Kulturarv 155 / 205 - Hjørring Kommune

kommuneplan.hjoerring.dk

Kulturarv 155 / 205 - Hjørring Kommune

Kulturarv

Kommunens kulturmiljøer, markante bygningsværker og kirker samt karakterfulde fortidsminder skaber med deres placering i

landskab og by store oplevelsesmæssige muligheder.

I mødet mellem den fysiske kulturarv, byerne og landskabet fortælles "historierne" om fortiden og livet på egnen gennem

mange århundreder. Her findes og skabes kulturarv, som vi skal både værne om og udvikle for kommende generationer.

Dette tema omhandler sammenhængende værdifulde kulturmiljøer i byerne og i det åbne land, bevaringsværdige bygninger i

byerne og i det åbne land samt de udpegede beskyttelsesområder om velbeliggende kirker i landskabet.

Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer.

Værdifulde kulturmiljøer

Hjørring Kommune rummer mange bevaringsværdige kulturmiljøer i byerne og i landskabet. Den rette balance mellem

benyttelse og beskyttelse af en kulturværdi er afgørende i forhold til at sikre det autentiske særpræg og dermed fortsatte

attraktionsværdi.

Mål

Strategi

At understøtte kulturmiljøerne til styrkelse af bosætning, erhvervsudvikling og nye turismetilbud i kommunen gennem

formidling og samspil med natur og landskab.

At synliggøre, sikre og udvikle kulturmiljøer og landskaber, som er værdifulde og identitetsskabende for egnen og dens

befolkning.

At sikre synlighed af markante kulturmiljøer, hvor disse fremstår som tydelige kendingsmærker i landskabet.

At sikre egnskarakteristiske og tidstypiske bebyggelsesstrukturer og byggeskik.

At udpege nye kulturmiljøer i by og land.

Hjørring Kommune ønsker at værne om kulturmiljøerne og samtidig skabe plads til kreativ udvikling af kulturværdierne som

ressource for nye tiltag. Kulturmiljøerne kan bringes i spil som en økonomisk ressource bl.a. som del af oplevelsesøkonomien.

Mange bevaringsværdige kulturmiljøer er gennem tiderne blevet fjernet for at fremme byudvikling i byerne og

sommerhusbyggeri i de populære turistområder langs kysten. Den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse af en

kulturværdi er afgørende i forhold til at sikre det autentiske særpræg og dermed fortsatte attraktionsværdi.

Et af formålene med at udpege og beskytte kulturmiljøer i by og land er at synliggøre den menneskelige aktivitet gennem

tiden. En øget bevidsthed om kulturmiljøerne kan bidrage til bosætningen, skabe nye turismetilbud og bruges som ressource i

erhvervsudviklingen.

Kommunen vil fremadrettet gøre aktivt aktiv brug af den lokale kulturarv i sin markedsføring af kommunen som en attraktiv

lokalitet bosætning og lokalisering af erhverv. Tilsvarende arbejdes der med at inddrage kulturarven som et vægtigt tilbud til

kommunens turister.

Der skal arbejdes med videreudvikling og digitalisering af eksisterende og nye formidlingsprojekter f.eks.: Ture med lokale

guider, stier med informationstavler "Spor i landskabet", sikre adgang til natur og kulturmiljøer, informationsfoldere, rollespil,

geo­coaching, sti­database, vandringer i middelalderens spor "Pilgrimsruten" og Kulturrejsen "Den samlede fortælling om

Kystkulturen".

Det forestår stadig arbejde med at kortlægge egnskarakteristiske og tidstypiske bebyggelsesstrukturer i kommunen. Det er

planen på sigt at udarbejdeen samlet registrering af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by, landsbyer og på

landet, bl.a. som grundlag for bevarende lokalplaner. Arbejdet kan med fordel gennemføres med Vendsyssel Historiske

Museum som partner. Kortlægningen skal udmøntes i udpegning af nye kulturmiljøer i by og land.

Derudover er der følgende potentielle kulturmiljøer, som afventer nærmere vurdering og afgrænsning:

Baggrund

Hovedgårde

Voldsteder og borgbanker

Vrå ­ missionshus, stationsbyen og det grønne anlæg Lunden

Sindal ­ området ved Møllegade inklusiv møllen, udvides med realskolen og elværket

Tårs ­ Gadekæret / oprindeligt landsbymiljø

Tannisby i Tversted / de lokales badeby

Spor efter vandmøller og damme

Samling af statshusmandsbrug

Spor efter nedlagt jernbane Hjørring ­ Løkken ­ Åbybro / bygninger med perronområder og dæmninger

Spor efter nedlagt jernbane Hjørring ­ Tårs ­ Hørby / bygninger med perronområder og dæmninger

Spor efter industrialiseringens veje / dæmning syd for Tolne Kirkeby med 1800­tals bro

Spor efter tidligere tracé fra Hirtshals banen / ved Herregårdsparken i Hjørring

Hulveje Hjørring Bjerge, Slotved Skov og Mørkhule Bakker

Sten- og jorddiger

Læhegn og alleer

Ødekirkegårde

Helligkilder, sten og træer med tilknyttet folketro og sagn

"Fæstier" hvor kreaturer gennem århundreder har lavet terrasseformede stier på skrænter med overdrev

Kommunens indsats for at sikre kulturmiljøerne sker i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum og Kulturarvsstyrelsen.

Sikring og udvikling af kulturmiljøer sker over tid og består af en vifte af handlinger og aktiviteter, som på forskellig vis påvirker

kulturarvens samspil med landskab og bebyggelse i kommunen.

I arbejdet med sikring af de bevaringsværdige kulturværdier skal der samarbejdes med naturbeskyttelsesinteressenter, så

disse interesser ikke står i modsætning til hinanden. Der skal f.eks. foretages naturgenopretning og pleje af landskab og

kulturspor for at øge kulturmiljøernes fortælleværdi. Der skal derfor arbejdes med helhedsorienteret planlægning for

Se alle temakort

Se alle temakort

155 / 205


eskyttelsen og benyttelsen af det åbne land, hvor alle interesser tilgodeses under hensyntagen til forskelligartede interesser

og med henblik på at integrere interesserne med hinanden i videst mulig omfang

Med et landskab, der konstant er under forandring, skal vi i brugen af landskabet og naturen være særligt opmærksomme på

sikring af værdifulde kulturspor fra fortiden. Det åbne land benyttes i dag ikke kun af landbruget. Større tekniske anlæg og

råstofindvindinger sætter også deres tydelige spor i landskabet. Nogle af disse anvendelser kan indgå i samspil med det

nuværende, og andre betyder ødelæggelse af kulturhistoriske træk som bygninger, veje, beplantning, samt fortidsminder som

grave og bopladser.

Ændrede driftsformer for landbrugene medfører, at gamle markskel og diger sløjfes, markveje nedlægges, grøfter rørlægges

og driftsbygninger ombygges eller nedrives; dermed sløres eller fjernes kulturarvens spor i landskabet. Et andet eksempel på

dette er landsbykirkernes typiske markante placering i landskabet, som sløres af beplantning og tilgroning.

Sløring sker ikke kun ved at beplantning eller lignende gemmer kulturarvssteder og ­elementer. Nye anlæg som siloer,

gylletanke, vindmøller, store haller eller andet byggeri kan alene ved deres størrelse dominere den visuelle oplevelse af

landskab og kulturarv på en måde, så kulturarvsværdier mister synlighed, selvom de ikke fysisk er fjernet eller skjult.

Beskrivelse

Sted Beskrivelse

Gårdbo sø (delvis beliggende i Del af kulturmiljø omkring Gårdbogård ­ nyere

Frhavn Kommune)

herregård, landindvinding og plantage

Hirtshals by Nyere byplan

Hirtshals Fyr og befæstning Fyr og befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig

Hirtshalsbanen Jernbane med tilhørende stationsbygninger

Asdal Voldsted

Åstrup Voldsted

Odden Herregårdslandskab

Bindslev Elværk Industri

Baggesvogn Herregårdslandskab, ejerlav, skovdrift

Sindal Mølle Vindmølle

Vogn­Bjørnager­Højen Fortidsminder, landsby, herregårdslandskab

Tolne Skov Fritidsanlæg

Lendum­Øster Skærum Højkoncentrationer, enkeltgårdsbebyggelse

Parker og anlæg i Hjørring Friluftsliv

Sønderlev­Vennebjerg­ Gl. Mejeriby(er), stationsby, kirkeby, centralskole,

Vennebjerg

mølle

Lønstrup­Harrerenden Skudehandel, fiskerleje, stationsby,

mølle, ferieby, sommervillaer, ældre

sommerhusområde

Rubjerg Knude Fyranlæg, sandflugt, tilplantning, kirkegård m.

søforlis, strandfogedgård

Løkken Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby,

badehuse

Børglum Kloster Kloster, kirke, herregårdslandskab, mølle

Vrejlev Kloster Kloster, kirke

Åbenterp­Høgsted­Lie Gårde Enestegård, landsby med stjerneudskiftning,

enkeltgårdsbebyggelse

Gl. Hjørring, del af Østergade, Middelalderby, købstad og bygninger fra

Brinch Seidelinsgade og

Amtmandstoften

´amtsbytiden`

Nestlè­området Industrianlæg med ny funktion

Vrå ­ miljøet med højskole,

valgmenighedskirke

"dannelses"­miljøet + stationsmiljøet

Sindal ­ teglværket og Amager + Industri og håndværk med tilhørende

Sindal ­ stationsområdet inklusiv

hotel og posthus

arbejderboliger; Infrastruktur

Bindslev ­ gadestrækningen fra

købmandsgården til kroen ­ del af

det grønne anlæg

Bosætning på landet

Tårs ­ lystanlæg samt miljø ved Typisk grønt anlæg fra 1930­erne, anvendt til

stationsområdet

Grundlovsmøder m.v.

Vrensted Byudvikling til forskellige tider

Poulstrup - Nederbyen Den ældste del af Poulstrup

Poulstrup Landsby stærkt præget af "bedre byggeskik"

Østerklit Parallelgård med stokmølle, stuehus tænkt

genopført

Retningslinjer

15.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer

Indenfor afgrænsningen af de værdifulde kulturmiljøer, jf. kortet, skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri,

anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må

ikke finde sted i disse områder.

Redegørelse

De værdifulde kulturmiljøer er udpeget på baggrund af Regionplanen for Nordjyllands Amt og et samarbejde mellem Hjørring

Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.

Afgrænsninger og beskrivelser af de enkelte kulturmiljøer fremgår af Kulturmiljøer (udgivet af Nordjyllands Amt) og

Kulturarvsrapporten (udgivet af Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum).

15.2 Sikring af kulturhistorien generelt

Gennem planlægning og administration skal de ikke­udpegede værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer

sikres bevaret. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og de fredede bygningsanlæg som tydelige

kendingsmærker i landskabet samt jord­ og stendiger.

Redegørelse

Opmærksomhed skal ikke blot rettes mod samlede kulturmiljøer, men også mod indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske

enkeltelementer og spor. Hvad angår de kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har opmærksomheden været

rettet mod kirkerne, men en vigtig opgave er også at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede

bygningsanlægs synlighed i landskabet.

Beskyttelsen kan ske ved gennem planlægning og administration at hindre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe

oplevelsen af de kulturhistoriske anlæg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmøller, siloer eller

højspændingsanlæg, der på lang afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle vind­ og vandmøller, gravhøje og

lignende.

15.3 Lokalplaner i kulturmiljøer

I lokalplaner, der omfatter udpegede værdifulde kulturmiljøer jf .kortet, skal der redegøres for, hvordan der er taget hensyn til

kulturmiljøerne, og hvis nødvendigt kan lokalplanerne indeholde bevarende bestemmelser.

Redegørelse

156 / 205


Lokalplanernes formål vil ofte være at muliggøre opførelse af nyt byggeri, og det bør sikres, at planerne også varetager

beskyttelsesinteresserne i de udpegede værdifulde kulturmiljøer.

Af hensyn til muligheden for at bedømme, om lokalplanens mål og bestemmelser er forenelige med hensynet til

kulturværdierne, er det vigtigt, at den foreliggende viden bliver inddraget i planlægningen.

Lokalplanlægning med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende

metoder.

Kort

Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit

Bevaringsværdige bygninger

Hjørring Kommune rummer mange bevaringsværdige bygninger i byerne og i det åbne land. Sammen med de fredede

bygninger udgør de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores fælles kulturarv inden for arkitektur og

kulturhistorie.

Mål

Strategi

At understøtte kulturarven til styrkelse af bosætning, erhvervsudvikling og nye turismetilbud i kommunen gennem

formidling og samspil med natur og landskab.

At sikre kommunens bevaringsværdige bygninger samt hensynet til øvrige kulturhistoriske interesser i den kommunale

planlægning og administration.

At sikre egnskarakteristiske og tidstypiske bebyggelsesstrukturer og byggeskik.

At sikre synlighed af fredede og bevaringsværdige bygninger, især hvor bygningerne fremtræder som tydelige

kendingsmærker i landskabet.

Hjørring Kommune har foretaget en gennemgang af de registrerede bevaringsværdige bygninger i den gamle Sindal

Kommune. Gennemgangen har vist, at der fremadrettet kan være behov for at foretage en gennemgang af de

bevaringsværdige bygninger i resten af kommunen med henblik på en revurdering og samtidig fokusere på mulige

bevaringsværdige bymiljøer.

Gennemgangen dokumenterer også, at der er mange bevaringsværdige bygninger, som over en 20­årig periode har ændret

udtryk i forbindelse med ombygninger, istandsættelser og energirenovering med nye vinduer, overfladebehandlinger og

ændrede tagdækninger.

På baggrund heraf vil kommunen udvikle et rådgivningstilbud til ejere af bevaringsværdige bygninger. Det er hensigten, at

dette tilbud skal være en del af et kommunalt diplom til ejere af de bevaringsværdige bygninger.

Se alle temakort

Bevaringsvardigt - og

hva så? NB: pdf (49,1 MB)

Bilag: Liste over

registrerede bygninger

kulturarv.dk

157 / 205


På længere sigt er der følgende potentielle bevaringsværdige bygninger og bygningstyper, som bør registreres og vurderes:

Baggrund

Mejeribygninger i de mindre byer og på landet

Bedre Byggeskiks huse

Huse med lokal byggeskik, herunder landbrugsejendomme og byhuse

Missionshuse

Karakteristiske bygninger som transformatortårne og ­huse, frysehuse mv.

Sammen med de fredede bygninger udgør de bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af vores fælles kulturarv inden for

arkitektur og kulturhistorie. Mange kulturhistorisk værdifulde bygninger skifter anvendelse gennem tiden ­ denne ændring er

som regel positiv og viser bygningernes anvendelsesfleksibilitet og overlevelsesevne. Det er dog nødvendigt gennem

udpegning i kommuneplanen at sikre at væsentlige kulturarvsværdier i de enkelte bygninger og kulturmiljøer ikke går tabt ved

omdannelse eller ændret anvendelse.

Mens det er staten, der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger.

Kommunerne kan udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen eller udarbejde bevarende lokalplaner til sikring

af bygningerne.

Bygninger, der er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for

påtænkt nedrivning. For disse bygninger og bygninger der efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 er omfattet af et forbud mod

nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, har kommunen mulighed for at etablere en støtteordning.

Udpegningsgrundlaget for de bevaringsværdige bygninger i kommuneplan 2009 baseres på forskelligt materiale i de tidligere

kommuners kommuneplaner:

I Sindal Kommune var grundlaget et Kommuneatlas fra 1991 (SAVE-registrering).

I Hjørring Kommune var grundlaget en bygningsregistrant for Gammel Hjørring fra 1976.

I Løkken­Vrå Kommune var grundlaget en bygningsregistrant for Løkken.

I Hirtshals Kommune var grundlaget lokalplaner, hvor der er udpeget bevaringsværdige bygninger.

Derudover blev der udpeget på baggrund af kulturarvskommuneprojektet "Kulturen mellem kyst og land" og andre

udpegninger i et samarbejde mellem Foreningen for Bygnings­ og Landskabskultur, Vendsyssel Historiske Museum og Hjørring

Kommune.

I kommuneplan 2013 er udpegningsgrundlaget for af bevaringsværdige bygninger ændret i den gamle Sindal kommune, mens

det i den øvrige del af kommunen er uændret. Baggrunden herfor var en erkendelse af, at udpegningsgrundlaget ikke var

ensartet i hele kommunen.

I samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum har Hjørring Kommune i sommeren 2012 gennemgået Kommuneplan 2009s

udpegning af bevaringsværdige bygninger i den tidligere Sindal Kommune. Her var alle bygninger opført ført 1940 vurderet

efter en skala 1-10.

I kommuneplan 2009 var medtaget alle bygninger med en vurdering 1-5, som udgjorde 2190 bygninger.

I kategorierne 1 til 3 er bygningerne gennemgået og besøgt enkeltvis. Kategorierne 4 og 5 er ­ uden udbytte ­ screenet med

henblik på at lokalisere eventuelle sammenhængende kulturmiljøer. Som udgangspunkt blev der kun ændret på bygningens

karakterer indenfor originalitet og tilstand, efterfulgt af en revurdering af bevaringsværdien. Efter opdateringen er antallet af

bevaringsværdige bygninger indenfor kategorien 1­3 blevet reduceret fra 445 til 210 bygninger.

Gennemgangen har vist, at der fremadrettet kan være behov for at foretage en gennemgang af de bevaringsværdige

bygninger i resten af kommunen med henblik på en revurdering og samtidig fokusere på mulige bevaringsværdige bymiljøer.

På længere sigt er der følgende potentielle bevaringsværdige bygninger og bygningstyper:

Fakta

Mejeribygninger i de mindre byer og på landet

Bedre Byggeskiks huse

Huse med lokal byggeskik, herunder landbrugsejendomme og byhuse

Missionshuse

Karakteristiske bygninger som transformatortårne og ­huse, frysehuse mv.

Fredet eller bevaringsværdig?

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller

kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En

fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig alene omhandler

bygningens ydre.

Retningslinjer

15.4 Bevaringsværdige bygninger

De udpegede bevaringsværdige bygninger, jf. kortet, skal i videst muligt omfang beskyttes mod bygningsmæssige indgreb, der

i væsentlig grad vil forringe bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.

Redegørelse

Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger og anlæg bør kun finde sted med respekt for de særlige kulturtræk og er i

overensstemmelse med øvrig planlægning og lovgivning.

Kommunen ønsker som udgangspunkt dialog med ejerne af de bevaringsværdige bygninger og vil derfor udvikle et

rådgivningstilbud. Kommunen har kun begrænsede muligheder for at regulere om­ og tilbygninger af de bevaringsværdige

bygninger, med mindre kommunen udarbejder en bevarende lokalplan.

Bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, er omfattet af en offentlighedsprocedure forud for

påtænkt nedrivning.

Kort

158 / 205


Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit

Astrupvej 181, Sindal. Et af kommunens eneste bindingsværkshuse.

Kirkeomgivelser

I Hjørring Kommune er der knap 40 kirker beliggende i det åbne land. For syv af disse kirker blev der i 1980'erne indgået

frivillige aftaleplaner om sikring af kirkernes omgivelser.

Mål

Strategi

At understøtte kulturarven til styrkelse af bosætning, erhvervsudvikling og nye turismetilbud i kommunen gennem

formidling af kulturarven og dens samspil med natur og landskab.

At sikre synlighed af kirker og deres omgivelser som tydelige kendingsmærker i landskabet. Sløring og forringelse ved

placering af byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning mv. i nærheden skal så vidt muligt undgås.

Når kommunen planlægger for udlæg i det åbne land, hvor der er kulturhistoriske interesser, inden for kirkeomgivelser eller

planlægger for omdannelse af eksisterende byområder med kulturhistoriske interesser, skal der redegøres for

bevaringsværdierne og kulturmiljøernes afgrænsning.

For alle landkirkernes skal der redegøres for deres betydning i landskabsbilledet med hensyn til indsyn og udsyn til kirkerne,

og kirkeomgivelsernes udstrækning. Dette skal lægges til grund for en vurdering af en evt. udnyttelse i forhold til beskyttelsen.

Baggrund

De frivillige aftaleplaner om sikring af kirkernes omgivelser har virket som en god ramme for enkeltsagsbehandling, men

aftalerne er ikke længere aktuelle på alle punkter. Planernes nærområder er ofte så små, at de ikke sikrer hensynet til kirkerne

tilstrækkeligt i forhold til påvirkningen fra nye store anlæg i landskabet. I forbindelse med at aftalekirkerne senere blev

optaget i regionplan blev aftalekirkernes fjernområder justeret og ofte udvidet.

De kommunale udpegninger skal løbende forholdes til udviklingen i markante nye bygningsanlæg i det åbne land. Det kan vise

sig nødvendigt at justere på og øge omfanget af de områder der skal sikre kirkernes synlighed i landskabet.

De frivillige aftaleplaner kan ses under Beskrivelse.

Knap 40

kirker

Naturbeskyttelsesloven

§ 19

Alle kirker, som ikke er omgivet af bymæssig bebyggelse er omfattet af

Naturbeskyttelseslovens § 19. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over

8,5 m inden for en afstand af 300 m fra kirken.

37 kirker Provst Exner Provst Exner fredning, som grænser op til kirke og kirkegård af varierende udstrækning

og indhold.

Deraf 7 kirker Aftaleplan Frivillige planer fra 1980-erne

Samme 7

Kirker

Retningslinjerne 15.5

og 15.6i kommuneplan

Særlige fjernbeskyttelses­områder overført fra regionplan

Se alle temakort

159 / 205


2 kirker Del af udpegede

værdifulde kulturmiljøer

ved klostre

Mårup kirke Delvis

bygningsfredning

ophævet 2005/­06 af

Kulturarvsstyrelsen.

Handlingsplan 2007 v/

Skov- og

Naturstyrelsen

Beskrivelse

Her indsættes indsættes PDF'er med kirkeomgivelser for aftalekirker.

Retningslinjer

Børglum Kloster og Vrejlev Kloster, se kommuneplanens retningslinie 15.1, kulturmiljø

nr. 29 og 30.

Handlingsplan 2007 i gang sat for værdig nedtagning og afvikling af kirke og kirkegård i

takt med havklintens tilbagerykning.

15.5 Beskyttelse af kirkernes fremtræden

Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages.

Redegørelse

Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. landbrugsbygninger og ­anlæg

ude af proportioner med omgivelserne, eller byggeri i øvrigt, som lukker af for en vigtig indsigt til kirken. Ligeledes kan

vejbelysning og skiltning skæmme kirkeomgivelserne.

Retningslinjen skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og

deres omgivelser rummer. Også i administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mellem de

ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås. Da tilplantning også kan ødelægge en

kirkes markante virkning, er der udpeget områder, hvor skovrejsning er uønsket i forbindelse med en række kirker, se

retningslinje 12.2.

Retningslinjen gælder for kirker i det åbne land. Udpegningen af disse kirker følger naturbeskyttelseslovens (§ 19) definition:

At en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge § 19 må der

ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter i denne zone. Retningslinjen sikrer også kirkeomgivelser uden for 300

meter zonen.

15.6 Beskyttelseszoner omkring aftalekirker

Inden for nær­ og fjernbeskyttelseszonerne omkring aftalekirkerne, jf. kortet, kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg

mv., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og landsbymiljøet ikke herved

tilsidesættes.

Redegørelse

Retningslinjen bygger på registreringer foretaget i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes

omgivelser i starten af 1980'erne (aftaleplaner). I kommunen findes syv kirker med aftaleplaner: Tornby Kirke, Tversted Kirke,

Vennebjerg Kirke, Furreby Kirke, Lendum Kirke, Sindal Gl. Kirke og Ugilt Kirke. For disse kirker er der udpeget

beskyttelseszoner for fjernvirkning i landskabet.

Kort

Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit

Rammer

Kommuneplanen indeholder rammer for lokalplanlægningen. Rammerne omhandler de enkelte dele af kommunen og fastlægger det overordnede indhold af lokalplaner med

hensyn til arealanvendelse samt bebyggelsesregulerende bestemmelser som højde, etageantal, bebyggelsesprocent m.v. for fremtidig bebyggelse.

160 / 205

More magazines by this user
Similar magazines