Den Integrerende Baggrund

Rdateret tiil den pzdagogiske verden betyder det, at man må anskue pzdagogiske indsatser i
den sammenhæng, de indghi, og ikke som isolerede st~rrelser, der virker selvstamdigt og uafbngigc
af sammenh~ngen.
En mere sammenhængende opfattelse af barnet hver, if~lge Canevaro, at vi genfinder og
medinddrager nogle af de dimensioner, Som konventionelle normer har tilsidesat eller overset.
Canevaro fremhæver således n@dvendigheden af at valorisere det, der er anderledes. og det som
adskiller sig fra normen -herunder også mangler, der ferer til handicaps - til trods for at dette
kan virke paradoksalt. Det anderledes er ofte bzrer af tegn ag anledning til begivenheder, som
almindeligvis ikke herer under det konventionelle sociale system. Derfor kan det .,atypisk&' og
det ,,anderledes" barn medvirke til en genopdagelse og valorisering af fors@mte dimensioner,
som for eksempel kropslighed og sanselighed. (Canevara 1976)
Denne heihed kan ofte blive brudt savel i teorien som i praksis. Den teoretiske psykologi har
selv været med til at skabe et fragmenteret billede af barnet. Der har vmet en tendens til, at
forskellige psykologiske retninger har konkurreret om at fiemhzve egne specifikke interesseområder.
Dette har bl.a. f@rt til, at enkelte dele eller aspekter ved bamers BV og udvikling
er blevet prioriteret i forhold til andre og har fået afg~rende status, uden at de er blevet tænkt
sammen. (Cecchin, 1992)
I relation til kropslighed kommer samtidighed og helhed saxligt til udtryk i legen. Når et barn
leger, er det aktivt på flere forskellige interagerende niveauer. Legen implicerer Mitet af hele
barnet. Handlinger er forbundet med sproget. Ordene, tonefaldet, bevxgelseme, mimikken og
gestus hznger igen sammen rned motiver, tanker og ffllelser. I legen er der ikke tale om .,aktivering"
af enkeltstående funktioner og kapaciteter, men om involvering af barnet i sin helhed,
i en symfonisk helhed.
Kropslighedens kiydning som billede for helhed består i, at hoppen er bærer af elementer,
manifesterer sig samtidigt og således bryder med den fremadskridende lineaere logik.
e er er inden for den lineaere logik en tendens til, at alt det, som ikke kan organiseres og Hassifimres
sprogligt, bliver glemt eller tilsidesat, siger Canevaro. De værdier, tegn og betydninger.
som bringer uorden i den fastlagte konventionelle orden, bliver ladt udenfor eller gjort
betydmngslØse. ?A samme måde som den kropslige dimension, rned dens betydninger og
muligheder, ofte er blevet fornemt i den psykologiske og pædagogiske debat. (ibid)
ff~lge Canevaro mvliggfl denne billed-logik en aendring af vom tænkning, saledes at vi efterhariden
wnner os til at se tingene i sammensatte helheder og ikke som isoIwede elementer.
if~lge Canevam ndvendigt at udvide den fremadskridende lineære Eogik med det, som han
kalder en ,,biled-logik" (logica di quadro). Det er en logik, der giver mulighed for tilstede
"mlse af flere fmkelIige elementer ad gangen, i sammensate helheder, og ikke successivt i
=@efdger. En logik der ogsi3 kan rumme modsigelser. og som bryder den konventionelle orden,
kontinuitet og konfomisme. et er ikke en enten-eller logik, men en bådeog logik.
For at kunne opfatte barnet som et helt menneske, fremfor en samling af funktioner, er det
sere &t element ad gangen. Denne Iogik, som har sin funkiionalitet i forhold til sproget, mmmer
nogle begrænsninger, nar det handler om at forstå og beskrive mennesker og deres liv.
til at analy-
hvilken vi lærer og vznner os til at organisere elementer successivt, og f@Igeligt
Denne fragmentariske og splittede opfattelse af barnet og af barnets liv og udvilding h~nger
ifplge Canevaro sammen med en bestemt måde at tznke på, en bestemt logik. som han betegner
en ,,frernadsh-idende linmr logik". Det er den logik, som styrer sprogets struktur, ifØlge
Canevanis overvejelsex udspringer af nogle generelle forhold, som afspejIer opfattelsen af
barndom og dens placering á vores samfund. Han Fremhzever, hvorledes den institutionalisere
de opdragelse (is~r isydempæiske lande) gar sig skyldig i en begraenset opfattelse af bamet
og dets udvikling. Isa3-r skdesystemet kritiseres for dens fragmenterede opfattelse af barnets
liv. Dette ses blandt andet i skolens inddelingen af tid og rum i forhold til fag, hvor der traditionelt
ikke - eller i meget begrænset omfang - eksisterer en sammenheng mellem fagene indbyrdes
og mellem fagene og barnets liv og udvikling. I skolen sker der også en nedprioritering
af den kropslige non-verbaIe udtryksform, kroppens eget sprog, til fordel for den verbale
udtryksform. Ligeledes er betydningen af kropslige relationer ved at forsvinde i de h@jt industrialiserede
samfund.
Ved hjælp af kropsligbed som metafor har Andrea Canevm beskrevet helhedstænkning og
ikke-linearitet i forhold til hvordan man opfatier &rn og deres udvikling. (Canevaro 1974)
Kropsligheden som helhed
Aelhedstznbing og kompIeksiter er de træk ved systernteorien, som overordnet set får betydning
for opbygningen af ,.Den integrwende Baggrund".
Systemtænkning er kendetegnet ved netop at operere med et bredt spektrum af samtidige dimensioner
og niveauer. Dog kan man i sin analyse fremhæve enkelte niveauer eller dimensioner
frem for andre og dermed vælge en bestemt synsvinkel frem for en anden.
Pointen er, at man ikke fl forhånd kan sige, at det enten er den ene eller den anden beskrivelsesmade,
der er den rigtige. ligesom man ikke kan sigt, at den ene beshvelswmide udelukker
det andet. Det afgaes af den kontekst, barn og voksen ser handlingen i.
Vi ghr ud fra, at barnet i eksemplet selv vil kunne tage sin jakke af. Men denne handling kan
også rumme andre muIige intentioner fra barnets side. Måske ligger barnets hovedmotiv ikke
i selv at kunne tage jakken af. Barnet kan have andre intentioner knyttet til handlingen. Måske
vil barnet hellere have, at den voksne hjælper med den besværlige opgave, fordi do er noget
andet og vigtigere, som barnet hellere vil Iige nu. Måske Ønsker barnet blot at f3 ubetinget
opmsrkcomhed fra den voksne.
eller overtager heIt opgaven. Det er vigtigt, at disse relationsformer ligger Sbne som muligheder,
og at de ikke udelukker hinanden, men derimod betragtes som komplementme.