BIOS Grundbog A

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

BIOS 

Grundbog A 

Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; 

Anders V. Thomsen; Leif Schack 

Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videre distribueres. 

www.syntetisktale.dk

BIOS 

GRUNDBOG A 

BIOLOGISYSTEMET BIOS 

THOMAS BACH PIEKUT 

RIKKE RISOM 

LEIF SCHACK-NIELSEN 

ANDERS V.THOMSEN

Indhold 

Ferskvand · 6 

Ferskvand findes bl.a. i søer og åer og rummer et 

meget spændende og varieret dyre- og planteliv. 

Tag med ud i naturen og se på dyr og planter. 

Græsstepper · 28 

Løver, elefanter og giraffer er dyr, som vi alle kender. 

De lever på de afrikanske græsstepper. Men der er også 

græsstepper andre steder i verden. 

Landbrug · 40 

Landbrug er et erhverv, der sætter sit præg på to 

tredjedele af Danmarks areal. Produktion af kød, mælk 

og forskellige planter er landbrugets grundlag. 

Biavl · 66 

Biernes verden er fantastisk – de kommunikerer med 

hinanden og får et indviklet samfund til at fungere. 

Og vi kan glæde os over deres produktion af honning. 

Kroppen · 74 

Vores krop er en utrolig konstruktion. Kroppen har 

en række forskellige organer, som hver har deres helt 

særlige funktion.

Motion · 100 

Motion er godt! Det er noget, vi ofte hører. 

Men hvad er det egentlig, der sker, når vi dyrker motion? 

Og hvorfor er det godt at dyrke motion? 

Sex og samliv · 108 

Fra dreng til mand og fra pige til kvinde sker der 

en masse ændringer i kroppen. Nye spørgsmål melder 

sig omkring køn og seksualitet. 

Brug af vilde dyr og planter · 126 

Alle vores husdyr og dyrkede planter stammer fra 

vilde arter. Men nogle arter lader sig hverken tæmme 

eller dyrke. Derfor henter man dem stadig i naturen. 

Cellen – livets byggesten · 138 

Alt levende består af små enheder – celler. På mange 

måder ligner dyrs og planters celler hinanden, men der 

er alligevel afgørende forskelle. 

Små dyr og planter · 146 

Der er enorme mængder af dem, og de er overalt 

– små dyr og planter. Men mange af dem er så små, 

at vi slet ikke lægger mærke til dem. 

Stikord · 156 

Litteratur · 158

Forord 

Bios og logos 

BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og 

LOGOS betyder “lære”. Sammen kan de danne ordet biologi, 

der betyder “læren om det levende”. I faget biologi lærer vi 

altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på 

det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. 

Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. 

Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen 

og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger: 

mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk 

naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyre- og 

planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt 

specielt. 

I dag taler vi ikke længere om mineralriget – i stedet regner 

vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister. 

De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS. 

Biologi i skolen 

I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne 

opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen 

og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for. 

I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt 

– og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive 

bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører 

sig i samfundet. 

Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. 

Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i 

natur/teknik. 

Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen 

i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra 

mange synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige 

eksempler til at belyse et emne. 

I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditio- 

4

nelle emner indenfor biologi, men ofte med eksempler som du 

ikke ser så mange andre steder. 

Du kan også selv være med til at præge din undervisning i 

biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget 

populære emner som fx regnskov og hvaler – der er masser af 

andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor 

stort og bredt et område biologien dækker. 

Sådan bruges bogen 

Øjenåbner 

Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en “Øjenåbner”. 

Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan 

diskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, I 

nu skal i gang med. 

Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden 

I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen – 

enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud 

af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil 

vide mere om. 

Nyttige begreber 

Flere steder i bogen er der bokse med “Nyttige begreber”. Det 

er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten 

og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde 

det i den nærmeste boks. 

Undersøgelser og aktiviteter 

Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse i 

en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver en 

lang række ting – og ofte foregår undersøgelserne ude i naturen. 

Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse 

eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopiark 

til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang 

med en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp af 

disse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogle 

idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan du 

kan kombinere kopiarkene med dine egne idéer. 

5 

SMÅ DYR OG PLANTER FORORD 

BIOS’ hjemmeside 

På biologisystemet BIOS’ hjemmeside: 

www.bsb.gyldendal.dk finder du links til bøgerne. 

du kan også hente mange af bøgernes tegninger 

og bruge dem på plancher, til præsentationer 

eller i opgaver. 

www.bsb.gyldendal.dk

Ferskvand 

Den dag glemmer han aldrig – også selvom det nu er et 

par år siden. 

Tobias og et par klassekammerater gik ned til 

Maglesø med deres fiskestænger for at fiske. 

De var kommet ved søen i mange år. Med deres klasse 

havde de tidligere været der for at fange haletudser. 

Haletudserne havde de haft stående i et stort glas på 

skolen, så de kunne følge deres udvikling til voksne 

frøer. 

For tiden var Tobias og vennerne interesserede i at 

fiske. De kunne stå mange timer, uden der skete noget. 

Men så pludselig kunne der være en aborre, som bed på. 

Den blev forsigtigt sat ud igen, for det var ikke en fisk, 

de brød sig om at spise. Nej, det de var ude efter, var en 

stor gedde henne i søens vestende. De havde set den slå 

med halen i vandoverfladen et par gange, når den var på 

jagt. Men at få den til at jage et kunstigt blink for enden 

af en fiskesnøre – det var en anden sag. 

Tobias havde lige haft fødselsdag og havde fået et 

nyt blink i fødselsdagsgave. Det var et blink, han havde 

set i et katalog, og han var helt sikker på, at det var det, 

der skulle til for at fange gedden. 

Det var nu en uge siden, at han havde fået blinket, 

og han havde prøvet det flere gange. Aborrerne bed 

godt nok på, men gedden… 

Tobias stillede sig, så han kunne lade blinket glide 

forbi kanten af rørskoven, hvor gedden plejede at stå. 

Første kast og linen ind, andet kast og linen ind, tredje 

kast og pludselig rykkede det hårdt i linen! Der var bid! 

Men det rykkede hårdere, end det plejede. Det måtte 

være den store gedde. 

6

Tobias var bange for, at linen skulle knække. Derfor 

lod han den løbe noget ud, men begyndte så langsomt 

at trække den ind igen. Det gjaldt om at gøre fisken 

træt. Hvor mange gange han lod linen gå ud og ind 

igen, holdt han ikke tal på, men hans kammerater 

sagde, at han i hvert fald kæmpede med gedden i 

mindst en halv time. Nu var gedden så træt, at Tobias 

kunne hale den i land. Og det var noget af en overraskelse. 

En ordentlig krabat! Hvor meget vejede den? I 

hvert fald så meget, at den var svær at løfte. Heldigvis 

havde en af kammeraterne et kamera med, så han 

kunne tage et billede af Tobias og gedden. Ellers var der 

ikke mange, der ville have troet på, at man kunne fange 

så stor en fisk i Maglesø! 

Gedden er en ferskvandsfisk og et rovdyr. Men der er 

mængder af andre slags dyr i ferskvand som søer og 

vandløb – dyr som kravler, svømmer eller sidder næsten 

stille. Det er nogle af dem, kapitlet her handler om. 

Hvor findes ferskvand? 

Hvordan kan dyrene skaffe ilt, 

når de lever under vandet? 

Hvordan kan nogle dyr leve 

både under og over vand?

FERSKVAND 

A 

Snit A Snit B 

Et vandløb, der slynger sig naturligt, vil veksle mellem 

dybe sving, kaldet høller, og mere lavvandede områder 

mellem svingene, hvor der kan opstå stryg. 

Snit A: Et stryg er et lavvandet område med stærk 

strøm, fordi den ikke bremses som i svingene. 

Snit B: I vandløbets sving, vil vandet grave materiale 

af brinken på svingets yderside. Det skyldes, at 

strømmen er kraftigere på ydersiden end på indersiden 

af svinget. I indersiden af svinget er vandet 

lavt og mere roligt. 


Brinker: vandløbets sider og skrænter. 

Partikel: en meget lille del. 

Stryg: lavvandede områder med stærk strøm 

og gruset bund. 

Tilpasning: at passe bedst muligt 

til sine omgivelser. 

Forskellige typer ferskvand 

Ferskvand kan deles i to typer – stillestående og rindende 

vand. Det stillestående ferskvand findes i søer og vandhuller. 

Det rindende ferskvand findes i vandløb som floder, åer og 

bække. Der er stor forskel på livet i de to typer ferskvand. Det 

er ikke alle planter og dyr, der kan leve begge steder, fordi de 

stiller forskellige krav til deres levested. 

Det rindende vand 

Tilpasset til livet i rindende vand 

Det kræver forskellige tilpasninger for dyr og planter at leve i 

et vandløb. I det rindende vand skal dyr og planter undgå at 

blive revet væk af strømmen og bort fra deres levested. 

Dyrene kan være gode til at svømme mod strømmen, eller 

de kan være helt flade og leve tæt på bunden, hvor der ikke er 

så kraftig strøm. De kan også have kroge til at holde sig fast 

med. 

Planterne kan have meget stive stængler, der kan modstå 

den kraftige strøm. Omvendt kan stængler og blade være så 

8 

B

øjelige, at de følger vandets bevægelser. Planter i vandløbet 

sidder godt fast i bunden med deres rødder, så de ikke rives 

væk af strømmen. 

Bundforhold og temperatur 

For dyr, der lever i vandløb, er det sjældent vanskeligt at få ilt 

nok. Der kommer hele tiden frisk vand til, og vandet iltes af 

luften, når det bruser omkring sten og vandplanter. I vandløb 

er bundforholdene meget varierede, især hvis vandløbene har 

naturlige slyngninger. 

Hvor der er læ for strømmen, er vandet roligt, og vandplanter 

kan lettere slå rod. Dyr som ferskvandstanglopper, 

vandkalve og skorpiontæger, der ikke er særligt udstyret til at 

holde sig fast, kan trives her. Bunden vil være blød, fordi mindre 

partikler af ler og døde planterester kan falde til bunds i 

det rolige vand. 

På den anden side af en slyngning vil der være kraftig 

strøm. Her vil strømmen rive småpartikler med sig, så bunden 

består af sten eller groft grus, et godt sted for ørreden at lægge 

æg. Strømmen vil gnave i åbredden, så der kommer huler 

under den. Det kan være et glimrende gemmested for en ørred 

eller en gedde, der ligger på lur efter småfisk i vandløbet. 

Temperaturen er nogenlunde ensartet i vandløbet, fordi 

strømmen udjævner temperaturforskelle. 

9 

Fakta om ferskvand 

FERSKVAND 

Nogle døgnfluer er specielt tilpasset til at leve i 

stærkt strømmende vand. De har kraftige ben, med 

en slags kløer, der gør dem i stand til at holde sig 

fast til sten, som ligger midt i åens kraftige strøm. 

Mange døgnfluer lever kun, hvor vandet er rent. 

Ferskvand omfatter søer og vandløb samt 

grundvand og nedbør. Alt vand med et saltindhold 

under 0,05% er ferskvand. Kun 3% af 

alt vand på Jorden er ferskvand. Deraf er 

75% bundet som is og sne – især på Polerne 

og i Grønland. Verdens dybeste sø hedder 

Baikalsøen. Den er over 1.500 m dyb og ligger 

i Sibirien. Den rummer 20% af alt det ferskvand, 

der findes i søer på Jorden. 

Gedden har fanget en skalle, og byttet skal nu vendes 

i munden, så hovedet kommer ind først. 

Skallen har ikke mange muligheder for at undslippe, 

for geddens tænder vender bagud og virker derfor 

som modhager. Gedder æder stort set alt, hvad 

der bevæger sig, fra fisk til vandfugle og mosegrise.

FERSKVAND 

Flodneritten holder sig fast 

med en sugeskive. 

En vårfluelarve 

som holder sig fast med 

kraftige kløer på bagkroppen. 

Forskellige vårfluelarver og deres huse. 

Larven nederst til venstre har intet hus, men til 

gengæld gribekroge i bagenden, så den kan holde 

sig fast. På den måde kan den lettere vandre rundt 

og æde de andre vårfluelarver. 

Dyr i rindende vand 

Det gælder om at holde sig fast 

Mange dyr, der lever i den stærke strøm, er gode til at holde sig 

fast. Snegle som huesneglen og flodneritten har kraftige 

sugeskiver under foden, så de kan suge sig fast på bunden. 

Flodneritten lægger sine æg i små runde kapsler, der sidder 

fast på sten. I hver ægkapsel er der ca. 80 æg, men der kommer 

kun én snegl ud af hver ægkapsel. Den larve, der klækker 

først, æder nemlig sine søskende, som var de en madpakke. 

Nogle dyr har kraftige kløer til at holde sig fast med. Visse 

vårfluelarver har fødder ved bagenden, der er udviklet til en 

tang. Larven kan holde sig fast i bunden ved hjælp af denne 

tang. 

Andre vårfluelarver bygger deres hus, så det ikke bliver 

revet bort af strømmen. Huset kan være udstyret med et par 

lange pinde, én på hver side af huset. Pindene støtter huset, så 

det ikke væltes omkuld af strømmen. Der er også vårfluelarver, 

som bygger deres hus af sten. Husets vægt bevirker, at vandet 

ikke river det med sig. Nogle vårfluelarver sætter store 

ankersten fast på huset. 

10

Kvægmyggenes larver lever på sten i det strømmende vand. 

De sidder klistret fast på stenene med bagenden. Larven kan 

lave et klistret silkespind. Så anbringer larven sin bagende 

oven i spindet og holder sig fast med nogle små kroge. Nu 

sidder kvægmyggelarven så godt fast, at den ikke føres væk af 

strømmen. 

I læ for strømmen 

Ferskvandstangloppen har ingen specielle tilpasninger, der 

forhindrer den i at blive revet med af strømmen. Den må klare 

sig ved at krybe i læ. Den opholder sig mellem vandplanternes 

stængler og blade eller under sten, hvor der er læ for strømmen. 

Også insekter som skorpiontæger, rygsvømmere og vandkalve 

holder sig i strømlæet mellem planterne, hvor de ikke 

bliver revet væk. 

Føden bringes til døren 

Vand, der strømmer af sted, kan føre små dyr og planter med 

sig. Mange af dyrene benytter sig af, at vandet bringer føden 

næsten ind i munden på dem. De lever af at si føden fra vandet, 

der strømmer forbi dem. Kvægmyggelarver får deres føde 

11 

FERSKVAND 

Kvægmyggens larve hæfter sig til sten med kroge. 

De sidder i bagenden af dyret. Larven lever 

af plantemateriale, som den fanger med de vifteformede 

duske på hovedet. Kvægmyggelarver findes 

tit i store mængder, hvis vandet er forurenet. 

Insekter i læ for strømmen. 

Til venstre en vandkalv, i midten en skorpiontæge 

og til højre en rygsvømmer.

FERSKVAND 

Denne vårfluelarve bygger sit hus af små sandkorn. 

Huset kan blive op til 2 cm langt, men kun 2 mm 

tykt. Huset er sat fast med silketråde til en sten, 

der ligger midt i strømmen. Dette forhindrer larven 

i at bevæge sig rundt efter føde. Det gør ikke så 

meget, for vandet bringer føden til vårfluelarven. 

Med benene opfanges små dyr og planter fra vandet. 

De små dyr ædes af vårfluelarven. 

Denne vårfluelarve bygger sit hus af større sandkorn. 

Huset vender åbningen op mod strømmen. 

I husets åbning spinder larven et net, hvori føden 

fra vandet opfanges. Denne vårfluelarve kan 

kendes på, at den på bagkroppens underside har 

en række sølvglinsende gæller.Yderst på bagkroppen 

har den to koste af lange følehår. Hvis larven 

bliver angrebet bagfra i sit hus, vil den straks 

mærke det, vende sig om og gå til modangreb. 

på denne måde. De har et par store vifter på hovedet, der 

opfanger de små spiselige dyr og planter i vandet. 

Der er også vårfluelarver, som bruger næsten samme 

metode. De har en kant af børster, der sidder i rækker på benene. 

Larverne sætter sig i åbningen af deres huse med benene 

spredt ud til siderne. Vandet strømmer forbi, og den føde, der 

bliver hængende på benenes børster, bliver skrabet af og ædt. 

Andre vårfluelarver spinder et net, som gøres fast til stenene 

på bunden. I nettet fanges smådyr, og planterester. Vårfluelarven 

sidder inde i sit hus, der er bygget af småsten. Larven 

stikker hovedet ud og holder øje med, om der skulle være 

fangst. Er det bare et sandkorn, der er røget i nettet, fjerner 

larven det med sine munddele og lader strømmen føre det 

væk. Er det noget spiseligt, æder larven det. 

12

Der skal ilt til 

Vandinsekterne har mange fælles træk med landinsekterne, 

men deres metoder til at skaffe ilt er anderledes. En vigtig tilpasning 

er at kunne ånde på det sted, hvor man lever. Nogle 

insekter har udviklet sig så avanceret, at de kan ånde under vand 

helt uden at skulle op til overfladen. Andre må op og hente luft, 

som de tager med ned. Når den er brugt, må de op igen. 

Alle insekter ånder normalt ved hjælp af et såkaldt trachésystem. 

Et trachésystem består af en masse rør inde i insektet. 

De munder ud i nogle huller på insektets overflade. Disse huller 

kaldes spirakler. 

Spiraklerne står i forbindelse med den omgivende luft, og 

på den måde kan insektet få ilt. 

Da insekterne i ferskvand lever under vandet, må deres 

åndingsmetoder være anderledes. Ellers ville deres trachésystem 

blive fyldt med vand, og insektet ville drukne. Vandinsekterne 

skaffer ilt ved hjælp af fire forskellige metoder: 

ånderør, fysisk gælle, gæller og hudånding. 

Ånderør 

Vandinsekter med et ånderør har ikke tilpasset sig helt til livet 

under vand. De har stadig spirakler, men de kan lukkes, så der 

ikke kommer vand i trachésystemet. De skal dog stadigvæk 

kunne komme i kontakt med luften for at fylde trachésystemet 

med luft. Det gør de ved hjælp af et ånderør, som de kan 

stikke op over vandoverfladen. Ånderøret kan sammenlignes 

med en snorkel. Et vandinsekt, der bruger denne åndingsmetode, 

er skorpiontægen. 

13 


FERSKVAND 

Fysisk gælle: en boble af luft, som dyret tager 

med sig ned under vandet, enten under vingerne 

eller mellem små hår på kroppen. 

Nymfe: et stadium i nogle insekters udvikling, 

hvor de ikke er voksne. Udviklingen går fra æg 

over nymfe til voksen. En del insekter har 

denne udvikling og lever længe som nymfer i 

vand. 

Trachéer (udtales trakéer): et netværk af 

tynde rør inde i kroppen – disse rør hedder 

trachéer. Når insekterne bevæger sig, pumpes 

der luft ud og ind af trachéerne. På den måde 

får insekterne ilt. 

Spirakler: trachéernes åbninger ud til det fri. 

Som regel sidder spiraklerne i to rækker på 

hver side af kroppen. 

Hudånding: at optage ilt gennem huden. 

Vandkalve henter luft ved at stikke bagkroppen 

op over vandoverfladen. Luften gemmes under 

dækvingerne, der her er slået ud til siden. Under 

dækvingerne findes trachéernes åbninger. Herfra 

kan luften komme ind i trachéerne. 

Skorpiontægen har et ånderør på bagkroppen. 

Skorpiontægen stikker mundingen af ånderøret op 

over vandoverfladen for at få luft. Luften opbevares, 

som hos vandkalven, under dækvingerne.

FERSKVAND 

1. Den store rygsvømmer. Rygsvømmere svømmer 

mest med bugsiden i vejret, deraf navnet. 

2. Vandkalve svømmer ved at bevæge bagbenene, 

der ligner årer, frem og tilbage.Vandkalve er grådige 

rovdyr. Vandkalvens larver kryber på land i juli 

måned, hvor de forpupper sig. De voksne biller kan 

leve i flere år. 

Døgnfluenymfer har 

udvendige gæller på 

bagkroppen. Denne art 

lever i strømmende vand. 

Respiration 

Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding kaldes 

også respiration.Ved respiration bruges ilt, 

når dyrene skal have energi fra sukker. 

Sukkeret forbrændes, og affaldsprodukterne 

er vand og kuldioxid, som udåndes. 

Planter har også respiration, men meget lidt 

i forhold til dyrene. 

1 

2 

Fysisk gælle 

Nogle vandinsekter har en såkaldt fysisk gælle i form af en 

luftboble under dækvingerne eller mellem kroppens hår, og 

de henter luften ved overfladen. Disse vandinsekter har åbne 

spirakler langs kropssiden. Spiraklerne står i forbindelse med 

luftboblen. 

Når ilten i luftboblen er opbrugt, må insekterne op til 

overfladen og hente en ny luftboble. Vandkalve og rygsvømmere 

er eksempler på vandinsekter, der bruger denne åndingsmetode. 

Gæller 

Vandinsekter, der har udviklet gæller, behøver aldrig at 

komme op til overfladen for at hente luft. De kan ved hjælp af 

deres gæller optage ilt direkte fra vandet. Gællernes udformning 

og placering er meget forskellig fra insekt til insekt. 

Insekter, der lever i kraftigt rindende vand med højt indhold 

af ilt, har forholdsvis små gæller, som ikke kan bevæges. 

Insekter, der lever i svagt rindende vand, har større gæller, 

14

1 

2 3 

som kan bevæges. Når gællerne bevæges, kan de komme i kontakt 

med en større vandmængde, og derved kan insektet optage 

mere ilt fra vandet. 

Døgnfluernes nymfer lever i ferskvand. Her kan de leve i 

flere år. Voksne døgnfluer har vinger og lever på land. De 

voksne lever ikke kun ét døgn, som navnet antyder. De kan 

leve fra få timer og op til to uger. 

Døgnfluernes nymfer kendes bedst på de tre lange haletråde 

og på gællerne, der sidder ned langs siden. Gællebladene vifter 

hele tiden frem og tilbage, så der kommer iltrigt vand til. 

Døgnfluenymfer og vårfluelarver er eksempler på vandinsekter 

med gæller. 

Hudånding 

Nogle vanddyr, har ikke udviklet særlige metoder til ånding 

under vand. Da deres krop ikke er ret stor, kan de klare sig ved 

at optage ilten direkte gennem huden. Denne metode kaldes 

for hudånding. 

Igler, fimreorme og slørvinge-nymfer bruger hudånding. 

15 

FERSKVAND 

1. Mange vårfluelarver bygger et hus, som de bærer 

rundt med sig. Hvis der er fare på færde, trækker 

vårfluelarven sig ind i huset. Denne vårfluelarve 

bygger sit hus af sneglehuse og småkviste. 

2. Fimreorme optager ilt direkte gennem huden. 

De har ligesom mennesker hæmoglobin i blodet. 

Hæmoglobinet hjælper dem med at optage ilt fra 

vandet. Derfor kan de leve på steder, hvor der ikke 

er ret meget ilt. 

3. Hesteigle. Igler optager ilt fra vandet gennem 

huden. De har ikke hæmoglobin som fimreorme, 

og de kræver mere ilt i vandet for at kunne leve. 

Nogle igler lever som blodsugere, andre som 

rovdyr. 

Gælleblad fra en døgnfluenymfe. 

Ilt fra vandet trænger ind i gællebladet og herfra 

videre ind i dyrets krop.

FERSKVAND 


Art: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af samme 

art kan få unger med hinanden, og ungerne er i 

stand til at formere sig. 

Gyde: når fisk lægger æg. 

Gydedragt: et særligt udseende, som nogle fisk 

får i forbindelse med, at de gyder. 

Smolt: ungerne hos laks og ørred. 

Smoltificere: en ændring fisken gennemgår, 

inden den vandrer væk fra vandløbet. 

Stryg: lavvandede områder i vandløb. Disse 

områder har stærk strøm og gruset bund. 

Territorium: et område, som dyret forsvarer 

mod andre dyr af samme art. 

Tre forskellige ørreder der viser smoltificeringen. 

Den nederste fisk er helt sølvfarvet og blank og 

kaldes for en smolt. Den er klar til at vandre ned 

gennem vandløbet. Den miderste fisk er ved at 

smoltificere, og den øverste er ikke smoltificeret 

og ligner en bækørred. 

Fisk 

Ørreder 

Enkelte af de danske fisk lever kun i strømmende vand. Det 

skyldes, at disse fisk stiller større krav til vandets indhold af 

ilt. En af de fisk, som kræver meget rent og iltrigt vand, er 

ørreden. 

Tre slags ørreder 

Ørreden findes i mange danske vandløb. Den kan optræde i tre 

forskellige former, nemlig bæk-, sø- og havørred. De tre former 

tilhører alle den samme art, men de har vidt forskellig levevis. 

Om de bliver til søørreder, bækørreder eller havørreder, afhænger 

blandt andet af, om de er hanner eller hunner, eller om de 

svømmer ud i havet eller bliver oppe i bækken eller i søen. 

Fælles for de tre former er, at de kræver køligt, iltrigt vand. 

Ørredens udvikling 

Ørrederne gyder i vandløb om vinteren. Det sker på de såkaldte 

stryg. Et stryg er et sted, hvor vandløbet er lavvandet, strømmen 

stærk, og hvor bunden består af grus. Hunnen laver ved 

slag med halen en fordybning i bunden, hvori æggene placeres. 

Hannen vil, samtidig med at hunnen gyder, sprøjte sæd ud over 

æggene. Derefter dækkes æggene med et lag grus, og 3-4 måneder 

efter klækkes æggene, og larverne kommer ud i vandet. 

Larverne vil herefter udvikle sig til små ørreder, der kaldes 

for smolt. Smolten opholder sig i vandløbet, indtil den har 

fået en størrelse på 10–12 cm. Det tager typisk to år. Når smolten 

opnår denne størrelse, vil en del smoltificere. Det betyder, 

at smolten ændrer farve fra brun til sølvfarvet og begynder at 

vandre ned gennem vandløbet til en sø eller ud i havet. 75% af 

hunnerne og 25% af hannerne vil vandre ned gennem vandløbet 

til en sø eller ud i havet. Her vokser de op som sø- eller havørred. 

I søen eller havet er der meget mere føde for fiskene, og 

de fisk, der vandrer ud, vil derfor kunne vokse sig store. Det er 

en fordel for hunnerne at blive store. Derved kan de nemlig 

producere mange flere æg og være med til at sikre de næste 

generationer af ørreder. 

Den del af ynglen, der ikke smoltificerer, vil vokse op som 

bækørreder. 

16

Bækørred 

Bækørreden er en gulbrun fisk med røde pletter. Den lever 

hele sit liv i vandløbet, men vandrer om vinteren op mod 

strømmen til gydepladserne. Bækørreden lever af forskellige 

vandløbsdyr, men tager også insekter på overfladen. Store 

bækørreder lever desuden af småfisk og endda af andre ørreder. 

Bækørreder forsvarer deres territorium. Antallet af bækørreder 

i et vandløb afhænger af, hvor varieret vandløbet er. Hvis 

der er mange sten, udhængende trærødder og grene, huller i 

brinken og mange vandplanter, vil der også være skjulesteder 

og føde for mange bækørreder. 

75% af alle bækørreder er hanner. 

Søørred 

Søørreden er ofte større end bækørreden og er sølvfarvet med 

sorte pletter. Den lever i søer, der har tilløb af bække eller gennemstrømmes 

af større vandløb, så ørreden kan få opfyldt sit 

krav om koldt og iltrigt vand. I gydetiden trækker søørreden 

op i tilløbene, hvor den opsøger egnede gydepladser. I 

Danmark findes søørreden kun i søer i Gudenå-systemet i 

Østjylland og i Skalså-systemet i Nordjylland. 

17 

FERSKVAND 

En bækørred står i strømmen. Bækørreden kendes 

på den gyldne farve og de spredte røde prikker. 

Bækørreden kan under gunstige levevilkår veje op 

til 5 kg.

FERSKVAND 

Havørreden kendes på sølvfarven og de spredte 

mørke pletter. Den kan veje over 10 kg, selv om 

fisk i denne størrelse er sjældne. 

Sideskærm med findelte 

blade under vandet 

og store bladplader over 

vandet. 

Sideskærm på sit 

naturlige voksested. 

Havørred 

Havørreden er ligesom søørreden sølvfarvet med sorte pletter. 

Den lever meget af sit liv i havet. Når den svømmer fra havet 

op i åerne, anlægger havørreden gydedragt, der er brun med 

sorte og rødlige pletter. Havørreden kommer kun tilbage til 

vandløbet for at gyde eller for at overvintre, da den ikke kan 

tåle koldt saltvand. Nogle havørreder kommer allerede tilbage 

til vandløbet for at gyde efter kun ét år i havet, mens andre 

venter længere. 75% af alle havørreder er hunner. 

Planter i rindende vand 

Planter, der vokser i rindende vand, skal undgå at blive revet 

væk af strømmen. De har et kraftigt rodnet, så de sidder godt 

fast i bunden. Nogle af planterne har stive stængler, der ikke 

så let knækker i den kraftige strøm. Andre har meget bøjelige 

stængler og blade, der bevirker, at de ikke skaber så meget 

modstand i den kraftige strøm. 

Planten sideskærm har tilpasset sig livet i rindende vand 

ved at have små findelte blade under vandet og blade med en 

meget større overflade over vandet. 

Vandranunkel har også små findelte blade, så den kan 

vokse i rindende vand uden at skabe for meget vandmodstand. 

18

Stillestående vand 

Søer er ikke ens 

Vandet i langt de fleste danske søer indeholder store mængder 

af de uorganiske næringsstoffer fosfat og nitrat. Disse 

næringsstoffer er nødvendige for, at planterne kan vokse. 

Mange søer har et naturligt højt indhold af uorganiske 

næringsstoffer, mens andre har fået tilført uorganiske 

næringsstoffer fra fx landbruget. Tidligere kom der også uorganiske 

næringsstoffer fra kloakudløb. Søer, hvor vandet indeholder 

mange uorganiske næringsstoffer, kaldes for næringsrige 

søer. 

I nogle søer er indholdet af uorganiske næringsstoffer 

lavt. Det skyldes, at de ligger på steder, hvor jordbunden er 

speciel, eller på steder hvor der aldrig har været landbrug i 

nærheden. Søer, hvor vandet indeholder få uorganiske 

næringsstoffer, kaldes for næringsfattige søer. 

Den næringsrige sø 

De uorganiske næringsstoffer fosfat og nitrat giver planterne 

i den næringsrige sø gode vækstmuligheder. Om sommeren 

bliver vandet grønt af store mængder små alger, og langs bredden 

vokser sumpplanter og vandplanter frodigt. 

Den næringsfattige sø 

De næringsfattige søer findes især i Vestjylland. Her er jorden 

sandet og indeholder få uorganiske næringsstoffer. De er sjældne 

i resten af Danmark, hvor jorden er fed og næringsrig. De 

næringsfattige søer er klare, fordi algerne ikke trives særlig 

godt. På bunden af søerne vokser fx planter som tvepibet lobelie 

og brasenføde. 

Hvis jorden gødes i nærheden af de næringsfattige søer, vil 

vand, der siver fra markerne, føre uorganiske næringsstoffer 

med ud i søen. Det bevirker, at der kommer flere alger i søen, 

og dermed bliver vandet mere uklart. 

19 


FERSKVAND 

Alger: mikroskopiske planter. 

Atom: partikel bestående af neutroner, protoner 

og elektroner. Alt stof er bygget op af atomer. 

Fredfisk: fisk, der lever af planter og små 

dyr som fx vandinsekter. De æder ikke andre fisk. 

Skalle og brasen er eksempler på fredfisk. 

Ion: elektrisk ladet atom eller molekyle fx Na+ 

og NO – 

3 

Konsumenter: de dyr, som får energi ved 

at æde planter eller dyr. 

Krebsdyr: gruppe af dyr med kraftig skal 

og gæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand. 

Krabber, rejer og dafnier er fx krebsdyr. 

Nedbrydere: svampe, bakterier og dyr, 

som får energi og næringsstoffer ved at 

nedbryde døde dyr og planter. 

Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige 

for at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. 

(Se også boks s. 20). 

Plankton: meget små dyr og alger. Plankton lever 

frit i vandet og kan ses med mikroskop eller lup. 

Producenter: planter, der bruger solens energi 

til at vokse. 

Rankegrøde: “ranke” betyder opret, og “grøde” 

er et gammelt ord for vækst. Rankegrøde er 

undervandsplanter, som normalt ikke når op 

over vandoverfladen. 

Økosystem: se boks s. 21. 

Tvepibet lobelie 

vokser i søer med 

klart vand. Den har 

en roset af blade 

ved søbunden, 

og stænglen med 

de fine blomster 

stikker op over 

vandoverfladen.

FERSKVAND 

1. Søens vand indeholder meget nitrat og fosfat. 

Jorden er rig på disse næringsstoffer, og desuden 

tilføres der nitrat og fosfat fra landbrugets gødning 

og fra bebyggelse i nærheden. Der er kraftig 

plantevækst. Ofte er vandet uklart, fordi der er 

mange alger i søen. 

2. Søens vand indeholder kun lidt nitrat og fosfat. 

Søen ligger i et område, hvor jorden er mager og 

fattig på næringsstoffer. Området omkring søen er 

ikke opdyrket, og der føres ikke spildevand til søen 

fra bebyggelser. Vandet er meget klart, fordi alger 

ikke trives så godt i den næringsfattige sø. 

Uorganiske 

næringsstoffer 

Grundstoffer 

Kalium = K 

Nitrogen (kvælstof) = N 

Fosfor = P 

Jern = Fe 

Næringsioner 

– 

Nitrat = NO3 – – – 

Fosfat = PO4 Næringsstoffer 

Et næringsstof er et stof, som en levende 

organisme behøver for at holde sig i live. Man 

opdeler næringsstofferne i to hovedgrupper – 

uorganiske næringsstoffer og organiske 

næringsstoffer. 

De uorganiske næringsstoffer stammer fra 

jorden eller fra nedbrydning af dyr og planter 

og indeholder ikke energi. Uorganiske næringsstoffer 

er fx grundstofferne nitrogen, fosfor, 

jern og næringsionerne nitrat og fosfat. 

Luftarten kvælstof er også et uorganisk 

næringsstof. Den består af to nitrogenatomer, 

der sidder sammen. Den kemiske formel 

for kvælstof er derfor N 2 . 

De organiske næringsstoffer er dannet i 

levende organismer og indeholder energi. 

Organiske næringsstoffer er fx fedtstoffer, 

proteiner og sukkerstoffer. 

1 

2 

20 

Næringsrig sø 

Næringsfattig sø

Dyr i stillestående vand 

Tilpasning til livet i stillestående vand 

Det stillestående vand har ofte ikke så højt iltindhold som 

rindende vand. Det kan skyldes, at vandet ikke løber over sten 

og lavvandede områder og derved får tilført ilt. Dyrene i stillestående 

vand stiller derfor ikke så store krav til iltindholdet 

i vandet. Samtidig har dyrene ikke brug for tilpasninger, der 

kan holde dem fast til planter eller sten. Mange af de dyr, der 

findes i stillestående vand, lever derfor ikke i rindende vand 

og omvendt. 

Dyreplankton 

Der findes et utal af smådyr i vandet, som kun kan ses i et 

mikroskop eller med en lup. Disse dyr kaldes for dyreplankton. 

Dyreplankton lever af alger eller af mindre dyreplankton. 

Dafnier er fx dyreplankton. 

Dafnier er små krebsdyr, der lever i næsten alle vandhuller 

og søer med mange planter. Dafnier æder planteplankton og 

Søen som økosystem 

Flydebladsplanter 

Bakterier og andre 

nedbrydere 

Dyreplankton 

Fredfisk 

Rovfisk 

21 

Energistrømme 

Hvad er et økosystem? 

FERSKVAND 

Et økosystem kan fx være en sø, en å eller 

en skov. I et økosystem opdeler man naturen 

i livløse dele, producenter, konsumenter og 

nedbrydere. 

De livløse dele kan fx være lys, temperatur 

og næringsstoffer. 

Producenter er fx planter og alger. 

Konsumenter er dyr, der lever af planter 

eller af andre dyr. 

Nedbrydere er bakterier, svampe og dyr, 

der lever af døde planter og dyr. 

Sammenhængen mellem de enkelte dele, 

giver et godt billede af livet i et økosystem. 

En sø med producenter i form af mikroskopiske 

alger. Disse alger ædes, konsumeres, af konsumenterne, 

her dyreplankton, der igen ædes af skaller, 

der ædes af gedder. På bunden findes nedbryderne, 

der nedbryder døde dyr og planter. Billedet viser 

samtidig en fødekæde i en sø. 

Planteplankton

FERSKVAND 

Dafnie med æg i rugehulen. Æggene ses til venstre 

under rygskjoldet. Dafniens antenner, som sidder 

oppe ved hovedet, er omdannet til et par vifter, som 

dafnien bruger til at svømme med.Til højre under 

brystskjoldet sidder dafniens ben, som den bruger 

til at vifte frisk vand ind til gællerne. Midt i dyret ses 

tarmen, hvor der ligger alger, som er ved at blive 

fordøjet. 

er derfor vigtige led i fødekæderne i ferskvand. Dafnier bliver 

ædt af mange forskellige fisk. 

Dafnier er 1-2 mm store og kendes bedst på deres runde 

form og de to tydelige antenner. Dafnier har, alt efter art, 4-6 

par ben, men de sidder skjult under en skal, som omgiver dafnien. 

Når dafnien laver bevægelser med benene, dannes der en 

vandstrøm inde i skallen. Vandstrømmen fører føde op til 

dafniens mund, men får også dyret til at bevæge sig. 

Antennerne hos dafnier ender i en fjerlignende forgrening, 

der hjælper dafnierne med at holde sig svævende i vandet. 

Dafniers formering 

Dafnier har en formidabel formeringsevne. En dafniehun kan 

på et år blive til ca. 3 millioner dafnier! Den store formeringsevne 

skyldes, at dafnier kan formere sig på to måder, 

nemlig ukønnet og kønnet. Når livsbetingelserne for dafnierne 

er gode, består bestanden udelukkende af hunner. Disse 

hunner kan, uden at de er befrugtede, lægge æg, der udvikler 

sig til nye dafniehunner. Når man ser på dafnier i mikroskop, 

22

kan man se, at de i deres rugehule har æg, der er ved at udvikle 

sig til nye dafnier. De nye dafnier kommer levende ud fra 

moderens rugehule. 

Hvis dafniernes livsbetingelser bliver dårlige, vil hunnerne 

begynde at producere hanner. Herefter kan der finde en kønnet 

formering sted. Æggene fra denne kønnede formering 

klækker ikke med det samme. De kaldes hvileæg. De vil så 

klække, når livsbetingelserne igen er gode. Hvileæggene kan 

tåle forurening, høje temperaturer og udtørring. De kan også 

spredes til nye søer ved at komme ind i fjerene på en fugl, der 

har svømmet i søen og flyver videre til andre søer. 

Padder 

Padder er dyr, som lever både på land og i vand. Frøer, tudser 

og salamandre er padder. 

Når padderne skal formere sig, skal de ud i vandet. Deres 

æg har ingen skal, og de ville tørre ud, hvis de blev lagt på 

land. Haletudser, som kommer ud af æggene, kan kun leve i 

vand, fordi de ånder med gæller. Når de er fuldt udviklede til 

voksne padder, danner de lunger og kan i stedet trække vejret 

på land. 

Lille vandsalamander 

Den lille vandsalamander er almindelig i Danmark. Den er 

brunlig med mørke pletter og striber. Om foråret og om sommeren 

lever den lille vandsalamander i vand. I denne periode 

har den svømmehud mellem tæerne. Nede i vandet kan den 

bugte sig af sted på samme måde som en ål. Men den kan også 

kravle af sted på vandplanterne med benene. 

Salamandre er rovdyr. Når de er i vand, æder de dafnier, 

myggelarver og andre smådyr. 

Når æglægningen er overstået, mister den lille vandsalamander 

den flotte yngledragt. Svømmehuden mellem tæerne 

forsvinder også, og salamanderen går på land. Når den er på 

land, æder den regnorme, snegle og insekter. 

Om efteråret lever vandsalamanderen mellem fugtige, visne 

blade under en væltet træstamme eller under bark. Sidst på efteråret 

går den i dvale under en trærod eller gemt i skovbunden. 

23 


FERSKVAND 

Dyreplankton: meget små dyr. Dyreplankton 

lever frit i vandet og kan ses med mikroskop 

eller lup. 

Fødekæde: række af dyr og planter, hvor 

planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, 

der igen ædes af andre dyr osv. En fødekæde 

kan være: 

alge ➛ dafnie ➛ skalle ➛ gedde. 

Gælle: organer, der kan optage ilt fra vandet. 

Fisk og haletudser har fx gæller. 

Krebsdyr: gruppe af dyr med kraftig skal 

og gæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand. 

Krabber, rejer og dafnier er fx krebsdyr. 

Rovfisk: fisk, der lever af andre fisk og smådyr. 

Kloak: nogle dyr har et hul til både urin, 

afføring, sæd og æg. Dette hul kaldes en kloak. 

Kønnet formering: formering med både 

han og hun. De arvelige egenskaber fra han 

og hun blandes, så afkommet bliver forskelligt 

fra forældrene. 

Planteplankton: meget små planter. Planteplankton 

lever frit i vandet og kan ses med 

mikroskop eller lup. 

Rugehule: et hulrum i et dyrs krop, hvor æggene 

ligger, mens fostrene udvikler sig. 

Spermatofor: en pakke med mange sædceller. 

Hos nogle dyr afleverer hannerne sæd i disse 

små pakker. 

Ukønnet formering: formering uden befrugtning.

FERSKVAND 

Salamanderhannen svømmer rundt om hunnen 

og viser sine flotte farver. Efter denne parringsadfærd 

parrer salamandrene sig. 

Salamanderhun 

der lægger æg 

på et blad. 

Yngletid 

Om foråret ændrer salamandrene udseende og skifter til yngledragt. 

Hannen bliver flottest. Han får en høj takket kam 

langs ryggen og på halen, og bugen stråler i mange farver. 

Hunnen får en mindre kam, og er mørkere i farverne. 

Salamanderhannen svømmer rundt om hunnen og ind 

foran hende, krummer sig og viser hele sin farvepragt frem. 

Hannen afsætter en lille beholder med sæd – en spermatofor 

– fra kloaken. Sædbeholderen afsættes på en sten eller vandplante. 

Hunnen er lige bagved ham, og når hun svømmer hen 

over sædbeholderen, bliver den hængende ved hendes kloak. 

Nu suges sædcellerne op i hunnens kloak, hvor de ligger klar 

til at befrugte æggene, når de lægges. 

Æglægning 

Æggene lægges ét ad gangen på vandplanternes blade. Når 

hunnen har lagt et æg på et blad, folder hun forsigtigt bladet 

sammen med bagfødderne. Nu ligger ægget godt beskyttet i et 

lille hylster. 

24

Hunnen er lang tid om at lægge sine æg. Æglægningen kan 

godt strække sig over 3-4 uger. Men hun skal også lægge op til 

700 æg. 

Salamandrenes haletudser 

Ud af æggene kommer haletudser, som er udstyret med buskformede 

gæller. Haletudserne er rovdyr, som lever af vandlopper 

og andre smådyr. Efter en uge viser der sig to små knopper 

bag hovedet. De udvikler sig til forben. En uge senere får 

haletudsen også bagben. Endnu et par uger senere begynder 

haletudsen at svømme op til vandoverfladen for at snappe 

luft. Lungerne er nu ved at udvikle sig, og gællerne begynder 

at svinde ind. Haletudsen er på dette tidspunkt godt 3 cm 

lang, og den ligner en voksen salamander. En aften i august 

måned kravler den op på land og søger op mellem blade og 

grene. 

Fjender 

Padder er på menukortet hos mange dyr. De har et utal af 

fjender, fx fisk, vandkalvelarver, spidsmus og fiskehejre. Særligt 

haletudserne er efterstræbte, og de klarer sig bedst i vandhuller, 

hvor der ikke er fisk. 

Padderne er blevet sjældne 

Alle padder i Danmark er fredet, men det er tilladt at samle æg 

og haletudser af de almindelige arter for at holde dem i akvarier 

på skoler. 

Alle arter af padder i Danmark er gået stærkt tilbage. 

Vores landskaber har ændret sig, så padderne ikke længere trives 

så godt. Tidligere var landskabet mere varieret med små 

marker, enge med græs og mange vandhuller. I dag er mange 

af disse vandhuller fyldt op for at få landbrugsjord. Det er 

svært for padderne at leve og yngle i dette landskab. 

25 

FERSKVAND 

Haletudser har mange fjender. 

Her er en vandkalvelarve ved at æde en haletudse. 

En voksen vandkalv kan ses s. 14. 

Mange af paddernes levesteder er forsvundet. 

I et moderne landbrugsland er der kun sjældent 

plads til vandhuller.

FERSKVAND 

Rørsump med tagrør.Tagrørenes blade er meget 

bøjelige, så de ikke brækkes af i vinden.Tagrørenes 

rødder, der ligger i det iltfattige mudder, får ilt 

gennem de hule stængler. 


Flerårig plante: en plante, der vokser videre 

fra de samme rødder flere år i træk. 

Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved 

hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår 

hos planter og alger. (Se også boks s. 27). 

Plantebælte: område, hvor bestemte planter 

trives. 

Uorganiske næringsstoffer: uorganiske næringsstoffer 

som N, K og P er nødvendige for, at 

planter kan vokse. (Se også boks s. 20). 

1. Hvid åkande har de største og prægtigste 

blomster blandt vilde planter i Danmark. 

2. Gul åkande bestøves af insekter. Dens frø 

indeholder luftfyldte rum og spredes med vandets 

strømme. 

3.Vandpileurt kan vokse både i vand og på land. 

På land er bladene ru og hårede, mens bladene 

i vand er glatte. 

Planter i stillestående vand 

Rørsump 

Plantebæltet, hvor vandet er lavest, kaldes rørsumpen. Her 

vokser især tagrør, dunhammer og siv. 

Flydebladsplanter 

På lidt dybere vand findes flydebladsplanter, som har deres 

rødder nede i bunden. Planternes blade flyder på overfladen 

og hænger sammen med delene i bunden med en lang stilk. 

Hos åkander kan denne stilk være 2–3 m lang. Vandplanter 

med rødder i bunden har et problem. Der er kun lidt ilt i bunden 

af en sø. Planterne skal bruge ilt til rødderne, for at de kan 

vokse og optage uorganiske næringsstoffer. 

Flydebladsplanter har løst dette problem ved at transportere 

ilt fra bladene ned til rødderne i bunden. Bladstilken er 

hul og kan derfor både transportere ilt ned til rødderne og 

kuldioxid væk fra rødderne. 

Flydebladsplanter er flerårige, men det er kun delene i 

bunden, der overvintrer. Herfra sætter planten nye blade 

næste forår. Hvis plantedelene rives løs fra bunden, vil de 

flyde, og på denne måde kan planterne sprede sig. De mest 

almindelige flydebladsplanter i Danmark er gul og hvid åkande, 

frøbid og vandpileurt. 

1 

2 3 

26

Rankegrøde 

Længere borte fra bredden, hvor vandet bliver dybere, findes 

rankegrøden. Planterne, der vokser her, når ikke op til vandoverfladen. 

De er afhængige af, at vandet er nogenlunde klart, 

for at solens lys skal kunne nå ned til dem. I rankegrøden findes 

planter som vandaks, kransnålalger og rosetplanter. 

Fødekæder 

Hvem æder hvem? Sådan kan fødekæder kort beskrives. Fødekæder 

viser sammenhængen mellem dyr og planter i et bestemt 

område. 

I næringsrige søer er der mange alger. Man kan se, at vandet 

er uklart og grønt. Der vil også være mange dafnier, som 

lever af algerne. Dafnier danner fødegrundlag for fredfiskene, 

som fx skaller og brasen, så dem vil der også være mange af. 

Nu skulle man tro, at der også var mange rovfisk som gedder 

og aborrer, der lever af fredfisk. Men da vandet er uklart på 

grund af de mange alger, kan rovfiskene ikke fange deres 

bytte, da de bruger synet til at finde byttet. Med tiden bliver 

der færre og færre rovfisk og flere og flere fredfisk. 

I den næringsfattige sø er vandet klart. Det skyldes, at der 

ikke er så mange alger. Planterne, der vokser på bunden af 

søen, vil klare sig godt, da der kan trænge sollys ned til dem. I 

den næringsfattige sø vil der være færre fredfisk og flere rovfisk 

end i den næringsrige sø. 

27 

Fotosyntese 

FERSKVAND 

Vandaks vokser i rankegrøden. Den største del af 

plantens stængler og blade er under vandet, og de 

kan danne en hel undervandsskov, som er levested 

for fisk og vandinsekter. 

Kransnålalger hører 

til rankegrøden. 

De ses især i 

klarvandede søer, 

hvor solens lys 

kan nå langt ned 

i vandet. 

En plante skal bruge sollys, vand, ilt, kuldioxid 

og uorganiske næringsstoffer for at kunne leve. 

Det gælder både for planter, der vokser på 

land og i vand. 

Planterne bruger energien i solens lys til at 

danne sukker og ilt. Sukkeret sammensættes af 

vand og kuldioxid, som planten optager. 

Planterne bruger sukker til at leve af. Ilten 

optages af andre levende organismer som fx 

mennesker. Den proces, hvor planterne danner 

sukker og ilt ved hjælp af solens energi, kaldes 

for fotosyntese.

Græsstepper 

“Her i højene var der bøfler. I mine unge dage, da jeg ikke 

kunne slå mig til tåls, førend jeg havde skudt i det mindste et 

stykke vildt af hver af de almindelige arter i Afrika, skød jeg 

selv en stor bøffeltyr der. Senere hen, da jeg hellere vilde se på 

vildtet end skyde det, havde jeg nogle gange igen været herude 

efter bøfler. Jeg havde haft mit telt slået op i højene, ved en 

kilde halvvejs til toppen, og bragt mine folk, og proviant, med 

mig, og Farah og jeg havde været på benene ganske tidligt, i 

den iskolde morgenluft, krøbet og kravlet gennem krat og 

langt skarpt græs for at få et glimt af flokken at se. Men to 

gange havde jeg måttet tage hjem igen uden at have set dem. 

At de levede heroppe og var farmens naboer vestpå, det var en 

rigdom i vort liv og gav tilværelsen på farmen indhold. De var 

alvorligt anlagte, forbeholdne naboer, der havde nok i sig selv, 

de var bjergenes gamle aristokrati, som det var gået noget tilbage 

for, de tog ikke meget imod.” 

Fra romanen “Den afrikanske Farm” af Karen Blixen. 

Romanen blev senere lavet som film med titlen ”Mit Afrika”. 

Karen Blixen skrev sin roman i 1937, og dengang var det stadig 

almindeligt, at storvildtjægere skød mange dyr på en enkelt 

jagt. Kun få ændrede holdning som Karen Blixen og ville hellere 

se på dyrene end skyde dem. 

I dag er det lige omvendt. Tusinder af mennesker tager til 

Afrika for at se på dyrene, og kun nogle få får lov at skyde enkelte 

dyr. Dyrebestandene kan ikke tåle, at man skyder ret mange 

dyr. Samtidig er dyrenes levesteder blevet stærkt indskrænket. 

Man kan sige, at dyrene i dag forvaltes på en anden måde end 

før i tiden. Med det stigende pres fra mennesker er det nødvendigt 

at tage sig af naturen – forvalte den – ikke blot i Afrika, 

men over hele verden. 

28

Hvad er en græssteppe? 

Hvor findes græsstepper? 

Hvilke dyr og planter fra græsstepperne kender I? 

Hvordan er disse dyr tilpasset livet på græsstepperne? 

Hvad forstår man ved naturbeskyttelse? 

29

GRÆSSTEPPER 


Erosion: nedslidning af jord og klipper på 

grund af vand, vind eller is. 

Subtropisk: ligger i et klimaområde, som findes 

mellem troperne og de tempererede områder. 

Tilpasning: at passe bedst muligt til sine 

omgivelser. 

Tempereret: ligger i et klimaområde, som findes 

mellem polarområderne og de subtropiske 

områder. 

Tropisk: ligger i et klimaområde omkring 

ækvator. På hver side af det tropiske område 

ligger subtroperne. 

Udpine: at udnytte jorden så meget, at næringsstofferne 

bliver brugt op. 

Akacietræer på den afrikanske savanne. 

Træerne står som regel spredt på de åbne vidder, 

men kan nogle steder stå så tæt, at man taler om 

skovsavanne. 

De åbne vidder 

Nogle steder i verden findes der store åbne områder, hvor 

græs er de dominerende planter. Sådanne områder kaldes for 

græsstepper. 

Man skelner mellem to forskellige slags græsstepper – 

savanne og tempereret græssteppe. 

Savanne 

Savanner findes i tropiske og subtropiske områder. Der vokser 

ofte enkeltstående træer og buske på savannen, og nogle 

steder er der så mange spredte træer, at man ligefrem taler om 

en skovsavanne. Savanner dækker næsten halvdelen af Afrikas 

areal, men der findes også store områder med savanne i 

Australien, Sydamerika og Indien. 

Det er især klimaet, som bestemmer, om der opstår en 

savanne. Savanner findes altid, hvor der er varmt, og hvor der 

falder forholdsvis meget regn. Men det er ikke ligegyldigt, 

hvornår regnen falder. Det må kun regne en del af året, og 

derpå skal der komme en periode med tørke. Hvis der faldt 

regn mere jævnt fordelt over året, ville der i stedet opstå skov. 

Der er også to andre ting, som bestemmer, om der opstår 

savanne i et område, nemlig jordbundsforholdene og menneskets 

aktiviteter. I savanneområder er jordbunden forholdsvis 

næringsfattig. Det betyder, at græsser lettere kan klare sig 

end træer. Nogle steder er savannen opstået ved, at mennesker 

har fældet skoven for at opdyrke jorden. Når de så har opgivet 

jorden igen, er den udpint så meget, at der ikke længere kan 

vokse træer, og derfor opstår der savanne. 

Brand 

Der opstår ofte brande på savannen i tørtiden, men det betyder 

ikke så meget for planterne. De er tilpasset disse betingelser. 

Selvom græsset brænder, overlever det, fordi det har 

gemt næring i rødderne under jorden. Derfor kan det spire, 

ligeså snart der kommer regn efter en brand. Også træerne på 

savannen kan klare en brand. Deres bark er meget modstandsdygtig 

overfor ild, og det er derfor sjældent, at træerne tager 

særlig skade af en brand, der løber hen over savannen. 

På de afrikanske savanner er det meget ofte akacietræer, 

30

som med deres paraplyformede kroner enkeltvis rager op over 

savannens græs. Men nogle steder vokser der også nogle store 

træer med meget tykke stammer. Det er baobabtræer, som 

også kaldes for abebrødstræer. Inde i den tykke stamme er der 

store celler, som opbevarer vand. På den måde har baobabtræet 

vand nok, når det er tørtid på savannen. Nogle steder 

har elefanterne fundet ud af, at baobabtræerne indeholder 

vand. Så elefanterne splitter træerne ad med stødtænderne for 

at få fat i vandet i perioder med streng tørke. I visse dele af 

Afrika, hvor der har været lange tørkeperioder, har det bevirket, 

at næsten alle baobabtræerne er forsvundet på grund af 

elefanternes hærgen. 

Tempereret græssteppe 

De tempererede græsstepper findes, som navnet fortæller, i de 

tempererede områder. På disse græsstepper vokser der kun 

græs og ingen træer og buske. Temperaturen varierer meget 

31 

Tempererede græsstepper 

GRÆSSTEPPER 

En flok elefanter som er ved at rive store baobabtræer 

i stykker for at få vand. 

Tempererede græsstepper kaldes noget 

forskelligt, alt efter hvor i verden de findes. 

Her er nogle eksempler: 

Prærie: Nordamerika 

Pampas: Argentina 

Veldt: Sydafrika 

Steppe: Rusland 

Pusta: Ungarn

GRÆSSTEPPER 

En stor flok kvæg på Argentinas pampas. 

Græsfamilien 

Græsfamilien omfatter omkring 8.000 

forskellige slags planter, men det er kun nogle 

få af dem, som vi udnytter.Til gengæld bliver 

de dyrket og udnyttet i stor stil. Uden 

græsser ville vi have svært ved at opretholde 

livet.Vi sår fx græs på plæner og fodboldbaner, 

og en del af verdens vigtigste nytteplanter 

er græsser. Det gælder fx de fire kornsorter 

hvede, rug, byg og havre men også planter 

som ris, majs, og sukkerrør. Det er som regel 

græssernes frø, vi udnytter ved at spise dem. 

Nogle bliver malet til mel, som igen anvendes 

til brød. Andre frø, som ris, koges og spises. 

Sukkerrør presses, for at man kan udvinde 

sukker af saften. 

fra sommer til vinter, og der falder ikke nær så meget regn 

som på savannen. På de tempererede græsstepper er der varmt 

om sommeren og koldt om vinteren. 

Tørke og brande har også stor betydning på den tempererede 

græssteppe, men ikke så meget som på savannen. 

Jordbunden på den tempererede græssteppe er meget 

næringsrig, og derfor er store områder af den blevet brugt af 

mennesker, for at man kunne avle for eksempel hvede eller 

lade kvæg græsse. Flere af de vigtigste områder for hvedeavl i 

USA og Rusland findes i områder, hvor der tidligere lå græssteppe. 

Mange steder har mennesket påvirket græsstepperne 

meget kraftigt ved at lade køer og andre husdyr græsse på 

steppen. Dyrene bider græsset af, og hvis græsset ikke får lov 

til at vokse ud igen, før der kommer nye husdyr og æder, kan 

man risikere, at græsserne dør. Uden græsdække til at binde 

den sandede jord, kommer der derfor en erosion, hvor jorden 

blæser væk eller skyller bort under kraftige regnskyl. 

Samtidig mister mange af steppens vilde dyr deres naturlige 

føde – græsset. 

32

Græs 

Alle kender græs, tænk blot på vores græsplæner hjemme i 

haven eller sportspladsen på skolen. Men hvad er græs egentlig 

for en slags plante, og hvordan kan det være, at græs kan 

tåle at blive slået, ædt og trådt ned af dyr eller blive brændt af? 

Græsser kan kendes på deres ”knæ”, der ses som en udbulning 

flere steder på stænglen. Det er i knæene, at man finder 

græssernes evne til at tåle slåning, græsning eller nedtrampning. 

Knæene er nemlig græssernes vækstpunkter. Det vil sige, 

at de vokser fra knæene. Hvis et græs bides ned af et græssende 

dyr, vil dyret aldrig gnave græsset helt ned til roden, og der vil 

derfor altid være et eller flere knæ tilbage på stænglen, som 

græsset kan vokse videre fra. Da de fleste græsarter har flere 

knæ, vil de også vokse flere steder på én gang, og de vil vokse 

hurtigere end andre planter. Hvis et græsstrå bliver trådt ned og 

ligger hen ad jorden, vil det vokse mest på den side af strået, der 

vender ned mod jorden, og herved vil strået rejse sig op igen. 

Knæene på græsstrået er også med til at gøre planten 

robust. Hos hvede og andre kornsorter kan strået jo sagtens 

bære et modent aks uden at knække. Derfor kan græsser også 

vokse på steder, hvor det blæser meget. 

De fleste andre planter vokser i skudspidserne. Hvis et dyr 

bider skudspidsen af, skal planten danne et nyt skud, inden 

den kan vokse videre. Det kræver meget energi at danne nye 

skud, og hvis planten flere gange mister skudspidserne, vil 

den til sidst dø. 

Dyrene vil altid gå efter skudspidserne eller de steder, hvor 

planten lige er vokset, for det er her planten er mest saftig og 

indeholder mest næring. 

De store pattedyr 

Græsstepperne er levested for en lang række af verdens store 

pattedyr. I Nordamerika lever der store flokke af bisonokser 

og i Asien flokke af vildheste. Men det er især i Afrika, at græsstepperne 

er fyldt med store pattedyr. Det er alle de dyr, vi 

kender fra en lang række dyrefilm – elefanter, giraffer, antiloper, 

gazeller, løver, hyæner, bavianer og mange flere. 

De store pattedyr kan færdes frit og ubesværet på de åbne 

vidder, og da langt de fleste lever af græs, er der også rigeligt 

33 


Et steppegræs som 

ikke er bidt ned. 

Bladene vokser ud 

fra græssets knæ. 

Øverst i stænglerne 

ses aksene, 

hvor græssets frø 

sidder. 

GRÆSSTEPPER 

Befrugtet æg: et æg, hvor ægcellen er smeltet 

sammen med sædcellen. 

Cellulose: den væsentligste bestanddel i cellernes 

vægge hos planter. 

Frugtbar: at være i stand til at formere sig. 

Individ: det enkelte dyr. 

Krybskytte: menneske, der ulovligt skyder vilde 

dyr. 

Skudspids: spidsen af et skud, som er et 

område, hvor planten vokser. 

Social: lever mange sammen i samfund med en 

fast struktur. 

Steril: ude af stand til at formere sig. 

Ubefrugtet æg: et æg, der kun indeholder kromosomer 

fra hunnen. Ægget er ikke befrugtet 

med sæd fra en han. 

Ådselædere: kødædere, som lever af 

selvdøde dyr eller af dyr, som er blevet dræbt 

af rovdyr.

GRÆSSTEPPER 

1. Giraffen er det dyr, der kan nå højest op og æde 

af vegetationen. En voksen giraf er typisk 3-4 meter 

høj. 

2. Geparden er verdens hurtigste rovdyr. Den kan 

dog kun løbe meget hurtigt i kort tid og er ikke 

særlig udholdende, når den jager et dyr. 

1 

2 

med føde. Men dyrene æder ikke tilfældigt af føden. De tager 

normalt kun ganske bestemte dele af planterne, og på den 

måde deles føden imellem dyrene. Dyrene kan også æde forskellige 

dele af føden ved at vandre rundt efter hinanden. På 

den måde får fx gnuer og Thomsonsgazeller føde nok. 

Gnuerne bider først græsset ned til en vis højde, og når 

Thomsonsgazellerne siden kommer, er græsset i den rette 

højde for dem. 

Et par dyr har specialiseret sig i at æde af buske og træer 

højt oppe. Den, der kan nå allerhøjst op, er giraffen, som med 

sin lange hals kan æde af træernes kroner. Men også en af 

gazellerne, girafgazellen, har en lang hals, så den kan nå et 

stykke op i buske og træer. Når halsen ikke er lang nok, rejser 

girafgazellen sig på bagbenene og kan så nå endnu højere op. 

Rovdyr og ådselædere 

De mange planteædende dyr på den afrikanske savanne bevirker, 

at der også kan leve forholdsvis mange rovdyr, som kan 

æde planteæderne. Det mest kendte rovdyr er løven, som især 

jager i skumringen og om natten. Det er hunnerne, der jager 

og slår byttet ihjel, hvorefter den gamle han, som leder en 

løveflok, kan tage for sig af retterne, og derefter bliver det 

hunnernes og ungernes tur. 

Geparden er et andet rovdyr på savannen. Den er slankt 

bygget og godt tilpasset til at kunne løbe et bytte op i det åbne 

terræn. En gepard kan i et kort øjeblik løbe omkring 110 km/t. 

Et af de rovdyr, der ser mest mærkelig ud, er den plettede 

hyæne. Den plettede hyæne er et stærkt socialt dyr, der jager i 

flok om natten. Tidligere troede man, at den plettede hyæne 

mest levede af ådsler. Men nu ved man fra undersøgelser, hvor 

man har filmet dyrene om natten, at hyænerne som regel selv 

jager deres bytte. 

Når solen begynder at varme på den afrikanske savanne op 

ad formiddagen, begynder gribbene at se sig om efter noget at 

æde. Gribbe er fugle, der lever af ådsler, det vil sige døde dyr. 

Solen varmer luften op, og når den varme luft stiger til vejrs, 

begynder gribbene at svæve på den. Under svæveflugten har 

de næsten ikke brug for at bevæge vingerne, fordi luften bærer 

dem oppe, og på den måde kan de undersøge store områder 

stort set uden at bruge energi. 

34

De døde dyr ædes 

Gribbene holder øje med hinanden, og når en enkelt grib har 

fundet et ådsel på jorden og dykker ned til det, opdager de 

andre det lynhurtigt og følger efter. Snart er en stor flok af 

gribbe forsamlet omkring det døde dyr. 

Måske skal gribbene først vente på, at det rovdyr, der har 

dræbt dyret, bliver færdig med at æde. Så er det de største gribbes 

tur. Ofte er der fire forskellige arter af gribbe omkring et 

ådsel, og det er den største af arterne, som kommer til først. 

Derpå kommer de mellemstore gribbearter til og endelig de 

mindste, som ofte må kæmpe med de rævelignende sjakaler 

om resterne. 

Gribbene er godt tilpasset deres liv som ådselædere. Ikke 

blot kan de afsøge store områder uden at bruge ret meget 

energi, men også når de æder af ådslet, er de godt tilpassede. 

Gribbene har ingen fjer på halsen, så når de stikker hovedet 

ind i ådslet, er der ingen fjer, som bliver smurt ind i blod, og 

som skal renses bagefter. 

35 

GRÆSSTEPPER 

Afrikanske gribbe omkring et ådsel. 

Gribbenes kraftige næb er velegnede til at flænse 

i døde dyr.

GRÆSSTEPPER 

Løvens syn er fremadrettet, og den ser det 

meste med begge øjne på én gang.Til gengæld 

dækker dens syn ikke så stort et område. 

Gazellens syn er rettet ud mod siderne. 

Det betyder, at dens syn dækker et meget stort 

område. Den ser ikke noget med begge øjne 

på én gang. 

Jagtsyn og flugtsyn 

Løvens synssans er tilpasset til dens liv på græsstepperne. 

Dens øjne er placeret forrest på hovedet, hvilket bevirker, at 

løvens syn er meget fremadrettet. For løven er det vigtigt at 

kunne følge et dyr foran sig. Det er også vigtigt, at kunne 

bedømme afstanden til et byttedyr nøjagtigt. Øjnenes placering 

bevirker, at en stor del af synsfeltet fra de to øjne overlapper. 

I den del af synsfeltet, hvor der er overlapning mellem 

de to øjne, kan løven bestemme afstand helt præcist. Et 

sådant syn kaldes for jagtsyn. 

For en gazelle er det vigtigt at få øje på et angribende rovdyr 

så tidligt som muligt. Gazellen har sine øjne placeret på 

siden af hovedet. Det betyder, at gazellen kan se længere ud til 

siderne end løven kan, og herved hurtigere opdage et rovdyr. 

Gazellens synsfelter overlapper ikke hinanden, men den har 

heller ikke samme behov for at kunne bedømme afstand som 

et rovdyr. Et sådant syn kaldes for flugtsyn. 

Termitter 

Termitter er vigtige for stofkredsløbet på savannen, fordi de 

omsætter dødt organisk materiale. Termitter er sociale insekter 

ligesom alle myrer og nogle bier og gedehamse. Mange 

insekter lever sammen i store grupper, men hos de sociale 

insekter er individerne meget afhængige af hinanden. Hos 

sociale insekter arbejder individer af samme art sammen om 

at passe yngelen, og der er en arbejdsdeling, hvor sterile individer 

arbejder for frugtbare individer. Hos de sociale insekter 

arbejder to generationer sammen i en del af deres levetid. 

Der findes omkring 2.000 arter af termitter. De fleste lever 

i troperne, og kun to arter findes i Sydeuropa. De termitter, 

som findes på den afrikanske savanne, bygger nogle meget 

høje termitboer. Der kan bo op mod flere hundrede tusinde 

termitter i et bo, og boet kan blive ret gammelt – nogle gange 

over 50 år. 

I et termitbo findes fire forskellige slags termitter – konge, 

dronning, soldater og arbejdere. 

Kongen og dronningen lever i et specielt kammer. Deres 

opgave er at forsyne samfundet med nye individer. I en koloni 

findes der kun én konge og én dronning. Hos nogle termitar- 

36

ter lægger dronningen op mod 1.000 æg i døgnet. Kongens 

opgave er at befrugte dronningen. Dronningen lægger enten 

befrugtede eller ubefrugtede æg. Det bestemmer hun selv, alt 

efter koloniens behov. Ubefrugtede æg udvikler sig til vingede 

hanner. Befrugtede æg kan derimod udvikle sig til nye dronninger, 

soldater eller arbejdere. Ved hjælp af kemiske signalstoffer 

kan dronningen bestemme, om en larve skal udvikle 

sig til en ny dronning, soldat eller arbejder. 

Mange deles om arbejdet 

Soldater kan være både hanner og hunner, men de er alle sterile. 

De er blinde ligesom arbejderne, men da der er totalt 

mørke i boet, har de ikke brug for synssansen. Soldaternes 

opgave er at beskytte boet. De kan kendes på deres store 

hoved og kraftige kindbakker. Soldaterne kan udskille giftstoffer 

eller klæbrige stoffer fra en kirtel i panden. Disse stoffer 

er med til at holde fjender på afstand. 

Arbejderne tager sig af resten af arbejdet, henter føde og 

vand, fodrer de andre termitter og larverne, holder boet rent 

37 

GRÆSSTEPPER 

Nogle arter af termitter bygger boer, som 

rager højt op over savannen. De kan være op 

til 7 meter høje.Termitboer består af jord, 

spyt og ekskrementer, som blandes og størkner 

til en hård masse.

GRÆSSTEPPER 

Termit-arbejder 

Termit-konge 

Termit-soldat 

Termit-dronning 

Jordsvinet har kraftige kløer, så det kan bryde 

et solidt termitbo i stykker. Desuden har jordsvinet 

en meget tyk hud, så det ikke bliver generet 

af termitternes bid. Derfor kan det endda finde på 

at lægge sig til at sove i et termitbo, efter at det 

har ædt af termitterne. Jordsvinet søger som regel 

føde om natten. 

og reparerer det. Termitter lever af cellulose, så en af arbejdernes 

opgaver er at hente dødt træ, som termitterne kan æde. 

Termitterne kan ikke selv nedbryde cellulose. Men de har 

nogle mikroorganismer i tarmen, der kan nedbryde cellulosen 

til sukkerstoffer, som termitterne selv kan bruge. Fra termitboet 

udgår en masse underjordiske gange. Gangene fører hen 

til steder med dødt træ, og gennem disse gange henter arbejderne 

det døde træ. 

Termitternes boer er indrettet, så størstedelen af boet ligger 

under jorden. De dele af boet, der rager højt til vejrs, er 

først og fremmest en udluftningsskorsten, som forhindrer, at 

boet bliver for varmt. Men den fungerer også som en startrampe, 

når de vingede individer forlader boet. 

Termitternes værste fjende er jordsvinet. Med sine kraftige 

kløer kan det åbne store dele af boet, og her hjælper soldaternes 

giftstoffer og bid ikke meget. Som regel overlever mange 

af termitterne et angreb af et jordsvin, og boet genopbygges 

hurtigt. 

38

Naturbeskyttelse og turisme 

I Afrika er det rige dyreliv på savannen blevet en stor turistattraktion. 

Tusindvis af turister tager til lande som fx Kenya, 

Tanzania og Sydafrika for at se på de mange forskellige pattedyr 

og den store rigdom af fugle. Turismen betyder meget for 

disse landes økonomi, og derfor er man selvfølgelig interesseret 

i at bevare dyrene og deres levesteder. 

I de fleste lande er der for længst blevet lavet reservater og 

nationalparker. På den måde har det mange steder været 

muligt at beskytte dyrene, ikke mindst mod krybskytter. De 

beskyttede områder er egentlig lavet for at beskytte naturen, 

og ikke for at der skal være noget for turisterne at se på. Men 

de afrikanske lande har ved hjælp af naturbeskyttelsen også 

fået mulighed for at vise noget frem til turister, så de beskyttede 

områder har fået stor værdi for landenes økonomi. 

Desværre er det ofte sådan, at de afrikanske lande ikke har 

penge og organisation til at sørge for, at de beskyttede naturområder 

virkelig bliver beskyttet. Det kan bevirke, at der ikke 

længere bliver så mange dyr at se på, og det vil igen betyde, at 

turismen vil gå ned ad bakke. 

I dag hænger naturbeskyttelse og økonomi stærkt sammen 

mange steder. Derfor kan man ikke nøjes med at se på 

naturbeskyttelsen kun ud fra et naturbeskyttelses-synspunkt 

eller kun ud fra et økonomisk synspunkt. 

39 

GRÆSSTEPPER 

Turister kan komme meget tæt på dyrene i en bil. 

Dyrene har, som denne løve, vænnet sig til, at 

mennesker i biler ikke er nogen trussel.

Landbrug 

Hvorfor har vi landbrug? 

Hvilke former for landbrug kender I? 

Hvilke miljøproblemer har landbruget del i? 

Hvordan mener I, at man kan give dyrene 

i landbruget endnu bedre vilkår? 

40

LANDBRUG 


Afgrøder: planter, som dyrkes for at blive 

høstet, fx byg, majs, kartofler, raps, ris og hvede. 

Forædling: når man forædler dyr eller 

planter, udvælger man dem, som har de bedste 

egenskaber. Dem avler man videre på. 

Husdyrgødning: urin og afføring fra husdyr, 

ofte blandet med halm. Gylle er en slags 

husdyrgødning. 

Konventionelt landbrug: landbrug, hvor det 

er tilladt at bruge sprøjtegifte og kunstgødning. 

Langt de fleste landbrug er konventionelle. 

Kunstgødning: gødning fremstillet på en fabrik. 

Sprøjtegifte: giftstoffer, som fjerner ukrudt, 

insekter og svampe fra markerne og afgrøderne. 

Økologisk landbrug: landbrug, der drives 

med bedre forhold for dyrene og uden brug 

af sprøjtegifte og kunstgødning på markerne. 

Jernalderbonden ved Ålborg 

I 2001 blev man færdig med at udgrave et 

arkæologisk fund ved Ålborg. En lille gård 

brændte i jernalderen for 2.000 år siden ned 

på meget kort tid. Det betød, at alt på gården 

stod som til daglig, da uheldet pludselig skete. 

Der findes ikke noget tilsvarende fund nord for 

Alperne, og det er derfor helt enestående. 

Fundet i Ålborg viste, at jernalderbonden 

havde 2 heste, 4 får, 1 gris, 7-8 køer og 1 hundehvalp 

i stalden. Der har sikkert også været 

dyr udendørs, da de har opholdt sig ude det 

meste af tiden dengang. Fårene var kun på 

stald, fordi de var drægtige. At dyrene var 

drægtige fortæller, at gården brændte i foråret. 

Køerne var desuden kun på størrelse med en 

stor hund. Det viser, hvilken enorm forædling 

der er sket med dyrene siden jernalderen. 

Ved forædlingen har man taget de største og 

bedste dyr til avl, således at de bedste arvelige 

egenskaber bliver bragt videre. Dette forædlingsarbejde 

har varet i flere tusind år og fortsætter 

den dag i dag. 

Fra jæger til bonde 

De første mennesker i Danmark levede af jagt, fiskeri og indsamling 

af nødder og bær. Idéen med at så korn på markerne 

og holde husdyr kom sydfra. Den spredte sig langsomt til de 

nordlige egne, hvor vi bor. Landbruget gav en mere stabil forsyning 

af fødevarer. Hvis dyrene blev passet, og jorden dyrket 

ordentligt, kunne man måske få så meget mad, at der kom et 

overskud. Dette overskud kunne byttes væk for andre varer. 

I dag er landbruget helt anderledes. Det er stort og effektivt, 

og 60% af Danmarks areal dyrkes af landmænd. Landbruget 

har altså udviklet sig utrolig meget, siden det startede i 

bondestenalderen for 6.000 år siden. Dengang var det meget 

primitivt, og markerne var små pletter af ryddet skov. 

Landbrug i Danmark 

Når man er landmand, dyrker man jorden og høster afgrøderne. 

Landmanden har også stalde på gården, hvor der er 

husdyr, som producerer kød, mælk eller æg. 

De fleste landmænd i dag specialiserer sig. De kan fx være 

svineproducenter, mælkeproducenter eller planteavlere. Landmænd, 

som har dyr, bruger deres marker til at dyrke foder til 

dyrene. 

Man kan dele landbrugsdrift op i to typer: konventionelt 

landbrug og økologisk landbrug. 

Konventionelt landbrug 

I det konventionelle landbrug bruger man kunstgødning, hvis 

man ikke har gødning nok fra dyrene. Hvis afgrøderne angribes 

af svampesygdomme eller af insekter, sprøjter landmanden 

med sprøjtegifte. Han sprøjter også mod ukrudt, som 

ellers tager plads og næring fra afgrøderne. 

Husdyrene i det konventionelle landbrug behøver ikke at 

komme ud i det fri, men der er regler for, hvor tæt de må gå i 

staldene. 

De varer, der produceres på de konventionelle landbrug, 

skal overholde en række kvalitetskrav. Kødet må ikke indeholde 

medicinrester over en vis grænse, og korn og grønsager 

må kun indeholde små mængder sprøjtegifte. 

42

1 2 

De fleste danskere køber kød, grønsager og mel, der er produceret 

på konventionelle landbrug. Det er billigere end de tilsvarende 

økologiske varer. 

Økologisk landbrug 

Op gennem 1990erne blev det populært at drive landbrug på 

en anden måde – økologisk landbrug, bl.a. for at tilgodese en 

række forbrugeres krav om fødevarer, som er produceret med 

respekt for naturen. 

Der stilles tre vigtige krav til økologisk landbrug: 

• Ingen brug af sprøjtegifte 

• Ingen brug af kunstgødning 

• Bedre forhold for dyrene. 

Den økologiske landmand bruger altså ikke kunstgødning og 

sprøjtegifte. Han bruger kun gødning fra dyrene, såkaldt husdyrgødning, 

og må bekæmpe ukrudt og sygdomsangreb på en 

anden måde end ved brug af sprøjtegifte. Dyrene skal have 

mere plads i staldene, og de skal kunne komme ud i det fri. 

Desuden skal dyrene kunne hvile i halm. 

Det er især økologisk mælk og andre mælkeprodukter 

som ost, smør og fløde, der er blevet populære. Der er flere, 

som køber økologiske mælkeprodukter end økologiske 

grøntsager og økologisk kød. 

43 

Salg af økologiske produkter 

i 2004 

LANDBRUG 

1. En hvedemark sprøjtes som regel flere gange 

i vækstperioden. Den sprøjtes mod ukrudt, mens 

hvedeplanterne er små. Desuden sprøjtes mod 

svampesygdomme, og måske sprøjtes den også 

mod bladlus. 

2. På økologiske landbrug kan man bruge en 

børstemaskine til at fjerne ukrudtet med. De små 

gulerødder står i rækker, og børsterne fjerner 

ukrudtet mellem rækkerne. 

Ca. 20% af den mælk, der sælges, er økologisk. 

Ca. 10% af gulerødderne, der sælges, 

er økologiske. 

Ca. 2% af kødet, der sælges, er økologisk.

LANDBRUG 


Brunstig: et dyr er brunstigt, når det vil parre 

sig. 

Drægtig: når dyr er drægtige, skal de have 

unger. Når mennesker skal have børn, er de 

gravide. 

Fare: når en so skal føde, siger man, at den 

skal fare. 

Fysiologi: viden om, hvordan kroppen fungerer. 

Gylle: afføring og urin fra husdyr. Gylle er 

flydende. 

Inseminering: kunstig sædoverførsel. 

Løbeafdelingen: at løbe en so betyder at 

gøre den drægtig. Det kan gøres med kunstig 

befrugtning, eller ved at soen parrer sig med 

en orne. Løbeafdelingen er den del af svinefarmen, 

hvor løbningen foregår. 

Naturlig adfærd: dyrets opførsel, hvis det 

levede frit i naturen. 

Orne: en hangris. 

Race: gruppe af dyr indenfor samme art, 

som har fælles træk. Gravhund og schæferhund 

er racer af den samme art. 

Stresshormoner: stoffer, der findes i dyrets 

blod, når det er stresset. Adrenalin er et 

stresshormon. 

Hvorfor bliver man landmand? 

Hvis man spørger en landmand, hvorfor han har valgt at blive 

landmand, har han flere grunde: 

• Der er ikke en chef, som bestemmer over en. 

Man er selvstændig og fri. 

• Man får meget frisk luft og har et alsidigt arbejde. 

• Man er tæt på naturen. 

• Det er rart at arbejde med dyr. 

• Der er store maskiner, som er spændende. 

• Man rører sig meget. 

Der er til gengæld også ting, som gør arbejdet som landmand 

surt. For eksempel skal man begynde med at låne mellem 5 og 

15 millioner kroner for at kunne købe en gård, og de penge 

skal der hele tiden betales tilbage på. Om man har penge til at 

betale tilbage, afhænger af mange ting – og det kan let gå galt. 

Hvis der falder for meget regn, og kornets rødder rådner, bliver 

landmandens udbytte mindre. Hvis det regner for lidt, og 

kornet ikke får vand nok, bliver udbyttet også mindre. Der 

kan desuden komme sygdom i afgrøderne eller orme og larver, 

der i tusindvis æder afgrøderne. 

Hvis landmanden ikke får udbytte nok, må han købe sit 

dyrefoder – og det koster mange penge. Normalt ville han 

bruge sine egne afgrøder som foder. Hvis han er meget uheldig, 

rammes hans dyr af sygdom. Det er ikke bare ærgerligt, 

fordi landmanden holder af sine dyr, men også fordi dyrlægens 

besøg giver store udgifter. 

Så hvis ikke landmanden både er dygtig og lidt heldig, er 

det svært at betale de penge tilbage, som han har lånt. 

Svineavl 

Fra vildsvin til tamsvin 

Der findes mange forskellige racer af tamsvin. De stammer 

alle fra det europæiske og det asiatiske vildsvin. I Asien har 

svinet været tæmmet i mindst 7.000 år. 

Vildsvin lever i skovområder med søer og moser. De pløjer 

jorden op med deres lange kraftige snude. Vildsvin æder stort 

set alt og kan fx æde rødder, stængler, orme og andre smådyr 

44

i jorden. De søger helst føde om natten. Om dagen hviler de 

gerne i et mudderhul, hvis det er varmt. 

Søerne lever i småflokke sammen med deres unger, og der 

er en fast rangorden i flokken. Flokken ledes af en gammel so. 

Ornen kommer ind i flokken, når det er parringstid om vinteren. 

Den må kæmpe med andre orner om at få lov til at 

parre sig med søerne. 

Vildsvinesøerne begynder at samle grene og blade til reden, 

nogle dage før de skal fare. Der kan være 4 til 12 smågrise i et 

kuld. De holdes skjult i reden de første par uger, men senere 

slutter soen og ungerne sig til resten af flokken. 

Vildsvinesoen passer godt på sine grise, og hun kalder på 

dem med gryntelyde, hvis hun fornemmer nogen fare. 

Smågrisene bliver hos soen et års tid. Derpå finder de en ny 

flok at leve i. 

Hvis man lader tamme svin leve i skoven, opfører de sig på 

samme måde som vildsvin. Selv om tamsvin ser meget anderledes 

ud end vildsvin, er de født med samme adfærd og med 

samme behov. Det viser, at grisenes adfærd arves fra forældrene 

og ikke er noget, de skal lære. 

Svinets fordøjelsessystem 

Svinet kan fordøje mange slags føde. 

Man kan kalde det for en alt-æder. 

Det æder græs, rødder, frugter 

og nødder, men også orme og insekter. 

Svinet tømmer desuden 

gerne en fuglerede 

eller en muserede. 

Mund Spiserør 

Mavesæk 

45 

LANDBRUG 

Vildsvin og tamsvin hører til samme art. De kan 

krydses og få unger sammen.Tamsvin vil opføre sig 

ligesom dette vildsvin, hvis de kom ud i naturen. 

Tyndtarm Tyktarm Endetarm

LANDBRUG 

Fire svineracer (søer) som er almindelige 

i dansk landbrug. Man bruger dog ofte krydsninger 

mellem racerne til slagtesvin. 

1. Duroc 

2. Hampshire 

3.Yorkshire 

4. Dansk landrace 

1 

2 

3 

4 

Svinefarmen 

I Danmark er svineproduktion en meget vigtig del af landbruget. 

Vi producerer over 25 millioner svin om året. De fleste 

svin produceres på store konventionelle svinefarme med flere 

hundrede søer. 

Her er staldene delt op i forskellige afsnit. Hvert afsnit er 

indrettet efter grisenes alder og efter de aktiviteter, der skal 

foregå. Nogle betegner denne landbrugsform som en industri, 

og kalder det derfor for industrielt landbrug. 

Tal om svin 

Besætningsstørrelse 1990 2000 2010* 

1-249 søer 19.977 6.208 1.400 

250-499 søer 373 1.163 1.250 

over 500 søer 53 328 750 

Svinebrug i alt 20.405 7.699 3.400 

Gennemsnit på besætningsstr. 44 141 328 

So-bestand 904.000 1.083.000 1.113.000 

*Forventede tal 

Søerne skal gøres drægtige 

I løbeafdelingen står de søer, som skal gøres drægtige. De står 

som regel bundet i små båse. Landmændene holder gerne 

nogle få orner, fordi søerne lettere kommer brunst, når de kan 

se, høre og lugte ornerne. Når søerne er i brunst, kan landmanden 

inseminere dem. Sæden overføres fra en lille plasticflaske 

til soens livmoder. De fleste søer bliver kunstigt befrugtet 

– man siger, at de bliver løbet. 

Søer i store flokke 

Når søerne er blevet drægtige, får de som regel lov til at gå 

løse. De går sammen med de andre drægtige søer i store åbne 

stalde. I staldene er der løs halm, som søerne kan rode i. Her 

kan de leve et mere naturligt liv, end når de står bundet. 

En so er drægtig i 114 dage, det vil sige i 3 måneder, 3 uger 

og 3 dage. 

46

47 

En so bliver insemineret ved, at sæden føres 

fra en plasticflaske over i soens livmoder. 

LANDBRUG 

Søer, der går sammen, vil etablere en rangorden. 

Stærke søer vil dominere de svagere. 

De stærke vil forsøge at få mest at æde, og de 

vil tage de bedste liggepladser i halmen.

LANDBRUG 

I farestalden er gulvet lavet af et metalnet, 

så afføring og urin fra dyrene falder igennem. 

Man kan ikke give dyrene halm i stalden. 

Det ville stoppe gulvet til. 

Soen skal fare 

En uges tid før soen skal fare, flyttes hun over i farestalden. 

Når en so farer, føder hun sine grise. Farestalden er indrettet 

med farebokse. Her står soen, men hun har ikke meget plads. 

Hun kan rejse sig og lægge sig og gå en smule frem og tilbage. 

Ved siden af soens boks er der et lille aflukke, hvor de små 

grise kan ligge under en varmelampe. Smågrisenes område er 

skærmet af for soen, så hun ikke kan komme til at lægge sig 

på dem. 

En so føder normalt 10-12 grise. I gennemsnit farer hver so 

to gange om året. Smågrisene er ikke så stærke den første uges 

tid, og 5-15% af dem dør i denne periode. 

Mange landmænd klipper eller filer smågrisenes tænder for 

at forhindre, at de skader soen, når de patter. En del klipper 

også den yderste del af halerne af for at forhindre, at grisene 

begynder at bide i hinandens haler. Endelig bliver de fleste 

hangrise kastreret for at undgå, at deres kød får ornelugt. 

Kødet fra orner lugter og smager grimt, og det kan ikke spises. 

48

Smågrisene tages fra soen 

Når grisene er 3-4 uger gamle, bliver de taget fra soen i det 

konventionelle landbrug. I det økologiske landbrug venter 

man, til grisene er 7 uger gamle, fordi man mener, at det giver 

svinene en bedre velfærd. Under naturlige omstændigheder 

ville grisene blive hos soen i et års tid. Da de ikke er så robuste, 

kræver de speciel omsorg for at klare sig. Man tager smågrisene 

tidligt fra soen, for at hun hurtigt skal kunne komme i 

brunst igen. Så kan hun blive drægtig og snart producere et 

kuld grise igen. 

I det konventionelle landbrug anbringes smågrisene i klimastalden 

sammen med smågrise fra andre kuld. Klimastalden 

er et staldafsnit, hvor man kan holde en høj luftfugtighed 

og en høj temperatur. De forhold gør, at de små grise 

bedre kan holde varmen og ikke så let bliver syge. Desuden 

vokser smågrisene hurtigere, da de ikke skal bruge energi på 

at holde varmen. Det er dyrt at varme sådan en stald op, derfor 

udnytter man den så godt som muligt. Nogle steder går 

smågrisene på hylder, den ene etage oven på den anden. 

Grisene vokser hurtigt 

Smågrisene vokser med ca. 2,5 kg om ugen, og efter fem uger 

i klimastalden er de stærke og robuste nok til at komme over 

i slagtesvinestalden. Her går de i store bokse med 12-18 svin i 

hver. Efter 5-6 måneder vejer de omkring 100 kg og er slagtefærdige. 

49 

Dyreværnsloven 

LANDBRUG 

De små grise, der lige er taget fra soen, overvåges 

nøje af landmanden. Han ved, at de er mest sarte 

i denne tid. 

Vi har en lov, der beskytter dyr i fangenskab, 

og man kan idømmes bøde eller fængsel, hvis 

man overtræder den. 

I loven står bl.a.: 

Paragraf 1 

Alle dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes 

bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt 

mén og væsentlig ulempe. 

Paragraf 2 

Enhver, der holder husdyr, skal sørge for, at 

de huses, fodres, vandes og passes under 

hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige 

og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse 

med anerkendte praktiske og videnskabelige 

erfaringer. 

Desuden er der særlige regler for, hvordan 

man skal behandle de forskellige dyr, vi har i 

landbruget. Der er også regler for, hvornår 

dyrlægen skal bedøve dyrene, når de skal 

behandles, og hvordan de skal aflives. 

Indtil søerne er kommet i brunst, står de 

bundet i båse. Når de kommer i brunst, bliver 

de insemineret (se side 46-47), og et nyt hold 

smågrise er på vej.

LANDBRUG 

1. Grisene æder ved foderautomaten. 

Foderet består mest af knust byg. 

2. Der kan blive varmt i en svinestald, og svin har 

svært ved at komme af med varmen. Derfor bruses 

de over med vand, som køler dem af. 

1 

2 

Nye stalde 

Svin roder i jorden efter deres føde. Det er deres naturlige 

adfærd. Hvis svin får mulighed for det, vil de leve i små flokke. 

Søerne vil bygge en rede af tørt græs og kviste, før de føder 

deres grise. Svin vil også søle sig i mudderhuller for at beskytte 

huden og køle sig af. Men det er svært at give svinene 

mulighed for at få opfyldt deres naturlige behov på en konventionel 

svinefarm. 

I mange stalde er gulvene udformet som smalle bjælker af 

beton med spalter imellem. Så kan dyrenes afføring og urin 

trædes ned gennem gulvet og pumpes ud i gyllebeholderen. I 

dag skifter en del landmænd deres gulve ud, så de kun delvis 

består af spalter. Resten af boksen har fast gulv med halm. 

Det bruger grisene som hvile- og rodeareal, mens de afleverer 

urin og afføring på spaltegulvet. 

Der blev i år 2000 vedtaget en ny lov i Folketinget om indretning 

af svinestalde. I dag skal nye stalde indrettes, så grisene 

har fast gulv at ligge på, og de skal have halm eller andet 

materiale, de kan lege med og rode i. Desuden skal de have 

mulighed for at blive kølet af, hvis de bliver for varme. Det 

kan være under et overbrusningsanlæg. 

Et frit liv på marken – frilandsgrise 

Ikke alle grise lever i en stald. Frilandsgrise går i folde på marken. 

Hver so har en hytte, som hun bygger en rede i, før hun 

skal fare. Soen har sine små grise omkring sig, og flere søer 

med smågrise danner tilsammen en flok, omtrent som fritlevende 

vildsvin. 

Når smågrisene bliver taget fra soen, bliver de sat ind i en 

stald, men de skal stadig have mulighed for motion og for at 

komme ud i det fri. Økologiske grise lever på samme måde 

som frilandsgrise, men der er desuden krav om, at det foder de 

æder, er økologisk dyrket. 

Frilandsgrise og økologiske grise er dyrere at producere 

end grise på svinefarme. Landmanden kan have færre svin på 

sin gård, og han har mere arbejde med at passe dem. Men 

nogle forbrugere vil dog gerne betale ekstra for, at dyrene har 

haft et godt liv. 

50

Frilandsgrise og økologiske grise vokser op, så de kan få 

tilfredsstillet deres naturlige behov for: 

• at leve i en flok 

• at æde halm, hø, græs og rodfrugter 

• at søle sig i mudder, når det er varmt 

• at rode efter orme og rødder i jorden 

• at bygge rede til ungerne. 

Behandler vi dyrene godt nok? 

Hvis man spørger et dyr, om det har det godt, får man selvfølgelig 

ikke noget svar. Vi bliver nødt til at bruge andre metoder 

for at finde ud af, om dyrene har det godt. 

Forskerne kan måle blodets indhold af stresshormoner. Er 

der et højt indhold af dem, er dyrene stressede og bliver lettere 

syge. Vi kan let undersøge, hvor ofte dyr er syge. Dyr, som 

lever under dårlige forhold, er mere syge end dyr, der har det 

godt. Vi kan også se på, hvordan dyrene opfører sig. En hest, 

der hele tiden står og bider i boksens sider, har det dårligt og 

opfører sig derfor unormalt. Høns, der piller fjerene af sig selv 

og hinanden, opfører sig også unormalt. Det kan skyldes de 

forhold, de lever under. 

51 

Der skal et sikkert hegn omkring frilandsgrise. 

Det skal sørge for, at grisene ikke kommer 

ud, men også for at rovdyr ikke kommer ind 

til grisene. Nogle landmænd har problemer 

med ræve, som tager smågrisene. 

LANDBRUG

LANDBRUG 

I Japan sælges især de dyreste og fineste stykker 

kød fra grisen. Det er rygkødet, som kaldes kam, 

og baglårene, som kaldes skinke. 

Produkter fra svin 

Det danske svinekød eksporteres til lande i hele 

verden. Svinene i Danmark rammes meget sjældent 

af smitsomme sygdomme som fx svinepest. 

Derfor er det danske svinekød efterspurgt. 

Svinekød anses i store dele af verden for en 

luksusspise. Efterhånden som mange mennesker 

i Asien får flere penge at købe mad for, stiger 

efterspørgslen på svinekød, så her er der 

gode kunder til de danske svin. 

Japanerne har i mange år nydt godt af den 

danske gris – men der er mange andre lande, 

vi også kan eksportere til. 

Svineproduktion i fremtiden 

Omkring 10.000 landmænd står for den danske svineproduktion. 

Antallet af svineproducenter har været faldende gennem 

mange år, men der produceres flere og flere grise (se tabel side 

46). 

Der stilles krav om, at svineproducenterne skal eje jord til 

deres svinefarme. Det er ikke fordi, det er nødvendigt, at de 

selv dyrker foder til svinene, men fordi det skal være muligt at 

komme af med svinenes urin og afføring – gylle. 

Hvis gyllen ikke optages og udnyttes som gødning af 

markens planter, vil den sive ned i grundvandet og ud i søer 

og hav. Derfor er der regler for, hvornår og hvor meget gylle 

en landmand må sprede ud på markerne. Om vinteren, hvor 

afgrøderne ikke vokser, må der ikke spredes gylle på markerne. 

Når det er koldt, er der nemlig færre bakterier i jorden til 

at omsætte gyllen til næringsstoffer, som planterne kan bruge. 

52

Kvægavl 

Fra urokse til tamkvæg 

Tamkvæget stammer fra uroksen, som engang levede i Europas 

store skove. Nogle af urokserne blev tæmmet – de blev 

husdyr. I Danmark blev uroksen udryddet allerede i jernalderen, 

mens den sidste urokse døde i Polen i 1627. Uroksen forsvandt, 

da de store skovområder blev opdyrket, men jagt var 

også skyld i, at den uddøde. 

Bønder havde især okser, fordi de var gode trækdyr. De 

kunne trække ploven gennem den hårde jord, og de kunne 

trække vogne i de ujævne hjulspor. Senere blev mælken og 

kødet fra okserne vigtigere end trækkraften. 

Koens maver 

Koen hører til drøvtyggerne ligesom fx geder, får, giraffer, 

hjorte og kameler. Deres mave er delt i tre afdelinger: formaven, 

mellemmaven og bagmaven. 

Drøvtyggere kan fordøje græs, hø og halm. De kan altså 

producere mælk og kød af de produkter, vi mennesker ikke 

kan fordøje. Drøvtyggere har et meget effektivt fordøjelsessystem. 

En hest er ikke drøvtygger, og hvis man sammenligner 

en kokasse med en hestepære, kan man tydeligt se, at hesten 

53 


LANDBRUG 

Antibiotika: et stof, der slår mikroorganismer, 

som fx bakterier, ihjel. 

Cellevæg: planteceller er omgivet af en cellevæg. 

Den består af stof, som er svært at nedbryde. 

Ensilage: græs, umodent korn eller majs, der 

pakkes i lufttætte plasticballer. Der udvikles syre 

i det lufttætte miljø, og de grønne planter 

konserveres. Ensilage er et godt foder til 

mange dyr. 

Fordøjelsesenzymer: stoffer i mund, mave og 

tarm, som nedbryder føden. 

Grovfoder: græs, ensilage, hø og halm. 


flydende. 

Inseminør: en inseminør sprøjter sæd ind i 

livmoderen på dyr, der skal gøres drægtige. 

Kraftfoder: ærter, korn og majs. Foder med 

meget næring og få fibre. 

Kvie: en ung ko, der endnu ikke har født en 

kalv. 

Sædskifte: afgrøden på en mark skifter fra år 

til år. 

I store dele af Afrika, Asien og Sydamerika 

bruges kvæg stadig som trækdyr 

Her en landmand fra Ecuador. 

Urokse. En tyr kunne blive næsten 2 meter høj 

over skulderen, og den kunne veje næsten 1 ton.

LANDBRUG 

Koens førdøjelsessystem 

Mund 

Spiserør 

Koens førdøjelsessystem er specielt indrettet til at 

fordøje græs og hø. 

Drøvtyggere tygger ikke foderet, før det kommer 

ned i formaven. Det har været en fordel for 

koens vilde forfædre, at de kunne æde hurtigt, 

mens de var ude på det åbne græs. Her kunne 

rovdyrene nemt få øje på dem. De vilde drøvtyggere 

skyndte sig at fylde vommen. Så fandt de et 

sted, hvor de var skjult. Her hvilede de sig og tyggede 

føden grundigt – de tyggede drøv. 

Mellemmaven kaldes også bladmaven, fordi den 

er fyldt med bladformede folder. Celler i bladmavens 

væg opsuger vand fra føden. 

Bagmaven kaldes også for løben, fordi udtræk 

fra kalveløber kan få mælk til at “løbe” sammen og 

danne ost. I bagmavens væg sidder kirtler, som danner 

enzymer og mavesyre. 

Netmave Bladmave 

Løbe 

ikke har så effektivt et fordøjelsessystem. Man kan ofte se 

halmstrå i hestepærerne. 

Formaven 

Formaven består af vommen og netmaven. Netmaven kaldes 

sådan, fordi folderne i dens inderside ligner et netværk.Når 

koen æder, fylder den vommen med føde. I vommen findes 

bakterier, som starter fordøjelsen af føden. Bakterierne ødelægger 

cellevæggene i græsset eller halmen, så plantecellernes 

indhold af sukkerstoffer og anden næring kan udnyttes. 

Når koens vom er fyldt, lægger koen sig og begynder at 

tygge drøv. Den gylper fødeboller op fra vommen og tygger 

dem omhyggeligt, mens de blandes med spyt. Når koen synker 

føden næste gang, er den flydende. 

Mellemmaven 

Føden løber nu forbi vommen og ned i mellemmaven, der 

også kaldes for bladmaven. I bladmaven optages der vand fra 

føden. 

54 

Vom Tyktarm 

Endetarm 

Tyndtarm

Bagmaven 

Føden fortsætter derefter til bagmaven, som også kaldes for 

løben. I løben udskilles mavesyre og fordøjelsesenzymer. Syren 

og enzymerne nedbryder føden yderligere. Fra bagmaven løber 

føden videre til tyndtarmen. Næringsstofferne optages i blodet, 

hvorefter resterne af føden kommer videre til tyktarmen. 

Her optages mere vand, inden resterne kommer ud i endetarmen 

og tømmes ud som kokasser. 

Arbejde med kvæg 

Arbejdet med køer foregår næsten på samme måde på de økologiske 

og på de konventionelle gårde. I Danmark er det almindeligt, 

at køerne er i stalden om vinteren, mens de går ude og 

græsser om sommeren. Det vil sige, at køerne om sommeren 

selv sørger for det meste af deres føde. Om vinteren, når de 

opholder sig i stalden, skal alt foderet bringes ind til dem. 

Køer æder græs, halm, hø og ensilage. Desuden skal de have 

kraftfoder, som består af korn, knuste sojabønner og ærter. 

Ofte står køerne bundet på den samme plads hele vinteren 

igennem i et konventionelt landbrug. Men i moderne kostalde 

og på økologiske gårde går de i løsdrift. Det vil sige, at stalden 

er en stor åben hal, hvor køerne kan gå frit rundt, og hvor 

de kan lægge sig i halmen, når de har lyst. 

Malkning af køerne 

Det daglige arbejde med at passe køerne, kvierne og kalvene 

står på hele året igennem. Køerne skal malkes 2-3 gange om 

dagen. Det er et stort arbejde, så det bliver mere og mere 

almindeligt at bruge malkerobotter. 

Når koen vil malkes, går den selv ind i malkerobotten. 

Robotten vasker koens fire patter, og malkesættet med pattekopperne 

bliver sat på automatisk. Så starter malkemaskinen, 

og når al mælken er malket ud, stopper malkerobotten og 

trækker malkesættet væk fra yveret. 

Køerne er udstyret med halsbånd, hvori der sidder en 

mikrochip. Derfor kan malkerobottens computer registrere, 

hvor tit en ko bliver malket, og hvor meget mælk, den giver. 

Hvis en ko pludselig leverer mindre mælk, end den plejer, kan 

det være tegn på sygdom, og landmanden må undersøge koen. 

55 

1 

2 

LANDBRUG 

1. Sådan så alle kostalde ud før i tiden. Køerne stod 

bundet hele vinteren. Om sommeren gik de ude 

og græssede på marken, og de kom kun ind for at 

blive malket. 

2. I en moderne kostald får køerne mere motion. 

De har færre sygdomme i benene og klovene. 

Landmanden skal bruge meget halm, så køerne 

hele tiden ligger tørt.

LANDBRUG 

1. Køer har kraftige kindtænder med skarpe emaljekanter. 

Når koen tygger drøv, blandes foderet med 

spyt og males til en tynd grød. 

2. Når køerne selv kan bestemme, hvor tit de vil 

malkes, går de ind i malkerobotten 3-4 gange i 

løbet af et døgn. Malkerobotten vasker koens yver, 

sætter malkesættet på patterne og malker koen. 

Når yveret er tomt for mælk, trækker robotten 

malkesættet væk fra patterne, og koen går ud. 

1 

2 

På mange gårde er det dog stadig landmanden og hans 

folk, der sørger for at vaske koens yver og at sætte malkesæt på 

koen. 

En ko giver ca. 35 liter mælk om dagen. Den sidste måneds 

tid, inden koen skal føde en kalv, bliver hun ikke malket. Koen 

skal i den tid bruge al næring og energi til det voksende kalvefoster, 

og derfor kan hun ikke også producere en masse mælk. 

Køerne skal befrugtes 

I dag har kun få landmænd en tyr på gården. Så når køerne 

skal gøres drægtige, må det foregå på en anden måde end før 

i tiden. Dengang havde hver landsby en tyr, og de brunstige 

køer blev trukket hen til tyren, hvor de blev bedækket. 

I vore dage kommer inseminøren ud til gården. Han har en 

fryseboks med i sin bil, og i den opbevarer han sæd fra særligt 

gode tyre. Han sprøjter den optøede sæd ind i koens livmoder, 

og hun bliver drægtig, uden at man har besværet og udgifterne 

med selv at holde tyr. Desuden kan de særligt gode tyre 

blive far til mange flere kalve. En sædportion fra en tyr kan 

nemlig befrugte flere hundrede køer. 

Når dyrene bliver syge 

En anden gæst på gården er dyrlægen. Køer, der producerer 

meget mælk, bliver let syge. Deres krop bliver presset hårdt, og 

de får let infektioner eller mangelsygdomme. En af de almindeligste 

sygdomme er yverbetændelse, som dyrlægen kan behandle 

med antibiotika. Så længe koen behandles med medicin, 

må mælken fra den syge ko ikke sælges. 

Nogle gange har køerne svært ved at føde deres kalve. Så 

bliver dyrlægen også tilkaldt. Hvis kalven ikke kan komme ud 

ad den normale fødselsvej, må dyrlægen foretage kejsersnit. 

På den måde kan både koens og kalvens liv reddes. 

Køer hviler meget 

Køer ligger ned og tygger drøv i mere end 14 timer i døgnet. 

Derfor betyder det meget for deres velfærd, at de kan ligge 

blødt og behageligt. Man har lavet undersøgelser, hvor man 

lader dyrene selv bestemme, hvilket underlag de vil ligge på. 

De foretrak en tyk måtte af halm eller en blød gummimåtte. 

56

Køerne kælver 

Når koen har kælvet, det vil sige født sin kalv, slikker hun den 

meget omhyggeligt. Kalven rejser sig hurtigt og søger hen til 

koens patter, så den kan drikke. Den første mælk, koen producerer 

efter fødslen, kaldes råmælk. Det er meget vigtigt, at den 

nyfødte kalv får denne råmælk. Den indeholder en masse stoffer, 

som beskytter den lille kalv mod sygdomme. Det mest naturlige 

ville være at lade koen beholde kalven hos sig. Men koens mælk 

skal sælges, og derfor tages kalven fra koen efter et døgns tid. 

Horn kan gøre skade 

I en flok køer er der altid en førerko. Hun går forrest og 

bestemmer, hvor flokken skal gå hen, og hvornår flokken skal 

gå hjem til stalden. Køerne stanger hinanden, når rangordenen 

fastsættes, og hvis køerne har horn, kan de såre hinanden 

i siderne eller i hovedet. Derfor afhornes de fleste kalve, når de 

er små. De bliver lokalbedøvet af dyrlægen, og de små horn 

brændes væk med et brændejern. 

Hvad sker der med mælken? 

I dag behandles al mælk på mejerierne, før den når ud i butikkerne. 

Mælken pasteuriseres. Det vil sige, at mælken opvarmes til 

75°C. Denne behandling uskadeliggør sygdomsbakterier. Før 

man begyndte at pasteurisere mælk, skete det, at sygdomme 

kunne spredes gennem mælken. Kvægtuberkulose hos køerne 

og en byld på fingeren hos en malkepige kunne forurene mælken, 

så mange mennesker blev syge. 

57 

Mælk 

LANDBRUG 

Mælk består af: ca. 86% vand, ca. 5% fedt, 

ca. 4% protein og ca. 5% mælkesukker. 

Mineraler i mælken: kalcium og fosfor. 

Begge er vigtige for bl.a. knogledannelsen. 

Vitaminer i mælken: vitamin B2 – kaldet riboflavin. 

Nødvendigt til vækst og energiforbrug 

i kroppen. 

Yoghurt 

Nogle bakterier kan være årsag til sygdomme, 

mens andre arter af bakterier er vigtige hjælpere, 

når vi fremstiller fødevarer af mælken. 

Når man skal lave yoghurt, benytter man sig 

af bestemte bakterier – såkaldte mælkesyrebakterier. 

De tilsættes den lunkne mælk, og 

efter 12-24 timer er mælken blevet til yoghurt. 

Bakterierne lever af sukkeret i mælken, og 

de producerer et stof, der kaldes mælkesyre. 

Deres aktivitet gør mælken mere tyktflydende 

og giver yoghurten dens syrlige smag.Yoghurt 

har en længere holdbarhed end mælk. 

Nogle mennesker kan ikke fordøje mælkesukker. 

De får dårlig mave af at drikke frisk 

mælk. De kan godt tåle at spise yoghurt, da 

mælkesukkeret er omsat af bakterier. 

Kalvens små horn brændes med et opvarmet 

brændejern. På den måde stopper man hornets 

vækst. Kalvene skal bedøves, før man afhorner 

dem.

LANDBRUG 

1. Charolaiskvæg holdes kun for kødets skyld. 

Charolaiskøer malkes ikke. De går sammen med 

deres kalve, som patter hos dem et helt år. 

Charolaiskvæg er store og meget kødfulde dyr. 

2. Skotsk højlandskvæg er en anden kødrace. 

De er små og meget hårdføre dyr. De kan klare sig 

med magert foder, og de kan gå ude i al slags vejr. 

Skotsk højlandskvæg bruges til naturpleje. 

De græsser på områder, hvor man ønsker at holde 

bevoksningen nede, fx på heder og på enge. 

1 

2 

Kødkvæg 

Nogle kvægracer holder man kun for at producere kød. De 

kaldes kødkvæg, og de går tit ude i det fri hele året. Kalvene 

får lov til at blive hos deres mødre, og ofte går køerne og kalvene 

sammen med en tyr, der kan parre sig med køerne. 

Kødkvæg kræver ikke meget pasning. Derfor er der 

mange landmænd, der holder dyrene som hobby. De ser 

pæne ud og sørger for, at markerne ikke gror til med buske 

og træer. Desuden får landmanden noget rigtig lækkert og 

mørt kød at spise, når han slagter sit kødkvæg. På gode restauranter 

og i nogle supermarkeder kan man også få kød 

fra kødkvæg. 

Planteavl 

Det begynder i jorden 

Jord er ikke bare jord. Den er meget vigtig for planternes 

vækst. Jorden skal være luftig, så rødderne får ilt. Men jorden 

skal også kunne holde på regnvandet, så der hele tiden er 

mulighed for, at planterne kan optage vand. Desuden skal der 

være uorganiske næringsstoffer i jorden, som planterne kan 

optage for at gro. Det er også vigtigt, at der er mange bakterier 

i jorden, som kan omsætte den husdyrgødning, landmanden 

spreder på marken. 

Det arbejde, der udføres, for at jorden er bedst mulig, kaldes 

for markarbejde. Det foregår mest om foråret og om efteråret, 

hvor der bliver pløjet og harvet samt sået nye afgrøder. 

Uorganiske næringsstoffer i jorden 

Tre uorganiske næringsstoffer i jorden er nitrogen, fosfor og 

kalium. Disse tre næringsstoffer er meget vigtige, for at planterne 

kan gro. Landmanden kan gøde sine planter på forskellig 

måde. I det konventionelle landbrug bruger man enten 

kun kunstgødning eller både kunstgødning og husdyrgødning. 

NPK-gødning er en kunstgødning, som indeholder nitrogen, 

fosfor og kalium. Kunstgødning opløses let i vand, og 

planterne kan optage næringsstofferne hurtigt efter, at der er 

spredt NPK-gødning på marken. 

58

Husdyrgødning, som landmanden spreder på marken, 

indeholder også vigtige uorganiske næringsstoffer. Man kan 

desuden sprede gylle. Gylle er en slags husdyrgødning og består 

af urin og afføring i flydende form. 

Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning. Derfor 

må de kende naturen og dens kredsløb godt. Det er vigtigt 

at vide, hvornår man skal bringe sin husdyrgødning ud på 

marken. 

Planterne kan ikke bruge husdyrenes gødning direkte. 

Den må først nedbrydes af bakterier til uorganiske næringsstoffer, 

som planterne kan optage. Da bakterier er meget mere 

effektive, når det er varmt, skal gødningen bringes ud i den 

varme årstid. Det er heldigvis også på det tidspunkt, at planterne 

vokser mest og derfor skal bruge flest uorganiske næringsstoffer. 

Økologiske landmænd 

Der er ca. 4.000 økologiske landmænd i Danmark. 

Dette skal ses i sammenhæng med, at der er ca. 60.000 landmænd i alt. 

Det vil sige, at under 10% af landmændene har økologisk drift. 

I Danmark er ca. 180.000 hektar jord økologisk dyrket. 

Det er ca. 7% af det samlede landbrugsareal. 

Tal om økologi: 

Årstal: 1992 1996 1999 2001 2002 

Antal økologiske landbrug: 675 1.050 2.228 3.525 3.592 

Antal hektar økol. dyrket 10.446 17.032 44.102 131.986 178.361 

Overgødskning af jorden 

Man begyndte at bruge kunstgødning i landbruget i 1950erne, 

og til at begynde med var der ikke problemer med for mange 

næringsstoffer i åer, søer og fjorde samt i grundvandet. 

Problemerne opstod, fordi de konventionelle landmænd 

begyndte at bruge for meget gødning på markerne. Idéen bagved 

var enkel – hellere for meget gødning end for lidt. Kunstgødning 

var billig, og hvis man bare spredte rigeligt på marken, 

kunne planterne optage alt det, de behøvede. 

Det viste sig dog, at det var en dårlig idé. De overskydende 

næringsstoffer blev ikke væk. De sivede ned i grundvandet 

59 


LANDBRUG 

Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle 

celler er omgivet af en membran, og inderst i 

kernen ligger arveanlæg i en lang streng, der 

hedder DNA-strengen. 

Ensilage: græs, umodent korn eller majs, der 

pakkes i lufttætte plasticballer. Der udvikles syre 

i det lufttætte miljø, og de grønne planter 

konserveres. Ensilage er et godt foder til 

mange dyr. 

Ensvarme dyr: dyr, der har samme temperatur 

under alle forhold. Pattedyr og fugle er ensvarme 

dyr. 

Fotosyntese: planternes produktion af sukkerstof. 

Ved denne proces optages vand, og 

kuldioxid og ilt frigives. Energien til processen 

kommer fra solen. (Se også boks s. 27). 

Frøstand: en tæt samling af frø på en plante. 


flydende. 

Hektar: mål for et areal på 100 m x 100 m. 

Et landbrugs areal måles i hektar. Fx kan en 

gård være på 80 hektar. 

Husdyrgødning: urin og afføring fra husdyr, 

ofte blandet med halm. Gylle er en slags 

husdyrgødning. 

Iltsvind: mangel på ilt. På bunden af søer og 

fjorde kan udvikles iltsvind, når døde planter 

rådner. 

Kunstgødning: gødning fremstillet på en fabrik. 

Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige for 

at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. 


Malt: byg, der er spiret og tørret. Malt bruges 

til at brygge øl. 

Molekyle: den mindste enhed for et stof. 

Sorter: racer hos planter kaldes sorter. 

Der findes fx mange forskellige sorter af æbler. 

Uorganiske næringsstoffer: uorganiske 

næringsstoffer som N, K og P er nødvendige 

for, at planter kan vokse. (Se også boks s. 20).

LANDBRUG 

Tre vigtige uorganiske 

næringsstoffer for planter 

N = nitrogen. Findes i alle celler. Man har 

regnet ud, at planterne på Jorden tilsammen 

binder 250 millioner tons nitrogen om året. 

Når to nitrogenatomer sidder sammen i et 

molekyle, kaldes det kvælstof. 78% af luften 

er kvælstof. 

P = fosfor. Findes i alle celler. I gamle dage 

importerede man fosfor i form af fuglegødning, 

der var samlet på fuglefjelde. Det kaldtes guano. 

K = kalium. Ordet kalium kommer fra ordet 

alkali, der stammer fra arabisk, og kan oversættes 

til planteaske. Aske er et godt gødningsmiddel 

og indeholder bl.a. kalium. 

Forurening af grundvandet 

Traktor der sprøjter en mark 

Nedsivning af giftrester Nedsivning af nitrat 

eller ud i åer, søer eller fjorde. Målinger i grundvandet viste, at 

der var kommet uorganiske næringsstoffer derned, og flere 

drikkevandsboringer måtte lukke. Desværre er der stadig boringer, 

som må lukkes på grund af forurening fra landbruget. 

I søerne og i fjordene ses problemerne tydeligt om sommeren, 

hvor algerne formerer sig så kraftigt, at vandet bliver 

brunt eller grønt. Det skyldes, at algerne bruger de samme 

næringsstoffer som planterne, og derfor nyder godt af landmændenes 

overforbrug af gødning. Når algerne dør, synker de 

ned til bunden, hvor de rådner. Der kan opstå iltsvind, så fiskene 

dør eller må svømme væk. 

Der kan udvaskes uorganiske næringsstoffer både fra de 

konventionelle landbrug og fra de økologiske landbrug. Men 

den økologiske landmand har ofte svært ved at få uorganiske 

næringsstoffer nok til sine planter på marken. Derfor vil han 

passe meget på, at de ikke slipper ud i vandløb og søer. 

Grundvandet kan forurenes ved, at giftrester fra sprøjtning af marker siver ned gennem jorden. 

Næringsstoffer, fx nitrat fra husdyrgødning, kan også sive ned gennem jorden og ned i grundvandet. 

Mange brønde med drikkevand må lukkes, fordi der er for meget nitrat i vandet. 

Gylletank med husdyrgødning 

60 

Grundvand 

Drikkevandsboring 

Vandværk

Afgrøder 

De danske landmænd dyrker afgrøder, som vokser godt i 

vores klima. I Danmark dyrker man fx byg, kløver, havre, raps, 

rug, hvede, roer og kartofler. Men der kommer også nye afgrøder 

til. Landmandens valg af afgrøder afhænger af mange ting. 

Har han dyr, dyrker han måske afgrøder, der kan bruges til 

foder, og er det et økologisk landbrug, vil landmanden ofte 

dyrke kløver på nogle af sine marker. Herunder er valgt fire 

afgrøder ud, som dyrkes til forskellige formål, og som har deres 

egen historie. 

Majs 

Majs stammer fra Mexico og dyrkes især i Amerika. Men den 

ses mere og mere i Europa, hvortil den oprindelig kom i 1600tallet. 

Det er egentligt for koldt til at dyrke majs i Danmark. 

Men der er gennem de sidste 25 år fremavlet nye sorter, som 

bedre kan tåle vores kølige klima. I varme somre kan der dyrkes 

majs med stort udbytte i Danmark. 

Majs er store planter, som kan blive 2-3 meter høje, og som 

sætter store frøstande (majskolber), der kan spises af mennesker. 

Det er dog ikke derfor, at landmændene i Danmark 

dyrker majs. De dyrker den som foderplante til køerne. De 

majs, som spises af mennesker, kaldes for sukkermajs og dyrkes 

ikke herhjemme, fordi klimaet i Danmark ikke er varmt 

nok til, at kolberne modnes. 

Når majs vinder frem som afgrøde, er det fordi, den er let 

at dyrke og giver meget foder til dyrene. Man udnytter hele 

planten som foder. Planten snittes i små flager, der pakkes ind 

i plastic, så det bliver til ensilage. Det er godt som grovfoder 

for dyrene om vinteren, når de er i stalden. 

Byg 

Byg er verdens fjerde-vigtigste kornart efter hvede, ris og majs. 

De tilhører alle fire græsfamilien, som er den plantefamilie, der 

producerer over 80% af alle afgrøder i verden. Langt de fleste 

marker i Danmark er sået til med enten byg eller hvede. Byg er 

godt som svinefoder, men bruges også som malt til ølbrygning. 

Da vi har mange svin i Danmark og producerer meget 

øl, er det naturligt, at byg er en meget udbredt afgrøde. 

61 

LANDBRUG 

Majsen høstes med en finsnitter. 

Hele planten slås af og snittes. Når høsten er kørt 

hjem på gården, gemmes den som vinterfoder til 

køerne.

LANDBRUG 

1. Byg er en græsart ligesom majs. Hos græsserne 

er det vinden, der bestøver blomsterne. Byggens 

blomster er små og svære at se. De behøver ingen 

store, farvede kronblade til at lokke insekterne til. 

2. Rapsen bliver bestøvet af insekter. De store gule 

kronblade virker som reklameskilte, der viser insekterne, 

hvor der er nektar og pollen at hente. 

1 

2 

Byg deles i to hovedgrupper: vinterbyg og vårbyg. Vinterbyggen 

skal have en kuldeperiode, før væksten kan begynde, 

og skal derfor sås om efteråret. Til gengæld kan den høstes allerede 

i juli. Vårbyg sås om foråret og høstes hen i september. 

I Danmark dyrkes ca. 90 sorter af byg, hvoraf 60 er sorter 

af vårbyg og 30 er vinterbyg. Dyrkning af vinterbyg bevirker, 

at vi får vintergrønne marker, som mange synes er kønne at se 

på. Men vinterbyggen optager også en del af de uorganiske 

næringsstoffer, som ellers ville blive ført med regnvandet ud i 

søer og vandløb til skade for naturen. 

Raps 

Raps har citrongule blomster, som springer ud i maj-juni 

måned. Raps bliver op til 2 m høj, og er en plante fra korsblomstfamilien. 

Blomsterne bestøves af insekter, og derfor 

sætter biavlerne gerne deres bistader ud til rapsmarkerne. Det 

er nemlig vigtigt, at blomsterne bestøves, for at de kan udvikle 

frø. Efter bestøvningen udvikles frøene, og rapsplanten er 

speciel ved, at dens frø indeholder store mængder olie – helt 

op til 45% olie i et frø. 

Olien skal egentlig bruges af det lille frø som energi til at 

spire. Men når mennesker høster rapsen som afgrøde, bruger 

vi olien til madolie eller margarine. Rapsolien har en sund 

sammensætning og indeholder vitaminer. Flere steder i 

Danmark har man også lavet forsøg med busser, der kører 

med rapsolie som brændstof. Men der er mange problemer 

med at få det til at fungere godt, bl.a. er der ofte en lugt af friture 

efter busserne. Derfor må man udvikle nogle bedre 

teknikker, inden man kan bruge rapsolie som brændstof. 

Når olien er presset ud af frøene, kan resten af frøet bruges 

som foder til husdyr. 

Kløver 

Der dyrkes både rødkløver og hvidkløver. De har deres navne 

efter blomsternes farve. Planterne hører til ærteblomstfamilien, 

og de har tre-delte blade. 

Kløver er en vigtig afgrøde, da den tilfører marken kvælstof 

fra luften. Der findes nogle specielle knolde på kløverplantens 

rødder. I disse knolde lever der bakterier, som kan 

opfange atmosfærens kvælstof. Når rødderne dør, nedbrydes 

62

odknoldene, og der er nu kvælstof i jorden. Noget af dette 

kvælstof optages af de planter, som skal vokse der næste år. 

Kløver er derfor vigtig i det økologiske landbrug, hvor landmanden 

ikke må gøde med kunstgødning og ofte kun har en 

begrænset mængde husdyrgødning til rådighed. 

Bekæmpelse af skadedyr, 

ukrudt og sygdomme 

I det konventionelle landbrug må man gerne bruge giftstoffer 

mod skadedyr, ukrudt og sygdomme. Der sprøjtes derfor, når 

afgrøderne bliver angrebet eller allerede inden, det sker. 

Mange sprøjter fx mod ukrudt, inden det vokser sig stort. 

Giftstofferne virker på forskellig måde. Hvis der sprøjtes mod 

planter, kan giftstoffet forhindre planten i at lave fotosyntese. 

Planten kan så ikke skaffe energi og dør kort tid efter. 

Hvis landmanden sprøjter mod skadedyr, virker giftstofferne 

også på forskellig måde. Fra 1960 og frem til ca. 1980 

brugte man fx et giftstof, der hed bladan. Det var både giftigt 

for skadedyr og andre dyr og virkede ved at lamme nervesystemet. 

Forgiftning af mennesker viste sig ved sammentrækning 

af pupiller, opkastning og åndedrætsbesvær og i 

svære tilfælde ved kramper, bevidstløshed og død. I u-landene 

bruger man stadig bladan, og der dør tusindvis af arbejdere 

hvert år, fordi de ikke er beskyttet godt nok. 

I Danmark bruger vi i dag giftstoffer, der virker mere 

direkte på insekter og mindre på ensvarme dyr fx pattedyr og 

fugle. Til gengæld er giftstofferne længere tid om at blive 

nedbrudt i naturen. 

Der kan også være giftrester i afgrøderne, som mennesker 

og dyr spiser. Vi kender ikke virkningerne på mennesker og 

dyr på lang sigt. Forurening af vores grundvand er også et 

voksende problem i Danmark. Årsagen er oftest rester af 

sprøjtemidler, som siver ned til grundvandet. 

Når man kører forbi en økologisk gård, kan man ikke lige 

se, at den drives økologisk. Måske er der lidt mere ukrudt på 

markerne. 

Økologiske landmænd må nemlig slet ikke bruge sprøjtegifte 

mod skadedyr og ukrudt. Mod skadedyr må landmanden 

regne med hjælp fra skadedyrenes naturlige fjender. Det 

63 

LANDBRUG 

Kløver bestøves af insekter ligesom raps. 

Honningbier og humlebier er gode til at bestøve 

kløverblomster, fordi de har lange sugesnabler, der 

kan nå ned i de rørformede blomster. 

Knold med bakterier 

På kløverplantens rødder sidder små runde knolde 

med knoldbakterier. Bakterierne kan opfange det 

kvælstof, der er i luften omkring rødderne. 

Bakterierne leverer kvælstoffet til kløverplanten. 

Kløverplanten bruger kvælstoffet til at opbygge 

proteiner. Planten leverer sukker til bakterierne, 

som de kan leve af.

LANDBRUG 

1. En snyltehveps lægger æg i kartoffelbladlus. 

Snyltehvepse udsættes i drivhuse, hvor de lægger 

æg i bladlus og andre skadelige insekter. 

2. Den økologiske landmand må ikke bruge sprøjtemidler 

til at bekæmpe ukrudt. Metalfingrene på 

striglen ødelægger de små ukrudsplanter, mens de 

mere robuste kornplanter overlever behandlingen. 

Modsatte side: Konventionelle og økologiske 

landbrug ser ikke så forskellige ud. Men der 

sprøjtes ikke på økologiske gårde. Undersøgelser 

viser, at der er flere lærker og agerhøns på 

økologiske landbrug. 

1 

2 

kan være rovmider, som æder skadedyrene, eller snyltehvepse 

som fx lægger æg i bladlus. Snyltehvepsens larve æder bladlusen 

indefra, når den kommer ud af ægget. 

Den økologiske landmand må ikke sprøjte mod ukrudt, 

men han kan bekæmpe det ved at køre over de nyspirede marker 

med en såkaldt strigle. På striglen sidder nogle metalfingre, 

som ødelægger de spinkle ukrudtsplanter. De større og kraftigere 

kornplanter kan godt tåle behandlingen med striglen. 

Sædskifte 

Den økologiske landmand kan forebygge sygdomme i afgrøderne 

ved sædskifte. Sædskifte vil sige, at landmanden ikke 

sår den samme afgrøde på marken to år i træk. Han udarbejder 

en sædskifteplan, der på et markstykke kan se sådan ud: 

1. år: kløver 

2. år: byg 

3. år: havre 

4. år: græs 

5. år: kløver 

Sædskiftet fortsætter ved, at planen året efter rykker en 

mark, så marken nu beplantes med en ny afgrøde. 

Kløver er en vigtig afgrøde i sædskiftet, fordi den tilfører 

jorden kvælstof, som så ligger i jorden og kan optages af den 

næste afgrøde, der sås på marken. Planterne har nemlig brug 

for forskellige uorganiske næringsstoffer, og hvis man skifter 

mellem afgrøderne, vil jorden ikke blive udpint så hurtigt. 

Svampe og skadedyr kan heller ikke ligge i jorden og smitte 

planterne fra det ene år til det andet. 

64

Konventionel planteavl 

Økologisk planteavl 

65 

LANDBRUG

Biavl 

66 

Thomas Hansen parkerer bilen ved marken 

med hvidkløver. Thomas er biavler og 

skal ind for at se til bifamilierne. Han skal 

se, hvor meget nektar, de har med hjem, nu 

hvor hvidkløveren står i fuldt flor. Inden 

han går ind til bistaderne, skal han have sit 

arbejdstøj på. En hvid kedeldragt og en 

anorak med påsyet hat der har net hele 

vejen rundt om hovedet. Det er ofte ikke 

nødvendigt med hatten, da bierne er meget 

rolige, men han tager den på for en sikkerheds 

skyld. Han skal også have tændt op i 

røgpusteren. Et stykke af en gammel sæk 

antændes og lægges ned i den smukke 

gamle røgpuster af messing. Når Thomas 

trykker på håndtaget, blæses der luft ned 

over sækken, der begynder at gløde og lave 

en masse røg. 

Thomas løfter forsigtigt taget af et 

bistade. Nu kan han kigge ned til tavlerne 

i bistadet. Bierne er helt rolige og fortsætter 

deres arbejde. Tavlerne løftes op én ad 

gangen, for at han kan se, hvor meget honning 

der er i dem og for at finde dronningen. 

Det er vigtigt at kontrollere, om hun 

har det godt. Samtidig med at tavlerne løftes 

op, puster Thomas lidt røg ned i bistadet. 

Det får bierne til at falde til ro. De 

reagerer, som om der er skovbrand og 

skynder sig at fylde maven med honning, 

så de har noget at leve af, hvis de bliver 

nødt til at flygte. En bi med fyldt mave er 

meget rolig og stikker ikke. 

Thomas kan se, at bierne arbejder godt 

og flyver i en lang række ud og ind af flyvehullet 

i bistadet. Halvdelen af tavlerne er 

fyldt med honning, så om en uge kan 

Thomas begynde at høste af honningen.

Hvilken dyregruppe tilhører bier? 

Honningbien er et husdyr. 

Hvordan ligner den andre husdyr, og hvordan er den forskellig? 

Hvorfor holder mennesker bier som husdyr? 

67

BIAVL 


Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber og 

træk, der nedarves fra forældre, kan fx være 

øjenfarve eller hårfarve. 

Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion i 

gang eller forøger hastigheden på reaktionen. 

Fodersaft: den føde larverne og dronningen 

fodres med. Bierne laver fodersaft af pollen. 

Forseglet yngel: når larven når frem til puppestadiet, 

forsegles den celle, som larven ligger i, 

med et låg af voks. Når bien skal ud af puppen, 

bider den låget i stykker for at komme ud. 

Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante. 

Kromosomer: en bestemt struktur, som DNA 

har under celledelingen. Indeholder det arvelige 

materiale. (Se også boks s. 114). 

Nektar: sødt og velduftende stof, som planter 

udskiller for at tiltrække smådyr. De små dyr 

hjælper med bestøvningen af planten. 

Pollen: kaldes også for blomsterstøv. Pollen er 

de hanlige kønsceller hos blomster. Inde i de 

små pollenkorn ligger der sædceller, som skal 

befrugte hunblomstens ægcelle. 

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der 

opbygges nye celler. Proteiner indtages via 

føden og opbygges også i kroppen. 

Puppe: nogle insekter har fuldstændig forvandling. 

De gennemgår følgende stadier fra æg til 

voksen: æg – larve – puppe – voksen. 

Race: gruppe af dyr indenfor samme art, som 

har fælles træk. Gravhund og schæferhund er 

racer af den samme art. 

Snylte: at optage næring direkte fra andre 

levende organismer. 

Sociale dyr: dyr, hvis samfund er opbygget 

efter en helt fast struktur. 

Steril: ude af stand til at formere sig. 

Tavle: en firkantet ramme af træ, som indeholder 

alle de små sekskantede celler, hvor bierne 

lægger deres æg eller opbevarer honning. 

Ubefrugtet æg: et æg, der kun indeholder kromosomer 

fra hunnen. Ægget er ikke befrugtet 

med sæd fra en han. 

Gamle husdyr 

Menneskers interesse for biavl er meget gammel. Før i tiden 

var frugter og honning de eneste sødemidler, man kendte til. 

Hulemalerier i Frankrig viser mennesker, der høster honning 

fra vilde bier, og billederne er ca. 13.000 år gamle. Beskrivelser 

af, hvordan man holder bier i lerkrukker, er fundet i Afrika og 

Asien og er ca. 4.500 år gamle. 

Der findes et sted mellem 25.000 og 30.000 arter af bier i 

verden, og af dem udgør honningbier kun 7. De bier, der i dag 

bruges til honningproduktion i Danmark, er en blanding af 

3-4 racer af den almindelige honningbi. I Danmark er der kun 

én hjemmehørende race, den brune bi. For at beskytte den 

oprindelige brune bi mod at blande sig med de nye racer, har 

man besluttet, at der på Læsø kun må holdes brune bier. 

Dette gøres for at beskytte de arvelige egenskaber, som den 

brune bi besidder. 

Bisamfundet 

Bier tilhører ligesom myrer og termitter dyregruppen insekter. 

De er sociale dyr. Deres samfund er opbygget efter en helt 

fast struktur. Samfundet består af en dronning, nogle droner 

og mange arbejdere. Dronning og arbejdere er alle hunner, der 

er udviklet af befrugtede æg. Arbejderbier er i modsætning til 

dronningen sterile. Droner er hanner, der er udviklet af ubefrugtede 

æg. Det meste af biernes liv foregår på nogle tavler 

opbygget af mange sekskantede celler. 

Dronningens primære opgave er at lægge æg, der kan blive 

til nye individer. En dronning kan lægge helt op til 3.000 æg i 

døgnet. Dronningen udskiller også en mængde duftstoffer, 

der er med til at styre samfundet. Ved hjælp af duftstofferne 

kan hun fx hæmme udviklingen af arbejdernes kønsorganer 

og holde bierne samlet i samfundet eller i en sværm. En dronning 

er 16 dage om at udvikle sig fra æg til voksen. 

Arbejderbiernes opgaver er mange og varierer alt efter 

deres alder. Nogle af de vigtigste opgaver er yngelpleje, pasning 

og fodring af dronningen samt indsamling af nektar og 

pollen. På figuren side 69 kan man se, hvilke opgaver en arbejderbi 

har i løbet af livet. 

68

En arbejderbi er 21 dage om at udvikle sig fra æg til voksen. 

Droner er bisamfundets hanner. Deres eneste opgave er at 

flyve ud og opsøge ubefrugtede hunner for at parre sig med 

dem. De deltager ikke i arbejdet i boet. En drone er 24 dage 

om at udvikle sig fra æg til voksen. 

Arbejderbi 

Tværsnit af bi 

Trachéer 

Endetarm 

Tyndtarm 

Honningmave 

Fortarm 

Drone 

Luftsække 

Spiserør 

Dronning 

Luftsæk 

Mund 

69 

Arbejderbiens liv 

Aktiviteter i boet 

Rensning 

af celler 

Yngelpleje 

Pasning af 

dronning 

Modtagelse 

af nektar 

Rensning 

af boet 

Pakning af 

pollen 

Tavlebygning 

Aktiviteter udenfor boet 

Ventilering 

Vagt 

Fødeindsamling 

Biens alder i dage 10 20 30 

BIAVL 

Tværsnit af bi hvor åndedræts- og fordøjelsessystemet 

ses. 

Åndedrætssystemet, blåt på tegningen, er 

bygget op af en række luftsække. I biens bagkrop 

ses desuden trachéernes placering øverst på den 

store luftsæk. 

De røde dele på tegningen viser biens fordøjelsessystem. 

Forrest ses spiserøret, der munder ud 

i honningmaven. Fra honningmaven kan føden fortsætte 

til fortarmen, der fører videre over i tyndtarm 

og endetarm.

BIAVL 

Bistadets indretning 

Svingbart tag 

Magasin 

Dronningegitter 

Honningtavle 

Isolationsmåtte 

Dækbræt 

Yngeltavle 

Flyvebræt med 

indgang til stadet 

For neden i stadet er yngletavlerne, hvor bierne 

har æg og larver. De er adskilt fra honningtavlerne 

med et gitter, der forhindrer, at dronningen 

kommer op til honningtavlerne for at lægge æg. 

Dette er en praktisk foranstaltning, der gør 

slyngningen af honningen lettere, fordi den sidder 

på rene honningtavler. 

Bi med pollen på bagbenene. Pollen bruges af 

bierne til at fremstille fodersaft eller bi-brød, der 

er en blanding af pollen og honning. 

Det sociale liv 

Livet i bisamfundet drejer sig om holde dronningen i live og 

indsamle tilstrækkelig føde til at sikre samfundets overlevelse 

gennem vinteren. Så længe dronningen lægger æg nok og 

udskiller tilstrækkeligt med duftstoffer til at holde bierne 

samlet, fungerer samfundet. Hvis dronningen på grund af 

alder eller dårlige arvelige egenskaber ikke opfylder samfundets 

behov, kan arbejderne lave nye dronninger. Ved at bygge 

en speciel celle, der er større end de normale celler og fodre 

larven med en speciel proteinholdig fodersaft, som kaldes gelé 

royal, vil larven udvikle sig til en dronning. Når den nye dronning 

kommer frem, vil den enten overtage den gamle dronnings 

plads eller sværme væk sammen med et antal arbejderbier. 

Bier samler både nektar og pollen, men den enkelte bi samler 

kun en af delene ad gangen. Man ser ofte bier, der har 

nogle store gule klumper på bagbenene. Det er pollen. Bierne 

omdanner pollen til fodersaft, der bruges til at fodre ynglen 

med. En larve, der skal udvikle sig til en dronning, fodres udelukkende 

med gelé royal. En larve, der derimod skal udvikle 

sig til en arbejder, fodres først med fodersaft og derefter med 

bi-brød, der er en blanding af pollen og honning. 

70

Stadevægt gennem året 

På kurven ses det, at biernes år 

starter tidligt, allerede i maj måned. 

Den store forøgelse i vægten sker 

dog først, når bierne for alvor 

begynder at samle honning. 

Det sker, når afgrøder som raps 

blomstrer tidligt på sommeren. 

En honningmad kræver mange flyveture 

Bierne samler også nektar. Blomsterne bruger nektar som lokkemad 

for at få insekter til at komme og bestøve sig. Bierne 

flyver fra blomst til blomst og indsamler nektar. De opbevarer 

nektaren i deres honning-mave, og når de kommer hjem til 

boet, gylper de indholdet af nektar op til nogle af de bier, der 

arbejder hjemme i boet. De vil så fordele det i boets honningceller, 

hvor det opbevares som forråd. 

Nektaren gylpes altså op flere gange, når den videregives 

fra bi til bi, inden den havner i en honningcelle. På den måde 

bliver indholdet af vand mindre i nektaren. Samtidig tilsætter 

bierne nogle enzymer til nektaren. Enzymerne omdanner sukkeret 

i nektaren til andre sukkerarter, og herved dannes den 

honning, vi kender. Et bisamfund producerer mellem 60 og 80 

kg honning på et år, hvilket kræver 4 millioner flyveture. 

Dansen fortæller en historie 

Biernes evne til at kommunikere overgås måske kun af mennesker. 

Hvis en bi har fundet et sted med meget nektar, flyver 

den straks hjem til boet og fortæller de andre, hvor de skal 

flyve hen. Bien videregiver informationerne til de andre ved at 

danse for dem og uddele smagsprøver af nektaren. Dansen 

indeholder informationer om, hvilken retning bierne skal 

flyve i, og hvor langt der er. 

kg 

36 

30 

24 

18 

12 

6 

0 

16/5 

30/5 15/6 1/7 

71 

BIAVL

BIAVL 

1. Stabelstader. Princippet i disse stader er, at det er 

lettere at adskille honning og yngel fra hinanden. 

De vil typisk være i hvert sit magasin. Desuden er 

det nemt at give det enkelte bisamfund ekstra 

plads ved at tilføre stadet et ekstra magasin med 

tavler. 

2. Bier på tavle. I midten af billedet ses dronningen 

med den aflange bagkrop og den tydelige sorte 

prik på ryggen. Bierne rundt om hende er arbejdere, 

der hele tiden sørger for, at hun får føde, og alt 

hvad hun ellers har brug for. 

1 2 

Årets gang i bistadet 

Hele vinteren sidder bierne i en stor klynge inde i bistadet. De 

sidder tæt sammen for at holde varmen. Inde midt i klyngen 

er der ca. 30°C, og her sidder dronningen. Uden en dronning 

kan bisamfundet ikke starte på en ny sæson, så det gælder om 

at passe godt på hende. Bierne i klyngen skifter ofte plads, så 

de skiftes til at sidde yderst. Hele vinteren har de levet af det 

sukkervand, biavleren har sat ind i stadet. Han har jo taget 

den honning, bierne ellers skulle leve af. Men snart bliver det 

forår, og bierne kan komme i gang med en ny sæson. 

Tidligt på foråret tager bierne deres første flyvetur. Den 

kaldes også for renselsesflyvning, fordi bierne her kommer af 

med den afføring, der har ophobet sig i deres tarm gennem 

vinteren. Når temperaturen gennem længere tid har været 

over 10°C, kan bierne begynde deres arbejde efter vinteren. De 

bier, der er døde i løbet af vinteren, skal ud af boet, tavlerne 

skal renses, og bierne starter med at samle den første pollen 

fra de tidligt blomstrende træer, fx pil. 

Igennem hele forsommeren bliver der flere og flere bier, 

efterhånden som udbudet af pollen og nektar bliver større og 

større. Biavleren holder øje med bistaderne for at se, hvornår 

de første tavler er fyldt med honning. Han holder også øje 

72

med antallet af bier. Bliver pladsen i bistadet for trang, kan 

nogle af bierne nemlig finde på at sværme væk. Hvis der er 

mange bier i stadet, kan det udbygges med en etage mere. 

Vi spiser deres vinterforråd 

Sidst på sommeren og i starten af efteråret kommer bierne 

hjem med meget nektar. Biavleren er nu i gang med at høste 

honning. De fyldte tavler fjernes fra bistaderne og erstattes af 

nye tavler. Hjemme i sit værksted slynger biavleren tavlerne, så 

honningen kommer ud af de sekskantede celler. Herefter 

omrøres honningen, så den krystalliserer på den rigtige måde, 

og derpå fyldes den på glas. 

På denne årstid er der mange droner i bistadet. De tager 

dagligt på flyveture til bestemte parringspladser, hvor de holder 

udkig efter ubefrugtede hunner. Dronerne arbejder ikke i 

bistadet. De kommer og går, som det passer dem, og tigger 

deres føde hos arbejderbierne. Men sidst på efteråret bliver 

alle dronerne slået ihjel af arbejderbierne. De er for kostbare at 

have på kost hele vinteren, når de ikke deltager i det fælles 

arbejde. Næste forår kommer der så nye droner i bistadet. 

Allerede tidligt på efteråret gør bierne sig klar til vinteren. 

Der er nu for få blomster i naturen, og biernes år er slut. Den 

honning, biavleren har fjernet, var biernes forråd til vinteren. 

Derfor fodrer biavleren bierne med sukkervand. Herefter får 

bierne lov til at klare sig selv, indtil det igen bliver forår. 

Sygdom i bisamfundet 

Varroamiden kom til Europa i 1950erne. Før denne tid levede 

varroamiden kun på den indiske honningbi. Men da man 

begyndte at flytte bier fra Europa til Indien og tilbage igen for 

at avle sig frem til nye racer, spredte miden sig til Europa og 

blev et meget stort problem for biavlerne. 

Alle bistader i Danmark er inficeret med varroamider. 

Varroamider snylter på både voksne og yngel, men miden kan 

kun formere sig på forseglet yngel, der er i puppestadiet. Hvis et 

bisamfund ikke behandles for varroamider, vil miderne slå bisamfundet 

ihjel i løbet af 3-5 år. Varroamider kan ikke fjernes 

fra et bisamfund, men deres antal kan holdes så langt nede, at 

bisamfundet ikke tager skade. Angreb af varroamider nedkæmpes 

ved, at bistadet behandles med fx myre- og mælkesyre. 

73 

BIAVL 

Biavler på arbejde. Bidragten skal beskytte biavleren 

mod bierne. Ofte er det ikke nødvendigt med 

bidragt, da de fleste bier er meget rolige. Mange 

biavlere vælger dog at benytte bidragt alligevel, da 

bistik trods alt er smertefulde og kan udgøre en 

risiko for, at biavleren får en allergisk reaktion.

Kroppen 

74 

Hvad er smukt, og hvad er grimt? Vores idealer 

om, hvordan en smuk krop ser ud, har været 

meget forskellige fra tid til tid og fra sted til 

sted. 

I det gamle Kina anså man små og forkrøblede 

kvindefødder for smukke. En kvindes skønhed 

afhang af, hvor små hendes fødder var. 

Derfor bandt kvinderne fødderne ind på deres 

små piger. Det begyndte, mens knoglerne endnu 

var bløde og føjelige. Pigerne var 5 til 7 år. 

Foden blev bukket sammen. Derpå blev tæerne 

undtagen storetåen bøjet ind under foden, og 

hælen blev presset op under svangen. Idealet 

var en fod, der var 8 cm lang og 1,3 cm bred i 

tåspidsen. Sådan en fod kaldtes “en gylden 

lotus”. 

En kinesisk kvinde fortæller om sine oplevelser 

med fodbinding: ”Den aften ville mor ikke 

lade mig tage skoene af. Det føltes, som om der 

var ild i mine fødder, og jeg kunne ikke sove. 

Mor slog mig, fordi jeg græd. De følgende dage 

prøvede jeg at gemme mig, men blev tvunget til 

at gå. Mor slog mine hænder og fødder, fordi 

jeg gjorde modstand….Hver anden uge skiftede 

jeg til nye sko. Hvert nyt par var kortere end de 

forrige….Om sommeren lugtede mine fødder 

slemt af betændelse og blod…Fire af tæerne var 

krøllet sammen ligesom fire døde larver. Det 

tog to år at nå 8 cm modellen.”

Hvad er en smuk krop? 

Hvad er en sund krop? 

Er en smuk krop også en sund krop? Og omvendt? 

Hvilken funktion har vores skelet? 

Hvilken nytte har vi af huden? 

75

KROPPEN 


Affaldsstoffer: stoffer, som organismen ikke har 

brug for, og som den skiller sig af med. 

Affaldsstoffer kan fx være urinstof og kuldioxid. 

Alveoler: de mindste luftrum i lungerne. De har 

form som små kugler. Det er i alveolerne, at 

ilten trænger fra lungerne ud i blodbanen, og at 

kuldioxid trænger fra blodbanen ind i lungerne. 

Arterier: blodårer, der fører blod fra hjertet 

ud i kroppen. Kaldes også pulsårer. 

Blodlegemer: celler i blodet med forskellige 

funktioner. Blodet indeholder bl.a. røde og 

hvide blodlegemer. De røde blodlegemer 

transporterer ilt til cellerne og kuldioxid væk 

fra cellerne, da det er et affaldsstof. De hvide 

blodlegemer er en del af kroppens forsvar 

mod sygdomme. 

Calcium: et grundstof, som bl.a. bruges til 

opbygning af knoglerne, og som findes i 

mælkeprodukter og nogle grøntsager. 





Glatte muskler: muskler, som ikke kan styres 

af vores vilje. 

Hjertemuskel: hjertet er en stor muskel. 

Muskelsammentrækningerne får hjertet til at 

slå.Vi kan ikke styre hjertets sammentrækninger 

med vores vilje. 

Hårkar: de allertyndeste blodårer. Her afleverer 

blodet ilt og næring til cellerne og fjerner deres 

affaldsstoffer. 

Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige for 

at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. 


Skeletmuskler: de muskler, vi bruger, når vi 

bevæger os. De er hæftet til vores knogler. 

Vi kan styre skeletmusklerne med vores vilje. 

Vener: blodårer, der fører blodet tilbage til 

hjertet. 

Skønhedsidealer er forskellige 

fra tid til tid og fra sted til 

sted. Kvindefigur, ca. 20.000 år 

gammel. Kvinder med korset, 

ca. 1890.Tynd fotomodel, 

1999. 

Idealet er en stor krop hos 

sumo-bryderen fra Japan. 

Masai-manden fra Kenya 

bærer mindst lige 

så mange smykker som 

masai-kvinderne. 

76

Hvad er en smuk krop? 

Engang var det smukt at være fed! Man har fundet figurer af 

kvinder, som var vældig fede. Figurerne blev lavet i jægerstenalderen. 

Dengang var en smuk kvinde en fed kvinde. Måske 

fordi det var meget få mennesker, der havde mad nok til at 

kunne spise sig fede. Kun de meget dygtige jægere kunne have 

en fed kvinde derhjemme. 

Andre tider har haft andre kropsidealer. Til tider har 

kvinderne skullet være meget tynde om livet. De gik med korsetter, 

der snørede brystkassen sammen. På den måde fik de 

“hvepsetalje”, men det var svært at trække vejret ordentligt. 

Vores egen tid dyrker også bestemte kropsidealer. Vi vil 

gerne være smukke og se ud som modeller og skuespillere. 

I andre kulturer har man andre skønhedsidealer. Man ser 

folk, som smykker sig med tatoveringer, og folk, som har huller 

i læber og ører, hvor perler og kæder kan fæstnes. 

Hvad, man anser for smukt, ændrer sig hele tiden og er forskelligt 

fra kultur til kultur. 

Hvad består kroppen af? 

Muskler 

At have store overarme har ofte været mænds mål for styrke. 

Men hvordan er muskler opbygget, og hvordan fungerer de? 

En muskel består af muskelceller. Når muskler arbejder, trækker 

de sig sammen, de bliver kortere, tykkere og hårde. Når 

muskler slapper af, bliver de længere, tyndere og bløde. 

Vi har tre typer muskler i kroppen: 

• Skeletmuskler 

• Glatte muskler 

• Hjertemuskel. 

Skeletmuskler 

Skeletmuskler er de muskler, som får vores krop til at bevæge 

sig. Skeletmuskler kaldes også for tværstribede muskler, da de 

i et mikroskop har tydelige striber på tværs af musklen. 

Overarmsmusklen er en skeletmuskel og har kun én funktion 

– at bøje armen. I virkeligheden er overarmsmusklen to 

77 

Muskler i arbejde 

KROPPEN 

En muskel, der arbejder, bliver hård og spændt. 

Den vil forsøge at trække sig sammen, så den 

bliver kortere og tykkere. Hvis musklens ender 

sidder fast på to knogler, der mødes i et led, 

vil leddet kunne bøjes. Når musklen afslappes, 

strækkes den, og leddet kan rettes ud. 

En muskel der arbejder 

En muskel der slapper af

KROPPEN 

En tværstribet muskel set i et mikroskop. 

Striberne er lodrette. 

Skeletmuskulatur 

Armbøjer 

bøjer armen 

Bugmuskler 

beskytter bughulen 

og presser bugindholdet 

sammen (ved toiletbesøg 

eller opkastning) 

Lægmuskel 

retter foden nedad 

muskler, der sidder sammen. Mange kender det latinske navn 

på netop denne muskel – biceps. 

Skeletmuskler er normalt under viljens kontrol. Derfor 

kan vi bøje arme og ben, når vi vil. De fleste af de store muskler 

kan man mærke ved at føle på kroppen. Men der er mange 

små muskler, som styrer de fine bevægelser. I alt har vi 639 

muskler i kroppen. Halvdelen af vores vægt er muskler. 

Glatte muskler 

De glatte muskler er ikke under viljens kontrol. I kroppen 

findes der glatte muskler omkring tarmene, i mavesækken, i 

øjets regnbuehinde, i kønsorganerne samt flere andre steder. 

Alle disse muskler kan vi ikke styre med vores vilje. 

78 

Skuldermuskel 

løfter armen 

Brystmuskel 

fører armen ind over 

brystet 

Armstrækker 

strækker armen 

Store sædemuskel 

strækker hofteleddet og 

trækker benet bagud 

Den firhovedede 

knæstrækker 

bøjer hofteleddet 

og strækker benet

Hjertemuskulatur 

Højre 

forkammer 

Højre 

hjertekammer 

Venstre 

forkammer 

Venstre 

hjertekammer 

Hjertemusklen 

Hjertet er en stor muskel. Hjertemusklen arbejder hele livet 

igennem, og behøver kun de korte hvilepauser mellem hvert 

hjerteslag. Cellerne i hjertemusklen ligner meget skeletmusklernes 

celler. De har mange tværstriber, hvis man ser dem i et 

mikroskop. Men hjertemusklen ligner de glatte muskler ved, 

at den ikke er under viljens kontrol. 

Musklernes opbygning 

Hvis man skærer en muskel over, kan man se, at den består af 

små muskelbundter. Det kan ses på en skive saltkød, der er en 

tynd skive fra en muskel. Rundt om hvert bundt er der nogle 

fedthinder, som beskytter muskelbundterne. Hvert bundt 

består af mange muskelfibre. 

79 

En muskels 

opbygning 

Muskel 

Fedthinde 

Muskelfiber 

KROPPEN 

Muskelbundt

KROPPEN 

Kroppens store knogler 

De store knogler i arme 

og ben er hule, lette og 

alligevel stærke. Lårbenet 

har mange afstivninger 

af knoglevæv. Knogler 

er levende væv. 

Derfor er der blodkar 

inde i knoglen, 

som tilfører ilt 

og næring. 

Knæled 

Meniskerne er af brusk. De virker som støddæmpere, 

og deres glatte overflade letter 

bevægelser. Korsbåndene holder de to ledflader 

i knæet på plads over for hinanden. 

Lårben 

Ledbånd 

Korsbånd 

Menisker 

Lægben 

Skinneben 

Blodkar 

Massiv knogle 

Hulrum 

med 

knoglemarv 

Skelettet 

Skelettet hos mennesket har mange funktioner: 

• Det stiver kroppen af. 

• Det beskytter vores vigtigste organer, ribbenene beskytter 

hjertet og lunger, og kraniet beskytter vores hjerne. 

• Det er stedet, hvor skeletmusklerne sidder fast. 

Når vi er nyfødte, er vores skelet blødt og består af brusk. Der 

sker herefter en forbening med kalk, som gør skelettet meget 

hårdt. For at vi kan danne kalk, skal vi have calcium. Det får 

vi med maden, især mælkeprodukter. Forbeningen fortsætter, 

indtil vi er omkring 20 år. Herefter er skelettet færdigt og 

meget robust. Senere i livet går det desværre den modsatte vej. 

Mængden af kalk i knoglerne aftager, og så brækker knoglerne 

lettere. 

Vi har over 200 knogler i kroppen. De største er lårbensknoglerne, 

og de mindste er de 3 små knogler i øret – hammeren, 

stigbøjlen og ambolten. Knoglerne er ikke bare forskellige 

i størrelse men også i form. De er rørformede i arme 

og ben, men pladeformede i skulderpartiet og kraniet. 

Desuden er der en række mindre knogler i hænderne og fødderne. 

Led 

Mellem vores knogler er der led. I armen er der fx skulderled, 

albueled og håndled. Havde armen været én lang knogle, var 

den ikke til megen nytte. En arm, som ikke kan bøjes, ville 

ikke kunne bringe mad op til munden. Overarmen kan drejes 

med et kugleled i skulderen til alle positioner, mens albuens 

hængselled kun kan bøje armen i én retning. 

På tegningen side 81 kan man se de forskellige typer led: 

• Kugleled i hoften og i skulderen 

• Hængselled i fingrene og i albue og knæ 

• Drejeled i albuen, mellem albueben og spoleben. 

80

Skelettet 

Nøgleben 

Skulderblad 

Brystben 

Ribben 

Overarm 

Rygsøjle 

Albueben 

Spoleben 

Hofteben 

Kønsben 

Sædeben 

Lårben 

Knæskal 

Lægben 

Skinneben 

Hælben 

Fodrod 

Mellemfod 

Tåknogler 

Kranie 

Bækken 

Isseben 

Pandeben 

Tindingeben 

Kindben 

Overkæbe 

Underkæbe 

81 

Hængselled 

Drejeled 

Kugleled 

Håndrod 

Mellemhånd 

Fingerknogler 

Hængselled 

KROPPEN

KROPPEN 

Åndedrætssystemet 

Bronkie 

I alveolerne er der luft. 

Herfra trænger ilt ind i blodet, og kuldioxid 

trænger fra blodet ud i alveolerne. 

Blodkar 

med iltet blod 

Blodkar med 

afiltet blod 

Alveoler med luft 

Kredsløbet 

Kredsløbet bringer ilt og næring ud til alle kroppens celler. 

Kroppen indeholder ca. 5 liter blod. Blodkredsløbet drives af 

vores mest aktive muskel, hjertet. Hjertet pumper med 50 til 

220 slag i minuttet og slår i gennemsnit over 140.000 slag i 

døgnet. 

Kredsløbet består af store og små blodårer. De er transportveje 

rundt i kroppen. Fra lungerne skal der transporteres 

ilt ud til alle kroppens celler, både i hjernen, leveren, huden, 

tarmene og musklerne. 

Ilten findes i den luft, vi trækker ned i lungerne. Her vandrer 

ilten fra små luftblærer, kaldet alveoler, i lungerne gennem 

blodkarrenes vægge over i de røde blodlegemer. Det er de 

røde blodlegemer, som sørger for ilttransporten. De er formet 

som små runde skiver, der er trykket sammen på midten. De 

binder ilten i lungerne, men de er også er i stand til at slippe 

ilten igen, når den skal bruges i cellerne. 

82 

Lunger 

Strubelåg 

Luftrør 

Bronkier

Det store og det lille kredsløb 

Kredsløbet deles op i det store og det lille kredsløb. I det lille 

kredsløb pumpes blodet fra højre side af hjertet gennem de to 

lungepulsårer ud i lungerne. I lungerne føres blodet ud i 

meget tynde blodkar, som ligger tæt op af alveolerne. Nu 

trænger ilten fra lungerne ind i de røde blodlegemer, og kuldioxiden 

trænger fra blodet ud i lungerne. Når blodet kommer 

tilbage fra lungerne til hjertet, er det helt fyldt med ilt. 

Hjertet pumper straks blodet ud i det store kredsløb. Det 

store kredsløb går fra venstre side af hjertet gennem den store 

legemspulsåre ud til hele kroppen, som forsynes med ilt. Når 

blodet kommer tilbage til hjertet igen, skal det atter ud til 

lungerne gennem det lille kredsløb. 

Iltet blod er lysere rødt end afiltet blod, der kan virke 

mørkt og blåligt i farven. Det iltede blod løber i arterier, 

hvor de største kaldes pulsårer. Arterierne deler sig ud i mindre 

arterier, som igen deler sig ud i meget små hårkar. Disse 

kan være så små, at der kun kan komme ét rødt blodlegeme 

igennem dem ad gangen. I en muskel kan der være mellem 

30.000 og 90.000 hårkar pr. cm 2 . Vi har altså flere tusinde km 

blodkar i kroppen. 

Hjertet sørger for, at der er gennemstrømning i alle blodkar 

hele tiden. Da pulsårene kommer direkte fra hjertet, er der 

et højt tryk inde i dem. Bliver der revet hul på en pulsåre, er 

det svært at stoppe blødningen. 

Når blodet har afgivet sin ilt og næringsstoffer til cellerne, 

skal det tilbage til hjertet. Det sker gennem venerne, som 

løber under huden. De blodårer, man kan se på arme og hænder, 

er vener. 

Venepumpen i benene 

Når blodet skal løbe fra benene og tilbage til hjertet, skal det 

lodret op. Det er svært, fordi trykket er faldet meget, efter at 

blodet har været igennem de små hårkar. For at løse dette 

problem har kroppen udviklet en praktisk funktion – venepumpen. 

I alle venerne op gennem benene sidder der nogle 

klapper, der virker som ensrettere. Blodet kan kun løbe én 

vej nemlig mod hjertet. Men da hjertet ikke kan levere det 

nødvendige tryk, hjælper musklerne i benene til. Når musklerne 

spændes, trykker de på venerne, som presser blodet 

83 

KROPPEN 

Røde blodlegemer set i mikroskop. De bliver 

slidt op på ca. 16 uger. Der dannes hele tiden nye 

blodlegemer i knoglemarven (ca. 2,5 mio. pr. 

sekund). De nedslidte blodlegemer nedbrydes i 

milt og lever. Forstørret ca. 2.500 gange. 

Kredsløbet 

Det lille blodkredsløb kaldes også lungekredsløbet, 

fordi blodet løber fra hjertet til lungerne 

og tilbage til hjertet igen. Det store blodkredsløb 

kaldes også legemskredsløbet, fordi blodet 

løber fra hjertet ud i hele legemet (kroppen) 

og tilbage til hjertet igen. 

Hårkar 

i lunger 

Hårkar 

i hovedet 

Pulsåre 

Lunger 

Hjerte 

Vene 

Hårkar 

i overkroppen 

Hårkar 

i underkroppen

KROPPEN 

Vener med veneklapper 

Afslappet muskel 

Nerveceller 

Spændt muskel 

Veneklap 

Vene 

Muskel 

Den elektriske impuls i nervecellen kan kun løbe 

i én retning. Ved synapserne overføres impulsen 

fra en nervecelle 

til nogle andre. 

Cellekrop 

Cellekerne 

Axon 

Dendritter 

Synapser 

videre op. Blodet kan på grund af klapperne kun løbe én vej 

– tilbage til hjertet. 

Mennesker, som har arbejde, hvor de står stille i længere tid, 

får ikke spændt deres muskler i benene ofte nok. De får derfor 

væske-ansamlinger i fødder og ben. Ældre mennesker kan også 

få væske-ansamlinger i benene, fordi deres klapper i venerne 

ikke er så gode mere, eller fordi de ikke bevæger sig nok. 

Kroppens signalsystemer 

Nervesystemet 

Vi modtager konstant indtryk fra vores omgivelser. Når vi ser, 

hører, smager, føler og lugter, er det vores nervesystem, som 

bringer indtrykkene op til hjernen. Hvis følesansen i hånden 

bliver kraftigt påvirket, fx ved at vi rører ved en varm kogeplade, 

trækker vi straks hånden til os. 

På denne måde har vi gennem millioner af år lært vores 

omverden at kende. Men det er først indenfor de sidste hundrede 

år, at lægevidenskaben har fundet ud af, hvordan nervesystemet 

fungerer. 

Sådan virker nerverne 

Nerverne kan sammenlignes med elektriske ledninger. Det er 

blot en meget svag elektrisk strøm, som findes i nerverne. En 

nervecelle består af en nervekrop med udløbere. Nervecellen 

er i forbindelse med andre nerveceller via synapser. Synapserne 

er de steder, hvor elektriske impulser overføres. 

En sansenerve i en fingerspids sender elektriske impulser 

gennem nerverne til hjernen. I hjernen opfattes impulserne 

som en følelse i fingeren. Hvis følelsen er smertefuld, sendes 

en elektrisk impuls ud til musklerne i armen og hånden. 

Musklerne trækker sig sammen, og hånden trækkes væk. 

Hjernen 

Hjernen er en del af nervesystemet og står direkte i forbindelse 

med de nerver, som går ud i resten af kroppen. 

Hjernen er lys grålig og har mange små hulrum, som er 

fyldt med væske. Den består overvejende af fedt, fordi de store 

nervetråde er omsluttet af fedt. Fedtet sørger for, at de elektriske 

strømme bevæger sig hurtigere gennem nerverne. 

84

Hjernen 

Bevægecenter Følecenter 

Hukommelse og tænkecenter 

Følecenteret modtager impulser 

fra følenerverne. Bevægecenteret 

styrer skeletmusklerne. Synscenteret 

modtager impulser fra øjet. 

Hørecenteret modtager impulser 

fra øret. Lillehjernen styrer bevægelserne. 

Den forlængede rygmarv styrer 

åndedræt og blodkredsløb. 

Talecenter 

Menneskets hjerne vejer ca. 1,5 kilo og består af over 100 

milliarder nerveceller. Hver eneste nervecelle samarbejder 

med op til 10.000 andre nerveceller. Det giver et enormt antal 

muligheder for samarbejde nerverne imellem. Derfor er der 

ikke to mennesker på Jorden, som har helt de samme tanker, 

følelser, hukommelse og livsudfoldelse. 

Hormoner 

Hormoner er budbringere, der spredes med blodet. Hormonerne 

giver besked til andre celler om at begynde eller stoppe 

med at arbejde. I puberteten er det fx hormoner, der får testiklerne 

til at producere sædceller og æggestokkene til at modne 

æg. 

Hormonerne dannes i kirtler, som sidder forskellige steder 

i kroppen. 

En af de vigtige kirtler, der danner hormoner, er hypofysen. 

Hypofysen er på størrelse med en ært. Den ligger under 

hjernen lige midt inde i hovedet. 

Væksthormon 

Hypofysen producerer flere slags hormoner. Et af dem er et 

væksthormon. Der laves mest væksthormon hos børn og 

unge, især under søvnen. Dannes der for lidt af dette hormon, 

bliver man dværg. I dag kan man fremstille væksthormon 

85 


KROPPEN 

Smagscenter 

Hørecenter 

Synscenter 

Lillehjerne 

Forlænget rygmarv 

Axon: den kraftige nervetråd, som sender 

impulser ud fra nervecellen. 

Dendritter: de nervetråde, som modtager 

impulser til nervecellen. 

Elektrisk impuls: kortvarig elektrisk strøm. 

Kirtler: kirtler er organer, der producerer et 

stof. Det kan fx være spyt, mavesaft, fedt eller 

hormoner. 

Nerve: en nerve leder elektriske impulser i 

kroppen. 

Nervecelle: nerver, hjernen og rygmarven er 

bygget af nerveceller. 

Organ: en del af kroppen med en bestemt 

funktion. Fx er nyrerne organer, som renser 

blodet. 

Pubertet: overgangstid fra barn til voksen. 

Sansenerve: nerve, der bringer impulser fra 

fx øjne, ører eller hænder til hjernen. 

Synapse: synapsen er det sted, hvor den 

elektriske impuls overføres fra én nervecelle til 

en anden.

KROPPEN 

Kroppens kirtler 

Hypofyse 

Skjoldbruskkirtel 

Brissel 

Binyrer 

Bugspytkirtel 

Æggestokke 

Testikler 

Hypofysen danner bl.a. væksthormoner og 

kønshormoner. 

Skjoldbruskkirtlen danner bl.a. hormoner, der 

styrer kroppens temperatur og forbrændingen 

af energi. 

Brislen modner nogle typer hvide blodlegemer. 

Brislen forsvinder efter puberteten. 

Binyrerne danner bl.a. adrenalin. 

Bugspytkirtlen danner bl.a. insulin. 

Æggestokkene danner bl.a. kvindeligt kønshormon. 

Testiklerne danner bl.a. mandligt kønshormon. 

kunstigt og give det som medicin. Derfor kan mennesker, der 

før i tiden ville udvikle sig til dværge, få normal højde. 

I hypofysen dannes der også kønshormoner. Det er de hormoner, 

der er med til at starte puberteten i 10-15 års alderen. 

Insulin 

I bugspytkirtlen dannes insulin. Det er det hormon, der får cellerne 

til at optage sukker fra blodet. I cellerne skal sukker bruges 

som næring. Hvis man mangler insulin, har man for meget 

sukker i blodet og for lidt i cellerne – man har sukkersyge. 

Hvis man har sukkersyge, må man have insulin, som er 

fremstillet på en fabrik. Man må også være opmærksom på, 

hvad man spiser. Der skal hele tiden være overensstemmelse 

mellem den mad, man spiser, og den insulin man får. 

Adrenalin – farehormonet 

Oven på nyrerne ligger to små kirtler, binyrerne. De danner 

flere forskellige hormoner. Et af dem kaldes adrenalin. Adrenalin 

kan på kort tid gøre kroppen parat til at klare en farlig 

situation. Lad os tage et eksempel. Forestil dig, at du er på vej 

til købmanden, og pludselig møder du en aggressiv hund. 

Øjeblikkeligt pumpes adrenalin ud i blodet og bevirker: 

• at sukkerindholdet i blodet stiger, så der er næring klar til 

muskler og nervesystem. 

• at blodtrykket stiger, og hjertet slår hurtigere. 

• at reaktionstiden bliver hurtigere. 

• at blodårerne til musklerne åbner sig, og blodårerne til 

huden og fordøjelsessystemet lukker til, så det meste af blodet 

føres til musklerne. 

Alle disse forandringer gør dig klar til kamp eller til flugt. Du 

vil lynhurtigt overveje situationen og beslutte dig til enten at 

gå imod hunden eller løbe så hurtigt, du kan. 

Hvis kroppen er i kampberedskab for lang tid ad gangen 

eller for ofte, går det ud over sundheden. Fordøjelsen bliver 

dårligere, energireserverne i kroppen bliver brugt op, og man 

får for højt blodtryk. Det kaldes for stress. 

86

Sanserne 

Normalt siger man, at mennesket har 5 sanser: lugtesans, synssans, 

smagssans, følesans og høresans. Men man taler også om 

en 6. sans – nemlig balancesansen. 

Sanserne giver os oplysninger om vores omverden. Vores 

lugtesans og smagssans fortæller os om den mad, vi spiser: 

Lugter den råddent? Smager den bittert? Disse sanser kan hjælpe 

os med at undgå at spise noget fordærvet eller noget, der er 

giftigt. 

Følesansen fortæller os, om vores omverden er fx kold eller 

varm, glat eller ru. Følesansen bruges også i kontakten mellem 

mennesker. 

I det følgende skal vi se nærmere på høresansen, balancesansen 

og synssansen. 

Høresansen 

Når vi hører en lyd, opfanges lydbølgerne af det ydre øre og 

trænger derefter ind i øret. 

Vores øre er det organ, der er specialiseret til at opfange 

lydbølger og lave dem om til elektriske impulser. Impulserne 

går fra øret op i hjernen, og vi opfatter dem som lyd. 

Mennesker kan opfatte lydbølger, der svinger fra 16 gange 

i sekundet til 20.000 gange i sekundet. Lydbølger med få 

svingninger i sekundet opfatter vi som dybe lyde, og lydbølger 

med mange svingninger i sekundet opfattes som høje lyde. 

Når vi bliver ældre, bliver vores hørelse dårligere, især evnen til 

at høre de høje lyde forsvinder. Mange ældre mennesker kan 

ikke længere høre græshopper og lærker synge. 

Sådan virker øret 

Øret består af det ydre øre og det indre øre. Det ydre øre skal 

opfange lydbølgerne og lede dem ind i det indre øre. Det indre 

øres sanseceller opfanger lydbølgerne og omsætter dem til 

elektriske impulser. De elektriske impulser når hjernen gennem 

hørenerven. 

Hvis vi udsættes for meget kraftig lyd, lægger de små hår 

på sansecellerne sig ned. Vi føler det som en susen eller ringen 

for ørerne. Efter et stykke tid rejser de små hår sig igen, så vi 

87 

KROPPEN 

Vi kan skelne mellem 400.000 forskellige lyde. 

Vi kan fx høre, om tonen A bliver spillet på et 

klaver eller på en violin.Vi kan også selv bestemme, 

hvilke lyde vi ikke vil opfatte. I et højrøstet 

selskab med musik kan vi fx koncentrere os om 

en enkelt stemme og udelukke resten.

KROPPEN 

Øret 

1 

2 

5 4 6 

3 

7 

8 

atter hører normalt. Men udsættes man for kraftige lyde ofte 

eller i lang tid, kan sansecellerne tage varig skade. De små hår 

rejser sig ikke igen, og man har derved fået en varig høreskade. 

Vi hører i stereo 

Vi har gavn af, at have et øre på hver side af hovedet. Vi hører 

i stereo. Når lyden kommer til os ude fra siden, vil den komme 

først til det øre, der er nærmest lydkilden. Lyden vil også være 

lidt kraftigere i dette øre. Det opfatter hjernen, og vi er i stand 

til at bestemme, hvilken retning lyden kommer fra. På denne 

måde kan vi fx hurtigt bestemme, hvor en syngende fugl sidder. 

Balancesansen 

I det indre øre sidder også balancesansen. Det er tre buegange, 

som sidder i tre planer. Inde i dem er der væske, som flytter 

sig, når vi bevæger hovedet. Sansecellerne i buegangene sender 

besked til hjernen om de bevægelser, der sker med hovedet. 

88 

1. Det ydre øre opfanger lyden. 

2. Øregangen leder lydbølger ind i øret. 

3. Trommehinden svinger i takt med 

lydbølgerne og overfører svingningerne 

til de små øreknogler. 

4. Mellemøret. 

5. Øreknoglerne, hammer, ambolt og 

stigbøjle, virker som forstærkere. De 

overfører svingninger fra trommehinden 

til det ovale vindue. Det ovale vindue er 

en hinde, der fører ind til det indre øre. 

6. Buegangene indeholder væske og sansehår. 

Alle bevægelser reguleres her, så man 

holder balancen. 

7. I sneglen kommer væsken i svingninger. 

De små hår på sansecellerne svinger 

med. 

8. Det eustakiske rør fører fra mellemøret 

ned i halsen. Når vi gaber eller synker, 

åbner røret sig, og luft kan komme ind 

i eller ud af mellemøret.

Hjernen får hele tiden besked om, hvordan vores kropsstilling 

er, både fra det indre øre og fra sanseceller fordelt 

rundt i kroppen. Alle disse beskeder behandles i hjernen, som 

sørger for, at vi holder balancen. Vi kan dog overbelaste vores 

balancesans så voldsomt, at hjernen ikke kan følge med. Så 

bliver man rundtosset og får kvalme. Det er det der sker, når 

vi bliver søsyge eller køresyge. 

Synssansen 

Synet er menneskets vigtigste sans. Størstedelen af de sanseindtryk, 

som hjernen bearbejder, kommer fra øjnene. Øjets 

vigtigste funktion er at opfange lys. Øjets sanseceller udløser 

elektriske impulser, når de rammes af lys. Synsnerven fører 

impulserne til hjernen, og her opfattes de som billeder af 

omverdenen. 

Øjnene er godt beskyttede 

Øjnene ligger inde i kraniets øjenhuler pakket ind i fedtpuder. 

Øjenlåget og øjenvipperne beskytter mod at få noget i øjet. 

Tårekirtlen sender hele tiden tårevæske ned over hornhinden. 

Hornhinden holdes fugtig og skylles ren. Tårevæsken 

løber videre ned gennem to afløb i øjenkrogen, ned i tårekanalen 

og ind i næsehulen. 

Sådan virker øjet 

Lyset kommer gennem hornhinden og ind i selve øjet gennem 

pupillen. Pupillen er et hul i regnbuehinden. Pupillen ændrer 

størrelse efter, hvor kraftigt lyset er. 

Lyset når linsen lige bag pupillen. Linsen kan ændre facon. 

Ser vi på noget tæt på, er linsen meget krum og tyk. Ser vi på 

noget længere væk, bliver linsen fladere og tyndere. På den 

måde bliver det billede, der dannes på øjets bagvæg, skarpt. 

På øjets bagvæg sidder de sanseceller, der reagerer på lyset. 

De sidder på nethinden. Nogle af sansecellerne kaldes tappe. 

De sidder meget tæt bagest i øjet, hvor billedet står skarpt. 

Området kaldes ”den gule plet”, og her er vores syn skarpest. 

Tappene kan opfatte farver. Nogle tappe opfatter rødt, andre 

blåt og atter andre grønt. Hjernen opfatter de enkelte beskeder 

og blander dem, så vi kan opfatte tusindvis af farvenuancer. 

89 

KROPPEN

KROPPEN 

Øjet 

2 

4 

3 

Både i et kamera 

og i et øje 

vender linsen 

billedet på 

hovedet. 

5 

Nethinde Synsnerveceller 

1 

9 

8 

1. Muskler kan bevæge øjet. 

2. Hornhinden er en gennemsigtig hinde, 

der dækker forsiden af øjet. Hornhinden 

er med til at bryde lyset. 

3. Regnbuehinden er den farvede del af 

øjet. Her sidder ringformede muskler, 

der regulerer pupillens størrelse. 

4. Pupillen er et hul i regnbuehinden. 

Her kommer lyset ind i øjet. 

5. Linsen bryder lyset. Linsens tykkelse kan 

reguleres af muskler, der trækker i den. 

Når vi ser på noget, der er tæt på, er 

linsen krum og tyk. Når vi ser på noget, 

der er langt væk, er linsen tynd og 

fladere. 

6. I nethinden sidder de sanseceller, som 

opfanger lyset. 

7. I årehinden er der blodårer, der fører ilt 

og næring til øjet. 

8. I den gule plet er der mange tappe. 

Når billedet af det, vi ser på, dannes her, 

ser vi det skarpt. 

9. Synsnerven udgår fra den blinde plet. 

Her er ingen stave eller tappe. 

10. Synsnerven. Den nerve der fører 

impulser fra øjet til hjernen. 

Andre sanseceller kaldes stave. Dem har vi mange flere af, 

og de sidder spredt ud over hele bagsiden af øjet. Stavene kan 

kun opfatte gråtoner. Til gengæld kan de opfatte meget svagt 

lys. Derfor kan vi ikke skelne farver, når vi ser i tusmørke. Der 

er for lidt lys til tappene, og det er kun stavene, der fungerer. 

De elektriske impulser går gennem synsnerven op i hjernen. 

Det sted på nethinden, hvor synsnerven forlader øjet, er 

der ingen stave eller tappe. Det kaldes for “den blinde plet”, 

fordi vi ikke kan opfatte det lys, der ender her. Oppe i hjernen 

samles synsindtrykkene til et samlet billede. 

90 

6 

7 

10

Fordøjelse 

Det begynder i munden 

Kroppen skal bruge energi. Det får den gennem den mad, vi 

spiser. Energien bliver brugt til at holde alle kroppens funktioner 

i gang. Der skal energi til at tænke, bevæge sig, formere 

sig og holde hjertet i gang. 

Fordøjelsessystem 

Mund 

Klap der lukker 

for luftrøret 

Spiserør 

Lever 

Mavesæk 

Galdeblære 

Bugspytkirtel 

Tolvfingertarm 

Tyndtarm 

Tyktarm 

Endetarm 

91 


KROPPEN 

Druesukker: sukker, som er meget let at 

optage i kroppen. 

Enzym: enzymer er en særlig slags proteiner, 

der virker som kemisk værktøj. Enzymer 

hjælper med at spalte stoffer eller med at 

sammensætte stoffer. 

Fedt: fedt indtages via føden. Der er meget 

energi i fedt og overskud af indtaget energi 

oplagres i kroppen som fedtdepoter. 

Koagulere: man siger, at blodet koagulerer, 

når det størkner. 

Kulhydrat: kulhydrater indtages via føden. 

Overskud af kulhydrater kan gemmes i leveren, 

eller det kan lagres som fedt. Sukker er et 

kulhydrat. 

Galde: galden er en grøn væske, som dannes 

i leveren. Galden deler fedt i små kugler, som 

lettere nedbrydes i tarmen. 

pH-værdi: hvis noget er surt, har det en lav 

pH-værdi. I maven dræbes bakterier af en syre 

med pH-værdien 1.Vand er neutralt med en 

pH-værdi på 7, og meget basiske stoffer har 

en værdi på 14. 




Stivelse: kulhydrat, der er sat sammen af 

mange sukkermolekyler. Kartofler, ris og pasta 

indeholder fx meget stivelse.

KROPPEN 

Fødens transport gennem tarmen 

Pilene viser, hvlken retning føden bevæger sig. 

Fødens transport gennem spiserør og tarm 

klares af muskler. Nogle af musklerne er ringformede. 

Når de trækker sig sammen, presser de 

føden videre i tarmsystemet. Musklerne i tarmen 

er glatte muskler. Dem kan vi ikke styre med 

vores vilje. 

Fordøjelsen af maden begynder i munden. Her findeles 

maden ved, at vi tygger den i mindre stykker. Nogle tænder er 

gode til at skære føden over, mens andre tænder er gode til at 

tygge. I munden udskilles der enzymer. De findes i spyttet, og 

de spalter sukkerstoffer til mindre bestanddele. Det kan være 

stivelse i brød, som bl.a. spaltes til druesukker. Når maden er 

tygget grundigt, synkes den som en fødebolle. Den må ikke 

komme ned i lungerne, da man så vil blive kvalt. Derfor er der 

en lille klap nede i halsen, som lukker af for luftrøret, når 

maden synkes. Denne klap hedder strubelåget. 

Syre i maven 

I mavesækken udskilles en stærk syre, som hedder saltsyre. De 

fleste har prøvet at få syren i munden og i næsen, når de kaster 

op. Kommer opkastet op i næsen, svider det, fordi slimhinderne 

i næsen ikke kan tåle syre. 

Der er dog en god grund til, at vi har syre i mavesækken. 

Der findes bakterier i vores mad, som ikke må komme videre 

ned i tarmene. De skal dræbes, og det gør mavesyren. Nogle 

gange overlever bakterierne og skaber problemer i maven. De 

fleste bliver heldigvis dræbt, og fordøjelsen kan foregå normalt. 

I mavesækken udskilles der også enzymer – de spalter 

proteinerne i den mad, man har spist. 

Mavesækkens væg er beklædt med muskler. Når de trækker 

sig sammen, æltes maden med væsken i maven. 

Tolvfingertarmen 

Efter at have været i mavesækken kommer maden ind i tolvfingertarmen. 

Den hedder sådan, fordi den er lige så lang, 

som tolv fingre er brede – omkring 20-25 cm. I tolvfingertarmen 

er der en udførselsgang fra bugspytkirtlen og fra galdeblæren. 

Fra bugspytkirtlen udskilles bl.a. et enzym, som spalter 

fedt. Enzymet spalter fedtet i mindre bestanddele, som 

senere kan optages gennem tyndtarmens vægge og komme ud 

i blodet. Enzymet får hjælp af saft fra galdeblæren. Herfra 

kommer galde, der er vigtig for fordøjelsen af fedt. 

Tyndtarmen 

Efter tolvfingertarmen kommer maden over i tyndtarmen. 

Den er ca. 4 meter lang og lidt tykkere end en haveslange. På 

92

indersiden sidder millioner af små tarmtotter, der alle har 

blodårer, som optager stofferne i den opløste mad. De mange 

tarmtotter betyder, at tyndtarmen har en overflade, der er 

større end et almindeligt hus – ca. 250 m 2 . Tyndtarmen har 

altså et meget stort areal, som den kan optage føden gennem. 

Fedt, sukker og protein, som nu er spaltet i bittesmå bestanddele, 

passerer gennem tarmvæggen og ind i blodkarrene. Nu 

kan stofferne transporteres med blodet derhen i kroppen, 

hvor der er brug for dem. 

Tyktarmen 

Når maden har passeret gennem tyndtarmen, kommer den 

videre til tyktarmen. Den er 2-3 gange så tyk som tyndtarmen, 

og den ligger i en bue omkring tyndtarmen. Føden bevæges 

frem og tilbage i tyktarmen, så den æltes godt. 

I tyktarmen lever der en masse bakterier. De hjælper til 

med at nedbryde maden helt – men udvikler gennem deres 

aktivitet en række gasser, der kommer ud som prutter. Bakterierne 

udvikler gasser, bl.a. svovldioxid, som lugter fælt. 

I tyktarmen optages der også vigtige vitaminer fx K-vitamin, 

der er nødvendigt, for at blodet kan størkne – koagulere. 

Udover vitaminer optages også vand. Føden har indtil nu lignet 

suppe. Men for at vi ikke skal miste for meget væske, optager 

tyktarmen nu en masse vand. Derved får afføringen en 

fast konsistens. 

Endetarmen 

Til sidst når maden frem til endetarmen. Her opbevares afføringen, 

indtil der er så meget, at det trykker på tarmen. Så véd 

man, at det er tid til et besøg på toilettet. Her slapper man af 

i den ringmuskel, som holder på afføringen i endetarmen, og 

afføringen presses ud. Maden er nu blevet fordøjet, og vi har 

optaget de stoffer, som vi skulle bruge. Resterne er ufordøjelige 

fibre, døde tarmceller og tarmbakterier samt galdefarvestoffer. 

Madens vej gennem fordøjelsessystemet tager normalt 12- 

36 timer. 

93 

KROPPEN 

Tarmtotter fra tyndtarmen set i mikroskop. 

I hver tarmtot er tynde blodårer. Vand og opløste 

stoffer fra maden går gennem tarmtotternes 

væg og over i blodet. Forstørret ca. 200 gange.

KROPPEN 





Blodlegemer: celler i blodet med forskellige 

funktioner. Blodet indeholder bl.a. røde og 

hvide blodlegemer. De røde blodlegemer 

transporterer ilt til cellerne og kuldioxid væk 

fra cellerne, da det er et affaldsstof. De hvide 

blodlegemer er en del af kroppens forsvar 

mod sygdomme. 

Forbrænde: ved forbrænding i kroppen 

omdannes stoffer – fx omdannes sukker til 

kuldioxid og vand samtidig med, at der frigives 

energi. 

Galde: galden er en grøn væske, som dannes 

i leveren. Galden deler fedt i små kugler, som 

lettere nedbrydes i tarmen. 

Organiske næringsstoffer: er dannet i levende 

organismer og indeholder energi. Det kan være 

fedt, kulhydrat eller protein. (Se også boks s. 20). 

Leveren 

Vene 

Arterie 

Galdegange 

Andre vigtige organer 

Leveren 

Leveren er kroppens næststørste organ efter huden. Den vejer 

omkring 1,5 kg. Leveren kan sammenlignes med en kemisk 

fabrik, hvor der foregår mange forskellige processer. Leveren 

ligger lige under ribbenene i højre side af kroppen. 

Alt det blod, der kommer fra tarmene, løber ind i leveren. 

Næringsstofferne, som blodet har optaget fra tarmene, bliver 

herfra transporteret ind i leveren. 

Leveren har mange opgaver 

Leveren fungerer som et rensningsanlæg. I leveren nedbrydes 

nedslidte røde blodlegemer, og noget af jernet fra blodlegemerne 

genanvendes. Resterne bliver til galdefarvestoffer, som 

giver afføringen den brune farve. Leveren nedbryder alkohol 

til stoffer, som kroppen kan forbrænde, og leveren nedbryder 

medicin og giftstoffer. 

Leveren danner galde. Galde er en gullig væske, som opbevares 

i galdeblæren. Når vi har spist et måltid mad, sprøjtes 

94 

Blodåre med blod 

fra tarmsystemet 

Lever 

Mavesæk 

Pulsåre 

Galdegange 

der fører galde 

til galdeblæren 

Galdeblære 

Bugspytkirtel 

Tolvfingertarm

lidt galde ud i tyndtarmen. Galden spalter fedtet i maden til 

bittesmå fedtkugler. Disse fedtkugler spaltes af enzymer og 

optages derefter i blodet. 

Leveren opbevarer vitaminerne A, B, D og K, indtil vi får brug 

for dem. Leveren har også et depot af sukkerstof, som kroppen 

kan forbrænde. Hvis vi i et stykke tid ingenting får at spise, er 

leverens sukkerdepot den næring, som først bliver brugt. 

Leveren bygger fedtstoffer, kulhydrater og proteiner om til 

andre stoffer. Det kan være til stoffer, som er lettere at forbrænde, 

eller det kan være til proteiner, som kroppen skal 

bruge til byggesten eller som enzymer. Et af proteinerne bevirker, 

at blodet størkner, når vi får et sår. 

Nyrerne 

Nyrerne renser blodet for affaldsstoffer og danner urin. Hvert 

døgn løber blodet 400 gange gennem nyrerne for at blive renset. 

Et voksent menneske har ca. 5 liter blod, og det betyder, at 

nyrerne renser 2.000 liter blod i døgnet. De to nyrer er bønneformede, 

og de sidder godt beskyttet nær ryggen under ribbenene. 

Fra hver nyre fører en urinleder urinen ned i blæren. 

Blodet fører mange affaldsstoffer med sig rundt fra alle 

dele af kroppen. Det kan være urinstoffer, som er rester efter 

nedbrydningen af protein. Disse affaldsstoffer skal kroppen 

af med, og det sker i nyrerne. Den yderste del af nyrerne, der 

kaldes nyrebarken, består af en masse små filtre. Her sies 

affaldsstoffer fra blodet sammen med en masse vand. 

For dyr, der lever på land, er det vigtigt ikke at miste for 

meget vand. Derfor suges næsten alt vandet tilbage til blodet 

igen. For at suge vandet tilbage skal cellerne i nyrerne udføre 

et arbejde. Hvis kroppen mangler vand, skal cellerne arbejde 

ekstra hårdt. Derfor er det vigtigt at drikke nok vand i løbet af 

dagen, for at lette arbejdet for nyrerne. 

Når vandet er suget tilbage, er der kun lidt væske tilbage. 

Denne væske, urinen, føres til blæren gennem urinlederen, og 

udskilles næste gang man tisser. Af de 2.000 liter væske, der dagligt 

løber gennem nyrerne, udskilles kun ca. 1,5 liter som urin. 

Huden 

Huden er vores ydre værn og indpakning. Huden er det største 

organ og har flere funktioner: 

95 

Nyren 

Pulsåre 

Vene 

Nyrebark 

KROPPEN 

Urinleder Nyrebækken 

I nyrebarken er der mange mikroskopiske 

nyrefiltre. Her filtreres blodvæsken. 

Affaldsstofferne i blodvæsken koncentreres 

i en lille del af væsken, som kaldes urin. 

Urinen samles i nyrebækkenet og løber til 

blæren gennem urinlederen.

KROPPEN 

Snit gennem huden 

Følesanseceller 

Talgkirtler 

Fedt 

Hårsæk med fedtkirtel 

Svedkirtler 

Blodårer 

• Huden registrerer tryk, varme/kulde og smerte. 

• Huden beskytter os mod bakterieangreb. 

• Huden er elastisk og tilpasser sig vores bevægelser. 

Huden kan holde til, at vi udsætter den for dagligt slid. Vi har 

hænderne i sæbevand og saltvand, får benzin, olie, voks, hårspray 

og meget andet på hænderne – og huden kan tåle det. 

Huden har et samlet areal på ca. 2 m 2 og udgør 15% af 

vores vægt. Den består af tre lag: 

• Overhuden 

• Læderhuden 

• Underhuden. 

Overhuden består af hudceller og er kun 0,1 mm tyk, mens 

læderhuden består af mange stærke fibre, der kaldes bindevæv. 

Læderhuden er det hudlag hos pattedyrene, man laver 

læder af. 

96 

Hår 

Overhud 

Læderhud 

Underhud

Huden er tyndest på vores øjenlåg (1 mm) og tykkest på 

ryggen (3 mm), og er adskilt fra resten af kroppen af en fedtholdig 

underhud. 

I huden er der svedkirtler og talgkirtler. Svedkirtlerne udskiller 

vand og salt. Vandet udskilles, så kroppen kan opretholde 

den korrekte temperatur. Den skal ligge meget stabilt på 

37°C. Bliver vi for varme, udskilles meget sved. Svedens fordampning 

fra huden sænker temperaturen. Hvis man hælder 

lidt husholdningssprit på huden, kan man se, at det fordamper 

hurtigt. Samtidig mærker man den kølende virkning. 

Talgkirtler udskiller et fedtagtigt stof, som beskytter huden 

og gør den uigennemtrængelig for vand. Der er talgkirtler 

overalt på kroppen, undtagen i håndflader og på fodsåler. Her 

kan vandet lettere trænge ind i huden. Det er grunden til, at 

huden disse steder bliver rynket, når man har opholdt sig i 

vand i længere tid. 

Når vi fryser og sveder 

Kroppens temperatur skal holdes konstant på 37°C. Derfor er 

der nogle meget fine mekanismer i kroppen, som går i gang, 

hvis kroppens temperatur kommer over eller under 37°C. Hvis 

kroppen bliver for varm, skal den overskydende varme væk. 

Dette sker ved at øge blodtilførslen til huden, og de små hår på 

huden lægges ned. Samtidig begynder vi at svede. 

Bliver kroppen kold, formindskes blodtilførslen i huden, 

og kroppen laver et isolerende luftlag ved at rejse de mange 

små hår op. Samtidig begynder musklerne at sitre, og på 

den måde dannes der varme. Det er derfor vi ryster, når vi 

fryser. 

Negle 

Vores negle er dannet af forhornede hudceller og består ligesom 

dyrenes kløer, hove og horn af hornstof. Neglene er ca. 

1,5 mm tykke og dannes i negleroden, som er den hvide halvmåneformede 

del af neglen tæt ved roden. Neglen på langfingeren 

vokser hurtigst, og neglene på fingrene vokser 4 

gange så hurtigt som neglene på tæerne. Negle vokser hurtigst 

om sommeren, og unge mennesker har hurtigere neglevækst 

end gamle. I gennemsnit vokser fingerneglene 0,1 mm i døgnet. 

Det er 3 mm om måneden. 

97 

1 

2 

KROPPEN 

1.Varm hud. Musklerne i huden afslappes. Hårene 

lægger sig, og blodårerne udvides, så der kommer 

mere blod ud i huden. 

2. Kold hud. De små muskler i underhuden trækker 

sig sammen, så vi får gåsehud. Hårene rejses, 

og blodårerne trækker sig sammen og lukker af for 

blodet.

KROPPEN 


Bakterier: mikroskopiske encellede organismer, 

formerer sig ved deling. 

Mikroorganismer: fællesnavn for alle mikroskopiske 

organismer. 

Polio: sygdom, som skyldes poliovirus. 

Sygdommen giver lammelser i kroppens 

muskler. Polio findes ikke længere i Danmark, 

fordi man er vaccineret mod den. 

Snylte: at optage næring direkte fra andre 

levende organismer. 

Svampe: organismer, som består af mikroskopiske 

svampetråde. 

Virus: virus lever og formerer sig inde i dyrs 

og planters celler og gør dyr og planter syge. 

Et hvidt blodlegeme er ved at omslutte og æde 

et encellet dyr, der gør mennesker syge. Den 

lilla rørformede del af billedet er det encellede 

dyr, og den brune og hvide figur er det hvide 

blodlegeme. Læg mærke til hvordan det hvide 

blodlegemes cellemembran er ved at omslutte 

det encellede dyr. 

Kroppens forsvar 

Forsvarsmuligheder 

Kroppen har fjender i form af bakterier, svampe og virus. De 

kan angribe os, snylte på os og gøre os syge. Derfor har kroppen 

et helt batteri af forsvarsmuligheder mod ydre fjender. 

Det er vigtigt at holde fremmede mikroorganismer ude af 

kroppen. Huden er et godt værn, og sveden og fedtet fra 

hudens kirtler indeholder bakteriehæmmende stoffer. Skulle 

der komme en rift i huden, må den lukkes så hurtigt som 

muligt. I blodet findes et stof, som størkner, når vi får et sår. 

Det sætter sig som en prop i hullet og forhindrer bakterier i at 

komme ind. Hvor der er åbninger ind til kroppen, er der altid 

fare for, at bakterier og virus kan trænge ind og gøre os syge. 

Det kan være i munden, næsen, endetarmen, urinrøret eller 

skeden. Kommer bakterierne ind, kan vi få fx halsbetændelse, 

blærebetændelse eller underlivsbetændelse. 

Slimhinderne i halsen opfanger støv og bakterier. Små 

fimrehår fører slimet op i munden, hvor det synkes. Mikroorganismerne 

bliver så dræbt nede i mavesækkens syrebad. 

Hvis vi er svækkede eller får en stor mængde bakterier ned i 

maven, kan mavesyren ikke slå dem alle ihjel, og derfor bliver 

vi syge. 

De hvide blodlegemer 

De hvide blodlegemer transporteres rundt i kroppen med blodet. 

De kan trænge ud gennem blodårernes vægge, og de kan 

selv bevæge sig hen til bakterierne og omslutte dem. De hvide 

blodlegemer bliver efterhånden udslidt og dør. Vi kan se de 

døde blodlegemer, når der er gået betændelse i et sår. Den gule 

væske, pus, består mest af hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer 

angriber en hvilken som helst bakterie, virus eller 

svamp, som kommer ind i kroppen. 

Antistoffer 

Kroppen laver også antistoffer. Antistofferne sætter sig fast på 

mikroorganismerne og sørger derved for, at de hvide blodlegemer 

lettere opdager og æder dem. 

Men det tager tid for kroppen at få lavet de rigtige antistoffer. 

Derfor kan man nå at blive rigtig syg, efter man er ble- 

98

Frisk 

Hvide blodlegemer i 

blodet er klar til at 

fremstille antistoffer 

mod smitte. 

Smittet 

Virus spredes fx ved 

host. Man bliver 

smittet, når man indånder 

virus. 

Syg 

Virus er i kroppen. 

Kroppens immunforsvar 

laver antistoffer. 

vet smittet. Kroppen går i gang med at lave antistoffer mod 

den nye sygdom, og efterhånden bliver sygdommen nedkæmpet. 

Næste gang kroppen bliver smittet med den samme sygdom, 

genkender kroppen den, og der bliver lavet antistoffer så 

hurtigt, at sygdommen måske slet ikke bryder ud. 

Vaccination 

Vaccination er en måde at beskytte kroppen mod sygdomme. 

Man kan vaccinere mod mange sygdomme. Vaccination mod 

mæslinger er et godt eksempel. Det foregår på denne måde: 

Man sprøjter lidt svækket mæslingevirus ind i barnet, der skal 

vaccineres. Mæslingevirusen er så svag, at den ikke kan gøre 

barnet sygt, men den kan godt vække kroppens forsvarssystem. 

Kroppen danner antistoffer mod mæslinger. Næste gang 

barnet bliver udsat for smitte med mæslinger, er kroppen forberedt 

og ødelægger virusen. Barnet bliver ikke sygt. Man 

siger, at barnet er blevet immunt over for mæslinger. Nogle 

sygdomme, fx polio kræver flere vaccinationer, før man er helt 

beskyttet mod dem. 

99 

I bedring 

Kroppens immunforsvar 

har lavet 

antistoffer, som har 

nedkæmpet virus. 

KROPPEN 

Rask 

Virus er nedkæmpet, 

men immunforsvaret 

husker, hvordan 

denne virus ser ud. 

Små børn vaccineres mod en lang række smitsomme 

sygdomme fx difteri, stivkrampe, polio, 

kighoste og mæslinger. Man vaccinerer også mod 

røde hunde. Røde hunde kan give fosterskader, 

hvis en gravid kvinde får sygdommen.

Motion Hvad sker der i kroppen, 

når man dyrker motion? 

Hvorfor er det godt 

at dyrke motion? 

Hvad er kondition? 

Hvad er lungernes funktion? 

100

101

MOTION 





Biopsi: en vævsprøve, som tages ud med en 

tynd nål. Nålen stikkes ind i det organ, man vil 

hente væv fra. 

Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion i 

gang eller forøger hastigheden på reaktionen. 

Hårkar: de allermindste blodårer i kroppen. 

De er så små, at der kun kan komme ét blodlegeme 

igennem ad gangen. 

Iltoptagelse: ilt optages og bruges i kroppen. 

Iltoptagelsen viser, hvor meget ilt kroppen 

bruger på ét minut. En iltoptagelse på 3 liter 

pr. minut er almindeligt ved motion. Sportsfolk 

kan træne sig op til en iltoptagelse på 5-6 liter 

pr. minut. 

Kondition: konditionen fortæller, hvor meget 

ilt kroppen kan optage – jo større optagelse, 

jo bedre kondition. 

Kondital i begyndelsen af 7. klasse 

Konditallet måles ved, at man ånder ind i en maske 

samtidig med, at man arbejder. 

Konditallene beregnes på denne måde: 

Jonas’ kondital = 

Olivers kondital = 

2.750 ml ilt pr. minut 

50 kg 


55 kg 

= 55 

= 55 

På kondicyklen kan Jonas og Oliver få målt deres 

kondital. Masken, som Oliver har på, skal bruges til 

at måle, hvor meget ilt han optager – fx 3.025 ml. 

Dette tal skal sættes ind i formlen for kondital. 

Hvad sker der, når man dyrker sport? 

Der er mange meninger om sport. Nogle taler om sportsidioter, 

mens andre elsker at røre sig. Sport er som så meget andet 

sundt i de rette mængder. Vi véd gennem forskning, hvad der 

sker med kroppen, når vi dyrker sport. Der sker en række 

ændringer, som kan måles. Der kommer flere enzymer i musklerne, 

og antallet af blodårer i kroppen stiger. Musklerne bliver 

stærkere og mere smidige. Det er ændringer, som giver en 

bedre kondition. 

Jonas og Oliver 

Jonas og Oliver går i 7. klasse, og er næsten lige store. De løber 

nogenlunde lige hurtigt og er også lige stærke. Deres kondital 

måles til 55. Konditallet er antallet af milliliter optaget ilt pr. 

minut pr. kg kropsvægt. 

Konditallet er altså et udtryk for, hvor meget ilt man kan 

optage pr. minut. Hvis man vejer meget, skal man kunne 

optage mere ilt end en let person for at have det samme kondital. 

Utrænede har et kondital på ca. 40, mens elitesportsfolk 

indenfor langrend har de højeste kondital i verden – helt op til 

85. Kvinder kommer normalt ikke op over 65, fordi en større 

del af deres kropsvægt udgøres af fedt. 

Man kan ikke optage mere ilt ved at sidde stille og trække 

vejret hurtigere. Resultatet vil være, at udåndingsluften indeholder 

mere ilt end normalt. Man har altså ikke optaget ilten 

i kroppen, men bare suget den ind og pustet den ud igen. Der 

skal arbejdes eller motioneres for at optage mere ilt. 

102

Træning 

Jonas’ og Olivers kondital er ens. Men gennem resten af deres 

skoleforløb vil tallene ændre sig. Jonas starter på at gå til 

Taekwon-do i begyndelsen af 7. klasse. Han træner 3 gange 

om ugen i 1 1/2 time, dvs. 4 1/2 time om ugen. Træningen er en 

kombination af styrketræning, smidighedstræning og udholdenhedstræning, 

Ved styrketræning arbejder musklerne ved stor belastning 

fx armbøjninger og mavebøjninger. Når man laver smidighedstræning 

strækkes både muskler og sener, så de bliver smidigere, 

og affaldsstofferne kommer væk. Ved udholdenhedstræning 

arbejder musklerne ved mindre belastning end ved 

styrketræning, men man træner i lang tid og kan blive meget 

forpustet. 

Jonas er glad for sin sport og passer sin træning. Hver fjerde 

måned kommer han til graduering, hvor han viser, hvad 

han har lært, og får en ny bæltefarve. Efter 7. klasse har han 

grønt bælte. Han kan tydeligt mærke, at han er blevet stærkere 

og tager let 20 armbøjninger og 50 mavebøjninger. 

Men der er også sket en masse ting inde i hans krop: 

1. Hjertet er blevet stærkere. Hjertet er en muskel, som har 

godt af at blive trænet. Jo oftere det trækker sig sammen, jo 

stærkere bliver det. 

2. Der udvikles flere blodårer, så musklerne bedre kan forsynes 

med ilt og næring. 

3. Musklerne er blevet stærkere og hurtigere. De kan arbejde 

i længere tid uden at blive trætte. 

4. Fedtet i kroppen fordeler sig mere hensigtsmæssigt, og 

meget af det overskydende fedt forsvinder. Kropsvægten er 

den samme hos Jonas efter 1 års træning – men det skyldes 

mindre fedt og større muskler. Muskler vejer mere end 

fedt. 

5. Muskelcellerne bliver bedre til at forbrænde sukker. 

Dermed frigøres der energi. 

6. De mange armbøjninger bevirker, at knoglerne i hænder 

og arme bliver styrket. 

Som følge af træningen stiger Jonas’ iltoptagelse til 3.000 ml 

ilt pr. minut. 

103 

1 

2 

1. Hvis en muskel skæres igennem, kan man 

se de små hårkar, der leverer ilt og næring til 

musklerne. Denne person er utrænet. Det kan 

man se, fordi der er meget få hårkar omkring 

muskelfibrene. 

2. Denne person har en god kondition. Man 

kan se, at han er veltrænet, fordi der er mange 

hårkar omkring hver muskelfiber. 

Antallet af små blodårer 

i musklerne 

MOTION 

De bittesmå blodårer ude i musklerne er 

tyndere end hår – de kaldes hårkar. Hos en 

utrænet person finder man ca. 30.000 hårkar 

pr. cm 2 . Hos sportsfolk kommer tallet op på 

90.000 hårkar pr. cm 2 . Det er ufattelig meget, 

og vi har da også flere tusinde km blodårer 

i kroppen.

MOTION 

Musklerne nedbrydes, når man træner hårdt. 

Efter en kort periode er de opbygget igen 

– men nu er de lidt større. Efter meget træning 

er de blevet markant større. 

Muskelmasse 

Træning 

Hvile 

Kondital i begyndelsen af 8. klasse 

Jonas’ kondital = 

Olivers kondital = 


Hvile 

Træning Træning 


50 kg 


58 kg 

Tid 

= 60 

= 50 

Alveoler: luften ender nede i lungerne i nogle 

små blærer. De kaldes alveoler. 

Bronkier: luftrøret forgrener sig ned i lungerne. 

Disse forgreninger kaldes bronkier. 

Fimrehår: små hår på cellerne, som fx kan fjerne 

snavs. 

Kuldioxid: luftart, som dannes i kroppen, når 

næringsstofferne forbrændes. 

Mellemgulv: under lungerne findes en stor flad 

muskel, som bruges ved vejrtrækningen. 

Organiske næringsstoffer: er dannet i levende 

organismer og indeholder energi. Det kan være 

fedt, kulhydrat eller protein. (Se også boks s. 20). 

Strubelåg: en lille klap, som lukker for luftrøret, 

når vi synker maden eller drikker. 

Vitalkapacitet: den mængde luft, man er i stand til 

at ånde ud ved en kraftig udånding. Der vil stadig 

være luft tilbage i lunger og luftrør. 

Hvad sker der, når man ikke dyrker sport? 

Oliver har ikke fundet en sportsgren, han kan lide. Til gengæld 

spiller han computerspil i 4 1/2 time om ugen. Det er helt 

normalt. Danske børn er de børn i Europa, der bruger flest 

timer om ugen på computerspil – 52 minutter dagligt i gennemsnit 

– altså lige under 7 timer om ugen. Så Oliver er ikke 

oppe på gennemsnittet. Problemet er ikke, at han spiller computerspil, 

men at han ikke rører sig. Desuden drikker Oliver 

sodavand, mens han spiller med sine kammerater, og de deler 

også en pizza af og til. 

I hans krop sker der det modsatte af det, der sker i Jonas’ 

krop. Musklerne trænes ikke, og Olivers styrke bliver mindre. 

Der ophobes fedtvæv inde mellem muskelcellerne. Derfor ser 

musklerne ikke mindre ud end før. De er bare ikke så stærke 

og udholdende. Den fede og søde kost, som Oliver indtager, 

begynder også at sætte spor. Vægten stiger 3 kilo i løbet af 

året, og det har betydning for hans samlede kondital. Hans iltoptagelse 

falder en smule, fordi hans muskler ikke trænes. 

Vi ved, at en del sygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme 

og fedme skyldes for lidt motion og for fed og sød mad. Vi 

kalder dem livsstilssygdomme, fordi de er følger af vores livsstil. 

Jonas og Oliver har forskellig livsstil, derfor er deres risiko 

for at få livsstilssygdomme også forskellig. 

Vi trækker vejret 

Ilt er nødvendig 

Ilt er nødvendig, når kroppen skal forbrænde de organiske 

næringsstoffer, der er i maden. Al forbrænding kræver ilt. 

Derfor går et stearinlys ud, når vi sætter et glas ned over det. 

Hvis kroppen ikke får ilt, besvimer man efter nogle sekunder, 

og døden indtræder i løbet af kort tid. 

Kondition handler om iltoptagelse. Jo mere ilt kroppen kan 

optage, desto mere næring kan kroppen forbrænde, og jo mere 

energi kan der udvikles. Vores ånding kaldes også respiration. 

Luften skal ned i lungerne 

Luften omkring os indeholder ca. 21% ilt. Når vi ånder ind, løftes 

ribbenene ved hjælp af en masse små muskler, og mellem- 

104

gulvets store flade muskel sænkes. På den måde bliver rumfanget 

i lungerne større, så luften suges ind. 

Når vi ånder ud, slapper musklerne af, ribbenene falder på 

plads, og mellemgulvet bøjes opad. Rumfanget i brysthulen 

bliver mindre, og luften pustes ud. 

På vej ned i lungerne passerer luften først næsehulens fugtige 

slimhinder. Her varmes luften op, og den bliver fugtigere. 

Samtidig bliver støv og snavs i luften siddende på næsehulens 

vægge. 

Hvis man er forkølet, kan man ikke altid trække vejret 

gennem næsen, og man må trække vejret gennem munden. 

Derfor bliver man udtørret langt ned i halsen og brystet, fordi 

luften ikke bliver fugtet i næsen. 

Strubelåg 

Luftrør 

Bronkier 

Lunger 

Åndedræts-systemet 

105 

MOTION 

Når man trækker vejret ind, er det musklerne 

mellem ribbenene, der trækker brystkassen ud. 

En muskel under lungerne hjælper til med vejrtrækningen. 

Den muskel hedder mellemgulvet. 

Åndedræts-systemet består af to lunger samt luftrøret op til 

næse og mund. Bronkierne er rør, som luften føres gennem på vej 

ned i lungerne. Bronkierne deler sig, så de bliver tyndere og tyndere. 

Til højre ses en alveole-klase. Alveolerne ligner vindruer i en klase, 

men er ufatteligt små. Et menneske har ca. 300 millioner. 

I alveolerne sker udveksling af ilt og kuldioxid mellem kroppen 

og luften i lungerne. 

Alveoleklase 

Indånding Udånding 

Mellemgulv 

Snit gennem 

en alveole 

O 2 

1/1000 mm 

CO 2 

Indåndingsluft Udåndingsluft 

Kvælstof N 2 78% 78% 

Kuldioxid CO 2 0,04% 4% 

Ilt O 2 21% 17% 

Øvrige luftarter ca. 1% ca. 1%

MOTION 

Respiration 

Mennesker og dyr ånder, det kaldes respiration. 

Ved respiration bruges ilten, der kommer rundt 

med blodet, til at forbrænde de organiske næringsstoffer 

fx sukker og fedt. Sukker- og fedtstofferne 

forbrændes ude i cellerne, og affaldsprodukterne 

er vand og kuldioxid, som udåndes. 

Vitalkapacitet 

Jo mere luft man 

kan puste ud efter 

en kraftig indånding, 

des større er 

vitalkapaciteten. 

Normalt er den 

3-6 liter. 

Liter 

8 

6 

4 

2 

0 

C 

A. Det totale lungerumfang 

B.Vitalkapaciteten 

C. Normal vejrtrækning 

B 

A 

Tid 

Luften fortsætter ned gennem strubehovedet, gennem 

luftrøret og videre ud i bronkiernes fineste forgreninger, som 

kaldes alveoler. Alveoler ligner i forstørrelse nærmest vindruer 

i en lille klase. Hver alveole er kun 0.2 mm i diameter og er 

omgivet af et net af tynde blodkar, som kaldes hårkar. 

I alveolerne passerer ilten i luften gennem alveolernes 

vægge og ind i blodet. Omvendt trænger kuldioxid fra blodet 

over i luften via alveolerne. 

Vi har ca. 150 millioner alveoler i hver lunge, og alveolernes 

samlede overflade er ca. 80 m 2 . Det svarer omtrent til to 

klasseværelser eller til en tennisbane pr. lunge. Den store overflade 

er nødvendig, for at tilstrækkelig ilt kan passere over i 

blodet. 

Lungerne er selvrensende 

Den luft, vi indånder, er sjældent helt ren. Der er bakterier, 

støv- og sodpartikler i luften, og de ryger med ned i luftvejene, 

når vi trækker vejret. 

Luftvejene har et effektivt selvrensende system, som løser 

problemet. Næsehulen og bronkierne er dækket af fugtige 

slimhinder, og meget af snavset bliver siddende i den fugtige 

slim. Der sidder masser af små fimrehår, under slimet, og 

de fører med deres fimrebevægelser slimet opad mod svælget. 

Til sidst synkes slimet. I mavesækkens syre dræbes bakterierne, 

og vores fordøjelsessystem tager ikke skade af lidt 

sod og snavs. Rygning ødelægger de små fimrehår, og dermed 

ødelægges bronkiernes evne til at holde sig rene for 

snavs. 

Lungerne i arbejde 

Når sportsfolk træner, sker der mange ting i deres krop, som 

forbedrer deres præstationer. Men lungerne trænes normalt 

ikke, da de kan levere al den ilt til blodet, der er brug for. 

Lungerne kan rumme ca. 3 liter luft hver, men ved almindelig 

vejrtrækning udskiftes kun 1/2 liter. Hvis man tager en rigtig 

dyb indånding, kan man fylde lungerne helt med luft, men 

ved udånding er det umuligt at tømme dem helt. Den samlede 

luftmængde, der åndes ud, hvis en person prøver at ånde 

helt ind og helt ud igen, kaldes for personens vitalkapacitet. 

Den måles i liter og kan svinge fra 3-6 liter hos almindelige 

106

mennesker til over 12 liter hos idrætsudøvere, der er meget 

store – bl.a. svømmere. 

Meget få mennesker oplever at tømme deres lunger næsten 

helt for luft. Fridykkere dykker ved konkurrencer over 100 

m ned uden at ånde. Fridykkere dykker så langt ned i vandet 

som muligt uden brug af ekstra ilt fra luftflasker eller luftslanger. 

De kommer ned under så højt tryk, at deres lunger 

bliver mindre end golfbolde. Dykkerne beskriver en mærkelig 

følelse af, at kunne blive ved med at ånde ud, ud og ud, fordi 

lungerne bliver mindre og mindre, efterhånden som trykket 

stiger. 

Det døde rum 

Når man ånder ud, bliver en del af luften i luftrøret. Det er 

gammel udåndingsluft, der er fattig på ilt. Derfor skal man 

indånde mere luft, end der kan være i luftrøret, for at der 

kommer frisk luft i lungerne. 

Den mængde luft, som kan være fra lungerne og op til 

munden, kaldes “det døde rum”. Hvis man bruger snorkel, bliver 

det døde rum større. Prøver man at ånde gennem et langt 

rør, skal man tage meget dybe indåndinger, for at der kommer 

frisk luft ned i lungerne, fordi det døde rum er blevet meget 

stort. 

Det døde rum 

107 

Højt tryk 

Lungerne under højt 

tryk. Det sker fx ved 

dykning på stor 

dybde. Lungerne kan 

i ekstreme tilfælde 

blive så små 

som golfbolde. 

Hik og host 

MOTION 

Hik er en form for indånding og host en form 

for udånding. Et hik er en pludselig sammentrækning 

af de muskler, som vi bruger til indånding. 

Umiddelbart efter, at musklerne er begyndt 

at bevæge sig, lukker strubelåget af for luftrøret, 

og det giver den karakteristiske hikkelyd. 

Når vi udånder normalt, bruger vi ikke 

muskler. Det foregår blot ved, at brystkassen 

falder sammen. Men der findes nogle muskler, 

som kan hjælpe os med at presse ekstra luft 

ud af lungerne. Det er dem, vi bruger, når 

vi hoster. 

Det døde rum bliver større, hvis man fx tager en 

snorkel i munden. Det skyldes, at det er gammel 

luft fra udåndingen, der er i snorklen næste gang, 

man trækker vejret. Jo længere snorklen er, des 

større bliver det døde rum.

Sex 

og samliv 

Kære Pernille 

Jeg har kørt en lille diskussion 

med en af mine venner om 

vores kæresters risiko for at 

blive gravide under samleje 

uden beskyttelse. Hvad nu 

hvis man når at trække sig ud, 

inden man kommer helt. 

Er den smule, der kommer 

ud af tissemanden, inden man 

kommer, nok til, at man kan 

blive gravid? Jeg håber, 

I kan besvare mit spørgsmål, 

da vi har et lille internt 

kæresteparvæddemål. 

Hilsen Mads 

108

Kære Mikkel 

Min kæreste vil i seng med mig, 

men jeg ved ikke helt, om jeg vil. 

Jeg elsker ham helt vildt. 

Hvad gør jeg? Tak på forhånd. 

Hilsen Caroline 

109 

De to breve er fra 

Pernille og Mikkels brevkasse 

i bladet “Vi Unge”, 

og brevkasseredaktørerne 

giver de to unge gode råd. 

Caroline rådes til at vente 

med at gå i seng med sin 

kæreste, til hun har lyst, 

og Mads får at vide, at der 

godt kan være sædceller i 

den væske, der kommer ud 

af penis før udløsningen. 

Der er mange spørgsmål, 

man har brug for at få svar 

på, før man har sex med 

en anden. 

Hvad sker der i puberteten? 

Hvordan bliver en kvinde 

gravid? 

Hvilke kønssygdomme 

kender I? 

Hvorfor er det godt at 

bruge kondom?

SEX OG SAMLIV 


Arveligt materiale: DNA-molekyler i cellekernerne. 

Indeholder de arvelige egenskaber. 





DNA: i alle vores celler finders en cellekerne. 

Inde i cellekernen ligger alle gener i en lang 

streng. Denne streng kaldes DNA. 

Hormon: et stof, der styrer en funktion 

i kroppen. 

Kirtler: organer, der producerer et stof. Det 

kan fx være spyt, mavesaft, fedt eller hormoner. 

Kromosomer: en bestemt struktur, som 

DNA har under celledelingen. Indeholder det 

arvelige materiale. (Se også boks s. 114). 

Kønshormoner: hormoner, som er vigtige for 

udviklingen af kønsorganerne og for deres 

funktion. 

Talgkirtler: kirtler i huden, der producerer talg, 

et fedtstof. 

Testosteron: det mandlige kønshormon, som 

dannes i testiklerne. 

Østrogen: det kvindelige kønshormon, som 

dannes i æggestokkene. 

Piger og drenges udvikling i puberteten 

Piger 

Drenge 

Brystudvikling 

Behåring ved kønsorganer 

Første menstruation 

Testikeludvikling 

Behåring ved kønsorganer 

Penisudvikling 

Pubertet 

Når man kommer i puberteten, sker der en masse ting med 

kroppen. Piger kommer som regel tidligere i puberteten end 

drenge. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, og man 

kan ikke sætte dato på den dag, man kom i puberteten. 

Alligevel husker mange drenge den første gang, deres stemme 

knækkede over, ligesom mange piger husker deres første menstruationsdag. 

Hvad sker der? 

Puberteten giver både fysiske og psykiske ændringer. Desuden 

kommer børn tidligere i puberteten i dag, end de gjorde for 

bare 20 år siden. Man ved ikke helt hvorfor, men man regner 

med, at der er mange ting, som spiller ind. Det kan være bedre 

kost, mere ansvar til børnene, TV med undertoner af sex, en 

anden opdragelse osv. Alle de ting, der spiller ind på et menneskes 

liv, kan være med til at ændre det. 

Hvad sker der hos drenge? 

Drengene vokser i højden, og de får større muskler. Skuldrene 

bliver bredere, og stemmen går i overgang. Det vil sige, at den 

knækker over i en periode, inden den bliver dybere. Stemmelæberne 

inde i strubehovedet vokser, og strubehovedet bliver 

mere synligt på halsen. 

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 år 

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 år 

110

Drengene får behåring på kroppen, under armene og omkring 

kønsorganerne. Skægget begynder at spire frem. Kønsorganerne 

vokser, og testiklerne producerer hormoner og sæd. 

Hvad sker der hos piger? 

Pigerne vokser også i højden. Brysterne begynder at udvikle 

sig. Det starter som en lille knude bag brystvorten. Pigerne får 

hår under armene og i skridtet. Pigernes former bliver rundere 

og mere kvindelige, og deres kønsorganer vokser og udvikles. 

Når æggestokkene begynder at producere æg, får pigen sin 

første menstruation. De fleste piger er mellem 11 og 17 år, når 

de får deres første menstruation. Piger kommer tidligere i 

puberteten end drenge. Nogle piger har menstruation allerede 

i 2. klasse. 

Lugt 

Når man kommer i puberteten, forandrer ens lugt sig. Man 

sveder mere, og hvis ikke man er omhyggelig med at tage bad, 

kommer man nemt til at lugte af sved. Tit opdager man det 

ikke selv, fordi man er vant til sin egen lugt, men forældre eller 

kammerater kan lugte det. 

111 

Fra dreng til mand 

• Højdevækst 

• Større muskler 

• Stemmen forandres 

• Behåring på kroppen, fx i skridtet 

• Udvikling af kønsorganer 

Fra pige til kvinde 

• Højdevækst 

• Bryster 

• Runde former 

• Behåring på kroppen, fx i skridtet 

• Udvikling af kønsorganer 

Højdetilvækst 

Cm pr. år 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

6 

Piger Drenge 

Drengene vokser mere end pigerne, 

men deres højdetilvækst kommer senere. 

SEX OG SAMLIV 

8 10 12 14 16 18 år

SEX OG SAMLIV 

Mange er i puberteten plaget af bumser. 

De kan komme frem over det meste af kroppen, 

men mange får især bumser i ansigtet. Der er 

ingen mirakel-kure mod bumser, men hold huden 

ren med mild sæbe og skyl med lunkent vand – 

det kan mindske problemet.Tal med lægen hvis 

det er meget slemt. 

Behåring 

Et af de tidlige tegn på pubertet er øget behåring. Huden er 

dækket med små hår overalt. Der er op til 200 hår pr. cm 2 . 

Disse hår bliver længere og tykkere nogle steder på kroppen. 

Det er især under armene og i skridtet. Det kan også være på 

overlæben eller på arme og ben, især hos drenge. En af forskellene 

på drenges og pigers kønsbehåring er, at drengenes 

hår går op til navlen, mens pigernes er formet som en trekant. 

Bumser 

Når man kommer i puberteten får man bumser. De starter 

som små røde knopper i huden. De udvikler sig til betændte 

buler, der klør og er ømme. De fleste unge er rigtig kede af at 

have bumser, og de er parat til at ofre meget, for at få dem 

væk. Det ved make-up-industrien, og den reklamerer for pudder, 

cremer og sæber, der skulle kunne fjerne bumser. De unge 

bruger mange penge på disse midler. 

Men som de fleste vil opdage, kommer bumserne alligevel 

igen. Bumser skyldes nemlig en ændring af hormonbalancen, 

og det er en naturlig følge af puberteten. Det er ofte i talgkirtlerne, 

at der opstår en betændelse. Denne betændelse kan 

udvikle sig til et gult sekret, som kan trykkes ud. Men det bedste, 

man kan gøre, er at vaske huden med en mild sæbe og 

skylle grundigt med vand. 

Meget voldsomme tilfælde af bumser kan dog behandles 

med medicin, som fås hos lægen. 

Puberteten styres af hormoner 

Hormoner udskilles fra hjernen og fra kirtler i kroppen. De 

styrer en lang række processer i kroppen. Vores udvikling er 

styret af hormoner, og i puberteten er det kønshormonerne, 

som sørger for, at vi ændrer os. Hos drengene er det kønshormonet 

testosteron, og hos pigerne er det kønshormonet østrogen. 

Der er flere andre kønshormoner, men disse to er de vigtigste. 

Det mandlige kønshormon dannes i testiklerne. Det sætter 

de forandringer i gang, som får en dreng til at blive til en 

mand. Det kvindelige kønshormon dannes i æggestokkene, 

og det sørger for, at pigen udvikler sig til en kvinde. 

112

Psykiske ændringer 

Man ændrer sig også psykisk under puberteten. Det skyldes 

den nye hormonbalance. Man lægger ikke altid selv mærke til 

det, men forældrene og kammeraterne ser det. De fleste synes 

ikke, det er dem selv, der er noget galt med – omgivelserne er 

bare åndssvage. Derfor skændes børn i puberteten mere med 

deres forældre og deres kammerater, end de gjorde, før de 

kom i puberteten. Man bliver mere følsom og “får en kortere 

lunte”. Man snakker altså ikke så længe om tingene, men 

smækker hellere med døren. 

Sådan er det ofte, og det er helt normalt. 

Kønsorganer og sex 

Mandens kønsorganer 

Kønsorganerne hos manden består af penis og to testikler. 

Yderst på penishovedet udmunder urinrøret, der er en fælles 

udgang for urin og sæd. Penis indeholder tre svulmelegemer, 

som kan fyldes med blod og vokse. Der lukkes af for blodtransporten 

væk fra penis, hvorefter der kommer mere blod 

til, end der løber fra. Penis vokser og bliver stiv. Det kan ske 

ved berøring, eller blot fordi man har fået øje på eller drømt 

om en smuk pige. 

Testiklerne ligger i pungen under penis. Det er vigtigt, at 

de er nede i pungen, da de ikke kan tåle mere end 35°C. Ved 

denne temperatur er sæddannelsen bedst, og testiklerne kan 

derfor ikke sidde inde i kroppen, fordi temperaturen her konstant 

er 37°C. 

Sædudløsning 

Mange drenge oplever deres første sædudløsning om natten. 

En fræk drøm har givet rejsning og sædafgang. Det er helt 

normalt. Sædcellerne dannes i testiklerne og modnes i bi-testiklerne, 

som ligger bag testiklerne. Modningen tager 2-3 uger, 

og i denne periode tilføres stoffer til sædcellerne, som bevirker, 

at de svømmer bedre. 

Sædcellerne indeholder kun halvt så mange kromosomer 

som resten af cellerne i kroppen. Kromosomerne indeholder 

det arvelige materiale. Hvis en sædcelle befrugter et æg, kommer 

den anden halvdel af fosterets kromosomer fra ægget. 

113 


SEX OG SAMLIV 


brug for, og som den skiller som af med. 


DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. 

Inde i cellekernen ligger alle generne i en lang 


Kromosomer: en bestemt struktur, som DNA 

har under celledelingen. Indeholder det arvelige 

materiale. (Se også boks s. 114). 

Menstruation: en udstødning af ægcelle og 

slimhinde, som sker ca. en gang om måneden, 

hvis ægget ikke er blevet befrugtet. Forekommer 

hos mennesket og visse nærtbeslægtede 

aber. 

Prævention: middel, som forhindrer sædcellen i 

at befrugte kvindens æg. 

Svulmelegemer: organer i mandens penis, 

som kan fyldes med blod. Derved bliver penis 

større og hårdere. 

Mandens ydre kønsorganer. Når penis er slap, 

er der meget lidt blod i den. Når den bliver stiv, 

er det fordi, den fyldes med blod.

SEX OG SAMLIV 

Kromosomerne i en celle der snart skal dele sig. 

De røde v-formede dele er kromosomer, der 

søger ud mod hver sin pol af cellen. Det gør de, 

fordi cellen deler sig på midten, og fordi der efter 

delingen skal være lige mange kromosomer i de 

to nye celler. Kromosomer kan kun ses i celler, 

der er ved at dele sig. Elektronmikroskopi-billede 

af hvidt blodlegeme forstørret ca. 5.000 gange. 

Kromosomer 

Vores arvelige egenskaber, generne, ligger inde 

i cellekernen. Når cellerne deler sig, samles 

generne i nogle tråde. De kan ses i mikroskopet, 

hvis man farver cellen med bestemte 

farvestoffer. 

Disse tråde kaldes kromosomer. 

Mennesket har 46 kromosomer i alle celler 

med undtagelse af sædceller og ægceller. De 

har kun 23 kromosomer. 

Når en ægcelle og en sædcelle smelter sammen 

til det befrugtede æg, får det 46 kromosomer. 

Kvindens ydre kønsorganer. 

Der er kønsbehåring omkring kønsorganernes 

åbning. Man kan også se både de store 

og de små kønslæber. 

Det befrugtede æg har altså lige meget arveligt materiale fra 

faren og fra moren. En portion sædvæske indeholder 300 millioner 

sædceller og fylder 0.003 liter. Kun 1% af væsken er sædceller 

– resten er næringsvæske dvs. næring til sædcellerne. 

Mænds sædkvalitet har været faldende gennem flere år, og 

årsagen kendes ikke. Men det kan måske skyldes kemiske stoffer 

i miljøet, stramtsiddende bukser, varme dyner eller sædevarme 

i bilerne, som opvarmer testiklerne til mere end 35 °C. 

Man ved det ikke. 

Kvindens kønsorganer 

Kvindens kønsorganer sidder inde i kroppen. Allerede når 

pigen fødes, findes et stort antal æg i hendes æggestokke. Når 

pigen kommer i puberteten, modnes de, og der løsnes et 

modent æg på skift fra højre og venstre æggestok hver måned. 

Æggelederen er et rør, der fører ægget fra æggestokken til livmoderen. 

Livmoderen er et hult organ, beklædt med muskler 

og slimhinder. Her kan et befrugtet æg udvikle sig til et foster. 

Skeden er et rør, der fører fra livmoderen ud til de ydre 

kønsorganer. Den er beklædt med muskler og slimhinder. En 

af slimhinderne er mødommen, som nogle også kalder jomfruhinden. 

Det er en hudagtig fold, som har et hul, så menstruationsblodet 

kan komme ud. Mødommen går i stykker 

ved det første samleje eller ved sportsaktiviteter. I nogle kulturer 

er det vigtigt at have en ubrudt mødom på bryllupsnatten. 

De ydre kønsorganer er de store og små kønslæber samt 

klitoris. Klitoris svarer til mandens penis, ligesom æggestok- 

114

kene svarer til testiklerne. Klitoris er meget følsom og stimuleres 

let ved berøring. Kærtegn og stimulering er dejligt før et 

eventuelt samleje. Ved ophidselse udskilles der væske fra skedens 

slimhinder, så penis lettere kommer ind. 

Menstruation 

De fleste piger får deres første menstruation, når de er 11 – 17 

år gamle. Efter et stykke tid bliver menstruationerne regelmæssige 

og kommer en gang om måneden. Nogle piger har 

27 dage mellem deres blødninger, hos andre går der op til 35 

dage imellem. Det er også forskelligt, hvor mange dage man 

bløder, fra 4 til 8 dage. 

Midt imellem to menstruationer har pigen ægløsning. Der 

frigøres et æg fra en af æggestokkene i bughulen. Ægget er 

1/10 mm i diameter, på størrelse med et punktum i en bog. 

Ægget opfanges af æggelederen og begynder en rejse ned mod 

livmoderen. Denne rejse varer ca. 14 dage. Hvis pigen har samleje 

i denne periode, kan hun blive gravid. Hvis ægget ikke bliver 

befrugtet, udstødes det gennem skeden sammen med blod 

fra livmoderens slimhinder. Det kalder vi menstruation. 

24 

23 

25 

22 

26 

21 

27 

20 

28 

19 

Menstruation 

Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 

Menstruation 

18 

17 

16 

15 

5 

Ægløsning 

14 

Ægløsning 

6 

13 

7 

12 

8 

11 

9 

10 

115 

Hvor ens er vi egentlig? 

SEX OG SAMLIV 

Det lille menneskefoster har allerede udviklet 

alle organer i 15. uge. På billedet ses fosteret ligge 

inde i livmoderen. Navlestrengen ses tydeligt. 

Den bringer næring og ilt til det lille foster, så det 

kan vokse. 

I den første del af fostertilværelsen ser drenge 

og piger ens ud. Mellem benene findes et par 

lapper, som hos drenge udvikler sig til en pung 

og hos piger til de store kønslæber. Foran sidder 

en lille knop, som hos drenge bliver til penis og 

hos piger til klitoris. 

Inde i bughulen ligger de to kønskirtler. De 

bliver til æggestokke hos piger og til testikler 

hos drenge. Hos drenge glider testiklerne ned i 

pungen kort før fødslen. Både drenge og piger 

fødes med brystvorter, men det er kun piger, 

der udvikler mælkekirtler. 

Vi er altså skabt ud fra de samme “råmaterialer”. 

Til venstre ses den cyklus, som kvinder gennemløber 

ca. en gang hver måned. Midt mellem hver 

menstruation løsnes et æg fra en æggestok. Ægget 

føres gennem æggelederen ned mod livmoderen, 

hvor det sætter sig fast, hvis det er befrugtet. 

Hvis det ikke sker, kommer det ud ved næste menstruation.

SEX OG SAMLIV 

Samleje 

Når to mennesker går i seng sammen, er det 

ofte for fornøjelsens skyld – mange elsker sex. 

For nogle kan det også være for at 

få børn sammen. 

Urinleder 

Skede 

Blære 

Æggeleder 

Æggestok 

Livmoder 

Hetero-, homo- og biseksuel 

Heteroseksuel: Mennesker, der tiltrækkes seksuelt 

af mennesker af det modsatte køn, er 

heteroseksuelle. Ordet hetero betyder forskellig. 

Homoseksuel: Mennesker, der tiltrækkes 

seksuelt af mennesker af det samme køn, er 

homoseksuelle. Ordet homo betyder samme. 

Biseksuel: Mennesker, der både tiltrækkes 

seksuelt af mennesker af det samme køn og af 

det modsatte køn, er biseksuelle. Ordet bi 

betyder dobbelt eller tosidet. Mange mennesker 

oplever perioder med biseksualitet i deres liv. 

At gå i seng med hinanden 

Når man kæler for hinanden og har lyst til hinanden, forbereder 

kroppen sig til et samleje. Pigens skede bliver våd af smørevæske, 

og drengens penis bliver stiv af blod, som strømmer 

ind i den. Drengen skubber sin penis op i pigens skede og 

fører den frem og tilbage. Disse samlejebevægelser skal ikke 

læres, det er instinkt-bevægelser, som er medfødte. 

Første gang en pige går i seng med en dreng, kan det gøre 

lidt ondt og bløde en anelse, fordi mødommen går i stykker. 

Under samlejet får pigen og drengen måske orgasme. Orgasmen 

er en sammentrækning af nogle muskler og er ledsaget af 

en stor lystfølelse. Når drengen får orgasme får han udløsning, 

og sædvæske med sædceller kommer ud af penis. Efter 

udløsningen strømmer blodet væk fra penis, og den bliver 

slap igen. Orgasmen opleves ofte som samlejets højdepunkt. 

For de fleste er det første samleje en blandet oplevelse. Det 

er uvant, man føler sig kejtet, og man er bange for at gøre 

noget forkert. Det hjælper, hvis man er forelsket, og man kender 

hinanden godt. 

Homoseksualitet 

De fleste forelsker sig i og har lyst til sex med en person af det 

modsatte køn. Nogle piger forelsker sig dog i piger og nogle 

drenge i drenge. De har lyst til sex med andre af deres eget 

køn. Følelserne er de sammen som i dreng-pige-forelskelser, og 

lysten til sex er også den samme. 

116 

Sædblære 

Blære 

Blærehalskirtel 

Sæd- og urinleder 

Bitestikel 

Testikel 

Penis med svulmelegemer

Et ægs rejse fra æggestok til livmoder 

Ægget forlader 

æggestokken ca. 14 dage 

efter menstruationen. 

Herefter føres det gennem 

æggelederen, hvor det kan 

befrugtes af en sædcelle. 

Hvis ikke det befrugtes, 

går ægget til grunde i 

livmoderen og kommer 

med ud ved næste 

menstruation. 

1. Dag 1. Ægget er på vej ind i æggelederen. 

2. Dag 2. Ægget befrugtes af en sædelle. 

3. Dag 5. Det befrugtede æg når livmoderen. 

4. Dag 7. Det befrugtede æg sætter sig fast 

i livmoderens slimhinde. 

Befrugtning 

Mandens sædceller svømmer ved samleje fra skeden igennem 

kvindens livmoder og op i æggelederen, hvor de støder på 

ægget. En af sædcellerne borer sig ind i ægget, og cellekernerne 

fra sædcellen og ægcellen smelter sammen. Ægget er nu 

befrugtet, og det er starten på et nyt lille menneske. 

Graviditet 

Når det befrugtede æg er nede i livmoderen, synker det ind i 

livmoderens tykke slimhinde. Herfra kommer der næring og 

ilt til ægget, som deler sig og udvikler sig til et lille foster. 

Efterhånden som fosteret vokser, behøver det mere ilt og 

næring. Det får også brug for at komme af med de affaldsstoffer, 

der dannes. Det sørger moderkagen for. Den udvikles 

på indersiden af livmoderen, og inde i den løber der blodkar 

fra moderen og blodkar fra fosteret tæt op ad hinanden. Ilt og 

næring fra moderen trænger over i fosterets blod, og affaldsstoffer 

fra fosteret trænger over i moderens blod. 

117 

SMÅ DYR OG PLANTER SEX OG SAMLIV 

3 

4 

Æggestok 

En masse sædceller er nået frem til ægget. 

Kun én sædcelle kommer igennem. Så snart det 

sker, lukker ægget af for de andre. Mandens 

arveanlæg sidder i sædcellens hoved. De blandes 

i ægget med moderens arveanlæg, hvorefter 

ægget udvikler sig til et foster ved celledeling. 

2 

1

SEX OG SAMLIV 

Der går ca. 40 uger fra ægget befrugtes, 

og frem til barnet fødes. 

1- 8 

Fosteret dannes. Fra at være en lille klump af 

celler begynder det nu at ligne et barn, og der 

dannes nerver, muskler, kønsorganer m.m. 

9 -11 

Fra ca. 20. uge er fosteret helt færdigdannet, 

og de resterende ca. 20 uger er vækstperiode. 

Her vokser fosteret fra ca. 25 cm til 50 cm 

og med en vægtforøgelse fra ca. 200 g til 

3.000-4.000 g ved fødslen. 

Moderkage 

Fosterets 

blod 

Moderens 

blod 

Fra moderkagen går navlestrengen over 

til barnet. Den leverer ilt og næring til det lille 

foster, så det kan vokse. Ilt og næring kommer 

fra moderen. Moderens og fosterets blod 

blandes ikke i moderkagen. 

Fosterudvikling 

Fødsel 

Efter 9 måneder er fosteret færdigudviklet, og fødslen går i 

gang. Livmoderens muskler begynder at trække sig sammen. 

Det er glatte muskler, og man kan ikke selv bestemme, hvornår 

de skal arbejde. Sammentrækningerne kaldes véer, og de 

bliver kraftigere og kraftigere, efterhånden som fødslen skrider 

frem. 

Barnet fødes som regel med hovedet forrest. Det presses 

ud af livmoderen og ud gennem skeden. En fødsel varer normalt 

12-24 timer, og den kræver et stort arbejde af både moderen 

og barnet. For barnet er det en voldsom overgang at 

komme ud i verden. Der er koldt, der er lys og skarpe lyde, og 

barnet skal selv trække vejret og spise. Når det ligger tæt ind 

til forældrene, vil det føle sig trygt ved at mærke kropsvarmen 

og høre den velkendte hjertelyd. 

Tvillinger og trillinger 

De fleste graviditeter resulterer i ét barn, men ca. én ud af 80 

fødsler er en tvillingefødsel, og endnu sjældnere fødes der trillinger. 

118 

9 

8 

7 

10 

6 

11 

1 

5 

2 

4 

3

Nogle gange løsnes der to æg hos kvinden, et æg fra hver 

æggestok. De vil blive befrugtet af hver sin sædcelle. Når de 

når ned i livmoderen, vil de sætte sig fast og udvikle hver sin 

moderkage. 

De kaldes toæggede tvillinger, fordi de kommer fra hver sit 

æg og hver sin sædcelle. Toæggede tvillinger ligner ikke hinanden 

mere end andre søskende, og de kan sagtens være en 

dreng og en pige. 

Af og til sker det, at det lille foster, mens det endnu kun er 

en lille celleklump, deler sig i to. 

Hver celleklump vil udvikle sig til et selvstændigt foster, og 

der fødes enæggede tvillinger. Disse to børn vil være af samme 

køn, og de vil ligne hinanden som to dråber vand. De har 

samme arvelige egenskaber, for de kommer fra den samme 

æg- og sædcelle. 

Trillinger kan forekomme på flere måder. Det kan ske ved, at 

der er løsnet tre æg fra æggestokkene, eller ved at der er løsnet to 

æg, hvoraf det ene deler sig og bliver til enæggede tvillinger. 

I dag bliver det mere og mere almindeligt, at der fødes tvillinger 

og trillinger. Mange par har svært ved at få børn, og derfor 

giver man kvinden indsprøjtninger med kønshormoner. 

Behandlingen bevirker, at der løsnes der flere æg ad gangen fra 

æggestokkene, og kvinden kan blive gravid med flere fostre. 

Man kan også blive kunstigt befrugtet. Ved kunstig 

befrugtning sætter man flere befrugtede æg op i kvindens livmoder. 

Det gør man, fordi risikoen for, at nogle af dem dør, er 

stor. Hvis alle æggene klarer sig og bliver til fostre, får kvinden 

fx firlinger. 

119 

Tvillinger 

SEX OG SAMLIV 

Enæggede tvillinger dannes, når det befrugtede 

æg deler sig i to celleklumper. Disse to 

celleklumper udvikler sig videre til hver sit 

lille foster. De to fostre er genetisk ens, da 

de stammer fra den samme æg- og sædcelle. 

En-æggede tvillinger 

Første deling 

Ny første 

deling 

To-æggede tvillinger 

En-æggede tvillinger 

Æg A Æg B 

To-æggede tvillinger

SEX OG SAMLIV 

Tilfælde af klamydia, 2002 

Mænd 

År Antal Pr. 100.000 

Under 1 28 84 

1-4 0 0 

5-9 1 1 

10-14 8 5 

15-19 776 538 

20-24 2.085 1.308 

25-29 1.354 712 

30-34 508 255 

35-39 252 116 

40-44 97 50 

45-49 38 20 

Over 50 50 6 

Kvinder 

År Antal Pr. 100.000 

Under 1 37 116 

1-4 0 0 

5-9 0 0 

10-14 58 37 

15-19 3.437 2.487 

20-24 4.504 2.878 

25-29 1.916 1.024 

30-34 633 330 

35-39 260 125 

40-44 82 44 

45-49 26 14 

Over 50 29 3 

Seksuelt overførte sygdomme 

Sex er ikke altid fornøjelse 

Sex er rart, men kan medføre problemer. Et af problemerne er 

de seksuelt overførte sygdomme – kønssygdomme. Fælles for 

dem er, at de smitter gennem sex, men at de kan undgås ved 

brug af kondom. 

Klamydia 

Klamydia er en meget udbredt kønssygdom, der skyldes bakterier. 

Symptomer på klamydia er hos kvinden udflåd fra skeden 

og hos manden udflåd fra urinrøret. Men man opdager 

ofte ingen symptomer, og risikoen for at føre smitten videre er 

derfor stor. 50% af alle smittede kvinder er symptomfri! 20% 

af mændene lægger heller ikke mærke til nogen symptomer. 

Hvis det opdages, at man har klamydia, behandles man med 

antibiotika. Hvis klamydia ikke behandles, kan sygdommen 

føre til, at kvinder bliver sterile. 

Man anslår, at 5-10% af de sexaktive mellem 18 og 25 år 

har klamydia. Men langt de fleste ved det ikke. Denne uvidenhed 

er det store problem. De uvidende kan føre smitten 

videre. Den hastighed, som sygdommen breder sig med, har 

fået nogle læger til at kalde sygdommen for en epidemi. 

I øjeblikket opdages kun en lille del af de smittede. Der er 

udviklet en hjemmetest, som unge selv kan tage. Så er de fri 

for at gå til læge, og dette kunne være en af løsningerne på at 

komme sygdommen til livs. 

Kønsvorter 

Kønsvorter skyldes en virus. Det er en udbredt kønssygdom, 

som giver vorter omkring kønsorganerne og hos mænd på 

penishovedet og forhuden. Vorterne kan desuden være udbredt 

omkring endetarmsåbningen og ligner blomkålsagtige masser. 

Enkelte af de ca. 80 virustyper, som kan give kønsvorter, 

kan også medvirke til udviklingen af livmoderhalskræft og hudkræft. 

De går under tiden væk af sig selv. Ellers må de skæres, 

fryses eller klippes væk. De kan dog også pensles med lægemidler 

eller fjernes med laserlys, men virus findes stadig i 

kroppen. 

120

Herpes 

Herpes skyldes en virus, som hos smittede findes i nervecellerne. 

Hvis man først er blevet smittet med herpes, kan man 

ikke komme af med sygdommen igen. Der findes forskellige 

typer af herpes. Én type herpes viser sig omkring munden. 

Først kommer der små sviende blærer, der senere brister og 

bliver til sår. Disse sår kaldes forkølelsessår. 

En anden type giver sår på kønsorganerne. Sårene udvikler 

sig på samme måde som ved den type herpes, der viser sig ved 

munden. Mange mennesker er født med denne type af herpes, 

da den kan smitte fosteret hos gravide. Symptomerne kan 

mildnes ved at behandle sårene med en creme til behandling 

af herpes. 

For begge typer af herpes gælder, at de kun kan smitte, når 

sygdommen er i udbrud. Det vil sige, når der er åbne sår. 

Hiv/aids 

Får man hiv-virus i blodet, kan man udvikle aids. Hiv-virus 

smitter ved direkte blodoverførsel, men sæd og væske fra skeden 

kan også indeholde hiv-virus. Overførsel kan især ske ved 

analt samleje, hvor små blodkar springer hos begge parter, og 

smitten overføres fra den ene til den anden. Det kan også ske 

ved almindeligt samleje, især hvis kvinden ikke er våd, og der 

må presses for at få samlejet i gang. I Danmark advarer man 

både mod oralsex, analsex og almindeligt samleje med smittede. 

Men risikoen ved oralsex er så uhyre lille, at man i visse 

lande anser det for at være sikkert. 

Det er vigtigt at understrege, at hiv ikke smitter ved håndtryk, 

knus og kys. 

Hvert år dør 2,5 millioner mennesker af aids. Det gør sygdommen 

til verdens farligste smitsomme sygdom. Malaria ligger 

på andenpladsen med 2 millioner døde om året. Sygdomme 

som kræft og hjertesygdomme smitter ikke, men har meget 

højere dødstal. 

Indtil nu er 25 millioner døde af aids, og over 50 millioner 

er smittede (2004). Men disse tal er kun de officielle. Der er 

stadig lande, som ikke offentliggør dødstal over hiv- og aidsramte. 

De nægter, at sygdommen eksisterer i deres samfund. 

Kina er først for nylig begyndt at tale om hiv og aids, og de tal 

regeringen oplyser, ligger langt lavere end de tal, som specia- 

121 


SEX OG SAMLIV 

Analsex: manden fører sin penis op i 

endetarmen på en anden. 

Antibiotika: stoffer, der slår mikroorganismer 

som fx bakterier ihjel. 

Bakterier: mikroskopiske encellede organismer, 

formerer sig ved deling. 

Cyklus: noget, som kommer igen efter en 

periode. Kvinder har en cyklus på ca. 28 dage 

mellem hver menstruation. 

Epidemi: smitsom sygdom, der på samme tid 

rammer et stort antal mennesker. 

Gynækologisk undersøgelse: en undersøgelse 

af kvindens underliv. 

Hormon: et stof, der styrer en funktion 

i kroppen. 

Oralsex: sex, hvor parterne slikker hinandens 

kønsorganer. 

Penicillin: medicin, der slår bakterier ihjel. 

Steril: hvis et menneske er sterilt, kan det ikke 

få børn. 

Udflåd: væske, der kommer fra urinrøret eller 

skeden. 

Virus: virus lever og formerer sig inde i dyrs 

og planters celler og gør dyr og planter syge.

SEX OG SAMLIV 

Nye hiv-smittede i 2003 

Nordamerika 36.000-54.000 

Latinamerika 120.000-180.000 

Caribien 45.000-80.000 

Vesteuropa 30.000-40.000 

Østeuropa og Centralasien 180.000-280.000 

Nordafrika og Mellemøsten 43.000-67.000 

Afrika syd for Sahara 3,0-3,4 millioner 

Østasien og Stillehavet 150.000-270.000 

Syd- og Sydøstasien 610.000- 1,1 millioner 

Australien og New Zealand 100-1.000 

Disse børn er alle søskende. Begge deres 

forældre er døde af aids, og Patty, der er den 

ældste, skal fra nu af passe sine mindre søskende 

selv. De bor i et slumkvarter udenfor byen 

Johannesburg i Sydafrika – og de er ikke alene 

om at være forældreløse. Millioner af børn 

lever uden forældre pga. aids. 

lister med kendskab til befolkningen fortæller om. Der er typisk 

problemer med hiv og aids i lande med fattige befolkninger 

og dårlige sundhedssystemer. 

Det allerværste sted i verden er Afrika syd for Sahara. Her er 

op mod 10% af befolkningen smittet, og 11 millioner børn lever 

uden forældre, fordi forældrene er døde af aids. Asien er også 

meget hårdt plaget af hiv og aids. 

Syfilis 

Syfilis skyldes bakterier og kom til Europa i forbindelse med 

opdagelsen af Amerika. Det skete i slutningen af 1700-tallet. 

Bakterien trænger ind gennem en lille rift i vores hud, eller i 

vores slimhinder. Her dannes et sår, som gerne sidder på læberne 

eller på kønsorganerne. 

Senere, efter nogle uger eller måneder, får den syge et rødt 

udslet på huden, og endnu senere, ofte efter flere år, har sygdommen 

bredt sig til de indre organer. Den syge får svulster i 

knoglerne, i de indre organer eller i hjernen. Før i tiden førte 

sygdommen ofte til døden. 

Sygdommen spredte sig med stor hast, og problemet blev 

så stort, at man gjorde behandlingen af kønssygdomme gratis. 

Det er stadig tilfældet, og heldigvis for det. 

Desuden blev det gjort til en pligt, at man skulle lade sig 

behandle, hvis man fik symptomer på sygdommen. Ellers kunne 

man blive straffet. Dette blev ændret i 1973. I 1988 ophævede 

man kønssygdoms-lovgivningen helt, og kønssygdomme er i 

dag ligestillet med andre sygdomme – dvs. at det er frivilligt, om 

man vil lade sig behandle. Syfilis er nu en forholdsvis sjælden 

sygdom. I dag helbredes syfilis let med penicillin. 

Prævention 

Der er mange gode grunde til at beskytte sig, når man har 

samleje. Kønssygdomme undgås, hvis man bruger kondom, 

og man kan også undgå ufrivillig graviditet. 

Man vælger type af prævention ud fra, hvem man er, hvor 

mange partnere man har, og hvor gammel man er. 

Kondomer er lette at anskaffe, de kan købes i ethvert 

supermarked, mens andre former for prævention kun fås, 

efter man har været hos lægen. 

122

Kondom 

Kondomet bruges af manden og er et tyndt stykke gummi, 

der rulles ned over penis. Kondomet fylder meget lidt og kan 

tages med overalt. Det er nemt at bruge – men det er godt at 

øve sig hjemme eller i klassen med en penismodel. Der bør 

ikke være luft ude i den lille udposning for enden af kondomet 

– her skal sæden være. 

Kondomet er den bedste beskyttelse mod kønssygdomme. 

Kondomer findes i et utal af varianter med farver, smag, riller 

og dupper. Brugen af kondomer har været kendt siden 1500tallet, 

og kondomer har været fremstillet af forskellige materialer 

– bl.a. dyretarme. 

• Sikkerhed – metoden regnes for meget sikker, men det hænder, 

at kondomer springer. 

• Bivirkninger – ingen. 

P-piller 

P-piller indeholder bl.a. hormoner, som hindrer ægløsning 

hos kvinden. Desuden påvirker pillerne slimhinden i livmoderen, 

så et æg ikke kan sætte sig fast. Sædcellerne kommer for- 

123 

SEX OG SAMLIV 

“Glædespiger” der skal til kontrol hos lægen i slutningen 

af 1800-tallet. Kønssygdomme spredte sig 

hastigt i storbyerne, især fordi mange mænd besøgte 

bordeller og ikke brugte kondom. “Glædespigerne” 

skulle efter lov kontrolleres hos politilægen for at 

holde sygdommene nede. Men kønssygdomme 

findes stadig, fordi mange ikke bruger kondom. 

Kondom og 

glidecreme

SEX OG SAMLIV 

P-piller 

Nødprævention 

gæves, da der ikke er noget æg i livmoderen, som de kan 

befrugte. Hvis der mod forventning skulle være et æg, som bliver 

befrugtet, kan det ikke sætte sig fast og udvikles til et foster. 

P-piller kræver recept fra lægen. Hvis man skal have p-piller, 

skal lægen foretage en såkaldt gynækologisk undersøgelse 

af kvinden. 

P-pillerne skal tages hver dag i 21 dage. Derefter følger 7 

dage uden piller, hvorefter man starter forfra. 

• Sikkerhed – metoden regnes for helt sikker (ca. 100%). 

• Bivirkninger – nogle kvinder vil få humørsvingninger, hovedpine, 

kvalme og spændinger i brystet. Bivirkningerne svinger 

meget fra person til person. 

Nye præventionsmidler 

P-stave er et nyt præventionsmiddel, som blot er en lille stav på 

ca. 1-2 centimeter. Staven sættes ind under huden på indersiden 

af kvindens overarm. Her opløses den efterhånden, mens 

den afgiver hormoner til kroppen og virker ligesom p-pillerne. 

Fordelen er, at man ikke skal tænke på at tage en pille hver 

dag. 

Man prøver også at lave p-piller til mænd. De forhindrer 

sædcellernes bevægelse, så de ikke komme op til ægget. Man 

er i Danmark nået langt med at udvikle p-piller til mænd. 

Nødprævention 

Nødprævention kaldes også fortrydelsespille eller ”dagen 

derpå-pille”. Senest 72 timer efter et ubeskyttet samleje kan 

pigen tage piller med meget store hormon-koncentrationer. 

Pillen virker ved, at livmoderens slimhinde afstødes, og et 

eventuelt befrugtet æg kommer med ud. Pillerne fås kun gennem 

lægen. 

• Sikkerhed – denne metode er ikke helt sikker. 

• Bivirkninger – kvalme og hovedpine. 

Sikre perioder 

Kvinden kan ikke blive gravid i hele sin cyklus. Derfor regner 

nogle sig frem til perioder, hvor der ikke er noget æg i æggelederen. 

Det vil typisk være lige før menstruation eller lige efter. 

Her skal man passe meget på. Metoden er ikke så sikker, som 

mange tror. Undersøgelser viser, at sædcellerne kan overleve 

124

flere dage oppe i kvinden. Desuden er kvindens ægløsning 

måske ikke så præcis, som hun tror. 

• Sikkerhed – metoden er meget usikker. 


Afbrudt samleje 

Mange tror, at man kan undgå graviditet ved afbrudt samleje 

(se brevkassen s. 108-109). Det vil sige, at drengen trækker sin 

penis ud af pigen, før han får udløsning. Men denne metode 

er meget usikker, fordi der også kan komme sæd ud, før drengen 

får udløsning. 

• Sikkerhed – metoden er meget usikker. 


Pessar 

Et pessar består af en skål af gummi, som pigen sætter op i 

skeden omkring livmodermunden, før hun har samleje. 

Pessaret smøres ind i sæddræbende creme, før det sættes op. 

For at få et pessar skal man have taget mål hos lægen, så man 

får et pessar, der passer præcist omkring livmodermunden. 

• Sikkerhed – metoden regnes for meget sikker, hvis pessaret 

er sat rigtigt op. 

• Bivirkninger – ingen, nogle kan dog være overfølsomme over 

for den sæddræbende creme. 

Spiral 

En spiral er et T-formet spinkelt stykke plastic, som sættes op 

i livmoderen. Når spiralen sidder her, forhindrer den det 

befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderens slimhinde. 

Spiralen skal sættes op af lægen, og det er også kun lægen, 

som kan fjerne den. Kvinder, der bruger spiral, er beskyttet 

mod graviditet hele tiden, de behøver ikke at huske på at 

beskytte sig ved samleje. Men metoden egner sig sjældent til 

helt unge kvinder, hvis krop endnu ikke er færdigudviklet. 

• Sikkerhed – metoden er meget sikker. 

• Bivirkninger – kvinder, der bruger spiral, har ofte kraftigere 

blødninger ved menstruation. 

125 

Pessar og 

pessarcreme 

Spiral 

Syv gode råd om sex 

SEX OG SAMLIV 

• Kend din partner godt. 

• Snak åbent og ærligt om jeres tanker før 

I starter. 

• Start roligt og kæl for hinanden. 

• Sig stop hvis det går for hurtigt for dig. 

• Beskyt dig mod graviditet. 

• Beskyt dig mod kønssygdomme. 

• Nyd det – for det skulle jo gerne være 

grunden til at prøve.

Brug af 

vilde dyr 

og planter 

Se på tingene på dette opslag. Hvad er vildt og hvad er dyrket? 

Hvilke ting fra den danske natur kan vi spise? 

Hvorfor dyrker man planter i stedet for at samle dem ind i naturen? 

Hvilken viden om vilde dyr kan bruges, når man holder tamdyr? 

Hvordan kan man bruge viden om vilde dyr og planter, når man køber ind? 

Dadler Vagtelæg Hasselnødder 

126 

Vagtel

Valnødder Tranebær 

127 

Rejer 

Champignon Paránødder Vilde ris 

Rævepels Muslinger 

Sardiner

BRUG AF VILDE DYR OG PLANTER 



art kan få unger med hinanden, og ungerne er 

i stand til at formere sig. 

Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber 

og træk, der nedarves fra forældre, kan fx være 

øjenfarve eller hårfarve. 

Bæredygtig: brug af en ressource, så den kan 

forsyne folk med det, de behøver, uden at den 

slipper op. 

Fotosyntese: planternes produktion af 

sukkerstof.Ved denne proces optages vand og 

kuldioxid og ilt frigives. Energien til processen 


Frugtlegeme: det sted, hvor svampen danner 

sine sporer. 

Næringsstoffer: stoffer, der er nødvendige for, 

at svampe, bakterier , planter og dyr kan leve. 


Plantage: område, hvor planter dyrkes, for at vi 

kan høste deres frugter eller træ. Fx dyrkes 

kaffe og kirsebær i plantager. 

Ressourcer: noget, man har til rådighed. 

Kan fx være en dyreart, en planteart, energi 

eller vand. 

Råvarer: stoffer, der findes i naturen og som 

endnu ikke er forarbejdet. 

Spore: en celle, som alger, svampe og bregner 

bruger til at sprede sig med. Minder lidt om 

planters frø. 

Symbiose: et samliv mellem to organismer. 

Nogle gange har begge organismer nytte af 

samlivet, i andre former for symbiose udnytter 

den ene organisme den anden. 

Ris er næst efter hvede verdens vigtigste 

afgrøde. Man har avlet ris i tusinder af år, og 

derved er der opstået et væld af forskellige 

sorter af ris. Men de stammer alle fra nogle 

ganske få vilde arter. 

En vild begyndelse 

De første mennesker var jægere og samlere og levede derfor 

udelukkende af vilde dyr og planter. Men efterhånden 

begyndte de at dyrke jorden og holde husdyr. Planter var vigtige 

som føde og blev også brugt som medicin. Husdyr gjorde 

livet lettere for mennesket. Man behøvede nu ikke længere at 

gå på jagt, da man kunne udnytte produkter fra husdyrene 

som fx kød, mælk, skind og knogler. 

I dag har vi dog stadig brug for at kunne udnytte visse 

vilde dyr og planter. Nogle dyr og planter kan nemlig ikke holdes 

i fangenskab eller dyrkes og må derfor stadig hentes i 

naturen. Når vi avler videre på vores husdyr og planter, er der 

nogle gange brug for at hente oprindelige arvelige egenskaber 

hos vilde dyr eller planter. 

Indsamling af planter 

I dag dyrkes næsten alle de planter, som vi udnytter, i plantager, 

på marker eller andre steder. Det er nemlig for dyrt at indsamle 

planterne eller dele af dem i naturen. Et godt eksempel 

er tranebær, som anvendes til syltetøj. Der er lang tradition 

for at indsamle tranebær i Europa, hvor de vokser i fugtige 

moseområder. 

128

Men da europæerne kom til Nordamerika, fandt de en 

anden art af tranebær med større bær. Denne art af tranebær 

kan endda dyrkes i modsætning til sin europæiske slægtning. 

Resultatet er, at en stor del af det tranebærsyltetøj, der spises 

i Europa, nu stammer fra den amerikanske dyrkning, og man 

er endda begyndt at dyrke den amerikanske art i Europa. 

Indsamling af bær fra den europæiske art er derfor i dag blevet 

til en fritidsaktivitet. 

Paránødder 

Nogle indianere i Brasilien lever af at indsamle paránødder. 

Paránødder er de trekantede “nødder”, man kan købe ved juletid. 

Paránøddetræet er et af de største træer i regnskoven. Det 

bliver helt op til 30-40 m højt. Paránødderne sidder i nogle 

store kapsler, der hver især kan indeholde op til 30 nødder. 

Paránøddetræet begynder først at bære frugt, når det er 10 

år gammelt, men giver så op til 500 kapsler pr. år. Træet stiller 

meget specielle krav til sit voksested og kan derfor ikke 

dyrkes i plantager. Af den grund må indsamling af nødderne 

foregå i regnskoven. Brasilien eksporterer mange tusinde tons 

paránødder hvert år. 

Indsamlingen af paránødder er et eksempel på en bæredygtig 

udnyttelse af regnskoven. Nødderne indsamles på træernes 

naturlige voksesteder, men man indsamler ikke alle 

nødderne. Det betyder, at der altid er nødder nok, som kan 

spire til nye træer. På den måde bliver det også muligt at indsamle 

paránødder i fremtiden. Hvis paránøddetræerne kunne 

dyrkes i plantager, ville det gå ud over regnskoven, fordi man 

skulle fælde noget af skoven for at give plads til plantagerne. 

Svampe 

Når vi finder en svamp i naturen, ser vi som regel kun dens 

frugtlegeme, som er det, der stikker op over jorden. Frugtlegemet 

kan fx have form som en paddehat. Selve svampen vokser 

under jorden og danner kun frugtlegemer for at kunne sprede 

sine sporer, der kan blive til nye svampe. Nogle svampe har 

en samling af folder under hatten, der kaldes lameller. Andre 

svampe har rør under hatten. I disse rør eller lameller danner 

svampen sine sporer. Sporerne spredes vidt omkring med 

vinden, og på den måde spreder svampen sig. 

129 

Hvad er nødder? 


Tranebær vokser i moser. Bærrene er meget 

holdbare og kan holde sig friske vinteren over. 

Nødder er hårde frugter, der indeholder et 

frø. Hasselnødder er et eksempel på nødder. 

Men også de små sorte prikker, der sidder 

uden på et jordbær er eksempler på nødder. 

Paránødder kaldes for nødder, men er det 

i virkeligheden ikke. Paránødder er frø, der 

sidder i en kapsel. 

Paránødder og en åbnet kapsel med nødder. 

En kapsel kan være op til 15 cm i diameter og 

veje op til 15 kg.


Mange svampe er tæt forbundet med træer. 

Omkring 9/10 af svampen består af et underjordisk 

netværk af tråde. Det, vi normalt kalder 

en svamp eller en paddehat, er svampens 

frugtlegeme – dens formeringsorgan, og det 

udgør kun 1/10 af hele svampen. 

Indsamling af kantareller i Sverige. Kantarellen 

regnes for at være en af de bedste spisesvampe. 

Efterhånden er det også blevet muligt at købe 

indsamlede kantareller i supermarkeder, så man 

kan nyde den gode smag uden selv at skulle 

samle. 

Svampe kan ikke som planter selv opbygge næring fra 

vand og kuldioxid ved hjælp af fotosyntese. Svampene lever 

under jorden og har ikke nogen grønne dele. 

Under jorden består svampen af et stort net af tråde. Nogle 

svampe lever sammen med bestemte arter af træer. Svampens 

tråde ligger tæt op ad træets rødder. Svampen suger vand og 

næringsstoffer til træet og får til gengæld organiske næringsstoffer 

fra træet. Et sådant samliv mellem to organismer, hvor 

begge har fordele af samlivet, er en form for symbiose. 

Andre svampe lever som nedbrydere, hvor de nedbryder 

dødt organisk materiale for at skaffe næring. Svampe nedbryder 

både døde dyr og planter. 

Indsamling af svampe 

Også i Europa har vi eksempler på skånsom udnyttelse af 

naturen. Mange danskere er begyndt at samle svampe. Det 

skyldes et større kendskab til svampene, men også en lyst til at 

prøve nye spændende råvarer i køkkenet. Indsamling af svam- 

130

1 2 

pe er ikke noget, der skader bestanden. Det ved man fra 

Mellem- og Østeuropa, hvor man har en gammel tradition for 

at samle svampe. Også i Sverige er der traditioner for indsamling 

af svampe i naturen. 

Kantarellen er en meget eftertragtet spisesvamp. Den kan 

forekomme i store mængder i skovene, men er ofte svær at 

finde. I Danmark samles kantareller mest til eget brug. Men 

nogle mennesker sælger også de indsamlede svampe til restauranter 

og grønthandlere. 

Rørhatten Karl Johan er opkaldt efter en svensk konge, 

der efter sigende elskede denne svamp så meget, at man 

opkaldte svampen efter ham. Rørhatte kendes let på, at de 

ikke har lameller, men rør på undersiden af hatten. Rørhatte 

er meget udbredte og kan samles i store mængder fra sidst på 

sommeren. 

En svamp, der virkelig er eftertragtet og udnyttes som 

salgsvare, er den ægte trøffel. Trøflen vokser under jorden på 

rødder af løvtræer som bøg og eg. Den ægte trøffel findes ikke 

i Danmark. I Frankrig og Italien, hvor trøflen vokser, bruger 

man specialtrænede grise og hunde til at finde trøflerne. De 

kan lugte sig frem til trøflerne under jorden, og trøffelsamleren 

kan herefter grave de eftertragtede svampe op. Trøfler bliver 

handlet til en pris på mange tusinde kroner pr. kg. 

131 


1. Indsamling af trøfler i Frankrig. Manden holder 

et svin i snor, og svinet lugter sig frem til trøflerne 

nede i jorden, hvorefter det graver dem op. 

2. Rørhatte i skovbunden. Alle danske rørhatte, 

på nær et par arter som smager grimt, kan spises. 

Men før man spiser en svamp, skal man være 

helt sikker på, hvilken slags det er. Derfor er det 

en god idé i begyndelsen at samle svampe sammen 

med en, der kender dem godt.



Adfærd: opførsel, måde at handle på. 


art kan få unger med hinanden, og ungerne er 

i stand til at formere sig. 




Domesticering: at fremavle egenskaber hos 

dyr og planter, så de bliver bedre tilpasset livet 

som husdyr eller nytteplanter. 

Forædling: at styre avlen, så bestemte egenskaber, 

som mennesker udvælger, fremmes eller 

fjernes. Egenskaberne kan fx være større mælkeydelse, 

mindre fedtlag eller mere fredelig 

adfærd. 

Gen: gener findes som små stykker i DNAstrengen. 

Hvert gen bærer koden til et 

bestemt protein. 

Genbank: sted, hvor man opbevarer genetisk 

materiale fra vilde planter eller dyr. 

Genmanipulation: ændring i det arvelige materiale 

ved at gener fjernes eller tilføjes. 

Kloning: ved kloning laves kunstigt en genetisk 

kopi af et dyr. Dvs. et dyr med præcis de 

samme arvelige egenskaber. Det kunstigt skabte 

dyr kaldes en klon. Begrebet kan også bruges 

om planter. 




Racer: opdeling af en art i flere grupper. I biologien 

kaldes racer også for underarter. 

Selektion: betyder udvælgelse og beskriver de 

dyr eller planter, som pga. bestemte arvelige 

egenskaber er bedst til at overleve og formere 

sig. Egenskaberne kan fx være hurtighed, styrke 

eller bedre camouflage. 

Jægere som hviler ud efter en vellykket jagt 

på krondyr. 

Udnyttelse af dyr 

Jagt 

Mennesket har altid gået på jagt for at skaffe føde. Men nu til 

dags foregår jagten i store dele af verden på en anden måde. 

Mennesket går ikke længere på jagt for at overleve, nu er det 

mere en form for hobby eller sport. 

Der er mange lande, som nyder godt af den store interesse 

for jagt. Et land som Polen har en stor jagtturisme, hvor 

jægere kommer til landet for at skyde vildsvin, rådyr og bæver. 

Landet får hermed en stor indtægt, der måske også kan bruges 

til at beskytte naturen. 

Mange jægere tager til Skotland for at skyde kronhjorte, 

fordi det både er billigere og lettere at komme til at skyde en 

kronhjort dér end i fx Danmark. Bestanden af kronhjorte i 

Skotland er så stor, at den kan tåle en vis beskydning, og man 

fører nøje kontrol med, at der ikke skydes for mange. 

I Afrika kan mange af landene tjene store penge på storvildtsjagt 

på dyr som elefant, forskellige antiloper og bøfler. 

Pengene kan bruges til at vedligeholde landenes nationalparker, 

og samtidig er der mange mennesker, som kan tjene 

penge ved at lave mad til jæger-turisterne, transportere dem 

rundt og vise vej. 

132

Avl af husdyr 

Lige siden bondestenalderen har mennesker i Danmark holdt 

husdyr. Et af de første dyr, der flyttede ind hos mennesket, var 

hunden. Allerede i jægerstenalderen fulgte hunden med mennesket 

på jagt. Men det var først i bondestenalderen, at menneskene 

begyndte at domesticere vildsvin og køer. At domesticere 

betyder at fremavle egenskaber hos dyrene, så de bliver 

bedre egnede som husdyr. Køerne var ikke større end en stor 

hund, men ved forædling har de ændret sig til de kvægracer, vi 

kender i dag. 

Når dyr bliver domesticeret, vil der ske en udvælgelse i forbindelse 

med, at man avler på dyrene. De dyr, der klarer sig 

bedst i fangenskab, og har de bedste egenskaber, er dem, vi 

avler videre på. Det kan fx være stor mælkeydelse. Det kaldes 

for selektion. Selektion er et andet ord for udvælgelse. 

Allerede efter få generationer vil dyrene, der holdes i fangenskab, 

afvige fra de vildtlevende dyr. Dyrene ændres så meget, 

at man efter lang tid kan tale om en ny race. 

133 


Sortbrogede køer på græs. Der findes flere 

forskellige racer af sortbrogede køer, og nogle 

gange blander man også racerne. Der holdes 

flest sortbrogede køer i den vestlige del af 

Danmark.


1. Gammel dansk landrace. En so med unger. 

2. En nutidig svinerace. Ungerne er ved at drikke 

mælk hos soen. 

3. Alle former for hunderacer stammer fra 

ulven. Selvom ulve og hunde kan se meget 

forskellige ud, kan det somme tider ske, at ulve 

og tamhunde får unger sammen. Undersøgelser 

i Sverige har vist, at de svenske ulve har en 

del arvemateriale fra tamhunde i sig. 

4. Gravhunden er et godt eksempel på, hvor 

forskellig en tamhund kan være fra sin stamform 

ulven. 

3 

4 

1 

2 

Fra vildsvin til tamsvin 

Grisen har også ændret sig meget fra de vildsvin, man begyndte 

at holde som husdyr. Den moderne gris har mistet meget af 

sin pels og er blevet længere. Desuden har nogle racer fået flere 

ribben og er blevet bedre til at optage og udnytte det foder, de 

får at æde. De grise, vi kender i dag, er således et produkt af 

målrettet avlsarbejde, hvori mange forskellige racer er indgået. 

Hunden er et godt eksempel på, hvordan avlsarbejde kan 

ændre en art, så den bliver opdelt i mange racer. Alle de hunderacer, 

der findes i dag, stammer fra ulven. Det kan umiddelbart 

være svært at se, hvordan en gravhund eller en pekingeser 

begge kan være avlet ud fra en ulv. Men det viser også 

tydeligt, hvor meget man kan ændre på et dyr ved avlsarbejde. 

134

Truede dyr skal være vilde 

Zoologiske haver holder nogle gange truede dyr i fangenskab 

med det formål, at arten skal overleve og måske sættes ud i 

naturen igen. Her gøres der et stort arbejde for at undgå at 

dyrene bliver for tamme. Dyrene skal have så lidt menneskelig 

kontakt som muligt, og deres naturlige adfærd skal bevares. 

Hvis dyrene i de zoologiske haver blev for tamme, ville de ikke 

kunne klare sig, når de blev sat ud i naturen igen. De ville ikke 

vide, hvordan de skulle finde føde eller søge skjul. Hvis de var 

vant til mennesker fra deres fangenskab, ville de i naturen 

opsøge steder med mennesker, og det er jo ikke ligefrem 

meningen. 

135 


Løvfrøen var ved at uddø i Danmark. 

Men i 1980-erne begyndte man at opdrætte 

løvfrøer for at kunne sætte haletudserne ud 

på egnede levesteder. Det har resulteret i, 

at løvfrøen nu er i fremgang og klarer sig godt 

flere steder. Det er lettere at sætte padder ud 

i naturen end fx pattedyr, fordi deres adfærd 

ikke påvirkes af mennesker, som opdrætter 

dem.


1 2 

1. Det er lykkedes at fremavle høns uden fjer. 

Men er det etisk korrekt? 

2. En tyr af belgisk blåhvidt kvæg – en race der 

er så tung, at dens ben somme tider ikke kan 

bære kroppens vægt. 

Forædling af dyr – hvor går det hen? 

Forædlingen af husdyr som grise, køer, høns og hunde vil 

fortsætte. Men vi skal finde en holdning til forædling ved 

hjælp af moderne tekniske metoder som genmanipulation 

eller kloning. Hvor meget dyrene skal ændres, er op til os 

mennesker. 

Allerede nu mener mange mennesker, at forædlingen er 

gået for vidt. Kyllinger, hvis ben brækker på grund af meget 

hurtig vægtforøgelse, er et eksempel, der har bragt mange 

sind i kog. Og hvordan ville folk forholde sig til en høne uden 

fjer? Det vil gøre slagtningen meget lettere – men! Eller en ko 

der tager så meget på i vægt, at den skal stå i en sele, for at 

benene ikke brækker? 

Bevarelse af arter og racer 

Verdens befolkning lever i høj grad af landbrugsprodukter. 

Både husdyr og planter er forædlet gennem tusinder af år til 

de racer, vi kender i dag. Forædlingen har frembragt racer af 

køer, der giver meget mælk, og kornsorter der giver mange 

frø. Hvad ville der ske med verden, hvis vores husdyr eller dyrkede 

plantearter uddøde på grund af fx sygdom eller krig? Det 

ville blive svært at genskabe både dyr og planter, hvis vi ikke 

havde adgang til de oprindelige arter, som det hele begyndte 

med. 

136

Mange steder i verden gør man derfor et stort arbejde for 

at bevare de oprindelige husdyrracer og plantesorter. Fx ligger 

der en genbank dybt inde i det norske grundfjeld. En genbank 

er et sted, hvor man bevarer de arvelige egenskaber – generne 

– fra planter. Her opbevares frø fra mange af de vilde planter. 

Frøene kan bevare deres spiringsevne meget længe på grund 

af det stabile miljø i grotterne. 

I Danmark gøres der et arbejde for at bevare de gamle danske 

husdyrracer. De oprindelige racer kan have egenskaber, 

der er forsvundet i de moderne racer. Størst interesse er der 

nok for bevarelsen af de gamle kvæg- og griseracer. Men desværre 

er interessen for bevarelse af de gamle husdyrracer mest 

noget private mennesker har taget sig af, og det er svært at få 

økonomien til at hænge sammen. De offentlige institutioner, 

som gennem tiderne har beskæftiget sig med husdyr, har mest 

været interesseret i at forbedre dyrene, i stedet for at prøve at 

bevare nogle af dem. 

137 

1 

2 


1. Pløjning med jysk hest. Den jyske hest 

er en gammel dansk husdyrrace, som man nu 

forsøger at bevare, selvom der ikke længere 

er brug for så kraftige arbejdsheste som den 

jyske hest. 

2. Den danske gårdhund har i umindelige tider 

været den race, man havde på gårdene rundt 

omkring. Men det er først for nylig, at man har 

anerkendt den som race og er begyndt et 

avlsarbejde, der skal bevare den for eftertiden. 

I genbanker kan man fx opbevare frø fra planter 

for at bevare deres arvelige egenskaber. Men de 

arvelige egenskaber kan også bevares ved, at 

man gemmer celler fra planter, dele af planter 

eller hele planter.

Cellen 

– livets 

byggesten 

138

139 

Gæt hvilke billeder 

der hører sammen. 

Hvad er en celle? 

Findes der planter og dyr, 

som ikke har celler? 

Hvad er forskellen på 

en plante og et dyr? 

Hvilke typer for formering 

kender I?

CELLEN – LIVETS BYGGESTEN 


Affaldsstoffer: stoffer, som organismen ikke 

har brug for, og som den skiller sig af med. 

Affaldstoffer kan fx være urinstof og kuldioxid. 

Celledeling: en celle kan dele sig i to. 

Det kaldes celledeling. 

Cellekerne: en del af cellen, hvor DNA-strengene 

ligger. 

Cellemembran: en hinde, der omgiver cellen. 

Celleslim: indholdet i cellen, som har slimet 

konsistens. 




Gen: gener, findes som små stykker i 

DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til et 

bestemt protein. 

Grønkorn: små grønne korn i plantecellen. 

Her foregår fotosyntesen. 

Mitokondrie: de små dele af cellen, som 

omdanner sukker til vand og kuldioxid, hvorved 

der frigives energi. 

Mitose: en celledeling, som sker, uden at cellen 

er befrugtet.Vores hud fornys hele tiden ved 

mitosedelinger i underhuden. 

Organeller: mange af cellens dele har en 

særlig funktion og et navn. De er cellens 

organeller. Det er fx mitokondrier, cellekerne, 

grønkorn og ribosomer. 

Organisme: et levende væsen, fx en plante 

eller et dyr. 




Ribosomer: små mørke korn i celleslimen. 

Ribosomerne fremstiller proteiner. 

Transportsystemer: blodkredsløbet i kroppen 

er et transportsystem, det transporterer bl.a. 

ilt, hormoner og næringsstoffer rundt til alle 

celler. 

Hvad er en celle? 

Alt levende er bygget op af celler. Nogle organismer består 

kun af én celle og er meget små. Andre består af milliarder af 

celler, der samarbejder og bliver til én stor organisme fx verdens 

største dyr – blåhvalen. 

Ordet celle kommer fra latin og betyder “lille rum”. En celle 

er et lille rum med en cellemembran rundt om. Inde i cellen 

findes alle de dele, der gør, at cellen kan udføre sit arbejde – de 

kaldes for cellens organeller. 

Arbejdet styres fra cellens kerne, som indeholder cellens 

gener. Generne ligger i en lang streng, som kaldes DNA. Hvert 

gen rummer koden til et protein, som cellen kan lave, hvis der 

bliver brug for det. Proteinet sammensættes uden for kernen, 

hvor de mange ribosomer fungerer som proteinfabrikker. 

Ribosomerne ligger ude i celleslimen, hvor også cellens energifabrikker 

findes – de kaldes for mitokondrier. Mitrokondrier 

omdanner sukker til vand, kuldioxid og energi. 

Celler, der bruger meget energi, har mange mitokondrier. 

Celler, der ikke bruger så meget energi har færre mitokondrier. 

Hjertemuskelceller, som skal arbejde meget, og som derfor 

har brug for meget energi, har specielt mange mitokondrier. 

DNA-strengen 

DNA-strengen ligger 

inde i cellens kerne og 

er snoet som en spiral. 

Et gen er et stykke af 

DNA-strengen. 

I hver af et menneskes 

celler er der 

1,7 m DNA-streng. 

På de 1,7 m ligger 

der ca. 40.000 gener. 

I alle kroppens celler 

er de samme gener – 

undtagen i sæd- og 

ægceller. 

140 

Del af 

kromosom 

Gen der koder 

for et protein 

Gen der koder 

for et andet protein

1 2 

Cellen skal konstant forsynes med fx sukkerstoffer, vitaminer 

og ilt. Disse stoffer kommer ind gennem cellemembranen 

og bruges inde i cellen. De affaldsstoffer, cellen producerer, 

transporteres ud gennem cellemembranen, hvor de fx 

føres væk med blodet. 

Der findes to hovedtyper af celler: planteceller og dyreceller. 

Planteceller 

Alle planter er bygget op af planteceller. Planteceller er anderledes 

end dyreceller på to vigtige områder: 

• de indeholder grønkorn 

• de har en cellevæg uden om cellen, der gør dem hårde. 

Grønkornene er plantens energiforsyning. Planter æder ikke – 

de skaffer energi fra solen. Grønkornene omdanner vand og 

kuldioxid til sukker ved hjælp af solens energi. Processen ser 

sådan ud: 

6 H 20 + 6 C0 2 

Under indvirkning af sollys 

C 6H 12O 6 + 6 0 2 

Planterne optager vandet gennem rødderne, og kuldioxid findes 

i luften og kan optages gennem små åbninger i bladenes 

underside. 

Planter er grønne på grund af de små grønkorn, som findes 

i deres celler. Man kan se grønkornene i mikroskop. Hvis 

man er heldig, kan man se, at de bevæger sig rundt i cellen. 

141 


1.To bakterier som begge er lige ved at dele sig. 

Om lidt er der altså fire bakterier. Disse fire 

bakterier kan dele sig videre, så der bliver otte 

bakterier. Dette kan fortsætte, indtil der er 

tusindvis af bakterier. Bakterierne er forstørret 

ca. 20.000 gange. 

2. Pollen kommer ud fra rakler på et birketræ. 

Hver rakle kan indeholde 5 millioner pollenkorn, 

og inde i hvert pollenkorn er der en sædcelle. 

Den kan befrugte et æg på den hunblomst, som 

pollenkornet lander på. 

Planter med andre farver 

Planter, der er røde, indeholder også grønkorn. 

Blodbøgen er et eksempel. Den indeholder 

bare nogle røde farvestoffer, som er mere 

tydelige. Men hvis ikke den havde grønkorn til 

at fange solens lys, ville den ikke kunne vokse. 

Også mange arter af tang er røde – dem 

finder man, hvis man går en tur langs kysten.


Plantecelle 

1. Cellens kerne hvor generne ligger på 

DNA-strengen. 

2. Udenfor kernen ligger grønkornene, 

som laver fotosyntese. 

3. Mitokondrier der skaffer energi ved 

forbrænding. 

4. De to store blærer er lagerrum med 

sukkervand, der bruges som energi-reserve. 

5. Cellemembran der omgiver cellen. 

6. Yderst ses cellevæggen, som beskytter 

plantecellen og gør den hård. 

To grønkorn, der er forstørret ca. 20.000 gange. 

De ligger inde i plantecellen og laver fotosyntese. 

1 

2 

Cellevæggen i plantecellerne bevirker, at planten kan blive 

meget hård. Det kender vi fra grene og træstammer. 

Dyreceller 

Dyreceller har ikke som planteceller en cellevæg og heller ikke 

grønkorn. De er omgivet af en cellemembran, som er blød og 

kan skifte facon. Dyreceller har i øvrigt de samme organeller 

som planteceller. De har dog flere mitokondrier i cellerne. 

Derfor er de bedre til at lave forbrænding, og det er vigtigt, når 

dyr skal bevæge sig eller holde en bestemt kropstemperatur. 

Denne forbrænding udvikler varme ligesom enhver anden 

forbrænding. Derfor er mennesker fx varmere end planter. 

Menneskets temperatur er på 37°C. Vores krop er god til at 

kontrollere vores forbrænding, og derfor holdes temperaturen 

konstant. Det er ikke noget, vi tænker på. Det sørger vores 

krop selv for. Når vi fryser, begynder vi at ryste. Musklerne i 

kroppen trækker sig skiftevis sammen og slapper af. Ved dette 

arbejde skaber musklerne varme. Det kræver til gengæld energi. 

Derfor bliver vi sultne af at være ude i kulden. 

Cellerne samarbejder 

De fleste dyr består af mange celler, som samarbejder. Vi 

består selv af hudceller, hårceller, blodceller og leverceller for 

blot at nævne nogle få. Man anslår, at et voksent menneske 

142 

3 

4 

5 

6

estår af 100.000 milliarder celler (100.000.000.000.000 celler). 

De samarbejder alle sammen, og bliver tilsammen til én person 

– fx ens far eller mor. 

Engang bestod de levende organismer på Jorden kun hver 

af én celle. De levede i havet. Det er over 3.500 millioner år 

siden – i livets spæde begyndelse. Men så begyndte der at ske 

noget. På et tidspunkt begyndte celler at samarbejde og have 

gavn af hinanden. Nogle celler satte sig sammen i en klump. 

Her blev de celler, der sad inde i midten af klumpen, gode til 

at fordøje føde. Dem, der lå yderst, blev gode til at beskytte 

celleklumpen. Det var en slags meget primitivt dyr, men det 

var meget avanceret dengang. 

Men livet blev efterhånden mere og mere udviklet. Efter 

millioner af år udvikledes der sanseceller og celler, som kunne 

bevæge dyret. Der udvikledes også nerveceller, og nogle dyr fik 

transportsystemer inde i kroppen. Transportsystemerne leverede 

næring fra de celler, som fordøjede føden og ud til alle de 

andre celler. Desuden kunne de transportere ilt, kuldioxid og 

andre stoffer rundt i dyret. Efterhånden opstod det dyreliv, vi 

kender i dag, og fra kun at have bestået af én celle består 

mange levende organismer nu af milliarder af celler. 

Dyrecelle 

Dyrecellen har ikke grønkorn. Den laver ikke 

fotosyntese, men skaffer energi ved at forbrænde 

sukker. Denne forbrænding foregår i mitokondrierne. 

Den har heller ikke en cellevæg. Derfor er 

dyr blødere at røre ved end planter. Sammenlign 

evt. en gren med en arm. I midten af cellen ses 

kernen. Herinde ligger cellens gener. 

1. Cellens kerne hvor generne ligger på 

DNA-strengen. 

2. Motokondrier der skaffer energi ved 

forbrænding. 

3. Cellemembran der omgiver cellen. 

143 

Celler overalt 


Kig dig omkring i klasselokalet: Hvis bordpladerne 

er lavet af træ, består de af celler. Andre 

ting i lokalet fx en lædertaske eller et bomuldsgardin 

er også lavet af noget, som var levende 

engang. 

Disse ting består altså også af celler. Der er 

faktisk mange celler i lokalet, hvor du befinder 

dig. 

Det kan være bakterier, pollen eller små 

svampesporer. De er alle levende og dermed 

en del af biologien.Vi består også selv af celler, 

og det samme gælder dyr og planter. Celler er 

altså det mest grundlæggende hos alt levende 

og en forudsætning for, at noget kan leve. 

1 

3 

2



Antibiotika: stoffer, der slår mikroorganismer 

som fx bakterier ihjel. 

Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber 

eller træk, der nedarves fra forældre, kan 

fx være øjenfarve eller hårfarve. 

Avanceret teknologi: meget udviklede tekniske 

hjælpemidler og metoder. 

Bestøve: når pollen lander på blomstens 

støvfang, bliver blomsten bestøvet. Ofte er det 

insekter eller vind, som transporterer pollenet. 




Genetisk ens: indeholder ens gener. 

Kræftcelle: celle, der deler sig uhæmmet. 

Sådanne celler er årsag til kræftsygdomme. 

Kønnet formering: formering med både han 

og hun. De arvelige egenskaber fra han og 

hun blandes, så afkommet bliver forskelligt fra 

forældrene. 

Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA. 

Organisme: et levende væsen. Det kan være 

en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist 

eller en svamp. 

Pollen: kaldes også for blomsterstøv. Pollen 

er de hanlige kønsceller hos blomsterne. Inde 

i hvert pollenkorn ligger der en sædcelle, som 

skal befrugte en ægcelle i en blomst. 

Radioaktiv stråling: stråler, der kan trænge 

igennem levende væv. Radioaktiv stråling 

udsendes af radioaktive materialer som uran 

og plutonium. 

Støvblade: blomsternes hanlige dele, der 

producerer pollen, “blomsterstøv” 

Ukønnet formering: formering uden befrugtning. 

Ultraviolet lys: meget kortbølget lys, som 

kan trænge ind i huden og gøre skade på 

DNA. 

Mitosen – cellerne deler sig 

Når større dyr og planter formerer sig, foregår det ofte som 

kønnet formering. Sædceller fra en han møder ægceller fra en 

hun, og den befrugtede ægcelle er starten på et nyt væsen. Hos 

planterne er det pollen fra blomsternes støvblade, der bestøver 

andre blomster. 

Nogle celler formerer sig anderledes. De deler sig blot i to, 

og de to nye celler er nøjagtig magen til den oprindelige celle. 

Vi kalder det for mitose, når en celle deler sig på denne måde. 

Vi siger også, at der er tale om ukønnet formering. 

Bakterier og alger formerer sig ved mitose, og hvis de rette 

betingelser er til stede, kan en bakterie eller alge hurtigt blive 

til mange. 

Når vi får lungebetændelse, er det fordi, bakterier, som er 

kommet ned i lungerne, deler sig og bliver til mange. Her er 

nemlig de rette betingelser for bakterierne: føde de kan leve af 

og en god iltforsyning. Her er desuden fugtigt og en høj temperatur 

pga. vores kropsvarme, hvilket også får bakterierne til 

at dele sig hurtigere. 

Formering ved mitose kan gå meget hurtigt. Ved gode 

betingelser kan bakterier dele sig hvert 20. minut. Det er grunden 

til, at en forgiftning med salmonella-bakterien kun er 6- 

18 timer om at udvikle sig. Når symptomerne på forgiftningen 

viser sig, er der milliarder af salmonella-bakterier i tarmen. 

Mutationer i celler 

Mitosen er en meget hurtig måde at formere sig på, og alle de 

nye organismer er genetisk ens og har derved de samme arvelige 

egenskaber. Nogle gange kan det være en ulempe. Hvis 

alle salmonellabakterierne er følsomme for antibiotika, dør 

de, når den syge får medicin. Men hvis enkelte af salmonellabakterierne 

er anderledes, så de kan tåle antibiotika, vil de 

overleve og formere sig videre. 

Der sker somme tider nogle ændringer i de arvelige egenskaber. 

Det er det, man kalder mutationer. 

En mutation er en tilfældig ændring i cellens DNA. En 

mutation kan give en organisme nogle nyttige eller dårlige 

egenskaber. En mutation i en salmonella-bakterie kan fx forandre 

den, så den kan tåle antibiotika. Det er en nyttig egen- 

144

skab, når man ser det fra salmonella-bakteriens side, men en 

dårlig egenskab, når man ser det fra menneskets side. De fleste 

mutationer er til skade for cellen, fordi forandringen får den 

til at klare sig dårligere. 

Mutationer kan ske tilfældigt, men vi kender nogle faktorer, 

der øger antallet af mutationer i celler: Solens ultraviolette 

lys kan trænge ind i DNA-strengen og ændre den. Det kan 

også være radioaktiv stråling eller tjære fra tobaksrøg, som 

ændrer DNA-strengen. 

Mutationer kan ske i alle celler, også i cellerne hos større 

planter og dyr. Nogle af disse mutationer ændrer DNA i cellekernen, 

så cellen begynder at dele sig uhæmmet. Den bliver til 

en kræftcelle. Det er årsagen til, at man ikke bør overdrive solbadning. 

Hvis vi får for kraftig stråling, vil vores celler i underhuden 

lettere mutere, og det kan give hudkræft. 

Vi er kun lige begyndt 

Den mikroskopiske verden er forunderlig. Det er først med 

mikroskoper og avanceret teknologi, at vi har kunnet se de 

mikroskopiske celler. I de tusinder af år, mennesket har eksisteret, 

er det kun indenfor de sidste et hundrede år, at vi præcist 

har kunnet sige noget om gener, DNA og grundlaget for 

celledelinger. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i den 

mikroskopiske verden, men hver dag arbejder forskere på højtryk 

for, at frembringe ny viden. 

145 

Bakteriers formering 

Antal 

1 


Bakterier kan hurtigt blive flere ved at dele 

sig. Hvis 1 bakterie deler sig bliver den til 2. 

De 2 bliver til 4, og de 4 bliver til 8 osv. 

De kan dele sig hvert 20. minut. På kurven 

ses, at en bakterie kan blive til 16 millioner 

på 8 timer. 

Delingshastighed 

35 40 

16 millioner 

Timer 

°C 

Det er kun, hvis temperaturen er optimal, at 

bakterierne kan dele sig hurtigt. På kurven ses, 

at de deler sig langsomt, hvis temperaturen er lav 

og høj. Mellem 35-40 ºC deler de sig hurtigst. 

En forsker undersøger bladene på en plante, der 

indgår i hendes forskning. Planter skal både give 

højt udbytte (fx mange bananer) og kunne modstå 

angreb fra dyr (fx biller). Da planter af samme art 

er forskellige, vælger forskerne de planter ud, som 

opfylder kravene bedst. De planter avler man så 

videre på. 

8

Små dyr 

og planter 

Hollænderen Antoni van Leeuwenhoek 

(1632-1723) byggede mikroskoper 

og sleb selv linserne til dem. 

Hans mikroskoper var så gode, 

at han blev den første, der iagttog 

bakterier og andre små organismer. 

“Han var noget underlig, ham den rige klædehandler 

henne om hjørnet”, tænkte Joos van der Grooth. 

Grooth havde kendt klædehandleren Antoni van 

Leeuwenhoek lige siden han var barn, og sjovt nok 

var de født i samme år, nemlig 1632. De havde altid 

kunnet snakke godt sammen, men i de seneste par 

år havde Leeuwenhoek fået dårligere og dårligere 

tid. Han sleb glas og kvarts til små linser og satte 

dem ind i nogle holdere af metal. Men han ville ikke 

fortælle, hvad det skulle gøre godt for… 

En dag besluttede Grooth, at nu ville han finde 

ud af, hvad det var, Leeuwenhoek havde for. Han 

bankede på hos Leeuwenhoek og lod som om, han 

blot ville høre, hvordan klædehandlen gik. På Leeuwenhoeks 

bord stod et mærkeligt lille apparat, som 

han ikke kunne få øjnene fra. 

Leeuwenhoek kunne ikke undgå at bemærke 

hans interesse for apparatet. “Vil du ikke se på en 

dråbe vand?”, spurgte han. Mærkeligt spørgsmål, 

men hvis manden nu var gået helt fra forstanden, 

var det nok bedst at sige ja tak. 

Leeuwenhoek hældte en dråbe fra et stinkende 

glas vand ned i apparatet og bad Grooth kigge i 

apparatet. Grooth vrælede højt af forskrækkelse, da 

han så et kæmpestort dyr fare rundt inde i det mærkelige 

apparat. Hvordan kunne man spærre så stort 

et dyr inde i et så lille apparat? 

146

Sådan er det sikkert gået til, når nysgerrige naboer kiggede 

ind hos Leeuwenhoek, en hollænder som i 

1670erne begyndte at lave systematiske undersøgelser 

med hjemmelavede mikroskoper. Hans mikroskoper 

kunne forstørre helt op til 300 gange, og han var den 

første, der så små organismer som bakterier og ciliater. 

Senere er mikroskoperne selvfølgelig blevet langt bedre 

og kan forstørre endnu mere, og i dag kender vi en 

mængde vidt forskellige små organismer, som kun kan 

ses i stor forstørrelse, men som har meget stor betydning 

for livet på Jorden. Det er nogle få af disse, vi skal 

se på her. 

De ægformede dyr er ciliater (infusionsdyr), som er forstørret ca. 650 gange. 

147 

Hvilke organismer kan man se 

i et almindeligt mikroskop? 

Hvad er det, der somme tider gør, 

at søer bliver helt grønne om 

sommeren? 

Hvad er laver, og hvor vokser de?

SMÅ DYR OG PLANTER 


Biodiversitet: mangfoldigheden af levende 

organismer. 

Dobbeltorganisme: en organisme, der består 

af to andre forskellige organismer, fx er lav en 

dobbeltorganisme, der består af en alge og en 

svamp. 

Fotosyntese: planternes produktion af sukkerstof. 

Ved denne proces optages vand og 

kuldioxid, og ilt frigives. Energien til processen 


Frøplanter: planter, der har blomster og sætter 

frø. Alle de almindelige blomstrende urter og 

træer er frøplanter. Alger, bregner og mosser 

hører til sporeplanterne, som mangler blomster. 

Hvirvelløse dyr: hvirvelløse dyr er dyr uden 

rygsøjle (rygrad). Det kan fx være et insekt. 

Andre dyr, som har rygsøjle, fx pattedyr, kaldes 

for hvirveldyr. 

Koloni: gruppe af dyr eller planter af samme 

art, som lever sammen. 

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannes 

til mindre bestanddele. Når fx et træ dør, 

nedbrydes det langsomt til mindre bestanddele 

for til sidst at blive til jord. 

Organiske stoffer: er dannet i levende organismer 

og indeholder energi. Det kan fx være fedt, 

kulhydrat eller protein. 

Organisme: et levende væsen. Det kan være 

en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist 

eller en svamp. 

Parasit: snylter. Et dyr som ernærer sig af et 

eller andet i et andet dyrs krop. 

Protister: navnet på en gruppe af encellede 

organismer. 

Symbiose: et samliv mellem to organismer. 

Nogle gange har begge organismer nytte af 

samlivet, i andre former for symbiose udnytter 

den ene organisme den anden. 

Vandfilm: tyndt lag af vand. 

Små, men vigtige 

Prøv at lade nogle af dine kammerater lave en liste på ti dyr og 

ti planter. Langt de fleste vil kun nævne store dyr og planter 

som fx kat, hest, elefant, vintergæk, anemone og bøgetræ. 

Hvorfor det? Fordi det er de dyr og planter, vi ser til hverdag 

– enten i virkeligheden eller fx på TV. 

Selvfølgelig betyder disse store dyr og planter noget i naturens 

balance. Men faktisk betyder en lang række meget mindre 

dyr og planter meget mere – fx for nedbrydning af forskellige 

stoffer, for sygdomme, for føde til større dyr og meget 

mere. Derfor er det vigtigt, at vi også husker på hele det væld 

af planter og dyr, som findes omkring os, men som vi normalt 

ikke ser. 

Problemet er bare, at ingen mennesker kan nå at se alle 

disse dyr og planter, der er ganske enkelt for mange forskellige 

slags, og kun få har en fornemmelse for deres store betydning. 

I det følgende er omtalt nogle ganske få grupper af små 

dyr og planter, som man kan finde lige udenfor døren, og som 

betyder meget for sammenhængen i naturen. Men man 

kunne med ligeså stor ret have valgt andre grupper, som også 

spiller en enorm rolle. 

Meningen med dette afsnit er at vise nogle få eksempler 

på, hvor forskellige dyr og planter kan være – og det spændende 

er, at der findes tusindvis af andre ligeså mærkelige livsformer. 

Et mylder af liv 

Jorden myldrer med liv. Indtil videre kender vi omkring 1,5 

millioner forskellige slags levende organismer, men der er helt 

sikkert mange flere. Nogle mener, at der måske er 30 millioner 

forskellige slags organismer. 

Organismer kan være encellede eller flercellede. Det betyder 

selvfølgelig, at de enten består af én enkelt celle eller af 

flere celler. Hvis man ser nærmere på organismens celler, kan 

man også se, om den er en plante eller et dyr. Forskellen på en 

celle fra et dyr og en plante består i, at planten har en ekstra 

148

149 

SMÅ DYR OG PLANTER


En amøbe som bevæger sig ved at skyde sine 

såkaldte “falske fødder” (til venstre) ud. De holder 

fast i underlaget, og amøben kan derefter trække 

sig fremad. Forstørret ca. 200 gange. 

væg omkring cellen, og at planten har grønkorn, som er i aktivitet 

under fotosyntesen. 

Mange af verdens organismer er mikroskopiske. Det vil 

sige, at de er meget små – så små at man kun kan se dem i stor 

forstørrelse, fx i et mikroskop. Selvom disse organismer er 

meget små, har de stor betydning. Som eksempel er der flere 

små dyr, som fremkalder alvorlige sygdomme hos mennesker 

og dyr. Hvert år dør mange tusinde mennesker af sygdommen 

malaria, som fremkaldes af et lille dyr, der overføres med 

spyttet fra stikmyg. 

Se på små dyr og planter 

Det kan være svært at få mange af de små dyr og planter at se, 

og der findes så mange forskellige slags, at man aldrig får bare 

et rimeligt udvalg at se. Her kan du læse om nogle, som man 

selv har en god mulighed for at finde, hvis man følger anvisningerne. 

Samtidig får du et godt indtryk af, hvor mangfoldigt 

livet er. Det vil sige, hvor forskellige planter og dyr kan 

være. Denne forskellighed eller mangfoldighed kaldes ofte for 

biodiversitet. Når du ser på organismerne her, skal du især 

prøve at lægge mærke til, hvordan de bevæger sig på vidt forskellig 

måde. 

Amøber 

Amøber er encellede dyr, der som regel lever i vand, men der 

findes også mange i jorden. De kaldes også for slimdyr. Amøber 

ligner nærmest en klat slim, som kommer vandrende ved at 

skyde en slags fødder ud fra cellen. Denne form for bevægelse 

regnes for at være en af de mest enkle og primitive former for 

bevægelse i dyreriget. Fødderne bruges også til at omklamre 

andre små organismer, fx alger, som derefter optages i en 

såkaldt vakuole. Det er en slags lagerrum i amøben. 

Nogle arter af amøber kan leve i menneskets tarm og give 

voldsomme smerter og diarré. Hvis man ikke bliver behandlet 

for en sådan amøbe-dysenteri, kan man dø af blod- og væskemangel. 

Andre amøber er meget vigtige for nedbrydningen af 

døde dyr og planter og er på den måde med til at sørge for 

omsætningen af stoffer i naturen. 

150

Ciliater 

Ciliater er encellede dyr, som lever i vand. På dansk kaldes de 

for infusionsdyr. Deres overflade er dækket af en slags hår, der 

kaldes for cilier (fimrehår), og disse cilier bruges, når dyrene 

skal bevæge sig. Ciliater kan se meget forskellige ud. Nogle 

har en slags mund, som de bruger, når de æder bakterier og 

forskellige smådyr, mens andre optager føden gennem cellevæggen. 

De fleste arter bevæger sig frit rundt i vandet. Det gælder 

fx tøffeldyret, der er meget almindeligt, og som svømmer forholdsvis 

hurtigt. Tøffeldyret har form som en skosål og er let 

at kende. Der findes også ciliater, som sidder fast på vandplanter, 

sten og lignende. En af de mest almindelige er klokkedyret, 

som ligner en klokke, der sidder på en lang stilk. Hvis 

noget generer klokkedyret, trækker det lynhurtigt stilken 

sammen, så den ligner en proptrækker. 

Flagellater 

Flagellater er encellede organismer, der har én eller flere flageller. 

En flagel er en slags piskeformet hår, og når flagellaterne 

slår med dem i vandet, kan de bevæge sig. Flagellen kan 

somme tider hjælpe til, når flagellaterne skal optage føde, og 

den kan også bruges som en slags sanseorgan. 

De fleste flagellater lever hver for sig, men nogle arter slutter 

sig sammen i kolonier. Så sker der ofte det, at de enkelte 

flagellater i kolonien begynder at specialisere sig. Nogle flagellater 

beskæftiger sig kun med at optage føde, mens andre 

tager sig af formeringen, og atter andre kun indgår i kolonien 

for at give den en stabil struktur. På den måde kommer kolonien 

til at virke som en flercellet organisme med specialiserede 

celler. Måske var det på den måde, at de første flercellede 

organismer på Jorden opstod. 

Man opdeler flagellaterne i planteflagellater og dyreflagellater: 

Planteflagellater 

Planteflagellater har grønkorn og kan lave fotosyntese. 

Somme tider forekommer planteflagellater i så enorme 

mængder, at de kan farve vandet helt grønt eller rødt. Nogle 

planteflagellater producerer stoffer, som er giftige for andre 

151 

1 

2 


1. Forskellige ciliater. De ovale er tøffeldyr. 

Tøffeldyret i midten har netop delt sig. Forstørret 

ca. 80 gange. 

2. En gruppe af klokkedyr. Langs randen af klokken 

sidder en krans af fimrehår. De holder vandet i 

bevægelse og fører alger og bakterier hen til klokkedyrets 

mundåbning. Forstørret ca. 120 gange.


1. I midten ses en flagellat med sin flagel. 

Den er omgivet af ciliater, bakterier og algetråde. 

Forstørret ca. 550 gange. 

2. En såkaldt dinoflagellat, som lever i havet. 

De lange “horn” er med til at stabilisere den, 

når den flyder rundt i vandstrømmen. 


Bjørnedyr har en kort, tyk krop med fire par ben. 

Benene har kløer, så dyrene kan holde sig fast. 


1 

2 

organismer, og som kan udrydde alt liv i store områder. Andre 

planteflagellater kan udsende lys. Det kan man somme tider 

se ved vores kyster om sommeren. Flagellaterne kan udsende 

lys, når de bevæges af fx en bølge, eller når et skib sejler igennem 

dem. Lyset kaldes for morild. 

Dyreflagellater 

Dyreflagellater har ingen grønkorn. En del af dem er almindelige 

parasitter hos dyr og mennesker og spiller derfor en stor 

rolle for sundheden. De bedst kendte er nok de flagellater, der 

giver sovesyge hos både dyr og mennesker. Der findes flere 

forskellige slags, som alle overføres af blodsugende fluer. De 

er skyld i tusindvis af menneskers og dyrs sygdom og død, 

ikke mindst i Afrika. 

Bjørnedyr 

Bjørnedyr er flercellede dyr, der som regel er under 1/2 mm lange. 

Men enkelte kan blive helt op til 2 mm. De lever ofte i den 

tynde vandfilm, som findes på mosser og laver, men er også 

fundet flere tusinde meter nede i havet, i varme kilder og 

andre steder, hvor andet liv har svært ved at klare sig. 

Man kender omkring 500 forskellige arter af bjørnedyr, 

men der findes sikkert mange flere. De fleste er planteædere 

og suger saften ud af planternes celler, men man har også set, 

at de kan angribe andre dyr. 

Bjørnedyrene er nogle af de dyr, der kan klare de mest ekstreme 

forhold. Mange af dem kan klare stærkere varme og 

152

hårdere kulde end nogen andre dyr. Hvis vandfilmen, hvor de 

lever, tørrer ud, går de i en slags dvalelignende tilstand, der 

først afsluttes, når der igen kommer vand. Man ved, at nogle 

bjørnedyr kan klare sig op til 70 år i denne dvaletilstand. 

Samtidig har man også lavet eksperimenter med, hvor meget 

bjørnedyr kan tåle. Nogle arter kan tåle at blive frosset ned til 

– 200°C og varmet op til 90°C! 

Grønalger 

Der findes både rødalger, brunalger og grønalger. Vi kender 

en del rødalger og brunalger – tang som vokser i havet og ofte 

skyller op på stranden er nemlig rødalger og brunalger. Her 

skal vi se nærmere på grønalgerne, som er den største af algegrupperne 

og den mest forskelligartede. 

Der findes mindst 7.000 forskellige slags grønalger, og de 

er meget forskellige. De fleste er mikroskopiske. Men der findes 

også større grønalger, for eksempel den grønne søsalat, 

som man kan finde i opskyllet på stranden sammen med tang. 

Mange arter af grønalger er encellede, men der findes også en 

del flercellede arter. 

De fleste grønalger er grønne på grund af grønkorn, som 

laver fotosyntese. 

Grønalger findes for det meste i vand, især ferskvand. Men 

der vokser også grønalger på land. Den grønne pulveragtige 

belægning, der somme tider kan ses på træer, består af grønalger. 

Også plankeværker og husmure, som er meget fugtige, 

får tit en belægning af grønalger. Grønalger er ofte også en del 

af dobbeltorganismerne, som kaldes for laver. 

Laver 

Laver er dobbeltorganismer. Det vil sige, at de altid består af 

to forskellige organismer, som lever helt afhængigt af hinanden. 

Laver består af en svamp, hvis tråde ligger beskyttende 

omkring en alge. Svampen, som ikke selv har fotosyntese og 

derfor ikke kan producere sukker, får til gengæld for beskyttelsen 

sukker fra algen. Dette fællesskab mellem svampen og 

algen, som er til fordel for dem begge, kaldes for en symbiose. 

Symbiose findes også andre steder blandt både planter og dyr. 

Laver kan se meget forskellige ud. Nogle ligner små buske, 

mens andre ligger som skorper eller skiver på sten og træ- 

153 

1 

2 

3 


Tre forskellige typer af grønalger som er meget 

almindelige i næringsrigt ferskvand. 

1. Bæltalge 

2. Månesegl 

3.Tandhjulsalge 

Hvis der er mange næringsstoffer i vandet, fx 

på grund af forurening, kan algerne formere sig 

så meget, at vandet bliver helt grønt.


1. Almindelig kvistlav med buskformet løv. Mange 

steder, og ikke mindst i de skandinaviske nåleskove, 

er træerne dækket af mængder af buskformede 

laver. 

2. Almindelig væggelav som er en skiveformet lav. 

Den er en af de almindeligste laver i Danmark. 

3. En skorpeformet lav der ligger som en tynd 

skorpe på sten. På afstand kan laven næsten ligne 

et landkort og har derfor fået det danske navn gulgrøn 

landkortlav. 

2 

3 

1 

stammer. Laver kan tåle utrolig meget, og derfor kan de vokse 

på steder, hvor ingen andre organismer kan klare sig. De kan 

tåle stærk varme og hård kulde, især hvis de er tørret ud. På 

Antarktis vokser der for eksempel 350 forskellige arter af lav, 

men kun to arter af frøplanter. Det fortæller noget om, hvor 

meget laver kan tåle. 

Laver er ofte de første organismer, der indfinder sig på 

nøgne klipper, og de danner derfor grundlaget for, at andre 

organismer senere hen kan leve der. Når laverne dør, omdannes 

de efterhånden til jord, som andre planter kan vokse i. 

Laver vokser meget langsomt. Mange laver vokser nærmest 

cirkelformet, og derfor måler man lavens vækst ved at måle, 

hvor meget cirklens radius vokser. Som regel vokser den kun 

0,1-10 mm om året. Derfor mener man, at store laver kan være 

op til flere tusinde år gamle. 

Mange laver er meget følsomme over for luftens indhold af 

forskellige stoffer. Der findes laver, som ikke vokser i nærheden 

af havet, fordi de ikke kan tåle salt. På samme måde findes 

der laver, som ikke kan vokse inde i byerne, fordi de ikke 

kan tåle stofferne i luftforureningen. På den måde kan man 

bruge laver som et tegn på luftens forurening. Man siger, at 

laverne er indikatorer for luftforureningen, fordi de indikerer 

(viser), hvor meget der er. Forskerne undersøger, hvilke laver, 

der er i et område, og kan på den måde sige noget om, hvor 

kraftig luftforureningen er. 

154

Herunder: 

Her ses tre almindelige laver. De kan alle vise 

noget om luftens indhold af svovldioxid. 

Svovldioxid kommer fx fra afbrænding af kul og 

olie på de store elværker og forurener dermed 

luften. De senere år er indholdet af svovldioxid 

i luften blevet mindre. Det betyder, at der igen er 

begyndt at komme flere laver på byernes træer. 

Laven herunder hedder brun kantskivelav. 

Den kan tåle en del svovldioxid, før den dør. 

Til højre: 

Almindelig væggelav er en af de mest almindelige 

laver i Danmark. Den ses ofte på sten eller andre 

faste underlag. Almindelig væggelav kan tåle meget 

svovldioxid i luften, før den dør. I midten af laven ses 

de skålformede frugtlegemer, hvorfra laver kan sende 

millioner af små sporer ud i luften. Hvis sporerne 

lander et sted, hvor der også er alger, kan sporen 

udvikle sig til en ny lav. Frugtlegemer kan også ses 

på de to andre larver her på siden. 

155 


Herover: 

Laven herover hedder pudret dugrosetlav. Denne lav er 

temmelig følsom overfor svovldioxid. Hvis biologerne ikke 

kan finde pudret dugrosetlav på byens træer, tyder meget på, 

at luften er forurenet med svovldioxid.Ved at kigge på de 

laver, der forekommer på sten og træer i byerne, kan 

biologerne sige meget om, hvor forurenet luften er.

STIKORD 

A 

Adfærd 71 

Adrenalin 86 

Afbrudt samleje 125 

Affaldsstof 95 

Aids 121 

Alveole 82, 106 

Amøbe 150 

Antistof 98 

Arterie 83 

B 

Bagmave 55 

Bakterie 93 

Balancesans 87 

Baobabtræ 31 

Befrugtning 117 

Biavl 68 

Binyre 86 

Biologi 4 

Bisamfund 68 

Bistade 73 

Bjørnedyr 152 

Bladmave 54 

Blod 83 

Blodåre 83,103 

Bronkie 106 

Bums 112 

Byg 61 

Bækørred 17 

C 

Celle 140, 142 

Cellekerne 140 

Cellevæg 141 

Ciliat 151 

D 

Dafnie 22 

Dans 71 

DNA 140, 144 

Dobbeltorganisme 153 

Domesticering 133 

Drøvtygger 53 

Drøvtygning 54, 56 

Dyrecelle 142 

Dyreplankton 21 

Dyrevelfærd 51 

Dyreværn 49 

Dyrlæge 56, 57 

Dødt rum 107 

E 

Encellet organisme 148 

Endetarm 93 

Enzym 92 

F 

Fedme 77 

Ferskvand 9 

Flagellat 151 

Flercellet organisme 148 

Flugtsyn 36 

Flydebladsplante 26 

Foder 61 

Fordøjelse 53, 91 

Formering 22 

Forurening 59, 63 

Forædling 136 

Foster 117 

Fotosyntese 27 

Frilandsgris 50 

Fysisk gælle 14 

Føde 11 

Fødekæde 27 

Fødsel 118 

G 

Galde 94 

Genbank 137 

Gepard 34 

Gift 63 

Giraf 34 

Glat muskel 78 

Gnu 34 

Graviditet 117 

156 

Grib 34 

Græs 32, 33 

Græssteppe 30 

Grønalge 153 

Grønkorn 141 

Gylle 52, 59 

Gælle 14 

Gødning 58 

H 

Haletudse 25 

Havørred 18 

Herpes 121 

Hik 107 

Hiv 121 

Hjerne 84 

Hjerte 82 

Hjertemuskel 79 

Homoseksualitet 116 

Honning 71 

Hormon 85, 112 

Horn 57 

Host 107 

Hud 95 

Hudånding 15 

Hund 134 

Husdyravl 133, 134 

Hvidt blodlegeme 98 

Hypofyse 85 

Hængselled 80 

Hørelse 87 

Høresans 87 

Høreskade 88 

Hår 112 

Hårkar 83 

I 

Iltoptagelse 102, 104 

Iltsvind 60 

Inseminering 46, 56 

Insulin 86 

J 

Jagt 132 

Jagtsyn 36 

Jordsvin 38 

K 

Kantarel 131 

Kerne 140 

Klamydia 120 

Klitoris 114 

Klokkedyr 151 

Kløver 62 

Knogle 80 

Kommunikation 71 

Kondital 102 

Kondom 123 

Konventionelt landbrug 42 

Kraftfoder 55 

Kredsløb 82 

Kromosom 114 

Kropstemperatur 97 

Kugleled 80 

Kunstgødning 58, 59 

Kunstig befrugtning 119 

Kvægavl 53 

Kvægracer 58 

Kødkvæg 58 

Kønslæber 114 

Kønsorganer 113, 114 

Kønssygdom 120 

Kønsvorte 120 

L 

Landbrug 42 

Lav 153 

Led 80 

Lever 94 

Lille kredsløb 83 

Lille vandsalamander 23 

Livmoder 114 

Luftforurening 154 

Lunge 106 

Lyd 87

Læderhud 6 

Løve 34 

M 

Majs 61 

Malkning 55 

Malt 61 

Markarbejde 58 

Mave 53, 92 

Mavesyre 92 

Mellemmave 54 

Menstruation 115 

Mitokondrie 140 

Mitose 144 

Muskel 77 

Mutation 144 

Mælk 57 

N 

Naturbeskyttelse 39 

Negl 97 

Nektar 71 

Nerve 84 

Nervesystem 84 

Netmave 54 

Nyre 95 

Næringsfattig sø 19 

Næringsrig sø 19 

Næringsstof 20, 58, 60 

Nød 129 

O 

Orgasme 116 

Overgødskning 59 

Overhud 96 

P 

Padde 23 

Paránød 129 

Penis 113 

Pessar 125 

Planteavl 58 

Plantecelle 141 

Planteædere 34 

Plettet hyæne 34 

P-pille 123 

Prævention 122, 124 

Pubertet 110 

Pulsåre 83 

Pupil 89 

R 

Race 133, 136 

Rangorden 57 

Rankegrøde 27 

Raps 62 

Respiration 14, 105 

Ribosom 40 

Rovdyr 34 

Rødt blodlegeme 82, 83 

Rørhat 131 

Rørsump 26 

S 

Salamander 23 

Samleje 116 

Sansecelle 89 

Sanser 87 

Savanne 30 

Selektion 133 

Sikker periode 124 

Skadedyr 63 

Skede 114 

Skelet 80 

Skeletmuskel 77 

Skønhedsidealer 77 

Slimhinde 106 

Smolt 16 

Sociale insekter 36, 68 

Spirakel 13 

Spiral 125 

Sport 102 

Stald 50, 55 

Stave 90 

Store kredsløb 83 

Stress 86 

Strøm 9 

Sukkersyge 86 

Svampe 129 

Svedkirtel 97 

Svineavl 44, 46 

Svineracer 46 

Syfilis 122 

Symbiose 130 

Syn 89 

Synapse 84 

Synssans 89 

Sæd 113 

Sædskifte 64 

Sædudløsning 113 

Søørred 17 

T 

Talgkirtel 97 

Tappe 89 

Tarmtot 93 

Temperatur 9 

Tempereret græssteppe 31 

Termit 36 

Testikel 113 

Tilpasning 8, 10, 18 

Tolvfingertarm 92 

Trachésystem 13 

Tranebær 128 

Trilling 118 

Truet dyr 135 

Træning 103 

Trøffel 131 

Turisme 39 

Tvilling 118 

Tværstribet muskel 77 

Tyktarm 93 

Tyndtarm 92 

Tøffeldyr 151 

U 

Ukrudt 63 

Underhud 96 

Urin 95 

Urokse 53 

157 

V 

Vaccination 99 

Vakuole 150 

Varroamide 73 

Venepumpe 83 

Vildsvin 44 

Vom 54 

Væksthormon 85 

Vårfluelarve 10 

Æ 

Æggeleder 114 

Æggestok 114 

Ægløsning 115 

Ø 

Øje 89 

Økologisk landbrug 43, 59 

Økosystem 22 

Øre 87 

Ørred 16 

Å 

Ådselæder 34 

Ånderør 13 

Ånding 13, 104

LITTERATUR 

FERSKVAND 

Danske salamandre, Jørgen Liljensøe, Branner og Koch 

De ferske vande, Frank Jensen, Natur og Museum 

De strømmende vande, Kaj Sand-Jensen, Gad 

Dyr i vandhullet, Jørgen Liljensøe, Branner og Kochs forlag 

Dyr på stribe: Frøer og tudser, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal 

Dyr på stribe: Laks og ørred, Peter og Birgitte Bering, 

Gyldendal 

Små dyr i sø og å, Olsen, Sunesen og Pedersen,Gad 

Vandløbene i Danmark, Bent Lauge Madsen, Miljøministeriet 

og Gad 

GRÆSSTEPPER 

Elefanter, vor vilde verden, Karen Dudley, Flachs 

Savannen, økosystemer,Tommy Dybbro, Gyldendal 

Vi lever af græs, Casto Fagerberg, Gyldendal 

LANDBRUG 

Etik og dyr, behandler vi dyrene godt nok? Anton Fiandbo 

Petersen, Borgen 

Fra urokse til kødfabrik, John Larsson, Skarv 

Griseliv og svinekød, Dorthe Andersen og Ulla Didriksen, 

Danske Slagterier og Skoletjenesten ZOO København 

Kartofler og gulerødder – hvor kommer maden fra? Jan 

Haugaard, Klematis 

Kød – hvor kommer maden fra? Jan Haugaard, Klematis 

Markplanter, Ole Høst og Palle Bregenhøj, Gyldendals grønne 

håndbøger 

Vi bor på en gård med grise, Landbrugsrådet 

Vi bor på en gård med køer, Landbrugsrådet 

Vi bor på en gård med økologisk landbrug, Landbrugsrådet 

Økologisk landbrug – gulerødder og grønne grise, 

Maria Bukhave, Gyldendal 

BIAVL 

Biavl, Johannesson og Karlsson, Høst & Søn 

Biavl til husbehov, Bill Scott, Skarv 

Blomster og bier, Jens Mogens Olesen, Skarv 

Vores forunderlige verden – bier, Angels Julivet, Borgen 

KROPPEN 

Anatomisk atlas, Uffe Kirk, Dansk Røde Kors 

Den forunderlige krop, Dietrichs, Hurlen og Toverud, Dafola 

158 

Vores krop – skelettet og musklerne, Caroll Ballard, 

Flachs 

Vores krop – hjernen og nervesystemet, Steve Parker, 

Flachs 

Vores krop – lungerne og åndedrætssystemet, Steve Parker, 

Flachs 

MOTION 

Der er sport i fysik, Henning Henriksen, Gyldendal 

Gyldendals løbebog,Thomas Larsen, Gyldendal 

Hvordan påvirker motion mig? Judy Sadgrove, Flachs 

Krop og motion,Terje Nordberg, Hjerteforeningen 

Politikens løbebog,Terje Nordberg, Politikens Forlag 

SEX OG SAMLIV 

Hvad sker der dernede? Karen Gravelle, Klematis 

Kys og kram– en ordbog fra voksne til børn om kærlighed og 

sex, May Engvall, Carlsen 

Kys og Bolle – om følelser, kærlighed og sex, Janne Hejgaard 

Alinea 

Mig og sex og dig, Janne Hejgaard, Modtryk 


Afsted efter det spiselige i naturen, Niels Ejbye-Ernst, 

De danske gymnastik- og idrætsforeninger 

Den gamle jagtbog, Biermann og Oderfeldt, Askholms Forlag 

Naturens vilde gaver, Richardt Mabey, Borgen 

Nordens svampe, Morten Lange, Gad 

Svampe – fra mark og skov til køkken,Thomas Læssøe og 

Anna Del Conte, Gad 

Politikens jagtbog, Politikens Forlag 


Cellen – livets byggesten, Sven Kaulberg, Haase og Søn 


Bakteriebogen, Bergqvist og Lundberg, Forum 

Hvirvelløse dyr, Lauritz Sømme, Gad 

Mikroorganismerne omkring os,T. Vincents Nissen, 

Haase og Søn 

Mikroskopiske dyr og planter, Aksle Øye, Gyldendal 

Nyttige mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs

FOTOLISTE 

Forside Foci Image Library 

S. 6-7 Nature eyes · Lars D. Bruun 

S. 9 NHPA · LUT 

S. 13 Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen 

S. 14 begge. Foci Image Library · Claude 

Nuridsany & Marie Perennou · SPL 

S. 15 1. Biofoto · Scanpix · Lars Geil 

2. Foci Image Library · Eric Grave · SPL 

3. Naturfotograferna · Ola Jennersten 

S. 16 Peter W. Henriksen · Limno Consult 

S. 17 Steen Larsen 

S. 18 øv.Thomas Bach Piekut 

ned. Bert Wiklund 

S. 22 Foci Image Library · Holt Studios · Nigel 

Catlin 

S. 24 Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen 

S. 25 øv. Foci Image Library · Dr. Jeremy 

Burgess · SPL 

midt. Biofoto · Scanpix 

ned. Foci Image Library · Stock 

Photography 

S. 26 øv.Thomas Bach Piekut 

1. Foci Image Library · Holt Studios 

2 og 3. Biofoto · Scanpix · Jesper 

Plambech 

S. 27 Foci Image Library 

S. 28 Gyldendals Billedbibliotek 

S. 29 Det Kongelige Bibliotek 

S. 30 Scanpix · Kai Halberg 

S. 31 Scanpix · Minden 

S. 32 Scanpix · Fulvio Roiter · Corbis 

S. 34 1. Scanpix · Corbis 

2. Scanpix · Dieter Betz 

S. 35 Scanpix · Dieter Betz 

S. 37 Scanpix 

S. 38 Scanpix · Age 

S. 39 Scanpix · Staffan Widstrand · Corbis · 

RM 

S. 40-41 Bert Wiklund 

S. 41 Biofoto · Scanpix · Hans Meinecke 

S. 43 1. Foci Image Library · Holt Studios · 

Nigel Cattlin 

2: Biofoto · Scanpix · Leif Schack-Nielsen 

S. 45 øv. Scanpix · Corbis · Erik & David 

Hosking · RM 

S. 46 alle: Biofoto · Scanpix · Leif Schack- 

Nielsen 

S. 47 øv. Polfoto · Erik Kragh 

ned. Chilifoto · Claus Haagensen 

S. 48 Foci Image Library · Bill Barksdale · 

Agestock · SPL 

S. 49 øv. Chilifoto · Claus Haagensen 

ned. Scanpix · Leif Schack-Nielsen 

S. 50 begge: Chilifoto · Claus Haagensen 

S. 51 Biofoto · Scanpix 

S. 52 AP · Polfoto 


S. 55 begge: Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen 

S. 56 begge: Foci Image Library 


S. 58 1. Foci Image Library · Ole Laasby 

2. Foci Image Library 

S. 61 Chilifoto · Claus Haagensen 

S. 62 1. Scanpix · Morten Rasmussen 

2. Foci Image Library · Steen Karup 

S. 63 Foci Image Library · Knud Nielsen 

S. 64 1. Foci Image Library · Holt Studios · 

Nigel Cattlin 

2. Scanpix · Johnny Madsen 

S. 66 Biofoto · Scanpix · Jens Kirkeby 

S. 67 Digital Vision 

S. 70 Biofoto · Scanpix · Kjeld Olesen 

S. 72 1. Biofoto · Scanpix · Eigil Holm 

2. Scanpix · Johnny Madsen 

S. 73 Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech 

S. 75 Scanpix · Corbis 

S. 76 fra oven: Scanpix Danmark, Det kgl. 

Bibliotek, Polfoto · PressNet NP, Polfoto · 

FDB Photo, Polfoto · Top foto 

S. 78 Foci Image Library · Quest · SPL 

S. 83 Foci Image Library · Andrew Syred · SPL 

S. 87 Foci Image Library · Super Stock 

S. 93 Foci Image Library · SPL 

S. 98 Foci Image Library · Juergen Berger · 

Max Planck Institute · SPL 

S. 99 Foci Image Libary · Saturn Stills · SPL 

S. 100 øv. Polfoto · Morten Langkilde 

ned. Polfoto · Claus Lunde 

S. 101 øv. Foci Image Library 

ned. Foci Image Library · Superstock 

S. 103 begge: Jesper L. Andersen · Rigshospitalet 

S. 108 Polfoto · nonstock 

S. 109 Polfoto · nonstock 

S. 112 Polfoto · Nonstock · Jeremy Michael 

Weiss 

S. 114 Foci Image Library · cmeag-Lyon-1, ISM · 

SPL 

S. 115 Foci Image Library · Dr. G. Moscoso · 

SPL 


S. 119 Polfoto · AP 

S. 122 Polfoto · Jesper Strudshom 

S. 123 øv. Nasjonalgalleriet · Oslo · J. Lathion 

S. 123-27 Søren Lundberg 

S. 128 Scanpix · Dieter Betz 

S. 129 øv. Scanpix · Jens Kirkeby 

ned. Foci Image Library · Holt Studios 

International (Silvestre Silva) 

S. 130 Naturfotograferna · Patrick Leonardsson 

S. 131 1. Scanpix · Owen Franken · Corbis 

2. Bert Wiklund 

S. 132 Michael Sand 

S. 133 Scanpix · Leif Schack-Nielsen 

S. 134 1. Biofoto · Scanpix · Ulla Koustrup 

159 

2. Scanpix · Macduff Everton · Corbis 

3 og 4. Foci Image Library · Hans 

Reinhard · OKAPIA 

S. 135 Photo Disc 

S. 136 1. Polfoto 

S. 136 2. Olav Vibild 

S. 137 tv. Botanic Gardens Conservation 

International 

1 og 2. Stig Benzon 

S. 138 tv. Foci image Library · Professors P. 

Motta & T. Naturo · SPL 

th. Foci image Library · John Durham · 

SPL 

S. 139 begge: Photo Disc 

S. 141 1. Foci Image Library · cnri · SPL 

2. Biofoto · Scanpix · Lars Gejl 

S. 142 Foci Image Library · Dr. Kari Lounatmaa · 

SPL 

S. 145 Henny Rasmussen · Danmarks 

Jordbundsforskning 

S. 146 Foci Image Library · Dr. Jeremy Burgess · 

SPL 

S. 147 Biofoto · Scanpix 

S. 149 alle: Gyldendals billedbibliotek undtagen 

nr. 2 foroven th.: Biofoto · Scanpix · Axel 

Øye 

S. 150 Foci Image Library · Astrid & Hans- 

Frieder Michler · SPL 

S. 151 begge. Biofoto · Scanpix · Axel Øye 

S. 152 1. Biofoto · Scanpix · Axel Øye 

2. Foci Image Library · Sinclair Stammers 

· SPL 

ned. th. Foci Image Library · Andrew 

Syred · SPL 

S. 153 alle: Biofoto · Scanpix · Axel Øye 

S. 154 1 og 2. Biofoto · Scanpix · Niels 

Westergaard Knudsen · 

3. Foci Image Library · Martin Bond · SPL 

Bagside Fra venstre til højre: 

Polfoto · Nonstock · Patryce Bak 

Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen 

Foci Image Library

Biologisystemet BIOS 

– Grundbog A 

1. udgave, 11. oplag 2007 

© 2004 Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk Forlag A/S, København 

Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen 

Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler 

Tegninger:Theis Andersen 

Tryk: Narayana Press, Gylling 

Printed in Denmark 2007 

ISBN 978-87-00-47896-1 

(ISBN-10: 87-00-47896-2) 

Kopiering fra denne bog må kun finde 

sted på institutioner, der har indgået 

aftale med Copy-Dan, og kun inden for 

de i aftalen nævnte rammer. 

Find Biologisystemet BIOS' hjemmeside 

på www.bsb.gyldendal.dk 

www.gyldendal.dk/uddannelse 

Biologisystemet Bios blev i 2005 vinder af 

undervisningsministeriets undervisningsmiddelpris. 

Prisen går til et materiale af 

bemærkelsesværdig høj kvalitet.

BIOS Grundbog A - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

BIOS Grundbog A - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?