Den Integrerende Baggrund

En finear planlægning i form af ugeplan, mGnedsplrn eIler firsplan kan bl.an medvirke til af
gere arbejdet overskueligt og til at undgå den rene vilkArlia,hed. Men alene det at tzenke lineart
i forhold til planI~gning indebwer også begrznsninger.
For det forsie ligger der en begrznsning i, at det overvejende er de voksne, der udarbejder planen.
sætter malene og hermed pi forhånd definerer indhold og form i det, der udfores og prioriteres
F.eks. kan en planlægning vzre kendetegnet ved flere på hinanden efterfolgende aftaler
Denne logik er medvirkende til, at man f.eks. opfatter paedagogisk intervention som en række
af p3 hinanden €Ølgende indsatser over et bestemt tidsrum, lige som perler på en snor. Disse
indsatser kan vzre forskellige med hensyn til form, omfang og varighed og er som oftest
forudbestemte,
Zinezr planl~gning
1 praktisk p~dagogisk planlzgning ses det ofte, at man enten ,,@remder" et bestemt tidsrum
med bestemte aktiviteter, eiier ogs5 udmnker bestemte former for indsats i forhold til udvalgte
mål. (Cecchin, 1993)
Det betyder, at man periodevis fastsxtter, hvordan det pxdagogiske arbejde i en tid skal udforme
sig, herunder indhold og former, tider og steder. Hvadenten en sådan planlzgning er bevidst
styret af Langsigtede pædagogiskz mål eller ej, si er den udtryk for en linezr tænkemiide,
hvilket svarer til den rid1 igere beskrevet ,,fremadskridende lineær logik" (Canevaro 1 976).
Den pzdagogiske planIægning med ,Den integrerende Baggrund" som redskab er kendetegnet
ved pi samme tid at være både konsekvent og fleksibel. At planl~gningen er konsekvent betyder,
at den er i overenstemmelse med de pzedagagske rnslsgtninger og udviklingsmalene. At
glanlzegningen erfleksibel vil sige, at den tager form undervejs idet den f~lger bevzgelseme i
processen. Hernied adskiller planl~gningen her sig fra andre former for planlægning. hvor mal
og indsatser bestemmes forud og fastlægges i en plan, der senere u d f mere ~ eller mindre
stringent.
Nflgleordet i arbejdet med .,Den integrerende Baggrund" er en særlig form for pedagogisk
planl~gning, som er kompleks og som hermed 'bevæger sig i tiere forskellige retninger og på
flere niveauer* Det er en planlægning der involverer hele den predagogiske kontekst, dvs. bØm,
voksne og miljeet samt deres indbyrdes relationer. Man kan kalde en sådm planlægning fm
kontekstuel planlaegning.
KOMPLEKSITET OG
INTEGRATION
Kapitel 6
For at kunne vurdere hvorledes den anvendte fremgangsmåde i andre tilfælde reelt fflrer til kooperative
integratianssarnmenh2enge, ville det vzre ndvendigt, nzrmere at analysere den
paedagogiske indsats ogs5 fra de andre b-s synsvinkel. Eller med andre ord at se p5, hvordan
den handicappedes tilstedevzrelse og aktive deltagelse I gruppen virker fremmende eller
eventuel t begmnsende for de andre bØrn. Det vil Ie endvidere wre relevant at overveje, hvornik
og hvorledes det saxlige fokus på den handicappedes situation f6rer til en reel udvidelse af
bornenes udviklingsmuligheder, og hvomk det eventuelt ikke - eller kun i meget begrænset
omfang - ger det.
Ovennævnte er en vigtig dimension af meta-tilegnelse, som ligger implicit i .@n integrerende
Baggrund". Altså at udvikiingsrnæssige og indlæringsrnzssige kompetencer ikke bare tilegnes
,,i sig selv", men i forn af rneta-kompetencer, som generaliserede erkendelses- og
handlemodaliteter.
sociale fzrdigheder. W et metaplan antages de ligeledes at tilegne sig relationsmodaliteter af
kooperativt-integrerende art samt bestemte strategier i forhold til IØsning af konkrete (integrations)prablemer.
sig på det umiddelbare plan, nogle k-e og
lege med. I det sidste tilfzlde tilegner b~rnene
Det er også oplagt at hnke i termer af rneta-kompetencer i forhold til integration og kooperation.
Man kan have et projekt om at bygge en $i1 - og man kan planlzgge og redisere en bil til
en handicappet kammerat, der ved hjælp af bilen kan komme omkring og få mulighed for at
Tanken ei den at det ikke alene er hniigheden i sig selv, der tilegnes, men en meta-tilegnelse,
i hm af erkendeIsesrnodalitet og handlemodalitet. Lige som indlæringen af læsning og skivning
ikke bare handler om tilegneIsen af læse og shivefærdigheder, men i h ~ grad j også om
indlæring af måder at forhoIde sig til anvendelse af laesning og skrivning-
Kamunikation kan f.eks. anvendes ti1 at Faie sammen. eller ogs% kan den bruges til at tvinge
egne synspunkter igennem ved at undertrykke andres.
Ved hjælp af lyskurven tilegner Stefano og de andre bprn sig ikke alene konkrete handledder
i fom af færdigheder i forhold til at kommunikere. sammen. Bmene udvikler antageligt samtidig
ogss kompetencer omkring hvordan man kun amendc kommunikation.
Gennem indfcjrelse af medierende objekter, der giver mulighed for en reorganisering af den sociale
kontekst og hermed af de sociale og genstandsmæssige relationer, intervenerer man ikke
alene i forhold til Stefano, men også i forhoId til de andre b~m. Og ikke aIene pA det konkrete
sociale og relationelle plan, men på metaplan. Man kan ggud fra at ikkekun Stefano, men også
de andre b ~m gives muIighed for Øget socialisering eg kommunikation.