Metaforer
Metaforer
Metaforer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 10<br />
<strong>Metaforer</strong><br />
Æblemostreglementet er en metafor for de regler<br />
som du føler du skal være imod, om ikke andet<br />
fordi du bliver gjort meningsløs af dem.<br />
– Lasse Hallström<br />
Metafor er græsk for ‘overførsel’ og henviser til sproglige (og<br />
andre) udtryk, hvor stof fra et (virkeligheds‑)område bliver<br />
brugt til at sige noget om et andet. Apropos stof, så er<br />
Bjarke har hæklefejl i kysen<br />
et eksempel på en metafor for, at elevatoren ikke stopper på<br />
alle etager, når det gælder Bjarke, eller blot det, at Bjarke i<br />
større eller mindre grad har knald i potten, eller<br />
‘… ikke er rigtig klog og lidt til en side og har knald<br />
i låget og cement i roen, og pip i papkassen og svip i<br />
kasketten …’ (Rune T. Kidde, Den Lilla Møghætte og<br />
Pulven).
200 tAL en tAnKe<br />
<strong>Metaforer</strong> bruges hele tiden og, som det tydeligt ses her, også<br />
i vid udstrækning for hinanden.<br />
I sætningen<br />
Min elskede, du er som en rose, (Evert Taube) (11.1)<br />
anvendes et blomsterbillede til at karakterisere noget andet,<br />
der næppe er blomstermæssigt, nemlig en pige. Man tænker<br />
ofte på metafor som noget specielt poetisk, der karakteriserer<br />
skønlitterære og især lyriske tekster, og man kan da også<br />
sige, at brugen af metafor ofte bliver særdeles tydelig her.<br />
Det kan være i klassisk lyrik, hvor vi ofte ikke er i tvivl om,<br />
hvad metaforen betyder:<br />
Sorrig og Glæde de vandre tilhobe, Lykke, Ulykke, de<br />
gange på Rad. (Kingo) (11.2)<br />
At sorg og glæde, lykke og ulykke bliver portrætteret som<br />
skikkelser, der spadserer sammen, er umiddelbart letforstå‑<br />
eligt som henvisning til, at de to forekommer sammen og<br />
skifter i tilværelsen, hvor den ene ikke eller kun sjældent<br />
optræder uden den anden.<br />
Men også i mere modernistisk poesi, hvor komplicerede<br />
metaforiske konstruktioner er umiddelbart svært forståelige<br />
og kræver fortolkning, overvejelse og indsigt for at give me‑<br />
ning:<br />
Blitz over alfabetets syreregn. (Per Højholt) (11.3)
KApIteL 10 · MetAFoReR 201<br />
De seneste tiårs forskning i metaforen viser imidlertid, at den<br />
slags kompakte og særligt spektakulære metaforer kun udgør<br />
den særligt sammensatte top af et isbjerg, der er langt større.<br />
Store dele af dagligsprog og almindelig tænkning er gennem‑<br />
vædet af metaforer, der er så almindelige og grundlæggende,<br />
at vi ofte slet ikke opdager dem, fordi både konstruktionen<br />
og afkodningen af dem foregår med stor grad af automatik.<br />
Som de amerikanske metaforforskere Lakoff og Johnson har<br />
peget på, har sådanne metaforer også en strukturel karakter,<br />
sådan at én og samme afbildning mellem to områder ofte<br />
giver anledning til en hel klase af forskellige sproglige ud‑<br />
tryk.13 Der er for eksempel en meget udbredt metafor, der<br />
forstår tænkning som en art syn – man angiver ofte sådanne<br />
strukturelle metaforer med store bogstaver AT TÆNKE ER<br />
AT SE. Forskellige eksempler på konkrete udtryk, der bygger<br />
på denne metafor, er udtryk som:<br />
Du kan vel nok se, hvad jeg mener, (11.4)<br />
Det gælder om at tænke klart, (11.5)<br />
Vi må nok skærpe vort blik for ulighederne i<br />
samfundet, (11.6)<br />
Han er helt omtåget. (11.7)<br />
Basis for at sådanne metaforer er mulige, er, at der afbildes<br />
noget struktur fra det ene område på det andet. Synets karak‑<br />
ter af noget hensigts‑ eller intentionsorienteret, der retter sig<br />
mod en genstand, kan afbildes på tanken som en intention,
202 tAL en tAnKe<br />
der også, ganske vist på en anden måde, retter sig mod en<br />
genstand. Der er naturligvis meget stof fra kildeområdet, der<br />
ikke føres med over på målområdet: At synet muliggøres af,<br />
at lys rammer lysfølsomme celler på retina, bruges sjældent<br />
i metaforer om tanken.<br />
Der er dog meget stof, der faktisk føres med i metaforen<br />
fra syn til tanke: At en større mængde lys over genstanden<br />
giver bedre information om den:<br />
Vi må se at få kastet lys over det problem. (11.8)<br />
Oplysningstiden, (11.9)<br />
– at synets klarhed gør det samme:<br />
How to make our ideas clear, (Peirce) (11.10)<br />
– at evnen til at fokusere kan skelne detaljer i genstanden:<br />
Hun så nuancer af sagen, som vi andre<br />
overså, (11.11)<br />
– at synets adgang til genstanden kan hindres af lyskilder<br />
eller andre objekter i synsfeltet:<br />
Han var forblændet af det forkerte spor i Palme‑sagen,<br />
(11.12)<br />
– eller af, at man fokuserer på det forkerte detaljeringsni‑<br />
veau:
KApIteL 10 · MetAFoReR 203<br />
Han kunne ikke se skoven for bare træer. (11.13)<br />
Der er flere vigtige ting at bemærke her. En er, at metaforen<br />
både kan give anledning til nominale udtryk (‘Oplysnings‑<br />
tiden’) og til hele udsagn. En anden er, at disse sætninger<br />
hænger logisk sammen, således at afbildningen fra syn til<br />
tanke ikke kun afbilder en enkelt idé eller forestilling, men<br />
et helt bundt af logiske slutninger, hvis gyldighed for synet<br />
føres over på tanken. Hvis man fører en uigennemsigtig<br />
hindring ind foran genstanden i synsfeltet, så forsvinder den<br />
sete genstand – noget tilsvarende gælder ifølge metaforen<br />
på tankens område. På den måde er en metafor ikke noget<br />
simpelt billede, den er en overførsel af et helt beslægtet bundt<br />
af logiske slutninger. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart,<br />
hvilke af disse logiske slutninger man ønsker at skrive under<br />
på. Det er også det, der bevirker, at selv velkendte metaforer<br />
vedbliver med at være produktive: Man kan blive ved med at<br />
finde på nye konkrete udtryk for metaforen AT TÆNKE ER<br />
AT SE – i tilskud til de mange gængse og velkendte udtryk,<br />
som metaforen allerede har i dagligsproget.<br />
Der klæber en velkendt usikkerhed til metaforer, der har<br />
to sider: Deres mere eller mindre manglende præcision – der<br />
til gengæld muliggør deres karakter af en poetisk, ‘rig’ dybde,<br />
som henviser til anelsesfulde sammenhænge, der endnu ikke<br />
og måske aldrig kan begribes til bunds. Denne dobbelthed<br />
kommer af, at metaforen ikke selv redegør for, hvilke af de<br />
mulige slutninger der ‘følger med’ i metaforen, ligesom den<br />
heller ikke redegør for, hvor omfattende dele af kildeområdet<br />
der føres med over i målområdet. Tager vi igen den klas‑<br />
siske
204 tAL en tAnKe<br />
Min elskede, du er som en rose, (11.14)<br />
så er det jo indlysende nok en metafor, der overfører nogle<br />
af rosens æstetiske egenskaber til pigen: skønhed, vellugt,<br />
nyudsprungen ungdom, måske rankhed. Men der er en lang<br />
række egenskaber, der næppe eller kun sjældent tænkes på:<br />
At rosen har torne, at den afblomstrer på nogle få dage eller<br />
uger, at den det meste af året er uden blomst eller blade, at<br />
den har henslæbt sin barndom i en planteskole, at den er et<br />
produkt af mange hundrede års genetisk forædling, at den<br />
ernærer sig godt på en diæt af hestegødning og kokasser,<br />
og så videre. Det er langt fra alle implikationer i kildeområ‑<br />
det, der føres med over i målområdet. Dette kan naturligvis<br />
anføres kritisk, idet man trækker ikke intenderede dele af<br />
kildeområdet frem (her dog uden at specificere målområdet)<br />
og indgiver dem metaforisk betydning:<br />
Ingen roser uden torne. (11.15)<br />
Et beslægtet spørgsmål er, hvor omfattende kilde‑ og mål‑<br />
områderne er – hvad det angår, er det metaforiske udtryk<br />
som regel underspecificeret. Er det eksempelvis tilfældet, at<br />
andre piger i modsætning til min elskede er som tulipaner,<br />
levkøjer, ranunkler eller endog tidsler, brændenælder eller<br />
natskygge, så at metaforen PIGE – ROSE ses som et special‑<br />
tilfælde af en mere generel metafor PIGER ER PLANTER?<br />
I et gammelt Anders And‑blad fanger ungerne en brevdue,<br />
som Anders anvender til korrespondance med Andersine –<br />
og hvor han lyrisk sammenligner hendes øjne med stjerner.
KApIteL 10 · MetAFoReR 205<br />
Rip, Rap og Rup erstatter ondskabsfuldt udsagnet med et<br />
andet, idet de anvender en anden plante end rosen som<br />
kilde til metaforen:<br />
Dine øjne er som kartoflens, min pige!’ (11.16)<br />
Eller er det således, at mænd til gengæld kan afbildes som<br />
forskellige træsorter, således at metaforen er en del af en<br />
endnu mere omfattende FORSKELLIGE MENNESKER ER<br />
FORSKELLIGE PLANTEARTER?<br />
Et sådant metaforisk system findes ikke i dagligsproget,<br />
men det ville ikke overraske os, hvis en tekst gav sig til at<br />
udarbejde et sådant system, der i så fald ville nærme sig en<br />
allegori. En allegori er en tekst, hvor hele – eller store dele<br />
af – tekstens univers skal læses som en nøgle, så at hver en‑<br />
kelt del af teksten skal oversættes til en anden virkelighed, der<br />
egentlig tales om. Jesu lignelser har eksempelvis ofte denne<br />
karakter, jvf. den om de forskellige sædekorn, der falder på<br />
en sti, på klippegrund, blandt tidsler og i god jord (Markus<br />
4.1‑20), der allegorisk svarer til forskellige mennesketypers<br />
måde at annamme gudens budskab på. Man har ofte villet<br />
modstille symbolet og allegorien, hvor den første er den<br />
enkeltstående metafor, der hentyder til et dyb af antydet<br />
indhold, mens den anden er den tørre, facitliste‑agtige af‑<br />
kodning fra ét sæt betydninger til et andet sæt.<br />
De to er imidlertid snarere yderpunkter af metaforiske<br />
afbildninger mellem kilde‑ og målområder, hvor den første<br />
har karakter af en one‑shot afbildning uden angivelse af,<br />
hvor meget den kan udvides, mens den anden uddyber en
206 tAL en tAnKe<br />
mere eller mindre omfattende parallel afbildning af stof fra<br />
det ene til det andet område.<br />
En lignende uklarhed stammer fra, at simple metaforer<br />
kan være svære at skelne fra begrebsudvidelser. Når vi ek‑<br />
sempelvis udvider begrebet ‘sport’ til at omfatte ‘skak’, er der<br />
så tale om en udvidelse af begrebet, hvor vi opgiver ideen om<br />
kropslig udfoldelse – eller er der tale om en metafor, hvor<br />
strukturen med modstandere, regler, kamp, sejr, nederlag,<br />
gråd og tænders gnislen og så videre overføres fra et felt til<br />
et andet?<br />
At metaforen også afbilder bundter af mulige logiske<br />
slutninger fra kilde‑ til målområde, indebærer, at metaforen<br />
meget ofte – mere eller mindre ureflekteret – bruges til at<br />
tænke i. Meget tyder på, at vi ofte bruger metaforer, hvor<br />
kildeområdet er mere spontant letforståeligt end målområ‑<br />
det – og vi derfor bruger det lettere forståelige til at forstå<br />
det sværere begribelige. Det indebærer naturligvis den fare,<br />
at der er vigtige eller endog centrale dele af målområdet, der<br />
bliver underbelyst eller ligefrem modsagt af den metafor,<br />
man anvender. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke<br />
aspekter af målområdet, det er, man gerne vil have belyst<br />
ved den metafor, man vælger at anvende. Der er altid en<br />
mangfoldighed af forskellige mulige metaforer, man kan<br />
tage i anvendelse med hensyn til et givet emne, og de kan<br />
endda synes at stå i stik indbyrdes modstrid. Man kan for<br />
eksempel gerne ville<br />
… højne forståelsen af problemerne, (11.17)
KApIteL 10 · MetAFoReR 207<br />
idet man anvender metaforen OP ER GODT, og en højere<br />
forståelse ergo antages at være bedre end en lavere. Man kan<br />
imidlertid også forsøge at komme<br />
… til bunds i problemerne, (11.18)<br />
… get down to basics, (11.19)<br />
… begribe de grundlæggende strukturer i sagen.<br />
(11.20)<br />
Her er det tydeligvis godt at komme længere ned, men det<br />
er ikke for at få en lavere forståelse, men derimod fordi<br />
selve sagen anskues som en art bygning, hvor man ikke kan<br />
opføre de højere etager, før man har lagt fundamentet, altså<br />
ved anvendelse af metaforen EN SAG ER EN BYGNING. To<br />
metaforer kan endda karambolere i et og samme udtryk:<br />
Nu går det ned ad bakke! (11.21)<br />
Læst i OP ER GODT‑metaforen er det et dystert udtryk, be‑<br />
slægtet med Knud Heinesens berygtede ord om afgrunden.<br />
Men læst ud fra en metafor i retning af EN PROCES ER<br />
SOM EN KØRETUR, så er det pludselig et positivt udsagn,<br />
der betyder, at efter en sejg periode glider tingene, det går<br />
let – man behøver ikke anstrenge sig og træde i pedalerne,<br />
man kan sætte køretøjet i frigear. Forskellige metaforer for<br />
det samme emne indfører naturligvis forskellige bundter<br />
af slutningsstrukturer fra deres kildeområder og muliggør
208 tAL en tAnKe<br />
derfor forskellige sæt af slutninger. Man kan eksempelvis<br />
afbilde et kærlighedsforhold som en køretur:<br />
Vores forhold kører ikke så godt længere, (11.22)<br />
Jamen, vores er gået helt i stå, (11.23)<br />
Vi tager en ferie for at tanke op og få repareret lidt på<br />
forholdet, (11.24)<br />
eller ‘Vores forhold er kørt af sporet’, eller det modsatte;<br />
‘Vores forhold kører på skinner.’ Her er der et bundt af mu‑<br />
lige logiske udvidelser, der ikke er standard i dagligsproget,<br />
men som alligevel øjeblikkelig ville blive forstået, hvis man<br />
mødte dem og indføjede de passende underforståede præ‑<br />
misser. Man ville nok undre sig, men alligevel hurtigt forstå<br />
betydningen, hvis nogen sagde:<br />
Vi har simpelt hen måttet gå til automekanikeren med<br />
hinanden …, (11.25)<br />
med henvisning til parterapi. Men ET FORHOLD ER SOM<br />
EN KØRETUR er langt fra den eneste metafor, man kan søge<br />
at forstå kærlighedens mysterier igennem. En anden er ET<br />
FORHOLD ER SOM EN RUS:<br />
Jeg er komplet afhængig af hende …, (11.26)<br />
Jeg skal lige have et skud Henriette. (11.27)
KApIteL 10 · MetAFoReR 209<br />
Det indebærer imidlertid, at visse slutninger på baggrund<br />
af rusen bliver mulige: Dosering, forskellige rusmidler, tøm‑<br />
mermænd, afvænning:<br />
Vi var helt i ekstase, men nu er tømmermændene ved<br />
at melde sig …, (11.28)<br />
Jeg tror, jeg simpelthen må tage en nedtrapning fra<br />
ham …, (11.29)<br />
En tredje er ET FORHOLD ER SOM EN PSYKISK SYG‑<br />
DOM:<br />
Jeg er helt vanvittig med hende …, (11.30)<br />
Hun er helt tosset med ham …, (11.31)<br />
Folie à deux. (11.32)<br />
En fjerde er ET FORHOLD ER EN ØKONOMISK TRANS‑<br />
AKTION:<br />
Hun investerede mere i det, end han<br />
gjorde …, (11.33)<br />
Jeg synes ikke, jeg får nok ud af det forhold, (11.34)<br />
kan synes som en noget kynisk metafor, der indebærer slut‑<br />
ninger som, at man må ‘cut one’s losses’ og se at komme ud<br />
af forholdet, så snart ‘udgifterne’ overstiger ‘indtægterne.’
210 tAL en tAnKe<br />
At kærlighedsforholdet kan modtage disse mange meta‑<br />
foriske afbildninger – og flere til – skyldes naturligvis dels,<br />
at det er et emne, der står centralt i mange menneskers liv,<br />
og dels at det er et emne af en høj grad af kompleksitet, der<br />
derfor kan belyses på vidt forskellige måder alt efter hvilke<br />
metaforer, det kortlægges med. Det indebærer imidlertid<br />
ikke, at det ikke selv kan optræde som kildeområde i andre<br />
metaforer, hvor de elskendes roller kan indtages af stater:<br />
USA gør kur til EU i Irak‑sagen, (11.35)<br />
af politiske partier:<br />
Politisk skilsmisse mellem S og R. (11.36)<br />
Her kan inddrages forholdets indgåelse, gensidighed, va‑<br />
righed, evt. asymmetri, uligevægt, dets større eller mindre<br />
grad af glød – man vil således uden videre forstå, hvad det<br />
betyder, hvis der tales om et<br />
Politisk fornuftsægteskab. (11.37)<br />
Sådanne udtryk er forkortelser for komplicerede sam‑<br />
menhænge, der indebærer en lang række mulige logiske<br />
følgeslutninger for passende underforståede præmisser. At<br />
en metafor således generelt er udstyret med en buket af<br />
mulige slutninger, man kan drage, kommer sig af det for‑<br />
hold, at metaforen har skematisk karakter. Det, der afbildes<br />
fra kilde‑ til målområde, er et større eller mindre skema,<br />
der ankommer komplet med en lang række forudsætnin‑
KApIteL 10 · MetAFoReR 211<br />
ger. En økonomisk transaktion er en helhed, der omfatter<br />
(mindst) to parter, en udveksling, (mindst) to genstande,<br />
der udveksles, et tidsforhold mellem udvekslingen af gen‑<br />
standene – og helheden kan udvikles i forskellige retninger,<br />
hvor krav, gæld, kapital, renter, marginalnytte og så videre er<br />
mulige konsekvenser af transaktionen. Visse vil endda sige,<br />
at sådanne sammenhængende ‘bundter’ af begreber udgør<br />
syntetisk apriori strukturer, der er gyldige forud for erfarin‑<br />
gen i den forstand, at man slet ikke kan tale om økonomiske<br />
transaktioner uden at sådanne implikationer følger med.<br />
Tilsvarende har rusen et skema, der omfatter rusmidler,<br />
forandret psykisk tilstand, ændret adfærd, en vis varighed,<br />
øget tolerance, tilvænning, bivirkninger, afvænning osv.,<br />
ligesom køreturens skema omfatter udgangspunkt, tur og<br />
mål, transportmiddel, drivkraft, slid på transportmidlet,<br />
stop undervejs, hastighedsforskelle, osv.<br />
Det er derfor uhyre vigtigt at gøre sig klart, hvilke meta‑<br />
forer man anvender – for næppe nogen tekst er uden meta‑<br />
forer – hvilke implikationer af sådanne klynger af begreber,<br />
man er interesseret i, ens tekst skal lægge op til og hvilke<br />
ikke – og hvilke måske er bedst tjent med at hensvæve i det<br />
dunkle.<br />
I kognitiv semantik har man de senere år også interes‑<br />
seret sig for afbildninger, der ikke som metaforen har retning<br />
fra kilde til mål, men som har symmetrisk karakter. Det kan<br />
være en filosof, der gengiver en tidligere tænkers synspunkter<br />
uden at være enig:<br />
‘Hegel vil sige, at historien er en dialektik, der arbejder<br />
sig frem gennem modsætninger. Mod det vil jeg sige,
212 tAL en tAnKe<br />
at historien i stort omfang består af tilfældigheder. Her<br />
vil Hegel indvende, at Historien alligevel arbejder sig<br />
frem mod et mål. Til det vil jeg svare, at vi ikke har set<br />
nogen tegn på et sådant mål ….’<br />
Her afbildes den tyske filosof G.W.F. Hegel og jeget ind i<br />
samme samtalerum, som om de faktisk sad og konverse‑<br />
rede, selv om det naturligvis ikke kan være tilfældet. Det er<br />
et fiktivt konversationsrum, som to personer fra forskellige<br />
tidsaldre afbildes ind i, for at de dér kan føre en dialog, der<br />
klargør begges synspunkter. Her er Hegel ikke metafor for<br />
jeget eller omvendt, de afbildes begge to på en blending.14<br />
Blending er en slags metafor uden retning, der er muliggjort<br />
af, at vi har et skema for, hvordan en akademisk diskussion<br />
føres med argumenter, modargumenter, niveauskift, osv. – og<br />
som man så kan afbilde konkrete figurer ind i.<br />
Meget ofte kan konkrete udtryk, man møder i både<br />
dagligsprog, videnskab og poesi, være komplicerede sam‑<br />
mensætninger af metaforer, metonymier (Et metonym er<br />
et lingvistisk greb, hvor man erstatter et udtryk med et an‑<br />
det fra samme generelle betydningsområde, eksempelvis<br />
når man taler om ‘at læse Hemingway’ i stedet for ‘at læse<br />
Hemingways værker’), blendinger og så videre, der fordrer<br />
en kognitiv, logisk ‘udpakning’ i mange skridt, som man<br />
imidlertid ofte foretager forbløffende hurtigt og automati‑<br />
seret. Hvis vi læste en overskrift<br />
Politisk fornuftsægteskab mellem Marx og Muham‑<br />
med, (11.37)
KApIteL 10 · MetAFoReR 213<br />
så ville vi uden videre forstå ‘Marx’ og ‘Muhammed’ som me‑<br />
tonymier for de doktriner, de to herrer har givet anledning<br />
til. Herfra ville vi forstå ‘fornuftsægteskab’ som en betegnelse<br />
for, at nogle nulevende politikere af praktisk nød, under en<br />
eller anden form for pres, og uden større entusiasme, har<br />
forsøgt at formæle disse to doktriner i en blending.