Blad 1 2012 - JAK
Blad 1 2012 - JAK
Blad 1 2012 - JAK
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
europaS økonomiSke kriSe og euroen<br />
>> AF uFFe MADsen<br />
Helt konkret er Europa i færd<br />
med en opsplitning mellem<br />
de økonomisk stærke og<br />
svage lande. I de aktuelle forhandlinger<br />
presser de stærke lande på for at<br />
gennemføre væsentlige opstramninger<br />
i økonomien i de svage lande. Vi har<br />
sågar set, at dette pres har bevirket<br />
regeringsændringer i et par af de<br />
svageste lande.<br />
De svageste lande har efterhånden oparbejdet<br />
en gæld, som er langt større,<br />
end de er i stand til at forrente og<br />
tilbagebetale. Mange års låneoptagelse<br />
til fi nansiering af forbedringer i<br />
infrastruktur og forbrug har skabt<br />
en uoverskuelig gældsbyrde i en<br />
række lande. Samtidig bevirker<br />
den økonomiske krise, at landene<br />
har vanskeligt ved at afsætte<br />
deres produkter, og dermed forringes<br />
muligheden for at forrente<br />
og afdrage på gælden.<br />
I de svage lande stiger arbejdsløsheden<br />
som følge af vanskelige afsætningsmuligheder,<br />
og det skaber igen<br />
manglende skattegrundlag til bl.a. at<br />
hjælpe de indbyggere, som er uden for<br />
arbejdsmarkedet. Som i enhver anden<br />
økonomi – privat eller erhverv – bliver<br />
man kvalt i for store gældsforpligtelser i<br />
forhold til indtægtsgrundlaget.<br />
Da Euroen blev grundlagt med baggrund<br />
i de økonomiske bestemmelser i<br />
ØMU’en (Den økonomiske og monetære<br />
union), var politikerne og deres<br />
rådgivere naturligvis helt opmærksomme<br />
på, at et så snævert økonomisk<br />
samarbejde kræver en ensretning af<br />
4 <strong>JAK</strong> BLADET januar <strong>2012</strong><br />
vi hører og læser om det hver dag – europa er i en dyb økonomisk krise.<br />
de ledende politikere samles jævnligt til topmøder, hvor der skal tages stilling til<br />
enkelte landes optagelse af yderligere gæld for at kunne klare de løbende forpligtelser.<br />
det overvejes hvilke stramninger, der skal pålægges de svageste lande, for at<br />
de kan komme på ret kurs igen. der tales også om, at enkelte lande skal have en<br />
sanering af gældsforpligtelserne.<br />
de enkelte landes økonomi. Der blev<br />
derfor stillet krav om en række grænseværdier,<br />
som de enkelte lande ikke<br />
måtte overskride, herunder størrelsen<br />
på den offentlige gæld og de løbende<br />
budgetunderskud.<br />
Euro-samarbejdet blev indgået i en<br />
økonomisk opgangsperiode, hvor alle<br />
var i stand til at overholde de givne<br />
grænseværdier, men siden har de<br />
fl este lande overskredet grænserne.<br />
Nedenfor gives nogle nøgletal for de<br />
svageste 5 lande i Europa. Tallene er<br />
opgjort i 2010.<br />
Land<br />
Offentlig<br />
gæld i % af<br />
BNP<br />
Offentligt<br />
budgetunderskud i<br />
% af BNP<br />
Det voldsomme budgetunderskud i<br />
Irland skyldes hovedsageligt ekstraordinære<br />
kapitaloverførsler som følge af<br />
fi nanskrisen.<br />
For at sætte tallene i perspektiv er der i<br />
ØMU’en fastsat følgende grænseværdier:<br />
• Den offentlige gæld må ikke overstige<br />
60 % af BNP<br />
• Det offentlige budgetunderskud må<br />
ikke overstige 3 % af BNP<br />
• Der er ingen grænseværdier for<br />
ledigheden, idet den tilsyneladende<br />
ikke betragtes som et fokusområde.<br />
Den meget store gæld er fi nansieret<br />
gennem salg af statsobligationer, som<br />
fortrinsvist er afsat til udenlandske investorer<br />
– herunder især pengeinstitutter.<br />
Tyskland er den helt store aftager af<br />
statsobligationer i de svage lande, fx<br />
ligger 22 % af de spanske obligationer<br />
og 19 % af de græske obligationer<br />
i Tyskland. Det skal også nævnes, at<br />
Frankrig har købt 30 % af de italienske<br />
obligationer.<br />
Gennem opkøb af udenlandske statsobligationer<br />
er de europæiske lande<br />
dybt infi ltreret i hinandens økonomi, og<br />
et økonomisk krak i ét land vil derfor<br />
smitte af på de øvrige lande. Med de<br />
meget store beholdninger, som<br />
Tyskland har af statsobligationer<br />
i de svageste lande, har det<br />
en meget stor interesse i at<br />
medvirke til en redning af deres<br />
økonomier. I de igangværende<br />
drøftelser om sanering af den<br />
græske økonomi har det været<br />
på tale at nedskrive den græske<br />
gæld med 50 %. En sådan nedskrivning<br />
vil gøre ondt på bankerne i de<br />
stærke lande, som til gengæld har krævet<br />
endnu en ”Bankpakke” for at blive<br />
kompenseret for tabet. En nedskrivning<br />
af den græske gæld er ikke specielt<br />
alarmerende, da det kun er en lille<br />
økonomi, men Italien, der har en gæld<br />
6 gange større end den græske, venter<br />
sandsynligvis i kulissen som det næste<br />
land, som har behov for en sanering af<br />
gælden, og det vil kunne mærkes i et<br />
helt andet omfang.<br />
Ledighed<br />
i pct.<br />
Grækenland 144,9 10,5 14,1<br />
Italien 118,4 4,6 8,2<br />
Irland 94,9 32,4 14,6<br />
Portugal 93,3 9,1 12,4<br />
Spanien 61,0 9,2 20,4<br />
stramme krav til de svage lande<br />
De enkelte lande i Euroen er meget<br />
forskellige, og i den nuværende<br />
lavkonjunktur bliver forskellen større