Blad 1 2012 - JAK
Blad 1 2012 - JAK
Blad 1 2012 - JAK
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
klaSSekamp i den<br />
finanSielle kapitaliSme<br />
>> AF oLe bjerg SOCIOLOG OG LEKTOR VED INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI,<br />
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL<br />
Under parolen ’Vi er de 99 %’<br />
vinder Occupy Wall Street<br />
bevægelsen i disse dage mere<br />
og mere tilslutning over hele verden.<br />
Bevægelsen har endnu ikke fundet<br />
nogen fast politisk identitet, og den<br />
er indtil videre blot holdt sammen<br />
af en fælles modstand mod de store<br />
bankers position i verdenssamfundet.<br />
Det er oplagt at se Occupy Wall Street<br />
som udtryk for en form for klassekamp,<br />
men samtidig er det vanskeligt<br />
at forstå den inden for rammerne af<br />
den traditionelle arbejderklasses kamp<br />
mod kapitalismen. Occupy Wall Street<br />
tvinger os således til at gentænke, hvad<br />
klassekamp er i den finansielle kapitalismes<br />
tidsalder. Occupy Wall Street<br />
er ikke udtryk for arbejderklassens<br />
modstand mod kapitalisterne, men<br />
derimod skyldnernes modstand mod<br />
kreditorerne.<br />
Den gamle klassekamp<br />
Når vi i dag taler om klasser og klassekamp,<br />
så tænker vi det typisk ud fra<br />
Karl Marx’s gamle analyse af samfundet<br />
som bestående af arbejdere og<br />
kapitalister. Kapitalisterne er dem, som<br />
ejer og kontrollerer produktionsmidlerne,<br />
mens arbejderne er dem, som<br />
lever af at sælge deres arbejdskraft.<br />
Ifølge Marx er der en strukturel ubalance<br />
indbygget i selve den kapitalistiske<br />
samfundsform, som gør det muligt<br />
for kapitalisterne at udbytte arbejderklassen<br />
ved at betale dem en løn, som<br />
ligger under den egentlige værdi af<br />
deres arbejde. Klassekamp er således<br />
en kamp for anstændige og retfærdige<br />
løn- og arbejdsvilkår for arbejderklassen.<br />
Den gamle marxistiske analyse er på<br />
en gang forældet og højaktuel, når vi<br />
skal forstå bevægelsen Occupy Wall<br />
10 <strong>JAK</strong> BLADET januar <strong>2012</strong><br />
Street. Identificeringen af modsætningen<br />
mellem arbejder og kapitalist<br />
som den grundlæggende konfliktlinje i<br />
samfundet er jo oprindeligt formuleret<br />
i 1800-tallets industrielle kapitalisme.<br />
Selvom vi stadigvæk lever i et kapitalistisk<br />
samfund, så er det imidlertid<br />
problematisk at begribe dette samfund<br />
som industriel kapitalisme. Analysen<br />
har ganske vist stadigvæk en vis berettigelse<br />
i de dele af verden, hvortil den<br />
industrielle produktion i løbet af de<br />
seneste 3-4 årtier er blevet udflyttet,<br />
men den synes ikke rigtigt at fange de<br />
problemer, som befolkningerne i den<br />
vestlige verden står overfor i dag. Den<br />
traditionelle danske arbejders mest<br />
presserende problem i dag er ikke, at<br />
han bliver udbyttet af sin arbejdsgiver.<br />
Det er i stedet, at hans arbejdsgiver har<br />
fundet en kineser, en koreaner eller en<br />
inder, som arbejdsgiveren kan udbytte<br />
i stedet for.<br />
Den traditionelle venstrefløj i Danmark<br />
og mange andre vestlige lande<br />
har i de senere år sat deres lid til, at en<br />
omstilling fra industriel kapitalisme til<br />
såkaldt post-industriel vidensøkonomi<br />
i sig selv ville kunne løse den traditio-<br />
nelle arbejderklasses problemer. Gennem<br />
massive satsninger på forskning<br />
og uddannelse kan vi angiveligt styrke<br />
vores konkurrenceevne på det globale<br />
marked og derved bevare det økonomiske<br />
fundament for velfærdsstaten. I<br />
stedet for beskidt, kedeligt og dårligt<br />
betalt arbejde i den industrielle sektor<br />
kan den traditionelle arbejderklasse –<br />
eller i det mindste deres børn – finde<br />
beskæftigelse som højt betalte, selvrealiserende<br />
vidensarbejdere. Og den del<br />
af arbejderklassen, som er blevet for<br />
gamle til denne omstilling, kan i stedet<br />
træde tilbage på efterløn. Denne vision<br />
for samfundet, som herhjemme står<br />
at læse med store bogstaver i regeringsgrundlaget<br />
for den nye socialdemokratisk<br />
ledede regering, beror på<br />
en forestilling om, at kapitalismen i sig<br />
selv vil være i stand til at løse klassemodsætningerne<br />
i samfundet. I dag<br />
synes arbejder og kapitalist forenet i en<br />
stræben efter mere vækst, og denne<br />
stræben annonceres da også fra venstre<br />
til højre hen over hele det politiske<br />
spektrum.<br />
skyldnere og kreditorer<br />
Problemet med denne forestilling er,<br />
at den ikke tager højde for en helt<br />
central del af de seneste 3-4 årtiers<br />
udvikling af verdensøkonomien. Siden<br />
1970’erne er vores samfund blevet<br />
underkastet en større og større grad af<br />
såkaldt finansialisering. Det er muligt,<br />
at der i samfundets produktionsform<br />
er sket en transformation fra industrielt,<br />
maskinelt arbejde til post-industriel<br />
vidensarbejde, men samtidig er hele<br />
pengesystemet blevet underlagt en<br />
global finanskapitalisme. Det er åbenlyst<br />
for de fleste, at telefoni, transport,<br />
energiforsyning og andre centrale dele<br />
af samfundets infrastruktur i løbet af