28.07.2013 Views

i København - Holmens Kirke

i København - Holmens Kirke

i København - Holmens Kirke

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

i <strong>København</strong><br />

KIRKELIV


2 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Der findes en udbredt myte<br />

om, at vores kirker står som<br />

tomme kulisser beregnet på<br />

at huse den sidste rest af de<br />

københavnere, der mentalt<br />

set lever i en fjern fortid og<br />

lider af overtro og vanetænkning,<br />

og at kirkerne derfor<br />

står tomme. Denne myte har<br />

imidlertid intet på sig. Vores<br />

kirker er faktisk fyldt med<br />

mennesker i alle aldre og<br />

fra alle lag i samfundet, der<br />

her fører samtaler om Gud<br />

på myriader af forskellige<br />

måder. Der er simpelthen<br />

mere mellem himmel og<br />

jord end opkomsten af<br />

den nye is-café rundt om<br />

hjørnet. Det taler vi om. Og<br />

det gør vi i kirken.<br />

En klog kone sagde engang,<br />

at hvis kirken ikke fandtes,<br />

måtte vi opfinde den. For<br />

hvor skulle vi ellers gå hen<br />

med vores glæder og sorger,<br />

vores uro og vores længsel?<br />

Sandheden er, at netop dette<br />

er baggrunden for samspillet<br />

mellem på den ene side vores<br />

kirkebygninger og på den<br />

anden side vores menigheder.<br />

Storbyens gadebillede er<br />

fyldt med en skøn blanding<br />

af grandiose kirkespir, victorianske<br />

rædsler og moderne<br />

“kaffedraler”. <strong>Kirke</strong>rne<br />

ligger dér, hvor fortidens<br />

<strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong><br />

<strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> er udgivet af<br />

Folkekirkens Infocenter i <strong>København</strong>s<br />

Stift, Pile Alle 3, 2. sal, 2000<br />

Frederiksberg.<br />

Avisen er en særudgave af <strong>København</strong>s<br />

Stifstidende, der udkommer<br />

hver uge som en pdf-avis, der kan<br />

downloades fra vores hjemmeside,<br />

www.kirkenikobenhavn.dk.<br />

Kærlighed til kirken<br />

mennesker byggede dem, og<br />

lader sig ikke sådan flytte<br />

rundt med. Samtidig er der<br />

en vrimmel af mennesker,<br />

der dagligt myldrer ud og ind<br />

ad kirken for at “lave kirke”,<br />

lave menighed.<br />

I det københavnske kirkeliv<br />

er der åbent fra morgen til<br />

aften. Der er morgenandagter<br />

og natkirker. Der døbes,<br />

konfirmeres, giftes og<br />

begraves. Der arrangeres<br />

babysalmesang og kirkerock.<br />

Der er mandags-,<br />

tirsdags- og onsdagsmøder.<br />

Der arrangeres foredrag<br />

og bibelstudiekredse. Der<br />

mødes jøder, kristne og<br />

muslimer i frugtbar dialog<br />

omkring kvarterløft. Der<br />

mødes spejdergrupper<br />

og strikkeklubber. Der<br />

arrangeres salmemaratons,<br />

gospelkor og kirkekoncerter.<br />

Ja, og meget, meget mere.<br />

Og så må vi ikke glemme<br />

kronen på værket, de mange<br />

søndagsgudstjenester, hvor<br />

mennesker møder op for at<br />

høre Guds ord og lade sig<br />

forurolige på godt og ondt<br />

af det ellers uudsigelige,<br />

uhåndterlige og ubegribelige.<br />

Alt dette skal naturligvis<br />

organiseres, tilrettelægges<br />

og forvaltes. Dertil har vi<br />

menighedsråd, der skal<br />

Her kan interesserede læse om alt<br />

det nye, der sker i det københavnske<br />

kirkeliv.<br />

På hjemmesiden er der samtidig<br />

mulighed for at læse “Ugens<br />

fromme”, kulturtidsskriftet “Kristendom<br />

& Kultur” samt en masse<br />

bog- og filmanmeldelser. Og man<br />

kan abonere på ugens nyhedsbrev.<br />

vælges hvert fjerde år. Det<br />

er herefter menighedsrådsmedlemmernes<br />

opgave at<br />

vælge, hvilket kirkeliv der<br />

skal rummes i netop deres<br />

kirke, hvordan der skal<br />

prioriteres. Her kan det være<br />

godt at lade sig inspirere af<br />

de mange spændende ting,<br />

der arrangeres rundt om, og<br />

som man kan læse om her i<br />

avisen.<br />

Denne avis er skrevet, fordi<br />

vi har ønsket at bidrage til<br />

denne inspiration ved at<br />

fortælle bredt om bare noget<br />

af alt det meget, som hver<br />

dag finder sted inde i kirken<br />

og i dens tagdryp.<br />

Avisen udkommer så netop<br />

nu, hvor der er valg til<br />

menighedsrådene. Forhåbentlig<br />

kan den nemlig<br />

tjene til at inspirere de<br />

mange kirkegængere rundt<br />

om i storbyen, som har lyst<br />

til menighedsrådsarbejde,<br />

men ikke lige ved, hvordan<br />

man griber det an og<br />

kommer i gang. Giv den til<br />

din nabo, hvis du ønsker at<br />

engagere ham eller hende.<br />

Tilbage står kun at ønske<br />

alle god fornøjelse og et godt<br />

valg.<br />

Karen Schousboe<br />

Avisen er skrevet af<br />

Charlotte Grunnet<br />

Kirsten Mose<br />

Karen Schousboe (ansv. redaktør)<br />

Hans-Micael Søndergaard<br />

Foto: Maj-Britt Boa<br />

Layout: Maria Prudholm<br />

Tryk: DIXIT<br />

www.kirkenikobenhavn.dk


3 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Sjælens pusterum<br />

Byens puls angives ikke kun af morgentrafikkens<br />

kaos. I hjertet af byen kalder <strong>København</strong>s Domkirke<br />

os til et øjebliks ro, til en morgenandagt<br />

I morgenmørket sidder en flok af stille<br />

og andægtige gudstjenestesøgende.<br />

– Det er flere end for bare nogle få<br />

år siden. Selvom det veksler meget,<br />

hvor mange vi er samlet klokken 8.10,<br />

oplever jeg stadig oftere flere ukendte<br />

ansigter, fortæller domprovst Anders<br />

Gadegaard. Han afslutter netop sine<br />

andagter med at gå gennem kirkeskibet<br />

for at hilse på morgenens gudstjenestesøgende<br />

og ved derfor, hvad han taler<br />

om.<br />

Andagt<br />

– Vi tror, at andagtsformen er ved at<br />

genopstå i en ny skikkelse, fortsætter<br />

domprovsten. Fromheden genopdages,<br />

fordi det betyder stadig mere for stadig<br />

flere at finde tid og rum til fordybelse<br />

og bøn. Vi erkender, at det er godt at<br />

henvende sig til Gud og at åbne sig for<br />

en anden tilgang til virkeligheden end<br />

den umiddelbare. Denne spirituelle<br />

søgning skal vi i kirken være imødekommende<br />

overfor. Derfor iværksatte<br />

vi også sidste jul en kampagne med<br />

plakater og foldere, som vi sendte til<br />

alle kontorer i Indre by og fik frivillige<br />

til at uddele på gaden. Vi ønskede at<br />

højne kendskabet til morgenandagten.<br />

Det ser så ud til, at denne indsats<br />

faktisk har givet et omend lille resultat,<br />

fortæller han.<br />

Tilbud til travle<br />

– Det er ikke, fordi jeg for alvor tror<br />

på, at den slags kampagner kan betyde,<br />

at vi vil opleve en massiv vækst i<br />

antallet af deltagere til morgenandagten<br />

i domkirken. Vi kan være alt fra tre<br />

til tredive. Det er meget forskelligt.<br />

Men det er vigtigt for os, at også<br />

de mange ”arbejdsramte”, der om<br />

morgenen haster gennem Fiolstræde<br />

og Nørregade, ved, at de har denne<br />

morgenmulighed for at deltage i en lille<br />

og enkel andagt, fortsætter han.<br />

– Det er vigtigt for os at fortælle om<br />

dette frirum til de mange, der måske<br />

kender morgenandagten fra radioen,<br />

men ikke ved, at den optages live<br />

herinde, og at enhver kan møde op<br />

klokken 8.00 fra mandag til lørdag.<br />

Denne mandag morgen er det da også<br />

tydeligt, at det netop er den slags<br />

mennesker, som er mødt op. En af<br />

deltagerne har en trolley på slæb.<br />

Måske har han overnattet på luksusho-<br />

tellet i det gamle Daells Varehus rundt<br />

om hjørnet. Flere andre er udstyrede<br />

med ”powertasker” fyldt med papirer<br />

og dagsordener, parat til kort at puste<br />

ud og få sjælen med sig, inden de<br />

skynder sig videre.<br />

Historie<br />

Domkirkens morgenandagt går tilbage<br />

til 1926. Dengang spejlede det nye<br />

tiltag et ønske om at åbne kirken op i<br />

hverdagen, og samme idé ligger bag<br />

vores fornyede indsats her i 2008,<br />

fortæller domprovsten.<br />

– Der var mellem 50 og 100 deltagere<br />

dengang, men så mange tør vi ikke<br />

håbe på. I dag er morgenandagten jo<br />

blot en af mange andre gudstjenesteformer<br />

og muligheder. Eksempelvis har<br />

vi også natkirken som et tilbud og de<br />

mange kirkekoncerter. Men folk skal<br />

vide, at dette tilbud findes.<br />

I bevægelse<br />

Morgenandagten har på mange måder<br />

en meget fast form. Det hænger også<br />

sammen med, at udsendelsen trofast<br />

har ca. 60.000 lyttere på P2 hver<br />

morgen.<br />

– Den mindste ændring kan få<br />

lytterskaren til at fare i blækhuset.<br />

Det oplevede vi for et par år siden,<br />

da vi ændrede på ”Ordet til dagen”,<br />

som hver mandag ikke længere hentes<br />

fra Salmernes Bog, men fra andre<br />

tankevækkende teologiske skrifter. Det<br />

fik vi ros og ris for. Selv arbejder jeg<br />

lige nu meget med at gøre kollekten<br />

til en samtidsreplik, dvs. personlig<br />

og tidsaktuel. Eksempelvis var det<br />

væsentligt for mig at bede for de syv,<br />

som druknede syd for Lolland, da fragtskibet<br />

Omer gik ned sidste år, fortæller<br />

domprovsten, som dog tilføjer, at det<br />

ikke er hvad som helst, som bør gøres<br />

til genstand for hans morgenbøn.<br />

– Det skal handle om ”liv og død”, slutter<br />

Anders Gadegaard.<br />

Domkirkens morgenandagt<br />

optages live i Vor Frue <strong>Kirke</strong> hver<br />

ugedag og sendes klokken 8.10<br />

på P2. På DR’s hjemmeside kan<br />

lytterne finde en oversigt over<br />

salmer, tekststeder og musik.<br />

Men der er altså også mulighed<br />

for bare at møde op, sætte sig til<br />

rette på stolene i koret og folde<br />

hænderne.


4 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

<strong>Kirke</strong> på alle fire<br />

Kravleklub, babyrytmik og babygudstjenester. Sang, leg og mødet med andre<br />

forældre er de vigtigste elementer i kirkens tilbud til de allermindste. For de<br />

lidt ældre børn og deres forældre hitter spaghettigudstjenester<br />

Kravleklubben var første skud på stammen<br />

af tilbud for de allermindste i Sct.<br />

Lukas <strong>Kirke</strong> og har eksisteret i over 10 år.<br />

Ideen er enkel. I Falken, kirkens sognelokaler,<br />

er der åbent tirsdag og torsdag<br />

mellem 10 og 12. Her er der mulighed for<br />

at tilbringe formiddagen sammen med<br />

andre forældre med børn i alderen ½-2 år.<br />

Her er legetøj, kaffe og te på kanderne og<br />

et musikindslag undervejs.<br />

– Vi ville gerne gøre den unge generation<br />

af nybagte forældre opmærksomme på,<br />

at kirken ligger lige her midt i byen og<br />

er fuld af kompetencer og muligheder,<br />

også selvom man hverken er konfirmand<br />

eller pensionist, fortæller Eva Andersen,<br />

sognemedhjælper og ansvarlig for de<br />

mange tilbud for børn i Sct. Lukas <strong>Kirke</strong>.<br />

Sutter og salmesang<br />

Ud over Kravleklubben underviser en<br />

musikpædagog tre hold i babyrytmik om<br />

ugen, Eva Andersen underviser et hold<br />

i børnerytmik, og desuden arrangerer<br />

musikpædagogen og en præst i fællesskab<br />

en månedlig gudstjeneste særligt<br />

tilrettelagt for babyer.<br />

Det er vores kirke<br />

Fordi aktiviteterne sker i kirkens lokaler,<br />

åbner det for en række andre emner, end<br />

man ellers ville have diskuteret mellem<br />

nybagte forældre. Folk er nysgerrige og<br />

stiller spørgsmål om kristendommen og<br />

livet. Der er altid mulighed for samtale,<br />

forklarer Eva Andersen og tilføjer, at det<br />

er rummets højtidelighed, der smitter af.<br />

– Rummet i sig selv skaber en åbenhed<br />

over for det åndelige. De mange tilbud<br />

har betydet, at kirken er blevet en del af<br />

mange unge forældres bevidsthed.<br />

– Når kirken er åben, sker det tit, at et par<br />

forældre lige skal ind og vise kirken frem<br />

for deres familie og venner med ordene:<br />

”Det er vores kirke.”<br />

Spaghetti<br />

Et andet populært tilbud til de mange<br />

børnefamilier i <strong>København</strong> er spaghettigudstjenesterne.<br />

Her møder forældrene<br />

op med med deres smårollinger til en<br />

børnegudstjeneste. Bagefter er der så<br />

spisning i sognegården. Fidusen er,<br />

at forældrene får fyldt ”den blå time”<br />

med andet og mere end passificerende<br />

fjernsyn.<br />

Lars Obel, der er præst i Hans Egedes<br />

<strong>Kirke</strong> og Taksigelseskirken på Østerbro,<br />

er engageret i dette koncept. I foråret blev<br />

der lidt efter lidt samlet en fast gruppe på<br />

over fyrre deltagere, og til efteråret går<br />

man igang igen.<br />

– Det sker i samarbejde med de<br />

medarbejdere, der er knyttet til vores<br />

babysalmesang. Samarbejdet betyder, at<br />

der bygges en naturlig bro fra babyarbejdet<br />

og videre ind i kravlealderen og over<br />

mod arbejdet med minikonfirmanderne,<br />

fortæller Lars Obel.


5 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Bøn og Brunch<br />

Menighedsrådet i Flintholm <strong>Kirke</strong> havde travlt med at brygge kaffe, stege<br />

bacon og stille croissanter frem til de hen ved 150 hekse, skeletter og<br />

spøgelser, der i anledning af Halloween mødte op til Bøn og Brunch<br />

Der er travlhed i køkkenlokalerne i<br />

Flintholm <strong>Kirke</strong> Alle helgens søndag,<br />

hvor menighedsrådet er mødt tidligt<br />

for at forberede en lækker brunch<br />

med friskskårent frugt, bacon og æg,<br />

croissanter, juice og friskbrygget kaffe.<br />

Sammen med sognepræst Anette Molin<br />

Schmidt har de besluttet at holde en<br />

Bøn og Brunch gudstjeneste omkring<br />

en af de specielle højtider.<br />

– Det er vigtig, at vi forsøger at gribe<br />

fat i folk omkring de store højtider.<br />

Jeg valgte Halloween, som jo fejres<br />

som Alle helgens dag i kirken, for at<br />

vise at kirken faktisk har noget at sige<br />

denne dag og for at imødekomme den<br />

folkelige interesse, der er for denne<br />

dag, fortæller sognepræst Annette<br />

Molin Schmidt, der er glad for, at<br />

menighedsrådet var med på ideen, også<br />

selvom det betyder meget forberedelse<br />

for dem og for personalet og spejderne<br />

ved kirken.<br />

Uuuuuuhhhhh<br />

Der er sendt invitationer ud til både<br />

minikonfirmanderne og babysalmeholdet,<br />

og desuden er der blevet<br />

annonceret i Frederiksberg Lokalavis,<br />

og det har åbenbart givet bonus.<br />

Mennesker i alle aldre, fra babyer til<br />

bedstemødre og -fædre, hen ved 150<br />

fylder kirkerummet, og på kirkebænkene<br />

sidder en del hekse, skeletter og<br />

monstre, for det rummer kirken på en<br />

dag som Alle helgen.<br />

Mens køkkenholdet skærer og snitter,<br />

byder Annette Molin hjerteligt velkommen<br />

og starter med at varme stemmerne<br />

op, så der lyder lange uuuhhhh,<br />

voooo, aarrrg, juhuuuu i kirkerummet,<br />

inden de sammen med pigespejderne<br />

synger den første salme, ”Nu falmer<br />

skoven trindt om land”.<br />

På de store farvestrålende mosaikruder<br />

på væggen bag alteret hænger Jesus på<br />

korset. Anette Molin fortæller, at han<br />

faktisk er død der på korset, og at man<br />

på Alle helgens dag mindes de døde<br />

i kirken, og at det kan være både en<br />

oldemor, en kanin eller kat. Der lyttes<br />

inde bag spøgelseskapperne, når hun<br />

fortæller om opstandelse som solen, der<br />

står op hver dag.<br />

Mens deltagerne beder Fadervor, har<br />

spejderne gjort klar til sanseleg, hvor<br />

de små kan stikke hænderne ned i<br />

spande, uden at kunne se indholdet, og<br />

så gætte om det er våde rosiner eller<br />

lange slimede spaghettier, de har fået<br />

fat på.<br />

Ingen tysser<br />

Efter gudstjenesten serveres en lækker<br />

brunch i den store sal nedenunder.<br />

Børnene er hurtigt færdige og løber<br />

op i kirkerummet, hvor gulvet er<br />

blevet omdannet til et stort tegnebræt,<br />

hvor de kan ligge og tegne og klippe<br />

små græskar-lanterner af papir, mens<br />

forældrene snakker og nyder brunchen.<br />

Dorthe på 46, der er medlem af<br />

menighedsrådet ved Flintholm <strong>Kirke</strong>,<br />

var mødt op med sin mand, Steen, og<br />

deres 3 børn i alderen 5-8 år.<br />

– Arrangementet blev en rigtig dejlig<br />

oplevelse. Det er fint, at det foregår<br />

om formiddagen, hvor børnene stadig<br />

er friske. Børnene kunne følge med i<br />

gudstjenesten, og det var en flot brunch<br />

med masser af børnemad, juice og<br />

frugt. Det var alletiders. De små var<br />

lige til at putte til middagslur bagefter,<br />

og vores store pige legede længe med<br />

sine kammerater i kirken, inden vi gik<br />

hjemad. Det er en oplevelse, de stadig<br />

taler om, når vi går forbi kirken, fortæller<br />

Dorthe, der synes, det er dejligt med<br />

gudstjenester rettet mod børnefamilier,<br />

så man ikke hele tiden behøver tysse på<br />

de små.


6 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

<strong>Kirke</strong>n i Second Life<br />

Siden Folkekirkens Infocenter sidste år købte en<br />

grund i det virtuelle univers Second Life, er der<br />

opbygget en fast menighed, og der holdes gudstjeneste<br />

hver måned med plads til spørgsmål<br />

Told & Skat er der. Røde Kors,<br />

Syddansk Universitet, TV2 er der – og<br />

selv den katolske kirke har skriftestole<br />

derinde. Folkekirken er der selvfølgelig<br />

også, altså på Second Life, for det er<br />

kun naturligt, at kirken er til stede, der<br />

hvor folk er, mener præsten Pellegrina<br />

Shepherd, som hun kalder sig i det<br />

internet-baserede virtuelle univers.<br />

Second Life er en virtuel verden, et<br />

samfund, der til forveksling ligner det<br />

almindelige samfund med gader, butikker,<br />

gallerier og kirker. Man designer<br />

en person, det kaldes en avatar, og med<br />

den bevæger man sig rundt og møder<br />

andre, for det sociale er en stor del af<br />

denne verdens drivkraft, og det at skabe<br />

noget sammen, fortæller Second Life<br />

præsten Pellegrina, der har været med<br />

til at bygge kirken og menigheden i SL.<br />

<strong>Kirke</strong> hvor folk er<br />

Pellegrina er ikke kun præst i det<br />

virtuelle liv, men også i den virkelige<br />

verden. Det er sognepræst ved Hans<br />

Tausens <strong>Kirke</strong> på Islands Brygge, Ghita<br />

Olsen, der på eget, private initiativ<br />

meldte sig, da interesserede blev<br />

indbudt til at være med til at bygge en<br />

kirke på den nyindkøbte grund i SL.<br />

– Jeg syntes, at det kunne være spændende.<br />

Når folk i SL hører, jeg er præst,<br />

lyder det ofte ”Hold da op, og så er du<br />

med her!”, men derefter er der mange,<br />

der oplever det som en mulighed for at<br />

tale om ting i deres liv, som de ellers<br />

har gået alene med. I det virkelige liv<br />

ville de nok ikke have taget kontakt til<br />

en præst og bedt om en samtale. Derfor<br />

er det vigtigt, at vi er til stede, hvor folk<br />

er, også når det er på nettet, påpeger<br />

Pellegrina alias Ghita Olsen.<br />

Spørgsmål undervejs<br />

Der var ikke så meget liv i kirken i SL,<br />

da den i begyndelsen lå på en afsides<br />

ø, men siden den nye kirke med sine<br />

vægge af åbne og drejede himmelstræbende<br />

hvide sejl blev bygget i august<br />

2007 på Skatteministeriets ø, Danmark,<br />

har der løbende været afholdt gudstjeneste<br />

i den virtuelle kirke.<br />

– Gudstjenesterne udfolder sig for det<br />

meste som dialog, for formen herinde<br />

i SL er meget baseret på dialog. Folk<br />

skal kunne leve sig ind i fortællingen.<br />

Teksten læses bid for bid. Hvad står<br />

der, hvad betyder det? Deltagerne<br />

Ghita Olsen, der er præst i SL, er<br />

også sognepræst ved Hans Tausens<br />

<strong>Kirke</strong> på Islands Brygge. Her<br />

findes også en af storbyens mange<br />

studentermenigheder.<br />

Der er studentermenigheder i:<br />

Hans Tausens <strong>Kirke</strong>, der er knyttet<br />

til Humaniora på Amager<br />

(KUA).<br />

Trinitatis <strong>Kirke</strong>, hvor den ”gamle”<br />

studentermenighed med<br />

tilknytning til Teologi og Samfundsvidenskab<br />

findes.<br />

Sankt Johannes <strong>Kirke</strong> på Nørrebro,<br />

som drager omsorg for de<br />

studerende på Naturvidenskab og<br />

Sundhedsvidenskab.<br />

Sankt Lukas <strong>Kirke</strong> på Frederiksberg,<br />

hvorfra studenterpræsten<br />

tager hånd om de mange studerende<br />

på de nye Professions Colleges<br />

og University Colleges.<br />

stiller spørgsmål og kommer med bud,<br />

fortæller Pellegrina.<br />

Faste og løsgængere<br />

Til gudstjenesterne, der afholdes<br />

den første søndag i måneden kl. 20,<br />

kommer en fast kerne, oplyser Pellegrina.<br />

Man kan melde sig som medlem<br />

af folkekirkens gruppe i SL, så får<br />

man besked om gudstjenester og andet.<br />

– Men derudover dukker der også en<br />

del interesserede op fra gang til gang.<br />

Det er folk, som er nysgerrige, og<br />

som gerne vil nærme sig kirken. De<br />

kunne jo lave så meget andet derinde,<br />

men de har altså lyst til at opleve en<br />

gudstjeneste, så derfor synes jeg også,<br />

det er vigtigt, at kirken er med i SL og<br />

bruger gerne min fritid på det, fortæller<br />

hun og tilføjer: og så er det sjovt!<br />

Du kan se et portræt af folkekirken<br />

i SL på hjemmesiden www.in-life-dk.<br />

Adgang til SL fås via<br />

www.secondlife.com.


7 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

De unges kirke<br />

Troen på Jesus Kristus er den samme, men<br />

gudstjenesterne er anderledes i Brorsons <strong>Kirke</strong><br />

Gennem de sidste 10 år har Per<br />

Ramsdal, børne- og ungdomspræst ved<br />

Brorsons <strong>Kirke</strong> på Nørrebro, inviteret<br />

de unge ind i kirken, lyttet til dem og<br />

ladet dem være med til at skabe kirke<br />

og menighed og gudstjenesteformer.<br />

Digteren Søren Ulrik Thomsen har<br />

engang sagt om teenagerne: ”Måske<br />

skal de bare ikke gå i kirke, når de er i<br />

den alder,…” og mange tænker netop<br />

dette i afmagt over, at man ikke ved,<br />

hvad man skal stille op med de unge,<br />

når de nu ikke søger kirken. Det går<br />

ikke ifølge Per Ramsdal, for de unge<br />

har lige så meget brug for spiritualitet,<br />

religiøsitet og åndelig føde som alle<br />

andre, påpeger han.<br />

– Unge har jo også en tro, og de har<br />

også følelser som sorg, savn, frustration,<br />

had, glæde, lykke og kærlighed,<br />

som de trænger til at få bearbejdet<br />

og sat ind i nogle rammer og ritualer.<br />

Møde folk hvor de er<br />

De unge har svært ved at knytte an i<br />

de gamle traditionelle rammer, som<br />

folkekirken tilbyder, anfører Per<br />

Ramsdal, og de oplever typisk ikke<br />

spiritualitet eller et intenst fællesskab<br />

ved højmessen, kirkekoncerten eller<br />

foredraget i menighedssalen.<br />

– For at finde nogle nye rammer som<br />

de unge knytter an til, må man tage<br />

udgangspunkt i de unge selv - i deres<br />

kultur, deres sprog, livsform, interesser<br />

og religiøse følelser. Og så må man<br />

prøve at få den kultur til at hænge<br />

sammen og give mening sammen<br />

med det budskab, som vi har fået<br />

overleveret i kristendommen, siger Per<br />

Ramsdal og tilføjer, at hvis man ikke<br />

møder de unge der, hvor de er i deres<br />

liv, så knyttes kontakten fra kirken ikke<br />

til dem.<br />

Freestyle og gospel<br />

Igennem årerne har Per Ramsdal<br />

sammen med de unge og en masse<br />

frivillige udviklet flere forskellige<br />

frivillige udviklet flere forskellige<br />

gudstjenesteformer, for ungdomskulturen<br />

udgør ikke en enhedskultur i dag,<br />

påpeger han, og derfor kan man ikke<br />

nøjes med fx rock-gudstjenester..<br />

Brorsons <strong>Kirke</strong> har dog stadig fast<br />

Rock-gudstjeneste hver fredag men det<br />

er typisk for de 20-30-årige. Derudover<br />

er der bl.a. Bøn & Brunch-gudstjenester,<br />

som er populære blandt børnefamilierne,<br />

retrætedage, elektroniske<br />

koncerter, gospelgudstjenester, børnegudstjenester,<br />

freestyle-gudstjenester<br />

med hip hop og rap og ikke mindst sms<br />

som fast ingrediens.<br />

Mobiltelefonen<br />

– Til ungdomsgudstjenesterne var der<br />

altid en mobiltelefon, der ringede midt<br />

i min prædiken - og jeg gider ikke stå<br />

og skælde ud på folk, når de er i kirke<br />

- så vi var en gruppe, der lavede en<br />

brainstorming omkring gudstjenester<br />

for teenagere. Vi vendte simpelthen<br />

det hele på hovedet. De unge må ikke<br />

sidde ned til disse gudstjenester, de<br />

skal tale sammen, og der er forskellige<br />

valgfrie aktiviteter såsom nadver<br />

og computerspil undervejs, ligesom<br />

mobiltelefonen bruges. Fx sender de<br />

sms’er med stikord til de rappere, der<br />

rapper om dagens tema.<br />

– Efter sidste rap laver jeg en freestyleprædiken,<br />

hvor jeg samler op på<br />

temaet ud fra de input, der er kommet,<br />

fortæller Per Ramsdal og tilføjer med<br />

et smil, at mobil og telefonnummer er<br />

adgangsbilletten til disse gudstjenester,<br />

for velsignelsen sendes til dem på sms<br />

efter gudstjenesten - og ja, de har alle<br />

sammen en mobil.<br />

Læs mere på www.brorsons.dk


8 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Gudstjeneste er at lege himmel på jord<br />

Hver uge samles en anseelig menighed til søndagsgudstjenesten i <strong>Holmens</strong><br />

<strong>Kirke</strong>. Gudstjenesten er kronen på værket, mener Peter Skov-Jakobsen<br />

– Hvorfor vi skal fejre gudstjeneste?<br />

Det er meget enkelt. I gudstjenesten<br />

bliver vi taget ud af verdens larm og<br />

bliver sat tilbage til udgangspunktet.<br />

I gudstjenesten rekreeres - genskabes<br />

- vi derfor, i og med vi opmuntres til at<br />

genopfinde kærlighedens protest mod<br />

alt det, som vi kæmper med i løbet af<br />

ugen og livet. Det pudsige er, at det<br />

moderne menneske udmærket godt<br />

kender til nødvendigheden af at blive<br />

rekreeret - genskabt. Det opsøger vi<br />

så rent kropsligt i fitness-centre eller<br />

på sportsbanerne. Men vores sjæle har<br />

altså også brug for at blive rekreerede<br />

- genskabte i åndelig henseende. Det<br />

skaber gudstjenesten rum for. Der<br />

finder vi ud af, hvordan vi får hold på<br />

alt det, der sker rundt om os, udtaler<br />

Peter Skov-Jakobsen.<br />

Den gode gudstjeneste<br />

– Hvad der skal til, for at en gudstjeneste<br />

bliver god? Svaret er en god<br />

ramme. Jeg holder af, at teksten er<br />

givet. Den er rammen. Derudover skal<br />

der god musik til og gode billeder, dvs.<br />

poesi, og meningsfuld tale. Naturligvis<br />

skal der også en menighed til.<br />

Gudstjeneste kan man ikke fejre uden.<br />

Det fantastiske ved kirken er nemlig,<br />

at den stadig er et hus, hvor vi alle<br />

sammen mødes under samme tag. Der<br />

er meget få fælles steder i det moderne<br />

liv, hvor vi på den måde udsættes for<br />

hinanden. Til fodboldkampen, måske,<br />

men ellers ikke. I højmessen sker der<br />

det, at vi gennem det nøgne møde med<br />

hinanden, får svært ved at flygte fra<br />

det komplicerede og det forunderlige.<br />

Forhåbentlig forbavses vi så i løbet<br />

af gudstjenesten over, at det netop er<br />

i dette møde, at vi aner, at alt det, vi<br />

tumler med, giver mening.<br />

Et nutidigt drama<br />

– Vi tror, at mennesket er skabt i Guds<br />

billede. Vi bærer derfor alle på en<br />

oprigtig længsel efter det paradisiske<br />

og det oprindelige. I gudstjenesten<br />

møder vi verdens kaos med en drøm<br />

om det oprindelige. Der er simpelthen<br />

spørgsmål, der skal tages livtag med,<br />

og dem kaster gudstjenesten sit lys<br />

på. Spørgsmålet er så, om vi tør gå<br />

ind i den dialog, der altid ender med<br />

at åbenbare vores tro, og dernæst<br />

udfordre den, siger sognepræsten.<br />

– Det kan være svært, og mange når<br />

måske ikke længere end til i stilhed at<br />

tænde et lys i lysgloben, som mange<br />

kirker har stående til det samme.<br />

Andre lærer kirken at kende gennem<br />

de optakter eller smagsprøver, som<br />

vores særtjenester udgør; de mange<br />

vigtige børne- og temagudstjenester<br />

og de særlige handlinger i forbindelse<br />

med bryllup og begravelse. Men<br />

højmessen er virkelig kronen på<br />

værket, siger sognepræsten og<br />

fortsætter:<br />

Invitation<br />

– I gudstjenesten inviteres vi nemlig<br />

til at ”bombe” vores tro med det,<br />

vi oplever. Troen formuleres på<br />

trods, idet vi antaster den med vores<br />

hverdag. Hver tidsalder møder derfor<br />

også troen på en ny måde. Kristne<br />

bliver vi ikke, fordi vi tager en kristen<br />

overfrakke på. Vi bliver kristne, i og<br />

med vi tager det på os, at udfordre os<br />

selv med vores tro og længsel.<br />

– På den ene side er gudstjenesten<br />

og kirkeåret naturligvis bygget op<br />

omkring et dramatisk skema, der<br />

ligger fast og har gjort det i næsten<br />

2000 år. På den anden side er hver<br />

gudstjeneste unik, fordi enhver<br />

vellykket gudstjeneste bliver ekstrem i<br />

sin nutidighed og aktualitet.<br />

Forberedelse<br />

– Hvordan jeg forbereder mig? Jeg<br />

begynder en uge før. Jeg læser teksten,<br />

finder litteratur, ”billeder”, salmer.<br />

Og så gør jeg mig tanker. De sidste<br />

tyve minutter før en gudstjeneste<br />

vil jeg gerne nyde stilhed. Under<br />

selve gudstjenesten gælder det fuld<br />

koncentration. Og så håber jeg altid, at<br />

jeg ikke vil blive forstyrret af de små<br />

fortrædeligheder, som menighedslivet<br />

til daglig er fyldt med. Almindelig<br />

kævl og strid hører ikke søndagen<br />

til. Jeg vil ikke være fredløs på min<br />

søndag, slutter Peter Skov-Jakobsen.


9 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

<strong>Kirke</strong>musikalsk fornyelse<br />

<strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong> er rammen om nogle af årets største kirkekoncerter. Men<br />

friheden til at udforske tidens mange nye musikalske muligheder er også en<br />

del af fornøjelsen, udtaler Jakob Lorentzen<br />

I sit daglige arbejde nyder organist og<br />

korleder ved <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong>, Jakob<br />

Lorentzen sit samspil med kirkens<br />

præster. Det giver nemlig en frihed til<br />

at udforske de musikalske muligheder.<br />

Også ved de mange store og meget<br />

velbesøgte kirkelige koncerter.<br />

Guds hus<br />

– Evangeliet sætter en ramme, som<br />

vi skal forholde os til. Men musikken<br />

er andet og langt mere end blot en<br />

klangbund for ordets forkyndelse.<br />

Musikken bidrager til at udfylde det<br />

sted, hvor ordene slipper op. Den<br />

rummer en dimension mere, nemlig<br />

følelsernes forløsning. Musikken<br />

ligger efter min opfattelse tættest på<br />

den religiøse følelse og rummer derfor<br />

en kunstnerisk værdi i sig selv. I min<br />

optik er det guddommelige univers<br />

et underskønt kunstnerisk univers.<br />

Således indleder Jakob Lorentzen vores<br />

samtale med begejstring.<br />

– Derfor skelner jeg heller ikke mellem<br />

en koncert og en gudstjeneste. Al den<br />

musik, der spilles i kirkens hus, bliver<br />

til religiøs musik. Vi skal derfor heller<br />

ikke hænge os i alle de teologiske<br />

spidsfindigheder eller være berøringsangste.<br />

Det, der spilles i Guds hus,<br />

bliver til gudstjeneste. Musikvalget,<br />

den tekniske udførelse og det musikalske<br />

engagement kan så understøtte<br />

dette forhold, men heller ikke mere. Jeg<br />

har ikke erfaret, at musik som sådan<br />

desakraliserer rummet, kun det eller de<br />

mennesker som er udøvende, tilføjer<br />

kantoren med et smil.<br />

Musik ikke helligbrøde<br />

Det betyder så også, at vi som organister<br />

er meget large med at spille den<br />

musik, som ønskes af folk, eksempelvis<br />

til begravelser. Jeg har fuld forståelse<br />

for, at ordene i en ballade, som<br />

eksempelvis ”I am Sailing” eller ”What<br />

a Wonderful World”, måske ikke lige<br />

passer ind i en begravelse. Jeg vil<br />

heller ikke akkompagnere en ukirkelig<br />

tekst. Men hvis vi spiller melodierne,<br />

gøres de kirkelige. Tonerne må gerne<br />

lyde, selvom sangen ikke skal synges.<br />

Fornyelse<br />

– I øvrigt er det min opfattelse, at vi<br />

trænger til fornyelse. Svaret har i de<br />

senere år typisk været gospel, men<br />

der er virkelig megen anden musik. Vi<br />

skal søge grænserne inden for mange<br />

andre genrer - eksperimental jazz,<br />

world music osv. Jeg er åben over for al<br />

kvalitetsmusik, som rummet kan bære.<br />

Her skal man dog lige kende sin kirkes<br />

akustik. <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong> har således<br />

en meget brilliant og klar akustik, der<br />

virkelig bevæger os mod det himmelske.<br />

Dette rum kan klare meget.<br />

– Mange andre kirkerum er vanskeligere<br />

at arbejde med. Eksempelvis<br />

er der en del kirker, som ikke kan<br />

bære trommer, fordi akustikken ikke<br />

understøtter. Den slags skal man<br />

acceptere. Men ellers bør der være frit<br />

valg på alle hylder. Vi skal virkelig væk<br />

fra det dogme, at kompositioner fra<br />

1400 til 1700-årene er det eneste, der er<br />

gudshuset værdigt, selvom den musik<br />

Orgellyttere i <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong><br />

stadig forstår at udfordre os, når vi<br />

indarbejder den i nye sammenhænge.<br />

Forundre og forbavse<br />

– I folkekirken har vi haft en tendens til<br />

at præsentere de ”rigtige” svar gennem<br />

ord og toner. I dag bestræber jeg mig på<br />

også at afgive spørgsmål, dvs. forundre<br />

og forbavse. Fordi livet dybest set er<br />

en gåde, er det vores opgave i kirken<br />

at pege i retning af det gådefulde. Min<br />

opgave er i fællesskab med præsterne at<br />

bidrage til, at sjælene åbner sig for den<br />

erkendelse. Derfor mener jeg også, at<br />

vi skal eksperimentere med musikken<br />

i højmessen. Her gælder det ikke om -<br />

selvom kernemenigheden ofte uudtalt<br />

ønsker det - kun at behage gennem<br />

de gammelkendte toner. Det moderne<br />

søgende menneske skal udfordres,<br />

ellers kommer han eller hun ikke.<br />

– Jeg håber derfor også, at vi i fremtiden<br />

vil se, at sognesammenlægningerne<br />

medfører, at de nye større enheder<br />

bemandes med teams af musikere, der<br />

i ligelig fordeling består af klassisk<br />

og rytmisk uddannede. Jeg efterlyser<br />

simpelthen mere ny kirkemusik. Vi gik<br />

i stå efter Laub. Nu er tiden er inde!


10 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Blød diakoni på Nørrebro<br />

<strong>København</strong> har brug for en diakonikirke rettet imod blandt andet psykisk<br />

syge, fattige familier og indvandrere. Samuelskirken arbejder med idéen<br />

Hvor Nørrebros gamle arbejderkvarter<br />

møder et nyt gadebillede præget af<br />

indvandrerspisesteder og butikker,<br />

ligger Samuelskirken. Den røde<br />

bygning, der nærmest går i et med<br />

gadefacaden på Thorsgade, skal i<br />

fremtiden fungere som et værksted<br />

for bløde diakonale opgaver, hvilket<br />

inkluderer alt fra pensionister, fattige<br />

familier, enlige forsørgere, weekendfædre,<br />

psykisk syge, rodløse unge og<br />

ensomme indvandrere.<br />

Et kraftcenter<br />

Opgaven er i forvejen en naturlig del<br />

af de fleste kirkers arbejde. Tanken<br />

bag diakonikirken er at tilføre området<br />

fornyede ressourcer, en idé, som er<br />

udviklet i Stiftsudvalget for diakoni.<br />

– <strong>København</strong>s Stift mangler en kirke,<br />

der kan forholde sig særligt til den del<br />

af det diakonale arbejde, som angår<br />

de bløde opgaver. Et kraftcenter hvor<br />

diakonale tiltag kan udvikles, og hvor<br />

erfaring, viden og ideer kan opsamles,<br />

til gavn for det store arbejde der i<br />

forvejen er i gang i kirkerne på det<br />

her område, fortæller Finn Pilgaard<br />

Beyer, formand for Stiftsudvalg<br />

for diakoni i <strong>København</strong>s Stift.<br />

Perspektivrig omstilling<br />

Beslutningen om at ændre kirkens<br />

funktion er endnu ikke endeligt truffet.<br />

Men menighedsrådet ved Samuelskirken<br />

har indtil videre taget godt imod<br />

ideen.<br />

– Det kræver en stor omstilling at gå<br />

fra sognekirke til funktionskirke, fra<br />

at have afsæt i et konkret geografisk<br />

område til at have afsæt i særlige<br />

funktioner, siger sognepræst Paul<br />

Friis, men forklarer samtidig, at der er<br />

mange ideer at gå videre med allerede.<br />

Samuelskirken har i forvejen mange<br />

tilbud i den bløde kategori, som<br />

ifølge sognepræsten vil kunne danne<br />

udgangspunkt for idéudviklingen på<br />

området.<br />

Brug for frivillige<br />

– Vores forgrenede børnearbejde,<br />

arrangementer som fællesspisning og<br />

den årlige julefest, sommerlejre for<br />

både børn og voksne samt vores indsats<br />

for at skaffe feriehjælp til mindre<br />

bemidlede familier i området er blot<br />

nogle af de aktiviteter, der allerede er i<br />

og omkring kirken. Men vi får brug for<br />

en større gruppe frivillige til at hjælpe<br />

med arbejdet, ligesom jeg har planer<br />

om at danne netværk med de diakonale<br />

organisationer i <strong>København</strong>. Og så<br />

drømmer jeg da også om en studietur<br />

til Oslo, hvor man allerede har en aktiv<br />

diakonikirke, siger Paul Friis.


11 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Café Exit<br />

I Café Exit mødes tidligere indsatte og hjælpes igang med et liv uden for<br />

murene. Her er tilbud om netværk, mentorskab og hjælp til jobsøgning<br />

Apostelkirkens menighedsråd syntes<br />

fra starten om idéen med at lave en<br />

cafe for tidligere indsatte, hvor de kan<br />

mødes, og hvor de kan hjælpes i gang<br />

med livet uden for murene.<br />

På vinduet til et lille lokale i Saxogade<br />

står med store bogstaver ’Café Exit’.<br />

Indenfor ved de få borde drikkes<br />

der kaffe af store krus og snakkes.<br />

På væggene hænger der forskellige<br />

malerier. De er alle malet af indsatte<br />

eller ex-indsatte. Udstillingen skiftes<br />

løbende, og malerierne kan købes.<br />

Café Exit åbnede i april i år under<br />

stor bevågenhed fra mediernes side.<br />

Fangekoret fra Vridsløselille var med<br />

til at fejre åbningen, og de 13 veltrænede<br />

kormedlemmer sang ”Bag de høje<br />

mure synger vi os nærmest frie…”<br />

Fra indsat til ansat<br />

Café Exit er en café, hvor tidligere<br />

indsatte kan mødes og få hjælp og<br />

støtte til at komme i gang med en ny<br />

tilværelse uden for murene. Her er<br />

tilbud om netværk og mentorskab,<br />

hjælp til jobsøgning m.m. Fra indsat til<br />

ansat lyder et af initiativerne. Caféen<br />

kom i stand på initiativ fra blandt andet<br />

Fangekoret, Vestre Fængsels præster,<br />

Kriminalforsorgen og Apostelkirkens<br />

præst og menighedsråd.<br />

Fangekoret<br />

Jørgen, der selv er tidligere indsat og<br />

en af de garvede drenge fra Fangekoret,<br />

som efterhånden er ved at være det<br />

mest populære boyband i Danmark,<br />

fortæller, at det hele startede med, at<br />

Fangekoret havde brug for et sted, hvor<br />

de kunne mødes og øve og fortsat have<br />

kontakt, når de kom uden for murene.<br />

– Mange har jo sunget med i koret i<br />

en del år, og vi ville gerne give folk,<br />

der var kommet ud af fængslet, en<br />

mulighed for at blive ved med at øve og<br />

være en del af koret, siger han.<br />

For ud over at være kor er mændene<br />

efterhånden også hinandens faste<br />

støtter og venner. Og det har de nu<br />

mulighed for at vedblive med at være,<br />

når de kommer ud.<br />

Jørgen, der har stærke blå øjne, fortæller,<br />

at han selv har tilbragt sammenlagt<br />

24 år bag tremmerne og kender til,<br />

hvor svært det kan være pludselig at<br />

stå alene og skulle begå sig uden for<br />

murene.<br />

– Bare det at skulle få fat på et sygesikringskort<br />

er en udfordring for ikke at<br />

tale om bolig og job, fortæller Jørgen.<br />

Uden for murene<br />

Det er blandt andet konkrete ting såsom<br />

sygesikring og bolig og jobmarkedet,<br />

som netværket i Café Exit skal hjælpe<br />

med, men den tilbyder også samtaler<br />

med socialrådgivere og psykologer,<br />

og desuden er en af Apostelkirkens<br />

præster, Niels Nymann Eriksen,<br />

tilknyttet, hvilket de ex-indsatte sætter<br />

stor pris på. Mange indsatte har stor og<br />

tæt kontakt til fængselspræsterne, men<br />

når de kommer ud, mister de denne<br />

kontakt til både præst og kirke, for<br />

det er åbenbart ikke så nemt at blive<br />

indlemmet i en ny menighed.<br />

– Man afviger simpelthen fra en<br />

hvilken som helst anden i en menighed<br />

uden for murene, og man bliver ikke<br />

altid budt velkommen lige med det<br />

samme. Og så er det også rart med en<br />

præst, der ved lidt om livet og vores<br />

vilkår som indsatte og ex-indsatte,<br />

fortæller Jørgen, der også er aktiv til<br />

de kulturaftener med musik og fællesspisning,<br />

der finder sted en gang om<br />

måneden i Apostelkirkens menighedssal.<br />

Aftenerne er for alle, og samtidig<br />

har de indsatte på ’kultur-udgang’ samt<br />

ex-indsatte her mulighed for stadig at<br />

mødes.<br />

Mens Jørgen og Niels Nymann Eriksen<br />

samt social mentor og sognemedhjælper<br />

fra Apostelkirken Lone Lisborg<br />

m. fl. stiller op til fotografering,<br />

kommer Vesterbros kendte musiker<br />

Esben Just ind. Han har et forslag om<br />

at igangsætte noget gadehockey for at<br />

aktivere nogle af de store rødder, der<br />

hænger ud nede foran Apostelkirken.<br />

Så måske de frivillige fra Apostelkirkens<br />

menighedsråd, der er med i Café<br />

Exit, nu også skal ud og svinge<br />

hockeystavene?


12 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008


13 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Provstier og sognekirker i <strong>København</strong>s Stift<br />

Amagerbro Provsti<br />

1. Allehelgens Sogn - Allehelgens <strong>Kirke</strong><br />

2. Christians Sogn - Christians <strong>Kirke</strong><br />

3. Filips Sogn - Filips <strong>Kirke</strong><br />

4. Højdevangs Sogn - Højdevangskirken<br />

5. Islands Brygges Sogn - Hans Tausens <strong>Kirke</strong><br />

6. Nathanaels Sogn - Nathanaels <strong>Kirke</strong><br />

7. Simon Peters Sogn - Simon Peters <strong>Kirke</strong><br />

8. Solvang Sogn - Solvang <strong>Kirke</strong><br />

9. Sundby Sogn - Sundby <strong>Kirke</strong><br />

10. Sundkirkens Sogn - Sundkirken<br />

11. Vor Frelsers Sogn - Vor Frelsers <strong>Kirke</strong><br />

Amagerland Provsti<br />

12. Dragør Sogn - Dragør <strong>Kirke</strong><br />

13. Kastrup Sogn - Kastrup <strong>Kirke</strong><br />

14. Korsvejens Sogn - Korsvejskirken<br />

15. Skelgårds Sogn – Skelgårdskirken<br />

16. Store Magleby Sogn - Store Magleby <strong>Kirke</strong><br />

17. Tårnby Sogn - Tårnby <strong>Kirke</strong><br />

Bispebjerg-Brønshøj Provsti<br />

18. Ansgarkirkens Sogn - Ansgarkirken<br />

19. Bellahøj Sogn - Bellahøj <strong>Kirke</strong><br />

20. Bispebjerg Sogn - Grundtvigs <strong>Kirke</strong><br />

21. Brønshøj Sogn -Brønshøj <strong>Kirke</strong><br />

22. Emdrup Sogn - Emdrup <strong>Kirke</strong><br />

23. Husum Sogn - Husum <strong>Kirke</strong><br />

24. Husumvold Sogn - Husumvold <strong>Kirke</strong><br />

25. Kapernaums Sogn – Kapernaums <strong>Kirke</strong><br />

26. Tagensbo Sogn - Tagensbo <strong>Kirke</strong><br />

27. Tingbjerg Sogn - Tingbjerg <strong>Kirke</strong><br />

28. Utterslev Sogn - Utterslev <strong>Kirke</strong><br />

Bornholms Provsti<br />

29. Allinge/Sandvig Sogn - Allinge <strong>Kirke</strong><br />

30. Bodilsker Sogn – Sankt Bodil <strong>Kirke</strong><br />

31. Christiansø sogn - Christiansø <strong>Kirke</strong><br />

32. Gudhjem Sogn - Gudhjem <strong>Kirke</strong><br />

33. Hasle Sogn - Hasle <strong>Kirke</strong><br />

34. Ibsker Sogn – Sankt Ibs <strong>Kirke</strong><br />

35. Klemensker Sogn – Sankt Clemens <strong>Kirke</strong><br />

36. Knudsker Sogn – Sankt Knuds <strong>Kirke</strong><br />

37. Nexø Sogn - Nexø <strong>Kirke</strong><br />

38. Nyker Sogn - Ny <strong>Kirke</strong><br />

39. Nylarsker Sogn - Nylars <strong>Kirke</strong><br />

40. Olsker Sogn - Sankt Ols <strong>Kirke</strong><br />

41. Olsker Sogn - Tejn <strong>Kirke</strong><br />

42. Pedersker Sogn – Sankt Peders <strong>Kirke</strong><br />

43. Poulsker Sogn – Sankt Pouls <strong>Kirke</strong><br />

44. Rutsker Sogn - Ruts <strong>Kirke</strong><br />

45. Rø Sogn - Rø <strong>Kirke</strong><br />

46. Rønne Sogn – Sankt Nikolai <strong>Kirke</strong><br />

47. Svaneke Sogn - Svaneke <strong>Kirke</strong><br />

48. Vestermarie Sogn -Vestermarie <strong>Kirke</strong><br />

49. Østerlarsker Sogn - Østerlars <strong>Kirke</strong><br />

50. Østermarie Sogn - Østermarie <strong>Kirke</strong><br />

51. Aaker Sogn - Aa <strong>Kirke</strong><br />

Frederiksberg Provsti<br />

52. Flintholm Sogn - Flintholm <strong>Kirke</strong><br />

53. Frederiksberg Sogn - Frederiksberg <strong>Kirke</strong><br />

54. Frederiksberg Slotssogn- Frederiksberg<br />

Slotskirke<br />

55. Godthaabs Sogn - Godthåbskirken<br />

56. Lindevang Sogn - Lindevang <strong>Kirke</strong><br />

57. Mariendals Sogn - Mariendals <strong>Kirke</strong><br />

58. Sankt Lukas Sogn - Sankt Lukas <strong>Kirke</strong><br />

59. Sankt Markus Sogn – Sankt Markus <strong>Kirke</strong><br />

60. Sankt Thomas Sogn - Sankt Thomas <strong>Kirke</strong><br />

61. Solbjerg Sogn - Solbjerg <strong>Kirke</strong><br />

<strong>Holmens</strong> Provsti<br />

62. Frederiks Sogn - Frederiks <strong>Kirke</strong><br />

(Marmorkirken)<br />

63. Garnisons Sogn - Garnisonskirken<br />

64. <strong>Holmens</strong> Sogn - <strong>Holmens</strong> <strong>Kirke</strong><br />

65. Kastels Sogn - Kastelskirken<br />

66. Sankt Pauls Sogn - Sankt Pauls <strong>Kirke</strong><br />

67. Østervold Sogn - Esajas <strong>Kirke</strong><br />

Nørrebro Provsti<br />

68. Anna Sogn - Anna <strong>Kirke</strong><br />

69. Bethlehems Sogn - Betlehemskirken<br />

70. Blågården Sogn - Blågårds <strong>Kirke</strong><br />

71. Blågården Sogn - Brorsons <strong>Kirke</strong><br />

72. Blågården Sogn - Hellig Kors <strong>Kirke</strong><br />

73. Kingos Sogn - Kingos <strong>Kirke</strong><br />

74. Samuels Sogn - Samuels <strong>Kirke</strong><br />

75. Sankt Johannes Sogn – Sankt Johannes<br />

<strong>Kirke</strong><br />

76. Sankt Stefans Sogn - Sankt Stefans <strong>Kirke</strong><br />

77. Simeons Sogn - Simeons <strong>Kirke</strong><br />

Valby-Vanløse Provsti<br />

78. Advent Sogn - Adventskirken<br />

79. Grøndals Sogn - Grøndalskirken<br />

80. Hyltebjerg Sogn - Hyltebjerg <strong>Kirke</strong><br />

81. Johannes Døbers Sogn - Johannes<br />

Døbers <strong>Kirke</strong><br />

82. Margrethe Sogn - Margrethekirken<br />

83. Timotheus Sogn - Timotheus <strong>Kirke</strong><br />

84. Valby Sogn - Jesuskirken<br />

85. Vanløse Sogn - Vanløse <strong>Kirke</strong><br />

86. Vigerslev Sogn - Vigerslev <strong>Kirke</strong><br />

87. Aalholm Sogn - Aalholm <strong>Kirke</strong><br />

Vesterbro Provsti<br />

88. Absalons Sogn - Absalons <strong>Kirke</strong><br />

89. Apostelkirkens Sogn - Apostelkirken<br />

90. Elias Sogn - Elias <strong>Kirke</strong><br />

91. Enghave Sogn - Enghave <strong>Kirke</strong><br />

92. Enghave Sogn - Bavnehøj <strong>Kirke</strong><br />

93. Gethsemane Sogn - Gethsemane <strong>Kirke</strong><br />

94. Kristkirkens Sogn - Kristkirken<br />

95. Maria Sogn - Mariakirken<br />

96. Sankt Matthæus Sogn - Sankt Matthæus<br />

<strong>Kirke</strong><br />

97. Sydhavn Sogn - Sjælør <strong>Kirke</strong><br />

98. Sydhavn Sogn - Frederiksholm <strong>Kirke</strong><br />

Vor Frue Provsti<br />

99. Fredens–Nazarets Sogn - Fredens <strong>Kirke</strong><br />

100. Fredens–Nazarets Sogn - Nazaret<br />

<strong>Kirke</strong><br />

101. Helligånds Sogn - Helligåndskirken<br />

102. Sankt Andreas Sogn - Sankt Andreas<br />

<strong>Kirke</strong><br />

103. Trinitatis Sogn - Trinitatis <strong>Kirke</strong><br />

104. Vor Frue Sogn - Vor Frue <strong>Kirke</strong><br />

Østerbro Provsti<br />

105. Aldersro Sogn - Taksigelseskirken<br />

106. Davids Sogn - Davidskirken<br />

107. Frihavns Sogn - Frihavnskirken<br />

108. Hans Egedes Sogn -Hans Egedes <strong>Kirke</strong><br />

109. Kildevælds Sogn - Kildevældskirken<br />

110. Lundehus Sogn - Lundhuskirken<br />

111. Rosenvænget Sogn - Lutherkirken<br />

112. Sankt Jakobs Sogn - Sankt Jakobs <strong>Kirke</strong><br />

113. Sions Sogn - Sionskirken<br />

Valgmenigheder<br />

117. Vartov (valgmenighed)<br />

118. Immanuel (valgmenighed)


14 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Ung provst med visioner<br />

Et alsidigt gudstjenestetilbud er en af mulighederne for at komme kirkens<br />

medlemmer mere i møde, mener den første kvindelige provst i stiftet<br />

Johanne Haastrup blev den 1. april<br />

udnævnt til provst for Bispebjerg-<br />

Brønshøj Provsti. Hun glæder sig til at<br />

tage fat på arbejdet.<br />

– Mange holder sig væk fra provstestillingerne,<br />

fordi der følger en del<br />

administrativt arbejde med, men det<br />

afskrækker mig ikke. Jeg kan godt lide<br />

at være med til at tage beslutninger,<br />

siger den 37-årige Johanne Haastrup.<br />

Medlemmernes vilkår<br />

Hun ønsker at fungere som en slags<br />

katalysator for kirkerne i provstiet,<br />

både når det gælder om at imødekomme<br />

medlemmernes behov og<br />

<strong>København</strong>s Stift<br />

I <strong>København</strong>s Stift findes lige nu<br />

107 sogne og 11 provstier. Disse tal<br />

forventes ændret, i og med at der vil<br />

ske sammenlægninger i den nærmeste<br />

fremtid.<br />

Menighedsråd<br />

Tilsynet med folkekirkens liv, vækst<br />

og økonomi er menighedsrådenes<br />

hovedopgave. Hvert menighedsråd er<br />

ansvarlig for kirkens liv i deres sogn.<br />

Medlemmerne vælges blandt sognets<br />

beboere hvert fjerde år.<br />

nytænkning i provstiet i det hele taget.<br />

– Jeg håber, at kirken i de kommende<br />

år i højere grad vil besinde sig på sine<br />

medlemmer. Efter min opfattelse skal<br />

der være gudstjenester på alle mulige<br />

tidspunkter og i alle mulige forskellige<br />

anledninger. Det får nok ikke folk til<br />

at strømme til kirken, men vi kan godt<br />

komme folk mere i møde, end tilfældet<br />

er i dag.<br />

<strong>Kirke</strong>ligt personale<br />

Når det gælder det kirkelige personale<br />

er den nye provst også ivrig efter at<br />

tænke nye tanker.<br />

Biskoppen<br />

Biskoppen er den øverste myndighed<br />

i gejstlige anliggender og er ansvarlig<br />

for fordelingen af præstestillinger i<br />

stiftet. Desuden fører biskoppen tilsyn<br />

med forretningsgangen i menighedsråd<br />

og provstiudvalg og er også<br />

klageinstans i sager om medlemskab<br />

af folkekirken og om kirkers brug.<br />

Biskoppen udøver sit tilsyn i samarbejde<br />

med Stiftsøvrigheden og (på<br />

forsøgsbasis siden 2005) stiftsrådet.<br />

– Ingen siger, at der skal være én<br />

kirketjener, én kordegn og fire kirkesangere<br />

i hver eneste kirke.<br />

Jeg tror, at vi også på dét område kan<br />

have gavn af at tænke i nye baner, siger<br />

Johanne Haastrup.<br />

Seriøsitet og ydmyghed<br />

Med en far, der er præst, og som tilhører<br />

tidehverv, er Bispebjerg-Brønshøjs<br />

nye provst, Johanne Haastrup, vant til<br />

teologiske overvejelser. Hun lægger<br />

ikke skjul på påvirkningen fra sin far,<br />

men tøver alligevel med at placere sig<br />

selv i det teologiske landskab.<br />

– Man tør jo næsten ikke sige, at man<br />

er tidehvervsk i sin teologi, for så bliver<br />

man straks slået i hartkorn med Søren<br />

Krarup og Jesper Langballe, men jeg<br />

henter stor inspiration i det oprindelige<br />

Tidehverv. De omgikkes de teologiske<br />

spørgsmål med en seriøsitet og en<br />

ydmyghed, som betyder meget for mig.<br />

Ligesom Tidehverv lægger vægt på den<br />

enkeltes ansvar og stillingtagen, gør<br />

Haastrup det også.<br />

– Jeg har det svært med mennesker,<br />

der sidder inde med patentløsninger.<br />

Kristendommen er et område, som<br />

hele tiden kræver, at den enkelte tager<br />

ansvar. Her gives ikke nogen fastlagte<br />

regler.<br />

Provstier<br />

Provstiet er ramme om den økonomiske<br />

koordinering mellem sognene.<br />

Provstiet er desuden i stigende grad<br />

ramme om samarbejdet mellem<br />

sognene i forhold til såvel kirkelige<br />

aktiviteter som administration.<br />

Budgetudvalget<br />

Budgetudvalget er i <strong>København</strong>s<br />

Kommune ramme om provstiernes<br />

udskrivning af kirkeskat og midlernes<br />

fordeling.


15 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Et vigtigt valg<br />

Over menighedsrådene er der provstiudvalg<br />

og stiftsøvrighed; og over dem<br />

alle er kirkeministeriet og folketinget,<br />

der regelsætter og lovgiver på det<br />

kirkelige område. Menighedsrådenes<br />

mulighed for selv at bestemme er<br />

derfor begrænset.<br />

”Menighedsrådene bestemmer alt for<br />

meget”. Sådan lyder det også ofte i<br />

debatten, ikke mindst når det drejer sig<br />

om strukturændringer. Det siges bl.a.,<br />

at man ikke kan nedlægge et sogn og<br />

en kirke mod det lokale menighedsråds<br />

ønske. Og selv om det ikke er helt<br />

korrekt, så er der da noget om snakken.<br />

Et lokalt menighedsråd har ofte mere<br />

magt, end de selv er klar over.<br />

Sandheden om menighedsrådenes<br />

kompetence og indflydelse ligger nok<br />

et sted imellem de to ovenfor skitserede<br />

udsagn. Et dygtigt og vel argumenterende<br />

menighedsråd kommer naturligvis<br />

længere med sine planer og ønsker<br />

over for de bevilligende myndigheder<br />

end et mere sløvt menighedsråd, der<br />

ikke har gjort sit hjemmearbejde<br />

ordentligt. Det gør virkelig indtryk, når<br />

et menighedsråd argumenterer sagligt<br />

og stærkt, f.eks. i strukturdebatten,<br />

Foto: Lars Salomonsen<br />

”Menighedsrådene bestemmer alt for lidt”. Sådan<br />

lyder det ofte i debatten om folkekirken<br />

og ikke blot nøjes med at sige nej til<br />

enhver forandring, men selv tør komme<br />

med forslag.<br />

I en tid, hvor vi i folkekirken må se<br />

i øjnene, at der bliver stadig færre<br />

medlemmer til at betale gildet, er det<br />

naturligvis vigtigt, at menighedsrådene<br />

viser økonomisk ansvarlighed og<br />

har vilje til at se ud over deres egne<br />

sogne. Hertil hører ikke blot evnen,<br />

men også viljen til at prioritere, hvad<br />

der er vigtigt at fremme. Hvis vi<br />

fortsat binder langt hovedparten af<br />

kirkeskattemidlerne til lønudgifter og<br />

bygningsvedligeholdelse i en struktur,<br />

der for længst er undergravet af<br />

virkeligheden i form af antal sognebørn<br />

(læs: betalende medlemmer!), bliver<br />

der meget lidt til overs at gøre godt<br />

med, når det gælder nye og nødvendige<br />

initiativer.<br />

Men menighedsrådene har andet<br />

og mere end økonomi og bygningsvedligeholdelse<br />

på programmet.<br />

De har sammen med præsterne og<br />

medarbejderne ansvar for det kirkelige<br />

arbejde i form af gudstjenester, kirkelig<br />

undervisning og socialt arbejde.<br />

Derfor skal ethvert menighedsrådsmedlem<br />

ved sin tiltræden<br />

underskrive en erklæring om at<br />

ville udføre det dem betroede<br />

hverv i troskab mod den danske<br />

evangelisk-lutherske kirke, så den<br />

kan byde gode vilkår for den kristne<br />

menigheds liv og vækst. Her tænkes<br />

der først og fremmest på den lokale<br />

sognemenighed, men i realiteten<br />

indebærer det et udvidet ansvar for<br />

folkekirken i hele ligningsområdet.<br />

En stor udfordring for menighedsrådene<br />

i disse år er perspektiverne<br />

ved at samarbejde med andre<br />

menighedsråd, både økonomiske og<br />

arbejdsmæssige. Det at gå sammen<br />

og tage fælles initiativer kan være<br />

med til at sætte kirken på kortet<br />

som gudstjenestested og fremme<br />

forskellige undervisningstilbud<br />

og menighedsaktiviteter. Nogle af<br />

disse perspektiver har været stærkt<br />

fremme i forbindelse med strukturdrøftelsen,<br />

som netop sigter på at give<br />

os mere kirke for pengene.<br />

Det allervigtigste ved det kommende<br />

valg til menighedsråd er at få opstillet<br />

tilstrækkelig mange engagerede<br />

kandidater. Det er også vigtigt<br />

at sørge for suppleanter, som der<br />

erfaringsmæssigt næsten altid bliver<br />

brug for i en valgperiode. Disse kan<br />

for øvrigt med fordel inddrages i<br />

menighedsrådenes arbejde lige fra<br />

starten.<br />

Der harceleres af og til over, at der<br />

kun er få afstemningsvalg, men<br />

mange aftalevalg i folkekirken. Man<br />

må dog erkende, at der normalt ikke<br />

er så meget på spil i menighedsrådet,<br />

at det medfører større folkelig<br />

interesse for et valg. Vigtigere end<br />

afstemningsvalg er derfor opstillingen<br />

af kvalificerede kandidater, og<br />

her har de nuværende menighedsråd<br />

et særligt ansvar. De bør f.eks.<br />

samle sognekirkens arbejdsgrene<br />

til drøftelse og afholde åbne opstillingsmøder,<br />

hvor man sammen får<br />

opstillet gode kandidater, der tør<br />

tage fat på folkekirkens opgaver og<br />

udfordringer i de kommende år.<br />

Erik Norman Svendsen,<br />

biskop over <strong>København</strong>s Stift


16 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

<strong>Kirke</strong> med udblik<br />

Husumvold <strong>Kirke</strong>s indretning indbyder til, at præst og menighed ser hinanden<br />

i øjnene, men intimiteten i kirken går hånd i hånd med højtideligheden<br />

Husumvold <strong>Kirke</strong> ligger lige<br />

dér, hvor Vestvolden slutter<br />

sin tur rundt om <strong>København</strong><br />

og støder ind i Utterslev<br />

Mose. Bygget i 1960<br />

med inspiration fra både<br />

parcelhuset og den nordiske<br />

stavkirke er den langt fra<br />

kendetegnende for stiftets<br />

kirker.<br />

Går man indenfor i kirke er<br />

prædikestolen lav. Gennem<br />

det store vindue i kirkens<br />

bagvæg kan man se et kors<br />

på baggrund af Utterslev<br />

Mose. Udsigten udgør<br />

kirkens alterbillede.<br />

Intimitet<br />

– Indretning betyder noget<br />

for stemningen i kirken.<br />

Menigheden i Husumvold<br />

<strong>Kirke</strong> er virkelig menighed.<br />

De taler med hinanden,<br />

passer på hinanden og<br />

kender hinanden, fortæller<br />

sognepræst Line Bjørn<br />

Hansen, som efter en<br />

ansættelse som vikar blev<br />

klar over, at hun ledte efter<br />

en stilling i en kirke, hvor<br />

præsten havde mulighed<br />

for helt konkret ”at se<br />

menigheden i øjnene”. Ifølge<br />

Line Bjørn Hansen afspejler<br />

kirkerummet med udsigten<br />

over mosen også kirken som<br />

et sted med udsyn.<br />

– Det at være kirke handler<br />

i høj grad om at forholde sig<br />

til den verden, der omgiver<br />

os, ligesom det at være<br />

menighed også vil sige at<br />

kunne se ud over sin egen<br />

eksistens.<br />

– Jeg kunne ikke forestille<br />

mig et smukkere sted at<br />

fungere som præst, siger<br />

Line Bjørn Hansen, som<br />

føler sig godt hjemme i en<br />

kirke, hvor vægten lægges<br />

på intimitet frem for hierarki<br />

og hellighed.<br />

Almindelighed<br />

– Det en stor befrielse at<br />

arbejde et sted, hvor der er<br />

plads til, at præsten kan være<br />

til stede som person med<br />

sine fejl. Det giver for mig<br />

at se en langt større grad af<br />

troværdighed. At være fejlfri<br />

overlader jeg til Gud, siger<br />

hun med et smil og understreger<br />

samtidig, at der efter<br />

hendes opfattelse ikke er<br />

en modsætning mellem den<br />

intime og den højtidelige<br />

stemning.<br />

– Mange dåbsforældre giver<br />

udtryk for positiv overraskelse<br />

over, at gudstjenesten<br />

er så højtidelig, selvom<br />

kirken ikke svarer til deres<br />

forventninger om en lille<br />

hvidkalket kirke, siger Line<br />

Bjørn Hansen.<br />

<strong>Kirke</strong>n er ikke kun rammen<br />

om søndagsgudstjenesten.<br />

– At føle sig hjemme i<br />

højmessen kræver tilvænning.<br />

Der skal være andre<br />

veje ind i kirken end den.<br />

Babysalmesang, personlige<br />

samtaler, legestue, konfirmationsundervisning.<br />

Der er<br />

et hav af forskellige muligheder<br />

for at bevæge sig ind i<br />

kirkens univers. Når man er<br />

kirke i <strong>København</strong> behøver<br />

man ikke at opfinde alting<br />

selv. Der er masser af steder<br />

at hente inspiration og tage<br />

på besøg. Den ene måned<br />

kan jeg tage mine konfirmander<br />

med ind i Brorsons<br />

<strong>Kirke</strong> eller Natkirken ved<br />

Domkirken. Mens vi den<br />

næste måned kan planlægge<br />

værkstedsgudstjenester<br />

hjemme i sognet, fortæller<br />

Line Bjørn Hansen.<br />

Nysgerrige samtaler<br />

Hendes arbejde i Husumvold<br />

Sogn er i kraft af et stort<br />

plejehjem kendetegnet<br />

ved mange begravelser og<br />

bisættelser. Men hun bruger<br />

også meget tid på personlige<br />

samtaler med mennesker,<br />

som er blevet nysgerrige<br />

efter at vide mere om kirke<br />

og kristendom.<br />

– De har typisk fået interessen<br />

vakt ved en barnedåb<br />

eller et bryllup, og så ringer<br />

de for at få en samtale med<br />

præsten. Ofte bliver det<br />

til flere samtaler, og i den<br />

seneste måned har jeg døbt<br />

fire voksne.


17 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Pionerånd på Vestamager<br />

Engagement og gejst kendetegner stadig Skelgårdskirken. I amagerkirken er<br />

kirkelivet i så kraftig vækst, at kirken i år udvides med 400 kvadratmeter<br />

Da Skelgårds Sogn på<br />

Vestamager blev oprettet for<br />

20 år siden, var det pionerånden,<br />

der drev værket. Det<br />

er det stadigvæk, og området<br />

og kirkelivet er i så kraftig<br />

vækst, at Skelgårdskirken i<br />

år udvider kirken med 400<br />

kvadratmeter.<br />

Både menighedsrådsformanden<br />

Tonny Krantz og sognepræst<br />

Annelise Mehlsen ved<br />

Skelgårdskirken var med, da<br />

de første spadestik blev taget<br />

til Skelgårdskirken.<br />

– Dengang i 88 havde vi<br />

kun en kirkesal bygget af<br />

frivillige sognebørn, men<br />

i 89 kunne vi så indvie<br />

Skelgårdskirken, siger<br />

Tonny Krantz tydelig stolt,<br />

og Annelise Mehlsen, der<br />

er den ene ud af de i dag tre<br />

præster ved Skelgårdskirken,<br />

tilføjer:<br />

– Allerede 10 år efter at vi<br />

havde bygget Skelgårdskirken,<br />

manglede vi plads, men<br />

heldigvis blev der dengang<br />

taget højde for, at en<br />

udvidelse ville være mulig.<br />

Børnekontakt<br />

Engang var Vestamager<br />

kun et landområde. I dag<br />

bor der 12.500 mennesker<br />

i Skelgårds Sogn, hvoraf<br />

10.200 er medlemmer af<br />

folkekirken. Det er en af de<br />

bydele i <strong>København</strong> med<br />

flest folkekirkemedlemmer<br />

og med den største befolk-<br />

ningstilvækst, og der er flere<br />

nye boliger på vej. Der er<br />

især flyttet mange børnefamilier<br />

til, hvilket afspejles<br />

i de mange aktiviteter for<br />

børn og unge, der foregår i<br />

Skelgårdskirken. Ud over de<br />

17 mini- og konfirmandhold,<br />

er der både børne-, junior-<br />

og teenageklub. Og både<br />

KFUM og FDF har store<br />

grupper tilknyttet kirken.<br />

– Vi har en af Danmarks<br />

største FDF-kredse på 135<br />

medlemmer, og det forgrener<br />

sig ud i sognet, for der er<br />

en aktiv forældregruppe.<br />

Gennem alle vores børne- og<br />

ungdomsgrupper har vi<br />

kontakt til rigtig mange<br />

familier, fortæller Annelise<br />

Mehlsen, der også oplyser,<br />

at der er en musikcafé og<br />

en sangklub ud over andre<br />

aktiviteter som foredrag,<br />

møder og sogneaftener.<br />

Pionerånd<br />

Annelise Mehlsen peger<br />

selv på, at pionergejsten<br />

fra dengang, kirken skulle<br />

bygges, stadig er en del af<br />

dens ånd.<br />

– Dengang var vi meget<br />

bevidste om, at folk i<br />

området skulle tage kirken<br />

til sig.<br />

– Vi gjorde opmærksom på,<br />

at her var deres nye kirke,<br />

og at der skete noget nyt. Vi<br />

arbejdede på at få dem til<br />

at deltage og være bevidste<br />

om deres tilhørsforhold.<br />

Det lykkedes, tror jeg, fordi<br />

vi arbejdede udadvendt, og<br />

fordi der herskede denne<br />

pionerånd.<br />

– Det engagement har vi<br />

bibeholdt fra de første år,<br />

og så har vi været opmærksomme<br />

på folks interesser.<br />

Det er svært for os at få folk<br />

til klassiske koncerter, men<br />

til gengæld har vi gospel-<br />

koncerter, koncerter med<br />

lokale kor og rytmiske<br />

gudstjenester på programmet,<br />

som folk bakker op om,<br />

fortæller Annelise Mehlsen,<br />

der sammen med de andre<br />

præster, medarbejdere og<br />

menighedsråd glæder sig<br />

over at få lokaler nok i<br />

kirken til alle de børn og<br />

unge, der afløser hinanden i<br />

en lind strøm dagen igennem<br />

– for de er velkomne,<br />

og derfor skal der naturligvis<br />

også være plads til dem.


18 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Kunsten som fortolker<br />

Mod og nytænkning bør præge menighedsrådene, når de skal arbejde med<br />

kirkens udsmykning. Gå i dialog med de store kunstnere, lyder opfordringen<br />

Når kirkerummet skal have ny<br />

udsmykning, kræver det både mod og<br />

nytænkning fra menighedsrådets side,<br />

udtaler Helene Dam, der efterlyser, at<br />

menighedsrådene i højere grad tør gå i<br />

dialog med kunsten.<br />

Vidt forskellige udtryk<br />

<strong>København</strong>s Stift består af godt 100<br />

kirker med godt 100 vidt forskellige<br />

kirkerum at fejre gudstjeneste i. På<br />

Bornholm står de gamle og buttede<br />

rundkirker, på broerne skønvirkerum<br />

med mørke træpaneler, blomsterranker<br />

og rå mursten, i city de store katedraler<br />

og lidt uden for centrum moderne<br />

kirker med sognelokaler, køkken<br />

og kirkerum under samme tag. Vidt<br />

forskellige udtryk og vidt forskellige<br />

gudstjenester. Nu og da bliver rummenes<br />

inventar skiftet ud. En kirke får en<br />

ny alterudsmykning, i en anden bliver<br />

panelerne lysnet, og i en tredje kirke<br />

vender man stolerækkerne en halv<br />

omgang. Alt sammen tiltag der har stor<br />

betydning for menighedens oplevelse<br />

af gudstjenesten, og alt sammen en<br />

vigtig del af menighedsrådets ansvarsområde.<br />

Dialog med kunstnerne<br />

– Kun det ypperste af det ypperste<br />

er godt nok i Guds hus, udbryder<br />

Helene Dam, stifts- og sognepræst i<br />

<strong>København</strong>s Stift. Vi sidder på hendes<br />

kontor på Frederiksberg Allé og taler<br />

om, hvordan kunsten kan berige kirken<br />

og kirken kunsten. Hun efterlyser, at<br />

flere kirker tør genoptage dialogen med<br />

de store kunstnere, sådan som vi kender<br />

det tidligere fra historien.<br />

– <strong>Kirke</strong>n må for alt i verden undgå det<br />

banale og sentimentale, der får Gud til<br />

at ligne en sød og hyggelig terapeut.<br />

Kunsten skal forurolige, sætte i gang,<br />

og det gør ikke noget, hvis den provokerer.<br />

Det gør evangeliet jo også. Vi har<br />

brug for kunsten til at fortælle videre<br />

på det, vi ser og hører, siger Helene<br />

Dam og tilføjer, at det naturligvis også<br />

inkluderer musikken.<br />

– Også her er det vigtigt, at vi som<br />

kirke ikke falder for det populistiske, i<br />

en tro på at det vil få flere i kirke. I det<br />

lange løb er jeg ikke sikker på, at den<br />

form for musik holder, den har simpelthen<br />

ikke nok kraft i sig til at åbne for<br />

himlen, og det er jo netop det, den store<br />

musik magter. Tænk bare på Bach eller<br />

den nulevende komponist Arvo Pärt.<br />

Modige beslutninger<br />

Et godt eksempel på den dialog, som<br />

Helene Dam efterlyser, er Kastrup<br />

<strong>Kirke</strong>. Her bad menighedsrådet i 1973<br />

kunstneren Svend Wiig Hansen om at<br />

udsmykke korvæggen. Imidlertid tilbød<br />

kunstneren at lave en mere omfattende<br />

udsmykning af hele kirkerummet og<br />

det tilmed kvit og frit. Kun udgifter<br />

til materialer skulle menighedsrådet<br />

betale.<br />

– Menighedsrådet sagde ja, og det var<br />

yderst modigt gjort. Udsmykningen er<br />

dristig og kontroversiel, men menigheden<br />

elsker deres kirkerum. Jeg tror<br />

blandt andet, det handler om, at Wiig<br />

Hansens udsmykning bliver ved med<br />

at åbne nye horisonter for beskueren,<br />

forklarer Helene Dam.<br />

Offerets tid er forbi<br />

Kunstneren kan ifølge Helene Dam<br />

også lære noget af dialogen mellem<br />

kunst og kirke.<br />

– Kunst er ikke bare noget, man skal gå<br />

på museer og se. Kunst er ikke blot en<br />

æstetisk oplevelse, man kan beskæftige<br />

sig med i sin fritid. I kunsten hænger<br />

form og indhold sammen. Uden form<br />

ingen kunst. På den anden side er det<br />

vigtigt, at kunsten får nye udfordringer,<br />

hvad indholdet gælder. <strong>Kirke</strong>n bringer<br />

et dybt eksistentielt budskab frem, som<br />

kunsten kan folde ud. Med kristendommen<br />

er offerets tid forbi. Det kunne<br />

være interessant at se, hvordan kunsten<br />

vil udfolde det tema efter i så mange<br />

år at have ladet sig styre af en kultur,<br />

der igen og igen fremhæver mennesker<br />

som ofre, siger Helene Dam.<br />

Oplev kirkekunsten i stiftets kirker.<br />

For åbningstider mm. se <strong>Kirke</strong>fondets<br />

vejfolder, som kan downloades på<br />

www.kirkefondet.dk


19 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Altertavle med uendelige muligheder<br />

Kun fantasien sætter grænser for, hvordan altertavlen i Frihavnskirken ser<br />

ud, og både børn, unge og ældre kan være med i udformningen<br />

Altertavlen består af et<br />

stort trefløjet whiteboard<br />

med træguldramme og 96<br />

små forgyldte metalplader<br />

samt tusindvis af de små<br />

skumfiltmagneter i alverden<br />

farver, guld og bronze<br />

inklusiv. Børn og voksne<br />

kan i fællesskab fremstille<br />

mosaikkerne, og så er<br />

materialet så nemt at arbejde<br />

med, at man i løbet af en<br />

enkel eftermiddag eller aften<br />

kan fremstille et billede.<br />

Lakridskonfekt<br />

Mosaikbrikken ligner en<br />

lille lækker lakridskonfekt,<br />

hvilket børnene da også<br />

hurtigt har døbt dem, fortæller<br />

Andreas Christensen,<br />

sognepræst ved Frihavnskirken<br />

på Østerbro.<br />

– Forstil dig, at man har<br />

pillet den ene lyserøde flage<br />

af lakridskonfekten. Tilbage<br />

er den sorte og den farvede<br />

sukkerflage. Den sorte<br />

lakridsflage er magnetisk,<br />

og den farvede vender ud ad.<br />

Det er så de små mosaikker,<br />

som man sætter sammen<br />

og danner billeder med,<br />

fortsætter han.<br />

Præst og opfinder<br />

Andreas Christensen er<br />

udstyret med lidt af et<br />

opfindergen. Og det har ikke<br />

skortet på afprøvninger af<br />

materialer i alle de år, hvor<br />

han har kredset om ideen<br />

med et kunstværksted for<br />

børn og voksne. Alt fra<br />

silkestof, keramik, træ, glas<br />

og sågar guldbronzerede<br />

pastaskruer har været<br />

afprøvet, og måske var disse<br />

pastaskruer ikke grebet ud<br />

af den blå luft, for det var<br />

spaghettigudstjeneste, der<br />

for alvor satte gang i sognepræstens<br />

opfindertrang.<br />

Startskuddet<br />

– Da vi i år 2000 begyndte<br />

at afholde spaghettigudstjenester<br />

blev det hurtigt et<br />

tilløbsstykke. Og efter nogle<br />

år var vi nødt til at overveje<br />

at lave nogle tilbud til de<br />

”spaghettibørn”, som var<br />

blevet for store til at være<br />

med, fortæller Andreas<br />

Christensen, der nu ud over<br />

at være præst også kan<br />

tilføje titlen som opfinder,<br />

for opfindelsen er mønsterbeskyttet<br />

hos Patent- og<br />

Varemærkestyrelsen.<br />

Konceptet er allerede blevet<br />

afprøvet blandt konfirmander,<br />

skoler og menigheder.<br />

Et bud på hvordan opfindelsen<br />

kan bruges, kan ses i<br />

Frihavnskirken på Østerbro.<br />

<strong>Kirke</strong>ns altertavle er blevet<br />

til i et samarbejde blandt<br />

områdets børn, voksne og<br />

lokale skoler. Tavlens 96<br />

dele skiftes løbende ud.<br />

– Lige nu er en af de ældre<br />

og ikke så mobile kvinder i<br />

sognet i gang med at kreere<br />

en af de små mosaikker,<br />

som, når den er færdig, vil<br />

blive sat ind i billedet på en<br />

af altertavlens fløje, siger<br />

Andreas Christensen.<br />

Han håber, mange andre<br />

kirker får glæde af gør-detselv-altertavlen,<br />

som han<br />

også har lavet i en minimodel,<br />

hvor familien sammen<br />

kan skabe deres egen lille<br />

altertavle fx med billeder fra<br />

de bibelske fortællinger.<br />

Læs mere på<br />

www.frihavnskirken.dk


20 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Sommerhøjskole<br />

Rundt om i stiftet mødes mennesker til foredrag, studiekredse og filmklubber.<br />

I Vanløse er næste års sommerhøjskole altid overtegnet, inden dette års<br />

er afviklet. Foredrag af høj kvalitet og tid til fordybelse er kendetegnende<br />

Sommerhøjskolen i Vanløse <strong>Kirke</strong> er<br />

en succesfuld og værdsat tradition, som<br />

skaber rum til fordybelse, som en af de<br />

95 deltagere udtrykker det.<br />

For 13 år siden begyndte Vanløse <strong>Kirke</strong><br />

i samarbejde med Hyltebjerg <strong>Kirke</strong><br />

at holde sommerhøjskole. Højskoledagene<br />

er gennem årerne blevet<br />

en kærkommen og tilbagevendende<br />

begivenhed, som er så stor en succes,<br />

at man helst skal tilmelde sig samme<br />

dag, programmet udkommer, for at få<br />

en plads, oplyser en af deltagerne på<br />

dette års sommerhøjskole. Men sådan<br />

var det ikke det første år, oplyser provst<br />

og sognepræst ved Hyltebjerg <strong>Kirke</strong>,<br />

Finn Vejlgaard. Han har sammen med<br />

Elsebeth Diderichsen, som er sognepræst<br />

ved Vanløse <strong>Kirke</strong>, været med fra<br />

begyndelsen.<br />

– De første to-tre år var der ikke fuldt<br />

hus. Her gjorde vi en stor indsats<br />

annonceringsmæssigt både lokalt og<br />

i kirkelige blade, men det har ændret<br />

sig. Nu har vi folk på venteliste hvert<br />

år. Jeg tror, folk hører om det, og så<br />

har de også fundet ud af, at det er et<br />

godt koncept, at det er muligt at møde<br />

spændende mennesker og høre foredrag<br />

af høj kvalitet i deres lokalområde,<br />

fortæller Finn Vejlgaard og tilføjer, at<br />

halvdelen af deltagerne er fra Vanløse<br />

mens resten kommer fra hele Storkøbenhavn.<br />

Livsoplysning<br />

Hele ideen med at holde sommerhøjskole<br />

stammer fra den tankegang, der<br />

ligger bag højskolernes sommerkurser.<br />

– Ideen er at samle folk om livsoplysning,<br />

sang, samvær og fællesskab.<br />

Vi har ikke mulighed for, at folk<br />

overnatter eller holde dem med kost,<br />

men vi har tilpasset det efter kirkens<br />

forhold. Vi begynder søndag aften og<br />

har så tre fulde dage med foredrag, og<br />

vi slutter altid med en koncert i kirken<br />

og efterfølgende festmiddag, fortæller<br />

Finn Vejlgaard uddybende.<br />

Et andet perspektiv<br />

Helle Steenbuch Holt på 43 år er med<br />

for tredje år i træk og har som de<br />

andre deltagere overgivet sit hjerte til<br />

højskoleformen.<br />

– Foredragene er fantastisk spændende<br />

og af høj kvalitet. Det er virkelig gode<br />

foredragsholdere, men derudover synes<br />

jeg, det er dejligt, at vi begynder dagen<br />

med andagt, og at vi også synger fra<br />

Højskolesangbogen, når vi fx runder<br />

et foredrag af. Og så er der en speciel<br />

stemning af fællesskab, mens lysten til<br />

at spørge og debattere samtidig er i top<br />

blandt de livserfarne deltagere, siger<br />

Helle Steenbuch Holt. Hun har siddet<br />

i menighedsrådet for Vanløse <strong>Kirke</strong> i<br />

snart fire år, for kirken udgør en vigtigt<br />

del af hendes liv.<br />

– <strong>Kirke</strong>n er sted, der giver ro og rum<br />

for fordybelse. I kirken kan jeg være<br />

mig selv og samtidig en del af et<br />

fællesskab. Og det giver mig et andet<br />

meningsgivende perspektiv på tilværelsen<br />

at komme i en sammenhæng,<br />

hvor det ikke handler om effektivitet,<br />

optimering og bundlinier, som meget<br />

gør i dag, fortæller hun.<br />

Tid til fordybelse<br />

For at kunne deltage i sommerhøjskolen,<br />

har Helle Holt taget tre fridage fra<br />

sit job som Client Team Coordinator i<br />

IF forsikring, for det har høj prioritet.<br />

– Jeg ser højskoledagene som en<br />

naturlig udvidelse af gudstjenesten,<br />

fordi foredragene udfolder mange af de<br />

emner, prædikenerne tager op - både<br />

det etiske, det religiøse, det æstetiske<br />

og det eksistentielle, ja, det som livet<br />

er, smiler Helle Holt og fortsætter:<br />

– Desuden giver højskolen, da det er tre<br />

dage i træk, mulighed for en yderligere<br />

fordybelse. Og det er der ikke altid<br />

plads til i hverdagen med et krævende<br />

job samt familie og to børn. Derudover,<br />

tilføjer hun, henter hun god inspiration<br />

til listen over alle de bøger, hun engang<br />

håber på at få mere tid til at kaste sig<br />

over.


21 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Storbykirke på Vesterbro<br />

Torvegudstjenester, gospelevents og natkirke i Eliaskirken. Strøgkirken på<br />

Vesterbro er langsomt ved at finde sin form som områdets nye bydelskirke<br />

Trappen på Vesterbro Torv var både<br />

scene og prædikestol, da otte vesterbrokirker<br />

i maj fejrede pinsegudstjeneste<br />

på Vesterbro Torv.<br />

Gudstjenesten var en stor succes og<br />

menighedsrådet ved den kommende<br />

bydelskirke har derfor også planer om<br />

med jævne mellemrum at benytte sig<br />

af Eliaskirkens placering lige ud til det<br />

myldrende liv på Vesterbro Torv.<br />

Alternativ gudstjeneste<br />

Torvegudstjenester er blot en af de<br />

mange ideer, som er i spil nu, hvor den<br />

nye bydelskirke er på vej til at finde sin<br />

form. Eliaskirken skal som bydelskirke<br />

være flagskib for de otte kirker på<br />

Vesterbro.<br />

Tanken er, at der hver søndag skal være<br />

en ”klassisk” gudstjeneste i kirken,<br />

mens der i øvrigt i løbet af ugen skal<br />

afholdes en række mere alternative<br />

gudstjenester, der henvender sig til<br />

andre mennesker end dem, der befinder<br />

sig i den traditionelle søndagsmenighed.<br />

– Vi er en strøgkirke og vil gerne lave<br />

så mangfoldigt et kirkeliv, som man<br />

overhovedet kan, fortæller Lars Christian<br />

Balslev, menighedsrådsformand<br />

ved Eliaskirken. Han forestiller sig et<br />

væld af tilbud, der taler til forskellige<br />

befolkningsgrupper.<br />

Også kirke for unge<br />

– Børnegudstjenester, strøggudstjenester,<br />

natkirke og fyraftensgudstjenester.<br />

Der er mange muligheder for at<br />

give vesterbroerne et bredt udbud af<br />

muligheder for at komme i kirke. På<br />

Vesterbro bor efterhånden mange yngre<br />

mennesker. Derfor er det også ifølge<br />

menighedsrådsformanden vigtigt at<br />

skabe tilbud, som retter sig imod den<br />

yngre del af befolkningen.<br />

– Vi skal ikke være bange for at tænke i<br />

nye baner. Det kan jo godt være, at det<br />

ikke ligefrem er søndagsgudstjenester<br />

kl. 10, der er den mest oplagte gudstjenesteform<br />

for de yngre generationer.<br />

Derimod kunne jeg godt tænke mig,<br />

at vi tilbyder en kort hverdagsandagt<br />

for dem, der enten er på vej hjem fra<br />

arbejde eller fra studiet.<br />

<strong>Kirke</strong> for alle<br />

Lars Christian Balslev understreger<br />

vigtigheden af, at kirken er kirke for<br />

alle, der har lyst til og brug for at<br />

komme der.<br />

– Der skal være højt til loftet, og jeg<br />

håber, at vi kan skabe en kirke, hvor<br />

alle føler sig velkomne. Det er afgørende,<br />

at det, der sker i kirken, giver<br />

mening for folk, men samtidig skal det<br />

ikke ende i pop. Eliaskirken er ikke et<br />

hvilket som helst hus, men en kirke.


22 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

En opgave med afveksling<br />

Menighedsrådsarbejde er en skønsom blanding af at skabe socialt fællesskab<br />

omkring kirken og at træffe beslutninger om, hvad pengene skal bruges til<br />

Planlægning af foredrag og koncerter,<br />

men også udbygning af sognehuset,<br />

udvikling af en personalepolitik og et<br />

dyk ned i regnskaberne hører med til<br />

arbejdet som menighedsrådsmedlem i<br />

Dragør <strong>Kirke</strong>, siger Annette Michelsen,<br />

menighedsrådsformand i Dragør <strong>Kirke</strong>.<br />

Intens begyndelse<br />

Selv gik hun ind i menighedsrådsarbejdet,<br />

fordi hun blev opfordret til det.<br />

– Min søn sang i kirkekoret, og da jeg<br />

blev spurgt, sagde jeg ja, mest ud fra det<br />

synspunkt at det ofte er interessant at<br />

engagere sig i lokalt. Hun kendte ikke<br />

meget til, hvad arbejdet bestod i, men<br />

blev hurtigt klogere. Rådet var nemlig<br />

spritnyt, og der var ikke nogen gengangere<br />

fra det tidligere menighedsråd, da<br />

Annette Michelsen for snart 12 år siden<br />

trådte ind i Dragør <strong>Kirke</strong>s menighedsråd.<br />

– Vi holdt nogle lange og hyggelige<br />

møder, hvor vi kom tæt på hinanden,<br />

husker Annette Michelsen, som mener,<br />

at den intense start har været med til at<br />

gøre arbejdet til en helt særlig oplevelse.<br />

En kompleks struktur<br />

Hendes religiøse indstilling har hun<br />

hjemmefra, selvom man ikke i hendes<br />

hjem sled på kirkebænkene hver eneste<br />

søndag. Da Annette Michelsen var<br />

blevet voksen, begyndte hendes søn i<br />

kirkekoret, og så mødte hun op til de<br />

gudstjenester, hvor han medvirkede. Og<br />

da hun trådte ind i menighedsrådet, kom<br />

hun endnu tættere på både den praktiske<br />

og den religiøse del af kirkelivet.<br />

– Folkekirken har en kompleks struktur.<br />

Mit arbejde i menighedsrådet har givet<br />

mig en langt større forståelse for dens<br />

struktur. Samtidig er jeg kommet tættere<br />

på kirkens budskab, og jeg er begyndt at<br />

gå mere i kirke.<br />

Gør folk glade<br />

Menighedsrådet i Dragør holder 10<br />

møder om året, men der er meget mere<br />

at engagere sig i, fortæller Annette<br />

Michelsen, der arbejder som rådgiver i<br />

en bank. Hendes økonomiske sans blev<br />

hurtigt nyttig i rådet, men selv understreger<br />

hun planlægning af koncerter,<br />

foredragsaftener, formiddagshøjskoler<br />

og skovture som noget af det mest<br />

inspirerende og skønne ved arbejdet.<br />

– Det er sjovt at være med til at stå for et<br />

arrangement og så efterfølgende opleve,<br />

hvordan folk strømmer til og nyder at<br />

være med. Foredragene og den ugentlige<br />

morgensang er ifølge Annette Michelsen<br />

virkeligt vellykkede arrangementer.<br />

– Morgensangen er en anledning til at<br />

deltage i en andagt, også for de mennesker<br />

der måske ikke umiddelbart føler<br />

sig hjemme i kirkerummet.


23 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Jævnt og muntert<br />

Inge Lise Pedersen er menighedsrådsformand på Frederiksberg og formand<br />

for Landsforeningen af Menighedsråd. Menighedsrådsarbejdet er afvekslende<br />

og lærerigt og sikrer samtidig folkekirkens lokale forankring, udtaler hun<br />

– Menighedsrådsarbejde? Jamen,<br />

det ved alle da, er noget af det mest<br />

kedelige og usexede, der findes.<br />

Desuden er der ingen, der bemærker,<br />

om det bliver gjort eller ej, for der er<br />

jo en hær af præster og andre ansatte<br />

i folkekirken. Til gengæld er kirkerne<br />

tomme om søndagen. Nogenlunde så<br />

negativt serveres menighedsrådsarbejdet<br />

ofte i medierne, og det er rigtig<br />

ærgerligt, for det er både interessant<br />

og lærerigt og indimellem ganske<br />

sjovt, og jeg bilder mig også ind, at det<br />

ikke er uden betydning, det vi laver i<br />

menighedsrådene, udtaler Inge Lise<br />

Pedersen.<br />

Grundtvigske rødder<br />

Om nogen kender hun kirken indefra<br />

og nedefra. Med rødder i det grundtvigske<br />

og et mangeårigt engagement<br />

i <strong>Kirke</strong>ligt Samfund (nu Grundtvigsk<br />

Forum) færdes hun hjemmevant i<br />

folkekirkens brede fundament af<br />

menigheder og frivillige. Desuden<br />

er hun universitetslektor i dansk<br />

med dialektologi som speciale. Det<br />

betyder, at hun også på det personlige<br />

plan har gjort bevægelsen med fra<br />

land til storby, fra bondesamfundet til<br />

storbymenighederne.<br />

Alligevel mener hun ikke, at der<br />

grundlæggende set er den store forskel<br />

på menighedsrådsarbejdet i de forskellige<br />

egne af landet. Det skal nemlig<br />

under alle omstændigheder være lokalt<br />

og folkeligt funderet.<br />

Den lokale forankring<br />

– Menighedsrådarbejdet er vigtigt,<br />

fordi det forankrer folkekirken<br />

lokalt. Der er næsten 20 gange så<br />

mange menighedsråd, som der er<br />

kommunalbestyrelser. Det folkekirkelige<br />

demokrati udfolder sig på<br />

græsrodsniveau og er med til at sikre,<br />

at det hverken er en topstyret statskirke<br />

eller en præste- eller bispestyret kirke,<br />

vi har i Danmark, men en folkekirke<br />

hvor opgaver og kompetencer er fordelt<br />

på mange hænder og mellem mange<br />

hoveder, mener hun.<br />

Blandt de spændende opgaver er<br />

eksemplevis præstevalg. Vi har stort set<br />

de præster, vi fortjener, for vi vælger<br />

dem selv. Og det er vigtigt, hvem vi<br />

vælger – for de næste måske 20 år med<br />

denne præst skulle også gerne være en<br />

fornøjelse for menigheden, påpeger<br />

hun og fortsætter:<br />

– Når præsten er valgt, venter der andre<br />

opgaver: først og fremmest at være<br />

menighed, men også at være sparringpartner<br />

for præsten. Hvis vi ikke har de<br />

præster, vi fortjener, er det måske, fordi<br />

vi forsømmer den opgave.<br />

Afvekslende<br />

Noget af fornøjelsen ligger i, at<br />

arbejdet er afvekslende, mener hun.<br />

– Den ene dag skal der lægges program<br />

for deltagelse i Kulturnatten, den anden<br />

dag skal der lægges budget og vælges<br />

nye møbler, den tredje dag skal vi<br />

drøfte, hvad vi skal svare på en høring<br />

om stiftsråd. Planlægningen af det<br />

kirkelige arbejde, praktisk administra-<br />

tion og diskussion af den folkekirkelige<br />

struktur; det hele befinder sig på<br />

menighedsrådets bord.<br />

– Og så er menighedsrådet et godt<br />

sted at lære konflikthåndtering og<br />

demokrati i praksis. Ikke fordi vi har<br />

flere konflikter end andre steder, men<br />

fordi konflikter lettere bliver personlige<br />

på små arbejdspladser.<br />

– Kort sagt: Vi lever et jævnt og<br />

muntert, virksomt liv i menighedsrådene<br />

og yder dermed et vigtigt bidrag<br />

til den demokratiske dannelse, siger<br />

Inge Lise Pedersen.<br />

Menighedsrådsvalget finder sted den<br />

11. november.<br />

Sidste frist for afholdelse af<br />

orienteringsmøde:<br />

tirsdag den 16. september<br />

Sidste frist for indlevering af<br />

kandidatlister:<br />

tirsdag den 23. september - tirsdag den<br />

30. september<br />

Læs mere om menighedsrådsarbejdet<br />

og menighedsrådsvalget på<br />

www.menighedsraad.dk


24 • <strong>Kirke</strong>liv i <strong>København</strong> 2008<br />

Fremtidens kirker på tegnebrædtet<br />

<strong>Kirke</strong>r skal bygges dér, hvor mennesker bor, mener provsten på Østerbro,<br />

Erik Balslev-Clausen, der drømmer om opsigtsvækkende kirke i Nordhavnen<br />

Man har altid bygget kirkerne<br />

dér, hvor de ifølge<br />

tidens forudsætning forekommer<br />

mest velplacerede.<br />

Det er naturligvis dér,<br />

hvor mennesker bor. Det<br />

er baggrunden for, at det<br />

københavnske kirkefolk er<br />

så levende interesseret i de<br />

nye store kvarterer, der i<br />

disse år opbygges i Ørestaden,<br />

såvel som i Syd- og<br />

Nordhavnen.<br />

– Alene her på Østerbro<br />

regner man med en udbygningsplan,<br />

der i første omgang<br />

vil betyde ca. 16.000<br />

nye indbyggere. I næste fase<br />

regner man endda med, at<br />

yderligere 25-30.000 mennesker<br />

flytter til Nordhavnen.<br />

Et slag på tasken siger, at<br />

det betyder et stort sogn<br />

på mellem 25. og 30.000<br />

medlemmer af folkekirken,<br />

som byen naturligvis skal<br />

servicere. Det burde betyde<br />

en 8-10 præster, der så skal<br />

hentes fra andre steder i<br />

byen. Vi kan nemlig ikke<br />

regne med at få mere end<br />

fem nye præster, eftersom<br />

der i mange år slet ikke er<br />

uddannet nok, fortæller Erik<br />

Balslev-Clausen.<br />

Spektakulært<br />

– Ligesom det gjaldt<br />

Marmorkirken, der blev<br />

bygget for at servicere<br />

Frederiksstaden, skal vi<br />

naturligvis også have en<br />

virkelig spektakulær kirke.<br />

Vi er ude i et område,<br />

hvor alle sejl vil blive sat<br />

rent arkitektonisk. Det<br />

må og skal kirken kunne<br />

matche. Jeg tænker mig et<br />

lige så opsigtsvækkende<br />

byggeri som Operaen i<br />

Sidney. Det ville være<br />

fantastisk at få en arkitekt<br />

som Kim Utzon til at tegne<br />

kirken, så den matchede<br />

hans øvrige byggerier på<br />

havnen (Paustian, red.). Det<br />

forudsætter naturligvis store<br />

sponsorer, der vil bygge<br />

markant, og som ønsker at<br />

sikre kirken en fremtidig<br />

synlighed herude. Det nytter<br />

ikke med en gammeldags<br />

karré-kirke, hvor hyggelige<br />

de end kan være være,<br />

smiler provsten, mens han<br />

sidder og misser mod solen<br />

på sin bænk foran kirken i<br />

Koldinggade, der netop er<br />

bygget ind i gadebilledet.<br />

Klare symboler<br />

<strong>Kirke</strong>n som et monumentalt<br />

bygningsværk har også en<br />

anden begrundelse, fortæller<br />

provsten videre.<br />

– Vi skal være kirke for en<br />

helt ny generation af unge,<br />

der er vokset op i 80’erne<br />

og 90’erne. For en stor dels<br />

vedkommende er de virkelig<br />

kirkefremmede, og de skal<br />

tilbydes storladne og klare,<br />

entydige symboler. Vi skal<br />

derfor også forstå, at det er<br />

nødvendigt at være menighed<br />

på en helt ny måde. Selv<br />

gudstjenesterne må skifte<br />

karakter. De skal være flotte,<br />

fejende og pompøse.<br />

– Naturligvis bliver det en<br />

Hvis du har fået smag på menighedsrådarbejdet er der mulighed for at læse meget mere om kirken og dens liv på<br />

www.kirkenikobenhavn.dk<br />

smertefuld tilpasning, at vi<br />

bliver nødt til at sælge eller<br />

rive et par kirker ned her på<br />

det indre Østerbro. Men det<br />

kan ikke være anderledes.<br />

Vi skal følge i hælene på<br />

folk derhen, hvor de flytter.<br />

Og lige nu er der lagt op<br />

til en massiv udflytning til<br />

området herude på havnen.<br />

Ørestad og Sydhavn<br />

Samme forhold gør sig<br />

gældende i en række<br />

andre kvarterer rundt om<br />

i yderkanten af byen. På<br />

Refshaleøen regner man<br />

med i 2045 at skulle huse<br />

godt 18.000 tilflyttere, på<br />

Nordøstamager 16.000,<br />

i Ørestaden 20.000 og i<br />

Sydhavnen 25.000. I alt<br />

lyder prognosen på knap<br />

95.000 tilflyttere til byen<br />

i løbet af de kommende<br />

40 år. Det betyder, at der<br />

skal bygges kirker, der i alt<br />

kan servicere 50-60.000<br />

mennesker.<br />

I Ørestaden har man da også<br />

allerede reserveret sig en<br />

grund, mens man i Sydhavnen<br />

er i færd med at sælge en<br />

kirke for at skaffe penge til<br />

et tilsvarende monumentalt<br />

byggeri, som det provsten på<br />

Østerbro drømmer om.<br />

Her findes også en kalender med datoerne for de lovpligtige opstillings- og orienteringsmøder. Og her skriver vi i de<br />

næste par måneder om valgmøderne og valgkampene rundt om i stiftet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!