Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
i <strong>København</strong><br />
KIRKELIV
2 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Der findes en udbredt myte<br />
om, at vores kirker står som<br />
tomme kulisser beregnet på<br />
at huse den sidste rest af de<br />
københavnere, der mentalt<br />
set lever i en fjern fortid og<br />
lider af overtro og vanetænkning,<br />
og at kirkerne derfor<br />
står tomme. Denne myte har<br />
imidlertid intet på sig. Vores<br />
kirker er faktisk fyldt med<br />
mennesker i alle aldre og<br />
fra alle lag i samfundet, der<br />
her fører samtaler om Gud<br />
på myriader af forskellige<br />
måder. Der er simpelthen<br />
mere mellem himmel og<br />
jord end opkomsten af<br />
den nye is-café rundt om<br />
hjørnet. Det taler vi om. Og<br />
det gør vi i kirken.<br />
En klog kone sagde engang,<br />
at hvis kirken ikke fandtes,<br />
måtte vi opfinde den. For<br />
hvor skulle vi ellers gå hen<br />
med vores glæder og sorger,<br />
vores uro og vores længsel?<br />
Sandheden er, at netop dette<br />
er baggrunden for samspillet<br />
mellem på den ene side vores<br />
kirkebygninger og på den<br />
anden side vores menigheder.<br />
Storbyens gadebillede er<br />
fyldt med en skøn blanding<br />
af grandiose kirkespir, victorianske<br />
rædsler og moderne<br />
“kaffedraler”. <strong>Kirke</strong>rne<br />
ligger dér, hvor fortidens<br />
<strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong><br />
<strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> er udgivet af<br />
Folkekirkens Infocenter i <strong>København</strong>s<br />
Stift, Pile Alle 3, 2. sal, 2000<br />
Frederiksberg.<br />
Avisen er en særudgave af <strong>København</strong>s<br />
Stifstidende, der udkommer<br />
hver uge som en pdf-avis, der kan<br />
downloades fra vores hjemmeside,<br />
www.kirkenikobenhavn.dk.<br />
Kærlighed til kirken<br />
mennesker byggede dem, og<br />
lader sig ikke sådan flytte<br />
rundt med. Samtidig er der<br />
en vrimmel af mennesker,<br />
der dagligt myldrer ud og ind<br />
ad kirken for at “lave kirke”,<br />
lave menighed.<br />
I det københavnske kirkeliv<br />
er der åbent fra morgen til<br />
aften. Der er morgenandagter<br />
og natkirker. Der døbes,<br />
konfirmeres, giftes og<br />
begraves. Der arrangeres<br />
babysalmesang og kirkerock.<br />
Der er mandags-,<br />
tirsdags- og onsdagsmøder.<br />
Der arrangeres foredrag<br />
og bibelstudiekredse. Der<br />
mødes jøder, kristne og<br />
muslimer i frugtbar dialog<br />
omkring kvarterløft. Der<br />
mødes spejdergrupper<br />
og strikkeklubber. Der<br />
arrangeres salmemaratons,<br />
gospelkor og kirkekoncerter.<br />
Ja, og meget, meget mere.<br />
Og så må vi ikke glemme<br />
kronen på værket, de mange<br />
søndagsgudstjenester, hvor<br />
mennesker møder op for at<br />
høre Guds ord og lade sig<br />
forurolige på godt og ondt<br />
af det ellers uudsigelige,<br />
uhåndterlige og ubegribelige.<br />
Alt dette skal naturligvis<br />
organiseres, tilrettelægges<br />
og forvaltes. Dertil har vi<br />
menighedsråd, der skal<br />
Her kan interesserede læse om alt<br />
det nye, der sker i det københavnske<br />
kirkeliv.<br />
På hjemmesiden er der samtidig<br />
mulighed for at læse “Ugens<br />
fromme”, kulturtidsskriftet “Kristendom<br />
& Kultur” samt en masse<br />
bog- og filmanmeldelser. Og man<br />
kan abonere på ugens nyhedsbrev.<br />
vælges hvert fjerde år. Det<br />
er herefter menighedsrådsmedlemmernes<br />
opgave at<br />
vælge, hvilket kirkeliv der<br />
skal rummes i netop deres<br />
kirke, hvordan der skal<br />
prioriteres. Her kan det være<br />
godt at lade sig inspirere af<br />
de mange spændende ting,<br />
der arrangeres rundt om, og<br />
som man kan læse om her i<br />
avisen.<br />
Denne avis er skrevet, fordi<br />
vi har ønsket at bidrage til<br />
denne inspiration ved at<br />
fortælle bredt om bare noget<br />
af alt det meget, som hver<br />
dag finder sted inde i kirken<br />
og i dens tagdryp.<br />
Avisen udkommer så netop<br />
nu, hvor der er valg til<br />
menighedsrådene. Forhåbentlig<br />
kan den nemlig<br />
tjene til at inspirere de<br />
mange kirkegængere rundt<br />
om i storbyen, som har lyst<br />
til menighedsrådsarbejde,<br />
men ikke lige ved, hvordan<br />
man griber det an og<br />
kommer i gang. Giv den til<br />
din nabo, hvis du ønsker at<br />
engagere ham eller hende.<br />
Tilbage står kun at ønske<br />
alle god fornøjelse og et godt<br />
valg.<br />
Karen Schousboe<br />
Avisen er skrevet af<br />
Charlotte Grunnet<br />
Kirsten Mose<br />
Karen Schousboe (ansv. redaktør)<br />
Hans-Micael Søndergaard<br />
Foto: Maj-Britt Boa<br />
Layout: Maria Prudholm<br />
Tryk: DIXIT<br />
www.kirkenikobenhavn.dk
3 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Sjælens pusterum<br />
Byens puls angives ikke kun af morgentrafikkens<br />
kaos. I hjertet af byen kalder <strong>København</strong>s Domkirke<br />
os til et øjebliks ro, til en morgenandagt<br />
I morgenmørket sidder en flok af stille<br />
og andægtige gudstjenestesøgende.<br />
– Det er flere end for bare nogle få<br />
år siden. Selvom det veksler meget,<br />
hvor mange vi er samlet klokken 8.10,<br />
oplever jeg stadig oftere flere ukendte<br />
ansigter, fortæller domprovst Anders<br />
Gadegaard. Han afslutter netop sine<br />
andagter med at gå gennem kirkeskibet<br />
for at hilse på morgenens gudstjenestesøgende<br />
og ved derfor, hvad han taler<br />
om.<br />
Andagt<br />
– Vi tror, at andagtsformen er ved at<br />
genopstå i en ny skikkelse, fortsætter<br />
domprovsten. Fromheden genopdages,<br />
fordi det betyder stadig mere for stadig<br />
flere at finde tid og rum til fordybelse<br />
og bøn. Vi erkender, at det er godt at<br />
henvende sig til Gud og at åbne sig for<br />
en anden tilgang til virkeligheden end<br />
den umiddelbare. Denne spirituelle<br />
søgning skal vi i kirken være imødekommende<br />
overfor. Derfor iværksatte<br />
vi også sidste jul en kampagne med<br />
plakater og foldere, som vi sendte til<br />
alle kontorer i Indre by og fik frivillige<br />
til at uddele på gaden. Vi ønskede at<br />
højne kendskabet til morgenandagten.<br />
Det ser så ud til, at denne indsats<br />
faktisk har givet et omend lille resultat,<br />
fortæller han.<br />
Tilbud til travle<br />
– Det er ikke, fordi jeg for alvor tror<br />
på, at den slags kampagner kan betyde,<br />
at vi vil opleve en massiv vækst i<br />
antallet af deltagere til morgenandagten<br />
i domkirken. Vi kan være alt fra tre<br />
til tredive. Det er meget forskelligt.<br />
Men det er vigtigt for os, at også<br />
de mange ”arbejdsramte”, der om<br />
morgenen haster gennem Fiolstræde<br />
og Nørregade, ved, at de har denne<br />
morgenmulighed for at deltage i en lille<br />
og enkel andagt, fortsætter han.<br />
– Det er vigtigt for os at fortælle om<br />
dette frirum til de mange, der måske<br />
kender morgenandagten fra radioen,<br />
men ikke ved, at den optages live<br />
herinde, og at enhver kan møde op<br />
klokken 8.00 fra mandag til lørdag.<br />
Denne mandag morgen er det da også<br />
tydeligt, at det netop er den slags<br />
mennesker, som er mødt op. En af<br />
deltagerne har en trolley på slæb.<br />
Måske har han overnattet på luksusho-<br />
tellet i det gamle Daells Varehus rundt<br />
om hjørnet. Flere andre er udstyrede<br />
med ”powertasker” fyldt med papirer<br />
og dagsordener, parat til kort at puste<br />
ud og få sjælen med sig, inden de<br />
skynder sig videre.<br />
Historie<br />
Domkirkens morgenandagt går tilbage<br />
til 1926. Dengang spejlede det nye<br />
tiltag et ønske om at åbne kirken op i<br />
hverdagen, og samme idé ligger bag<br />
vores fornyede indsats her i 2008,<br />
fortæller domprovsten.<br />
– Der var mellem 50 og 100 deltagere<br />
dengang, men så mange tør vi ikke<br />
håbe på. I dag er morgenandagten jo<br />
blot en af mange andre gudstjenesteformer<br />
og muligheder. Eksempelvis har<br />
vi også natkirken som et tilbud og de<br />
mange kirkekoncerter. Men folk skal<br />
vide, at dette tilbud findes.<br />
I bevægelse<br />
Morgenandagten har på mange måder<br />
en meget fast form. Det hænger også<br />
sammen med, at udsendelsen trofast<br />
har ca. 60.000 lyttere på P2 hver<br />
morgen.<br />
– Den mindste ændring kan få<br />
lytterskaren til at fare i blækhuset.<br />
Det oplevede vi for et par år siden,<br />
da vi ændrede på ”Ordet til dagen”,<br />
som hver mandag ikke længere hentes<br />
fra Salmernes Bog, men fra andre<br />
tankevækkende teologiske skrifter. Det<br />
fik vi ros og ris for. Selv arbejder jeg<br />
lige nu meget med at gøre kollekten<br />
til en samtidsreplik, dvs. personlig<br />
og tidsaktuel. Eksempelvis var det<br />
væsentligt for mig at bede for de syv,<br />
som druknede syd for Lolland, da fragtskibet<br />
Omer gik ned sidste år, fortæller<br />
domprovsten, som dog tilføjer, at det<br />
ikke er hvad som helst, som bør gøres<br />
til genstand for hans morgenbøn.<br />
– Det skal handle om ”liv og død”, slutter<br />
Anders Gadegaard.<br />
Domkirkens morgenandagt<br />
optages live i Vor Frue <strong>Kirke</strong> hver<br />
ugedag og sendes klokken 8.10<br />
på P2. På DR’s hjemmeside kan<br />
lytterne finde en oversigt over<br />
salmer, tekststeder og musik.<br />
Men der er altså også mulighed<br />
for bare at møde op, sætte sig til<br />
rette på stolene i koret og folde<br />
hænderne.
4 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
<strong>Kirke</strong> på alle fire<br />
Kravleklub, babyrytmik og babygudstjenester. Sang, leg og mødet med andre<br />
forældre er de vigtigste elementer i kirkens tilbud til de allermindste. For de<br />
lidt ældre børn og deres forældre hitter spaghettigudstjenester<br />
Kravleklubben var første skud på stammen<br />
af tilbud for de allermindste i Sct.<br />
Lukas <strong>Kirke</strong> og har eksisteret i over 10 år.<br />
Ideen er enkel. I Falken, kirkens sognelokaler,<br />
er der åbent tirsdag og torsdag<br />
mellem 10 og 12. Her er der mulighed for<br />
at tilbringe formiddagen sammen med<br />
andre forældre med børn i alderen ½-2 år.<br />
Her er legetøj, kaffe og te på kanderne og<br />
et musikindslag undervejs.<br />
– Vi ville gerne gøre den unge generation<br />
af nybagte forældre opmærksomme på,<br />
at kirken ligger lige her midt i byen og<br />
er fuld af kompetencer og muligheder,<br />
også selvom man hverken er konfirmand<br />
eller pensionist, fortæller Eva Andersen,<br />
sognemedhjælper og ansvarlig for de<br />
mange tilbud for børn i Sct. Lukas <strong>Kirke</strong>.<br />
Sutter og salmesang<br />
Ud over Kravleklubben underviser en<br />
musikpædagog tre hold i babyrytmik om<br />
ugen, Eva Andersen underviser et hold<br />
i børnerytmik, og desuden arrangerer<br />
musikpædagogen og en præst i fællesskab<br />
en månedlig gudstjeneste særligt<br />
tilrettelagt for babyer.<br />
Det er vores kirke<br />
Fordi aktiviteterne sker i kirkens lokaler,<br />
åbner det for en række andre emner, end<br />
man ellers ville have diskuteret mellem<br />
nybagte forældre. Folk er nysgerrige og<br />
stiller spørgsmål om kristendommen og<br />
livet. Der er altid mulighed for samtale,<br />
forklarer Eva Andersen og tilføjer, at det<br />
er rummets højtidelighed, der smitter af.<br />
– Rummet i sig selv skaber en åbenhed<br />
over for det åndelige. De mange tilbud<br />
har betydet, at kirken er blevet en del af<br />
mange unge forældres bevidsthed.<br />
– Når kirken er åben, sker det tit, at et par<br />
forældre lige skal ind og vise kirken frem<br />
for deres familie og venner med ordene:<br />
”Det er vores kirke.”<br />
Spaghetti<br />
Et andet populært tilbud til de mange<br />
børnefamilier i <strong>København</strong> er spaghettigudstjenesterne.<br />
Her møder forældrene<br />
op med med deres smårollinger til en<br />
børnegudstjeneste. Bagefter er der så<br />
spisning i sognegården. Fidusen er,<br />
at forældrene får fyldt ”den blå time”<br />
med andet og mere end passificerende<br />
fjernsyn.<br />
Lars Obel, der er præst i Hans Egedes<br />
<strong>Kirke</strong> og Taksigelseskirken på Østerbro,<br />
er engageret i dette koncept. I foråret blev<br />
der lidt efter lidt samlet en fast gruppe på<br />
over fyrre deltagere, og til efteråret går<br />
man igang igen.<br />
– Det sker i samarbejde med de<br />
medarbejdere, der er knyttet til vores<br />
babysalmesang. Samarbejdet betyder, at<br />
der bygges en naturlig bro fra babyarbejdet<br />
og videre ind i kravlealderen og over<br />
mod arbejdet med minikonfirmanderne,<br />
fortæller Lars Obel.
5 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Bøn og Brunch<br />
Menighedsrådet i Flintholm <strong>Kirke</strong> havde travlt med at brygge kaffe, stege<br />
bacon og stille croissanter frem til de hen ved 150 hekse, skeletter og<br />
spøgelser, der i anledning af Halloween mødte op til Bøn og Brunch<br />
Der er travlhed i køkkenlokalerne i<br />
Flintholm <strong>Kirke</strong> Alle helgens søndag,<br />
hvor menighedsrådet er mødt tidligt<br />
for at forberede en lækker brunch<br />
med friskskårent frugt, bacon og æg,<br />
croissanter, juice og friskbrygget kaffe.<br />
Sammen med sognepræst Anette Molin<br />
Schmidt har de besluttet at holde en<br />
Bøn og Brunch gudstjeneste omkring<br />
en af de specielle højtider.<br />
– Det er vigtig, at vi forsøger at gribe<br />
fat i folk omkring de store højtider.<br />
Jeg valgte Halloween, som jo fejres<br />
som Alle helgens dag i kirken, for at<br />
vise at kirken faktisk har noget at sige<br />
denne dag og for at imødekomme den<br />
folkelige interesse, der er for denne<br />
dag, fortæller sognepræst Annette<br />
Molin Schmidt, der er glad for, at<br />
menighedsrådet var med på ideen, også<br />
selvom det betyder meget forberedelse<br />
for dem og for personalet og spejderne<br />
ved kirken.<br />
Uuuuuuhhhhh<br />
Der er sendt invitationer ud til både<br />
minikonfirmanderne og babysalmeholdet,<br />
og desuden er der blevet<br />
annonceret i Frederiksberg Lokalavis,<br />
og det har åbenbart givet bonus.<br />
Mennesker i alle aldre, fra babyer til<br />
bedstemødre og -fædre, hen ved 150<br />
fylder kirkerummet, og på kirkebænkene<br />
sidder en del hekse, skeletter og<br />
monstre, for det rummer kirken på en<br />
dag som Alle helgen.<br />
Mens køkkenholdet skærer og snitter,<br />
byder Annette Molin hjerteligt velkommen<br />
og starter med at varme stemmerne<br />
op, så der lyder lange uuuhhhh,<br />
voooo, aarrrg, juhuuuu i kirkerummet,<br />
inden de sammen med pigespejderne<br />
synger den første salme, ”Nu falmer<br />
skoven trindt om land”.<br />
På de store farvestrålende mosaikruder<br />
på væggen bag alteret hænger Jesus på<br />
korset. Anette Molin fortæller, at han<br />
faktisk er død der på korset, og at man<br />
på Alle helgens dag mindes de døde<br />
i kirken, og at det kan være både en<br />
oldemor, en kanin eller kat. Der lyttes<br />
inde bag spøgelseskapperne, når hun<br />
fortæller om opstandelse som solen, der<br />
står op hver dag.<br />
Mens deltagerne beder Fadervor, har<br />
spejderne gjort klar til sanseleg, hvor<br />
de små kan stikke hænderne ned i<br />
spande, uden at kunne se indholdet, og<br />
så gætte om det er våde rosiner eller<br />
lange slimede spaghettier, de har fået<br />
fat på.<br />
Ingen tysser<br />
Efter gudstjenesten serveres en lækker<br />
brunch i den store sal nedenunder.<br />
Børnene er hurtigt færdige og løber<br />
op i kirkerummet, hvor gulvet er<br />
blevet omdannet til et stort tegnebræt,<br />
hvor de kan ligge og tegne og klippe<br />
små græskar-lanterner af papir, mens<br />
forældrene snakker og nyder brunchen.<br />
Dorthe på 46, der er medlem af<br />
menighedsrådet ved Flintholm <strong>Kirke</strong>,<br />
var mødt op med sin mand, Steen, og<br />
deres 3 børn i alderen 5-8 år.<br />
– Arrangementet blev en rigtig dejlig<br />
oplevelse. Det er fint, at det foregår<br />
om formiddagen, hvor børnene stadig<br />
er friske. Børnene kunne følge med i<br />
gudstjenesten, og det var en flot brunch<br />
med masser af børnemad, juice og<br />
frugt. Det var alletiders. De små var<br />
lige til at putte til middagslur bagefter,<br />
og vores store pige legede længe med<br />
sine kammerater i kirken, inden vi gik<br />
hjemad. Det er en oplevelse, de stadig<br />
taler om, når vi går forbi kirken, fortæller<br />
Dorthe, der synes, det er dejligt med<br />
gudstjenester rettet mod børnefamilier,<br />
så man ikke hele tiden behøver tysse på<br />
de små.
6 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
<strong>Kirke</strong>n i Second Life<br />
Siden Folkekirkens Infocenter sidste år købte en<br />
grund i det virtuelle univers Second Life, er der<br />
opbygget en fast menighed, og der holdes gudstjeneste<br />
hver måned med plads til spørgsmål<br />
Told & Skat er der. Røde Kors,<br />
Syddansk Universitet, TV2 er der – og<br />
selv den katolske kirke har skriftestole<br />
derinde. Folkekirken er der selvfølgelig<br />
også, altså på Second Life, for det er<br />
kun naturligt, at kirken er til stede, der<br />
hvor folk er, mener præsten Pellegrina<br />
Shepherd, som hun kalder sig i det<br />
internet-baserede virtuelle univers.<br />
Second Life er en virtuel verden, et<br />
samfund, der til forveksling ligner det<br />
almindelige samfund med gader, butikker,<br />
gallerier og kirker. Man designer<br />
en person, det kaldes en avatar, og med<br />
den bevæger man sig rundt og møder<br />
andre, for det sociale er en stor del af<br />
denne verdens drivkraft, og det at skabe<br />
noget sammen, fortæller Second Life<br />
præsten Pellegrina, der har været med<br />
til at bygge kirken og menigheden i SL.<br />
<strong>Kirke</strong> hvor folk er<br />
Pellegrina er ikke kun præst i det<br />
virtuelle liv, men også i den virkelige<br />
verden. Det er sognepræst ved Hans<br />
Tausens <strong>Kirke</strong> på Islands Brygge, Ghita<br />
Olsen, der på eget, private initiativ<br />
meldte sig, da interesserede blev<br />
indbudt til at være med til at bygge en<br />
kirke på den nyindkøbte grund i SL.<br />
– Jeg syntes, at det kunne være spændende.<br />
Når folk i SL hører, jeg er præst,<br />
lyder det ofte ”Hold da op, og så er du<br />
med her!”, men derefter er der mange,<br />
der oplever det som en mulighed for at<br />
tale om ting i deres liv, som de ellers<br />
har gået alene med. I det virkelige liv<br />
ville de nok ikke have taget kontakt til<br />
en præst og bedt om en samtale. Derfor<br />
er det vigtigt, at vi er til stede, hvor folk<br />
er, også når det er på nettet, påpeger<br />
Pellegrina alias Ghita Olsen.<br />
Spørgsmål undervejs<br />
Der var ikke så meget liv i kirken i SL,<br />
da den i begyndelsen lå på en afsides<br />
ø, men siden den nye kirke med sine<br />
vægge af åbne og drejede himmelstræbende<br />
hvide sejl blev bygget i august<br />
2007 på Skatteministeriets ø, Danmark,<br />
har der løbende været afholdt gudstjeneste<br />
i den virtuelle kirke.<br />
– Gudstjenesterne udfolder sig for det<br />
meste som dialog, for formen herinde<br />
i SL er meget baseret på dialog. Folk<br />
skal kunne leve sig ind i fortællingen.<br />
Teksten læses bid for bid. Hvad står<br />
der, hvad betyder det? Deltagerne<br />
Ghita Olsen, der er præst i SL, er<br />
også sognepræst ved Hans Tausens<br />
<strong>Kirke</strong> på Islands Brygge. Her<br />
findes også en af storbyens mange<br />
studentermenigheder.<br />
Der er studentermenigheder i:<br />
Hans Tausens <strong>Kirke</strong>, der er knyttet<br />
til Humaniora på Amager<br />
(KUA).<br />
Trinitatis <strong>Kirke</strong>, hvor den ”gamle”<br />
studentermenighed med<br />
tilknytning til Teologi og Samfundsvidenskab<br />
findes.<br />
Sankt Johannes <strong>Kirke</strong> på Nørrebro,<br />
som drager omsorg for de<br />
studerende på Naturvidenskab og<br />
Sundhedsvidenskab.<br />
Sankt Lukas <strong>Kirke</strong> på Frederiksberg,<br />
hvorfra studenterpræsten<br />
tager hånd om de mange studerende<br />
på de nye Professions Colleges<br />
og University Colleges.<br />
stiller spørgsmål og kommer med bud,<br />
fortæller Pellegrina.<br />
Faste og løsgængere<br />
Til gudstjenesterne, der afholdes<br />
den første søndag i måneden kl. 20,<br />
kommer en fast kerne, oplyser Pellegrina.<br />
Man kan melde sig som medlem<br />
af folkekirkens gruppe i SL, så får<br />
man besked om gudstjenester og andet.<br />
– Men derudover dukker der også en<br />
del interesserede op fra gang til gang.<br />
Det er folk, som er nysgerrige, og<br />
som gerne vil nærme sig kirken. De<br />
kunne jo lave så meget andet derinde,<br />
men de har altså lyst til at opleve en<br />
gudstjeneste, så derfor synes jeg også,<br />
det er vigtigt, at kirken er med i SL og<br />
bruger gerne min fritid på det, fortæller<br />
hun og tilføjer: og så er det sjovt!<br />
Du kan se et portræt af folkekirken<br />
i SL på hjemmesiden www.in-life-dk.<br />
Adgang til SL fås via<br />
www.secondlife.com.
7 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
De unges kirke<br />
Troen på Jesus Kristus er den samme, men<br />
gudstjenesterne er anderledes i Brorsons <strong>Kirke</strong><br />
Gennem de sidste 10 år har Per<br />
Ramsdal, børne- og ungdomspræst ved<br />
Brorsons <strong>Kirke</strong> på Nørrebro, inviteret<br />
de unge ind i kirken, lyttet til dem og<br />
ladet dem være med til at skabe kirke<br />
og menighed og gudstjenesteformer.<br />
Digteren Søren Ulrik Thomsen har<br />
engang sagt om teenagerne: ”Måske<br />
skal de bare ikke gå i kirke, når de er i<br />
den alder,…” og mange tænker netop<br />
dette i afmagt over, at man ikke ved,<br />
hvad man skal stille op med de unge,<br />
når de nu ikke søger kirken. Det går<br />
ikke ifølge Per Ramsdal, for de unge<br />
har lige så meget brug for spiritualitet,<br />
religiøsitet og åndelig føde som alle<br />
andre, påpeger han.<br />
– Unge har jo også en tro, og de har<br />
også følelser som sorg, savn, frustration,<br />
had, glæde, lykke og kærlighed,<br />
som de trænger til at få bearbejdet<br />
og sat ind i nogle rammer og ritualer.<br />
Møde folk hvor de er<br />
De unge har svært ved at knytte an i<br />
de gamle traditionelle rammer, som<br />
folkekirken tilbyder, anfører Per<br />
Ramsdal, og de oplever typisk ikke<br />
spiritualitet eller et intenst fællesskab<br />
ved højmessen, kirkekoncerten eller<br />
foredraget i menighedssalen.<br />
– For at finde nogle nye rammer som<br />
de unge knytter an til, må man tage<br />
udgangspunkt i de unge selv - i deres<br />
kultur, deres sprog, livsform, interesser<br />
og religiøse følelser. Og så må man<br />
prøve at få den kultur til at hænge<br />
sammen og give mening sammen<br />
med det budskab, som vi har fået<br />
overleveret i kristendommen, siger Per<br />
Ramsdal og tilføjer, at hvis man ikke<br />
møder de unge der, hvor de er i deres<br />
liv, så knyttes kontakten fra kirken ikke<br />
til dem.<br />
Freestyle og gospel<br />
Igennem årerne har Per Ramsdal<br />
sammen med de unge og en masse<br />
frivillige udviklet flere forskellige<br />
frivillige udviklet flere forskellige<br />
gudstjenesteformer, for ungdomskulturen<br />
udgør ikke en enhedskultur i dag,<br />
påpeger han, og derfor kan man ikke<br />
nøjes med fx rock-gudstjenester..<br />
Brorsons <strong>Kirke</strong> har dog stadig fast<br />
Rock-gudstjeneste hver fredag men det<br />
er typisk for de 20-30-årige. Derudover<br />
er der bl.a. Bøn & Brunch-gudstjenester,<br />
som er populære blandt børnefamilierne,<br />
retrætedage, elektroniske<br />
koncerter, gospelgudstjenester, børnegudstjenester,<br />
freestyle-gudstjenester<br />
med hip hop og rap og ikke mindst sms<br />
som fast ingrediens.<br />
Mobiltelefonen<br />
– Til ungdomsgudstjenesterne var der<br />
altid en mobiltelefon, der ringede midt<br />
i min prædiken - og jeg gider ikke stå<br />
og skælde ud på folk, når de er i kirke<br />
- så vi var en gruppe, der lavede en<br />
brainstorming omkring gudstjenester<br />
for teenagere. Vi vendte simpelthen<br />
det hele på hovedet. De unge må ikke<br />
sidde ned til disse gudstjenester, de<br />
skal tale sammen, og der er forskellige<br />
valgfrie aktiviteter såsom nadver<br />
og computerspil undervejs, ligesom<br />
mobiltelefonen bruges. Fx sender de<br />
sms’er med stikord til de rappere, der<br />
rapper om dagens tema.<br />
– Efter sidste rap laver jeg en freestyleprædiken,<br />
hvor jeg samler op på<br />
temaet ud fra de input, der er kommet,<br />
fortæller Per Ramsdal og tilføjer med<br />
et smil, at mobil og telefonnummer er<br />
adgangsbilletten til disse gudstjenester,<br />
for velsignelsen sendes til dem på sms<br />
efter gudstjenesten - og ja, de har alle<br />
sammen en mobil.<br />
Læs mere på www.brorsons.dk
8 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Gudstjeneste er at lege himmel på jord<br />
Hver uge samles en anseelig menighed til søndagsgudstjenesten i <strong>Holmens</strong><br />
<strong>Kirke</strong>. Gudstjenesten er kronen på værket, mener Peter Skov-Jakobsen<br />
– Hvorfor vi skal fejre gudstjeneste?<br />
Det er meget enkelt. I gudstjenesten<br />
bliver vi taget ud af verdens larm og<br />
bliver sat tilbage til udgangspunktet.<br />
I gudstjenesten rekreeres - genskabes<br />
- vi derfor, i og med vi opmuntres til at<br />
genopfinde kærlighedens protest mod<br />
alt det, som vi kæmper med i løbet af<br />
ugen og livet. Det pudsige er, at det<br />
moderne menneske udmærket godt<br />
kender til nødvendigheden af at blive<br />
rekreeret - genskabt. Det opsøger vi<br />
så rent kropsligt i fitness-centre eller<br />
på sportsbanerne. Men vores sjæle har<br />
altså også brug for at blive rekreerede<br />
- genskabte i åndelig henseende. Det<br />
skaber gudstjenesten rum for. Der<br />
finder vi ud af, hvordan vi får hold på<br />
alt det, der sker rundt om os, udtaler<br />
Peter Skov-Jakobsen.<br />
Den gode gudstjeneste<br />
– Hvad der skal til, for at en gudstjeneste<br />
bliver god? Svaret er en god<br />
ramme. Jeg holder af, at teksten er<br />
givet. Den er rammen. Derudover skal<br />
der god musik til og gode billeder, dvs.<br />
poesi, og meningsfuld tale. Naturligvis<br />
skal der også en menighed til.<br />
Gudstjeneste kan man ikke fejre uden.<br />
Det fantastiske ved kirken er nemlig,<br />
at den stadig er et hus, hvor vi alle<br />
sammen mødes under samme tag. Der<br />
er meget få fælles steder i det moderne<br />
liv, hvor vi på den måde udsættes for<br />
hinanden. Til fodboldkampen, måske,<br />
men ellers ikke. I højmessen sker der<br />
det, at vi gennem det nøgne møde med<br />
hinanden, får svært ved at flygte fra<br />
det komplicerede og det forunderlige.<br />
Forhåbentlig forbavses vi så i løbet<br />
af gudstjenesten over, at det netop er<br />
i dette møde, at vi aner, at alt det, vi<br />
tumler med, giver mening.<br />
Et nutidigt drama<br />
– Vi tror, at mennesket er skabt i Guds<br />
billede. Vi bærer derfor alle på en<br />
oprigtig længsel efter det paradisiske<br />
og det oprindelige. I gudstjenesten<br />
møder vi verdens kaos med en drøm<br />
om det oprindelige. Der er simpelthen<br />
spørgsmål, der skal tages livtag med,<br />
og dem kaster gudstjenesten sit lys<br />
på. Spørgsmålet er så, om vi tør gå<br />
ind i den dialog, der altid ender med<br />
at åbenbare vores tro, og dernæst<br />
udfordre den, siger sognepræsten.<br />
– Det kan være svært, og mange når<br />
måske ikke længere end til i stilhed at<br />
tænde et lys i lysgloben, som mange<br />
kirker har stående til det samme.<br />
Andre lærer kirken at kende gennem<br />
de optakter eller smagsprøver, som<br />
vores særtjenester udgør; de mange<br />
vigtige børne- og temagudstjenester<br />
og de særlige handlinger i forbindelse<br />
med bryllup og begravelse. Men<br />
højmessen er virkelig kronen på<br />
værket, siger sognepræsten og<br />
fortsætter:<br />
Invitation<br />
– I gudstjenesten inviteres vi nemlig<br />
til at ”bombe” vores tro med det,<br />
vi oplever. Troen formuleres på<br />
trods, idet vi antaster den med vores<br />
hverdag. Hver tidsalder møder derfor<br />
også troen på en ny måde. Kristne<br />
bliver vi ikke, fordi vi tager en kristen<br />
overfrakke på. Vi bliver kristne, i og<br />
med vi tager det på os, at udfordre os<br />
selv med vores tro og længsel.<br />
– På den ene side er gudstjenesten<br />
og kirkeåret naturligvis bygget op<br />
omkring et dramatisk skema, der<br />
ligger fast og har gjort det i næsten<br />
2000 år. På den anden side er hver<br />
gudstjeneste unik, fordi enhver<br />
vellykket gudstjeneste bliver ekstrem i<br />
sin nutidighed og aktualitet.<br />
Forberedelse<br />
– Hvordan jeg forbereder mig? Jeg<br />
begynder en uge før. Jeg læser teksten,<br />
finder litteratur, ”billeder”, salmer.<br />
Og så gør jeg mig tanker. De sidste<br />
tyve minutter før en gudstjeneste<br />
vil jeg gerne nyde stilhed. Under<br />
selve gudstjenesten gælder det fuld<br />
koncentration. Og så håber jeg altid, at<br />
jeg ikke vil blive forstyrret af de små<br />
fortrædeligheder, som menighedslivet<br />
til daglig er fyldt med. Almindelig<br />
kævl og strid hører ikke søndagen<br />
til. Jeg vil ikke være fredløs på min<br />
søndag, slutter Peter Skov-Jakobsen.
9 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
<strong>Kirke</strong>musikalsk fornyelse<br />
<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong> er rammen om nogle af årets største kirkekoncerter. Men<br />
friheden til at udforske tidens mange nye musikalske muligheder er også en<br />
del af fornøjelsen, udtaler Jakob Lorentzen<br />
I sit daglige arbejde nyder organist og<br />
korleder ved <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>, Jakob<br />
Lorentzen sit samspil med kirkens<br />
præster. Det giver nemlig en frihed til<br />
at udforske de musikalske muligheder.<br />
Også ved de mange store og meget<br />
velbesøgte kirkelige koncerter.<br />
Guds hus<br />
– Evangeliet sætter en ramme, som<br />
vi skal forholde os til. Men musikken<br />
er andet og langt mere end blot en<br />
klangbund for ordets forkyndelse.<br />
Musikken bidrager til at udfylde det<br />
sted, hvor ordene slipper op. Den<br />
rummer en dimension mere, nemlig<br />
følelsernes forløsning. Musikken<br />
ligger efter min opfattelse tættest på<br />
den religiøse følelse og rummer derfor<br />
en kunstnerisk værdi i sig selv. I min<br />
optik er det guddommelige univers<br />
et underskønt kunstnerisk univers.<br />
Således indleder Jakob Lorentzen vores<br />
samtale med begejstring.<br />
– Derfor skelner jeg heller ikke mellem<br />
en koncert og en gudstjeneste. Al den<br />
musik, der spilles i kirkens hus, bliver<br />
til religiøs musik. Vi skal derfor heller<br />
ikke hænge os i alle de teologiske<br />
spidsfindigheder eller være berøringsangste.<br />
Det, der spilles i Guds hus,<br />
bliver til gudstjeneste. Musikvalget,<br />
den tekniske udførelse og det musikalske<br />
engagement kan så understøtte<br />
dette forhold, men heller ikke mere. Jeg<br />
har ikke erfaret, at musik som sådan<br />
desakraliserer rummet, kun det eller de<br />
mennesker som er udøvende, tilføjer<br />
kantoren med et smil.<br />
Musik ikke helligbrøde<br />
Det betyder så også, at vi som organister<br />
er meget large med at spille den<br />
musik, som ønskes af folk, eksempelvis<br />
til begravelser. Jeg har fuld forståelse<br />
for, at ordene i en ballade, som<br />
eksempelvis ”I am Sailing” eller ”What<br />
a Wonderful World”, måske ikke lige<br />
passer ind i en begravelse. Jeg vil<br />
heller ikke akkompagnere en ukirkelig<br />
tekst. Men hvis vi spiller melodierne,<br />
gøres de kirkelige. Tonerne må gerne<br />
lyde, selvom sangen ikke skal synges.<br />
Fornyelse<br />
– I øvrigt er det min opfattelse, at vi<br />
trænger til fornyelse. Svaret har i de<br />
senere år typisk været gospel, men<br />
der er virkelig megen anden musik. Vi<br />
skal søge grænserne inden for mange<br />
andre genrer - eksperimental jazz,<br />
world music osv. Jeg er åben over for al<br />
kvalitetsmusik, som rummet kan bære.<br />
Her skal man dog lige kende sin kirkes<br />
akustik. <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong> har således<br />
en meget brilliant og klar akustik, der<br />
virkelig bevæger os mod det himmelske.<br />
Dette rum kan klare meget.<br />
– Mange andre kirkerum er vanskeligere<br />
at arbejde med. Eksempelvis<br />
er der en del kirker, som ikke kan<br />
bære trommer, fordi akustikken ikke<br />
understøtter. Den slags skal man<br />
acceptere. Men ellers bør der være frit<br />
valg på alle hylder. Vi skal virkelig væk<br />
fra det dogme, at kompositioner fra<br />
1400 til 1700-årene er det eneste, der er<br />
gudshuset værdigt, selvom den musik<br />
Orgellyttere i <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong><br />
stadig forstår at udfordre os, når vi<br />
indarbejder den i nye sammenhænge.<br />
Forundre og forbavse<br />
– I folkekirken har vi haft en tendens til<br />
at præsentere de ”rigtige” svar gennem<br />
ord og toner. I dag bestræber jeg mig på<br />
også at afgive spørgsmål, dvs. forundre<br />
og forbavse. Fordi livet dybest set er<br />
en gåde, er det vores opgave i kirken<br />
at pege i retning af det gådefulde. Min<br />
opgave er i fællesskab med præsterne at<br />
bidrage til, at sjælene åbner sig for den<br />
erkendelse. Derfor mener jeg også, at<br />
vi skal eksperimentere med musikken<br />
i højmessen. Her gælder det ikke om -<br />
selvom kernemenigheden ofte uudtalt<br />
ønsker det - kun at behage gennem<br />
de gammelkendte toner. Det moderne<br />
søgende menneske skal udfordres,<br />
ellers kommer han eller hun ikke.<br />
– Jeg håber derfor også, at vi i fremtiden<br />
vil se, at sognesammenlægningerne<br />
medfører, at de nye større enheder<br />
bemandes med teams af musikere, der<br />
i ligelig fordeling består af klassisk<br />
og rytmisk uddannede. Jeg efterlyser<br />
simpelthen mere ny kirkemusik. Vi gik<br />
i stå efter Laub. Nu er tiden er inde!
10 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Blød diakoni på Nørrebro<br />
<strong>København</strong> har brug for en diakonikirke rettet imod blandt andet psykisk<br />
syge, fattige familier og indvandrere. Samuelskirken arbejder med idéen<br />
Hvor Nørrebros gamle arbejderkvarter<br />
møder et nyt gadebillede præget af<br />
indvandrerspisesteder og butikker,<br />
ligger Samuelskirken. Den røde<br />
bygning, der nærmest går i et med<br />
gadefacaden på Thorsgade, skal i<br />
fremtiden fungere som et værksted<br />
for bløde diakonale opgaver, hvilket<br />
inkluderer alt fra pensionister, fattige<br />
familier, enlige forsørgere, weekendfædre,<br />
psykisk syge, rodløse unge og<br />
ensomme indvandrere.<br />
Et kraftcenter<br />
Opgaven er i forvejen en naturlig del<br />
af de fleste kirkers arbejde. Tanken<br />
bag diakonikirken er at tilføre området<br />
fornyede ressourcer, en idé, som er<br />
udviklet i Stiftsudvalget for diakoni.<br />
– <strong>København</strong>s Stift mangler en kirke,<br />
der kan forholde sig særligt til den del<br />
af det diakonale arbejde, som angår<br />
de bløde opgaver. Et kraftcenter hvor<br />
diakonale tiltag kan udvikles, og hvor<br />
erfaring, viden og ideer kan opsamles,<br />
til gavn for det store arbejde der i<br />
forvejen er i gang i kirkerne på det<br />
her område, fortæller Finn Pilgaard<br />
Beyer, formand for Stiftsudvalg<br />
for diakoni i <strong>København</strong>s Stift.<br />
Perspektivrig omstilling<br />
Beslutningen om at ændre kirkens<br />
funktion er endnu ikke endeligt truffet.<br />
Men menighedsrådet ved Samuelskirken<br />
har indtil videre taget godt imod<br />
ideen.<br />
– Det kræver en stor omstilling at gå<br />
fra sognekirke til funktionskirke, fra<br />
at have afsæt i et konkret geografisk<br />
område til at have afsæt i særlige<br />
funktioner, siger sognepræst Paul<br />
Friis, men forklarer samtidig, at der er<br />
mange ideer at gå videre med allerede.<br />
Samuelskirken har i forvejen mange<br />
tilbud i den bløde kategori, som<br />
ifølge sognepræsten vil kunne danne<br />
udgangspunkt for idéudviklingen på<br />
området.<br />
Brug for frivillige<br />
– Vores forgrenede børnearbejde,<br />
arrangementer som fællesspisning og<br />
den årlige julefest, sommerlejre for<br />
både børn og voksne samt vores indsats<br />
for at skaffe feriehjælp til mindre<br />
bemidlede familier i området er blot<br />
nogle af de aktiviteter, der allerede er i<br />
og omkring kirken. Men vi får brug for<br />
en større gruppe frivillige til at hjælpe<br />
med arbejdet, ligesom jeg har planer<br />
om at danne netværk med de diakonale<br />
organisationer i <strong>København</strong>. Og så<br />
drømmer jeg da også om en studietur<br />
til Oslo, hvor man allerede har en aktiv<br />
diakonikirke, siger Paul Friis.
11 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Café Exit<br />
I Café Exit mødes tidligere indsatte og hjælpes igang med et liv uden for<br />
murene. Her er tilbud om netværk, mentorskab og hjælp til jobsøgning<br />
Apostelkirkens menighedsråd syntes<br />
fra starten om idéen med at lave en<br />
cafe for tidligere indsatte, hvor de kan<br />
mødes, og hvor de kan hjælpes i gang<br />
med livet uden for murene.<br />
På vinduet til et lille lokale i Saxogade<br />
står med store bogstaver ’Café Exit’.<br />
Indenfor ved de få borde drikkes<br />
der kaffe af store krus og snakkes.<br />
På væggene hænger der forskellige<br />
malerier. De er alle malet af indsatte<br />
eller ex-indsatte. Udstillingen skiftes<br />
løbende, og malerierne kan købes.<br />
Café Exit åbnede i april i år under<br />
stor bevågenhed fra mediernes side.<br />
Fangekoret fra Vridsløselille var med<br />
til at fejre åbningen, og de 13 veltrænede<br />
kormedlemmer sang ”Bag de høje<br />
mure synger vi os nærmest frie…”<br />
Fra indsat til ansat<br />
Café Exit er en café, hvor tidligere<br />
indsatte kan mødes og få hjælp og<br />
støtte til at komme i gang med en ny<br />
tilværelse uden for murene. Her er<br />
tilbud om netværk og mentorskab,<br />
hjælp til jobsøgning m.m. Fra indsat til<br />
ansat lyder et af initiativerne. Caféen<br />
kom i stand på initiativ fra blandt andet<br />
Fangekoret, Vestre Fængsels præster,<br />
Kriminalforsorgen og Apostelkirkens<br />
præst og menighedsråd.<br />
Fangekoret<br />
Jørgen, der selv er tidligere indsat og<br />
en af de garvede drenge fra Fangekoret,<br />
som efterhånden er ved at være det<br />
mest populære boyband i Danmark,<br />
fortæller, at det hele startede med, at<br />
Fangekoret havde brug for et sted, hvor<br />
de kunne mødes og øve og fortsat have<br />
kontakt, når de kom uden for murene.<br />
– Mange har jo sunget med i koret i<br />
en del år, og vi ville gerne give folk,<br />
der var kommet ud af fængslet, en<br />
mulighed for at blive ved med at øve og<br />
være en del af koret, siger han.<br />
For ud over at være kor er mændene<br />
efterhånden også hinandens faste<br />
støtter og venner. Og det har de nu<br />
mulighed for at vedblive med at være,<br />
når de kommer ud.<br />
Jørgen, der har stærke blå øjne, fortæller,<br />
at han selv har tilbragt sammenlagt<br />
24 år bag tremmerne og kender til,<br />
hvor svært det kan være pludselig at<br />
stå alene og skulle begå sig uden for<br />
murene.<br />
– Bare det at skulle få fat på et sygesikringskort<br />
er en udfordring for ikke at<br />
tale om bolig og job, fortæller Jørgen.<br />
Uden for murene<br />
Det er blandt andet konkrete ting såsom<br />
sygesikring og bolig og jobmarkedet,<br />
som netværket i Café Exit skal hjælpe<br />
med, men den tilbyder også samtaler<br />
med socialrådgivere og psykologer,<br />
og desuden er en af Apostelkirkens<br />
præster, Niels Nymann Eriksen,<br />
tilknyttet, hvilket de ex-indsatte sætter<br />
stor pris på. Mange indsatte har stor og<br />
tæt kontakt til fængselspræsterne, men<br />
når de kommer ud, mister de denne<br />
kontakt til både præst og kirke, for<br />
det er åbenbart ikke så nemt at blive<br />
indlemmet i en ny menighed.<br />
– Man afviger simpelthen fra en<br />
hvilken som helst anden i en menighed<br />
uden for murene, og man bliver ikke<br />
altid budt velkommen lige med det<br />
samme. Og så er det også rart med en<br />
præst, der ved lidt om livet og vores<br />
vilkår som indsatte og ex-indsatte,<br />
fortæller Jørgen, der også er aktiv til<br />
de kulturaftener med musik og fællesspisning,<br />
der finder sted en gang om<br />
måneden i Apostelkirkens menighedssal.<br />
Aftenerne er for alle, og samtidig<br />
har de indsatte på ’kultur-udgang’ samt<br />
ex-indsatte her mulighed for stadig at<br />
mødes.<br />
Mens Jørgen og Niels Nymann Eriksen<br />
samt social mentor og sognemedhjælper<br />
fra Apostelkirken Lone Lisborg<br />
m. fl. stiller op til fotografering,<br />
kommer Vesterbros kendte musiker<br />
Esben Just ind. Han har et forslag om<br />
at igangsætte noget gadehockey for at<br />
aktivere nogle af de store rødder, der<br />
hænger ud nede foran Apostelkirken.<br />
Så måske de frivillige fra Apostelkirkens<br />
menighedsråd, der er med i Café<br />
Exit, nu også skal ud og svinge<br />
hockeystavene?
12 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008
13 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Provstier og sognekirker i <strong>København</strong>s Stift<br />
Amagerbro Provsti<br />
1. Allehelgens Sogn - Allehelgens <strong>Kirke</strong><br />
2. Christians Sogn - Christians <strong>Kirke</strong><br />
3. Filips Sogn - Filips <strong>Kirke</strong><br />
4. Højdevangs Sogn - Højdevangskirken<br />
5. Islands Brygges Sogn - Hans Tausens <strong>Kirke</strong><br />
6. Nathanaels Sogn - Nathanaels <strong>Kirke</strong><br />
7. Simon Peters Sogn - Simon Peters <strong>Kirke</strong><br />
8. Solvang Sogn - Solvang <strong>Kirke</strong><br />
9. Sundby Sogn - Sundby <strong>Kirke</strong><br />
10. Sundkirkens Sogn - Sundkirken<br />
11. Vor Frelsers Sogn - Vor Frelsers <strong>Kirke</strong><br />
Amagerland Provsti<br />
12. Dragør Sogn - Dragør <strong>Kirke</strong><br />
13. Kastrup Sogn - Kastrup <strong>Kirke</strong><br />
14. Korsvejens Sogn - Korsvejskirken<br />
15. Skelgårds Sogn – Skelgårdskirken<br />
16. Store Magleby Sogn - Store Magleby <strong>Kirke</strong><br />
17. Tårnby Sogn - Tårnby <strong>Kirke</strong><br />
Bispebjerg-Brønshøj Provsti<br />
18. Ansgarkirkens Sogn - Ansgarkirken<br />
19. Bellahøj Sogn - Bellahøj <strong>Kirke</strong><br />
20. Bispebjerg Sogn - Grundtvigs <strong>Kirke</strong><br />
21. Brønshøj Sogn -Brønshøj <strong>Kirke</strong><br />
22. Emdrup Sogn - Emdrup <strong>Kirke</strong><br />
23. Husum Sogn - Husum <strong>Kirke</strong><br />
24. Husumvold Sogn - Husumvold <strong>Kirke</strong><br />
25. Kapernaums Sogn – Kapernaums <strong>Kirke</strong><br />
26. Tagensbo Sogn - Tagensbo <strong>Kirke</strong><br />
27. Tingbjerg Sogn - Tingbjerg <strong>Kirke</strong><br />
28. Utterslev Sogn - Utterslev <strong>Kirke</strong><br />
Bornholms Provsti<br />
29. Allinge/Sandvig Sogn - Allinge <strong>Kirke</strong><br />
30. Bodilsker Sogn – Sankt Bodil <strong>Kirke</strong><br />
31. Christiansø sogn - Christiansø <strong>Kirke</strong><br />
32. Gudhjem Sogn - Gudhjem <strong>Kirke</strong><br />
33. Hasle Sogn - Hasle <strong>Kirke</strong><br />
34. Ibsker Sogn – Sankt Ibs <strong>Kirke</strong><br />
35. Klemensker Sogn – Sankt Clemens <strong>Kirke</strong><br />
36. Knudsker Sogn – Sankt Knuds <strong>Kirke</strong><br />
37. Nexø Sogn - Nexø <strong>Kirke</strong><br />
38. Nyker Sogn - Ny <strong>Kirke</strong><br />
39. Nylarsker Sogn - Nylars <strong>Kirke</strong><br />
40. Olsker Sogn - Sankt Ols <strong>Kirke</strong><br />
41. Olsker Sogn - Tejn <strong>Kirke</strong><br />
42. Pedersker Sogn – Sankt Peders <strong>Kirke</strong><br />
43. Poulsker Sogn – Sankt Pouls <strong>Kirke</strong><br />
44. Rutsker Sogn - Ruts <strong>Kirke</strong><br />
45. Rø Sogn - Rø <strong>Kirke</strong><br />
46. Rønne Sogn – Sankt Nikolai <strong>Kirke</strong><br />
47. Svaneke Sogn - Svaneke <strong>Kirke</strong><br />
48. Vestermarie Sogn -Vestermarie <strong>Kirke</strong><br />
49. Østerlarsker Sogn - Østerlars <strong>Kirke</strong><br />
50. Østermarie Sogn - Østermarie <strong>Kirke</strong><br />
51. Aaker Sogn - Aa <strong>Kirke</strong><br />
Frederiksberg Provsti<br />
52. Flintholm Sogn - Flintholm <strong>Kirke</strong><br />
53. Frederiksberg Sogn - Frederiksberg <strong>Kirke</strong><br />
54. Frederiksberg Slotssogn- Frederiksberg<br />
Slotskirke<br />
55. Godthaabs Sogn - Godthåbskirken<br />
56. Lindevang Sogn - Lindevang <strong>Kirke</strong><br />
57. Mariendals Sogn - Mariendals <strong>Kirke</strong><br />
58. Sankt Lukas Sogn - Sankt Lukas <strong>Kirke</strong><br />
59. Sankt Markus Sogn – Sankt Markus <strong>Kirke</strong><br />
60. Sankt Thomas Sogn - Sankt Thomas <strong>Kirke</strong><br />
61. Solbjerg Sogn - Solbjerg <strong>Kirke</strong><br />
<strong>Holmens</strong> Provsti<br />
62. Frederiks Sogn - Frederiks <strong>Kirke</strong><br />
(Marmorkirken)<br />
63. Garnisons Sogn - Garnisonskirken<br />
64. <strong>Holmens</strong> Sogn - <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong><br />
65. Kastels Sogn - Kastelskirken<br />
66. Sankt Pauls Sogn - Sankt Pauls <strong>Kirke</strong><br />
67. Østervold Sogn - Esajas <strong>Kirke</strong><br />
Nørrebro Provsti<br />
68. Anna Sogn - Anna <strong>Kirke</strong><br />
69. Bethlehems Sogn - Betlehemskirken<br />
70. Blågården Sogn - Blågårds <strong>Kirke</strong><br />
71. Blågården Sogn - Brorsons <strong>Kirke</strong><br />
72. Blågården Sogn - Hellig Kors <strong>Kirke</strong><br />
73. Kingos Sogn - Kingos <strong>Kirke</strong><br />
74. Samuels Sogn - Samuels <strong>Kirke</strong><br />
75. Sankt Johannes Sogn – Sankt Johannes<br />
<strong>Kirke</strong><br />
76. Sankt Stefans Sogn - Sankt Stefans <strong>Kirke</strong><br />
77. Simeons Sogn - Simeons <strong>Kirke</strong><br />
Valby-Vanløse Provsti<br />
78. Advent Sogn - Adventskirken<br />
79. Grøndals Sogn - Grøndalskirken<br />
80. Hyltebjerg Sogn - Hyltebjerg <strong>Kirke</strong><br />
81. Johannes Døbers Sogn - Johannes<br />
Døbers <strong>Kirke</strong><br />
82. Margrethe Sogn - Margrethekirken<br />
83. Timotheus Sogn - Timotheus <strong>Kirke</strong><br />
84. Valby Sogn - Jesuskirken<br />
85. Vanløse Sogn - Vanløse <strong>Kirke</strong><br />
86. Vigerslev Sogn - Vigerslev <strong>Kirke</strong><br />
87. Aalholm Sogn - Aalholm <strong>Kirke</strong><br />
Vesterbro Provsti<br />
88. Absalons Sogn - Absalons <strong>Kirke</strong><br />
89. Apostelkirkens Sogn - Apostelkirken<br />
90. Elias Sogn - Elias <strong>Kirke</strong><br />
91. Enghave Sogn - Enghave <strong>Kirke</strong><br />
92. Enghave Sogn - Bavnehøj <strong>Kirke</strong><br />
93. Gethsemane Sogn - Gethsemane <strong>Kirke</strong><br />
94. Kristkirkens Sogn - Kristkirken<br />
95. Maria Sogn - Mariakirken<br />
96. Sankt Matthæus Sogn - Sankt Matthæus<br />
<strong>Kirke</strong><br />
97. Sydhavn Sogn - Sjælør <strong>Kirke</strong><br />
98. Sydhavn Sogn - Frederiksholm <strong>Kirke</strong><br />
Vor Frue Provsti<br />
99. Fredens–Nazarets Sogn - Fredens <strong>Kirke</strong><br />
100. Fredens–Nazarets Sogn - Nazaret<br />
<strong>Kirke</strong><br />
101. Helligånds Sogn - Helligåndskirken<br />
102. Sankt Andreas Sogn - Sankt Andreas<br />
<strong>Kirke</strong><br />
103. Trinitatis Sogn - Trinitatis <strong>Kirke</strong><br />
104. Vor Frue Sogn - Vor Frue <strong>Kirke</strong><br />
Østerbro Provsti<br />
105. Aldersro Sogn - Taksigelseskirken<br />
106. Davids Sogn - Davidskirken<br />
107. Frihavns Sogn - Frihavnskirken<br />
108. Hans Egedes Sogn -Hans Egedes <strong>Kirke</strong><br />
109. Kildevælds Sogn - Kildevældskirken<br />
110. Lundehus Sogn - Lundhuskirken<br />
111. Rosenvænget Sogn - Lutherkirken<br />
112. Sankt Jakobs Sogn - Sankt Jakobs <strong>Kirke</strong><br />
113. Sions Sogn - Sionskirken<br />
Valgmenigheder<br />
117. Vartov (valgmenighed)<br />
118. Immanuel (valgmenighed)
14 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Ung provst med visioner<br />
Et alsidigt gudstjenestetilbud er en af mulighederne for at komme kirkens<br />
medlemmer mere i møde, mener den første kvindelige provst i stiftet<br />
Johanne Haastrup blev den 1. april<br />
udnævnt til provst for Bispebjerg-<br />
Brønshøj Provsti. Hun glæder sig til at<br />
tage fat på arbejdet.<br />
– Mange holder sig væk fra provstestillingerne,<br />
fordi der følger en del<br />
administrativt arbejde med, men det<br />
afskrækker mig ikke. Jeg kan godt lide<br />
at være med til at tage beslutninger,<br />
siger den 37-årige Johanne Haastrup.<br />
Medlemmernes vilkår<br />
Hun ønsker at fungere som en slags<br />
katalysator for kirkerne i provstiet,<br />
både når det gælder om at imødekomme<br />
medlemmernes behov og<br />
<strong>København</strong>s Stift<br />
I <strong>København</strong>s Stift findes lige nu<br />
107 sogne og 11 provstier. Disse tal<br />
forventes ændret, i og med at der vil<br />
ske sammenlægninger i den nærmeste<br />
fremtid.<br />
Menighedsråd<br />
Tilsynet med folkekirkens liv, vækst<br />
og økonomi er menighedsrådenes<br />
hovedopgave. Hvert menighedsråd er<br />
ansvarlig for kirkens liv i deres sogn.<br />
Medlemmerne vælges blandt sognets<br />
beboere hvert fjerde år.<br />
nytænkning i provstiet i det hele taget.<br />
– Jeg håber, at kirken i de kommende<br />
år i højere grad vil besinde sig på sine<br />
medlemmer. Efter min opfattelse skal<br />
der være gudstjenester på alle mulige<br />
tidspunkter og i alle mulige forskellige<br />
anledninger. Det får nok ikke folk til<br />
at strømme til kirken, men vi kan godt<br />
komme folk mere i møde, end tilfældet<br />
er i dag.<br />
<strong>Kirke</strong>ligt personale<br />
Når det gælder det kirkelige personale<br />
er den nye provst også ivrig efter at<br />
tænke nye tanker.<br />
Biskoppen<br />
Biskoppen er den øverste myndighed<br />
i gejstlige anliggender og er ansvarlig<br />
for fordelingen af præstestillinger i<br />
stiftet. Desuden fører biskoppen tilsyn<br />
med forretningsgangen i menighedsråd<br />
og provstiudvalg og er også<br />
klageinstans i sager om medlemskab<br />
af folkekirken og om kirkers brug.<br />
Biskoppen udøver sit tilsyn i samarbejde<br />
med Stiftsøvrigheden og (på<br />
forsøgsbasis siden 2005) stiftsrådet.<br />
– Ingen siger, at der skal være én<br />
kirketjener, én kordegn og fire kirkesangere<br />
i hver eneste kirke.<br />
Jeg tror, at vi også på dét område kan<br />
have gavn af at tænke i nye baner, siger<br />
Johanne Haastrup.<br />
Seriøsitet og ydmyghed<br />
Med en far, der er præst, og som tilhører<br />
tidehverv, er Bispebjerg-Brønshøjs<br />
nye provst, Johanne Haastrup, vant til<br />
teologiske overvejelser. Hun lægger<br />
ikke skjul på påvirkningen fra sin far,<br />
men tøver alligevel med at placere sig<br />
selv i det teologiske landskab.<br />
– Man tør jo næsten ikke sige, at man<br />
er tidehvervsk i sin teologi, for så bliver<br />
man straks slået i hartkorn med Søren<br />
Krarup og Jesper Langballe, men jeg<br />
henter stor inspiration i det oprindelige<br />
Tidehverv. De omgikkes de teologiske<br />
spørgsmål med en seriøsitet og en<br />
ydmyghed, som betyder meget for mig.<br />
Ligesom Tidehverv lægger vægt på den<br />
enkeltes ansvar og stillingtagen, gør<br />
Haastrup det også.<br />
– Jeg har det svært med mennesker,<br />
der sidder inde med patentløsninger.<br />
Kristendommen er et område, som<br />
hele tiden kræver, at den enkelte tager<br />
ansvar. Her gives ikke nogen fastlagte<br />
regler.<br />
Provstier<br />
Provstiet er ramme om den økonomiske<br />
koordinering mellem sognene.<br />
Provstiet er desuden i stigende grad<br />
ramme om samarbejdet mellem<br />
sognene i forhold til såvel kirkelige<br />
aktiviteter som administration.<br />
Budgetudvalget<br />
Budgetudvalget er i <strong>København</strong>s<br />
Kommune ramme om provstiernes<br />
udskrivning af kirkeskat og midlernes<br />
fordeling.
15 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Et vigtigt valg<br />
Over menighedsrådene er der provstiudvalg<br />
og stiftsøvrighed; og over dem<br />
alle er kirkeministeriet og folketinget,<br />
der regelsætter og lovgiver på det<br />
kirkelige område. Menighedsrådenes<br />
mulighed for selv at bestemme er<br />
derfor begrænset.<br />
”Menighedsrådene bestemmer alt for<br />
meget”. Sådan lyder det også ofte i<br />
debatten, ikke mindst når det drejer sig<br />
om strukturændringer. Det siges bl.a.,<br />
at man ikke kan nedlægge et sogn og<br />
en kirke mod det lokale menighedsråds<br />
ønske. Og selv om det ikke er helt<br />
korrekt, så er der da noget om snakken.<br />
Et lokalt menighedsråd har ofte mere<br />
magt, end de selv er klar over.<br />
Sandheden om menighedsrådenes<br />
kompetence og indflydelse ligger nok<br />
et sted imellem de to ovenfor skitserede<br />
udsagn. Et dygtigt og vel argumenterende<br />
menighedsråd kommer naturligvis<br />
længere med sine planer og ønsker<br />
over for de bevilligende myndigheder<br />
end et mere sløvt menighedsråd, der<br />
ikke har gjort sit hjemmearbejde<br />
ordentligt. Det gør virkelig indtryk, når<br />
et menighedsråd argumenterer sagligt<br />
og stærkt, f.eks. i strukturdebatten,<br />
Foto: Lars Salomonsen<br />
”Menighedsrådene bestemmer alt for lidt”. Sådan<br />
lyder det ofte i debatten om folkekirken<br />
og ikke blot nøjes med at sige nej til<br />
enhver forandring, men selv tør komme<br />
med forslag.<br />
I en tid, hvor vi i folkekirken må se<br />
i øjnene, at der bliver stadig færre<br />
medlemmer til at betale gildet, er det<br />
naturligvis vigtigt, at menighedsrådene<br />
viser økonomisk ansvarlighed og<br />
har vilje til at se ud over deres egne<br />
sogne. Hertil hører ikke blot evnen,<br />
men også viljen til at prioritere, hvad<br />
der er vigtigt at fremme. Hvis vi<br />
fortsat binder langt hovedparten af<br />
kirkeskattemidlerne til lønudgifter og<br />
bygningsvedligeholdelse i en struktur,<br />
der for længst er undergravet af<br />
virkeligheden i form af antal sognebørn<br />
(læs: betalende medlemmer!), bliver<br />
der meget lidt til overs at gøre godt<br />
med, når det gælder nye og nødvendige<br />
initiativer.<br />
Men menighedsrådene har andet<br />
og mere end økonomi og bygningsvedligeholdelse<br />
på programmet.<br />
De har sammen med præsterne og<br />
medarbejderne ansvar for det kirkelige<br />
arbejde i form af gudstjenester, kirkelig<br />
undervisning og socialt arbejde.<br />
Derfor skal ethvert menighedsrådsmedlem<br />
ved sin tiltræden<br />
underskrive en erklæring om at<br />
ville udføre det dem betroede<br />
hverv i troskab mod den danske<br />
evangelisk-lutherske kirke, så den<br />
kan byde gode vilkår for den kristne<br />
menigheds liv og vækst. Her tænkes<br />
der først og fremmest på den lokale<br />
sognemenighed, men i realiteten<br />
indebærer det et udvidet ansvar for<br />
folkekirken i hele ligningsområdet.<br />
En stor udfordring for menighedsrådene<br />
i disse år er perspektiverne<br />
ved at samarbejde med andre<br />
menighedsråd, både økonomiske og<br />
arbejdsmæssige. Det at gå sammen<br />
og tage fælles initiativer kan være<br />
med til at sætte kirken på kortet<br />
som gudstjenestested og fremme<br />
forskellige undervisningstilbud<br />
og menighedsaktiviteter. Nogle af<br />
disse perspektiver har været stærkt<br />
fremme i forbindelse med strukturdrøftelsen,<br />
som netop sigter på at give<br />
os mere kirke for pengene.<br />
Det allervigtigste ved det kommende<br />
valg til menighedsråd er at få opstillet<br />
tilstrækkelig mange engagerede<br />
kandidater. Det er også vigtigt<br />
at sørge for suppleanter, som der<br />
erfaringsmæssigt næsten altid bliver<br />
brug for i en valgperiode. Disse kan<br />
for øvrigt med fordel inddrages i<br />
menighedsrådenes arbejde lige fra<br />
starten.<br />
Der harceleres af og til over, at der<br />
kun er få afstemningsvalg, men<br />
mange aftalevalg i folkekirken. Man<br />
må dog erkende, at der normalt ikke<br />
er så meget på spil i menighedsrådet,<br />
at det medfører større folkelig<br />
interesse for et valg. Vigtigere end<br />
afstemningsvalg er derfor opstillingen<br />
af kvalificerede kandidater, og<br />
her har de nuværende menighedsråd<br />
et særligt ansvar. De bør f.eks.<br />
samle sognekirkens arbejdsgrene<br />
til drøftelse og afholde åbne opstillingsmøder,<br />
hvor man sammen får<br />
opstillet gode kandidater, der tør<br />
tage fat på folkekirkens opgaver og<br />
udfordringer i de kommende år.<br />
Erik Norman Svendsen,<br />
biskop over <strong>København</strong>s Stift
16 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
<strong>Kirke</strong> med udblik<br />
Husumvold <strong>Kirke</strong>s indretning indbyder til, at præst og menighed ser hinanden<br />
i øjnene, men intimiteten i kirken går hånd i hånd med højtideligheden<br />
Husumvold <strong>Kirke</strong> ligger lige<br />
dér, hvor Vestvolden slutter<br />
sin tur rundt om <strong>København</strong><br />
og støder ind i Utterslev<br />
Mose. Bygget i 1960<br />
med inspiration fra både<br />
parcelhuset og den nordiske<br />
stavkirke er den langt fra<br />
kendetegnende for stiftets<br />
kirker.<br />
Går man indenfor i kirke er<br />
prædikestolen lav. Gennem<br />
det store vindue i kirkens<br />
bagvæg kan man se et kors<br />
på baggrund af Utterslev<br />
Mose. Udsigten udgør<br />
kirkens alterbillede.<br />
Intimitet<br />
– Indretning betyder noget<br />
for stemningen i kirken.<br />
Menigheden i Husumvold<br />
<strong>Kirke</strong> er virkelig menighed.<br />
De taler med hinanden,<br />
passer på hinanden og<br />
kender hinanden, fortæller<br />
sognepræst Line Bjørn<br />
Hansen, som efter en<br />
ansættelse som vikar blev<br />
klar over, at hun ledte efter<br />
en stilling i en kirke, hvor<br />
præsten havde mulighed<br />
for helt konkret ”at se<br />
menigheden i øjnene”. Ifølge<br />
Line Bjørn Hansen afspejler<br />
kirkerummet med udsigten<br />
over mosen også kirken som<br />
et sted med udsyn.<br />
– Det at være kirke handler<br />
i høj grad om at forholde sig<br />
til den verden, der omgiver<br />
os, ligesom det at være<br />
menighed også vil sige at<br />
kunne se ud over sin egen<br />
eksistens.<br />
– Jeg kunne ikke forestille<br />
mig et smukkere sted at<br />
fungere som præst, siger<br />
Line Bjørn Hansen, som<br />
føler sig godt hjemme i en<br />
kirke, hvor vægten lægges<br />
på intimitet frem for hierarki<br />
og hellighed.<br />
Almindelighed<br />
– Det en stor befrielse at<br />
arbejde et sted, hvor der er<br />
plads til, at præsten kan være<br />
til stede som person med<br />
sine fejl. Det giver for mig<br />
at se en langt større grad af<br />
troværdighed. At være fejlfri<br />
overlader jeg til Gud, siger<br />
hun med et smil og understreger<br />
samtidig, at der efter<br />
hendes opfattelse ikke er<br />
en modsætning mellem den<br />
intime og den højtidelige<br />
stemning.<br />
– Mange dåbsforældre giver<br />
udtryk for positiv overraskelse<br />
over, at gudstjenesten<br />
er så højtidelig, selvom<br />
kirken ikke svarer til deres<br />
forventninger om en lille<br />
hvidkalket kirke, siger Line<br />
Bjørn Hansen.<br />
<strong>Kirke</strong>n er ikke kun rammen<br />
om søndagsgudstjenesten.<br />
– At føle sig hjemme i<br />
højmessen kræver tilvænning.<br />
Der skal være andre<br />
veje ind i kirken end den.<br />
Babysalmesang, personlige<br />
samtaler, legestue, konfirmationsundervisning.<br />
Der er<br />
et hav af forskellige muligheder<br />
for at bevæge sig ind i<br />
kirkens univers. Når man er<br />
kirke i <strong>København</strong> behøver<br />
man ikke at opfinde alting<br />
selv. Der er masser af steder<br />
at hente inspiration og tage<br />
på besøg. Den ene måned<br />
kan jeg tage mine konfirmander<br />
med ind i Brorsons<br />
<strong>Kirke</strong> eller Natkirken ved<br />
Domkirken. Mens vi den<br />
næste måned kan planlægge<br />
værkstedsgudstjenester<br />
hjemme i sognet, fortæller<br />
Line Bjørn Hansen.<br />
Nysgerrige samtaler<br />
Hendes arbejde i Husumvold<br />
Sogn er i kraft af et stort<br />
plejehjem kendetegnet<br />
ved mange begravelser og<br />
bisættelser. Men hun bruger<br />
også meget tid på personlige<br />
samtaler med mennesker,<br />
som er blevet nysgerrige<br />
efter at vide mere om kirke<br />
og kristendom.<br />
– De har typisk fået interessen<br />
vakt ved en barnedåb<br />
eller et bryllup, og så ringer<br />
de for at få en samtale med<br />
præsten. Ofte bliver det<br />
til flere samtaler, og i den<br />
seneste måned har jeg døbt<br />
fire voksne.
17 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Pionerånd på Vestamager<br />
Engagement og gejst kendetegner stadig Skelgårdskirken. I amagerkirken er<br />
kirkelivet i så kraftig vækst, at kirken i år udvides med 400 kvadratmeter<br />
Da Skelgårds Sogn på<br />
Vestamager blev oprettet for<br />
20 år siden, var det pionerånden,<br />
der drev værket. Det<br />
er det stadigvæk, og området<br />
og kirkelivet er i så kraftig<br />
vækst, at Skelgårdskirken i<br />
år udvider kirken med 400<br />
kvadratmeter.<br />
Både menighedsrådsformanden<br />
Tonny Krantz og sognepræst<br />
Annelise Mehlsen ved<br />
Skelgårdskirken var med, da<br />
de første spadestik blev taget<br />
til Skelgårdskirken.<br />
– Dengang i 88 havde vi<br />
kun en kirkesal bygget af<br />
frivillige sognebørn, men<br />
i 89 kunne vi så indvie<br />
Skelgårdskirken, siger<br />
Tonny Krantz tydelig stolt,<br />
og Annelise Mehlsen, der<br />
er den ene ud af de i dag tre<br />
præster ved Skelgårdskirken,<br />
tilføjer:<br />
– Allerede 10 år efter at vi<br />
havde bygget Skelgårdskirken,<br />
manglede vi plads, men<br />
heldigvis blev der dengang<br />
taget højde for, at en<br />
udvidelse ville være mulig.<br />
Børnekontakt<br />
Engang var Vestamager<br />
kun et landområde. I dag<br />
bor der 12.500 mennesker<br />
i Skelgårds Sogn, hvoraf<br />
10.200 er medlemmer af<br />
folkekirken. Det er en af de<br />
bydele i <strong>København</strong> med<br />
flest folkekirkemedlemmer<br />
og med den største befolk-<br />
ningstilvækst, og der er flere<br />
nye boliger på vej. Der er<br />
især flyttet mange børnefamilier<br />
til, hvilket afspejles<br />
i de mange aktiviteter for<br />
børn og unge, der foregår i<br />
Skelgårdskirken. Ud over de<br />
17 mini- og konfirmandhold,<br />
er der både børne-, junior-<br />
og teenageklub. Og både<br />
KFUM og FDF har store<br />
grupper tilknyttet kirken.<br />
– Vi har en af Danmarks<br />
største FDF-kredse på 135<br />
medlemmer, og det forgrener<br />
sig ud i sognet, for der er<br />
en aktiv forældregruppe.<br />
Gennem alle vores børne- og<br />
ungdomsgrupper har vi<br />
kontakt til rigtig mange<br />
familier, fortæller Annelise<br />
Mehlsen, der også oplyser,<br />
at der er en musikcafé og<br />
en sangklub ud over andre<br />
aktiviteter som foredrag,<br />
møder og sogneaftener.<br />
Pionerånd<br />
Annelise Mehlsen peger<br />
selv på, at pionergejsten<br />
fra dengang, kirken skulle<br />
bygges, stadig er en del af<br />
dens ånd.<br />
– Dengang var vi meget<br />
bevidste om, at folk i<br />
området skulle tage kirken<br />
til sig.<br />
– Vi gjorde opmærksom på,<br />
at her var deres nye kirke,<br />
og at der skete noget nyt. Vi<br />
arbejdede på at få dem til<br />
at deltage og være bevidste<br />
om deres tilhørsforhold.<br />
Det lykkedes, tror jeg, fordi<br />
vi arbejdede udadvendt, og<br />
fordi der herskede denne<br />
pionerånd.<br />
– Det engagement har vi<br />
bibeholdt fra de første år,<br />
og så har vi været opmærksomme<br />
på folks interesser.<br />
Det er svært for os at få folk<br />
til klassiske koncerter, men<br />
til gengæld har vi gospel-<br />
koncerter, koncerter med<br />
lokale kor og rytmiske<br />
gudstjenester på programmet,<br />
som folk bakker op om,<br />
fortæller Annelise Mehlsen,<br />
der sammen med de andre<br />
præster, medarbejdere og<br />
menighedsråd glæder sig<br />
over at få lokaler nok i<br />
kirken til alle de børn og<br />
unge, der afløser hinanden i<br />
en lind strøm dagen igennem<br />
– for de er velkomne,<br />
og derfor skal der naturligvis<br />
også være plads til dem.
18 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Kunsten som fortolker<br />
Mod og nytænkning bør præge menighedsrådene, når de skal arbejde med<br />
kirkens udsmykning. Gå i dialog med de store kunstnere, lyder opfordringen<br />
Når kirkerummet skal have ny<br />
udsmykning, kræver det både mod og<br />
nytænkning fra menighedsrådets side,<br />
udtaler Helene Dam, der efterlyser, at<br />
menighedsrådene i højere grad tør gå i<br />
dialog med kunsten.<br />
Vidt forskellige udtryk<br />
<strong>København</strong>s Stift består af godt 100<br />
kirker med godt 100 vidt forskellige<br />
kirkerum at fejre gudstjeneste i. På<br />
Bornholm står de gamle og buttede<br />
rundkirker, på broerne skønvirkerum<br />
med mørke træpaneler, blomsterranker<br />
og rå mursten, i city de store katedraler<br />
og lidt uden for centrum moderne<br />
kirker med sognelokaler, køkken<br />
og kirkerum under samme tag. Vidt<br />
forskellige udtryk og vidt forskellige<br />
gudstjenester. Nu og da bliver rummenes<br />
inventar skiftet ud. En kirke får en<br />
ny alterudsmykning, i en anden bliver<br />
panelerne lysnet, og i en tredje kirke<br />
vender man stolerækkerne en halv<br />
omgang. Alt sammen tiltag der har stor<br />
betydning for menighedens oplevelse<br />
af gudstjenesten, og alt sammen en<br />
vigtig del af menighedsrådets ansvarsområde.<br />
Dialog med kunstnerne<br />
– Kun det ypperste af det ypperste<br />
er godt nok i Guds hus, udbryder<br />
Helene Dam, stifts- og sognepræst i<br />
<strong>København</strong>s Stift. Vi sidder på hendes<br />
kontor på Frederiksberg Allé og taler<br />
om, hvordan kunsten kan berige kirken<br />
og kirken kunsten. Hun efterlyser, at<br />
flere kirker tør genoptage dialogen med<br />
de store kunstnere, sådan som vi kender<br />
det tidligere fra historien.<br />
– <strong>Kirke</strong>n må for alt i verden undgå det<br />
banale og sentimentale, der får Gud til<br />
at ligne en sød og hyggelig terapeut.<br />
Kunsten skal forurolige, sætte i gang,<br />
og det gør ikke noget, hvis den provokerer.<br />
Det gør evangeliet jo også. Vi har<br />
brug for kunsten til at fortælle videre<br />
på det, vi ser og hører, siger Helene<br />
Dam og tilføjer, at det naturligvis også<br />
inkluderer musikken.<br />
– Også her er det vigtigt, at vi som<br />
kirke ikke falder for det populistiske, i<br />
en tro på at det vil få flere i kirke. I det<br />
lange løb er jeg ikke sikker på, at den<br />
form for musik holder, den har simpelthen<br />
ikke nok kraft i sig til at åbne for<br />
himlen, og det er jo netop det, den store<br />
musik magter. Tænk bare på Bach eller<br />
den nulevende komponist Arvo Pärt.<br />
Modige beslutninger<br />
Et godt eksempel på den dialog, som<br />
Helene Dam efterlyser, er Kastrup<br />
<strong>Kirke</strong>. Her bad menighedsrådet i 1973<br />
kunstneren Svend Wiig Hansen om at<br />
udsmykke korvæggen. Imidlertid tilbød<br />
kunstneren at lave en mere omfattende<br />
udsmykning af hele kirkerummet og<br />
det tilmed kvit og frit. Kun udgifter<br />
til materialer skulle menighedsrådet<br />
betale.<br />
– Menighedsrådet sagde ja, og det var<br />
yderst modigt gjort. Udsmykningen er<br />
dristig og kontroversiel, men menigheden<br />
elsker deres kirkerum. Jeg tror<br />
blandt andet, det handler om, at Wiig<br />
Hansens udsmykning bliver ved med<br />
at åbne nye horisonter for beskueren,<br />
forklarer Helene Dam.<br />
Offerets tid er forbi<br />
Kunstneren kan ifølge Helene Dam<br />
også lære noget af dialogen mellem<br />
kunst og kirke.<br />
– Kunst er ikke bare noget, man skal gå<br />
på museer og se. Kunst er ikke blot en<br />
æstetisk oplevelse, man kan beskæftige<br />
sig med i sin fritid. I kunsten hænger<br />
form og indhold sammen. Uden form<br />
ingen kunst. På den anden side er det<br />
vigtigt, at kunsten får nye udfordringer,<br />
hvad indholdet gælder. <strong>Kirke</strong>n bringer<br />
et dybt eksistentielt budskab frem, som<br />
kunsten kan folde ud. Med kristendommen<br />
er offerets tid forbi. Det kunne<br />
være interessant at se, hvordan kunsten<br />
vil udfolde det tema efter i så mange<br />
år at have ladet sig styre af en kultur,<br />
der igen og igen fremhæver mennesker<br />
som ofre, siger Helene Dam.<br />
Oplev kirkekunsten i stiftets kirker.<br />
For åbningstider mm. se <strong>Kirke</strong>fondets<br />
vejfolder, som kan downloades på<br />
www.kirkefondet.dk
19 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Altertavle med uendelige muligheder<br />
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan altertavlen i Frihavnskirken ser<br />
ud, og både børn, unge og ældre kan være med i udformningen<br />
Altertavlen består af et<br />
stort trefløjet whiteboard<br />
med træguldramme og 96<br />
små forgyldte metalplader<br />
samt tusindvis af de små<br />
skumfiltmagneter i alverden<br />
farver, guld og bronze<br />
inklusiv. Børn og voksne<br />
kan i fællesskab fremstille<br />
mosaikkerne, og så er<br />
materialet så nemt at arbejde<br />
med, at man i løbet af en<br />
enkel eftermiddag eller aften<br />
kan fremstille et billede.<br />
Lakridskonfekt<br />
Mosaikbrikken ligner en<br />
lille lækker lakridskonfekt,<br />
hvilket børnene da også<br />
hurtigt har døbt dem, fortæller<br />
Andreas Christensen,<br />
sognepræst ved Frihavnskirken<br />
på Østerbro.<br />
– Forstil dig, at man har<br />
pillet den ene lyserøde flage<br />
af lakridskonfekten. Tilbage<br />
er den sorte og den farvede<br />
sukkerflage. Den sorte<br />
lakridsflage er magnetisk,<br />
og den farvede vender ud ad.<br />
Det er så de små mosaikker,<br />
som man sætter sammen<br />
og danner billeder med,<br />
fortsætter han.<br />
Præst og opfinder<br />
Andreas Christensen er<br />
udstyret med lidt af et<br />
opfindergen. Og det har ikke<br />
skortet på afprøvninger af<br />
materialer i alle de år, hvor<br />
han har kredset om ideen<br />
med et kunstværksted for<br />
børn og voksne. Alt fra<br />
silkestof, keramik, træ, glas<br />
og sågar guldbronzerede<br />
pastaskruer har været<br />
afprøvet, og måske var disse<br />
pastaskruer ikke grebet ud<br />
af den blå luft, for det var<br />
spaghettigudstjeneste, der<br />
for alvor satte gang i sognepræstens<br />
opfindertrang.<br />
Startskuddet<br />
– Da vi i år 2000 begyndte<br />
at afholde spaghettigudstjenester<br />
blev det hurtigt et<br />
tilløbsstykke. Og efter nogle<br />
år var vi nødt til at overveje<br />
at lave nogle tilbud til de<br />
”spaghettibørn”, som var<br />
blevet for store til at være<br />
med, fortæller Andreas<br />
Christensen, der nu ud over<br />
at være præst også kan<br />
tilføje titlen som opfinder,<br />
for opfindelsen er mønsterbeskyttet<br />
hos Patent- og<br />
Varemærkestyrelsen.<br />
Konceptet er allerede blevet<br />
afprøvet blandt konfirmander,<br />
skoler og menigheder.<br />
Et bud på hvordan opfindelsen<br />
kan bruges, kan ses i<br />
Frihavnskirken på Østerbro.<br />
<strong>Kirke</strong>ns altertavle er blevet<br />
til i et samarbejde blandt<br />
områdets børn, voksne og<br />
lokale skoler. Tavlens 96<br />
dele skiftes løbende ud.<br />
– Lige nu er en af de ældre<br />
og ikke så mobile kvinder i<br />
sognet i gang med at kreere<br />
en af de små mosaikker,<br />
som, når den er færdig, vil<br />
blive sat ind i billedet på en<br />
af altertavlens fløje, siger<br />
Andreas Christensen.<br />
Han håber, mange andre<br />
kirker får glæde af gør-detselv-altertavlen,<br />
som han<br />
også har lavet i en minimodel,<br />
hvor familien sammen<br />
kan skabe deres egen lille<br />
altertavle fx med billeder fra<br />
de bibelske fortællinger.<br />
Læs mere på<br />
www.frihavnskirken.dk
20 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Sommerhøjskole<br />
Rundt om i stiftet mødes mennesker til foredrag, studiekredse og filmklubber.<br />
I Vanløse er næste års sommerhøjskole altid overtegnet, inden dette års<br />
er afviklet. Foredrag af høj kvalitet og tid til fordybelse er kendetegnende<br />
Sommerhøjskolen i Vanløse <strong>Kirke</strong> er<br />
en succesfuld og værdsat tradition, som<br />
skaber rum til fordybelse, som en af de<br />
95 deltagere udtrykker det.<br />
For 13 år siden begyndte Vanløse <strong>Kirke</strong><br />
i samarbejde med Hyltebjerg <strong>Kirke</strong><br />
at holde sommerhøjskole. Højskoledagene<br />
er gennem årerne blevet<br />
en kærkommen og tilbagevendende<br />
begivenhed, som er så stor en succes,<br />
at man helst skal tilmelde sig samme<br />
dag, programmet udkommer, for at få<br />
en plads, oplyser en af deltagerne på<br />
dette års sommerhøjskole. Men sådan<br />
var det ikke det første år, oplyser provst<br />
og sognepræst ved Hyltebjerg <strong>Kirke</strong>,<br />
Finn Vejlgaard. Han har sammen med<br />
Elsebeth Diderichsen, som er sognepræst<br />
ved Vanløse <strong>Kirke</strong>, været med fra<br />
begyndelsen.<br />
– De første to-tre år var der ikke fuldt<br />
hus. Her gjorde vi en stor indsats<br />
annonceringsmæssigt både lokalt og<br />
i kirkelige blade, men det har ændret<br />
sig. Nu har vi folk på venteliste hvert<br />
år. Jeg tror, folk hører om det, og så<br />
har de også fundet ud af, at det er et<br />
godt koncept, at det er muligt at møde<br />
spændende mennesker og høre foredrag<br />
af høj kvalitet i deres lokalområde,<br />
fortæller Finn Vejlgaard og tilføjer, at<br />
halvdelen af deltagerne er fra Vanløse<br />
mens resten kommer fra hele Storkøbenhavn.<br />
Livsoplysning<br />
Hele ideen med at holde sommerhøjskole<br />
stammer fra den tankegang, der<br />
ligger bag højskolernes sommerkurser.<br />
– Ideen er at samle folk om livsoplysning,<br />
sang, samvær og fællesskab.<br />
Vi har ikke mulighed for, at folk<br />
overnatter eller holde dem med kost,<br />
men vi har tilpasset det efter kirkens<br />
forhold. Vi begynder søndag aften og<br />
har så tre fulde dage med foredrag, og<br />
vi slutter altid med en koncert i kirken<br />
og efterfølgende festmiddag, fortæller<br />
Finn Vejlgaard uddybende.<br />
Et andet perspektiv<br />
Helle Steenbuch Holt på 43 år er med<br />
for tredje år i træk og har som de<br />
andre deltagere overgivet sit hjerte til<br />
højskoleformen.<br />
– Foredragene er fantastisk spændende<br />
og af høj kvalitet. Det er virkelig gode<br />
foredragsholdere, men derudover synes<br />
jeg, det er dejligt, at vi begynder dagen<br />
med andagt, og at vi også synger fra<br />
Højskolesangbogen, når vi fx runder<br />
et foredrag af. Og så er der en speciel<br />
stemning af fællesskab, mens lysten til<br />
at spørge og debattere samtidig er i top<br />
blandt de livserfarne deltagere, siger<br />
Helle Steenbuch Holt. Hun har siddet<br />
i menighedsrådet for Vanløse <strong>Kirke</strong> i<br />
snart fire år, for kirken udgør en vigtigt<br />
del af hendes liv.<br />
– <strong>Kirke</strong>n er sted, der giver ro og rum<br />
for fordybelse. I kirken kan jeg være<br />
mig selv og samtidig en del af et<br />
fællesskab. Og det giver mig et andet<br />
meningsgivende perspektiv på tilværelsen<br />
at komme i en sammenhæng,<br />
hvor det ikke handler om effektivitet,<br />
optimering og bundlinier, som meget<br />
gør i dag, fortæller hun.<br />
Tid til fordybelse<br />
For at kunne deltage i sommerhøjskolen,<br />
har Helle Holt taget tre fridage fra<br />
sit job som Client Team Coordinator i<br />
IF forsikring, for det har høj prioritet.<br />
– Jeg ser højskoledagene som en<br />
naturlig udvidelse af gudstjenesten,<br />
fordi foredragene udfolder mange af de<br />
emner, prædikenerne tager op - både<br />
det etiske, det religiøse, det æstetiske<br />
og det eksistentielle, ja, det som livet<br />
er, smiler Helle Holt og fortsætter:<br />
– Desuden giver højskolen, da det er tre<br />
dage i træk, mulighed for en yderligere<br />
fordybelse. Og det er der ikke altid<br />
plads til i hverdagen med et krævende<br />
job samt familie og to børn. Derudover,<br />
tilføjer hun, henter hun god inspiration<br />
til listen over alle de bøger, hun engang<br />
håber på at få mere tid til at kaste sig<br />
over.
21 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Storbykirke på Vesterbro<br />
Torvegudstjenester, gospelevents og natkirke i Eliaskirken. Strøgkirken på<br />
Vesterbro er langsomt ved at finde sin form som områdets nye bydelskirke<br />
Trappen på Vesterbro Torv var både<br />
scene og prædikestol, da otte vesterbrokirker<br />
i maj fejrede pinsegudstjeneste<br />
på Vesterbro Torv.<br />
Gudstjenesten var en stor succes og<br />
menighedsrådet ved den kommende<br />
bydelskirke har derfor også planer om<br />
med jævne mellemrum at benytte sig<br />
af Eliaskirkens placering lige ud til det<br />
myldrende liv på Vesterbro Torv.<br />
Alternativ gudstjeneste<br />
Torvegudstjenester er blot en af de<br />
mange ideer, som er i spil nu, hvor den<br />
nye bydelskirke er på vej til at finde sin<br />
form. Eliaskirken skal som bydelskirke<br />
være flagskib for de otte kirker på<br />
Vesterbro.<br />
Tanken er, at der hver søndag skal være<br />
en ”klassisk” gudstjeneste i kirken,<br />
mens der i øvrigt i løbet af ugen skal<br />
afholdes en række mere alternative<br />
gudstjenester, der henvender sig til<br />
andre mennesker end dem, der befinder<br />
sig i den traditionelle søndagsmenighed.<br />
– Vi er en strøgkirke og vil gerne lave<br />
så mangfoldigt et kirkeliv, som man<br />
overhovedet kan, fortæller Lars Christian<br />
Balslev, menighedsrådsformand<br />
ved Eliaskirken. Han forestiller sig et<br />
væld af tilbud, der taler til forskellige<br />
befolkningsgrupper.<br />
Også kirke for unge<br />
– Børnegudstjenester, strøggudstjenester,<br />
natkirke og fyraftensgudstjenester.<br />
Der er mange muligheder for at<br />
give vesterbroerne et bredt udbud af<br />
muligheder for at komme i kirke. På<br />
Vesterbro bor efterhånden mange yngre<br />
mennesker. Derfor er det også ifølge<br />
menighedsrådsformanden vigtigt at<br />
skabe tilbud, som retter sig imod den<br />
yngre del af befolkningen.<br />
– Vi skal ikke være bange for at tænke i<br />
nye baner. Det kan jo godt være, at det<br />
ikke ligefrem er søndagsgudstjenester<br />
kl. 10, der er den mest oplagte gudstjenesteform<br />
for de yngre generationer.<br />
Derimod kunne jeg godt tænke mig,<br />
at vi tilbyder en kort hverdagsandagt<br />
for dem, der enten er på vej hjem fra<br />
arbejde eller fra studiet.<br />
<strong>Kirke</strong> for alle<br />
Lars Christian Balslev understreger<br />
vigtigheden af, at kirken er kirke for<br />
alle, der har lyst til og brug for at<br />
komme der.<br />
– Der skal være højt til loftet, og jeg<br />
håber, at vi kan skabe en kirke, hvor<br />
alle føler sig velkomne. Det er afgørende,<br />
at det, der sker i kirken, giver<br />
mening for folk, men samtidig skal det<br />
ikke ende i pop. Eliaskirken er ikke et<br />
hvilket som helst hus, men en kirke.
22 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
En opgave med afveksling<br />
Menighedsrådsarbejde er en skønsom blanding af at skabe socialt fællesskab<br />
omkring kirken og at træffe beslutninger om, hvad pengene skal bruges til<br />
Planlægning af foredrag og koncerter,<br />
men også udbygning af sognehuset,<br />
udvikling af en personalepolitik og et<br />
dyk ned i regnskaberne hører med til<br />
arbejdet som menighedsrådsmedlem i<br />
Dragør <strong>Kirke</strong>, siger Annette Michelsen,<br />
menighedsrådsformand i Dragør <strong>Kirke</strong>.<br />
Intens begyndelse<br />
Selv gik hun ind i menighedsrådsarbejdet,<br />
fordi hun blev opfordret til det.<br />
– Min søn sang i kirkekoret, og da jeg<br />
blev spurgt, sagde jeg ja, mest ud fra det<br />
synspunkt at det ofte er interessant at<br />
engagere sig i lokalt. Hun kendte ikke<br />
meget til, hvad arbejdet bestod i, men<br />
blev hurtigt klogere. Rådet var nemlig<br />
spritnyt, og der var ikke nogen gengangere<br />
fra det tidligere menighedsråd, da<br />
Annette Michelsen for snart 12 år siden<br />
trådte ind i Dragør <strong>Kirke</strong>s menighedsråd.<br />
– Vi holdt nogle lange og hyggelige<br />
møder, hvor vi kom tæt på hinanden,<br />
husker Annette Michelsen, som mener,<br />
at den intense start har været med til at<br />
gøre arbejdet til en helt særlig oplevelse.<br />
En kompleks struktur<br />
Hendes religiøse indstilling har hun<br />
hjemmefra, selvom man ikke i hendes<br />
hjem sled på kirkebænkene hver eneste<br />
søndag. Da Annette Michelsen var<br />
blevet voksen, begyndte hendes søn i<br />
kirkekoret, og så mødte hun op til de<br />
gudstjenester, hvor han medvirkede. Og<br />
da hun trådte ind i menighedsrådet, kom<br />
hun endnu tættere på både den praktiske<br />
og den religiøse del af kirkelivet.<br />
– Folkekirken har en kompleks struktur.<br />
Mit arbejde i menighedsrådet har givet<br />
mig en langt større forståelse for dens<br />
struktur. Samtidig er jeg kommet tættere<br />
på kirkens budskab, og jeg er begyndt at<br />
gå mere i kirke.<br />
Gør folk glade<br />
Menighedsrådet i Dragør holder 10<br />
møder om året, men der er meget mere<br />
at engagere sig i, fortæller Annette<br />
Michelsen, der arbejder som rådgiver i<br />
en bank. Hendes økonomiske sans blev<br />
hurtigt nyttig i rådet, men selv understreger<br />
hun planlægning af koncerter,<br />
foredragsaftener, formiddagshøjskoler<br />
og skovture som noget af det mest<br />
inspirerende og skønne ved arbejdet.<br />
– Det er sjovt at være med til at stå for et<br />
arrangement og så efterfølgende opleve,<br />
hvordan folk strømmer til og nyder at<br />
være med. Foredragene og den ugentlige<br />
morgensang er ifølge Annette Michelsen<br />
virkeligt vellykkede arrangementer.<br />
– Morgensangen er en anledning til at<br />
deltage i en andagt, også for de mennesker<br />
der måske ikke umiddelbart føler<br />
sig hjemme i kirkerummet.
23 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Jævnt og muntert<br />
Inge Lise Pedersen er menighedsrådsformand på Frederiksberg og formand<br />
for Landsforeningen af Menighedsråd. Menighedsrådsarbejdet er afvekslende<br />
og lærerigt og sikrer samtidig folkekirkens lokale forankring, udtaler hun<br />
– Menighedsrådsarbejde? Jamen,<br />
det ved alle da, er noget af det mest<br />
kedelige og usexede, der findes.<br />
Desuden er der ingen, der bemærker,<br />
om det bliver gjort eller ej, for der er<br />
jo en hær af præster og andre ansatte<br />
i folkekirken. Til gengæld er kirkerne<br />
tomme om søndagen. Nogenlunde så<br />
negativt serveres menighedsrådsarbejdet<br />
ofte i medierne, og det er rigtig<br />
ærgerligt, for det er både interessant<br />
og lærerigt og indimellem ganske<br />
sjovt, og jeg bilder mig også ind, at det<br />
ikke er uden betydning, det vi laver i<br />
menighedsrådene, udtaler Inge Lise<br />
Pedersen.<br />
Grundtvigske rødder<br />
Om nogen kender hun kirken indefra<br />
og nedefra. Med rødder i det grundtvigske<br />
og et mangeårigt engagement<br />
i <strong>Kirke</strong>ligt Samfund (nu Grundtvigsk<br />
Forum) færdes hun hjemmevant i<br />
folkekirkens brede fundament af<br />
menigheder og frivillige. Desuden<br />
er hun universitetslektor i dansk<br />
med dialektologi som speciale. Det<br />
betyder, at hun også på det personlige<br />
plan har gjort bevægelsen med fra<br />
land til storby, fra bondesamfundet til<br />
storbymenighederne.<br />
Alligevel mener hun ikke, at der<br />
grundlæggende set er den store forskel<br />
på menighedsrådsarbejdet i de forskellige<br />
egne af landet. Det skal nemlig<br />
under alle omstændigheder være lokalt<br />
og folkeligt funderet.<br />
Den lokale forankring<br />
– Menighedsrådarbejdet er vigtigt,<br />
fordi det forankrer folkekirken<br />
lokalt. Der er næsten 20 gange så<br />
mange menighedsråd, som der er<br />
kommunalbestyrelser. Det folkekirkelige<br />
demokrati udfolder sig på<br />
græsrodsniveau og er med til at sikre,<br />
at det hverken er en topstyret statskirke<br />
eller en præste- eller bispestyret kirke,<br />
vi har i Danmark, men en folkekirke<br />
hvor opgaver og kompetencer er fordelt<br />
på mange hænder og mellem mange<br />
hoveder, mener hun.<br />
Blandt de spændende opgaver er<br />
eksemplevis præstevalg. Vi har stort set<br />
de præster, vi fortjener, for vi vælger<br />
dem selv. Og det er vigtigt, hvem vi<br />
vælger – for de næste måske 20 år med<br />
denne præst skulle også gerne være en<br />
fornøjelse for menigheden, påpeger<br />
hun og fortsætter:<br />
– Når præsten er valgt, venter der andre<br />
opgaver: først og fremmest at være<br />
menighed, men også at være sparringpartner<br />
for præsten. Hvis vi ikke har de<br />
præster, vi fortjener, er det måske, fordi<br />
vi forsømmer den opgave.<br />
Afvekslende<br />
Noget af fornøjelsen ligger i, at<br />
arbejdet er afvekslende, mener hun.<br />
– Den ene dag skal der lægges program<br />
for deltagelse i Kulturnatten, den anden<br />
dag skal der lægges budget og vælges<br />
nye møbler, den tredje dag skal vi<br />
drøfte, hvad vi skal svare på en høring<br />
om stiftsråd. Planlægningen af det<br />
kirkelige arbejde, praktisk administra-<br />
tion og diskussion af den folkekirkelige<br />
struktur; det hele befinder sig på<br />
menighedsrådets bord.<br />
– Og så er menighedsrådet et godt<br />
sted at lære konflikthåndtering og<br />
demokrati i praksis. Ikke fordi vi har<br />
flere konflikter end andre steder, men<br />
fordi konflikter lettere bliver personlige<br />
på små arbejdspladser.<br />
– Kort sagt: Vi lever et jævnt og<br />
muntert, virksomt liv i menighedsrådene<br />
og yder dermed et vigtigt bidrag<br />
til den demokratiske dannelse, siger<br />
Inge Lise Pedersen.<br />
Menighedsrådsvalget finder sted den<br />
11. november.<br />
Sidste frist for afholdelse af<br />
orienteringsmøde:<br />
tirsdag den 16. september<br />
Sidste frist for indlevering af<br />
kandidatlister:<br />
tirsdag den 23. september - tirsdag den<br />
30. september<br />
Læs mere om menighedsrådsarbejdet<br />
og menighedsrådsvalget på<br />
www.menighedsraad.dk
24 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />
Fremtidens kirker på tegnebrædtet<br />
<strong>Kirke</strong>r skal bygges dér, hvor mennesker bor, mener provsten på Østerbro,<br />
Erik Balslev-Clausen, der drømmer om opsigtsvækkende kirke i Nordhavnen<br />
Man har altid bygget kirkerne<br />
dér, hvor de ifølge<br />
tidens forudsætning forekommer<br />
mest velplacerede.<br />
Det er naturligvis dér,<br />
hvor mennesker bor. Det<br />
er baggrunden for, at det<br />
københavnske kirkefolk er<br />
så levende interesseret i de<br />
nye store kvarterer, der i<br />
disse år opbygges i Ørestaden,<br />
såvel som i Syd- og<br />
Nordhavnen.<br />
– Alene her på Østerbro<br />
regner man med en udbygningsplan,<br />
der i første omgang<br />
vil betyde ca. 16.000<br />
nye indbyggere. I næste fase<br />
regner man endda med, at<br />
yderligere 25-30.000 mennesker<br />
flytter til Nordhavnen.<br />
Et slag på tasken siger, at<br />
det betyder et stort sogn<br />
på mellem 25. og 30.000<br />
medlemmer af folkekirken,<br />
som byen naturligvis skal<br />
servicere. Det burde betyde<br />
en 8-10 præster, der så skal<br />
hentes fra andre steder i<br />
byen. Vi kan nemlig ikke<br />
regne med at få mere end<br />
fem nye præster, eftersom<br />
der i mange år slet ikke er<br />
uddannet nok, fortæller Erik<br />
Balslev-Clausen.<br />
Spektakulært<br />
– Ligesom det gjaldt<br />
Marmorkirken, der blev<br />
bygget for at servicere<br />
Frederiksstaden, skal vi<br />
naturligvis også have en<br />
virkelig spektakulær kirke.<br />
Vi er ude i et område,<br />
hvor alle sejl vil blive sat<br />
rent arkitektonisk. Det<br />
må og skal kirken kunne<br />
matche. Jeg tænker mig et<br />
lige så opsigtsvækkende<br />
byggeri som Operaen i<br />
Sidney. Det ville være<br />
fantastisk at få en arkitekt<br />
som Kim Utzon til at tegne<br />
kirken, så den matchede<br />
hans øvrige byggerier på<br />
havnen (Paustian, red.). Det<br />
forudsætter naturligvis store<br />
sponsorer, der vil bygge<br />
markant, og som ønsker at<br />
sikre kirken en fremtidig<br />
synlighed herude. Det nytter<br />
ikke med en gammeldags<br />
karré-kirke, hvor hyggelige<br />
de end kan være være,<br />
smiler provsten, mens han<br />
sidder og misser mod solen<br />
på sin bænk foran kirken i<br />
Koldinggade, der netop er<br />
bygget ind i gadebilledet.<br />
Klare symboler<br />
<strong>Kirke</strong>n som et monumentalt<br />
bygningsværk har også en<br />
anden begrundelse, fortæller<br />
provsten videre.<br />
– Vi skal være kirke for en<br />
helt ny generation af unge,<br />
der er vokset op i 80’erne<br />
og 90’erne. For en stor dels<br />
vedkommende er de virkelig<br />
kirkefremmede, og de skal<br />
tilbydes storladne og klare,<br />
entydige symboler. Vi skal<br />
derfor også forstå, at det er<br />
nødvendigt at være menighed<br />
på en helt ny måde. Selv<br />
gudstjenesterne må skifte<br />
karakter. De skal være flotte,<br />
fejende og pompøse.<br />
– Naturligvis bliver det en<br />
Hvis du har fået smag på menighedsrådarbejdet er der mulighed for at læse meget mere om kirken og dens liv på<br />
www.kirkenikobenhavn.dk<br />
smertefuld tilpasning, at vi<br />
bliver nødt til at sælge eller<br />
rive et par kirker ned her på<br />
det indre Østerbro. Men det<br />
kan ikke være anderledes.<br />
Vi skal følge i hælene på<br />
folk derhen, hvor de flytter.<br />
Og lige nu er der lagt op<br />
til en massiv udflytning til<br />
området herude på havnen.<br />
Ørestad og Sydhavn<br />
Samme forhold gør sig<br />
gældende i en række<br />
andre kvarterer rundt om<br />
i yderkanten af byen. På<br />
Refshaleøen regner man<br />
med i 2045 at skulle huse<br />
godt 18.000 tilflyttere, på<br />
Nordøstamager 16.000,<br />
i Ørestaden 20.000 og i<br />
Sydhavnen 25.000. I alt<br />
lyder prognosen på knap<br />
95.000 tilflyttere til byen<br />
i løbet af de kommende<br />
40 år. Det betyder, at der<br />
skal bygges kirker, der i alt<br />
kan servicere 50-60.000<br />
mennesker.<br />
I Ørestaden har man da også<br />
allerede reserveret sig en<br />
grund, mens man i Sydhavnen<br />
er i færd med at sælge en<br />
kirke for at skaffe penge til<br />
et tilsvarende monumentalt<br />
byggeri, som det provsten på<br />
Østerbro drømmer om.<br />
Her findes også en kalender med datoerne for de lovpligtige opstillings- og orienteringsmøder. Og her skriver vi i de<br />
næste par måneder om valgmøderne og valgkampene rundt om i stiftet