BYGGETEKNISK RAPPORT - Vesterport

BYGGETEKNISK RAPPORT 

Boligforeningen Vesterport, Frederikshavn 

Afd. 4 - Mølleparken 

Frederikshavn 

Juni 2010 

d.a.i. arkitekter ingeniører a/s 

Århus



Afd. 4, Mølleparken Side 1 

Indholdsfortegnelse Side 

1.1 INDLEDNING 6 

1.2 GRUNDLAG: 8 

1.3 FORMÅL: 9 

1.4 EJENDOMMENS HOVEDDATA: 10 

1.5 EKSIST. KONSTRUKTIONSOPBYGNING: 14 

1.5.1 Hovedkonstruktioner- og opbygning 14 

1.05.1.1 Fundering 16 

1.05.1.2 Facader/gavle 16 

1.05.1.3 Betonelementer 16 

1.05.1.4 Gulv/terrændæk 16 

1.05.1.5 Etageadskillelser 17 

1.05.1.6 Tag 17 

1.05.1.7 Vinduer/døre 17 

1.05.1.8 Baderum 18 

1.05.1.9 Køkkener 18 

1.05.1.10 Garager 18 

1.05.1.11 Udearealer 18 

1.6 TILSTANDSREGISTRERING: 19 

1.6.0 Helhedsindtryk 19 

1.06.0.1 Afdelingens umiddelbare problemer 20 

1.6.1 Kældre og parterreetager 22 

1.06.1.1 Beskrivelse, kældre og parterreetager 22 

1.06.1.2 Registreret tilstand, kældre og parterreetager 26 

1.06.1.3 Konklusion, kældre og parterreetager 28 

1.6.2 Sokler og kælderydervægge 29 

1.06.2.1 Beskrivelse, sokler og kælderydervægge 29 

1.06.2.2 Registreret tilstand, sokler og kælderydervægge 30 

1.06.2.3 Konklusion, sokler og kælderydervægge 30 

d.a.i. arkitekter ingeniører as Dato 01.06.2010 

Århus Sag nr. 11367




1.6.3 Ydervægge 31 

1.06.3.1 Beskrivelse, ydervægge generelt 31 

1.06.3.2 Registreret tilstand, ydervægge 31 

1.06.3.3 Destruktive kontroller, ydervægge 31 

1.06.3.4 Visuelle kontroller, ydervægge 66 

1.06.3.5 Revner i vinduesoverliggere 79 

1.06.3.6 Lodrette revner 79 

1.06.3.7 Termografiske eksempler 80 

1.06.3.8 Konklusion, facader og gavle 105 

1.6.4 Vinduer, døre, fuger og sålbænke 107 

1.06.4.1 Beskrivelse, vinduer, døre, fuger og sålbænke 107 

1.06.4.2 Registreret tilstand, vinduer, døre, fuger og sålbænke 107 

1.06.4.3 Konklusion, vinduer, døre, fuger og sålbænke 118 

1.6.5 Tage og tagrum 119 

1.06.5.1 Beskrivelse, tage og tagrum 119 

1.06.5.2 Registreret tilstand, tage og tagrum 123 

1.06.5.3 Konklusion, tage og tagrum 131 

1.6.6 Altaner og terrasser 132 

1.06.6.1 Beskrivelse, altaner og terrasser 132 

1.06.6.2 Registreret tilstand, altaner og terrasser 134 

1.06.6.3 Konklusion, altaner og terrasser 140 

1.6.7 Opgange 141 

1.06.7.1 Beskrivelse, opgange 141 

1.06.7.2 Registreret tilstand, opgange 141 

1.06.7.3 Konklusion, opgange 141 

1.6.8 Lejligheder 144 

1.06.8.1 Beskrivelse, lejligheder 144 

1.06.8.2 Registreret tilstand, lejligheder 145 

1.06.8.3 Konklusion, lejligheder 145 

1.6.9 Baderum 151 

1.06.9.1 Beskrivelse, baderum 151 

1.06.9.2 Registreret tilstand, baderum 152 

1.06.9.3 Konklusion, baderum 159 






1.6.10 Køkkener 160 

1.06.10.1 Beskrivelse, køkkener 160 

1.06.10.2 Registreret tilstand, køkkener 160 

1.06.10.3 Konklusion, køkkener 160 

1.6.11 Varmeanlæg 166 

1.06.11.1 Beskrivelse, varmeanlæg 166 

1.06.11.2 Registreret tilstand, varmeanlæg 173 

1.06.11.3 Konklusion, varmeanlæg 177 

1.6.12 Brugsvandsanlæg 178 

1.06.12.1 Beskrivelse, brugsvandsanlæg 178 

1.06.12.2 Registreret tilstand, brugsvandsanlæg 180 

1.06.12.3 Konklusion, brugsvandsanlæg 183 

1.6.13 Udsugning/ventilation 185 

1.06.13.1 Beskrivelse, udsugning/ventilation 185 

1.06.13.2 Registreret tilstand, udsugning/ventilation 185 

1.06.13.3 Konklusion, udsugning/ventilation 187 

1.6.14 Indvendige afløb og sanitet 188 

1.06.14.1 Beskrivelse, indvendige afløb og sanitet 188 

1.06.14.2 Registreret tilstand, indvendige afløb og sanitet 189 

1.06.14.3 Konklusion, indvendige afløb og sanitet 191 

1.6.15 Udvendig kloak 192 

1.06.15.1 Beskrivelse, udvendig kloak 192 

1.06.15.2 Registreret tilstand, udvendig kloak 193 

1.06.15.3 Konklusion, udvendig kloak 193 

1.6.16 EL-installationer 194 

1.06.16.1 Beskrivelse, EL-installationer 194 

1.06.16.2 Registreret tilstand, el-installationer 205 

1.06.16.3 Konklusion, el-installationer 206 

1.6.17 Garager, vaskerier og cykelrum 207 

1.06.17.1 Beskrivelse, garager, vaskerier og cykelrum 207 

1.06.17.2 Registreret tilstand, garager, vaskerier og cykelrum 215 

1.06.17.3 Konklusion, garager, vaskerier og cykelrum 215 






1.6.18 Udvendige arealer 216 

1.06.18.1 Beskrivelse, udvendige arealer 216 

1.06.18.2 Registreret tilstand, udvendige arealer 225 

1.06.18.3 Konklusion, udvendige arealer 225 

1.7 KONKLUSION: 227 






Bilag: 

Bilag 1: Termografisk rapport (udført 21.12.2009 og 20.01.2010). 

Bilag 2: Termografisk rapport, specialudgave, vedr. Provst Dreslersvej 51 

(11.03.2010). 

Uddrag af eksist. tegninger: 

Etape 1: (blok A-B-C) 

Tegn. nr. A1: Stueplan, blok A 1:100 

Tegn. nr. A2: Etageplan, blok A 1:100 

Tegn. nr. A3: Facader, blok A 1:100 

Tegn. nr. A15: Garager, plan, snit og facader 1:100 

Tegn. nr. A16: Normalsnit, 4 etages blok 1:20 

Tegn. nr. A17: Normalsnit, 2-plans rækkehus 1:20 

Tegn. nr. A18: Normalsnit, udhuse 1:20 

Tegn. nr. A19: Normalsnit, vaskerier 1:20 

Tegn. nr. A21: Normalsnit, garager 1:20 

Etape 2: (blok D-E-F) 

Tegn. nr. A1: Stueplan, blok D 1:100 

Tegn. nr. A2: Facader, blok D 1:100 

Tegn. nr. A5: Gavle og snit, blok D-E 1:100 

Tegn. nr. A7: Stueplan, blok F og vaskeri 1:100 

Tegn. nr. A8: Etageplan, blok F 1:100 

Tegn. nr. A9: Facade mod øst, blok F 1:100 

Tegn. nr. A10: Facade mod vest, blok F 1:100 

Tegn. nr. A11: Gavle og snit, blok F 1:100 

Tegn. nr. A16: Normalsnit, 1-plans rækkehuse 1:20 

Etape 3: (blok G-H) 

Tegn. nr. A5: Stueplan, blok H + vaskeri 1:100 

Tegn. nr. A6: Etageplan, blok H 1:100 

Tegn. nr. A7: Facade mod øst, blok H 1:100 

Tegn. nr. A8: Facade mod vest, blok H 1:100 

Tegn. nr. A9: Gavle og snit, blok H 1:100 

Tegn. nr. A14: Normalsnit, 4-etg. blokke 1:20 

Tegn. nr. A18: Garager og sikringsrum, normalsnit 1:20 

Etape 4-5: (blok J-K-L-M) 

Tegn. nr. A1: Stueplan, blok J + vaskeri 1:100 

Tegn. nr. A3: Facade, øst, blok J 1:100 

Tegn. nr. A5: Gavle og snit, blok L 1:100 






1.1 INDLEDNING 

Denne byggetekniske rapport omfatter afdeling 4, Mølleparken, som er ejet 

og administreret af: 

Boligforeningen Vesterport 

Abildgårdsvej 35 

9900 Frederikshavn. 

Den samlede afdeling rummer i alt 697 boliger, bygget i 13 afsnit. 

Opført i perioden 1958-2003. 

Nærværende rapport omfatter kun de 8 etageboligblokke på Pr. Dreslersvej, 

de 2-plans rækkehuse på Pr. Dreslersvej samt de 1-plans rækkehuse på Elius 

Andersens Vej. Desuden alle garager på Pr. Dreslersvej. 

Afdelingen er beliggende i området Lille Bangsbo, i den sydlige del af Frederikshavn 

i området ved Pr. Dreslersvej, Elius Andersens Vej og Bangsbovej med 

ca. 2,5 km til centrum. Lokaliseret på det flade areal lige øst for Fylleled Skov. 

M 

K 

L 

G 

Foto 01 

Beliggenhedsplan for den aktuelle del af afd. 4, centreret om Pr. Dreslersvej 

og omkranset af L.P. Houmøllersvej, Elius Andersens Vej, og Bangsbovej. 

Kilde: Google Earth. 


Århus Sag nr. 11367 

J 

H 

E 

C 

F 

B 

D 

A




Afdelingens aktuelle blokke og rækkehuse er tegnet af arkitekterne Blennum, 

Gjøderum & Jørgensen, Frederikshavn, havearkitekt E. Walbjørn Christensen, 

Holstebro, samt ingeniørfirmaerne Wilchen og Wulff (bærende konstruktioner), 

Århus samt Preben C. Wistisen (tekniske anlæg), Frederikshavn. 

De nyere tagboliger i blok B og C fra 1987 er tegnet af arkitekterne Jørgen & 

Lasse Andersen, Frederikshavn med ingeniør Thorben Kienitz, Sæby. 

Samme rådgiverkonstellation forestod de nye sadeltage på blokkene og rækkehusene, 

som er udført over en længere årrække. 






1.2 GRUNDLAG: 

Grundlaget for den byggetekniske rapport er det oprindelige tegningsmateriale 

samt fagbeskrivelser. 

Det vil sige: 

• Plantegninger 

• Snittegninger 

• Facadetegninger 

• Diverse kloak- og afløbstegninger 

• Diverse VVS- og EL tegninger. 

Rapporten er i øvrigt baseret på besigtigelser i afdelingen, primært udført i 

august-november 2009. 

Følgende lejligheder er indvendig gennemgået: 

• Elius Andersensvej 7, rækkehus, blok D (etape 2) 

• Pr. Dreslersvej 12, 1.tv, etagebolig, blok F (etape 2) 

• Pr. Dreslersvej 19, rækkehus i 2 etager, blok A (etape 1) 

• Pr. Dreslersvej 23, st., etagebolig, blok B (etape 1) 

• Pr. Dreslersvej 31, 4.tv, tagbolig, blok B (etape 1) 

• Pr. Dreslersvej 50, 3.th, etagebolig, blok M (etape 5) 

• Pr. Dreslersvej 60, 2.th, etagebolig, blok M (etape 5) 

• Pr. Dreslersvej 61, 2tv, etagebolig, blok C (etape 1) 

• Pr. Dreslersvej 65, st.tv, etagebolig, blok J (etape 4). 

Udv. facader og gavle er besigtiget og destruktiv undersøgt i næsten alle 

blokke, mens teknikkanaler er besigtiget i blokkene B (etape 1), F (etape 2) og 

J (etape 4). 

Foto 02 

Hovedindkørslen til området ved Pr. Dreslersvej. 






1.3 FORMÅL: 

Formålet med registreringerne og udarbejdelsen af denne byggetekniske 

rapport er at give Vesterport et overblik over den almene tilstand i afdelingen. 

Der gives en beskrivelse af de bestående konstruktioner, installationer og 

udearealer og vi forsøger at fastlægge årsager til skaders opståen og kommer 

med forslag til afhjælpninger. 

Den aktuelle del af afdelingen er, som allerede nævnt, opført fra ca. 1958-67 

og rummer derfor nu, mere end 50 år efter, en række byggetekniske konstruktioner 

og installationer, som i dag må betegnes som utidssvarende. 

Afdelingen har ønsket, at det fastlægges i hvilket omfang, der er behov for en 

fysisk opretning, således at de daglige gener i afdelingen og konkurrenceevnen 

opretholdes og forbedres i lokalområdet og således at lejetab og tomgangsboliger 

undgås. 

Endelig har man et stort ønske om i afdelingen fremover at kunne tilbyde 

tilgængelige boliger til de ældre og gangbesværede, som gerne vil forblive i 

området, men hvor fysikken sætter sine begrænsninger. 

Foto 03 

Pr. Dreslersvej mellem børnehaven ”Bølgen” til højre og blok A (1 etape) til 

venstre. 






1.4 EJENDOMMENS HOVEDDATA: 

Afdelingens hoveddata er som følger: 

(kun de aktuelle adresser er angivet) 

Matr. nr.: 1 gs, Bangsbo, Frederikshavn Jorder 

Postadresser: Pr. Dreslersvej 1-87 og 2-60, 

Elius Andersens Vej 1-23, Frederikshavn 

Ejendomsnr.: 65355 

Kommunekode: 813 

Boligorganisationskode: 0207 

Grundareal i alt: 92.654 m 2 

Bebygget areal: 15.392 m 2 

Bygningsareal: 43.334 m 2 

Boligareal: 35.695 m 2 

I alt boliger: 454 stk. 

Erhverv: 3.858 m 2 (børnehave, Brugs og selskabslokale) 

Småbygninger: 395 m 2 (garager, vaskerier, cykelskure, m.v.) 

Ejd.værdi 2008: kr. 161.000.000,- 

Grundværdi 2008: kr. 29.186.000,- 

Foto 04 

Luftfotos af afdelingens placering i den sydlige del af byen. 

Kilde: Google Earth. 

Centrum 

Afdeling 4 






Den aktuelle del af afdelingen består af i alt 454 boliger, opført i forskellige 

afsnit, som kronologisk angivet herunder: 

Etape 1 

Blok: Adresse: Type: Antal: Opført: 

A Provst Dreslersvej 1-19 Rækkehuse i 2 etager 10 1958 

B Provst Dreslersvej 33-51 Rækkehuse i 2 etager 10 1958 

B Provst Dreslersvej 21-31 Etageboliger 42 1958 

C Provst Dreslersvej 53-63 Etageboliger 42 1958 

+ 20 garager 

Etape 2 


D Elius Andersensvej 1-7 Rækkehuse 4 1960 

E Elius Andersensvej 9-15 Rækkehuse 4 1960 

F Provst Dreslersvej 6-16 Etageboliger 42 1960 

+ 10 garager 

Etape 3 


G Elius Andersensvej 17-23 Rækkehuse 4 1963 

H Provst Dreslersvej 18-32 Etageboliger 64 1963 

+ 15 garager 

Etape 4 


J Provst Dreslersvej 65-75 Etageboliger 48 1965 

K Provst Dreslersvej 77-87 Etageboliger 48 1965 

+ 27 garager 

Etape 5 


L Provst Dreslersvej 34-48 Etageboliger 64 1967 

M Provst Dreslersvej 50-60 Etageboliger 48 1967 

+ 22 garager 

Etape 7 


B Provst Dreslersvej 21-31 Tagboliger (5. niveau) 12 1987 

C Provst Dreslersvej 53-63 Tagboliger (5. niveau) 12 1987 

Samlet lejlighedsfordeling: 

1-rums boliger (alle parterre) 40 stk. (8,9%) 

1-rums m. alkove (tagboliger B+C) 12 stk. (2,6%) 

2-rums boliger 90 stk. (19,8%) 




I alt: 454 stk. (100,0%) 






Derudover en lang række udhuse, garager, vaskerier, cykel- og barnevognsrum, 

m.v. 

Som en del af afd. 4, men udenfor denne tilstandsrapports regi, ligger: 

• Dagli’brugsen fra 1959, beliggende L. P. Houmøllersvej 22-24. 

• Gildesal fra 1959, beliggende Provst Dreslersvej 2. 

• Børnehaven ”Bølgen” fra 1959, beliggende Provst Dreslersvej 4. 

• Etape 6, 140 etageboliger fra 1971, beliggende Bangsbovej 4-34. 

• Tæt/lave familieboliger fra 1996, 73 stk., beliggende L. P. Houmøllersvej. 

• Tæt/lave ældreboliger fra 2002, 30 stk. beliggende Bangsbovej. 






Tidligere forbedringer og ombygninger: 

Siden afdelingen er opført i perioden 1958-87 er der, ud over de normale 

vedligeholdelsesarbejder, gennemført følgende større arbejder, hvoraf de 

vigtigste er: 

1987-88: Nye tage 2-plans rækkehus, blok A 

1987-88: Nye tage og tagboliger blok B og C 

1987-88: Nye PVC-vinduer i blok B og C 

1987-88: Betonrenovering af altaner + nye altanværn, blok B og C 

1987-88: Nye tage 1-plans rækkehuse, blok D, E og G 

1987-88: Etablering af overdækninger v. hovedindgange ved blok B og C 

Ca. 1988: Udv. efterisolering af gavle/delgavle med isolering og Steniplader. 

Ca. 1990: Partielle omfugninger af facader 

Ca. 1992: Nye PVC-vinduer i blok H, J, K, L og M 

Ca. 1992: Betonrenovering af altaner + nye altanværn, blok H, J, K, L og M 

Ca. 1993: Renovering og ombygning af varmecentral 

Ca. 1995: Nye sadeltage blok F og H 

Ca. 1995: Nye PVC-vinduer i blok F 

Ca. 1995: Betonrenovering af altaner + nye altanværn, blok F 

Ca. 1996: Nye sadeltage blok J 

Ca. 1997: Nye sadeltage blok K 

Ca. 1998: Nye sadeltage blok L 

2000- Udskiftning af garageporte 

2002-03: Etablering af Molokker til fælles affaldshåndtering 

2002-03: Nye PVC vinduer i 2-plans rækkehuse A og B 

2005: Nye hoveddøre i 2-plans rækkehuse 

2007: Udskiftning af defekte tagplader i 1-plans rækkehuse D, E og G 

2008: Nye sadeltage blok M 

2008: Nye PVC vinduer i 1-plans rækkehuse D, E og G 

2009: Udskiftning af defekte tagplader blok B og C (Byggeskadefonden). 

Desuden: 

Løbende renovering af udearealer i forbindelse med tagpåbygninger, herunder 

omlægninger af regnvandsledning, pga. de nye, udv. tagrender/nedløb. 






1.5 EKSIST. KONSTRUKTIONSOPBYGNING: 

Nedennævnte er hentet fra tegningsarkivet. 

Visse detaljer kan være ændret i forbindelse med udførelsen. 

Som følge af de lange intervaller mellem de enkelte bygningers opførelse vil 

der være visse variationer fra sted til sted. 

1.5.1 Hovedkonstruktioner- og opbygning 

Afdelingen indeholder traditionelle etageblokke i 4 niveauer samt 1- og 2plans 

rækkehuse. 

Afdelingen er kendetegnet ved gulstens facader og de efterisolerede, Stenibeklædte 

gavle. 

Derudover er tagene på alle bygninger gennem årene ændret fra de oprindelige 

flade tage til nu at have sadeltage med stor taghældning, afvalmede 

gavle og rødlige eternitplader. 

Imellem bygningerne findes velplejede udearealer med garagelænger. 

Der findes ingen kældre under bygningerne med undtagelse af sikringsrum 

under garager. 

Nederste parterreetage i blokkene indeholder både boliger, dels ensidigt 

vendte, dels gennemgående, men også depotrum til de enkelte lejligheder 

samt cykel- og barnevognsrum. 

Fælles vaskerier samt andre cykel- og barnevognsrum er placeret i separate 

bygninger ved gavlene af de enkelte blokke. 

Foto 05 

Blokke Pr. Dreslersvej 27-51 (blok B, 1. etape). 

Forrest blokken, dernæst de 2-plan rækkehuse og bagerst cykelrum. 






Foto 06 

2-plan rækkehuse Pr. Dreslersvej 1-19 (blok A, 1. etape). 

Forrest ses vaskeri, dernæst de 2-plans rækkehuse og bagerst cykelrum. 

Foto 07 

Eksempel på de 1-plans rækkehuse Elius Andersensvej (blok G, 3. etape). 

Forrest ses cykelrum. 






1.05.1.1 Fundering 

Området er i store træk fladt og bygningerne er normalfunderede. 

Dvs. fundamenter er insitu-støbte, typisk i 50-60-70 cm bredde, ført til 

frostfri dybde. 

Der er udført installationskanaler i varierende størrelse under nederste 

etage. 

I etape 1-2 er der krybekælder under blokke og 2-plans rækkehuse. 

1.05.1.2 Facader/gavle 

Generelt er facader i boliger 350 mm brede med ½-stens formur og bredstens 

bagmur med 75 mm hulmur. Hulmuren var oprindelig tom, men er nogle 

steder forsøgt efterisoleret med granulat. 

I parterre er facader 300 mm brede med ½-stens for- og bagmur uden 

isolering. 

Brystninger under vinduer er generelt 300 mm brede med ½-stens formur, 

50 mm isolering og ½-stens porøse mangehulsten. 

Over vinduer er den bærende lukning udført med en central betonbjælke i 2 

skifers højde udstøbt mod en ½-stens udv. formur, en indv. petring udført 

med de porøse mangehulsten samt et underliggende skifte af de porøse 

mangehulsten. 

Gavle er opbygget i 310 mm og i øvrigt på samme måde, men hulmuren er her 

oprindelig isoleret med 50 mm løs Rockwool. Der er foretaget 100 mm udv. 

efterisolering og beklædning med grå Steniplader. 

1.05.1.3 Betonelementer 

Generelt: 

Der anvendes betonelementer til indv. etagedæk, udv. altandæk samt til 

gesimser langs tagkanten. 

I etape 1-2 er der anvendt dækelementer over krybekældre. 

Desuden er hovedtrapper udført som elementer. 

I blok L og M er der anvendt betonelementer til lejlighedsskel, gavle og mange 

og de indv. vægge. 

1.05.1.4 Gulv/terrændæk 

Afsnit 1-2: 

Iflg. tegningsmaterialet er gulve opbygget med 6,3 mm kork udlagt direkte på 

de 180 mm betondækelementer. 

I parterre er terrændæk opbygget med 100 mm beton og 20 mm slidlag. 

Afsnit 3-4-5: 

Iflg. tegningsmaterialet er gulve opbygget med 6,3 mm kork udlagt på 20 mm 

slidlag, udlagt direkte på de 160 mm in situstøbte betondæk. 

I parterre er terrændæk opbygget tilsvarende med kork og slidlag, derunder 

100 mm lecabeton, plastfolie og 200 mm tørt sand. 






1.05.1.5 Etageadskillelser 

Afsnit 1-2: 

Etageadskillelserne er 180 mm betonelementdæk. 

Dæk over sikringsrum er 200 mm insitu-støbt beton støbt mod træbetonplader. 

Afsnit 3-4-5: 

Etageadskillelserne er 160 mm jernbeton med pudsede undersider. 

Dæk over de udv. hovedindgange er udført tilsvarende, dog kun med 120 mm 

jernbeton. Derunder 100 cm Rockwool, Termopal-kraft og ¾” lister nederst. 

1.05.1.6 Tag 

Afsnit 1-2: 

Tagene var oprindelig udført med 180 mm betontagdæk med 250 mm løs leca. 

Derpå 30 mm puds og øverst afsluttet med built-up tag. 

Senere er der rejst nye spær som sadeltage, afsluttet med brune 

bølgeeternitplader. Alle tage er afvalmede, taghældningen på valmene er lidt 

højere end taget i øvrigt. 

Taghældning og -form er forsøgt ensrettet, svarende til blokkene B-C, hvor 

der er tagboliger på 5. niveau. At man har valgt samme løsning i de 

resterende blokke forklares med at man så havde mulighed for her også at 

indrette tagboliger under de nye spær, når og hvis man ønskede det. 

Derudover fremstår afdelingen nogenlunde identisk udadtil. 

Der er zinktagrender og –nedløb overalt. 

I forbindelse med de nye tage er betonsterne beklædt med en Eternitplade 

uden extra isolering. Dermed opnås et udhæng på ca. 300 mm. 

Der er efterisoleret på tagene med yderligere ca. 200 mm. 

Der er samtidig etableret nye gangbroer i ca. 60-100 cm bredde. 

Adgang til tagrum i blokke sker fra aflåselig loftslem m. stige i opgange. 

I 1-plans rækkehuse sker det fra lem i entrè og i 2-plans rækkehuse sker det 

fra højtsiddende udv. lem i gavl. 

Afsnit 3-4-5: 

Tagene var oprindelig udført med 120 mm jernbeton med 75 mm Rockwool 

ovenpå. Derefter opklodsning og 75 mm træbeton, afsluttet øverst med 

built-up tag. 

Også her er der senere rejst nye spær som sadeltage, afsluttet med brune 

bølgeeternitplader. Alle tage er afvalmede, taghældningen på valmene er lidt 

højere end taget i øvrigt. 

Der er zinktagrender og –nedløb overalt. 

1.05.1.7 Vinduer/døre 

De fleste steder sidder nyere, hvide pvc-vinduer fra Primo, Hobro. 

Sålbænke er de oprindelige betonsålbænke, som er indmuret i enderne. 

Der er fuget med elastiske fuger undtaget i rækkehusene, som er fugebånd. 






1.05.1.8 Baderum 

Baderummene fremstår generelt som ved opførelsen, bortset fra mindre 

reparationsarbejder. 

De er udført med terrazzo på gulvene. I blok L og M dog med mosaikstifter. 

Væggene er beklædt med hvide 15x15 cm fliser til 150 cm højde. I blok L og M 

dog oprindelig Perstorp laminat på væggene. 

Der er de fleste steder bruseniche og radiatorvarme. 

1.05.1.9 Køkkener 

De oprindelige køkkener er opbygget på stedet og har finerede og/eller 

malede trælåger. 

Køkkenerne er imidlertid for en stor dels vedkommende udskiftet til mere 

moderne elementkøkkener med forskellig udformning. 

Der er emhætte i de nyere køkkener. 

Der er opsat fliser over køkkenbord og der er kork- eller vinylgulv. 

1.05.1.10 Garager 

Lukkede garager er placeret rundt i afdelingen som sammenhængende 

garagerækker. Nogle steder lavet i 3 længer, andre steder blot som én række. 

Garagerne er opmuret i hele sten udvendig og ½-sten som skillevægge. 

Garagerne er forsynet med aflåselige vippeporte. 

Under de fleste garager er der kælder med adgang via udv. kældertrapper i 

gavlene. Kældrene anvendes til div. oplagring, men er desværre, for de flestes 

vedkommende, meget fugtige, nogle endda direkte våde/oversvømmede. 

Tage er 100-150 mm jernbeton med tagpap. 

1.05.1.11 Udearealer 

Området er centreret om Pr. Dreslersvej, der fungerer som stikvej til alle 

boliger, bortset fra rækkehusene på Elius Andersens Vej. 

Vejen fungerer som en asfalteret stillevej med fortov i den ene side. 

Der er p-pladser ved de enkelte blokke til begge sider. P-pladserne er udført 

med græsarmeringssten og vejen er ligeledes asfalteret. 

Længst mod nordvest ligger en indhegnet multibane og ligeledes mod vest 

har man en boldbane på græsarealet samt en indhegnet, stor hoppepude. 

Der er legepladser fordelt rundt i hele afdelingen. 

Hvor man har parterreboliger er der udgang direkte til haven. Nogle steder er 

denne private have indhegnet – andre steder ikke. 

Der er store græsarealer omkring alle blokke og foran blokkene har man 

varierende plante- eller grusbede. 

Foran blokkene er der flisebelægninger og cykelparkering. 

Husholdningsaffald samles i Molokker placeret nær indgangene. 

Papir/pap og glas samles i containere centralt placeret. 

Alle udearealer vedligeholdes af boligforeningen. 






1.6 TILSTANDSREGISTRERING: 

1.6.0 Helhedsindtryk 

Afdelingen fremtræder udadtil i pæn stand. 

Bortset fra murværksfacaderne er klimaskærmen tilpasset med nye pvcvinduer, 

ligesom tagene er ændret. Desuden er altanværnene ændret. 

Indvendig er der bortset fra nye køkkenelementer mange steder, ikke sket 

væsentlige ændringer siden opførelsen, der, med afsnit 1, startede mere end 

51 år siden. 

Som i mange andre byer af tilsvarende størrelse har der også i Frederikshavn 

gennem de seneste år været et stort pres på de almene boligafdelinger. Nye, 

topmoderne boliger er opført og mange almene boliger er blevet omfattende 

renoveret. Andre almene boliger er nedrevet for at tilpasse markedssituationen. 

Alt sammen skaber det et stort pres i området – og ”ingen kæde er som bekendt 

stærkere end det svageste led”. 

Derfor kræver det at de ældre, almene boliger lever op til dagens krav om en 

moderne bolig. Såfremt dette ikke er tilfældet kan man forvente tiltagende 

udlejningsproblemer. Det er derfor af helt afgørende betydning, at alle boliger 

fremstår uden særlige byggetekniske problemer. Specielt indeklimaet har i 

disse dage stor fokus. Luftvejs-sygdomme forårsaget af mug/skimmel er 

noget mange kender til og i dag ikke vil acceptere. 

En del beboere i afdelingen har boet her i rigtig mange år. Efterhånden som 

alderen trykker og mobiliteten ikke længere er så god opstår behovet for 

tilgængelige boliger. Man ønsker derfor, at der i et vist antal opgange 

etableres elevatorer fra terræn til øverste niveau. Tilgængelighed betyder at 

man kan bevæge sig rundt i sin bolig i kørestol eller med rollator. F.eks. må der 

ikke være lodrette spring på mere end 25 mm nogen steder, ligesom baderum, 

køkkener og altaner skal tilpasses med venderadier på min. Ø150 cm. Og alle 

døråbninger skal være min. 9M. 






1.06.0.1 Afdelingens umiddelbare problemer 

På basis af de udførte registreringer kan det konstateres, at følgende 

byggetekniske hovedområder bør have særlig fokus: 

1. Facader 

• Manglende isolering medfører generelle kuldebroer omkring vindues- 

og dørfalse. 

• Mugproblemer i hjørne ved loft/stue/altan. 

• Revnedannelser i murhjørner lodret under altaner. 

• Revnedannelser lodret ved bygningsspring. 

• Revnedannelser i tegloverliggere. 

2. Tag 

• Defekte tagplader. 

• Problem med manglende isolering af sternelementer i f. m. 

tagetablering (bortset fra blok M). 

• Dårlig tilgængelighed til tagrum over 2-plans rækkehuse. 

3. Vinduer/døre 

• Begyndende nedbrud af elastiske fuger. 

4. Parterre, terrændæk og sokler 

• Mange beboere føler trækgener fra gulvene, pga. dårlig eller ingen 

isolering. 

• I blok A, B, C og F findes krybekælder – ellers terrændæk. 

• Teknikkanal uden støbt bund og med dårlig tilgængelighed. 

5. Garager, cykelrum og vaskerier 

• Nedbrud i murede facader. 

• Omfattende betonskader i sternelementer. 

• Fugt, vand eller oversvømmelse i kældre under garager. 

• Slidtage i tagpap 

6. Betonelementer 

• Begyndende nedbrud i altandæk. 

7. VVS-installationer 

• Pumperum bør ombygges således at bruger kan følge forbruget på de 

enkelte anlæg. 

• Konstanttryk pumper bør udskiftes. 

• Rørinstallationer for vand og varmeinstallationer bør udskiftes 

hurtigst muligt. 

• Eks. installationer i pumperum bør monteres med lækagemelder indtil 

installationerne udskiftes. 

• Temperaturen på varmt brugsvand bør reduceres til 55º C. 

• Teknisk isolering på installationer i pumperum der genanvendes bør 

efterisoleres. 






• Emhætter i blokke bør udskiftes og tilsluttes central mekanisk 

udsugningsanlæg. 

• Ved indeliggende badeværelser i boliger uden centraludsugningsanlæg 

bør monteres fugtstyret ventilator. 

• Indvendige faldrør bør udskiftes. 

• Renserør for faldrør bør flyttes således de er let tilgængelige. 

• Bruseblandingsbatterier bør udskiftes til termostatbatterier. 

• Adgang til varmekanaler er meget vanskelig 

8. EL-installationer 

• Fællestavler bør udskiftes for at opnå en forenklet overskuelighed og 

service. 

• Etablering af jordelektrode til fællesinstallationerne 

9. Baderum 

• I blok L og M er der anvendt Perstorf plader i baderum fra gulv til loft, 

som medfører problemer. 

• Baderum trænger generelt til modernisering. 

10. Køkkener 

• De ældste køkkener, som endnu ikke er udskiftet, trænger til en 

renovering. 

11. Udearealer 

• Flere opholdsarealer. 

• Forbedring af terrasseartealer 

• Opdatering i forbindelse med renovering. 

12. Ombygning/tilgængelighed 

• Man har et stort ønske om at etablere tilgængelige boliger, evt. 

kombineret med ombygning af små 1-rums boliger. 






1.6.1 Kældre og parterreetager 

1.06.1.1 Beskrivelse, kældre og parterreetager 

Alle blokke er normalfunderede. 

Blokkene er udformet uden egentlige kældre, men således at der er tilnærmelsesvis 

niveaufri adgang fra stien foran blokken og ind i nederste etage. 

Her findes både boliger samt pulter- og cykelrum. 

Foto 08 

Pr. Dreslersvej 21 (blok B – etape 1). 

Adgang stort set niveaufrit ind i parterren – støbt gulv i niche. Døren til højre 

fører ind i cykelrum, hvorfra der er adgang til pulterrum. I parterrens venstre 

side findes en 2-rums bolig med køkken mod indgangsfacaden og opholdsrum 

mod altanfacaden. 

Foto 09 

Pr. Dreslersvej 77 (blok K – etape 4). 

Her er indgangsnichen flisebelagt – i de første etaper er der støbt gulv. 






Foto 10 

Pr. Dreslersvej 67 (blok J – etape 4). 

Opgang med dør til pulterrum i baggrunden. 

Fremme til højre ses dør til ensidig 1-rums bolig. 

Pulterrummene er lavet med traditionelle åbne tremmer af træ. 

Adgangen til pulterrummene sker enten fra cykelrum – eller direkte fra 

opgangen. Sidstnævnte sker gennem en aflåselig trædør. 

Foto 11 

Pr. Dreslersvej 69 (blok J – etape 4). 

Adgang til cykelrum fra det fri. 

Der er mulighed for opladning af el-knallerter. 






Under alle blokke og 2-plans rækkehuse er der etableret teknikkanaler i 

varierende dimension. Dette gælder dog ikke de 1-plans rækkehuse. 

I etape 1 og 2 er der en krybekælder under blokke og 2-plans rækkehuse med 

varierende højde. Over krybekælderen er der udlagt dækelementer uden isolering, 

mens bunden blot fremstår som råjord ! 

I etape 3, 4 og 5 er der ikke krybekælder, men teknikkanalen er også her udført 

uden fast bund, ligesom der er udført små tværgående rørkanaler nogle 

steder. Midt i teknikkanalen er der etableret en lille drænkasse med skærver, 

såfremt der skulle forekomme vand. Adgang til kanal via brønddæksel. 

Foto 12 

Pr. Dreslersvej 21-51 (etape 1 - blok B). 

Teknikkanal uden fast bund. 

Foto 13 

Pr. Dreslersvej 6-16 (etape 2 - blok F). 

Teknikkanal uden fast bund. 






Foto 14 

Pr. Dreslersvej 65-75 (etape 3 - blok J). 

Teknikkanal uden støbt bund. Der er meget fugtigt og klamt (dårlig lugt) i de 

fleste kanaler. 

Foto 15 

Pr. Dreslersvej 65-75 (etape 3 - blok J). 

De tværgående fordelingsrør er lagt i en lille, helt utilgængelig kanal. 






Gulvene i parterre er de fleste steder 100 mm beton med 20 mm slidlag. 

I trappeopgang er såvel gulv som reposer og trin afsluttet med en 

terrazzobelægning. 

Tegningsudsnit 1 

Etape 1-2 – blokke – krybekælder – ingen isolering. 


Etape 1-2 – blokke – teknikkanal ud for nederste trappe. 

1.06.1.2 Registreret tilstand, kældre og parterreetager 

Der er ikke konstataret nogen skader i form af revner o.l. i soklerne. 

Derimod er det bemærkelsesværdigt, at der i etape 1-2 med krybekældre 

under blokke og 2-plans rækkehuse, ikke er nogen isolering overhovedet, så 

hvis beboerne føler kuldegener nedefra er det ikke mærkeligt. 

Eneste isolering kommer fra korkgulvet, der er udlagt direklte på de 180 mm 

tykke dækelementer. 






I teknikkanalerne er der ikke støbt bund. De besigtigede steder sås ingen 

vandproblemer, derimod bemærkede man alle steder en ram lugt af fugt og 

tung luft. 

Man ser løs og afskallende slidlag ved nogle hovedindgangsnicher (etape 1-2). 


Etape 3 – terrændæk – isolering med lecabeton. 


Etape 3 – teknikkanal – stadig ingen fast bund – nedenfor trappe. 

I kældre/teknikkanal under flere af blokkene er der massive rotteproblemer, 

formentlig er klimaet på stedet behageligt for ophold. Der er naturligvis flere 

eksempler på, at rotterne ikke kun færdes under gulvet, men også æder sig 

vej op i boligerne. 






1.06.1.3 Konklusion, kældre og parterreetager 

De uisolerede krybekælderdæk i blok 1-2 lever langt fra op til tiden krav, 

samtidig med at de skaber gener i form af fodkulde. 

Det samme kan siges om teknikkanalerne generelt. De er i blok 1-2 udført 

med lav højde, mens den er lidt bedre i de nyere blokke. 

Men da tilgængeligheden til teknikkanalerne generelt er ringe, samtidig med 

at man i dag ikke lovligt kan arbejde i nogen af kanalerne (AT-regler) bør alle 

rør placeres andet steds, hvortil adgangen er lettere. 

Det kunne f.eks. være under loftet i parterren. Resultatet ville være 

inspicerbare rør, som er lette at komme til. 

Endelig har man problemet med rotter. 

På denne baggrund ville det være at foretrække helt at nedlægge teknikkanalen, 

opfylde den og ændre hele gulvkonstruktionen i parterreboligerne 

med bedre isolering og gulvvarme. 

Defekte slidlag ved indgangsnicher skal udbedres ved behugning og udlægning 

af nyt slidlag. Det er dog kun i etape 1-2 at der findes slidlag – øvrige steder 

er der anvendt fortovsfliser. 






1.6.2 Sokler og kælderydervægge 

1.06.2.1 Beskrivelse, sokler og kælderydervægge 

Sokkelpuds er påført direkte på det in-situ-støbte betonfundament. 

Ved de efterisolerede gavle/delgavle er der udført en efterisolering af 

soklerne med 100 mm Sundolitplade og 10 mm armeret puds. 

Foto 16 

Pr. Dreslersvej 44 (etape 5 - blok L). 

Løs puds på sokkel. 

Foto 17 

Pr. Dreslersvej 27 (etape 1 - blok B). 

Løs puds over sokkelrist. 






1.06.2.2 Registreret tilstand, sokler og kælderydervægge 

Der ses enkelte revnedannelser i sokler samt løs puds på sokler. Der er dog 

ikke tale om noget stort problem. 

Desuden ses afskalninger ved udluftningsriste. Nogle steder er disse riste 

desuden placeret under terræn. 

1.06.2.3 Konklusion, sokler og kælderydervægge 

De sete revnedannelser og løs puds skal fjernes og genetableres. 

Der bør naturligvis ske en afhjælpning af de skadede terrændæk og ikke 

mindst, en sikring, så der ikke sker yderligere sætninger. 






1.6.3 Ydervægge 

1.06.3.1 Beskrivelse, ydervægge generelt 

Generelt er ydervægge i boligblokke 300 – 390 mm brede hulmure med ½stens 

formur og bredstens bagmur. Under vinduer i værelser findes typisk 60 

mm radiatornicher, hvor bagmuren består af ½-stens murværk eller ca. 60 

mm Leca-mursten og hulmuren er her udfyldt med ca. 40 mm mineraluld. 

Øvrige hulmure var oprindelig uden isolering, men enkelte steder er der 

efterisoleret med granulat/polystyren. 

Over vinduer er hulmur udstøbt i 4 skifters højde. Ved siden af vinduer er der 

udmuret mellem for- og bagmur i en ½ eller en hel stens bredde. 

Gavle er opbygget på samme måde, men hulmuren er her i nogle blokke 

isoleret med 30 mm mineraluld. Der er foretaget udvendig efterisolering med 

120 mm mineraluld samt beklædt med grå Steniplader. 

1.06.3.2 Registreret tilstand, ydervægge 

Undersøgelse af murværk i ydervægge er udført juni, august og september 

måned 2009. Alle facader er kontrolleret visuelt fra terræn for revner, o.l. 

Derudover er der foretaget destruktive indgreb i ydervægge i blok B, F, H, J, K 

og L. 

Facadernes umiddelbare tilstand virker generelt god. Flere steder er der 

udskiftet sten i vinduesoverliggere. En del steder findes lodrette revner og 

revner som ”musetrapper”. Mange af facaderne er helt eller delvist omfuget 

gennem årene – de nøjagtige tidspunkter kendes ikke. 

Opmuringsmørtelen virker som KC-mørtel med god vedhæftning. Udmuringen 

er rimelig god – alle fuger er dog ikke udfyldt 100 % - specielt ikke i 

bagmuren. I hulmuren findes en del overskudsmørtel og spildmørtel. 

1.06.3.3 Destruktive kontroller, ydervægge 

De destruktive kontroller er foretaget ved at udtage et antal mursten i 

formuren i de enkelte blokke for ad den vej at kontrollere tingenes tilstand. 

Der er ikke foretaget kontroller i hver blok, men dog i hvert bygningsafsnit, 

idet det må formodes at forholdene er ens indenfor de enkelte afsnit. 






Prøve nr. 1-6: 

Lokalisering: Blok B, mellem nr. 27 og 29, indgangsfacade 

Omfang: 1 – 3 stk. sten udtaget som det fremgår af foto herunder 

Formur: Gule mangehulsten 

Bagmur: Gule – formentlig mangehulsten 

Hulrum: Ca. 95 mm. I brystninger under værelsesvinduer kun ca. 55 

mm 

Stenbindere: Kun ved siden af vinduer 

Stålbindere: 6 mm galvaniserede med begyndende rustangreb, omfang 

virker til at være rimelig 

Isolering: Kun isolering i brystninger under værelsesvinduer - ca. 40 

mm mineraluld 

Udmuring: Rimelig god i formur – lidt dårligere i bagmur 

Opmuringsmørtel: KC-mørtel med god vedhæftning 

Fugning: Efterfuget, god kvalitet. 

1 

4 

Foto 18 

Pr. Dreslersvej 27–29, indgangsfacade (blok B – etape 1). 

3 



6 

2 

5




Foto 19 

Prøve nr. 1. Ved sokkel. 

Huggede kopskifter, 

som i mange 

tilfælde er for lange 

Meget 

spildmørtel 

ved sokkel 

Foto 20 

Prøve nr. 1. Ved sokkel, nærbillede. 

Mangehulsten 

Murpap ført op 

mellem 3. og 4. 

skifte i bagmur 






Vindue 

Foto 21 

Prøve nr. 2. Ved siden af vindue. 

Foto 22 

Prøve nr. 2. Ved siden af vindue, nærbillede. 

Udmuring omkring vindue. 

Her 2 halve sten 






Intakt murbinder 

Foto 23 

Prøve nr. 2. Nærbillede af hulmur, ca. 95 mm hulrum. 

Udstøbning i 4 

skifters højde over 

vindue 

Udmuring ved side 

af vindue 

Foto 24 

Prøve nr. 3. Overligger over vindue, nærbillede. 

Formur 

Murpap over 

vindue 

Indstøbt binder 

ført ned i 

studsfuge 






Ingen udmuring 

under vindue 

Foto 25 

Prøve nr. 4. Brystning under værelsesvindue. 

6 mm galv. 

murbinder med 

begyndende rust 

Foto 26 

Prøve nr. 5. Brystning under køkkenvindue, nærbillede. 

Ca. 40 mm 

mineraluld 

Bagmur af 

teglsten 

6 mm rusten 

murbinder 

Ingen isolering, ca. 

95 mm hulrum 






Foto 27 

Prøve nr. 6. Mellem vinduer på 3. sal. 

Foto 28 

Prøve 1-6. Mangehulsten udtaget i formur. 

Rusten 6 mm 

murbinder 

Udmuring ved 

siden af vindue 







Lokalisering: Blok B, nr. 23, murfelt mellem altaner th. og tv. 



Bagmur: Fortrinsvis gule – formentlig mangehulsten 


mm 


Stålbindere: 6 mm galvaniserede med begyndende rustangreb, omfang 

virker til at være rimelig 


mm mineraluld 



Fugning: Efterfuget – formentlig i f.m. opmuringen, rimelig kvalitet 

Foto 29 

Pr. Dreslersvej 23, altanfacade (blok B – etape 1). 



9 

8 

7 

10




Foto 30 

Prøve nr. 7. Ved sokkel. 

Foto nr. 31 

Prøve nr. 8. Ud for etageadskillelse mellem stuen og 1. sal. 






Foto 32 

Prøve nr. 9. Mellem vindue og altan på 3. sal. 

Ca. 40 mm mineraluld 

(her ødelagt pga. 

besigtigelsen) 

6 mm galv. murbinder 

med begyndende rust 

Foto 33 

Prøve nr. 10. Brystning under vindue på 3. sal. 

6 mm galv. murbinder 

med begyndende rust 







Lokalisering: Blok J, mellem nr. 73 og 75, indgangsfacade 


Formur: Gule cellesten 

Bagmur: Røde og gule – formentlig cellesten 


mm 


Stålbindere: Fandtes ikke 


mm mineraluld 



Fugning: Ikke efterfuget, men i rimelig stand 

11 

13 

Foto 34 

Pr. Dreslersvej 73 – 75, indgangsfacade (blok J – etape 4). 



12




Udstøbning i 

4 skifter 

over vindue 

Foto 35 

Prøve nr. 11. Ved ende af vinduesoverligger. 

180 mm betondæk 

ført ud til ca. 10 mm 

bag formur 

Ca. 45 mm 

hulrum på 1. sal 

Ca. 60 mm 

hulrum uden 

isolering 

50 mm loft af 

træbetonplader 

ført med ud til 

formur 

Foto 36 

Prøve nr. 11. Ved ende af vinduesoverligger/ud for etagedæk. 






Foto 37 

Prøve nr. 12. Under køkkenvindue på 2. sal. 

Ca. 45 mm 

hulrum uden 

isolering 

Foto 38 

Prøve nr. 13. Mellem vinduer på 3. sal ud for lejlighedsskel. 

Ca. 45 mm hulrum 

uden isolering. 

Meget spildmørtel 

Cellesten 

Lejlighedsskel, 150 mm 

betonelemet – går ca. 

10 mm længere ud end 

bagmur 






Prøve nr. 14: 

Lokalisering: Blok K, nr. 85, indgangsfacade 

Omfang: Ca. 9 stk. sten udtaget som det fremgår af foto herunder 


Bagmur: Gule – formentlig cellesten 

Hulrum: Ca. 50 mm. 


Stålbindere: 3 mm galvaniserede i god stand 

Isolering: Kun isolering i gavl - ca. 30 mm mineraluld 

Udmuring: Dårlig – fuger ikke udfyldte 



Foto 39 

Pr. Dreslersvej 85 th./83 tv., indgangsfacade (blok K – etape 4). 



14 

Gavlbeklædning med 

Steniplader




Foto 40 

Prøve nr. 14. Mellem vindue og gavlspring ved nr. 83/85, 1. sal. Den lodrette 

revne skyldes givetvis manglende dilatation. Det sammenhængende murværk 

under vinduer udvider sig kraftigt, hvilket skaber spændinger længst ude mod 

gavlene. Revnen opstår i murværkets svageste område nær gavlene. 

Foto 41 

Prøve nr. 14. Nærbillede af gavlelement. 

Revne i 

murværk i hele 

vinduets højde 

½-stens 

udmuring Gavlelement 

Ca. 30 mm 

mineraluld i gavl 

Galvlelement i 

150 mm beton 

Efterisolering 

og beklædning 

på gavl 






Murbinder, se 

foto herunder 

Foto 42 

Prøve nr. 14. Hulmur set ned mod nederste prøve. 

Ca. 50 mm 

hulrum uden 

isolering 

Foto 43 

Prøve nr. 14 (nederste). Intakt 3 mm galv. murbinder. 

Meget overskydende 

mørtel i hulmur 

Intakt murbinder 






Foto 44 

Revne i murværk over prøve nr. 14. 

Foto 45 

Revne i murværk over vindue over prøve nr. 14. 

Gennemgående 

revne 

Revne følger 

forbandt 

Prøve 14 







Lokalisering: Blok L, mellem nr. 42 og 44, indgangsfacade 


Formur: Gule massivsten 

Bagmur: Røde teglsten 


Stenbindere: Ikke konstateret 

Stålbindere: 3 mm galvaniserede med rustangreb 

Isolering: Ingen 

Udmuring: Rimelig – studsfuger ikke udfyldte 



Foto 46 

Pr. Dreslersvej 42/44, ud for lejlighedsskel, indgangsfacade ved sokkel (blok L 

– etape 5). 



15




Lejlighedsskel i 150 

mm betonelement 

Foto 47 

Prøve nr. 15. Nærbillede af prøve nr. 15. 

Foto 48 

Prøve nr. 15. Massiv mursten fra formur. 

3 mm galv. 

murbinder med 

rustangreb 






Prøve nr. 16 - 18: 

Lokalisering: Blok L, mellem nr. 38 og 40, indgangsfacade 


Formur: Gule massivsten 

Bagmur: Røde teglsten – dog lecasten på kant ved radiatornicher 

under vinduer i værelser 

Hulrum: Ca. 45 – 65 mm. 



Isolering: Kun i brystninger under værelsesvinduer 




Foto 49 

Pr. Dreslersvej 38, indgangsfacade (blok L – etape 5). 



18 

16 

17




Betonudstøbning i 

4 skifters højde 

Foto 50 

Prøve nr. 16. Ved vinduesoverligger i stueetagen. 

Bagmur 

Formur 

Murbinder 

Foto 51 

Prøve nr. 16. Foto af hulmur taget ned mod sokkel. 






Foto 52 

Prøve nr. 17. Foto af brystning under værelsesvindue på 2. sal. 

Ca. 65 mm 

hulrum, ingen 

isolering 

50 mm 

mineraluld i ca. 

80 mm hulrum 

Foto 53 


Lecamursten 

på kant 

3 mm galv. 

murbinder, lettere 

rusten i formuren 






Prøve nr. 19 - 21: 

Lokalisering: Blok H, nr. 28, indgangsfacade 



Bagmur: Gule teglsten – dog lecasten på kant ved radiatornicher 

under vinduer i værelser 




Isolering: Kun i brystninger under værelsesvinduer samt i stueetagen 



Fugning: Efterfuget, hele facaden 

Andet: Ventiler er efterfølgende indmuret foroven og forneden på 

facade. Årsåg og virkning er ikke kendt. 

19 

Foto 54 

Pr. Dreslersvej 28, indgangsfacade (blok H – etape 3). 



21 

20




Foto 55 

Prøve nr. 19. Ydervæg i stueetagen ved værelse. 

Ca. 30 mm mineraluld 

(her fjernet) 

30 mm 

mineraluld. 

Meget 

mangelfuld 

Bagmur af 

lecasten på kant 

Foto 56 

Prøve nr. 20. Under værelsesvindue på 2. sal. Hele facaden omfuget. 






Foto 57 


Ventil, indmuret 

foroven og 

forneden i facade 

Foto 58 


Meget rusten 

murbinder 






Prøve nr. 22 og 23: 

Lokalisering: Blok F, nr. 14, altanfacade 



Bagmur: Røde teglsten 




Isolering: Kun i brystninger under værelsesvinduer 




23 

Foto 59 

Pr. Dreslersvej 14, altanfacade (blok F – etape 2). 



22




Foto 60 

Prøve nr. 22. Til højre for altan på 3. sal. 

130 mm hulrum i 

gavl, uisoleret 

Foto 61 

Prøve nr. 22. Nærbillede. 

80 mm hulrum i 

facaden, uisoleret 

6 mm galv. 

murbinder, 

rusten i formur 






Foto 62 

Prøve nr. 23. Under vindue på 2. sal. 

50 mm mineraluld i 

ca. 70 mm hulrum 






Prøve nr. 24 - 26: 

Lokalisering: Blok F, nr. 8, indgangsfacade 



Bagmur: Fortrinsvis gule teglsten 


Stenbindere: Ved siden af vinduer og i top af facade 

Stålbindere: Ikke konstateret 

Isolering: Ikke konstateret 




Foto 63 

Pr. Dreslersvej 8, indgangsfacade (blok F – etape 2). 



26 

24 

25




Foto 64 

Prøve nr. 24. 7. skifte over sokkel. 

Papindlæg over 

vindue, ført 2 

skifter op i 

bagmur 

Betondstøbning 

i 4 skifters højde 

over vindue 

Foto 65 

Prøve nr. 25. Over vindue på 2. sal. 

100 mm hulrum 

– ingen isolering 

Udmuring som 

forskalling ved 

udstøbning 






70-100 mm 

hulrum uden 

isolering 

Foto 66 


Foto 67 

Prøve 26. Kompakt udmuring foroven i facade. 







Lokalisering: Blok B, gavl mod nord 

Omfang: 1 stk. sten udtaget som det fremgår af foto herunder 


Bagmur: Gule teglsten 



Stålbindere: Ikke konstateret 

Isolering: 30 mm i hulmur og 120 mm udvendig efterisolering 



Udv. beklædning: 50x125 mm lodret træskelet pr. 600 mm fastgjort til gavl 

med vinkelbeslag i formur. 

120 mm mineraluld 

9 mm vindgips 

22x50 mm trykimpr. lodret forskalling pr. 600 mm 

EPDM-gummilister 

6 mm Steniplader monteret med riflede søm 

Foto 68 

Nordgavl af blok B (etape 1). 



27




Foto 69 

Prøve nr. 27. Udvendig efterisolering og beklædning af gavl. 

Fugtskjolder 

Foto 70 

Gavl af blok B. Udvendig gavlbeklædning af gavl, ved sokkel. 

Ca. 45 mm hulrum med 


Udvendig 

efterisolering med 


9 mm vindgips 







Lokalisering: Blok K, gavl mod nord 

Omfang: 1 stk. sten udtaget som det fremgår af foto herunder 


Bagmur: Betonelement 



Stålbindere: Galv. murbinder – ikke indmuret i formur 

Isolering: Intet i hulmur. 120 mm udvendig efterisolering 

Udmuring: Rimelig 


Udv. beklædning: 50x125 mm lodret træskelet pr. 600 mm fastgjort til gavl 

med vinkelbeslag i formur. 


9 mm vindgips 

22x50 mm trykimpr. lodret forskalling pr. 600 mm 

EPDM-gummilister 

6 mm Steniplader monteret med riflede søm 

Foto 71 

Nordgavl af blok K (etape 4). 



28 

29




Udvendig isolering 

og beklædning som 

ved prøve nr. 27 

Bagmur af 

betonelement – 

ingen isolering 

Foto 72 

Prøve nr. 28. Udvendig efterisolering og beklædning af gavl. 

Isolering 

forneden er 

Rockwool 

Kun 25 mm hulrum 

i hulmur, ingen 

isolering 

Vindgips opfugtet 

forneden 

Foto 73 

Prøve nr. 29. Udvendig efterisolering og beklædning af gavl, ved sokkel. 






1.06.3.4 Visuelle kontroller, ydervægge 

Foto 74 

Blok B (etape 1), altanfacade. 

Revner 

Foto 75 

Blok B (etape 1), sten i vinduesoverligger revnet fra. 

Overligger revnet fra 

3 sten i overligger 

revnet fra 






Sten i 

overligger 

revnet fra 

Foto 76 

Blok C (etape 1), revne i overligger over indgangsparti ved nr. 53. 

6 løbere 

udskiftet i 

overligger 

Foto 77 

Blok C (etape 1), sten udskiftet i vinduesoverligger i stueetagen i nr. 53, 

indgangsfac. 






Foto 78 

Blok C (etape 1), sten udskiftet i vinduesoverligger i stueetagen i nr. 55, 

indgangsfac. 

Lodret revne 

9 løbere udskiftet 

i overligger 

Foto 79 

Blok J (etape 4), lodret revne i murhjørne ved nr. 65, indgangsfacade. 






Sten i overligger 

revnet fra 

Foto 80 

Blok J (etape 4), revnet vinduesoverligger i stueetagen i nr. 73, indgangsfac. 

Lodret revne i 

hele vinduets 

højde 

Foto 81 

Blok J (etape 4), lodret revne ved vindue i stueetagen, altanfacade. 







hele vinduets 

højde 

Foto 82 

Blok K (etape 4), lodret revne ved vindue på 1. sal ved fac.spring ved nr. 81, 

indgangsfac. 


hele vinduets 

højde 

Foto 83 

Blok K (etape 4), lodret revne ved vindue på 1. sal ved facadespring ved nr. 85, 

indgangsfac. 






Revne som 

”musetrappe” 


hele vinduets 

højde 

Foto 84 

Blok L (etape L), revner mellem vinduer og gavl ved nr. 34, indgangsfacade. 






Foto 85 

Blok L (etape 5), revne mellem vindue og gavl på 2. sal ved nr. 48, indgangsfac. 

Foto 86 

Blok L (etape 5), overligger over indgangsparti. 

Overligger 

udskiftet til 

beton 

Revne som 

”musetrappe” 






Lodret revne 

ved siden af 

vindue 

Foto 87 

Blok L (etape 5), revne langs vindue på 2. sal ved nr. 46 tv., indgangsfacade. 

Lodret revne 

ved siden af 

vindue 

Revne over 

vindue 

Foto 88 







Foto 89 


Også denne revne skyldes dilatation og spændinger helt ude ved gavlen. 

3-4 sten i 

overligger 

revnet fra 


hele vinduets 

højde 

Foto 90 

Blok L (etape 5), løse sten i vinduesov.li. i stueetagen i nr. 40, indgangsfac. 






4-5 sten 

revnet fra i 

overligger 

Foto 91 

Blok L (etape 5), løse sten i vinduesov.li. i stueetagen i nr. 38, indgangsfac. 

10 kopsten 

udskiftet i 

overligger 

Foto 92 

Blok F (etape 2), sten udskiftet i vinduesov.li. i nr. 2 i stueetagen, altanfac. 






Foto 93 

Blok F (etape 2), sten udskiftet i vinduesov.li. i nr. 10 i stueetagen, altanfac. 

Overligger 

udskiftet til 

beton 

9 kopsten 

udskiftet i 

overligger 

Foto 94 

Blok F (etape 2), overligger over indgangsparti udskiftet til beton ved nr. 8. 






Overligger revnet fra 

ved 9 kopsten 

Foto 95 

Blok F (etape 2), ov.li. revnet fra over vindue i stueetagen i nr. 8, indgangsfac. 

Foto 96 

Pr. Dreslersvej 26 (etape 3 – blok H). 

Eksempel på omfugning i øvre etager og ingen omfugning i de nedre etager. 

Den omfugede del er naturligvis meget mere vandafvisende. 






Foto 97 

Pr. Dreslersvej 48 2.tv (etape 5 - blok L). 

Revnedannelse langs altanhjørne. En skade man ser mange steder – og mange 

steder forsøgt ommuret uden succes. 

Revne ud for 

værn der er 

repareret 

Foto 98 

Pr. Dreslersvej 87 2.th (blok K, etape 5). Revne ved værn. 

Sten udskiftet men 

revnen opstår igen 






Foto 99 

Pr. Dreslersvej 28, 1. (etape 3 - blok H). 

Murværk er opfugtet i et større felt under sålbænken, fuger løsner sig. Ser 

ud som om sålbænken ikke har stort nok afdryp ! 

1.06.3.5 Revner i vinduesoverliggere 

Der er ved mange tegloverliggere registreret revner i første liggefuge over 

åbningen, som det fremgår af fotos. Andre steder har man været nødt til at 

indmure nye mursten. Hvordan disse er fastholdt vides ikke. 

Revnerne skyldes formentlig at betonudstøbningen mellem for- og bagmur og 

formuren bevæger sig uens og at stenene i overliggeren derfor efterhånden 

går løs. En anden årsag kunne være, at den armering, som må formodes at 

være indstøbt i betonoverliggeren (ikke konstateret, men foreskrevet på 

tegninger), ruster og dermed udvider sig, således der kommer et tryk på 

formuren. En tredje årsag kunne være, at murbinderne, som er indstøbt i 

betonudstøbningen, ikke har ordentligt fat i studsfugerne mellem overliggeren 

i formuren. 

1.06.3.6 Lodrette revner 

Lodrette revner ses langs vinduer og typisk i en halv stens bredde fra vinduer, 

svarende til bredden på udmuringen mellem for- og bagmur. Revnedannelsen 

kan måske skyldes en bevægelse, der kan opstå som følge af den 

temperaturskel der indimellem vil være mellem for- og bagmur. En anden 

årsag kan måske også være, at der mangler dilatationsfuger i facaderne. 

Desuden ses ved stort set alle altanhjørner lodrette revnedannelser på den 

indv. side af altan (se også punktet om altan). 






1.06.3.7 Termografiske eksempler 

Der er udført udvendig og indvendig termografi i de forskellige blok- og 

hustyper, således at aktuelle kuldebroer også belyses ad denne vej. 

Målingerne er lavet i den kolde vinter 2009-10, hvor udetemp. måltes til 

mellem -15 0 C. og -5 0 C. 

Det samlede resultat kan ses af bilag 1. 

Derudover har vi, foranlediget af en del klager fra den lokale beboer i blok B 

(rækkehus i 2 plan) på adressen Provst Dreslersvej 51, lavet en delrapport om 

indeklimaet i den konkrete bolig, herunder termografi (bilag 2). 

Det store problem er, at differensen ved de indvendige overfladetemperaturer 

mange steder ligger langt over de 6-7 0 C som er risikogrænsen for 

dannelse af skimmelvækst på de kolde flader. 

Herunder er angivet en række kuldebroeksempler fra de forskellige typer med 

angivelse af henholdsvis den højeste overfladetemperatur (når set udefra) og 

laveste overfladetemperatur (når set indefra). 

Derudover er angivet den omtrentlige temperaturdiffenrens. 

Blok A (etape 1) – Provst Dreslersvej 1 (rækkehus i 2 plan) 

Gavl, nord, sokkel 

Bemærkning 

Kuldebro langs sokkel med krybekælder bagved. 

Udetemp.: Ca. -14 0 C. 

Højeste overfl.temp.: -0,5 0 C (sokkel). 

Temperaturforskel: Ca. 9,0 0 C. 






Gavl, nord, tag 

Bemærkning 

Kuldebro i gavl langs betonstern. 


Højeste overfl.temp.: -6,4 0 C (sokkel). 


Køkken, stueetage, øst, gulv 

Bemærkning 

Utæthed/kuldebro langs gulv. 


Laveste overfl.temp.: 9,7 0 C (langs gulv). 







Køkken, stueetage, vindue, øst 

Bemærkning 

Utæthed/kuldebro i nederste hjørne. 


Laveste overfl.temp.: 6,0 0 C (vindueshjørne). 


Værelse, 1. sal, loft/ydervæg, øst 

Bemærkning 

Kuldebro i hjørne mellem loft og østfacade. 


Laveste overfl.temp.: 11,8 0 C (hjørne mod betonstern). 







Blok A (etape 1) – Provst Dreslersvej 19 (rækkehus i 2 plan) 

Østfacade ved sydgavl, langs stern 

Bemærkning 

Kuldebro langs den uisolerede betonstern. 


Højeste overfl.temp.: -5,9 0 C (tagkant). 


Køkken, stueetage, østfacade 

Bemærkning 

Kuldebro langs skab mod vindfang. 


Laveste overfl.temp.: 9,6 0 C (tagkant). 







Blok B (etape 1) – Provst Dreslersvej 51 (rækkehus i 2 plan) 

Soveværelse mod øst på 1. sal 

Bemærkning 

Kuldebro langs loftet mod den uisolerede betonstern + i væghjørne. 

Laveste overfl.temp.: 12,1 0 C (hjørne). 


Lille værelse mod vest 

Bemærkning 

Kuldebro langs skab mod vindfang. 

Laveste overfl.temp.: 13,6 0 C (tagkant). 


Skimmel ! 






Blok C (etape 1) – Provst Dreslersvej 57, 3.th (etageboligblok med nyere 

tagboliger) 

Køkken mod øst 

Bemærkning 

Kuldebro i vægsamling ved loft, selv med den påbyggede extra etage ovenpå. 

Laveste overfl.temp.: 11,2 0 C (loft/væg i hjørne). 


Køkken mod øst 

Bemærkning 










Bemærkning 





Mod altan 

Bemærkning 


Laveste overfl.temp.: 10,7 0 C (i radiatorniche ved gulv). 







Blok D (etape 2) – Elius Andersensvej 7 – (rækkehus i 1 plan) 

Facade nord – hushjørne vest 

Bemærkning 

Kuldebro langs sokkel med terrændæk bagved. 

Højeste overfl.temp.: -1,2 0 C (nederste sokkeldel). 


Opholdsstue – lejlighedsskel m. øst 

Bemærkning 

Kuldebro i lejlighedsskel langs loft, samt lodret ned ved vindue. 

Laveste overfl.temp.: 12,6 0 C (samling loft/væg) 







Opholdsstue – terrassedør mod syd 

Bemærkning 

Kuldebro i fodspark ved terrassedør. 

Laveste overfl.temp.: 1,1 0 C (under terrassedør). 


Soveværelse – langs gavlvæg mod vest 

Bemærkning 

Kuldebro i hjørne ved loft mod gavl. 

Laveste overfl.temp.: 7,3 0 C (i hjørne ved loft). 







Værelse mod nord 

Bemærkning 

Kuldebro langs loft ved vestgavl, samt punktvis i loft. 

Laveste overfl.temp.: 7,7 0 C (i hjørne ved loft). 







Blok F (etape 2) – Provst Dreslersvej 6, 3.tv. (etageboligblok) 

Værelse mod vest 

Bemærkning 

Kuldebro langs hjørnesamling nær gulv. 

Laveste overfl.temp.: 11,7 0 C (ved gulv). 



Bemærkning 

Kuldebro langs samling loft/vægge. 

Laveste overfl.temp.: 11,4 0 C (ved loft). 








Bemærkning 

Kuldebro langs samling loft/vægge. 

Laveste overfl.temp.: 12,2 0 C (ved gulv). 


Badeværelse mod øst 

Bemærkning 

Kuldebro ved kompakte vinduesfalse (stor skimmelrisiko i det fugtige rum). 

Laveste overfl.temp.: 8,7 0 C (i hjørne). 







Blok H (etape 3) – Provst Dreslersvej 18-32 (etageboligblok) 

Facade mod vest nr. 26 

Bemærkning 

Kuldebro i altanpartier samt ved vinduesfalse og overliggere. 

Højeste overfl.temp.: 2,0 0 C (ved false). 


Facade mod vest nr. 32 

Bemærkning 

Kuldebro i øverste hjørne ved altandøre mod murværk. 

Højeste overfl.temp.: 3,0 0 C (dør top hjørne). 







Facade mod vest nr. 32, st.tv 

Bemærkning 

Kuldebro i samlingen mellem muret altanvæg og altanparti. 



Facade mod vest nr. 30, 1.tv 

Bemærkning 

Kuldebro i øverste hjørne ved altandøre mod murværk. 








Blok H (etape 3) – Provst Dreslersvej 32, 3.tv. 

Soveværelse 

Bemærkning 

Kuldebro i øverste hjørne (meget stor skimmelrisiko). 

Laveste overfl.temp.: 7,9 0 C (hjørnesamling, ydervæg/skillevæg/loft). 


Køkken 

Bemærkning 

Kuldebro i langs skabe mod brystning. 

Laveste overfl.temp.: 11,9 0 C (samling, ydervæg/gulv). 







Soveværelse 

Bemærkning 

Kold ydervæg generelt mod øst. 

Laveste overfl.temp.: 13,6 0 C (samling, ydervæg/skillevæg). 


Soveværelse 

Bemærkning 

Kuldebro i langs loft og vægsamling mod øst. 

Laveste overfl.temp.: 11,7 0 C (samling, ydervæg/loft). 







Blok J (etape 4) – Provst Dreslersvej 67, 3.tv. 


Bemærkning 

Kuldebro i øverste hjørne (meget stor skimmelrisiko). 

Laveste overfl.temp.: 4,4 0 C (hjørnesamling, ydervæg/skillevæg/loft). 


Altan op mod lille værelse mod vest 

Bemærkning 

Kuldebro i øverste hjørne langs altanparti. 

Højeste overfl.temp.: 4,3 0 C (samling langs dør). 







Soveværelse mod vest 

Bemærkning 

Kuldebro i øverste hjørne (mod altan). 

Laveste overfl.temp.: 3,1 0 C (Indvendig overfladetemp.) 


Værelse mod øst 

Bemærkning 

Kuldebro i øverste hjørne (mod altan). 

Laveste overfl.temp.: 8,7 0 C (ydervæg mod loftet) 







Blok K (etape 4) – Provst Dreslersvej 85, 2.th 

Lille værelse mod vest med altan til venstre 

Bemærkning 

Kuldebro i hjørne. 

Laveste overfl.temp.: 9,4 0 C (lodret langs hjørnesamling). 

Temperaturforskel: Ca. 7,0 0 C (bemærk: ydervæg til højre er indv. 

efterisoleret og beklædt med gipsplade – varmerør bagved) 

Køkken mod indgangsfacade 

Bemærkning 

Kuldebro i hjørne mod loft og skabe – utæt vindue. 

Laveste overfl.temp.: 12,8 0 C (vægsamling over overskab). 







Blok K (etape 4) – Provst Dreslersvej 85, 3.th 

Lille værelse mod øst 

Bemærkning 

Kuldebro i lofthjørne samt lodret mod skillevæg. 

Laveste overfl.temp.: 9,7 0 C (hjørnesamling). 

Temperaturforskel: Ca. 8,0 0 C 

Lille værelse mod vest ved altan 

Bemærkning 

Kuldebro i lofthjørne, samt lodret i ydervæg mod altan. 

Laveste overfl.temp.: 9,5 0 C (hjørnesamling). 







Køkken 

Bemærkning 

Kuldebro i lofthjørne, samt lodret i ydervæg mod overskabe. 

Laveste overfl.temp.: 11,5 0 C (hjørnesamling og langs loftet. 


Altanfacade 

Bemærkning 

Kuldebro i lofthjørne, samt lodret i ydervæg mod overskabe. 

Højeste overfl.temp.: 3,8 0 C (hjørne ved altanparti, væg og dæk.

BYGGETEKNISK RAPPORT - Vesterport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?