Læs mere: Download brochure - Type-2

type.2.dk

Læs mere: Download brochure - Type-2

Fakta om type 2-diabetes

Fakta om type 2-diabetes

Baggrundsviden

For at du skal kunne forstå sygdommen type 2-diabetes, vil jeg

kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt skyldes

det, at hormonet insulin, som du sikkert ved, spiller en central

rolle i sygdommen. Hormonsystemet er faktisk et signalsystem,

og hormonerne er stoffer, der fremstilles og frigøres fra hormon

kirtlerne til blodbanen. Blodet er med andre ord de “skinner”,

hvorpå hormonerne - dvs. signalstofferne - "kører" fra den ene

afkrog af din krop til den anden. Det følgende eksempel illustrerer

denne signalvirksomhed:

Din kulhydrat- eller sukkerstofskifte afhænger af samtlige cellers

arbejde og forbrug. Kravet til cellernes arbejde varierer i løbet

af døgnet med hensyn til søvn, hvile, arbejde, måltider, aggression,

glæde osv. Det varierer også livet igennem, f.eks. stilles

der større krav til sukkerstofskiftet under vækst, graviditet,

stress etc. Men hvordan er det nu muligt for organismen at tilpasse

sig så vidt forskellige situationer? Svaret er bl.a., at

hormonsystemet knokler døgnet rundt for at holde kroppen i balance.

Bag denne fortløbende regulering af sukkerstofskiftet står

især en bestemt kirtel. Det er bugspytkirtlen, og den udfører dette

vigtige hverv ved hjælp af netop signalstoffer - dvs. hormoner.

Et af bugspytkirtlens hormoner hedder således insulin, og er

netop det hormon der indgår i regulationen af "brændselsleverancen"

til cellerne. Det mest almindelige “brændsel” er

druesukker eller glukose.

Figur 1. Insulin er blot

et af mange hormoner

i kroppen. Der er hormoner

knyttet til kønsorganerne,

binyrerne,

bugspytkirtlen, brislen,

skjoldbruskkirtlen og

endelig dannes der

hormoner i hypofysen

på hjernens underside.

Fakta Fakta om

om

1

type type 2

2

Sukkersyge.com


2

Nyre

Urinlederen

Sukkersyge.com

Sukkersyge.com v/ Kjeld Bruun-Jensen

Figur 2. Ovenstående figur viser bugspytkirtlens placering i maven. Indlejret i bugspytkirtlen finder

man de såkaldte Langerhansske celleøer, der faktisk er små hormon kirtler.

Figur 3. Figuren til højre viser en skitse af

bugspytkirtlen. De sorte pletter spredt i

kirtlens væv skal illustrere de Langerhansske

celle-øer. I den store cirkel er en af disse

celleøer forstørret op, således at blodforsyningen

kan ses. Det er til denne

blodforsyning, at den Langerhansske celleø

afgiver insulin. Celleøerne indeholder bl.a.

Beta-celler. Ved type 2-diabetes pukler disse

celler for at producere ekstra insulin. Dette

sker fordi følsomheden for insulin falder i

mange af kroppens øvrige celler. Når man

behandler type 2-diabetes med tabletter er

princippet netop, at stimulerer til yderligere

produktion af insulin, eller at øge følsomheden

for insulin.

Hulvenen

Aorta

Bugspytkirtlen

Navlens

omtrentlige niveau

Langerhanssk

celleø med tilhørende

blodkar

Tolvfingertarmen

Binyre

Omrids af bugspytkirtlen


Fakta om type 2-diabetes

Før sukkeret kan hældes på de små energiproducerende enheder

i cellen, skal det passere cellens væg (cellemembranen). Det er

bl.a. her, insulin har sin funktion ved at hjælpe glukosen igennem

væggen. Ved sukkersyge svigter denne transport, "fyret

mangler brændstof", og cellerne befinder sig i en slags fastesituation.

Ved type 2-diabetes er det cellernes følsomhed for insulinet

der svigter. Man kan sige at cellerne ikke retter sig efter

insulinets signal om at åbne sukkersluserne. Det er klart, at et sådant

svigt får alvorlige konsekvenser for den hårfine regulering af

sukkerstofskiftet.

Insulin er altså hormonet, der regulerer kulhydratstofskiftet.

Insulinets vigtigste virkning er at øge glukoseoptagelsen

(glukose=druesukker) i muskel- og fedtceller. Når glukoseoptagelsen

til disse celler øges, medfører det, at glukosemængden

i blodet falder, hvilket er lig med faldende blodsukker.

Inde i cellerne bruges glukose normalt til forbrænding

(energifrigørelse), eller til opbygning af energidepoter (glykogen).

Ved type 2-diabetes svigter insulins virkning på cellerne,

mere korrekt aftager cellernes følsomhed for insulin (insulinsensitiviteten),

hvorved forstås, at cellernes, vævenes og dermed

organismens evne til at modtage insulins signal nedsættes.

Figur 4. Insulinets vigtigste

virkning er at "beordre" glukose

igennem slusen og ind i

cellen. Ved type 2-diabetes

svigter følsomheden for insulin.

Populært falder insulinets

"autoritet" og mindre glukose

passerer cellesluserne.

3

Sukkersyge.com


4

Sukkersyge.com

Sukkersyge.com v/ Kjeld Bruun-Jensen

Den nedsatte insulinsensitivitet medfører i første omgang, at

Beta-cellerne øger deres insulinfabrikation. Patienten får altså

unormalt meget insulin i blodet (hyperinsulinæmi) med det formål

at kompensere for den nedsatte insulinsensitivitet. På et

tidspunkt “udtrættes” Beta-cellerne imidlertid, og de kan ikke

længere holde den unormalt høje produktion oppe, og symptomerne

på type 2-diabetes tager til.

Historie

Sukkersyge (diabetes mellitus) har været kendt i tusinde år. De

første beskrivelser af sygdommen findes på ægyptisk papyrus

og stammer fra år 1500 før Kristus. Inderne havde også iagttaget

den rigelige vandladning og urinens søde smag hos den

sukkersyge, men gode behandlere af sygdommen var de ikke.

De anbefalede en diæt, bestående af kulhydrater i store mængder

suppleret med adskillige lægemidler indeholdende honning

og har på denne måde med stor sandsynlighed afkortet mange

diabetikeres liv.

Figur 5. Viser en læge fra 1600-tallet

i færd med at undersøge en urinprøve.

Datidens læger havde en højt

udviklet viden om urinens farve og

lugt. Men til tider var det nødvendigt

også at smage på urinen, med henblik

på at stille diagnosen diabetes.


Fakta om type 2-diabetes

Betegnelsen diabetes mellitus er græsk og betyder noget i retning

af "honningsødt gennemløb". Navnet blev først hæftet på

sygdommen mange år senere (omkring begyndelsen af vor

tidsregning). Benævnelsen udspringer af sygdommens to karakteristiske

symptomer, hvoraf den ene er rigelig vandladning

(polyuri), mens den anden er sukker i urinen (glukosuri).

Først i 1841 opfinder Carl August Trommer en metode til bestemmelse

af sukker i urinen. Indtil da måtte man smage sig

frem til diagnosen!

Forekomst af type 2-diabetes

Sukkersyge (diabetes mellitus) er en af de hyppigste kroniske

sygdomme overhovedet. I Danmark bruges der årligt flere milliarder

kr. på diabetesområdet. Årsagen til dette kæmpebudget

er primært de sendiabetiske komplikationer, der kræver megen

pleje og behandling.

Man taler om to typer sukkersyge, hvoraf den ene typisk starter

i barndommen eller ungdommen og benævnes type 1-diabetes.

Hen ved 25.000 danskere har denne sygdom. Men her

skal vi fokusere på type 2-diabetes - tidligere benævnt aldersdiabetes,

idet den førhen sjældent sås før 30-års alderen.

Debutalderen har de seneste år været faldende, hvorfor betegnelsen

aldersdiabetes eller "gammelmands-sukkersyge", ikke

bør anvendes længere. Der findes ca. 200.000 danskere med

type 2-diabetes. Derudover skønner man, at der findes ca.

200.000 danskere, der har sygdommen uden at vide det. Man

regner desuden med at over ½ mill. danskere har forstadier til

type 2. Antallet med type 2-diabetes vokser hvert år markant. I

de mest dystre prognoser anslås det, at hver tredje dansker i fremtiden

vil udvikle en type 2-diabetes i løbet af livet.

5

Sukkersyge inddeles i to

hovedtyper: Type 1- og

type 2-diabetes.

Ca. 200.000 har diagnosen

type 2-diabetes

Hvert år vokser gruppen

af patienter med sygdommen.

Denne vækst er

størst for type 2, og man

ser desuden at type 2

debuterer tidligere og

tidligere

Sukkersyge.com


6

Har en enægget tvilling

type 2-diabetes, er der

90-100% risiko for, at

den anden tvilling får

sygdommen.

Sukkersyge.com

Sukkersyge.com v/ Kjeld Bruun-Jensen

Fortidens insulinproduktion

For år tilbage udtog man hvert år verden over bugspytkirtler fra

ca. 400.000.000 slagtedyr med det formål at udtrække insulinet.

Denne praksis er nu historie, idet man i dag fremstiller insulin ved hjælp af

gensplejsningsteknik. Ved at ændre de arvelige anlæg i en bakterie eller en

gærsvamp er det muligt at “snyde” den til at lave insulin. Diabetikere kan altså

sprøjte sig med insulin fremstillet af f.eks. gensplejset bagegær.

2/3 af type 2-diabetikerne

vejer 120% af

deres idealvægt.

Disponerende faktorer ved type 2-diabetes

.Hvis en enægget tvilling har type 2-diabetes, så vil den anden

tvilling med 90-100% sandsynlighed også få sygdommen.

De nyeste undersøgelser peger på, at den genetiske disposition

knytter sig til "overlevelsesgener", som stammer helt tilbage fra

dengang, "urmennesket løb over savannen", og hvor der var meget

varierende mængder af mad. Dengang var det nødvendigt at

spise meget, når der var adgang til føde. Dem, der var udstyret

med de såkaldte overlevelsesgener, var specielt gode til at lægge

på lager til dårlige tider. I dag, hvor der er fri adgang til mad, og

hvor vi ikke løber på steppen, er overlevelsesgenerne en ulempe.

De øger risikoen for overvægt og type 2-diabetes.

.To tredjedele af alle patienter med type 2-diabetes vejer

mere end 120 % af deres idealvægt, de er med andre ord overvægtige.

Den før omtalte insulinsensitivitet er nedsat hos alle

overvægtige, og omvendt kan et vægttab normalisere insulinsensitiviteten.

En type 2-diabetiker kan således blive symptomfri

ved at smide de overflødige kilo. Det er især overvægt knyttet til

taljen der er farlig, og taljemål på over 88 cm. for kvinder og 102

cm for mænd bør føre til, at man bliver tjekket for type 2-diabetes.

.Det metaboliske syndrom - hvor overvægt ses sammen med

forhøjet blodtryk, faste blodsukker, kolesterol samt fedt

(triglycerid) i blodet - kan ses som et forstadie til type 2-diabetes.


Fakta om type 2-diabetes

.Inaktivitet øger insulinbehovet (ændrer insulin følsomheden).

Personer, der har stillesiddende arbejde og ikke motionerer,

har derfor langt større risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Symptomer ved type 2-diabetes

.Debutsymptomerne er typisk er træthed, tørst og dehydrering.

Men også hudkløe omkring kønsorganer, synsforstyrrelser

og tegn på neuropati (ødelæggende forandringer i nerverne)

hører med til billedet.

.Symptomerne udvikler sig langsomt, måske over år.

Ofte opdages sygdommen tilfældigt i tilslutning til en rutinemæssig

undersøgelse af urinen eller en blodprøve.

Komplikationer

Man opdeler bedst i akutte komplikationer og senkomplikationer.

Principielt ses de samme komplikationer ved både type 1og

type 2-diabetes. Generelt kan man dog sige, at de akutte

komplikationer ses hyppigere og er mere alvorlige, når det

gælder type 1.

Akut komplikation

En klassisk, akut komplikation er insulinchokket, som selvfølgelig

kun ses hos de type 2-diabetikere, der er i behandling med

insulin. Normalt indebærer det ikke problemer at behandle patienten

med insulin. Men ved fejlberegning af insulinbehovet

eller dårlig regulation, kan patienten få et overskud af insulin.

Sker dette, udvikler der sig en akut tilstand, der skyldes faldende

blodsukker. Det faldende blodsukker giver en række

symptomer fra nervesystemet. Først ses typisk mathed, koldsved,

sultfølelse og hovedpine - symptomer, der samlet kaldes

insulinføling. Falder blodsukkeret yderligere, tiltræder måske

uforståelig tale, aggression, manisk fremtoning, og til sidst

bevidstløshed og kramper. Insulinchokket skal behandles med

tilførsel af sukker, hvilket hos den bevidstløse patient foregår

7

Inaktivitet øger behovet

for insulin.

Symptomerne ved type

2-diabetes udvikler sig

langsomt, ofte over år.

De indledende symptomer

ved insulinchok kaldes

samlet for insulinføling.

Sukkersyge.com


8

Diabetisk øjensygdom =

diabetisk retinopati.

Diabetisk nyresygdom =

diabetisk nefropati.

Diabetisk sygdom i

nervebanerne = diabetisk

neuropati.

Sukkersyge.com

Sukkersyge.com v/ Kjeld Bruun-Jensen

ved injektion, eller ved at smøre gummerne med sukkergel eller

honning. Mennesker med type 2-diabetes tilbydes i stigende omfang

insulin, hvis de ikke kan opnå tilstrækkelig god regulering,

Vi må derfor formode, at vi vil se flere insulinchok i denne gruppe

i fremtiden.

Senkomplikationer

Ved senkomplikationer forstås komplikationer, der udvikles efter,

at man har haft sygdommen i mange år. Men fordi type 2diabetes

ofte først diagnosticeres, efter man har haft sygdommen

et stykke tid, kan der for type 2 være senkomplikationer allerede

på diagnosetidspunktet.

Hos diabetikeren vil blodsukkeret i perioder være forhøjet.

Den forhøjede blodsukkerværdi er formentlig årsag til de

nævnte senkomplikationer. Dette understreger betydningen af

at være “velreguleret”, dvs. at tabletbehandling, evt. insulin,

diæt, vægt eller motion er afpasset på en sådan måde, at blodsukkerværdien

ideelt set bliver indenfor normalområdet.

Forandringer i de små blodkar (mikroangiopati)

Ved diabetiske senkomplikationer sker der langsomt en beskadigelse

af de mindste blodkar (hårkar mm.) i form af forandringer

af karvæggen med forsnævring, nedsat blodgennemløb eller

utæthed til følge. Disse karforandringer benævnes småkarlæsioner

(mikroangiopati) og har følgende konsekvenser:

.De små fine blodkar i nethinden bliver utætte og småblødninger

opstår. Med tiden kan dette forhold påvirke synet.

Øjenlidelsen kaldes for diabetisk retinopati, og er en af de hyppigste

årsager til nedsat syn og blindhed i Danmark.

.I nyrerne kan lignende forandringer, over en lang årrække

føre til kronisk nyresvigt (diabetisk nefropati). Diabetisk nyresygdom

er den hyppigste årsag til nyresvigt i Danmark.

.Forsnævringer i de små blodkar, der forsyner de perifere

nerver (de nerver, der ligger ude i arme, ben, fingre og tæer),

kan medføre, at nervernes isolationsmateriale går i stykker


Fakta om type 2-diabetes

(diabetisk neuropati). Dette kan betyde alt fra sovende fornemmelser

til regulære lammelser, nedsat følsomhed og ikke

mindst smerter. Tab af følsomhed i fødderne giver ofte sår, simpelthen

fordi man ikke mærker, når noget gnaver (neuropatiske

sår). De samme forandringer kan ramme det automatiske eller

autonome nervesystem og kaldes da autonom diabetisk

neuropati. Symptomer i den forbindelse er f.eks. forstyrrelser i

svedproduktion, blæretømning og hjerterytme. Et fænomen som

blodtryksfald når man rejser sig fra siddende el. liggende stilling

(ortostatisk hypotension), kan også udløses af autonom

neuropati.

Forandringer i de store kar (makroangiopati)

Desuden har diabetikeren en øget tendens til åreforkalkning,

der rammer de større kar (pulsårerne). Dette benævnes storkarlæsioner

(makroangiopati), hvor især hjertets kransårer, benenes

og hjernens arterier er udsat. Mange 2-diabetikere rammes

af makroangiopati - en del af patienterne har endda forandringerne

på diagnosetidspunktet. Symptomerne er i den forbindelse:

.Nedsat blodforsyning i benene. Viser sig tidligt som kolde

fødder og svag pulsation i benenes pulsårer. Senere kan ses

nedsat gangdistance, fordi benmusklerne ikke får ilt nok.

.Manglende iltforsyning til huden, giver sårdannelse på fødder

og underben. Sår betinget af iltmangel er mere alvorlige,

end de neuropatiske sår, omtalt på foregående side (se figuren

på næste side).

.Forkalkning i hjertets kransårer, der ses 5-10 gange så ofte

hos diabetikeren, kan give brystsmerter (angina pectoris). Desuden

øges risikoen for blodprop i hjertet. Halvdelen af alle

dødsfald iblandt sukkersyge skyldes hjertesygdom.

.Åreforkalkning i hjernens kar med øget risiko for hjerneblødning.

9

Diabetisk neuropati ses

både som en perifer neuropati

og en autonom

neuropati.

Navnlig type 2-diabetikeren

rammes af makroangiopati.

Ca. 50 % af type 2-diabetikerne

har makroangiopati

på diagnosetidspunktet.

Sukkersyge.com


10

10

Sukkersyge.com

Sukkersyge.com v/ Kjeld Bruun-Jensen

Om sukkerhæmoglobin i diabeteskontrollen

Et mål for, hvor velreguleret patienten er, har man i det såkaldte

sukkerhæmoglobin (HbA1c). En lille del af blodsukkeret

binder sig nemlig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer,

hvorved sukkerhæmoglobin opstår. Koncentrationen af sukkerhæmoglobin

giver derfor et billede af blodsukkerniveauet i

de sidste seks-otte uger og kan derfor bruges som mål for, hvor

velreguleret diabetikeren har været i perioden.

Behandling

Figur 6. Viser et iskæmisk sår på storetåen, præget af vævsdød

(nekrose). Såret har udviklet sig og hele storetåen er nu ramt

af koldbrand (gangræn). De iskæmiske sår ender oftere med

amputation sammenlignet med de neuropatiske sår.

Neuropatiske sår kan nemlig hele op igen ved omhyggelig

sårpleje.

.En diæt baseret på langsomt optagelige kulhydrater, fordelt

på små, hyppige og regelmæssige måltider. Det giver nemlig

de mindste udsving i blodsukkerværdierne. Kontrol med

kalorieindholdet i kosten. Desuden bør kosten tilrettelægges, så

den om nødvendigt befordrer et vægttab - især af hensyn til

den overvægtige type 2 patient.

.Regelmæssig kontrol samt uddannelse og træning af patienten.

Formålet er, at hindre alt for store udsving i blodsukkerværdierne,

med henblik på at holde senkomplikationerne

stangen. Der er meget gode erfaringer med at uddanne diabetespatienter

til at tage vare på eget helbred.


Fakta om type 2-diabetes

.ACE-hæmmere, bedst kendt som blodtrykssænkende medicin,

har vist sig at kunne forebygge diabetisk nyresygdom og

måske også de andre former for småkarlæsioner.

.Diabetisk retinopati kan delvist forebygges med laser.

Princippet er, at man med stor præcision via pupillen sender laser

lys ind på nethinden. De små forandringer i nethindens

blodkar kan på denne måde fjernes, hvilket begrænser retinopatien.

.Ved type 2-diabetes bør man først forsøge livsstilsændring.

Vægttab og motion kan bedre tilstanden for en stor del af patienterne.

.Ved type 2-diabetes kan tabletbehandling stimulere bugspytkirtlen

til at lave mere insulin eller ændre på insulinfølsomheden,

(sulfonylureider, biguanider el. glitazoner, handelsnavne

f.eks. Daonil, Metformin el. Actos). Hos nogle af patienterne

kan det blive nødvendigt med insulinbehandling.

.Mange med type 2-diabetes bør desuden behandles for

hypertension, forhøjet kolesterol og fedt i blodet. Desuden gives

ofte en lille dosis acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), der virker

blodfortyndende og derved forebygger blodpropper.

Ved type 1-diabetes

.Insulinbehandling: Hos nogle udtrættes Beta-cellerne fuldstændigt

og de kan ikke længere selv danne insulin. Dermed er de

selvsagt kandidater til insulinbehandling. Derudover er der en lang

række andre situationer, hvor det kan være relevant med insulinbehandling

ved type 2-diabetes. Der er delte meninger om, hvilke

insulintyper og behandlingsprincipper der er bedst til type 2. Dette

skyldes til dels, at insulinbehandling ved type 2 typisk fremkalder

en vægtøgning, som jo er ugunstig.

11

11

En type 2-diabetiker kan

blive symptomfri ved

markante ændringer i

livsstil.

Da det ofte er svært at

ændre livsstil, må et stort

antal type 2-diabetikere

tabletbehandles, imens

en mindre del insulinbehandles.

Sukkersyge.com


12

12

Sukkersyge.com

Sukkersyge.com v/ Kjeld Bruun-Jensen

Insulinets opdagelse

Det var den 16. maj 1921, at de første forberedelser blev truffet.

På det tidspunkt vidste Banting ikke, at han snart skulle stå overfor

en af lægevidenskabens største opdagelser. For at få råd til at gennemføre

eksperimentet, som ingen rigtig troede på, havde han været nødt til at opgive sin

praksis og sælge konsultationsmøblerne og sine instrumenter. Her stod han med

10 hunde og penge til 8 uger. Han havde også fået en assistent, en medicinsk

student ved navn Best, en ung mand, der lige var fyldt 21.

På nogle af hundene underbandt Banting udførselsgangen fra bugspytkirtlen til

tolvfingertarmen. Med denne metode var det meningen at ødelægge de celler i

bugspytkirtlen, der lavede fordøjelsesenzym, således at de Langerhansske celleøer

kunne isoleres og indsprøjtes i bugspytkirtelløse hunde, der lå for døden af

sukkersyge.

Efter et forkludret forsøg, var det først muligt at gennemføre eksperimentets højdepunkt

om morgenen den 27. juli. Banting var løbet tør for penge, tidsfristen på

de 8 uger var overskredet - nu måtte det virke. Lynhurtigt fjernede Banting den

degenererede bugspytkirtel med de isolerede Langerhansske celleøer fra den

æterbedøvede hund. Han gav den til Best, der skar den i stykker, mosede vævet

og lavede en suppe af det med en smule koldt saltvand, for til sidst at filtrere og

opvarme det forsigtigt til legemstemperatur. Suppen blev suget op i en sprøjte,

og den dødsdømte sukkersyge hund fik resterne af den anden hunds bugspytkirtel

sprøjtet ind i blodbanen. En time gik, hvor de to videnskabsmænd målte den

sukkersyge hunds blodsukker, og for hver ny måling steg deres optimisme -

blodsukkeret faldt og faldt. Efter endnu en time rejste hunden sig og logrede med

halen. Banting ænsede hverken tid eller sted, han befandt sig i en rus af lykke:

Han havde fundet Insulinet.

Similar magazines