Engagerede officerer - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

Engagerede officerer - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

Et halvfærdigt forsvarsforlig

Årets julehistorie fra Grønland 1912

Officerernes Fagblad | 10 | December 2012

Engagerede officerer

på Syddansk Universitet


2 • nr. 05/2012

f-35

lightning ii

Leder

AdvAnced technology

for denmark’s future

F35.com

It represents the height of technology. But its purpose is very down to earth. Security for

the nation and people of Denmark. And the safety of its fighting forces. An aircraft so

advanced it sets new global standards for multi-mission capability and interoperability.

F-35 Lightning II. More than a fighter jet. A platform for partnership to keep Denmark safe

and secure for decades to come.

THE F-35 LIGHTNING II TEAM

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY

LOCKHEED MARTIN

Denmark

Scan to

learn more.


Effektiviseringsforliget

Desværre var produktion af nærværende udgave

af Danske Officerer så vidt fremskreden,

at en mere grundig orientering om forliget ikke

var mulig i dette blad. Vi må henvise til HOD‘s

hjemmeside. Sent fredag den 30. november

kunne politikerne glædesstrålende bekendtgøre,

at der var indgået et forlig. Om glæden

skyldtes forligets indhold eller snarere, at et

langstrakt forløb nu endelig var afsluttet, kan der kun gisnes om.

Men lad det være sagt med det samme. Herfra er det ikke

opfattelsen, at politikerne har løst deres opgave. Således udestår

fortsat en afklaring af en evt. sammenlægning af Forsvarskommandoen

og Forsvarsministeriet samt hvilke etablissementer, der

skal lukkes. Disse beslutninger er udskudt indtil foråret, hvor forsvarschefen

i relation til etablissementer skal fremlægge sin indstilling.

Med mindre politikerne har indgået en musketéred om, at

forsvarschefens indstilling til den tid blot følges, er det vanskeligt

at se, at den politiske beslutningsproces bliver lettere. Kommunalvalget

står lige for døren, og forsvarschefens indstilling vil næppe

indeholde nyt i forhold til det grundlag, der er blevet præsenteret

for politikerne i forligsforhandlingerne.

Politisk er det bestemt, at forsvaret skal spare 2,7 milliarder, hvilket

HOD ikke ønsker at anfægte. Forsvaret må også yde et bidrag til

genopretning af samfundsøkonomien. Forligspartierne har aftalt, at

besparelserne primært skal hentes gennem effektiviseringer.

Det er næppe overraskende, at HOD – som faglig organisation

– er uenig i de forskellige effektiviseringsinitiativer på personelområdet,

som for mange af forsvarets ansatte vil blive betragtet som forringelser.

Men bortset fra en reflektorisk modstand mod forringelser

for medlemmerne skyldes uenigheden også, at flere af besparelserne

hviler på et ufuldstændigt eller direkte forkert grundlag og derfor

ikke vil medføre den forventede besparelse. Og det kan i øvrigt være

en generel bekymring ved forligets økonomi, som i udstrakt grad baserer

sig på den klare forudsætning, at de mange analyser vedrørende

effektiviseringer i forsvaret i virkeligheden også kan indfries.

Der er bestemt også grundlag for tilfredshed med forliget på

flere områder, bl.a. fordi ambitionsniveauet for dansk forsvar opretholdes,

herunder især ændringer i forhold til beredskab, hvor

enheder på højt beredskab tillægges større vægt end tidligere.

For officerskorpset medfører forliget ganske radikale ændringer.

Den fremtidige officersuddannelse ændres betydeligt. Ud fra forligsteksten

er det ikke muligt at vurdere, om den fremtidige officersuddannelse

giver et bedre eller et betydeligt ringere produkt.

Desværre er analysen bag endnu ikke tilgængelig. Dernæst vil

Officerernes Fagblad

Nr. 10-2012, 21. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 33 15 02 33.

Fax: +45 33 14 46 26.

www.hod.dk

m.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08

Redaktion:

• Henning Lahrmann, Djfb.

Mobil: +45 40 53 18 10

Privat tlf.: +45 33 31 04 41

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h.)

Mobil: +45 51 22 60 88

Privat tlf.: +45 45 86 60 14

E-mail: bent@hod.dk

Grafisk design: Woer+Gregorius

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

Annoncer:

Kontaktansvarlig:

Ocean Media

Mørdrupvænget 18

3060 Espergærde

Telefon: 31540300

E-mail: cha@oceanmedia.dk

Annoncechef: Casper Aistrup

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke,

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer,

som lever op til skrappe miljøkrav.

Leder nr. 10/2012 • 3

løn- og ansættelsesforholdene blive ændret. Kort og godt skal

officerers løn- og ansættelsesforhold tilpasses til den generelle

statslige praksis. Det betyder næppe forbedringer, men

forringelser, idet dette naturligvis skal løses gennem aftalesystemet.

For god ordens skyld skal nævnes, at HOD ikke anerkender,

at officerers løn- og ansættelsesvilkår er bedre end

den generelle statslige praksis, men myten herom har vundet

gehør hos politikerne.

På fjernsynsskærmene var smilene store hos ministeren

og forligspartierne, men HOD tvivler på, at der kan findes de

samme store smil hos de ansatte. Forliget giver ikke de ansatte

svar på, hvilke etablissementer der skal lukkes, og dermed

hvilke arbejdspladser der nedlægges. Forliget giver ikke

svar på spørgsmålet om lukning af arbejdspladser som følge af

sammenlægning af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen.

De ansatte må stadig i en rum tid afvente analysen om

sammenlægning af de tre operative kommandoer og de heraf

afledte konsekvenser for arbejdspladser. Endvidere kan vi i forliget

læse, at der nu skal skabes yderligere usikkerhed ved en

lang række myndigheder i relation til evt. sammenlægning af

et antal funktionelle tjenester.

I officerskorpset vil den indledende snak om forliget naturligt

fokusere på, om allerede tjenestemandsansatte nu skal tvinges

over på overenskomst. HOD har en klar holdning hertil, men

hvad vil arbejdsgiveren? Og sidst, men ikke mindst, vil flere hundrede

kadetter på officersskolerne ganske naturligt stille spørgsmålet,

om de nu også som forventet bliver tjenestemænd, eller

om forsvaret som arbejdsgiver vil løbe fra dette tilsagn.

Der er bestemt grundlag for ros til dele af forliget, men

HOD’s umiddelbare vurdering er, at et meget stort antal af forsvarets

ansatte fortsat ikke ved, om de er købt eller solgt. Forliget

fjerner ikke usikkerheden hos de mange, der nu har gået i

månedsvis og afventet forliget. De må vente i mindst et halvt

år mere, og for nogens vedkommende et par år, indtil de nye

analyser foreligger. Desværre. Nogle vil hævde, at dette bare

er et billede af normaltilstanden i den offentlige sektor. Det er

muligt, men det fremmer hverken moralen eller effektiviteten.

Og HOD‘s største frygt er, at forsvaret med implementeringen

af dette forlig ikke på nogen måde er rustet rekrutterings- og

fastholdelsesmæssigt til en højkonjunktur i Danmark.

Med venlig hilsen

Bent Fabricius

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 9.450

1/2 side: kr. 5.850

1/4 side: kr. 3.500

1/8 side: kr. 2.350

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

Abonnement: 828,- kr. pr. år.

Læs om forliget på side 6.

Deadline for indlæg og annoncer:

Blad nr. 1/2013: 14. januar

Som udkommer: 6. februar

Blad nr. 2/2013: 18. februar

Som udkommer: 13. marts

Blad nr. 3/2013: 25. marts

Som udkommer 17. april

Blad nr. 4/2013: 6. maj

Som udkommer: 29. maj

Blad nr. 5/2013: 10. juni

Som udkommer: 3. juli

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 17. december.

HOD yder ikke økonomisk støtte til

politiske partier eller partipolitiske

formål.


4 • nr. 10/2012 Vores HOD

Fra venstre ses: Jan Karsen, Haderslev, Karl

Frederik Bøtker, Thisted, Lars Michael Mortensen,

Herning, Casper Christensen,Tinglev,

Claus Jakobsen, Næstved, Lars Kirkegaard,

BRS, Michael Bjørn, Allinge, Charlotte Bro,

BRS, Steen Støttrup, Birkerød, Lars Mikkelsen,

Herning, Niels Bonde Jensen, HB og

Per Sloth Møller, HB.

Uddannelse af BRStillidsrepræsentanter

Lokale HOD-tillidsrepræsentanter

fra Beredskabsstyrelsen

samlet til kursus

Beredskabsstyrelsens HR-chef, Charlotte

Bro, gav holdet af tillidsrepræsentanter

en orientering om styrelsens

holdning til bl.a. rekruttering, fastholdelse

og kompetenceudvikling af officerer.

Hun var ledsaget af kolonnechef

Lars Kirkegaard fra HR-enheden. Det

var på sidste dag af BRS-tillidsrepræsentanternes

kursus i København.

TR-uddannelsen, som foregik i

HOD‘s sekretariat, startede torsdag

den 8. november med en gennemgang

af TR- og SU-opgaver samt roller, lovog

aftalegrundlaget for afskedigelse af

officerer m.v. Fra HOD underviste konsulenterne

Jesper E. Hansen og Steen

Mikkelsen samt sekretariatschef Morten

B. Nielsen.

Øvrige emner på kursets første dag

var „Erfaringer fra de lokale lønforhandlinger“,

„Den fremtidige repræsentation

i HOD‘s hovedbestyrelse“,

„Oplæg til mødet med HR-chefen“

samt aktuelle punkter ude fra lokalafdelingerne.

Følgende BRS-lokalafdelinger var

repræsenteret på TR-uddannelsen:

Thisted, Herning, Haderslev, Tinglev,

Allinge, Næstved og Birkerød.

Smart Defence

Nordisk samarbejde om udnyttelse

af en sand „arbejdshest“

Nærmest efter „først til mølle-prin-

cippet“ vil de nordiske lande fra næste

år samarbejde om taktisk lufttransport

med Hercules C-130, fremgår det af

den hensigtserklæring, som de nordiske

forsvarsministre har signeret. Det

fly, der er nærmest en given opgave,

påtager sig jobbet – uanset nationalitet,

og uanset om der er tale om taktiske

air drop for koalitionsstyrkerne i

Afghanistan eller levering af forsyninger

i Grønland, eller hvad der ellers

kan falde for af missioner.

Det er praktisk, billigt og smart og

handler da også om Smart Defence.

Om hvordan de militære ressourcer

udnyttes bedst muligt.

Oberstløjtnant Karsten Fledelius

Jensen, chef for Air Transport Wing

Aalborg, har siddet i projektgruppen,

som havde til opgave at analysere og

vurdere de nordiske landes militære

Sprogofficer vandt bogpris

Anne-Cathrine Riebnitzsky, som var

kaptajn i CIMIC på Hold 4, modtog for

nylig årets debutantpris på Bogforum

for romandebuten „Den stjålne vej“.

Med hæderen følger også 50.000 kroner.

Prisen gives til et skønlitterært

værk fra indeværende bogsæson til

en forfatter, der ikke har haft en selvstændig

skønlitterær debut.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er sprogofficer

i russisk og har arbejdet ved

den danske ambassade i Moskva, inden

hun blev udsendt til Afghanistan,

først som kaptajn, siden som rådgiver

for Udenrigsministeriet. Efter det

14 måneder lange ophold i Helmand

skrev hun bogen „Kvindernes Krig“ om

kvinderne i Afghanistan, der kæmper

mod undertrykkelse, vold i hjemmet

og den evige trussel fra Taleban.

Den nye bog, „Den stjålne vej“,

beskriver de tre afghanske skæbner

Malika, Khan og Javeed. Det er en historie

om Malika, den stolte afghan-

Foto: Peter Eilertsen.

lufttransportkapaciteter, deres operative

struktur og landenes behov. Og altså også

mulige samarbejdsområder.

- Med et øget nordisk samarbejde vil vi opleve

langt færre flaskehalse, når det fly, der

er nærmest, varetager opgaven – og så er

det ligegyldigt, om det er dansk, svensk eller

norsk, siger Karsten Fledelius Jensen til

FTK`s hjemmeside.

Der lægges ud med et fælles skærmbillede,

hvor man kan se programmet for de

danske, svenske og norske fly og handle

derefter. På længere sigt vil samarbejdet

kunne udbygges og resultere i samkøring af

vedligeholdelse, anskaffelse af reservedele,

uddannelse og træning – altså meget mere

smart defence!

-lon

ske kvinde, der er

forkæmper for kvinderettigheder,hemmelig

lærerinde for

de lokale kvinder og

gift med en velstillet

forretningsmand.

Malikas mand har

netop fundet sin anden

kone på kun 13

år. Malika øjner sin

og den misbrugte

gadedreng Javeeds skæbner som en chance

for at vise verden et eksempel på hvad der

reelt foregår under krigen i Afghanistan.

- Den er hamrende god, lød det fra juryformand

Mona Madsen ved præsentationen

af vinderbogen på Bogforum i Bella Center.

- Hendes roman giver et deprimerende

billede af et samfund i opløsning og splid.

Men der er alligevel håb. Det er en levende

fortælling, som vi tror på, og det er en bedrift,

at Anne-Cathrine Riebnitzsky får os til

at forstå karaktererne – selv skurkene, sagde

Mona Madsen i sin motivering.


Flot donation

Der var smil hele vejen rundt, da en flok krigsskadede

soldater fra internationale missioner fik en flot økonomisk

håndsrækning til udvikling af træningsredskaber og en personlig

udviklingsweekend.

De 51.000 kroner, som kommer veteranerne til gode, er

overskuddet efter årets Kastelløb, som en lun august-aften

trak 900 deltagere til. - Formålet med løbet har fra start

været at kunne bruge overskuddet til at gøre tilværelsen

bare lidt bedre eller sjovere for de danske krigsveteraner,

siger bagmændene, virksomhedsejer Ulla Haberl, afdelingsleder

i Jonstruplejren Ole Frandsen og Ole Harbæk, virksomhedsejer

og tidligere officer. Løbet holdes også næste

år – og overskuddet er allerede lovet til fortsat arbejde for

samme målgruppe.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager deltog

i checkoverrækkelsen. Hun var også med, da Kastelløbet

blev afviklet: - Genoptræningen af skadede soldater og

hele spørgsmålet om veteranpolitikken er blevet en del af

vores samfund. Det er en flot donation som denne, der kan

gøre en forskel, sagde ministeren.

Kontingentregulering pr. 1. januar 2013

Medlemskontingentet til HOD stiger med

en krone om måneden for aktive medlemmer

og forbliver uændret for kadetter og

passive medlemmer.

For perioden fra 1. januar 2013 til 30. juni

2013 er kontingentet fastsat således (afrundet):

Aktive: kr. 409,00 pr. måned

Kadetter: kr. 204,00 pr. måned

Passive: kr. 73,00 pr. måned

BUM

Hullet i fjeldet var tre meter i

diameter – efter sprængning

af seks kilo dynamit. I baggrunden

fåreboligen, hvor

dynamitten var deponeret.

Foto: A. Holm, Forbindelseselement

Færøerne.

Seks kilo gammel dynamit var, hvad køberen af

en gård på Færøerne uvidende fik med i handelen,

hvilket sendte et sprængningshold fra Forbindelseselement

Færøerne på banen.

Man valgte at sprænge på stedet, fordi gammel

dynamit er mindst lige så farlig som ny – og

dertil mere ustabil. Plasticposen med dynamit blev

forsigtigt båret uden for fundstedet, fire beboere

i udhuset – får – blev gelejdet bort, vinduerne på

ejendommen lukket op på vid gab – og så BUM.

Ja, flere gange bum, idet sprængningen rullede

mellem fjeldene ved Nordtoftir. En enkelt rude

kunne ikke klare mosten. Ellers var et kæmpekrater

eneste „skade“ ved den sprængning.

- Færøerne har kun én lufthavn, og hvis den er

Vores HOD nr. 10/2012 • 5

Margrethe Vestager (R) i midten omgivet af krigsveteraner og initiativtagerne

til Kastelløbet og dem, der til daglig har med genoptræningen

at gøre. Yderst til højre generallæge og formand for Dansk

Militært Idrætsforbund, Erik Darre. Billedet blev taget forud for den

ugentlige træningssamling på Svanemøllens Kaserne.

Foto: Dansk Handicap Idræts-forbund.

- Det betyder meget med disse penge. Vi kan få udviklet

træningsredskaberne og også give soldaterne nogle personlige

kompetencer, der kan hjælpe dem videre i deres rehabilitering,

sagde Rune Oland fra DIF`s Soldaterprojekt.

-lon

I overensstemmelse med HOD’s repræsentantskabs

beslutning bliver kontingentet reguleret

pr. 1. januar og pr. 1. juli på grundlag

af stigning i nettoprisindekset fra Danmarks

Statistik for henholdsvis marts og september

måned. Index år 2000 = 100.

Nettoprisindekset udgjorde for september

2012 130,8. Læs mere på HOD’s hjemmeside

om reglerne for regulering af medlemskontingentet.

Vi bragte desværre et forkert

billede i forrige blad i artiklen

om officerer i erhvervslivet.

Her er det rigtige billede

af Jan Hjortshøj, som bl.a.

sagde, at forsvaret har givet

ham den mest værdifulde

ledelsesuddannelse.

Foto: Morten Fredslund.

lukket, kan vi ikke få sprængningseksperter fløjtet ind. Derfor

har vi vores eget minørhold ved Færøernes Kommando,

en ordning, der er videreført med oprettelsen af Forbindelseselement

Færøerne, fortæller kommandør Per Starklint.

- Der bruges dynamit til at fjerne sten og klipper. Det

ligger mange steder, ligeså detonatorer, fortæller flyverspecialist

Mikael Fabricius Hansen, der har en /-funktion som

minør. Også sortkrudt dukker ofte op i færøske hjem, hvor

man fra gammel tid selv har stået for ladning af patroner.

Faktisk er jeg forbavset over, hvor ofte vi må assistere,

fortæller Fabricius Hansen, som i det år, han har været

på Færøerne, har været ude at rydde en halv snes gange.

Hans journal viser cirka 600 kilo ammunition, 30 signalblus,

400 detonatorer – og fem kilo sortkrudt.

-lon


6 • nr. 10/2012

To politiske aftaler

Et halvfærdigt forsvarsforlig

Af redaktør Henning Lahrmann

Foto:Peter Eilertsen

Forsvarets ansatte og deres familier ved fortsat

ikke, om de er købt eller solgt

De store smil var fremme, og politikerne konkurrerede om at

tage æren for, at det halvfærdige forsvarsforlig kom i hus lige op

til en weekend. Selv om forsvarets ansatte har ventet i månedsvis på

en afklaring om fremtiden for deres arbejdsplads, udløste politikernes

enighed ikke klapsalver rundt om på tjenestestederne. Dertil var det

for uklart, tyndt og ufærdigt. Mange af forsvarets ansatte og deres

familier ved fortsat ikke, om de er købt eller solgt. De må desværre

vente i mindst et halvt år mere, og for nogens vedkommende et par

år, indtil de nye analyser foreligger.

Det lykkedes forsvarsminister Nick Hækkerup at samle Folketingets

partier med undtagelse af Enhedslisten om et nyt forsvarsforlig.

Det vil sige, at Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Venstre, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er med i

forliget, som rækker frem til udgangen af 2017.

Forsvaret skal bidrage med 2,7 mia. kroner til statskassen fra 2017.

Aftalen betyder, at de årlige forsvarsudgifter reduceres med 2,5 mia.

kr. i 2015, 2,6 mia. i 2016 og 2,7 mia. årligt fra 2017.

Skal fortsat løse internationale opgaver

Som indledning til aftalen er fastsat et såkaldt ambitionsniveau for forsvarets

virke. Det hedder heri, at fokus for forsvarets internationale kapaciteter

fremadrettet vil være evnen til at reagere hurtigt i forbindelse

med internationale indsættelser i FN, NATO eller anden relevant

ramme med henblik på at bidrage til opretholdelse af international

fred og sikkerhed.

Samtidig skal forsvaret fastholde evnen til at opstille større bidrag

til længerevarende internationale operationer.

Forsvarets kapaciteter skal – ·for at varetage danske interesser –

kunne deltage i hele spektret af internationale indsatser fra bidrag til

deltagelse i højintensive kampoperationer, stabiliseringsopgaver og

international ordenshåndhævelse over forebyggende indsatser samt

kapacitetsopbygning til evakuering af danske statsborgere fra udlandet

samt international rednings- og katastrofebistand.

Sideløbende med de nationale opgaver, som bl.a. omfatter overvågning,

suverænitetshævdelse og redningsaktioner, skal forsvaret

fortsat løse internationale opgaver.

De opgaver, forsvarets kapaciteter skal løse, tilsiger et øget fokus

på evnen til tværgående at planlægge og indsætte kapaciteterne fra

hæren, søværnet og flyvevåbnet i en værnsfælles ramme, herunder at

kapaciteter fra hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen indtænkes.

Under iagttagelse af en løbende tværgående prioritering og med

henblik på bl.a. at kunne løse opgavetyper som nævnt ovenfor vil forsvaret

eksempelvis kunne bidrage med kapaciteter til internationale

operationer og indsatser i ramme af bl.a. FN og NATO af følgende karakter:

• Styrkebidrag sammensat på tværs af værn og styrelser, f.eks. en task

force til eksempelvis humanitære operationer.

• Hæren skal råde over kapaciteter, således at der med kort varsel kan

udsendes en styrke på op til en bataljonskampgruppe (typisk fra ca.

300 og op til ca. 800 soldater) i enten kortvarige eller længerevarende

missioner.


Af redaktør Henning Lahrmann

• Op til to store enheder fra søværnet indsat med kort varsel

eller en stor enhed fra søværnet indsat i længerevarende

missioner.

• Op til tre samtidige luftmilitære bidrag med kort varsel

bestående af f.eks. transportfly, helikoptere, kampfly samt

kapaciteter inden for kontrol og varsling. Dele heraf indsat

i længerevarende missioner.

• Specialoperationsstyrker samt kapaciteter fra den øvrige

del af forsvaret til støtte herfor.

• Taktiske stabe fra hæren, søværnet og flyvevåbnet.

• Bidrag fra hæren, søværnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet

til militær kapacitetsopbygning og militær støtte til

civil kapacitetsopbygning; herunder skal bidraget kunne

indgå i en samtænkt ramme sammen med øvrige civile

elementer i den samlede indsats.

• Øvrige mindre bidrag fra hæren, søværnet, flyvevåbnet og

hjemmeværnet, herunder bl.a. enkeltmandsudsendelser

til f.eks. internationale stabe m.v. (...)

Forsvaret skal – henset til udviklingen i Arktis – have kapacitet

til løsning af alle nuværende opgaver i Arktis, herunder

en række civile opgaver, som forsvaret gennem sin tilstedeværelse

i og omkring Grønland varetager samt støtter andre

myndigheder i løsningen af, samt en evne til at kunne deployere

kapaciteter fra hele ministerområdet til Arktis.

Forsvaret skal have kapacitet til militære operationer i

cyberspace, herunder evnen til at beskytte egen netværksinfrastruktur

og samtidig påvirke modstanderes anvendelse

af cyberspace.

To politiske aftaler

Toårig aftale om redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsen og forsvaret skal arbejde tættere sammen i fremtiden

Trods økonomisk smalhals er det lykkedes rege-

ringen og en bred kreds af Folketingets partier at sikre

beredskabet og på enkelte punkter styrke beredskabet i

den aftale, som forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har

forhandlet på plads“, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Kolonnechef Niels Bonde Jensen, der er valgt som værnsformand

for Beredskabsstyrelsen, gennemgår hovedpunkterne

i aftalen, som blev indgået 12. november. Alle de

politiske partier med undtagelse af Enhedslisten står bag

aftalen:

- Værnepligten i Beredskabsstyrelsen hæves fra 6 mdr. til 9

mdr.,

- de ni kommunale støttepunkter nedlægges og

- beredskabet på Bornholm tilpasses et særligt ø-beredskab.

Beredskabsstyrelsen bliver i aftaleperioden pålagt en

besparelse på 10 mio. kr. i 2013 og 25 mio. kr. i 2014 svarende

til en reduktion på henholdsvis 2 og 5 pct.

I aftalen kan man endvidere læse, at Beredskabsstyrelsen

og forsvaret skal arbejde tættere sammen i fremtiden.

Det gælder på områder som oliebekæmpelse på lavt vand,

opstilling af værnsfælles planlægnings- og føringskapacitet

af en Task Force til bl.a. humanitære indsættelser, evakue-

nr. 10/2012 • 7

Den værnsfælles tankegang

HOD‘s formand, kommandør Bent Fabricius, hæfter sig

ved, at forliget lægger vægt på højt beredskab, udsendelse

af større bidrag til langvarige internationale operationer,

deltagelse i hele opgavespektret fra humanitære operationer

til fredsskabende operationer samt deltagelse i værnsfælles

ramme.

- I forhold til ambitionsniveauet ses især ændringer i forhold

til beredskab, hvor enheder på højt beredskab tillægges

større vægt end tidligere. Endvidere prioriteres evnen til at

kunne indgå i en værnsfælles ramme. I det hele taget er hele

forliget gennemsyret af den værnsfælles tankegang, hvori tillige

hjemmeværnet og beredskabsstyrelsen inddrages.

Forsvarets nuværende operative kapaciteter bevares,

omend ændringen fra seks kampbataljoner til tre større bataljonskampgrupper

dog ikke umiddelbart vidner om status

quo. Endvidere afsættes yderligere midler til cyber warfare

og Computer Network Operations, arktisk samt specialoperationsstyrker,

siger Bent Fabricius.

Besparelserne hentes primært gennem effektiviseringer,

en beskeden reduktion i værnepligtsstyrken, besparelse

opnået gennem den forestående reduktion i Afghanistanindsatsen,

lukning af etablissementer, foruddiskonteret

provenu ved nye analyser af f.eks. reduktion i forsvarets antal

af niveau II-myndigheder (opgivelse af den funktionelle

myndighedstankegang?) samt en ny officersuddannelse,

forklarer HOD‘s formand. |||||

Læs også månedens leder på side 3.

Værnsformand for Beredskabsstyrelsen,

kolonnechef Niels Bonde Jensen.

Foto: Peter Eilertsen.

ringsopgaver m.v. i udlandet samt til opstilling af en Arktisk

Beredskabsstyrke, fortæller Niels Bonde Jensen.

Herudover nedsættes et udvalg, som med inspiration i

politireformen skal udarbejde forslag til en beredskabsreform,

som kan danne grundlag for de politiske drøftelser

om redningsberedskabet efter 2014.

En nylig gennemført budgetanalyse af det samlede beredskab

viser, at en eventuel strukturreform ved fuld indfasning

kan give et provenu i det samlede beredskab på

mellem 340 og 430 mio. kr. Det samlede budget for redningsberedskabet

inden for stat og kommune andrager 1,9

mia. fordelt med 1,4 mia. kr. til kommunerne og 500 mio.

kr. til Beredskabsstyrelsen, oplyser Niels Bonde Jensen.

De politiske partier bag forliget er enige om at styrke

arbejdet med de frivillige. Parterne er ligeledes enige om –

bl.a. som følge af erfaringerne i Norge den 22. juli 2011 – at

styrke danske myndigheders samlede evne til at håndtere

større kriser. Endelig er parterne enige om at styrke beredskabet

i hele landet i forbindelse med oversvømmelser,

skybrud og udslip af farlige stoffer. |||||


Af journalist Anna Marie Bohsen

Foto: Alex Tran

8 • nr. 10/2012 Syddansk universitet

Tog Anders Fogh Rasmussen i skole

Syddansk Universitets „Center for War Studies“

bruger kendte folk, når de brander sig

selv og deres forskning i krige og kriser. Og

det kommer de studerende på kandidatuddannelsen

til gode

Da Anders Fogh Rasmussen en dag midt i november

forlod Syddansk Universitet i Odense efter at have talt

om „Efter Afghanistan – hvad så med NATO?“, havde han

et rent 12-tal i lommen!

NATO‘s generalsekretær havde nemlig været til mundtlig

eksamen i „NATO efter Afghanistan“ og klarede det med

bravour.

- 12-tallet var fuldt fortjent. Fogh Rasmussen har et meget

stort og indgående kendskab til NATO, og det afspejles

i hans meget interessante analytisk funderede visioner om,

hvor NATO bevæger sig hen, siger Jens Ringsmose, selv

ekspert i NATO, lektor og forsker tilknyttet Center for War

Studies, hvor der forskes i krige og kriser.

NATO-chefens besøg er et godt eksempel på, hvordan

forskning og forskningsprojekter kan formidles til en større

offentlighed.

Har forsvaret med

- Vi skal brande os selv, og det er vigtigt for centret, at omgivelserne

får at vide, at vi laver grundig forskningsarbejde

og blandt andet studerer sikkerhedspolitik og folkeret med

forskning som udgangspunkt, siger Jens Ringsmose.

- Derfor afvikler vi store konferencer og workshops hen

over året over de temaer, der forskes i. Vi gør også flittig brug

af folk uden for universitetet med stor faglig indsigt i temaerne.

Og ikke mindst fra forsvaret. Således havde vi for nylig

tidligere forsvarschef Jesper Helsø og sektionschef i Forsvarets

Efterretningstjeneste, Peter Dahl Thruelsen, i debatpanelet.

Det var Center for War Studies og den danske Europabevægelse,

der havde inviteret Anders Fogh Rasmussen til

Odense, og det var en af de studerende på den engelsksprogede

kandidatuddannelse i folkeret og international sikkerhed

(Master of International Security and Law), der eksaminerede

Anders Fogh Rasmussen i NATO-aspekter. Blandt de

studerende, der kommer fra store dele af verden, er også en

god håndfuld danske officerer.

Censor ved eksaminationen var Jens Ringsmose. Han har

et indgående kendskab til NATO gennem flere års forskning

i netop NATO, sikkerheds- og forsvarspolitik, asymmetriske

konflikter og strategiske studier. Blandt andet.

Militær og medier

Center for War Studies blev etableret i 2011. Da var det første

gang, at man i den kontinentale del af Nordeuropa fik

et forskningsmiljø, hvor man koncentrerer sig om at forstå

krige og kriser og ser dem i et bredt og helhedsorienteret

perspektiv – hvordan de opstår, hvordan de kan forebygges,

og hvordan de kan reguleres. Til centret er der tilknyttet en

gruppe forskere med hvert sit forskningsområde – men de

forsker inden for fælles overordnede temaer.

Center for War Studies ligger imellem Institut for Statskundskab

og Juridisk Institut og har en række forskningsprojekter

i gang. Forskere ser på „Arctic Security Policy“ og de

perspektiver, der åbner sig, fordi isen på Nordpolen smelter

og ændrer både adgangsforhold og magtbalance i området.

- Et andet konkret forsknings-projekt er „Medie-militære

relationer“, fortæller Jens Ringsmose. Siden midten af

1800-tallet har journalister været med i krig og rapporteret

derfra. Gennem tiden har balancen ændret sig meget mellem

medier og militær. Ikke mindst med internettet og de

mange nye medieformer, det har givet. Nu går det hurtigt.

Meget hurtigt – for mediernes net-udgaver skal konstant fyldes

og historierne følges op. Journalisterne har ikke længere

tid til at vente på, at militærets folk skal undersøge en sag

og komme tilbage med svar i næste uge. Svarene skal falde

prompte. Det betyder også, at der kommer historier ud, som

ikke altid holder vand. Hvilken betydning har det for konflikten

og den folkelige opbakning til og forståelse for dem, der

skal løse konflikten? Og hvordan fastholdes befolkningens

interesse for konflikten?

Det er nogle af de aspekter, der vendes i denne sag.

Det hele ændrer sig

Samtidig har militæret i vid udstrækning ansat egne journalister

og har egne medier og TV, men kan alligevel ikke helt

komme uden om de andre kommercielle medier. Eller kan

de – og hvordan forskubber balanceforholdet sig i afhængig-

tv: Jens-Christian Hedegaard Thomsen: - Uddannelsens styrke er helt

klart mikset mellem mit praktiske arbejde ved Afrikas Horn og de

teoretiske debatter.

th: Jens Ringsmose: - Vi gør flittig brug af folk fra forsvaret med stor

faglig indsigt. Det styrker både uddannelsen og forskningen.


heden mellem mediefolk og militæret?

Militæret er mindre afhængigt af medierne,

men skal heller ikke overvurdere sin

egen platform. Konfliktformerne ændrer

sig og giver asymmetriske krige. Vi står

med en helt ny medieøkologi, og hvordan

vil den udvikle sig og påvirke befolkningen

– og soldaterne? Det er vigtigt at få en

bedre forståelse for, hvad der sker, og få

et overblik over, hvor vi er på vej hen, siger

Jens Ringsmose. Man kan selvfølgelig

læse sig frem til en hel del svar. Men det

er også nødvendigt at spørge blandt andet

de soldater, der er og har været i Afghanistan, hvordan de

oplever mediebilledet af sig selv og den opgave, de er i landet

for at løse.

Vi har været i gang i halvandet år og fortsætter, så længe

det er sjovt, og så længe der er forhold og konstellationer,

der kan vendes og kaste lys over påvirkning, balance og relation

mellem medie og militær, siger Jens Ringsmose.

Investerer afspadsering

Parallelt med forskningen i Center for War Studies løber

kandidatuddannelsen i folkeret og international sikkerhed.

Den blev næsten væltet omkuld, da den åbnede for tilmelding

op til studiestart i september 2011. Folkene bag havde

håbet, at der var så mange ansøgere, at der kunne optages

20 studerende. Men der kom omkring 120 ansøgere, og

antallet af studiepladser blev udvidet til 60. Det antal kom

også ind ved studiestart i år.

En af de danske officerer, der er i gang med uddannelsen,

er kaptajnløjtnant Jens-Christian Hedegaard Thomsen,

32 år og ansat ved Eskadrille 723, Helicopter Wing Karup.

Otte gange har han været på Afrikas Horn. Han er af sted i

perioder på 4-8 uger ad gangen, og det giver en del afspadsering.

Meget af den bliver investeret i kandidatuddannelsen,

som han gik i gang med september 2011.

- Uddannelsen er en god måde at investere afspadseringen

på. Man får udvidet sin horisont og får mere viden, som

giver én faglig og professionel ballast. Og fordi de medstuderende

kommer fra mange forskellige lande med meget

forskellig baggrund, bliver man udfordret på synspunkter og

holdninger som officer, og vi får vendt mange problematikker.

Det gør, at verden bliver meget mere end sort-hvid,

og viser, at opgaverne/udfordringerne kan gribes (teoretisk)

an på mange måder. Studiet foregår i et fantastisk givende

miljø, siger Jens-Christian Thomsen om sit sidste år på uddannelsen.

Åbner nye perspektiver

Han er oprindeligt uddannet på Søværnets Officersskole

(SOS). Siden udnævnelsen fra SOS i 2005 har han beskæftiget

sig med maritim helikopterflyvning i Eskadrille 723,

Syddansk universitet

nr. 10/2012 • 9

kun afbrudt af VUT 1/L i 2008/09 og efterfølgende kursus i

England.

Som udstationeret med søværnets enheder ved Afrikas

Horn deltager han i NATO’s Counter Piracy Operation. Han og

den øvrige helikoptergruppe planlægger sammen med skibet

og Frømandskorpset, hvordan de pålagte opgaver løses.

- At arbejde konkret med sikkerhedspolitik i forbindelse med

opgaveløsningen ved Afrikas Horn, samtidig med at jeg

kan diskutere det i en teoretisk kontekst, er uvurderligt. At

så mange kulturer mødes, giver en god dynamik til diskussionerne.

Det åbner helt nye perspektiver at diskutere for

eksempel Mellemøst-politik med folk derfra. Jo, mine forventninger

til studiet er bestemt blevet indfriet. Udbyttet er

godt, og uddannelsens styrke er mikset mellem praktisk arbejde

– for mit vedkommende missionen ved Afrikas Horn –

og studiet, hvor vi får debatteret teori, forskning og praktiske

erfaringer worldwide. En del kommer med en akademisk

baggrund og andre med en praktisk tilgang og har arbejdet

mere konkret med folkeret og international sikkerhed.

Mit arbejde og studiet viser vigtigheden af at inddrage

mange forklaringer, når en situation skal analyseres, og der

skal sættes ind på mange fronter, når der skal ydes hjælp,

siger Jens-Christian Thomsen og fortsætter: - Jeg håber og

forventer, at jeg kan drage nytte af den nyerhvervede viden

og de akademiske metoder i min videre karriere i forsvaret. |||||

20% rabat på alle vore

advokatydelser

Da vi gennem en del år har

udført advokatarbejde for HOD,

har vi nu indgået aftale med

HOD om rabat til medlemmer.

Du kan således med fordel både

få berigtiget din ejendomshandel

hos os, udarbejdet dit testamente

eller en ægtepagt, blive rådgivet

vedrørende papirløst samliv eller

opløsning af parforhold - med

andre ord, alt hvad du har brug for.

Ring på 7020 7083 og hør om

dine muligheder.

HUSK - et godt råd er ganske

gratis.

Thykier & Rahbek Advokataktieselskab

Greve Strandvej 16

2670 Greve

www.advogreve.dk

Tlf./fax: 7020 7083/7020 7086

Claus Rehl

Advokat

cr@advogreve.dk

Peter Thykier

Advokat

pt@advogreve.dk


Af journalist Martin Burcharth, New York

10 • nr. 10/2012 Etik i det amerikanske forsvar

Affæren om eks-general og CIA-chef David Petraeus’ udenomsægteskabelige forhold har

løftet sløret for en efterhånden udbredt tvivlsom etisk adfærd i det amerikanske

militærs højeste kredse

Generaler er blevet en privilegeret kaste

For tre år siden tog det kun et døgn for Danske Offi-

cerer at indhente et skudsmål fra den firestjernede gene-

ral David Petraeus om de danske styrkers indsats i Afgha-

nistan og Irak.

Citaterne blev offentliggjort i nr. 7 i august/september

2009 sammen med et billede af generalen på forsiden af

Time Magazine. Det amerikanske ugeblad havde netop kåret

Petraeus til årets person.

Danske Officerers kontaktperson var den nu verdenskendte

eksmajor Paula Broadwell, som skal have været

generalens elskerinde i 2010-11. Da sidespringet kom for dagens

lys i begyndelsen af november d.å., valgte Petraeus at

træde tilbage fra sin stilling som chef for CIA, som han kun

havde bestridt i 11 måneder. Året forinden var han blevet

pensioneret fra USA’s hær.

Affæren har givet anledning til åben offentlig debat om officerers

næsten urørlige sociale status i det amerikanske samfund,

deres isolering fra det øvrige samfund, deres særlige

privilegier og generøse frynsegoder og ikke mindst en etisk

tvivlsom adfærd, der i stigende omfang fører til degraderinger

og i nogle tilfælde til retssager ved militære domstole.

Sagen om general David Petraeus er på mange måder

enestående. Det skyldes den heltestatus, han opnåede

i kraft sit åbenlyse talent som militær tænker og strateg

samt øverstkommanderende for de amerikanske styrker i

Irak-krigen i 2008-09.

Netværk og public relations

Men der er en anden og mindre omtalt omstændighed, som

vandt Petraeus større indflydelse end nogen anden krigsgeneral

siden historiske skikkelser som William Westmoreland

fra Vietnam-krigen, Douglas McArthur (Japan og Korea) og

Dwight Eisenhower fra den europæiske slagmark under Anden

Verdenskrig.

- Petraeus er ferm til at netværke. Nogle siger, at han er

lidt af en selskabspapegøje, sagde Paula Broadwell til Danske

Officerer i 2009.

I et nyligt portræt af Petraeus fremhævede The Washington

Post, at han bedre end nogen anden højtstående

officer havde forstået, at den fremherskende fortælling om

krigene i Afghanistan og Irak ikke kun bliver støbt af officererne

på slagmarken, men også og i særdeleshed af den

herskende politiske klasse og medierne i USA.

Det betyder, at en officer med ambitioner om at blive en

stor krigsgeneral må dyrke nære forbindelser til politikere

fra begge partier og til forfattere og journalister, hvis han

skal gøre sig forhåbninger om succés.

Mange af Petraeus’ kolleger fandt hans konstante selv-

promovering usmagelig. Han var f.eks. kendt for at bruge

megen tid på at svare prompte på e-mails fra journalister

og politikere. Han inviterede folk til at jogge med sig.

Det er i det lys, man skal se hans villighed til at sætte sig

ned foran sin computer – hvor end han var i det øjeblik – og

skrive et par afsnit om sit indtryk af danske soldaters og officerers

kompetence som kampstyrke i Afghanistan og Irak.

Og lade Broadwell overbringe budskabet. I 2009 var hun

i færd med at skrive en ph.d.-afhandling om Petraeus’ lederskabsstil

på Harvard University Kennedy School. Eksmajoren

arbejdede samtidig med en kommerciel biografi om

krigshelten fra Irak, som udkom i januar 2012.

Selskabelige forbindelser

Amerikanske generaler er desuden eftertragtede i selskabskredse.

Det er blevet afsløret, at general Petraeus – da han

var øverstkommanderende for USA’s centrale kommando i

Mellemøsten (hovedsæde i Tampa, Florida) – ankom til en

privat fest, arrangeret af selskabsdamen Jill Kelley i Tampa,

eskorteret af 25 politibetjente på motorcykel.

Øverstkommanderende for USA’s militære kommandoer

rundt omkring i verden er ofte blevet sammenlignet med

romerske prokonsuler. De har en personlig stab, der tager

sig af alt fra rengøring, madlavning, pakning af kufferten og

arrangering af møder.

Døgnet rundt er de omringet af en mur af sikkerhedsvagter,

de bliver kørt til aftaler i skudsikre biler med stor

eskorte, og den øverstkommanderende har sit eget fly, som

er større end kongeriget Danmarks Gulfstream.

- Sådan en livsstil kan korrumpere. Det er ikke sundt,

at generaler af den status har en livsstil, der er så løsrevet

fra officerers og den menige soldats, siger David Barno, en

pensioneret trestjernet hærgeneral til Washington Post.

Tidligere viceforsvarsminister Lawrence Korb, som ofte

har været i Danmark for at holde foredrag om amerikansk

forsvarspolitik, mener, at amerikanske generaler er blevet

sat på en piedestal, fordi almindelige amerikanere går rundt

med en konstant dårlig samvittighed over at slippe for militærtjeneste.

Ukritisk holdning

Pentagon er blevet lidt som en stat i staten. - Militæret har

deres egne domstole, deres egne skoler og en kultur, som

de civile myndigheder føjer sig for, siger Korb, der er seniorstipendiat

ved den demokratiske tænketank Center for

American Progress.

En del af forklaringen er overgangen til en professionel

hær efter Vietnam-krigen.


USA‘s mest berømte femme fatale

i nyere tid, Paula Broadwell, sad

på første række, da general David

Petraeus havde foretræde for

Senatets Efterretningsudvalg den

23. juni 2011. Høringen foregik inden

David Petraeus blev udnævnt til ny

chef for CIA.

Foto: Pete Marovich/Polfoto.

- Amerikanerne har fået dårlig samvittighed over, at en så

lille del af befolkningen udkæmper krigene. Men nu er det

på tide, at generalerne bliver sat på plads, mener Korb.

Folkets næsegruse beundring har forvandlet højtstående officerer

til en privilegeret og urørlig kaste, hvor nogle bliver

fristet af de civile myndigheders og politikernes uvilje mod

at kritisere militæret som en institution til at misrøgte deres

stilling og begå brud mod etiske regler.

Ansatte inden for USA’s væbnede styrker er naturligvis

underlagt den amerikanske form for dekorum, og utroskab

er i princippet en strafbar handling, om end amourøse sidespring

sjældent ender ved en militær domstol. Det sker

normalt kun, dersom utroskaben kan sættes i forbindelse

med anden uetisk adfærd.

Ikke desto mindre kan en officer eller menig ifølge det militære

kodeks blive stillet for en domstol, hvis hans utroskab

„bringer hærens renommé i miskredit …“ eller „undergraver

enhedens moral og disciplin …“ (Uniform Code of Military Justice).

Efter alt at dømme havde general Petraeus’ forhold til

Paula Broadwell ikke nogen militær-juridisk konsekvens.

Forholdet skal først være begyndt, efter at han forlod hæren

og satte sig i chefstolen hos CIA. Andre motiver må

ligge til grund for hans tilbagetræden.

Degraderinger

Men affæren har løftet sløret for snesevis af andre sager,

som Pentagon har anlagt mod højtstående officerer. Nogle

risikerer degradering, andre frihedsstraf for at have misbrugt

deres stilling til at opnå seksuelle tjenester fra kvindelige

ansatte i militæret eller for at have brugt offentlige

midler til personlige formål.

Brigadegeneral Jeffrey Sinclair fra den 82. luftbårne division

i Afghanistan er f.eks. sigtet for utroskab, seksuel chi-

Etik i det amerikanske forsvar

nr. 10/2012 • 11

kane og sodomi med fem kvinder. Han er ikke alene. I 2011

blev der registreret 19.000 tilfælde af seksuelle overgreb

på kvinder i USA’s væbnede styrker – en voldsom stigning.

Samtidig er skilsmisseraten gået op og er nu højere i militæret

end i det civile liv.

Forsvarsminister Leon Panetta accepterede for nylig en

anbefaling fra auditørkorpset om, at general William Ward

– tidligere øverstkommanderende for kommandoen i Afrika –

mister en af sine fire stjerne og derfor vil modtage en lavere

pension. Han blev bl.a. beskyldt for at have anvendt militære

køretøjer til sin hustrus indkøbsture og fakturerede forsvarsministeriet

for en dyr hotelovernatning på Bermuda-øerne.

Ward og hans hustru skal også have taget imod billetter til

et show på Broadway fra en våbenproducent og fået betalt

to overnatninger på det mondæne Hotel Waldorf Astoria i

New York.

Men er uetisk adfærd virkelig det alvorligste problem,

USA’s militære står overfor?

Næppe, siger journalist, historiker og forsvarsekspert

Thomas Ricks. Han anser det for totalt ligegyldigt, hvorvidt

general Petraeus har været sin kone utro, blot hans sidespring

ikke udgør en sikkerhedsrisiko.

- Hvorfor er vi så fokuseret på vore lederes sexliv frem

for at bekymre os om soldaternes virkelige liv, siger Ricks,

der er seniorforsker ved Center for a New American Security

i Washington, D.C.

- I årevis svigtede vore generaler i Irak (mellem 2003 og

2007, red.), og trods det turde ingen i Washington afskedige

dem. Ansvaret for den fejlslagne krig i Afghanistan og Irak

ligger primært hos generalerne, ikke hos politikerne. Generaler

bør fyres for inkompetence, ikke for seksuelle sidespring,

mener Ricks. |||||

Martin Burcharth

er Dagbladet Informations korrespondent i New York.


12 • nr. 10/2012 Forsvarsforliget

WITH A MISSION TO

MAKE PEOPLE SAFE

FOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the

boundaries of technology to stay ahead of developments

and to anticipate what is likely to come next. And in terms

of technology, inventing it if necessary.

Through this approach, we constantly develop, adopt

and improve new technology to meet changing customer

needs and demands.

Today, we supply the global market of governments,

authorities and corporations with products, services

and solutions for military defence, commercial aviation

and civil security. Based on leading military technology,

we have developed a broad range of solutions for civil

use to mirror the safety needs of today – and tomorrow.

By looking beyond the horizon we strive to anticipate

tomorrow.

Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces

and the Saab Group has been established in Denmark

for many years.

www.saabgroup.com

READ MORE AT:

www.saabgroup.com

SAAB

THE MOVIE


Af konsulent Steen Mikkelsen, HOD

Er officerer

for dyre?

Nej, det er de bestemt ikke

For lidt mere end et år siden valgte Forsvarskom-

mandoen at offentliggøre dens Lønstrategi. Det mod-

tog HOD positivt, idet bl.a. officererne dermed klart kunne

se den baggrund, som dels de personlige kvalifikationstil-

læg og engangsvederlag, herunder § 5-vederlaget, skal

administreres på – set fra arbejdsgiverens side. Officererne

kunne også læse om de kriterier, som arbejdsgiveren vil

lægge til grund i forhandlingerne.

En ny holdning var og er f.eks., at en forhandling om §

5-vederlag for chefgruppen nu tager udgangspunkt i kr. 0.

Hvis man som chef bestrider sin tjeneste tilfredsstillende,

så er det dækket af den faste løn, inkl. personlige tillæg.

Et andet og meget væsentligt argument i Lønstrategien

er, at „forsvaret er lønførende for sammenlignelige grupper

i staten“. Det samme argument kan man nu læse i den såkaldte

„Budgetanalyse“, der er én af hjørnestenene i det nye

forsvarsforlig.

For at søge at forstå Forsvarskommandoens argument,

må HOD tage udgangspunkt i de samme data, som Forsvarskommandoen

anvender. Men først er der nogle præmisser,

der skal „sættes på plads“.

Hvem og hvad er sammenlignelige grupper? Der er ikke

tvivl om, at DJØF’ere kan sammenlignes direkte, idet de er

ansat på samme overenskomst uanset ministerområde. Da

officerer ofte „sidder sammen med“ DJØF’ere i de funktionelle

tjenester og i Forsvarsstaben, synes det nærliggende

at sammenligne officerer og DJØF’ere. Der er ganske vist

tale om to vidt forskellige ansættelsesforhold, uddannelser,

tjenestemønstre m.m.; men Forsvarskommandoen ser meget

gerne en „tvangsmæssig“ sammenligning.

Samme rationale kan i øvrigt anvendes i forhold til ingeniørerne.

Ved at sammenligne DJØF’ere i hele staten med

DJØF’ere inden for Forsvarsministeriets område, kan man

umiddelbart få afklaret, hvordan forsvaret ligger rent lønmæssigt

for en direkte sammenlignelig gruppe. Med Forsvarskommandoens

tvangsmæssige sammenligning mellem

officerer og DJØF’ere i baghovedet, vil HOD sætte

ledergruppens løn op over for de to DJØF-grupper.

Figur 1 viser udviklingen i den samlede løn siden 2005, idet

DJØF’ere i hele staten sættes til indeks 100.

Her skal man huske på, at der er tale om den samlede løn,

det vil også sige variable ydelser.

Fagligt nyt

nr. 10/2012 • 13

Derfor ser HOD videre på den faste løn, det vil sige uden

variable ydelser.

Figur 2 viser lønnen uden variable ydelser:

Her er det tydeligt, hvor meget officerernes løn afhænger af

de variable ydelser eller med andre ord forsvarets aktivitetsniveau.

Så når officererne ser ud til at „ligge godt“ i figur 1

med den samlede løn, så er det et udtryk for, at der er blevet

arbejdet meget.

I figur 2 ville det have været betydeligt mere retvisende at

anvende timeløn pr. præsteret time, men det kommer måske

i fremtiden. Dog skriger det til himlen, at forsvaret har

en opfattelse af, at der kun arbejdes 7,4 time pr. dag under

øvelse, vagt, sejlads og INTOPS, altså inden for de såkaldte

døgntjenesteaftaler. En undersøgelse på HOD’s hjemmeside

viser, at det reelle antal arbejdstimer her er 15,6 timer,

ikke kun 7,4 timer! Men det får officererne tilsyneladende

ikke kredit eller anerkendelse for.

Det er dog klart, at forsvarets DJØF’ere er „godt lønnende“

i forhold til staten som helhed. Så lidt ret har Forsvarskommandoen.

Budgetanalysen taler videre om at erstatte officerer med civile

i de funktionelle tjenester. Hvis man ser på udviklingen

i antallet af DJØF’ere og militære ledere siden 2005, er det

tydeligt, at der er kommet flere civile, her DJØF’ere.

I figur 3 sættes 2005 til indeks 100.

Disse oplysninger bringes som modvægt til det, man ellers

hører, og til brug i forbindelse med de kommende forhandlinger

om den lokale løndannelse.

HOD håber hermed at kunne nuancere debatten lidt mere,

herunder give nogle argumenter i forbindelse med de lokale

forhandlinger og engangsvederlag, herunder § 5-vederlag. |||||


Af journalist Frank Ulstrup

14 • nr. 10/2012 HOD‘s medlemsfordele

Få pengene til at strække længere

med Forbrugsforeningen

Som medlem af HOD har du mulighed for at være med i Danmarks

største indkøbsforening og få rabat i 4.600 forretninger

Hvis du er typen, der godt kan lide at spare penge, så

er Forbrugsforeningen måske noget for dig. Du tænker

måske, at det lyder som et reklameslogan, du har hørt tu-

sind gange før, men her er der faktisk noget om snakken.

Forbrugsforeningen skal nemlig ikke tjene penge, men blot

sørge for, at du får rabat, når du gør dine daglige indkøb.

Det er således ikke forretningsmænd, der står bag foreningen,

men derimod 120 faglige organisationer – heriblandt

HOD.

Det betyder, at HOD’s medlemmer for 132 kroner om

året kan gå med i foreningen og opnå pæne rabatter i ikke

færre end 4.600 forretninger spredt over hele landet. De

mange butikker er fordelt på 150 brancher, der dækker de

flestes behov.

Rabat der kan mærkes

Og de rabatter, man får, er til at tage og føle på, siger foreningens

administrerende direktør, Finn Borgquist.

- Forbrugsforeningen er en stor spiller på markedet og

kan derfor opnå nogle meget gunstige rabataftaler – typisk

ni procent, siger han og forklarer, at foreningen er baseret

på princippet om, at det er lettere at få rabat, hvis man køber

stort ind.

Og det er præcis det, Forbrugsforeningens medlemmer

gør – i fællesskab. Ikke færre end 271.000 personer handler

allerede via foreningen, der er Danmarks største og ældste

indkøbsforening.

Når de går på indkøb, er det ikke Dankort eller kontanter,

de har i lommen, men Forbrugsforeningens eget betalings-

og bonuskort.

Hver gang de bruger kortet, optjener de en bonus svarende

til den rabat, Forbrugsforeningen har forhandlet igennem

med den enkelte butik.

Det betyder, at man i første omgang betaler fuld pris

for varen, men at man ved årets udgang får den samlede

bonus – eller rabat, om man vil – udbetalt. I 2011 udbetalte

foreningen ikke mindre end 202 millioner kroner til medlemmerne

– heraf 2,3 millioner til officerer.

Foreningen, der betaler din jul

- I og med at udbetalingen finder sted sidst på året, er der

mange medlemmer, der siger, at Forbrugsforeningen faktisk

betaler deres jul, fortæller Finn Borgquist og henviser til, at

det ikke er unormalt at optjene i omegnen af 10.000 kr. på

et år.

- Dem, der sparer rigtig mange penge, er folk, der kan

finde ud af at lægge skilling på skilling, og som godt gider

tjekke, hvilke butikker vi har aftaler med, før de går på indkøb,

tilføjer han.

Det rette sted at få det overblik er på foreningens hjemme-

side, hvor man samtidig får oplyst, hvor meget de enkelte

butikker giver i rabat.

Desuden, oplyser Finn Borgquist, kan man fra hjemmesiden

downloade en app til sin mobil og tablet. Med den

vil man, uanset hvor man befinder sig, hurtigt kunne finde

frem til rabat-butikkerne i området.

Fra vugge til grav

Ifølge Finn Borgquist dækker foreningen stort set alle behov.

- Vi har alt fra børnetøjsbutikker til bedemandsforretnin-

Trængte officerer stod bag Forbrugsforeningen

De skulle selv betale deres uniformer, og det gav lommesmerter.

Løsningen blev en helt ny type forening i 1886

Det var en gruppe økonomisk trængte officerer, der i

1886 lod sig inspirere fra udlandet og oprettede Forbrugsforeningen.

Sagen var, at man som fremstående embedsmand

havde pligt til at bære uniform – ikke bare til galla, men

altid. Og uniformer var langt fra billige, da de skulle

syes hos en skrædder.

Men det værste var dog, at den, der skulle betale

hele gildet, det var officeren selv.

Dertil kom omgivelsernes forventninger. Som officer

skulle man helst opretholde en vis levestandard, hvilket

igen var med til at sætte en beskeden hyre under pres.

Med en temmelig anspændt privatøkonomi som baggrund

begyndte en gruppe fremsynede mænd derfor at

tænke nye tanker. De ville skabe Danmarks første kooperative

forbrugsforening.

Inspirationen kom fra England, hvor de britiske officerer

havde dannet en indkøbsforening i 1877.

Grundtanken var, at den nye forening skulle tilføre

de handlende, man indgik aftaler med, en kreds af gode

kunder, som så til gengæld skulle have rabat.

Det var der flere, der syntes lød som en god idé. Så

foruden officererne sluttede også underofficererne, lægerne

og postvæsenets embedsmænd sig til foreningen.

Den 20. april 1886 blev Forbrugsforeningen for Embeds-

og Bestillingsmænd samt Læger dermed en realitet.

Siden da har foreningen skiftet navn til det mere

mundrette Forbrugsforeningen af 1886. I 1990’erne blev

der desuden åbnet op for, at medlemmer af private organisationer

også kunne blive medlem.

Forbrugsforeningen har i dag 26 medarbejdere og har

adresse i Knabrostræde i København.


- Jeg ved godt, at det lyder

som en salgstale. Men dem,

der bliver medlem hos os,

bliver altid meget glade for

det. Rigtig mange sparer

op mod 10.000 kroner om

året, siger Finn Borgquist,

administrerende direktør i

Forbrugsforeningen.

ger, så vi dækker bogstavelig talt hele spændet fra vugge til

grav. Senest er vi gået ind på oplevelsesområdet og har lavet

aftaler med en lang række restauranter og museer samt

Zoo i København og BonBon-Land for bare at nævne nogle.

Dertil kommer de mere klassiske områder, der blandt

andet indebærer en aftale med over 300 Uno X-benzinstationer.

Tanker man her, får man cirka 20 øre i rabat pr. liter –

og det er vel at mærke på pumpeprisen og ikke listeprisen,

understreger Finn Borgquist.

Som et Dankort med rabat

Forsikring og bankforbindelse med fem procents lønkonto

kan også klares gennem Forbrugsforeningen. Det samme er

tilfældet med blandt andet dagligvarer, tandlæger, fysioterapeuter

og frisører for bare at nævne nogle få eksempler.

- Jeg ved godt, at det lyder som en salgstale, men jeg

HOD‘s medlemsfordele

Får du nok ud af HOD’s

medlemsaftale?

På medlemmernes vegne har HOD

forhandlet sig til fordelagtige vilkår

for en lang række af forsikringer.

De handler om gode dækninger,

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere.

Her får du rabat

nr. 10/2012 • 15

Du kan bl.a. bruge Forbrugsforeningens betalingskort hos:

SPIES rejser

Star Tour

IMERCO

Computer City

FONA

Call me

Uno-X

Silvan

Falck

Thiele

Mols-Linien

Cirkus Arena

Jupiter Cykler

METRO

SuperBest

ZOO Købehavn

KAZA

Femilet

Paw Sko og Skoringen

.. og mange flere

Læs mere på hjemmesidenwww.forbrugsforeningen.dk

og se mere om de

forretninger, der er omfattet

af ordningen. Download

også den gratis app

til mobil og tablets.

plejer at spørge folk om, hvorfor de bruger et Dankort, når

de i stedet kan bruge vores kort og få rabat. Det er der ikke

ret mange, der kan svare fornuftigt på, og de fleste vælger

da også efterfølgende at blive medlem hos os. Her er der

ingen skjulte afgifter eller gebyrer, og pengene rækker altså

et godt stykke længere, når man kan købe stort set alt til

nedsatte priser. |||||

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring.

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet.

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind

på hod.dk under Forsikringer og læs mere.

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.


Af Leif O. Nørgaard, DJ

Billedbehandling: Poul Anker, PF

16 • nr. 10/2012

Julemenu i Grønland 1912

Lobescowes og Mavebælte-Cigarer

Om et par dage er det 100 år siden, at en officer af fornemste karat

med sin ekspedition fejrede julen på indlandsisen

- For en Gangs Skyld havde vi da faaet rigtig Vinter i

Julen – det frøs 42 Grader Juleaften!

Kaptajn af fodfolket Johan Peter Koch beretter om en helt

speciel juleaften et ganske usædvanligt sted. Om et par

dage er det 100 år siden.

Og officeren er langt fra at være hjemme hos familie og

venner. Faktisk sidder han på kanten af Dronning Louises

Land i Grønland. Undervejs fra Danmarks Havn i øst til Prøven

i vest. Han er chef for ekspeditionen.

Efter en uhyre farlig og vanskelig rejse er 20 ton udrustning

og gods slæbt frem til indlandsisens rand og op på

Borggletsjeren. Sammen med tre kammerater og ekspeditionsdeltagere,

en flok islandske heste og en hund, Kamikdyret

kaldet, er Koch under historiens første overvintring på

indlandsisen.

„Borg“ er det trygge domicil sammentømret i bunden af

Borgfjorden. Et skur bygget af krydsfiner på Hærens Tøjhusværksted

og medbragt til formålet. 6,6 x 5 meter, inklusive

hestestald, minus isolerende snevold.

„Maaske det bedste, der nogensinde har været brugt på

en arktisk Ekspedition til ubeboede Egne“, noterer Koch efterfølgende.

Minus 47 grader..

Koch er en ener i officerskorpset og når mere end de fleste,

men slider sig selv op i en alt for tidlig alder. Kun 16 år senere

dør han, 58 år gammel, som oberst efter en militær

karriere, der startede med en fiasko. Koch blev vejet og fundet

for let til søværnet, som kasserede ham på synsprøven.

Så hægtede han sig på hæren – og senere kom ekspeditionerne

til.

Men det er julen i 1912, vi kom fra. Man må gå ud fra, at

stemningen har været lidt beklemt i aftenens løb, selvom

Koch ikke bemærker det i sin bog. Tankerne har fået lov at

gå på langfart hjem til de kære.

„Efter Julemiddagen, der bestod af Lobescowes og Kaffe

med et læs Kage til, fik vi Fyr paa de fine Mavebælte-Cigarer.

Dyrene glemte vi naturligvis ikke. Hestene fik ekstra Høfoder

og en hel Spand Vand hver, og Kamikdyret fik varm Blodbudding,

saa meget, at han til sidst maatte ud og lufte sig.

Julegaverne, saavel Komiteens som de mere private, var

særdeles heldigt valgte. De bestod af Kongens Billede, en

Grammofon, et helt Bibliothek af Morskabslæsning, Tobak,

Cigarer, Vin, Kage og Konfekt.

Klokken 10 om aftenen tømte vi en Flaske Champagne,

ønskede hverandre Glædelig Jul og gik til Køjs, „ skriver kaptajn

Koch.

En uge senere på årets sidste dag 31. december nås et

lavpunkt: „Den sidste Thermometeraflæsning Kl. 9 om Aftenen

viste tillige Aarets laveste Temperatur, minus 47,3

Grader.“

Ekspeditionen efter overvintringen. Alfred Wegener er fotograf.

Fra venstre Vigfus Sigurdsson på Grauni, som var den af de

islandske heste, der overlevede længst og til sidst blev slædet

over isen i et desperat forgæves forsøg på at redde dens liv, Bruna,

Koch på Fuchsrøde, Kavaleren, og Lars Larsen på Polaris.

Ny karriere som pilot

Vinteren går med meteorologiske og glaciologiske undersøgelser

af banebrydende betydning. I april forlader ekspeditionen

Borg og foretager den navnkundige slæderejse med

fire overlevende islandske heste som trækdyr. 1.000 kilometer

over indlandsisen. Små tre måneder senere i juli er

de i mål på den anden side indlandsisen. Da er de islandske

trækdyr slået ned. Det samme er hunden „Kamikdyret“,

der ender med at tjene sine herrer som menneskeføde.

Det sker samme dag, og det er skæbnens ironi, som pastor

Chemnitz fra Upernavik undervejs i konebåd til konfirmation

i Prøven undsætter en nedslidt, udmattet og tyndslidt ekspedition.

Men da er hunden desværre ædt!

„Koch naaede med denne Rejse Berømmelse langt uden

for Danmarks Grænser og blev hædret derfor med smukke

Æresbevisninger fra Ind- og Udland“, skriver kollegaen,

oberst C.C.A. Gabel-Jørgensen i et eftermæle. Han var selv

blandt næste generation af grønlandsfarere og ekspeditionsledere.

Tilbage i Danmark gik J.P. Koch i gang med at rapportere

videnskabeligt og skrive bogværk over den store ekspedition.

Alt imens trak sorte skyer op i horisonten. Nemlig 1.

Verdenskrig, som brat satte en stopper for alle planer om

nye arktiske udfordringer. Men så var det jo, at flyvemaskinen

for alvor gjorde sin entré og viste evner. Ikke mindst på

krigsfronten.

Her var noget, en arktisk forsker kunne bruge med største

udbytte – i fredens og videnskabens tjeneste. Noget,

man havde gået og ventet på, og som nu nærmest kom

dalende ned fra himlen. Koch observerede muligheder med

det samme – og lagde billet ind hos sin arbejdsgiver. Han

ville være pilot. Nej, sagde Flyveskolen, med 46 år er du

alt for gammel. Anderledes så hærens ledelse på den sag

og gav ham lov at lære flyvningens kunst bag styrepinden.

Mod at han til gengæld overtog ledelsen af Hærens Flyverkorps.

Noget for noget!

J.P. Koch tog fat med ukuelig energi – fløj og byggede

korpset op helt fra grunden. Kontor havde han lige til det

sidste i et tarveligt træskur på Kløvermarken. Materiellet


J.P. Koch – oberst i hæren og leder af flyverkorpset. - Et af vore mest

fremragende medlemmer, sagde O.B. Bøggild i sin mindetale ved

Dansk Geologisk Forenings møde få dage efter Kochs død.

Fornemt besøg på Kløvermarken, Kong

Christian X orienteres om det nye flyvende

korps.

var småt og dårligt, bevillinger uhyre vanskelige at tilveje-

bringe. Om dagen sled han i det kolde, utætte kontor. Ele-

verne forgudede ham. Om aftenen syslede han med viden-

skabelige opgaver og forberedte nye ekspeditioner.

Helbredet holdt ikke. Døden indhentede ham 13. januar

1928.

„J.P. Koch er den danske Hærs absolut betydeligste Skikkelse

i nyere tid“, skrev oberst C.C.A. Gabel-Jørgensen i et

portræt i 1945.

Venner og fæller satte ham et gravminde på Vestre

Kirkegård:

„Grønlandsforskeren, oberst Johan Peter Koch,

Chef for Flyverkorpset.

1870-1928“

|||||

Julemenu i Grønland 1912

nr. 10/2012 • 17

Ekspeditionens officielle navn: Den danske Ekspedition

til Dronning Louises Land og tværsover Nordgrønlands

Indlandsis 1912-13.

Det videnskabelige hovedformål var en undersøgelse

af naturforholdene i indlandsisens randzone; først og

fremmest af atmosfæriske og glaciologiske forhold (glaciologi

er videnskaben om naturligt forekommende is

med alle dertil knyttede forhold).


Johan Peter Koch, (daværende) kaptajn af fodfolket,

chef, kartograf, glaciolog, født 1870, gik over isen sammen

med docent Dr. Alfred Wegener, ekspeditionens

meteorolog, født i Berlin 1880, Vigfus Sigurdsson, islandsk

fører, født på Island 1875, og skipper Lars Larsen,

født i Himmerland 1886.

Ekspeditionen medbragte 20 ton udrustning og proviant.

Derfor de mange islandske heste, som bruges som

træk- og lastdyr. De slås ned, i takt med at der ikke

længere er brug for dem.


Forinden havde Koch som kartograf deltaget i Amdrups

2. Ekspedition til Østgrønland og Mylius Erichsens

Danmarks-Ekspedition 1906-08 til Grønlands ukendte

nordøstkyst, og han havde stor erfaring med opmåling

på Island.


J.P. Koch er ikke glemt. Selvom han døde for 84 år siden,

lever hans navn videre. En gade i Kastrup er opkaldt

efter ham; Oberst Kochs Alle. I Forsvarskommandoen

lægger obersten navn til et mødelokale, ligesom

flere lokaliteter i Grønland bærer hans navn.


Kilder til denne artikel: J.P. Koch: Gennem den hvide

Ørken. (286 sider med kort og billeder. Lån den på biblioteket

eller køb antikvarisk), C.C.A. Gabel-Jørgensen:

Oberst J.P. Koch, og Flyvevåbnets Historiske Samling.

Fra fodfolket til „flyvevåbnet“.

Koch fik sit certifikat i april 1917

og oveni chefjobbet.

Engang berømt krigsflyver med 22 sejre i 1.

Verdenskrig, siden berygtet nazist og Reichsmarschall.

J.P. Koch havde et par gange besøg

sydfra af Hermann Göring. Her i 1918 på

flyvepladsen ved Kløvermarken, mens Göring

ernærede sig som passagerflyver.


Af redaktør Henning Lahrmann

18 • nr. 10/2012 Kompetenceudvikling

Dansk

officer


prestigefuldt

amerikansk

kursus

Som den første danske officer

er major Kenneth Algreen Starskov

optaget på det prestigefulde ameri-

kanske kursus U.S. Army Advanced

Military Studies Program (AMSP) på

School of Advanced Military Science

(SAMS), Fort Leavenworth, Kansas.

Officerer, som består SAMS, er kendt

i det amerikanske forsvar som SAMS

planners (SAMS planlæggere). SAMS

fokuserer på, hvad amerikanerne kalder

operational art. Operational art er

kunsten at arrangere taktiske aktiviteter

i tid, rum og formål med henblik på at

opnå strategiske mål. SAMS udsprang

af amerikanske erfaringer fra Vietnamkrigen

og efterfølgende opdatering af

U.S. Army’s doktrin. SAMS planners

blev mest kendt i offentligheden i 1991

efter Operation Desert Storm, hvor General

Norman Schwarzkopf kaldte sine

SAMS planners „Jedi Knights“ og refererede

til deres store andel i den samlede

amerikanske succés.

Også en Master

SAMS er målrettet mod amerikanske

majorer og oberstløjtnanter, der skal

gøre tjeneste i tunge planlægningsstillinger

på division, korps, combattant

commands og højere niveauer. SAMS

planners gør typisk tjeneste i stillinger

som J5 (future plans) og fokuserer på,

hvorledes amerikansk national strategi

oversættes til en operativ kontekst. De

værktøjer, der informerer denne proces,

er en kombination af historie, teori og

doktrin. Kurset, der varer godt 11 måneder,

er således bygget op af fem moduler:

Theory of Operational Art (primært

teori), Evolution of Operational Art

(primært historie), Strategic Context of

Operational Art (primært strategi), Design

and Operational Art (primært kreative

løsninger på komplekse problemer)

og Future of Operational Art (hvordan

ser fremtidens krige og konflikter ud).

Hvert modul efterfølges af en øvelse

af en til to ugers varighed. Ved siden

af kurset skal officererne researche og

skrive et master-projekt med relevans

for SAMS. Officerer, der består SAMS,

tildeles således en Master in Military

Art and Science.

SAMS bliver gennemført to gange

om året. Sommerholdet, der starter

sidst i juni, er det største med ca. 110

deltagere. Vinterholdet har ca. 40 deltagere.

Deltagerne kommer fortrinsvis

fra den amerikanske hær. Desuden har

U.S. Navy, U.S. Air Force, U.S. Marine

Corps, U.S. National Guard samt

andre offentlige organisationer som

det amerikanske udenrigsministerium,

CIA, FBI m.fl. kursister på kurset. Endelig

optages et antal internationale

officerer.

Operational art

På sommerholdet 2012 er der således

10 internationale majorer og oberstløjtnanter

fra hhv. Brasilien, Canada,

Danmark, Holland, Pakistan, Rumænien,

Storbritannien, Sydkorea og

Tyskland. Alle kursister optages efter

en udvælgelsesproces, der består af

en række skriftlige tests, en sproglig

test (for internationale officerer), et

interview og en personudtalelse fra officerens

nærmeste foresatte. De fleste

officerer optages efter gennemgang

af Intermediate Level Education (ILE),

der svarer til det danske Stabskursus

og er en forudsætning for SAMS. Her

optages ca. 7-8 pct. af de godt 1.200

officerer fra hvert hold.

SAMS fokuserer på operational art.

Operational art er et udtryk, der ikke

anvendes uden for U.S. Army, men

som dækker over de primært militære

aktiviteter, der skal binde taktiske operationer

sammen med henblik på at

indfri strategiske målsætninger. Operational

art er således ikke knyttet til

et specielt niveau, men findes ofte på

det operative niveau. SAMS planners

anvender viden om historie, strategi

og strategisk kontekst, teori og doktrin

til at udfærdige den operative tilgang

til militære operationer. Målet med

uddannelsen er ledere med mental

fleksibilitet til at løse komplicerede

komplekse operationelle og strategiske

problemstillinger i fredstid, konflikt

og krig. SAMS’ våbenskjold prydes af

teksten „The Mind is the Key to Victory“,

mens SAMS’ uofficielle motto

er: Be more than you seem! |||||

Første danske officer på SAMS

Major Kenneth A. Starskov er udstationeret

i USA sammen med

hustruen Rikke og deres søn,

Storm.

Kenneth A. Starskov har tidligere

gjort tjeneste som delingsfører,

næstkommanderende og

kompagnichef ved Trænregimentet

samt delingsfører i Kosovo

(KFOR 9) og kompagnichef i

Afghanistan (ISAF 7). Forud for

VUT-II/L i USA gjorde han tjeneste

i Forsvarskommandoens

Planlægningsafdeling. I forbindelse

med afslutningen af VUT-II/L i

USA blev Starskov tildelt General

Dwight D. Eisenhower-prisen for

den bedst beståede internationale

officer blandt 69 officerer fra 65

forskellige lande.

Siden 1950 har i alt 98 danske

officerer gennemført VUT-II/L i

USA. Af disse har ialt tre modtaget

General Dwight D. Eisenhower-prisen

for bedst beståede

internationale officer. Desuden er

fem officerer optaget i U.S. Army

Command and General International

International Hall of Fame,

der optager officerer, der har

stået i spidsen for deres nations

hær, forsvar eller bestridt anden

betydelig national stilling. Major

Kenneth A. Starskov er den første

danske officer, der optages på

SAMS.

Hvad de nye kompetencer

skal bruges til i en dansk kontekts

er endnu ikke afklaret.


Af Ingrid Pedersen

Foto: Privat

Et job med to kasketter

Arbejdsugen var præget af kollegernes bekymring for

flytninger, fyringer og sammenlægninger, HOD-

formandens besøg – og optælling af lastbiler

Major Jesper Mænnchen siger selv, at han har to kasketter på,

for posterne som fællestillidsrepræsentant og lokalformand i HOD

er kun en del af hans arbejdsopgaver. Han er først og fremmest sags-

behandler og næstkommanderende i Organisationssektionen/Udvik-

lingsafdelingen ved Trænregimentet i Ålborg.

Mandag

Mandag morgen starter altid med en ’kødrand’, hvor sagsbehandlerne

i afdelingen skal opdateres om, hvad der er sket og planlagt inden for

vores område. I dag var ingen undtagelse, for jeg har været til NATOmøde

i Spanien hele sidste uge. Desuden blev vi i dag ramt af en opgave,

der skal løses med kort varsel – faktisk i dag.

Vi måtte i gang med det helt store tælleapparat, fordi Hærens Operative

Kommando har brug for en opgørelse over det nuværende behov

for lastvogne. Det burde kunne findes via SAP-systemet, men da det

også skulle fremgå, om køretøjet havde f.eks. kran, spil, containerramme,

kroghejs og almindeligt lad samt være oplysninger om beskyttelse

og bevæbning, måtte vi tælle manuelt.

Udviklingsafdelingen dækker både Trænregimentet (TRR) i Ålborg

og Det Internationale Logistik Center (DANILOG) i Vordingborg, så der

var en hel del organisationsskemaer, som skulle gennemgås.

Opgaven pressede os lidt, fordi lokalafdelingen i dag havde et stort

HOD-orienteringsmøde med formanden, Bent Fabricius, kl. 12.15.

Det er i sådanne situationer, at jeg priser mig lykkelig for rigtigt gode

kolleger. Jeg koncentrerede mig om forberedelserne til mødet og kunne

så efterfølgende nøjes med at kontrollere og godkende deres arbejde.

Jeg havde inviteret de øvrige lokalafdelinger i nærområdet til at deltage

i orienteringsmødet, hvor Bent Fabricius og Steen Mikkelsen fra sekretariatet

kom. Det var lykkedes os at samle 99 mand, hvilket, sagt på

nordjysk, er nogenlunde. Specielt når man tænker på officerernes travle

hverdag og det høje aktivitetsniveau, som kræves, når et regiment som

TRR skal udsende logistikkompagnier og militærpolitidetachementer to

gange om året til Afghanistan. Nu er vi selvfølgelig nordjyder, og derfor

trak den gratis buffet sikkert også lidt.

Emnerne var aktuelle, for vi ville gerne have en orientering om status

på forhandlingerne om ændringer i forsvaret – især hæren og om de

kommende overenskomstforhandlinger.

Bent Fabricius gav os lidt sved på panden, idet hans planlagte flyafgang

med Norwegian var blevet aflyst, men han nåede det lige med

et SAS-fly. Ellers jokede vi med, at vi måtte bede en af de deltagende

kolleger fra Air Transport Wing om at hente ham.

Stemningen var lidt dyster, selv om spillet om OK13 først skal til at

begynde.

Bent Fabricius gav et meget nøgternt og realistisk billede af situationen

og lagde bestemt ikke op til lønfest. Da Steen Mikkelsen efterfølgende

viste en model for en endnu senere afgangsalder, blev der lidt

stille i forsamlingen. Jeg tror, at det kom som lidt af en overraskelse for

mange, at det spørgsmål kunne dukke op igen.

Flere efterlyste både under mødet og efterfølgende en mere aggressiv

fremtoning fra HOD’s side med nogle enkle, skarpe budskaber, så-

Min arbejdsuge nr. 10/2012 • 19

Major Jesper Mænnchens tjenesteforløb:

1979-1981: Hærens Officersskole B-linje

1981-1985: Observationsofficer og halvbatterifører

ved Nørrejyske Artilleriregiment

1985-1987: Delingsfører Vedligeholdelsesog

Forsyningskompagni Jyske Trænregiment

1987-1990: Næstkommanderende Forsynings-

og Sanitetskompagni

1990-1992: Chef Sanitetskompagni

1992-1995: Sagsbehandler sanitetstjeneste,

Hærens Træn- og Militærpolitiskole

1995-1997: Kursusleder Grundkursus for officerer

af reserven

1997-2000: Personelofficer, Trænregimentet

2000-2003: Sagsbehandler sanitetstjeneste,

Hærens Logistikskole

2003-2004: Chef Nationalt Støtte Element,

Irak hold 2

2004-2005: Chef for Personelsektionen,

Trænregimentet

2005- : Sagsbehandler forsyningstjeneste,

Hærens Logistikskole og Trænregimentet

fortsættes /////


20 • nr. 10/2012 Min arbejdsuge

ledes at ingen er i tvivl om, hvad HOD mener om f.eks. SU

under uddannelse, tjenestemandsansættelse, „djøficeringen“

af forsvaret ved indførelse af en bacheloruddannelse

og værnepligt, som betyder meget for selvforståelsen i hæren.

Det er jo selve vores fælles værdigrundlag, der søges

pillet ved.

Selvom Ålborg som garnison måske ikke lige står først

for skud, kan jeg godt mærke en vis usikkerhed blandt kollegerne.

Salg af boliger og jobskift for ægtefæller kan i

disse krisetider betyde meget for den enkelte officer. Vi er

blevet mindre flytbare, for mange af os har ikke husstandens

største indtægt. Familien er derfor afhængig af, at

ægtefællerne kan finde et passende job – og mange risikerer

problemer med deres bolig. Kollegerne fra DANILOG

kan godt få svært ved at sælge et hus på Lolland-Falster,

hvis de skal flytte til Ålborg.

Vi ved endnu ikke, om nogen bliver fyret, men forsvarsminister

Nick Hækkerup har jo sagt, at „nogle skal fyres“,

og når en minister har udtalt sig sådan, kan det måske

være svært at trække sine udtalelser tilbage, selvom der

måske reelt ikke er behov for det.

Vi spekulerer selvfølgelig meget på, hvem der bliver fyret,

hvis det går så galt.

Umiddelbart betyder planerne om at sammenlægge

værnene ikke så meget for os, men det kommer til at spille

en rolle for vores fremtidige karriere.

Men hensyn til flytninger og sammenlægninger er der

heller ikke tvivl om, at vi ikke er tilhængere af „mursten“. Vi

mener selvfølgelig, at politikerne hellere må spare på mursten

end på vores sikkerhed. Det materiel, folk har, når de

er ude på missioner, skal være så godt om muligt – så hellere

spare herhjemme.

Det blev en halvlang dag, men heldigvis bliver hjernen

dagligt blæst igennem – det blæser stort set altid i Nordjylland

-, når mountainbiken bliver sat på max. hastighed de

13 km hjemad.

Tjeneste i Udviklingsafdelingen er normalt altid særdeles

spændende, afvekslende og ofte uforudsigelig p.gr.a. de

skarpe deadlines.

Tirsdag

Dagen startede på infirmeriet, idet vaccinations-Q`et skulle

fornyes. Vi deltager ofte i kontaktbesøg ved vores udsendte

enheder, og derfor skal der naturligvis være grønne tjektegn

ud for alle Q`erne.

Herefter stod den på det ugentlige møde i organisationssektionen,

hvor der bliver orienteret om status og fordelt

opgaver. Efter dagens møde tegnede der sig et klart billede

af en særdeles travl november måned med møder og aktiviteter

ude af huset stort set hver dag – og så har jeg ikke

medtaget muligheden for, at et muligt forligsarbejde kan

ramme os –, men sædvanligvis rammer det primært i ferieperioder…

Eftermiddagen gik med en justering af de logistiske enheder

til NRF 2014.

Onsdag

Efter de omfattende ændringer ved sidste forlig har vi behov

for at styrke dialogen mellem enhederne i logistiktropperne.

Det sker på et møde hvert halve år.

Denne formiddag blev mødet gennemført på Hvorup, som

er en del af Ålborg Kaserner. Det var velbesøgt med en god

blanding af både yngre og ældre officerer. Ud over orienteringer

om nye reglementer og uddannelsestiltag blev de frigivne

analyser om effektiviseringer og langsigtede behov for kaserner

naturligvis drøftet. Et er jo analyser, noget andet er den

politiske virkelighed, men noget kan tyde på, at militærpolitiet

(MP) kan blive en værnsfælles kapacitet. Det kan for os betyde

farvel til et antal kolleger i MP. Det er en svær tanke.

Om eftermiddagen gennemgik jeg erfaringerne fra mandagens

HOD-møde sammen med min næstformand og

sekretær i lokalafdelingen. Tilbagemeldinger fra både ældre

og yngre kolleger var samstemmende positive, og det viser,

hvor vigtigt det er, at HOD-toppen med jævne mellemrum

kommer rundt i landet. Vores to lokale hovedbestyrelsesmedlemmer

vil melde tilbage og pege på ønsket om en

skarpere HOD-profil. Det kan måske medvirke til, at vores

folketingspolitikere har lidt kendsgerninger i baghovedet,

når de roser os i deres skåltaler.

Torsdag

Så blev der endelig tid til at give mine input til triprapporten

fra sidste uges møde i NATO Combat Service Support

Working Group (WG CSS), der blev holdt i Spanien.

Jeg er medlem af en underarbejdsgruppe, der behandler logistiske

STANAGs. Det er en standard, der giver retningslinjer

for, hvordan f.eks. flatracks skal udformes, eller hvordan

forsyninger skal opbevares under feltforhold. På disse sam-


menkomster møder man en masse

interessante ressourcepersoner, og der

er gode muligheder for erfaringsudveksling.

Vi drøftede også deltagelsen i en stor

logistisk øvelse i Slovakiet i 2013.

Eftermiddagen brugte jeg på at

skrive til alle enhedscheferne vedrørende

de kommende forhandlinger om

NyLøn. Det er et omfattende arbejde,

og nogle gange kan man godt fundere

over, om den tid, som tillidsrepræsentanterne,

arbejdsgiverne og den enkelte

anvender til dette arbejde kontra de

opnåede beløbsstørrelser, overhovedet

hænger sammen.

Sidst på dagen havde udstikkerne

fra Forsvarets Personel Tjeneste (FPT)

indkaldt til orienteringsmøde. Der var

ikke meget nyt for mig, men det var et

positivt møde, hvor personellet havde

lejlighed til at stille spørgsmål til vores

udstikkere.

Jeg fik mulighed for at stille spørgsmål

om den ændrede politik vedrørende

tjenestefrihed uden løn. Det er ikke

et emne, FPT har orienteret meget om.

Fredag

Så kom det månedlige afdelingsmøde,

hvor der er tid til at gå lidt mere i

dybden med de lidt tungere doktrin- og

policyområder. Denne gang gik en del

af tiden dog med at drøfte forsvarschefens

nye udspil til en slankning af

forsvaret, herunder en mulig sammenlægning

af de operative kommandoer

– de næste seks uger skal nok blive

spændende. Det er kun at håbe, at beslutningen

tages hurtigt, for der er igen

tale om usikkerhed om fremtiden for

vore officerer.

Og så nærmer julen sig; vi fik lige

en mulighed for at ønske os en række

små uddannelsesrelaterede „gaver“ til

vores enheder – eller som HOK kalder

det: Quick Impact Project. Det kan

altid betale sig at have en lille ønskeseddel

klar til brug. Nu får vi en rigtig

god mulighed for at gøre uddannelsen

bedre, bl.a. ved anskaffelse af vægtcontainere

til vores topløftere, uddannelsespakning

med uhåndterbart gods

til træning af surring til forsyningsenhederne

samt simulationsmateriel til

Min arbejdsuge

nr. 10/2012 • 21

MP og sanitetsenheder. En rigtig god afslutning på endnu en god uge. Og det

gode er jo, at næste uge som bekendt bliver endnu bedre…

Lørdag/Søndag

FAP`en kom lige med hjem i rygsækken. Jeg skulle have indrapporteret emnerne

til det halvårlige koordinationsmøde med Forretningsområde Kampstøtte/ Kapacitetsansvarlig

Land i Forsvarets Materieltjeneste.

Jeg skulle også lige have styr på et koordinationsmøde med mine tillidsrepræsentanter

i næste uge. Men ellers kunne weekenden nydes i fulde drag og give

mulighed for, at kroppen kunne genopbygges lidt på mountainbiken og i motionscentret

– arbejdsugen giver ikke altid mulighed for at kunne dyrke idræt. |||||

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.

See us now or visit our website to get detailed information about this

limited offer.

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo

XC60). European specifi cation, left hand drive.

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.

diplomat.volvocars.com

Volvo for life

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir

& Diplomat Sales

bilia.dk

ks@bilia.dk +45 45803181


22 • nr. 10/2012 Simultationsøvelse i Danmark / Militærhistorie

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.

Denmark’s commitment to national and

global maritime security demands the most

reliable multi-role helicopter. One that’s

operationally proven at sea and around

the world. With advanced mission systems

for complete situational awareness. That

employs network-enabled data links for

information sharing and instant decision

making among allies. A helicopter that’s

in full production, globally supported and

whose costs are based on fact.

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com


Drinks til nytårsaften

I sidste måned handlede Frikvarteret

om James Bond, denne gang handler

det om drinks. En oplagt overgang

mellem disse to emner er naturligvis

det mest kendte Bond-citat: „Shaken,

not stirred“. Citatet er interessant, for

det er måske det eneste eksempel på,

at den altid korrekte agent er gået helt

galt i byen. En Dry Martini, som Bond

bestiller, må aldrig rystes. Det giver et

grumset resultat, og denne drink skal

være krystalklar.

De fleste drinks i dag er farvestrålende

og højst kreative blandingsbomber.

Men lige som et par frikadeller

med brun sovs til den rette lejlighed

kan overgå hele det „Nye nordiske

køkken“, er der også gode grunde til,

at de gamle klassiske drinks stadig

lever i bedste velgående. Vi har udvalgt

fem af de ældste klassikere. Og

i modsætning til moderne cocktails

kræver de valgte drinks ikke investering

i et større barskab med alle mulige

specialiteter og specialredskaber.

De eneste krav – ud over spiritussen,

naturligvis – er en flaske angostura,

sirup, friske citroner og lime, kirsebær

og oliven. Du skal dog også have fat

i en cocktailshaker og et røreglas, når

der skal „stirres“. Husk at komme godt

med is i både shakeren og røreglasset.

Alle drinks på nær „Old Fashioned“

serveres i de trekantede cocktailglas.

Frikvarteret ønsker alle en glædelig

jul og et godt nytår!

Dry Martini

Det er mange

ophavsmænd til

klassikeren over

dem alle, og der

er endnu flere

meninger om

blandingsforholdet.

Vi anbefaler

følgende: 1 del tør

fransk Vermouth,

7 dele god Gin.

Røres rundt med is og serveres med

en fyldt oliven på en tandstik.

Officerens Frikvarter

Old Fashioned

Fans af TVserien

„Mad

Men“ ved naturligvis,

at

Don Drapers

favoritdrink er

Old Fashioned.

En af de tidligsteopskrifter

er fra 1895, og den lever i bedste

velgående med få modifikationer. Lidt

sukker opløses i en lille smule vand

(man kan også bruge sirup), 12 gange

så meget Bourbon eller amerikansk

Rye Whiskey, et par dråber angosturabitter,

lidt citronskal og et Maraschinokirsebær.

Serveres on the rocks i et

traditionelt glas.

Sidecar

Sidecar blev første gang beskrevet på

tryk i 1922 og skulle efter sigende være

komponeret af en amerikansk officer,

der blev transporteret rundt i motorcykel

med sidevogn i Paris under den 1.

Verdenskrig. 8 dele Brandy eller Cognac,

2 dele Cointreau og 1 del citronsaft.

Shakes!

nr. 10/2012 • 23

Manhattan

Det hedder sig, at denne drink blev

opfundet af Dr. Iain

Marshall på The

Manhattan Club i

1870’erne. Anledningen

var en større

banket, der havde

Winston Churchills

mor, Jennie Jerome,

som værtinde. 5 dele

amerikansk Rye eller

canadisk Whiskey, 1

del sød italiensk Vermouth,

et par dråber

Angostura-bitter og et

Maraschino-kirsebær.

Røres rundt!

Daiquiri

Indholdet her minder meget om den

Grog, de engelske sømænd drak helt

tilbage i 1700-tallet. Det var dog først

i starten af 1900-tallet, at drinken kom

på bartendernes kort, og den blev hurtigt

populær med kendte ambassadører

som Hemingway og senere John F.

Kennedy. 8 dele hvid Rom, 2 dele lime

juice og 1 del sirup. Shakes!


Af redaktør Henning Lahrmann

24 • nr. 10/2012 Kulturændring i hæren

„Bedste profil til jobbet“

Konsekvenserne ved forkerte valg er større i dag,

siger HOD‘s formand

Det er et godt initiativ, der er

taget med HOK‘s nedsættelse af

arbejdsgruppen „Bedste profil til job-

bet“, siger HOD‘s formand, komman-

dør Bent Fabricius.

- Behovet for rette person i stillingerne

som delingsfører, kompagnichef og

bataljonschef kan slet ikke diskuteres,

men til gengæld bliver det spændende

at se arbejdsgruppens vurdering af personprofilen

til disse stillinger, siger han.

Arbejdsgruppen, som er nedsat på

foranledning af de yngre officerer, har

repræsentanter fra HOK, Personeltjenesten,

1. Brigade og Hærens Officersskole

samt repræsentanter fra hærens

officerer.

Sagen startede med et læserbrev

fra 53 yngre officerer, som blev bragt

i Danske Officerer i april 2012 under

overskriften „Er du mand nok til at

være chef?“ Officererne mente, at forsvaret

var i gang med at fratage førerne

deres evne til at tage beslutninger

under pres – med store konsekvenser

for soldaternes tillid til førerniveauet

og ikke mindst med øgede risici for

personellets sikkerhed.

Gruppen, som nu får støtte fra 350

officerer – primært premierløjtnanter

og kaptajner, som har erfaring fra

INTOPS, mener, at der er behov for

en kulturændring i hæren. I gruppens

debatoplæg hedder et af punkterne:

„Opgør med klippekortordningen“.

Gruppen skriver:

„Der er ubalance i hærens tyngde,

hvor der ikke leves op til forsvarets ledelsesgrundlag,

der beskriver opgaven

i centrum. Der er efter vores overbevisning

for meget fokus på officerens

Kapitalpension fra 2013

Med Skattereformen 2013 kan du ikke længere få fradrag

for dine indbetalinger til en kapitalpension. Indbetaler du i

dag til en kapitalpension får du fra 1. januar 2013 ikke længere

fradrag for dine indbetalinger. Det kan derfor betale sig

at flytte dine indbetalinger over på en rate- eller livrentepension,

så du kan bevare dit fradrag.

Har du en pensionsordning hos Nordea Liv & Pension,

sørger de automatisk for, at dine indbetalinger bliver flyttet

til en ratepension op til loftet på 50.000 kr. og herudover på

karriereklip frem for de soldater han/

hun har under kommando, herunder

enhedens evne til at kæmpe. Problemet

i vores øjne er, at der er for mange

eksempler på at de vigtigste lederposter,

på de „lavere“ niveauer, som

for eksempel kompagnichef og dels

bataljonschef, ikke har kunnet løse opgaven

tilfredsstillende. Dette faktum

skal gennemskues i forhold til hvordan

rette profil „findes“ til disse funktioner,

herunder skal hæren væk fra kulturen,

hvor vejen til „toppen“ går gennem

kompagnichef og bataljonschef.

Hvorfor en „FOKUS-lite“?

- Problemstillingen omkring udvælgelse

af folk til udnævnelse er lige

så gammel som officerskorpset. Det

emne er blevet diskuteret igen og igen

i officersmesserne og diverse personelstabe,

men jeg skal indrømme, at

jeg ikke kan erindre, at det er sket i

en struktureret form som her, og jeg

skal medgive, at med hærens skarpe

operationer er konsekvenserne ved forkerte

valg større i dag end under mere

fredelige forhold,siger HOD‘s formand.

- „360 graders måling“ indgik som

en del af FOKUS, men blev relativt

hurtigt ændret til en „180 graders måling“,

hvor de underordnedes vurdering

af deres nærmeste chef var en

væsentlig del af FOKUS, siger Bent

Fabricius, som ikke forstår, hvorfor FO-

KUS blev ændret til en „Lite Version“.

- I det hele taget har „nogen“ vurderet,

at FOKUS er for tidskrævende

og derfor er blevet reduceret i omfang,

hvilket jo næppe tilgodeser rette udvælgelse.

Det var dette indlæg i Danske Officerer,

3/20012, der formidlede de unge

officerers kritik af udvælgelsen af hærens

kommende ledere og chefer.

Problemstillingen berører dilemmaet

mellem den „gode kriger“ og den

„gode administrator“.

Efter HOK‘s mening har hæren ikke

råd til at have to typer officerer. På et

spørgsmål om hæren ikke er god nok

til at udpege, videreudvikle og støtte

den enkeltes særlige kompetencer,

svarer oberstløjtnant Anders Poulsen,

chef for Human Relation-afdelingen

ved HOK:

- Vi mener, at vi i hæren er gode

til at udvikle vores medarbejderes og

lederes individuelle kompetencer. Hæren

er for lille til, at vi kan tillade os at

dyrke specialkompetencer. Vi har ikke

råd til at have to typer officerer – rent

administrative eller rent operative officerer.

Vi har behov for chefer, der kan

begge dele, siger han og understreger,

at hæren har behov for, at officererne

forstår og respekterer hinandens forskellige

kompetencer.

Arbejdsgruppen „Bedste profil til

jobbet“ blev nedsat i begyndelsen af

november. Den skal bl.a. se på en

række forslag, der retter sig mod udvælgelsen

af officerer til chefstillinger

generelt med tyngde i stillingerne som

underafdelingschef og bataljonschef.

Arbejdsgruppen regner med at være

færdig med sit arbejde seneste ved

udgangen af januar 2013. |||||

en livrentepension, hvor der ikke er fradragsloft, så du fortsat

får fuldt fradrag for dine indbetalinger.

Husk, at ændre din forskudsopgørelse

Indbetaler du i dag til en kapitalpension, har Skat indsat et

beløb i felt 19 på forskudsopgørelsen. Beløbet svarer til det

indbetalte beløb i 2011 (maks. 27.600 kr.). Skat har forudsat,

at du fortsætter indbetalingerne, selvom du ikke kan få

skattefradrag. Du skal blot nulstille beløbet i felt 19, så bliver

din forskudsregistrering korrekt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nordea

Liv & Pensions kundecenter på +45 70 33 99 99.


Af major Preben Oehlers Christensen

Som I måske husker fra mit seneste indlæg i vores

blad, så havde jeg en del vanskeligheder med at få op-

lyst, hvem der gemte sig bag pseudonymet „Udvalget“. Jeg

er blevet klogere. Der er skam nedsat både en styregruppe

og en projektgruppe. Og jeg har set navnene på medlemmerne

af disse grupper. Lad mig bare konstatere, at ikke

mange af disse bærer uniform. Gad vide, hvor disse civile

personer mon er organiseret henne?

Jeg er bestemt ikke blevet beroliget efter at have set

sammensætningen af „Udvalget“. Jeg skulle måske her lige

nævne, at formanden for styregruppen er Laila Reenberg, afdelingschef

inde i vores departement. Jeg sætter spørgsmålstegn

ved medlemmernes habilitet samt deres integritet.

Hvorfor har „Udvalget“ f.eks. ikke set på antallet af ansatte

DJØF’ere i forsvaret? Ikke som en samlet opgørelse,

men som en udvikling over eksempelvis de seneste ti år.

Det spørgsmål stillede jeg mig selv efter afleveringen af

mit seneste indlæg. HOD var så venlig den 9. november

i år – uopfordret – at lægge svaret på spørgsmålet ud på

hjemmesiden. Siden 2005 er antallet af DJØF’ere ansat i og

under Forsvarsministeriet næsten blevet fordoblet, mens

antallet af militære ledere er blevet reduceret med et par

procent! Er der nogen, som reflekterer en smule over det

tidsmæssige sammenfald mellem stadig flere DJØF’ere i

forsvaret – ikke mindst på de ledende poster – og den stadigt

stigende dårlige omtale af forsvaret i pressen?

... at være politisk intelligent

DJØF-organiserede har givetvis mange kompetencer. Hvor

vidt ledelseskompetencen er en af disse, overlader jeg til jer

at afgøre. Se jer om i jeres egne myndigheder. Læs diverse

arbejdsklimamålinger. Er jeg mon helt galt afmarcheret,

når jeg påstår, at størstedelen af de DJØF-organiserede,

som bestrider leder- og chefstillinger, falder ledelsesmæssigt

igennem? Selvfølgelig er der jo også en ganske logisk

forklaring på dette. Størstedelen af DJØF’ere har jo hverken

teoretisk eller praktisk erfaring på området. Er der nogen

som kan oplyse mig, hvilke fag i den juridiske uddannelse

som skal tilsikre, at DJØF’ere kan blive gode ledere?

Lidt mere overordnet betragtet synes DJØF at have en

mere teoretisk funderet tilgang til diverse opgaver. Det

forekommer, som om at DJØF’ere – med fødderne solidt

plantet i luften – træffer beslutninger uden at vide, hvad det

har af implikationer længere nede i forsvarets rækker. Og

det problem synes da kun at blive værre og værre.

Ret skal være ret. Jeg vil uden tøven kalde DJØF’ere politisk

intelligente. De kender deres besøgelsestid, og de er

Debat nr. 10/2012 • 25

Hvorfor ta‘ medicinen,

når man tilsyneladende bliver mere syg af den?

dér, hvor det sner. Man aner af og til lighedstegn mellem

det at være politisk intelligent og det at være en hofsnog.

Det er jo i sagens natur et spørgsmål om perception, men

jeg har svært ved at se, hvilken merværdi DJØF-organiserede

tilfører forsvarets kernekompetencer. Det er svært

ikke at se DJØF som en invasiv og skadelig art, der stort

set kun snylter på sin „vært“ – i dette tilfælde forsvaret. En

smule karikeret kan man anføre, at man nu om dage ikke

kan bestille en rulle toiletpapir, uden at der skal en DJØF’er

ind over det. Vejledninger, bestemmelser, etc. er holdt i et

sprog, der er en DJØF’er værdig, og som kræver en DJØF’er

i den anden ende for at oversætte budskabet. Hvor ville det

i grunden være rart med et entydigt og let forståeligt forvaltningsgrundlag!

Og dette problem begrænser sig vist nok

desværre ikke kun til forsvaret. Hele den offentlige administration

synes værende „inficeret“.

„Medicinen gør os syge“

DJØF breder sig utvivlsomt mere og mere, og hvis min

påstand i ovenstående afsnit om, at de ikke bidrager med

merværdi til vores kernekompetencer, står til troende, så

bør deres udbreden rulles tilbage.

Vi kan igen og igen i medierne læse, at der er en syg kultur

i forsvaret. Det kan jeg delvis nikke genkendende til. Så

udestår bare at få defineret, hvad „forsvaret“ i den forbindelse

er. Men Gud ske tak og lov for DJØF. DJØF skal nok rage kastanjerne

ud af ilden for os. DJØF træder nemlig igen og igen

til med den helbredende medicin, der kan gøre noget ved den

„syge“ kultur i forsvaret. Og medicinen er selvfølgelig … endnu

flere DJØF’ere! Hvor helbredende den medicin er, tillader

jeg mig dog at sætte spørgsmålstegn ved. Som jeg ser det,

så finder jeg, at DJØF på bedste kvaksalvermaner ordinerer

mere og mere af den medicin, som har gjort os „syge“!

Vores departementschef, Lars Findsen, kommer fra

Justitsministeriets rækker, hvor han givetvis har gjort det

godt. Og selv om hans kendskab til forsvaret og hele vores

virksomhed muligvis ikke altid har været helt i top, så burde

det jo ikke være et problem for en mand af hans kaliber. For

skulle der være et enkelt punkt eller to, hvor hans viden kan

komme til kort, så kan han jo trække på et hav af tjenestemænd

i hele forsvaret for at få suppleret sin viden. Det er

jo det gode ved Forsvarsministeriet. Her har man nemlig en

formuleret kommunikationspolitik, der taler om blandt andet

„troværdig, åben og aktiv dialog“. Indrømmet … jeg har

mine tvivl om, hvor meget han har trukket på sit „bagland“.

Især når man tager antallet af møgsager, der er blevet forsvaret

til del de seneste 6-7 år, til indtægt. Men hvis man

fortsættes /////


26 • nr. 10/2012

Debat

ikke ønsker at gøre brug af sit bagland, så må man kom-

pensere herfor gennem en større arbejdsmæssig indsats.

Lige for øjeblikket tegner der sig et billede af en „nummer

tre“ i forsvaret, der ikke synes at være sin opgave voksen.

Lad os bare tage den seneste møgsag. „Fangesagen“, eller

hvad den nu hedder. Her er en af vores kolleger, tidligere

kontorchef inde i departementet, tilsyneladende kommet i

fedtefadet. Hvad han evt. måtte have gjort eller ikke have

gjort er – i denne sammenhæng – ligegyldigt. Det interessante

i denne sag er, hvilke funktioner/personer som ikke

nævnes! Hvor er afdelingschefen, Kristian Fischer, henne i

denne sag? Hvor er departementschefen henne? De glimrer

ved deres fravær! Det synes, som om hverken Fischer eller

Findsen rigtigt ved, hvad der foregår inde i departementet.

For hvis de vidste det, så ville de velsagtens have stoppet

miseren, hvori den end måtte bestå. Man får her indtrykket

af, at Fischer og Findsen ikke har styr på deres butik, og at

deres ledelsesmæssige evner lader noget tilbage at ønske!

Behov for at „spidse ører“

Alternativet til ovenstående er – om muligt – endnu værre.

Nemlig at Fischer og Findsen har haft kendskab til „sagen“

og alligevel vælger at „tørre „ansvaret af på andre længere

nede i fødekæden. En sådan handling er ganske enkelt uacceptabel

og usmagelig!

„Ledelse har til formål at sætte rammerne for andre menneskers

adfærd“. Hvis det udsagn står til troende, så har

forsvaret vist nok ikke set det værste endnu. Hvis den af

mig oplevede opgavevaretagelse og ageren fra Reenbergs,

Fischers og Findsens side skal sætte eksemplet for resten

af os til efterlevelse, så … jeg tør simpelt hen ikke tænke

tanken til ende!

Jeg mener for et par måneder siden at have læst en artikel

i Berlingeren, der hed noget i stil med „Forsvarsministeriet

skraber bunden“. Den var vist skrevet på baggrund af

en imageundersøgelse, som forsvarsministeren selv havde

bestilt. Jeg noterede mig, da jeg læste artiklen, at mere

end halvdelen af meningsdannerne i samfundet mente, at

der er en usund kultur i departementet! Det synes jeg er et

ledelsesmæssigt problem, som der må tages hånd om. Jeg

har efterfølgende været inde på ministeriets hjemmeside

for at læse undersøgelsen. Interessant læsning. Ikke mindst

tabel 15, som viser perceptionen af ledelsen i departementet.

Adspurgte skulle forholde sig til udsagnet: „Forsvarsministeriets

departement har en velfungerende ledelse“. Især

medarbejdernes respons bør påkalde sig nogen opmærk-

somhed. Absolut ingen var „meget enige“ i det fremførte,

og kun 33 pct. var „enige“. 41 pct. var „uenige“ eller „meget

uenige“ i udsagnet. Jeg håber, at vores minister følger sin

egen opfordring til den militære del af forsvaret om at „spidse

ører“. Undersøgelsen er jo et vink med en forhammer.

Det står jo helt galt til inde i departementet.

Og hvordan kommer vi så videre herfra? For lidt over en

måned siden var jeg så heldig at deltage i en konference,

hvor blandt andet Anders Eldrup, tidligere departementschef

i Finansministeriet, deltog. I en stille stund reflekterede

han over, om han ikke burde have udsat sig selv for procedurerne

omkring åremålsansættelse, som han i sin tid havde

været med til at trække ned over hovedet på de statslige

myndigheder. Man kan sætte spørgsmålstegn ved det reelle

og oprigtige i hans overvejelser, men tanken er sund. Trækker

man noget ned over hovedet på andre, så bør man også

selv gå i spidsen for „skandalen“. Nu har flere i generalklassen

oplevet at blive åremålsansat i deres stillinger. Helt

fint. Nu skal vi så bare tage skridtet videre. Nu skal de, der

var med til at implementere denne ordning i forsvaret, også

underlægges dette regime. Jeg tænker her især på departements-

og afdelingschefniveauet. Hvis stillingsindehaverne

har gjort deres arbejde godt nok, så vil de vel sagtens uden

større problemer kunne blive forlænget i deres stillinger.

En „nul fejls politik“

Men mon ikke det kommer ganske af sig selv, når/hvis man

vælger at „fusionere“ Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet?

Næppe … men det ville jo sådan set være en fin

og passende lejlighed til at slå stillingerne op. Og det der

med stillingsopslag har f.eks. Reenberg – om nogen – fuldstændig

styr på. Hun har jo selv været en stor fortaler for

ansøgningssystemets implementering i forsvaret.

Jeg savner Anders Troldborg og Else K. Sørensen. Tidligere

departementschef og afdelingschef i Forsvarsministeriet.

Se, det var afdelings- og departementschefer! Deres

integritet var ikke beklikket, og deres faglige renommé stod

der respekt om. De var fra den tid, hvor man med megen

ret kunne påstå, at der eksisterede en „nul fejls politik“ i departementet.

Det kan man så ikke længere, vil jeg mene.

Det fornødne format er ganske enkelt ikke til stede.

Cato den Ældre sluttede angivelig altid sine indlæg i det

romerske senat af med en bemærkning om, at han i øvrigt

mente, at Karthago burde ødelægges. Jeg tror, at jeg vil

runde mine fremtidige indlæg af med en bemærkning om,

at jeg i øvrigt mener, at antallet af DJØF-organiserede i forsvaret

som minimum skal reduceres med 70 pct.!

|||||


Af premierløjtnant Philip Engelholm,

3. ISTARAFD ved Danske Artilleriregiment.

Det medførte en underlig og modsatrettet følelse, da

jeg læste, at chefen for Hærens Officersskole, oberst Ei-

gil Schjønning, havde offentliggjort, at det næste kadethold

skal opkaldes efter premierløjtnant Jonas Peter Pløger.

Jeg kendte ikke Jonas, men jeg er sikker på, at han er fuldt

ud værdig til at få en årgang opkaldt efter sig på Hærens

Officersskole. Om dette må der ikke herske tvivl!

Så hvorfor var følelsen underlig og modsatrettet?

Det var den af en ganske simpel årsag: tre linieofficerer

er blevet dræbt i Afghanistan: major A.J.S. Storrud i 2007,

kaptajn C.J.G. Damholt i 2008 og så, som nævnt, premierløjtnant

J.P. Pløger i 2010.

Nu er der opkaldt kadethold efter de to kamptropofficerer,

der var udsendt som infanteriførere, men ikke efter hjemmeværnsofficeren,

der var udsendt som CIMIC-officer. Jeg

finder dette bemærkelsesværdigt, men desværre ikke overraskende.

Jeg har ladet mig fortælle, at en medvirkende årsag til,

at Storrud og Pløger har fået opkaldt hold efter sig, er, at

deres regimenter, henholdsvis Den Kongelige Livgarde og

Gardehusarregimentet, har øvet indflydelse for at få deres

faldne officerer hædret. Dette er der intet suspekt eller forkert

ved. Tværtimod er det både værdigt og passende.

Denne kritik burde måske derfor rettes mod enten Danske

Artilleriregiment, som opstiller CIMIC-bidragene, eller

hjemmeværnet, hvorfra kaptajn Damholt kom. Måske burde

en af disse myndigheder have arbejdet for, at der blev

opkaldt et hold efter Damholt? Man kan spekulere over

grundene til, at dette ikke er sket, og det er måske netop

derfor, at det er særlig vigtigt, at dette emne rejses over for

Hærens Officersskole.

For skolen har et ansvar over for alle officerer uddannet på

Debat nr. 10/2012 • 27

Er Hærens Officersskole en skole for hele hæren?

skolen, men måske i særlig grad over for de officerer, der

arbejder i de mindre traditionsbundne enheder; og det må

alt andet lige siges at være tilfældet for en HJV-officer i CI-

MIC kontra to infanteriførere fra de kongelige regimenter.

Så netop fordi skolen (mig bekendt) ikke har mærket det

samme ønske fra et regiment e.l. om at opkalde et hold

efter Damholt, så burde man være ekstra opmærksom på

emnet. Hvis ikke man er det, så gør man sig selv sårbar for

netop den kritik, som jeg nu rejser.

Hvad er så årsagen til, at jeg som nævnt ikke følte mig

overrasket, da jeg læste om (fra)valget?

Blandt en hel del yngre officerer i støttetropperne er der en

følelse af, at Hærens Officersskole tillægger kamptropperne

en større værdi end de andre våbenarter. Det medfører alt

fra irritation over indifference til ironisk distance. Men jeg

mener, at det er et større problem end som så. I takt med,

at færre og færre af vores landbaserede indsættelser afgøres

ved ildoverlegenhed, er der et behov for, at der kommer

en større balance mellem våbenarterne; kun derved

kan vi nøgternt udvikle vores doktriner og måde at kæmpe

på. Hvis der en prækonception om, at noget eller nogle er

finere end andet eller andre, så vil det medføre en ubalance

i vores fortsatte udvikling.

Og på Hærens Officersskole er der en følelse af, at der er

én våbenart, der er finere end de andre. Navnevalg til år-

gangene gør ikke meget for at gendrive denne følelse.

|||||


Af major Kenneth Algreen Starskov

28 • nr. 10/2012 Debat

Er du mand nok til at være chef...

... men mangler måske nogle andre forudsætninger?

Det er uendelig positivt, at en gruppe yngre officerer har

fået hærens topledelse engageret i direkte dialog om

at finde den bedste profil til jobbet som kompagnichef

og bataljonchef. Dette indlæg er et indspark i debatten og

har til formål at pege på to områder, som direkte og ind-

direkte har indflydelse på chefernes virke under uddannelse

og udsendelse. En stor del af debatten, som den fremstår i

diverse artikler, har peget på chefernes manglende erfaring

fra operative stillinger forud for besættelse af de vigtige

chefstillinger. Det er derfor naturligt at se på erfaring som

en del af forudsætningen for at blive henholdsvis kompagnichef

og bataljonchef. Lad mig pege på to andre områder,

der påvirker chefernes virke: Uddannelse og doktrin.

Da jeg følger debatten fra den anden side af Atlanten,

er det ikke sikkert, at jeg har fanget alle nuancer af arbejdet.

Lad mig dog komme med et par betragtninger, som jeg

umiddelbart mener ikke er afspejlet i den hidtidige debat.

Chefer fødes ikke

Der er ingen af os – god eller dårlig chef -, der fødes som

kompagni- eller bataljonchef. Nogle, især de særligt karismatiske

officerer og chefer, har en del gode egenskaber

med sig, når de ansættes i forsvaret, men en meget stor

del af os udvikler disse egenskaber gennem uddannelse og

erfaring. Netop kombinationen af uddannelse og erfaring er

styrken og svagheden ved forsvaret som organisation. I det

store hele beholder forsvaret sine militære medarbejdere i

hele medarbejdernes karriere. Der er derfor god mulighed

for kontinuerligt at bygge på medarbejdernes kompetencer.

Bygger man forkert fra starten, er der dog risiko for, at

indbyggede fejl forfølger forsvaret. Som jeg hører debatten

om udvælgelse af chefer, er den grundlæggende præmis, at

der er fundamentalt forskellige chefer at vælge imellem til

stede i forsvaret. Jeg anfægter ikke, at der er mange forskellige

mennesker i forsvaret. Officererne er dog alle – uden

undtagelse – et produkt af forsvarets organisatoriske virkelighed,

forsvarets uddannelser og den militære erfaring. Ved

kun at kigge på erfaringen – tjenesteforløbet – udelukkes en

vigtig mulighed for at påvirke de officerer, der skal beklæde

chefstillingerne. Uddannelse er en af de mest effektive

måder grundlæggende at ændre organisation og kultur i en

organisation med forsvarets kendetegn. Uddannelse i både

bund og top. Uddannelse på sergentskolerne, de grundlæggende

officersuddannelser og videreuddannelserne på trin et

og to. Måske mangler der endda en eller flere uddannelser/

kurser før/efter VUT-I/II. Kan man forestille sig en decideret

chefuddannelse, hvor kompagnichefer og bataljonchefer uddannes

sammen som et team?

Ledelse går begge veje

Traditionelt anser vi ledelse som en ydelse, chefen leverer

til sin organisation. Ledere i organisationen har varierende

grad af ansvar for at levere ledelse – nedad. Hvad nu, hvis

ledelse går begge veje – både op og ned? Som kompagnichef

er det min pligt at tilsikre, at jeg forstår min bataljonchef.

Det gælder hans/hendes konkrete opgavemæssige og

personlige kontekst. Det inkluderer bataljonchefens opgaver

og målsætninger. At vide, „hvor bataljonchefens støvle trykker“.

At kende bataljonchefens styrker, svagheder og blinde

vinkler og endelig at kende bataljonchefens foretrukne

arbejdsstil. Det er også min pligt at kende mig selv, mine

egne styrker og svagheder, personlige stil og præferencer.

Desuden er det min pligt at udvikle og vedligeholde et arbejdsforhold,

som passer både min og min chefs arbejdsstil,

og som er karakteriseret af afstemte, gensidige forventninger.

Det er min pligt at holde min chef informeret – åbent,

ærligt og kontinuerligt. Endelig er det min pligt at anvende

min chefs tid og ressourcer med omtanke. At konstatere, at

ledelse går begge veje, er på ingen måde en undskyldning

for manglende, ureflekteret eller mangelfuldt chefvirke på

noget niveau. Vi kan dog spørge os selv – såfremt I godtager

min præmis om, at ledelse går begge veje –, om vi

som officerskorps er godt nok og rigtigt uddannet til at løse

denne ledelsesmæssige opgave? Er der tilstrækkeligt fokus

i vores strukturbestemte uddannelsesforløb på, at ledelse

er „team work“. Ligeledes er det en tanke værd, at den sidste

formelle uddannelse, vores bataljonchefer får, er OFU

og STK-II. Man kan nysgerrigt spørge, om disse kurser er

rigtigt skruet sammen og gennemført i forhold til at skabe

de rigtige chefer til vores bataljoner. Jeg har bemærket, at

man i USA gennemfører såkaldte pre-command courses

for kommende bataljon- og brigadechefer, hvor command

teamet (chefen, command sergeant major og deres respektive

hustruer) er på kursus, forud for at de overtager

kommandoen af enheden. Man kan derfor undersøgende

spørge, om vores ledelsesuddannelse er skruet rigtigt sammen

til at matche både de praktiske og de organisatoriske

udfordringer, en enhed står overfor under uddannelse

og udsendelse? Er der balance mellem fokus på taktiske,

føringsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer i vores

uddannelse? Modsvarer denne balance enhedernes virkelighed

under uddannelse og udsendelse? I en virksomhed som

forsvaret er vi i lige så høj grad et produkt af de strukturelle

uddannelser som vores egen erfaring. At der udpeges „de

forkerte chefer“ er et resultat af mange faktorer – tjenesteforløb

er en af dem. Min påstand er dog, at man kan planlægge

tjenesteforløb og udvælge officerer på nok så mange


forskellige måder. Hvis man ikke analyserer og justerer et af

de helt grundlæggende elementer, der påvirker forsvarets

officerer – uddannelse –, risikerer man blot at vælge en ny

officer (med et pænere tjenesteforløb/profil), der er formet

efter stort set den samme skabelon.

Hvad med vores doktrin?

Ud over erfaring og uddannelse udstikker vores doktrin

væsentlige retningslinjer for, hvordan vi løser størstedelen

af vores opgaver som militære enheder. Doktrinforståelse

bibringes under strukturbestemte uddannelser og indøves

og raffineres under vores praktiske tjeneste ved enhederne.

Doktrinen er væsentlig for den måde, vi tænker på. Når der

opstår en situation, hvor 53 yngre officerer – og med dem

mange flere – generelt er utilfredse med deres kompagniog

bataljonchefers virke, er det ligeledes naturligt at spørge,

om vores doktrin understøtter den form for chefvirke, vi

ønsker, at vores chefer skal praktisere, om doktrinen indlæres

hensigtsmæssigt, og om doktrinen er detaljeret og eksplicit

nok til at opnå formålet. I Danmark er Feltreglement

I hjørnestenen i vores doktrin. Feltreglementet bør derfor

også være udgangspunktet for chefvirke. Feltreglementet

beskriver da også, hvad føring er, hvilke egenskaber en fører

bør besidde, hvor føreren er placeret, hvorledes føring

gennemføres under fuldspektrum operationer, og hvorledes

føringsvirksomhed bør gennemføres (føringsvirksomhed behandles

detaljeret i Feltreglement III). I alt seks sider i Feltreglement

I beskriver disse forhold. Man kan argumentere

for, at der beskrives hvad, men ikke hvordan. I den netop

opdaterede amerikanske hærdoktrin er der et udpræget fokus

på chefens rolle, opgaver og ansvar. Mission Command

(som i USA ikke betyder helt det sammen som i resten af

NATO) guides af seks principper:

- Opbyg sammentømrede teams baseret på gensidig tillid

- Opbyg en fælles forståelse (for opgaven etc.)

- Udgiv en klar (chefens) hensigt

- Udøv disciplineret initiativ

- Anvend befalinger fokuseret på opgaven

- Accepter risiko i et vist omfang.

De doktrinære principper understøttes af en række mere

detaljerede publikationer, der beskriver, hvad der forventes

af chefen, hvad chefens rolle er i forhold til staben, og hvorledes

chefen forventes at udføre sin opgave. Det er stadig

doktrin – en autoritativ guide –, men der er ikke nogen, der

er i tvivl om, hvad chefens opgave, rolle og ansvar er. Samtidig

er der fortsat plads til at give chefrollen det personlige

præg, som naturligt følger med de forskelligheder, vi som

Debat

nr. 10/2012 • 29

mennesker besidder. Hensigten fra den amerikanske hær

er imidlertid meget klar. Chefen har et ansvar og en rolle,

og der er en forventning til, hvorledes dette ansvar og den

rolle udføres i praksis. Jeg argumenterer ikke for rigide og

stramme rammer for danske chefers virke. Derimod er det

en overvejelse værd, om vores doktrin i tilstrækelig grad

understøtter vores øverste chefs hensigt og vore udsendte

chefers virke. Den nuværende debat kunne tyde på, at det

ikke er tilfældet.

Jeg har i ovenstående argumenteret for, at der i en analyse

af at udvælge de rigtige chefer til chefstillingerne på kompagni-

og bataljonchefniveauerne bør gennemføres analyser

af andre områder end officerernes tjenesteforløb og profil.

Jeg er bevidst om, at profilen kan føre til behov for ændringer

i vores uddannelse. Ikke desto mindre mener jeg, at

svaret på problemstillingen skal søges bredere endnu. Der

bør kigges generelt på vores uddannelse – specifikt uddannelsen

i ledelse – og på, om der evt. kunne etableres kurser

af kortere varighed, der specifikt kunne understøtte kompagni-

og bataljonchefernes virke og sammenhængskraft.

Desuden mener jeg, at vores doktrin bør vurderes specifikt

med henblik på at tilsikre sammenhæng mellem chefvirke,

ledelse og doktrin i relation til den konkrete problemstiling.

Vi bør alle arbejde for at give vore chefer bedst mulige

vilkår for at udøve deres chefvirke til gavn for enhedernes

opgaveløsning. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at ordene

„jeg har kommandoen“ følges op af „jeg har ansvaret“,

når det virkelig gælder. |||||

Kommentarer modtages gerne på

kenneth.starskov@us.army.mil


Af pensioneret kontreadmiral Jørn Olesen

30 • nr. 10/2012 Debat

Et skarpt, men stadig professionelt forsvar

Dette åbne brev er sendt til Folketingets Forsvarsudvalg

Spørgsmålet om sammenlægning af hærens, søvær-

nets og flyvevåbnets operative kommandoer til en stor

værnsfælles operativ kommando er overraskende og plud-

seligt igen dukket op i forbindelse med drøftelserne om et

nyt forsvarsforlig. Det kan undre. Problemstillingen er tit

og ofte blevet vendt gennem den sidste halve snes år, men

har hver gang fået tommelfingeren nedad. Alligevel kaster

den nye, urutinerede forsvarschef, der har minimal national

værnsfælles baggrund, sig nu med brask og bram og løse

argumenter om værnsfælles synergier over denne tanke og

hævder, at der er „historisk enighed“ om, at det er den vej,

vi skal. Den opfattelse deler jeg i hvert fald ikke. Tilgangen

kan set herfra koste forsvaret, nok specielt de 2 små værn,

professionalismen. Professionalismen i krigerhåndværkerne

er nemlig ikke værnsfælles, men værnsspecifik, og den er

i dag næsten alene forankret i de efterhånden meget små

værnsspecifikke miljøer i hæren, søværnet og flyvevåbnet,

altså i de 3 eksisterende operative kommandoer og underliggende

myndigheder og enheder i „de spidse ender“. Disse

miljøer bør derfor ikke udvandes eller svækkes unødigt.

Selv i en situation som den nuværende, hvor der er bred

politisk enighed om, at forsvaret skal „skæres ind til benet“

og lidt til, må det nødvendigvis gøres fagligt rigtigt og forsvarligt.

Eller som statsministeren sagde i åbningstalen i

Folketinget: „Det er mit stærke ønske, at vi også kan indgå

et bredt forlig om et mere slankt, men stadig skarpt forsvar“.

Forsvarets struktur er allerede i dag meget værnsfælles

og meget enkel sammenlignet med de fleste andre

landes struktur. De 3 operative kommandoer, som de ser

ud i dag, tåler heller ikke på nogen måde sammenligning

med tidligere tiders værnsstabe og værnschefer. Kommandocheferne

refererer hverken til det politiske niveau eller til

Forsvarsministeriet, men til den værnsfælles Forsvarskommando

med forsvarschefen i spidsen. De har heller ikke

helhedsansvar, som værnscheferne havde. Personel- og

materielansvar m.v. ligger andetsteds. Kun chefen for Forsvarsstaben

og forsvarschefen har i dag helhedsansvar.

Fagligheden, uddannelsen, virksomheden og indsættelsen

i de tre miljøer – landkrig, søkrig og luftkrig – er vidt

forskellige og hver især unikke og ekstremt krævende. En

soldat er en soldat, en sømand er en sømand, og en pilot

er en pilot. De faglige færdigheder og kompetencer, der

kræves og indlæres i den operative virksomhed, og som er

basis for forsvarets professionalisme og kampmoral m.v., er

vidt forskellige i hæren, søværnet og flyvevåbnet. „Enhedskæmperen“

er ikke opfundet og bliver det næppe heller.

Folk melder sig ikke til forsvaret. De melder sig til hæren,

søværnet eller flyvevåbnet. Selv på de lidt højere niveauer

kan en kompagnichef ikke virke som skibschef, en skibschef

kan ikke flyve en F16, og en Hercules-pilot kan ikke være

kompagnichef i Helmand. Den operative faglighed og professionalisme

er altovervejende værnsspecifik. I et forsvar

af vores størrelse må det laveste nationale operative kommandoniveau,

der opstiller, uddanner og indsætter disse

enheder, derfor også være værnsspecifikt og under klart,

markant og synligt værnsspecifikt ansvar og kommando.

Ses der konkret på forsvarets operative kommandostruktur

i dag, er der nederst de tre værnsspecifikke operative

kommandoer, Hærens Operative Kommando, Søværnets

Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando. De krigerhåndværk

og de konkrete opgaver, de beskæftiger sig

med og løser nationalt og internationalt, er vidtspændende,

yderst forskellige og kun i begrænset omfang ens.

Hærens Operative Kommando er i gængs militær forstand

ikke særligt operativ. Kommandoen fører mig bekendt

ikke enheder direkte i hverdagen, hverken nationalt eller

internationalt. Det gør man derimod både i søværnet og i

flyvevåbnet, hvor Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk

Kommando 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen

indsætter og udøver direkte operativ kontrol over skibe og

fly i løsningen af det hjemlige nationale opgavekompleks,

herunder bl.a. suverænitetshævdelse, farvandsovervågning,

miljøovervågning og luft- og søredningstjeneste. Man kan

også herfra direkte føre enheder, der indsættes internationalt,

som det f.eks. sker med transportflyene, og som man

f.eks. gjorde med korvetten OLFERT FISCHER under den

første Golfkrig.

Hærens fokus er i dag helt éntydigt på de internationale

opgaver, p.t. specielt Afghanistan. Indsatsen her er altdominerende

for hærens virksomhed. For søværnet og flyvevåbnet

er „vægtfordelingen“ mellem nationale og internationale

opgaver mere balanceret.

Danske militære styrkebidrag til internationale operationer

er hidtil blevet og udsendes fortsat altovervejende som

enkeltenheder, der knytter an til en værnsspecifik struktur i

en international styrke.

Hærenheder knyttes til andre landes hærenheder eller til

en landmilitær kommando. Tilsvarende for skibe og fly fra

søværnet og flyvevåbnet. Fregatten ved Afrikas Horn indgår

som krigsskib i en international flådestyrke i en international

maritim operation omfattende både skibe og fly, også

selv om fregattens helikopter kommer fra flyvevåbnet, og

også selv om der er soldater fra hæren med. Først på højere

niveauer, end vores enheder kobler ind på, finder man

det værnsfælles.

De operative kommandoers opgave i international sammenhæng

er at uddanne og udsende enhederne, der så ude

i området oftest afgives til en lokal værnsspecifik styrke

eller kommando. Herefter er de operative kommandoers


opgave at følge og monitere enhedernes indsats og virke.

Denne opgave er af samme karakter for de tre værn, men

indholdsmæssigt forskellig fra værn til værn.

Der er markant forskel på at følge F16-flys togter over

Libyen, kampgruppens patruljering i den grønne zone i Helmand

eller fregattens operationer ved Afrikas Horn. På vores

niveau gøres dette bedst fra en værnsspecifik operativ

kommando.

Fælles for kommandoerne er dog, at de hver især og

hver på sin måde varetager den samlede operative virksomhed

for eget værn. I fagsproget kaldes det i dag styrkeproduktion,

beredskab og styrkeindsættelse. Specielt fordi

værnene i dag hver især ikke er større, end de er, er den

erfaring, professionalisme og synergi, der herved opnås

internt i værnet mellem opstilling, uddannelse, øvelser,

kommando og kontrol, indsættelse og udvikling, helt afgørende

for opretholdelsen af den militærfaglige professionalisme,

der i dag præger forsvaret. Den sammenhæng og

den „værnssynergi“, der opnås her, er for et forsvar af vores

størrelse langt mere fundamental end den smule „værnsfælles“

synergi, der måske vil kunne opnås ved at etablere

en værnsfælles operativ kommando.

Fælles for de operative kommandoer i dag er også, at

de hver især er direkte underlagt den værnsfælles Forsvarskommando

med forsvarschefen i spidsen. Forsvarets operative

aktiviteter, både de nationale og de internationale,

styres overordnet herfra gennem den værnsfælles Operationsstab.

Den værnsfælles overbygning, der efterlyses visse steder,

findes allerede. Dette er samlet set en meget enkel

struktur, der skelner klart mellem det værnsfælles og det

værnsspecifikke og giver optimale muligheder både for

værnsfælles central, stærk og overordnet styring og for decentral

værnsspecifik udførelse forankret i den militærfaglige

professionalisme i de enkelte værn.

Prioriteringen ligger ved forsvarschefen og hans værnsfælles

stab og er ikke skjult langt nede i organisationen.

Der er ikke behov for at forplumre denne klare og enkle

struktur og udvande fagligheden ved at indskyde et ekstra

led/niveau i form af en eller anden yderligere værnsfælles

overbygning på den værnsspecifikke operative virksomhed,

ved at gøre det værnsspecifikke mere værnsfælles, ved at

skubbe det værnsfælles operative niveau længere eller helt

væk fra forsvarschefen eller ved at lave en helt overflødig

ansvarsopdeling mellem styrkeproduktion og styrkeindsættelse

i de enkelte værn. Det er dansk forsvar i al beskedenhed

ikke stort nok til. Der produceres og indsættes i dag

med stor succés kampgrupper, skibe og fly, der har både

evne og vilje til at kæmpe. Den evne bør ikke sættes over

styr.

Debat

nr. 10/2012 • 31

Både i den værnsfælles overbygning og i de operative kommandoer

må og skal der selvsagt spares – og lidt til. Men

behold den enkle struktur.

Ellers får vi et slankere, men uskarpt forsvar. |||||

Kongelig hofleverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand

Miniatureordner

medaljer

sløjfer . rosetter

Peder Skrams gade 3 . 1054 København K

Tel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: mwm@mwmorch.dk

www.ordensbaand.dk

u.s

overskudslager

alt i militÆrudstyr og beklÆdning

bukser, handkser,

lygter, knive, tasker,

huer, jakker, regntØj,

undertØj, rygsÆkke,

kogegrej, kompas, ure,

bÆlter og meget mere....

husk militÆr-id nÅr du besØger

butikken og fÅ 10% rabat!

besØg os i butikken

eller pÅ vores web-shop

Århusgade 25

2100 kØbenhavn Ø

tlf - 35 38 12 00

www.usol.dk


FORSIDEN

19

16

USA‘s mest berømte femme fatale i nyere tid, Paula Broadwell,

sad på første række, da general David Petraeus havde

foretræde for Senatets Efterretningsudvalg den 23. juni 2011.

Vores journalist i USA, Martin Burcharth, skriver om en

efterhånden udbredt tvivlsom etisk adfærd i det amerikanske

militærs højeste kredse, som der er blevet sat fokus på efter

affæren om eks-general og CIA-chef David Petraeus’ udenomsægteskabelige

forhold.

Læs side 10 - 11

Foto: Pete Marovich/Polfoto

Major Jesper Mænnchen siger selv, at han har to kasketter

på, for posterne som fællestillidsrepræsentant og

lokalformand i HOD er kun en del af hans arbejdsopgaver.

Han er først og fremmest sagsbehandler og næstkommanderende

i Organisationssektionen/Udviklingsafdelingen

ved Trænregimentet i Ålborg. Hans arbejdsuge var præget

af kollegernes bekymring for flytninger, fyringer og sammenlægninger,

HOD-formandens besøg – og optælling af

lastbiler...

Læs side 19 - 20 - 21

Foto: Privat

- For en Gangs Skyld havde vi da faaet rigtig Vinter i

Julen - det frøs 42 Grader Juleaften! Kaptajn af fodfolket

Johan Peter Koch beretter om en helt speciel juleaften

et ganske usædvanligt sted, nemlig ved kanten af den

grønlandske indlandsis op til Borggletsjeren. Om et par

dage er det 100 år siden.

Johan Peter Koch tog militært flyvercertifikat i 1917, og

han blev samme år udnævnt til oberstløjtnant og blev

leder af hærens flyvertjeneste.

Læs side 16 - 17

10

En af de danske officerer, der er i gang med den internationale kandidatuddannelse i

folkeret og international sikkerhed på Center for War Studies ved Syddansk Universitet

i Odense, er kaptajnløjtnant Jens-Christian Hedegaard Thomsen, 32 år og ansat

ved Eskadrille 723, Helicopter Wing Karup.

- Uddannelsen er en god måde at investere afspadseringen på. Man får udvidet

sin horisont og får mere viden, som giver én faglig og professionel ballast. Og fordi

de medstuderende kommer fra mange forskellige lande med meget forskellig baggrund,

bliver man udfordret på synspunkter og holdninger som officer, og vi får

vendt mange problematikker. Det gør, at verden bliver meget mere end sort-hvid, og

viser, at opgaverne/udfordringerne kan gribes (teoretisk) an på mange måder. Studiet

foregår i et fantastisk givende miljø, siger Jens-Christian Thomsen om sit sidste år på

uddannelsen.

På billedet ses lektor og forsker Jens Ringsmose (t.v.) og kaptajnløjtnant Jens-

Christian Hedegaard Thomsen foran kunstneren Peter Tybjergs skulptur „Ægget“.

Læs reportagen på side 8 - 9

Foto: Alex Tran

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

MASKINEL MAGASINPOST

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst HOD’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk

ID. NR.: 42280

More magazines by this user
Similar magazines