• Konfirmander 2007 • Tanker om folkekirkens ... - Skærbæk Kirke

skaerbaekkirke.dk

• Konfirmander 2007 • Tanker om folkekirkens ... - Skærbæk Kirke

den farligste vej Folkekirken kan

komme ind på. Hvis det sker, at

præster (herunder provster og

biskopper) pludselig kan bruge

deres embede som politisk talerstol,

er al tale om at præsten er

”sognepræst” død og borte, den

lutherske kaldstanke vil dermed

være bragt til ophør. Hvis det

kommer til et brud mellem stat

og kirke, er præsten dermed i fare

for hele tiden at tale om bestemte

politiske, inden- og udenrigsmæssige

sager, når han således

skal optræde som moralsk eller

politisk overdommer i forskellige

sammenhænge. Præsten vil givetvis

– idet han/hun ikke kan skjule

sin politiske observans – komme

til at tale i nogle sognebørns

interesse, mens andre efterlades

utiltalte af det politiserede evangelium.

Man skal sjovt nok (eller vi skulle

måske sige desværre) ikke engang

lede længe eller grundigt, for at

finde eksempler på dette. I december

2005 proklamerede en gruppe

præster fra Mariager-egnen, at de

i deres juleprædikener ville tage

udgangspunkt i Lukasevangeliets

ord ”der var ikke plads til dem i

herberget” for at tale udsatte flygninge-

og indvandrergruppes sag.

Præsterne ville tale regeringens

4

ubarmhjertige, ja ligefrem ukristelige

– sådan sagde de – politik

imod. Mariager-præsterne og andre

med dem brugte deres prædikestol

– nej ikke deres men deres sognebørns

kirkes prædikestol, hvorfra

evangeliet skal forkyndes – som

en politisk talerstol. Således gentog

sammenslutningen af præster

kunststykket i julen 2006, og fik

stadig den samme omtale i pressen,

og fik således igen pustet til den ild

der er tændt op under Folkekirkens

struktur. Mange, som gerne ser

Folkekirkens løsrevet fra staten,

må have haft en dejlig jul.

Selvfølgelig er man i sin fulde ret

til at tale regeringens politik imod,

hvis der er noget der strider mod

ens opfattelse af hvad der er det

rigtige at gøre, det har enhver siddende

regering kun godt af, og det

er med til at holde et demokrati i

gang og forpligtet på at handle i

flertallets interesse. Men at bruge

sognepræsteembedet til det, er

derimod et misbrug og et brud på

den tillid, hvormed menigheden i

sin tid valgte deres sognepræst.

Et andet eksempel omhandler også

en gruppe præster (det er underligt

nok altid grupper) fra Hillerød,

som den 6. januar (Hellig tre kongers

dag) gik på gaden i Hillerød

for at demonstrere imod rege-

ringens afvisning af en gruppe

irakiske asylansøgere. Præsterne

ønskede at gøre opmærksom

den ubarmhjertighed og ukristelighed

der ligger i udlændingestyrelsens,

og dermed regeringens

afvisning af irakernes asylsager,

selvom regeringen i princippet

ikke har indflydelse på flygtningenævnets

(domstolenes) afgørelser.

Præsterne er selvfølgelig

i deres fulde ret til at protestere

mod den afgørelse, på lige fod

med alle andre der føler, at det

er en uretfærdig afgørelse, men at

gøre det i et fællesskab som præster

er at bryste sig af en bedrevidenhed.

De har med deres aktion

taget patent på evangeliet og forkyndt

det ind i en bestemt politisk

kontekst. Det er at holde folk og

præstekollegaer som gidsler i et

politisk spil, idet de øver vold på

evangeliet.

Et tredje eksempel – fra efteråret

2006 – er Københavns domprovst,

Anders Gadegaards indblanding i

kunstneren Jens Galschiøts opsætning

af en statue – I Guds navn

– foran Københavns Domkirke,

Vor Frue. Statuen forestiller en

korsfæstet gravid teenager. For

Jens Galschiøt er projektet en

kunstnerisk kommentar til de ekstreme

bibelfundamentalister som

More magazines by this user
Similar magazines