Nr. 4 Oktober 2012 - Dra.nu

www.dra.nu 

reportage 

fra SVerIge: 

Kunden bestemmer 

tempoet i udviklingen 

Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu 

Nr. 4 Oktober 2012 

bladet 

efterisolering er en 

god begyndelse 

tema: 

godt miljø skal 

komme indefra 

Fokus på: 

sikkerhed & kvalitet 

lift- og 

maskinkontrol 

det årlige 

sikkerhedstjek 

nyt fra dra 

Velkommen til nye 

medlemmer 

energibesparelse på byggepladsen 

Materielbranchens 

eget blad 

læSerunderSøgelSe 

fortæl hvad du mener 

om dra bladet 

Klik ind på www.dra.nu/dra 

tema 

energibesparelse 

byggepladsen 

på 

3

læserundersøgelse 

om dra bladet 

Scan koden og deltag 

- vind en præmie 

se mere på side 22 

www.dra.nu/dra 


leder 

bladet 

i denne udgave af dra-bladet er temaet det energieffektive byggeri. konjunkturerne går op 

og ned, men interessen for grønne og energibesparende teknologier er mest for opadgående. 

det må byggebranchen og vi materieludlejere også forholde os til. når vi taler om 

energiforbrug i byggeprocessen, har materieludlejerne en særlig rolle at spille, fordi vores 

maskiner, lifte og skure står på mange byggepladser rundt om i landet og er en væsentlig del 

af energiforbruget. det er vi meget bevidste om. og vi gør en stor indsats for, at vores 

kunder altid har adgang til det nyeste materiel med de bedste og mest energieffektive 

teknologier og i godt vedligeholdt stand. vores liftkontrol- og Maskinkontrolordninger, som 

alle materielejere kan benytte sig af, er med til at sikre, at handling følger ord, og at 

materiellets kvalitet er i orden. Men man kunne skabe meget større resultater med ganske 

enkle tiltag. hvorfor holder man eksempelvis stadig fast i, at bygherren betaler store dele af 

energiforbruget i et byggeri? hvis omkostningen blev lagt hos dem, 

der forbruger energien – dvs. byggevirksomhederne, der udfører 

arbejdet på byggepladsen – ville der med det samme komme et helt 

andet fokus på energibesparelser. vi kender alle det åbenlyse svar: 

prisen ville gå op. Men er det ikke en snæver og kortsigtet 

betragtning? 

her fra skal lyde en opfordring til landets bygherrer om at tage 

udbudsmaterialet op til revision. der kan og bør stilles krav til, 

hvordan de udførende virksomheder håndterer byggeprocessen, 

ForMand 

Søren 

rosenkrands 

udgiver Materielsektionen 

nørre voldgade 106 

postboks 2125, 1015 københavn k 


redaktion 

robert pajor (redaktør) 

rpa@danskbyggeri.dk telefon +45 72 16 02 55 

asger kjær nielsen (journalist) 

akn@upfrontinfo.dk 

ida trier dahlkild 

idatrierdesign@gmail.com telefon +45 26 17 26 03 

Media-people aps 

postboks 64, 2830 virum 

telefon +45 39 20 08 55, fax +45 39 20 08 65 

www.media-people.dk 

annoncemateriale sendes til: 

info@media-people.dk 

one2one, odense 

indhold 

efterisolering er 

en god begyndelse 


teMa: 


reportage fra sverige: 


udviklingen 

energioptimering 

ses på bundlinien 

godt miljø begynder 

hos én selv 

ordren kommer 

med orden 

Rundt om branchen 

Fokus på: 


de gule 

Vejledninger 

arbejdsulykker 

frivillige og 

stærke ordninger 

nyt fra dra 

4 Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu 

5 

layout 

annoncesalg 

tryk 

både hvad angår energiforbrug, men også den samlede miljøpåvirkning, 

arbejdsmiljø og sikkerhed. hvis bygherrerne går foran og “løfter 

barren”, får vi forhåbentlig det ekstra skub, der skal til for at sætte 

fart på udviklingen. 

dra bladet udgives af Materielsektionen, foreningen 

for materieludlejere, og beskriver/behandler emner om 

maskiner og materiel, og henvender sig til beslutningstagere 

inden for bygge- & anlægsbranchen samt kommuner 

og industrien. dra bladet har fokus på bæredygtighed. 

det være sig kvalitet, arbejdsmiljø og miljøforhold, men 

også nye metoder og løsninger ved anvendelse af mobile/ 

flytbare tekniske hjælpemidler i arbejdsprocessen. 


redaktionen ønsker at kaste lys over en materieludlejningsbranche, 

som er i en rivende udvikling. hvor det 

at leje bliver mere udbredt på bekostning af at eje sit 

entreprenørmateriel. gevinsten ved at leje materiellet for 

de udførende ligger i en lavere kapitalbinding og større 

fleksibilitet, herunder at kunne få adgang til det mest velegnede 

og moderne grej til den specifikke arbejdsopgave. 

Materieludlejerne kan tilbyde rådgivning og tekniske 

reportage 

fra SVerIge: 


tempoet i udviklingen 

godt miljø skal 

komme indefra 


bladet 

efterisolering er en 

god begyndelse 

Fokus på: 


lift- og 

maskinkontrol 

det årlige 

sikkerhedstjek 

nyt fra dra 

Velkommen til nye 

medlemmer 


fortæl hvad du mener 

om dra bladet 

Klik ind på www.dra.nu/dra 

tema: 


Materielbranchens 

eget blad 

tema 


byggepladsen 

DRAomslag_04_2012_20x28.indd 1 15/09/12 13.17 

på 

Et termografisk foto 

afslører kuldebroer. 

Dette nummer af 

DRA bladet omhandler 

bl.a. energioptimering 

af byggepladser. 

side 4 

side 6 

side 10 

side 12 

side 14 

side 16 

side 18 

side 20 

side 21 

side 22 

løsninger, som fremmer produktiviteten og gennem 

høje udlejningsgrader kan de tilbyde konkurrencedygtige 

priser. og hvis materieludlejerne samtidig 

kan give garanti for, at materiellet er driftsikkert og 

arbejdsmiljømæssigt og miljømæssigt forsvarligt, er 

det en win-win-situation for udførende og udlejer. 

det er dra bladets formål at fremme denne 

bæredygtige udvikling.

Efterisolering af skurbyer 

kan i praksis reducere 

energiforbruget med op 

til 45 procent. 

efterisolering er 

en god begyndelse 

Det stigende krav til energioptimering 

er nået ud på 

byggepladserne. Dem, der skal 

betale for energien, leder efter 

muligheder for besparelser. 

isolering, energivinduer, led-belysning, natsænkning, 

nærværssensorer, dørpumper og varmepumper. 

Mulighederne for at energioptimere på 

byggepladserne både findes og kendes. og den, 

der skal betale for energien, bør være overordentlig 

interesseret i at energioptimere, for der 

er rigtig mange penge at spare, hvis man udnytter 

mulighederne. efterisolering af skurbyer, der i 

praksis reducerer energiforbruget med op til 45 

procent, er blevet en nemt tilgængelig løsning. 

blandt andet via det forholdsvis nye firma 

energicab, som gennem de seneste år i samar- 

bejde med rockwool har udviklet en patenteret 

isoleringsteknik til efterisolering af skurbyer. 

Hvem skal nu betale? 

traditionelt bærer bygherren alle omkostninger 

til elforbrug på byggepladsen. det har den 

uheldige virkning, at dem, der forbruger energien, 

entreprenøren og underleverandørerne, ikke er 

specielt motiverede til at spare på den energi, de 

forbruger. derfor er en af de vigtigste anbefalinger 

i elsparefondens analyse, at det giver god 

motivation til at holde forbruget nede under 

byggeriet hvis den, der forbruger energien, også 

betaler for den. 

elforbruget på byggepladsen svarer ofte til tre 

til fire års driftsforbrug i bygningen, skriver 

go’energi i et notat på www.goenergi.dk. og det 

kræver ikke nødvendigvis udskiftning af alle de ca. 

15.000 skure, der er i danmark. investeringer i 

energioptimerende foranstaltninger tjener sig 

hurtigt hjem ifølge beregninger og foreløbige 

erfaringer. 

udviklingsprojekt 

direktør og indehaver af keycab, lars lindblad, 

fik i kraft af sit samarbejde med københavns 

erhvervs akademi kontakt til Morten isbrand. på 

det tidspunkt arbejdede Morten isbrand med et 

projekt omkring energioptimering af skurbyer. 

”det er egentlig ikke nyt for mig at energioptimere 

midlertidige kontorer, institutioner og 

boliger. det har vi jo gjort i ca. 15 år med 

pavilloner,” siger lars lindblad. det nye og 

udfordringen for ham og Morten isbrand er at 

energioptimere de omkring 15.000 skure, der 

allerede eksisterer, så de lever op til go’energis 

anbefalinger fra 2009 om en reduktion af 

energiforbruget pr. skurvogn pr. år til 4.418 kwh. 

go’energi anbefaler, at reduktionen opnås ved 

150 mm mineraluld i ydervægge og 200 mm i tag 

og gulv. Men det kræver total ombygning af 

eksisterende skure. derfor stifter Morten isbrand 

og lars lindblad i begyndelsen af 2012 virksomheden 

energicab, der i samarbejde med 

rockwool har udviklet en patenteret løsning til 

efterisolering af skurbyer, der kan reducere 

energiforbruget med helt op til en tredjedel på 

den enkelte skurby. 

fra yder- til indervæg 

efterisolering med energicabs isoleringsløsning 

går i sin enkelthed ud på, at man gør kolde 

ydervægge til isolerede indervægge. 

“vi har udviklet nogle isoleringselementer, som 

passer ind i hulrummene mellem skurvognene i 

skurbyen. på den måde gør vi de kolde ydervæg- 

ge, gulve og tage til isolerede flader med et 

væsentligt reduceret varmetab. en løsning, der 

sikrer stillestående luft imellem skurene, men dog 

stadig ventilerede rum, så træet kan ånde,” 

siger lars lindblad. sammen med 

Morten isbrand og rockwool har han 

lavet tekniske beregninger af 

energibesparelsen ved denne form 

for efterisolering (se tabel 1). Med 

en standardskurvogn, der er sat til et 

energiforbrug på 5.600 kwh pr. skur 

pr. år, kan man komme helt ned på et 

forbrug på 3.500 kwh pr. skur pr. år ved at 

efterisolere en skurby med 10 skure, der står i en 

5 + 5-opsætning – to etager med fem i hver etage. 

set i forhold til arbejdstilsynets bekendtgørelse 

fra 1992 er det en reduktion af energiforbruget 

på næsten 45 procent. 

mere at hente 

lars lindblad understreger, at efterisolering blot 

er én af flere måder at energioptimere sin skurby 

på. “efterisolering er en nem og god løsning, og vi 

er glade for, at så mange udlejere har taget løsningen 

til sig, selvom nogle bruger den mere end 

andre. Men det er vigtigt, at vi kommer i dialog 

med bygherren så tidligt som muligt, så vi kan 

rådgive om energioptimering på deres kommende 

byggeplads,” siger han. 

han ser energicabs efterisolering som et 

supplement til de mange andre løsninger til 

energioptimering, der findes. 


byggepladsen 

Beregninger af energiforbrug i skurvogne 

beregninger er foretaget af energicab med 

beregningsprogrammet rockwool energy design. 

ISolerIng 

mm mineraluld 

energIforBrug 

kwh pr. skurvogn pr. år 

arbejdstilsynets bekendtgørelse 

fra 1992, krav om mindst: 

ydervægge 75 6.224 

tag og gulve 100 

standardskurvogn: 



elsparefondens anbefalinger fra 2009: 



standardskurvogn og efterisolering 

efter energicabs anbefalinger: 




7 

tema 

på

svensk producent: 

Kunden 

bestemmer 

udviklingen 

Hos Flexator er man gearet til at levere energioptimerede 

løsninger til moduler og pavilloner. 

Men det er efterspørgslen, der styrer udviklingen. 

Tommy Nordlander er 

medarbejderrepræsentant 

i bestyrelsen for Nordic 

Modular Group, der er 

Flexators moderselskab. 

lerumsskuret er Flexators standardmodul, 

som er forberedt til en energioptimering, der 

efter egne beregninger betyder et årligt energiforbrug 

på ca. 4.300 kwh, eller 22 procent, under 

et svensk standardmodul, der har et forbrug på 

5.500 kwh pr. år. lerumsskuret lever altså op til 

elsparefondens krav fra 2009 om et forbrug på 

maksimalt 4.418 kwh pr. år. 

det stopper dog ikke her. det svenske firma 

Flexator, der udvikler, producerer og sælger 

moduler og pavilloner, har benyttet en meget 

stille periode fra 2009 til 2011 til at videreudvikle 

lerumsskuret og kan yderligere energioptimere 

det, så det i alt reducerer energiforbruget med 

op til 42 procent. Men det er efterspørgslen, der 

bestemmer hvad der skal bygges i de 10.000 m2 store produktionshaller i gråbo uden for 

göteborg i sverige. 

Kører på samlebånd 

selv om det er nogle forholdsvis stille dage hos 

Flexator, da dra bladet besøger den svenske 

virksomheds afdeling i gråbo, står der alligevel 

ansatte i små grupper langs med noget, der mest 

af alt minder om kæmpe samlebånd. den 

opvarmede produktionshal er inddelt i flere 

produktionsspor, hvor der i u-form bliver samlet 

bunde, vægge og tag til enten moduler eller 

pavilloner. Medarbejderne står ved hver deres 

tema 


byggepladsen 

på 

arbejdsstationer langs produktionssporet og er 

specialiserede i de forskellige processer. 

en materialebus kører rundt og sørger for, at 

arbejdsstationerne ikke løber tør for delkomponenter. 

“i stedet for at de enkelte medarbejdere skal hen 

på lageret efter flere delkomponenter, er der en, 

der hele tiden sørger for at fylde arbejdsstationerne 

op,” siger vicedirektør hos Flexator, lars 

rydström, mens vi følger et par medarbejdere, 

der isolerer bunden af et nyt modul. 

overalt er der ryddeligt, og det hele er sat i 

system. 

frit fald 

Før 2009 var det ikke unormalt, at der blev 

produceret omkring 1.000 enheder om året i 

gråbo. halvdelen var moduler, og den anden 

halvdel var pavilloner. således var der omkring 

130 ansatte i begyndelsen af 2009, men bare seks 

måneder senere var der kun otte medarbejdere 

tilbage. 

“det stod nærmeste helt stille i 2009. Men i dag 

er vi omkring 60 ansatte, og lige for tiden 

producerer vi i gennemsnit 14 enheder om ugen, 

eller hvad der svarer til ca. 300 på et år. det er 

primært vores p6 mandskabsmodul, men også en 

del pavillonenheder til institutioner,” siger lars 

rydström. 

“I stedet for at de enkelte medarbejdere 

skal hen på lageret efter flere delkomponenter, 

er der en, der hele tiden sørger 

for at fylde arbejdsstationerne op,” siger 

vicedirektør hos Flexator, Lars Rydström 

Idébank 

den meget stille periode under finanskrisen 

brugte Flexator til at nytænke. 

“vi samlede et tværfagligt hold med blandt andet 

entreprenører og lavede en idébank, der består af 

en bruttoliste over mulige tiltag, som vi kan lave 

for at udvide forretningen. blandt andet med 

energioptimering,” siger lars rydström. og det 

viser sig faktisk, at der med ganske enkle midler 

kan laves nogle ret så betydende tiltag. 

“vi har listet fem punkter, hvormed vi kan spare 

35 procent af energiforbruget i et standardmodul. 

hertil kommer yderligere besparelse i forbindelse 

med efterisolering af opsætningen,” siger 

regionschef stefan Johansson fra Flexator. han 

lægger et stykke papir på bordet, der viser de 

fem tiltag med angivelse af mulig besparelse i 

kwh og procent, se tabel 1. 


9 

tabel 1. 

tiltag, der ifølge flexator giver en betydelig energibesparelse 

beregningerne er lavet i strusoft vip+ 

tiltag Besparelse kWh Besparelse % 

pr. år, ca. pr. år, ca. 

vindue 200 5 

vindue med lav u-værdi så man mindsker varmetabet, og samtidig vælger et glas med 

solfilter, så man mindsker solindstrålingen, der opvarmer skuret om sommeren. 

FtX 264 6 

varmegenvindingsanlæg der udnytter varmen bedre og giver et bedre indeklima. 

nærværcensor 650 15 

ved at bruge pir censorer til lyset og natsænkning og timere 

på varmen, kan man spare meget på energien. 

isolering 900 21 

at forbedre isoleringen i taget er ifølge Flaexator den bedste energiforbedrende 

foranstaltning. de lægger en isolerende plade på 30 mm indvendigt, så kuldebroer fjernes. 

vandsparer 240 6 

ved at bruge vandsparende mundstykker og energieffektive blandingsbatterier, 

spares også på det varme vand. 

mulig samlet besparelse pr. skur ved samtlige tiltag 1.440 35

tema 


byggepladsen 

på 

Regionschef Stefan Johansson 

(tv.) og vicedirektør Lars 

Rydström har helt styr på 

energioptimering af mandskabsmoduler. 

Hvis kunden 

vil have et, så har de et. 

fokus på gavlene 

som for andre udviklere af moduler er det en 

stor udfordring for Flexator at energioptimere 

sine moduler og samtidig bevare de standardmål, 

som moduler har. 

“vi har 95 mm mineraluld i væggene, 120 i taget 

og 145 i bunden. Modulerne er 8,4 x 2,9 meter 

som standard, og der skal være en vis højde til 

loftet. så det er en udfordring at energioptimere, 

uden at det går ud over standardmålene, så nye 

moduler ikke passer sammen med eksisterende 

moduler,” siger lars rydström. ifølge ham er den 

bedste løsning at isolere ekstra i gavlene, da 

modulerne alligevel ofte står tæt og oven på 

hinanden. og med en eventuel efterisolering 

mellem modulerne, bliver siderne jo alligevel til 

indervægge, hvorfor gavlene er de eneste 

ydervægge. 

efterspørgslen styrer 

Flexator har nogle meget store kunder i sit 

kunderegister. blandt andet skanska og cramo. 

de fleste af de moduler, de efterspørger, er 

standardmoduler. Men ind imellem kommer der 

ordre på Flexators energimodul. 

“vi sælger til udlejere, der lejer ud til kunder, der 

ikke selv betaler for energiforbruget i skurene. 

den model bliver nødt til at ændre sig, før der for 

alvor kommer efterspørgsler på energioptimerede 

skure,” siger lars rydström, og stefan 

Johansson supplerer: 

“nogle kunder vil faktisk gerne have et energimodul, 

men ved ikke rigtigt, hvad det indebærer, 

og her er vi selvfølgelig parate til at vejlede dem i, 

hvilke tiltag der har en god payoff-tid, og hvad 

man i det hele taget får for pengene. samlet set 

tror jeg, at merindtægterne ved udlejningen på 

sigt overstiger merudgiften ved indkøb af 

energioptimerede moduler,” siger han. 

Intern konkurrence 

Flexator, der både er iso 9001- og 14001- certi- 

ficeret, har selv megen fokus på energi og miljø. 

“der er faktisk gået sport i at tænke energi- og 

miljørigtigt,” griner lars rydström, mens vi er på 

rundvisning i produktionshallerne. Med det 

mener han, at de tre produktionsafdelinger i 

sverige indbyrdes konkurrerer om, hvem der kan 

spare mest på energien, have mindst affald og så 

videre. 

“vi har nogle meget gode og engagerede 

medarbejdere, der eksempelvis går meget op i 

minimering af spild, affaldssortering og energiforbruget 

generelt,” siger han. 

ud over tre produktions- og salgssteder i 

henholdsvis gråbo, anneberg og eslön har 

Flexator rene salgsafdelinger i upplands väsby 

og norrköping. Flexator ab er en del af nordic 

Modular group ab, hvori også temporent ab og 

nordic Modular leasing ab indgår. tilsammen er 

koncernen en af nordens førende aktører inden 

for modulbranchen. 

Med et enkelt tryk forlænges perioden med 

varme i modulet med to timer. 

Al tilkobling foregår i gavlene. Det giver fleksibilitet 

i forhold til udformning af langsiderne. 


11

energioptimering 

ses på bundlinjen 

Kuben Management ønsker mere viden og samarbejde 

på tværs. Bruges eksisterende viden på byggepladsen, 

kan det ses direkte på bundlinjen. 

12 

tema 


byggepladsen 

på 

Projektchef Signe Fogtmann 

Sønderskov efterlyser 

incitamentsbaserede løsninger, 

der får udviklingen med energioptimering 

af byggepladser 

til at gå stærkere. 

eknisk, økonomisk og administrativ 

“tbygherrerådgivning inden for nybyggeri og 

renoveringsprojekter samt udvikling og energieffektivisering 

af boligområder, erhvervsejendomme 

og produktion.” 

sådan beskriver kuben Management selv den 

service, de tilbyder i deres rådgivningsarbejde. 

kuben Management er blandt andet at betragte 

som ekspert i arbejdet med, hvordan bygherre kan 

opnå energibesparelser i forbindelse med byggeri. 

Men eksperten savner endnu mere viden om, 

hvordan man kan energioptimere byggepladsen, 

og de savner initiativer til at få det ud i livet. 

guleroden er der 

den viden, der allerede findes om energioptimering 

i byggefasen, bør ifølge projektchef signe 

Fogtmann sønderskov fra kuben Management 

allerede være et godt incitament til, at der stilles 

krav om energioptimering i udbudsmaterialet. 

“når der udbydes en opgave i konkurrence, er 

det da en rigtig god idé, at der helt fra start 

tænkes i energibesparende løsninger i byggefasen. 

det er med til at gøre det samlede projekt 

billigere, så chancen for at vinde på prisen er 

større,” siger hun. derfor undrer det også signe, 

at der ikke ses den effekt, man kunne ønske sig, 

når der nu er en økonomisk gulerod for at 

energioptimere i byggefasen. 

udlejerne på banen 

For at kunne udnytte de energioptimerede 

løsninger endnu mere ønsker signe Fogtmann 

sønderskov, at den viden, som findes på området, 

kommer ud at arbejde, og at endnu mere viden 

skal fremskaffes. 

“ved at fokusere mere på energiforbruget under 

byggefasen vil man også kunne se på, om der 

måske var nogle incitamentsbaserede løsninger, 

der kunne få tingene til at gå i den rigtige retning, 

for eksempel en mærkningsordning af skurene og 

særligt energiforbrugende materiel,” siger signe. 

hun ønsker nemlig også, at udlejerne kommer 

mere på banen med den viden og de erfaringer. de 

har. hun er ganske udmærket klar over, at 

ændringerne ikke kan ske fra dag til dag, men der 

ligger ifølge signe et stort potentiale, der bør 

undersøges nærmere. 

adfærdsregulering 

hvis bygherrerne begyndte at stille større krav om 

energioptimering af byggepladsen, så vil det ifølge 

signe medføre øget kreativitet i udlejningsbranchen. 

Men det står ikke alene. 

“branchen skal understøttes med beslutningsværktøjer, 

der kan være med til at ændre adfærden. 

ændret adfærd er direkte ind på bundlinjen og er 

nærmest gratis,” siger hun. som et af flere 

eksempler nævner hun planlægning af byggeriet. 

For eksempel at byggeriet lukkes før vinteren, og 

at der i tidplanen er lagt tilstrækkelig med tid ind 

til tørring af byggeriet, så en energikrævende forceret 

tørring undgås. 

certificeringsværktøjer er ifølge signe også en 

metode, der kan anvendes til at styre udviklingen i 

den rigtige retning og et godt arbejdsredskab for 

den enkelte virksomhed. 

mere dokumentation 

i forhold til energioptimering er fokus ifølge signe 

stadigvæk primært rettet mod det færdige byggeri 

og driften. 

“som bygherrerådgivere oplever vi i enkelte 

tilfælde, at der stilles krav om energioptimering i 

byggefasen. Men det er ellers mest mod det 

færdige byggeri, man fokuserer,” siger signe. hun 

er overbevist om, at hvis man kunne fremlægge 

flere regnestykker, der viser, hvad man sparer på 

sigt, vil det være nemmere at overbevise bygherrerne 

om vigtigheden af at energioptimere i 

byggefasen. 

“i en rapport fra elsparefonden fra 2009 er det 

eksempelvis beskrevet, at den energi, der bruges i 

byggefasen, ofte svarer til ca. en til to procent af 

entreprisesummen for alminde ligt byggeri, når 

hverken byggeriet eller byggepladsen er indrettet 

energihensigtsmæssigt. dette svarer typisk til tre til 

fire års forbrug af varme i det færdige byggeri,” 

siger signe. endnu et incitament, der burde få 

bygherrerne til at stille flere krav. 

fælles indsats 

som rådgiver kan signe Fogtmann sønderskov og 

hendes kollegaer være med til at påvirke adfærden, 

blandt andet ved at opfordre bygherrer til at lade 

energiforbruget være et af konkurrenceelementerne 

i udbudsmaterialet. 

“Jeg mener allerede, incitamentet er til stede, men 

det kræver en fælles indsats, før det for alvor 

flytter noget. bygherrer, rådgivere, entreprenører 

og udlejere, alle kan gøre noget. Men det må ikke 

ødelægge branchen, tværtimod,” siger hun. 

der er da også allerede etableret et samarbejde 

på tværs mellem rådgivere, entreprenører og 

dansk byggeri i erkendelse af, at der skal ske noget 

på området. det er ikke nok, at kun én part 

arbejder på sagen. alle skal med, så det på sigt 

bliver lige så naturligt at tænke energioptimering 

på byggepladsen, som det er blevet det i forbindelse 

med det færdige byggeri. 

Fakta 

Kuben 

management a/S 

en landsdækkende 

rådgivningsvirksomhed 

med 125 medarbejdere, 

der har fokus på by, bolig, 

energi og bæredygtighed. 

Kuben management 

a/S ønsker: 

• mere viden om 

energioptimering af 

byggepladser 

• at den viden, der 

findes, tænkes ind fra 

begyndelsen 

• fælles indsats for 

ændret adfærd, der nedsætter 

energiforbruget 

Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu 

13

Teknisk chef Frank Larsen har 

i flere år arbejdet med at få 

styr på det interne energiforbrug 

og miljøforbedringer. 

godt miljø 

begynder hos én selv 

For at kunne håndtere miljø- og energirigtige 

løsninger, skal man have orden i tingene internt. 

LOXAM tjener penge og vinder pris på den holdning. 

14 

på loXaMs hovedkontor i karlslunde har 

man lavet en mindre forretning ud af at 

sortere affald. 

“der er faktisk penge i skidtet,” siger teknisk chef 

Frank larsen til dra bladet. Men det er slet ikke 

pengene, Frank larsen i det her tilfælde går efter. 

det er orden i miljøsagerne, så certificeringer, 

eget energiforbrug, arbejdsmiljø og muligheden 

for energirigtige løsninger til kunderne er til 

stede. og der er orden i sagerne. så meget, at 

virksomheden allerede i 2006 fik greve kommunes 

Miljøpris for sin indsats. ifølge Frank larsen 

kan man nemlig kun have styr på miljøet udadtil, 

hvis man har styr på det internt i organisationen. 

Intern indsats 

siden 1997 har loXaM group været iso-certificeret, 

og afdelingerne i danmark er nu også både 

kvalitets- og miljøcertificerede med henholdsvis 

iso 9001- og iso 14001- standarderne. 

“vi har været igennem en lang proces, som 

betyder, at vi nu har lettere tilgang til udbudsrunder, 

hvor bygherren stiller høje krav til energiforbruget 

under byggefasen. vi vil gerne betegnes 

som en grøn virksomhed,” siger Frank larsen. 

processen har blandt andet indeholdt gennemførelsen 

af en handlingsplan om at nedbringe 

loXaMs energiforbrug med 40 procent. som led 

i miljøforbedrende foranstaltninger er loXaM 

blandt andet blevet klimapartner hos dong 

energy og har i den forbindelse fået anpart i en 

vindmølle. Man har lavet et anlæg til opsamling af 

regnvand, der genbruges til vask af returmateriel. 

inden udgangen af 2013 er alle underjordiske 

tanke gravet op, så man har styr på indholdet og 

lavet et omfattende affaldssorteringssystem, der 

betyder, at virksomheden i dag får penge for en 

del af sit affald. 

miljørigtigt materiel 

Frank larsen sværger ikke til én bestemt 

leverandør eller ét bestemt mærke. han shopper 

rundt blandt det materiel, der er behov for, og 

som samtidig har de største miljømæssige fordele. 

“vi forsøger hele tiden at følge med udviklingen 

og deltager i forskellige seminarer og kurser for 

at se, hvad der sker på området. når man selv 

giver udtryk for interesse for miljø- og energivenlige 

løsninger, så bliver man også inviteret med 

ved bordet rundtomkring,” siger han. 

senest har loXaM lige købt 10 stk. yanmar otte 

ton gravemaskiner, der forurener mindre og 

bruger mindre brændstof på grund af en ny 

motortype og motorstyring, der uproblematisk 

sætter motoren i tomgang, når hydraulikken ikke 

bliver brugt. 

“vi vælger også at bruge en lidt dyrere motorolie, 

men den forlænger tiden mellem olieskift og 

motorens levetid. så det er der faktisk god 

økonomi i,” siger Frank larsen. 

han kan også tilbyde kunderne hydraulik med 

bioolie, men det er ikke standard. 

el-løsning 

loXaM opkøbte i 2007 JJ Maskinudlejning a/s, 

der var blandt de første i danmark, der indførte 

el/hybrid-maskiner. 

“i dag kan vi stadig tilbyde el- og hybrid-maskiner. 

blandt andet har vi 2 ton hybrid-gravemaskiner 

og rene el motorbører,” siger Frank larsen. 

han har lige været på hovedkontoret i paris, hvor 

loXaMs ledelse har besluttet at udleje el-varebiler 

til erhvervskunder i paris og dermed udnytte 

det forhold, at der står ladestationer rundt 

omkring i byen til el-biler. en løsning, der måske 

kan hjælpe på de tekniske udfordringer, man ifølge 

Frank larsen vil få, hvis man skal til at sætte 

partikelfiltre på enheder med en motorstørrelse 

under 75 kw. 

tænker langsigtet 

som teknisk chef følger Frank larsen nøje med i, 

hvad der sker på lovgivningssiden, og tilpasser 

herefter virksomheden til det. 

“Med hensyn til udlejningsmoduler var vi blandt 

de første med en energibesparende enhed 

’energi +’, der som standard har natsænkning, 

dørpumpe og pir-sensorer. så vi er hele tiden klar 

til at blive udfordret på miljødelen,” siger han. 

han er også med i loXaMs overordnede 

tekniske udvalg og følger med i de forskellige 

landes krav og standarder. 

“den afdeling i et land, der har de højeste 

standarder, sætter dagsordenen for de andre 

lande,” siger han og nævner partikelfiltre som et 

eksempel, hvor der længe har været krav i de 

store europæiske hovedstæder. Målet er, at 

loXaM også vil være her om 20 år. 

derfor ser Frank larsen det som en helt 

naturlig investering i fremtiden at interessere sig 

for miljø- og energioptimering inden for 

materielbranchen. entreprenører og bygherrer 

bør dog også i den forbindelse se på, hvem det er 

de handler med. 

Indkøb af nye gravemaskiner, 

der forurener mindre 

og bruger mindre brændstof 

er en del af miljøindsatsen 

hos LOXAM. 

tema 


byggepladsen 

Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu 

15 

på

ordren kommer 

med orden 

De fleste virksomheder vil gerne være mere grønne. 

Systematisering af arbejdsgange og dokumentation 

kan være vejen til flere ordrer 

tema 


byggepladsen 

på 

Afdelingschef Søren Gothil 

Hansen fra FORCE 

Technology mener, at DRAcertificeringen 

kan løfte 

niveauet på miljøsiden. 

hvad belaster miljøet, og hvor kan vi gøre en 

indsats? den slags spørgsmål kan besvares 

gennem eksempelvis dra-certificeringen, af 

materieludlejningsvirksomheder. dra-certificeringen 

giver blandt meget andet mulighed for at se på 

og systematisere, hvad der kommer ind og ud af 

virksomheden. 

“Fordelen ved dra-certificeringen er helt klart, at 

der er mulighed for i fællesskab at løfte overliggeren 

på flere områder, heriblandt på energi- og 

miljøsiden. der ligger derfor store muligheder for 

branchen, når ordningen for alvor slår igennem,” 

siger søren gothil hansen, der er afdelingschef for 

inspektion hos Force technology. han er 

ansvarlig for at udstede certificeringer og auditere 

virksomheder – det gælder også virksomheder 

under dra-ordningen. 

Sikkerhed for kunden 

Materielsektionens dra-certificering sikrer, at de 

certificerede virksomheder overholder strenge krav 

for både kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. 

dra-certificerede virksomheder bliver løbende 

kontrolleret af Force technology, som er et 

uafhængigt kontrolorgan. 

“det giver kunder og samarbejdspartnere sikkerhed 

DA N I S H R E N TA L A S S O C I AT I O N 

C E R T I F I C E R I N G 

for, at alle dra-certificerede virksomheder lever op 

til kravene. hvis bygherren har fokus på energibesparelser 

og driftssikkerhed på byggepladsen, er det 

således en fordel at bruge entreprenørmaskiner, lifte 

og skurvogne fra dra-certificerede virksomheder,” 

siger talsmand for Materielsektionen Jens hansen. 

han bakkes op af søren gothil hansen. 

“virksomheden skal jo kunne dokumentere, at de 

efterlever den indkøbspolitik, man har valgt at føre, 

og det kunne jo eksempelvis være, at man primært 

køber svanemærkede produkter,” siger han og 

påpeger, at dra-ordningen er et enormt stærkt 

styringsværktøj for branchen. 



Sund fornuft 

dra-certificerede virksomheder kortlægger 

deres ressourceforbrug og arbejder systematisk 

med prioriteringer og løbende forbedringer af 

det samlede ressourceforbrug. 

“det er ret enkle metoder, der skal til, og meget 

af det er sund fornuft. tag for eksempel tiltag som 

affaldssortering, opsamling af regnvand og 

forskellige energioptimeringer. det er enkle og 

fornuftige tiltag i enhver virksomhed,” siger søren 

gothil hansen. han forventer, at fem til seks 

materieludlejningsvirksomheder inden udgangen 

af 2012 får udstedt et dra-certifikat. 




17

Brolægger-printer 

Send.. 

..dine sjove billeder 

eller en god historie fra 

arbejdspladsen til os: 

rpa@danskbyggeri.dk 

udvalgte historier vil blive bragt 

her i sektionen. 

skriv i mailen, hvem der har taget 

billedet, hvad der sker, og i hvilken 

anledning. husk kontaktoplysninger! 

Byggesikkerhed.dk 

Film, fakta og opgaver om sikkerhed 

på byggepladsen. det er, hvad man 

finder på byggesikkerhed.dk. det hele 

på både dansk, engelsk, tysk og polsk. 

det er bar bygge & anlæg, der står 

bag byggesikkerhed.dk, hvor den 

rundt om BrancHen 

denne hollandsk udviklede 

brolæggermaskine bruger 

tyngdekraften og en elektrisk 

motor til at “printe” fliser og 

sten på vejen. to mand står på 

maskinen og lægger fliserne på 

slisken. når maskinen langsomt 

kører frem, glider stenene 

sikkert ned på belægningen 

bag maskinen. 

kapaciteten er op til 300 m 2 

vej pr. dag. 

scan Qr-koden med din 

smart-phone og se, hvordan 

tiger stone virker. 

eller gå ind på dette link: 

http://bit.ly/Qf3r5F 

gennemgående figur i de humoristiske 

film er bent e, spillet af skuespiller 

andreas bo pedersen. 

se mere på www.byggesikkerhed.dk 

544 ton i 

200 meter 

made in china 

For flere år siden, var ’Made in China’ lig med ’dårlig kvalitet’. Det må vi ikke 

håbe gælder for denne kinesiske gantry-kran, der kan løfte 1.500 ton. 

om 

Kraner 

544 ton i 200 meters højde 

denne mega-kran er sidst set på en 

byggeplads i georgia, usa. ifølge 

pålidelige kilder skal den løfte en ny 

atomreaktor på plads. 

den 212 meter høje kran kan løfte 

544 ton 

på et satellitfoto er den samme 

kran spottet, mens den endnu ikke 

er samlet. Flere kraner står klar til at 

samle mega-kranen, der ligger spredt 

på et areal på størrelse med to 

fodboldbaner. 

hos liebherr hjælper man hinanden... 

18 Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu 

19 

Hjælp til selvhjælp

foKuS på 


Sikkert og effektivt 

med “de gule” 

De Gule Vejledninger fra Materielsektionen 

er et godt værktøj til sikkert arbejde. Med sikkert 

arbejde følger effektivitet og kvalitet. 

e gule vejledninger” bliver udarbejdet af 

“dMaterielsektionen i samarbejde med 

materielproducenterne. det er kortfattede 

brugervejledninger for anvendelsen af det 

pågældende materiel. og “de gule” – som de 

hedder i daglig tale – har den store fordel, at de er 

udformet som vejrbestandige klistermærker i en 

meget synlig gul bundfarve med sort tekst, som 

man kan sætte direkte på materiellet. 

det gør det alt andet lige mere sandsynligt, at 

brugerne rent faktisk ser vejledningen, og dermed 

øges sikkerheden. 

et af Materielsektionens vigtigste formål er at 

højne sikkerheden og arbejdsmiljøet hos 

medlemsvirksomhederne samt på de danske 

byggepladser. 

Vejledningerne, der stilles til rådighed for 

alle, kan bestilles på: 

www.danskbyggeri.dk/servicebutik/arbejdsmiljø/ 

gule+vejledninger. 

Eller via ovenstående QR-kode. 

det er gult – det er sikkert! 

totaloversigt over, hvilke vejledninger der findes inden for de forskellige kategorier 

BearBejdnIngSmaSKIner 

81.4100, trykluftboremaskiner 

82.2121, el-skruemaskiner 

82.3300, skudpistoler 

82.3310, sømpistoler 

82.4100, tryklufthamre 

82.4340, benzinhamre 

83.1120, stiksave 

83.1123 bajonetsave 

83.1220, håndrundsave 

83.2100, benzindrevne kædesave 

83.2101, eldrevet kædesav 

83.2191, Flishuggere 

83.2192, el-/benzindrevne brændekløvere 

83.2193, el-/benzindrevne hækklippere 

83.2194, buskryddere 

83.2195, stødfræsere 

83.3130, byggesave 

83.3330, skæreborde 

83.3340, kapsave 

83.3400, skæremaskiner 

84.1120, vinkelslibere 

84.1310, bånd- og rundelsslibere 

til trægulve 

84.1400, gulvslibere 

84.1410, håndholdte betonslibemaskiner 

84.1430, htc gulvslibemaskiner 

84.2100, el-/benzindrevne gulvfræsere 

84.2101, asfaltfræsere 

84.3220, el-hamre/boremaskiner 

84.3320, el-boremaskiner 

84.3325, akku skrue-/boremaskiner 

84.3700, kerneboremaskiner 

84.5120 el-høvle 

84.5435 gulvstrippere 

85.1100, håndbetjente jernklippemaskiner 

85.1200, bukke-/klippemaskiner 

86.1100, sandblæsere 

88.5356 el-slagnøgler 

BelægnIngS- og 

KomprImerIngSmaSKIner 

44.2200, en- og to- valsede vibratorstangtromler 

44.2230, råjordskompaktorer 

44.2250, tandem-vibrationstromler 

44.2251, valsetog 

44.6120, benzin-/dieseldrevne 

vibrationsstampere 

44.6121, delmag stamper h2s 

44.6320, en-vejs pladevibratorer 

44.6330, to-vejs pladevibratorer 

47.1100, stavvibratorer 

47.1500, omformere 

47.1800, luftbjælker 

47.2200, vibrationsbjælker 

47.3100, el-/benzinglittere 

47.4100, vakuumanlæg 

elVarme og VentIlatIon 

52.1000, el-generatorer 

53.1200, el-drevne kompressorer 

53.2600, Mobile kompressorer 

54.2100, benzindrevne hydraulikaggregater 

m/hammer 

56.1100, varmekanoner 

56.1200, gaskanoner 

56.1600, kondensaffugtere 

56.1699, sorptionsaffugtere 

56.5320, el-varmeblæsere 

graVe- og læSSemaSKIner 

21.1401, gravemaskiner 

21.5000, rendegravere 

22.1230, Minilæssere 

løfteanordnInger 

72.1100, traktorkran 

75.1401, Materiale- og stilladstaljer 

76.1600, stiger 

76.4500, arbejdsplatforme 

pæle- og SpunSmaterIel/ 

pumper 

61.0000, gravkasser 

61.1300, benzindrevne jordbor 

64.0000, Motorpumpe 

64.2700, dykket el-pumper 

SIKKerHedS- og 

InStruKtIonSSKIlte 

100.001, vibrations- og støjskema 

100.001u, vibrations- og støjskema 

100.002, diesel 

100.003, benzin 

100.004, blandet benzin 2,5% 

100.005, kun hydraulikolie 

100.006, check olie og vand 

100.007, sikkerhedsoplysninger for 

vandvarmere 

100.009, advarsel: ophold inden for 

maskinens arb. 

100.010, advarsel: Maskinen må ikke 

køre frem/bak 

100.011, advarsel: brug ikke håndbremsen 

100.012, advarsel: aftip ikke sideværts/ 

kør kun med løst 

100.013, retninger (op-ned-højre-venstre) 

100.014, advarsel: Maskinen skal bakkes 

op ved læsning 

100.015, skal benyttes og transporteres 

stående 

100.016, advarsel: knækstyring skal 

låses ved løft 

100.017, advarsel: arbejd ikke under lad 

100.018, advarsel: Fareområde 

100.019, påfyldes bioolie 

100.020, påfyldes motorolie 

100.021, påfyldes dieselolie 

100.022, påfyldes hydraulikolie 

100.023, påfyldes 2-takts benzin 

100.024, påfyldes blyfri 95 benzin 

100.025, krog 

100.026, check olie og vand før start 

100.030, næste eftersyn 

100.034, hjelm påbudt 

100.035, Med dozerblad bagud virker frem/ 

bak omvendt 

tIlVIrKnIngS- og 

SorterIngSmaSKIner 

34.1520, tvangsblandere 

38.1000, transportbånd 

tranSportmaSKIner 

12.1200, dumpere op til 10 tons 

12.1201, Motorbører 

13.1000, græsklippere 

14.1100, små fejekoste og fræsere 

14.3100, Fortovstraktorer 

14.3120, traktorer 

14.3200, traktorfejemaskiner 

14.3201, redskabsbærer 

15.6000, Mandskabskurve 

15.6200, teleskoplæssere 

KopIér og 

Hæng op 

øVrIge maSKIner 

95.1100, Feje-/gulvvaskemaskiner 

95.2000, el-/benzindrevne højtryksrensere 

95.4300, luftrensere 

95.4400, støvsugere 

95.4401, 380 v støvsugere 

95.4600, storsug 

20 Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu Nr. 4 Oktober 2012 www.dra.nu 21

Strakspåbud efter dødsulykke 

i 2009. 

Kilde: www.fagligtansvar.dk 

arbejdsulykker 

Dødsulykker igen i 2012 vidner om 

fortsat behov for tilsyn og regulering 

af sikkerheden på arbejdspladserne. 

Det gælder alles sikkerhed. 

Tilsynschef Jens Klug 

Albertsen fra Arbejdstilsynet 

sikrer, at indretningen 

og konstruktionen 

af maskinerne lever op 

til kravene. 

hedehusene den 14. oktober 2009. en 54-årig 

arbejdsmand er ved at få fyldt grus i den 

motorbør, han betjener på byggepladsen. da den 

er fyldt, bakker han. Men bag ham er en mur, og 

manden bliver klemt mellem håndtaget på 

motorbøren og muren. arbejdsmanden kommer 

selv fri, men efter ca. et kvarter bliver han dårlig 

og sætter sig. kollegaerne tilkalder straks en 

ambulance. Mens de venter på ambulancen, mister 

han bevidstheden, og efterfølgende dør han. 

et eksempel fra virkeligheden, hvor en ganske 

almindelig arbejdsdag, hvor der arbejdes med 

ganske almindeligt entreprenørmateriel, forandres 

til et ubærligt tab af menneskeliv. 

målrettet indsats 

arbejdstilsynet medvirker hver dag til et mere sikkert, 

sundt og udviklende arbejdsmiljø gennem sin 

markedsovervågning, tilsyn og regulering. de 

tilsynsførende, der kommer rundt på virksomhederne, 

tilser, at tingene bliver brugt rigtigt, mens de 

i afdelingen for markedsovervågning sikrer, at 

indretningen og konstruktionen af maskinerne 

lever op til gældende eu-krav. 

“i et hvert eu-land er der overvågning af 

markederne. For eksempel kontrollerer man, at 

maskinfabrikanterne producerer entreprenørmaskiner 

efter gældende krav. og siden 1995 har der 

været krav om ce-mærkning af alle maskiner,” 

siger tilsynschef Jens klug albertsen, fra Mar- 

foKuS på 


kedsovervågning under arbejdstilsynet. i hans 

afdeling har de tilsynsførende stor ekspertise i og 

erfaring med de typer maskiner, de tilser. 

det betyder, at de ved, hvad de taler om. 

faglig dialog 

dødsulykken i hedehusene i 2009 resulterede i, 

at arbejdstilsynet i dag anbefaler, at der skal være 

beskyttelsesanordninger, der sikrer standsning af 

motorbøren, såfremt operatøren ved baglæns 

kørsel er ved at blive klemt mellem en fast 

bygningsdel/konstruktion og motorbørens 

fastmonterede styrebøjle. derudover skal der 

være en friløbsventil, der sikrer, at operatøren 

kan frigøres, hvis motorbøren er standset og 

operatøren samtidigt er fastklemt. 

“i det konkrete eksempel med motorbøren har vi 

efterfølgende haft en fin faglig dialog med de 

forskellige producenter, og i næsten alle tilfælde 

har de gjort noget ad frivillighedens vej,” siger 

Jens klug albertsen. 

generelt synes han, at der er stor imødekommenhed 

fra producenternes side. 

“de kan ofte godt selv se, at tingene ikke er helt i 

orden, hvorfor de selv udvikler eksempelvis 

sikkerhedskit til eftermontering på maskinerne,” 

siger han. 

Materielsektionen bakker op om, at der skal være 

fokus på sikkerheden. 

“det er et område, vi har meget stort fokus på, 

og vi vil også meget gerne indgå i dialog med 

arbejdstilsynet omkring de bedste tekniske 

løsninger, når sikkerheden skal forbedres”, siger 

Jens hansen, Materielsektionens talsmand. 

“der er i sagens natur en meget stor erfaringsbase 

og dyb indsigt i de forskellige materieltyper 

hos vores medlemmer, og den erfaring skal 

udnyttes de steder, hvor det giver mening, for 

eksempel når det er materiellet og ikke menneskelige 

fejl, der har forårsaget en ulykke,” slutter 

Jens hansen. 

foKuS på 


frivillige og stærke 

ordninger 

Både Lift- og Maskinkontrolordningen er frivillige ordninger, der 

sikrer brugere en øget sikkerhed og mere effektiv arbejdsgang. 

sikkerhed og effektivitet. det er to nøgleord, 

der klinger godt i enhver entreprenørs øre. 

de to frivillige ordninger under dansk byggeri, 

lift- og Maskinkontrolordningen, er netop en 

garanti for, at sikkerheden ved lifte og materiel fra 

de virksomheder, der er tilmeldt ordningen, er i 

top. samtidig giver det brugerne en garanti for, at 

udstyret er funktionsdygtigt, så dyr nedetid 

undgås, og man opnår en effektiv arbejdsproces. 

lærer af værkstederne 

liftkontrolordningen er en ordning, der godkender 

værksteder og foretager stikprøvekontrol af 

det lovpligtige årseftersyn. Med Maskinkontrolordningen 

sikrer Maskingruppen under dansk 

byggeri, at der føres løbende kontrol med 

værksteder, der er tilmeldt ordningen. samtidig 

laves stikprøver på de selvkørende entreprenørmaskiner, 

der har gennemgået årseftersyn. 

“vi ser blandt andet på, hvad det er for noget 

værktøj, der bruges, og om standarden på 

eksempelvis måleudstyr er godt nok over hele 

landet. vi går ud fra tjeklister, der er lavet i 

samarbejde med værkstederne selv,” siger søren 

gothil hansen, der er afdelingschef hos Force 

technology. det er dem, der godkender og fører 

løbende kontrol med værkstederne og foretager 

stikprøver. han understreger, at der findes stor 

kompetence rundt på værkstederne, som de 

lærer af og tager til sig. 

godt modtaget 

Force technology bliver positivt mødt på sin vej 

rundt i landet. 

“både slutbrugere, værkstederne og virksomhedsejerne 

tager positivt imod os. Faktisk er det, 

som om der er gået sport i det på værkstederne, 

om, at der ikke må findes nogen fejl overhovedet,” 

siger søren gothil hansen. og selv om 

søren og hans hold i den grad jagter fejl, så er det 

relativt få fejl, de finder. niveauet er højt på de 

godkendte værksteder, påpeger han. 

Få dit værksted godkendt i Maskinkontrolordningen. 

ret henvendelse til Force technology, 

som vil kontakte dig angående godkendelse 

af dit værksted. send en mail til sgh@force.dk. 

Citat fra artiklen om Jøma Lift 

Teknik A/S i DRA bladet nr. 2, 

oktober 2011. 


23 

nul fejl 

Fakta 

Seks gode grunde til at 

vælge liftkontrollen og 

årsmærkatet 

1. Fokus på sikkerhed og 

arbejdsmiljø 

2. der skiltes med kvalitet 

3. logoet med “pilen” og års- 

mærkatet bliver genkendt 

4. liftkontrollens lifte er efter- 

spurgte 

5. liftkontrollen markedsføres 

markant 

6. god markedsføring for 

liftejeren 

Med salg af personlifte følger en lovpligtig gennemgang af 

samtlige lifte. Kontrollen foretages af FORCE Technology og 

betegnes Liftkontrolordningen. 

“Vi vil gerne ligge øverst på listen af værksteder, som laver 

et godt stykke arbejde. Det vil vi også have, at 

vores montører arbejder efter,” siger Hans 

Nielsen. Og noget tyder på, at de ansatte og 

Jørgen og Hans selv gør, hvad der forventes 

af dem. I hvert fald har de nu to år i træk 

fået ’nul fejl’ ved den samlede bedømmelse 

af værkstedet. Og det er de i 

grunden rimelig tilfredse med 

og mener samtidig, at det kan 

være med til at fastholde 

og forny 

kundekredsen.

Velkommen 

til nye 

medlemmer 

BeSVar 

og VInd! 

ny medarbejder i Materielsektionens 

sekretariat. den 1. marts begyndte 

robert pajor i Materielsektionen i dansk 

byggeri. robert kommer fra et job i 

eksportrådet i udenrigsministeriet, hvor 

han primært har arbejdet med salg og 

eksport i danmark og polen siden 2000. 

robert har også stiftet og drevet egen 

virksomhed – en jobportal – fra 2006 til 

2008. det første job var tilbage i 1998 i 

byg – byggeriets arbejdsgivere – så det 

er på en måde at vende tilbage til 

rødderne for robert at begynde i 

Materielsektionen. 

nyt fra dra 

det er med stor glæde, at Materiel 

sektionen kan byde velkommen til 

fire nye medlemmer: 

• robert Hansen maskinudlejning 

www.roberthansen-maskinudlejning.dk 

• Hejs.dk a/S www.hejs.dk 

• linddana a/S www.tp.dk 

(associeret medlem) 

• S.d. Kjærsgaard a/S www.sdk.dk 

(associeret medlem)” 

Besvar vores 

spørgeskema og vind 

en præmie 

Vi vil gerne vide, hvad vores 

læsere synes om dra bladet 

gå ind på linket nedenfor eller scan 

Qr-koden, besvar de fem spørgsmål i 

spørgeskemaet, og deltag i konkurrencen 

om tre flasker god vin. 

det tager kun to minutter på www.dra.nu/dra 


ny medarbejder i 

materielsektionens stab 

kontaktinformationer: 

Mail: rpa@danskbyggeri.dk 

telefon: 72 16 02 55 

Mobil: 30 36 02 66 

Robert Pajor er ny 

konsulent i Materielsektionen. 

kalender 

6. december 2012 

Medlemsmøde i Materielsektionen 

5. februar 2013 

værkstedsmøde for alle godkendte 

værksteder under liftkontrol- og 

Maskinkontrol-ordningerne 

21. marts 2013 

generalforsamling i Materielsektionen 

Fotobylines 

asger kjær nielsen 

side 6, 7, 8, 9, 10, 12, 13, 14, 21 

energicab 

side 4 

arbejdstilsynet 

side 20 

ricky John Molloy 

side 15, 22 

Book din 

annonceplads 

i næste 

udgave af 

dra bladet 

allerede 

nu! 

Få priser og formater 

oplyst ved at henvende 

dig til annoncesalg: 

Media-people aps 

postboks 64, 2830 virum 

telefon +45 39 20 08 55 

Fax +45 39 20 08 65 

www.media-people.dk 

annoncemateriale sendes til: 

info@media-people.dk 


Kom tættere på 

materieludlejerne 

Bliv associeret medlem 

som associeret medlem vil du blive inviteret 

til alle medlemsmøder. 

kontakt robert pajor for mere information 

rpa@danskbyggeri.dk 

mobil: 30 36 02 66 


25

Vi er medlemmer af 

materielsektionen 

a. l. del-pin aps 

nordvesthavnsvej 10 

6400 sønderborg 

www.delpin.dk 

abc ikast a/s 

hi park 21, 7400 herning 

www.abc-ikast.dk 

agJ pitzner a/s 

kragelundsvej 15, 4180 sorø 

www.agj-pitzner.dk 

ah lift aps 

avedøreholmen 51, 2650 hvidovre 

www.ah-lift.dk 

atlas copco construction 

technique scandinavia 

naverland 22, 2600 glostrup 

www.atlascopco.dk 

ao Materiel udlejning 

vejlbyvej 11, 7000 Fredericia 

www.aomateriel.dk 

bilsby hvidovre a/s 

industriholmen 35 

2650 hvidovre 

www.bilsby.dk 

cito a/s 

læsøvej 1 

8800 viborg 

www.cito-as.dk 

city liFt a/s 

sengeløsevej 9, 2630 

taastrup 

www.citylift.dk 

corona pitzner a/s 

rovsingsgade 78 

2200 københavn n 

www.corona-pitzner.dk 

cp aps 

grønningen 12, 4130 viby sj. 

www.cpdk.dk 

g.s.v. Materieludlejning a/s 

industrikrogen 18 

2635 ishøj 

www.gsv.dk 

haki a/s 

erhvervsvej 19 

2600 glostrup 

www.haki.dk 

hejs.dk a/s 

nordholmen 9 

2650 hvidovre 

www.hejs.dk 

hertZ Materiel dansk lift a/s 

ryttermarken 1, postboks 180 

3520 Farum 

www.hertzmateriel.dk 

Jumbo stillads a/s 

stålvej 7, 6000 kolding 

www.jumbo.as 

hoffmann a/s 

Fabriksparken 66 

2600 glostrup 

www.hoffmann.dk 

J. Jensens Materieludlejning a/s 

højlundevej 8, 3540 lynge 

www.jensen-nedrivning.dk 

J M trykluft a/s 

Fabrikvej 5, 8260 viby J. 

www.jmtrykluft.dk 

Just pavilloner a/s 

industrivej 3b, 4632 bjæverskov 

www.just-pavillon.com 

keycab aps 

Frederiksberg alle 53, 2. th 

1820 Frederiksberg c 

www.keycab.dk 

køge tømrerfirma a/s 

Ørnevej 20, 4600 køge 

www.koegetoemrerfirma.dk 

linddana a/s 

Ølholm bygade 70 

7160 tørring 

www.tp.dk 

lohke Materieludlejning a/s 

industriholmen 43-45 

2650 hvidovre 

www.lohke.dk 

loXaM a/s 

svejsegangen 5 

2690 karlslunde 

www.loxam.dk 

Jellebo udlejning 

rytterhaven 24 

5700 svendborg 

www.jelle-bo.dk 

M.v.Z. byggepladsservice 

rugmarken 14, 3520 Farum 

www.mvz.dk 

paschal-danmark a/s 

ejby industrivej 122 

2600 glostrup 

www.paschal.dk 

peri danmark a/s 

greve Main 26, 2670 greve 

www.peri.dk 

e. pihl & søn a.s. 

nybrovej 116, 2800 lyngby 

www.pihl-as.dk 

platform as 

agenavej 31 

2670 greve 

pl entreprise a/s 

sandemandsvej 12 

3700 rønne 

www.ple.dk 

poulsen stillads og liftudlejning a/s 

Jernet 1, postboks 373 

6000 kolding 

www.poulsenstillads.dk 

ramirent a/s 

hundigevej 85 

2670 greve 

www.ramirent.dk 

ringsted liftudlejning aps 

sleipnersvej 15, 4100 ringsted, www.ringsted-lift.dk 

riwal danmark a/s 

p.l. brandts allé 1 

5220 odense sØ 

www.riwal.dk 

robert hansen maskinudlejning 

brændeskov Møllevej 13, 5700 svendborg 

www.roberthansen-maskinudlejning.dk 


scandi byg a/s 

himmerlandsvej 3, 

postboks 119, 9670 løgstør 

www.scandibyg.dk 

s. d. kjærsgaard a/s 

nibevej 335 – Frejlev 

9200 aalborg sv 

www.sdk.dk 

steiness liftcenter aps 

rugvænget 14 

2630 tåstrup 

www.steiness-liftcenter.dk 

g. tscherning a/s 

guldalderen 32 

2640 hedehusene 

www.nedrivning.dk 

vMc pitzner a/s 

baldersbuen 5 

2640 hedehusene 

www.vmc-pitzner.dk

Nr. 4 Oktober 2012 - Dra.nu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?