BV_2012 08 okt 1 - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

BV_2012 08 okt 1 - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 8 · Oktober 2012

BRANDVÆSEN

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Ild under

taget

I Kolding måtte kraner

trække taget af en stor

beboelsesejendom.

Foto: JyskeVestkysten

Side 18-23


BRANDVÆSEN Indhold

NR. 8 · Oktober 2012 · 10. ÅRGANG

ISSN1603-0362

UdgIVer

Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

redaKtIon

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Juliesmindevej 8, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

E-mail: erik@0203.dk

eKspedItIon

Larsen & Partnere

Juliesmindevej 8, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03

E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, prIs og UdgIVelse

Oplag: Forventet 3.200 eks.

Årsabonnement 2012 i Danmark: Kr. 395,-

inkl. moms

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto

Ældre numre kan bestilles så længe lager

haves.

Bladet udkommer omkring den 15. i hver

måned dog undtaget januar og juli

oFFentlIggørelse

Samtidig med den trykte udgivelse vil

artiklerne være tilgængelige på

www.infomedia.dk

Seks måneder efter udgivelsen er hele

bladet tilgængelig elektronisk på

www.fkbnet.dk

BladUdValg

Beredskabschef Niels Mørup (formand)

Beredskabschef Sven Urban Hansen

Vicebredskabschef Ole Nedahl

Beredskabschef Jørgen Pedersen

Beredskabschef Claus Lund

Viceberedskabschef Palle K. Tourell

Viceberedskabschef Dennis Ottosen

layoUt

Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame

Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

tryK

Rosendahls, Esbjerg

Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er

ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter.

Eftertryk og citering fra bladet er tilladt

med tydelig kilde-angivelse. Regler om

ophavsret er gældende.

UdgIVelse

Bladet udkommer ti gange om året

(intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler

til BRANDVÆSEN november 2012

er 22. oktober 2012.

leder:

når forandringens vinde blæser

Tommy Rise, bestyrelsesmedlem i FKB. .........................side 3

Håb om handlingsplan mod dødsbrande

Af Helge Kierkegaard. ......................................side 4

den robuste kommune er også borgernes ansvar ................side 5

prIMo danmark ...........................................side 6

Helte:

Helte i skarp konkurrence ....................................side 8

Til vands og i luften ........................................side 9

Prisen ...................................................side 9

Jubilæum:

Katastrofer kommer af simple ting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Jubilæumsord .............................................side 11

Frivillige som ressource i skadeservice .........................side 12

Brs hjælper med brandsyn ..................................side 13

netværk og ikke kontrol ....................................side 13

Kampagner for forebyggelse .................................side 14

solceller:

Solceller: Ingen grund til panik ................................side 15

Solceller – og andre konstruktioner ............................side 16

Solcelle-vejledning inden nytår ................................side 16

Udvalg ser på solceller ......................................side 16

Ingen danske erfaringer .....................................side 16

storbrand i Kolding:

Ilden havde frit spil i hulrum under taget

Af Christina Fischer .......................................side 18

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde

Af Ronni Petersen ........................................side 22

Værdifuld hjælp

Af Søren Ipsen. ..........................................side 23

Læringspunkter

Af Søren Ipsen. ..........................................side 23

storbrand i Valby:

32 lejligheder raseret .......................................side 24

Behov for 30 vandkanoner ...................................side 25

Brandslukning kan stadig udvikles .............................side 26

Forebyggelsesstafet:

Drejebog for uvarslet temabrandsyn

Af Anders Flindt Rasmussen ................................side 28

Brandsyn som øvelse .......................................side 29

Masser af læringspunkter

Af Anders Flindt Rasmussen ................................side 30

Pluk fra brandsynsrapporter ..................................side 31

En dårlig øvelse er en god øvelse ..............................side 32

Stafet for forebyggelse. .....................................side 32

ctIF Konkurrence: alle skal til Frankrig ........................side 33

Hvem sælger ..............................................side 34


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

Når forandringens

vinde blæser …

Fra brandvæsen til virksomhed i fremdrift. Intet er givet på forhånd

Den risikobaserede dimensionering

og begreber som den robuste

kommune og det robuste

beredskab er måske den største forandring

i redningsberedskabet gennem

mange årtier. Ændringerne har givet

meget store udfordringer til beredskaberne,

for intet var givet på forhånd – ud

over, at opgaven fortsat er at skabe og

fastholde et robust beredskab.

Men forandringerne er ikke slut, når vi

som beredskab den ene gang efter den

anden bliver pålagt besparelser fra politisk

side, uden at der må skæres væsentligt

i serviceniveauet.

Her skal vi se på vores enhed som en

virksomhed, der leverer et produkt, der

skal leve op til kundens forventninger.

Vi skal anerkende, at politikerne er

bestyrelsen, der sætter de overordnede

rammer, mens vi som ledere skal føre

dem ud i livet.

BrandVæsens lIVscyKlUs

Vores produkt hedder brandvæsen, og

som alle produkter har det en livscyklus,

og som kerneydelse er brandslukning

inde i sit ”livs efterår”. Følger man alle

teorier om produkters livscyklus, er det

tid til at skabe fornyelser på produktet,

eller skabe helt nye produkter. Bedst

for virksomheden vil det være at gøre

begge dele.

Det har nogle beredskaber set

i for længe siden, og de driver i dag en

fornuftig virksomhed med et fornuftigt

beredskab som et af flere produkter. Mulighederne

er der, det handler bare om at

ville gribe dem, og de er ikke blevet færre

efter kommunesammenlægningen.

Den største overvindelse er nok at

skifte kerneydelse fra brandslukning til

en bred palet af serviceopgaver. Det er

en tung kamel at sluge for gamle redningsfolk,

men jeg tror, det er fremtiden.

saMdrIFt

Kommunernes økonomi ”råber” på

samdrift og samarbejde på tværs, og

i beredskaberne har vi utrolig mange

kompetencer at byde ind med. Det er

dem vi skal sælge i fremtidens beredskab:

Vagtcentral, callcenter, logistik,

håndværkerydelser, transportopgaver,

uddannelse osv. Alle er opgaver, der ligger

i naturlig forlængelse af beredskabets

opgaver, og som udnytter beredskabets

kompetencer og kan samdriftes med

beredskabet. Det er også opgaver, som

naturlig kan samdriftes på tværs i den

kommunale organisation og på tværs af

kommunegrænser.

Det er her, udviklingspotentialerne ligger,

og intet er givet på forhånd.

FoKUs på KerneopgaVen

Den kommunale virksomhed, som jeg

til daglig har ansvaret for, blev for to år

siden ramt at krav om besparelser. Det

førte til, at vi satte ny fokus på udviklingen.

Kerneopgaven blev ændret fra

brandvæsnet alene til et beredskabscenter

med en bred vifte af tilbud.

På to år har vi udvidet vores opgaver

så meget, at øget volumen og afledte

samdriftsrationaler både har kunnet

finansiere omlægningen og bidraget til

besparelser på det samlede kommunale

regnskab. Dermed er det en win-win for

alle parter.

I min kommune tror vi på og har opbakning

til, at brandvæsen ikke har en

fremtid som enkeltstående ydelse i virksomheden.

Fremtidens brandvæsen er en

delydelse i en større virksomhed, der skal

sikre den robuste kommune.

LEDER

Det lyder umiddelbart let, og det er

det egentlig også, det kræver blot en ændret

organisation og ledelse på et andet

niveau, dertil evnen i organisationen til at

se muligheder frem for begrænsninger.

God Arbejdslyst.

Den største overvindelse

er nok at

skifte kerneydelse

fra brandslukning

til en bred palet af

serviceopgaver. Det

er en tung kamel

at sluge for gamle

redningsfolk, men jeg

tror, det er fremtiden.

Af Tommy Rise

bestyrelsesmedlem i FKB

3


høRiNg BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Håb om handlingsplan

mod dødsbrande

Høring på christiansborg gav lidt optimisme. FKB foreslår krav om røgalarmer

i alle boliger. danmark mangler mål for brandforebyggelse

Af Helge Kierkegaard, informationschef i SikkerhedsBranchen

Det ser ud til, at der som en del

af det kommende beredskabsforlig

vil starte en proces, som

fører til en handlingsplan for nedbringelse

af branddødeligheden i Danmark.

Det er hovedkonklusionen af en

høring 27. september på Christiansborg

med overskriften Brandsikkerheden

i Danmark – bør vi opsætte nationale mål?

Svaret på spørgsmålet var altså ja, og

det kom fra de tre beredskabsordførere,

der deltog: Anette Lind (S), Hans Christian

Thoning (V) og Nikolaj Villumsen (EL).

Samme svar kom også fra de andre

deltagere i høringens panel.

- På 40 år har vi reduceret antallet af

trafikdræbte fra 1.200 om året til 200,

men der omkommer stadig omkring 80

i brand om året som for 25 år siden. Hvis

det var gået som i trafikken, havde vi

kun 15 branddøde om året, sagde direktør

Kasper Skov-Mikkelsen, Sikkerheds-

Branchen, der er en af organisationerne

i BrandBevægelsen, som var arrangør

af høringen sammen med Folketingets

Forsvarsudvalg.

alarMer Bør Være et KraV

Fra FKB, der ligeledes er med i Brand-

Bevægelsen, sagde formanden Niels

Mørup, at foreningen ser frem til at få

en national risikoanalyse efter europæisk

mønster med klar besked om

prioriteringer.

Det er blandt andet nødvendigt at

få koordineret Beredskabsstyrelsens

og Sikkerhedsstyrelsens forebyggelsesindsatser,

sagde han og slog til lyd for,

at man lidt håndfast får indført røg-

alarmer i alle boliger. Det kan ske med

en overgangsperiode, men målet må

være, at alle boliger får røgalarmer,

sagde han.

4

Hvis vi kan undgå

brande og redde menneskeliv

foruden store

værdier, så er rigtig

meget vundet. Der er

ikke sket noget på området

i mange år, så derfor

er vi nødt til at komme

med nogle tiltag.

I dag er der røgalarmer i 76 procent

af boligerne, og langt de fleste er sat

frivilligt op. Siden 2004 har det været

et lovkrav om en røgalarm i alle nyopførte

boliger.

Ingen af de tre politikere reagerede

på Niels Mørups krav om alarmer, men

i timerne inden høringen på Christiansborg

var det socialdemokratiske folketingsmedlem

Bjarne Laustsen, der også

er præsident for Beredskabsforbundet,

ude i Radioavisen med et krav om røgalarmer

i alle boliger:

- Hvis vi kan undgå brande og redde

menneskeliv foruden store værdier, så er

rigtig meget vundet. Der er ikke sket noget

på området i mange år, så derfor er vi nødt

til at komme med nogle tiltag, sagde han.

MIdt I en sparetId

I høringen blev der ikke snakket meget

om økonomi. Som forberedelse til det

næste beredskabsforlig er Deloitte

i gang med en rapport om fremtidens

beredskab, og et af kravene i dét stykke

arbejde er, at der skal findes besparelser

på mindst 50 millioner kroner.

Beredskabsordførerne fra Socialdemokratiet

og Venstre listede forsigtigt

udenom at kommentere sparemålet,

mens Nikolaj Villumsen efter at have

hørt indlæg om de nationale brandstra-

Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap i Sverige

og Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap

i Norge har klare udmeldinger om nationale mål.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

tegier i Norge og Sverige kaldte indsatsen

i de to lande imponerende.

- Det er måske lidt forkert, når udgangspunktet

i Danmark er, at vi sætter

et konsulentfirma til at finde besparelser.

I stedet skal vi måske kopiere

Norge og Sverige. Det er afgørende, at

vi i forhandlingerne om beredskabsforliget

ikke bilder os selv ind, at vi kan

få mere for færre penge, sagde Nikolaj

Villumsen.

VI Mangler aMBItIoner

Afdelingsingeniør Anne Rygh Pedersen,

Direktoratet for Samfunnssikkerhet og

Beredskap i Norge, og brandingeniør

Anders Lundberg, Myndigheten för

Samhällsskydd och Beredskap i Sverige,

fortalte på høringen om indsatsen

i deres respektive lande.

I begge lande er ambitionen 0 branddøde

og som et delmål at få brand-

dødeligheden ned med en tredjedel

på få år, og i begge lande bruges der

mere på forebyggelse end i Danmark. I

Norge er lovkravet 1 årsværk pr. 10.000

Beredskabet har ikke

så stor bevågenhed på

Christiansborg, som

det burde have, måske

fordi det ikke har været

så dygtigt til at ”sælge”

sig til politikerne.

indbyggere, men nogle kommuner bruger

mere.

En tredjedel færre branddøde var et

mål, de tre beredskabsordførere godt

kunne lide.

Det er en realistisk målsætning,

mente Hans Christian Thoning, der konstaterede,

at beredskabet ikke har så

stor bevågenhed på Christiansborg, som

det burde have, måske fordi det ikke

har været så dygtigt til at ”sælge” sig til

politikerne.

ældre er sårBare

Overingeniør Peter Hofman-Bang,

høRiNg

SikkerhedsBranchen, opremsede i sit

indlæg gode og dårlige ting omkring

dødsbrande:

de gode:

• Der omkommer sjældent mere end én

person i hver dødsbrand.

• Ingen dør i fabriksbrande eller ”forsamlingshusbrande.”

• Boligbrande bliver i brandcellerne.

• 76 procent af boligerne har

røgalarmer.

de dårlige:

• Næsten alle omkommer i boligbrande.

• Der er en overrepræsentation af ældre

og sårbare.

• 24 procent af boligerne (600.000!) har

ikke røgalarm.

• Brandspredning i tagetager og erhvervsbyggerier

er et stort problem.

• Vi mangler viden om årsag og forløb.

• Der er behov for et bedre samarbejde

mellem aktørerne.

• Vi mangler nationale mål for brandsikkerheden.

Bliv forsikret

med din kollega

GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub

specielt for dig. Vi deler overskuddet

med bilkunderne, og i 2011 sendte vi

18% af bilpræmien retur.

Få et godt tilbud.

Sms BRV + dit

navn til 1272

og vi kontakter

dig*.

*Det koster alm. sms-takst

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

5


RobusthED BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Den robuste kommune

er også borgernes

ansvar

Af Erik Weinreich

samfundet er sårbart.

øget fokus på robusthed

og modstandsdygtighed

i lokalsamfundet.

prIMo danmark foreslår

bevilling til projekt for

borgerinddragelse

borgerne vil få en central placering

i planerne for fremtidens

robuste samfund, der skal kunne

modstå voldsomme scenarier fra såvel

naturkatastrofer som terrorhandlinger.

Derfor bør der systematisk indsamles

konkrete erfaringer og viden om, hvordan

borgerne kan inddrages i et samlet,

sammenhængende kommunalt beredskab.

Det budskab har PRIMO Danmark sendt til

de partier, der i øjeblikket forhandler et nyt

beredskabsforlig, og samtidig foreslår PRIMO

Danmark, at der som led i det nye forlig af-

sættes penge til en sådan videnindsamling.

Henvendelsen kommer på baggrund

af en konference den 6. september, hvor

PRIMO Danmark sammen med FKB havde

inviteret til debat om risikohåndtering og

den robuste kommune.

ForsKnIng I sårBarHed

Både EU og FN er allerede dybt engageret

i overordnede guidelines om risiko-

6

håndtering til at styrke civilsamfundet,

og på konferencen påpegede FKBs

formand, Niels Mørup, at kommunernes

samlede og sammenhængende beredskab

bør række helt ud til borgernes

egenaktivitet i lokalområdet.

Dette blev bakket op af Jens Chr. Thoning

(V) og Bjarne Laustsen (S), begge

medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg,

der åbnede for en debat, der

blandt andet kom ind på et behov for

øget forskning i sårbarhed.

MangFoldIgHed

Flere deltagere gav tilsagn om at deltage

i et projekt for større borgerinddragelse:

• Niels Sørensen fra Boligselskabernes

Landsforening og Bent Frederiksen fra

boligforeningen 3B tilsluttede sig på

vegne af over en mio. lejere i Danmark.

Ved at inddrage mangfoldigheden af

lejere støttede de samtidig et demokratiseringsprojekt.

• Vanløse Lokaludvalg fra et område

med 40.000 borgere ønskede at øge

borgernes indsigt i mulige beredskabsinitiativer

samt at kvalificere

borgerne egne handlemuligheder.

• Beredskabsstyrelsens direktør Henning

Thiesen foreslog, at ressourcerne

bliver brugt til at udvikle samarbejdet

mellem beredskabsaktørerne frem for

et omfattende projekt for en national

risikovurdering.

PRIMO Danmark

PRIMO Danmark er en forening

af kommuner, regioner,

statslige organisationer

og private virksomheder,

der arbejder for at gøre

risikoledelse til en naturlig

del af kommuners og andre

offentlige organisationers

ledelsesgrundlag.

PRIMO er stiftet af Kommunaldirektørforeningen

i Danmark og har til formål

at ruste kommunale og

offentlige ledere til bedre

og mere systematisk at

håndtere kritiske risici. Foreningen

har mere end 800

medlemmer fra størstedelen

af landets kommuner og

regioner samt 8 virksomhedspartnere.

FKB har et nært samarbejde

med PRIMO og har også

en bestyrelsespost

i PRIMO.

Link:

www.fkbnet.dk

www.primodanmark.dk


Kan et intelligent slukningssystem

forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt

og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring.

Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning

fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik

Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler

Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.


hELtE BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Helte i skarp konkurrence

nominerede fra aalborg og Hoptrup, men kun pris til det ene hold

Af Erik Weinreich

sonny Nautrup Nielsen og Jens

Christian Østerby Jensen, begge

beredskabsassistenter fra Aalborg,

er officielt udnævnt til helte for en kold nat

i februar sidste år at have reddet en fast-

klemt mand ud af en bil, blot sekunder

før bilen sank ned i den iskolde Limfjord.

Da de kort forinden var nået frem,

var bilen allerede ved at gå gennem isen

25 meter ude i havnebassinet, og for

overhovedet at komme ind i bilen, måtte

de slå hul i bagruden med en økse. De

kom ind i bilen og kæmpede for at få

manden ud, og på et tidspunkt, hvor

vandet nåede manden til brystet, var

situationen så kritisk, at vagthavende

beredskabsmester råbte, at de måtte

slippe den forulykkede og komme ud af

bilen, inden den sank.

8

Efter prisoverrækkelsen lagde FKBs formand, Niels

Mørup, og koncernchef i Falck, Allan Søgaard Larsen,

en krans ved mindestenen for omkomne redningsfolk.

Omkring 160 mennesker deltog i arrangementet.

Forsvarsminister Nick Hækkerup overrakte diplomer og statuetten

”Grib livet” til de to unge helte, Jens Østerby og Sonny Nautrup.

Statuetten er udført af kunstneren Vibeke Falk.

I et allersidste forsøg lykkedes det

dem at vriste den forulykkede fri og få

ham med ud gennem bagruden, inden

bilen sank.

50.000 tIl delIng

Den usædvanlige indsats indbragte

den 5. oktober de to beredskabs-

assistenter Den Danske Redningsberedskabspris

2012 med diplom, statuette

samt 50.000 kr. til deling og brug efter

eget ønske.

Prisen blev overrakt i Holmens Kirke

af forsvars- og beredskabsminister

Nick Hækkerup, der glædede sig over

både heltemodige og uselviske ind-

satser og over selve prisen, der som

et fællesprojekt er blevet til på tværs

af alle tilhørsforhold. Den viser, at

Natten til den 28.

februar 2011 endte en

bil i havnebassinet i

Aalborg. Føreren blev

fastklemt og ville være

druknet, hvis ikke to

redningsfolk havde sat

livet på spil for at redde

ham ud. Foto: Jean

Nonboe, 112-nord.dk.

redningsberedskabet ikke er låst fast

i en bestemt struktur.

Lidt usædvanligt indledte ministeren

med at berette om to redningshæn-

delser, der begge var nomineret til

prisen, men hvor kun den ene kunne

vinde.

Helte Fra HoptrUp

Den anden indsats foregik i august

sidste år, hvor Hoptrup Frivillige Brandværn

var kaldt til en brand på Hoptrup

Efterskole. Skoleåret var endnu ikke

begyndt, men ca. 40 tyske børn overnattede

på skolen, og to børn var savnet

i de nu brændende bygninger.

Holdlederen sendte to røgdykkerhold

ind, og det ene barn bliver hurtigt fundet

og reddet ud.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

En voldsom

brand på Hoptrup

Efterskole

den 3. august

2011 havde nær

kostet en tysk

skolepige livet,

hvis det ikke

havde været for

en intens indsats

fra Hoptrup Frivillige

Brandværn.

Brandfolkene fik oplyst, at børnene

var i ikke-låste værelser, og at låste værelser

ikke blev brugt.

I det sidste værelse på anden sal

kæmpede røgdykkerne med at få døren

op, mens branden var ved at bryde igennem

loftet over dem. De var næsten ved

at opgive, da de tænkte, at der nok ikke

var nogen derinde, men de fortsatte og

fik til sidst døren sparket op.

Indenfor fandt de den savnede pige,

der var kommet til at låse døren. Nu blev

hun reddet på grund af de vedholdende

redningsfolk.

UselVIsK Indsats

Prisoverrækkelsen fandt sted samtidig med,

at redningsfolk, der er omkommet i tjenesten,

blev mindet med en kransenedlæggelse

ved mindestenen uden for kirken, og i sin

tale satte provst Ejgil Bank Olesen netop

de uselviske indsatser i et større perspektiv.

Han roste redningsfolkene for at være

tændt af den hellige ild for at hjælpe

mennesker i nød og understregede

vigtigheden af medmenneskelighed

i hverdagen. Det betyder så meget, at et

menneske tager os i hånden, når vi rammes

af ulykker, sagde han.

til vanDs

og i luften

- Vær ikke overmodige, opfordrede heltenes chef

Af Erik Weinreich

ihar gjort vores beredskab og kollegaerne

ære med jeres handling,

men selv om I får skulderklap nu,

så vær ikke overmodige i jeres fremtidige

arbejde. I har en til tider farlig

arbejdsplads.

Ordene kom fra beredskabschef

Jørgen Pedersen, Aalborg, der med

rette var stolt at sine to unge med-

arbejdere, Sonny Nautrup Nielsen og

Jens Christian Østerby, for deres prisbelønnede

indsats.

Samtidig kunne Jørgen Pedersen

berette, at for blot en måned siden

reddede en af dem sammen med

en anden kollega en ung mands liv

– ikke fra vandet men fra luften. En

selvmordskandidat var kravlet op i toppen

af en 70 meter høj skorsten, hvorfra

de to brandfolk bragte ham ned

i god behold.

Endnu en ikke helt ufarlig opgave.

Prisen

hELtE

Beredskaberne udfører hver dag

farefulde job, og det er altid en balance,

hvor langt det er forsvarlig at gå,

sagde han.

Den Danske Redningsberedskabspris blev stiftet i 2006 af

aktører inden for danske redningsberedskaber, og den uddeles

hvert år den første fredag i oktober til en eller flere personer

fra beredskabet eller til et helt hold. Baggrunden skal være en

skarp indsats, hvor der er ydet en hel ekstraordinær indsats.

Bag prisen står:

• Beredskabsforbundet

• Det Offentlige Beredskabs Landsforbund

• Fag og Arbejde

• Fagligt Fælles Forbund

• Falck Danmark A/S

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

• Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

• Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

I har gjort vores beredskab

og kollegaerne

ære med jeres handling,

men selv om I får

skulderklap nu, så vær

ikke overmodige i jeres

fremtidige arbejde.

I har en til tider farlig

arbejdsplads.

9


jubiLæum BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Katastrofer

kommer af

simple ting

Historisk skrift fra brand-jubilaren

i København

Af Erik Weinreich

istedet for at fokusere

alene på egen organisationen

har Københavns

Brandvæsen markeret sit

325 års jubilæum med et

flot skrift med vægt på de

katastrofer, der har ramt

10

København, og som indirek-

te har været med til at

skabe den by, vi kender.

Det paradoksale fremgår

af overskriften til den

første artikel: Katastrofer og

fornyelser.

Springtæppe anno 1941. Billedet er fra en øvelse ved et ansættelseskursus.

Foto: Københavns Brandvæsen.

Og ildsvåde har flere gange

ramt København. Værst gik

det til i 1728, hvor 1670

(40 %) af byens 4078 huse

blev ødelagt.

Det giver stof til eftertanke,

når Erland Kolding

Nielsen, direktør for Det

Kongelige Bibliotek, forklarer,

at – bortset fra krigshandlinger

under den tyske

besættelse – har årsagerne

til de store brandkatastrofer

næsten altid været variationer

over simple ting som

kakkelovne, skorstene, tællelys

og olielamper, og i nyere

tid elektriske kortslutninger

BRØNDBY KOMMUNE

BEREDSKABSINSPEKTØR

Teknisk Forvaltning i Brøndby Kommune søger en

beredskabsinspektør med brede kompetencer.

Du skal sammen med beredskabschefen sikre

Brøndby Kommunes ”tryghed, sikkerhed & service”

samt andel i samarbejdet omkring Vestegnens

Brandvæsen I/S.

Ansøgningsfrist den 5. november 2012.

Søg stillingen på www.brondby.dk/job

og ulmende byggeaffald.

Med andre ord menneskelig

uagtsomhed.

Dertil kommer, at med

tidligere tiders brandslukningsmetoder

sammenholdt

med datidens byggeskik var

brandene sædvanligvis uslukkelige,

når ilden først havde

fået fat.

topModerne Udstyr

Det var på den baggrund,

at Christian V under det

dengang stadig nye enevælde

oprettede København Brandvæsen

i 1687. Idémanden var

en ung, tysk iværksætter,


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

Herman Garding, der med en

pose penge fra kongen rejste

til Amsterdam og Hamburg

for at indkøbe det nyeste

inden for pumper.

Siden er brandvæsnet fulgt

med tiden. Forebyggelse har

fået en central placering,

og ikke mindst i de senere

år har brandvæsnet ændret

profil. Beredskabschef Jakob

Vedsted Andersen slutter

således jubilæumsskriftet

med på den ene side at kon-

Jubilæumsord

Frank Jensen,

overborgmester

i København:

- I dag er Københavns

Brandvæsen

krumtap i kommunens

beredskab og

kriseledelse. Det

står ikke alene klar,

hvis det brænder,

men også hvis klimaet

udfordrer os,

hvis der sker store

ulykker, eller byen

blev offer for en terrorhandling.

Jakob Vedsted

Andersen, beredskabschef

i København:

- Vi vil i de kommende

år involvere os

endnu mere i lokalmiljøet

med besøg

i skoler og børnehaver,

hvor vi kan

hjælpe med at op-

lyse om, hvordan

man forebyg-

ger brand.

På jubilæumsdagen for verdens

næstældste brandvæsen

vajede Dannebrog naturligvis

fra en redningsstige foran

Københavns Rådhus, her

overvåget af Lars Høg og

Henrik Hansen. Foto: Københavns

Brandvæsen.

statere, at der bliver færre

større ildebrande på grund

af god forebyggelse, og at

antallet af komplekse risici til

gengæld stiger.

Derfor er organisationen

ændret, så der nu er en

tæt sammenhæng mellem

forebyggende, begrænsende

og afhjælpende indsats,

skriver han.

læseVærdIgt

Jubilæumsskriftet er en

kavalkade af illustrerede

katastrofer, der har hærget

København, krydret med

samtidige beskrivelser og

meget fint også med sam-

tidige kort, der viser byens

udvikling fra 1694 med

omkring 60.000 indbyggere

inden for voldene og frem til

nutidens metropol.

Ud over at fortælle om

ildebrande, bombardementer

og andre ulykker er det 100

sider flotte jubilæumsskrift

jubiLæum

en spændende indføring til

byens historie og den almindelige

industrielle udvikling.

Alt i alt læseværdigt.

11


REssouRcER BRANDVÆSEN · Oktober 2012

frivillige

som ressource

i skaDeservice

Af Diana Sørensen, regionsdirektør i Falck

og Per Kjærholt, direktør i Beredskabsforbundet

Hvad tænder en

brandmand på??

AVK Nostalgi hydrant

12

AVK Danmark A/S

Bizonvej 1, 8464 Galten

Tlf.: 87 54 21 00

www.avkventiler.dk

salg@avk.dk

Falck og Beredskabsforbundet

har indgået

en rammeaftale.

det kommunale beredskab

vil altid have

førsteprioritet

iforbindelse med, at Falck har

etableret en følgeskadeafdeling,

har Falck og Beredskabsforbundet

indgået en rammeaftale

om mulighederne for at timelønsansætte

frivillige i Falck.

Frivillige fra de kommunale

redningsberedskaber udgør en

stor ressourcegruppe, der som

ekstra mandskab hos Falck Skadeservice

vil øge forsyningssikker-

heden i tilfælde af masseskader

som eksempelvis skybrud

og storm.

Beredskabsforbundet mener,

at samfundet med aftalen sikrer

en større anvendelse og dermed

erfaring hos de frivillige. Dermed

bliver samfundets samlede

beredskab mere robust og de

lokale samfund mere selvhjulpne.

Desuden vil Beredskabsforbundet

gerne medvirke til, at de frivillige,

der ønsker at blive anvendt i større

omfang end i dag, også får mulighed

for det.

VIgtIg prIorIterIng

Et afgørende element i rammeaftalen

er prioriteringen af de

frivilliges indsatser, således at de

kommunale redningsberedskaber

og beredskabscheferne altid

har første prioritet, når det

gælder indsættelsen af de kommunale

frivillige.

Aftalen er en rammeaftale om

vilkår for de frivilliges ansættelse,

herunder løn, opgaver, uddan-

nelse, materiel og påklædning.

Ansættelsesforholdet mellem de

frivillige, der ønsker timeløns-

ansættelse i Falck, er helt uden

om Beredskabsforbundet og en

direkte sag mellem de pågældende

og Falck. Ansættelse vil ske

i henhold til overenskomsten mellem

3F/CF og Falck om timelønsansættelse.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

BRS hjælper

med brandsyn

Betrængte kommuner kan “leje” en mand hos

Beredskabsstyrelsen i Haderslev

Af Erik Weinreich

kniber det med at nå alle brandsyn,

og kan man ikke lige låne

en mand hos nabokommunen,

er der hjælp at hente hos Beredskabsstyrelsen.

I hvert fald i Center Haderslev,

hvor Tønder Brandvæsen har fået hjælp

fra sektionschef Jan Larsen.

Sammen med en kollega har han gennemført

kursus i brandteknisk byggesagsbehandling,

og den nye kompetence

blev afprøvet første gang i september,

hvor han gik sine første brandsyn, hjulpet

af viceberedskabsinspektør Thomas

Lund Sørensen fra Tønder.

- Når vi er rundt og besøge kommunerne,

taler vi ofte om brandsyn,

og er det rart at være opdateret i detaljerne.

Nu er vi bedre klædt på til at

snakke med.

- Jeg har flere gange hørt, at det kan

være vanskeligt at nå alle brandsyn, og

når jeg nu havde taget kurset, kunne jeg

lige så godt hjælpe, siger Jan Larsen.

Tilbuddet er ekskl. moms

og gældende fra

1. oktober - 15. december 2012

Når vi er rundt og besøge

kommunerne, taler

vi ofte om brandsyn,

og er det rart at være

opdateret i detaljerne.

Foreløbig er det blevet til en aftale om

fire dages hjælp med lette men tidkrævende

brandsyn i Tønder, så som kirker,

forsamlingslokaler og spejderhytter.

Rent praktisk foregår det ved, at han

afspadserer fra Beredskabsstyrelsen de

pågældende dage. Han får så en midlertidig

ansættelse i kommunen og et ID-kort, så den

myndighedsmæssige del er på plads – præcis

som hvis han kom fra en nabokommune.

Med sig ud har han en kopi af den

seneste brandsynsrapport, så han som

udgangspunkt kan kontrollere, hvad der

er sket siden da med eventuelle henstillinger

og anbefalinger.

bRaNDsyN

netværk og

ikke kontrol

Beredskabscenter

sydjylland tager på

afslappede kommunebesøg

Af Erik Weinreich

en gang om året tager sektionschef

Jan Larsen fra Beredskabsstyrelsen

Sydjylland i Haderslev

på venskabsbesøg hos hver af områdets

20 kommuner. Der er tale om et afslappet

møde, hvor det vigtigste formål er at

lære hinanden at kende.

Ved det første besøg for seks år siden

opfattede beredskabscheferne det som

en kontrol, men nu er de mere afslappet:

- Vi får sat ansigt på de personer, vi taler

med i telefonen, og når vi lærer hinanden

at kende, er det meget lettere senere at

ringe til hinanden, siger Jan Larsen, der

føler, at møderne har været med til at

styrke det tværgående samarbejde mellem

beredskabscentret og kommunerne.

- Vi får også et bedre kendskab til hin-

andens arbejdsopgaver, nyheder og rutiner,

som kan være os til gavn ved en senere lej-

lighed, og vi har faktisk haft en sådan suc-

ces med disse besøg, at andre centre har

taget ideen op, fortæller Jan Larsen.

Årets bedste tilbud

3 stk. Evo 5600 kameraer

kun kr. 99.000,-

Få fi ngrene i markedets mest robuste kamera til markedets bedste pris

nogensinde. Kameraet er ideelt til første indsatsen og konstrueret til at

blive brugt. Tilbuddet er inklusiv batteri og bordlader.

ICM ArSiMa

Safety Equipment

For yderligere information: Øst, Claus Mortensen, tlf.: 2165 6769

Vest, Morten Linnebjerg, tlf.: 2024 7720

13


14

Beredskabschef

ved Aabenraa

Brand & Redning

- ledelse i et stærkt og stolt fagligt miljø

En høj faglig overligger skal fastholdes,

og der skal fortsat sikres et tryghedsskabende

beredskab for kommunens borgere, virksomheder

og institutioner - et beredskab,

der bygger på ledere og mandskab med

højt uddannelsesniveau. Brand & Redning

løser opgaven omkring brandslukning, miljøuheld

og redningsopgaven med frivillige

brandværn, som løser opgaver i henhold til

en slukningsaftale indgået med de enkelte

frivillige brandværn. Brand & Redning sørger

endvidere for, at mandskabet uddannes

og vedligeholdes i de uddannelser, de

har erhvervet. De frivillige brandværn stiller

arbejdskraft til rådighed uden honorar. Der

er 15 brandværn (13 fra 2013), 53 køretøjer

og i gennemsnit ca. 450 årlige udrykninger.

Kommunen stiller bygninger, køretøjer og

materiel til rådighed for brandværnene.

Beredskabschefen løfter en vigtig og

krævende ledelsesopgave, og forventes

bl.a. at have ledelseserfaring, erfaring

med samarbejde med et politisk bestyrelsesniveau

samt beredskabsfaglighed.

Beredskabschefen forventes at være en

tydelig og robust leder, der har ”kant uden

at være kantet”, og som kan sætte en klar

retning, holde den og skabe følgeskab. Der

ønskes en levende personlighed, der motiverer

og skaber gejst ved at gå forrest med

optimisme og godt humør.

Motiveres du af denne udfordring og matcher

du disse forventninger, er du måske

den nye beredskabschef i Aabenraa Brand

& Redning. Se nærmere om Aabenraa

Kommune, Brand & Redning, stillingen og

ansættelsesproceduren på www.aabenraa.dk

og www.brand-aabenraa.dk. Du er

velkommen til at kontakte konsulent Jan

Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon

4073 4950 for en fortrolig drøftelse af dine

muligheder i stillingen. Du kan også kontakte

teknisk direktør ved Aabenraa Kommune

Kjell Stockfish på telefon 7376 7286.

Årslønnen udgør i henhold til gældende

overenskomst ca. kr. 500.000 årligt, hvortil

kommer pension.

Stillingen kan søges via www.mercuriurval.dk (referencenumre: DK-160-48924),

hvor ansøgning og CV bedes vedhæftet.

Ansøgningsfristen udløber den 1. november 2012, kl. 10.00.

BRANDVÆSEN · Oktober 2012

kampagner

for

forebyggelse

Faggruppe

Forebyggelse

holder temadag

den

22. november

Af Erik Weinreich

brandkampagner

vil være i fokus,

når FKBs Faggruppe

Forebyggelse inviterer

til årets temadag den

22. november på Nyborg

Strand. Det gælder

ganske enkelt om at

udveksle og få ideer til at

lave kampagner, fortæller

Marcello Francati, der er

områdeleder for forebyggelse

ved Københavns

Brandvæsen.

Deltagerne skal bl.a.

blive klogere på danske

kampagner, der allerede

kører, og som de

enkelte kommuner kan

tilmelde sig eller kopiere.

Desuden bliver der ind-

læg med erfaringer fra

forebyggelseskampag-

ner i England, Sverige

og USA.

I lighed med sidste år

bliver der desuden tid

til en stor grad af networking.

Temadagen er gratis.

Deltagelse og tilmelding

foregår via FKBs hjemmeside,

hvor program-

met ligeledes bliver lagt

frem.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

solceller:

ingen grunD

til panik

… men grund til skærpet forsigtighed ved indsats

Af Erik Weinreich

solceller skal håndteres med forsigtighed,

men de er ikke farligere

end så meget andet elektrisk

som Metroen, neon-reklameskilte og

transformatorstationer, og selvfølgelig

slukker vi brande i huse med solceller,

siger projektchef Niels Ole Blirup fra

Københavns Brandvæsen, der er FKBs

repræsentant i en arbejdsgruppe netop

om solceller.

Inden årets udgang vil 40.000 danske

boliger have solceller på taget. Solceller

kræver ikke byggetilladelse, lige som

der ikke er fælles regler for installation.

Da solcelleanlæg kan operere med store

spændinger, har de mange nye anlæg

givet anledning til en vis bekymring for,

om brandvæsnet overhovedet vil slukke

ild i et hus med solceller.

ønsKer

Brandvæsnet kan sagtens håndtere

brand i såvel solcelle anlæg som andre

elektriske anlæg. Problemet ligger

mere i, at brandvæsnet ønsker tidligt

i et forløb at vide, om et brændende hus

har solceller. Derfor har Niels Ole Blirup

specielt tre ønsker:

www.storskade.dk

• Ejendomme med solceller bør registreres

og indføres i vejregistret, så

man allerede ved alarmeringen kan få

oplysningen om, at ejendommen har

solceller.

• Ejendomme med solceller bør mærkes

med et skilt ved adgangsvejen efter

nærmere beskrevne bestemmelser.

• Alle anlæg forsynes med nødafbryder, så-

ledes at strømmen kan afbrydes fjern-

betjent så tæt på panelerne som muligt.

Registreringen burde ikke være det store

problem, for Energistyrelsen har allerede

et register over ejendomme med solceller.

Oplysningerne kommer fra installatører

i forbindelse med, at husets måler skal skiftes

til en model, der kan måle begge veje.

En samkøring med vejregistret vil betyde,

at brandvæsnet allerede på vej til

en bygningsbrand kan forberede sig på,

at der er solceller på taget.

Skiltet ved huset burde heller ikke

volde de store problemer. Det kendes

allerede fra ejendomme med neon-skilte

med høje spændinger på fx taget.

Skiltet kunne eventuelt forsynes

med oplysninger om en nødafbryder på

soLcELLER

samme måde, som der er en nødstopknap

på en benzintank.

nødstop

Spændingen i det enkelte solpanel ligger

i niveauet 20-30 volt, mens store flader

med solpaneler kan give spændinger på

op til 1.000 volt (jævnstrøm) i de kabler,

der går ned til inverteren, der omdanner

strømmen til 230 volt vekselstrøm.

Der er i øvrigt ingen regler for, hvor

inverteren placeres.

I tilfælde af brand gælder det om at

afbryde strømmen så tæt på solcellerne

som muligt, optimalt med et relæ på

hver eneste panel, så man med et tryk

på en enkelt nødafbryder kan slukke for

relæer på alle paneler – og derved afbryde

den høje spænding til konverteren.

Hvis der ikke er et nødstop, kan man

med det rigtige værktøj klippe kablerne.

En særlig AMU-uddannelse giver således

kompetence i at klippe kabler med op til

1.000 volt.

Et andet alternativ vil være at skrue

de enkelte paneler fra hinanden. De vil

stadig producere strøm men kun have en

lille spændingsforskel fra den ene side af

panelet til den anden.

VIden gIVer trygHed

- I arbejdsgruppen afdramatiserer vi problematikken

omkring solcelleanlæg, for

jo mere viden man får om anlæggene, jo

mindre utryghed vil der være, siger Niels

Ole Blirup og slutter:

- Det er rigtigt, at det kan give indsatsmæssige

besværligheder, at solcellepaneler

er konstrueret til at holde i 25-

30 år, men det gør jo blot, at vi må have

en særlig teknik til at komme igennem et

panel for afslukning eller ventilering.

dØgnVagt

store skader

– store udfordringer ...

15


soLcELLER BRANDVÆSEN · Oktober 2012

solceller

– og anDre

konstruktioner

temadag for bygge-

og beredskabsmyndigheder

om nyheder

i byggeriet

Af Erik Weinreich

solceller er et af punkterne

på dagsordenen den

3. december, hvor Teknologisk

Institut og Beredskabsstyrelsen

holder temadag om nye

konstruktioner og materialer

i byggeriet – set i forhold til

brand og redning såvel som

i forhold til standarder og

prøvninger.

Det gælder om, at myndighederne

er klædt godt på ved

sagsbehandlingen til at kunne

vurdere, om der er særlige

risici forbundet med nye teknologier.

Samtidig kan der komme krav

om harmonisering af produktstandarder

inden for EU, og det

kan være vanskeligt at finde rundt

i junglen af regler og mærkninger

i andre lande, når nye byggeprodukter

importeres.

Ud over solceller vil dagen bl.a.

byde på emner som ladestationer

til el- og hybridbiler, sandwichelementer

med skumisolering,

samt erfaringer fra videndeling

mellem bygge- og beredskabsmyndighed

i såvel sagsbehandling

som operative indsatser og

brandsyn.

Arrangementet, der foregår på

Teknologisk Institut, vil blive en

afveksling af indlæg og debatter

med mulighed for erfaringsudveksling.

16

Solcelle-vejledning

inden nytår

Følg arbejdet med vejledningen på styrelsens hjemmeside

Af Erik Weinreich

ved indsatser i bygninger med

solcelleanlæg skal brandfolk især

være opmærksomme på elektricitet

og nedstyrtningsfare. En vejledning

herom er på vej og skal efter planen være

klar inden årsskiftet, og indtil da kan man

på Beredskabsstyrelsens hjemmeside

følge med i arbejdet med vejledningen.

Vejledningen vil fokusere på en forsvarlig

indsats i forhold til:

• Ved brandslukning i dagtimerne er der risiko

for elektrisk stød, fordi solcelleanlæggene

producerer strøm, så længe der er sollys.

• Ved indsatser til bygninger med solcelleanlæg

er der nedstyrtningsfare i en

større omkreds omkring huset.

de Første råd

Beredskabsstyrelsen har lagt de første

råd om indsatser ved solcelleanlæg på sin

hjemmeside:

• Skab overblik over placeringen af anlæggets

komponenter. Er der er en sikkerhedsafbryder

eller ej?

• Etabler det nødvendige fareområde,

hvor der er fare for nedstyrtende solpaneler.

Afstanden afhænger af bygningens

højde og vindforholdene

• Frakobl strømmen til bygningen fra det

offentlige ledningsnet, som ved enhver

anden bygningsbrand.

• Aktiver sikkerhedsafbryderen eller klip

kablerne fra panelerne så tæt på panelerne

som muligt. Dette kræver L-AUS

udstyr og personale, der er uddannet til

at betjene L-AUS udstyr. Ligeledes skal

evt. måleudstyr til kontrolmålinger være

godkendt L-AUS udstyr. (L-AUS står for

Lavspændings arbejde under spænding).

Ingen danske erfaringer

Udvalg ser på

solceller

Beredskabsstyrelsen har ned-

sat et udvalg til at skrive en

vejledning om indsatser i byg-

ninger med solcelleanlæg.

Første møde blev holdt i begyndelsen

af september i år.

Udvalget, der ledes af sektions-

chef Hans Kaj Henrik Bruhn

fra Center for Uddannelse,

har repræsentanter for FKB,

KL, Sikkerhedsstyrelsen, BAR

transport - Brand og redning,

Dansk Solcelle Forening og

Teknologisk Institut.

• Tilkald elektriker med henblik på teknisk

rådgivning m.v. under og efter redningsberedskabets

indsats.

Kan strømmen fra det offentlige ledningsnet

og solcelleanlægget ikke

afbrydes, gennemføres indsatsen under

skærpet opmærksomhed på, at bygningens

ledningsnet er strømførende.

Ved slukning af brand i og omkring

strømførende ledninger og komponenter

med vand, er der, som ved andre lavspændings

el-anlæg, en sikkerhedsafstand

på henholdsvis 1 meter ved spredt stråle

/tåge og 5 meter ved samlet stråle.

Ved opslag i Beredskabsstyrelsens Odin-database over indsatser

er det ikke lykkedes at finde nogen bemærkninger om, at solceller

har været en del af skadestedet.


stoRbRaND i koLDiNg BRANDVÆSEN · Oktober 2012

ilDen havDe

frit spil i hulrum

unDer taget

storbrand i Kolding. 97 lejligheder evakueret.

Ingen brandsektionering i tagkonstruktionen.

Umuligt at trænge gennem dobbelttag

Af Christina Fischer, beredskabsinspektør og indsatsleder i Kolding

søndag den 2. september kl. 19.11

blev Kolding Brandvæsen alarmeret

til ”bygningsbrand-etageejendom”

på adressen A.D. Burcharths

Vej 29 i Kolding.

Ilden er opstået i en lejlighed, og herfra

bredte den sig hurtigt til hele taget

på den 130 meter lange bygning.

Foto: 112 Kolding.

18

Branden var opstået i et børneværelse

på 3. sal, og da det første

røgdykkerhold trængte ind, var der

brandspredning til flere rum i lejligheden,

På bagsiden af bygningen

brændte det voldsomt ud af vinduerne

og i tagudhænget.

Vi igangsatte straks slukning i lejligheden

samt slukning af tagudhænget på

bagsiden af bygningen. Slukningen så


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

umiddelbart ud til at have god effekt,

men efter kort tid kunne vi konstatere

røgudtrængning i tagudhænget stort set

hele vejen hen ad bygningen.

HUlrUM Under taget

Ejendommen er opført i 1960. Den er

130 meter lang, 15 meter bred og

består af ni opgange med i alt 97 lejligheder

fordelt på 4 etager og kælder.

Ejendommen er opført som in-situ

støbt betonbyggeri (støbt på stedet),

hvor de enkelte lejligheder er brandmæssigt

adskilt. Etageadskillelserne

over lejlighederne er brandsikre

betondæk.

Udhænget, herunder også det store

udhæng over altanerne, er udført

som en let trækonstruktion. Altanerne

blev i 1997 lukket med en let glas-

facade, men den lodrette, brandmæssige

adskillelse mellem lejlighederne

blev i den forbindelse ikke ført med ud

i facaden.

Taget er opbygget som en kasse-

konstruktion efter de på daværende

tidspunkt gældende regler. Tagets opbygning

gør, at et stort hulrum strækker

sig under taget i hele bygningens længde

stoRbRaND i koLDiNg

Hulrummet i taget i hele bygningens længde var den væsentligste årsag til, at det gik

så galt. Her havde røggasserne frit spil. Foto: Kolding Brandvæsen.

Scania. P-serie CrewCab CP28 | CP31 |

scania.dk

og uden nogen form for brandmæssig

adskillelse. Tagdækningen var ved bygningens

opførelse udført som tagpap

Sikkerhed, råstyrke

og ergonomi

SCANIA P-SERIE CREWCAB

Pålidelig, stærk, ergonomisk. Scania P-serie med

CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker

kørsel under alle forhold. Scania CrewCab er fabriksbygget

helt i stål og giver maksimal sikkerhed for

alle ombord. Brede døre og automatiske klaptrin

giver optimale adgangsforhold, og den rummelige

kabine har masser af plads til mandskab og personligt

udstyr. Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer

dig mod ubehagelige overraskelser, når det skal gå

stærkt.

19


stoRbRaND i koLDiNg BRANDVÆSEN · Oktober 2012

med sten udlagt i bitumen. Taget er

senere blevet efterisoleret med stenuld

oven på den oprindelige konstruktion og

afsluttet med skifferbelagt tagpap.

alle BeBoere eVaKUeret

Allerede inden for de første to timer

måtte vi konstatere, at vi kæmpede en

ulige kamp.

Ilden havde bredt sig til tagets hulrum

i en 50 år gammel trækonstruktion.

Hulrummet var ca. 30 cm højt, og her

kunne branden udvikle sig frit over hele

tagets areal, mens vi kun meget vanskeligt

kunne komme ind til flammerne.

Som en konsekvens bredte ilden sig

fra lejlighed til lejlighed i øverste etage,

20

så det blev nødvendigt at evakuerede

hele ejendommen, hvor der var registreret

ca. 120 beboere.

BeKæMpe eller Begrænse?

I lyset af brandens udvikling besluttede

vi parallelt med slukningsindsatsen

at redde værdier ud af de lejligheder,

hvor det var forsvarligt for vores

brandmandskab at opholde sig. Fokus

var her på computere, billeder, malerier

og lignende.

Vore overvejelser gik herefter på

at opveje fordelene ved at bekæmpe

branden i taget og den øverste etage

hele vejen hen igennem bygningen, med

ulemperne ved at hælde enorme mæng-

der vand i bygningen i forbindelse med

denne slukning.

Vi besluttede at koncentrere ind-

satsen omkring at forhindre brand-

spredning til 2. salen og begrænse

den mængde vand, som blev hældt

i bygningen.

Ingen VeJ genneM taget

Den helt store udfordring lå i at komme

ned gennem det dobbelte tag og få lavet

et brandbælte på tværs af bygningen.

Vi forsøgte at banke tagsøm ned, så

vi med vandtåge kunne køle røggasserne.

Det lykkedes ikke.

Vi forsøgte med motorsav og motorskæreskive

at skære hul, så røggasserne

Taget blev pillet af bid for bid og lagt

ned i containere, mens Beredskabsstyrelsen

hjalp til med efterslukning.

Foto: JydskeVestkysten.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

Tagpap

Isolering (stenuld) efterisolering

Tagpap med sten – oprindelig

Tagbrædder

Spæropbygning med hulrum

Underbeklædning

– træ

Altanlukning

– glas/aluparti

ALTAN

Tværsnit:

Princip for

penthouse etage

Betondæk

– insitustøbt

Oprindelig

facade

Da bygningen blev opført, var dette en almindelig tagkonstruktion,

der opfyldte gældende regler. Der var ikke dengang krav

om brandsektionering i taget.

Det blev mere og

mere umuligt at trænge

ned til de mange ildlommer,

fordi taget

kollapsede ned til

betondækket, efterhånden

som gitterspær-konstruktionen

brændte.

STUE

kunne slippe ud. Ingen

nævneværdig effekt.

Ej heller med skæreslukkere

kunne vi trænge

gennem den dobbelte

konstruktion.

VI traK taget aF

Det blev mere og mere

umuligt at trænge ned til

de mange ildlommer, fordi

taget kollapsede ned til

betondækket, efterhånden

som gitterspær-konstruk-

tionen brændte. Da taget under alle omstændigheder skulle

af, fandt vi sammen med ejendommens forsikringsselskab en

alternativ løsning:

Vi trak simpelthen taget af med hjælp fra store kraner.

Taget blev trukket i stykker og ned i nogle containere samtidig

med, at vi efterslukkede.

Endelig onsdag den 5. september kunne vi melde færdigt

arbejde.

50 års erfaring indenfor

Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød

Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

21


stoRbRaND i koLDiNg BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Tværkommunalt

og tværsektorielt

samarbejde

Indsats med 175 mand fra mange aktører.

Frivillige fra tønder hjalp med den omfattende forplejning

Af Ronni Petersen, beredskabsinspektør i Kolding

storbranden på A.D. Burcharths

Vej i Kolding krævede en større

indsats, end Kolding Brandvæsen

kunne levere, selv om vi har seks

brandstationer og et supplerende, frivilligt

beredskab. Indsatsens kompleksitet

og varighed nødvendiggjorde, at indsatsledelsen

tilkaldte assistance fra Vejle

Brandvæsen og Fredericia Brandvæsen

med udgangspunkt i aftaler om gensidig,

vederlagsfri assistance.

Derudover blev Middelfart Brandvæsen

og Odense Brandvæsen tilkaldt.

Sidstnævnte med en autosprøjte med

skæreslukker for at benytte dens særlige

evner til at skære sig ned til den vanskeligt

tilgængelige brand, når nu hverken

tågespyd, motorsav eller motorskæreskive

havde vist en nævneværdig effekt.

Masser aF logIstIK

Beredskabsstyrelsen assisterede med

styrker fra centrene i Haderslev, Herning

og Thisted, mens Tønder Brandvæsen

fra om tirsdagen hjalp til med den omfattende

forplejningsopgave.

Derudover indgik politi, Hjemmeværn

og det præhospitale beredskab med bl.a.

KOOL i indsatsen. Den koordinerende

læge havde bl.a. til opgave sammen med

kommunens hjemmesygepleje at vurdere

ældre borgeres tilstand under og efter

evakueringen.

Brandvæsnet samarbejdede derudover

med skadeservice, administratoren

for ejendommen, forsikringsselskaber,

22

kommunens kontor for økonomisk rådgivning,

kommunens kommunikationsafdeling

samt hjemmesygeplejen.

Storbranden krævede

en større indsats, end

Kolding Brandvæsen

kunne levere, selv

om vi har seks

brandstationer og

et supplerende, frivilligt

beredskab.

175 Mand

Koldings eget beredskab deltog på første-

dagen med 74 mand, der blev suppleret

med 56 mand fra andre beredskaber og

fra Beredskabsstyrelsen.

Dertil kommer folk fra skadeservice

samt fra forskellige afdelinger i Kolding

Kommune. Tilsammen en styrke på

mindst 175 mand.

HJeMMeHoldet

Det første døgn deltog Kolding Brandvæsen

med:

• ISL, beredskabsinspektør Christina Fischer

• Skadestedsleder, beredskabsinspektør

Ronni Petersen

• 3 autosprøjter, 3 tankvogne og 1 lift

Station Kolding. (3 HL + 17)

• 1 tankvogn station Vamdrup. (2)

• Det Frivillige beredskab: Vandforsyning,

lysopsætning, forplejning, kommandovogn

og logistik. (20)

• 1 redningsvogn og 1 mandskabsvogn

station Tystrup. (HL+7)

• 1 autosprøjte, 1 tankvogn fra station

Stepping. (1 HL + 7)

• 1 autosprøjte og HSE fra station Aller.

(1 HL + 5)

• 1 autosprøjte og tankvogn station

Lunderskov. (1 HL + 7)

assIstance

Ligeledes det første døgn fik vi følgende

hjælp fra Beredskabsstyrelsen og andre

brandvæsner:

• 1 lift fra Vejle Brandvæsen. (2)

• 1 lift fra Middelfart Brandvæsen (2)

• 1 autosprøjte, 1 tankvogn, 1 lift, støtte-

punkt med luft og lys, samt ekstra

mandskab fra Fredericia Brandvæsen.

(2 HL + 18)

• 1 autosprøjte med skæreslukker

Odense Brandvæsen. (HL+3)

• Beredskabsstyrelsen Haderslev og

Herning – Med 3 vagthavende og 25 mand.

Kraner og ForpleJnIng

De efterfølgende døgn blev følgende

ligeledes rekvireret:

• 3 kraner med grab fra specieltransport

i Vamdrup.

• 1 redningskran fra Beredskabsstyrelsen

Thisted.

• Frivillige fra Tønder brandvæsen overtog

efter to døgn forplejningen.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

værDifulD hjælp

Beredskabets frivillige

Af Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding

Ved storbranden på A.D. Burcharths Vej

viste beredskabets frivillige endnu en

gang deres værd. Vi havde ganske enkelt

ikke kunnet levere en ordentlig indsats

uden deres hjælp.

kolding Brandvæsen har gennemført

en evaluering af egen

indsats. I evalueringen indgår

også samspillet med øvrige beredskabsaktører

på ledelsesniveau og med andre

myndigheder i kommunen.

Håndteringen af de mange evakuerede

fungerede efter hensigten, dog

er en af evalueringens konklusioner,

at hjemmesygeplejen fremover bør

bistå ved registreringen af evakuerede.

Hjemmesygeplejen vil dermed hurtigere

kunne danne sig et overblik over de

borgere, der har behov for særlig hjælp,

fx midlertidig genhusning på plejecenter

for at sikre løbende tilsyn.

BeHoV For Mere Mad

Kolding Brandvæsens logistiktjeneste

under det frivillige beredskab kan assistere

ved større og længerevarende

hændelser bl.a. med forplejning af

indsatte styrker. Til formålet råder tjenesten

over nedfrosset mad og faciliteter

til tilberedning af mad.

Forplejning af en styrke på ca. 175

personer involveret i indsatsen var dog

en opgave, der oversteg kapaciteten

i logistiktjenesten. Der var derfor behov

for at købe brød, pålæg, drikkevarer m.m.

midt om natten, hvilket lykkedes med

spontan hjælp fra en dagligvarebutik.

Koldings eget, frivillige beredskab

bemandede alle dage kommandovognen

og havde ansvaret for slangetender med

vandforsyning, alle logistikopgaver, belysning

og en del praktiske opgaver.

Vi har efterfølgende indgået aftale

med en stor dagligvarebutik i Kolding om

døgnbetjening af brandvæsnet.

endnU Mere InFo

Information af evakuerede, pårørende,

naboer, og andre udgør en vigtig opgave

i forbindelse med en sådan indsats.

Brandvæsnet fik allerede om aftenen,

hvor branden opstod, formidlet en

nyhed på kommunens hjemmeside, og

sammen med politi og skadeservice

aftalte vi et informationsmøde for de

evakuerede den efterfølgende morgen.

Håndtering af pressen prioriterede vi

højt, idet vi fra tidligere indsatser har

gode erfaringer med at give medierne de

historier, som de har brug for, samtidigt

med, at vi derved sikrer en udbredelse

af nødvendige oplysninger til de evakuerede

og deres pårørende.

Et læringspunkt fra evalueringen er dog,

at vi bør sætte yderligere ind på kommunika-

tionsindsatsen tidligt i en hændelse ved at

kalde en repræsentant for kommunens

kommunikationsafdeling til skadestedet.

BolIger tIl HUsVIlde

Kommunikation på skadestedet foregik på

SINE-netværket med anvendelse af et skade-

stedssæt til den tværgående ledelseskommunikation.

Den tekniske indsats på

stoRbRaND i koLDiNg

Efter to dages hård indsats kneb det

for dem også at stå for forplejningen.

Vi vidste, at Tønder Kommunes frivillige

er effektive til forplejningsopgaver,

og trods afstanden var hjælpen hurtigt

fremme til at overtage.

Støttepunktet i Fredericia bemandes

ligeledes af frivillige, og endelig kunne

vi trække på de frivillige brandfolk fra

Koldings sønderjyske værn til at møde

op som backup på Kolding Brandstation

til at klare, hvad der ellers måtte komme

af opgaver.

Læringspunkter

Måske skal kommunerne samarbejde om stabsfunktioner ved store indsatser.

Hjemmesygeplejen bør inddrages tidligere

Af Søren Ipsen, beredskabschef i Kolding

skadestedet blev styret af en indsatsleder

og en skadestedsleder fra Kolding Brandvæsen,

mens jeg som beredskabschef

understøttede indsatsledelsen og passede

indsatsledervagten i løbet af den første nat.

Den efterfølgende morgen blev indsatslederen

udskiftet og skadestedslederfunktionen

ophævet. En beredskabsinspektør

overtog indsatsledervagten og

tog sig samtidigt af koordineringen af

husvilde borgere. En håndfuld beboere

uden indboforsikring havde mistet næsten

alt ved branden, mens resten var

kørt væk til rensning hos skadeservice.

Selv deltog jeg i informationsmøder for

de evakuerede og varetog en del af kommunikationsindsatsen

over for medier og

baglandet i den kommunale organisation.

saMarBeJde på ledelsesnIVeaU

Læringspunktet her er, at en længerevarende

indsats ikke kun trækker på

mange ressourcer på manuelt niveau,

men i lige så høj grad udfordrer et

brandvæsens kapacitet på ledelsesniveau.

Selv om vi i Kolding Brandvæsen

kunne stille med tilstrækkeligt personel

på ledelsesniveau igennem hele indsatsen,

så er det en overvejelse værd at

drøfte tværkommunalt samarbejde

i kommunerne for så vidt angår indsatsledelses-

og stabsfunktioner.

23


stoRbRaND i vaLby BRANDVÆSEN · Oktober 2012

32 lejligheder

raseret

Korte fakta om branden på Valbygårdsvej

Af Erik Weinreich

alarm 31. januar kl. 15.21.

Valbygårdsvej 44-50 i Valby.

Kraftig tagbrand.

Da ilden blev opdaget, havde den

brændt i 20-30 minutter.

Ilden havde således godt fat, før

brandvæsenet blev alarmeret. Ventilationsforholdene

på loftet samt en kraftig

vind medvirkede til en omfattende

brandspredning.

24

Kun de rå mure stod tilbage, hvor før de øverste lejligheder havde været.

Foto: Københavns Brandvæsen, Videogruppen.

200 beboere evakueret til nærliggende

Sankt Annæ Gymnasium.

Fire opgange med 32 lejligheder

udbrændt eller kraftig skadet af røg

og vand.

97 beboere blev hjemløse.

UKendt årsag

Årsagen til branden er aldrig fundet.

Ilden er givet opstået på loftet over

lejlighederne, hvor der var indrettet

pulterkamre, og efter den kraftige brand

var der intet tilbage af hele loftsetagen.

store BrandseKtIoner

Valbygårdsvej 44-58 er en større boligblok,

opført 1915 og renoveret i 1998

og igen i 2006. Den seneste renovering

gjaldt bl.a. tagkonstruktionen, og ved

den lejlighed blev der givet dispensa-

tion i forhold til den normale max størrelse

på 600 kvadratmeter for brandsektioner.

Ejendommen har form som et bredt

U med to spejlvendte dele og en enkelt,

”klassisk” brandmur med brandkam

på midten. Ved renoveringen var hver

brandsektion fortsat på omkring 700

kvadratmeter.

Ved branden den 31. januar brændte

store dele af den ene halvdel af ejendommen

frem til brandmuren. Det

lykkedes dog brandvæsenet at redde

det meste af den sidste opgang mod

brandmuren.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

stoRbRaND i vaLby

behov for 30 vanDkanoner

Ikke alle brande kan slukkes. Indsats kræver kreativ tænkning

branden på Valbygårdsvej i Valby

havde så godt fat i bygningens

konstruktion og var så kraftig,

at det vil være praktisk umuligt at slukke

den med de værktøjer vi har i dag, fortæller

brandinspektør Magnus Mattsson

fra Københavns Brandvæsen.

- Jeg har foretaget nogle overslagsberegninger

ud fra en vurdering af

brandbelastningen og er nået frem til,

at der skulle bruges en vandmængde

svarende til cirka 30 vandkanoner til

at slukke ilden. Dette ville forudsætte,

at vi havde haft drejestiger nok til at

kunne fordele vandet jævnt over hele

bygningen. En sådan indsats er helt

urealistisk, og brandvæsnet er slet

ikke dimensioneret til at slukke så

store brande.

Ganske vist er der tale om overslagsberegninger,

og der er en stor usikkerhed

i den slags beregninger, men tallene

Af Erik Weinreich

giver et fingerpraj om, hvor meget der

brænder, og hvor stor mængde energi,

der skal til at slukke.

Så kraftig en brand kan ikke slukkes. Den kan kun begrænses. Foto: Københavns Brandvæsen, Videogruppen.

Magnus Mattsson er uddannet civilingeniør

og brandingeniør. Han arbejder i dag i

udviklingsteamet hos Københavns Brandvæsen

med fokus på læring & udvikling.

Foto: Københavns Brandvæsen,

Videogruppen.

KreatIV tænKnIng

- Hvis vi ikke kan slukke ilden, pakker vi

selvfølgelig ikke sammen og kører hjem.

Det er vores opgave at redde flest mulige

værdier, og så må vi tænke kreativt

og finde en måde at begrænse ildens udbredelse

fx ved at oprette standsningslinjer,

siger Magnus Mattsson.

Det var da også det, brandvæsnet

forsøgte, men det havde været ulige

lettere, hvis bygningen havde haft

indbyggede standselinjer i form af

brandmure.

25


stoRbRaND i vaLby BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Brandslukning

kan stadig udvikles

Brandfolk ved ikke nok om bygningskonstruktioner

Af Erik Weinreich

forebyggelse er bedre end helbredelse,

brandsikring er bedre

end slukning, og når der opstår

brand, kan en ”vaccination” i form af

brandalarmer ofte redde ”patienten”.

Københavns Brandvæsen er på baggrund

af branden på Valbygårdsvej ved

at udarbejde fem DVD’er med vigtige

læringspunkter. De er først og fremmest

beregnet på uddannelse af egne folk,

men brandinspektør Magnus Mattsson

vil ikke afvise, at andre brandvæsner vil

kunne få del af dem fremadrettet. Branden

og indsatsen har i hvert fald givet

anledning til rigtig mange overvejelser:

røgdeteKtorer og

MIndre BrandseKtIoner

Den nedbrændte bygning er nu ved at

blive genopført i stort set samme konstruktion

som den oprindelige, men med

den væsentlige forskel, at opsættes flere

brandmure. Det giver en større grad

af passiv brandsikring. Lige så vigtig er

røgdetektorer på loft, i kælder og på

trappeopgange.

Havde der været røgalarmer i den

gamle bygning, havde ilden aldrig kunnet

aktuelt tid: aktuelt tid: aktuelt tid:

tid fra alarm: tid fra alarm: tid fra alarm:

tid fra

første køretøj

Vesterbro

– sprøjte mødt:

En genbo filmede branden: Ilden havde godt fat... ... lige fra den brød gennem

26

udvikle sig i formentlig 20-30 minutter,

før den blev opdaget, og så havde

branden aldrig fået så stort et omfang.

Ved For lIdt oM KonstrUKtIoner

Indsatsen viste også, at brandfolk

generelt ved for lidt om bygningskonstruktioner.

Indsats ved bygningsbrand er meget

afhængig af viden om konstruktionen.

- Hvordan er etageadskillelsen bygget op?

- Hvad hedder de forskellige konstruktioner,

blot så alle på skadestedet taler

samme sprog?

- Hvor stor er bæreevnen under

en brand?

- Hvor meget kan en trappe holde til,

når tagsten og bjælker falder ned på den?

- Hvornår skal vi trække os tilbage?

- Det er alt sammen den en del af den

risikovurdering, vi løbende må foretage

under indsats, og hvor vi generelt mangler

kompetence omkring bygningskonstruktioner,

siger Magnus Mattsson.

- Vi har måske nok en viden hos visse

personer, men så er det, fordi de måske

har haft arbejde som tømrer, bygningskonstruktør

eller andet, inden de blev

tid fra

første køretøj

Vesterbro

– sprøjte mødt:

brandmænd. Det er generelt ikke en del

af den beredskabsmæssige uddannelse.

- Mere viden ville kunne hjælpe os til

dels at vurdere, hvornår bygningen bliver

farlig, og også hvilken slukningstaktik,

der skal bruges.

HVordan slUKKer Man Ild

I BygnIngsKonstrUKtIoner?

- Hele vores uddannelse er primært bygget

op om at slukke en rumbrand. Det

lærer man som røgdykker, men vi mangler

metodikker og værktøjer til at slukke

konstruktionsbrande, dvs. når det

brænder inde i skunke, i vægge og i etage-

adskillelser. Her skal vi pludselig bruge

helt andre værktøjer og teknikker, forklarer

Magnus Mattsson og fortsætter:

- På Valbygårdsvej kom vi lidt til kort,

da ilden bredte sig til etageadskillelsen.

Vi var for passive, indtil vi opdagede, at

ilden havde bredt sig ind i konstruktionen,

og vi manglede et godt værktøj til at

bekæmpe den.

IKKe sexet noK …

Det er ”sejt” at være røgdykker og redde

mennesker ud af brændende bygninger,

tid fra

første køretøj

Vesterbro

– sprøjte mødt:


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

Hvor længe er det sikkert nok at stå inde i en brændende bygning og slukke?

Foto: Københavns Brandvæsen, Videogruppen.

aktuelt tid:

tid fra alarm:

tid fra

første køretøj

Vesterbro

– sprøjte mødt:

taget ... ... og til taget var ét flammehav, der ikke lige kunne slukkes.

Fra:

til:

stoRbRaND i vaLby

mens det er ret kedeligt og usexet at

slukke etageadskillelser, skunke og

foretage efterslukning. Lidt en ”joke”,

men måske er det alligevel lidt derfor, at

der ikke er udviklet nok værktøjer til at

slukke brande inde i bygningskonstruktioner,

selv om dette er et problem på

verdensplan, siger Magnus Mattsson,

der har set mange brande, hvor man

har forsøgt at drukne bygningen ved

efterslukning.

Måske skulle man have taget det trælse

arbejde med minutiøs efterslukning

i stedet for. Problemet er blot, at man

mangler tilstrækkelig viden og værktøj.

Brs Klar Med KUrsUs

I Sverige har man arbejdet med problemet

i et par år, og netop her ni oktober

er Beredskabsstyrelsen klar med sit

første, 2-dages kursus, hvor man ser på

slukning med særlige værktøjer som varmekamera,

tågesøm, skæreslukker m.m.

Kurset er opbygget i samarbejde med

brandvæsnerne i København, Roskilde

og Odense

slUKnIng Fra stIgetop

Et sidste område, som også blev debatteret

efter indsatsen på Valbygårdsvej,

er slukning fra stigetop.

På trods af at mange brandvæsner

har en drejestige eller en redningslift, er

der i princippet ingen uddannelse i stigeslukning.

Her ligger et klart behov, føler Magnus

Mattsson. Det gælder om at udvikle de

rigtige metoder for samarbejde mellem

røgdykkere inde i bygningen og dem, der

slukker fra stigetop udenfor. Det er en

anderledes teknik, og her skal vi blive

dygtigere, siger han.

27


foREbyggELsEsstafEt BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Drejebog for

uvarslet

temabrandsyn

Uge 28 ikke tilfældig. Fokuspunker. røg på dåse. civil påklædning

Af Anders Flindt Rasmussen, beredskabsinspektør i Fredericia

iuge 28 satte vi fokus på plejepersonalets

færdigheder ved brand i pleje-

bolig. Fra tidligere brandsyn og udryk-

ninger til ABA-alarmer vidste vi, at personalet

ofte er usikker på bl.a. betjening af

ABA-centralerne, og løsningen blev uvarslede

temabrandsyn på alle plejehjem/plejeboliger

samt Fredericia Sygehus.

Forinden havde vi efter aftale med en

beboer på et af plejehjemmene taget to

fotos, som et fotofirma efterfølgende

supplerede med flammer i et redigerings-

program. Dette gav et livagtigt indtryk af

situationen og omfanget af hændelsen.

Valget af uge 28 var ikke tilfældig. Det

er en populær ferieuge med afløsere flere

28

steder, og fra tidligere brandsyn ved vi, at

nyt personale ikke altid instrueres i de

brandmæssige forhold i det omfang det

forventes.

Denne problemstilling ville derfor også

blive belyst og registeret ved øvelsen.

Hensigten er ikke at udlevere afdelinger

eller enkeltpersoner, men at give en

generel status og opfordre til forbedringer

i de afdelinger, hvor resultatet ikke

er tilfredsstillende.

FoKUspUnKter

Fokuspunkt 1 - reagerer personalet

hensigtsmæssigt:

• Betjening af centralen

FOREBYGGE SES

STAFET

Ved ankomst til den ”brændende”

bolig skulle plejepersonalet

tage stilling til,

hvordan de ville håndtere

disse to situationer: En lille

og en stor brand”.

• Opsøges branden inden betjening af

central?

• Bruges O-planerne?

• Kontaktes vagtcentralen?

Fokuspunkt 2 - fordele/ulemper ved ABA

og varslingsformen:

• Er der forsinkelse på anlægget og

hvordan fungerer det?

• Display på centralen, opbygning og

detaljeringsgrad

• O-planer

• DECT-telefoner

• Varsling

ForBeredelse

Med undtagelse af Fredericia Sygehus


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

foregik alle brandsyn uvarslet. Eneste

orientering var en forhåndsdialog med

kommunens plejechef.

Fredericia Sygehus blev kontaktet for

at sikre, at den sikkerhedsansvarlige ikke

var til stede den pågældende dag, og for

at finde en afdeling, der kunne benyttes

til øvelsen.

Ingen UdryKnIng

Før afgang til institutionen orienterede

vi egen vagtcentral, så der ikke blev sendt

udrykningskøretøjer. Ellers skulle der

Brandsyn som øvelse

reageres som vanligt ved en ABA-alarm.

Det er vigtigt, at vagtcentralen logger

alarmeringstidspunkt samt tidspunkt for

en evt. opringning fra personalet.

selVe øVelsen

Vi mødte to inspektører fra Forebyggende

afdeling. Den ene (A) stillede sig

i umiddelbar nærhed af ABA-centralen,

mens den anden (B) kontaktede den

første (tilfældige) medarbejder for at

orientere om øvelsen – og for at få

anvist en egnet bolig. Den pågældende

Over for beredskabskommissionen har brandvæsnet en forpligtigelse

til afvikling af evakuerings- og brandøvelse i alle kommunale

bygninger underlagt de driftsmæssige forskrifter.

I juli holdt Fredericia Brandvæsen otte uvarslede temabrandsyn

på kommunens plejeboliger og sygehus. Hverken personale

eller teknisk serviceleder vidste noget på forhånd. Kun de

enkelte institutionsledere vidste, at der ville komme øvelser,

men kendte hverken dag eller omfang.

foREbyggELsEsstafEt

Materialeforbrug

ved øvelse

• Røg på dåse

• 2 billeder af ”sengebrande”

• Evalueringsskema

• Stopur

• Kamera/videokamera/

diktafon (for registrering

i boligen)

• Håndradio (kontakt

mellem ABA-central og

plejebolig)

• Civil påklædning

• Id-kort/legitimation

plejer skulle blive i boligen under hele

øvelsen.

B satte øvelsen i gang ved at aktivere

røgdetektoren i boligen og starte tidtagning.

A registrerede tidtagningen og reaktions-

tid ved betjening af centralen – med særligt

fokus på tid for aflæsning af O-planerne.

B modtog personalet i den ”brændende”

bolig. Personalet fik vist det første foto

af en “lille brand” og blev bedt om at

reagere. Herefter blev næste scenarie

at en “stor brand” vist, og her skulle vi

gerne have en anden indsats af personalet

end før, bl.a. med fokus på tid til at

fremskaffe korrekt slukningsudstyr.

A skulle efterfølgende retablere centralen

(hvis muligt) og deltage i øvelsen

i boligen. Det sidste koordinerede vi via

håndradio.

Med i planen var også, at A skulle sørge

for foto til en eventuel pressedækning,

der dog skulle aftales med personalet.

Under hele øvelsen noterede vi data

på evalueringsskemaer, men det viste sig

undervejs, at en tændt diktafon var den

bedste løsning.

eValUerIng

Efter hver enkelt øvelse holdt vi en kort

evaluering for at høre plejepersonalets

mening om øvelsen og ikke mindst få

ideer til forbedringer.

Desuden sendte vi efterfølgende til

hver institution en brandsynsrapport

med nærmere redegørelse for det observerede,

samt forslag eller krav til evt.

forbedringer.

29


foREbyggELsEsstafEt BRANDVÆSEN · Oktober 2012

Masser af

læringspunkter

Forsinkelser, unyttige oplysninger og misforståelser

kunne have været alvorlige, hvis det ikke blot havde

været en øvelse. nu blev det til gode erfaringer

Af Anders Flindt Rasmussen, beredskabsinspektør i Fredericia

institutioner i Fredericia Kommune

har forskellige typer røgdetektorer,

og der er stor forskel på hvor lang

tid, de er om at reagere. Dvs. behandlingstiden.

Et sted varede det over 30

sekunder, før alarmen blev sendt videre

fra røgdetektor til ABA-central.

Efter flere forsøg fandt vi, at forsinkelsen

ligger i røddetektorens opsætning.

Det er en af de ting, vi nu arbejder

videre med efter nogle meget vellykkede

temabrandsyn, der gav masser af læring

til både os, til de tekniske serviceledere

og ikke mindst til plejepersonalet.

Ups, Ups, Ups

De største ufordringer oplevede vi på

kommunens største plejecenter.

Hele 8 minutter efter ”branden

var startet”, var der endnu ikke mødt

personale ved beboeren. Det skyldes et

30

sammenfald af flere uheldige omstændigheder.

Først en tidsforsinkelse på alarmoverførelsen

til brandvæsnet, som fejlagtigt

også betød, at personalet ikke blev varslet

korrekt via DECT telefonerne. De modtog

en alarm uden adresse på røgdetektoren.

Dernæst skulle de så vente 90 sekunder,

før adressen kom; og så var

beskeden på displayet så vanskelig at

tolke, at personalet ikke kunne finde

”den brændende lejlighed”. I stedet stod

alle udenfor og ventede på brandbilen –

der så ikke kom i dette tilfælde, da det

var en øvelse!

ny prIorIterIng

Flere steder konstaterede vi forsinkelser på

varslingen – altså DECT telefonerne. Halvdelen

af plejehjemmene havde en forsinkelse,

inden alarmen nåede telefonerne.

Der var ros til plejepersonalet for at leve

sig godt ind i øvelserne, og beboer

Preben Rosenkjær på Plejecenter

Rosenlunden fik også dagens oplevelse.

Foto: Fredericia Brandvæsen.

Problemet blev let løst, da vi blot ændrede

prioriteringsrækkefølgen, så personalets

vagttelefoner modtog alarmen

først. I værste tilfælde kunne det have

medført forsinkelse på op til 40 sekunder

– hvilket måske ikke lyder af meget,

men dog er en væsentlig forsinkelse, når

vi tænker på ild i sengelinned eller tøj

(dødsbrande).

For at komme problemet til livs kontaktede

vi efterfølgende ABA-firmaet.

Her skal det pointeres, at det er vigtigt,

at der sikres en god instruktion fra firmaet,

der leverer det tekniske udstyr til

plejepersonalet.

ForVIrrende InFo

Endelig skal displayet på DECT-telefonerne

gerne vise, hvor det brænder, og

friholdes for overflødig information som

gruppenummer etc., der henviser til en

orienteringsplan. Det forsøger vi nu at

få ændret til en relevant, let forståelig

og entydig besked.

Valg aF slUKKer

Ved øvelsen valgte næsten alle det rigtige

slukningsmiddel. En enkelt tog dog

fejl og hentede en CO 2 -slukker til slukning

af ild i en “sengeliggende person”.

Ud over, at det “branden” kunne ”slukkes”

med vand fra en slangevinde, ville

kulden fra CO 2 ’en have skadet personen.

VIgtIg dIalog

Evalueringen er lige så vigtig som selve

øvelsen, og alle steder havde vi en

rigtig god dialog med flere spørgsmål

om, hvad man specifikt gør i forskellige

situationer.

Til slut er par hurtige erfaringer:

• Tag et billede af DECT-telefonen

eller display på centralen de enkelte

steder. Det kan hjælpe med til at

se, om teksten eventuelt skal ændres

for at skabe større forståelse hos

personalet.

• Der bør ikke afholdes øvelser i tidsrummet

12.00-14.00, hvor personalet

har meget travlt.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

De uvarslede øvelser blev modtaget

meget positivt på plejehjemmene

i Fredericia, også

selv om de resulterede i til tider kraftige

påtaler. Her et udvalg af de mindre

heldige bemærkninger i brandsynsrapporterne:

- Da der endelig ankom personale til

stuen med ”brand”, var det tilfældigt, fordi

personalet vidste, at beboeren var ryger.

- Ingen fra personalet reagerede korrekt

på varslingen på DECT-telefonen, da

ingen kunne tyde meddelelsen, og efter

blot 15 sekunder var meddelelsen automatisk

slettet.

- Der var lidt problemer med at lokalisere

det nærmeste slukningsudstyr.

- Teksten på telefonens display skal

give personalet klar besked om brandens

placering - det vil sige Fløj / Etage / Bolig

nr. og ikke andet!

- Der vil altid opstå lidt forvirring, når

en brandalarm modtages, og derfor kan

det være vanskeligt for personalet at

huske den oplyste adresse. En automatisk

sletning efter 15 sekunder er ikke

acceptabelt, og når personalet så opsøger

ABA-centralen for at benytte O-planerne,

er døren er låst!

- Brandvæsnet er uforstående overfor

den tidsforsinkelse, der er på ABA-varslingen.

Personalet modtager en forvarsel om

brand, men skal så afvente 60 sekunder

foREbyggELsEsstafEt

pluk fra

branDsynsrapporter

godt, det kun var øvelser

Af Erik Weinreich

Hvor brænder det? Foto: Fredericia Brandvæsen.

skadeservice

i sandhedens øjeblik

www.bygningskontrol.dk

Ingen fra personalet reagerede

korrekt på varslingen på DECTtelefonen,

da ingen kunne tyde

meddelelsen, og efter blot

15 sekunder var meddelelsen

automatisk slettet.

før boligens adresse oplyses på displayet.

Det giver ingen mening, og desuden skal

enhver forsinkelse på et sådant anlæg

godkendes af brandmyndighederne.

DØGNVAGT 7228 2819

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

31


foREbyggELsEsstafEt BRANDVÆSEN · Oktober 2012

En dårlig øvelse

er en god øvelse

her gik vi og troede, at det hele

var så godt, og det var det slet

ikke. Så det var en rigtig god

øvelse.

Plejehjemsleder Grethe Jørgensen fra

Plejecenter Othello i Fredericia fik sig

flere ubehagelige overraskelser den 11.

juli, da brandalarmen lød. Den første var,

at brandbilerne ikke kom, selv om brandstationen

kun ligger tre minutters kørsel

væk. Det fik hun en forklaring på – det

var en øvelse – da hun ringede til brandstationen

og spurgte, hvor de blev af.

Langt mere alvorligt var det, at medarbejderne

havde svært ved at se, hvor

det “brændte”, fordi beskeden kun blev

vist på deres telefoner i 10 sekunder, og

de vidste ikke, hvordan de skulle hente

den frem igen.

Det forsinkede reaktionstiden i adskillige

minutter.

- Det har vi nu haft fokus på. Displaytiden

er forlænget til 20 sekunder, så

personalet kan nå at få telefonen op af

lommen. Desuden har alle lært at trække

beskeden frem igen, fortæller Grethe

Jørgensen og fortsætter:

- Det var rigtig lærerigt for os alle

sammen. Det væsentligste er, at vi skal

kunne føle os trygge, og det gør vi nu,

hvor fejlene er rettet.

- Heldigvis gik selve ”slukningen” fint,

og ved en ny øvelse fungerede det hele

bare godt.

alarM BleV soVepUde

Ca. fire gange om året underviser teknisk

serviceleder på Plejecenter Othello

nye medarbejdere i brandslukningsudstyr,

gennemgår alarmanlægget, viser

brandtæpper og slukningsudstyr m.v., og

en gang om året får alle medarbejdere

et genopfriskningskursus.

32

Ubehagelige fejl er rettet,

og alarmen på plejecentret afprøves nu på vilkårlige tidspunkter

Af Erik Weinreich

Tidligere blev alarmanlægget afprøvet

hver torsdag kl. 11 – en god tradition,

indtil det var lige ved at gå galt:

Torsdagsalarmen blev nemlig en sovepude,

som personalet ikke reagerede på,

da der kom en ægte alarm netop på det

tidspunkt. Heldigvis var det kun en lille

brand, men den førte til, at den tekniske

serviceleder nu afprøver alarmen

Stafet for forebyggelse

En lille brand kan slukkes med

et brandtæppe, også selv om det

er en brand uden ild.

Foto: Fredericia Brandvæsen.

på vilkårlige tidspunkter, og personalet

ved, at de skal reagere på den, fortæller

Grethe Jørgensen.

alarM I 30 teleFoner

Othello er et moderne plejecenter med

119 beboere fordelt på fem etager,

hvortil kommer stueetagen. Hver etage

har fem DECT-telefoner, der alle modtager

alarmopkald.

Telefonerne må ikke flyttes fra deres

etage, og i tilfælde af en alarm ligger

ansvaret altid hos afdelingens assistent,

der som det første sender personale til

den pågældende lejlighed og overskydende

personale ned til porten for at

tage mod brandvæsnet.

Det har fungeret fint ved de småbrande,

der har været siden ibrugtagningen

for tre år siden, fortæller Grethe

Jørgensen.

I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN

gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og

alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.

Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller

Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

Alt klar til indmarch på Sønderagerskolen – men der kunne godt have været flere deltagere.

alle skal

til frankrig

ved årets DM for brandfolk

i CTIF-regi kvalificerede alle syv

deltagende hold sig til næste

års internationale konkurrencer, der

foregår i Mulhouse i Frankrig. Da Danmark

her må sende ti hold, vil der tilmed

være plads til endnu nogle hold, enten

nye eller ”genstartede” gamle hold.

Årets stævne fandt sted på

Sønderagerskolen i Herning, hvor

der som vanligt var start på to baner

samtidig, først til slangeudlægning og

efterfølgende til 400 meter stafet.

I gruppen uden alderspoint vandt

hjemmeholdet Herning med 397,77

point, Hornslet fik andenpladsen med

367,25 point, og på tredjepladsen kom

Billund-Grindsted med 348,75 point.

Slagelse fik 334,46 og Tinglev 307,11

point.

I gruppen med alderspoint fik Frederikshavn

386,09 og Viborg 383,10 point.

generatIonssKIFte

For ikke mange år siden deltog over 20

hold i de danske CTIF konkurrencer, og

bestyrelse, dommere og aktive hold er

endnu en gang enige om at kæmpe for

at vende tilbagegangen. I første omgang

er målet mindst 15 deltagende hold

i 2016, fortæller foreningens nye formand,

Henning Bobsin, Auning.

I forbindelse med stævnet afløste

han Poul Laustsen, der til gengæld blev

ctif bRaNDmaNDs-oLympiaDE

plads til yderligere tre danske hold ved ctIF brandmands-olympiade næste år

Af Erik Weinreich

Henning Bobsin fra Auning er ny formand

for CTIF konkurrenceforening, og han

modtager gerne forslag til, hvor stævnet

skal holdes i 2014 og 2015.

udnævnt til æresmedlem som tak for

mange års indsats for CTIF, herunder

14 år som formand.

Dermed er der indledt et generationsskifte

i bestyrelsen. Nyvalgte er således

Ib Steen Nielsen fra Frederikshavn og

Lars Stensbjerg fra Herning. Kristian

Müller, Vejle, fortsætter i bestyrelsen og

overtager fra årsskiftet kassererjobbet

efter Sven Urban Hansen, Sorø, der til

den tid stopper sammen med Leif Bang,

Djursland.

HVerVnIng

Der er lagt op til flere kampagner for at

få flere deltagere i CTIF-konkurrencerne.

Det kan være besøg hos nabobrandvæsner

for at fortælle om konkurrencerne.

Det kan være kontakt til gamle hold som

måske mangler et par folk, men som

bare skal kontakte et nabobrandvæsen

for at låne disse. Og det kan være

nystart af hold.

Som det ser ud lige nu, vil der om

to år, når stævnet igen skal afvikles

i Danmark, trods alt være deltagelse

af flere hold end i år, siger Henning

Bobsin.

33


hvEm sæLgER ... BRANDVÆSEN · Oktober 2012

1. aFFUgtnIngsanlæg

MUnters a/s

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk

info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager,

depoter, slangetørringsrum

2. alarM-

og MeldeUdstyr

s dansK BrandteKnIK a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333

Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

s KIdde danMarK a/s

Industriholmen 17-19

2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

MetorIon MUsIc a/s

Biblioteksvej 51

2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99

Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

Talevarslingsanlæg

3. aspIratIonssysteMer

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s KIdde danMarK a/s

Industriholmen 17-19

2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

s sIeMens a/s,

BUIldIng tecHnologIes

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

4. Brandanlæg

s KIdde danMarK a/s

Industriholmen 17-19

2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

s lIndpro a/s

Bredskifte Allé 7

8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 44

Fax 89 32 99 91

s sIeMens a/s,

BUIldIng tecHnologIes

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

34

5. Bs-, Bd- og F-døre saMt

Branddøre og JaloUsIer

deKo loFt + Væg p|s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk

deko@deko.dk

Jsa Brand

Elstedbyvej 18-22

8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44

Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner

og styringer

6. BrandVæsenets

MaterIel og Udstyr

ac. MeJerIMasKIner

Egevej 46, 9480 Løkken

Tlf. 98 83 80 40

Mobil 24 25 30 38

www.ac-mejerimaskiner.dk

RUSTFRIE VANDTANKVOGNE

alBatros

InternatIonal a/s

Tekstilbuen 1, 4700 Næstved

Tlf 55 56 45 13

sales@albatrosint.dk

www.albatrosint.dk

apollo BrandMaterIel,

elModan a/s

Køgevej 20, 4700 Næstved

Tlf. 70 23 20 07

Mobil 20 14 14 07

www.elmodan.dk

li@elmodan.dk

aUtotec aps

Foldagervej 12A

4623 Lille Skensved

Tlf. 56 16 19 20

Fax 56 16 19 29

info@autotec.dk

www.autotec.dk

aVK InternatIonal a/s

Bizonvej 1, Skovby

8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com

sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler

i duktilt støbejern.

condor InternatIonal

clotHIng a/s

Holmekrogen 10, 2830 Virum

Tlf. 70 27 40 30

Fax 70 27 41 30

Henning Hansen:

mobil 30 36 18 68

hh@condorint.com

www.condorint.com

dansK UnIForM

Ortenvej 60, 6800 Varde

Tlf. 76 54 00 00

salg@danskuniform.dk

www.danskuniform.dk

Alt i uniform- og

indsatsbeklædning

drÄger saFety

danMarK a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00

Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

dÜVer BrandMaterIel a/s

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85

Fax 32 50 27 85

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

Ferno norden a/s

Herstedøstervej 27-29 Blok A,

2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16

Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

gKV BrandMaterIel

Gråsten Karosseriværksted ApS

Kong Valdemarsvej 15

9600 Aars

Tlf. 40 43 20 68

Fax 98 62 39 88

www.gkv.dk, fg@gkv.dk

IcM sIKKerHeds-

MaterIel a/s

Hammervej 1-5

2970 Hørsholm

Tlf. 45 86 62 22

www.icm-as.dk

s lInde BrandMaterIel

Roskilde:

Tlf. 33 31 31 00

Fax 33 31 31 17

Middelfart:

Tlf. 66 14 50 09

Fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne

agenturer og produkter

procUrator a/s

Fire & Rescue

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 76 11 50 00

Fax 76 11 50 01

www.procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter,

uniformer, faldsikring,

højderedningsudstyr samt alt

i personligt sikkerhedsudstyr

rescUe tradIng aps

Lillebæltsvej 1-3

6715 Esbjerg N

Tlf. 26 35 11 09

www.rescuetrading.dk

info@rescuetrading.dk

Ambulancer og redningsudstyr

Din Totalleverandør

VIKIng lIFe-saVIng

eQUIpMent a/s

Sædding Ringvej 13

6710 Esbjerg V

Tlf. 76 11 81 00

Fax 76 11 81 01

km@viking-life.com

Kirsten Møller:

direkte 76 11 82 27

mobil 25 42 82 27

7. dørlUKnIngsanlæg

og portaUtoMatIK

dorMa danmark a/s

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00

Fax 44 54 30 01

info@dorma.dk

www.dorma.dk

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s lInde BrandMaterIel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00

Fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

8. eKsplosIonsForeByggelse

og eKsplosIonssIKrIng

drÄger saFety

danMarK a/s

Generatorvej 6 B

2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00

Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

saFe-Vent

Åstrupvej 10, 9800 Hjørring

Tlf. 72 28 73 70

Fax 96 23 60 69

9. ForUrenIngs-

BeKæMpelses-MaterIel

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ld Handel & MIlJø a/s

www.ldhandel.dk

info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf. +45 76 49 85 00

Fax +45 75 85 84 86.

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til

vands. Flydespærre, granulater,

olieskimmer m.m.

Markedets bredeste program.

Mulighed for levering døgnet

rundt.

10. gnIstdeteKterIng

og -slUKnIng

saFe-Vent

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring

Tlf. 72 28 73 70

Fax 96 23 60 69

11. HåndIldslUKKere,

salg og opsætnIng

BrandsIKrIng danMarK

Hjørringvej 68

9700 Brønderslev

Tlf. 98 19 10 34

Fax 98 19 10 36

www.brandsikringdanmark.dk

= DS = godkendt værksted

s dansK BrandteKnIK a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333

Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

= DS = godkendt værksted


Oktober 2012 · BRANDVÆSEN

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s lInde BrandMaterIel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00

fax 33 31 31 17

Middelfart:

tlf. 66 14 50 09

fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og

service

= DS = godkendt værksted

norIt BrandserVIce

Skovbyvej 16

4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49

= DS = godkendt værksted

rednIngs-rIngen

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

12. loFts- og

VægBeKlædnIng

deKo loFt + Væg p|s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk

deko@deko.dk

13. MarItIMt

sIKKerHedsUdstyr

FaaBorg VærFt a/s

Værftsvej 7, 5600 Faaborg

Tlf. 62 61 21 10

Fax 62 61 03 30

www.faaborg-vaerft.dk

Producent af specialfartøjer

samt forhandling af Faaborg

Mancini High Speed Rescue

Boats.

pro-saFe a/s

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.Pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78

Fax. 32 95 28 79

Gummi/RIB både, påhængsmotorer,

Coltri kompressorer,

Propguard beskyttere, Safety

hjelme med indbygget radio

kommunikation - Tag en snak

med os om sikkerhed til søs!

UnI-saFe a/s

Amager Strandvej 122

2300 Kbh. S

Tlf. 32 58 16 15

Fax 32 58 13 30

info@unisafe.dk

Redningsdragter og -veste,

gummibåde og påhængsmotorer.

Egne serviceværksteder.

14. pUMper

grIndex pUMper,

elModan a/s

Køgevej 20, 4700 Næstved

Tlf. 70 23 20 07

Mobil 20 14 14 07

www.elmodan.dk

li@elmodan.dk

15. radIo-/KoMMUnIKatIonsUdstyr

IngenIørFIrMaet

H. Mortensen a/s

Vandtårnsvej 87

2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31

Fax 39 66 14 45

MørKedal telecoM a/s

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12

Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Swissphone distributør

i Danmark

Totalleverandør af Swissphone

digitale alarmeringssystemer,

mobil-pc’er, navigationssystemer,

112 stationsprintere,

tale- & hjelmgarniture

for Tetra radioer,

alarmmodtagere

radIocoM danMarK a/s

Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj

Tlf. 43 74 44 60

Fax 43 74 44 80

www.radiocom.dk

Jylland: Pi 4, Søften

8382 Hinnerup

Sepura Sine radioer, Sine

tilbehør til alle mærker,

Service på alle mærker,

Statuspanel, Garmin og

PC løsninger

Trådløse link og data udstyr

sWIsspHone danMarK a/s

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12

Fax 59 44 23 12

www.swissphone.dk

Swissphone alarmeringssystemer

ZenItel denMarK a/s

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11

Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

Radioudstyr. Applikationer.

Rådgivning. Uddannelse.

24x7 service.

16. rådgIVende FIrMaer

dansprInKler aps

Kongevejen 420, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

nb@dansprinkler.dk

17. sIKrIngssKIlte

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s lInde BrandMaterIel

Roskilde:

Tlf. 33 31 31 00

Fax 33 31 31 17

18. statIonære

slUKnIngsanlæg

s BrøndUM a/s

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 61 63 00

s dansK BrandteKnIK a.s.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333

Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

dansprInKler aps

Kongevejen 420, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

nb@dansprinkler.dk

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s KIdde danMarK a/s

Industriholmen 17-19

2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

s sIeMens a/s,

BUIldIng tecHnologIes

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

19. total renoVerIng

aF seKUndærsKader

arepa danMarK a/s

Mads Clausensvej 12

8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Karlslunde-afdeling:

tlf. 46 15 16 66

dansK BygnIngs-

Kontrol a/s

Tlf. 7228 2818

Afdelinger i Hvidovre,

Hillerød, Ringsted, Aalborg,

Risskov, Struer, Holsted,

Fredericia og Langeskov.

DØGNVAGT 7228 2819

nerIs sKadeserVIce a/s

Ellehammervej 2C

3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

polygon

Skadebegrænsning og

fugtteknik

24 timers vagtcentral

70 11 00 44

www.polygon.dk

info@polygon.dk

sKadeserVIce danMarK

Året rundt – døgnet rundt

– Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

hvEm sæLgER ...

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

Landsdækkende døgnvagt

Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

20. Vagtcentraler

IngenIørFIrMaet

H. Mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31

Fax 39 66 14 45

s InnoVatIVe BUsIness

soFtWare a/s

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00

Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk

info@innovative.dk

IntergrapH danMarK

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90

Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

21. VandFyldte

slangeVInder

s FalcK teKnIK

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44

Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s lInde BrandMaterIel

Roskilde:

tlf. 33 31 31 00

fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk

slangeskabe – godkendte

22. Vandtåge

slUKnIngsanlæg

noVenco

FIre FIgHtIng a/s

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00

Fax. 55 75 65 41

www.novenco-ff.com

s KIdde danMarK a/s

Industriholmen 17-19

2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Århus: tlf. 86 94 87

Info@kidde-danmark.dk

s sIeMens a/s, BUIldIng

tecHnologIes

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgElSE uNDER

“Hvem sælger ...”

ring til:

ekström Annonce service

på tlf. 44 44 77 47

35


Al henvendelse:

Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Når skaden er sket...

er SSG på pletten!

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00

www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden

for facility- og skadeservice. Vi er

grundlagt i 1993, og er i dag en af

markedets dygtigste til at vedligeholde

bygnings aktiver, forebygge

og minimere skader samt redde

værdier.

Vores markante succes skyldes

evnen til at kombi nere menneskelige

og hånd værksmæssige dyder

med effektive processer og innova

tive systemer, der giver vores

kunder klar besked samt tids- og

ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør

den store forskel. Det har givet os

branchens bedste renommé, og

beviser at det knivskarpe fokus på

høj kvalitet og unik kundeservice,

sikret af dygtige medarbejdere med

den rette indstilling, betaler sig.

More magazines by this user
Similar magazines