28.07.2013 Views

HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl

HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl

HISTORIEN OM AT BLIVE MISTæNKT FOR PæDOFILI - Bupl

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

p æ dag o g e n n 0 4 2 0 0 9 _ l o k a lt b l a d f o r m e d l e m m e r a f bu p l s to r k ø b e n h av n<br />

historien om<br />

at blive mistænkt<br />

for pædofili<br />

bupl storkøbenhavn overvejer<br />

sagsanlæg mod forældre<br />

fem pædagogers politiske visioner<br />

1


har du som<br />

leder bruG for<br />

sparrinG?<br />

Kontakt lederkonsulent Lisbet K. Vestergård<br />

på telefon 35 46 53 00.<br />

BUPL Storkøbenhavns rådgivning af ledere er fortrolig,<br />

medmindre andet aftales.<br />

TorsdaGscafe<br />

med GreThe<br />

KraGh-müller<br />

Lektor, cand.psych. Grethe Kragh-Müller holder<br />

19. november 2009 oplæg om kvaliteten i daginstitutionerne.<br />

Omkring 90 procent af de danske børn går i daginstitution,<br />

og en undersøgelse viser, at forældre er glade<br />

for deres børns hverdag. Men er der grund til glæde?<br />

Oplægget sætter fokus på kvalitet, implementering af<br />

læreplaner og pædagogens faglighed. Arrangementet er<br />

gratis for medlemmer af BUPL.<br />

Dato: Torsdag d. 19. november 2009<br />

Tid: Kl. 17.30 er der sandwich, Grethe Kragh-Müller<br />

taler fra kl. 18.00-19.30<br />

Sted: BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19,<br />

2750 Ballerup<br />

Tilmelding senest d. 18. november kl. 12.00 efter<br />

først-til-mølle-princippet.<br />

Tilmelding via www.bupl.dk/storkobenhavn<br />

På hjemmesiden kan du også læse mere om arrangementet.<br />

få et nyhedsbrev i din mAilboks<br />

Vil du være sikker på, at du får besked næste gang en personlighed<br />

fra den pædagogiske verden holder oplæg for BUPL Storkøbenhavns<br />

medlemmer?<br />

Så tilmeld dig BUPL Storkøbenhavns Nyhedsbrev på<br />

www. bupl.dk/storkobenhavn<br />

Så får du nyheder og tilbud om aktiviteter direkte i din mailboks.<br />

TaG en TidliGere<br />

KolleGa under armen,<br />

Kom Til julefroKosT i<br />

bupl sTorKøbenhavn<br />

Er du senior? Så kan du møde gamle kolleger og få ny inspiration<br />

ved seniorernes arrangementer.<br />

Afdeling 2: Julefrokost den 1. december for pædagoger, der har<br />

arbejdet i Herlev, Gladsaxe og Furesø kommuner. Mød forfatteren<br />

Aggi Jensen, der fortæller om sin opvækst på Nørrebro.<br />

Afdeling 3: Julefrokost den 24. november for pædagoger, der<br />

har arbejdet i Ballerup Kommune. På programmet er foredrag om<br />

Seniorer uden Grænser og arbejdet i Børnefonden.<br />

Afdeling 4: Julefrokost den 4. december for pædagoger, der har<br />

arbejdet i Albertslund, Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner.<br />

På programmet er julehygge med spisning.<br />

Afdeling 5: Julefrokost den 9. december for pædagoger, der har<br />

arbejdet i Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Brøndby kommuner.<br />

På programmet er julehygge.<br />

Se mere om arrangementerne på www.bupl.dk/storkobenhavn.<br />

Her kan du også se, hvordan du tllmelder dig.<br />

efTeråreTs Kurser<br />

for diG, som er leder i<br />

sTorKøbenhavn<br />

ny leder - Kom GodT fra sTarT<br />

Kursusdagen er tilrettelagt for dig, der er ny leder. Du<br />

kan udveksle erfaringer med andre nye ledere og blive<br />

klogere på dit personlige lederskab.<br />

Tid: 27. november 2009<br />

Gør hjemmesiden Til en<br />

ressource i hverdaGen<br />

Kursus er en appetizer for dig, der ønsker at bruge din<br />

hjemmeside strategisk og aktivt. Ud fra egne erfaringer<br />

med at bruge institutionens hjemmeside som kommunikationsform,<br />

giver underviserne dig gode ideer.<br />

Tid: 10. december 2009<br />

Kurser for ledere afholdes i BUPL Storkøbenhavns lokaler, Lindevænget<br />

19, 2750 Ballerup. På www.bupl.dk/storkobenhavn kan du<br />

se mere om kursernes indhold og tilmeldingsfrister.<br />

Anstændig opførsel giver<br />

bonus i offentlige regnskAber<br />

Det er en gevinst - også for de offentlige regnskaber - at bruge penge på, at svage børn får<br />

samme vilkår som alle andre børn. Samtidigt er det umenneskeligt og økonomisk uansvarligt at<br />

spare på de svage børn.<br />

Ovenstående argumenter har jeg brugt i mange år, når jeg har talt om forebyggelse. De samme<br />

argumenter har jeg hørt mange andre pædagoger bruge. Men nu dokumenterer en omfattende<br />

forskningsrapport fra SFI, pædagogers hverdagsviden: Børn med belastede opvækstsvilkår<br />

klarer sig bedre, hvis de har gået i en højkvalitetsbørnehave.<br />

Konklusionerne fra den nye forskningsrapport er klar: Går udsatte børn i en børnehave med<br />

gode normeringer og veluddannet personale, så bliver færre arbejdsløse og kriminelle, og flere<br />

får en uddannelse. Det er endda sådan, at jo tidligere barnet bliver passet uden for hjemmet,<br />

desto bedre klarer barnet sig.<br />

Jeg kan kun opfordre jer til at læse forskningsrapporten, der hedder »Børnehavens betydning<br />

for børns udvikling«. For mig var det en befrielse at få endnu mere rygdækning for at sige det,<br />

jeg altid har vidst.<br />

Hvordan ser det så ud i den praktiske virkelighed? Ligger der i Storkøbenhavn hundredevis<br />

af højkvalitetsbørnehaver med gode normeringer og veluddannet personale? Og skaber institutionerne<br />

kvalitet i en tid, hvor regeringen og kommunerne bestræber sig på at kvalitetssikre?<br />

Svaret er NEJ.<br />

Pædagogandelen falder i institutionerne. I hovedstadsområdet er der kommuner, hvor mindre<br />

end hver anden medarbejder i institutionerne er uddannet pædagog. I skrivende stund sparer ti<br />

ud af 12 storkøbenhavnske kommuner desuden på børneområdet. Det er et attentat mod børnene,<br />

mod vores velfærdssamfund og mod vores samfundsøkonomi.<br />

For øjeblikket handler lokale politikere og regeringen imod eksperternes anbefalinger. Det<br />

koster i kroner og ører - og i menneskeskæbner.<br />

Som pædagoger skal vi huske på, at vi er samfundsøkonomiske ansvarlige, når vi argumenterer<br />

for at få uddannede kolleger, en bedre normering eller bare støtte til et enkelt udsat barn.<br />

4 Kampen for lokal løn<br />

6 Fagforening overvejer sagsanlæg<br />

7 Mænd under mistanke<br />

11 Debat<br />

12 Pædagogers politiske visioner<br />

15 Overblik<br />

16 Mød en idrætspædagog<br />

BØRNS VELFÆR<br />

DIT VALG<br />

Michael Egelund<br />

Formand for BUPL Storkøbenhavn<br />

udgiver: bupl storkøbenhavn, lindevænget 19, 2750 ballerup, tlf. 35 46 53 00, mail: storkobenhavn@bupl.dk, www.bupl.dk/storkobenhavn ·<br />

redaktion: michael egelund, ansvarshavende anja bertelsen, redaktør. forside: lars vegas. layout: Zoulmade a/s. korrektur: orthos.<br />

tryk: jungersen. oplag: 8.500. issn: 1903-7740<br />

3


pengene kommer (langsomt)<br />

i pædagogernes lommer<br />

lokal løn blev indført i 1999, og siden har bupl konstant kæmpet for, at<br />

pædagoger får den løn, de har krav på. kommunerne er på rette spor, men der er<br />

et stykke vej endnu, siger formand for bupl storkøbenhavn _ af anja bertelsen<br />

Det lyder som det rene hokuspokus: Når en ny overenskomst er<br />

underskrevet, står den lokale løn præcist beskrevet i procenter og<br />

med decimaler. Når kommunerne så udbetaler lønnen, er der lokale<br />

lønkroner, som BUPL ikke kan finde på pædagogernes lønsedler.<br />

»Det er ufatteligt, at det kan ske, og vi har endda kæmpet med<br />

problemet i mange år. Heldigvis ser det så småt ud som om, at<br />

indsatsen virker, og nogle kommuner får rettet op på fejlene. Men<br />

generelt set går det alt for langsomt,« siger Michael Egelund, formand<br />

for BUPL Storkøbenhavn.<br />

Siden 1999, hvor ny løn blev indført, har fagforeningen nøje<br />

holdt øje med, hvor meget lokal løn, kommunerne udbetaler til<br />

pædagogerne.<br />

I april 2009 var der kun en kommune i Storkøbenhavn, nemlig<br />

Furesø, der gav pædagogerne de penge, de har krav på. Men selv<br />

om de øvrige 11 kommuner i BUPL Storkøbenhavns område halter<br />

bagefter, så får pædagogerne i 2009 flere lokale lønkroner end i 2007.<br />

BUPL Storkøbenhavns beregninger viser desuden, at der i april<br />

2009 ikke var kommuner i BUPL Storkøbenhavns område, der<br />

skyldte pædagogerne mere end tre procent af den lønudvikling,<br />

der ifølge BUPL burde have været siden 1999.<br />

I 2007 var der hele seks kommuner, der skyldte pædagogerne<br />

mere end tre procent af den lønudvikling, der skulle have været<br />

siden 1999. Tre procent svarer til cirka 560 kroner om måneden.<br />

Tiden efter 2007 er interessant, fordi der i overenskomsten fra<br />

2007 blev indført en såkaldt »udmøntningsgaranti« - det vil sige en<br />

garanti for, at beløb, der blev aftalt, var identisk med beløb, der blev<br />

udbetalt til pædagogerne.<br />

»Det ser ud til, at garantien har hjulpet, men slet ikke løst problemet.<br />

Selvom vi nu har en skriftlig garanti for, at pengene skal<br />

udbetales til pædagogerne, så er der jo stadig problemer med at<br />

få pengene udbetalt. Jeg gad godt se den tømrermester, der ville<br />

slippe godt fra år efter år først at aftale én løn med sine svende for<br />

så efterfølgende at udbetale et andet beløb,« siger Michael Egelund.<br />

For øjeblikket mangler pædagogerne i de 12 storkøbenhavnske<br />

kommuner i snit 1,2 procent af den lønudvikling, de ifølge BUPLs<br />

beregninger skulle have haft siden 1999. Det svarer til ca. 230<br />

kroner om måneden.<br />

De manglende penge er ikke konkret aftalt løn, som arbejdsgiverne<br />

glemmer at udbetale.<br />

»Der sker desværre nogle gange det, når fx en medarbejder<br />

stopper med at arbejde i institutionen, at kommunen glemmer<br />

at bruge pengene fra hendes lokallønstillæg til nye lokale løntillæg.<br />

Det er altså ikke en enkelt medarbejder, der bliver snydt,<br />

men den samlede lønsum, der bliver for lille,« siger Michael<br />

Egelund.<br />

udviklingen i lønefterslæb i procent 2007 -2009<br />

At sy uden nål og tråd<br />

Erfaringer fra BUPL Storkøbenhavns fællestillidsrepræsentanter<br />

viser, at de lokale lønkroner, som pædagogerne skulle have haft<br />

på deres private konti, typisk ender på tre andre offentlige konti.<br />

Dermed er de lokale lønkroner:<br />

• med til at betale for en bedre normering<br />

• med i overskuddet på institutionens budget<br />

• brugt til at betale for andre ting som fx nye gynger på legepladsen<br />

Selvom lederne forhandler den lokale løn med tillidsrepræsentanterne,<br />

så er det ikke lederens ansvar at sørge for, at pædagogerne<br />

får alle pengene, siger Michael Egelund:<br />

»Selvom opgaven er på lederens bord, så er det kommunerne, der<br />

har et problem. Systemerne er uhyre komplekse, og kommunerne<br />

har glemt at udstyre lederne med de rette værktøjer - selv en dygtig<br />

skrædder kan jo ikke sy uden nål og tråd,« siger Michael Egelund.<br />

Han opfordrer lederne til at gå til forvaltningen, så snart de får<br />

problemer.<br />

Fagforeningens erfaring er, at i kommuner med forhåndsaftaler, der<br />

for eksempel giver lokal løn til pædagoger, der har taget en diplomuddannelse<br />

eller er praktikvejledere, får pædagoger i højere grad<br />

de penge, det er aftalt, at de skal have.<br />

For øjeblikket er tendensen dog, at lokal løn skal forhandles på<br />

hver enkelt institution. Derfor vil mange kommuner ikke lave forhåndsaftaler.<br />

»Desværre forsvinder mange penge ved forhandlinger på institutionerne.<br />

Men fagforeningen vil lede med pandelampe og lup efter<br />

de penge. Og vi er heller ikke bange for en tvistsag, hvis det skulle<br />

blive nødvendigt,« siger Michael Egelund.<br />

Hvidovre Kommune er indtil videre den eneste af BUPL Storkøbenhavns<br />

kommuner, der er endt med en tvistsag - det vil sige, at<br />

Kommunernes Landsforening blev involveret i konflikten om Hvidovre-pædagogernes<br />

lokale løn.<br />

For at sikre, at pædagogerne fik deres penge, besøgte BUPL<br />

cirka 70 institutioner i kommunen.<br />

»Den store indsats endte heldigvis også med, at Hvidovre Kommune<br />

indvilligede i at lave forhåndsaftale om lokal løn,« siger Peer<br />

Iversen, faglig konsulent i BUPL Storkøbenhavn.<br />

Indtil da havde kommunen pure afvist forhåndsaftaler, men i<br />

2007 kunne BUPL Storkøbenhavn og Hvidovre Kommune underskrive<br />

den første forhåndsaftale.<br />

4<br />

5<br />

%<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

-1<br />

Albertslund<br />

Ballerup<br />

Brøndby<br />

Furesø<br />

Gladsaxe<br />

»kommunerne har glemt at<br />

udstyre lederne med de rette<br />

værktøjer – selv en dygtig<br />

skrædder kan jo ikke sy uden<br />

nål og tråd«<br />

Glostrup<br />

Herlev<br />

Hvidovre<br />

Høje-Taastrup<br />

Rødovre<br />

Ishøj<br />

Vallensbæk<br />

2009<br />

Gennemsnit 2007


fagforening overvejer sagsanlæg mod forældre<br />

bupl storkøbenhavn undersøger mulighed for at lægge sag an mod forældre,<br />

der spredte rygter, da en institution blev ramt af pædofili-mistanke.<br />

Pædagoger skal ikke finde sig i hvad som helst fra forældrenes<br />

side, det vil BUPL Storkøbenhavn understrege - om nødvendigt<br />

med hjælp fra en retssag.<br />

Fagforeningen overvejer derfor for øjeblikket, om det er muligt<br />

at lægge sag an mod nogle forældre, der var med til at sprede<br />

rygter, da en institution i Storkøbenhavn blev ramt af en mistanke<br />

om pædofili. Sagen blev senere henlagt, da politiets efterforskning<br />

ikke bestyrkede mistanken om et muligt seksuelt overgreb.<br />

Det hele begyndte en juniaften, hvor en skadestuelæge undersøgte<br />

et børnehavebarn og derefter politi-anmeldte et muligt seksuelt<br />

overgreb. Samme aften kom mistanken nogle forældre fra<br />

børnehaven for øre, og om natten ringede de rundt til andre forældre<br />

fra institutionen for at advare dem mod at sende børn i institution<br />

den efterfølgende dag.<br />

Om morgenen, da institutionen åbnede, stod nogle forældre<br />

desuden ved indgangen og advarede mod at aflevere børn. Blandt<br />

andet sagde forældrene, der holdt vagt: »Du skal bare vide, at der<br />

kører en sag mod en af de mandlige pædagoger«.<br />

Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn, er oprørt<br />

over forældrenes reaktion:<br />

»Det er helt uhørt, at forældrene opfører sig sådan. Det er jo den<br />

rene heksejagt på institutionens to mandlige pædagoger. Alene i<br />

kraft af deres køn var de under mistanke.«<br />

Sammen med BUPLs jurist og en advokat er Michael Egelund<br />

for øjeblikket ved at undersøge, om det er muligt at retsforfølge<br />

forældrene.<br />

»Pædagoger skal opføre sig respektfuld over for forældre - men<br />

forældrene skal også opføre sig ordentligt over for os pædagoger.<br />

Det er ekstremt hårdt for mandlige pædagoger at lægge skuldre<br />

til rygter og grundløse beskyldninger, og som fagforening har vi<br />

et særligt ansvar for at værne om de mandlige pædagoger, der i<br />

situationer som den her er yderst udsatte,« siger Michael Egelund.<br />

for folkedomstolen<br />

Efter anmeldelsen blev der holdt forældremøde på institutionen,<br />

hvor der blandt andet blev sagt »det er jo ikke så svært at regne ud,<br />

hvem det er! Han er jo på ferie.«<br />

6<br />

_af anja bertelsen_illustration lars vegas<br />

Blandt forældrene var der dog også foruroligelse over, at en<br />

skyldig blev udpeget og dømt - helt uden om domstolene. Efter<br />

et forældremøde skriver en far eksempelvis følgende i en mail til<br />

forældregruppen:<br />

»Jeg var lidt irriteret over, at der sidder en ganske lille håndfuld<br />

forældre, der ofte udtalte sig på forældregruppens vegne med<br />

holdninger, der bar tydeligt præg af, at de allerede havde udpeget<br />

og dømt den skyldige i børnehuset. Alene det, at der bliver stillet<br />

spørgsmålet »hvis politiet ikke kan finde beviser nok til at rejse en<br />

sigtelse, men rygterne er stærke, vil (kommunens navn er af hensyn<br />

til anonymitet redigeret bort, red.) så gå ind og bortvise en person«<br />

er dybt foruroligende. Jeg er lidt ked af, at der ikke blev taget stærkere<br />

afstand fra den slags. Den slags holdninger kom desværre til<br />

at fylde meget på mødet.«<br />

De to mandlige pædagoger er begge yderst tilfredse med, at<br />

BUPL overvejer et sagsanlæg.<br />

»Det er vigtigt at vise forældrene, at de skal behandle pædagoger<br />

ordentligt, da rygter, som dem jeg har oplevet, har store menneskelige<br />

omkostninger - især når man som jeg bor og arbejder i<br />

samme miljø. Jeg har været meget bekymret for, hvad mine børn<br />

skulle høre,« siger den ene pædagog.<br />

»Et sagsanlæg virker på en eller anden måde som en renselse,«<br />

siger institutionens anden mandlige pædagog.<br />

Lars Klingenberg, formand for FOLA, Forældrenes Landsforening,<br />

mener, at forældre generelt set skal forsøge at holde hovedet<br />

koldt og gør sig umage med at huske, at i retssamfundet er<br />

enhver uskyldig, indtil det modsatte er bevist.<br />

»Jeg udtaler mig ikke om den konkrete sag, men generelt set<br />

mener jeg, at forældre skal gøre alt for at undgå en hysterisk stemning.<br />

Uanset om der er sket noget, eller der ikke er sket noget,<br />

skal dagligdagen fortsætte bagefter. Og alle - børn, personale og<br />

forældre - er bedst tjent med, at der ikke bliver skabt en stemning,<br />

der gør det svært at reetablere en dagligdag,« siger formanden for<br />

FOLA.<br />

Artiklen bygger på den undersøgelse BUPLs jurist har foretaget<br />

i sagen.<br />

mænd under<br />

mistanke<br />

to mandlige pædagoger fortæller om at<br />

være mistænkt for pædofili. de håber, at<br />

deres dyrekøbte erfaringer får andre<br />

institutioner til at tage de nødvendige<br />

forholdsregler_af anja bertelsen<br />

Det er lige op til skolernes sommerferie. Vejret er, som når det er<br />

bedst i Danmark i juni. Anders møder på sit arbejde i en integreret<br />

institution i en forstad til København - uden for institutionen står et<br />

forældrepar. Anders synes, de ser nedtrykte ud, og han overvejer,<br />

om de er ved at blive skilt. Anders kommer ind og ser lederen sidde<br />

med røde øjne. Han tænker: »Nogen må være død«.<br />

Men ingen er døde. Institutionen er derimod blevet anmeldt for et<br />

muligt seksuelt overgreb og institutionens to mandlige pædagoger,<br />

Jesper og Anders, kommer alene i kraft af deres køn i søgelyset.<br />

Artiklen her er deres historie om at komme under mistanke for<br />

pædofili.<br />

»Jeg har altid tænkt, at hvis jeg blev mistænkt for et seksuelt<br />

overgreb mod et barn, som jo bare er en af de værste forbrydelser,<br />

så ville jeg være færdig som pædagog. Nu må vi se, hvad der sker.<br />

For nu har jeg oplevet den mistanke,« siger Anders<br />

Anders og Jesper var begge nye i faget, da Vadstrupgård-sagen<br />

kørte (her blev en pædagogmedhjælper dømt for seksuelle overgreb<br />

mod børn i en institution i Gladsaxe, red.) I kølvandet på den<br />

sag kom der fokus på mænd, der arbejder med børn, hvad enten<br />

det var pædagoger eller fodboldtrænere.<br />

»Dengang overvejede jeg, om jeg havde lyst til som mand at<br />

arbejde som pædagog. Men jeg har altid kæmpet for ligeret mellem<br />

mænd og kvinder - også i pædagogfaget,« siger Anders.<br />

Siden Vadstrupgård-sagen har han haft meget veldefinerede forholdsregler<br />

for sig selv, og samtidig har han arbejdet for også at<br />

gøre forholdsreglerne til institutionens regler.<br />

En anmeldelse for et seksuelt overgreb har nemlig altid hørt til<br />

Anders' værste mareridt. Det samme gælder for Jesper. Tankerne<br />

kværner derfor løs den formiddag.<br />

7


8<br />

Jesper har arbejdet i institutionen i halvanden måned, og han<br />

frygter, at han som nyansat bliver omdrejningspunkt for efterforsk-<br />

ningen, Anders har derimod sin familie i tankerne. Han har været<br />

ansat i institutionen i syv år, bor og arbejder i samme miljø og<br />

kender fx via sit arbejde langt mere end halvdelen af børnene i den<br />

børnehaveklasse datteren skal begynde i.<br />

Omkring middag kommer en far ud på legepladsen. Anders<br />

synes, at han ser »super-aggressiv« ud:<br />

»Jeg tænker: »Er det nu, at jeg skal hoppe over hegnet«. Faren<br />

går heldigvis ind til min kollega, der er inde på stuen. Senere får jeg<br />

at vide, at han spørger hende, om de »bøsserøve« og »pædofile«<br />

stadig er på institutionen,« fortæller Anders.<br />

Om eftermiddagen får Jesper og Anders at vide, at de af hensyn<br />

til deres egen sikkerhed skal blive hjemme fra arbejde dagen efter.<br />

»Jeg har det dobbelt med den beslutning. Det kunne jo opfattes,<br />

somom ledelsen troede, at vi havde gjort noget. Omvendt kunne<br />

vi jo ikke gå på arbejde med risiko for vores egen sikkerhed,« siger<br />

Jesper.<br />

Både Jesper og Anders takker ja til kommunens tilbud om samtaler<br />

hos en psykolog.<br />

fredAg den 26. juni<br />

Anders' kæreste Charlotte orienterer deres børns fritidshjem om<br />

situationen, så pædagogerne kan beskytte børnene, hvis nogle<br />

siger noget grimt om Anders.<br />

Om aftenen begynder mediernes omtale af sagen. Anders forbereder<br />

sig på, at en journalist og en kameramand lige pludselig<br />

ringer på døren. »Og hvad nytter det, at jeg i den situation lader<br />

være med at åbne og trækker gardinerne for,« siger Anders.<br />

I stedet gennemtænker Anders nøje, hvad hans budskab skal<br />

være: Først vil han sige, at han er dybt fortvivlet over situationen,<br />

så vil han beklage, hvad et barn har skullet igennem, og så vil han<br />

fortælle, hvor frygteligt det er at være mandlig pædagog i en situation<br />

som denne. Pressen dukker aldrig op.<br />

»Min kæreste og jeg er totalt paranoide og tror, at hele verden<br />

»mandlige pædagoger<br />

er udsatte. det vil<br />

jeg rigtig gerne, at<br />

holde øje med os,«<br />

mine kolleger rundt<br />

siger Anders.<br />

Jesper frygter deri- omkring får øje på,<br />

mod, at der hvert øje-<br />

så de kan tage deres<br />

blik står en betjent<br />

udenfor døren. forholdsregler«<br />

Derfor forbereder<br />

han sammen med sin kone, hvor meget parrets store og voksne<br />

børn skal have at vide:<br />

»Hvis der pludselig stod en politimand, så skulle de jo vide<br />

besked, så de ikke blev alt for forskrækkede.«<br />

ugen efter Anmeldelsen<br />

Charlotte, Anders' kæreste, er afsindig vred over mistanken mod<br />

ægtefællen.<br />

Hun ved, at Anders i al sin tid som pædagog har været præget<br />

af Vadstrupgård-sagen og derfor har taget sine forholdsregler:<br />

Det var for eksempel Anders, der sørgede for, at institutionen<br />

fik et vindue i en dør, så der var frit udsyn til en skifteplads. Det var<br />

Anders, der sørgede for, at det blev en regel, at børnene havde<br />

badetøj på, når de pjaskede i vand - og det var Anders, der altid<br />

stod i profil, så der var frit udsyn, når han skiftede et barn.<br />

Charlotte skriver i et læserbrev til den lokale avis, at »som kvindelig<br />

pædagog, som kone, som mor til din steddatter og som mor<br />

til dine to fantastiske børn, håber jeg og beder jeg til, at du aldrig<br />

igen sætter dine ben i en dansk daginstitution, de fortjener dig ikke!!<br />

Du er en fantastisk mand og fortjener langt mere, vores børn fortjener<br />

mere, for ingen tvivl, det vil også blive mærket i deres hverdag,<br />

i skolen, blandt venner, i fritiden... Vi bor jo midt i »heksejagten««.<br />

Charlotte tager op på avisen med læserbrevet, det bliver aldrig<br />

bragt, og det er Anders faktisk lettet over: »Vi har haft vores diskussioner<br />

om min manglende opbakning til hendes offensive måde<br />

at handle på. Vi er to forskellige mennesker, men jeg var aldrig<br />

kommet igennem det her alene.«<br />

Jesper sover dårligt, men får snakket om sagen med sin kone,<br />

nAvn: anders er pædagog i en børnehave, der ligger i familiens nærmiljø<br />

fAmilie: bor med charlotte, pædagog i en vuggestue. sammen har de to børn<br />

på 5 og 8 år. fra et tidligere forhold har charlotte en hjemmeboende datter<br />

på 17 år.<br />

nAvn: jesper er nyansat pædagog og ved at starte en ny vuggestuegruppe op i<br />

en institution, der ligger i en by, hvor han ikke bor.<br />

fAmilie: gift med ulla, souschef i en vuggestue. sammen har de tre børn på 16,<br />

21, og 24 år.<br />

der også er pædagog, sine venner og sine brødre. Som dagene<br />

går - Jesper har travlt med at arrangere studenterfest, og han<br />

bruger meget energi på sin mor, der netop har været syg - træder<br />

sagen i baggrunden:<br />

»Det var en anmeldelse fra et børnehavebarn. Og jeg havde stort<br />

set ikke, i den korte tid jeg har været ansat, haft noget at gøre<br />

med børnehavebørnene, for jeg arbejder jo i vuggestuedelen, så<br />

jeg slappede mere og mere af.«<br />

to uger efter Anmeldelsen<br />

Omkring to uger efter anmeldelsen kaldes Anders og Jesper til afhøring.<br />

»Jeg havde det, som skulle jeg på skafottet,« siger Anders.<br />

En civilklædt politikvinde afhører ham i halvanden time. De taler<br />

om dagligdagen i institutionen, og om Anders har set noget, der<br />

kan lede tanken hen på pædofili. For Anders ender afhøringen som<br />

en okay oplevelse. Helt anderledes er det for Jesper.<br />

Under afhøringen fortæller betjenten, at et barn har fortalt sin<br />

mormor, at man skal smøres på tissemanden og numsen, når man<br />

skal have solcreme på - barnet har også fortalt, at Jesper har en<br />

tissemand.<br />

»Fuck, fuck, fuck, hvor blev jeg rystet. Sagen ændrer nu karakter.<br />

Det er sindssygt ubehageligt,« siger Jesper.<br />

Senere da chokket har lagt sig, kommer Jesper til at tænke på,<br />

at han ikke én eneste gang, mens han har været ansat i institutionen,<br />

har givet børn creme på. Jesper er jo ved at starte en vuggestuegruppe<br />

op, så børnene er babyer, og når de er på legeplads,<br />

sidder de i skygge og behøver derfor ikke solcreme.<br />

»Rent faktisk har Jesper foræret vuggestuens solcreme til os fra<br />

børnehaven,« fortæller Anders.<br />

Efter afhøringen ringer Jesper til sin leder for at spørge, om hun<br />

kender til de direkte anklager mod ham. Jesper får at vide, at hun<br />

ikke tidligere har hørt anklagerne.<br />

»Min leder har gennem hele forløbet bakket mig op. Hun har<br />

opmuntret mig og sagt, at vi nok skulle komme igennem det her,«<br />

siger Jesper.<br />

tirsdAg den 14. juli<br />

Kommunen sender et brev til institutionens forældre. Her står, at<br />

politiet har indstillet efterforskningen, og at efterforskningen ikke<br />

har bestyrket mistanken om et overgreb. Sagen henlægges. I<br />

brevet til forældrene står også, at »det kan være rigtig, rigtig svært<br />

at vende tilbage til sin arbejdsplads, når man har været udsat for<br />

mistanke. Begge de mandlige medarbejdere har derfor brug for al<br />

den støtte, de overhovedet kan få i at vende tilbage.«<br />

onsdAg den 22. juli<br />

Klokken er 20.31. Anders er på ferie i Frankrig med sin familie.<br />

Han sidder i en hytte tæt på det franske Disneyland. En kollega<br />

sender en sms, hvor hun spontant bakker ham op, blandt<br />

andet med ordene »har aldrig været i tvivl..«. Kollegaen opfordrer<br />

Anders til at gå ind på lokalavisens hjemmeside. Anders får sin<br />

far til at smse artiklen. Den har overskriften »Intet grundlag for<br />

sigtelse mod pædagoger«. Anders er rigtig glad for artiklen - nu<br />

får naboerne og børnenes venners forældre at vide, at sagen er<br />

henlagt.<br />

Jespers kone er begyndt at arbejde igen, og psykologen råder<br />

Jesper til ikke at sidde alene og gruble - bedst af alt ville det være,<br />

hvis han rejste væk for en tid, men for Jesper er det ikke sådan lige<br />

at slippe hjemmefra - konen er også i krise over situationen, og<br />

hun kan ikke sådan lige tage fri og rejse med, så i stedet inviterer<br />

Jesper sin kortklub. Med i klubben er en lærer, der fortæller, at en<br />

skolepige engang anklagede ham for at »pille«.<br />

»Lige i situationen var det faktisk en ringe trøst,« siger Jesper.<br />

den 27. - 31. juli<br />

I julis sidste uge er der næsten dagligt møder med BUPL Storkøbenhavn<br />

og med kommunen. »Jeg er virkelig glad for den hjælp,<br />

jeg får fra fagforeningen. Når man er presset, er det svært at tage<br />

vare på sig selv. Jeg havde for eksempel ikke tænkt på at anmelde<br />

det som en arbejdsskade - men det kan jo være, at sagen på længere<br />

sigt får konsekvenser for mig,« siger Jesper.<br />

9


uddrag af et brev, anders har fået fra nogle forældre.<br />

Ud over at sagen anmeldes som arbejdsulykke, så sørger BUPL<br />

for, at Jesper og Anders' ferie suspenderes. Sagen har betydet, at<br />

de ikke kunne slappe af og tanke op. Samtidig kræver BUPL Storkøbenhavn,<br />

at en psykolog skal mediere mellem Jesper og Anders<br />

og den aggressive far, der kaldte dem for »pædofile bøsser«.<br />

mAndAg den 3. August<br />

Anders og Jesper begynder på arbejde igen. Op til dagen har<br />

Jesper ligget søvnløs en hel nat, Anders har det heller ikke for godt,<br />

men som han siger:<br />

»Jeg har ret til at være der, jeg har ret til oprejsning.«<br />

Anders har et krav til sin arbejdsgiver: Den aggressive far skal<br />

sige undskyld eller flytte sit barn - ellers går Anders ikke på arbejde.<br />

fredAg den 7. August<br />

Anders, der er tilbage på arbejde igen, mærker på sin egen krop,<br />

hvor godt det er, at institutionen har haft veldefinerede retningslinjer,<br />

fx at der altid skulle være frit udsyn, når en voksen skiftede et barn.<br />

»Retningslinjerne gør det tåleligt at være på arbejde. For kollegerne<br />

imellem går vi ikke og mistænker hinanden,« siger Anders.<br />

Forholdet til en gruppe forældre er derimod mere kompliceret:<br />

Anders, Jesper og den aggressive far mødes. En psykolog skal<br />

ved hjælp af mediation forsøge at løse konflikten mellem pædagogerne<br />

og faren, der kaldte dem for pædofile bøsser. »Faren siger<br />

undskyld, og at det ikke var hans hensigt at virke truende. På et<br />

tidspunkt sagde han: »Jamen Jesper, jeg troede jo, at det var dig,<br />

der gjorde det.« Det kogte inden i mig, da han sagde det,« fortæller<br />

Jesper.<br />

På cykelturen hjem tramper Jesper hårdt i pedalerne: »Egentligt<br />

havde jeg brug for at råbe og skrige ham ind i hovedet for at få ham<br />

til at forstå, hvor vred jeg bliver, når han siger sådan noget.«<br />

Anders, Jesper og faren aftalte under mødet med psykologen,<br />

at de skal mødes en gang mere. Ifølge aftalen skal Jesper tage<br />

initiativ til mødet.<br />

10<br />

september<br />

I midten af september har de to pædagoger endnu ikke holdt<br />

mødet med faren.<br />

»Den ene dag tager den anden. Jeg har faktisk ikke specielt<br />

brug for at tale med ham. Jeg ser ham så sjældent, men jeg må<br />

hellere få inviteret til det møde for at få afsluttet det hele,« siger<br />

Jesper.<br />

Mediationen betød blandt andet, at barnet til den aggressive<br />

far ikke skulle skifte institution, for at Anders ville vende tilbage til<br />

sit job. Men selvom Anders efter mediationen nu kan leve med, at<br />

faren kommer i institutionen, så har Anders det alligevel skidt. Han<br />

skifter ikke bleer, og han tager ikke sovebørn.<br />

»Mandlige pædagoger er udsatte. Det vil jeg rigtig gerne, at mine<br />

kolleger rundt omkring får øje på, så de kan tage deres forholdsregler.<br />

Det er trist, at det skal være sådan, men jeg vil advare mod,<br />

at de går alene i en kælder med et barn eller skifter bleer for lukkede<br />

døre. Pædagoger skal sikre sig selv mod anklager. Kommer<br />

anklagerne alligevel, så står man i det mindste med en god sag,«<br />

siger Anders.<br />

Jesper har også hele tiden mistanken i baghovedet. Han holder<br />

distance til børnehavebørnene: Tænk nu, hvis nogle forældre tror<br />

noget…«, grubler Jesper.<br />

Både Jesper og Anders drømmer om at kunne skrue tiden tilbage.<br />

De vil slippe for at tænke, at nogle måske tænker. De vil videre<br />

med deres liv. De vil have fred for mistanken.<br />

Artiklen er baseret på interview med de to mandlige pædagoger.<br />

Af hensyn til pædagogerne selv og deres familier er Anders<br />

og Jesper opdigtede navne. De korrekte navne er redaktionen<br />

bekendt.<br />

» når jeg prøver at være kreativ omkring min datters madpakke, er det<br />

mere for pædagogerne end for min datters skyld. hun er glad, bare<br />

hun får en flad leverpostejmad.«<br />

uddrag fra maren uthaugs bog »100 hemmeligheder om at være mor«<br />

hvorfor snakke<br />

om pædagogfaglig<br />

ledelse?<br />

Hvad er ledelse af en daginstitution, og hvem<br />

skal definere, hvad ledelse indeholder?<br />

Jeg skrev i 2008 afgangsprojekt på<br />

diplom i ledelse. Jeg satte mig for at undersøge,<br />

hvilke forventninger, der er til lederen<br />

af en daginstitution. Der fandtes ikke noget<br />

konkret omkring forventninger til lederen i<br />

den kommune, jeg dengang var ansat i.<br />

Jeg var derfor undervejs nødt til at ændre på<br />

indholdet af min opgave. Den kom i stedet til at<br />

omhandle en afdækning af forventningerne.<br />

Som et led i opgaven interviewede jeg<br />

ledere og socialudvalgsmedlemmer. Forventningen<br />

fra politisk side var, at de opgaver,<br />

der lægges ud, løses. Lederne, derimod var<br />

meget usikre på, hvilke forventninger der var<br />

til deres arbejde, og de vendte hele tiden<br />

tilbage til at snakke, om de mange opgaver,<br />

der tog deres tid. De mange tiltag på området<br />

kom til at fylde al tiden på personalemøder,<br />

og lederens egen dagsorden blev skubbet<br />

i baggrunden.<br />

Der er gennem de seneste år stillet<br />

mange opgaver til daginstitutioner både på<br />

kommunalt plan, men også regeringen har<br />

spillet bolde ind. Det betyder, at ledelse af<br />

daginstitutioner er blevet mere kompleks og<br />

har udviklet sig hurtigt.<br />

De mange opgaver såsom læreplaner,<br />

børnemiljøvurderinger, udviklingsplaner, kontraktstyring,<br />

lønsumsstyring og så videre er<br />

lagt ud til institutionerne i løbet af en kortere<br />

årrække. Så institutionerne er på ganske få<br />

år gået fra at have en leder, der havde børnetimer,<br />

til en leder på fuld tid.<br />

Vi glemte bare at stoppe op i strømmen af<br />

opgaver og skabe dialog om den nye rolle.<br />

Vi har påtaget os den og selv defineret rollen<br />

ud fra de opgaver, der blev stillet. Netop<br />

dialogen har manglet omkring løsningen af<br />

opgaverne. Alle har en mening om daginstitutionsområdet<br />

og barneperspektivet, men det<br />

er pædagogerne, der har de faglige kompetencer<br />

og som kan leve det og udføre det.<br />

BUPL giver med deres nye bog »Pædagogfaglig<br />

ledelse« et bud på, hvad ledelse i<br />

en daginstitution indeholder. Lad den være<br />

et oplæg til debat.<br />

Det er ikke for sent at invitere til dialog<br />

med de politiske niveauer, og den bog kan<br />

meget vel være startskuddet til dialogen.<br />

Vi skal tro på vores faglighed og bruge den<br />

aktivt i arbejdet med at gøre daginstitutioner<br />

til et fagligt og udviklende miljø at være i. Det<br />

er os, der skal byde ind med faglige tiltag.<br />

Vi skal ikke kun læne os tilbage og vente på,<br />

hvad politikerne mon nu finder på. Vi skal<br />

turde udfordre og skabe debat.<br />

Ulla Hallum<br />

Børnehusleder<br />

Børnehuset Lundegården<br />

Ballerup<br />

overflytningsbørn<br />

Som pædagog i en vuggestue i Avedøre<br />

distriktet i Hvidovre Kommune, føler jeg<br />

mig forpligtiget til at gøre opmærksom<br />

på, hvordan jeg oplever at arbejde i en<br />

institution, hvor vi i en periode på cirka to år<br />

konstant har modtaget nye børn, som står<br />

til overflytning til institutioner i kommunens<br />

øvrige distrikter.<br />

hvAd hAr du på hjertet? læserbreve er meget velkomne<br />

i pædagogen. du kan sende dem til abt@bupl.dk. skriv så kort som muligt og maksimum 2200<br />

anslag incl. mellemrum. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte yderligere.<br />

anonyme indlæg optages ikke. derfor skal du skrive dit navn og eventuelt din arbejdsplads<br />

under indlægget.<br />

De mange overflytningsbørn betyder, at<br />

vores arbejdspres er væsentligt større.<br />

At køre nye børn ind er både tidskrævende,<br />

psykisk og fysisk hårdt og kan være medårsag<br />

til, at pædagoger har langt større risiko<br />

for at få stresslignende sygdomme.<br />

Den pædagogiske tilknytning til det<br />

enkelte barn, når ofte kun lige at blive<br />

opbygget, før vi skal sige farvel til barnet.<br />

Det er ikke kun en problematik for pædagogerne,<br />

men absolut også for barnet, der i<br />

sine første leveår har brug for stabilitet. Det<br />

hensyn tages ikke, når barnet overflyttes til<br />

en ny institution.<br />

Det har samtidig stor betydning, hvorledes<br />

aldersfordelingen af børnegruppen på<br />

en institution er sammensat. De mindste<br />

børn kræver af naturlige årsager den voksnes<br />

opmærksomhed på et andet niveau end<br />

større børn, som langt hen ad vejen bliver<br />

mere og mere selvhjulpne i deres hverdag.<br />

Samtidig må jeg konstatere, at betydningen<br />

af at have børn, som er kulturbærere har<br />

særdeles stor betydning.<br />

Vores pædagogiske arbejdsplads danner<br />

rammen om en væsentlig samfundsmæssig<br />

opgave, hvor vi har medansvar for at skabe<br />

et rum, hvor værdier som inspiration, tryghed<br />

og omsorg er en naturlig og integreret del<br />

af vores hverdag - hvilket desværre træder<br />

længere og længere i baggrunden.<br />

I en tid, hvor arbejdskravene har været<br />

stigende i form af øgede krav til dokumentation,<br />

kan jeg nu mærke, at der ikke længere<br />

er plads til flere dråber i glasset.<br />

Birthe Bønnelycke Hansen<br />

Vuggestuen Cirkusgrunden<br />

11


hvis<br />

pædagoger<br />

skulle<br />

bestemme…<br />

en håndfuld af bupl storkøbenhavns<br />

medlemmer er kandidater til<br />

kommunalvalget.<br />

pædagog-politikerne fortæller her,<br />

hvorfor krydset skal sættes ved dem<br />

_af mai rasmussen<br />

12<br />

navn: frederik a. hansen<br />

kommune: høje-taastrup<br />

parti: venstre<br />

politisk karriere: stillede op første gang i 2005,<br />

blev ikke valgt, men blev suppleant og overtog alle hverv<br />

fra et medlem, som trak sig. formand for social- og<br />

sundhedsudvalget, medlem af tre andre udvalg<br />

civil karriere:<br />

leder af klubben søborg i gladsaxe siden 1999. tidligere<br />

leder af fritids- og ungdomsklubben i sengeløse<br />

Hvordan vil du som politiker påvirke<br />

dine pædagog-kollegers hverdag?<br />

»Det er min store bekymring, at SFO’erne kun kommer til at<br />

bestå af deltidspersonale. Pædagoger skal kunne ansættes i<br />

heltidsjob, så de kan leve af det, og vi får mere samlet ansvar<br />

for arbejdet og institutionen. Derfor arbejder jeg med tanken<br />

om at ansætte pædagoger som undervisningsassistenter:<br />

Læreren underviser, og pædagogen sikrer det pædagogiske<br />

moment. Jeg vil forbedre vores image ved at synliggøre<br />

arbejdsopgaverne, fx SSP-arbejdet.«<br />

Hvis børnene havde stemmeret,<br />

hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />

»De skal stemme på mig, fordi jeg ikke vil nedsætte valgretsalderen.<br />

Det er snyd at lade som om, at man som politiker<br />

tager ideen om børns stemmer alvorligt. Man skal gennem<br />

hele opvæksten give børn ansvaret for, hvad de alderssvarende<br />

kan tage stilling til. Man kan ikke forlange af en 16-årig<br />

at skulle beskæftige sig med andet end det, som handler om<br />

den 16-årige.«<br />

Hvad er din holdning til obligatorisk<br />

madordning i daginstitutioner?<br />

»Jeg bryder mig ikke om, at ordningen er obligatorisk. Jeg<br />

går ind for frit valg for den enkelte forældrebestyrelse til at<br />

bestemme, hvordan det skal gøres i deres institution. Om de<br />

ansætter en køkkenassistent, eller har det som pædagogisk<br />

aktivitet. Der skal være plads til alle mellemløsningerne.«<br />

Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />

»Det er vigtigt at acceptere, at vi har forskellige kulturelle baggrunde.<br />

Nu har vi konstateret, at vi har forskellige religiøse<br />

udgangspunkter, og så skændes vi om det. Vi må forstå,<br />

hvorfor det og det sker i stedet for at fordømme folk.<br />

Heldagsskolen er et integrationsredskab, fx for pigerne, som<br />

slipper for at skulle hjem efter skole og passe deres små<br />

søskende.«<br />

navn: lene due<br />

kommune: rødovre<br />

parti: socialdemokraterne<br />

politisk karriere: stiller op for første gang<br />

civil karriere: leder af 0-6 års institutionen<br />

egegården i rødovre. har tidligere været frikøbt<br />

fællestillidsrepræsentant i syv år og ansat i fritidshjem,<br />

-klub og som sfo-børnehaveklasseassistent<br />

Hvordan vil du som politiker påvirke<br />

dine pædagog-kollegers hverdag?<br />

»Jeg vil hæve normeringen. Jeg synes, vi har meget travlt<br />

med nye tiltag. Tiden er der ikke i hverdagen til at nå det hele.<br />

Kommunens økonomi er ikke til bedre normering for tiden.<br />

Så jeg ville ønske, at Christiansborg ville give flere penge til<br />

daginstitutionerne.<br />

Og det er vigtigt, at vi har gode fysiske rammer ude og inde.<br />

Vi har lige fået nye legepladser, og det er fint, men de bliver jo<br />

også slidt og skal vedligeholdes.«<br />

Hvis børnene havde stemmeret,<br />

hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />

»Fordi jeg vil det bedste for dem! Hvis børnene faktisk havde<br />

stemmeret, ville jeg inddrage dem ud fra deres forudsætninger.<br />

Men de ville nu nok ikke få lagkage og is hver dag, hvis<br />

det var dét, de ønskede.«<br />

Hvad er din holdning til obligatorisk<br />

madordning i daginstitutioner?<br />

»Den skulle hellere gælde skolen, for da kan forældrene ikke<br />

styre maden hjemmefra, og børnene er store nok til at gå i<br />

Netto. I børnehaven er de madpakker, jeg ser, flotte og gode.<br />

Så umiddelbart tror jeg ikke, at børnene får bedre mad af<br />

ordningen. Jeg kan godt se det pædagogiske og sociale i<br />

at prøve noget andet end dét, der kommer hjemmefra. Men<br />

i min institution har vi et meget lille køkken, og skal have<br />

maden udefra. Det bliver bøvlet, for eksempel når vi skal have<br />

madpakker, fordi vi skal på tur.«<br />

Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />

»For mig er det vigtigt at huske, at der også er dårligt stillede<br />

danske familier. Alle dårligt stillede familier skal have den<br />

hjælp, de har brug for. Dårligt stillede tosprogede forældre<br />

skal have kurser i dansk og i danske forhold, så de kan forstå,<br />

hvorfor vi gør, som vi gør. Ikke fordi de skal lægge deres eget<br />

på hylden. Men de skal have en chance for at forstå Danmark.«<br />

navn: lolan marianne ottesen<br />

kommune: ballerup<br />

parti: socialdemokraterne<br />

politisk karriere: stillede op første gang i 2001<br />

og blev valgt. genvalgt i 2005. formand for sundheds- og<br />

forebyggelsesudvalget. medlem af skole- og uddannelsesudvalget<br />

og en håndfuld andre udvalg og bestyrelser<br />

civil karriere: teamleder i beskæftigelsen. tidligere bla.<br />

ansat i fritids- og ungdomsklub og som opsøgende medarbejder<br />

Hvordan vil du som politiker påvirke<br />

dine pædagog-kollegers hverdag?<br />

»Det er vigtigt for os som politikere at lave gode og sunde<br />

rammer for det pædagogiske arbejde, som et ordentligt indeklima<br />

og tid til efteruddannelse. I det daglige skal der være tid<br />

til ’andet arbejde’. Ingen skal have dårlig samvittighed over at<br />

lukke døren og hvile ørene og stemmen. Og så skal der mere<br />

anerkendelse af pædagogers gode arbejde. Det kan siges<br />

med pæne ord, men dét, der virkelig gør en forskel - også i<br />

andres øjne - det er bedre løn.«<br />

Hvis børnene havde stemmeret,<br />

hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />

»Noget af det vigtige for mig er, at børnene hører, at de er<br />

det vigtigste, vi har. Det kan man synliggøre med ordentlige<br />

institutioner og legepladser og nogle sjove muligheder, hvor<br />

de kan boltre sig. De skal have gode, trygge, sunde, lærende<br />

rammer, så de kan vokse op og deltage i vores demokratiske<br />

samfund.«<br />

Hvad er din holdning til obligatorisk<br />

madordning i daginstitutioner?<br />

»Jeg går stærkt ind for en obligatorisk og solidarisk madordning.<br />

Børnene skal have god og sund mad, det skal vi sikre i<br />

de timer, hvor de er i vores hænder. Jeg har set børn hænge<br />

om eftermiddagen, fordi de ikke får ordentlig mad. Jeg så<br />

gerne, at ordningen også kom til at gælde skolerne. Børnene<br />

skal være med til at servere og rydde af og måske skære<br />

nogle gulerødder. Men det er et måltid, som vi voksne tager<br />

ansvaret for.«<br />

Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />

»Min opgave som politiker er at sikre, at der er nogle rammer<br />

for godt integrationsarbejde i institutionerne. Det kan fx være<br />

at sørge for, at der er etniske minoriteter i alle vores institutioner,<br />

så alle får mulighed for kulturmødet.«<br />

13


navn: peter als<br />

kommune: ballerup<br />

parti: socialdemokraterne<br />

politisk karriere: stiller op for første gang<br />

civil karriere: leder af klubben nordbuen i ballerup i<br />

27 år. tidligere ansat i herlev fritids- og ungdomsklub<br />

Hvordan vil du som politiker påvirke dine<br />

pædagog-kollegers hverdag?<br />

»Der mangler ressourcer i forhold til børn med diagnoser og<br />

særlige behov. Jeg vil arbejde for relevant efteruddannelse<br />

til pædagoger, så vi kan hjælpe børnene tidligt. Og jeg vil<br />

arbejde for, at pædagoger får adgang til computer i institutionen.<br />

Det er ikke nok, at der står en på lederens kontor.«<br />

Hvis børnene havde stemmeret,<br />

hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />

»Børnene skal stemme på mig, fordi de kan regne med en<br />

tidlig indsats. Konkret vil jeg arbejde for elev-mægling på alle<br />

skoler. Vi har haft et positivt forsøg på en skole, hvor eleverne<br />

blev trænet i at mægle, løse konflikter og bruge konflikter som<br />

udgangspunkt for udvikling. Det har kriminalitetsforebyggende<br />

effekt, og det er inkluderende.«<br />

Hvad er din holdning til obligatorisk<br />

madordning i daginstitutioner?<br />

»Maden skal laves i den enkelte institution, der må gerne<br />

dufte af mad, og for mig er det naturligt, at pædagogerne<br />

spiser sammen med børnene. Måltidet har en dyb, kulturel<br />

funktion. De kan spise en portion i børnestørrelse og spise<br />

deres madpakke i pausen.<br />

Det skal ikke være en daglig pædagogisk aktivitet, tiden skal<br />

bruges til pædagogisk udviklingsarbejde og ikke for meget til<br />

indkøb og oprydning.«<br />

Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />

»Jeg taler hellere om inklusion end om integration. Så er der<br />

en større grad af gensidighed, og respekten for det enkelte<br />

barn er i centrum. Jeg vil sige som ejendomsmæglerne: Inddrag<br />

forældrene, inddrag forældrene, inddrag forældrene. Det<br />

er altid et spørgsmål om at finde den fælles, gode intention.<br />

Hvis man møder forældrene med, hvor dårligt det går, er de<br />

med det samme i forsvarsposition. Hvis man mødes om det<br />

fælles ønske om god udvikling for barnet, om hvad der skal<br />

til, for at barnet får det godt, så starter samarbejdet godt.«<br />

14<br />

navn: sengül deniz<br />

kommune: ishøj<br />

parti: socialdemokraterne<br />

politisk karriere: stillede op første gang i 2005 og blev valgt<br />

civil karriere: ansat i familiehuset i greve kommune, hvor<br />

hun arbejder med anbragte børn. tidligere blandt andet ansat i<br />

projekt med socialt udsatte piger - især etniske - i ishøj<br />

Hvordan vil du som politiker påvirke dine<br />

pædagog-kollegers hverdag?<br />

BØRNS VELFÆRD<br />

»Jeg vil give mere tid til at være sammen med børnene end<br />

DIT VALG<br />

til alt det bureaukratiske. Tid til omsorg, nærvær og anerkendelse.<br />

Der er for få pædagoger i institutionerne nu, fordi vi<br />

skal spare, og fordi der er lagt mange nye opgaver på pædagogerne.<br />

Det frustrerer i det daglige, fordi man ikke har tid til<br />

det pædagogiske arbejde.«<br />

Hvis børnene havde stemmeret,<br />

hvorfor skulle de så stemme på dig?<br />

»Fordi jeg mener, der skal flere pædagoger til! Børnene har<br />

set rigeligt af travle voksne. Deres forældre arbejder hele<br />

tiden. Så kommer de i institution, men der kan de heller ikke<br />

slappe af, fordi de voksne flyver rundt og laver sprogscreening<br />

og skriveopgaver og ditten og datten. Hvis vi skal spare,<br />

så må det være andre steder. For eksempel på asfalten.«<br />

Hvad er din holdning til obligatorisk<br />

madordning i daginstitutioner?<br />

»Maden skal laves af en professionel, der er ansat af institutionen,<br />

det må være det tryggeste. Jeg går ind for kostpolitik,<br />

for det er vigtigt, hvad børnene får at spise. Danmark er et<br />

af de lande, som har et stigende antal overvægtige. Det er<br />

en god idé, at institutionerne arbejder med kost og forebyggelse<br />

- også med forældrene, for eksempel ved at invitere til<br />

madaftner.«<br />

Hvad er dit bedste tip til integration i daginstitutioner?<br />

»Politikere kan ikke integrere. Men vi kan sætte rammer for<br />

det daglige arbejde - i stedet for at profilere os på det. Gode<br />

rammer med ordentlige ressourcer er vigtige. I hverdagen<br />

mener jeg, at godt integrationsarbejde går gennem forældrene.<br />

Og så skal man integrere i alt, hvad man gør. Hvis<br />

nogle etniske børn for eksempel har svært ved dansk, så<br />

sæt dem sammen med de danske børn, som også har svært<br />

ved sproget. Så får de noget tilfælles og lærer hinanden at<br />

kende.«<br />

BØRNS VELFÆRD<br />

DIT VALG<br />

Børns veLfærd - dit vaLg<br />

I september og oktober fik tillidsrepræsentanterne<br />

i BUPL Storkøbenhavns 12<br />

kommuner udleveret armbånd med teksten<br />

»Børns velfærd - dit valg«. Tanken er, at<br />

tillidsrepræsentanterne skal give armbåndene<br />

videre til BUPL-medlemmerne på<br />

deres arbejdsplads. Armbåndene er en del<br />

af kampagnematerialet, der skal bruges op<br />

til kommunalvalget d. 17. november.<br />

»Vi håber, at så mange som muligt vil<br />

bruge armbåndet. Armbånd og slogan kan<br />

lige være det, der skal til for at få en snak<br />

med naboer og familie om valget,« siger<br />

faglig sekretær Mogens Mathiesen, ansvarlig<br />

for BUPL Storkøbenhavns kommunalvalgskampagne.<br />

Målet for kampagnen er at sætte pædagogers<br />

viden, arbejdsvilkår og vigtighed for<br />

børn og unges liv på dagsordenen. Et mere<br />

langsigtet mål er at sikre reelle forbedringer<br />

i børns og pædagogers vilkår.<br />

Som forberedelse til valget er de 12 storkøbenhavnske<br />

kommuner blevet analyseret<br />

for at finde de mest brændende problemer<br />

på børne- og ungeområdet. Problemerne<br />

er herefter gjort til BUPLs lokale valgkampstemaer.<br />

Derudover er omkring 20 pædagoger<br />

fra BUPL Storkøbenhavns område ambassadører<br />

for faget. BUPL har givet ambassadørerne<br />

undervisning i offentligt ansattes<br />

ytringsfrihed, pressekontakt, plus de har<br />

fået en indføring i kommunalpolitik.<br />

»Det er vigtigt, at pædagoger lokalt<br />

sætter vores arbejdsområde på dagsordenen<br />

frem til kommunalvalget. BUPL og<br />

pædagoger skal gøre politikere, og ikke<br />

mindst forældre og borgere, opmærksomme<br />

på arbejdsforholdene og mulighederne<br />

for at give børn og unge en god start<br />

på livet«, siger Mogens Mathiesen.<br />

BUPL På BorgmesterBesøg<br />

En delegation har besøgt borgmestre og<br />

kommunale chefer i næsten alle BUPL<br />

Storkøbenhavns 12 kommuner for at informere<br />

om, at merituddannelse er en farbar<br />

vej ud af pædagogmanglen. Beregninger<br />

viser, at der mangler ca. 1.112 fuldtidsansatte<br />

pædagoger i hovedstadskommunerne.<br />

BUPL Storkøbenhavns medlemmer<br />

oplever derfor hver dag pædagogmanglens<br />

negative effekter - som fx manglende kollegial<br />

støtte, og at det faglige ambitionsniveau<br />

sænkes.<br />

»Heldigvis giver trepartsaftalen ekstra<br />

midler til merituddannelse af pædagogmedhjælpere.<br />

Det har vi informeret borgmestre<br />

og de kommunale chefer om. Som<br />

fagforening vil vi gerne give et bud på,<br />

hvordan kommunerne kan dæmme op for<br />

pædagogmanglen. Det har været opmuntrende<br />

at opleve, at de ude i kommunerne<br />

var meget interesserede,« siger Michael<br />

Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn.<br />

Flere kommuner er allerede i gang med<br />

at merituddanne. BUPL Storkøbenhavn har<br />

i forbindelsen med offensiven udarbejdet<br />

en pjece om merituddannelse.<br />

Se pjecen om merituddannelse på<br />

www.bupl.dk/storkobenhavn<br />

KamPen om<br />

voKsenKontaKt<br />

er sKUdt i gang<br />

Hvor mange børn skal der til, for at en<br />

børnegruppe kan rumme både de stille<br />

børn og de udadreagerende børn?<br />

Hvor meget kan det enkelte barn rumme?<br />

Hvis alle børn behandles ens har de<br />

så lige muligheder?<br />

Hvem stemmer du på til kommunalvalget<br />

den 17. november 2009?<br />

Dit kryds bliver afgørende for, hvor meget<br />

voksenkontakt kommunens børn får.<br />

Sådan lyder teksten bag på postkortet her, som Gladsaxepædagogerne<br />

har fået udarbejdet op til kommunalvalget.<br />

sammenBrUd i forhandLinger<br />

om Ledernes Løn<br />

Kommunerne har det seneste års tid forhandlet<br />

med BUPL om en ny lønaftale for ledere.<br />

I stort set alle BUPL Storkøbenhavns<br />

kommuner er forhandlingerne overstået, i<br />

Albertslund Kommune er der dog sammenbrud<br />

i forhandlingerne, fordi kommunen og<br />

BUPL ikke kan blive enige om lønnen for<br />

SFO- og klubledere.<br />

»Det er ærgerligt for kommunen og for<br />

de pædagogiske ledere, at Albertslund skal<br />

halte langt efter de andre kommuner «, siger<br />

Randi Tielbo, faglig sekretær og medlem af<br />

BUPLs hovedbestyrelse.<br />

Med overenskomst 2008 fik lederne for<br />

første gang deres egen overenskomst, og<br />

på grund af den ny lederoverenskomst har<br />

der været gang i forhandlingerne.<br />

BUPLs holdning er, at så stor en del af<br />

ledernes løn skal være grundløn og med<br />

den nye overenskomst, bliver det desuden<br />

muligt for lederne at vælge deres egen tillidsrepræsentant.<br />

»Det er rigtig godt, at lederne får mulighed<br />

for at vælge deres egen tillidsrepræsentant.<br />

Indimellem har BUPL set interessemodsætninger<br />

mellem pædagoger og<br />

ledere, og så er det ikke altid hensigtsmæssigt,<br />

at de deler tillidsrepræsentant,«<br />

siger Randi Tielbo.<br />

54316.indd 1 29-07-2009 13:13:59<br />

15


ørnene får<br />

overskud<br />

til at<br />

fordybe sig<br />

Frederik Mathone er som<br />

idrætspædagog rigtig<br />

glad for at arbejde på<br />

Danmarks første DGIcertificerede<br />

skole og<br />

SFO. Her kan han ændre hverdagen for især overvægtige og ressourcesvage<br />

børn.<br />

I Valhøj Skoles SFO »Det Hvide Hus« sidder børnene ikke stille<br />

om eftermiddagen. Efter at personalegruppen har været på<br />

kursus i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er fysisk<br />

leg og bevægelse tænkt ind i alle eftermiddagens aktiviteter. Det<br />

har givet glade børn, rolige drenge og engagerede pædagoger.<br />

Pædagog Frederik Mathone fortæller om fordelene ved at<br />

arbejde i en meget aktiv institution.<br />

Hvorfor hedder jeres formålssætning »vi bevæger børn«?<br />

»Det er fordi vi tilbyder børnene bevægelse. Idræt og bevægelse<br />

er ikke det samme som sport. I sport er der altid en vinder og<br />

derfor også en taber. Vi lægger vægt på, at alle børnene får en<br />

succesoplevelse ud af det, de laver. Vi har mange børn fra ressourcesvage<br />

familier, og vi har over 20 forskellige nationaliteter<br />

i SFO'en, så børnene kommer med meget forskellige udgangspunkter<br />

og forudsætninger.»<br />

Hvad siger børnene til de nye tiltag?<br />

»Vi kan helt klart mærke, at vi har fået gladere børn. De bevæger<br />

sig mere og er mere aktive. De løber også og leger nu, selvom<br />

der ikke er en voksen, der aktiverer dem. Det er klart, at det ikke<br />

de overvægtige børn bevæger sig<br />

generelt mere nu. og de aktive<br />

drenge får mere ro i kroppen.<br />

er alle børn, der som udgangspunkt synes, at det er sjovt at<br />

skulle lave idræt, men hos os er idræt et pædagogisk redskab. Vi<br />

ændrer og drejer reglerne undervejs, så der er plads til alle børn.<br />

Det kan der komme helt nye lege ud af. F.eks. kan vi i et almindeligt<br />

boldspil finde på at give børnene et »handikap«, hvor de skal<br />

holde hinanden i hånden to og to, så den hurtige bliver langsommere,<br />

og den langsomme oplever at være hurtigere. Igen handler<br />

det ikke om at vinde. Det vigtige er, at de bevæger sig.«<br />

Hvordan ser du forskellen i hverdagen?<br />

»De overvægtige børn bevæger sig generelt mere nu. Og de<br />

aktive drenge får mere ro i kroppen. Forleden så jeg en af turbodrengene<br />

sætte sig og sy en bamse lige så stille på sit eget<br />

initiativ. Jeg troede ikke mine egne øjne! De stillesiddende og<br />

kreative aktiviteter er stadig vigtige, og de vilde drenge har helt<br />

klart lettere ved at sidde stille, når de først har været ude og røre<br />

sig. Børnene får overskud til at fordybe sig.«<br />

Hvad har det betydet for jer som pædagoger?<br />

»Personalegruppen har fået et boost i sit arbejde. Vi har det sjovere<br />

og er gode til at inspirere hinanden. Generelt er vi blevet<br />

bedre til at »se« børnene. Der er altid børn, der falder udenfor. Nu<br />

spørger vi: Hvorfor er de udenfor? Hvorfor ser vi ikke det barn?<br />

Vi har lavet et system, hvor vi går børnene igennem et for et, og<br />

hvis der er et barn, som vi opdager vi ikke har med, spørger vi os<br />

selv, hvad vi så kan tilbyde det barn. Vi ser det som vores særlige<br />

opgave at få alle børn med, også dem ude i krogene eller dem,<br />

der ligger og kravler rundt under en busk.«

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!