Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland - Videncenter for ...

vejledning.net

Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland - Videncenter for ...

Evaluering af vejledningsindsatsen

i Grønland

Evalueringsrapport til Grønlands Selvstyre,

Departementet for Uddannelse og Forskning, juni 2011

Carla Tønder Jessing

1


Indhold

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 5

2. Om evalueringen ........................................................................................................................................... 6

2.1. Formål og undersøgelsesfelter ............................................................................................................... 6

2.2. Opdrag og afgrænsninger ....................................................................................................................... 7

2.3. Data og metoder ..................................................................................................................................... 7

2.4. Rapportens struktur ............................................................................................................................. 12

3. Forslag og anbefalinger ............................................................................................................................... 13

3.1. Forslag og anbefalinger vedr. det juridiske grundlag for vejledning i Grønland .................................. 13

3.2. Forslag og anbefalinger vedr. vejledningsindsatsen og barrierer for opgaveløsning .......................... 13

3.3. Forslag og anbefalinger vedr. vejlederuddannelse .............................................................................. 14

3.4. Forslag og anbefalinger vedr. vejledernetværk .................................................................................... 15

4. Konklusioner ................................................................................................................................................ 16

4.1. Konklusion vedr. regelgrundlaget for vejledning ................................................................................. 16

4.2. Konklusioner vedrørende vejlederopgaver og barrierer for opgaveløsning ........................................ 16

4.2.1. Vejledernes opgaver ...................................................................................................................... 16

4.1.2. Vejledningsopgaver, der fylder mest tidsmæssigt ........................................................................ 17

4.2.3. Vejledningsopgaver, der opleves som de vanskeligste ................................................................. 18

4.2.4. Barrierer for opgaveløsning ........................................................................................................... 18

4.2.5. Vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser og vejledning af lærlinge ............ 19

4.2.6. Eventuelle ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet ... 20

4.3. Konklusioner vedrørende vejlederuddannelse .................................................................................... 20

4.3.1. Vejledergrunduddannelsens status ............................................................................................... 20

4.3.2. Vurdering af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes

kompetencetilegnelse ............................................................................................................................. 21

4.3.3. Vurdering af behov for ændringer i kvalificering af vejledere ...................................................... 22

4.3.4. Vurdering af behov for korte kurser for vejledere ........................................................................ 24

4.4. Konklusioner vedrørende rammer for samarbejde om vejledning: Vejledernetværk ......................... 25

4.4.1. Status for vejledernetværk ............................................................................................................ 25

4.4.2. Barrierer for vejledernetværk ....................................................................................................... 25

4.4.3. Holdninger til vejledernetværk ...................................................................................................... 26

5. Vejledningsindsatsen i Grønland – analyse af regelgrundlag ...................................................................... 27

5.1. Mål for vejledningsindsatsen ............................................................................................................... 27

2


5.2. Regelgrundlag for vejledningsindsatsen ............................................................................................... 27

5.2.1. Bekendtgørelsen fra 1982 om uddannelses- og erhvervsvejledning i Grønland .......................... 27

5.2.2. Forståelse af vejlederfunktion og -opgaver ................................................................................... 27

5.2.3. Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning ............................................................................. 28

5.2.4. Overgangsvejledning ..................................................................................................................... 30

5.3. Sammenfatning .................................................................................................................................... 31

6. Vejledningsindsatsen i Grønland – analyse af kvalitative og kvantitative data .......................................... 33

6.1. Vejledernes opgaver ............................................................................................................................. 33

6.1.1. Typer af vejledningsopgaver.......................................................................................................... 33

6.1.2. Vejledningsopgaver, der fylder mest tidsmæssigt ........................................................................ 37

6.1.3. Vejledningsopgaver, der opleves som de vanskeligste ................................................................. 38

6.1.4. Barrierer for opgaveløsning ........................................................................................................... 41

6.1.5. Vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser og vejledning af lærlinge ............ 43

6.1.6. Spørgsmål om ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet

................................................................................................................................................................. 45

6.2. Vejlederuddannelse .............................................................................................................................. 47

6.2.1. Hvad omfatter undersøgelsen af vejledergrunduddannelsen ...................................................... 47

6.2.2. Om vejledergrunduddannelsen (VGU) og Center for Vejledning i Grønland (CVG) ...................... 48

6.2.3. Spørgeskemarespondenternes fordeling i forhold til vejlederuddannelse ................................... 53

6.2.4. Vurdering af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes

kompetencetilegnelse ............................................................................................................................. 54

6.2.5. Vurdering af behov for ændringer i kvalificering af vejledere ...................................................... 60

6.2.6. Vurdering af behov for korte kurser for vejledere ........................................................................ 64

6.3. Rammer for samarbejde om vejledning: Vejledernetværk .................................................................. 68

6.3.1. Status for vejledernetværk ............................................................................................................ 68

6.3.2. Barrierer for vejledernetværk ....................................................................................................... 73

6.3.3. Holdninger til vejledernetværk ...................................................................................................... 74

7. Referencer ................................................................................................................................................... 76

Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 79

1. Bestemmelser om opgaver i vejlednings- og rådgivningsinstitutioner ............................................... 79

1.1. Regelgrundlag for Piareersarfiit................................................................................................... 79

1.2. Regelgrundlag for Center for Vejledning i Grønland ................................................................... 81

1.3. Regelgrundlag for vejledningen i De Grønlandske Huse i Danmark ............................................ 82

3


1.4. Regelgrundlag for studenterrådgivning ....................................................................................... 83

2. Bestemmelser om opgaver vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i

uddannelsesinstitutioner ............................................................................................................................. 84

2.1. Regelgrundlag for vejledningen i folkeskolen ............................................................................. 84

2.2. Regelgrundlag for vejledningen på erhvervsuddannelser ........................................................... 85

2.3. Regelgrundlag for vejledningen på de gymnasiale uddannelser i Grønland ............................... 87

2.4. Regelgrundlag for vejledningen på universitetet i Grønland ...................................................... 91

2.5. Regelgrundlag for vejledningen på Ilinniarfissuaq, Grønlands Seminarium, ved universitetet i

Grønland .................................................................................................................................................. 91

2.6. Regelgrundlag for vejledningen på bacheloruddannelsen i sygepleje i Grønland ...................... 92

Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 95

Interviewguide til fokusgrupper .................................................................................................................. 95

Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 96

Spørgeskema ............................................................................................................................................... 96

4


1. Indledning

Hermed præsenteres evalueringen af vejledningsindsatsen i Grønland. Evalueringen er foretaget i

første halvår af 2011 for Grønlands Selvstyre og bygger på et kommissorium udarbejdet af Departementet

for Uddannelse og Forskning. Evalueringsopgaven har overordnet været at vurdere vejledningsindsatsen

i Grønland: Vejledningens institutioner, organisering, opgaver og mulige barrierer i

relation til opgaveløsning. Evalueringsopgaven er udmøntet i forhold til tre undersøgelsesfelter:

Vejledernes opgaver, vejlederuddannelse, og vejledernetværk som ramme for samarbejde om vejledning.

Rapporten er udarbejdet af videncenterleder, lektor Carla Tønder Jessing, Videncenter for Uddannelses-

og Erhvervsvejledning (VUE) i VIA University College, der som ekstern konsulent har forestået

evalueringen for Grønlands Selvstyre. Evalueringskonsulent Håkon Grunnet og kvalitets- og

evalueringskonsulent Karen Hannah, VIA UC, har bidraget med løsning af evalueringsfaglige og

metodiske opgaver i forbindelse med evalueringen. Studentermedhjælp, master i ESST,

stud.cand.it.vos. Jacob Martin Barlach, VIA UC, har bidraget med løsning af tekniske og metodiske

opgaver.

5


2. Om evalueringen

2.1. Formål og undersøgelsesfelter

Evalueringen har til formål overordnet at vurdere vejledningsindsatsen i Grønland: Vejledningens

institutioner, organisering, og opgaver samt mulige barrierer i relation til opgaveløsning. Den inddrager

et interessentperspektiv (gennem de anvendte metoder) og har såvel summativ (afdækkende)

som formativ (handlingsanvisende) karakter.

Som afsæt for og en væsentlig del af evalueringen er der foretaget en undersøgelse af regelgrundlaget

for vejledningsindsatsen i Grønland (desk research).

Tre undersøgelsesfelter er i fokus i evalueringen:

1. Vejledernes opgaver: Evaluering af vejledernes opgaver og de muligheder og begrænsninger,

vejlederne vurderer, at de står overfor i deres opgaveløsning set i forhold til de behov,

vejlederne møder.

2. Vejlederuddannelse: Evaluering af vejledernes kvalificeringsmuligheder med fokus på aftagernes

vurdering af kvaliteten af vejledergrunduddannelsen og eventuelle ønsker til ændringer

heraf.

3. Rammer for samarbejde om vejledning: Evaluering af eksisterende vejledernetværk på tværs

af uddannelsesinstitutionerne.

De tre undersøgelsesfelter i evalueringen illustreres i nedenstående figur. Undersøgelsesfelterne

knyttes sammen på forskellig måde, dvs. at der i evalueringen fokuseres på såvel del som helhed:

Rammer for

samarbejde om

vejledning:

Vejledernetværk

Vejledningsopgaverne

VEJLEDNINGS-

INDSATSEN

Vejlederuddannelse

6


2.2. Opdrag og afgrænsninger

Evalueringsopdraget omfatter, at evalueringen skal pege på konkrete anbefalinger til højnelse af

kvaliteten af vejledningsindsatsen, herunder anbefalinger i forhold til vejledergrunduddannelsen.

Endvidere skal evalueringen beskrive status for vejledernetværk med henblik på forslag til bedre/anderledes

koordinering af netværkene og konkrete anbefalinger til fremtidige tiltag på området.

Evalueringens anbefalinger skal danne baggrund for eventuelle ændringer af den gældende bekendtgørelse

for vejledning fra 1982. Arbejdet med en ny bekendtgørelse kræver politiske beslutninger

og juridisk assistance – denne opgave ligger derfor udenfor kommissoriet for evalueringen.

Evalueringen undersøger vejledernes muligheder og barrierer. Det ligger imidlertid ikke i opdraget

at undersøge, hvordan borgerne oplever den vejledning, de modtager. Borgerne er i det hele taget

ikke inkluderet i denne evaluering.

Evalueringsrapporten præsenteres for kommunerne til videre diskussion omkring indsatsområder

indenfor vejledningen. Kommunernes forskellige prioritering og tilgang til vejledning undersøges

ikke særskilt under denne evaluering, ligesom der ikke foretages en særskilt evaluering af kvaliteten

af Vejledningsredskabet www.sunngu.gl

2.3. Data og metoder

Evalueringsdesignet har omfattet desk research og kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder

i form af semistrukturerede fokusgruppesamtaler og en række semistrukturerede samtaler med

nøglepersoner i uddannelses- og vejledningsinstitutioner (ledere og vejledere), samt en spørgeskemaundersøgelse.

Gennem en såkaldt metodetriangulering, dvs. kombination af flere metoder i evalueringen, opnås

større sikkerhed om evalueringens resultater og validiteten af evalueringsresultaterne styrkes.

De anvendte metoder i evalueringen illustreres i nedenstående figur, der viser progressionen eller

’flowet’ i dataindsamlingen, herunder at output fra den ene metode bruges som input til den efterfølgende

dataindsamling og -analyse.

7


•Materiale/regelgrundlag

•Rapporter

•Love og bekendtgørelser

•Studieordninger

•Hjemmesider

Desk research

Interviews

•Fokusgruppeinterviews med

•Vejledere

•Undervisere

•Uddannelsesledere

•Studerende på VGU

•Samtaler med nøglepersoner

på uddannelses- og

vejledningsinstitutioner og på

CVG

•Respondenter

Respondenter

•Ledere Ledere og vejledere i

Piareersarfiit

•Ledere Ledere og vejledere i

uddannelsesinstitutioner

•Ledere Ledere og vejledere i de

grønlandske huse i DK

•Nuværende Nuværende og tidligere

deltagere i VGU

•Deltagere Deltagere i

vejlederkonferencen i Nuuk

marts marts-april 2011

Spørgeskemaundersøgelse

Desk research: Der er indsamlet og analyseret en omfattende mængde dokumenter i form af rege

grundlag (love, bekendtgørelser, landstingsforordninger, studieordninger mm.) med henblik på a

dækning og beskrivelse af uddannelses

opgaver 1 . Som baggrundsmateriale for undersøgelsen af vejledningsindsatsen og barriererne herfor

er der desuden indsamlet og studeret en lang række rapporter om uddannelsessituationen i Grø

land, herunder frafald og forebyggelse, sociale, økonomiske og geografiske forholds influeren på

uddannelsesforhold. Undersøgelsen af regelgrundlaget har baggrund i, at der ikke findes en samlet

fremstilling af de forskellige vejledningsordninger og

sen i Grønland 2 : Der er indsamlet og analyseret en omfattende mængde dokumenter i form af rege regelgrundlag

(love, bekendtgørelser, landstingsforordninger, studieordninger mm.) med henblik på aaf

dækning og beskrivelse af uddannelses- og vejledningsinstitutionernes vejledningsforpligtelser og -

. Som baggrundsmateriale for undersøgelsen af vejledningsindsatsen og barriererne herfor

er der desuden indsamlet og studeret en lang række rapporter om uddannelsessituationen i Grø Grønrunder

frafald og forebyggelse, sociale, økonomiske og geografiske forholds influeren på

uddannelsesforhold. Undersøgelsen af regelgrundlaget har baggrund i, at der ikke findes en samlet

fremstilling af de forskellige vejledningsordninger og -forpligtelser i forhold til vejledningsindsa

vejledningsindsat-

. Det har derfor været nødvendigt at skabe et overblik over dette som en del af ev eva-

lueringen.

Den kvalitative dataindsamling er gennemført som en interviewundersøgelse med semistruktur

semistrukture-

rede fokusgruppeinterviews ews med følgende målgrupper: Aftagere af vejledergrunduddannelsen, og

nuværende eller tidligere studerende på uddannelsen. Der er foretaget 6 interviews, heraf 4 grupp gruppeinterviews

og 2 individuelle interviews med deltagere, der ikke kunne medvirke i fokusgr fokusgruppeinter-

1

Se referencelisten

2

”Udkast til Rammebetingelser for for Uddannelses

Uddannelses- og Erhvervsvejledning”, , af 29. august 2000, som er udarbejdet som

undervisningsmateriale til introduktionskursus til pilotprojekt Vejledergrunduddannelse i Sydgrønland rummer dog en

fremstilling af eksisterende lovgivning om uddannelses uddannelses- og erhvervsvejledning, som den var i 2000.

8


view. Deltagerne i interviewene repræsenterede Piareersarfiit, folkeskolen og ungdomsuddannelserne,

og de havde alle gennemført vejledergrunduddannelsen på forskellige tidspunkter eller var aktuelt

deltagere på den. Interviewene er transskriberede og efterfølgende analyseret i relation til evalueringens

undersøgelsesspørgsmål. 3

I den kvalitative dataindsamling indgår desuden semistrukturerede samtaler med nøglepersoner i

uddannelses- og vejledningsinstitutioner, dvs. ledere og vejledere. Disse samtaler har omfattet nøglepersoner

på grundskoler, efterskole, studieforberedende uddannelser, videregående uddannelse og

Piareersarfiit, Center for vejledning i Grønland samt grønlandske huse i Danmark. De semistrukturerede

samtaler har omhandlet 1) regelgrundlag for vejledningen det pågældende sted (eventuelle

love, bekendtgørelser eller andet grundlag), 2) vejledningsopgaver og -funktioner samt ressourcer

hertil – herunder hvilke vejledningsproblemstillinger, der vurderedes som komplekse/vanskelige, 3)

netværk og samarbejde med andre institutioner om vejledning. Referater af disse samtaler indgår i

datamaterialet.

Den kvantitative dataindsamling er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt følgende

respondentgrupper: Tidligere og nuværende deltagere i vejledergrunduddannelsen, deltagerne i vejlederkonferencen

i marts-april 2011 i Nuuk, centerledere og vejledere i Piareersarfiit, vejledere i de

grønlandske huse, og aftagere af GVU: ledere af og vejledere i uddannelsesinstitutioner i Grønland.

Spørgeskemaet er udformet, distribueret og data er opsamlet i det web-baserede spørgeskemaprogram

SurveyXact (www.survey-xact.dk).

Der er spurgt til faktuelle baggrundsoplysninger som:

• Job-funktion – i uddannelsesinstitutioner, folkeskolen, Piareersarfiit, de grønlandske huse i

Danmark, og ansatte i andre vejledningsfunktioner

• Ansættelsesvarigheden af nuværende job

• Geografisk placering – Nuuk, anden by, bygd eller Danmark

• Niveau for vejlederuddannelse

• Hvilke vejledningsopgaver, der typisk varetages

Spørgeskemaet er derefter udformet som en række udsagn, der skal tages stilling til, med svarmuligheder

i linkertskalaer, typisk med 5-6 svarkategorier (fx helt enig – meget enig – hverken/eller –

uenig – meget uenig eller ej relevant). Udsagnene er baseret på evalueringens tre undersøgelsesfelter.

Spørgeskemaet er distribueret på både grønlandsk og dansk. Spørgeskemaet har udelukkende kunnet

besvares med afkrydsninger.

3 Interviewguide er vedlagt som bilag.

9


Spørgeskemaet er udsendt til 310 respondenter 4 . Ud af de 310 har 102 afgivet komplette svar, og

19 har afgivet ufuldstændige svar, hvilket giver undersøgelsen en svarprocent på 39,03.

Svarprocenten skal ses i lyset af en del fejlmeldinger i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet.

Fejlmeldingerne skyldtes formentlig forkerte mailadresser modtaget fra Grønland og postservere,

der af forskellige grunde afviste modtagelse af mailen med link til undersøgelsen. Fejlmeldinger

fra postserverne kan skyldes spamfiltre eller andet. De tekniske problemer skønnes ikke at have

været af et sådant omfang, at det har påvirket validiteten af undersøgelsen. Det vurderes, at resultaterne

i evalueringen tegner et validt billede af vejledningsindsatsen i Grønland og de overordnede

udfordringer. Samlet set vurderes det, at undersøgelsens resultater er robuste.

Det skal noteres, at alle beregninger er baseret på afgivne svar og ikke på hele stikprøven.

Om analysen af resultaterne:

I spørgeskemaundersøgelsen er besvarelserne analyseret i forhold til respondenternes vejledningsfunktion,

når det drejer sig om vejledernes opgaver og barrierer for opgaveløsningen, og når det

drejer sig om vejledernetværk som ramme om samarbejde om vejledningen. Når det drejer sig om

vejlederuddannelse, er resultaterne analyseret både i forhold til respondenternes vejledningsfunktion

og til deres vejlederuddannelse.

Med hensyn til vejledningsfunktioner kunne respondenterne markere 1) fem funktionstyper indenfor

uddannelsesinstitutioner i f.t. ledelse, vejledning og undervisning, 2) funktionen som skolerådgiver

i folkeskolen 5 , 3) tre funktionstyper indenfor Piareersarfiit i f.t. ledelse, vejledning og undervisning,

4) tre funktionstyper i De grønlandske Huse i f.t. ledelse og vejledning, og 5) anden funktion.

Der viste sig ikke at være forskelle i besvarelser indenfor de enkelte funktionskategorier, samt at

respondenter uden direkte vejledningsopgaver i gruppe 1, 3 og 4 var meget få eller helt manglede,

og disse få derfor ikke kunne influere på resultaterne 6 . Evalueringens analyser er derfor baseret på

de i alt fem respondentgrupper 7 . De respondenter, der har besvaret spørgsmålet om jobfunktion,

fordeler sig på følgende fem respondentgrupper:

4

Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt 1. april 2011. Påmindelsesmail blev udsendt 14.april. Målingen blev afsluttet

4. maj 2011.

5

I evalueringen anvendes betegnelsen skolerådgiver, idet det er den officielle funktionsbetegnelse, om end en del ansatte

i denne funktion vælger at betegne sig som skolevejledere.

6

Det drejede sig om 4 af 37 i uddannelsesinstitutioner, 4 af 22 i Piareersarfiit, og 0 fra de grønlandske Huse

7 Bortset fra angivelserne af opgavetyper i afsnit 6.1.1.

10


Respondentgrupper

Uddannelsesinstitutioner

Piareersarfiit

Antal

37 respondenter

22 respondenter

Skolerådgivere 14 respondenter

De grønlandske Huse

6 respondenter

Andre institutioner (fx arbejdsmarkedskontorer) 39 respondenter

Med hensyn til vejlederuddannelse kunne respondenterne markere 1) Har været studerende på

VGU, 2) Har anden vejlederuddannelse 8 , 3) Er studerende på VGU, 4) Har taget en diplomuddannelse

i Uddannelses- og Erhvervsvejledning, samt 5) Undlade at markere en vejlederuddannelse.

Resultaterne fordelt på de 118 respondenter er:

Har været studerende på VGU: 24 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer),

14 fra uddannelsesinstitutioner, 12 fra Piareersarfiit, 8 skolerådgivere, 1 fra

De grønlandske Huse, i alt 59.

Har anden vejlederuddannelse: 7 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer),

7 fra Piareersarfiit, 10 fra uddannelsesinstitutioner, 2 skolerådgivere, 0 fra De

grønlandske Huse i alt 28.

Aktuelle VGU-studerende: 5 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer),

2 fra Piareersarfiit, 4 fra uddannelsesinstitutioner, 1 skolerådgiver, 0 fra De grønlandske

Huse, i alt 12.

Har taget en diplomuddannelse i Uddannelses- og Erhvervsvejledning: 0 personer med andre vejledningsfunktioner

(fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer), 1 fra Piareersarfiit, 3 fra uddannelsesinstitutioner,

2 skolerådgivere, 1 fra De grønlandske Huse, i alt 6.

5) Undladt at markere en vejlederuddannelse: 3 personer med andre vejledningsfunktioner (fx ansatte

på arbejdsmarkedskontorer), 0 fra Piareersarfiit, 6 fra uddannelsesinstitutioner, 2 skolerådgivere,

2 fra De grønlandske Huse, i alt 13.

8 Eksempelvis skolevejlederuddannelsen fra DPU i Danmark, SELs/DELs vejlederuddannelse for vejledere i erhvervsskolerne,

vejlederuddannelsen for vejledere i gymnasierne og voksenvejlederuddannelsen. Disse og andre vejlederuddannelser

var en del af de sektorspecifikke vejlederuddannelser, som blev udbudt på uddannelsesinstitutioner i Danmark

før vejledningsreformen, der trådte i kraft i 2004, og som bl.a. indebar etablering af en fælles diplomuddannelse i

uddannelses- og erhvervsvejledning for alle sektorer.

11


Én respondent har ikke angivet sin funktion.

Af de 118 respondenter, der har besvaret spørgsmålet om vejlederuddannelse, har 50 % altså en

vejledergrunduddannelse, 24 % en anden vejlederuddannelse, 10 % er aktuelt VGU-studerende, 5

% har en diplomuddannelse og 11 % har ikke angivet en vejlederuddannelse, dvs. formentlig har de

ingen form for vejlederuddannelse.

2.4. Rapportens struktur

Evalueringsrapporten er struktureret på følgende måde:

I afsnit 3 præsenteres forslag og anbefalinger til brug for beslutningstagere og aktører i vejledningsfeltet.

I afsnit 4 sammenfattes konklusionerne i forhold til evalueringens tre undersøgelsesfelter og i forhold

til undersøgelsen af regelgrundlaget for vejledningsindsatsen.

I afsnit 5 præsenteres resultaterne af undersøgelsen af regelgrundlaget for vejledningsindsatsen i

Grønland.

I afsnit 6 præsenteres i mere detaljeret form analysen af det empiriske datagrundlag for konklusioner,

forslag og anbefalinger.

I rapportens bilag findes en række uddybende dokumenter: En oversigt over gældende regelgrundlag

for vejledningsindsatsen i de forskellige uddannelses- og vejledningsinstitutioner er samlet i

bilag 1. Interviewguiden til interviewundersøgelsen er gengivet i bilag 2, og spørgeskemaet er gengivet

i bilag 3.

12


3. Forslag og anbefalinger

Kommissoriet for evalueringen indbefatter, at evalueringen skal pege på konkrete anbefalinger til

højnelse af kvaliteten af vejledningsindsatsen, herunder anbefalinger i forhold til vejledergrunduddannelsen.

Endvidere skal evalueringen beskrive status for vejledernetværk med henblik på forslag

til bedre/anderledes koordinering af netværkene og konkrete anbefalinger til fremtidige tiltag på

området.

I det følgende fremlægges derfor forslag og anbefalinger vedrørende disse områder. Der gøres opmærksom

på, at der skelnes mellem forslag og anbefalinger, idet anbefalingerne har belæg i stor

tilslutning eller overvejende enig-tilkendegivelser i datagrundlaget, mens forslagene har belæg i

mere varierede eller forskelligartede tilkendegivelser i datagrundlaget. Begge kategorier kan desuden

have belæg i resultater af desk researchen.

3.1. Forslag og anbefalinger vedr. det juridiske grundlag for vejledning i Grønland

På baggrund af undersøgelsen af regelgrundlaget for vejledningen i de institutioner, der har ansvar

for uddannelses- og erhvervsvejledningen i Grønland, anbefales det, at der gennemføres en revision

af det overordnede juridiske grundlag for uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning i Grønland

(herunder bekendtgørelsen for uddannelses- og erhvervsvejledning fra 1982), indbefattende formål,

opgaver, organisering, aktører, koordinering, dokumentationsforpligtelser mm.

Det foreslås endvidere, at det overvejes og besluttes, om der skal etableres adgang til en samlet,

fælles eller overordnet vejledning i forhold til valg af uddannelse, erhverv og karriere.

Endelig foreslås det, at det vurderes, om Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007

om evaluering af Piareersarfiit centrenes opgavevaretagelse m.v., herunder kravene i § 6 om Piareersarfiits

indberetninger, skal revurderes og justeres på baggrund af faktisk praksis for registreringer.

3.2. Forslag og anbefalinger vedr. vejledningsindsatsen og barrierer for opgaveløsning

På baggrund af evalueringen af vejledningsopgaver og barrierer for vejledningsindsatsen foreslås

det, at det overvejes, undersøges og besluttes, om der skal etableres tværgående vejledningscentre

med en generel karrierevejledningsopgave overfor både unge og voksne. Herunder foreslås det, at

det afklares, om der skal gennemføres en adskillelse mellem vejledning og uddannelse/kurser mellem

vejledningscentre og uddannelsesinstitutioner, således at uddannelsesinstitutioner varetager

gennemførelsesvejledning, og vejledningscentre varetager generel uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning,

herunder opsøgende vejledning om uddannelser, erhverv og karriere.

Det anbefales, at der tages stilling til en eventuel ændret opgavefordeling mellem Piareersarfiit og

skolerne og uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås, at det afklares, om der skal ske ændringer i varetagelsen af vejledning af lærlinge i

erhvervsuddannelserne.

13


Det foreslås, at der udarbejdes funktions-/opgavebeskrivelser for vejledere i alle vejledningsfunktioner,

herunder beskrivelser af ansvar og forpligtelser mht. opsøgende vejledning både i uddannelses-

og vejledningsinstitutioner.

Det foreslås, at der etableres et system med procedurer for arbejdet med ansøgninger, så flaskehalse

i forbindelse med uddannelsesansøgninger forebygges.

Det anbefales, at der etableres et centralt system til registrering af unges overgange mellem folkeskole,

ungdomsuddannelse og videreuddannelse, herunder at det afklares, hvad der skal registreres

og indberettes, hvordan det skal gøres (herunder metoder og medier), og hvad det skal bruges til

(formål og etiske begrænsninger).

Det anbefales, at der etableres rammer og procedurer for opsøgende vejledning af unge mellem 16

og 18 år, der er udenfor uddannelse og beskæftigelse, herunder fastlæggelse af ansvar, opgaver og

metoder.

3.3. Forslag og anbefalinger vedr. vejlederuddannelse

På baggrund af evalueringen af vejlederuddannelse i Grønland anbefales det, at der foretages en

afklaring af, om vejledergrunduddannelsen skal målrettes specifikke vejledningsfunktioner, herunder

at det afklares, om alle ansatte i en vejledningsfunktion skal kunne optages, og der fortsat ikke

skal være formelle adgangskrav.

Det foreslås tillige, at der defineres krav til og etableres procedurer for dokumentation og evaluering

af resultater af vejlederuddannelse, herunder vejledergrunduddannelse, overbygningsmoduler

og kurser for vejledere.

Det foreslås, at der træffes beslutning om en niveaufastlæggelse af vejledergrunduddannelsen.

Det anbefales, at vejlederuddannelse i Grønland, herunder Vejledergrunduddannelsen, får hjemmel

i en uddannelsesbekendtgørelse.

Det anbefales, at mulighederne for etablering af en vejlederuddannelse på diplomniveau undersøges.

Det foreslås, at det overvejes og der tages stilling til en eventuel nyplacering af vejlederuddannelse i

Grønland i tilknytning til en uddannelsesinstitution med et fagligt miljø, der omfatter vejledningens

faglige og teoretiske grunddiscipliner pædagogik, psykologi og sociologi.

Det forslås, at det overvejes at fastlægge formelle uddannelseskrav for undervisere på vejlederuddannelse,

der ligger et niveau over den uddannelse, der undervises på, svarende til en diplomuddannelse

på vejledergrunduddannelse og master- eller kandidatuddannelse på diplomuddannelse.

På baggrund af evalueringen af både vejlederuddannelse og barrierer for vejledningsindsatsen anbefales

det, at der udbydes korte, fokuserede kurser rettet mod konkret opgaveløsning indenfor et vejledningspraksisfelt,

herunder kurser i akut psykologiske støtte og rådgivning, i henvisningsmuligheder,

i opsøgende vejledning, i registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser og -

14


opgaver og i udfyldning af ansøgninger. Kurserne kan evt. være målrettet specifikke vejledningsaktører.

3.4. Forslag og anbefalinger vedr. vejledernetværk

På baggrund af evalueringen af rammerne for samarbejde om vejledningsindsatsen i form af vejledernetværk,

anbefales det, at der sker en afklaring af rammerne for netværkssamarbejde, herunder at

ansvar og procedurer for etablering af vejledernetværk fastlægges og beskrives.

Det anbefales endvidere, at ansvar for kontakt til og support af vejledernetværk fastlægges og beskrives,

herunder i hvilket regi ansvaret skal være placeret.

Det foreslås, at vejledernetværkenes opgaver defineres og beskrives (eksempelvis koordinering af

overgangsvejledning og elevernes overgang fra et uddannelsesniveau til det næste, planlægning og

gennemførelse af uddannelsesdage/-messer, koordinering af opsøgende vejledning, erfaringsudveksling

mm.), og at mulige procedurer beskrives, herunder eksempelvis mødeansvar, mødefrekvens

og rapportering/dokumentation.

15


4. Konklusioner

4.1. Konklusion vedr. regelgrundlaget for vejledning

På baggrund af undersøgelsen af regelgrundlaget kan det konstateres, at der ikke findes en (opdateret)

samlet fremstilling af vejledningsopgaver og -forpligtelser i vejledningsindsatsen i Grønland, og

at der ikke findes en adgang til en samlet, fælles eller overordnet vejledning i forhold til valg af

uddannelse og karriere, idet varetagelsen af overgangsvejledning er fordelt på alle uddannelsesinstitutioner

og Piareersarfiit, og vejledning i forhold til senere beskæftigelse og karriere er fordelt på

erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og Piareersarfiit. Det kan derfor konkluderes, at

intentionen i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 3.9.1982 om, at vejledningsaktiviteterne skal

fremstå ”som et sammenhængende system af tilbud” ser ud til ikke at være opfyldt. Det kan formodes,

at manglen på en samlet fremstilling af vejledningsopgaver og -forpligtelser i vejledningsindsatsen

i Grønland kan have haft implikationer for vejlederes opgaveudførelse og for vejledningsindsatsen.

4.2. Konklusioner vedrørende vejlederopgaver og barrierer for opgaveløsning

4.2.1. Vejledernes opgaver

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedrørende respondenternes typer af vejledningsopgaver

i uddannelses- og vejledningsinstitutionerne er:

- at vejledning om praktiske forhold, særligt formalia omkring udfyldning af ansøgningsskemaer,

er en opgave i alle vejledningsfunktioner – i nogle vejledningsfunktioner tillige vejledning

om bolig- og økonomiforhold, især i uddannelsesinstitutioner og Piareersarfiit, og

hos vejledere i De grønlandske Huse

- at gennemførelsesvejledning er en opgave i stort set alle vejledningsfunktioner – især i uddannelsesinstitutioner

og Piareersarfiit

- at vejledning ift. elevers og studerendes personlige, sociale og psykologiske problemstillinger

især er en opgave i uddannelsesinstitutioner og De grønlandske Huse

- at uddannelsesvejledning er en opgave i alle vejledningsfunktioner, særligt om uddannelser i

Grønland, men for vejledere i uddannelsesinstitutioner og De grønlandske Huse også om

uddannelser i Danmark

- at erhvervs- og karrierevejledning angives som en opgave i de fleste vejledningsfunktioner

- at vejledning af voksne ledige og voksne i beskæftigelse er en vejledningsopgave, der varetages

i mindre grad og primært af respondenter i andre vejledningsfunktioner (eksempelvis

på arbejdsmarkedskontorer)

De vejledningsopgaver, der angives af flest respondenter er vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer,

vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning om gennemførelse af

16


uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer angives

af flest.

Det næststørste antal angivelser af vejledningsopgaver er vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder,

rådgivning om uddannelsesstøtte og økonomiske forhold, vejledning om uddannelsesmuligheder

i Danmark, og vejledning af unge mellem 16 og 18 år.

Det tredjestørste antal angivelser af vejledningsopgaver er vejledning om personlige og psykologiske

forhold og rådgivning om boligforhold. Det færreste antal samlede opgaveangivelser falder på

vejledning af voksne ledige, vejledning af voksne i beskæftigelse og vejledning om uddannelsesmuligheder

i andre lande.

Undersøgelsen viser desuden, at respondenterne angiver, at der er forskelle mellem de problemtyper,

de vejledte har i forskellige institutionstyper: Ensomhed, sociale og psykologiske problemer,

økonomiske og boligmæssige problemer, sprogproblemer, og faglige og studiemæssige problemer

fylder forskelligt for elever/studerende i forskellige institutioner.

Det kan også konkluderes, at den overvejende opfattelse blandt vejledningsaktørerne er, at der finder

både individuel og kollektiv vejledning om uddannelses- og karrieremuligheder sted i egen institutionstype.

Samtidig indikerer undersøgelsens resultater, at kendskabet til, om individuel og kollektiv

vejledning finder sted i de andre institutionstyper, er begrænset.

4.1.2. Vejledningsopgaver, der fylder mest tidsmæssigt

I interviewundersøgelsen angives følgende vejledningsopgaver som dem, der fylder mest tidsmæssigt:

- I folkeskolens vejledning: Ansøgninger til efterskoler og vejledning af forældre i fm. disse

ansøgninger i 10. klasserne fylder mest, samt ansøgninger til ungdomsuddannelser, planlægning

af erhvervspraktik for 9. og 10. kl., kollektiv information i klasserne, individuelle

elevsamtaler i ældste klasser, samtaler med elever og forældre og opsøgende vejledning/samtaler

med elever, som giver anledning til bekymring

- I ungdomsuddannelserne: Samtaler i forbindelse med fravær eller andet bekymrende, opsøgende

gennemførelsesvejledning, individuelle samtaler om personlige og familiære problemer,

samtaler om valg af uddannelse, henvisninger, uddannelsesmesse og samtaler med forældre

om deres børns videre uddannelse

- I Piareersarfiit: Vejledning af unge med for lavt karaktergennemsnit til optagelse på uddannelse;

vejledning af lærlinge på erhvervsuddannelser, vejledning i forbindelse med ansøgningsrunder,

individuelle samtaler om uddannelsesvalg, gruppevejledning og vejledning af

ledige

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. vejledningsopgaver, der fylder mest eller en hel

del tidsmæssigt, er, at vejledning om gennemførelse af uddannelse, vejledning af unge mellem 16

og 18 år og vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland angives at fylde mest eller en hel del.

Dernæst kommer vejledning om personlige og psykologiske forhold, vejledning om uddannelsesmuligheder

i Grønland og vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer.

17


4.2.3. Vejledningsopgaver, der opleves som de vanskeligste

I interviewundersøgelsen angiver deltagerne de vanskelige vejledningsopgaver som:

- de vejledtes personlige og sociale problemer (herunder misbrugsproblemer)

- vejledning af ledige, som ikke ved, hvor de skal hen

- vejledning af unge med et ’forvrænget selvbillede’ (urealistiske opfattelser af egen formåen)

- unge som bruger vejledere som psykolog

- specialklasseelever, som der ikke kan gøres noget for, fordi der ingen muligheder er

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. hvilke vejledningsopgaver, der opleves som

vanskelige, er, at der er forskelle mellem respondentgrupperne. Det overordnede billede er, at opgaverne

ikke betegnes som vanskelige, eller betegnes som hverken/eller. Dog betegnes vejledning om

personlige og psykologiske forhold som vanskelig af tre af respondentgrupperne, men ikke af skolerådgiverne.

Dette udtrykkes forskelligt i datamaterialet – interviewmaterialet rummer konkrete og

udfoldede beskrivelser af vanskelige vejledningsopgaver, og det er generelt, at de vanskelige opgaver

opleves som dem, der er knyttet til de vejledtes personlige, sociale og psykologiske problemer.

Der er ift. vejledning om personlige, sociale og psykologiske problemer et sammenfald mellem, at

en opgave fylder meget, og at den opleves som vanskelig, idet vejledning om personlige og psykologiske

forhold også angives at fylde meget.

Derimod angives andre vejledningsopgaver, der fylder mest eller en hel del tidsmæssigt, som vejledning

om gennemførelse af uddannelse, vejledning af unge mellem 16 og 18 år, vejledning om

uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer, ikke som opgaver,

der er særligt vanskelige.

4.2.4. Barrierer for opgaveløsning

I interviewundersøgelsen angiver deltagerne de største barrierer for deres opgaveløsning som mangel

på boliger/kollegieværelser, mangel på praktikpladser, og frafald fra uddannelserne p.gr.a. personlige

problemer og boligproblemer. Andre omtaler de få lokale uddannelsesmuligheder og deraf

følgende nødvendighed af flytning, hvilket støder sammen med manglen på boliger og/eller praktikplads.

I interviewundersøgelsen og i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner nævnes også følgende

faktorer som barrierer for opgaveløsningen:

- At Piareersarfiit har så mange og forskelligartede opgaver: Undervisning/kurser, lærlingevejledning,

ansøgningsarbejde, uddannelsesvejledning og jobvejledning

- At der er et stort pres på undervisningsopgaven i Piareersarfiit – det er ressourcekrævende

og tager tid fra vejledningsopgaven, og det producerer ventelister

- At Piareersarfiits kurser i stigende grad bliver betragtet som og anvendt som fortsættelse af

folkeskolen/11. klasse af de unge

- At alle ansøgninger skal gennem Piareersarfiit betegnes af en del vejledere og ledere i uddannelsesinstitutioner

som en flaskehals

18


- At Piareersarfiit skal informere og vejlede om erhvervsuddannelser i folkeskolen, og at det

er en umulig opgave

- At der ikke gives kvalificeret erhvervsvejledning i folkeskolen, og at der ikke er formidling

om erhvervsuddannelserne

- At der ikke er links mellem uddannelsesniveauerne

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. om det er muligt at løse vejledningsopgaverne

indenfor de rammer, der gives, er, at størstedelen angiver, at der muligt. En femtedel angiver ”hverken/eller”

eller ”ved ikke/ikke relevant”, og kun en tiendedel angiver uenighed, altså at det ikke er

muligt. Svarene fordeler sig ret ens for alle respondentgrupper.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen vedr. spørgsmål om en række faktorer, der kunne antages

at udgøre barrierer i forhold til at løse vejledningsopgaverne (manglende tid, manglende økonomi,

manglende viden, manglende redskaber og materialer, og mangelfuld internetforbindelse),

varierer en hel del de forskellige respondentgrupper imellem:

- manglende tid angives af halvdelen af besvarelserne fra Piareersarfiit og ansatte i andre vejledningsfunktioner

som en barriere

- manglende økonomi angives i en tredjedel af besvarelserne fra ansatte med anden vejlederfunktion

og en fjerdedel af ansatte i Piareersarfiit som en barriere

- manglende viden angives i halvdelen af besvarelserne som ikke værende en barriere

- manglende redskaber og materialer angives i næsten lige mange besvarelser som en barriere

og som ikke værende en barriere

- mangelfuld internetforbindelse angives i halvdelen af besvarelserne som en barriere

Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem på den

ene side at svare, at det er muligt at løse vejledningsopgaverne indenfor de rammer, der gives, som

hovedparten af besvarelserne viser, og på den anden side at svare, at der er barrierer for opgaveløsningen.

Disse barrierer kan for nogle eller alle respondentgrupper i varierende omfang omfatte de

nævnte fire faktorer – manglende tid, manglende økonomi, manglende viden, manglende redskaber

og materialer, samt mangelfuld internetforbindelse.

4.2.5. Vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser og vejledning af lærlinge

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. vejledning i forbindelse med overgange mellem

uddannelser, er, at det især er vejledningen i overgangen fra folkeskolen og videre, og vejledningen

i overgangen fra Piareersarfiit og videre, der vurderes som mangelfuld. Det er i god overensstemmelse

med svarene fra interviewundersøgelsen og samtalerne i uddannelsesinstitutionerne.

Vedr. vejledning af lærlinge er der generelt ikke klare svar på, hvorvidt vejledningen af lærlinge

fungerer godt, eller om vejledningen af elever og lærlinge i praktikperioderne bør ændres, så brancheskolerne

varetager vejledningen i praktikperioderne. Det er dog værd at bemærke, at besvarelserne

er klarere fra respondenter fra Piareersarfiit, som har ansvaret for denne vejledning. Her markerer

to tredjedele enig i forhold til, at en ændring er ønskelig.

19


4.2.6. Eventuelle ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. spørgsmål om ændringer i organiseringen af

vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet, er, at der helt overvejende er enighed om, at der

mangler registrering af unges deltagelse i uddannelse og beskæftigelse efter folkeskolen, hvilket

også påpeges i samtaler på uddannelsesinstitutioner og i interviewene. Der er ligeledes stor enighed

om, at der bør skabes rammer for opsøgende vejledning i overgangene mellem uddannelserne. Også

her bekræftes dette af interviewudsagnene. Også i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner

nævnes det af flere, at man ikke foretager opsøgende vejledning overfor eleverne.

Undersøgelsen har ikke omfattet, hvordan den opsøgende vejledning kan rammesættes eller organiseres,

men den påpeger et ’hul’ i vejledningsindsatsen, hvor unge, der ikke fortsætter i uddannelse,

kan blive tabt eller overset i overgangene, hvilket bevirker, at der ikke sættes aktiviteter i værk med

henblik på at integrere dem i uddannelse eller beskæftigelse.

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen vedr. behov for ændringer i organiseringen af vejledning

og lovgivningen på vejledningsområdet viser betydelig usikkerhed i besvarelserne i relation til

mere overordnede ændringer i organiseringen af vejledningsindsatsen og opgavefordelingen mellem

aktørerne. Det skal dog bemærkes, at der er overvægt af respondenter, der er enige i, at der er behov

for ændringer på lovgivningsområdet og behov for en ændret fordeling af vejledningsopgaverne

mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelses-institutionerne. Markeringerne på uenig-kategorier er

ganske få i forhold til spørgsmålene om ændringer. Samlet set er resultaterne, at:

- der er helt overvejende enighed om, at der mangler registrering af unges deltagelse i uddannelse

og beskæftigelse efter folkeskolen

- der er stor enighed om, at der bør skabes rammer for opsøgende vejledning i overgangene

mellem uddannelserne

- der er betydelig usikkerhed i besvarelserne i relation til mere overordnede ændringer i organiseringen

af vejledningsindsatsen og opgavefordelingen mellem vejledningsaktørerne

- der er overvejende enighed om behov for ændringer på lovgivningsområdet og om behov for

en ændret fordeling af vejledningsopgaverne mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelsesinstitutionerne

- der er overvejende tilkendegivelser af, at der ønskes etableret et centralt system til registrering

og dokumentation af vejledningshenvendelser og vejledningsaktiviteter

4.3. Konklusioner vedrørende vejlederuddannelse

4.3.1. Vejledergrunduddannelsens status

Konklusionen på analysen af studieordningerne for VGU viser, at uddannelsen på de grundlæggende

faglige områder indenfor uddannelses- og erhvervsvejledning har haft samme kerne i den ti-års

periode, uddannelsen har eksisteret, men at der er sket ret væsentlige ændringer i uddannelsens

struktur, modullængder og -indhold gennem perioden 2000-2010.

20


Der kan ikke udledes noget om eventuelle forskelle i teoretisk niveau, litteraturomfang eller konkret

tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen i perioden 2000-2010 på baggrund af de dokumenter,

evalueringen har haft adgang til.

Uddannelsen har hjemmel i finansloven og ikke i en bekendtgørelse, og den er ikke niveaufastlagt i

relation til de grønlandske uddannelsesniveauer som erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser,

diplomuddannelser mv. eller i relation til det parallelle voksenuddannelsessystem i Danmark.

Dette kan have betydning for vejledere med en vejledergrunduddannelse, som ønsker at blive

optaget på en diplomuddannelse.

4.3.2. Vurdering af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes kompetencetilegnelse

Der kan ikke uddrages generelle vurderinger af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau

og deltagernes kompetencetilegnelse af interviewundersøgelsen. Derimod illustrerer interviewene

deltagernes individuelle erfaringer med og vurderinger af uddannelsen.

Det er gennemgående i interviewene med de vejledergrunduddannede, at de nævner deres væsentligste

udbytte som ’redskaber og værktøjer’.

I interviewene udtrykker deltagerne deres overvejelser over dels mulige forskelle i uddannelsens

form og indhold (i relation til forskellige studieordninger gennem de ti år), dels bemanding af undervisningen

(forskellige undervisersammensætninger gennem tiden), og dels over skiftet i undervisningssprog

fra dansk til grønlandsk på GVU.

Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen set i relation til respondenternes vejledningsfunktion:

Der er en ret klar tilkendegivelse af, at VGU har et passende niveau i forhold til Piareersarfiit, mens

der er en overvægt af usikkerheds- og ikke relevans-tilkendegivelser fra alle øvrige respondentgrupper

i forhold til vejledningsopgaver i deres egne institutionstyper. Det bemærkes, at næsten

halvdelen af respondenterne fra Piareersarfiit ligeledes er enige i, at uddannelsen har et passende

niveau i forhold til vejledningsfunktioner i andre institutioner.

Konklusionerne ift. hvorvidt indhold og form i vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering

af vejledere i forskellige vejledningsfunktioner, om vejledergrunduddannelsen har et passende

niveau i relation til vejledningsopgaverne i forskellige vejledningsfunktioner, og om deltagerne

efter gennemførelse af vejledergrunduddannelsen har de kompetencer, der er nødvendige i

forskellige vejledningsfunktioner, er at:

- der er overvægt af usikkerheds- og ikke relevans-tilkendegivelser på spørgsmålene om indhold

og form i VGU i relation til behov for kvalificering af vejledere, om VGUs niveau i relation

til vejledningsopgaverne og om den nødvendige kompetencetilegnelse. Dette kan tolkes

på flere måder, eksempelvis som manglende viden om vejledningsopgaver hos andre

vejledningsaktører, som manglende viden om vejledergrunduddannelsen, men også som

usikkerhed om uddannelsens relevans for egen institutions vejledningsfunktioner

21


- de fleste tilkendegivelser om enighed i de tre spørgsmål falder på Piareersarfiit, hvilket kan

tolkes som udtryk for overvejende enighed i og udenfor Piareersarfiit om uddannelsens relevans

for ansatte i Piareersafiit – altså at vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering

af vejledere i Piareersarfiit, at vejledergrunduddannelsen har et passende niveau i

relation til vejledningsopgaverne i Piareersarfiit, og at deltagerne efter gennemførelse af vejledergrunduddannelsen

har de kompetencer, der er nødvendige i Piareersarfiit

Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, set i relation til respondenternes vejlederuddannelse,

er:

Der er ingen steder overvægt af ”enig”-besvarelser på, om VGUs indhold og form opfylder kvalificeringsbehovet

i Piareersarfiit, GU, brancheskoler og videregående uddannelser. Der er flest ”enig”besvarelser

ift Piareersarfiit, dernæst ift brancheskolerne, og færrest ift GU og videregående uddannelser,

hvor kun hhv. en tredjedel og femtedel af to respondentgrupper (respondenter, der tidligere

har deltaget i VGU, eller som er aktuelle deltagere i VGU) er enige i, at VGUs form og indhold

opfylder kvalificeringsbehovet. Blandt respondenter med en anden vejlederuddannelse er det mellem

en sjettedel og en femtedel, der er enige i, at at VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet

i Piareersarfiit, GU, brancheskoler og videregående uddannelser.

På spørgsmålene om vejledergrunduddannelsens niveau er passende i forhold til vejledningsopgaverne

i Piareersarfiit, GU, brancheskolerne og videregående uddannelser, og om deltagerne efter

vejledergrunduddannelsens har de nødvendige kompetencer ift. de fire steder, fordeler svarene sig

med mindre variationer på samme måde som spørgsmålet om vejledergrunduddannelsens indhold

og form. Undtagelsen er, at respondenter, der har deltaget i VGU, overvejende er enige vedr. Piareersarfiit.

Det vil sige, at der en større grad af tilslutning til, at uddannelsen matcher kompetencebehovene

i Piareersarfiit. Ligeledes ses det, at aktuelle studerende på VGU generelt vurderer kompetenceopnåelsen

mere positivt end både respondenter, der tidligere har deltaget i VGU, og respondenter

med andre vejlederuddannelser. 9

Besvarelserne af spørgsmålene om vejledergrunduddannelsens form og indhold, vejledergrunduddannelsens

niveau og deltagernes kompetencetilegnelse bekræfter dermed resultaterne, der er knyttet

til respondenternes vejledningsfunktion. Det kan tilføjes, at respondenter med en anden vejlederuddannelse

i forhold til alle spørgsmålene generelt markerer færre ”enig”-svar, flere usikkerhedssvar

og flere ”uenig”-svar.

4.3.3. Vurdering af behov for ændringer i kvalificering af vejledere

Der kan ikke uddrages generelle vurderinger af behovet for ændringer i kvalificering af vejledere af

interviewundersøgelsen. Derimod illustrerer interviewene individuelle ønsker, behov og overvejelser

om spørgsmålet.

9 Antallet af respondenter blandt aktuelle VGU-studerende er 12, og besvarelserne er afgivet under uddannelsens første

modul.

22


Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen set i relation til respondenternes vejledningsfunktion:

- Halvdelen af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om antallet af uddannelsespladser

på vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering af nye vejledere i Grønland,

en tredjedel er enige

- To tredjedele af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om der er behov for en ændring

af vejlederuddannelse og vejlederkvalificering, en tredjedel er enige

- Halvdelen af respondenterne afgiver ”enig”-besvarelserer på behov for vejlederuddannelse

på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen, knapt halvdelen er usikre

- Godt halvdelen af respondenterne afgiver ”enig”-besvarelser på behov for vejlederuddannelse

på diplomniveau

- Tre fjerdedele af respondenterne afgiver ”enig”-besvarelser på, om det bør være et krav, at

alle vejledere har en vejledergrunduddannelse

- Lidt under halvdelen af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om det bør være et

krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning, godt en tredjedel er usikre

Resultaterne kan tolkes som stor tilslutning til formel kvalificering af vejledere samtidigt med, at

der er overvejende usikkerhed ift., om der er behov for ændringer i de eksisterende muligheder for

kvalificering. Det er værd at bemærke, at halvdelen af tilkendegivelserne går på et behov for vejlederuddannelse

på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen eller på diplomniveau. Der kan

ikke udledes heraf, at vejlederuddannelse på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen eller på

diplomniveau skulle erstatte vejledergrunduddannelsen. Formentlig kunne en tolkning være, at vejledergrunduddannelsen

ønskes bevaret (eventuelt med ændringer), men at der ønskes mulighed for

også eller i stedet at kunne tage en vejlederuddannelse på et højere niveau, herunder på diplomniveau.

Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, set i relation til respondenternes vejlederuddannelse:

Resultaterne opgjort i forhold til vejlederuddannelse er overensstemmende med resultaterne opgjort

i forhold til respondenternes funktion. Resultaterne af opgørelsen i forhold til vejlederuddannelse

giver mulighed for at se forskellene i vurderinger i relation til, hvorvidt respondenterne er tidligere

eller nuværende deltagere i VGU, eller om de har en anden vejlederuddannelse. Og her er der temmelig

stor variation.

Det er generelt, at besvarelserne fra respondenter, som er aktuelle studerende på VGU, fremtræder

som mest bekræftende ift. VGU, mens det også er den gruppe respondenter, der har relativt flest

angivelser af usikkerhed på de fire spørgsmål om ændringer.

Det er også værd at bemærke, at respondenter, der tidligere har deltaget i en VGU, sammenlignet

med andre respondenter, har den relativt højeste andel af enig-besvarelser, både ift. om det bør være

et krav, at alle vejledere har en VGU, ift. om der er behov for en vejlederuddannelse på diplomniveau,

og ift. om det bør være et krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning. På de

23


to sidste spørgsmål ligger besvarelserne fra respondenter med en anden vejlederuddannelse på

samme niveau.

4.3.4. Vurdering af behov for korte kurser for vejledere

Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen set i relation til respondenternes vejledningsfunktion:

- Der er et generelt behov for korte kurser i akut psykologisk støtte og rådgivning og i henvisningsmuligheder,

og respondenter fra uddannelsesinstitutioner, ansatte i andre vejledningsfunktioner

og ansatte i Piareersarfiit oplever et særligt behov herfor

- Der er et generelt behov for korte kurser i opsøgende vejledning, og respondenterne i uddannelsesinstitutioner

og ansatte i andre vejledningsfunktioner oplever et særligt behov herfor

- Der er et generelt behov for korte kurser i registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser

og -opgaver, og ansatte i andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer)

oplever et særligt behov herfor

- Der er et generelt (men lidt mindre udtalt) behov for korte kurser i udfyldning af ansøgninger

og brug af internettet

Konklusion på resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, set i relation til respondenternes vejlederuddannelse:

- Den største del, mellem ni tiendedele og tre fjerdedele, udtrykker behov for kurser i akut

psykologiske støtte og rådgivning

- Der er overvægt af respondenter i alle de tre grupper – respondenter der har deltaget i VGU,

aktuelle VGU-deltagere, og respondenter med anden vejlederuddannelse – der udtrykker ønske

om kurser i henvisningsmuligheder, mellem fire femtedele og tre fjerdedele

- Der er overvægt af respondenter i alle tre grupper, der udtrykker ønske om kurser i opsøgende

vejledning, mellem fire femtedele og tre fjerdedele

- Fire femtedele af respondenter, der har deltaget i VGU, og to tredjedele af aktuelle VGUdeltagere

udtrykker behov for kurser i registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser

og -opgaver

- Mere end to tredjedele af respondenter, der har deltaget i VGU, og af aktuelle VGUdeltagere

udtrykker behov for kurser i udfyldning af ansøgningsskemaer

- Tre fjerdedele af respondenter, der har deltaget i VGU, og halvdelen af aktuelle VGUdeltagere

udtrykker behov for kurser i brug af internettet

Resultaterne er i overensstemmelse med konklusionen på resultaterne på spørgsmålene om behov

for korte vejledningsrelevante kurser, sammenholdt med respondenternes vejledningsfunktioner.

24


4.4. Konklusioner vedrørende rammer for samarbejde om vejledning: Vejledernetværk

4.4.1. Status for vejledernetværk

Af interviewundersøgelsen fremgår det, at der ikke eksisterer velfungerende vejledernetværk ret

mange steder, idet mange interviewdeltagere angiver, at de ikke har vejledernetværk lokalt, eller at

de har haft det, men at det var ophørt af forskellige årsager. Enkelte fortalte dog også om velfungerende

vejledernetværk, og omtalte det med stor entusiasme.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er betydelig usikkerhed i forhold til spørgsmålet om eksistensen

af formaliserede vejledernetværk, og denne usikkerhed og/eller forskelle i opfattelser findes

også hos respondenterne i de institutioner, spørgsmålene om deltagelse i formaliserede vejledernetværk

drejer sig om. Dette bekræfter udsagnene fra interviewundersøgelsen.

Tilsvarende er der også betydelig usikkerhed i forhold til spørgsmålet om eksistensen af uformelt

vejledersamarbejde. Der er desuden forskelle mellem svarene fra de involverede vejledningsaktører,

hvilket kan indikere lokale forskelle, eller forskelle i oplevelsen af, om der er et uformelt netværk

eller ej – muligvis at der er flere grader af uformelt samarbejde, som interviewundersøgelsen indikerer,

fra et løsere adhoc-samarbejde til næsten intet samarbejde.

Endelig fremgik det, at der generelt er usikkerhed i forhold til, om vejledningsopgaverne koordineres

ift. elevers/studerendes overgange mellem uddannelser, og ift. frafald, flytning og personlige,

sociale og psykologiske problemer. Det er knapt halvdelen af det samlede antal besvarelser, der

angiver usikkerheds-svar herpå. Dertil kommer, at der mellem respondentgrupperne er meget forskellige

besvarelser. Generelt er der relativt flest ”enig”-besvarelser fra Piareersarfiit og flest ”hverken/eller”

og ”ved ikke/ ikke relevant”-besvarelser fra ansatte i andre vejledningsfunktioner (fx ansatte

på arbejdsmarkedskontorer)

Konklusionen er, at der eksisterer velfungerende vejledernetværk et mindre antal steder, med varierende

grad af formaliseret samarbejde, men også at der de fleste steder ikke eksisterer vejledernetværk

med systematiseret samarbejde.

4.4.2. Barrierer for vejledernetværk

Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen om barrierer for vejledernetværk er, at de klareste tilkendegivelser

går på manglende initiativ som barriere for at etablere vejledernetværk, men også

barrierer som manglende tid og manglende definition på samarbejds- og koordineringsindhold ser

ud til at betyde en del. Der er derimod en forholdsvis klar tilbagevisning af, at manglende interesse

skulle betyde meget, og overvejende usikkerhed om, hvorvidt udskiftninger blandt vejledningsaktørerne

har betydning. Det er dog også værd at bemærke variationerne i besvarelserne, der viser, at

der eksisterer forskellige barrierer i forskellige respondentgrupper.

Tilkendegivelserne i interviewundersøgelsen peger desuden på barrierer som, at en nøgleperson var

rejst, blevet syg eller gået på barsel, og at de selv arbejder alene i deres område. Mange nævner

desuden vejledernetværkenes personafhængighed.

25


4.4.3. Holdninger til vejledernetværk

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der er en overvældene grad af enighed om vigtigheden

og nødvendigheden af vejledernetværk, en enighed der bekræftes i interviewundersøgelsen,

hvor alle interviewdeltagere er enige om, at det er ønskeligt med vejledernetværk. Interviewdeltagerne

peger på, at der skal være struktur, der skal være planlægning, deltagerne skal kende rammerne,

der skal sættes timer af til det, det skal skemalægges, og møderne skal holdes i dagtimerne, dvs.

i arbejdstiden.

Det kan konkluderes, at der dels er en helt klar tilslutning til vigtigheden og nødvendigheden af

samarbejde mellem vejledere i forskellige uddannelses- og vejledningsinstitutioner gennem vejledernetværk,

men også at samarbejdet for at kunne fungere må rammesættes og struktureres.

26


5. Vejledningsindsatsen i Grønland – analyse af regelgrundlag

5.1. Mål for vejledningsindsatsen

Målene for vejledningsindsatsen i Grønland er knyttet til målsætningerne i Forslag til Uddannelsesplan

fra 2005 10 , hvor det overordnede formål er, at andelen af befolkningen, der har en kompetencegivende

uddannelse i år 2020 udgør to tredjedele, mod en tredjedel i 2005. Vejledningen ses heri

og i politiske redegørelser at spille en afgørende rolle i relation til at opnå de mål, der er opstillet i

Uddannelsesplanen 11 .

5.2. Regelgrundlag for vejledningsindsatsen

5.2.1. Bekendtgørelsen fra 1982 om uddannelses- og erhvervsvejledning i Grønland

Den juridiske forankring af uddannelses- og erhvervsvejledning er Hjemmestyrets bekendtgørelse

nr. 5 af 3.9.1982, hvori vejledningens formål beskrives som at skulle ”tjene den enkeltes forberedelse

og gennemførelse af valg af uddannelse eller erhverv og samfundets behov for uddannet arbejdskraft”,

og det præciseres endvidere, at ”vejledningen ydes under hensyn til den enkeltes interesser

og forudsætninger, til forholdet mellem disse og de fremtidige muligheder inden for de fag

eller fagområder, som harmonerer med samfundets behov, således at den enkelte opnår en tilfredsstillende

uddannelse og arbejdsmæssig placering i det grønlandske samfund”.

Bekendtgørelsen definerer derefter uddannelses- og erhvervsvejledning som både kollektiv og individuel

og fastslår, at vejledningsaktiviteterne bør ”koordineres, således at de fremstår som et sammenhængende

system af tilbud”. Der er her anvendt et ”bør” og ikke et ”skal”. Bekendtgørelsens

øvrige kapitler er angivelser af opbygning af, opgaver for og finansiering af vejledningsudvalg under

de kommunale arbejdsmarkedsudvalg.

Bekendtgørelsen er dermed ikke i trit med den senere og aktuelle organisering af vejledningsindsatsen,

herunder etableringen af Piareersarfiit, og den er ikke senere blevet revideret.

Det har derfor været nødvendigt i denne evaluering at undersøge regelgrundlaget for vejledningsindsatsen

på grundlag af anden senere lovgivning for uddannelsesinstitutioner og vejledningscentre,

og andre dokumenter som studieordninger, hjemmesider mv. Fokus har været på seneste og dermed

gældende bestemmelser.

5.2.2. Forståelse af vejlederfunktion og -opgaver

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27.3.2008 om uddannelsesstøtte tjener som en præcisering

af, hvad der forstås ved vejledningsfunktioner og -opgaver. Heri defineres en vejleder således:

”Ved vejleder forstås studievejlederen, faglæreren eller andre personer med en tilsvarende vejlederfunktion

ved en grønlandsk uddannelsesinstitution eller uddannelsesvejlederen ved et af De

10

”Landsstyrets forslag til uddannelsesplan”, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Direktoratet for

Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet, december 2005

11

En oplistning af disse redegørelser findes i: Røttig, Trine Juul og Larsen, Christina Viskum (15.8.2007): ”Indledende

dokumentanalyse i evalueringen af vejledningsindsatsen – delrapportering 1”. Derudover fremgår det af evalueringsrapporter

om Uddannelsesplanen, se referencelisten.

27


grønlandske Huse i Danmark. Desuden kan Departementet for Uddannelsesstøtte fungere som vejleder”.

I Uddannelsesstøtteforvaltningens (USFs) proceduremappe – 2008-udgave (Nuuk, december 2008),

afsnittet”6. Generelle vejlednings- og administrative opgaver og tidsfrister”, præciseres det, at uddannelsesinstitutioner

er alle de institutioner, der er godkendt af landsstyret, og som gennemfører en

studieforberedende eller kompetencegivende uddannelse, herunder Piareersarfiit. Og de overordnede

emner, som vejlederne ”skal være orienteret om i det daglige arbejde”, beskrives således:

”Vejlederen skal:

1) have kendskab til gældende bestemmelser og procedurer omkring uddannelsesstøtte

2) efterleve gældende regler om uddannelsesstøtte og forskrifter i Proceduremappen

3) være orienteret om struktur og indhold i de enkelte uddannelser via aktuelle uddannelsesbeskrivelser,

pensalister eller lignende

4) drøfte ”karriereplanlægning” med de studerende, og herunder orientere om fremtidige

jobmuligheder

5) holde sig ajour med oplysninger om og erfaringer med boligmuligheder og børnepasningsmuligheder.

Orientere den studerende om disse forhold

6) holde sig ajour med uddannelser, specielt i lokalområdet: ændringer, nye strukturer, nye

uddannelser, som kan have interesse eller betydning for uddannelsessøgende

7) have føling med den enkelte studerendes uddannelsesforløb, og i den forbindelse informere

og bistå de uddannelsessøgende og lærepladserne omkring deres rettigheder og pligter i relation

til reglerne om uddannelsesstøtte

8) give oplysninger til Uddannelsesforvaltningen om generelle problemer, som kan have betydning

for eventuelle ændringer af gældende praksis, herunder forhold i Proceduremappen”

12

Denne oplistning kan læses som en beskrivelse af de kompetencer, alle vejledere skal være i besiddelse

af. Kompetencerne er videnskompetencer i relation til uddannelse, arbejdsmarked, boliger og

børnepasning, administrative kompetencer i relation til uddannelsesstøtte samt adfærds- eller holdningskompetence

i forhold til den enkelte studerende (empati). Proceduremappen omfatter ikke

beskrivelse af kompetencer i relation til vejledningsteori og -metode. Der er i forbindelse med evalueringen

ikke fundet andre officielle beskrivelser af krævede eller ønskede vejlederkompetencer.

5.2.3. Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

Evalueringen har omfattet en undersøgelse af regelgrundlaget, dvs. det juridiske grundlag, for uddannelses-,

erhvervs- og karrierevejledningen på de forskellige niveauer af uddannelsesinstitutioner

og vejledningsinstitutioner. I det følgende skal hovedtrækkene fra denne undersøgelse gengives.

Der henvises til bilag 1 for specifikationer og gengivelser af bestemmelserne for de enkelte niveauer

i uddannelses- og vejledningssystemet.

12 USFs proceduremappe – 2008-udgave (Nuuk, december 2008):”6. Generelle vejlednings- og administrative opgaver

og tidsfrister”

28


Det kan konstateres, at der er stor forskel på, både om der findes centralt fastlagte bestemmelser om

uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, hvilke vejledningsforpligtelser uddannelsesinstitutionerne

har (udover studie-/faglig vejledning), og hvor specificerede disse bestemmelser i givet fald

er. Dette illustreres i det følgende:

Der findes bestemmelser om uddannelses- og erhvervsvejledning i love/landstingsforordninger og

bekendtgørelser for:

• Folkeskolen: I Landstingsforordningen er der i paragraf 18 om evaluering og dokumentation

angivet en forpligtelse til at ”tage udgangspunkt i elevens egen vurdering som grundlag for

vejledning af den enkelte elev og dennes forældre om elevens videre skole- og uddannelsesforløb

og erhvervsvalg” 13 . Der er ikke særskilte bestemmelser om uddannelses- og erhvervsvejledning

i loven eller yderligere specifikationer af vejledningens indhold, form eller

organisering. Beskrivelser af folkeskolens arbejde med uddannelse og erhverv skal findes i

læreplanen for Personlig Udvikling.

• De gymnasiale uddannelser: Forpligtelsen er dels angivet i to paragraffer (§§ 17 og 24) i

selve bekendtgørelsen 14 , dels beskrevet i et særskilt bilag 15 til bekendtgørelsen, hvor formål

med, indhold i, former for, og organisering og omfang af vejledningen er fastlagt. Et at de

overordnede formål er, ”at eleverne får kendskab til uddannelsessystemets opbygning og

væsentlige arbejdsmarkedsforhold, så de efter uddannelsens afslutning bliver i stand til at

træffe de nødvendige valg og realisere deres fortsatte uddannelsesønske eller erhvervsvalg”.

Vejledningen skal gives både som kollektiv og som individuel vejledning.

• Erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet: I paragraf 20 i loven er der

angivet en forpligtelse til at ”tilbyde eleverne vejledning om valg af uddannelse og erhverv”

16

. Det er ikke yderligere specifikationer i loven af vejledningens indhold, form eller organisering.

• Professionsbacheloruddannelser i Grønland og universitetsuddannelser i Grønland: I paragraf

8 i universitetsloven er angivet en forpligtelse til at ”tilbyde vejledning under uddannelsesforløb

om uddannelsen, og vejledning om mulighederne for studieophold uden for Grønland

og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder” 17 . Der er ikke yderligere specifikationer i

loven af vejledningens indhold, form eller organisering.

For en del uddannelser/uddannelsesinstitutioner gælder det, at den enkelte uddannelsesinstitution

har fastlagt rammer for og ydelser fra studievejledningen, formidlet via institutionens hjemmeside.

Det gælder for bacheloruddannelser og erhvervsuddannelser, som mere eller mindre detaljeret angi-

13 Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen:

http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2002/ltf%20nr%2008-2002%20folkeskolen/ltf%20nr%208-2002%20dk.htm

14 Bekendtgørelse om Grønlands gymnasiale Uddannelse og om studieforberedende enkeltfagsundervisning (GUbekendtgørelsen),

Bekendtgørelse nr. 748 af 29. juni 2006 -

O:\Uddannelse GYM GOF\Bekendtgørelser\550392\Dokumenter\550392.fm 04-07-06 16:10 k03 SJ

15 Bilag 29 i Bekendtgørelsen, se evalueringsrapportens bilag 1

16 Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet

http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2010/context_2010.htm#Bekendtgørelser

17 http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2007/ltl/ltl_nr_19-2007_ilisimatusarfik/ltl_nr_19-2007_dk.htm

29


ver muligheder for at få vejledning om studiemæssige, sociale, personlige og praktiske forhold, herunder

evt. bolig- og økonomiske forhold 18 . Disse former for vejledning kan betegnes som vejledning,

der har uddannelsesgennemførelse og -fastholdelse som formål.

Derudover findes der bestemmelser om faglig studie- eller gennemførelsesvejledning i studieordningerne

for både kandidat-, bachelor- og erhvervsuddannelser.

5.2.4. Overgangsvejledning

Hvad angår vejledning i forbindelse med overgangene mellem uddannelsesniveauer og overgangen

fra uddannelse/skole til erhverv/job har evalueringen kun set på bestemmelser og rammer for den

vejledning, der finder sted i uddannelses- og vejledningsinstitutioner, ikke bestemmelser og rammer

for vejledningen i arbejdsmarkedskontorerne.

Regelgrundlaget for vejledning i forbindelse med overgang fra ét uddannelsesniveau til det næste

placerer ansvaret og opgaven to steder, dels i uddannelsesinstitutionerne, dels i Piareersarfiit. Som

nævnt ovenfor er folkeskolen og de studieforberedende uddannelser forpligtet til at vejlede deres

egne elever til et videre niveau i uddannelsessystemet, mens Piareersarfiit særligt er forpligtet på

vejledning af ledige og vejledning til erhvervsuddannelser.

Regelgrundlaget for Piareersarfiit centrenes opgaver skal findes i forskellige dokumenter: Redegørelse

om vejlednings- og introduktionscentre, Landsstyrets forslag til uddannelsesplan fra 2005 og i

formuleringer i tilknytning til bevillingerne i finanslovene:

”Hovedopgaven for Piareersarfiit er at opkvalificere den enkelte borger i den arbejdsdygtige alder

til enten uddannelsesparathed og/eller arbejdsparathed. Dette for at sikre stabil, motiveret, kvalificeret

og fleksibel arbejdskraft til det nuværende og fremtidige erhvervsliv” 19 .

”Centrene skal fungere som indgang til vejledning om uddannelse og lærepladser, visitation af ledige

og opstilling af individuelle handlingsplaner”. 20

Hovedopgaven for Piareersarfiit, som den er defineret i 2005, udmøntes i følgende arbejdsopgaver

for centrene:

- Udarbejdelse af individuelle handlingsplaner og målrettede individuelle opkvalificeringstiltag

- Visitation til kurser, herunder personlige kurser og kompetenceudvikling (f.eks. sprog), omskoling

- Visitation til modulopbyggede realkompetencegivende kursusforløb

- Arbejdsformidling i forhold til ledige, som er til rådighed for arbejdsmarkedet

- Afholdelse af ”anerkendt erhvervsuddannelses introduktionsforløb” (AEU)

18 Se eksempler på hjemmesidetekster i bilag 1

19 Gengivet i: Røttig, Trine Juul og Larsen, Christina Viskum (15.8.2007): ”Indledende dokumentanalyse i evalueringen

af vejledningsindsatsen – delrapportering 1”, samt Finanslovsforslag 2011:

http://dk.nanoq.gl/~/media/358F769970444535B27CB020D1496014.ashx (side 450)

20 Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, December 2005

30


- Job- og lærepladsvejledning samt en mandsopdækning af unge under uddannelse i lokalmiljøet.

21

Derudover fremgår det af bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007, at centrene også skal visitere

til studieforberedende og videregående uddannelser. 22

Piareersarfiit har således både en bred vejlednings- og opkvalificeringsopgave i relation til ledige og

borgere generelt, men derudover også specifikke opgaver i relation til de unges overgang fra folkeskole

til erhvervs- eller studieforberedende uddannelse: Ansøgninger, visitation, opkvalificering og

lærepladskontakt.

Vejledningsopgaverne ift overgange mellem uddannelsesniveauer og overgang til beskæftigelse og

karriere, som de er beskrevet i regelgrundlagene, kan illustreres således:

Videregående uddannelser

Studieforberedende uddannelser

(GU, HHX, HTX)

Folkeskolen

Erhvervsuddannelser

Beskæftigelse/job og karriere

Piareersarfiit

Sort pil: Uddannelsesinstitutionernes forpligtelser til overgangsvejledning til videre uddannelse

Blå pil: Piareersarfiits forpligtelser til vejledning om videre uddannelse

Rød pil: Piareersarfiits og uddannelsesinstitutionernes forpligtelser til vejledning om beskæftigelse/job og karriere

5.3. Sammenfatning

På baggrund af undersøgelsen af regelgrundlaget kan det konstateres, at der ikke findes en (opdateret)

samlet fremstilling af vejledningsopgaver og -forpligtelser i vejledningsindsatsen i Grønland 23 ,

og at der ikke findes en adgang til en samlet, fælles eller overordnet vejledning i forhold til valg af

uddannelse og karriere, idet varetagelsen af overgangsvejledning er fordelt på alle uddannelsesinstitutioner

og Piareersarfiit, og vejledning i forhold til senere beskæftigelse og karriere er fordelt på

erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og Piareersarfiit. Det kan derfor konkluderes, at

intentionen i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 3.9.1982 om, at vejledningsaktiviteterne skal

fremstå ”som et sammenhængende system af tilbud” ikke ser ud til at være opfyldt. Det kan formo-

21

Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, December 2005

22

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af Piareersarfiit centrenes opgavevaretagelse

m.v.

23

”Udkast til Rammebetingelser for Uddannelses- og Erhvervsvejledning”, af 29. august 2000, som er udarbejdet som

undervisningsmateriale til introduktionskursus til pilotprojekt Vejledergrunduddannelse i Sydgrønland rummer en fremstilling

af eksisterende lovgivning om uddannelses- og erhvervsvejledning, som den var i 2000.

31


des, at manglen på en samlet fremstilling af vejledningsopgaver og -forpligtelser i vejledningsindsatsen

i Grønland kan have haft implikationer for vejlederes opgaveudførelse og for vejledningsindsatsen.

32


6. Vejledningsindsatsen i Grønland – analyse af kvalitative og kvantitative

data

I det følgende redegøres der for resultaterne af interview- og spørgeskemaundersøgelsen i relation

til undersøgelsens tre hovedfelter: Vejledernes opgaver og barrierer for opgaveløsningen, vejlederuddannelse,

og vejledernetværk som ramme om samarbejde om vejledningen.

6.1. Vejledernes opgaver

Først fremstilles resultaterne af undersøgelsen i relation til vejledningsopgaverne og barriererne for

opgaveløsningen:

6.1.1. Typer af vejledningsopgaver

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter angivelse af vejledningsopgaver indenfor 12 kategorier: 1)

Vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer, 2) Rådgivning om boligforhold, 3) Rådgivning om

uddannelsesstøtte og økonomiske forhold, 4) Vejledning om gennemførelse af uddannelse, 5) Vejledning

om personlige og psykologiske forhold, 6) Vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland,

7) Vejledning om uddannelsesmuligheder i Danmark, 8) Vejledning om uddannelsesmuligheder

i andre lande, 9) Vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder, 10) Vejledning af unge mellem

16 og 18 år, 11) Vejledning af voksne ledige, og 12) Vejledning af voksne i beskæftigelse. Kategorierne

er defineret på baggrund af opgaveangivelser under samtaler med nøglepersoner i uddannelses-

og vejledningsinstitutioner (ledere og vejledere). Der er desuden spurgt til det relative omfang

af opgaverne (hvad der tidsmæssigt fylder mest) og til, hvilke opgaver der opleves som de

vanskeligste.

Fordelingen af markeringer på, hvilke vejledningsopgaver, respondenterne varetager, ser således

ud:

- Vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer: 69

- Vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland: 67

- Vejledning om gennemførelse af uddannelse: 61

- Vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder: 54

- Rådgivning om uddannelsesstøtte og økonomiske forhold. 49

- Vejledning om uddannelsesmuligheder i Danmark: 49

- Vejledning af unge mellem 16 og 18 år: 48

- Vejledning om personlige og psykologiske forhold: 39

- Rådgivning om boligforhold: 37

- Vejledning af voksne ledige: 29

- Vejledning af voksne i beskæftigelse: 19

- Vejledning om uddannelsesmuligheder i andre lande: 18

Det ses af dette samlede billede af angivne opgaver, at det største antal markeringer falder på vejledning

i udfyldning af ansøgningsskemaer, vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og

vejledning om gennemførelse af uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at vejledning i udfyldning

af ansøgningsskemaer angives af flest.

33


Det næststørste antal af markeringer på vejledningsopgaver er vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder,

rådgivning om uddannelsesstøtte og økonomiske forhold, vejledning om uddannelsesmuligheder

i Danmark, og vejledning af unge mellem 16 og 18 år.

Det tredjestørste antal markeringer falder på vejledning om personlige og psykologiske forhold og

rådgivning om boligforhold. Det færreste antal samlede opgaveangivelser falder på vejledning af

voksne ledige, vejledning af voksne i beskæftigelse og vejledning om uddannelsesmuligheder i andre

lande. Det er værd at notere sig, at vejledning af voksne er så sparsomt repræsenteret.

Vejledningsopgaverne varierer ikke overraskende for forskellige respondentgrupper eller vejledningsfunktioner.

Dette afspejler forskellene i de definerede vejledningsopgaver for institutionerne

24 :

Ledere af uddannelsesinstitutioner har meget varierede vejledningsopgaver, men flest med opgaverne

gennemførelsesvejledning, vejledning om personlige og psykologiske forhold, rådgivning om

boligforhold og vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning i udfyldning af

ansøgningsskemaer.

Vejledere i uddannelsesinstitutioner har ligeledes alle de typer af vejledningsopgaver, der er spurgt

til, men flest med gennemførelsesvejledning, vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og i

Danmark, vejledning om personlige og psykologiske forhold og vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaer.

Skolerådgiverne har ligeledes alle typer af vejledningsopgaver, dog undtaget vejledning af voksne.

Hovedvægten af markeringerne ligger her på vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer, vejledning

om uddannelsesmuligheder i Grønland, samt vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder. I

interviewene nævner skolerådgiverne desuden opgaven med tilrettelæggelse af de ældste klassers

erhvervspraktik.

Lederne i Piareersarfiit har alle typer af vejledningsopgaver, dog er der lidt flere opgaver ift vejledning

i udfyldning af ansøgningsskemaer, vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning

om uddannelsesstøtte og økonomiske forhold.

Vejlederne i Piareersarfiit har også alle typerne af vejledningsopgaver, men med flere opgaver indenfor

vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaer, uddannelsesmuligheder i Grønland, og

gennemførelsesvejledning. Lidt færre angiver vejledning af unge mellem 16 og 18 år, og meget få

angiver vejledning af voksne i beskæftigelse. Dette gælder både ledere og vejledere i Piareersarfiit.

Vejlederne i De grønlandske Huse i Danmark har som skolerådgiverne alle typer vejledningsopgaver

undtaget vejledning af voksne ledige og beskæftigede. Her er der lidt flere opgaver indenfor

vejledning om personlige og psykologiske forhold, rådgivning om boligforhold, om uddannelsesstøtte

og økonomiske forhold, om uddannelsesmuligheder i Danmark, udfyldning af ansøgningsskemaer

og gennemførelsesvejledning.

24 Her gengives opgaverne separat for ledere og vejledere. I alle øvrige fremstillinger er de ikke adskilt, idet der dels

ikke er forskelle i markeringerne fra de to grupper, dels er få ledere blandt respondenterne.

34


Respondenter i andre vejledningsfunktioner (eksempelvis ansatte på arbejdsmarkedskontorer) angiver

ligeledes alle typer vejledningsopgaver, med lidt flere opgaver i forhold til vejledning af voksne

ledige og voksne i beskæftigelse, vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder, vejledning i udfyldning

af ansøgningsskemaer og vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland.

Respondenterne er også blevet spurgt om, hvilke problemer der fylder mest hos dem, de vejleder

indenfor fire kategorier (ensomhed, sociale og psykologiske problemer, økonomiske og boligmæssige

problemer, sprogproblemer samt faglige og studiemæssige problemer). Her tegner der sig et

billede af, at ensomhed, sociale og psykologiske problemer fylder meget hos de vejledte i uddannelsesinstitutionerne

og i Piareersarfiit (to tredjedele af besvarelserne herfra), at økonomiske problemer

og boligproblemer fylder meget hos de vejledte i Piareersarfiit (tre fjerdedele af besvarelserne herfra),

men også hos de vejledte i uddannelsesinstitutionerne og hos vejledere i andre vejledningsfunktioner

(fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer) (næsten halvdelen af besvarelserne fra begge

disse to steder). Endelig fylder sprogproblemer, faglige og studiemæssige problemer meget hos de

vejledte i uddannelsesinstitutioner, i Piareersarfiit, i folkeskolen og i De Grønlandske Huse.

Respondenterne er også blevet spurgt om, hvorvidt der finder individuel og kollektiv vejledning sted

om uddannelses- og karrierevejledning i uddannelsesinstitutionerne og i Piareersarfiit, da det som

beskrevet i regelgrundlaget for vejledningsindsatsen er defineret som et krav.

I relation til, om der finder individuel vejledning om uddannelses- og karrierevejledning sted, er der

samlet set overvægt af svar på ”helt enig/enig”, cirka tre femtedele, og cirka to femtedele ”hverken/eller”.

For folkeskolen er skolerådgiverne enige i, at der gives individuel vejledning i folkeskolen,

og de øvrige respondentgruppers besvarelser fordeler sig med cirka halvdelen af svarene på

”helt enig/enig” og ”hverken/eller”. Det sidste kan tolkes som udtryk for ikke at kunne udtale sig

om spørgsmålet.

I relation til individuel vejledning i GU falder svarene i lige høj grad på ”helt enig/enig” og ”hverken/eller”

i alle grupper, også uddannelsesinstitutionerne, dog undtaget skolerådgiverne, hvor tre

fjerdedele er ”helt enig/enig”. Individuel vejledning i brancheskolerne finder sted ifølge to tredjedele

af uddannelsesinstitutionerne, mens alle andre kategorier svarer ligeligt på ”helt enig/enig” og

”hverken/eller”. I forhold til de videregående uddannelser er billedet det samme, fra uddannelsesinstitutionerne

svarer to tredjedele ”helt enig/enig”, og alle andres besvarelser fordeler sig ligeligt på

”helt enig/enig” og ”hverken/eller”.

I relation til, om der finder kollektiv vejledning om uddannelses- og karrieremuligheder sted, er

billedet meget lig billedet af individuel vejledning, således at der er overvægt af samlede svar på

”helt enig/enig”, cirka tre femtedele, og cirka to femtedele ”hverken/eller” eller ”ved ikke/ikke relevant”.

Der er dog cirka to tredjedele af ”enig”-besvarelser på kollektiv vejledning i folkeskolen fra

uddannelsesinstitutionerne og ansatte i andre vejledningsfunktioner, og kun ”enig”-besvarelser fra

skolerådgiverne.

Sammenfattende kan det derfor konkluderes, at der ifølge de enkelte respondentgrupper er overvejende

enighed om, at der finder individuel vejledning om uddannelses- og karrieremuligheder sted

35


på deres egen institutionstype, mens andre respondentgrupper enten er enige eller ikke har en mening

om, hvorvidt det finder sted i øvrige uddannelses- og vejledningsinstitutioner. Tilsvarende er

der overvejende enighed om, at der generelt finder kollektiv vejledning om uddannelses- og karrieremuligheder

sted i uddannelses- og vejledningsinstitutionerne.

I interviews og samtaler på uddannelsesinstitutioner blev der eksempelvis berettet om kollektiv karrierevejledning

hen mod uddannelsens afslutning på én af de videregående uddannelser, omfattende

ansøgningsskrivning, information om efter- og videreuddannelsesmuligheder, kriterier for tildeling

af puljemidler til videreuddannelse, og information om autorisationslovgivning. Af samtaler på andre

videregående uddannelsesinstitutioner fremgik det, at der ikke fandt karrierevejledning sted i

institutionen.

Sammenfattende om typer af vejledningsopgaver i uddannelses- og vejledningsinstitutionerne kan

det altså siges

- at vejledning om praktiske forhold, særligt formalia omkring ansøgninger, er en arbejdsopgave

i alle vejledningsfunktioner – i nogle funktioner tillige vejledning om bolig- og økonomiforhold,

især ledere i uddannelsesinstitutioner og Piareersarfiit, og vejledere i De grønlandske

Huse

- at gennemførelsesvejledning er en opgave i stort set alle vejledningsfunktioner (som der

måtte forventes, set i relation til regelgrundlaget for vejledning i institutionerne) – især uddannelsesinstitutioner

og Piareersarfiit

- at vejledningsopgaver, der knytter sig til elevers og studerendes personlige, sociale og psykologiske

problemstillinger, især angives af uddannelsesinstitutioner og De grønlandske

Huse

- at uddannelsesvejledning er en opgave i alle vejledningsfunktioner, særligt om uddannelser i

Grønland, men for vejledere i uddannelsesinstitutioner og De grønlandske Huse også om

uddannelser i Danmark

- at erhvervs- og karrierevejledning angives som en opgave i de fleste vejledningsfunktioner,

men især for respondenter i andre vejledningsfunktioner (fx ansatte i arbejdsmarkedskontorer)

- at vejledning af voksne ledige og voksne i beskæftigelse er en vejledningsopgave, der varetages

i mindre grad og primært af respondenter i andre vejledningsfunktioner

Undersøgelsen viser desuden, at vejledere har erfaring for, at der er forskelle mellem de problemtyper,

de vejledte har i forskellige institutionstyper: Ensomhed, sociale og psykologiske problemer,

økonomiske og boligmæssige problemer, sprogproblemer, og faglige og studiemæssige problemer

fylder forskelligt for elever/studerende i forskellige institutioner.

Som nævnt ovenfor må det også konkluderes, at den overvejende opfattelse blandt vejledningsaktørerne

er, at der finder både individuel og kollektiv vejledning om uddannelses- og karrieremuligheder

sted i egen institutionstype. Samtidig indikerer undersøgelsens resultater, at kendskabet til, om

individuel og kollektiv vejledning finder sted i de andre institutionstyper, er begrænset.

36


6.1.2. Vejledningsopgaver, der fylder mest tidsmæssigt

I interviewene angives følgende vejledningsopgaver at fylde mest tidsmæssigt:

- I folkeskolens vejledning: 10. klasserne fylder mest: Ansøgninger til efterskoler og vejledning

af forældre ifm disse ansøgninger, herunder checkning af ansøgninger, underskrivning,

sikring af at alle bilag er med (ansøgningsfrist 1.12.); ansøgninger til ungdomsuddannelser

(ansøgningsfrist 1.3.); planlægning af erhvervspraktik for 9. og 10. kl.; kollektiv information

i klasserne; forberedelse til uddannelsesmesser, der hvor sådanne finder sted; individuelle

elevsamtaler i ældste klasser, bl.a. om efterskole og uddannelse; samtaler med elever og

forældre; og opsøgende vejledning/samtaler med de elever, der giver anledning til bekymring

- I ungdomsuddannelserne: Samtaler i forbindelse med fravær eller andet bekymrende og om

strukturering af skolearbejdet (opsøgende gennemførelsesvejledning); individuelle samtaler

om personlige problemer som graviditet/abortvalg; samtaler i forbindelse med venners

selvmord eller dødsfald i familien; samtaler om valg af uddannelse; henvisninger til fx psykolog;

tilrettelæggelse af uddannelsesmesse; og den årlige opgave med at tage ud og tale

med forældre om deres børns videre uddannelse (på kysten)

- I Piareersarfiit: Vejledning af unge med for lavt karaktergennemsnit til optagelse på uddannelse;

vejledning af lærlinge på erhvervsuddannelser; vejledning i forbindelse med ansøgningsrunder

(i perioder); individuelle samtaler om valg af uddannelse efter AEU; gruppevejledning

i forbindelse med undervisningen; og vejledning af ledige.

Af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår det af det samlede antal angivelser for opgaver,

der fylder meget tidsmæssigt, at antallet af besvarelsen ”fylder en del/fylder meget” er større end

”fylder ikke/fylder mindre” på kategorierne vejledning om gennemførelse af uddannelse, vejledning

af unge mellem 16 og 18 år, og vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland. Her angives disse

vejledningskategorier som det, der ”fylder en del/fylder meget” i halvdelen af det samlede svartal,

mens mellem halvdelen og en tredjedel af svarene fordeler sig på hhv. ”hverken/eller” og ”fylder

ikke/fylder mindre”.

Blandt de kategorier, hvor andelen af alle svarmulighederne ”fylder en del/fylder meget” og ”fylder

ikke/fylder mindre” er tilnærmelsesvis lige store, er vejledning om personlige og psykologiske forhold,

vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer.

En række andre kategorier har overvægt på svarmulighederne ”fylder ikke/fylder mindre”. Det drejer

sig om rådgivning om boligforhold, vejledning om uddannelsesforhold i andre lande, vejledning

af voksne ledige og beskæftigede, og vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder.

Det er her samtidig interessant at se på, hvad de enkelte respondentgrupper betegner som opgaver,

der fylder mest tidsmæssigt.

De fem respondentgrupper ansatte i uddannelsesinstitutioner, skolerådgivere, ansatte i Piareersarfiit,

ansatte i De grønlandske Huse og ansatte i andre vejledningsfunktioner angiver følgende opgaver

som dem, der fylder mest tidsmæssigt:

37


Ansatte i uddannelsesinstitutionerne angiver vejledning om gennemførelse af uddannelse, vejledning

om personlige og psykologiske forhold og vejledning af unge mellem 16 og 18 år som de opgaver,

der fylder mest tidsmæssigt. Svarene er i overensstemmelse med interviewudsagnene.

Skolerådgiverne angiver vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og vejledning i udfyldning

af ansøgningsskemaer og vejledning om erhvervs- og karrieremuligheder som det, der fylder

mest. Interviewudsagnene pegede desuden på individuel og kollektiv vejledning, hvilket er i overensstemmelse

med spørgeskemasvarene. Desuden blev nævnt: planlægning af erhvervspraktik,

samtaler med elever og forældre, og opsøgende vejledning/samtaler med de elever, som giver anledning

til bekymring – opgaver som der ikke er spurgt direkte til i spørgeskemaet.

De ansatte i Piareersarfiit angiver vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland, vejledning af

unge mellem 16 og 18 år, vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer, vejledning om gennemførelse

af uddannelse, og i nogen grad vejledning om uddannelsesmuligheder i Danmark, som det, der

fylder mest af deres opgaver. Svarene er i overensstemmelse med interviewudsagnene. Vejledning

af voksne ledige og beskæftigede angives ikke blandt de opgaver, der fylder mest i Piareersarfiit,

om end opgaven nævnes i interviewene.

Vejlederne i De grønlandske Huse angiver især rådgivning om uddannelsesstøtte og økonomiske

forhold og vejledning om uddannelsesmuligheder i Danmark som de opgaver, der fylder mest, og i

nogen grad vejledning om gennemførelse af uddannelse, vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer,

vejledning om personlige og psykologiske forhold, og rådgivning om boligforhold.

Respondenter i andre vejledningsfunktioner (eksempelvis ansatte på arbejdsmarkedskontorer) angiver

især vejledning af voksne ledige som den opgave, der fylder mest.

Sammenfattende om vejledningsopgaver, der fylder mest eller en hel del tidsmæssigt, kan det siges,

at vejledning om gennemførelse af uddannelse, vejledning af unge mellem 16 og 18 år og vejledning

om uddannelsesmuligheder i Grønland angives at fylde mest eller en hel del. Dernæst kommer

vejledning om personlige og psykologiske forhold, vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland

og vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer.

6.1.3. Vejledningsopgaver, der opleves som de vanskeligste

Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem det, der fylder mest, og opgaver, der opleves som de

vanskeligste:

I spørgeskemaundersøgelsen er der i det samlede svarantal ikke overvægt på svarmulighederne

”vanskelig/meget vanskelig”. Tværtimod viser tallene, at mellem halvdelen og to tredjedele af respondenterne

betegner opgaverne som ”ikke vanskelig” eller ”lidt vanskelig”. Her er det dog igen

interessant at se på, hvilke respondentgrupper, der markerer hvilke opgaver som vanskelige:

Blandt Piareersarfiit-respondenter er der en overvægt af svar på ”vanskelig/meget vanskelig” i kategorien

vejledning om personlige og psykologiske forhold, og der er lige mange angivelser af vanskeligt

og ikke-vanskeligt på kategorien vejledning om uddannelsesmuligheder i andre lande.

38


Blandt respondenter i uddannelsesinstitutioner er der næsten lige mange angivelser af ikkevanskeligt

og vanskeligt på kategorien vejledning om personlige og psykologiske forhold. På alle

andre kategorier er der stor overvægt af besvarelsen ”ikke vanskelig”/”lidt vanskelig”.

Blandt skolerådgivere er der i alle kategorier klart flest angivelser på ”ikke vanskelig/lidt vanskelig”,

og meget få angivelser på ”vanskelig/meget vanskelig”. Der er på halvdelen af kategorierne

flest markeringer på ”hverken-eller”.

Blandt vejledere i De grønlandske Huse er billedet det samme: Klart flest angivelser på ”ikke vanskelig/lidt

vanskelig”, og meget få angivelser på ”vanskelig/meget vanskelig”. Det samme gør sig

gældende for respondenter i andre vejledningsfunktioner (eksempelvis ansatte på arbejdsmarkedskontorer)

– her er der dog næsten det samme antal angivelser på ”ikke vanskelig/lidt vanskelig”,

”vanskelig/meget vanskelig” og ”hverken-eller” i kategorien vejledning om personlige og psykologiske

forhold.

I interviewene angav deltagerne de vanskelige vejledningsopgaver som:

- de vejledtes personlige og sociale problemer (herunder misbrugsproblemer)

- vejledning af ledige, som ikke ved, hvor de skal hen

- vejledning af unge med et ’forvrænget selvbillede’ (urealistiske opfattelser af egen formåen)

- unge som bruger vejledere som psykolog

- specialklasseelever, som der ikke kan gøres noget for, fordi der ingen muligheder er

Interviewene giver mulighed for illustrationer og fortællinger om de vejledningsopgaver, som opleves

som vanskeligst, og supplerer dermed resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Eksempelvis

eksemplificeres eller forklares de personlige, psykologiske og sociale problemer med: Opdragelsen

hjemmefra, venskabsproblemer, misbrugsproblemer mm.

Andre eksempler på fortællinger om vanskelige vejledningsopgaver:

Om hashmisbrug i ungdomsuddannelserne: ”… de er tit meget åbne om det og kommer og fortæller

om det (…) man sidder magtesløs overfor dem. Man ser, hvordan de bliver mere og mere kede af

det. Og passive i skolen og ikke kan komme op. Og hader sig selv og sidder fast i det der. Som regel

går det altså også sådan, at de holder op. Nogen kommer så på afvænning og kommer igen. Det er

heldigvis også sket, at vi har fået nogen til at stoppe, altså holde med at ryge hash.”

Vejledning af folk i yderdistrikterne omtales som vanskelig:

”Der er mange af dem, der ikke ved, hvad de skal. Og de har ikke særlig meget undersøgt, hvad de

kan blive til, ingen ideer. Det er frustrerende at prøve at hjælpe dem. (…) At de sidder og trækker

på skuldrene og siger, det ved jeg ikke rigtig. (…) Deres verden er ikke så stor. Selvom vi har fået

digitale ting og sager, så ser de stadig kun på det nære.”

En vejleder har i forbindelse med evalueringen skriftligt tilkendegivet følgende, som både udtrykker

vanskelighederne og det opmuntrende i vejledningen:

39


”Min erfaring indenfor de sidste 10 år er, at der er blevet alt for mange unge med psykologiske

problemer, som kan skyldes alkoholiserede familier, mere eller mindre brug af euforiserende stoffer,

selvmord i familien/hos bekendte og venner og forsøg på selvmord (endda flere gange). (…)

Vi skal heller ikke glemme, at vi også har mange velfungerende unge her i landet, som har visioner

om deres fremtid. Dem skal vi opvarte og støtte og hjælpe og opmuntre.

På baggrund af ovennævnte, har jeg den opfattelse, at der burde være flere vejledere i uddannelsesinstitutionerne

her i Grønland, ikke kun der, men også på praktikstederne”.

Samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner bekræfter dette billede – der tales fx om, at

mange elever i handelsskolen har voldsomme og tunge problemer at slås med, problemer som ligger

udenfor skolen (boligproblemer, familie- og kæresteproblemer), og der udtrykkes beundring over, at

de klarer det, men det giver fravær og frafald. Det nævnes også af flere, at det ville fremme gennemførelse

og mindske frafald, hvis vejlederne fik redskaber til at hjælpe ift. elevernes personlige

problemer, og hvis de var opsøgende i forhold til eleverne med problemer. I en samtale nævnes det,

at de unge har brug for støtte på tre områder: 1) identitetsmæssigt (det er et meget voldsomt skift at

rejse væk fra fx en lille bygd meget langt væk til et fremmed sted og fjerne sig fra sin baggrund

gennem uddannelse), 2) fagligt, (de kender ikke uddannelsesverdenen og dens krav), og 3) socialt

(de kender ikke nogen det nye sted).

I samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner nævnes det dog også, at der nu er større opmærksomhed

på uddannelse i det grønlandske samfund og større forældreopbakning – forældrene

siger ikke længere ”bare kom hjem”, hvis de unge længes eller er bekymrede for søskende eller

forældre (det nævnes, at mange har haft en forældre-/voksenrolle i hjemmet), men de opfordrer til at

holde ud, og flere kommer tilbage efter uddannelse i Danmark.

Sammenfattende kan det siges om hvilke vejledningsopgaver, der opleves som vanskelige, at der er

forskelle mellem respondentgrupperne eller vejledningsfunktionerne, men det overordnede billede

er, at opgaverne ikke betegnes som vanskelige, eller betegnes som hverken/eller. Dog betegnes vejledning

om personlige og psykologiske forhold som vanskelig af tre af respondentgrupperne, men

ikke af skolerådgiverne. Dette udtrykkes forskelligt i datamaterialet, eksempelvis giver interviewmaterialet

konkrete og udfoldede beskrivelser af vanskelige vejledningsopgaver, men det er generelt,

at de vanskelige opgaver opleves som dem, der er knyttet til de vejledtes personlige, sociale og

psykologiske problemer.

Der er her et sammenfald mellem, at en opgave fylder meget, og at den opleves som vanskelig, idet

vejledning om personlige og psykologiske forhold også angives at fylde meget.

Derimod angives andre vejledningsopgaver, der fylder mest eller en hel del tidsmæssigt, som vejledning

om gennemførelse af uddannelse, vejledning af unge mellem 16 og 18 år, vejledning om

uddannelsesmuligheder i Grønland, og vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer, ikke som

opgaver, der er særligt vanskelige, jf. afsnit 6.1.2.

40


6.1.4. Barrierer for opgaveløsning

I interviewundersøgelsen angav deltagerne de største barrierer for deres opgaveløsning som mangel

på boliger/kollegieværelser og mangel på praktikpladser, og frafald fra uddannelserne p.gr.a. personlige

problemer og boligproblemer. Andre omtalte de få lokale uddannelsesmuligheder og deraf

følgende nødvendighed af flytning, hvilket støder sammen med manglen på boliger og/eller praktikplads:

”Det er en frustration i arbejdet, at man står med nogle mennesker, som gerne vil i gang, og det

kan de ikke komme.” (…) ”Især bygdefolkene. Det er dem, der sakker mest bagud på grund af, at

de ikke kan komme ind.”

De få lokale uddannelsesmuligheder omtales også som en barriere i forhold til efterfølgende ledighed:

”… det vanskeligste er nok at vejlede én til en uddannelse og til arbejdsløshed bagefter. Det er det

samme næsten hvert år, så skifter det – så er der mange der vil tage en uddannelse som socialhjælper

for eksempel, og så ved vi, at når de er færdige, så har de intet arbejde (…) Det er det, jeg synes

er mest vanskeligt. Også fordi vi kender hinanden så godt i sådan et lille samfund. Og en ung pige

eller en ung mand, der vil tage en uddannelse som socialhjælper, hvor vi ved, at de har sociale problemer…

og skal starte på den uddannelse… det er der jo mange, der går ned på. Det er det mest

vanskelige, synes jeg. At prøve at få dem til at ændre retning.”

Det nævnes desuden som en barriere, at unge har fejlopfattelser om Piareersarfiit:

”.. de bliver ikke informeret. De tror, Piareersarfik er en videreuddannelse” (…) ”… Piareersarfik,

som de unge kalder for videreuddannelse, som det jo ikke er ... den skal længere og længere væk fra

de unge, så vi skal fokusere på, at de kan starte et eller andet. Alle 10. klasse elever, de kan ikke

komme ind på GU eller HTX, det har de ikke faglig baggrund for, og mange af de unge, som også

kommer i klemme, det er dem, der ingen praktikpladser har, og det er jo lidt svært uden for Nuuk.”

Vejlederes manglende (dobbelt-)sprog og et for lille kulturkendskab nævnes også som mulige barrierer.

I interviews og i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner nævnes også følgende faktorer

som barrierer for opgaveløsningen:

- At Piareersarfiit har så mange og forskelligartede opgaver: Undervisning/kurser, lærlingevejledning,

ansøgningsarbejde, uddannelsesvejledning og jobvejledning

- At der er et stort pres på undervisningsopgaven i Piareersarfiit – det er ressourcekrævende

og tager tid fra vejledningsopgaven, og det producerer ventelister

- At Piareersarfiits kurser AEU og FA i stigende grad bliver betragtet som og anvendt som

fortsættelse af folkeskolen/11. klasse af de unge

- At alle ansøgninger skal gennem Piareersarfiit betegnes af en del vejledere og ledere i uddannelsesinstitutioner

som en flaskehals

41


- At Piareersarfiit skal informere og vejlede om erhvervsuddannelser i folkeskolen, herunder

nævnes det, at der er syv brancheområder med endnu flere retninger, der skal vejledes om,

og at det er en umulig opgave

- At der ikke gives kvalificeret erhvervsvejledning i folkeskolen, og at der ikke er formidling

om erhvervsuddannelserne

- At der ikke er links mellem uddannelsesniveauerne

- At de studerende fra kandidat- og bacheloruddannelser bliver ”revet væk”, og der derfor ikke

er brug for karrierevejledning

En stor del af de barrierer, der nævnes i interviews og i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner,

er af strukturel karakter: Opgaveviften i Piareersarfiit, manglen på boliger til elever og

studerende, for få uddannelsespladser i Piareersarfiit, for få praktikpladser til erhvervsuddannelserne,

specialklasseelevernes manglende muligheder, lokaler til individuel vejledning, og manglende/for

lidt tid til vejledning (som nævnes af skolerådgivere og vejledere i Piareersarfiit). Og som det

fremgår, opleves de strukturelle barrierer som frustrerende og hæmmende for opgaveløsningen.

Disse angivelser af barrierer for at løse vejledningsopgaverne kan sammenholdes med resultaterne

af spørgeskemaundersøgelsen, der spørger til barrierer for opgaveløsningen, som vedrører andre

vilkår for arbejdet.

Respondenterne er i spørgeskemaundersøgelsen overordnet blevet spurgt, om det er muligt at løse

vejledningsopgaverne indenfor de rammer, der gives. Svarene på herpå viser, at der er 69 % af besvarelserne,

der angiver ”helt enig/enig” på spørgsmålet, 21 % svarer ”hverken/eller” eller ”ved

ikke/ikke relevant”, og kun 10 % svarer ”uenig/helt ”uenig”. Svarene fordeler sig ret ens for alle

respondentgrupper.

Der er også stillet spørgsmål om en række faktorer, der ud fra samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner

kunne antages at udgøre barrierer i forhold til at løse vejledningsopgaverne

(manglende tid, manglende økonomi, manglende viden, manglende redskaber og materialer, og

mangelfuld internetforbindelse).

I forhold til spørgsmålet om manglende tid angiver halvdelen af besvarelserne fra Piareersarfiit og

ansatte i andre vejledningsfunktioner (fx arbejdsmarkedskontorer) sig enige heri.

I forhold til manglende økonomi markerer en tredjedel af ansatte med anden vejlederfunktion og en

fjerdedel af ansatte i Piareersarfiit enighed heri. Her falder halvdelen af markeringerne fra uddannelsesinstitutionerne

på ”uenig”.

På spørgsmålet om manglende viden er det lidt under halvdelen (46 %) af markeringerne fra alle

respondentgrupper, der markerer ”uenig”, der er 22 %, der markerer ”enig”, og 29 % markerer

”hverken/eller” eller ”ved ikke/ikke relevant”. Markeringerne er forholdsvis ens for de forskellige

respondentgrupper.

I forhold til spørgsmålet om manglende redskaber og materialer er der en fordeling af markeringer

på 39 % ”uenig”, 32 % ”enig” og 24 % ”hverken/eller” eller ”ved ikke/ikke relevant”. Her er der

42


dog en næsten ligelig fordeling på ”enig” og ”hverken/eller” eller ”ved ikke/ikke relevant” fra ansatte

i andre vejledningsfunktioner, og mere end halvdelen af ”uenig”-markeringer fra uddannelsesinstitutioner.

På spørgsmålet om mangelfuld internetforbindelse fordeler markeringerne sig med godt halvdelen

på ”uenig”, en tredjedel på ”hverken/eller” eller ”ved ikke/ikke relevant”, og knapt en sjettedel på

”enig”. Her er det dog især respondenter i uddannelsesinstitutionerne og i andre vejledningsfunktioner,

der markerer ”uenig” (og altså enten ikke oplever mangelfuld internetforbindelse eller ikke

oplever det som en barriere), mens markeringerne er mere blandede for Piareersarfiit-respondenter.

Sammenfattende kan det siges, at svarene indikerer, at der ikke nødvendigvis er en modsætning

mellem på den ene side at svare, at det er muligt at løse vejledningsopgaverne indenfor de rammer,

der gives, som hovedparten af besvarelserne viser, og på den anden side at svare, at der er barrierer

for opgaveløsningen. Disse barrierer kan for nogle eller alle respondentgrupper i et vist omfang

omfatte de nævnte fire faktorer – manglende tid, manglende økonomi, manglende viden, manglende

redskaber og materialer, og mangelfuld internetforbindelse.

6.1.5. Vejledning i forbindelse med overgange mellem uddannelser og vejledning af lærlinge

I spørgeskemaundersøgelsen spørges der om to typer af vejledningsopgaver, der kan rubriceres som

overgangsvejledning, herunder udarbejdelse af handlingsplaner i folkeskolen og vejledning i overgangen

mellem uddannelsesniveauer og -institutioner.

På spørgsmålet om der i folkeskolen udarbejdes handlingsplaner for uddannelse og job, markerer

hhv. tre fjerdedele og to tredjedele af respondenter fra folkeskole og Piareersarfiit ”enig”, mens der

er overvægt af ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant” fra øvrige respondentgrupper. Samlet set

er 44 % ”enig”-markeringer, 33 % er ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 15 % er

”uenig”-markeringer.

I interviewundersøgelsen og i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner var det forskelligt,

hvad der blev omtalt som praksis i relation til udarbejdelsen af handlingsplaner, dels kunne klasselæreren

være ansvarlig for handlingsplaner, men det kunne også være skolerådgiveren. Skolerådgiverens

deltagelse i arbejdet med Personlig Udvikling blev ligeledes omtalt som varierende. Eksempelvis

siger en skolerådgiver herom:

”Altså vi skal lave handlingsplaner for den enkelte elev. Jeg har hørt (…) at det som man i Grønland

mangler at lave, det er handlingsplaner for den enkelte elev, for når de kommer til efterskoler i

Danmark, så findes der ingen handlingsplaner, og det gør de meget ud af … i Danmark i folkeskolen,

de her samtaler med eleverne, de her par gange om året. Det er et indsatsområde, som vi som

vejledere skal gøre mere ud af (...) jeg tror, det er noget, der skal diskuteres igen, hvad det er, vi

skal snakke med eleverne om, sådan at det bliver ensartet langs kysten.”

Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen om vejledning i overgangen mellem uddannelsesniveauer

og -institutioner drejer sig om, hvorvidt der mangler vejledning fra folkeskole til GU og

brancheskolerne, fra folkeskole til Piareersarfiit, fra Piareersarfiit til GU og brancheskolerne, fra

GU til videregående uddannelser, og fra brancheskoler til videregående uddannelser. Når det gæl-

43


der eventuel manglende vejledning fra folkeskole til GU og brancheskolerne, og fra folkeskole til

Piareersarfiit er cirka halvdelen af markeringerne placeret på ”enig”, mens en tredjedel markerer

”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”. Det er især skolerådgivere, der markerer ”enig”, men

også mellem halvdelen og en tredjedel af ansatte i uddannelsesinstitutionerne, i Piareersarfiit og i

andre vejledningsfunktioner.

På de spørgsmål, der drejer sig om eventuel manglende vejledning fra Piareersarfiit til GU og brancheskolerne,

fra GU til videregående uddannelser, og fra brancheskoler til videregående uddannelser,

falder markeringerne noget anderledes. Her er mellem 45 og 61 % af de samlede markeringer

placeret på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, mellem 25 og 35 % på ”enig”, og 13-18 %

placeret på ”uenig”. Fordelingen er ret ens på de forskellige respondentgrupper, dog undtaget Piareersarfiit-markeringerne,

der falder ligeligt på alle tre svarkategorier, hvad angår manglende overgangsvejledning

fra Piareersarfiit til GU og brancheskolerne.

I samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner nævnes det, at det er uforståeligt for brancheskolerne,

at man her ikke kan eller må holde kontakten med eleverne i praktikperioderne, for Piareersarfiit

kan ikke overkomme det.

Sammenfatning: Hvis besvarelserne læses som en kritisk forholden sig til overgangsvejledningen,

er det altså især vejledningen i overgangen fra folkeskolen og videre, og vejledningen i overgangen

fra Piareersarfiit og videre, der markeres som mangelfuld. Det er i god overensstemmelse med svarene

fra interviewundersøgelsen og samtalerne i uddannelsesinstitutionerne.

Endelig er der stillet spørgsmål om vejledning af elever og lærlinge i erhvervsuddannelsernes praktikperioder

og holdningen til eventuelle ændringer heraf. Her drejer det sig ikke om overgangsvejledning

mellem uddannelsesniveauer, men om vejledningen i forbindelsen mellem uddannelses- og

praktikperioder i erhvervsuddannelserne. Piareersarfiit har ansvaret for vejledningen af lærlinge i

praktikperioderne, og det er både i interviewene og i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner

blevet omtalt som en uhensigtsmæssig organisering af lærlingevejledningen.

I spørgeskemaundersøgelsen besvares udsagnet om, at vejledningen af lærlinge fungerer godt, med

godt halvdelen af markeringerne på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant” (56 %), mens der er

lige store andele på ”enig” og ”uenig”. Markeringerne fra respondenter i Piareersarfiit fordeler sig

med en tredjedel på alle tre svarmuligheder. Spørgsmålet følges op med et udsagn om, at vejledningen

af elever og lærlinge i praktikperioderne bør ændres, så brancheskolerne varetager vejledningen

i praktikperioderne. Her falder igen halvdelen af de samlede besvarelser på ”hverken/eller” og ”ved

ikke/ikke relevant” (51 %), men 42 % falder på ”enig”. Fra respondenter i Piareersarfiit har markeringerne

en overvægt på ”enig”, dvs. to tredjedele af markeringerne, og kun en tiendedel på

”uenig”. Respondenter fra uddannelsesinstitutionerne og ansatte i andre vejledningsfunktioner har

lige mange markeringer på ”enig” som på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, men kun

ganske få på ”uenig”.

Sammenfatning: Der er altså generelt ikke klare markeringer på, hvorvidt vejledningen af lærlinge

fungerer godt, eller at vejledningen af elever og lærlinge i praktikperioderne bør ændres, så bran-

44


cheskolerne varetager vejledningen i praktikperioderne, men det er værd at bemærke, at svarene er

klarere fra Piareersarfiit, som har ansvaret for denne vejledning. Her markerer to tredjedele ”enig” i,

at en ændring er ønskelig.

6.1.6. Spørgsmål om ændringer i organiseringen af vejledning og lovgivningen på vejledningsområdet

I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne også blevet bedt om tilkendegivelser på mulige ændringer

af organiseringen af vejledning, herunder registrering af unges deltagelse i uddannelse eller

beskæftigelse efter folkeskolen, muligheder for opsøgende vejledning, registrering og dokumentation

af vejledningshenvendelser og vejledningsaktiviteter, placering og fordeling af vejledningsopgaverne

mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelserne, og eventuel etablering af nye typer af vejledningsinstitutioner.

På spørgsmålet om der mangler registrering af unges deltagelse i uddannelse eller beskæftigelse

efter folkeskolen, falder godt halvdelen af det samlede antal markeringer på ”helt enig/enig”, mens

en tredjedel markerer ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og kun en tiendedel markerer

”uenig”. Den klareste tilkendegivelse kommer her fra respondenter i Piareersarfiit og fra skolerådgiverne,

idet to tredjedele herfra markerer ”enig”, men fra både respondenter fra uddannelsesinstitutioner

og respondenter i andre vejledningsfunktioner falder halvdelen af markeringerne på ”enig”.

Dette spørgsmål skal ses sammen med spørgsmål om der mangler muligheder for opsøgende vejledning,

og om der bør skabes rammer for opsøgende vejledning i overgangene mellem udannelserne.

To tredjedele af det samlede antal markeringer falder her på ”enig”, og de tre respondentkategorier

Piareersarfiit, skolerådgivere og uddannelsesinstitutioner har alle to tredjedele ”enig”markeringer.

På spørgsmålet om der bør skabes rammer for opsøgende vejledning i overgangene

mellem uddannelserne markerer 87 % ”helt enig/enig” (og dobbelt så mange ”helt enig” som

”enig”).

Sammenfattende kan det altså konstateres, at der er helt overvejende enighed om, at der mangler

registrering af unges deltagelse i uddannelse og beskæftigelse efter folkeskolen, hvilket også påpeges

i samtaler på uddannelsesinstitutioner og i interviews, og der er stor enighed om, at der bør skabes

rammer for opsøgende vejledning i overgangene mellem uddannelserne. Også her bekræftes

dette af interviewudsagnene. Også i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner nævnes det

en del steder, at man ikke foretager opsøgende vejledning overfor eleverne.

Undersøgelsen har ikke omfattet, hvordan den opsøgende vejledning kan rammesættes eller organiseres,

men den påpeger et ’hul’ i vejledningsindsatsen, hvor unge, der ikke fortsætter i uddannelse,

kan blive tabt eller overset i overgangene, og der derfor ikke sættes aktiviteter i værk med henblik

på at integrere dem i uddannelse eller beskæftigelse.

Det skal nævnes, at interviewene og samtalerne med nøglepersoner i uddannelses- og vejledningsinstitutioner

viser, at praksis er forskellig i forskellige Piareersarfiit med hensyn til optagelse af 16-

18-årige på Piareersarfiits kurser, idet man nogle steder ser bort fra kravet om at være fyldt 18 år og

også optager unge mellem 16 og 18 år. Det kan også tilføjes, at nogle Piareersarfiit har etableret fx

’multiværksted’ (for unge med forskellige handicaps, eller for unge, der ikke er i gang med noget,

45


og evt. koblet med et enkelt fag på Piareersarfiit), opsøgende vejledning af ’restgruppe’-unge, kursus

for læse-skrive-svage unge, eller ’forskole’ for unge med værksteder, hvor de unge kan få kendskab

til (nogle) fag/brancher, som de kan træffe valg ud fra. Der er altså lokale eksempler på initiativer,

der retter sig mod ’hullet’ i initiativer for unge mellem 16 og 18 år, hvilket formentlig kan

tjene som inspiration for eventuelle nye organisatoriske rammesætninger.

I tilknytning til disse spørgsmål har spørgeskemaundersøgelsen også omfattet spørgsmål om, hvorvidt

der er behov for ændringer i organiseringen af vejledningen, om der er behov for en revision af

lovgivningen på vejledningsområdet, om der er behov for en ændret placering eller fordeling af

vejledningsopgaverne mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelserne, og endelig om der er behov

for etablering af nye typer af vejledningsinstitutioner.

Her er der flertal af ”enig”-markeringer på ændringer i lovgivningen på vejledningsområdet og en

ændret placering eller fordeling af vejledningsopgaverne mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelserne,

idet hhv. 58 % og 57 % her markerer helt ”enig”/enig”, med overvægt blandt

ansatte i Piareersarfiit og uddannelsesinstitutionerne. Til gengæld er der ganske få markeringer på

”uenig/helt ”uenig”, men en væsentlig procentdel på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”.

Mange er altså i tvivl eller mener ikke noget om spørgsmålet. Billedet er næsten det samme, når det

gælder spørgsmålene om ændringer i organiseringen af vejledningen og etablering af nye typer af

vejledningsinstitutioner: I relation til ændringer i organiseringen af vejledningen er der lige mange

markeringer på ”enig”-kategorierne og usikkerheds-kategorierne (knap halvdelen på hver), mens

der er ganske få markeringer på ”uenig”. Og i relation til behov for nye typer af vejledningsinstitutioner

falder halvdelen af markeringerne på ”enig”, men 40 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke

relevant”, og en tiendedel på ”uenig”. Der er stor lighed i markeringerne fra alle respondentkategorier.

Sammenfattende: Der er altså tale om betydelig usikkerhed i besvarelserne i relation til mere overordnede

ændringer i organiseringen af vejledningsindsatsen og opgavefordelingen mellem vejledningsaktørerne.

Det skal dog bemærkes, at markeringerne på ”uenig/helt uenig” er ganske få i forhold

til alle fire spørgsmål, og at der er overvægt af ”enig”-besvarelser ift. behov for ændringer på

lovgivningsområdet og ift. behov for en ændret fordeling af vejledningsopgaverne mellem Piareersarfiit

og skolerne/uddannelsesinstitutionerne.

Det tredje og sidste område i relation til vejledningsopgaver, der er blevet spurgt til i spørgeskemaundersøgelsen,

er registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser og vejledningsaktiviteter

– hvorvidt den lokale registrering og dokumentation er tilstrækkelig, eller der er brug for, at der

skabes et centralt system hertil. Markeringerne på det første spørgsmål viser usikkerhed, idet der er

næsten lige mange ”enig”- og ”uenig”-markeringer og 41 % markeringer på ”hverken/eller” og

”ved ikke/ikke relevant”, hvilket kan tolkes som tilkendegivelse af, at respondenterne ikke kender

registreringspraksis hos andre vejledningsaktører. Derimod er der to tredjedele af markeringerne på

”enig” i relation til skabelse af et centralt system (67 %), og en fjerdel på ”hverken/eller” og ”ved

ikke/ikke relevant”, mens der kun er 7 % ”uenig”-markeringer. Den klareste markering på ”enig”

kommer her fra respondenter i Piareersarfiit og respondenter i andre vejledningsfunktioner (fx an-

46


satte på arbejdsmarkedskontorer). Resultatet kan tolkes som overvejende tilkendegivelse af et ønske

om etablering af et centralt system til registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser og

vejledningsaktiviteter.

Sammenfatning af resultaterne i forhold til behov for ændringer i organiseringen af vejledning og

lovgivningen på vejledningsområdet:

- der er helt overvejende enighed om, at der mangler registrering af unges deltagelse i uddannelse

og beskæftigelse efter folkeskolen

- der er stor enighed om, at der bør skabes rammer for opsøgende vejledning i overgangene

mellem uddannelserne

- der er betydelig usikkerhed i besvarelserne i relation til mere overordnede ændringer i organiseringen

af vejledningsindsatsen og opgavefordelingen mellem vejledningsaktørerne

- der er overvægt af ”enig”-besvarelser på ændringer på lovgivningsområdet og på fordeling

af vejledningsopgaverne mellem Piareersarfiit og skolerne/uddannelsesinstitutionerne

- der er overvejende tilkendegivelse af et ønske om etablering af et centralt system til registrering

og dokumentation af vejledningshenvendelser og vejledningsaktiviteter

6.2. Vejlederuddannelse

I det følgende redegøres der for resultaterne af interview- og spørgeskemaundersøgelsen vedr. vejlederuddannelse

med inddragelse af den del af desk researchen, der har omfattet forankring og regelgrundlag,

herunder studieordninger for vejledergrunduddannelsen og andre dokumenter vedrørende

uddannelsen. Der indledes med en præcisering af undersøgelsesopgaven og en fremstilling af

vejledergrunduddannelsens grundlag, organisering og institutionelle forankring.

6.2.1. Hvad omfatter undersøgelsen af vejledergrunduddannelsen

Evalueringen har undersøgt vejledergrunduddannelsen i forhold til deltageres og aftageres vurdering

af:

- uddannelsens indhold og form i relation til vejledningsfunktioner

- uddannelsens niveau i relation til vejledningsopgaverne

- kompetencetilegnelse i relation til vejledningsfunktioner

Undersøgelsen omfatter desuden deltageres og aftageres vurdering af:

- kvalificering på andre niveauer end grunduddannelsens niveau

- behov for udbud af specifikke kurser med vejledningsrelevans

Disse spørgsmål er undersøgt både gennem spørgeskemaundersøgelsen, interviewene og samtalerne.

Da der ikke er væsentlige forskelle i vurderingerne fra vejledere og ledere, er svarene i det følgende

ikke opgjort separat, men som tidligere i evalueringen opgjort ift. de fem respondentgruppers

institutionstilknytning.

Interviewdeltagerne med en vejledergrunduddannelse har deltaget i uddannelsen på forskellige tidspunkter

i årene 2000-2010, hvilket – som de selv pointerer – har betydning for deres vurderinger.

47


Under interviewene er de aktuelle deltagere i GVU ikke blevet stillet spørgsmål om relevansen af

uddannelsens indhold og form, om uddannelsens niveau eller deltagernes kompetencetilegnelse,

men derimod om deres læringsbehov i relation til vejlederfunktionen. De har som andre respondentgrupper

kunnet besvare spørgsmålene om relevansen af uddannelsens indhold og form, om uddannelsens

niveau og deltagernes kompetencetilegnelse i spørgeskemaundersøgelsen.

Det har ikke været evalueringens opdrag at undersøge følgende: Ressourceforbrug pr. GVUdeltager,

samlet antal uddannede over tid, deltagersammensætning på uddannelsen (vejlederfunktioner/-ansættelse),

gennemførelsesprocent, niveau for gennemførelse (karakterfordeling), eventuelle

jobskift efter gennemført GVU, konkret indholdsudfyldning af modulerne på baggrund af studieordningen

(fx gennem observation af undervisning på flere moduler over tid, eller interviews med

studerende over tid gennem og efter et uddannelsesforløb), eller undervisernes uddannelsesniveau

og formelle kompetencer.

6.2.2. Om vejledergrunduddannelsen (VGU) og Center for Vejledning i Grønland (CVG)

Vejledergrunduddannelsen er ikke forankret i en bekendtgørelse, men i finansloven. I Forslag til

finanslov for 2011 25 omtales følgende under driftsbevillingen til vejlederuddannelse:

- etablering af vejledergrunduddannelsen i 2000 og formålet hermed

- placering af planlægning, gennemførelse af aktiviteter og administration af bevillingen til

uddannelsen på Handelsskolen fra 2003

- organisering med en styregruppe som følge- og godkendelsesinstans

- styregruppens sammensætning

- aktiviteter som bevillingen skal dække (herunder vejledergrunduddannelse, uddannelse af

underviserne, etablering af kortere kurser og vejledningskonferencer, samt drift og vedligeholdelse

af vejledningsportalen Sunngu)

- forventede aktivitetstal på antal moduler på grunduddannelsen, antal dimittender fra grunduddannelsen,

antal kurser for undervisere, lokale vejlederkurser, antal undervisere, antal

kursister, samt forventet personaleforbrug

- definering af målgruppen: vejledere i folkeskolen og i det øvrige etablerede uddannelsessystem,

arbejdsmarkedskonsulenter, uddannelsesvejledere og undervisere ved de kommunale

Piareersarfiit, samt vejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser

Det fremgår heraf, at bevillingen til vejlederuddannelse er identisk med bevillingen til Center for

Vejledning i Grønland.

Vejledergrunduddannelsen udbydes og gennemføres som nævnt i finanslovsforslaget i regi af Center

for Vejledning i Grønland, der blev etableret i 2003 med de opgaver, som er beskrevet i finansloven:

Gennemførelse af vejledergrunduddannelse, afholdelse af lokale vejlederkurser og kortere

kurser af vejledningsfaglig karakter, afholdelse af vejledningskonferencer i de større byer, samt

uddannelse af underviserne. Hertil kommer initiering af og støtte til vejledernetværk.

25 http://dk.nanoq.gl/~/media/358F769970444535B27CB020D1496014.ashx (side 340). Forslag til finanslov 40.91.02.

Se også bilag 1

48


Centeret ledes af en fuldtidsansat koordinator og underviser, og en gruppe af deltidsundervisere

indgår i undervisningen på vejledergrunduddannelsen. En styregruppe er øverste myndighed for

finanslovsbevillingens udmøntning, og i praksis også for centeret.

Centrets formål er beskrevet således på Vejlederportalen 26 :

• At analysere og udvikle vejledningen i Grønland 27

• At støtte og etablere netværk for vejledere i byer og i sektorer

• At tilbyde vejledergrunduddannelsen VGU for ansatte vejledere

• At tilbyde kompetenceudvikling for vejledergrupper og individuelt (Kompetenceportalen)

Vejledergrunduddannelsen i Grønland har eksisteret siden 2000, det første år som pilotprojekt 28 .

De første år blev uddannelsen udbudt tre steder i Grønland 29 . Af ”Udkast til Rammebetingelser for

Uddannelses- og Erhvervsvejledning”, dateret 29. august 2000, fremgår det, at uddannelsen fra starten

i 2000 var tænkt som en vigtig motor for at skabe rammer og regler for uddannelses- og erhvervsvejledningsindsatsen

og for opbygningen af ”et tilstrækkeligt vejledningssystem i kommunerne,

folkeskolen, de grønlandske huse og Direktoraterne samt sikre koordinationen af de enkelte

systemer lokalt, regionalt og centralt”. Uddannelsen fik derved dengang tildelt en dobbeltopgave,

både at uddanne vejledere og at medvirke i skabelsen af vejledningssystemet og af vejledernetværk

30 . Dette fremgår tillige af det første udkast til studieordning 31 .

Vejledergrunduddannelsens grundlag er en studieordning. Der har siden uddannelsens etablering i

2000 som forsøgsordning eksisteret 5 udgaver af studieordningen (den femte udgave blev godkendt

og trådte i kraft pr. 22.11. 2010). I det følgende skal de væsentligste ændringer fra den første til den

nuværende studieordning kort gengives som baggrund for forståelse af interviewdeltagernes overvejelser

over mulige forskelle mellem deres eget uddannelsesforløb og andres.

Studieordningerne er fra år 2000/2001 32 , 2002 33 , 2006 34 , 2007-08 35 og 2010 36 .

26

http://www.vejledning.gl

27

Det fremgår ikke af de dokumenter, der har været tilgængelige for evalueringen, hvordan CVG arbejder med analyse

og udvikling af vejledningen i Grønland

28

”Udkast til Rammebetingelser for Uddannelses- og Erhvervsvejledning”, af 29. august 2000, er udarbejdet som undervisningsmateriale

til introduktionskursus til pilotprojekt Vejledergrunduddannelse i Sydgrønland. Heraf fremgår det,

at: ”Vejledergrunduddannelsen skal blandt andet være med til at afprøve rammebetingelserne i praksis. Det er også op

til de studerende på uddannelsen at tilrette rammebetingelserne, så de kan danne udgangspunkt for regelfastsættelser og

minimumskrav på området”. Uddannelsen var altså fra starten i 2000 tænkt som en vigtig motor for at skabe rammer og

regler for uddannelses- og erhvervsvejledningsindsatsen og for opbygningen af ”et tilstrækkeligt vejledningssystem i

kommunerne, folkeskolen, de grønlandske huse og Direktoraterne samt sikre koordinationen af de enkelte systemer

lokalt, regionalt og centralt.” (side 1)

29

Dette fremgår bl.a. af: ”Studieordning. Den fælles vejledergrunduddannelse VGU for vejledere i Grønland”,

KIIP/DEL 7. november 2002. Uddannelsen blev udbudt i nord, midt og syd.

30

”Udkast til Rammebetingelser for Uddannelses- og Erhvervsvejledning”, af 29. august 2000, rummer også en definition

på vejledning og på målgrupper for vejledning, en oplistning af vejledningsopgaver og -ansvar, samt en oversigt

over gældende lovgivning og regelgrundlag i 2000.

31

”Udkast til foreløbig studieordning for fælles Grunduddannelse for vejledere i Grønland

32

Den udgave af studieordningen, der har betegnelsen ”Udkast til foreløbig studieordning for fælles Grunduddannelse

for vejledere i Grønland”, har ikke dato eller årstal påført, men den indledende tekst lader forstå, at den er fra forsøgsperioden.

49


Det er fælles for studieordningerne, at de indeholder uddannelsesformål, centrale principper for

uddannelsen, angivelse af deltagerforudsætninger, faglige kerneområder, varighed og struktur, uddannelsens

moduler og enkeltdele, arbejdsformer, bestemmelser om opgaver og eksamen, mødeforhold,

censorkorps (fra 2002), og underviserkvalifikationer (i studieordningerne fra 2002, 2007/08

og 2010). Elementernes rækkefølge er forskellig i de forskellige studieordninger. Studieordningen

fra 2010 indeholder desuden beskrivelser af formål, struktur, organisering, varighed og eksamen for

4 overbygningsmoduler (Overgangsvejledning, Gennemførelsesvejledning, Karrierevejledning,

Ledelse, organisering og evaluering af vejledning), der hver består af 2 undervisningsmoduler á 20

timer og 2 selvstudiedele á 40 timer, samt 20 timer til eksamen.

Vejledergrunduddannelsen er en vekseluddannelse, idet den består af skiftevis undervisningsmoduler

og praksis- og selvstudieperioder. Undervisningsmodulerne gennemføres i internatform i konferencefaciliteter

skiftende steder på kysten. Undervisningsmodulerne består i hovedtræk af veksling

mellem faglige oplæg, gruppedrøftelser, praksisøvelser og -refleksioner og besøg på uddannelses-

og vejledningsinstitutioner. 37

De væsentligste karakteristika og ændringer i studieordningerne over tid fremstilles i det følgende:

I alle studieordningernes indledende afsnit nævnes det, at uddannelsen ikke bygger på formel lovgivning

eller en bekendtgørelse 38 . Fra 2008 nævnes det, at uddannelsen er placeret i Handelsskolen

i Nuuk’s regi, og at der refereres til et departement i Hjemmestyret/Selvstyret (2008: Direktoratet

for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, 2010: KIIN). Det nævnes endvidere i 2008, at ”studieordningen

revideres efter evalueringen af forløbene i 2007-08, 2008-09 og 2009-10” 39 , og i 2010 at

”denne studieordning revideres efter evaluering af de to første forløb”.

De overordnede formål med vejledergrunduddannelsen er ikke ændret grundlæggende fra 2000 til

2010. Antallet af delmål varierer lidt, og ét af formålene fra 2008 ”at den studerende kvalificerer sig

til efter- og videreuddannelse” er ændret i 2010 til ”den studerende kvalificeres til overbygningsmodulerne

og anden efteruddannelse”. Kvalificering til videreuddannelse, det vil sige uddannelse

på videregående niveau, er ændret til efteruddannelse og overbygningsuddannelser til selve vejledergrunduddannelsen,

dvs. i CVG’s regi.

33 ”Studieordning. Den fælles vejledergrunduddannelse VGU for vejledere i Grønland”, KIIP/DEL 7. november 2002

34 ”Vejleder-grundudannelsen. Studieordning. Grunduddannelse for vejledere i Grønland”, Nuuk, juni 2006, og ”Vejledergrunduddannelsen

VGU. Studieordning. Vejledergrunduddannelse for vejledere i grønland”, SIIP / 2. reviderede

udgave, juni 2006

35 ”Studieordning. Den fælles vejledergrunduddannelse VGU for vejledere i Grønland”, Grunduddannelse for vejledere

i Grønland v. Niuernermik Ilinnariarfik / Handelsskolen i Nuuk, SIIP / 4. udgave. Godkendt på styregruppemødet den 3.

september 2007. Godkendelse forlænget på styregruppemødet den 19. september 2008

36 ”Studieordning. Den fælles Vejledergrunduddannelse (VGU) med overbygningsmoduler for uddannelses- og erhvervsvejledere

i Grønland”, Center for Vejledning i Grønland v. Niuernermik Ilinnariarfik / Handelsskolen i Nuuk. 5.

udgave. Godkendt på styregruppemødet den 22. november 2010

37 Jf. dokumenter fra CVG

38 I studieordningen fra 2000/2001 står der, at ”Den er foreløbig, fordi den endnu ikke bygger på et formelt lovgivningsmæssigt

grundlag”, og i studieordningerne fra 2002, 2006 og 2007/2008 skrives der, at studieordningen ”endnu

ikke” bygger på en bekendtgørelse, hvilket indikerer, at der har eksisteret planer om, at der skulle udarbejdes en bekendtgørelse.

39 Det vides ikke, hvordan evalueringen er foretaget, eller om der foreligger en skriftlig evaluering af disse tre forløb.

50


De centrale principper for uddannelsen er ikke ændret grundlæggende.

De faglige kerneområder i uddannelsen er ændret gennem perioden, i antal, titler og indhold, dog

således at nogle har været taget ud eller blevet omformuleret og er kommet tilbage. I 2000/2001,

2002 og 2006 var kerneområderne disse fire: 1) Uddannelses- og erhvervsvejledning – rolle og

funktion, 2) Den vejledningssøgende i vejledningsprocessen, 3) Livslang læring og uddannelse, 4)

Arbejdsliv og karriereudvikling. I 2008 blev disse ændret til tre: Vejledning og vejleder, Den vejledningssøgende

i vejledningsprocessen og Vejledning og samfund 40 . Fra 2010 er der igen fire kerneområder:

Uddannelses- og erhvervsvejledning – rolle og funktion (som i 2006), Den vejledningssøgende

i vejledningsprocessen, Vejledning og samfund, og Evaluering og kvalitetsudvikling. Som

det ses, er de tre første de samme som i 2000/2001, 2002 og 2006, mens det fjerde er nyt.

Uddannelsens varighed og struktur er ændret en del gennem perioden: I 2000/2001 var der ikke

angivet timetal for uddannelsen, og i 2002-studieordningen var timetallet angivet til 480. Fra 2006

og frem har uddannelsen haft samme samlede timetal, 420 timer, men fordelt forskelligt på modulerne.

Og fra 2011 har GVU med studieordningen fra 2010 fået en varighed på 1½ år mod tidligere

et år.

Uddannelsen er gennem hele perioden struktureret som vekslen mellem undervisningsmoduler og

studie- og praktikdele/-moduler. Der er sket flere ændringer i antallet af moduler: I 2000/2001 og i

perioden 2002-2006 var der 1 introduktionsforløb/-modul, 4 undervisningsmoduler og 4 studie- og

praktikdele. Fra 2006 opdeltes uddannelsen i et grundforløb og et specialeforløb med afstigningsmulighed

efter grundforløbet 41 . Der var 3 moduler på grundforløbet (som rummede både kursus-

/undervisningsmoduler og studie- og praktikdele), og 2 moduler på specialeforløbet (som rummede

både kursus-/undervisningsmoduler og studie- og praktikdele samt opgavedel). Denne struktur fortsatte

i 2008-studieordningen, blot var timefordelingen mellem enkeltdelene ændret. I 2010studieordningen

er opdelingen i grundforløb og specialeforløb ophævet, og uddannelsen kom til at

bestå af 8 moduler, heraf 4 undervisningsmoduler, 3 selvstudie- og praktikdele og 1 hovedopgavedel.

Timetallet for modulerne blev også her ændret, fra 3 undervisningsmoduler á 80 lektioner til 4

moduler á 60 lektioner. Den væsentligste ændring i strukturen gennem perioden har altså været indførelsen

af en opdeling i et grundforløb og et specialeforløb, og igen afskaffelsen af opdelingen,

samt ændringer i modullængderne og forlængelsen af uddannelsens varighed fra 1 år til 1½ år.

Beskrivelsen af uddannelsens arbejdsformer er ikke ændret, bortset fra mindre sproglige ændringer.

Beskrivelsen af deltagerforudsætninger er ændret fra, at det i 2000/2001 var et krav, at deltagerne

var ”dobbeltsprogede”, til i 2002 og 2006 at deltagerne skulle ”beherske dansk i skrift og tale”, til

formuleringen i 2008 om, at litteraturen ville være ”på dansk eller engelsk og deltagerne kan kun

regne med en mindre del er oversat til grønlandsk”, og i 2010 med tilføjelsen ”skal kunne læse og

40 De samme tre kerneområder som i den danske vejlederdiplomuddannelses 3 obligatoriske moduler (fra 2004 og frem)

41 Det vil sige, at deltagerne ikke nødvendigvis tilmeldte sig hele uddannelsen.

51


forstå dansk” 42 . Deltagerantallet er desuden ændret. Fra 2011 er der optaget 20 studerende mod

tidligere holds 15.

Beskrivelsen af uddannelsesmodulernes mål og indhold er ændret en del gennem perioden – den

væsentligste ændring er fremstillingens overskuelighed, eksempelvis en klar punktopdeling i mål,

indhold og arbejdsformer for hvert modul i 2000/2001- og 2002-studieordningerne, og de tre senere

studieordningers beskrivelser i prosaform, og enkelte steder med en sammenblanding af mål og

indhold. Målene er ikke beskrevet i forhold til lærings- eller kompetencemål 43 .

Beskrivelserne af kravene til eksamensopgaver, eksamen og bedømmelse er ændret flere gange gennem

perioden, bl.a. som følge af ændringer i uddannelsesstruktur og modulindhold, men muligvis

også som følge af ændringer i opfattelsen af GVUs niveau og deltagerforudsætninger:

- I 2000/2001 skulle den afsluttende opgave være ”en individuel skriftlig eksamensopgave”

på max 20 sider, og bedømmelse og prøver bestod af: 2 individuelle mundtlige prøver a 30

min. 1) med afsæt i den skriftlige opgave, 2) med analyse af en videooptagelse af en vejledningssituation

og bedømmelse efter13-skalaen.

- I 2002 og 2006 kunne den skriftlige opgave være individuel eller kollektiv (max 4 personer),

på 15-20 sider + 10 sider pr. deltager udover den første. Prøver og bedømmelse blev ikke

ændret fra 2000/2001.

- Fra 2008 skulle den skriftlige eksamensopgave igen være individuel, nu kun på 5-10 sider.

Der var intern skriftlig prøve efter modul 1 og 3 på grundforløbet 44 , bedømmelsen var bestået

eller ikke bestået, og mundtlig eksamen på dansk eller grønlandsk efter specialeforløbet,

45 min., og bedømmelse efter ”gældende karakterskala”.

- Fra 2010 er de interne prøver bortfaldet, og eksamenskravet er en individuel skriftlig hovedopgave

på 8-15 sider og på baggrund heraf en mundtlig præsentation på dansk eller grønlandsk,

45 min., og bedømmelse efter GGS-skalaen.

Som tidligere nævnt, er underviserkvalifikationer ikke beskrevet i 2000/2001- og 2006studieordningerne.

I 2002 var kravene til kvalifikationer en anerkendt dansk eller grønlandsk vejlederuddannelse

samt praktisk erfaring med uddannelses- og erhvervsvejledning, og en gennemgået

VGU. Det angives desuden, at det er KIIP, der udpeger undervisere. I 2008 er kravene til kvalifikationer

beskrevet således: ”Handelsskolen i Nuuk udpeger uddannelseskoordinator og undervisere

der som kvalifikation har en anerkendt vejlederuddannelse, samt praktisk erfaring med uddannelses-

og erhvervsvejledning, og som deltager i VGU’s interne uddannelse og kompetenceudvikling”. Og i

2010 er det næsten samme ordlyd, men ændret til: ”… uddannelseskoordinator, som tilknytter undervisere

…”. Ændringerne er altså, at myndigheden til at udpege koordinator skifter fra et departement

i Landsstyret til Handelsskolen i Nuuk, og udpegning af undervisere skifter fra departementet

til Handelsskolen i Nuuk til uddannelseskoordinatoren. Det kan også bemærkes, at ’anerkendt

42

Ændringerne afspejler ændringen på uddannelsen til, at hovedsproget er grønlandsk, og at der finder oversættelse sted

helt eller delvist fra oplæg på dansk.

43

Læringsmål: Viden, færdigheder og kompetencer

44

Se referencelisten: Dokumenter fra CVG, herunder Afkrydsningsskema og spørgsmål til Intern prøve ifm afslutningen

af modul1, Afkrydsningsskema og spørgsmål til Intern prøve ifm afslutningen af modul 3

52


vejlederuddannelse’ ikke defineres, og at der ikke stilles krav om, at undervisere skal have et højere

uddannelsesniveau end den uddannelse, de underviser på.

Krav til og udpegning af uddannelsens censorkorps er beskrevet fra 2002 og frem og har ikke undergået

væsentlige ændringer. De er sammenfaldende med kravene til underviserkvalifikationer.

Sammenfattende kan det siges, at uddannelsen på de grundlæggende faglige områder indenfor uddannelses-

og erhvervsvejledning har haft samme kerne i perioden 45 , men der er sket ret væsentlige

ændringer i uddannelsens struktur, modullængder og -indhold gennem perioden 2000-2010.

Evalueringen har kun haft adgang til undervisningsprogrammer og -oversigter for uddannelsesforløb,

der er foregået efter 2007-2008-studieordningen 46 . Der kan derfor ikke udledes noget om eventuelle

forskelle i fagligt indhold, teoretisk niveau, litteraturomfang eller konkret tilrettelæggelse og

gennemførelse af uddannelsen i perioden 2000-2010 på baggrund heraf.

Det kan tilføjes, at uddannelsen ikke er niveaufastlagt i relation til de grønlandske uddannelsesniveauer

som erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser, diplomuddannelser mv. eller i

relation til det parallelle voksenuddannelsessystem i Danmark. Dette kan have betydning for vejledere

med en vejledergrunduddannelse, som ønsker at blive optaget på en diplomuddannelse.

6.2.3. Spørgeskemarespondenternes fordeling i forhold til vejlederuddannelse

Analysen af spørgeskemaresultaterne baseret på respondenternes vejledningsfunktion suppleres i de

følgende afsnit med en analyse baseret på respondenternes vejlederuddannelse. Derfor redegøres

her i kort form for, dels hvordan respondenterne fordeler sig på vejledningsfunktioner, og dels

hvordan de fordeler sig på vejlederuddannelse 47 .

De fem respondentgrupper baseret på respondenternes vejledningsfunktioner er følgende:

Uddannelsesinstitutionerne: 37 respondenter

Skolerådgivere: 14 respondenter

Piareersarfiit: 22 respondenter

De grønlandske Huse: 6 respondenter

Respondenter i andre vejledningsfunktioner (eksempelvis ansatte i arbejdsmarkedskontorer): 39

respondenter

De 118 respondenter, der har besvaret spørgsmålet om vejledningsfunktion fordeler sig således i

forhold til vejlederuddannelse:

50 % har en vejledergrunduddannelse, 24 % en anden vejlederuddannelse, 10 % er aktuelt VGUstuderende,

5 % har en diplomuddannelse og 11 % har ikke angivet en vejlederuddannelse, dvs.

formentlig har de ingen form for vejlederuddannelse.

45 Samme kerneområder genfindes i danske vejlederuddannelser gennem tiden

46 Se referencelisten: Dokumenter fra CVG.

47 For en mere udførlig fremstilling: Se afsnit 2

53


6.2.4. Vurdering af vejledergrunduddannelsens form, indhold, niveau og deltagernes kompetencetilegnelse

I interviewundersøgelsen indgik som nævnt vejledere med vejledergrunduddannelse, gennemført på

forskellige tidspunkter, og vejledere der aktuelt deltager i vejledergrunduddannelsen.

I udtalelserne om vejledergrunduddannelsen, der kom til udtryk i interviewene med vejledere med

en vejlederuddannelse, indgår overvejelser over dels mulige forskelle i uddannelsens form og indhold

(i relation til forskellige studieordninger gennem de ti år), dels bemanding af undervisningen

(forskellige undervisersammensætninger gennem tiden), og dels over skiftet i undervisningssprog

fra dansk til grønlandsk på GVU. Disse overvejelser over forskelle kan være relevante at erindre i

tolkninger af spørgeskemabesvarelserne.

Det er gennemgående i interviewene med de vejlederuddannede, at de nævner som deres væsentligste

udbytte: ”redskaber og værktøjer”. Det kan være samtaleredskaber, men også redskaber til at

afgrænse egne opgaver eller definere, hvad egen rolle indebærer.

Eksempler på udtalelser om udbyttet af uddannelsen: En vejleder, der er uddannet i 2000-01 nævner

de forskellige vejledningstyper/-teorier som væsentligste udbytte; en anden, der er uddannet i 2004,

nævner redskaber og samtaleteknikker, og det at have lært at sige fra – vedkommende har ”rigtig

stor glæde af min vejlederuddannelse” (…) ”vejlederens faglighed gør, at vejledningen bliver bedre.

Man har de rigtige henvisningsmuligheder”.

Andre interviewdeltagere, der er uddannet i 2006 og 2007, nævner, at de tilegnede sig kommunikationsformer,

hvordan man tolker de andre, og at de ”… på grunduddannelsen lærte at sige fra (...)

at prioritere min egen hverdag og nogle ansvarsområder, som eleven selv og forældrene selv kunne

tage, før de gik videre i selve vejlederportaler der. Og så lærte jeg nogle forskellige samtaleteknikker,

hvis der var nogen, der havde behov for nogle større ting at snakke med en om, og komme af

med nogle ting måske”(…) ”Jeg fik nogle inputs som jeg kunne bruge ... altså meget af det har jeg

nok brugt, nok bare ikke tænkt over, at det var en eller anden grundting. Jeg havde brugt dem, men

måske bare på en lidt anden måde. Så, men det var godt at høre fra nogle fagfolk, hvad det var for

nogle teknikker, man kunne bruge”(…) ”Vi havde en del bøger at læse ... jo, det gik fint, syntes

jeg”.

En, der er uddannet i 2008, nævner at have ”fået gode redskaber”.

Og andre vejledere, der er uddannet i 2010, nævner eksempelvis, at de har lært at stresse af og nu

vejleder stille og roligt, har lært at opfatte den vejledte som ligeværdig, og hvor meget kropssprog

betyder i vejledning, og

” … der er nogle ting, som jeg bruger, som jeg har erhvervet fra vejledergrunduddannelsen, og det

er samtaler med de enkelte elever (…) Jeg har ikke gjort det før, elevsamtaler, men efter vejledergrunduddannelsen

så syntes jeg, at det er noget, som skal tages op, fordi det er noget, som kan være

til gavn for eleverne – for den enkelte elev …”

54


”… nogle gange skulle jeg sådan læse noget under uddannelsen, som ikke rigtigt vedrørte mig, (…)

men noget af det har jeg ikke kunnet bruge, men til gengæld så har jeg så hørt om det.”

Der er tillige udtalelser om forskelle i opfattelser af GVU: ”Jeg har en opfattelse af, at studieordningen

næsten ændrer sig hvert år. (…) for eksempel min forhenværende kollega, da hun tog sin

vejlederuddannelse, altså, jeg kunne ikke genkende meget af den. Tænkte, gad vide hvad det er, de

laver. Og jeg har det, som om vi snakker lidt forbi hinanden. De er i gang med noget helt andet, end

den vi havde. Så en anden, som jeg mødte, som også var i gang med en vejlederuddannelse på en

anden årgang, det var også noget helt andet. Så lovgivningen er nok ikke helt på plads. Og det kunne

godt være, at … det savner man. (…) Fagligheden altså, de bøger jeg havde dengang og de bøger,

der bliver brugt senere. (…) Vi brugte rigtig meget faglitteratur dengang, og de andre årgange,

det havde de ikke. De havde færre…” (en vejleder uddannet i 2004).

Om ændringer af VGU over tid siger en vejleder uddannet i 2010: ”Det kan også godt være lidt

ændringer på grund af, at dem der går på vejledergrunduddannelsen er mest grønlandsksprogede.

Jeg tror, det er på grund af det, der er lidt ændringer. Fordi … det der sproglige … øh, bøgerne.

Det er lidt svært at forstå mange af dem. Altså at prøve at forstå, hvad indholdet er.”

En vejleder mener, at VGU er usynlig, og at den ville være mere synlig, hvis den var knyttet til en

uddannelsesinstitution. Andre nævner tilsvarende i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner,

at uddannelsen er for usynlig.

Der er forskellige udsagn om deltagersammensætningen på VGU:

”Det er for bredt …”

”Selve uddannelsen den er jo bred, meget bred, fra folkeskolen til arbejde og erhvervslivsvejledning”

”… nu har jeg jo ikke set de sidste par år, om det har ændret sig, men jeg var jo en af de meget få

fra folkeskolen, der var med, fordi andre som tog den der grunduddannelse, det var for eksempel

fængselsbetjente eller arbejdsmarkedskontorpersonale, der havde behov for at snakke med de unge,

der var gået helt i stå. Der fik jeg en hel del input, syntes jeg, når vi havde de der praktiske samtaleøvelser

(…) Jeg syntes, det var dejligt at være sammen med nogle helt andre end skolefolk”.

Andre (nuværende deltagere) udtaler, at der er flest deltagere fra Piareersarfiit og at man ”kan godt

undre sig over, hvorfor der ikke er flere folkeskolelærere på VGU”. Det tilføjes, at nogle deltagere

er pålagt at tage uddannelsen.

I samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner er det blevet udtrykt, at niveauet er for lavt på

VGU, at ”det er et kursus”, og at det burde være en diplomuddannelse som i Danmark

I en anden samtale nævnes det, at det vil være godt med fokus i uddannelsen på de særlige kulturelle

forhold for grønlandske børn og unge i krydsfeltet mellem ’oprindelig’ og ’moderne’ grønlandsk

kultur og danske og globale kulturtræk.

55


6.2.4.1. Spørgeskemaundersøgelsens resultater set i relation til respondenternes vejledningsfunktion

I det følgende redegøres der for spørgeskemaundersøgelsens resultater med hensyn til vurdering af,

om uddannelsens indhold og form opfylder behovet for kvalificering af vejledere i forskellige vejledningsfunktioner,

af uddannelsens niveau i relation til vejledningsfunktioner og af kompetencetilegnelse

i relation til vejledningsfunktioner:

I relation til vurderingen af, om vejledergrunduddannelsens indhold og form opfylder behovet for

kvalificering af vejledere i forskellige vejledningsfunktioner, ser billedet forholdsvis ens ud, når

besvarelserne krydses med, hvilke vejledningsfunktioner respondenterne varetager: To tredjedele af

svarene falder på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og i begge tilfælde på dobbelt så

mange ”ved ikke/ikke relevant” som ”hverken/eller”. Markeringer på ”enig”-kategorierne ligger

mellem en fjerdedel og en tredjedel. Den eneste undtagelse er kvalificering af vejledere i Piareersarfiit.

Her er svarandelen på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant” på godt halvdelen (53 %) fra

det samlede antal besvarelser. Det er dog halvdelen af besvarelserne fra respondenter i Piareersarfiit,

der falder på ”enig”, der hvor spørgsmålet drejer sig om Piareersarfiit. For alle svarene gør det

sig også gældende, at ”uenig”-besvarelsesantallet er lavt, 6-8 %.

Den høje andel af usikkerheds-/ikke relevans-tilkendegivelser kan tolkes forskelligt, fx at respondenterne

ikke mener at kende tilstrækkeligt til vejledningen og kvalificeringsbehovene i andre vejledningsfunktioner

end deres egen. Men det er værd at bemærke, at ansatte i uddannelsesinstitutioner

placerer to tredjedele af svarene i ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, også når der

spørges om opfyldelse af kvalificeringsbehovet for vejledere i GU, i brancheskoler og i videregående

uddannelser.

På spørgsmålene om vurdering af, om vejledergrunduddannelsen har et passende niveau i relation

til vejledningsopgaverne er billedet næsten identisk med ovenstående: To tredjedele af svarene falder

på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og i hvert tilfælde på dobbelt så mange ”ved

ikke/ikke relevant” som ”hverken/eller”. Markeringer på ”enig”-kategorierne ligger mellem en fjerdedel

og en tredjedel. For alle svarene gør det sig også gældende, at ”uenig”-besvarelsesantallet er

lavt, 7-8 %. Undtagelsen er igen kvalificering af vejledere i Piareersarfiit. Her er svarandelen på

”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant” kun på en tredjedel, og andelen af ”enig”-besvarelser

fra ansatte i Piareersarfiit udgør to tredjedele af svarene herfra.

Der er altså en ret klar markering af, at VGU har et passende niveau i forhold til Piareersarfiit (det

markeres også i halvdelen af svarene fra uddannelsesinstitutioner og fra respondenter i andre vejledningsfunktioner),

mens der er en klar overvægt af usikkerheds-/ikke relevans-tilkendegivelser fra

alle øvrige respondentgrupper i forhold til vejledningsopgaver andre steder. Det kan også bemærkes,

at Piareersarfiit-ansatte ligeledes har næsten halvdelen af deres markeringer på ”enig” ift. om

uddannelsen har et passende niveau i forhold til andre vejledningsfunktioner.

Endelig er der spurgt til vurdering af, om deltagerne efter gennemførelse af vejledergrunduddannelsen

har de kompetencer, der er nødvendige i relation til forskellige vejledningsfunktioner. Når

spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt deltagerne har de nødvendige kompetencer i relation til Piareer-

56


sarfiit, svarer knap halvdelen ”helt enig/enig” (48 %), knap halvdelen ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke

relevant” (47 %), og en meget lille andel (4 %) ”uenig/helt uenig”. Der er tre fjerdedele

”enig”-markeringer fra Piareersarfiit-ansatte og halvdelen af ”enig”-markeringer fra ansatte i uddannelsesinstitutioner

og ansatte i andre vejledningsfunktioner.

På spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne tilegner sig de nødvendige kompetencer i relation til GU,

brancheskoler og videregående uddannelser, falder hovedparten af markeringerne på ”hverken/eller”

og ”ved ikke/ikke relevant” (mellem 64 og 58 %), og også her med den helt overvejende

del på ”ved ikke/ikke relevant”. Mellem 30 og 38 % af markeringerne falder på ”helt enig/enig”,

flest på ”enig”. Og endelig udgør markeringerne på ”uenig/helt ”uenig” mellem 4 og 6 %. Der er

stor overensstemmelse mellem de forskellige respondentgruppers markeringer. Dog falder markeringerne

fra respondenter fra Piareersarfiit i højere grad på ”enig”, nemlig lidt under halvdelen.

Halvdelen af markeringerne peger altså på, at deltagerne efter gennemførelse af VGU har de nødvendige

kompetencer i relation til Piareersarfiit, mens der er en klar overvægt af usikkerheds-/ikke

relevans-tilkendegivelser fra alle øvrige respondentgrupper i forhold til nødvendige kompetencer i

andre vejledningsfunktioner.

Spørgeskemaet indeholder to udsagn, der har til formål at undersøge vejledningsaktørernes holdning

til, hvorvidt vejledningens kvalitet er afhængig af hhv. vejlederes engagement og vejlederuddannelse.

Her markerer 88 % i ”enig”-kategorierne, hvad angår vejledernes engagement, og 77 % i

”enig”-kategorierne, hvad angår vejlederuddannelse, mens der er hhv. 8 og 18 % markeringer på

”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og hhv. 4 og 5 % på ”uenig”-kategorierne. Både engagement

og vejlederuddannelse vurderes altså at være nødvendige for vejledningens kvalitet.

Sammenfattende om den del af spørgeskemaundersøgelsen, der omfatter spørgsmål om, hvorvidt

indhold og form i vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering af vejledere i forskellige

vejledningsfunktioner, om vejledergrunduddannelsen har et passende niveau i relation til

vejledningsopgaverne i forskellige vejledningsfunktioner, og om deltagerne efter gennemførelse af

vejledergrunduddannelsen har de kompetencer, der er nødvendige i forskellige vejledningsfunktioner,

kan det siges:

- at der er overvægt af usikkerheds-/ikke relevans-tilkendegivelser på spørgsmålene om indhold

og form i VGU i relation til kvalificeringsbehov, om VGUs niveau i relation til vejledningsopgaverne

og om den nødvendige kompetencetilegnelse. Dette kan tolkes på flere måder,

eksempelvis som manglende viden om vejledningsopgaver hos andre vejledningsaktører,

som manglende viden om vejledergrunduddannelsen, men også som usikkerhed om uddannelsens

relevans for egen institutions vejledningsfunktioner

- at de fleste ”enig”-tilkendegivelser på de tre spørgsmål falder på Piareersarfiit, hvilket kan

tolkes som udtryk for overvejende enighed i og udenfor Piareersarfiit om uddannelsens relevans

for ansatte i Piareersafiit – altså at vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering

af vejledere i Piareersarfiit, at vejledergrunduddannelsen har et passende niveau i

relation til vejledningsopgaverne i Piareersarfiit, og at deltagerne efter gennemførelse af vejledergrunduddannelsen

har de kompetencer, der er nødvendige i Piareersarfiit

57


Overvægten af usikkerheds-markeringer kan også ses i relation til antallet og sammensætningen af

respondenter med en vejledergrunduddannelse (se tidligere). I alle respondentgrupperne er også

repræsenteret forskellige vejlederuddannelser, hvilket også influerer på respondenternes vurdering

af spørgsmålene om vejledergrunduddannelsen – se afsnit 6.2.4.2.

Der skal dog også her erindres om interviewdeltagernes overvejelser over mulige forskelle i uddannelsens

form og indhold i relation til forskellige studieordninger gennem uddannelsens ti år, bemanding

af undervisningen (forskellige undervisersammensætninger gennem tiden) og over skiftet i

undervisningssprog fra dansk til grønlandsk på GVU. Disse overvejelser kan også være en del af

baggrunden for overvægten af usikkerheds-/ikke relevans-tilkendegivelser.

6.2.4.2. Spørgeskemaundersøgelsens resultater set i relation til respondenternes vejlederuddannelse

Det er relevant at sammenholde svarene på ovenstående spørgsmål med angivelserne af, hvilken

vejlederuddannelse, respondenterne har. Det fremstilles i det følgende. Der skal her erindres om, at

antallet af respondenter er relativt små, hvad angår respondenter med en anden vejlederuddannelse

(28), aktuelle studerende på GVU (12) og respondenter med en diplomuddannelse (6), og besvarelserne

skal ses i relation hertil. Da tallet for respondenter med en diplomuddannelse er så lavt, er

besvarelserne herfra angivet separat i slutningen af afsnittet.

På spørgsmålet om vejledergrunduddannelsens indhold og form opfylder behovet for kvalificering

af vejledere i forskellige vejledningsfunktioner, Piareersarfiit, GU, brancheskoler og videregående

uddannelser, fordeler svarene sig som gengivet i der følgende:

Vedr. om VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet i Piareersarfiit viser besvarelserne,

at af respondenter, der tidligere har deltaget i VGU, eller som er aktuelle deltagere i VGU, er

godt halvdelen enige, mens kun en femtedel af respondenter med en anden vejlederuddannelse er

enige. I alle tre grupper er andelen af usikkerhedssvar mellem en fjerdedel og en ottendedel.

”Uenig”-markeringerne på cirka en ottendedel kommer fra respondenter, der tidligere har deltaget i

VGU.

Vedr. om VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet i GU viser tallene, at af respondenter,

der tidligere har deltaget i VGU, eller som er aktuelle deltagere i VGU, er en tredjedel og en

femtedel enige, mens kun en sjettedel af respondenter med en anden vejlederuddannelse er enige. I

alle tre grupper er andelen af usikkerhedssvar mellem godt fire femtedele og godt tre fjerdedele.

”Uenig”-markeringerne på under en tiendedel kommer fra respondenter med en anden vejlederuddannelse.

Vedr. om VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet i brancheskolerne viser tallene, at

af respondenter, der tidligere har deltaget i VGU, eller som er aktuelle deltagere i VGU, er godt to

femtedele og en tredjedel enige, mens knapt en femtedel af respondenter med en anden vejlederuddannelse

er enige. I alle tre grupper er andelen af usikkerhedssvar mellem godt tre fjerdedele og

halvdelen. ”Uenig”-markeringerne på mellem en tiendedel og en tyvendedel kommer fra respondenter

med en anden vejlederuddannelse og respondenter, der tidligere har deltaget i VGU.

58


Vedr. om VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet i de videregående uddannelser

viser tallene, at af respondenter, der tidligere har deltaget i VGU, eller som er aktuelle deltagere i

VGU, er en tredjedel enige, mens knapt en femtedel af respondenter med en anden vejlederuddannelse

er enige. I alle tre grupper er andelen af usikkerhedssvar mellem tre fjerdedele og godt to tredjedele.

”Uenig”-markeringerne på godt en tiendedel kommer fra respondenter med en anden vejlederuddannelse,

og på en tolvtedel fra respondenter, der tidligere har deltaget i VGU.

Der er altså ingen steder overvægt af ”enig”-markeringer. Der er flest ”enig”-markeringer ift. Piareersarfiit,

nemlig godt halvdelen fra to respondentgrupper (respondenter, der tidligere har deltaget i

VGU, eller som er aktuelle deltagere i VGU). Dernæst ift. brancheskolerne, og færrest ift. GU og

videregående uddannelser, hvor en tredjedel af to respondentgrupper (respondenter, der tidligere har

deltaget i VGU, eller som er aktuelle deltagere i VGU) er enige i, at VGUs form og indhold opfylder

kvalificeringsbehovet. Blandt respondenter med en anden vejlederuddannelse er det kun cirka

en femtedel, der er enige i, at at VGUs form og indhold opfylder kvalificeringsbehovet i Piareersarfiit,

GU, brancheskoler og videregående uddannelser.

På spørgsmålet om vejledergrunduddannelsens niveau er passende i forhold til vejledningsopgaverne

i Piareersarfiit, GU, brancheskolerne og de videregående uddannelser fordeler svarene sig

med ganske små variationer helt på samme måde som ovenstående spørgsmål om vejledergrunduddannelsens

indhold og form. Denne eneste undtagelse herfra er, at af respondenter, der har deltaget i

VGU, besvarer to tredjedele spørgsmålet vedr. Piareersarfiit med ”enig”, omkring en tredjedel svarer

”ved ikke/ikke relevant” og ”hverken/eller”, og under en tiendedel markerer ”uenig”.

På spørgsmålet om deltagerne efter vejledergrunduddannelsens har de nødvendige kompetencer i

forhold til Piareersarfiit, GU, brancheskolerne og de videregående uddannelser fordeler svarene

sig med ganske små variationer helt på samme måde som ovenstående spørgsmål om vejledergrunduddannelsens

indhold og form. Undtagelserne herfra er, at respondenter, der har deltaget i

VGU, besvarer spørgsmålet vedr. Piareersarfiit med to tredjedele ”enig”, og besvarer spørgsmålet

ift. brancheskoler med halvdelen ”enig”. Endvidere besvarer aktuelle studerende på VGU spørgsmålene

vedr. GU, brancheskolerne og de videregående uddannelser med hhv. to femtedele ”enig”

på GU, godt halvdelen ”enig” på brancheskoler og på de videregående uddannelser, og ingen

”uenig”-markeringer. Her ses altså en større grad af tilslutning til, at uddannelsen matcher kompetencebehovene

i Piareersarfiit. Ligeledes ses det, at aktuelle studerende på VGU generelt vurderer

kompetenceopnåelsen mere positivt end både respondenter, der tidligere har deltaget i VGU, og

respondenter med andre vejlederuddannelser. 48

Besvarelserne fra respondenter med en diplomuddannelse i vejledning på spørgsmålene om vejledergrunduddannelsens

form og indhold, vejledergrunduddannelsens niveau og deltagernes kompetencetilegnelse

falder næsten alle på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”.

48 Der skal erindres om, at antallet af respondenter blandt aktuelle VGU-studerende er 12, og at besvarelserne er afgivet

under uddannelsens første modul.

59


Sammenfattende kan det konstateres, at markeringerne på spørgsmålene om vejledergrunduddannelsens

form og indhold, vejledergrunduddannelsens niveau og deltagernes kompetencetilegnelse

set i relation til respondenternes vejlederuddannelse, bekræfter de resultater, der sås ovenfor i relation

til respondenternes vejledningsfunktion. Det kan tilføjes, at respondenter med en anden vejlederuddannelse

i forhold til alle spørgsmålene generelt markerer færre ”enig”-svar, flere usikkerhedssvar

og flere ”uenig”-svar.

6.2.5. Vurdering af behov for ændringer i kvalificering af vejledere

I interviewundersøgelsen varierede deltagernes vurderinger af behovet for ændringer af vejlederuddannelse

og -kvalificering:

Nogle respondenter udtrykker et behov for ajourførings- eller genopfriskningskurser, eksempelvis

om de forskellige vejledningstyper/-teorier:

”… har brug for genopfriskning, har brug for, at der kommer en overbygning (…) der må være

kommet noget nyt, og så høre erfaringer fra de andre vejledere (…) der er kommet en masse nye

bøger”.

Vedkommende taler også om, at det ”kan tilpasses de grønlandske forhold”.

Andre udtrykker et behov for vejledning, kontakt eller supervision i uddannelsens mellemperioder.

På spørgsmål om, hvorvidt det ville være ønskeligt, at vejledere kunne kvalificere sig på diplomniveau,

reflekterer deltagerne over spørgsmålet både i relation til egne ønsker og behov og generelt.

Eksempler på udtalelser:

”… vil gerne ind på diplom i Danmark”

”Måske hvis det var over internettet (…) har ikke tid”

”Hvis vi nu ikke kun skal tænke på os selv – vi er jo i den alder, hvor det ikke varer så længe, før vi

skal pensioneres. For at tænke fremtiden, så tror jeg det skal være på lige fod med dansk.(…) Kunne

jo også bruge den i Danmark for eksempel”

”Når der er mange med en VGU, kunne der godt tænkes i en diplomuddannelse

”Ja, hvis man har mulighed for det (…) det er ikke sikkert, at alle kan på grund af vores baggrund,

som ikke har så høje uddannelser. Men hvis vi kan gennemføre det, så ville det selvfølgelig være en

fordel”

”Grunduddannelsen den passer meget godt til vores daglige arbejde” (i Piareersarfiit)

”En af vores kollegaer er i gang med diplomuddannelsen. Og hun mener det er godt, mest til de

videregående uddannelser. Så har man mere professionel rådgivning eller vejledning”

Interviewdeltagerne, som aktuelt deltager i vejledergrunduddannelsen, er som tidligere nævnt blevet

spurgt om deres læringsbehov i relation til deres opgaver. De pointerer særligt læringsbehov ift.:

60


- afgrænsning af vejledningsopgaver

- retningslinjer for vejledning (underretnings- og tavshedspligt)

- at kunne få vejledningssøgende til selv at finde informationer

- at få vejledningsredskaber/-værktøjer

- at kunne adskille underviser- og vejlederrolle

- at lære samtalemetoder

- at lære at sætte rammer for vejledning

Under samtaler i uddannelsesinstitutioner er der nogle steder udtrykt tvivl om vejledergrunduddannelsens

relevans for vejledere i de gymnasiale og de videregående uddannelser, eller det er udtrykt,

at vejledere herfra skulle have vejlederkvalificering på højere eller mere sektorspecifikt niveau. Der

er også udtrykt ønsker om udbud af kortere, specifikke kurser indenfor vejledningsområdet, eksempelvis

kurser i akut psykologisk støtte og rådgivning.

6.2.5.1. Spørgeskemaundersøgelsens resultater set i relation til respondenternes vejledningsfunktion

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter spørgsmål om, hvorvidt antallet af uddannelsespladser på vejledergrunduddannelsen

opfylder behovet for kvalificering af nye vejledere, om der er behov for

ændringer af vejlederuddannelse og vejlederkvalificering, om der er behov for vejlederuddannelse

på højere niveau end vejledergrunduddannelsen, om der er behov for vejlederuddannelse på diplomniveau,

om det bør være et krav, at alle vejledere har en vejledergrunduddannelse, og om det

bør være et krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning.

På spørgsmålet om, hvorvidt antallet af uddannelsespladser på vejledergrunduddannelsen opfylder

behovet for kvalificering af nye vejledere i Grønland, falder 34 % af markeringerne på ”helt

enig/enig”, 49 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 17 % på ”uenig/helt uenig”.

Altså næsten halvdelen på usikkerheds-kategorierne. Knapt halvdelen af markeringerne fra respondenter

i Piareersarfiit og fra ansatte i andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer)

falder på ”enig”.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en ændring af vejlederuddannelse og vejlederkvalificering,

falder 31 % af markeringerne på ”helt enig/enig”, 62 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke

relevant”, og 7 % på ”uenig/helt uenig”. Billedet er forholdsvis ens for alle respondentgrupper.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for vejlederuddannelse på højere niveau end vejledergrunduddannelsen,

falder 49 % af markeringerne på ”helt enig/enig”, 45,5 % på ”hverken/eller” og

”ved ikke/ikke relevant”, og 5,5 % på ”uenig/helt ”uenig”. Her har Piareersarfiit-ansatte en lidt højere

andel af ”enig”-markeringer end de øvrige respondentgrupper.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for vejlederuddannelse på diplomniveau, falder 53 % af

markeringerne på ”helt enig/enig”, 42 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 5 % på

”uenig/helt uenig”. Her har Piareersarfiit-ansatte og ansatte i andre vejledningsfunktioner en højere

andel af ”enig”-markeringer end de øvrige respondentgrupper, nemlig to tredjedele.

61


På spørgsmålet om det bør være et krav, at alle vejledere har en vejledergrunduddannelse, falder 74

% af markeringerne på ”helt enig/enig”, 19 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 7

% på ”uenig/helt uenig”. Billedet er forholdsvis ens for alle respondentgrupper.

På det sidste spørgsmål om kvalifikationsniveau for vejledere – spørgsmålet om det bør være et

krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning – falder 37 % af markeringerne på

”helt enig”/enig”, 43 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 15 % på ”uenig”/helt

”uenig”. Her har respondenter blandt Piareersarfiit-ansatte og ansatte i andre vejledningsfunktioner

en højere andel af ”enig”-markeringer end de øvrige respondentgrupper, nemlig halvdelen, hvilket

falder i tråd med disse respondentgruppers markeringer på behov for vejlederuddannelse på diplomniveau,

hvor der var to tredjedele ”enig”-markeringer fra respondenter blandt Piareersarfiitansatte

og ansatte i andre vejledningsfunktioner.

Opsummerende om vurderinger af behov for ændringer i kvalificering af vejledere kan siges at:

- Halvdelen af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om antallet af uddannelsespladser

på vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering af nye vejledere i Grønland,

en tredjedel er enige

- To tredjedele af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om der er behov for en ændring

af vejlederuddannelse og vejlederkvalificering, en tredjedel er enige

- Halvdelen af respondenterne afgiver ”enig”-markeringer på behov for vejlederuddannelse på

et højere niveau end vejledergrunduddannelsen, og knapt halvdelen er usikre

- Godt halvdelen af respondenterne afgiver ”enig”-markeringer på behov for vejlederuddannelse

på diplomniveau

- Tre fjerdedele af respondenterne afgiver ”enig”-markeringer på, om det bør være et krav, at

alle vejledere har en vejledergrunduddannelse

- Lidt under halvdelen af respondenterne afgiver usikkerheds-svar på, om det bør være et

krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning, godt en tredjedel er enige

Resultaterne kan tolkes som stor tilslutning til formel kvalificering af vejledere, samtidigt med at

der er overvejende usikkerhed om, hvorvidt der er behov for ændringer i de eksisterende muligheder

for kvalificering. Det er værd at bemærke, at halvdelen af tilkendegivelserne er enige i, at der er

et behov for vejlederuddannelse på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen eller på diplomniveau.

Der kan ikke udledes heraf, at vejlederuddannelse på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen

eller på diplomniveau skulle erstatte vejledergrunduddannelsen, formentlig kunne en

rimelig tolkning være, at vejledergrunduddannelsen ønskes bevaret (eventuelt med ændringer), men

at der ønskes mulighed for også eller i stedet at kunne tage en vejlederuddannelse på et højere niveau,

herunder på diplomniveau.

6.2.5.2. Spørgeskemaundersøgelsens resultater set i relation til respondenternes vejlederuddannelse

Som gengivet i afsnittet ovenfor indgår der seks spørgsmål i spørgeskemaet, der omhandler eventuelle

behov for ændringer af vejlederuddannelse i Grønland, nemlig:

62


- om antallet af uddannelsespladser på vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering

af nye vejledere

- om der er behov for ændringer af vejlederuddannelse og vejlederkvalificering

- om der er behov for vejlederuddannelse på højere niveau end vejledergrunduddannelsen

- om der er behov for vejlederuddannelse på diplomniveau

- om det bør være et krav, at alle vejledere har en vejledergrunduddannelse

- om det bør være et krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning

I forhold til respondenternes angivelser af, hvilken vejlederuddannelse, de har, ser resultaterne således

ud 49 :

Vedr. om antallet af uddannelsespladser på vejledergrunduddannelsen opfylder behovet for kvalificering

af nye vejledere i Grønland, falder godt to tredjedele af besvarelserne fra respondenter, der

er aktuelle studerende på VGU, på ”enig”, mens to femtedele af respondenterne, der tidligere har

deltaget i en VGU, markerer ”enig”, og en sjettedel af respondenterne med en anden vejlederuddannelse

markerer ”enig”. I de to sidstnævnte grupper markerer hhv. en sjettedel og en fjerdedel

”uenig”, og resten er usikkerheds-markeringer. Fra respondenter, der er aktuelle studerende på

VGU, er en tredjedel usikkerheds-markeringer.

Vedr. om der er behov for en ændring af vejlederuddannelse og vejlederkvalificering, falder godt en

tredjedel af besvarelserne fra respondenter med en anden vejlederuddannelse og fra respondenter,

der tidligere har deltaget i en VGU, på ”enig”. En tiendedel af besvarelserne fra de respondenter,

der er aktuelle studerende på VGU, falder på ”enig”. Der er her et mindre antal ”uenig”markeringer,

mens der er mellem to tredjedele og fire femtedele usikkerheds-markeringer.

Vedr. om der er på behov for vejlederuddannelse på et højere niveau end vejledergrunduddannelsen,

falder knapt to tredjedele af besvarelserne fra respondenter, der tidligere har deltaget i en VGU,

på ”enig”, to femtedele af respondenter, der har en anden vejlederuddannelse, markerer ”enig”, og

en femtedel af de respondenter, der er aktuelle studerende på VGU, markerer ”enig”. Der er en femtedel

”uenig”-markeringer fra respondenter, der er aktuelle studerende på VGU, men ingen eller få

fra de øvrige, mens der er mellem én og to tredjedele usikkerheds-markeringer.

Vedr. om der er behov for vejlederuddannelse på diplomniveau, falder over halvdelen af besvarelserne

fra respondenter, der tidligere har deltaget i en VGU, og fra respondenter, der har en anden

vejlederuddannelse, på ”enig”, og to femtedele af besvarelserne fra de respondenter, der er aktuelle

studerende på VGU, markerer ”enig”. Der er næsten ingen ”uenig”-markeringer, mens der er mellem

én og to tredjedele usikkerheds-markeringer.

Vedr. om det bør være et krav, at alle vejledere har en vejledergrunduddannelse, falder ni tiendedele

af besvarelserne fra respondenter, der tidligere har deltaget i en VGU, på ”enig”, syv tiendedele

af besvarelserne fra de respondenter, der er aktuelle studerende på VGU, og halvdelen af besvarel-

49 Der erindres igen om, at antallet af respondenter er relativt små, hvad angår respondenter med en anden vejlederuddannelse

(28), aktuelle studerende på GVU (12), og respondenter med en diplomuddannelse (6), og besvarelserne skal

ses i relation hertil.

63


serne fra respondenter, der har en anden vejlederuddannelse, falder på ”enig”. Der er flest ”uenig”markeringer

fra respondenter, der har en anden vejlederuddannelse, godt en sjettedel, og der er mellem

en tredjedel og en femtedel usikkerheds-markeringer.

Vedr. om det bør være et krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning, falder godt

to femtedele af besvarelserne fra respondenter, der tidligere har deltaget i en VGU, på ”enig”, en

tredjedel af besvarelserne fra respondenter, der har en anden vejlederuddannelse, falder på ”enig”,

og en femtedel af besvarelserne fra de respondenter, der er aktuelle studerende på VGU. Der er godt

en tiendedel ”uenig”-markeringer fra alle tre grupper, og der er mellem to femtedele og syv tiendedele

usikkerheds-markeringer.

Besvarelserne fra respondenter med en diplomuddannelse i vejledning på spørgsmålene om eventuelle

ændringer i vejlederkvalificering viser følgende: Tre fjerdele af besvarelserne falder på ”enig”

på alle følgende spørgsmål: behov for vejlederuddannelse på et højere niveau end VGU, behov for

en vejlederuddannelse på diplomniveau, krav at alle vejledere har en vejledergrunduddannelse, og

krav at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning.

Sammenfattende kan det siges, at resultaterne opgjort i forhold til vejlederuddannelse er overensstemmende

med resultaterne opgjort i forhold til respondenternes vejledningsfunktion. Resultaterne

af opgørelsen i forhold til vejlederuddannelse giver dog mulighed for at se forskellene i vurderinger

i relation til, hvorvidt respondenterne er tidligere eller nuværende deltagere i VGU, eller om de har

en anden vejlederuddannelse. Og her er der, som det ses ovenfor, temmelig stor variation.

Det er generelt, at besvarelserne fra respondenter, som er aktuelle studerende på VGU, fremtræder

som mest bekræftende ift. VGU, mens det også er den gruppe respondenter, der har relativt flest

markeringer på usikkerhedssvar på de fire spørgsmål om ændringer.

Det er også værd at bemærke, at respondenter, der tidligere har deltaget i en VGU, har den relativt

højeste andel markeringer på ”enig”, både når der spørges, om det bør være et krav, at alle vejledere

har en VGU, og når der spørges, om der er behov for en vejlederuddannelse på diplomniveau, og

om det bør være et krav, at alle vejledere har en diplomuddannelse i vejledning 50 . På de to sidste

spørgsmål ligger besvarelserne fra respondenter med en anden vejlederuddannelse på samme niveau.

6.2.6. Vurdering af behov for korte kurser for vejledere

I spørgeskemaundersøgelsen er der også stillet spørgsmål om behov for korte specifikke kurser af

vejledningsfaglig relevans, indholds- eller redskabsmæssigt. Der er herunder spurgt om kurser på

følgende seks områder: Udfyldning af ansøgningsskemaer, brug af internettet, akut psykologisk

støtte og rådgivning, henvisningsmuligheder, opsøgende vejledning, og registrering og dokumentation

af vejledningshenvendelser og -opgaver. Listen er ikke udtømmende i forhold til eventuelle

kursusbehov, men det er valgt at stille spørgsmål til disse områder, fordi de hyppigt er blevet nævnt

i samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner. Det kan ikke ud fra tallene afgøres, om re-

50 Markeringerne fra respondenter med en diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning er endnu mere markante,

men da antallet her er så begrænset, får det ikke stor indflydelse på det samlede resultat.

64


spondenterne mener, at de selv har brug for kurserne, eller de mener, at andre vejledergrupper har

brug for dem. Dog kan det nævnes, at det blev påpeget fra både uddannelsesinstitutioner og grønlandske

huse, at uddannelsesansøgninger fra Piareersarfiit ofte var ufuldstændige eller fejlbehæftede.

6.2.6.1. Spørgeskemaundersøgelsens resultater set i relation til respondenternes vejledningsfunktion

På spørgsmålet om der er behov for korte kurser i udfyldning af ansøgninger, falder 64 % af markeringerne

på ”helt enig/enig”, 30 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 6 % på

”uenig/helt uenig”. Billedet er næsten ens for alle respondentgrupper, dog er der fem sjettedele

”enig”-markeringer fra respondenter i grønlandske huse, og to tredjedele af markeringerne fra skolerådgiverne

falder på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”.

På spørgsmålet om der er behov for korte kurser i brug af internettet, falder 57 % af markeringerne

på ”helt enig/enig”, 36 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 7 % på ”uenig/helt

uenig”. Af markeringerne fra respondenter i uddannelsesinstitutioner og ansatte i andre vejledningsfunktioner

er to tredjedele ”enig”-markeringer.

På spørgsmålet om der er behov for korte kurser i akut psykologisk støtte og rådgivning, falder 76

% af markeringerne på ”helt enig/enig”, 21 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 3

% på ”uenig/helt uenig”. Af markeringerne fra respondenter i uddannelsesinstitutionerne og ansatte

i andre vejledningsfunktioner udgør ”enig”-markeringerne fire femtedele, og fra Piareersarfiit tre

fjerdedele. Der er lige mange ”enig”- og ”hverken/eller + ved ikke/ikke relevant”-markeringer fra

skolerådgiverne.

På spørgsmålet om der er behov for korte kurser i henvisningsmuligheder, falder 72 % af markeringerne

på ”helt enig/enig”, 23 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 5 % på

”uenig/helt ”uenig”. Billedet er meget lig resultatet vedr. akut psykologisk støtte og rådgivning,

hvad angår fordelingen af markeringer.

På spørgsmålet om der er behov for korte kurser i opsøgende vejledning, falder 77 % af markeringerne

på ”helt enig/enig”, 19 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ikke relevant”, og 4 % på

”uenig/helt uenig”. Fordelingen mellem respondentgrupperne er forholdsvis ens, dog er andelen af

”enig”-markeringer højere fra respondenter i uddannelsesinstitutionerne og ansatte i andre vejledningsfunktioner

end fra de øvrige respondentgrupper, godt fire femtedele.

På spørgsmålet om der er behov for korte kurser i registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser

og -opgaver, falder 72 % af markeringerne på ”helt enig/enig”, 21 % på ”hverken/eller”

og ”ved ikke/ikke relevant”, og 7 % på ”uenig/helt ”uenig”. Her er billedet næsten ens med godt to

tredjedele ”enig”-markeringer fra alle respondentgrupper, undtagen ansatte i andre vejledningsfunktioner

(fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer), der har fire femtedele ”enig”-markeringer.

Der er altså samlet set overvægt af ”enig”-markeringer på alle de seks områder, men mest markant

på opsøgende vejledning, akut psykologisk støtte og rådgivning, henvisningsmuligheder, og registrering

og dokumentation af vejledningshenvendelser og -opgaver: Tre fjerdedele mener, der er

65


ehov herfor. Mens to tredjedele mener, der er behov for korte kurser i udfyldning af ansøgninger

og brug af internettet. Der er dog forskelle ift. hvilke behov for korte kurser, der bliver markeret af

de forskellige respondentgrupper.

Sammenfatning: Der kan derfor konkluderes således på resultaterne:

- at der er et generelt behov for korte kurser i akut psykologisk støtte og rådgivning og i henvisningsmuligheder,

og at respondenter i uddannelsesinstitutioner, ansatte i andre vejledningsfunktioner

og ansatte i Piareersarfiit oplever et særligt behov herfor

- at der er et generelt behov for korte kurser i opsøgende vejledning, og at respondenter i uddannelsesinstitutioner

og ansatte i andre vejledningsfunktioner oplever et særligt behov herfor

- at der er et generelt behov for korte kurser i registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser

og -opgaver, og at ansatte i andre vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer)

oplever et særligt behov herfor

- at der er et generelt (men lidt mindre udtalt) behov for korte kurser i udfyldning af ansøgninger

og brug af internettet, og at der her muligvis også er tale om, at nogle respondentgrupper

finder, at andre vejledergrupper har særligt brug herfor, jf. tidligere.

6.2.6.2. Spørgeskemaundersøgelsens resultater set i relation til respondenternes vejlederuddannelse

Endelig skal der redegøres for besvarelserne på spørgsmålene om behov for korte kurser for vejledere,

som de fremtræder i kombination med respondenternes vejlederuddannelse.

På spørgsmålet om der er behov for korte kurser i udfyldning af ansøgninger, brug af internettet,

akut psykologisk støtte og rådgivning, henvisningsmuligheder, opsøgende vejledning, og registrering

og dokumentation af vejledningshenvendelser og -opgaver ser resultaterne således ud for respondenter,

der har deltaget i VGU, respondenter med en anden vejlederuddannelse, og aktuelle

studerende på VGU:

- den største del, mellem ni tiendedele og tre fjerdedele, udtrykker behov for kurser i akut

psykologiske støtte og rådgivning

- der er overvægt af respondenter i alle tre grupper, der udtrykker ønske om kurser i henvisningsmuligheder,

mellem fire femtedele og tre fjerdedele

- der er overvægt af respondenter i alle tre grupper, der udtrykker ønske om kurser i opsøgende

vejledning, mellem fire femtedele og tre fjerdedele

- fire femtedele af respondenter, der har deltaget i VGU, og to tredjedele af aktuelle VGUdeltagere

udtrykker behov for kurser i registrering og dokumentation af vejledningshenvendelser

og -opgaver

- mere end to tredjedele af respondenter, der har deltaget i VGU, og af aktuelle VGUdeltagere

udtrykker behov for kurser i udfyldning af ansøgningsskemaer

- tre fjerdedele af respondenter, der har deltaget i VGU, og halvdelen af aktuelle VGUdeltagere

udtrykker behov for kurser i brug af internettet

66


Besvarelserne fra respondenter med en diplomuddannelse i vejledning på spørgsmålene om korte

kurser for vejledere viser, at alle markerer ”enig” ift. kurser i akut psykologisk støtte og rådgivning,

tre fjerdedele markerer ”enig” ift. kurser i opsøgende vejledning og kurser i registrering og dokumentation

af vejledningshenvendelser og -opgaver, og halvdelen markerer enig ift. kurser i udfyldning

af ansøgningsskemaer.

Sammenfatning: Konklusionerne er i god overensstemmelse med sammenfatningen af resultaterne

på spørgsmålene om behov for korte vejledningsrelevante kurser set i forhold til respondenternes

vejledningsfunktioner (se afsnit 6.2.6.1.).

67


6.3. Rammer for samarbejde om vejledning: Vejledernetværk

Vejledernetværkene har, som det fremgår af ”Indledende dokumentanalyse i evalueringen af vejledningsindsatsen

– delrapportering 1” fra 2007, det formål at koordinere vejledningsindsatsen

sammen med Piareersarfiit.

Oprindeligt, dvs. omkring 2000, da vejledergrunduddannelsen blev etableret som pilotforløb tre

steder, var det tanken, at netværksdannelsen skulle virkeliggøres gennem de decentrale vejledergrunduddannelsesforløb

51 , men ifølge en af samtalepersonerne kom dette ikke til at fungere efter

hensigten, da vejledergrunduddannelsen blev centraliseret.

Ansvar for etablering og vedligeholdelse af lokale vejledernetværk ligger både hos Piareersarfiit og

hos Center for Vejledning i Grønland, idet vejledergrunduddannelsen skal bidrage hertil:

”Uddannelsen har ligeledes til formål at skabe grobund for de kommunale vejledernetværk, der

som det fremgår af Redegørelse om vejlednings- og introduktionscentre fra 2002, har ansvar for at

koordinere vejledningsindsatsen sammen med Piareersarfiit” 52 .

Der er i dokumenterne, der omtaler vejledernetværk, ikke fundet specifikke angivelser af procedurer

for etablering af vejledernetværk, ansvar for efterfølgende kontakt til og support af vejledernetværk

eller angivelser af vejledernetværkenes opgaver (eksempelvis koordinering af overgangsvejledning

og elevernes overgang fra et uddannelsesniveau til det næste, planlægning og gennemførelse af uddannelsesdage/-messer,

koordinering af opsøgende vejledning, erfaringsudveksling) og mødeprocedurer,

herunder ansvar, mødefrekvens og eventuel rapportering/dokumentation.

Evalueringen har undersøgt vejledernetværk i relation til status (spørgsmålet om, hvorvidt netværk

faktisk eksisterer lokalt), barrierer for netværkenes funktion, forudsætninger for deres funktion, og

holdninger til vejledernetværkenes betydning.

6.3.1. Status for vejledernetværk

Af interviewundersøgelsen fremgår det, at der ikke eksisterer velfungerende vejledernetværk ret

mange steder, idet mange interviewdeltagere nævner, at de ikke har vejledernetværk lokalt, eller at

de har haft det, men at det er ophørt, fx på grund af fraflytning. Enkelte fortæller dog også om velfungerende

vejledernetværk, og omtaler det med stor entusiasme. Eksempler herpå:

En vejleder siger: ”Vores netværk fungerer godt”, og fortæller, at det omfatter Piareersarfiit, NI,

GU, folkeskolen, arbejdsmarkedskontoret, at man mødes 2-3 gange om året om følgende indhold:

Gensidig orientering og forberedelse af uddannelsesmesser. Piareersarfiit er tovholder. ”Når netværket

fungerer godt, fungerer samarbejdet godt”. En anden vejleder fra samme område bekræfter,

at man har et ”meget tæt samarbejde”.

En tredje vejleder fortæller: ”Vores netværk kører rigtig godt, synes jeg (…) startede vi netværket

op for næsten to år siden. Vi plejer at holde møde næsten hver måned. Så plejer vi at udnævne,

51 Jf.”Udkast til Rammebetingelser for Uddannelses- og Erhvervsvejledning”, af 29. august 2000

52 Gengivet i: Røttig, Trine Juul og Larsen, Christina Viskum (15.8.2007): ”Indledende dokumentanalyse i evalueringen

af vejledningsindsatsen – delrapportering 1”, s. 9

68


hvem der skal arrangere næste gang (…) vi har en sekretær, der plejer at skrive det ned. (…) Vi

plejer at fortælle om, hvad vores erfaringer er med hensyn til vejledning af folkeskoleelever (…) Og

Maritimskolen plejer at fortælle om deres ideer. Det er forskelligt. På den måde får vi erfaringer

fra de forskellige vejledningssituationer. (…) vi har for eksempel været med til at hjælpe oppe på

folkeskolen, hvor vi også havde vejledning med niende klasserne, men desværre fik vi så slet ikke tid

til at følge op på det. Fik dem ellers til at lave handlingsplaner og snakkede med dem individuelt

…”. Vejlederen tilføjer, at netværket fungerer godt, fordi de kender hinanden så godt, og fordi de

bare ringer eller mailer og aftaler møder i arbejdstiden.

De fleste siger, at de ikke er med i et netværk, at det ”aldrig har fungeret”, at der ”ikke er noget

formaliseret netværk”, at det er ”ærgerligt”, at de ”ikke har tid”, at ”det forventes, at det er Piareersarfiit,

der starter det”, og der spørges: ”det evige problem er: Hvem tager initiativet i begyndelsen?”

Nogle få nævner ’mellemformer’ mellem intet vejledernetværk og et mere eller mindre udbygget og

formaliseret vejledersamarbejde, i form af samarbejde om uddannelsesmesse og ikke andet, eller

samarbejdsmøder en gang om måneden med det lokale arbejdsmarkeds- og socialkontor. Det kan

også være uformelle netværk eller uformelt samarbejde:

”… vi samler nogle fagfolk, Piareersarfik eller HTX, eller hvad de nu hedder alle sammen, og vi

inviterer dem til vores egne skoler, hvor de fortæller om ting og sager … og nu har vi jo heldigvis

også de der uddannelsesmesser. Det er Piareersarfik, der står for at kontakte brancheskolerne og

De grønlandske Huse i Danmark, og hvad der nu kan komme forbi, Søværnet eller ... De tilrettelægger

det, og så får vi informationer om, hvornår uddannelsesmessen er…”

I samtaler i med nøglepersoner i uddannelses- og vejledningsinstitutioner blev der desuden givet

eksempler på samarbejde mellem den enkelte institution og fx PPS, Studenterrådgivningen og folkeskoler.

Og det blev nævnt, at der ikke findes organiseret brobygning mellem brancheskoler og

folkeskoler, men sporadiske besøg fra nogle folkeskoler.

I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt om

- hvorvidt der findes et formelt og systematiseret samarbejde mellem forskellige vejledningsaktører

- hvorvidt der findes et uformelt og systematiseret samarbejde mellem forskellige vejledningsaktører

- hvorvidt der findes et formaliseret netværk mellem vejlednings- og uddannelsesinstitutionerne

i respondenternes lokalområde, med jævnlige møder og medlemmer fra institutionerne

- hvorvidt vejledningen koordineres mellem vejlednings- og uddannelsesinstitutionerne i respondenternes

lokalområde med hensyn til fire koordineringsopgaver (elevers/studerendes

overgang fra en uddannelsesinstitution til en anden, elevers/studerendes frafald, elevers/studerendes

flytning til eller fra uddannelsessted eller -by og elevers/studerendes personlige,

sociale eller psykologiske problemer)

69


- hvorvidt der er vanskeligt at etablere vejledernetværk lokalt (p.gr.a. manglende initiativ,

manglende tid, manglende interesse, stor udskiftning eller manglende definition på samarbejds-

og koordineringsindhold)

- vigtigheden og nødvendigheden af vejledernetværk

På spørgsmålene om der findes et formelt og systematiseret samarbejde mellem forskellige vejledningsaktører,

her mellem vejlederne i folkeskolen og vejlederne i Piareersarfiit, mellem vejlederne i

folkeskolen og vejlederne i GU og brancheskolerne, mellem vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne

i GU og brancheskolerne, og mellem vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne i GU og brancheskolerne

og ved de videregående uddannelser, er det generelt, at det samlede antal markeringer på

”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant” udgør lidt under eller lidt over halvdelen, fra 43 % til

54 %. Det er lavest på samarbejde mellem folkeskole og Piareersarfiit, og højest på de tre øvrige

spørgsmål – om samarbejdet mellem vejlederne i folkeskolen og vejlederne i GU og brancheskolerne,

mellem vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne i GU og brancheskolerne, og mellem vejlederne

i Piareersarfiit og vejlederne i GU og brancheskolerne og ved de videregående uddannelser. Det

kunne indikere, at respondenterne ikke kan svare på eller ikke har kendskab til det formelle samarbejde

mellem andre vejledningsaktører.

Der er også sådan, at antallet af ”enig”-markeringer og ”uenig”-markeringer samlet set generelt er

lige højt, men der er forskelle internt mellem de vejledningsaktører, der er tale om i spørgsmålene:

På spørgsmålet om der eksisterer et formelt og systematiseret samarbejde mellem folkeskole og Piareersarfiit

falder to tredjedele af markeringerne fra respondenter i Piareersarfiit på ”enig”, mens to

tredjedele af skolerådgiver-markeringerne falder på ”uenig”.

På spørgsmålet om der eksisterer et formelt og systematiseret samarbejde mellem vejlederne i folkeskolen

og vejlederne i GU og brancheskolerne falder halvdelen af markeringerne fra skolerådgivere

på ”uenig”, og af markeringerne fra respondenter i uddannelsesinstitutionerne falder knap halvdelen

på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”, og godt en tredjedel på ”uenig”.

På spørgsmålet om der eksisterer et formelt og systematiseret samarbejde mellem vejlederne i Piareersarfiit

og vejlederne i GU og brancheskolerne og ved de videregående uddannelser, falder

halvdelen af markeringerne fra både respondenter i Piareersarfiit og i uddannelsesinstitutionerne på

”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”, og hhv. en tredjedel og en fjerdedel på ”enig”.

På spørgsmålet om der eksisterer et formelt og systematiseret samarbejde mellem vejlederne i Piareersarfiit

og vejlederne i GU og brancheskolerne og ved de videregående uddannelser falder knap

halvdelen af markeringerne fra uddannelsesinstitutionerne på ”uenig”, mens halvdelen af markeringerne

fra Piareersarfiit falder på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”.

Sammenfattende kan det siges, at markeringerne viser betydelig usikkerhed i forhold til spørgsmålet

om eksistensen af formaliserede vejledernetværk, og at denne usikkerhed og/eller forskel i opfattelser

går igen i markeringerne fra respondenterne i de institutioner, spørgsmålene om deltagelse i

formaliserede vejledernetværk drejer sig om. Dette bekræfter udsagnene fra interviewundersøgelsen.

70


På spørgsmålene om der findes et uformelt og systematiseret samarbejde mellem forskellige vejledningsaktører,

her mellem vejlederne i folkeskolen og vejlederne i Piareersarfiit, mellem vejlederne i

folkeskolen og vejlederne i GU og brancheskolerne, mellem vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne

i GU og brancheskolerne, og mellem vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne i GU og brancheskolerne

og ved de videregående uddannelser, udgør markeringerne på det samlede antal markeringer

på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant” mellem 48 og 60 %, flest på samarbejdet mellem

Piareersarfiit og vejlederne i GU og brancheskolerne (60 %), og færrest på samarbejdet mellem

vejlederne i folkeskolen og vejlederne i Piareersarfiit (48 %). Det kunne også her indikere, at respondenterne

ikke kan svare på eller ikke har kendskab til det uformelle samarbejde mellem andre

vejledningsaktører.

Her er det sådan, at af det samlede antal markeringer falder en væsentlig større andel på ”enig”, fra

30 til 42 %, flest på samarbejdet mellem vejlederne i folkeskolen og vejlederne i Piareersarfiit (42

%), og færrest – men dog knapt en tredjedel – på samarbejdet mellem Piareersarfiit og vejlederne i

GU og brancheskolerne (30 %). Også her er der forskelle internt mellem de vejledningsaktører, der

er tale om i spørgsmålene:

På spørgsmålet om uformelt samarbejde mellem folkeskole og Piareersarfiit falder tre fjerdedele af

markeringerne fra respondenter i Piareersarfiit på ”enig”, mens kun en femtedel af skolerådgivermarkeringerne

falder på ”enig”, og to femtedele falder på ”uenig”.

På spørgsmålet om uformelt samarbejde mellem vejlederne i folkeskolen og vejlederne i GU og

brancheskolerne falder to femtedele af markeringerne fra skolerådgivere på ”enig” og ligeså mange

på ”uenig”, og af markeringerne fra respondenter i uddannelsesinstitutionerne falder halvdelen på

”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”, og tre femtedele på ”enig”.

På spørgsmålet om uformelt samarbejde mellem vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne i GU og

brancheskolerne, falder tre femtedele af markeringerne fra Piareersarfiit på ”enig”, fra respondenter

i uddannelsesinstitutionerne falder over halvdelen på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”,

og en tredjedel på ”enig”.

På spørgsmålet om uformelt samarbejde mellem vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne i GU og

brancheskolerne og ved de videregående uddannelser falder næsten lige mange markeringer fra

respondenter i uddannelsesinstitutionerne på ”enig” og ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”

(ca. to femtedele hvert sted), mens to tredjedele af markeringerne fra respondenter i Piareersarfiit

falder på ”enig” og en tredjedel på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”.

Sammenfattende kan det siges, at markeringerne også her viser betydelig usikkerhed i forhold til

spørgsmålet om eksistensen af uformelt vejledersamarbejde. Der er desuden ikke overensstemmelse

mellem svarene fra de involverede vejledningsaktører, hvilket kan indikere lokale forskelle, eller

forskelle i oplevelsen af, om der er et uformelt netværk eller ej – muligvis at der er flere grader af

uformelt samarbejde som beskrevet i afsnittet om interviewundersøgelsen, fra et løsere adhocsamarbejde

til næsten intet samarbejde.

71


Spørgeskemaet indeholder desuden et generelt spørgsmål, om der findes et formaliseret netværk

mellem vejlednings- og uddannelsesinstitutionerne i respondenterne lokalområde, med jævnlige

møder og medlemmer fra institutionerne. Spørgsmålet tjener som en generel belysning af spørgsmålene

ovenfor om formelt og uformelt samarbejde. Billedet viser her en mere jævn fordeling, idet de

samlede antal markeringer falder i tre stort set lige store grupper med en tredjedel i hver, dvs. i

”enig”-, ”uenig”- og usikkerhedsmarkeringer. Der er dog forskelle mellem respondentgrupperne,

idet halvdelen af markeringerne fra Piareersarfiit falder på ”enig”, godt halvdelen af markeringerne

fra skolerådgiverne falder på ”uenig”, og markeringerne fra uddannelsesinstitutionerne falder med

to femtedele på både ”enig” og ”uenig”.

På spørgsmålet om vejledningen koordineres mellem vejlednings- og uddannelsesinstitutionerne i

respondenternes lokalområde med hensyn til fire vejledningsopgaver, som kan implicere samarbejde

og koordination (elevers/studerendes overgang fra en uddannelsesinstitution til en anden, elevers/studerendes

frafald, elevers/studerendes flytning til eller fra uddannelsessted eller -by, og elevers/studerendes

personlige, sociale eller psykologiske problemer), falder lidt under halvdelen af

markeringerne i forhold til alle fire opgaver på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”, fra 46

til 48 %. Her fordeler ”enig”-markeringerne sig på mellem 31 og 23 %, og ”uenig”-markeringerne

fordeler sig mellem 30 og 23 %.

Af ”enig”-markeringer er der flest (31 %) på koordinering i forhold til elevers/studerendes overgang

fra én uddannelsesinstitution til en anden – her falder halvdelen af markeringerne fra respondenter

i Piareersarfiit på ”enig”, mens over en tredjedel af markeringer fra respondenter i uddannelsesinstitutioner

og to femtedele af markeringer fra skolerådgivere falder på ”uenig”. Resten fordeler

sig med hovedvægten på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”.

Af ”uenig”-markeringer er der flest (30 %) på koordinering i forhold til elevers/studerendes frafald

fra skole/uddannelse – her falder tre femtedele af markeringerne fra skolerådgiverne og godt to

femtedele af markeringerne fra uddannelsesinstitutionerne på ”uenig”, mens to femtedele af markeringerne

fra respondenter i Piareersarfiit falder på ”enig”. Resten fordeler sig med hovedvægten på

”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”.

På de to øvrige opgaveområder, elevers/studerendes flytning til eller fra uddannelsessted eller -by,

og elevers/studerendes personlige, sociale eller psykologiske problemer, falder det samlede antal

markeringer meget ens (48 og 47 % på ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant” og hhv. 27 %

på ”enig” begge steder, og 25 og 26 % på ”uenig”). Her er ”enig”-markeringerne igen i flertal fra

respondenter i Piareersarfiit sammenlignet med deres ”uenig”- og ”hverken/eller/ved ikke”markeringer,

mens skolerådgiverne ingen ”enig”-markeringer har.

Sammenfatning: Der er altså knapt halvdelen af det samlede antal markeringer, der angiver usikkerheds-svar

på, om vejledningsopgaverne koordineres i f.t. elevers/studerendes overgange, frafald,

flytning og personlige, sociale og psykologiske problemer. Dertil kommer, at der mellem respondentgrupperne

er meget forskellige markeringer. Generelt er der relativt flest ”enig”-markeringer fra

Piareersarfiit og flest ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”-markeringer fra ansatte i andre

vejledningsfunktioner (fx ansatte på arbejdsmarkedskontorer).

72


Og som det fremgik tidligere, viser markeringerne også betydelig usikkerhed i forhold til spørgsmålet

om eksistensen af formaliserede vejledernetværk, og denne usikkerhed og/eller forskelle i opfattelser

ses at gå igen i markeringerne fra vejledningsaktørerne i de institutioner, spørgsmålene om

deltagelse i formaliserede vejledernetværk drejer sig om. Dette bekræftes desuden af interviewundersøgelsen.

Det fremgår også tidligere i dette afsnit, at der er betydelig usikkerhed i forhold til spørgsmålet om

eksistensen af uformelt vejledersamarbejde. Der er desuden ikke overensstemmelse mellem svarene

fra de involverede vejledningsaktører.

Konklusionen på status for vejledernetværk er derfor, at der eksisterer velfungerende vejledernetværk

et mindre antal steder, med varierende grad af formaliseret samarbejde, men også at der de

fleste steder ikke eksisterer vejledernetværk med systematiseret samarbejde.

6.3.2. Barrierer for vejledernetværk

I interviewundersøgelsen og i samtaler gives der følgende forklaringer på, hvorfor der ikke er etableret

vejledernetværk, eller at de er gået i stå:

”det fungerer ikke”

”en af knasterne har så også været, at GU-folkene har været svære at få til at komme til møderne”

”hvis der skal ske noget, så holder vi gerne møde”

”nu skal jeg heller ikke sige, hvem det er, der tager initiativ, for det kunne jeg da godt selv gøre”

”nu er den som tog initiativ til, at det skulle køre sådan nogenlunde, hun arbejder så ikke længere i

Piareersarfik, så det er gået sådan lidt i stå”

”det er person-fnidder-fnadder”

Det nævnes også som forklaring, at en nøgleperson er rejst, blevet syg eller gået på barsel, og at de

selv arbejder alene i deres område. Mange nævner desuden vejledernetværkenes personafhængighed

(engagement, tid, overskud hos nøglepersoner).

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter også spørgsmål om eventuelle barrierer for dannelse og vedligeholdelse

af vejledernetværk. Der er spurgt, om det er vanskeligt at etablere vejledernetværk lokalt

i relation til fem mulige barrierer (manglende initiativ, manglende tid, manglende interesse, stor

udskiftning eller manglende definition på samarbejds- og koordineringsindhold). Svarene fordeler

sig meget forskelligt:

På spørgsmålet om det er vanskeligt at etablere vejledernetværk lokalt på grund af manglende initiativ,

markerer 51 % ”enig”, og hhv. 24 og 25 % markerer ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant”

og ”uenig”. Her er der overvægt af ”enig”-markeringer fra respondenter i Piareersarfiit, ansatte

i andre vejledningsfunktioner og respondenter i uddannelsesinstitutioner.

73


På spørgsmålet om det er vanskeligt at etablere vejledernetværk lokalt på grund af manglende tid,

markerer 37 % ”enig”, 39 % ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant” og 21 % ”uenig”. Her er

der overvægt af ”enig”-markeringer fra respondenter i andre vejledningsfunktioner og fra uddannelsesinstitutioner.

På spørgsmålet om det er vanskeligt at etablere vejledernetværk lokalt på grund af manglende interesse,

markerer 18 % ”enig”, 40 % ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant” og 42 % ”uenig”.

Her er der overvægt af ”uenig”-markeringer fra uddannelsesinstitutioner og Piareersarfiit.

På spørgsmålet om det er vanskeligt at etablere vejledernetværk lokalt på grund af stor udskiftning i

gruppen af vejledere, markerer 23 % ”enig”, 49 % ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant” og

28 % ”uenig”. Her er der overvægt af ”uenig”-markeringer fra Piareersarfiit, mens der er lige mange

”enig”- og ”hverken/eller-ved ikke”- og ganske få ”uenig”-markeringer fra uddannelsesinstitutionerne.

På spørgsmålet om det er vanskeligt at etablere vejledernetværk lokalt på grund af manglende definition

på samarbejds- og koordineringsindhold, markerer 38 % ”enig”, 31 % ”hverken/eller” og

”ved ikke/ ikke relevant” og 31 % ”uenig”. Her er der overvægt af ”enig”-markeringer fra respondenter

i uddannelsesinstitutioner og respondenter i andre vejledningsfunktioner.

Sammenfatning: Der er altså de klareste tilkendegivelser på enighed om manglende initiativ som

barriere for at etablere vejledernetværk, men også barrierer som manglende tid og manglende definition

på samarbejds- og koordineringsindhold ser ud til at betyde en del. Der er derimod en forholdsvis

klar tilbagevisning af, at manglende interesse skulle betyde meget, og overvejende usikkerhed

om, hvorvidt udskiftninger blandt vejledningsaktørerne har betydning. Det er dog også værd

at bemærke variationerne i besvarelserne, der viser, at der eksisterer forskellige barrierer for forskellige

respondentgrupper.

Tilkendegivelserne i interviewundersøgelsen peger desuden på barrierer som, at en nøgleperson er

rejst, blevet syg eller gået på barsel, og at de selv arbejder alene i deres område. Mange nævner

desuden vejledernetværkenes personafhængighed.

6.3.3. Holdninger til vejledernetværk

Spørgeskemaundersøgelsen har desuden stillet to overordnede spørgsmål om vejledernetværk, nemlig

om vigtigheden og nødvendigheden af vejledernetværk. Her er markeringerne meget klare:

På det generelle spørgsmål om hvor vigtigt det er for den samlede vejledningsindsats, at vejledningen

koordineres gennem samarbejde i vejledernetværk, markerer 89 % ”enig”, 8 % ”hverken/eller”

og ”ved ikke/ ikke relevant” og 3 % ”uenig”. Her er billedet det samme for alle respondentgrupper.

På spørgsmålet om vejledernetværkene er nødvendige for at løse vejlednings- og uddannelsesopgaver

i lokalområdet markerer 86 % ”enig”, 12 % ”hverken/eller” og ”ved ikke/ ikke relevant” og 2 %

”uenig”. Her er billedet igen det samme for alle respondentgrupper, dog har skolerådgiverne kun

”enig”-markeringer, og Piareersarfiit 18 ”enig”-markeringer af 19.

74


Der er ifølge disse besvarelser en overvældene grad af enighed om vigtigheden og nødvendigheden

af vejledernetværk, en enighed der bekræftes i interviewundersøgelsen.

I interviewundersøgelsen er alle interviewdeltagerne enige om, at det er ønskeligt med vejledernetværk:

”Ærgerligt. at det er stoppet, fordi informationer imellem uddannelsessteder, de er så ikke mere så

synlige nu, som de var før”

”Det vil være godt, hvis vi som vejledere kan holde kontakten i stedet for, at der ikke bliver holdt

kontakt, derved får vi vigtige informationer, hvad angår eleven (…) Så derfor håber jeg, at vejledernetværket

i Grønland vil komme til at fungere på et tidspunkt”

”Jeg tror, at hvis der er et netværk, et vejledernetværk, så vil vores stemme også blive hørt mere fra

samfundets side”

”Altså brancheskolerne og erhvervsuddannelserne de skifter jo sådan ansigt ret tit, så dem kunne

jeg godt have behov for at mødes med en gang imellem”

”Jo flere uddannelsesinstitutioner, der taler sammen, jo bedre. Man bliver inspireret til at se tingene

fra forskellige side, i stedet for at man sidder i hver sin lille kasse i samme by”

Nogle interviewdeltagere udtrykker ønske om dannelse af specifikke skolevejledernetværk.

På spørgsmålet om, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at vejledernetværk kan etableres

og fungere, gives der følgende svar: ”det er noget, vi skal lære”, ”det er noget nyt”, ”… pengene

er blevet trukket fra os, men hvis der er politisk holdning om, at det skal vi, så må kommunerne

også tage sig sammen og give os de timer igen”.

Interviewdeltagerne peger på, at der skal være struktur, der skal være planlægning, deltagerne skal

kende rammerne, der skal sættes timer af til det, det skal skemalægges, og møderne skal holdes i

dagtimerne, dvs. i arbejdstiden.

I samtaler i uddannelses- og vejledningsinstitutioner blev det desuden nævnt, at fx i Nuuk, hvor der

er så mange vejledere, kunne et vejledernetværk bestå af én vejleder fra hver institution, bl.a. med

informationsudveksling som formål.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der dels er en helt klar tilkendegivelse på vigtigheden og

nødvendigheden af samarbejde mellem vejledere i forskellige uddannelses- og vejledningsinstitutioner

gennem vejledernetværk, og dels at samarbejdet for at kunne fungere, må rammesættes og

struktureres.

75


7. Referencer

• Lotte Kjær (2010): ”Frafaldsundersøgelsen 2010 – En undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale

uddannelser”, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke”

• Uddrag af Økonomisk Råds Rapport, 2010, herunder Teknisk Rapport 2010:2: Afkast af

uddannelse (udleveret)

• Mobilitetsstyregruppen Nuuk 2010: ”Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter

fra analysen af mobiliteten i Grønland”,

http://www.smv.gl/DK/mobilitet/rapporter/mob_sammenfat_dk_anden_udgave_mindst.pdf

• Materiale om Pilotprojekt Realkompetencevurdering, Kommune Kujalleq (venligt stillet til

rådighed af konsulent Peter Sørensen)

• Watt Boolsen, Merete (2008): ”Uddannelsesplanen, Rapport 1, april 2008”

• Watt Boolsen, Merete (2009): ”Uddannelsesplanen, Rapport 2, april 2009”

• Watt Boolsen, Merete (2010): ”Uddannelsesplanen, Rapport 3, april 2010”

• Kahlig, Wolfgang, og Banerjee, Nina (red.) (2007): ”Børn og unge i Grønland – en antologi”,

MIPI, Videnscenter om Børn og Unge, Grønlands Universitet

• Røttig, Trine Juul og Larsen, Christina Viskum (15.8.2007): ”Indledende dokumentanalyse i

evalueringen af vejledningsindsatsen – delrapportering 1”

• ”Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af Piareersarfiit

centrenes opgavevaretagelse m.v.”

• Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik, GrønlandsUniversitet

http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2007/ltl/ltl_nr_19-2007_ilisimatusarfik/ltl_nr_19-

2007_dk.htm

• Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet

• USFs proceduremappe – 2008-udgave (Nuuk, december 2008):”6. Generelle vejlednings-

og administrative opgaver og tidsfrister”

• ”Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 3. september 1982 om uddannelses- og erhvervsvejledning

i Grønland

• ”Bekendtgørelse om Grønlands gymnasiale Uddannelse og om studieforberedende enkeltfagsundervisning”,

Bekendtgørelse nr. 748 af 29. juni 2006, bilag 29: Uddannelses- og Erhvervsvejledning

• ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Grønlands gymnasiale Uddannelse og

om studieforberedende enkeltfagsundervisning” (GUbekendtgørelsen), 15. december 2008.

Nr. 1371 (Ændring af læreplaner)

• ”Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen i Grønland

” (Hhx-bekendtgørelsen for Grønland), Bekendtgørelse nr. 806 af 13. juli 2006

• ”Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland

(Htx-bekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 805 af 13. juli 2006

• Studieordning for uddannelse til Bachelor i sygepleje, Bachelor of Science in Nursing 2009,

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/Institut for sygepleje og sundhedsforskning, Jagtvej 2, Box

1499, 3900 Nuuk

76


• ”Studieordning 2009 for den centrale læreruddannelse, Ilinniarfissuaq”,

F:\Grønland\Læreruddannelsen_Ilinniarfissuaq - www_ Ilinniarfissuaq_gl Studieordninger.mht

• ”Landsstyrets forslag til uddannelsesplan”, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning

og Kirke Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet, December

2005

• Forslag til Finanslov for 2011: 40.91.02 Vejlederuddannelse (Driftsbevilling)

• Larsen, Christina Viskum (oktober 2008): ”Evaluering af projekter i finansåret 2006”, Initiativet

vedrørende mindskelse af frafald

• ”Evaluering af projekter i finansåret 2008”, Initiativet vedrørende mindskelse af frafald, 12-

04-2010

• Maliina Abelsen (november 2010): ”Pilotprojekt om fattigdom”, Tema 5: Uddannelse

• ”Kompetencegivende uddannelser 2009, Grønlands Statistik, Uddannelse 2010:1

• Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Erhverv, Landbrug

og Arbejdsmarked, Økonomidirektoratet (december 2005): ”Landsstyrets forslag til

Uddannelsesplan”

• HS Analyse (juni 2001): ”Hvem får en uddannelse? En undersøgelse af de forhold, der er

bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser”

• ”Udkast til rammebetingelser for uddannelses- og erhvervsvejledning”, Udkast af 29. august

2000 (udleveret)

• Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik – Familiedirektoratet: Temadag i Nuuk den 2. november 2004:

”Socialt Medansvar - Det Rummelige Arbejdsmarked”, Rapport

• ”Udkast til Rammebetingelser for uddannelses- og erhvervsvejledning", Udkast af 29. august

2000

• ”Udkast til foreløbig studieordning for fælles Grunduddannelse for vejledere i Grønland”,

uden afsender, dato eller årstal, formentlig 2000/2001

• ”Studieordning. Den fælles vejledergrunduddannelse VGU for vejledere i Grønland”,

KIIP/DEL 7. november2002

• ”Vejleder-grunduddannelsen. Studieordning. Grunduddannelse for vejledere i Grønland”,

Nuuk, juni 2006, og ”Vejledergrunduddannelsen VGU. Studieordning. Vejledergrunduddannelse

for vejledere i grønland”, SIIP / 2. reviderede udgave, juni 2006

• ”Studieordning. Den fælles vejledergrunduddannelse VGU for vejledere i Grønland”,

Grunduddannelse for vejledere i Grønland v. Niuernermik Ilinnariarfik / Handelsskolen i

Nuuk, SIIP / 4. udgave. Godkendt på styregruppemødet den 3. september 2007. Godkendelse

forlænget på styregruppemødet den 19. september 2008

• ”Studieordning. Den fælles Vejledergrunduddannelse (VGU) med overbygningsmoduler for uddannelses-

og erhvervsvejledere i Grønland”, Center for Vejledning i Grønland v. Niuernermik Ilinnariarfik

/ Handelsskolen i Nuuk. 5. udgave. Godkendt på styregruppemødet den 22. november 2010

• www.vejledning.gl

• Dokumenter fra CVG: ”Vejledergrunduddannelsen VGU: Plan for hold 2011-2012”, Nuuk

Februar 2010

77


• Dokumenter fra CVG: ”Foreløbig litteraturliste (udleverede bøger) på VGU hold 08/09”:

Tekst: ”Femmeren, Edderkoppen, Dynamisk vejledning, Gruppevejledning, Løbebaner, Unge

og børn i Grønland”. Ifølge Center for Vejledning i Grønland (mail af 2.3. 2011) omfatter

literaturlisten for alle hold 2008-2011 flg.: Femmeren, Dynamisk vejledning, Konstruktivistisk

vejledning, Gruppevejledning

• Dokumenter fra CVG: Hold 2009-10: Datooversigt for vejledergrunduddannelsen 2009-10

(Nuuk, dec. 2008), Program for modul 1 29/9, 1/10, 2/10, 3/10 2009, Program for modul 1,

uge 41, okt. 2009, Beskrivelse af præsentationsopgave på modul 1, Afkrydsningsskema og

spørgsmål til Intern prøve ifm afslutningen af modul1, Opgaver til praktikperioden (2. modul),

Program for modul 3 uge 2-3 2010, Afkrydsningsskema og spørgsmål til Intern prøve

ifm afslutningen af modul 3, Opgaver til praktikperioden (4. modul), Program for modul 5

uge 11-12 2010, Eksamensplan, Studiebesøg og program for 29.5.-3.6. 2010

• Dokumenter fra CVG: Hold 2008-09: Datooversigt for vejledergrunduddannelsen 2008-

2009 (Nuuk, sept. 2008), Program for modul 1 25/9, 26/9, 27/9, 2008, Program for modul 1,

uge 40, sept. 2008, Program for modul 1, uge 39 og 40, 1. sept. 2009, Beskrivelse af præsentationsopgave

på modul 1, Afkrydsningsskema og spørgsmål til Intern prøve ifm afslutningen

af modul1, Opgaver til praktikperioden (2. modul), Program for modul 3 uge 2-3 2009,

Afkrydsningsskema og spørgsmål til Intern prøve ifm afslutningen af modul 3, Opgaver til

praktikperioden (4. modul), Program for modul 5 uge 12-13 2009, Eksamensplan, Studiebesøg

og program for 10.6.-12.6. 2009

• Dokumenter fra CVG: Hold 2007-08: Program for modul 1, uge 45-46, nov. 2007, Afkrydsningsskema

og spørgsmål til Intern prøve ifm afslutningen af modul 3, Opgaver til praktikperioden

(4. modul), Program for modul 5 uge 14-15 2008, Eksamensplan og program for

1.6.-3.6. 2008, Beskrivelse af Den skriftlige opgave (specialebeskrivelsen) og efterfølgende

mundtlig eksamination

• Dokumenter fra CVG: Program for opfølgningskursus VGU hold 2007-08 14.-21.4. 2009 i

København

• Dokumenter fra CVG: Hold 2006-07: Skema til afsluttende evaluering på Vejledergrunduddannelsen,

Skema til Evaluering af VGU – Set med arbejdsgiverens øjne

78


Bilag 1

1. Bestemmelser om opgaver i vejlednings- og rådgivningsinstitutioner

1.1. Regelgrundlag for Piareersarfiit

Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, December 2005

”2.2.2 Opbygning og kvalitetssikring af Vejlednings- og IntroduktionsCentre (VIC)

De lokale erhvervsskoler, som tidligere forestod undervisning på de grundlæggende erhvervsuddannelser,

lægges i løbet af 1. kvartal 2006 sammen med kommunernes uddannelsesvejledning,

arbejdsmarkedskontorer og dertilhørende aktiviteter for at fungere som kommunale vejlednings- og

introduktionscentre (VIC). På baggrund af servicekontrakter med Landsstyret skal kommunen selv

skabe de fysiske rammer for centrets virke. Centrene skal fungere som indgang til vejledning om

uddannelse og lærepladser, visitation af ledige og opstilling af individuelle handlingsplaner.

Centrene er centrale i indsatsen over for målgruppe af ufaglærte, som enten skal opkvalificeres i

centret eller visiteres videre i job og/eller i uddannelse. Arbejdsopgaverne for centrene er:

• Udarbejde individuelle handlingsplaner og målrettede individuelle opkvalificeringstiltag

• Visitere til kurser, herunder personlig kurser og kompetenceudvikling (f.eks. sprog), omskoling.

• Visitation til modulopbyggede realkompetencegivende kursusforløb (når disse er udarbejdet).

• Arbejdsformidling i forhold til ledige, som er til rådighed for arbejdsmarkedet

• Afholde ”anerkendt erhvervsuddannelses introduktionsforløb” (AEU).

• Job- og lærepladsvejledning samt en mandsopdækning af unge under uddannelse i lokalmiljøet.

• Etablere en tættere dialog med det lokale erhvervsliv og brancheskolerne.

• Strukturovervågning af det lokale arbejdsmarked og erhvervsforhold.

• Information om centerets tilbud og aktiviteter til borgerne i lokalmiljøet.

(…)

For at sikre disse centrale opgave er det nødvendigt fra starten at fokusere på kvalitetssikring ved:

• Stillingen som centerleder gøres attraktiv for så vidt angår løn og indhold, da lederen skal lede

flere respondenter end den tidligere erhvervsskoleleder skulle lede.

• Kompetenceudvikling af vejledningspersonale (der arbejdes pt. på at revidere vejlederuddannelsen,

så denne matcher vejledningsudfordringerne i VICerne).

• Løntillæg ved gennemgået vejlederuddannelse.

• Oprettelse af netværk mellem centrene i de forskellige kommuner.

• Et centralt rejsehold skal hjælpe kommunerne med implementering, drift og problemløsning.

• Klare overdragelsesaftaler og servicekontrakter for de opgaver, centrene løser for hjemmestyret.

• Bekendtgørelse om evaluering i forhold til servicekontrakter.

• Elektronisk målgruppeovervågning koblet til et taxametersystem med succeskriterier ang. job-

og uddannelseshenvisning.

• Elektronisk arbejdsformidling.

• Studieordning af AEU/undervisningsmaterialer.

• Kurser på grønlandsk og grønlandsksprogede instruktører til folk med svage danskkundskaber.”

79


Kilde:

Grønlands Hjemmestyre: Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, Direktoratet for Kultur, Uddannelse,

Forskning og Kirke Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet,

December 2005, side 7-8

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af Piareersarfiit

centrenes opgavevaretagelse m.v.

Ӥ 1. Til at styrke arbejdsmarkedsindsatsen og uddannelsesniveauet i kommunen kan kommunalbestyrelsen

oprette et Piareersarfik center med henblik på at varetage opgaver vedrørende arbejdsformidling,

vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, kompetenceudvikling, opkvalificering

og omskoling af arbejdsstyrken, herunder udarbejdelse af individuelle handlingsplaner med

henblik på uddannelse eller beskæftigelse.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for oprettelsen og driften af Piareersarfik og for den overordnede

administration af Piareersarfiks aktiviteter.

§ 6. Til brug for evaluering af Piareersarfiks opgavevaretagelse skal kommunalbestyrelsen mindst

hvert halve år per 1/1 og 1/7 indberette følgende oplysninger til Direktoratet for Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser:

1) Antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne, herunder antallet af optagne, antallet af startede

på erhvervsuddannelserne, samt årsager til at optagne ikke påbegynder uddannelsen.

2) Antallet af elevkvoter, der tildeles Piareersarfik, og hvorledes kvoterne benyttes. Elevkvoter forstås

som antal af elever med uddannelsesstøtte bevilliget af Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

3) Antallet af udarbejdede handlingsplaner for alle, der tilknyttes Piareersarfiit.

4) Antallet af ledige.

5) Antallet af ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

6) Antallet af respondenter, der visiteres til kurser i Piareersarfik-regi.

7) Antallet af respondenter, der visiteres til studieforberedende og videregående uddannelser.

8) Antallet af ledige, der anvises til beskæftigelse.

9) Antallet af ledige, der kommer i beskæftigelse.

10) Antallet af revalidenter.

11) Statistiske oplysninger vedrørende Piareersarfiks arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsats ud fra

de af Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser anførte anvisninger.

12) Timeindberetninger fra lærernes aktivitetsskemaer.

13) Oplysninger om omfanget af gennemført undervisning og vejledning.

14) Eventuelle samarbejdspartnere.

Stk. 2. Mindst 1 af de i stk. 1 omtalte indberetninger skal desuden indeholde

1) en evaluering af aktiviteterne i Piareersarfik,

2) status på kommunens egne indsatsområder under Piareersarfik og

3) et overblik over kommunens arbejds- og uddannelsesvirksomhed for 15-25 årige.”

Kilde:

Bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af Piareersarfiit centrenes opgavevaretagelse

m.v.

80


FINANSLOV for 2011 Grønlands Selvstyre – Om Piareersarfiit

”Som led i reformarbejdet er implementeringen af Piareersarfiit igangsat. Med Piareersarfiit skalforstås,

at både det kommunale arbejdsmarkedskontor, de kommunale introduktionsuddannelser,

den kommunale arbejdsmarkeds- og uddannelsesvejledning, vejledning i forbindelse med kurser og

revalideringsopgave, og afholdelse af kurser inden for arbejdsmarkedsområdet bliver samlet i en

forvaltning/center.

Hovedopgaven for Piareersarfiit er at opkvalificere den enkelte borger i den arbejdsdygtige alder

til enten uddannelsesparathed og/eller arbejdsparathed. Dette for at sikre stabil, motiveret,

kvalificeret og fleksibel arbejdskraft til det nuværende og fremtidige erhvervsliv.

Som led i initiativerne til uddannelses- og arbejdsmarkedsreform yder Naalakkersuisut således et

tilskud til driften af Piareersarfiit centrene. De enkelte kommuner yder et tilsvarende beløb til den

samlede drift af centret. Opgave- og udgiftsfordelingen mellem kommunerne og Selvstyret er aftalt

i en mellem kommunen og Selvstyret indgået serviceaftale. Deltagerne i Piareersarfiit tildeles

uddannelsesstøtte efter gældende regler. Hver kommune tildeles en årlig elevkvote på det antal

elever, der kan modtage uddannelsesstøtte i Piareersafiit.”

Kilde:

http://dk.nanoq.gl/~/media/358F769970444535B27CB020D1496014.ashx (side 450)

I Bevillingsprincipper for Piareersarfiit for 2009 er opgaver vedr. erhvervsskoleelever/lærlinge defineret

og timetal til opgaveløsning fastlagt – opgaverne defineres således:

”1.1. Al uddannelsesinformation til lokalsamfundet, arbejdet med ansøgningsskemaer og forberedende

optagelsesarbejde mv (for alle brancher)

1.2. Al dataindsamling vedr. ansøgere, optagne, igangværende lærlinge mv. og formidling heraf

samt breve mv til departement og styrelse, brancheskoler, støtteforvaltning, virksomheder, lærlinge,

billetbestillinger, hjælp ved omprøver lokalt, osv. (for alle brancher)

1.3. Alle opgaver vedr. uddannelse på praktikstederne, herunder praktikskabelse, hjælp ved godkendelsesarbejde,

lærlingekontrakter, løbende vejledning, trekantssamtaler osv (dette gælder ikke

for maritime-, landbrugs- samt sundhedsuddannelser) (…)

1.5. Lokal intro på ca. 1 uge i maj og ca.1-3 uger i august for grunduddannelses-elever (alle brancher,

undtagen maritime-, landbrugs- samt sundhedsuddannelser).”

Kilde:

Bevillingsprincipper for Piareersarfiit, revideret til finansår 2009, BILAG 5

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked (ISN), Budgetteringsprincipper Pia 2009

1.2. Regelgrundlag for Center for Vejledning i Grønland

Af portalen ”vejledning.gl uddannelses- og erhvervsvejledning i Grønland” fremgår følgende:

”CVG`s aktiviteter er støttet af hjemmestyret og forankret på Niuernermik llinniarfik i Nuuk. CVG

har oprettet www.vejledning.gl og www.aqqutissiuussineq.gl som er et offentligt web site med det

formål at orientere generelt om vejledning i Grønland.

81


Vejlederportalen er oprettet under Eforum med log in for vejledere, studerende på VGU

og personale i Center for vejledning i Grønland for at give et redskab til oplysning, kommunikation

og netværk til støtte for og udvikling af den enkelte vejleder og vejledningen i Grønland.

(…)

Formål for Center for vejledning i Grønland:

• At analysere og udvikle vejledningen i Grønland

• At støtte og etablere netværk for vejledere i byer og i sektorer

• At tilbyde vejledergrunduddannelsen VGU for ansatte vejledere

• At tilbyde kompetenceudvikling for vejledergrupper og individuelt (Kompetenceportalen)”

Kilde:

http://www.vejledning.gl/client/CursumClientViewer.aspx?CAID=266419&ChangedCourse=true

FINANSLOV for 2011 Grønlands Selvstyre: Om Vejlederuddannelse

”I bestræbelserne på at styrke rådgivning og vejledning i uddannelsessystemet og i de kommunale

job- og vejledningscentre samt arbejdsformidlingskontorer blev en vejledergrunduddannelse

iværksat i 2000.

Målgruppen for uddannelsen er vejledere i folkeskolen og i det øvrige etablerede

uddannelsessystem, arbejdsmarkedskonsulenter, uddannelsesvejledere og undervisere ved de

kommunale Piareersarfiit samt vejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser.

Med virkning fra august 2003 er planlægning, gennemførelse af aktiviteter og administration af

bevillingen blevet placeret på Handelsskolen i Nuuk.

Der er etableret en styregruppe sammensat af repræsentanter fra Departementet og Styrelsen for

Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, samt

KANUKOKA. Formålet hermed er at følge udviklingen af uddannelsesindsatsen samt godkende

aktivitetsplaner og delbevillinger.

I bevillingen indgår udgifter på 200.000 kr. til vedligeholdelse og opdatering af

vejledningsportalen "Sunngu".

I bevillingen indgår udgifter til uddannelse af undervisere. Det tilstræbes at øge antallet af

undervisere, og undervisningstilbud i form af efteruddannelse. Desuden vil der blive etableret en

række kortere kurser af vejledningsfaglig karakter i lokalomåderne samt vejledningskonferencer i

de større byer”

Kilde:

http://dk.nanoq.gl/~/media/358F769970444535B27CB020D1496014.ashx (side 340)

1.3. Regelgrundlag for vejledningen i De Grønlandske Huse i Danmark

FINANSLOV for 2011 Grønlands Selvstyre:

82


”De grønlandske huse i Danmark er selvejende institutioner, som styres af en vedtægt, godkendt af

Grønlands Selvstyre og de danske tilskudsgivere. I medfør af lov nr. 474 af 12. juni 2009 om

forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre påhviler det Selvstyret at gennemføre en

særlig bistandsvirksomhed i Danmark.

Husene har bl.a. til formål at varetage optagelse af grønlandske uddannelsessøgende på

uddannelsesinstitutioner i Danmark samt vejlede de uddannelsessøgende om f.eks. boligsøgning

og børnepasning i Danmark. Husene i Odense og Århus varetager udlejning af bolig i egen

kollegieafdeling. Husene administrerer uddannelsesstøtteordningen samt udfører personlig og

faggruppevis uddannelsesvejledning.

Husene yder endvidere bistand og vejledning for elever på efterskoler, højskoler og for elever på

kortere varende skoleophold på danske erhvervsskoler.”

Kilde:

http://dk.nanoq.gl/~/media/358F769970444535B27CB020D1496014.ashx (side 332)

1.4. Regelgrundlag for studenterrådgivning

Tilbud om studenterrådgivning i Nuuk - "Ilinniartunik siunnersuineq"

En række uddannelsesinstitutioner i Nuuk har i samarbejde med PPR, Nuuk Kommune og Paarisa

etableret en studenterrådgivning i Nuuk.

(19. oktober 2006)

Tilbuddet om professionel rådgivning gælder for alle på uddannelser efter folkeskolen, og er et supplement

til de allerede eksisterende henvendelsesmuligheder som findes.

De uddannelsessøgende kan kontakte deres uddannelsesinstitution, som derefter henviser til "Ilinniartunik

Siunnersuineq"s rådgivere. Tilbuddet omfatter individuelle samtaler såvel som gruppeforløb.

Rådgivningen; sidstnævnte forestås af psykologer.

Formålet med rådgivningen er at hjælpe de studerende, som måtte sidde med lettere psykiske problemer,

der altid påvirker studieindsatsen, således at disse problemer ikke udvikler sig til uforholdsmæssigt

store belastninger.

Tiltaget er finansieret af midler fra ´Initiativ 8: Bedre vejledning på institutioner for at mindske frafald

i Sektorprogrammet. Desuden har Paarisa støttet informationskampagnen. Initiativtagerne håber

at indsatsen også vil virke til inspiration for andre kommuner. Rådgivning starter mandag den

23. oktober 2006.

Yderligere information: henvendelse til rektor Margit Motzfeldt, GU, tlf.: 32 46 33, Nuuk, eller

projektkoordinator Jette Eistrup, Paarisa, tlf 34 66 60.

Kilde:

http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Departement_for_sundhed/Nyhedsarkiv_fra_d

ep_sundhed/Nyhedsarkiv_fra_sundhed/2007/10/2006_Tilbud_om_studenterr%C3%A5dgivning.asx

83


2. Bestemmelser om opgaver vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning

i uddannelsesinstitutioner

2.1. Regelgrundlag for vejledningen i folkeskolen

Landstingsforordningen om folkeskolen indeholder følgende information om regler for eller opgaver ift

uddannelses- og karriere-/erhvervsvejledning:

Evaluering og dokumentation

§ 18. Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af den enkelte elevs udbytte

heraf. Evalueringen skal tage udgangspunkt i elevens egen vurdering og danne grundlag for undervisningens

videre planlægning og vejledning af den enkelte elev og dennes forældre om elevens

videre skole- og uddannelsesforløb og erhvervsvalg. Landsstyret kan fastsætte regler om den løbende

evaluering.”

Kilde:

Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen:

http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2002/ltf%20nr%2008-2002%20folkeskolen/ltf%20nr%208-

2002%20dk.htm

Af læringsmålene for faget personlig udvikling fremgår følgende formål

”Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at vurdere egne muligheder, sætte mål, planlægge

og tage kvalificerede valg i forbindelse med deres skolegang og videre uddannelse.”

En af de 4 kategorier under læringsmålene er Uddannelse og Erhverv. Kategorien beskrives således:

”Uddannelse og erhverv

Denne kategori tager udgangspunkt i elevernes samfundsmæssige og erhvervsmæssige fremtid.

Den hænger nøje sammen med den første kategori, men fokuserer mere på konkret viden som

grundlag for fremtidige erhvervsvalg. For at kunne tage stilling og vælge uddannelse og erhverv,

er det vigtigt at have kendskab til de eksisterende muligheder både lokalt og globalt. Fremtid,

uddannelse og erhverv og virkelyst er kernen for læringen i denne kategori.”

Der er formuleret følgende læringsmål for kategorien Uddannelse og erhverv:

Ved afslutningen af yngstetrinnet

forventes det, at eleverne

• har kendskab til flere forskellige

lokale arbejdspladser

• har kendskab til flere forskellige

former for erhverv, herunder lønnet

og frivilligt arbejde

• har viden om, hvordan mennesker

bruger deres færdigheder og evner

inden for familien, i skolen og i

samfundslivet

Ved afslutningen af mellemtrinnet

forventes det, at eleverne

• har viden om de forskellige karrieremuligheder,

der eksisterer inden

for lokalsamfundet, i landet som

helhed og i andre lande

• har viden om, på hvilke områder

der er mest brug for uddannet arbejdskraft

lokalt og globalt, og

hvilke uddannelser og erhverv der

er mindre udbud efter

Ved afslutningen af mellemtrinnet

forventes det, at eleverne

• er bevidste om muligheder og begrænsninger

i forhold til egne uddannelses-

og erhvervsønsker, herunder

etablering af selvstændig

virksomhed

• har stiftet bekendtskab med mindst

endnu et erhverv efter eget valg og

har evalueret deres udbytte heraf og

deres fortsatte interesse herfor

84


• har stiftet bekendtskab med et erhverv

efter eget valg og har evalueret

deres udbytte heraf og deres

fortsatte interesse herfor

• har foretaget deres uddannelses- og

erhvervsvalg og har taget de nødvendige

skridt til, at dette kan

iværksættes

Der er derudover beskrevet forslag til undervisningsmetoder og -materialer i læreplanen

Kilde:

”Læreplan for Personlig udvikling”, december 2004:

http://www.inerisaavik.gl/fileadmin/user_upload/Inerisaavik/Laereplaner_dk/Aeldste_dk/PU_aeldst

e_dk.pdf

2.2. Regelgrundlag for vejledningen på erhvervsuddannelser

Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet

indeholder følgende information om regler for eller opgaver ift uddannelses- og karriere-

/erhvervsvejledning:

”§ 20. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes situation og tilstræbes

den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser

tilsiger.

Stk. 2. Der skal tilbydes eleverne vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Naalakkersuisut

kan fastsætte nærmere regler herom.”

Kilde:

Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet

http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2010/context_2010.htm#Bekendtgørelser

Handelsskolen

Handelsskolens studieordninger indeholder ikke information om regler for eller opgaver ift uddannelses-

og karriere-/erhvervsvejledning.

Kilder:

NI 1:

http://www.ninuuk.gl/index.php?id=305&no_cache=1&cid=796&did=519&sechash=828438e7

TNI 18:

http://www.ninuuk.gl/index.php?id=288&no_cache=1&cid=794&did=517&sechash=7958939d

NI2 IHM:

http://www.ninuuk.gl/index.php?id=286&no_cache=1&cid=798&did=522&sechash=7274a74d

NI2 ØR:

http://www.ninuuk.gl/index.php?id=286&no_cache=1&cid=798&did=523&sechash=eff2c7d0

NI2 IT:

http://www.ninuuk.gl/index.php?id=285&no_cache=1&cid=800&did=525&sechash=cd326a69

85


På handelsskolens hjemmeside oplyses følgende:

”Studievejledning

Som elev og studerende vil du blive kastet ud i nye spændende udfordringer, og du kommer også til

at skulle forholde dig til mange nye informationer.

I den forbindelse kan der opstå en masse spørgsmål, som du gerne vil have svar på.

Vi har derfor samlet en række relevante kontaktoplysninger herunder, som kan hjælpe dig lidt på

vej:

Elevservice kan hjælpe dig med alle dine praktiske spørgsmål omkring dit studie. Du finder Elevservice

i stueetagen i blå bygning.

Kontaktlærerne kan naturligvis også hjælpe dig. Hver eneste klasse har tilknyttet en kontaktlærer,

som kan hjælpe dig med alle dine studierelevante spørgsmål omkring din uddannelse.

Studievejleder har vi naturligvis også. Du kan spørge vores Studievejleder om alt, og Studievejlederen

hjælper dig gerne med det, der omhandler skolen, din uddannelse, uddannelsesstøtte, boligforhold

og din personlige situation.

Husk at Studievejlederen har tavshedspligt, så alt hvad du snakker med Studievejlederen om er naturligvis

fortroligt.”

Kilde:

http://www.ninuuk.gl/index.php?id=311

Jern- og Metalskolen

På skolens hjemmeside oplyses følgende:

”Studievejledning

Som elev på Jern- og Metalskolen har du mulighed for at søge råd og vejledning hos en studievejleder.

Studievejlederens opgave er at hjælpe dig med råd og vejledning, information og løsning af praktiske

problemer.

Du kan være i tvivl om planlægningen af dit uddannelsesforløb. Det kan være fag, hvor du ønsker at

forbedre et svagt standpunkt. Du kan være usikker på, om du har valgt den rigtige uddannelse, og

hvordan kan du så afbryde uddannelsesforløbet og starte op på en anden uddannelse?

Mulighederne er mange - og du kan trygt diskutere med din studievejleder.

Studievejlederens opgave er også at svare på spørgsmål om eventuelle videreuddannelsesmuligheder,

om hvordan man søger en læreplads, tilskudsmuligheder for elever med familie i hjembyen,

praktikpladsmuligheder og meget andet der har relation til din uddannelse, praktik og din uddannelses

vilkår.

86


Studievejlederen har fast træffetid hver uge skoleåret igennem. Studievejlederen arbejder nært

sammen med elevservice, hvorfor mange af de omtalte spørgsmål også kan besvares af dem.”

Kilde:

http://www.jernmetalskole.gl/program/index.php?spx=2&action=vis_txt&tekst_id=77

2.3. Regelgrundlag for vejledningen på de gymnasiale uddannelser i

Grønland

Bekendtgørelsen for de gymnasiale uddannelser og studieforberedende enkeltfagsundervisning indeholder

følgende bestemmelser om uddannelses- og erhvervsvejledning:

Ӥ 17.

Stk. 2. Skolen giver eleverne kollektiv og individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf.

bilag 29.

§ 24. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, og § 5, og til elever, der i henhold til § 22, stk. 9, er udelukket

fra undervisningen, tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Bilag 29

GU-bekendtgørelsen Uddannelses- og erhvervsvejledning 2006

UDDANNELSES - OG ERHVERVSVEJLEDNING

Formålet

1. Formålet er,

– at eleverne ud fra deres personlige forudsætninger får støtte til at gennemføre uddannelsen med

det størst mulige udbytte og på den normerede tid,

– at eleverne ud fra arbejdet med deres individuelle uddannelsesplan bliver i stand til at forstå og

arbejde med deres forudsætninger og muligheder og således bliver i stand til at træffe kvalificerede

valg af fag under skoleforløbet. Dette skal ske under hensyntagen til såvel den enkeltes anlæg og

interesser som til valgenes konsekvenser for senere uddannelse og erhverv, og

– at eleverne får kendskab til uddannelsessystemets opbygning og væsentlige arbejdsmarkedsforhold,

så de efter uddannelsens afslutning bliver i stand til at træffe de nødvendige valg og realisere

deres fortsatte uddannelsesønske eller erhvervsvalg.

2.1 Til elever gives uddannelses- og erhvervsvejledningen som kollektiv og individuel vejledning.

2.2 Den kollektive vejledning gennemføres i overensstemmelse med en års-/halvårsplan og har et

samlet omfang på ca. 20 timer i løbet af uddannelsen. Timerne anvendes efter bestemmelserne i pkt.

3.1 og pkt. 3.2.

2.3 Den individuelle vejledning gives i vejlederens faste træffetid eller efter aftale. Den individuelle

vejledning kommer i stand på initiativ af eleven eller studievejlederen, elevens lærere eller rektor.

3.1 Den kollektive vejledning omfatter følgende:

1. Vejledning i almen studiemetodik, herunder vejledning vedr. den større skriftlige opgave.

2. Orientering om valg af fag, niveauer og tilrettelæggelsesformer.

3. Orientering om de valgte fags kompetence i relation til fortsat uddannelses- og erhvervsvalg.

4. Vejledning i opstilling af en individuel handlingsplan vedr. uddannelse og erhverv.

5. Orientering om uddannelsessystemets opbygning og om adgangen til uddannelserne.

6. Orientering om økonomiske og sociale forhold.

87


7. Orientering om de sider af arbejdsmarkedet, der har betydning for elevers valg af uddannelse og

erhverv, herunder beskæftigelsesforhold, mænd og kvinders stilling på arbejdsmarkedet, jobsøgning,

iværksætning, løn og fremtidsmuligheder.

3.2 Dele af den kollektive vejledning kan tilrettelægges som gruppevejledning.

4.1 Den individuelle vejledning omfatter:

1. Vejledning i forbindelse med optagelse, jf. pkt. 5.1.

2. Vejledning vedr. studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold i relation til uddannelsessituationen.

3. Vejledning vedr. valg af uddannelse og erhverv.

4. Vejledning af elever, der afbryder uddannelsen.

5. Medvirken ved henvisning af elever med særligt undervisnings- eller støttebehov

4.2 Der gennemføres en samtale med elever med henblik på udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan,

herunder vejledning i valg af fag.

4.3 Der gennemføres en individuel samtale med elever om deres uddannelses- eller erhvervsplaner,

inden de forlader skolen efter afsluttet uddannelse.

4.4 Dele af den individuelle vejledning kan tilrettelægges som gruppevejledning.

5.1 Der gives vejledning i forbindelse med optagelse til ansøgere, der i henhold til § 2, stk. 1, nr. 2, i

GU optagelsesbekendtgørelsen søger optagelse på Grønlands gymnasiale Uddannelse eller til studieforberedende

enkeltfagsundervisning. Samtalens formål er at vurdere ansøgerens muligheder for

at gennemføre uddannelsen.

5.2 For ansøgere til enkeltfagsundervisning gives endvidere vejledning i planlægning af et individuelt

uddannelsesforløb, herunder valg af fag. Uddannelsesplanen revideres ved valg af/ optagelse på

nye fag.

5.3 Studievejlederen indstiller til rektor om optagelse af ansøgere og placering på hold/niveau.

6. Der tilbydes vejledning til elever med særligt undervisnings- eller støttebehov:

Elever med ikke-dansk/ikke-grønlandsk eller kun delvis dansk/grønlandsk skolebaggrund.

Elever med handicap. Vejledningen omfatter henvisning til anden undervisning og samarbejde med

andre institutioner og forvaltninger.

7. Der gives vejledning til selvstuderende om følgende emner:

– GU's opbygning og indhold.

– Muligheder for kombination af selvstudium og enkeltfagsundervisning.

– Pensum- og eksamenskrav, herunder eventuelle laboratoriekurser.

– Den større skriftlige opgave.

8. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter, foruden de ovenfor nævnte områder, et samarbejde

med ledelsen om følgende opgaver:

– Pædagogisk planlægning og forvaltning af elevernes forhold og vilkår.

– Medvirken ved udarbejdelse af skolens undervisningstilbud.

Deltagelse i udformningen af skolens vejlednings-

og informationsmateriale.

9. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter desuden følgende fællesopgaver:

Oparbejdelse og ajourføring af materialesamling (som fx trykte tekster, edb-programmer og video)

samt udlån af forskellige materialetyper.

Medvirken ved arrangementer af uddannelsesog erhvervsvejledende karakter, fx på uddannelsesinstitutioner

og i erhvervsvirksomheder.

Kontakt til det lokale arbejdsmarked.

Deltagelse i det lokale og regionale vejledersamarbejde og samarbejde med vejledere fra andre institutioner.

88


10.1 Ved hver GU-skole udpeger rektor efter internt opslag én eller flere studievejledere, der varetager

hvervet i en del af deres tjenestetid.

Studievejlederne udpeges blandt de fastansatte lærere for 3 år ad gangen.

10.2 Ministeriet kan fastsætte nærmere regler om udpegning, godkendelse og uddannelse af studievejledere.

11. Rektor har ansvaret for,

– at der holdes regelmæssige møder mellem skolens ledelse og studievejlederne,

– at der i samarbejde med studievejlederne udarbejdes en års/halvårsplan for uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Af denne plan fremgår det skønnede behov for vejledning i løbet af året, jf.

pkt. 3, 4, 5 og 7, samt faste træffetider til den individuelle vejledning,

– at timerne til den kollektive vejledning placeres og fordeles hensigtsmæssigt,

– at elever, der afbryder uddannelsen, henvises til en samtale med studievejlederen,

– at skolens samlede uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver fordeles under hensyntagen til

såvel den enkelte vejleders samlede arbejdsbyrde i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledningen

som den enkelte vejleders timetillæg i henhold til gældende tjenestetidsaftale.”

Kilde:

Bekendtgørelse om Grønlands gymnasiale Uddannelse og om studieforberedende enkeltfagsundervisning

(GU-bekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 748 af 29. juni 2006 -

O:\Uddannelse GYM GOF\Bekendtgørelser\550392\Dokumenter\550392.fm 04-07-06 16:10 k03

SJ

Bekendtgørelsen fra 2008 for de gymnasiale uddannelser vedr. ændring af læreplaner indeholder

ikke information om regler for eller opgaver ift uddannelses- og karriere-/erhvervsvejledning.

Kilde:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Grønlands gymnasiale

Uddannelse og om studieforberedende enkeltfagsundervisning (GUbekendtgørelsen)

(Ændring af læreplaner), 15. december, i: Lovtidende A 2008, Udgivet den 20. december 2008

På GU Nuuks hjemmeside oplyses følgende:

”STUDIEVEJLEDNINGEN

Studievejledernes opgave er - gennem kollektiv og individuel vejledning – at hjælpe de studerende

til at få så god en start på GU som muligt og få det størst mulige udbytte af undervisningen samt

give dem den bedste baggrund for at træffe et fornuftigt valg af videreuddannelse eller erhverv.

Den kollektive vejledning består bl.a. i:

- et kursus i studie- og notatteknik

- orientering og vejledning ved valget af tilvalgsfag i 1.GU

- studie- og erhvervsorientering

Den individuelle vejleding

Det er op til de studerende selv at bestemme indholdet af den personlige vejledning. Studievejlederne

står til rådighed, hvis der opstår problemer af studiemæssig, social, økonomisk eller personlig

art. Det vil i praksis sige, at de studerende kan opsøge vejlederen i forbindelse med et hvilket som

helst spørgsmål, de gerne vil have diskuteret nærmere.

89


Ved skolens start fordeles klasserne mellem studievejlederne. Der orienteres om dette ved opslag.

Skulle imidlertid en studerende have særlige grunde til at ønske sig en bestemt studievejleder, kan

det lade sig gøre ved henvendelse til den pågældende.

Studievejlederne deltager også i ugentlige studievejledermøder, hvor bl.a. forsømmelsesstatistikkerne

efter hver måneds udløb gennemgås. Her træffes beslutning om konsekvenserne for hver enkelt

studerende, hvis der konstateres svigtende fremmøde eller manglende opgaveaflevering i enkelte

fag såvel som i bred almindelighed. Er det tilfældet, indkaldes den studerende til samtale hos sin

studievejleder og/eller administrerende inspektor via opslagstavlen i glasgangen.

Det er den studerendes eget ansvar at holde øje med disse opslag og møde op til samtale så hurtigt

som muligt.

Det er altid studievejlederens pligt at se sagen fra den studerendes side. Studievejlederne er elevernes

advokat, har tavshedspligt og må altså ikke videregive oplysninger, medmindre det drejer sig

om f.eks. kriminelle forhold. Det registreres ikke som forsømmelse at gå til en studievejleder i en

undervisningstime, hvis der er sammenfald mellem kontortimer og undervisningstimer.

Studievejlederne har et kontor, der befinder sig på 1.sal i administrationsbygningen. Faste træffetider

vil blive slået op ved skolens start, men man vil som regel kunne træffe særaftaler efter behov.

Et godt råd: Brug din studievejleder!

Med venlig hilsen

Studievejlederne”

Kilde:

http://www.gu-nuuk.gl/Information/Studievejledning/tabid/100/language/da-DK/Default.aspx

De specifikke bekendtgørelser for de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland har ingen bestemmelser

om uddannelses- og erhvervsvejledning.

Kilder:

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen i Grønland (Htxbekendtgørelsen),

Bekendtgørelse nr. 805 af 13. juli 2006

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen i Grønland

(Hhx-bekendtgørelsen for Grønland), Bekendtgørelse nr. 806 af 13. juli 2006

Bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser i Grønland, Bekendtgørelse nr. 803 af 13.

juli 2006

90


2.4. Regelgrundlag for vejledningen på universitetet i Grønland

Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, indeholder

følgende information om regler for eller opgaver ift uddannelses- og karriere-/erhvervsvejledning (§

8), som er gældende for alle uddannelser hørende under universitetet, dvs.:

1) Mellemlange videregående uddannelser: a) Bacheloruddannelser, b) Professionsrettede bacheloruddannelser,

c) Diplomuddannelser

2) Overbygningsuddannelser: a) Kandidatuddannelser, b) Masteruddannelser

3) Forskeruddannelser: a) Ph. d.-uddannelser

”§ 8. Ilisimatusarfik tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen, mulighederne

for studieophold uden for Grønland og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.”

Kilde:

http://www.lovgivning.gl/gh.gl-love/dk/2007/ltl/ltl_nr_19-2007_ilisimatusarfik/ltl_nr_19-

2007_dk.htm

Uddannelsernes studieordninger indeholder ikke information om regler for eller opgaver ift uddannelses-

og karriere-/erhvervsvejledning, men om faglig vejledning

På universitets hjemmeside oplyses følgende:

Studievejledning

Studievejledingen ved Ilisimatusarfik har forskellige trin:

Ønsker du faglig vejledning, kan du henvende dig til institutlederen

Ønsker du administrativ vejledning, fx. om støtteforhold, kan du henvende dig til studieadministrator

og international koordinator: Teit Groth,

Ved uddannelserne i Ilimmarfik er der endvidere ansat en student som tutor. Tutoren er primært

kontaktperson for de ny studerende, men kan også kontaktes af andre.

Hvis du har problemer af mere personlig karakter, er der også mulighed for at blive henvist til den

psykologiske studenterrådgivning. Kontakt studieadministrationen.

Kilde:

http://www.ilisimatusarfik.gl/Uddannelse/Studievejledning/tabid/177/language/da-DK/Default.aspx

2.5. Regelgrundlag for vejledningen på Ilinniarfissuaq, Grønlands

Seminarium, ved universitetet i Grønland

Lovgrundlag: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet

(se ovenfor)

Studieordningen for uddannelsen på Grønlands Seminarium indeholder ikke information om regler

for eller opgaver ift uddannelses- eller karriere-/erhvervsvejledning, men om faglig vejledning.

91


Kilde:

http://www.ilinniarfissuaq.gl/index.php?id=178

På seminariets hjemmeside oplyses følgende:

Studievejledning

Studievejledningen varetages i øjeblikket af to lærere, der hver har afsat 4 lektioner fordelt på ugens

dage, således at de studerende har rig mulighed for at henvende sig med problemer.

De studerende kan komme med alt til studievejlederne, som har tavshedspligt.

Det kan være alt fra studiemæssige til personlige problemer.

Studievejledernes opgave er først og fremmest at lytte, støtte og hjælpe de studerende til selv at løse

deres problemer, og evt. henvise til andre kompetente respondenter.

Kilde:

http://www.ilinniarfissuaq.gl/index.php?id=176&L=0

2.6. Regelgrundlag for vejledningen på bacheloruddannelsen i sygepleje

i Grønland

Lovgrundlag: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet

(se ovenfor)

Studieordningen for uddannelse til Bachelor i sygepleje, Bachelor of Science in Nursing, indeholder

ikke information om regler for eller opgaver ift uddannelses- eller karriere-/erhvervsvejledning.

Kilde:

Studieordning for uddannelse til Bachelor i sygepleje, Bachelor of Science in Nursing, 2009

På uddannelsens hjemmeside oplyses følgende:

Vejledning i og information om sygeplejestudiet

Studiekontoret ligger på Ilimarfik Manutooq 1

Her kan du få hjælp til spørgsmål, der har med uddannelsesstøtteadministrationen og kollegieadministrationen

at gøre. Det er for eksempel angående rejser, godstransport og kollegiebolig skal bestilles.

Du kan finde yderligere oplysninger samt blanketter og skemaer på http://www.uni.gl/uddannelse

Holdlærer

92


Holdlæreren kan redegøre for kriterier og rammer i forhold til sygeplejestudiet, her kan du få vejledning

i forhold til individuelle og studiemæssige problemer

Institutleder

Hvis du ønsker at holde orlov eller helt at afbryde din uddannelse, skal du kontakte institutlederen.

Det er også her, du skal have vejledning, hvis du ikke består en eksamen i teori eller klinik.

Du kan få vejledning i forhold til individuelle og studiemæssige problemer og såfremt du har

særlige problemstillinger kan få vejledning om samfundets hjælpetilbud.

International koordinator

Hvis du kunne tænke du at komme i klinik i et andet land skal du snakke med den Leder af sygeplejerskeuddannelsen/internationale

koordinator.

Internettet

På Peqqissaanermik’s hjemmeside under sygeplejestudiet kan du finde yderligere information om

orlov og udveksling. Her kan du også finde lovgrundlaget for sygeplejerskeuddannelsen samt informationsmateriale

vedrørende klinikken.”

Kilde:

http://www.pi.gl/da/uddannelser/sygeplejerskeuddannelsen/studieorientering

Fælles for sygeplejeuddannelsen og de grundlæggende sundhedsuddannelser

På uddannelsernes hjemmeside oplyses følgende:

Studievejlederne giver vejledning om:

• Uddannelsernes indehold og uddannelsesforløbenes opbygning

• De arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige muligheder uddannelserne giver

• Hvilke krav der stilles til dig som elev

• Hvilke kvalifikationer du skal have for at blive optaget

• Faglige eller personlige ting du har brug for at drøfte, når du er startet på uddannelsen

• Studieteknik, såsom læse- og skriveteknik

• Samtale om personlige og faglige problemer af betydning for uddannelsen.

Hvis du har personlige forhold, som giver problemer i forhold til uddannelsen, kan studievejlederne

endvidere henvise dig til psykologisk studenterrådgivning.

Studievejlederen for sygeplejestudiet afholder obligatoriske personlige samtaler med de sygeplejerskestuderende

på 1. og 3. semester. Samtalerne tager udgangspunkt i den studerendes trivsel på studiet.

Åbent hus

Der er åbent hus på Peqqissaanermik Ilinniarfik hvert år i januar/februar måned. Datoen vil blive

annonceret i Nuuk Ugeavis. Her kan du:

• Høre om uddannelserne

• Møde elever som er i gang med uddannelserne

• Møde lærerne og studievejlederne

93


• Se vores skole

• Se de bøger vi bruger

Studiebesøg

Hvis du er elev i folkeskolen kan du komme på et studiebesøg på vores skole.

Her kan du:

• se skolen

• få et indtryk af uddannelsernes forskellige fag og vores måde at undervise på

• få et indtryk af arbejdet indenfor social- og sundhedssektoren og hvilke kvalifikationer dette

kræver

Uddannelsesmesser på kysten

Studievejlederne deltager på uddannelsesmesserne ude på kysten; Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.

På messerne kan du blandt andet høre om vores uddannelser og optagelseskrav, uddannelsesstart

og ansøgningsfrister.

Kilde: http://www.pi.gl/da/peqqissaanermik_ilinniarfik/studievejledning/studievejlederne

94


Bilag 2

Interviewguide til fokusgrupper

Indledning

• Præsentation af interviewer

• Optagelse på bånd, anonymitet: ingen refereres med navn,

• Om formen: Diskussion/forskellige bud på spørgsmålene/emnerne – man skal ikke være

enige. Den fælles refleksion, forundringsspørgsmål og forskellige synspunkter bidrager til

undersøgelsen

• Formål med evalueringen og de 3 emner i fokusgruppeinterviewet

• Præsentationsrunde: Hvor deltagerne kommer fra, og hvilke funktioner deltagerne varetager

Vejledningsopgaverne

• Vil I fortælle om Jeres vejledningsopgaver – hvilke typer af opgaver har I?

• Hvilke opgaver fylder meget?

• Hvilke opgaver er komplicerede eller vanskelige?

• Hvad er grunden til, at I udpeger de opgaver som komplicerede?

Vejledergrunduddannelsen

Indledes med runde, hvor deltagerne fortæller, om de har taget VGU eller en anden vejlederuddannelse

– og hvornår.

• Hvordan tænker I om forholdet mellem Jeres vejledningsopgaver og det I har arbejdet med

på VGU?

• Er der særlige områder af VGU, som har været hjælpsomme ift Jeres opgaver?

• Er der vejledningsopgaver, som I ikke føler Jer kvalificerede til? Vil I beskrive hvilke?

Kunne den kvalificering ligge i VGU?

• Har VGU et niveau, som I mener er relevant og tilstrækkeligt i forhold til vejledningsopgaver

i Grønland? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvilke ændringer med hensyn til uddannelse og kvalificering mener I, der eventuelt skulle

foretages?

Vejledernetværk

Indledes med runde, hvor deltagerne fortæller, om de er med i et lokalt vejledernetværk, hvilke institutioner

der indgår, og hvordan det fungerer.

• Hvordan samarbejder I med andre vejledere og uddannelsesinstitutioner?

• Hvordan ser I på mulighederne i vejledernetværk?

• Er der nogen vanskeligheder i forbindelse med vejledernetværk? Vil I beskrive hvilke?

• Hvordan kan vejledernetværk eventuelt komme til at fungere bedre? Hvad skal der til?

Hvem skal gøre hvad, fx?

95


Bilag 3

Spørgeskema

Undersøgelse vedrørende vejlederindsatsen i Grønland.

Du vælger sprog ved at trykke på enten "Dansk" eller "Greenlandic" nedenfor bj bjælken. ælken. Dernæst

trykker du på "Næste" for at komme videre til selve undersøgelsen.

Til personer, der arbejder med vejledning i Grønland

Vi vil gerne invitere dig til at udfylde dette spørgeskema om vejledningsindsatsen i Grø Grønland.

Besvarelsen vil tage ge cirka 20 minutter.

Evalueringen af vejledningsindsatsen i Grønland handler om de vejledningsopgaver, som vejl vejlederne

står overfor, om vejledergrunduddannelsen, og om vejledningsnetværk mellem vejle vejled-

nings- og uddannelsesinstitutioner

Evalueringen skal give ive grundlag for anbefalinger til ændringer og forbedringer i vejledningsindsa

vejledningsindsat-

sen, i vejledergrunduddannelsen og i vejledningsnetværkene.

Det er KIIN i Grønlands Selvstyre, der står bag evalueringen, og det er konsulent Carla Tønder

Jessing fra Videncenter er for Uddannelses

Uddannelses- og Erhvervsvejledning, der udfører evalueringen.

Din besvarelse vil være af stor værdi for evalueringen. Det er derfor vigtigt, at du besvarer alle

spørgsmålene. Du kan afbryde undervejs og vende tilbage. Spørgeskemaet er først endelig endeligt be-

svaret, når du til sidst har trykket på 'Afslut'.

Alle besvarelser er anonyme og bliver behandlet anonymt.

Hvis du har spørgsmål vedrørende spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Carla Tønder

Jessing, på ctj@viauc.dk.

Undersøgelsens resultater er bliver offentliggjort af KIIN i efteråret 2011.

Venlig hilsen og på forhånd mange tak for din deltagelse,

Videncenterleder Carla Tønder Jessing

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, VIA University College

www.vejledning.net & www.viauc.dk .dk

96


A. Faktuelle oplysninger. Oplysninger om dig selv og dit job/ funktion

Hvilken funktion varetager du i dit job? Spørgsmål 1: Hvilken funktion varetager du i dit job? Spørgsmål 1: Hvilken funktion varetager du i dit job? Spørgsmål 1: Hvilken funktion varetager du i dit job? Er leder af en uddannelsesinstitution og varetager også vejledningsopgaver 1: Spørgsmål

Er

Er

Er

Er

Er

Er

Er

Er

Er

Er

Er

Anden

af en uddannelsesinstitution og har ingen vejledningsopgaver underviser på en uddannelsesinstitution og varetager også vejledningsopgaver underviser på en uddannelsesinstitution og har ingen vejledningsopgaver leder

på en uddannelsesinstitution skolerådgiver i folkeskolen leder i Piareersarfiit og varetager også vejledningsopgaver vejleder

i Piareersarfiit og har ingen vejledningsopgaver vejleder i Piareersarfiit leder af et af de grønlandske huse i Danmark og varetager også vejledningsopgaver underviser

af et af de grønlandske huse i Danmark og har ingen vejledningsopgaver vejleder i et af de grønlandske huse i Danmark funktion leder


Ansættelsens varighed? Spørgsmål 2: Ansættelsens varighed? Spørgsmål 2: Ansættelsens varighed? Under 1 år? Under 1 år? Under 1 år? Under 1 år? Mellem 1 og 2 år? Mellem 1 og 2 år? Mellem 1 og 2 år? Mellem 1 og 2 år? Mellem 2 og 5 år Mellem 2 og 5 år Mellem 2 og 5 år Mellem 2 og 5 år Mellem 5 og 10 år Mellem 5 og 10 år Mellem 5 og 10 år Mellem 5 og 10 år Over 10 år? 10 år? 10 år? 10 år? 2: Spørgsmål varighed? Ansættelsens 2: Spørgsmål

Hvor Hvor er er er din din din arbejdsfunktion arbejdsfunktion placeret placeret geografisk geografisk - markér markér en en af af følgende:

følgende:

I

I

I

I

3: Geografisk placering Spørgsmål 3: Geografisk placering Spørgsmål 3: Geografisk placering Spørgsmål 3: Geografisk placering Spørgsmål

anden by en bygd Nuuk

Danmark

Din vejlederuddannelse Spørgsmål 4: Din vejlederuddannelse Spørgsmål 4: Din vejlederuddannelse Spørgsmål 4: Din vejlederuddannelse Har været studerende på vejledergrunduddannelsen 4: Spørgsmål

Er

studerende på vejledergrunduddannelsen

97


Har

Har

Har

diplomuddannelse Uddannelses- Erhvervsvejledning masteruddannelse vejledning

B. Vejledningsopgaver. Her følger en række spørgsmål om dine vejledningsopgaver

vejlederuddannelse anden i taget og i taget

Hvilke vejledningsopgaver varetager du? Spørgsmål 5: Hvilke vejledningsopgaver varetager du? Spørgsmål 5: Hvilke vejledningsopgaver varetager du? Spørgsmål 5: Hvilke vejledningsopgaver varetager du? Vejledning i udfyldning af ansøgningsskemaer 5: Spørgsmål

Rådgivning

Rådgivning

Vejledning

Vejledning

Vejledning

Vejledning

Vejledning

Vejledning

Vejledning

Vejledning

Vejledning

boligforhold om uddannelsesstøtte og økonomiske forhold i gennemførelse af uddannelse om

personlige og psykologiske forhold om uddannelsesmuligheder i Grønland om uddannelsesmuligheder i Danmark om

uddannelsesmuligheder i andre lande om erhvervs- og karrieremuligheder af unge mellem 16. og 18. år om

voksne ledige af voksne i beskæftigelse af

6: Hvilke vejledningsopgaver fylder tidsmæssigt meget i dit arbejde? Spørgsmål 6: Hvilke vejledningsopgaver fylder tidsmæssigt meget i dit arbejde? Spørgsmål 6: Hvilke vejledningsopgaver fylder tidsmæssigt meget i dit arbejde? Spørgsmål 6: Hvilke vejledningsopgaver fylder tidsmæssigt meget i dit arbejde? Spørgsmål



af ansøgningsskemaer Vejledning i


udfyldning

Rådgivning om uddannelses- Rådgivning om boligforhold

forhold økonomiske og støtte



ikke Fylder ikke Fylder ikke Fylder ikke Fylder mindre Fylder mindre Fylder mindre Fylder mindre Hverken / eller Hverken / eller Hverken / eller Hverken / eller Fylder en del Fylder en del Fylder en del Fylder en del Fylder meget Fylder meget Fylder meget Fylder meget Fylder


98


gennemførelse af uddannelse Vejledning


om

personlige og psykologiske forhold Vejledning om

uddannelses- om Vejledning


Vejledning om uddannelsesmuligheder i


Grønland

Vejledning om uddannelsesmuligheder i Danmark

lande andre i muligheder

erhvervs- karrieremuligheder Vejledning


om


og

mellem 16. og 18. år Vejledning af unge

ledige voksne af Vejledning



ikke Fylder ikke Fylder ikke Fylder ikke Fylder mindre Fylder mindre Fylder mindre Fylder mindre Hverken / eller Hverken / eller Hverken / eller Hverken / eller Fylder en del Fylder en del Fylder en del Fylder en del Fylder meget Fylder meget Fylder meget Fylder meget Fylder








af voksne i beskæftigelse Vejledning

7: Hvilke vejledningsopgaver oplever du som mest vanskelige i dit arbejde? Spørgsmål 7: Hvilke vejledningsopgaver oplever du som mest vanskelige i dit arbejde? Spørgsmål 7: Hvilke vejledningsopgaver oplever du som mest vanskelige i dit arbejde? Spørgsmål 7: Hvilke vejledningsopgaver oplever du som mest vanskelige i dit arbejde? Marker på skalaen fra 'ikke vanskelig' til 'mege Marker på skalaen fra 'ikke vanskelig' til 'mege Marker på skalaen fra 'ikke vanskelig' til 'mege Marker på skalaen fra 'ikke vanskelig' til 'meget vanskelig'. t vanskelig'. t vanskelig'. t vanskelig'. Spørgsmål

1 - Ikke vansk Ikke vansk Ikke vansk Ikke vanskee lig 2 Vejledning i udfyldning af (1) (2) 1

- Lidt vansk Lidt vansk Lidt vansk Lidt vanskee lig (3) 2


3 lig

- Hverken Hverken- eller (4) 3

4 eller


- Noget va Noget va Noget va Noget vann skelig (5) 4

5 - Meget va Meget va Meget va Meget vann skelig skelig



99


1 1 - Ikke vansk Ikke vansk Ikke vansk Ikke vanskee lig 2 ansøgningsskemaer 1


1

boligforhold (1) (2) om Rådgivning

(2) (1) blemer

om støtte og økonomiske pro- Rådgivning


uddannelses-

gennemførelse af uddannelse (1) (2) om Vejledning

personlige og psykologiske forhold (1) (2) om Vejledning

uddannelsesmuligheder i Grønland (1) (2) om Vejledning

uddannelsesmuligheder i Danmark (1) (2) om Vejledning

uddannelsesmuligheder i andre lande (1) (2) om Vejledning

erhvervs- og karrieremuligheder (1) (2) om Vejledning

unge mellem 16. og 18. år (1) (2) af Vejledning

voksne ledige (1) (2) af Vejledning

voksne i beskæftigelse (1) (2) af Vejledning

- Lidt vansk Lidt vansk Lidt vansk Lidt vanskee lig 2

(3)

3 lig


(3)

(3)

(3)

(3)

(3)

(3)

(3)

(3)

(3)

(3)

- Hverken- eller 3

(4)

4 eller


(4)

(4)

(4)

(4)

(4)

(4)

(4)

(4)

(4)

(4)

- Noget va Noget va Noget va Noget vann skelig 4

(5)

5 - Meget va Meget va Meget va Meget vann skelig skelig


(5)

(5)

(5)

(5)

(5)

(5)

(5)

(5)

(5)

(5)












100


C. Vejledningsformer og rammer for vejledningen. Her følger en række

spørgsmål og forskellige vejledningsformer og om rammerne for vejledning

skelig

1 - Ikke vansk Ikke vansk Ikke vansk Ikke vanskee lig 2 1

- Lidt vansk Lidt vansk Lidt vansk Lidt vanskee lig 2

3 lig

- Hverken- eller 3

4 eller

- Noget va Noget va Noget va Noget vann skelig 4

5 skelig

- Meget va Meget va Meget va Meget vann skelig 5

8: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 8: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 8: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 8: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke re ikke re ikke re ikke relevant levant Spørgsmål

gives INDIVIDUEL vejledning om uddannelses- og Der

i folkesko- (4) (3) (2) (1) (6) karrieremuligheder

GU (5) (4) i karrieremuligheder

(5)

gives INDIVIDUEL vejlen om uddannelses- og ledning Der

INDIVIDUEL vej- gives Der

(4) (5) skolerne

om og karrieremuligheder i brancheledning

uddannelses-

INDIVIDUEL vejledning om uddannelses- og Der gives

de videregående uddannelser (5) (4) i karrieremuligheder


(3)

(3)

(3)


(2)

(2)

(2)


(1)

(1)

(1)


(6)

(6)

(6)





101


Spørgsmål 9: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? 9: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? 9: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? 9: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål

gives KOLLEKTIV vejledning om uddannelses- og Der

i folkesko- (4) (3) (2) (1) (6) karrieremuligheder

GU (5) (4) i karrieremuligheder

(5)

gives KOLLEKTIV vejlen om uddannelses- og ledning Der

KOLLEKTIV vej- gives Der

(4) (5) skolerne

om og karrieremuligheder i brancheledning

uddannelses-

KOLLEKTIV vejledning om uddannelses- og Der gives

de videregående uddannelser (5) (4) i karrieremuligheder


(3)

(3)

(3)


(2)

(2)

(2)


(1)

(1)

(1)


(6)

(6)

(6)





10: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 10: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 10: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 10: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relev ikke relev ikke relev ikke relevant ant Spørgsmål

udarbejdes en handlingsplan for uddannelse og Der

før de unge afslutter fol- (4) (3) (2) (1) (6) job,

keskolen (5)






102


mangler registrering af unges deltagelse i uddannel- Der

eller beskæftigelse efter se

mangler muligheder for opsøgende vejledning af un- Der

- 18 årige (5) (4) 16 ge

folkeskolen (5)

skabes rammer for bør Der

(4) (5) serne

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relev ikke relev ikke relev ikke relevant ant Helt

(2) (6) (4)

(3)

(3)

(3)


(2)

(2)

(1)

(1)

(1)


(6)

(6)




vejledning i overgangene mellem uddannel- opsøgende

11: I hvilke Spørgsmål 11: I hvilke Spørgsmål 11: I hvilke Spørgsmål 11: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? n grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? n grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? n grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål

mangler vejledning i overgangene mellem uddan- Der

fra folkeskole til GU og brancheskonelsesniveauerne: Der mangler vejledning i lerne

(4) (5)

uddannelsesniveauerne: fra folke- overgangene mellem

Piareersarfiit (5) (4) til skole

(3)

(3)

(2)

(2)

(1)

(1)

(6)

(6)



103


mangler vejledning i overgangene mellem uddan- Der

fra Piareersarfiit til GU og branchenelsesniveauerne: Der mangler vejledning i skolerne



(5)

uddannelsesniveauerne: fra GU til overgangene mellem

uddannelser (5) (4) videregående de

mangler vejledning i overgangene mellem uddan- Der

fra brancheskoler til videregående nelsesniveauerne:

uddannelser

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(2) (6) (4)

(4) (5)

(3)

(3)

(3)


(2)

(2)

(1)

(1)

(1)


(6)

(6)




12: hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 12: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 12: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 12: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål


I

elever og lærlinge i praktikperioderne Vejledningen af (5) (4) (3) (2) (1) (6) godt fungerer

elever og lærlinge i praktikperioderne Vejledningen af

så branchesko- (5) (4) ændres, bør


(3)


(2)


(1)


(6)



104


enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant lerne varetager vejledningen i Helt

Spørgsmål 13 Spørgsmål 13 Spørgsmål 13 Spørgsmål 13: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? : I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? : I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? : I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? praktikperioderne

Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Enig

enig Helt enig Helt enig Enig Vejledningens kvalitet er me- Helt


Helt

af den enkelte vejleders engagement (5) (4) (3) afhængig get

er meget afhængig af vejlederens Vejledningens kvalitet

vejleder (5) (4) som uddannelse


(3)

eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig eller

(1) (6) (2)


(2)


(1)


(6)

relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke



14: hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 14: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 14: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 14: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål


I

der fylder mest hos dem jeg vejleder, er en- De problemer,

og psykologiske problemer (5) (4) (3) (2) (1) (6) sociale somhed,

der fylder mest hos dem jeg vejleder, er øko- De problemer,

boligproblemer (5) (4) eller nomiske

der fylder mest hos dem jeg vejleder, er (5) (4) problemer, De


(3)

(3)


(2)

(2)


(1)

(1)


(6)

(6)




105


De problemer, der fylder mest sprogproblemer

dem jeg vejleder, er faglige og studiemæssige pro- hos

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(6) (4)

(3)

(2)

(1)

(5)

15: I hvi Spørgsmål 15: I hvi Spørgsmål 15: I hvi Spørgsmål 15: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? lken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? lken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? lken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? blemer

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål Helt

muligt at løse de vejledningsopgaver, jeg stilles Det er

de rammer, der gives (5) (4) indenfor overfor,

vejledningsopgaver, jeg ikke kan løse indenfor de Der er

gives - på grund af manglende TID (5) (4) der rammer,

vejledningsopgaver, jeg ikke kan løse indenfor de Der er

gives - på grund af manglende ØKONOMI (5) (4) der rammer,

vejledningsopgaver, jeg ikke kan løse indenfor de Der er

gives - på grund (5) (4) der rammer,

(3)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)

(6)





106


manglende VIDEN Der er vejledningsopgaver, af

ikke kan løse indenfor de rammer, der gives - på grund jeg

manglende REDSKABER og MATERIALER af

er vejledningsopgaver, jeg ikke kan løse indenfor de Der

der gives - på grund af mangelfuld INTERNET- rammer,

FORBINDELSE

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(4) (5)

(4) (5)

(3)

(3)

(2)

(2)

(1)

(1)

(6)

(6)



16: I hvilk Spørgsmål 16: I hvilk Spørgsmål 16: I hvilk Spørgsmål 16: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? en grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? en grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? en grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål

er brug for, at der skabes et CENTRALT system til regi- Der

og dokumentation af (4) (2) (6) strering

og vejledningshenvendelser

LOKALE registrering og vejledningsaktiviteter

af vejled- Den

og vejled- dokumentation

er tilstrække- (5) (4) ningsaktiviteterningshenvendelser (5)

(3)

(3)


(2)

(1)

(1)


(6)



107


enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant lig Helt

17: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende ud Spørgsmål 17: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende ud Spørgsmål 17: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende ud Spørgsmål 17: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? sagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål

(4) (5) ningsområdet

(4) (5) gen

er behov for en revision af lovgivningen på vejled- Der

er behov for ændringer af organiseringen af vejlednin- Der

er behov for en ændret placering eller fordeling af Der

mellem Piareersarfiit og skolerne/ vejledningsopgaverne

Der er behov for etablering af uddannelserne

(4) (5)

af vejledningsinstitutioner (5) (4) typer nye

(3)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)

(6)

D. Uddannelse og kvalificering af vejledere. Her følger en række

spørgsmål om vejlederuddannelse og vejlederkvalificering:





108


18: hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 18: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 18: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 18: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hv Hverken / erken / erken / erken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål


I

og form opfylder be- Vejledergrunduddannelsens

for kvalificering af vej- indhold

- i PIAREERSARFIIT (5) (4) (3) (2) (1) (6) ledernehovet og form opfylder be- Vejledergrunduddannelsens

for kvalificering af vej- indhold

- i GU (5) (4) ledernehovet indhold og form opfylder be- Vejledergrunduddannelsens

for kvalificering af vejlederne på BRANCHESKO- hovet

Vejledergrunduddannelsens LERNE

(4) (5)

(4) (5)


(3)

(3)

(3)


(2)

(2)

(2)


(1)

(1)

(1)

og form opfylder behovet for kvalificering af vej- indhold

- i de VIDEREGÅ- ENDE UDDANNELSER lederne

19: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 19: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 19: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 19: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål

(4) (5) Vejledergrunduddannelsens


(6)

(6)

(6)





enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ve Ved ikke / d ikke / d ikke / d ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant (3) (2) (1) (6) Helt






109


(4) (5) GU

er passende i forhold til vejledningsopgaverne - i niveau

Vejledergrunduddannelsens PIAREERSARFIIT

er passende i forhold til vejledningsopgaverne - i niveau

(4) (5) BRANCHESKOLERNE

niveau er passende i forhold Vejledergrunduddannelsens

vejledningsopgaverne på til

niveau er passende i forhold Vejledergrunduddannelsens

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ve Ved ikke / d ikke / d ikke / d ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(4) (5)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)




vejledningsopgaverne - i de VIDEREGÅENDE UDDAN- til

Spørgsmål 20: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 20: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 20: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 20: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? NELSER

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

af vejledergrunduddannelsen har Efter gennemførelse

kompetencer, der er nødvendige - i PIA- (5) (4) de deltagerne

(3)

(2)

(1)

(6)


110


enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant REERSARFIIT Helt


Helt

af vejledergrunduddannelsen har Efter gennemførelse

kompetencer, der er nødvendige - i GU (5) (4) (6) de deltagerne

gennemførelse af vejledergrunduddannelsen har Efter

de kompetencer, der er nødvendige på BRAN- deltagerne

Efter gennemførelse af vejle- CHESKOLERNE

har deltagerne de kompetencer, dergrunduddannelsen

er nødvendige - i de VI- DEREGÅENDE UDDAN- der

NELSER

(4) (5)

(4) (5)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)


(6)

(6)




21: hvilken grad er du enig eller uenig i følgende? Spørgsmål 21: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende? Spørgsmål 21: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende? Spørgsmål 21: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål


I

uddannelsespladser på vejledergrunduddan- Antallet af

behovet for kvalificering af nye vejledere i (5) (4) (3) (2) (6) opfylder nelsen



(1)



111


(4) (5) vejlederkvalificeringen

Der er behov for en ændring Grønland

vejlederuddannelsen og af

er behov for en vejleder- Der

(4) (5) dannelsen

på højere niveau end vejledergrundududdannelse

et

behov for en vejlederuddannelse på diplomniveau (5) (4) er Der

(4) (5) grunduddannelse

bør et krav, at alle vejledere har en vejleder- Det


være

være et krav, at alle vejledere har en diplomud- Det bør

vejledning (5) (4) i dannelse

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(6) (2)

(3)

(3)

(3)

(3)

(3)


(2)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(1)

(1)


(6)

(6)

(6)

(6)






22: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 22: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 22: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 22: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / ikke / ikke / ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål

er behov for korte kurser for vejledere - i udfyldning af (3) (2) (1) (6) Der

(4) (5) ansøgninger

behov for korte kurser (5) (4) er Der


(3)


(2)


(1)


(6)



112


enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / ikke / ikke / ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant for vejledere - i brug af inter- Helt


Helt

er behov for korte kurser nettet

vejledere - i akut psykolo- Der

støtte og rådgivning (5) (4) gisk for

(4) (5) muligheder

(4) (5) vejledning

er behov for korte kurser for vejledere - i henvisnings- Der

er behov for korte kurser for vejledere - i opsøgende Der

er behov for korte kurser for vejledere - i registrering og Der

af vejledningshenvendelser og - dokumentation

opgaver

(4) (5)

(3)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)

(6)





E. Vejledningsnetværk. Her følger en række udsagn om vejledningsnetværk

23: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 23: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 23: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 23: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål


Vejledningsnetværk:

et FORMELT og sy- (5) (4) (3) (2) (1) (6) er Der






113


samarbejde mellem vejlederne i folkeskolen stematiseret

vejlederne i Piareersarfiit Der er et FORMELT og sy- og

samarbejde mellem vejlederne i folkeskolen stematiseret

vejlederne i GU og brancheskoler og

er et FORMELT og systematiseret samarbejde mel- Der

vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne i GU og branlem Der er et FORMELT og sycheskolerne samarbejde mellem vejlederne i Piareersarfiit stematiseret

vejlederne i GU og brancheskolerne og ved de vide- og

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(4) (5)

(4) (5)

(4) (5)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)




uddannelser regående

Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 24: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 24: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 24: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål


24:

et UFORMELT og sy- (5) (4) (3) (2) (1) (6) er Der






114


samarbejde mellem vejlederne i folkeskolen stematiseret

vejlederne i Piareersarfiit Der er et UFORMELT og sy- og

samarbejde mellem vejlederne i folkeskolen stematiseret

vejlederne i GU og brancheskoler og

er et UFORMELT og systematiseret samarbejde mel- Der

vejlederne i Piareersarfiit og vejlederne i GU og branlem Der er et UFORMELT og sycheskolerne samarbejde mellem vejlederne i Piareersarfiit stematiseret

vejlederne i GU og brancheskolerne og ved de vide- og

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(4) (5)

(4) (5)

(4) (5)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)




uddannelser regående

Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 25: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 25: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 25: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål


25:

et formaliseret (5) (4) (3) (2) (1) (6) findes Der






115


mellem vejlednings- og uddannelsesinstitutioner- netværk

i vores lokalområde, med jævnlige møder og medlemne fra institutionerne Vejledningen koordineres mer

vejlednings- og uddannelsesinstitutionerne i mellem

lokalområde - i relation til elevers/ studerendes over- vores

fra en uddannelsesinstitution til en anden gang

koordineres mellem vejlednings- og ud- Vejledningen

i vores lokalområde - i relation dannelsesinstitutionerne

elevers/ studerendes frafald fra skole/ uddannelse til

koordineres mellem vejlednings- og ud- Vejledningen

i vores lokalområde - i relation dannelsesinstitutionerne

elevers/ studerendes flytning til eller fra uddannelses- til

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(4) (5)

(4) (5)

(4) (5)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)




116


eller -by Vejledningen koordineres sted

vejlednings- og uddannelsesinstitutionerne i mellem

lokalområde - i relation til elevers/ studerendes per- vores

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(4) (5)

(3)

(2)

(1)

(6)


sociale eller psykologiske problemer sonlige,

26: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 26: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 26: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Spørgsmål 26: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Spørgsmål

er Vejledningsnetværkene

at løse vejlednings- og uddannelsesop- nødvendige for

lokalområdet (5) (4) i gaver

vanskeligt at etablere vejledningsnetværk lokalt - Det er

har taget initiativ (5) (4) ingen fordi

vanskeligt at etablere vejledningsnetværk lokalt - Det er

ikke er tid (5) (4) der fordi

vanskeligt at etablere vejledningsnetværk lokalt - (5) (4) er Det

(3)

(3)

(3)

(3)

(2)

(2)

(2)

(2)

(1)

(1)

(1)

(1)

(6)

(6)

(6)

(6)





117


der er interesse for det fordi


ikke

vanskeligt at etablere vejledningsnetværk lokalt - Det er

er stor udskiftning i gruppen af vejledere (5) (4) der fordi

er vanskeligt at etablere vejledningsnetværk lokalt - Det

det ikke er defineret, hvad der skal samarbejdes fordi

og koordineres om

enig Helt enig Helt enig Helt enig Enig Hverken / Hverken / Hverken / Hverken / eller Uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Helt uenig Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / Ved ikke / ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant Helt

(4) (5)

(3)

(3)

(2)

(2)

(1)

(1)

(6)

(6)



27: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende spørgsmål? Spørgsmål 27: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende spørgsmål? Spørgsmål 27: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende spørgsmål? Spørgsmål 27: Vejledningsnetværk: I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende spørgsmål? Helt enig Spørgsmål



(3) (5)



(4)

(6) (1) (2)

Enig

/ eller Hverken

Uenig

uenig Helt

ikke / ikke relevant

Ved

118

More magazines by this user
Similar magazines