Den Integrerende Baggrund

Frem for alene at opfatte integration som en ,,særligu interventionskategori, eller en mulighed
som man griber til - hvis og når - der opstår problemer i forhold til bestemte &m, km integrationen
opfattes som en grundlæggende måde, hvorpil institutionen fungerer pdagogisk set.
,,Den integrerende Baggrund" er integrerende i den forstand at den sigter mod kooperativ integration.
Hermed kan man påpege to dimensioner ved integration. Nemlig en dimension, som
er knyttet ti1 gruppens egen funktionsmilde, og en dimension, som knytter sig til integration af
en ikke-integreret person eller barn i gruppen. Disse to dimensioner er tzt forbundne, idet integration
af ikke-integrerede eElw udefrakommende individer afixnger dels af individets personlige
egenskaber og dels af gruppens ,,interneu funktionsrndde og integrationstrategi.
Sammenfattende kan man sige, at det er kendetegnende ved kooperative sammenhænge, at milene
er almene og har til formal at sikre de fzlles og individuelle behov. Malene er fielles og
szttes af alle, der er med. De er fleksible, dvs. det kan i fælleskab besluttes at ændre dem undervejs.
Konflikter er selvfØlgelige og nprdvendige til fastlzggelse af mål og midler. Der er i den
kooperative integration en oprigtig interesse for den enkelte person og vedkommendes udvikling,
og den enkelte formodes at bme serlige potentialer og egenskaber, som kan tilfØre den
etablerede gruppe nye muligheder.
Man kan sige. at særlige forhold ved integrationspersonen kan fflre til ny eIler alternativ motivation,
der kan sætte skub i bev~gelser og forandringer ti1 gavn for dle. Eller ogsa kan
integrationspersonen virke hæmmende for den sociale enhed, I virkebgheden drejer det sig ikke
om enten-eller, men om tendenser i retning af en udvideIse af muligheder eller begrænsninger.
Om det bliver den ene eller den anden tendens, som får overwg ten, afhznger i baj grad af den
sociale enheds funktionsniveau i forhold til at kvalificere malene, muligheder for at bearbejde
konflikter samt integrationspersonens motivation og handleevne. (ibid. s. 1 8)
Karakteristisk for den kooperative integration er at særpræget ikke vurderes ,,i sig selv", men
i forhold til de muligheder eller begrænsninger, dette medferer for den enkeltes og for den
etablerede enheds måde at fungere på.
Integrationpersonens bidrag til den sociale enhed både ligner og adskiller sig fra. de andre
medlemmers. Bidragene er på en made lige, idet de alle kan vurderes og zndres i forhold til
deres funktionalitet for den enkelte og for faeIlesskabet. De er samtidig ogsi specifikke, idet
integrationspersonen i kraft af sin forskellighed formodes at bzre særlige potentialer eller
mangler, !om gennem personen indferes i den smide enhed.
~t integrationspersonen (f.eks. barnet med s~rlige behov), oftere end andre kan være i kon- Man kan, med andre ord, opfatte integration som en form for pzdagogisk praksis. (Cecchin
flikt, ferer ikke nØdvendigvis til et saxskilt problem for de involverede. Om det bliver til et pro- 1994)
blem, afhænger deIs af integrationspersonens særpmg og evner til at bearbejde konflikter, dels
af, hvorledes den etablerede en hed er i stand til at håndtere og bearbejde konflikter i forhold til
det langsigtede udviklingsperspektiv. Guppens intme integration f% henned betydning for
hvorledes man forholder sig til integrationspersonen (barnet), og hvilke forventninger og h v
man máder personen (barnet) med.