Dommerbetænkning - Furesø Kommune

forstaden.dk

Dommerbetænkning - Furesø Kommune

: 95 :


: 96 :


dommerbetænkning

farum i udvikling

indbudt projektkonkurrence

februar 2012

: 1 :


læsevejledning

afsnittet overblik over konkurrencen giver

et resumé af konkurrencen om farum i udvikling

og af konkurrencens resultat.

afsnittet fremtidens bæredygtige forstad

beskriver kort nogle af de generelle erfaringer,

som konkurrencen i farum kan give til udviklingen

af tilsvarende byområder.

derefter beskrives konkurrencen så at sige baglæns

i forhold til den proces, der er forløbet.

i fase 2 omtales vinderen og de to øvrige forslag,

som gik videre til konkurrencens fase 2. afsnittet

indledes med dommerkomiteens tematiske vurdering

af de tre forslag set i forhold til konkurrencens

hovedtemaer, jf. diagrammet side 5.

i fase 1 omtales de seks deltagende forslag

i konkurrencens fase 1. også her indledes med

generelle bemærkninger fra dommerkomiteen.

: 2 :

4

4

6

6

7

8

10

12

16

26

34

42

52

56

62

68

74

80

86

overblik over konkurrencen

Baggrunden for konkurrencen

Konkurrenceopgaven

Konkurrence i to faser

Bedømmelseskriterier

Dommerkomite

Deltagerne – fase 2 og fase 1

Resultatet af konkurrencen

fremtidens bæredygtige forstad

Nyskabende bud på fremtidens bæredygtige forstad

konkurrencens fase 2

Tematisk vurdering

Forslag 3 – Tegnestuen Vandkunsten – Endelig vinder

Forslag 2 – Effekt

Forslag 5 – JWH Arkitekter

konkurrencens fase 1

Generelle bemærkninger

Forslag 2 – Effekt – indstillet til fase 2

Forslag 3 – Tegnestuen Vandkunsten – indstillet til fase 2

Forslag 5 – JWH Arkitekter – indstillet til fase 2

Forslag 1 – BIG

Forslag 4 – Juul | Frost Arkitekter

Forslag 6 – Cebra A/S og Transform


en styrket

farum midtby

På dommerkomiteens vegne er vi glade for at præsentere

resultatet af arkitektkonkurrencen farum i udvikling,

der er udskrevet af Furesø Kommune og Realdania.

Det har været en spændende og udfordrende fælles opgave

at gennemføre arkitektkonkurrencen FARUM I UDVIK-

LING. Arkitektkonkurrencen er en del af Realdanias initiativ

FREMTIDENS FoRSTæDER, som skal skabe debat om og visioner

for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne.

Arkitektkonkurrencen har givet nytænkende og konkrete

bud på, hvordan vi kan forberede forstædernes byområder

på fremtidens udfordringer, hvor kravene til miljømæssig,

økonomisk og social bæredygtighed er stigende. Konkurrencen

har både givet forslag til, hvordan visionerne kan

føres ud i livet på den korte bane – inden for få år – og i

et længere perspektiv, hvor vi ser op mod 20 år frem i tid.

Konkurrencen har bl.a. budt på en spændende diskussion

om, hvordan forstaden kan fortættes, uden at vi sætter de

grønne kvaliteter over styr.

Mange kvalificerede tegnestuer meldte sig til opgaven.

Seks gode teams blev udvalgt til at deltage i konkurrencens

første fase. I anden fase gik tre teams videre. Med

denne dommerbetænkning bliver vinderen af konkurrencen

præsenteret sammen med de øvrige forslag.

: 3 :

Det vindende konkurrenceforslag er udarbejdet af Tegnestuen

Vandkunsten i samarbejde med Esbensen A/S, Sloth

Møller A/S,Tyréns AB (SE) og Lise Gamst.

Vinderprojektet farum folder sig ud giver anvisninger

på bystruktur, arkitektur, tæthed og byliv på en måde, der

kan danne et både visionært, inspirerende og realistisk

billede for fremtidens forstad. Projektet indeholder en

helhedsplan for Farum Midtby og forslag til udbygning af

Bybækgrunden, der både tilføjer en række nye kvaliteter

og formår at koble sig til Farum Midtpunkt på en respektfuld

måde.

Vi glæder sig til at folde vinderforslaget ud i en efterfølgende

debat!

Tak til alle, der har bidraget til FARUM I UDVIKLING – deltagere,

dommerkomite og ikke mindst aktive borgere som

har engageret sig undervejs.

God læselyst.

ole bondo christensen astrid bruus thomsen

Borgmester Furesø Kommune Projektleder Realdania

28. februar 2012


overblik over

konkurrencen

baggrunden for konkurrencen

Arkitektkonkurrencen skal give nytænkende bud på, hvor-

dan Farum Midtby kan udvikles til et oplevelsesrigt, bære-

dygtigt og trygt forstadscentrum til glæde for byens bor-

gere.

Farum har et stærkt udgangspunkt: Gode boligområder,

nærhed til både S-tog og motorvej, et aktivt handels- og

erhvervsliv, byens stærke profiler inden for sport, idræt og

musik samt de unikke, grønne omgivelser. I den fremtidige

udvikling af midtbyen skal der skabes mere byliv og bedre

kobling mellem byfunktioner og sammenhænge på tværs

af midtbyens store veje. Der skal tiltrækkes og indpasses

nye, udviklingsorienterede aktiviteter i Farum Midtby, ligesom

Bybækgrunden skal udvikles til en aktiv og attraktiv

del af midtbyen, der kan fungere som en positiv driver for

byudviklingen, herunder udviklingen af Farum Midtpunkt.

Konkurrencen skal give bud på lokale løsninger af udfor-

dringerne i Farum, som er aktualiseret af ønsket om at

finde nye anvendelser for Bybækgrunden. Det er vigtigt, at

forslagene til lokale løsninger samtidig kan inspirere andre

kommuner til at arbejde med bæredygtig byudvikling i forstæderne.

Arkitektkonkurrencen omfatter de centrale dele

af Farum: Bybækgrunden, Farum Bytorv, den østlige del af

: 4 :

Farum erhvervsområde, Farum Rådhus, Farum Midtpunkt,

forbindelsen til stationen, stationsområdet og et område

øst for motorvejen.

konkurrenceopgaven

Der blev stillet en opgave til deltagerne med ønske om,

at de skulle komme med bud på, hvordan man skaber en

oplevelsesrig, bæredygtig og tryg forstad. Vision var delt

op i tre temaer for besvarelsen:

• Mere byliv og bedre sammenhæng på tværs af midtbyen

• Nye drivere på Bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt

samt

• Styrkelse af Farum Midtpunkt.

For hvert af de tre temaer er opsat nogle tværgående

opmærksomhedspunkter, som konkurrencedeltagerne

skulle forholde sig til ved besvarelse af opgaverne. Disse

opmærksomhedspunkter er:

• Nyskabende bud på fremtidens bæredygtige forstad

• Byens nuværende potentialer og respekt for lokale interesser

• Samspil med igangværende processer og initiativer

• Realiserbare projekter.


visionen

konkurrencens

opgaver

tværgående

opmærksomhedspunkter

i besvarelsen

af opgaven

farum

midtby

oplevelsesrig

bæredygtig

tryg

konkurrencens temaer

mere byliv og bedre

sammenhæng på tværs

af midtbyen

en oplevelsesrig, bæredygtig og tryg by

nye drivere på

bybækgrunden og

i midtbyen iøvrigt

nyskabende bud på fremtidens bæredygtige forstad

: 5 :

styrkelse af

farum midtpunkt

byens nuværende potentialer og respekt for lokale interesser

samspil med igangværende processer og initiativer

realiserbare projekter

overblik


overblik

erhvervsområde

farum midtpunkt

konkurrence i to faser /

udbud med forhandling

Konkurrencen om FARUM I UDVIKLING er udskrevet af Fu-

resø Kommune i samarbejde med Realdania med 6 deltagere

i henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet)

efter forudgående prækvalifikation.

Konkurrencen gennemføres som en del af Realdanias initiativ

FREMTIDENS FoRSTæDER. Konkurrencen er en projektkonkurrence

med udbud med forhandling.

Hvert deltagerhold har i fase 1 modtaget et vederlag på

kr.130.000.

Dommerkomiteen har i første fase benyttet sig af mulig-

heden for at udpege tre vindere, der efterfølgende blev

indbudt til at deltage i fase 2 i et udbud med forhandling i

henhold til direktivets artikel 31, stk. 3.

Der blev givet point og foretaget vægtning, og dette resulterede

i, at forslag 3/92448 vandt konkurrencen. Én

dommer har ikke kunnet tilslutte sig den øvrige dommerkomites

afgørelse.

bedØmmelseskriterier i uprioriteret rækkefølge

Vinderne af projektkonkurrencens fase 1 blev udpeget efter

følgende bedømmelseskriterier i uprioriteret rækkefølge:

• Forslagets evne til at opfylde programmets krav og ønsker

: 6 :

kumbelhaven

• Forslagets evne til at reflektere hovedlinjerne i de lokale

interesser og samtidig forholde sig nytænkende til

forstadens generelle udfordringer

• Kvaliteten af helhedsplanen (arkitektonisk og funktionelt)

herunder byrum og sammenhænge

• Forslagets evne til at komme med realiserbare og nytænkende

ideer til tiltag og processer der i en meget

overskuelig fremtid kan komme i spil og være med at

styrke en positiv udvikling og vækst i området

• Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk og

miljømæssig bæredygtighed

• Der vil derudover blive lagt vægt på muligheden for en

etapedeling samt robustheden og realiserbarheden i

forhold til en langsigtet udvikling.

Vinderen af fase 2 blev udpeget efter følgende vægtede

kriterier:

• Den samlede kvalitet af forslagets helhedsplan, vægtning

40 %

• Forslagets evne til at bidrage til social, økonomisk og

miljømæssig bæredygtighed, vægtning 30 %

• Realiserbarhed, vægtning 20 %

• Timesatser, vægtning 10 %.

Der blev tildelt point fra 1-5.

farum bytorv

farum midtby set mod nord

farum station


dommerkomite

paltholmvej

ole Bondo Christensen, borgmester, Furesø Kommune, formand for dommerkomiteen

John Ingemann Allentoft, Furesø Kommune, formand for Planudvalget

Kurt Bork Christensen (V), Planudvalget, Furesø Kommune

Helle Katrine Møller (B), formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Furesø Kommune

Astrid Bruus Thomsen, projektleder, Realdania

Claus Bech-Danielsen, arkitekt MAA, professor ph.d.

Eva Jarl Hansen, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen

Jens Kvorning, professor, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen

rådgivere for dommerkomiteen

Peter Andreas Norn, centerchef, Furesø Kommune

Niels Thygesen, by- og kulturdirektør, Furesø Kommune

Marie Woge Nielsen, byplanarkitekt MAA, projektleder, Furesø Kommune

Svend Erik Rolandsen, projektleder, CoWI / Fremtidens Forstæder

Anne Tietjen, arkitekt MAA og ph.d., Dansk Bygningsarv A/S

Stephen Berthelsen, Home Erhverv Nordsjælland

Hans Dyrby Kloch, centerchef, Furesø Kommune

Lene Wagner Hartmann, klimaprojektleder, Furesø Kommune

Asbjørn Gade-Nielsen, byplanarkitekt, Furesø Kommune

konkurencens sekretær

Anne-Mette Bølling, arkitekt MAA, Akademisk Arkitektforening, Konkurrenceafdelingen

Strandgade 27 A, 1401 København K

: 7 :

frederiksborgvej

bybækgrunden

hillerødmotorvejen

farum midtby set mod syd

overblik


fase 2

vinder

Forslag 3/92448

tegnestuen vandkunsten

Esbensen A/S

Sloth Møller A/S

Tyréns AB (SE)

Lise Gamst

overblik

: 8 :

Forslag 2/00077

effekt

Arkitema Architects

Center for idræt og arkitektur

Bo Grönlund

Rambøll

Forslag 5/40708

jWh arkitekter

We architecture

Preben Skaarup Landskab

NIRAS

Gitte Malling


fase 1

fase 2

: 9 :

Forslag 1/35711

big

Grontmij

Thing & Wainø

Boris Brorman Jensen

Forslag 2/00077

effekt

Arkitema Architects

Center for idræt og arkitektur

Bo Grönlund

Forslag 3/92448

tegnestuen vandkunsten

Esbensen A/S

Sloth Møller A/S

Tyréns AB (SE)

Lise Gamst

Forslag 4/16590

juul i frost arkitekter

John Pløger

Gottfried Heinzerling

Forslag 5/40708

jWh arkitekter

We architecture

Preben Skaarup Landskab

NIRAS

Gitte Malling

overblik

Forslag 6/92112

Zebra a/s og transform

Møller & Grønborg a/s

TæKKER RI a/s

MIC - Mobility In Chain

CoLLIERS INTERNATIoNAL DANMARK a/s


overblik

resultatet af konkurrencen

Arkitektkonkurrencen FARUM I UDVIKLING har givet Fu-

resø Kommune og Realdania nytænkende bud på de ge-

nerelle spørgsmål om, hvordan forstædernes byområder

kan forberedes på fremtidens udfordringer, og på hvordan

Farum midtby helt konkret kan udvikle sig i en mere bæredygtig

retning.

Seks meget kvalificerede tværfaglige teams blev prækvalificeret

til at deltage i første fase af konkurrencen. I anden

fase gik tre af disse teams videre, og Tegnestuen Vandkunsten

med team er valgt som vinder af konkurrencen.

Tegnestuen Vandkunstens forslag FARUM FoLDER SIG UD

er valgt som vinder, fordi forslaget indeholder et inspire-

rende og realistisk svar på konkurrenceopgaven. Forslaget

kan derfor bedst danne forbillede for fremtidens forstad.

Projektets helhedsplan skaber en sammenhængende by-

struktur og forbindelser mellem de enkelte kvarterer og

indeholder relevante forslag til rumlige og funktionelle opstramninger

af de enkelte kvarterer. Projektet indeholder

et forslag for Bybækgrunden, der både tilføjer en række

nye kvaliteter og behandler mødet med Farum Midtpunkt

på en sammenbindende og respektfuld måde. Forslaget

giver et overbevisende bud på hvilken form for varieret

hverdagsliv, der kan udspille sig i fremtidens forstad.

: 10 :

I fase 2 har alle tre teams videreudviklet de kvaliteter, som

de hver især mener skal karakterisere det centrale byområde

i Farum herunder især Bybækgrunden.

Alle tre teams foreslår at omdanne Paltholmvej til en bygade

og dermed skabe en rumlig sammenhæng på tværs af

det, der i dag opleves som en barriere i byen. Der er forskellige

tilgange til struktureringen af Bybækgrunden – mest

markant mellem forslag 2’s forslag om at lade en park

være det strukturerende træk i det nye byområde over for

de to andre projekters forslag om at skabe en bebyggelsesmæssig

sammenhæng fra Bytorvet til Farum Midtpunkt.

Dommerkomiteen opfatter begge strategier som relevante,

hvilket også var begrundelsen for at lade netop disse tre

projekter fortsætte til anden fase. I vurderingen af de endelige

konkurrencebesvarelser er det dommerkomiteens

vurdering, at forslag 3 og forslag 5 mest overbevisende

formår at konkretisere deres oplæg.

Dommerkomiteen har fundet den foreslåede parkerings-

løsning i forslag 2 interessant og finder i det hele taget,

at forslag 2’s er karakteriseret ved et utal af gode ideer. I

dommerkomiteens diskussioner har forslag 5 og forslag 3

begge haft stor interesse, men i den endelige pointgivning

blev det forslag 3, der vandt og dermed lægges til grund

for den videre udvikling af projektet: FARUM I UDVIKLING.


: 11 :


fremtidens

bæredygtige

forstad

nyskabende bud på

fremtidens bæredygtige forstad

Det generelle formål med denne konkurrence er, at ’Konkurrencen

skal være med til at skabe debat om, hvordan vi

bedst forbereder forstædernes byområder på fremtidens

udfordringer, og besvarelserne skal komme med bud på,

hvordan et forstadsområde kan udvikle sig med henblik

på at skabe miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed.’

I dette afsnit refereres og opsummeres nogle af de principielle

diskussioner, som dommerkomiteen har haft om

forstadens kvaliteter, hverdagsliv, skala og arkitektur samt

forandringsprocesser.

fremtidensforstæder

Fremtidens Forstæder er et initiativ fra Realdania, som har til

formål at skabe debat om og visioner for en bæredygtig udvikling

i forstæderne.

Initiativet bliver gennemført i 2011-2013, og vil – ud over seks

arkitektkonkurrencer i konkrete områder i forstæderne – omfatte

debat, publikationer og en afsluttende udstilling.

: 12 :

forstadens kvaliteter

Forstaden og dens boligkvaliteter er populære hos størstedelen

af befolkningen. At bo i rolige og tætte omgivelser

tæt ved naturen er kvaliteter, som majoriteten af den danske

befolkning sætter højt. Det har en lang række undersøgelser

slået fast. Det er derfor vigtigt, i bestræbelsen på

at skabe bæredygtig udvikling af forstæderne, at det ikke

sker på bekostning af disse kvaliteter, men med blik for at

nye behov og livsformer kan komme til udfoldelse. Det er

således vigtigt at fokusere på de muligheder, der ligger i at

udvikle forstædernes landskabelige rum, så vi undgår, at

revitaliseringen af forstæderne ender i en ensidig satsning

på byliv og bymæssige kvaliteter.

bæredygtighed og bystruktur

Et påtrængende problem knyttet til efterkrigstidens forstadsområder

er energiforbruget og den store bilafhængighed.

En vis fortætning, som kan skabe grundlag for etablering af

en række af de funktioner, der knytter sig til dagligdagen,

er en veldokumenteret strategi til at trække udviklingen

væk fra privatbilen – og især mod mere cykel- og gangtrafik.

Et rimeligt udbud af butikker, arbejdsplader, undervisning,

institutioner, rekreation og kultur er også en vigtig

dimension i at forøge både den sociale og miljømæssige

bæredygtighed. Hvis der er et sådant udbud af funktioner,

vil flere af dagligdagens aktiviteter ske lokalt, og de vil befrugte

hinanden og skabe et mere righoldigt forstadsliv.

Dertil kommer, at mange undersøgelser har dokumenteret,

at kun byområder, der opfattes som attraktive og


smukke, skaber det engagement og den opbakning, der

skal til for at sikre, at byområdet i praksis fungerer bæredygtigt.

Den arkitektoniske dimension og kvaliteten af byens

rum indgår altså også med en vigtig rolle i spørgsmålet

om at skabe den bæredygtige forstad.

Set i denne sammenhæng er denne konkurrence i sig selv

et vigtigt bidrag til diskussionen af den bæredygtige forstad,

fordi den grundlæggende stiller spørgsmålet: Hvordan

kan et allerede eksisterende fortætningspunkt i den

regionale by udvikles og forstærkes ved at udnytte sine

arealreserver, sine attraktioner og sine aktiviteter bedst

muligt?

”byliv” i forstaden

Spørgsmålet om ”byliv” er både centralt og vanskeligt.

Spørgsmålet er centralt, fordi oplevelsen af og muligheden

for at indgå i forskellige sociale sammenhænge bidrager

til fornemmelsen af sted og lokal identitet. Det er oplevelsen

af et varieret hverdagsliv, der øger den generelle attraktivitet,

og som dermed er en forudsætning for at opnå

bæredygtighed i bred forstand. Men vores idealer om det

pulserende liv er ofte hentet fra tætbyen og knyttet sammen

med billeder af tætte fodgængerstrømme på gader

og pladser med masser af butikker og cafeer. Disse former

for byliv kan vanskeligt etableres i forstaden. Butikscentret

kan skabe et tæt liv, men uden den diversitet og sammensathed

der præger den klassiske tætby. Det er altså afgørende,

at der etableres nogle andre og mere relevante billeder

af, hvilke former for byliv der kan etableres, som kan

øge forstædernes attraktivitet.

Konkurrencebesvarelserne kommer med nogle relevante

bud: At få mere ud af de uformelle sportsaktiviteter og få

dem til at overlappe og befrugte andre aktiviteter. At åbne

de offentlige institutioner så de befrugter livet på gaden eller

pladsen. At eksponere og skabe bedre rammer om det

liv der udspringer fra boligerne og de lokale aktiviteter. At

arbejde med en bevidst prioritering mellem varierede rum,

hvor nogle har et rigt liv, mens andre netop har deres kvalitet

ved at være mere rolige og afdæmpede. og endelig at

arbejde bevidst med de muligheder for at skabe flere oplevelser

og særlige stedkvaliteter, der ligger i den arkitektoniske

bearbejdning – både af de traditionelle byrum og

især de muligheder der ligger i en innovativ og kvalificeret

bearbejdning af de grønne rum.

: 13 :

fremtidens bæredygtige forstad

skala

Spørgsmålet om centerkvaliteter og byliv peger videre på

skala som et vigtigt spørgsmål. Ligesom der er forskel mellem

det byliv, der udspiller sig i den tætte by, og det, der

kan etableres i forstadens fortætningspunkter, bør der være

en tilsvarende forskel i skala, når det gælder arkitektonisk

struktur og udtryk. Der ses hyppigt i projekter til udvikling

af forstaden en tendens til at ville introducere en forholdsvis

stor skala og nogle dramatiske rum i et forsøg på at give

forstadens centerområder en højere grad af bymæssighed.

Men disse satsninger på at overføre og genbruge tætbyens

rum ender næsten altid med noget, der efter nogle år opleves

som en ”falsk tone” – som en dramatisering, der ikke

er belæg for i det dagligliv, der rent faktisk udspiller sig i

de pågældende rum. Derfor har dommerkomiteen i Farumkonkurrencen

lagt stor vægt på den intimitet og pragmatisme

og afdæmpede skala, der introduceres i vinderforslaget,

og den realistiske beskrivelse af et muligt byliv, der

fremgår af visualiseringerne.

proces og robust dynamik

Et andet vigtigt spørgsmål i forbindelse med omdannelsesstrategier

for forstaden er, om de er baseret på en realistisk

og operationel forståelse for proces og forandringsdynamik.

Konkurrenceprogrammet gør opmærksom på, at den

økonomiske dynamik i forstaden ikke kan sammenlignes

med den, der kendes fra omdannelsen af de centrale byområder,

og det betyder også, at procesforståelsen må

afspejle denne forskel i omdannelsesdynamik. Det er afgørende

vigtigt, når der udarbejdes forslag for forstadens

omdannelse, at det sker med en sikker forståelse for, i hvilken

takt omdannelsen kan ske, hvilke aktører der er på banen,

hvordan der kan opnås kvaliteter undervejs i forløbet,

og hvordan man undgår, at en lavkonjunktur efterlader et

område i en tilstand, der opleves som noget totalt forfejlet.

Den sikre fornemmelse for dynamik, proces og skala

vil gradvist blandt beboere, opbygge nye oplevelser, nye

rum og nye forventninger samt stigende ejerskab. og den

vil tilsvarende gradvist udvikle investorernes syn på mulighederne.

Den fejlslagne, overoptimistiske proces, der går i

stå på et givet tidspunkt, fordi den ikke forstår den lokale

dynamik, kan for altid stemple et område som forfejlet og

gøre det næsten umuligt at komme videre efter en stilstandsperiode.


: 14 :


: 15 :

fase 2


tematisk

vurdering

fase 2

I konkurrencens fase 1 blev de tre forslag 2, 3 og 5 udpe-

get til viderebearbejdning i fase 2 for at få belyst det præcise

potentiale i de forskellige helhedsplaner og strategier.

Deltagerne fik en række kommentarer og krav, som forslagene

hver især skulle leve op til i fase 2.

konkurrenceopgaven

Konkurrenceprogrammet formulerer to overordnede mål

med konkurrencen – et generelt og et specifikt.

Det generelle mål stiller krav om, at ’Konkurrencen skal

være med til at skabe en synlig debat om, hvordan vi bedst

forbereder forstædernes byområder på fremtidens udfordringer,

og besvarelserne skal komme med bud på, hvordan

et forstadsområde kan udvikle sig med udgangspunkt

i miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed’.

Specifikt ønskes det, at ’Arkitektkonkurrencen skal give

nytænkende bud, på hvordan Farum Midtby kan udvikles

til et oplevelsesrigt, bæredygtigt og trygt forstadscentrum

til glæde for byens borgere’. Dette mål uddybes med et

ønske om, at der ’I den fremtidige udvikling af midtbyen

skal skabes mere byliv og bedre kobling mellem byfunktioner

og sammenhænge på tværs af midtbyens store veje: At

der skal tiltrækkes og indpasses nye, udviklingsorienterede

aktiviteter i Farum Midtby, ligesom Bybækgrunden skal

udvikles til en aktiv og attraktiv del af midtbyen, der kan

: 16 :

fungere som en positiv driver for byudviklingen, herunder

udviklingen af Farum Midtpunkt’.

Udfordringerne er bl.a. den kraftige adskillelse, som de

store veje skaber, og den indadvendthed, der præger de

forskellige delområder. Det er de store parkeringsarealer,

som i sig selv danner barrierer, og som er med til at opdele

byen i små bebyggelses-øer. Det er de tryghedsproblemer,

som er knyttet til stisystemet med dets mange tunneler,

og det er manglen på steder, hvor bylivet kan udfolde sig.

Sammenfattende bliver det udtrykt som et ønske om gennem

en omdisponering af konkurrenceområdet at give

Farum et tydeligt og attraktivt centrum. Inden for konkurrenceområdet

udpeges Bybækgrunden som den vigtigste

arealmæssige ressource og det afgørende forbindelsesled

til at indfri programmets ønsker og til at skabe en bedre

sammenhæng nord-syd. Fokus i besvarelserne skal ligge

på en bearbejdning af Bybækgrunden i sammenhæng med

butikscentret og Farum Midtpunkt, men gerne suppleret

med overvejelser om hvorledes ændringer og tilføjelser i

erhvervsområdet og i stationsområdet kan medvirke til at

opfylde konkurrenceprogrammets ønsker.

realiserbarhed og robusthed

I konkurrenceprogrammet understreges det, at det er vig-


DOBBELT_KARRÉ

BEBYGGET GRUNDAREAL: 1200m2

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 400m2

BEBYGGET ETAGEAREAL: 4400 m

BOLIGER: 800m2

ERHVERV: 2400m2

FORRETNINGER: 1200m2

V_HUS

BEBYGGET GRUNDAREAL: 1024m2

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 576m2

BEBYGGET ETAGEAREAL: 3448 m2

BOLIGER: 1400m2

ERHVERV: 1024m2

FORRETNINGER: 1024m2

LØFTET_V_HUS

BEBYGGET GRUNDAREAL: 600m2

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 1000m2

BEBYGGET ETAGEAREAL2000 m2

BOLIGER: 800m2

ERHVERV: 600m2

FORRETNINGER: 600m2

LØFTET_PERIMETER

BEBYGGET GRUNDAREAL: 825m2

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 1575m2

BEBYGGET ETAGEAREAL: 4050 m2

BOLIGER: 2400m2

ERHVERV: 1200m2

FORRETNINGER: 450m2

forslag 5

KULTUR_O_V

BEBYGGET GRUNDAREAL: 1100m2

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 500m2

BEBYGGET ETAGEAREAL: 2400 m2

BOLIGER: 800m2

ERHVERV: 1600m2

FORRETNINGER: 0m2

tigt, at forslagsstillerne er opmærksomme på, at forstæ2000

dernes økonomiske virkelighed og dynamik er anderledes

og DBL_BLA_KARRÉ

svagere end det, der eksempelvis kendes fra centrale

havneområder. BEBYGGET GRUNDAREAL: 1040m2 Denne opmærksomhed ønskes omsat i

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 560m2

BEBYGGET ETAGEAREAL: 2920 m2

BOLIGER: 1000m2 både forslag til kortsigtede tiltag og anvisninger af, hvad

ERHVERV: 1280m2

FORRETNINGER: 640m2

der kan ske på længere sigt og i forskellige faser. Konkurrenceprogrammet

ønsker herudover, at der angives en såkaldt

PENTHOUSE_BOLIG

0-løsning for Bybækgrunden, hvor salg af offentligt

BEBYGGET GRUNDAREAL: 1124m2

ejede UBEBYGGET arealer GRUNDAREAL: kan 476m2 finansiere de nødvendige offentlige in-

BEBYGGET ETAGEAREAL: 4272 m2

BOLIGER: 500m2

vesteringer.

ERHVERV: 2048m2

FORRETNINGER: 400m2

1600

4000

1500

1200

800

400

0

1000 1000 1000

500 500

Realiserbarhed og planens robusthed over for ændrede

LAGKAGE_HUS

forudsætninger har udgjort en vigtig dimension i dommer-

BEBYGGET GRUNDAREAL: 1200m2

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 400m2

BEBYGGET ETAGEAREAL: 3600 m2

komiteens diskussioner og vurderinger.

BOLIGER: 1200m2

ERHVERV: 1200m2

FORRETNINGER: 1200m2

Det er dommerkomiteens opfattelse, at kravet om robusthed

over for skiftende betingelser indebærer, at planerne

for Bybækgrunden skal være fleksible mht. fordeling af

PÅ_KRYDS

bolig BEBYGGET og GRUNDAREAL: erhvervsfunktioner 1200m2

og også i en vis udstrækning

UBEBYGGET GRUNDAREAL: 400m2

BEBYGGET ETAGEAREAL: 3600 m2

mht., BOLIGER: 1200m2 hvilke dele af området der først tages i brug. Det kræ-

ERHVERV: 1200m2

FORRETNINGER: 1200m2

ver både, at planerne ikke er afhængige af bestemte funktioner

på specifikke steder, og at den bebyggelsesstruktur,

der DOBBELT_OP anvises, kan optage både boliger, kontorerhverv og

BEBYGGET GRUNDAREAL: 2850m2

forskellige UBEBYGGET GRUNDAREAL: typer 3600m2 af institutioner, og at den rummer en høj

BEBYGGET ETAGEAREAL: 8700 m2

BOLIGER: 3000m2

grad ERHVERV: af 2850m2 fleksibilitet mht., hvor udbygningen kan starte.

FORRETNINGER: 2850m2

om der er tale om boliger og erhvervslokaler, som af inve-

4000

1600

1600

1600

1600

2400

2400

2400

2000 1000 1000

4000

1400 1000

1400 1000

2000 2000

1000

4000

2400

2400

3000

4000

4000

1400

1100

800

400

0

1600

1400

1100

800

1000

1600

1000 1400 1600

2000

4000

0

1400

1100

800

400

0

1200

900

600

300

0

1200

900

600

300

0

1500

1200

800

400

0

1400

1100

800

400

0

2000

1800

1500

1200

800

400

0

1300

1100

800

4000 0

400

BLANDET

1000 600

2400

1600 2400

1600 2400

1000 1000

: 17 :

1000

600

2400

4000

1000

3000

1600

2400

4000

EN TREDJEDEL AF PLADSEN

ER OVERDÆKKET AF

BOLIGERNE

EN SMAL GADE MED

FORSKELLIGE FUNKTIONER

SKABER LIV I DET LOKALE

STRØG HELE DØGNET

1500

1200

800

400

0

1000 500 1000 500 1000 600 400 500 1000 500 400 600

Fleksibel fordeling af bolig og erhvervsfunktioner

SETBACK SKABER PRIVATE

TERASSER TIL BOLIGERNE

OG LIV TIL PLADSEN

1000 600

2400

2400

EN PORT BYDER VELKOMMEN

TIL PLADSEN OG SKABER EN

FORNEMMELSE AF ET MINDRE,

MERE LOKALT RUM

TRAPPESERINGER SKABER

PRIVATE TERASSER, DER

GIVER LIV TIL DEN

OFFENTLIGE PLADS

EN BRED GADE MED

FORSKELLIGE FUNKTIONER

TRÆKKER DET OFFENTLIGE

GADEFORLØB IND MELLEM

merkomiteen også som BYGNINGERNE en vigtig del at robusthedsproble-

4000

1600 1400

1200

900

600

300

0

1000

1600

1400

1000

Parkeringsløsningerne indtager også en vigtig plads i vur-

1600

1400

1600 1400

1500

1200

900

600

300

0

1000

1000 600 1400

1000

i p-anlæg, om de kan foretages gradvist, eller de kan udsky-

1000 2000

4000

4000

1000

1000

1000 2000

1400

1600 800

1600

GÅRDRUMMET KAN BÅDE

BRUGES AF ERHVERV OG

BOLIGER

STORE OFFENTLIGE

TERASSER SKABER

ATTRAKTIVE KONTORER

1800

1500

1200

800

400

0

opfylder kravene om 2000 realiserbarhed 1000 1000 og robusthed, men at

1000 500 2500

DE LANGE INDHAK SKABER

PRIVATE INDGANGSPARTIER

TIL DE FORSKELLIGE DELE AF

SUPERSTRUKTUREN

2500 500 1000

1400

1100

800

400

0

1400

1100

800

400

0

1400

1100

800

400

1200

900

600

300

0

400 600

0

storer og beboere vil blive betragtet som særligt attraktive

på dette sted og dermed gøre det konkurrencedygtigt i

forhold til andre lokaliseringer i regionen, opfatter dom-

matikken.

deringen af robusthed. Parkering i kældre eller p-hus er

EN KULTUREL FUNKTION

nødvendig pga. de tætheder, GIVER HELE der BYEN EJERSKAB ønskes, men disse anlæg

TIL PLADSEN

er også økonomisk belastende. Det er derfor af betydning

for robustheden, om der tidligt kræves store investeringer

des til et sent tidspunkt.

Endelig indgår det i vurderingen af robustheden, om struk-

1400

1100

800

400

turen på Bybækgrunden i rimeligt omfang kan tilpasses

0

1000

1000 2000 1000

strukturen i den kommende, delvist ukendte, udvidelse af

bycentret.

Dommerkomiteen vurderer, at alle forslag i rimelig grad

4200 1000

1600

4000

de har forskellige styrker og svagheder. Alle forslag foreslår

forholdsvis mange offentlige bygninger og aktiviteter og

anvender disse bygninger til at aktivere og afgrænse en el-

1400

1100

ler flere af de betydende pladser. 800 Dette kan indebære et

400

robusthedsproblem.

1000

1600

0

1400

1100

800

400

0


forslag 2’s bebyggelsesstruktur er baseret på karréer, er

velkendt og dermed også let for developere at overskue

og gå til. Der er dog i dommerkomiteen en usikkerhed om,

hvorvidt de største af karréerne er så store, at det kan blive

vanskeligt at finde at finde investorer til en hel karré – og

det anses for en vigtig del af forslagets strategi, at karréen

ikke henligger som byggeplads over længere tid. Dertil

kommer, at de anviste karréer efter dommerkomiteens

opfattelse ikke tilvejebringer bolig- og bykvaliteter, der er

unikke, og dermed sikrer, at området opfattes som tiltrækkende

og konkurrencedygtigt i en regional sammenhæng.

Byparken, som er dette forslags bærende idé, vil muligvis

også udgøre et robusthedsproblem. Den indtager en så

vigtig rolle i forslaget, at det vil være et problem, hvis den

først realiseres med sin fulde kvalitet på et sent tidspunkt

i forløbet. Forslagsstillerne har i en vis grad adresseret

denne indvending ved at foreslå, at parken kan anlægges i

en billig udgave fra starten og så med tiden omdannes og

omprogrammeres. Men det fremgår ikke tydeligt, hvilke

kvaliteter der opnås i mellemfaserne – og om de er tilstrækkelige

til at realisere parkens strategiske betydning.

Forslaget rummer en interessant parkeringsstrategi, hvor

det foreslås, at der bygges parkeringskældre på begge sider

af Paltholmvej, som sammenkobles med forbindelser

under vejen, så de kan udnyttes af både butikscenter og

: 18 :

af den kommende bebyggelse på Bybækgrunden. Løsningens

robusthed er imidlertid meget afhængig af takten i

udbygningen, og hvor mange investorer der deltager.

forslag 3’s bud på disponering af Bybækgrunden baserer

sig på nogle forholdsvis smalle byggefelter og en lille

planlægningsenhed. Principielt rummer planen en høj grad

af fleksibilitet, men pga. de relativt smalle felter kan det i

praksis være kompliceret at veksle mellem bygninger med

forskellig husdybde, og der er en sandsynlighed for, at bebyggelsesmønstret

vil blive opfattet som ’vanskeligt’ at

udvikle for developere. Til gengæld er det dommerkomiteens

vurdering, at de bebyggelsesformer, der angives i forslaget,

rummer store potentialer, som vil udgøre en særlig

attraktion, der kan tiltrække beboere til netop dette sted,

frem for til andre nye bykvarterer i regionen.

Der arbejdes med p-løsninger som består af tre komponenter:

Parkering i de eksisterende kældre ved Bybækskolen,

parkering i en ny p-kælder i den østlige ende af Bybækgrunden

og udnyttelse af nogen af den overskydende p-kapacitet

i den sydlige ende af Farum Midtpunkt.

forslag 5’s forslag til Bybækgrunden rummer en meget

høj grad af robusthed og fleksibilitet i grundstrukturen,

som muliggør, at der kan udbygges fra forskellige start-


punkter og med forskellige funktioner. Grundstørrelsen på

tilnærmet 40 x 40 m kan optage både erhvervsbygninger

og de relevante boligformer og underbygger robustheden

i planen. Dette er grundigt dokumenteret med en række

diagrammer, som viser mulige bebyggelsesformer. Dommerkomiteen

er imidlertid ikke helt overbevist om, at de

etageboliger, der antydes i planer og visualiseringer, vil

udgøre en særlig attraktivitet, hvis den nye bebyggelse

bliver underlagt en regional sammenligning. Et problem

i forbindelse med vurderingen af robustheden er afhængigheden

af publikumsrettede funktioner i den sydlige del

af bebyggelsen. Hvis det bliver nødvendigt med boliger i

stueplanet, vil gaderne ændre karakter, og man kan så diskutere

hele strukturens relevans – eller i hvert fald ønske

sig en anvisning af hvorledes gaderne vil fremtræde i den

situation. Men der er næppe tvivl om, at grundstrukturen

både er meget robust og vil blive opfattet af developere

som sådan.

samspil med igangværende processer

og initiativer

Udgangspunktet for konkurrencedeltagerne var blandt

andet, at der er et udviklingsprojekt på vej for butikscenteret

på Farum Bytorv, at der foreligger forskellige forslag

og projekter til ændret brug af nogle dele af Farum Midtpunkt,

og at der er omdannelsesprojekter i gang i erhvervsområdet.

Alle indebærer de udvikling og forandringer, og

det er vigtigt, at konkurrenceforslagene er i stand til at opfange

og udnytte dette på en positiv måde.

De forhold, der kommer ind under denne overskrift, er i

en vis udstrækning overlappende med ”realiserbarhed og

robusthed”. Når det gælder det centrale område af Farum,

er det til den ene side forslagenes fleksibilitet i forhold til

udviklingen af bycentret, der er vigtigt, og til den anden

side deres evne til at forstå og respektere de bærende

kvaliteter i Farum Midtpunkt og evnen til at indsætte Farum

Midtpunkt i en ny sammenhæng med en større social

udveksling til følge og en bedre udnyttelse af eksempelvis

de store p-arealer. Når det gælder erhvervsområdet, er det

evnen til at forstå og udnytte de ejerforhold og ændringsprocesser,

der er i gang i området, som er i centrum.

farum bytorv

Der har været stillet krav til forslagenes evne til at forholde

sig fleksibelt i forhold de ændringer, der vil komme på

Farum Bytorv, og det vurderes af dommerkomiteen som

værende løst på samme niveau. Alle forslag vil i rimelig

: 19 :

grad kunne tilpasse sig nye indgange til butikscentret fra

Paltholmvej, og alle tre forslag placerer hovedforbindelsen

mellem Bybækbebyggelsen og Farum Bytorv ved rådhuset

og kulturhuset, hvilket må anses for en robust løsning.

Byarkitektonisk er alle forslagsstillere enige om, at Paltholmvej

på denne strækning bør få karakter af et egentligt

gaderum med kantbebyggelse på begge sider.

farum midtpunkt

Det varierer noget, i hvor høj grad de 3 forslag redegør for

ændringer i og koblinger til Farum Midtpunkt.

forslag 2 lægger vægten på det, der kaldes det rekreative

loop, som består af en række bevægelses- og sportsaktiviteter,

der placeres langs en rute, som omgiver Farum

Midtpunkt og kulminerer i den nye park syd for den eksisterende

bebyggelse. Der nævnes mulighed for at udnytte

dele af stuetagen i Farum Midtpunkt på nye måder, men

det konkretiseres ikke. Dommerkomiteen anerkender, at

det rekreative loop vil have en effekt på Farum Midtpunkt,

men der savnes en redegørelse for koblings- og udvekslingssteder.

forslag 3 foreslår, at der i Farum Midtpunkt skabes ændringer

i adgangsetagen og dele af parkeringsetagen i vestfløjene,

således at den nuværende hovedforbindelse styrkes,

og der skabes et mere offentligt og udadrettet liv knyttet

til denne forbindelse. Denne disposition støttes og aktiveres

yderligere ved at etablere en ny fodgængerforbindelse

til det omdannede erhvervsområde. Herudover foreslås en

aktivering af parkeringskældrene nærmest Bybækgrunden

med offentlige funktioner, således at der skabes en aktiv

koblingszone i terrænplan mellem Farum Midtpunkt og

den nye bebyggelse. Dette forslag anser dommerkomiteen

for både perspektivrigt og realistisk.

forslag 5 satser især på indretning af en basar i den sydlige

del af vestfløjen og på en aktivering af kældrene med udlejning

af lokaler til forskellige, alternative kulturelle funktioner,

som vil kunne gøre Farum Midtpunkt til en destination

for et bredt publikum.

bygger på byens nuværende potentialer

og respekterer lokale interesser

I konkurrenceprogrammet lægges der vægt på, at de ønsker

og synspunkter, der er fremkommet gennem interessentinddragelsen,

medtænkes i besvarelserne af konkurrencen.

De synspunkter, der fremkom i denne proces, er

samlet under overskrifterne: Den opdelte by, Grøn tæthed

og Tryg by. Der er igen her en vis overlapning med de fore-


gående og efterfølgende punkter. Dommerkomiteen har

lagt vægt på, at Farums skala og eksisterende kvaliteter

som forstad er sikkert indfanget som forudsætning for at

bringe disse kvaliteter i en ny sammenhæng – og at forslaget

viser forståelse for og evne til at aktivere og give plads

for forskellige grupper i de nye og omdannede byområder,

der skabes. Tryghedsspørgsmålet forbindes af mange af

de interviewede til gangtunnelser og stier uden opsyn. På

dette punkt er alle tre forslag enige om at nedlægge hovedparten

af tunnelerne, og i stedet lade krydsning foregå

på niveau. Dette kan efter dommerkomiteens opfattelse

være en rigtig disposition, men den bør kombineres med

en omhyggelig bearbejdning af de nye krydsninger, så det

undgås, at utrygheden ved tunnelen afløses af en utryghed

ved at krydse biltrafikken jf. omtalen under ”bedre forbindelser

på tværs”.

bæredygtighed

I programmet spørges der til, hvordan den funktionsopdelte

by kan udvikles med ”nye forbindelser og sammenhænge

på tværs”, og spørgsmålet knyttes især til Bybækgrundens

potentialer. Endvidere nævnes ”grøn fortætning”

som et vigtigt undersøgelsestema inden for bæredygtighedsspørgsmålet.

Bæredygtighedsspørgsmålet handler ifølge andre dele af

konkurrenceprogrammet både om den sociale, den miljømæssige

og den økonomiske bæredygtighed. Spørgsmålet

kan deles mellem forhold, som har at gøre med bystrukturens

bæredygtighed, og forhold der har at gøre med bygningernes

bæredygtighed. Både bystruktur og bygninger

er i sidste ende vigtige, men så længe det drejer sig om at

udpege en helhedsplan, er det de bystrukturelle aspekter,

der må være i fokus.

Bæredygtighed handler i bystrukturel sammenhæng om

tæthed og attraktivitet, om evnen til at blande funktioner

og opnå synergier mellem funktioner, om evnen til at

fremme og understøtte fodgænger- og cykeltrafik på korte

og mellemlange strækninger samt om et bebyggelsesmønster,

der giver et godt lokalt klima, som tillader dagslysadgang,

og som danner rum og nicher, der støtter mange

forskellige former for byliv og dermed giver plads for både

forskellige aldersgrupper og forskellige sociale grupper i

byen. Det handler om at udvikle bebyggelsesplaner, hvor

biladgang og bilparkering ikke kommer til at dominere på

bekostning af gående og cykeltrafik. og det handler om

: 20 :

at udvikle en bebyggelsesplan, hvor store regnmængder

kan afvikles uden at skabe unødige problemer, og hvor de

løsninger, der er nødvendige, også skaber nye rekreative

kvaliteter. Det handler om at skabe en plan, der styrker

sundheden ved at opfordre til bevægelse. og det handler

om at give plads for naturens processer, henholdsvis at forslaget

ikke har en ødelæggende effekt på dette område.

og det handler som noget meget vigtigt om at skabe forståelse,

opbakning og ejerskab i forhold til de forandringer,

der er nødvendige.

overordnet set er selve konkurrencens tema om at fortætte

og aktivere Farum et væsentligt element i at øge

bæredygtigheden, fordi byen derved vil fremstå som et

sted, hvor flere af dagligdagens aktiviteter og behov kan

opfyldes. Med hensyn til tæthed opererer de tre forslag

med tilnærmelsesvis det samme bebyggelsesvolumen og

vil altså på hver deres måde bidrage med den samme kritiske

masse til at forøge aktiviteten i det centrale Farum.

Det varierer en del, hvor eksplicit forslagsstillerne behandler

bæredygtighedsspørgsmålet, og hvor tæt og hvor godt

det lykkes at integrere bæredygtighedsinitiativer i forslagene

til fysisk struktur.

forslag 3 har den mest omfattende eksplicitte behandling

af bæredygtighedsspørgsmålet. Der redegøres grundigt

for spørgsmålet om vandafledning, og der anvises også

forslag til, hvorledes vandafledningen kan kombineres

med udformningen af attraktive byrum. Der redegøres for

energiforsyning, og der redegøres, som noget væsentligt,

meget grundigt for dagslysadgangen til de enkelte dele af

den komplekse bebyggelsestruktur, som foreslås. Denne

bebyggelsesstruktur vil på den ene side give en stor overflade,

hvilket kan indebære problemer ift. isolering, men

den vil på den anden side også give mulighed for meget

velbelyste rum, hvilket fremover vil betyde meget for energiforbrug

– og generelt vil det gøre bebyggelsen attraktiv

og fleksibel. Den sociale bæredygtighed behandles bl.a.

gennem en omhyggelig redegørelse for integrationen mellem

Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse.

forslag 2 fremfører, at deres forslag bidrager til en høj

grad af diversitet, som skulle have effekt både på den sociale

bæredygtighed og på tryghed og på byliv. Derudover

omtales en række principielle tiltag, uden at det forbindes

særlig direkte med de fysiske løsninger. Det vigtigste bidrag

til en forøget social bæredygtighed ligger uden tvivl i


ggelsesmøn-

elsesmønster

edre at kunne

typer og bygeller

karréer.

mål, tilstrækogtilstrækkes-

og parker-

mål svarende

konstruktion-

bækkvarteret

r sivegader i

portionerende

ningskroppe,

oldet mellem

alet på terræn

lanet), hvilket

ttere byggeri.

de offentlige

, kan dele af

POLITIKERNE

BORGERNE

BYGHERRENE

den nye bypark, som vil kunne danne mødested for mange

forskellige grupper. En ny cykelsti over motorvejen vil også

bidrage til øget bæredygtighed.

forslag 5 opererer med begrebet: Byarkitektonisk bæredygtighed,

der defineres som en kombination og optimering

af den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed

inden for en fysisk-arkitektonisk ramme. De vigtigste

bæredygtige initiativer er ifølge forfatterne, at der er opnået

større tæthed, en mere sammensat bydel både socialt og

rumligt og en sundere og tryggere by pga. bevægelsesmuligheder

og den faktiske udformning af byrummene. Der argumenteres

med, at de øvrige bæredygtighedsdimensioner

skal sikres gennem byggeprocessen. Sammenfattende rummer

dette forslag den mest udfoldede og mest integrerede

behandling af bæredygtighedsproblematikken.

udpegning af drivere for omdannelsen

Bebyggelsen på Bybækgrunden ses i konkurrenceprogrammet

som det største potentiale til at skabe en mere aktiv

og oplevelsesrig by og udvikle ”motorer”, som kan styrke

Farums rolle i den regionale konkurrence. Aktiviteterne på

Bybækgrunden skal så støttes af de aktiviteter, der kan

etableres i erhvervsområdet og på andre af de udpegede

transformationsområder.

GODE BYRUM TILGÆNGELIG BY ALSIDIG BY

FREMGANGSRIG BY BÆREDYGTIGHED SOCIAL DIVERSITET

RENTABILITET FLEKSIBILITET SIKKERHED

: 21 :

tematisk vurdering – fase 2

10 10 10 10

40

40

10 10 10 10

10 10 10 10

Integreret behandling af bæredygtighed

UDVIKLINGEN forslag AF EN 5NY

BYDEL

De permanente funktioner, der foreslås som de aktiverende

i Bybækområdet, er alle offentlige eller semioffentlige:

Sportshal, sundhedshus, ungdomshus, spillested, sportshøjskole,

sportshotel, basar, børneinstitution og andre typer

af institutioner og mødesteder.

Der redegøres også i alle forslag for, hvilke funktioner og

aktiviteter der kan anvendes til at aktivere Bybækområdet,

inden den permanente bebyggelse bliver etableret. Der

peges både i forslag 5 og forslag 3 på nyttehaver og ”urban

farming” som aktiviteter, der kan forløbe over flere år

i de indledende faser, og disse initiativer foreslås suppleret

med forskellige former for events, som også kan medvirke

til på et tidligt tidspunkt at gøre området til et aktivt sted

i Farum. forslag 2 lægger vægten på, at der etableres forskellige

former for partnerskaber mellem kommunen og

lokale aktører og ser disse partnerskaber som dem, der

kan sikre, at området kommer til at rumme mange akti-

40X40 FLEKSIBILITET

viteter både i de indledende og de senere faser af udviklingsforløbet.

Alle tre forslag kan siges at tolke spørgsmålet om drivere

som et spørgsmål om, hvordan man gennem forskellige

former for aktiviteter og events fra starten af omdannelsesforløbet

kan indskrive Bybækområdet som det nye, ak-

40

10 10 10 10

40

1


tive centrum i borgernes bevidsthed. I en vis forstand er

det altså hele Bybækområdet, der opfattes som driveren

for byens transformation.

I erhvervsområdet foreslås bl.a. iværksætterhus, adventure-/actionpark

og offentlige værksteder som det, der skal

sætte gang i en omdannelsesproces, som i øvrigt støttes af

ændringer i matrikelstruktur, relation til de store veje mm.,

som kan tiltrække nye typer af erhverv og investorer.

Kumbelhaven foreslås aktiveret som park og som udendørssted

for forskellige kulturelle aktiviteter. forslag 3

foreslår desuden, at der kan etableres en ny kantbebyggelse,

som afgrænser rummet på en klarere måde, end det

er tilfældet i dag.

mere byliv

Konkurrenceprogrammet nævner ”bedre sammenhænge

på tværs af de store veje” som et vigtigt spørgsmål i denne

sammenhæng. Derudover handler det om, at byrummene

udvikles, så de i højere grad understøtter et mere synligt

og aktivt byliv. Dommerkomiteen har ført en del diskussioner

om, hvilke typer byliv det er relevant at tale om i

forstaden, og hvilke former for rum der understøtter et

sådant byliv.

Alle tre forslag nævner uformelle idrætsaktiviteter som

vigtige at satse på – og specielt i Farum med tradition for

Nyt vejprofil på Paltholmvej med krydsning i gadeniveau

: 22 :

forslag 3

at satse på sport. Især forslag 2 forfølger denne strategi

meget langt. Der er i dette forslag en række fine ideer til

uformelle aktiviteter kædet sammen i et forløb omkring

Farum Midtpunkt og videre gennem byen. Samtidig med

at forslaget rummer mange interessante ideer, er der også

tilløb til en form for overbud med sådanne uformelle aktiviteter

i alle dele af området. Risikoen vil være, at strategien

ikke virker, fordi man spreder aktiviteten for meget og underprioriterer

andre former for byliv. Risikoen er også, at

man i forsøget på at opnå aktiviteter alle steder kommer til

fjerne andre oplevelsesmuligheder, som knytter sig til de

stille oplevelser forbundet med naturen.

Andre former for byliv gives der bud på eksempelvis i forslag

5 i form af en basar ved Farum Midtpunkt eller bylivet

tilknyttet sportshaller, ungdomshus og sundhedshus.

På visualiseringerne optræder der tilsyneladende mange

cafeer, især i forslag 5, uden at det diskuteres, om der er

underlag for dem.

Det byliv – det der knytter sig til et boligområde i form

af leg og ophold er lidt svagere beskrevet – og generelt

underprioriteret efter dommerkomiteens opfattelse. Det

må formodes at præge dele af byparken i forslag 2, og det

vises på forslag 3’s visualiseringer som noget, der kan optræde

i de mindre rum, der findes i deres bebyggelse.


yrum

Spørgsmål er så, hvilke typer af rum der skal udvikles i for-

staden generelt og i Farum specifikt for at støtte de former

for byliv, der er relevante.

forslag 2 peger på ”Byparken” som det vigtigste nye byrum

med plads til mange forskellige aktiviteter. Det suppleres

med de typer af byliv, der vil opstå omkring den

uformelle idræt, og det der kan etableres omkring Adventurecentret

i erhvervsområdet.

forslag 3 peger både på et stort bytorv, som spænder på

tværs af Paltholmvej ved rådhuset, og en række mindre

steder. Bytorvet har en størrelse og placering, så det kan

danne ramme om torvehandel og forskellige større events

og hente liv fra sportshal og sundhedshus. Forslaget supplerer

dette centrale rum med et antal små pladser, som

opstår i nicher i bebyggelsen og i overgangszonen mellem

Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse. Hertil kommer

det liv, der vil opstå ved at gøre underetagen i Farum Midtpunkts

vestlige længer offentlig, og det der vil opstå omkring

det nye center i erhvervsområdet.

forslag 5 er det projekt, der satser mest på et traditionelt

gadeliv – der angives på visualiseringerne offentlige funktioner

i stueetagen i alle gaderne i den sydlige del af Bybækbebyggelsen.

Som det større samlende træk foreslås

en kanal, som både danner ramme om bevægelse og ophold,

og som leder frem til en lidt større plads, der danner

overgang til Farum Bytorv, og som henter liv fra basar- og

sportsaktiviteter og fra sin tilknytning til Paltholmvej. Kanalforløbet

suppleres med nogle mindre pladser, der tænkes

som ramme om et mere lokalt liv.

Gaden bruges i forskelligt omfang og i forskellige udformninger

til at strukturere den nye bebyggelse på Bybækgrunden.

Men alle forslagsstillerne er enige om, at Paltholmvej

bør få karakter af gade med bebyggelse på begge sider og

med offentlige funktioner i stuetagen for at sikre, at det

bliver en attraktiv og levende gade. Paltholm-”gaden” udformes

imidlertid ret forskelligt. forslag 5 satser på klassisk

”bygade” på 20 m bredde, som forgrener sig videre

til andre relativt smalle, klassisk gader, som den kendes fra

den tætte by. forslag 3’s gader – både Paltholmvej og de

tilgrænsende gader – er lidt bredere og de omkransende

huse lidt lavere og meget varierede og opdelte. Forslag 2

foreslår relativt høj bebyggelse mod Paltholmvej, som forgrener

sig i nogle få korte gader, men omkranset af forholdsvis

høj bebyggelse.

: 23 :

opfattelsen af, hvordan gader og pladser i den nye forstad

skal være proportioneret, varierer dermed temmelig

meget mellem de tre forslagsstillere. forslag 5’s rum er

inspireret af den klassiske by, de er præcist afgrænsede,

og bebyggelsen er lige så høj, som gaden er bred. Der er

tale om en meget markant gade. Dommerkomiteen vurderer,

at den vil have vanskeligt ved at fungere efter hensigten,

især hvis der kommer en overvægt af boliger i den

nye bebyggelse, og det dermed ikke bliver muligt at have

mange offentlige og publikumsvenlige funktioner i underetagerne.

forslag 3’s byrum er mindre dramatiske i deres

proportionering og mindre glatte i de omgivende facader,

og de vil efter dommerkomiteens opfattelse have lettere

ved at danne ramme om det liv, der vil opstå, hvis der kommer

en stor boligandel – men de vil også kunne fungere

med en større erhvervsandel. forslag 2’s byrum optræder

på en anden måde, fordi de er forholdsvis korte, men på

sine steder ret dramatiske i deres proportionering med en

forholdsvis høj bebyggelse.

Det er dommerkomiteens opfattelse, at tonen, der slås an

med de gade- og rumproportioner som forslag 3 indeholder,

sikrest rammer det overordnede ønske om at blande

forstadens traditionelle kvaliteter med nogle af tætbyens.

bedre forbindelser på tværs – stinettet

Konkurrenceprogrammet beskæftiger sig under dette

punkt især med de problemer, der er forbundet med stinettet:

At det opfattes som utrygt, at det ikke medvirker til

at skabe aktive punkter og dermed spreder bylivet og gør

det diffust, og at det medvirker til at gangafstande opleves

som lange og uden oplevelser, fordi det er adskilt fra byens

andre funktioner og strømme.

Alle tre konkurrenceforslag ønsker at udvikle byen og

fremme bæredygtigheden ved at sikre, at fodgænger- og

cykelforbindelserne bliver mere sammenhængende, attraktive

og sikre, og det sker i alle forslag bl.a. ved at sløjfe

hovedparten af fodgængertunnelerne og erstatte dem

med krydsninger i gadeniveau. og det sker ved i varierende

grad at tilføje nye aktiviteter i forbindelse med stierne

og i et enkelt tilfælde ved at etablere nye forbindelser og

sammenkædninger.

De tre forslag foreslår, at Paltholmvej får et nyt vejprofil,

således at gaden både rummer komfortable fortov til fodgængerne

og selvstændige cykelstier, samtidig med at hastigheden

på biltrafikken reduceres, således at det bliver

lettere og sikrere at krydse vejen. Den mere detaljerede


udformning af de nye krydsninger kræver imidlertid en

videre bearbejdning: Hvordan sikres det, at de anviste løsninger

ikke udskifter den utryghed, der er forbundet med

tunnelen, med den utryghed, der er forbundet med at

krydse biltrafikken.

De tre forslag arbejder også med at forbedre forbindelserne

mellem stationen og det nye centerområde. Der arbejdes

både med at vise, hvorledes forbindelsen gennem

Kumbelhaven kan gøres mere attraktiv, og hvorledes forbindelsen

langs Farum Hovedgade kan gøres mere attraktiv.

Men der er i forbindelse med disse overvejelser kun i

begrænset grad gjort rede for, hvilke konsekvenser det bør

have for vejprofilerne i de berørte områder.

Selvom alle forslag på forskellig måde bearbejder stinettet

med henblik på at gøre det mere trygt og oplevelsesrigt,

bevares alligevel nogle strækninger, som er meget adskilte

fra byens liv, og der er generelt en begrænset interesse for

komme til bunds i de problemstillinger, som knytter sig til

at udvikle stinettet, så det fremstår med en betragteligt

større attraktivitet, og dermed kan gøre det meget mere

oplagt at benytte cykel og at gå rundt i Farum. Et mere

udfoldet arbejde med stinettet kræver en undersøgelse af,

hvad der kan opnås ved at lokalisere nye funktioner omkring

de stier, hvor der kører mange cyklister, og hvilke

muligheder der opstår de steder, hvor mange cyklister

krydser hinanden. Der er også kun begrænsede tiltag til

at undersøge og anvise, hvordan der kan skelnes mellem

cykelstier, som er egnet til hurtig gennemkørende trafik,

og cykelstier, som fungerer mere lokalt, og hvilke udformningsmuligheder

og integrationsmuligheder der er knyttet

til de to typer.

Disse undersøgelser bør prioriteres i det videre arbejde,

hvis man skal gøre sig håb om at øge cykel- og gangtrafikken.

bedre forbindelser på tværs

– vejnet og parkering

Forbindelserne på tværs har i høj grad at gøre med stiforbindelserne,

men de løsninger, der udvikles på dette område,

har også væsentlige konsekvenser og sammenhæng

med den måde vejnettet indrettes på – og til dels også den

måde parkeringen organiseres på.

I samme udstrækning som stinettet så at sige løftes op på

overfladen, vil det også påvirke biltrafikken. Paltholmvej er

her en af de store udfordringer, fordi der både ønskes en

: 24 :

let og sikker krydsning for fodgængere og cyklister mellem

den nye bebyggelse på Bybækgrunden og Farum Bytorv

og en smidig og sikker afvikling af trafikken til et udvidet

butikscenter.

Forslagene adresserer dette spørgsmål på forskellige måder:

forslag 2 lancerer en interessant løsning, som består i, at

der i kørselsretningen i begge ender af Paltholmvej etableres

nedkørselsramper til et stort underjordisk p-anlæg.

Herved undgås svingende trafik med de komplikationer,

det indebærer, og den trafik, der vedrører Farum Bytorv, vil

ikke belaste den midterste del af Paltholmvej. Løsningen

er kædet sammen med et forslag om at skabe en fælles

parkering for Farum Bytorv og Bybækbebyggelsen, hvilket

rummer nogle potentielle problemer i forhold til økonomi,

fasedeling og investorer, som omtalt under afsnittet om

robusthed. Men forslaget vil kunne forenkles, således at

det kun kræver to nedkørselsramper for at undgå svingtrafik,

og dermed kan det måske gøres mere realistisk – også

til betjening af Farum Bytorv alene.

Den anden udfordring er adgangen til den nye bebyggelse

på Bybækgrunden. Her forsøger både forslag 3 og forslag

5 at undgå indkørsel fra Paltholmvej – og dermed belastning

af denne vejstrækning med mere svingende trafik –

ved at etablere en ny vej øst for Bybækgrunden og benytte

denne vej og dens videre forgreninger til at give adgang for

servicetrafik og parkering. Disse løsninger afhjælper nogle

problemer på Paltholmvej, men den nye forbindelse ligger

kritisk tæt ved motorvejen og er på forslag 5 placeret så

langt mod øst, at det kræver ændringer i vejprofilet omkring

motorvejen.

Selve profilet på Paltholmvej varierer også mellem forslagene:

forslag 5 foreslår et sluttet gadeprofil, der efter

dommerkomiteens opfattelse kan skabe problemer både

for fodgængerens komfort og for afviklingen af trafikken.

forslag 3 udlægger et betydeligt bredere profil, som giver

mulighed for uproblematisk at afvikle svingbaner og muligvis

også busbaner – der er dog nogle uklarheder eller

tegnefejl med den viste busløsning.

I alle tilfælde kræver det videre arbejde en meget omhyg-

gelig bearbejdning af Paltholmvej og den detaljerede udformning

af krydsningszonerne for fodgængere.


helheden: en bæredygtig, oplevelsesrig og

tryg by – helhedsplanen

Helhedsplanen skal kunne sammentænke og afveje alle de

mange delspørgsmål og de forskellige lokale potentialer

på en måde, så der opnås den bedst mulige opfyldelse af

det overordnede formål med konkurrencen – at skabe en

mere oplevelsesrig, bæredygtig og tryg by.

Konkurrenceprogrammet lægger hovedvægten på udviklingen

af et nyt centralt område omkring Bybækgrunden,

Farum Bytorv og Farum Midtpunkt. Som sekundære områder

for udviklingen af Farum til en moderne bæredygtig

forstad nævnes erhvervsområdet og stationsområdet

samt som en yderligere mulighed området omkring kirken

og gymnasiet.

Ønsket er, at der opstår et centralt område som tydeligt

har centrumskvaliteter, som kan være bærende i etableringen

af ny identitet for Farum. Det er videre et krav til helhedsplanen,

at omdannelserne i de andre områder støtter

en udvikling, der samlet set skaber mere byliv, flere udfoldelsesmuligheder,

større bæredygtighed samt tilpasning

til nye klimatiske vilkår.

Når det gælder det centrale konkurrenceområde, anlægger

konkurrenceforslagene to forskellige strategier for at

opfylde det overordnede formål: forslag 3 og 5 søger at

skabe en sammenhængende bystruktur, som skaber en

tæt sammenknytning mellem de tre områder og internt

indeholder et antal mindre pladser. forslag 2 etablerer

en ny bypark syd for Farum Midtpunkt, som kan danne en

møde- og udvekslingszone mellem den nye bebyggelse på

Bybækgrunden og Farum Midtpunkt, og som også skal fungere

som en park for hele byens befolkning.

Alle tre forslag kommer også med relevante bud på, hvor-

ledes erhvervsområdet gradvist kan omdannes, så det kan

rumme andre funktioner end nu, og indtage en ny rolle i

byens liv.

Stationsområdet behandles forskelligt varierende fra en

rumlig opstramning til forslag som kontorbyggerier, der

kan nyde godt af stationsnærheden.

Helhedsplanen handler derfor om, hvorledes disse forskellige

omdannelsesområder udvikles, forbindes og samtænkes

med de øvrige krav til konkurrencebesvarelsen. og den

handler om, hvordan forslaget evner at tilføje nye strukturer

og nye byelementer til det eksisterende på en sådan

måde, at der opstår områder med nye kvaliteter og nye

sammenhænge, uden at de eksisterende kvaliteter bliver

forringet.

: 25 :

tematisk vurdering – fase 2

sammenfattende vurdering af forslag 2, 3 og 5

Alle forslag har i fase 2 koncentreret sig om at videreudvikle

og dokumentere de kvaliteter, de mener, skal karakterisere

det centrale byområde med Bybækgrunden

som det vigtigste element. Der er som nævnt tidligere en

række elementer, de tre teams er enige om, bl.a. at omdanne

Paltholmvej til en egentlig bygade og dermed skabe

en rumlig sammenhæng på tværs af det, der i dag opleves

som en barriere og opdeling af byen. Men der er også forskellige

tilgange til strukturering af Bybækgrunden – mest

markant med forslag 2’s ide om at lade en park være det

strukturerende træk i det nye byområde over for forslag 3

og forslag 5’s forslag, om at skabe en bebyggelsesmæssig

sammenhæng fra Bytorvet til Farum Midtpunkt.

Dommerkomiteen opfatter som tidligere nævnt begge

strategier som relevante, hvilket også var begrundelsen for

at lade netop disse tre projekter fortsætte til anden fase. I

vurderingen af de endelige konkurrencebesvarelser er det

imidlertid dommerkomiteens vurdering, at forslag 2 ikke

har formået at videreudvikle og konkretisere deres oplæg

lige så overbevisende som de to andre. Dommerkomiteen

har med stor interesse studeret eksempelvis den foreslåede

parkeringsløsning og finder i det hele taget, at forslag 2

er karakteriseret ved et utal af gode ideer, men finder ikke

at disse ideer er lige så sikkert bearbejdet og integreret i en

helhedsplan, som de to andre teams formår det.

forslag 3 og forslag 5 har i dommerkomiteens diskussioner

begge haft stor opmærksomhed, men i den endelige

pointgivning blev det forslag 3, der vandt, og dermed lægges

til grund for den videre udvikling af projektet FARUM I

UDVIKLING. Dette projekt har både anvisninger på alle de

områder, der er efterspurgt i programmet, og det evner at

fremsætte et forslag for Bybækgrunden, der både tilføjer

en række nye kvaliteter og formår at koble sig til Farum

Midtpunkt på en afslappet og respektfuld måde og formår

at ramme og beskrive bystruktur, arkitektur, tæthed og

byliv på en måde, der kan danne et både visionært, inspirerende

og realistisk billede for fremtidens forstad


forslag 3 / 92448

tegnestuen vandkunsten

Jan Albrechtsen, arkitekt; Pernille Schyum Poulsen, arkitekt; Karoline Knutsen, arkitekt;

Kristian Martinsen, arkitekt; Stine Christiansen, arkitekt; Elena Astrid Roja, arkitekt;

Morten Dam Feddersen, arkitekt; Luna Fruensgaard, arkitektstuderende

underrådgivere

esbensen a/s

sloth mØller a/s

tyréns ab (se)

lise gamst

konsulent

icp a/s

farum folder sig ud

Forslaget søger ved punktvise fortætninger på de forskellige

”øer” at vitalisere de forskellige områder, og desuden

markeres på planen et sammenhængende forløb af byrum

med hver deres identitet og funktion lige fra stationsområdet

over Kumbelhaven og videre til Farum Bycenter, over

Paltholmvej forbi sportshallen og op langs vestsiden af Farum

Midtpunkt, tværs over Frederiksborgvej til genbrugspladsen

i erhvervsområdet. Den overordnede helhedsplan

med punktvise fortætninger i de forskellige kvarterer og

accentuerede forbindelser mellem dem vil bidrage til at få

Farum til at hænge bedre sammen. Der skabes et varieret

forløb af sammenhængende og overskuelige byrum, hvilket

vil bidrage til bylivet og trygheden.

bybækgrunden

På Bybækgrunden skabes en bebyggelsesplan som en ”pixelstruktur”

i forlængelse af Farum Midtpunkts bygningsstruktur.

Bebyggelsesplanen er opdelt i 4 byggefelter på

hver 30 m i bredden og pixelmodulet er 7,5 m. Mod Paltholmvej

er strukturen tættere og fremstår med større bygningsdybde

egnet for erhverv. Det er også muligt at tænke

sig det fjerde modul ud mod motorvejen mindre pixelleret

og fortrinsvis anvendt til erhverv pga. eventuelle støjgener.

Forslaget er robust og realiserbart, hvis strukturen ikke fortolkes

for firkantet. Dommerkomiteen er overbevist om,

: 26 :

endelig vinder

at der ved en videre bearbejdning af konkurrenceforslaget

kan skabes en levende og varieret bebyggelse, der kan

optage forskellige erhvervs- og boligstørrelser og -typer

(private, leje-, andels-, seniorboliger m.v.). Der savnes en

egentlig eftervisning af, at indbliks-, brand- og adgangsforhold

kan løses overbevisende, men modulets størrelse

virker velvalgt for en rumindretning til boliger.

Bebyggelsesplanen kan med sit modul omfatte forskellige

boligtyper og beboergrupper – unge, børnefamilier

og seniorer, der er trætte af at passe parcelhushaven, men

gerne vil bo på terræn med gårdhave eller taghave i en oplevelsesrig

og blandet bebyggelse. Planen er etapevenlig

og kan udbygges skridt for skridt fra vest mod øst.

Den viste bebyggelseskarakter har relativt stor overflade,

som skal isoleres efter tidens krav, men omvendt har strukturen

forudsætningerne for at skabe gode dagslysforhold

og dermed reducere elforbruget. Der er i diagramform redegjort

for dagslysforholdene i pixelbebyggelsen.

Forslaget fremstår med en oplevelsesrig bebyggelse i en

velvalgt skala og med nogle halvoffentlige, trygge friarealer,

der kan danne grobund for sociale netværk på tværs af

generationer.


: 27 :


ybækgrunden

Dommerkomiteen har savnet eksempler på planløsninger,

der kan verificere anvendeligheden af 7,5 m-modulet til

forskellige boligstørrelser og erhverv. Dommerkomiteen

har dog tillid til, at forslaget med sit bygningsmodul og variationsmuligheder

kan bearbejdes til at indeholde mange

forskellige boligtyper, små lejligheder, rækkehuse, gårdhavehuse

m.v.

Med hensyn til materialeholdningen er bebyggelsen inspireret

af Farum Midtpunkt med en tung basis af tegl og

lettere overbygninger af cortenstål eller andet plademateriale.

De rumlige visualiseringer anslår på fornem vis en

stemning præget af nærvær og indlevelse i stedet.

Parkeringen tænkes løst som en kombination af: Genanvendelse

af eksisterende p-kældre i den sydlige del af

Farum Midtpunkt og ved eksisterende sportshal – ny pkælder

under østlige byggefelt – få p-pladser på terræn.

Gæsteparkering til pixelbebyggelsen bør dog etableres i

direkte tilknytning til bebyggelsen med indkørsel fra Paltholmvej

– i begyndelsen evt. på terræn mod øst på endnu

ubebyggede byggefelter. Ved fuld udbygning kan etableres

kælder under det østligste byggefelt i én eller to etager.

Tilkørselsmuligheder fra Paltholmvej bør fremstå klare og

skal bearbejdes i det videre forløb.

: 28 :

farum midtpunkt

I Farum Midtpunkt åbnes op i dele af parkeringsetagen i

vestfløjene. Her kan indrettes bokaler, værksteder o.l. som

kan skabe mere liv. Desuden foreslås aktivering af parkeringskældrene

med udadvendte funktioner ud for pixelbebyggelsen.

Dommerkomiteen ser sådanne tiltag som et

godt bud på at skabe integration mellem Farum Midtpunkt

og den nye bebyggelse.

farum bytorv

Den nye bebyggelses relation til Paltholmvej gør sig uafhængig

af, hvad der kommer til at ske med udbygningen

af Farum Bycenter. Der etableres én overgang centralt for

bycentret. Dertil kommer en større byplads på tværs af

Paltholmvej, som kommer til at markere Farum centrum.

Det kulturelle samlingspunkt – Bybækpladsen – vil med

sine offentlige funktioner (sportshal, spillested, ungehus,

sundhedshus, markedsplads) fungere som potentiel driver

for udviklingen. Bybækpladsen spænder tværs over Paltholmvej

og vil blive en central forbindelse mellem nord og

syd. Her er plads til skiftende aktiviteter – idræt, markedsdage

m.v. Bybækpladsen fremstår som et meget stort byrum,

og i en videre bearbejdning bør overvejes at supplere

med rumdannende beplantning eller andre tiltag, som kan

skabe en mere grøn karakter.


fase 2 : forslag 3

bybækgrunden

også spildvarmen (fjernvarmen), erhvervsområdet der er svær at og nyttiggøre stationsområdet i giklasse 2015). og mørke På gange, Bybækgrunden, monotone gentagelser som domineres m.v. Pixelbebyg- af bolig-

sommerperioden. En win-win Der er situation ikke arbejdet til gavn så meget for såvel med erhvervsområdet, energibyggeri, men skal gelsen ske kan en også optimering opfattes som i f. t. en udnyttelse nyfortolkning af af passiv de po- og

forsyningsselskabet, byens borgere og miljøet.

aktiv solvarme, men også i f. t. minimering af overtempera-

der foreslås etableret en genbrugscentral omkring en pulære ”kartoffelrækker” fra brokvartererne, hvor høj tætturer

og deraf følgende kølebehov. Endelig skal bebyggelsen

genbrugsplads i området. Ved stationsområdet foreslås hed og fællesskab omkring gademiljøet og forhaverne går

Farum Midtpunkt foreslås at gennemgå en større energi- og disponeres så den sikrer en markant lokal energiproduktion

fortætning med to nye bebyggelser, som kan skabe ”en hånd i hånd.

komfortrenovering med fokus på driftsbesparelser og et bedre v.h.a. solceller. Da byggeriet udføres som lavenergibyggeri

indeklima, måske endda renoveret

stemning af

svarende

storby”.

til energiklasse vil varmebehovet primært bestå af et varmt brugsvandsbe-

2015. Der vil blive sat fokus på at få mere dagslys ned i byghov. Det kan Samlet derfor set er overvejes det dommerkomiteens at udføre denne opfattelse, bydel at forsla- med

geriet. Ved at åbne op i små sammenfattende ubenyttede lejligheder, vurdering kan der lokal varmeproduktion get er et visionært fra og solfangere realistisk bud eller på en varmepumper.

fremtidig bebyg-

skabes bedre dagslysforhold Forslaget i de er mørke pragmatisk gangarealer, og bærer generelt og der præg af Herved en kær- vil gelsesform en del af på det Bybækgrunden ny Farum på med årsplan store kvaliteter fremstå i som det en

kan dermed skabes en forbedret lighed til forstaden trivsel og og bokvalitet en forståelse for for eksis- de visioner, næsten der var energineutral nære miljø, der bydel. vil kunne appellere til mange forskellige

terende og fremtidige beboere. med til Desuden at skabe Farum bør Midtpunkt. klimaskærmen

beboere uanset alder eller etnisk tilhørsforhold, så der kan

efterisoleres og vinduerne udskiftes, hvor det er muligt, ligesom Dagslys i bygningerne tilvejebringes en på levende Bybækgrunden

forstadsbebyggelse med stor di-

varme- og vandinstallationer Pixelbebyggelsen samt ventilationsanlæg har sin egen klare bør identitet, reno- men Lyset bygger fra solen versitet. er Dommerkomiteen en fundamental finder, forudsætning at dette forslag for livet samlet på

veres. Alle sammen tiltag der vil bevirke en markant reduktion af vores jord. Ud over at være en byggesten er sollyset også

videre på nogle af de samme værdier om det nære ude- set har det mest overbevisende og visionære bud på en ud-

energibehovet i Farum Midtpunkt.

med til at definere og skabe de rum vi mennesker opholder

rum og terrasseringer, men undgår ved sin skala og opløviklingen af Farum og har derfor udpeget det som vinder

os i, det være sig både inden døre og i det fri.

ste struktur alle problemerne med triste adgangsforhold af konkurrencen.

Ved at anvende de mange parkeringsarealer til anden aktivitet

kan nogle af Farum Midtpunkts problemer imødekommes og Bygninger, der er velbelyste dagslysmæssigt set opleves

vendes til en ny og positiv udvikling. Ved at føre den eksister- som mere attraktive. Desuden viser nyere forsk-ning, at der

ende klimaskærm ned til under gulvkoten i parkeringskælderen

og isolere de nye opvarmede arealer i den stort set ubenyttede

er en direkte : 29 : sammenhæng mellem mængden af dagslys

og menneskers velbefindende. For udvikling af et nyt byom-

parkeringskælder, kan der relativt enkelt etableres store anvenråde, er det derfor vigtigt at have fokus på dagslys allerede

delige opvarmede arealer til forskellige fremtidige aktiviteter. inden de første bygge-sten lægges, da bygningernes interne

Bybækgrunden

disponering er bestemmende for dagslyset i bydelen. Derfor

De

et r

har

dag

af b

pla

I de


me

min

bev

vol

er v

er,

For

Far

Do

mo

fac

dag

gen

ide

atis

fak


situationsplan bybækgrunden

: 30 :


: 31 :


: 32 :


: 33 :


forslag 2 / 00077

effekt

Tue Hesselberg Foged, arkitekt MAA; Sinus Lynge, arkitekt; Matias Labarca Clausen,

arkitekt MAA; Fredrik Gyllenhoff, arkitekt MAA, Toni Rubio Soler, arkitekt; Gorka Calzada

Medina, arkitekt; Simon Sjökvist, arkitekt; Agate Kalnpure, arkitekt; Andris Rubenis,

arkitekt; Morten Vestberg Hansen, stud.arch.; Monica Capitanio, stud.arch.

underrådgivere

arkitema architects Stig Ammitzbøl Jørgensen; Søren Christian Madsen

center for idræt og arkitektur René Kural; Anne Wagner

bo grönlund tryghedskonsulent

rambØll

farum i bevægelse

Projektet har gennemgået en stor udvikling siden første

fase og har haft stort fokus på at finde en løsning af parkeringsforholdene.

Mængden af programmerede aktiviteter

i loopet rundt om Farum Midtpunkt er reduceret, og byparken

har fået et mere uformelt præg. Den bærende idé

i projektet er fortsat at etablere en bypark mellem Farum

Midtpunkt og en ny karrébebyggelse på Bybækgrunden.

Forslaget antyder en række tiltag – punktvise interventioner

– der skal skabe udvikling i de forskellige områder.

Erhvervsområdet får en Adventurepark, Kumbelhaven bliver

til Kulturpark og ved Pensam og kirken etableres Læringsparken.

De forskellige intentioner er beskrevet meget

overfladisk, og dommerkomiteen er ikke overbevist om, at

der er mennesker nok til at fylde alle de nævnte aktivitetsparker.

bybækgrunden

Bebyggelsen på Bybækgrunden udformes som tre store

karréer sammensat af relativt dybe bygninger, der forskyder

sig både horisontalt og vertikalt, med en gennemsnitshøjde

på 5 etager. Planen er robust og etapevenlig, hvad

angår selve bebyggelsen, men idéen om den sammenhængende

p-kælder både nord og syd for Paltholmvej gør, at

der i realiteten er behov for, at samme bygherre vil opføre

: 34 :

både p-kælder og minimum 2 karréer samt gøre det i samarbejde

med Bycentrets investor.

Bygningsdybderne er flere steder meget store, hvilket kan

give dagslysproblemer og udelukkende gøre bygningerne

anvendelige til erhvervsformål. Det gør forslaget mindre

realiserbart og robust. Samtidig er dommerkomiteen af

den opfattelse, at de store karréer ikke tilfører Farum nye

boligtyper og tilhørende nære udearealer med visionære

”forstadskvaliteter”, der kan tiltrække nye beboere.

Byparken kan formidle overgangen mellem de nye karréer

og Farum Midtpunkt. omvendt kan parken også skabe en

distance og et stort halvtomt mellemrum, hvor forskellige

personer eller grupper kan slå sig ned ved udvalgte aktiviteter

og med deres tilstedeværelse skabe utryghed for andre.

Desuden betyder det, at der må bygges højere og med

større husdybde på det resterende areal for at opnå tilfredsstillende

udnyttelse til at finansiere p-kælder og park.

Den nye bypark og udformningen af Paltholmvej er projektets

primære ”gaver” til Farum. Det er ambitionen, at disse

to nye byrum skal få stor attraktionsværdi og fungere som

drivere for udviklingen. Byparken er ikke færdigprogrammeret

og kan udvikle sig over tid i dialog med beboergrupper.

Dommerkomiteen er dog usikker på, om byparken,


: 35 :


Bykvarterer

Kvaliteter videreudvikles og tilføjes i de enkelte kvarterer. Både gennem

en bearbejdning af centrale byrum og en fortætning.

der vil fremstå som et helt offentligt rum med en diagonal

cykelsti, vil blive det ønskede samlingssted og legeareal for

beboere og børn fra både Farum Midtpunkt og Bybækkarréerne.

Det virker som om, at der er for stor fysisk og mental

afstand fra lejligheden på 3. sal til byparken, til at man

lader lille ole på 7 år tumle rundt uden opsyn i det store

offentlige parkrum, der formentlig vil blive domineret af

større børn, unge skatere og ældre hundeluftere.

Den nye cykelbro over motorvejen supplerer Farums infrastruktur

for bløde trafikanter og skaber god forbindelse til

byparken og Farum Bycenter og supplerer på fornem vis

stisystemet.

farum midtpunkt

Det rekreative loop omkring Farum Midtpunkt skaber basis

for bevægelsesaktiviteter. Derudover er der ikke redegjort

særligt for tiltag i henseende til at styrke Farum Midtpunkt.

En bypark er et positivt element, som måske kan skabe en

god overgang til Farum Midtpunkt med forskellige aktiviteter

og oplevelser.

farum bytorv

Parkeringsløsningen betyder, at trafikken og dermed

støjen på Paltholmvej reduceres. Der skabes en bygade

med transparente facader i stueetagen med butikker og

serviceerhverv. Tre markante overgange over Paltholmvej

forbinder Farum Bytorv direkte til byparken. Det giver visse

bindinger i henseende til den kommende udbygning af

Det rekreative netværk

Forbindelserne mellem de enkelte kvarterer forbedres og forstærkes.

Det rekreative netværk handler både om at forbedre forbindelser

mellem de centrale byrum i Farum.

: 36 :

Farums bycentrum

Udviklingen af Bybækgrunden, den nye bypark og transformeringen af

Palholmsvej til bygade danner sammen med Farum bytorv et nyt, klart og veldefineret

bycentrum i Farum.

Bykvarterer Det rekreative netværk Farums bycentrum

bycentret. Den ambitiøse parkeringsløsning kræver store

investeringer og bør desuden løses i sammenhæng med

både Farum Bycenter og bebyggelsen på Bybækgrunden.

erhvervsområdet og stationsområdet

Der fortættes punktvis langs hovedvejene i erhvervsområdet.

Desuden foreslås en Adventurepark, som ikke er

yderligere beskrevet. Stationsområdet forsynes med et nyt

parkeringshus.

samenfattende vurdering

Parkeringsstrategien – med en sammenhængende kælder

både nord og syd for Paltholmvej og dobbeltudnyttelse af

parkeringskapaciteten – er en central del af forslaget og

viser en gennemarbejdet løsning med ramper langs Paltholmvej

i begge sider med reference til Lyngby. Det beskrives

endvidere, at man kan køre direkte ind i p-kælderen fra

motorvejsafkørslen. En dobbeltudnyttelse af parkeringen

kræver, at der bygges relativt meget erhverv i forhold til

boliger på Bybækgrunden, så parkeringskapaciteten reelt

kan deles med butikscentret.

Dommerkomiteen finder løsningen meget interessant,

men er dog usikker på om Farum kan og skal fremstå som

et regionalt butiks- og erhvervscenter i stil med Lyngby

Storcenter. Farum skal måske snarere finde sin egen identitet,

typologi og skala baseret på det nære sociale ”forstadsliv”

og mere intime og trygge fællesarealer.

planprincipper


open air galleri kumbelparken

: 37 :

fase 2 : forslag 2

perspektiv

bybækgrunden


: 38 :


: 39 :


kommunikationsstrategi

: 40 :


: 41 :

fase 2 : forslag 2

bygaden paltholmvej

snit

snit


forslag 5 / 40708

jWh arkitekter

team

We architecture

preben skaarup landskabsarkitekt

niras

gitte malling

farum – forstad og stad

Forslagsstilleren understreger de kvaliteter, som Farum

har i kraft af det omgivende landskab. Den nuværende

struktur læses og karakteriseres præcist og operationelt,

og det understreges, at forstaden kan byde på lige så oplevelsesrige

rum som tætbyen. Den meget fragmenterede

og opdelte struktur ses som den store udfordring. Der

formuleres en overordnet strategi, som går ud på at kombinere

forstadens landskabelige og rurale kvaliteter med

tætbyens rumlige og aktivitetsmæssige kvaliteter ved at

tilføre den åbne forstad det, der kaldes byfragmenter, og

dermed skabe en blanding mellem tæt renaissanceby og

forstadsmodernisme.

bybækgrunden

Forslagsstilleren argumenterer for, at planen skal rumme

en høj grad af fleksibilitet for at kunne imødekomme

skiftende konjunkturer og præferencer. Med dette udgangspunkt

struktureres Bybækgrunden med et fleksibelt

system af mindre byggefelter samlet omkring en kanal.

Byggefelterne er som udgangspunkt 40 x 40 m, hvilket

dokumenteres som en meget fleksibel grundstørrelse,

som både kan modtage erhvervsbygninger og boligbygninger.

Byggefelterne får i praksis lidt forskellige størrelser

og formater, hvilket giver dem forskellige potentialer og

relationer og bidrager til variation i det samlede system.

: 42 :

Kanalen forløber diagonalt øst-vest og forbinder en ny sø,

i det åbne område mod øst, til en plads som danner overgang

til Farum Bytorv. I tilknytning til denne plads placeres

diverse sportsfunktioner og en basar i den sydlige del af

Farum Midtpunkts vestlænge. Udover kanalen struktureres

bebyggelsen af nogle mindre pladser knyttet til funktioner

som sundhedshus eller med funktion som lokalt samlingspunkt.

Bebyggelsen foreslås som en randbebyggelse på overve-

jende 3-4 etager med mulighed for enkelte højere bygninger.

Gaderne er forholdsvis smalle med de proportioner,

der kendes fra tætte byområder, og det er et erklæret

ønske, at den nye bebyggelse skal rumme en række af de

rumlige kvaliteter, som kendes fra den klassiske, tætte by.

Der gøres omhyggeligt rede for, hvordan der i forbindelse

med en gradvis udbygning kan ske anvendelse af de ubebyggede

byggefelter til ”urban farming” og til afholdelse

af diverse events.

Tilkørsel og parkering foreslås organiseret i forhold til en

ny adgangsvej – Søvejen – der føres øst om bebyggelsen

og forbindes til den sydligste adgangsvej i Farum Midtpunkt.

Fra denne adgangsvej er der servicetilkørsel til be


: 43 :

fase 2 : forslag 5

helhedsplan

helhedsplan


ITIONER I MIDTBYEN

planprincipper

ADDITIONER OG DRIVERE

NY INFRASTRUKTUR

REKREATIVE OMRÅDER

NYE DOMICILER

LANGS VEJENE

NYE LOMMEPARKER

MOD GADEN

ERHVERVSOMRÅDET STATIONSOMRÅDET FARUM MIDTPUNKT FARUM BYTORV

KVARTERETS DRIVER

IVÆRKSÆTTERHUSET

FORBEDERET

TILGÆNGELIGHED OG

INFRASTRUKTUR

NYE URBANE PARKER

SAMLINGSSTEDER FOR

KVARTERET

KVARTERES DRIVER

NYT URBANT STRÆK

KUMBELPARKEN OMLÆGGES

OG KVALIFICERES

byggelsen, og denne vejløsning indebærer, at der opstår

en forholdsvis aktiv lokal vej mellem Farum Midtpunkt og

Bybækbebyggelsen, hvilket kan være en udmærket måde

at skabe et overgangsled mellem de to bebyggelser. Parkeringen

kan organiseres i karréerne langs den nye vej,

decentralt under de enkelte karréer eller samles i et parkeringshus

mod øst, hvilket også på dette felt giver en høj

grad af fleksibilitet i planen. Der er imidlertid det problem

knyttet til den viste placering af Søvejen, at den strækker

sig så langt mod øst, at der skal ske store – og ugennemførlige

– omlægninger af terrænet og fjernelse af støjvold

mod motorvejen.

Kvarteret vil med sine mange små gader uden tvivl kunne

blive et fint lille fortættet område med mange forskellige

rumlige oplevelser. Der er en vis divergens mellem den

verbale beskrivelse og visualiseringerne. Visualiseringerne

beskriver et bykvarter med et udpræget storbyliv med

mange promenerende mennesker og mange gæster ved

cafeernes udendørsserveringer. Der er næppe tvivl om, at

der kan etableres et aktivt byliv i tilknytning til basar og

sportsfunktioner. Men dommerkomiteen er skeptisk over

: 44 :

NY GENVEJ TIL

KUMBELHAVEN

NYETABLEREDE

GÅRDRUM

NY PASSAGE GENNEM

FARUM MIDTPUNKT

REKREATIVT OMRÅDE

URBAN FARMING

BYDELENS DRIVER

BAZAREN

REKREATIV STI

DEN SKÆVE

for realismen i visualiseringerne, når det gælder de almindelige

gader, og er betænkelig ved, hvordan gaderne

vil fungere, hvis de offentlige funktioner, der er vist i alle

stueetagerne, bliver erstattet med boliger. Med andre ord:

Kan de smukke urbane idealer, som har fostret denne plan

med dens aktive gadeliv, overleve, hvis der kun kommer

få offentlige funktioner? og vil boligerne, der vender ud til

gaderne, blive opfattet som særligt attraktive? Der savnes

et lidt mere overbevisende svar på dette spørgsmål.

farum midtpunkt

Farum Midtpunkt aktiveres og integreres primært gennem

udnyttelsen af den sydlige del af vestlængens nederste etager

til en basar. Hvis det lykkes at etablere en sådan basar,

vil den kunne fungere som en fin kobling mellem de to bebyggelser

og give et fint indslag i det byliv, der kan opstå

knyttet til sportsfunktioner og basar.

farum bytorv

Som i de øvrige forslag lægges der her op til, at Paltholmvej

omdannes til en egentlig bygade som skal realisere den

centrumskarakter, der efterspørges i programmet. Dette

FORNYEDE

PLADSER

KVARTERES DRIVER

NYT KULTURHUS

NY OVERGANG I NIVEAU

NYT VANDELEMENT

NY RANDBEBYGGELSE

SKABER AFSLUTTEDE

GADEFORLØB

PARKERINGSPLADSER

OMLÆGGES TIL

PROVISORISKE LEGEPLADSER

NY KULTURPLADS

M/ AMFITEATER


situationsplan farum midtby

team lægger særlig vægt på bygaden, fordi de ser den som

det sted, man bliver modtaget og introduceret til det nye

Farum, når man kommer fra motorvejen. Gaden udformes

som de øvrige gader i dette forslag ud fra ønsket om at

skabe en udpræget urban atmosfære, hvilket indebærer, at

gadeprofilet er noget smallere end i de øvrige forslag. Der

ønskes butikker eller andre publikumsrettede funktioner

på begge sider af gaden, og der foreslås en bebyggelse,

som når op i 4 etager for at understrege, at det er den centrale

gade. Intentionen er klar og konsekvent gennemført,

men det er dommerkomiteens opfattelse, at et lidt bredere

profil ville kunne skabe større komfort for fodgængere

og måske også sende et lidt mere afslappet signal om graden

af urbanitet. Hertil kommer, at ønsket om en busbane

ikke er behandlet.

erhvervsområdet og stationsområdet

Der er ikke i fase 2 sket nogen videre bearbejdning af disse

to områder. Forslaget fra fase 1 går ud på at skabe en opstramning

af byrummene omkring stationen og mellem

stationen og Farum Bytorv og bl.a. skabe et mere markant

møde med Bytorvet ved at placere et nyt kulturhus på hjør-

: 45 :

fase 2 : forslag 5

net af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej. Erhvervsområdet

foreslås omdannet ved at satse på små iværksættere, som

støttes at et kommunalt iværksætterkontor. Forslagsstillerne

forestiller sig, at der kan opstå et levende miljø præget

af mødet mellem iværksættere og det liv, der knytter sig til

genbrugsfunktionerne.

sammenfattende vurdering

Der er tale om et sikkert udført forslag. Det rummer en

stor forståelse for det processuelle og for kravet om fleksibilitet

og robusthed i planen og en markant og sikkert

gennemført arkitektonisk tilgang præget af ønsket om at

tilføre ”fragmenter” af tætbyens kvaliteter til Farum.

Alle disse kvaliteter til trods er dommerkomiteen tvivlende

overfor, om de meget tætte urbane rum er rigtige og kan

fastholdes.


: 46 :


: 47 :


: 48 :

kanalgade

mellemrummet


paltholmvej

: 49 :

bybækgrunden

fase 2 : forslag 5


: 50 :


: 51 :

fase 1


generelle

bemærkninger

fase 1

konkurrenceopgaven

Konkurrenceprogrammet efterlyser forslag, der kan gøre

Farum til en mere oplevelsesrig, bæredygtig og tryg by.

Det der ses som udfordringerne, er bl.a. den kraftige adskillelse,

som de store veje skaber, og den indadvendthed,

der præger de forskellige delområder. Det er de store parkeringsarealer,

som i sig selv danner barrierer, og som er

med til at opdele byen i små bebyggelsesøer, og det er

manglen på steder, hvor bylivet kan udfolde sig. Sammenfattende

bliver det udtrykt som et ønske om gennem en

omdisponering af konkurrenceområdet at give Farum et

tydeligt og attraktivt centrum. Det er endvidere et ønske

fra konkurrenceudskriverne, at de løsninger der udvikles

rummer principper, som kan anvendes i omdannelsen af

andre forstadsområder.

Inden for konkurrenceområdet i Farum udpeges Bybækgrunden

som den vigtigste arealmæssige ressource og

det afgørende forbindelsesled for at indfri programmets

ønsker og for at skabe en bedre sammenhæng nord-syd.

Fokus i besvarelserne skal ligge på en bearbejdning af Bybækgrunden

i sammenhæng med Farum Bytorv og Farum

Midtpunkt, men gerne suppleret med overvejelser over

hvorledes ændringer og tilføjelser i erhvervsområdet og i

stationsområdet kan medvirke til at opfylde konkurrenceprogrammets

krav.

: 52 :

Bedømmelseskriterierne handler om, i hvilken grad disse

krav er opfyldt i besvarelsen, om der er tale om innovative

forslag, om kvaliteten af helhedsplanen og de byrum, der

foreslås, om der er en klar realisme og procesforståelse i

forslagene, om de er robuste og i hvilken grad forslagene

bidrager til øget bæredygtighed i både social, miljømæssig

og økonomisk betydning.

besvarelserne

Konkurrenceforslagene udgør tilsammen en udfoldet besvarelse

af den stillede opgave med forskellig vægtning af

forholdet mellem bebyggelse og rekreative områder. Der

er stor variation i udformningen af de forskellige delområder

og de enkelte byrum, men der er også en relativ stor

enighed blandt forslagsstillerne om de generelle principper

for, hvorledes de grundlæggende mål om bedre sammenhæng

og større tryghed kan opnås, når det gælder

det centrale felt omkring Bybækgrunden. Der er også på

det principielle niveau en stor enighed om, at de kvaliteter,

der skal fastholdes og udvikles, har at gøre med Farums

bærende grønne kvaliteter og den lette adgang til de omkringliggende

naturområder.

helhedsplanen

Når det gælder helhedsplanen fokuserer de fleste forslag


på sammenhængen mellem Farum Midtpunkt, Bybæk-

grunden og Farum Bytorv og inddrager med varierende

vægt erhvervsområdet og stationsområdet – et enkelt

projekt undlader helt at beskæftige sig konkret med disse

to områder.

Mange forslag fremhæver Farums succesfulde tradition for

at støtte sport og idræt og foreslår, at den hidtidige indsats

på dette felt skal udbygges med flere muligheder for

uformel idræt og andre måder for aktiv anvendelse af de

grønne arealer. Dommerkomiteen finder disse bestræbelser

vigtige, men er også af den opfattelse, at der i en del

forslag er tale om en overvurdering af, hvilket liv der kan

opstå omkring disse uformelle aktiviteter, og hvor mange

anlæg, der er basis for – og en undervurdering af kvaliteten

ved de kvalitative steder og den stille gå- eller cykeltur.

Når det gælder de bløde trafikformer, er alle forslag enige

om, at der skal ske en kraftig opprioritering af stier og

krydsningsmuligheder, så det bliver mere attraktivt, sikkert

og komfortabelt at bevæge sig rundt i Farum som gående

eller cyklende. Det er åbenlyst, at disse bestræbelser

er meget vigtige, både når det gælder sikkerhed, bæredygtighed

og oplevelseskvaliteter, men dommerkomiteen vil

gerne påpege, at der i anden fase bør ske en grundigere

bearbejdning af stierne og deres forløb og krydsninger –

med en skelnen mellem hurtige cykelforbindelser og stier

for gående og langsom cykling – og at der bør redegøres

tydeligere for, hvorledes cykler komfortabelt kommer frem

til og parkeres på en tilfredsstillende måde ved stationen,

Farum Bytorv og andre vigtige destinationer.

Når det gælder det processuelle og robuste i helheds-

planen, er der efter dommerkomiteens opfattelse en vis

forskel på, hvor seriøst disse helt afgørende aspekter er

behandlet i forslagene, og hvordan det processuelle er opfattet.

Generelt savner dommerkomiteen, at forslagene indeholder

en fleksibilitet, der gør det muligt efterfølgende at indarbejde

resultaterne af udbuddet på Farum Bytorv.

forslag 5 er meget overbevisende i behandlingen af robusthedskravet

med mulighed for, at planen kan optage

meget forskellige ønsker til ny bebyggelse, som måtte

opstå undervejs i realiseringen. Modsat angiver forslag

1 en bebyggelsestruktur, som efter dommerkomiteens

opfattelse vanskeligt kan fasedeles, og andre forslag ud-

: 53 :

peger meget investeringskrævende offentlige bygninger

som de centrale drivere for udviklingen. Robusthed og

fasedelingsmuligheder bør derfor blive et afgørende tema

for den næste runde i konkurrencen. I forbindelse med det

processuelle ønsker dommerkomiteen at kvittere for, at

flere forslag har en meget klar metodisk tilgang til planlægningsprocessen,

hvor der beskrives en overordnet tilgang

ved at arbejde med helhedsplanen ved hjælp af det, der

eksempelvis kaldes urbane interventioner eller strategiske

indsatser. Der er imidlertid stor forskel på, hvor sikkert og

konsekvent disse metodiske tilgange bliver anvendt i konkretiseringen

af planen på delområdeniveau, og det er i

nogle forslag svært at se, hvordan økonomiske og processuelle

overvejelser kommer til udtryk i de valgte løsninger.

tæthed

Hvor der som tidligere nævnt er relativt stor enighed om

løsningsprincipperne, når det gælder om at skabe sammenhæng

mellem Bybækgrunden og henholdsvis Farum

Bytorv og Farum Midtpunkt, så er der ganske store forskelle

på tæthed og omfang af den bebyggelse, der foreslås

på Bybækgrunden. Konkurrenceprogrammet nævner den

gældende bebyggelsesprocent for området, men stiller sig

også åben over for forslag om øget tæthed. Der kan fremføres

mange forskellige argumenter for, hvilken tæthed

der bør arbejdes med. Spørgsmålet om kritisk masse og et

attraktivt byliv trækker i retning af forholdsvis høje tætheder,

og der kan også fremføres økonomiske argumenter,

der støtter dette standpunkt. Vurderingen af områdets

karakter og skala kan i nogle fortolkninger pege på lavere

tætheder. Parkeringsspørgsmålet og den økonomi, der er

knyttet til det, kan pege på enten lave eller høje tætheder.

Det er dommerkomiteens opfattelse, at den videre bearbejdning

må skærpe argumentationen i de enkelte forslag

for den tæthed der foreslås, hvor blandt andet grundige

overvejelser over lys- og vindforhold må indgå i en kvalificering

af dette spørgsmål (sammen med de forhold der er

nævnt ovenfor). Det er samtidig dommerkomiteens opfattelse,

at det også er vigtigt at arbejde med en høj grad af

fleksibilitet i forhold til tætheder i den endelige plan.

delområder

Alle besvarelserne fokuserer, i overensstemmelse med programmets

krav, på Bybækgrunden og på forbindelserne

til Farum Midtpunkt og Farum Bytorv og dermed også på

spørgsmålet om, hvorledes den barriereeffekt, som især

Paltholmvej og Frederiksborgvej udgør, kan overvindes.


generelle bemærkninger – fase 1

Der er stor enighed om, at sammenhængen i byen kan

øges ved at sløjfe visse af tunnelunderføringerne inden

for konkurrenceområdet og i stedet skabe krydsninger i

niveau, men der gives i fase 1-besvarelserne lidt eller ingen

information om, hvorledes disse krydsninger i niveau skal

organiseres og udformes, hvilket derfor må blive et vigtigt

tema i fase 2.

Der er også enighed blandt flere af forslagsstillerne om, at

sammenhæng mellem Bybækgrunden og Farum Bytorv

og overvindelse af Paltholmvejs barriereeffekt kan ske ved

at anlægge en ny plads på tværs af Paltholmvej, som kan

støtte nord-sydbevægelsen for fodgængere og cyklister og

tvinge bilernes hastighed ned.

Der er ligeledes en relativt stor enighed om, at etableringen

af et egentligt gaderum omkring Paltholmvej med bebyggelse

i gadelinjen på begge sider af vejen kan skabe en

mere bymæssig sammenhæng og medvirke til at signalere

en ny form for centrum i Farum. Et enkelt forslag, forslag 4,

skiller sig ud i dette spørgsmål ved at lade den nye bebyggelse

trække sig tilbage fra Paltholmvej, og et andet forslag

benytter sig af gavlvendte bygninger ud mod Paltholmvej

og skaber på den måde et mere åbent gaderum.

bybækgrunden

Skalaen i bebyggelsen på Bybækgrunden og dermed også

proportionerne i gadesnittet er der lidt større uenighed

om. Fire forslag arbejder med en bebyggelse mellem tre

og fem etager med mulighed for enkelte højere bygninger.

To besvarelser foreslår, at den nye bebyggelse kun bør

være i to etager. Proportionerne i gadesnittet vil give dette

korte gadeforløb meget forskellig karakter afhængigt af,

hvilke højder der vælges. Dommerkomiteen er enig i, at

der med etablering af et egentligt gaderum ud for Bybækgrunden

kan skabes en centerkarakter og signaleres lavere

hastigheder, men der bør i næste fase ske en omhyggelig

belysning af karakteren af dette gaderum.

Indholdet i bebyggelsen på Bybækgrunden varierer også

en del. Fra en overvægt af boliger til et stort indhold af kontorer,

butikker og offentlige funktioner.

Koblingen mellem Bybækgrundens kommende bebyg-

gelse og Farum Midtpunkt er kompliceret. Der er på dele

: 54 :

af strækningen betragtelige højdeforskelle, som skal over-

vindes, og Farum Midtpunkts struktur samler i dag de

nord-sydgående bevægelser mod vest eller på stien øst

for bebyggelsen, hvilket også er med til at komplicere forbindelsen

mellem de to områder. forslag 2 foreslår en ny

bypark med mange forskellige aktiviteter som både funktionel

og rumlig koblingszone. Der skabes på denne måde

både en afstandszone, hvor nogle af højdeforskellene kan

afvikles, og der skabes en mødezone, hvor beboerne fra

de to bebyggelser – og fra resten af Farum – kan mødes

omkring mange forskellige aktiviteter. Alle andre – undtaget

forslag 4 – bygger sig tæt op til Farum Midtpunkt, og

koblingsproblemerne skal dermed afvikles i en forholdsvis

smal zone. En del forslag opbygger en struktur på Bybækgrunden,

som forudsætter væsentlige ændringer i den

måde forbindelser og interne torve er placeret i Farum

Midtpunkt.

Det gælder for alle tre projekter, at der i den næste fase

bør ske en bedre belysning af de konkrete udfordringer i

sammenkoblingen.

farum midtpunkt

Enkelte forslag behandler ikke den interne struktur i Farum

Midtpunkt, men de fleste kommer med forslag til, hvorledes

fodgængerstrøget langs den vestlige fløj kan gøres

mere aktivt og mere indbydende. Der er forslag om at

fjerne visse lejemål langs strøget i vestlængen, og på den

måde få mere lys ind til den overdækkede gade, der er forslag

om at placere flere offentlige funktioner langs gaden,

og der er forslag om at anvende parkeringsarealerne under

den vestlige fløj til udlejning til alternative kulturelle events.

Selvom der nok er tale om en overvurdering af, hvor mange

offentlige aktiviteter og kulturelle events der er basis for i

Farum, opfatter dommerkomiteen disse forslag som tiltag,

der i en tilpasset form kan gøre den overdækkede gade

mere attraktiv og på den måde skabe en tættere fysisk integrering

af Farum Midtpunkt i resten af byen.

Et par forslag foreslår mindre nedrivninger for at skabe

større torve eller pladser inde i Farum Midtpunkt. Dommerkomiteen

finder ikke disse forslag overbevisende dokumenteret.

I nogle forslag lægges der op til, at der skal

ske en kraftig udtynding i beplantningen mellem stokkene.

Denne strategi er muligvis relevant nogle steder, men

grundlæggende er det dommerkomiteens opfattelse, at

der er store kvaliteter i den nuværende beplantning, som

må opvejes mod behovet for nord-sydgående forbindelser.


farum bytorv

Alle projekter undtagen forslag 1 foreslår, at der opføres

ny bebyggelse omkring Farum Bytorv således, at der opstår

en sammenhængende bebyggelsesstruktur fra Bybækgrunden

over Paltholmvej til Stavnsholtvej. forslag

6 foreslår videre, at denne nye sammenhæng fortsættes

på sydsiden af Stavnsholtvej, således at også en strækning

af denne vej får gadekarakter. Der er dog forskelle

på, hvor store dele af parkeringsarealerne omkring Farum

Bytorv, der bebygges. forslag 1 undlader helt at bebygge

p-pladserne. forslag 5 friholder dele af de eksisterende ppladser

således, at der dannes et sluttet rum omkring bebyggelsen.

De øvrige forslag foreslår, at der over tid kan

ske en fuldstændig bebyggelse af p-arealerne, dog med

den variation at nogle forslag afsætter plads til en lille

smule korttidsparkering mellem den nye bebyggelse. Parkeringen

placeres i alle bebyggelsesforslagene dels under

bebyggelsen mod Paltholmvej således, at den medvirker

til at optage de højdeforskelle, der findes her, dels i p-huse.

Det er dommerkomiteens opfattelse, at flere forslag ved

anvendelse af denne strategi kommer med overbevisende

forslag til, hvorledes der kan skabes et tydeligere centrum

i Farum og en bedre sammenknytning til de omgivende

kvarterer. Men der er behov for en grundigere redegørelse

for, hvorledes servicetrafik kommer frem til butikkerne,

hvorledes butikker i den nye bebyggelse og de eksisterende

butikker, organiseret omkring centergaden, kan knyttes

sammen – og hvor stort et areal butikker kan og bør

spredes over. Derudover vil det være vigtigt at få belyst

vind-, sol- og lysforhold i de tætteste bebyggelsesforslag

for på den måde at opnå en mere sikker vurdering af, om

de uderum, der opstår, har gode opholdskvaliteter, og om

lysforholdene i kontorer og boliger er så gode, at der kun

kræves den absolut nødvendige brug af kunstlys, hvilket er

en vigtig dimension i bæredygtighedsvurderingen.

farum erhvervsområde

Forslagene indeholder spændende men også meget forskellige

ideer til en langsigtet udvikling af erhvervsområdet

i takt med, at fremstillingsvirksomheder forlader området.

Der foreslås en satsning på små iværksættervirksomheder

med diverse støtteanlæg, der er relevante for denne

strategi. Der foreslås en ændring af kantzonerne mod de

større veje til kontorvirksomheder og funktioner, der har

behov for eksponering. Et af forslagene indeholder en delvis

omdannelse af en del af erhvervsområdet vest for Fre-

: 55 :

deriksborgvej til rekreative formål som et bud på, hvordan

forstædernes store erhvervsområder kan anvendes til nye

formål i takt med, at den erhvervsmæssige anvendelse af

dele af erhvervsområderne ekstensiveres. Nogle forslag

kommer ind på, hvorledes omdannelsesprocessen kan

tænkes hjulpet på vej gennem opkøb og punktvise offentlige

investeringer. De processuelle overvejelser bør styrkes

i fase 2.

stationsområdet

Enkelte forslag anbefaler nyt kontorbyggeri tæt ved stationen

for at udnytte stationsnærhedseffekten og øge aktiviteten

i dette område. Det foreslås i et par projekter, at der

sker en rumlig præcisering, der forbinder stationen med

det nye centerområde. Næsten alle projekter foreslår en

omlægning og vitalisering af Kumbelhaven således, at den

både bliver et større aktiv i byens dagligliv og i højere grad

støtter forbindelsen fra stationen til det nye center. I overensstemmelse

med programmets angivelse af hvor fokus i

besvarelsen skal lægges, er der, når det gælder stationsområdet,

i alle projekter tale om ret overordnede angivelser

af, hvilke tiltag der bør ske i dette område.

kirke- og uddannelsesområdet

Kun et enkelt forslag angiver, hvilke ændringer og forbedringer

der kan tænkes i dette område.

de udpegede forslag

Som nævnt tidligere har det været dommerkomiteens ønske

at udpege tre forslag til viderebearbejdning for derved

at opnå den mest nuancerede vurdering af mulighederne

for at indfri programmets krav og ambitioner.

De tre forslag, der går videre til anden runde, udviser klare

forskelle, når det gælder, hvor tæt der ønskes bygget,

hvordan mødet mellem Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse

på Bybækgrunden skal organiseres og udformes,

hvilken karakter den nye bebyggelse skal have, hvordan

sammenhænge og netværk tilrettelægges og udformes,

og hvordan der kan opnås en høj grad af bæredygtighed,

fleksibilitet og robusthed i planerne.

i det følgende vurderes de enkelte forslag nærmere –

først de udpegede, derefter de øvrige.


forslag 2 / 00077

effekt

arkitema architects

center for idræt og arkitektur

bo grönlund

indstillet til fase 2

forslaget rummer en strategi, som er baseret på grønne aktivitetsrum og bymæssig

fortætning på udvalgte steder i byen. dommerkomiteen finder et stort

potentiale i forslagets ide om en bypark, der danner en grøn overgang mellem

bebyggelse på bybækgrunden og farum midtpunkt. dommerkomiteen ser dette

som starten på en interessant og vigtig diskussion af, hvad byliv og byrum kan

være i en forstad som farum.

forslaget

Forslagsstiller beskriver Farum som bestående af ”øer”

med spredt bebyggelse og netværk af trafik og overskudsareal,

som betyder, at Farum mangler oplevelsen at bymæssige

byrum.

Strategien for forslaget er:

• at benytte sport, idræt og leg som drivkraft for udviklingen

• at etablere grønne byrum med forskellige aktiviteter i

de forskellige områder

• at fortætte langs vejene for at danne byrum i gadeforløbene

• at skabe nye og bedre stiforbindelser mellem øerne

• at underbygge forskellen mellem de forskellige øer/

områder.

Forslaget indeholder ligeledes en omfattende beskrivelse

af delstrategier for udvikling af de forskellige områder

gennem partnerskaber med boligforeninger, Landsbyggefonden,

private developere og lignende. Planen tænkes

realiseret successivt således, at de forskellige bygherrer er

med til at finansiere friarealernes etablering ud for det pågældende

grundstykke.

: 56 :

forslagets data

etageareal: 52.230 m2 på Bybækgrunden (inklusivt nyt

rådhus på Furesø Boligselskabs areal)

bebyggelsesprocent: 137 % på Bybækgrunden

driver: Sport, leg og idræt og nyt rådhus

anvendelser: Sundhedshus, boliger, biograf, hotel, kontorerhverv,

butikker

etagehøjder: 2-6 etager

boligantal: 111 boliger. 11 tæt-lave boliger, 100 etageboliger.

rum: Parker, stisystem

bystrukturel bæredygtighed: Flere intensive byfunktioner

lokaliseret inden for stationsnært kerneområde. En større

andel af butikserhverv 13.690 m2 .

konkurrenceopgaven

mere byliv og bedre sammenhæng

på tværs af midtbyen

Projektets idé om at skabe mere bymæssighed ved at fortætte

langs vejene med punktvise nedslag er interessant,

men fremstår ikke overbevisende i sin nuværende udformning.

Der placeres bygninger forskellige steder i byen,

uden at man opnår den ønskede oplevelse af gaderum og

bymæssighed, idet nogle af byrummene vil være præget

af støj fra Paltholmvej, mens andre byrum vil være nord


11

Helhedsplan

sportshangar

sportsbar

buesskydning

agilitybane

sumo zone

restaurant

indgang

Paltholmvej

sportshangar

vand zorbing

mountainbike / bmx

bane

udstillings

rum

paintball

wetsuit

wipeout

legeplads

den kinesiske

have

blomsterhave

udstilling

abebane

kulturrum

Frederiksborgvej

trafikleg parkour park

stationspladsen

cykel og skatebarne

megadart

fluefiskebane

Frederiksborgvej

Farum Hovedgade

børnenes

legehave

senior plads

bouldering

landskab

rådhus

Slangerupvej

amfiteater

frugthave

basketbar

futsal bane

udendørs

fitness

motionslegeplads

vandplads

sundhedshus

Frederiksborgvej

legeplads

eksist. have

sport

frivillig

center

game

zone

sportshal

parkour park

rideskole

legeplads

opbevaring

legeplads

petanque baroque

bolig

18 huls golf

putting green

restaurant

: 57 :

boldbaner

boldbaner

værksted/

udstilling

bazar

erhverv

bolig

bolig erhverv

bolig/

bolig/erhverv markeds

område erhverv

danse

scene

game

zone

amfiscene

spisezone

patio

skatepool

spillezone

Stavnsholtvej

multi

bane

game

zone

venteplads

dam

wellness

zen have

abebane

bolig/

erhverv

wall sports

parkour park

bolig

kontor/

kantine

loungeplads

sport/

fritid

sportshangar

biograf

bolig

Hotel

Paltholmvej Paltholmvej

spejlbassin

patio

bakke

legeplads

Hillerødmotorvejen

læringshave

3 89

33 0

2 9

1 53 7

49 8 6

4 47

5 1 56

8 15

45

73 1

89

33

2

53

3

6 12

64 24 2 22 34

7 0

9

6

4

0

4 3 oh

47

S

1

w G

f K a p l

e y

C

? xt

a

o r udendørs B

45

h

z a

j

S U

p b t 15

lærings B M 2

p 8

station o

i

S J L r v k

o F b

s

4 11

Stavnsholtvej

nyttehaver

natur og

eksperimenthaver

trafikøvebane

1: 5000

fase 1 : forslag 2

regnbue

træningsbane

Langager Alle

helhedsplan


vendte. De viste placeringer af ny bebyggelse rundt om

Farum Midtpunkt synes i sin nuværende udformning ikke

overbevisende i forhold til at skabe byliv og bedre sammenhæng

på tværs. Den foreslåede delvise nedrivning af

Vestfløjen i Farum Midtpunkt er en radikal ændring i den

eksisterende bebyggelse, som har stor historisk og kulturhistorisk

værdi for hele Farum og Furesø Kommune. Der

efterlyses endvidere mere troværdige idéer til en styrkelse

af Farum Midtpunkt.

De foreslåede overgange er ikke overbevisende i deres nuværende

udformning. Der skabes ikke bymæssig karakter

ved den viste bebyggelse omkring Frederiksborgvejs nordlige

del. Den sydlige del af Frederiksborgvejs overgang ved

Farum Bytorv og Kumbelhaven ønskes også bearbejdet.

Den viste ”amfiscene” med vejen som ”bagtæppe” er ikke

optimal.

De høje bebyggelser med forlystelser og hotel ud mod Hillerødmotorvejen

virker ude af sammenhæng med ambitionen

om at skabe byliv.

Stisystemet er velmotiveret. Det binder midtbyen sammen

og rækker desuden ud mod destinationerne uden for det

nære bycenter som f.eks. naturområder og sportsfaciliteter

m.v. Byaksen – naturaksen – byloopet og søloopet kobler

sig på stinettet og skaber oplevelsesruter i og omkring

Farum. Paltholmvej ønskes i forslaget transformeret til en

bygade. Vejprofilen sammenlignes med Lyngby Hovedgade,

men gaderummet er tegnet 40-42 m bredt, og det

er meget bredere og desuden forsynet med midterrabat

med træer.

Der etableres 25 500 m 2 parkering som individuelle kældre

under hver byggegrund. Ramper placeres i konstruktion

med direkte adgang fra sivegaden. Med de mange små

byggefelter virker det problematisk, da ramper fylder meget

i byrummet.

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt

Som kickstarter af parken på Bybækgrunden foreslås et

nyt rådhus samt en række ”særlige offentlige funktioner”.

Derudover foreslås byfunktioner som biograf, hotel, sundhedshus,

boliger, boliger, butikker og erhverv.

styrkelse af farum midtpunkt

Farum Midtpunkt og Bybækgrunden omsluttes af ”det re-

: 58 :

kreative loop”, som består af en serie aktivitetsområder

som perler på en snor. Der opremses en masse aktiviteter,

som kan ske på hver sin veldefinerede flade: Parkour, boldspil,

megadart, udendørs fitness, rideskole med videre. Listen

af foreslåede aktiviteter er urealistisk lang.

delområder

farum bytorv

Farum Bytorv udvikles som et tæt bycenter med detailhandel

og kulturtilbud med et netværk af indvendige og

udvendige pladser, gader og grønne byrum med mulighed

for udeservering, leg og street sport.

erhvervsområdet

Der etableres fem forskellige byparker med hver deres karakter

og funktion. I erhvervsområdet foreslås en Actionog

Adventurepark centralt i området med ”vild bynatur”.

Her kan ske aktiviteter såsom rappelling, bueskydning,

forhindringsbaner m.v.

stationsområdet

I stations- og boligområdet omdannes Kumbelhaven til

”kulturparken og de hemmelige haver”, hvor der vil blive

mulighed for picnic, udstilling, teater og koncerter. Der

foreslås placeret et ungdomshus, café m.v.

centerområdet øst for motorvejen

Ved centerområdet øst for motorvejen foreslås en ”Lærings-

og eksperimentpark”, med en række tematiserede

læringslandskaber, der understøtter børns lyst til at tilegne

sig ny viden gennem leg og bevægelse.

Der foreslås en ny cykelbro mod øst nord for Paltholmvej.

bæredygtighed

Projektet arbejder med mobilitet og det grønne element i

parkerne samt tryghed. Forslaget redegør dog ikke specifikt

for de bæredygtige tiltag ud over at vise grønne tage

på de nye bygninger og foreslå et stort antal plejekrævende

grønne aktivitetsarealer overalt, hvilket ikke er særlig

økonomisk bæredygtigt.

Projektet forholder sig ikke til problematikken om regnvand

og anvendelse af vand som ressource, men der indgår

flere damme og mindre søer i projektet, så indirekte ses

vand som en ressource. Projektet behandler ikke den energimæssige

forsyning af bygninger, krav til de nye bygningers

energiforbrug i hht. BR 2015, vedvarende energi og


det rekreative loop

lignende. Det anføres, at man i en eventuel fase 2 vil se på

tekniske udfordringer, hvilket formodes at kunne omfatte

energiforsyning og -forbrug.

sammenfatning

Dommerkomiteen er generelt positiv over for den valgte

strategi med en bypark på Bybækgrunden, grønne aktivitetsrum

og bymæssig fortætning på udvalgte steder i Farum.

Dommerkomiteen finder det dog urealistisk at foreslå et så

stort antal bevægelsesaktiviteter og grønne byrum. Dommerkomiteen

mener, at aktiviteterne bør prioriteres. Dels vil

det kræve et højt befolkningsantal og dels være kostbart at

anlægge og drive så mange aktivitetsrum. Endelig bør bylivet

koncentreres på bestemte steder i byen.

Dommerkomiteen ser et stort potentiale i forslagets ide om

en bypark, der danner en grøn overgang forbindelse mellem

Farum Midtpunkt og bebyggelse på Bybækgrunden og

byen. Parken ses som et bud på, hvordan forstadens store,

almene bebyggelser kan integreres i den omgivende by. Parken

kan være et rum med aktiviteter, der skiller sig ud fra de

mere traditionelle byaktiviteter med forretningsliv og caféliv,

og som kan fungere som et udvekslingssted for beboere

: 59 :

fase 1 : forslag 2

i Farum Midtpunkt, borgerne i Farum by og Furesø Kommune.

Dommerkomiteen ønsker, at der arbejdes videre med

byparken på en måde, så den bliver den størst mulige gevinst

for både byen, Farum Midtpunkt og Furesø Kommune.

Dommerkomiteen finder, at placeringen af bebyggelser i

byen bør kvalificeres, sådan at den ønskede oplevelse af gaderum

og bymæssighed opnås. Endelig bør de nye rumdannelser

omkring de foreslåede bebyggelser på Bybækgrunden

gentænkes bl.a. i forhold til lys-/skyggeforhold.

Dommerkomiteen finder det desuden interessant, at der

arbejdes med en delvis omdannelse af en del af erhvervsområdet

vest for Frederiksborgvej til rekreative formål som et

bud på, hvordan forstædernes store erhvervsområder kan

anvendes til nye formål i takt med, at den erhvervsmæssige

anvendelse af dele af erhvervsområderne ekstensiveres.

Dommerkomiteen ønsker dette forslag belyst nærmere,

herunder en vurdering af om de foreslåede funktioner kan

eksistere side om side med eksisterende erhverv i området.

Dommerkomiteen ønsker at se denne idé udviklet.

på den baggrund indstilles forslaget til at fortsætte i

konkurrencens fase 2.


20

UDSNIT AF NYE OVERGANGE

situationsplan bybækgrunden

Erhvervsområde Øst / Farum Midtpunkt

Erhvervsområde Øst, Frederiksborgvej og Farum Midtpunkt

Frederiksborgvej kan ligesom Paltholmvej få en ny og mere bymæssig karakter.

Fra Farum Midtpunkt kan der visse steder bygges ud i en etage fra parkeringsniveauet.

Tilbygningen kan udnyttes til butiksarealer og bidrage til at aktivere vejen, mens tagfladen kan

udnyttes til legeplads eller til institutionerne i den løftede stueetage.

Landskabesrummene i Farum Midtpunkt kan udvikles med respekt for det oprindelige landskab,

så de understøtter aktiviteter synligt byliv, sport og kultur.

Langs Frederiksundvej kan videns- og serviceerhverv erstatte tidligere industrierhverv i Erhvervsområde

Øst. Indefra omdannes de mindst værdifulde grunde til oplevelsesindustri i form

af en aktivitetspark som skaber en ny attraktiv beliggenhed bagved erhvervsudviklingen langs

Frederiksborgvej. De tre landskabsrum forbindes på tværs af tværgående stier.

Farum Midtpunkt / Bybækgrunden / Farum Bytorv

Farum Bytorv, Paltholmvej og Bybækgrunden

Paltholmsvej transformeres til en bygade med facade og adresser til vejen, med kortidsparkering og

butiksliv på begge sider. Vejen profileres så der altid er en gennemgående kørebane, men krydses af

op til 5 fodgængerovergange så fodgængere og bløde trafikanter tænkes ind som en del af vejens trafikanter.

Tunnellerne under vejen bibeholdes, så skolebørn og andre stadig har mulighed for at undgå

mødet med biltrafikken.

Vejprofilen kan sammenlignes med Lyngby Hovedgade med differentieret rækker af vejtræer og fortovsparkering,

cykelsti og fortov samt byhuse med blandede funktioner på begge sider.

Både mod Bybækgrunden og Farum bymidte, skabes der mulighed for byggeri i flere lag med en serie

af forskellige lokale byrum mellem de nye bygninger. Byrummene kan have karakter af repræsentative

ankomstrum mod vejen og lokale aktivitetsrum mod indersiden af bebyggelsen. Begge bebyggelsesbånd

trapper nedad mod en mindre skala indadtil.

: 60 :

Farum Midtpunkt / Hillerødmotorvejen

Farum Midtpunkt og Hillerødmotorvejen

Farums beliggenhed ud til Hillerødmotorvejen skaber ikke kun høj regional tilgængelighed, men

også muligheden for en regional eksponering af virksomheder og erhverv.

Langs motorvejen bag bag de grønne volde skabes mulighed for erhvervsudvikling med regional

eksponering til den ene side og lokal forankring i byrummet mod Farum Midtpunkt mod

den anden. For virksomheder er det et udstillingvindue til hele regionen, for Farum betyder det

aktivering, nye brugere og investering i de grønne korridorer langs motorvejen.

En ny forbindelseslinje over motorvejen, skaber ny tilgængelighed mellem Farums nye centrum

og boligområdet på den anden side af motorvejen nord for Paltholmvej.

Farum Bytorv / Kumbelparken

Farum Bytorv, Frederiksborgvej og Kumbelparken

Kumpelparken omdannes til Farums nye udendørs kulturhus, i direkte forbindelse til

det eksisterende kulturhus og biblioteket på den anden side af Frederiksborgvej.

Kumpelparken bliver en slags portal til Farums nye centerområde for dem der kommer

med tog og kan rumme kulturoplevelser til forbipasseerende, såvel som til de

lokale.

Funktioner som friluftsscene og udendørs udstillingsfaciliteter, KulturCafé, danse

plads, amfiscene, trafikplads og blomsterhave og eventyrskov skaber tilsammen en

multifunktionel og oplevelsesrig ankomst til Farum.

På den anden side af Frederiksundvej føres stien i lige linje igennem det eksisterende

rådhus som foreslås flyttet til Bybækgrunden. Det giver en direkte, tryg og attraktiv

vej for bløde trafikanter fra stationen til Farums nye centerområde.

vigtige overgange


ny byplads bybækgrunden

open air galleri kumbelparken

skøjtebane farum midtpunkt

: 61 :

læringsrum med biotoper

fase 1 : forslag 2


forslag 3 / 92448

tegnestuen vandkunsten

esbensen a/s

sloth mØller a/s

tyréns ab (se)

lise gamst

indstillet til fase 2

forslaget viser en meget pragmatisk og tiltalende løsning på en af opgavens primære problemstillinger

– at skabe mere byliv i farum og etablere forbindelser mellem de forskellige ”øer”. forslaget konstaterer,

at byen i sin grundstruktur er monofunktionel og sætter fokus på mellemzonerne mellem øerne.

forslaget har samtidig gode idéer til tiltag og processer, der i overskuelig fremtid kan komme i spil.

de viste nye bebyggelser er etapevenlige og udgør et robust grundlag for en fremtidig byudvikling.

forslaget

Forslaget tager afsæt i at fastholde Farums grundidentitet

som monofunktionel struktur og introducere en række tiltag,

der kan generere nye overlap og lokale funktionsblandinger

samtidig med, at de karakteristiske ”øer” fastholder

deres grundlæggende identitet. Forslaget er befriende

realistisk. Der arbejdes med en fortætningsstrategi, hvor

ubrugelige mellemrum transformeres til et forløb af aktive

og rumligt veldefinerede byrum, der binder de forskellige

områder sammen.

forslagets data

etageareal: 31.478 m2 på Bybækgrunden

bebyggelsesprocent: 83 % på Bybækgrunden

driver: 5 offentlige bypladser

anvendelser: Ungehus, sundhedshus, sports- og idrætshal,

boliger, erhverv

etagehøjder: 2-6 etager (uden kælder med 3 etager i boligog

2 etager i kulturdelen)

boligantal: Ca. 216 boliger. 24.106 m2 boligareal.

rum: Byplads på tværs af Paltholmvej

bystrukturel bæredygtighed: Færre intensive byfunktioner

lokaliseret inden for stationsnært kerneområde på

Bybækgrunden. En mindre erhvervsdel på ca. 2.500 m2 erhverv

ud mod Paltholmvej.

: 62 :

konkurrenceopgaven

mere byliv og bedre sammenhæng

på tværs af midtbyen

Der etableres 5 bypladser, der fungerer som drivere for byudviklingen.

Små lokale tiltag kan fungere som ”dåseåbnere”

og skabe opmærksomhed og ny identitet. Der foreslås

etableret et kulturhus/spillested a la Trommen i Hørsholm

som primær driver i tilknytning til Bytorvet.

Frederiksborgvej tilføres en midterrabat med opstammede

platantræer. En ny sti anlægges foran Farum Midtpunkt,

og det skrånende areal bearbejdes, og der anlægges

sportsbaner og nyttehaver for at aktivere arealet. Den

interne parallelvej i erhvervsområdet nedlægges, så området

udelukkende forsynes bagfra. Herved frigøres areal til

ny bebyggelse langs Frederiksborgvej med erhverv, showrooms

og lignende. Paltholmvej nedklassificeres og forsynes

med midterrabat og vesttunnelen nedlægges. I stedet

etableres et mindre vejstykke ud for Bybækgrunden som

”shared space”, en blanding af flere trafikarter. Der bygges

til kant, hvorefter vejprofilen bliver 24 m bred og bliver

rumdannende.

Farum Hovedgade fortættes ligeledes, og hjørnerne træk-

kes op med ny bebyggelse, og der implementeres markante

træplantninger langs kanterne.


: 63 :

fase 1 : forslag 3

helhedsplan


Den overordnede forbindelse, som sammenbinder de fem

pladser, suppleres af et netværk af sekundære forbindelser.

Der introduceres frizoner, der i en periode kan anvendes

til diverse midlertidige, sæsonbetonede eller permanente

eksperimenter i relation til friluftsliv, eventuelt i samarbejde

med forskellige foreninger.

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt

På Bybækgrunden placeres familieboliger og seniorboliger

i nord-sydgående stokke, der er tænkt som en nyfortolkning

af Farum Midtpunkts struktur. Dommerkomiteen

kan godt se kvaliteter i den viste bebyggelse, men kan

omvendt ikke afvise, at der kunne være en endnu bedre

bebyggelsesstruktur til stedet.

I den vestlige ende etableres et ungdomshus, idrætshaller

og et sundhedshus i tilknytning til Bybækpladsen, der på

overbevisende facon får fat i den eksisterende nord-sydforbindelse

op gennem Farum Midtpunkt. Der anlægges

en forsænket sportsplads med adgang til den nedgravede

sportshal og forbindelse under Farum Midtpunkt ud til det

grønne aktivitetsareal langs Fredensborgvej. Den eksisterende

sportshal fjernes.

Forslagsstiller ønsker at fjerne overfladeparkering i stor

udstrækning. De eksisterende sydlige kældre i Farum

Midtpunkt anvendes til parkering i forbindelse med By-

bækgrunden. Tilkørsel kan ske fra Paltholmvej. Desuden

foreslås halvt nedgravede p-kældre under de nye boligblokke.

Endvidere kan suppleres med egentlige parkeringshuse

på udvalgte steder.

styrkelse af farum midtpunkt

I Farum Midtpunkt foreslås en ny nord-sydgående stiforbindelse

som en bro ophængt i et af de grønne mellemrum.

Idéen kan umiddelbart virke charmerende, men vil omvendt

måske være med til at adskille mere end den samler.

delområder

farum bytorv

Farum Bytorv fremstår i dag med bagsiden ud mod omgivelserne.

Der foreslås en randbebyggelse i 2-3 etager,

der kan danne forside mod Paltholmvej og Stavnsholtvej.

Mellem randbebyggelsen og Farum Bycenter fortættes

med punkthuse, og intentionen er, at der kan udvikle sig

et sydlandsk basarområde. Ved Farum Bytorv anvendes

niveauforskellen mellem Paltholmvej og det nuværende

: 64 :

p-areal til at bygge dæk over de eksisterende pladser. Der

er dog ikke redegjort tilfredsstillende for denne løsning i

henseende til tilkørselsforhold m.v. Parkeringsløsningen

bør uddybes i næste fase.

erhvervsområdet

Med nedlæggelse af Parallelvejen åbnes der mulighed for

udbygning langs Fredensborgvej med showrooms, kantiner,

møderum m.v. Der etableres en genbrugscentral i

området.

kumbelkvarteret

Der fortættes med randbebyggelse (rækkehuse), og anlægges

en forsænket cirkulær amfiscene, der kan blive et

markant grønt byrum og samlingssted for udendørs aktiviteter,

koncerter og lignende.

stationsområdet

I stationsområdet bebygges parkeringspladsen med erhverv,

så der skabes en stemning af storby, når man ankommer

til Farum med toget. Forslaget om fortætning er

sympatisk, men fortjener en yderligere bearbejdning i det

videre forløb under hensyntagen til de omkringliggende

bebyggelser.

centerområdet øst for motorvejen

Forslaget rummer en fremtidig overdækning af motorvejen

og en større bymæssig bebyggelse af denne overdækning.

bæredygtighed

Det fremgår, at holdet bag projektforslaget arbejder systematisk

med at integrere alle dele af bæredygtighedsbegrebet

i deres projekt. Projektet rummer bæredygtighedsaspekter

både på et overordnet niveau og på et

detailniveau.

Forslaget indeholder en meget grundig beskrivelse af en

lang række miljømæssige tiltag vedrørende vand, elektricitet,

varme og andre ressourcer. Der er rigtig mange velbeskrevne

tiltag, der dog har generel karakter og ville kunne

implementeres i de fleste forslag.

Vand ses som en ressource, der skal udnyttes, og der foreslås

en vandrende langs Frederiksborgvej til opsamling af

vand fra Bybækgrunden og Bytorvet. På detailplan tales

om anvendelse af IED – Integrated Energy Design – når


opgradering af overordnede forbindelser

lokalt og regionalt

opgradering af de enkelte kvarterer (ØER) på by- og byrumsniveau

bygninger og byrum skal udformes, og der tages udgangs-

punkt i anvendelsen af den eksisterende fjernvarmeforsy-

ning, som forventes både at udvikle sig i bæredygtig ret-

ning og rent teknisk overgå til lavtemperaturfjernvarme. I

Boligblokkene langs Frederiksborgvej foreslås desuden at

eksperimentere med indretningen af erhvervslokaler i forbindelse

med stueetagens boliger (”bokaler”) for at åbne

Farum Midtpunkt mod omverdenen og forbedre bebyggelsens

status.

sammenfatning

Forslaget viser en meget pragmatisk og tiltalende løsning

på en af opgavens primære problemstillinger – at skabe

mere byliv i Farum og etablere forbindelser mellem de forskellige

øer. Forslaget har samtidig gode idéer til tiltag og

processer, der i overskuelig fremtid kan komme i spil. De

viste nye bebyggelser er etapevenlige og udgør et robust

grundlag for en fremtidig byudvikling.

: 65 :

opgradering af det lokale bevægelsesnetværk

fase 1 : forslag 3

planprincipper

Der skal dog arbejdes videre med en tydeligere angivelse

af rummet mellem bebyggelsen Farum Midtpunkt og ny

bebyggelse på Bybækgrunden. Der ønskes en tydeligere

angivelse af Bybækgrundens facader mod Paltholmvej, og

der ønskes en ændret og ikke så lukket bebyggelseskant

mod Stavnsholtvej. Der skal udarbejdes et snit, der viser

den foreslåede Bybækplads, der spænder over Paltholmvej

og ned langs den eksisterende kontorbygning.

De viste bebyggelser på Bybækgrunden fremstår med en

anonym karakter. De skal bearbejdes, så de opnår en større

egen, arkitektonisk identitet og en endnu bedre bebyggelsesstruktur.

Der ønskes en tydeligere redegørelse for,

hvilken karakter bebyggelsen på Bybækgrunden skal have.

Dommerkomiteen ønsker også et forslag uden bebyggelse

hen over motorvejen.

på den baggrund indstilles forslaget til at fortsætte i

konkurrencens fase 2.


: 66 :


sportsplads bybækgrunden overgang paltholmvej

: 67 :

fase 1 : forslag 3

bybækgrunden


forslag 5 / 40708

jWh arkitekter

We architecture

preben skaarup landskab

niras

gitte malling

indstillet til fase 2

bebyggelsen på bybækgrunden organiseres med en rationel gridstruktur med

en meget høj grad af fleksibilitet med hensyn til funktioner og udbygningstakt.

forslaget er professionelt på en måde, hvor professionaliteten både går på det

strategiske, på den arkitektoniske formåen og med en stor respekt, følsomhed

og indlevelse i forstadens rytmer og dagliglivsformer.

forslaget

Forslagsstiller indleder med at konstatere, at der over tid

har hersket meget forskellige byidealer, som hver har deres

kvaliteter. Forstæder som Farum må efter forslagsstillerens

mening udvikles ved, at der tilføres fragmenter af andre

by- og landskabstypologier til det eksisterende, hvorved

der kan skabes en by med en højere grad af kompleksitet.

Det skal ske ved en dobbeltstrategi, der tilføjer fragmenter

fra den tætte by, samtidig med at det åbne land foldes ind

i byen, og byens rum gøres mere grønne. Den måde, man

bliver modtaget i en by, ses som meget vigtig, og i Farum

mener forslagsstilleren, at modtagelsen kun er nogenlunde

tydelig omkring stationen. Det bliver derfor et vigtigt

formål at etablere en mere markant ankomst, og det skal

ske ved at arbejde med fortætninger ved Frederiksborgvej,

Stavnsholtvej, Paltholmvej og Bybækgrunden.

forslagets data

etageareal: 52.200 m2 på Bybækgrunden

bebyggelsesprocent: 140 % på Bybækgrunden

driver: Sportshøjskole, sportsefterskole, sportshotel, ungdomshus,

etc.

anvendelser: Erhverv, institution og bolig og sportslige og

rekreative funktioner.

etagehøjder: 4 etager + opstikkere

: 68 :

boligantal: 140 boliger. 14.044 m2 boligareal.

rum: Byplads på tværs af Paltholmvej, kanal over Bybækgrunden

bystrukturel bæredygtighed: Intensive byfunktioner lokaliseret

inden for stationsnært kerneområde. På sigt år

2032 en ligelig fordeling mellem erhverv, detailhandel,

bolig og kultur.

konkurrenceopgaven

mere byliv og bedre sammenhæng

på tværs af midtbyen

Byens netværk af stier skal udvikles således, at der skabes

mulighed for mange forskellige ture gennem byen og ud

i det omgivende landskab. Mange af de niveaufri skæringer

vil forslagsstiller fjerne for at øge trygheden. Gaderne

skal oprustes og have hver deres klare identiteter – Frederiksborgvej

skal genfinde sin værdighed som kongevej og

Stavnsholtvej og Paltholmvej skal blive til bygader.

De enkelte kvarterer skal opnå tydeligere identitet i kraft af

de byfragmenter eller funktioner, der tilføres.

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt

Bebyggelsen på Bybækgrunden organiseres som det, der

kaldes en rationel grid- og båndstruktur, med en meget

høj grad af fleksibilitet med hensyn til funktioner og ud


: 69 :

fase 1 : forslag 5

helhedsplan

helhedsplan


4

Eksierende og ny bebyggelse

planprincipper

EKSISTERENDE OG NY BEBYGGELSE

bygningstakt. Diagonalt gennem det nye kvarter føres et

vandløb, som indgår i vandafledningen og forbindes til en

sø i de grønne arealer ud mod motorvejen.

Forslaget rummer eksempler på drivere som sportshøjskole,

sportsefterskole, sportshotel og ungdomshus, men

gør opmærksom på, at planen i kraft af sin fleksibilitet kan

udvikles med afsæt i andre typer af drivere.

styrkelse af farum midtpunkt

Farum Midtpunkt foreslås ændret ved, at der sker en opgradering

af promenaden i de vestlige blokke, som kulminerer

i en basar mod syd, og ved at parkeringskældrene udnyttes

til en række forskellige formål herunder alternative events.

delområder

farum bytorv

I centerkvarteret foreslås ny bebyggelse langs Stavnsholtvej

og Paltholmvej, hvorved der dannes nogle klare parkeringstorve,

der kan anvendes til forskellige formål. I det

sydvestlige hjørne foreslås et nyt kulturhus, som danner

den ene modtagelse til centerområdet. Mod nord skabes

forbindelser til den ny bebyggelse på Bybækgrunden ved

basaren og over et nyt torv, som spænder over Paltholmvej.

PROJEKTETS FORSTADSIDEALER

Dette projekts holdning er, at forstaden som bymiljø og byform

er ligeværdig med den historiske stad. Forstaden og staden

repræsenterer blot forskellige bykvaliteter, fra det åbne, grønne,

landskabelige til det tætte, belagte, rumlige.

Den utætte by er lige så legitim som den tætte.

Den fragmenterede forstads kolliderende, overlejrede eller

hængslede elementer kan være lige så overraskende, som den

helstøbte og tilpassede historiske bymasse kan være for forudsigelig.

Forstadens tilfældige mellemrum kan være lige så funktionelle og

inspirerende som tætbyens traditionelle typologi af gader, pladser

og torve.

P-pladsen kan være lige så oplevelsesrig som rådhuspladsen, det

umage bygningsfragment lige så betydningsfuldt som det velanbragte

arkitekturmonument og motorvejen lige så eventyrlig, som

strøget er oplevelsesrigt.

Det hele beror på om forstadens og stadens rum og elementer er

talentfuldt og bevidst håndteret.

ADDITION

Den historiske bys attraktivitet og oplevelsesrigdom er skabt af de

mange, over tid tilføjede lag af nye elementer og omdannelser.

For at opnå den samme kompleksitet og variation bør omdannelsen

af forstæderne, der nu også begynder at blive historisk interessante,

på sammen måde ske ved additioner og omdannelser,

der respekterer det eksisterende forstadsmiljø og dets særlige

kvaliteter.

Dette projekts generelle strategi for byfornyelsen af forstæderne

er en indlevet addition af fragmenter til den eksisterende bygningsmasse

og dens rum, addition af fragmenter i form af enkeltbygværker,

kvarterer, bydele, byrum eller rumforløb.

Denne strategi er ikke en fast skabelon, men en metode der skal

tilpasses det sted eller den bestemte forstad, det drejer sig om,

og hvis særlige udgangspunkt, kontekst og karakter spiller ind på,

hvad der kan gøres.

: 70 :

ANKOMST

erhvervsområdet

Der foreslås en ”oprustning” af forbindelserne til stationskvarteret

og en fornyelse af erhvervsområdet, som tager

udgangspunkt i en etablering af et iværksætterhus og

-torv centralt i området.

stationsområdet

Der foreslås en rumlig præcisering med bebyggelse og

beplantning af de gader, der forbinder stationen med centerområdet.

Der skabes nye forbindelser ved fjernelse af

tunnelen under Frederiksborgvej og renovering af Kumbelhaven.

centerområdet øst for motorvejen

I området med kirke og skole foreslås ny erhvervs- og kulturbygning

på hjørnet af Stavnsholtvej og Borgmester Jespersens

Vej, som skaber et klarere rum omkring kirken.

bæredygtighed

Forslagsstiller redegør grundigt for realiseringsstrategien

og dens relation til og robusthed over for bæredygtighed

og skiftende markedsforhold og skiftende livsformer og

idealer.

Forslaget viser en meget stor sikkerhed og konsekvens i

dialogen mellem overordnede visioner og strategier og de

FARUMS TO SIDER

For en overordnet betragtning h

Fortællingen om modernismen

jen. En linje der repræsenterer

ale trafi k, de større regionale

marked, Pensinsfond, Farum Mi

Fortællingen om førmodernism

foregår langs Stavnsholtvej. I hv

oprindelige landsbyer, Farum o

den gamle provinsbygade og 8

er omkring Stationen og Rådhu

Projekt ser her muligheder for a

at understrege og udbygge de

vejen gennem en nyfortolket

Stavnsholtvej med en mere tr

plads og torvetypologisk tænkn

ANKOMSTEN TIL FARUM

Ankomsten og førstegangsind

telsen af en by.

Af de tre ankomster til Farum:

fra motorvejen, byder kun Stati

tligt velkommen.

Projektet ønsker at understrege

driksborgvejen ved at udforme

krydset med en særlig belægnin

en fortætning med ny bebygge

Byudviklingen på Bybækgrund

projektet som en markant ”ank

jens og regionens skala.


perspektiv

konkrete bud på, hvorledes disse strategier kan realiseres.

Der ses en stor indføling i forstadens aktiviteter og dagliglivsformer.

Selvom hovedvægten ligger på Bybækgrunden og centerområdet,

udvikles der vægtige modeller for alle de dele

af byen, som konkurrenceprogrammet stiller til diskussion.

Behandlingen af Bybækgrunden er arkitektonisk klar i sin

holdning til, hvorledes der opnås en robust plan.

Forslagsstilleren arbejder systematisk med det brede bæredygtighedsbegreb

og kan integrere alle dele heraf i deres

projekt.

Projektet har en høj grad af bygningsmæssig tæthed

samtidig med, at det integrerer både det blå og grønne

element i byudviklingen. Et væsentligt element heri er de

grønne byrum, bevægelsesnetværk og ture, samt kanalen

og pladsen på Bybækgrunden.

Der arbejdes med integration af de bløde trafikanter i bylivet,

bl.a. nedlægges alle tunneler. Der etableres et ”bevægelsesnetværk”

med oplevelsesture, så cyklende og

gående kan færdes overalt.

Projektet tager ikke udgangspunkt i den eksisterende fjernvarmeforsyning,

men projektet vil styrke en Co2-neutralitet.

Der savnes en detaljeret beskrivelse af p-forhold både

for cykler og biler. Der er ikke overvejelser om hurtigtkørende

cykler som en del af en udvikling af mobiliteten.

: 71 :

fase 1 : forslag 5

sammenfatning

Det nye område omkring Bybækgrunden og Farum Bytorv

vil over tid kunne udvikles til et sted, som lever op til ønsket

om, at Farum by får et tydeligt og nutidigt centrum.

Samlet vurderer dommerkomiteen, at forslaget er professionelt

på en måde, hvor professionaliteten både går på

det strategiske, på den arkitektoniske formåen og med en

stor respekt, følsomhed og indlevelse i forstadens rytmer

og dagliglivsformer. Forslaget skal dog bearbejdes, så der

opnås en bedre balance mellem tæthed og det grønne,

idet forslaget lægger op til en høj bebyggelsestæthed og

tæt byggeri op af Farum Midtpunkt.

Dommerkomiteen ønsker, at forslagsstillerne kvalificerer

og argumenterer for, om og hvordan der kan etableres så

meget byggeri i Farum Midtby. overgangen og byrummets

karakter mellem Farum Midtpunkt og Bybækgrunden skal

bearbejdes og visualiseres. Den markante ankomstplads,

der spænder hen over Paltholmvej, skal gøres uafhængig

af projektet på Farum Bytorv syd for Paltholmvej. Gaderum

på Bybækgrunden skal visualiseres med perspektiver

i øjenhøjde.

på den baggrund indstilles forslaget til at fortsætte i

konkurrencens fase 2.


situationsplan bybækgrunden

: 72 :


ypladsen

cafétorvet

den grønne kile

: 73 :

fase 1 : forslag 5

bazarpladsen


forslag 1 / 35711

big

Andreas Klok Pedersen, arkitekt; Søren Martinussen, arkitekt MAA

grontmij Pia Widerholdt Jensen, M.Sc. Urban Design; Maria M. Beyer, M.Sc. Urban Design

thing & WainØ Marise Fiebig, landskabsarkitekt MDL; Johanne Rønsholt, arkitekt

boris brorman jensen arkitekt MAA

forslaget

Forslagsstiller fastslår, at Farum har mange kvaliteter, og at

løsningen på opgaven bør tage afsæt i en tæt forståelse af

disse kvaliteter. Der formuleres en strategi med ti urbane

interventioner:

• Nye blå elementer hvor der argumenteres for at åbne

tildækkede vandløb og dermed tydeliggøre den landskabelige

placering og skabe nye forbindelser.

• Bakkelandskab af overskudsjord hvor det foreslås at

forstærke bakkelandskabet omkring Farum Midtpunkt

og dermed skabe nye oplevelses- og udfoldelsesmuligheder.

• Identitet gennem beplantning.

• Opgradering af netværk hvor der foreslås nye regionale

og lokale stier og en omhyggelig bearbejdning af

krydsningspunkter.

• Rum til uformelle mikroaktiviteter der ses som et supplement

til Farums succesfulde satsning på den organiserede

idræt.

• Reetablering af naturzoner hvor der argumenteres for

at lade flere arealer være uplejede – både af oplevelses-

og miljømæssige hensyn og fordi man kan spare

penge.

• Optimering af vejprofiler som handler om en klar rumlig

identitet.

: 74 :

• Små dyrkbare arealer som en måde at skabe flere aktiviteter

og møder.

• Lejefordele for grønne erhverv hvor der argumenteres

for, hvorledes erhvervsområdet gennem små opkøb

gradvist kan gives en grøn profil.

• Fortætning gennem ny bebyggelse hvor hovedpointen

er at tilføre typologier, som ikke findes i Farum i dag.

konkurrenceopgaven

mere byliv og bedre sammenhæng på tværs af midtbyen,

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i

øvrigt og styrkelse af farum midtpunkt

Selve Bybækgrunden foreslås bebygget med en tæt struktur

i to etager, som med en ”cortenbeklædning” skaber

en reference til Farum Midtpunkt. Den tætte struktur gennemskæres

af en række kurvede stræder, som skal skabe

en stærk lokal identitet. Det foreslås, at stueetagen så vidt

muligt udnyttes til offentlige funktioner i kontakt med gaderne

og boliger på 1. etage. Tagprofilerne udformes således,

at der kan opnås maksimalt udbytte af solceller.

delområder

farum bytorv

Farum Bytorv foreslås opgraderet primært med en samlet

bearbejdning af fladen og beplantningen således, at p-are


: 75 :


fase 1 : forslag 1

aler fremstår meget mere attraktive og indbydende – også

når de ikke er i brug som parkering.

erhvervsområdet

Forslaget rummer forslag til opstart af en proces, hvor Furesø

Kommune opkøber de mindste parceller med henblik

på at udleje til små kreative erhverv, grønne erhverv og

lignende.

stationsområdet og centerområdet øst for motorvejen

Der er ikke konkrete bearbejdninger af disse delområder.

bæredygtighed

Forslaget rummer et ret stort afsnit om bæredygtighed –

herunder også økonomisk bæredygtighed, men det har

været svært for dommerkomiteen, at se hvorledes disse

overvejelser har påvirket de rumlige løsninger.

sammenfatning

Dommerkomiteen påskønner de 10 urbane interventioner,

som anses for et meget fint og strategisk tænkt program

for de typer af indsatser, der kan anvendes for at øge

Farums attraktivitet og diversitet og udvikle byen i en mere

bæredygtig retning. Disse fine intentioner videreføres

imidlertid kun i meget begrænset omfang i selve forslaget.

: 76 :

Eksempelvis sker der ikke nogen overbevisende anvisning

af, hvorledes åbning af tildækkede vandløb kan skabe nye

attraktive forbindelser og forklare den landskabelige beliggenhed.

Forslaget til bebyggelsesstrukturen på Bybækgrunden fore-

kommer indadvendt og lukket i stedet for at skabe sammenhæng

i byen eller mødesteder. Skalaen i bebyggelsen

er lille og danner små intime rum. Bebyggelsen ”trapper

ned” i forhold til nabobebyggelse Farum Midtpunkt og det

eksisterende lave og lavtliggende center. Den visualisering,

som viser bebyggelsen set fra det nye regnvandsbassin, er

blevet påskønnet af dommerkomiteen, men bebyggelsesstrukturen

anses for at give boligerne dårlige lysforhold,

tekniske problemer i forhold til trafik og at være meget

lidt fleksibel og svær at etapedele. I forhold til Farum Bytorv

anses ideen om at satse på en behandling af fladen og

beplantningen som et fint og realistisk afsæt, men dommerkomiteen

finder ikke i illustrationerne nogen overbevisende

fortolkning og konkretisering af dette afsæt.

derfor er dette forslag ikke indstillet til at gå videre i

fase 2.

bybækgrunden


: 77 :


: 78 :


: 79 :


forslag 4 / 16590

juul i frost

arkitekter

Helle Juul, arkitekt MAA; Anett olsen, arkitekt; Hanna Svensson, arkitekt;

Sigrid Thing, stud.arch.; Susanne Grunkin, landskabsarkitekt MDL;

Thomas Graabæk, arkitekt MAA; Pawel Antoni Lange, cand.mag./HA

teamkompetencer

john plØger dr.art., cand.mag.

gottfried heinZerling civilingeniør

forslaget

Forslaget tager udgangspunkt i ambitionen om ”active

living” og ønsker at skabe uhindret adgang til fysiske aktiviteter

og dermed sikre social sammenhængskraft i Farum.

På Bybækgrunden placeres Farum idrætscampus som et

nyt tyngdepunkt, der skal bindes sammen med Farum Park

og Farum Arena.

konkurrenceopgaven

mere byliv og bedre sammenhæng

på tværs af midtbyen

Der skabes 4 langsgående flows – fat flow – markedsflow –

slowflow – rekreativt flow – med hver deres identitet, der

skaber forbindelser mellem sportsfaciliteterne, bycentrum,

erhvervsområde, boligområderne og stationsområdet.

Paltholmvej nedklassificeres til sekundær vej, og der indføres

hastighedsdæmpning på Frederiksborgvej. Desuden

suppleres med træplantninger.

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt

På Bybækgrunden bygges 6 fritstående volumener, som

er forbundet til et foldet landskab omkring. Centralt på

Bybækgrunden placeres en ekspressiv komposition af

bygningsfragmenter omkring et indre stræde-/pladsfor-

: 80 :

løb. Bygningerne indeholder undervisning, organic Cafe,

sportsbutik, sundhedserhverv, spa/wellness, Go-Active

hus, sundhedshus m.v.

Dommerkomiteen ser den viste bebyggelses udformning

som meget løsrevet fra konteksten, og at den kommer til

at iscenesætte nogle tilfældigt udformede byrum i en komposition,

der ikke virker motiveret til stedet. Bygningerne

vil med deres dimensioner og kantede formsprog blive

vanskelige at indrette til fornuftig og fleksibel brug.

Dommerkomiteen finder ikke den viste bebyggelse robust

over for etapedeling, da kompositionen vil fremstå ufærdig,

hvis der kun opføres en del af bygningerne. De tilfældige

retninger fortsættes over på den anden side af Paltholmvej

i de anviste byggefelter. Der mangler desuden en

troværdig løsning af parkerings- og tilkørselsforholdene.

styrkelse af farum midtpunkt

Der renses ud i beplantning og skabes nye trappeforbindelser,

der understøtter muligheden for at bevæge sig på

kryds og tværs i Farum Midtpunkt. Ved at åbne mere visuelt

vil man føle sig mere tryg, når man færdes i området.

Der indpasses ”bokaler” og kulturværksteder for forskellige

grupper – kvinder, ældre og unge. Stueetagerne tænkes


: 81 :

fase 1 : forslag 4

helhedsplan


anvendt til danse- og yogafaciliteter, undervisning, økologisk

fælleskøkken med ude-/indeservering, kulturværksteder

og lignende.

Dommerkomiteen er positiv over for ideen om at rense ud

i beplantning og underetager i Farum Midtpunkt, men er

dog tvivlende over for om det er realistisk i det viste omfang.

delområder

farum bytorv

omkring Farum Bycenter vises byggefelter for fremtidig

fortætning.

Der etableres grønne rekreative rum i forskellig størrelse

og til forskelligt formål.

erhvervsområdet

Projektet foreslår to koblinger mellem erhvervsområdet

og Farum Midtpunkt på tværs af Frederiksborgvej. Koblingerne

hægter sig på nye pladsdannelser med træningsfaciliteter

i erhvervsområdet.

stationsområdet og centerområdet øst for motorvejen

Projektet undlader en konkret bearbejdning af stationsområdet

og centerområdet øst for motorvejen.

konceptdiagrammer

bæredygtighed

Regnvandsopsamling synliggøres som et blåt element.

sammenfatning

Dommerkomiteen har stor sympati for forslagsstillers ambition

om at skabe ”active living” og ønsket om at skabe

uhindret adgang til fysiske aktiviteter og dermed sikre social

sammenhængskraft i Farum.

Den viste bebyggelsesstruktur på Bybækgrunden virker

dog umotiveret og tilfældig på dette sted, og det gælder

også bearbejdningen af byrummene. Der er i konkurrenceprogrammet

efterlyst realiserbare projekter, som kan

skabe bedre sammenhæng på tværs af midtbyen og mere

byliv, og forslag, der integrerer nyt og eksisterende i en

funktionel og rumlig helhed. Dette ser dommerkomiteen

ikke tilstrækkeligt indeholdt i dette forslag. Der er behov

for et robust værktøj, der kan udvikles fleksibelt i etaper

i dialog med kommende investorer og ikke et ”ikonbyggeri”,

der fremstår fremmed for stedet.

derfor er dette forslag ikke indstillet til at gå videre i

fase 2.

forstadens strUktUr

den klassiske by forstadens strUktUr farUms profil...

DEN KLASSISKE By FoRSTADENS STRUKTUR FARUMS PRoFIL

INTRO

arkitekturhistorisk skulle forstaden være ’det gode

sted’ skabt gennem funktionelle boliger i attraktive

områder og fællesskaber. identitet og selvrealisering

gennem boligen blev sammen med aktiv deltagelse i

nærmiljøet vigtige parametre. er det sådan? Hvorfor

og for hvem? Hvad er forstadens livsformer? fra hvilket

perspektiv kan der tænkes nyt om forstaden med fokus

på den meningsfulde forstad og hvordan den konstitueres.?

FORSTADENS SELVFORSTÅELSE

lighed; Vi arbejder med en bevidst programmering af et

varieret udbud, at der skabes offentlige domæner, det

vil sige steder og rum, hvor forskellige kulturer mødes

og udveksler perspektiver. det er vigtigt at indskrive

nydanskernes kulturer i vores byliv : 82 sammen : med de

unges, de skæves og de anderledes’, hvis bycentrene

skal fungere som kulturelle smeltedigler og fælles domæner,

som borgerne bredt kan identificere sig med.

mødesteder og byrum skal kombinere identitet og oplevelse

med at lære nyt. Hverdagslivets byrum, busterminalen,

mellemrum og hverdagsrum er væsentlige, da

det er i disse rum, at mange mennesker passerer hin-

UDFORDRING

farum er skæmmet af ensartet arealudnyttelse – monofunktionalitet

i kombination med manglende orientering,

identitet og tilgængelighed. afstandene føles

store – den opfattede afstand er langt større end den

oplevede afstand. for at imødekomme denne mentale

afstandsblokering understøtter forslaget - både i den

store og lille skala - høj variation i arealudnyttelsen og

en blanding af programmer, så afstanden mellem forretninger,

skole, arbejdspladser og rekreative områder

minimeres. Øget fokus på orientering og skærpelse af

de enkelte områders identitet er afgørende.

(arkitektur, æstetisk, form) og attraktive (u)formelle

mødesteder og erhvervs-lokaler i attraktiv arkitektur og

stedskvalitet. Ved at tilpasse de forskellige indsatsområder

og behov i forhold til visioner, kommunens demografi,

arealudvikling, eksisterende byrum og erhvervsliv

bliver det muligt at foretage nogle ret præcise prioriteringer

og udvikle strategier for de enkelte bydele.

KONCEPT OG POTENTIALE

actiVe liVing og WHo

farums selvopfattelse knytter sig til forestillingen om

en stærk identitet og følelse af fællesskab i kommunen.

området skulle være et social-økologisk og organisk


farUms fremtidige strUktUr farUms fremtidige profil Hybridprogrammering som VærktØj

cielle aktiviteter, kreative arbejdspladser og boliger for

idrætsudøvere i byens boligområder. farum har således

et latent branding- og udviklingspotentiale i krydsfeltet

mellem sport og byen med den sunde levevis. dette bør

afspejles i boligtilbud, bostedskvaliteter, erhvervsliv og

erhvervsstrategi samt byrums-design og tilførsel af nye

attraktorer og kvaliteter til de centrale boligområder.

Vores koncept tager afsæt i World Health organisations

bredt definerede sundhedsbegreb, som handler om

uhindret og let adgang til fysiske aktiviteter, samt at der

eksisterer god social kapital og sammenhængskraft i et

givent område. Ud fra et helhedsorienteret perspektiv

forstadens offentlige rUmstrUktUr

Vores udvikling af farum tager udgangspunkt i forstædernes

offentlige rumstruktur. det offentlige rum er det

første, man møder ved stationen – hvor vanskeligheden

ved at afkode tyngdepunktets placering er tydelig.

modsat den klassiske by, hvor gader og stræder er

struktureret i en letaflæselig hierarkisk struktur, skaber

tydelig identitet og er kendetegnet ved definerede

offentlighedsgrader, så er det modsatte tilfældet i forstaden.

det er utydeligt, hvilken retning man skal gå for

at finde midtbyen, infrastrukturen og parkeringsbehovet

dominerer og overgang mellem offentlig og privat

VISION

Vores ambition er at gøre farum til en aktiv, levende og

tryg by, med tydelige sammenhænge og byrum, der er i

stand til at rumme farums mangfoldighed.

etymologisk er farum : 83 sammensat : af to oldnordiske

ord:

“far” – der oprindeligt betyder passage, overgangssted

eller overfartssted.

“rum” – hjem, gårdsplads, sted eller hjem.

Vores greb tager farve af denne navngivning, idet vi

vil skabe nye passager/overgange og stræder mellem

de forskellige steder vi udvikler for at iscenesætte og

byrum

bygning

bybækgrunden

FARUMS FREMTIDIGE STRUKTUR FARUMS FREMTIDIGE PRoFIL HyBRIDPRoGRAMMERING SoM VæRKTØJ

teresser, temperament, alder og etnisk tilhørsforhold.

en af udfordringerne for udviklingen af farum midtby er

netop, at pladserne og de nyetablerede funktioner skal

forbindes af et nyt tydeligt netværk af forbindelseslinjer

og flows, der kæder bybækgrunden, farum midtpunkt,

farum bytorv, stationsområdet, sportsområdet og erhvervsområde

øst sammen. en del af denne manøvre

består i, at åbne farum midtpunkt for tværgående bevægelser

og sikre en øget udveksling med de omkringliggende

områder.

fase 1 : forslag 4


: 84 :


ybækgrunden

snit bybækgrunden

Bybondegård

snit stræde

snit bokal

: 85 :

fase 1 : forslag 4


forslag 6 / 92112

cebra og

transform

cebra a/s Kolja Nielsen MAA; Carsten Primdahl MAA; Mikkel Frost MAA; Flemming Svendsen MAA; Gloria Gonzales;

Marina Diaz Garcia; Mikkel Printz

transform aps Lars Bendrup MAA; Merete Kinnerup Andersen; Laurent Temmerman; Fredrik Wozniak Laursen

underrådgivere

mØller & grØnborg a/s Johannes Vindum MAA; Mads Tenney Jordan MAA

tækker rådgivende ingeniØrer a/s Jørn Tækker; Lene Mylin; Peter Boe Hauggaard-Nielsen

konsulenter

mobility in chain Federico Parolotto; Francesca Arcuri; Stilla Graf

colliers international danmark a/s Jonas Sand

forslaget

Forslaget rummer en grundig analyse af Farums fysiske og

sociale indhold og potentialer, hvor naturen, den effektive

infrastrukturelle opkobling og de rimelige huspriser især

fremhæves som styrker. Byen beskrives som havende en

skizofren struktur, med den vestlige bydel der rummer

meget historie over for den østlige, modernistiske, meget

opdelte og historieløse bydel.

Denne analyse føres frem til formuleringen af 5 overordnede

strategier for udvikling af konkurrenceområdet som

en vigtig del af hele byområdet:

• Fasthold byens rygrad – som fastholder dens historie

og forbinder dens dele.

• Styrk byens centrum.

• Stræk de funktionelle grænser – som mest handler om

funktionsblanding på tværs af Paltholmvej.

• Bryd med trafikseparering.

• Byg tæt og højt – for at udnytte stationsnærheden og

skabe kritisk masse.

konkurrenceopgaven

mere byliv og bedre sammenhæng

på tværs af midtbyen

Der foreslås, med udgangspunkt i disse strategier, en sam-

: 86 :

menhængende, tæt og høj bebyggelse som midlet til at

sammenkæde og integrere Farum Midtpunkt og bycentret

som dele i en ny, sammenhængende bydel.

nye drivere på bybækgrunden og i midtbyen i øvrigt

Den nye bebyggelse på Bybækgrunden, som også videreføres

på sydsiden af centret og omkring Stavnsholtvej, har

en tæthed på mellem 150 og 200 % for at udnytte stationsnærheden

og opnå den nødvendige kritiske masse i den

nye bydel. Bebyggelsen har korte facadelængder og danner

mange små rum mellem bygningerne. I overgangen

mellem Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse placeres

et sundhedshus tæt ved Idrætshallen. Det forudsættes, at

der kan placeres erhverv og andre offentlige funktioner i

de fleste af stueetagerne i den midterste del af den nye bebyggelse.

I den nordlige del mod Farum Midtpunkt og i syd

mod boligområderne foreslås rækkehuse på 2-3 etager.

Mod syd må det indebære, at noget af den eksisterende

bebyggelse langs Stavnsholtvej skal fjernes. Bygningshøjderne

når op til 6-7 etager omkring Stavnsholtvej og Paltholmvej

– og punktvis arbejdes der med større højder.

styrkelse af farum midtpunkt

I Farum Midtpunkt foreslås dele af den eksisterende parkeringskælder

anvendt til boliger med direkte udgang til jord


: 87 :

fase 1 : forslag 6

helhedsplan


fase 1 : forslag 6

plan, og der foreslås indarbejdet lidt større grønne rum i

den midterste del, som aktiveres af nye interne stiforløb og

en udtynding i den tætte beplantning mellem stokkene.

delområder

farum bytorv

Der foreslås en ny indkørsel til centerparkeringen for at aflaste

Paltholm- og Stavnsholtvej og dermed muliggøre, at

der kan dannes 2 nye bypladser, som spænder på tværs af

disse veje. Centerparkeringen placeres primært i en 2-lags

parkering, som optager højdeforskellen omkring Paltholmvej.

Korttidsparkering kan ske i gaderne.

Etapeudbygningen tilrettelægges således, at bebyggelsen

begynder omkring Stavnsholtvej og Paltholmvej for

at omdanne disse veje til bygader, og breder sig så derfra

mod syd og nord til den nye bydel og får kontakt med de

omkringliggende bebyggelser og med det eksisterende

butikscenter.

erhvervsområdet

Projektet omfatter en overordnet bearbejdning af erhvervsområdet.

Erhvervsområdet er vist med en fortættet bebyggelse

i 4-5 etager, et beplantet indre areal samt sti- og cykelnetværk,

der forbinder på tværs af Frederiksborgvej.

: 88 :

bæredygtighed

Bæredygtighedsafsnittet påpeger omhyggeligt de potentielle

konflikter, der er mellem høj tæthed, som er vigtig

ud fra en trafik- og bylivsbetragtning, over for kravet om

god dagslysadgang og lokal vandafledning ved nedsivning,

som trækker i retning af lavere tætheder.

Her foreslås en tæt og omfattende ny bebyggelse, både ud

fra et byarkitektonisk ønske om at skabe klare gaderum og

et socialt og økonomisk ønske om at skabe kritisk masse

for byliv og kommercielle aktiviteter. Der gøres i beskrivelsen

meget ud af Stavnsholtvej og Farum Hovedgade som

en sammenbindende akse mellem det historiske Farum

og det modernistiske, men forslaget koncentrerer sig i de

mere detaljerede og konkrete overvejelser udelukkende

om centerområdet og Bybækgrunden.

Denne tilgang er grundlæggende interessant, men medfører

også at udbygningen vil foregå over ganske lang tid og

stiller dermed store krav til planens robusthed og fleksibilitet

og dens evne til at danne attraktive miljøer undervejs i

realiseringsperioden.

Hvilke rum og miljøer der dannes undervejs, og hvordan

de ubebyggede arealer skal behandles, eller hvilket bymiljø

der vil opstå, hvis der ikke er efterspørgsel efter de omfattende

byggemuligheder, berøres ikke.

koncept


Fasthold byens rygrad Styrk byens centrum

Stræk de funktionelle grænser Bryd med trafikseparering

Byg tæt-højt

Hvordan den tætte bystruktur med de snævre stræder fungerer

i forhold til serviceforsyning til butikkerne behandles

heller ikke.

sammenfatning

Dommerkomiteen ser positivt på forslagets seriøse og realistiske

analyse og vurdering af Farums udfordringer og potentialer.

Forslaget indeholder mange kvaliteter i tilgangen

til opgaven og i forslag til delløsninger.

Men dommerkomiteen stiller sig tvivlende over for, om der

er basis for de mange byrum, som bebyggelsesplanen rum-

: 89 :

planprincipper

mer, og om de med deres placering også formår at skabe

attraktive forbindelser til butikskoncentrationen i det eksisterende

center. Forslaget lægger desuden op til, at der

sker en meget stor fortætning, herunder at der nedrives

eksisterende boliger syd for Stavnsholtvej med henblik på

fortætning. Dommerkomiteen finder, at denne fortætning

er for vidtgående set i forhold til programmets ønsker om

balance mellem fortætning og grønne kvaliteter samt de

markedsmæssige muligheder for at realisere planen.

disse forhold har ført til, at dommerkomiteen ikke indstiller

dette forslag til videre bearbejdning i fase 2.


: 90 :


ybækgrunden

bygaden kvarterspladsen

Paltholmvej Bybækgrunden Farum Midtpunkt

: 91 :

fase 1 : forslag 6

snit


: 92 :


: 97 :


: 98 :

More magazines by this user
Similar magazines