MiljøDanmark nr. 6 2008 - Miljøministeriet

mim.dk

MiljøDanmark nr. 6 2008 - Miljøministeriet

❙ Miljø ❙ Danmark ❙ 06.08

MAGASIN OM NATUR OG MILJØ

Hudallergi –

en partner

for livet

Læs om ny kampagne

for teenagere side 6

10: De vilde heste på Langeland

20: Ambitionen er verdens bedste ost

26: Stenede dage i Søhøjlandet


2

❙ Miljø ❙ Danmark ❙

MiljøDanmark

Nummer 6 · december 2008

Udgiver:

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

mim@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Udkommer med 6 ordinære

numre om året

Abonnement 68 kr. om året

Oplag: 14.500

Hjemmeside: www.mim.dk/

udgivelser/miljødanmark

Redaktion:

miljoedanmark@mim.dk

Forsidefoto: Foto fra kampagne

ISSN 0903 5907

Yderligere oplysninger om

MiljøDanmark på side 43.

Abonnementsændringer

❙ TRAFIKDRAB ❙ AF JESPER ANDERSEN ❙

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

Hvis du fl ytter eller ønsker

at ændre dit abonnement, så

er det Schultz Distribution,

der skal have besked.

Send et fl yttekort til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10-12

2620 Albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller

send en e-mail til

schultz@schultz-grafi sk.dk

Ved adresseændring er det

vigtigt at oplyse både den

nye og den gamle adresse.

Vintertid øger

risikoen for påkørsel

af skovens dyr

Når vi hvert efterår skifter til vintertid, gælder det om at

være ekstra opmærksom i trafi kken. Så kører mange af

os hjem fra arbejde i skumringstimen. Og det er netop

tidspunktet, hvor mange af skovens dyr er vant til at

krydse vejene i deres søgen efter føde.

6:

Ung kampagne om hudallergi

Med kampagnen om hudallergi

går Miljøstyrelsen nye veje for

at nå de 13-16-årige – og få dem

til at skrue ned for duften.

10:

Blandt de vilde heste på

Langeland

En tung og fugtig novemberdag

blev forvandlet ved mødet med

Danmarks eneste vildtlevende

heste på Sydlangeland.

Hvert år bliver op mod 25.000 vildtlevende

hjorte dræbt i trafi kken i Danmark. Omkring

en tredjedel af disse mange ulykker sker om

efteråret. Især i de første to måneder efter

vi har skiftet til vintertid.

Ændringen betyder nemlig, at mange

mennesker fra den ene dag til den anden

kører hjem fra arbejde efter tusmørkets

frembrud. Myldretidstrafi kken bliver med

andre ord fl yttet fra lys til mørke.

Vi mennesker vænner os hurtigt til vintertiden,

men skovens dyr har kun deres eget

biologiske ur at forholde sig til. Derfor går

der fl ere uger, før de lærer, at den blå time

ikke længere er et godt tidspunkt at krydse

vejene på. Indtil da må mange tusinde dyr

lade livet.

Store materielskader følger også i kølvandet

på den triste statistik. Det er især

påkørsel af råvildt og kronvildt, der kan få

fatale følger for uheldige trafi kanter. En

fuldvoksen kronhjort vejer ofte over 200


15:

Fremtidens by skal være

bæredygtig

Vi fl ytter i stigende grad til

byerne, og det stiller krav til

byplanlægningen. By- og Landskabsstyrelsen

har lavet et

debathæfte, som gør op med

vores traditionelle måde at

tænke byer på.

kilo, og derfor kan den være livsfarlig at påkøre.

Navnlig hvis man kører for stærkt.

Flere biler og majsmarker

gør det værre

Der er fl ere årsager til, at antallet af påkørsler

stiger år for år. Mængden af trafi k

vokser, og det samme gælder bestanden af

hjortevildt. Men et stigende antal af majsmarker

spiller også en væsentlig rolle.

– I dag bliver der sået majs på et tre til

fi re gange større landbrugsareal end for ti

år siden. Majsmarkerne benyttes ofte af

hjortene, fordi de både tjener som fødekilde

og skjulested. Men de mange

majsmarker betyder også, at

dyrene spredes mere. Derfor

er trafi kproblemerne ikke kun

koncentreret omkring bestemte

skovstrækninger. De

kan opstå over alt i det åbne

land, siger skovfoged Henrik

20:

Ambitionen er verdens

bedste ost

Lolland er i de fl estes øjne et

yderkantsområde. Langt nede

under Sjælland – fl ere timers

bilkørsel borte. Men Susanne

Hovmand vil det anderledes

– hun vil placere sig selv og Lolland

midt på landkortet – med

verdens bedste ost.

26:

Stenede dage i Søhøjlandet

Masser af guf for geologiinteresserede

da Skov- og Naturstyrelsen

inviterede stenentusiaster

på sandgravsvandring en

smuk efterårsdag.

Schjødt Kristensen fra Skov- og Naturstyrelsen.

Desuden høstes majs senere end de fl este

andre afgrøder. Høsten ligger i oktober/november,

hvor det også bliver tidligt

mørkt. Når én mark er høstet, vandrer dyrene

videre til den næste. Derfor krydser

de vejene på steder og

tidspunkter, hvor de ikke

tidligere udgjorde en

trussel mod trafi ksikkerheden.

Sæt farten ned

Rundt om i landet arbejder

Skov- og Naturstyrelsen

på at mindske antallet

af uheld. Blandt

andet ved at fælde

træer i skove og krat,

så bilisternes udsyn

forbedres. Et andet

Indhold ❙

30:

Odense Å skal have formerne

tilbage

Fyns største naturgenopretningsprojekt

giver Odense Å

sine naturlige former tilbage.

Genslyngningen af åen giver

rigere dyre- og planteliv.

eksempel er de særlige advarselsskilte, som

Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med

Gribskov Kommune har sat op på såkaldte

sorte strækninger. Det vil sige vejstrækninger,

hvor der sker ekstraordinært mange

påkørsler. Advarselsskiltene forestiller en

voksen kronhjort i fuld legemsstørrelse.

– Selv om vi gennemfører mange tiltag,

skal bilisterne alligevel være ekstra

opmærksomme. Det bedste er at sænke

hastigheden. Man skal især være opmærksom

på lysende øjne i rabatten, siger Henrik

Schjødt Kristensen.

De fl este påkørsler sker stadig på strækninger,

der er markeret med advarselstavler

af en springende hjort. Derfor anbefaler

Henrik Schjødt Kristensen alle bilister at

sænke farten til 70 km/t, når de passerer

disse skilte efter mørkets frembrud.

FOTO: SCANPIX

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 3


” I dag er der 220.000 m 2 med butiksarealer i Århus City

– og derfor kan det vise sig vanskeligt at klemme et nyt

stort varehus på 2.000 m 2 eller mere ind i bybilledet.”

❙ Nyt ❙ fra Miljøministeriet ❙ AF ULF JOEL JENSEN

Nyt landsplandirektiv

for store butikker i Århus

Den 1. november trådte et nyt landsplandirektiv for Århus Kommune i kraft.

Fremover vil Skejby og Tilst skulle fungere som afl astning for cityområdet,

når det gælder placeringen af de helt store butikker på over 2.000 m 2 .

De helt store varehuse og butikker kan det

være vanskeligt at få placeret i bymidten.

Derfor giver planloven mulighed for, at der

i de fem største byer i Danmark kan etableres

store butikker uden for bymidten i aflastningsområder.

Det gælder også i Århus,

hvor kommunen har forøget sit butiksareal

i Århus City med hele 42 procent på de sidste

ti år. I dag er der således 220.000 m2 med butiksarealer i Århus City – og derfor

kan det vise sig vanskeligt at klemme et nyt

stort varehus på 2.000 m2 eller mere ind i

bybilledet.

Derfor har By- og Landskabsstyrelsen udarbejdet

et nyt landsplandirektiv for Århus

Kommune. Heraf fremgår det, at de helt

store butikker i fremtiden kan placeres i enten

Tilst eller Skejby – hvis de altså ikke kan

passes ind i bymidten.

4 MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

Landsplandirektivet regulerer kommunens

planlægning af de såkaldte udvalgsvarebutikker.

Dvs. butikker, som handler

med forbrugsgoder – fx møbler, tøj, hårde

hvidevarer osv.

Ingen miljømæssige konsekvenser

Det er dog stadig Århus City, der er Århus’

primære butiksområde for detailhandel. Det

vil sige, at de nye områder kun skal bruges

som afl astning af cityområdet.

Tilst og Skejby er i øvrigt udpeget i et tæt

samarbejde mellem Århus Kommune og

By- og Landskabsstyrelsen. Begge områder

rummer i forvejen mange store udvalgsvarebutikker,

som tiltrækker kunder fra et meget

stort opland – og de er derfor velegnede

set ud fra både et trafi kalt og miljømæssigt

hensyn.

Miljøvurderinger af de to områder viser

nemlig, at det ikke vil få væsentlige miljømæssige

konsekvenser i forhold til områdernes

anvendelse i dag, hvis de yderligere

bebygges med store varehuse. Århus Kommune

skal dog udarbejde konkrete miljøvurderinger

– blandt andet konsekvenser for

trafi k og detailhandel i oplandet – når de

planlægger de endelige butiksprojekter.

Landsplandirektivet karakteriserer i øvrigt

butiksstrukturen i Århus som robust og

velfungerende. Som nævnt er butiksarealet

i Århus City vokset markant gennem de seneste

år, og Århus er dermed landets næststørste

indkøbssted – efter hovedstaden.

Læs hele landsplandirektivet om afl astningsområder

i Århus på By- og Landskabsstyrelsens

hjemmeside – www.blst.dk

FOTO: SCANPIX


Virksomheder får en ny guide

til at være ansvarlige

Mindre og mellemstore virksom-

heder kan have store fordele af

at tage et frivilligt miljømæssigt

ansvar i det daglige arbejde.

En ny publikation fra Dansk Indu-

stri og Miljøministeriet fortæller

hvordan.

Virksomheder behøver ikke have fl ere tusinde

medarbejdere og et budget på milliarder

for at arbejde med miljømæssig og social

ansvarlighed. En ny publikation med titlen

Den ansvarlige virksomhed fortæller, hvordan

også mindre og mellemstore virksomheder

kan arbejde med Corporate Social

Responsibility (CSR) gennem det frivillige

miljøarbejde.

– Vi henvender os specielt til mindre og

mellemstore virksomheder, fordi det er

dem, vi har fl est af i Danmark. Det er tit de

store virksomheder, der arbejder med CSR,

men vi vil gerne vise, at man også godt kan,

selv om man er en mindre virksomhed, fortæller

Ulla Ringbæk, der er funktionsleder i

Miljøstyrelsen Erhverv.

Miljøarbejdet er en af de tre hjørnestene

i CSR, og de danske virksomheder kan tage

det frivillige ansvar på sig gennem fx at

reducere forbruget af ressourcer, arbejde

med miljøledelse, stille krav til underleverandører

eller gennem miljøvaredeklaration

og miljømærkning.

Miljøhensyn giver fordele

Den ansvarlige virksomhed er blevet til i

et samarbejde mellem Miljøministeriet og

Dansk Industri, og en vigtig fælles pointe

” Det er tit de store virksomheder, der arbejder

med CSR, men vi vil gerne vise, at man også godt

kan, selvom man er en mindre virksomhed.”

er, at mindre og mellemstore virksomheders

interesser og fokus på at skabe værdi

for kunder og interessenter ofte går fi nt i

spænd med det at tage hensyn til miljøet i

det daglige arbejde.

En af fordelene kan være, at virksomheden

oplever øget effektivitet og besparelser,

fordi den bruger færre ressourcer. Eller

den oplever, at miljøhensyn kan være med

til at udvikle forretningen og skaffe virksomheden

adgang til nye kundesegmenter.

Et godt omdømme og en grøn profi l, der

kan trække kvalifi cerede medarbejdere til

og dæmme op for negativ omtale, står også

højt på listen over fordelene set med virksomhedernes

øjne.

Få inspiration fra andre

Men hvordan gør man så? Målet med publikationen

er at give konkret inspiration til,

AF MIA DALBY LARSEN

hvor man kan tage fat, når man som virksomhed

tænker på at kaste sig ud i at tage

et større miljømæssigt ansvar. Her kan man

hente hjælp fra syv virksomheder, der fortæller

om deres erfaringer med at få miljøhensyn

ind i virksomhedens dagligdag

– Vi har talt med mindre og mellemstore

virksomheder og fortæller, hvad de har

gjort. Ideen er at vise, at det her ikke er så

svært: Se her, sådan kan man gøre det,

siger Ulla Ringbæk.

Læs mere om CSR på

www.samfundsansvar.dk og på

www.csrkompasset.dk

Download publikationen Den ansvarlige virksomhed

– frivilligt miljøarbejde og CSR for

mindre og mellemstore virksomheder på

Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

FOTO: SCANPIX

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 5


FOTO: SCANPIX

❙ HUDALLERGI ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

6 MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008


Ung

kampagne

om

hudallergi

Med kampagnen om hudallergi går

Miljøstyrelsen nye veje for at nå de 13-16-årige

og få dem til at skrue ned for duften.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 7


8

❙ HUDALLERGI ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Miljøstyrelsen har netop taget hul på en

ny kampagne om hudallergi rettet mod

unge mellem 13 og 16 år, som er storforbrugere

af parfume, kosmetik og hårfarver.

Målet er at oplyse de unge om

risikoen ved parfume, hårfarve og sorte

hennatatoveringer og få dem til at tænke

sig om, før de bruger produkterne.

Midlet er en kampagneside www.

hudallergi.dk, der ligger meget langt fra

den stil, Miljøstyrelsen normalt bruger i

sin kommunikation. Forsiden prydes af

en ung pige i bikini med store plamager

af udslæt i ansigtet og på armene.

Ikke en skræmmekampagne

– Den største udfordring har været at

vælge lige præcis det billede, kampagnen

skulle give udadtil. Vi var i tvivl

om, hvor voldsomme billeder, vi skulle

vise. For det er jo ikke meningen, det

skal være en skræmmekampagne, siger

funktionsleder Elisabeth Paludan fra

Miljøstyrelsen Kemikalier.

Hjemmesiden er fagligt velfunderet,

men udformet i en stil, der taler til målgruppen

med skønhedstips og en gossip-side

med sidste nyt om de kendte.

Man kan også uploade sit billede i et

særligt makeover-computerprogram på

hjemmesiden. Så kan man vælge stil,

og ved at trykke på forskellige knapper

give sig selv en hudallergi-makeover. I

det hele taget har kampagnen meget fokus

på udseende, fordi det er noget, der

optager de unge meget.

Storforbrugere

En undersøgelse, Miljøstyrelsen har

fået foretaget viser, at de unge er storforbrugere

af parfumerede plejeprodukter

og hårfarve. Samtidig er mange af dem

ikke klar over, at produkterne kan indeholde

allergifremkaldende parfumestoffer

og farvestoffer.

– Teenagerne er en vigtig målgruppe,

fordi de er på et tidspunkt i livet, hvor

de prøver sig frem, og hvor deres vaner

endnu er ved at blive grundlagt. Det er

et godt tidspunkt at nå dem på, siger

funktionslederen.

Ifølge Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsen

Kemikalier er styrelsen helt bevidst

gået efter en anden form end den

sædvanlige:

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

– Vi tror ikke, at de unge ser den information,

vi normalt giver på vores

hjemmeside og i vores andre kampagner.

Derfor har vi valgt at rette kampagnen

specifi kt til dem i de medier og den

stil, de forstår, siger funktionsleder Elisabeth

Paludan.

De unge ved for lidt om hudallergi

Hudallergikampagnen bruger

en stil, som de unge forstår –

samtidig med at dens indhold

er fagligt velfunderet – se

mere på www.hudallergi.dk

Capacent Epinion har gennemført en undersøgelse for Miljøstyrelsen blandt godt 750 unge

mellem 13 og 16 år. Den viser, at:

• Over 70 procent af de unge bruger parfumerede plejeprodukter dagligt.

• Ca. en tredjedel farver deres hår og næsten lige så mange har prøvet at få en hennatatovering.

• Knap 30 procent af de unge har på et eller andet tidspunkt oplevet eksem, udslæt eller

kløe ved plejeprodukter, der indeholdt parfume.

• Næsten 40 procent ved ikke, at der er sammenhæng mellem den mængde parfume eller

hårfarve, man bruger, og risikoen for at udvikle hudallergi.

• Over 80 procent af de unge ved ikke, at hennatatoveringer, der indeholder stoffet PPD,

kan medføre en voldsom allergi over for hårfarver.


Kampagnesiden advarer unge

mod hennatatoveringer, der kan

fremkalde voldsom hudallergi.

Henrik er en af dem, der har

prøvet det.

Jeg lignede noget,

der var løgn

Henrik var 17, da han og vennerne tog på en uges charterferie til

Tyrkiet.

– Jeg ville jo gerne se lidt rå ud, og derfor tænkte jeg ”hvorfor

ikke?”, da jeg så en tatovør, der lavede sorte hennatatoveringer.

Jeg fi k lavet en sort tatovering, der forestillede pigtråd, og som

gik hele vejen rundt om min biceps, siger Henrik.

Tatoveringen holdt i 10 dage og fi k Henriks arm til at hæve

lidt, men da det gik væk efter en uges tid, tænkte han ikke nærmere

over det.

– I dag ville jeg have ønsket, at jeg havde fået en hudlæge til

at lave en test, for så havde jeg sluppet for den oplevelse, jeg fi k

mange år senere, tilføjer Henrik.

Elefantmanden til bryllup

Ni år senere skulle han til sin vens bryllup og ville se ekstra

godt ud. Derfor besluttede han at farve sit hår sort med en

permanent hårfarve to dage før brylluppet: – Dagen efter jeg

farvede mit hår, kløede det konstant, og da jeg vågnede lørdag

morgen, et par timer før jeg skulle til bryllup, lignede jeg noget,

der var løgn.

Henriks hoved hævede voldsomt, og da han tog på hospitalet,

fi k han at vide, at hævelserne og det åbne sår, han havde i hovedbunden,

skyldtes stoffet PPD, som fi ndes i sorte hennatatoveringer

og i mange permanente hårfarver.

Den hennatatovering, han havde fået mange år før, blev husket

af hans krop, og da han igen kom i kontakt med kemikaliet PPD,

fi k han en voldsom allergisk reaktion.

– Jeg var med til bryllupsfesten, men alle kiggede mærkeligt

på mig, og jeg kunne se, at mine borddamer ikke ligefrem syntes,

de havde vundet i lotteriet. I en uge efter brylluppet levede

jeg af panodiler for at dæmpe smerterne fra min hovedbund, og i

et døgns tid kunne jeg slet ikke se ud af øjnene, fordi mit hoved

hævede så meget.

I dag holder Henrik sig langt væk fra permanente hårfarver:

– Jeg tør simpelthen ikke tage chancen igen. En gang imellem

får jeg lavet lidt lyse striber, men det er også det. Og så har jeg

svært ved at holde kæft, når jeg hører nogen tale om at farve hår.

Tjek ingredienslisten, undgå PPD og gå i en stor bue uden om

hennatatoveringer, slutter Henrik.

Hennatatoveringer og PPD

En hennatatovering er en sort tegning på huden, som holder

i nogle uger. De laves som regel på festivaler, feriesteder og

markeder. En midlertidig sort hennatatovering kan give en

livsvarig allergi over for hårfarve. Det skyldes, at hennafarven

kan indeholde det sorte farvestof, p-phenylenediamine (PPD),

som er ulovligt i produkter, der er beregnet til at komme på

huden. Sorte hennatatoveringer med PPD er derfor ulovlige.

PPD er meget allergifremkaldende og anvendes også i nogle

hårfarver. Det er lovligt. Det betyder, at hvis man er blevet

allergisk over for farvestoffet PPD fra en sort hennatatovering,

er man også allergisk over for det i hårfarver. Allergien

kan så bryde ud, når man farver sit hår. Enkelte risikerer en

så voldsom allergisk reaktion efter hårfarvning, at det kræver

behandling på hospitalet.

Se mere på www.hudallergi.dk.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 9

FOTO: POLFOTO


❙ VILDE HESTE ❙ AF ULF JOEL JENSEN FOTO: NILS LUND PEDERSEN ❙

Blandt de

vilde heste

på Langeland

En tung og fugtig novemberdag blev

forvandlet ved mødet med Danmarks

eneste vildtlevende heste på Sydlangeland.

10 MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008


MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 11


12

❙ VILDE HESTE ❙ AF ULF JOEL JENSEN FOTO: NILS LUND PEDERSEN ❙

November, november, november, november…

Disen ligger som en grågul dyne over

landskabet, så tungt at den fortætter

sig til bittesmå dråber på jakke og i hår,

mens vi traver gennem græsset mellem

de karakteristiske langelandske, hatformede

bakker. Den fortærer konturerne

af landskabet og uniformerer den ellers

spektakulære natur rundt om os til et

sløret og råkoldt ælte af nuancer i gråt.

Årets længste måned lever til fulde op

til sit kedelige ry, hvad vejret angår:

Selv lydene fortaber sig og bliver væk.

På toppen af Ørnehøj kan vi se de

mørke skikkelser bevæge sig langsomt

væk fra os nogle hundrede meter borte,

og vi retter kursen ind efter dyrene.

Nærmer os. Langsomt.

46 vildtlevende heste

Et dæmpet vrinsk fra førerhingsten advarer

fl okkens øvrige dyr om, at ubudne

tobenede gæster nærmer sig. Alligevel

kommer vi tæt på dem. Også for

tæt ifølge skovløber John Theilgaard

fra Skov- og Naturstyrelsen: Nok er de

vilde heste på Sydlangeland i høj grad

et publikumsprojekt, og nok er Exmoorponyerne

hverken aggressive eller

specielt sky, men der er regler, der skal

overholdes – både for hestenes og for de

besøgendes skyld.

– Vi bliver nødt til at holde en passende

afstand. Man må ikke komme tættere

end 50 meter på hestene, når man

færdes inden for hegnet. Det er også forbudt

at fodre og klappe dyrene – de skal

så vidt muligt leve som vilde dyr og må

ikke lære, at mennesker betyder mad

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

...vilde heste

og klap. Man skal også passe på ikke at

presse fl okken op i et hjørne eller skære

den over i to dele. Vi har aldrig oplevet

noget ubehageligt, men det kan være

farligt, understreger skovløberen.

Han bor i skovløberboligen klods op

af hegnet til det 110 hektar store areal,

som de i alt 46 heste (undskyld – 47;

mere om det til sidst) bevæger sig frit

rundt i. Det er et meget varieret terræn,

hestene færdes i: Der er mose, strandeng,

overdrev, almindelig skov og

stævningsskov. Og hestene plejer naturen:

De græsser engene og overdrevene

ned og giver dermed lys og plads til en

større variation af planter.

En rolig hestefl ok

Selv på den behørige sikkerhedsafstand

af hestene får man et fi nt indtryk af

fl okken. Lige nu færdes de i og omkring

et lille stykke ung egeskov, hvor et par

af hopperne ivrigt klør deres pels mod

de lavthængende grene. Hingsten græsser

tilsyneladende fredeligt et stykke

ude på engområdet – men hele tiden

kører hans små, afrundede ører rundt

i en evig opmærksom lytten efter faresignaler.

En kort vrinsken fra ham er tilsyneladende

signal til fl okken om at fl ytte sig.

På en lang lige linje bevæger omkring

20 heste sig bort fra træerne og ud i det

åbne terræn – for så at stoppe op igen.

Der er både vrinsken og prusten frem og

tilbage fra skoven og ud på engen. Det

lyder grangiveligt, som om hestene forhandler

om, hvorvidt de nu skal holde

sig til lyet under træerne eller bevæge

sig videre. Det hele slutter i noget midt-

imellem: Hestene traver frem og tilbage

gennem den lille træbevoksning, enkelte

slår over i galop og springer over

en grøft, inden der igen falder ro over

fl okken. Det er muligt, vejret er imod os,

men hestene er i hopla:

– Det er temmelig usædvanligt at se

dem så aktive, siger John Theilgaard og

fortsætter: – Der er mange, der kommer

her med en forventning om at se hestene

opføre sig som i westernfi lm, hvor de

løber umotiveret hen over sletten. Men

det gør de kun meget, meget sjældent.

Det er jo vilde dyr, og de brænder kun

deres energi af, hvis det er nødvendigt

for dem. Ellers bevæger de sig roligt

rundt på området i skridt.

Vi lærer noget nyt hver dag

– Hestene er af racen Exmoor og stammer

oprindelig fra de vestlige af de britiske

øer. Det er en meget robust race,

som genetisk er tæt på den oprindelige

vildhest. Den har små ører, store øjne,

som er lidt udstående, så den næsten

kan se horisonten rundt. Den har længere

luftveje, så luften om vinteren når

at blive varmet op, inden den når lungerne,

dens næsebor er smalle og kan

lukkes helt til, når den skal lede efter

føde i snedækket. Og så er dens pels

også helt speciel: Hårene vender nemlig

sådan, at regnen nemt løber af dyret

– selv om vinteren, hvor dens uldlag er

meget tykt, forklarer John Theilgaard.

Racen var faktisk tæt på udryddelse i

årene efter anden verdenskrig. Dengang

var der kun omkring 50 heste tilbage i

Storbritannien – i dag er der omkring

3.000 Exmoorponyer på verdensplan. >


MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 13


14

❙ VILDE HESTE ❙ AF ULF JOEL JENSEN FOTO: NILS LUND PEDERSEN ❙

Og et halvt hundrede stykker kan altså

opleves på Langeland. Som frie og

vildtlevende dyr.

– Som naturplejeprojekt er det hele i

sin vorden endnu. Skov- og Naturstyrelsen

startede med at sætte heste ud

i sensommeren 2006, og vi har faktisk

den første rigtigt hårde vinter til gode

endnu. Desuden mangler vi hingste til

fl okken. Lige nu er der kun den store

førerhingst, der er overhoved for alle 46

heste – og det er heller ikke en naturlig

fl okdannelse. Normalt ville der i en så

stor fl ok være fl ere mindre familiefl okke

med en førerhingst og en førerhoppe

for hver, fortæller John Theilgaard.

– Så vi lærer noget nyt – både om

hestene og projektet – hver dag. Det er

meget spændende, fordi man ikke i den

her skala er vant til at bruge heste til

naturpleje. I hvert fald ikke herhjemme.

Her går de i en meget stor hegning med

mange forskellige naturtyper og passer

sådan set helt sig selv. Vi holder selvfølgelig

øje med dem og sikrer os, at de

trives – og at de alle sammen bliver inden

for hegnet. Men ellers holder vi os

mest muligt på afstand og lader hestene

passe sig selv.

”Man skal aldrig sige aldrig”

Vi bevæger os væk fra hestefl okken og

vandrer tilbage til bilerne langs klinten.

Vinden er taget lidt til, disen ligger fortsat

tungt over landskabet og opsluger

hurtigt de brune kroppe bag os. John

forklarer om stævningsskovenes rige

fl ora, som – på mere gunstige årstider

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

– kan imponere selv erfarne botanikere.

Der vokser adskillige meget sjældne

orkideer og snylterplanter – og selv om

Skov- og Naturstyrelsen plejer skovene,

vokser de som de oprindelige naturskove

her på stedet for fl ere hundrede

år siden.

Vi tager afsked efter en råkold, men

storslået dag – men jeg er kun knap nået

hjem igen, før telefonen i min lomme

ringer:

– Det er John fra Sydlangeland, lyder

Besøg vildhestene

stemmen i røret. Man kan næsten høre

smilet gennem telefonen: – Kan du huske,

at jeg fortalte dig, at en af hopperne

havde fået et meget sent føl for halvanden

måned siden? Nu har det altså fået

en fætter eller en kusine – der er en af

hopperne, der har folet. Det er enten

sket i dag, mens vi har gået rundt blandt

dem – eller i nat. Man skal aldrig sige

aldrig – specielt ikke med hestene. Som

jeg siger: Vi lærer noget nyt hver dag.

Turister er meget velkomne hos de sydlangelandske vilde heste. Man kører ned

på p-pladsen på den sydligste spids på Langeland – og lige ved siden af løber

indhegningen. Besøgende kan færdes frit også inden for hegnet, men pas på:

Efter sigende er elhegnet et af de kraftigste i hele Europa!

De 46 heste færdes frit på et 110 hektar stort område – og kan derfor være

lidt vanskelige at fi nde. Men tag Skov- og Naturstyrelsens vandretursfolder ved

en af portene til det indhegnede område, og følg de afmærkede stier. Så er der

rigtig gode chancer for at møde Danmarks eneste vildtlevende heste.

Husk at overholde de enkle regler: Ingen hunde inden for hegnet – heller

ikke i snor. Ingen fodring eller klapning af dyrene. Hold afstand på mindst 50

meter. Det er både for hestenes og de besøgendes skyld.

Vildhestens historie

Exmoorponyen stammer oprindelig fra England, men fl okken på Sydlangeland

er hentet på Tærø ved Møn, hvor en mindre fl ok har fået lov til siden 1960’erne

at passe sig selv. Hestene er altså over årtier blevet tilpasset det vilde liv såvel

som det danske klima.

I Danmark levede der i jægerstenalderen vildheste – det er bevist gennem

tusindår gamle knoglefund. Hulemalerier fra Sydeuropa og fi gurer udskåret i

rensdyrtak viser, at urhesten fysisk har mindet om Exmoorponyen. Man mener,

at den sidste europæiske vildhest døde i slutningen af 1800-tallet.


❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP ❙

Fremtidens by

skal være bæredygtig

Vi fl ytter i stigende grad til byerne, og det stiller krav til byplanlægningen. For hvordan skal vi

indrette os, så vi både får vitale og funktionsdygtige byer – samtidig med at vi løser miljøkon-

fl ikter og sparer ressourcer? By- og Landskabsstyrelsen har sendt et debathæfte på gaden,

som gør op med vores traditionelle måde at tænke byer på.

”Overalt i verden står byerne over for store udfordringer,

som råber på god byplanlægning. Den skal

vi levere! Men det skal være en byplanlægning,

som griber byen i sin helhed og som leverer konkrete

løsninger af høj kvalitet. Vi skal skabe byer,

som folk kan lide at se på og færdes i, byer, der

fungerer, byer, hvor man let kan komme fra sted til

sted, og byer, som balancerer miljømæssigt og som

er sunde og trygge at leve i.”

Sådan indleder By- og Landskabsstyrel sen sit

debathæfte om den moderne bæredygtige by. Og

modtagerne er byerne selv, som skal kunne se de

muligheder, en bæredygtig byplanlægning indebærer.

– Bæredygtig byplanlægning går ud på at tænke

sig om, så vi får løst nogle af de miljøkonfl ikter,

der er i byerne. På den måde får vi sparet nogle

ressourcer, så vi får både levende byer og byer, der

ikke bruger fx så meget energi og vand. Med hensigtsmæssig

planlægning kan man nedsætte transportbehovet,

nedsætte energiforbruget, fremme

ILLUSTRATION: IRUM SHAHID

biodiversiteten og bruge vandet til rekreativ anvendelse,

siger kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen,

Holger Bisgaard.

Bygger som i USA

Et af de store problemer herhjemme er, at vores

byer udvikler sig på samme måde som i USA, hvor

byernes energiforbrug er langt større end i de tættere

europæiske byer.

– Det skyldes en mere angelsaksisk planlægningstradition,

som stammer tilbage fra 1930’erne,

hvor vi jo i høj grad anlagde enfamilieshuse og

store moderne forstadsområder – akkurat som i

England. Man bor tættere i Centraleuropa, hvor

der også er fl ere mennesker, og hvor presset på

landskaberne har gjort, at der er mere kamp om

det åbne land, siger Holger Bisgaard.

Løsningen er derfor at vende tilb age til de tættere

byer og dermed skabe mindre afstand mellem

byens funktio ner. Det indebærer blandt andet bedre

forhold for cyklisterne og den kollektive trafi k.

– Altså vi siger, at man kan godt bygge tættere >

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 15


16

❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP ❙

og viser nogle eksempler på, hvad tæthed

kan være; I fx Dragør, i rækkehuse,

i klyngehuse kan man se, at ressourceforbruget

bliver mindre. Vi mener, at

man skal have valgmuligheden mellem

bil og kollektiv trafi k, for vi kan jo konstatere,

at i de byer, som er lidt tættere i

Danmark – fx Odense – kan man fremme

cykeltrafi kken, mens man i andre

mere spredte byer har sværere ved det,

understreger kontorchefen.

Parcelhuse knap så bæredygtige

Debathæftet lægger op til, at vi skal

t ilbage til den menneskelige målestok.

– Det er ikke en højhusideologi, der

ligger bag. Vi skal ikke skabe byer, som

man ikke føler, man er en del af. Det er

en idé om, at man godt kan bygge lidt

tættere, end man har gjort de sidste 25

år. Det går ud på at skabe attraktive og le -

vende byer, siger Holger Bisgaard.

I øjeblikket går det den forkerte vej. De

spredte byområder betyder lange transporttider

og højt energiforbrug for den

enkelte beboer. Af samme grund er det

klassiske, danske parcelhuskvarter, som

er anlagt siden 1950’erne, og som udgør

en meget stor del af det samlede byareal,

med ”nutidens og fremtidens briller en

meget lidt bæredygtig måde at planlægge

byer på”, som hæftet skriver. Blandt

andet fordi parcelhusfamilien har svært

ved at undvære bilen, når den skal købe

ind, afl evere børn i institution eller til

fritidsaktiviteter.

– Vi har som sådan ikke noget imod

parcelhuse, men det, at man har meget

store områder med enfamiliehuse, gør,

at de er svære at betjene med kollektive

anlæg og kollektiv trafi k. Byernes områder

består af tre fjerdedele forstad og en

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

Byer i Danmark

I Danmark fi ndes omkring 300 byer med mere end 2000 indbyggere. 30 byer har mere end

20.000 indbyggere, og ni byer har mere end 50.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Århus,

Odense, Ålborg, E sbjerg, Randers, Horsens, Kolding og Vejle). Byzonerne herhjemme er

siden 2000 udvidet med ti procent – i samme periode er befolkningen i byerne øget med

fi re procent. Kilde: By- og Landskabsstyrelsen og Danmarks Statistik

fjerdedel byareal fra før 1945, hvor tætheden

er større – og det er i forstaden, de

fl este ressourcer bliver brugt. Det gør de,

fordi forstaden er vanskeligere at betjene

trafi kmæssigt og med anden kollektiv

forsyning af vand, varme og børneinstitutioner.

Det betyder, at disse områder

har et meget stort ressourceforbrug, forklarer

Holger Bisgaard.

Blå og grønne byer

I Danmark bor næsten ni ud af ti i dag i

byer. For 50 år siden var det kun syv ud

af ti, og på bare 50 år er byernes areal

tredoblet. Der er altså masser af gode

grunde til at kigge nærmere på byen som

konstruktion – ikke mindst i miljømæssig

henseende. For byerne får samtidig

en stor del af skylden for klimaforandringerne.

Derfor opfordrer hæftet til, at

byerne i langt højere grad også er med til

at komme med løsningsmodeller.

– Flere grønne områder vil både være

med til at give fl ere rekreative områder

– samtidig med at de grønne områder kan

være med til at svale byerne, når det bliver

for varmt. Desuden vil de grønne områder

kunne opsuge en del af de sti gende

regnmængder i stedet for at sende det ud

i kloakken, siger Holger Bisgaard og tilføjer,

at en sidegevinst vil være, at folk bliver

gladere, sundere og mindre stressede

af at færdes i de grønne områ der.

Men ét element er de grønne oaser, en

anden er udsigten og adgangen til vand.

Historisk set er byerne i hele verden

blevet dannet i tæt tilknytning til åer,

fl oder eller have, men for 100 år siden

begyndte man mange steder at rørlægge

og overdække byernes vand, fordi vandet

udgjorde en sundhedsrisiko. I dag er

denne risiko ikke længere til stede, og

derfor har mange byer – som fx Silkeborg

og Århus – nu genåbnet byernes vand til

stor gavn for beboere og cafégængere.

Skaber nye initiativer

By- og Landskabsstyrelsen vil med

debathæftet lægge op til, at borgere,

kommuner og stat deltager i dialogen

omkring fremtidens bysamfund. Og at

der på den måde kan skabes incitamenter

til at anvende vandet, skabe mere

natur og fremme det sundhedsmæssige

arbejde i byerne.

– Vi håber og tror på, at der kommer

en lang række kommentarer og synspunkter

på, hvordan man skaber bæredygtige

byer. Vi ved jo, at mange kommuner

arbejder med de her ting, og der

vil forhåbentlig være en livlig debat.

Blandt andet har mange kommuner udskrevet

arkitektkonkurrencer og lignende

for at fremme de nye bæredygtige

initiativer, siger Holger Bisgaard.

Initiativerne, debatten og dialogen

vil danne grundlag for den bypolitiske

redegørelse, som skal afl everes i maj

2009. Af den vil det fremgå, om nye

lovgivningsinitiativer eller lignende

skal iværksættes. Sammen med nedsættelsen

af det bypolitiske råd bliver

det første trin i fremtidssikringen af de

danske byer.

– Byerne har ikke haft samme statslige

fokus som fx vand- og natur planer

ne. Byplanlægning er den del af planlægningen,

som i høj grad er et kommunalt

anliggende. Derfor er det vigtigt

og nødvendigt, at vi også får klarlagt de

nationale interesser til gavn for miljøet

og skabelse af bedre bykvalitet, siger

Holger Bisgaard.


❙ BYPLANLÆGNING ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP ❙

Cyklisme er blevet en

måde at udvikle byen på

Odense Kommune har længe været bevidst om, at cykeltrafi kken er et middel til at opnå en

bæredygtig by. Derfor har den fynske hovedstad investeret massivt dels i kampagner, dels

i bedre infrastruktur for de tohjulede. Resultatet er i tusindvis af forlængede odenseanske

leveår samt en besparelse på sundhedsbudgettet på mange millioner kroner.

I Odense bliver hver fjerde rejse i dag

foretaget på cykel. Omkring årtusindskiftet

steg cykeltrafi kken med 20

procent, hvilket betød ekstra 25.000

cykelrejser hver dag. Derfor er det intet

under, at Odense i dag er kendt som en

af verdens bedste cykelbyer – og på den

baggrund deltager i verdensudstillingen

EXPO2010 i Kina.

– Det handler om, at vi dels har lavet

en masse målrettede kampagner, dels

har udviklet nogle spændende aktiviteter

for cyklister – og ikke mindst har

besluttet at cykle, det er noget, vi vil,

forklarer kontorchef i Trafi k og Anlæg i

Odense Kommune, Birthe Papsø.

Blandt andet har kommunen forskellige

steder opstillet luftpumper, så det

altid er nemt at få pumpet sin cykel.

Andre steder er der opstillet barometre,

så de cyklende kan se, hvor mange, der

krydser en bestemt strækning i løbet af

dagen. Og endelig er der investeret massivt

i skilte, vejvisere og infotavler – alt

sammen for at gøre det lettere at komme

frem på den tohjulede.

– Vi vil gerne sende et signal om, at

cyklister er noget, vi prioriteter. Det har

vi også kunnet mærke har haft en afsmittende

effekt, siger Birthe Papsø.

Og selv om det naturligvis koster at

investere i den moderne cykelinfrastruktur,

så tyder noget på, at pengene

er godt givet ud. I hvert fald viser undersøgelser,

at 2.131 ekstra leveår er

opnået, og at der er sparet omkring 33

millioner kroner på sundhedsudgifterne.

Og ikke mindst er antallet af cykeluheld

faldet med 20 procent.

– Min egen lommefi losofi siger, at

det skyldes, at de mange ekstra cykler i

bybilledet har fået bilisterne til at blive

mere opmærksomme, siger Birthe Papsø.

På cykel i Odense

I 1890 fandtes der ingen cykelstier i Danmark. I Odense havde man på daværende

tidspunkt et yndet udfl ugtsmål, men da borgerskabet naturligvis ikke kunne cykle

langs vejen, der var fyldt med hestepærer, anlagde man Danmarks (og måske Europas)

første cykelsti. I 1970’erne lavede Odense Kommune en stor, fremsynet cykelstiplan

– i en tid, hvor cykelstierne ellers mange steder blev nedlagt for at give plads til

bilerne. I dag er 95 procent af cykelstierne fra planen anlagt, hvilket svarer til mere

end 500 kilometer cykelsti. Læs mere på www.cykelby.dk

Målrettede kampagner

En af succeserne er utvivlsomt de meget

målrettede kampagner, mener kontorchefen.

Ud over Smid sækken, der var

målrettet yngre mænd og cykelkampagner

over for indvandrerkvinder i Vollsmose,

peger hun også på det vigtige i, at

oplysningskampagner sættes ind på et

tidligt tidspunkt.

– Vi lavede blandt andet en kampagne

for de yngste med Cykel Anton – en

cyklende and og en anden kampagne

med Filip Forlygte, der skulle få børnene

til at bruge cykellygter, fortæller

Birthe Papsø.

Og den erfaring giver hun gerne videre

til andre kommuner. At det kan

betale sig at målrette sit budskab så specifi

kt som muligt.

Næste skridt er at gøre Odense Bymidte

næsten fri for biltrafi k. På den

måde lægger Odense sig i spidsen for

både at gøre borgerne gladere og mere

raske – og samtidig spare på sundhedsbudgettet

og klimaregnskabet. Et skridt

på vejen for en mere bæredygtig by.

– Cyklisme er simpelthen blevet en

måde at udvikle byen på, siger Birthe

Papsø.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 17


18

❙ GEODATA I SUNDHEDSPLANLÆGNINGEN ❙ AF JEPPE MATZEN ❙

Geodata sikrer

kvalitetsbehandling

på nyt regionshospital

Geodata om befolkningsunderlag, lægernes bopæl,

vejnet og varigheden af den gennemsnitlige ambulance-

tur var med til at fastslå, hvor Region Midtjylland

skulle placere sit nye akuthospital for at opnå den

bedst mulige kvalitet i behandlingen.

Fronterne var trukket hårdt op mellem

Herning og Holstebro, da placeringen af

Region Midtjyllands nye akuthospital

skulle besluttes hen over forsommeren.

Begge byer har i dag et hospital, men

fra 2015 bliver de gradvist lukket til fordel

for et nyt stort regionshospital med

akutmodtagelse, der skal stå færdigt i

2018. Striden stod nu om, hvorvidt det

nye hospital skulle ligge i omegnen af

Herning eller ved Holstebro.

Gødstrup – den ideelle placering

Argumenterne fl øj over kommunegrænsen,

men Herning Kommune endte med

at tage stikket hjem. Blandt andet fordi

den havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt.

Ved hjælp af de såkaldte geodata

kunne kommunen vise, at Gødstrup,

otte kilometer uden for Herning centrum,

var en meget velegnet placering

af hospitalet, hvis borgerne i området

skulle sikres den bedst mulige kvalitet i

behandlingen.

Gødstrup ville give hospitalet et optageområde

på i alt 300.000 borgere i

regionen. Dette tals størrelse var af stor

betydning, fordi kvaliteten af behandlingerne

på et hospital er afhængig af,

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

at den enkelte afdeling og læge har et

passende og højt nok antal patienter til

at opnå rutine og viden om et sygdomsfelt.

– Ved hjælp af geodata kunne vi fi nde

det, vi kalder for befolkningstyngdepunktet,

og den placering, hvor hospitalet

har det størst mulige optageområde.

Vores data viste, at befolkningsunderlaget

for det nye akuthospital

blev mindre, jo længere man rykkede

det vestpå. Det havde vi selvfølgelig en

anelse om i forvejen, men her kunne vi

dokumentere det og fi nde præcise data

for befolkningsunderlaget alt efter, om

vi lagde det fem kilometer den ene eller

den anden vej, fortæller Inge Flensted

fra Herning Kommune, der analyserede

de brugte geodata.

For at få de nødvendige geodata plottede

hun tal fra Danmarks Statistik

over den midtjyske befolknings bopæl

ind på digitale kort over området. De

geodata, hun derved skabte, indgik i en

rapport, som Herning Kommune afl everede

til Midtjyllands Regionsråd, der

skulle tage den endelige beslutning om

hospitalets placering. Rapporten argumenterede

ud fra sundhedsfaglige kriterier,

og derfor var det ikke ud fra Her-

ning Kommunes snævre interesser, men

regionens, at den pegede på Gødstrup

som akuthospitalets hjemsted.

Enhedsløsning for Region Midtjylland

Placeringen var først og fremmest afhængig

af, hvordan den supplerede og

passede sammen med optageområderne

for Region Midtjyllands andre hospitaler

i Viborg, Århus og Horsens.

Optageområdet blev fastlagt ud fra,

hvor transporttiderne fra borgernes bopæl

til Gødstrup grænsede op til den

tilsvarende transporttid fra nabohospitalet.

Transportoplandet blev defi neret

som 30 minutters normalkørsel, mens

akutområdet blev defi neret som 30 minutters

kørsel med udrykning.

En af fordelene ved brugen af geodata

var, at de gjorde det enkelt at inddrage

planlagte forbedringer af vejnettet i

beregningen af disse kørselstider. De

geografi ske data gav derfor også Herning

Kommune mulighed for at gøre

placeringen af hospitalet endnu mere

attraktiv ved at forpligte sig til at bygge

en omfartsvej vest om byen for at nedbringe

køretiden og derved udvide optageområdet.


– Kørselstiden var afgørende, da den

såkaldte præhospitalstid, eller tiden det

tager at nå frem til en patient og bringe

vedkommende til hospitalet i ambulance,

har betydning for udfaldet af behandlingen,

fortæller Preben L. Sørensen,

der er afdelingsleder for sundhedsområdet

i Herning Kommune.

Endnu et forhold, som trak hospitalet

i nærhed af Herning, var befolkningsudviklingen

i området.

Tal fra Danmarks Statistik viste her

en klar tendens til, at borgerne fl yttede

tættere på Herning, og byen forventes at

få fem procent fl ere indbyggere i 2030.

Omvendt ventes befolkningstallet at falde

med 14 procent i Lemvig Kommune

nord for Holstebro. For optageområdernes

størrelse betyder befolkningsudviklingen,

at Herning i 2022 ville dække

et akutområde på 307.000 indbyggere,

mens det med et hospital i Holstebro på

det tidspunkt kun vil dække 250.000

indbyggere.

Arbejdskraft og kvalitet

Kvaliteten af behandlingen på et hospital

er selvsagt afhængig af, at man

kan skaffe den fornødne kvalifi cerede

arbejdskraft. I Vestjylland har det igen-

nem længere tid været problematisk

fx at skaffe læger nok, og derfor indgik

hospitalspersonalets bopæl og forhold

som offentlige transportmidler samt

hospitalets placering i cykelafstand fra

Herning også i bedømmelsen af hospitalets

beliggenhed.

– Vi har haft vanskeligt ved at tiltrække

læger til området. Der er en klar

tendens til, at lægerne gerne vil bo mod

øst. Det lader til, at køretiden fra bopæl

til arbejde ikke må overstige en time,

hvis man vil være en attraktiv arbejdsplads,

og derfor var det selvfølgelig også

et forhold, som blev tænkt ind i projektet,

forklarer Inge Flensted.

Derudover indgik det også i rapportens

betragtninger, at afstanden til universitetet

i Århus ikke måtte være for

lang, da det har vist sig svært at lokke

unge læger væk fra deres uddannelsessted.

Geodata brugt fl ere steder

Ifølge Martin K. Glarvig fra virksomheden

Geomatics har geodata tidligere

været brugt inden for sundhedsvæsenet.

Men han påpeger, at selv om der

har været gode data om befolkningsunderlaget

for et givent hospital til rådig-

Den tid, det tager at transportere

en akut patient til

hospitalet, er medbestemmende

for den ideelle placering

af et nyt hospital.

hed, er beslutningerne ofte endt med at

være politisk motiverede.

– I sidste ende afhænger det hele ofte

af, hvor lægerne bor, for det er lettere at

fl ytte patienter end læger.

Geodata bliver ifølge Glarvig anvendt

i stadig større udstrækning blandt andet

inden for trafi kplanlægning.

– Her bruger man dem fx til at undersøge,

om det vil være et problem at nedlægge

en busrute. Det vil det være, hvis

geodata viser, at der bor mange ældre i

området. Geodata kan også klarlægge,

om en kommune skal bygge nye skoler

eller børneinstitutioner, hvis der fl ytter

mange familier med små børn til et

bestemt område, forklarer Glarvig, hvis

virksomhed leverer geodata til såvel offentlige

som private kunder.

FOTO: SCANPIX

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 19


❙ PORTRÆT ❙ AF ULF JOEL JENSEN FOTO: RICKY JOHN MOLLOY ❙

20 MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

Ambitionen er

verdens bedste ost

Lolland er i de fl estes øjne et yderkantsområde. Langt nede under

Sjælland, fl ere timers bilkørsel fra Odense og København. Flade

marker med sukkerroer og tomme huse i landsbyerne. Men på

Lolland bor en kvinde, der vil det anderledes. Hun

vil placere øen midt på landkortet igen – ved at

udnytte naturens egne ressourcer, skabe Danmarks

største økologiske landbrug, åbne det for forbrugerne

og lave verdens bedste ost.


MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 21


22

❙ PORTRÆT ❙ AF ULF JOEL JENSEN FOTO: RICKY JOHN MOLLOY ❙

” Jeg synes, at landbruget i Danmark på mange måder har udviklet sig i en forkert retning.

Det er blevet effektiviseret og ensrettet – man satser på store produktioner af ét emne

– og der går vi i en helt anden retning.”

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

Samtalen i bilen forstummer, da vi passerer Guldborgsund.

Vi har været på landevejen i fl ere timer nu;

der er langt til Lolland fra de fl este steder i landet.

Den tanke delte en ung Susanne Hovmand, da

hun for knap 20 år siden fl yttede fra sin fædrene

gård med rygsæk på ryggen og verden for fødderne.

Hun ville væk. Videre. Se verden. Opleve storbyen.

Ud af den lollandske muld. Lægge nogle mentale og

fysiske kilometer mellem sig og Knuthenlund – det

gods, som hendes oldefar og bedstefar drev, før faren

overtog – for siden at overlade det til Susanne.

For nok ville hun væk. Og nok kom hun væk.

Men hun kom også hjem igen.

Jordforbindelsen genskabt

– Jeg var 21 år gammel og hjemme på ferie, da far

inviterede mig ud at gå en tur i skoven. Det blev til

en halvanden times lang spadseretur blandt træerne,

hvor vi snakkede om mange ting, inden han til

sidst kom rundt til at spørge mig, om jeg ville overtage

gården, husker Susanne Hovmand med et smil.

For det er et godt minde – selv om det var et stort

spørgsmål og et stort ansvar at lægge over på en ung

kvinde med udlængsel.

Svaret var i virkeligheden ikke så svært. For selv

om Susanne trængte til andre indtryk, selv om hun

læste på Odense Universitet og på mange måder

havde fl yttet sig langt fra Lolland og sukkerroer, så

havde hun selv puslet med den samme idé gennem

noget tid.

Ja, tak, sagde hun. Og selv om der skulle gå nogle

år, før hun formelt købte Knuthenlund af sine for-

ældre og endnu fl ere år, før hun fl yttede hjem igen

og faktisk overtog driften, så var jordforbindelsen

så at sige genskabt.

Historisk – men moderne

Efterårssolen står lavt. Vi skridter hen over gårdspladsens

nydelige og nyrevne grus, beundrer

godsets hovedbygning, hvor den røde vedbend

fl ammer sig vej hen over murværket. Et par gamle

fyrretræers krogede stammer vajer i brisen – det er

et stateligt og præsentabelt sted med orden i sin historie,

Knuthenlund, men også i høj grad en gård

i drift. Det er en arbejdsplads i udvikling og nærmest

eksplosiv vækst.

For da Susanne Hovmand overtog driften af herregården

fra sin far, gjorde hun samtidig op med

mange års traditioner. Ud med roerne og ud med

den konventionelle drift. Ind med den økologiske

tanke – og et langt mere varieret landbrug.

– Da jeg overtog driften den 1. januar 2007, var

vi nede på fi re ansatte til at passe driften: Tre traktorførere

og en driftsleder. I virkeligheden er det et

godt billede på landbrugets udvikling herhjemme

i de sidste 30 år; i 60’erne havde vi omkring 50

personer ansat på gården. Jeg synes, at landbruget

i Danmark på mange måder har udviklet sig i

en forkert retning. Det er blevet effektiviseret og

ensrettet – man satser på store produktioner af ét

emne – og der går vi i en helt anden retning. Vi vil

sprede os og lave mange ting, forklarer Susanne

Hovmand, som understreger, at hendes projekt

ikke er en romantiseret tilbagevenden til gamle


dyder. Knuthenlund er en forretning. Det er et topmoderne

økologisk landbrug – men man satser blot

på kvaliteten frem for ensidigt på kvantiteten og effektiviteten.

Fra jord til bord

Vi træder ind i gårdens imponerende lade. 105

meter lang og 18 meter høj med fritlagte spær og et

enestående lysindfald.

Der er en konstant rumlen, summen, brummen

og skramlen af maskiner, for selv om laden rummer

malkestalden for gårdens geder og får, så er

den også under ombygning. I fremtiden – endda

i meget nær fremtid – skal den danne ramme om

både eget mejeri, osteri, showroom til nysgerrige

gæster, gårdbutik og et videncenter for økologi

med auditorium og laboratorium til studerende

fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns

Universitet. Lige nu banker håndværkerne

løs på noget, der skal blive til en handicapelevator,

så også barnevogne og kørestole kan komme

op og se mejeriet lidt fra oven.

– Det ligner ikke rigtig noget lige nu, men hernede,

siger Susanne Hovmand og slår ud mod et

par rum med nøgne betonvægge, – bygger vi vores

mejeri. Og ambitionen er helt klar: Her skal vi

producere verdens bedste ost. Den skal laves på

mælk fra vores egne får og geder, som er fodret

med vores egne afgrøder. Det er fra jord til bord

i helt bogstavelig forstand. Vores ost skal kunne

konkurrere med de bedste fra Frankrig og Italien

– og det er en meget høj ambition. Men hvis man

Verdens bedste ost laver man ved selv at dyrke det

foder, man giver til fårene. Selv malke dem – og behandle

mælken varsomt – og endelig selv forarbejde

mælken til ost.

ikke stiler efter at blive nummer et, så er man i

hvert fald sikker på højst at blive nummer to.

Urter i græsset

Der er højt til himlen på Knuthenlund, og i Susanne

Hovmand har den 370 år gamle herregård

fået en ejer, der på den ene side er sig sin arv

bevidst – men på den anden side bestemt ikke er

bange for fornyelse.

Hun har markante meninger om landbrugets

udvikling – til trods for at hun ikke selv er landmand.

På Knuthenlund skal kvaliteten være i

højsædet. Osten skal være den bedste. For at nå

det mål, må man nødvendigvis have den bedste

mælk, som før forædlingen skal behandles med

omhu. Derfor er mælketankene placeret på loftet,

så man kan nøjes med at pumpe mælken én gang.

Det bevarer mælkens naturlige fedtkugler og højner

smagen.

Men man skal også have de rigtige dyr, og derfor

satser Susanne Hovmand på at fremavle en

tilstrækkelig stor bestand af den ellers næsten

udgåede gederace Dansk Landrace til at dække

hele Knuthenlunds behov for gedemælk. Og dyrene

skal have det godt – de skal være sunde og

fodres med afgrøder, der får deres mælk til at

smage af noget. Derfor har de sået urter ud i græsset

på herregården. Det højner smagen og styrker

geder og fårs immunforsvar. I det hele taget er

kongstanken at udnytte naturens egen ressourcer

bedst muligt. Derfor omfatter ”ombygningen” af

Knuthenlund også herregårdens jorder: De bygger >

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 23


24

❙ PORTRÆT ❙ AF ULF JOEL JENSEN FOTO: RICKY JOHN MOLLOY ❙

Knuthenlunds historie starter i 1729, hvor det blev udskilt som et

selvstændigt gods fra Knuthenborg Slot. Den nuværende hovedbygning

er fra 1884, mens driftsbygningerne alle blev genopført i

1947 efter en større brand på godset. I dag er Knuthenlund Danmarks

største økologiske landbrug. Driften omfatter mælk og kød

fra geder og får, slagteænder og -gæs, korn, skovdrift samt udlejning

af både jagt og i alt 18 boliger.

Til næste år starter godsets eget mikromejeri samt et udsalg af

godsets produkter, ligesom Susanne Hovmand allerede på kort sigt

vil have både produktion af slagtekyllinger og æg med i driften. Et

mølleri er ligeledes på tegnebrættet – og tanken er også at drive

eget slagteri og charcuterifremstilling.

Efter planen slår godset dørene op for publikum til marts 2009

– her vil der være mulighed for en tur i staldene blandt geder og

får, rundvisning på mejeriet og at besøge gårdbutikken, der bl.a. vil

sælge kød, mejeriprodukter og fåremælksis – alt sammen af egen

produktion. Læs mere på www.knuthenlund.dk

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

insektvolde for at styrke biodiversiteten, de genetablerer

de levende hegn rundt om markerne og

fritlægger de rørlagte åløb.

I dag har Susanne Hovmand omkring 200 får og

200 geder til malkning. Men målet er at nå op på i

hvert fald det dobbelte – og måske en smule mere.

Dyrene går i løsdriftsstalde, som også vil være

åbne, når den gamle herregård slår dørene op for

publikum i foråret 2009.

Et hjem og en arbejdsplads

Udenfor igen dyrker et par duer luftakrobatik. Susanne

Hovmand forklarer ivrigt og gestikulerende, hvordan

driftsbygninger skal rives ned for at give plads

til publikum og et bedre kig til hovedbygningen.

Hun beretter om sine idéer med en ukuelig optimisme,

har sit hyr med at holde styr på sin hyrdehund

Modi, der konstant og meget tydeligt demonstrerer

sin naturlige interesse i gårdens dyr, og er

i øvrigt på vej til møde i København. Nærmest på

ingen punkter ligner hun det arketypiske billede på

en landmand. Mindst af alt i sit valg af uddannelse:

Først cand.negot. siden cand.mag. – i kunsthistorie.

– Det er rigtigt, at jeg har prøvet en masse forskel-

Susanne Hovmand er fjerde generation på Knuthenlund. Hun er

35 år og uddannet cand.negot. fra Odense Universitet og cand.mag.

i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet

så forskellige steder som Det Danske Generalkonsulat i Sydney,

Australien, handelsvirksomheden Fritz Schur samt online auktionshuset

Lauritz.com.

lige ting, inden jeg ”vendte hjem”. Men det er bare

en fordel, tror jeg. Det har det i hvert fald været for

mig. Jeg synes, det er fantastisk for mig at fl ytte tilbage

igen. Det er som at indgå i en cyklus. Carsten

er den af mine medarbejdere, der har været her

længst – 37 år. Og han har arbejdet både for min

bedstefar og min far, og nu arbejder han for mig. På

den måde hænger tingene sammen, og jeg er meget

bevidst om, at det her nok er mit hjem og min virksomhed.

Men det er også en arbejdsplads for nogle

mennesker og et samlingspunkt for et lokalsamfund.

– Jeg er meget bevidst om, at jeg kun har stedet

her til låns. I mit arbejde med omlægningen og

med de nye driftsformer osv. tænker jeg hele tiden

to generationer frem. Vi arbejder med helhedsplaner

for hele gården og hele driften. Vi lever af og

med naturen – og derfor skal vi også passe på den.

Jeg føler mig meget privilegeret – og vil gerne give

alt det her videre til fremtidens generationer, siger

Susanne Hovmand og slår ud med armene. Mod

marker med får, levende hegn med rovfugle, fritlagte

åløb og duerne, der med et slag med vingerne

forsvinder bag laden.


❙ VIS STEDET ❙ AF JEPPE MATZEN ❙

Intelligent dansk kort

på vej til borgerne

Kort & Matrikelstyrelsen er på vej med en ny it-platform, som

på sigt vil kunne give borgerne mulighed for at navigere rundt på en

dansk parallel af google-kort og fi nde information om alt fra offentlige

institutioners placering og åbningstider, til runesten og naturskønne ådale.

Du er på internettet og kigger efter familiens

nye drømmehus. Det skal ligge

på landet, og du får øje på et hus i udkanten

af Græsted. Det ser godt ud, men

da du har to børn i den skolemodne alder,

vil du gerne vide, hvad der fi ndes af

skoler, fritidshjem og gymnasier i nærheden

af det hus, du har i kikkerten.

Det spørgsmål kan du nu få et hurtigt

svar på via hjemmesiden borger.dk.

Hjemmesiden viser med små fl ag, hvor

de offentlige institutioner i området ligger,

og samtidig giver den dig telefonnumre,

hvis du vil høre nærmere om

fritidshjemmets muligheder.

Det scenarium er i dag muligt, fordi

Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) har lavet

en ny it-platform, hvorpå offentlige

myndigheder kan bygge deres egne applikationer,

dvs. hjemmesider. Desuden

har KMS samtidig indgået en aftale

med de statslige myndigheder, som

giver dem ret til at benytte styrelsens

kortmateriale.

– Ideen med platformen er at gøre det

så let og smertefrit som muligt for en

organisation at kunne vise geodata, og

ved at lægge deres egne data oven på

kort og data fra KMS, forklarer Arne

Simonsen, projektleder ved KMS.

Mere gennemsigtighed

Den nye platform hedder Vis Stedet, og

fra første januar vil alle offentlige myndigheder

kunne bruge den til at vise

borgerne, hvor de har hjemme og give

yderligere relevant information.

– Man kan fx forestille sig, at Skov- og

Naturstyrelsen brugte Vis Stedet til at

lave en hjemmeside med kort over, hvor

man kan fi nde de mest naturskønne

ådale i et bestemt område. Kortet kunne

så også give information om hvilke

træer og dyr, der er i ådalen, samt fortælle,

hvordan den blev skabt, forklarer

Simonsen.

Han beskriver Vis Stedet som en glasplade,

der giver offentlige institutioner

mulighed for at fremlægge information,

som giver dem større gennemsigtighed i

forhold til borgerne.

Borgerne kan højne kortkvalitet

Borger.dk, der er lanceret af IT- og Telestyrelsen,

har tyvstartet på konceptet,

og på hjemmesiden kan man derfor

klikke sig frem til placering og information

om hospitaler, skoler, gymnasier,

borgercentre, kirker og en lang række

andre offentlige institutioner.

Rasmus Espholm, projektleder ved

IT- og Telestyrelsen, ser en fordel i, at

staten har indgået aftale om Vis Stedet,

så KMS kan understøtte de offentlige

myndigheder ved at stille en platform

til rådighed og lægge sine kort og baggrundsinformation

ud til afbenyttelse i

statsligt regi.

– Data er blevet tilgængelige og synliggjort,

så de kan blive anvendt i bor-

Vis stedet kan fx vise kommende

huskøbere vej til et

hjem tæt ved skoler, fritidshjem

og gymnasier.

gerorienteret sammenhæng. Samtidig

indebærer det, at data bliver synlige, og

at man kan øge kvaliteten af dem. For

der vil være folk, der opdager, at deres

lokale kirke ikke er med på kortet, og

så vil de gøre vrøvl. Dermed vil man

kunne få borgernes hjælp til at holde

kortene opdateret, forklarer han.

Geodata skal spredes ud

Indtil videre er Vis Stedet kun rettet

mod statslige institutioner, men på sigt

kan Arne Simonsen godt forestille sig at

KMS’ kort og brugsretten til it-platformen

bliver spredt ud.

– Indtil videre har regionerne og fl ere

kommuner også købt sig brugsretten

til platform og data. Hvis de fi nansielle

muligheder er til stede, kunne man

også forstille sig, at NGO’ere var interesserede

i at bruge Vis Stedet. Dansk

Ornitologisk Forening kunne fx lave et

kort over, hvor man kan se forskellige

fuglearter, læse om dem eller se, hvor

de sjældne fugle sidst er blevet spottet,

slutter Simonsen.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 25


❙ GEOLOGIENS DAGE 2008 ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN ❙

Masser af guf for geologiinteresserede, da Skov- og Naturstyrelsen

Søhøjlandet i samarbejde med den lokale afdeling af Natur og Ungdom

inviterede stenentusiaster på sandgravsvandring under Geologiens Dage

en smuk efterårsdag i september. MiljøDanmark tog med.

Stenede dage

i Søhøjlandet

26 MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008


MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 27


28

❙ GEOLOGIENS DAGE 2008 ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN ❙

Stenede

dage...

– Her, hvor vi nu skal ind, er der normalt

adgang forbudt. Det skyldes, at der

er fare for sandskred. Så hold jer fra

lodrette skrænter! For hvis først sandet

begynder at skride, så bliver I hurtigt

begravet. Og så bliver det sådan en

træls tur for os andre.

Naturvejleder Jan Kjærgaard fra Skov-

og Naturstyrelsen Søhøjlandet smiler,

hakker sin spade i jorden og kigger skulende

rundt på de fremmødte. Små 20

individer inklusive to børn har denne

eftermiddag taget imod invitationen og

er draget mod Søhøjlandet i det midtjyske

for at høre mere om sand, sten og

sedimenter fra meget gamle dage.

Vi befi nder os ved indgangen til en

sandgrav beliggende mellem landsbyerne

Voerladegård og Voervadsbro. Sandgraven

ligger midt på den olympisk

klingende bakke, Holmekollen – eller

Syrebakken, som cykelentusiaster kalder

den – og leverer normalt sand og

grus til den lokale entreprenør, som formår

at sælge det videre til andre dele af

landet og sågar også næsten til Sahara.

Den vender vi lige tilbage til.

– Så vil jeg gerne på Skov- og Naturstyrelsens

vegne byde jer velkommen,

råber Jan Kjærgaard, og det lille følge

begiver sig ud på den farefulde mission.

Fulde af forskønnelser

Solen står smukt over trætoppene, og

sandgraven er badet i lys, da vi efter få

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

minutters gang ender ved sandgravens

stueetage – med udsigt til et enormt

krater på den ene side og de høje lerfarvede

skrænter på den anden. Vores

veloplagte guide fortæller om tiden for

20-25 millioner år siden, om istiderne

og om stenenes næsten overnaturlige

evner.

– Tag fx de forstenede søpindsvin

– eller tordensten, som de også kaldtes:

I vikingetiden mente man, at man

kunne sikre sig mod lyn ved at have tordensten

liggende i huset. Man mente, at

de var afkølede lyn, der opstod, når Tor

kørte over himlen, og lynene sprang fra

hjulene, og derfor har de afkølede lyn

stadig tegninger af et hjul med fem eger.

Jeg har mange af dem liggende, og der

har fx aldrig været ild i mit hus, smiler

Jan Kjærgaard.

Bo Hansen repræsenterer Landsforeningen

Natur og Ungdom, som har

sekretariat ved den nærliggende

Kloster Mølle, og som er samarbejdspartner

på dagens udfl ugt. Han har

med sine egne ord en bred interesse

for naturen, og han brænder tydeligvis

for netop formidlingen af den omgivende

natur.

– Jamen, det er jo fantastisk at være

ude med en fl ok børn og se den iver og

nysgerrighed, de lægger for dagen. Bare

det at møde en myretue kan være en

stor oplevelse. Og børn er jo gode til at

stikke snuden helt tæt på for at se, hvad

der foregår og på den måde minde om

glæden ved de små daglige naturoplevelser,

siger Bo Hansen.

Og netop det at lære børn at respektere

naturen, er for ham altafgørende

både på jobbet og i fritiden.

– Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at

børn lærer at forholde sig til den natur,

der omgiver dem – for at forstå alt

det, der er uden om. Hvordan skal man

kunne forholde sig til problematikken

omkring fældning af regnskovene, hvis

man ikke engang kan skelne de mest almindelige

træarter fra hinanden, spørger

Bo Hansen, som til daglig er skolelærer

i Grenaa og uddannet ildfugl (en

slags mini-naturvejleder med speciale

i naturvejledning til børn og unge) fra

Natur og Ungdom.

Akustikken i sandgraven er fænomenal

og svarer vel nærmest til at opholde

sig i et gammelt, romersk amfi teater. Jan

Kjærgaards gennemtrængende stemme

får alle til at spidse ører igen.

– For en halv snes tusind år siden var

her en halv kilometer is. Under den lå

sandlagene. Men længere nede kan man

fi nde sand, der er 25 millioner år gammelt.

Kvartssandet her er af meget fi n

kvalitet, og det er alle tiders til at rense

vand med. Faktisk ved jeg, at man herfra

har solgt sand til både Egypten og

Saudi-Arabien.

Jan Kjærgaard smiler, og i et splitsekund

er man i tvivl om, hvorvidt han er


ved at binde os en århushistorie på ærmet.

– Det lyder utroligt, men deres sand

er faktisk ikke nær som fi nt som vores,

understreger Jan Kjærgaard.

Sporfossiler og sandskred

Vi begiver os mod toppen af sandgraven,

hvor den tiltagende blæst får sandet

til at fyge og havne i vores øjne.

Sten i alle afskygninger bliver fundet,

observeret, tidsbestemt og lagt ned i

de medbragte stofposer; rhombeporfyr,

granit, kvarts (som næst efter feldspat

er det mest almindelige mineral på

Jordens overfl ade), forstenet træ og mosefl

int.

– Mosefl inten får sine karakteristiske

farver på grund af jern og mangan, forklarer

Jan Kjærgaard.

En af drengene fi nder en stor tung

sten på størrelse med en stor herrehåndbold.

Følget tropper sammen og

kigger intenst på det eksklusive fund.

– Ja, se nu godt på denne her, siger Jan

Kjærgaard.

– Det er sporfossiler. Her kan man se

spor af leddyrenes gange og sågar deres

ekskrementer, siger han, og folk lytter

interesseret til vores omvandrende geologileksikon.

Bo Hansen fra Natur og Ungdom

beder om ordet, da vi på vej ned mod

basecamp standser ved et jordholdigt

plateau dækket af fyrretræer.

Dagen i grusgraven bød på alt

fra røverhistorier til sporfossiler,

rhombeporfyr og forstenet træ.

– Det her er jo et eksempel på, hvordan

man genopretter sådan en sandgrav,

som man jo ifølge naturbeskyttelsesloven

skal gøre; Man hælder

fyldjord på og planter endeløse rækker

af fyrretræer. De er billige i drift, og så

kan man senere leje jorden ud til jagt.

Men de her sandgrave kan jo udvikle

sig til fornemme biotoper med sjældne

planter, hvis bare de får lov til at være

i fred. Hvorfor ikke sikre stedet og bevare

det, som det er, og så åbne for offentligheden?

Man kan ikke vide, om svaret blæste

i vinden, men som så ofte før lykkes det

den underfulde natur at give svar på

tiltale; en ordentlig sandlavine fra en af

de modsatte skrænter river sig pludselig

løs, og i løbet af få nanosekunder skrider

fl ere tons sand mod jorden med et

rungende, hult bump.

– Der kan I se, hvad jeg sagde, nærmest

hvisker Jan Kjærgaard.

– Hvis nogen af jer havde befundet jer

dernede, så havde der ikke været meget

tilbage af jer nu, smiler han.

Lettede konstaterer vi, at missionen er

ved at være ved vejs ende, og med sand

og småsten i skoene trasker vi mod udgangspunktet,

hvor vi i biler med kurs

mod Kloster Mølle skal hjem og vaske,

slibe og materialebestemme vores medbragte

fund.

I dén grad en stenet oplevelse rigere.

Geologiens dage

Geologiens Dage afholdes under sloganet

”Se, hør, føl og forstå landet, du lever

på”. Det var 8. gang, at Skov- og Naturstyrelsen,

kommuner, foreninger, råstofindvindere,

universitetsforskere og mange

andre med viden om geologi stod parat

med i alt 76 tilbud om ture, foredrag,

udstillinger og meget andet i hele landet.

I år var desuden et særligt år, fordi FN har

udpeget 2008 til at være jordklodens år

– med fokus på, hvordan geologi tjener

menneskene.

Natur og Ungdom

Natur og Ungdom er en børne- og ungdomsforening,

hvis formål er at fremme

børn og unges interesse og forståelse for

naturen og miljøet – og desuden lægge

grundstenene til en varig glæde ved og

respekt for naturen. Foreningen tæller i

øjeblikket omkring 1300 medlemmer, har

25 lokalafdelinger og arrangerer blandt

andet kurser og lejre for børn og unge

med interesse for naturen og miljøet.

Læs mere:

Foreningen Natur og Ungdom:

www.nogu.dk

Skov- og Naturstyrelsen Søhøjlandet:

www.skovognatur.dk/lokalt/sohoejlandet/

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 29


30

❙ NATURGENOPRETNING ODENSE Å ❙ AF HENRIK OLSEN ❙

Odense Å

skal have

formerne tilbage

Fyns største naturgenopretningsprojekt giver

Odense Å sine naturlige former tilbage.

Genslyngningen af åen reducerer nitratfor-

ureningen og giver rigere dyre- og planteliv.

Elizabeth Taylor har fået det, Joan Collins

har fået det fl ere gange, og nu får

Odense Å det også: En gennemgribende

ansigtsløftning.

Odense Å bliver 50 år yngre, når

Skov- og Naturstyrelsen i efteråret 2009

indvier vandløbets nye slyngninger. For

åen bliver bragt tilbage til det snørklede

forløb, den havde før 1958, hvor åløbet

blev rettet ud til lange lige strækninger.

I 50’erne ønskede man at skaffe mere

landbrugsjord ved at rette åen ud og

dræne engområderne langs åen. Nu bliver

landbrugsjorden så bragt tilbage til

sin oprindelige fugtige tilstand, og de

syv kilometer lige åstrækninger bliver

omskabt til 12 kilometer slynget å.

– Hovedformålet med Odense Å-projektet

er at få lavet nogle vådområder,

hvor vi kan få samlet drænvandet fra

landbrugsarealerne i lavvandede søer,

sumpe og våde enge, forklarer projektleder

Vibeke Birkelund fra Skov- og Naturstyrelsen.

Iltsvind i fjorden

Drænvandet fra de tilstødende marker

indeholder nemlig store mængder kvælstof

i form af nitrat, og det er tidligere

løbet direkte ud i Odense Å og videre

til Odense Fjord. Her har nitraten været

guf for algerne, som er blomstret op i

store mængder, samtidig med at de har

forbrugt den ilt, som normalt er til stede

i fjordvandet. Det har medført iltsvind

i Odense Fjord og stærkt forværrede

tilstande for livet i fjorden. De våde områder,

som nu opstår langs Odense Å,

hjælper på det problem.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

– Når vandet bliver samlet i de våde

engområder, så går nogle af naturens

egne bakterier i gang med at omsætte

nitraten til frit kvælstof, der afgasser til

atmosfæren, hvor det ikke gør skade. På

den måde bliver vandet renset, inden

det når åen, fortæller Vibeke Birkelund.

Det vand, som bagefter langsomt siver

ud i Odense Å, er meget renere end

tidligere, og det gavner både åen og fjorden.

Faktisk sparer den nye å miljøet

for mere end 60 tons kvælstof om året,

når projektet er færdigt. På den måde bidrager

projektet til, at Danmark lever op

til EU’s Vandrammedirektiv, som stiller

krav til vandkvaliteten i alle EU-lande.

Den våde ådal opnår man ved at

samle vandet i lavvandede søer og vådområder

på vandets vej fra markerne til

åen. Det sker ved at afbryde alle drænledninger

i ådalen. Samtidig hæver

man åens bund med omkring en meter

og reducerer åens fald ved at genskabe

vandløbets slyngninger. Det betyder, at

markvandet ikke afdræner direkte til

Odense Å, men bliver opstuvet en tid i

ådalen.

Mere natur

Odense Å bliver ikke kun mere naturlig.

Der bliver simpelthen mere natur

langs åen. Flere steder i den 350 hektar

store naturgenoprettede ådal vil der opstå

lavvandede søer, og det vil tiltrække

både frøer og fugle til engområderne.

Men også i selve åen får plante- og dyrelivet

bedre forhold.

– Når åen bliver slynget, så giver det

nogle mere vekslende strømningsfor-

FOTOS: SCANPIX OG FOCI

hold. Og nogle planter trives godt, hvor

der er meget strøm, mens andre planter

foretrækker stille vand. På den måde får

man en bedre variation af bunden. Den

variation af strømforhold og af bunden

forbedrer – sammen med det renere

vand – forholdene for fl ere sjældne og

beskyttede dyrearter, vi har i åen nu,

fortæller Vibeke Birkelund.

Odense Å er udpeget som internationalt

naturbeskyttelsesområde og er

beskyttet af EU’s såkaldte habitatdirektiv.

Direktivet skal sikre, at der ikke

sker forringelser af væsentlige naturområder

og deres plante- og dyreliv. Og

Odense Å-projektet vil gavne fl ere truede

dyrearter, som i øjeblikket lever en

lidt kummerlig tilværelse i åen og dens

nærområder. Det drejer sig blandt andet

om den åleagtige bæklampret og om pigsmerlingen,

som er en af de mindste fi -

skearter i Danmark. Særlig vigtigt er det

at beskytte den tykskallede malermusling,

der næsten er udryddet i Danmark,

og som kun lever i to danske vandløb.

– Når vi nu har Odense Å som EUhabitatområde,

så må vi ikke forringe

tilstanden – vi må kun forbedre tilstanden

for de sjældne og truede dyrearter.


Derfor har vi lavet et projekt, hvor vi

både får skabt vådområderne og tilgodeser

de truede dyr, forklarer Vibeke

Birkelund.

Naturtilstanden bliver dog ikke kun

forbedret for de mere eksotiske dyrearter.

Nogle af de dyr, som først vil tage

de indbydende omgivelser i besiddelse

er fugle som viber og klyder, der ellers

er i tilbagegang i Danmark. Men det er

ikke al natur, der er velkommen. En af

de planter, som altid er hurtig til at bemægtige

sig nye naturområder, er bjørneklo.

– Vi får derfor nogle lodsejere til at

lade deres kreaturer græsse. Kreaturer

er gode til at holde bjørneklo nede, og

det gør så, at andre planter får bedre

vilkår, siger Vibeke Birklund.

Lang og dyr proces

Det midtfynske naturprojekt har været

længe undervejs. Det blev søsat af Fyns

Amt i 2003 og videreført af Skov- og

Naturstyrelsen i 2007, da amterne blev

nedlagt. Første etape blev indviet den

20. oktober i år. Og hvis alt går efter planen,

står anden og sidste etape færdig

til efteråret 2009.

Første etape

indviet 20. oktober

Den 20. oktober blev første etape

mellem Brobyværk og Nørre Broby

indviet.

Folketingsmedlem og tidligere

borgmester for Broby, Erling Bonnesen

(V) sad sikkert i rendegraverens

førersæde, mens han fjernede

den sidste barriere, så vandet kunne

strømme frit gennem de ti nye slyngninger

på åen.

Med åbningen af første etape

er 900 meter lige åløb nu blevet til

2.400 meter slynget å. Samtidig er

den tilstødende Surmosebæk blevet

slynget, og markdrænene i ådalen er

lukket, så nye vådområder opstår.

Når Odense Å genslynges,

får den mere varierede

strømningsforhold. Og det

er til gavn for naturen i

og langs åen. Det giver

bedre forhold for både de

sjældne og mere almindelige

dyr, som fx viben.

Den træge fremdrift skyldes i høj

grad, at projektet involverer mange

lodsejere. Og det er en lang og til tider

sej proces, at få gjort alle tilfreds. Men

nu er de sidste brikker faldet på plads

– efter langvarige forhandlinger med i

alt 63 lodsejere langs åen.

Og det har ikke været gratis. Af det

samlede budget på omkring 50 millioner

kroner går to tredjedele til lodsejere

af landbrugsjord som kompensation for,

at afgrøder nu skal skiftes ud med våde

enge og vadefugle. Der er samtidig byttet

rundt på ejerforholdene for mange af

jordmatriklerne i området, og det puslespil

har taget lang tid at lægge.

Til gengæld får Odense Å sine yppige

former tilbage, når gravemaskinerne

bliver sluppet løs til næste sommer.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 31


32

K O R T N Y T

I NGEN VIRUSFARE VED BADNING

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

❙ AF ANJA KRAUSE OG ULF JOEL JENSEN

Du kan roligt dyppe tæerne uden at frygte smittefarer.

Der er nemlig kun en meget lille risiko for at blive smittet med en virus, hvad enten du bader

i en svømmehal eller ved stranden. Det viser en ny rapport fra By- og Landskabsstyrelsen.

Det kan ske, at et rensningsanlæg løber over og ud i havet efter et uvejr, men det ville

ikke være et stort problem, ifølge Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsens Vandenhed,

idet strande aldrig ligger i nærheden af rensningsanlæg.

I landets svømmehaller er vandet så effektivt desinfi ceret med klor, at der næsten ikke

er nogen risiko for smitte med virus der.

H VAD MÅ JEG SAMLE I SKOVEN?

Den søde juletid nærmer sig, og det kribler i fi ngrene for at gå i skoven og samle ind

til juledekorationer. Her er en guide til, hvad du må tage med hjem fra skovturen:

• Svampe, bær og frugt: Du må samle det, der svarer til en bærepose og kun til privat

brug.

• Grene, kviste og løv: Man må i begrænset omfang samle ind fra skovbunden. Du

kan kontakte det lokale skovdistrikt og spørge, om der er særlige områder, hvor det

er let at samle grangrene og kviste.

• Kogler, mos og lav: Du må samle det ind, der svarer til en lille bærepose og kun til

eget brug.

Som hovedregel må du indsamle overalt i en offentlig skov og kun det, du kan nå fra

stien i en privat skov.

Find dit eget skovdistrikt her: http://www.skovognatur.dk/Om/Organisationen/lokalkort.htm

I fl ere skovdistrikter er det desuden muligt at fælde sit eget juletræ. Henvend dig

til dit skovdistrikt, og få tidspunkt og dato: http://www.skovognatur.dk/Service/Salg/

Pyntegroent/

G RØNT LYS TIL RONING PÅ BAGSVÆRD SØ

By- og Landsskabsstyrelsen har givet grønt lys for roerne på Bagsværd Sø til at fortsætte

deres aktiviteter, selv om søen skulle blive fredet.

Danmarks Naturfredningsforening har rejst forslag om at frede de sønære arealer omkring

Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Åmosen – og By- og Landsskabsstyrelsen har i sit høringssvar

til Fredningsnævnet udtalt, at fredningen ikke kolliderer med roaktiviteterne på

søen, som bl.a. rummer det danske nationale rostadion.

FOTO: SCANPIX

PRESSEMEDDELELSER

FRA MILJØMINISTERIET

• Center for Koncernforvaltning (CFK)

lukker. 18. september 2008

• Miljøministeren besøger Kina.

23. september 2008

• Miljøministeren udpeger medlemmer til

nyt skovråd. 24. september 2008

• Fremtidens by skal være tæt, grøn, blå og

sund. 26. september 2008

• Det danske samfund bliver mere bæredygtigt.

30. september 2008

• Debatoplæg: Vores byer i fremtiden.

1. oktober 2008

• Ny konvention for ophugning af skibe.

10. oktober 2008

• Skærpede miljøkrav til 223.000 hektarer

land. 13. oktober 2008

• Ny beskyttelse til havets marsvin og

boblende rev. 22. oktober 2008

• Unge skal skrue ned for duften.

23. oktober 2008

• Bestyrelsen for Nationalpark Thy er nu på

plads. 27. oktober 2008

• Ny dansk – svensk aftale om en styrket

forvaltningsstrategi for Østersøen.

28. oktober 2008

• Store butikker i Tilst og Skejby.

3. november 2008

• Klagenævn styrkes og lægges sammen.

7. november 2008

• Miljøministeren til danske virksomheder:

Husk registrering, hvis I importerer varer

fra lande uden for EU. 11. november 2008

Miljøministeriet indgår partnerskab om

renere skibsfart. 12. november 2008

• Hvordan ser din naturkanon ud?

13. november 2008

• Mulighed for fl ere store butikker i Hovedstadsregionen.

14. november 2008

Pressemeddelelserne kan læses i fuld tekst

på www.mim.dk under nyheder

Læs alle gamle

MiljøDanmark-artikler

på nettet

MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

kan du nu se et emneinddelt arkiv,

hvor du kan fi nde alle MiljøDanmarks

artikler siden den 1. februar 2004 i fuld

længde.


FOTO: SCANPIX

M ILJØSTYRELSEN GÅR FREM I

SERVICE- OG REVISIONSREGNSKAB

Nu får du endnu bedre hjælp fra Miljøstyrelsen. Det viser et

nyt service- og revisionsregnskab for 2008. Åbenhed, service

og kommunikation er nogle af de punkter, hvor styrelsen har

scoret høje karakterer i brugerundersøgelsen.

Samlet har regnskabet fået karakteren tre ud af fi re mulige,

hvilket er lidt bedre end regnskabet for 2005.

– Det er altid rart med ros, og det er rigtigt rart for styrelsen,

at vi står så stærkt på troværdighed. Det er et godt

fundament for vores arbejde. Men nu skal vi også have kigget

nærmere på de kritikpunkter, vores brugere peger på og

følge op på dem, siger Ole Christiansen, direktør i Miljøstyrelsen.

Han peger dermed på de lidt dårligere karakterer, styrelsen

fi k for timing, fremsynethed og nye vejledninger.

– Et godt samarbejde med omverden er alfa og omega,

hvis vores miljøindsats skal bære frugt, siger Ole Christiansen,

der tilføjer, at resultaterne nok også afspejler de løbende

benhårde prioriteringer af ressourcerne.

Miljøstyrelsen vil nu gå i tænkeboks for at bruge resultaterne

fra undersøgelsen til at skabe en endnu bedre styrelse

for alle.

Miljøstyrelsens fi re visioner:

1) Samarbejde åbent, engageret og fordomsfrit, indadtil og

udadtil.

2) Være troværdige, fremsynede og nytænkende.

3) Navigere målrettet i en foranderlig verden – på et højt fagligt

niveau.

4) Være en attraktiv og familievenlig arbejdsplads, hvor alle

bidrager og gør en forskel.

VINTER I SKOVEN

Selv om det er vinter, og skoven – forhåbentlig – bliver

hvid i stedet for grøn, er der ingen grund til at holde sig

inden døre. Når først sneen falder, er der masser af nye

muligheder i landets skove.

Skovene er en sand guldgrube af gode kælkebakker,

mange skovveje er gode til langrendsskiene – og fl ere

steder bliver der endda etableret egentlige skiløjper,

når først snedækket er tilstrækkeligt. Og hvis isen ellers

kan bære, er det også værd at huske skøjterne på skovturen.

Se hvilke muligheder du har i dit område: http://www.

skovognatur.dk/Ud/Oplev/Aktuelt/Vinteraktiviteter/

Ø GET FOKUS PÅ JORDFORURENING

I DAGINSTITUTIONER

En ny rapport fra Miljøstyrelsen konkluderer, at de danske regioner

og kommuner gør et stort stykke arbejde med at kortlægge

og opspore jordforurening i daginstitutionerne: Samtlige regioner

er således i gang med at lave en undersøgelsesstrategi og

en tidsplan for deres indsats – hvis ikke de allerede har en. Og

mange kommuner har allerede taget hul på selve undersøgelsesarbejdet.

H JÆLP TIL MED AT REGISTRERE

DE DANSKE DYR

Får du besøg af rådyr, hare, ræv, pindsvin eller egern i din have? Så

kan du deltage i Den Store Safari, som arrangeres i samarbejde mellem

Friluftsrådet, Danmarks Jægerforbund og forlaget ConDiDact.

Safarien er en invitation til alle Danmarks borgere om at registrere

ni udvalgte pattedyr: Krondyret, rådyret, dådyret, ræven, egernet,

minken, pindsvinet, haren og vildsvinet. På et interaktivt observationskort

kan man indføre sine egne observationer – og dermed

være med til at sikre et overblik over pattedyrene i Danmark.

Det er også muligt at sende sine egne fotos af dyrene ind til sidens

galleri – og få fl ere oplysninger om de ni arter, der registreres.

Læs meget mere på www.obsnatur.dk

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

FOTO: SCANPIX

33


34

❙ SKOVRYDNING ❙ AF JESPER ANDERSEN ❙

Hvornår kan det blive

nødvendigt at fælde

større skovområder?

Jættebarkbillen.

Skov- og Naturstyrelsen arbejder i disse

år målrettet på at øge mængden af skov

i Danmark. Men når større områder med

ens træer bliver hårdt angrebet af skadedyr,

kan det være nødvendigt at fælde

dem alle og anlægge ny og mere varieret

løvskov.

Før i tiden havde Skov- og Naturstyrelsen

primært fokus på at tjene penge

på salg af tømmer for at skaffe midler til

naturpleje og publikumsaktiviteter. Derfor

var det almindelig praksis at plante

store områder til med ens træsorter, der

gør fældningen lettere. I dag er mange

af disse træer typisk mellem 30 og 50

år gamle. Med alderen vælter de lettere

i stormvejr og er mere udsatte over for

skadedyrsangreb. Derfor kan det blive

nødvendigt at fælde hele områder af

dem på én gang.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

De danske skove er en ressource, som mange

af os ønsker at værne om. Derfor kan det virke

underligt, når Skov- og Naturstyrelsens folk

pludselig fælder store skovarealer i områder med

høj naturværdi. De burde vel beskytte skoven i

stedet for at save den ned? Bare rolig: Der er

mening med galskaben.

Hvorfor fælder I

hele vores skov?

Svinkløv Plantage i det nordvestlige

Jylland er et spændende naturområde,

der hvert år besøges af tusindvis af turister

og lokale beboere. De kommer for at

opleve plantagens smukke landskab og

dens varierede dyreliv. Så da skovfoged

Per Hyttel og hans kolleger i 2006 og

2007 var nødt til at fælde 15 hektar

skov i området, blev de mødt med stor

bekymring og forundring fra mange

sider.

– Det var både private gæster og turisterhvervene,

der havde svært ved at

forstå, hvorfor vi pludselig fældede så

meget af skoven. Deres opfattelse er, at

Skov- og Naturstyrelsen skal beskytte

skoven – ikke ødelægge den. Og det har

de jo fuldkommen ret i. Så vi blev mødt

med en del kritik. Områdets hotelejere

var også bekymrede over udviklingen,

fordi skoven har stor betydning for deres

gæster, siger Per Hyttel, skovfoged i

Skov- og Naturstyrelsen Thy.

Derfor skulle træerne fældes

Det var et skadedyrsangreb, der var

årsagen til, at de store områder med

sitkagraner i Svinkløv Plantage skulle

fældes. Alternativet var at lade træerne

blive stående. Men så ville de gå ud og

blive væltet af vestenvinden. Når en

storm først vælter træer ét sted, kan det

brede sig ukontrolleret til andre områder

og dermed bringe hele skoven i fare.

Desuden var sitkagranerne mellem 30

og 50 år gamle og repræsenterede en

stor værdi i form af tømmer. Hvis træerne

blev stående, ville den værdi gå

tabt.

– Vi havde ikke noget valg. Træerne

ville gå ud, uanset om vi fældede dem

eller ej. Derfor traf vi den svære, men

korrekte beslutning at fælde de angrebne

områder helt. På den måde kunne

vi redde tømmeret og starte forfra med

løvtræer i stedet for nåletræer. Fx plantede

vi i stedet eg, der kan tåle vestenvinden.

Løvtræer lukker også mere lys

ned i skovbunden. Det giver større variation

i plante- og dyrelivet, siger Per

Hyttel. Han vurderer, det vil vare 10 til

15 år, før de fældede områder igen bliver

til skov.

Fældningerne af sitkagraner i Svinkløv

Plantage skete på et tidspunkt, hvor

andre naturgenopretningsprojekter også

var gået i gang. Bl.a. konvertering af

områder med bjergfyr til klitter og hede.

Sammenfaldet var med til at forstærke

indtrykket af, at Skov- og Naturstyrelsen

gik unødvendigt hårdhændet frem.

Havde Per Hyttel og hans kolleger vidst,

at micansfældningerne ville blive så

omfattende, ville naturgenopretningen

måske være blevet udskudt et år eller

to.

Presse og dialog var vejen frem

For at forklare offentligheden hvorfor

de store fældninger var nødvendige,


valgte Per Hyttel at kontakte pressen.

Flere interviews førte til omfattende

dækning i både lokale og regionale medier.

Efter artiklerne og et indslag i lokal-tv

har Per Hyttel ikke hørt én eneste

kritisk kommentar fra skovens gæster.

Nu forstår de, hvorfor store områder af

skoven måtte fældes.

Omtrent samtidig med pressedækningen

deltog Per Hyttel i møder med

repræsentanter fra de lokale turisterhverv.

De var især utilfredse med, at

Skov- og Naturstyrelsens maskiner fl ere

steder havde forårsaget skader på populære

vandrestier. Stierne har stor betydning

for turisternes muligheder for

at opleve den smukke natur i området

mellem Slettestand og Svinkløv.

– Jeg forstod godt, hvorfor de syntes,

situationen så mærkelig ud. Men forklaringen

var ret enkel. Når vejret gennem

længere tid er regnfuldt, bliver skovbunden

og stierne blødere at køre på. Så

synker vores maskiner i, og det påvirker

uundgåeligt stisystemerne. Men vi kunne

ikke vente længere. Hvis vi gjorde

det, ville tømmeret blive ødelagt. Til

gengæld kunne vi love at bringe forholdene

i orden igen hurtigst muligt, siger

Per Hyttel.

Også her vendte stemningen på en

tallerken. Møderne har siden ført til et

udvidet samarbejde mellem Skov- og

Naturstyrelsen Thy og Slettestrands turistforening.

Fx søger foreningen nu om

fondsmidler til anlæggelse af en motions-

og oplevelsessti på et af styrelsens

arealer.

Støtter lokale vurderinger

Fra central side i Skov- og Naturstyrelsen

er der stor tillid til de lokale

enheders håndtering af kommunikationen

med borgere og erhvervsliv. Mange

steder er de lokale medarbejdere i gang

med at opbygge tættere relationer med

medier og lokale interessenter. Information

via internettet spiller også en stadig

vigtigere rolle. Kommunikationen

medvirker til, at stort set alle konfl ikter

bliver løst på lokalt niveau.

– I takt med at Skov- og Naturstyrelsen

indtager en mere serviceorienteret

rolle i samfundet, er det også oplagt

at øge dialogen med både private borgere,

brugergrupper og interesseorganisationer,

og det klarer vores lokale

enheder rigtig godt selv. Det er forløbet

i Svinkløv et godt eksempel på. Vores

lokale folk har fi ngeren på pulsen og

kan bedre mærke, hvad der rører sig

blandt folk. De får også god opbakning

fra deres brugerråd, der har stor indsigt

i de lokale forhold, siger Mads Jakobsen,

specialkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen.

FOTO: LARS HOLM

Ét træ ad gangen

Over hele landet er Skov- og Naturstyrelsen

ved at gå bort fra at fælde store

skovarealer på én gang. Det kan stadig

være nødvendigt i områder med få træarter

og hvor træerne har samme alder.

Men år for år bliver antallet af store

fældninger lavere. De vil primært forekomme

som følge af skadedyrsangreb

eller når træerne i en monokultur bliver

for gamle. Derfor vil der også blive

færre tilfælde af undren over voldsom

fremfærd fra Skov- og Naturstyrelsens

side.

– I stedet for fældning af hele skovområder

på én gang, er vi i stort omfang

gået over til naturnær skovdrift. Det

vil sige, at vi vedligeholder skovene

gennem selektiv fældning, hvor vi kun

fælder et eller få træer ad gangen. Det

fungerer dog bedst i varierede skove,

der ikke er sårbare over for de huller,

der opstår i bevoksningen. Den slags

skov får vi mere og mere af. I nogle tilfælde

vælger vi også at tage chancen og

fjerne enkelte træer, selv om de står i en

monokultur. Men det afhænger både af

træernes alder og stedets jordbunds- og

vindforhold, siger Mads Jakobsen.

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 35


❙ MARINE HABITATOMRÅDER ❙ AF JESPER ANDERSEN ❙

Danmarks marsvin får

Marsvinet er den eneste hvalart,

der yngler i de danske farvande.

For at opretholde bestanden har

By- og Landskabsstyrelsen stillet

forslag om udpegning af en ræk-

ke nye marine habitatområder,

der skal beskyttes efter regler i

EU’s Natura 2000-direktiver. Det

betyder, at marsvinene vil blive

udsat for færre forstyrrelser på

deres foretrukne levesteder.

Fakta om marsvinet

(Phocaena phocaena)

Med en vægt på kun 55 til 65 kilo og en kropslængde

på 1,4 til 1,8 meter er marsvinet en af

verdens mindste hvalarter. Kroppen er robust,

hovedet lille og afrundet uden næb. Brystfi nnerne

er små, mørke og bagudrettede. Rygfi nnen, der er

placeret lige bag midten af dyret, er lav og trekantet.

På oversiden har marsvinet en mørkegrå til

blåsort farve, mens undersiden er hvid eller grålig.

Halefi nnen er sort på begge sider.

Marsvin er tandhvaler og lever primært af torsk

og sildefi sk. Men de jager også blæksprutter og

krebsdyr. Marsvin færdes ofte i grupper på to til

fem individer, men i områder med rigelig føde kan

fl okkene også være større. Det er dog heller ikke

usædvanligt at se marsvin færdes alene. Marsvin

kan dykke i op til ti minutter, men oftest varer

dykkene fra to til seks minutter.

De små hvaler menes at være særlig følsomme

over for forstyrrelser i parringstiden fra juli til

august, og når de kælver i maj og juni. Marsvin er

drægtige i omkring 11 måneder og føder kalve på

cirka ti kilo. Kalven dier hos moderen i otte til 11

måneder.

36 MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

FOTO: SCANPIX

EU har en målsætning om at stoppe forringelser

af den europæiske biodiversitet

senest i 2010. I forlængelse af det

såkaldte habitatdirektiv har Danmark

allerede 254 områder, hvor der gælder

særlige beskyttelsesregler for 178 dyre-

og plantearter. Områderne er en del af

det økologiske Natura 2000-netværk,

der strækker sig ud over hele EU.

By- og Landskabsstyrelsen har nu

stillet forslag om at føje 12 nye områder

til og udvide ni af Danmarks eksisterende

Natura 2000-områder. Otte af de

nye havområder er specifi kt udvalgt for

at beskytte den danske bestand af marsvin.

Samtidig føjes den lille hval også

til listen af beskyttede dyrearter i allerede

eksisterende områder i Lillebælt

og Storebælt.

Da vores viden om marsvinet er relativt

begrænset, er områderne valgt

på basis af ny undersøgelser udført af

DMU. Fra 1997 til 2007 overvågede forskerne

63 elektronisk mærkede marsvin

for at fi nde ud af, hvor de opholdt sig

mest i de danske farvande. Overvågningen

blev desuden understøttet af optælling

og observationer fra båd.

Marsvinenes foretrukne områder viste

sig at være den sydlige ende af Nordsøen,

ved Skagen, ved Storebæltsbroen,

i Femerbælt, Flensborg Fjord, ved Als,

i Lillebælt, Kalundborg Fjord, Gilleleje

Flak, den nordlige ende af Øresund og

på Adler Grund ved Bornholm.

Hvornår træder beskyttelsen i

kraft?

By- og Landskabsstyrelsens forslag er

i offentlig høring indtil 17. december

2008. Derefter skal der tages stilling til

eventuelle forslag om justeringer. I løbet

af foråret 2009 vil det endelige forslag

til udpegning af nye danske Natura

2000-områder blive sendt til EU-Kommissionen.

Her vil de blive indarbejdet

i habitatbekendtgørelsen, så de særlige

beskyttelsesregler kan træde i kraft og


mere fred og ro

få konkret indfl ydelse på kommende års

forvaltningsplaner.

– De nye regler betyder, at ansøgninger

om projekter inden for marsvinenes

habitatområder vil blive vurderet

anderledes end før. Det kan være en

ansøgning om etablering af en ny havmøllepark

eller nedgravning af kabler i

havbunden. Konsekvensen kan fx blive,

at projekterne kun må udføres uden for

perioder, hvor marsvinene har særlig

behov for ro – typisk i forbindelse med

parringstid og kælvning. Natura 2000beskyttelsen

kan også betyde, at nogle

projekter simpelthen ikke kan forenes

med dyrenes behov og derfor må fl yttes

til andre steder, siger Gitte Larsen, biolog

i By- og Landskabsstyrelsen.

De største trusler

Habitatdirektivets primære formål er

ikke at øge bestanden af marsvin, men

at sikre den eksisterende bestand forbedrede

levevilkår, så den kan opret-

Hvilke områder

er vigtigst for

marsvinene?

Marsvin forekommer overalt i

de danske farvande med undtagelse

af Østersøen, hvor de

stort set er forsvundet. Det er

også kun sjældent, de observeres

i den sydlige del af Øresund.

Undersøgelser udført af DMU

har vist, at det er disse områder,

som marsvinene primært

foretrækker at opholde sig i.

Derfor er de nu blevet udpeget

til at indgå i Natura 2000.

KORT: S. SVEEGAARD/DMU

holdes på ubestemt tid. I dag er støj og

fi skeri blandt de alvorligste trusler.

Fx er støj fra seismiske undersøgelser

af havbunden mistænkt for at forringe

marsvinenes muligheder for at fi nde

føde og kommunikere med hinanden

over større afstande. I dag er proceduren

at affyre lydsignaler i vandet for at

skræmme dyrene væk, inden undersøgelserne

påbegyndes. Men den metode

vil sandsynligvis ikke blive godkendt

i de nye habitatområder, hvor hensynet

til marsvinenes behov og livsvilkår

fremover vil veje tungere på vægtskålen.

Beregninger viser, at der i perioden

1994 til 2001 årligt druknede 4.000

marsvin på grund af garnfi skeri efter

torsk og pighvar. Det skyldes, at garnene

er for tynde til, at marsvinene kan

registrere dem ved hjælp af ekkolokalisering.

I de senere år er der blevet

gennemført forsøg med andre garntyper

og akustiske alarmer – også kaldet pin-

0 50 100 200 km

gere. Det er elektroniske enheder, der

udsender advarselssignaler, så marsvinene

opdager garnene i tide og undgår

at blive viklet ind i dem.

I 2000 blev det gjort lovpligtigt at

bruge pingere i garnfi skeri ved vrag i

Nordsøen fra august til oktober. I 2002

indførte EU forbud mod drivgarn i

Nordsøen for at mindske antallet af

druknede marsvin yderligere.

– Vi har brug for mere viden om marsvinenes

adfærd og behov for at fi nde

den rette balance mellem dyr og mennesker

i de nye habitatområder. Men der

er ingen tvivl om, at der er ændringer

på vej. Konkret regulering af fi skeriet

kan dog først gennemføres, når der

udarbejdes forvaltningsplaner for de

nye beskyttelsesområder. Det skal ske

senest seks år efter udpegningen, siger

Gitte Larsen.

Eksisterende habitatområder

Forslag til nye udpegninger

Nuværende fuglebeskyttelsesområde,

der udvides til habitatområde

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 37


38

❙ NATURGENOPRETNING VED HORNBÆK ENGE ❙ AF JESPER HIMMELSTRUP ❙

Naturgenopretning

uden at genere trafi kken

Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland har sat gang i det tredje ud af seks naturgenopretningsprojekter

langs Gudenåen og Randers Fjord – nemlig Hornbæk Enge. Den store udfordring består i at rense

engområdet for kvælstof uden at genere trafi kken på den gennemløbende motorvej.

Efter at have markeret afslutningen på

naturgenopretningen ved Væth Enge

har Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland

i samarbejde med Randers Kommune

og Aage W. Jensens fonde sat gang

i tredje delområde af de seks planlagte

naturgenopretningsprojekter langs Gudenåen

og Randers Fjord: Genopretningen

af Hornbæk Enge.

– Det primære mål er at fjerne kvælstofferne

fra Gudenåen og Randers

Fjord. Og det er jo ikke småting, man

regner med, for det er faktisk en kvælstoffjernelse

på 200 ton om året, som

man vil befri Randers Fjord for, forklarer

skovrider Uffe Laursen fra Skov- og

Naturstyrelsen Kronjylland.

Løsningen er at lave en række huller i

det gamle ådige, fortæller Uffe Laursen:

– Når så det kvælstofholdige vand

kommer ind ved højvandssituationer,

så afsætter det kvælstoffet, inden det løber

ud igen. Når områderne står under

vand, går der en bakteriel proces i gang,

som gør, at kvælstoffet går til vejrs – op

i luften, hvor det ikke betyder så meget,

fordi 80 procent af luften i forvejen består

af kvælstof, siger han.

Han understreger, at de engsøer, som

dannes, samtidig bliver et eldorado for

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

fuglelivet og tilfører området en større

rekreativ værdi.

Bropillerne skal holdes tørre

Men én ting er digebygning, en anden

er digebygning langs en stor trafi kåre.

Så selv om Hornbæk Enge så langt fra

er det største af områderne, er det til

gengæld noget af det vanskeligste, fordi

motorvejen passerer lige igennem.

Fidusen er at opbygge diger langsomt

af fl ere lag jord, så man på den måde

klemmer luften ud af den underliggende

jord, som derved bliver liggende.

– Man er nødt til at lave nogle diger

omkring motorvejen, så man stadig kan

holde den fri for den her sø, der bliver

med mellemrum. Det betyder, at i den

zone skal der etableres en pumpestation,

så bropillerne fra motorvejen kan

blive holdt tørre, forklarer Uffe Laursen.

– Endelig består den sidste store anlægsdel

i, at der ligger nogle kolonihaver,

som ikke skal blive oversvømmet,

når der kommer vand op på engen, siger

Uffe Laursen.

Skovrideren håber, at projekt Hornbæk

Enge kan blive gennemført og afsluttet

allerede i løbet af næste år.

– Det afhænger lidt af sætningerne

derude. Men i 2009 eller i værste fald i

2010. Det afhænger af, at de diger, der

skal være derude, skal bygges langsomt

op, så de ikke smutter ud til siden, siger

Uffe Laursen.

Naturgenopretning langs

Gudenåen

Naturgenopretningen er en del af vandmiljøplanen,

og formålet er at fjerne omkring

200 ton næringsstoffer om året i

Gudenåen til gavn for Randers Fjord og

Kattegat.

Hele Gudenå-projektet omfatter et areal

på 840 hektar og består af delområderne:

Vorup Enge (120 hektar), Væth Enge

(130 hektar), Hornbæk Enge (110 hektar),

Stevnstrup Enge (170 hektar), Midtbæk (70

hektar), og Haslund-Værum Enge (240 hektar).

Naturgenopretningen af Vorup Enge

blev sat i gang allerede i 2004, og hele

projektet forventes at slutte med genopretningen

af Haslund-Værum Enge i 2012.

Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland er

bygherre på projektet, som desuden støttes

af Aage W. Jensens fonde og Randers

Kommune, der især har bidraget til oprettelse

af stisystemer langs Gudenåen.


❙ Udgivelser ❙ fra Miljøministeriet

By- og Landskabsstyrelsen

www.blst.dk

Den moderne,

bæredygtige

by*

Dette debatoplæg opfordrer

kommunerne

til at sætte fokus

på den moderne

bæredygtige by. Det

opfordrer samtidig

kommunerne til at

indgå i en løbende

dialog med Miljøministeriet om, hvordan vi bedst

udvikler moderne, bæredygtige byer. Debatoplægget

er en del af Miljøministeriets bypolitiske

initiativ. Initiativet skal styrke og opprioriterer

udviklingen af bæredygtige byer.

BLST, 2008

APROPOS – elektronisk nyhedsbrev

APROPOS vil løbende udkomme med emner, der

har relation til kommunernes planlægning i det

åbne land. Det vil indeholde faktablade og vejledninger

m.v., som efter By- og Landskabsstyrelsens

opfattelse kan være nyttige eller til inspiration for

kommunerne i deres arbejde med planlægning i

det åbne land.

Tilmeld dig til her for at få nyhedsbrevet:

www.blst.dk

Dobbelt så dyrt at sikre grundvandet

At kortlægge og beskytte de vigtigste danske

grundvandsressourcer bliver dobbelt så dyrt som

oprindeligt antaget. I alt vil regningen komme til

at lyde på 2,7 milliarder kroner i 2006-priser.

BLST 2008

Vurdering af risiko for smitte med virus

ved badning i svømmebade og badevand

Der er gennemført en risikovurdering for smitte

med virus i forbindelse med menneskers kontakt

med badevand og svømmebade for at få undersøgt,

hvor sandsynlig det er at blive smittet med

virus ved badning. Konklusionen på undersøgelsen

er, at risikoen er lille.

BLST 2008

Skov- og Naturstyrelsen

www.skovognatur.dk

Bænk dig på Rømø

Naturoplevelsesfolder om Rømø og om de 20

bænke, foreningen Venner af Rømøs Natur har

opstillet.

Lille pjece udelukkende elektronisk

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Bedste tilgængelige teknikker (BAT) til

industrielle kølesystemer

Orienteringen er en redigering af EU’s BREF dokument

om industriel køling, hvor kun forhold af

relevans for dansk industriel køling er medtaget.

Kun kølesystemer, der anvender vand eller luft

direkte til køling og uden brug af deciderede kølemidler

som ammoniak, halogenerede forbindelser,

kulbrinter mm, er omfattet. Direkte kontaktkølesystemer,

hvor emner, der skal køles, er i kontakt

med kølemidlet (vand eller luft), er heller ikke

omfattet. Orienteringens kap. 5 lister de tiltag,

som anses for at være BAT.

Orientering fra Miljøstyrelsen, 5, 2008

Hudallergi – 5 ting du ikke vidste, og

hvad du kan gøre *

Mange unge ved

ikke, at parfume,

hårfarver og hennatatoveringer

kan give livsvarig

allergi. Allergien

kan i mange tilfælde

undgås,

hvis produkterne

bliver brugt med omtanke. En ny kampagne fra

Miljøministeriet opfordrer nu de unge til at skrue

ned for forbruget

Se alt om kampagnen her: www.hudallergi.dk

Forbedret mulighed for reduktion af

fungicidforbruget i kartofl er

Projektet har arbejdet med kartoffelskimmelens

biologi og muligheder for at kunne forudsige angreb

af svampen. De biologiske modeller, som beskriver

sammenhængen mellem angreb af kartoffelskimmel

og vejrforhold er blevet forbedret og

prognosen for luftens relative fugtighed er blevet

mere præcis. Der er udviklet et beslutningsstøttesystem

Blight Management (BM), som vurderer

risiko for angreb af kartoffelskimmel på baggrund

af de forskellige vejrbaserede prognoser

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen

117 2008

Mellem skepsis, tvivl og tillid – en sociologisk

undersøgelse af lægfolks og

eksperters risikoopfattelser i forbindelse

med brugen af pesticider

Forskningsrapporten behandler de forskellige

risikoopfattelser, som lægfolk og eksperter giver

udtryk for i forbindelse med brugen af pesticider.

Undersøgelsen går bag om, hvad der betinger

disse opfattelser, og hvordan de er dannet.

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelse

119 2008

Den ansvarlige virksomhed – Frivilligt

miljøarbejde og CSR for mindre og

mellemstore virksomheder*

Med pjecen henvender

Miljøstyrelsen

og DI sig til danske

mindre og mellemstore

virksomheder

med en opfordring

om at tænke CSR

og det frivillige

miljøarbejde ind

i deres forretningsstrategi

og udvikling. Med eksempler fra

forskellige virksomheder som DKI Plast, Hollensen

Energy, KOMPAN, Melitek, Skjern Papirfabrik og

Ørslev Turisttrafi k A/S illustrerer pjecen hvorfor

det betaler sig at tage ansvar for miljøet i den

måde man driver sin forretning på. Pjecen tager

bl.a. fat om miljøledelse og kommunikationen af

miljøindsatsen.

MST 2008 – 28 s. gratis

Miljøforbedringer gennem produktudvikling

– en guide*

Denne guide

giver inspiration og

anviser en trinvis

metode til at tænke

positive miljøeffekter

ind i virksomheders

design og

produktudvikling.

Guiden viser,

hvordan virksomheder kan skabe synergi mellem

miljø og forretningsskabelse. Guiden er rettet

mod produktudviklere med opgaven at bygge

miljøtænkning ind i udviklingsforløbet og dermed

også produkterne.

MST 2008 – 46 s. – gratis

Udvaskning af glyphosat ved juletræsproduktion

på lerjord

Hovedformålet med projektet var at undersøge,

om der var særlige forhold ved juletræsdyrkning

der ændrede risikoen for udvaskning af

sprøjtemiddelet glyphosat og AMPA. Projektets

blev udført maj 2004 til oktober 2006. I forsøget

blev en juletræskultur af Normansgran (Abies

nordmanniana) etableret på to forsøgsfelter på en

mark i Slæggerup. Marken var en lerjord hvor der

tidligere var dyrket almindelige landbrugsafgrøder

med årlig omdrift.

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen,

118, 2008

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008 39


Omfang og effekt af herbicidafdrift til

læhegn

Projektet ”Vurdering af omfang og effekt af

afdrift af ukrudtsmidler til danske læhegn eksemplifi

ceret ved metsulfuron” har via praksisnære

eksperimenter demonstreret, at bærproduktionen

i danske læhegn er følsom over for afdrift af

ukrudtsmidlet Ally (og dermed sandsynligvis også

andre ukrudtsmidler) fra marksprøjtninger.

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen,

120, 2008

Statistisk analyse og biologisk tolkning

af toksicitetsdata

I nærværende rapport har vi analyseret en lang

række allerede eksisterende dosis-responskurver

fra toksikologiske og økotoksikologiske forsøg

med planter, mikroorganismer og dyr. Vi har

vist, hvorledes man med fordel kan optimere sit

forsøgsdesign ved at kombinere antallet af doseringer

og gentagelse på en sådan måde, at man

anvender fl ere doseringer og færre gentagelser.

Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen

122, 2008

International NGO-indsats for bæredygtig

produktion og forbrug

Rapporten er en procesrapport fra projektet

”International indsats” som Danmarks Natur-

En ny bog i serien Miljøbiblioteket

fra Danmarks Miljøundersøgelse

Klimaændringerne

– menneskehedens

hidtil største udfordring*

Klimatruslen er kommet øverst

på den politiske dagsorden.

Overalt i verden er mennesker i

gang med projekter og politiske

initiativer til at afværge de værste

trusler. Samtidig er der gang

i diskussionerne om, hvordan vi

afbøder de ulykker, som vil komme under alle omstændigheder

– og måske allerede er i gang – samt hvilke fordele, klimaændringerne

også kan indebære.

Miljøbibliotekt nr. 13

40 MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

fredningsforening har udført i samarbejde med

Forbrugerrådet og europæiske NGO’er. Der er gennemført

5 delprojekter med det fælles formål at

bidrage til mere miljøvenlig produktion og forbrug:

1) Integration af miljøhensyn i EU’s erhvervspolitik,

2) Konference om EU’s ny kemikalieregulering

REACH, 3) WTO og miljømærkning, 4) International

NGO-tænketank, og 5) International standardisering.

Miljøprojekt 1240 2008

Forarbejde til Teknologiudvalget

Denne rapport er et forarbejde til brug for Teknologiudvalget,

nedsat under Skov- og Naturstyrelsen

nu Miljøstyrelsen, i forbindelse med rådgivning

om de fremtidige krav til dokumentation

af miljøteknologi til landbrug. Teknologiudvalget

har en central funktion som rådgivende instans,

i forhold til udviklingen af standard og certifi ceringsordningen,

Teknologilisten og i forhold til det

nye BAT-bladsystem. Disse tre tiltag, skal bidrage

til at fremme et velfungerende marked for miljøeffektive

landbrugsteknologier.

Miljøprojekt 1246 2008

Evaluering af målopfyldelse og virkemidler

i Pesticidplan 2004-09

Evalueringen af Pesticidplan 2004–09 er gennemført

i samarbejde med institutioner, der har

haft ansvaret for dens gennemførelse. Rambøll

Management har foretaget evalueringen på basis

af delevalueringer, der er udarbejdet af disse. De

fl este virkemidler gennemføres planmæssigt, men

målopfyldelsen vurderes usikker og utilfredsstillende

Miljøprojekt 1247 2008

Indikator for pesticiders belastning af

naturen

Danmarks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet og Fødevareøkonomisk Institut

har for Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen

udarbejdet en analyse af mulige alternative pesticidindikatorer

som supplement eller alternativ til

behandlngshyppighed. Denne rapport foreslår en

ny landsdækkende indikator (PestNaB), der beskriver

relevante pesticidpåvirkninger på naturens dyr

og planter ud fra eksisterende data, samt national

og international viden.

Miljøprojekt 1248 2008

Kortlægning og sundhedsvurdering af

indholdsstoffer i lamineringsmaterialer

anvendt i børneinstitutioner

Der er foretaget en kortlægning af markedet for

lamineringsmaterialer. Ud fra kortlægningen blev

10 lamineringsmaterialer udvalgt til analyse for at

identifi cere, hvilke kemiske stoffer produkterne

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD


Sådan bestiller og fi nder du publikationer:

www.mim.netboghandel.dk

Tlf. 70 12 02 11

E-mail: info@mim.dk

* Publikationen fi ndes også som trykt udgave

er lavet af, og hvilke stoffer der afgives under

lamineringsprocessen. Resultaterne viste, at lamineringsmaterialerne

til varmlaminering bestod af

to typer af materialer; polyester (PET) i yderlaget

og PE-EVA-copolymer i inderlaget. Et undersøgt

produkt, som anvendes til koldlaminering består

af polypropylen (PP) i yderlaget og acrylklæber i

inderlaget.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter,

97, 2008

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering

af mulige sundhedsskadelige

komponenter i spraymidler til tekstilimprægnering

I Danmark og andre lande i EU har der været en

række meget alvorlige forgiftningstilfælde efter

brug af tekstilimprægneringsmidler. I projektet er

der lavet litteraturgennemgang og informationssøgning

om forgiftningstilfældene.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter,

98, 2008

Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig

vurdering af fl uorforbindelser i

imprægnerede produkter og imprægneringsmidler

Rapporten indeholder en kortlægning af brugen

af polyfl uorforbindelser i forbrugerprodukter,

fortrinsvis til imprægnering, i Danmark samt en

opdatering af den miljø- og sundhedsmæssig vurdering

af denne store gruppe af stoffer, der blev

foretaget i 2005.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter,

99, 2008

Kortlægning, emissioner samt miljø- og

sundhedsmæssig vurdering af kemiske

stoffer i kunstgræs

Rapporten indeholder en gennemgang af

europæiske undersøgelser af de sundheds- og

miljømæssige effekter af kunstgræsbaner samt

resultatet af laboratorieundersøgelser foretaget

på kunstgræsbaner, der anlægges i Danmark. Resultaterne

viser, at der ikke er sundhedsmæssige

effekter af betydning, men at der kan forekomme

miljømæssige effekter under de værst tænkelige

forhold. Effekterne kan dog minimeres ved fx

optimal dræning.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter,

100, 2008

Beslutningsstøttesystem til reduktion

af pesticidforbrug

Som følge af kraftige angreb af den bladlusoverførte

virussygdom havrerødsot i 2007, blev der i

efteråret 2007 registreret angreb af bladlus i hhv.

vinterbyg- og vinterhvedemarker, med henblik på

Artic Oil and Gas 2007*

Rapporten er udarbejdet i regi af ”Arctic

Monitoring and Assessment Programme”

(AMAP) under Arktisk Råd, som tegnes af

Danmark og syv øvrige arktiske lande. Den

giver en vurdering af de nuværende og

mulige fremtidige påvirkninger, som olie

og gas aktiviteter i Arktis har og kan have

på miljø, sundhed og sociale og økonomiske

forhold. Rapporten er på engelsk.

Kan fås gratis ved henvendelse til:

Miljøministeriets Informationscenter,

info@mim.dk

opbygning af et beslutningsstøttesystem til at

målrette landmændenes bladlusbekæmpelse i efteråret.

Projektet viser, at varsling er en væsentlig

del af landmændenes beslutningsgrundlag, men at

beslutningen desuden baseres på en lang række

andre faktorer.

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 7, 2008

Tidligere bøger i denne meget populære serie er:

Økologisk landbrug og naturen –

gør økologisk landbrug en forskel for natur og miljø?

Stenrev – havets oaser

Vildtarter og jagttider

Iltsvind

Luftforureningens historie

Miljøscenarier

Genmodifi cerede planter

Tjærestoffer

Vandmiljøindsatsen

Vandmiljø – biologisk tilstand

Miljøgifte i Grønland

Luftbåren kvælstofforurening

Bøgerne er primært skrevet til målgrupperne gymnasieelever

og folk med interesse for klima og miljø. Bøgerne kan købes fra:

www.hovedland.dk eller nedtages elektronisk fra www.dmu.dk

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

41


42

❙ UDGIVELSER

Acceptkriterier i Danmark og EU

I forbindelse med miljø- og beredskabsbehandlingen

af risikovirksomheder i Danmark har Beredskabsstyrelsen,

By- og Landskabsstyrelsen og

Miljøstyrelsen fundet det relevant at undersøge

anvendelsen af acceptkriterier for risiko for tredjepart

i de øvrige EU-lande og foretage en sammenligning

med Danmark. Risikomyndigheder har

behov for risikoacceptkriterier som kan anvendes i

følgende situationer:

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 8, 2008

Det grønne pesticidregnskab

Udvikling og analyse af et enkelt værktøj til vurdering

af individuelle bedrifters pesticidforbrug i forhold

til det gennemsnitlige forbrug på landsplan

og måltallene for behandlingsindeks. I projektet

er der udviklet et internetværktøj til beregning af

det grønne pesticidregnskab (GPR). Et GPR viser

behandlingsindekset på afgrødeniveau for den

enkelte bedrift og sammenstiller dette med det

gennemsnitlige forbrug på landsplan samt måltallet

for behandlingsindekset.

Arbejdsrapport, 9, 2008

Kortlægning af 10 m randzoner langs

målsatte og ikke målsatte vandløb og

søer over 100 m2 i Danmark

Rapporten omhandler en landsdækkende kortlægning

af arealanvendelsen i randzonerne langs

vandløb og søer i 2004 og 2006. Arealanvendelsen

langs alle vandløb og større søer er vurderet

❙ Miljø ❙ Danmark ❙

Sæt kryds:

i forhold til, om de var dyrket eller udyrket. Langs

målsatte søer og vandløb er endvidere vurderet,

om de var sprøjtet eller usprøjtet.

Udenfor serie, MST 2008

Kort & Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

Aktuel information om de danske havne

og broer.

Søkort distribueres af Schultz Distribution:

www.schultz.dk/soekort

På www.danskehavnelods.dk fi ndes informationer

om danske lystbådehavne og erhvervshavne

samt om vej- og jernbanebroer. Informationerne

opdateres ugentlig.

Lovstof

■ Ja tak, send mig et almindeligt abonnement på MiljøDanmark.

Pris kun 68 kr. inkl. moms for seks numre.

■ Ja tak, send min skole, mit fi rma eller min organisation et sæt på 30 blade

6 gange om året. Pris 650 kr. inkl. moms.

Giroindbetalingskort bliver tilsendt fra Schultz Grafi sk A/S,

som står for salg mv. af MiljøDanmark.

Navn:

Stilling:

Firma/Inst.:

Adresse:

Postnr. og by:

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

• Bekendtgørelse om henlæggelse til Miljøstyrelsen

af tilsyn og kontrol vedrørende Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

842/2006 om visse fl uorholdige drivhusgasser.

Bkg. nr. 1015 af 16.10.2008

• Bekendtgørelse om pensionerede dommere i

fredningsnævn. Bkg. nr. 958 af 24.09.2008

• Bekendtgørelse om import og salg samt eksport

af batterier og akkumulatorer. Bkg. nr. 943 af

23.09.2008

68,-

Kun

pr. år

MiljøDanmark

Miljøministeriets

Informationscenter

Strandgade 29

+++ 3226 +++

1401 København K

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

• Bekendtgørelse om ophævelse af forskellige

bekendtgørelser på Miljøministeriets område.

Bkg. 954 af 19.09.2008

• Bekendtgørelse om kompetente myndigheder

og supplerende bestemmelser i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod

organiske tinforbindelser på skibe, samt Kommissionens

forordning (EF) nr. 536/2008 den 13.

juni 2008 om gennemførelse af artikel 6, stk.

3, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 782/2003 om forbud mod organiske

tinforbindelser på skibe og om ændring

af denne forordning. Bkg. nr. 909 af 9.09.2008

Nye regler fra EU

Denne rubrik indeholder lovstof fra EU. Yderligere

information klik ind på http://www.europa.eu.int/

eur-lex/da/index.html. Her er der bl.a. mulighed

for at se de sidste tre måneders udgaver af EFtidende,

hvor ovennævnte regler offentliggøres,

samt fi nde gode søgemuligheder.

Farlige stoffer

Om ændring med henblik på den 30. tilpasning til

den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/

EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassifi cering,

emballering og etikettering af farlige stoffer.

Kommissionens direktiv 2008/58/EF af 21. august

2008

Bestil abonnement på

MiljøDanmark ved at:

• kontakte

info@mim.dk

• ringe på tlf. 70 12 02 11

• eller brug kuponen her på

siden.

Abonnementsændringer

Send et fl yttekort til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10-12

2620 Albertslund

Eller ring 43 63 23 00,

fax 43 63 19 69 eller send en

e-mail til

schultz@schultz-grafi sk.dk

Husk at oplyse både den

nye og gamle adresse.


Plantebeskyttelsesmidler

Om afvisning af at optage methylbromid i bilag I til

Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 18. september

2008 (meddelt under nummer K(2008) 5076)

Plantebeskyttelsesmidler

Om afvisning af at optage trifl umizol i bilag I til

Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 18. september

2008 (meddelt under nummer K(2008)5075)

Plantebeskyttelsesmidler

Om afvisning af at optage dichlobenil i bilag I til

Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 18. september

2008 (meddelt under nummer K(2008) 5077)

Kosmetiske midler

Om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om kosmetiske midler med henblik på

tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II og

bilag III.

Kommissionens direktiv 2008/88/EF af 23. september

2008

Bestil abonnement

6 blade for kun 68 kroner

Natur og miljø debatteres

fl ittigt – og ofte

stormfuldt. MiljøDanmark

følger op, går bagom og

går i dybden. MiljøDanmark

bringer nyheder,

reportager, portrætter

og baggrundsartikler om

natur og miljø i Danmark.

Guide til yderligere

oplysninger

MiljøDanmarks hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

fi nder du bl.a. for hver

artikel i de enkelte numre en

guide til yderligere oplysninger.

Aktivstof

Om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at

optage diuron som aktivstof.

Kommissionens direktiv 2008/91/EF

Plantebeskyttelsesmidler

Om afvisning af at optage buprofezin i bilag I til

Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse

af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der

indeholder dette aktivstof.

Kommissionens beslutning af 30. september

2008 (meddelt under nummer K(2008) 5109)

Aktivstoffer

Om berigtigelse af direktiv 2007/5/EF om ændring

af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage

captan, folpet, formetanat og methiocarb som

aktivstoffer.

Kommissionens beslutning af 7. oktober 2008

(meddelt under nummer K(2008) 5583)

REACH

Om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering,

vurdering og godkendelse af samt begrænsninger

for kemikalier (REACH), for så vidt angår bilag IV

og V. Kommissionens forordning (EF) nr. 987/2008

af 8. oktober 2008

I nr. 5/2008 kan du bl.a. læse om:

• Den store hornugle

• Så højt ligger din grund

• Jamen, de andre gør de også

• Under overfl aden er alting stille

• Kampen om affaldet

I nr. 4/2008 kan du bl.a. læse om:

• Den bedste aften nogensinde

• Radon og leukæmi hos børn

• Portræt af Erik Lindegaard

• Parcelhusidyl eller spøgelseskvarter

• Geocaching ved Silkeborg

• Uddød bille går igen

MiljøDanmark

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Redaktion: miljoedanmark@mim.dk

tlf. 33 92 76 00

MiljøDanmark dækker emner fra:

• Miljøstyrelsen

Skov- og Naturstyrelsen




Kort & Matrikelstyrelsen

By- og Landskabsstyrelsen

MiljøDanmark udkommer med seks ordinære

numre om året ca. den 1. februar, 1. april,

1. juni, 1. august, 1. oktober og 1. december.

Artikler i MiljøDanmark giver ikke nødvendigvis

udtryk for Miljøministeriets holdning.

Eftertryk af artikler kun tilladt efter aftale.

Brug af citater tilladt med kildeangivelse.

www.mim.dk/udgivelser/miljødanmark

Skriv indlæg, læs artikler fra gamle numre

og se guides til yderligere oplysninger.

Ansvarshavende:

Direktør Ole Christiansen

Redaktion

• Redaktør Carsten Engedal, tlf. 72 54 42 98,

caeng@mst.dk

• Redaktionssekretær Ulf Joel Jensen,

tlf. 25 54 20 13, ujj@kongkuglepen.dk

• Journalistpraktikant Anja Krause,

tlf. 33 92 76 38, ankra@mim.dk

• Udgivelser og lovstof: Marianne Mayo,

tlf. 72 54 44 59, mayo@mst.dk

• Layout: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk

• Billedredaktion: Rumfang, tlf. 33 69 20 75,

jens@rumfang.dk og

fotograf Mikkel Østergaard, tlf. 40 16 15 14,

mikkelostergaard@image.dk

• Tryk: Schultz Grafísk, miljøcertifi ceret

(ISO 14001).

En redaktionskomité fra ministeriets

institutioner følger MiljøDanmark:

Carsten Engedal, Miljøstyrelsen; Jacob Lybek,

Skov- og Naturstyrelsen; Chris Hammeken,

Kort & Matrikelstyrelsen; Nete Kamper,

Miljøministeriets Departement.

Redaktion afsluttet den 20. november 2008

MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2008

43


PortoService, Postboks 9490, 9490 Pandrup

❙ CO2-NEUTRAL JULEMENU ❙ AF ANJA KRAUSE ❙

Glædelig jul – og god appetit. MiljøDanmark

serverer hermed opskriften på en CO2-neutral

julemenu. Det er sundt og til glæde for klima-

et – men måske ikke for ganen eller husfre-

den på den store aften.

Edderkopper med

brunede kartofl er

og surt og sødt

Hvis du vil være ekstra god ved klimaet, så skal du måske

til at gentænke dine spisevaner. For hvor vores traditionelle

vestlige madvarer som fx velhængte oksebøffer eller saftige

julegæs ikke ligefrem pynter på CO2-regnskabet, så fi ndes

der faktisk et i hvert fald ernæringsmæssigt egnet alternativ.

Kunne man fx friste med en frisk kakerlak, en sprød skorpion

eller en blød og saftig larve til jul?

Der er mange fordele ved krybet som fødekilde: Insekterne

kræver meget lidt vand, plads og energi for at formere sig. Og

så skal man ikke en gang rydde terrænet for at lave græsgange.

De små dyr er derfor nærmest CO2-neutrale og altså en

langt mere miljøvenlig fødekilde end fx kvæg.

Paul van Tomme fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation

(FAO) mener, at insekter kan og bør dyrkes på regionalt

plan – og derved kan vi også få CO2-neutral mad i Danmark,

hvor det i dag står småt til med insektbestanden.

Jul i langhuset

Thailand, Centralafrika og Borneo er blandt de mange steder

i verden, hvor de indfødte nyder fx græshopper i sojasauce.

Men historiker Jesper Kurt-Nielsen mener dog, at det er tvivlsomt,

om insekterne vil falde i danskernes smag: – Kald mig

gammeldags, men jeg tror ikke, at det bliver et hit på julebordet,

siger han. Og han ved bedre end de fl este, hvad han taler

om: Jesper Kurt-Nielsen har rejst i mere end 60 lande og har

smagt lokale retter med alt fra larver til alligatorer.

Mange af retterne blev serveret af gæstfrie indfødte, som

de tidligere hovedjægere, ibanerne, der bød Jesper Kurt-Niel-

sen på et alternativt julemåltid i deres langhus ved Skrangfl

oden på Borneo – et måltid, som smagte af alt andet end

fl æskesteg og kartofl er med brun sovs: Levende sagopalmelarver

med olie, ingefærrod, løg og salt.

Ifølge Jesper Kurt-Nielsen smager insekter generelt neutralt,

men nogle kradser lidt i halsen. Derfor gælder det om at

tilberede dem rigtigt. Det forstod ibanerne sig på, og det vil

også være helt nødvendigt, hvis vi i vesten skal lære at nyde

småkryb.

Et sundt alternativ

Jesper Kurt-Nielsen har dog aldrig fundet et insekt, der smager

bedre end en bøf, men han vil nu alligevel gerne smage

den lokale mad med insekter, da det giver en helhed i rejseoplevelsen.

Som ekstra bonus får han også masser af protein,

når han guffer de langbenede kryb: Insekter er nemlig

generelt rige på protein:

– Ernæringsmæssigt kan insekter godt være et alternativ

eller væsentligt supplement til eksempelvis kvæg, siger ernæringsekspert

Annette Saaek fra VIA University College i Århus.

Mængden af protein varierer fra art til art, og nogle insekter

er svære at fordøje. Ikke desto mindre er de dog sunde at

spise. Velbekomme…

Du kan læse om Jesper Kurt-Nielsens oplevelser – og få

inspiration til middagsbordet – i hans kogebog fra 2006:

”Man tager en alligator eller leguan af passende størrelse”.

PMP

ID-nr. 42296

FOTO: FOCI

More magazines by this user
Similar magazines