29.07.2013 Views

Metaforer

Metaforer

Metaforer

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kapitel 10<br />

<strong>Metaforer</strong><br />

Æblemostreglementet er en metafor for de regler<br />

som du føler du skal være imod, om ikke andet<br />

fordi du bliver gjort meningsløs af dem.<br />

– Lasse Hallström<br />

Metafor er græsk for ‘overførsel’ og henviser til sproglige (og<br />

andre) udtryk, hvor stof fra et (virkeligheds‑)område bliver<br />

brugt til at sige noget om et andet. Apropos stof, så er<br />

Bjarke har hæklefejl i kysen<br />

et eksempel på en metafor for, at elevatoren ikke stopper på<br />

alle etager, når det gælder Bjarke, eller blot det, at Bjarke i<br />

større eller mindre grad har knald i potten, eller<br />

‘… ikke er rigtig klog og lidt til en side og har knald<br />

i låget og cement i roen, og pip i papkassen og svip i<br />

kasketten …’ (Rune T. Kidde, Den Lilla Møghætte og<br />

Pulven).


200 tAL en tAnKe<br />

<strong>Metaforer</strong> bruges hele tiden og, som det tydeligt ses her, også<br />

i vid udstrækning for hinanden.<br />

I sætningen<br />

Min elskede, du er som en rose, (Evert Taube) (11.1)<br />

anvendes et blomsterbillede til at karakterisere noget andet,<br />

der næppe er blomstermæssigt, nemlig en pige. Man tænker<br />

ofte på metafor som noget specielt poetisk, der karakteriserer<br />

skønlitterære og især lyriske tekster, og man kan da også<br />

sige, at brugen af metafor ofte bliver særdeles tydelig her.<br />

Det kan være i klassisk lyrik, hvor vi ofte ikke er i tvivl om,<br />

hvad metaforen betyder:<br />

Sorrig og Glæde de vandre tilhobe, Lykke, Ulykke, de<br />

gange på Rad. (Kingo) (11.2)<br />

At sorg og glæde, lykke og ulykke bliver portrætteret som<br />

skikkelser, der spadserer sammen, er umiddelbart letforstå‑<br />

eligt som henvisning til, at de to forekommer sammen og<br />

skifter i tilværelsen, hvor den ene ikke eller kun sjældent<br />

optræder uden den anden.<br />

Men også i mere modernistisk poesi, hvor komplicerede<br />

metaforiske konstruktioner er umiddelbart svært forståelige<br />

og kræver fortolkning, overvejelse og indsigt for at give me‑<br />

ning:<br />

Blitz over alfabetets syreregn. (Per Højholt) (11.3)


KApIteL 10 · MetAFoReR 201<br />

De seneste tiårs forskning i metaforen viser imidlertid, at den<br />

slags kompakte og særligt spektakulære metaforer kun udgør<br />

den særligt sammensatte top af et isbjerg, der er langt større.<br />

Store dele af dagligsprog og almindelig tænkning er gennem‑<br />

vædet af metaforer, der er så almindelige og grundlæggende,<br />

at vi ofte slet ikke opdager dem, fordi både konstruktionen<br />

og afkodningen af dem foregår med stor grad af automatik.<br />

Som de amerikanske metaforforskere Lakoff og Johnson har<br />

peget på, har sådanne metaforer også en strukturel karakter,<br />

sådan at én og samme afbildning mellem to områder ofte<br />

giver anledning til en hel klase af forskellige sproglige ud‑<br />

tryk.13 Der er for eksempel en meget udbredt metafor, der<br />

forstår tænkning som en art syn – man angiver ofte sådanne<br />

strukturelle metaforer med store bogstaver AT TÆNKE ER<br />

AT SE. Forskellige eksempler på konkrete udtryk, der bygger<br />

på denne metafor, er udtryk som:<br />

Du kan vel nok se, hvad jeg mener, (11.4)<br />

Det gælder om at tænke klart, (11.5)<br />

Vi må nok skærpe vort blik for ulighederne i<br />

samfundet, (11.6)<br />

Han er helt omtåget. (11.7)<br />

Basis for at sådanne metaforer er mulige, er, at der afbildes<br />

noget struktur fra det ene område på det andet. Synets karak‑<br />

ter af noget hensigts‑ eller intentionsorienteret, der retter sig<br />

mod en genstand, kan afbildes på tanken som en intention,


202 tAL en tAnKe<br />

der også, ganske vist på en anden måde, retter sig mod en<br />

genstand. Der er naturligvis meget stof fra kildeområdet, der<br />

ikke føres med over på målområdet: At synet muliggøres af,<br />

at lys rammer lysfølsomme celler på retina, bruges sjældent<br />

i metaforer om tanken.<br />

Der er dog meget stof, der faktisk føres med i metaforen<br />

fra syn til tanke: At en større mængde lys over genstanden<br />

giver bedre information om den:<br />

Vi må se at få kastet lys over det problem. (11.8)<br />

Oplysningstiden, (11.9)<br />

– at synets klarhed gør det samme:<br />

How to make our ideas clear, (Peirce) (11.10)<br />

– at evnen til at fokusere kan skelne detaljer i genstanden:<br />

Hun så nuancer af sagen, som vi andre<br />

overså, (11.11)<br />

– at synets adgang til genstanden kan hindres af lyskilder<br />

eller andre objekter i synsfeltet:<br />

Han var forblændet af det forkerte spor i Palme‑sagen,<br />

(11.12)<br />

– eller af, at man fokuserer på det forkerte detaljeringsni‑<br />

veau:


KApIteL 10 · MetAFoReR 203<br />

Han kunne ikke se skoven for bare træer. (11.13)<br />

Der er flere vigtige ting at bemærke her. En er, at metaforen<br />

både kan give anledning til nominale udtryk (‘Oplysnings‑<br />

tiden’) og til hele udsagn. En anden er, at disse sætninger<br />

hænger logisk sammen, således at afbildningen fra syn til<br />

tanke ikke kun afbilder en enkelt idé eller forestilling, men<br />

et helt bundt af logiske slutninger, hvis gyldighed for synet<br />

føres over på tanken. Hvis man fører en uigennemsigtig<br />

hindring ind foran genstanden i synsfeltet, så forsvinder den<br />

sete genstand – noget tilsvarende gælder ifølge metaforen<br />

på tankens område. På den måde er en metafor ikke noget<br />

simpelt billede, den er en overførsel af et helt beslægtet bundt<br />

af logiske slutninger. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart,<br />

hvilke af disse logiske slutninger man ønsker at skrive under<br />

på. Det er også det, der bevirker, at selv velkendte metaforer<br />

vedbliver med at være produktive: Man kan blive ved med at<br />

finde på nye konkrete udtryk for metaforen AT TÆNKE ER<br />

AT SE – i tilskud til de mange gængse og velkendte udtryk,<br />

som metaforen allerede har i dagligsproget.<br />

Der klæber en velkendt usikkerhed til metaforer, der har<br />

to sider: Deres mere eller mindre manglende præcision – der<br />

til gengæld muliggør deres karakter af en poetisk, ‘rig’ dybde,<br />

som henviser til anelsesfulde sammenhænge, der endnu ikke<br />

og måske aldrig kan begribes til bunds. Denne dobbelthed<br />

kommer af, at metaforen ikke selv redegør for, hvilke af de<br />

mulige slutninger der ‘følger med’ i metaforen, ligesom den<br />

heller ikke redegør for, hvor omfattende dele af kildeområdet<br />

der føres med over i målområdet. Tager vi igen den klas‑<br />

siske


204 tAL en tAnKe<br />

Min elskede, du er som en rose, (11.14)<br />

så er det jo indlysende nok en metafor, der overfører nogle<br />

af rosens æstetiske egenskaber til pigen: skønhed, vellugt,<br />

nyudsprungen ungdom, måske rankhed. Men der er en lang<br />

række egenskaber, der næppe eller kun sjældent tænkes på:<br />

At rosen har torne, at den afblomstrer på nogle få dage eller<br />

uger, at den det meste af året er uden blomst eller blade, at<br />

den har henslæbt sin barndom i en planteskole, at den er et<br />

produkt af mange hundrede års genetisk forædling, at den<br />

ernærer sig godt på en diæt af hestegødning og kokasser,<br />

og så videre. Det er langt fra alle implikationer i kildeområ‑<br />

det, der føres med over i målområdet. Dette kan naturligvis<br />

anføres kritisk, idet man trækker ikke intenderede dele af<br />

kildeområdet frem (her dog uden at specificere målområdet)<br />

og indgiver dem metaforisk betydning:<br />

Ingen roser uden torne. (11.15)<br />

Et beslægtet spørgsmål er, hvor omfattende kilde‑ og mål‑<br />

områderne er – hvad det angår, er det metaforiske udtryk<br />

som regel underspecificeret. Er det eksempelvis tilfældet, at<br />

andre piger i modsætning til min elskede er som tulipaner,<br />

levkøjer, ranunkler eller endog tidsler, brændenælder eller<br />

natskygge, så at metaforen PIGE – ROSE ses som et special‑<br />

tilfælde af en mere generel metafor PIGER ER PLANTER?<br />

I et gammelt Anders And‑blad fanger ungerne en brevdue,<br />

som Anders anvender til korrespondance med Andersine –<br />

og hvor han lyrisk sammenligner hendes øjne med stjerner.


KApIteL 10 · MetAFoReR 205<br />

Rip, Rap og Rup erstatter ondskabsfuldt udsagnet med et<br />

andet, idet de anvender en anden plante end rosen som<br />

kilde til metaforen:<br />

Dine øjne er som kartoflens, min pige!’ (11.16)<br />

Eller er det således, at mænd til gengæld kan afbildes som<br />

forskellige træsorter, således at metaforen er en del af en<br />

endnu mere omfattende FORSKELLIGE MENNESKER ER<br />

FORSKELLIGE PLANTEARTER?<br />

Et sådant metaforisk system findes ikke i dagligsproget,<br />

men det ville ikke overraske os, hvis en tekst gav sig til at<br />

udarbejde et sådant system, der i så fald ville nærme sig en<br />

allegori. En allegori er en tekst, hvor hele – eller store dele<br />

af – tekstens univers skal læses som en nøgle, så at hver en‑<br />

kelt del af teksten skal oversættes til en anden virkelighed, der<br />

egentlig tales om. Jesu lignelser har eksempelvis ofte denne<br />

karakter, jvf. den om de forskellige sædekorn, der falder på<br />

en sti, på klippegrund, blandt tidsler og i god jord (Markus<br />

4.1‑20), der allegorisk svarer til forskellige mennesketypers<br />

måde at annamme gudens budskab på. Man har ofte villet<br />

modstille symbolet og allegorien, hvor den første er den<br />

enkeltstående metafor, der hentyder til et dyb af antydet<br />

indhold, mens den anden er den tørre, facitliste‑agtige af‑<br />

kodning fra ét sæt betydninger til et andet sæt.<br />

De to er imidlertid snarere yderpunkter af metaforiske<br />

afbildninger mellem kilde‑ og målområder, hvor den første<br />

har karakter af en one‑shot afbildning uden angivelse af,<br />

hvor meget den kan udvides, mens den anden uddyber en


206 tAL en tAnKe<br />

mere eller mindre omfattende parallel afbildning af stof fra<br />

det ene til det andet område.<br />

En lignende uklarhed stammer fra, at simple metaforer<br />

kan være svære at skelne fra begrebsudvidelser. Når vi ek‑<br />

sempelvis udvider begrebet ‘sport’ til at omfatte ‘skak’, er der<br />

så tale om en udvidelse af begrebet, hvor vi opgiver ideen om<br />

kropslig udfoldelse – eller er der tale om en metafor, hvor<br />

strukturen med modstandere, regler, kamp, sejr, nederlag,<br />

gråd og tænders gnislen og så videre overføres fra et felt til<br />

et andet?<br />

At metaforen også afbilder bundter af mulige logiske<br />

slutninger fra kilde‑ til målområde, indebærer, at metaforen<br />

meget ofte – mere eller mindre ureflekteret – bruges til at<br />

tænke i. Meget tyder på, at vi ofte bruger metaforer, hvor<br />

kildeområdet er mere spontant letforståeligt end målområ‑<br />

det – og vi derfor bruger det lettere forståelige til at forstå<br />

det sværere begribelige. Det indebærer naturligvis den fare,<br />

at der er vigtige eller endog centrale dele af målområdet, der<br />

bliver underbelyst eller ligefrem modsagt af den metafor,<br />

man anvender. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke<br />

aspekter af målområdet, det er, man gerne vil have belyst<br />

ved den metafor, man vælger at anvende. Der er altid en<br />

mangfoldighed af forskellige mulige metaforer, man kan<br />

tage i anvendelse med hensyn til et givet emne, og de kan<br />

endda synes at stå i stik indbyrdes modstrid. Man kan for<br />

eksempel gerne ville<br />

… højne forståelsen af problemerne, (11.17)


KApIteL 10 · MetAFoReR 207<br />

idet man anvender metaforen OP ER GODT, og en højere<br />

forståelse ergo antages at være bedre end en lavere. Man kan<br />

imidlertid også forsøge at komme<br />

… til bunds i problemerne, (11.18)<br />

… get down to basics, (11.19)<br />

… begribe de grundlæggende strukturer i sagen.<br />

(11.20)<br />

Her er det tydeligvis godt at komme længere ned, men det<br />

er ikke for at få en lavere forståelse, men derimod fordi<br />

selve sagen anskues som en art bygning, hvor man ikke kan<br />

opføre de højere etager, før man har lagt fundamentet, altså<br />

ved anvendelse af metaforen EN SAG ER EN BYGNING. To<br />

metaforer kan endda karambolere i et og samme udtryk:<br />

Nu går det ned ad bakke! (11.21)<br />

Læst i OP ER GODT‑metaforen er det et dystert udtryk, be‑<br />

slægtet med Knud Heinesens berygtede ord om afgrunden.<br />

Men læst ud fra en metafor i retning af EN PROCES ER<br />

SOM EN KØRETUR, så er det pludselig et positivt udsagn,<br />

der betyder, at efter en sejg periode glider tingene, det går<br />

let – man behøver ikke anstrenge sig og træde i pedalerne,<br />

man kan sætte køretøjet i frigear. Forskellige metaforer for<br />

det samme emne indfører naturligvis forskellige bundter<br />

af slutningsstrukturer fra deres kildeområder og muliggør


208 tAL en tAnKe<br />

derfor forskellige sæt af slutninger. Man kan eksempelvis<br />

afbilde et kærlighedsforhold som en køretur:<br />

Vores forhold kører ikke så godt længere, (11.22)<br />

Jamen, vores er gået helt i stå, (11.23)<br />

Vi tager en ferie for at tanke op og få repareret lidt på<br />

forholdet, (11.24)<br />

eller ‘Vores forhold er kørt af sporet’, eller det modsatte;<br />

‘Vores forhold kører på skinner.’ Her er der et bundt af mu‑<br />

lige logiske udvidelser, der ikke er standard i dagligsproget,<br />

men som alligevel øjeblikkelig ville blive forstået, hvis man<br />

mødte dem og indføjede de passende underforståede præ‑<br />

misser. Man ville nok undre sig, men alligevel hurtigt forstå<br />

betydningen, hvis nogen sagde:<br />

Vi har simpelt hen måttet gå til automekanikeren med<br />

hinanden …, (11.25)<br />

med henvisning til parterapi. Men ET FORHOLD ER SOM<br />

EN KØRETUR er langt fra den eneste metafor, man kan søge<br />

at forstå kærlighedens mysterier igennem. En anden er ET<br />

FORHOLD ER SOM EN RUS:<br />

Jeg er komplet afhængig af hende …, (11.26)<br />

Jeg skal lige have et skud Henriette. (11.27)


KApIteL 10 · MetAFoReR 209<br />

Det indebærer imidlertid, at visse slutninger på baggrund<br />

af rusen bliver mulige: Dosering, forskellige rusmidler, tøm‑<br />

mermænd, afvænning:<br />

Vi var helt i ekstase, men nu er tømmermændene ved<br />

at melde sig …, (11.28)<br />

Jeg tror, jeg simpelthen må tage en nedtrapning fra<br />

ham …, (11.29)<br />

En tredje er ET FORHOLD ER SOM EN PSYKISK SYG‑<br />

DOM:<br />

Jeg er helt vanvittig med hende …, (11.30)<br />

Hun er helt tosset med ham …, (11.31)<br />

Folie à deux. (11.32)<br />

En fjerde er ET FORHOLD ER EN ØKONOMISK TRANS‑<br />

AKTION:<br />

Hun investerede mere i det, end han<br />

gjorde …, (11.33)<br />

Jeg synes ikke, jeg får nok ud af det forhold, (11.34)<br />

kan synes som en noget kynisk metafor, der indebærer slut‑<br />

ninger som, at man må ‘cut one’s losses’ og se at komme ud<br />

af forholdet, så snart ‘udgifterne’ overstiger ‘indtægterne.’


210 tAL en tAnKe<br />

At kærlighedsforholdet kan modtage disse mange meta‑<br />

foriske afbildninger – og flere til – skyldes naturligvis dels,<br />

at det er et emne, der står centralt i mange menneskers liv,<br />

og dels at det er et emne af en høj grad af kompleksitet, der<br />

derfor kan belyses på vidt forskellige måder alt efter hvilke<br />

metaforer, det kortlægges med. Det indebærer imidlertid<br />

ikke, at det ikke selv kan optræde som kildeområde i andre<br />

metaforer, hvor de elskendes roller kan indtages af stater:<br />

USA gør kur til EU i Irak‑sagen, (11.35)<br />

af politiske partier:<br />

Politisk skilsmisse mellem S og R. (11.36)<br />

Her kan inddrages forholdets indgåelse, gensidighed, va‑<br />

righed, evt. asymmetri, uligevægt, dets større eller mindre<br />

grad af glød – man vil således uden videre forstå, hvad det<br />

betyder, hvis der tales om et<br />

Politisk fornuftsægteskab. (11.37)<br />

Sådanne udtryk er forkortelser for komplicerede sam‑<br />

menhænge, der indebærer en lang række mulige logiske<br />

følgeslutninger for passende underforståede præmisser. At<br />

en metafor således generelt er udstyret med en buket af<br />

mulige slutninger, man kan drage, kommer sig af det for‑<br />

hold, at metaforen har skematisk karakter. Det, der afbildes<br />

fra kilde‑ til målområde, er et større eller mindre skema,<br />

der ankommer komplet med en lang række forudsætnin‑


KApIteL 10 · MetAFoReR 211<br />

ger. En økonomisk transaktion er en helhed, der omfatter<br />

(mindst) to parter, en udveksling, (mindst) to genstande,<br />

der udveksles, et tidsforhold mellem udvekslingen af gen‑<br />

standene – og helheden kan udvikles i forskellige retninger,<br />

hvor krav, gæld, kapital, renter, marginalnytte og så videre er<br />

mulige konsekvenser af transaktionen. Visse vil endda sige,<br />

at sådanne sammenhængende ‘bundter’ af begreber udgør<br />

syntetisk apriori strukturer, der er gyldige forud for erfarin‑<br />

gen i den forstand, at man slet ikke kan tale om økonomiske<br />

transaktioner uden at sådanne implikationer følger med.<br />

Tilsvarende har rusen et skema, der omfatter rusmidler,<br />

forandret psykisk tilstand, ændret adfærd, en vis varighed,<br />

øget tolerance, tilvænning, bivirkninger, afvænning osv.,<br />

ligesom køreturens skema omfatter udgangspunkt, tur og<br />

mål, transportmiddel, drivkraft, slid på transportmidlet,<br />

stop undervejs, hastighedsforskelle, osv.<br />

Det er derfor uhyre vigtigt at gøre sig klart, hvilke meta‑<br />

forer man anvender – for næppe nogen tekst er uden meta‑<br />

forer – hvilke implikationer af sådanne klynger af begreber,<br />

man er interesseret i, ens tekst skal lægge op til og hvilke<br />

ikke – og hvilke måske er bedst tjent med at hensvæve i det<br />

dunkle.<br />

I kognitiv semantik har man de senere år også interes‑<br />

seret sig for afbildninger, der ikke som metaforen har retning<br />

fra kilde til mål, men som har symmetrisk karakter. Det kan<br />

være en filosof, der gengiver en tidligere tænkers synspunkter<br />

uden at være enig:<br />

‘Hegel vil sige, at historien er en dialektik, der arbejder<br />

sig frem gennem modsætninger. Mod det vil jeg sige,


212 tAL en tAnKe<br />

at historien i stort omfang består af tilfældigheder. Her<br />

vil Hegel indvende, at Historien alligevel arbejder sig<br />

frem mod et mål. Til det vil jeg svare, at vi ikke har set<br />

nogen tegn på et sådant mål ….’<br />

Her afbildes den tyske filosof G.W.F. Hegel og jeget ind i<br />

samme samtalerum, som om de faktisk sad og konverse‑<br />

rede, selv om det naturligvis ikke kan være tilfældet. Det er<br />

et fiktivt konversationsrum, som to personer fra forskellige<br />

tidsaldre afbildes ind i, for at de dér kan føre en dialog, der<br />

klargør begges synspunkter. Her er Hegel ikke metafor for<br />

jeget eller omvendt, de afbildes begge to på en blending.14<br />

Blending er en slags metafor uden retning, der er muliggjort<br />

af, at vi har et skema for, hvordan en akademisk diskussion<br />

føres med argumenter, modargumenter, niveauskift, osv. – og<br />

som man så kan afbilde konkrete figurer ind i.<br />

Meget ofte kan konkrete udtryk, man møder i både<br />

dagligsprog, videnskab og poesi, være komplicerede sam‑<br />

mensætninger af metaforer, metonymier (Et metonym er<br />

et lingvistisk greb, hvor man erstatter et udtryk med et an‑<br />

det fra samme generelle betydningsområde, eksempelvis<br />

når man taler om ‘at læse Hemingway’ i stedet for ‘at læse<br />

Hemingways værker’), blendinger og så videre, der fordrer<br />

en kognitiv, logisk ‘udpakning’ i mange skridt, som man<br />

imidlertid ofte foretager forbløffende hurtigt og automati‑<br />

seret. Hvis vi læste en overskrift<br />

Politisk fornuftsægteskab mellem Marx og Muham‑<br />

med, (11.37)


KApIteL 10 · MetAFoReR 213<br />

så ville vi uden videre forstå ‘Marx’ og ‘Muhammed’ som me‑<br />

tonymier for de doktriner, de to herrer har givet anledning<br />

til. Herfra ville vi forstå ‘fornuftsægteskab’ som en betegnelse<br />

for, at nogle nulevende politikere af praktisk nød, under en<br />

eller anden form for pres, og uden større entusiasme, har<br />

forsøgt at formæle disse to doktriner i en blending.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!