Erik fik bedre job-

onlinecatalog.dk

Erik fik bedre job-

unge-guider klar

Se dit høretab i øjnene

nr. 02 • feb 2011 • udgivet af HØrefOreningen

Erik fik

bedre job-

og familieliv

med høreapparat


3 banebrydende audiologiske egenskaber

Spatial Sound 2.0 hjælper hjernen til at

organisere lyde og bevarer de naturlige

omgivelseslyde.

Speech Guard bevarer talens særlige karaktertræk,

hvilket gør det lettere at følge og forstå tale.

Connect [+] giver dig en fremragende lytteoplevelse

med en naturlighed, dybde og

naturtro rummelighed, når du fx lytter til

musik via ConnectLine.

Kontakt din høreklinik eller klik ind på www.oticon.dk for at læse mere om Oticon Agil

Bedre forståelse, mere energi

Oticon Agil er designet til at understøtte din

naturlige evne til at organisere lyde på. Dette

giver dig mere energi til at få dine omgivelser til

at give mening, så du kan fokusere på det, du vil.


Indhold

04

09

10

14

16

18

20

24

26

28

30

34

36

38

20

jeppe går efter

bolden

høreapparater gavner både familieliv og arbejde

stadig brug for flere fakta om høreproblemer

Loft over tabt arbejdsfortjeneste

ungeguider deler ud af deres erfaring

Tabt apparat skal erstattes

Psykologi – se dit høretab i øjnene

jeppe går efter bolden

aVT: sæt lyd på verden

Børn med handicaps støttes ikke nok i skolen

Lyden af at plukke et æble

mettes menière-dagbog

hvert nummer:

Teknikken

mellem medlemmer

aktiviteter og adresser

28

hørelsen kom

længe efter

Ci-operation

37

nye kursustilbud fra

høreforeningen!

Leder

redaktion: kløverprisvej 10 B, 2650 hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, fax: 3638 8580,

Teksttelefon: 3638 8573 • Ansv. redaktør: irene scharbau (dj) Aktivitetsoversigt: mette Byrgesen• layout: scanad

tryk: scanprint a/s • Annoncer: dansk mediaforsyning: 70 22 40 88 • www.dmfnet.dk • deadline for marts-nr:

annoncer: 10.2.11, aktiviteter: 04.2.11 • oplag: 11.000 • issn 0018-4934. • forsidefoto: Lars aarø

kommunal politisering

Af søren daLmark,

Landsformand

så er kommunernes Landsforening, kL, igen kommet frem med

politiske udtalelser, som gør mig nervøs.

kL´s formand udtaler sig om behovet for at se på brugerbetaling

og vil efter et folketingsvalg have nedsat en kommission til at analysere

mulighederne, og han nævner selv høreapparater. nu er det så

vigtigt op til det kommende valg at høre, hvad de forskellige partier

mener om den sag, som berører over 300.000 høreapparatsbrugere.

Behandling af høretab har været en gratis offentlig sundhedsydelse

siden 1950 med oprettelse af tre statslige hørecentraler,

som så senere er vokset i antal.

de efterfølgende 60 år er danmark blevet endnu rigere, så hvorfor

er det nu nødvendigt at sætte fokus på handicapområdet som

syndebuk for den økonomiske krise?

kL bliver mere og mere politiske i deres udmeldinger, og det er

svært at forstå baggrunden.

kommunalpolitikerne er til for borgerne og er blevet valgt på

baggrund af partiernes politiske programmer. en gang i mellem ser

det ud, som om kL´s repræsentanter tror, de er aktionærerne i en

virksomhed, hvor borgerne er forkælede ansatte.

kL har blandt andet som opgave at administrere landsdækkende

love, som finansieres over finansloven og ikke gennem kommunale

skatter. hvis kommunalpolitikere mener, at der er behov for at ændre

på disse love, så må de gøre det gennem deres eget politiske parti.

hvis kL´s ledelse mener, de skal spille en landspolitisk rolle, så

bør de oprette et nyt politisk parti.

jeg tror dog, de vil få meget svært ved at nå over spærregrænsen

til det kommende folketingsvalg.

Blandede Kilder

Produktgruppe fra velforvaltede

skove og andre kontrollerede kilder

www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221

© 1996 Forrest Stewardship Council

Tryksag


4

På joB med høreProBLemer

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

Høreapparater

gavner både

famliEliv

og arbEjdE

Af Benny Lauridsen

foto Lars aarø


siden erik madsen fik

saT sTrøm TiL høreLsen,

har han føLT sig Tryg

i arBejdeT, kan føLge

med i ungernes LiV og

LekTier, og konen har

fåeT mindre BøVL

– der var flere ting, der spillede med i beslutningen

om at få gjort noget ved høreproblemet.

Vi fik børn, og jeg vil jo gerne kunne

følge og være mest mulig med i deres liv –

uden de skal gentage alt for far. de begyndte

i skolen og skulle have hjælp til lektierne, og

jeg kunne jo mærke høreproblemerne, når de

f.eks. læste op.

sådan siger 48-årige erik madsen, der

sammen med Lene har en dreng og en pige

på ni og 12 år.

– der var flere ting. forsøgte Lene, min

kone, eller en af ungerne at råbe mig op fra

et andet værelse, kunne jeg ikke høre hvad,

der blev sagt. Tv’et blev skruet højere og højere

op – og da jeg endelig fik høreapparater,

gik det op for mig, at jeg faktisk heller ikke

havde kunnet høre fuglene længe. i dag har

jeg høreapparaterne på i 90 procent af tiden,

hjælper ungerne med lektierne, har ingen

problemer med hørelsen, når vi f.eks. spiser

sammen, og Lene har det vist også godt

med, at vi som familie ikke længere behøver

kompensere for mit høretab. noget, der tidligere

vitterlig hár givet nogle gnidninger på

hjemmefronten. Vennerne siger også direkte

til mig, at det har hjulpet meget.

Vedligehold og rådgivning

erik madsen er uddannet civilingeniør og

har en hd i afsætning. Tidligere har han bl.a.

været supply chain manager i Trip Trap, og

indkøbs- og lageransvarlig i keflico i støvring.

– jeg har været her i neas i halvandet år

som fascility manager. da jeg startede, var

vi 90, og nu er vi 170, så det er gået stærkt

med en kraftig ekspansion, fortæller erik

madsen.

han står for styringen af al vedligehold af

det nye domicil i aalborg, som neas, nordjysk

elhandel, flyttede ind i for godt et års tid

side, samt optimering af energiforbrug. en

anden væsentlig del af hans arbejde er ekstern

energirådgivning i forhold til virksomheder,

efterskoler, institutioner o.l.

– det handler om at finde besparelser i

energiforbrug omkring f.eks. varme, el, ventilation

og køling og så bagefter give tilbud på

– Selvfølgelig vil mere af hørelsen forsvinde efterhånden som jeg bliver

ældre. Men det frygter jeg ikke. Jeg følger med i den teknologiske

udvikling og vil gøre mit til, at holde høreudstyret optimeret, siger

Erik Madsen, fascility manager og energirådgiver hos NEAS i Aalborg.

På joB med høreProBLemer

at sætte besparelserne i værk. det er noget,

vi som virksomhed satser på at få en del omsætning

ud af i de kommende år, siger erik

madsen, der finder denne udadvendte del af

arbejdet for spændende.

et gok i hørelsen

i hele hans arbejdsliv har erik madsen faktisk

haft meget brug for at kommunikere med

kolleger og kunder. men som så mange andre

oplevede han høretabet som en glidende

process, han først blev rigtig opmærksom på

til sidst.

– set i bakspejlet, så har processen stået

på i mange år et eneste gok i hørelsen, da

jeg en enkelt gang under værnepligten ikke

brugte ørepropper under en skydeøvelse,

garneret med alderen – og så en dag kan

høretabet bare mærkes. min forfængelighed

har nok også øget ulysten til at erkende

behovet for høreapparater. men da jeg havde

haft apparaterne et par måneder, undrede

jeg mig over, hvorfor jeg ikke havde fået dem

noget før, siger han.

erik madsen fik sine høreapparater via det

offentlige, og det gik hurtigt tilbage i 2008.

– jeg blev arbejdsløs det år. ingen sagde

noget, men jeg kan ikke afvise over for mig

selv, at voksende høreproblemer betød, at jeg

mistede mit daværende arbejde. så var den

sidste brik på plads til, at nu var der ingen

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 5


6

På joB med høreProBLemer

vej uden om længere. der måtte gøres noget,

så jeg kunne komme i arbejde igen. jeg

gik til det offentlige og blev gelejdet hurtigt

gennem systemet, som gav mig en super

behandling. de ville jo nok hellere have, at jeg

blev på arbejdsmarkedet, end at jeg skulle

på offentlig forsørgelse, siger han, der i dag

tydeligt kan se, hvor han tidligere havde problemer

med hørelsen i forhold til arbejdet.

bluetooth og halsteleslynge

– førhen var specielt møder et problem for

mig. sad vi en 10-15 mennesker til mødet, og

en på samme side af bordet som jeg sagde

noget, kunne det give mig meget store problemer

med at følge med, for jeg lænede mig

jo også meget op af mundaflæsning, fortæller

erik madsen og fortsætter:

– Jeg tror, høretabet primært stammer fra min værnepligt.

En enkelt gang havde jeg ikke ørepropper på under

skydning, og det har givet mig et voldsomt tryk i hørelsen,

specielt i diskantområdet, siger han og oplyser, at

han fik høreapparaterne nogenlunde samtidig med, at

han startede hos NEAS.

– Det var en klar forbedring, som betød, at jeg nu langt,

langt bedre end før kan skelne mellem ord og lyde.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

– jeg har alle dage brugt telefonen en del i

mit arbejde. ældre modeller kunne godt give

besvær, men de nyere modeller, der kan

skrues op, har jeg ingen problemer haft med

de seneste fem-seks år. i dag går det fint og

uden problemer, uanset om jeg taler i telefon

her på kontoret eller i bilen. mine høreapparater

er via Bluetooth koblet sammen med

telefonen, så indgående samtaler sendes direkte

til høreapparaterne. så har jeg en halsteleslynge

på, som fanger min tale, og sender

den til telefonen. ganske uden besvær for

hørelsen eller samtalen. ok, det var ikke helt

nemt at få til at passe sammen, da delene

skulle kobles sammen første gang, men siden

har det kørt pr. automatik – også i bilen –

hvor Bluetooth-radiobølgerne selv automatisk

finder hinanden, når de kommer i kontakt.

Vennernes pres

det var et par af hans allernærmeste venner,

der pressede ham flere gange med hørebesværet.

– jeg skulle se at komme igang! det

skete da også til sidst, og har været en gevaldig

hjælp, for, ja, det var noget bøvl hele

vejen rundt i mit liv med den dårlige hørelse.

nu kan jeg bare undre mig over, at jeg ikke

fik fat i høreapparater tidligere, erkender erik

madsen.


menière- og tinnitus kontakttelefon 70 10 49 29

høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner

kan hjælpe dig til en bedre forståelse

af din sygdom og guide dig videre til relevante

personer i sundhedsvæsnet.

høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner

i hele landet. de lider selv af enten

Får du

dit blad?

hørelsen skal ligge i din postkasse omkring

den første i hver måned, undtagen juli og

august.

for at undgå stigende omkostninger på

distributionen har vi delt opgaven mellem Post

danmark og Bladkompagniet.

det vil sige, at du kan få dit blad på andre tider

af døgnet end normalt og måske sammen

med reklamer eller aviser.

hvis bladet kommer ud via Bladkompagniet,

står der ikke adresse på bagsiden. Budene

deler ud efter adresselister.

Vi har nu brugt Bladkompagniet i et års tid,

og nogle steder har der været lidt vanskeligheder

med at få delt bladet ud. det er dog blevet

bedre med tiden. hvis du mangler dit blad, kan

du henvende dig til vores medlemsafdeling,

dorte hansen, enten pr. telefon 36 75 42 00

eller mail: medlem@hoereforeningen.dk

Venlig hilsen

Irene Scharbau,

redaktør, Hørelsen

menière eller tinnitus og forstår derfor din

situation.

kontaktpersonerne kan give dig vejledning og

støtte samt veje til at komme videre gennem

sundhedsvæsnet. kontaktpersonerne er ikke

læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra

FÅR DU DET HELE MED?

Professionel rådgivning og vejledning er nøglen til en god start på et nyt liv

med høreapparat. Hos De Private Høreklinikker tilbyder vi:

• Professionel rådgivning

• Høreapparater inden for det offentlige tilskud

• Enestående teknologi fra bl.a. Oticon, Widex og Siemens

• Mulighed for hjemmebesøg

hør mere på 7o 131 131

Frederiksberg

H.C. ØrStEDS VEj 50C

1879 FrEDErikSbErg C

hillerød

DyrEHaVEVEj 19

3400 HillErØD

DE PRIVATE HØREKLINIKKER

holte

HOLTE HOltE StatiOnSVEj PRIVATE 6 HØREKLINIK

tOrVEgaDE 1

2840 HOltE

odense

korT nyT

dem – sygdomsbehandling er lægens opgave.

kontaktpersonerne har tavshedspligt.

du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv

dage.

ring tlf. 70 10 49 29

5000 ODEnSE C

FREDERIKSBERG PRIVATE HØREKLINIK

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 7


8

TaL På høreLse

Stadig brug

for flere

fakta om

hørEproblEmEr

ny raPPorT samLer fLesT muLige TaL om Personer

med høreTaB, men sfi ser grundLag for en megeT

sTørre undersøgeLse

hvor mange mennesker har høreproblemer i

danmark? og hvilken slags?

Videnscenter for hørehandicap har bedt sfi

(det nationale forskningscenter for Velfærd)

om at finde al den statistik frem, som p.t. er

tilgængelig om høreproblemer i danmark.

det skyldes, at videnscenteret har måtte

henvise til et ”relativt sparsomt udvalg” af

undersøgelser og har måtte se på internationale

befolkningsundersøgelser for at finde

brugbare tal om høreproblemer herhjemme.

rapporten ”Personer med høretab i danmark”,

som udkom i januar 2011, giver med

tal et ganske godt indblik i, hvilke aldersgrupper,

som modtager høreapparatsbehandlingen

gennem det offentlige.

– den giver overblik over, hvad vi har. men

man kan kalde rapporten for et udgangspunkt

for mere forskning, siger seniorforsker

steen Bengtsson fra sfi.

Problemet er, at der stadig ikke er lavet

store undersøgelser, som omfatter høreproblemer

blandt alle befolkningsgrupper.

der er lavet en enkelt, som holder statistisk

vedrørende de 50-64-årige ( Vibeke Tornhøj

Christensen 2006), men ellers er der mest

data på folk, som har søgt behandling.

en ny udfordring, som er opstået de senere

år, er den store spredning af høreapparatbehandling

til de private klinikker, som ikke

er forpligtet til at føre statistik på samme

måde som det offentlige.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

Af irene sCharBau

IlluStrAtIon sisse BLay

– noget af miseren omkring manglende tal

skyldes, at det er sværere at lave dokumentation

for den del af behandlingerne, som

sker på private høreklinikker. man kunne jo

spørge, om der ikke burde være samme krav

til registrering hos private leverandører, siger

steen Bengtsson.

med andre ord giver spredningen af behandlingen

forskningen svære kår. den samlede

offentlige behandling har tidligere været

medvirkende til, at det var interessant for

høreapparatindustrien at udvikle apparater

her i landet.

Vil undersøge forandringerne

På baggrund af den nye rapport er sfi kommet

med et forslag til en større analyse af overgangen

til private høreklinikker. Tallene fra de

offentlige klinikker har nemlig ændret sig i takt

med, at flere får udleveret apparater privat.

– Vi mener, det er vigtigt at se på, hvordan

klientellet forandrer sig, og hvem der får

behandling i den offentlige del. det er noget,

man kan gøre i et større projekt, som vi har

foreslået socialministeriet. de sidste tal, jeg

har set, er, at der nu bruges 700 mio kroner

på tilskud til privatindkøbte høreapparater.

det er mange penge, som man ikke ved, om

man får nok for, fortæller seniorforskeren.

– det svarer meget til problemstillingen

vedrørende privathospitalerne, hvor der ikke

er tvivl om, at nogle tjener gevaldigt med

penge, mens det ikke helt er undersøgt, om

folk får det, de har brug for. Vi har designet

vores forslag sådan, at vi blandt andet vil

se på, hvordan apparaterne bruges. det kan

man bl.a. se på via behovet for batterier,

forklarer steen Bengtsson, som i øvrigt også

synes, det kunne være interessant at se på

behandlingen ud over høreapparatet, det vil

sige den hørepædagogiske behandling.

Intet centralt register

det har ikke været helt let at skaffe talmateriale

til rapporten ”Personer med høretab i

danmark”. der er nemlig ingen central registrering

af de offentlige klinikkers forskellige

former for behandling af høreproblemer. derfor

måtte der laves et specielt program, som

kunne hente data ud fra Bispebjerg og århus

audiologiske afdelinger, som stillede deres

tal til rådighed.

– men med begrænsede midler kan

man faktisk hente data ud fra resten af de

offentlige klinikker, og det ville give et kæmpemæssigt

materiale, som kunne sige rigtig

meget om den gruppe af mennesker med høretab,

som har søgt behandling, siger steen

Bengtsson.

men hvad med alle de andre? dem som

har behov, men ikke har søgt hjælp. den overordnede

vurdering i høreomsorgen er, at der

går mindst lige så mange rundt uden høreapparat,

som med apparat.


Tallene er svære at skaffe. kun ved at lave

større undersøgelser, som Vibeke Tornhøj

Christensens, hvor man spurgte og undersøgte

3.000 tilfældigt udvalgte borgere

mellem 50 og 64 år om deres høreproblemer,

kunne man få et reelt billede af høreproblemerne.

hospitalernes tal i den nuværende rapport

omhandler kun folk i behandling og er fra

2000 til 2003, men de er interessante, når

man ser på sammensætningen. men rent

statistisk siger de ikke alt.

– Vi ved, at kvinder er bedre til at søge

behandling end mænd. derfor kan man ikke

bare umiddelbart se forskellen på mænd

og kvinders høretab, blot fordi de optræder

i behandlingsstatistikken, forklarer steen

Bengtsson.

litteratur-studie

undersøgelsen, som han har lavet sammen

med forskningsassistent maria røgeskov,

præsenterer også resultaterne af et omfattende

litteraturstudie, som giver overblik

over de udgivelser, der i de senere år har beskæftiget

sig med høretab, tinnitus, menière,

brug af høreapparat, Cochlear implant, og

visuel tolkning.

man kan med andre ord finde konklusioner

og en masse henvisninger til litteratur

på de særlige områder. her kan rapporten

fungere som opslagsbog.

kun få handicap-undersøgelser

generelt er tallene omkring handicappede

i danmark usikre, siger steen Bengtsson,

og det er lidt tilfældigt, hvad der bliver lavet

undersøgelser på. den større undersøgelse

vedr. høreproblemer fra 2006 blev til med

støtte fra høreapparatindustrien. P.t. er det

sindslidende, som der undersøges mest på i

øjeblikket – et område, som i øjeblikket har

stor offentlig bevågenhed.

– der er også lavet undersøgelser om

blinde, men ellers det er småt omkring

fysiske handicaps. Vi kan dog se, at hørehandicap

er noget af det, som går mindst

ud over erhvervsfrekvensen. man holder ud

på arbejdsmarkedet meget længere end

andre grupper. et hørehandicap går mere ud

over personen end over samfundet – socialt

og i familielivet er betyder handicappet til

gengæld særdeles meget”, vurderer steen

Bengtsson.

om forskerne kan finde økonomi til at

lave større undersøgelser om høreproblemer

i danmark, er fortsat uvist. indtil videre

kan man bruge ”Personer med høretab i

danmark” som et godt instrument til at

pejle sig ind på tallene p.t.

rapporten kan hentes på Videnscenter

for hørehandicaps hjemmeside

www.hoerehandicap.dk under publikationer.

TaL På høreLse

nogle tal fra rapporten

Omkring 800.000 danskere har høretab i en

eller anden grad og halvdelen vurderes til at

være arveligt.

30 procent af personer på 80 år og derover,

bruger høreapparat.

0,14-0,19 procent af børnene i en fødselsårgang

har høreproblemer.

Rygning er en risikofaktor for at erhverve sig

et høretab.

Næsten 20 procent af dem, som blev behandlet

på Bispebjerg hospital i 2003 for høreproblemer,

var under 60 år. I Århus var det 22

procent.

91 procent af mennesker med høreproblemer

klarer sig uden tegn og med mundaflæsning.

2.500 menes at have menière i den

aktive fase, mens 25.000 har det i kroppen.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 9


10

forringeLser

loft over

tabt

arbeJdS-

FortJeneSte

fra årsskifTeT BLeV der indførT LofT oVer, hVor megeT

foræLdre TiL Børn med VidTgående handiCaP kan mod-

Tage som komPensaTion for TaBT arBejdsforTjenesTe.

deT gæLder dog kun nye ansøgninger efTer 1. januar

2011. høreforeningens udVaLg for famiLier med hørehæmmede

Børn mener, det økonomISke loft er

“hoVedet under Armen”.

19.613 kr. om måneden – 235.356 kr.

på årsplan.

det er det nye økonomiske loft over den

hjælp, familier kan få i tabt arbejdsfortjeneste,

hvis de forsørger et barn eller ung under

18 år med vidtgående handicap.

Loftet blev vedtaget af regeringen og

dansk folkeparti kort før jul og er en konsekvens

af den genopretningsplan for den

danske økonomi, som regeringen har aftalt

med sit støtteparti.

det nye loft gælder dog kun nye ansøgninger

indleveret efter årsskiftet, mens de familier,

der har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste i

2010 eller tidligere, ikke er omfattet af reglerne

– uanset hvor meget de har fået udbetalt.

Tjener du f.eks. 30.000 kr. om måneden – og

får bevilget fuld tabt arbejdsfortjeneste, vil du

derimod kun få 19.613 kr. om måneden, og

altså opleve et indtægtstab på kr. 10.387 kr.

månedligt – eller 124.644 kr. årligt.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

Af Benny Lauridsen

er ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste

indleveret sidste år, men bevillingen først

foretaget i år, så er man også omfattet af de

gamle regler uden loft.

de nye regler betyder – for ansøgninger

indleveret efter 1. januar i år – at hvis du tjener

op til 235.356 kr. om året, og får bevilget

fuld tabt arbejdsfortjeneste, vil du få refunderet

din fulde løn.

får du bevilget delvis tabt arbejdsfortjeneste,

så beregnes delen ud fra det nye loft

– og altså ikke som førhen ud fra din egen

månedsløn.

else marie Christensen, formand for hørehæmmede

Børns forældreudvalg, mener, at

loftet er “hovedet under armen” og siger:

– det kommer især til at ramme familier

med små, hørehæmmede børn. nogle af dem

har langt bedre af og mere behov for ro og

træning i hjemmet, end de har af at være i en

larmende institution i mange timer. forældrene

har ikke selv valgt deres situation, de er i forvejen

presset af den uventede og overvældende

situation med et hørehæmmet barn, og nu placeres

de så i et voldsomt dilemma. enten skal

fakta

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2009

18.800 personer med bevillinger af delvis

og fuld tabt arbejdsfortjeneste.

de acceptere en voldsom nedgang i indtægt –

for at give det hørehæmmede barn den bedste

start – eller acceptere, at barnet ikke får den

start, som er bedst for det pågældende barn.

hun tror ikke, der samfundsøkonomisk er

sund økonomi i det – når man regner institutionspladser

og ekstra hjælp i skole osv. med.

– når et barn så skal have lavet Cochlear

implant, skal det være hjemme to uger før og

efter operationen for ikke at blive udsat for

smitte. så er én af forældrene normalt hjemme

på tabt arbejdsfortjeneste. disse fire uger vil

koste nogle familier 5.000-15.000 kr. i manglende

indtægt. jeg vil mene at man med de

nye regler laver forskelsbehandling. familier

med behov for tabt arbejdsfortjeneste stilles

dårligere end andre familier. denne forskelsbehandling

ved handicap er ikke ok ifølge fns

handicapkonvention, som danmark er tiltrådt.


Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning.

Motion indeholder tre klare fordele for dig:

• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra.

• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner.

• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Motion til din hverdag.

Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse.

Answers for life.

Hvorfor gå glip af

en ene ste decibel af

”Den er til dig”?

Motion med

telespole

Motion med

trådløs

Blue tooth til

telefon og tv


12

korT nyT

sEpEration

af lyde hos

flagErmUs

hvordan ved du, hvad du skal lytte efter?

midt i en støjende fest – hvordan kan en

moder pludselig fokusere på et barns gråd,

selv hvis det ikke er hendes eget?

et mysterium i dagligdagen som man nu

søger at finde et svar på via undersøgelser

af flagermusehjerner og deres brug af ekkolokation

– en slags biologisk sonar.

Bridget Queenan fra georgetown university

medical Center i usa har rapporteret, at

hun har fundet lydbearbejdende neuroner i

flagermusehjerner, der nærmest tysser på

andre lignende neuroner, hvis de første har

påtrængende relevant information. denne

proces formoder hun også sker i mennesker.

– Vi prøver at finde ud af, hvordan en

flagermus kan flyve rundt og ekkolokere

– hvor den skriger og høre dens egen individuelle

lyde støde imod i omgivelserne –

midt i en hel koloni af flagermus, der gør det

samme – og så alligevel opfange, hvis en

anden flagermus skriger ”Pas på”, forklarer

Bridget Queenan og fortsætter:

– alle organismer bliver konstant angrebet

af stimuli som lyd, lys, vibrationer osv.,

som vores opfattelsessystem konstant vurderer

relevansen af, så vi kan overleve. som

mennesker er vi ikke kun sensitive over for

et barns gråd. Vi lægger også mærke til lys

fra ambulancer, selv om vi er midt i noget

andet. Vi ønsker at finde ud af, hvordan det

foregår.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

tilskUd til høreapparater

sat nEd

fra den 1. januar er tilskuddet sat ned med

10 procent.

i 2010 kunne man få et offentligt tilskud

på 6.230 kr. hvis man ville købe sit høreapparater

hos en privat forhandler.

det tilskud er sat ned med 10 % til 5.607

kr. pr. 1. januar 2011.

nedsættelsen er led i regeringens "genopretningsplan"

der blev vedtaget i 2010.

høretest af nyfødte, den såkaldte neonatale

hørescreening blev indført i 2005. den gør

det muligt at finde børn med høreproblemer

meget tidligt, så de kan få høreapparat eller Ci

og komme til at fungere på niveau med andre

born. en evaluering fra sundhedsstyrelsen af

de første fem år viser, at 85 procent af de nyfødte

bliver høretestet. ikke helt så godt, som

de 90 procent, sundhedsstyrelsen ønsker,

men dog nok til, at der i stigende grad findes

nyfødte med hørenedsættelser. i 2007 var tallet

107 børn, i 2009 143 børn.

“det må opfattes som en positiv udvikling,

hvor kontrastfyldt det end måtte lyde. jo flere

nyfødte, der diagnosticeres desto flere kan

behandles”, står der i rapporten.

kørestøj

skadEr

det er smart med en åben sportsvogn,

men ikke godt for ørerne. det har forskere

fra saint Louis university school i missouri

fundet ud af. den åbne kaleche kan betyde

høreskader allerede ved 90 kilometer i

timen. Ved 120 km/t var støjen oppe på 100

dB, hvilket giver høreskader efter kort tid.

med lukket kaleche var der ingen skadende

støjproblemer. (kilde: Politiken).

Screening af nyfødte givEr rEsUltat

der er dog en tendens til, at børnene med

medfødte permanente høretab, som findes før

tre-måneders-alderen, er faldende.

“en udvikling, som hverken kan være tilfredsstillende

for det faglige miljø eller for de

nyfødte børns forældre. årsagen til dette fald

må undersøges nærmere”, lyder det fra sundhedsstyrelsen,

som dog konkludere, at screeningen

har en sundhedsmæssig effekt.

med den rette apparatbehandling og sproglig

stimulation er det i dag muligt at hjælpe en

stor del af børnene til at få et talesprog tæt på

deres normalthørende jævnaldrene.

ArkIVfoto Tinie W. rasmussen


En fryd for øret.

Vi tilbyder kommunikation uden forhindringer i alle situationer.

Forbindelse til alt og alle

Phonak Ambra gør det så nemt, som det bør

være, at se tv eller tale i telefon.

Det er kun Phonak Ambra, der har

DuoPhone, som gør dig i stand til at høre

stemmen i telefonen i begge ører i det øjeblik,

du holder røret op til øret. Talens klarhed er

imponerende, og baggrundsstøjen reduceres.

Ved at kombinere Phonak TVLink med din

Ambra får du tv-lyd direkte i ørerne, så du og

din familie kan justere lydstyrken separat og

nyde at se tv sammen.

Forståelighed overalt

Phonak var de første, der introducerede

zoomteknologi for at forbedre forståeligheden

i udfordrende høresituationer. Og nu gør

Phonak Ambra zoomning endnu mere effektiv.

Vi kalder det StereoZoom, UltraZoom og

ZoomControl.

StereoZoom kan zoome

endnu mere ind og

reducere endnu mere

støj i meget støjende

situationer, hvor du vil

kommunikere med en

enkelt person.

Phonak Danmark A/S

Nitivej 10 • 2000 Frederiksberg

Østre Hougvej 42-44 • 5500 Middelfart

Telefon 64 41 78 87

info@phonak.dk

Individualiseret ydeevne

En Phonak Ambra tilpasser sig automatisk de

konstante miljøforandringer i dit liv – både

når du fører en rolig samtale, lytter til musik,

eller befinder dig i en støjende restaurant.

Nogle gange kan det være nødvendigt med

manuelle justeringer. Med blot et enkelt tryk

på en knap lader vores unikke FlexControl dig

vælge den helt rigtige indstilling.

Phonak Ambra er faktisk så intelligent, at den

næste gang vil lave justeringen for dig.

www.phonak.dk

www.phonak.com

I støjende situationer,

hvor mange mennesker

har front mod dig,

zoomer UltraZoom

automatisk ind på deres

stemmer. Støj fra siden

og bagfra lukkes ude.

I situationer, hvor du

ikke kan vende dig mod

den talende som f.eks. i

en bil, kan ZoomControl

zoome til siden eller

bagud for at sikre problemfri

forståelighed.


14

ungeguider

UngEgUidEr

deler ud af

dErEs

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

Erfaring

Af journaLisT mereTe rømer engeL

ArkIVfoto Tinie W. rasmussen

høreforeningen har uddanneT eT korPs På 11 ungeguider.

de hoLder oPLæg for foLkeskoLekLasser, Teenagere med

høreTaB, foræLdre og fagfoLk. og deT rykker.


Det kan være et ret rodet affære at være ung med høreproblemer. Derfor

har Høreforeningen etableret et korps af ungeguider, som kan hjæpe unge

og deres forældre med at finde vej og få mere styr på tilværelsen med

høreproblemer.

På billedet ses Høreforeningens ungdomsudvalg, hvor Nanna Lundt sidder

øverst i midten og ungdomskonsulent Joan Klindt Johansen sidder

yderst til højre. Anna Vita Ross og Ninna Engelbrecht er ikke ungeguider,

men stadig med i udvalget

i november måned var en af ungeguiderne

ude at holde oplæg for et hold kommende

hørepædagoger i kommunerne. de fik med

ungekonsulent i høreforeningen joan klindt

johansens ord virkelig hæftet levet liv på alle

teorierne.

– der var ikke et øje tørt, da sidsel fortalte

om sine op- og nedture som hørehæmmet

barn og ung. de kunne jo se sig selv i deres

roller og tænke over, hvad de ville have gjort

anderledes, siger joan klindt johansen.

den aften har sammen med oplevelserne

på høreforeningens teenageweekend 2010

bekræftet hende i, at ungeguiderne får ting

til at rykke.

– da réné holdt oplæg for teenagerne

kunne jeg mærke, hvor godt det var for dem

at møde en fyr som ham. han har et stort høretab.

han har ikke altid haft det nemt, men i

dag er han i gang med en universitetsuddannelse

og står her og taler åbent til teenagerne

om sine egne ungdomsår. det gør stor gavn,

siger joan klindt johansen.

træning med skuespiller

ungeguiderne er alle i 20´erne og har gennemgået

en oplæring gennem to weekender i

maj og september. Tidligere har høreforeningen

også kunnet sende unge ud og holde

foredrag, hvis nogen bad om det, men i dag

kommer de unge med en helt anden ballast

og bevidsthed om, hvad deres rolle er og

hvad de skal holde sig fra.

– ungeguiderne skal fortælle deres egen

historie og kan sagtens svare på spørgsmål,

men de skal ikke rådgive i enkeltsager eller

være pennevenner med unge, der har problemer.

i stedet skal de henvise til fagfolk. det

giver dem en styrke, at de nu ved, hvad deres

rolle er, siger joan klindt johansen.

og signe, som er en af de unge guider, er

helt enig.

– det har været meget spændende at

møde en skuespiller, som lærte os at performe.

Vi har i weekenderne fået sat ord

på det at være hørehæmmet, så vi bedre

kan formidle det. og så har vi fået et rigtigt

godt sammenhold os ungeguider imellem,

siger signe.

hendes kollega nanna oplever også en

helt anden sikkerhed nu, end da hun for et

år siden var på frijsenborg efterskole for at

holde oplæg.

– Vi har lært nogle teknikker, fx at man 5

minutter før man skal på, kan gå for sig selv

og sige ting som: ”nyd det” eller ”spark røv”.

det vil jeg helt sikkert gøre.

At gøre en forskel

Både signe og nanna har haft nogle perioder

i deres ungdom, hvor de har følt sig meget

alene, og derfor ser de det som en fantastisk

chance at få lov til at hjælpe andre unge med

den proces at erkende og tage ansvar for sit

høretab.

– jeg føler mig meget privilegeret, fordi

jeg får lov til at dele ud. jeg har manglet

nogle, der selv havde prøvet det, som kunne

fortælle mig, at man godt kan få et skønt liv

med hørehandicap, siger signe.

og nanna vil meget gerne have forældre

til små børn med høretab i tale.

– jeg vil meget gerne fortælle forældrene

noget om, hvad jeg oplevede som hørehæmmet

barn. jeg tror det er vigtigt, at de ud over

fagfolk også møder folk som mig, der har

prøvet det selv, siger hun.

derudover vil hun meget gerne vise omverden,

at man altså godt kan blive til noget,

selvom man har et hørehandicap.

fakta

kontakt ungeguiderne

Det er gratis at få en ungeguide ud og

holde oplæg. Du kan booke gennem

Høreforeningens sekretariat. Ring på

36754200 eller send en mail til ungeguide@hoereforeningen.dk

Ungeguiderne er bosat forskellige

steder i landet og har forskellige grader

af høretab, erfaringer og uddannelse/job.

fra idé til handling

idéen til at uddanne et korps af ungeguider,

stammer egentlig fra et samarbejde med

Center for små handicaps. de havde fået

offentlige midler til at uddanne ungdomspiloter,

og spurgte høreforeningen om de ville

være sparringpartnere med dem i projektets

spæde start.

– det ville vi selvfølgelig gerne, og da vi

selv tidligere havde haft unge ude og holde

foredrag, vidste vi jo, at det behov også eksisterede

hos os, forklarer

ungdomskonsulent i høreforeningen joan

klindt johansen.

efterfølgende lavede man sit eget projekt,

søgte penge og fik penge til at oprette et

ungekorps.

– de to weekenders uddannelse giver

de unge en masse, som de kan bruge både

når de holde oplæg og i deres eget uddannelsesforløb

og arbejdsliv i øvrigt. samtidig

giver det meget mere præcise og engagerede

oplægsholdere, så det er helt perfekt, siger

ungdomskonsulenten.

Tanken er, at de 11 unge, skal ud og holde

oplæg i folkeskoler, på uddannelsesinstitutioner

for fagfolk inden for høreområdet, for

teenagere med høretab og deres venner, for

forældre til børn med høretab og for fagfolk,

der har arbejdet med området længe, men

har stor glæde indimellem at blive mindet

om, hvordan det er at være barn og ung med

et handicap. høreforeningen har henvendt

sig til en række institutioner med tilbuddet

og lavet en flyer, som for fremtiden bl.a. vil

ligge i de støjkasser, som skolerne rekvirerer.

– hvis man har et emne om støj, er det jo

oplagt at runde af med en ung, der fortæller

om at være hørehandicappet, siger ungdomskonsulenten.

ungeguider

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 15


16

ersTaTning

forskElligE

rEglEr for

erstatning af

høreapparater

Af irene sCharBau

hVis man misTer siT høreaPParaT

eLLer deT går i sTykker, kan deT

Være sVærT aT få eT nyT. anke-

sTyreLsen ridser regLerne oP.

Bare ærgerligt! flere kommuner har i de

senere år afvist at erstatte en borgers høreapparat,

hvis det er tabt eller gået i stykker. høreforeningen

måtte sidste forår gå til folketingets

ombudsmand for at få klarlagt, hvorvidt

en borger har ret til et nyt apparat (og

dermed til at høre), hvis man taber det første.

nogle kommuner har lavet genbrugsordninger,

men forsøgene på at sno sig uden om at

hjælpe borgerne har været helt tydelige.

ankestyrelsen er nu kommet med en

redegørelse, der slår fast, hvornår en borger

har ret til at få udskiftet eller erstattet et

høreapparat.

hjælpemiddelbekendtgørelsen § 4, stk. 6

Bekendtgørelsen fastslår, at borgere, der har

valgt et høreapparat fra privat leverandør, tidligst

kan bevilges nyt høreapparat efter 4 år.

Det gælder dog ikke, hvis der er indtruffet en

markant forværring af hørelsen, hvis legemlige

forandringer umuliggør anvendelse af apparatet,

eller apparatet er gået tabt som følge af

tyveri, brand eller lign.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

der er nemlig forskel på dine rettigheder,

alt efter om du har fået dit høreapparat

udleveret gennem en offentlig audiologisk

afdeling, eller om du har købt det ved en

privat forhandler med offentligt tilskud, og

ankestyrelsen skriver i sin redegørelse, at

kommunerne i nogle tilfælde har blandet reglerne

sammen.

Privat vs. offentlig

hvis du har fået dine høreapparater gennem

en offentlig audiologisk klinik, har du som udgangspunkt

ret til at få erstattet dine apparater,

hvis du mister dem, eller de går i stykker.

har du i stedet købt dine høreapparater

hos en privat forhandler med offentligt tilskud,

har du ikke ret til erstatningsapparater.

her kan du udelukkende få nye apparater

hvert fjerde år - også selvom du mister dine

apparater, eller de går i stykker inden da.

Ankestyrelsen skriver:

“forskellen på at låne og at få støtte”: hvis

borgeren vælger at låne et høreapparat fra

en offentlig klinik, dækkes alle udgifterne til

anskaffelsen efter bekendtgørelsen.

Vælger en borger imidlertid at anskaffe sig

et høreapparat fra en privat leverandør (fx af

æstetiske grunde), får borgeren kun dækket

udgifterne i det omfang, som er bestemt i

bekendtgørelsen. en eventuel difference skal

borgeren selv dække.”

det er under alle omstændigheder en god

idé at undersøge, hvorvidt din private forsikring

dækker tabte eller ødelagte apparater,

hvis du har købt dine høreapparater hos en

privat forhandler med offentligt tilskud.

Afgørelser:

i en række principielle afgørelser viser ankestyrelsen,

hvornår man har ret til et nyt

apparat:

høreapparat fra offentlig høreklinik

tabt – ret til nyt udlån

en mand havde tabt sit høreapparat, uden

at det nærmere kunne fastslås, hvordan

det var sket. apparatet var udlånt fra en of-

fentlig audiologisk afdeling.

ankestyrelsen vurderede i denne sag,

at borgeren havde ret til at få det tabte

høreapparat erstattet med et nyt udlånt

apparat. Baggrunden for dette var, at hjælpemiddelbekendtgørelsen

gav borgeren

direkte ret til udskiftning af bevilgede

hjælpemidler efter behov. der var ikke

oplysninger om, at manden havde handlet

uforsvarligt med det udlånte apparat.

høreapparat fra privat klinik tabt

– bevilling afslået

en kvinde havde tabt sit høreapparat - muligvis

i bussen eller på vej hjem. kvinden

havde valgt at modtage apparatet fra en

privat høreklinik.

ankestyrelsen fastslog i afgørelsen,

at kvinden ikke havde ret til at få bevilget

et nyt høreapparat, da høreapparatet var

bevilget mindre end 4 år tidligere og var

bortkommet, uden at der var tale om særlige

omstændigheder, fx brand, tyveri eller

lignende.

frit valg mellem offentlig eller

privat leverandør

en kvinde havde lånt et høreapparat fra en

offentlig høreklinik. hun tabte imidlertid apparatet

og var derfor berettiget til et nyt, da

hun ikke havde handlet uforsvarligt med

det udlånte. i stedet for at modtaget et nyt

udlånt høreapparat fra en offentlig høreklinik,

ønskede hun at få tilskud til at købe et

apparat fra en privat leverandør.

ankestyrelsen fastslog, at kvinden havde

ret til at vælge at få det nye høreapparat

leveret af en privat leverandør, uanset at

et udlånt apparat kunne dække behovet.

ankestyrelsen henviste til, at retten til at få

særligt personlige hjælpemidler leveret af

en privat leverandør fremgik udtrykkeligt

af loven.


nyt kUrsUs

i korsang

Var det skønt at synge engang, men høretabet

fik dig til at droppe det, så er der gode tider

forude, hvis du er frisk på en tur til Vejle. igen i

år arrangerer Castberggård i samarbejde med

Lotte rømer kurser i korsang for mennesker

med høreproblemer.

– man bliver glad af at synge, og vi har det

sjovt. det folk siger er, at de får et andet syn

på deres høretab, når de har været på kursus i

korsang. ikke sådan at forstå, at man kan lære

at synge klokkerent på få dage, men man kan

mærke, man bliver bedre, siger Lotte rømer.

med sin konservatorieuddannelse og

sit høretab har Lotte rømer i de seneste år

skruet et populært kursus for mennesker

med høreproblemer, som vil synge. det sker

i samarbejde med sangeren og terapeuten

gitte naur og pianisten jens nørremølle fra

bl.a. forestillingen “Venter på far”.

Valgfrihed til brugere

af benforankrede høreapparater

Når lyden ikke kan nå dit indre øre

på grund af problemer i det ydre

øre eller i mellemøret, skal traditionelle

høreapparater bruge så meget

forstærkning, at det ender med at

forvrænge lyden.

Med Ponto er det på ingen måde

nødvendigt at forcere lyden gennem

øregangen. I stedet udnytter

Ponto kroppens naturlige evne til at

transmittere lyd via knoglevibration.

Ved hjælp af denne knoglelednings-

– sang er en fysisk handling, som kan

flytte bevidstheden. Vi ender med at synge

tre-stemmigt, og det lykkes flot, fordi man

glemmer sit høretab, når alle er i samme båd,

forklarer Lotte rømer.

du behøver ikke have været verdensmester

i sang for at deltage, og alderen er under-

metode kan lydene nå det indre øre

– tydeligt og komfortabelt.

Også personer som er ensidig døve

kan have glæde af et benforankret

høreapparat. Ponto vil da sidde på

den døve side og overføre lydene til

det indre øre på den hørende side.

Vil du vide mere om brugere af

benforankrede høreapparater, så

gå ind på www.oticonmedical.com

Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information:

Tlf: +45 39 17 71 00 • Kongebakken 9 • 2765 Smørum

Mail: info@oticonmedical.dk • www.oticonmedical.com

ordnet. Lysten til at synge er det vigtigste.

På kursus bruges der også tid på at tale om

høretab og høreapparater, ligesom der hver

morgen er fysiske øvelser og stemmetræning.

der er skrivetolk.

næste kursus er 23. marts og tilmelding sker

via Castberggårds hjemmeside www.cbg.dk

korT nyT

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 17


18

PsykoLogi

ti tegn på høretab

Almindelige tegn på et høretab kan være:

– D u har svært ved at høre folk, du taler i

telefon med.

– D u har svært ved at følge en samtale,

når flere taler på samme tid.

– Din familie, eller bedre halvdel, klager

over, at TV’et er skruet for højt op.

– D u skal anstrenge dig for at høre samtaler.

– D u har svært ved at høre i støjende

omgivelser.

– D u siger “Hvad?” mange gange om dagen

– og mange gange flere end andre gør.

– F o l k taler ikke tydeligt – og du synes, at

det gælder alle omkring dig.

– D u misforstår det, folk siger.

– D u har besvær med at høre kvinder og

børn.

– D u bliver irriteret på andre, fordi du

ikke kan forstå, hvad de siger.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

– markante høretab kan ofte være nemmere

for folk at forholde sig til, fordi det er tydeligt,

at noget er galt. Langsomt fremadskridende

høretab kan være meget svære at forholde

sig til, fordi udviklingen kun viser sig lidt

efter lidt. man bliver måske hurtigere træt

og mere irritabel og undrer sig over hvad, der

egentlig er galt. efterhånden bliver problemet

tydeligere, f.eks. ved at der opstår problemer

i samtaler, når man er en del af en gruppe.

det siger jette fischer, psykolog fra Center

for rehabilitering og specialrådgivning,

Tale- og høreafdelingen, i odense, der i arbejdet

møder en del mennesker, der har bøvlet

med erkendelsen af, at høretabet giver problemer

i forhold til andre og dem selv.

– jeg hører typisk først om denne fase,

når høreprøven ér taget, og personen kommer

til mig – henvist af en hørepædagog

– hvor vi taler om den proces, der er gået

forud og om forholdet til ægtefælle og børn,

forklarer jette fischer.

se dit

Høretab

i øjnene

Af Benny Lauridsen

eT LangsomT fremadskridende

høreTaB kommer snigende som

en TyV i naTTen, der ikke forsVinder

igen – og Begynder aT

PåVirke aLT i og omkring een.

– et høretab er et besværligt handicap i

sociale sammenhænge. Personen med høretabet

frygter ofte at se det i øjnene, men

ængstes også for isolationen, som høretabet

kan medføre. folk knokler i lang tid for ikke

at have problemet. de anstrenger sig mere

og mere for at være med. de bliver mere

og mere stressede. folk i arbejde kan også

nemt lukke af for høreproblemet af angst

for, hvilke konsekvenser det kan medføre for

arbejdslivet.

høretabet påvirker altså personen ganske

kraftigt, men det gælder også menneskene

omkring personen med høreproblemerne.

Pårørende bliver talerør

ofte er det i familien de første bemærkninger

om høretabet dukker op.

deres reaktion er typisk: nu må du have

høreapparater!

– i denne fase tager pårørende ofte mere

og mere over. de svarer på vegne af perso


– Jeg møder en del pårørende, som har

oplevet et dilemma i forbindelse med ægtefælle

eller en pårørendes høretab: Hvordan

støtte ens kære i erkendelsen af høretabet

uden at belaste vedkommende? Fasen med

benægtelse af høretabet kan godt fortsætte

efter høreprøve og høreapparatsbehandling!

Mange oplever jo også en gradvis forandring

hos den, der langsomt er ved at miste hørelsen:

større træthed, lukkethed/tilbageholdendehed,

mindre aktivitet, tendens til at

isolere sig osv. Og hvad stiller man lige op

med det, spørger psykolog Jette Fischer, der

i det daglige arbejder med mennesker med

høreproblemer.

nen med høretabet og går måske hurtigt hen

og bliver talerør udadtil. selvforståelsen hos

den, hvis hørelse tabes, kan så nemt fejlagtigt

blive, at man er aldrende og efterhånden

lidt senil. det kan blive til et selvforstærkende

problem, der reelt består af afmagt.

men de pårørende kan jo også oplever en

afmagt, for når de prøver at tale med den

høretabende om problemet, får de måske en

benægtelse retur eller meldingen: – jeg kan

ikke holde ud at have de høreapparater på!

– men vi har altså med noget at gøre, der er

større end et teknisk problem – for hvad skal

man f.eks. gøre, når apparaterne ér sat i, men

man ikke kan vænne sig til den nye og anderledes

lyd, spørger jette fischer og fortsætter:

– det er en situation, hvor der er behov for

forståelse – også for hvordan høreproblemet

breder sig ud over stadig flere dele af vedkommendes

liv. forståelsen kan være med til

at løse op for benægtelsen, for problemet, og

altså være et uhyre vigtigt skridt i retning af

at afslutte en benægtelsesproces, der ellers

nemt kan vare i flere år. men jo mere, der tales

om det, jo kortere kan processen blive.

– det er uhyre vigtigt at snakke om det igen

og igen. høreproblemet bliver på den måde

luftet og legaliseret: – det bliver lovligt, at jeg

ikke kan høre. at jeg i de og de situationer føler

mig isoleret, og at det kan skræmme mig.

altså en tilgang, der bringer virkeligheden på

banen. først der kommer forandringerne ind

på den positive måde. først der tør alle se

høretabet i øjnene.

når hørElsEn

sætter grænser

eT LangsomT Voksende høreTaB gør ondT

i Psyken og kan Være sVærT aT aCCePTere

i tiden inden et menneske med langsomt fremadskridende

høretab erkender, at der er behov for

høreapparater, kan det være ualmindelig svært at

acceptere, at bøvlet ved at tale med andre skyldes

et regulært høretab hos personen selv.

men hvad ér det, der kendetegner denne fase

– og hvordan udvikler den sig typisk?

det har gitte engelund set nærmere på i en

Ph.d.-afhandling i 2006. afhandlingen hedder

“Time for hearing – recognizing process for

the individual”, og kapitel syv – “recognizing

hearing loss” – beskriver udviklingen hos et

menneske på vej mod fuld erkendelse af, at problemerne

med hørelsen kræver behandling.

Perioden op til fuld erkendelse inddeler hun

i fire faser, hvis længde er forskellig alt efter

hvem, man er:

1. man begynder at tiltrække sig opmærksomhed

fra andre.

2. man begynder at mistænke noget er galt.

3. man begynder at føle modgang.

4. man føler sig truet.

fase 1 er, når der begynder at være forstyrrelser

i kommunikationen med andre, som nemt

bliver forvirrede og skuffede over, at de almindelige

samtale-konventioner ikke længere bliver

overholdt.

den, der skaber forstyrrelserne i kommunikationen,

oplever ikke de problemer, som de, der

kommunikeres med, oplever. udenforstående

tror ofte, at personen med høretabet benægter

problemet – hvilket vedkommende ikke mener

er tilfældet. en tredie modsætning er, at folk

med begyndende høretab ofte kritiserer omgivelserne

for ikke at tale tydeligt nok – selv om problemet

er et høreproblem, og ikke et taleproblem.

fase 2 er, når den hørebesværede begynder

at opdage, at mængden af misforståelser

i samtaler med andre, faktisk ér så stor, at der

Af Benny Lauridsen

PsykoLogi

må være noget mere galt end blot simple misforståelser

– og at det tiltrækker sig stadig mere

opmærksomhed og kritik fra andre.

hvor fase 1 er præget af modsætninger, er

fase 2 præget af stor forvirrethed. modsætningerne

fra fase 1 kører jo videre i fase 2, hvor de

hørebesværede stadig har nemt ved at tro, deres

hørelse er normal og kun indimellem er plaget af

besværlige problemer i kommunikationen med

andre.

fase 3 er en periode fyldt med modgang,

skuffelse og smerte. det er her, at folk for alvor

opdager konsekvenserne af de forstyrrelser i

kommunikationen med andre, som deres hørebesvær

medfører. men det er også en fase, hvor

man svinger fra at se konsekvenserne i øjnene,

til ikke at ville indse, der vitterlig ér tale om et

høreproblem.

det kan tage flere år at komme gennem fase

3. ofte er der også en periode, hvor personen via

høretaktiske tiltag forsøger at styre uden om

problemerne – det kan være alt lige fra ikke at

deltage i samtaler til pludselige skift over til emner,

som personen føler sig langt mere hjemme i.

fase 4 er kendetegnet ved, at man får kritik

fra andre og sig selv i et voksende omfang.

kritikken er affødt af de problemer, høretabet

medfører, og man begynder at føle behov for at

søge hjælp.

gør man ikke det, risikerer man at blive

fremmedgjort over for sig selv og andre, så ens

selvopfattelse bliver reelt truet i denne fase. man

bliver mere og mere isoleret i forhold til de mennesker,

der udgør kernen i den daglige tilværelse

– som f.eks. ægtefælle og børn. det er en periode,

der kan være endog meget smertefuld for

det enkelte menneske og dets omgivelser.

men det er også en periode, hvor alt modnes i

retning af, man opsøger hjælp udefra.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 19


20

sPorT

JePPe

Går

efter

bolden

Af LisBeTh krisTine Cedray

foto aLeX Tran

den flotte funkisvilla er opdelt efter generationer.

mor bor i stuen og jeppe bor på førstesalen.

mors mad er god, ja, faktisk er den

bedst på begge etager og hendes vaskemaskine

er ligeså god, indrømmer den 22-årige

tømrerlærling med et skævt grin. for selv om

man næsten er flyttet hjemmefra og har sin

egen tilværelse, så er der ikke noget som en

mor som underbo.

i stuen hænger fodboldplakater så tæt, at

det er svært at se vægfarven. et par smækre

unge kvinder har forvildet sig ind mellem idolerne,

og der nægter lejlighedens beboer pure

at have sat tegnestifter i.

– fodbold er tæt på at være hele mit liv,

fortæller han og skæver over til medaljer,

pokaler og andre vidnesbyrd på, at han heller

ikke er helt ueffen med en bold, for nu at

blive i den jysk underdrivende talemåde, for

vi er i randers.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

han er TømrerLærLing og

sTærkT hørehæmmeT – og

med en fodbold dyrker hAn

SIt tAlent I to klubber. en for

hørende og en for hørehæmmede.

mød jePPe, hVis BoLdeVner

har førT ham heLT TiL oL

og udTageLse På LandshoLdeT

da jeppe schjødt nielsen blev født i randers

for 22 år siden, fik han ikke ilt nok under

fødslen, hvilket resulterede i, at han blev

hørehæmmet.

– mine forældre fandt ud af det, da jeg var

omkring tre år. det havde været svært for

dem at finde ud af, for hver gang de sagde noget,

reagerede jeg på deres bevægelser. men

som treårig fik jeg mit første høreapparat.

– mine forældre og min lillebror og hele

resten af familien er hørende, så jeg måtte jo

tale for at følge med, griner han.

– jeg har altid fået at vide, at jeg taler godt

og kom da både i vuggestue og børnehave for

hørende og var det eneste hørehæmmede

barn. min skolegang indtil niende klasse foregik

på møllevangsskolen i århus i en klasse

med andre hørehæmmede og døve. og her

lærte jeg tegnsprog. det var både godt og

skidt. godt fordi der var andre som mig, skidt

fordi de andre børn, de hørende, mobbede mig.

men jeg ser det sådan, at skolen har udviklet

mig til den, jeg er i dag. jeg har lært at klare

mig med antivold, og det er altså slet ikke så

ringe endda, når man går i byen som ung i

nattelivet. at man klarer sig med talens brug i

stedet for nævernes, konstaterer jeppe.

– jeg har osse lært at være tålmodig. så

sent som denne weekend i byen kom en fuld

fyr hen til mig og spurgte mine venner, da

han så min høreapparat, om jeg overhovedet

kunne tale. sådan noget skal man lære at

trække på skuldrene over og være i stand til

at forklare og mest af alt: være tålmodig. det

har jeg lært af at blive mobbet, tror jeg.

bold, bold og atter fodbold

som 14-årig traf jeppe en stor beslutning.

han ville dyrke fodbold.

– ja, det lyder måske lidt mærkeligt, at

jeg først startede så sent, men jeg var bange

for også at blive mobbet på banen. men jeg

kedede mig efter skole og så tænkte jeg: ”nu

skaL jeg altså bare til fodbold”. så måtte det

briste eller bære, siger han.

og uden overdrivelse tør vi godt at konstatere,

at det så langt fra bristede. det bar.

– jeg spiller i to klubber. i århusianske

globen sport for døve og hørehæmmede. og

så i den hørende klub her i randers, dronningborg.

– da jeg begyndte i den hørende klub tøvede

de andre lidt, for kunne jeg overhovedet

kommunikere og høre på banen. der måtte

jeg være lidt smart og svare: ”råb mit navn

og så må vi se, om jeg afleverer”, griner han.

han spiller stadig i dronninglundklubben.

og som 19årig blev han udtaget til landsholdet

for døve.

– jeg har nok mange identiteter. hørehæmmet,

døv og spiller i en hørende klub.

men der er ingen tvivl om, at jeg føler mig

stærkest i globen sport. På det sociale og

det sportslige niveau. ja, niveauet der er nok

også højere rent sportsligt. når jeg spiller

med hørende skal jeg læse spillet mere. det

er anstrengende, men jeg vil og jeg kan. men

det er hos globen sport jeg får de fleste udfordringer,

siger han.

Shopping hårdere end træning

jeppe træner to gange om ugen og har ofte

to kampe på en weekend med begge sine

klubber.

– fodbold holder mig i gang og jeg er da i

superform. jeg kommer også af med aLT på

en bane og bliver faktisk glad og fyldt med

energi af det. selv om jeg godt kan være lidt

brugt nogen gange, er det sliddet værd.

– og i virkeligheden er det ingenting. jeg

har lige mødt en ny kæreste, og i dag var jeg

med hende på shopping. shopping med kvinder

er altså dobbelt så hårdt som at dyrke

min sport, griner han.

– jeg har da en drøm. en rigtig drengedrøm.

at spille bare en time for milan, siger

han og viser sin tatovering på armen, hvor

der står ”rossoneri”. det betyder rød-sort

efter klubbens farver.


– det er sjovt for mig at have sådan en barnlig

drøm, for selvfølgelig er jeg ikke god nok til

milan – jeg er osse allerede for gammel. men

drømmen har jeg lov at have, smiler han og ruller

langsomt trøjen ned over tatoveringen igen.

– min mor blev nok sådan lidt mor-agtig,

da hun så den. men så foreslog hun, at jeg fik

tatoveret ”mor” på den ene balle, den går nok

bare ikke hos pigerne, griner han.

og for nu at blive ved fodbolden og at jeppe

godt nok er for gammel til milan, så er han

altså hverken for gammel eller ikke-dygtignok

til at være blevet udtaget til em-truppen

2011 for globen sport, og han var da også

med til oL i Taiwan i 2009. og april 2010 var

jeppe i madrid i konkurrence med døve og

hørehæmmede klubber fra i alt 16 lande.

glemmer mit handicap

drømmene om og kærligheden til fodbold

mener jeppe vil vare mange år endnu. ja,

forhåbentlig resten af livet.

– På banen er jeg en spiller. jeg er højre

bak. og vist nok den bedste højre bak i døveligaen.

men lige meget hvor jeg spiller, så glemmer

jeg alt om, at jeg ikke kan høre så godt,

bare jeg har en bold. og mit handicap, jamen,

det er ikke et handicap på banen, føler jeg.

hvis jeg ikke kan høre, hvad træneren siger,

så kigger jeg bare efter, hvad de andre gør.

– jeg har da ambitioner på egne vegne og

på mine holds vegne. og til em næste år forventer

jeg da klart, at vi bliver placeret i top 4.

– så med alle de rejser, oplevelser, venskaber

og udfordringer jeg har fået gennem

fodbolden, så er jeg glad for – og også taknemlig

over, at jeg trodsede min frygt for at

blive mobbet og tog hul på et fritidsliv som

fodboldspiller. det kan kun anbefales, også

selv om jeg kun har milan tatoveret på armen

og ikke er deres højre bak, griner han.

– det har været stort for mig at overvinde

min frygt for at blive drillet som ham med

høreapparatet. og i begge klubber stortrives

jeg, og selv om jeg veksler mellem mange

verdener, ville jeg aldrig have et Ci-implant.

for jeg har det supergodt med mit høreapparat.

det jeg ikke fanger, det mundaflæser

jeg. jeg behersker også tegnsprog, så kald

mig, hvad du vil: døv, hørehæmmet eller hørehandicappet.

jeg er jo egentlig bare en glad

tømrerlærling, der elsker fodbold.

– Fodbold holder mig i gang og det

gør mig glad og fyldt med energi.

Jeg kommer af med alt på en bane,

siger Jeppe, 22 år og medlem af to

fodboldklubber

– Råb mit navn og så må I se, om

jeg afleverer bolden, var Jeppes

kommentar, da den hørende klub

stillede spørgsmålstegn ved hans

hørehandicap. Han spiller der stadigvæk

sPorT

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 21


inTernaTionaLT nyT

Vækst-gel lovEndE

imod høretab

der er udviklet en ny behandling mod såkaldt pludseligt sensorineuralt

høretab, akut høretab.

det fremgår af en artikel i netjournalen Bmi medicin, hvor forskerne

bag artiklen beskriver de positive effekter af en indledende test af den insulin-lignende

vækstfaktor 1, når faktoren anvendes i en medicinsk gel..

Takayuki nakagawa fra universitetet i kyoto, japan, har sammen med

andre forskere testet vækst-gel’en på 25 patienter, hvis akutte høretab

ikke havde reageret på andre vanlige behandlingsmåder. han siger:

– resultaterne tyder på brugen af vækst-gel’en er ufarlig, og at konsekvenserne

for de akutte høretab var mindst lige så gode eller bedre

end andre behandlingsmetoder. det peger i retning af, at vi må undersøge

det her yderligere.

12 uger efter prøvebehandlingen viste 48 procent af patienterne

bedring i hørelsen. det tal steg til 56 procent efter 24 uger.

det er så vidt vides første gang en vækstfaktor er testet i forhold til

behandling af hørelsen.

Passiv rygning kan øgE

risiko for hørEtab

Passiv rygning er i et eller andet omfang forbundet med høretab hos ikkerygere,

fremgår det af et studie offentliggjort i Bmj’s Tobacco Control.

Læger har hidtil vidst, at rygere har en en højere risiko for høretab

end ikke-rygere, men ind til nu har det ikke været klart, om risikoen

også var der ved passiv rygning.

det har forskere fra university of miami, international university of

florida og starkey Laboratories, en høreteknologivirksomhed fra minnesota,

nu påvist.

undersøgelsen er baseret på informationer fra den årligt tilbagevendende

nationale undersøgelse af et repræsentativt udsnit af amerikanske

husholdninger, hvor deltagerne udspørges, undersøges og får taget

blodprøver. herfra blev informationer fra 3.307 ikkerygere mellem 20

og 69 år, der også havde været gennem en høreprøve, analyseret på

baggrund af, at deres blodprøver definerede dem som ikkerygere.

nogle resultater:

– mænd var generelt mere disponeret for høretab i de høje frekvensområder,

ligesom ældre og folk med diabetes – uanset om de

tidligere i livet havde røget eller ej.

– selv efter at have renset tallene for påvirkninger fra køn, alder og

diabetes og andre mulige påvirkningsfaktorer, var der en tydelig sammenhæng

mellem passiv rygning og høretab.

– Tidligere rygere havde betydelig højere risiko for høretab, hvoraf

halvdelen skete i de høje frekvensområder.

– Blandt folk, der aldrig havde røget, var risikoen ikke så stor – selv

om en ud af ti havde høretab i de lave frekvensområder samt mellemområdet,

mens godt en ud af fire havde høretab i de høje områder.

22 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

hørEtab almindEligt

efter strålebehandling

får du strålebehandling i forbindelse med behandling af kræft i nakke

eller hoved, så er risikoen for høretab større, end hvis du ikke får strålebehandling.

det fremgår af en report i novemberudgaven af det amerikanske

archives of otolaryngology-head & neck surgery, der også nævner, at

cancer disse steder er den sjettehyppigste cancerform.

Behandlingsformer er kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling –

enten hver for sig eller i kombination.

Christiane schultz fra hospital do Cancer a.C. Camargo i sao Paulo

i Brasilien har sammen med kolleger studeret 282 personer – heraf

141 der havde været udsat for strålebehandling i indsatsen mod denne

cancerform, samt 141, der ikke havde modtaget en behandling, der

kunne risikere at påvirke deres hørelse. alle 282 blev udsat for høreprøver

og spørgeskemaer omkring et eventuelt høretabs påvirkning af

deres liv.

72,3 procent af de, der havde modtaget strålebehandling, havde

fået påvirket deres hørelse – mod 48,9 procent i den anden gruppe.

disse høretab stammede hyppigst fra skader på nerver i det indre øre.

svært eller kraftigt høretab skete i 6,4 procent på højre øre og 8,5

procent på venstre øre, når der var tale om strålebehandlede. de tilsvarende

tal for den anden gruppe var 0,7 procent og 1,4 procent.

generelt var der 19,1 procent med svært høretab i gruppen med

strålebehandling mod 2,8 procent i kontrolgruppen.

aldErsbEtingEt høretab

og folat hos ældrE

en af de fire hyppigst forekommende kroniske tilstande hos ældre er

aldersbetinget høretab, som nu, ifølge helt ny research, forbindes med

lave mængder af folinsyre i kroppen.

undersøgelsen er offentliggjort i decembernummeret af otolaryngology

– head and neck surgery.

– Vores research viser, at aldersbetinget høretab kan være forbundet

med dårlige niveauer i mikronæringsstoffer. folatets rolle i forhold

til stofskiftet på celleniveau, nervesystemet og kroppens net af

blodkar er meget vigtig for hørelsens system, siger artiklens forfatter

akeem olawala Lasisi, hvis undersøgelse klart viser, at lave mængder

af folinsyre hos ældre mennesker i betydende grad har betydning for

høretab inden for de højere frekvenser.

resultatet er baseret på lægeundersøgelser af og interviews med

128 nigerianer på over 60 år, der ikke tidligere havde haft problemer

med helbredet.


Answers for life.

Hvorfor gå glip af en eneste

decibel af ”Fortæl mig

din hemmelighed”?

Pure fra Siemens giver dig en diskret løsning, der er så godt som usynlig.

Pure indeholder tre klare fordele for dig:

• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra.

• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner.

• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Pure til din hverdag.

Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse.

Pure med

trådløs

Blue tooth til

telefon og tv


24

Børn og audiTory VerBaL TheraPy

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

i de senere år har en ny form for

høretænknIng med Småbørn VundeT

indPas i danmark På grund af de gode

resuLTaTer. her kan du Læse om audi-

Tory VerBaL TheraPy, kaLdeT aVT.

sæt

lyd På

Verden

Af anne haVen og ViBeke rødsgaardmaThiesen

TaLehørekonsuLenTer

i ViBorg kommune

fotoS VidensCenTer for hørehandiCaP

den høretekniske udvikling og de kirurgiske muligheder

er blevet markant forbedret gennem de

seneste 10 – 15 år. Vi står derfor overfor en helt ny

gruppe af småbørn med høretab, der får mulighed

for at få stimuleret de auditive områder i hjernen i

de vigtige perioder, hvor den neurale plasticitet er

størst. Vi ved i dag, at hørelsen isoleret set, er den

eneste sans, der kan opfatte alle talesprogets detaljer

og nuancer. hørelsen skal derfor udvikles for

at en tilegnelse af talesproget kan finde sted.

Sproget sidder i ørerne

auditory Verbal Therapy er i den engelsksprogede

del af verden en velbeskrevet og velkendt

tænkning, der tager sit afsæt i de forbedrede

forstærkningsmuligheder høreapparater (ha)

og Cochlear implant (Ci) giver børn. Tænkningen

står på mange områder i modsætning til den

pædagogiske praksis, vi generelt har i danmark,

når det gælder holdninger og undervisning af

børn med funktionsnedsættelser. Vi tænker almindeligvis

i hensyntagende og kompenserende

strategier: har et barn således et høretab, må der

kompenseres med synet.

aVT går i den helt modsatte retning: her bygges

der primært på den auditive sans, da det

jo er den, der er svækket og derfor også den,

der ved aktiv indsats skal styrkes optimalt, så

hjernens auditive neurale netværk stimuleres og

øges mest muligt.


indenfor aVT er det et must, at forældrene får

optimal viden om hørelse og sprog, så de bedst

muligt kan hjælpe deres børn med at lære at

lytte og tale. det primære mål for børnene er, at

de får et alderssvarende sprog, og at de bliver

socialt integreret i deres hjemmiljø.

Vi hører med hjernen

ørerne er en vigtig del af høresystemet, som

transporterer lyden på dens vej til hjernen, men

det er i hjernen, at lydene bearbejdes og bliver

forståelige. høreområderne udvikles kun ved at

blive påvirket af lyde.

et høretab kan betragtes som et akustisk

filter, der forhindrer lyden i at nå frem til hjernen.

afhængig af høretabets sammensætning og

størrelse er det naturligvis forskelligt, i hvilken

grad de auditive område i hjernen påvirkes.

hjernen kan ikke vente! hvis de anvendte

ikke høreapparater ikke giver tilstrækkelig forstærkning,

må der afprøves ny type apparater eller

måske kan en udredning til Ci være relevant,

således hjernen får optimal auditivt input.

aVT henvender sig til alle børn med høretab

og kan praktiseres indtil børnene er sprogligt

alders-svarende og socialt integrerede. alle

børn – også børn, der er født døve – kan blive

funktionelt hørende og tilegne sig det tale

sprog gennem høresansen. selvfølgelig vil indlæringsvanskeligheder

eller eventuelle andre

funktionsnedsættelser hos barnet kunne vanskeliggøre

sprogtilegnelsen.

forældre er nøglepersonerne

forældre er sammen med deres barn i de fleste af

barnets vågne timer, og børn lærer primært sprog

af deres forældre. indenfor aVT er det derfor forældrene,

der er nøglepersonerne – ikke talepædagogen

eller andre professionelle. det er forældrene,

der skal lære nogle bestemte teknikker, og som

skal tilrettelægge stort og småt i dagligdagen på

en måde, så barnet får forståelse for omgivelseslyde

og det talte sprog uden støtte af tegn eller

særlig opmærksomhed på mundaflæsning.

det handler om at opstille situationer således,

at de befordrer det talte sprog. der skal være

et godt lyttemiljø i hjemmet, det vil sige at alle

overflødige baggrundslyde fra computer osv. skal

væk, men hørelsen skal også trænes i mere udfordrende

situationer, hvor der er støj.

aVT er ikke noget, der foregår i et undervisningslokale.

det er en livsstil – en måde at tænke på.

forældrene skal på mange måder gøre det, de

plejer: lege med barnet, læse bøger, bage boller

osv. de skal blot lære at give aktiviteterne en

auditiv vinkel og samtidigt skal det være sjovt!

ingen formel træning, specielle kommunikationstavler

eller specielle bøger.

Sproget kommer ikke af sig selv

forældre til hørende børn vi ofte have en oplevelse

af, at ”sproget kommer af sig selv”. er der

knas med sproget, kan det måske være nødvendigt

at søge rådgivning hos professionelle,

fx en talepædagog, der træner barnets udtale af

bestemte sproglyde eller andet.

selvom man indenfor aVT har en holdning om,

at forældrene blot skal gøre de ting med barnet, de

plejer, er det afgørende vigtigt, at de får hjælp fra en

person, der er kvalificeret indenfor aVT. en person,

som kender børns sproglige- og sociale normaludvikling

ret præcist, og som kan formidle denne viden

til forældrene i passende, relevante ”portioner”.

Børns udvikling går stærkt i de første år.

ugentlig undervisning for forældrene er derfor

at fore-trække. hver gang forældre, barn og

underviser mødes, samles der op: hvad er der

sket siden sidst – hvad er status un og hvilke

specifikke mål kan herefter opstilles for barnet

indenfor hørelse, tale, sprog, kommunikation,

kognition og adfærd. det er aVT-underviserens

opgave at vurdere f.eks. hvilke sproglige mål,

der er relevante at gå videre, formidle det til

forældrene og diskutere med dem, hvordan de

kan integrere arbejdet med de pågældende mål i

deres hverdagsliv.

ud over de præcise, kortsigtede mål fra undervisningsgang

til undervisningsgang er det

også under-viserens opgave at opstille mere

langsigtede mål – herunder at foretage sproglige

vurderinger af barnet ud fra det testbatteri, vi i

øvrigt anvender i danmark indenfor talepædagogiske

kredse.

AVt på danske læber

Vi har endnu ikke ingen professionelle i danmark,

som er certificerede indenfor aVT, men vi er efterhånden

en del, som arbejder ud fra tænkningen.

i oktober 2010 var vi omkring 40 personer, der

mødtes for blandt andet at diskutere, hvordan

aVT kan orga-niseres i danmark, og hvordan vi

sikrer os, at vi har konsensus i tilgangen til aVT.

Vi har flere gange oplevet, at nogle professionelle

angiver, de arbejder med aVT, selvom de

Børn og audiTory VerBaL TheraPy

f.eks. underviser barnet uden at forældrene deltager,

eller der anvendes tegn i ny og næ.

Vi vil gerne hamre en pæl igennem en sådan

gradbøjning af aVT. det er ikke muligt at bruge

aVT beteg-nelsen i gradbøjet udgave.

optimalt set ville alle PPr kontorer i danmark

have en eller flere talehørelærere, som var kvalificerede

til at kunne arbejde ud fra aVT tænkningen.

dels ved vi, at der er børn med høretab af

varierende størrelse i alle kommuner, dels ved vi

fra andre kolleger, at de anvender tænkningen i

arbejdet med andre børn med tale-sprogvanskeligheder.

aVT tænkningen er således ikke snævert

forbeholdt en lille, speciel gruppe børn, men

den kan anvendes bredt.

det har været lidt tilfældigt, hvem der her i

danmark har haft mulighed for at kvalificere

sig indenfor aVT. Vi så derfor gerne, at aVT blev

udbudt som et fagmodul f.eks. på diplomuddannelserne

på uC´erne, så der bliver lige adgang

for alle, og således at alle som et minimum har

samme faglige fundament.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 25


Børn og audiTory VerBaL TheraPy

På uC nordjylland har aVT allerede været udbudt

en gang og bliver det igen i foråret 2011, hvor vi

forven-ter, det vil udløse eCTs points.

AVt-principperne

inden for aVT er der ti principper, der danner

”grundloven” for talehørelærerens praksis. der er

ikke nogen officiel dansk oversættelse af principperne,

så de gengives her i original engelsksproget

udgave.

Vi vil gerne fremhæve, at seks af principperne

omhandler den kvalificering af forældrene, der

gør, at de kan blive de primære drivkræfter i deres

barns udvikling.

Principles of lSlS Auditory-Verbal therapy

1. Promote early diagnosis of hearing loss

in newborns, infants, toddlers, and young

children, followed by immediate audiologic

management and auditory-Verbal therapy.

2. recom mend immediate assessment and

use of appropriate, state-of-the-art hearing

technology to obtain maximum benefits of

auditory stimulation.

3. guide and coach parents to help their child

use hearing as the primary sensory modality

in develop-ing listening and spoken language.

4. guide and coach parents¹ to become the primary

facilitators of their child's listening and

spoken language development through active

consistent participation in individualized

auditory-Verbal ther-apy.

bEdrE kommUnikation

mellem forældre og børn

den internationalt kendte og anerkendte

filminstruktør ken Loach åbnede i starten

af november et nyt forskningslaboratorium

– The family Lab. her skal der arbejdes med

nye, banebrydende måder at forbedre kommunikationen

mellem forældre og børn med

hørebesvær.

The family Lab er oprettet i samarbejde

med blandt andet universitetet i nottingham

i england, hvor det også er lokaliseret, og

skal arbejde med filmoptagelser af samspil-

26 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

5. guide and coach parents¹ to create environments

that support listening for the acquisition

of spoken language throughout the child's

daily activities.

6. guide and coach parents¹ to help their child

integrate listening and spoken language into

all aspects of the child's life.

7. guide and coach parents¹ to use natural

developmental patterns of audition, speech,

language, cog-nition, and communication.

8. guide and coach parents¹ to help their child selfmonitor

spoken language through listening.

9. administer ongoing formal and informal

diagnostic assessments to develop individualized

auditory-Verbal treatment plans, to

monitor progress and to evaluate the effectiveness

of the plans for the child and family.

10. Promote education in regular schools with

peers who have typical hearing and with

appropriate services from early childhood

onwards.

*an auditory-Verbal Practice requires all 10 principles.

¹The term "parents" also includes grandparents, relatives,

guardians, and any caregivers who interact with the child.

(adapted from the Principles originally developed by doreen

Pollack, 1970)

adopted by the ag Bell academy for Listening and spoken

Language®, july 26, 2007.

for yderligere information kontakt

Vibeke rødsgaard-mathiesen: vrm@viborg.dk

anne haven: aa8@viborg.dk

let mellem hørebesværede børn og deres

forældre. målet er at afdække selv små

øjeblikke af succesfuld kommunikation og

udbygge forståelsen og nytten af lige netop

dét, der skete i den specifikke succesfulde

kommunikation.

Ved åbningen sagde ken Loach bl.a.:

– når en familie finder ud af, at barnet

har store høreproblemer, er det meget traumatisk.

det kan få en familie til at falde fra

hinanden, så det er noget, de har brug for

børn me

StøtteS ikk

74 ProCenT af eLeVerne

i sPeCiaLskoLer og sPe-

CiaLkLasser går ikke TiL

foLkeskoLens afgangs-

PrøVe.

Center for Ligebehandling af handicappede

(CLh) har ud fra et ønske om at sætte fokus

på retten til uddannelse og det faglige

niveau for elever med funktionsnedsættelse

gennemført en undersøgelse af

fagligheden i landet specialskoler og specialklasser.

støtte til at overkomme gennem hjælp fra et

netværk af professionelle. jeg tror, filmoptagelser

er en meget nøjagtig optagelse af,

hvordan folk ér. når du filmer nogen, der har

en samtale, ser du ting på filmen, som du

ellers ikke lægger mærke til som almindelig

observatør, og som du kan studere igen og

igen. noget, som kan bruges til at bygge

videre på til glæde og gavn for disse børn og

deres forældre.


d handicap

e nok i Skolen

Af BirTe Brejner, CenTer for LigeBehandLing af handiCaPPede (CLh)

CLh´s undersøgelse viser – i lighed med to

undersøgelser fra henholdsvis Capacent og

akf – at op til 74 procent af eleverne med

funktionsnedsættelse ikke gennemfører folkeskoles

afgangsprøver.

faglighed er ikke nogen let størrelse at

fastsætte mål for, men afgangsprøver kan

være en indikator for, hvordan elever med

funktionsnedsættelse klarer sig i folkeskolen.

det er derfor betænkeligt, at så stor en del af

eleverne på specialskoler og i specialklasser

ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøver,

og det giver grund til at overveje, om elevernes

indlæringspotentiale udnyttes bedst muligt.

utilstrækkelig undervisning?

i CLh’s undersøgelse af fagligheden i special-

FM til det

virkelige liv

Voksne er a ængige af FM

i fritiden og på jobbet. For

at være e ektive, må FMsystemer

være nemme at

programmere, nemme at

anvende, 100 % pålidelige,

samt give fuldstændig

vished om at talesignalet

er klart modtaget.

Oticon Amigo-familien

opfylder alle disse behov.

skoler og –klasser viser det sig, at mere end

halvdelen af eleverne ikke modtager undervisning

i samtlige obligatoriske fag på deres

klassetrin. hertil kommer, at 23 procent af

de adspurgte skoler svarer, at deres elever

har færre faglige timer end i den almindelige

folkeskole.

der kan naturligvis være saglige argumenter

for at modtage mindre undervisning.

Problemet opstår i de tilfælde, hvor der slækkes

på de faglige tilbud eller krav til eleverne

i specialskoler og specialklasser – ene og

alene, fordi der er tale om specialtilbud. når

skoler angiver, at grunden til den manglende

undervisning skal findes i mangel på kvalificerede

lærerkræfter og faglokaler, er der

grund til at skærpe opmærksomheden.

Avanceret teknologi gør

Amigo nemmere at bruge

og er mere pålideligt end

noget andet FM-system på

markedet.

GØR DET NEMT

• Fjerner enhver tvivl om,

at FM-systemet fungerer

• Programmeringsenhed

lige ved hånden

Amigo Arc (halsslynge) har

audio-indgang til ekstern

lyd, fx til iPod og mobil.

det er vigtigt til stadighed at holde sig for øje,

at specialskoler og specialklasser er en del af

folkeskolen, hvorfor der som udgangspunkt

skal være de samme tilbud og stilles de

samme faglige krav til alle elever.

folkeskolens afgangsprøver er grundlaget

for en videre uddannelse, der er afgørende

for at blive en del af arbejdsmarkedet. derfor

er det væsentligt at sikre, at elever med

funktionsnedsættelse får tilstrækkelige faglige

udfordringer.

Center for Ligebehandling af handicappede

blev nedlagt ved årsskiftet og opgaverne

skal fremover bl.a. varetages af Center for

menneskerettigheder.

HØR MERE TALE

• M i n d r e nedetid betyder

mere informationstid

• E t rent og konstant

talesignal

• Båndbredde på hele 8,5

kHz

STØRRE TILLID

• I n g e n irriterende

baggrundssus

• Silencer reducerer støjen

med hele 8 dB

www.oticon.dk

Børn

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 27


CoChLear imPLanT

lydEn af

at plukke

Et æblE

Af journaLisT mereTe rømer engeL

foto Tinie W. rasmussen

i haLVandeT år efTer sin Ci-oPe-

raTion hørTe LisBeT kruse kun

kLokker, men Så kom lyden.

Verden BLeV sTørre.

28 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

for Lisbet kruse begyndte Ci som et mareridt.

– jeg lod mig overbevise af alle de lyserøde

historier om Ci, men min historie startede rigtig

skidt. jeg var lige ved at opgive at få det

til at virke, fortæller Lisbet kruse.

Vi er i et hyggeligt rækkehus i greve med

kaffe på kanden og efterårsregn bag ruden.

Typisk dansk – og så alligevel. der er spor fra

mellemøsten rundt i reolerne. små fint udskårne

træskrin. Lisbet og hendes mand har

boet 7 år i Libyens hovedstad Tripoli, hvor hun

fik deres første barn og arbejdede på kontor.

men hvordan kunne en ung dansk, næsten

døv kvinde klare et kontorjob i Tripoli?

– det var et dansk firma, så arbejdet foregik

på dansk og engelsk. jeg skrev mest, så

det gik fint, siger Lisbet og forstår ikke helt

journalistens undren.

i det hele taget er der meget ved Lisbet,

der undrer ikke kun mig som journalist men

også nogle af de overlæger. Lisbet har været

i kontakt med. først og fremmest er det hendes

flotte udtale, der vækker undren. Lisbet

har fra spæd haft meget meget lidt hørelse

på begge ører. først i 2. klasse lykkedes det

trods mange forsøg hendes mor, at få datteren

rigtigt undersøgt og få høreapparater til

lille Lisbet.

– det var i 1959 og høreapparatet sad i en

sele på maven indenunder mit tøj med ledninger

op til ørerne. jeg nægtede at gå med

det. men min mor sagde, at det blev vi to om

at bestemme, fortæller Lisbet.

den stædige mor

moderen trænede ord og sætninger med

Lisbet dag ud og dag ind. da de kunne vælge

tysk i skolen, havde Lisbet en stærk lyst til

at springe over, men hendes mor insisterede,

og sådan var det hele vejen igennem. i dag

kan Lisbet faktisk klare sig på både engelsk

og tysk. og sit tyske brugte hun bl.a. flittigt,

da hun som helt ung tog til schweiz og arbejdede

i et år.

– jeg tror på, at alt det arbejde med at

lytte, prøve at opfange sproget og skille de

svage lyde ad er grunden til, at jeg taler almindeligt

i dag, siger Lisbet.


og måske er det også en del af årsagen til, at

Lisbet, da hun endelig halvandet år efter sin

Ci-operation fik ordentlig lyd, kunne tale med

sin mand allerede dagen efter.

halvandet års mareridt

Lisbet var 56 år, da hun blev Ci-opereret på

gentofte hospital en augustdag i 2006. alt

gik tilsyneladende godt, men da lyden skulle

sluttes til i september, var der kun lyden af

klokker.

– Vi skulle i sommerhus den fredag eftermiddag,

hvor jeg havde fået lyden sluttet

til. jeg havde glædet mig, og så var der bare

en infam lyd af klokker. jeg græd hele vejen

derop og hele weekenden, fortæller Lisbet.

Tilbage i greve ringede hendes mand til

hospitalet. det her gik ikke. og siden fulgte en

lang række forsøg på at få rigtig lyd gennem

Lisbets Ci. der blev sågar hentet en tekniker

op fra frankrig, men lige meget hjalp det.

– det var så rædselsfuldt. men jeg tog

ikke Ci´en ud om dagen. jeg trænede og

trænede hos hørepædagogen og herhjemme

med lyd-cd´er osv.. alligevel skete der ingen

fremskridt, siger Lisbet.

efter halvandet år med klokke-lyd var

hendes stædighed ved at være opbrugt. hun

havde besluttet sig for at droppe Ci´en og

klare sig med den meget lille hørerest på det

andet øre, hvis der ikke skete et mirakel. og

det gjorde der så.

”du kan jo høre”

min tekniker på gentofte hospital sagde, at

der lige var en ting mere, han ville prøve. jeg

ved ikke, hvad han gjorde. men lyden kom,

fortæller Lisbet.

hun gik ned på gaden foran hospitalet og

kunne for første gang i sit liv høre lyden af en

bus, der bremser.

– jeg måtte spørge en dame ved busstoppestedet,

om det var lyden fra bussens

bremser, som jeg regnede med. og jeg hørte

også en solsort fløjte. det var helt fantastisk.

næste dag skulle Lisbet og hendes mand

flyve til London, og allerede her oplevede hun

det næste store gennembrud.

– da vi sad i taxaen på vej ind fra lufthavnen,

sad vi og talte sammen, og min mand

sagde: ”du kan jo høre.” ja, det kunne jeg.

hvis der havde været plads til at danse i

taxaen, havde jeg gjort det. det var en helt

fantastisk følelse af glæde, siger Lisbet.

børnebørnenes stemmer

det var i marts 2008 Lisbet fik lyd på verden.

det er stadig stort og dejligt.

– jeg nyder lyden af at plukke et æble i

min have, og jeg elsker lyden af at gå i bladene

om efteråret. min verden er blevet større,

det vrimler med nye indtryk, siger hun.

og ud over lydene er der selvfølgelig glæden

ved at kunne høre ord og sætninger.

– især mine to børnebørns stemmer,

nyder jeg meget. at kunne komme til at høre

marcus og frederik var en af mine vægtigste

grunde til at få Ci, siger Lisbet.

for egentlig har hun jo altid kunnet

kommunikere med folk. hun har selv talt

fuldstændig perfekt og mundaflæst samtalepartneren.

– jeg mundaflæser stadig meget, mens

jeg lytter til stemmen. jeg er meget dårlig i

en telefon, siger hun.

og hun træner stadig. det ligger til familien.

– jeg lytter især meget til musik for tiden.

gentagelsen er meget vigtig. da jeg var ung

hørte jeg Beatles, men det var mest trommerne

og rytmen jeg mærkede. i dag hører

jeg flere instrumenter på en Beatlessang,

men det kræver meget koncentration at genkende

numrene fra dengang jeg var ung.

Lisbet træner derhjemme ved at sætte Beatles

cd´en på, lukke øjnene og trykke på et

tilfældigt nummer.

– jeg skal så kunne høre, hvilken skæring

det er, ler hun.

beatles er tinnitus-medicn

selv om natten kan det hænde, at der bliver

tændt lys nede i stuen i rækkehuset i greve

og sat en Beatlessang på cd-afspilleren. efter

Ci-operationen har Lisbet nemlig fået tinnitus,

og indimellem kan hun vågne og høre

den brummende lyd af et militærfly fra 2.

verdenskrig.

– så går jeg ned og sætter Beatles på. det

hjælper, fortæller Lisbet.

På samme måde bruger hun bl.a. musikken,

når hun om dagen hører, at den velkendte

brummen er på vej, fordi hun stresser lidt.

– så afprøver jeg stille og roligt nye

madopskrifter i køkkenet og lytter til et af

yndlingsnumrene yesterday eller nowhere

man, siger Lisbet kruse.

nb. Artiklen med Lisbeth er lavet i efteråret,

derfor lykkedes det faktisk at finde et

æbletræ til fotoet

CoChLear imPLanT

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 29


meniÈre – genTamyCin

mEttEs

menièredagbog

her kan du Læse eT uddrag af

en meniÈre-PaTienTs Tanker

før og efTer en genTamyCin-

BehandLing sidsTe år.

gentamycin-behandling:

Dette middel er et antibiotikum, der sprøjtes

ind i mellemøret for at lamme balancenerven.

Det er vigtigt at man får den rigtige

dosis, der risikoen for hørenedsættelser er

20 %. Men en stor del af de, som kommer

i behandling, bliver anfaldsfri (70-80%).

Dog er behandlingen ikke det første der tilbydes

på grund af risikoen for høreskade.

30 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

gentamycinbehandling på århus universitets

hospital d. 3.-6. januar 2011

mandag d. 3. jan. 2011:

klokken 9.00 ringer jeg til patienthotellet.

jeg får oplyst, at hvis johnny skal overnatte

på hotellet, så koster det 250 kr.

nyt problem… nu havde vi lige regnet med

at kunne være der sammen.

jeg er jo i forvejen godt klar over, at jeg ikke

får sovet meget i nat, men det bliver da endnu

mindre, når johnny ikke er der … hm….

ikke noget at gøre ved.

klokken 15.00 ringer johnny så til afdelingen

og får at vide, at jeg skal ind som nr. to i

morgen, og at vi skal være der kl. 8.00.

jeg er så hamrende nervøs.

Tror jeg har læst for meget på nettet om det,

der skal ske.

jeg er lettere forvirret over, at der er så

mange forskellige måder, at udføre denne

behandling på.

selvfølgelig er jeg også bange for smerterne,

men det er dog ikke det største problem.

jeg er mere bange for, hvordan jeg har det

bagefter.

marie og Peter kommer op i køkkenet.

jeg beder johnny sige til dem, at jeg gerne vil

være lidt alene.

marie skal ikke se mine tårer.

hun har svært nok ved at forstå og forholde

sig til, hvad jeg fejler og hvad der skal ske.

hader! jeg mener virkelig hader, at min sygdom

skal fylde så forbandet meget i vores

lille dejlige familie. rygoperation, operation

i benet med efterfølgende blodprop, kamp

med ørelæge, indlæggelse i ålborg uden

resultat, ny ørelæge, dræn, piller, meniett,

smerteklinik – og nu dette!

tirsdag d. 4. jan. 2011:

johnny kommer kl. 7.30.

Vi kører op til hospitalet.

nu begynder ventetiden.

Ved 10-tiden får jeg endelig hospitalstøj på,

taget blodtryk og bliver barberet rundt omkring

øret.

klokken er blevet 12.15, da de siger, at nu er

det min tur til at komme på operationsbordet.

de har ingen seng til mig endnu, så jeg må gå

over til operationsgangen, iført sko, jakke og

hospitalstøj (fryser helt vildt).

jeg kan mærke,

at panikken breder sig.

jeg sveder.

Tankerne farer rundt.

de begynder at pakke de ting ud, de skal

bruge….

jeg mærker, at min krop stritter imod, prøver

at samle tankerne og alt mit mod.

men det går ikke. sveden pibler frem.

jeg vil i fuld narkose, hører jeg pludselig mig

selv sige.

Læge Lars Vendelbo kommer ind på operationsgangen.

sygeplejerskerne informerer ham om, at jeg

vil i fuld narkose.

han henvender sig til mig og siger: hej mette,

jamen vi aftalte jo til forundersøgelsen, at vi

starter med at lokalbedøve dig, og hvis du

ikke kan klare det, vil vi så ligge dig i narkose.

ja, svarer jeg, men jeg ViL i fuld narkose

nu, ellers går jeg.

Tror Lars kan se, at jeg er ved at gå i panik.

han smiler og siger ok mette. han nikker til

sygeplejerskerne og de sadler om mht. til

bedøvelse.

har du sovet godt mette? WoW..er det allerede

overstået?

jeg får at vide, at alt er gået godt både mht.

at løsne trommehinden og indsprøjtning af

gentamycinen, og at de nu vil køre mig ned i

opvågning.


da vi kommer ud på gangen, ser jeg johnny

og smiler til ham.

jeg orker ikke mere nu, siger jeg, men kan

mærke lettelsen brede sig i kroppen.

johnny tager min hånd og jeg småsover lidt.

en læge kommer og fortæller, at alt er gået

godt, og at de kunne se, at jeg havde en meget

fin øregang og aldrig havde haft mellemørebetændelse,

og at de havde løsnet min

trommehinde og ”raspet” min øregang.

da vi bliver alene græder jeg igen… græder

af lettelse..

Vi ligger/sidder tavse i lang tid, medens vi

holder hinanden i hånden.

en sygeplejerske kommer ind med en buket

fra mine nærmeste kollegaer.

det varmer, jeg ved, de tænker på mig.

johnny går ud og beder om et eller andet til

mig at spise.

da jeg tager den første mundfuld går det op

for mig, at jeg ikke kan smage noget.

hm.. men havde jo fået at vide, at det kunne

være en af bivirkningerne.

mærkeligt at tænke på at første del nu er

overstået.

jeg er lidt flov over, at panikken tog mig på

operationsstuen. Troede jeg kunne kontrollere

min angst, men desværre.

er allerede begyndt at tænke på i morgen,

som skal foregå uden bedøvelse. Ved godt, at

det ikke er så omfattende som i dag, men er

alligevel meget nervøs.

onsdag d. 5. jan. 2011:

jeg sætter mig ud i opholdsstuen/venteværelse

med min pc, kan ikke rigtig koncentrerer

mig.

en sygeplejerske kommer og tager mit blodtryk.

føler mig lidt alene.

Tankerne kredser om, hvad der er sket og

hvad der skal ske.

og tusindvis af spørgsmål flyver rundt…

klokken halv 12 kommer en portør og henter

mig.

Vi bliver rimeligt overrasket, da vi ikke havde

regnet med, at det blev før over middag.

da jeg kommer ind på operationsstuen viser

det sig, at der er to af de sygeplejersker, som

var der i går. dejligt!

Lars vendelbo kommer ind på operationsstuen.

hej mette, siger han… så er vi klar igen.

han fortæller mig stille og meget detaljeret,

hvad der skal ske og lover mig, at han intet

gør uden at fortælle, hvad han gør først.

jeg svarer ham ikke, holder krampagtig fast

i briksen.

han fortæller følgende: jeg er glad for, at jeg

var så grundig i går. din øregang buede, så

jeg har raspet to mm. af, efter jeg havde løsnet

trommehinden.

jeg starter med at fjerne det gase vi har lagt ind.

nu suger jeg det ud, der ligger i øregangen,

siger han.

jeg mærker, at han fører

et instrument ind, det

lyder forfærdeligt, som

om der er borgerkrig

inden i mit øre.

det gør han tre gange,

nu er jeg klar til at sprøjte gentamycinen ind,

siger han. nu stikker jeg.

jeg mærker et lille prik… hm.. var det bare

det? det var bestemt ikke slemt.

jeg mærker en utrolig lettelse brede sig i

hele kroppen.

han kommer om og sætter sig på den anden

side af mig, så jeg kan se ham.

han fortæller, at alt er gået efter planen og at

jeg nu skal ligge stille i en time.

torsdag d. 6. jan. 2011:

jeg skal tale med en læge.

han kigger i øret, prøver med en stemmegaffel

foran øret, jeg kan intet høre.

men det er der jo intet nyt i.

han spørger om forskellige ting og siger, at

alt er gået planmæssig.

jeg spørger ham, om jeg fortsat skal tage

betacerc.

det tør han ikke svare på, men bestemmer

sig for, at jeg skal fortsætte med dem, og så

vil han vende det med Lars Vendelboe, og hvis

han mener noget andet, vil de kontakte mig.

så er jeg udskreVeT!

ringer til johnny, kom og hent mig!

omkring indlæggelsen:

Lars Vendelbo

jeg er meget tilfreds med Lars Vendelbos

håndtering af det hele, dog kunne jeg godt

have ønsket mig en samtale med ham igen,

inden jeg blev udskrevet.

operationspersonalet:

helt til ug. de var rare, opmærksomme og

meget forstående.

meniÈre – genTamyCin

hørelsen har fået lov at låne mette ulfs dagbog,

som hun har indvilliget i at sende til

høreforeningens menièreudvalg.

johhny er mettes mand, marie hendes datter

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 31


32

korT nyT

nEdskæringEr på tegnesprog

både tolkeuddannelsen og kurser for

pårørende rammes af nedskæringer.

kraftige nedskæringer på Center for Tegnsprog

ved uCC i aarhus betyder, at Center for Tegnsprogs

kursusafdeling nedlægges den 1. august 2011 og

at uddannelsen til tegnsprogstolk forringes.

kursusafdelingen nedlægges

Center for Tegnsprog har siden 1972 udbudt

kurser i tegnsprog, tegnstøttet kommunikation

og tegn til tale.

knoglErs

hårdhEd

påvirker hørelsen

en nylig offentliggjort undersøgelse fortæller,

at hvis man blokerer for et bestemt proteins

funktion i ørebenet på mus, reducerer man

hørebenets hårdhed – og hørelsen. hæver

man blokaden af proteinets funktion, genvinder

benet hårdheden og hørelsen returnerer.

en af de, der har været med til at skrive

undersøgelsen, er professor Lawrance

Lustig fra uCsf i Californien. han forklarer,

at denne opdagelse kan være med til at

forklare hvorfor den meget stjældne cleidocranial

dysplasi, en genetisk udløst knoglesygdom,

udløser høretab.

Bredere forstået, så afslører opdagelsen

den molekulære sti, der regulerer de fysiske

egenskaber ved de sammenhængende

molekuler imellem cellerne i ørets cochleaknogle.

disse sammenhængende molekuler

regulerer hårdheden af menneskeligt væv –

lige fra ben-væv over hjerne til vores skind.

dermed har videnskabsfolkene bag undersøgelsen

for første gang bevist, at selv en

lille ændring i de fysiske egenskaber i et væv

kan påvirke vævets funktion. ud over at det

kan få betydning for behandlingen af adskillige

sjældne høreproblemer, kan opdagelsen,

ifølge online-udgivelsen emBo, medfører

langt større forståelse for knogleskørhed,

gigt, kredsløbssygdomme og cancer.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

gennem årene har Center for Tegnsprog undervist

forældre, bedsteforældre og andre pårørende

til døve eller børn uden verbalt sprog og

pædagoger og lærere er blevet undervist i tegnsprog,

tegnstøttet kommunikation og tegn til tal.

med nedskæringerne forringes mulighederne

for at lære visuel kommunikation for både

pårørende og professionelle.

tegnsprogstolkeuddannelsen

På tegnsprogstolkeuddannelsen bliver der skåret

32% i lærerstaben.

arbEjdsstøj

kan skade hjertet

høj støj kan skade hørelsen. nu viser en nyligen

offentliggjort amerikansk undersøgelse, at et

løbende højt niveau af støj på arbejdspladsen

også kan skade medarbejderens hjerte.

undersøgelsen, der er offentliggjort i occupational

and environmental medicine, siger,

at har man tilbragt årevis på en larmende

arbejdsplads, så fordobles risikoen for at

blive ramt af alvorlige hjertesygdomme.

folkene bag undersøgelsen har undersøgt

en database med mere end 6.000

medarbejdere på tyve år og opefter. de er

blevet undersøgt omkring livsstil, arbejde

og helbred. de mange registrerede blev delt

i to – de, der oplevede høj støj på arbejdet i

mere end tre sammenhængende måneder

(svært at tale i normalt leje på arbejdet),

og de, der ikke var plaget af høj støj.

undersøgelsen afslørede, at 21 procent af

primært mandlige medarbejdere var ansat i

et støjfyldt miljø. Blandt disse var risikoen for

hjertesygdomme to til tre gange større, end

hos medarbejdere i ikke-støjfyldte omgivelser.

undersøgelsen afslørede også, at blandt

de, der arbejdede i støjfyldte miljøer, også

havde større risiko for at ryge og veje mere

end ansatte i mere stille arbejdsomgivelser.

folkene bag undersøgelsen tror, at støj

udløser den samme slags stress i kroppen som

pludselige stærke følelser eller fysiske anstrengelser,

så kroppen frigør kemikalier, der besværliggør

blodets flyden gennem arterierne.

"undervisningsministerens beslutning er begrundet

i at vi mangler tolke i provinsen. og

det gør vi. døves muligheder for at være ligeværdige

medlemmer af det danske samfund

afhænger fuldstændig af deres adgang til tolk.

men det er ikke nok at pålægge os at uddanne

tolke i provinsen hvis man ikke samtidig vil

tage det økonomiske ansvar”, skriver medarbejderne

på Center for Tegnsprog i en pressemeddelelse.

tekster på

tv2 CharliE

nu tekstes flere danske programmer på TV

2 Charlie.

siden premieren i 2004 har TV 2 Charlie

løbende fået henvendelse fra seere, der

foreslog kanalen at tekste danske programmer,

som ikke sendes direkte.

fra årsskiftet 2010-2011 kan TV 2 Charlie

endelig opfylde dette ønske fra seerne.

tekst tv side 399

Tekstningen sker via tekst-tv, og tekstningen

tilvælges via indstillingerne på

fjernsynet eller ved at vælge tekst-tv side

399 – akkurat som når seerne vælger

tekstning af danske programmer på TV 2,

dr1 og dr2.

– jeg er glad for, at vi nu kan imødekomme

dette ønske fra vores seere og dermed

gøre kanalen endnu mere brugervenlig, siger

kanalchef maiken Wexø, TV 2 networks.

både kvantitet og kvalitet

i høreforeningen er man glade for den positive

udvikling, hvor flere tv-udsendelser

bliver tekstet.

– det er vigtigt, at flest muligt udsendelser

bliver tekstet, også de direkte. men

mængden af tekstning gør det ikke alene.

kvaliteten skal være i orden, siger formand

for høreforeningen søren dalmark.


Mikrokirurgi

effektivt ved

akUstisk

nEUrom

svulster på hørenerven, kendt som akustisk

neurom, kan i langt størstedelen af tilfældene

behandles med success ved hjælp

af mikrokirurgi.

disse langsomtvoksende, ofte godartede

svulster, findes bag øret på den nerve,

der forbinder øret til hjernen. svulsten kan

ubehandlet medføre høretab og halvsides

ansigtslammelse – og i værste fald døden.

udover mikrokirurgi kan svulsten behandles

med strålebehandling.

To kirurger fra Loyola university i Chicago,

usa, har fulgt 730 patienter mellem ni

og 79 år, som de sammen har opereret hen

over en 21 år lang periode.

ifølge deres undersøgelse, så har deres

behandlingsresultater været lige så gode

eller bedre end enhver tidligere offentliggørelse

af resultater fra behandlinger af

denne type svulster.

de fik da også en prestigefyldt pris i

forlængelse af deres offentliggørelse på

den årlige kongres for amerikanske neurokirurger

i 2010.

dr. douglas anderson og dr. john Leonetti

var i stand til helt at fjerne svulsten i

95 procent af tilfældene. 90 procent oplevede

lille eller ingen ansigtslammelse. og

af de, der stadig havde en hørerest tilbage i

det berørte øre inden operationen, vågnede

44 procent op med en brugbar hørelse i

øret, mens 63 procent havde bevaret noget

hørelse. ingen døde under operationerne.

lydterapi mod

tinnitus

kan ikkE

stå alEnE

Lydterapi til behandling af tinnitus – ringen

for ørene – kan ikke med sikkerhed siges

at virke, hvis det bruges som eneste form

for behandling. det viser en gennemgang af

seks undersøgelser af ialt 553 voksne med

konstant tinnitus, der var blevet behandlet

med lydterapi alene eller i kombination med

andre behandlingsmetoder.

gennemgangen er lavet af en international

organization, Cochrane Collaboration,

der evaluerer medicinsk research.

jonathan hobson, hovedforfatter til

denne nye Cochrane-gennemgang, og

hans kolleger fra Bristol university i england,

forklarer, at lydterapien er baseret på

at distrahere tinnituspatientens oplevelse

af tinnitussen. det sker gennem brug af

såkaldt hvid støj, som skal reducere kontrasten

mellem den oplevede tinnituslyd

og baggrundsstøjen omkring personen.

som oftest bruges lydterapien dog i forbindelse

med andre behandlingsmetoder,

som f.eks. medicinering og/eller psykologisk

behandling.

– Vores gennemgang af undersøgelserne

kan ikke levere høj-kvalitets-beviser på,

at lydterapi er bedre end andre behandlingsmetoder.

men det er sandsynligvis

bedre end ingen behandling, og det er aldrig

rapporteret skader pga. lydterapi. de seks

undersøgelser var alle meget foskellige og

sammenlignede lydterapien med en bred

vifte af andre metoder: information, rådgivning,

rehabiiltering, høreapparater og slet

ingen behandling, siger jonathan hobson.

når vi lyttEr

til os selv

korT nyT

hjernen filtrerer uønsket støj væk, så vi kan

høre det, vi fokuserer på. det gælder også,

når vi skal høre det, vi selv udtaler.

en ny undersøgelse fra university of

California, Berkeley, viser, at i stedet for en

enkelt lyddæmpende mekanisme – a la

mute-knappen på tv-fjernbetjeningen – så

har hjernen et helt netværk af lydindstillinger,

som selektivt kan dæmpe og forstærke

de lyde, vi laver og hører.

i undersøgelsen sporede neurologer

elektriske signaler i hjernerne på indlagte

epilepsipatienter. de opdagede, at neuroner

i nogle dele af hjernens høresystem blev

dæmpede, når patienterne talte, mens neuroner

i andre dele af høresystemet lyser op.

neurologernes opdagelser er offentliggjort

i journal of neuroscience, og giver nye

spor til forståelsen af, hvordan vi hører os

selv over støj fra omgivelserne, så vi derigennem

kan holde styr på vores egen tale

og justere den til efter behov – uanset om

vi lærer et nyt sprog, eller taler med en ven

på en bar.

– Tidligere troede vi, at den menneskelige

hørelse hovedsagligt blev undertrykt,

når vi taler. men vi fandt tæt forbundne

pletter i hjernebarken med vidt forskellig

følsomhed over for vores egen tale, som

maler et mere kompliceret billede end

hidtil antaget, forklarer adeen flinker, der

er hovedforfatteren bag den offentliggjorte

undersøgelse.

opdagelsen af, at forskellige underafdelinger

af hjernen har forskellige opgaver

i forhold til volumenkontrol ved f.eks. egen

tale, gør det også muligt at lave et bedre

kort over hjernen, som kan bruges i forhold

til hjernekirurgi. muligvis kan den nye viden

også bruges i behandlingen af folk med lydhalucinationer

– f.eks. skizofrene, der ikke

kan skelne de indre stemmer fra de, der

kommer fra andre, hvilket kunne skyldes,

at de mangler denne specielle mekanisme

i hørelsen.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 33


34

teknik

ikkE plads

til bådE

brillestel og

høreapparat

Med varm luft retter Pernille

Ullum stellet ud, så det ikke

fylder bag øret.

Af erik BaCh, freeLanCeskriBenT

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

et brillestel er vel et brillestel. jeg fik at vide,

at det så flot ud. smigret, ja tak, det vil jeg

gerne købe.

men. – så let er verden ikke for os, der

bruger høreapparater.

Problemerne opstod få dage efter.

jeg tænkte: det er da underligt. der har

aldrig været noget i vejen med den prop, og

nu gnaver den. det er faktisk også galt i det

andet øre.

På audiologisk afdeling har de før hørt om,

at en prop begynder at gnave.

der bliver lavet ny prop. det hjælper noget,

men problemet fortsætter.

Lidt eftertanke siger, at problemet som

nævnt opstod kort efter, at jeg fik nye briller.

de nye briller fylder væsentligt mere bag

øret end de gamle. sammen med bag-øret høreapparater

pressede de øreflippen ind mod

proppen. det giver ubehagelig ømhed i øret.

det er vigtigt, at du ved det. for hverken

audiologen, der tilpasser propper, eller optikeren

var opmærksom på årsagen til problemet.

det er altså noget, vi som brugere af høreapparater

selv skal være opmærksom på.

jeg kontaktede min brilleleverandør synoptik

i Billund.

de fik forklaret problemet.

Eksempel på det omtalte

”Volmer Sørensen brillestel”.

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk

for foreningens officielle holdning.

Skriv eller ring til Erik Bach.

Spørgsmål er også velkomne.

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19

mail: ebb@post5.tele.dk

jeg var forberedt på, at jeg skulle have nyt

brillestel. det ville sikkert koste en masse

penge.

men en glædelig overraskelse.

Pernille ullum hos synoptik i Billund forstod

lynhurtigt problemet.

jeg spurgte, om ikke hun havde sådan en

brille, som salige sejr Volmer sørensen (døde

11. maj 1982) havde.

jeg havde ikke forestillet mig, at den

unge dame havde hørt om Volmer sørensen,

men det havde hun.

for de, der ikke kender Volmer sørensen,

skal forklares, at han i flere år var på toppen

af dansk underholdningsbranche.

han havde en meget bred skilning – dvs.

nærmest skaldet.

han brugte nogle smarte briller, der på

grund af nævnte frisure var meget synlige.

det specielle var, at brillestangen i stedet

for at gå ned bag øret fortsatte lige ud og blev

holdt på plads ved at omfavne hans runde

hoved.

i stedet for at forsøge at sælge mig et nyt

brillestel, ændrede Pernille ullum i løbet af

få minutter mit stel. det skete ved hjælp af

en masse varm luft. Brillen fik visse ligheder

med ”Volmer sørensen brillen”.


Undgå

selvforskyldt

hørEskadE

På billedet er Chris V. jørgensen i gang med sit

måleudstyr. den glade unge mands ansigt ændres

pludseligt til alvorlige folder.

-det kan ikke siges stærkt nok. undgå selvforskyldt

høreskade.

CVj er projektingeniør i teknisk audiologi hos

deLTa i odense.

han har lige holdt et foredrag med titlen

”høreskader som konsekvens af mP3-lytning”.

det var på baggrund af en diger rapport med

titlen ”unges brug af mP3 afspillere”, en rapport

som er skrevet af audiologistuderende Christina

degn fra sdu, i samarbejde med deLTa.

det er tydeligt, at CVj er engageret i at forklare

og advare. da jeg, efter at have læst rapporten,

kontaktede ham for at spørge, om han

ville hjælpe med en artikel, var der ingen tvivl.

alt, hvad der kan være med til at oplyse, ville

han gerne hjælpe med.

hvordan får vi budskabet ud?

det er en begrænset gruppe, der læser en 49

siders rapport, der mest er skrevet for fagfolk.

Bare vi kunne bringe hovedbudskabet til læsere

af hørelsen. men CVj har større visioner. Vi skal

påvirke producenterne. det kan ske ved, at brugerne

skal stille krav.

Brugerne af mP3 afspillere og tilhørende hovedtelefoner/ørepropper,

hvad enten de er dedikerede,

eller del af f.eks. en mobiltelefon, skal kræve, at

produkterne skal være mærket med en væsentlig

information. det skal fremgå, om den vigtige standard

for at undgå høreskader er opfyldt. i fagsproget

kaldes standarden for ds/en 50332-1/2.

det er en international standard. den er beskrevet

sådan, at den præcist kan kontrolleres

Hvis du køber en MP3 afspiller, der ikke skader din hørelse, så skal du også være

opmærksom på, at de hovedtelefoner/ørepropper, der anvendes sammen med

MP3 afspilleren, er OK.

af hørefagfolk i odense og i australien og alle,

der bor derimellem.

Producenterne har derfor ingen undskyldning

for ikke at kontrollere og informere.

Tilsvarende gælder brugerne. der er ingen

undskyldning for ikke at se efter eller spørge,

om nævnte standard er opfyldt.

i det øjeblik fabrikanterne opdager, at brugerne

fravælger de produkter, der ikke informerer

og overholder standarden, så vil fabrikanterne

blive interesseret i at informere. det er altså i

høj grad brugerne, der bestemmer. det er også

dem, der betaler. Prisen kan ud over kroner blive

hørenedsættelse.

det ideelle ville være, at der blev et symbol,

der kunne præges på produkter, der er ok.

både mP3 afspiller og hovedtelefoner/ørepropper

det er ikke nok at sikre sig, at mP3 afspilleren er

ok, hvis det, der benyttes til at sende lyden ind i

ørerne, ikke er ok.

Tilsvarende omvendt.

hvordan kan jeg sikre mig, at mP3 afspiller

og lydgiver, der måske ikke kommer fra

samme firma, er lavet sådan, at min hørelse

ikke skades?

teknik

CVJ forklarer:

standarden ds/en 50332-1/2 består af to dele,

hvor den ene del måler på mP3-afspiller og hoved/øre-telefon,

der er leveret som et sæt, og

den anden del måler på de to ting hver for sig.

målingerne på afspiller og hovedtelefon hver

for sig drejer sig ikke kun om lydtryk, men også

om elektroakustiske dyder som følsomhed og udgangsspænding.

dermed sikrer man sig, at hvis

både afspiller og hovedtelefon overholder kravene

i standarden, vil man kunne sammensætte dem

på kryds og tværs uanset fabrikat og stadig være

sikker på, at det lydtryk, man udsætter sig selv

for, ikke overstiger standardens grænser.

Rapporten, som Christina Degn har

skrevet, kan ses på denne adresse:

www.audiologi.dk hvor den ligger under

”Downloads” -> ”Tekniske notater”

-> ”Støjmålinger” -> ”Unges brug af

MP3 afspillere”

På siden findes også det foredrag, som

Chris V. Jørgensen holdt på Nordisk

Audiologisk Selskabs årsmøde 2010.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 35


Kurser med hørehensyn

Nyt forløb starter 26. februar

Job og Hørelse - København

Kursusforløb for hørehæmmede på arbejdsmarkedet.

Kursusforløb over fire weekender for dig, der gerne vil

have redskaber til at fungere bedre på arbejdet.

Læs mere på www.bda.dk

27. juni - 6. juli

Sydengland, Wales og Isle of Wight

Tag på tur med den rejsende højskole med hørehensyn

På turen kommer vi til at opleve det næsten subtropiske

sydlige England fra Portsmouth til Cornwall.

Vi skal besøge Isle of Wight, St. Michael’s Mount, se

overdådige haver og romerske bade i Bath.

Hele turen foregår med hørehensyn og mobilt teleslyngeanlæg,

så alle kan være med.

Tilmeldnigsfrist: 1. februar

23. - 27. marts

Udvidet sang- og korkursus med Lotte Rømer

Savner du at synge? Forsvandt musikken sammen med hørelsen?

Kom og få genopfrisket de musiske sider af dig selv

sammen med ligestillede. Lær at ramme tonerne igen.

Tilmeldnigsfrist: 7. februar

10. - 15. april

TSK - trin 9

For garvede brugere af tegnstøttet kommunikation (TSK)

Kursus, hvor vi bl.a. skal udvide ordforrådet med aktuelle

og nye tegn. Vi skal se på tegn i forbindelse med

politik, IT, uddannelse og andre emner, der er oppe i

tiden.

Tilmeldnigsfrist: 14. februar

Østerskovvej 1, 8722 Hedensted

Tlf: 7568 7900 mail: admin@cbg.dk

www.cbg.dk / www.cbgjob.dk

www.

hoerelse.info

Besøg Danmarks største uafhængige site om lyd,

hørelse og høreproblemer.

medlemmer

tillykkE

Jane!

høreforeningens bogholder jane hochheim

kunne 15. januar fejre 25 års jubilæum

i foreningens sekretariat.

meget er sket, siden jane blev ansat

under den daværende Landsformand h.

m. møller. ud over at styre høreforeningens

pengesager venligt, men bestemt,

er jane den, som kan sætte foreningens

udvikling og beslutninger i et

historisk perspektiv. hun har desuden

grønne fingre og en udpræget hang til

Pepsi max.

jane blev fejret ved en hyggelig

reception, hvor mange af hendes gamle

kolleger var mødt op for at ønske tillykke,

herunder tre tidligere landsformænd.

rødoVre

manglEr

hændEr

har du lyst til give en hånd med i

rødovre lokalafdeling, så vil du blive

modtaget med glæde.

Lokalformand knud Poulsen har

sendt os et lille råb om hjælp

– Vi mangler tre personer, der er i

en alder, hvor de kan være med til at

føre høreforeningen ind i det 21ende

århundrede, siger han.

– Vi har mange ældre medlemmer,

og der er brug for nogle friske

kræfter i bestyrelsen, siger knud

Poulsen.

hvis det lyder som noget for dig.

kan du kontakte knud Poulsen på

tlf:3641 4471 eller e mail:

rkpo@webspeed.dk

e mail: roedovre@hoereforeningen.dk


Musikken

forvrænger

musik betyder meget for undertegnede.

jeg har spillet musik i mange år og haft

stor glæde af – dels at spille selv og dels at

lytte til musik. jeg har også været underviser

i harmonikaspil i mange år, men måtte

stoppe, fordi jeg efterhånden fik problemer

med at høre, hvad eleverne sagde , d.v.s. ordene

"flød sammen", selv om jeg fik høreapparater,

som var meget bedre end dem, jeg

havde tidligere.

et andet problem er, at meget af den musik,

som tidligere var smuk og klangfuld, nu forekommer

migmeget skarp (i takt med at jeg er

blevet mere hørehæmmet).

m.h.t. visse instrumenter, f.eks. guitar, el-orgel

o.lignende, kan jeg ikke skelne tonerne, der

ofte lyder forvrænget. med harmonikaen går det

vældig fint (i hvert fald endnu), men lydkvaliteten

er forringet gennem høreapparaterne, selv

omde haren slags dæmpe-knap, som jeg kalder

program 2. klangen er desværre ikke så blød,

som jeg husker den var for år tilbage.

jeg vil mægtig gerne høre, om andre hørehæmmede

har samme problem. jeg har ikke

set artikler i "hørelsen", der handler om opfattelse

af musik hos folk med høreapparat.

jeg skal i det kommende forår vælge nye

apparater og er interesseret i at vide, om der

findes apparater, som kan afhjælpe dette

problem – således at musiklyden bliver bedre.

uden at det går ud over tale-lyden.

måske er det et spørgsmål om pris ? og

måske er jeg fordringsfuld ?

De bedste hilsener fra

M.D.

hej m.d.

Tak for din mail. jeg vil gerne sætte det anonymt

i bladet, da du spørger til noget vigtigt. at miste

den gode lyd er svært, ikke mindst hvis man har

levet et liv med masser af musik, som du har.

det er først og fremmest vigtigt, at man

kræver tid til at få tilpasset høreapparaterne

bedst muligt, når man skal have nye apparater.

Høreforeningens kursuskalender

dato 2011 kursus/arrangement målgruppe Arrangør

6.-8. maj medlemskursus: ”find din idé” – filosofi for alle medlemmer kursusudvalget

6.-8. maj havkajakkursus medlemmer kursusudvalget

3. sep. inspirationsdage for erhvervsaktive (øst) erhvervsaktive kursusudvalget

4. sep. inspirationsdage for erhvervsaktive (vest) erhvervsaktive kursusudvalget

11.-12. sep. hBf-Landskursus familier med hh-børn hBfu

medlemmer

der er mange muligheder i softwaren bag apparatet,

små equalizere, der kan forfine indstillingerne.

Brug tid på at forklare tilpasseren, hvordan

du lever med musik, og forklar de oplevelser,

du har med instrumenterne, som forvrænger.

det er altafgørende, at du har et apparat med

musikprogram. der er delte meninger blandt

brugerne om, hvilket mærke, der har det bedste

musikprogram. Vi har f.eks. haft en medarbejder

her på kontoret, som fik indstillet sine apparater,

så hun kunne spille klaver igen efter mange

år, hvor lyden havde været skrækkelig.

du spørger efter artikler om musik i hørelsen.

sidste år var der flere artikler om musik

– se nr. 4 2010.

det er klart, at høretabet kan give særlige

problemer omkring bestemte instrumenters

lyd, men høreklinikken kan i mange tilfælde

hjælpe dig til en bedre lyd - ikke mindst med et

musikprogram.

held og lykke med det.

16.-18. sep. Weekendarrangement svært hh og døvblevne døvblevneudvalget

24.-25. sep. menierètræf menierèpatienter m.fl. menierèudvalget

11.-13. nov. 14:17 – teenageweekend 14-17-årige kursusudvalget

12. nov. Tinnitusdag (øst) Tinnitusramte m.fl. Tinnitusudvalget

13. nov. Tinnitusdag (vest) Tinnitusramte m.fl. Tinnitusudvalget

Læs mere på høreforeningens hjemmeside www.hoereforeningen.dk.

du er også velkommen til at kontakte kursuskonsulent malene Brandt, tlf. 3638 8563 eller e-mail: malene.brandt@hoereforeningen.dk

Tilmeld dig en mailingliste på www.hoereforeningen.dk/mailingliste og få besked, når tilmeldingerne åbner

Venlig hilsen

irene scharbau

redaktør hørelsen

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 37


aktiviteter & adresser

deadline for marts-nummeret 2011: d.

4. februar 2011. indlæg skal sendes på

skema til aktivitet@hoereforeningen.dk

eller pr. post.

REGION

NORdjyllaNd

HB-mEdlEmmER:

Keld Hansen,

Emmersbækvej 32,

9850 Hirtshals,

tlf. 98 94 16 19,

e-mail: kello@ofir.dk

jens Troldahl,

Østergade 28,

9690 Fjerritslev,

tlf. 98 21 22 62,

e-mail: jens@troldahl.dk

Helle johansen,

magisterparken 15,

9000 aalborg,

tlf. 98 15 32 16/61 27 11 22,

e-mail helmir@mail.dk

jens Peder dalgaard,

Enghavevej 8,

7900 Nykøbing m.,

tlf. 97 72 52 90,

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk

lOKalaFdElINGER

BRØNDERSLEV

Formand: Ib Hansen, lindenovsvej 40,

9330 dronninglund, tlf. 98 84 36 82,

e-mail: broenderslev@hoereforeningen.dk

Onsdag d. 9. februar, kl. 19 – ca. 21 i

Bien – aktivitetscenteret grønningen,

Passagen ved Bredgade 55 er der foredrag

med henrik ellesøe. henrik er hørepædagog

og tinnitus ekspert fra høreinstituttet

i aalborg og en spændende fortæller.

FREDERIKSHAVN

Formand: jørgen S. Hansen, Skræddervej

19, Gærum, 9900 Frederikshavn,

tlf. 98 48 64 75.

Onsdag d. 9. marts, kl. 19 – 21.30 på

dagcentret, ingeborgvej 2, 9900 frederikshavn

afholdes årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. af hensyn til traktement

er der tilmelding til formanden på tlf.

98 48 64 75 senest onsdag d. 2. marts.

HJØRRING

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 16 19,

e-mail: kello@ofir.dk. Fast mødested, når

38 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

andet ikke er angivet: Forsamlingsbygningen,

Østergade 9 i Hjørring.

Onsdag d. 9. februar, kl. 15 – 17. demonstration

af forskellige teleslyngetyper.

oplysninger om ventetider, udlån af teleslynge,

fm-udstyr m.m.

tirsdag d. 22. februar, kl. 19 - 21.30

er der årsmøde med dagorden iflg. vedtægterne.

forslag skal være formanden

i hænde skriftligt senest 14 dage inden.

af hensyn til traktement er der tilmelding

til hans sørensen på tlf. 98 96 15 18 eller

keld hansen på tlf. 98 94 16 19 senest

onsdag d. 20. februar.

JAMMERBUGT

Formand: jens Troldahl, Østergade 28,

9690 Fjerritslev, tlf. 98 21 22 62,

e-mail: jens@troldahl.dk

torsdag d. 17. februar, kl. 19 i mølleparkcentret,

elmevej 1, Brovst afholdes årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne.

forslag der ønskes behandlet, skal sendes

til formanden senest 14 dage før mødet.

for evt. transport kontakt 98 212 262 eller

98 246 210 samt e-mail: jens@troldahl.dk

Hver måned afholder vi cafemøder

kl. 15 - 17 på følgende adresser. aktivitetscentret

fjerritslev d. 1. mandag i

måneden. mølleparkcentret i Brovst d. 1.

tirsdag i måneden. dagcentret i Biersted

d. 1. onsdag i måneden. Plejecenter kaas

i Pandrup d. 1. torsdag i måneden. du vil

her kunne møde bestyrelsesmedlemmer

samt få en snak med andre ligestillede,

om de hverdagsproblemer man har som

hørehandicappet.

MARIAGER FJORD

Formand: Søren mathiasen, Ålborgvej 40,

9560 Hadsund, tlf. 98 57 50 96,

e-mail: mathiasen-praest@privat.dk

MORSØ

Formand: jens Peder dalgaard, Enghavevej

8, 7900 Nykøbing mors, tlf. 97 72 52

90, e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk

Onsdag d. 9. februar, kl. 18 i de frivilliges

mødelokaler, østergade 37, 7900

nykøbing mors afholder vi fællesspisning

og årsmøde ifølge vedtægterne. dagsordenen

kan ses på hjemmesiden.

den første torsdag i hver måned fra kl.

10 - 12 i støberigårdens Centerbygning,

grupperum 2, støberivej 7 i nykøbing

mors inviterer vi til en snak om høreforeningen,

høreproblemer, hjælpemuligheder

eller andet vedr. hørelsen.

REBILD

Formand: Helmuth jørgensen, Hjedsbækvej

473, 9541 Suldrup, tlf. 98 65 30 47

tirsdag d. 8. februar, kl. 19 – ca. 21 ovenpå

biblioteket, hobrovej 90, støvring. foredrag

ved højskolelærer og kursusansvarlig

elinor Vestergaard fra højskolen Castberggård.

Tilmelding til foredrag og kaffebord

senest d. 1. februar til formanden eller på

tlf. 98 37 07 40 eller e-mail: elfred@turbopost.dk.

efter foredraget er der årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne.

THISTED

Formand: aase jensen, Nørregade 51, st.

th., 7700 Thisted, tlf. 97 92 18 94

torsdag d. 17. februar, kl. kl. 13.30 i

de frivilliges hus, skolegade 9 i Thisted

afholdes årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne.

der vil være gratis kaffe og pakkespil.

medbring gerne en pakke til kr. 25,-.

VESTHIMMERLAND

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10,

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24 83 66 48,

e-mail: vbchristensen@gmail.com

AALBORG

Formand: Inger larsen, Rughaven 19,

Ulsted, 9370 Hals, tlf. 98 25 41 71, e-mail:

aalborg@hoereforeningen.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Kirkecentret,

Kapelvej 2, 9400 Nørresundby.

Mandag d. 7. februar, kl. 18 – 21.30 på

skalborg kro, hobrovej 515, 9200 aalborg

sV starter vi med smørrebrød, og derefter

vil der være et spændende foredrag ”humor

i din hverdag” ved Per Vestergaard,

ålbæk. efterfølgende kaffe samt årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne. der er

skrivetolk.

KONTaKTPERSONER – KlUBBER

HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE

mona jensen,

Grundtvigsvej 5,

9800 Hjørring,

Tlf. 42 30 35 80,

e-mail: monkla2003@yahoo.dk

REGION

mIdTjyllaNd

HB-mEdlEmmER:

Kim Ruberg,

degnemosen 1,

8740 Brædstrup,

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67,

e-mail kim@ruberg.dk

Sanne lauridsen,

Engdraget 27a,

8381Tilst,

tlf. 86 24 33 45,

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk

Preben Fruelund,

æblerosevej 27,

8500 Grenaa,

tlf. 86 30 04 79

e-mail: prebencooper@tiscali.dk

Bjarne dueholm,

mosevænget 5,

7330 Brande,

tlf. 97 18 05 30,

mobiltlf. 23 71 51 30,

e-mail: Bjarne.dueholm@email.dk

lOKalaFdElINGER

HEDENSTED

Formand: jens Præstegård, mejsevej 15,

Øster Snede, 8723 løsning,

tlf. 75 89 33 56, e-mail: jkp11@os.dk

HERNING

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard,

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97 12 04 78.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i

Herning.

tirsdag d. 8. februar, kl. 19 – ca. 21.30

afholdes årsmøde med dagsorden iflg.

vedtægterne. Vi serverer smørrebrød

samt øl/vand.

tirsdag d. 22. februar, kl. 19.30 på

Timring skole, fuglevænget 1. 7480 Vildbjerg.

humoristisk foredrag af lektor ann

e. knudsen, århus – ”hvad foregår der

mellem ørerne i forholdet dreng-pige og

mand-kvinde?” entre og kaffe 75 kr. Ts

samt skrivetolke.

Onsdag d. 2. marts, kl. 19 i herning Vu

og hf, Brorsonsvej 2. foredrag med familievejleder

Lola jensen (kendt fra TV2)

arrangeret i samarbejde med handi aktiv

midt Vest. nærmere oplysninger følger

i herning folkeblad. entre 50 kr. der vil

være teleslynge.

HOLSTEBRO

Formand: Gunnar Kristensen,

Kobberupvej 95, mejrup, 7500 Holstebro,

tlf. 97 42 86 13,

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

aktivitetscenteret, danmarksgade 13 a.

tirsdag d. 15. februar, kl. 19. årsmøde

med efterfølgende bankospil. skrivetolke

tilsted hele aftenen samt brug af teleslynge.

foreningen vil være vært med

2 stk. smørrebrød. Tilmelding senest

2 dage før til inga på tlf. 97 42 91 20

eller 40 30 56 02.


HORSENS

Formand: Thøger jeppesen, Vestervænget

7, Tvingstrup, 8700 Horsens, tlf. 75 66 71

16, e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk

IKAST-BRANDE

Formand: Bjarne dueholm, mosevænget

5, 7330 Brande, tlf. 97 18 05 30,

e-mail: bjarne.dueholm@email.dk

LEMVIG

Formand: annelise lund Pedersen,

Toldbodgade 5, 2., 7620 lemvig,

tlf. 97 82 33 99.

tirsdag d. 8. marts, kl. 19 i Lemvig dagcenter,

nygade 35 afholdes årsmøde med

dagsorden iflg. vedtægterne. svend madsen

vil fortælle en lille Lemvig historie, og

foreningen giver en kop kaffe.

NORDDJURS

Formand: Erling jensen, Klibovænget 11,

8963 auning, tlf. 86 48 44 74, e-mail:

klibo@elromail.dk Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Kulturhuset, Grenaa.

Onsdag d. 23. februar, kl. 19 – 21

afholdes årsmøde med dagsorden iflg.

vedtægterne. eventuelle forslag skal være

formanden i hænde senest 8 dage før. der

vi være teleslynge og skrivetolk. Lokal-

HEAR

THE

FUTURE

Comfort Audio tilbyder

Comfort Digisystem, en unik

serie høreprodukter som gør det

muligt at høre godt i alle situationer.

Comfort Digisystem formidler

krystalklar lyd på grund af den

digitale teknik. Der er ingen

generende støj eller lydudfald.

Comfort Digisystem er

aflytningssikkert, naturligvis.

afdelingen er vært ved kaffe. efter kaffen

nyt fra høreforeningen.

ODDER

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev

Byvej 43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07,

e-mail: tranum@email.dk

RANDERS

Formand: Svend aage Busk, mariagervej 1

a, 2. th., 8900 Randers C, tlf. 50 99 79 67,

træffes bedst formiddag, e-mail: svendaagebusk@hotmail.com

Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Sundhedscentreret,

Vestervold 4, 8900 Randers C. derudover

Caféen Sundhedscentret, Vestervold,

8900 Randers C.

RINGKØBING/SKJERN

Formand: Ole matthesen, Snebærvej 4,

6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 46 52,

e-mail: olematthesen@webspeed.dk

tirsdag d. 22. februar, kl. 19 -21.30 i

højmark forsamlingshus, adelvej 41, 6940

Lem st. årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne.

kaffe med brød herunder forsamlingshusets

berømte æblekage er gratis.

om arrangementet i øvrigt se dagspressen.

ønsker i at modtage årsprogram kontakt

Lars kjær dideriksen på larskd@live.dk

SAMSØ

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21,

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86 59 32 67

SILKEBORG

Formand: Kirsten jensen, marsvej 6,

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 03 89,

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Frivilligcentret,

Østergade 9 i Silkeborg.

den sidste tirsdag i hver måned, kl.

18 – 19 har vi rådgivning for aLLe med

høreproblemer.

tirsdag d. 22. februar, kl. 18.30 – ca.

21 afholdes årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. eventuelle forslag skal

være formanden i hænde senest 14 dage

før. efter årsmødet vil en ansat fra sundhedshuset

fortælle om husets funktioner.

Lokalafdelingen er vært ved en ostemad

og øl/vand. der vil være teleslynge.

SKANDERBORG

Formand: Preben larsen, Rugmarken 13,

8362 Hørning, tlf. 86 92 26 69, mobil, kun

SmS: 20 79 19 39 e-mail: skanderborg@

hoereforeningen.dk

SKIVE

Formand: Stinne andersen, lyngbakken

aktiviteter & adresser

1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, e-mail: skive@

hoereforeningen.dk. Fast mødested, når

andet ikke er angivet: aktivitetscentret,

Odgårdsvej 15 a i Skive.

Mandag d. 28. februar, kl. 19 afholdes

årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne.

eventuelle forslag skal være formanden

skriftligt i hænde senest 14 dage

før. der vil være teleslynge og skrivetolk.

Lokalafdelingen er vært ved øl/vand og

kaffe/te samt 2 stk. smørrebrød.

STRUER

Formand: jens Kvist, Kløvenhøj 5, 7600

Struer, tlf. 97 86 52 10

tirsdag d. 8. februar, kl. 19 på enggård

Centret afholdes årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. efter generalforsamling

kaffe og æ´ holm vil underholde. af hensyn

til kaffen er der tilmelding til jørgen

på tlf. 97 87 15 19 el. til grethe på tlf. 97

85 20 02 senest mandag kl. 10.

SYDDJURS

Formand: jan arndt, Strandvejen 5, 8400

Ebeltoft, tlf. 86 37 38 09, e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk.

Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Sognegården,

Kirkegade 13,8400 Ebeltoft.

COMFORT AUDIO

BENEDIKTEVEJ 5

3480 FREDENSBORG

TEL 33 78 03 02

WWW.COMFORTAUDIO.DK

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 39


aktiviteter & adresser

VIBORG

Formand: Inge madsen, anemonevej 22,

8850 Bjerringbro, tlf. 86 68 82 74

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro.

derudover Café Hørelsen. Fast mødested

og tid: de Frivilliges Hus, Vesterbrogade

1 i Viborg,

Onsdag i lige uger kl. 15 – 17 og ulige

uger kl. 19 – 21 er vi nogle personer, der

har de samme øre/høreproblemer som

dig, så vi kender lidt til, hvordan du har

det. Vi kan ved snak og forståelse måske

hjælpe dig til en bedre dagligdag. Vi har

kaffe på kanden, hvis du kommer forbi.

Onsdag d. 16. februar, kl. 19 – ca. 22.

årsmøde med dagorden iflg. vedtægterne.

indkommende forslag skal være bestyrelsen

i hænde 14 dage før. der vil blive

serveret lidt godt at spise. gode togforbindelser

til og fra Bjerringbro.

ÅRHUS

Formand: Sanne lauridsen, Engdraget

27a, 8381 Tilst, tlf. 86 24 33 45, e-mail:

aarhus@hoereforeningen.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Klostergade

37, 8000 Århus C

Lørdag d. 26. februar, kl. 14 – 18

afholdes årsmøde med dagsorden iflg.

vedtægterne. efter årsmødet kommer den

kinesiske læge mandy Zhu og fortæller

om gammel kinesisk lægekunst. Vi slutter

af med en sandwich. der er teleslynge og

skrivetolk. Tilmelding senest lørdag d. 12.

februar på tlf. 86 22 39 17 eller på e-mail:

aarhus@hoereforeningen.dk.

KONTaKTPERSONER – KlUBBER

HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE

E-mail: hbfu-midtjylland@hoereforeningen.dk

Vibeke Christensen, Silkeborgvej

65, 8641 Sorring, tlf: 86 95 72 96, mobil:

22 92 72 96. Nelly Thorsen, ydunsvej 5,

8981 Spentrup, tlf. 86 47 94 00. Se hjemmesiden

for aktiviteter.

dØVBlEVNE

Klub 98-Vestjyden

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144,

7400 Herning, SmS. 60 22 40 80, e-mail:

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk

tirsdag d. 22. februar, kl. 19 i herning frivillig

Center, fredensgade 10, 7400 herning

afholdes generalforsamling med dagsorden

iflg. vedtægterne. eventuelle forslag

skal være formanden i hænde senest d.

8. februar. derefter hygger vi med kaffe og

brød, som klubben er vært ved. der vil være

skrivetolk. hvis du har brug for Tsk-tolk el.

tegnsprogstolk kontakt klubbens formand.

40 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

Århus døvblevne Klub

Formand: Bent jensen, Sonnesgade 14,

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28 43 45 84,

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Klostergade 37, 2. sal,

8000 Århus C

torsdag d. 10. februar, kl. 19. klubben

får besøg af Traude Larsen, som vil holde

et foredrag over astrid Lindgren. mød op

til en spændende aften.

torsdag d. 24. februar, kl. 19. klubben

afholder den årlige ordinære generalforsamling

med valg af bestyrelsesmedlemmer og

årsberetning. forslag til dagsorden skal være

formanden i hænde senest d. 16. februar.

REGION

SyddaNmaRK

HB-mEdlEmmER:

Boris Hemmingsen,

Kogtvejhøj 141,

5700 Svendborg,

e-mail: nata@webnetmail.dk

Kristian Hansen,

Kirkegade 16,

6623 Vorbasse,

tlf. 75 33 33 14,

e-mail: kristiankhansen@ hotmail.com

Karl Erik jensen,

Hans jacobsvej 5,

6760 Ribe,

tlf. 75 42 38 51,

e-mail: karlerikjensen@gmail.com

Fritz larsen,

møsvråvej 30,

6051 almind,

tlf. 75 56 18 04,

mobiltlf. 21 76 72 01,

e-mail: fl@pc.dk

lOKalaFdElINGER

ASSENS

Formand: lars juul Sørensen, Ny adelgade

42a, 5610 assens, tlf. 48 41 26 69,

e-mail: lars.juul.sorensen@ofir.dk

AABENRAA

Formand: Elsebeth Hansen, lendemark

52, 6372 Bylderup-Bov, tlf. 74 76 24 90,

e-mail: lendemark@bbsyd.dk

BILLUND

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16,

6623 Vorbasse, tlf. 75 33 33 14, e-mail:

kristiankhansen@hotmail.com

ESBJERG/FANØ

Formand: Karl Erik jensen, Hans jacobs

Vej 5, 6760Ribe, tlf. 75 42 38 51, e-mail:

esbjerg@hoereforeningen.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Fritidshuset,

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Se endvidere

www.hoereforeningen.dk/esbjerg

Lørdag d. 26. februar, kl. 13. der holdes

årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne.

Vi starter med et lille traktement.

kl. 14 begynder årsmødet. der er teleslynge

og skrivetolke. forslag skal være

formanden i hænde senest 14 dage før.

indbydelse sendes via vores lokale medlemsblad

sidst i januar. Læs mere www.

hoereforeningen.dk/esbjerg

FREDERICIA

P.t. ingen bestyrelse.

FÅBORG-MIDTFYN

Formand: mogens johansen, mellemager

30, 5750 Ringe, tlf. 62 62 30 90, e-mail:

mojo@5750.dk

tirsdag den 1. Marts kl. 19-21. der afholdes

årsmøde på frivillighedscentret, ø.

ringvej 39 5750 ringe tirsdag d. 1. marts

2011 kl.20.00 med dagsorden iflg. vedtægterne.

evt. forslag skal være formanden

i hænde senest 14 dage før. mødet

indledes kl. 19.00 med foredragsholder

om et emne indenfor høreomsorgen (ca. 3

kvarter). derefter er afdelingen vært ved

en kop kaffe. alle er velkomne.

HADERSLEV

P.t. ingen bestyrelse

KERTEMINDE

Formand: Ejner Øbo, Blommehaven 3,

5350 Rynkeby, tlf. 65 39 15 48, e-mail:

ejbi@dbmail.dk

KOLDING

Formand: arne jessen, julivænget 6,

6000Kolding, tlf. 75 51 88 86, e-mail: arnesj@stofanet.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: KUC, Ågade27 i Kolding.

tirsdag d. 1. februar, kl. 19 – 22 på

kolding Bibliotek, slotssøvejen 4, 6000

kolding afholdes årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. dagsorden vil blive udsendt

samt lagt på www.hoereforeningen.

dk under lokalafdelingen.

LANGELAND

Formand: Herluf lykkegaard, Peløkkevej

84, 5900 Rudkøbing, tlf. 62 51 30 60, email:

herluf@mail.dk

MIDDELFART

Formand: aïda Regel Poulsen, lyøvænget

31, 5500 middelfart, tlf./SmS: 51 291 167,

bedst efter kl.18, e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sognegården v. middelfart

Kirke, algade 7, middelfart.

arrangementer og kommende bestyrelsesmøder

annonceres fast under www.

hoereforeningen.dk/middelfart

Onsdag 16. februar, kl. 19 -21. årsmøde.

forslag til dagsorden modtages gerne og

skal være bestyrelsen skriftligt i hænde

senest 14 dage før. Tilmelding nødvendig

senest 9. februar. Pga. vandskade i sognegården

flyttes arrangementet. kontakt

formand ang. mødested.

NYBORG

Formand: anna Bettina Hansen, Gl. Vindingevej

332, 5800 Nyborg, tlf. 65 30 20

90, e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk

ODENSE

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25 14 56 86,

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk.

Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt

jensen, tlf. 66 10 48 21, e-mail:kurtj@

galnet.dk. Fast mødested, når andet ikke

er angivet: Bolbro ældrecenter, Stadionvej

50, 5200 Odense V, Indgang K.

torsdag d. 17. februar, kl. 19 – 21.30.

årsmøde. dagsorden iflg. vedtægterne.

forslag som ønskes behandlet på mødet

skal skriftligt være afgivet til formanden

senest 14 dage før mødet. foreningen er

vært ved kaffe og brød efter mødet.

SVENDBORG

Formand: Ellen marie Rosengren, Tvedhaven

115, 5700 Svendborg, tlf. 62 21 63 75

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Skallen, møllergade 99 i Svendborg

Lørdag d. 12. februar, kl. 10 – ca. 13.30

kommer høreforeningens landsformand

søren dalmark og fortæller om høreforeningens

arbejde generelt samt høreforeningens

opbygning og mærkesager. derefter

afholdes årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. eventuelle forslag skal

være formanden i hænde senest 14 dage

før. efter årsmødet vil der være smørrebrød

med 1 øl/vand.

SØNDERBORG

Formand: H. Harry Sønnichsen, Kærmindevej

28, 6400 Sønderborg, tlf. 74 42 30

37, mobiltlf. 40 82 69 19, e-mail: harry@

stofanet.dk Fast mødested, når andet

ikke er angivet: aktivitetshuset alléen.


Onsdag d. 23. februar, kl. 14 afholdes

årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne.

eventuelle forslag skal være formanden

i hænde senest torsdag d. 10. februar.

Lokalafdelingen er vært ved kaffe og boller

m. pålæg og ost. der er teleslynge og

skrivetolk. Tilmelding senest torsdag d. 17.

februar til formanden.

TØNDER

P.t. ingen bestyrelse.

VARDE

Formand: Søren Peder Sørensen, langhedevej

12, 6800 Varde, tlf. 75 26 10 06 Fast mødested,

når andet ikke er nævnt: medborgerhuset,

Storegade 57, 1. sal, 6800 Varde

VEJEN

Formand: lars Bang jeppesen, Kongeåvej

28, Skibelund, 6600 Vejen, tlf. 75 36

22 01, fax. 75 36 22 05, e-mail: mette@

bangjeppesen.dk

torsdag d. 17. februar, kl. 19 i huset,

østergade 2, 6600 Vejen. årsmøde, hvor

joan klindt johansen fra høreforeningen

fortæller om netværksgrupper – et

tilbud til alle f.eks. børnefamilier, unge,

erhvervsaktive og pensionister uanset

øre/høreproblem. efterfølgende kaffe og

generalforsamling med dagsorden iflg.

vedtægterne. der er teleslynge og skrivetolk.

Tilmelding til formanden inden 10.

februar.

VEJLE

Formand: Fritz larsen, måsvråvej 30,

6051 almind, tlf. 75 56 18 04/21 76 72

01, e-mail: fl@pc.dk/vejle@hoereforeningen.dk.

Hjemmeside: www.hoereforeningen.dk/vejle.

Fast mødested, når andet

ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,

Grønnegade 7, Vejle.

derudover Café meni-Susen Vejle Handicapcenter,

Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid:

Onsdag i den første ulige uge i hver

måned fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson:

Forår fra jan.-maj og efterår fra sept.dec.

Cafevært: johnna Kyed tlf. 21 12 06

13 og Bente Harbo tlf. 75 86 88 41. HyggeCafé,

hvor berørte af menière, tinnitus

eller andre høreproblemer kan komme og

få en snak. I øvrigt er alle interesserede

velkomne.

tirsdag d. 22. februar, kl. 19 – 21. årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne

for lokale afdelinger § 6. forslag sendes

til formanden senest 14 dage før. kl. 18 en

mindre anretning, tilmelding derfor nødvendig

til formanden eller johnna på tlf.

75 82 81 01, e-mail: oline@pedersholm.dk

ÆRØ

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde

2, 5960 marstal, mobiltlf. 40 25 84 77,

e-mail: susankromann@tdcadsl.dk

HØREFORENINGEN KONTaKTPERSONER

– KlUBBER dØVBlEVNE

mHS-klubben Vejen

Kontakt: mette Bang jeppesen, Kongeåvej

28, 6000 Vejen, tlf./

teksttlf. 75 36 22 01, Fax 75 36 22 05,

e-mail: mette@bangjeppesen.dk

mHS-klubben Fredericia

Formand: Kirsten Brandt, lumbyesvej 8,

10-1, 7000 Fredericia, SmS: 26 68 91 24,

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Center for Høretab, mercurvænget

2, Fredericia.

Hver onsdag (fra september til maj,

uden for skoleferierne), kl. 19.30 – 22 vil

der være badminton, svømning og socialt

samvær.

Onsdag d. 16. februar, kl. 19 -22 i

Pensionistcenteret, jyllandsgade 8 B, fredericia.

generalforsamling med dagorden

iflg. vedtægterne. gratis kaffe. Tilmelding

dagen før.

HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE

Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64414211, e-mail:

hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk

REGION

HOVEdSTadEN

HB-mEdlEmmER:

Helene Svendsen,

mejsevangen 5,

3700 Rønne,

tlf.nr.: 56 95 06 91,

e-mail: helene@svendsen.mail.dk

jan Krogsaa,

Boeslundevej 2, 1.sal,

2700 Brønshøj,

tlf. 20 73 62 18,

mobil/SmS 40 46 59 25

Niels Garboe, Hyrdevej 8,

3060 Espergærde,

tlf. 27 35 75 10,

e-mail: niels@garboe.eu

Henri Nimb,

Virum Stationsvej 194,

2830 Virum,

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10,

e-mail: hnimb@privat.dk

lOKalaFdElINGER

ALBERTSLUND

Formand: anna Vita Ross, lundebjerg 58C,

1., 2740 Skovlunde, tlf. 51 89 43 72,

e-mail: albertslund@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Frivilligt Centret, Bygangen 25, 1.sal, albertslund

ALLERØD

Formand: Thomas Waldorff, e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk

BALLERUP

Formand: jørn Christensen, Baltorpvej

70, 2750 Ballerup, tlf. 60 71 08 74, e-mail:

ballerup@hoereforeningen.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Ballerup

Kirke, Sct. jacobsvej 1, 2750 Ballerup.

Søndag d. 20. februar, kl. 14 i Ballerup

kirke. højmesse med prædikant Peter

hansen, præst for hørehæmmede øst for

storebælt. i forbindelse med højmessen

benyttes teleslynge og mund-håndsystem.

desuden bliver hele højmessen

tekstet og der udleveres kopi af højmessens

ordlyd. efter højmesse er der kaffe i

præstegården.

BORNHOLM

Formand: Helene Svendsen, mejsevangen

5, 3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91. e-mail:

helene@svendsen.mail.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Sagahuset,

Sagavej 1 i Rønne.

BRØNDBY

Formand: leif Sønderby, Søholtparken

30, 2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87

30, e-mail: broendby@hoereforeningen.

dk Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads

31 i Brøndby.

Lørdag d. 19. februar, kl. 13 -16 i mødelokale

1. den første time hører vi om listen

over aktiviteter med tidsubegrænset tolkning

til personer med hørehandicap. skrivetolk

og teleslynge. derefter årsmøde med

dagsorden iflg. vedtægterne. der er smørrebrød

og øl/vand samt kaffe. Tilmelding nødvendig

til formand Leif sønderby tlf. 36 94

87 30 eller kasserer rita hørdam Pedersen

tlf. 36 75 54 11 senest d. 13. februar.

EGEDAL

Formand: annette Egeskov Storgaard,

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse,

tlf. 48 18 42 54, el. mobil 30 27 42 54.

E-mail: egedal@hoereforeningen.dk.

Vores informationsmateriale kan rekvireres

hos formanden.

aktiviteter & adresser

torsdag d. 24. februar, kl. 18 i hePhuset,

Carlsbergvej 4 ved stenløse st. årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne.

forslag til behandling skal være formanden

i hænde senest 14 dage før. der vil

være skrivetolk og teleslynge. der bydes

på smørrebrød samt øl/vand. Tilmelding

til formanden senest 17. februar.

torsdag d. 24. februar, kl. 19.15 – ca. 21

i heP-huset, Carlsbergvej 4 ved stenløse

st. ”debatmøde om høreomsorgen”, hvor vi

bl.a. har inviteret borgmester Willy eliasen

og landsformand søren dalmark. Vi håber

på stor tilslutning og en livlig debataften.

FREDENSBORG

Formand: Hans Erik lind-madsen, mølledammen

7 j, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39

76, e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet ikke er

angivet: Humlebæk Bibliotek, Grupperummet,

Humlebæk Center 40.

torsdag d. 3. februar, kl. 14. årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne.

FREDERIKSBERG

Formand: Bolette Østberg, madvigs allé

13, 2. th., 1829 Frederiksberg C, tlf. 23 43

68 43, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.dk

tirsdag d. 1. februar, kl. 17.30 – 20 i folketinget,

Christiansborg, Besøgsindgangen,

rigsdagsgården, 1240 københavn

k. spisning i snapstinget, rundvisning i

folketinget og debat om, hvad dr og TV2

gør for mennesker med høreproblemer.

Pris 50 kr. for spisning samt betaling for

egne drikkevarer. Tilmelding til formanden

senest d. 17. januar. max. 30 deltagere.

torsdag d. 3. februar, kl. 13 -14.30 i Café

kram, Peter Bangs Vej 1, indgang g, 2000

frederiksberg. kom og mød en, der selv

har høreproblemer. en eller flere repræsentanter

fra høreforeningen frederiksberg

Lokalafdeling vil vær til stede og lytte

til dine problemer og spørgsmål. Vi byder

på kaffe og kage.

Lørdag d. 12. februar, kl. 11.30 på sankt

knuds Vej 36, 1. sal, 1903 frederiksberg C.

årsmøde hvor bestyrelsen aflægger beretning

og der er valg til bestyrelsen. dagsorden

iflg. vedtægterne. ønsker du at deltage

i den efterfølgende spisning er tilmelding

nødvendig senest 5. februar til formanden.

FREDERIKSSUND

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 3600

Frederikssund, tlf. , e-mail: ole.thing@

mail.dk. Fast mødested, når andet ikke

er angivet: mødelokalet på Elværket, Ved

Kirken 1, 3600 Frederikssund.

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 41


aktiviteter & adresser

torsdag d. 17. februar, kl. 19 – 21. årsmøde,

hvor vedtægter og regnskab bliver

fremlagt. Bestyrelsen ønsker at styrke

foreningens aktiviteter og håber derfor på

at se rigtig mange medlemmer. der bliver

budt på kaffe m.m. Tilmelding ønskværdig

til formanden eller johannes mørkhøj, tlf.

47 52 22 60/23 64 88 03, e-mail: johannesmorkhoj@gmail.com

FURESØ

Formand: mai-Britt larsen, Tornehøj 122,

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59, e-mail:

mlarsen@post9.tele.dk

Lørdag d. 5. marts, kl. 13 – 16 på aktivitetscenter

skovgården, skovgården 1

i Værløse. kl. 13 let frokost, kl. 14 -15 årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne, kl.

15 – 16 Thomas Wibling taler over temaet:

”skal vi lade et handicap styre vores liv?

nej vel …” Tilmelding hvis man ønsker at

deltage i spisningen til furesoe@hoereforeningen.dk

eller til Bodil Thomsen tlf. 44

95 46 51, margit elvebakken tlf. 44 95 27

80 eller ib Larsen tlf. 33 25 30 85 inden

den 25. februar. der er teleslynge og skrivetolkning

under arrangementet.

GENTOFTE

Formand: Grete Boisen, Ordrup jagtvej 40

B, st. th., 2920 Charlottenlund, tlf. 39 64

19 67, mobiltlf. SmS 41 97 32 60.

Onsdag d. 9. februar, kl. 18 – 19.30 i

kommunikationscentret, rygårds alle 45,

3. sal, hellerup. generalsekretæren søren

hougaard fra de europæiske høreapparatfabrikanters

sammenslutning ehima vil

fortælle om, hvordan det er at høre dårligt

i andre europæiske lande, og hvordan han

oplever udviklingen/afviklingen af den

danske høreomsorg lige nu. foredraget er

åbnet for alle. Vi mødes ved hovedindgangen

kl. 18. der er skrivetolk og teleslynge.

efter foredraget årsmøde, hvor kun medlemmer

har stemmeret.

GLADSAXE

Formand: john agerholm, Rolf Krakes allé

23, 2860 Søborg, tlf. 39 56 22 65, e-mail: jagerholm@webspeed.dk

Fast mødested, når

andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret,

Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg.

tirsdag d. 22. februar, kl. 19 – 21. afdelingen

holder årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. efter årsmødet er der

foredrag ved Lotte rømer. hun fortæller

om sit liv som udøvende musiker, forfatter,

foredragsholder m.m., samtidig med

høreproblemer og tinnitus. efter mødet

serveres kaffe/te.

torsdag d. 24. februar, kl. 16 – 17. åbent

hus, hvor du kan få hjælp til at stille de

42 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

rigtige spørgsmål, når du skal have høreapparat

eller yderligere hjælpemidler.

GLOSTRUP

Formand: asta Holm, diget 37, 1. tv.,

2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71, e-mail:

glostrup@hoereforeningen.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet: aktivitetscentret,

Sydvestvej 12 i Glostrup

den første tirsdag i hver måned fra kl.

10 – 12 træffes bestyrelsen i aktivitetscentret.

har du spørgsmål om høreapparater,

hjælpemidler, tilskud mm. oplyser vi

om muligheder og regler. du kan også udveksle

erfaringer med andre ligestillede.

Søndag d. 20. februar, kl. 13.30 – 16.30.

årsmøde. kom og gør din indflydelse

gældende. dagsorden iflg. vedtægterne.

efter mødet forsætter Lone Poulsen om

sit spændende arbejde gennem 20 år i en

gandhi-institution beliggende i himalaya

i indien. Teleslynge og skrivetolk. foreningen

serverer kaffe/te med brød.

GRIBSKOV

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48 35 55 28,

e-mail: thorsmol@mail.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Frivilligcenteret,

Holtvej 8 i Græsted.

Mandag d. 21. februar, kl. 19 – ca.

21.30. der afholdes årsmøde, generalforsamling.

foreningen er vært ved et par

stykker smørrebrød samt en øl/vand. Tilmelding

til formanden senest 17. februar.

HALSNÆS

Formand: Finn Østervig Christiansen, Hillerødvej

102, 3300 Frederiksværk, mobiltlf.

23 44 96 56, e-mail: elmhillfinn@

post.tele.dk.

HELSINGØR

Formand: Vivian Skibye Christensen, langebjergvej

452, 3050 Humlebæk, tlf. 49 19 37

57, e-mail: vivian.skibye@get2net.dk. Fast

mødested, når andet ikke er angivet: Fællessalen

i Fiolen, Fiolgade 17 a, Helsingør

Mandag d. 21. februar, kl. 13. årsmøde,

hvor vi starter med et lettere traktement

og derefter går til årsmødet med valg til

bestyrelsen iht. gældende love. der er

skrivetolke. Tilmelding senest 12. februar

til niels garboe, tlf. 27 35 75 10 eller email:

niels@garboe.eu

HERLEV

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12,

2730 Herlev, tlf. 44 94 41 23, e-mail:

villy.m.nielsen@mail.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Sognehuset,

Herlev Bygade 38B, 1. (elevator)

torsdag d. 24. februar, kl. 19 – ca. 22

afholdes årsmøde med dagsorden iflg.

vedtægterne samt valg til bestyrelsen.

efter årsmødet spiller vi banko med gode

gevinster. der vil være gratis kaffe. obs! Vi

mangler medlemmer, der selv har lyst til

at gå ind i bestyrelsesarbejdet.

HILLERØD

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/61 16 41

65, e-mail: hanne@granum.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Kommunikationscentret,

Skansevej 2 d, 3400 Hillerød.

Mandag d. 28. februar, kl. 19 – 22.

der holdes årsmøde med dagsorden iflg.

vedtægterne. forslag indsendes til formanden

senest 14 dage før. efterfølgende

er der kaffe/te-bord med orientering ved

og debat med hovedbestyrelsesmedlem

niels garboe om særdeles aktuelle

problemstillinger. Tag den indre ”spørgejørgen”

med. der er skrivetolk/storskærm

og teleslynge.

HVIDOVRE

Formand: Niels jensen-Storch, Brostykkevej

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36 78 51 06, email:

hvidovre@hoereforeningen.dk

torsdag d. 17. februar, kl. 19 til ca. 21.15

i Lille frihedens aktivitetscenter, Lille

friheden 1, 2650 hvidovre. medlemsmøde

og årsmøde. fra ca. kl. 19 – 20 vil ørelæge

steffen ørntoft fortælle om sine erfaringer

samt om anskaffelse af høreapparater.

årsmøde fra kl. 20 – 21.15 med dagsorden

iflg. vedtægterne. kaffe, te og brød. højtaler

og teleslyngeanlæg samt skrivetolke.

HØJE-TAASTRUP

P.t. ingen bestyrelse.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71

i Taastrup.

derudover Hørerådgivningen Træningscentret,

Espens Vænge 44 i Tåstrup. den

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12 er

Emma jøhl og bestyrelsen klar med høreomsorg

og rådgivning. Her kan du få dit

høreapparat renset og skiftet slanger og

få gode råd om nyanskaffelser og om brugen,

regler og tilskud.

HØRSHOLM

P.t. ingen bestyrelse.

ISHØJ

Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen 25,

2635 Ishøj, tlf. 43 53 56 58,

mobil. 23 24 01 58,

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk.

KØBENHAVN

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43 45 12 18,

e-mail: evabaunsgaard@gmail.com. Fast

mødested, når andet ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg

C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail:

lBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid:

mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12.

Udenfor kontortid modtager tlf.-svarer

besked.

tirsdag d. 22. februar, kl. 16 – 19. i

samarbejde med house of hearing holder

vi rådgivningsaften. så kom og få råd og

vejledning af psykolog, afspændingspædagog,

socialrådgiver, hørepædagog,

akustiker og ligestillede om, hvordan du

kan takle dine øre/høre-problemer. arrangementet

er gratis. info: 33 24 54 55 eller

www.houseofhearing.dk

Lørdag d. 26. februar, kl. 13 afholdes

årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne.

Tilmelding til efterfølgende spisning

skal ske senest torsdag d. 17. februar.

husk kvittering for medlemskab.

LYNGBY-TÅRBÆK

Formand: Kirsten Vikelsøe, Hasselvej

69, 2830 Virum, tlf. 22 97 02 52, e-mail:

k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Sognegården,

Christianskirken, Christians X´s alle 120,

2800 Kgs. lyngby.

Onsdag d. 23. februar, kl. 19. Vi holder

årsmøde. Kom og hør om de mange aktiviteter,

der foregået i løbet af 2010.

RUDERSDAL

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55,

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48 19 25 25,

mobil 61 79 51 69, e-mail: curtcarlsen@

yahoo.dk

den 2. torsdag i hver måned fra kl.

16.30 – 19 på skovgærdet 4, 2850 holte,

(ligeved rudersdal rådhus, 5 min. gang

fra holte st.), vil der være åben konsulenttjeneste.

du kan spørge om alt. Til stede vil

bl.a. være en socialrådgiver. gratis adgang.

kaffe/te og lidt guf. alle er velkomne.

RØDOVRE

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs allé 79,

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36 41 44 71,

e-mail: rkpo@webspeed.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Ørbygård,

medelbyvej 6, lokale 208, Rødovre.

torsdag d. 10. februar, kl. 18.30 – ca.

21.30 afholdes årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. obs! der er ledige pladser

i bestyrelsen. Lokalafdelingen er vært

ved 2 stk. sandwich samt 1 øl/vand og

kaffe/te.


derudover hørerådgivningen Cafébiblioteket

milestedet, nørrekær 8 i rødovre.

Tirsdag i uLige uger fra kl. 11 – 12, få

rådgivning af frivillige med egne erfaringer

og viden om høreproblemer. der gives

oplysninger om mulighed for at søge

hjælp hos ørelæge, tale- og høreinstitut,

samt evt. til kommunen. kontaktperson:

Lokalafdelingsformanden.

TÅRNBY

Formand: liselotte Nielsen, Englandsvej

282 st.th., 2770 Kastrup, tlf. 32 50

90 61, e-mail: hh@nielsen.mail.dk. Fast

mødested, når andet ikke er angivet: Foreningscentret

Postkassen, amager landevej

71, Kastrup.

Mandag d. 21. februar, kl. 14 – ca. 17.

ordinært årsmøde (generalforsamling)

med dagsorden iflg. vedtægterne. der

skal bl.a. fortages valg af formand og et

bestyrelsesmedlem samt suppleanter til

bestyrelsen, revisor og revisorsuppleant.

Landsformand søren dalmark har lovet

at være til stede og orientere om foreningens

aktuelle situation. evt. forslag må

være formanden i hænde senest d. 7.

februar.

VALLENSBÆK

Formand: Hanne jespersen, Tandrupvej 7,

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43 73 42 65,

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk

Onsdag den 2. februar kl. 17.30: årsmøde

med spisning. Tilmelding nødvendig

på 61 38 54 94 eller vallensbaek@hoereforeningen.dk

senest den 30.1.11. Vi får

desuden besøg af tidligere specialkonsulent

og høreteknikekspert kent yder.

KlUBBER – KONTaKTPERSONER

FIlmKlUBBEN

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson:

arne Blessing, jernbane allé 16,

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38 79 01 50,

SmS. 24 26 20 33 Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sankt Knuds Vej 36,

1. sal, 1903 Frederiksberg C.

fredag d. 11. februar, kl. 14.30 – 17.30.

”kald mig Liva”, dansk drama 3. del. spilletid

78 min. dansk film m. undertekst.

fredag d. 25. februar, kl. 14.30 – 17.30.

”kald mig Liva”, dansk drama 4. del. spilletid

76 min. dansk film m. undertekst.

dØVBlEVNE

Klub Hellerupperne

Formand: Peter lundh, Hellerupvej 4, 3.

th., 2900 Hellerup, e-mail: peter_lundh@

webspeed.dk. Klubbens formål er at sam-

le døvblevne og svært hørehæmmede

samt pårørende i alle aldre til samvær

med ligestillede. Har du lyst til at indgå

i det sociale samvær, er du velkommen i

vor klub – kontakt venligst bestyrelsen.

Et minimum af kendskab til tegn-støttetkommunikation

(TSK) er påkrævet.

Onsdag d. 23. februar, kl. 18 – 20

mødes vi foran hovedindgangen til kommunikationscentret,

rygårds allé 45,

2900 hellerup, hvor vi skal lave øvelser i

negationer, aflæse Tsk fra internettet.

Vi tager udgangspunkt i døvblevneudvalgets

sensommer kursus på Castbergård

vedrørende anvendelse af øvelsesmateriale.

alle boende på sjælland er velkomne.

fællesudgift til kaffe/te og kage. Tilmelding

er påkrævet.

Klub Beethoven

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060

Espergærde, tlf. 27 35 75 10, fax. 32 12

06 15 e-mail: niels@garboe.eu. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret,

Skansevej 2d,

3400 Hillerød

tirsdag d. 8. februar, kl. 19 – 22 i lokale

309. generalforsamling efter gældende

love. der er skrivetolk. Tilmeldelse til inga.

Torsdagsklubben

En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse.

Ved behov anvendes skrivetolk

og støttetegn. Formand: Karin Sørup

Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700

Brønshøj, tlf. 38 81 74 85, (helst aften),

SmS. 61 46 65 30, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, Vanløse

alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, tlf. 38 79

55 87, SmS 50 99 27 21, e-mail: toverimbaeklund@hotmail.com

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. møde i

ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis

ikke andet er angivet.

torsdag d. 3. februar, kl. 18.30 – 21.30.

Quizaften med spørgsmål og svar, hygge

med vin, ost og spegepølse. 20 kr. pr.

medlem.

torsdag d. 17. februar, kl. 18.30 – 21.30.

generalforsamling m. dagsorden iflg. vedtægterne.

forslag skal være formanden i

hænde senest 8 dage før. husk at betale

årskontingent.

Club 88

Kontakt: Inge-lise Blixt, Bodilsgade 6, 4. tv.,

1732 Kbh. V, tlf. 33 22 83 14, e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com

og Kirsten Sørensen,

Store møllevej 20, 1. tv., 2300 Kbh. S, tlf. 26

55 55 15. Fast mødested, når andet ikke er

angivet: Sankt Knuds Vej 36, 1, kl. 19.00,

den første tirsdag i hver måned, undtagen

juli og august, hvis ikke andet er oplyst.

tirsdag d. 1. februar, kl. 19. information om

tilbud til hørehæmmede. højskolelærer ellinor

Vestergaard fra Castberggård fortæller

om, hvilke tilbud der er til hørehæmmede.

HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE

Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53,

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91,

e-mail: cnielsen@pc.dk

REGION

SjællaNd

HB-mEdlEmmER:

Karl dirksen,

Hørhaven 13,

4300 Holbæk,

tlf. 59 44 00 23,

e-mail: kalinga@mail.tele.dk

Svend Stennicke larsen,

lyngevej 34, Ny Fløng,

2640 Hedehusene,

tlf. 46 56 03 07,

fax. 46 56 03 37,

e-mail: stennick@post5.tele.dk

lars Bo ammitzbøll,

Reedtzholmvej 49,

4700 Næstved,

tlf. 55 44 09 56,

e-mail: lba@post9.tele.dk

Ib Petersen,

Blåbærvej 14,

4735 mern,

mobil: 40 86 74 82

e-mail: taxaib@mail.tele.dk

LOkaLafdeLinger

FAXE

Formand: jørgen Solmose, Ådalen 9, 4690

Haslev, tlf. 56 31 50 64, e-mail: gjsolmose@sol.dk

GREVE

der er desværre pt. ingen intakt bestyrelse.

GULDBORGSUND

Formand: laila Pedersen, Nykøbingvej

142, Radsted, 4990 Sakskøbing,

tlf. 20 82 65 05

første tirsdag i hver måned kl. 19 – 21

på Paul martin møllers Vej 22 afholder vi

møde. for transport til mødet ring senest

3 dage før til Bjarne på tlf. 29 72 82 13.

aktiviteter & adresser

tirsdag d. 15. februar, kl. 19 - 21 er der

årsmøde.

HOLBÆK

Formand: Karl dirksen, Hørhaven 13,

4300 Holbæk, tlf. 59 44 00 23, e-mail:

holbaek@hoereforeningen. dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Elisabethcentret,

Carl Reffsvej 2 – 4 i Holbæk.

tirsdag d. 8. februar, kl. 19 – 21 på

holbæk Bibliotek (lille sal), nygade 9-13,

holbæk. årsmøde med dagsorden iflg.

vedtægterne og valg af bestyrelsesmedlemmer.

Vi håber mange medlemmer vil

deltage. se også annoncen i By og Land.

KØGE

Formand: Carit andergren, Overdrevsvejen

86, lellinge 4600 Køge, tlf. 56 82 15 27,

e-mail: abc@123mail.dk Fastmødested,

når andet ikke er angivet: mødelokalet

over Biblioteket Ølby bycenter, (indgang

v. posthuset). Se vores kommende aktiviteter

på www.hoereforeningen.dk/koege

Mandag d. 14. februar, kl. 18. der holdes

generalforsamling (årsmøde) med dagsorden

iflg. vedtægterne. forslag skal være

formanden i hænde senest 14 dage før. Let

traktement kl. 18. årsmøde kl. 19. Tilmelding

til formanden senest d. 10. februar,

hvis man ønsker at deltage i spisningen.

LOLLAND

Formand: Henning johansen, Reimersgade

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54 95 15 01,

e-mail: hen.johansen@gmail.com

Onsdag d. 9. februar, kl. 17 – 20 på

skovriddergården i nakskov afholdes årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne.

efter årsmødet er lokalafdelingen vært

ved en middag. Tilmelding til spisning og

evt. kørsel senest mandag d. 7. februar til

Lis Petersen mellem kl. 17 – 19 på

tlf. 54 92 28 80.

NÆSTVED

Formand: lars Bo ammitzbøll, Reedtzholmvej

49, 4700 Næstved, tlf. 55 44 09

56, e-mail: lba@post9.tele.dk

tirsdag d. 22. februar, kl. 19 – 21 på

Cafeen i frivilligcentret, farimagsvej 22

afholdes årsmøde med dagsorden iflg.

vedtægterne. i vil her kunne få indflydelse

i lokalafdelingen samt svar på eventuelle

spørgsmål. inden årsmødet vil henrik

mors fra Videncenter for specialpædagogik

afholde foredrag om, hvad der sker

indenfor høreomsorgen i øjeblikket.

ODSHERRED

Formand: Ulla Rolsted, Sct. Georgsvej 19,

4500 Nykøbing Sjælland, tlf. 24 42 52 80,

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 43


aktiviteter & adresser

e-mail: ullarolsted@nyka.dk. Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Pakhuset

i Nykøbing Sjælland.

Mandag i lige uger fra kl. 10 – 12 kan

du træffe bestyrelsen og få gode råd og

vejledning i patientskontoret på 1. sal i

sundhedscentret, nykøbing sj.

Onsdag d. 9. februar, kl. 19. årsmøde

iflg. vedtægterne. emner, der ønskes

behandlet, skal være formanden skriftligt

i hænde senest fem dage før. efter kaffen,

spil til sekseren, hvor alle bedes medbringe

en gave til ca. 25 kr.

Søndag d. 27. februar, kl. 10 i egebjerg

kirke. Præst Per skov friis er afløser for

michael nissen. der afholdes gudstjeneste

for hørehæmmede i odsherred til normal

kirkegang. der vil kopi af prædikenen og

teleslyng. kaffe og kage i våbenhuset. kontakt

ulla for transport senest 8 dage før.

RINGSTED

Formand: Kurt Christensen, Vilhelm andersensvej

20, 1. tv., 4100 Ringsted, tlf.

57 61 11 41. Fast mødested, når andet

ikke er angivet: Sognegården, Klostervænget

2 a, Ringsted.

torsdag d. 17. februar, kl. 19 – 21 afholdes

årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne.

eventuelle forslag skal være formanden

skriftligt i hænde senest 14 dage

før. Lokalafdelingen er vært ved et traktement.

derudover kommer høreforeningens

landsformand søren dalmark. der vil

være skrivetolk. det er meget vigtigt, at i

møder op, det det er sidste chance for, at

vores lokalafdeling skal bestå.

ROSKILDE

Formand: Svend Stennicke larsen, lyngevej

34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene,

tlf. 46 56 03 07, fax. 46 56 03 37, e-mail:

stennick@post5.tele.dk Fast mødested,

når andet ikke er angivet: Sct. maria Park,

Frederiksborgvej 2 i Roskilde. Se endvidere

www.hoereforeningen.dk/roskilde

Lørdag d. 19. februar, kl. 14 – ca. 16

ordinær generalforsamling/årsmøde iflg.

vedtægterne for lokalafdelinger § 6 stk.

3 (kan ses i fulde ordlyd på høreforeningens

hjemmeside). forslag der ønskes

behandlet skal være formanden skriftligt i

hænde senest 14 dage før. der er kaffe/te

og fastelavnsboller.

SLAGELSE

Formand: agnes munkhøj Nielsen, Kildevænget

4, 4200 Slagelse, tlf. 98 14 30 45,

e-mail: flemagnes@stofanet.dk

44 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

SOLRØD

Konstitueret formand: Britt Nissen, Boghvedemarken

58, 2680 Solrød, mobil 51

92 08 45 (kun SmS), e-mail: solroed@hoereforeningen.dk

SORØ

Formand: Elsebeth Søndergaard, tlf. 57 83

48 10, e-mail: elsebeth@vip.cypercity.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Kaarsbergcentret, Sorø.

tirsdag d. 8. februar, kl. 14 i degneparken

1, dianalund. årsmøde iflg. vedtægterne.

herefter vil borgmester ivan hansen,

sorø kommune, tage os med rundt i

kommunen.

STEVNS

Formand Preben Elstrøm, lyderslev Bygade

7, 4660 St. Heddinge, tlf. 56 50 82 32,

e-mail:elstroem@privat.dk

tirsdag d. 8. februar, kl. 19 – ca. 21.30

på mødestedet, Bredgade 1, 4652 hårlev

(ved siden af biblioteket). årsmøde med

dagsorden iflg. vedtægterne. kørsel kan

ordnes for medlemmer ved henvendelse

til formanden.

VORDINGBORG

Formand: jørn Nielsen, Ildervænget 4,

Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55 37 21 86,

e-mail: jejoe@nyraad.net

Onsdag d. 9. februar, kl. 19 – 21 i hollænderhavens

forsamlingshus, fuglebakken

3 i Vordingborg afholdes årsmøde

med dagsorden iflg. vedtægterne. der serveres

kaffe/te. Tilmelding senest mandag

d. 7. februar til formanden.

Onsdag d. 9. marts, kl. 19 – 21 i hollænderhavens

forsamlingshus, fuglebakken

3, Vordingborg. audiologisk konsulent Pia

Lund, Widex, holder foredrag om produkter,

deriblandt de nyeste høreapparater

Clear 440. Teleslynge og skrivetolke.

Tilmelding til mogens østergaard-nielsen,

tlf. 55 37 07 11, e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk

senest d. 7. marts.

KONTaKTPERSONER – KlUBBER

dØVBlEVNE

Kontakt: jørgen Føhns, Boholtevej 15,

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56654386,

e-mail: foehnsebasse@mail.tele.dk

HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE

Kontakt: morten Nielsen, Blåbærvej 25,

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06,

e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk

forEdrag om

demokrati og dialog

Program for næsTe sæsons foredrags-

række TiLreTTeLagT for hørehæmmede

i sCT. andreas kirke, goThersgade 148,

1 (LifT), 1123 køBenhaVn k.

Bemærk starttidspunkt kl. 19.00!

9. februar 2011:

Professor, dr. phil. margit Warburg: Burka-rapporten.

9. marts 2011:

fagmedabejder ved orientering på P1 dr jesper Tynell:

"ministerens mindre demokratiske metoder"– om den cavling-belønnede

radioserie om Beskæftigelsesministeriet.

30. marts 2011:

Læge i psykiatrien, Ba i litt.videnskab og filosofi Birgit Wandahl Bundesen:

om hvor svært det kan være at være sig selv.

27. april 2011:

redaktør Benny Lihme: demokrati og dialog – gælder det også bander

som hells angels?

11. maj2011:

Biskop Peter skov-jakobsen: demokrati – samtalens forum og den

gennemskuelige magt!

foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. alle arrangementer begynder

kl. 19.00 og slutter kl. 21.30. der er gratis, uforpligtende, offentlig

adgang for alle uanset høresituation uden forhåndstilmelding.

kaffe/te og kage – men intet andet – kan købes.

yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Peter Bjørn hansen, præst for hørehæmmede øst for storebælt,

sprogøvej 19, 3. th., 2000 frederiksberg,

tlf. 38 33 11 61, mobil 21 28 71 82, e-mail: peha@km.dk


Høreforeningens udvalg

Arbejdsmarkeds- og socialudvalget:

formand: henrik nimb.

mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk

døvblevneudvalget:

formand: Trine gaarsdahl.

mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk

Støj- og forebyggelsesudvalget:

formand: jens Peder dalgaard.

mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk

hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:

formand: henrik nimb.

mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk

hørehæmmede børns forældreudvalg:

formand: else marie Christensen.

mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk

kursusudvalget:

formand jan krogså

mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk

menièreudvalget:

formand: renate kauschwitz.

mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk

tinnitusudvalget:

formand: frode Larsen.

mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk

ungdomsudvalget:

formand: ninna engelbrecht.

mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk

høreudvalget:

formand: ole matthesen (konstitueret).

mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk

Cochlear Implant-udvalget:

formand: Thomas rasmussen.

mail: ci-udvalg@hoereforeningen.d

gudstjenester

Øst for Storebælt

københAVn V – høJmeSSe – SøndAg den 06. februAr

kl. 10 Kristkirken,

enghave Plads 18 1670 københavn V

Peter hansen

bAlleruP – høJmeSSe – SøndAg den 20. februAr

kl. 10 Ballerup Kirke

Peter hansen

aktiviteter & adresser

vest for Storebælt

århuS – SøndAg, den 13. februAr 2011

kl. 10:00 i Fredenskirken, Århus

(rosenvangs allé 51, 8260 Viby j.)

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

gudstjeneste i samarbejde med pastor hanne-Lise mandrup.

frokost efter gudstjenesten i kirkens lokaler (35kroner).

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 86 14 21 13 eller

fax. 65 92 30 64 eller e-post: kgs@km.dk eller sms: 29 66 0650.

SVenStruP – SøndAg, den 20. februAr 2011

kl. 10:30 i Godthåb kirke

(Volstrupvej 20, godthåb, 9230 svenstrup j)

Prædikant: Landsdelspræst søren skov johansen.

gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst inge frandsen.

frokost efter gudstjenesten i sognegården

(35 kroner - foregår på sportvænget 5, 9230 svendstrup j).

Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 98 38 90 92 eller

fax. 65 92 30 64 eller e-post: ifr@km.dk eller sms: 29 66 06 50.

reVnInge – SøndAg, den 27. februAr 2011

kl. 10:00 i Revninge kirke

(revninge Bygade 115, 5350 rynkeby)

Teleslynge, Tsk-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet kommunikation).

Prædikant: kontaktpræst jørgen r. frey.

Tilmelding til kirkebil, tlf. 65 39 10 98 eller e-post: jrf@km.dk.

hørevenlig gudstjeneste arrangeret af kontaktpræst jørgen r. frey

hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 45


Ja tak, jeg vil gerne være medlem af høreforeningen: (sæt X)

Ja tak, send mig yderligere information om høreforeningen

fulde navn:

fulde adresse:

Postnr. og by:

kommune:

e-mail:

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.:

mobilnr:

Cpr. nr:

jeg/vi (sæt gerne flere krydser)

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus

har Ci har mènière er støjfølsom

er pårørende er i arbejde er under uddannelse

er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn

er folkepensionist

andet:

ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:

ægtefælles/samlevers navn

cpr. nr:

har hørehæmmet barn/børn barn/børn har Ci

Barnets navn:

cpr. nr:

høretab: db

andre børn: navne:

cpr. nr:

cpr.nr:

dato: underskrift:

send kuponen i lukket kuvert til: høreforeningen, sekretariatet, kløverprisvej 10 B, 2650 hvidovre

46 hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011

høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over

800.000 danskeres interesser på høreområdet.

høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, Ciopererede

og mennesker med tinnitus, menière eller andre

lyd- og høreproblemer.

høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.

høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem

rådgivning og netværksgrupper.

høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger

i alle landets kommuner.

kontingent:

kontingent: 270 kr. årligt.

familiemedlemsskab: 400 kr. årligt.

landsformand: søren dalmark

Næstformand: ole matthesen

Sekretariatet:

kløverprisvej 10 B,

2650 hvidovre,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

Telefon: 36 75 42 00

Telefax: 36 38 85 80

Teksttelefon: 36 38 85 72

giro: 7 00 20 17

telefontid: hverdage kl. 10-14

www.hoereforeningen.dk

Sekretariatets medarbejdere:

Pia mikkelsen, sekretariatsleder

jane hochheim, bogholder

Birgit hansen, regnskab

dorte hansen, medlemsafdelingen

ane schneidermann, netværkskoordinator

joan klindt johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent

Birgit rasmussen, ledelsessekretær

mette Byrgesen jensen, webmaster (barselsvikar)

mette Bønneland, kommunikationsansvarlig

malene Brandt, kursuskonsulent

tolkeformidlingen:

Tolkeformidlere Lisbet helgogaard og

ulla monrad, telefon: 36 38 85 76,

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.

e-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk

telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14

høreLsen er medlemsblad for høreforeningen.

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og

august. synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning

og deles ikke nødvendigvis af foreningen.

redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte

læserindlæg og artikler. deadline for indsendelse af materiale

er den 4. i hver måned.

redaktør: irene scharbau


Få lyden fra tv’et direkte

ind i dit høreapparat

Et høreapparat med en stærk trådløs forbindelse til dit tv

Hvem har lyst til at vælge mellem at se tv alene eller føle, at man forstyrrer andre,

fordi der er skruet for højt op for lyden? Med et trådløst ReSound Alera høreapparat,

behøver du ikke at vælge.

Hvis du kobler dit trådløse ReSound Alera høreapparat sammen med en ReSound

Unite tv-streamer, kan du - ligesom alle andre - høre et stærkt og klart tv signal,

samtidig med at du deltager i samtaler og er bevidst om lydene omkring dig.

ReSound Unite tv-streamer sender krystalklar stereolyd fra dit tv - men kan f.eks. også

kobles til din computer, dit stereoanlæg og din radio. Du skal ikke bære andet end dit

høreapparat, ligesom der heller ikke er brug for kabler eller ledninger. Men det bedste

af det hele er måske rækkevidden på syv m. Hvilket betyder, at du kan bevæge dig frit

omkring i rummet. - Og hvis du forlader rummet med tv’et genoprettes forbindelsen

automatisk, hvis du vender tilbage indenfor 5 min.

Læs mere på www.gnresound.dk eller kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22

for en brochure.

ReSound Unite tv-streamer


Lider du af TinniTus?

At have høretab kan være temmelig ressourcekrævende. Blot det at lytte kræver en stor indsats,

og træthed eller udmattelse, koncentrationsproblemer og stress følger ofte med et høretab.

Undersøgelser har vist, at stress er meget mere almindeligt hos mennesker med høretab end hos

normalthørende.

En ret stor del af de mennesker, der har høretab, er også ramt af tinnitus, og er derfor dobbelt

belastede.

Ikke blot skal de anstrenge sig for at høre, de bruger også en masse energi på at forsøge at

ignorerer den konstante lyd i deres ører. Effekten af dette kan være ret alvorlig eller endog

invaliderende, med forstyrrelse af søvn, familierelationer og arbejdsevne til følge. Dette kan igen

medføre stress, irritabilitet, mangel på koncentration og lav livskvalitet.

De stress-relaterede konsekvenser ved høretab og tinnitus har motiveret Widex til at lave en

særlig funktion til afslapning og koncentration. Denne funktion kaldes Zen og er indeholdt i de

nyeste høreapparatmodeller fra Widex.

Du kan bestille yderligere dokumentation og information om Zen-programmets gavnlige indvirkning

på tinnitus samt om Widex høreapparater på 44 35 60 80 eller på www.widex.dk

afsender:

høreforeningen

kløverprisvej 10B, 2650 hvidovre

More magazines by this user
Similar magazines