Årsberetning 2012

Årsberetning 2012

Side 2 Årsberetning 2012 • Aalborg Kommune 

Indholdsfortegnelse 

Generelle bemærkninger til regnskab 2012 ...................................................................................................................... 4 

Regnskab 2012 .......................................................................................................................................................................................... 9 

Regnskabsopgørelse........................................................................................................................................................................... 10 

Finansieringsoversigt / Finansiel status............................................................................................................................ 11 

Balance ........................................................................................................................................................................................................... 12 

Noter ................................................................................................................................................................................................................. 13 

Nogle tværgående initiativer 

Digitalisering og innovation ................................................................................................................................................. 30 

Klima, energi og miljø ............................................................................................................................................................... 33 

Landdistrikterne - et højt prioriteret område ..................................................................................................... 37 

Service tæt på borgerne ........................................................................................................................................................ 40 

Storbyen Aalborg - fokus på vækstaksen og oplevelseszonen ............................................................ 42 

Sundhed - et vigtigt fokusområde ................................................................................................................................. 46 

Anvendt regnskabspraksis..............................................................................................................................................................49 

Brugerbetaling i kroner .................................................................................................................................................................... 55 

Nøgletal .......................................................................................................................................................................................................... 56 

Udvikling i personaleforbruget .................................................................................................................................................. 58 

Aalborg Byråd 2010-2013 ................................................................................................................................................................ 59 

Målgruppe: 

Årsberetningen er en del af regnskabsaflæggelsen og kommunens information. 

Målgruppen er først og fremmest byrådet, forvaltningerne, institutionerne, borgere og interessegrupper 

samt organisationer og samarbejdspartnere. 

Udgiver: 

Aalborg Kommune, maj 2013 

Tilrettelæggelse: 

Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning. 

Spørgsmål kan rettes hertil eller til den enkelte forvaltning, tlf. 99 31 31 31. 

Grafisk design: 

Akprint

Årsberetning 2012 • Aalborg Kommune 

Forord 

Side 3 

Det var et samlet byråd, som stod bag vedtagelsen af budgettet for 2012. Især i en tid med snævre økonomiske rammer 

er det en stor fordel for byrådets arbejde – og for mig som borgmester – at der er enighed om de overordnede linjer. Det 

er et faktum, at kommunerne står midt i nogle meget store økonomiske udfordringer som følge af udgiftspres på store 

velfærdsområder samt et fortsat stigende antal ældre medborgere. 

Jeg synes, at vi har taget bestik af situationen. Regnskabsresultatet viser netop, at vi har orden i økonomien i Aalborg 

Kommune. Det er ikke nogen let opgave at holde igen på områder, hvor der er stort udgiftspres – men jeg synes, vi er 

kommet rigtig godt ud af 2012 med levering af vores ydelser på et tilfredsstillende serviceniveau og med en fornuftig 

økonomi. 

Årsberetningen beskriver det samlede økonomiske resultat for 2012 sammenholdt med udgangspunktet, da budgettet 

blev vedtaget. Desuden er der inden for de enkelte fagområder beskrivelser af udvalgte aktivitetsområder, og hvordan 

det er gået i 2012 set i forhold til de opstilede målsætninger. 

Jeg håber, at årsberetningen giver læseren et godt indblik i de forskellige aktiviteter, der er sket i årets løb, og som gør 

Aalborg Kommune til en spændende og attraktiv kommune at bo i for alle. Det ses ikke mindst i vores fremtidssikrede 

satsning i rigtig mange ungdomsboliger, ny havnefront, Nordkraft og bydelen omkring dette kulturkraftcenter. 

I lighed med sidste år udgiver vi vores årsberetning digitalt – her på hjemmesiden. Desuden rummer årsberetningen i år 

en anden spændende nyhed. Som supplement til de respektive forvaltningers egne beretninger om projekter og resultater, 

er der seks tværgående artikler. De seks artikler tager afsæt i kommunens tværgående temaer, politikker og strategier, 

hvor flere forvaltninger jo er aktører. Dette afspejler også på glimrende vis samarbejdsformen i Aalborg Kommune – at 

vi tænker i helheder, på hinanden og på tværs af forvaltningsområderne. 

God læselyst. 

Henning G. Jensen 

borgmester 

Maj 2013


Generelle bemærkninger til regnskab 2012 

De overordnede rammer i 2012 - aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi 

Den globale økonomiske krise spillede en meget væsentlig rolle i aftalen om kommunernes økonomiske rammer for 2012- 

15. Et centralt emne i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2012 handlede derfor om økonomisk tilbageholdenhed. 

Således blev der indgået aftale om fastholdelse af uændret udgiftsniveau, fortsat krav om kommunale og statslige effektiviseringer, 

uændret skatteniveau og strammere statslig styring. 

Konkret blev der bl.a. indgået aftale om følgende: 

• Uændret serviceniveau i forhold til aftalen for 2011 

• Betinget balancetilskud på 3 mia. kr. – både vedrørende kommunernes budget- og regnskabsoverholdelse 

• Det specialiserede socialområde/specialundervisningsområdet, hvor inklusion og økonomiske hensyn i højere grad 

inddrages i sagsbehandlingen 

• Indkøb, hvor der i perioden frem til 2015 skal etableres koordinerende og forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne 

• Den kommunale administration, hvor der anføres et effektiviseringspotentiale i kommunerne svarende til knap 1,5 mia. 

kr. i 2013 i forhold til niveauet i 2010. 

• Videreførelse af Gensidighedsaftalen, hvor staten – for 2012 - har forelagt nye forslag svarende til 700 mio. kr. og hvor 

kommunerne skal finde initiativer svarende til 300 mio. kr. for, at der nås den aftalte stigning på i alt 1 mia. kr. pr. år i 

perioden 2009 – 2013. 

Gensidighedsaftalen 

Som led i Gensidighedsaftalen og den overordnede målsætning om frigørelse af ressourcer i kommunerne, bidrog staten 

også i 2012 med initiativer vedr. afbureaukratisering mv. 

Ifølge Gensidighedsaftalen skulle stat og kommuner tilsammen anvise nye effektiviseringsinitiativer svarende til 1 mia. kr. 

i hvert af årene 2009-2013. Statens andel udgjorde i 2012 0,7 mio. kr. og kommunernes andel 0,3 mia. kr. 

Aalborg Kommune har udmøntet 27,5 mio. kr. i besparelser i 2012 som følge af Gensidighedsaftalen. I økonomiaftalen for 

2013 er Gensidighedsaftalen i øvrigt erstattet af Moderniseringsaftalen. 

Anlægsområdet 

På anlægsområdet kom investeringsniveauet til at ligne niveauet fra 2011. Der var med 2012 økonomiaftalen enighed om, 

at der var sikret anlægsfinansiering på et niveau svarende til 15,5 mia. kr. 

Det statslige tilskud fra kvalitetsfonden til kommunernes anlægsinvesteringer var i 2012 på 2 mia. kr. Aftalen for 2012 

følger dermed udrulningsplanen for kvalitetsfonden på i alt 22 mia. kr., der løber indtil år 2018. Der er her aftalt en vækst i 

de kommunale anlægsinvesteringer fra ca. 5 mia.kr. til 6 mia.kr. i 2009 op til 7 mia.kr. i årene 2010-2013. 

Aalborg Kommunes tilskud fra Kvalitetsfonden udgjorde 72,0 mio. kr. i 2012.


Side 5 

Der blev herudover afsat en lånepulje på 600 mio. kr. målrettet kvalitetsfondsområderne samt it-investeringer for kommuner 

i en vanskelig økonomisk og likviditetsmæssig situation. 

Udviklingen i serviceudgifterne i Aalborg Kommune 

I 2012 var der sanktionslovgivning, som ville træde i kraft, såfremt kommunerne i deres regnskaber ikke overholder aftalen 

med regeringen. Kommunerne overholder aftalen og der bliver ikke udløst sanktioner. 

Tages der udgangspunkt i Aalborg Kommunes definition af serviceudgifter, viser regnskabet et mindreforbrug på serviceudgifter 

på ca. 70 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, som er udgangspunktet ved sanktionslovgivningen. 

Tilskud og udligning 

Finansieringen i 2012 – med et balancetilskud på 12,3 mia. kr. - var præget af, at: 

• Serviceudgifterne i kommunernes vedtagne budgetter for 2011 blev løftet med 1,2 mia. kr., fordi kommunerne under ét 

havde budgetteret med færre serviceudgifter i 2011, end det var forudsat i aftalen for 2011 mellem regeringen og KL 

• Fra 2012 skete der en omlægning af kommunernes finansiering af sundhedsområdet, således at grundbidraget blev 

afskaffet og omlagt til aktivitetsbestemt medfinansiering. Udgiften til grundbidrag var et fast beløb pr. indbygger, men 

udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering afhænger af indbyggernes forbrug af sundhedsydelser. 

• Serviceudgifterne blev forøget med 222 mio. kr., fordi pris- og lønstigninger 2010-2011 blev højere end forventet ved 

aftalen for 2011. 

• Skønnet for udgifter til sociale overførsler blev hævet med 5,8 mia. kr. i forhold til aftaleniveauet for 2011 tillagt satsreguleringsprocent 

på 2,9 pct. 

Desuden er statstilskuddet (bloktilskuddet) reguleret som følge af ny lovgivning (lov- og cirkulæreprogrammet), ligesom 

der sker pris- og lønregulering. 

Statstilskuddet var oprindelig (sommeren 2011) på i alt 77.928,2 mio. kr. Efterfølgende har kommunerne: 

• Afleveret 65,8 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af lov og cirkulæreprogrammet. 

Fra 2007 har statstilskuddet skullet finansiere landsudligningen (53,8 mia. kr. i 2012) samt tilskud til kommuner med højt 

strukturelt underskud (4,7 mia. kr. i 2012). Desuden har statstilskuddet i 2012 finansieret i alt 0,2 mia. kr. til EU-projekter 

og overgangstilskud i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Det resterende oprindelige statstilskud på 19,3 mia. kr. 

blev fordelt i forhold til kommunernes indbyggertal. Dog var 3,0 mia. kr. heraf betinget statstilskud, som kommunerne kun 

fik udbetalt, fordi de overholdt aftalen med regeringen mht. serviceudgifterne. 

Aalborg Kommune modtog i 2012 585,2 mio. kr. i ordinært statstilskud fordelt efter indbyggertal samt 107,9 mio. kr. i 

betinget statstilskud, fordi kommunerne overholdt aftalen med regeringen. Desuden har kommunen afleveret 2,4 mio. kr. 

i midtvejsregulering.


Aalborg Kommune modtog i 2012 2.106,3 mio. kr. i landsudligning. Denne beregnes ud fra forholdet mellem et af Økonomi- 

og Indenrigsministeriet beregnet udgiftsbehov for kommunen og dennes beregnede skatteindtægter, såfremt 

udskrivningsprocenten havde været den landsgennemsnitlige. Forholdet mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter 

betegnes som strukturelt underskud og i landsudligningen modtager Aalborg Kommune 58 pct. af det strukturelle 

underskud. 

I 2012 modtog Aalborg Kommune 131,4 mio. kr. i tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud pr. indbygger. Dette 

gives til kommuner uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger 96,5 pct. 

af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. 

Beskæftigelsestilskud 

Oprindelig modtog kommunerne 14,1 mia. kr. i beskæftigelsestilskud for 2012. Kommunerne har modtaget yderligere 1,0 

mia. kr. i beskæftigelsestilskud i midtvejsreguleringen. Efterreguleringen for 2012 bliver udmeldt juni 2013. 

Aalborg Kommune modtog oprindeligt 562,0 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. Ved midtvejsreguleringen modtog Aalborg 

Kommune yderligere 62,1 mio. kr., men måtte betale 1,4 mio. kr. til medfinansiering af særligt tilskud til kommuner med 

dårlig udvikling i ledigheden. Aalborg Kommune har i 2012 ikke modtaget tilskud som følge af tab på Beskæftigelsesreformen, 

fordi Aalborg Kommunes tab er mindre end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. I 2011 modtog Aalborg Kommune 

tilskud, fordi tabet i 2011 kun skulle overstige 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget. Andre kommuner har i 2012 modtaget i 

alt 178,9 mio. kr., som er finansieret af alle kommuner via nedsættelse af statstilskuddet. 

Lån 

Aalborg Kommune har i 2012 hjemtaget lån på i alt 129,8 mio. kr., hvoraf de 46,4 mio. kr. vedrører 2011, men først er optaget 

i 2012. 

Af de 83,4 mio. kr., der vedrører 2012, er der lånoptaget 63,4 mio. kr. til projekter, der vedrører Kvalitetsfondsområdet, 15 

mio. kr. er lånoptaget til energibesparende foranstaltninger og solcelle-projekter, og der er lånoptaget 5 mio. kr. vedrørende 

fjernvarme i Hammer Bakker. 

Resultat af det skattefinansierede område 

Resultatet af det skattefinansierede område før ekstraordinær post viser et overskud på 33,6 mio. kr. 

Resultatet er sammensat af et overskud på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed på 22,1 mio. kr. og et overskud på 

jordforsyning på 11,5 mio. kr. 

Aalborg Kommunes regnskab for 2012 viser skattefinansierede nettoanlægsudgifter, ekskl. jordforsyning, på 371,6 mio. 

kr.


Side 7 

I det oprindelige budget for 2012 var der regnet med et underskud på 120,4 mio. kr. på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed 

og et underskud på jordforsyning på 9,2 mio. kr. 

Regnskabsresultatet er – i forhold til det oprindelige budget - påvirket af: 

• Lavere serviceudgifter 

• Højere budgetgaranterede udgifter 

• Lavere indtægter på refusion på særligt dyre enkeltsager 

• Lavere nettoanlægsudgifter og højere indtægter på jordforsyning 

• Højere indtægter i beskæftigelsestilskud som følge af midtvejsregulering 

I forhold til det korrigerede budget er serviceudgifterne i regnskabet 120,7 mio. kr. lavere, mens de budgetgaranterede 

udgifter m.m. er 35,2 mio. kr. lavere. 

Nettoanlægsudgifterne i regnskabet, excl. jordforsyning, ligger 55,5 mio. kr. under det oprindeligt budgetterede og 133,9 

mio. kr. under det korrigerede budget. 

Resultatet af jordforsyning i 2012 – kommunens byggemodning og køb/salg af jord – viser et overskud på 11,5 mio. kr. 

Dette skal ses i forhold til et underskud på 9,2 mio. kr. i oprindeligt budget og et underskud på 3,9 mio. kr. i korrigeret budget. 

Resultat af forsyningsvirksomheder 

Resultatet af Forsyningsvirksomhederne viser et underskud på 16,0 mio. kr. Resultatet påvirker kommunens mellemværende 

med Forsyningsvirksomhederne som nærmere beskrevet i noterne. 

Det samlede regnskabsresultat 

Samlet viser udgiftsregnskabet et overskud på 17,6 mio. kr. før ekstraordinær post (salg af NV Net A/S m.v.). Efter ekstraordinær 

post vedr. NV Net A/S og AKE Net viser regnskabet et overskud på 94,0 mio. kr. 

Likviditetens udvikling 

I 2012 udgjorde den samlede gennemsnitlige kassebeholdning 1.077,6 mio. kr. 

Den gennemsnitlige kassebeholdning består af en skattefinansieret kassebeholdning (Kasse 1) på 863,9 mio. kr. og Forsyningsvirksomhedernes 

finansielle egenkapital (Kasse 2) på 213,7 mio. kr. 

Den gennemsnitlige skattefinansierede kassebeholdning er i regnskabsår 2012 midlertidig forøget med statsafgiften, der 

stammer fra salget af AKE Net m.v. Statsafgiften udgjorde oprindeligt ca. 662,0 mio. kr.


Betalingen af statsafgiften blev påbegyndt 1. oktober 2012 og forventes afsluttet i november 2013. Ved udgangen af 

2012 tilbagestår 480,8 mio. kr. af de oprindelige ca. 662,0 mio. kr. 

I 2011 udgjorde den samlede gennemsnitlige kassebeholdning 818,6 mio. kr. 

Gæld og finansiel status 

I 2012 er det sket en nettoforøgelse af kommunens langfristede gæld eksklusive ældreboliglån på 75,9 mio. kr., mens den 

langfristede gæld vedr. ældreboliger er reduceret med 11,0 mio. kr. For selvejende institutioner er gælden reduceret med 

1,5 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er således blevet forøget med 63,4 mio. kr. i 2012. 

Ved udgangen af 2012 udgjorde den skattefinansierede gæld 1.002,1 mio. kr. Gælden vedrørende ældreboliger udgjorde 

355,7 mio. kr., og der var gæld vedrørende selvejende institutioner på 1,0 mio. kr. Den samlede langfristede gæld udgjorde 

således 1.358,8 mio. kr. ultimo 2012. 

Den finansielle egenkapital viser ultimo 2012 et plus på 2.017,0 mio. kr., hvor der var et plus på 1.937,1 mio. kr. ved begyndelsen 

af året. Bevægelser på den finansielle status dækker over en række forhold, der er uddybet i noterne. Den finansielle 

egenkapital indeholder ikke værdien af kommunens jord og bygninger, tekniske anlæg m.v. 

Befolkningsudviklingen 

I løbet af 2012 er Aalborg Kommunes befolkning vokset fra 201.144 borgere til 203.473 borgere, en stigning på 2.329 

borgere. 

Størstedelen af denne stigning finder man i gruppen af 17-24 årige, hvor stigningen udgjorde 1.441 borgere. Også i gruppen 

af ”yngre ældre” (67-79 årige) har der været en markant stigning på 1.010 borgere. 

Gruppen af børn i 0-6 års alderen faldet med 22 borgere i løbet af 2012, mens gruppen af 7-16 årige faldt med 73 borgere. 

I gruppen af 25-66 årige, var der et moderat fald på 73 borgere, mens der i gruppen af ”ældre” ældre over 80 år var en 

stigning på 57 borgere.


Regnskab 2012 

Hvor blev pengene brugt i 2012? 

Bruttoudgifter Mio. kr. Pct. 

Borgmesterens Forvaltning 393,9 2,4% 

Teknik- og Miljøforvaltningen 608,9 3,7% 

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 7.293,8 43,9% 

Ældre- og Handicapforvaltningen 3.136,3 18,9% 

Skole- og Kulturforvaltningen 2.835,4 17,1% 

Forsyningsvirksomhederne 1.019,5 6,1% 

Sundhed og Bæredygtig udvikling 1.012,0 6,1% 

Moms, afdrag, likviditetsforøgelse renter 

og finansforskydninger m.m. 305,5 1,8% 

I alt 16.605,3 100,0% 

Hvor kom pengene fra i 2012? 

Bruttoindtægter Mio. kr. Pct. 

Tilskud og udligning 3.657,1 22,0% 

Refusioner 1.830,3 11,0% 

Skatter 7.886,6 47,5% 

Lånoptagelse og renter m.m. 249,9 1,5% 

Drifts- og anlægsindtægter 2.981,4 18,0% 

I alt 16.605,3 100,0% 

Side 9


Regnskabsopgørelse 

Oprindelig Korrigeret 

A. Det Skattefinansierede område budget 2012 budget 2012 R 2012 R 2011 

Indtægter Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 

1 Skatter ..................................................................................... -7.887,8 -7.887,8 -7.886,6 -7.713,1 

2 Generelle tilskud, momsrefusion m.v. .............................. -3.596,8 -3.655,1 -3.656,8 -3.137,1 

Indtægter i alt ........................................................................ -11.484,6 -11.542,9 -11.543,4 -10.850,2 

Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 

Borgmesterens Forvaltning ............................................... 198,2 188,4 172,7 184,1 

Teknik- og Miljøforvaltningen ............................................ 358,3 364,6 350,9 340,4 

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ....................... 4.965,2 5.095,5 5.018,0 4.794,0 

Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 2.324,8 2.332,6 2.338,5 2.223,7 

Skole- og Kulturforvaltningen ........................................... 2.448,5 2.452,6 2.438,6 2.374,1 

Forsyningsvirksomhederne ................................................ 20,2 24,6 15,9 5,1 

Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling ...... 871,4 882,0 853,8 610,9 

Rammebeløb ........................................................................... 3,3 1,7 -2,3 0,5 

3 Driftsudgifter i alt ................................................................ 11.189,9 11.342,0 11.186,1 10.532,8 

4 Renter m.v .............................................................................. -12,0 -32,3 -36,4 -2,4 

Resultat af ordinær driftsvirksomhed ........................... -306,7 -233,2 -393,7 -319,8 

Anlægsudgifter 

Borgmesterens Forvaltning ............................................... 14,0 13,5 2,3 -0,4 

Teknik- og Miljøforvaltningen ............................................ 147,6 183,1 141,6 165,1 

Familie- og Beskæftigelseforvaltningen ......................... 23,5 27,1 29,5 28,6 

Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 135,8 157,2 115,6 59,1 

Skole- og Kulturforvaltningen ........................................... 86,9 88,4 70,1 138,2 

Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling ...... 19,3 36,2 12,5 13,9 

Rammebeløb ........................................................................... 0,0 0,0 0,0 0,0 

5 Anlægsudgifter i alt ............................................................. 427,1 505,5 371,6 404,5 

Resultat af ord. drifts- og anlægsvirksomhed ............. 120,4 272,3 -22,1 84,7 

Jordforsyning 

Salg af jord .............................................................................. -40,4 -19,0 -14,5 -114,9 

Køb af jord incl. byggemodning ......................................... 49,6 22,9 3,0 4,2 

6 Jordforsyning i alt ................................................................. 9,2 3,9 -11,5 -110,7 

A. Resultat af det skattefinansierede område ............ 129,6 276,2 -33,6 -26,0 

B. Forsyningsvirksomhederne 

Drift (Udgifter - indtægter) ................................................. -49,5 -26,4 -52,4 28,6 

Anlæg (Udgifter - indtægter) ............................................. 120,0 77,1 68,4 31,7 

7 B. Resultat Forsyningsvirksomhederne ........................ 70,5 50,7 16,0 60,3 

C. Resultat af det skattefinansierede område og 

Forsyningsvirksomhederne (A+B) ............................. 200,1 326,9 -17,6 34,3 

D. Ekstraordinær post 

8 Salg af NV-NET og regulering vedr. AKE-NET .............. 0,0 -78,9 -76,4 -391,5 

E. Resultat i alt (A+B+C) .................................................. 200,1 248,0 -94,0 -357,2 

Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt


Finansieringsoversigt / Finansiel status 

Side 11 

Finansieringsoversigt ............................................................................................ R 2012 R 2011 

................................................................................................................................................... mio. kr. mio. kr. 

Ændring af likvide midler 

Resultat i alt ........................................................................................................................... -94,0 -357,2 

9 Optagne lån (langfristet gæld) ......................................................................................... -129,8 -9,5 

9 Afdrag på lån (langfristet gæld) ....................................................................................... 68,1 70,8 

10 Ændring i langfristede tilgodehavender ........................................................................ 63,9 1.040,1 

10 Ændring i kortfristede tilgodehavender/gæld ............................................................. -72,0 -906,2 

10 Ændring i fonds/legater m.v .............................................................................................. -2,4 14,0 

Ændring af likvide aktiver ................................................................................................. -166,2 -148,0 

Kursregulering m.v ............................................................................................................... -76,7 -82,3 

Ændring i alt .......................................................................................................................... -242,9 -230,3 

Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt 

................................................................................................................................................... Primo 2012 Ultimo 2012 

Finansiel status........................................................................................................... mio. kr. mio. kr. 

11 Likvide aktiver ...................................................................................................................... 588,8 831,6 

12 Kortfristede tilgodehavender ........................................................................................... 15,8 -46,8 

12 Kortfristet gæld .................................................................................................................... -1.410,2 -1.420,8 

Kortfristet formue/gæld. .................................................................................................. -805,6 -636,0 

13 Langfristede tilgodehavender .......................................................................................... 4.182,6 4.142,5 

14 Langfristet gæld (eksl. Leasing) ....................................................................................... -1.295,4 -1.358,8 

7 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder ................................................................ -121,3 -105,3 

Aktiver/passiver fonde m.m .............................................................................................. -23,2 -25,4 

Langfristet formue/gæld .................................................................................................. 2.742,7 2.653,0 

Finansiel status .................................................................................................................... 1.937,1 2.017,0 

Anm.: Positive tal angiver netto aktiver, negative tal (-) angiver netto gæld 

16 Udbud/udlicitering af driftsopgaver 

17 Forpligtelser 

18 Garantiforpligtelser 

19 Opgaver udført for andre myndigheder


Balance 

........................................................................................................................... Primo 2012 Ultimo 2012 

Aktiver ............................................................................................................ mio. kr. mio. kr. 

Anlægsaktiver 

Materielle anlægsaktiver .................................................................................................... 7.396,5 7.372,7 

Immaterielle anlægsaktiver ............................................................................................... 1,3 0,9 

13 Finansielle anlægsaktiver .................................................................................................. 4.161,2 4.123,5 

7 Finansielt udlæg, Forsyningsvirksomhederne.............................................................. -121,3 -105,3 

Anlægsaktiver i alt .............................................................................................................. 11.437,7 11.391,8 

Omsætningsaktiver 

Fysiske anlæg til salg ........................................................................................................... 171,3 168,4 

12 Tilgodehavender ................................................................................................................... 15,8 -46,8 

13 Værdipapirer .......................................................................................................................... 21,4 19,1 

11 Likvide beholdninger ........................................................................................................... 588,8 831,6 

Omsætningsaktiver i alt .................................................................................................... 797,3 972,3 

AKTIVER I ALT ....................................................................................................................... 12.235,0 12.364,1 

........................................................................................................................... Primo 2012 Ultimo 2012 

Passiver ....................................................................................................... mio. kr. mio. kr. 

Egenkapital 

Balance for Takstfinansierede aktiver ............................................................................ -1.404,1 -1.386,0 

Balance selvejende institutioners aktiver ..................................................................... -23,8 -22,9 

Balance for skattefinansierede aktiver i øvrigt ............................................................ -6.141,2 -6.133,1 

Balance for finansielle statusposter ............................................................................... 867,9 1.418,1 

Egenkapital i alt ................................................................................................................... -6.701,2 -6.123,9 

Gældsforpligtelser 

Hensatte forpligtelser......................................................................................................... -2.774,4 -3.377,1 

Langfristede gældsforpligtelser ...................................................................................... -1.326,1 -1.416,9 

Nettogæld vedr. fonds, legater m.v ................................................................................. -23,2 -25,4 

Kortfristede gældsforpligtelser ....................................................................................... -1.410,1 -1.420,8 

Gældsforpligtelser i alt ...................................................................................................... -5.533,8 -6.240,2 

PASSIVER I ALT .................................................................................................................... -12.235,0 -12.364,1


Noter 

1. Skatter 

Side 13 

Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter i 2012 var på 7.886,6 mio. kr. mod budgetterede indtægter på 7.887,8 svarende 

til en afvigelse på 1,2 mio. kr. 

De kommunale skatteindtægter kommer primært fra beskatning af indkomst efter personskatteloven. Herudover er de 

væsentligste kommunale indtægtskilder beskatning af ejendomme og beskatning af indtægter i aktieselskaber mv. 

Aalborg Kommune valgte i 2012 at budgettere indkomstskatterne på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor 

der ingen afvigelse vil være mellem det budgetterede og det endelige provenu. 

Skatteindtægter 2011 og 2012 

Mio. kr. netto Regnskab 2012 Regnskab 2011 Ændring 

Indkomstskat, forskudsbeløb -7.109,1 -6.909,1 -200,0 

Forskerskat og dødsboskat -9,0 -11,1 2,1 

Grundskyld og dækningsafgifter -679,9 -672,0 -7,9 

Selskabsskat -88,5 -118,5 30,0 

Øvrige skatter og afgifter -2,5 2,5 

Skatter i alt -7.886,6 -7.713,2 -173,4 

Som det ses af tabellen, er der en positiv udvikling i skatteindtægterne fra indkomstbeskatning og ejendomsbeskatning, 

mens der har været et fald i selskabsskatterne på 30 mio. kr. En tilsvarende udvikling kunne konstateres fra 2010 til 2011. 

Udviklingen i de samlede skatteindtægter de seneste år fremgår af nedenstående tabel. 

Procentvis vækst i skatteindtægter 

2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 

1,7 3,3 3,9 2,2 

De samlede skatteindtægter vokser over årene, men med forskellige vækstrater, hvilket skyldes flere forhold. Dels er 

udviklingen i skatteindtægterne tæt forbundet med den generelle konjunkturudvikling og dels Folketingets løbende 

skattereformer og initiativer – fx skattereformerne ”Lavere skat på arbejde” fra 2007 og ”Forårspakke 2.0” fra 2009 samt 

”BoligJobplanen” fra 2011. 

Samtidig har den lave rente siden 2010 mindsket husholdningernes fradrag og derved medført stigende indkomstskatter. 

Ejendomsskatter, forskerskat og dødsboskat 

De kommunale indtægter fra ejendomsskatter kommer fra grundskyld (beskatning af grundværdier) og dækningsafgift 

(beskatning af forskelsværdi og grundværdi). Ejendomsskatterne udgjorde samlet set 679,9 mio. kr. i 2012 mod budgetterede 

indtægter på 682,7 mio. kr. 

I indtægterne for grundskyld er indeholdt statslig kompensation for nedsat grundskyldspromille på produktionsjord på 

10,4 mio. kr. og statslig refusion vedrørende tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld på i alt 5,3 mio. kr.


Noter 

Der er også i 2012 foretaget tilbagebetalinger af ejendomsskat som følge af klagesager om nedslag for forbedringer. 

Beløbet udgør i 2012 24,0 mio. kr. Heraf udgør tilbagebetalingen vedrørende grundskyld 17,4 mio. kr., mens nedslaget vedrørende 

dækningsafgifter udgør 1,0 mio. kr., og renteudgifter beløber sig til 5,6 mio. kr. Det er en stigning i forhold til 2011, 

hvor den samlede tilbagebetaling udgjorde 18,4 mio. kr. 

Skatteindtægterne fra forskerskatteordningen samt dødsboskatter udgjorde i 2012 9,0 mio. kr. mod budgetterede indtægter 

på 7,6 mio. kr. 

2. Tilskud, udligning og refusion af købsmoms 

Indtægtsposterne består udover skatter, primært af Aalborg Kommunes andel af statstilskuddet (bloktilskuddet). Desuden 

har Aalborg Kommune i 2012 modtaget landsudligning, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, udligning 

af selskabsskat samt tilskud til ældreområdet og ø-kommuner. 

Fra 2012 er grundbidraget til regionerne afskaffet og omlagt til den aktivitetsbestemte medfinansiering og indgår dermed 

i driftsudgifterne. Kommunerne giver stadig udviklingsbidrag til regionerne. Desuden har Aalborg Kommune udgifter 

til udligning vedrørende indvandrere og efterkommere, fordi kommunen i forhold til landsgennemsnittet har relativt få 

indvandrere og flygtninge. 

Fra 2009 har kommunerne modtaget tilskud fra kvalitetsfonden, der skal anvendes til anlægsinvesteringer på de borgernære 

serviceområder, som omfatter dagtilbudsområdet, folkeskolen, idrætsfaciliteter målrettet børn og unge samt 

ældreområdet. 

Fra 2010 har kommunerne overtaget finansieringen af de forsikrede ledige. Kommunerne har siden 2010 modtaget beskæftigelsestilskud 

for at finansiere dette. 

Tilskud og udligning for 2012 er sammensat således: 

Mio. kr. Regnskab 2012 Korr. budget 2012 Opr. budget 2012 

Landsudligning -2.106,3 -2.106,3 -2.106,3 

Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -131,4 -131,4 -131,4 

Statstilskud, ordinært -590,5 -590,5 -590,5 

Statstilskud, betinget -107,9 -107,9 -107,9 

Statstilskud, midtvejsregulering 2,4 2,4 

Overudligning, korrektion -0,1 -0,1 -0,1 

Udligning af selskabsskat -30,9 -30,9 -30,9 

Statstilskud vedr. ældreområdet -22,8 -22,8 -22,8 

Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -30,5 -30,5 -30,5 

Tilskud til ø-kommune -1,2 -1,2 -1,2 

Udligning og tilskud vedr udlændinge 32,1 32,1 32,1 

Tilskud fra kvalitetsfonden -72,0 -72,0 -72,0 

Udviklingsbidrag til regionen 24,7 24,7 24,7 

Tilbagebetaling af refusion af købsmoms 0,3 2,0 2,0 

I alt, ekskl. beskæftigelsestilskud -3.034,1 -3.032,4 -3.034,8 

fortsættes næste side...

Årsberetning 2012 • Aalborg Kommune Side 15 

Noter 

...fortsættelse fra forrige side 

Mio. kr. Regnskab 2012 Korr. budget 2012 Opr. budget 2012 

Beskæftigelsestilskud 

Oprindeligt tilskud 2012 -562,0 -562,0 -562,0 

Midtvejsregulering 2012 -62,1 -62,1 

Særligt tilskud pga dårlig udvikling i ledigheden 1,4 1,4 

Beskæftigelsestilskud 2012 i alt -622,7 -622,7 -562,0 

Tilskud, udligning, moms i alt -3.656,8 -3.655,1 -3.596,8 

-=indtægt 

Der er kun få afvigelser mellem regnskabet og det korrigerede budget. I det korrigerede budget var en udgift til tilbagebetaling 

af refusion af købsmoms på 2,0 mio. kr. Udgiften i regnskabet blev kun 0,3 mio. kr. 

Beskæftigelsestilskuddet for 2012 var oprindelig fastsat til 562,0 mio. kr. for Aalborg Kommune. Efter midtvejsreguleringen 

og det særlige tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden er indtægterne i beskæftigelsestilskud i 2012 på 

622,7 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet skal finansiere udgifterne til de forsikrede ledige fratrukket dagpenge ved manglende 

rettidighed. Disse udgifter er 566 mio. kr. i regnskab 2012. 

I 2013 beregnes en efterregulering vedrørende 2012. Efterreguleringen vil blive endeligt udmeldt i juni 2013, hvorefter 

forholdet mellem det endelige beskæftigelsestilskud og udgifterne til forsikrede ledige kan beregnes. KL har lavet en 

foreløbig beregning, der viser, at Aalborg Kommune skal betale 113 mio. kr. i efterregulering og derved har et samlet tab 

på forsikrede ledige på ca. 50 mio. kr. i 2012. 

3. Skattefinansierede driftsudgifter, udgiftsregnskab 

Regnskabet viser nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område på 11.186,1 mio. kr. Udgifterne er 155,9 mio. kr. 

lavere end i det korrigerede budget, svarende til 1,4 pct. 

De skattefinansierede driftsudgifter kan opdeles i serviceudgifter og budgetgaranterede udgifter. I regnskabet er serviceudgifterne 

totalt 120,7 mio. kr. lavere end i korrigeret budget. De budgetgaranterede udgifter m.m. er 35,2 mio. kr. 

lavere i regnskabet end i korrigeret budget. 

De budgetgaranterede udgifter kan opdeles i overførsler (inkl forsikrede ledige) og refusionsordning på særligt dyre enkeltsager 

på det specialiserede socialområde. Udgifterne til overførsler (inkl. forsikrede ledige) er 57,0 mio. kr. lavere end i 

korrigeret budget, mens refusionsindtægterne på særligt dyre enkeltsager er 20,7 mio. kr. lavere.


Noter 

Der er i løbet af 2012 givet tillægsbevillinger til den skattefinansierede drift på netto 152,2 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger 

til serviceudgifterne på 34,7 mio. kr. og til de budgetgaranterede udgifter på 117,6 mio. kr. 

Af de 34,7 mio. kr. i tillægsbevillinger til serviceudgifterne vedrører 41,1 mio. kr. overførsler fra 2011 og justering af lønbudget 

2012 udgør -14,9 mio. kr. Lønbudgettet blev justeret, fordi lønstigningerne i 2012 ikke blev så høje som forventet 

ved vedtagelsen af budget 2012. Øvrige tillægsbevillinger udgør 8,5 mio. kr. 

Tillægsbevillingerne på 117,6 mio. kr. til det budgetgaranterede område er sammensat af tillægsbevillinger til forsikrede 

ledige på 40,0 mio. kr., som blev finansieret af midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud. Desuden er der tillægsbevillinger 

på -6,1 mio. kr. som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Tillægsbevillinger på 74 mio. kr. til indkomstoverførslerne 

og på 10 mio. kr. som følge af mindre indtægter i refusion på særligt dyre enkeltsager er finansieret af kommunekassen. 

4. Renter 

Det korrigerede 2012 budget viser en nettorenteindtægt på 32,3 mio. kr. 

Regnskabsresultatet blev en nettorenteindtægt på 36,4 mio. kr. – altså en forbedring af regnskabsresultatet på 4,1 mio. 

kr. i forhold til det korrigerede budget. 

Udviklingen fra 2011 til 2012 kan opgøres således: 

Mio. kr. netto Regnskab 2012 Regnskab 2011 Ændring 

Renter af likvide aktiver -45,9 -17,3 -28,6 

Renter af kortfristede tilgodehavender -0,9 -2,1 1,2 

Renter af langfristede tilgodehavender -3,8 -4,1 0,3 

Renter af deponerede beløb -42,4 -34,5 -7,9 

Renter vedrørende forsyningsvirksomheder 1,2 15,8 -14,6 

Renter af kortfristet gæld 5,3 9,1 -3,8 

Renter af langfristet gæld 36,5 37,7 -1,2 

Kurstab / kursgevinster 13,9 -7,0 20,9 

Garantiprovision -0,3 -0,3 

I alt -36,4 -2,4 -34,0 

÷ = indtægter, merindtægter og mindreudgifter


Noter 

Resultatet skyldes primært at kommunens likvide aktiver og afkastet heraf blev højere end budgetteret. 

Nettoresultat af renter af likvide aktiver og renter af deponerede beløb, er en merindtægt på 36,5 mio. kr. i forhold til 

2011. 

Kurstabet på 20,9 mio. kr. kan ses i sammenhæng med afkastet på de likvide aktiver; men kan også ses i forhold til et en 

ikke realiserede kursgevinster på ca. 76,7 mio. kr. i regnskab 2012, som følge af at kommunens værdipapirer er steget i 

værdi. 

Renter vedrørende Forsyningsvirksomheder, er en mindre udgift på 14,6 mio. kr. Udviklingen er resultatet af afregning af 

renter til Forsyningsvirksomhederne i 2011. 

I regnskabsresultatet er indeholdt, at Forsyningsvirksomhederne har afregnet renter til kommunen af fejlagtig krævet 

startkapital i forbindelse med regnskab 2011. Såvel renter og startkapital er indbetalt. 

Nettoresultat af renter vedr. anden kortfristet gæld er en merudgift på 3,8 mio. kr., som primært stammer fra renteudgiften 

vedr. tilbagebetalt dækningsafgift og grundskyld. Faldet i udgiften skyldes udviklingen i renten. 

Udviklingen i renter vedr. langfristet gæld, viser en mindreudgift på 1,2 mio. kr., primært som følge af det faldende renteniveau. 

I resultater er udgifter til risikoafdækning vedr. den langfristede gæld indeholdt. 

Finansiel strategi – rentestrategi 

Rentestrategien er vedtaget af byrådet i 2002, med det formål at minimere kommunens budgetrisiko vedrørende den 

langfristede gæld. 

Tankegangen bag rentestrategien er, at et fastforrentet lån har en højere budgetsikkerhed end et variabelt lån. 

Låneporteføljen (kommunens egne lån) er opdelt i 3 grupper, der fremgår af nedenstående. Gruppen med høj budgetsikkerhed 

er opdelt i danske kroner lån (DKK) og lån i EURO (EUR) og gruppen med lav budgetsikkerhed er opdelt i danske 

kroner lån (DKK) og lån i schweizerfranc (CHF). 

Ud over egne lån indeholder oversigten lån vedrørende selvejende institutioner samt ældreboliglån. 

Det tilstræbes at de 3 grupper af kommunale lån er af nogenlunde samme størrelse; men fordelingen ændres løbende, 

bl.a. i takt med ny lånoptagelse, omlægninger og afvikling af gæld. 

Tabellen viser endvidere gennemsnitlige rentesatser, som er betalt i 2012. Den gennemsnitlige rente er indikativ og beregnet 

på baggrund af middelværdier i restgælden i de enkelte grupper. 

Fordeling af lån på enkeltgrupper:


Noter 

Mio. kr. netto 

Kriteriet for opdelingen af lånene er: 

• Høj budgetsikkerhed, typisk fastrentelån eller lån sikret med SWAP-aftaler med løbetid på 10 år eller derover. 

• Mellem budgetsikkerhed, typisk lån, hvor renten er fast en del af lånets løbetid eller lån sikret med SWAP-aftaler med 

løbetid op til 5 år. 

• Lav budgetsikkerhed, typisk lån med variabel rente og valutalån. 

Af den samlede lånoptagelsen i 2012 på 129,8 mio. kr. vedrører de 46,4 mio. kr. 2011, men er medregnet i ultimo opgørelsen, 

idet lånet først er hjemtaget 10. februar 2012. 

Forpligtigelser ud over 31. december 2012 

Ved udgangen af 2012 er der 

indgået 3 SWAP aftaler. 

Oversigt over indgåede 

SWAP aftaler ultimo 2012: 

Markedsværdien afspejler prisen 

for at opsige den enkelte aftale her 

og nu. - = udgift og + = indtægt. 

Ultimo 2012 

Høj budgetsikkerhed 

DKK lån 311,7 

42,1% 

4,00% 

EUR lån med fast rente 113,3 2,88% 

Mellem budgetsikkerhed 

DKK lån 295,2 29,5% 3,82% 

Lav budgetsikkerhed 

DKK lån 136,9 

28,3% 

0,59% 

CHF lån 140,7 0,67% 

Lån til boligforbedringer 5,3 Ej vægtet 0,88% 

I alt 1.003,1 100,0% 2,80% 

Ældreboliglån 355,7 Ej vægtet 3,47% 

I alt inklusive ældreboliglån 1.358,8 

Mio. kr. %-vis andel Gns. rente 

1 2 3 

Indgået 2002 2004 2010 

Modpart Nordea Jyske Bank Danske Bank 

Valuta DKK DKK EUR 

Udløb på SWAP 2027 2014 2020 

Udløb på lån 2027 2026 2035 

Renteforhold Fra variabel til fast Fra variabel til fast Fra variabel til fast 

Rente i % 5,15% 4,21% 2,86% 

Beløb i mio. kr. 

Hovedstol 153,5 63,3 122,7 

Restgæld 92,1 38,5 113,3 

Markedsværdi -24,4 -2,7 -12,8


Noter 

5. Skattefinansierede anlægsudgifter 

Nettoanlægsudgifterne under den ordinære driftsvirksomhed udgjorde 371,6 mio. kr., eksklusiv jordforsyning og eksklusiv 

salg af NV-NET samt regulering vedr. AKE-Net. 

I forhold til det oprindelige skattefinansierede anlægsbudget, excl. jordforsyning på netto 427,1 mio. kr. er der en mindreudgift 

på 55,5 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 505,5 mio. kr. er der en mindreudgift på 133,9 mio. kr. 

Der er givet tillægsbevillinger på i alt 78,4 mio. kr. 

Regnskabsresultatet for Jordforsyningen viser nettoindtægter på 11,5 mio. kr., svarende til merindtægter på 15,4 mio. kr. 

i forhold til det regulerede budget. 

Herudover androg det samlede resultat af salg af NV-NET samt regulering vedr. AKE-Net m.m. incl. bloktilskudsreduktion 

m.m., nettoindtægter på i alt 76,4 mio. kr. i 2012 (se note 8 på side 20-21). 

Kvalitetsfonden 

I 2009 blev den statslige kvalitetsfond etableret med i alt 22 mia.kr. til statslig medfinansiering af kommunale anlægsinvesteringer 

i perioden 2009-2018. I 2012 blev udmøntet 2 mia.kr., hvoraf Aalborg Kommunes andel var 72,0 mio. kr. 

Kvalitetsfonden vedrører områderne dagtilbud, folkeskoler, idrætsfaciliteter for børn og unge samt ældreområdet. 

Anvendelsen af tilskudsmidlerne er betinget af, at kommunerne bidrager med tilsvarende finansiering af anlægsprojekterne. 

For at undgå deponering af noget af støttebeløbet var det således en forudsætning, at der i 2012 blev gennemført 

anlægsprojekter svarende til det dobbelte, i alt 144,0 mio.kr. 

Der blev i 2012 afholdt bruttoudgifter til kvalitetsfondsprojekter på i alt 150,9 mio.kr. (excl. indtægter på ældre- og handicapområdet 

vedrørende servicearealtilskud). 

Oversigt kvalitetsfondsprojekter 

Mio. kr. netto 

Dagtilbud 29,4 

Skoler 44,6 

Idrætsfaciliteter børn og unge 17,1 

Ældre 40,6 

Fælles tværgående anlægsprojekter * 19,2 

I alt 150,9 

* vedrører udvendig vedligehold, tekniske installationer og energibesparende foranstaltninger


Noter 

6. Jordforsyning 

Indtægterne ved salg af jord har været 4,5 mio. kr. mindre end i korrigeret budget. 

Udgifterne til køb af jord har været 19,9 mio. kr. mindre end i korrigeret budget. 

7. Forsyningsvirksomhederne 

Forsyningsvirksomhederne består fra 2012 af de brugerfinansierede virksomheder: Gasforsyningen, Fjernvarmeforsyningen, 

Renovationsvæsenet og Administration. 

Virksomhederne forudsættes økonomisk at hvile i sig selv, og det enkelte års overskud eller underskud opsamles på særlige 

udlægskonti i den finansielle status. Der er altså “vandtætte skotter” til den skattefinansierede økonomi. 

Det finansielle mellemværende kan specificeres således: 

Status 

Gasforsyningen 1,0 

Fjernvarmeforsyningen -43,3 

Grundvandsbeskyttelse 37,9 

Åben Land-samarbejdet -1,8 

Renovationsvæsenet -99,1 

I alt -105,3 

* - = Virksomhedernes tilgodehavende 

8. Salg af NV Net A/S´ 150 kv Net samt reguleringer vedr. salg af AKE-Net 

Indholdet af den ekstraordinære post 

Byrådet traf den 12. december 2011 en principbeslutning for salg af de regionale eltransmissionselskaber / eltransmissionsnet 

til Energinet.dk. 

Salget af Aalborg Kommunes andel i NV NET A/S blev endeligt godkendt af Byrådet den 18. juni 2012 med økonomisk 

virkning fra 1. januar 2012. 

Kommunen har endvidere i 2011 solgt den kommunale elforsyning, AKE-Net og AKE Forsyning A/S. Der er redegjort for de 

økonomiske konsekvenser af dette salg i regnskabet for 2011, men der er dog i 2012 sket enkelte reguleringer vedrørende 

dette salg. 

Aalborg Kommune har valgt at præsentere de finansielle transaktioner af noten – herunder de poster som først skal 

afregnes i de følgende år – som en særskilt regnskabspost i 2012, jfr. efterfølgende specificerede opstilling:


Noter 

Mio. kr. 

Salg af NV NET A/S: 

Salgsum -150,3 

Forrentning indtil closing -2,1 

Omkostninger i forbindelse med salget 1,1 

Samlet salgssum -151,3 

Reguleringer vedr. salg af den kommunale elforsyning i 2011 

Endelig skatteopgørelse 150,9 

Á conto afregnet i 2011 -135,0 

Regulering i 2012 15,9 

Renter og gebyrer vedrørende skattebetaling 1,2 

Tab på rente- og gebyrrestancer 3,5 

Skattebetaling, decentrale varmeværker 1,0 

Diverse udgiftsposter 0,4 

Samlet regulering 22,0 

Resultat før afregning med staten vedrørende bloktilskud -129,3 

Hensættelse til bloktilskudsreduktion efter 2012 vedr. NV NET A/S 61,7 

Korrektion af hensat til bloktilskudsreduktion vedr. kommunale elforsyninger -8,8 

Netto efter afregning med staten -76,4 

Påvirkning af den skattefinansielle egenkapital 

Kommunens statusposter på det skattefinansierede område og dermed den finansielle egenkapital er – som følge af salget 

af aktieandele i NV NET A/S og reguleringer vedrørende tidligere salg af elvirksomheder – samlet set påvirket således: 

Mio. kr. 

Afregning for salg af NV NET A/S 151,3 

Nedskrivning til 0 kr. af kommunens solgte aktieandele -124,9 

Gevinst før afregning med staten 26,4 

Afregning med staten i form af reduktion af bloktilskud vedr. NV NET A/S -61,7 

Reduktion af egenkapital pga salget af aktieandele i NV NET A/S -35,3 

Efterreguleringer vedr. salg af kommunal elforsyning i 2011 -13,2 

Netto reduktion af kommunens finansielle egenkapital -48,5 

Beskrivelse af konsekvenser på kommunens statusbalance ved de foretagne salg af virksomheder inden for elsektoren 

For at begrænse bloktilskudsreduktionen har kommunen i lighed med tidligere anvendt praksis valgt at foretage deponering 

fra den samlede kassebeholdning. Deponeringer af denne art frigives i rater over 10 år. De samlede deponeringer for 

salg / udlodning udgør ved udgangen af 2012 i alt 899,6 mio. kr. vedrørende virksomheder inden for elsektoren.


Noter 

9. Lån og låneramme 

I 2012 har kommunen optaget lån for i alt 129,8 mio. kr. Låntagningen er gennemført 10. februar 2012, og omfatter dels 

en resterende lånemulighed fra regnskabsåret 2011 samt låneberettigede udgifter, som var budgetteret for 2012. 

Den endelige opgørelse af kommunens låneret kan efter regnskabsårets udløb opgøres således: 

10. Øvrige finansforskydninger 

Mio. kr. 

Automatisk låneadgang, jfr. lånebekendtgørelsen: 

Byfornyelse 2,5 

Indefrysning af ejendomsskatter 6,9 

Energibesparende foranstaltninger 9,4 

Fjernvarme i Hammer Bakker 8,8 

I alt lånemulighed 27,6 

Lånedispensationer: 

Op til 50 % af afholdte udgifter til Kvalitetsfonds- 

projekter, dog. max. 63,4 mio. kr. 63,4 

Lån vedr. etablering af ældreboliger 0,0 

Garantier, lån til selvejende institutioner og øvrige 

aftaler, der belaster lånerammen 0,0 

Låneret vedr. 2012 i alt 91,0 

Overført låneret fra 2011 46,4 

Samlet opgjort låneret 137,4 

Hjemtaget lån 129,8 

Ikke udnyttet låneret, der indregnes i 

låntagningen vedr. 2013 7,6 

Som det fremgår af finansieringsoversigten, er de likvide aktiver ændret som følge af ændringer i kort- og langfristede 

tilgodehavender og kortfristet gæld m.m. Det fremgår, at de likvide aktiver er forøget med 72 mio. kr. som følge af ændringer 

i kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld, mens de likvide aktiver er reduceret med 63,9 mio. kr. som følge af 

ændringer i de langfristede tilgodehavender. 

I note 12 og 13 er der en uddybende forklaring til, hvorfor kort- og langfristede tilgodehavender og kortfristet gæld har 

haft den store påvirkning af likvide aktiver i 2012.


Noter 

11. Likviditet 

Likvide beholdninger og omsætningsværdipapirer udgør: 

Kontante beholdninger -2.761,6 mio. kr. 

Omsætte obligationer m.m. 3.593,2 mio. kr. 

Likvide beholdninger i alt 831,6 mio. kr. 

-=gæld 

12. Kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld 

Som nævnt i note 10 er de likvide aktiver forøget med 72 mio. kr. på grund af ændringer i kortfristede tilgodehavender og 

kortfristet gæld. Af nedenstående tabel fremgår, at kortfristet gæld og kortfristede tilgodehavender netto er ændret med 

73,2 mio. kr. Forskellen på dette beløb og de 72 mio. kr. er bogført direkte på status. 

Udvikling i kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld 

Mio. kr. Ultimo 2012 Primo 2012 Forskydning 

Kortfristede tilgodehavender 

Refusionstilgodehavender 20,1 -80,6 100,6 

Tilgodehavender i betalingskontrol 476,8 639,1 -162,3 

Andre tilgodehavender -10,7 151,7 -162,4 

Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår -532,9 -694,3 161,4 

Tilgodehavende hos andre kommuner og regioner 0,0 0,0 0,0 

Kortfristede tilgodehavender i alt -46,7 15,8 -62,6 

Kortfristet gæld 

Kassekreditter og byggelån -108,2 -22,6 -85,6 

Anden gæld til staten -37,3 -36,4 -0,9 

I øvrigt: 0,0 

Kirkelige skatter -2,5 -2,4 -0,1 

Anden kortfristet gæld -558,6 -534,1 -24,5 

Mellemregningskonto -713,3 -814,1 100,8 

Selvejende institutioner -0,9 -0,6 -0,3 

Kortfristet gæld i alt -1.420,8 -1.410,2 -10,6 

I alt kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld -1.467,5 -1.394,3 -73,2 

-=gæld 

Ultimo 2012 har Aalborg Kommune samlet hjemtaget 20,1 mio. kr. for lidt i refusion. Det er en forskydning på 100,6 mio. kr. 

i forhold til regnskab 2011. 

Tilgodehavender i betalingskontrol vedrører både debitorsystemet på det skattefinansierede område og de tilgodeha-


Noter 

vender hos forbrugerne, som kommunens forsyningsvirksomheder har. Af de samlede tilgodehavender i betalingskontrol 

ultimo 2012 på 476,8 mio. kr., vedrører de 183,2 mio. kr. kommunens forsyningsvirksomheder. De samlede tilgodehavender 

i betalingskontrol er reduceret med 162,3 mio. kr. 

Andre tilgodehavender er reduceret med netto 162,4 mio. kr. Dette er en sum af mange posteringer. En reduktion i momstilgodehavendet 

på 58 mio. kr. og skattegæld vedrørende pensioner på 94,6 mio. kr. for december 2012 er hovedårsagerne 

til forskydningen på andre tilgodehavender. 

Vedrørende mellemregning med foregående og følgende regnskabsår er gælden reduceret med 161,4 mio. kr. Forholdet 

tilskrives færre nettoudgifter bogført i supplementsperioden 2012 end i 2011. 

I forbindelse med opførelse af ældreboliger er kassekreditter og byggelån forøget med 85,6 mio. kr. I løbet af 2013 bliver 

der hjemtaget langfristede lån til ældreboliger, hvormed den kortfristede gæld betales. 

Anden kortfristet gæld er forøget med 24,5 mio. kr. Dette er en sum af mange poster, hvor de væsentligste i 2012 vedrører 

kommunens forsyningsvirksomheder. 

Mellemregningskontoen er reduceret med 100,8 mio. kr. Dette er igen et nettoresultat af mere end 700 posteringer. I 

nedenstående tabel medtages de væsentligste ændringer på mellemregningskontoen: 

Mio. kr. 

Afregnet bloktilskud vedr- el-salg i 2011 181,2 

Efterregulering bloktilskudsreduktion vedrørende el-salg i 2011 8,8 

Hensat til bloktilskudsreduktion i 2012 vedr. salg/udbytte NV Net A/S -61,7 

Tilgodehavende salg af grunde primo 2012, indbetalt i 2012 -10,9 

Skat og feriepenge, udgiftsført men ikke afregnet -18,0 

Omkontering på grund af nyt debitorsystem 19,7 

Skyldige beløb dagpenge og delpension -46,9 

Købsmoms Nordkraft 45,6 

Vedrørende Forsyningsvirksomhederne, moms, afgifter m.v. 19,4 

Konteringsændring autolån 20,0 

Ændring i skyldigt beløb aktivitetsbestemt medfinansiering -34,6 

netto af øvrige ca 700 posteringer -21,8 

I alt 100,8 

-=forøgelse af mellemregningskontoen (gælden) til kommunens forsyningsvirksomheder


Noter 

13. Langfristede tilgodehavender 

Udvikling i langfristede tilgodehavender 

Mio. kr. Ultimo 2012 Primo 2012 Forskydning 

Pantebreve 19,1 21,4 -2,3 

Aktier og andelsbeviser 2.942,9 2.948,8 -5,9 

Tilgodeh. hos grundejere 16,8 16,8 0,0 

Udlån til beboerindskud 77,9 53,4 24,5 

*) ”Indskud i Landsbyggefonden” - 

Andre langfristede udlån 186,3 199,6 -13,3 

Deponerede beløb 899,6 942,6 -43,0 

I alt udgiftsbaseret regnskab 4.142,6 4.182,6 -40,0 

* Indskud i Landsbyggefonden skal i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt ikke medregnes i 

balancen 

Kommunens langfristede tilgodehavender er netto reduceret med 40,0 mio. kr. i 2012. Dette er et nettoresultat af mange 

forøgede og reducerede tilgodehavender. 

Aktier og andelsbeviser er i alt kun netto reduceret med 5,9 mio. kr., men det dækker over betydelige ændringer på forskellige 

poster. Aalborg Kommune har solgt sine aktier i NV Net A/S, som var bogført til 124,9 mio. kr. Samtidig er værdien 

af Aalborg Kommunes andel i I/S Reno Nord reduceret med 12,9 mio. kr. således at værdien ultimo 2012 var 

-61,2 mio. kr. I alt er værdien af Aalborg Kommunes aktier og andelsbeviser altså reduceret med 137,8 mio. kr. som følge 

af salget af NV Net A/S og den reducerede værdi af I/S Reno Nord. Når den samlede værdi af aktier og andelsbeviser samlet 

kun er reduceret med 5,9 mio. kr., skyldes det, at den indre værdi af Aalborg Forsyning – Holding A/S er forøget med 

89,7 mio. kr. samt at værdien af Aalborg Havn A/S er forøget med 32,0 mio. kr., og at værdien af ejerandelen af Naturgas 

Midt/Nord I/S er forøget med 4,7 mio. kr. Endvidere har Aalborg Kommune som følge af salget af NV Net A/S været forpligtede 

til at indgå i aktieselskabet NV Net 60 kV A/S, hvor Aalborg Kommune har betalt 4,1 mio. kr. for sin aktiepost. Aalborg 

Kommune var forpligtede til at indgå i selskabet, fordi Energinet.dk, som NV Net A/S blev solgt til, ikke lovligt kunne overtage 

60 kV nettet, som derfor er indgået i NV Net 60 kV A/S. 

Udlån til beboerindskud er forøget med 24,5 mio. kr., hvilket primært skyldes de mange nye ungdomsboliger, hvor kommunen 

er forpligtet til at låne indskuddet til lejeren. 

De deponerede beløb er netto reduceret med 43,0 mio. kr. I 2012 har Aalborg Kommune deponeret yderligere 92,5 mio. kr. 

som følge af udbytte fra NV Net A/S i januar 2012 og salg af aktierne i NV Net A/S i august 2012, men har fået frigivet i alt 

101 mio. kr. af de deponerede beløb som følge af salget af elforsyningen i 2011 og efterreguleringer af dette salg. Endvidere 

har Aalborg Kommune fået frigivet 34,5 mio. kr. i deponering som følge af ledig låneramme i 2011 og opsagte lejemål.


Noter 

14. Langfristet gæld 

Den samlede langfristede gæld udgjorde primo 2012 1.295,4 mio. kr. og udgjorde ultimo 2012 1.358,8 mio. kr., hvilket giver 

en samlet forøgelse af den langfristede gæld på 63,4 mio. kr. Nedenstående tabel viser fordelingen af den samlede gæld. 

Mio. kr. 

- = reduktion og + = forøgelse 

Skattefinansieret gæld 

Kommunens lånoptagelse på 129,8 mio. kr. er hjemtaget 10. februar 2012. Her af udgjorde 46,4 mio. kr. lånoptagelse for 

2011, men blev først hjemtaget sammen med 83,4 mio. kr. vedrørende 2012. Der er i 2012 afdraget i alt 56,2 mio. kr. på den 

skattefinansierede gæld. 

I forbindelse med regnskabsafslutningen er restgælden på en række lån reguleret for indeksering på i alt – 2,3 mio. kr., 

således at gælden vedrørende det skattefinansierede område ultimo 2012 udgjorde 1.002,1 mio. kr. 

Selvejende institutioner 

Den langfristede gæld vedrørende selvejende institutioner er i løbet af 2012 afdraget med 1,5 mio. kr., således at denne 

ultimo 2012 udgjorde 1,0 mio. kr. 

Det markante fald i gælden skyldes, at en af kommunens selvejende institutioner (Lejbjergcentret) i løbet af 2012 er 

blevet gjort kommunal. 

Ældreboliglån 

Der er i 2012 ikke optaget lån vedrørende ældreboliger. 

Primo 2012 Ultimo 2012 Netto forskel 

Skattefinansieret gæld 926,2 1.002,1 75,9 

Selvejende institutioner 2,5 1,0 -1,5 

Gæld vedr. ældreboliglån 366,7 355,7 -11,0 

Langfristet gæld i alt 1.295,4 1.358,8 63,4 

Der er i 2012 afdraget 10,4 mio. kr. på ældreboliglån. Ydelserne på disse lån inklusive boligforbedringer finansieres via 

beboernes husleje og er således omkostningsneutrale for Aalborg Kommune. 

I forbindelse med regnskabsafslutningen er restgælden på specifikke lån reguleret for indeksering på i alt 0,6 mio. kr., 

således at gælden vedrørende ældreboliglån ultimo 2012 udgjorde 355,7 mio. kr.


Noter 

15. Egenkapitalen 

Der er nedenfor redegjort for, hvordan kommunens samlede regnskabsmæssige egenkapital fremkommer ultimo 2012: 

Mio. kr. 

Egenkapitalen ultimo 2011 6.674,7 

Primo reguleringer: 

TM, regulering fysiske aktiver 26,4 

Egenkapitalen primo 2012 6.701,1 

Årets skattefinansierede ordinære post 33,6 

Årets ekstraordinære post 76,4 110,0 

Direkte posteringer på balancen: 

Fysiske aktiver, værdiregulering vedr.: 

Øvrige områder -24,2 

Byggemodning -2,9 

Værdiregulering langfristede tilgodehavender: 

Landsbyggefonden -89,3 

Aktier, indre værdi -9,9 

Øvrige reguleringer -4,7 

Kurs/indesreguleringer, obligationer og lån 75,0 

Regulering af leasingforpligtelser -27,4 

Øvrige reguleringer og afskrivninger -1,1 

Hensatte forpligtelser: 

Tjenestemænd -602,7 -687,2 

Egenkapitalen ultimo 2012 6.123,9


Noter 

16. Udbudte driftsopgaver 

Kommunen har i 2012 udbudt 39 driftsopgaver. Omfanget af udbudte opgaver i 2012 er på 106,5 mio. kr. og kontraktsummen 

for hele perioden er opgjort til 337,7 mio. kr. Samlet oversigt over driftsopgaver er indsat i bilagshæftet til regnskab 

2012. 

17. Forpligtelser 

Pensionsforpligtelser 

På det skattefinansierede område er der udarbejdet en aktuarmæssig opgørelse pr. 31. december 2012 over kapitalværdien 

af tjenestemandspensionsforpligtigelsen. I henhold til Økonomi- og indenrigsministeriets er det et krav, at pensionsforpligtigelsen 

opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Sidste opgørelse blev udarbejdet 

i 2007. 

Med udgangen af 2012 viser ovennævnte opgørelse en samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelser på 2.981,0 mio. kr. 

på det skattefinansierede område og 317,8 mio. kr. på det brugerfinansierede område. 

I forhold til 2011, hvor kapitalværdien udgjorde 2.371,7 mio. kr., er der en stigning på 609,3 mio. kr. I den aktuarmæssige 

opgørelse for 2012 er der indlagt en forøgelse af bruttoforpligtigelserne, fordi der blandt andet er en forventning om, at 

tjenestemændene lever 2,16 år længere end ved sidste opgørelse i 2007. 

Pensionsforpligtigelsen omfatter såvel kommunens aktive tjenestemænd som fratrådte tjenestemænd med ret til opsat 

pension samt pensionerede tjenestemænd og efterlevende ægtefælle- og børnepensionister. 

Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er overordnet set den samlede sum af de forventede fremtidige pensionsudbetalinger. 

I opgørelsen er det forudsat, at alle tjenestemænd alderspensioneres ved det fyldte 62 år. Desuden er der indregnet 

en reguleringstakt på 2% pr. år. Herudover er der på basis af realistiske risikoforudsætninger indregnet forventede 

udgifter ved fremtidig tab af erhvervsevne, død og pensionering. 

På det brugerfinansierede område udarbejdes der i henhold til lovgivningen hvert år en aktuarmæssig opgørelse. 

I 2012 udgjorde de samlede udbetalinger til kommunens pensionerede tjenestemænd, efterlevende ægtefælle- og børnepensionister 

160,7 mio. kr., hvoraf de 10,6 mio. kr. vedrørte det brugerfinansierede område. 

De tilsvarende tal i 2011 var 154,9 mio. kr. og 9,6 mio. kr. 

Af kommunens samlede personalenormering på 16.569,48 i 2012 udgjorde tjenestemændene 385, heraf vedrørte de 23 

det brugerfinansierede område. 

Kommunen er selvforsikret, det vil sige at nuværende som kommende tjenestemandspensionsudgifter betales fuldt ud af 

kommunen via den løbende drift.


Noter 

Hovedparten af kommunens øvrige ansatte har i henhold til gældende overenskomster ret til pensionsordning. I disse 

tilfælde indbetaler kommunen hver måned et pensionsbidrag til den pågældende medarbejders pensionskasse, hvorefter 

pensionskassen har den fulde pensionsforpligtelse. 

Øvrige forpligtelser 

Disse forpligtelser er alene optaget i balancen ultimo 2012. Der er optaget i alt 78,2 mio. kr. Heraf kan 74,7 mio. kr. henføres 

til arbejdsskader. Hensættelsen er reguleret med 0,2 mio. kr. i forhold til 2011. Derudover er der optaget forpligtelser 

på 3,5 mio. kr. til bonusbetaling vedrørende jobcentre. 

Kommunen har bevidst kun fokuseret på registrering af poster, som udgør væsentlige beløb set i relation til kommunens 

samlede aktiviteter. Fremadrettet arbejdes der på implementering af procedurer, som sikrer en mere præcis sammenhæng 

i forhold til grænseværdien, som beskrevet i regnskabspraksis. 

Verserende sager, hvor kommunen ikke anser det for sandsynligt, at afviklingen vil medføre træk på kommunens økonomiske 

ressourcer, og hvor der ikke kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse, er ikke optaget. 

18. Garantiforpligtelser 

Kommunens garantiforpligtelser er på ca. 3.259 mio. kr. ved udgangen af 2012. Heraf udgør forpligtelser for lån, hvor 

kommunen er interessent og hæfter solidarisk 923 mio. kr. 

Forpligtelserne omfatter kraftvarmeværker m.v., garantier for statslån / regaranti for lån til boligbyggeri, almennyttige 

boligselskaber, andelsboliger og boligindskudslån. 

19. Opgaver udført for andre myndigheder 

Kommunen har i 2012 udført 13 opgaver for andre offentlige myndigheder. Samlet oversigt over udbudte driftsopgaver er 

indsat i bilagshæftet til regnskab 2012.


Nogle tværgående initiativer 

Digitalisering og innovation 

I Aalborg Kommune blev der i 2012 arbejdet med digitalisering og innovation på flere fronter. Nogle tiltag var et resultat 

af Folketingets krav om obligatoriske selvbetjeningsløsninger, mens andre tiltag blev taget på initiativ af kommunens 

forvaltninger. 

Obligatorisk selvbetjening 

Den 1. december 2012 gjorde Folketinget det obligatorisk for borgerne at benytte seks forskellige selvbetjeningsløsninger 

og det blev obligatorisk for kommunerne at stille selvbetjeningsløsninger til rådighed for borgerne. Allerede inden 

loven trådte i kraft lå Aalborg på de fleste områder pænt over landsgennemsnittet med hensyn til andele af selvbetjening 

på de enkelte obligatoriske områder og også tæt på eller over den officielle målsætning om, at 80 % skal foregå digitalt i 

2015. 

Serviceområde - der blev obligatorisk pr. 1. december 2012 Andel Selvbetjening 

National Aalborg 

EU-sygesikringskort 61% 69% 

Flytning 39% 70% 

Optagelse i dagtilbud 53% 90-95% 

Optagelse i SFO 8% 84% 

Skoleindskrivning 57% 84% 

Sundhedskort 69% 31% 

Hvis en borger ikke kan betjene sig selv digitalt, kan vedkommende naturligvis stadig blive betjent telefonisk eller ved personligt 

fremmøde. Direktørgruppen har vedtaget nogle fælles principper for fritagelse og for medbetjening. Disse principper 

er af de enkelte udvalg og forvaltninger tilpasset de forskellige serviceområders og borgergruppers særlige forhold. 

De seks selvbetjeningsløsninger, der blev obligatoriske fra 1. december 2012, er den første bølge af i alt fire bølger, hvor 

der bliver indført flere og flere statslige og kommunale obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger. 

Hjælp til at blive digital 

For at alle borgere skal have mulighed for at kunne betjene sig selv, har aktivitetscentrene og bibliotekerne en række 

forskellige tilbud, så borgerne kan lære de nødvendige it- og informationskompetencer. 

På kommunens 40 aktivitetscentre har projekt SeniorDigital skabt trygge miljøer, hvor de ældre kan finde hjælp og støtte 

hos hinanden til at blive digitale borgere. Der stilles PC-udstyr til rådighed, og der er mange frivillige undervisere, der i


samarbejde med ÆldreSagen hjælper borgerne med at 

komme i gang med for eksempel NemId og selvbetjening. 

På Hovedbiblioteket har der været holdt ca. 50 IT-caféer, 

hvor især ældre uforpligtende kan møde ligesin-dede 

og få hjælp til løsning af forskellige IT-problemer. Under 

overskrifterne ”Viden i Tiden” og ”Digitale nordjyder” har 

Aalborg Bibliotekerne i 2012 - holdt ca. 100 IT-læringsaktiviteter 

inden for emnet digital selv-betjening. 

Hovedbiblioteket har desuden i samarbejde med andre 

danske biblioteker været med til at udvikle www.ekurser.nu 

– en portal, der samler små kurser om hverdags-IT. 

Innovation og velfærdsteknologi 

Side 31 

Velfærdsteknologi er med til at frigøre ressourcer, som kan anvendes til borgernær service. Velfærdsteknologier er kendetegnet 

ved nye faglige metoder, teknologiske hjælpemidler og nyskabende ydelser. Fælles for teknologierne er, at de 

både er arbejdskraftbesparende og kan give borgerne mulighed for i højere grad at mestre eget liv. 

Robotstøvsugere et ét eksempel på velfærdsteknologi. Støvsugerne er ved at være i fuld drift på samtlige relevante plejehjem 

og boforme. Næste skridt er at undersøge mulighederne for at indføre robotstøvsugere i borgerens eget hjem. Der 

er indledt et forsøgsprojekt på tværs af forvaltningerne med robotstøvsugere på skoler, daginstitutioner og i administrationsbygninger. 

Der er gennemført test af systemet ”Online Omsorg” i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi. I Online Omsorg 

kan borgerne via videoskærme komme i kontakt med hjemmesygeplejen eller modtage genoptræning. Testresultaterne 

viser, at borgere og medarbejdere er positive over for online ydelser. Der er store potentialer men også udfordringer i at 

få teknikken til at fungere optimalt.


Innovation er ikke bare ny teknologier, men også en ny måde at tænke på. For at sikre forankringen af innovationsarbejdet 

er der dannet en innovationsenhed i Ældre og Handicapforvaltningen, der skal styrke arbejdet med innovation og bygge 

bro til erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. 

App Camp 2012 

App Camp 2012 er et eksempel på en ny måde at skabe innovation og udvikle ny teknologi. 

I november 2012 arrangerede Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet, BrainsBusiness og KMD en App 

Camp for 24 universitetsstuderende. Målet med campen var at skabe en kreativ synergieffekt ved at sammensætte en 

bred række af kompetencer og talenter. 

Campen var et 36 timer langt udviklingsforløb, hvor de studerende blev opdelt i seks grupper og konkurrerede om at 

udvikle ”fremtidens mobile løsningskoncepter” til Aalborg Kommune. Løsningskoncepterne skulle tage udgangspunkt i 

områderne læring, omsorg og sundhed. 

De seks grupper havde valgt meget forskellige løsninger, der dækkede lige fra ”Effektiv genoptræningsindsats” til ”En 

app, der via et pointsystem, skal motivere de kommunale ansatte, til at tage trappen og spise sundt”. 

Vinderprojektet var ”Din pleje - din tid”, som kombinerer muligheden for, at de ældre selv kan vælge, hvilke hjemmeplejeydelser 

de ønsker at modtage fra dag til dag, med muligheden for at involvere frivillige via netværk á lá Facebook til at 

varetage nogle af de opgaver, der skal løses i hjemmet, fx vedligehold af hus og have, indkøb og madlavning.


Klima, energi og miljø 

Side 33 

Aalborg Kommune vil være en grøn og bæredygtig kommune. Med Aalborg Commitments og kommunens Bæredygtighedsstrategi 

har byrådet fastlagt visionerne og målene for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune, som nu er i 

fuld gang med at blive implementeret. Uddrag af byrådets visioner og mål og eksempler på nogle af de resultater, der er 

opnået i 2012, indgår i denne artikel. 

Bæredygtighed, infrastruktur og cyklerne 

Både i byerne og i landdistrikterne tænkes bæredygtighed ind, så der både bliver skabt gode rammer for borgerne i form 

af blandt andet sunde boliger og levende og grønne byrum og samtidigt bliver taget hensyn til klima, miljø og natur. 

Muligheden for at transportere sig er vigtigt for borgerne. De skal kunne benytte transportformer med mindst mulig 

miljøbelastning og energiforbrug og her er den kollektive trafik et vigtigt indsatsområde. Busserne skal have mulighed for 

at komme lettere og hurtigere igennem den øvrige trafik, og der skal være flere afgange, hvor der er et passagermæssigt 

potentiale. Et andet vigtigt indsatsområde er, at det skal være attraktivt og sikkert at være cyklist blandt andet i form af 

udbygning af cykelstinettet. 

Det skete i 2012: 

• I samarbejde med Realdania har Aalborg Kommune gennemført konkurrencen 

”City in Between” om bæredygtig udvikling af det østlige Aalborg. 

Med vinderforslaget er der dannet udgangspunkt for en spændende udvikling 

af det østlige Aalborg - en udvikling, der skal sammentænkes med de 

store udbygningsplaner og investeringer ikke mindst i kraft af planerne om 

etablering af det nye Universitetshospital. I alt er der planlagt offentlige/ 

private investeringer for over 10 mia. de næste 10 år. 

• Det nye bustracé mellem Th. Sauers Vej og Universitetsområdet blev 

indviet. Det er 1. etape af Universitetskorridoren mellem Aalborg Midtby 

og Universitetet og har forbedret bussernes fremkommelighed væsentligt 

i den tætte biltrafik og er dermed en væsentlig konkurrenceparameter 

overfor privatbilismen. 

• Der blev etableret yderligere to cykelpendlerruter til henholdsvis Visse og 

City Syd. Ruterne er lavet med fokus på cyklisternes fremkommelighed, 

sikkerhed og service/synlighed på centrale pendlingsstræk i byen. Evaluering 

af den første rute – Universitetsruten – viste, at der i 2011 og 2012 

var ca. 20 % flere cyklister på strækningen sammenlignet med 2009.


Bæredygtig forsyning 

Bæredygtig forsyning er et vigtigt fundament for et moderne samfund, og det er derfor afgørende, at forsyning med gas, 

el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald sker med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den 

mest bæredygtige teknologi. 

Aalborg Kommune har et mål om, at energiforsyningen senest i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Herudover 

har Aalborg Kommune en række andre mål på forsyningsområdet - blandt andet for at sikre, at kommende generationer 

har adgang til rent drikkevand, at spildevand og regnvand håndteres mest hensigtsmæssigt både klima- og 

miljømæssigt, og at affald så vidt muligt genbruges og udnyttes som ressource. 


• Aalborg Forsyning, Varme implementerede Fjernvarmens Serviceordning med henblik på at hjælpe kunderne til at få 

tjek på fjernvarmeanlægget og –forbruget. 

• Aalborg Kommunes energiselskaber har i samarbejde med Energicenter Aalborg, fundet energibesparelser på i alt 

33.579 MWh - svarende til en CO2-reduktion på ca. 8.500 tons eller til det samlede årlige elforbrug i ca. 8.000 husstande. 

• På Aalborg Bibliotekerne er der gennemført energirenovering af belysningen på alle kommunens biblioteker. Der er 

udskiftet forældede armaturer og skabt forbedret lysstyring. Projektet, der har kostet 3,2 mio. kr., har resulteret i 

bedre belysning og har reduceret det årlige energiforbrug med ca. 300.000 kWh - svarende til en årlig besparelse på 

440.000kr. 

• Skolerne i Aalborg Kommune arbejder med en incitamentsmodel, der medvirker til, at besparelser på energienhedsforbruget 

kan skabe råderum for øvrige aktiviteter. I 2012 er der estimeret følgende besparelser i forhold til skolernes 

tildelte energibudget: El 11 %, varme 2 % og vand 14 % 

• Der blev etableret fjernvarme i Aalborg Kommunes bygninger i Hammer Bakker. 

• Enghuset i Gistrup, der er et plejecenter for sindslidende, blev taget i brug. Enghuset er opført som et passivhus – det vil 

sige et hus med meget lavt energiforbrug. Huset er blevet præmieret som bæredygtigt byggeri. (billede 4 af Enghuset) 

• Aalborg Kommune indgik dyrkningsaftaler med syv ejendomme i Aalborg Øst, to i Vadum og en i Hvorup-området med 

henblik på at sikre rent drikkevand til kommende generationer. 

Involvering, der batter 

En bæredygtig udvikling kræver, at alle dele af lokalsamfundet, borgerne, organisationerne og virksomhe-derne deltager 

i en fælles indsats for en bæredygtig omstilling, hvor alle får mulighed for med egne kompetencer at påvirke udviklingen 

i den retning, de mener kommunen skal bevæge sig. Dette sikrer, at borgerne får indflydelse på beslutningerne i kommunen, 

og at kommunen får gavn af borgernes viden. Det skal være let for borgerne at være bæredygtige, så de får et 

personligt ansvar for en bæredygtig omstilling.



Side 35 

• Grønne butikker nyder fortsat stor succes og synlighed i Aalborg Kommune. Der er ca. 100 grønne butikker i kommunen, 

hvoraf omkring en femtedel ligger i Danmarks første gågade, Gravensgade. I 2012 var der blandt andet fokus på 

kemi, som er et af de indsatsområder butikkerne kan arbejde med. Under overskriften GOD KEMI MELLEM GENERATIO- 

NER var Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole med til at sprede budskabet i midtbyen. 

• Teknik- og Miljøforvaltningen fik i efteråret 2012 KTC’s Innovationspris 2012 for forvaltningens brug af Facebook til at 

involvere borgerne i byomdannelsen af Aalborg. Prisen blev givet for projekterne om fremtiden for Budolfi Plads og 

Karolinelund, hvor forvaltningen brugte Facebook til at involvere borgerne i debatten om områdernes fremtid. 

Grøn vækst og grønne arbejdspladser 

Aalborg Kommune har fokus på grøn vækst og grønne arbejdspladser for at sikre en konkurrencedygtig lokal økonomi, 

der bygger på bæredygtighed. I Aalborg er der allerede i dag mange virksomheder, som leverer bæredygtige produkter og 

løsninger inden for blandt andet energi, IT, og byggeri. Deres kompetencer skal bruges og formidles og virksomhederne 

skal have let adgang til lokal arbejdskraft med bæredygtige kompetencer. Samtidigt styrker Aalborg Kommune samarbejdet 

med erhvervslivet, jobcenteret og skoler og uddannelsesinstitutioner for at øge opgraderingen af kompetencerne 

inden for bæredygtighed. 


• FleksEnergi er et nordjysk baseret netværk af 145 medlemmer med særlige kompetencer inden for fjernvarmesektoren. 

Netværket arbejder med løsninger indenfor vedvarende energi. I 2012 er der foretaget flere fremstød for at 

promovere netværket blandet andet i Norge, Letland og Canada - til gavn for nordjyske virksomheder, beskæftigelsen 

og miljøet. 

• Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark har i 2012 oplevet en stigende efterspørgsel fra virksomhederne 

til at deltage i netværk omkring grøn omstilling. Netværket består af ca. 50 virksomheder – både små- og mellemstore 

virksomheder (SMV) og større virksomheder fra forskellige brancher. Netværket er et resultat af et offentligt 

privat samarbejde (OPS) mellem både kommuner, forskere, erhvervs- og energikonsulenter, som bistår med igangsættelse 

af konkrete forbedringsprojekter og strategisk udvikling af virksomhederne, samtidig med at der laves B2B 

aftaler blandt virksomhederne. 

• I det norddanske erhvervsnetværk Hub North, som består af virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien og 

med sekretariat i Aalborg Kommune, oplever man stor interesse og medlemsfremgang. I 2012 er medlemstallet steget 

fra 118 til 170 medlemmer og ca. 25 af virksomhe-derne har medvirket i et strategiudviklingsforløb, der har styrket 

deres konkurrenceevne og øget deres omsætning. 

• Aalborg Kommune deltager i det nordjyske SmartCity netværk, som er et samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner 

og kommuner. Netværket skal via lokal forankring og regional formidling samlet løfte den nordjyske 

byggebranche indenfor bæredygtigt byggeri. Netværket blev lanceret i 2012 og kommunen deltager med to demonstrationsprojekter 

i kommunens bygninger indenfor solceller og energibesparelser via ESCO-samarbejde.


• Aalborg Kommune har i 2012 opstillet lokale servicemål 

for arbejdet med virksomheder og iværksættere ved 

bygge-, miljø, og lokalplansager. En ekstern undersøgelse 

viser, at 89 % af kunderne overordnet er tilfredse 

med Aalborg Kommunes behandling af deres sager. 

Tilfredsheden bygger på tilbagemelding om, at Aalborg 

Kommune overholder aftaler med virksomhederne, giver 

tilladelser til tiden, sikrer et godt sagsflow og at vores 

medarbejdere formår at sætte sig ind i den enkelte 

sag og behandle sagerne på et højt fagligt niveau. 

Sammenhæng og kvalitet i naturen 

Naturen i Danmark og i Aalborg Kommune er presset af landbrugsproduktion og byudvikling. Aalborg Kommune arbejder 

på at bevare og skabe en alsidig natur og vil i samarbejde med skoler, borgere og erhverv etablere og pleje naturområder 

og levesteder for dyr og planter. 


• Aalborg Kommune deltager aktivt for at opfylde statens 

vandplaner om god økologisk tilstand i vandmiljøet - ved 

blandt andet at gennemføre en række tiltag i vandløbene 

og skabe vådområder, som skal mindske udledningen 

af næringsstoffer til Limfjorden. I 2012 er der 

gennemført tre større projekter, som skal sikre, at fisk 

og smådyr kan vandre frit ved at nedlægge tre gamle 

stemmeværker. En af grundforudsætningerne for at 

kunne opnå god økologis tilstand og sikre arts diversitet 

i vandløbene er, at faunaen kan vandre frit. Der blev 

lavet to projekter i Binderup Å og et i Brus Å. 

• Aalborg Kommune har tradition for en naturnær skovdrift 

og har gennem flere år drevet skovene med vægt på flersidighed i forhold til naturværdier, rekreativ anvendelse 

og produktion af træ. Kommunen fik i 2012 bevis på den ”gode” skovdrift i form af en bæredygtighedscertificering. Certificeringen 

betyder, at forvaltningen af skoven lever op til en bestemt standard og bestemte krav til naturen, miljøet 

og arbejdsmiljøet. 

• Der blev vedtaget en Natur, Park og Friluftspolitik, som skal sikre, at byens borgere har mulighed for tilgængelighed og 

plads til grønne områder og naturoplevelser, samtidigt med at levesteder for dyr og planter bevares og beskyttes.


Landdistrikterne - et højt prioriteret område 

Side 37 

Landdistrikterne spiller en væsentlig rolle i Aalborg Kommune og arbejdet på at udvikle områderne bliver prioriteret højt 

og foregår i et tæt samarbejde mellem de enkelte forvaltninger i Aalborg Kommune. 

Involvering – en central forudsætning 

Involvering af borgerne er et nøgleord i udvikling af de mindre bysamfund i Aalborg Kommune. Involveringen sker primært 

på tre niveauer. Nogle projekter kan sættes i gang af lokalbefolkningen selv, så snart deres projekter er godkendt og når 

de evt. har fået en bevilling i Puljen til Mindre Lokale Projekter (AKA puljen). I andre projekter er det typisk landdistriktskonsulenterne 

der starter en proces, hvor lokale kræfter træder til eller opdyrkes. Her beror projektets udvikling på borgernes 

egne ideer og behov med tæt opbakning og støtte fra de tilknyttede konsulenter. Sådan arbejdes der eksempelvis 

i Udvikling i din BY projekterne, der udmunder i en udviklingsplan for byerne. Endelig er der projekterne, hvor landsbyer 

bliver udpeget til at få et løft på de fysiske områder. Også disse projekter planlægges og udføres i tæt samarbejde med 

borgerne, landdistriktskonsulenter og konsulenter fra andre relevante forvaltninger. 

Større projekter i 2012 

Fremtidens Forsamlingshus 

Formålet med projekt ”Fremtidens Forsamlingshus” har været 

at undersøge behov og muligheder for lokale samlingssteder i de 

små bysamfund. Tre byer har deltaget i forsøgsprojektet, som 

indtil videre har resulteret i en gennemgribende modernisering 

af Forsamlingshuset St. Restrup Friskole og en modernisering af 

og mindre tilbygning til Lundby Kultur og Forsamlingshus (projektet 

afsluttes i 2013). 

Udvikling i din by 

Projektets formål er at understøtte lokale bysamfund i at udarbejde 

lokale udviklingsplaner. Projektet tilbydes til byer, hvor der 

er behov for en hjælpende hånd til at få sat gang i udviklingen - i 

2012 er der sat gang i en proces i Gudum, Gudumlund og Gudumholm. 

Landdistriktsgruppen tilrettelægger og gennemfører processen 

sammen med en lokal styregruppe. Der har været særligt 

fokus på lokale samlingssteder (både inde og ude), adgang til 

naturen (stier og rekreative faciliteter), infrastruktur og byforskønnelse 

og byernes interne organisering og kommunikation. 

Gadekær 

Siden 2010 har Sundhed og Bæredygtig Udvikling i samarbejde 

med Park og Natur oprenset 32 af kommunens gadekær og for-


skønnet de omkringliggende arealer. Gadekærene har stor betydning for det lokale miljø som rekreativt samlingssted for 

byens borgere. 

Projekt landsbyløft 

Projekt landsbyløft er sat i gang i tre byer i kommunen - i Nr. Kongerslev, Sulsted og Ellidshøj. I samarbejde med borgerne 

i byerne konkretiseres projekter, som har betydning for byens nærmiljø, fx omdannelse af pladser og grønne områder, 

anlæggelse af stier, trafikforbedringer og aktivitetsrum for børn og voksne. 

Forskønnelse og udvikling af byer i landdistriktet 

I 2012 blev der uddelt 4 mio. kr. til projekter i forbindelse med puljen til byforskønnelse og udvikling i byer i landdistriktet. 

Projekter blev etableret i 2013 og dækker en bred vifte af projekter – blandt andet byhave med fitness, omdannelse af 

pladser, motionsfaciliteter og stier i otte af kommunens byer. 

Projekter i det bynære landskab 

I 2012 har der især været fokus på to projekter i det bynære samfund: 

• Opgradering af shelterpladser: I samarbejde med Park og Natur er der også set på opgradering af shelterpladser med 

etablering af bålpladser, multtoiletter og general opgradering af hytterne. 

• Banesti projekter: I samarbejde med Park og natur har Sundhed og Bæredygtig Udvikling de seneste år arbejdet med 

udvikling af projekter til etablering af stier på de nedlagte banespor fx Svenstrup-Nibe og Vadum banesti. Projekterne 

skal give borgere og turister i kommunen mulighed for at komme ud i naturen. 

Oplevelseszoner 

Der blev i 2012 arbejdet med oplevelseszone Kattegatkysten med fokus op udvikling af destinationens identitet. Projektet 

ledes af Visit Aalborg. Der er også arbejdet med en ny forretningsplan for Lille Vildmosecenteret og en etablering af et 

hærvejsforløb op gennem Nordjylland. Endeligt er planlægningen af en Oplevelseszone Vest begyndt, og der er skrevet 

ansøgning til By, Bolig og Landdistriktsministeriets landdistriktspulje for at finde midler til projektet. 

Lokalbiblioteker – åbne biblioteker 

Der er lokalbiblioteker i Aalborg Kommunes fem hovedbyer, det vil sige i Nibe, Svenstrup, Storvorde, Vodskov og Hals. 

Aalborg Bibliotekerne er i høj grad til stede lokalt og ser det som en væsentlig opgave at samarbejde med lokale kræfter 

om at skabe liv og aktivitet i lokalsamfundet. Det er formuleret i profilen for lokalbiblioteker: 

”Lokalbibliotekets virksomhed tager udgangspunkt i lokalsamfundet og biblioteket samarbejder med institutioner, foreninger 

og andre lokale aktører, f.eks. skoler, børneinstitutioner, samråd, borger- og handelsstandsforeninger. Lokalbiblioteket 

igangsætter, koordinerer og medvirker i aktiviteter. Indsatserne tager afsæt i Aalborg Bibliotekernes strategi. Aktiviteterne 

kan være lokale, men skal også være en del af de fælles tværgående aktiviteter for Aalborg Bibliotekerne, som 

planlægges centralt. Eksempler på tværgående biblioteksaktiviteter er bogcafeer, Viden i Tiden og børnearrangementer.” 

Aalborg Bibliotekerne har indrettet alle biblioteker som åbne biblioteker, dvs. med lang åbningstid - typisk fra kl. 9 til 21 

alle ugens syv dage - altså en ugentlig åbningstid på 84 timer. Det meste af tiden skal folk betjene sig selv, men man kan 

træffe personalet i 21 – 23 timer, fordelt på fem ugentlige dage. Konceptet er yderst populært og folk kan langt hen ad 

vejen klare sig selv. Dog er der ganske meget pres på de betjente åbningstider. Mange biblioteksgæster sætter heldigvis 

stor pris på personalets hjælp og kompetence.


Side 39 

Åbne biblioteker i lokalområderne er en vigtig del af borgernes lokale kultur, videns- og læringstilbud, og benyttelsen af 

bibliotekets tilbud er stort både i den betjente og i den ubetjente åbningstid. Som supplement til biblioteker i hovedbyerne 

betjener Aalborg Bibliotekernes 3 bogbusser 31 mindre bysamfund fra 66 ugentlige holdepladser. 

Om AKA-puljen (puljen til mindre lokale projekter): 

• Der var i 2012 1,5 mio. kr. i AKA-puljen. 

• 63 projekter blev støttet af puljen – heraf 12 forsamlingshuse. 

• AKA støtter primært forskellige former for samlingssteder som legepladser, grønne områder, 

forsamlingshuse og lignende. 

• Årets Landdistriktsprojekt var et AKA-projekt om etableringen af en ”Urskov” for Børn I Lundby.


Service tæt på borgerne 

I 2012 har der været mange nye tilgange og indsatser i det borgernære arbejde. Fælles for indsatserne er, at der tages 

udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og potentialer, og at der arbejdes målrettet på at alle kan indgå aktivt i 

deres naturlige fællesskaber. 

Inklusion i dagtilbud 

Arbejdet med at styrke inklusionsindsatsen står centralt i dagplejen og daginstitutionerne. Indsatsen handler om inklusion 

af børn i almindelighed men også om inklusion af børn med særlige behov. 

Inklusion handler om etik, indsigt og adfærd i det pædagogiske rum og om samarbejde og ansvar mellem den professionelle 

og børnenes forældre. Med en skærpet bevidsthed om alle børns ret til læring i deres naturlige børnefællesskaber, 

bliver der arbejde for, at alle børn har venner, at de har en spændende dag og at de bliver stimuleret i deres dagtilbud. Det 

bidrager til trivsel og udvikling og gør børnene robuste til det kommende skole- og voksenliv. 

Mange børn i alderen 0-5 år med særlige behov blev tidligere tilbudt specialpædagogiske tilbud i form af specialinstitutioner, 

specialgrupper og individuelle støtteforanstaltninger. I dag bliver der stræbt efter, at flest mulige børn forbliver i deres 

dagtilbud, hvor kompetente medarbejdere tilføres nødvendig viden til gavn for den enkelte og for hele børnegruppen. 

Langt hovedparten af lederne i daginstitutionerne peger på, at der er sket en positiv udvikling af den almene pædagogiske 

praksis. Der er en stærkere bevidsthed og dialog i personalegrupperne om det inkluderende arbejde og et stærkere 

fokus på børns ressourcer og på det sprog, der benyttes, når der tales om og med børn. 

Inklusion i skolen 

Inklusionsindsatsen repræsenterer et perspektivskifte i forhold til elevernes sociale deltagelse og læring - et perspektivskifte 

fra individ til fællesskabsfokus og fra at tilpasse til at omfatte alle elever. 

Alle har ret til at deltage og lære på lige fod. Målet er, at alle ud fra deres potentialer får mulighed for at deltage og lære i 

så almen en sammenhæng som muligt. Fra 2011 til 2015 sker der en gradvis tilbageslusning af elever fra mere specialiserede 

tilbud samtidig med, at visiteringen af elever til specialtilbud reduceres. 

Inklusionsindsatsen tilrettelægges ud fra en vurdering af den enkelte elevs potentialer og muligheder. Omkring 160 af 870 

elever fra specialiserede tilbud vurderes at være parate til at indgå i almene tilbud. Indsatsen er økonomisk neutral. Ingen 

penge trækkes ud af systemet, men tilføres skolerne, så der er større mulighed for at arbejde inkluderende. 

Målrettet inkluderende arbejde kræver forandring i både tanke og handling, og der er faktisk tale om en kulturforandring 

på den enkelte skole og i skolevæsenet som sådan. En kulturændring kræver en omfattende indsats for at lykkes - og den 

er godt på vej! 

Ungeindsatsen 

Siden 2010 har Aalborg Kommune gennem sin Ungestrategi for de 15-24-årige arbejdet med at bryde den siloopdelte 

indsats, der præger unge-området. I et partnerskab, der går på tværs af sektorer og kommunale forvaltninger, er det lykkedes 

at få fælles retning på indsatsen for de unge i Aalborg.


Side 41 

Der følges nu op på indsatsen på tværs af Skole- og Kulturforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, ungdomsuddannelserne, 

særlige uddannelsestilbud til unge og arbejdsmarkedets parter. Det har ført til et overblik over de 

mange indsatser, der er for unge i Aalborg, så der kan ske en fælles opfølgning og udvikling af indsatsen. 

Erfaringen er, at et bedre samspil mellem eksisterende indsatser frigør ressourcer til gavn for den unge. Indsatsen har 

ført til tværgående samarbejde om sårbare unge med psykiske problemer, brobygningsprojekter fra jobcenter til erhvervsuddannelse 

og fælles uddannelse af rådgivere både fra kommunen og de involverede uddannelser. 

Indsatsen for voksne med handicap 

I 2011 og 2012 er der blevet arbejdet med at udvikle en bedre styring på handicapområdet. Dette har resulteret i implementering 

af et nyt sagsbehandlingsredskab, fastlæggelsen af et politisk serviceniveau og en ny budgetmodel. Dermed 

har forvaltningen fået et dialogværktøj, der vil medvirke til at styrke det dialogbaserede samarbejde og til at sætte borgeren 

i centrum gennem en individuel helhedsvurdering. 

Det nye serviceniveau på området hviler blandt andet på det princip, at indsatsen tager udgangspunk i den enkelte borgers 

samlede livssituation. Der ydes en tidlig og målrettet indsats, der kan fremme borgerens mulighed for at tage ansvar 

for eget liv. Indsatsen tager udgangspunkt i en rehabiliterende praksis, hvor der med udgangspunkt borgerens ressourcer 

er fokus på at udvikle og/eller vedligeholde borgernes færdigheder og funktionsniveau. Sigtet er at øge borgerens livskvalitet 

og samtidig udnytte ressourcerne optimalt. 

Innovation og velfærdsteknologi er med til at understøtte fokus på rehabilitering. Og en række nybyggede eller nyrenoverede 

botilbud sikrer tidssvarende boliger til borgerne og bedre arbejdsmiljø og mulighed for faglig sparring for personalet. 

Træning før pleje 

Den hverdagsrehabiliterende tankegang bag konceptet ”Træning før pleje” er i 2012 gradvist blevet implementeret i hele 

Ældre- og Handicapforvaltningen. Indsatsen fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse, hvor den 

enkelte har mulighed for at tage ansvar for eget liv og egen livskvalitet. 

Formålet med ”Træning før pleje” er at give borgerne mulighed for at være mere uafhængige af andres hjælp samtidig 

med, at de får et bedre helbred ved at leve et mere aktivt liv. De daglige opgaver er nemlig med til at holde kroppen i gang, 

og det giver positive følgevirkninger som forbedret helbred, større frihed og bedre livskvalitet. 

Alle ny-indflyttede beboere på plejehjem får vurderet deres funktionsevne af en terapeut fra ældreområdet og der iværksættes 

træning/motion til den enkelte beboer på baggrund af funktionsvurderingen. Dette betyder, at borgerens funktionsevne 

i mange tilfælde kan bibeholdes længere. 

Velfærdsteknologi og hjælpemidler er med til at understøtte fokus på rehabilitering. Der har i 2012 været testet en lang 

række forskellige teknologier, der både er arbejdskraftbesparende og kan give borgerne mulighed for i højere grad at 

blive selvhjulpne.


Storbyen Aalborg - fokus på vækstaksen og oplevelseszonen 

En målrettet og fokuseret byvækst i Vækstaksen med bl.a. oplevelseszonen skal videreudvikle Aalborg som ”The tough 

little big city” med international storbypuls. 

Vækstaksen er et geografisk bånd gennem Aalborg. Et område, der strækker sig fra lufthavnen i nordvest til havnen i 

sydøst. Halvdelen af kommunens arbejdspladser ligger i vækstaksen, og langt hovedparten af de planlagte investeringer i 

infrastruktur, kulturinstitutioner og nye byudviklingsområder er placeret her. 

Vækstaksen har ikke skarpe geografiske grænser som et traditionelt byudviklingsområde. Det er snarere et område, der 

skabes i kraft af den udvikling og de projekter, der eksisterer. Det er et navn - eller måske snarere et brand - for udviklingen 

og det store potentiale, der findes i Aalborg. Hver for sig er projekterne i aksen store, og bidrager i sig selv til udviklingen 

af Aalborg og Norddanmark. 

Det nåede vi i 2012 i vækstaksen 

Potentielle udviklingsområder med plads til 20.000 flere indbyggere og 30.000 flere arbejdspladser 

Som opfølgning på planstrategien blev der udarbejdet et katalog over potentielle udviklingsområder i vækstaksen. Arbejdet 

viste, at der inden for aksen er et potentielt udviklingsareal på 11-1200 ha, med rummelighed til for eksempel 20.000 

flere indbyggere og 30.000 flere arbejdspladser. 

Ud af arbejdet sprang en opgave for at reaktivere arealet mellem Lindholm Å, Limfjorden, Aalborg Lufthavn og Thistedvej. 

Fokus blev rette mod Lindholm Erhvervspark, hvor der på baggrund af en række forundersøgelse nu arbejdes videre 

med et lokalt initiativ, der skal sætte skub i udviklingen og løfte arealets kvalitet. 

Busbanen åbnet 

Busbanen Bertil Ohlins Vej blev vedtaget og åbnet. Busbanen er et vigtigt skridt imod Aalborg Letbane, der skal have 

samme tracé.


Side 43 

Arkitektkonkurrence om det østlige Aalborg 

”Landscape in Between” var navnet på vinderprojektet af den store forstadskonkurrence, City in Between. Vinderprojektet 

giver anvisninger på, hvordan det østlige Aalborg bliver en stærkere og mere sammenhængende bydel, koblet op på 

vækstaksen. 

Fortsat udvikling af Aalborg havnefront 

Lokalplanlægningen omkring Strøybergs Palæ og Østre Havn giver mulighed for fortsat udvikling af Aalborg havnefront. 

Særligt planen for Østre Havn får betydning for udviklingen med et tæt urbant kvarter med moderne arkitektur og industriel 

kulturarv som udgangspunkt for en ny levende bydel ved fjorden. 

Flere hotelgæster til byen 

Ved Kildeparken er der gennem en lokalplan åbnet mulighed for, at Hotel Hvide Hus kan udvides. Målet er, at udvidelsen 

bidrager til at gøre besøg i Aalborg endnu mere attraktive. 

Boliger og miljøvenlige erhverv ved Lindholm Brygge 

I Lindholm faldt en lokalplan på plads for ’Katedralen’ på Lindholm Brygge, der nu er revet ned med henblik på at opføre 

boliger og miljøvenlige erhverv. Katedralen har hidtil været udpeget som bevaringsværdig, men det har ikke været muligt 

at få renoveret bygningen. 

Videreudvikling af Østhavnen 

Ved Østhavnen sikrer en ny lokalplan erhvervsområdets fortsatte udvikling omkring Siemens Windpower tæt på kajkant, 

kommende godsbanegård og i god afstand til miljøfølsomme anvendelser.


Lidt om vækstaksen 

• Vækstaksen er ca. 20 km lang fra lufthavn over midtby og universitetsområde til Østhavnen og et par km i 

bredden. Arealet er 30km2 excl. Limfjorden – svarende til 2,6 % af kommunens samlede areal. 

• 57.060 borgere ud af kommunens i alt 202.909 borgere bor i vækstaksen. Det svarer til, at 28 % af befolkningen 

bor indenfor aksen. 

• Gennemsnitsalderen i vækstaksen er 38 år mod 52 år i Aalborg som helhed. 

• 42.874 CVR registrerede ansatte ud af kommunens i alt 84.715 findes i vækstaksen. Det betyder, at 51 % 

af de CVR registrerede findes i vækstaksen. 

I 2012 blev følgende lokalplaneri vækstaksengodkendt: 

1-1-107 - Erhverv og bolig, Strøybergs Palæ, Aalborg Midtby 

1-1-109 - Hotel og konferencefaciliteter, Midtbyen, Aalborg Midtby 

1-2-107 - Boliger og erhverv, Lindholm Brygge, Nørresundby 

1-4-107 - Boliger og erhverv, Nyhavnsgade-/Stormgade, Øgadekvarteret 

4-2-109 - Trafikkorridor for kollektiv trafik, Grønlandskvarteret 

4-8-101 - Erhverv, Korinthvej til Rørdalsvej, Aalborg Øst


Oplevelseszonen i Aalborg Centrum/Havnefront 

Side 45 

Oplevelseszonen ligger i Vækstaksen og dækker geografisk den centrale havnefront og store dele af den gamle middelalderby 

med alle de aktiviteter og oplevelsestilbud, der allerede eksisterer eller måtte blive udviklet fremover. 

Aalborg Kommune har en strategi, som skal aktivere områdets offentlige rum gennem talrige, mindre kulturelle projekter, 

der kan få et hurtigt tilsagn og et mindre økonomisk tilskud til aktiviteten. Grundidéen er, at kreative uddannelser, 

ungdomskulturer og andre får mulighed for at anvende byen som et kreativt laboratorium, og at denne aktivitet samtidig 

styrker byens samlede oplevelsespotentiale og kreative islæt. 

Aktiviteter i Oplevelseszonen 

ACT (Aalborg Creative Taskforce) er en arbejdsgruppen bag den centrale oplevelseszone, som ønsker at gøre det lettere 

at skabe oplevelser i Aalborg centrum. Arbejdet i Aalborg Creative Taskforce har i 2012 været fokuseret på at realisere 

den vedtagne handleplan for oplevelseszonen. Det har blandt andet udmøntet sig i en række konkrete aktiviteter i området 

i sommerhalvåret: 

• Der har været holdt SummerSalute med Aalborg Kanonlaug, Bikes and Blues motorcykeltræf og bluesfestival på havnefronten, 

borgeraktivitet med den mexicanske murmaler Gustavo Chavez, koncerter i forbindelse med Aalborg i Rødt 

og meget mere. 

• Der har været holdt workshop med uddannelsesinstitutioner i Aalborg Kommune, hvor tankerne bag og muligheder 

i oplevelseszonen blev præsenteret, ligesom der på tværs af aktørerne blev arbejdet med idégenerering i forhold til 

kommende projekter. 

I efteråret 2012 konsolideredes arbejdet med information på aalborgkommune.dk og med fortsat dialog med samarbejdspartnerne 

omkring udvikling og gennemførelse af yderligere aktiviteter. 

ACT QUICK og ACT BIG – i oplevelseszonen 

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan man nu på en meget enkel måde få vejledning i, hvordan man let 

søger penge til små projekter der kan skabe aktivitet og kulturtilbud i oplevelseszonen. Der skelnes mellem 

ACT QUICK og ACT BIG projekter. 

ACT QUICK er mindre projekter, som man enten selv har fundet på, eller som man kan hente inspiration til i 

nogle af de idéer, som andre har fundet på. 

ACT BIG er relativt store og omfattende initiativer, som Aalborg Creative Taskforce selv vil forsøge at realisere 

i samarbejde med relevante parter.


Sundhed - et vigtigt fokusområde 

Sundhed er igennem de senere år blevet en stor og mere integreret del af kommunens opgaveportefølje. I 2012 trådte 

Aalborg Kommunes nyreviderede sundhedspolitik i kraft. Et enigt byråd udstak dermed retningen for de kommende års 

sundhedsarbejde. Politikerne nærer et stærkt ønske om at opfylde visionen om at være offensive og handlekraftige i forhold 

til at sikre kommunens borgere de bedst mulige betingelser for at leve et sundt og aktivt liv. Sundhedspolitikken er et 

vigtigt redskab til at opfylde visionen og stiller skarpt på kommunens handlemuligheder. Derfor indeholder politikken fire 

spor, som udgør den overordnede retning for sundhedsarbejdet i Aalborg Kommune. 

• Lighed i Sundhed 

• Det nære sundhedsvæsen 

• Bevægelse i Aalborg Kommune 

• Sundhed ind i kommunens tilbud 

Hvert af de fire spor indeholder en række indsatser og fokusområder, som har indvirkning på borgernes sundhed og dermed 

i sidste ende opfyldelse af visionen. 

Læs mere herom i sundhedspolitikken. 

Fysisk aktivitet – for børnene 

Et aktivt liv med bevægelse og motion har stor betydning for den enkelte persons sundhed og trivsel, og de fysiske rammer 

har stor indflydelse på, hvor meget vi bevæger os. I forhold til børn har fysisk aktivitet bl.a. indflydelse på indlæring, 

læringsparathed og trivsel. Derfor er der igennem flere år arbejdet med fysisk aktivitet bl.a. ved etablering af idrætsDUS 

og breddeidrætsskoler og ved etablering af projekt 3A. 

I 2012 besluttede Aalborg Byråd at etablere to breddeidrætsskoler i Aalborg Kommune. Breddeidrætssko-lerne skal have 

fokus på inddragelse af idræt og bevægelse i både idrætslektionerne og i skolens øvrige fag og i DUS-ordningen. 

Det overordnede mål er at stimulere børnenes bevægelseslyst og bevægelsesglæde med henblik på at skabe vedvarende 

motivation for at deltage i idræt, leg og bevægelse. Omlægningen til breddeidrætsskole forudsætter et bredt fokus på 

idræt og bevægelse på skolerne – ikke bare i skolens idrætstimer men også i skolens øvrige fag, i DUS-ordningen og i skolens 

daglige liv generelt. Derfor efteruddannes alle pædagogiske medarbejdere til breddeidrætsvirksomhed. 

Siden 2009 er der blevet etableret idrætsDUS´ser i Aalborg Kommune. I øjeblikket findes der 10 certificerede 

idrætsDUS´ser, og fra efteråret 2012 og til udgangen af 2013 uddannes og certificeres yderligere idrætsDUS´ser på 10 

nye skoler.

3A 


Eksisterende idrætsDUS´ser: 

Gandrup skole, Langholt skole, Løvvangskolen, Gudumholm skole, Bislev skole, Tylstrup skole, Gl. Lindholm 

skole, Sønderbroskolen, Vejgaard Østre skole og Ulsted skole. 

Kommende idrætsDUS´ser: 

Sulsted skole, Vester Hassing skole, Filstedvejens skole, Sønderholm skole, Gug skole, Seminarieskolen, 

Mou skole, Vesterkærets skole, Vaarst/Fjellerad skole og Sofiendalskolen. 

Side 47 

Fysisk aktivitet er også nøgleordet i forskningsprojekt 3A, som i 2012 afsluttede med gode og værdifulde resultater. 

Projektet begyndte i 2008 og involverede mere end 1200 skolebørn. Formålet med projektet har været at finde de mest 

effektive metoder til at gøre skoleelever mere fysisk aktive og styrke deres deltagelse i idrætslivet. Projektet har med 

al tydelighed vist, at det er vigtigt at arbejde med fysisk aktivitet i skolen. Højintensiv træning, motiverede lærere, der 

ser muligheder og individuelle samtaler med sundhedscoach giver gladere børn med stor trivsel og livskvalitet. Samtidig 

fremmer det læring og øger børnenes sociale kompetencer. Projekt 3A har indsamlet en guldgrube af viden om børns 

sundhed og håbet er, at materialet vil inspirere forskere og andre til at lave undersøgelser af børns sundhed. 

3A – Ansvar og Aktivitet for Alle 

3A betyder Ansvar og Aktivitet for Alle. I alt 37 skoler deltog – heraf 12 som kontrolskoler. 25 skoler blev 

delt i fire gruppe, som hver gennemførte en metode til at skabe mere fysisk aktivitet i børnenes hverdag. 

Forløbene bestod af: 

• Aktiviteter med høj intensitet 

• Individuelle samtaler med sundhedscoach 

• Samarbejde med foreningslivet 

• Jævnlige fysiske tests 

Uddannelse og samarbejde - vejen frem på ældreområdet 

En styrket sundhedsindsats på ældreområdet er blevet en del af løsningen i forhold til at imødekomme udfordringerne 

med en stigende ældrebefolkning og flere borgere med en kronisk lidelse. Derfor blev der i 2012 sat en lang række uddannelsesinitiativer 

i gang til plejepersonalet, så de bliver bedre i stand til at identificere og iværksætte relevante forebyggende 

handlinger.


Et eksempel er et nyt uddannelsesinitiativ for Social og Sundhedshjælpere, hvor der over 10 uger sættes fokus på ernæring, 

træning, rehabilitering og tidlig opsporing af sygdomstegn. Første hold begyndte i efteråret 2012 og meningen er, at 

yderligere fire hold fortsætter i 2013. Desuden er der i 2012 taget hul på andre og mere fleksible uddannelsesmuligheder 

som e-læringsprogrammer, så personale kan blive klogere på blandt andet medicinhåndtering, faldforebyggelse og håndtering 

af tryksår. 

Mere aktiv hjælp frem for passiv pleje 

Der arbejdes på forskellige måder med forebyggende indsatser i handicaptilbud, på plejehjem og på aktivitetscentrene. 

De forebyggende indsatser er mangeartede og har i 2012 primært rettet sig mod fysisk aktivitet og kost. Der er også i 

2012 arbejdet målrettet med videre udvikling af konceptet ”Træning før pleje”. Formålet er, at de ældre – ved eget ønske 

og motivation og ved et tværfagligt fokus på aktiv hjælp frem for passiv pleje - bliver mere selvhjulpne og derved får 

større muligheder for selv at bestemme i eget liv. 

Også på handicapområdet arbejdes der med hjælp til selvhjælp. I samarbejde med Socialstyrelsen og Hjælpemiddelinstituttet 

er der sat et projekt med spiserobotter i gang på Østergade Kollegiet. Ved hjælp af spiserobotterne er borgere med 

fysisk funktionsnedsættelse blevet mere selvhjulpne og i stand til selv at indtage et måltid. 

Samarbejde med almen praksis 

Samarbejdet med de praktiserende læger er et højt prioriteret indsatsområde, og Aalborg Kommune mø-des med de 

praktiserende læger blandt andet i halvårlige dialogmøder. I 2012 har der været særlig fokus på psykiatri og misbrug, 

samarbejde om det udsatte barn og om samarbejdet om børn i al almindelighed. 

Den praktiserende læge er også en vigtig brik i samarbejdet omkring borgeren, der er udskrevet fra sygehuset. I 2012 har 

der været mulighed for at få et opfølgende hjemmebesøg efter en sygehusudskrivning, hvor både den praktiserende læge 

og hjemmesygeplejersken tager hjem til borgeren og drøfter forskellige temaer som medicin, hjælpemidler og træning 

mv. I 2012 var der 88 opfølgende hjemmebesøg. 

Endelig var 2012 også året, hvor KL kom med udspillet om Det Nære Sundhedsvæsen, der skitsere en strategi for etableringen 

af et stærkt nært sundhedsvæsen. Men allerede inden KL’s strategioplæg for Det Nære Sundhedsvæsen blev det i 

budget 2012 i Aalborg Kommune besluttet at sætte en række indsatser i gang i 2013 med henblik på at forebygge uhensigtsmæssige 

indlæggelser og genindlæggelser. Det drejer sig om etablering af et akuttilbud, tidlig opsporing i forhold til 

indlæggelsestruede borgere og om anvendelsen af telemedicinsk udstyr til borgere med KOL.


Anvendt regnskabspraksis 

Side 49 

Aalborg Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og inden for rammerne af de retningslinjer, som 

er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. 

Udgiftsregnskabet 

Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. 

Samtlige udgifter finansieres under et af samtlige indtægter (centralisationsprincippet). 

Generelt har Aalborg Kommune valgt at anvende transaktionstidspunktet som grundlag for registrering af indtægter og 

udgifter. 

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i indtjeningsåret. Forudsætningen er dog, at indtægten kan opgøres. I modsat 

fald indgår indtægten det følgende år. Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og 

blevet faktureret. 

Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for bogføring af renteindtægter indebærer bl.a., at en del renter vedrørende 

obligationsbeholdningerne, som er optjent i et regnskabsår først skal bogføres i det efterfølgende regnskabsår ved udbetaling/tilskrivning. 

Aalborg Kommune har imidlertid valgt, i det omfang det er muligt, at periodisere disse renteindtægter, 

så posteringen sker i det regnskabsår, hvor renterne er optjent. 

I øvrigt skal Økonomi- og Indenrigsministeriets særlige regler for kontering og regnskabsaflæggelse iagttages. 

Værdipapirer og kapitalandele 

Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikke børsnoterede værdipapirer 

måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab o.l. Værdiregulering af 

værdipapirer sker via egenkapitalen. Realiserede tab og fortjenester opgøres som forskellen mellem salgssum og bogført 

værdi pr. seneste 1. januar og registreres via resultatopgørelsen. 

Finansielle gældsforpligtelser 

Finansielle gældsposter indregnes til restgæld opgjort til kursværdi.. 

Moms 

Næsten alle udgifter er eksklusive moms, idet momsudgifterne refunderes via en særlig momsudligningsordning eller 

indgår i et momsregnskab. 

Eventualforpligtelser, herunder afgivne garantier 

Afgivne garantier indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser. Forpligtelser anføres i 

årsregnskabet under fortegnelse over eventualforpligtelser.


Omkostningsregnskab, drift 

Økonomi- og Indenrigsministeriet har gjort det frivilligt at aflægge et omkostningsbaseret driftsregnskab. 

Aalborg Kommune har valgt ikke at aflægge et omkostningsbaseret driftsregnskab. 

Omkostningsregnskab, balance 

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastholdt, at den udvidede balance, der blev etableret med den omkostningsbaserede 

regnskabsreform fastholdes. Dog er det gjort frivilligt at opgøre og registrere feriepengeforpligtelser i balancen. 

Endvidere er det i relation til balancen gjort frivilligt at præsentere en anlægsoversigt og en pengestrømsanalyse. 

Aalborg Kommune har fravalgt præsentation af anlægsoversigt og pengestrømsanalyse. Endvidere undlades registrering 

af feriepengeforpligtelser. 

Generelt for anlægsaktiver 

For både materielle og immaterielle aktiver gælder følgende: 

• Aktivet forventes anvendt i flere år (dvs. at brugstid /levetid udgør mere end 1 år). 

• Aktivets værdi kan måles pålideligt. 

• Der anvendes en bagatelgrænse på 100.000 kr. for optagelse af aktiver i anlægskartoteket –dog, således at forvaltningerne 

kan vælge at registrere aktiver mellem 50.000 og 100.000 kr., når særlig lovgivning eller vilkår i øvrigt betinger 

det. 

• Ejerskab/brugsret til aktivet skal kunne dokumenteres i form af faktura, anlægsregnskab, tinglysning, finansiel leasingkontrakt 

eller lignende bindende aftale, 

Afskrivningsgrundlag mv. 

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter 

anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive 

taget i brug. 

Restværdier (scrapværdi) under 50.000 kr. registreres ikke. Negative restværdier - hvilket f.eks er udgifter til bortskaffelse/reetablering 

- skal kun registreres i anlægskartoteket som en note. Der må ikke registreres restværdi for immaterielle 

anlægsaktiver 

Med hensyn til kostpris er der nedenstående tilføjelser: 

• Grunde og bygninger anskaffet før den 1. januar 1999 er værdiansat til seneste offentlige vurdering før 1. januar 2004. 

Denne værdi er indgået som afskrivningsgrundlag pr. 1. januar 2004. 

• Maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar medtages, hvor det enkelte aktiv har en kostpris på over kr. 

100.000. Dette gælder i forhold til enkeltanskaffelser anskaffet den 1. januar 1999 og senere. For enkeltanskaffelser 

med kostpris over 1 mio. kr. og som fortsat anvendes, er disse ligeledes medtaget uanset anskaffelsestidspunkt. 

• I mangel af kendskab til anskaffelsespris er der særligt på forsyningsområdet taget udgangspunkt i genanskaffelsesværdi 

deflateret tilbage til anskaffelsesåret.


Side 51 

”Klumpning” 

Indregning af ældre aktiver i klumper og måling ved anvendelse af gennemsnitspriser anvendes ikke på det skattefinansierede 

område. 

”Bunkning” af mindre anlægsaktiver, der hver især har en værdi under 100.000 kr. til et fælles formål, omfatter kun anskaffelser 

som er foretaget før 2010. Disse udgår af balancen i takt med afskrivningen. 

Forbedring og vedligeholdelse 

Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. Forbedringsudgifter 

i form af renoveringer, tilbygninger og udvidelser registreres sammen med det oprindelige aktiv eller opføres 

særskilt i anlægskartoteket. Hvorvidt renoveringen, tilbygningen eller udvidelsen registreres særskilt eller sammen med 

det oprindelige aktiv, afhænger af, om tilgangens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil. 

Materielle anlægsaktiver 

Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med 

fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. 

Ikke operative aktiver som for eksempel arealer til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål samt infrastrukturelle 

aktiver som for eksempel veje værdiansættes ikke. 

Billedkunst, andre kunstværker, historiske samlinger og lignende indregnes ikke i balancen, da der ikke kan fastsættes 

nogen pålidelig værdi herfor. 

Der foretages ikke afskrivning på følgende aktiver: 

• Aktiver under udførelse. 

• Grunde. 

• Grunde og bygninger bestemt til videresalg. Disse skal fremgå af en særskilt regnskabspost under omsætningsaktiver, 

når der foreligger en politisk beslutning om at de pågældende grunde og bygninger skal sælges. 

Afskrivningernes størrelse 

Der foretages lineære afskrivninger i procent af afskrivningsgrundlaget baseret på følgende vurdering af aktivernes 

forventede maksimal restlevetid: 

• Administrationsbygninger, beboelsesejendomme m.m. 50 år. 

• Øvrige bygninger (skoler, daginstitutioner m.m.) 30 år. 

• Transmissions- og ledningsanlæg 75 – 100 år 

• Tekniske anlæg i øvrigt 20 – 50 år 

• Maskiner, specialudstyr, transportmidler 15 år 

• Inventar, herunder computere, IT- og Av-udstyr 3 – 10 år 

• Investeringer til indretning i lejede lokaler samt installationer i disse skal afskrives over lejeaftalens varighedsperiode, 

dog max. 10 år. Forudbetalt leje / deposita klassificeres som et omsætningsaktiv, som der ikke afskrives på. 

I øvrigt anvendes de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL udmeldte vejledende levetider for specifikke aktiver.


Op- og nedskrivninger 

Der kan ske indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en varig 

ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. 

Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal altid være meget væsentlig. 

Immaterielle anlægsaktiver 

Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende eje 

eller brug. Der vil typisk være tale om omkostninger til udviklingsprojekter f.eks. investering i systemudvikling eller visse 

udgifter til køb af software. Ofte er der høj risiko for teknologisk forældelse, og derfor sker afskrivning over en kort årrække. 

Der gælder følgende særlige begrænsninger for registrering af immaterielle anlægsaktiver: 

• at der som udgangspunkt kun aktiveres aktiver, som er erhvervet mod vederlag (faktura) 

• at der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid på grundlag af kostpris/anskaffelsespris uden 

fradrag af restværdi 

• at afskrivninger normalt foretages over et 3-5 årligt forløb ud fra en konkret økonomisk/teknisk levetidsvurdering for 

det enkelte aktiv. Der kan i særlige tilfælde maximalt afskrives over 10 år. 

• at internt oparbejdede immaterielle aktiver kun indregnes i anlægskartotek og balance, når anlægsaktivet er centralt 

og væsentligt for opgavevaretagelsen, og værdien heraf kan opgøres pålideligt. 

Finansielt leasede materielle anlægsaktiver 

Leasing af materielle anlægsaktiver af finansielle årsager, hvor hovedstolen udgør mindst 100.000 kr., optages både som 

et anlægsaktiv og som en finansiel forpligtelse. Indregning og måling sker efter de af Økonomi- og Indenrigsministeriet 

udmeldte retningslinier, herunder om beregning af nutidsværdi for anlægget og kapitaliseret restforpligtelse. 

Omsætningsaktiver 

Varebeholdninger 

Der sker altid registrering af varebeholdninger, når værdien overstiger 1 mio. kr. 

Varebeholdninger indregnes som omsætningsaktiver, hvis der årligt sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen, og 

lagerets værdi overstiger 100.000 kr. 

Grunde og bygninger til videresalg 

Som udgangspunkt måles aktiverne til kostpris, medmindre den udbudte salgspris er mindre. 

En udbudt salgspris kan anvendes, når det anses sikkert, at denne pris som minimum kan opnås,


Tilgodehavender 

Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. 

Der foretages efter en vurdering nedskrivning til imødegåelse af forventet tab til nettorealisationsværdien. 

Forpligtelser og hensættelser 

Side 53 

Tjenestemandspensionsforpligtelser 

Kommunens nettoforpligtelser til tjenestemandspensioner er opgjort i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets 

regelsæt i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Kravet heri er, at der minimum hvert 5. år foretages en aktuarberegning. 

Aalborg Kommune har generelt valgt at følge Økonomi- og Indenrigsministeriets minimumskrav, - dog bliver 

forpligtelsen vedr. tjenestemænd i Forsyningsvirksomhederne aktuarmæssigt beregnet hvert år. 

Leasingforpligtelser 

Kommunens leasingforpligtelser er optaget til restgæld i henhold til indhentede opgørelser fra leasingselskaberne. 

Arbejdsskadeforpligtelser 

Arbejdsskadeforpligtelserne optages i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt i Budget- og Regnskabssystem 

for kommuner. Kravet heri er, at der minimum hvert 5. år foretages en aktuarberegning. Beregningen foretages 

første gang i 2013. 

Øvrige forpligtelser 

Indregnes i balancen når kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere 

begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og 

der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Grænsen for optagelsen af sådanne forpligtelser er 

100.000 kr. pr. forpligtelse. 

Dog har Aalborg Kommune i henhold til reglerne valgt ikke at optage feriepengeforpligtelserne.


Enheder med særlige behov 

Krav om efterlevelse af andre regelsæt, som følge af, at Forsyningsvirksomhederne og Entreprenørenheden under Teknik- 

og Miljøforvaltningen regnskabsmæssigt bliver sammenlignet med tilsvarende private virksomheder, har medført, at 

Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt ikke følges fuldt ud på disse afgrænsede områder. Afvigelserne i det kommunale 

regnskabssystem kan kort opsummeres således: 

Forsyningsvirksomhederne 

Forsyningsvirksomhederne har anvendt en bagatelgrænse på 50.000 kr. for optagelse af aktiver i anlægskartoteket. 

Herudover har Forsyningsvirksomhederne generelt valgt at aktivere ældre aktiver i klumper primært vedrørende ledningsnet. 

Teknik- og Miljøforvaltningens Entreprenørenhed 

Entreprenørenheden anses for værende i konkurrence med tilsvarende private entreprenørenheder. Derfor har man valgt 

at afvige fra Økonomi- og Indenrigsministeriets regler og i størst mulig grad efterleve Årsregnskabsloven.


Brugerbetaling i kroner - takster 

Børn 

Side 55 

2011 2012 

Vuggestue / Integreret institution, heldags, pr. md. i 11 mdr. 3.750,00 3.825,00 

Dagpleje, heldags, pr. md. i 11 mdr. 2.460,00 2.520,00 

Børnehaver, heldags, pr. md. i 11 mdr. 1.660,00 1.700,00 

DUS I-ordning, (6-9 årige), pr. måned i 11 mdr. 1.513,00 1.546,00 

DUS II-ordning, (10-14 årige), pr. måned i 11 mdr. 493,00 504,00 

Ungdomsklub 38,00 39,00 

Sang, spil og bevægelse, pr. måned i 10 mdr. 123,00 126,00 

Billedskolen, elevbetaling pr. måned i 10 mdr. 182,00 186,00 

Pensionister 

Dagens ret, varm ret (hovedret og biret) 51,00 52,00 

Snerydning, om året 400,00 400,00 

Haveservice, under 500 m2, om året 400,00 400,00 

Haveservice, 500 - 1.000 m2, om året 800,00 800,00 

Haveservice, over 1.000 m2, om året 1.250,00 1.250,00 

Svømmehal, voksne (Sofiendal, Østre Allé og Vadumhallen) 

Engangsbillet 26,00 26,00 

10-turskort 234,00 225,00 

Biblioteker 

Lånetid overskredet med: 1 - 6 dage 20,00 20,00 



Lånetid overskredet med: efter 30 dage 230,00 230,00 

Parkeringsafgift, incl. moms 

I den indre by pr. time 10,00 16,00 

I randområdet til den indre by 10,00 10,00 

Yderområder 7,00 7,00 

Forsyningsvirksomheder (eksklusiv statsafgifter og moms) 

Gas pr. m3 4,50 4,50 

Abonnement 750,00 775,00 

Fjernvarme pr. m3 11,75 11,00 

Fjernvarme pr. m2 11,75 11,00 

Abonnement 1.000,00 1.000,00 

Renovation: Boligabonnement 800,00 825,00 

Renovation: Tømningstakst 800,00 800,00 

Oplysninger/gebyrer 

Gebyr for erindringsskrivelse/rykker med udlægsret 250,00 250,00 

Gebyr for øvrige rykkerskrivelser uden udlægsret 100,00 100,00 

Mindstegebyr for byggesagsbehandling 655,00 655,00


Nøgletal 

Antal indbyggere fordelt på aldersgruppe 

Antal indbyggere 

pr. 31/12 2009 

0- 6 år 15.467 

7-16 år 21.827 

17-24 år 24.917 

25-66 år 108.564 

67-79 år 18.662 

80 år + 7.989 

I alt 197.426 

2010 

15.469 

21.696 

25.873 

108.823 

19.344 

7.983 

199.188 

2011 

15.406 

21.546 

27.135 

108.838 

20.185 

8.032 

201.142 

Kr. 

Kr. 180.000 

Kr. 

Aalborg Landsgennemsnit 

Kr. 

180.000 


180.000 

Aalborg Landsgennemsnit 160.075 

162.927 

180.000 


160.000 

155.225 

149.723 

160.075 

147.791 

160.075 

162.927 

150.225 

162.927 

2012 

137.524 

142.569 155.225 160.075 

162.927 

160.000 

149.723 

160.000 

155.225 

147.791 

Kr. 160.000 

155.225 

140.000 149.723 149.723 

150.225 

137.524 

142.569 147.791 147.791 150.225 150.225 

15.360 

137.524 

180.000 

Aalborg142.569 140.000 137.524 

142.569 

Landsgennemsnit 

140.000 140.000 

21.487 

120.000 

160.075 

162.927 

160.000 120.000 

155.225 

149.723 

120.000 120.000 

147.791 

150.225 

28.581 

137.524 100.000 142.569 

140.000 100.000 

108.761 100.000 100.000 80.000 

120.000 80.000 

21.195 80.000 80.000 60.000 

100.000 60.000 

8.089 60.000 60.000 40.000 

80.000 40.000 

40.000 40.000 20.000 

60.000 20.000 

203.473 

20.000 20.000 0 

40.000 0 

2009 2010 2011 2012 

0 0 2009 2010 2011 2012 

20.000 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 

Udskrivningsprocent 

0 

Grundskyldpromille 

2009 2010 2011 2012 

28 

26 

24 

28 

26 

22 

24 

20 

22 

18 

20 

16 

18 

1416 

12 

14 

1012 

810 

6 8 

4 6 

2 4 

0 2 

0 



28 Aalborg 25,4 Aalborg Landsgennemsnit 

25,4 Landsgennemsnit 

28 

24,82 24,9 25,4 24,92 

25,4 24,92 

26 25,4 

24,82 

25,4 24,9 25,4 24,92 

25,4 

28 

24,92 

26 25,4 25,4 28 

24,82 24 24,82 Aalborg 25,4 24,9 

25,4 24,9 Landsgennemsnit 

25,4 24,92 

25,4 24,92 25,4 24,92 

25,4 24,92 

26 

24 

26 

22 

24 25,4 25,4 25,4 

28 

22 24,82 24,9 24,92 

25,4 24,92 

24 

26 

22 

20 

20 

22 

18 

24 

2018 

20 

16 

22 

1816 

18 

14 

20 

1614 

16 

12 

18 

1412 

16 14 

10 

1210 

14 

12 

10 

8 

8 

12 10 

6 

8 6 

10 8 

4 

6 4 

8 6 

2 

4 2 

6 4 

0 

2 0 

4 2 

2009 2010 2011 2012 

0 2009 2010 2011 2012 2 0 

2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 

0 

2009 2010 2011 2012 



28 Aalborg 26,95 Aalborg 26,95 Landsgennemsnit 

26,95 

26,95 

28 

26,95 25,6 26,95 25,88 26,95 26,01 26,95 26,07 

26,95 26 25,6 26,95 25,88 26,95 26,01 26,95 26,07 

28 

26,95 26,95 26,95 

26,95 

26 

25,6 

Aalborg 

25,88 


24 25,6 25,88 26,01 26,01 26,07 26,07 

26 

26,95 24 

22 26,95 26,95 

26,95 

24 22 25,6 25,88 26,01 

26,07 

22 

20 

20 

18 

20 18 

16 

18 16 

14 

16 14 

12 

14 12 

10 

12 10 

10 

8 

8 

6 

86 

4 

64 

2 

42 

0 

20 

2009 2010 2011 2012 

0 2009 2010 2011 2012 


2009 2010 2011 2012 

Udvikling i langfristet gæld Langfristet gæld ekskl. ældreboliger 

Langfristet gæld ekskl. ældreboliger 

inkl. formålsbestemte lån 

Langfristet Langfristet inkl. formålsbestemte gæld gæld ekskl. ekskl. ældreboliger ældreboliger 

lån 

Langfristet gæld ekskl. ældreboliger 

inkl. 1000 formålsbestemte inkl. Ældreboliglån lån 

inkl. formålsbestemte Ældreboliglån 

formålsbestemte lån 

1000 

lån 

923,2 1003,1 


980,2 

1003,1 

1000 



923,2 

1000 1000 

980,2 

980,2 923,2 923,2 923,2 

762,6 980,2 980,2 

800 

800 762,6 

762,6 762,6 762,6 

800 800 800 

600 

600 600 600 

400 

400 400 400 

200 

200 

200 200 

0 

0 

0 0 

0 

0 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 

2009 2010 2011 2012 

0 


Budgetteret beskatningsgrundlag pr. indbygger 

Ledighed i procent af arbejdsstyrken 

600 

1003,1 

1003,1 

1003,1 

8 8 

6 6 

8 

8 Aalborg Landsgennemsnit 


8 

Aalborg Aalborg Aalborg Landsgennemsnit 


6,3 

6,5 

6,5 

6,3 

6,5 

5,9 

6,0 

6 

6,5 6,6 

6,3 6,3 

5,9 6,5 6,0 6,6 

6 

6,3 

5,9 5,9 6,0 6,0 

5,3 

5,3 

5,9 

6,0 6,4 

6 

5,3 5,3 5,3 4,6 

4,6 

6,6 

6,6 

6,4 

6,6 6,4 

6,4 6,4 

400 383,2 

383,2 383,2 383,2 

383,2 

373,6 

373,6 373,6 

373,6 

372,2 

372,2 372,2 372,2 

372,2 

355,7 355,7 

355,7 

355,7 

355,7 4 4 

4,6 4,6 

4 4 

4 

4,6 

200 

2 

2 

2 

2 

2 

0 0 

0 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 

2009 2010 2011 2012 

2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012


Nøgletal 

Resultatet og finansiel status 

Mio. kr. 2010 2011 2012 

Resultatopgørelsen 

Ordinær driftsvirksomhed -245 -320 -394 

Ord. drifts- og anl.virksomhed 184 85 -22 

Skattefinansieret område 108 -26 -34 

Forsyningsvirksomheder -55 60 16 

Anm.: - angiver overskud 

Finansiel status 

Kortfristet formue/gæld -217 -806 -636 

Langfristet formue/gæld 1348 2743 2653 

Finansiel status 

Anm.: - angiver gæld 

1131 1937 2017 

Gæld til forsyningsvirksomheder 

Mio. kr. 2010 2011 2012 

Gasforsyningen 1,2 1,5 1,0 

Fjernvarmeforsyningen -109,7 -38,3 -43,3 

Vandplanens realisering -1,2 -1,3 

Grundvandsbeskyttelse 24,1 18,5 37,9 

Åbent Land-samarbejdet -2,0 -2,4 -1,8 

Renovationsvæsenet -92,7 -99,3 -99,1 

I alt -180,3 -121,3 -105,3 

Anm.: - betyder, at virksomheden har 

tilgodehavender hos kommunen 

Anm.: Vand- og spildevandsforsyning 

er pr. 1. januar 2010 selskabsgjorte. 

Gæld til forsyningsvirksomhederne 

Mio. kr. 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

610,9 

629,5 

121,3 

Side 57 

105,3 

2009 2010 2011 2012


Personaleforbruget i 2012 

Personaleforbrug Personaleforbrug 

regnskab 2012 regnskab 2012 

Normering Lønsum 

Heltidsansatte (heltidsansatte) (mio. kr.) 

Borgmesterens Forvaltning 377,49 183,2 

Teknik- og Miljøforvaltningen 561,71 252,6 

Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 5.268,91 1.893,9 

Ældre- og Handicapforvaltningen 5.612,67 2.138,7 

Skole- og Kulturforvaltningen 4.348,62 1.821,8 

Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling 104,31 49,8 

Forsyningsvirksomhederne 295,76 129,3 

I alt 16.569,47 6.469,3 

Heraf udvalgt: 

Serviceydelser for ældre 3.557,20 1.319,3 

Tilbud for handicappede 1.874,02 737,0 

Børn og unge (inklusive DUS) 4.226,72 1.603,9 

Folkeskoler 2.277,00 985,7 

Beskæftigelsesforanstaltninger: 

Jobtræningsordning 319,30 88,9 

Beskæftigelsesordninger 110,60 45,3 

Administration og edb, skattefinansieret område 1.465,44 680,7 

Ovennævnte normeringer og lønsummer er specificeret 

i personaleoversigten i bilag til regnskabet.


Aalborg Byråd 2010-2013 

Jakob K. Svendsen (V) 

Vibeke Gamst (C) 

Thomas Krarup (C) 

Mariann Nørgaard (V) 

Tina French Nielsen (V) 

Steen Royberg (V) 

Mads Duedahl (V) 

Mads Sølver Pedersen (V) 

Mads Thomsen (V) 

John G. Nielsen (V) 

Ane-Marie Viegh Jørgensen (V) 

Tommy Eggers (O) 

Kirsten Algren (O) 

Felix Henriksen (UP) 

Anne-Dorte Krog (UP) 

Daniel Nyboe Andersen (B) 

Inge Ibsen Fomcenco (F) 

Jane Østergaard (F) 

Kontorchef Henriette Schilder 

Kommunaldirektør Jens Kristian Munk 

(A) Borgmester Henning G. Jensen 

Side 59 

(A) Thomas Kastrup-Larsen 

(A) Mai-Britt Iversen 

(A) Anna Kirsten Olesen 

(A) Poul Erik Lyngdorf 

(A) Hans Henrik Henriksen 

(A) Kristian Schnoor 

(A) Arne B. Schade 

(A) Mette Ekstrøm 

(A) Helle Frederiksen 

(A) Tina Staun Sørensen 

(A) Rasmus Brask 

(F) Jørgen Andersen

Aalborg Kommune 

Boulevarden 13 

9000 Aalborg 

Tlf. 99 31 31 31 

www.aalborgkommune.dk 

Maj 2013

Årsberetning 2012 - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Årsberetning 2012 - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?