 

Hvilken rolle spiller eleverne og deres input? 

Det er ekstremt vigtigt for udviklingen, at 

eleverne både giver feedback og indgår i 

et dialogisk samarbejde med undervisere 

og ledelse. Eleverne er kunderne, og som i 

alle virksomheder er deres oplevelse central 

for kvaliteten. Derudover er det nødvendigt 

for ledelsen og underviserne at have en god 

føling med uddannelsens udvikling for at 

tilpasse og justere de processer, der skal til 

for at nå uddannelsens mål. Den indsigt kan 

man ikke opnå uden at være i kontinuerlig 

dialog med eleverne. 

Hvordan skaber man den dialog? 

Man starter med at give eleverne mulighed 

for at komme med deres feedback løbende. 

I England har man forsøgt med videobokse 

på universiteterne for at få elevernes umid- 

delbare input, når de havde lyst til at give 

den – midt i forløbene eller lige efter en 

forelæsning. Bagefter skal eleverne opleve, 

at deres kommentarer bliver taget alvorligt. 

Man skal slutte feedback-loopet ved at 

tage deres kommentarer seriøst og handle 

efter dem. Når man gør det, bliver eleverne 

automatisk engagerede i at skabe en endnu 

bedre undervisning og indgå endnu mere 

i dialogen. Samtidig skaber man en kultur, 

hvor man italesætter de forandringer og 

udviklingstiltag, der kommer, i takt med de 

træder i kraft. Det medfører igen, at udviklingen 

bliver mere agil, og at den hurtigt 

kan tilpasse sig den skiftende målgruppe, 

elever er. 

Gør man ikke allerede det på de danske 

erhvervsskoler? 

Der er desværre en naiv forestilling om, 

at kontrolmålinger og stikprøver giver den 

højeste kvalitet. Eksempelvis med spørgeskemaundersøgelser, 

der spørger alle eleverne 

om deres oplevelse af faget og dets 

undervisere. Sådan en kvantitativ undersøgelse 

skaber bare ikke den dialog, der er 

udgangspunktet for udvikling og kvalitet. 

Den indikerer, om noget fungerer eller ej, 

men ikke hvorfor, og den fordrer ingen 

udvikling. Hvis den slags evalueringer står 

alene, kan de ikke bruges til udviklingsarbejde. 

Kun i dialog med de studerende kan 

vi udvikle kvalitet. 

Hvilke fordele indebærer den dialogbaserede 

tilgang og strategiske udvikling? 

Vi ved, at jo mere systematisk man går til 

værks, og jo mere dialog man udvikler med 

alle parter, desto mere mindskes frafaldet, 

desto mere stiger karaktererne og desto 

større er elevernes og undervisernes engagement. 

Dét er kvalitet.

CLAUS NYGAARD 

Professor i Management Educa- 

tion ved CBS siden 2009. 

Ph.d. i Economics and Business 

Administration fra CBS og Uni- 

versity of Cambridge. 

Director for LIHE (Learning In 

Higher Education) – en akade- 

misk forening, der dokumen- 

terer, at læringsorienteret under- 

visning skaber bedre resultater 

Konsulent i cph:learning, der 

bl.a. arbejder professionelt med 

udvikling af strategisk kvalitets- 

ledelse i offentlige og private 

virksomheder. 

GODE RÅD 

TIL LEDEREN 

OM STRATEGISK 

UDVIKLING 

51 NEDSÆT en styregruppe med 

medlemmer valgt på baggrund 

af deres kompetencer – ikke 

deres stilling 

2 SÆT klare mål for institutio- 

nen og dens produkter 

3 IVÆRKSÆT processer og 

fastsæt relevante pejlemær- 

ker, der gør, at I udvikler jer i 

retning af målene 

4 SKAB den nødvendige dialog 

med eleverne, der skal danne 

grundlag for videre udvikling 

5 LYT til elevernes feedback. 

De er kunderne. Vis dem, at 

der bliver handlet på baggrund 

af den dialog, de er en del af. 



Et af kendetegnene ved gymnasier der ”rykker” er, at 

alle lægger vægt på attraktive miljøer såvel socialt 

som læringsmæssige. (Arkivfoto) 

Aktive og professi 

Ny undersøgelse løfter lidt af 

sløret for, hvad der kendetegner 

bestyrelserne og ledelserne på 

”Gymnasier, der rykker” 

22 | Danske Erhvervsskoler | Nr. 2 3 2 2012 2011 2012 

Af Annette Wiborg 

Foto: Sonja Iskov 

En kombination af en aktiv bestyrelse, der træffer sine beslutninger på 

et veldokumenteret grundlag, og en ledelse, der har en åben og involverende 

ledelsesstil og signalerer nærhed over for eleverne - det er 

en del af opskriften på ”Gymnasier, der rykker”, når det gælder htx og hhx. 

AKF, Anvendt Kommunal Forskning og Center for Strategisk Uddannelsesforskning 

har gennemført en kvalitativ undersøgelse af, hvad der kendetegner 

gymnasier, der i særlig grad er i stand til at løfte elevernes afgangskarakterer 

og forhindre frafald. Otte gymnasier fra hovedstadsområdet, herunder 

to tekniske gymnasier og to handelsgymnasier, indgår i undersøgelsen, der 

er sat i gang af Region Hovedstaden for at inspirere gymnasierne og sætte 

en debat i gang. 

Attraktivt miljø 

De medvirkende gymnasier er udvalgt efter, at de alle har relativt høje afgangskarakterer 

og lavt frafald, set i forhold til, hvad man kunne forvente 

ud fra elevgruppens sammensætning. Tre af de fire erhvervsgymnasier er 

forholdsvis små og kæmper som så mange andre med en stram økonomi og 

problemer med at tiltrække elever. Alligevel formår de at ”rykke”. 

Det fremgår af rapporten, at de alle – såvel stx som hhx og htx – læg-

onelle 

ger vægt på et attraktivt miljø, såvel socialt 

som læringsmæssigt. De fremstår åbne og 

engagerede over for eleverne og byder på 

traditioner og fester, der styrker det sociale 

miljø. For at hindre frafaldet har de forskellige 

former for lektiecafeer og ”lektiefængsler”, 

og de gør en indsats for at give elever 

med meget fravær en ekstra chance – fx i 

form af studiearbejde, kontrakter og tilbud 

om tutorer, psykologhjælp mv. 

Professionelle 

Bestyrelserne på de fire erhvervsgymnasier 

er kendetegnet ved, at de arbejder professionelt. 

De møder udfordringerne med en klar 

styring og resultatkontrakter, som afspejler 

de mål og den retning, de har sat. Da hhx 

og htx ofte kun er en lille del af bestyrelsernes 

ansvarsområde på uddannelsesorga- 

nisationen, er deres rolle meget overordnet. 

Det kunne betyde, at der var rift om 

bestyrelsens gunst blandt organisationens 

uddannelser, men, som en leder på et af 

Det er vigtigt at 

have en åben dør 

og være tilgængelig 

for lærerne i deres 

dagligdag, så vi 

hurtigt kan få klaret 

de nødvendige ting 

af. 

gymnasierne siger: ”Bestyrelsen prioriterer 

os, fordi gymnasierne i de senere år har 

været et vækstområde. Vi føler os set og 

prioriteret.” 

Bestyrelserne mødes kun 4-5 gange om 

året og følger typisk et årshjul for, hvornår 

hhv. de strategiske, værdimæssige og budgetmæssige 

diskussioner skal foregå. Til 

gengæld stiller de krav om, at grundlaget 

for beslutningerne skal være i orden. Det 

kan være talmæssig dokumentation af fx 

elevevalueringer, elevfrafald, benchmarking 

på relevante nøgletal for elevfravær, 

oversigt over virksomhedsbesøg osv. Ikke 

alle erhvervsgymnasier har dog ressourcer 

til at få udarbejdet så omfattende data, så 

her sker den reelle ledelse i højere grad på 

det administrative niveau. 

En god bestyrelse 

I forhold til stx forventes bestyrelserne på 

erhvervsgymnasierne at indtage en mere 

aktiv rolle, som man er vant til det fra 

erhvervslivet: ”En god bestyrelse holder 

ledelsen til ilden”, lyder det fra en leder. 

Forholdet til ledelsen er vigtigt, og resultatkontrakter 

er væsentlige redskaber til 

at opsætte de relevante mål for ledelsens 

arbejde. 

Ledelsesstilen er åben og involverende, 

og de daglige ledere opfatter sig snarere 

som teamledere. De lægger vægt på at få 

Deltagerne skal løse 

virkelighedsnære 

opgaver, når de 

konkurrerer til DM. 

rekrutteret de rette lærere, og ansøgernes 

relevante erhvervserfaringer og ”gnist i øjet” 

er ofte vigtigere end bestået pædagogikum. 

”Det er vigtigt at have en åben dør og være 

tilgængelig for lærerne i deres dagligdag, så 

vi hurtigt kan få klaret de nødvendige ting 

af”, lyder det i rapporten. Lærerne lokkes 

bl.a. til med benchmarkingundersøgelser af 

undervisningens høje kvalitet, og det skaber 

stolthed og glæde hos lærerne. Med til at 

fastholde lærerne er også forskellige faglige 

og pædagogiske udviklingsprojekter, som 

giver kompetenceudvikling til gymnasiets 

lærere. 

To af lederne fremhæver undervisningsevalueringen 

af den enkelte lærer som et 

væsentligt ledelsesmæssigt redskab, og de 

gør en dyd ud af at give hver enkelt lærer 

feedback. I det hele taget har erhvervsgymnasierne 

en omfattende evalueringspraksis, 

og der lægges typisk meget vægt på at få 

belyst både faglige og sociale forhold. 

Profilering 

Der er fokus på, at frafaldet skal være så lavt 

som muligt, men htx og hhx er ofte mindre 

sårbare, fordi eleven i mange tilfælde vil 

kunne skifte til en eud-uddannelse inden for 

den samme organisation. Flere erhvervsgymnasier 

er i gang med en rationaliseringsproces, 

hvor udfordringen er at spare, 

uden at det går ud over kvaliteten. 

I forhold til eleverne lægger de medvirkende 

erhvervsgymnasier vægt på at signalere 

nærhed, og miljøet skal være trygt og 

overskueligt: ”Vi er en lille skole, så vi kender 

alle elever og har tit en god og personlig 

relation til eleverne”, lyder det. På det store 

gymnasium har man af samme årsag opdelt 

gymnasiet i mindre enheder, både af hensyn 

til elever og lærere. 

Endelig er der på erhvervsgymnasierne fokus 

på profileringen i forhold til offentligheden, 

så gymnasiet kan tiltrække de relevante 

elever. Her bruger de såvel internet og facebook 

som introforløb og brobygning, og flere 

har gode erfaringer med at gøre en ekstra 

indsats over for de lokale UU-vejledere. 

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar: 

”Gymnasier der rykker” - En kvalitativ undersøgelse 

af udvalgte gymnasier i Region 

Hovedstaden. AKF og CSER. 

Nr. 4 2 2011 2012 | Danske Erhvervsskoler | 23


Innovation gennem 

partnerskab 

med erhvervslivet 

To dage i april var G-bygningen på hhx og htx i Ringsted forvandlet til et kreativt innovationsmekka. 

Eleverne fra tre 1.g. klasser dystede om at få den bedste idé til et nyt initiativ på Ringsted 

Festival. Vinderidéen blev et wellnessområde. 

Tekst og foto Louise Heebøll 

Der arbejdes intensivt med idégenerering 

til et nyt initiativ på 

Ringsted Festival. 


FAKTA OM SELVSTÆNDIGHEDSUDDANNELSER 

Projekt Selvstændighedsuddannelser arbejder for at ud- 

brede og kvalitetsforbedre uddannelsestilbud på innovati- 

ons-, iværksætteri- og selvstændighedsområdet. Fokus for 

projektet er at sætte erhvervsskoler og gymnasier i Region 

Sjælland i stand til at videreudvikle elevernes kundskaber 

fra Grundskoleniveauet og bidrage aktivt til regeringens 

målsætning på ungdomsuddannelsesområdet; at alle ele- 

ver får kendskab til innovative metoder og kompetencer 

for entreprenører. 

Projektet har dannet et rejsehold, som består af et korps 

Der var træthed, da innovationscampen 

var afsluttet fredag ved middagstid. 

Både elever og lærere havde 

sovet på skolen, og mange havde arbejdet 

til langt ud på natten. 

Innovationcampen var den første af sin 

art på ZBC i Ringsted. - Men bestemt ikke 

den sidste, var der bred enighed om blandt 

staben. Dermed tog skolen et nyt skridt i retningen 

af at uddanne eleverne til at arbejde 

selvstændigt med innovation og iværksætteri 

i samarbejde med Ringsted Festival. 

- Eleverne får en fremragende øvelse i 

idégenerering og idéudvikling, og samtidig 

får Ringsted Festival nogle nye idéer til at 

udvikle deres koncept, siger Jan Mandrup Jakobsen, 

rektor ved ZBC Ringsted. 

Selvstændighedsuddannelser 

Innovationcampen er et led i en række af 

aktiviteter inden for innovation, iværksætteri 

og selvstændighedskultur, som projektet 

Selvstændighedsuddannelser har sat i gang 

på erhvervsskoler og gymnasier i Region 

Sjælland. 

Grundlaget for samarbejdet mellem ZBC 

og Ringsted Festival var en idé om win-win 

for både elever og virksomhed. 

- Eleverne kommer til at arbejde med en 

virkelig problemstilling, hvilket giver grundlag 

for motivation, tværfaglighed og inddragelse 

af deres faglige viden; både den de 

kender fra skolegangen og fra deres hverdag, 

siger projektleder for projektet Selvstændighedsuddannelser, 

Svetlana Drevskih. 

- Og så stifter de bekendtskab med, hvordan 

de kan arbejde, på den anden side af uddannelsen, 

hvilket hjælper dem med at se meningen 

med skolegangen og gør dem parat i 

forhold til fremtidige karrierevalg. 

Vellykket partnerskab 

Også direktør for Ringsted Festival, Anders 

Sørensen, var tilfreds. Han var imponeret og 

glad over elevernes gejst, engagement og 

evne til at tænke erhvervsrettet. Dommerpanelet 

valgte wellnessområdet som vinderidé, 

fordi den har en god PR-mæssig værdi, 

den forholder sig godt til rammerne på festivalen, 

og den passer godt til publikumsegmentet. 

Dermed opfylder idéen de dogmer, 

festivalen som virksomhed havde sat 

som krav til eleverne, da de torsdag morgen 

havde fået stillet opgaven. Ydermere kunne 

festivalen bruge den store mangfoldighed af 

projektforslag til at blive klogere på ’hvad de 

unge vil have’. 

- Virksomheden får idégenereret på deres 

produkt, og de får insigt fra en brugergruppe, 

som der normalt ikke er så god adgang 

til, siger Svetlana Drevskih. - Og samtidig er 

innovationsforløbene med til at styrke samarbejdsrelationerne 

mellem uddannelser og 

erhvervsliv. Det er disse samarbejder, som 

skal være med til at styrke vidensniveauet i 

regionen og skabe en arbejdsstyrke, der kan 

arbejde innovativt, kreativt og erhvervsrettet. 

Projekt Selvstændighedsuddannelser har 

også stået bag innovationsforløb, hvor det 

er partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner 

og offentlige/semioffentlige insti- 

af personer fra videnscentre, uddannelsessteder og udvik- 

lingsmiljøer. Rejseholdet fungerer til daglig som ekstern 

assistance i forhold til de deltagende skoler. 

Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond og 

Vækstforum Sjælland. Det er et treårigt projekt, som slut- 

ter i sommeren 2013. 

For mere information om Selvstændighedsuddannelser og 

Rejseholdets aktiviteter kontakt Svetlana Drevskih, svdr@ 

zbc.dk eller besøg www.Selvstaendighedsuddannelser.dk 

tutioner, der er i spil. I december 2012 var 

det bydelen Musicon i Roskilde, som blev 

udsat for idégenerering af Roskilde Handelsskoles 

315 elever på første årgang. Gevinsten 

for bydelen var ud over at få nye inputs og 

idéer også at få inddraget en brugerbruger, 

som ellers ikke tidligere har været engageret 

i byudviklingen. I Musicon er håbet, at handelsskoleelevernes 

ejerskab og engagement 

i bydelen vil fortsætte i fremtiden med videre 

innovation og engagement til følge. 

FAKTA OM INNOVATIONSCAMP 

En innovationscamp er et intensivt 

todages forløb, hvor elever arbejder 

projektorienteret med en udfor- 

dring fra en virksomhed og/eller en 

offentlig institution. Eleverne skal 

bruge innovationsredskaber, faglig 

viden og erfaringer fra deres hver- 

dag og til at komme med kvalifice- 

rede idéer til, hvordan virksomhe- 

den eller den offentlige institution 

kan løse udfordringen. Forløbet er 

en del af elevernes uddannelse i 

arbejde med innovation og iværk- 

sætteri og er dermed en del af den 

almene studieforberedelse. 



Teams er 

nøglen 

til indlæring 

og mindre frafald 


Indlæringen forbedres og 

frafaldet bliver mindre, når 

eleverne inddeles i teams, 

sætter egne konkrete mål for 

læring og følger op på hinanden. 

Den erfaring har John 

Hygild Andersen, der underviser 

i data på Selandia CEU, 

gjort sig. Og så roser han elever, 

der kommer for sent til 

undervisning, fordi det giver 

større fremmøde. 

Af: Ninna Christina Gandrup, 

Selandia 

Mike Cordez th. og Poul Jørgensen 

arbejder koncentreret, mens 

faglærer John Hygild Jørgensen 

kigger med. 

Alle er mere sammen og passer ikke 

bare sig selv, som man ellers kan 

gøre i undervisningen. Det giver et 

meget bedre sammenhold i klassen, som 

gør, at man er mere glad for at komme i 

skole. Én af eleverne kom for eksempel til 

mig, i stedet for at gå til vores lærer, og det 

ser jeg som udtryk for sammenhold, fortæller 

Shanna Schou, der er udnævnt teamleder 

for et af klassens teams. 

- Eleverne skal selv tage ansvar for deres 

læring. Det nytter ikke, at læreren skal bære 

dem på hænder og fødder gennem uddannelsen. 

Når eleverne inddeles i teams, får de 

ejerfornemmelse for de mål, de selv sætter, 

og det virker ret effektivt både på indlæring og 

frafald, fortæller John Hygild Andersen, faglærer 

i data på Selandia. I John Hygild Andersens 

timer bliver klasserne inddelt i teams, som løbende 

holder samtaler med underviseren. De 

sætter mål for, hvor mange opgaver de skal 

løse til næste samtale. Alt sammen foregår 

foran resten af klassen i fuld offentlighed. 

- Når vi følger op på målene og sætter 

nye mål, foregår det foran resten af klassen, 

og det forpligter eleverne, fordi de ikke vil 

skuffe hverken deres team eller resten af 

klassen. Og det har en god effekt, fortæller 

John Hygild Andersen. 

Indhentede og 

overraskede kammeraterne 

En af eleverne var i begyndelsen af undervisningen 

bagud i forhold til kammeraterne, 

men det fik han hurtigt indhentet til stor 

overraskelse for teamets medlemmer. 

- I teams passer vi ligesom mere på hinanden 

og giver måske lidt længere snor. På 

den anden side ved eleverne også godt, at 

de skal leve op til de mål, vi i gruppen har 

sat. Jeg blev især overrasket over en elev i 

gruppen, som var bagud og hentede de andre. 

Det tror jeg ikke, han ville have gjort, 

hvis det havde været almindelig undervisning, 

fortæller Shanna Schou, der er teamlederelev 

i et af teamene. 

Undervisers fravær 

kostede fire elever 

Men den form for undervisning kræver også 

mere tilstedeværelse af læreren, end man 

OM SELANDIA – CENTER FOR ERHVERVSRETTET UDDANNELSE 

skulle tro. I en periode, hvor John Hygild 

Andersen var fraværende på grund af for 

mange overtimer og vikartimer andre steder 

i huset, mistede han fire elever på holdet. 

- Jeg skal være fysisk til stede og følge 

op på de mål, teamene sætter og løbende 

holde samtaler med dem. De fungerer simpelthen 

ikke, og de laver ikke deres ting, 

hvis jeg ikke er der, eller hvis der går for 

lang tid mellem samtaler. Mit fravær inden 

jul kunne jeg aflæse direkte på, at fire elever 

droppede ud af undervisning, siger John 

Hygild Andersen. Ifølge John Hygild Andersen 

er det optimale at holde samtaler med 

eleverne to gange om ugen. Men i de fleste 

tilfælde bliver det kun til én gang. Han har 

endnu ikke oplevet, at eleverne ikke har 

nået deres mål. 

Roser elever, der kommer for sent 

John Hygild Andersen er ikke i tvivl om, at 

metoden virker, men understreger også, at 

det kræver et særligt mentalt udgangspunkt 

for underviseren. Ifølge John Hygild Andersen 

skal underviseren være glad for, at eleverne 

kommer til timerne og ikke sure over, 

at de kommer for sent. 

- Jeg roser de elever, der møder for sent. 

Det virker bedre, end at skælde ud. Hvis jeg 

roser, kommer de til de timer, de kan nå. 

Hvis jeg skælder ud, så kommer de slet ikke. 

Hvis de skal arbejde i teams og nå deres mål, 

skal de simpelthen være her. Også selvom 

de faktisk kan løse opgaverne derhjemme 

via internettet. Erfaringen viser nemlig, at 

de ikke får lavet noget derhjemme, siger 

John Hygild Andersen og fortsætter: 

- Derfor skriver jeg også SMS’er til eleverne 

om morgenen, så jeg er sikker på, at de 

møder op. Og hvis de ikke møder, så skriver 

jeg igen og igen. Til gengæld er det ikke så 

afgørende, hvor meget eleverne når, men at 

de når de mål, de sætter sig for, og at de gør 

arbejdet godt. 

- Det handler også om at se på, hvor godt 

eleverne arbejder og ikke, hvor meget de 

når. Det, de ikke når nu, skal de nok indhente 

lidt senere, og så skal vi nok få enderne til 

at nå sammen. Det vigtige er deres indstilling 

og kontinuerlige arbejde for at nå deres 

mål, siger John Hygild Andersen. 

Selandia er et af Danmarks største uddannelsescentre - de har mere end 100 

uddannelser fordelt på to gymnasier, otte fagskoler og en lang række efterud- 

dannelser. Centret har 430 ansatte, der arbejder for at uddanne 2.900 årselever. 

Det betyder, at over 15.000 elever, studerende og kursister får en uddannelse 

eller tager et kursus på Selandia CEU hvert år. Læs mere på www.sceu.dk. 


STATISTIK | UNGE 

TABERE 

ELLER 

OVERLEVERE 

Inge Henningsen kaster sit kritiske statistiker-blik på nogle af 

tidens mange påstande om tabere i uddannelsessystemet. Hun 

mener ikke, der er tale om tabere, men unge, der kæmper for 

at overleve i et uddannelsessystem, der ikke er tilpasset hverken 

deres eller samfundets behov. 

Af Inge Henningsen, statistiker og seniorforsker på DPU 

Foto: Lasse Hyldager 

I 

de sidste par år har udnævnelse af tabere været en yndet mediebeskæftigelse. 

Det er bl.a. gået ud over drenge og især drenge 

med ikke-dansk baggrund, men også ufaglærte og unge fra udkantsområderne 

har været i søgelyset. Som statistiker bliver man 

slået af, hvor stor en rolle tal, og den måde man behandler dem på, 

spiller i denne konstruktion af tabere. Ser man nærmere på tallene, 

oplever man imidlertid ikke tabere, men unge, der kæmper med at 

overleve i et uddannelsessystem, der ikke er tilpasset hverken deres 

eller samfundets behov. Lad os se på nogen af de gængse påstande 

om unge - særligt drenge - og deres adfærd i uddannelsessystemet. 

Hvorfor er der så mange unge, der ikke får en uddannelse? 

Det er der heller ikke. Undervisningsministeriets profilmodel anslår, 

at 81 procent af alle unge i dag ender med at have en erhvervskompetencegivende 

uddannelse, og at kun 10 procent slet ikke får 

nogen uddannelse. Og her skal man huske, at statistikkerne ikke 

omfatter alle erhvervsrettede uddannelser. Afhængigt af opgørelsesmåden 

vil tallene for erhvervskompetence for eksempel ikke indeholde 

AMU-uddannelser som buschauffør og stilladsopsætter, private 

uddannelser til Mensendiecklærer og kostvejleder, jobbaserede 

uddannelser som de militære konstabeluddannelser eller personer, 

der har arbejdet sig internt frem til en stilling som for eksempel. 

butiks- eller lagerchef. Også på nye økonomiske aktivitetsområder 

som f.eks. de kreative industrier (musik, spil, software, tv og radio, 

28 | Danske Erhvervsskoler | Nr. 1 2 2011 2012 

etc.) er der aktuelt mange - også i ledende 

stillinger - uden formel uddannelse. Så der 

kan godt være personer med betydelig erhvervskompetence, 

der i statistikkerne optræder 

som ufaglærte. 

Men drengene får da ikke nogen uddannelse, 

de er jo tabere? 

Der er altså ikke den store forskel på drenge 

og piger på dette område. 77 procent af drengene forventes at 

få en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 84 procent af 

pigerne. Det er ikke nogen stor forskel, særligt når man tager den 

usikkerhed, der ligger en 25-års fremskrivning i betragtning. Yderligere 

tyder en del undersøgelser på, at der er en stor gruppe mænd 

uden en officiel erhvervskompetencegivende uddannelse, der klarer 

sig endog meget godt på arbejdsmarkedet – men selvfølgelig 

også en gruppe, der klarer sig meget dårligt. Vi ved bare ikke, hvor 

mange det er, og hvad de egentlig laver. 

Men erhvervsuddannelserne har store problemer, bl.a. et frafald 

på over 50 procent? 

Den store frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne er i høj grad 

et resultat af den måde, man laver frafaldsstatistik på. Her tages 

der for eksempel ikke højde for, at mange må skifte til en anden 

erhvervsfaglig uddannelse, hvis de ikke kan få en praktikplads. Det 

tæller som frafald, selv om de senere gennemfører den nye uddannelse, 

og der således snarere er tale om omvalg end om frafald. 

Samtidig kan man konstatere, at en del unge begynder på en erhvervsuddannelse 

uden egentlig at have til hensigt at gennemføre 

den. Det er unge, som ikke er parate til at vælge livsuddannelse, 

når de er 16 år. De bogligt orienterede unge kan nå at blive mere 

modne og uddannelsesparate, før de skal træffe et valg ved at tage 

en gymnasial uddannelse. De ikke-boglige unge har ikke sådan en 

mulighed. Man kan se deres søgeadfærd med deltagelse i skiftende 

erhvervsrettede tilbud som en måde at skaffe sig et selvkonstrueret 

afklaringsforløb. Det er oplagt ikke en optimal måde at gøre tingene 

på, hverken for dem selv eller for samfundet. Men det er den 

eneste mulighed, de har, sådan som uddannelsessystemet ser ud i 

dag, og den griber de.

Manglen på praktikpladser er 

uddannelsessystemets største 

skandale, mener Inge Henningsen. 

(arkivfoto) 

De manglende 

praktikpladser er 

uddannelsessystemets 

største skandale. I april 

2012 var der 9.357 

praktikpladssøgende 

elever, svarende til at 

der var 3,3 ansøgere 

for hver aftale om 

praktikplads. 

De manglende praktikpladser, de er vel et reelt problem? 

Ja, de manglende praktikpladser er uddannelsessystemets største 

skandale. I april 2012 var der 9.357 praktikpladssøgende elever, svarende 

til at der var 3,3 ansøgere for hver aftale om praktikplads. Den 

håbløse praktikpladssituation er et strukturelt problem, der først og 

fremmest rammer drenge, fordi der er flest drenge på de erhvervsfaglige 

uddannelser. Drengene er ikke tabere, men de bliver tabere 

i et uddannelsessystem, der ikke sikrer, at alle kvalificerede unge får 

chance for at færdiggøre deres uddannelse inden for de fag, som de 

har valgt. 

Men vil regeringens nye plan ”Danmark i arbejde” ikke gøre 

noget ved det? 

Nej, heller ikke Thornings regering vil give en praktikpladsgaranti. 

Man siger, at man vil skaffe flere praktikpladser, men det ville den 

borgerlige regering også. Så det bliver stadig konjunkturerne og 

arbejdsgiverne, der bestemmer antallet af praktikpladser. Det er 

uholdbart, at eleverne ikke har garanti for at kunne færdiggøre den 

uddannelse, de er begyndt på. 

Både den nuværende og den forrige regering har da formuleret 

ambitiøse uddannelsesmål. 95 % skal have en ungdomsuddannelse 

og 60 % (50 %) en videregående uddannelse? 

Ja, men de ambitiøse mål gælder ikke for erhvervsuddannelserne. 

Ingen af planerne indeholder konkrete måltal for de erhvervsfaglige 


uddannelser. Man ser bare på ungdomsuddannelserne (de gymnasiale 

og de erhvervsfaglige uddannelser) under ét, så 85 procent 

med en gymnasial og 10 procent med en erhvervsfaglig uddannelse 

ville efter planen være godt nok. Dette afspejler den rådende handsoff-holdning, 

som man også så i forhold til praktikpladserne. Der 

foregår ingen overordnet statslig planlægning på det erhvervsfaglige 

område. Den nuværende regering svinger sig op til at sige, at ”flere 

unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse”, men der bliver ikke 

sat tal på, sådan som der gøres for de videregående uddannelser. Og 

det rammer altså drengene. 

Det er vel stadig sådan, at pigerne får mere uddannelse end 

drengene. F.eks. er der mange flere piger end drenge, der går i 

gymnasiet? 

Ja, for drengene har ikke i så høj grad brug for at gå i gymnasiet. 

Drenges og pigers forskellige livsstrategier anviser dem forskellige 

spor i skolen og i det videre uddannelsessystem. Mange af de typiske 

kvindeudddanelser (pædagog, lærer, sygeplejerske) kræver en gymnasieuddannelse, 

mens mandeuddannnelser, som tømrer, murer og 

mekaniker ikke gør, selv om de giver erhvervskompetence og ofte 

bedre løn og mere prestige end de typiske kvindeuddannelser. Så pigernes 

overforbrug af gymnasiet hænger sammen med den formelle 

struktur i uddannelserne. Tilsvarende er pigerne også nødt til at investere 

mere i at få gode karakterer, fordi adgangsbegrænsningen 

på de videregående uddannelser mest har rettet sig mod kvindefag. 

Men kvinder får da mere uddannelse? 

De får bare mindre ud af den. Mænd tjener mere end kvinder, hvis 

de har samme uddannelse. Tilsvarende har mænd på alle uddannelsesniveauer 

større chance end kvinder for at have en ledende stilling 

(også når de slet ikke har nogen uddannelse). Ufaglærte mænd 

tjener mindst lige så godt som mange kvinder med uddannelse, men 

paradoksalt nok tjener kvinder mere end mænd på at tage en uddannelse, 

fordi de ufaglærte kvinders løn er så lav. 

Drenge er dårligere end piger til at bryde den sociale arv? 

Også dette er i høj grad en statistisk konstruktion. I de gængse undersøgelser 

af social arv ser man alene på uddannelseslængde. Det 

betyder, at alle de videregående uddannelser automatisk rangeres 

over de erhvervsfaglige uddannelser, der jo kun er ”ungdomsuddannelser”. 

Så når piger udnævnes til at være bedre til at bryde negativ 

social arv end drenge, er det fordi så mange af de traditionelle 

pigeuddannelser har fået studentereksamen som adgangskrav. Når 

pædagogens søn bliver tømrer, bevæger han sig i denne optik nedad 

på den sociale rangstige, mens tømrerens datter, der bliver pædagog 

bevæger sig op. At dette så ikke svarer til den almindelige opfattelse 

i befolkningen eller for den sags skyld til fagenes løn- og arbejdsvilkår, 

synes at have mindre betydning. Men det svarer udmærket 

til uddannelsesplanlægningens fokusering på de videregående uddannelser 

og tilsvarende manglende interesse for erhvervsuddannelserne. 

Er det ikke bekymrende så dårligt unge indvandrere og efterkommere 

klarer sig i uddannelsessystemet? I hvert fald drengene? 

De klarer sig faktisk ikke så dårligt. Profilmodellens 25-års fremskrivninger 

viser, at man nu kan forvente, at kvinder af dansk og 

udenlandsk herkomst ender med at få næsten samme uddannelsesfrekvens. 

Fremskrivningerne viser også, at mænd af dansk og af 

udenlandsk herkomst i lige høj grad kan forventes at få en videregående 

uddannelse. Til gengæld forventes mænd med udenlandsk 

herkomst i markant mindre grad at få en erhvervsfaglig uddannelse. 


Under halvdelen 

af de indvandrere 

og efterkommere, 

der påbegynder 

en erhvervsfaglig 

uddannelse, får en 

praktikpladsaftale. 

Dette skyldes bl.a. vanskeligheder med at få en praktikplads. Under 

halvdelen af de indvandrere og efterkommere, der påbegynder en 

erhvervsfaglig uddannelse, får en praktikpladsaftale. De unge med 

anden etnisk baggrund bliver først og fremmest tabere, fordi de sidder 

med et dårligere lod i praktikpladslotteriet. 

Det må da være forkert, at indvandrere og efterkommere forventes 

at klare sig så godt? Undersøgelser som PISA-etnisk har jo vist, 

at halvdelen af folkeskoleeleverne med ”etnisk” baggrund læser 

så dårligt, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse? 

Virkeligheden viser bare noget andet. Vi ved allerede, at rigtig 

mange unge indvandrere og efterkommere får en uddannelse på 

trods af dårlige resultater i folkeskolen. En undersøgelse fra AKF (red. 

Anvendt Kommunal Forskning) viser fx, at elever med indvandrer-/ 

efterkommerbaggrund, der gennemfører en erhvervsuddannelse, i 

gennemsnit har dårligere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 

end de danske unge, der falder fra. Så hvis man sammenligner elever 

med lige gode (eller dårlige) karakterer, så er unge med indvandrerbaggrund 

langt bedre til at gennemføre uddannelsen end 

danske elever med tilsvarende skoleresultater. 

Disse nedslag i uddannelsesdebatten kan kun antyde den pointe, 

at de allerfleste unge foretager rationelle valg inden for de rammer 

som uddannelsessystemerne sætter. Men de oplever en skæv prioritering 

af uddannelsespladserne, en mangel på tidssvarende uddannelser 

og forkert tilrettelagte uddannelser. Et uddannelsessystem, 

der i højere grad reflekterede de uddannelsessøgendes prioriteringer 

og forudsætninger ville fjerne en del af den uhensigtsmæssige 

adfærd vi ser i dag. Og passe bedre til samfundets behov. 

INGE HENNINGSEN 

Inge Henningsen er statistiker og seniorforsker på Institut 

for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Erfaringer med Lærerløn i Lectio 

Uddannelseschef Gert Husum fra Erhvervsskolerne Aars fortæller om sine erfaringer med Lectio 

Lærerløn. 

Vi begyndte at bruge Lectio i skoleåret 

2008-09. I år er der kommet en række nye 

faciliteter i Lærerlønsdelen, som passer 

rigtig godt til den komplekse opbygning af 

erhvervsskolerne. 

Vi har altid været glade for det overblik, 

som både lærere og ledelse har i Lectio. 

Det, at der nu er mulighed for at holde 

de budgetterede timer op imod de realiserede 

timer både på års- og månedsbasis, 

giver en god gennemsigtighed. Lærerne 

kan nemt se, hvor mange timer de har 

læst i forhold til deres årsplan, og om 

de lever op til deres forventede timetal. 

Det, at Lectio har en overskuelig og enkel 

brugerflade, vægter vi meget højt, og 

vi synes, at Lectio er med til at professionalisere 

vores kommunikation med lærerne. 

Opbygningen af Lectio 

Grundmodul 

• Skemaer 

• Timeregnskab 

• Lærerløn 

• Bogdepot 

Se mere på www.lectio.dk 

Elevmodul 

• Fravær 

• Karakterer 

• Spørgeskemaer 

• Konsultationer 

En anden ting, som er blevet muligt, er, 

at vi nu samlet kan oprette løntillæg til 

en gruppe lærere. Vi kan samtidig periodisere 

tillæggene, hvilket er essentielt for 

at kunne få et realistisk billede af fordelingen 

af skolens timer på månedsbasis. Vi 

ser frem til, at vi i slutningen af skoleåret 

også kan benytte den nye funktion til 

at overføre over- og undertimer - samt 

eksamensbelastningen - helt automatisk. 

Det eneste der mangler nu, er en automatisering 

af overførslen af lærerløntallene til 

Easy. 

Vi bruger til daglig en række forskellige 

lærerroller, f.eks. hjælpelærere, vejledere, 

vikarer m.fl., og har derfor behov for at 

kunne understøtte en række forskellige 

lærerkrediteringsroller i vores lærerløns- 

Studiemodul 

• Dokumenter 

• Beskeder 

• Grupper 

• Studieplan 

Eksamensmodul 

• Indberetninger 

• Planlægning 

• Skemavisning 

• Beviser 

ANNONCE 

system. Det kan Lectio også nu, og det 

bidrager igen til et bedre overblik. 

Vi har tidligere savnet muligheden for at 

kunne kontere lærertimerne på forskellige 

konti. Nu har vi mulighed for at følge op 

på fordelingen af de brugte timer, og ved 

hjælp af rapporter kan vi nu nemt trække 

netop de data ud om fordelingen af vores 

timer på de forskellige konti, lærerkrediteringsroller 

osv. som vi har brug for. 

Vi synes, at vi er kommet langt med Lectio, 

som udvikler sig år for år og er blevet et 

rigtig stærkt værktøj for ledelsen. Lectio 

er lydhøre overfor vores ønsker, og de 

har flere gange vist os, at de kan komme 

med nye og innovative løsninger på vores 

behov. 

Time-fagmodul 

• Valgfagstilmelding 

• Holdpakning 

• Time-fagfordeling 

• Skemalægning 

MaCom A/S - Vesterbrogade 48, 1. - 1620 København V - Telefon: 33 79 79 00 - Telefax: 33 79 79 84 - E-mail: lectio@macom.dk - Web: www.macom.dk

SUND | SKOLE 


Nyt skoleløb 

for ungdomsuddannelserne 

Sunde elever giver sund skole. Det er ikke ny viden. Men faktum er, at mange unge dropper idrætten i 

de sene teenageår. Et nyt, landsdækkende motionskoncept skal hjælpe eleverne i gang med løb. 

39-44 procent af unge på de erhvervsrettede uddannelser dyrker 

regelmæssig motion, mens tallet er 66-69 procent for stx-eleverne. 

Den store forskel skyldes dels et lavere motionsniveau blandt de 

unge, der starter på erhvervsfaglige uddannelser, dels at disse unge 

ikke møder et idrætstilbud på deres uddannelse. 

Socialt og sjovt løbekoncept 

Men de erhvervsrettede uddannelser får nu også en mulighed for at 

tilbyde eleverne et sjovt og spændende idrætstilbud, der skal vende 

denne udvikling. Det gode ved konceptet er, at det ikke kræver 

idrætsfaciliteter – og faktisk heller ikke engang en idrætslærer, mener 

lektor i idræt ved Allerød Gymnasium, der sammen med Garmin 

har udviklet konceptet. 

-Idéen med Garmin Schools OnTheRun er at give skolerne nogle 

konkrete værktøjer til at komme i gang med løbeklubber, at give 

FAKTA OM GARMIN SCHOOLS ONTHERUN 

Konceptet består af 3 elementer: 

• To store motionsløb for ungdomsuddannelserne inden for 

normal skoletid fredag d. 21. september i Århus og fredag 

d. 28. september i København. 

• Online værktøjer som skolerne kan bruge til at motivere 

eleverne og til at strukturere løbetræningen. Her kan de 

unge vinde præmier ved at registrere deres motionsaktiviteter 

(enten via mobil eller et løbeur), og lærerne kan 

hente inspiration og hjælp til løbeklubben. 

• En national online musikkonkurrence forud for løbene, 

hvor de unge ved at stemme på hinanden vælger de 5 

bedste ungdomsbands i øst og vest. Vinderne får adgang 

til et professionelt koncertanlæg på selve løbsdagen og et 

stort publikum at spille for - og publikum får en fed dag 

med både motion og musik. 


eleverne nogle virtuelle sociale arenaer, der støtter deres motivation 

for træning samt at skabe et sjovt og socialt stafetløb, der kan løbes 

af alle unge, fortæller Anders Sandfuss Christensen fra Allerød Gymnasium 

og fortsætter: 

- På den virtuelle del har vi valgt at udvikle et Facebook univers, 

hvor de unge bl.a. kan følge et tilrettelagt træningsprogram OG vinde 

præmier for at motionere. Til selve motionsløbet har vi valgt at kombinere 

stafetløb med musik – naturligvis spillet af eleverne selv. På 

den måde rummer konceptet også et overordnet socialt og underholdende 

aspekt, der giver eleverne en positiv oplevelse med idræt 

uanset fysisk form. 

Professionelle faciliteter 

Med Garmin Danmark som hovedsponsor på SchoolsOnTheRun er det 

muligt at tilbyde eleverne et fuldt ud professionelt løbekoncept til en 

pris, de fleste skoler kan være med på. Skolerne får i pakken både 

online-værktøjer, som kan tages i brug i træningsperioderne op til 

løbene, motiverende konkurrencer om lækre præmier igennem året, 

national musikkonkurrence for eleverne og så selve løbe-eventen. 

Løbene, der afholdes i Aarhus og København, indeholder forplejning 

til alle deltagere, individuel tidtagning, resultatservice via sms, 

målvideo, koncertanlæg med live musik og flotte sponsorpræmier. 

Samtidig bliver løbene afholdt i professionelle omgivelser, på Jydsk 

Væddeløbsbane i Aarhus og Charlottenlund Travbane nord for København, 

hvor både tilskuertribuner, højttaleranlæg og gode faciliteter 

skaber de helt rigtige rammer for en sjov og social dag for op til 5000 

deltagere pr. dag. 

-Vi er sikre på, at ungdomsuddannelserne vil tage godt imod Garmin 

SchoolsOnTheRun, så vi i fællesskab kan arbejde på, at flere 

unge finder det mere attraktivt at fortsætte eller starte med at dyrke 

motion og idræt. Det er jo kendt viden, at elevernes faglige præstationer 

hænger nøje sammen med deres fysiske velvære og sociale 

relationer på skolen, og det vil vi naturligvis gerne være med til at 

hjælpe skolerne med at styrke, siger Kenneth Aabenhus, der er administrerende 

direktør hos Garmin Danmark. 

SE MERE om Garmin Schools OnTheRun på http://www.facebook. 

com/GarminSchoolsOnTheRun

Sundhedsstyrelsen retter nu i samarbejde 

med Danske Erhvervsskoler 

en kampagne specielt mod elever 

på erhvervsskolerne. Sundere vaner 

er målet, og det skal blandt andet ske ved 

at inspirere lærerne til at sætte sundhed 

på skemaet. Anne Rygaard Hjorthøj, der er 

projektleder på kampagnen Sundhed på erhvervsskolerne 

i Sundhedsstyrelsen fortæller 

her om baggrunden. 

- Eleverne på erhvervsskolerne har desværre 

generelt en dårligere sundhedstilstand 

end andre unge. De er mere inaktive, der er 

flere rygere, de ryger mere 

hash og flere har prøvet 

stof- 

Sund 

livstil 

på erhvervsskolen 

Ny kampagne sætter 

fokus på sund livsstil på 

erhvervsskolerne. Målet er 

at få eleverne til at være fysisk aktive, spise sundere og ryge og drikke mindre. Midlet, at 

inspirere lærere og ledere. 


”Eleverne på erhvervsskolerne 

har desværre 

generelt en dårligere 

sundhedstilstand end 

andre unge” 

fer. Særligt blandt de unge mænd, er der 

flere der overskrider genstandsgrænserne. 

Det ønsker man i Sundhedsstyrelsen at ændre, 

og derfor er erhvervsskolerne arenaen 

for netop denne kampagne, siger Anne Rygaard 

Hjorthøj. 

Sundhed betaler sig 

Mange erhvervsskoler har heldigvis allerede 

fokus på elevernes sundhed, men der 

kan og bør gøres mere. Især når man ved, 

at sundhed betaler sig, ikke kun for den 

enkelte, men også for skolerne. 

- Det er et langt sejt træk at ændre 

vaner. Men vi håber med kampagnen, at 

skoleledelser og lærere bliver endnu mere 

bevidste om elevernes sundhed, ikke kun i 

den gode sags tjeneste, men også fordi 

det faktisk kan betale sig. Undersøgelser 

viser nemlig, at en sundhedsindsats 

på skolerne ikke 

alene giver bedre trivsel og 

bedre indlæring, det er også 

med til at fastholde eleverne, 

fortæller Anne Rygaard Hjorthøj. 

- Så der er sådan set ikke 

nogen grund til at lade være, 

lyder opfordringen fra Anne 

Rygaard Hjorthøj. DE ser initiativet, 

som et aktiv der kan 

medvirke til forbedring af erhvervsskolernes 

image, og vil derfor 

opfordre bestyrelser og ledelser 

til at bakke op om kampagnen. 

KATALOG OG KURSUS 

Inspirationskataloget indeholder 

konkrete ideer til, hvordan skolen kan 

arbejde med sundhed i undervisnin- 

gen, hvordan kan sundhed fx kobles 

sammen med murerfaget? Der vil også 

være forslag til mere overordnede 

tiltag som fx at opsætte drikkevands- 

automater, droppe slikket i kantinen 

mm. 

Kataloget kan downloades på 

swww.sst.dk/erhvervsskoler, men 

først fra august. 

Kurserne er henvendt til undervisere 

og ledere og tager udgangspunkt 

i inspirationskataloget, der samler 

anbefalinger, cases og konkrete forslag 

til, hvordan erhvervsskolerne kan 

arbejde med forebyggelse i forhold til 

kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, 

rusmidler, sex og sol. 

Kurset er af én dags varighed og kom- 

mer til at foregå på op mod 20 forskel- 

lige erhvervsskoler rundt om i landet. 

Der er åbent for tilmelding til kurserne 

på www. sst.dk/erhvervsskoler - og 

det er gratis at deltage. 

SUND | SKOLE 


ELEV 

PORTRÆT 

? 

? 

Ny formand med 

klare 

ambitioner 

Den nye formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), Zacharias 

Polonius, har stor organisatorisk erfaring. Den skal bruges, når HG’en skal laves om og 

kendskabet til LH spredes. 

Af Anders Birch Breuning, Magasinværkstedet 

Hvilken baggrund kommer du med? 

Jeg har været aktiv i elevorganisationer, 

siden jeg gik med i Danske Skoleelever 

som 12-årig. Jeg var sekretariatsfrivillig 

der i et år efter folkeskolen, hvor jeg arbejdede 

med medlemskurser og kampagner. 

Jeg var med i DGS (Danske Gymnasieelevers 

Sammenslutning) i min tid på 

gymnasiet, og jeg har også været engageret 

i HK, hvor jeg blandt andet var næstformand 

i HK Ungdom, Hovedstaden og 

medlem af HK Ungdoms landsledelse. Nu 

er jeg i praktik som eventkoordinator efter 

at have fuldført HG på KNORD i Hillerød. 

Hvilke mærkesager har du med? 

HG-uddannelsen trænger virkelig til et eftersyn. 

Den har fået karakter af en skraldespandsuddannelse, 

hvor man lærer 


? 

”lidt om alt”, og det er helt forfejlet. HG 

skal være en uddannelse, som gør eleverne 

klar til det rigtige arbejdsmarked. 

Uddannelsen skal være mere fagspecifik 

for at forandre det. Hvis man ved, hvad 

man vil bruge HG’en til, skal man have 

mulighed for at vælge en retning med 

undervisning på højere niveau inden for 

området samt mere praktik. Det er også 

en mærkesag for mig at påvirke en ny 

undervisningslov, så den sikrer handelsskoleeleverne 

retten til et godt undervisningsmiljø 

og inkluderer sanktionsmuligheder 

over for uddannelserne, der 

ikke efterlever de rettigheder. 

Hvad er den primære udfordring for LH 

lige nu? 

Vi skal være mere kendte blandt alle 

? 

landets handelsskoleelever. De skal 

vide, at vi er deres organisation, og at 

vi kæmper for deres sag. Vi har en klar 

strategi om, at vi skal ud på skolerne og 

tale med de elever, vi repræsenterer for 

at arbejde for deres interesser. Vi skal 

give eleverne mulighed for at tale til 

os, og uanset hvem du er, vil vi lytte og 

tage din stemme videre til beslutningstagerne. 

Hvilken vision har du for LH? 

Organisationen skal være endnu stærkere. 

Vi skal være en spiller, som andre 

parter på området lytter til. Der skal 

komme 300 engagerede elever til vores 

generalforsamling, og vores regionale 

afdelinger skal være endnu mere 

aktive.

21/9 

ÅRHUS 

Jydsk Væddeløbsbane 

Fredag 21/9 – kl. 9-15 

28/9 

DANMARKS FØRSTE OG FESTLIGSTE STAFETLØB 

FOR UNGDOMSUDDANNELSERNE 

Glæd jer til et sjovt, svedigt og socialt 5x5 km stafetløb, når 

startskuddet går til det første Garmin SchoolsOnTheRun 

i september 2012. En ny tradition er skabt! 

Læs mere og find træningsinspiration på: 

facebook.com/GarminSchoolsOnTheRun 

& schoolsontherun.com 

KØBENHAVN 

Charlottenlund Travbane 

Fredag 28/9 – kl. 9-15 

ARRANGØR 

Anders Sandfuss Christensen & 

RunStart ApS 

Anders er lektor i psykologi og idræt 

på Allerød Gymnasium

Klummen går på skift mellem de uddannelsespolitiske ordførere. 

”SkillsDenmark er et godt eksempel på et 

vellykket initiativ. Skills plejer talenterne og 

giver de dygtige mulighed for at nå de 

ypperste resultater.” 

Venstre har siden krisen ramte os, 

slået på tromme for, at vores erhvervsuddannelser 

er og bliver 

vigtige i forhold til at skabe vækst 

i Danmark. Paradoksalt nok er Danmark, på 

trods af gode muligheder for at afslutte en 

uddannelse, blandt de lande inden for OECD, 

der er dårligst til at få unge til at afslutte en 

uddannelse og det på trods af, at vi i Danmark 

bruger mange penge på uddannelse, 

rigtig mange penge. 

Et er selvfølgelig, at erhvervsuddannelserne 

er vigtige, når det kommer til øget 

vækst, men uddannelserne er også vigtige i 

forhold til at realisere vores målsætning om 

de 95 procent. Hvis erhvervsuddannelserne 

skal være løftestang til mere vækst, så har 

alle parter et stort ansvar for at sikre, at der 

i fremtiden uddannes et tilstrækkeligt stort 

antal erhvervsuddannede med de rigtige 

kompetencer i forhold til virksomhedernes 

behov. Og der skal tiltrækkes mange flere 

elever med gode uddannelsesforudsætninger, 

ligesom vi skal bevare princippet om 

vekseluddannelse, det vil sige, at uddannelse 

og praktik skal gå hånd i hånd. Det gør det 

Peter Juel Jensen, MF, (V) 

Uddannelses- og arbejdsmiljøsordfører. 

dog ikke alene, for vi skal også på en smart 

måde stille krav om øget fokus på produktivitet 

og ikke mindst på innovation. Kunne 

man forestille sig både talentspor og måske 

en niveaudeling, for at tilgodese de elever, 

der vil opnå højere kompetencer? Tiltag som 

disse ville også animere til veje, der ville 

kunne gøre det nemmere at blive optaget på 

en videregående uddannelse. Alt i alt, tiltag, 

der ville kunne sætte fokus på den vækst, vi 

alle ved, er så nødvendig! 

Ingen kan vel være uenig i ovennævnte, 

men hvordan? Det kræver, at uddannelserne 

i højere grad leverer det, der efterspørges 

fra virksomhederne, det kræver et forsat 

fokus på lærerens kompetencer, det kræver 

en styrket vejledningsindsats, det kræver en 

styrket oplysning om mulighederne ved at 

vælge en erhvervsuddannelse, det kræver et 

styrket selvværd fra skolerne selv. Alt i alt, 

mange udfordringer, derfor er det også glædeligt, 

at SkillsDenmark netop gør op med 

alle fordomme og sætter det gode budskab 

på dagsordenen. 

SkillsDenmark er et godt eksempel på et 

vellykket initiativ. Skills plejer talenterne 

KLUMME | PETER JUEL JENSEN (V) 

SkillsDenmark 

viser vejen 

og giver de dygtige mulighed for at nå de 

ypperste resultater – man kan blive danmarksmester 

eller endog verdensmester. 

Man giver erhvervsuddannelserne en positiv 

eksponering, således at unge i 9. klasse 

vælger en erhvervsuddannelse af lyst og på 

baggrund af viden, og ikke som dét mindst 

ringe alternativ til noget andet. Et positivt tilvalg 

vil alt andet lige betyde mindre frafald 

og omvalg, en erfaring man har høstet i bl.a. 

Finland, hvor man har afholdt Skills konkurrencer 

i mere end 20 år. 

SkillsDenmark er en spinkel organisation, 

som udspringer af de faglige udvalg, og med 

Undervisningsministeriet i ryggen har de løftet 

DM i Skills. Arbejdsmarkedsparter giver 

også en stor hånd med, ligesom sponsorer 

også yder deres. I mine øjne er der ingen 

tvivl om, at det er vigtigt, vi får understøttet 

den faglige stolthed omkring fagene, og at vi 

får vist de unge mennesker, der skal vælge 

en ungdomsuddannelse, at erhvervsuddannelserne 

har noget godt at tilbyde både, hvis 

man vil ud at arbejde, og hvis man vil læse 

videre. Den opgave løser SkillsDenmark på 

bedste vis!

ØGER VI KVALITETEN - Danske Erhvervsskoler

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?