Den Integrerende Baggrund

Sppr er hermed tat kny ttet til begreberne identitet og livshistorie. Man kan sige, at sporene er
med til at sammenholde og fæstne barnets livshistorie og forankre denne i verden, ogsi gennem
konkrete genstande. Avis man, som i Pollicinos fortadling, ikke kan holde sammen på sine
spor, har man formodentlig ogsi svm-t ved at fastholde sig selv og sin egen identitet i tid og
Udtrykt i andre termer, antages barnets evne til at handle og til at realisere sine udviklingspotentiale*
at v ~re tæt forbundet med de muligheder, barnet gives for at kunne danne kognitive-emotionelle
forbindelser mellem forskellige delområder i dets aktuelle livsverden og
mellem tidligere og nutidige erfaringer. Heraf vigtigheden af sammen med barnet at identificere
devante spor efter og deres betydning for barnet. Spor bliver således til muIige forbindende
elementer, den voksne bevidst kan arbejde ud fra og med, i den pxdagogiske planlægning,
for at skabe kontinuitet og sammenhiting i barnets institutionsliv.
De &m, som selv kan finde hjem. kan ogs3 gå videre frem i skoven og overvinde en stor del
af de forhindringer, de mder undervejs. Men de bpm, der ikke kan finde hjem, vil ogsa have
svært ved at gå fremad, fordi ethvert sluidt vil f~re dem Izngere og lengere væk, og få dem til
at fare mere og mere vild. XI sidst risikerer disse b@m ikke længere at kunnegenkende sig selv
og tingene omkring dem. Ligesåvel som de vil have sv~rt ved at genkende hinanden, og at finde
nogen at g8 sammen med. (Canevm 1976, s. 27f)
Andre m tilbringer ligeledes dagen i skoven og lærer bade mer, fugle og dufte at kende,
fortseetter Canevaro. Men n% dagen $5 er gået, kender disse Mm ogsL til frygten for ikke at
kunne orientere sig. ikke at hnne finde hjem. Deres spor er svage og swbelige og kan ikke
hjzlpe dem i deres faden. Disse b@rn har måske noklaxi mange nye ting i skoven, men de har
svmt ved at forbinde de nye tilegnelser til de fonidgende. Skoven opleves af disse b ~rn som
et farefuldt sted, hvor de risikerer at forblive fremmede eller at blive udstdte.
bØrnene træder ind i institutionens verden, svarer det til, at de bliver fpra ind i en skov.
Nogle m, fylder lomme med hvide sten, der kan ses ydeligt selv om natten, i rnheskn.
mdre &m kan - af flere grunde - ikke forsyne sig med sten og efterlader sig i stedet kun b&krummer
som spor- Disse bØm vil ikke selv vzre i stand til at finde hjem igen , hævder
Canevaro.
I bmehaveskoven ei der bom der i lighed med Pollicino kan eftecIade holdbare spor og til at
orjentere sig og finde egne veje. For disse bØrn er skovtuten et spasdende eventyr, hvor de morer
sig i at udforske skoven og dens hemmeligheder, mens de lam den at kende. De kan samtidig
fæstne denne viden i deres dndringer, altså hytte den nye viden itil de spor, der fmr
dem hjem. Disse b ~ni er herrer over det nye territorium, fordi de mestrer de nedvendige tegn
for at kunne lzre del at kende og færdes i det, og kan samtidig forbinde det nye til det kendte.
Hjemmet bliver således en namærende mulighed, noget de trygt kan g& fra og vende tilbage
til.
pollicino - der til sidst i fortællingen reddes af et fzllesskab omkring janaldrende kaerat~
- er udtryk for vigtigheden-i, at tænke i livshistorier og i potentialer til at reorganisere
tidligere erfaringer i forhold bil nye livsopgaver i nye sammenlimge.
O
Stenene havde varet -ydelige og sikre spor at g; efrei: Bdde for Pollicino og for
de andm. Pullicino kacnnefinde hjem og andre viEle have kunnef finde ham. Br~dkmmmeme
var derimod usikre og skr#belige spoi: som hurtigt forsvnndf, lige
som muligheden for ar finde hjem.. (Canevaro, 1976)
Men hfalene spiser brgdea og sporeneforsvinder: Denne gang kan Pollicino ikke
finde vejen hjem ...
Familiesitua~ionen fow~erres og fornidrene er n@& til igen atffire Po6licino ud i
skoven. Denne gang sker det hele meget hurtigt og Pollicino, som ikke Ro# rat? rat
samle sten, rager istedet noget br#d med i dommen. Han vil aficerke vejen til
skoven med br#dkmnumer. for igen ar hnnefinde hjem.
Historien om Pollicina
Pollicino er en dreng, der bliver efirladt i skoven af sine forddm, som er mget
fattige. De hm i& råd til atforserge ham. og de kaber, at nogen vilfinde Ram
og tage sig af ham
Pollicino, som harer omformldre.ent.s pianer, indsamler sm& hvide sten, sum h n
Z~gger i sine lommi: Da han dagen efter bliver f@rt ud i skoven af fuderen,
afnirerker han et spor nted stenene p6 vejen. Om uften kan han fplge stenene og
komme hjem fif sine foreidre, der bliver gIrrde for at have ham hjemme igen.
spor-bkgrebet introducerer Andrea Canevaro i sin bog. J bambini che si perdono neE bosco"
@Ørnene der farer vild i skoven). I bogen sammenIigner Caneym institutionslivet, fra
vuggestue til skolen. som en tur i skoven. Der er bØm for hvilke turen bliver cn spændende og
givende rejse. siger han, men der er ogsi3 Mm, som ,,farer vi[# og bliver vzek i skovens mØrke.
Det er de bprm. som af forskellige grunde feler sig fortabte, forvirrede, desorienterede og som
derfor ikke km nyde godt af skovhirens goder. Det er bw, som ikke kan finde gode stier at gA
på eller venner at f~lges med, og som ligeledes har svzrt ved at finde vejen hjem. Om disse
beirn beretter Andrea Canwaro gennem nogle eventyr i sin bog. Eventyret om PolIicino, der er
en fortolkming af ,,Hans og Grethe", et særlig interessant i denne samrnenharng.
Sporene viser hen til barnets livsverden, dets motiver, Mlelser, tmker og erfaringer. Nogle spor
er tydelige og abenlyse. Det kan for eksem@ være en saxlig interesse for bestem. fantasifigurer
fra b~ger og filmveden eller ogsA optagethed af bestemte legegenstande. Andre spor er
mere .,kryptiske", svage og svære at få eje på. SAdanne spor frernstih nasten som gider for den
voksne og hver tolkninger samt formulering og afpwvning af hypoteser. For eksempel en
treårig piges tilbagevendende interesse fos at tegne det, hun konsekvent betegnede som ,,et
bjerg".
varer saerligr omhyggeligt. Omvendt kan spor vawe noget barnet ikke eniydigt og klart kan
udtrykke. Endelig kan spor vzre tegn som barnet ikke efterlader eller med andre ard en riage
eller manglende evne til at sstte synlige mærker i sin omverden. Mangel på spor er ogsá et
tegn, der har betydning.