VVM - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

VVM - Naturstyrelsen

HØJLUND

Udvidelse af svineproduktionen,

Randers Kommune

samt

Revision af følsomt vandindvindingsområde

FORSLAG TIL TILLÆG

TIL REGIONPLAN 2001 OG

VVM-REDEGØRELSE

Gjern

Purhus

Langå

Hammel

Randers

ÅRHUS AMT

JANUAR 2004

Hadsten

Hinnerup

Nørhald

Mellerup Voer

Århus

Ro

Tammestrup

Sønderhald

Rosenholm


Udgiver: Århus Amt

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

Udgivelsesår: 2004

Titel: Højlund

Udvidelse af svineproduktionen, Randers Kommune samt

Revision af følsomt vandindvindingsområde

Forslag til tillæg til Regionplan 2001 og VVM-redegørelse

Redaktion: Natur og Miljø

Karin Hvidberg Nilsson 89 44 67 42

Foto: Kirsten Olsen, Bygnings- og Maskinkontoret, Randers

Layout: Karin Hvidberg Nilsson/Kirsten Lavtsen

ISBN: 87-7906-291-1

Grundmateriale: T0-kort: © Udtegnet på grundlag af

tekniske kortdata. Kortets informationer

må ikke afdigitaliseres eller anvendes

kommercielt

Øvrige kort:

© Kort- og Matrikelstyrelsen


1

+¡MOXQG

8GYLGHOVH DI VYLQHSURGXNWLRQHQ 5DQGHUV .RPPXQH

VDPW

5HYLVLRQ DI I¡OVRPW YDQGLQGYLQGLQJVRPUnGH

)RUVODJ WLO WLOO J WLO 5HJLRQSODQ RJ 990 UHGHJ¡UHOVH

Indhold

Indledning 3

Regionplantillæg 5

Retninglinie 5

Redegørelse 5

Resumé af VVM-redegørelsen 7

VVM-redegørelse 9

1. Beskrivelse af produktionsanlægget 9

1.1 Fysisk udformning og placering 9

1.2 Husdyrproduktion og udbringningsareal 10

1.3 Forbrug 10

1.4 Afkast 11

1.5 Transport 14

2. Alternative løsninger og 0-alternativ 15

2.1 Alternative løsninger 15

2.2 0-alternativ 16

3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse 16

3.1 Bebyggede arealer og nabobebyggelse 16

3.2 Landskabelige forhold og nybyggeri 16

3.3 Grundvand 17

3.4 Overfladevand 19

3.5 Naturområder 23

3.6 Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) 27

3.7 Øvrige forhold 27

4. Afværgeforanstaltninger 27

5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 28

6. Sammenfattende vurdering 28

6.1 Amtsrådets forslag 28

6.2 Fravalgte alternativer 28

Bilag: 1. Oversigtskort

2. Ejendommens bygningsanlæg

3. Ejendommen med udbringningsarealer og drikkevandsinteresser

4. Ejendommen med udbringningsarealer og beskyttede naturtyper

5. Forslag til miljøgodkendelse

6. Resumé af modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase (debatfasen)

7. Haslund Skov - beregningspunkter for ammoniakdeposition

8. Nitratfølsomme områder inden revision

9. Nitratfølsomme områder efter revision


3

,QGOHGQLQJ

Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæ g med tilhørende VVM-redegørelse

for udvidelse af svineproduktion på ejendommen Højlund, Haslundkæ rvej 31, 8900

Randers samt for revision af følsomt vandindvindingsområde. Regionplantillæ gget og VVMredegørelsen

er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999.

Slagtesvineproduktionen på Højlund ønskes udvidet fra de nuvæ rende 209 dyreenheder (DE)

til 378 DE svarende til en produktion på 10.800 tunge slagtesvin årligt eller svarende til

13.620 producerede slagtesvin. Det samlede udbringningsareal er på 274,1 ha, heraf er 143,5

ha ejet, 28,5 ha forpagtet og der er gylleaftaler på 102,1 ha.

Den udvidede produktion ønskes placeret i sammenhæ ng med Højlunds øvrige bygningsmasse.

Der ønskes opført en svinestald på ca. 1.300 m 2 , en foderlade på ca. 560 m 2 sammenbygget

med de eksisterende stalde mod vest, en gylletank på 1.500 m 3 , en fortank på 170 m 3 og et

svovlsyreanlæ g på 15 m 2 . Højlunds bygninger ligger i det åbne land syd for Haslund.

Samtidig revideres et følsomt vandindvindingsområde, så matr.nre. 3au og 3at, Haslund By,

Væ rum ikke er nitratfølsomme. Herved bringes udpegningen i overensstemmelse med

nuvæ rende viden inden for dette udbringningsareal.

'HW KLGWLGLJH VDJVIRUO¡E

Århus Amt modtog den 26. oktober 2001 en ansøgning om udvidelse af slagtesvineproduktionen

på Højlund fra 242 til 400 DE. Amtet offentliggjorde i perioden 6. februar til 6. marts

2002 et debatoplæ g “Højlund - Udvidelse af svineproduktionen Haslundkæ rvej 31, 8900

Randers, Randers Kommune”.

Amtet modtog 2 debatindlæ g. De koncentrer sig om eventuelle nabogener som lugt, støj og

trafik, udspredningen af gylle samt korrektion til et areal, som ikke kan væ re forpagtet.

Resumé af de modtagne debatindlæ g ses i bilag 6.

Efter debatfasen er husdyrgødningsbekendtgørelsens omregning mellem dyr og dyreenheder

æ ndret, ligesom projektet er tilpasset, så der ved en nuvæ rende produktion er 209 DE, og der

søges om udvidelse til 378 DE.

990 UHGHJ¡UHOVHQ

Da husdyrproduktionen på Højlund bliver større end 250 DE er der udarbejdet en sæ rlig

vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en såkaldt VVM-redegørelse. Heri er

redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af

miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur.

0LOM¡JRGNHQGHOVH

Svinebrug med mere end 210 DE i slagtesvin er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5

om sæ rligt forurenende virksomheder. Det indebæ rer, at kommunen skal udarbejde en

miljøgodkendelse af husdyrproduktionen.

Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er koordineret mellem Randers

Kommune og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig.

Forslaget til miljøgodkendelse er derfor vedlagt som bilag 5 i denne redegørelse. Randers


4

Kommune kan miljøgodkende slagtesvineproduktionen på Højlund under forudsæ tning af, at

den foregår i overensstemmelse med regionplantillæ ggets retningslinier og VVM-redegørelsen.

/DQG]RQHWLOODGHOVH

Det er vurderet, at der ikke kræ ves landzonetilladelse til dette byggeri. Der er tale om et

landbrug, hvor det ansøgte staldbyggeri ikke er usæ dvanligt stort for en landbrugsejendom af

den omhandlede størrelse.

'HW YLGHUH IRUO¡E

Efter offentlighedsfasen vil Amtsrådet på baggrund af de indkomne bemæ rkninger tage

stilling til, om regionplantillæ gget og dermed tilladelse til udvidelse af husdyrproduktionen

samt revisionen af det følsomme vandindvindingsområde kan vedtages endeligt.


5

7LOO J WLO 5HJLRQSODQ IRU XGYLGHOVH DI

VYLQHSURGXNWLRQHQ Sn +¡MOXQG 5DQGHUV .RPPXQH

RJ UHYLVLRQ DI I¡OVRPW YDQGLQGYLQGLQJVRPUnGH

5HWQLQJVOLQLHU

I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien “3.4 Følsomme vandindvindingsområder”

med et nyt stykke:

På vedlagte kort (bilag 9) er vist et udsnit af de områder med sæ rlige drikkevandsinteresser,

der - efter konkret vurdering i forbindelse med udarbejdelse af regionplantillæ g og VVMredegørelse

for udvidelse af svinebruget på Højlund, Randers - må betegnes som nitratfølsomme.

Ændringer er kun foretaget i tilknytning til matriklerne 3at og 3au begge Haslund By,

Væ rum.

I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien “7.2 Anlæ g, der påvirker miljøet i

væ sentlig grad (VVM)” med et nyt stykke:

På landbrugsejendommen Højlund, Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers, matr. nr. 11c m.fl.,

Haslund Ø, Haslund kan slagtesvineproduktionen udvides op til 378 dyreenheder (DE). Der

kan opføres en stald på ca. 1.300 m 2 , en foderlade på ca. 560 m 2 , en gylletank på 1.500 m 3 , en

fortank på 170 m 3 og et svovlsyreanlæ g på 15 m 2 i tilknytning i den eksisterende bygningsmasse.

Vurderingen af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående retningslinie

er baseret på følgende forudsæ tninger:

• ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at ammoniakemissionen fra

stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år,

• ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance, idet

der ikke tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne og

• der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri bræ mme på 5 meter langs Hedebæ k

umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en stræ kning af godt 300 meter.

5HGHJ¡UHOVH

Retningslinie 3.4 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. I retningsliniens

stk. 1 er anført, at den konkrete individuelle vurdering i forbindelse med behandling af

udvidelser af husdyrbrug inden for et udpeget nitratfølsomt område skal bygge på de nyeste

oplysninger, som amtet er i besiddelse af. I forbindelse hermed er det fundet, at en del af det

hidtidigt udpegede nitratfølsomme område ikke er sårbart, og at det derfor ikke bør væ re

omfattet af retningslinien 3.4. Det reviderede kort over nitratfølsomme områder i næ rområdet

ved matriklerne 3at og 3 au begge Haslund by, Væ rum, Randers er vist i bilag 9.

Retningslinie 7.2 er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er

udarbejdet med hjemmel i planlovens § 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er

udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens § 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (Samlebekendtgørelsen) og

tilhørende æ ndringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli 2002.


6

Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen.

Den næ rliggende Haslund Skov er udpeget som EF-habitatområde og dermed følsom over for

øget ammoniakdeposition. I redegørelsen er det vist, at ammoniakemissionen fra stald og

lager mindskes i forhold til den nuvæ rende produktion. Det er vigtigt at sikre, at ammoniakemissionen

fra stald og lager fastholdes på det, som ansøger har sandsynliggjort som realistisk.

Dermed mindskes påvirkningen af Haslund Skov.

En ammoniakemission på højst 2500 kg N/år opnås i det ansøgte gennem etablering og drift af

et gyllebehandlingsanlæ g med svovlsyretilsæ tning. Det forudsæ ttes, at Randers Kommune

fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om ammoniakemissionen, f.eks. ved dokumentation

gennem logbog over driften af gyllebehandlingsanlæ gget.

Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde.

I redegørelsen er opstillet et næ ringsstofregnskab, som viser et mindre overskud af

fosfor end ved den nuvæ rende produktion. Det er vigtigt at sikre, at fosforoverskuddet

fastholdes på det, som ansøger har sandsynliggjort som realistisk. Dermed mindskes udvaskningspotentialet

for fosfor fra udbringningsarealerne til Randers Fjord.

Fosforbalance opnås i det ansøgte gennem tilsæ tning af fytase til foderet. Det forventes at

Randers Kommune fastsæ tter vilkår i miljøgodkendelsen om fosforbalance, f.eks. som et

løbende gennemsnit over en tre-årig periode på de ejede og forpagtede arealer, der dokumenteres

gennem en årlig opgørelse over de mæ ngder fosfor, der tilføres og fraføres jorderne.

Hedebæ k er højt målsat og opfylder ikke målsæ tningen. På en stræ kning af godt 300 m

græ nser et udspredningsareal nedstrøms Randers-Silkeborgvej umiddelbart op til bæ kken.

Arealet er jæ vnt skrånende ned til bæ kken. Her sikrer 5 m bræ mmen, at Hedebæ k ikke

belastes fra dette areal. Det forudsæ ttes, at Randers Kommune fastsæ tter vilkår vedrørende

ovennæ vnte bræ mme i miljøgodkendelsen.

Væ sentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæ g, forudsæ tter tilvejebringelse

af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser, jf. Samlebekendtgørelsen.

Såfremt projektets forudsæ tninger æ ndres, skal dette forelæ gges Århus Amt, så amtet får

lejlighed til at tage stilling til, om æ ndringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfæ lde af, at

æ ndringen kan væ re til skade for miljøet, kræ ves der godkendelse gennem et nyt regionplantillæ

g med tilhørendeVVM-redegørelse, jvf. Samlebekendtgørelsen.

Århus Amts regionplanretningslinier og målsæ tninger om det åbne land (jordbrug, natur og

landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retninglinier og målsæ tninger for

vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.


7

5HVXPp DI 990 UHGHJ¡UHOVHQ

Ejendommen Højlund ligger i det åbne land næ r Haslund og har i dag en produktion på 209

DE i slagtesvin. Produktionen ønskes udvidet til 378 DE i slagtesvin eller tungsvin.

Til Højlund, som ligger på Haslundkæ rvej 31, 8900 Randers, hører der 114,4 ha, hvor, hvor

der kan udbringes husdyrgødning, der ejes øvrige 29,1 ha som anvendes til udbringning af

gylle. hertil kommer forpagtede arealer på 28,5 ha og gylleaftalearealer på 102,1 ha, hvilket

giver 274,1 ha til udbringning af gylle.

Produktionsudvidelsen gennemføres ved at opføre en ny svinestald på ca. 1300 m 2 , en

foderlade på ca. 560 m 2 , en gylletank på 1.500 m 3 , en fortank på 170 m 3 og et svovlsyreanlæ g

på 15 m 2 i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Amtet vurderer, at der ikke kræ ves

landzonetilladelse til dette byggeri, da det ikke er usæ dvanligt stort for en landbrugsejendom

af den omhandlede størrelse.

Udbringningsarealerne ligger hovedsagelig i et område, der i Regionplan 2001 er udpeget som

område med drikkevandsinteresser (OD). Her findes overvejende højtliggende tertiæ rt ler ret

tæ t på terræ n og dermed ingen grundvandsmagasiner. Nedstrøms udbringningsarealerne ligger

2 almene vandforsyningsanlæ g. De generelle regler for landbrugets gødningsanvendelse

vurderes at væ re tilstræ kkelige med hensyn til beskyttelse af almene vandforsyningsanlæ g

mod nitrat i OD. 20 ha af udbringningsarealerne ligger i område, der er udpeget som område

med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD). 15 ha heraf er i Regionplan 2001 udpeget som

nitratfølsomme. Den nuvæ rende viden om området viser dog, at der er væ sentlige lerlag, som

yder en tilstræ kkelig beskyttelse mod nedsivning af nitrat på de udbringningsarealer, der ligger

i OSD og grundvandsmagasinet velbeskyttet. Udpegningen af det nitratfølsomme indvindingsområde

er således revideret i overensstemmelse hermed.

Afstrømningen fra udbringningsarealerne går via flere vandløb til Lilleåen og Alling Å. På en

stræ kning af ca. 300 m langs Hedebæ k græ nser udbringningsarealerne umiddelbart op til

bæ kken, og det forudsæ ttes, at der etableres en 5 m dyrknings- og gødskningsfri bræ mme her.

Udbringningsarealerne ligger således i oplandet til Randers Fjord. Den yderste del af fjorden

er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EF-Habitatområde. For at

sikre overholdelse af regionplanens retningslinier herfor er det en forudsæ tning, at der er

fosforbalance i den ansøgte produktion, ligesom installering af et gyllebehandlingsanlæ g

bevirker, at kvæ lstoftilførslen til fjorden er reduceret.

600 m vest for ejendommen ligger EF-Habitatområdet Haslund Skov, som ligeledes er fredet.

Her er tålegræ nsen overfor ammoniak 10 kg N/ha/år. Det er derfor en forudsæ tning for den

ansøgte produktion, at ammoniakemissionen fra stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år.

Ingen af de øvrige næ rliggende naturområder vurderes at blive påvirket væ sentligt ved den

ansøgte produktion.

Næ rmeste nabo ligger 160 m vest for de nybyggede stalde. Der installeres et gyllebehandlingsanlæ

g, hvor tilsæ tning af svovlsyre reducerer ammoniakfordampningen. Dette anlæ g mindsker

samtidig lugtgenerne. Der er etableret en intern markvej, hvor en del af kørslen på offentlig

vej fremover kommer til at foregå. Det vurderes, at naboerne ikke vil få uacceptable lugt- og

støjgener.


8

Det vurderes samlet, at den ansøgte produktion med de beskrevne forudsæ tninger vil væ re i

overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsæ tninger for grundvand, overfladevand

og natur.


9

990 UHGHJ¡UHOVH

%HVNULYHOVH DI SURGXNWLRQVDQO JJHW

)\VLVN XGIRUPQLQJ RJ SODFHULQJ

Ejendommen Højlund ligger på Haslundkæ rvej 31 syd for Haslund. Den ligger i et landbrugsområde

syd for Randers. Det er karakteriseret af bakkede moræ neflader og store sammenhæ ngende

dyrkede arealer. Jordbunden i pløjelaget varierer i områder hovedsagelig mellem

lerblandet sandjord (JB 3-4) og sandblandet lerjord (JB 5-6). Rodzonen (til ca. 1. m dybde)

udgøres hovedsagelig af moræ neler og smeltevandsler med enkelte partier af smeltevandssand.

Området er i Regionplan 2001 for Århus Amt udlagt som jordbrugsområde.

Nedenstående vises afstande fra staldanlæ gget til nabobeboelser, byer m.v.

$IVWDQG IUD VWDOGDQO J WLO 1XY UHQGH

IRUKROG

)UHPWLGLJH

IRUKROG

+XVG\UEHNHQGW

J¡UHOVHQV NUDY

9HMO NUDY L

I W OXJW

1DEREHERHOVH PRG YHVW 195 m 160 m 50 m 220 m

1DEREHERHOVH PRG V\GYHVW 260 m 250 m 50 m 220 m

%\]RQH L +DVOXQG 1.300 m 1.300 m 300 m 440 m

%\]RQH L 6¡QGHU %RUXS 1.900 m 1.900 m 300 m 440 m

0XOLJW E\Y NVWRPUnGH Y

+DVOXQG

6DPOHW EHE\JJHOVH L GHW nE

QH ODQG

1.400 m 1.400 m - -

> 300 m > 300 m > 300 m 220 m

* Husdyrbekendtgørelsen (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsætter disse krav

for husdyrbrug.

** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr. 4/1997) fastsætter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af

lugtgener fra husdyrhold.

Den udvidede produktion på 378 DE, svarende til en årlig produktion på 10.800 tungsvin eller

13.620 slagtesvin, ønskes placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på

Højlund. Der ønskes opført en svinestald på ca. 1.300 m 2 , en gylletank på 1.500 m 3 , en fortank

på 170 m 3 , et svovlsyreanlæ g på 15 m 2 og en foderlade på ca. 560 m 2 som tilbygning mod vest

til den eksisterende bygningsmasse. Stald og foderlade ønskes opført i røde teglsten som

eksisterende gårdanlæ g. Taget skal udføres i lysegrå bølgeplader med en hæ ldning på 20

grader ligesom eksisterende. Kiphøjde bliver i samme højde som den eksisterende foderlade.

Dog får foderladen en højde på 12,5 m på 36 m 2 tagflade, hvor tørreriet kommer til at stå. Der

var oprindeligt ansøgt om en tårnsilo i stedet for en foderlade, men af landskabelige hensyn

valgtes en foderlade.

Ansøger ønsker at etablere en ny transportvej vest og nord om bygningerne samt et læ hegn

inden for transportvejen. Der plantes således rundt om den nye staldbygning, herunder

forsøges eksisterende beplantning flyttet, derved vil beplantningen hurtigt væ re synlig foran

den nye staldbygning.

Den næ rmeste nabo, hvis bolig ligger 160 m vest for den nye staldbygning, har udtrykt

interesse i at stalden placeres her for derved at undgå, at staldanlæ gget breder sig i en for bred

vifte i hans synsfelt mod øst. Med den herskende vindretning her i landet vil evt. lugtgener fra

staldanlæ gget hovedsageligt blive ført væ k fra naboen.


10

Den eksisterende bygningsmasse på Højlund består af

Stuehus 170 m 2

Garage 60 m 2

Maskinhus 260 m 2

Foderlade 630 m 2

4 slagtesvinestalde 1830 m 2

4 gylletanke 1310 m 2 / 5215 m 3

Ejendommens bolig anvendes som bolig for blandt andet medarbejdere. Det nye staldanlæ g

skal etableres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, se bilag 2.

+XVG\USURGXNWLRQ RJ XGEULQJQLQJVDUHDO

Højlund ejes og drives af Mogens Jensen, der foruden denne ejendom, driver den ejendom,

som han bor på.

Den nuvæ rende produktion på ejendommen er på 8.200 slagtesvin pr. år. Grisene modtages på

ejendommen som 35 kg´s grise, der opfedes til levering til slagteri ved en levende væ gt på 98

kg, svarende til 209 DE. Produktionen ønskes udvidet til max. 378 DE, der svarer til 10.800

tungsvin pr. år fra 27-110 kg eller 13.620 slagtesvin fra 30-100 kg. Ved øget væ gt pr. dyr vil

antallet af dyr blive reduceret tilsvarende, så det maksimale antal DE på 378 DE ikke

overstiges.

På ejendommen er der ca. 2.200 stipladser, og der ansøges om en udvidelse på ca. 1.450

stipladser, så der i alt bliver 3.650 stipladser.

8GEULQJQLQJVDUHDOHU

Til Højlund ejes 114,4 ha, som kan anvendes til udbringning af gylle, hertil kommer 29.1 ha

øvrige ejede arealer, der anvendes til udbringning og der er forpagtet 28,5 ha. Derudover

indgåes gylleaftale for 143 DE, svarende til et udbringingsareal på 102,1 ha. Det giver i alt

274,1 ha til udbringning af husdyrgødning og svarer til udbringning af gødning fra 1,38

DE/ha. Hermed er harmonikravet på højst 1,4 DE/ha opfyldt på Højlund. Arealerne er angivet

på kortet i bilag 3.

Der er en igangvæ rende aftale om modtagelse af gylle fra naboejendommen, svarende til 21

DE. Denne aftale ophører.

Landbrugslovens arealkrav er beregnet til 168,8 ha. Heraf kan 33% svarende til 55,7 ha

opfyldes på anden ejet ejendom eller ved tinglyste gylleaftaler. Det reducerede arealkrav på

Højlund er således 113,1 ha. Der ejes på ejendommen efter arealoverførsel fra anden ejet

ejendom i alt 114,4 ha. Herudover opfyldes arealkravet ved 30 ha på anden ejet ejendom og

25,2 ha, som er 5 årige tinglyste rullende gylleaftaler. Arealkravet kan dermed opfyldes på

Højlund.

)RUEUXJ

9DQG Ejendommens vandforsyning sker fra Vildstrup Vandvæ rk. Forbruget fordeler sig på

drikkevand til dyrene, vask af stalde og maskiner marksprøjtning samt husholdning. Det

nuvæ rende forbrug er på 5.700 m 3 /år, og det fremtidige vil blive på 8.000 m 3 /år.

Alt overskydende vand anvendt i forbindelse med produktionen ledes i gyllekanaler og

opsamles i gylletank.


11

(QHUJL: Energiforbruget fordeler sig på foderanlæ g, gyllepumpning, ventilation, belysning,

opvarmning, tørreri og husholdning.

Elforbruget øges fra 150.000 kWh til 260.000 kWh og forbrug af dieselolie til et nyetableret

tørreri bliver på 6.500 liter. Maskinparken står ikke på denne ejendom.

Vedr. elforbruget i stalde, da vurderer ansøgeren på nuvæ rende tidspunkt, at det ikke er muligt

at begræ nse forbruget væ sentligt med en indsats rettet specielt mod forbruget til ventilation i

svinestaldene, da et ventilationssystem skal fungere optimalt, og dyrenes trivsel sæ ttes i

højsæ de.

)RGHU RJ J¡GQLQJ: Ejendommen er på nuvæ rende tidspunkt selvforsynende med foderkorn.

Fremover bliver der behov for indkøb af foderkorn til at dæ kke besæ tningens behov.

Der indkøbes for nuvæ rende handelsgødning med et kvæ lstofindhold på 7060 kg N og et

fosforindhold på 0 kg P. Efter udvidelsen af dyreholdet øges indkøbet af handelsgødning,

svarende til ca. 11.500 kg N og 0 kg P. Dette pga. det større udspredningsareal.

cUOLJW IRUEUXJ 1XY UHQGH

IRUEUXJ

)UHPWLGLJW IRUEUXJ

6ODJWHVYLQ 7XQJVYLQ

3URWHLQIRGHU WRQV 284 538 533

)RGHUNRUQ WRQV 1114 1972 1955

+DQGHOVJ¡GQLQJ NJ 1 7060 11690 11370

.HPLNDOLHU RJ PHGLFLQ Der forefindes ingen kemikalier på denne ejendom. Medicin og

medicinrester opbevares i forrummet og håndteres i overensstemmelse med de gæ ldende

regler på området.

$INDVW

+XVG\UJ¡GQLQJ Den årlige produktion af gylle incl. vaskevand er nu på 3.850 m 3 og er

beregnet til 7.203 m 3 gylle efter udvidelsen. Der er opbevaringskapacitet til 10,2 måneder i

gylletanke, fortank og gyllekanaler efter udvidelsen. Dermed er kravet om mindst 9 måneders

opbevaringskapacitet opfyldt.

Tabellen på næ ste side angiver de aktuelle tal for ejendommen ved nudrift samt ved etableret

gyllebahandlingsanlæ g ved udvidelse til 378 DE. Når der installeres et gyllebehandlingsanlæ g,

hvor der tilsæ ttes svovlsyre til gyllen, reduceres ammoniakemissionen væ sentligt. Dette

betyder, at der forbliver mere kvæ lstof i gyllen og samtidig forbedrer den lavere pH pga.

syretilsæ tning, udnyttelsen af gyllen i marken. to års forsøg har vist en udnyttelse på op til

90% af gylle med syretilsæ tning.

Slagtesvinene går på 1/3 dræ net gulv og 2/3 spaltegulv, og al gødning håndteres som gylle.

Udbringning sker med slæ beslanger på voksende afgrøder i foråret-forsommeren og ved

efterårssåningen. Lovgivningens minimumskrav til kvæ lstofudnyttelse i svinegylle er 75 % i

gødningsplanåret 2002/2003. Gyllen udbringes primæ rt i hverdagen, og ansøger informerer

naboer om tidspunktet for gylleudbringning. Samtidig holder han sig orienteret om fødselsdage

og specielle lejligheder for naboerne, så gylleudbringning i den periode begræ nses.


12

7LOI¡UVHO

0DUNEDODQFH

.Y OVWRI NJ 1 KD

1XGULIW

'(

$QV¡JW GULIW

'(

6ODJWHVYLQ 7XQJVYLQ

.Y OVWRI DI ODJHU KXVG\UJ¡GQLQJ 125 132 135

7LOI¡UW PHG KDQGHOVJ¡GQLQJ 63 68 66

8GV G 2 2 2

%RUWI¡UVHO

+¡VW NHUQH IU¡ 121 126 126

2YHUVNXG SU KD: 91 98 99

2YHUVNXG L DOW 10.200 16.850 17.050

%HUHJQHW IRU SURGXNWLRQ PHG J\OOHEHKDQGOLQJVDQO J

Husdyrgødningen udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3 og 4. Der udbringes

husdyrgødning fra gennemsnitligt 1,38 DE/ha efter udvidelsen.

Udbringning og anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning foregår i henhold til de

regler, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsmæ ssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage

m.v. samt bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæ kke.

$PPRQLDNIRUGDPSQLQJ Ammoniakfordampning fra svineproduktionen vil ske via ventilation

fra staldene og i forbindelse med udbringningen samt i mindre omfang fra gylletanke.

$PPRQLDNIRU

GDPSQLQJ

1XGULIW $QV¡JW GULIW VODJWHVYLQ $QV¡JW GULIW WXQJH VYLQ

NJ 1 nU - red. 70% reduk- - red. 70% retionduktion

6WDOGWDE 2943 5257 1577 5361 1608

/DJHUWDE

6DPOHW WDE VWDOG

ODJHU

382 668 742 681 756

0DUNWDE

6DPOHW WDE

1123 1964 2180 2002 2223

Der er igennem længere tid arbejdet med optimering af fodereffektiviteten, hvilket betyder, at

kvælstofindholdet i gødningen er lidt lavere end normen. Ammoniakfordampningen er

beregnet på grundlag heraf. Samlet betyder det, at ammoniakfordampningen er ca. 240 kg

lavere end normen ved nudrift. Ovenstående ammoniakemissioner ved nudrift og ved

udvidelse til 378 DE er de aktuelle tal for ejendommen.

I kolonnen "70% reduktion" er angivet ammoniakemissionen, hvor der er installeret et

gyllebehandlingsanlæg. Her tilsættes svovlsyre til gyllen, hvorved ammoniakemissionen i

stald og lager ifølge afprøvninger reduceres med 70-85%.

Fosfor: Der er beregnet fosforbalance på markniveau for Højlunds arealer. Balancen er

beregnet med programmet Grønt Regnskab under Bedriftsløsning.


13

0DUNEDODQFH

)RVIRU NJ 3

1XGULIW

'(

$QV¡JW GULIW

'(

7LOI¡UW 6ODJWHVYLQ 7XQJVYLQ

)RVIRUXGVNLOOHOVH L KXV

G\UJ¡GQLQJ

4771 5061 5243

KHUDI DIWDOHDUHDOHU 1187 1888 1955

KHUDI +¡MOXQG 3584 3173 3288

8GV G 50 77 77

)UDI¡UW

+¡VWHW L NHUQH IU¡ 2627 4030 4030

)RVIRURYHUVNXG NJ 3 L DOW 1007 - 780 - 665

)RVIRURYHUVNXG NJ 3 KD 9 - 5 - 4

Fosforregnskabet for den ansøgte bedrift er opstillet for fodring med tilsæ tning af fytase.

Tilsæ tning af fytase forbedrer dyrenes fosforoptagelse og reducerer dermed mæ ngden af

fosfor i gødningen.

Overskuddet af fosfor er beregnet til 1.000 kg P/år før udvidelsen, svarende til 9 kg P/ha/år og

underskuddet efter udvidelsen til 665-780 kg P/år, svarende til - 4 til - 5 kg P/ha/år. Hvis der

ikke blev tilsat fytase til foderet, ville der væ re et fosforoverskud. Gyllen, der afsæ ttes til

aftalearealerne har også lavt fosforindhold.

Der er taget jordprøver i efteråret 2001. Disse viser en stor variation i fosfortallene med

hovedparten mellem 3 og 5, men i et spæ nd mellem 1,7 og 8,2.

$IIDOG Ejendommen er tilsluttet kommunal renovation. Der er ikke olieaffald og kemikalierester

på ejendommen.

Der forsøges løbende at reducere mæ ngden af affald. Mulighederne for dette afhæ nger

naturligvis i høj grad af, hvilke muligheder leverandørerne tilbyder for genbrug af emballager,

levering i større sæ kke m.m.

Døde dyr bortskaffes efter reglerne for bortskaffelse af døde dyr. Indtil afhentning er de døde

dyr dæ kket under en halvtønde eller i en container i overensstemmelse med de gæ ldende

regler.

6SLOGHYDQG Der er på ejendommen en eksisterende septiktank. Tømning af denne efter behov,

en årlig tømning anbefales.

6W¡M Periodisk støj vil fx forekomme ved levering af svin fra udleveringen vest for

ejendommen, fra traktorpumpe ved gylletankene, fra gyllepumpen i fortanken, fra foderblander

og fra plantørreriet, som fra transporter til ejendommen og almindelig traktorkørsel ved

ejendommen.

Permanent støj vil forekomme fra ventilationsanlæ ggene i svinestaldene, gyllepumpen

placeret i fortanken, foderblandeanlæ g og motorer til plantørreriet. Ventilationen foregår dels


14

ved ligetryksanlæ g og dels ved undertryksventilation med ventilationsskorstenene placeret i

tagfladen tæ t på kip.

Efter en udvidelse vil støjen i forbindelse med udlevering af svinene mindskes, idet udleveringen

flyttes hen mellem to af bygningerne. Støj fra gyllepumpning og blandeanlæ g forøges ikke

i styrke, men vil forekomme over en læ ngere periode. I forbindelse med tørring af korn i

tørreriet øges støjen, idet der opsæ ttes en motor mere, ligesom støjen fra ventilationsanlæ ggene

forøges, da der kommer flere skorstene, hvorimod de ikke vil støje i læ ngere tid i løbet af

døgnet end nu.

Støjniveauet overholder græ nsevæ rdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om

ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 dB(A) dag, aften og nat ved næ rmeste beboelse.

/XJW Den primæ re kilde til lugt fra svineproduktion vil væ re ventilationsluft fra afkastskorstenene

på staldene. Ejendommens fire gylletanke skal væ re forsynet med flydelag og vil kun

bidrage lidt til lugtgener. I forbindelse med udslusning og pumpning af gylle kan der forekomme

lugtgener af forbigående karakter. Ved udspredning af gylle på markerne kan der forekomme

lugtgener af forbigående karakter.

Lugtemissionen er beregnet til 21.450 LE/s ved den nuvæ rende produktion og til 38.813 LE/s

ved den fremtidige. Beregningerne er foretaget på normtal uden reduktion af emissionen.

Syretilsæ tning til gyllen reducerer lugtemissionen. Der er dog ikke foretaget beregninger

heraf.

Al gødningshåndtering fra stald til lagertanke vil foregå inden for normal arbejdstid. Håndtering

af husdyrgødning vil foregå, så der er mindst mulige lugtgener fra anlæ gget.

Fremover vil der løbende blive foretaget vurdering af ny teknik på området inden for udspredningsudstyr.

Ligeledes vil de generelle krav til udlæ gning m.m. betyde reduktion af gener for

omgivelserne.

Der gøres en aktiv indsats for at fastholde flydelaget i gylletankene i henhold til gæ ldende

lovgivning. Hvis det naturlige flydelag viser sig at væ re svæ rt at danne, tilsæ ttes snittet halm

eller lecanødder på overfladen.

Den nye stald er indrettet med overbrusning over en del af spalteområdet, hvilket medfører at

dyrene gøder det samme sted og resten af stien holdes tør og ren, som har den effekt at

ammoniakfordampningen fra fugtige gulve og væ gplader reduceres. Der holdes en generelt

god orden og renlighed i staldrummene, så personalet kan opnå et godt arbejdsmiljø i

forbindelse med det daglige arbejde i stalden.

Ventialtionsanlæ gget placeres præ cis der i staldrummet, hvor den bedste effekt opnås, således

at anlæ gget fungerer optimalt.

6W¡Y Der er ikke konstateret problemer med fluer og støv på ejendommen. Behov for

ekstraordinæ r indsats vurderes løbende.

7UDQVSRUW

En forøget produktion skaber naturligvis et større transportbehov til og fra ejendommen.

Størrelsen af produktionen sikrer, at det er muligt at foretage en god planlæ gning af transpor-


15

terne til og fra ejendommen. Det forventes, at antal af transporter reduceres i takt med, at

transportmateriellets volumen øges. Nogle af transporterne er koncentreret til en afgræ nset

periode. Transporterne vil i videst muligt omfang gennemføres inden for normal arbejdstid.

$QWDO WUDQVSRUWHU SU nU 1XY UHQGH IRUKROG )UHPWLGLJH IRUKROG

6PnJULVH WLO HMHQGRPPH 104 156

$IKHQWQLQJ DI VODJWHVYLQ 52 104

/HYHULQJ DI WLOVNXGVIRGHU 24 40

.RUQ WLO IUD HMHQGRP 80 149

$IKHQWQLQJ DI G¡GH G\U 52 52

*\OOHN¡UVHO 193 360

+DQGHOVJ¡GQLQJ 3 4

)\ULQJVROLH EROLJ RJ W¡UUHUL 3 6

, DOW 511 871

I forbindelse med dette projekt etableres en privat markvej mellem ansøgers gårde, beliggende

Amtsrupgårdsvej 40 og Haslundkæ rvej 31. Herved vil transport med smågrise ikke komme til

at foregå på offentlig vej, ligesom en stor del af gylletransporten vil foregå ad denne markvej.

Fremover forventes det, at antallet af transporter reduceres i takt med at transportmateriellets

volumen øges. Foderkornet transporteres i egne kornvogne med et nuvæ rende rumindhold på

ca. 16 tons. Foderkornet bliver hovedsagelig transporteret i høstperioden.

Der vil fremover væ re et lidt større forbrug af handelsgødning, fordi ejendommens arealer

udvides. Handelsgødningen hentes ved leverandøren og køres ud til den mark, hvor det skal

spredes, derfor er der reelt ingen transport med handelsgødning hjem til ejendommen.

Megen af gylletransporterne vil foregå ad den nye forbindelsesvej mellem de to ejendomme,

som ansøger ejer. Den nye vej er en 1,5 km lang privat markvej som forbinder Højlund med

Amstrupgårdsvej 40. Tidligere foregik transporten ad offentlig vej, som er en stræ kning på

godt 4 km. Der vil således ikke væ re gylletransporter på offentlig vej udover i forbindelse med

udbringning af gylle til en mindre del af udspredningsarealer. Den koncentrerer sig inden for

en forholdsvis kort tidsperiode i foråret, forsommeren og i forbindelse med efterårssåningen.

$OWHUQDWLYH O¡VQLQJHU RJ DOWHUQDWLY

$OWHUQDWLYH O¡VQLQJHU

Der er undersøgt alternative placeringer på Haslundkæ rvej 31, så stalden bliver placeret

læ ngere væ k fra næ rmeste nabo. Ejendommen ligger på et ret stæ rkt skrånende terræ n,

hvorved byggeri væ k fra næ rmeste nabo vil skulle graves ind i skræ nten eller komme til at

ligge højt i landskabet, med de landskabelige konsekvenser det ville give. En placering i

forlæ ngelse af nuvæ rende læ ngste stald er overvejet. Det vil dog medføre, at næ rmeste nabo

ville opleve Højlunds bygninger som langst mere synlige, uden at det vil flytte stalden mange

meter væ k. Det vil desuden give en bygningsmæ ssig disharmoni, idet en bred bygning bygges

i forlæ ngelse af en smal bygning, og jordbundsforholdene er problematiske, da der er meget


16

leret. Denne løsning er derfor valgt fra af hensyn til naboer og på grund af de meget problematiske

jordbundsforhold.

Placering af ny stald på ansøgers anden ejendom er ligeledes overvejet. Her er søer med

smågrise. Denne løsning er valgt fra af veterinæ re hensyn, idet ansøger ønsker at minimere

risikoen for sygdomssmitte mellem søer med smågrise og slagtesvinene og ønsker at levere

sunde produkter af en høj kvalitet.

Udbringningsarealerne ville væ re de samme uanset placering af staldbygningerne. Det

vurderes, at den ansøgte placering af staldene er den bedste, hvorfor der arbejdes videre med

den.

DOWHUQDWLY

0-alternativet er, at der ikke finder en udvidelse sted, og den nuvæ rende produktion på 209 DE

fortsæ tter.

%HVNULYHOVH DI RPJLYHOVHUQH RJ SnYLUNQLQJ DI GLVVH

Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter og bygningsanlæ g gribe ind i en ræ kke

bestående forhold i omgivelserne.

%HE\JJHGH DUHDOHU RJ QDEREHE\JJHOVH

Næ rmeste naboer ligger 160 m vest for og 250 m sydvest for de nybyggede stalde. Inden for

en radius af 300 m ligger kun disse to naboer. Den vejledende afstandsgræ nse i forbindelse

med lugt er 220 m til beboelsesejendomme i det åbne land. Udvidelsen af produktionen

foretages ca. 60 m tæ ttere på næ rmeste nabo end dette. Placering af den ønskede svinestald er

vurderet at væ re den praktisk mulige og mest hensigtsmæ ssige i forhold til naboen.

Gyllebehandlingsanlæ gget, som reducerer ammoniakemissionen med omkring 70% mindsker

samtidig lugtgenerne fra ejendommens stalde og gylletanke, således at det ikke vurderes, at

der er behov for yderligere tiltag i forhold til lugt.

Transportbehovet vil blive øget med 70% i forbindelse den ansøgte produktionsudvidelse. Det

er primæ rt gylletransporten, der øges. Der vil i meget begræ nset omfang forekomme kørsel

med gylle igennem de næ rliggende byer. Gylletransporten vil i strøst mulig omfang foregå ad

egen markvej. Transporter vil i videst mulig omfang gennemføres inden for almindelig

arbejdstid.

9XUGHULQJ: Gyllebehandlingsanlæ gget, der etableres for at reducere ammoniakfordampningen,

vil ligeledes reducere lugtgenerne. Det vurderes, at dette er tilstræ kkeligt til, at næ rmeste

nabo ikke vil blive generet luftmæ ssigt ved produktionsudvidelsen.

Den forøgede transport som følge af den ansøgte udvidelse vurderes ikke at give anledning til

væ sentlige gener, da en stor del af transporten vil foregå ad privat markvej over egen jord, og

da den øvrige transport i videst muligt omfang vil foregå i almindelig arbejdstid.

/DQGVNDEHOLJH IRUKROG RJ Q\E\JJHUL

Højlund ligger i et landbrugsområde syd for Randers. Det er karakteriseret af bakkede

moræ neflader og store sammenhæ ngende dyrkede arealer.


17

Udvidelsen af produktionen kræ ver opførelse af en ca. 1.300 m 2 stald, 1.500 m 3 gylletank

samt foderlade på 560 m 2 i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Som anført i afsnit

1.1. vil den nye stald i materiale- og farvevalg samt placering væ re i harmoni med det

eksisterende gårdanlæ g. Der var oprindeligt ansøgt om en fodersilo. Ejendommen ligger højt

med “ ryggen” ind mod skråningen, og siloen er af landskabelige hensyn æ ndret til en

foderlade, som er sammenbygget med den eksisterende bygningsmasse.

9XUGHULQJ De ansøgte byggerier vil væ re tilpasset det eksisterende gårdanlæ g. Ejendommen

ses tydeligt fra vejen, og det ansøgte byggeri vil harmonere med den eksisterende bygningsmasse,

og vil falde naturligt ind i landskabet.

*UXQGYDQG

Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, at

grundvandsressourcen skal stræ kkes, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt

muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlæ gning af amtets grundvandsressourcer

med inddeling af amtet i områder med sæ rlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med

drikkevandsinteresser (OD) og områder med begræ nsede drikkevandsinteresser (OBD). I OSD

områderne skal det ifølge regionplanretningslinierne sikres, at der ikke placeres grundvandstruende

aktiviteter, og at de indrettes og drives på en sådan måde, at grundvandet ikke

forurenes. I OD områderne skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er tillige udpeget

en ræ kke nitratfølsomme områder, hvor grundvandet kan væ re sæ rligt truet.

Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæ g (nr. 871 af

21.9.2001) er vandkvalitetskravet for nitrat i vand 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæ ret

om regionplanlæ gning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsæ tningen for nitratfølsomme

OSD områder, at nitratindholdet er under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVM-redegørelsen

godtgør, at vandkvalitetskravet ikke kan overholdes, kan regionplantillæ gget ikke vedtages

endeligt.

Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav og dermed er egnet til drikkevandsformål,

vil grundvand med et forhøjet nitratindhold væ re problematisk for recipienter og naturområder.

Grundvandet indgår i vandets kredsløb og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af

overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet

typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i

forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser.

Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til

nitratudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er

der pt. fastsat et krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE/ha/år for

svinebrug. I en VVM-sag kan der stilles skæ rpede krav til udbringning af husdyrgødning med

henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og

vigtige grundvandsmagasiner beskyttes.

+¡MOXQGV XGEULQJQLQJVDUHDOHU

Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i OD. Det sydligst beliggende areal ned mod

Hinge samt den sydlige del af arealerne ved Højlund ligger i OBD, mens ca. 20 ha af de ejede

arealer vest for Haslund ligger i OSD. Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for 300 m

beskyttelseszonen omkring vandvæ rker.


18

*HRORJLVNH IRUKROG RJ VnUEDUKHGVIRUKROG

Under hovedparten af udbringningsarealerne findes der højtliggende tertiæ rt ler ret tæ t på

terræ n og dermed ingen grundvandsmagasiner.

Ifølge Regionplan 2001 er 15 ha af de 20 ha udbringningsareal, der ligger i OSD, nitratfølsomme.

Siden udpegningen af de nitratfølsomme områder i Regionplan 2001 er området

undersøgt nøjere. De foreliggende slæ begeoelektriske målinger viser, at der allerede få meter

under terræ n findes jordlag med lav elektrisk modstand, svarende til lerede sedimenter og at

disse har en mæ gtighed, så det kan konkluderes, at nitratsårbarheden må forventes at væ re

ringe her. Derfor er der samtidig udarbejdet et regionplantillæ g, hvor udpegningen af de

nitratfølsomme områder inden for udbringningsarealerne i OSD revideres, så den bringes i

overensstemmelse med den nuvæ rende viden.

De grundvandsmagasiner, der ligger i den nordøstlige del af området - nordøst for en linie, der

stort set følger landevejen mellem Haslund og Sdr. Borup, dog sydom Andersborg - er

gennemgående relativt overfladenæ re. De tæ tte/vandstandsende tertiæ re lerlag udgør den

nedre afgræ nsning af de vandførende sandlag i denne del af området. Disse temmeligt

overfladenæ re magasiner har kun et relativt tyndt dæ klag af moræ neler, hvilket medfører, at

grundvandet i de sandede aflejringer kun ydes en ringe naturlig beskyttelse.

Lige øst for udbringningsarealerne i OD indvindes der også grundvand fra kalken, som her

kun er dæ kket af et tyndt lag tertiæ rt ler. Nord for udbringningsarealerne i OSD og nedstrøms

disse indvindes der også grundvand til drikkevandsformål i kalken. Her er kalkmagasinet

imidlertid mere velbeskyttet af ler med over 30 m´s lagtykkelse.

Sandmagasinernes ringe naturlige beskyttelse medfører, at udvaskning af overskydende

gødning relativt uhindret vil nå ned til grundvandet i disse magasiner, idet der næ ppe kan

forventes nitratreduktion i næ vnevæ rdigt omfang ned gennem den umæ ttede zone under de

herskende geologiske forhold.

Amtets undersøgelser i området viser et markant skift i lertykkelse langs ovennæ vnte linie

langs landevejen mellem Haslund og Sdr. Borup.

'ULNNHYDQGVLQWHUHVVHU RJ YDQGLQGYLQGLQJ

Som ovenfor næ vnt er der ingen grundvandsmagasiner under hovedparten af udspedningsarealerne.

Nedstrøms udbringningsarealerne ligger der 2 almene vandforsyningsanlæ g, nemlig Sdr.

Borup Vandvæ rk med en tilladt oppumpning på 24.000 m 3 /år i en afstand af ca. 350 m og

Tebbestrup Vandvæ rk med en tilladt oppumpning på 42.000 m 3 /år i en afstand af ca. 2 km.

9DQGNYDOLWHW

Ingen af indvindingsboringerne til disse vandvæ rker er nitratpåvirket. I grundvandet ses dog

stedvis en mindre nitratpåvirkning af mere højtliggende grundvand, som ikke anvendes til

drikkevand.


19

+XVG\UW WKHG

Ifølge Det Central Husdyrregister er der mellem 0,69 og 0,89 DE/ha i de hydrologiske

oplande.

9XUGHULQJ JUXQGYDQG

Ifølge Regionplan 2001 forventes de generelle regler for landbrugets gødningsanvendelse at

væ re tilstræ kkelige med hensyn til beskyttelse af almene vandforsyningsanlæ g med hensyn

til nitratudvaskning i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begræ nsede

drikkevandsinteresser.

I områder med sæ rlige drikkevandsinteresser vil der kunne stilles sæ rlige krav til landbrugsdriften

for at sikre mod nitratudvaskning.

20 ha af udbringningsarealerne vest for Haslund ligger i område med sæ rlige drikkevandsinteresser.

Geoelektriske undersøgelser foretaget efter vedtagelsen af Regionplan 2001

viser, at hele udbringningsarealet er velbeskyttede overfor nitrat, også de 15 ha, som i

Regionplan 2001 er udpeget som nitratfølsomme. Derfor revideres regionplanens udpegning

af det følsomme vandindvindingsområde på 15 ha udbringningsareal (matr.nre. 3at og

3au, Haslund by, Væ rum) så det ikke er nitratfølsomt.

Det vurderes samlet, at den ansøgte udvidelse herefter kan ske i overensstemmelse med

regionplanens retningslinier, idet den vurderes ikke at medføre en uacceptabel påvirkning af

grundvandet, der anvendes til drikkevandsformål.

2YHUIODGHYDQG

I Regionplan 2001 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer

og kystvande skal bringes så tæ t på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk

muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsæ tninger:

$ 6N USHW PnOV WQLQJ Vandområder, som i sæ rlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsæ tningen

for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må væ re påvirkede af menneskelige

aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra

lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skæ rpet

målsæ tning.

% *HQHUHO PnOV WQLQJ Vandområder, som højst må væ re svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan

reguleres gennem regionplanen. Målsæ tningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem

regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning

af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal væ re så god, at anvendelsen af vandområderne

ikke indebæ rer sundhedsrisiko.

& /HPSHW PnOV WQLQJ Vandområder, som tillades væ sentligt påvirkede af næ rmere angivne, menneskelige

aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væ sentligt påvirkede af spildevandsudledninger

eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsæ ttes dog, at påvirkningerne begræ nses til de

aktiviteter, der har udløst den lempede målsæ tning.

9DQGO¡E

Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsæ tninger og dels med de konstaterede

forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV,

hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb.


20

Udbringningsarealerne ligger ved eller i oplandet til 3 vandløb. Disse er:

*U¡GH % N er tilløb til Vissing Bæ k der har tilløb til Lilleå. Vandløbet er B0- målsat med et

lempet krav til forureningsgrad på II-III. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er

ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ved tilsyn med miljøtilstanden i Grøde Bæ k i

2001 var forureningsgraden II-III på stræ kningen, hvor udbringningsarealerne ligger. Vandløbets

målsæ tning var således opfyldt. Grøde Bæ k er i Vandkvalitetsplan 2001 udpeget til, at

der skal ske rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det åbne land. Udbringningsarealerne

er beliggende på en knap 500 meter lang stræ kning langs bæ kken. Arealerne

græ nser ikke direkte ned til bæ kken, da et § 3 registreret overdrevsareal langs bæ kken er

friholdt for gylletilførsel. Grøde Bæ k er ikke hjemsted for en sæ rlig rentvandskræ vende

smådyrfauna, og det vurderes, at afstanden mellem udbringningsarealerne og bæ kken er

tilstræ kkelig til at sikre vandkvaliteten i Grøde Bæ k.

&DUOVEHUJJU¡IWHQ løber til Brusgård Møllebæ k, der er tilløb til Alling Å. Carlsberggrøftens

øvre løb, hvor udbringningsarealerne er beliggende på en ca. 750 meter lang stræ kning langs

bæ kken, er C - målsat med et krav til forureningsgrad på II-III. Den øvre del af vandløbet er i

Vandkvalitetsplan 2001 udpeget til rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det

åbne land. Ved et tilsyn med vandløbet i 2000 var tilstanden grad II, og målsæ tningen var

dermed opfyldt. Vandløbet er klassificeret som privat vandløb og er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3. Det vurderes, at det C- målsatte vandløb ikke er hjemsted for en speciel

sårbar flora og fauna.

+HGHE N er det vandløb ved udbringningsarealerne, der har det største naturindhold. 2 af

udbringningsarealerne græ nser op til Hedebæ k.

Ved Hedebæ kkens udspring er der på den østlige side et udbringningsareal, der på en svagt

skrånende, knap 400 meter stræ kning græ nser til bæ kken. Vandløbet er her A målsat med et

krav til forureningsgrad på I-II. Ved et tilsyn med miljøtilstanden i Hedebæ k i 2001 var

tilstanden grad II-III. Målsæ tningen var således ikke opfyldt. Hedebæ k er i Vandkvalitetsplan

2001 udpeget til rensning af spildevand fra enkeltliggende ejendomme i det åbne land.

Vandløbet er klassificeret som privat vandløb, og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Langs med bæ kken er der skov/krat, der varierer mellem 20 til 50 meters bredde. Der er

således en bred bræ mme mellem udbringningsarealet og Hedebæ k. Det vurderes, at denne

bræ mme er tilstræ kkelig til at sikre vandkvaliteten i Hedebæ k.

Umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej er der på en godt 300 meter stræ kning et

udbringningsareal, der jæ vnt skrånende græ nser ned til Hedebæ k og hvor der således er en

forøget risiko for overfladisk afstrømning af næ ringsstoffer. Hedebæ k er på denne stræ kning

B1- målsat med et krav til forureningsgrad på II. Stræ kningen er klassificeret som kommunevandløb,

og er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ved et tilsyn i 2001 umiddelbart

nedstrøms udbringningsarealet var tilstanden grad I-II. Målsæ tningen var således opfyldt. Ved

tilsynet blev det endvidere konstateret, at de lovpligtige 2-meter bræ mmer ikke var overholdt

på stræ kningen.


21

)RUXGV WQLQJHU RJ YXUGHULQJ DI YDQGO¡E

For at sikre god vandkvalitet i denne del af Hedebæ k, hvor udbringningsaraelet skråner

jæ vnt ned til bæ kken, er det forudsat, at der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri

bræ mme på 5 meter på en stræ kning på godt 300 m umiddelbart nedstrøms Randers-

Silkeborgvej. Herved kan den ansøgte udvidelse ske i overensstemmelse med regionplanens

retningslinier for vandløb.

6¡HU

Der ligger ingen søer på eller næ r udbringningsarealerne, og vandløbene ved udbringningsarealerne

afvander ikke til søer. Området omkring Højlund er kendetegnet med meget få

vandhuller, som stort set alle ligger omgivet af dyrkede arealer. De er ikke omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3. Vandhullerne er alle små og uden bræ mmer omkring. Dette

betyder, at de er meget sårbare overfor tilførsel af næ ringsstoffer og pesticider. Området ligger

uden for sjæ ldne paddearters kerneområder, og der findes ingen registreringer på de berørte

vandhuller.

9XUGHULQJ DI V¡HU

Vandhullerne vurderes at væ re meget næ ringsrige og evt. påvirkde af pesticider, og det

vurderes ikke påkræ vet med bræ mmer omkring vandhullerne, da de formodes at have en

dårlig kvalitet, ligesom ammoniaknedfald ikke vurderes at påvirke vandkvaliteten. Den

ansøgte udvidelse vurderes således at kunne ske i overensstemmelse med regionplanens

retningslinier for søer.

)MRUGH

Den ansøgte produktion vil give anledning til et fosforoverskud på udbringningsarealerne,

såfremt der ikke fodres med fytase. Ved tilsæ tning af fytase til foderet bliver der i stedet et

underskud på 1260-1487 kg fosfor. Der tilføres et overskud på ca. 17 ton kvæ lstof, svarende

til knap 100 kg N/ha/år i husdyrgødning. Kvæ lstofoverskud vil enten fordampe som ammoniak,

udvaskes til grundvand eller overfladevand som nitrat eller denitrificeres som frit

kvæ lstof.

Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Randers Fjord. Det vurderes, at omkring 35% af

udbringningsarealerne afstrømmer til Randers Fjord via Alling Å systemet, omkring 55% via

Væ rum Bæ k/Hedebæ k/Midtbæ k og de resterende 10% via Lilleå systemet.

Ansøger har oplyst fosfortal for en del af udbringningsarealerne. De højeste fosfortal er målt

næ r ved ejendommen. Vest for ejendommen er fosfortallene generelt større end 4. Centralt

omkring og øst for er de generelt omkring 2 - 3. På de udbringningsarealer, der ligger i

pumpelaget ved Gudenåen, er der målt fosfortal på 1,5 - 2,0 i det vestlige areal.

Den yderste del af Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15,

Ramsarområde nr. 150 og EF-Habitatområde nr. 14. Den yderste del af Randers Fjord fra

Piggen og udefter er udlagt med skæ rpet målsæ tning i Århus Amts Regionplan.

Områdets udpegning som EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde skyldes områdets status

som et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang ræ kke vandfugle.


22

Områdets udpegning som EF-Habitatområde bygger bl.a. på forekomsten af naturtyperne

"Flodmunding", "Mudder- og sandflader, der er blotlagt ved ebbe" og "Større, lavvandede

bugter og vige".

Ifølge bekg. nr. 782 af 1. november 1998 om afgræ nsning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder kan der ikke gives tilladelser til aktiviteter, der "indebæ rer forringelser

af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller medføre forstyrrelser, der har

betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for".

Den skæ rpede målsæ tning for kystområdet ved Randers Fjord indebæ rer, at der ønskes et

uforstyrret plante- og dyreliv i kystområdet. Målsæ tningen er i øjeblikket ikke opfyldt som

følge af tilførslen af for store mæ ngder næ ringsstoffer til vandmiljøet, hvoraf specielt kvæ lstof

primæ rt stammer fra landbrugsdriften.

Miljøtilstanden i den yderste del af Randers Fjord er meget påvirket af de høje tilførsler af

næ ringsstoffer og organisk stof fra Gudenåens afstrømning til Randers Fjord. Fjorden tilføres

årligt mellem 3000 - 7000 tons kvæ lstof og 100 - 200 tons fosfor. Dette betyder, at målsæ tningen

for Randers Fjord ikke er opfyldt.

I Regionplan 2001 er det formuleret, hvilken indsats der skal til for at opnå en opfyldelse af

målsæ tningen:

For fosfor er det målet, at tilførslerne fra spildevand højest må udgøre 25% af de samlede

fosfortilførsler. Endvidere er det anbefalet fra Gudenåkomiteen, at de samlede tilførsler af

fosfor fra renseanlæ g og virksomheder med egen udledning i fjordens opland højest udgør 20

tons. Dette betyder, at der i den nuvæ rende og kommende planperiode er arbejdet på at

optimere udledningerne fra disse anlæ g, da målet endnu ikke er nået. Der er fx stillet yderligere

krav til rensning for fosfor på Randers Centralrenseanlæ g.

For at mindske tilførslerne af kvæ lstof til fjorden vil Amtsrådet arbejde for at kanalisere

midler til en ekstensivering af landbrugsdriften, etableringen af våde enge og oprettelsen af

dyrkningsfri bræ mmer langs vandløb m.v.

)RUXGV WQLQJHU RJ YXUGHULQJ 5DQGHUV )MRUG IRVIRU

En øget tilførsel af fosfor til Randers Fjord er ikke acceptabel, da dette vil modvirke de

tiltag til nedbringelse af fosfortilførslen, der er gennemført i de foregående planperioder.

Der er generelt høje fosfortal på omkring halvdelen af udbringningsarealerne. På udbringningsarealerne

i Haslund-Væ rum Pumpelag er der dog målt lave fosfortal. På pumpede

arealer, hvor jorden til tider kan væ re vandlidende, vil der kunne opstå iltfrie forhold i

jorden. Dette medfører, at jordens evne til at binde fosfor reduceres væ sentligt, og de lave

fosfortal på disse arealer skønnes at væ re et resultat af dette. På grund af jordens dårlige

fosforbindingsevne på disse arealer bør fosforudbringningen reduceres mest muligt.

Det er i regionplantillæ gget forudsat, at der skal væ re fosforbalance på ejendommen efter

udvidelsen. Det kan opfyldes ved at tilsæ tte fytase til foderet.


23

.Y OVWRI

Kvæ lstofoverskuddet på omkring 17 ton vil nå frem til Randers Fjord, da der ikke forventes

nogen retention fra rodzone til vandløb.

Det skal bemæ rkes, at amtet i øjeblikket arbejder på at gennemføre en retablering af vådområder

i den nederste del af Gudenåens løb med henblik på at reducere belastningen af Randers

Fjord med kvæ lstof. En retablering af samtlige vådområder i området anslås at kunne medføre

en tilbageholdelse (denitrifikation) på årligt 300 ton kvæ lstof.

Ved anvendelse af gyllebehandlingsanlæ g med svovlsyretilsæ tning forøges den samlede

mæ ngde kvæ lstof, der udbringes på markerne. Samtidig forøges udnyttelsesgraden fra normen

på 75% for svinegylle til omkring 85%. Samlet effekt er, at den del af husdyrgødningen, der

potentielt kan påvirke Randers Fjord, er reduceret i forhold til, hvis gyllen ikke blev behandlet

med svovlsyre.

9XUGHULQJ 5DQGHUV )MRUG NY OVWRI

Tilførslerne af kvæ lstof er i forvejen meget høje og har medført, at man er langt fra en

opnåelse af den målsatte miljøtilstand for fjorden. En gennemførelse af projektet, der vil

medføre en øget kvæ lstoftilførsel i forhold til fjordens nuvæ rende belastningstilstand, vil

modvirke de øvrige tiltag, der ivæ rksæ ttes for at reducere kvæ lstoftilførslen til fjorden.

Det vurderes dog på baggrund af udbringningsarealernes beliggenhed og udvidelsens

omfang, at det potentielle kvæ lstoftab til Randers Fjord isoleret set ikke vil få målbar

indflydelse på miljøtilstanden i fjorden.

Den ansøgte udvidelse kan således ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier

for fjorde og internationale naturbeskyttelsesområder.

1DWXUDUHDOHU

Ifølge Regionplan 2001 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om

muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder.

Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning.

,QWHUQDWLRQDOH QDWXUEHVN\WWHOVHVRPUnGHU

Næ rmeste EF-habitatområde nr. 229, den fredede Haslund Skov, ligger kun ca. 600 m vest for

ejendommen. Haslund Skov er sammen med Bjerre Skov et af de nye habitatområder, som er

kommet med i den seneste revision af udpegningerne. Se bilag 4.

Haslund Skov på 36 ha ligger i et område med plastisk ler overlejret af moræ neler og visse

steder med kalk i jordbunden. Den østlige del af skoven domineres af over 100 år gamle

egetræ er, skovens sydende rummer et stort væ ldområde bevokset med rød-el, mens den

vestlige del domineres af bøg. Skoven har gennem de sidste 300 år i varierende grad væ ret

anvendt til græ sning (indtil 1960'erne) og plukhugst. Den østlige og sydlige del gennemskæ res

af flere forgreninger af det A-målsatte vandløb Hedebæ k, der samler sig til ét løb mod nord.

Bæ kken er ureguleret og danner en dybt nedskåret slugt omgivet af gammel, urørt skov af stor

biologisk væ rdi. Gammel skov rummer således 54% af alle rødlistede arter i Danmark, isæ r

omfattende arter af svampe, laver og insekter (Rødliste 1997).


24

Skoven blev fredet i 1979 på grund af de sæ rlige geologiske forekomster, skovens usæ dvanligt

rige træ artssammensæ tning og den sæ rdeles artsrige skovbundsvegetation. Bundfloraens

artsrigdom skyldes både tilstedevæ relse af kalk i jordbunden og de tidligere driftsformer, der

har holdt skoven lysåben. Den rummer bl.a. flg. sjæ ldne og halv-sjæ ldne arter, herunder

fredede arter: tyndakset gøgeurt, lodden perikon, forskelligblomstret viol, jordbæ r-potentil,

tæ tblomstret hullæ be, glat hullæ be, æ gbladet fliglæ be og skov-hullæ be.

Øvrige karakteristiske arter: blå anemone, druemunke, firblad, skov-forglemmigej, sildig

skov-hejre, hulkravet kodriver, storblomstret kodriver, fladkravet kodriver, alm. lungeurt, aksrapunsel,

rederod, skov-skræ ppe, skov-star, skov-stilkaks, skovbyg, hylster-guldstjerne, skovvikke,

bjerg-perikon, hunde-kvik, guldnæ lde, gæ rde-vikke, næ lde-klokke og krybende

læ beløs.

For løvskove med lichener på stammer/jordbund, rig svampeflora med knoldslørhatte og/eller

lysåben skov med varieret urtevegetation er tålegræ nsen sat til maksimalt 10 kg N/ha/år. For

løvskov på morbund, ofte eg, bøg, lind og birk ligger tålegræ nsen i intervallet 10-20 kg

N/ha/år, mens den i løvskov på muldbund, ofte ask, elm eller bøg ligger i intervallet 20-30 kg

N/ha/år.

Haslund Skov tilhører på grund af den sæ rdeles artsrige skovbundsflora kategorien lysåbne

skove med varieret urtevegetation, og tålegræ nsen må derfor sæ ttes til 10 kg N/ha/år. Sæ rligt

arter af orkidéer og arter, der er tilknyttet en kalkrig jordbund, vurderes at væ re følsomme

overfor øget kvæ lstoftilførsel.

'HSRVLWLRQVEHUHJQLQJ

Ammoniak er et næ ringsstof for planterne. Da det er en luftart, kan det transporteres, størsteparten

afsæ ttes dog inden for en begræ nset afstand fra stald og gylletanke, normalt inden for

2-3 km. Hvis det transporteres til naturligt næ ringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er

tilpasset et lavt indhold af næ ringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næ ringsstofkræ vende

plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågæ ldende naturtype reduceres, eller

naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næ ringsfattige naturtyper generelt truede

her i landet, fordi næ ringsstoftilførslen mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de

kan tåle.

Der er foretaget en beregning af depositionen til skoven efter trin 3 i “ Manual til vurdering af

ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser

af intensive husdyrbrug” , Jesper Bak, DMU 1999. Der er beregnet i 4 forskellige punkter i

skoven for at få et billede af variationen i depositionen. Se bilag 7.

Ammoniakdepositionen i Haslund Skov, som stammer fra stald og gylletanke på Højlund,

er med den nuvæ rende drift mellem 0,21 og 1,28 kg N/ha/år med den største deposition i den

østlige del af skoven. Her forekommer samtidig den største biologiske mangfoldighed. Den

nuvæ rende deposition i området er omkring 22,4 kg N/ha/år.

$PPRQLDNGHSRVLWLRQ NJ 1 KD nU 3NW 3NW 3NW 3NW

1XGULIW PHG IRGHURSWLPHULQJ 1,28 0,87 0,69 0,21

$QV¡JW GULIW PHG IRGHURSWLPHULQJ RJ UHGXNWLRQ 0,89 0,65 0,49 0,14

$QV¡JW GULIW PHG QRUPWDO RJ UHGXNWLRQ 0,99 0,68 0,54 0,16


25

Depositionen fra ansøgt drift er beregnet dels for bedste situation med foderoptimering og

70% reduktion, dels for væ rste situation med norm-fodertal og 70% reduktion, uanset

fabrikanten af gyllebehandlingsanlæ gget lover 70-85% reduktion. Med syretilsæ tning kommer

depositionen ned under niveauet ved nudrift.

Umiddelbart øst for og op til skoven ligger et udbringningsareal (gylleaftaleareal) på 26,7 ha.

Ammoniaktabet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er på 2200-2400 kg N/år.

Forudsæ ttes dette udbragt jæ vnt på det samlede udbringningsareal på 274.1 ha, vil fordampningen

fra udbringning af husdyrgødning væ re på 8 kg N/ha/år. Udbringningen bidrager med

en deposition på 0,1 kg N/ha/år i punkt 2 i Haslund Skov.

Den samlede deposition (incl. marktab) i områder er efter udvidelsen således 22,7-23,5 kg

N/ha/år, mest ved punkt 1. Den lidt bedre fodereffektivitet end normen giver en mindre

kvæ lstofdeposition på op til 0,1 kg N/ha/år i punkt 1 i Haslund Skov. Da forskellen ikke er

større, er den sammenlignelig med normtal.

)RUXGV WQLQJHU RJ YXUGHULQJ +DVOXQG 6NRY

Ammoniaktilførsel til naturligt næ ringsfattige naturområder ud over tålegræ nsen vil

medvirke til at udkonkurrere de plantearter, der er tilpasset lav næ ringsstoftilførsel og

mangfoldigheden reduceres eller naturområdet forsvinder.

Tålegræ nsen på 10 kg N/ha/år for Haslund Skov er allerede overskredet væ sentligt, idet den

nuvæ rende belastning er på op til 22,4 kg N/ha/år i den østlige del af skoven som netop er

den del af skoven, som også indeholder den største biologiske mangfoldighed.

Haslund Skovs status som habitatområde gør, at amtet forventes at sikre de naturvæ rdier,

der ligger til grund for denne udpegning. Amtet bør derfor undlade at vedtage planer eller

projekter, der kan forringe områdernes naturindhold.

Samlet set vurderes det at naturvæ rdierne sikres, idet ammoniakdepositionen i Haslund

Skov, stammende fra det ansøgte projekt vil blive lidt lavere end fra den nuvæ rende drift.

Dette forventes, fordi der etableres et gyllebehandlingsanlæ g med tilsæ tning af svovlsyre til

gyllen. Etablering og drift af dette anlæ g som angivet i ansøgningsmaterialet er en forudsæ tning

for, at den ansøgte udvidelse kan ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinie

for internationale naturbeskyttelsesområder.

)UHGHGH DUHDOHU

Der er ingen fredninger på bedriftens arealer.

1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQ

Naturbeskyttelseslovens §3 indebæ rer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke

må æ ndres. Ændringen kan væ re direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller

opfyldning, eller den kan væ re indirekte ved æ ndret drift eller foranstaltninger på de tilstødende

arealer. Flere former for driftsæ ndringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende

beskyttede naturarealer, i denne sammenhæ ng specielt forøget belastning med kvæ lstof af

de beskyttede naturarealer i form af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde,

gyllebeholdere og markstakke), forøget belastning med kvæ lstof af de beskyttede naturarealer

med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som


26

følge af æ ndret praksis for gødskning og æ ndring af praksis for plantebeskyttelse (brug af

pesticider) ved æ ndret afgrødevalg.

3 moser på 2.700-3.800 m 2 , som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, ligger indenfor en

radius af ca. 1.500 m hvor der forventes en deposition på over ½-1 kg N/ha/år.

De er alle 3 uudnyttede moser. Den vestligste er halvvejs tilgroet i pilekrat, mens den anden

halvdel er mere tør og tilgroet i høje urter. I kratområdet udspringer væ ld i den lerede jord, og

der er forekomst af bl.a. småbladet milturt. Mosen har aktuelt en C-væ rdi i amtets Naturkvalitetsplan.

Den mellemste mose er helt domineret af høje græ sser, halvgræ sser og urter; den nordlige del

er tilgroet i gammelt pilekrat. Området indeholder bl.a. en fin starsump med høje tuer af topstar

samt en stor bestand af kæ r-star. Desuden er der en stor bestand af rørgræ s samt arter som

skov-angelik, kæ r-dueurt, alm. fredløs, alm. mjødurt, eng-nellikerod, kål-tidsel, eng-rørhvene

m.fl. Mosen er dræ net, idet den har afløb til en grøft i det nordvestlige hjørne. Botanisk set har

mosen en C-væ rdi.

Den østligste mose har sandsynligvis tidligere har væ ret afgræ sset, idet der er rester af

rigkæ rsvegetation i de mere fugtige partier. Bl.a. er der en pæ n forekomst af vinget perikon,

som indikerer kalkrig jordbund, samt tykbladet æ renpris, dynd-pakkerok, skov-kogleaks,

glanskapslet siv, eng-forglemmigej m.fl. Aktuelt har mosen en botanisk C-væ rdi, men har

potentiale for B-væ rdi, såfremt den blev afgræ sset sammen med ovenstående lokalitet og der

var en dyrknings-, sprøjte- og gødskningsfri bræ mme omkring moserne.

Målsæ tning og væ rdi

Alle moser er B-målsatte i amtets Naturkvalitetsplan 2001, men ingen af dem lever op til

målsæ tningen, idet de alle aktuelt har en C-væ rdi.

Tålegræ nser

Der er tale om mesotrofe moser. Tålegræ nsen for mesotrofe enge/lavmoser med varieret

vegetation, og hvor opvæ kst af træ er og buske kun sker langsomt, er fastsat til maksimalt 20

kg N/ha/år. Med en deposition på 20-25 kg N/ha/år vurderes risikoen for dominans af få arter

at væ re forøget, mens der med depositioner på 25-35 kg N/ha/år kan forventes en formindsket

artsdiversitet.

Her er der tale om forholdsvis artsfattige lokaliteter, og tålegræ nsen vurderes at ligge omkring

20-25 kg N/ha/år.

Beregning af ammoniakdeposition

Ved nudriften er den samlede deposition i moserne 23,1-23,7 kg N/ha/år. Efter den ansøgte

udvidelse med en 70% reduktion vil den samlede deposition væ re omkring 22,9-23,4 kg

N/ha/år, heraf 0,5-1,0 kg fra Højlund med de laveste væ rdier i den sidstnæ vnte mose.


27

9XUGHULQJ ¡YULJH QDWXURPUnGHU:

Da de to moser ikke afgræ sses eller plejes på anden vis, vil de som følge af den naturlige

succession med tiden udvikle sig til skov. Ammoniakdepositionen vil medvirke til at forøge

hastigheden, hvormed moserne gror til. Depositionen til de to moser ligger imidlertid under

tålegræ nsen, og den vurderes ikke at væ re væ sentlig set i forhold til de negative konsekvenser

af den manglende drift. Den ansøgte udvidelse vurderes at væ re i overensstemmelse

med regionplanens retningslinier for naturområder.

1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQV E\JJH RJ EHVN\WWHOVHVOLQLHU

Det planlagte nybyggeri af svinestald, fodersilo og gylletank ligger ikke inden for naturbeskyttelseslovens

bygge- og beskyttelseslinier.

.XOWXUKLVWRULVNH VSRU

Området er ikke udpeget som bevaringsvæ rdigt kulturmiljø i Århus Amts Regionplan 2001.

Der er ikke registreret diger eller fortidsminder i tilknytning til udbringningsarealerne. En

udpegning af alle diger i amtet skal væ re afsluttet sommeren 2003. I forbindelse med denne

udpegning kan der inden for udbringningsarealerne opdages diger, som kommer ind i

beskyttelsen.

Der er ikke andre sæ rlige kulturhistoriske interesser.

6 UOLJW )¡OVRPPH /DQGEUXJVRPUnGHU

De to udbringningsarealer ved Gudenåen er udpeget som SFL-område (sæ rligt følsomme

landbrugsområder). Her kan indgåes MVJ-aftaler. MVJ-ordningen baseres på frivillige aftaler.

‘YULJH IRUKROG

Århus Amt vurderer, at udvidelsen af slagtesvineproduktionen på Højlund ikke vil få

væ sentlig indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den

arkæ ologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de som følge af miljøpåvirkningerne

afledte socioøkonomiske forhold.

4. Afværgeforanstaltninger

Afvæ rgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således:

• ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at ammoniakemissionen fra

stald og lager ikke overstiger 2500 kg N/år,

• Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance, idet

der ikke tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne,

• der udlæ gges en gødsknings- og dyrkningsfri bræ mme på 5 meter langs Hedebæ k

umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en stræ kning af godt 300 meter og

• det oprindelige projekt indeholdt en høj silo placeret foran ejendommen. Projektet

omfatter nu en foderlade, som falder bedre ind i landskabet.


28

(YHQWXHOOH PDQJOHU YHG RSO\VQLQJHUQH RJ YXUGHULQJHUQH

VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra

ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets sårbarhed.

Det er amtets vurdering, at der ikke er væ sentlige mangler i oplysningerne, og at alle væ sentlige

miljøpåvirkninger indgår i vurderingen.

6DPPHQIDWWHQGH YXUGHULQJ

$PWVUnGHWV IRUVODJ

Vurdering: Den ansøgte udvidelse af slagtesvineproduktionen på Højlund vil kunne ske i

overensstemmelse med regionsplanens retningslinier for grundvand, overfladevand, landskab

og natur med de angivne forudsæ tninger.

)UDYDOJWH DOWHUQDWLYHU

Det er fravalgt at vurdere en placering af den udvidede slagtesvineproduktion på ansøgers

anden ejendom, fordi en placering her af veterinæ re hensyn er uegnet, og fordi nybyggeriet vil

kunne indpasses i det eksisterende byggeri på Højlund. Terræ nmæ ssige forhold gør, at en

placering et andet sted på Højlund ikke er aktuel.

%LODJ

1. Oversigtskort

2. Ejendommens bygningsanlæ g

3. Ejendommen med udbringningsarealer og drikkevandsinteresser

4. Ejendommen med udbringningsarealer og beskyttede naturtyper

5. Forslag til miljøgodkendelse

6. Resumé af modtagne indlæ g i første offentlighedsfase (debatfasen)

7. Haslund Skov - Beregningspunkter for ammoniakdeposition

8. Nitratfølsomme områder inden revision

9. Nitratfølsomme områder efter revision


BILAG 1

Haslundkærvej 31

Mål 1:50.000


BILAG 2


†y‚…€

r—

u‚sƒ„‚…€

€—

ƒ„i†xƒ„‚…€

ƒ2ƒ—˜

†y‚…€2u‚

reƒv…xh2u‚


†‚…w2pvvih

e

f2ƒ

h—

p

q

r—2


u—

u2q

w

w

x

y2‚—

ƒ

ƒ

ƒ2f

„˜˜

„˜˜2u



†2



e

ee˜

f—


f

f2f—

f

f


f

f

f

f

g—˜

g—

g—2ƒ

h——

h—

i

i

i

i

i

i

i

p

p—˜

p—˜2r

p—˜2ƒ

p

p—

p

p

p2ƒ

p

p

q—2—

q—

q

q

r——

r—

r—˜

r—

r——

r——2f

r—2ƒ

r—

r

r

r r

r


r

r

r

r

r—

t—

u——

u——

u—

u



u—

u—2f

u—

u

u

u˜—

v——

v—

v2q

v2v

v2„˜

v

v

v

v


v

w—

w

w

w2PI w

w—

w

w

w



x


x

x

x

x

y

y˜—

y

y

€—2w

€—


€˜

‚˜


‚—

ƒ

ƒ

ƒ—

ƒ

ƒ

ƒ

ƒ˜—

ƒ

ƒ2r2r

ƒ—

ƒ

ƒ2q

ƒ2r—

ƒ2v

ƒ2„

ƒ˜2r

ƒ2f

ƒ

ƒ

ƒ

ƒ

„˜˜2f— „—



„2f—

„˜—





†2i

†2f

†2†—

†2†



2f—



u—2r˜2x

VESHEIPEIEIPHEHI

IXQHFHHH

HPEHPEPHHR

ƒ—X

ƒ—˜—X

tFFX

wX

h—

††wE

r

E2v—˜

eX

x—22w

‚r…ƒ2ew„

x—2G˜2‚€2PHHI

i2˜——

f—2Q

v2˜——

q2——2——

f2

x—22‚€2PHHI

yƒhE

r

w2˜E


5

5

†y‚…€

r—

u‚sƒ„‚…€

€—

ƒ„i†xƒ„‚…€

ƒ2ƒ—˜

†y‚…€2u‚

reƒv…xh2u‚


†‚…w2pvvih

e

f2ƒ

h—

p

q


r—2

r


u—

u2q

w

w

x2‚—

y2‚—

ƒ

ƒ2f

„˜˜

„˜˜2u




†2



e

ee˜

f—

f

f

f

f

f

f

f

f2w˜

f

f

f

g—˜

g—

g—2ƒ

h——

h—

i

i

i

i

i

i

i

i

p

p—˜

p—˜2ƒ

p

p—

p

p

p2ƒ

p

p

q—2—˜

q—2—

q—2—

q2f

q

q

r——

r—

r—˜

r—

r——

r——2f

r—2ƒ

r—

r

r

r r

r


r


r

r

r

r—

t—


u——

u—

u—

u



u—

u—2f

u—

u

u

u˜—

v—

v——

v—

v2q

v2v

v2„˜

v

v

v

v

v

w—

w

w

w2PI w

w—

w

w

w



x


x


x

y


y

y

€—2w

€—

€˜


‚—

ƒ

ƒ

ƒ—

ƒ

ƒ

ƒ

ƒ

ƒ˜—

ƒ

ƒ2r2r

ƒ

ƒ2q

ƒ2r—

ƒ2v

ƒ2v

ƒ2„

ƒ˜2r

ƒ2f

ƒ2y

ƒ

ƒ

ƒ

„˜˜2f— „—



„2f—

„˜—


„2ƒ




†2f

†2†—

†2†



2f—



u—2r˜2x

VESHEIPEIEIPHEHI

IXQHFHHH

HPEHPEPHHR

ƒ—X

ƒ—˜—X

tFFX

wX

h—

††wE

r

E2v—˜

eX

x—22w

‚r…ƒ2ew„

xfv2Q2i

xfv2Q2w

xfv2Q2y

xfv2Q2ƒ

i2˜——

xfv2Q2†—˜

f—2R

v2˜——

q2——2——

f2‚€2PHHI

r

s——2—

˜

xfv2Q2r

xfv2Q2ƒ—

w2˜


Randers Kommune

Teknisk forvaltning

Bilag 5

Miljøgodkendelse

I henhold til kap. 5 i lovbekendtgørelse nr. 753 af

25. august 2001 om miljøbeskyttelse.

Virksomhed : Højlund

Forslag af den 19. august 2003.

Beliggenhed : Haslundkærvej 31, Haslund, 8900 Randers

Matr. nr. : 11 c Haslund m.fl.

Listebetegnelse : I 1d. Anlæg til husdyrproduktion for mere

end 210 dyreenheder i slagtesvin

Godkendelsesdato : xxxxx 2003

Godkendelsen omfatter : Hele virksomheden


INDHOLDSFORTEGNELSE

1. ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE........................................................................................................... 3

1.1. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER. ........................................................................................................................... 3

2. GODKENDELSE ......................................................................................................................................................... 3

2.1. BELIGGENHED, ETABLERING OG INDRETNING ........................................................................................................... 3

2.1.1. Beliggenhed ...................................................................................................................................................... 3

2.1.2. Etablering ......................................................................................................................................................... 4

2.1.3. Indretning og drift ............................................................................................................................................ 4

2.1.4. Krav til indretning og drift ............................................................................................................................... 7

2.2. LUFTFORURENING .................................................................................................................................................... 7

2.2.1. Oplysninger ...................................................................................................................................................... 7

2.2.2. Krav .................................................................................................................................................................. 8

2.2.3. Kommunens vurdering...................................................................................................................................... 9

2.3. STØJ.......................................................................................................................................................................... 9

2.3.1.A Virksomhedens oplysninger.......................................................................................................................... 10

2.3.2. A Krav............................................................................................................................................................. 10

2.3.3.A Kontrolkrav .................................................................................................................................................. 10

2.3.4.A Kommunens vurdering ................................................................................................................................. 11

2.4. AFFALD .................................................................................................................................................................. 12

2.4.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 12

2.4.2. Krav ................................................................................................................................................................ 13

2.4.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 13

2.5. JORD- OG GRUNDVANDS BESKYTTELSE................................................................................................................... 13

2.5.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 13

2.5.2. Krav ................................................................................................................................................................ 13

2.5.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 14

2.6. BEKÆMPELSESMIDLER............................................................................................................................................ 14

2.6.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 14

2.6.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 14

2.7. SPILDEVAND........................................................................................................................................................... 14

2.7.1. Oplysninger .................................................................................................................................................... 15

2.7.2. Krav ................................................................................................................................................................ 15

2.7.3. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 15

2.8. RISIKOBETONEDE AKTIVITETER.............................................................................................................................. 15

2.9. MINDRE FORURENENDE TEKNOLOGI ....................................................................................................................... 15

2.9.1. Virksomhedens oplysninger............................................................................................................................ 15

2.9.2. Kommunens vurdering.................................................................................................................................... 16

2.10 VVM-REDEGØRELSE ............................................................................................................................................. 16

2.10.1. Regionplantillæggets retningslinier og redegørelse..................................................................................... 16

2.10.2 Krav ............................................................................................................................................................... 16

3. TIDSBEGRÆNSNING.............................................................................................................................................. 17

4. UNDERRETNING ..................................................................................................................................................... 17

5. KLAGEVEJLEDNING.............................................................................................................................................. 17

Kortbilag

2


1. ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE.

Gårdejer Mogens Jensen har den 30. oktober 2001 ansøgt om godkendelse af svinefarm i forbindelse

med produktionsudvidelse, jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 5, § 33 (lovbekendtgørelse nr. 753 af

25. august 2001). Der søges om godkendelse i forbindelse med udvidelse af slagtesvinproduktionen

fra 209 dyreenheder til 378 dyreenheder på ejendommen matr. nr. 11 c, Haslund, beliggende

Haslundkærvej 31, Haslund, 8900 Randers.

1.1. Kommunens bemærkninger.

Udvidelse af svineproduktionen er omfattet af punkt I.1 d (anlæg til husdyrproduktion for mere end

210 dyreenheder i slagtesvin) på listen over godkendelsespligtige virksomheder i bekendtgørelse

nr. 646 af den 29. juni 2001 med seneste ændring i bekendtgørelse nr. 606 af 15. juli 2002 om ændring

af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Samtidig er udvidelsen af besætningen omfattet af VVM-procedure og regionplantillæg i henhold

til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning,

(samlebekendtgørelse).

Forslag til regionplantillæg og VVM redegørelse vil blive offentliggjort samtidig med forslag til

miljøgodkendelsen.

Virksomheden er ifølge § 11 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomheder

omfattet af reglerne for IPPC virksomheder, hvor ansøgningsmaterialet samt udkast til

godkendelse skal offentliggøres, således at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale

sig herom. Da der også udarbejdes VVM-redegørelse, er offentliggørelsen heraf foregået i henhold

til VVM-reglerne, hvilket er i overensstemmelse med reglerne for IPPC-virksomheder, bekendtgørelsens

§ 11 stk. 5.

2. GODKENDELSE

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Randers Kommune i medfør af miljøbeskyttelsesloven

§ 33 en samlet miljøgodkendelse af en slagtesvinproduktion på 378 dyreenheder

på gården, beliggende på matr. nr. 11 c, Haslund, beliggende Haslundkærvej 31, Randers.

Gården skal indrettes og drives i overensstemmelse med det oplyste og de stillede krav i godkendelsen.

Såfremt der er uoverensstemmelse mellem oplysninger og de stillede krav, er kravene gældende.

Godkendelsen vedrører udelukkende de eksterne miljømæssige forhold.

2.1. Beliggenhed, etablering og indretning

2.1.1. Beliggenhed

Ejendommen har et samlet areal på 117,8 ha og er beliggende i det åbne land udenfor

kommuneplanens lokalplanrammer. Placeringen af gården fremgår af figur 1.

3


Figur 1.

2.1.2. Etablering

Der har været drevet svineproduktion på gården gennem en længere årrække. Mogens Jensen har

ejet gården siden 1999.

2.1.3. Indretning og drift

Gården er på nuværende tidspunkt indrettet til en årlig produktion af 8.200 slagtesvin, der opfedes

fra 35 til 98 kg, svarende til 209 DE. Efter udvidelsen vil der årligt blive produceret 378 DE, svarende

til 13.620 slagtesvin i vægtklassen 30 -100 kg eller 10.800 slagtesvin i vægtklassen 27 -110

kg.

Indretning af de eksisterende stalde

Stald nr. 4. (tegning over gårdens indretning er vedlagt som bilag)

Stalden er opdelt i to sektioner, som hver er opdelt i stier. I hver sti er der plads til 15-25 svin. Gulvet

består af 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Ventilationen foregår

v.h.a. undertryksprincippet med 5 stk. afkast 1 m over tag samt 3 stk. indsugningsventiler. Anlægget

er temperaturreguleret.

Stald nr. 5.

Haslundkærvej 31

4


Stalden er opdelt i stier, hvor svinene opholder sig i kortere tid p.g.a. mobning eller for lav vægt.

Gulvet er fuldspaltet. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Ventilationen foregår efter undertryksprincippet

med indsugningsventiler på taget og afkast i kip via 1 m høje skorstene. Anlægget

er temperaturreguleret.

Stald nr. 6.

Stalden er opdelt i tre sektioner, som hver er opdelt i stier. I hver sti er der plads til 15-25 svin. Gulvet

består af 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Ventilationen foregår

v.h.a. undertrykprincippet med 15 stk. indsugningsventiler i hver side af stalden og 6 stk. afkast

på taget. Anlægget er temperaturreguleret.

Stald nr. 7.

Stalden er opdelt med to sektioner, som hver er opdelt i stier. I hver sti er der plads til 15-25 svin.

Gulvet består af fast betongulv, som skråner ned mod et spalteareal. Gyllekanalerne er 40 cm dybe.

Ventilationen foregår v.h.a. ligetryksprincippet med seks indsugningkanaler i kip, der har en kapacitet

på 7.400 m³/h, samt fire afkast i kip med en kapacitet på 8.400 m³/h.

I staldene nr. 4, 5, 6 og 7 overbruses en del af spaltearealet jævnligt, hvorved dyrene gøder det

samme sted. Ved rengøring af staldene overbruses hele stalden, inden personalet sprøjterenser stalden.

Rengøringen foregår med rent vand.

Staldene bliver opvarmet efter rengøring, før der indsættes smågrise. Opvarmningen foregår v.h.a.

en varmekanon, der får tilført brændstof fra en olietank med en lagerkapacitet på 1.000 liter. Olietanken

er opstillet i bygningen, der forbinder stald nr. 5 og nr. 6.

Gyllen tilledes tre gylletanke på henholdsvis 975 m³, 1.240 m³ og 1.500 m³ ( nr. 1, 2 og 3).

På vestsiden af stald nr. 7 findes en betonrampe til udlevering af grise. Rampen sløjfes i forbindelse

med byggeriet.

Der leveres halm til fjernvarmeværker, og der modtages aske retur. Asken tilføres gårdens jorde på

grund af det store indhold af fosfor og kalium. Den mængde fosfor, som fraføres jorden via salg af

halm, tilføres via asken, som spredes på markene. Fosforbalancen angående halmen vil fremgå af

grønt regnskab, som nærmere er beskrevet under punkt 2.10.2. punkt 3.

Gården modtager drikkevand fra Energi Randers Vand A/S.

Produktionsudvidelse

I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet fra 209 DE til 378 DE ønskes der etableret en stald på

ca.1.300 m² (stald nr. 8). Ved udvidelsen reduceres afstanden mellem nabo og ejendommens svinestald

fra 195 meter til 160 meter. Miljøstyrelsens vejledende mindsteafstand mellem svinebrug og

enkeltliggende nabobeboelse i det åbne land er ca. 215 m (vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 1997, Godkendelse

af husdyrbrug- 2 udgave).

Randers Byråd, teknisk udvalg besluttede den 28. august 2001 at give principiel tilladelse til at placere

svinestalden 160 m fra nærmeste nabo.

5


Stald nr. 8

Stalden indrettes med 4½ sektion, som hver er opdelt i stier, der kan indeholde 15-20 svin. Samlet

areal bliver 1.300 m². Gulvet består af 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv med en jævnlig overbrusning

af spaltegulvet. Gyllekanalerne er 40 cm dybe. Der foregår jævnlig automatisk tømning, hvor

gyllen tilføres gyllebehandlingsanlægget. En del af gyllen returneres til stalden. Ventilationssystemet

bliver mekanisk.

Mellem stald nr. 7 og nr. 8 etableres der et areal til levering af svin på 50 m². Afløbet fra dette areal

tilsluttes gyllesystemet i stald nr. 8.

En ny foderlade på ca. 560 m² etableres som forbindelsesled mellem den eksisterende bygning og

tilbygningen. Foderladen kommer til at indeholde korngrav, tørreri og kornlager. Der installeres en

ny olietank på 5.900 liter til opvarmning i forbindelse med korntørring i foderladen.

Der etableres en 1.500 m³ gylletank (nr. 4) nær de tre andre gylletanke. Der etableres dykket indløb

i gylletanken, 40 cm over gylletankens bund, hvilket medfører, at flydelaget ikke brydes under fyldning

af gylletanken.

Århus Amt har i regionplantillægget stillet krav om, at emissionen af ammoniak fra stald og lager

ikke må overstige 2.500 kg N / år ved produktionsudvidelsen. Kravet kan opnås ved at etablere et

gyllebehandlingsanlæg med svovlssyretilsætning. Kommunen har den 26. maj 2003 via Kirsten Olsen

fra Bygnings- og Maskinkontoret, Marsvej 1, Randers fået materiale om grundprincipperne i

anlæggets funktion. Den 10. juni 2003 har kommunen fået materiale fra ejer med mere præcise

oplysninger om anlægget ( markeret med nr. 16 på situationsplanen).

Gyllen pumpes fra stalden til behandling i fortank på 170 m³ (nr. 17), hvor der tilsættes ca. 5%

svovlsyre (fra en tank med 93 % svovlsyre). pH-værdien sænkes fra ca. 7 til 5,5, hvorefter gyllen

ledes tilbage til staldene eller til de 4 gylletanke. pH-værdien i gyllekanalerne bliver derved også

5,5. Processen foregår flere gange automatisk i løbet af et døgn. Gyllen beluftes før/efter, der tilsættes

syrer p.g.a. dannelse af svovlbrinte. Når anlægget er optimeret, vil forbruget af 93% svovlsyre

være ca. 3 liter til behandling af 1.000 liter gylle. Driften af anlægget kan følges på en monitor. Såfremt

pH-værdien ikke ligger i et bestemt interval før udledning fra anlægget, vil et automatisk

alarmsystem blive aktiveret.

Foreløbige undersøgelser viser, at når pH-værdien i gyllen sænkes, bliver fordampningen af ammoniak

fra stalden 70-85 % mindre. Derved reduceres ammoniakbelastningen i omgivelserne. Samtidig

vil kvælstof-indholdet i gyllen stige ca. 15 %, og planternes udnyttelse af kvælstof stiger tilsvarende,

hvilket fremgår af 2 års undersøgelser, der viser, at når pH-værdien bliver lavere i gyllen, så

udnyttes op til 90 % af kvælstoffet i marken mod normalt 75 %. Koncentrationen af kvælstof i gyllen,

som tilføres marken, er højere, men risikoen for udvaskning af kvælstof stiger ikke tilsvarende.

Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter.

Opbevaringskapacitet til gylle

Der vil årligt blive produceret 7347 m³ gylle. Heri er medregnet regnvand og rengøringsvand fra

staldene.

6


Gyllen opbevares i fire gylletanke, fortank og gyllekanaler, som tilsammen har en kapacitet på 6115

m³. Det giver mulighed for at opbevare gylle fra 10,0 mdrs produktion. Kravet til opbevaringskapacitet

er ifølge gældende lovgivning 9 måneder.

Hamonikrav

Gården har et jordtilliggende på 117,8 ha, hvoraf udbringningsarealet udgør 114,37 ha.

Ejeren ejer andre arealer samt har forpagtet tilsammen 159,68 ha. Ejeren råder samlet over 274,05

ha, hvor harmonikravet er 270,24 ha. Ifølge harmonikravet må der udbringes 1,4 DE pr. ha. Plantedirektoratet

er tilsynsmyndighed for harmonireglerne. Reglerne for harmonikravene er beskrevet i

Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage

m.v. § 28.

2.1.4. Krav til indretning og drift

1. Indretning og drift af staldene og opbevaring af husdyrgødning, samt udbringning af husdyrgødning

skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v..

2. Beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand med en kapacitet på over 100

m³ skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse

nr. 723 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilage eller spildevand,

kapitel 2, § 4.

3. Tilførsel af halmaske til jordbrugsformål skal ske i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse

nr. 39 af 20. januar 2000 om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og

biomasseaffald.

4. Dyrefoder skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af rotter eller andre

skadedyr.

5. Der skal være tilstrækkelig udspredningsareal til, at den mængde gylle, der produceres på ejendommen,

kan spredes ifølge gældende hamoniregler.

6. Der skal etableres et gyllebehandlingsanlæg med pH-regulering med henblik på, at ammoniakemission

ikke overstiger 2500 kg N / år.

7. Gyllebehandlingsanlægget må ikke tages i brug, før teknisk forvaltning har godkendt forslag til

indretning og drift, for at forebygge og håndtering af driftstop og uheld.

8. Gyllen fra alle staldene på gården skal behandles på gyllebehandlingsanlægget.

2.2. Luftforurening

2.2.1. Oplysninger

7


Ejeren tilstræber at minimere lugtgenerne for de omkringboende mest muligt.

Der holdes generelt en god orden og renlighed i staldene, hvilket minimer afdampningen af bl.a.

ammoniak. Samtidig har personalet et ordentligt arbejdsmiljø.

Håndtering af husdyrgødning vil foregå, så der kommer mindst mulige lugtgener fra anlægget.

Der gøres en aktiv indsats for at overholde gældende lovgivning med flydelag på gylletanken. Er

det naturlige flydelag svært at danne, tilsættes snittet halm eller lecanødder på overfladen.

Gylletransporten vil hovedsagelig foregå via den nyetablerede private markvej mellem ejerens gårde,

beliggende Amstrupgårdvej 40 og Haslundkærvej 31.

Den nye stald bliver etableret med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv. En del af spaltegulvet vil

jævnlig blive overbruset, hvilket medfører, at dyrene gøder det samme sted, og resten af stien vil

blive holdt tør og ren. Dette medfører, at ammoniakfordampningen fra fugtige gulve og vægflader

reduceres.

Der etableres et gyllebehandlingsanlæg for at begrænse emissionen af ammoniak. Anlægget forventes

at reducere lugtgener, da erfaringer med lugten i de stalde, hvor anlægget er blevet etableret, viser

en lugt, der virker mindre "stram" på grund af det lavere ammoniakindhold, der findes i lugten.

2.2.2. Krav

1. Produktionen skal foregå på en sådan måde, at der ikke opstår væsentlige lugt- og støvgener for

de omkringboende.

2. Der skal jævnligt gøres rent i staldene. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes tørre for at

mindske lugtgenerne.

3. Der skal være tæt overdække på gylletankene enten bestående af tæt flydelag eller anden tæt

overdækning. Indløbet på gylletankene skal være dykket.

4. Al transport af gylle og spildevand internt mellem stalde og opbevaringsanlæg skal foregå i lukkede

rørsystemer.

5. Fodersiloerne skal indrettes således, at der undgås eksterne støvgener ved indblæsning af foder.

I forbindelse med Århus Amts forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse af udvidelsen

af svinefarmen stilles der krav om, at ejendommens produktion skal gennemføres på en sådan

måde, at ammoniakemissionen fra stald og lager ikke overstiger 2.500 kg N / år. Kravet er

nærmere beskrevet under punkt 2.10.VVM-redegørelse i denne miljøgodkendelse.

Ventilationsanlæg

6. Afkast fra ventilationsanlæggene skal være lodrette og føres mindst 1 meter over tag. Ventilationen

skal styres, så færrest mulige afkast er i gang samtidig i hver enkelt lukket sektion. Lufthastigheden

skal være mindst 7 meter pr. sekund. Når der er behov for mindre ventilation, lukkes en del

8


af ventilationsafkastene, og der fortsættes med en lufthastighed på mindst 7 meter pr. sekund på de

åbne ventilationsafkast. Ovennævnte lufthastighed skal overholdes ved udetemperatur over 0°C.

7. Ventilationsanlæggene på de eksisterende stalde ( nr. 4, 5, 6 og 7 ) skal overholde kravene i

punkt 6. Som dokumentation skal der senest 4 mdr. efter ikrafttrædelse af miljøgodkendelsen foretages

målinger af et velrenommeret ventilationsfirma. Firmaet skal accepteres af teknisk forvaltning,

før målingerne udføres. Målerapporten fremsendes efterfølgende til teknisk forvaltning.

8. I stald nr. 8 skal installeres ventilationsanlæg, der kan overholde ovennævnte krav.

9. Ventilationsanlæggene skal vedligeholdes efter ventilationsfirmaets instruktioner. Anlæggene

skal jævnligt rengøres og justeres efter behov.

10. Såfremt teknisk forvaltning skønner, at eventuelle klager vedrørende lugtgener fra produktionen

er velbegrundede, skal ejeren undersøge lugtkilderne og udarbejde en handlingsplan for at nedbringe

lugtniveauet uden for ejendommen.

2.2.3. Kommunens vurdering

Vurderingen foretages af den samlede slagtesvinproduktions emission af stoffer til det omkringliggende

miljø. Fra staldene vil der via ventilationsanlæggene blive udledt støv, ammoniak, svovlbrinte

og andre lugtstoffer. Mange forhold kan influere på lugtemissionen fra stalde. Ud over dyrearter,

størrelsen samt sammensætningen af dyreholdet er det f.eks. staldindretningen, ventilationsanlæggets

udformning, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem samt

hygiejne i stalden.

Teknologi til begrænsning af lugten fra svinestalde er under stadig udvikling, men der mangler endnu

erfaringer og målinger fra anlæg i drift. På denne baggrund finder Randers Kommune det vigtigt,

at ventilationsanlægget sikrer en effektiv spredning af lugten.

Lugtgener

Udvidelsen af produktionen foretages ca. 60 m tættere på nærmeste bolig på naboejendommen end

Miljøstyrelsen anbefaler. For at minimere lugtgenerne fra svineproduktionen hos de omkringboende,

stilles der skærpet krav om høj hastighed på emissionen fra staldene, hvorved luften fra staldene

fortyndes. Det er kommunens opfattelse, at kravet til ventilationen fra staldbygningerne samt Århus

Amts krav til uændret emission af ammoniak efter udvidelsen af produktionen er tilstrækkelig til, at

nærmeste bolig på naboejendommen ikke vil blive generet lugtmæssigt ved produktionsudvidelsen.

Lugtgener, der opstår ved omrøring af gyllen i gylletanken, er kortvarige, og kan ikke minimeres ud

over hvad, der opnås ved omhyggelig håndtering.

Støvgener

Håndteringen af foderet foregår hovedsagelig i lukkede rørsystemer, hvilket minimerer risikoen for

støvgener.

2.3. Støj

9


Udendørs støjbelastning.

Lavfrekvent støj og infralyd.

A: Udendørs støjbelastning.

2.3.1.A Virksomhedens oplysninger

I forbindelse med driften af gården er der følgende støjkilder.

- Transport af grise, foder og handelsgødning

- Ventilationsanlæg

- Indblæsning af foder til fodersilo

- Korntørringsanlæg

- Gylleudbringning

2.3.2. A Krav

Gårdens samlede bidrag til det udendørs målte ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) må ikke

overskride følgende grænser ved boliger udenfor ejendommens skel.

Område uden for kommuneplanrammerne

Man-fredag kl. 07-18

Lørdag kl. 07-14

Man-fredag kl. 18-22

Lørdag kl. 14-22

Søn- og helligdag kl.

07-22

10

Alle dage kl. 22-07

Det åbne land 55 45 40 55

Maksimal

værdi kl. 22-

07.

Det bemærkes, at man ved tydelig hørbare impulser eller toner i en støjemission skal medregne et

tillæg på 5 dB(A) til det målte støjniveau.

2.3.3.A Kontrolkrav

Såfremt teknisk forvaltning skønner det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage støjemissionsmålinger

eller støjberegninger, der viser, at støjkravene er opfyldt. Dette kan maksimalt kræves

én gang pr. år.

Såfremt støjmålinger eller -beregninger viser overskridelse af de stillede støjkrav, skal virksomheden

sammen med målerapporten fremsende en handlingsplan der beskriver, hvilke tiltag virksomheden

vil igangsætte for at kravene fremover kan overholdes samt en tidsplan herfor. Handlingsplan

og tidsplan skal godkendes af teknisk forvaltning. Teknisk forvaltning kan herefter forlange fornyede

støjmålinger eller -beregninger.

Måleforudsætninger

Målingen, der skal udføres, når arbejdsprocesserne er i fuld drift, skal foretages efter de retningslinier,

der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder, afsnit

7 og 9.

Støjberegninger skal udføres efter de retningslinier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr.

5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder.


Målinger skal udføres som:

a) akkreditere teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium

eller

b) af et laboratorium, som beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre “Miljømåling - ekstern

støj”.

Resultatet af de udførte beregninger/målinger skal rapporteres i overensstemmelse med retningslinierne

for “Miljømåling - ekstern støj”.

2.3.4.A Kommunens vurdering

Det er ikke kommunen bekendt, at virksomhedens nuværende drift har været årsag til støjgener.

Umiddelbart forventes udvidelsen ikke at give anledning til overskridelser af støjkravene. På den

baggrund har teknisk forvaltning p.t. ikke fundet det nødvendigt at stille krav om yderligere dokumentation

af støjemissionen.

B: Lavfrekvent støj og infralyd

2.3.1.B Krav

Anvendelse Lavfrekvens.A-vægtet

lydtrykniveau

(10-160 Hz), dB

Beboelsesrum, herunder i børneinst.

og lignende

kl. 07.00-18.00

Kontorer, undervisningslokale og andre lignende støjfølsomme

rum

11

G-vægtet infralydniveau,

dB

25 85

kl. 18.00-07.00 20 85

30 85

Øvrige rum i virksomheden 35 90

Når der måles for infralyd, filtreres frekventer større end 20 Hz fra.

Ovennævnte støjgrænser gælder indendørs i det mest støjbelastede rum i bygning udenfor ejendommens

skel.

Støjgrænserne gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 min, hvor støjen er

kraftigst.

2.3.2.B Kontrolkrav

Såfremt teknisk forvaltning skønner det nødvendigt, skal ejeren dokumentere, at godkendelsens

krav til lavfrekvent støj og infralyd er opfyldt. En dokumentation, der viser, at støjkravene er

opfyldt, kan dog højest kræves én gang årligt.

Såfremt støjmålingen viser overskridelse af de stillede krav til lavfrekvent støj og infralyd, skal

virksomheden sammen med målerapporten fremsende en handlingsplan der beskriver, hvilke tiltag

virksomheden vil igangsætte for at kravene fremover kan overholdes samt en tidsplan herfor. Hand-


lingsplan og tidsplan skal godkendes af teknisk forvaltning. Teknisk forvaltning kan herefter forlange

fornyede målinger af lavfrekvent støj og infralyd.

Måleforudsætninger

Målingen, der skal udføres på et tidspunkt, hvor hele virksomheden er i fuld drift, skal foretages

efter retningslinierne i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd

og vibrationer i ekstern miljø, afsnit 3.4.

Målinger skal udføres som:

a) akkreditere teknisk prøvning af et akkrediteret laboratorium

eller

b) af et laboratorium, som beskæftiger personer, der er certificeret til at udføre “Miljømåling - ekstern

støj”.

Resultatet af de udførte målinger, skal rapporteres i overensstemmelse med retningslinierne for

“Miljømåling - ekstern støj”.

Kopi af dokumentationen skal straks sendes til teknisk forvaltning.

2.3.3.B Kommunens vurdering

Generende lavfrekvent støj/infralyd kan forekomme ved f.eks. ventilationsanlæg og kompressorer.

Kommunen mener derfor, at det er relevant at stille krav til lavfrekvent støj/infralyd, dog

skønnes det ikke nødvendigt med en støjmåling på nuværende tidspunkt.

2.4. Affald

2.4.1. Oplysninger

Affaldstype Håndtering årlig

Husholdningsaffald Kommunal afhentnings ordning 600 liter

Erhvervsaffald Rye Andersen A/S, Hadsten. 26x800liter

Spildolie Afhentes af Dansk Olie Genbrug A/S 500 liter*

Medicinrester Afleveres til dyrlæge -----

Kanyler Opsamles i kanyleboks. Afleveres til dyrlæge 1 boks pr.

3 år

Tom sprøjte- Afleveres til foderstofforretningen DLG. ca. 5 stk.

emballage

Døde dyr Overdækkes udendørs. Afhentes af destruktionsanstalten

DAKA

12

ca. 182 stk.


* Spildolien opbevares i tætte lukkede beholdere i aflåst rum uden afløb med fast bund på Amstrupgårdvej

40, Randers. Den samlede mængde udgør 500 liter / årligt.

2.4.2. Krav

1. Affald skal sorteres og bortskaffes i henhold til gældende bestemmelser i Randers Kommunes affaldsregulativ.

2. Godkendelsepligtige landbrug skal ifølge gældende affaldsbekendtgørelse § 18 registrere alle typer

af affald på stamkort for virksomhedens affaldsproduktion. Stamkortene skal gemmes fem år

tilbage.

3. Farligt affald (rester af sprøjtemidler, kemikalie- og olieaffald), skal opbevares i tætte lukkede

beholdere i aflåst rum uden afløb med fast bund.

4. Farligt affald skal bortskaffes efter kommunens regulativ for bortskaffelse af erhvervsaffald.

Randers Kommune har indgået samarbejdsaftaler med bl.a. med Dansk Olie Genbrug A/S om indsamling

af farligt affald i Randers Kommune. I bilaget til Randers Kommunes Regulativ for bortskaffelse

af erhvervsaffald kan firmaerne, som har indgået denne aftale med Randers Kommune,

læses. Benytter virksomheden et af de omtalte firmaer til afhentning af virksomhedens farlige affald,

er det i orden. Virksomheden skal altid ved kvitteringer kunne dokumentere, hvor det farlige

affald er blevet bortskaffet til.

5. Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med gødning,

men skal bortskaffes til godkendt destruktionsvirksomhed. I tidsrummet indtil afhentning skal døde

dyr opbevares i lukket container, således at de er afskærmet mod hunde og vilde dyr, og der ikke

opstår uhygiejniske forhold. Døde dyr skal afhentes hurtigst muligt og senest efter 4 dage.

2.4.3. Kommunens vurdering

Affaldsfraktionerne håndteres miljømæssigt forsvarligt.

2.5. Jord- og grundvands beskyttelse

2.5.1. Oplysninger

Klargøringen af marksprøjteudstyr foregår på Amstrupgårdvej 40, Randers. Der tappes vand til

marksprøjten fra en separat vandbeholder, efterfølgende tilsættes sprøjtemidlet i marken. Marksprøjten

har en ekstra beholder til rent vand, der bruges til at rengøre sprøjten i marken efter endt

sprøjtning.

2.5.2. Krav

13


1. Ved påfyldning af marksprøjte skal vand ikke tages direkte fra drikkevandsboring, men fra en

fyldt vandbeholder, så tilbagesug af sprøjtemiddel undgås. Påfyldning af sprøjtemiddel / rengøring

af marksprøjte skal enten foregå på betonplads med afløb til gyllebeholder eller i marken.

2. Påfyldning af gyllevognen skal foregå på betonplads med opkant, så spild af gylle bliver opsamlet

og via afløb tilledes gylletanken. Påfyldningspladserne og rørsystem skal godkendes af teknisk

forvaltning, bygningsafdeling. Påfyldningspladserne skal kunne tages i brug 3 mdr. efter ibrugtagelse

af stald nr. 8.

2.5.3. Kommunens vurdering

Ejeren ønsker at etablere to påfyldningspladser, hvorfra alle fire gylletanke kan betjenes. Såfremt

det er teknisk muligt, kan der ikke være noget til hindring for dette.

2.6. Bekæmpelsesmidler

2.6.1. Oplysninger

Fluer bekæmpes efter gældende regler. Fluer lever i "gødningskagerne" i gyllekanalerne. Ved etablering

af gyllebehandlingsanlægget, hvor gyllekanalerne i alle stalde bliver skyllet igennem flere

gange dagligt, forventes der fremover ikke muligheden for dannelse af så mange fluer.

Der foretages bekæmpelse af rotter efter gældende regler.

Sprøjtemidler opbevares på gården, beliggende Amstrupgårdvej 40, Randers i et aflåst rum uden

gulvafløb.

Ejeren har sprøjtecertifikat / bevis.

2.6.2. Krav

1. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med gældende

retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr fra Statens Skadedyrslaboratorium.

2. Rottebekæmpelsen skal ske i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium.

3. Bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst rum uden afløb.

4. Sprøjtning af gårdens marker skal foretages af personer med sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis.

2.6.3. Kommunens vurdering

Arbejdet med bekæmpelsesmidler foregår miljømæssigt forsvarligt.

2.7. Spildevand

14


2.7.1. Oplysninger

Ved rengøring af staldene forekommer spildevand, som ledes til gylletanke for senere at blive

spredt på ejerens jord.

Spildevand fra beboelsen ledes via septiktank til Værum Bæk. Ejeren ønsker i forbindelse med

staldbyggeriet at forbedre rensningen af husspildevandet.

2.7.2. Krav

1. Spildevand fra rengøring af staldanlæg skal tilledes gylletank.

2.7.3. Kommunens vurdering

Kommunen vil pålægge ejeren at forbedre rensning af gårdens husspildevand p.g.a. udledning til

Værum Bæk, der er et højt målsat vandløb, men er forurenet med husspildevand.

2.8. Risikobetonede aktiviteter

Produktionen er ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 106 af 1. februar 2000 om

kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer.

2.9. Mindre forurenende teknologi

2.9.1. Virksomhedens oplysninger

Ejer af virksomheden foretager løbende vurdering af anvendelse af mindre forurenende teknologi.

Ny teknologi skal ikke kun være teknisk tilgængelig, men også økonomisk mulig at indføre med relevant

proportionalitet mellem den miljømæssige løsning og den økonomiske omkostning.

I staldene sikres ved overbrusning af et mindre område, at afsætning af gødning og urin begrænses

til denne del af stalden, hvorved den øvrige del af opholdsarealet forbliver tørt. Hermed opnås mindre

areal med fugtig overflade og dermed afgives der mindre ammoniak og lugt fra staldene.

Dyrene skal for at kunne drikke vand aktivere en drikkekop, hvilket sparer på drikkevandet.

Foderet transporteres via rørsystem frem til fodringspladserne, hvorved spild minimeres, og der er

mindre støvgener ved håndteringen af foderet.

15


Transport af gylle internt mellem stalde og opbevaringsanlæg foregår i lukkede rørsystemer, hvilket

giver mindre lugtgener.

Ejeren foretager løbende vurderinger af nye metoder til udspredning af gylle.

Etablering af gyllebehandlingsanlæg bevirker mindre emission af ammoniak og en reduktion af

lugtgener.

2.9.2. Kommunens vurdering

Ejeren foretager løbende vurdering om nye tiltag inden for landbruget til at minimere miljøbelastningen

og ressourceforbruget.

2.10 VVM-redegørelse

2.10.1. Regionplantillæggets retningslinier og redegørelse

Århus Amt har i sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelsen af

svinefarm stillet følgende krav til produktionen:

1) Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at ammoniakemissionen fra stald og

lager ikke overstiger 2500 kg N / år.

2) Ejendommens produktion gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance, idet der ikke

må tilføres jordene mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne.

3) Der udlægges en gødsknings- og dyrkningsfri bræmme på 5 meter langs Hedebæk umiddelbart

nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en strækning af godt 300 meter.

I redegørelsen beskrives nærmere hvorledes retningsliniernes krav efterleves.

ad 1

Ejeren har valgt at etablerer et gyllebehandlingsanlæg, for at overholde kravet om at ammoniakemissionen

fra stald og lager ved produktionsudvidelsen ikke overstiger 2500 kg N / år.Ved at tilsætte

syrer til gyllen bliver emissionen af ammoniak mindre, hvorved der forbliver mere kvælstof i

gyllen.

2.10.2 Krav

1) Gyllebehandlingsanlægget skal jævnlig serviceres af leverandør eller anerkendt servicefirma, så

det virker optimal. Kopi af servicerapport skal kunne fremlægges ved miljøtilsyn. Ejeren skal fører

logbog over indkøb af svovlsyre og forbrug, som fremlægges ved miljøtilsyn.

2) Fosforbalancen skal overholdes på de ejede og forpagtede arealer, og skal dokumenteres gennem

årlig opgørelse over de mængder fosfor, der tilføres og fraføres jordene. Balancen beregnes på ejendomsniveau

i Grønt Regnskab for Landbrugsbedrifter, og tallene skal vurderes over en 3-årig perio-

16


periode. Denne dokumentation for fosforbalance beregnes og fremsendes til Randers Kommune en

gang årligt, senest 31. marts.

3) Ved ikrafttræden af miljøgodkendelsen skal der etableres en gødsknings- og dyrkningsfri

bræmme på 5 meter langs Hedebæk umiddelbart nedstrøms Randers-Silkeborgvej på en strækning

af 300 meter. Hvis arealerne p.t. er med afgrøde skal bræmmen etableres efter førstkommende høst.

3. TIDSBEGRÆNSNING

Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet senest 2 år fra meddelelsen, dvs. inden den xxxx 2005, bortfalder

den for de anlæg, som endnu ikke er taget i brug.

Miljøgodkendelsen er ifølge miljøbeskyttelsesloven retsbeskyttet i 8 år, dvs. til den xxxx 2011. Såfremt

godkendelsen påklages, gælder retsbeskyttelsen i 8 år fra den dato, hvor den endelige godkendelse

foreligger.

Virksomhedens miljøgodkendelse skal ifølge bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse

af listevirksomhed kapitel 18, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering.

Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage

den første revurdering i 2011.

4. UNDERRETNING

Følgende er underrettet om godkendelsen:

Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

Arbejdstilsynet, Kreds Århus Amt, P. Hiort Lorenzens Vej 2 A, 8000 Århus C

Embedslægeinstitutionen for Århus Amt, Østergade 1, Postboks 669, 8000 Århus C

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Friluftsrådet, Bredgade 68, 8870 Langå, att Amtsformand Christian Halgreen.

Godkendelsen vil endvidere blive bekendtgjort ved annoncering i Randers Amtsavis den xxxx 2003

samt i Randers-Posten den xxxx 2003.

5. KLAGEVEJLEDNING

Denne godkendelse kan påklages til Miljøstyrelsen af gårdens ejer Mogens Jensen, Århus Amt,

Embedslægeinstitutionen, enhver landsdækkende forening eller organisation, der har natur og miljø

som hovedformål samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

En eventuel klage stiles til Miljøstyrelsen og fremsendes gennem Randers Kommune, Laksetorvet,

8900 Randers. Klagen skal være skriftlig og være kommunen i hænde senest 4 uger efter sidste annonceringsdato,

det vil sige senest den xxxxxx 2003. Randers Kommune sender derefter klagen videre

til Miljøstyrelsen ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

17


Godkendelsen kan endvidere prøves ved domstolene. Eventuelt sagsanlæg skal ske senest 6 måneder

efter sidste annonceringsdato, d.v.s. senest den xxxxxx 2003. Såfremt godkendelsen påklages,

skal eventuelt sagsanlæg ske senest 6 måneder fra den dato, hvor den endelige godkendelse foreligger.

Ulrik Mathiasen Jonna Ploug

sektionsleder miljøtekniker

18


Bilag 6.

Resumé af modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase (debatfasen)

I den første offentlighedsfase i perioden fra den 6. februar til den 6. marts 2002 har Århus Amt

modtaget 2 indlæg:

1) Fra Bent Rytter Jensen, Haslundkærvej 52, 8900 Randers som stiller spørgsmålstegn ved

om enkelte af udbringningsarealerne er korrekt anført i debatoplægget som henholdsvis

forpagtet og ejer samt om der reelt kan udbringes gylle på alle de anførte arealer. Det anføres at

belastningen af Haslundkærvej vil blive forøget meget, at der vil blive lugt og støjgener for

omkringliggende naboer ligesom der spørges til hvad gylleaftalerne skal indeholde og hvordan

gyllen udbringes. Det bemærkes ligeledes, at denne udvidelse umuliggør andre udvidelser i

området pga. det kummulative princip.

Ansøgers bemærkninger: Trafikken på Haslundkærvej vil ikke blive væsentlig forøget pga. den

private markvej, der anlægges og som en stor del af transporterne vil foregå ad. Udbringning af

gylle vil foregå efter gældende regler. Produktionen tilrettelægges under størst mulig hensyn til

naboerne og med afstand til byvækstafgrænsninger, så der ikke forventes gener fra ejendommen

i forhold til byen.

2) Fra Bjarne Danielsen, Lunden 8, Haslund 8900 Randers som vurderer, at uanset man bor i

en landsby på landet, så vil et stort svinebrug som dette påvirke væsentligt med lugt, trafik og

algevækst på træværk, fliser mv.

Ansøgers bemærkninger: Vurderer, at indlægget er af generel karakter og udtrykker et ønske

om, at landbrug bliver drevet som for 30 år siden. Ansøger påpeger, at udviklingen i de seneste

30 år godt er gået mod større enheder, men at der nu gøres langt mere for at reducere miljøbelastningerne

fra landbruget nu end dengang.

Amtets bemærkninger: De arealmæssige forhold, der er stillet spørgsmålstegn ved, er korrigeret.

VVM-redegørelsen indeholder vurderinger og stillingtagen til de reste spørgsmål.


BILAG 7

More magazines by this user
Similar magazines