BØRN&UNGEforskning - Bupl
BØRN&UNGEforskning - Bupl
BØRN&UNGEforskning - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
BØRN&<strong>UNGEforskning</strong><br />
nr.1 2008 I www.boernogunge.dk
Forside: Gettyimages<br />
BØRN&UNGE<br />
Blegdamsvej 124<br />
2100 København Ø<br />
Telefon: 3546 5100<br />
Telefax: 3546 5099<br />
E-mail: b&u@bupl.dk<br />
www.boernogunge.dk<br />
REDAKTIONEN<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Lone Ries Karkov (LRK)<br />
Redaktionschef:<br />
Lene Søborg (SØB)<br />
Redaktionsgruppe:<br />
Anders W. Christensen (AWC)<br />
Peter Engelbrekt Petersen (PPN)<br />
Thomas Haaning Christiansen<br />
(THC)<br />
Layout:<br />
Pernille Kleinert<br />
BØRN&UNGE Forskning<br />
Kommunikationsafdelingen på<br />
Danmarks Pædagogiske<br />
Universitetsskole (DPU) har<br />
leveret indstikkets fire artikler.<br />
BUPL’s forskningssatsning<br />
Blegdamsvej 124<br />
2100 København Ø<br />
v/ Konsulent Peter Engelbrekt<br />
Petersen<br />
Telefon: 3546 5142<br />
E-mail: ppn@bupl.dk<br />
www.bupl.dk/forskning<br />
FORBUNDET<br />
FOR PÆDAGOGER<br />
OG KLUBFOLK<br />
Blegdamsvej 124<br />
2100 København Ø<br />
Telefon: 3546 5000<br />
(kl. 9-15)<br />
Telefax: 3546 5039<br />
E-mail: bupl@bupl.dk<br />
www.bupl.dk<br />
TRYK<br />
Skive Folkeblad Rotation<br />
Kontrolleret oplag: 69.738<br />
ISSN: 0006-5633<br />
+<br />
forord<br />
BUPL’s FORsKNINGssATsNING<br />
Forskning i pædagogisk arbejde – Fordi der er Viden bag<br />
bUpL satser på forskning, fordi forskning i pædagogisk arbejde er en nødvendig drivkraft<br />
i udviklingen af den pædagogiske profession.<br />
Viden er vejen til indflydelse. Retten til at<br />
definere pædagogisk arbejde, pædagogisk kvalitet<br />
og betingelserne for at udføre pædagogisk arbejde<br />
baserer sig i stigende grad på forskningsresultater,<br />
undersøgelser og dokumentation. En stadig sti-<br />
gende offentlig styring af pædagogernes arbejds-<br />
opgaver og metoder aktualiserer BUPL’s behov for<br />
at markere sig i forhold til den viden, der udvikles i<br />
relation til den pædagogiske profession.<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008<br />
Derfor har BUPL’s kongres i 2006 afsat 20 mil-<br />
lioner kroner over to år til at støtte ny forskning<br />
inden for den pædagogiske profession og til at<br />
formidle den forskning, der allerede eksisterer på<br />
området. Kongresbeslutningen blev vedtaget ud<br />
fra en vision om, at BUPL som professionsfagfor-<br />
ening bliver en central spiller på det pædagogiske<br />
vidensfelt for derved at blive en endnu stærkere<br />
interessevaretager for pædagogerne.<br />
I bund og grund handler det nemlig om anerken-<br />
delse og respekt for pædagogprofessionen – og<br />
for det pædagoger kan, ved og gør. Derfor søger<br />
BUPL indflydelse på den forskningsmæssige ud-<br />
vikling af det pædagogiske område.<br />
1 nye forskningsprojekter i pædagogisk<br />
arbejde. Projekterne er valgt ud fra kriterier om,<br />
at de skal bidrage med ny, aktuel og relevant viden<br />
inden for tre udvalgte forskningsfelter: 1) Pædago-<br />
gik og pædagogisk arbejde set fra pædagogens<br />
perspektiv 2) Sammenhænge mellem pædagogik,<br />
politik, økonomi og forvaltning 3) Pædagogprofes-<br />
sionens interne udvikling.<br />
Fælles for alle forskningsprojekterne er, at de<br />
udvikles med forankring i praksis – og dermed i<br />
tæt samarbejde med pædagogerne.<br />
Et uafhængigt nordisk forskerråd, bestående at<br />
tre anerkendte forskere inden for det pædagogiske<br />
felt, har vurderet alle ansøgninger og dermed sikret<br />
forskningens uafhængighed og validitet. Efterføl-<br />
gende har et politisk bevillingsudvalg, bestående af<br />
repræsentanter fra BUPL, udvalgt 12 projekter.<br />
Formidling af forskningsresultater. Forsk-<br />
ning kan som bekendt ikke stå alene. Den skal<br />
formidles og gøres tilgængelig for pædagogerne,<br />
så den kan anvendes i praksis. For BUPL er for-<br />
midlingen af forskningsresultaterne derfor mindst<br />
lige så vigtig som selve forskningen. Børn&Unge<br />
Forskning er derfor kun det første af en række<br />
indstik i pædagogprofessionens fagblad. Og flere<br />
initiativer iværksættes i takt med, at forskningen<br />
kaster resultater af sig.<br />
På de kommende sider vil du komme bag om<br />
den seneste forskning inden for pædagogprofes-<br />
sionen. Du kan læse om de enkelte forskere og<br />
deres forskningsområder. Du kan læse om, hvor-<br />
for der bliver forsket i netop det der gør? Du kan<br />
læse om, hvordan pædagoger inddrages i nogle<br />
af projekterne, og hvad pædagoger i sidste ende<br />
kan bruge forskningen til.<br />
RIgtIg gOD LæSELySt!<br />
Allan Baumann
”<br />
indhoLd<br />
2 Forord<br />
Forskning i pædagogisk arbejde - fordi der er viden bag<br />
Af Allan Bauman<br />
4 Pædagoger skal forske med<br />
Pædagoger skal involveres i forskningen fordi de ser en<br />
masse ting, som eksperter og konsulenter ikke er<br />
opmærksomme på<br />
Interview med Charlotte Højholt<br />
8 Pædagogernes undertrykte viden<br />
Pædagogernes hverdagsfortællinger er en undertrykt<br />
vidensform<br />
Interview med Anja Stanek<br />
12 Pædagoger er patrioter<br />
Pædagogikkens humanistiske projekt om at hjælpe<br />
barnet til at realisere sig selv falder flot i hak med<br />
konkurrencestatens krav<br />
Interview med Maja Plum<br />
16 Leg og læring skal skabe lighed<br />
Interview med Bente Jensen<br />
19 Voxpop om BUPL’s forskningssatsning<br />
Fire personer, som var involveret i udvælgelsen af<br />
forskningsprojekterne, kommenterer BUPL’s<br />
forskningssatsning<br />
20 Forskningsoversigt<br />
Få en oversigt over de 12 projekter som BUPL’s<br />
Forskningspulje har støttet<br />
bØrn&UngeFoRSKNINg<br />
XX-XX
forsknIng<br />
Pædagoger<br />
skal<br />
forske med<br />
Pædagoger har en viden om børns hverdag, som forskere ger-<br />
ne vil have indsigt i. Pædagogerne er tæt på børnene og kan der-<br />
for bidrage til at give forskerne indblik i de fællesskaber, muligheder<br />
og vanskeligheder, der præger børns hverdagsliv sammen.<br />
Faktisk har pædagoger en større viden, end de almindeligvis får<br />
anerkendelse for.<br />
Det fortæller lektor Charlotte Højholt fra Institut for Psykologi<br />
og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter. Hun<br />
har modtaget 1,9 millioner kroner fra BUPL’s Forskningspulje til et<br />
treårigt forskningsprojekt om pædagogers viden og professionalitet<br />
i forbindelse med børns fællesskaber i SFO og fritidshjem.<br />
” Pædagoger har viden om de fællesskaber,<br />
muligheder og vanskeligheder, der præger<br />
børns hverdagsliv sammen.« Charlotte Højholt<br />
I projektet skal Charlotte Højholt og Anja Stanek arbejde så tæt<br />
sammen med pædagogerne på 2-3 involverede institutioner, at<br />
pædagogerne bliver en slags medforskere.<br />
»Pædagogerne ser en masse ting, som eksperter og konsulenter<br />
ikke er opmærksomme på. De er sammen med børnene hver dag<br />
og kan følge, hvordan de har det sammen. Det giver en indsigt,<br />
som vi kan bruge,« siger Charlotte Højholt.<br />
Viden skal ud af rygmarven. Pædagoger har ifølge Charlotte<br />
Højholt en vigtig stemme, når det gælder om at træffe beslutninger<br />
i børns liv. Pædagoger ved ofte noget om, hvordan et barn har det<br />
med kammerater, hvad der er vanskeligt, og hvor der er vigtige<br />
relationer.<br />
»Men på tværfaglige møder, og måske særligt når der deltager<br />
professionelle med specialkompetencer, kan pædagogerne have<br />
svært ved at komme til orde. Og for eksempel er beslutningstagere<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPTEMBER 2008<br />
i forvaltningen ikke altid lige gode til at inddrage pædagogernes<br />
viden,« forklarer Charlotte Højholt.<br />
»Man kan sige, at pædagoger har specialiseret sig i det almene.<br />
Det betyder, at det, de gør, kan komme til at virke lidt for selv-<br />
følgeligt. Som om hverdagen i daginstitutionen næsten fungerer<br />
af sig selv. Men der ligger en masse professionalitet bag,« siger<br />
Charlotte Højholt.<br />
Hun har tidligere samarbejdet med pædagoger som medforskere<br />
i forbindelse med en række forskningsprojekter. For eksempel pro-<br />
jekterne ’Samarbejde om børns deltagelse’, ’Læring på Tværs’ og<br />
’Samarbejde mellem forældre og daginstitution – ud fra et børne-<br />
perspektiv’.<br />
Resultatet har ofte været til nytte for begge parter.<br />
Ifølge Charlotte Højholt har pædagogerne for eksempel oplevet,<br />
at mødet med forskerne har skabt ny refleksion, fordi pædagogerne<br />
har skullet forklare ting, som var så selvfølgelige, at de ellers ikke<br />
talte om det med kollegerne.<br />
»Engang spurgte vi nogle pædagoger, hvordan de opdagede,<br />
at et barn var udenfor. De svarede, at det var noget, de erfarne<br />
pædagoger kunne mærke på rygmarven. Men de havde ikke talt<br />
om, hvad det præcist var, de mere erfarne kolleger var gode til at<br />
iagttage.«<br />
Sæt ord på børns samliv. Charlotte Højholt håber, at det nye<br />
projekt kan udvikle nye professionelle begreber og teoridannelser<br />
på området. Mange pædagoger er ikke vant til at sætte begreber<br />
på de beslutninger, de træffer. Det gælder for eksempel, når pæda-<br />
gogerne sammensætter børnene i grupper, så der opstår mulighed<br />
for nye venskaber mellem børnene – og måske får børn, som er<br />
lidt udenfor, ind i varmen.<br />
En gruppe universitetsfolk og pædagoger<br />
er gået sammen om at sætte teori og<br />
begreber på pædagogernes profession.<br />
I projektet optræder pædagogerne som<br />
medforskere, fordi de har en stor viden<br />
om børns hverdag. En viden som ikke<br />
altid bliver anerkendt.<br />
Af Jakob Albrecht / Foto Gettyimages<br />
»Det er noget, pædagogerne bare gør i det daglige. Der ligger<br />
nogle begrundelser eller ’mellemregninger’ bag, men det er ikke<br />
altid, at disse kommer frem, så andre kan forstå dem. Pædago-
forsknIng<br />
gerne kunne have glæde af at udvikle begreber til at formidle det<br />
frem. Hvis man ikke knytter forbindelser mellem det, man gør, og<br />
betydningerne for børnene til beskrivelsen af praksis, bliver det ikke<br />
altid anerkendt professionelt. Jeg vil som forsker gerne bidrage til<br />
at udvikle pædagogernes begrebsapparat.«<br />
For eksempel ser det ud til at give mening, når pædagoger og<br />
forskere sammen analyserer iagttagelser fra praksis og udvikler<br />
måder at beskrive børns fælles situationer og forløb på. Det handler<br />
om, hvad børnene gør – frem for diskussioner om, hvordan de er,<br />
om hvordan børn deltager forskelligt i det fælles, og om hvordan<br />
de hele tiden stiller betingelser for hinandens muligheder for at<br />
gøre noget.<br />
»Begreber som deltagelse i fællesskaber, børns betingelser for at<br />
være med, og hvad situationen ser ud til at betyde for det enkelte<br />
barn, har vakt genklang, og pædagoger har meldt tilbage, at det<br />
kan give helt ny forståelse af et barn gennem sådanne udvekslinger<br />
” Pædagogerne ser en masse ting, som eksperter og<br />
konsulenter ikke er opmærksomme på.« Charlotte Højholt<br />
at søge på barnets begrundelser for at handle, som det gør,« siger<br />
Charlotte Højholt.<br />
Fænomenet med, at det er svært at sætte ord på rygmarvsrutiner,<br />
betegnes ofte som ’tavs viden’. Det vil sige viden, der ikke bliver<br />
sat ord på. Men det er ikke helt rigtigt at bruge betegnelsen ’tavs’,<br />
mener Charlotte Højholt.<br />
»Pædagogerne har jo ikke problemer med at tale om det. Det<br />
bliver vendt over kaffen i pausen i personalestuen. Og pædagogerne<br />
fortæller os om spændende iagttagelser og sammenhænge i børns<br />
liv – det er bare ikke altid, at den slags fortællinger kan komme til<br />
orde på for eksempel møder i forvaltningen.«<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPTEMBER 2008<br />
I børneforskningen har man traditionelt interesseret sig mere<br />
for individet end gruppen af børn. Men i projektet skal Charlotte<br />
Højholt undersøge betydningen af børns fællesskaber, når de er i<br />
daginstitution. I stedet for at se børnene enkeltvis bliver projektets<br />
fokus at se på de sammenhænge, børn indgår i. Børn lever nemlig<br />
deres liv sammen med andre børn – på tværs af familie, skole og<br />
institution. Fokus på individet går igen i for eksempel psykologers<br />
arbejde, metoder og tænkning. Når de tester, er de typisk interes-<br />
seret i det enkelte barn. Ikke i gruppen af børn.<br />
»Jeg savner, at mange eksperter og konsulenter er mere opmærk-<br />
somme på andet end bare det enkelte barn. De ser børnene hver<br />
for sig, selv om børnenes forhold til hinanden er af stor betydning<br />
for deres liv.«<br />
Forskere uden skråsikkerhed. Det kaldes praksisforskning,<br />
når forskere som Charlotte Højholt laver forskningsprojekter med<br />
pædagogerne i stedet for mere traditionel forskning om.<br />
Hun fortæller, at hun godt kan lide at være med i projekter, der<br />
har fokus på samarbejde. Modsat forskningsmetoder, hvor hele<br />
pointen er, at de personer, forskerne følger, bliver holdt i uvidenhed<br />
om, hvad projektet reelt handler om.<br />
»Jeg synes, det er vigtigt, at dem, jeg forsker hos, ved, hvad jeg<br />
egentlig interesserer mig for. Det nytter ikke noget, hvis de men-<br />
nesker, jeg er ude for at observere, ikke aner, hvad jeg er ude efter.<br />
Jeg foretrækker at lægge mine nysgerrigheder frem, så folk ikke<br />
behøver gætte sig til, hvad jeg søger.«<br />
Hun mener, at viden er noget, der findes mellem mennesker: »Og<br />
hvis jeg skal have adgang til den viden, skal jeg arbejde sammen<br />
med folk.«<br />
Charlotte Højholts erfaring er, at mange pædagoger lige skal<br />
vænne sig til hendes metoder. Ofte forventer de, at hun kommer<br />
med færdigpakkede anbefalinger, som pædagogerne kan gå videre<br />
med. De bliver lidt skuffede. En leder fortalte for eksempel, at hun
” Jeg foretrækker at lægge<br />
mine nysgerrigheder frem, så<br />
folk ikke behøver gætte sig til,<br />
hvad jeg søger.« Charlotte Højholt<br />
havde troet hun kunne bestille en opskrift, men var kommet frem<br />
til, at personalet måtte opfinde den selv.<br />
Charlotte Højholt tror, at pædagogerne får mere ud af at blive<br />
udfordret med nye spørgsmål end skråsikre anbefalinger.<br />
»Det bliver opfattet som lidt underligt, og folk bliver tit forvirrede.<br />
Men vi leverer ikke svar, spørgsmål er nogle gange mere værd end<br />
svar,« siger hun. o<br />
Charlotte Højholt<br />
Charlotte Højholt er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning<br />
på rUC.<br />
Arbejder med forsknings- og udviklingsprojekter inden for<br />
praksisforskning, samarbejde om børns udvikling, børneperspektiver,<br />
børnefællesskaber, læring og professionel<br />
kompetence i børnehaven.<br />
HEr kAn DU LÆsE MErE:<br />
Højholt, C. (2005), Forældresamarbejde – forskning i fællesskab.<br />
Dansk Psykologisk Forlag.<br />
Højholt, C. et al, (2007), Børnefællesskaber – om de andre<br />
bøns betydning. Forlaget Børn og Unge.<br />
Højholt, C. (2007), Pædagogers faglighed og viden i relation<br />
til børns læring i børnehaven. Vera nr. 39.<br />
Højholt, C. et al, (2007) Læring på Tværs – 4 børnehaver<br />
udvikler læringsnetværk, Rapport fra projektet.<br />
Har I Fat<br />
I Hjørnet aF<br />
FremtIdenS<br />
PædagogISke PrakSIS?<br />
Har I en idé, en vision eller en ny måde at handle på i<br />
forhold til en pædagogisk problemstilling?<br />
Noget der er nyt i forhold til det I før har gjort, og i forhold<br />
til det I ser andre gøre.<br />
Det kan f.eks. være:<br />
• nye metoder og fremgangsmåder i det pædagogiske<br />
arbejde eller<br />
• gode ideer til at løse pædagogiske opgaver eller problemer<br />
på nye måder eller<br />
• ny viden eller forståelse i forhold til pædagogiske problemstillinger<br />
Så er der mulighed for at søge midler i BUPL´s og SL´s Udviklings-<br />
og Forskningsfond<br />
Fondens formål er at udvikle det pædagogiske fag i teori<br />
og praksis. Fonden prioriterer projekter, der synliggør og<br />
udvikler pædagogernes faglighed og selvforståelse, set i<br />
forhold til de nye mål og arbejdsopgaver,<br />
som fremtidens pædagoger bliver stillet overfor.<br />
Fondens ansøgningsfrister er:<br />
15. januar, 15. april og 15. september.<br />
Du kan finde ansøgningsskemaet og mere information om<br />
fonden på BUPL’s hjemmeside: www.bupl.dk/fonde
FORSKNING<br />
Pædagoger er privilegerede. Fra første parket kan de hver<br />
dag følge med i børns liv med hinanden og holde minutiøst øje med,<br />
hvad der foregår, når børn leger og lærer. Ifølge forsker Anja Hvidtfeldt<br />
Stanek fra Roskilde Universitetscenter er pædagogers iagttagelser<br />
og indgreb i børnenes liv krumtappen i deres professionalisme. Men<br />
vi anerkender ikke, at pædagoger har privilegeret – professionel – vi-<br />
den om børnene. Tværtimod: Anja Hvidtfeldt Staneks synspunkt er,<br />
at vi undertrykker deres viden ved at se bort fra den.<br />
I sin forskning er Anja Hvidtfeldt Stanek optaget af, hvordan man<br />
kan gøre pædagogers professionalisme gældende. Hvordan får<br />
pædagogerne sat ord på deres iagttagelser af og interventioner i<br />
børnenes frie liv?<br />
PædaGoGernes<br />
undertrykte<br />
viden<br />
Hvad vil det sige at vide noget om børn? Ved vi kun rigtig noget, hvis det vi ved er<br />
videnskabeligt begrundet? Eller er pædagogers konkrete historier fra børnenes<br />
dagligdag også gyldig viden? Forsker Anja Hvidtfeldt Stanek mener, at pædagogers<br />
hverdagsfortællinger om børns liv med hinanden er en undertrykt vidensform.<br />
Af Carsten Henriksen & Foto Gettyimages<br />
I sit post.doc.-projekt – finansieret af BUPL’s forskningspulje – tager<br />
hun sammen med forskerkollegaen fra RUC, Charlotte Højholt, fat<br />
på problemstillingen ved at fokusere på fritidspædagogikken.<br />
Går vi glip af pædagogernes viden? »Pædagogerne mangler<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008<br />
anerkendte begreber til at beskrive det arbejde, de udfører. Når pæ-<br />
dagoger står overfor resultater fra sprogscreening og psykologiske<br />
test, kommer de til kort. Det vil sige, at når tests viser, at lille Peter<br />
ikke klarer sig så godt, så bliver den praksisbetonede viden skubbet<br />
til side. Derved risikerer vi at gå glip af væsentlig viden. Hvad nu<br />
hvis hverdagsfortællingen om, hvad der sker mellem børn, er den<br />
rigtige? Hvad nu hvis Peter har det svært, fordi Andreas driller ham.<br />
Er det den præcise forklaring på, hvorfor Peter ikke kan finde ud af<br />
tingene? Det kan ikke udelukkes på forhånd. Derfor vil vi udvikle<br />
nogle teoretiske begreber, der kan løfte hverdagsfortællingen til en<br />
anerkendt vidensform, der lyttes til,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek.<br />
Hun understreger, at målet ikke kun er ligestilling med det etable-<br />
rede vidensbegreb, som kommer til udtryk i brug af tests og lære-<br />
planer. Det er også at styrke pædagogernes metodiske bevidsthed:<br />
Deres specifikke erfaringer fra hverdagen repræsenterer gyldig viden,<br />
som de kan bruge mere bevidst i det daglige arbejde.<br />
»Sker dette statusløft ikke, så vil pædagogerne i stigende grad
forbinde deres professionalisme med at specialisere sig. De mødes<br />
med flere og flere krav fra ledelse, politikere og forvaltning, der<br />
peger på, at specialiseringsvejen er den rigtige vej for en pædagog<br />
at gå. Når jeg interviewer pædagoger om deres arbejde, fortæller<br />
de ikke om den almindelige dagligdag på legepladsen. Derimod<br />
vil deres specielle kompetencer ud i at arrangere skovuger eller<br />
indrette puderum stjæle billedet. Det vil sige målrettede aktiviteter,<br />
der typisk er baseret på traditionelle forestillinger om hvad læring<br />
er,« siger hun.<br />
Hold af hverdagens professionalisme. »Professionalismen i<br />
pædagogarbejdet handler om at sætte rammer for det mellemmen-<br />
neskelige samvær. Det vigtigste for pædagoger er at kunne fortælle,<br />
hvad Peter gør med de andre, hvad de andre gør med ham, og<br />
hvad vi kan gøre ved det,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek.<br />
Men virkeligheden ude i institutionerne ser ud til at være en anden:<br />
Allerede fra vuggestuen og børnehaven går det løs med sprogscree-<br />
” I princippet er kravet om læreplaner formuleret så<br />
åbent, at der er mulighed for at lægge alt muligt ind i<br />
dem, men de inviterer til at fokusere på isolerede<br />
færdigheder, der kan krydses af.« Anja Hvidtfeldt Stanek<br />
ningstest og læreplaner. Alt sammen udtryk for en måle-tælle-logik,<br />
der flytter perspektivet fra børnenes sociale liv med hinanden.<br />
»I princippet er kravet om læreplaner formuleret så åbent, at der<br />
er mulighed for at lægge alt muligt ind i dem, men de inviterer til at<br />
fokusere på isolerede færdigheder, der kan krydses af. Men man<br />
kan ikke forstå børn løsrevet fra den sammenhæng, de indgår i<br />
med andre børn. Det er selve begrebet læreplan, der forstyrrer. Det<br />
smager for meget af læseplaner. Man kan godt vride læreplansbe-<br />
grebet, så det handler om andet end konkrete færdigheder. Men<br />
sådan en begrebsgymnastik er anstrengende og foregår typisk<br />
på universiteterne. Jeg mener ikke, at det er rimeligt at forlange, at
FORSKNING<br />
pædagoger skal mestre den slags – eller at vi er bedst tjent med<br />
at de bruger tid på det,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek.<br />
Pædagoger laver rammer. Opdragelse og dannelse foregår<br />
overalt og hele tiden. Anja Hvidtfeldt Stanek pointerer, at selvom<br />
pædagogerne i egen selvforståelse holder lav profil og forsøger at<br />
blande sig udenom de sociale spil mellem børnene, så præger de<br />
alligevel den måde, børnene er sammen på.<br />
»Det kan dreje sig om helt banale ting. For eksempel om insti-<br />
” Pædagogernes opgave er at understøtte, at børnene<br />
får gode relationer til hinanden, ikke at gøre<br />
daginstitutionerne til en lang række læringsprojekter.«<br />
tutionen har regler, der giver børnene ’lov’ til at møde andre børn<br />
med attituden: ’Vi gider ikke lege med dig!’ Eller om institutionens<br />
regler omvendt gør det klart for børnene, at sådan taler vi ikke til<br />
hinanden her,« forklarer hun.<br />
Når pædagogprofessionalismen er knyttet til at sætte rammer for<br />
10 | BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008<br />
Anja Hvidtfeldt Stanek<br />
et grundlæggende samspil mellem mennesker, bliver det vigtigere<br />
at kunne sætte ord på, hvad der foregår mellem børnene end at<br />
remse de aktiviteter og tiltag op, der stimulerer læring på den ene<br />
eller den anden måde.<br />
Anja Hvidtfeldt Staneks synspunkt er, at det er helt fint at lave<br />
træværksteder eller at tage i skoven for at se på haletudser. Så<br />
længe man ikke glemmer det væsentlige – nemlig at iagttage, hvad<br />
der sker mellem børnene ude i skoven.<br />
»Hvis du ikke forholder dig til, at Ida græder, fordi Agnethe ikke<br />
vil holde hende i hånden, så kan det være lige meget med den<br />
skovtur. Pædagogernes opgave er at understøtte, at børnene får<br />
gode relationer til hinanden, ikke at gøre daginstitutionerne til en<br />
lang række lærings-projekter,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek.<br />
Bland jer! Mens det virker indlysende, at pædagogernes profes-<br />
sionalisme er knyttet til at iagttage, hvad der foregår mellem børn,<br />
så kan det virke mere kontroversielt, når Anja Hvidtfeldt Stanek<br />
opfordrer dem til at intervenere i børnenes samspil for at styrke<br />
deres fællesskaber.
anja Hvidtfeldt Stanek<br />
Anja Hvidtfeldt Stanek er cand.mag i<br />
pædagogik og psykologi og ansat ved<br />
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning<br />
ved Roskilde Universitetscenter<br />
med Ph.d.-projektet ’Børnefællesskaber i<br />
overgangen fra at være store børnehavebørn til at blive små<br />
skolebørn’. Fra 1. august 2008 post.doc. ved RUC med<br />
projektet ’Pædagogers viden og professionalitet i samarbejdet<br />
om børns fællesskaber – med særligt henblik på<br />
styrkelse af fritidspædagogikken’. Projektet gennemføres<br />
i samarbejde med Charlotte Højholt, lektor ved Institut for<br />
Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC, og er finansieret<br />
af BUPL’s forskningspulje.<br />
HeR KaN dU LÆSe MeRe:<br />
Anja Hvidtfeldt Stanek (2008). Er der plads til pædagogik i<br />
praksis?: om de pædagogiske opgaver og de pædagogiske<br />
handlemuligheder. I Tuft, K., & Aabro, C. (red.). Faget Pædagogik<br />
(s. 412-430). Værløse: Billesø & Baltzer.<br />
Anja Hvidtfeldt Stanek, Charlotte Højholt og Maja Røn Larsen<br />
(2007). Børnefællesskaber – om de andre børns betydning:<br />
at arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. København:<br />
Forlaget Børn og Unge.<br />
For fritid er jo fri tid. Det vil sige en tid, hvor man ikke skal nå eller<br />
udrette noget. Og en tid, hvor de voksne ikke blander sig for meget.<br />
Engang var det børns privilegium at have masser af den slags tid,<br />
men målrettetheden sætter tidligt ind i dag. Når børn så endelig<br />
har fri, er der en tendens til at kompensere – så skal de endelig<br />
være i fred. Men det er at gøre børnene en bjørnetjeneste, mener<br />
Anja Hvidtfeldt Stanek.<br />
»Naturligvis er der mange situationer, hvor pædagogerne skal<br />
lade børnene finde ud af tingene selv. Men overordnet vil jeg sige:<br />
Bland jer rigtig meget! Det er pædagogens opgave at have blik<br />
for, når der mellem børn – på godt og ondt – foregår et eller andet<br />
særligt: ’Lad os lige holde øje med, hvad de har gang i. Lad os<br />
snakke med kollegerne om, hvad de ser og synes om det. Og lad<br />
os inddrage forældrene og høre, hvordan de oplever deres barn<br />
lige nu.’ Sådan gør mange pædagoger jo også. Men de forstyrres<br />
af krav om læreplaner, målrettede aktiviteter og specialisering.<br />
Pædagogerne bør have arbejdsro til at sætte sig ned og bare glo<br />
på børnene,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek. o<br />
MeRe vIdeN – GOd OG GRatIS<br />
Mangler du inspiration til et forældremøde,<br />
arbejdet med pædagogiske læreplaner eller har du<br />
måske brug for at vide mere om en særlig gruppe<br />
af børn, så kan du som medlem af BUPL gøre brug<br />
af en særlig service hos danmarks Pædagogiske<br />
Bibliotek.<br />
Servicen betyder blandt andet, at du gratis kan få tilsendt<br />
artikler og bøger. Servicen er gratis, uanset om biblioteket<br />
skal bestille materialet hjem fra andre biblioteker eller<br />
selv har det liggende. Du kan også få hjælp til informationssøgning.<br />
Alt du skal gøre er, at oprette dig som låner på biblioteket<br />
og fortælle, at du er medlem af BUPL. Ordningen gælder<br />
også for studerende, der er medlem af PLS.<br />
Læs mere på BUPL’s Pædagogiske Portal<br />
www.bupl.dk/pp<br />
oGså ”PuBlikationer – Greatest Hits”<br />
På BUPL’s Pædagogiske Portal kan du også få<br />
overblik over den mest relevante litteratur<br />
på udvalgte områder som SFO, specialpædagogik,<br />
sproglig udvikling og pædagogiske<br />
læreplaner. Siderne opdateres jævnligt<br />
med relevante temaer, som kan bruges som<br />
inspiration til det pædagogiske arbejde. det<br />
er fageksperter fra danmarks Pædagogiske<br />
Bibliotek, der har udvalgt litteraturen. der er<br />
lagt vægt på en blanding af videnskabelige<br />
artikler og lettilgængelig inspiration til<br />
dagligdagens pædagogiske arbejde.<br />
11
skilt<br />
Pædagoger<br />
er Patrioter<br />
Engang skulle pædagoger skabe civiliserede mennesker. Nu skal de<br />
skabe konkurrencedygtige mennesker. Ph.d.-stipendiat Maja Plum fra<br />
Københavns Universitet vurderer, at pædagogerne er i gang med at<br />
blive den moderne økonomis patrioter.<br />
12 | BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPtEMBER 2008<br />
Claus Holm / Foto Gettyimages
skilt<br />
14<br />
den danske stat står midt i en markant forandring fra velfærds-<br />
stat til konkurrencestat. Og når en ny stat skal dannes, så har<br />
Danmark tradition for, at pædagogikken træder i politikkens tje-<br />
neste. Også denne gang skal pædagogerne træde i tjeneste. De<br />
skal sørge for, at den nye stat bliver beboet af mennesker, der<br />
hele tiden evner at lære nyt og at skabe ny viden. For det læ-<br />
rende menneske er det nye og konkurrencedygtige menneske,<br />
nationen Danmark har brug for.<br />
Ph.d.-stipendiat Maja Plum fra Institut for medier, erkendelse og<br />
formidling ved Københavns Universitet forsker i konsekvenserne for<br />
danske pædagoger. Maja Plums forskning har fokus på brugen af<br />
de pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne, men hun kobler<br />
forandringerne på institutionsniveau med forandringer på stats- og<br />
” I slutningen af 1800-tallet var man optaget af at skabe<br />
borgere i en retsstat. I dag er vi optaget af at skabe det<br />
lærende menneske til gavn for konkurrencestaten.«<br />
Maja Plum<br />
samfundsniveau. Og når hun gør det, så bliver de pædagogiske<br />
læreplaner pludselig ét eksempel på, hvordan statens krav om<br />
dokumentation påvirker pædagogers og børns dagligdag.<br />
Maja Plum forklarer: »Alle dele af uddannelsessystemet skal<br />
dokumentere, at de bidrager til at skabe et lærende menneske.<br />
Ingen undslipper dokumentationskravet – heller ikke daginstitu-<br />
tionerne. Faktisk er det nye, at den økonomiske patriotisme ikke<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPtEMBER 2008<br />
alene gør sig gældende i folkeskolen, men også i daginstitutionerne<br />
ved kravet om at gøre brug af læreplaner.«<br />
Maja Plum gør derved opmærksom på, at selv indretningen<br />
af daginstitutioner er en del af det politiske forsøg på at skabe<br />
lærende og konkurrencedygtige individer. Hun fortæller, at da<br />
daginstitutioner opstod i slutningen af 1800-tallets Danmark, var<br />
man optaget af at skabe civiliserede mennesker. Det vil sige af<br />
at skabe borgere i en retsstat ved at disciplinere dem. I dag er vi<br />
optaget af at skabe det lærende menneske til gavn for konkur-<br />
rencestaten.<br />
Profit i pædagogik. Den internationale konkurrence inden for<br />
uddannelse kender vi fra blandt andet PISA-undersøgelser. Si-<br />
den begyndelsen af 1990’erne har de placeret Danmark dårligt<br />
i kapløbet om at uddanne børn og unge til konkurrencedygtige<br />
individer.<br />
Ifølge Maja Plum er det undersøgelser som PISA, der appellerer<br />
til en økonomisk patriotisme. De måler på nationens evne til at<br />
udvikle og udnytte menneskers potentiale til gavn for den globale<br />
konkurrenceevne. Og det er i forlængelsen af denne appel, at<br />
selv daginstitutionerne skal optimere det menneskelige materiale<br />
– det lærende barn.<br />
Særligt gennem det sidste årti er daginstitutionerne blevet om-<br />
fattet af den økonomiske appel.<br />
»I 2001 udgiver OECD for eksempel rapporten ’Starting Strong:<br />
Early Childhood Education and Care’, som belyser, hvordan en<br />
række af OECD’s medlemslande tager sig af småbørns udvikling<br />
og læring. I 2004 bliver de pædagogiske læreplaner indført ved<br />
lov i Danmark. Og Globaliseringsrådet følger i 2005 op med anbe-<br />
falinger om, at der skulle arbejdes mere systematisk med læring<br />
i daginstitutionerne, så disse institutioner indgår i det samlede<br />
læringsforløb.«<br />
Men peger alle dine resultater på, at pædagoger – lidt firkantet<br />
sagt – bliver profittens patrioter?<br />
»Nej, det gør de naturligvis ikke, men samlet udgør de mange<br />
tilløb til forandringer, lige fra statsniveau til daginstitutionsniveau,<br />
en klar tendens. Og når jeg i dag interviewer pædagoger i dagin-<br />
stitutionerne om, hvad læreplaner er godt for, svarer flere og flere,<br />
at de mener, at det er godt for deres egen faglighed. De fortæller,<br />
at læreplanerne gør det muligt at komme hele vejen rundt om<br />
barnet og give barnet en ballast, der gør det klar til skolen. Ikke<br />
mindst denne måde at se på sit arbejde – som en rund eller hel<br />
indsats, der gør barnet rustet til det videre uddannelsesforløb<br />
er interessant, når man tænker på, hvor stor modstanden mod<br />
læreplaner var. En modstand, som netop gik på, at de ikke måtte<br />
gøre livet i daginstitutionerne til skoleforberedelse.«
Fra universelt til unikt barn. Idéen om, at pædagogiske læ-<br />
replaner er et væmmeligt kapitalistisk systems umenneskelige og<br />
upædagogiske krav, vinder ikke genklang hos Maja Plum:<br />
»Nej, pointen er, at pædagogikkens humanistiske projekt om at<br />
hjælpe barnet til at realisere sig selv falder flot i hak med konkur-<br />
rencestatens krav. For så længe selvrealiseringen sker gennem<br />
læring og udvikling, er der ingen umiddelbar modsætning mellem<br />
pædagogik og politik. Der opstår en harmonisk konstellation. Det<br />
vil sige, at de statslige og pædagogiske forestillinger falder så godt<br />
i hak, at det kommer til at virke helt naturligt og umuligt at sætte<br />
spørgsmålstegn ved.«<br />
Maja Plums analyser viser også, at alliancen mellem pædago-<br />
gikken og politikken betyder, at det tidligere universelle barn bliver<br />
afløst af det unikke barn. Og det stiller andre krav til pædagogernes<br />
arbejde.<br />
»I dag betragter vi som udgangspunkt børn som kompetente<br />
mennesker. Derfor begynder vi at lave viden i børnehøjde, som børn<br />
så kan forholde sig til. Tidligere skulle børn udvikle sig gennem flere<br />
faser for til slut at blive til en kompetent person. Det vil sige, at når<br />
en fase i barnets opbygning var overstået, begyndte den næste.<br />
Uanset hvilket barn, pædagogerne havde med at gøre, skulle det<br />
gennem samme faser og udvikling som andre børn. Barnet var<br />
universelt. Faktisk skal vi blot tilbage til 1970’erne for at møde den<br />
forestilling. I dag anser vi barnet som et unikt individ med forskel-<br />
lige læringsmuligheder i sig. Pædagogens opgave er at sørge for,<br />
at disse særlige muligheder realiseres. Konsekvensen er, at vi ikke<br />
accepterer én manual for, hvordan man behandler børn. I stedet<br />
må pædagogerne være opmærksom på det enkelte barns måde<br />
at udvikle sig på. Kun sådan kan de time og tilrettelægge deres<br />
intervention præcist,« siger Maja Plum.<br />
Men standardiserer brugen af læreplaner ikke omsorgen for<br />
børn?<br />
»Jo det kan man sige, men på en ny måde. Brugen af læreplaner<br />
betyder, at der bliver gået systematisk til værks, når det unikke<br />
barn skal udvikles. Systematikken skal sikre, at det enkelte hele<br />
barn udvikler sig. Og et helt barn anno 2008 har faglige, såvel som<br />
personlige og sociale kompetencer med i sin udvikling. Det vil sige<br />
netop de dimensioner, læreplaner har fokus på. Helhed og del bliver<br />
det samme projekt. Helheden henviser til, at man har været rundt<br />
om og udviklet på alle sider af barnet.«<br />
daginstitutionens dJØFere. Pædagogen skal forløse det hele<br />
barn ved at bruge den analytiske metode. Analytisk betyder, at en<br />
helhed lader sig opdele. Metodisk betyder, at man følger en bestemt<br />
fremgangsmåde, som giver fokus på – og fuld forståelse af – de<br />
enkelte dele, forklarer Maja Plum.<br />
»Jeg foreslår, at vi taler om forestillingen om den professionelle<br />
pædagog som en analytisk pædagog. En betegnelse jeg henter<br />
hos den franske filosof Michel Foucault, der beskrev den analytiske<br />
pædagogik, der nedbryder helheden i sine simpleste dele – og<br />
findeler hver fase i opbygningen af barnet.«<br />
Men hvordan kan en pædagog i praksis arbejde analytisk?<br />
»En professionel pædagog optræder som en blanding mellem<br />
en forsker og en DJØFer. Forskeren skal hele tiden skabe og do-<br />
kumentere ny viden om – og med – barnet. Og DJØFeren ved ikke<br />
noget substantielt om barnet. For barnet er jo unikt. Til gengæld<br />
ved hun meget om, hvordan man går systematisk og minutiøst til<br />
værks med at forløse substansen.«<br />
Er det også sådan flertallet af pædagoger forstår sig selv?<br />
»Nej, det tror jeg ikke. Når jeg spørger pædagoger, hvad der<br />
er bedst ved deres hverdag, svarer de, at de fokuserer på andre<br />
forhold, end læreplaner får dem til. Typisk taler de om glæden ved,<br />
at et barn føler sig genkendt, når de for eksempel møder dem i<br />
garderoben. Og jeg er endnu ikke stødt på nogle institutioner, der<br />
dokumenterer, hvad der sker i garderoben. Mit indtryk er, at den<br />
stærkeste styringsteknologi i en daginstitution stadig er protokollen.<br />
Her bliver børn opført efter deres individuelle navne, og om de<br />
er inde eller udenfor institutionen. Protokollen er på ingen måde<br />
født sammen med idéen om det unikke barn og den analytiske<br />
pædagog. Men idéen tager stadigt mere form.« o<br />
Maja plum<br />
Maja Plum er ph.d.-studerende på institut for medier, erkendelse og formidling ved<br />
københavns Universitet.<br />
Maja Plums ph.d.-projekt indgår som en del af et større forskningsprojekt finansieret<br />
af Statens Humanistiske Forskningsråd og ledet af lektor Peter Ø. Andersen fra<br />
Københavns Universitet. Projektet har titlen: ’Styring af pædagogisk arbejde – mellem<br />
internationale videnskonstruktioner og lokale meningsdannelser.’ Læs mere<br />
på http://pur.paedagogik.ku.dk/publikationer/styring_af_paedagogisk_arbejde/.<br />
HER kAN DU lÆsE MERE:<br />
Plum, Maja (2002), ’Mellem forvaltning og Pædagogik’, artikel i bogen Børns liv<br />
og læreprocesser i det moderne samfund, forlaget Billesø & Baltzer 2002.<br />
Plum, Maja (2003), Synliggørelse – og den usynlige dimension af styring, artikel<br />
i VERA Nr 22, Jan 2003.<br />
15
FORSKNING<br />
16<br />
LEG OG LÆRING<br />
SKAL SKABE LIGHED<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPTEMBER 2008<br />
Med leg og læring skal børns sociale problemer<br />
bekæmpes. Ingen ved dog, om leg og læring rent faktisk<br />
hjælper socialt udsatte børn. Men lektor Bente<br />
Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole<br />
ved, at danske pædagoger mangler viden og ressourcer<br />
til at løfte opgaven.<br />
Af Claus Holm / Foto Jens Hastrup<br />
Børn skal ikke kun lege i daginstitutionerne. De skal lege og lære.<br />
Det er en ændring fra en romantisk forestilling om den tidligste<br />
barndom som et let og legende liv til en forestilling om barnet som<br />
et kompetent individ, der udvikler sig gennem leg og læring. Skif-<br />
tet blev cementeret i 2004, hvor lov om læreplaner blev indført i<br />
Danmark. I Finland skete lovændringen helt tilbage i 1973 og i<br />
Sverige og Norge i slutningen af 1990erne. Men formålet for de<br />
nordiske velfærdsstater er stadig intakt – nemlig at skabe lighed.<br />
Lektor Bente Jensen fra Institut for Læring ved Danmarks Pæda-<br />
gogiske Universitetsskole forsker i, om leg og læring kan mindske<br />
forskellene mellem socialt udsatte børn og privilegerede børn.<br />
Hun siger: »Vi ved ikke, om leg og læring er en mere effektiv måde<br />
at skabe lighed på. Vi ved for eksempel ikke, om den angelsaksiske<br />
model, hvor man lægger mere ensidig vægt på læring og kompetencer,<br />
er en mere effektiv model til at reducere ulighed. I Danmark tror vi på<br />
en blødere model, som mikser leg og læring. Vi har lagt os fast på en<br />
ny – men uklar linje. Ser vi på de pædagogiske læreplaner kræver de<br />
godt nok, at institutionerne forholder sig til seks læringstemaer. Men<br />
de er så bredt formuleret, at mikset mellem leg og læring bliver uklart.<br />
Det vil sige, at vi ikke med sikkerhed kan sige noget om, hvordan man<br />
ude i daginstitutionerne bedst lever op til en målsætning om lighed.<br />
Det afgøres forskelligt ude i kommunernes konkrete institutioner – og<br />
bygger på en ideologisk forestilling.«<br />
Ifølge Bente Jensen er det eneste vi med sikkerhed ved, at vi ikke<br />
kender til sammenhængen mellem leg og læring og lighed. Uviden-<br />
heden kan føre os ønskede og uønskede steder hen, mener hun.<br />
»Ved at indføre læreplaner i Danmark har man ikke først og
fremmest tænkt på at realisere lighedsmålsætningen. Hovedfor-<br />
målet med planerne er at stimulere børnenes intellektuelle evner.<br />
Det betyder, at vi ikke ved, om der lurer en øget social ulighed<br />
eller en løsning af marginaliseringsproblemer som konsekvens<br />
af læreplaner. Det er blandt andet det, jeg undersøger,« fortæller<br />
Bente Jensen.<br />
Flere mangler. Manglen på viden om leg og lærings konsekvenser<br />
står ikke alene. Det har følgeskab af mangel på ressourcer og mangel<br />
på faglige kvalifikationer i daginstitutionerne. Mangelsituationen er<br />
velbeskrevet i en rapport fra Dansk Clearinghouse for Uddannel-<br />
sesforskning fra marts 2008. Rapporten kortlægger og vurderer<br />
forskningsresultater fra skandinavisk forskning i institutioner for<br />
de 0-6 årige i Norden i 2006. Bente Jensen, der var medlem af<br />
arbejdsgruppen bag rapporten, forklarer:<br />
»Flere studier peger på behovet for kompetenceudvikling hos det<br />
pædagogiske personale, hvis de skal være klædt på til at møde<br />
de nye udfordringer på kvalificeret vis. De mange nye typer af krav<br />
om dokumentation og evaluering finder vi i både Norge, Sverige og<br />
Danmark. Dertil kommer, at de økonomiske ressourcer og fysiske<br />
rammer heller ikke følger med. Det udgør et særligt problem for<br />
de socialt udsatte og marginaliseringstruede børn. Det har idéen<br />
om leg og læring ikke ændret på.«<br />
Hvordan tager man sig af de marginaliseringstruede børn<br />
i dag?<br />
»Før læreplanerne blev indført i Danmark, undersøgte jeg, hvordan<br />
pædagogerne var gearet til og indstillet på at arbejde med socialt<br />
udsatte børn i hverdagen. Allerede den gang pegede de selv på,<br />
at de ikke var klædt på til at tage sig ordentlig af disse børn. De<br />
manglede viden, uddannelse og erfaring samt ressourcer og en<br />
bedre normering. En time om måneden er selvfølgelig alt for lidt til<br />
at tage sig af et udsat barn. En slutevaluering af implementering af<br />
læreplaner fra marts 2008 viser, at pædagogerne mener, at brugen<br />
af læreplaner løfter deres faglighed. Men evalueringen viser også,<br />
at der stadig er vanskeligheder med at tage sig af de udsatte børn.<br />
Det hænger måske sammen med, at pædagogerne ikke mener, at<br />
det er en almindelig dagligdags opgave.«<br />
Konsekvenser af kvalifikationer. Ifølge Bente Jensen viser<br />
forskningen i daginstitutioner, at konsekvensen af de manglende<br />
ressourcer kan være noget nær katastrofal. Er pædagoger ikke<br />
godt nok rustet til arbejdet med udsatte børn, kommer pragmati-<br />
ske løsninger eller ligefrem fordomme, diskrimination og racisme<br />
i multikulturelle daginstitutioner til at træde i stedet for viden og<br />
kvalificerede handlemuligheder.<br />
Kan du pege på faktorer, der fremmer arbejdet med de ud-<br />
satte børn herhjemme?<br />
LÆS MERE HER:<br />
• Forskningskortlægning og forskervurdering af<br />
skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner<br />
for de 0-6 årige. Danmarks Pædagogiske<br />
Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for<br />
Uddannelsesforskning 2008.<br />
• Social arv, pædagogik og læring – i daginstitutioner.<br />
Af Bente Jensen. Hans Reitzels Forlag,<br />
2007.<br />
• Tilgange til udvikling af dagtilbud. Første delrapport<br />
januar 2008. Danmarks Evalueringsinstitut.<br />
»De foreløbige resultater peger på fire faktorer. For det første er det<br />
klart, at de uddannede pædagoger er bedre end de ikke-uddannede til<br />
at varetage opgave med de socialt udsatte børn. Det andet aspekt er,<br />
at en højere andel af uddannede pædagoger giver en mere målrettet<br />
institution. Og så betyder det noget, om personalet har stabilitet og<br />
17
FORSKNING<br />
I Sverige skal daginstitutioner – førskolen<br />
– drage omsorg for og støtte<br />
barnet i at udvikle evnen til at føle ansvar<br />
og social parathed til at handle<br />
for at etablere solidaritet og tolerance.<br />
Endvidere skal daginstitutionerne<br />
tilskynde og styrke børns sympati<br />
og empati i forhold til andre mennesker.<br />
Et vigtigt perspektiv er også, at<br />
førskolen skal etablere grundlaget for<br />
livslang læring. Førskolen skal være<br />
et stimulerende miljø, som omfatter<br />
muligheder for børns leg, koncentration<br />
og samspil mellem børn og<br />
deres omgivelser. Formålet er at<br />
udvikle børns sociale forståelse og<br />
forståelsen for demokratiske værdier.<br />
Indirekte er spørgsmålet om social<br />
ulighed behandlet ved at tage afstand<br />
fra diskrimination.<br />
18<br />
kontinuitet i arbejdet. Endelig er lederens evne til at være rollemodel<br />
også afgørende for, om der sker en udvikling i arbejdet.«<br />
Virkningsfulde penge. 2006 blev et større forskningsprojekt om<br />
efter- og videreuddannelse i den norske børnehavesektor afsluttet. De<br />
norske forskere konstaterede ved den lejlighed, at idéen om at indføre<br />
en national handlingsplan for kompetenceudvikling i børnehavesek-<br />
toren ikke alene var rigtig, men også i tråd med, hvad daginstitutioner,<br />
uddannelsesinstitutioner og andre organisationer og myndigheder<br />
efterlyste. I Norge har man lagt en strategi for kompetenceudvikling<br />
i børnehavesektoren, der løber fra 2007 til 2010.<br />
Ifølge Bente Jensen er der brug for noget lignende i Danmark.<br />
” Problemet er sådan set ikke penge men måden, man<br />
bruger dem. Vi smider dem ud og siger ’bare prøv noget’.<br />
Og noget er da også gjort. I det gældende regeringsgrundlag kan<br />
man læse, at den danske regering har afsat 2 mia. kr. over årene<br />
2006-2009 for at styrke kvaliteten i dagtilbuddene. Dertil kommer,<br />
at de mangeartede tiltag vil blive evalueret.<br />
I Norge lægger man vægt på et<br />
holistisk begreb om læring: Indholdet<br />
skal bygge på et holistisk syn på<br />
læring, hvor omsorg, leg og læring<br />
er centrale elementer. Uddannelsesstrategien<br />
skal bidrage til at udvikle<br />
børns evner i forhold til både social<br />
interaktion og sproglige og kommunikationsmæssige<br />
evner i bred<br />
forstand. Læringsprocessen omfatter<br />
leg som har en værdi i sig selv og er<br />
en uafhængig uddannelsesmetode.<br />
Daginstitutioner skal skabe et inkluderende<br />
miljø, hvor der tages højde<br />
for børns alder, funktionelle niveau,<br />
køn og social, etnisk og kulturel<br />
baggrund. Problemer i forhold til<br />
ulighed bliver behandlet i et individuelt<br />
perspektiv, hvor det enkelte barn<br />
bliver set som et individ, der ’bærer<br />
symptomer’ på at være udsat.<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEPTEMBER 2008<br />
Bente Jensen<br />
»Problemet er sådan set ikke penge men måden, man bruger<br />
dem. Vi smider dem ud og siger ’bare prøv noget’. Vi har ikke en<br />
national kompetenceudviklingsplan. Konsekvensen er, at indsatsen<br />
risikerer at blive for tilfældig – og uden rod i viden om hvilke typer af<br />
interventioner, der virker eller ikke virker,« siger Bente Jensen.<br />
Kan forskningen i området fortælle, hvordan man bruger<br />
pengene bedst?<br />
»Der er ingen tvivl om, at der mangler meget mere viden om hvilke<br />
kompetenceprofiler, der skal udvikles hos børnehavepædagogerne.<br />
Her har forskningen et efterslæb. Men mere og bedre viden er på<br />
vej. Jeg er selv i gang med en omfattende undersøgelse af danske<br />
pædagogers handlekompetence i arbejdet med socialt udsatte<br />
børn og unge. Undersøgelsen skal netop vise, om kvalificering<br />
af pædagogernes professionalisme bidrager til, at børnene bliver<br />
mindre udsatte. Vi sætter ind i forhold til pædagogernes profes-<br />
sionalisme og måler effekten på børnene. De absolut foreløbige<br />
resultater viser, at der opnås en effekt, hvis en daginstitution som<br />
helhed laver en systematisk indsats til fordel for de udsatte børn...<br />
og ikke bliver afbrudt af politiske indgreb, strejker og andre forhold,<br />
som slår hverdagen i stykker.« o<br />
RESuMé aF LoVGIVNINGSStoF oM LEG oG LÆRING I DaGINStItutIoNER – FøRSKoLEN – I NoRDEN<br />
I Finland fokuserer man på kognitive,<br />
etiske, sociale, religiøse og æstetiske<br />
formål. Daginstitutionerne skal arbejde<br />
for at opnå disse mål. I forhold til<br />
spørgsmålet om social ulighed, så er<br />
det en integreret del af det overordnede<br />
formål: Det vil sige, at daginstitutioners<br />
aktiviteter bliver set som en<br />
del af en livslang læringsproces for<br />
alle børn. Omsorg, uddannelse og<br />
undervisning skal forme et integreret<br />
hele, som fleksibelt støtter den individuelle<br />
udvikling hos hvert barn. Der<br />
lægges vægt på, at behandle børn<br />
som lige individer. De finske daginstitutioners<br />
arbejde i forhold til udsatte<br />
børn er ikke specielt fremhævet, men<br />
netop lovgivningens vægt på at alle<br />
børn skal behandles lige repræsenterer<br />
et skridt i retning af en opmærksomhed<br />
på de udsatte børn.<br />
I Danmark lægger man – som i de tre<br />
øvrige nordiske lande – vægt på et<br />
bredt læringskoncept. Vi taler om den<br />
frie og kreative udvikling af barnet i en<br />
social sammenhæng. Formålet med<br />
læreplanerne er at skabe muligheder<br />
for at øge børns læring og kompetencer<br />
gennem erfaringsdannelse, leg<br />
og læring, som forbedrer børns koncentration,<br />
nysgerrighed og erfaring.<br />
Selv om den brede tilgang til læring er<br />
den samme som i de øvrige nordiske<br />
lande, så behandles spørgsmålet<br />
om social ulighed mere eksplicit i<br />
Danmark end i de øvrige nordiske<br />
lande. Efter den seneste revision af<br />
Lov om dagtilbud står der, at formålet<br />
med dagtilbud er, at forhindre negativ<br />
social arv og eksklusion ved at gøre<br />
tilbud om uddannelse til en del af<br />
kommunernes tilbud til børn, herunder<br />
børn med specielle behov.<br />
Kilde: Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske<br />
Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Frode Søbstad<br />
professor, dr.polit, Høgskolen Dronning Mauds<br />
Minne, Trondheim, Norge, medlem af forskningspuljens<br />
uafhængige forskningsråd<br />
Inden for hvilke pædagogiske områder, me-<br />
ner du, at der især er brug for ny viden?<br />
Vi behøver mere forskning med udgangs-<br />
punkt i børns perspektiver, eksempelvis knyttet til temaer som kvalitet.<br />
Endvidere har vi brug for mere kendskab om pædagogernes forståelser<br />
og beskrivelser af deres daglige arbejde. Personligt er jeg meget optaget<br />
af, at vi får mere viden om mobning blandt småbørn.<br />
Hvilken betydning, håber du, BUPL’s forskningsindsats vil få?<br />
Jeg er imponeret over BUPL’s satsing på forskning! Den kan give værdifulde<br />
bidrag til praksisnær og relevant forskning for medlemmerne. I et samfund<br />
som bliver stadig mere markeds- og økonomistyret, er det vigtigt, at pæ-<br />
dagogernes egne perspektiver kommer frem.<br />
Jonne Uhre,<br />
Faglig sekretær, BUpL MidtVestjylland, medlem<br />
af forskningspuljens bevillingsudvalg<br />
Inden for hvilke pædagogiske områder, me-<br />
ner du, at der især er brug for ny viden?<br />
Dokumentation, evaluering og sprogvur-<br />
deringer er områder pædagogerne er meget optagede af. Her bliver det<br />
spændende at se om den pædagogiske praksis ændrer sig og hvilken be-<br />
tydning det får for det pædagogiske arbejde. Projektet omkring styreformer<br />
er også et ’hot’ emne. Projektet omkring fritidspædagogikkens betydning<br />
har vi meget brug for – mange pædagoger føler sig presset i samarbejdet<br />
med skolen, og her er det vigtigt at blive mere skarp og tydelig på den<br />
viden pædagogerne har.<br />
Hvilken betydning, håber du, BUPL’s forskningsindsats vil få?<br />
BUPL er blevet en aktiv medspiller på forskningsområdet og dette kan få<br />
stor betydning for anerkendelsen af pædagogprofessionen. Pædagogerne<br />
oplever at BUPL har brug for deres viden, fordi forskningsprojekterne skal<br />
udvikles i samarbejde mellem forsker og pædagoger. Det hilser medlem-<br />
merne meget velkommen og det er et skridt på vejen til at blive en profes-<br />
sionsfagforening.<br />
pia Leis Jørgensen<br />
Daglig leder, odense Kommune, medlem af<br />
forskningspuljens bevillingsudvalg<br />
Inden for hvilke pædagogiske områder, me-<br />
ner du, at der især er brug for ny viden?<br />
Det interessante ved dette spørgsmål er, at<br />
Allan Baumann<br />
BUpL’s forretningsudvalg, medlem af<br />
forskningspuljens bevillingsudvalg<br />
Inden for hvilke pædagogiske områder, me-<br />
ner du, at der især er brug for ny viden?<br />
Det vigtigste forskningsfelt er mødet mellem<br />
Voxpop<br />
netop ved pædagogernes involvering i forskning og undersøgelser gives<br />
der et nutidigt og væsentligt bud på, hvad det er, der er behov for af viden.<br />
De mange forskningsprojekter dækker et bredt udbud af emner der alle kan<br />
være relevante, men det spændende er, hvad pædagogerne selv mener<br />
de kan bruge det til. Derfor er den videre formidling også vigtig, således<br />
at konklusionerne bliver nærværende for de praktikere der kan have brug<br />
for ny viden.<br />
Hvilken betydning, håber du, BUPL’s forskningsindsats vil få?<br />
Den høje grad af pædagogernes involvering i forhold til forskningsindsatsen<br />
håber jeg får stor betydning. Jeg mener, at det er vigtigt at fokusere på det,<br />
der sker lige nu og her i den pædagogiske hverdag. Det håber jeg giver et<br />
nutidigt og spændende perspektiv på hvad der optager pædagogen på blå<br />
stue. Og igen mener jeg at formidling er vigtig, således at pædagogerne<br />
mærker at der er fokus på deres faglighed.<br />
pædagog og barn/børn. Det findes meget forskning om børn og barne-<br />
perspektivet, men meget lidt forskning om børn og daginstitutioner og<br />
allermindst forskning om, hvad pædagoger betyder for børns livsudfol-<br />
delsesmuligheder og udviklingsbetingelser. Hvis ikke BUPL skal fremme<br />
forskning på dette område, hvem skal så!<br />
Hvilken betydning, håber du, BUPL’s forskningsindsats vil få?<br />
Jeg håber forskningsindsatsen vil betyde, at pædagogers muligheder for<br />
viden om pædagogisk teori og praksis vil forbedres betragtelig, samt at<br />
BUPL’s image eller profil, som professionforening med fokus på viden om<br />
det pædagogiske arbejde vil øges markant. Fremover skal alle, der ønsker<br />
viden om pædagogik og pædagogisk arbejde, vide, at det er BUPL, de<br />
skal henvende sig til.<br />
19
skilt<br />
Forskningsprojekter støttet aF BUpL’s ForskningspULje 2006-2008<br />
her kan du læse mere om de projekter, som har modtaget støtte.Du kan også følge de enkelte projekter<br />
på www.bupl.dk/forskning<br />
Dokumentation og evaluering<br />
20<br />
Peter Østergaard Andersen<br />
Lektor ved Afdeling for Pædagogik, Københavns<br />
Universitet. Peter forsker primært i temaer inden<br />
for barndoms- og børneforskning, pædagogiske<br />
professioner og evalueringsproblematikker. Har<br />
blandt andet fokus på pædagogikkens historiske<br />
og aktuelle mulighedsbetingelser.<br />
katrin Hjort<br />
Lektor ved Institut for Pædagogik, DPU.<br />
Katrin forsker blandt andet i evalueringsproble-<br />
matikker inden for de pædagogiske områder<br />
samt styre- og påvirkningsformer.<br />
uDvikling af pæDagogfagligheDen<br />
Annegrethe Ahrenkiel<br />
Lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelses-<br />
forskning, RUC. Annegrethe forsker blandt andet<br />
i skabelsen af et sammenhængende arbejds- og<br />
hverdagsliv og uddannelsessociologiske analy-<br />
ser af pædagogisk praksis.<br />
plaDs til trivsel og uDvikling<br />
inge Mette kirkeby<br />
Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsin-<br />
stitut, Aalborg Universitet. Inge Mette forsker<br />
i samspillet mellem børn og rum, daginstitu-<br />
tioner, undervisningsbyggeri, rum til læring,<br />
kultur- og bygningsbevaring samt ‘skitserende<br />
forskning’.<br />
| BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008<br />
Dokumentation og evaluering mellem<br />
forvaltning og pædagoger<br />
De seneste år er de pædagogiske institutioner blevet mødt med stigende krav<br />
om at dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. Evaluering og<br />
dokumentation er imidlertid ikke neutrale redskaber, men derimod aktiviteter,<br />
der har betydning for det, de skal evaluere. Forskningsprojektet skaber viden<br />
om, hvilke betydninger dokumentation og evaluering har på daginstitutions-<br />
området. Det undersøges, hvordan det politiske, det forvaltningsmæssige<br />
og det pædagogiske niveau spiller sammen i udviklingen af strategier for<br />
dokumentation og evaluering, og hvad de forskellige strategier betyder for<br />
det pædagogiske arbejde i institutionerne.<br />
Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for et<br />
alternativ til nyliberale styringsformer<br />
Pædagogfagligheden har i sin grundsubstans en social kvalitet, der er orien-<br />
teret mod at skabe sammenhæng i hverdagslivet – for børnene, forældrene<br />
og for pædagogerne selv. Nyliberale styringsformer, som de praktiseres i<br />
dagens Danmark underlægger, pædagogfagligheden krav om ’produktivitet’<br />
og ’service’. Resultatet er, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde ændres.<br />
Spørgsmålet er, hvordan de aktuelle politik- og styringsformer indvirker på<br />
pædagogernes arbejde. Herudover ønsker projektet at studere pædagogers,<br />
lederes, forældres og børns forslag til en institutionspraksis baseret på en<br />
udvikling af pædagogfaglighedens sociale kvalitet.<br />
Plads til trivsel og udvikling<br />
Forskningsprojektet beskriver og analyserer de fysiske rammers betydning for<br />
kvaliteten, herunder om fastsatte krav til antallet af kvadratmeter i børnehave og<br />
SFO kan anses som tilstrækkelige for det professionelle pædagogiske arbejde. I<br />
projektet ses der på pladsforhold og pladsnormering i forhold til de pædagogiske<br />
aktiviteter. Projektet vil undersøge, hvordan de fysiske rammer i børnehaver og<br />
SFO’er understøtter eller står i vejen for at gennemføre de pædagogiske lære-<br />
planer. Resultatet forventes at kunne kvalificere og understøtte diskussionen<br />
om institutionernes fysiske rammer og den pladsnormering, der danner rammen<br />
for dét pædagogiske arbejde, der skal sikre børns trivsel og udvikling.
meDforskenDe pæDagoger<br />
trine Pedersen<br />
Det inDiviDuelle og Det fælles<br />
krop og trivsel i børnehaven<br />
Lektor og udviklingskonsulent ved KLEO – Kompe-<br />
tencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling,<br />
Professionshøjskolen København.<br />
Trine forsker i praksisudvikling indenfor det pædagogi-<br />
ske felt og aktionslæring som måde til at udvikle indsigt<br />
i pædagogers professionelle praksisviden.<br />
Jan kampmann<br />
Professor ved Institut for Psykologi og Uddan-<br />
nelsesforskning, RUC. Jan forsker i børne- og<br />
barndomsforskning – hverdagslivet i forskellige<br />
institutionelle sammenhænge (primært daginsti-<br />
tutioner og ‘indskoling’). Endvidere fokus inden-<br />
for børns legekultur, betydning af køn, klasse<br />
og etnicitet, voksen-barn relationer, rummets<br />
betydning, institutionalisering og magt.<br />
Anette Boye koch<br />
Lektor ved Pædagoguddannelsen Jydsk/VIA<br />
University College. Anette forsker inden for krop<br />
og bevægelse med fokus på børn og unge. Har<br />
også haft fokus på pædagoger og børns krops-<br />
forståelse og sundhed.<br />
Aktionslæring i dagtilbud<br />
Projektet sigter på at afprøve og udvikle perspektiverne i at arbejde med<br />
aktionslæring og etablering af forskende partnerskaber mellem forskere og<br />
pædagoger. Gennem aktionslæringens metoder indsamles viden om pæ-<br />
dagogers professionelle kompetencer og samtidig ønsker projektet at styrke<br />
forankringen af professionsudviklingen hos pædagogerne selv. Metoden i<br />
projektets aktionslæring er blandt andet at arbejde ud fra praksisrelaterede<br />
problemstillinger, at eksperimentere med praksis og iagttage, reflektere og<br />
handle ud fra de erfaringer forløbet giver. Forskningsprojektet er et samarbejde<br />
mellem 30 daginstitutioner og et team på fem følgeforskere. 2-3 pædagoger<br />
fra hver institution påtager sig en særlig rolle som medforskere. Projektet<br />
gennemføres i samarbejde med AMBIOS.<br />
Dilemmaer i pædagogarbejdet – om balancen mellem ’det<br />
individuelle’ og ’det fælles’ beskrevet og belyst ud fra<br />
pædagoger og børns synsvinkler<br />
Projektet ønsker at indkredse, beskrive og analysere centrale dilemmaer som<br />
pædagoger og børn i dagens institutionsliv er konfronteret med. Dilemmaer,<br />
der på den ene side kan føres tilbage til institutionslivet og dets balancering<br />
mellem individualisering, individuelle behov og individets rettigheder og på<br />
den anden side hensynet til gruppen, fællesskabet og helheden. Det er di-<br />
lemmaer, der skærpes af en generel individualiseringstendens i samfundet,<br />
samt i form af krav om læreplaner, sprogtest/screening, dokumentation,<br />
evaluering og så videre. Projektet ønsker at belyse disse dilemmaer både ud<br />
fra pædagogernes og fra børnenes oplevelser og erfaringer.<br />
Børnehavebørn i bevægelse – en undersøgelse af kropskultur<br />
og trivsel i daginstitutionen<br />
Hvilken betydning har børnehavens kropskultur for børns trivsel og sundhed?<br />
Projektet ønsker at skabe ny viden om, hvad der kendetegner bevægelses-<br />
kulturen i danske daginstitutioner, samt hvordan bevægelseskulturen tolkes<br />
af pædagogerne – afhængig af deres egne erfaringer og kropsoplevelser.<br />
Herudover ønsker projektet at belyse, hvilken særlig pædagogisk viden og<br />
specifikke pædagogiske kompetencer, som anvendes i arbejdet med be-<br />
vægelse. Projektets anden del sætter fokus på effekten af pædagogers<br />
arbejde med krop og bevægelse i børnehaven. Spørgsmålet er, hvilken<br />
sammenhæng der er mellem børns trivsel og koncentrationsevne, samt<br />
børns fysiske aktivitetsniveau og institutionernes kropskultur.<br />
21
kampen om kvalitet<br />
Frank Meier<br />
Konsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse,<br />
CASA. Frank har arbejdet med samfundsvidenskabelig<br />
metode og teori, med særligt henblik på konsulent-<br />
praksis, ledelse, organisationsudvikling og evaluering,<br />
herunder Anerkendende Metode.<br />
John krejsler<br />
Lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi, DPU.<br />
John har arbejdet med professionalisering og moder-<br />
nisering af den offentlige sektor, magtrelationer mellem<br />
professionelle og ‘klienter’, skole- og universitetsfeltet<br />
og individualitet/normalitet/marginalisering, herunder<br />
diskursanalyse og kritisk teori.<br />
Poul Poder<br />
pæDagogers karrierer<br />
Adjunkt ved Sociologisk Institut, Københavns Universi-<br />
tet. Pouls forskningsinteresser dækker organisationsfor-<br />
andring, følelsernes sociologi, magt og empowerment,<br />
postmodernitet og Zygmunt Bauman. Derudover har Poul<br />
i stigende grad kastet sig over kvalitets- og evaluerings-<br />
diskursen i den offentlige sektor, herunder LEAN.<br />
Peter Møller Pedersen<br />
Studierektor ved Pædagoguddannelsen i Vi-<br />
borg, VIA University College. Peter har siden<br />
1993 arbejdet med undervisning, udvikling og<br />
forskning i forbindelse med pædagoguddan-<br />
nelsen. Forsker især inden for professions- og<br />
uddannelsesforskning med særligt fokus på<br />
pædagogernes arbejdsfelt.<br />
pæDagogers forståelse af egen praksis<br />
Jytte Juul Jensen<br />
Lektor ved Pædagoguddannelsen Jydsk/VIA<br />
University College. Jytte forsker i den særlige<br />
måde at praktisere pædagogik på i Danmark<br />
og er ansvarlig for forskningen omkring dagin-<br />
stitutioner, barndom og pædagogik ved Pæ-<br />
dagoguddannelsen Jydsk. Er tidligere formand<br />
for Børnerådet.<br />
22 | BØRN&UNGE FORSKNING| NR. 1 | SEptEmBER 2008<br />
kampen om ’kvalitet’ i daginstitutionen:<br />
På tværs af profession, ledelse og forvaltning<br />
Den offentlige sektor i Danmark har siden starten af 1980’erne gennem-<br />
gået en moderniseringsproces, ofte benævnt New Public Management. I<br />
den moderniseringsproces er ’kvalitet’ et væsentligt styringsbegreb. I dette<br />
projekt vil kampene om definitionen på ’kvalitet’ blive undersøgt, der hvor<br />
den for daginstitutionens vedkommende foregår: i forvaltningen, i ledelsen<br />
og i professionspraksis. Projektets forskningsspørgsmål er: Hvordan kan<br />
den pædagogiske profession generobre en central position i kampen om<br />
definitionen af kvalitet i talen om daginstitutionens pædagogik, ledelse og<br />
forvaltning?<br />
Pædagogernes professionelle karrierer – undersøgt gennem<br />
livshistorieinterviews<br />
Hvorfor bliver man pædagog og hvordan bliver man ved med at være det?<br />
Blandt andet disse spørgsmål vil der være fokus på i en række interview med<br />
12 forskellige pædagoger fra tre forskellige generationer. Pædagogernes<br />
livshistorier vil kunne fortælle om, hvordan sociale og geografiske forhold<br />
spiller ind på uddannelsen. Det vil sige projektet undersøger, hvordan pæ-<br />
dagogers baggrund har betydning for, hvordan professionen er og hvordan<br />
den ændrer sig. Livshistorierne vil også fortælle om, hvad pædagoger gør<br />
for at fungere inden for en profession som ændrer sig og derved ændrer<br />
vilkårene for at være pædagog.<br />
Pædagogers forståelser af dansk daginstitutionspraksis<br />
– ud fra film af praksis i England, Ungarn og Danmark<br />
Projektet ønsker at belyse pædagogers forståelser af de to grundlæggende<br />
værdier i dansk pædagogisk arbejde – pædagogik og profession. Ved hjælp af<br />
gruppediskussioner af en række film om daginstitutionspraksis i udlandet og i<br />
Danmark er det projektets formål at efterspore pædagogernes forståelser af de<br />
særlige danske kvaliteter. Projektet vil bidrage til en synliggørelse af det særlige<br />
danske bidrag til daginstitutionsområdet set i et internationalt perspektiv og vil<br />
samtidig opstille en kritisk moddagsorden til de nyliberale tendenser.
fritiDspæDagogers viDen og professionalitet<br />
sprogvurDeringer<br />
Charlotte Højholt<br />
pæDagogers holDninger,<br />
fagligheD og profession<br />
Lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelses-<br />
forskning, RUC. Charlotte arbejder med forsk-<br />
nings- og udviklingsprojekter inden for prak-<br />
sisforskning, samarbejde om børns udvikling,<br />
børneperspektiver, børnefællesskaber, læring og<br />
professionel kompetence i børnehaven.<br />
Morten Ejrnæs<br />
Lektor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde<br />
og Organisation ved Aalborg Universitet.<br />
Morten forsker i etniske minoriteter og specielt<br />
flygtninges fattigdom og sociale forhold. Beskæftiger<br />
sig endvidere med anvendelsen af<br />
begrebet ‘social arv’ i forskning og praksis, samt<br />
professioner og tværfagligt samarbejde.<br />
lene skytthe kaarsberg schmidt<br />
Videnskabelig assistent ved Afdeling for Pæda-<br />
gogik, Københavns Universitet. Lenes faglige<br />
interesserer spænder blandt andet over sprog-<br />
psykologi og helhedsskolen. Har gennemført<br />
feltsstudier i ind- og udland primært med fokus<br />
på samspillet mellem pædagogisk praksis og<br />
forskellige hverdagsliv på den ene side og for-<br />
valtningsmæssig styring og evaluering heraf på<br />
den anden side.<br />
Pædagogers viden og professionalitet i samarbejdet om<br />
børns fællesskaber – med særlig henblik på styrkelse af<br />
fritidspædagogikken<br />
Projektet sætter fokus på pædagogers viden om og måder at arbejde med<br />
børns sociale liv i fritidsinstitutioner. Børn lever deres liv sammen og på<br />
tværs af forskellige steder som for eksempel fritid, skole og foranstaltninger<br />
til at hjælpe børn i vanskeligheder. Men viden om børns fælles hverdagsliv<br />
mangler ofte i beskrivelser og beslutningsprocesser om børn. Projektet læg-<br />
ger derfor vægt på fritidspædagogers position i det tværfaglige samarbejde<br />
om børn, og pædagogers mulighed for at komme til orde med deres viden<br />
fra børnenes fælles dagligdag i institutionen. Projektet organiseres som et<br />
praksisforskningsprojekt, hvor pædagoger og forskere sammen udforsker<br />
den pædagogiske praksis – gennem observationer, fælles bearbejdning og<br />
analyse, diskussion af resultater, interviews og temadage.<br />
Pædagogers holdninger, faglighed og profession<br />
I projektet undersøges, hvordan pædagoger opfatter børns situation og eventuelt<br />
problemer samt pædagogernes forslag til pædagogisk indsats over<br />
for problemerne. Projektet sigter mod at beskrive og analysere såvel fælles<br />
faglighed i form af ensartethed i faglige holdninger som faglige uenigheder.<br />
Det er målet at tydeliggøre, at pædagogprofessionens faglighed består i både<br />
fælles faglighed og kompetence til at håndtere faglig uenighed. Projektet er<br />
designet som en vignet- og spørgeskemaundersøgelse til cirka 500 pædagoger<br />
i cirka otte kommuner i Danmark. I en vignetundersøgelse præsenteres<br />
respondenterne for cases, og i tilslutning til hver enkelt case stilles en række<br />
spørgsmål, der skal afdække pædagogernes holdninger til konkrete situationer<br />
på arbejdspladsen, der er nøje beskrevet i casen. Spørgeskemaundersøgelsen<br />
skal belyse pædagogernes baggrund og praksis.<br />
sprogvurdering – når ord får betydning<br />
Forskningsprojektet har som mål at undersøge, hvordan evaluerings- og<br />
dokumentationskrav indenfor daginstitutionsområdet sætter sig igennem<br />
med dagtilbudsloven fra 2007 og betydningen heraf for pædagogers praksis.<br />
Der tages afsæt i lovkrav om tilbud af sprogvurdering til alle 3-årige, ved-<br />
taget ud fra et ideal om tidlig indsats for børn med såkaldt særlige behov.<br />
Projektgruppen ser en problemstilling i relationen mellem sprogvurdering og<br />
de metoder, som ligger til grund for en konkret vurdering af barnets sprog.<br />
Sprogvurdering er nemlig ikke et neutralt redskab, men afspejler bestemte<br />
normer og værdier. Projektet ønsker at belyse og kritisk analysere, ud fra<br />
hvilke kategorier og metoder pædagogen forventes at vurdere barnets sprog,<br />
hvad hun eller han gør i praksis samt de problemfelter og dynamikker, som<br />
opstår lokalt her ud af.<br />
23
Pædagogisk Portal - www.buPl.dk/PP<br />
Pædagogisk Portal er en ny vidensportal, der samler BUPL’s<br />
viden og dokumentation om det pædagogiske område.<br />
Pædagogisk Portal er målrettet BUPL’s medlemmer, men også<br />
pædagogstuderende, forskere, ansatte på professionshøjskolerne<br />
og andre med interesse for pædagogik kan drage nytte<br />
af portalen. Målet er, at portalen kan blive et samlingspunkt for<br />
en profession i stadig udvikling.<br />
PÅ Pædagogisk Portal FiNdEr du blaNdt aNdEt<br />
• Forskning og udvikling<br />
Du kan se rapporter fra de mange projekter fra SL’s og BUPL’s<br />
Udviklings- og Forskningsfond, samt følge de projekter som<br />
BUPL’s Forskningspulje har støttet.<br />
Læs også, hvordan du selv kan søge midler til et udviklingsprojekt.<br />
• Pædagogprofessionen<br />
Udvikling af den pædagogiske profession er en af BUPL’s kerneopgaver.<br />
Læs hvad BUPL gør på det område, og se nogle af<br />
de publikationer, som BUPL har udgivet. Lige nu kan du også<br />
følge arbejdet med BUPL’s professionsmålsætninger.<br />
• uddannelse<br />
Du kan også finde nyt om hele det pædagogiske uddannelsesområde<br />
og MEgEt MEgEt MErE…<br />
NYHEdsMail<br />
På Portalen kan du tilmelde dig en nyhedsmail. Så får du en<br />
mail når der er nyt om for eksempel pædagogik, professionsudvikling,<br />
forskning eller uddannelse.<br />
FiNd Pædagogisk Portal<br />
Du finder Pædagogisk Portal ved at skrive www.bupl.dk/pp<br />
direkte i din browsers adressefelt.