D a n s k e - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

D a n s k e - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

01 | januar | 2003

eOfficerer

D a n s k

Linieofficerernes Fagblad

Udstationeringen til Kirgisistan er en lærerig opgave


D a n s k eOfficerer

Linieofficerernes Fagblad

Danske Officerer

Linieofficerernes Fagblad

Nr. 01-2003, 12. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

(HOD)

Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø.

Tlf. +45 33 15 02 33.

Fax: +45 33 14 46 26.

HOD’s website:

http://www.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

Informationschef Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: 3331 0441 · Mobil: 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

Oberst Steen G. Martinussen

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: 3555 0984 · Mobil: 2087 3326

E-mail: steen@hod.dk

Redaktionsudvalg:

Oberst Steen G. Martinussen

Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen

Privat tlf.: +45 98 42 96 07

E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk

Major Alan B. Richter

Tj. tlf.: +45 56 90 12 00

Pr. tlf.: +45 49 14 15 63

E-mail: AlanRichter@mail.dk

Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 98 19 42 22

Privat tlf.: +45 98 24 34 86

E-mail: terkel@email.dk

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 57 61 04 33

Privat tlf.: +45 35 35 61 44

E-mail: ebm@city.dk

Grafisk design: Woer I Gregorius

Prepress: Digital XPress as

Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus

ISO 14001 miljøcertificeret og Emas- godkendt.

Abonnement: 720,- kr. pr. år.

Skriv til Danske Officerer

Indlæg til Danske Officerer skal være redaktionen

i hænde senest den 30. i den forudgående

måned. Indlæg, der fremkommer under navn

eller mærke, udtrykker forfatterens mening og

kan ikke tages som udtryk for organisationens

eller bladets opfattelse.

Annoncer

Ekspedition:

Afdelingsleder John Alstrup-Andersen

Hovedorganisationen af

Officerer i Danmark

Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø.

Tlf. +45 33 15 02 33.

E-mail: alstrup@hod.dk

Annoncematerialet må være bladet

i hænde senest den 25. i måneden

forud for annoncens indrykning.

Bladet forbeholder sig at kunne afvise annoncer,

der strider mod bladets tone og ånd.

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 4.800,-

3/4 side: kr. 4.000,-

1/2 side: kr. 2.500,-

1/4 side: kr. 1.500,-

1/8 side: kr. 900,-

Farvetillæg: 1 farve kr. 1200,-

Kontrolleret oplag: 6.257

i perioden 1. januar – 30. juni 2002

Portræt af Hans Tørsleff Management Systems A/S.

INDHOLD

Leder:

Forsvarets personel betaler prisen – igen . . . . . . . . . . 3

Debat:

Du skal ikke tro du er noget ! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Pendlerordning giver fleksibilitet. . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Åbent hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Lærerige udfordringer i Kirgisistan . . . . . . . . . . . . . . . 8

Projektstyringens mestre bor på 1. sal til venstre. . . . 12

Krigsforbrydelser og konsekvenser

for udsendte danske enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Hjemvendt personel har behov for et pusterum . . . . 16

Talsmand i blækspruttefunktion . . . . . . . . . . . . . . . . 18

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5.12 2002

• Cafeteriet en del af personelpolikken . . . . . . . . . . . 20

Lejlighed til leje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Indbydelse til symposium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

De nye trusler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5.12 2002

• Problemer med indplaceringsfejl i NyLøn . . . . . . . 28

• Samtidig orientering om NyLøn i søværnet . . . . . . 28

• Arbejdstidsregistrering iværksættes i 2003 . . . . . . 29

• Personel i udlandet skal bære

dannebrogsflag på ærmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

• HOD er kommet på FIIN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

• Ønske om debat om politikker . . . . . . . . . . . . . . . . 30

• Første møde i flyvevåbnets

underudvalg vedr. lønudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

In Memoriam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Udnævnelse af premierløjtnanter

til hærens flyvetjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

12

08

Officerer fra flyvevåbnet får

både erfaringer på det faglige

og menneskelige plan med sig

hjem efter udstationering under

primitive forhold i Kirgisistan.

22

For tre år siden advarede

kinesiske oberster mod Osama

Bin-Laden og mulig brug af

civile fly som våben.

Seniorrådgiver Viggo Lemche,

Forsvarets Forskningstjeneste,

skriver om de nye trusler.

32

Chefen for Hærens Operative

Kommando, generalmajor

Poul Kiærskou, overrækker

»HOD-legatet af 1994« til den

nyudnævnte premierløjtnant

Søren Nøhr Poulsen.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.


FORSIDEN

Kirken i »Tent City«, som

benyttes af den danske

flyverpræst samt den

hollandske og den norske

præst, byder velkommen,

så snart man er

kørt ind gennem hovedvagten

til beboelsesområdet

på Ganci Air Base

i Kirgisistan

foto: Jan Sternkopf

Efter mødet i kredsen af forsvarsforligspartier

den 12. december 2002 kom årets »julegave«

til dansk forsvar.

Her blev det besluttet, at Forsvarets økonomi

skal afholdes inden for det gældende

forsvarsforligs økonomiske rammer, og de

aftalte kompensationer for valutakurser,

brændstofpriser m.m. kan Forsvaret »skyde

en hvid pind« efter.

De økonomiske kompensationer havde

ellers til hensigt, at der - historisk set for første

gang i nyere tid - skulle skabes overensstemmelse

mellem mål og midler.

HOD har tidligere med beklagelse konstateret,

at der har været manglende økonomisk

sammenhæng i Forsvarets planlægning,

specielt brugte vi mange kræfter på at

påpege problemerne med den manglende

lønsum fra medio 2002. Vi er realistiske nok

til at indse, at man ikke kan forvente, at

politikerne vil give økonomisk kompensation

for interne mangler i planlægningen.

Og vi må konstatere, at politikerne ikke

har til hensigt at kompensere for deres egne

forøgede ambitioner på den internationale

scene, samt at man uden bemærkninger i

øvrigt ændrer på forudsætningerne for

Forsvarets samlede økonomi. Hvor ville det

dog klæde de forsvarspolitiske ordførere,

hvis de åbent vedgik, at de har ændret ved

baggrunden for de økonomiske rammer i

det indgåede forlig.

Der har været den helt forventelige og

traditionelle kø ved den store håndvask på

Christiansborg:

Ingen politikere har lyst til at give en forklaring

på, hvad de egentlig mente med, at

man ville kompensere for højere brændstofpriser

m.m.

Men prisen for de økonomiske mangler

skal endnu en gang betales af de ansatte i

Forsvaret.

Nogle vil miste deres job, og det er et

antal personlige tragedier, der stort set svarer

til antallet af afskedigede.

Andre vil komme til at leve i et system,

hvor arbejdsvilkårene igen udsættes for forringelser

og aktivitetsdæmpninger, som er

demotiverende for arbejdspladsen.

Fremadrettet må HOD forvente, at alle,

der deltager i planlægningsprocessen og på

alle niveauer, forholder sig realistisk til hvilke

mål, der kan nås inden for de afsatte

rammer.

LEDER STEEN G. MARTINUSSEN

Forsvarets personel betaler prisen – igen

Efterhånden som forsvarets aktiviteter i stadigt

stigende omfang styres alene af de økonomiske

rammer, må chefer på alle niveauer

være parate til at gøre opmærksom på de

begrænsninger, der følger de økonomiske

vilkår. Den proces starter nedefra, og de

højere niveauer må acceptere, at virkeligheden

begynder ude i produktionsledene.

Princippet om, at »den, der befaler, også

betaler,« kræver en sammenhængende proces

– helt op til det politiske niveau.

HOD har vanskeligt ved at forestille sig,

at forligspartierne ikke løbende har været

orienteret om de helt aktuelle økonomiske

problemer. Men vi må vel realistisk set

erkende, at forligets enkelte elementer og

sammenhængen med de økonomiske

rammer ikke har været gode nok.

Vi er dybt bekymrede for, at

Forsvarets personel endnu en gang

skal gennemleve den turbulens,

der følger af strukturreduktioner

og reduktioner i aktivitetsniveauet.

03

De militære planlæggere har ikke haft et tilstrækkelig

realistisk forhold til, hvad man

kunne få for pengene, og i et eller andet

omfang har processen i forhold til det politiske

niveau være præget af informationsfiltration

– uden at HOD kan sætte hverken

adresse eller dimension på denne filtrering.

Midt i det hele er vi naturligvis tilfredse

med, at Forsvarets ledelse vedkender sig

indgåede aftaler, og vi havde vel egentlig

også vanskeligt ved at forestille os andet.

Lov er jo som sagt lov o.s.v…

Men vi er dybt bekymrede for, at Forsvarets

personel endnu en gang skal gennemleve

den turbulens, der følger af strukturreduktioner

og reduktioner i aktivitetsniveauet.

Det har personellet ikke fortjent, og tiden

må være kommet til at præsentere realistiske

mål for Forsvarets aktiviteter.

På en bekymrende baggrund – men alligevel

– med håbet om et godt og meningsfyldt

nytår til alle.


Gratis MasterCard...

»Hvilken dovenlars er kommet på den idé?«

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark har i samarbejde med

Lån & Spar Bank åbnet en bank til fordel for dig og alle de andre

medlemmer: OfficersBanken.

• Gratis MasterCard med kredit på 30.000 kr.

• Også gratis MasterCard til ægtefæller

• Intet årligt kortgebyr

• Ring på 3378 1976 og hør mere om de andre fordele i Offi cersbanken eller

• Klik ind på www.hod.dk

Jeg vil gerne bestille materiale om Gratis MasterCard

Jeg vil gerne ringes op og høre mere om, hvad samarbejdet mellem

Hovedorganisationen af Offi cerer i Danmark og Lån & Spar Bank betyder for mig

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Telefon privat: mellem kl. og

Telefon arbejde:

E-mail:

mellem kl. og

Lav rente på billån i

OfficersBanken

Offi cersBanken

Højbro Plads 9-11

+++ 2708 +++

1045 København K


Du skal ikke tro, du er noget!

Fortæller: Steffen Dresler

Der var engang et etablissementet ved

navn Jante, der havde sine myndigheder

spredt over hele landet. Heldigvis var ikke

alle som i selve byen Jante, men alligevel

kunne man finde spor af hjembyens »korrekte«

opfattelser og væremåder på alle de

steder, etablissementet havde indflydelse.

Med til rammerne af denne lille historie

hører også, at på et af kontorerne ved etablissementet

i Jante var en leder, hvis rødder

gik tilbage til en efterladt preussisk

Beamter. Trods udviklingen så han det stadig

som sin opgave at tro at vide, hvad chefen

for etablissementet ønskede. I øvrigt

satte han – som sine forgængere – sig over

givne normer og bestemmelser ved at gøre

sine ønsker og meninger til chefens, hvorfor

muligvis lidt løgne og fortielser kunne

være tilladt, da de jo tjente Jante.

På én af de myndigheder, Jante havde

indflydelse på, blev en medarbejder kaldt

ind til sin chef. Hvad siger du til at skifte

job og oprette en helt ny stilling, d.v.s. at

planlægge, implementere og være daglig

ansvarlig senere hen? Du er jo med din

erfaring og viden den rette til jobbet, og så

trænger du jo også – hvad du selv har

udtrykt – til luftforandring. Når vi får stillingen

endelig godkendt, skal du selvfølgelig

søge, og vi vil, hvis det går godt, pege på

dig! Du skal selv skrive nye direktiver og

udfærdige nye instrukser og bestemmelser

o.s.v.

»Sikke dog en tillidserklæring«, tænkte

vores medarbejder, »ansvarlig for et

bestemt fagområde med hundreder af

mennesker og nye myndigheder, der skal

til at arbejde sammen.«

Tiden gik, og det viste sig at være mere

end et 8 – 16 arbejde, da det stadig voksede.

Foruden hovedjobbet arbejdede vor medarbejder

også for chefen i Jante. Men hvad

gjorde det, når han trivedes og glædede sig

til hver eneste dag og kunne mærke, at

dem, han var foresat for jobmæssigt kunne

se formålet og støttede ham i hans arbejde.

Han pressede selv på, »Husk nu godkendelsen

af jobbet«, og endelig en dag fik han

at vide, at stillingen var godkendt. Frugten

af flere års arbejde skulle nu stå sin prøve

ved ansøgningen.

Men ak og ve, i selve Jante havde man

fået et dumt og kedeligt problem. En ældre

medarbejder var selvforskyldt havnet i en

overnorm, og han var tilsyneladende ikke

ønsket det eller de steder, han gerne vil

hen! Yderligere havde han få år tilbage og

kunne derfor ikke flyttes for langt, hvor

langt så ellers langt var. Disse ting vidste

både Jante og fagforeningen, der havde

brugt tid og kræfter på tidligere at tilfredsstille

den ældre medarbejder.

Lederen i Jante fik nys om vor medarbejders

stilling. Den nye norm kom som sendt

fra himlen. Nu skulle han vise handlekraft

over for chefen, og ikke mindst skulle han

vise sig som »rigtig« arbejdsgiver over for

vor medarbejders fagforening, for, som han

selv havde skrevet, »fagforeningerne har alt

for længe trukket os som arbejdsgivere

rundt ved næsen«! Jo – han tog sig agtet! At

han selv var medlem af fagforeningen

viste, at han til fulde forstod loven i Jante,

men det er en helt anden historie.

Lederen tog nu selv over, det skulle han

nok personligt ordne. Dertil var sagen for

stor og prekær (hvis nu nogen…). Lederen

ringede til vor medarbejders myndighed og

sagde koldt, at han havde en mand til den

nye stilling, men fortiede alt om den nye

mands fortid. Stillingen skulle ikke slås op,

selvom det var i modstrid med ånden i

sådanne stillinger. Der gik flere mails frem

og tilbage, men vor medarbejder måtte for

alt i verden ikke vide noget, FØR der var

befalet for den nye! Men alligevel blev han

orienteret, da en chef var af en lidt anden

mening end lederen i Jante. »Jeg er ked af

at skulle ødelægge din dag, men det ser ud

som om, nogen i Jante vil tage din stilling«!

BANG! Det kunne da ikke være rigtigt,

den var jo ikke engang slået op, hvad

med »Personelpleje og Personelpolitik«

som Jantes foresatte havde udgivet og sagt,

var meget vigtige for hele koncernen?

Total nedtur for vores medarbejder, ondt

i maven, kunne ikke sove, hvad skete der?

Ingen måtte udtale sig, havde Jante pålagt.

Det var jo vigtige sager, det skulle vores

medarbejder ikke bryde sig om, selvom det

var hans nuværende job! »Han er jo tjenestemand,

og det skal han være endog

meget glad for«, udtalte lederen i Jante

senere!

DEBAT 05

»Den sag stinker«, sagde vor medarbejder,

»der må stikke noget under«? Han indhentede

og bearbejdede informationer til

efterretninger, godt hjulpet af tidligere

medarbejdere til den ny i jobbet, der havde

en lidt anden historie at fortælle end den

officielle. Ganske rigtigt, den sag STANK.

Han forelagde sine efterretninger for sin

chef.

Lederen i Jante følte sig sikkert lidt

trængt, da nogen stillede spørgsmål til

handlemåden og om den nye mand. Vores

medarbejder måtte stadig ikke vide noget!

Lederen i Jante var ikke til at rokke, da det

jo oven i købet var hans »ret som arbejdsgiver«!

Først umiddelbart før befalingen

kom, fik vores medarbejder officielt besked!

»Hvad med mig«, sagde vores medarbejder.

Ingen vidste noget. Han ringede til Jante,

der overhovedet ikke ville have med sagen

at gøre og henviste til lederen. Lederen blev

tordnende gal, da vores medarbejder stillede

spørgsmål, truede med at »udvise« ham

til en anden landsdel, sagde han var dum

ved at have fået stillingen opnormeret, og

at han personligt ALDRIG ville have

udnævnt ham, hvis den var blevet ansøgt,

da han jo vidste alt for meget om jobbet og

yderligere, at han var for ung!

Vores medarbejder havde det ikke godt,

det hele var noget skidt, arbejdsglæden

væk, tiltroen til systemet helt borte og

hvad værre var, en tidligere 110 procents

loyalitet forduftet! Desværre var vores

»unge« medarbejder 51 år gammel! Han

kunne ikke engang smække med døren.

Fanget – »hold kæft, bøj dig og indordn

dig«! Lederen og dermed implicit chefen i

Jante havde talt.

»Fyringen« rygtedes, og inden der var

gået en dag, havde vores medarbejder tre

jobtilbud – der tilsyneladende ikke kendtes

i Jante – fra to forskellige myndigheder. Så

han skulle nok klare sig. Han valgte et job

hos sin allerhøjeste chef, der viste vores

medarbejder en meget stor tillidserklæring

ved selv at tilbyde det! Og en finere anerkendelse

af sit tidligere arbejde kunne han

vel ikke få.

Hvis man nu spurgte vor medarbejder

om læren i historien, ville han sikkert have

svaret:

f fortsættes


06

DEBAT

• Lad være med at dygtiggøre dig indenfor

dit felt (du kan lidt af hvert, men er

specialist indenfor flere fagområder).

• Vær bredt anvendelig

(du kan kun lidt af hvert).

• Personelpleje er åbenbart

»en by langt væk fra Jante«.

• Personelpolitik er kun ord, og de kan

sættes ud af kraft af lederen i Jante.

• Ånden i aftaler gælder kun, en vej,

nemlig den hvor lederen i Jante sidder.

• Der er ALTID en »Beamter« i Jante, der

sætter egne ønsker og tanker højere og

ikke ved, at han/hun er ansat »af systemet«

og »for systemet« – og ikke mindst:

• Gør dig umulig, så får du åbenbart

andres ønskejob!

Vor medarbejder kan for resten ikke lade

være med at smile lidt, for tænk nu, hvis

lederen i Jante blev sat i en såkaldt

»Tænketank for fastholdelse af personel«?

Det kunne blive en helt selvforsynende

evighedsmaskine, ikke sandt?

Se, det var en historie, for heldigvis kan dette

ikke foregå i Forsvaret 2002/2003. Var det

utænkelige sket, ville det jo have været et brud

på alle regler, aftaler og almindelig moral, ikke

sandt?

Pendlerordning

giver fleksibilitet

Af major Jan Østrup Møller (FLV),

Forsvarskommandoens Planlægningsstabs

Udviklingssektion (FKO-PLU2)

»Nå, har du også været til møde i FKO?«, er

ofte et af de spørgsmål, jeg får under transporten

fra Forsvarskommandoen til indenrigs

i Kastrup.

»Nej«, svarer jeg, »jeg er på vej hjem«.

Det er tydeligt at se en vis undren i blikket

på min medpassager.

»Jeg flyver frem og tilbage hver dag«, og

forbavselsen er ikke til at skjule hos sidemanden.

»Jamen, kan man godt det?«.

Jeg svarer, at det kan man uden problemer.

Uden at jeg kan sætte mig ind i læserens

tanker, fornemmer jeg allerede en vis skepsis

ved denne påstand.

Det hele begyndte med min forestående

tjeneste efter VUT II/L, hvor PSF, umiddelbart

efter at vi var startet, holdt en personelsamtale,

som havde til formål at få de

fremtidige stillinger på plads. Jeg var umiddelbart

blevet lovet en stilling i Karup,

eftersom jeg bor i Viborg med min kone og

to børn. Flytning kunne der ikke blive tale

om, dels fordi vi lige havde købt nyt hus,

og dels fordi min kone har et væsentligt

bedre betalt job end jeg.

Alt åndede fred og ingen fare, indtil det

stod klart, at jeg med al sandsynlighed

skulle starte i FKO efter VUT II. Et år væk

fra hjemmet i forbindelse med VUT II var

rigeligt, og jeg fik tilbudt muligheden for at

få et SAS pendlerkort (Travelpass).

Pendlerkortet betyder, at jeg kan rejse frem

og tilbage med SAS eller CIMBER AIR hver

dag, alt efter hvilken lufthavn man skal

anvende, og flere gange om dagen, hvis det

er nødvendigt. Kortet gælder til indenrigsflyvning

i hele landet uden begrænsninger.

Travelpasset giver mulighed for at booke så

langt frem som flyveplanen dækker samt at

ændre afgangstidspunkt indtil umiddelbart

før flyafgang (businessclass privilegier).

Derved er man ikke afhængig af bestemte

flyafgange, såfremt der måtte opstå uventet

overarbejde. Fra Kastrup til FKO sørger kørselstjenesten

i Vedbæk for at hente og

bringe. Til transport mellem FKO og

Kastrup planlægger jeg for 14 dage ad gangen,

og ellers hvis der kommer ændringer

undervejs. Kørselstjenesten har udvist stor

fleksibilitet og imødekommenhed i planlægningen.

Pendlerordningen kræver en vis fleksibilitet

hos éns overordnede, da især mødetid

er afhængig af flyafgange m.m. PSF havde

forhørt sig hos min kommende sektionschef,

og han udtrykte fleksibilitet og imødekommenhed

overfor denne ordning.

Ordningen er ny, og som udgangspunkt får

man ikke dækket sin rejsetid.

Ordningen åbner dog mulighed for

hjemmearbejde og kræver derfor fleksibilitet

fra begge parter. Efter familiære drøftelser

valgte jeg at sige ja tak, frem for yderligere

2 år som weekendfar og -husbond.

Når jeg tager første fly fra Karup, ankommer

jeg typisk mellem kl. 0830 og kl. 0900

i FKO. Normalt tager jeg hjem kl.1530

mandag til torsdag og lidt tidligere om fredagen.

Ligeledes har jeg efter aftale med

min sektionschef planlagt en fast hjemmearbejdsdag

om ugen, såfremt der ikke er

møder eller lignende. Det betyder i praksis,

at jeg »leverer« ca. 33-34 timer på »kontoret«

i en normal uge. Da jeg har en del

læsestof, læser jeg dette under transporten

og om aftenen og kommer derved uden


problemer op på 37 timer om ugen. Det

betyder, at jeg ud af min 25-30 timers selvbetalte

transport om ugen får godkendt ca.

3-5 timer om ugen som arbejdstid.

Et af de store spørgsmål ved denne ordning

er fleksibiliteten i arbejdstiden. Derfor

er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder

der er for at ændre sin arbejdstid

med kort varsel. I min situation er det ikke

det store problem, da jeg selv foretager

bookning af mine flyrejser via Internettet,

og de kan ændres med minutters varsel, og

da den danske indenrigsflyvning er rimelig

god, er der altid mulighed for at forlænge

sit ophold, såfremt arbejdsopgaverne skulle

kræve dette.

Udover, at ordningen er billigere end

T/D m.m., er den en mulighed for at skaffe

den ønskede mobilitet i arbejdsstyrken

uden de store familiære omkostninger.

Forsvaret er med denne ordning i gang

med at gøre op med den »gammeldags«

personalepolitik, hvor man beordrede personel

i stillinger uden skelen til den familiære

situation. I dag har begge parter i et

forhold oftest et karriereforløb at passe,

hvorfor flytning typisk er udelukket eller

forbundet med store personlige og økonomiske

omkostninger.

En organisation som Forsvaret kan ikke

være tjent med, at personellet skal »tvinges«

i forskellige stillinger, da det ikke fører

til positive medarbejdere. Pendlerordningen

kan derfor bl.a. gøre det muligt at

vælge de bedste personer til jobbet, uden at

en flytning er nødvendig.

Jeg vil varmt anbefale denne ordning til

de af mine kolleger, som måtte stå i samme

situation. Det kan ikke udelukkes, at

der vil være stillinger, hvor ordningen vil

være mindre anvendelig, men udgangspunktet

må være åbenhed for alternative

måder at tilgodese både personellets og

Forsvarets behov samt fleksibilitet. I den

sidste ende er det kun fantasien, som sætter

grænserne. Man kunne måske forstille

sig fjernarbejdspladser, hvor man f.eks. i

Jylland (Karup) oprettede fjernkontorer,

hvor den jyske pendler, med adgang til

FIIN og sine nødvendige drev, kunne arbejde

»hjemme«. Mulighederne er mange, det

kræver blot lidt mod og en mindre traditionel

tankegang, og det fandt jeg i FKO.

I anledning af HOD’s indflytning i nyt domicil inviterer vi medlemmer,

lokalafdelingsformænd, forhandlings- og samarbejdspartnere,

forretningsforbindelser, leverandører m.fl. til

Åbent Hus

Torsdag den 30. januar kl. 13.00 - 16.00

Vi glæder os til at vise vore nye lokaler frem

Med venlig hilsen Steen G. Martinussen

BEMÆRK: Såfremt det påtænkes at give gaver til HOD, vil vi gerne opfordre til,

at der indsættes et beløb på giro nr. 764-8782. Gavebeløbene vil blive brugt til

udsmykning af hus og have til glæde for alle brugere af huset.

Olof Palmes Gade

Pilen på kortet viser, hvor HOD’s nye domicil ligger.

Her finder du os:

Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf.: 33 15 02 33

Fax: 33 14 46 26

E-mail: hod@hod.dk

Web: www.hod.dk

07


Foto: Jan Sternkopf D

08

REPORTAGE FLYVEVÅBNET I KIRGISISTAN

Lærerige udfordringer i Kirgisistan

Officerer fra flyvevåbnet får både erfaringer på det faglige og menneskelige

plan med sig hjem efter udstationering under primitive forhold i Kirgisistan

Af journalist Morten Fredslund, Manas

Det er mørkt og minus

seks en halv grad. Sneen

falder sagte og danner et

hvidt, glitrende tæppe af

iskrystaller, som danser

lystigt i lyset fra de skarpe projektører. Der

er få dage til juleaften, og amerikanske

juletræskæder med blå og røde lys pryder

mange af teltene og tilstødende, selvbyggede

verandaer på Ganci Air Base i Manas,

Kirgisistan, hvor seks danske F-16 fly, piloter

og støttepersonel – i alt 137 mand – har

været udstationeret siden midten af september.

Det danske styrkebidrag indgår i det

såkaldte EPAF-samarbejde med Norge og

Holland, der også bidrager med hver seks

F-16 fly samt personel. På basen er der sta-

På basen er der stationeret ca. 1.600 soldater fra syv lande, der ud

over de tre EPAF-lande Norge, Holland og Danmark også tæller Italien,

Spanien, Korea og USA. 3. flag fra højre er det kirgisiske nationalflag.

tioneret ca. 1.600 soldater fra syv lande,

der ud over de tre EPAF-lande tæller Italien,

Spanien, Korea og USA.

Ganci Air Base er oprettet af amerikanske

soldater og navngivet efter brandchefen

Peter Ganci, der omkom i New York

den 11. september 2001. Basens placering

betyder, at piloterne skal flyve cirka 1.200

kilometer blot for at nå frem til grænsen til

Afghanistan. Og de generelt meget lange

fly-operationer har for de danske piloter

betydet et udvidet kendskab til tisseposer,

Mars-bar og diverse former for energidrik.

– Den største forskel i forhold til andre

missioner er helt klart længden på den

enkelte operation. Mens vi hjemme typisk

er i luften halvanden til to timer ad gang-

en, er det hernede ikke unormalt, at vi er

på vingerne i fem til otte timer eller længere,

fortæller POL, der ligesom de fleste

andre piloter og dansk personel i

Kirgisistan ikke ønsker sit borgerlige navn

offentliggjort.

Nye udfordringer

Fly-operationerne på otte-ti timers varighed,

primitive indkvarteringsforhold i

telte, lunefulde vejrforhold samt operationer

over totalt ukendt og bjergrigt område

er blot nogle af de udfordringer, som de

danske F-16 piloter stilles overfor under

udstationeringen på Ganci Air Base.

Missionen adskiller sig på alle punkter

betydeligt fra, hvad flyvevåbnets jagerpiloter

hidtil har været involveret i.

– De lange missioner stiller krav til vores

koncentration, og det er vigtigt, at vi får

rigeligt med hvile imellem hver flyvning.

Vi tilstræber ti timers hvile efter hver mission,

fortæller POL, som vi møder i en af

basens få containere. Det er ellers hovedsageligt

de opvarmede, ørkensand-farvede

telte, som udgør grundfundamentet i det

velbevogtede baseområde klos op ad den

civile lufthavnsbygning i Manas.

– Typisk begynder vi at forberede os fem

timer før selve operationen. Jeg kan selvfølgelig

ikke beskrive operationstyperne i

detaljer, men overordnet kan de inddeles i

to, hvor den ene går ud på, at vi flyver

direkte hen det område, hvor den enhed,

vi skal støtte, befinder sig. Den anden type

operation er en såkaldt alert-operation,

hvor vi lægger os i stor højde og venter,

klar til at yde støtte, hvis der opstår behov.

Den sidste type er den mest kedelige men

kan samtidig gå hen og blive den mest

spændende type mission, da vi pludselig


Lars, der er chef for den første danske

STO-enhed, som er udsendt i en international

mission, rejser hjem med »dobbelt thumbs

up« efter godt tre måneder i Kirgisistan.

kan blive kaldt til et område, hvor koalitionsstyrkerne

bliver udsat for angreb, fortæller

POL, som føler sig godt forberedt og

materielmæssigt klædt på til enhver episode,

der måtte dukke op under en mission

over Afghanistan.

Helt fremme i skoene

– Vi er helt fremme i skoene, når det handler

om ildkraft og teknisk formåen på

materielsiden. Efter at flyene har været

gennem anden fase af Mid Life Update,

MLU-opdateringen, er flyets ydeevne helt i

top, og der er endnu ikke opgaver, som vi

har måttet sige nej til på grund af manglende

teknisk formåen eller uddannelse,

fortæller POL med entusiasme.

Ud over en række væsentlige forbedringer

på radar, software- og elektroniksiden,

herunder et helt nyindrettet cockpit med

farveskærme, betyder MLU-opdateringen

på nuværende tidspunkt konkret, at flyene

kan operere med LANTIRN. Det er et podbaseret

system, der blandt andet omfatter

et laser-designeringssystem, som bruges til

under alle lysforhold at dirigere laserstyrede

bomber til deres mål med stor præcision.

LANTIRN omfatter også en såkaldt

targeting section, der bruges til at lokalisere

mål med infrarød og/eller TV-sensor.

Desuden kan LANTIRN også anvendes i

tilknytning til AGM-65G »Maverick« missilet.

– Jeg tror faktisk ikke, vi kunne have

stillet med danske F-16 fly, hvis de ikke var

blevet MLU-opdateret, tilføjer POL, der

sammen med sine danske kolleger dog må

undvære Night Vision Gogles, som er en

del af tilbehøret på de norske og hollandske

F-16 fly.

Har alt der er »need to have«

– Det ville da have været rart at have haft

Night Vision Gogles, da det er som at flyve

over et stort sort hul, når vi flyver natflyvning

hernede. Her er meget, meget få byer,

der er oplyste om natten, men hvis man er

heldig kan man få øje på et par brændende

bål i mørket. Det er det hele. Så ingen tvivl

om, at det ville have været en fordel med

Night Vision Gogles. Men det kommer. Og

vi klarer os fint indtil da. Sådan er det jo.

Noget er »nice to have« mens andet er

»need to have«. Og alt det, der er »need to

have«, ja det har vi. Og lidt til, tilføjer POL.

Den 33-årige pilot træffer vi, dagen før

han ledsaget af et hollandsk KDC-10 tankfly

flyver en F-16 de godt 5.500 km til

Aalborg for at holde juleferie efter fem en

halv uge i Kirgisistan. Piloterne er udstationeret

i to gange seks uger i modsætning til

det øvrige personel, der er udstationeret i

tre eller seks måneder i træk.

– Det er fint at komme hjem efter seks

uger hernede, selv om jeg lige nu gerne

ville have taget hele udstationeringen i ét

stræk. For alt andet lige vil det jo hele tiden

ligge i baghovedet, at man skal af sted igen

om kort tid. Der ligger ikke noget negativt i

det, jeg tror bare, at det bliver svært at føle

sig rigtig hjemme, før man skal af sted

igen, siger POL.

Vigtig med opbakning hjemmefra

Det er blandt andet de skrappe krav til

kamppiloternes vedligeholdede træning,

der gør, at de må rejse hjem for at holde sig

up to date.

f fortsættes

09

– Selv om vi er udstationeret i en skarp mission,

er der discipliner, vi simpelthen ikke

får trænet hernede. Blandt andet luftkamp,

fortæller POL, der første gang var udstationeret

på Grazzanise Air base i Italien, da

Operation Allied Force over Balkan blev

indledt i 1998.

– Men det var noget helt andet dengang.

Da boede man på hotel og kunne spille

beachvolley på stranden, hvis det var det,

man ville. Bevægelsesfriheden var uindskrænket,

og vi kunne desuden rejse hjem

til familien på ganske kort tid. Hernede er

der derimod tale om et full scale beredskab

for alle. Vi får afprøvet hele konceptet med

at flytte seks fly med back up langt væk

hjemmefra. I Italien kunne vi ringe hjem

og bestille en reservedel, som så blev kastet

på en lastvogn samme dag. Den metode

går ikke her. Og derfor er det ekstremt vigtigt,

at vi bakkes op med støtte hjemmefra.

Døgnet rundt alle ugens syv dage, siger

POL, der i modsætning til opholdene i

Italien nu bor i telt med syv kolleger.

Foto: Morten Fredslund


10

REPORTAGE FLYVEVÅBNET I KIRGISISTAN

Den danske F-16 pilot POL i E-602 på vej hjem på juleferie ledsaget af en kollega og et hollandsk KDC-10 tankfly

Indsigt i andres opgaver

– Her er vi også under skarp bevogtning

døgnet rundt og lejren er indhegnet med

Hesco Bastions og pigtråd, og vi er sammen

med kollegerne døgnet rundt. Men det er

da også noget af det, der er fedt i forhold til

Italien, hvor det hele nærmest virkede surrealistisk.

Hernede kommer jeg meget tæt

ind på livet af kollegerne. Ikke kun piloter,

men også jordpersonellet, hvis arbejdsopgaver

jeg har fået et langt større detailkendskab

til, end før jeg kom herned. Og det

kendskab er en kæmpe fordel, når vi alle er

kommet hjem igen, siger POL.

I Danmark er han våben- og taktikofficer

ved Eskadrille 726. Og POL lægger ikke

skjul på, hvad der for ham har været mest

positivt ved udsendelsen:

– Derhjemme har jeg blandt andet

ansvaret for at udvikle taktikker. Og det har

været rigtig fedt at se, at de forskellige taktikker,

vi har udviklet fra opdigtede scenarier,

holder hele vejen igennem under en

operativ indsættelse som den her. Det er

minimalt, hvad der skal rettes til, når jeg

kommer hjem, og det giver selvfølgelig

min faglige stolthed et løft, når det viser

sig, at det, jeg har gjort og sagt derhjemme,

også holder vand i virkeligheden, siger

POL, inden han må videre for at få styr på,

hvor meget brændstof der bliver behov for

fra det hollandske tankfly på vej hjem i

morgen.

Såvel under den op til ni timer lange

transitflyvning med F-16 flyene til og fra

Danmark som under operationerne ind

over Afghanistan tankes jagerflyene cirka

en gang i timen. Så alle er enige om, at lufttankning

ikke er øverst på listen over de

discipliner, som piloterne skal træne, når

de returnerer til Danmark.

Første internationale STO-opgave

Men det er ikke kun erfaringerne fra luftoperationerne,

der hentes med hjem til

Danmark. For første gang har flyvevåbnets

bevogtningsenheder – Survive To Operate,

STO, – fået til opgave at bevogte en flybase

såvel indenfor som udenfor hegnet. Og det

har givet chefen for den danske STO-enhed

i EPAF Security Force et uvurdérligt erfaringsgrundlag

til uddannelsen af kommende

STO-personel i Danmark.

– Det er første gang at en STO-enhed er

udsendt til en international mission. Og

ud over at passe på fly og personel indenfor

hegnet skal vi også bevogte et område i en

radius på ti kilometer uden for hegnet – og

det har vi aldrig prøvet før, fortæller Lars,

der er kaptajn og hjemme i Danmark er

uddannelsesofficer ved Faggruppe

Føringsuddannelse ved Flyvevåbnets

Førings- og Operationsstøtteskole, FFOS, i

Karup. Mens han bag disken i STO-enhedens

kommandostation tager action på de

indkomne meldinger fra de danske patruljer

og poster i området, tilføjer Lars entusiastisk:

– Men når jeg tager herfra, er det med

dobbelt Thumbs Up. Det har været en fantastisk

oplevelse, og noget som alle officerer

og ledere skulle prøve på et eller andet

tidspunkt i karrieren. Alene det at være på

hele tiden giver én en erfaring, der ikke kan

hentes andre steder. Samtidig er man sammen

med personellet døgnet rundt, og der

er intet privatliv. Eksempelvis bor jeg i telt

sammen med mine hundeførere og næstkommanderende,

og jeg er også på arbejde,

mens jeg står i køen henne i BX’en eller står

under bruseren i badeteltet, hvor delingens

personel jo også er og ikke holder sig tilbage

med at bringe relevante emner eller episoder

på banen. Og sådan skal det også


være, selv om det kan være stressende i

perioder, siger Lars.

11 år gamle kort

– På den praktiske side har vi for eksempel

først nu fået brugbare kort over området.

Det er 11 år gamle russiske militærkort,

hvor vi skal flytte koordinaterne to klik

vestpå, for at få dem til at stemme overens.

Men det er det bedste, der findes, fortæller

Lars med et smil, der får de store smilehuller

frem på de rødmossede kinder, som er

synligt mærkede af opholdet i kulde og den

tørre luft, som både er karakteristisk i det

fri og inde i de luftopvarmede militærtelte.

Der indgår 26 soldater i den danske STOdeling.

Soldaterne er rådighedsfolk med

reaktionsstyrkekontrakt, og mange af soldaterne

kommer oprindeligt fra hæren.

Ni har været udsendt før

– Ni af soldaterne i delingen har været

udsendt før, og gennemsnitsalderen i en af

grupperne er 30,5 år. Det betyder, at der

stilles krav til opgavernes relevans og indhold.

Til gengæld er folkene altid »fit for

fight«, når de er på beredskab, og generelt

har det været supergodt at arbejde sammen

med erfarne folk, der kan deres kram, fortæller

Lars og tilføjer:

– Den største ledelsesmæssige udfordring

har til gengæld været at holde motivationen

hos folkene. Når det er minus 20 grader, og

man fire dage i træk har været på 12 timers

vagt og ligget og trykket sig ude i terrænet på

udkig efter kirgiser-tyve, uden at der er sket det

mindste, ja så er det jo forståeligt, at humøret

kan få et dyk. Men så gælder det jo om at give

soldaten én på opleveren ved at give ham én af

de fede opgaver. Eksempelvis »Force Protection

Off Base« hvor en gruppe løser en opgave med

et spansk Hercules-fly 1.000 km sydpå, fortæller

Lars, der vender hjem i januar for at uddanne

befalingsmænd og reserveofficerer i de discipliner,

han selv har haft helt tæt inde på

kroppen de seneste fire måneder.

– Jobbet som chef for den første udsendte STOenhed

har selvsagt givet mig et fantastisk erfaringsgrundlag

for mit kommende job som

uddannelsesofficer på FFOS. Så jeg er en glad

mand, smiler Lars og tilføjer:

– Faktisk troede vi jo, at vi skulle ned og lære

en masse af amerikanerne. Men sådan har det

ikke været. Tværtimod. Og det gør mig stolt

over at være dansk soldat.

11

foto: Morten Fredslund

Chefen for den danske STO-enhed i EPAF

Security Force måtte vente i måneder på

at få fat i brugbare kort over området,og

han mener, at alle officerer ville lære

meget ved at prøve en lignende udstationering

på et eller andet tidspunkt i karrieren.


12

TEMA FORSVARSMATERIEL

Dansk forsvarsindustri samarbejder med Forsvaret:

Projektstyringens mestre bor på 1. sal til venstre

Hans Tørsleff Management Systems A/S har løst opgaven

med styringen af opdateringen af de 68 danske F16-fly

Af journalist Freddie Ottenheim · Fotos: Peter Eilertsen

F

Flyvevåbnets F16-jagere er

under opgradering. I dag har

allerede to tredjedele af de 68

danske maskiner fået »ny vin

på gamle flasker«, d.v.s. at al

indmad er pillet ud og udskiftet med splinternyt,

opgraderet materiel. Selve flyets

krop er den samme som før. Basis-flyet er

både aerodynamisk og flyteknisk stadig i

topklasse. Det, der nu er i gang, er en totalombygning

med nye motorer, nye våbenog

navigationssystemer og displays – med

den seneste computerteknik og optimal

digitaliseringsgrad. Alt sammen ny indmad

for over 25 mio. kr. pr. fly. Efter en sådan tur

er en F16 faktisk ikke længere en F16 – bortset

fra udseendet. Den er meget mere end

det…

Ombygningen af F16 kører nu på fjerde

år og foregår på Flyvestation Aalborg. 400

teknikere er beskæftiget på hovedværkstedet,

hvor fem F16 fly ad gangen ligger på

samlebånd. Over 500 detaljerede arbejdstegninger

blev forud for opgraderingen

sendt fra F16-leverandøren Lockheed

Martin i USA til flyvevåbnet i Danmark

vedlagt ordren: Sådan skal det gøres! Men

hvem kan holde styr på alt det? 400 mand

skal totalrenovere 68 fly, efter 500 tegninger,

for milliarder af kroner, uden at lave fejl.

Hvem kan styre det? Svaret er: Firmaet Hans

Tørsleff Management Systems A/S (HTMS)

på Gammel Kongevej på Frederiksberg.

Chefen er Hans Tørsleff, adm. direktør og

ingeniør. Han fortæller:

– Flyvevåbnets elektrikere, fly- og elektronikmekanikere

og ingeniører kan naturligvis

selv læse de 500 tegninger. Men logistik-

Fra venstre ses civilingeniør Carsten Nilsson,

som er Project Manager, direktør Hans Tørsleff

og Account Manager Claus Christiansen.

ken er omfattende og ofte vanskelig at

overskue. Derfor har vi i samarbejde med

flyvevåbnet udviklet VIPS, Visual Information

Planning System, hvor vi sætter

mandskab og funktioner på tegningerne.

Tingene skal gøres i den rigtige rækkefølge,

så der ikke opstår flaskehalse eller andre

begrænsninger, der sinker arbejdet. Det

hele skal foregå glidende, uden afbrydelser

– og så hurtigt og billigt som muligt. Det

ved vi noget om. Og løbende sikrer vi et

fuldstændigt overblik over processens hastighed,

opgavernes prioritering og rækkefølge,

lagerstyring samt antallet af mandetimer.

Det hele er computerstyret, så også

Forsvarets ledelse konstant kan følge slagets

gang.

– Vi er dansk agent for Microsoft, og vi

bygger vore løsninger på Microsofts standardkomponenter,

som vi sammensætter

og videreudvikler til totalløsninger inden

for projektledelse og -styring. Samtidig er vi

teknisk uddannelsescenter for Microsoft.

Man kan sige, at HTMS har tre funktioner:

dels som generelt uddannelsescenter inden

for projektledelse, dels som konsulenter,

som hjælper kunderne ved opbygning af

deres egne IT-løsninger, og sluttelig laver vi

konkrete løsninger, som vi sælger på licensbasis.

– Udover F16-projektet har vore opgaver

til Forsvaret også omfattet et projekt til

Hjemmeværnet samt IT-løsninger til

Forsvarets Bygningstjeneste, d.v.s. byggesags-styring

af alle byggerier, f.eks. nye

kaserner. Her går vi ind med en løsning,

der kobler byggedatastyringen op mod

Forsvarets økonomisystem Map de Mars.

Systemet udregner priser, mandetimer,

byggehastighed o.m.a. I projektstyring er


Ingeniør Hans Tørsleff er administrerende

direktør for Hans Tørsleff

Managementsystems A/S.

der næsten altid tale om to forskellige

niveauer, nemlig først det enkelte projekt

og den enkelte projektledelse. Men det

andet niveau er virksomhedsledelsen, der

løbende ønsker at følge alle projekterne og

holde styr på dem samt sammenholde

dem med de ressourcer, man har til rådighed.

Så en stor del af et projektstyringssystem

er også ledelsesinformation. Det laver

vi så på en nem og overskuelig måde, så

alle er med.

400 mand skal totalrenovere 68 fly,

efter 500 tegninger, for milliarder

af kroner, uden at lave fejl.

Amerikansk opfindelse

Hans Tørsleff Management Systems A/S,

som i dag har 20 medarbejdere, fortrinsvis

ingeniører, programmører og dataloger, er

stiftet i 1987 af ingeniør Hans Tørsleff. Han

havde i mange år fingrene dybt nede i

NATO-sager, bl.a. som ingeniør i det

hedengangne Oil Consult, som var rådgivende

ingeniørfirma ved opbygning af

olietekniske- og naturgasanlæg. Tørsleff var

med ved udbygningen af NATO’s hemmeligtstemplede

transmissionsledninger,

pipelines, beregnet til olie- og gas-forsyninger

af strategisk militære anlæg, ikke

mindst til brug i krise og krigstid. De ligger

i dag begravet under jorden på kryds og

tværs i Danmark, og kun få mennesker

kender til dem. Hans Tørsleff er en af dem,

der ved besked, også om civile ledninger

for olie og naturgas. Efter opbygningen

blev der som bekendt sat gas på i 1984. Det

var Danmarks suverænt største anlægsprojekt

– til datidsprisen på omkring 30 mia.

kr.:

– Til styringen af hele dette meget spændende

– og også meget politiske – projekt

var jeg med i hele forarbejdet. Og vi udpegede

dengang et amerikansk styringsværktøj

som bedst egnet til at kunne tøjle et så

stort projekt. Det var en meget erfaringsrig

periode, som vi lærte meget af. Og da en

amerikansk virksomhed en dag spurgte,

om jeg ville etablere egen virksomhed som

deres agent, hoppede jeg af – og begyndte

for mig selv. Tre år senere, i 1990, indledte

vi et nyt samarbejde med Microsoft, og det

har kørt med stor succés lige siden.

– Det interessante er, at alle relevante

projektstyringsværktøjer i bund og grund

stammer fra det amerikanske militær, som

har udviklet dem samt også hele den

begrebsverden og terminologi, vi nu arbejder

med. Forsvaret har faktisk selv lagt

grundstenen til projektstyringen – vel at

mærke det amerikanske Forsvar. Derfor har

vi lært meget af Forsvaret. Da vi så fik F16opgaven,

kom Lockheed Martins folk på

besøg, endda i tre omgange, og besøgene

endte med, at vi blev bedt om at rejse til

USA og implementere vores system på

Lockheed Martin-fabrikkerne, til brug ved

andre F16-opgraderinger. Vi har sluttelig

haft held til at sælge projektstyringen til

Portugal, hvis F16-maskiner nu er ved at

blive opgraderet.

– Som man kan se, har vi i firmaet stor

interesse i et godt samarbejde med Forsvaret,

og vi mener, vi har løsninger, der

kan være til stor hjælp for en så stor virksomhed,

som Forsvaret er. Nu er det jo kun

fire år siden, vi begyndte samarbejdet med

flyvevåbnet, men vi håber, det udvikler sig,

så vi får god kontakt med alle tre værn. Om

det er fly, kampvogne, jeeps, søværnets

skibe eller andre former for teknologi, der

skal renoveres og vedligeholdes, så vil et

godt styringsværktøj være en særdeles tidsog

ressourcebesparende investering. Så vi

håber da på, at Forsvaret også i fremtiden

ser fordelen ved et samarbejde med os,

slutter Hans Tørsleff.

Mere om Hans Tørsleff

Managementsystems A/S kan læses på

hjemmesiden: www.htms.dk

Fokus på

materielanskaffelser

Artikelserien om Forsvarets materielanskaffelsesprojekter

og leverandørerne

af materiel startede i

Danske Officerer, nr. 6/7-2002,

hvor chefen for FKO’s Materielanskaffelsessektion,

oberstløjtnant

Niels Bundsgaard, gav læserne en

status for de materielanskaffelser,

som er aftalt i forsvarsforliget.

Herefter besøgte redaktionen

Brancheforeningen Forsvarsog

Aerospaceindustrien

i Danmark, FAD, hvor vi interviewede

FAD’s, direktør, Ena

Bjerregaard. Senere er det blevet

til en række reportager fra nogle

af FAD’s medlemsvirksomheder:

– Odense-firmaet IFAD, der har

opnået en kontrakt på softwareudvikling

til processtyring af

flymotorerne. (blad nr. 8/2002)

– Hjørring Maskin- og Karosserifabrik,

som har været samarbejdspartner

med HMAK gennem

mange år. (blad nr. 10/2002)

– Elektronikfirmaet Terma A/S

udvikler og leverer kommando- og

kontrolsystemer til alle tre værn.

(blad nr. 11/2002)

– Den maritime markedsføringsklub

Naval Team Denmark

(blad nr. 12/2002) hl.

Oberstløjtnant Niels Bundsgaard,

chef for FKO’s Materielanskaffelsessektion,

orienterede om Forsvarets

materielanskaffelsesprojekter.

Foto: Thomas Rønn 13


14

Krigsforbrydelser og konsekvenser

for udsendte danske enheder

Danmark har underskrevet Status Of Forces Agreement (SOFA),

som er gældende for de danske styrker i Afghanistan

Af premierløjtnant (f.t.tf. tjenestefri) – cand.jur. Allan Sørensen

MMed underskrivelsen

af statutten for oprettelsen

af den permanente

internationale

krigsforbryderdomstol

i Haag, samt oprettelsen af statsadvokaturen

for særlige internationale straffesager,

er Danmark gået i spidsen i kampen mod

krigsforbrydere.

Men det danske engagement kan få

utilsigtede virkninger for udsendte danske

enheder.

Risikoen for, at en dansk soldat eller

andre udsendte personer kan blive stillet

for den internationale krigsforbryderdomstol,

er nu blevet væsentligt forøget.

Den Internationale Krigsforbryderdomstol

(ICC) er nu endelig blevet en realitet.

Den 11. april 2002 indløb den 66. ratifikation

af statutten for Den Permanente

Internationale Straffedomstol og statutten

trådte dermed i kraft den 1. juli sidste år.

Domstolen vil derfor ikke kunne dømme

med tilbagevirkende kraft vedr. forhold,

som er begået før den 1. juli 2002.

Ved ratifikationen af statutten har Danmark

og de andre stater forpligtet sig til at

Foto: Henning Lahrmann

retsforfølge krigsforbrydere. Dette betyder,

at hvis en dansk enhed begår eller medvirker

til krigsforbrydelser, er den danske

anklagemyndighed forpligtet til at indlede

en sag mod de pågældende. Hvis dette ikke

sker, er staterne forpligtet til at lade den

internationale domstol foretage retsforfølgelsen.

Det betyder i teorien, at en dansk

soldat kan ende med at sidde på anklagebænken

i Haag.

Netop den situation har været den

nuværende amerikanske regerings argument

for ikke at ratificere statutten. Holdningen

har været, at ingen amerikansk

soldat skal kunne stilles til ansvar for sine

handlinger ved en domstol, som USA

ingen indflydelse har på. Amerikanerne

har efter magtskiftet i Washington forsøgt

at bekæmpe domstolen med alle midler. I

foråret bragte Washington Post en artikel

om påståede »immunitets -aftaler« for de

deltagende enheder i Afghanistan (ISAF),

herunder de danske soldater. Artiklen

anklagede de europæiske lande for hykleri,

idet landene havde aftalt immunitet for

den internationale domstol (ICC) i SOFA

(Status Of Forces Agreement).

Hvis en dansk soldat begår en krigsforbrydelse, kan vedkommende blive stillet for den internationale krigsforbryderdomstol.

På billedet træner soldater i såkaldt Riot Control under den store Strong Resolve-øvelse i Polen for et år siden.

Dansk ret er gældende

Aftalen (SOFA) blev forhandlet på plads af

den engelske general McColl, og aftalen

blev underskrevet den 4. december 2001

med den midlertidige afghanske regering.

Danmark har efterfølgende underskrevet

aftalen, som er gældende for de danske

styrker i Afghanistan.

Af aftalens Annex A, pkt. 4 fremgår følgende:

» …The Interim Administration agree

that ISAF and supporting personnel, including

associated liaison personnel, may not be surrendered

to, otherwise transferred to the custody

of, an international tribunal or any other

entity or State without the expresss consent of

the contributing nation…«

For den danske soldat i Afghanistan

betyder dette, at han ikke kan udleveres til

en anden stat eller domstolen uden dansk

accept.

Aftalen er kun gældende mellem den

midlertidige afghanske regering og de deltagende

lande i missionen. Hvis eksempelvis

en dansk soldat begår en forbrydelse i

Afghanistan, er de afghanske myndigheder

forpligtet til at overdrage denne til den

danske styrke.


Det er herefter op til den danske anklagemyndighed

(Auditørkorpset), om der er

grundlag for at tiltale vedkommende.

Selvom forholdet er begået i Afghanistan,

er det dansk ret, som skal lægges til grund

for bedømmelse af forholdet.

Kan tilbageholdes

I medfør af aftalen skulle der også ske overdragelse

til den pågældende nations styrke,

hvis der var tale om krigsforbrydelser. Man

kan stille spørgsmål til om dette reelt ville

holde, hvis der var tale om grove overtrædelser

af krigens love. Eksempelvis en gentagelse

af My Lai, hvor 30 amerikanske soldater

i 1968 slagtede 502 uskyldige kvinder,

børn og gamle i den lille vietnamesiske

landsby My Lai, eller canadiske faldskærmssoldaters

gennemførelse af tortur af

uskyldige civile i Afrika. Der er min personlige

overbevisning, at hvis udenlandske

styrker begik sådanne forhold, ville den

afghanske regering med god ret kunne

tilbageholde de ansvarlige med henblik på

en udlevering til domstolen i Haag, hvis

forholdet ellers var begået efter den 1. juli

2002.

Hvad så med tvivlstilfælde, som for

eksempel ved Srebrenica i 1995, hvor den

hollandske DUTCHBAT overdrog bosniske

muslimer, mænd og børn, til Drina-korpset,

som herefter henrettede disse og 7.000

andre muslimer?

Udgangspunktet må være, at de afghanske

myndigheder bør kunne tilbageholde

de pågældende med henblik på en udlevering

til domstolen, idet aftalen mellem

ISAF og den midlertidige regering i Kabul

kun er bilateral og således kun vil være gældende,

så længe parterne er enige herom.

Afghanerne ville med rette kunne påstå, at

de internationale statutter bør have forrang

i forhold til en bilateral aftale, og at

udleveringsaftalen ikke ville være gældende,

hvis der skete en udlevering til domstolen

i Haag.

Immunitet overfor afghansk lov

Det er således ikke korrekt, som hævdet af

flere af de danske medier, at danske soldater

har immunitet i Afghanistan. Aftalen

mellem den afghanske regering og ISAF

indeholder kun en aftale om jurisdiktion

og udlevering. Det er dog korrekt, at danske

soldater har immunitet overfor

afghansk lov. Dette ville også stride mod al

sund fornuft, hvis en dansk soldat skulle

stilles overfor en afghansk domstol i Kabul,

tiltalt for overtrædelser begået i Afghani-

stan. Her er de deltagende stater forpligtiet

til at straffe egne soldater for de forhold,

som de begår i Afghanistan. Det er således

ganske normalt, at man indgår aftaler om,

at man har jurisdiktionskompetence over

sin egne enheder, og at værtslandet er

afskåret fra at retsforfølge soldater fra et

andet land.

Men med oprettelsen af domstolen er

der ændret på de juridiske konsekvenser for

de udsendte enheder.

Før oprettelsen af domstolen var der

således intet til hinder for, at man indgik

jurisdiktionsaftaler lande imellem, men

efter oprettelsen kan man stille spørgsmålstegn

ved, om værtsnation og de udsendende

nationer kan aftale, at en udlevering til

domstolen er et nationalt anliggende.

Særlig problematisk bliver det, når domstolen

har udstedt en udleveringsbegæring

til værtsnationen.

Hvis værtslandet har underskrevet statutten

om domstolen, kan der ikke være

nogen tvivl om, at værtslandet ikke er bundet

af en jurisdiktionsaftale men har pligt

til at udlevere den pågældende til domstolen

i Haag. Hvis værtslandet ikke har

underskrevet statutten, kan den alligevel få

betydning, idet aftalen åbner mulighed for,

at statutterne kan gælde i enkeltstående tilfælde,

hvis den pågældende stat giver sit

samtykke. Det vil sige, at værtslandet kan

vælge, om man vil følge statutten i de

enkelte tilfælde og tage stilling fra sag til

sag.

Afsoning af straf i udlandet?

Uanset hvorledes man anskuer problematikken,

har danske soldater, der gør tjeneste

i udlandet, ikke immunitet over for den

internationale krigsforbryderdomstol, og

det har ingen betydning, om der er indgået

en jurisdiktionsaftale eller ej. Værtslandet

kan dermed selv vælge, om man ønsker, at

udlevere en formodet krigsforbryder til

domstolen eller til personens egen stat.

Statutten vedrørende domstolen er nu

ratificeret og inkorporeret i dansk ret og

havde som nævnt virkning allerede fra den

1. juli 2002. Det vil sige, at danske soldater i

udlandet nu kan risikere at blive stillet for

domstolen, hvis de begår eller medvirker til

krigsforbrydelser, og hvis de pågældende

bliver dømt, er der heller ikke garanti for, at

de vil komme til at skulle afsone deres straf

i Danmark. Det afhænger af, hvilke af de

deltagende nationer, der tilbyder fængselsplads

til de pågældende.

Partierne bag forsvarsforliget

drøfter

forsvarets økonomi

Efter et møde den 12. december

2002 mellem partierne bag forsvarsforliget

udsendte Forsvarsministeriet

følgende pressemeddelelse:

»Som det har været fremme i

pressen, har Forsvarskommandoen

konstateret et behov for at

iværksætte en række tiltag for at

leve op til de økonomiske rammer

for forsvarsforliget. Det skyldes

bl. a. en for Forsvaret ugunstig

udvikling i brændstofpriser, valutakurser

og den samlede lønsum.

– Forsvarskommandoen og

ministeriet har diskuteret disse tiltag,

og jeg har i dag haft et møde

med partierne bag forsvarsforliget,

hvor vi har drøftet sagen,

siger forsvarsminister Svend Aage

Jensby.

– Vi er enige om, at der er

behov for tilpasning af Forsvarets

økonomi med henblik på, at der

skal være balance mellem mål og

midler. Dermed sikres, at den økonomiske

ramme for Forsvaret

overholdes.

Der vil blive foretaget justeringer

inden for lønområdet, idet der

vil blive fulgt en restriktiv ansættelsespolitik

for at udspare ca. 400

årsværk. Derudover vil der ske tilpasninger,

således at det forventede

merforbrug på ca. en milliard

kroner i alt for 2003 og 2004 kan

dækkes ind.

Der er enighed mellem forsvarsforligspartierne

om, at det er nødvendigt

at foretage disse justeringer

for at leve op til intentionerne i

forliget, herunder at forligsrammen

kan overholdes. Forligspartierne

er indstillet på i begyndelsen

af det nye år at se nærmere

på forslag fra Forsvarskommandoen

til at finde de resterende

besparelser.

hl.

15


Foto. Morten Fredslund

16

REPORTAGE FLYVEVÅBNET I KIRGISISTAN

Nytiltrådt dansk chef for EPAF:

Hjemvendt personel har behov for et pusterum

Soldater, der vender hjem efter flere måneders udstationering langt fra Danmark,

har behov for et par ugers frihed fra jobbet, mener oberst Karsten Schultz,

nytiltrådt som chef for European Participating Air Forces, EPAF, i Kirgisistan

Af journalist Morten Fredslund, Manas

UUden at der ligger noget

negativt i det, er jeg ikke i

tvivl om, at man ændrer sig,

når man bliver udstationeret

langt fra familien og

hverdagens rutiner i tre eller seks måneders

tid. Derfor er det også vigtigt, at man forbereder

personellet godt, inden vi sendes ud,

ligesom briefings og samtaler, hvor ting

sættes på plads, er et vigtigt element, når

man atter kommer hjem.

Det siger den danske oberst Karsten

Schultz, da vi sætter ham stævne i et af de

utallige sandfarvede og behageligt varme

telte på Ganci Air Base i Manas kort før jul.

Det er kun få dage siden, han er landet på

basen, hvorfra hovedparten af luftstøtten

til den amerikansk ledede indsats mod formodede

terrorister i Afghanistan tager sit

udgangspunkt. Den 3. januar overtog

Karsten Schultz chefposten for de 18 F-16

kampfly og ca. 450 soldater, som Norge,

Holland og Danmark bidrager med i

European Participating Air Forces i

Kirgisistan.

Bliver hjemme i to uger

Karsten Schultz er til daglig chef for

Flyvestation Aalborg, hvor man har indført

en form for tvungen afspadsering for det

personel, der vender hjem efter længere

tids udstationering.

Den nytiltrådte chef for EPAF, der omfatter 18 F-16 fly, et tankfly og 450 norske, hollandske og

danske soldater i Kirgisistan, oberst Karsten Schultz, foran sit containerkontor på Ganci Air Base.

– Udsendt personel opsparer to dages frihed

pr. uge, de er ude. Og på Flyvestation

Aalborg, hvor jeg kommer fra, har vi ment,

at det er på sin plads, at det hjemvendte

personel bliver hjemme ved konen, kæresten

eller samleveren de første to arbejdsuger

efter hjemkomsten. Det, tror jeg, er

sundt for alle parter, siger Karsten Schultz

og tilføjer:

– Man skal huske, at i modsætning til

hærens udsendte, som er forholdsvis unge

soldater, der udsendes kort tid efter værnepligten,

ja så er flyvevåbnets personel

noget ældre, og mange er fædre eller

mødre. Jeg mener, at gennemsnitsalderen

hernede er over 37 år, og der er derfor en


hel del ændringer i hverdagen, der skal

tages højde for, når man udstationeres.

Når man vender hjem igen, har det blandt

andet været overladt til »lillemor« derhjemme

at tage alle vigtige beslutninger i

husholdning og familie i tre måneder i

træk – et ansvar man ikke tager fra hende

fra den ene dag til den anden.

Udsendelsesperiode til debat

Personligt ser Karsten Schultz ingen hindringer

for, at udstationeringsperioden på

tre måneder gøres kortere eller deles op i

flere intervaller.

– Det er endnu ikke set, at man har forsøgt

sig med udstationeringsperioder på to

gange seks uger som for piloterne, eller

endnu kortere intervaller. Jeg tror godt, det

vil kunne lade sig gøre. Og samtidig tror

jeg, det vil gøre godt blandt personellet.

Særligt for dem, der har kone og børn derhjemme.

Selvfølgelig vil der altid være tale

om en minimum-udsendelsesperiode.

Men flyvevåbnets personel hernede er specialister,

som kan deres kram, uanset om de

skal udføre det i Aalborg, Skrydstrup eller

på en base i Kirgisistan. Der er heller ikke

tale om sammentømrede enheder, som

eksempelvis i hærens internationale missioner,

men om individualister. Og ingen

skal bilde mig ind, at der er brug for 14

Kort før jul blev det store juletræ foran

den fælles EPAF-messe, Valhalla, tændt,

mens sneen dalede ned.

Flyvevåbnets personel er specialister,

som kan deres kram, uanset om de

skal udføre det i Aalborg, Skrydstrup

eller på en base i Kirgisistan.

dages tilvænning anden gang, man lander

på samme base, hvor man skal udføre den

samme funktion som tidligere - og som

man i øvrigt også udfører hjemme i

Danmark til daglig. Men udstationeringsintervallerne

er genstand for en

tilbagevendende diskussion, som ikke klares

på en weekend, siger Karsten Schultz

med et skævt smil.

En god opgave for flyvevåbnet

Karsten Schultz, der selv er operativ pilot

med ca. 5.000 timer bag styrepinden –

heraf de 2.500 i et F-16 fly – mener, at opgaven

i Manas er en god opgave for flyvevåbnet.

– Vi har alle lært utrolig meget ved at

rykke i byen. Først under Operation Allied

Force på Balkan, hvor vi var udstationeret

på Grazzanise. Og nu her i Kirgisistan, der

både er en større opgave og en tand længere

væk. Opgaven her kan derfor betragtes

Foto: Jan Sternkopf

17

som næste skridt mod et nyt koncept for

vores reaktionsstyrker baseret på, i samarbejde

med andre nationer, både at yde

ildstøtte og drive en flyveplads langt fra

Danmark i en længere periode, siger

Karsten Schultz og, direkte adspurgt,

tilføjer:

– Jo, chefjobbet hernede er nok min

største operative udfordring hidtil – men

ikke specifikt på det operative plan, hvor vi

jo råder over et supermoderne fly. Det problem,

der diskuteres mest lige nu er, hvordan

man under de lange fly-operationer får

tisset i cockpittet uden at få våde bukser.

Nej, udfordringen ligger i at få personel fra

tre danske flyvestationer og tre nationer til

at arbejde sammen som én enhed. Men det

skal vi nu nok få til at spille, siger Karsten

Schultz, der vender tilbage til chefkontoret

på Flyvestation Aalborg, når mandatet for

EPAF's deltagelse i Enduring Freedom udløber

den 1. april i år.

Mange af danskernes telte i »Rabalderstræde«

på Ganci Air Base er hyggeligt indrettet og

udvidet med hjemmegjorte verandaer, som

giver lidt ekstra plads til fællesareal.


18

REPORTAGE FLYVEVÅBNET I KIRGISISTAN

Talsmand i blækspruttefunktion

Som chefens højre hånd og udpeget talsmand for officererne i

samarbejdsudvalget har kaptajn Torben Carlsen nok at se til på Ganci Air Base

Af journalist Morten Fredslund, Manas

E

Et foto af en glad, femårig purk

i en blå LEGO-flyverdragt, der

stikker hovedet ud af et legeskur

og griner, fortæller mange

ting. Især når billedet er stationær

screen-saver på en pc-skærm, der står i

et containerkontor i Kirgisistan cirka 5.500

kilometer og mange minusgrader fra

Danmark.

Manden, der dagligt ser den glade knægt

i øjnene, er kaptajn Torben Carlsen, som

siden den 23. september har været

Assistent for Senior National Representative

og den danske Detachement

Comander, der er én og samme person. Det

er et job, der herhjemme bedst kan betegnes

som adjudant for ældste danske officer,

hvilket det også er på Ganci Air Base i

Kirgisistan. Dog er det også en blækspruttefunktion,

og hernede er Torben Carlsen

manden, man går til, hvis man ikke lige

ved, hvem man ellers skal spørge.

– Selv om EPAF-styrken principielt er én

samlet enhed, er der tale om en enhed med

tre separate, nationale organisationer, som

i en vis udstrækning arbejder hver for sig.

Det skaber et meget dynamisk miljø, som

godt kan skabe lidt forvirring omkring

kommandostrukturen hernede. Og det er

så min opgave at gå på tværs i organisationen

og få tingene til at ske alligevel. Det

kan være hårdt, men jobbet er både utroligt

udfordrende og spændende, og »event

driven« er et nøgleord hernede, fortæller

Torben Carlsen, efter han har budt på kaffe

i det lille containerkontor, som er hans og

den danske chefs domicil i det pigtrådsindhegnede

EPAF HQ på basen.

Chef med tre kasketter

Det er kort før jul, og oberst Karsten

Schultz er netop tiltrådt som ny chef for

den danske styrke i Kirgisistan. Indtil han

den 3. januar tiltrådte som chef for hele

EPAF-styrken, fungerede han både som

næstkommanderende for EPAF, ældste

danske officer og som chef for den danske

styrke – og det var kaptajn Carlsens job at

assistere den danske oberst i alle tre funktioner.

– Jeg skal sørge for, at chefen er de rigtige

steder på det rigtige tidspunkt. Og så selvfølgelig

indhente oplysninger, så han er

godt klædt på - såvel administrativt som

operativt, når Torben Carlsen lige at fortælle,

inden strømmen går i det lille kontor.

– Vi var advaret om, at det ville ske, siger

Torben Carlsen beroligende, mens kulden

bemærkelsesværdigt hurtigt begynder at

trænge sig på.

Gennemsnitsalderen er over 37 år,

og rigtig mange er familiefædre,

som er blevet revet ud af deres

vante familieliv i tre-fire måneder.

Penge til bradepander

Pludselig går døren op, og blokken må lægges

til side, mens den danske kogebefalingsmand

spørger Torben Carlsen til råds

om, hvor pengene til nogle nyindkøbte

bradepander skal hentes.

– Et godt eksempel på de mange typer af

problemstillinger, der runder mit bord,

siger Torben Carlsen, da kogebefalingsmanden

igen har forladt kontoret med et

navn på den hollænder, der skal punge ud

for bradepanderne.

Staben for EPAF består af 22 officerer fra

henholdsvis Norge, Holland og Danmark.

Til at klare de nationale anliggender har

Norge en stab på 23 og Holland en på 11

mand. Ud over chefen består den danske

stab derimod kun af tre mand: En administrationsbefalingsmand,

en MP-officer og

kaptajn Carlsen.

– Hvorfor det forholder sig sådan, kan

jeg ikke svare dig på. Men det er jo politisk

bestemt, at styrken skal være på 136 mand.

Så selv om de fleste danskere hernede efterhånden

kender den faste organisation, så

opstår der hver dag ting, som ikke er til at

forudse. Eksempelvis betyder et forsinket

fly hjemmefra også, at post og reservedele

bliver tilsvarende forsinket, fortæller

Torben Carlsen.

CIMIC-officer som bifunktion

Som en skråstregsfunktion er han også

CIMIC-officer, og danskerne har siden

ankomsten arbejdet på at skaffe midler til

en lokal skole, hvor det er planen, at der

skal installeres vand, opstilles danske

PC’ere, som Forsvaret har udfaset, samt

lægges 1.000 m2 nyt tag for en bevilling

fra Udenrigsministeriet.

– Vi har søgt om 200.000 kroner til

taget, men intet hørt endnu. Sagen er gået

lidt trægt, og den manglede lydhørhed kan

godt få os til at føle, at vi er en lille smule

glemt, selv om vi ved, at vi ikke er det. Vi

vil jo gerne kunne gøre projektet færdigt,

inden vi trækkes hjem til april. Samtidig

kunne det være godt for personellet at

hjælpe til med at lægge taget på. Det ville

være et godt afbræk i en hverdag, som godt

kan blive lidt triviel. Så vi håber snart, der

sker noget, siger den 38-årige kaptajn og

familiefar.

Tidligere seniorsergent

Torben Carlsen er tidligere befalingsmand

og den hidtil eneste seniorsergent, der har

gået på Flyvevåbnets Officersskole. Han har

gennem alle årene i Forsvaret været fagpo-


Foto: Morten Fredslund

litisk aktiv – en interesse han har bibeholdt

i Kirgisistan, hvor han har fået tildelt hvervene

som officerernes repræsentant i danskernes

samarbejdsudvalg.

– Jeg er typen, der ikke kan gå til en

generalforsamling uden at komme til at

stille op til valg. Og når jeg bliver valgt, er

det ikke til hvervet som 2. revisorsuppleant,

smiler Torben Carlsen, der både har

været tillidsmand, da han var befalingsmand

og medlem af CS, da han senere

kom på Flyvevåbnets Officersskole.

I en international mission som Enduring

Freedom er der ingen lovkrav om at oprette

de forskellige samarbejds- og sikkerhedsudvalg,

som ellers er lovpligtige i Danmark.

Alligevel har danskerne på basen af fri vilje

både oprettet et samarbejdsudvalg og et

arbejdssikkerhedsudvalg med repræsentanter

fra alle personelgrupper. Og det priser

Torben Carlsen sig lykkelig for, efter der en

kort periode opstod gnidninger mellem en

mindre gruppe af stampersonel og officersgruppen.

19

I relation til Operation Enduring Freedom

bidrager Danmark med i alt seks F-16 fly

til EPAF-styrken i på Ganci Air Base.

Usammenlignelig mission

– Kort fortalt handlede det om, at nogen

havde svært ved at acceptere de restriktioner,

som er indført i blandt andet bevægelsesfriheden,

idet man sammenlignede

situationen her med udstationeringen på

Grazzanise Air Base i Italien. Men de to

missioner kan slet ikke sammenlignes. Og

da officererne stod fast på at respektere og

bakke op om de restriktioner, som

Detachementet havde indført, og MP’erne

så til blev overholdt, blev der sendt breve

f fortsættes


20

Det danske stabsområde ved EPAF-hovedkvarteret på Ganci Air Base,

hvor officerernes talsmand, kaptajn Torben Carlsen, deler kontor med

den danske chef for EPAF, oberst Karsten Schultz.

hjem til de faglige organisationer i Danmark,

hvori officererne blev udsat for nogle

beskyldninger, vi ikke kunne stå model til.

Så officersgruppen forlangte, at brevet blev

trukket tilbage, fortæller Torben Carlsen,

og tilføjer:

– De danske »Freedom of Movement«,

FOM, -bestemmelser er et europæisk kompromis

med amerikanerne. Deres FOMbestemmelser

er langt mere restriktive end

dem, vi skal efterleve. Ydermere er FOM jo

lavet for at beskytte personellet – ikke for at

genere dem.

Gennem heftig mødeaktivitet i blandt

andet SU-regi blev der gydt olie på vandene,

og konflikten endte med en fællesskrivelse,

hvor beskyldningerne blev trukket

tilbage. I dag anses konflikten for løst.

- Jeg tror, frustrationerne i stampersonel-

Foto: Morten Fredslund

gruppen opstod, fordi vi i flyvevåbnet ikke

er vant til lange udstationeringer. Samtidig

er stort set alle vores specialister fastansatte

med mange års anciennitet. Gennemsnitsalderen

er over 37 år, og rigtig mange er

familiefædre, som er blevet revet ud af

deres vante familieliv i tre-fire måneder.

Og så endda over jul og nytår. Det, tror jeg,

har været svært at acceptere. Især når man

samtidig bor i en teltlejr, hvor der er konstant

larm fra jetmotorer og aircondition

og meget lidt, for ikke at sige intet privatliv.

Det stresser mere, end man umiddelbart

skulle tro. Og det kræver under alle omstændigheder

en lang tilvænningsperiode,

siger Torben Carlsen.

En hård periode

Han lægger ikke skjul på, at arbejdsklimaet

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5. december 2002

Cafeteriet en del af personelpolitikken

Bjarne Terkelsen:

Køb af mad på

arbejdsstedet er en del

af personelpolitikken.

Næstformand/flyvevåbnet, Bjarne

Terkelsen, orienterede fra møde 13.

november 02 i UCAF/FÆLSU/FTK

(Underudvalg vedr. cafeteriavirksomhed):

• Det samlede resultat for 1. - 3. kvartal blev

et underskud på 380.000 kr. mod 141.000

kr. sidste år. Konsekvensen af Forsvarskommandoens

beslutning om medtagelse

af pensionsbidraget i cafeteriaregnskabet

er en merudgift på ca. 700.000 kr., så der

sker fortsat en forbedring af driften.

• Der er nu udsendt en ny FTKBST 613.9 for

cafeteriaområdet. Bestemmelsen er helt

omskrevet og fastslår bl.a. muligheden for,

at køb af mad på arbejdsstedet betragtes

som en del af personelpolitikken. En

væsentlig nyskabelse.

Selv om Ganci Air Base er placeret i et venligtsindet område,

holdes der skarpt øje med, hvem der slippes ind på basen.

i den konkrete periode ikke var særlig

gunstigt.

– Det var en hård periode. Men det er

vigtigt at understrege, at alle udførte deres

job som hidtil - uoverensstemmelser eller

ej. Vi mistede ikke ét sortie. Og det viser jo

også, at det er topprofessionelle folk, vi har

med herned. De er meget selvstændige og

initierer egne opgaver. Og de er alle særdeles

dygtige specialister, som vi alle er dybt

afhængige af, siger Torben Carlsen, inden

strømmen atter vender tilbage i det efterhånden

meget kølige containerkontor.

Den glade purk smiler fortsat fra den

tændte pc-skærm. Engang sidst i januar

bliver smilet uden tvivl endnu større. I

virkeligheden. For da vender far hjem.

• Endnu en tilfredshedsundersøgelse

er iværksat, denne gang

med deltagelse af alt tjenstgørende

personel. Resultatet skal

anvendes til næste runde af

benchmarking.

CAFREGN udgår pr. 1. juni 03,

hvor DeMars overtager funktionen.

mj/hl

Foto: Jan Sternkopf


Annonce:

Møbleret

studielejlighed

i København Ø

Fra 1. april 2003 udlejes en

møbleret studielejlighed

(på 44 kvm.) i Drejøgade 26 D.

Lejligheden er lys, fritliggende

med stor altan, beliggende i en af

Østerbros mest attraktive ejendomme

med elevator.

Fællesfaciliteter: Stor tag-terrasse

med udsigt over byen og til

Øresund, vaskekælder med store

maskiner, tørretumblere, sauna,

solarium, cykelkælder og P-plads.

Lejligheden er flot indrettet med

skrivebord, lædersofa, sofabord,

skabsreol, seng, spisebord, TV,

radio, telefon og gratis tilslutning

til Internet, køleskab, fryser, komfur,

service til seks personer samt

almindeligt kogegrej.

Telefonisk henvendelse til

Margarethe Andresen på

4636 7866

Indbydelse til symposium om

Network Centric Warfare

Militærteknisk Forening (MtF) indbyder til et heldags symposium

om Network Centric Warfare (NCW). Det foregår onsdag den

5. februar 2003 i Ingeniørforeningen (IDA),

Kalvebod Brygge 31, 1780 København.

– Netop NCW bliver et centralt emne for udvikling af alle

moderne forsvarsstyrker i de kommende år. Meget tyder på, at

det ikke så meget er et spørgsmål om, hvorvidt Forsvaret skal

planlægge sin fremtid i lyset af NCW, men om hvordan dette skal

ske, siger Viggo Lemche, som er medlem af bestyrelsen i MtF.

Formiddagen starter med at belyse baggrunden for Forsvarets

fremtidige virke, den nye sikkerhedspolitiske situation (ved chefen

for Forsvarsakademiet, GM Karsten J. Møller) og hvad NATO

forventer af Danmark efter Prag-topmødet (ved den assisterende

generalsekretær for forsvarsstøtte i NATO, Robert Bell). Herefter

orienteres der om, hvordan det nye koncept indføres i Sverige

(ved GL Johan Kihl, som havde ansvaret for implementeringen),

ligesom den danske Forsvarsstabschef giver sit bud på udviklingen

herhjemme.

Eftermiddagen er helliget det mere specifikke indhold af NCW.

Der indledes med en generel orientering (ved AFDCH Gert

Hvedstrup Jensen fra FOFT), inden John Garstka vil orientere om,

hvordan NCW bidrager til udviklingen af det amerikanske forsvar.

Netop John Garstka er en af hovedpersonerne her. Han er

medforfatter til de grundlæggende bøger om NCW og vicedirektør

i det kontor i Pentagon, som har ansvaret for at overvåge

implementeringen i USA. Vi har fået lovning på et foredrag, som

vil belyse, hvordan den amerikanske hær planlægger at blive

digitaliseret, men titel og foredragsholder kan muligvis blive

ændret. Dagen slutter med en opsamling ved den ny chef for

Forsvarskommandoens udviklingsafdeling, OB P.P. Olsen,

oplyser Viggo Lemche.

Symposiet holdes på engelsk, og evt. tilmelding skal ske direkte

til IDA. Gebyret på kr. 900,- er inkl. frokost og kaffe. hl.

Læs artiklen på side 22-27: De nye trusler.

Tjen ekstra

hjemmefra

Jyllands-Posten søger flere til holdet

af telefonsælgere. Er du velorienteret,

ambitiøs og kan du arbejde 6 timer

om ugen efter kl. 16?

Læs mere på

www.jp.dk/telefonsalg

21


22

TEMA DE NYE TRUSLER

De nye trusler

For tre år siden advarede kinesiske oberster mod

Osama Bin-Laden og mulig brug af civile fly som våben

Af seniorrådgiver Viggo Lemche,

Forsvarets Forskningstjeneste,

Forsvarsakademiet.

Den kolde krig er forbi. Uigenkaldeligt.

Russerne kom ikke, og nu kommer de

aldrig, hvis man skal tro den svenske (og

såmænd også vores egen) efterretningstjeneste.

Derfor er Sverige i fuld gang med at

afvikle invasionsforsvaret. Så ville det jo

være herligt, hvis det også betød, at faren er

ovre, at alt ånder fred, og at de midler, vi

hidtil har brugt på Forsvaret, kan overføres

til andre formål. Der er nok at bruge dem

til. Men så heldige er vi ikke. Desværre.

Faktisk er der en ikke ubetydelig risiko for,

at vi kommer til at opleve tab af menneskeliv

og materielle goder i et omfang, som

ingen ønsker at tænke på. Det gælder også

Danmark.

Imødegåelse af terror

Det er vigtigt at bekæmpe terror. Her er der

ikke plads til efterladenhed eller blødsødenhed.

Det er en kendsgerning, at indtil

11. september 2001 baserede de vestlige

landes regeringer i hovedsagen deres politik

på ad-hoc beslutninger, som havde

kortsigtede, taktiske mål. Man prøvede at

ignorere islamismen, og man lukkede øjne-

ne for terror og undertrykkelse, når det

skete i de muslimske lande. Der forekom

endda samarbejde mellem vestlige regeringer

og islamister, når det kunne tjene

gensidige formål, f.eks. bekæmpelse af den

sovjetiske invasion i Afghanistan. Det er

også kendt, at den engelske regering passivt

accepterede, at islamiske terrorgrupper og

enkeltpersoner kunne opholde sig i

London-området, hvor de kunne udføre

deres aktiviteter i fred og ro.

Den tid er heldigvis forbi. Også i

Storbritannien har man indført skarpere

love, som kan anvendes af politiet til at

bekæmpe terrornetværk. På et mere pragmatisk

plan kan man bekæmpe terrorisme

ud fra en erkendelse af, hvad der skal til for

at opbygge et terrornetværk. Det er indlysende,

at der kræves finansiering, logistik,

rekruttering og adgang til træningsfaciliteter.

Heraf følger, at med den nuværende

opbygning af samfundets institutioner

kræver det et betydeligt samarbejde

mellem mange aktører at komme ind til

benet i bekæmpelsen af sådanne aktiviteter.

Der bliver brug for specialenheder,

Mikkel Vedby Rasmussen (Ph.D.), p.t. forsker ved DUPI, i Weekendavisen:

»De europæiske regeringers sikkerhedspolitik er ikke indrettet efter den nye

hovedtrussel: hvordan man forholder sig til terrorisme eller stater med masseødelæggelsesvåben.

Selvom Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben højst

sandsynligt vil kunne nå Europa men ikke USA, er det USA og ikke Europa, der

tager problemet op. Hvor USA har en vision, planer og en liste over de midler,

der skal til for at realisere den, har europæerne blot bekymringer.«

koordinering af politi og efterretningsarbejde,

kontrol af det finansielle kredsløb

og diplomati. Hertil kommer behov for

adgang til avanceret materiel, som giver

mobilitet og kan anvendes af små enheder,

nye sensorer, informatik og kommunikation

og evt. nye våben.

Muligheder for Forsvaret

Af særlig betydning for Forsvaret er det at

gennemtænke alle relevante muligheder

for udvikling og opgaver i de næste mange

år. Herunder må det overvejes, i hvilket

omfang man ønsker at opretholde og evt.

udbygge den eksisterende rollespecialisering.

Skal vi eksempelvis overlade det til

Tyskland og Sverige at have ubåde? Skal vi

fortsat afstå fra at være medejere af optiskeog

radarobservationssatellitter? Det må

antages, at Danmark heller ikke i fremtiden

vil give sig i kast med hangarskibe eller

atomvåben. Men alligevel er der en hel

række beslutninger, som naturligt trænger

sig på, når vi snart står overfor de indledende

overvejelser i forbindelse med et nyt forsvarsforlig.

En af dem er, i hvilket omfang

vi skal bevare våbenplatforme, som vi alligevel

aldrig får råd til at anvende til andet

end lokale eller regionale øvelser. Hvis man

dimensionerede Forsvaret ud fra, hvad vi

har råd til at sende 4.000 km. væk og holde

forsynet og bemandet i et halvt til et helt

år, ville meget se anderledes ud.

Man må håbe, at Forsvaret erkender de

nye tider og vil byde det nye forsvarskoncept:

Network Centric Warfare (NCW) velkommen

i det omfang, det har relevans for

en lille nation. Heller ikke det vil komme

gratis eller let. Der er mange uafklarede

spørgsmål, og det gælder ikke kun de store

f fortsættes


23

Seniorrådgiver Viggo

Lemche. Fra 1981

ansat ved Forsvarets

Forskningstjeneste

(i begyndelsen som

konsulent på deltid).

Her har han ansvaret

for planlægning, koordinering

og budgettering

af forskningen ved

Forsvarets Forskningstjeneste.

Som civilingeniør

med speciale i

matematisk statistik og

operationsanalyse har

Viggo Lemche arbejdet

med forsøgsplanlægning,forsvarssystemanalyser

m.v. før det nuværende

job. Han er medlem

af Militærteknisk

Forenings bestyrelse.

Undervisningserfaring

fra Hærens Officersskole.

Viggo Lemche har

1986-1991 været ansat

ved NATO’s hovedkvarter

i Bryssel som sekretær

for den tidligere

forskningsorganisations

bestyrelse og en række

af dens tekniske paneler.

I 1968-1983 var han

ansat i Forsvaret som

elektronikmekaniker i

flyvevåbnet.

Internationalt er

Viggo Lemche nu formand

for NATO’s

forskningsorganisations

panel for lange- og

generelle forsvarsstudier.

Han er også formand for

den vesteuropæiske rustningsgruppesfinanskomité,

og han er medlem

af gruppens forskningsog

teknologikomité.

Viggo Lemche er national

koordinator for samarbejdet

med NATO’s

forskningsorganisation.

Foto: Peter Eilertsen


Foto: POLFOTO/DPA

24

TEMA DE NYE TRUSLER

nationer, herunder USA og England.

Indførelse af et nyt grundlæggende koncept

medfører altid behov for ny viden.

Selv USA har erkendt, at meget af denne

viden kun kan tilvejebringes gennem forsøg,

med andre ord ved at prøve sig frem.

Det bør naturligvis ske systematisk for at

optimere udbyttet. Det amerikanske forsvar

kalder første fase i denne proces for

»Concept Development and Experimentation«

(CDE), det vil vi med garanti høre

mere om i de kommende år. Også på dette

område bliver der brug for en relevant

forskningsindsats i Danmark, hvis vi vil

bevare vores evne til selv at præge udviklingen.

Det er vigtigt at bekæmpe terror.

Her er der ikke plads til efterladenhed

eller blødsødenhed.

Danmark med i WEU

Vi danskere skal selv beslutte, hvordan vi

vil indrette og prioritere vores indsats over

for de trusler, vi står overfor. Men vi lever i

en større verden. I over 50 år har NATO

været garanten for vores sikkerhed uanset

fodnoter og modstand mod atomvåben.

Men NATO er ved at få en ny betydning. I

takt med den kolde krigs afslutning,

udvidelsen med de fleste af de gamle

Warszawapagtlande, samarbejdet med

Rusland og det voksende gab mellem USA

og europæiske militære kapaciteter er

NATO ved at miste sin militære betydning.

Lederen af den franske Fondation pour la

Recherche Stratégique, François Heisbourg,

siger ligeud »I alt væsentligt er NATO

ophørt med at være en militær forsvarspagt.

NATO’s forsøg på at finde nye opgaver,

f.eks. i kampen mod terrorismen, viser

kun, hvor desperat man er.«

Man kommer ikke uden om EU som den

kommende realitet. Indtil videre står

Danmark uden for døren eller deltager som

observatør, når de øvrige EU-lande diskuterer

deres visioner og ønsker for fremtiden.

Det kan ikke være anderledes, så længe vi

har vores EU-forbehold på dette område.

Men det koster indflydelse, og hvis man er

tilhænger af at skyde sig selv i foden, er

dette ikke en dårlig måde at gøre det på.

Men på længere sigt er det uholdbart. Nu

er vi ikke helt udenfor i Europa, Danmark

deltager faktisk på forsvarsmaterielsamarbejdsområdet.

Det skyldes det forhold, at

den ellers hensygnende Vesteuropæiske

Union (WEU) stadig har en lille overlevende

kerne tilbage i form af WEAG (Western

European Armaments Group), hvor man

drøfter muligheder for koordinering af

materielanskaffelser, forsvarsforskning

og procedurer.

Den filosofiske baggrund

Danmark er på fuld fart på vej ind i vidensamfundet.

Jf. den amerikanske filosof

Tofflers teori er det så den tredje bølge i

samfundsudviklingen, vi nu er ved at gennemløbe.

Den første var overgangen fra et

jæger- og samlersamfund til agerbruget,

som startede for 10.000 år siden. Det medførte

betydelige ændringer og gav muligheden

for at brødføde en meget større

befolkning.

Den anden bølge var overgangen fra

agerbruget til industrisamfundet, som

begyndte for 300 år siden. Også denne

bølge medførte en større udvikling, herunder

opbygning af regelsamfund og, ikke

mindst, etablering af en lang række institutioner

som tjener til at opretholde staten,

som f.eks.. politi og Forsvar. Også måden af

føre krig på fik helt nye perspektiver, i starten

hjulpet på vej med værnepligten og

snart efter automatvåben. Der fulgte en

lang række teknologisk betingede våbensystemer

og platforme, herunder radar og

kampvogne. Det ultimative våben, kernevåbnet,

kan måske ses som en afslutning

på denne epoke?

Den tredje bølge er så overgangen til

vidensamfundet. Toffler sætter starttids-

Med tanke på de usikre atomkraftværker i Rusland og de tidligere Sovjetrepublikker kan radioaktivt materiale let slippe ud fra værkerne

– enten ved et uheld eller bevidst. Billedet viser arbejdet med at bekæmpe det radioaktive udslip fra Tjernobyl-værket i 1986.


punktet for halvtreds år siden i USA, hvor

antallet af funktionærer for første gang

oversteg antallet af arbejdere i industrien.

Vidensamfundet medfører igen helt nye

betingelser for såvel samfundet som måden

at føre krig på. Det er karakteristisk, at

regler i vidensamfundet bliver tilpasset og

til dels afviklet, de stive strukturer opblødes,

og institutionerne føler sig under pres.

Det afgørende er, at det ikke er så vigtigt at

råde over råstoffer og forarbejdningsanlæg.

Det afgørende bliver at beherske viden om,

hvad forbrugerne vil ønske i den kommende

tid, og hvordan dette kan fremstilles billigst

muligt i den krævede kvalitet.

Tilsvarende bliver krige afgjort af parternes

evne til at nyttiggøre viden mere end af

evnen til at fremstille eller eje traditionelle

forsvarsmaterielsystemer. USA har naturligvis

navngivet dette, først kaldte man det

Revolution in Military Affairs (RMA), så

Network Centric Warfare (NCW), og på det

seneste taler den amerikanske forsvarsminister

om Transforming the Military.

Den teknologiske udvikling

Ifølge Toffler fører ethvert samfund krig så

godt, det kan, eller med andre ord i overensstemmelse

med det udviklingstrin, det

er kommet til. Det betyder, at vi fremover

må forvente, at krige føres på baggrund af

vores udvikling mod et vidensamfund,

eller med andre ord som NCW. I den forbindelse

er det af interesse at bemærke, at

den teknologiske revolution medfører, at

en række teknologier bliver billigere og

bedre år for år: Elektronik, kommunikation,

computere og software, Internet, web,

mobil datakommunikation, nye materialer

– herunder MEMS (Micro Elektroniske

Mekaniske Systemer), som muliggør nye,

mindre og billigere maskiner. Hertil kommer

en betydelig udvikling i materialeteknologien

og – af særlig betydning for

Forsvaret – udvikling af nye energetiske

materialer. Man kan således teoretisk forestille

sig et sprængstof, som er mere end 10

gange så kraftigt som TNT. Det er ikke

alene det rene dynamit, det er meget mere,

og det kan betyde endnu en udviklingsbølge

i forsvarsverdenen, hvis f.eks. missilhoveder,

(sø)miner eller hulladninger kan

gøres mere effektive. Det vil i sig selv gøre

våben mere virkningsfulde og medføre

betydelige problemer med at gennemføre

modforholdsregler. Det er f.eks. meget

svært allerede i dag af finde søminer. Hvis

de kan gøres en størrelsesorden mindre,

bliver det nærmest helt umuligt at finde

dem på alt andet end meget ensartede

havbunde.

Et andet forhold af betydning er det

eksisterende teknologi-gab mellem USA og

Europa. Det er allerede meget stort, og det

er stadigt voksende. Nu er forsvarsteknologi

ikke en by i Rusland (ikke mere). Det er

en helt almen konsekvens af samfundets

generelle udvikling. Der har været perioder,

hvor nationer har investeret i den

teknologiske udvikling gennem deres forsvarsbudget.

Den tid er stort set ovre i

Europa, men ikke i USA, hvor programmet

DARPA (Defence Advanced Research

Programme Agency) stadig formidler

meget store beløb. Men i den mere civile

sammenhæng, som er af stor betydning

også for Forsvaret, er det mere samfundets

generelle udvikling, som er af betydning,

og her er EU endnu ikke meget bagud.

Forskellen på USA og Europa er ikke alene

den militære teknologi, man råder over.

Det er også det omfang og den måde, man

har implementeret den på i sammenhæng

med de respektive militære styrkestrukturer.

Det er en kendsgerning, at de europæiske

lande tilsammen anvender ca. 60 pct.

af de midler på forsvar, som USA gør. Det er

desværre også sådan, at de europæiske

lande på en række væsentlige områder kun

har 10 pct. af den militære kapacitet, som

USA har. Det betyder, at de europæiske

skatteborgere betaler for noget, de ikke får.

Det er næppe holdbart på længere sigt. Der

er en alt for stor tendens i mange europæiske

lande til, at forsvarsbudgettet til dels

betragtes som en social foranstaltning.

Sagen er, at vi har for mange soldater, en

utilpasset støttestruktur og for meget unødvendigt

forsvarsmateriel, som vi reelt ikke

har noget at bruge til, og som vi heller

aldrig får brug for. Men det er politisk upopulært

at fyre personel, nedlægge kaserner

og afskaffe dyrt anskaffede våbensystemer.

Mon vi nogensinde får mod til at gennemføre

de relevante omstruktureringer?

Den sikkerhedspolitiske situation

EU har vedtaget de såkaldte Helsinki

Headline Goals. Det betyder, at EU fra

næste år ønsker at være i stand til at lede en

militær kriseindsats med op til 60.000

tropper, som skal kunne sendes op til 4.000

25

km. væk i løbet af 60 dage medbringende

de nødvendige forsyninger, hvor de skal

kunne opretholdes i mindst et år. Det er jo

noget af en udfordring, især for et Europa,

som ikke har tradition for at opbygge og

vedligeholde evnen til at sende større militære

styrker på missioner langt fra hjemlandet.

Det var der ikke brug for under den

kolde krig. Nu er der ikke brug for andet, og

det medfører behov for en total omkalfatring

af landenes forsvar. Selvom det ikke

er let, er de fleste begyndt. Men der er lang

vej igen. Af større mangler i en europæisk

sammenhæng kan nævnes manglende

mobilitet, manglende logistisk støttestruktur,

strategisk mobilitet (skibe og fly), overfladefartøjer

inkl. hangarskibe, ubåde,

langtrækkende præcisionsstyrede våben,

elektronisk krigsførelse, bekæmpelse af

luftforsvar, ballistiske og cruisemissiler,

lufttankning og sidst, men ikke mindst,

C4ISR (command, control, communication,

computers, intelligence, surveillance

and reconnaissance).

Fremover må vi forvente, at krige

føres på baggrund af vores udvikling

mod et vidensamfund.

Ubegrænset krig

I 1999 udgav den kinesiske hær en bemærkelsesværdig

publikation. De to oberster,

Qiao Liang og Wang Xiangsui havde brugt

tre år af deres liv på at gennemtænke

verdenssituationen i et sikkerhedspolitisk

perspektiv og skrive om det. Udgangspunktet

blev: »Der er ingen regler, og der

vil måske heller ikke blive forhandlet«.

De advarer f.eks. specifikt mod Osama

Bin-Laden, de skriver, at de våben, der må

forventes anvendt, omfatter ellers fredelige

ting som fly, men også kanoner, krigsgasser,

bomber, biologiske- og kemiske kampstoffer,

såvel som computer-virus, browsere

og midler til at påvirke de finansielle markeder.

Det er karakteristisk, at de har et

meget holistisk syn på sagen, hvilket er i

god overensstemmelse med østerlandsk

tankegang. Herunder omdefinerer de

begrebet krig fra at være »brug af væbnede

styrker til at tvinge en fjende til at underkaste

sig ens vilje« til at være »anvendelsen

f fortsættes


26

TEMA DE NYE TRUSLER

af alle metoder, væbnede som ubevæbnede

og dødelige som ikke-dødelige, til at overbevise

fjenden om det hensigtsmæssige i at

acceptere ens interesser«. Hertil føjer de en

bemærkning om, at fra nu af har soldater

ikke monopol på krigen. Selvom Kina

måske ikke selv har til hensigt at følge disse

tanker, da landet opfatter sig og har aspirationer

som en egentlig stormagt, må man

vel sige, at budskabet har været hørt. Og

man må påregne, at aktører, som ikke har

kræfter og mider til at stille sig op overfor

USA, vil være ivrige læsere og – desværre –

måske også lærenemme. Med andre ord er

asymmetrisk krig kommet for at blive.

Truslerne

Det er karakteristisk, at tidsperspektivet

for en indsats kan blive såvel kortere som

længere. Kortere hvis det drejer sig om terror,

og længere hvis det gælder en større

indsats langt fra hjemmet. Hvor Forsvaret

tidligere opererede med en reaktionstid på

under 48 timer, er perspektivet nu 60 dage

for en indsats f.eks. i EU-regi, når den tid

kommer. Men hvis terrorister slår til, har

man langt under 48 timer til at reagere,

hvis man ønsker at tage sagen i opløbet.

De mest bekymrende situationer vil opstå,

hvis samfundet bliver udsat for angreb

med såkaldte masseødelæggelsesvåben.

Biologiske våben, kemiske våben, kernevåben

og radiologiske våben er en realitet,

som vi ikke kan se bort fra. Man kan lade

som om, de ikke eksisterer, strudsetaktikken

med at gemme hovedet i busken er

ikke ukendt. Men hvis man vil være

ansvarlig, er man nødt til at forholde sig til,

hvad man vil gøre, hvis man bliver angrebet

med sådanne midler.

På mange måder er biologiske våben det

mest skræmmende, vi står over for. Et af de

største problemer i den forbindelse er, at vi

ikke råder over relevante sensorer, og dem

vi har, er dyre og besværlige at anvende, og

vi har alt for få til at gennemføre en systematisk

overvågning. Konsekvensen kunne

f.eks. være, at et par fanatiske personer

skaffer sig adgang til og smitter sig med en

dødelig virus og derefter tager et langdistancefly.

Så er det næsten helt sikkert, at

samtlige ombordværende bliver smittede.

De vil hver især bringe smitten videre i de

måske 14 dage, der går, før de får symptomer.

Inden der bliver slået alarm kan

adskillige tusinder være smittede og mange

vil dø. Meget ville se anderledes ud, hvis vi

rådede over følsomme, billige sensorer,

som kunne installeres relevante steder, herunder

i offentlige transportmidler og andre

steder, hvor mange mennesker mødes.

Derfor er det også vigtigt, at Forsvaret støtter

arbejdet med at få fremstillet et netværk

af sådanne sensorer.

Biologiske våben, kemiske våben,

kernevåben og radiologiske våben

er en realitet, som vi ikke kan se

bort fra.

Ekstreme terrorvåben

Krigsgasser er et andet kendt masseødelæggelsesvåben.

Dette våben har allerede

været anvendt af Aoum-sekten i metroen i

Tokyo, hvor sarin blev anvendt med dødelige

følger. Al-Qa’ida planlagde angiveligt

et tilsvarende angreb mod

Europaparlamentet i starten af 2001, men

angrebet blev forpurret af politiet i

Tyskland (en anden kilde hævder, at der

var planlagt et traditionelt angreb med

sprængstoffer). I forhold til biologiske

våben er det væsentligt lettere at detektere

krigsgasser, her har man faktisk en række

ret billige muligheder, men de anvendes

ikke løbende i det daglige. Skulle der

komme et angreb, vil det dog blive erkendt

ret hurtigt, da virkningen ikke først kommer

dage eller uger efter, man bliver ramt.

Der er to former for radioaktiv terrorisme.

Det mest spektakulære vil være udløsning

af en fissionsbombe i en storby. Den

behøver ikke at ankomme i spidsen af et

interkontinentalt missil, en lastbil eller en

skibscontainer kan fint anvendes som

transportmiddel. Det ser ud til, at det

netop er denne mulighed, USA er bekymret

for i denne tid. Men selvom der ikke

forekommer en kerneproces, kan følgerne

blive meget alvorlige. Hvis terrorister får

adgang til f.eks. radiologiske våben, kan

følgerne blive helt uoverskuelige. Dette er

en meget reel mulighed, Irak har i øvrigt

allerede testet sådanne våben. Idéen er, at

man ved at detonere et traditionelt

sprængstof får spredt radioaktivt materiale.

Problemet er, at radiologisk materiale

opbevares flere tusinde steder i såvel USA

som Europa. Og selvom et radiologisk

angreb måske ikke vil medføre et stort

antal døde, kan følgerne blive næsten

ubærlige for et samfund. Selv de mindre

radioaktive stoffer kan forurene flere hundrede

kvadratmeter. Og skulle nogen

detonere en af de stænger med kobolt, som

anvendes til at irradiere fødevarer med, vil

et område på tusind kvadratkilometer blive

forurenet.

Ud over de mere ekstreme terrormuligheder,

som er beskrevet ovenfor, oplever

alle samfund terrorisme baseret på mere

traditionel teknologi som håndvåben og

sprængstof. Gidseltagning, selvmordsbomber

og andre voldelige aktioner er ikke

længere ukendte eller utænkelige hændelser.

Alle samfund må overveje, hvordan

man vil imødegå den slags begivenheder,

hvis de bliver stillet overfor sådanne situationer.

Behov for grundlæggende

beredskab

Computerviras er en helt anden boldgade.

Og de er her, de koster allerede i dag samfundet

milliardbeløb, og vi har kun i ringe

grad formået at forholde os til problemet.

Der er gode muligheder for at sikre sig,

men disse bliver i vidt omfang forsømt.

Det gælder såvel for offentlige forvaltninger

som private firmaer. Interessen kommer

desværre først, når man for alvor er blevet

angrebet. Og så er det for sent.

I befolkningen er der generelt en større

utryghed ved de mere dagligdags udfordringer

som organiseret kriminalitet (herunder

rockere), økonomisk ustabilitet og

uautoriseret immigration. Det er jo meget

forståeligt, da det er problemer, som vi har

set, og som vi med stor sandsynlighed vil

komme til at se igen. Og det er alvorlige

problemer, som, hvis de ikke bliver løst,

kan medføre gennemgribende omlægninger

af, hvad mange opfatter som grundlæggende

ordninger i samfundet. Så også her

kræves der en indsats

Men det betyder ikke, at det bliver af

mindre betydning af have gennemtænkt,

hvad man vil gøre, hvis man bliver udsat

for masseødelæggelsesvåben. Tværtimod er

det af største betydning at have forberedt et

grundlæggende beredskab, som dels kan

overvåge situationen og dels kan indsættes

uden unødig forsinkelse, hvis det værste

skulle ske.


Islamisternes globale terrorisme

Ovenfor er der givet en oversigt over, hvad

vi står overfor. Men hvem står vi overfor?

Det forholder sig i dag således, at der godt

nok findes en række lokale eller regionale

terrororganisationer, som har været kendt i

mange år, og som ofte har dybe rødder i de

pågældende lokalsamfund. Men sådanne

organisationer opererer ikke udenfor deres

naturlige interesseområde, og de har ingen

relation til Danmark. I øjeblikket eksisterer

der kun én form for global terrorisme, som

også kan berøre os, nemlig den som islamisterne

står for. Hvis vi vil bekæmpe

denne terrorisme, må vi forstå den, og det

er derfor nødvendigt at skaffe sig et overblik

over islamistens baggrund og mange

kendetegn. Islamisme er såvel en ideologi

som en ekstremt voldelig og aggressiv

bevægelse og en antimoderne (regressiv)

politisk bevægelse, som forbindes med en

religiøs, fremmedfjendsk holdning. Hvor

islam er en årtusindgammel religion og

kultur, er islamisme en politisk-religiøs ideologi,

hvis endelig mål, koste hvad det vil,

er genskabelsen af den oprindelige

Medina-model. Der et tale om et utopia –

et Guds projekt, som eksisterede i fortiden

under Muhammeds styre i Medina. Denne

utopi er statisk og stivnet, den kan ikke kritiseres

eller diskuteres

Er alle muslimer farlige?

Efter princippet »når alle islamister er muslimer,

er alle muslimer islamister« kan man

opbygge et selvskabt fjendebillede. Det er

ikke alene dumt, det er i vid udstrækning

helt hen i vejret. Religiøse fanatikere har til

alle tider været farlige for deres omgivelser,

det gælder i øvrigt ikke kun islamister. Men

muslimer, selv de, som stadig tror på det

hensigtsmæssige og ønskelige i at oprette

27

og leve under et islamisk politisk system,

er ikke nødvendigvis alle islamister. Det er

meget vigtigere at fastslå, at Danmark er et

demokrati med en række unikke værdier.

Disse værdier ønsker mange af os at fastholde

og gerne også at dele med de mange

nye danskere, som er på vej ind i vores samfund

i disse år. Hvordan det skal gøres, og

hvilke værdier, det skal dreje sig om, fortjener

en meget nøje overvejelse.

Udvælgelsen af værdier bør ske i samråd

mellem alle berørte parter, og udbredelsen

bliver et fælles ansvar.

Let ændret og forkortet udgave af artikel i

Militært Tidsskrift af seniorrådgiver Viggo

Lemche ved Forsvarets Forskningstjeneste,

Forsvarsakademiet. Den originale artikel

med kildehenvisninger kan fås ved henvendelse

til forfatteren.


28

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5. december 2002

Problemer med indplaceringsfejl i NyLøn

HOD arbejder for en lønstrategi med decentral tillægsdannelse allerede i indeværende forligsperiode

Steen G. Martinnussen:

Den personlige indsats

kommer til at spille en

rolle for chefgruppen.

Formanden, Steen Martinussen,

indledte årets sidste hovedbestyrelsesmøde

med at orientere om følgende:

• Overgang til NyLøn for ledergruppen pr.

1. april 03. Hjemmeværnskommandoen

har udsendt skrivelse til hver enkelt officer

i Hjemmeværnet med oplysning om den

enkeltes indplacering løn- og pensionsmæssigt.

Flyvevåbnet er i gang med en

sådan udsendelse, men hvor langt man er

i hæren og søværnet vides ikke på nuværende

tidspunkt. Denne fase giver en del

problemer med indplaceringsfejl, hvor

HOD har en rådgivende funktion.

Sideløbende forhandles tillægssiden, hvor

HOD arbejder for en lønstrategi med

decentral tillægsdannelse allerede i indeværende

forligsperiode, men i første

omgang må man glæde sig over, at begyndelseslønningerne

får en væsentlig stigning.

Herefter foregik der en længere

drøftelse i hovedbestyrelsen.

• NyLøn for chefgruppen vil medføre, at

man som hovedregel overgår fra stillingsbestemte

tillæg til personlige tillæg. Der er

udarbejdet forståelsespapir mellem

Forsvarskommandoen og HOD, og vi

bevæger os derhen, hvor den personlige

Chris Sørensen:

Vent med at udsende

skrivelser om NyLøn

til officererne.

Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt

»Grupper vedr. forhandlingsområdet«

orienterede

indsats kommer til at spille en rolle for

chefgruppen.

• Overførsel til P 83-strukturen. Skønt HOD

ikke har indflydelse herpå, idet der ikke er

aftaleret på dette område, har der været

afholdt møder med

Forsvarskommandoen, som har resulteret

i, at HOD er kommet med forslag til overførsel.

Den enkelte, der er utilfreds med

sin indplacering, opfordres til at indklage

Forsvarskommandoens afgørelse til

Forsvarsministeriet, og HOD vil derpå yde

den enkelte konsultativ bistand.

• Værnepligtsrådet holder møde med personelorganisationerne

16. december 02.

• CS-kongres fremsatte påstand om, at der

er for mange officerer, hvilket medførte, at

HOD udtalte sin uenighed heri til pressen.

• Fridøgnsaftalen er p.gr.a. sygdom i

Forsvarsministeriet blevet forsinket.

1) Aftaler med Forsvarskommandoen:

• Højere aflønning under gennemgang af

OGU på 2.500 kr. /mdl. til kadet ved HO

• Højere aflønning under gennemgang af

OGU på hhv. 700 kr., 600 kr. og 1.000 kr.

/mdl. til tre kadetter ved SOS

2) Aftaler med

Hjemmeværnskommandoen:

• Aftale om éngangsvederlag på 6.000 kr.

(APR 01) til samtlige (57) premierløjtnanter

• Aftale om forhøjelse af nuværende ikkepensionsgivende

tillæg til 17.200 kr. (OKT

97) til distriktschefer. Samtidig gøres tillægget

kapitalpensionsgivende med 16,6 %

Samtidig orientering om NyLøn i søværnet

formanden, Steen Martinussen, kort fra

møde 21. november 02 i STY/PERS

(Styringsgruppen vedr. personelforhold).

Næstformand Chris Sørensen orienterede

fra møde 4. december 02 i KOG/PERS SVN

(Koordineringsgruppen vedr. personelforhold

i søværnet), hvor det bl.a. blev oplyst,

at man p.gr.a. mangel på kaptajnløjtnanter,

vil lave et ekstra VUT I-hold på 16 elever i

2003. Det påregnes at gøre tilsvarende i

3) Aftale med Miljøministeriet:

• Nyoprettelse af stilling i Kort- og

Matrikelstyrelsen som chefkonsulent for

søkort i LR 36

Sekretariatet

Fra sekretariatet indledte Stig Førsting med

at orientere om status i lokallønsforhandlingerne

efter møde med

Forsvarskommandoen 16. november 02,

hvor det blev besluttet i lighed med sidste år

at delegere lokallønnen til niveau II.

Sagsbehandler for FTK, FMK, SOK, SMK,

GLK, FRK, HQNE, CAOC1, FE og HJV er Stig

Førsting

Sagsbehandler for HOK, HMAK, FAK og

FSU er Jesper Hansen.

F.s.v.a. FKO, SMK, GLK, FRK, FSU og FAK

indgås aftalerne med lokalafdelingsformanden.

Forhandlingerne skal være afsluttet

senest 31. marts 2003.

Det er endnu ikke for sent at komme med

input til aftaleforhandlingerne.

Under dagsordenpunktet »Øvrige sager«

var der enighed om at udpege Willy B.

Hansen som HOD’s repræsentant i til

UKOM (FKO/HSU Underudvalg vedr.

Kompetenceudvikling). Jan Brinck blev

udpeget som suppleant.

Under punktet »Ansøgning om særligt

legat« orienterede sekretariatschef Allan

Anholm om en ansøgning fra en pensionist

om tildeling af særligt legat, og der var enighed

om at tildele ansøgeren en legatportion

på 5.000 kr.

mj/hl

både 2004 og 2005, således at der kan blive

uddannet flere kaptajnløjtnanter.

Søværnets Operative Kommandos udsendelse

af skrivelse til hver enkelt officer i

forb.m. overgang til NyLøn kan ikke være

tilendebragt inden udgangen af indeværende

år, og HOD anmodede derfor om at

vente med udsendelsen til det nye år, således

at udsendelsen foregår samtidigt til alle.

mj/hl


Arbejdstidsregistrering iværksættes i 2003

Der er indkommet 120 forslag til Forsvarschefens mærkesag: »Afskaf selvskabte plager«

Alan B. Richter:

Sygefraværspolitikken

blev drøftet i Underudvalget

vedr. Forsvarets

Personelpolitik.

Til dagsordenpunktet »Udvalg vedr. samarbejdsområdet,

Udvalg under FKO/HSU«

orienterede Steen Martinussen fra møde 29.

november 02 i UVØ (Udvalg vedr. økonomi),

som foregik i HOD. Her blev der givet

en gennemgang af Forsvarets økonomiske

situation, der er temmelig dramatisk, hvilket

– efter HOD’s opfattelse – uden tvivl vil

medføre enten alvorlige aktivitetsbegrænsninger

eller reduktioner i personelstyrken i

2003.

Næstformand/hæren, Alan B. Richter,

orienterede fra møde 29. november 02 i

UPERPOL (Underudvalget vedr. Forsvarets

Personelpolitik), som også foregik i HOD,

hvor Forsvarskommandoen ønsker at tilføje

punkter til enkelte afsnit, bl.a. omkring vaccinationspolitik

og idræts-/sundhedsafsnittet

- særligt vedr. honorering af fysiske krav.

Derudover blev bl.a. sygefraværspolitik

Torben Vahr Nielsen orienterede fra

møde 20. november 02 i Forsvarets

Uniformsudvalg, hvor følgende emner

var på dagsordenen:

• Overgangsordning for tidligere selvbeklædere.

Sagen er endnu ikke færdigbehandlet

i Forsvarskommandoen

• Forsvarskommandoen har ved Danmarks

Statistik undersøgt, hvor mange dage med

tropisk klima, der har været inden for de

drøftet, herunder at langtidsfravær ofte

har baggrund i dårligt arbejdsmiljø.

Fra UFRO (Underudvalg vedr. Forsvarets

Rådgivning om Omstilling) orienterede

Søren Nørgaard fra møde 3. december 02,

hvor der bl.a. blev oplyst/orienteret om følgende:

• PS-kontorernes indsats forventes koncentreret

om Værløse, Farum og Vandel

• Personeltilpasningerne i flyvevåbnet foregår

planmæssigt

• Status i omstillingsprojekter

• UFRO’s fremtidige virke – kommissorium

for UKOM.

Natsensor-udstyr til F 16

Fra USAM (Underudvalg vedr. samarbejdsordning)

orienterede Jan Brinck fra møde

12. november 02, hvor de nye retningslinier

for SU-aftalen blev godkendt.

Søren Nørgaard orienterede fra møde11.

november 02 i UVA (Underudvalg vedr.

arbejdsmiljø), hvor der bl.a. blev

oplyst/orienteret om følgende:

• Status vedr. elektronisk patientjournal –

tandlægedelen

• Status vedr. radarstråling

• Status: Rapportarbejdet i Følgegruppe

seneste 10 år. Antallet kan ikke berettige,

at der anskaffes sommeruniform til brug

i Danmark

• Status i implementering af nationalitetsmærke:

Alt personel, der skal til udlandet,

skal have dannebrogsflag påsyet, og

fabrikken sørger for påsyning af mærket

ved fremtidige leverancer

• På forespørgsel blev det oplyst, at der ikke

er ændret i bestemmelserne for påklædning

i for.m. audiens hos HM Dronningen

• Der var forslag om folder vedr. »Gradstegn

og Mærker«, hvortil HOD bemærkede, at

midlerne hellere måtte anvendes til uniformer

til soldater end til foldere

• Pr. 1. januar 03 indføres »læderunderlag«

til tjenestestedsmærker, og fra samme

dato overtager Hærens Materielkommando

beklædningsudsalget. Søværnets

vedr. RADAR-stråling m.v. Endvidere

orienterede Søren Nørgaard fra møde 27.

november 02 i URT (Underudvalg vedr.

rationalisering og teknologi), hvor der

bl.a. blev oplyst/orienteret om følgende:

• Der er ikke fremsendt nye rationaliseringsforslag

siden sidste møde

• Forsvarschefen præmierede tre rationaliseringsforslag

26. november 02

• Der er indkommet 120 forslag til

Forsvarschefens mærkesag: »Afskaf selvskabte

plager«, hvoraf hovedparten relaterer

sig til niveau III

• Informatikområdet går stort set efter planen

• På materielområdet forventes der underskrevet

kontrakt om levering af 22 HJUL

PMV i 2004. Desuden forventes der

anskaffet seks stk. inspektionskuttere MK I

og 6 stk. MK II til erstatning for ældre kuttere,

ligesom sidste del af natsensor-udstyret

til F 16 forventes anskaffet

• DeMap: Nøgletalsproces er opdateret og

videresendt til PLA for videre aktion, og

arbejdstidsregistrering forventes iværksat

som pilotprojekt i 2003.

mj/hl

Personel i udlandet skal bære dannebrogsflag på ærmet

Torben Vahr Nielsen:

Efterlyste kommende

møder i søværnets og

hærens uniformsudvalg.

Operative Kommando indfører MPafmærkning

til kampuniform, og

Flyvematerielkommandoen indfører

elektronisk uniformsreglement.

Derudover indføres M/72 let

• På HOD’s forespørgsel blev det oplyst, at

søværnet’s uniformsudvalg holder møde i

januar, og Hærens Operative Kommando

vil undersøge, hvornår næste møde i

hæren’s Uniformsudvalg holdes.

Fra Hjemmeværnets uniformsudvalg

(HJVUU) oplyste Henrik Dyhr, at nogle få

kolleger ikke er blevet omfattet af den nye

uniformsaftale, hvorfor aftalen formentlig

må laves om.

mj/hl

f fortsættes

29


30

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5. december 2002

HOD er kommet på FIIN

HOD’s kommunikationspolitik og sekretariatets IT-brug på hovedbestyrelsens dagsorden

Henning Lahrmann:

Lokalafdelingshåndbogen

udgives på både

Ekstranettet og CD-ROM

Under dagsordenpunktet »Orientering:

Danske Officerer/HOD NEWS/NetMagasinet«

gav Henning Lahrmann en status

vedrørende HOD’s opkobling til FIIN,

Intranet og Ekstranet:

– Etablering af HOD-FIIN: Fra uge 50 vil

Informatikstaben levere og opsætte udstyret

til de syv arbejdsstationer, hvorefter div.

alarm- og adgangssystemer opsættes i serverrummet

i kælderen. I begyndelsen af

januar etableres FIIN-forbindelsen, og

HOD FIIN forventes at være i drift umiddelbart

efter.

Sekretariatets Intranet: I for.m. etablering

af Intranettet skal der oprettes mapper

på HOD's server for respektive sagsområder

og emner. Intranettet skal også på længere

sigt kunne bruges som kommunikations-

Hovedbestyrelsesmedlemmer ønsker debat om politikker

Stig Førsting:

Fortsat drøftelse i

AGFNYS om betalt

hjemrejse nr. to.

Stig Førsting orienterede fra møde 29.

november 02 i AGFNYS (Arbejdsgruppe

vedr. FN-ydelser m.v. for danske styrker

m.fl. i udlandet):

Hærens Operative Kommando ønskede

en drøftelse vedr. finansiering af hjemrejse

nr. to for udstationerede, således at alle kan

få to hjemrejser betalt under en seks måneders

udstationering.

Årsagen er, at det pt. kun er muligt at få

rejse nr. to betalt, såfremt man af tjenstlige

middel mellem ledelse og medarbejdere i

sekretariatet. De første elementer forventes

taget i brug i løbet af december.

Ekstranet for FU- og hovedbestyrelsesmedlemmer

m.fl.: Når sekretariatets

Intranet er etableret, vil Ekstranettet, der

opbygges som en webbaseret hjemmeside

på HOD’s egen server, blive etableret. Her

vil en række sekretariatsmedarbejdere, FUog

hovedbestyrelsesmedlemmer (og senere

FM/LKA) – fra deres hjemme-PC – få

adgang til de informationer, der kommer

til at ligge her via en VPN-løsning.

Opbygningen af Ekstranettet forventes at

være klar til ibrugtagning ultimo januar.

LKA-håndbogen: Når input fra PUudvalget

om ændringer til håndbogen er

modtaget, fortsætter arbejdet med at konvertere

den til en web-udgave, som forventes

klar ca. 1. april 03. Den vil både komme

til at ligge på Ekstranettet og i en CDROMudgave,

som udsendes til LKA.

Temadrøftelse

om vedtægtsændringer

Under »Drøftelse af sager udsendt til

grunde ikke kan være væk i længere tid.

Drøftelsen fortsætter på næste møde den

19. marts 2003

Fra »Tænketank Fastholdelse« orienterede

Christian Busch fra møde 2. december

02, hvor det blev besluttet at udvide tænketanken

med – helst – en premierløjtnant fra

hvert værn eller evt. en yngre kaptajn. Der

vil komme en rapport vedr. mentor-ordningen,

som nu har kørt et stykke tid.

Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt

»Eventuelt« oplyste HOD's formand,

at det var nødvendigt at flytte

hovedbestyrelsesmødet 6. maj 03. Der var

enighed om at flytte mødet til 13. maj 03

med efterfølgende temadrøftelse om vedtægtsændringer.

Formanden fordelte oversigten over eden

kommende periodes lokalafdelingsmøder.

hovedbestyrelsen« kom der forslag om

ændring af HOD-kalenderen, således at

den udvides med tre måneder i begge

ender. Ellers intet.

Til punktet »Interne udvalg« orienterede

Jan Brinck fra møde 3. december 02 i PUudvalg

(Personel- og uddannelsespolitisk

udvalg), hvor HOD’s kommunikationspolitik

var på dagordenen.

Formanden for Ø-udvalg (Økonomiudvalg),

Lars Mikkelsen, oplyste, at der bliver

en kontingentregulering på 2 kr./mdl.

pr. 1. januar 03

Steen Martinussen oplyste, at næste

møde i AG/REORG2004 (Arbejdsgruppe til

revision af organisationens vedtægter)

holdes 5. marts 03.

Det blev besluttet at holde temadrøftelse

om vedtægtsændringer efter hovedbestyrelsesmødet

i maj 03, og der var enighed

om, at der til denne temadrøftelse skal

foreligge færdigt udkast til nye vedtægter.

mj/hl

Formanden orienterede om, at brug af

Forsvarets etablissementer til medlemsmøder

o.l. fortsat kan ske uden betaling.

Søren Nørgaard orienterede kort fra AC’s

temamøde om stress.

Torben Vahr Nielsen savnede tid til at

diskutere politikker ved hovedbestyrelsesmøderne.

Formanden opfordrede til at

begrænse referater af møder mv. og i større

udstrækning at aflevere talesedler til sekretæren.

Dermed kan en større del af hovedbestyrelsesmøderne

bruges til at drøfte politikker

o.l.

Thomas Vestergaard anmodede om, at

hovedbestyrelsesmødernes struktur kommer

til at åbne mulighed for flere politiske

drøftelser.

mj/hl


Første møde i flyvevåbnets Underudvalg vedr. lønudvalg

Bjarne Terkelsen:

Opgaven med lønpolitik

på niveau II er ikke let.

Fra KOG/PERS FLV (Koordineringsgruppen

vedr. personelforhold i flyvevåbnet) orienterede

næstformand/flyvevåbnet Bjarne

IN MEMORIAM

Med stor sorg har vi modtaget meddelelsen

om, at major Holger Høgsberg kort før jul

afgik ved døden i en alder af 59 år.

Holger Høgsberg blev indkaldt til flyvevåbnet

i 1960. Allerede i maj året efter

begyndte han som pilotaspirant på

Flyverskolen med pilotnavnet HØG, og i

januar 1962 blev han sendt til Canada for

at uddanne sig til jagerpilot. Hjemme igen

kom HØG i august, 1963 til træningsflighten

i Aalborg, og blev et halvt år senere

overført til Eskadrille 723, hvor han fløj

F-86D Sabre.

I en periode på halvandet år var han

tilknyttet Eskadrille 728 i Skrydstrup, men

i januar 1966 returnerede han til Flyvestation

Aalborg, hvor han blev omskolet til

F-104 Starfighter.

Fra september 1974 fungerede Holger

Høgsberg som næstkommanderende for

Eskadrille 726, indtil han i maj 1978 tog

imod nye udfordringer i form af en uddannelse

som helikopterpilot i USA.

HØG fløj med redningshelikopterne i

Eskadrille 722 på Flyvestation Værløse fra

august 1978 og frem til april 1993. I perioden

deltog han i flere skarpe redningsaktioner

og høstede flere gange stor opmærksomhed

omkring sit arbejde.

I oktober 1992 modtog han således en

anerkendelse for særlig rådsnarhed og

fremragende luftmandskab af chefen for

Flyvertaktisk Kommando. Anerkendelsen

faldt efter en redningsaktion, hvor HØG

Terkelsen fra 1. møde den 29. november

02 i Underudvalg vedr. lønudvalg.

Opgaven er at præsentere et forslag til

lønpolitik på niveau II. En ikke helt let

opgave, når der tages i betragtning, at der

er udarbejdet lønpolitikker ved hver underliggende

niveau III-myndighed. Et udkast

udarbejdes af et mindre antal af underudvalgets

medlemmer mhp. færdigbehandling

og godkendelse i det samlede udvalg

primo 2003.

som fartøjschef gennemførte missionen

trods mørke, kraftig vind og høj sø.

Derudover modtog han i 1989 hæderstegn

for god tjeneste i flyvevåbnet.

HØG var pilot med liv og sjæl. Derfor var

det med en vis skepsis, han i april 1993

satte sig bag et skrivebord i Flyvertaktisk

Kommando som sagsbehandler inden for

helikopter- og transportflyområdet.

I de første år kæmpede han bravt for at

få lov at beholde sin status som pilot, men

med tiden fik han stadig mere smag for

skrivebordsarbejdet, hvor han udviklede et

særdeles velfungerende og vidtstrakt netværk

af ressourcepersoner i alle tre værn.

HØG evnede på en forbilledlig måde at

anvende sit netværk, hvilket bidrog meget

konstruktivt til varetagelsen af det brede

sagsområde.

Gud, konge og fædreland har altid haft

en central plads i HØG liv, hvilket bl.a.

udmøntede sig i, at han altid troede på det

bedste i folk. I kraft af sit positive og glade

væsen samarbejdede HØG’s såvel internt

som eksternt godt til alle sider. Kolleger

m.v., der har været lidt hængt op eller blot

har haft behov for et godt råd, er aldrig

gået forgæves – han var altid villig til at

give en hjælpende hånd.

HØG var lidt af en arbejdsnarkoman i

ordets bedste betydning. Han blev ofte så

grebet af de aktuelle sager, at han nærmest

glemte alt omkring sig og/eller fortsatte

arbejdet i hjemmet til langt ud på natten.

31

Bjarne Terkelsen orienterede tillige fra

møde i KOG/PERS FLV underudvalg vedr.

personelpolitik 14. og 15. november 02,

hvor en række emner, der med fordel kan

indgå i flyvevåbnets supplement til

Forsvarskommandoens personelpolitik,

blev identificeret. Et samlet udkast til supplement

forventes færdigt primo 2003.

mj/hl

Han har udover sit store engagement i

arbejdsopgaverne tillige været kendetegnet

ved en stor ansvarsbevidsthed og loyalitet.

I HØG tid i Systemsektionen ved FTK har

han bl.a. som nøgleperson været involveret

i en række store anskaffelsesprojekter, herunder

anskaffelse af nye Inspektionsfly

(Challenger 604), anskaffelse af nye transportfly

(C-130J-30) og anskaffelse af nye

helikoptere (EH101).

Også i privatlivet nød HØG at have en

finger med i spillet om magten. Talrige

gange tog han kampen op med myndigheder

eller virksomheder, hvis han følte sig

uretfærdigt behandlet – og talrige er de

gange, hvor han takket være sin vedholdenhed

vandt slaget til sidst. Senest vandt

han en kompliceret byggesag blot tre uger

før sin død.

Lokalpolitisk var HØG engageret ved Det

Konservative Folkeparti, som han repræsenterede

i Aalborg Byråd 1990-95.

HØG nød stor anerkendelse blandt sine kolleger

i Flyvevåbnet – ikke kun for sin faglige

dygtighed og sit glødende engagement,

men også for sin altid venlige og imødekommende

facon. Vores dybeste medfølelse

samler sig om de tre voksne døtre Iben,

Jane og Kate.

Æret være Holgers minde.

Lokalafdeling FTK

O.S. Nielsen, formand


Adresseændringer meddeles til

det lokale postkontor eller til

HOD’s sekretariat

Udnævnelse af premierløjtnanter til Hærens Flyvetjeneste

Af redaktør Henning Lahrmann · Fotos: Mikael Hjuler

Nu er premierløjtnant Søren Nøhr Poulsen

(NØP) tilbage på sit tjenestested, Hærens

Flyvetjeneste (HFT), efter gennemgang af

OPOGU, som han gennemførte sammen

med otte kolleger fra HFT.

– Det var et positivt skoleophold, vi

havde på Hærens Officersskole. Det giver os

mulighed for at videreuddanne os i systemet.

Der var et godt kammeratskab på holdet,

og vi fik en fair behandling af skolens

faste officerer, siger NØP, som gennemgik

løjtnantskolen i Oksbøl i 1993. Herefter var

han et år på den amerikanske hærs helikopterskole

i Fort Rucher, Alabama.

Siden midten af 1994 har NØP været tilknyttet

Panserværnshelikopterkompagniet

og fløjet helikopter i Hærens Flyvetjeneste i

Vandel. Det foregår i panserværnshelikopteren

AS-550 C2 Fennec, som blev anskaffet

i 1990.

Panserværnshelikopterkompagniet er

i krigstid organiseret med tre delinger

(flights) med hver fire Fennec samt to

delinger med hver fire Hughes 500 Cayuse.

Kompagniet er direkte underlagt chefen

for Den Danske Division.

Fremtiden for kompagniet peger på nye

udfordringer i retning af internationale

opgaver. Det er allerede besluttet, at Fennec

skal udstyres med mere moderne overvågningsudstyr.

Desuden vil Fennec blive

udstyret til nødtørftig transport af såret

personel.

NØP fortæller, at OPOGU, som er et

særligt kursus for flyverløjtnanter i hæren,

varer ca. et halvt år. Hovedparten af kurset

handler om taktik, resten er information,

opdelt i flere fag.

– Det var meget tilfredsstillende at gå på

kurset, ikke mindst fordi fagene var meget

relevante for os. Vi fik en idé om, hvorfor

vi gør bestemte ting i dagligdagen. Panserværnshelikopterkompagniet

er jo med i en

struktur, hvor vi støtter udførelsen af hæroperationer,

og det skal vi fortsætte med,

når Hærens Flyvetjeneste flyttes til

Udnævnelsesceremonien foregik på

Frederiksberg Slot, hvor Hærens Officersskole

har til huse. Her ses OPOGU-holdet og gæster

i »Marskalstuen«.

Flyvestation Karup, og Flyvestation Vandel

nedlægges.

Der var udnævnelsesceremoni på

Hærens Officersskole den 13. december

2002, hvor holdet med de ni flyverløjtnanter

blev udnævnt til premierløjtnanter

efter endt gennemgang af OPOGU. Chefen

for Hærens Operative Kommando, generalmajor

Poul Kiærskou, talte til de nyudnævnte.

Premierløjtnant Søren Nøhr Poulsen

(NØP) var af skolen udpeget til at modtage

HOD-legatet af 1994, som består af et ur

med inskription og et diplom.

Premierløjtnant

Søren Nøhr Poulsen

har siden midten af

1994 fløjet i panserværnshelikopteren

AS-550 C2 Fennec.

Postbesørget blad (8245 ARC)

More magazines by this user
Similar magazines